GE Healthcare nyt 2015

gehealthcare.com

TEMA: Fremtidens sundhedsvæsen

GE Healthcare nyt Nr. 1 | 2015

EU-direktivPatientens stråledosis skal registreres automatiskside 10 Danskere i front Udnytter hyperpolarisering til forskning i kræft og livs- stilssygdommeside 22

Celleterapi En medicinsk revolution under opsejlingside 24

GE Healthcare nyt

GE Healthcare nyt - Nr. 1, 2015

GE Healthcare nyt udgives af:

GE Healthcare Danmark A/S Park Allé 295 2605 Brøndby Tlf.: 43 29 54 00 Fax: 43 29 57 01 CVR: 26 52 77 91

Layout: Maria Dalgaard Matthiesen Tekst: Rikke Marie Søegaard, klartsprog.com Trykt i Danmark af JGC Marketing, oplag: 1000 stk.

Vi modtager gerne idéer og forslag til indholdet i de kommende udgaver af GE Healthcare nyt, disse kan sendes til: [email protected].

© 2015 General Electric Company - All rights reserved. General Electric Company reserves the right to make changes in specifications and features shown herein, or discontinue the product prescribed at any time without notice or obligation. Contact your GE representative for the most current information. GE, GE monogram are trademarks of General Electric Company. GE Healthcare Danmark A/S, a General Electric company, doing business as GE Healthcare.

Ophavsret, alle varemærker og handelsnavne og andre immaterielle rettigheder, der uløseligt er forbundet med eller anvendes i forbindelse med offentliggørelsen, medmindre en anden ejer er angivet, tilhører GE Healthcare. Ingen del af denne publikation må gengives, transmitteres eller lagres i et søgesystem i nogen form, elektronisk, mekanisk, som fotokopi, optagelse eller på anden måde, uden forudgående skriftlig tilladelse fra GE Healthcare.

BEGRÆNSNING AF ANSVAR Selv om GE Healthcare søger at give nøjagtige oplysninger i denne publikation, kan artiklerne indeholde ufuldstændige oplysninger eller fejl, og oplysninger kan være forældede. Endvidere er brugen af eller tilliden til oplysningerne i denne publikation på egen risiko for brugeren. GE Healthcare vil under ingen omstændigheder være ansvarlig for nogen direkte, efterfølgende, tilfældige, sekundære eller særlige skader eller tabt omsætning som følge af denne publikation eller dens indhold.

Om GE Healthcare GE Healthcare arbejder med innovative medicinske teknologier og services, som skaber en ny tidsalder indenfor patientbehandling. Vores ekspertise og effektive løsninger indenfor medicinsk billedbehandling, informationsteknologi, medicinsk diagnostik, patientovervågningssystemer, lægemiddelforskning og biofarmaceutiske produktionsteknologier gør det muligt for læger i hele verden at levere bedre sundhedspleje til flere mennesker mod lavere omkostninger. Vi samarbejder med ledere inden for sundhedsvæsenet, hvor vi bestræber os på at påvirke de globale politiske forandringer, der er nødvendige for at gennemføre en vellykket omstilling til bæredygtige sundhedssystemer. Vores “healthymagination”-vision for fremtiden inviterer verden til at slutte sig til os på vores rejse, hvor vi løbende udvikler nye løsninger med fokus på at reducere omkostninger, gøre sundhedsvæsenet mere tilgængeligt og forbedre kvaliteten og effektiviteten i hele verden. GE Healthcare, der har hovedsæde i Storbritannien, er en del af General Electric Company (NYSE: GE). GE Healthcares medarbejdere arbejder for at forbedre hverdagen for sundheds-medarbejdere og deres patienter i mere end 100 lande. For mere information om GE Healthcare, besøg vores hjemmeside: www.gehealthcare.com.

Indhold 3 Leder: Fremtidens sundhedsvæsen

4 Om GE

6 Et samarbejde på tværs af producenter, regioner og politikere

8 Når de nye sygehuse står klar

10 EU-direktiv: Patientens stråledosis skal registreres automatisk

12 Det digitale snit – Et opgør med manuel patologi

14 Erfaring er noget, vi deler – GE Healthcares brugerdage

16 Kvalitet skal give mening – Kvalitet og kontrol i Medicoteknik Region Sjælland

18 Han knækkede koden – Computer analyserer hjertefunktion

20 Dansk opfindelse gør det lettere at identificere farlig medicin

22 Danskere i front – Udnytter hyperpolarisering til forskning i kræft og livsstilssygdomme

24 Celleterapi – En medicinsk revolution under opsejling

26 Hjertet rundt i ét slag

28 Følger varens rejse fra A til B

29 25 år i GE Healthcare - Stort tillykke med jubilæet!JB28230DK

GE

Hea

lthca

re n

ytFremtidens sundhedsvæsen

Kære læser

Det danske sundhedsvæsen står med fremtiden i hånden. I løbet af de næste 5-7 år skal der bruges godt 45 mia. kr. på en rekonstruktion af vores hospitaler med fokus på patienten, den nyeste teknologi og en specialiseret struktur.

Politikere og regioner søger løbende sparring fra private aktører inden for sundhedssektoren for at sikre, at de nye sygehuse udnytter potentialet fuldt ud.

I GE Healthcare Danmark A/S er vi klar til at bidrage med vores viden og kompetencer. Vi har oprustet organisationen og er gearede til de store sygehusprojekter.

Thomas Anderzon, der er ansvarlig for at samle og bringe GE Healthcares udenlandske erfaringer fra lignende sygehusbyggerier videre til de danske sygehusgrupper, giver i artiklen “Et samarbejde på tværs af producenter, regioner og politikere” et overblik over nogle af de innovative løsninger, andre nybyggede hospitaler har taget i brug. Agile Track er én af dem – et IT-system, der optimerer hele hospitalets workflow ved at spore alt fra udstyr til processer. Resultatet for de hospitaler, der har implementeret løsningen, er store besparelser og kortere ventetid for patienterne.

I bladet kan du også læse om de nye regler for strålesikkerhed, der i 2018 skal være implementeret på de danske sygehuse.

Hanne Waltenburg fra Statens Institut for Strålebeskyttelse fortæller om EU-direktivet, der blandt andet stiller krav om registrering af stråledosis i patientens journal. Der er tale om en væsentlig stramning af reglerne, men i GE Healthcare vækker det ikke bekymring. Som amerikansk koncern er vi allerede underlagt omfattende regulativer fra FDA. Derfor er vores løsninger og produkter klar til opgaven.

På hospitalsområdet følges krav unægteligt af kontrol. I Danmark har denne blandt andet form af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og akkreditering.

I Region Sjælland er alle sygehuse netop blevet fuldt akkrediteret, og redaktionen har mødt medicoteknisk chef for regionen, Henrik Brockdorff Jensen, til en snak om kvalitet og kontrol. Han frem- hæver blandt andet samarbejdet med leverandørerne som et vigtigt led i kvalitetssikringen. I GE har vi indgående kendskab til DDKM, og er glade for at bistå hospitalerne i denne proces.

Rigtig god læselyst!

Allan Wessman Adm. direktør

GE Healthcare arbejder målrettet mod at udvikle helt nye medicinske løsninger, som kan danne grundlag for fremtidens sundhedsvæsen. Vores kernekomptencer inden for billeddiagnostik, informationsteknologi og molekylær forståelse af syg-domme fokuserer på “tidlig sygdomsforebyggelse” fremfor “sen diagnose”.

Healthymagination er GE’s vision og forretningsstrategi, der skal skabe et bedre og enklere sundhedsvæsen, hvor flere mennesker har tilgang og råd til et godt sundhedstilbud. Visionen bygger på tre mål for bedre sundhedstilbud: Forbedre kvaliteten, øge tilgængeligheden og reducere omkostningerne.

GE Healthcare i DanmarkI Danmark omfatter GE Healthcare tre selskaber: GE Healthcare Danmark A/S, GE Healthcare A/S og GE Life Sciences*.

* GE Life Sciences er registreret som GE Healthcare, Filial af GE Healthcare Europe GmbH, Tyskland.

GE Healthcare

4 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015

Om GE

Energy Aviation Home & Business Solutions, Media

Transportation Healthcare Capital

Divisioner

Produktområder

Ultralyd

varetager rådgivning og salg inden for bl.a.:

• Generel Ultralyd (Radiologi)• Women Healthcare (Obstetrik & gynækologi)• Kardiologisk Ultralyd• Point of Care (Akut- & præhospitals- udstyr)

Life Care Solutions


• Anæstesi• Patientmonitorering• Udstyr til ”spot check”-målinger• Diagnostisk kardiologi• Neonatalogi • Tilbehør til Life Care Solutions’ produkter

Healthcare IT

leverer klinisk data og billeder med Centricity-løsninger inden for bl.a.:

• Radiologi• Kardiologi• Patologi • Intensiv/akutbehandling• Anæstesi• Operationsplanlægning

leverer overvågning, røntgen- dosisoptimering, sporingssystemer for udstyr samt et modulært service-koncept, ONE Services, hvor man kan sammensætte en løsning, mål-rettet den enkeltes kundes behov.

inkluderer:

• Nuklearmedicin• Kontrastmidler til CT-, MR- og ultralydscanninger. GE Healthcare A/S (en selvstændig virksomhed som samarbejder med GE Healthcare Danmark A/S) varetager dette produktområde.

Medicin til diagnostik Service

Imaging


• CT-scannere• MR-scannere• PET/CT• Røntgenudstyr og gamma- kameraer

GE’s healthymagination mål

DKK

Reducere omkostninger

Øge tilgængelighed

Forbedre kvalitet

5GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015

Om GE

Capital

Hovedstaden

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

Sjælland

Et samarbejde på tværs af producenter, regioner og politikere

GE Healthcare i Danmark har taget opfordringen op, og stiller vores viden til rådighed for politikere og regioner, så patienter og personale kan få de bedste hospitaler for pengene.

Thomas Anderzon er Director of Strate- gic Initiatives i GE Healthcare i Norden og ansvarlig for vidensdeling mellem GE og sygehusgrupperne, politikerne og regionerne.

”I GE Healthcare har vi erfaringer fra lignende projekter i udlandet. De erfaringer vil jeg gerne være med til at kanalisere over i sygehusgrupperne, så

beslutningstagerne får den nødvendige viden til at indrette hospitalerne optimalt,” forklarer Thomas Anderzon.

Det blanke kanvas”De nye sygehuse er en mulighed for en indretning, der danner rammen om et kortere og mere sammenhæng- ende patientforløb. Hvor vi har taget et helhedssyn, så der både er fokus på fysiske rammer, arbejdsgange og tekno-logiske muligheder. GE har stor erfaring med, hvad man kan udrette med sådan et blankt kanvas,” siger Thomas Anderzon.

