GE Healthcare nyt 2014

GE Healthcare nyt

Ny nuklearmedicinsk afdeling giver bedre patientoplevelse | side 6

GE blev en lifesaver | side 11

Stærke familiebånd på neonatal | side 14

50 år i Norden

Nr. 1 | 2014

Energy Aviation Home & Business Solutions, Media

Transportation Healthcare Capital

General Electric blev grundlagt i 1878 af Thomas Edison, der opfandt glødepæren. GE har i

alt seks divisioner med 290.000 ansatte på verdensplan i mere end 150 lande. Heraf er 53.000

ansat i GE Healthcare.

GE Healthcare arbejder målrettet mod at udvikle helt nye medicinske løsninger, som kan danne grundlag for fremtidens sundhedsvæsen. Vores kernekomptencer inden for billeddiagnostik, informationsteknologi og molekylær forståelse af sygdomme fokuserer på “tidlig sygdomsforebyggelse” fremfor “sen diagnose”.

Healthymagination er GE’s vision og forretningsstrategi, der skal skabe et bedre og enklere sundhedsvæsen, hvor flere mennesker har tilgang og råd til et godt sundheds-tilbud. Visionen bygger på tre mål for bedre sundheds-tilbud: Forbedre kvaliteten, øge tilgængeligheden og reducere omkostningerne.

GE Healthcare i DanmarkI Danmark omfatter GE Healthcare tre selskaber: GE Healthcare Danmark A/S, GE Healthcare A/S og GE Life Sciences*.

* GE Life Sciences er registreret som GE Healthcare, Filial af GE Healthcare Europe GmbH, Tyskland.

GE Healthcare

Divisioner

Capital

468

1011

12

14161820202122

Kære læser

GE Healthcare i Danmark

Ny nuklearmedicinsk afdeling giver forbedret patientoplevelse

Region Syddanmark deler billeder

Patienter slipper for papir-EKG i Esbjerg

GE blev en lifesaver

Forskerhold undersøger 2000 kvinder for småkarsygdom med stressekko

Stærke familiebånd på neonatal

De knapper anæstesien i Viborg drejer på

Snart tager vi billeder af sygdommens biokemi

Kvindelandsholdets bærbare ultralydsscanner

Under overfladen på en topatlet

Healthymagination og Ecomagination i GE

GE indefra - en sund verden starter med en sund medarbejder

Layout: Maria Dalgaard Matthiesen Tekst: Rikke Marie Søegaard, klartsprog.com Fotos: Maria Dalgaard Matthiesen og Rikke Marie Søegaard Trykt i Danmark af JGC Marketing, oplag: 1500 stk. JB18938DK

©2014 General Electric Company - All rights reserved. General Electric Company reserves the right to make changes in specifications and features shown herein, or discontinue the product prescribed at any time without notice or obligation. Contact your GE representative for the most current information. * GE, GE monogram are trademarks of General Electric Company. GE Healthcare Danmark A/S, a General Electric company, doing business as GE Healthcare.

GE Healthcare Danmark A/S er en del af et stort ameri-kansk firma, men vi er skam også et dansk firma med lange og gode traditioner i Danmark. Derfor ønsker vi med dette blad, at give et lille indblik i den hverdag og det miljø, der omgiver os i det daglige.

Vi har samlet lidt historier fra regionerne samt internt, som vi håber, at I vil finde spændende at læse.

Bladet er ikke beregnet til kommerciel brug, hvorfor oplaget er begrænset.

Vi modtager gerne idéer og forslag til indholdet i de kommende udgaver, disse kan sendes til: [email protected].

God læselyst.

Allan Wessman

Indhold

GE Healthcare nyt | 20144

GE Healthcare Danmark A/S

1963 GE International åbner virksomheder i Norge og Sverige.

1983 GE Healthcare åbner første virksomhed i Danmark.

1988 GE Healthcare begynder at arbejde med PET- teknologi.

1998 GE Healthcare opkøber norske Vingmed, ledende inden for hjerteunder- søgelser med ultralyd.

2000 GE Healthcare opkøber britiske Amersham, der er specialiseret i bioteknologi og biovidenskab.

2001 Ny røngtenteknologi muliggør tidligere diagnose af kræft med GE Discovery.

GE Healthcare i DanmarkHvorfor gøre tingene komplicerede?”Vi har i denne verden været gode til at gøre tingene komplicerede, men det er unødvendigt. Vi arbejder hele tiden på at gøre det mere enkelt at være kunde, sælger, tekniker, leder, eller hvad man nu er,” siger Allan Wessman, der er direktør for GE Healthcare Danmark A/S, der pt. tæller 69 medarbejdere fordelt på fem produkt- områder.

Allan Wessman fortæller om organisa-tionen: ”Vi er en del af en global koncern, men det er jo irrelevant for vores kunder. De er mere optagede af, at de får nogle produkter, der passer til deres behov ude på hospitalerne, og at de har en stemme – at de bliver hørt.”

Kundefeedback udvikler produkterneKunderne bliver i den grad hørt. ”Der er ikke så langt fra vores danske kunders feedback til de udenlandske produkt- udviklere, som man skulle tro. Hvis kunderne har nogle refleksioner eller irritationsmomenter ved udstyret, så registrerer sælgerne det og bringer det videre i organisa-tionen. På den måde sikrer vi en tilbagemelding på, hvad

man ønsker i markedet. Det bliver taget med i den produkt- udvikling, der foregår i udlandet,” fortæller Allan Wessman og giver et konkret eksempel:

”Der er kommet nogle modeltilpasninger på en MR-scanner, så den passede bedre til arbejdsflowet ude på afdeling-

erne. Den tilpasning bunder i nogle tilbage-meldinger fra vores kunder på de danske

sygehuse. Vi oplever, at det er betryggende for vores kunder at vide, at selvom vi er en del af en stor global koncern og selvom vores maskiner ikke bliver udviklet af den danske afdeling, så har kunderne stadig en stemme.”

En flad strukturOgså internt er der ikke langt fra service-

teknikeren til direktøren – faktisk træner de sammen i hovedkontorets fitnesslokale.

”Alle kan ytre deres mening om tingene. Der er ikke nogen her, der føler, at de er mere værd i virksomheden end andre. På den måde er vi i virkeligheden meget danske,” siger Allan Wessman.

