NY

TF

RA

GE

US

GE

OL

OG

I

N R . 3 O K T O B E R 2 0 0 2

TEMANUMMERGeologiske naturkatastrofer– Fjeldskred i Grønland

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 14:59 Page 1

Lotte Melchior LarsenTrine Dahl-JensenStig A. Schack Pedersen

Midt på eftermiddagen den 21.november2000 blev kysten ved bygden Saqqaq påsydsiden af Nuussuaq-halvøen i det cen-trale Vestgrønland oversvømmet af envoldsom flodbølge.Ti både blev ødelagt,men heldigvis omkom der hverken men-nesker eller hunde.

Begivenheden skabte en del forvir-ring og frygt, og den næste dag besigti-gede politiet fra Ilulissat området frahelikopter.De kunne herefter berette atårsagen til flodbølgen skulle søges i Pa-atuut-området på sydkysten af Nuussu-aq 40 km vest for Saqqaq, hvor der varsket et stort fjeldskred. Skreddet danne-de en stor tunge af sort materiale derstrakte sig ud i havet, og det fremstodmeget tydeligt på baggrund af de hvide,snedækkede omgivelser. Desuden såssporene af flodbølgen tydeligt, idet om-råderne langs kysten på hver side afskreddet var vasket rene for sne i op til50 m’s højde.

Der var sket omfattende skader påden forladte kulmineby Qullissat pånordkysten af Disko lige over for Paatu-ut.Her måtte flodbølgen være nået overhundrede meter ind i land i en højde afadskillige meter, og hvis byen havdeværet beboet ville det have kostet man-ge mennesker livet.

Flodbølgen forvoldte også skader ibygden Qeqertaq, og den nåede helt tilIlulissat 135 km borte med et lille, menmåleligt udsving i vandstanden på 10-20cm.

Hvad er fjeldskred?Fjeldskred og jordskred finder sted overaltpå Jorden og er en del af den almindeligegeologiske nedbrydningsproces. Da skredomfatter en hurtig flytning af store mæng-der materiale kan de forvolde stor skadepå deres omgivelser og er frygtede mangesteder i verden, især i tætbefolkede bjerg-egne. I de tilfælde hvor skredmasserne kannå ud i havet, kan de desuden forårsageflodbølger (tsunamier) som kan spredeødelæggelser over meget store områder.

Fjeldskred og flodbølger i GrønlandFjeldskred kan forekomme alle steder hvorterrænet har en vis stejlhed. Grundfjeldetsgnejser og granitter, som udgør store deleaf Grønland, er dog i praksis yderst solideog skrider meget sjældent. Men regionenfra Disko over Nuussuaq til SvartenhukHalvø har en geologisk set stor hyppighedaf fjeldskred. Dette skyldes de geologiskeforhold i området, hvori vi finder bjergar-terne fra det såkaldte Nuussuaq-bassin.Disse bjergarter består af relativt bløde,kun svagt hærdnede sedimenter (sandstenmed skifre og kullag) overlejret af tungemassive lag af den vulkanske bjergart basalt.Denne kombination af bløde bjergarter ibunden og tunge bjergarter ovenpå førerofte til ustabile forhold, f.eks. i forbindelsemed sprækkedannelse og erosion. Storedele af Disko, Nuussuaq og SvartenhukHalvø er stærkt præget af fjeldskred, isærlangs kysterne og på hele det østlige Disko.

I de kystnære områder kan fjeldskred nåud i havet og forårsage flodbølger der kannå vidt omkring. Faren i forbindelse medflodbølger er betydeligt større end farenfor at personer eller bebyggelser bliverramt direkte af nedfaldende klippestykker.Områder hvor fjeldskred kan forårsageflodbølger, er vist på kortet side 3. Skred-dene kan foregå med forskellig hastighed,og de langsomme skred i form af roligt fly-dende strømme er ufarlige. Flodbølgernedannes i forbindelse med hurtige skred vedden pludselige forskubning af vandmasser-ne i havet, og risikoen for pludselige hænd-elser er større, jo stejlere kysten er. Risiko-en er derfor særligt stor på Nuussuaqsstejle sydkyst, hvor erosionen er kraftig ogbevirker at der stedvis samles store mæng-der af løst materiale højt oppe på fjeldsi-den. Dette område er angivet med rødt påkortet.Ydermere vil flodbølger opstået påNuussuaqs sydkyst ikke kunne brede sigfrit i havet men vil opstuves i det snævre Va-igatstræde og reflekteres fra kyst til kyst.G

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

3/

02

2

Fjeldskreddet ved Paatuut fotograferet få dage efter det blev udløst den 21. november 2000. Det nedskred-ne materiale tegner sig tydeligt som mørke partier mod den hvide sne. Det er styrtet ned fra højder mellem900 m og 1400 m, hvor man kan se den stejle bagvæg der begrænser det nydannede indhak i fjeldsiden.Herfra er materialet kanaliseret ned igennem nogle eksisterende kløfter og har spredt sig ud i vifteform oger aflejret på det lavereliggende forland under 300 m’s højde. Dele af skreddet er fortsat ud i havet og harforårsaget flodbølgen. Bemærk at sneen på begge sider langs kysten er skyllet bort. Bjergtoppene er op til2000 m høje, og den sorte bræmme viser tydeligt at flodbølgen var ca 50 m høj.Foto: Christoffer Schander, Arktisk Station.

