UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

NR. 1 – MARTS 2013

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

grøn hverdag

Vand der ikke Vil Væk... og ikke Vil bliVe

driVhusgasser

klimaVenligt dansk økologisk fiskeopdræt

haVet omkring danmark

grøn hVerdag på affaldsseminar

natur og kultur i ecuador

en ny tids bonde

Vi skal tænke fra Vugge til Vugge

Vi kan feje for egen dør

undgå at få stjålet din identitet på nettet

ECUADOR - En unik og speciel tur

Oplev landet med de fantastiske landskaber og den største biodiversitet pr. areal i verden.

Quito ligger i Top 20 af turistdestinationer globalt. Grupperejse med dansk/spansk-talende rejseleder.

Inkl. transport, alle måltider og flybilletter.24. aug. - 9.sep. 2013. Kr. 37.100

4 personer, der rejser sammen, opnår 1000 kr. i rabat. Max. 10 personer.

Kontakt os på tlf. 47 31 77 93

salg@euroamerican.dk www.euroamerican.dk

Læmmedag og nyåbning af Gårdbutikken - nu med cafe 24.3.13.

Grantoftegaard holder Store Læmmedag d. 24.marts. Alle de små nyfødte

dyrebørn, især rigtig mange lam vil blive vist frem af de stolte mødre og

måske er man heldig at se en ”læmning”! Samme dag genåbner Gårdbutikken

for en ny sæson med cafemiljø i de udvidede lokaler. Her vil man kunne

købe kaffe/kage, lune dagens retter, årstidens sprøde salater og smagfulde

sandwich. Derudover kan man købe madkurve med skønne hjemmelavede

økologiske, primært egne og egnens produkter. Madkurven kan tages med

og nydes i det grønne Pederstrup tæt ved mark og stald.

Åbningstider for den ny Gårdbutik-cafe

er tirsdag til søndag fra kl. 11.00 til 17.30.

Klik ind og læs mere på www.grantoftegaard.dk

Fremover vil det være muligt at booke direkte til kokken,

hvis i er et større selskab og vil være sikre på et måltid når i

besøger eller handler ind på Grantoftegaard.

Booking direkte: helst på geb@grantoftegaard.dk eller på tlf: 20108932.

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

M / L A N O L I NU B E H A N D L E T

Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldsla-nolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt

undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website.

N A T U R L I G B E K L Æ D N I N G

REN ULD

Bliv annoncør i Grøn HverdagGrønHverdag

S w e d e n

N o r w a y

Neth. G e r m a n y

Denmark

N o r w a y

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

NR. 2- jUNI 2011

grøn hverdag

GMO-industrien lever på en løGn

industrilandbruGet har Overlevet siG selv

bæredyGtiG innOvatiOn

Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab

ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden

hOrMOnkeMi i eu parlaMentet

stOr ståhej OM MikrOlån

prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

NR. 2- jUNI 2011

grøn hverdag

GMO-industrien lever på en løGn

industrilandbruGet har Overlevet siG selv

bæredyGtiG innOvatiOn

Gulerødder OG sOlceller trives i fællesskab

ryk tættere saMMen – til Gavn fOr klOden

hOrMOnkeMi i eu parlaMentet

stOr ståhej OM MikrOlån

prOjekt – den bæredyGtiGe hverdaG

Karens Hus,

Bispebjerg Bakke 8, 2400

København NV

Telefon og fax: 33 15 33 45

www.gronhverdag.dk

annoncer@gronhverdag.dk

Freelance Projektledelse l Dtp l Graf isk Produktion

milleogco.dk

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 32

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvor-dan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere.

Landsorganisationen Grøn Hverdag har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik.

Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisa-tionen Dansk Folkeoplysnings Samråd.

LANDSFORMANDJørgen MartinusMobil: 28 88 02 52martinusmail@gmail.com

SEKRETARIATKarens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NVTelefon: 33 15 33 45www.gronhverdag.dkmail@gronhverdag.dk

BLADET GRØN HVERDAGUdgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger.

Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis MadsenProduktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dkOplag: 5.000 stk.Tryk: Glumsø BogtrykkeriISSN nr. 0909-0150Abonnement: Se bagsiden.Næste nummer udkommer Primo juni 2013.Redaktionel deadline: 29.04.2013Forside foto: Aiah Noack i Australien, Foto: Ashani Tansley

GrønHverdag

S w e d e n

N o r w a y

Neth. G e r m a n y

Denmark

N o r w a y

23 28

5

10

16

12

8

15

20 24

AIAH NOAcK

Vand, der ikke vil væk og ikke vil blive

ILSE FRIIS MADSEN

Grøn Hverdag på affaldsseminar

VILLy J. LARSEN

Klimavenligt dansk, økologisk fiskeopdræt

KJELD HANSEN

En ny tids bonde

JETTE KAMMER

JENSEN

Undgå at få stjålet din identitet på nettet

LARS A. cLARK

Drivhusgasser

cATALINA EcHEVERRIA

Natur og kultur i Ecuador

ILSE FRIIS MADSEN

Havet omkring Danmark

NINA MARIA KLOK

Vi skal tænke fra vugge til vugge

NAVNNAVNESEN

xxxxxxxxxxxxxx

26

Indhold i dette nummer: Bliv MEDlEM og gør En forskEl

Vedrørende kontingentindbetaling:

Kære medlem/abonnent

Tak for din støtte til Grøn Hverdag i 2012.

Uden medlemmer og abonnenter havde

forening og blad ikke stor berettigelse!

Vi vil derfor opfordre dig til at

indbetale kontingent for 2013,

hvis du ikke allerede har gjort det.

Husk medlemsnummer ved betaling.

Se kontonummer, gironummer

og beløb på bagsiden.

Brug også gerne muligheden for at

glæde en ven med et gavebevis på 1 års

medlemskab eller abonnement.

På den måde støtter du yderligere op

om Grøn Hverdags arbejde for

et bæredygtigt miljø.

Kontakt sekretariatet omkring

fremgangsmåden.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Bliv kontaktpErson: Vi søger medlemmer i hele landet, der vil hjælpe med praktiske opgaver lejlighedsvis. Kontakt sekretariatet for yderligere information.

JOHANNES LEDET

Vi kan feje for egen dør

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 3

LEDER

Grøn Hverdag har nu eksisteret i 20 år. Hvad har organisationen så opnået af resultater siden sin begyndelse som ’Grønne Familier’ i 1993 med opstart som projekt i kampagnen Vor Fælles Fremtid i årene inden?

Ikke meget vil nogle sikkert mene. Selv mener de af os som har været med hele vejen, at vi har haft betydning i kampen for rent drikkevand, sunde fødevarer og fravær af GMO.Der er fortsat meget at udrette, og interessant nok findes en vigtig sam-fundsgruppe, som efterspørger viden om de emner, vi oplyser om. Det er den del af befolkningen som er mellem 18 og 35 år. De unge er fremmedgjorte for begrebet klima, og hvad der har at gøre med klimændringer. Tekniske termer som CO2-fodaftryk, emissioner med

mange flere må oversættes til forståeligt sprog for befolkningen og ikke mindst politikerne! Et eksempel på kommuni-kation, som ikke var god nok er 1 ton mindre kampagnen. Hvad er et ton eller en kubikmeter CO2 for en størrelse?

Klima og global opvarmning opfattes som abstraktioner. Derimod er miljø og især natur tættere på hverdagslivet. Naturen kan mærkes, den er sanselig. Man vil gøre en indsats for at bevare den, men ved ikke hvordan. Der er behov for en stor portion hverdagsrealisme. Når konsekvenserne af havstigninger i lavtliggende kystområder bliver forklaret, at. f.eks. forældres hus bliver oversvømmet eller isoleret på en ø, kommer det som et chok.Grøn Hverdag vil være med til at formidle den realisme.

Læs mere om unges klimaforståelse og –adfærd iKlimaets sociale tilstand

Af Peter Gundelach, Bettina Hauge og Esther Nørregaard-NielsenAarhus Universitetsforlag 2012

Fortid og fremtid

J Ø R G E N M A R T I N U SF o r m a n d i G r ø n H v e r d a g

Sekretariatet på Blegdamsvej Foto: Peer Rosing-Schow. Sekretariatet på Blegdamsvej Foto: Jørgen Martinus

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 34

A I A H N O A c K H a v e b r u g s k o n s u l e n t , r å d g i v e r o g u n d e r v i s e r i s e l v f o r s y n i n g

Vand, der ikke vil væk... og ikke vil blive

Højere vandstande er et snigende problem, som verden kun har set en brøkdel af endnu. Her i Danmark ses kraftige regnskyl, som ellers kun kendes i troperne, og som er svære at være tilstrækkelig forberedte på. Herhjemme bliver det ikke mindre svært af, at grundvandsstanden også er stigende, en slags langsom og underjordisk ”tsunami” af vand, som først bliver synlig, når nedbøren fra oven ikke længere kan komme væk som sædvanligt, fordi alle under-grundens depoter allerede er fulde. Således konstaterer man i vejteknologiske kredse at 10 % af det danske vejnet er i fare for at blive skyllet væk under styrtregn, dels fordi vejene ligger uheldigt lavt, dels fordi grundvandstanden er steget med op til en halv meter i de senere årtier.