GE Healthcare nyt | 2014 5

GE Healthcare Danmark A/S

2013 GE Healthcares tilstede- værelse i Norden runder 3.800 ansatte.

2002 GE Healthcare opkøber Danica Biomedical A/S, ledende inden for telemetri i Norden.

2003 GE Healthcare opkøber finske Instrumentarium med Datex Ohmeda, specialiseret i anæstesi- og monitoreringsudstyr.

2009 GE lancerer den første hånd- holdte, V-Scan, baseret på ultralydsteknologi.

2005 High definition (HD) røntgenscannere danner rammen om de første HDMR-systemer.

Produktområder

Ultralyd

varetager rådgivning og salg inden for:

• Generel Ultralyd (Radiologi)• Women’s Healthcare (Obstetrik & gynækologi)• Kardiologisk Ultralyd• Point of Care (Akut- & præhospitals- udstyr)

Life Care Solutions


• Anæstesi• Patientmonitorering• Udstyr til ”spot check”-målinger• Diagnostisk kardiologi• Neonatalogi • Tilbehør til Life Care Solutions’ produkter

Healthcare ITleverer klinisk data og billeder med Centricity-løsninger inden for:

• Radiologi• Kardiologi• Patologi • Intensiv/akutbehandling• Anæstesi• Operationsplanlægning

leverer overvågning, røntgen- dosisoptimering, sporingssystemer for udstyr samt et modulært service-koncept, ONE Services, hvor man kan sammensætte en løsning, målrettet den enkeltes kundes behov.

GE Healthcare A/S er en selvstændig virksomhed, der sammen med GE Healthcare Danmark A/S arbejder mod at udvikle nye medicinske løsninger med fokus på tidlig og præcis diag- nostik. Produktporteføljen inkluderer nuklearmedicin og konstrastmidler til CT-, MR- og ultralydsscanninger.

GE Healthcare A/S Service

Imaging


• CT-scannere• MR-scannere• PET/CT• Røntgenudstyr og gamma- kameraer


Sydvestjysk Sygehus

”Det har været en fantastisk opgave”, fortæller ledende bioanalytiker Marianne Nielsen, og fortsætter: ”Alle mand har været med. Alt er gennemtænkt og personalet har forsøgt at tænke ud af boksen.”

Overlæge Søren Steen Nielsen tilføjer: ”Fokus har været på at skabe en bedre patientoplevelse, og personalet har prøvet at sætte sig i patienternes sted, for at gøre ventefaciliteterne og scanningsrummene så bekvemme og behagelige som muligt. Der er blandt andet installeret patientlifte i de nye lokaler.”

I oktober 2013 kort før nuklearmedicinsk afdelings 25 års jubilæum åbnede Sydvestjysk Sygehus en ny nuklearafdeling i Esbjerg, og GE Healthcare Danmark var inviteret med til den stolte åbning af en afdeling, der både betyder mere effektive arbejdsgange og bedre forhold for patienterne.

Indretning med sans for detaljenMedarbejderne på afdelingen har gennemtænkt alle arbejdsprocesser ned til mindste detalje, så indretningen understøtter personalets og patienternes dagligdag. Det var vigtigt for personalet, at de internt kunne hjælpe hinanden mere og samtidig gå så få skridt som muligt. Udstyret er nu placeret, så procedurer

Personalet har været med til at designe den nye afdeling, hvor alle arbejdsprocesser er tænkt ind fra starten. Det betyder flydende arbejdsgange og ro i gangene. Med endnu en scanner kan afdelingen nu også tilbyde flere typer undersøgelser.

Ny nuklear-medicinsk afdeling giver forbedret patientoplevelse

foregår i en snæver cirkel med en logisk placering for alle elementer. SPECT/CT-scannere er desuden placeret i midten af lokalerne for at udnytte pladsen optimalt.

Undersøgelser i ”dagslys””Den gamle afdelings fysiske rammer var forældede, og der var derfor ikke mulighed for udvikling eller for at øge patient-tallet,” siger Søren Steen Nielsen. Et af ønskerne i forbindelse med udvidelsen var at skabe et behageligt lys, men med en placering i kælderen var en strøm af naturligt dagslys en udfordring. De nye nuklearlokaler har i stedet fået installeret særlige dagslyslamper leveret af et specialfirma og har også fået ekstra store vinduer. Det giver patienter og personale en fornem-melse af at være i dagslys.

Overlæge Søren Steen Nielsen og ledende bioanalytiker Marianne Nielsen.


Grønnere profilSydvestjysk Sygehus ønsker en grønnere profil, og derfor har der været fokus på energieffektiviseringer i forbindelse med indret-ningen af den nye nuklearafdeling. LED-belysning er blevet installeret, hvor det var muligt, ligesom de nye scannere bruger mindre strøm. Tidligere kunne en MR-scanner på bare én uge bruge strøm svarende til et års forbrug for 20 parcelhuse. ”GE har været en rigtig god medspiller i alt det her de seneste år,” mener Søren Steen Nielsen, ”særligt en positiv medspiller til design af den tekniske del med køling og strøm.”

Region Syddanmark har desuden installeret solceller og sol- fangere på alle loftarealer og parkeringshuse.

Nye undersøgelser og øget scannerkapacitetI forbindelse med udvidelsen har afdelingen fået en ny SPECT/CT, som er med til at forbedre kvaliteten af nuværende undersøg-elser og desuden giver mulighed for nye undersøgelser. Med afdelingens nu i alt tre SPECT/CT-kameraer udfører afdelingen blandt andet renografi for nyrepatienter, knogle-, belastnings- og lungeskintigrafi og GFR for kræftpatienter, thyreoideaskintigrafi for stofskiftepatienter, samt leukokocytskintigrafi og sentinel node-undersøgelser på hudkræft- og brystkræftpatienter.

Afdelingen har tidligere foretaget omkring 3500 scanninger årligt, men sigter mod at nå omkring 4500 scanninger, efter det nye apparat er taget i brug.

De nye rammer og udstyr har givet afdelingen et solidt løft, både hvad angår personalets arbejdsforhold og -procedurer og forholdene for patienterne. Afdelingen håber også, at de studerende i Esbjerg vil finde den nye afdeling attraktiv, for studerende på afdelingen har en positiv effekt på fagligheden blandt hele personalet.