Vidensdeling med danske politikere i New YorkI november ledte det danske GE Healthcare en delegation bestående af de 8 danske sundhedsordførere på en tur til New York, hvor GE Healthcare i USA og England præsenterede konkrete erfaringer fra lignende sygehusbyggerier. Fra Danmark deltog Gert Rode, country manager for GE Healthcare A/S, der er datterselskab til GE Healthcare, og sælger medicin til diagnostik.

”Politikerne var optagede af at lære om nye teknologier, der kan øge kvaliteten af

”Kan I levere løsninger, der reducerer omkostninger, og på samme tid gør arbejdet nemmere for de mange ansatte på hospitalerne?” Sådan lød opfordringen fra Sundhedsminister Nick Hækkerup til industrien ved GS1 Global Healthcare konferencen, der fandt sted i København i oktober 2014.


Fremtidens sundhedsvæsen

diagnose og behandling, samtidig med at ressourcerne udnyttes optimalt. Fra GE’s side kunne vi fortælle om udviklingen inden for billeddiagnostik og avancerede IT-systemer, der kan optimere hospitals- driften,” beretter Gert Rode.

Teknologien og mennesket”Politikerne var også optagede af, hvordan vi holder fokus på patienten, når vi taler så meget om teknologi. Hvordan er mødet mellem mennesket og teknologien? Gruppen konkluderede, at når vi bliver i stand til at udnytte ressourcerne bedre, så giver det de ca. 100.000 sundhedsfaglige ansatte på landets hospitaler mere tid til at tage sig personligt af patienten. Det frigiver varme hænder,” fortæller Gert Rode.

Løb ikke stærkere, men smartere”På de nye hospitaler er det muligt at optimere et hav af arbejdsgange, hvilket er til direkte gavn for patien-terne. Særligt de steder, hvor patienter i dag oplever ventetid, fx ventetid på diagnose, på at tale med en læge, på at få en stue og på portøren”, fortæller Thomas Anderzon.

”På personalesiden handler det om at nedbringe skridt, trin i arbejds- processerne og manuelle opgaver, og på udstyrssiden handler det om at

maksimere udnyttelsen, så udstyr ikke står ubrugt hen. Effektivisering handler ikke om at få personalet til at løbe stærkere, men derimod om at bruge ressourcerne på en smartere måde,” påpeger han.

”GE har nogle IT-systemer, der kan effektivisere logistikken på hele eller dele af hospitalet, fx kan systemerne overvåge CT-scannerens bookinger, så både personale og patienter slipper for ventetid, mens også sengenes status

og portørens opgaver kan monitoreres.”

KontroltårnetSådan et system blev i 2010 installeret på Ellis Hospital i New York. Løsningen ved navn Hospital Operations Manage- ment (HOM), der inkluderer under- systemer som Agile Track, sikrer hospitalet en effektiv drift gennem optimal logistik og arbejdsprocesser.

”Du kan sammenligne løsningen med kontroltårnet i en lufthavn, der holder styr på alle fly, eller taxacen-

tralen, der dirigerer den nærmeste ledige vogn hen til kunden. Agile Track holder styr på alle mobile ressourcer på et hospital, så syge- plejersken fx blot skal kigge på en tablet for at finde ud af, hvor den nærmeste ledige IV-pumpe er; og ”flyvelederen” kan nemt dirigere portøren hen til næste transport, så de sparer skridt , mens patienten slipper for ventetid. Vi taler medarbejderfordeling på gulvet, patienttransport, administration af senge, booking af undersøgelses-

faciliteter og udnyttelse af de flytbare enheder.” forklarer Thomas Anderzon.”

En diagnostisk drømIT-systemer kan gøre meget, men de kan ikke stille en diagnose. Hurtig

og sikker diagnose er et grundlæg-gende kvalitetsmål i de nye sygehuse, og også på dette område kan Thomas Anderzon og kollegerne bidrage med nyttig viden.

”GE har udviklet et fremragende billed- diagnostisk afsnit set med både økonomidirektørens, radiologens, radio- grafens og patientens briller. Vi kan skabe en højteknologisk afdeling, hvor patienten er i fokus, og personalets arbejdsprocesser er gjort enkle og effektive. Vi smider gerne vores erfaring og viden i puljen,” slutter Thomas Anderzon.

Thomas Anderzon, Director of Strategic Initiatives i GE Healthcare i Norden og an-

svarlig for vidensdeling mellem GE og syge-husgrupperne, politikerne og regionerne.

“Effektivisering handler ikke om at få personalet til at løbe stærkere, men derimod om at bruge ressourcerne på en smartere måde.”



Sådan lyder en del af visionen for det sundhedsvæsen, de kommende nye sygehuse skal danne rammen om. Ifølge Anne Mette Bang, der er seniorprojektleder i Healthcare Denmark, er Danmark langt fremme på sundhedsområdet, både hvad angår teknologien og den procesorienterede innovation.

Healthcare Denmark profilerer danske sundhedsløsninger på udenlandske markeder. Målet er øget dansk eksport af mange af de løsninger, som anvendes i driften i sundhedsvæsenet.

Derfor er det en organisation med en særlig indsigt i sundhedssektoren. Når en arbejdsgruppe fra fx Singapore skal søge inspiration i Danmark til deres nye sygehusprojekt, så ved Anne Mette Bang og kollegerne i Healthcare Denmark nøjagtig, hvilke hospitaler, innovationscentre eller virksom-heder, delegationen fra Singapore bør besøge.

Innovation via matchmaking”Vi tager imod udenlandske delegationer, og skræddersyr studieture til dem, hvor vi tager rundt i Danmark og viser dem løsninger, som matcher deres specifikke behov. Det kan være løsninger hos både private virksomheder og offentlige sygehuse. Danmark har et stærkt image, når vi taler offentlige-private innovationssamarbejder,” fortæller hun, og fremhæver vigtigheden af den viden, som både danske virksomheder og sygehuse ligger inde med.

Fremtidens sundhedsteknologi”En vigtig del af visionen bag de kommende sygehuse er, at vi har teknologier og produkter, der kan skabe den kvalitet i behandlingen, man ønsker. Her spiller udviklingen af sundhedsteknologi, IT og medicoprodukter en stor rolle,” siger Anne Mette Bang.

Når de nye sygehuse står klar

Højere kvalitet og effektive patientforløb – det er, hvad de nye sygehuse skal levere. Det kræver specialisering med patienten i centrum, mere ambulant behandling, opfølgning i patientens hjem samt data, der følger patienten hele vejen rundt.



Tegning over byggeriet af det nye Universitets- sygehus i Køge (www.godtsygehusbyggeri.dk)

”Mellem 20 og 25 pct. af sygehusinvesteringerne skal gå til apparatur og sundheds-IT. Det skaber mange muligheder for, at nationale og internationale virksomheder kan byde ind med relevante løsninger, når opgaverne sendes i udbud. De kan bidrage med værdifuld viden og udvikling, for det er trods alt virksomhederne, der sidder med kompetencerne til at udvikle produkterne – samtidig er det dog sygehuset og personalet, der ved, hvad de har brug for,” understreger hun.

Flere patienter i fremtidenDanmark kan se frem til et stigende antal ældre og flere patienter med livsstils- og kroniske sygdomme. Læg dertil, at det hele skal rummes inden for økonomiske rammer, der kun vil vokse meget lidt. Det kræver nye løsninger.

”Patienter kan ikke blive behandlet på samme måde om 10 år, som de blev det for 10 år siden. Det er simpelthen ikke muligt. Teknologisk udvikling og nytænkning af behandlings-forløbet er derfor eneste måde, vi kommer til at behandle alle på i fremtiden,” påpeger Anne Mette Bang.

Ambulant behandling og opfølgning i hjemmetDe nye sygehuse adskiller sig fra de eksisterende på et særligt område – de har færre sengepladser, for selvom vi kan se frem til et stigende antal patienter, så byder fremtiden på et faldende antal indlæggelser. Anne Mette Bang forklarer:

”En større andel af hospitalsaktiviteten vil fremover foregå ambulant. Det betyder, at mange patientforløb vil indebære opfølgning i patientens eget hjem. Det kræver naturligvis, at både teknologien og arbejdsgangene understøtter det. Det gælder især telemedicinske løsninger. Man er ikke nødvendigvis rask, fordi man bliver sendt hjem, men man er heller ikke syg nok til at være indlagt.”

Anne Mette Bang, Senior projektleder i Healthcare Denmark

Tryghed med telemedicinMed mindre tid på hospitalet er det vigtigt, at patienten stadig føler sig tryg, og at sundhedspersonalet har styr på patientens forløb. ”Patienten vil fortsat gerne have oplevelsen af, at nogen har snor i deres helbred. Der kører allerede forsøg med telemedicin flere steder i Danmark, fx kan patienter med svær angst via en særlig kuffert kontakte en psykiater hele døgnet og undgår således en tur på psykiatrisk skadestue midt om natten,” fortæller Anne Mette Bang.

”Det er den type løsninger, vi viser frem for udenlandske gæster. Hjertepatienter, der får fjernovervåget hjerterytmen derhjemme; KOL-patienter kan med en KOL-kuffert selv undersøge deres lungefunktion, samt komme i kontakt med en læge,” forklarer hun, og spår en langt større anvendelse af telemedicin i fremtiden.

Data følger patientenPatientdata er en anden vigtig faktor i fremtidens sund- hedsvæsen. ”Nøglebegrebet er, at patienten er i fokus, og her nytter det ikke, at patienten selv skal være det informa- tive bindeled mellem de forskellige instanser. Data skal følge patienten og gerne nå frem til sundhedspersonalet før patienten. Vi er allerede langt på dette område med digitale patientjournaler, og både de relevante virksomheder og det offentlige arbejder fortsat videre på at få en så glidende datastrøm som muligt,” fortæller Anne Mette Bang.

”Data er dog ikke nok i sig selv. For at blive implementeret ordentligt i sundhedspersonalets arbejde må data om patienten være både let at læse og hurtigt at analysere på. Hvordan, vi gør data brugbart, er noget, vi kommer til at tale meget om i fremtiden,” slutter hun.

”Patienter kan ikke blive behandlet på samme måde om 10 år, som de blev det for 10 år siden. Teknologisk udvikling og nytænkning af behandlingsforløbet er derfor den eneste måde, vi kommer til

at behandle alle på i fremtiden.”



Hanne Waltenburg fra Statens Institut for Strålesikkerhed.

