Nr.

04

August 2010

FRIVILLIGRØDE KORS+

Vi mangler 20.000 indsamlere til Røde Kors-indsamlingen. Charlotte fandt 11 i kajakklubben. Hvor mange kan du finde?

CHARLOTTEgår forrest med indsamlingen

flere indsamlerese hvordan frivillige landet over arbejder med at finde indsamlere.

frivillig i Haitilæs portræt af en frivillig i jordskælvets ruiner.

følg debattenskal man samle ind, hvis man er frivillig?

2

" Jeg håber, at I vil være med til at løfte indsamlingen i år …

Tænk, hvis vi alle skaffede én …Søndag den 3. oktober er det tid til den årlige Røde Kors-indsamling. Det er på mange måder højdepunktet i Røde Kors-året, hvor op imod 20.000 mennesker er ude for at samle penge ind til vores arbejde.

Tænk lige over det en ekstra gang: 20.000 mennesker går frivilligt på gaden for at støtte os. Det er en rigtig stor anerkendelse af vores organisation, og de ind-samlede kroner er uvurderlige for vores arbejde – både i Danmark og i resten af verden. Og samtidig er den 3. oktober også den dag på året, hvor vi har mulighed for at udbrede kendskabet til vores vigtige arbejde.

Hvert år bliver der brugt rigtig mange res-sourcer på at finde de 20.000 indsamlere til Røde Kors-indsamlingen. Tænk, hvis alle os

frivillige i Røde Kors hver især skaffede bare én indsamler. Det kunne være en kollega, en ven, et familiemedlem, eller at vi spørger naboen. Så ville vi i fællesskab både nå vores mål om at skaffe mindst 20.000 frivillige og få en fan-

tastisk indsamling.

Vi er vant til at løfte i flok i Røde Kors – fælles-skabet er en del af drivkraften i vores organisa-

tion. Og samtidig har mange af os kontakt med rigtig mange mennesker hver dag, som vi kan spørge. Jeg håber, at I vil være med til at løfte

indsamlingen i år ved at finde en indsamler hver især – og/eller måske selv samle ind.

Susanne Larsen Præsident

Udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27Postboks 26002100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, info@drk.dkwww.drk.dk

Redaktion: Hans Beck Gregersen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.), Julie Lorenzen, Troels Donner-borg, Michelle Gram, Lotte Winther, Jesper Lee Mortensen (layout).

Forsidefoto: Tomas Bertelsen

Tryk: K. Larsen & Søn

+d

' Ulrik Norup JørgensenRedaktørTlf.: 35 25 92 34 redaktionen@drk.dk

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

Oplag: 15.000

ISSN-nummer: 1904-2353

Frivillig udkommer 5 gange om året og sendes til alle frivillige i Dansk Røde Kors.

Artikler fra bladet kan frit gen gives, dog med angivelse af kilde.

Meninger fremsat i Frivillig er ikke nød-vendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning.

Redaktionen for dette nummer er af-sluttet den 10. august 2010.

Meddelelser vedrørende adresseæn-dringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice.anb@drk.dk

Deadline til Frivillig nr. 05 er 24. september 2010.

Indlæg til Frivilligbladet:

3

Indhold

FOTO

: TO

ma

s b

er

Tels

en

612

16

FOTO

: ja

kO

b d

all

FOTO

: in

gr

id b

ug

ge

Om en måned er det tid til den årlige Røde Kors-indsamling. 20.000 menne-sker skal på gaden for at samle penge ind til vores arbejde i Danmark og i resten af verden. I den kommende måned forsø-ger vi at sætte fokus på indsamlingen for at få frivillige til at melde sig. Har du lyst, kan du læse mere om indsamlingen på www.drk.dk eller www.indsamler.dk

Vil du samle ind?

4 Landet rundt Hvad der sker i hele landet.

6 Tema: Røde Kors-indsamlingen Hvordan finder vi 20.000 indsam-

lere – og hvad får de ud af at samle ind?

12 Se hvordan du kan hjælpe

14 Ordet er frit

15 Debat Skal frivillige samle ind?

16 Portrættet Georges Marie Lucas er frivillig

i Haiti.

18 Nyt fra foreningen

19 Nyt fra Landskontoret

20 Styrelsen Beretning fra

formandskonferencen.

22 Aktiviteter 22 Førstehjælp 23 Samaritter 25 Genbrug 28 Nørkler 30 Social 32 Asyl 33 Kommunikation

34 Kurser

36 Buketten Denne gang går buketten til

Margit Udsen.

4 5

Aalborg besøgstjeneste på udflugt

Mere end 50 besøgsmodtagere og -venner havde en dejlig dag på årets udflugt til Bratbjerg Søerne. Der blev budt velkommen i flot solskin og med et køligt glas vin, før det var tid til at gå eller trille kø-restolen en tur rundt om søen. Bagefter blev der nydt medbragt kaffe, boller og othellolagkager, sunget og fortalt om stedet, inden busserne igen kørte mod byen.

Nabo-afdelingerne hjalp til

I begyndelsen af juli var vandkaravanen forbi Nibe. Mange af de frivil-lige fra afdelingen i Nibe var travlt optaget af bl.a. Nibe Festival, så derfor blev nabo-afdelingerne spurgt, om de ville hjælpe til. Det ville de. Frivillige fra Arden, Farsø, Hals og Aars-Aalestrup hjalp til med at få vagtplanen til at hænge sammen – og karavanens besøg blev en succes.

God reklame for Røde Kors

I juni havde Varde afdeling en stand på Varde Fritidsmesser med ek-sempler på nørklernes arbejde ved Anni Lundkvist og information om besøgstjenesten ved Ellen Damsgaard. Det var så god en oplevelse og reklame for Røde Kors, at afdelingen gentager succesen i efteråret ved en messe i Nr. Nebel Fritidscenter, måske suppleret med samarit-terne.

Ny sommerferieaktivitet

Rødekro havde 21 børn med til træklatring i høje træer på over 20 m i Sønderskoven i Aabenraa. Børnene fik også en gyngetur, der virkelig kan give sus i maven, og der blev hygget med pandekagebagning over bål. Rødekro står for det praktiske, mens kommunen betaler for ”Aktiv Ferie”, så alle skolebørn kan deltage, også de, der ellers ikke skal noget i ferien, og få en positiv oplevelse.

LANDET RUNDT

RØDEKRO

VARDE

NIBEAALBORG

ODENSE

ÆRØ

4 5

Vi-dag for bestyrelsen i Roskilde

Den 29. maj holdt bestyrelse og aktivitetsledere i Roskilde ”Vi-dag” for at blive rystet sammen på tværs af hverv/aktiviteter og for at løfte sig op fra dagligdagen i afdelingen. Vi-dagen blev tilbragt i Svensk Røde Kors’ Humanitetens hus i Malmø bl.a. med en udstilling om de hvide busser og klimaforandringer. En god måde at få inspiration og lære hinanden bedre at kende på.

Ferielejre

Dansk Røde Kors har hen over sommeren afholdt 11 familielejre med ca. 700 deltagere. Mange af deltagerne har været flygtningefamilier. Lejrene skulle gerne være et tilbud til alle sårbare og udsatte familier og alle aktiviteter, så hvis din afdeling ønsker at høre om familielejre eller blive involveret i en, så kontakt udviklingskonsulent Metin Cakmak på mca@drk.dk eller tlf. 35 25 93 58.

Introduktion til KONTAKT

I løbet af maj og juni er der rundt om i landet afholdt syv introduktions-møder til KONTAKT – Dansk Røde Kors’ nye medlems- og frivilligda-tabase. Der deltog 226 frivillige fra 88 afdelinger. Der bliver arbejdet på at holde en ny landsturne med introduktionsmøder til efteråret 2010/foråret 2011. Hvis du vil høre mere om systemet eller har kommentarer, så send dem til kontakt@drk.dk

Julen er over os

Marietta Larsen, leder af besøgstjenesten på Ærø, er allerede i gang med at forberede en festlig og fornøjelig juleaften i Mamrelund for dem, der ellers skal være alene. ”Den aften, hvor det er absolut mest trist at være ensom, er juleaften, så netop den aften har man jo mere behov for selskab end alle mulige andre aftener”, påpeger Marietta. Vil du med, så kontakt Marietta på tlf. 62 58 15 47.

AALBORG

ODENSE

ROSKILDE

FåREVEJLE

ÆRØ

Hvad sker der i din afdeling?Har du en tekst til Landet Rundt, så skriv et par ord, og send et billede med til historien. Billeder vedhæftes separat som billedfil.

?

' Lotte Winther KonsulentTlf.: 35 25 93 65 lew@drk.dk

FOTO

: TO

ma

s b

er

Tels

en

6

7

TEMA: RØDE KORS-INDSAMLINGEN

Af Troels Donnerborg/trd@drk.dk

Det er ikke bølgernes skyld, at kajak-kerne vugger lidt i overfladen. Vinden står stille i kanalerne ved Amager Strandpark, men det er besværligt at sejle rundt med en pagaj for meget. For skal man nu lægge den på tværs af kajakken eller på langs?

”Det er svært at holde balancen,” lyder det mellem små plask under en gangbro.

Det er ikke nogen helt almindelig tekniktræning i kajakklubben Ka-jakpiloterne. Kursisterne er udstyret med en pagaj til at ro med og en til at samle penge ind med. Og for enden af den sidste har instruktøren tapet en rød indsamlingsdåse fast. En mand på cykel er nu udset som offer deroppe.

”Undskyld – gider du lige lade som om, du putter penge i?”

sjovere end trapperManden læner sig udover. En kursist forsøger at ramme hans hånd med bøssen. Pagajen cirkler rundt om målet som en planet om en sol og lokker manden længere frem. Ikke nemt.

Men …”Det er da sjovere end at løbe rundt på trapper.”

Kajakklubben fra Amager har fået en idé om at samle ind i kajakker. Sidste år gik det godt, og de fik næsten 3.000 kr. i raslebøsserne. Så nu gør de det igen. Idéen opstod til et motionsløb for-rige år. Kajakroerne kom til at tale med indsamlingslederen i København, Met-te Svensson. Og lige pludselig sagde en af roerne, at han da gerne ville samle ind i kajak. Mette Svensson tog ham på ordet. Og den 37-årige kajakroer Charlotte Ledgaard Steffensen blev sat på opgaven. Hun arrangerer begiven-hederne i klubben og fik hurtigt folk med på idéen.

skaffer nye indsamlere33-årige Kristian Søltoft blev fanget.

”Jeg har aldrig samlet ind før, men jeg syntes, det lød som en sjov måde at gøre det på. Det var også det, vi op-levede, da vi samlede ind. Netop fordi det var anderledes og sjovt, ville folk gerne give.”

I kølvandet på CharlotteI jagten på at få nok indsamlere, er det afgørende, at folk kan have det sjovt, mens de samler ind. Og det er slet ikke så svært, mener Charlotte, der har fået kajakklubben med.

Charlotte Ledgaard Steffensen er enig. ”Det får helt sikkert nogle til at samle ind, som ellers ikke ville have gjort det. Jeg har ikke selv været indsamler før. Men nu har jeg jo også samtidig fået øjnene op for Røde Kors’ arbejde”.

Kajakker er ikke pointenDen nationale indsamlingsleder Ingrid Falkenberg mener, at Røde Kors skal være åbne over for alle nye tiltag, der kan skabe flere indsamlere.

”Det er ikke så afgørende, hvordan man hjælper. Bare man gør noget. Ikke alle kan sejle kajak, men eksemplet viser, hvad man kan få ud af at spørge sine venner og bekendte. Vi har brug for så mange indsamlede midler som overhovedet muligt, og jo flere, der hjælper med noget, jo bedre er det.”

I kajakken denne eftermiddag er bøsserne ved at være fyldt til randen.

”Der er rimeligt meget vand i den her nu.”

”Jamen, så har du da fået samlet lidt ind.”

TEMA

Kan du skaffe én indsamler? Den 3. oktober går det løs med Røde Kors-indsamlingen, hvor vi skal bruge 20.000 indsamlere. Vi er ca. 20.000 frivillige, så hvis vi hver kan få en person til at samle ind, vil vi være nok. Læs tema om Røde Kors-indsamlingen.

8 9

”Ihhh, hvor er det dejligt,” udbrød Ruth Stauners døtre og deres ven-ner, da de kom hjem efter en kold og blæsende Røde Kors-indsamling sidste år i oktober. Spisebordet stod dækket med alt fra sild til lækre oste og frugt. 80-årige Ruth Stauner havde haft travlt hele formiddagen. Først havde hun ryddet op efter den brunch, indsam-lerne spiste, inden de gik ud med raslebøssen. Og så arrangerede hun frokosten, så alt stod klar, til de kom hjem.

”Det er den måde, jeg kan hjælpe på. Jeg står jo ikke og laver 12 retter – så var jeg stået af. Det er sådan noget som sild, spegepølse, frugt, godt brød og

nogle gode oste – så er den potte ude. Det skal være helt enkelt, så er alle glade,” fortæller Ruth Stauner.

