Genopbygningsplanfor danskøkonomi

Radikale Venstres folketingsgruppe - januar 2010

1 / 8

En økonomisk genopbygningsplan Radikale Venstre ønsker at sikre velfærden og en tryg økonomi for alle danskere. Det kræver

en ny og realistisk plan for dansk økonomi, der anviser hvordan økonomien genopbygges

efter flere års økonomisk hærværk og fejlagtig krisehåndtering.

Regeringen har ingen svar på hvordan den fremtidige velfærd finansieres, hvordan

virksomhedernes konkurrenceevne genskabes og hvordan den hastige gældsætning af

Danmark kommer under kontrol. Regeringens økonomiske politik er brudt sammen og

allerede nu står klart, at ingen af målene i 2015-planen bliver nået. Midt i landets værste

økonomiske krise og med udsigten til enorme demografiske udfordringer, er Danmark uden

reel økonomisk ledelse.

Genopbygningen af en stærk økonomi, som er til gavn for alle, vil være højeste prioritet for en

ny regering. Radikale Venstre præsenterer sit bud på de nødvendige og forpligtende

målsætninger, og på de midler der kan realisere dem.

Dansk økonomi er tæt på at ligge i ruiner. Og det skyldes ikke alene krisen. En fejlslagen økonomisk politik med manglende reformer. Et skattestop, der har bidraget til en farlig boligboble. Og en alt for sen erkendelse af den økonomiske krise, samt en efterfølgende utilstrækkelig håndtering af den. Alt sammen har bidraget til varige underskud på statens finanser, en hastig gældsætning og vanskelige forhold for virksomhederne. Dertil kommer, at regeringen i sin økonomiske politik har prioriteret til fordel for de, der kan klare sig selv og ikke de mest sårbare og udsatte grupper. Konkrete målsætninger for genopbygningen af en stærk økonomi Radikale Venstre vil derfor i genopbygningsarbejdet foreslå 6 konkrete målsætninger på følgende tre områder: 1) Velfærd. Hullet i den offentlige økonomi skal lukkes ved at øge beskæftigelsen, så penge og personale til velfærden sikres. Der skal styr på gældsudviklingen så regningen for det nuværende forbrug ikke sendes videre til næste generation. 2) Vækst. Virksomhederne skal kunne skabe vækst og fremgang. Det giver flere penge til velfærd og flere muligheder for alle, når beskæftigelsen øges. 3) En indsats for de sårbare og udsatte. Disse er blevet forsømt både i de gode og i de dårlige år. Nu skal der prioriteres til fordel for dem, så et skævt Danmark undgås.

2 / 8

Tabel 1. Velfærd til alle Mål Konkret målsætning Så skidt står det til Mål 1 Hullet i statsfinanserne

skal lukkes, så utrygheden om den fremtidige finansiering undgås

Den varige ubalance mellem indtægter og udgifter (holdbarhedsproblemet) skal løses med gennemførelse af reformer senest i 2015

Økonomien er holdbar hvis de offentlige indtægter og udgifter hænger sammen på længere sigt. I dag er der en ubalance på mindst 10-14 mia. kr. og et såkaldt holdbarhedsproblem.

Mål 2 Statsgælden skal under kontrol, så renteudgifterne ikke skaber problemer for de fremtidige generationer

Bruttogælden må i 2020 højst udgøre 25 pct. af BNP (ØMU-gælden).

ØMU-gælden er steget fra 27 pct. i 2007 til forventet 46,4 pct. i 2011. Det svarer til en stigning på ca. 250 mia. kr. Det forværrer det langsigtede holdbarhedsproblem med ca. 5 mia. kr.

Mål 3 Der skal sikres midler til en løbende forbedring af velfærden

Væksten i de offentlige serviceudgifter skal være omkring 1,3 pct. årligt

I regeringens 2015-plan øges de offentlige udgifter kun med 0,7 pct. årligt. Det er rekordlavt.

Tabel 2. Vækst der sikrer muligheder

Mål Konkret målsætning Så skidt står det til Mål 4 Økonomien skal vokse,

så vi skaber bedre muligheder for alle

Væksten i økonomien skal være på mindst 2,6 pct. i de kommende år.

Det skønnes at væksten i de kommende år kun vil være ca. 1,6 pct. Produktiviteten i virksomhederne er stagnerende.

Tabel 3. En prioritering til fordel for de sårbare og udsatte

Mål Konkret målsætning Så skidt står det til Mål 5 Der skal foretages

reelle økonomiske prioriteringer til fordel for de sårbare og udsatte i samfundet

Der skal skabes plads i økonomien til finansiering på 4 mia. kr. til en social 2015-plan

Antallet af børn der lever i fattigdom er eksploderet. På bare 6 år er tallet steget med 40 procent. I løbet af de seneste 8 år er antallet af familier, der sættes på gaden steget med 128 procent.