Vand i SydafrikaVores håndtering af vand, eller mangel på samme, er ikke et ukendt fænomen – sådan internationalt set. I en årrække boede jeg i Sydafrika, på Wild Coast ud til det Indiske Ocean og på grænsen mellem to regioner; den ene med sommerregn, den anden med vinterregn. Nedbøren kom her meget uregelmæssigt, og ofte med 2-3 dages styrtregn på 150 mm, efterfulgt af hurtig opklaring og solskin med deraf følgende tørke i flere måneder. (I det centrale København faldt under seneste monsterskybrud 135 mm regn på få timer den 2. juli 2011, red.).Efter første døgn med styrt-regn blev de ellers næsten tørre floder, laguner og damme fyldt til bristepunktet og de næste par døgn, hvor det stadig regnede, blev store arealer oversvømmede og mange

mindre veje måtte lukke. Kun højbenede firhjulstrækkere kunne færdes nogenlunde sikkert, og langt de fleste der boede i landområderne holdt sig hjemme og brugte tiden på at tætne utætte tage, gå lange ture for at se på naturens raseren eller blot udnytte en mulighed for stille inde-liv. Efter regnens ophør var det tid til at tage familien med på udflugt for at se hvilke veje, der havde taget skade, hvilke huse der havde lidt et knæk, og om der var strandede biler langs vejene. Jordskred og sam-menstyrtede hytter i de sorte landsbyer hørte også til ”under-holdningen”, og blev betragtet mest som folks egen sag(!). Den egn, jeg boede i, var delvist på naturens præmisser endnu. Hvor naturen rådede sammen med sin halvåbne savanne af akacietræer og andet krat var skaderne altid minimale og i

løbet af et par uger var alt igen normalt, om end mere frodigt end før regnen. Men dér hvor mennesker boede med marker og åbne græsarealer til deres geder, får og kvæg, og på golfbaner, private og offentlige græsplæner og andre fritlagte områder, ja, der var store skader blevet forvoldt af regnen! Bort med regnen flød den dyrebare næringsrige muld, som det har taget naturen tusindvis af år at bygge op. Dybe nye floder blev skåret ned i markerne og alting revet med når vandet skulle væk. Havde de naturlige træer og buske groet og spredt deres store rodsystemer ud, ville de have holdt på vandet, holdt på mulden og holdt på nærings-stofferne. Og balancen havde haft en chance. Men træerne var jo netop ikke at se længere! I stedet flød ”guldet” væk. Selv vandet forsvandt, med ny tørke og hunger til følge.

De vilde dyrs drikkested, Algria

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 5

Vand i AustralienAnderledes ser billedet ud, hvis beboerne i et ekstremt klima er i stand til at aflæse og afkode deres land og klima. Således er det lykkedes mine venner i Australien, der bor en times kørsel nord for millionbyen Melbourne at blive selvforsynende med vand til både husholdning, have og de vilde dyr ved at udtænke og anlægge et snedigt og lavtek-nisk vandhåndteringssystem på deres grund. Også Melbourne’s

yderområdet udsættes for dage med styrtregn efterfulgt af sol, varme og deraf streng tørke i måneder. Hvordan håndterer man den desperate situation, først vandet, siden tørken? Ashani og Ishram Tansley havde boet i området i et par års tid da kraftige regnperioder rigtig ramte, fortalte de mig under mit besøg. Jord og himmel stod i et med regn, regn, regn. Den ellers så tørre jord kunne ikke tage vandet til sig, og i stedet flød det af sted i alle retninger. Beboerne i deres nærliggende landsby oplevede

kraftige oversvømmelser med skader på huse og veje til følge. Parret Tansleys drøm om at være ”off-the-grid” (Grøn Hverdag nr. 3, 2012 side 6-9) på alle væsentlige områder som varme, el, vand og fødevarer skulle stå sin prøve. De bestod ikke. Deres første to indkøbte vandtanke til opsamling af regnvand blev hurtigt fyldt, og resten af vandet gik tabt. Muldjorden i deres nyanlagte køkkenhave flød væk med vand-strømmen. Og de var aflukket

fra omverdenen på grund af højtstående vand på deres tilkørselsveje. Efter regnens ophør gennemgik parret straks skaderne og drøftede hvordan de kunne forbedre grundens evne til at bevare vandet og deres egen kapacitet til at forsyne sig med regnvand nok til 1/2-1 års forbrug. Her er deres erfaringer med arbejdet, nu 2-3 år senere, som de fortæller selv.

Vandplanlægning på AlgriaIshram og Ashani Tansley fortæller: ”Da vi overtog vores ejendom var vi midt i et årti

med svær tørke. I Melbourne var der vandrestriktioner, og man måtte ikke længere vaske sin bil, og haver måtte kun vandes på særlige tids-punkter på skiftende dage. Derfor, at være totalt afhængig af regnvand var en stor byrde og vi måtte holde meget nøje øje med vores vandforbrug, især igennem de varme tørre somre. For eksempel: korte bruse-bade, opsamle badevand til at vande planter med, og undgå

at lade vandhanen løbe til opvask og tandbørstning.

I haverne havde vi lange kar til at opsamle vand fra drivhuset og hønsehuset, så intet regnvand blev spildt. Vi anlagde også jordvolde (raised lips) omkring frugttræerne for at opsamle regnvand og være sikker på, at det blev opsuget af jorden.Vi blev opmærksomme på regnens cyklus efter at have set, at der selv i tørkeårene kom kraftige regnskyl to gange om året. De første par gange lagde

vi mærke til hvordan vandet bare skyllede væk. Det blev åbenbart, at der var ikke tale om egentlig tørke, hvis vi bare kunne opsamle og lagre vandet, når regnen stod ned i stænger. Så problemet var ikke for lidt vand, men for lille lagerkapa-citet. Løsningen var simpel: indkøbe flere vandtanke!

TagvandRegnvand samles i tagrender, som flyder direkte til vandtanke. For at holde vandet rent har vi

installeret filtre. På den måde sies alle blade, insekter og smådyr fra, så de ikke havner i vores vandforsyning. At udnytte sit tag til at opsamle vand kræver en enkel beregning, for at bestemme hvor meget regnvand et tag kan opsamle.

Beregn overfladen på taget i kvadratmeter. For eksempel er vores tag 15 x 7 m = 105 kvadratmeter. Regnmængde beregnes ved at 1 mm regn på hver kvadrat-meter svarer til 1 liter vand.

Her samles regn til vanding af grøntsager og frugttræer. Vandtank

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 36

Derfor vil vores tag opsamle 105 liter vand ved 1 mm, 210 liter ved 2 mm og 315 liter ved 3 mm.

Vores kapacitet i en vandtank er 22.500 liter vand. Hvis vi dividerer kapaciteten med 105 får vi hvor mange mm der skal til at fylde vores tank. I dette tilfælde betyder det 214 mm regn for at fylde en tom tank.

Vi øgede kapaciteten til 4 x 22.500 liter tanke plus en ekstra 15.000 liter tank, som vi fylder

med vand fra garagetaget. Vi måler hele tiden hvor meget vand vi har i hver tank, og hver tank har en hane som kan åbnes og lukkes. Kun en tank kan opsamle vandet, men alle fire tanke kan fyldes med vand fra taget. Vi sørger selv for at vandet fyldes i den rigtige tank, så opsamlingen optimeres ved hver lejlighed.

OverfladevandPå grunden er det en anden historie. Vores jord er ler, som bliver stenhård, når den tørrer ud. I de første par år løb al

regnvandet af og væk ad vejen og stierne på vores grund. På et introduktionskursus om per-makultur hørte vi om begrebet ’swales’, kunstige lavninger, som følger landskabets højdekurver. Vi har vores egen gravemaskine, så det var nemt at afprøve om lavninger var løsningen på vores vandproblemer på grunden. Gravemaskinen gjorde grave-arbejdet nemt og overskueligt.

I de første par år opdagede vi også, hvor lidt vi fik ud af de

kraftige regnskyl. Vores damme, som allerede eksisterede, da vi købte ejendommen, blev ikke fyldt op, når det regnede. Her brugte vi det samme koncept: Vi gik ud mens det regnede og omdirigerede med skovle vandstrømmen til dammene, haven og frugttræerne.

De to damme er dels et vandhul (langt fra huset), som benyttes af de vilde dyr som drikkested, dels en dam (tæt på huset), som bruges til vandingsvand. Hver dag ser vi kænguruer, ænder, hejrer og mange andre vilde dyr

ved vandhullet. Den anden dam forsyner køkkenhave og frugt-træer med vand med en pumpe op til små vandtanke, som er forsynet med vandslanger. Der er også tilknyttet et sprink-lersystem. Nøglen lå i, at lære hvordan man dirigerer vandet derhen, hvor man vil have det. Bare omdirigeringen har betydet, at vi har fyldte damme næsten hele året, hvor det før kun var et par måneder om året.

De første år var der streng tørke i hele landsdelen. Dette betød en drastisk opmærksomhed på naturen og dens rytme og vi lærte at tilpasse os, at arbejde sammen med den. Vi måtte opgive at leve ’kunstigt’ og lære at leve i harmoni med naturens kræfter. I denne periode hvor vi tilpassede os livet på landet i kontrast til det ’kunstige’ liv i byen, som vi kom fra, oplevede vi et kæmpe skift i bevidsthed. Vi lærte at have respekt for vandet, først ved slavisk at følge restriktionerne, men det var først, da vi var totalt i naturens

vold for vores vandforsyning, at en dyb indre forbindelse med naturens rytmer blev vakt. Med den kom en dyb respekt og værdsættelse af naturen og en naturlig trang til at ære den. Denne indre transformation er vi evigt taknemmelige for – vi er blot mikroelementer i det store makrokosmos!Indimellem sker det, at der er for meget vand i en styrtregn. Så anlægger vi flere swales og små damme til at opsamle det ekstra vand. Nu, hvor tørkepe-

rioden er erstattet af en mere frodig og regnfyldt periode, skal vi i stedet undgå stillestående vand, der er udklækningssted for myg. At leve på naturens betingelser er en uafbrudt læreproces, der kræver omtanke og opmærksomhed for at bevare balancen.”

Udgravning af vandrende (Swale) Vandtanke

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 7

L A R S A . c L A R K B i o l o g

Det er uden for tvivl, at menneskelig aktivitet er den væsentligste årsag til den øgede mængde drivhusgasser i atmosfæren, samt at disse gasser er med til at hæve den globale temperatur.

Drivhusgasser er luftarter, der hindrer varmestrålingen i at slippe væk fra jorden. Vanddamp (skyer) er også en drivhusgas. Vi kender det fra om vinteren, når himlen er klar en vinternat. Så falder temperaturen meget, og vi får hård frost, men hvis det er overskyet, så holder skyerne på varmen. Samme effekt har drivhusgasser. Uden en naturlig drivhuseffekt ville jordens gennemsnitstemperatur ligge på omkring -18 °C, mod jordens nuværende gen-nemsnitstemperatur på 15 °C.Jo større mængde drivhusgas-ser i atmosfæren, desto mere stiger temperaturen. Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal 78,08 % kvælstof (nitrogen), 20,95 % ilt (oxygen), (mængden af ilt har varieret gennem jordens historie) 0,93 % argon, kuldioxid 0,04 %, vanddamp gennemsnitlig 1 %. Der er mange andre drivhusgasser, bl.a. metan, ozon, CFC-gasser, svovldioxid og nitrogenilter. Generelt for dem er, at

de findes i meget små mængder, men til gengæld er de yderst virksomme.