Selvom Ruth Stauner tidligere har samlet ind for både Røde Kors og Kræf-tens Bekæmpelse, så valgte hun sidste år at lave frokost i stedet – tre timer op og ned ad trappeopgange er ikke noget for de 80-årige ben.

”I min alder gider man ikke trapper. Så det her var en god måde at gøre det på. Jeg følte, at jeg fik en virkelig dejlig dag med socialt samvær med min fa-milie og folk, jeg kender,” siger hun.

med igen i årRuth Stauner er ikke i tvivl om, at hun

skal være med på frokostholdet igen i år, når der er indsamling 3. oktober.

”Vi gentager succesen, for så længe jeg kan, vil jeg gerne. Jeg kan ikke bare sidde og være til ingen nytte.”

Og det er hendes datter Dorte An-dersson glad for at høre – for det var en ekstra motivation til at samle ind, at der ventede en dejlig frokost og godt selskab med venner og familie.

”Det er meget hyggeligere, og det gør indsamlingen meget sjovere at gøre noget sammen. Og så øger det også sandsynligheden for, at man kommer af sted, fordi man har en aftale med andre,” siger hun.

FOTO

: ju

lie

lO

re

nze

n

80-årige Ruth Stauner kan ikke længere samle ind. I stedet laver hun nu det helt store, kolde bord til familien, når de er færdige med at samle ind. Det er min måde at hjælpe på, forklarer hun.

Ruth står klar medsild og spegepølse

TEMA: RØDE KORS-INDSAMLINGEN

8 9

Sådan skaffer vi nye indsamlere:

Brug netværketVi har sendt et brev til spejderklubben, pensionist-klubben og sundhedsplejer-skerne – altså grupper, som

har en stor kontakt til lokalsamfundet – og bedt dem om at spørge de folk, de møder, om ikke de vil være indsamlere.

Grete Sofie Hansen, Suså

Kontakt pressenVi bruger lokalpressen – send en pressemed-delelse om, at I mangler indsamlere. Og få evt. nogle tidligere indsamlere

til at skrive en artikel til avisen om, hvorfor de samler ind.

Michael Nielsen, Fredensborg-Humlebæk

Hæng plakater opJeg plejer at sætte flyers op i supermarkeder, apote-ker, lygtepæle og lignende for at opfordre folk til at melde sig som indsamlere.

Det er en god idé lige at spørge, inden man hænger op, for det er ikke alle, der vil have det.

Ulla Christensen, Gladsaxe

Ring og spørgHvis vi mangler indsam-lere, så tager vi listen med de tidligere indsamlere og ringer til dem. Det giver lidt, så det kan godt betale

sig at bruge tid på de gamle indsamlere.

Anne Slater, Hvidovre

Ruth står klar medsild og spegepølse

Her er min bedste indsamlingshistorie

Anders lærte fra sigGeneralsekretær Anders Ladekarl samlede ind i Gentofte sidste år. Her havde han medbragt en trumf i form af sin søn på to år, Otto. Han havde lige lært at tale, og en af de første sætninger, han fik lært, var “100 kr. – tak”. De fik næsten 2700 kroner i bøssen.

”Folk grinede af de “100 kroner – tak”, men kvitterede med en seddel og en vingummi. Vi lever i et område, hvor folk godt kan undvære 100 kr., og vi blev godt modtaget alle steder. Andre steder ville jeg nok have lært ham at sige “50-kr. – tak”.”

Emma skrev til avisenEmma Bressig på 11 år fra Køge skrev sidste år til den lokale avis:

”Hej alle sammen. Jeg har i de sidste tre år samlet ind med min far og lillebror Magnus. Vores rute er en lang gåtur, og man kan godt få ondt i benene. Men det gør ikke noget, fordi vores indsamling går til et rigtig godt formål. Hvert år prøver vi at slå sidste års indsamling. Et af årene fik vi næsten 3.000 kr. Jeg håber, du vil melde dig som indsamler, og hjælpe de børn, hvis far eller mor sidder i fængsel, og andre børn i verden. Kom og giv et håb hos de fattige børn i verden og i Danmark.”

Kenneth gik i 12 timerI stedet for at samle ind i tre timer som de fleste andre valgte Kenneth Wichmann at gå fra Frederiksberg til Holbæk. Det tog 12 timer at gå de 57 kilometer.

”Jeg var blevet inspireret af tv-pro-grammet ”En by på Skrump”, hvor de

gik fra Ebeltoft til Århus, og jeg tænkte: ”Hvis de kan, så kan jeg også.” Min kone sagde: Hvorfor tager du ikke en raslebøsse med? Folk var meget positive, og jeg tror, de gav lidt ekstra, fordi vi gik så langt. Vi blev helt høje, hver gang der kom penge i bøssen.”

10 11

Det er ikke kun god-hjertede intentioner om at gøre noget for andre, der trækker folk ud på gaderne, når der er ind-samling. I en undersø-

gelse af indsamlerne i Aalborg fra 2004 angav 27 procent motionen som årsag til, at de mødte op. Sundheds- og idræt-sekspert Chris MacDonald er tilfreds.

”Der burde være indsamlinger of-tere,” siger han.

”Der er ikke meget, der er bedre for den menneskelige psyke end at få mo-tion til en indsamling, fordi du samti-dig er en del af noget, der er større end

dig selv. Det er en rigtig god cocktail.” Hvad enten du samler ind i trap-

peopgange eller i villakvarterer, om du ror kajak eller cykler, øger du din forbrænding. Du nedsætter risikoen for at udvikle sygdomme, og så forbedrer du din hjerne.

”I scanninger kan man ligefrem se, at hjernen er større hos dem, der dyrker meget motion. Der bliver pro-duceret en neurologisk vækstfaktor, der virker som gødning for hjernecel-lerne. Det bevarer dine hjerneceller og forbedrer forbindelserne mellem dem,” siger Chris MacDonald.

Motion er motivationEn stor del af indsamlerne melder sig for at få motion. Fornuftigt, siger sundhedsekspert. Du styrker både forbrænding, kredsløb og hjerne, næsten uanset hvordan du samler ind.

Så meget forbrænder du:• Trapper: 1800 kilokalorier.

• Rulleskøjter (asfalt): 1584 kilokalorier.

• Roning (6,4-8,0 km/t): 1566 kilokalorier.

• Gående (asfalt): 1026 kilokalorier.

• Cykling (ca. 9 km/t): 810 kilokalorier.

(Der er taget udgangspunkt i, at du vejer 70 kilo

og samler ind i tre timer.)

FAKTA

styrker hukommelsenDet er især hukommelsen, der får sig en opstrammer. ”Motion kan danne helt nye friske hjerneceller i vores hu-kommelsescenter,” siger MacDonald.

Men også det, sundhedseksperten be-tegner som det generelle psykiske vel-befindende, har gavn af en lang gåtur i den friske luft i det lokale villakvarter.

”Gang er en fantastisk motionsform, hvor vi kan få ro til at sortere vores tanker. Og vi ved, at de mennesker, der motionerer, har færre problemer med depression og stress.”

Intet er dog så godt som trappetræ-ning, og selv de mest trænede topatle-ter bliver forpustet af det, fordi man i modsætning til gang og løb skal flytte hele sin kropsvægt opad for hvert ene-ste trin.

”Der er ingenting, der slår det. Det er en effektiv måde at få pulsen op på. Så det kan være en god idé at vælge ejendomme med mange etager, hvis man vil have mest muligt ud af sin dag.”

Af Troels Donnerborg/trd@drk.dk

TEMA: RØDE KORS-INDSAMLINGEN

FOTO

: TO

ma

s b

er

Tels

en

10 11

Det bruger vi pengene påEn del af de indsamlede kroner fra Røde Kors-indsamlingen i 2010 bliver brugt til vores arbejde med vand i Afrika – og vores arbejde herhjemme. Størstedelen af pengene går til vores generelle arbejde, hvor vi bruger pen-gene således:

• udviklingsbistand 45 procent

• katastrofe og nødhjælp 29 procent

• Hjælpearbejde i danmark 10 procent

• Førstehjælpsvirksomhed 4 procent

• informationsvirksomhed 3 procent

• administration 9 procent

Ny genbrugelig bøsseVi lancerer i år en ny genbrugelig genbrugs-bøsse, som kan holde i mindst fem år. Det gør vi, fordi vi gerne vil passe på miljøet og spare penge. Vi sparer penge på hvert år at producere nye bøsser – og samtidig sparer vi også forsendelsesomkostninger og labels, da logoet er påtrykt. Og så er den meget nem-mere at åbne efter endt indsamling. Efter to år har de nye bøsser tjent sig ind

Giv en hånd … … til Afrika. For 25 år siden indspillede en række kunstnere en støttesang til Afrika, der gik hen og blev rigtig populær. Og nu er der en genindspilning på vej i anledningen af dens 25-års jubilæum. Af de deltagende kunstnere kan nævnes Flemming Bamse Jørgensen, Poul Krebs, Basim og Paprika Steen. Køb sangen på www.drk.dk.

det gør en stor forskel!Landsindsamlingen har enorm betydning for Røde Kors’ arbejde i Danmark og verden. Kampagnechef Kenneth Øhrberg fortæller her hvorfor.

Hvad betyder indsamlingen for dansk røde Kors?Det er den største mulighed, vi har for at samle ind i løbet af året. Hvis vi ikke havde indsamlingen, ville vi formentlig være nødt til at skære ned på vores arbejde.

Hvorfor skal man melde sig som indsamler?Der går en lige linje mellem din beslutning om at bruge tre timer af din søndag til de mennesker, der får gavn af din indsats. De 1.000 kr., hver indsamler i snit samler ind, kan vi f.eks. bruge til at beskytte 50 menne-sker mod malaria. Derudover er det en festdag for os og en god måde at gøre opmærksom på, at vi findes.

Hvordan bruger vi pengene?Omkring en halv million kr går til vores nationale arbejde. Sidste år gik pengene til at hjælpe ensomme uledsagede flygtningebørn, der har fået asyl i Danmark. Derudover blev de 15,9 millioner indsamlede kr bl.a. brugt på at hjælpe ofrene for oversvømmelse i Vestafrika og på ofrene for borgerkrigen i Sri Lanka.

Af Julie Lorenzen/jue@drk.dk

Kenneth Øhrberg er chef for indsamlingsarbejdet i Dansk Røde Kors – og lige nu knokler han sammen med kollegerne på Landskontoret med at arrangere årets Røde Kors-indsamling.

12 13

VÆRKTØJSKASSEN

j

sådan hjælper du din indsamlingsleder

Besæt landområderne

Der kan være langt mellem husene på landet, men ikke nødvendigvis mellem giverglæden. Kontakt eksem-pelvis det lokale cykelhold, og hør, om de kunne tænke sig titlen som rullende indsamlere.

Find din lokale indsamlingsle-der ved at kontakte formanden. Find nummeret på www.drk.dk

illusTraTiOn: lars PeTersen

Landet over er indsamlingslederne ansvarlige for Røde Kors-indsamlingen. De har hver især ansvaret for at organisere indsamlingen lokalt. Ofte er de alene med masser af opgaver. Men der er masser, du kan gøre for at aflaste.

12 13

Brug politikerne

Mange byrådsmedlemmer har tidli-gere haft lyst til at gå tur med Røde Kors i oktober; man kan tage sig ekstra godt ud i vælgernes øjne med en indsamlingsbøsse i hånden!

Find hjælpen på internettet!På www.frivilligjob.dk kan potentielle frivillige finde en frivilligaktivitet – og organisationer kan finde mulige frivil-lige. Derfor er Frivilligjob.dk et oplagt sted at lede efter frivillig arbejdskraft til Røde Kors-indsamlingen. Hvis du vil have hjælp til frivilligjob.dk, kan du kontakte din regionale udviklingskon-sulent – eller bare selv give dig i kast med siden. God fornøjelse!

FAKTA

Kontakt virksomheder

Tag kontakt til en virksomhed i dit område så tidligt som muligt. De kan skaffe indsamlere til ruterne og sam-tidig sole sig i Røde Kors’ logo – det er populært! Det kan endda være, at nogle virksomheder har lyst til at konkurrere imod hinanden.

Invitér venner og familie

Invitér venner, naboer og familie til indsamling med efterfølgende brunch. Send de unge ben ud på opgangenes trappeeventyr, og bag en kage til, når de kommer retur. Flere børn har efterfølgende udtrykt ønske om at gå ruten hver søndag.

Besøg skoleklassen

Tag ud til byens Røde Kors-klasse. De arbejder med Røde Kors’ huma-nitære arbejde til daglig og ved, hvad pengene går til. Måske har de lyst til at indsamle nogle selv?

14

Ordet er frit ...

Tak, Søren OlsenI over 40 år har jeg været meget glad for at være frivillig aktivt medlem i Dansk Røde Kors.

Med en stærk organisation i ryggen styrker det sikkerhe-den for, at det, jeg som frivillig aktiv laver, også kommer de rigtige steder hen. Det er da MEDMENNESKELIG-HED, så det batter. Og det kan jeg få for 33 øre om dagen.

Jeg ved godt, at der er en del frivillige, der er aktive uden at være medlemmer. Der er selvfølgelig dejligt for dem at vore vedtægter giver dem ret til det, men det ændrer ikke ved fakta: at man normalt skal være medlem af en for-ening for at være aktiv.