F J E L D S K R E D I G R Ø N L A N D

Fjeldskred ved Paatuut – Flodbølge i Disko Bugten

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 14:59 Page 2

F J E L D S K R E D I G R Ø N L A N D

3

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2

Paatuut

•

•

•

Grønland

Nuuk

Upernavik

Ilulissat

Områder med risikofor fjeldskred der kan forårsage flodbølger

Områder med særlig høj risiko for fjeldskred

Vulkanske bjergarter

Sandsten og skifer

Grundfjeld

SvartenhukHalvø

Uummannaq

Illorsuit

Nuugaatsiaq

NiaqornatQaarsut

Asuk

Pujoortoq

Ukkusissat

Disko

Ilulissat

Saqqaq

Qeqertaq

Qasigiannguit

Qullissat

Aasiaat

Qeqertarsuaq

Nuussuaq

SermersuaqIndlandsisen

QeqertarsuaqGodhavn

Kangerluk

Sullorsuaq

Vaigat

Sermersuaq

Ujarasussuk

Disko Bugt

50 km

72°

51°53°

69°

55°W 51°W

Nunavik

Ataata Kuua

71°

70°

Geologisk kort over de skredudsatte områder i Vestgrønland. Fjeldskred forekommer især i områder hvortunge vulkanske bjergarter (basalter) ligger oven på bløde sandsten og skifre.

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 14:59 Page 3

Basalt FormationBasalt Formation

Atane FormationAtane Formation

Støvsky

Bagvæg

Transport zone

Skredfod

300 m300 m

700 m700 m

900 m900 m

1400 m1400 m

2000 m2000 1786 m

Geologien ved PaatuutFjeldet ved Paatuut består af to meget for-skellige enheder. Nederst findes sandstenmed skifre og kullag; denne enhed kaldesAtane Formationen og ses meget tydeligtsom en lysegul, stedvis mørk-stribet lagse-rie, der træder frem i mange kløfter i op til900 m’s højde. Over Atane Formation bli-ver fjeldsiden stejlere,og her ligger de mør-ke vulkanske bjergarter (basalter) fra 900m’s højde til fjeldtoppene i op til 2000 m’shøjde.Vulkanismen fandt sted i begyndelsenaf Paleocæn tiden for ca. 60 mill år siden.

Den nederste del af den vulkanske lagse-rie ved Paatuut, fra ca. 900 m til 1160 m’shøjde,består af vulkanske breccier.Disse erdannet ved at den varme, flydende lava erløbet ud i et dybt søbassin og er blevet lyn-afkølet så voldsomt, at materialet splintre-des i større og mindre stykker, som aflejre-des som usorterede, dårligt lagdelteløsmasser i bassinets kant. Med tiden fyld-tes søbassinet ud, og lavastrømmene fra1160 m og opefter flød derfor ikke i vand,men spredte sig over land som 10–20 mtykke strømme. Hver strøm består af enmassiv nedre del og en blæret, porøs top-zone. Lavaserien får derved et karakteri-stisk, bænket udseende, hvor hver bænk erden massive del af en enkelt lavastrøm.

Skreddet ved PaatuutSkreddets top i 900-1400 m's højde er detområde hvorfra stenmasserne, overvejen-de basalt, er styrtet ned. Mellemdelen 300-900 m o.h. er en transportzone hvor mate-rialet er kanaliseret ned gennemeksisterende kløfter i Atane Formationenssandsten og skifre. I skreddets fod under300 m's højde ligger skredmasserne nu i envifteformet aflejringskegle. Desuden er de-le af skreddet fortsat ud i havet.

A Toppen af skreddet består af en megethøj stejlvæg, langs hvilken materialet errutsjet ned. Stejlvæggen består af to partiersom mødes i en stump vinkel i det dybesteindhak i fjeldet. Hovedmassen af skreddeter udløst fra den østre lyse del af stejl-væggen (højre side på billedet). På denvestre væg ses tydelige spor efter en trans-port langs væggen. Langs den lyse del afstejlvæggen er der sket en næsten lodretforsætning langs med et gammelt forkast-

nings- eller sprækkeplan. Den lodrette for-sætning er målt på tre steder til at være120-180 m.Den største højde hvorfra skred-det gled ned, er ca. 1400 m over havet.Neden for stejlvæggen ligger der et plateaui 800-900 m's højde. Før skreddet var det-te plateau et forholdsvis jævnt terræn medistidsaflejringer og sparsom fjeldvegetation.Efter skreddet henligger plateauet som etøde månelandskab fyldt med nedfaldne klippe-stykker, blokke og kaotisk materiale.

4

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2A

Paatuut efter skreddet

E

F

G

C

B

D

Ny sø.

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 14:59 Page 4

Basalt Formation

Atane Formation

StøvskyStøvsky

BagvægBagvæg

Transport zoneTransport zone

SkredfodSkredfod

300 m

700 m

900 m

1400 m

2000 m0 m1786 m1786 m

B De to stejlvægge ved toppen af skreddet.Hovedmassen af skreddet er udløst fra denlyse stejlvæg. Her er den største lodretteforsætning målt til 182 m.

C Den centrale del af skreddet hvor AtaneFormationens sandsten og skifre næsten erupåvirket af de store stenmasser, som erskredet ud over kløfter og rygge. Pilen pe-ger på en række skrå striber på den nær-

meste fjeldvæg, der viser sporerne efterlavinens skuring mod kløftens sider.

D Udsigt oppe fra ned over aflejringskeg-len.Aflejringerne består af langsgående ryg-ge af blokke adskilt af dybe grøfter. Det ervanskeligt at opfatte størrelsen af skreddet,men grøfterne der kan ses i aflejringskeg-len, er op mod 50 m dybe. Ryggen i bille-dets mellemgrund er en sandstensryg der

er en del af overfladen før skreddet.Til høj-re i billedet, på flanken af aflejringskeglen,ses en lille nydannet sø.

E Overfladeformen midt på aflejringskeg-len. Pilen peger på en person der står indemellem blokkene. Overfladen er yderstustabil og vanskelig at færdes på.