De kommende regler handler om at hjælpe med at øge patient-sikkerheden. Det vil man gøre ved at optimere undersøgelser og behandling, der involverer stråling, så man opnår den bedst mulige kvalitet i behandlingen med den lavest mulige risiko. Det er der i og for sig ikke noget nyt i. Det nye er en række skrappere krav, der har til formål at opnå sådan en optimering.

Hanne Waltenburg fra Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) forklarer:

”Hele formålet med de nye regler er, at vi i det lange løb nedsætter risikoen for patienten. Vi forventer, at de skrappere krav vil sætte større fokus på både uddannelse, optimering, risiko og patientsikkerhed.”

Stråledosis skal altså sættes ned, hvor det er muligt , men: “Det er vigtigt , at man opnår den diagnostik, man har sat sig for, for ellers er stråledosis først for alvor spildt , hvis man laver en undersøgelse, der ikke giver et brugbart resultat ,” mener hun.

Hanne Waltenburg er sektionsleder i Statens Institut for Strålebeskyttelse og er ansvarlig for at føre tilsyn med strålingskilder og procedurer på hele det medicinske område.

Krav om automatisk registrering af stråledoser”Det nye EU-direktiv stiller blandt andet krav om, at appara-turet skal registrere en række parametre, der relaterer sig til

patientdosis. På baggrund af de data, er det muligt at beregne risikoen for patienten,” fortæller Hanne Waltenburg.

Fordelen ved, at apparaterne automatisk skal registrere disse data, er, at information om patienters stråledoser vil blive registreret systematisk over hele landet. Det vil give en langt større viden, der kan danne grundlag for forskning og fremtidig optimering af stråleniveauet på forskellige undersøgelser.

”Der kommer også krav om, at de her tal skal med over i patientens journal – i hvert fald når det drejer sig om de dosis-tunge undersøgelser som CT,” siger hun.

”Tallene i sig selv kan ikke sige noget om patientrisikoen. Der skal stadig foretages nogle beregninger, men du kan alligevel komme langt med de data, apparaterne skal til at registrere. Hvis du fx står og skal vælge mellem to producenter, kan du kigge på stråledosis, og hvis den ene giver lavere dosis end den anden, og samtidig giver bedre billedkvalitet, så ved du godt, hvilken producent, du skal vælge,” siger Hanne Waltenburg.

Skrappere krav ved tungere apparaturKravene til, hvornår de billeddiagnostiske apparater skal kunne registrere stråledata, kommer an på, hvor stor en strålepåvirkning, apparatet udsætter patienten for.

”For nye apparater, der tages i brug efter februar 2018, er det et krav, at denne funktion findes i alle apparater, men

Røntgen- og scanningsapparater, der tages i brug efter februar 2018, skal automatisk kunne registrere den stråledosis, den enkelte patient bliver udsat for i den enkelte undersøgelse. Dét og flere andre stramninger inden for strålesikkerhed ligger i et EU-direktiv (EU-strålebeskyttelsesdirektivet, Rådets direktiv 2013/59/EURATOM af 5. dec. 2013), som senest i starten af 2018 skal være implemen-teret herhjemme.

EU-direktiv: Patientens stråledosis skal fremover registreres automatisk


Stråledosis

også ældre CT-scannere, altså scannere indkøbt før denne skæringsdato, skal kunne registrere patientens stråledosis – det skyldes den væsentligt højere stråling, der kommer fra denne type apparater,” fortæller Hanne Waltenburg.

”CT-undersøgelser udgør ca. 20 % af alle røntgenundersøgelser, men ca. 70 % af den samlede dosis fra røntgenundersøgelser kommer fra CT, ” forklarer hun.

Stadig ingen max grænser for dosisniveauI dag er der ingen øvre grænse for den stråledosis radiografen må bruge i en undersøgelse, og det kommer der ifølge Hanne Waltenburg heller ikke med den kommende lovgivning.

”Radiografen må godt give en højere dosis end vores referencedosis foreskriver, hvis det er nødvendigt for at opnå en tilfredsstillende billedkvalitet. Det kan fx være nødvendigt ved en meget stor patient – Der findes ingen dosisgrænser for patienter, og det kommer der heller ikke med EU-direktivet,” siger Hanne Waltenburg.

Større bevidsthed og lavere risikoMed stråling følger en risiko for, at patienten på lang sigt udvikler kræft. Denne risiko skal holdes op imod de fordele, der er ved at få den pågældende undersøgelse eller behand-ling – eller den risiko, der er for patienten, hvis denne ikke får den strålingsbærende undersøgelse.

”En røntgenundersøgelse vil i de fleste tilfælde være vigtigere for patientens helbred, end den risiko der er forbundet med den. Dog er det vigtigt, at patienter ikke får unød- vendige undersøgelser, der udsætter dem for stråling. Her er berettigelsesbegrebet helt centralt. Lægen skal tage stilling til, om undersøgelsen er nødvendig for patienten, så der er truffet et bevidst valg om en undersøgelse, der vil give en diagnostisk fordel,” understreger Hanne Waltenburg.

”Vi ved, at risikoen for patienten er proportionel med den stråledosis, patienten bliver udsat for, men vi kender ikke den nøjagtige risiko ved helt lave doser, ligesom der stadig forskes i, hvordan den akkumulerede effekt er hen over et livsforløb.”

”De vigtige formål med EU-direktivet er at sænke risikoen for patienterne på lang sigt, og at skabe en større bevidsthed blandt læger og hospitalspersonale, så undersøgelsen eller behandlingen altid er berettiget,” siger hun.

”Det nye EU-direktiv stiller bl.a. krav om, at apparaturet skal registrere en række parametre,

der relaterer sig til patientdosis. På baggrund af de data, er det muligt at beregne risikoen for

patienten.”

Oversigt over forekomsten af dosis.

DoseWatch fra GE HealthcareMålet for alle, der arbejder med røngten- diagnostik, er at diagnosticere og behandle patienten på den mest sikre måde. Derfor er der i hospitalssektoren, hos myndighed-erne og hos producenter et stort fokus på at nedbringe stråledoser, samt at indsamle og analysere data, der giver mere viden om sammenhængen mellem stråleniveau over et livsforløb og patientrisiko.

”DoseWatch er et IT-system, der bliver koblet på de af hospitalets billeddiagnostiske enheder, der udsætter patienter for stråling, såsom PET/CT-scanning, røntgen og mammografi. Herefter registrerer systemet data om den stråledosis, den enkelte patient modtager i forbindelse med en undersøgelse. Systemet registrerer data såsom billeddensitet, hvilken kropsdel, der blev undersøgt, samt patient-ens placering i scanneren,” fortæller Timo Hai-mala, der har base i GE Healthcare Finland og har det kommercielle ansvar for DoseWatch i Norden.

Analyseværktøjet gør det muligt at trække statistikker på en række vigtige elementer af de diagnostiske undersøgelser, og det bliver derfor muligt for hospitalet at komme tættere på den optimale balance mellem radioaktiv stråling og patientdosis.


Stråledosis

”Hver gang det er nødvendigt at vurdere patienters celler eller væv, er det patologer, der gør det,” fortæller Mogens Vyberg, professor og overlæge på Patologisk Institut på Aalborg Universitetshospital, der varetager størstedelen af patologien for Region Nordjylland.

”Vi er omkring 250 patologer i Danmark til at løfte den opgave, og det er ikke nok, for mængden af prøver og kravene til de analyser, vi foretager på prøverne, stiger hele tiden. Bare her hos os får vi årligt ca. 90.000 rekvisitioner, hvilket svarer til tæt på 1 million glas, der skal analyseres, registreres og arkiveres,” forklarer han.

Det store arbejdspres og manglen på patologer medfører, ifølge Mogens Vyberg, en ventetid på rutineundersøgelser på 3-5 uger. Ved prøver med mistanke om kræft arbejder de dog efter de nationale retningslinjer med en deadline på 5 dage.

Patologen og mikroskopetPatologerne sidder stadig bøjet over et mikroskop og vurderer prøverne subjektivt på baggrund af deres årelange ekspertise.

”Der bruges i dag lang tid på at forberede prøver og sende dem rundt til forskellige specialister. Det kan skabe forsinkelser i diagnosen og behandlingen. Med et øget behov for præcision i kræftbehandlingen og specialisering inden for patologien, er der brug for nogle mere effektive arbejdsgange, der gør det lettere for specialisterne at arbejde sammen om patientens sag,” mener Helen Bager, General Manager for Healthcare IT for GE i Norden.

Digital patologiFor at imødekomme de udfordringer har GE indgået et joint venture med University of Pittsburg Medical Center (UPMC).

Det digitale snit

37.000 danskere får hvert år en kræftdiagnose og endnu flere kan ånde lettet op ved beskeden: Du har ikke kræft!1 Vævs- og celleprøver fra alle disse mennesker og flere til har været omkring en patologiafdeling, hvor patologen har kigget på vævet eller cellerne under sit mikroskop.

- Et opgør med manuel patologi

Digital patologi åbner op for nye muligheder med computerassisteret analyse, som kan have store fordele for patienterne ved, at algoritmer kan hjælpe i mange kvantitative og

kvalitative opgaver, der i øjeblikket udføres af øjet, såsom tumorklassificering.


Digital patologi

- Et opgør med manuel patologi

Fra oven ses Dr. David Snead, Chef for Histopatologisk Afdeling på Coventry, Helen Bager, General Manager for Healthcare IT for GE i Norden og Mogens Vyberg, professor og overlæge på Patologisk Institut på AUH.

Det fælles firma, der i dag sælger digitale løsninger til patologien, hedder Omnyx.

”Sammen med patologerne på UPMC har vi udviklet en CE-mærket løsning, der gør det muligt at scanne, undersøge, dele, måle og annotere vævssnit digitalt. Fordelen ved at gå sammen med UPMC var, at vi kunne kombinere deres kliniske ekspertise og erfaring med GE’s kompetencer inden for teknologisk innovation. Løsningen er derfor i høj grad udviklet af patologer til patologer,” forklarer Helen Bager.

Den udvikling kan Mogens Vyberg godt se fordele i: ”Digi- taliseringen giver mulighed for at kvantificere proteinudtrykket og på den måde klassificere kræftsvulster. I dag bruger vi en skønsvurdering til at sige, om tumor er over eller under en given grænse, og her vil vi med computerens hjælp kunne få et meget mere præcist og reproducerbart udtryk. Det vil også kunne gavne vores work flow, fordi de undersøgelser som udgangs-punkt vil kunne varetages af bioanalytikere, mens patologen så blot skal verificere det. På den måde ligger der et klart perspektiv og en kvalitetssikring i at digitalisere det,” mener han.

Engelsk hospital tager skridtet fuldt udPå University Hospital Coventry i England installerede de det komplette digitale system fra Omnyx i november 2013.