Region Syddanmark

Region Syddanmark deler billeder

Patienter i Region Syddanmark slipper fremover for at få taget de samme røntgenbilleder eller

scanninger flere gange. Med et nyt IT-system kan regionens sygehuse nemlig snart begynde at dele

billederne, så klinikere hurtigt kan danne sig et overblik over patientens undersøgelser. Patienten

undgår unødvendige undersøgelser, kvaliteten øges og sygehusene opnår store besparelser.


tidsbesparelse, da de hurtigere kan komme videre til næste skridt i behandlingen. Specialister kan desuden få adgang til en patients billeder uden at være fysisk til stede.

Et forbillede på områdetDanmark er internationalt førende, når det handler om at udnytte den nyeste informationsteknologi på sundheds- området.

”For et par år siden lavede The Economist Intelligence Unit en stor undersøgelse af verdens 70 rigeste landes evne til at implementere og udnytte IT-løsninger. Danmark endte på en førsteplads og er nu også først ude med en IT-løsning, der kan håndtere udveksling af patientbilleder mellem specialister i sundhedssektoren,” siger Helen Bager, der er Nordisk Salgschef for IT-løsninger i GE Healthcare.

GE Healthcares system skal bruges lokalt i Region Syddanmark, men er samtidig integreret med de øvrige regioners IT-systemer, så det med tiden bliver muligt at dele billedmateriale på tværs af alle fem regioner. Når det er fuldt implementeret, vil det ifølge beregninger fra Danske Regioner give en besparelse på op til 250 mio. kr. over en periode på fem år.

Region Syddanmark tester systemet og forventer at anvende det fuldt ud i løbet af 2014. I næste fase af projektet vil sygehusene også kunne dele information om andre typer undersøgelser end radiologiske, f.eks. patologiske billeder eller film.

”Alle sygehuse har røntgen- og scanningsbilleder liggende digitalt på det enkelte sygehus, men med de nye sygehus- strukturer flytter patienterne sig rundt mellem sygehuse, blandt andet fordi man har indrettet sygehuse med særlige specialer,” fortæller Niels Nørgaard Pedersen, adm. sygehus- direktør på Sygehus Lillebælt og formand for styregruppen for projektet i Region Syddanmark og fortsætter:

”Det er helt normalt, at en patient starter et forløb på ét sygehus og fortsætter forløbet på et andet. Det gælder både inden for regionerne, men også mellem forskellige regioner. Projektet handler om at binde de regionale billed-arkiver sammen, så vi kan dele dem med hinanden og arbejde videre med dem”.

Regionens nye IT-system, Regionalt Billedindex fra GE Healthcare, samler røntgen- og scanningsbilleder i et centralt arkiv sammen med lægens beskrivelser af undersøgelsen.

Det reducerer besværlige arbejdsgange med enten at foretage dobbeltundersøgelser eller indhente billed- undersøgelser fra andre hospitaler. Patienterne slipper for at få foretaget samme billeddiagnostiske undersøgelse flere gange.

”ReBI (Regionalt Billedindex, red.) og IBi (Interregionalt Billed-index, red.), gør det muligt at dele undersøgelserne både inden for regionen og mellem hospitaler i hele landet. Vi har adgang til billeder og billedbeskrivelserne direkte i patientens journal. På den måde slipper vi for at gentage undersøgelser, der er lavet, og vi sparer patienterne for en unødvendig påvirkning af røntgenstråling,” fortæller Niels Nørgaard Pedersen.

For patienterne vil det nye IT-system dermed betyde mindre stråling og et hurtigere, mere glidende forløb gennem behandlingen. For klinikere giver billeddelingen en stor

Læs om Region Syddanmarks andet digitaliseringsprojekt i Esbjerg på næste side.


Overlæge Niels Peter Rønnow og sygeplejerske Annette Hviid Hansen fortæller om det nye lagringssystem, der samler patienters EKG’er i en database og gør dem tilgængelige direkte i patientens digitale journal.

Ifølge Niels Peter Rønnow fungerer systemet så godt, fordi det arbejder godt sammen med de andre IT-systemer. Personalet tilgår således patienters EKG via et andet IT-system, Cosmic, som regionen har implementeret samtidig. EKG’er foretaget på alle hospitalets afdelinger og i hele regionen ligger på den måde samlet ét sted og kan let tilgås direkte i den enkelte patients digitale journal. Dermed er det slut med det printede papir-EKG, patienterne tidligere skulle have med sig fra laboratoriet op til afdelingen.

Smart for personalet – smart for patienten”Patienterne mærker det ikke. Det er et arbejdsredskab for os, der gør, at sagen bliver nemmere, fordi oplysningerne er samlet og nemmere at gå til. Vi skal ikke ud og lede efter journalerne. EKG’erne er der bare – hvilket er en kæmpe fordel, idet det reducerer fejl, hvor patienten taber eller glemmer udprintet,” fortæller Annette Hviid Hansen.

”Fremadrettet er det smart for patienten, at tingene er samlet. Det er smart for dem, der skal behandle patienten, og det gør det smart for patienten,” mener hun.

Fordelen fremadrettet bliver desuden, at patienter i højere grad vil opleve, at personalet kender til deres tidligere undersøgelser, behandlinger og problematikker.

Direkte fra ambulance til journalPatienter får i dag taget EKG’er på flere forskellige afdelinger. Sådan kommer det fortsat til at være, men nu bliver data bare samlet.

”Alle EKG’er bliver samlet fra ambulancer, akutmodtagelsen, hjerteafdelingen og laboratoriet – de lander nu alle samme sted i systemet. Det er klart en fordel,” siger Niels Peter

Rønnow.

”Det er en fordel, at ambulance-EKG’erne går direkte ind i journalen, for det er oftest, når patienten bliver mødt af ambulancen, at patienten er allerdårligst. Nogle gange vil EKG’et nærmest nå frem til akutmodtagelsen før patienten”.

Statistik til forskningUd over den enkle adgang til patienters EKG’er har systemet den fordel, at den lagrer statistikker over målingerne. På den måde er MUSE et godt databaseredskab til forskningsbrug.

”Der er potentiale i at kunne søge på bestemte værdier for en bestemt demografi i forskningsøjemed,” mener Niels Peter Rønnow.

En effektiv overgangMUSE var en del af en større digitalisering i regionen, og i Esbjerg har overgangen til de nye systemer været hurtig og effektiv.