F Et eksempel på en af de største blokkesom er nået helt ud til kysten. Det formo-des at flere blokke på denne størrelse ernået ud i havet og har kunnet skabe storebølger.

G Ved kysten opbyggede skredmasserneen halvø ud på den stejle havbund. Et efter-følgende undersøisk skred fik halvøen til atbryde sammen, hvilket startede flodbølgen.Bagvæggen af dette skred markeres i ter-rænet af en op til 25 m høj, stejl kystskrænt.Denne formodes at gå over i en lige så stejlundersøisk skrænt ude i Vaigattet.

H Et fænomen som stadig var meget synligti sommeren 2001, mere end et halvt år ef-ter skreddet, er forekomsten af røg-lignen-de støvskyer.Når sten og blokke falder nedfra den ustabile skredvæg hvirvles enmængde støv op, både fra selve væggen ogved faldet ned på skråningen. Disse støv-skyer kan ses på lang afstand. Under feltar-bejdet var det klart en fornemmelse at hyp-pigheden af støvudviklende blokfald tiltogud på dagen.Dette tolkes som et resultat afsolens varmepåvirkning på fjeldet, der fårpermafrosten i de nyblottede områder tilat tø og derved løsner materialet fra denstejle fjeldvæg.

I Både oppe ved toppen af skreddet og isærved foden er der efterfølgende opstået enstor mængde kegleformede frosthøje. Hvisman graver ind i disse kegler er der is indei midten. De er opstået efter skreddet vedat vand er sivet igennem det meget blande-de skredmateriale. Der er permafrost i he-le området, hvilket betyder at jorden erfrosset et stykke under overfladen heleåret rundt.På grund af frosten trækker van-det op i kegler. Lignende fænomener ses itundraområder med permafrost – her op-bygges gennem årene store høje der kaldespingoer.

5

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2

I

I

H

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 15:00 Page 5

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2

6

I efteråret 2000 stod der 10 stationer tilmåling af jordskælv rundt omkring påGrønland som en del af et igangværendeforskningsprojekt. På tre af disse stationerblev der opfanget tydelige signaler på tids-punkter, der passer med at der skete en

seismisk hændelse den 21. november 2000ved Paatuut kl. 15:04:50. Den nærmestestation stod i Qeqertarsuaq/Godhavn, ogdet er også her rystelserne er tydeligst. Framålingerne kan vi se at det er gået megethurtigt. Fra skreddet begyndte til største-

parten af de 90 mill. kubikmeter sten varhavnet ved kysten og i vandet er der kungået ca. 80 sekunder. Da afstanden til ky-sten er 3 km,har stenmasserne bevæget sigmed hastigheder på op til 200 km/timenned over fjeldsiden!

F J E L D S K R E D I G R Ø N L A N D

PSLg

frostspængning15:04:50 lokal tid

1 minut

nedfald af skredmateriale

GDH Vertikal(Qeqertarsuaq)

GDH N-S(Qeqertarsuaq)

GDH Ø-V(Qeqertarsuaq)

0 100 200 Sekunder15050

Seismogram fra Qeqertarsuaq. Der er målt tre forskellige slags rystelser: Primære bølger (P bølger), sekundære bølger (S bølger) og overfladebølger (Lg bølger). P bøl-ger løber hurtigt gennem jorden, og S bølgen lidt langsommere. Overfladebølgen løber igen lidt langsommere end S bølgen. Fra Paatuut til Qeqertarsuaq tager det 18.6sekunder for P bølgen at nå frem, 32.3 sekunder for S bølgen og næsten det samme for overfladebølgen, nemlig 32.4 sekunder. Seismogrammet viser at der dernæstankommer yderligere en overfladebølge, som kulminerer ca. 1 minut efter den første. Dette er det kraftigste signal vi ser. De første signaler der ankommer (P og S/Lgbølgerne) stammer fra det tidspunkt da skreddet blev udløst. Det kraftige signal der kommer cirka et minut senere, er rystelser fra den store mængde sten der er styr-tet ned fra den stejle væg, væltet ned igennem kløfterne og er landet nede på kystområdet og i vandet. Størrelsen af den seismiske begivenhed i forbindelse med skred-det ved Paatuut er målt til 2.3 på Richter skalaen. Det er et lille jordskælv som normalt ikke vil kunne mærkes undtagen lige i nærheden. Men helt forsvindende er detikke.Til sammenligning er sammenfaldet af World Trade Center, nordtårnet, d. 11 september 2001 også en seismisk begivenhed på 2.3 på Richter skalaen.

Jordskælv

P og S bølger

Overfladebølger

Seismisk station

Ydre kerne

Jordens kappe

Indre kerne

Ved et jordskælv dannes flere forskellige slags rystelser der spreder sig sombølger ud i jordkloden fra selve epicenteret der er det sted, hvor spænd-ingsudløsningen finder sted. De tre vigtigste er primære, sekundære ogoverfladebølger. Primære bølger (P bølger) er lydbølger. Når man hører no-get er det P bølger i luften, der er selve lyden. Sekundære bølger (S bølger)er beslægtet med P bølgerne, men udbreder sig langsommere. Og endeligoverfladebølger, der er endnu langsommere. P og S bølgerne udbreder sigdybt nede i jorden; i modsætning hertil udbreder overfladebølgerne sig kunlangs jordoverfladen, lige som vandbølger kun findes nær vandoverfladen.På et seismometer vil P bølgerne komme først, derefter S bølgerne og tilsidst overfladebølgerne.Tidsforskellen mellem ankomsten af de forskelligebølger hænger nøje sammen med, hvor langt væk jordskælvet er.Tæt påepicenteret, som ved Qeqertarsuaq, ankommer S og overfladebølgernestort set samtidigt.