Mål 6 De sårbare og udsatte skal have bedre forhold

Der skal være forpligtende sociale målsætninger på linie med de økonomiske.

Der findes ingen sammenhængende strategi for hvordan vi skaber et rummeligt samfund, der har overskud til at hjælpe udsatte borgere.

3 / 8

Velfærd – stop underskuddet og få styr på gælden Figur 1 viser hvordan statens gæld stiger igen efter nogle år med afdrag og formindskelse. SR-regeringen tog i 1993 fat på det hårde arbejde med at få nedbragt gælden. Det krævede reformer. I 2005-2008 er gælden formindsket pga. de gunstige konjunkturer - ikke som følge af reformer. Ekstraordinært store indtægter fra beskatning af olieindtægter og pensionsafkast har bidraget. Det er et problem at gælden nu stiger, fordi udgifterne til renter m.m. følger med. Fra 2008 til 2011 øges udgifterne til renterne med ca. 12,5 mia. kr. En målsætning for gældens udvikling skal sikre at ubalancen i økonomien ikke bliver større.

Figur 1. Der skal styr på statsgælden igen

0

20

40

60

80

100

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

ØM

U-g

æld

i %

af

BN

P

Radikale Venstres

målsætning

Figur 2 viser hvordan regeringen har forventet at statens saldo (forskellen mellem statens indtægter og udgifter) vil udvikle sig år for år. Den har regnet med store overskud frem til 2015, hvorefter underskuddene vil dukke op. Men situationen har udviklet sig til det værre. Allerede nu er der store underskud, og de bliver kun værre når vi passerer 2015. I perioder med økonomisk krise opstår der underskud på statens finanser, fordi udgifter til dagpenge mm stiger og fordi det kan være nødvendigt at gennemføre ekstraordinære offentlige investeringer. Men disse underskud skal senere dækkes af tilsvarende overskud. Over tid skal der være balance i tingene. Selv med en normal økonomi viser analyser, at der over tid vil mangle mindst 10-14 mia. kr. om året, før at de offentlige udgifter er finansieret (økonomien er holdbar). Radikale Venstre ønsker balance, så utrygheden om den fremtidige finansiering af velfærden undgås.

4 / 8

Holdbarhedsproblemet skal løses med reformer, der øger beskæftigelsen. Alternativet er skatteforhøjelser og nedskæringer i den offentlige service. Det ønsker Radikale Venstre ikke.

Figur 2. Hullet i statens finanser skal lukkes

-2,5

-2

-1,5

-1

-0,5

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025

Str

uktu

rel sald

o i %

af

BN

P

Det planlagte forløb i regeringens

2015-plan

Status, december 2009

Radikale Venstres målsætning

Moderne vækst, der skaber muligheder I Danmark lever vi alle sammen af den vækst, som private virksomheder skaber. Væksten skaber en bedre indkomst og flere muligheder, fordi der skabes ressourcer, der kan forbedre samfund og tilværelsen for den enkelte. Derfor er det en dårlig nyhed, at den økonomiske vækst, som erhvervslivet skaber, er stærkt faldende. Vækstprognoserne for Danmark er dårlige. Figur 3 viser, at Danmark er i en absolut bundplacering i forhold til andre europæiske lande. Vi får simpelthen ikke del i den fremgang, som befolkningerne i de andre lande vil opleve, når krisen er overstået. Derfor vil Radikale Venstre sikre, at væksten bliver større. Vi foreslår en konkret målsætning om, at væksten skal være mindst 1 pct. point større end det, der skønnes nu.

5 / 8

Figur 3. Danmark er i absolut bundplacering, når det gælder vækst

1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5

DK

NL

DE

IT

FI

FR

AT

PT

NO

SE

BE

EU27

UK

EL

MT

HU

BG

SI

LV

CZ

ES

PL

EE

IE

LT

RO

CY

LU

SK

procent

Kilde: EU-kommission, Ageing Report 2009, egne beregninger

Prioritering af de udsatte og sårbare Frem til 2008 havde de internationalt gunstige konjunkturer ramt Danmark, og de fleste fik glæde af opsvinget. Det gælder dog ikke de sårbare og udsatte grupper i Danmark: sårbare børn, udsatte unge, mennesker med psykiske lidelser, voksne uden for arbejdsmarkedet, udviklingshæmmede og de indsatte i landets fængsler. Figur 4 viser blot ét af mange indikatorer på, hvor galt det står til. Der er blevet flere fattige børn i Danmark. Derfor vil Radikale Venstre have forpligtende sociale målsætninger. Og gennemført økonomiske omprioriteringer til gavn for dem der ikke kom med i opsvinget.