”Folk har været positive over for det, og så er det ikke så svært”, mener Annette Hviid Hansen.

Patienter får ikke længere et papirudskrift på deres EKG på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Regionen har implementeret en større digitalisering, og personalet har nu let adgang til patienters EKG med IT-systemet MUSE fra GE.

Patienter slipper for papir-EKG i Esbjerg

”Alle EKG’er bliver samlet fra ambulancer, akutmodtagelsen, hjerteafdelingen og laboratoriet – de lander nu alle samme sted i systemet. Det er klart en fordel.” Niels Peter Rønnow, overlæge

Blå bog

Lars R. FalkbergAlder: 34 år Uddannelse: Industritekniker ved H. Lundberg Maskinfabrik (1996-2000), Elektronik-fagtekniker på Ballerup teknisk skole samt hos GE Healthcare (2010-2014) Job: Industritekniker hos Man Diesel (2000-2010) Fritid: Kæreste, venner, familie, træning

Lars R. Falkberg startede hos GE Healthcare i 2010, kort efter begge hans forældre døde af sygdom med kun en måneds mellemrum – en af livets uforklarlige hændelser, der naturligt vendte op og ned på Lars’ liv. På dette tidspunkt var han jobsøg- ende, og en ny drejning var kærkommen. Gennem sit netværk kom han tilfældigt i kontakt med Allan Wessman, direktør i GE Healthcare Danmark A/S. Lars var uddannet industritekniker og havde arbejdet 10 år hos Man Diesel forinden, men havde ikke erfaring med elektronik.

På trods eller måske netop på grund af sorgen, var det vigtigt for Lars at komme i gang med noget og GE blev en ”lifesaver – en hjertestarter,” siger han og smiler over dobbeltbetyd-ningen.

Meningsfyldt elektronikHan er glad for sit arbejde og sine kollegaer, og for ham er det meget meningsfyldt at være i medicobranchen: ”Jeg føler, det er et meningsfyldt arbejde i og med, at det er ikke ligegyldig elektronik, man står med.” Det giver ham ekstra incitament til hele tiden at blive bedre til det, han laver.

En typisk arbejdsdag som servicetekniker går med, at Lars bliver booket gennem servicecenteret og tager ud til forskellige kunder. ”Dagene er næsten aldrig ens,” siger han og beskriver arbejdet som meget selvstændigt og frit .

Reparatør i beskyttelsesdragtHan fortæller om en oplevelse på Bispebjerg Hospital, hvor han skulle iføres beskyttelsesdragt for at gå ind i et lokale hos en isoleret patient, der led af en ukendt virus. Her skulle han udskifte en lille monitor. ”Det er ikke lige noget, man oplever hver dag,” siger Lars med et smil – og netop smilet mener han, bringer ham langt. Ofte er der patienter og pårørende tilstede, når han arbejder, hvilket gør, at han ikke altid føler sig velkommen. Derfor bliver det ekstra vigtigt at have et positivt sind, mener han, og det gør samtidig, at han får udført sit arbejde hurtigt.

”Det er et rigtig spændende arbejdssted. Det er rart at kunne gå hjem fra arbejde med en følelse af, at man har bidraget med noget betydningsfuldt, og i nogle tilfælde livsreddende,” mener Lars.

Lars er nu færdiguddannet og vil gerne fortsætte i virksom-heden, hvor han er tilknyttet serviceafdelingen.

Om voksenelevordningenEt elevforløb veksler mellem skoleforløb og arbejdsdage. Eleven gennemfører fem skoleforløb af ti uger, hvor han får en generel uddannelse i elektronik og bl.a. lærer om fejlsøgning på apparater.

Lars R. Falkberg ude i virksomheden i Brøndby.

Lars R. Falkberg er den seneste voksenelev hos GE Healthcare Danmark A/S. I januar måned afslut- tede han sin 4-årige uddannelse som elektronik-fagtekniker med et flot 12- tal i svendeprøven. For Lars er det at reparere udstyr ude på hospitalerne et meget meningsfyldt arbejde, der faktisk også blev lidt af en lifesaver for ham selv.

GE blev en lifesaver



Hovedparten af blodet befinder sig faktisk ude i de små kar. Det er dem, der regulerer, hvor blodet kommer hen i hjertet. Så hvis de små kar fungerer dårligt, så kan man godt få smerter, uden at man kan se det i de store kar,” forklarer Eva Prescott.

Metoden til at undersøge for sygdom i de små kar er forskerne samtidig ved at udvikle og forfine.

De foretager et såkaldt stressekko, hvor de undersøger coronar flow reserven, dvs.

blodets gennemløb i årerne, ved hjælp et ultralydsapparat med særlig høj opløsning og en særlig probe fra GE Healthcare.

”Vi er nede og se på et kar, der kun er et par millimeter i diameter, så det

kræver en høj opløsning. Samtidig kræver det øvelse, at måle flowet gennem karret,

for hjertet flytter sig hele tiden. Når vi har målt flowet, giver vi patienten noget medicin, der

får karrene til at udvide sig, hvilket vi forventer får flowet til at stige. Hos normale stiger det 3-4 gange. Hvis man er syg, stiger det måske kun 2 gange eller endnu mindre. På den måde kan vi måle, om kvinden har nedsat mikro- vaskulær funktion eller småkarsygdom,” siger Eva Prescott.

Et forskerhold ledet af professor i kardiologi, Eva Prescott, ved Bispebjerg Hospital, er ved

at gennemføre et studie på 2000 kvinder, der undersøger sammenhængen mellem

brystsmerter, risiko for blodpropper og nedsat funktion af de små kar omkring hjertet.

Forskerhold undersøger 2000 kvinder for småkarsygdom med stressekko

Når patienter bliver indlagt med brystsmerter, der er karak-teristiske for hjerteproblemer, får de typisk foretaget et ekkokardiogram, der viser, om der er forsnævringer i de store kranspulsårer. Mange kvinder, der bliver indlagt med bryst-smerter, viser dog ikke tegn på sygdom her. Eva Prescott fortæller om baggrunden for studiet:

”Det her er specielt et problem for undersøgelser på kvinder. Når vi ser på standardundersøg- elsen af kranspulsårerne, så er det kun 30% af mændene, men hele 70% af kvinderne, som ikke har forsnævringer her, så der er simpelthen nogle funktio-nelle forskelle på mænd og kvinder på dette område.”