Seismiske målinger af skreddet

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 15:00 Page 6

7

JordskælvHvad er et jordskælv? Vi kender alle bille-der fra aviser og fjernsyn af jordskælvsram-te områder – sammenfaldne huse og men-nesker i nød. Det er oftest såkaldt tek-toniske jordskælv. De sker i reglen et styk-ke nede i jorden, i de øverste 40-50 km –og er udløsningen af spændinger opbygget ijordens indre. De kan være meget øde-læggende. Men ordet jordskælv betegneregentlig blot en begivenhed hvor jorden ry-ster eller skælver, og det kan skyldes man-ge ting. I Paatuut skælvede jorden, da 90mill. kubikmeter eller 250 mill. tons materi-ale med stor fart faldt ned af en bjergside.En seismisk begivenhed kalder man den og-så, fordi det er noget der kan måles på etseismometer, et instrument der er følsomtover for rystelser.

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2

F J E L D S K R E D I G R Ø N L A N D

Typer af skredDer skelnes mellem forskellige typer af skred alt efterde mekanismer der virker under processen.Ved at stu-dere aflejringerne fra skreddet kan man vurdere hvil-ken type skred, der er tale om.

Sammenhængende skred Fast fjeld kan rutsje nedad som en eller flere store,samlede blokke.Sådanne hel- og halvsammenhængendeskredkulisser der typisk er gledet 10–200 m nedad, sesf.eks. hyppigt i Østdisko, se kortudsnit side 13.

I andre tilfælde falder det løsnede materiale fra hin-anden, og stykkerne glider eller styrter ned ad skrånin-gen og aflejres på lavere niveauer, ofte efter en rejse påop til flere kilometer.

Mudderstrøm En tyk ’grød’ af mudder, sand og vand indeholdendesten og blokke (debris flow). Kan flyde på lavthældendeskråninger.Hastighed: Varierer fra langsom til hurtig.Aflejring: Usorteret, rig på finkornet materiale somdanner en mellemmasse mellem stenene og blokkene.

StenstrømSten der ’hopper’ ned ad en skråning, omgivet af luft el-ler eventuelt vand (grain flow). Sker kun på skråningermed hældninger større end 25º.Hastighed: Hurtig.Aflejring: Blanding af sten og blokke sorteret med degroveste øverst, og med en kun ringe mængde finkor-net materiale mellem stenene og blokkene.

Stenlavine Ekstrem stenstrøm (rock avalanche). Starter med etstort set frit fald; det nedfaldne materiale rammer jor-den og springer derefter ud i luften igen og suser ned-ad i en ’mellemmasse’ af luft.Hastighed: Ekstremt hurtig.Aflejring: Som stenstrøm.

Skreddet ved Paatuut er startet som en stenlavineog er på lavere højde overgået til at være en sten-strøm. Kun få steder har der været mudder nok tilat virke som smøremiddel, som i en mudderstrøm.

Stenlavinen er væltet ned over fjeldsiden med meget stor hastighed. På sin vej ned gennem slugterne er ma-terialet nået ca. 200 m op over bunden, men alt er løbet videre og tilbage sidder kun rester af jord som sæbe-randen på et badekar.

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 15:00 Page 7

Hvordan sker fjeldskred?Fjeldskred og jordskred drives af tyngde-kraften og udløses ved en pludseligt op-stået ustabilitet på en skråning. Jordskælvkan forstørre eksisterende sprækker ogskabe nye. Åbentstående sprækker kan fyl-des med vand der ved frysning udvider sigog sprænger fjeldet løs; og regnskyl kanvandmætte en leret aflejring, så den mistersammenhængskraften.

Området ved Paatuut er ustabilt, idet dehårde og tunge vulkanske bjergarter liggeroven på de blødere og tildels uhærdedesedimenter. Der er permafrost ned til fle-re hundrede meters dybde i området.Vimener at der allerede inden skreddet hav-de dannet sig revner på det sted, hvorskreddet startede i fjeldvæggen i omkring1000 – 1400 m’s højde.

I november 2000 lå der et let snelagover fjeldene i området. Fire dage førskreddet skete var der koldt, det frøs ca.10 grader, og der blæste en hård vind franord.Tre dage før skreddet slog vejret om.Der kom en varm føhnvind fra syd, ogtemperaturen steg til 5-6 graders varme.Efter to dage med tøvejr blev det igen kol-dere,og temperaturen faldt til 2-3 gradersfrost. (Kilde:Afdelingsmeteorolog Stig Ro-senørn, DMI)

Dagen efter skete skreddet. Der ersandsynligvis sket følgende: Da det blevtøvejr et par dage inden skreddet, smelte-de sneen, og smeltevandet løb ned i derevner der allerede var dannet i det usta-bile område. Da vandet nåede ned til om-råderne med permafrost, frøs det igen.Når vand fryser til is udvider det sig, ogden nydannede is har fungeret som en ki-le, der blev sat ned i revnerne. Det harværet nok til at de store stenmasser harløsnet sig og skreddet er startet. I alt 90mill. kubikmeter sten er væltet ned overfjeldsiden med en hastighed på op til 200km/timen. En tredjedel er fortsat ud i ha-

vet, hvor det dannede en ny halvø. En kol-laps af denne halvø er formentligt den di-rekte årsag til flodbølgen (tsunamien) derskyllede over kysterne i Vaigat om efter-middagen d. 21. november 2000.