Jeg er ked af, at Søren skal hænges ud, fordi han også har hjertet med i sit Røde Kors arbejde.Til alle frivillige: Støt Dansk Røde Kors. Verden har brug for Røde Kors. Røde Kors har brug for dig.

Henning Poulsen, Vejerslev.

Svar:

fra Søren OlsenAt alle ikke er enige med mig, er jeg ikke i tvivl om. Grete Nordby skriver, jeg ikke kan sammenligne frivilligt arbejde i Dansk Røde Kors med frivilligt arbejde i en fod-boldklub. Jeg mener, at den forælder, der træner mini-putterne to gange om ugen,

også gør et vigtigt frivilligt socialt arbejde – og han skal være medlem af klubben. Jeg mener, at vi alle er lige, uan-set om man som nørkler bruger mange timer om dagen el-ler er besøgsven og bruger en til halvanden time om ugen på det frivillige arbejde. Kurt, du skriver, du er medlem, men ikke din kone, hvorfor? Når I begge er aktive, kan jeg ikke forstå I ikke er medlemmer – og også på den måde støtter op om den lokale afdeling. Jørgen Noer skriver, at det humanitære arbejde skal finansieres, ja, men med hvad? Har du tænkt på de afdelinger, der ikke har butik-ker, og er afhængige af medlemsbidrag. Man skal jo heller ikke glemme, at jo flere vi er, jo større stemme taler vi med, når der skal søges midler fra Danida, EU og andre store bidragsydere. Selvfølgelig skal man være medlem, når man er aktiv frivillig i Dansk Røde Kors. Det er altid dejligt, når man er medlem af en stor flok.

Vi kan ikke tåle flere fejl!Det var med stor bekymring og vrede, jeg i juli måned modtog en rykkerskrivelse pga. manglende indbetaling af husstandsmedlemskab for 2010. Jeg fandt hurtigt ud af, at beløbet var indbetalt tilbage i marts. Dette meddelte jeg DRK, som også beklagede den udsendte rykker, men som også indrømmede, at det langt fra var et enestående tilfælde. Og der er det, bekymringen kommer ind. Vi kan simpelthen ikke tåle flere fejl i medlemssystemet!

Ved sidste udsendelse af medlemsoplysninger fandt vi ud af, at der var tre fejl i registreringerne ud af en bestyrelse på ni. Vi må kræve handling nu – beklagelser kan ikke bruges mere – således, at vi igen kan få tillid til administrationen i DRK. Og dermed igen opfordre folk til at tegne medlemskab

Jeg forventer, at Anders Ladekarl og Susanne Larsen finder en hurtig og effektiv løsning. I det private erhvervsliv ville der for længst have rullet hoveder.

Sigfred Bjerrum, kasserer i Røde Kors Bramming afdeling

Svar:

Du gør opmærksom på et væsentligt problem

Du er desværre ikke den eneste, der har oplevet problemer med indbetalingen af medlemskontingentet. Problemerne opstod, da trykkeriet lavede en fejl ved trykningen af girokort. En fejl, vi opdagede for sent. Det beklager jeg meget og kan godt forstå jeres

vrede og irritation. Fejlen er dobbelt ærgerlig, fordi den kommer efter sidste år, hvor der var rigtigt store problemer med vores kartoteker og registreringer. Problemerne var så store, at vi skrottede vores databasesystemer og indkøbte det nye “KONTAKT”. KONTAKT er nu meget tæt på at være implementeret, og det fungerer stort set problemløst. Når jeg siger “stort set problemløst”, så er det fordi, der kan opstå fejl. Men vi har sat rigtigt mange ressourcer ind på at få det til at virke. Jeg håber derfor, at I allerede nu oplever forbed-ringerne. KONTAKT vil i fremtiden være det eneste system, der kan registrere medlemmer og frivillige, så jeg håber, at I alle vil bruge det. Endnu en gang beklager jeg det besvær, vores fejl har forårsaget. Jeg vil love, at fejlene bliver væsent-ligt færre – helt udelukke fejl kan jeg desværre ikke.

Anders Ladekarl, generalsekretær

Send dit debatindlæg, og vedhæft et billede til redaktionen@drk.dk. Længden må maks. være 180 ord.

15

Skal man samle ind, hvis man er frivillig?

Grethe Koch, Vordingborg

Det synes jeg da absolut, man skal. Jo mere, man viser flaget i Røde Kors, jo bedre er det. Flere frivillige burde gøre det, for jeg synes, man viser sig som en mere helhjertet Røde-Kors-frivillig, hvis man gør det. Hvis ikke man selv kan, kan man måske få andre til det.

Benno Aulby, Hørsholm

Jeg vil ikke gå så langt som at sige, det skal være et krav. Men man har et ansvar som frivillig, ikke kun over for sig selv, men over for Røde Kors. Det handler om at yde en indsats for kollektivet. Den frivillige bør seriøst overveje det. Jeg skal da selv være med i indsamlingsarbejdet.

Lone Cutajar, Vordingborg

Det er ikke noget, man skal påduttes. Hvad hvis man nu ikke kan fordrage at samle ind? Jeg samler jo på en måde også ind via møbelbutikken, men det er ikke ensbetydende med, at jeg vil det andet.

Grethe Pedersen, Korsør

Jeg tror ikke, jeg ville synes om at få at vide, at jeg skulle samle ind. Det ville nok få mig til at sige ”nej tak, det er ikke mig”. Men jeg synes da, det ville være dejligt, hvis flere ville melde sig til landsindsamlingen.

Suni Vinther, Thorshavn

Jeg forstår godt, at det ikke er alle frivillige, der samler ind. Det byder nogle mennesker imod at banke på en dør. Så jeg tror, ordningen er god. Som frivillig skal man ikke behøve at melde sig til raslebøssen.

??

DEBAT

Vi er 20.000 frivillige i Røde Kors, så hvis alle samlede ind den 3. oktober, ville vi ikke mangle indsamlere. Men spørgsmålet er, om man skal samle ind, når man allerede gør en indsats.

16 17

Bag den grønne nylonsnor står en lang, tætpakket kø af mennesker på den knastørre jord – kvinder og ældre forrest. De venter. Tre hjælpearbejdere fra Dansk Røde Kors er ved at forbe-rede dagens uddeling af nødhjælp i lej-ren for hjemløse. Hundredvis af men-nesker står klar i den hede tropevarme til at modtage presenninger, træbjæl-ker, bølgeblik og værktøj til at bygge et midlertidigt tag over hovedet. De er en

del af de 1,5 millioner mennesker, der mistede hus og hjem i jordskælvet. Ved starten af køen står 25-årige Georges Marie Lucas klar med en hul-lemaskine i hånden. Hun er frivillig i Røde Kors og hjælper bl.a. med at tage imod de billetter, der viser, at folk er berettiget til at få hjælp. Dagen inden uddelingen har hun sammen med hjælpearbejderne fra Dansk Røde Kors været ude i lejren og registrere, hvem

En del af pengene fra Røde Kors-indsamlingen går til katastrofearbejdet verden over. I Haiti rykkede Røde Kors hurtigt ud med hjælp, da jordskælvet ramte. Georges Marie Lucas er en af de frivillige, der var med i hjælpearbejdet.

Af Julie Lorenzen/jue@drk.dk. Foto: Jakob Dall

JEG ER STOLT over at være frivillig

PORTRÆT

Tusindvis af frivillige hjalpFør jordskælvet i januar måned var der omkring 10.000 frivillige i Hai-tiansk Røde Kors, og flere tusinde af dem knoklede efter skælvet med at hjælpe ofrene. Mange af dem mistede selv alt i jordskælvet. Flere end 220.000 mennesker mistede livet under jordskælvet, mens om-kring 1,5 millioner blev hjemløse.

FAKTA

16 17

der skal have hjælp. De står nu i køen og knuger billetten i hånden, mens de venter på, det bliver deres tur. Georges klipper huller i billetten, så folk ikke snyder og bruger den to gange. Det sker indimellem, og så må hun bede dem om at forlade køen.

tør ikke bo hjemmeGeorges ved godt, hvad det betyder at få hjælp. Hun og hendes familie har selv modtaget presenninger af Røde Kors, fordi jordskælvet gjorde deres hus ubeboeligt.

”Jeg har aldrig set noget lignende. Vi stod hele familien i haven og så huset ryste, og jeg tænkte, det var jordens undergang. Vi lukkede øjnene og begyndte at bede,” husker Georges om minutterne lige efter jordskælvet. Familien tør ikke længere bo i huset af frygt for, at det styrter sammen.

Derfor bor Georges nu selv ligesom de mennesker, hun hjælper i lejrene: Under et par presenninger sammen med sine seks søstre. Det er ikke sjovt, når regntiden rusker, og solen bare bager mellem de massive regnskyl.

”Ingen kan holde ud at bo under presenninger, for det er alt for varmt. Og når det regner, kommer der vand ind. Så må vi søge ly i vores hus, men vi tør ikke sove der,” siger Georges. Der er ikke udsigt til, at familien kan skifte presenningerne ud med fast tag over hovedet, for der er ikke råd til at reparere huset. Georges ved ikke,

" Folk her er virkelig i nød, og den eneste måde, jeg kan hjælpe på, er ved at være fri-villig i Røde Kors. Det giver mening i mit liv.

hvornår de får penge til reparationerne – der er dårligt nok råd til at betale for de to yngste søstres skolegang og til at fylde de syv maver.

”Vi spiser som regel bønner, ris eller majs. Kød er meget dyrt i Haiti, så det får vi ikke hver dag. Nogle gange sulter vi,” fortæller hun.

meningsfuldt at være frivilligSelvom livet har været hårdt siden jordskælvet, har Georges stadig over-skud til at være frivillig – seks dage om ugen møder hun kl. otte om morgenen og arbejder 8-9 timer for at hjælpe folk i samme situation som hende selv.

”Folk her er virkelig i nød, og den eneste måde, jeg kan hjælpe på, er ved at være frivillig i Røde Kors. Det giver mening i mit liv.”

navn: Georges Marie Lucas

alder: 25 år

Hvad lavede du før jordskælvet?

Jeg læste computervidenskab, men min skole styrtede sammen. Jeg vil studere igen, når skolen er bygget op.

Hvad er det bedste ved at være frivillig?

Jeg føler, at jeg gør noget vigtigt, og jeg glemmer mine egne problemer. Jeg er stolt af at være noget for det haitianske samfund uden at have nogen penge.

DEN BLÅ BOG

”Jeg har aldrig set noget lignende. Vi stod hele familien i haven og så huset ryste, og jeg tænkte, det var jordens undergang. Vi lukkede øjnene og begyndte at bede,” fortæller Georges Marie Lucas om jordskælvet. Store dele af hovedstaden Port -Au- Prince blev jævnet med jorden. Georges deltog som frivillig for Haiti Røde Kors i hjælpearbejdet.

18

JubilæerEn særlig klub i Røde Kors havde jubilæum i maj, nemlig Guldalderklub-ben i Skjern. I protokollen fra et bestyrelsesmøde i 1965 står der, at inten-tionen var ”at søge indledt et omsorgsarbejde for ældre og enlige i Skjern”. Nu har klubben holdt 45 års jubilæum. Guldalderklubben samles hver anden tirsdag om foredrag med lysbilleder/film og sang – og 1-2 gange om året tager klubben på udflugt.

Ny formand i ny afdelingEfter flere års hvile er der atter en bestyrelse på plads i Halsnæs. Den nye formand Else Johansen synes, ”det bliver lidt af en udfordring, men absolut spændende”. Selvom afdelingen har været sovende,

har en gruppe på ca. 15 nørklere været aktive gennem hele hvileperioden, og der har også været frivillige til Røde Kors-indsamlingen. Afdelingen har nu aktiviteter inden for nørklerne, kvindenetværk, familieområdet og på et asylcenter. Hillerød afdeling har tilbudt at mødes for at udveksle erfarin-ger. Tak til Hillerød, og velkommen igen til foreningen til Halsnæs.

Tak til Gurli og SørenEfter mange års indsats i Bramming stopper Gurli og Søren Pedersen. Gurli startede som frivillig i 1994 i genbrug, og Søren har været med siden 2001, hvor han var med til at etablere møbelafdelingen. De sidste fire år har Gurli og Søren hver uge tømt containere eller hentet møbler og indbo i byen. Desværre siger dåbsattesten, at det ikke mere er tilrådeligt at køre bil. Gurli fortsætter dog som frivillig og vil starte en gruppe af nørklere. En stor tak skal lyde for det store arbejde, de har udført.

NyT FRA FORENINGEN

Ny frivilligTiltalt af fællesskabet. Jakob Dahl Christiansen har været aspirant hos samaritterne i Røde Kors i Lyngby-Taarbæk siden marts. Jakob er til daglig it-medarbejder.

Det er især fællesskabet, der har været den pri-mære grund til, at Jakob har valgt at blive samarit. ”Kammeratskabet, det gode selskab og den meget professionelle tilgang til det at være samarit havde stor betydning for min beslutning om at blive samarit.”