Kuldioxid, cO2Den mest kendte drivhusgas er kuldioxid, der udledes ved afbrænding af kulstofholdigt materiale, som træ, fos-sile brændstoffer og andet organisk materiale. Fra det konventionelle landbrug er der en forøget udledning i forhold til økologisk, da der bruges fossile brændstoffer til produktion af kunstgødning, sprøjtemidler mm.Når organiske materiale i jorden nedbrydes f. eks ved fermentering, udledes der også store mængder CO2. Til gengæld kan der også lagres store mængder CO2 ved at dyrke bestemte afgrøder.

Økologisk landbrug bruger sædskifte og husdyrgødning i stedet for kunstgødning. I sæd-skifte er der ofte en stor andel af f.eks. kløvergræs, som spe-cielt er med til at binde kulstof.

Lattergas, N2O Lattergas dannes naturligt i jord med begrænset iltindhold. Det er en kvælstofforbindelse, der dannes når mikroorga-nismer omdanner kvælstof-forbindelser fra gødning og planterester. Lattergas bruges

i dag som bedøvelsesmiddel, som drivgas til barberskum og fødevarer på sifon, f.eks. flødeskum, og som iltningsmid-del for forbrændingsmotorer: Lattergas leverer mere ilt til motorens forbrænding pr. rumfangsenhed end atmosfæ-risk luft. Både kunstgødning og husdyrgødning kan give anledning til dannelse af lattergas. Kunstgødning især, fordi der kommer meget let omsætteligt kvælstof på én gang. Husdyrgødning fordi omsætningen af det organiske materiale bruger ilt, og lavt iltindhold fremmer dan-nelsen af lattergas. For både økologiske og konventionelle landmænd er det derfor en udfordring at tilrettelægge plantedyrkningen, så der dan-nes mindst muligt lattergas. Det kan bl.a. opnås ved at dyrke flere kvælstoffixerende planter, såsom bælgplanter.

Da Lattergas er 296 gange kraftigere end CO2 som drivhusgas og herudover er med til at nedbryde ozonlaget, bør den begrænses mest muligt. Forskningsresultater fra Nordøstgrønland dokumente-rer, at permafrost under optø-ning kan give anledning til en overraskende høj produktion af lattergas i naturen og dermed frigivelse til atmosfæren.

Hvis lattergas frigøres i takt med varmere temperatur og nedbør i egne med permafrost, står vi over for en lidet omtalt,men meget væsentlig komponent i den globale opvarmningsproblematik. Det er professor i miljøgeokemi Bo Elberling fra Institut for Geografi og Geologi, IGG, på Københavns Universitet, som står bag disse forskningsresul-tater (Grøn Hverdag nr. 1 2011). Netop i de arktiske egne stiger den globale temperatur mest.

Metan, cH4Drivhusgassen metan dannes blandt andet som slutprodukt fra anaerob nedbrydning (nedbrydning uden ilt) af visse typer organisk materiale f. eks i iltfattige sumpe, hvorfor gassen også omtales som sumpgas eller biogas. 80 % af den metan, der findes i miljøet, kommer fra menne-skelige aktiviteter, primært fra landbrug, der står får 22 %. Den dannes i dyrenes tarmsystem – især hos køer og får - og i gylletanke og andre gødnings-lagre. I løbet af de sidste 200 år er atmosfærens metanindhold mere end fordoblet.

Den seneste globale tempe-raturstigning har betydet en begyndende optøning af den sibiriske tundra, hvor perma-

Drivhusgasser

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 38

frost ellers har bundet enorme mængder af metan i de frosne moser. Denne optøning og frigivelse af både metan, og som tidligere nævnt lattergas, vil accelerere den globale opvarmning. I de sidste 100 år, under industrialiseringen, er gennemsnitstemperaturen steget 1,5 C og nedbøren er forøget med 15 %.

Vi kan forvente:-En stigning af havniveauet på op til 2 meter inden år 2100, hvilket vil medføre, at store floddeltaer vil blive oversvømmet af saltvand og derfor mere eller mindre gjort umulige at dyrke på.- At skulle bruge betydelige midler til sikring af lavtliggende områder, både dyrknings- og byområder, med diger.- At vejret bliver mere ekstremt med betydelige samfundsomkostninger til følge. F.eks. kostede orkanen Sandy, der ramte New York området i 2012 ca. 65 milliarder USD. Herudover kommer de menneskelige omkostninger, der ikke kan prissættes.- At nedbøren vil stige. I de sidste 100 år er den steget med 15 %. Den øgede nedbør vil kræve store investeringer

i kloaksystemer, dæm-ninger lang floder osv.- Øget frigivelse af drivhusgas-ser på grund af optøningen i de arktiske områder.- At gletsjere i bjergområder f.eks. i Andesbjergene vil smelte, og når der ingen gletsjere er til at levere vand i vandløbene i sommerperioden, må man opgive at dyrkning i de berørte områder. Herved bliver store arealer lagt øde. I de sene-ste 35 år er mængden af vand, der kommer fra gletsjerne i Peru, faldet med 7 millioner m3 eller en reduktion på 12 %.- At økosystemerne ændres, så dyrkningsforholdene bliver ustabile. I Andesområdet i Peru ser man i dag, at både vilde planter og kulturplanter, trives højere oppe i bjergene end tidligere, fordi at temperaturen er steget. Flere arter af fugle har i USA ændret træktider, og det ser desværre ud til at flere frøarter og reptiler er ved at uddø, da temperaturen ændres i deres leveområder.

Konsekvenserne er uhyg-gelige, og der er mange flere end nævnt her.

Vi kan stadig nå at mindske mængden af drivhusgasser der udledes i atmosfæren- Ved at bruge vedvarende energi f.eks. vindenergi til pro-duktion og bruge brint eller biogas til biler, vi kan ændre vores transportmetoder fra bil til kollektivtrafik – vi kan ændre vores infrastruktur, så man kommer til at bo nærmere sit arbejde, Grøn bolig anvisning!- Vi kan omlægge det konven-tionelle landbrug til økologisk landbrug, da økologisk drevet landbrug binder mere metan og lattergas end konventionelt landbrug, og det bruger mindre energi og ingen sprøjtegifte.- Vi kan begrænse kødspisning eller omlægge den fra f.eks. oksekød til andre kødtyper. Det er i øvrigt heller ikke sundt, at spise så meget kød som vi indtager i dag. Ved sundere levevis kan vi reducere udledningen af metan og spare på sundhedsudgifterne.- Vi kan omlægge produktion til genbrug og omstille vækst i samfundet til grøn vækst af vedvarende energi og genbrug.- Vi kan forbyde brug af drivhusgasser og andre skadelige stoffer.

For alle dem, der siger, at det vil koste mange penge at lave en omstilling, er svaret, at det er korrekt på den korte bane – men i det lange løb vil vi spare penge – lad mig erindre om at en enkelt orkan, Sandy kostede ca. 65 milliarder USD, og gør vi ikke noget, vil der komme mange andre Sandy’er, og store arealer vil blive umulige at dyrke. Midtvesten i USA har i 2012 været ramt af tørke. Det medførte, at majshøsten i USA faldt med 25 millioner tons. Desuden vil der i fremtiden blive store menneskelige omkostninger, hvis vi ikke får standset denne udvikling. Det er umuligt at gøre op i penge, men vi vil se sult og krige i et omfang, vi har svært ved at forestille os.

Alt i alt må man sige, at det godt kan betale sig at investere i et bedre miljø. Der er faktisk ingen andre farbare veje, og det er nu vi skal handle, hvis det ikke skal blive for sent.

Kilder: dmi.dk, okoklima.dk, elcomercio.pe,

Læs bladet på gronhverdag.dkGrøn Hverdag nr. 1 2011s. 22-23

faktaGasser med tre eller flere atomer per molekyle virker som drivhusgasser.

De tre vigtigste drivhusgasserKuldioxid (CO2)Metan (CH4), har en 23 gange stærkere drivhuseffekt en CO2Lattergas (N2O) her en 296 gange stærkere drivhuseffekt end CO2

Produktion der frigør Produktion der binder kulstof i jorden kulstof i jorden Korn Kløvergræs Raps Frøgræs Majs Efterafgrøder Kalkning Halm-nedmuldning Jordbearbejdning HusdyrgødningOmlægning af vedvarende græs Læhegn

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 9

V I L L y J . L A R S E N D a n s k A k v a k u l t u r

Jordens frugtbarhed

Dansk økologisk landbrug har sat sejlene til en kurs mod en mere klimavenlig produktion. Det samme har dansk økologisk opdræt af fisk og skaldyr. Kursen går via en fokuseret minimering af anlæggenes energiforbrug mod målrettet anvendelse af flere og mere vedvarende grønne energikilder såsom vandkraft, solenergi, vindstrøm og biofuel. Målsætningen på sigt er anlæg med nul udledning af CO2 af hensyn til klimaet.

I 2012 slog bl.a. Økologisk Landsforening tonen an til forøget fokus på minimering af klimapåvirkningen i forbin-delse med danske økologiske landbrugsbedrifter. Flere danske opdrættere af økologi-

ske fisk og skaldyr vælger nu at tage denne udfordring op sammen med de økologiske landbrugsbedrifter for herved at skabe en produktion på vej mod nul CO2 udledning til fordel for klimaet og dermed for vore efterkommere.

I EU’s forordning for økologisk akvakultur fra 2010 findes krav om fortrinsvis anvendelse af vedvarende energikilder til gennemførsel af produktionen. Sådanne kilder er defineret som vandkraft, vindkraft, sol-energi etc. Samtidig findes krav om udarbejdelse af en såkaldt ”Plan for bæredygtig forvalt-ning” for de enkelte økologiske anlæg. I planen følges løbende op på anlæggets forbrug af energi på forskellige kilder, og

med resulterende udledning af CO2, SO2, NOx etc.

Mange danske ferskvandsdam-brug har gennem årtier gjort brug af vandkraft via stem-meværker i de danske vandløb. Af samme grund findes mange dambrug ofte placeret på steder hvor tidligere var vandmøller. Et eksempel herpå er det økologiske Skravad Mølle Dambrug, hvor der kan dokumenteres vandmølledrift på stedet tilbage til 1500-tallet!

