FREMTIDENS INFRASTRUKTUR OG TRAFIK

TRAFIK & VEJE • 2019 JANUAR 29

ITS – grøn og effektiv fremkommelighed i

Københavns KommuneEn bæredygtig by kræver bæredygtig mobilitet. I 2013 begyndte Københavns Kommune at skabe fundamentet for en ny generation af intelligente trafikløsninger. Det første skridt var at modernisere alle styreskabe I byen. Andet skridt var at gennemføre en Offentlig-Privat Innovationsproces, som skulle udfordre branchen og videninstitutionerne til at udvikle innovative, men realistiske ideer til nye intelligente trafikløsninger målrettet grøn mobilitet. Det tredje skridt var at anvende byens eksisterende infrastruktur kombineret med nye ideer fra de første to skridt til at igangsætte et større arbejde med signaloptimering langs et sæt korridorer samt implementere et trafikledelsessystem og tilhørende sensornetværk. Her i slutningen af projektet rejses spørgsmålet: ”Hvordan skal Københavns Kommune skalere de implementerede løsninger og anvende disse løsninger til at understøtte byens mål om at være CO2-neutralt i 2025?”. Dette spørgsmål vil blive besvaret i denne artikel.

Mads Gaml, Københavns Kommune, Teknik- og

Miljøforvaltningen, Trafikenheden

F05Q@tmf.kk.dk

Paul van Koningsbruggen, Technolution

paul.van.koningsbruggen@technolution.nl

Dette er en oversat artikel skrevet til den

engelske udgave af Trafik og Veje, der

blev udgivet I forbindelse med ITS Ver-

denskongressen, 2018.

En bæredygtig by kræver bæredygtig mobilitet Som så mange andre byer i verden skal Kø-

benhavn håndtere de udfordringer, der føl-

ger med en voksende befolkning. Det sti-

gende trafikbehov, der følger en voksende

befolkning, lægger pres på bl.a. miljø og

trafiksikkerhed. Københavns Kommune

beskæftiger sig med udfordringerne på

flere måder: Der er for det første formuleret

et klart politisk mål: København skal være

CO2-neutral i 2025. For det andet har Kø-

benhavns Kommune beskrevet en politisk

vision for byen med titlen ”Fællesskab Kø-

benhavn”, som skal sikre, at vi også i 2025

har en fantastisk by. Visionen rummer tre

pejlemærker, som bygger videre på byens

nuværende styrker. Hvis København skal

løfte sig ind i ligaen af pulserende, vibre-

rende storbyer, som viser globalt leder-

skab, skal vi sammen skabe ’En levende

by’, ’En by med kant’ og ’En ansvarlig by’.

I 2013 begyndte Københavns Kom-

mune at skabe et fundament for en ny

generation af intelligente trafikløsninger.

Det første skridt var at modernisere alle

styreapparater i byen. Andet skridt var at

gennemføre en Offentlig-Privat Innovati-

onsproces (OPI), som skulle udfordre bran-

chen og videninstitutionerne til at udvikle

innovative, men realistiske ideer til nye

intelligente trafikløsninger målrettet grøn

mobilitet. Tredje skridt omfattede: █ signaloptimering langs en række cen-

trale korridorer i byen med udgangs-

punkt i grøn mobilitet, █ implementering af et trafikledelses-

system og tilhørende sensornetværk

med henblik på at monitorere trafikken

i byen og anvende dataene fra sensor-

netværket til en netværksbaseret til-

gang til trafikledelse,

█ implementering af en række af OPI-

løsninger i mindre skala i Københavns

gader: Elektroniske informationstavler

målrettet cyklister, (C-ITS-baserede)

ecoDriving, intelligent gadebelysning

og Dynamisk anvendelse af parke-

ringspladser I byen. De seks løsninger

er nu fuldt implementeret.

En skalering af de seks løsninger kræver, at følgende to spørgsmål skal besvares:

█ Spørgsmål 1. ”Har vi været ”smarte” i

designet og ved implementeringen af

løsningerne?”. Dette spørgsmål besva-

res i artiklen ”Intelligent traffic solutions

for a clean safe and sustainable env-

ironment in Copenhagen”, som er skre-

vet til den engelske udgave af Trafik og

Veje, der blev udgivet I forbindelse med

ITS Verdenskongressen, 2018. █ Spørgsmål 2. ”Hvordan skaleres de

implementerede løsninger, så de aktivt

bidrager til byens mål om at være CO2-

neutralt i 2025?”. Dette spørgsmål vil

blive besvaret i denne artikel.