”Vores udfordring er øget efterspørgsel på vores ydelser, mens budgettet er statisk. Vi bliver derfor nødt til at gøre mere for mindre. Digital patologi er helt afgørende for, at vi kan udføre de nødvendige undersøgelser med de ressourcer, vi har tilgængelige,” forklarer Dr. David Snead, Chef for Histopatologisk Afdeling på Coventry. Afdelingen tager sig af alle histopato- logiske undersøgelser for tre hospitaler og producerer dagligt 1.000-1.200 vævssnit.

Specialister deler vævsbilleder”Digital patologi er et kæmpe skridt frem i forhold til vores mulighed for at samarbejde med kolleger og teams. Det løser det store logistiske problem, der ligger i at få vævssnit rundt til de mange forskellige mennesker, der skal undersøge prøven. Det er så meget nemmere og mere sikkert at dele billeder i et webbaseret netværk,” mener David Snead.

”Nu kan vi også udvikle computerbaserede værktøjer, der gør analyserne mere pålidelige,” spår David Snead.

Et stort valideringsstudieI 2014 har Coventry kørt et stort valideringsstudie af digi- taliseringen. Studiet har givet et enormt datasæt, som forskere nu skal til at regne på.

”Resultaterne af studiet er ikke tikket ind endnu, men indtil videre har vi ikke oplevet noget, der giver os grund til bekymring. Det er vores klare forventning, at digital patologi bliver standard hos os i fremtiden.”

1 Cancerregisteret 2013, Statens Serum Institut.


Digital patologi

Erfaringer blev delt og faglige udfordringer vendt til den årlige CT og PET/CT brugerdag, der denne gang indeholdt seks faglige oplæg om blandt andet dosis-optimering, teknologiske fremskridt og sågar scanning af orangutanger.

Salen summede af aktivitet, da radiografer, læger, fysikere, bioanalytikere, sygeplejersker og GE- folk netværkede og delte ideer og erfaringer på kryds og tværs.

”Det sociale mellem kunderne er vigtigt,” siger Poul Larsen, der er Executive Account Manager for Imaging i GE Healthcare Danmark A/S.

Hvordan opnår man den optimale diagnostiske billedkvalitet, når patient-en er en orangutang? Denne og en række mere almindelige problem- stillinger blev diskuteret på GE Healthcares brugerdag for CT og PET/CT, der blev afholdt i Odense i september 2014.

Arbejdsstation ved GE Healthcares CT og PET/CT brugerdag i september 2014.

Erfaring er noget, vi deler– GE Healthcares brugerdage


Vidensdeling

“Vi bringer dem sammen og de udveksler erfaring og viden, og på den måde hjælper klinikere fra forskellige hospitaler hinanden med at løse de faglige udfordringer,” fortæller Poul Larsen.

Orangutang på lejetAalborg Universitetshospital deltog med et oplæg om en anderledes udfordring. I 2013 havde to orangutanger i Aalborg Zoo problemer med luftvejene og betændelse i bihuler og lunger. De valgte at sende de skrantende aber til en CT-scanning, der gjorde det muligt at stille diagnoser og målrette behandlingen. Orangutangerne fik den rette medicin, og i dag har begge primater det godt, fortalte Malene Hylle fra Aalborg Universitetshospital.

Vigtig feedback fra kunderneBrugerdagene giver ikke kun brugerne viden. I GE Healthcare får vi indblik i, hvad kunderne ønsker forbedret.

”Det skaber rum for en uformel snak og en dialog med kunderne om vores produkter og services – og mulighed for bagefter at gå hjem og arbejde med det målrettet. Det hjælper os til at hjælpe kunderne på en mere effektiv måde,” forklarer Poul Larsen.

Imaging afholder blandt andet brugerdage inden for CT, PET/CT og MR. Der er tilsvarende brugerdage inden for ultralyd og IT.

Fyn var også midtpunkt, da Healthcare IT afholdte brugerdage i september.

Kunderne mødte talstærkt op for bl.a. at se Universal Viewer, et nyt web-baseret PACS.

Ultralyd: Loyalitets- klubberUd over de årlige brugerdage stiller GE Healthcare et omfattende online ressource-bibliotek til rådighed for sine kunder. De kaldes loyalitetsklubber, og hvert indkøbt apparat giver adgang for op til tre medlem-mer.

Der er tre loyalitetsklubber inden for ultralyd:

• VividTM Club (Kardiologi) Vividclub.net/register

• VolusonTM Club (Obstetrik/gynækologi) Volusonclub.net/register

• LogiqTM Club (Radiologi) Logiqclub.net/register

”Medlemskab i klubben er gratis for kunderne, og giver adgang til en række ressourcer og fordele, der gør det nemmere for dem at udføre deres arbejde bedst muligt. Det om-fattende online bibliotek indeholder billedma-teriale, som lægerne frit kan hente og bruge i deres præsentationer. Derudover er der instruktionsvideoer, artikler og white papers, der hjælper brugerne med at udnytte appara-tets funktioner fuldt ud. På hjemmesiden kan man stille spørgsmål til specialister, og man kan nyde fordele som fx adgang til VIP- loungen på kongresser og invitationer til kurs-er, symposier, brugerdage og andre events,” fortæller Peter Brouer, salgschef for Ultralyd i GE Healthcare Danmark A/S.

”Der er over 17.000 medlemmer i disse tre klubber alene i Europa, men der er intet loft for, hvor mange der kan gøre brug af de mange ressourcer. Har man et produkt i en af disse kategorier, kan man frit gå ind på de respektive hjemmesider og tilmelde sig,” opfordrer Peter Brouer.

Christian Ernrup fra Healthcare IT introducerede den nyeste version af Universal Viewer til brugerdagene i september 2014.

Erfaring er noget, vi deler


Vidensdeling

I januar 2013 blev den medicotekniske ledelse på Region Sjællands syv sygehuse lagt sammen. Den nye medicotekniske chef, Henrik Brockdorff Jensen, fik ansvaret for at samle trådene og skabe et sammenhængende område, netop som alle i regionen begyndte forberedelserne til den kommende akkreditering.

”Det var i virkeligheden en gave,” mener Henrik Brockdorff Jensen, der brugte Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) som afsæt for den ensretning, organisationsændringen alligevel skulle føre med sig.

”Vi har fået meget ud af at arbejde med DDKM, ikke kun som en del af et kvalitetsarbejde, men simpelthen som en plat-form for ensartede retningslinjer på tværs af de syv sygehuse i regionen,” fortæller han.

I november 2014 var sygehusene i regionen fuldt akkrediterede. Regionens fire medicotekniske afdelinger blev akkrediteret hver for sig, og alle blev fuldt akkrediterede i første omgang – Det store kvalitetsarbejde var lykkedes, og det skyldes blandt andet Henrik Brockdorff Jensens tilgang til arbejdet: Retningslinjer skal ikke bare være der

for retningslinjernes skyld. Der skal være en mening med dem.

Det skal give mening”Kvalitet giver mening, når man arbejder efter retnings- linjerne i hverdagen. Det er vigtigt for holdningen til arbejdet ude på klinikkerne og blandt medicoteknikerne. Hvis der ikke er mening med reglerne, så er de svære at implementere. Det er vores vision, at kvalitetsarbejdet hænger fuldstændig sam-men med den måde, man arbejder på ude i afdelingerne. Det skal ikke være nødvendigt at slå op i et eller andet regelsæt for at kunne leve op til det fastlagte kvalitetsniveau,” forklarer Henrik Brockdorff Jensen, der mener, at en væsentlig brik i puslespillet er at finde det rette kvalitetsniveau i første om-gang.

”Kvalitetsarbejdet handler dels om, at man har lagt sig på det rette niveau og dels om, at man arbejder efter retnings- linjerne,” mener han.

”Lægger vi barren for lavt, så bliver vi ikke akkrediteret, og lægger vi den for højt, så spilder vi ressourcerne, så det er vigtigt at ramme hovedet på sømmet.”

Kvalitet skal give mening– Kvalitet og kontrol i Medicoteknik Region Sjælland


Kvalitet skal give mening

SamarbejdeAt ensrette retningslinjer for hele det medicotekniske område på tværs af regionen er ikke noget, man gør oppefra eller på egen hånd. Det er et samarbejde.

”Vores ansvarsområde både i det daglige og i forhold til akkrediteringen går fra vugge til grav på det medicotekniske område. Vi har implemen-teret retningslinjer for alt fra anskaffelse af udstyr til bortskaffelse. Det er et samarbejde mellem mange parter, både klinikerne, indkøberne, medicoteknikerne og leverandørerne,” fortæller Henrik Brockdorff Jensen.

”GE er en samarbejdspart i den her proces. De kan fx stå for service på eget udstyr, så lavpraktisk handler det fx om, at leverandøren hjælper med at mærke udstyret på en bestemt måde, så vi slipper for det; at in-formationerne automatisk kommer over i vores systemer og den slags.”

Vil holde niveauet med uanmeldte besøgNu hvor regionen har nået niveauet, er Henrik Brockdorff Jensen opsat på at holde det. Han oplevede dog ved sidste akkreditering i 2011, at det ikke er så nemt.

”Forud for sidste akkreditering arbejdede vi os op i kvalitetsniveau og blev akkrediterede, men herefter er det min oplevelse, at man er gået lidt ned ad bakke igen i hvert fald inden for det medicotekniske område. Det betød, at vi måtte knokle for at komme op i niveau igen til denne akkreditering. Sådan skal det ikke være,” påpeger han.

Derfor er man nu ved at indføre uanmeldte kontrolbesøg i mellem de planlagte besøg hvert 3. år.

”Uanmeldte besøg fra surveyerne er noget af det, der kan holde gryden i kog. Hvis vi vidste, at der først kom kontrolbesøg igen om tre år, kunne vi hvile på laurbærrene i 2½ år, før vi behøvede at kigge på tingene igen,” spår Henrik Brockdorff Jensen, der forklarer, at ordningen er frivillig for de enkelte sygehuse, og at de fleste er med på den.

Plads til nye idéerDen Danske Kvalitetsmodel er meget driftsfokuseret, men for den medicotekniske ledelse er det vigtigt, at der stadig er plads til udvikling.

”Det at gøre ting ens er vigtigt for mig. At standardisere i en eller anden grad, uden at det tager initiativet fra lægen eller radiografen, er med til at skabe udvikling i sygehusene. Der er en hårfin balance i standardisering – for der skal også være plads til de gode idéer. Ellers ville vi altid holde os til det, vi kender. Men det er ikke godt for patient-erne. Der skal være nogen, der tænker ud af boksen og foreslår det nye apparat eller den nye metode,” mener Henrik Brockdorff Jensen.