Da dambrugets tidligere stem-meværk imidlertid medførte periodevis spærring for de vilde fisks færden i vandløbet forbi dambruget, samarbej-dede Viborg Amt og ejeren af dambruget i 2004 om en

ombygning af dambrugets daværende stemmeværk til et såkaldt ”vandindtag på flad strøm” med fiskestryg forbi dambrugets vandindtag. Herved sikredes passage for bækkens vilde fisk forbi dambruget året rundt, mens dambrugets indtag af en mindre delmængde af bækkens vand fortsat kunne anvendes til gennemførsel af den økologiske fiskepro-duktion på dambruget.

Dambrugets fort-satte mulighed for indtag af overfladevand fra Skravad Møllebæk, kombineret med terrænets fald over dambruget (fald på over 4 meter) har stor betydning for anlæggets resul-terende forbrug af elektricitet

Klimavenligt dansk,

Skravad Mølle Dambrug - en ombygning af dambrugets tidligere

stemmeværk til et vandindtag ”på flad strøm” med fiskestryg forbi dambru-

gets vandindtag

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 310

til gennemførelse af produk-tionen. Beregninger viser at vandkraftens anvendelse på Skravad Mølle Dambrug erstat-ter et strømforbrug på op mod 50.000 kWh. Hovedparten af denne energimængde skulle have været anvendt til indpumpning af frisk overflade-vand til dambrugets fødekanal, eller til intern returpumpning på anlægget (recirkulering) hvis muligheden for udnyt-telse af vandkraft ikke havde været til stede eller tilladt.Efter indførsel af krav om udarbejdelse af ”Plan for bæredygtig forvaltning” i den nye EU forordning for akvakul-tur, har de enkelte anlæg fået et værktøj til gennemgang af anlæggets energiforbrug, kortlægning af energikilder, og

fokusering på minimering af ikke-vedvarende energikilder med mindre eller ingen CO2 udledning til følge.

Som følge deraf har flere økologiske dambrug nu iværksat en gennemgang af maskinparkens energiforbrug og for den sags skyld behovet for anvendelse af maskinerne.

Etablering af solcelleanlæg på anlæggenes driftsbygninger er endnu et tiltag som flere af dambrugene har påbegyndt i 2012. Således har 4 ud af 5 af dambrug som i 2012 har ansøgt Naturerhvervsstyrelsen om støtte til omlægning til økologisk produktion valgt at søge om støtte til etablering af solcelleanlæg.

Kursen er sat mod en dansk økologisk produktion af opdrætsfisk med nul udledning af CO2 til atmosfæren på sigt. Som en økologisk fiskeopdræt-ter i New Zealand sagde til mig for nogle år siden, da jeg spurgte ham hvorfor han (alle-rede i 2008) havde så stor fokus på anvendelse af grøn energi i produktionen? ”Se mod vest – der ser du gletsjerne, som her på Sydøen smelter med op til 5 % om året. Hvis vi ikke arbejder mod klimaneutrale produktionsformer, risikerer vi at gletsjerne er væk i løbet af få generationer - en uopret-telig katastrofe!!”. (Også for dambrugere som mister stabil forsyning af rent vand, red.)

Læs mere om fiskeopdræt

Villy J. LarsenGrøn Hverdag nr. 4 / 2012 side 20-22, Økologisk akvakulturGrøn Hverdag nr. 3 / 2008 side 14-15, Økologisk fiskeopdræt i New Zealand

Knud FischerGrøn Hverdag nr. 1 / 2009 side 22-23, Fiskeri, akvakultur og økologisk fiskeopdræt

Læs bladene på gronhverdag.dk

Klimavenligt dansk, økologisk fiskeopdræt

Anvendelse af vedvarende energikilder på et økologisk dambrug i New Zealand: Solceller, vandmøller, jævnstrømsgeneratorer og generel udnyttelse af vandets faldhøjde over dambruget som følge af en opstemning (modstem) i vandløbet med mulighed for passage af vilde fisk forbi dambruget.

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 11

I L S E F R I I S M A D S E N N æ s t f o r m a n d i G r ø n H v e r d a g

Hvor mange mon egentlig i vore dage kender sangen, som starter sådan? Mange af vore danske sange beskriver jo en frisk, sund, nærmest uberørt natur i det danske rige, i hvert fald herligt sorgløst i forhold til den nutidige tilstand. Hvad med ”Hvor kan I dog gruble og græde, så længe Guds himmel er blå”? Eller slutningen af sangen ”Jeg elsker den brogede verden”: For mig er jorden skøn endnu, som i skabelsens ungdomstid? Og ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”. Smægtende ord, men det er svært at synge helhjertet med, når man ved, hvor mishandlet naturen, også havet, er blevet i takt med ”udviklingen”. Den teknologiske udvikling har gjort mennesket i stand til voldsomme indgreb i dyre- og planteverdenen samt i økosystemerne over hele verden, og nu sidder vi og skal prøve at redde stumperne.

Hav - landHavet er jo i modsætning til landjorden ikke ret tilgængeligt for mennesket. Vi ser for det meste kun overfladen, som vi bruger til at færdes på, og fiskeri har jo fundet sted siden stenalderen. Men indtil for forholdsvis nylig vidste man ikke meget om havets geografi, geologi, biologi, økologiske kredsløb og andre fysiske forhold. Det har ændret sig, og vi har fået indblik i en verden, som er langt rigere og mere varieret, end man forestillede sig for blot hundrede år siden. Havet er heller ikke så ødelagt som landjorden, men de ind-greb fra menneskets side, der har fundet sted, har alligevel medført, at man nu taler om så gennemgribende ændringer i havets måde at reagere på, at det vil medføre uhørt dra-matiske ændringer i klima og livsbetingelser på landjorden.

Trusler mod havetDen kraftige vækst i verdens befolkning og den vestlige teknologis udbredelse har bevirket, at havet og dets dyreliv er truet fra alle sider: Luft- og vandforurening med giftige kemikalier, som optages i havet, det stigende indhold af CO2 i atmosfæren, som bevirker en forsuring af vandmiljøet, olie- og anden forurening fra skibstrafikken, udslip af kvælstof og giftstof-fer fra landjorden og den almindelige brug af havet som skraldespand, - tænk f. eks. på de gigantstore plasticøer, der cirkulerer i Stillehavet, eller på tønder med giftgas og andre kemikalier, der er dumpet. Dertil kommer overfiskning og ødelæggelse af havbunden med bundtrawl, forurening fra havbrug og på det seneste forurening fra olie- og gasud-vinding fra havbunden, ja ræk-ken er lang og endnu længere.

Havet omkring Danmark har, siden vi tog landet i besiddelse efter seneste istid for 8 – 10.000 år siden, været flittigt benyttet til fiskeri og samfærdsel. På grund af de mange fjorde og øer har landet en for sin størrelse meget lang kystlinie, godt 7.300 km. Kommer man sejlende fra Den Engelske Kanal op langs den jyske vestkyst, befinder men sig i Nordsøen (Vesterhavet) med det på verdensplan vigtige naturområde Vadehavet. Her oplever vi kraftigt tidevand i modsætning til i resten af Danmark. I nærheden af Skagen kommer man ind i Skagerrak mellem Danmark og Norge. Denne farlige odde vel rundet styrer vi ind i Kattegat, og vil vi videre til Østersøen, går vejen gennem Bælthavet og et af de tre stræder, Lillebælt, Storebælt og Øresund.

Udforskningen af vore hjemlige have begyndte for alvor lidt før

Havet omkring Danmark,vort moderlige hav... Dybdekort over farvandene omkring

Danmark. T. Aarup og Miljøstyrelsen1994.

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 312

år 1800. Botanikeren Anders Sandø Ørsted undersøgte i 1844 livet i Øresund, både alger og dyr. Op gennem årene har et stort antal forskere bidraget til kortlægning af det marine liv, men paradoksalt nok er den nationale ekspertise i denne dyre- og planteverden ved at forsvinde. Det skyldes, at forskerne interesserer sig mere for økologiske sammenhænge, fysiologiske tilpasninger af arterne og andre nok så interessant problemstillinger.

Fladvand og brakvandDet danske havområde er et udpræget fladvandsområde. Det ligger i udkanten af det europæiske kontinent, der som andre kontinenter er omgivet af en lavvandet hylde med vanddybder på 200 - 400 m, den såkaldte kontinentalsokkel. Den gennemsnitlige dybde i verdens oceaner er ca. 3-4000 m, men varierer meget med Marianergraven i Stillehavet på godt 11.000 m som det dybeste sted. Det dybeste, man kommer ned på i danske farvande er 700 m visse steder i Skagerrak; ellers er dybden alle steder under 200 m, i Kattegat stort set under 100 m, i Øresund højest 50 m og i Limfjorden typisk omkring

10 m. Desuden er disse områder mere eller mindre brakvand, dvs. mindre saltholdige end verdenshavene på grund af udstrømningen fra Østersøen, som har udløb af mange floder. Brakvand har en forholdsvis fattig fauna sammenlignet med til saltvand, og det, kombineret med de lave vanddybder, bevirker en langt lavere biodiversitet end i de større have. Der er beskrevet ca. 2300 arter af flercellede dyr i Nordsøen og Kattegat, i Bælthavet og Øresund lidt over det halve og ved Bornholm om-kring 100 i modsætning til det beskrevne antal på ca. 180.000 arter på verdensplan. Ligeledes er antallet af plantearter langt mindre end i de store have.Dette til trods er Danmark i vore dage en af EU’s største fiskerinationer, og inden for søtransport er vi også i forreste række trods landets lidenhed. Ikke siden middelalderens legendariske sildefiskerier i Øresund, som foregik fra 1300 - tallet og ebbede ud i starten af 1600 - tallet, har fiskeriet haft så stor betydning for landet. Men samtidig har det været en hård omgang for livet i havet. Det siger sig selv, at det er resultatet af en

vældig aktivitet også langt fra de hjemlige farvande, og det giver os et stort medansvar for, hvad der sker også uden for vort eget territorialfarvand, på det seneste aktualiseret ved kampen om ressourcer i Arktis.MiljøgifteMen havet omkring Danmark er desværre langt fra frit for problemer. Vi hørte for snart mange år siden om de døde hummere i Lillebælt som et resultat af iltsvind i vandet på grund af landbrugets store kvælstofudledning. Trods kraftig fokus på problemet er det langt fra løst endnu. Fosfor var i mange år også et problem. Den del, der stammer fra byernes spildevand bliver for en stor del fjernet gennem effektive rensningsanlæg, mens landbruget stadig har problemer med at få nedbragt sit bidrag. En større indsats på miljøområdet med hensyn til industriens udledninger har også mindsket forureningen på visse områder. Men den stadigt voksende strøm af nye kemiske, miljøfarlige forbindelser udgør en voksende trussel mod livet i havet, - ligesom mod organismerne på landjorden, og skibstrafikken forurener med

giftig bundmaling, oliespild og dieselforbrænding.