Når lægen ikke kan observere for- snævringer eller andre problemer under scanningen, bliver patienten typisk sendt hjem igen.

”De får at vide, at det ikke har noget med hjertet at gøre, men måske er noget psykisk, noget fra musklerne, fra lungehinden eller fra spiserøret. Vi har ikke vidst så meget om det. Men i virkeligheden tror vi, at mange af disse kvinder fejler noget i de små kranspulsårer, fordi deres sygdom og symptomer ligner de andre hjertepatienters fuldstændig.

Overlæge og professor i kardiologi, Eva Prescott.

Hvile

Stress

Scanpix


Forskningsprojektet har fået en stor bevilling af Hjerte-foreningen og omfatter, udover forskningsenheden på Bispebjerg Hospital, et samarbejde med Rigshospitalet, Gentofte, Hvidovre og Odense Universitetshospitaler.Forskerne har indtil videre undersøgt lidt over 600 kvinder. Deltagerne finder de blandt alle de kvinder, der bliver indlagt øst for Storebælt med de karakteristiske brystsmerter, men hvor et standard EKG ikke har fundet noget. Disse kvinder bliver efterfølgende inviteret til at deltage i undersøgelsen.

”Vi er ikke begyndt at gøre tallene op endnu, så vi kan endnu ikke konkludere på sammenhængen mellem brystsmerter og reduceret blodgennemstrømning i de små kar. Vi kan dog allerede se, at nogle af de patienter, vi undersøger, har et nedsat flow i de små kar. Vi bliver først rigtig kloge på det her, når vi har fulgt disse kvinder i 3-4 år. Så vil vi nemlig kunne sige, om der er en sammenhæng mellem nedsat flow i de små kar og risikoen for blodpropper. Men allerede om få måneder vil vi begynde at kunne se, hvordan kvindernes smertebillede og indlæggelser hænger sammen med deres mikrovaskulære funktion,” fortæller Eva Prescott, der håber, at studiets resultater og den videre udvikling af metoden vil gøre mikrovaskulære undersøgelser til en del af den almindelige kliniske praksis, når det handler om at diagnosticere patienter med brystsmerter.

Eva Prescott i færd med at scanne en patient med GE Healthcares Vivid E9, ultralydsscanner. Ved siden af ses CARESCAPE V100 monitor.


Stærke familiebånd på neonatalForældre og børn er sammen 24/7 på Neonatal-afsnittet på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg. Her går de forrest, når det handler om det nyeste inden for udviklende spædbørnspleje af for tidligt fødte børn.

På Neonatal i Sønderborg tror de på, at mor og barn skal blive sammen under hele forløbet, lige gyldigt hvor dårligt barnet har det. Næste år flytter afdelingen til det nye Aabenraa sygehus, hvor de nye rammer er bygget op efter dette princip med familiestuer til alle. Udstyret er allerede indkøbt i form af 12 kuvøser af typen Giraf Omnibed fra GE Healthcare, og både udstyr og familiemodellen er allerede taget i brug.

”Vi tror på, at barnet og forældrene får det bedste forløb, når de kan få lov at være sammen som familie hele tiden. Her er det forældrene, der passer barnet – ikke os,” fortæller afdel-ingskoordinator Tove Hansen og fortsætter:

”Forældrene ligger på deres egen stue sammen med barnet. Vi har fuld overvågning fra en central, hvor vi hele tiden kan følge barnets tilstand. På den måde er forældrene alene med barnet, men står ikke alene med ansvaret for overvågningen.

De får al den hjælp og støtte, de ønsker. Det er dem, der bestemmer, hvordan de gerne vil køre det, og hvad de vil have hjælp til,” siger Tove Hansen.

Et positivt forløbMalene og Claus fra Aabenraa er forældre til en for tidligt født pige på afdelingen. De er ikke i tvivl om værdien af familiemodellen. ”Det har simpelthen været så positivt, at have hende inde hos os hele tiden. Der er ikke nogen, der fortæller os, hvad vi skal gøre. Det er vores datter og os, der tilrettelægger vores hverdag med hende”, siger Claus.

”Det gør de meget ud af at fortælle os,” istemmer Malene: ”Vi skal bare fortælle dem, hvis der er noget, vi gerne vil have hjælp til.”

Deres lille pige vejede kun 780 g, da hun kom til verden på Odense Universitetshospital, men kun tre dage gammel var


hun stabil nok til at blive overflyttet til det almene Neonatal-afsnit i Sønderborg. Her blev pigen modtaget i en af afdelingens nyeste kuvøser, og der skal hun ligge, indtil hun skal udskrives. Omnibed-kuvøsen er nemlig særlig velegnet til familieorienteret pleje, fordi den er så let at bruge og samtidig udvikler sig med barnet.

Udstyret følger barnets udvikling”Vi har gradvist trappet hende ned og justeret kuvøsen efter hendes behov,” fortæller Claus og fortsætter: ”Hun har selvfølgelig brugt den fuldt ud til at starte med, hvor alting foregik ind igennem de to huller i siderne. Da hun var blevet bedre, begyndte vi at køre toppen op, når vi puslede hende, så vi kunne komme tættere på hende og komme lidt ind over hende,” siger Claus og fortæller at overdelen af kuvøsen har stået helt åben de sidste to dage, fordi datteren nu er blevet så god til at regulere sin temperatur, at hun kun behøver en mild varme fra lampen i toppen af kuvøsen. ”Man fornemmer det ikke rigtigt, som om hun er et kuvøsebarn længere. Det ligner mere en seng nu,” tilføjer Malene.

De to forældre virker da også helt fortrolige med at dele stue med den højt avancerede kuvøse: ”Den er nem at bruge,” siger Claus, der er helt fortrolig med både at tyde værdierne på overvågningen og at betjene de forskellige funktioner. De går til deres datter lige så naturligt, som hvis hun lå i en almindelig vugge. Ind imellem lyder et bip fra kuvøsen, og Malene eller Claus går hen, ser til datteren, trykker på en knap og sætter sig ned igen. Hver gang stikker en sygeplejerske hovedet ind og sikrer sig, at forældre og barn har det godt. Det har de.