Kommunekreds samarbejder om ældrelejrRingkøbing-Skjern kommunekreds afholdt i juni en ældrelejr, som am-tet plejede at stå for. Det er det første store projekt, som kommunekred-sen har kastet sig over.

”Den største og bedste oplevelse var at se, hvor godt alle snakkede med alle og hjalp hinanden, uanset hvorfra vi kom i kommunen – der blev knyttet flere nye venskaber,” fortæller formanden for Skjern afde-ling, Margit Hansen.

Der deltog 26 "gæster" og ni frivillige på ældrelejren. Gæsterne var borgere fra kommunen fra 60 år og opefter, som er ensomme eller passer en syg ægtefælle. Alle fem afdelinger fik tildelt pladser til gæster og frivillige. Kommunekred-sen fik 10.000 kr. fra § 18-midler, mange af råvarerne var sponsoreret af kommunens butikker, og hver af gæsterne betalte 500 kr. til mad, så de fem afdelinger skulle kun betale ca. 2.500 kr. hver.

Alle i kommunekredsen er enige om at tilbyde en ældrelejr igen til næste år. Hvis du vil vide mere om samarbejdet i kommunekredsen eller ældrelejren, så kontakt Margit Hansen på margithansen@skjern-net.dk

Navnenyt

Har du hørt noget nyt?Har din afdeling holdt rund fødselsdag, eller kender du en frivillig, som har 20-, 25-, 30-års jubilæum? Så skriv eller ring til os. Vedlæg gerne et billede.

' Lotte Winther KonsulentTlf.: 35 25 93 65 lew@drk.dk

19

Nanna Julie Rygeer ansat i ledelsessekretaria-tet, hvor hun de næste tre må-neder skal være administrativ medarbejder.

NyT FRA LANDSKONTORET

Nyt om ansatte

Ditte HedegaardEr ny journalistpraktikant i Kommunikationsafdelingen. I det næste halve år skal hun blandt meget andet skrive artikler til Frivillig.

Har du spørgsmål til ...

Servicecenter og lager Anne Bärtschi anb@drk.dkTlf.: 35 25 92 41

Økonomi og regnskab Ulla Lund Nielsenafdregn@drk.dk Tlf.: 35 25 92 54

Web og hjemmesiderChristian Heinzwebmaster@drk.dk

PressearbejdeHans Beck Gregersenhbg@drk.dkTlf.: 35 25 92 24

Indsamlinger Kenneth Øhrbergken@drk.dk Tlf.: 35 25 93 06

Det internationale arbejdeMajbrit Sunesenmbs@drk.dkTlf.: 35 25 93 40

Dansk Røde Kors’ logoHelle Bjerre Østergaard hboe@drk.dkTlf.: 35 25 93 22 Bladet FrivilligUlrik Norup Jørgensen unj@drk.dk Tlf.: 35 25 92 34

VenskabsprogrammerneMaria Gullestrup mag@drk.dk Tlf.: 35 25 93 74

De sociale aktiviteter Steffen Møller Fjordside smf@drk.dkTlf.: 35 25 93 64

FørstehjælpJutta Hellesjuh@drk.dkTlf.: 35 25 93 78

Genbrugsområdet Erik Hoveerh@drk.dk Tlf.: 35 25 93 75

SkolearbejdetLine Rønnowlroe@drk.dk Tlf.: 35 25 92 21

De regionale konsulenter

Nordjylland Michael Jervildmij@drk.dkTlf.: 97 51 16 28

Øst, Midt- og VestjyllandAstrid Kristensenafk@drk.dkTlf.: 86 94 74 26

SønderjyllandJesper Bertelsen jeb@drk.dkTlf.: 66 14 67 99

FynHanne AnderssonHenvendelse til Landskontoret Tlf.: 35 25 92 00

Hovedstadsområdet, Vestsjælland og BornholmHenrik Guhleheg@drk.dkTlf.: 48 24 40 08

Syd- og Nordsjælland og Lolland-FalsterBo Hansenboh@drk.dkTlf.: 48 48 19 05

Støtte til at

arbejde med visionenStyrelsen har revideret retningslin-jerne for National Fond, så I nu også kan søge støtte til ”særligt innovative projekter”, der understøtter visionens fire fokusområder. Afdelinger og kommunekredse kan søge uafhæn-gigt af jeres økonomi, I skal dog først have forsøgt at få aktiviteten finansieret på andre måder, f.eks. via § 18-midler. I kan læse mere på drk.dk/frivillig.

Introduktionsmøder

til KONTAKTAlle afdelinger kan nu bruge det nye medlemssystem KONTAKT. For at sikre, at det bliver en integreret del af det daglige arbejde i afdelingerne, blev der i løbet af maj og juni afholdt syv intro-duktionskurser til KONTAKT. På kurser-ne deltog frivillige fra 88 afdelinger – og de forslag til ændringer, som kom frem på mødet, er ved at blive undersøgt. De næste introduktionsmøder bliver i efteråret 2010/foråret 2011. Vil du høre mere, skriv til kontakt@drk.dk

KURSUS

20 21

Asylansøgere i Dan-mark er i nogle tilfælde så traumatiserede, at de næsten kan sam-menlignes med autister. Når man ved det, er det

ekstra bemærkelsesværdigt og også be-vægende, at de så gerne vil lære. Men de skal først opleve mere tryghed, før de tør åbne sig en smule. Den 14. juni 2010 besøgte Styrelsen Auderødlejren, Gribskovcentret og Sandholmlejren. Auderød blev taget i brug i marts i år. Så snart tilladelsen forelå, gik flere hold håndværkere i gang med at gøre den tidligere flådekaserne beboelig. Lejren huser netop ankomne asylansøgere

og sørger for kost og logi og de første spæde skridt til en integration, der måske aldrig bliver brug for. Styrel-sesmedlemmerne overværede lidt af sprogundervisningen. Det er først, når man oplever andres problemer med dansk, at man forstår, hvor svært det er. En del af ansøgerne mangler kendskab til det latinske alfabet. Mange er vant til at læse et sprog med en helt anden konstruktion – og bagfra. Nu møder de et nyt tegnsprog og skal læse den anden vej. Men nogle af ansøgerne er endog analfabeter på deres eget sprog.

Gribskovcentret er hjem for de ofte uledsagede børn og unge asylansøgere. Gennemgående var, at de unge fik

tildelt opgaver og fik ansvar. Udgangs-punktet er tillid. Sandholmlejren er det ældste og mest kendte asylcenter. Politi og Udlændingeservice ligger inden for matriklen. Det har både fordele og ulemper. Fordelene er, at de enkelte sager ”håndholdt” kan bringes frem og tilbage mellem myndighederne og hjælpeorganisationen, hvilket fremmer arbejdsgangen. Ulempen er, at Røde Kors ”udefra” bliver set som en del af magtudøvelsen, og man kan ikke for-hindre, at medierne fotograferer lejren med f.eks. det bevogtede fængsel i den ene side af billedet. Men beboerne er selv klar over, at Røde Kors er fortaler for dem.

Styrelsen blev inviteret indenfor

STYRELSEN

Af Ole J. Hartling, medlem af Styrelsen. Foto: Mikkel Østergaard

Den 14. juni 2010 besøgte Styrelsen Auderødlejren, Gribskovcentret og Sandholmlejren. Læs Ole Hartlings beretning om besøgene her.

20 21

Gennem lang tid har debatten om Dansk Røde Kors’ engagement i driften af landets asylcentre været intens. Det er, som om debatten føres uden kendskab til Røde Kors’ principper – herunder upartiskhed, neutralitet og uafhængighed. Røde Kors er bl.a. blevet opfordret til at handle politisk ved at opgive asylarbejdet – eventu-elt for at skabe politisk røre om selve asylpolitikken i Danmark. Spørgsmålet er, om selve dette, at Røde Kors driver asylcentrene, gør Røde Kors til en del af den politik og det magtapparat, der fastholder beboerne i asyltilværelsen. Svaret er enkelt: Røde Kors vil ikke svigte opgaven og dermed svigte dem,

der har mest behov for hjælp. Hvorfor? Fordi Røde Kors’ opgaver og ansvar lige siden Henri Dunant er at hjælpe i krig og fred uanset de forhold, der har skabt behovet for hjælpen.

Styrelsens har tilbagevendende drøftet asylarbejdet. Rundturen til asylcentrene bekræftede, at Dansk Røde Kors’ medarbejdere forstår asylansøgernes vanskeligheder, som de håndterer med erfaring og indfølings-evne. Det var opmuntrende at mærke deres ildhu og optimisme, til trods for at opgaverne skal løses under konstan-te forandringer og under konstant kritik fra medier og omverden.

Dansk Røde Kors’ asylar-bejde

Formål:

Formålet med Dansk Røde Kors’ engagement i asylarbejdet er at give asylansøgerne en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for deres eget og for deres families liv.

Baggrund:

• Dansk Røde Kors har ydet social og humanitær bistand til asylansø-gere siden 1984. Den aftale, Dansk Røde Kors indgik med staten, var en formalisering af en humani-tær forpligtelse over for en udsat gruppe mennesker i Danmark i overensstemmelse med Røde Kors’ holdninger og beslutninger.

• Dansk Røde Kors har en tæt dialog med myndighederne og påvirker både politikere og embedsappara-tet.

• Dansk Røde Kors har åbnet og lukket mere end 300 asylcentre og huset ca. 150.000 asylansøgere.

Asylopgaven:

• Dansk Røde Kors leverer de ser-vicer til asylansøgere i Danmark, som samfundet leverer til danske statsborgere:

- Sundhedsbehandling

- Pasnings- og fritidstilbud til børn

- Skole til børn, unge og voksne

- Aktivitets- og praktiktilbud til voksne.

FAKTA

Dansk Røde Kors driver 20 asylcentre, som huser 3.000 asylansøgere, heraf 350 uledsagede mindreårige. I tilknytning til centrene driver Dansk Røde Kors skoler seks steder i landet. I øjeblikket er der knap 800 ansatte i asylafdelingen – og 600 frivillige er tilknyttet asylarbejdet.

22 23

FAKTA

22

AKTIVITETER

Tema: Genbrugscentrene

Nye butikkerSallingsund afdeling åbnede 14. juni Røde Kors Butik nr. 203 i Glyngøre. Adressen er: Færgevej 1, 7870 Roslev. Røde Kors Butik

nr. 204 åbnede 30. juni i Aulum og fejrede åbningen med besøg af Anders Ladekarl, der klippede den røde snor. Adressen er:

Kirkegade 14, 7490 Aulum.

Chauffør Troels Jensen kører hvert år de danske landeveje

tynde for at servicere Røde Kors-butikkerne. Han nyder det afvekslende arbejde og

den gode modtagelse, han får af de frivillige i butikkerne.

GENBRUG

I Dansk Røde Kors er genbrugscen-trene en vigtig del af hele genbrugsak-tiviteten. Der er to centre – et i Hor-sens og et i Køge. Centrene har som hovedformål at servicere alle Røde Kors-butikker med alt fra tømning af containere til sortering og pakning af tøj samt levering af tøj til butikker og afhentning af overskudstøj. Nogle butikker bruger faciliteterne mere end andre, men alle har glæde af det store apparat, der gør genbrugsdriften mulig i den nuværende form.

Centrenes mange opgaver

Ud over at indsamle og servicere Røde Kors-butikkerne har centrene også opgaver som f.eks. salg af overskudstøj til opkøbere i genbrugsindustrien, leve-ring og vedligehold af containere samt pakning og udsendelse af nødhjælps-tøj. Hvis et firma henvender sig med en

overskudskollektion af tøj og smykker eller nogle paller tasker, er det også centrene, der afhenter donationerne og sørger for videre distribution. De 35 tons nørkletøj, der årligt produce-res, bliver ligeledes hentet og bragt af centret, – inden det bliver sendt videre ud i verden.

Alle er lige

Det indsamlede og sorterede tøj for-deles efter et solidarisk princip til de butikker, der ønsker det. Der gøres ikke forskel på butikkerne, og naturlig-vis kan der kun leveres varer, som er blevet doneret. Ligesom Røde Kors-butikkerne er centrene også afhængige af det, velmenende danskere lægger i indsamlingscontainerne. Derfor kan der af og til opleves mangel på visse kategorier af varer, men det gælder bare om at prøve at bestille igen.

Den gode arbejdsplads

På centrene er der ca. 30 faste medar-bejdere inkl. chauffører. Dertil kom-mer aktiverede og praktikanter. Mange kommer med vidt forskellig baggrund, og flere forskellige sprog høres ofte i hallerne. Centrene har en stor styrke i at rumme mangfoldighed og bidrager ofte til integrationen på det danske arbejdsmarked. Der er i det hele taget et stort ønske om, at centrene skal være gode arbejdspladser. Det betyder i høj grad efterlevelse af lovgivningen omkring arbejdsmiljø og sikkerhed. Med mange tunge løft og ensidige ar-bejdsstillinger er det naturligvis vigtigt, at forholdene er i orden, ligesom det er for personalet i butikkerne.

Centerleder i Horsens, Jan Olesen: ”Vi behøver ikke at vente på et påbud fra en myndighed for at have ordnede forhold. Derfor har det høj prioritet hele tiden at forbedre arbejdsfor-

GENBRUG

' Det er så rart at møde de glade og positive damer i butikkerne.