”Vi har nogle klinikere i regionen, der er virkelig fremme i skoene på deres specialer. Det er dem, der henter ny teknologi til regionen. De er ildsjæle, der tager på messer og konferencer, de interesserer sig for den nyeste forskning og taler med producenter.”

”Det er alfa omega, at vi fortsat udvikler os, så vi får bedre diagnostik, hastighed og kvalitet,” konkluderer han.

”Hvis der ikke er mening med reglerne, så er de svære at implementere. Det er vores

vision, at kvalitetsarbejdet hænger fuldstændig sammen med den måde, man arbejder

på ude i afdelingerne.”

Henrik Brockdorff Jensen, medicoteknisk chef i Region Sjælland


Kvalitet skal give mening

• Medicoteknik har ansvaret for retningslinjer omkring anskaffelse, anvendelse og vedlige- holdelse af medicoteknisk udstyr. I DDKM går disse om- råder under betegnelserne Standard 1.7.1, 1.7.2 og 1.7.3.

• Derudover rådgiver den cen- trale afdeling om nye teknologier.

• Medicoteknik Region Sjælland blev etableret i januar 2013, og holder til på Holbæk Sygehus.

Om Medicoteknik Region Sjælland

Sidste nye Speckle Tracking analyseredskab, der muliggør samtidig endo- og epikardiel strain analyse.

Han knækkede koden – Computer analyserer hjertefunktion

Hvis det menneskelige øje kan se på en ultralydsscanning, om hjertets sammentrækninger er normale eller ej – hvorfor kan et computerprogram så ikke gøre det samme?

Dét spørgsmål stillede Dr. Peter Lysyansky sig selv for ca. 10 år siden, og det spørgsmål blev startskuddet til et stykke software og en scanningsmetode, der sikrer patienter verden over en mere præcis og sikker diagnose af deres hjerteproblemer. Metoden, der kaldes Speckle Tracking Imaging er idag almindeligt anvendt i forbindelse med kardiologisk ultralyd.

Ved hjertesygdomme afslører hjertets bevægelser, hvilken hjertesygdom patienter lider af. Forskellige sammen- trækninger er nærmest en signatur på, hvad patienten fejler, og det har i mange år været op til kardiologen at inspicere hjertets bevægelser ved hjælp af en ultralydsscanning for dernæst at vurdere, hvorvidt hjertets bevægelser var normale eller unormale – og i så fald, hvilken sygdom det indikerede.

Grundlaget for diagnosen har typisk været lægens erfarne falkeblik. Det gælder dog inden for kardiologien som inden for de fleste andre områder af medicin, at en sikker diagnose ikke altid er mulig uden objektive data.

Ville udvikle et program, der objektivt kunne kigge på hjertets bevægelserPeter Lysyansky er forsker ved GE Healthcare i Israel, og han satte sig for 10 år siden for at løse denne problemstilling. Han ville udvikle et IT-program, der kunne registrere og analysere hjertets bevægelser på en ultralydscanning, så kardiologen fik objektive data, der kunne supplere den erfaringsbaserede lægefaglige vurdering. Han fortæller om de tidligste over- vejelser:

”Jeg er typen, der gerne vil se praktiske resultater, så jeg var optaget af at finde ud af, om de idéer, jeg havde, over-hovedet ville have nogen værdi ude på hospitalerne. På en kongres spurgte jeg nogle af verdens dygtigste kardiologer: ”Hvis jeg giver dig information, faktisk data, om bevægelsen i hver enkelt del af hjertemusklen, vil det så hjælpe dig?” En af dem svarede: ”Hvis du giver mig dét, så har jeg alt, hvad jeg behøver.” Det var her, jeg for alvor besluttede mig for at forfølge en løsning,” mindes Peter Lysyansky.


Fysikken i kardiologien

Peter Lysyansky. forsker ved GE Healthcare i Israel

”Jeg var ikke klar over de mange tidligere mislykkede forsøg på at løse

dette problem. Havde jeg vidst det, var jeg måske slet ikke gået i gang.”

Speckle TrackingLøsningen blev en metode kaldet Speckle Tracking og to soft-ware-systemer til forskning (2D Strain) og klinisk brug (AFI - Automated Function Imaging), som blev udviklet i samarbejde med Israel Institute of Technology, samt et team i Israel og Norge.

Værktøjerne præsenterer kardiologen for en række beregninger af hjertemusklens sammentrækninger med det samme under selve undersøgelsen. Lægen kan også trække ældre ultralydsbilleder frem i IT-systemet og dermed få en analyse af hjertefunktionen på disse. Computeranalysen erstatter ikke lægens subjektive vurdering, men den giver lægen et objektivt beregningsgrundlag, der kan understøtte lægens diagnosticering.

Vigtigheden af en præcis diagnose”Diagnosen er jo ekstremt afgørende for patientens videre forløb. Hvis lægen vurderer, at hjertefunktionen er unormal og at hjertets bevægelser indikerer manglende blodtilførsel til en del af hjertet, så vil man ofte operere patienten for dette. En mere sikker diagnose nedsæt-ter risikoen for, at vi overser begyndende hjerteproblemer eller opererer patienter, der ikke har brug for det,” forklarer han.

”Læringskurven for en kardiolog er lang, og det kræver i gennemsnit 500-1000 patienter, før kardiologen er blevet så dygtig, at vedkommende kan foretage disse vurderinger med en høj grad af sikkerhed,” fortæller Peter Lysyansky og under-streger dermed, hvorfor et objektivt analyseværktøj kan være kardiologen til hjælp.

Hvordan opfører et sygt hjerte sig?For at kunne udvikle et værktøj, der ikke kun registrerer hjertets bevægelser, men også analyserer dem i forhold til en række konkrete hjertelidelser, måtte forskerne finde ud af, hvordan det syge hjerte opfører sig ved forskellige lidelser. Den viden er opstået som en veksel-

virkning mellem forskerholdet bag Speckle Tracking metoden og den uvildige videnskabelige forskning i ekkokardio- grafi og kardiologi.

”Før du kan afgøre, om en hjertefunktion er normal eller unormal, har du brug for research for at forstå hjertefunk-tionen i detaljer. Vi gennemgik utallige forskningsartik- ler, der beskrev de mange facetter af hjertefunktionen relateret til en række hjertesygdomme,” fortæller Peter Lysyansky og fortsætter:

”I 2004 udgav vi forskningsversionen, 2D Strain, og med det værktøj kunne forskere verden over pludselig knytte objektive data i form af numeriske værdier af hjertets bevægelser til den hjertesygdom, de forskede i. I løbet af de næste to år blev der udgivet hundredevis af videnskabelige artikler baseret på vores teknologi, og med den nye viden om hjertesyg- dommenes påvirkning af hjertefunktionen kunne vi i 2006 udgive vores version til klinisk brug.”

”Værktøjet kan stadig ikke erstatte kardiologens visuelle inspektion, men vi kan give lægen yderligere objektiv information, der gør det muligt at stille en mere robust diag-nose. I dag, efter 10 års udvikling, har vi et godt analyseværk-tøj, der kan understøtte kardiologens subjektive vurdering,” forklarer Peter Lysyansky.

Kendte ikke til de mange mislykkede forsøgMed de systemer har Peter Lysyansky med sin mate- matiske og fysiske baggrund, de facto knækket koden til et felt, der er blevet kaldt den hellige gral inden for ekko- kardiografi. At det netop var en fysiker og ikke en kardiolog, der endte med at løse problemet, som ingen havde kunne løse tidligere, mener Peter Lysyansky ikke er så mærkeligt:

”Havde jeg kendt til de mange tidligere mislykkede forsøg på at løse dette problem, var jeg måske slet ikke gået i gang,” siger han, og forklarer, hvor vigtig en rolle de øvrige teams havde i udviklingen af den komplicerede algoritme, der ligger bag analyseværktøjet.


Fysikken i kardiologien

Det var tre skarpe ingeniørstuderende på 7. semester på Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet (AAU), der i 2003 sammen med deres vejledere udviklede den potente algoritme og en ny metode, der er langt mere præcis til at identificere hjertesygdommen Langt QT Syndrom (LQTS).

”Det er en sjælden arvelig lidelse, der giver hjerterytmeforstyrrelser og kan føre til pludselig hjertedød,” forklarer Claus Graff. Han var én af de tre studerende, der knækkede koden, og siden har han skrevet ph.d. om medicininduceret LQTS.

”Vi udtog patent på det i 2003 sammen med Aalborg Universitet, vores vejleder og to danske hjertespecialister, der alle har været en stor del af processen” fortæller han.

Det lykkedes gruppen at overbevise GE Healthcare om, at de havde en god idé. Siden har de samarbejdet tæt om at videre-udvikle og validere algoritmen, der nu sælges til medicinal- industrien under navnet QT Guard PlusTM.

Arvelig og medicininduceret Langt QT Syndrom”Der findes forskellige former for arvelig LQTS, men der findes også en medicininduceret LQTS, der opfører sig på præcis samme måde som én af varianterne af arvelig LQTS, nemlig LQTS type 2,” fortæller Claus Graff.

Som sygdommens navn indikerer, har man traditionelt stillet diagnosen ved at se på intervallet mellem Q-takken og T-takken på et EKG.

Upræcis markør koster pharma dyrtIfølge ICH1 er forlænget QT-interval den hyppigste årsag til, at udviklingen af en ny medicin bliver stoppet, for al ny medicin med undtagelse af anti-arytmika skal testes for netop dét. Men de tre ingeniørers forskning har vist, at QT-intervallet ikke er en god markør til at forudsige, om et medicinpræparat vil forårsage pludselig hjertedød.

”Problemet er, at QT-intervallet er en upræcis markør i forhold til det spørgsmål, man vil have svar på – nemlig hvor sikker medicinen er. Noget medicin kan forlænge QT-intervallet, uden at det giver hjerterytmeforstyrrelser, mens andet medicin giver hjerterytmeforstyrrelser uden at forlænge QT-intervallet,” fortæller Claus Graff.

”Når et præparat bliver stoppet eller forsinket i udviklingen uden grund, er det rigtig dyrt for medicinalvirksomheden, men også en stor ulempe for patienter, der dermed ikke får gavn af en ny type medicin,” forklarer Claus Graff.

Dansk opfindelse gør det lettere at identificere farlig medicin

Danske ingeniører har sammen med GE udviklet en algoritme til EKG, der kan diagnosticere hjertesygdommen Langt QT Syndrom, der både ses i arvelig og medicininduceret form. Opfindelsen kan bruges til at identificere sikker og farlig medicin i de tidlige faser af medicin- udviklingen.

• Claus Graff, ph.d., ingeniør, lektor ved AAU, én af de tre tidligere studerende.