Overfiskning har længe været så stort et problem, at visse arter trues af udryddelse. Kystfiskeriet er i dag af meget ringe betydning, da fiskene set i den store målestok stort set er forsvundet fra de indre farvande. Udviklingen af mere effektive metoder og fartøjer blev for meget for de kystnære bestande. I begyndelsen af 1900 tallet blev fiskerflåden motoriseret, man fik udviklet snurrevod, bundtrawl, flydetrawl og snurpenot, fik mulighed for nedkøling af fangsten og bedre transport på landjorden. Alt dette bevirkede et stærkt øget fiskeri, også lang fra de danske farvande og gav mulighed for distribution og eksport.

UdsmidDe kæmpestore fiskerkuttere af i dag har i mange år med deres effektive fangstredskaber fanget kolossale mængder af fisk, også andre fisk end de arter, de var ude efter. Hidtil er denne bifangst i stort omfang endt som døde fisk i havet igen, et umådeligt stort spild, og denne overfiskning er en

Roskilde fjord. Foto KB Madsen

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 13

voldsom indgriben i det marine liv. EU parlamentet er nu blevet enig om en lovgivning, som forbyder udsmid af døde og døende, spiselige fisk. Den ventes vedtaget inden juli i år.

Landindvindinger den ultimative destruktion af et havområde. Den danske del af Vadehavet er den nordligste del af et unikt vådområde, som strækker sig helt ned til Den Helder i Holland. Det er et af verdens vigtigste levesteder for vandfugle og uundværligt for mange trækfugle. Det danske område blev i 2010 indviet som Nationalpark Vadehavet med al den naturbeskyttelse, der følger med. Karakteristisk er tidevan-det, som er forudsætningen for den rige fødemængde. I disse marskegne har landindvinding foregået fra 1500 tallet og op til 1981, hvor det blev besluttet at ophøre med denne aktivitet. Op til dette tidspunkt var der stor diskussion om det såkaldt fremskudte dige ud for Tøndermarsken. Et andet stort landindvindingsområde er Rødby Fjord, hvor storm-flodens ødelæggelser i 1872 satte gang i et imponerende inddigningsprojekt. Mange andre steder i landet er der sket større og mindre indvindinger, d. eks. Lammefjorden.

Historisk perspektivBekymring for skader på havmil-jøet er ikke af ny oprindelse: I 1300 – tallet udtrykte det engelske parlament i en hen-

vendelse til kongen bekymring over ”that great long iron of the wondyrchuon(et bomtravl)pres-ses so hard on the ground when fishing that it destroys the living slime and the flowers on the bottom under the water, and also the spat of oysters, mussels and other fish by which the large fish are accustomed to live and be nourished”. Svaret var

stort set det samme, som man kunne forvente, hvis henvendel-sen havde været i dag: Sagen sendes i udvalg og derefter ske ret i Court of Chancery. (frit oversat og forkortet af red)Under seneste istids største ud-bredelse for ca. 22.000 år siden lå havoverfladen ca. 140m skal lige have checket tallet lavere end i dag på grund af de store vandmængder, der var bundet i iskappen. Da isen for ca. 10.000 år siden trak sig tilbage fra det, der senere skulle blive Danmark, så landets geografi væsentlig anderledes ud. Landmasserne hævede sig, så helt frem til for 8.500 år siden var landet stort set landfast med England,

og Øresund var en flod med vandfald og undertiden for-bindelse til Østersøen, som var en rigtig sø. Da de sidste store ismasser i Nordskandinavien og Nordamerika smeltede, steg havspejlet hurtigt, måske så meget som 28 m i løbet af 1.500 år indtil 7.5000år før i dag, hvor-efter det nuværende Danmark begyndte at tone frem.

Havet stiger igenI denne tid er vi stærkt fokuse-ret på de følger, den menne-skeskabte globale opvarmning har på klodens klima og ikke mindst på de havstigninger, der allerede er i sigte. For nogle år siden håbede vi, at vi kunne begrænse stigningen, men nu viser det sig, at verdens lande ikke er i stand til at enes om en effektiv strategi på klimaområdet. Vi må derfor se i øjnene, at vandstanden i vore have vil stige væsentligt, det skønnes over 1 m i gennemsnit. Vi i lille, flade Danmark med den lange lave kystlinie får rigtig mange problemer med

de klimatilpasninger, som bliver nødvendige. Det er en udfor-dring, der ikke tales meget om, og det er meget komplekst at forudsige hvor og hvordan, man skal sætte ind, blandt andet fordi Danmark i det nordøstlige område stadig hæver sig 0,5mm om året og i den sydvestlige del sænker sig 0,4mm om året. Når alt dette er sagt, så nyder vi i Danmark vores hav. Vi går langs stranden, kaster os i bølgen blå, futter rundt i vore lystbåde, dykker og fisker, eller har på anden måde kontakt med havet omkring Danmark. Vi har stadig nogenlunde rent vand langs vore kyster. Men samtidig må vi fortsat sætte ind på at begrænse truslerne mod denne, den trods alt mest uberørte del af vores natur. ”Vi elsker dig, o hav, og dig vi hører til.”

Kilde: Naturen i Danmark, Havet, Gyldendal 2006

Læs mere om havetKnud FischerGrøn Hverdag nr. 3 / 2011 side 8-11, Kommer torsken tilbageGrøn Hverdag nr. 1 / 2010 side 12-15, Mysteriet om den forsvundne torsk

Katherine RichardsonGrøn Hverdag nr. 2 / 2008 side 6-9, Havets natur har behov for beskyttelse

Læs bladene på gronhverdag.dk

Fra Skagerak har man i over 1000 år besejlet Oslofjorden. Foto Ilse Friis Madsen

Foto: Gunhild Hvass

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 314

3 medlemmer af Grøn Hverdag deltog i et arrangement, som Roskilde Kommune afholdt lørdag d. 2. marts på INSP!

Deltagere var politikere i Teknik- og Miljøudvalget, Klimarådet, repræsentanter for boligselskaber og grundejerforeninger, interesseorganisationer, aktører og ildsjæle, som skal medvirke til at sætte borgerne i centrum for den kommende affalds- og ressourceplan i kommunen. Formålet med arrangementet var at give deltagerne lejlighed til at tilkendegive og drøfte holdninger og ønsker til affald og ressourcer i Roskilde Kommune i de kom-mende år. Kommunens beskriver sine målsætninger således:

- Undgå at skabe så meget affald - Øget genanvendelse og genbrug - Sikring af god service og høj kvalitet i indsamlingen- At vi får alle med på at forstå betydningen for miljø og klima - Hvordan sikres, at kommunens målsætninger sker fyldest?

Landsformand Jørgen Martinus samt Lucia Carriere og Ilse Friis Madsen fra Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn lyttede til oplæg fra forfatter Tor Nørretranders og konsulent i Kommunernes Landsforening Anders Christiansen. Efter en lækker frokost, produceret i huset, fortalte Laila Pawlak fra Dare2 hvordan hun, med forudsætning i sit virke, så vejen til øget borgerinddragelse i håndtering af affaldet. Til slut kom vi alle på arbejde i en workshop for ideer til fremme af borgerinddragelse og bedre affaldshåndtering.

I L S E F R I I S M A D S E N N æ s t f o r m a n d i G r ø n H v e r d a g

Grøn Hverdag på affaldsseminar

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 15

Ecuador ligger i en privilegeret region på planeten og har en spektakulær geografi. Landets rigdom ligger i dets mangfol-dighed, hvad angår natur og kultur. Ecuador har den største biodiversitet per areal i verden. Herudover er landet hjem-sted for et imponerende antal etniske grupper, herunder samfund, der stadig praktiserer gamle kulturelle traditioner.

Ecuador (godt 14,3 mil-lioner indbyggere) ligger i den nordvestlige del af Sydamerika og krydses som navnet antyder af ækvator. Landet har 40 statsligt beskyttede områder, naturreservater og store skove, hvor der blandt andet lever omkring 1640 fuglearter, 4500 slags sommerfugle, 345 forskellige padder og 258 arter af pattedyr. To af landets nationalparker, Sangay og Galapagos, er blevet erklæret for Verdens Kulturarv af UNESCO. Desuden blev Quito udnævnt til en af de 20 bedste destinationer i verden af Traveler National Geographic.

Ecuador har 24 provinser, der udgør fire forskellige verdener: Amazonas, Andesbjergene,

kystområdet ud til Stillehavet og Galapagosøerne.

Den østlige del: Amazonasregionen (junglen)Ved første øjekast ligner regnskoven et stort grønt vildnis. Men efterhånden som man observerer nøjere, er dette økosystem fuldt af over-raskelser for de besøgende. Ikke alene er hvert træ meget forskelligt fra det næste, der er også hundredvis af plante- og dyrearter i konstant interaktion. Tropiske regn-skove dækker 7 % af jordens overflade, men de indeholder 50 % af verdens biodiversitet. Den største regnskov område strækker sig over kæmpeom-råder i det sydamerikanske Amazonas, en del af den i Ecuador. I modsætning til, hvad man måske tror, er jorden i regnskoven ikke frugtbar. De næringsstoffer, der forsyner dette sprudlende økosystem, er produktet af en konstant vekselvirkning mellem de levende og døende organismer på jordens overflade. Disse processer går så hurtigt under disse klimatiske forhold, at der ikke opbygges et muldlag. Temperaturen i tropiske regn-

skove er meget stabil, med en variation mellem dag og nat.

I Amazon-regionen ligger Yasuni National Park (PNY), som er det største fredede område i det kontinentale Ecuador. Parkens snoede floder løber ud i den store flod Napo, som starter i Ecuador og er den største biflod til den vældige Amazonflod. I sine skove har PNY mange arter, som er forsvundet fra andre steder på grund af hensynsløs menneskelig aktivitet – noget, som heldigvis ikke har ramt na-tionalparken endnu. Mod nord og vest er der dog blevet åbnet veje for olieefterforskning, som indirekte kan fremme koloni-sering, skovrydning, intensiv jagt og ulovlig skovhugst. Næsten halvdelen af PNY har potentielle olieområder.I betragtning af denne situa-tion har forskellige samfunds-grupper fundet et alternativ: at fremme bæredygtig turisme. I PNY findes forskellige steder med kapacitet til at modtage turister. Der er transportmu-ligheder, logi spændende fra primitive hytter til komfortable værelser, vandrestier, butikker med lokalt håndværk og

kunst. Indfødte guides og naturforskere står parat til at hjælpe de besøgende.