Troels jensen, chauffør på centret i Horsens.

FOTO

: me

TTe b

en

ga

ar

d

FOTO

: Pe

Ter

TOFT

22 232323

Pia Andersen Pia er stemmen i telefonen, når man bestiller varer på centeret i Horsens. Pia har ansvar for sortering og pakning af tøjet og er glad for den daglige og tætte kontakt med butikkerne. ”Vi vil jo gerne have tilfredse kunder – ligesom butikkerne”, siger Pia.

IndsamlingscontainereDansk Røde Kors har opstillet 1.100 containe-re til indsamling af tøj og sko over hele landet. Genbrugscentrene tømmer ca. 450 contai-nere. Resten tømmes af de lokale afdelinger, som er glade for at være førstevælgere, når indholdet skal sorteres.

AKTIVITETER GENBRUG

holdene, så f.eks. antallet af tunge løft mindskes. Selvom det er dyrt at vedligeholde og forbedre niveauet, betyder det meget, at vi hvert år er på forkant med udviklingen og får ros fra Arbejdstilsynet”.

I sne og slud skal tøjet ud

Årligt tilbagelægges 60-70.000 km. pr. lastbil med indsamling og udbringning af tøj til butikkerne. En af dem, som slider på de danske hoved- og biveje, er Troels Jensen. Han har siden 2007 været chauffør og servicerer butikker-ne i Jylland. ”Det er skønt at komme ud til butikkerne og alle de søde og glade damer”, siger Troels. ”De tager altid godt imod mig, og er der tid, får vi en lille sludder over en hurtig kop kaffe”. Variationen mellem at tømme containere og komme i butikkerne betyder meget for Troels. ”Det er rart at møde de positive damer rundt i landet, og de er ofte interesseret i at høre om vores job. Der er en god stemning langt de fleste steder, og vi har opbygget en venskabelig kontakt gennem årene. Rigtig mange steder er butikkerne også blevet gode til at sortere sko fra, så de let kan placeres øverst i burene med returtøj. Det er en stor hjælp for vores kollegaer på centeret, at skoene ligger øverst. De har jo dagligt rigtig mange kilo i hænderne”.

Tyveri er ærgerligt

En ting går dog Troels på, og det er tyveri fra containerne. Det opleves des-værre mange steder. ”Det er sådan en sur følelse at stå og rydde op, efter en container har været bestjålet. Der sker et stort svind, og politiet er magtes-løse, hvis ikke vi griber nogen på fersk gerning”. Et tip er, at man lokalt kan forsøge at imødegå tyveri med hyp-pigere tømninger af containerne, så de ikke fremstår så attraktive for tyvene.

Stemmen i røret

Rigtig mange frivillige kender stem-men på tøjkoordinator Pia Andersen. Mange har også hilst på Pia, når hun har vist rundt på centeret i Horsens ved et afdelingsbesøg, eller hun har været på besøg i en Røde Kors Butik og præsenteret det skæve tøj. Pia har været ansat på centeret i snart fem år og har som hovedopgave ansvaret for sorteringen og pakningen af tøjet på centeret. ”Det er rigtig hyggeligt med kontakten til de mange butikker i telefonen hver dag. I takt med at der kommer flere butikker, er det en stor lettelse for arbejdsgangen, at flere og flere er begyndt at sende bestillinger på mail, – især når de husker at skrive deres Røde Kors-butiksnummer på sedlen. Så ved vi, hvem der har bestilt”, fortæller Pia med et glimt i øjet. ”Jeg synes, det er dejligt at mærke, at for-ståelsen for centrene vokser, f.eks.at vi

kun kan levere det, der bliver doneret. Pigerne i butiksafdelingen og jeg er også utroligt glade for de mange søde kort og hilsner, vi får året rundt fra butikker i hele landet. Vi gør jo vores bedste for at have tilfredse kunder, ligesom butikkerne rundt om i landet også ønsker det”.

Tip fra Pia

”Ring hellere en gang for meget end for lidt, hvis der mangler varer i butik-ken”, siger Pia. ”Så kan vi snakke om behovet og fortælle om det, vi har, som butikken måske ikke er vant til at be-stille. Ganske ofte har vi også særlige donationer som f.eks. store mængder stof eller smykker, som kan gøre sig godt i butikkerne”.

Heidi finsorterer og tjekker

Efter at affaldet er sorteret fra, og tøjet er sorteret i kategorier ved samlebån-det, kommer det ind i butiksafdelingen, hvor tøjet kvalitetstjekkes før pakning i kasser. ”Vi laver rutinemæssigt kon-trol af kasserne for at være sikre på at holde en god kvalitet”, siger Heidi Jacobsen, der har været med, siden centeret i Horsens startede i 2004. ”Der må være op til 3 pct. fejl”. Heidi har stor rutine i effektivt at gennemgå de mange stykker tøj, der skal pak-kes hver dag for at dække butikkernes behov. ”Vi var kun to til at sortere, da

FOTO

: me

TTe b

en

ga

ar

d

24 2524

FAKTA

Skævt tøj Interessen øges jævnt for det "skæve tøj". I første halvår af 2009 udsendte centeret 821 kasser med skævt tøj til butikkerne. I årets første seks måneder i 2010 er tallet oppe på 947, en stigning på 15 pct. TEKO-studerende Helga Gydesen på 20 år udvælger og sam-mensætter tøjet i kasserne.

Vordingborg og Årslev er flyttetVordingborg afdeling har flyttet Røde Kors-butikken til Rådhustorvet 3, 4760 Vordingborg, og i årslev er butikken flyttet til nye lokaler på Stationsvej 77, 5792 årslev. På DRK-net er der altid en fuldt opdateret adresseliste på Røde Kors-butikker.

AKTIVITETER GENBRUG

det startede, og det har været sjovt at være med hele vejen og opleve, hvor store mængder tøj, vi hver dag får gen-nem centeret”, siger Heidi. I dag er der 6-8 fastansatte i butiksafdelingen, og de pakker ca. en halv million stykker tøj hvert år.

Jobbet er min hobby

Heidi fortsætter: ”Det er et super godt job. Du ved, vi kvinder elsker at omgås tøj og sko. Tænk at have sin hobby som arbejde, jeg kunne ikke tænke mig at arbejde med andet”. Kollegaerne vil heller ikke undvære Heidi, for hun har nemlig klæbehjerne. Det er Heidi, der kan genkende en håndskrift eller huske navnene, hvis butiksnummeret ikke står der. Ofte kan hun også huske, hvad butikkerne plejer at få, så det bliver let at sende det, der ønskes.

Helga gør det skævt

Når 20-årige Helga Gydesen står for enden af transportbåndet i sorte-ringshallen i Horsens, fanger hendes falkeblik den ene godbid efter den anden. Helga er praktikant fra beklæd-ningslinjen på TEKO, Skandinaviens største design- og businessskole inden for mode- og livsstilsbranchen, og hun har som opgave at opfange og pakke det særlige ”skæve tøj” til den unge kundegruppe. Hun finder tøjet, efter at det faste sorteringspersonale har

sorteret butikstøj fra, for det er ikke nødvendigvis de samme krav, der stilles til det "skæve tøj". Her er det nyhedsværdi og "hvad der rører sig" i den unge målgruppe, der tæller, og tøjet er ofte i en helt anden kvalitet og stil end det vante butikstøj. ”Det, som den ene gruppe måske ikke regner for noget, er det mest hotte og smarte for en anden gruppe. Når jeg sorterer, tænker jeg meget i helheder frem for at vende og dreje det enkelte stykke tøj”, fortæller Helga, der med sin uddan-nelse og alder selv rammer lige ind i målgruppen og ved, hvad hun taler om. ”Det handler meget om, hvad der vil fungere godt sammen, det er hele outfittet, der tæller. Og tilbehør som smykker, bælter og tasker er super vigtigt”, siger Helga.

Blikfang i de skæve kasser

En ældre, løs og forvasket hjemmesyet skjorte med store blomster og skulder-puder får bukket ærmerne op og bliver sat sammen med en ultra stram, sort mini-kjole med glimmer. ”Det virker rigtig godt pga. kontrasterne mellem det stramme og det løse, det blom-strede og glimmeret”, siger Helga. ”Det er lidt 80’er-agtigt, og der er i hvert fald ingen andre, der har det samme på”. Tøjet, der pakkes i de skæve kasser til butikkerne, pakkes gerne sætvis, så det er lige til at hænge op og lade sig inspi-rere af. ”Jeg pakker det, så der er godt

blikfang samt farver og mønstre til at pynte i vinduerne eller i butikken. Der skal være smæk på farverne, og det må gerne være lidt sjovt”, slutter Helga.

Fast leverance til St. Heddinge

I Røde Kors-butikken i St. Heddinge har aktivitetsleder Tove Poulsen lavet en fast aftale med centeret i Horsens. ”Vi får hver uge syv kasser blandet tøj fra Horsens som supplement til vores eget. Det er både sko og tasker og tøj til damer, herrer og børn. De blander altid noget godt til os”, siger Tove. ”Vi tømmer selv fire containere, hvoraf to står på den lokale genbrugsstation, men det er godt at spæde til med lidt udefra for at holde et bredt og varieret udbud i butikken. Derfor er det dejligt, at vi har mulighed for en fast ordre. Så er det kun ved særlige lejligheder, vi behøver at tænke på at bestille ekstra. Vi ringer bare, og de klarer ordren, hvis de har tøjet, så vi er meget til-fredse”, siger Tove Poulsen.

Tøj fra gården og gaden i Skive

I Skive bestiller butikken fra gang til gang, hvad der behøves som supple-ment fra Horsens. ”Vi får så meget godt ind i butikkens åbningstid, at vi har det meste selv. Faktisk forhandler vi lige nu med vores udlejer om at få lov at stille en container op i gården, så vi kan indsamle endnu mere lokalt”, si-

FOTO

: me

TTe b

en

ga

ar

d

24 25

5-10 elefanter Dagligt passerer 25 tons tøj – eller hvad der svarer til 5-10 elefanter – gennem centrene. Det er ca. den mængde, en gennemsnitsbutik håndterer om året. Ud af dette pakkes ca. 2.300 stk. egnet butikstøj dagligt – svarende til godt en halv million stk. tøj til butikkerne hvert år.

AKTIVITETER

ger aktivitetsleder Karen Jensen. ”Men der er altid noget, vi ikke får nok af, og så snakker vi med centeret og bestiller omkring otte kasser hver anden uge af alt fra sommerkjoler og dameblu-ser til overtøj i det omfang, det findes på lager. Når vi taler sammen, kan vi også høre, om de har noget særligt eller sjovt på hylderne som flotte, store hatte eller Hawaiiskjorter, som vi kan sætte en god pris på og pynte en flot forretning med. Det ”skæve tøj” har vi forsøgt os med, men det fandt ikke helt indpas hos vores kunder”.

Bevidsthed om omkostninger

Genbrugscentrene håndterer ca. 6.300 tons doneret tøj og sko hvert år, som sorteres i følgende kategorier: Butikstøj (det bedste af tøjet), nødhjælpstøj (det bedst egnede og efter behov), over-skudstøj (sælges til opkøbere i gen-brugsindustrien) og affald.

Centrene er meget omkostningsbe-vidste, og det er en stor omkostning at tømme containere de steder, hvor containeren ikke tilhører en lokal af-deling. ”Indholdet af en container kan variere fra 10 til 330 kg, så når vi skal sende en chauffør ud, er det jo ikke lige meget, hvor meget han skal køre efter”, fortæller centerleder Jan Olesen. Derfor gennemgår centrene rutine-mæssigt placeringerne og udbyttet og flytter containerne til mere indbrin-gende steder, hvis det er muligt. Affald

i containerne er også med i overve-jelserne; det koster nemlig centrene penge at komme af med affaldet. De lokale afdelinger har lettere mulighed for at skille sig gratis af med affaldet på forbrændings- og genbrugsstationer.

Få fingrene i guldet

Har en afdeling mulighed for at tømme containere selv, er de naturligvis også førstevælgere på indholdet. Denne ret vil de nødigt give fra sig i Hørning, hvor de selv tømmer to containere. Butiksleder Aase Fagerlund siger: ”Selvom vi naturligvis også får alt skidtet, ville vi ikke undvære at tømme vores containere selv. Vi får jo mange flere gode ting, end hvis vi kun skulle leve af det fra Horsens. Her får vi lov at beholde alle guldklumperne og mærkevarerne selv og kan så supplere med noget af det, vi ikke får så meget af som eksempelvis festtøj til nytår. Vi bestiller også kasser med skævt tøj for at lade os inspirere af indholdet. Vi har det jo nok selv, men hvordan det lige skal sættes sammen, vil vi gerne lære lidt mere om.”

Butiksinventar

I juni mistede vi Jørgen Hedegaard efter mange års fantastisk samarbejde. Hedegaard har stået for inventaret i langt over 100 Røde Kors-butikker landet over og vil blive savnet. Indtil

en ny aftale er kommet i stand, bedes al henvendelse vedr. nyindretning af butikker ske til Landskontoret, Klaus Hansen, tlf. 35 25 93 95, klh@drk.dk. For supplement til eksisterende butiks-udstyr, kan Lars Grønhøj (Hedegaards svigersøn) kontaktes på mobil 20 10 40 63.