• Thomas Hardahl, ingeniør, én af de tre tidligere studerende.

• Mads Peter Andersen, ph.d., ingeniør, én af de tre tidligere studerende.

• Johannes Jan Struijk, ph.d., ingeniør, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU.

• Egon Toft, læge, dr.med., speciallæge i hjertemedicin, Vice President/Founding Dean ved College of Medi- cine i Qatar, professor og tidligere dekan ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AAU.

• Jørgen K. Kanters, læge, specialist i arvelige hjertesygdomme på Gentofte og Herlev Universitetshospitaler, lektor på biomedicinsk institut ved KU.

Holdet bag det første patent


Forskningssamarbejde

Ny markør: T-taks morfologiHele humlen i den nye algoritme er, at man ved at kigge på en anden markør end blot QT-intervallet kan stille en diagnose med langt større sikkerhed. Markøren er T-takkens form, og den har Claus Graff og resten af holdet kvantificeret.

”I stedet for kun at kigge på intervallet, kigger vi også på bølge-formen på T-takken,” forklarer Claus Graff.

”Bruger man kun QT-interval til at forudsige medicininduceret hjertearytmi, får man ikke den fulde sandhed. Når man tilføjer den ekstra analyse med T-taks morfologi, så får man et bedre indblik i risikoprofilen for medicin. Og det er det indblik, man har brug for, for at kunne vurdere helhedsrisiko for hjertearytmi,” siger han.

I 2012 blev QT Guard Plus, som det eneste produkt på markedet, FDA-godkendt til at undersøge forandringer i T-taks morfologien.

Om forskningssamarbejdetSiden den spæde start har det danske team arbejdet tæt sammen med ingeniørerne hos GE om at gøre algoritmen klar til markedet.

”Vi havde ugentlige telefonsamtaler med GE’s udviklings- ingeniører, der udvikler algoritmer til deres EKG-apparater – også da vi stadig var studerende. Senere skrev jeg min ph.d. i samarbejde med GE,” fortæller Claus Graff.

Digital EKG-database gjorde forskning nemmereEn stor del af den data, holdet skulle bruge for at validere algoritmen, kommer fra den digitale EKG-database, MUSE*, der er implementeret i flere af landets regioner. MUSE er et GE-system, der automatisk lagrer alle EKG’er taget på hospitaler, i ambulancer og i lægehuse i patientens elektroniske journal, samt i en central database.

”MUSE har været meget vigtig i forhold til overhovedet at kunne lave analyserne. De fleste af de EKG’er, vi har kigget på, er optaget på GE’s udstyr. De bliver sluset direkte ind i MUSE, hvor vi så har adgang til dem i anonymiseret form. Det betyder, at EKG’erne allerede var kompatible med vores algoritme.”

”Vi har kigget på EKG’er fra mere end 350.000 forskellige patienter. De EKG’er har vi koblet til de nationale registre, fx receptindløsningsregistret, så vi har patienternes medicin- historik. Alle de EKG-mål, der skal bruges til at vurdere medicin-sikkerhed, findes i MUSE, så det kan nemt kombineres med det nye T-taks morfologi-mål. Det gør analyse af medicinen meget nemt, når man har MUSE,” konkluderer Claus Graff, der glæder sig over, at holdets opfindelse endelig er kommet på markedet.

”Problemet er, at QT-intervallet er en upræcis markør i forhold til det spørgsmål, man vil have

svar på – nemlig om medicinen er sikker eller ej.”

1 ICH (International Conference on Harmonisation) harmonised tripartite guide-line: the clinical evaluation of QT/QTc interval prolongation and proarrhythmic potential for non-antiarrhythmic drugs - E14.

Claus Graff, ingeniør og lektor ved Aalborg Universitet



Danske forskere i front

Godartet eller ondartet? Aggressiv eller harmløs?

Karakteristikken af en tumor er afgørende for, hvilken behandling patienten får. I dag kræver det en biopsi at skelne godartet fra ondartet, samt flere scanninger at få indblik i kræftcellernes egenskaber. Resultatet kan være overbehandling og lang behandlingstid.

”Tag prostatakræft. Størstedelen af ny- opdagede tilfælde er harmløse. Man behøver ikke gøre andet end at følge dem, men det er svært at skelne de aggressive tumorer fra de harmløse med de metoder, vi bruger i dag. Derfor fjerner man prostata, hvilket kan føre til impotens og inkontinens,” fortæller forskningsleder, professor Andreas Kjær, der er ved at udvikle en metode, der kan give en mere præcis karakteristik i én scanningssession.

HyperPET”Vi kombinerer PET, MR og hyperpolarisering i én enkelt scanning – vi kalder det hyperPET”, forklarer Andreas Kjær.

”Ved at kombinere de tre teknikker kan vi observere tumoren på en række para-metre, der tilsammen kan vise os dens særlige fingeraftryk.”

”Det vil gøre det muligt i endnu højere grad at skræddersy behandlingen til den enkelte patient og dermed øge over- levelseschancerne.”

Hurtig korrigering af behandlingen”HyperPET kan også vise os, om en påbegyndt behandling har effekt. I stedet for at vente på at se, om tumoren er blevet mindre, kan vi scanne og i løbet af et par timer se, om tumoren reagerer på behandlingen.”

”Patienten kan dermed straks skifte til et mere lovende præparat,” forudser Andreas Kjær.

Hyperpolarisering”Med hyperpolarisering kan vi se på MR-scanningen, hvor aggressiv tumoren er. Det har vi ikke kunnet før. Det er også denne metode, der kan vise os i realtid, om kræftcellerne reagerer på behandlingen.”

Om forskningsprojektetForsøget er startet med familiehunde, der har fået kræft naturligt. Hundene får en præcis diagnose i hyperPET- scanneren og får herefter strålebehand- ling tilbudt på Rigshospitalet. I løbet af 2015 går holdet over til at bruge 2-benede forsøgspersoner.

Sikker karakteristik af tumor i én scanningHvem: Professor Andreas Kjær, Rigshospitalet i samarbejde med Jan Ardenkjaer-Larsen, DTU.

Hvor: Rigshospitalets Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET.

Hvordan: HyperPET (Kombination af PET, MR og hyperpolarisering).

1. Opfundet af den danske, prisvindende, GE-forsker Jan Henrik Ardenkjaer-Larsen.

2. Forstærker det magnetiske signal i biologiske stoffer med en faktor på 10.000.

3. Gør det muligt at se stoffernes omsætning i kroppen med en MR-scanner.

4. Giver detaljeret viden om cellerne, der har indflydelse på cancer-, stofskifte- og livsstilssygdomme.

5. Foregår i et apparat kaldet SPINlab.

5 korte om hyperpolarisering

Eksempel på afbildning af cellers aktivitet i et organ.

– Udnytter hyperpolarisering til forskning i kræft og livsstilssygdomme



– Udnytter hyperpolarisering til forskning i kræft og livsstilssygdomme

Undersøger syge cellers stofskifte

Hvad skal man indtage eller holde sig fra for at forebygge diabetes? Hvilken behandling er mest effektiv på følgevirk-ninger efter blodpropper? Hvor sidder de mest ondartede celler i prostatakræften?

Det er bare nogle af de spørgsmål, forskerne på MR-centret på Aarhus Universi-tetshospital forsøger at få svar på. Fælles for projekterne er, at de anvender en ny teknologi og scanningsmetode, hyper-polarisering, der gør det muligt at scanne cellernes omsætning på et detaljeret niveau. Formålet er at undersøge, hvordan metoden kan bruges fremover i patientbehandling.

Forvrænget stofskifteForskningschef Hans Stødkilde-Jørgen- sen fortæller:

”Stofskiftet er så interessant for vores tilgang til sygdomme, fordi det ofte er for-vrænget i en eller anden grad. Når vi kan få et detaljeret billede af den dynamik, kan vi begynde at undersøge, hvad der sker med sygdommen, hvis vi påvirker stofskiftet over i en anden retning.”

”Vi udfører en række eksperimenter med hyperpolarisering inden for livsstilssygdomme og kræft for at kvalificere metoden til klinisk brug. Det minder om dengang, PET først blev introduceret. Her skulle vi først lære, hvad teknologien kunne bruges til, og hvilke patienter det gav mening at undersøge med PET.”

Vil forstå diabetes på celleniveauEn af de sygdomme, forskerne giver særlig opmærksomhed, er diabetes.

”Antallet af diabetikere er stærkt stigende, og udgifterne til behandling er høje. Der-for er det vigtigt at forske i forebyggelse,”

fortæller Hans Stødkilde-Jørgensen.

”I diabetes har man nogle abnorme stof- skiftemønstre. Vi undersøger, om vi kan påvirke de stofskiftemønstre i type 2 diabetes ved at give en bestemt medicin eller kosttilskud.”

”Med hyperpolarisering indsprøjter vi et magnetisk forstærket sporstof og ser, hvor hurtigt cellerne omsætter det, og hvad de omsætter det til. Det giver os et billede af stofskiftet i realtid. Man har ikke kunnet arbejde med samme detalje- rigdom før,” fortæller han.

”For diabetespatienten betyder det, at vi får dokumenteret, hvad forskellige fødeindtagsmønstre betyder. I stedet for at introducere en diæt eller et kosttilskud og derefter følge patientens tilstand, kan vi med en scanning vise, hvad der sker med cellerne her og nu. Vi forventer, at det vil føre til, at man kan give nogle mere kvalificerede kostråd til diabetikere,” spår Hans Stødkilde-Jørgensen.

”Metoden kan også bruges til at se, hvordan cellerne reagerer på forskellig medicin,” fortæller han.

Ud over at kigge på forebyggelse, under- søger forskerne bedre diagnostik og behandling af nogle af de følgesyg- domme, der rammer diabetikere, f.eks. åreforkalkning og nyreskade.

Om forskningsprojekterneMR-centret er blandt de første i verden til at udføre forsøg på store dyr (grise). Mængden af sporstoffer og arbejdsgangene kan derfor sammenlignes med at udføre forsøg på mennesker. I Danmark venter man fortsat på myndighedernes til-ladelse til at inddrage patienter i forsøgene.

Hvem: Professor Hans Stødkilde- Jørgensen, AUH i samarbejde med Jan Ardenkjaer-Larsen, DTU.

Hvor: MR-centret, Aarhus Univer-sitetshospital, Skejby.

Hvordan: Hyperpolarisering og MR.



Celleterapi – En medicinsk revolution under opsejling

”Celleterapi behandler sygdommen ved roden i stedet for at behandle symptomer. Det vil revolutionere sygdoms- behandling, som vi kender det i dag.”