Mangfoldigheden i yasuniMere end 1400 forskellige dyre- og plantearter:• 150 arter af padder; en ver-

densrekord. I Canada og USA er der tilsammen kun 99 arter

• Næsten 600 forskellige slags fugle, en tredjedel af fuglearterne i hele Amazonas

• 169 arter af pattedyr, herunder 12 forskel-lige abearter, som i øvrigt udgør en tredjedel af alle Amazonas’ pattedyr.

• Mere end 100.000 insektarter pr hektar, det samme totalantal som i hele Nordamerika.

• I 50 hektar skov findes der op til 1300 forskellige planter.

• En enkelt hektar indeholder mere end 650 arter af træer

Der er naturligvis mange andre steder uden for PNY i det østlige Ecuador, som er et besøg værd. Der er en række turistvirksomheder, der arran-gerer mange slags udflugter for enhver smag. Eksempelvis kan man få vejledet træning til, hvordan man kan overleve i

Natur og kultur i Ecuador

c A T A L I N A E c H E V E R R I AS a l g s k o n s u l e n t i r e j s e b u r e a u e t E u r o A m e r i c a n

Arasha, en tropisk skov ved Andesbjergene Vandfald ved Puyo, Pastaza (Ecuadors jungle)

Foto: Adriana Zak Foto: Adriana Zak

Cotopaxi vulkanen Koloniale kvarter i Quito med La Merced kirke

i baggrunden

Foto: Adriana Zak Foto: Adriana Zak

Galapagos skildpadder i Galapagos-øerne Hule i Galapagos-øerne

Foto: Adriana Zak Foto: Adriana Zak

Koloniale kvarter i Quito med La Merced kirke i baggrunden Foto: Adriana Zak

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 316

junglen med kun de redskaber, man har omkring sig. Man kan navigere gennem floder, beun-dre store vandfald, se krybdyr, alligatorer, fugle, aber, lyserøde delfiner, fugle og mange andre dyr. Man kan også beundre den lokale flora, og bo en dag med en indfødt familie, der viser turisterne deres levevis, skikke og traditioner. Man kan deltage i tillavningen af deres typiske mad og selvfølgelig spise med. Hvis man ønsker det, kan man besøge en shaman i hans hytte.

Den centrale del: AndesbjergeneMange provinser i Ecuadors højland er opkaldt efter det vigtigste bjerg eller vulkan i området: Imbabura, Pichincha, Cotopaxi, Tungurahua og Chimborazo. De fleste af navnene har deres oprindelse i Quichua, de indfødtes sprog. Ordet ”Andes” kommer ek-sempelvis fra ordet ”anti”, som betyder ”hvor solen står op”.De ecuadorianske Andesbjerge kaldes også ”Avenue of the Volcanoes” og omfatter flere aktive vulkaner. Det er det eneste sted på kloden, hvor den ækvatoriale linje

krydser over højland. I resten af verden går ækvator gennem tætte tropiske skove eller over havet. På et af de steder, hvor ækvator krydser Ecuador, finder man museet ”Mitad del Mundo”(Verdens midte), hvor man kan lave en hel del sjove eksperimenter, som kun fungerer direkte på den ækvatoriale linje.I Imbaburaprovinsen ligger Otavalo, hjemsted for det berømteste kunsthånd-værksmarked i Amerika, og San Pablo søen.San Pablo søen er en af Ecuadors vigtigste turistat-traktioner med et areal på ca. 583 ha. Dens størrelse og milde klima har muliggjort udviklin-gen af forskellige sportsgrene som sejlsport, windsurfing, kajak, kano og vandski. Der er også både, som tilbyder lækker lokal og international mad, mens der bliver spillet live traditionel musik.

Den mest besøgte attraktion i Otavalo er ”Poncho Plaza” (Poncho Torv), hvor du kan finde et fantastisk udvalg af kunsthåndværk lavet af træ, læder, tagua (vegetabilsk elfenben),

semi-ædle mineraler, bomuld, uld, grøntsags- og kaktusfibre og skaller. Her finder du også de berømte Panama hatte, kopier af præcolombianske, arkæologiske objekter, sten- og træskulpturer, og endda kunsthåndværk fra andre latinamerikanske lande.

I Pichincha provinsen ligger Quito, Ecuadors hovedstad. Byen med sine godt 2,2mil-lioner indbyggere strækker sig langs den østlige side af Pichincha vulkanen, og dens centrum blev i 1978 udnævnt af UNESCO til Verdens kulturarv, som den bedst bevarede og mindst ændrede by i Latinamerika. Med sin beliggenhed i 2850 m’s højde er den den næsthøjest beliggende hovedstad. Udover sine fantastiske landskaber er Quito kendt for sine smukke og imponerende kirker i kolonistil, samlinger af malerier og skulpturer, samt små hyggelige og imødekom-mende gader i centrum, hvor husene fra kolonitiden er udsmykket med balkoner og farverige blomster.

En anden attraktion i Andesbjergene er Cotopaxi vul-kanen i Cotopaxi National Park, i Cotopaxi provinsen. Vulkanen ligger 28 km fra Quito og er synlig fra hovedstaden. Cotopaxi vulkanen er på 5897 meter og er en af de højeste og mest aktive i verden. Der er et godt udvalg af guidede vandreture rundt om Cotopaxi vulkanen eller klatreture til dens snedækkede top.

I Tungurahua provinsen er byen Baños nok det mest charmerende turistmål. Baños ligger meget tæt på den aktive vulkan Tungurahua, og den er porten til den ecuadorianske jungle, som den er placeret mellem vulkanen og regnsko-ven. Tæt på Baños kan man bade i udendørs varme kilder.I Chimborazo provinsen ligger vulkanen Chimborazo, som med sine 6.268 m er det højeste af Ecuadors bjerge og det tredje højeste på det ame-rikanske kontinent. Desuden er toppen af Chimborazo det fjerneste punkt fra midten af jorden. Chimborazo er ”Colossus” af bjergene i regionen, men på en klar dag kan man se andre impone-

“En shaman er en kvinde eller mand, som viljesbestemt ændrer sin bevidsthedstilstand med den hensigt at kontakte eller rejse til en anden virkelighed for at hente kraft og visdom. Når denne opgave er udført, vender shamanen hjem for at bruge kraften og visdommen til at hjælpe sig selv eller andre” Antropolog Jonathan Horwitz

Flod ved Puerto Barantilla (Ecuadors jungle) Foto: Adriana Zak Vulkanen Cotopaxi Foto: Adriana Zak

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 17

rende snedækkede bjerge:.såsom Altar, Carihuairazo og Sangay vulkanen.Riobamba er hovedstaden i provinsen. Herfra er det muligt at arrangere ture til de omkringliggende bjerge. Fra Riobamba station er der afgang med et tog, som kører på det mest imponerende jernbanesystem i verden gen-nem ”Avenue of the Volcanoes” og slutter dybt nede på ”Nariz del Diablo” (Djævlens næse).

En by som varmt kan anbefales i den sydlige del af Andes er Cuenca i Azuay provinsen. Cuenca har fredelige og afslappende omgivelser. Når man kommer ind i byen, kan man se de skinnende kirkers kupler mod himlen. Cuencas snoede floder, brostensgader, husenes elegante altaner med smedejernsgitre og smukke parker og pladser er en del af den behagelige atmosfære i denne historiske by, som også rummer gode museer. UNESCO har erklæret Cuenca for Verdens Kulturarv.

En førende industri i Cuenca er fremstillingen af Panama hatte. De blev tidligere sendt til arbejderne i Panama-kanalen, deraf navnet, men de er altså fra Ecuador. I Cuenca kan du også finde de skønneste guld- og sølvfiligransmykker.

Længere sydpå i Loja provinsen ligger Vilcabamba, byen for den evige ungdom. Her findes mange mennesker, som er over 100 år gamle. Det må skyldes det usædvanligt gode klima, mangel på forurening og fine muligheder for sund fødevareproduktion. Det synes at være stedet for det gode liv, ikke mindst på grund af den venlige befolkning.

Den vestlige del: KystenEcuadors kystregion strækker sig fra de vestlige skråninger af Andesbjergene til Stillehavet. Regionen har haft den største landbrugsudvikling i landet, takket være de mange naturressourcer såsom vand, store sletter og frugtbar jord.

Den ecuadorianske kystregion rummer tre økosystemer: den tropiske, våde skov i nord, de tropiske savanner i den centrale og sydlige øst, og den tørre skov i den vestlige og sydlige del. Langs hele kystlin-jen finder man yderligere to vigtige økosystemer: mangro-ver samt strande og klipper.

Byen Guayaquil ligger i den sydlige del af regionen. Den har den vigtigste havn i Ecuador og er dermed af stor økonomisk betydning for landet.Fra Guayaquil kan du påbe-gynde ”Ruta del Sol” (Solens rute) og følge kystlinjen. Denne rute guider dig gennem kystprovinserne Guayas og Manabi. Via Ruta del Sol kan naturelskere udforske unikke tørre skove med deres to forskellige årstider og sjældne dyr og planter. Man kan dykke i koralrev omgivet af eksotisk marin fauna, studere de mange fuglearter, og nyde isolerede og eksotiske strande.For dem, der er mest til sport, er der mulighed for at fiske,

sejle, surfe, stå på vandski og dykke. Hvis man bare ønsker at slappe af, solbade og se solnedgange, er der rig mulig-hed for at finde logi og gode spisesteder langs denne rute.

I Manabi provinsen, i nærhe-den af Machalilla National Park, ligger Isla de la Plata. Denne ø er hjemsted for blåfodet sule, maskesule, rødfodet sule, fregatfugl, albatros og mange andre fuglearter. Øens fauna svarer til den, der findes på Galapagos øerne. Øen har selvguidede stier til studium af floraen og faunaen. På rejsen ad Ruta del Sol rejsen kan man fra juni til september være hel-dig at se hvaler, som kommer for at parre sig. Disse mere end 16 meter lange og næsten 40 tons tunge pattedyr migrerer hvert år til de tropiske vande ved den ecuadorianske kyst, hvor de har gode betingelser for at føde deres afkom og sikre artens overlevelse.