30 TRAFIK & VEJE • 2019 JANUAR

Skalering af de intelligente trafikløsningerAt gøre en forskel for den grønne mobilitet

med de implementerede ITS trafikløsninger

og at bidrage til byens politiske mål kræver: █ Multimodale ITS-løsninger █ Åbne ITS-løsninger, så byen kan fort-

sætte med at bygge og inkludere nye

og lovende ideer og teknologier █ Omkostningseffektiv skalering █ Evidensbaseret skalering.

De fire ovenstående temaer til skalering af

intelligente trafikløsninger vil blive præsen-

teret i det følgende.

Multimodale ITS-løsninger Det kræver en ny og mere holistisk tilgang

til grøn trafikledelse, hvis ITS- og digitale

mobilitetsløsninger skal bidrage til, at Kø-

benhavn holder sin plads blandt de byer

i verden med den højeste livskvalitet og

skarpeste visioner for klima- og miljøom-

rådet.

De seks intelligente trafikløsninger bi-

drager til: █ realtidstrafikdata om cyklister, busser,

motorkøretøjer og fodgængere i byen, █ bedre trafikinformation målrettet cykli-

ster, via elektroniske cykeltavler, █ cyklisternes og fodgængernes ople-

vede trafiksikkerhed fastholdes i en

by, der har sænket belysningsniveauet

i de mørke timer ved dynamisk at øge

belysningsniveauet i signalregulerede

kryds, når cyklister og / eller fodgæn-

gere detekteres, █ øget grøn fremkommelighed, da trafik-

signalerne er optimeret for bedre flow

og færre stop til cyklisterne, busser el-

ler motoriseret trafik afhængigt af kor-

ridoren, █ bedre udnyttelse af parkeringspladser,

da ledige P-pladser kan udnyttes til an-

dre formål af beboerne og erhvervsliv, █ C-ITS-baserede løsning til ecoDriving

til lastbiler (tung trafik), personbiler og

cyklister.

Et multimodalt design af de intelligente tra-

fikløsninger bidrager til en holistiske tilgang

til grøn mobilitet.

Åbne ITS løsninger Skalering af de implementerede ITS løs-

ninger kræver åbenhed i designet, så Kø-

benhavn ikke rammes af leverandørafhæn-

gighed / ”vendor-lock-in”. En åben ITS løs-

ning skal ligeledes bidrage til at minimere

omkostningerne ved skalering. Åbenhed

kan ses fra et teknisk, operationelt og data

perspektiv.

Teknisk åben ITS platform De seks intelligente trafikløsninger er ba-

seret på en åben it-arkitektur. Centralt i

arkitekturen er trafikledelsessystemet, som

forbinder en række datakilder og alle ITS

løsningerne. Derved bliver det muligt at fin-

tune løsningerne ”on-the-fly”. Arkitekturen

er åben i den forstand, at den: █ er åben til at arbejde med proprietære

grænseflader eller ældre systemer, █ er åben til at arbejde med den nordiske

RSMP standard til vejsideudstyr, her-

under styreskabe og vejsideudstyr, █ er i overensstemmelse med ETSI-

drevne C-ITS standarder, så yderligere

C-ITS-service kan introduceres over

tid, █ giver relevante trafikdata til Køben-

havns Kommunes egen åbne dataplat-

form.

Næste skridt er at følge det europæiske

standardiseringsarbejde CEN TC 278 for at

styrke Københavns åbne ITS miljø.

Et andet skridt er at gøre nye C-ITS-tje-

nester skalerbare gennem det europæiske

C-Mobile-projekt. Dette omfatter: █ Multimodal hastighedsguide (dvs. cyk-

ler, busser, biler, tunge lastbiler), █ Cooperative trafiklys til fodgængere.

Operationel åbenhed i ITS løsningerneKøbenhavns Kommune kan i trafikledel-

sessystemet selv konfigurere og finjustere

alle tilsluttede ITS løsninger herunder sty-

reapparaterne og er derved ikke bundet

til eksterne konsulenter. Denne åbenhed

er ikke kun omkostningseffektiv. Det gi-

ver også medarbejderne mulighed for at

begynde på en læringsproces med fokus

på, hvordan byen får mest muligt ud af ITS

løsningerne, hvorved det er muligt kontinu-

erligt at forbedre fremkommeligheden og

trafikinformationen.