Dr. Stephen Minger er chefforsker ved GE Healthcare i London. Hans job består i at spejde efter medicinsk teknologi, der vil revolutionere vores måde at behandle sygdomme på om 20 år.

”Jeg arbejder med det mest futuristiske, du kan forestille dig inden for diagnose og behandling – 3D printning af organer, eksoskeletter, celleterapi, reparation af hjernen og kunstige øjne,” fortæller Stephen Minger. Især ser han stort potentiale i stamcelleforskning og celleterapi – et felt, hvor forskningen er eksploderet de seneste 5 år.

Patientspecifik behandling”Fordelen ved celleterapi er, at det er den mest patient- specifikke behandling, man kan finde. I stedet for at behandle med medicin, behandler du patienten med egne celler,” forklarer Henrik Krogen, country manager for GE Healthcare Life Sciences, Danmark.

”Men det er en dyr behandling, og en proces, der er super følsom. Når du tager celler ud af en patient, ændrer deres struktur og sammensætning, og sprøjter dem ind i patienten igen, skal vi være helt sikre på, at der ikke går noget galt med cellerne undervejs. Derfor arbejder vi på at udvikle teknologier, der sikrer kvaliteten af processen, så udfaldet bliver det samme hver gang,” fortæller han.

GE har allerede flere digitale mikroskoper og analyseenheder i handlen, der gør det muligt at undersøge cellernes kvalitet.

Reparerer kroppen på celleniveauEffekten af cellebehandling er dog ikke til at tage fejl af, mener Stephen Minger: ”Tag et hjertetilfælde. For 20 år siden kunne vi ikke behandle sygdomme som hjertesvigt, blodprop i hjertet og en række medfødte hjertefejl. I dag behandler vi symptomerne, men patienten må leve med varig nedsat hjertefunktion, mens resten af hjertet bare må yde mere. Det ødelagte hjertevæv bliver ikke repareret.”

”Hvad celleterapi kan gøre om nogle år er at erstatte de ødelagte hjerteceller. Kommer du ind på skadestuen med et

Dr. Stephen Minger, chefforsker ved GE Healthcare i London.

Forestil dig en verden, hvor et medtaget hjerte bliver repareret med celler fra patientens egen hud og cancer bliver slået ned af patientens eget immunforsvar – forstærket mange gange ved hjælp af celleterapi.

Stephen Minger, chefforsker ved GE Healthcare i London.


Celleterapi

hjertetilfælde, kan læger hente en portion hjerteceller i fryseren, optø dem og sprøjte dem direkte ind i den beskadigede del af dit hjerte,” forklarer Stephen Minger.

”Og det er ikke kun ødelagt hjertevæv, som kan erstattes med nye raske celler. Læger vil kunne behandle enhver sygdom, hvor celletab er den primære patologi – Parkinson’s, diabetes, knogle-skørhed, leversygdomme, en række led- og knoglesygdomme, samt hudlidelser,” understreger han.

Et lager af hjerte-, lunge- og levercellerForskere arbejder på to modeller for fremtidens cellebehandling: Det ene scenarie er en cellebank på linje med nutidens blodbank-er, hvor hospitalerne dyrker hjerte- og leverceller fra stamceller og bruger dem i behandlingen. Her stammer cellerne ikke fra patienten selv. Det andet scenarie går ud på at bruge patientens egne celler og ”omprogrammere” dem, så de får ny identitet som fx hjerneceller.

Bioreaktor producerer celler automatisk”Vi er i kontakt med nogle store hospitaler om at etablere et celle-produktionsanlæg hos dem. I den såkaldte bioreaktor kan du ind-føre en patients celler i den ene ende, og få omprogrammerede celler ud i den anden ende, som du kan behandle patienten med. Alt foregår fuldstændig automatisk i et kontrolleret, sterilt miljø,” fortæller Stephen Minger.

Hvide blodlegemer kurerer kræftCelleterapi har også revolutioneret behandlingen af kræftformer som leukæmi og lymfekræft, hvor læger manipulerer patientens celler, så deres eget immunforsvar slår kræften ned.

”Patientens immunforsvar boostes med deres egne hvide blodlegemer. Lægerne tager blodet, omkoder de hvide blodlegemer ved hjælp af genetisk manipulation, dyrker dem i større antal og sprøjter dem herefter ind i patienten igen. Effekten er stor. I de forsøg, jeg har set, er ca. 80 % af patienter med terminal cancer blevet fuldstændig kureret. GE har udviklet den bioreaktor, der bliver brugt til at dyrke de hvide blodlegemer,” fortæller Stephen Minger.

Hvordan kan vi se, om celleterapien virker?I dag kan man kun undersøge cellernes kvalitet og karakter, inden de kommer ind i patienten. Herfra er det bare at vente og se, men det skal der laves om på.

”Når der sprøjtes celler ind i en patient, er det svært at vide, hvad der sker med cellerne. Hos en patient med Parkinson kan der gå op til to år, før man ser en klinisk forbedring i patienten eller også udebliver effekten, fordi cellerne er døde. Hvad der er brug for, er billeder, så man kan scanne patienten og se, om cellerne stadig er i live, om de befinder sig det rigtige sted, og om de engagerer med de lokale celler,” forklarer Stephen Minger. Scanningsbilleder på celleniveau er et felt, forskerne arbejder ihærdigt på, men det er stadig nogle år ude i fremtiden.

”I den såkaldte bioreaktor kan du indføre en patients celler i den ene

ende, og få omprogrammerede celler ud i den anden ende, som du

kan behandle patienten med. Alt foregår fuldstændig automatisk, i et

kontrolleret, sterilt miljø.”

GE Xuri Stamcelle-bioreaktor.

Menneskelige neurale stamceller fra et foster- cortex. Foto: James Pires. Brain Cells Inc. USA.

Stephen Minger, chefforsker ved GE Healthcare i London


Celleterapi

Hjertet rundt i ét slagCT-scanninger udgør ca. 20%1 af alle røntgenundersøgelser herhjemme, det er en effektiv metode, der giver et detaljeret indblik i patientens organer og væv. Men enkelte undersøgel-ser kan med fordel scannes i en speciel CT-scanner.

Den ældre kvinde med hofteprotesen, den midaldrende mand med uregelmæssig hjerterytme, diabetikeren med nyre-svigt og traumepatienten i kritisk tilstand er i CT-forstand ”problematiske”. Metalprotesen giver metalartefakter, der mudrer billedet; den uregelmæssige eller hurtige hjerterytme giver bevægelsesartefakter på hjerte-CT, og høje kontrast-doser tåles dårligt af svære nyrepatienter.

En udvikling inden for CTI den nye Revolution CTTM har GE Healthcare udviklet et apparat, der giver en fremragende diagnostisk kvalitet – også ved de ”problematiske” patienter. Systemet er meget nyt og i Europa indtil videre installeret tre steder. Professor Jean-Louis Sablay-rolles fra Kardiologisk Klinik i Saint-Denis i Frankrig fortæller:

”Revolution CT er exceptionelt system, der kan levere en robust og reproducerbar teknik til at scanne selv de mest udfordrende patienter.”

Professor Sablayrolles og kollegerne på klinikken bruger blandt andet systemet til de såkaldte TAVI-undersøgelser.

”Jeg var imponeret af kvalitet og dosismængden i denne TAVI- undersøgelse, når man tager patientens hjerterytme (101 BPM) i betragtning og det faktum, at patienten havde en kunstig hofte,” uddyber han.

Fuld organscanning i ét hjerteslagKlinisk ansvarlig for CT ved GE Healthcare i Frankrig, Albane Grandjean, fortæller:

”Den største fordel ved Revolution CT i forhold til tidligere CT er systemets evne til at håndtere udfordrende patienter. Det er nu muligt at opnå en diagnostisk billedkvalitet selv for de ekstremt problematiske patienter. For hjertepatienter er det især revolutionerende, at høj eller varierende hjerterytme ikke længere er noget problem. Apparatet foretager hele

scanningen i ét hjerteslag, uanset hjerterytme – det betyder, at der ikke opstår bevægelsesarte-

fakter på billederne.”

Funktionsundersøgelser – også for hjertet”Derudover adskiller Revolution CT sig fra tidligere CT ved at tilbyde funk-tionelle scanninger udover de anatomi-ske – også funktionelle hjertescanninger, hvilket man ikke har kunnet før,” forklarer Albane Grandjean.

”Apparatet udfører vel at mærke disse scan-ninger, uden at patienten eller lejet skal flyttes,

hvilket er nødvendigt i andre apparater. Det skyldes at scanneren har et dækningsområde på 16 cm pr. rotation mod 4 cm på konventionelle CT-apparater. Du kan derfor få hele organet med i en enkelt scanning.”2

Systemet er i det hele taget optimeret på en række områder. Mængden af stråledosis kan reduceres med op til 82%3 pga. den væsentligt øgede scanningshastighed, samt følsom- hed og der er tænkt på patientoplevelsen med en støjreduk-tion på 50%4, samt hurtigere scanning af et større område5.

”Du kan få hele organet med i en enkelt scanning.”Albane Grandjean, klinisk ansvarlig for CT ved GE Healthcare i Frankrig.


Fuld organscanning i ét hjerteslag

1 Hanne Waltenburg, SIS

2, 3, 4, 5 Datablad, Revolution CT DOC0956414

Om ‘Familier med kræftramte børn’‘Familier med kræftramte børn’ er en selvstændig, landsdækkende forening, hvis væsentligste formål er at yde støtte til kræftramte børn, unge og deres famili-er, så alle kommer bedst muligt igennem en svær tid.

Organisationen blev etableret i 1983 og har i dag over 1.850 familiemedlemmer, der alle repræsenterer en familie, der har eller har haft et kræftramt barn. Hertil kommer et større antal støttemedlem-mer.

Størstedelen af arbejdet med gennem-førelse af medlemsaktiviteter og ar-rangementer er frivilligt og ulønnet. Du kan støtte vores arbejde aktivt - også selvom du blot ønsker at være passivt medlem.

Foreningen er medlem af ISOBRO, indsamlingsorganisationernes branche-forening og repræsenterer desuden Danmark i ICCCPO - det internationale netværk af børnekræftorganisationer.

For yderligere oplysninger eller støtte til FMKB, kontakt Jens Gade på: [email protected].


‘Familier med kræftramte børn’ er Danmarks største frivillige patient forening for børn mellem 0–17 år, der lider af kræft.

Foreningen afholder en lang række aktiviteter og arrangementer, hvor medlemmerne kan mødes under trygge forhold og udveksle erfaringer.

‘Familier med kræftramte børn’ afholder bl.a. ture til Tivoli, Legoland, Jesperhus Blomsterpark og Randers Regnskov, når børnene er raske nok i deres behandlingsforløb til at deltage. Der er årligt omkring 40-50 arrangementer for børnene.