Galapagosøerne Foto: Adriana ZakBlåfodet sule og dens unger, Galapagosøerne Foto: Adriana Zak

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 31818

GalapagosøerneDenne fascinerende øgruppe er et levende museum for evolutionens historie. Fritgående og frygtløse dyr, forskellige fra alle andre på andre lokaliteter får en til at tænke over sin egen eksistens på vores planet. UNESCO har erklæret Galapagos for Verdens Naturarv og efterfølgende Verdens Biosfære Reservat.

Øerne fremkom over tid ved lavaudbrud fra bunden af havet og når op til 907 meters højde. Der er mere end 2000 kratere, som løbende har ændret terrænet i regionen. Nogle af de yngre øer har sta-dig aktive vulkaner. Variationer med hensyn til isolation, klima, højde og jordbund har skabt øernes unikke flora og fauna.Blandt de særprægede dyr er de forskellige arter af gigantiske ”Galapagos” skildpadder, der gav øerne deres navn. Skildpadderne blev kaldet Galapagos på grund af ligheden mellem deres

rygskjold og en britisk ridesadel kaldet ”Galapago” på spansk.Herudover findes blandt andet unikke små pingviner, ikke-flyvende skarver og 14 forskellige arter af finker. Disse forskellige finker er et bevis for Darwins teori om evolution ud fra naturlig selektion.Havpattedyr såsom søløver, delfiner og hvaler samt mangfoldige farverige fisk lever i havet omkring øerne. De mest karakteristiske planter er mangrover og endemisk kak-tus. Galapagosøerne huser en del endemiske arter, dvs. arter som ikke findes andre steder.

I 1835 kom Charles Darwin til øerne. På denne unikke vulkanske øgruppe fandt han de levende beviser, som inspirerede hans revolutio-nerende evolutionsteoriteori om arternes oprindelse, der rystede den videnskabelige verden. Alle, der vælger at besøge dette uforglemmelige område, kan få bekræftet hans iagttagelser og undersøgelser.

Hvis du overvejer en tur til Galapagos, anbefales det at planlægge den i god tid, da antallet af besøgende på samme tidspunkt er begræn-set, og det kan ske, at man skal vente et stykke tid.

Grønt pasPå grund af bekymring for den indvirkning på miljøet, som turismen har på vores planet, præsente-rede FN under De Forenede Nationers Miljøprogram, en kampagne for at fremme oplysning om miljø, herunder ”Det grønne Pas”, et website, som oplyser om økoturisme, miljøansvarlig turisme.Grønt Pas Ecuador er en del af denne globale kampagne, som tilbyder en række tips til bæredygtig turisme for at mindske de miljømæssige påvirkninger, motivere turister til at lære de lokale kulturer at kende og opfordre de besø-gende til at blive involveret i miljøvenlige initiativer, som også gavner værtssamfundet.

De 20 mest besøgte naturområder i Ecuador er:

Nationalparker: Galapagos, Machalilla, Cotopaxi, Llanganates, Sangay, Cajas, Podocarpus og Yasuni.

Naturreservater: Cotacachi-Cayapas, Manglares-Churute, El Angel, Ilinizas, Cayambe-Coca, Antisana.

Desuden: Chimborazo Wildlife Reservat Cuyabeno Wildlife Reservat Pasochoa Wildlife ReservatPululahua, geobotanisk reservat Limoncocha, biologisk reservatBoliche, nationalt rekreativt område

På nettet kan du finde mange oplysninger om disse spændende steder (red.)

Galapagosskildpadder på Galapagos øerne Foto: Adriana ZakArasha, en tropisk skov ved Andesbjergene Foto: Adriana Zak

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 1919

Der findes næppe noget land på kloden, der ikke har et land-brug, men blandt alverdens nationer indtager Danmark en markant særstilling. Hos os er det landbruget, der har et helt land. Sådan har det været i mere end 100 år, og monopolet har trukket sine dybe spor gennem det yndige land. Men nu er tiden løbet ud. Danmark er i dag det mest intensivt dyrkede land i verden, og strukturudviklingen i dansk landbrug har uden sammenligning været den mest ekstreme i EU, men hvad har vi fået ud af det? Paradokset er, at i dag beskæftiger dansk primær-landbrug færre mennesker end nogensinde tidligere, og en stigende andel er oveni købet ufaglærte udlændinge på gæstevisit. Samtidig falder erhvervets bidrag til nationens samlede indtjening, og man yder noget nær nul kroner til den fælles skattebetaling. Udover forbruget af kemiske sprøjtemidler og antibiotika til svin har den væsentligste stigning i det seneste årti været i gælden. På bare 10 år har erhvervet leveret næsten en fordobling af sin gæld fra 190 mia. til 360 mia. kr.

Lånefinansieret strukturud-vikling har siden 2001 gjort den danske landmand til Europas mest forgældede. De mest letsindige kreditryt-tere, som udgør 10-15 procent af heltidslandmændene, har bragt sig i en situation, hvor de ingen jordisk chance har for at slippe ud af gældsfælden med æren – eller gården – i behold. Så den tragedie har vi slet ikke set enden på. Ingen kender det nøjagtige antal af teknisk insolvente svinefabrikker, men det drejer sig om hundredvis af virksom-heder, måske flere end tusinde. Kun de færreste bankdirektører har lyst til at stå med ansvaret for at skulle fodre tusinder af hylende svin, så de forgæl-dede svinebaroner får lov til at beholde nøglerne til stalden og køre videre. Men kun på lånt tid. Deres dage er talte. Læg dertil de frembrusende zoonoser med navne som salmonella, MRSA398 og ESBL, som opformeres livligt i de nye superstaldes enorme besætninger af svin og kyllinger. Disse aggressive bakterier overføres fra dyr til mennesker og videre til andre mennesker. Smitten fra landbrugets dyrehold kommer

vidt omkring og truer med at antage epidemisk omfang, der kræver langvarig isolation og kostbar behandling af patien-terne. Her taler vi virkelig om en tikkende bombe under sundhedsvæsenets økonomi. For miljøet og naturen har landbrugets strukturudvikling haft karakter af noget nær en katastrofe. Forgiftede grundvandsboringer i hobetal, tilsmudsede søer og fjorde samt vigende bestande af dyr, fugle og planter er det generelle resultat af landbrugs-monopolet på totredjedele af det gamle kulturlandskab. Storken er for længst udryddet, og i dag er mere end hver tredje af naturens arter præget af voldsom reduktion eller direkte udryddelse. Både hare og agerhøne er blevet truede dyrearter i det gamle bondeland. Selv tilbagestående samfund som Albanien og Rumænien byder fugle, fisk og frøer bedre vilkår end Danmark. For enhver, der fordomsfrit studerer udviklingen, må det stå klart, at landbrugets æra som landets mest betydningsfulde erhverv for længst er endt i en blindgyde. Miljømæssigt, etisk, samfunds-økonomisk og moralsk har det danske landbrug spillet fallit.

Men hvad stiller vi så op med dette belastende erhverv i fremtiden? To afgørende beslutninger bør træffes, hvis det traditionelle landbrugs negative dødsspiral skal stoppes: den politiske favorisering af erhvervet bør straks bringes til ophør, og samfundet bør indføre en ansvarlig og nemt gennemsku-elig økonomisk støtteordning for erhvervets ydelser. Konkret betyder det, at fødevareministeriet nedlægges, og den traditionelle land-brugsstøtte afskaffes. Dansk landbrugsdrift bør i fremtiden være langt mere end en privatøkonomisk aktivitet for de få. Landbrugets økonomiske fremgang bør ikke længere være et mål i sig selv, men det helt nødvendige middel til at genskabe velfærd og fremgang for befolkningen i landdistrikterne. Landbruget skal tjene samfundet og ikke omvendt. På samme måde som politiet, sundhedsvæse-net og folkeskolen yder deres indsats for det fælles bedste. Dette afgørende paradigme-skift indebærer, at erhvervets udøvere atter kan genvinde deres selvrespekt og omgi-velsernes agtelse. For de, der

En ny tids bonde

K J E L D H A N S E Nf o r f a t t e r o g g å r d e j e r

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 320

ikke vil - eller kan - levere en ny tids tjenesteydelser, er der kun et svar: find jer et andet job.

Det yndige land skal altså ikke længere stå til fri rådighed for erhvervets udøvere, men omvendt. Fremtidens jordejere bør kunne producere sunde fødevarer med den største selvfølgelig-hed, så hovedopgaven vil være at skabe velfærd og fremgang i landdistrikterne, samtidig med at miljøet beskyttes og naturen forbedres. Derfor vil landbrugets forvaltning af landskabet også indtage en særlig plads i et nyt ministe-rium for landdistrikterne. Fødevareproduktionen skal være en metode til hensigts-mæssig forvaltning af land-skabet, ikke et mål i sig selv. Og det vil være et forlangende fra samfundets side. Alvoren bag kravet bør bakkes op med en autorisationsordning. Vi taler altså ikke længere om frivillige aftaler, som modvillige og mistroiske bønder kan løbe fra hvert andet øjeblik uden konsekvenser, som vi har set det med pesticidhandlings-planer, antibiotikaforbrug og udlægning af vådområder. Vi taler om reelle samfundskrav, der skal opfyldes for at bevare retten til at drive landbrug og modtage økonomisk støtte til arbejdet. En ret, man står til at miste, hvis aftaler mislighol-des, og en støtte der udmåles direkte for hver jordbruger i forhold til indsatsen. Punktum. Hvordan når vi dertil?Lad os først se på den positive fornyelse, som en nedlæg-gelse af fødevareministeriet vil medføre. Siden oprettelsen af det første landbrugsmini-

sterium i 1896 har erhvervet nydt godt af en uhellig alliance mellem landbrugets hovedor-ganisationer, partiet Venstre og landbrugsministeriet. En treenighed, der effektivt har udnyttet magtens tredeling overfor det øvrige samfund. Arbejdsdelingen har i grove træk været den, at lovforslag og støtteregler blev udformet på Axelborg af landbrugets organisationsfolk, derefter sørgede loyale Venstre-folk på Christiansborg for deres ophøjelse til lovgivning, hvoref-ter landbrugsministeriets tusinder af ansatte blot havde til opgave at føre lovreglerne ud i livet og sørge for rettidige støtteudbetalinger. Sådan har det været i mere end 100 år.