Kontakt genbrugssektionen

Har du et indlæg til næste nummer af Frivillig, så ring eller skriv til gen-brugssektionen, tlf. 35 25 92 00 eller cfj@drk.dk inden 15. september 2010.

KonsulentConnie Fricke JensenTlf.: 35 25 93 85cfj@drk.dk

KonsulentMette BengaardTlf.: 22 60 02 01meb@drk.dk

KonsulentKlaus HansenTlf.: 20 89 43 69klh@drk.dk

2525

GENBRUG

' Vi kvinder er glade for tøj og sko, så på en måde er arbejdet også min hobby. Jeg kunne ikke tænke mig at arbejde med andet.

Heidi jacobsen, arbejder i sorteringen i Horsens.

Tøj til Mongoliet21. juni sejlede et skib fra Hamburg mod Xingang i Kina med to containere med 8,2 tons nørkletøj og 17,5 tons genbrugstøj. Fra havnen i Kina blev det kørt tværs gennem landet til Mongoliets hovedstad, Ulaanbataar, hvor det ankom midt i august. Det vil helt sik-kert skabe glæde!

AKTIVITETER NØRKLER

KonsulentConnie Fricke JensenTlf.: 35 25 93 85cfj@drk.dk

' Der er helt klart et behov for nørk-letøj i Congo.

maria gullestrup, konsulent for venskabsprogrammet.

Rejsebrev fra Congo

I juni rejste konsulent for venskabs-programmet, Maria Gullestrup, til Congo for at indsamle oplysninger om Dansk Røde Kors’ venskabsprojekt i landet. Her er et uddrag fra hendes rejsebrev:

”Med i kufferten har jeg fire poser nørkletøj, et eksemplar af hver model i de forskellige kategorier, varmt tøj, pige- og drengetøj samt babytøj. På andendagen af besøget bliver tøjet vist frem for den danske delegat i Congo og de lokale ansvarlige for det danske projekt. Begejstringen er stor. Tøjet bliver set an, og der er livlige drøftel-ser. De lokale er meget imponerede over tøjets udseende og kvalitet. Alt kan bruges, også det varme tøj, og det er fint tilpasset den lokale kultur.

Børn er en gave

I Congo opfattes børn som en gave, og de behandles godt. De er livsglade, og der er stort hjerterum trods fattigdom-men. Dog lider mange af sygdomme, og et begravelsesoptog med en meget lille kiste vidnede om, at der desværre er alt for mange børn, der dør af deres sygdomme. Derfor er det også meget påkrævet med penge til projektet, så der kan bygges brønde og latriner og undervises i hygiejne og ernæring. Der er derfor stor taknemmelighed over støtten til venskabsprojektet fra de danske Røde Kors-afdelinger.

Tøjet hænger i laser

De lokale i Congo får en masse at vide om Dansk Røde Kors og arbejdet i Danmark, og da vi nævner nørkletø-jet, spidser de for alvor ører. Overalt i byerne, vi besøger, går især de små

børn i meget slidt tøj, og det er der en forklaring på. Hvis der overhovedet er penge i familien, er de nødt til at prioritere skoleuniformer før andet. Så selvom børnene er deres et og alt, får de mindre børn sjældent nyt tøj”.

Tøj til Congo

Det var en dejlig hilsen at få, og der er nu bestilt en forsendelse tøj til Congo i løbet af efteråret. Det bliver spændende at følge tøjets rejse, og måske kan vi være heldige at få nogle billeder fra landet, når tøjet bliver delt ud. Vi kryd-ser som altid fingre …

Nyheder og vigtige begivenheder

NØRKLER

FOTO

: ma

ria

gu

lles

Tru

P

Venskabskonsulent Maria Gullestrup mødte en masse

glade smil på turen til Congo. Der er snart en stor portion tøj

på vej til disse herlige unger.

FAKTA

26

Fællesskabet på frivilligportalenSamaritterne er med i et landsdækkende fæl-lesskab, der tæller ca. 700. På frivilligportalen kan du, som er frivillig i en anden aktivitet, læse mere om dette fællesskab, og hvad det indebærer. Se f.eks. under http://frivillig.drk.dk/sw46654.asp

Andet end førstehjælpPå en vagt er det meget andet end førstehjæl-pen, der skal være i orden. Indkøb, logistik, forplejning og lagerorganisering er bare nogle af de andre funktioner, som er indeholdt i samariterarbejdet i afdelingen og på vagt.

AKTIVITETER

FOTO

: Pe

Ter

sø

re

ns

en

FOTO

: Pe

Ter

sø

re

ns

en

SAMARITTER

LI-funktionen fortsætter

Styrelsen fik 14. juni vedtaget, at lands-instruktørfunktionen på samariterom-rådet fortsætter. Landsinstruktørerne er sparringspartnere for Landskontoret vedrørende samariterarbejdet og arbej-der sammen med Landskontoret om fortløbende at udvikle og kvalitetssikre samariteraktiviteten. Særligt har der, siden gruppen blev nedsat, været fokus på uddannelsesstruktur- og indhold.

Et stillingsopslag med forventninger til ansøgere til LI-funktionen er slået op på DRKnet – regionsinstruktør, og det forventes, at en fungerende gruppe er etableret 1. september. Fremover vil Landskontor og LI-gruppe bestræbe sig på mere åbenhed omkring deres arbejde og virke.

Teamlederuddannelsen revideres

Det har indimellem været lidt uklart, på hvilken måde og på hvilke områder TL-uddannelsen adskiller sig mar-kant fra TS-uddannelsen. Det har også været en forholdsmæssigt stor opgave for flere af de mindre afdelinger at få samaritter uddannet, så den ønskede sammensætning om TS-TL- og VL- folk i gruppen har kunnet opnås til vagter-ne. Samtidig synes kravet om en VL-ud-dannet til små vagter, der vel at mærke heller ikke vurderes som de mest risi-kofyldte, til tider at være et ’overmatch’ – behovet synes ikke altid at stå mål med uddannelseskravene. Ud over en fortløbende vurdering af uddannelser, fagplaner og struktur på samariterom-rådet har bl.a. dette været årsag til, at Landskontoret, landsinstruktørerne og regionsinstruktørerne har besluttet at forsøge sig med en revideret fagplan for

TL. Fagplanen vil blive benyttet på TL-uddannelserne første gang i efteråret, hvor de, der har stået i spidsen for ud-arbejdelsen, også vil være instruktører på uddannelsen i øst og medhjælpende instruktører på uddannelsen i vest. Dernæst vil erfaringerne blive drøftet på regionsinstruktøropfølgningen i januar inden beslutning om eventuel endelig implementering.

AL-håndbogen opdateret

Sidst i juni er aktivitetslederhånd-bogen blevet opdateret. Angivelse af ændringerne kan ses i "retteark". Den online-udgave ligger på DRKnet under aktivitetsledere.

Nyheder og vigtige begivenheder

SAMARITTER

Sommeren er over os, og sa-maritterne er i fuld gang. Her

ses en samarit på Roskilde Festivalen i år i gang med at hjælpe en gæst, der er kom-

met til skade.

UdviklingskonsulentMette Skaanning Jakobsenmsj@drk.dk

27

28 2928

FAKTA

Temadag om førstehjælp til udsatte4. september afholdes en temadag for de afdelinger, som er interesserede i at vide mere om, hvordan man kan arbejde med første-hjælp for samfundets mest udsatte.

Vil du vide mere, så kontakt Line Lausted på lin@dkr.dk

Vidste du atTre-fire gange så mange socialt udsatte besøger skadestuen sammenlignet med den øvrige befolkning. Den markante udbredelse af mange sygdomme forklares med det hårde liv som udsat, præget af mangel på bolig, mis-brug, stress, ensomhed og vold.

AKTIVITETER

Sådan gør vi med virksomhedskurser

Når det gælder forskellige kundegrup-per på førstehjælpsområdet, er det Landskontoret, der betjener ansatte på virksomheder, hvor det er virksomhe-den, der betaler for kurset.

Afdelingerne betjener privatpersoner, der i deres fritid frivilligt ønsker at tage et førstehjælpskursus med fuld egenbe-taling.

Får I som frivillig i Dansk Røde Kors en henvendelse fra en virksomhed om at afholde et kursus for de ansatte, så henvis straks til Landskontoret, og vi vil gøre alt for at leve op til den tillid, som virksomheden har vist os ved at henvende sig til Dansk Røde Kors.

Instruktører, som får henvendelser fra virksomheder, skal også videreformidle henvendelsen til Landskontoret. Ønsker instruktøren selv at undervise på kur-ser, vil han/hun selvfølgelig få opgaven.

Det primære formål med vores arbejde på førstehjælpsområdet er at bidrage til, at hver anden dansker kan yde før-stehjælp. For at vi kan nå flest mulige danskere, skal vi have dygtige in-struktører, super gode materialer, der altid er opdaterede, og afdelinger med førstehjælpsaktivitet over hele landet, som kan sikre, at privatpersoner altid kan finde et førstehjælpskursus i nær-området.

Indtægterne fra salg af virksom-hedskurser anvendes til uddannelse af instruktører, afholdelse af aktivitets-lederkurser, årsmøder, temamøder, daglig sparring med aktivitetsledere og instruktører og hjælp til afdelinger, der gerne vil have en førstehjælpsaktivitet. Derudover udvikler vi nye materialer og deltager i diverse fora, hvor ret-ningslinjer for førstehjælp diskuteres og fastlægges. Ud over direkte henvendelser fra kun-

der har vi fokus på marketing, og vi deltager i udbud af førstehjælpskurser både på det private og det offentlige område.

Alle rundt omkring i landet kan hjælpe med at udbrede Dansk Røde Kors’ førstehjælpsvirksomhed – fortæl om den til venner, familie, kolleger, og hvem I ellers møder på jeres vej.

Samarbejde om kursusudbud i Region Hovedstaden

Interview med formand for Lyngby-Taarbæk afdeling, Steffen Hogg Chri-stensen:

Hvorfor har I taget initiativ til at samarbejde om kursusudbuddene i Region Hovedstaden?

- Vi her i Lyngby tænkte, at vi bliver nødt til at samarbejde bedre om at tilbyde førstehjælpskurser. Vi har også snakket med andre afdelinger, og de

Nyheder og vigtige begivenheder

Vi har fået taget nye billeder af forskellige førstehjælps-situationer. Har du brug for

nogen, er du velkommen til at kontakte os

FØRSTE-HJÆLP

FØRSTEHJÆLP

FOTO

: TOm

as

be

rTe

lse

n

28 29

Fælles kursusstyringssystem 40 afdelinger er nu aktive på det fælles kursusstyringssystem. Ønsker din afdeling at være en del af denne nationale reklame for kurserne, så skriv til isa@drk.dk. Du får hjælp til at bruge systemet og bliver koblet til vores it-support.

Central markedsføring af lokale førstehjælpskurserDet er blevet meget lettere for kunderne at danne sig et overblik over, hvilke første-hjælpskurser Dansk Røde Kors udbyder, hvor og hvornår de afholdes, efter at man nu kan tilmelde sig forskellige typer af førstehjælps-kurser på drk.dk.

AKTIVITETER FØRSTEHJÆLP

fleste oplever, at det administrative ar-bejde med at arrangere kurser er meget bøvlet. Vi oplever af og til ikke at kunne fylde holdene op, og derfor bliver vi nødt til at aflyse. Vi oplever også, at vi ikke kan fortælle en kunde, der ringer om et kursus, hvor i regionen de ellers kan henvende sig. Og det er jo helt sik-kert ikke god service. Det kunne være rart, hvis vi i regionen kunne finde ud af at koordinere udbuddet af kurser, så eksempelvis ikke to naboafdelinger udbyder samme typer kursus i samme weekend, men også gøre det endnu mere tydeligt, hvilke kurser der findes, ikke bare i ens egen afdeling, men også hos naboerne.

Hvad går samarbejdet ud på?- Vi har forsøgt at udarbejde forskel-

lige modeller for en turnusordning, der tager højde for afstanden mellem afdelingerne, så regionen er dækket af kursustilbud bedst muligt. Vi oplever, at de færdselsrelaterede kurserne kører rigtig godt, men de andre typer af kur-ser er sværere at afholde. Derfor satser vi i første omgang på at koordinere udbuddet af seks- og tolvtimers kurser.

For rigtigt at kunne lave en god model har vi brug for at kende, hvilke afdelinger som vil være med til et sam-arbejde, hvor mange kurser de forven-ter at kunne afholde, både i forhold til deres egen kapacitet og i forhold til den forventede efterspørgsel på kurserne.

Derudover er det rigtig givende at udveksle erfaringer med de andre afde-

linger, både med hensyn til markeds-føring af kurserne, erfaringsudveksling om succesfulde måder at samarbejde med køreskoler på og gode idéer til, hvordan man kan gøre undervisningen interessant for de forskellige målgrup-per.