6 / 8

Figur 4. Flere børn lever i fattigdom

30.000

32.000

34.000

36.000

38.000

40.000

42.000

44.000

46.000

2001 2002 2003 2004 2005 2006

Midlerne En plan for genopbygningen af dansk økonomi skal i modsætning til regeringens 2015-plan beskrive de midler, hvormed målene for en stærk økonomi kan realiseres. Radikale Venstre foreslår et omfattende reformprogram, med gradvis afskaffelse af efterlønnen, en forkortelse af dagpengeperioden og andre tiltag der øger beskæftigelsen. Reformprogrammet øger beskæftigelsen med 140.000 personer og en forbedring af de statslige finanser med ca. 30 mia. kr. årligt (varigt). Det vil lukke hullet i statens finanser betragteligt, og skabe et overskud der kan investeres i velfærd, skoler, uddannelse og mere forskning. Det vil samtidig øge den økonomiske vækst i samfundet med ekstra 0,7 pct. årligt. For at nå op til målet på 1 pct. skal niveauet for investeringer i uddannelse, forskning og teknologi løftes betragteligt. Tabel 4 viser de væsentligste elementer i reformprogrammet.

7 / 8

Tabel 4. Radikale Venstres reform program.

Beskæftigelse på 5-10 års

sigt (personer)

Løft i beskæftigelsen

varigt (personer)

Varig årlig virkning på de

offentlige finanser (Mia.kr.)

Bidrag til væksten

(pct af BNP)

1. Efterlønnen afvikles gradvis 90.000 100.000 18 0,4

2. Dagpengeperioden afkortes til 2 år

13.000 10.000 4 ½

0,1

3. Genoptjeningskravet øges fra 26 til 52 uger./ Justeringen af henholdsvis dimittendsatsen og ungeregler

7.000 7.000 2 0,05

4. En Håndholdt beskæftigelsesindsats

10.000 10.000 3 0,1

5. Øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

5.000 5.000 ¼ -

6. Skat der virker 8.000 8.000 2 0,05

Samlet effekt 133.000 140.000 30 0,7 Gradvis afskaffelse af efterlønnen Radikale Venstre foreslår, at alderen for tilbagetrækning til efterløn gradvist forhøjes med ½ år hvert år over en 10-årig periode. Folkepensionsalderen forhøjes tilsvarende med ½ år og følger restlevetiden. Efterlønsordningen er dyr og den vigtigste årsag til den markante, frivillige tilbagetrækning blandt fuldt arbejdsmarkedsparate 60-64-årige. Ordningen indebærer, at store grupper af beskæftigede seniorer får en høj kompensation, når de trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Ændringer i dagpengene Radikale Venstre foreslår, at Arbejdsmarkedskommissionens forslag gennemføres. Dagpengeperioden nedsættes fra 4 år til 2 år. Perioden skal kunne forlænges med ekstra ½ år afhængigt af konjunkturerne. Genoptjeningsperioden forlænges fra 26 uger til 52 uger. Samtidig justeres unge- og dimmitendreglerne. En håndholdt beskæftigelsesindsats Ledige skal tilbydes en håndholdt beskæftigelsesindsats, hvor jobkonsulenten i samarbejde med den ledige får frihed til at tilrettelægge indsatsen. Kravet er bare, at indsatsen skal sættes i gang hurtigst muligt, og at den ledige skal have relevante aktiveringstilbud langt tidligere end i dag. Forslaget baserer sig på resultaterne af det forsøg, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennemført. Forsøget viste, at de ledige kommer langt hurtigere i arbejde, hvis de får tilbud om ugentlige vejledningssamtaler og et aktiveringstilbud allerede efter 4 måneders ledighed. Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Den radikale rekrutteringsreform rummer bl.a. en ny model for forskerskat, samt en lang række elementer, hvoraf de vigtigste er de to døre til det danske arbejdsmarked: Et bluecard, hvor arbejdstilladelsen følger et konkret job, med en løn på mindst 250.000 kr. (som kan

8 / 8

justeres efter konjunkturerne). Og et green card, hvor arbejdstilladelsen følger arbejdstageren, så personer mellem 18 og 59 år kan med en anerkendt bachelorgrad eller tilsvarende kvalifikationer (pointsystem) frit bosætte sig og arbejde i Danmark. Skat Der Virker Radikale Venstre har med ”Skat Der Virker” fremlagt et udspil til ændringer i skatten, som øger arbejdsudbuddet. Det opnås bl.a. ved at forhøje grænsen for, hvornår man betaler topskat med 50.000 kr. Hermed vil næsten hver femte lærer og hver tiende sygeplejerske slippe for at betale topskat. I alt 355.000 personer vil få incitament til at arbejde lidt mere eller forblive på arbejdsmarkedet. Radikale Venstre foreslår endvidere, at beskæftigelsesfradraget øges. Dermed får alle, også personer med lave indkomster, noget ud af at være i arbejde. Herudover vil Radikale Venstre forbedre vilkårene for personer, som er på kanten af arbejdsmarkedet, med målrettede bonusinitiativer, der kan bringe dem i beskæftigelse. Læs det komplette radikale skatteudspil på: www.radikale.dk/skat.