F J E L D S K R E D I G R Ø N L A N D

Udløsningen af skreddet ved Paatuut

Forskellene i terrænoverfladen før og efter skreddeter blevet opmålt fra flyfotografier taget før og efter.Derved kan skreddets massebalance beregnes. I alt90 mill. kubikmeter er fjernet fra højder over 900 m(røde kurver); heraf er 60 mill. kubikmeter ‘genfun-det’ i aflejringerne på skråningen (blå og grønne kur-ver). De manglende 30 mill. kubikmeter må væreforsvundet ud i havet.En stenlavine omfattende 90 mill. kubikmeter er enstor hændelse på verdensplan, men ikke ekstrem.Den største kendte stenlavine er forhistorisk og fin-des i Iran; den omfattede 20 milliarder kubikmeter.

8

Erosion

Aflejring

Kurver over materialeomlejringKurvemellemrum 5 m

1 km

Højdekurvemellemrum 25 m

N

Bagvæggen af det undersøiske skred,opstået da halvøen kollapsede.

Halvøen kollapser og en flodbølge opstår

Basalt

Sandsten med kul

B

Skreddet kulminerer

Ny halvøbygges ud

Frostsprængning og start af fjeldskred

C

D

A Før skreddet

Mudder-sten

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2

Blokdiagramserie der viser fire stadier af udviklingenaf skreddet ved Paatuut.

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 15:00 Page 8

Den 21. november 2000 kl. 15:53 blev poli-tiet i Ilulissat alarmeret fra Saqqaq om "…at der formentlig var sket en eksplosion,idet der var kommet en kæmpebølge, ogvæltet flere både i Saqqaq …" Dette var detførste der kom frem om,at der var sket no-get voldsomt. Fotos taget af politiet den ef-terfølgende dag viser da også det impone-rende skred og effekterne af det – sortmod den hvide sne.

F J E L D S K R E D I G R Ø N L A N D

I Saqqaq 40 km fra Paatuut kunne man dagen ef-ter skreddet se en overskyllet bræmme langs kysten.Omkring de huse der ligger nærmest kysten, var bøl-gen ca.1.5 m høj,men husene står stadig. I Saqqaqkom der faktisk en hel serie bølger. Der blev for-mentlig kun dannet en eller måske to bølger vedskreddet, men disse blev reflekteret flere gangelangs kysterne i det snævre Vaigat stræde inden denåede til Saqqaq.Foto: Jan Jacobsen, Ilulissat Politi.

Flodbølgen - Tsunamien

Lige ved skreddet havde bølgen sin største højde.Vi ved at bjergtoppene lige over skreddet ligger i 1786 m´shøjde, og derefter kan vi regne ud at den sorte bræmme langs kysten, hvor flodbølgen har skyllet sneen bort,er op til 50 m over havniveau. Dette blev bekræftet den følgende sommer, hvor man kunne finde opskyllet isog vraggods som fiskekasser der lå tilbage efter den store bølge. Foto taget få dage efter skreddet af Chri-stoffer Schander,Arktisk Station.

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2

9

Ved Asuk på Diskos nordkyst, 40 km vest for Paatuut (se kort s. 3), lå i mange år en fangsthytte, og på skrænten bag hytten var der grave af adskillige hundrede årsælde. Efter flodbølgen er hytten stort set væk, og gravene er stærkt forstyrrede. Hytten lå i en højde af 7 m o.h., og flodbølgen var her mindst 15 m høj.

Fangsthytten ved Asuk i august 1988. Resterne af fangsthytten ved Asuk i juli 2001.

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 15:00 Page 9

QullissatDen forladte mineby Qullissat ligger 40 kmfra Paatuut på den anden side af Vaigat.Denlå lige i ‘skudlinien’ for tsunamien. Alleredei dagene efter skreddet stod det klart frafotografier taget af politiet i Ilulissat at dervar sket ganske betydelige ødelæggelser ibyen. Besøg den følgende sommer viste attsunamien her havde en maksimal højde på30 m over havniveau og nåede op til 250 mind på land.

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2

10

F J E L D S K R E D I G R Ø N L A N D

Værkstedsbygninger nær kysten i Qullissat fotograferet i 1985,og samme område efter tsunamien, fotograferet i juli 2001.

Qullissat før og efter tsunamien. Bemærk det grønne hus på begge billeder –det ene billede er taget i 1985, det andet i 2001. Det ligger lige i randen af detstore område der blev raseret af tsunamien. Bemærk også de store mængdersammenskyllet tømmer.Det grønne hus (1985)

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 15:01 Page 10

Hvad er en tsunami?En tsunami er en bølge på havoverfladen,dannet af et jordskælv eller et undersøiskskred.Tsunami er japansk og betyder kæm-pebølge. Japan ligger i et jordskælvsområdeog bliver ofte ramt af tsunamier, og ordetbruges nu internationalt.En tsunami dannesved at ‘havbunden flytter sig’. Dette skaberen bule, eller en hulning, på vandoverfladen,ofte over et stort areal, men med en for-holdsvis lille højdeforskel. Denne forstyr-relse – tsunamien - spreder sig ud i alle ret-ninger fra oprindelsesstedet med megetstor hastighed – op til mange hundredekm/time. Når tsunamien nærmer sig enkyst, og vanddybden falder,opstuves vandettil en meget høj bølge der skyller ind overkysten med store ødelæggelser til følge.Store tsunamier kan brede sig meget langt.Nogle kan nå tværs over Stillehavet.Tsuna-mien dannet ved Paatuut hører til de størrei moderne tid. Bølger af tilsvarende størrel-se har skabt store ødelæggelser i Alaska i1957 og 1964.Vi må i denne sammenhængvære taknemmelige for at Qullissat i dag erforladt, og at bygderne ved Vaigat ligger be-skyttet bag vige der har spredt tsunamientil mange mindre bølger i stedet for énkæmpestor.