Hvad er næste skridt?- Nu er det heldigvis endelig blevet

muligt at oprette alle kursustyper på det centrale kursus-styringssystem Do-CAS, og potentielle kunder har dermed fået adgang til at få et samlet overblik over regionens kursusudbud på drk.dk. For at få et totalt overblik kræver det dog, at alle afdelinger benytter syste-met. Derfor er det stadig vigtigt, at vi koordinerer vores kursusudbud, så der både er en geografisk og en tidsmæs-sig spredning i udbuddet af kurserne. Derfor tager vi også hen over somme-ren kontakt til de forskellige afdelinger i regionen for at høre, om de er interes-seret i et samarbejde.

Vedligeholdelse af din instruktøruddannelse

For at bevare status af førstehjælpsin-struktør i Dansk Røde Kors skal alle instruktørerne på vedligeholdelseskur-sus hvert femte år. Næste vedligeholdel-seskurser afholdes d. 28. august, d. 29. august og d. 9. september. Kan du ikke huske, om det er tid for dig at komme på kursus, kan du tjekke listen, der lig-ger på drk.net.

Formålet med skemaet er at afdelin-gen og landskontoret får et indblik i instruktørernes aktivitetsniveau både som instruktør på afdelingernes egne kurser, og på virksomhedskurser som afholdes gennem landskontoret. Derudover ønskes en registrering af instruktørernes tilknytning til andre organisationer og oplysning om hvor-vidt instruktøren har egen virksomhed indenfor førstehjælpsområdet.

Landskontoret kan i enkelte tilfælde vælge at kontakte afdelingens formand for at afklare om en instruktør rent faktisk fungerer som Røde Kors in-struktør og derfor skal på et DRK betalt vedligeholdelseskursus.

Tilmeldingen foregår ved at udfylde spørgeskemaet der ligger på drknet.dk, og sende den til landskontor, husk at den skal underskrives af afdelingens formand.

2929

SektionschefJutta HellesTlf.: 35 25 93 78juh@drk.dk

30 3130

FAKTA

Det frivillige arbejde i Røde Kors er et afgørende sup-plement til det offentliges

ydelser.

Nyheder og vigtige begivenheder

Besøgstjenesten har fået ny konsulentLisbeth Ott-Ebbesen tiltrådte den 1. august og glæder sig til sammen med frivillige at arbejde med udvikling af alt det gode arbejde, der er i gang i besøgstjenesten. Lisbeths mail er:

loe@drk.dk

Ny vejledning til pårørendestøtterFlere afdelinger ser øget behov for støtte til pårørende, der passer et kronisk sygt eller ter-minalt familiemedlem i eget hjem. Med afsæt i erfaringerne er der nu en vejledning klar. Læs vejledningen på frivilligportalen, eller mail til Christina Rasmussen på chr@drk.dk.

AKTIVITETER

Det frivillige arbejde er på dagsordenen

I disse år er velfærden og det frivillige sociale arbejde i den grad kommet på den politiske dagsorden. Vores velfærd og omsorg for de svageste debatteres livligt, og der gøres mange forsøg på at finde løsninger, der kan nå ud til flest mulige mennesker i Danmark.

Den frivillige indsats spiller en rigtig stor rolle i den sammenhæng. Det ar-bejde, som den frivillige sektor udfører, er opgjort til at udgøre intet mindre end 110.000 fuldtidsstillinger! Dertil kommer den store viden, som den frivillige sek-tor besidder om de mennesker, som den hjælper hver dag året rundt. Der er med andre ord lagt op til, at den offentlige og den frivillige sektor i stigende grad samarbejder omkring de indsatser, der når ud til de mennesker, der har mest behov for det. Et samspil mellem støtte, pleje og medmenneskelig omsorg.

Det frivillige arbejde er et afgørende supplement

Dansk Røde Kors har en vision: ”Gen-nem frivillig indsats forhindrer og afhjælper Dansk Røde Kors menneske-lig nød, lidelse og diskrimination”. Så det er alle jer frivillige, der hver dag bidrager til, at de mest sårbare men-nesker i Danmark har kontakt med omverdenen og oplever, at der også er tid og overskud til dem.

Den frivillige sektor – og dermed Røde Kors’ store frivillige indsats – udgør på den måde et rigtig fint sup-plement til det offentlige. Det oplever besøgsvennen, der er noget for et andet menneske, som er ensomt, er indlagt, indsat eller døende. Eller den frivillige, som giver et skub i den rigtige retning, når en flygtning eller indvandrer skal til at begå sig i Danmark – men ikke kan cykle. Eller hvad står der egentlig i brevet fra kommunen?

Hvordan samarbejder Røde Kors med det offentlige?

Samarbejdet med det offentlige er vær-difuldt for Røde Kors’ sociale aktivite-ter. Som neutral organisation stiller vi op med medmenneskelighed til de, der har mest behov for det.

Mange oplever dog, at der er en ”gråzone”. Hvor går grænsen mellem det offentliges opgaver og den frivillige indsats? Det er et spørgsmål, som I fri-villige jævnligt mærker på egen krop. For der skal være en afgrænsning – og det er der også.

Landskontoret har udarbejdet en vejledning til samarbejde mellem Røde Kors-afdelinger/kommunekredse og det offentlige. Den er tilgængelig på DRKnet, så spørg din aktivitetsleder, hvis du gerne vil læse den.

SOCIALT

SOCIALT

FOTO

: Pe

Ter

sø

re

ns

en

30 31

Del din historie med osVi hører rigtig gerne fra dig, hvis du har en historie, en betragtning, en oplevelse eller måske et billede fra dit frivillige arbejde, som du har lyst til at dele med andre i Røde Kors. Send materialet til ush@drk.dk. Vi forbeholder os ret til at redigere og forkorte.

Støt et venskabsprojektØnsker din afdeling at støtte et eller flere projekter i Afrika, Asien, Mellemøsten eller Østeuropa, så kontakt Maria Gullestrup på tlf. 35 25 93 74 eller mag@drk.dk. Du kan også læse om projekterne på frivilligportalen.

Unge flygtninge mangler kontaktfamilier og lokalt netværk!

Der kommer stadigt flere unge flygt-ninge til Danmark helt uden familie og netværk. Der er brug for at finde kontaktfamilier og skabe lokale net-værk omkring dem. De unge er en sårbar gruppe, fordi de er kommet her helt alene. Men de er samtidig res-sourcestærke unge mennesker med stor vilje til at lære dansk og starte et nyt liv. Mødet med de unge kan blive en berigende oplevelse for alle parter. Hvis du vil gøre en forskel for unge uledsagede flygtninge – eller vide mere om arbejdet, kontakt Anne Sofie Peder-sen på asp@drk.dk eller telefon 35 25 92 19.

Kom til temadag om de unge flygtninge

Vi inviterer sammen med Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtninge-hjælps Ungenetværk og Ungdommens Røde Kors til en temadag om de unge flygtninge. Der er lagt op til en inspi-rerende dag, hvor vi sætter fokus på de unge flygtninges særlige behov og ressourcer. Mødet er landsdækkende og for dig, der enten allerede arbejder med de unge flygtninge eller gerne vil i gang. Vi mødes denne dag og udveks-ler erfaringer om, hvordan vi bedst hjælper dem i gang med et trygt liv i Danmark.

Det sker 27. november kl. 10-17 på Brogården i Middelfart. Der er tilmel-ding til kursus@drk.dk senest den 25. oktober. Har du spørgsmål til dagen, kontakt Anne Sofie Pedersen på asp@drk.dk eller telefon 35 25 92 19.

En lille kiste i Congo …

På en støvet gade i en landsby i Congo leger børnene og er glade. De ler og vinker, når de ser en. I baggrunden dukker en gruppe mennesker op. De bærer på en lille bitte kiste. Bag kisten går en hulkende mand. Barnets far! Der er ikke mange, der studser ved begravelsesoptoget – den slags ses alt for ofte. Men den alt for lille kiste og den ulykkelige far bag den kan ikke skjule, at alt for mange børn i Congo dør, før de er fem år gamle. De dør af malaria, tuberkulose, diarre og andre banale sygdomme. Kigger du nøjere på de glade børn, ser du det også: De lider af øjenbetændelse, indvoldsorm og fejlernæring – alt sammen noget, der kan forebygges.

Dansk Røde Kors gennemfører et sundhedsprojekt i landet. Projektet støtter opførelsen af brønde og latriner, der skal sikre rent vand og en bedre hygiejne.

”Lokalbaseret sundhed i Congo” er ét af 16 projekter under venskabspro-grammet.

PersonaleNyt

Lisbeth Ott-Ebbesen er vores nye ud-viklingskonsulent for besøgstjenesten. Lisbeth kommer fra et job i Dansk Flygtningehjælp, hvor hun var organi-sationskonsulent i frivilligafdelingen. Hun kommer med en solid erfaring inden for udvikling af områder, hvor frivillige er eksperterne, og hun er den, der støtter og vejleder i udviklingspro-cesserne. Hun lægger også vægt på den daglige drift, så det frivillige arbejde har gennemskuelige, kendte og gode rammer. Lisbeth tror på udvikling gennem kompetenceudvikling og underviser gerne. Hun er uddannet konfliktmægler og arbejder med kon-struktiv håndtering af konflikter som sit frivillige arbejde.

”Jeg vil bruge den første tid til at besøge afdelinger rundt om i landet og senere hen forestå udviklingen af besøgstjenesten, når jeg er blevet lidt klogere på arbejdet i Dansk Røde Kors”, fortæller Lisbeth.

AKTIVITETER SOCIALT

KoordinatorUlla Sthen Hansenush@drk.dk

SektionschefSteffen Møller Fjordsidesmf@drk.dk

3131

32 3332

FAKTA

AKTIVITETER

Centre for uledsagede mindreårige asylansøgereI denne måned åbnede det nyeste børne-center i Jægerspris. Foruden dette driver Røde Kors børnecentre i Sandvad, Grindsted, Vipperød, Sjælsmark og Gribskov. Herudover driver Thisted Kommune to børnecentre. Der bor i dag 394 uledsagede mindreårige på de otte centre.

Hvad er en repræsentant?:• Alle børn og unge får tilbudt en repræsen-

tant, når de søger asyl uden deres forældre. Repræsentanten varetager de mindreåri-ges rettigheder og trivsel, mens asylsagen behandles.

• Vil du være repræsentant? Kontakt Niels S. Christiansen, nch@redcross.dk

16-årige Feraidoon Rezai flygtede fra Afghanistan og endte i Danmark. Lis Nørbo

er repræsentant for Feraidoon og hjælper ham med proble-

mer, som han eventuelt møder i Danmark.

Nyheder og vigtige begivenheder

ASYL

Frivillige strømmer til for at støtte de unge uledsagede asylansøgere

Mange af de unge asylansøgere, der bor på nyåbnede børnecentre i Jylland, får nu personlig støtte og vejledning fra frivillige. De frivillige fungerer som asylansøgernes personlige repræsen-tanter og har løbende meldt sig, siden de tre børnecentre fik beboere hen over vinteren. Omkring 30 personer er allerede startet som personlige repræ-sentanter for de børn og unge, der bor på de nye centre i henholdsvis Thy, Grindsted og Jelling. I Thy er lokalbe-folkningen ivrig efter at hjælpe med at varetage de mindreårige asylansøgeres rettigheder og trivsel.

”Børnene har et fantastisk ry, de er velsete, og de er blevet godt modtaget. Man er bevidst om, at det er drenge, som har meget strenge odds imod sig. Derfor er folk åbne over for at hjælpe,”

forklarer Bodil Hiligsøe, som er for-mand for Dansk Røde Kors’ lokalafde-ling Thy.

Afdelingen kan tage en del ære for, at så mange mødte op til Asylafdelin-gens informationsmøde på Vestervig Kro den 15. Juni. I samarbejde med Asylafdelingen har lokalafdelingen i Thy gjort opmærksom på, at de unge asylansøgere har brug for personlige repræsentanter, der kan hjælpe dem på vej gennem asylsystemet.

Frivillig hjælp i hele landet

Ikke bare i Jylland blomstrer Dansk Røde Kors’ repræsentantordning. Over hele landet stiger antallet af frivillige repræsentanter. ”Det er rigtig rart at opleve, at så mange har mod på at påtage sig denne opgave, som kan være tung, men bestemt også givende for begge parter. Når det er finest, får den

frivillige et unikt indblik i en anden kultur, og den unge asylansøger får den støtte og omsorg, der er nødvendig i en svær situation,” fortæller Karen-Inger Thorsen, der er projekt- og frivilligchef i Dansk Røde Kors’ asylafdeling.

I løbet af vinteren åbnede tre nye børnecentre i Jylland for at modtage mindreårige asylansøgere, der primært kommer fra Afghanistan. Både på cen-tret i Grindsted og på Center Sandved ved Jelling er der plads til 40 børn og unge. I Thy har man modtaget 90 unge asylansøgere, og det oprindelige børne-center i Vestervig er blevet udvidet med endnu et center ved Agger. Det er især drenge under 18 år, der bor på de nye centre.