Personale på sidelinjen”Forældre i dag er mere klar til den her form for pleje. De vil gerne tage sig af det hele omkring deres barn, så for fremtiden bliver det forældrene, der står for det meste af plejen og os, der er på sidelinjen,” forklarer Tove Hansen, der glæder sig over, at forældre og børn allerede har taget så godt imod modellen, der knytter tætte bånd.

Her står Malene og Claus sammen med deres lille pige

på deres egen stue.

Afdelingskoordinator, Tove Hansen

”Vi tror på, at barnet og forældrene får det

bedste forløb, når de kan få lov at være sammen som familie hele tiden.”


Viborg Regionshospital

Overlæge Lars Bech og hans team på anæstesiafdelingen på Viborg Regionshospital søger hele tiden at forbedre metoder og procedurer til gavn for afdelingen og patienterne. Et effektivt system til monitorering af patienten under bedøvelsen og akupunktur mod kvalme er nogle af de tiltag, afdelingen har indført.

ET overvågerPå Viborg har man fået ET kontrol (End Tidal Control) fra GE Healthcare på alle anæstesiapparater for at øge patientsik-kerheden og spare på forbruget af ilt og gas.

”Den overvåger hvor meget ilt , luft og gasbedøvelse patienten får. Det gør den anderledes end alle andre apparater, fordi den måler på, hvor meget der er i den luft, patienten ånder ud,” forklarer

overlæge Lars Bech. ”Så hvis niveauet falder i udåndingsluften, så skruer

maskinen op for indtaget, så niveauet hele tiden passer.”

”Alt det betyder, at vi kan nøjes med et meget lavt forbrug af luft, gas og ilt . Vi bruger stort set kun dét, der bliver optaget af patienten. For det første bliver det billigt. For det andet er vores gasbedøvelse en drivhusgas, så der er ingen grund til at sende det ud i luften.”

”Efter vi begyndte at bruge det til et af vores apparater, har vi indkøbt det til alle vores gas-

apparater. Jeg sammenligner det med en autopilot, hvor vi fortæller maskinen, hvor meget patienten skal have af de forskellige komponenter, og så sørger maskinen for, at patienten får det. Tidligere skulle vi selv justere på knapperne hele tiden. Det giver en bedre sikkerhed for, at patienterne rent faktisk får det, vi ønsker,” fortæller Lars Bech.

Hjernemåler mod huskebedøvelserFor at undgå, at patienter vågner eller er bevidste om, hvad der foregår under operationen, bruger Lars Bech og hans team også en hjernemåler.

”Det er et reelt problem. Der er nogle, der har huskebedøvelser,” fortæller Lars Bech om det fænomen, hvor patienter kan huske noget af det, der er foregået på operationsstuen.

”Den måde, hvorpå man tidligere har kunnet se, om en patient var ved at vågne er, at se på om puls og blodtryk steg og om patienten begyndte at svede, men de tegn er

Hvilke knapper kan en anæstesiafdeling dreje på, så bedøvelsen virker på den mest behagelige, mest effektive og billigste måde? I Viborg har man indført flere metoder, der både er omkostnings- effektive og øger patientsikkerheden.

De knapper anæstesien i Viborg drejer på


Overlæge Lars Bech og anæstesisygeplejerske Solveig Bank ved Aisys anæstesiapparat.

“Jeg sammenligner det med en autopilot, hvor vi fortæller maskinen, hvor meget patienten skal have af de forskellige komponenter, og så sørger maskinen for, at patienten får det.”

Overlæge, Lars Bech

ikke så sikre, og sved kan være svært at observere under en operation, hvis patienten er dækket af,” forklarer han.

Gasbedøvelse er i det hele taget en mere sikker metode end intravenøs bedøvelse, når det gælder kontrollen med patientens bevidsthedsniveau, men en EEG-måler giver et ekstra sikkerhedslag. ”Hjernemåleren giver et godt billede af, hvordan patienten sover, så vi kan justere ind hurtigt, hvis patienten er ved at vågne,” siger Lars Bech.

Akupunktur mod kvalmeSpørger man patienterne, er frygten for kvalme værre end frygten for smerte. ”Patienter med kvalme er også en af de største tidsrøvere på opvågningsafdelingen, så det betyder meget at kunne behandle kvalmen effektivt,” fortæller Lars Bech om årsagen til, at afdelingen har taget utraditionelle midler i

brug mod netop denne pinsel. Ud over en traditionel forebyg-gende behandling med binyrebarkhormon og almindelig kvalmestillinde medicin bruger opvågningen systematisk

akupunktur til behandling af kvalme.

”Akupunktur er mindst lige så effektivt som medikamenterne til behandling af kvalme. Alle sygeplejerskerne bliver certifi-

ceret i det, så der er ikke nogen, der ikke kan det. Det er billigt og det virker – og der er ingen bivirkninger ved det. Selv børn tager imod det. Vi kan se folk, der har ligget og vredet sig på grund af ubehaget fra kvalmen, som kort tid efter er helt rolige,” afslutter

Lars Bech et interview, der har været omkring både den nyeste avancerede teknologi til monitorering og medicinad-ministration og en flere tusinde år gammel kinesisk behand- lingsmetode.


Jan Ardenkjaer-Larsen fik i 2012 overrakt Günther Laukien-prisen for hyperpolariserings- projektet af nobelpristager Prof. Richard Ernst.

DTU Elektro

Snart tager vi billeder af sygdommens biokemi

Metoden kan få stor betydning for, hvordan vi i fremtiden diagnosticerer og behandler sygdomme som f.eks. kræft, hjertekarsygdomme, stofskiftesygdomme og sygdomme i hjernen.

Metoden kalder forskerholdet ’hyperpolarisering’, og det er en måde at forstærke det magnetiske signal i biologiske stoffer og bruge det som kontraststof ved MR-scanninger.Jan Ardenkjaer-Larsen fik idéen om hyperpolarisering i slutningen af 90’erne, og metoden og udstyret er stadig på forskningsstadiet, men de første forsøg på mennesker blev for nyligt gennemført med stor succes i USA. ”Det var en stor milepæl,” siger forskeren.

Magnetiske isotoperMed hyperpolarisering vil Jan Ardenkjaer-Larsen og hans forskerhold udnytte MR-scannerens potentiale til at opfange magnetisk resonans fra mere end bare vand.

”Mange isotoper i den periodiske tabel er magnetiske, så de

giver i princippet et signal. Vi kan måle dem, lige så snart der er nok af dem, men det har vi ikke i kroppen. Det eneste, vi har nok af i kroppen til at lave billeder af, er vand,” forklarer Jan Ardenkjaer-Larsen.