150° 180° 150° 120° 90° 60° AntarcticCircle

AntarcticCircle

120°

90°

50°

40°

0 5000 6000 7000 Km4000300020001000

HAWAIIAN ISLANDS

30°

20°

10°

0°

10°

20°

30°

40°

50°

Slide

Hawaii

5 3-18

-23

-18

-19

-30

11

-8

-18

-22

-23

19 -10

-12

-36

-39

28

-42

-47

-53

-36

-35

-3014

-17

-29

-23

32

-31-48

-4622

37

-2122-26

2020

-27

17

16-15

1915

18

-34

16-13

-14

-25

-29

-13

-16

-14

25

-42-49 -72

46-66

-62

33

-11 -20 -16

-19

-12

-12

-11

-12

-12

-8

7

-8

-7

7

-10-10

12

10

-13

-10

-10

17

-6-5

4 7

-5

F J E L D S K R E D I G R Ø N L A N D

11

I USA er der bekymring over de mulige virkninger af den tsunami der vil kunne opstå, hvis sydflanken af Hawaii-øen kollapser. Begyndende revnedannelse tyder på at dette vil kunne ske. Billedet viser en computersimuleringaf en tsunami opstået ved at en blok på 40 km x 20 km x 2 km skrider 60 km ned ad øens undersøiskeflanke med en hastighed på 70 m/sek.Tsunamiens bølgefronter er indtegnet med 2-timers intervaller fra 2 til14 timer efter skreddet.Røde og blå bølgefronter er henholdsvis bølgekamme og bølgedale, og tallene er bølge-højder i meter.Tsunamien vil ramme det meste af Stillehavet. Modellen forudsiger at USA’s vestkyst vil bliveramt af ca. 30 m høje bølger ca. 5 timer efter skreddet, og Sydamerikas vestkyst vil blive ramt af ca. 10 m højebølger 12-15 timer efter skreddet. Der vil altså være en vis tid til evakuering.Reproduceret fra Nature 28/2 2002, med tilladelse fra Nature og Steven N.Ward.

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2

Tsunami ved Hawaii udløst af et jordskælv ved Aleuterne,Alaska.Tre på hinanden følgende billeder viser hvordan en tsunamiankommer og skyller ind over kysten ved Laie Point på Oahu, en af øerne i Hawaii øgruppen. Den 9. marts 1957 skete etjordskælv af størrelse 8.7 på Richter skalaen ved Andreanof Øerne i øbuen Aleuterne i Alaska. Jordskælvet udløste en 8 m højtsunami som skabte store ødelæggelser på de omkringliggende øer. De største skader skete dog ved Hawaii øgruppen 4000km længere sydpå. Den højeste bølge der ramte Hawaii øgruppen, var 10.4 m høj. Fotografier: Henry Helbush.

Quillisat efter tsunamien. Hus nær kysten, juli 2001.

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 15:01 Page 11

F J E L D S K R E D I G R Ø N L A N DG

EO

LO

GI

NY

TF

RA

GE

US

3/

02

12

Forhistoriske skredHvis et skred indeholder sorte skifre vildisse ofte bryde i brand, hvorved de får enkarakteristisk teglrød farve som er genken-delig på lang afstand. Gamle skredområderder er brændt, afslører sig derfor let vedderes iøjnefaldende farve. Sådanne ’brænd-te fjelde’ er især udbredt på Nuussuaqssydkyst omkring Paatuut og Ataataa Kuuaog angiver en høj skredhyppighed i detteområde. Skred der ikke er brændt, er min-dre iøjnefaldende men afslører sig alligevelved deres overfladeform. Skreddene ses ty-deligt på flyfotografier og kan herudfra tæl-les og måles (se figur til højre). På sydky-sten af Nuussuaq ses tydelige spor afmindst 20 større skred som må være dan-net inden for de sidste ca 3000 år, da kyst-skråningerne før den tid var havdækkede.Dette giver en statistisk skredhyppighed påét større skred mindst hver 150 år. Fire afskreddene er nået ud i havet, hvilket giveren (meget usikker) tsunamihyppighed på1–2 hver tusinde år.

Fjeldskred vedNuuk Qiterleq

15.12.1952

Fjeldskred vedPaatuut

21.11.2000

Vaigat

Tupaasat

Ataata Kuua

Fjeldskred

Skredflade ved toppen af skred

Basalt-ur ved foden af stejle basaltfjeldsider

Aflejringskegler ved elves udløb til kysten

Kvartært dække og overjord

Paleocæne basaltformationer

Atane Formationen, sandsten med kulholdige skifre

5 km

Kurvemellemrum 100 m

70°15'

70°18'

70°21'

52°45'53°

Gletsjer

Tidligere skred i Vestgrønland:Vurdering af skredhyppigheden

Udtegning fra flyfotografier af en del af Nuussuaqs sydkyst. Der ses spor af mindst 11 større ogflere mindre skred. Med undtagelse af to er skreddene forhistoriske.

Rødbrændte forhistoriske skredområder ved Paatuut ca 4 km øst for 2000-skreddet.

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 15:01 Page 12

F J E L D S K R E D I G R Ø N L A N D

Brændte fjeldeEfter skred i sedimenter med skifre der errige på organisk materiale bryder skred-masserne ofte i brand. Selvantændelsensker ikke med det samme, men først efternogle måneders forløb. Antændingsmeka-nismen er aldrig blevet nøjere undersøgt.En geologisk og kemisk sandsynlig forkla-ring er at luftens tilgang til nyblottet, op-brudt skifermateriale indeholdende mine-ralet pyrit (FeS2) starter en iltningsproces,hvorved pyritten nedbrydes under udvik-ling af varme. Processen kan skrives:

4 FeS2 + 11 O2 —> 2 Fe2O3

+ 8 SO2 + varme.Hvis varmen ikke kan slippe væk vil tempe-raturen i skredmasserne stige, og efter etstykke tid kan antændelsestemperaturenfor det organiske materiale nås, hvorefterfjeldbranden starter.