Det er selvsagt ikke noget, der kurerer dem, men det giver nogle glade og livsbekræftende oplevelser i en ellers svær tid.

En af forårets helt store ture går til Legoland, hvor der altid er meget stor tilmelding fra børn i hele Danmark.

De forskellige aktiviteter er med til at skabe nogle lyspunkter i en tilværelse, som for den børnekræftramte familie er særdeles vanskelig. Et støttebidrag er en væsentligt økonomisk støtte til disse lyspunkter.

Lyspunkter i en svær tid

Hvert år får ca. 160 børn under 14 år i Danmark konsta-teret kræft. Det betyder store omvæltninger for de familier, der rammes. ‘Familier med kræft-ramte børn’ forsøger at hjælpe de mange børn og familier, der har brug for nogle lyspunkter, rådgivning og støtte i en opslidende tid, hvor lykken ikke tilsmiler dem.

Annonce: Familier med kræftramte børn

Bouchra Ben HaddouAlder: 24 år Uddannelse: Logistikøkonomstuderende, CPH Business Kontorassistentudannelse i offentlig administration, Niels Brock Fritid: Dyrker yoga og bruger tid med venner og familie

Følger varens rejse fra A til B

Logistikøkonomstuderende, Bouchra Ben Haddou, er en af de heldige, der har fundet en praktikplads. For Bouchra giver praktikforløbet hos GE Healthcare Danmark A/S en erfaring og indsigt i de komplekse logistikprocesser, som hun kan tage med videre, når hun er færdig- uddannet.

Bouchra Ben Haddou startede som praktikant hos GE Healthcare i starten af januar 2015 efter længere tids søgen. Gennem en bekendt kom hun i kontakt med Allan Wessman, direktør i GE Healthcare Danmark A/S. Praktikpladsen spiller en afgørende rolle for sidste del af logistikstudiet, der netop afsluttes med to eksamensopgaver om praktikforløbet.

“Det er svært at finde et praktiksted, hvor de har tid til at have en elev i tre måneder, og som samtidig er faglig relevant for studiet,” siger Bouchra og forklarer, hvordan hun sendte en masse ansøgninger ud og spurgte rundt i sit netværk for at høre, om nogen var interesserede i en logistikpraktikant.

I praktikforløbet følger Bouchra sin praktikvejleder, Sebastian Ryaa, der er projektkoordinator i GE Healthcare Danmark A/S og beskæftiger sig med logistik, ordrehåndering og fakturering.

Bouchra lærer bl.a., hvordan man registrerer ordrer og bestiller varer hjem fra lagre i Tyskland og Danmark.

“I starten var det rigtig svært at finde rundt inden for sund-hedsområdet, fordi der er mange forkortelser og fordi jeg ikke har så meget viden om hospitalsudstyr, så det gælder virkelig om at høre efter,” fortæller Bouchra.

Når Bouchra er færdiguddannet til sommer, vil hun gerne have mere erhvervserfaring, inden hun planlægger at bygge

videre på sin logistikøkonomuddannelse med en bachelor i International handel og markedsføring. ”Nu har jeg haft en masse teori på studiet, der bygger på store virksomheder som GE, så det er rigtig rart at komme ud at se og arbejde med noget af det i praksis. Jeg synes, at det giver en dybere forståelse for, hvordan tingene hænger sammen,” siger hun.

“Der er blevet taget rigtig godt imod mig, og jeg har fået en rigtig god praktikvejleder i GE, som har sat mig godt ind i, hvordan varen kommer fra A til B - en viden som jeg kan tage med videre,” siger hun.

Bouchra har erfaring fra sit tidligere studiejob som distributør hos New Skin, der bl.a. sælger kosmetik- og hudplejeprodukter, og er glad for at prøve kræfter med en anden branche.

”Det er rigtig godt og lærerigt at være i en branche, der er fremmed for mig, da det er meget anderledes end at bestille kosmetikvarer hjem – også fordi mange af kunderne hos GE er offentlige.”

I fremtiden vil Bouchra gerne arbejde med indkøb og ordre-håndtering, men hvilken branche hun havner i, ved hun ikke endnu. Hun har i hvert fald lært, hvor vigtigt det er at have kendskab til de produkter, der skal købes hjem for at være godt rustet til jobbet.

Foto: Bouchra med praktikvejlederen, Sebastian Ryaa, projektkoordinator i GE.


Praktikant i GE

Fra venstre ses jubilarerne Per, Flemming, Mari-anne og Nils.

25 år i GE Healthcare: Stort tillykke med jubilæet! Marianne, Nils, Flemming og Per har været en del af GE Healthcare Danmark i 25 år. Vi har spurgt, hvordan en typisk arbejdsdag ser ud for dem, og hvad de godt kan lide ved arbejdet.

Marianne Bech, Servicekoordinator”Jeg ved aldrig, hvordan arbejdsdagen ender. Jeg kan have en idé om, hvad jeg skal lave, men det kan hurtigt ændre sig. Jeg taler med mange mennesker i løbet af en dag og keder mig aldrig. Sådan bliver det også de næste 25 år.”

Med sine 100 arme er Marianne en uundværlig blæksprutte på kontoret. Hun går op i at løse problemer hurtigt, så folk kan komme videre med deres opgaver. Marianne er teknikernes livline, der sørger for, at de nødvendige reservedele er hjemme. Derudover tager hun sig af kontrakter, fakturaer og ordrer.

Flemming Lassen, Servicetekniker”Når man endelig finder en fejl, der virkelig har drillet, så er man lidt høj bagefter. Jeg kan godt lide kontakten med kunderne, og det udfordrende i at finde frem til årsagen bag problemet. Og så ved jeg aldrig, hvordan næste dag ser ud.”

Flemming passer kundernes MR-scannere primært i Jylland. Fleksibilitet er et vigtigt element i hans hverdag, for hvis noget går i stykker, er han klar til at rykke ud med det samme. Også i samarbejdet med kollegerne er Flemmings fleksible og omgængelig væsen vigtige ingredienser.

Per Larsen, Servicetekniker”Er der en typisk arbejdsdag? Når jeg står op om morgenen, ved jeg aldrig, hvad jeg får af opgaver den dag. Det er nok det, der er det sjove ved mit arbejde. Og så kan jeg godt lide at komme rundt til kunderne.”

Per servicerer kundernes røntgen-, mammografi- og CT- apparater. Han opererer mest på Sjælland, men som alle teknikere hos GE Healthcare, løser han opgaver i hele landet. Per er et roligt gemyt, der nyder det gode sammenhold kollegerne imellem.

Nils Thyme, Servicetekniker”Man bliver holdt ved ilden, for der kommer opgaver af enhver art, og man ved aldrig, hvornår der er et nedbrud. Jeg kan godt lide at komme rundt til kunderne og løse problemer på deres apparater. Det er et spændende og varieret arbejde.”

Nils installerer og reparerer PET-, CT- og PET/CT-scannere hos kunder i hele landet. Han bruger sin mangeårige erfaring og højt specialiserede viden hver dag, og nyder det gode forhold til kollegerne, der er gode til at hjælpe hinanden i det daglige.

Foto: Bouchra med praktikvejlederen, Sebastian Ryaa, projektkoordinator i GE.


Jubilæum i GE

Hvad er din drømmerejse?

Min drømmerejse går til Thai-land, Krabi til februar. Krabi har et miks af skønne strande, mulighed for snorkling, naturoplevelser og et skønt klima. Vi har været i Thailand flere gange. Maden er billig og ekstrem god - mange friskfangede fisk og skaldyr. Vi glæder os helt vildt til vores kommende drømmerejse!

Henrik Projektleder

Trine Produktchef, Ultralyd Hvad er din drømmerejse?

Jeg har aldrig været på vest- kysten af USA, så jeg kunne rigtig godt tænke mig at bruge 3 ugers ferie på at opleve det. Det kunne være fantastisk at leje en bil og køre rundt derovre... og skulle man komme forbi nogle flotte golfbaner ville det være fantastisk at spille en runde :)


Min drømmerejse foregår hver sommer, når jeg er med familien på sommerferie togt med vores sejlbåd S/S Johanne. Der besøger vi de skønneste kyster, fjorde, vige og havne. En fremtidig drømmerejse kunne gå til noget kanal sejllads i Europa, eller til en destination med palmer :)


En drømmerejse for mig, er ikke nødvendigvis til en bestemt destination. Den skal bare være afstressende, byde på sol og varme samt unikke oplevelser :)

Jakob Produktchef, Utralyd

Jane Servicekoordinator

Ansatte i GE Healthcare Danmark A/S


GE Healthcare Danmark A/S

Vi vil gerne sende lokale nyheder til dig via e-mail for at gøre vores kommunikation mere effektiv og målrettet.

Fortæl os venligst, hvilken type information, du ønsker at modtage ved at udfylde formularen online på følgende link: http://bit.do/gehcnyt eller ved at scanne QR-koden.

Du kan naturligvis altid vælge at afmelde dig igen.

Hold dig opdateret!

Jeg ønsker information indenfor følgende produktområder: CT MR PET - PET/CT - PET/MR Nuklear medicinsk udstyr Interventionel radiologi Patientmonitorering Non-invasiv kardiologi Anæstesi og ventilation Røntgen

Mammografi Kirurgisk apparatur Ultralyd - Women’s Healthcare Ultralyd - Radiologi Ultralyd - Kardiologi Ultralyd - Point of Care Driftsløsninger til hospitaler HCIT Service

JA, jeg ønsker at modtage nyheder fra GE Healthcare. Send udvalgt information til:

Navn: ________________________________________________________

Titel: ________________________________________________________

E-mail: ________________________________________________________

Hospital: ________________________________________________________

Jeg ønsker at få tilsendt information vedrørende: Elektroniske nyhedsbreve og blade Servicemeddelelser (udgåede produkter, nye løsninger) Teknisk uddannelse, applikations- og brugertræning Brugermøder, events og kongresser

PersondatapolitikGE Healthcare respekterer dine personoplysninger. Vores persondatapolitik har til hensigt at beskytte den enkeltes personoplysninger. Vores persondatapolitik beskriver, hvilken type information vi ind- samler om dig og hvordan vi anvender disse oplysninger. Læs mere om vores persondatapolitik på vores hjemmeside: www.gehealthcare.com.

GE Healthcare Danmark A/S Tlf.: 43 29 54 00 Park Allé 295 Fax: 43 29 57 01 2605 Brøndby CVR: 26 52 77 91

Servicecenter: Tlf.: 80 40 49 44

Documents

GE Healthcare nyt 2015