Hvis atomernes magnetiske resonans bare er stor nok, kan MR-scanneren altså opfange signalet og omdanne det til billeder.

Sygdommens biokemiBegrænsningen ved MR-scanninger i dag er altså, at vi kun kan se vand, hvilket kun reflekterer vores bløde væv. Det viser dog ikke organernes funktion.

”Sygdom fører til strukturelle ændringer, så man kan naturligvis godt se meget om sygdom ved at kigge på almindelige MR-billeder. Du kan se en tumor, men du kan ikke forstå, hvordan den tumor fungerer rent biokemisk. Du ved ikke, om cellerne er godartede eller ondartede, om de er meget aggressive, og hvilket stof, de lettest vil kunne

Ingeniør og forsker fra GE Healthcare Jan Ardenkjaer-Larsen har udviklet en metode, der gør det muligt at scanne kroppens omsætning af sukker, fedtsyrer og protein. Det åbner døren til en unik forståelse af syge cellers opførsel og behandlingsmuligheder.

“Det, vi gerne vil, er at blive bedre til at karakterisere tumoren hurtigt, for det er afgørende for patientens prognose. Dertil er vi

nødt til at gå ind og forstå biokemien bedre, og det gør vi med dette

projekt.”

Forsker, Jan Ardenkjaer-Larsen


Forsker Jan Ardenkjaer-Larsen ved sin prototype af polarisatoren, SPINlabTM.

behandles med. I dag kræver karakteriseringen af tumoren en biopsi, og det tager tid at se, om behandlingen har effekt. Det, vi gerne vil, er at blive bedre til at karakterisere tumoren hurtigt, for det er afgørende for patientens prognose. Dertil er vi nødt til at gå ind og forstå biokemien bedre, og det gør vi med dette projekt”, siger Jan Ardenkjaer-Larsen.

Kræver større signalHyperpolarisering danner et kraftigt magnetisk kontraststof af nogle biologiske stoffer, vi allerede har i kroppen. Det sker ved hjælp af et apparat, GE’s danskledede forskerhold har udviklet, kaldet SPINlabTM.

”Vi har i mange år kunnet berige biologiske stoffer med kulstof 13, og forskningsmæssigt undersøge det. Men det har ikke været godt nok til klinisk brug. Der skulle noget ekstra til, og det ’ekstra’ har vi fundet på. Det er ret markant, for vi har øget signalet med en faktor 10.000. Det er dét, vores SPINlabTM gør,” forklarer Jan Ardenkjaer-Larsen.

Syge cellers signaturSyge celler omsætter f.eks. sukkerstoffer forskelligt fra raske celler, og forskellige sygdomme påvirker cellernes stofskifte forskelligt. Derfor vil de syge celler vise deres signatur, når denne real-time scanning af kroppens stofskifte bliver omdannet til billeder.

”Disse stoffer vil være opregulerede i forbindelse med en eller anden sygdom, typisk cancer, men i stort set alle sygdomme vil der være en ændring i biokemien på det cellulære niveau,” siger Jan Ardenkjaer-Larsen.

Stor international interesse”Det er netop det, der skaber den store interesse for projektet, for det har et enormt potentiale. Hyperpolarisering er blevet sit eget lille forskningsfelt. Lige nu er der 30 forskergrupper rundt i verden, der alle lægger store summer i at forske i det her. Det synes jeg godt, vi kan være stolte af,” siger Jan Ardenkjaer-Larsen.


forebyggelse, diagnosticering og behandling.

Sundhedsklinikken i London var ikke forbeholdt atleterne, men tilbød også behandling til lokalbefolkningen og de 70.000 frivillige ved OL. Klinikken bliver stadig anvendt i dag som en ekstra sundhedsenhed for de mere end 10.000 familier, der bor i området.

Infrastrukturen i en ny by At opbygge de faciliteter, de Olympiske Lege kræver, er som at etablere en helt ny by. GE var med til at etablere en del af den infrastruktur, der skulle få det hele til at køre under legene, blandt andet strøm, lys, vand og transport - alt sammen med udgangspunkt i IOC’s visioner om et bære- dygtigt OL med solid lokal forankring. De teknologiske løsninger støtter op om visionerne om at forbedre værts-byerne og tilbyde de olympiske atleter den nyeste sundheds-pleje.

GE har siden 2006 været hovedsponsor ved OL. I London 2012 sponsorerede GE en tværfaglig sundhedsklinik og ambula-torium, fuldt udstyret med MR-scanner, CT-scanner, røntgen, ultralyd, sundhedspersonale og teknisk service døgnet rundt. GE arbejdede desuden tæt sammen med planlægnings- komitéen om det store logistiske arbejde med at etablere klinikken helt centralt i OL-byen. I løbet af legene gennem-førte sundhedspersonalet over 2300 billeddiagnostiske undersøgelser på atleterne. De grundige undersøgelser hjalp med til at sikre atleternes generelle sundhed under legene ved at stille tidligere diagnoser og starte behandling af skader hurtigere.

Som en del af et forskningsprojekt er et udpluk af atleterne blevet scannet både før og efter OL. De testdata vil blive sammenlignet med ikke-atleter, og resultaterne vil på længere sigt give en bedre forståelse af elitesportens indvirkning på kroppen. I sidste ende vil det bidrage til bedre

Skader er hverdag for de mere end 22.000 atleter, der stiller op til de Olympiske og de Paraolympiske lege. GE’s diagnostiske udstyr giver lægerne et kig under overfladen, så atleterne kan få en hurtig diagnose og behandling.

Under overfladen på en topatlet

Thøger Krogh, kvindelandsholdets praktiserende idrætslæge, har brugt GE’s bærbare ultralydsscanner i sit arbejde med kvindelandsholdet i fodbold siden 2008. “Jeg har en bærbar ultralydsscanner med på alle rejser, fordi den kan spare os for lange ture til hospital og den sikrer, at jeg hurtig kan stille en diagnose. Jeg kan med mine hænder overveje en diagnose og der er måske 3-4 ting, jeg overvejer, men med scanneren kan jeg komme ind og kigge i vævet og dermed stille en sikker diagnose,” fortæller Thøger Krogh.