Det nye skred ved Paatuut er ikke brudti brand. Dette var heller ikke forventeligt,da det nedfaldne materiale for langtstørstedelens vedkommende består af ba-salt. Af samme årsag brød et stort skred i1952 heller ikke i brand. Den yngste fjeld-brand startede i 1958 ved Pujoortoq.

Historiske skredI historisk tid er der sket adskillige skred.Den ældste skriftlige beretning er K. J. V.Steenstrups beskrivelse af et skred nær

Ujarasussuk på nordkysten af Disko i 1870(se herunder). Dette skred havde form afen mudderstrøm som medførte store ba-saltblokke i overfladen, og som byggede enlille halvø ud i havet, så man kun vanskeligt

(kun børn!) kunne passere til fods langs ky-sten. Steenstrup rapporterede intet omhverken flodbølge eller skader på menne-sker, huse eller materiel i Ujarasussuk.

Udsnit af GEUS’ geologiske kort i skala 1:100.000 Pingu, dækkende det østlige Disko. De grå områder er del-vist sammenhængende kulisser af basalt, som er skredet ned ad fjeldsiderne både nord og syd for den nord-vest-sydøst-gående højderyg af uforstyrrede basaltlavaer.Den mudderstrøm Steenstrup beskrev,må være denstrøm med priksignatur, der når ud til kysten ved Amisut.Mellem Amisut og Uunartoq ses endnu en stor strømmed priksignatur; dette er en ganske langsomt flydende stenstrøm, en såkaldt stengletscher.

"Da jeg, dette Aar, efter at være rejst Vajgat rundt, opholdt migved Ujaragsugsuk for at gjøre mig færdig til Hjemrejsen, vildejeg gaa langs Stranden til Amisut, da det blæste for stærkt til atgaa med Baad. Jeg bad derfor Udliggeren skaffe mig en Grøn-lænder til at vise mig Vej; men fik til min Forbavselse det Svar,at der var ingen, der vilde, da Vejen ikke var passabel. Det blevsagt, at en vældig Lerstrøm kort før min Ankomst var flydt nedfra Fjeldene og helt ud i Vandet og at den var saa blød, at denumuligt kunde bære os. Da denne Fortælling var mig ubegri-belig, troede jeg, at det kun var et Paaskud for, at de ikke hav-de lyst til denne Tur; men uagtet jeg bød højere Betaling endsædvanlig, fik jeg stadig det samme Svar, at det var umuligt.Da jeg saa besluttede at gaa alene, tilbød Udliggeren, at et par

af hans Smaabørn maatte følge med, med den lidt ejendomme-lige Motivering, at de muligvis vare saa lette, at den stivnedeLerstrøms Overflade kunde bære dem.Da jeg kom til Stedet, fikjeg virkelig fuld Bekræftelse paa,at Grønlændernes Udsagn omLerstrømmen var rigtig:En kaotisk Blanding af Ler og opblødtBasalttuf var som en "Dyndstrøm" brudt ned ad Fjeldet, med-førende på sin Overflade vældige Basaltblokke og stod som etlille Forbjerg helt ude i Vandet, der i lang Afstand var farvet afLer. Det havde sine Vanskeligheder med at passere denne Ler-strøm, idet vi maatte balancere fra Sten til Sten for ikke atsynke ned i Leret. Børnene kom let over, medens jeg gjentagneGange sank i til højt op paa Benene."

K. J.V. Steenstrups beskrivelse af et skred på nordkysten af Disko i 1870

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2

13

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 15:01 Page 13

1900-åreneI 1900-årene er der gentagne gange sketskred nær bygden Niaqornat på nordky-sten af Nuussuaq. Nogle af disse skred ergledet ud i havet, som ved Pujoortoq, menøjensynlig uden at forårsage nogen flod-bølge. Disse skred er ofte selvantændtnogle måneder senere. I 1978 blev huse iNiaqornat ramt af stenfald, og der er sta-dig risiko for flere fald.

På sydkysten af Nuussuaq er der fleresteder sket skred i løbet af 1900-årene. Etaf de største skete i 1952 lige over for Qul-lissat (se overfor).

F J E L D S K R E D I G R Ø N L A N D

I 1932 skete et skred ved Pujoortoq på Nuussuaqs nordkyst ca 4 km vest for Niaqornat. Skreddet skete på lavt niveau (100–200 m’s højde) og omfattede kun sedi-menter, overvejende sorte skifre. Disse brød i brand i 1933. Et nyt skred skete på samme sted i 1957, og brand udbrød i 1958. Billedet er taget i august 1992, og derødbrændte skifre ses tydeligt. Skønt skreddet gled ud i havet rejstes der ingen flodbølge, og der skete ingen skader i Niaqornat. Dette kan skyldes at skreddet sketepå lavt niveau og at hastigheden var ringe.

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2

14

Skreddet fra 1952 ses i den venstreside af dette foto taget juli 1987.

Nuuk Qiterleq

Tupaasat

Skred15/12 1952

Vaigat 3 km

Et fjeldskred på sydkysten af Nuussuaq lige over for Qullissat skete 15. december 1952 og ses på dette fly-fotografi fra Geodætisk Institut taget juli 1953. Dette skred gled ud i vandet over en mere end 1 km bredfront og rejste en flodbølge der forårsagede mindre materiel skade ved Qullissat. Men den krævede et men-neskeliv, idet en person på en båd nær kulminen blev skyllet bort, da båden kæntrede.

Skreddet ved Pujoortoq i brand 7 juni 1933.Foto: Pastor Otto Rosing, efter A. Rosenkrantz itidskriftet Grønland nr. 12, 1967.