ASYL

Projektchef Karen-Inger Thorsen Tlf.:3527 9702

FOTO

: Pr

ivaT

32 33

Hvor meget rent vand kan du samle til Afrika? Et nyt spil til mobiltelefonen gør dig klogere på vandmangel og giver dig mulighed for at hjælpe med at skaffe rent vand ved at donere 50 kr. Hent spillet på

www.drk.dk/afrikamanglervand

Klub 100Klub 100 er Røde Kors’ kendis-klub, der ar-bejder for at samle penge ind til vores arbejde. 2. juli var Klub 100 på Roskilde Festivalen. Dagen resulterede i 352.255 kr. til Røde Kors og samtidig en god og festlig dag med Master Fatman som en meget veloplagt auktionarius.

AKTIVITETER KOMMUNIKATION

Nyheder og vigtige begivenheder

KOMMU-NIKATION

3. oktober vil vi samle alle kræfterne. Vi glæder os til en rigtig god Røde Kors-

Indsamling.

Ønskes: flere indsamlere!

Med få uger tilbage til indsamlingen den 3. oktober er der fuldt tryk på alle kedler for at få skaffet de nødven-dige indsamlere. I afdelingerne og på Landskontoret er der travlhed. Der er sendt breve ud, skrevet mails, hængt opslag og plakater op, der annonceres på nettet, og der ringes op til bidrags-ydere og tidligere indsamlere.

Derudover er genindspilningen af Nannas Afrika-sang på gaden med en flot musikvideo og en cd, der opfordrer alle til at samle ind den 3. oktober. Hvis du har brug for ekstra materiale om videoen, kan du kontakte Tine Brend-strup på tbr@drk.dk.

Men der er stadig mange ting, vi skal gøre. Du kan hjælpe med at sprede budskabet og opfordre familie og ven-ner til at give to-tre timer af deres tid som indsamler.

Skolestafetten hedder nu Go Collect

Kampagnen over for gymnasierne har i år fået nyt navn og hedder nu "Go Collect". Hovedpræmien i år er en koncert med det danske band Kashmir til det gymnasium, der stiller med flest indsamlere. Derudover kan den elev, der samler flest indsamlere, vinde et højskoleophold til en værdi af 20.000 kr. Kampagnen kører på Facebook og på www.go-collect.dk.

”Verdens Bedste Nyheder”

NGO-forum arrangerer kampagnen “Verdens Bedste Nyheder” fra den 17. august til 10. september i år.

Kampagnens mål er at fortælle dan-skerne, at kampen mod verdens nød og fattigdom allerede har hjulpet meget mere, end de fleste tror. Kampagnens største aktivitet vil være

uddeling af morgenbrød den 10. sep-tember mellem kl. 7-9. Vil du være en del af kampagnen, kan du kontakte Kir-sten Marie Kristensen på kmk@drk.dk.

Nyheder i Trykmaskinen

Trykmaskinen (Røde Kors’ portal for egenproduktion af foldere og andre materialer) er blevet opdateret med nye emner. Der ligger nu to foldere klar vedr. tryghedsopkald – én, der fortæller om aktiviteten, og én, der kan bruges til at rekruttere frivillige.

Der er også kommet en skabelon for takke-diplomer, hvis en virksomhed har gjort en særlig indsats, som virk-somheden bør takkes for.

KommunikationschefTina Donnerborgtid@drk.dk

FOTO

: TOm

as

be

rTe

lse

n

3333

34 3534

FAKTA

Bente Siig Hansen (tv.) fra Nørre-Djurs og Bente Jo-

hansen fra Horsens "knytter bånd" på Formandskurset i maj. Som deltager på et af

Røde Kors’ kurser møder du andre frivillige og har god

tid til erfaringsudveksling på tværs af landet, på tværs af

lokalafdelinger.

Kurser i oktober og november

AKTIVITETER KURSER

KURSER

Røde Kors’ foredragsholdere

Få øget viden om Røde Kors’ interna-tionale arbejde, og invitér en af Dansk Røde Kors' 100 frivillige foredrags-holdere ud, og fortæl om den seneste katastrofe på Haiti, om hjælpearbejdet i Afghanistan eller sundhedsarbejdet i Afrika. Foredragsholderne kommer gratis ud og holder foredrag, de skal bare have transporten dækket. Bestil foredragsholderoversigten hos Maria Gullestrup på mail: mag@drk.dk eller telefon: 35 25 93 74.

Leder i Røde Kors

Dette kursus er tænkt som et væsent-ligt supplement til det daglige prakti-ske ledelsesarbejde.

Det samler ledere fra alle aktiviteter og giver grobund for en fælles Røde Kors-identitet og en oplevelse af, at vi trods forskelligheder arbejder frivil-ligt i samme organisation. Weekenden igennem drøfter vi holdninger og idéer til ledelse af frivillige, samtidig med at du bliver mere bekendt med lede-rens opgaver og grundlag for ledelse i organisationen. Du får mulighed for at arbejde med dine egne ledelsesopgaver i afdelingen, og du bliver præsenteret for et coachingtilbud, som du har mu-lighed for at benytte dig af, når du igen kommer hjem i lokalafdelingen.

Tid: 30.-31. oktoberSted: Severin, MiddelfartTilmeldingsfrist: 24. september

Sociale aktiviteter: Årsmøde

Årsmødet for aktivitetsledere i de sociale aktiviteter er dagen, hvor vi ser tilbage på året, der gik, og fremad mod nye udfordringer og møder mellem mennesker. I anledning af det euro-pæiske år for bekæmpelse af fattigdom vil den røde tråd i år være fattigdom i Danmark. Spændende oplæg vil belyse emnet fra forskellige vinkler. Igen i år vil deltagerne få lejlighed til at mødes med aktivitetsledere fra egen aktivitet, udveksle erfaringer og få ny viden.

Tid: 20. november, 9.30-17 Sted: Brogården, MiddelfartTilmeldingsfrist: 15. oktober

Kvindenetværk: Temadag

Temadagen for alle frivillige i kvinde-netværket kommer i år til at omhandle psykoedukation som metode. Medar-bejdere fra Dansk Røde Kors’ asylafde-ling kommer og fortæller om metoden, som de har arbejdet med i projekter for kvinder og børn i familier med krigstraumer. Der kan drages parallel-ler til kvinderne og børnene i kvinde-netværket, og konkrete og håndgribe-lige redskaber bliver præsenteret.

Tid: 21. november, 10-16 Sted: Brogården, MiddelfartTilmeldingsfrist: 22. oktober

Integration: Temadag om unge flygtninge

Vi inviterer sammen med Dansk Flygt-ningehjælp, Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk og Ungdommens Røde Kors til en temadag om unge flygtnin-ge. Der er lagt op til en inspirerende dag, hvor vi sætter fokus på de unge flygtninges særlige behov og ressour-cer. Mødet er landsdækkende og for dig, der enten allerede arbejder med de unge flygtninge eller gerne vil i gang med dem. Vi mødes og udveksler er-faringer om, hvordan vi bedst hjælper dem i gang med et trygt liv i Danmark. Hvis du vil vide mere om arbejdet med uledsagede unge flygtninge, kontakt projektleder Anne Sofie Pedersen på mail: asp@drk.dk eller telefon: 35 25 92 19.

Tid: 27. november, 10-17Sted: Brogården, MiddelfartTilmeldingsfrist: 25. oktober

Førstehjælp: ERC’ standardkursus i HLR/AED

På kurset gennemgås Hjerte-Lunge-Redning inkl. brug af hjertestarter efter det Europæiske Råds anvisninger.

FOTO

: jOH

an

ne

br

ix jen

se

n

34 353535

AKTIVITETER KURSER

Kurset er meget inspirerende og har en høj pædagogisk standard. Kurset er for førstehjælpsinstruktører i Dansk Røde Kors.

Tid: 9.-10. oktoberSted: Severin, MiddelfartTilmeldingsfrist: 3. september

Førstehjælp: Vedligeholdelse for instruktører

Vedligeholdelse hvert femte år er obli-gatorisk, hvis instruktøren vil opret-holde sin instruktørstatus.

På www.DRKnet.dk kan du tjekke, om du skal på vedligeholdelse i år. Du skal tilmelde dig på det link, der findes på spørgeskemaet. Spørgeskema skal udfyldes og indsendes til Ann Hiort Madsen, Blegdamsvej 27, postboks 2600, 2100 Kbh Ø.

Tid: 23. oktober, 9-17Sted: Severin, Middelfart

Tid: 13. november, 9-17Sted: Blegdamsvej 27, Kbh. Ø.

Tid: 2. december, 9-17Sted: Blegdamsvej 27, Kbh. Ø

Førstehjælp: Årsmøde

Røde Kors´ førstehjælpsvirksomhed har fået en ny strategi. På årsmødet for aktivitetsledere for førstehjælp præ-senteres de foreløbige idéer og resul-tater for en kommende handleplan for området. Herunder status for den fælles centrale kursusportal, forvent-ningsafklaring til aktivitetslederrollen og instruktørerne i fremtiden samt debat om, hvordan vi igangsætter ikke-kommercielle førstehjælpsaktiviteter såsom ”Sundhed i gaden”. Der vil desuden være plads til erfa-ringsudveksling.

Tid: 27. november, 9-17Sted: Severin, MiddelfartTilmeldingsfrist: 22. oktober

Samaritter: Årsmøde

Målgruppen er fungerende aktivitets-ledere og regionsinstruktører samt kursuskoordinatorer. Formålet er, at ledere af og undervisere i aktiviteten mødes for drøftelser af mere overord-net karakter, for hele aktiviteten. Der kan være særlige temaer eller emner på dagsordenen, sammensat efter ønsker og behov. Der veksles mellem orientering, oplæg, diskussion, grup-pearbejde, plenum, mv. Årsmødet afholdes af Landskontoret og varer 1 ½ dag med kursusstart lørdag og afslut-ning søndag formiddag.

Tid: 13.-14. november Sted: Severin, MiddelfartTilmeldingsfrist: 8. oktober

Samaritter: Vagtkoordinatorkursus

Målgruppen er vagtkoordinatorer for samariteraktiviteten. Formålet er at styrke vagtkoordinatorens indsigt i og forståelse for funktionens opgave-varetagelse og -løsning ved at drøfte og arbejde med vekslende relevante emner som f.eks. kontakten til rekvi-renter og pr-arbejde. Kurset afholdes af Landskontoret og varer 1 ½ dag med kursusstart lørdag og afslutning søndag formiddag.

Tid: 27.-28. november Sted: Byggecentrum, MiddelfartTilmeldingsfrist: 22. oktober

Gode historier eller nye idéer?

Har du en god historie fra et kursus eller en aktivitet i lokalafdelingen, hvor I har lært nyt, vil vi gerne modtage indlæg. Og har du idéer eller ønsker til

kurser eller andre værktøjer, der kan styrke jeres frivillige arbejde, hører vi også gerne fra jer.

Efterårskatalog fra Center for frivilligt socialt arbejde ude i august: Skynd jer, der er rift om pladserne!

Har du brug for inspiration i dit arbejde som frivillig, kan du komme på kursus gennem Center for frivil-ligt socialt arbejde. Aktiviteterne er gratis for frivillige på det sociale eller sundhedsmæssige område. Det nye kursuskatalog udkommer i uge 31 og kan downloades på centrets hjemme-side www.frivillighed.dk . Ønsker du at modtage kataloget, så skriv til kursus-sekretær Mie Brink Hansen på mail: mbh@frivillighed.dk – husk at oplyse navn, adresse, organisation og antal eksemplarer, du ønsker at modtage.

KursuskoordinatorMarianne Nyland KristensenTlf.: 35 25 93 83mnk@drk.dk

UdviklingskonsulentJohanne Brix JensenTlf.: 35 25 93 39jbj@drk.dk

Tilmelding til kurserE-mail: kursus@drk.dk eller 35 25 93 83

Margit Udsen har haft kræft i 19 år, men er på vej ud at spille golf, da formand for Give-afdelingen, Jonna Madsen, ringer på døren med månedens buket.

”Neeej, tusind tak, er det til mig?”

Siden 2006 har Margit fået kemobehandling, og den intensive kur har fået hen-des kæbe til at hænge i den ene side, men det forhindrer hende ikke i at sprudle.

”Vinteren har været hård ved mig, så mine golfslag er blevet lidt kortere,” griner hun. Indstilleren fortæller, at den

56-årige Margit med ukue-ligt gåpåmod og entusiasme har startet besøgstjeneste op på sygehuset og i øjeblikket er ved at få en vågetjeneste til at køre. Desuden lader hun samaritterne holde møde i sin kælder.

Hemmeligheden er en medfødt evne til at tænke positivt, mener Margit.

”Jeg tror, jeg græd en hel dag, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne smile mere,” siger hun.

”Men jeg har bestemt mig for, at jeg skal have noget ud af livet, når jeg nu får lov at overleve.”

En positiv overlever

" Jeg tror, jeg græd en hel dag, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne smile mere.

Hvem skal have den næste buket?Margit Udsen var indstillet af Vita Hyldgård på vegne af hele afdelingen i Give. Kender du én, der fortje-ner et skulderklap eller en varm tanke for sin frivillige indsats?

Send dit forslag til buketten@drk.dk

FOTO

: mic

He

lle Tu

bæ

k g

ra

m

magasinpost ummid-nr.:46152

dansk røde kors, blegdamsvej 27, 2100 københavn ø