Kvindelandsholdets bærbare ultralydsscanner

Reduce CostsI ncrease Access Improve QualitysI


Ecomagination er en realisering af GE’s holdning om, at økonomiske og miljømæssige hensyn kan arbejde side om side for at fremme virksomhedens vækst, og samtidig imødekomme nogle af verdens største udfordringer.

Hvad enten det er brug af solcelle-energi eller genbrug af udstyr, er målet, at forbedre vores og fremtidige generationers miljø i samarbejde med kunderne.

Ecomagination er en forretnings- omspændende forpligtelse om, at skabe og forbedre produkter og tjenester, som hjælper kunder med at forbedre driftydelsen og samtidig tager større hensyn til miljøet.

GE’s ecomagination-mål er at:

• Øge omsætningen af ecomagination- produkter, hvis produktporteføjle udvides hele tiden.

• Øge investeringerne i forskning og udvikling.

• Reducere udslip af drivhusgasser (GHG).

• Reducere vandforbruget og forbedre genbruget af vand med 25%.

herrelandsholdet skulle igennem et lægetjek inden afholdelse af VM 2010, pålagt af FIFA,

for at undersøge deres fysiske tilstand og se efter hjertefejl. GE’s ultralydsapparat blev

anvendt til dette formål.

Vidste du, at ...

GE engagerer sig i bæredygtig sundhed og arbejder for at opnå bæredygtige resultater for flere mennesker. Det er tid til et bedre og enklere sundhedsvæsen, hvor flere har tilgang og råd til et godt sundhedstilbud med kvalitet. Det er GE’s vision at realisere en forretningsstrategi, der hedder healthymagination, som bygger på tre mål for bedre sundhedstilbud: Reducere omkostningerne, øge tilgængeligheden og forbedre kvaliteten.

GE’s vil realisere disse mål ved at:

• Udnytte mulighederne for at reducere omkostningerne for procedurer og processer med GE-teknologi og -tjenester.

• Øge tilgængeligheden til tjenester, teknologier og sundheds- uddannelse.

• Forbedre kvaliteten af patientbehandling betydeligt ved at fokusere på innovation gennem samarbejde med læger og andre interessenter, som skal forenkle sundhedsprocedurer og øge standarden på sundhedspleje og behandlinger.

Healthymagination


• Forebyggelse & sundhedsundersøgelser Sundhedstjek med kondital og influenza- vaccination.

• Sund kost Sund snack konkurrence, ”trafiklys” i kantine, foredrag m. bl.a. læge, Jerk W. Langer.

• Rygning Hjælp til rygestop.

• Fysisk aktivitet Løbetræning med løbe-coach, DHL-stafet og indendørs fodboldturnering.

• Psykisk helbred & stress Foredrag om stress, mindfullness træning og massage.

GE Healthcare stiller som en årlig tradition op til DHL-stafetten sammen med GE Capital. Her ses deltagerne i deres telt til stafetten i 2013.

I Danmark har GE Healthcare sammen med GE Capital en gruppe medarbejdere, der står for forskellige sundhedstiltag, aktiviteter og arrangementer inden for følgende fem fokusområder:

HealthAhead

I midten af januar 2014, hørte 72 deltagere om, hvordan selv små ændringer i livsstil giver et sundere liv til et foredrag med læge og foredragsholder Jerk W. Langer.

”Vores medarbejdere skal være hele, når de kommer på arbejde, og hele når de går hjem igen,” siger direktør Allan Wessman.

”Filosofien om en sundere verden gennemsyrer virksomheden. Når en sundere livstil kommer i bevægelse internt, tror vi på, at det smitter af på omverdenen”.

Filosofien kalder GE for HealthAhead. Udtrykket kan oversættes til ’sundhed forude’, som blandt andet skal forstås ved, at vi vil være godt med på sundheden. Det handler om at gøre det lettere for hver enkelt medarbejder at vælge en sund hverdag. På hovedkon-toret i Brøndby har GE Healthcare rygestop-programmer, fitness-lokale og ekstra fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø med både køretekniske kurser og et 21 punkts egenkontrol program for sikkerhed og miljø. Der afholdes også foredrag af forskellige eksperter inden for kost og motion, som medarbejderne bliver inviteret til.

GE afholder løbende medarbejdertilfredshedsundersøgelser for at se, hvad der kan gøres bedre. De har blandt andet vist, at medar-bejderne er glade for de sundhedsfremmende initiativer.

GE indefra: En sund verden starter med en sund medarbejderGlobalt og i Danmark arbejder GE Healthcare på at gøre verden sundere. Teknologien bliver hele tiden bedre, billigere og mere miljøvenlig, så flere patienter kan få den rigtige diagnose hurtigt. Men for GE starter en sund verden med en sund medarbejder.

1. Hvad er din funktion?Produktchef for KardiologiskUltralyd.

2. Hvad er det bedste ved ditarbejde?Fantastiske kollegaer.

3. Hvordan kan du bedst lide din kaffe?På en fortovscafé i Cannes og med mælk :)

Søren

Nina1. Hvad er din funktion?

Produktchef for LCS’s kardio- logiske portefølje.

2. Hvad er det bedste ved ditarbejde?Friheden under ansvar ogen tiltro til, at det jeg yder er”Bedst for Bixen”.

3. Hvordan kan du bedst lide din kaffe?Fra Monarchs termokrus siddende i min bil.

1. Hvad er din funktion?Teamleder/serviceteknikerfor CT.

2. Hvad er det bedste ved ditarbejde?At jeg ikke altid skal mødedet samme sted hver morgen,og at opgaverne er meget forskellige.

3. Hvordan kan du bedst lide din kaffe?Sort.

1. Hvad er din funktion?Service administrations-

specialist/100-armet blæksprutte.

2. Hvad er det bedste ved ditarbejde?Alsidigheden og at to dagealdrig er ens.

3. Hvordan kan du bedst lide din kaffe?Som en meget cremet cappuccino – gerne frafavorit caféen i Rye, Australien.

Torben

Marianne

Hvordan kan du bedst lide din kaffe?

Medarbejderne i GE Healthcare.

GE Healthcare Danmark A/S Tlf.: 43 29 54 00 Park Allé 295 Fax: 43 29 57 01 2605 Brøndby CVR: 26 52 77 91

Servicecenter: Tlf.: 80 40 49 44

Documents

GE Healthcare nyt 2014