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 15:02 Page 14

Efter skreddet ved Paatuut i 2000 og denefterfølgende flodbølge var indbyggerne iDisko Bugt området naturligt nok bekym-rede for gentagelser.GEUS har derfor, efteranmodning fra Råstofdirektoratet i Nuuk,undersøgt hvad der skete ved dette skredsamt forsøgt at vurdere hyppigheden afstørre hændelser i det mest skredplagedeområde. En sådan vurdering er behæftetmed meget stor usikkerhed. Mindre, ufarli-ge, skred sker jævnligt, mens store, farlige,skred måske kun sker et par gange hvertårtusinde. Beboerne i området kan roligtfortsat færdes der. Forudsigelse af fremtidi-ge skred er yderst vanskeligt og som vedjordskælv er chancen for succes med for-udsigelse ringe. Man kan kun sige at skredmed sikkerhed også vil finde sted i fremti-den, og de er en påmindelse til os om Na-turens stadigt virkende, umådeligt storekræfter.

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2

15

Dette nummer af GEOLOGI -

NYT FRA GEUS er baseret på arbejde afen gruppe bestående af:

Trine Dahl-Jensen Hans F. Jepsen Lotte Melchior Larsen Tove Nielsen Asger Ken Pedersen Gunver Krarup Pedersen Stig A. Schack Pedersen Frants von Platen Willy Weng

F J E L D S K R E D I G R Ø N L A N D

Paatuut, juli 1985.

Yderligere læsningWorld Wide Web rummer talrige sider om fjeldskred og tsunamier. Mulige søgeord til en-gelsksprogede sider er: landslide, tsunami, rock avalanche, debris avalanche og debris flow.

Følgende eksempler på netadresser er fundet ved hjælp af Explorers søgemuligheder ogsøgemaskinen Google (http://www.google.com/):

http://landslides.usgs.gov/http://www.planning.org/landslides/docs/main.htmlhttp://www.geophys.washington.edu/tsunami/http://www.usc.edu/dept/tsunamis/http://www.tsunamicommunity.org/http://www.ldeo.columbia.edu/eesj/casestudies/EESJtsunami.html#readhttp://www.ngdc.noaa.gov/seg/hazard/tsuintro.shtml

Efter skreddet ved Paatuut

Nuussuaqs sydkyst ca 14 km nordvest for Paatuut. Et stort forhistorisk skred ses til højre i billedet. Stejle fa-ner af løse basaltblokke ansamlet på højt niveau viser at nye skred kan ventes i dette område – men måskeførst om nogle hundrede år.

Paatuut, samme område i juli 2001.

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 15:02 Page 15

16

GE

OL

OG

IN

YT

FR

AG

EU

S3

/0

2

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) er en forsknings- ogrådgivningsinstitution i Miljøministeriet.Institutionens hovedformål er at udførevidenskabelige og praktiske undersøgel-ser på naturressourcer- og miljøområ-det samt at foretage geologisk kortlæg-ning af Danmark og Grønland.

GEUS udfører tillige rekvirerede opga-ver på forretningsmæssige vilkår.Interesserede kan bestille et gratis abon-nement på GEOLOGI - NYT FRA GEUS.Bladet udkommer 4 gange om året.Henvendelser bedes rettet til:Knud Binzer.

GEUS giver i øvrigt gerne yderligere op-lysninger om de behandlede emner ellerandre emner af geologisk karakter.

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

GEOLOGI - NYT FRA GEUS

Er redigeret af geolog Knud Binzer (ansvarshavende) i samarbejde med en redaktionsgruppe på institutionen.

Skriv, ring eller mail:GEUSDanmarks og Grønlands Geologiske UndersøgelseØster Voldgade 10, 1350 København K.Tlf.: 38 14 20 00 Fax.: 38 14 20 50E-post: geus@geus.dkInternetside: www.geus.dk

GEUS publikationer:Hos Geografforlaget kan alle GEUS’ udgivelser købes.Henvendelse kan ske enten på tlf.:63 44 16 83 eller telefax: 63 44 16 97E-post: go@geografforlaget.dkHjemmeside: www.geografforlaget.dk

Adressen er:GEOGRAFFORLAGET,5464 Brenderup

ISSN 1396-2353

Produktion: Annabeth Andersen.

Tryk: Schultz Grafisk A/S.

Forsidebillede: Stig A. Schack Pedersen.

Illustrationer: Carsten E.Thuesen,Helle Zetterwall, Lis Duegaard ogAnnabeth Andersen.

P O S T B E S Ø R G E T B L A D

0900 KHC

Indvielse af det nye Geocenter KøbenhavnMandag den 16. september 2002 blev det nye GeocenterKøbenhavn inviet.

Dagen blev markeret med et omfattende program, både afgeofaglig og mere underholdende karakter, hvor der varnoget for øjet, øret og ganen.

Til indvielsen var inviteret alle husets samarbejdspartnereog interessenter. Formiddagens program bestod af femforedrag om ”Jorden - menneskenes planet”.

Den officielle indvielse forgik ved Minister for Videnskab,Teknologi og Udvikling,Helge Sander;endvidere bød rektorLinda Nielsen, Københavns Universitet velkommen, og dervar tale ved Departementschef Leo Larsen fra Miljø-ministeriet, Dekan Henrik Jeppesen, KU samt formandenfor Geocentrets Chefkollegium Direktør Martin Ghisler,GEUS.

Ministeren klippede snoren over og slap kræfterne løsi en model af en vulkan der var opbygget på gulvet iRotunden, se billedet.Derefter var der reception og rund-visning i de nyistandsatte lokaler.

K Ø B E N H A V NGEOCENTER

Geologi Nyt 3/02 16/10/02 15:02 Page 16