Åbne data Åbne data giver København mulighed for

data-drevet udvikling. Men større adgang

til data og brug af egne data rejser også

spørgsmål. Det skaber en bred vifte af po-

litiske spørgsmål, såsom privacy og for-

brugerbeskyttelse, håndtering af åbne da-

taadgange, medarbejdernes kompetencer

og færdigheder, for blot for at nævne nogle

få af disse spørgsmål.

Omkostningseffektiv skalering Skalering af ITS løsninger kræver inddra-

gelse af, hvad der allerede findes af infra-

struktur på vej- og stinettet og anvendelse

af de tekniske løsninger, som trafikanterne

allerede bruger i dag.

Figur 1. CTMS opbygning i København.

TRAFIK & VEJE • 2019 JANUAR 31

Anvendelse af eksisterende infrastruktur langs vej- og stinettetImplementering og udrulning af nye ITS

løsninger begynder ikke med et blankt

stykke papir. Byen har allerede investeret

i fx trafiksignaler, vejsideudstyr og / eller

andre intelligente løsninger. Nye ITS løs-

ninger bør bygge oven på denne arv. En

kontinuerlig udvikling og forbedring af ITS

infrastrukturen understøttes ikke alene ved

udskiftning af gammelt udstyr til nyt. Som

et eksempel kan vi nævne, at ved også at

opgradere og implementerer RSMP stan-

darden i både trafikledelsessystemet og i

eksisterende og nyt vejsideudstyr bliver

Københavns Kommune bragt i en position,

hvor den selv kan konfigurere og koordi-

nere alt vejsideudstyr i byen.

Udnyt de som trafikanterne allerede bruger For at øge anvendelse af investeringen I

ITS løsningerne er det vigtigt at tilpasse sig

”smarte tjenester og services”, der allerede

I dag anvendes af trafikanterne, fx Goog-

les forskellige tjenester, TomTom, Here og

Garmin. Anvendelsen af disse tjenester og

services vil kunne koordineres med byens

overordnede strategiske trafikledelse og

operationelle styring. Når det er muligt at

udbrede ITS løsningerne ud på udbydernes

af trafiktjenester og -services eksisterende

platforme, kan vi rigtig hjælpe trafikanterne

med at træffe smarte mobilitetsvalg, der

opfylder trafikanternes behov såvel som

byens mål.

Det kræver, at byerne accepterer, at

private udbydere har en stigende indfly-

delse på resultaterne af trafikstyring, som

traditionelt har været domænet for den en-

kelte vejmyndighed. Når alt kommer til alt,

så får udbydere af in-car-tjenester og -ser-

vices og andre digitale mobilitetsløsninger

mere og mere indflydelse på trafikanternes

rutevalg- og hastighedsvalg.

Et første skridt i sådan en tilpasning

er taget i SOCRATES 2.0-projektet. Her

vil udbydere af trafikinformation levere de

bedste rutevejledninger til chaufføren, hvor

de anvender deres egne trafikdata til at

identificere den hurtigste og mest pålide-

lige rute på et bestemt tidspunkt for den

ønskede destination og koordinerer denne

viden med vejmyndighederne.

Evidensbaseret skaleringIndledningsvis blev de tre skridt Køben-

havns Kommune har taget i retning af smart

urban mobilitet kort beskrevet. I stedet for

at udrulle endnu mere teknologi er tiden nu

kommet til en evidensbaseret skalering.

Det drejer sig nu om at skabe socioøkono-

miske effekter ITS løsningerne til glæde for

borgerne og virksomheder i København,

når et eventuelt nyt skridt skal tages. Et nyt

skridt kan omfatte udvidelse af de nuvæ-

rende ITS løsninger og / eller indførelsen af

nye intelligente løsninger. Initiativerne skal

evalueres med udgangspunkt i både i det

tekniske, økonomiske og brugeroriente-

rede. Og evalueringen skal benchmarkes

med resultater fra ”lignende” byer i Europa.

På den måde udvides ”learning-by-

doing” processen til at omfatte den læring,

der kommer ud af at dele og sammenligne

resultater med andre. Københavns Kom-

munes ITS København-program (tredje

skridt) kan kun endeligt lukkes, hvis vi sam-

menligner og kombinerer evalueringsresul-

tater og erfaringer med evalueringsresulta-

ter og erfaringer fra andre byer.█