Mens Danmark stadig var et landbrugsland frem til slutningen af 1950’erne, gjorde

det ingen større forskel, om landbrugsministeren var blå eller rød. Axelborg formåede stort set altid at sætte sin vilje igennem, takket være de tætte bånd mellem landbrugets organisationer og ministeriet. Utallige er de medarbejdere, Axelborg og landbrugsmini-steriet har udvekslet gennem tiderne. En uskik, der stadig hersker. Nogen større foran-dring har det ikke medført, at landbrugsministeriet tog navneforandring til fødeva-reministeriet i 1996. Gamle uvaner dør kun langsomt. Når fødevareministeriet nedlægges, medfører det, at de direkte bånd mellem Axelborg og de ministerielle kontorer skæres over. Det vil være et stort skridt fremad mod en fair og uafhængig administration, ikke mindst af EU-lovgivningen, der med fordel kan varetages

af et embedsværk, der helhjertet bestræber sig på at opfylde lovgivernes gode intentioner, i stedet for konsekvent at bruge al kraft på at finde veje til at omgå dem. Så sent som i perioden 2001-2011 har vi genoplevet de gode gamle dage med renlivede ”landbrugsministre”. En periode, hvor skattelettelser, støttefiduser for politiske venner, regelbrud, udsættelser og omgåelser af EU-krav har hørt til dagens orden. Brakdommen ved EF-domstolen i juli 2012 udgør en markant sag, der kom til at koste de danske skatteydere 750 mio. kr. Den handlede om bevidst omgåelse af dyrknings-reglerne i årene 2002-2004, hvilket betød uretmæssig udbetaling af de mange millioner som brakstøtte. Fiflerierne var foretaget på højeste plan i fødevaremini-steriet, der også sørgede for, at regningen ikke endte hos landbruget. Den blev sendt til skatteyderne, så landbruget kunne beholde de mange penge, trods den klare EF-dom. Også den åbenlyse nepotisme som f.eks. millionstøtten til landbrugets små ungdoms-klubber, der har modtaget op mod 50 mio. kr. siden 2001, vil bringes til ophør, når ministeriet nedlægges. Den indirekte favorisering af erhvervets største agrovirk-somheder i form af ophævel-sen af landbrugets jordskatter for 600 mio. kr. så sent som i 2010 vil næppe heller kunne gentage sig, og det samme vil gælde de mange kompensati-onsordninger for stort og småt. På natur- og miljøsiden havde den brutale oppløjning af

Et af de store kritikpunkter mod den industrielle svineproduktion er de 25.000 døde smågrise - om dagen! Foto: Kjeld Hansen.

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 21

190.000 hektar gamle brak-marker aldrig kunne finde sted, hvis beslutningen skulle have været miljøvurderet et hvilken som helst andet sted end netop i fødevareministeret. Det var ministeriets daværende Venstre-fødevareminister, der gav ordren til denne naturmas-sakre i 2008. Det skete på trods af advarsler og uden nogen seriøs konsekvensvurdering. Afskaffelsen at den traditio-nelle landbrugsstøtte er den anden uomgængelige beslutning, der skal træffes for at standse landbrugserhver-vets nedtur. Men hvad skal landbruget så leve af i fremtiden, spørger mange. Svaret ligger lige for: det samme som erhvervet har levet af de sidste 40 år, en blanding af egne indtægter og offentlig støtte. Det nye er, at i fremtiden bør en skovl kaldes en skovl – og landmænd for kontanthjælpsmodtagere. Flere gode grunde taler for dette, og nede i Europa er processen for længst gået i gang. Medlem af Europa-Parlamentet, Christel

Schaldemose (S), har i et debatindlæg givet denne rammende karakteristik af et forkælet erhverv: ”Landmændene ligner faktisk min teenage-søn. Lokker jeg ham med penge, er det meget nemmere at få ham til at hjælpe til derhjemme. Men det er en uskik, at han tror, at han kun skal bidrage, hvis det giver økonomisk gevinst. Det forsøger jeg at lære ham. Det samme bør alle EU’s landmænd tage ved lære af”. “Noget for noget” lyder kravet til fremtidens landmænd med direkte henvisning til den årlige milliardstøtte fra skatteyderne. Ingen tror længere på, at det europæiske landbrug efter 40 år på støtten nogensinde vil komme til at klare sig selv, så politisk vokser kravet fra de europæiske skatteydere om noget til gengæld for de astronomiske støttebeløb. Kampen står om, hvad dette ”noget” kan være.

Ifølge en OECD-rapport fra september 2012 løber den samlede EU-støtte årligt op i over 550 mia. kroner, og samfundsøkonomisk betragtes det som særdeles uhensigts-mæssigt, hvis støtten får lov at bestå i sin nuværende form. Den bør udfases og erstattes af ordninger, hvor hver en euro gøres betinget af, at landmændene leverer konkrete, målbare ydelser, som er til gavn for hele samfundet.

Direktør Henrik Zobbe, Fødevareøkonomisk Institut, har kommenteret OECD-rapporten med disse ord: ”Det er oplagt, at støtten kun bør udbetales til landmænd, der gør en særlig indsats på områder som miljø, natur, dyrevelfærd og fødevaresik-kerhed. Jeg taler ikke om, at landmændene bare skal leve op til de lovbestemte krav på disse områder – det bør være sådan, at de skal levere noget ekstra for at kunne komme i betragtning til støtte”.

Zobbe har set skriften på væg-gen, sådan som den allerede skrives af EU-kommissionen. Fremtidens støtte skal kun udbetales, hvis den tjener til at styrke miljø- og naturbeskyt-telsen i landdistrikterne. Det næste logiske skridt vil være at inkludere velfærd, bosætning og jobskabelse som nye støtteformål. Kommissionen taler i første omgang om en reform, hvor 30 procent af støtten eller 165 mia. kroner årligt kun udbetales, hvis landmændene opfylder bestemte krav, der øger biodiversiteten og beskytte jordens frugtbarhed. Landmændene skal afstå fra at anlægge store monokulturer, men dyrke mindst tre forskel-lige afgrøder, de skal udlægge permanente græsarealer, og – ikke mindst – syv procent af den enkelte agrovirksomheds jord skal afsættes til brakmar-ker, bræmmer langs vandløb, levende hegn, småplantninger og andre grønne land-skabstræk med naturfokus. Jordejere, der vælger at

Det ekstreme landbrug har bevæget sig helt derud, hvor mejetærskeren kører på larvefødder for at kunne høste afgrøder på arealer, som de fleste andre ville kalde vådområder. Foto: Kjeld Hansen.

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 322

ignorere disse krav, mister op til 30 procent af støtten. Kommissionen har allerede sig-naleret, at man er indstillet på at gå videre ad denne reform-vej. Om føje år vil der næppe blive udbetalt en eneste euro, med mindre landmanden leverer noget ekstra for pengene. Dette ”noget” kunne i Danmark være sprøjtefrit landbrug omkring drikke-vandsboringer, skabelse af nye jobs, en særlig klimaindsats eller dyrevelfærd og økologi. I Danmark koster landbrugets ”støtterettigheder” et årligt beløb på otte mia. kr. Det er penge, der betales af de danske skatteydere via bidraget til EU. Hvis dette enorme beløb bliver frigjort til mere intelligente løsninger i landdistrikterne end blot og bar passiv forsørgelse af jordejere, vil der kunne ske et mægtigt løft i livskvalitet, bosætning, jobskabelse og velfærd for de 800.000 danskere i landdistrikterne. Kobles denne gigantiske investeringskraft, der vel og mærke er til rådighed hvert år, sammen med en storstilet

jordfordeling, vil der kunne skabes langt bedre sammen-hæng i dyrkningsarealerne og mere plads til naturen og til økologisk omlægning med større græsarealer.

Dalby-modellen viser nye veje ”Store landbrug bliver kvalt i gæld” lød fornylig en overskrift i Jyllands-Posten, men artiklen rummede ikke et ord fra landbruget selv, om hvad man kunne gøre ved det. Løsningen ligger imidlertid lige for: opsplitning af de store tabsgivende ejendomme i flere mindre brug efter den såkaldte Dalby-model. Indsatsen bør kunne finansieres ved hjælp af EU-støtten i takt med, at konkurserne indtræffer. Et kompetent statsligt jordfor-delingskontor, som vi havde det indtil for få år siden, vil sagtens kunne administrere disse konkursboer.

Gennem skræddersyede udstykninger vil den udsultede lokale landbrugskultur kunne revitaliseres med f.eks. 10 fa-milier på mindre ejendomme, hvor der tidligere kun herskede

en enkelt gældsplaget svineba-ron. En sådan udstykningsplan vil betyde jobskabelse i stedet for afvandring og medføre et forbedret skattegrundlag for udkantskommunerne. Læg dertil flere børn til børne-have og folkeskole. Kort sagt – opskriften på velfærd og fremgang ude på landet. En dugfrisk analyse af 2011-landbrugsstøttens fordeling på kommuner afslører, at de fattigste kommuner har flest store landbrug. Lolland-Falster ligger helt i top – eller bund – når det gælder koncentrationen af jord, men alligevel er Lolland og Guldborgsund kommuner blandt landets allerfat-tigste. Hvis der overhovedet er stordriftsfordele ved at råde over store arealer, så er de reelt irrelevante for samfundsøko-nomien. Analysen kan læses på aabenhedstinget.dk.

Stordrift styrker helt tydeligt ikke lokalsamfundet, hverken med øget skattebetaling eller flere jobs. Tværtimod. Alt tyder på, at stordrift modarbejder selve formålet

med fremtidens landbrug som katalysator for velfærd og fremgang i landdistrikterne. For slet ikke at nævne det demokratiske behov for en spredning af ejendomsretten. I dag ejer mindre end en halv procent af befolkningen 63 procent af landet. Den struktur skal vi helt tilbage til Middelalderens feudale samfund for at genfinde. Den tidsrejse drømmer vel kun de allerfærreste om at foretage.

Kjeld Hansen har i august 2012 udgivet debatbogen ”Bondefangeri”, der beskriver årsagerne til landbrugets selvskabte krise. Den kan bestilles på mail: kjeld@baeredygtighed.dk og koster 80 kr. plus 25 kr. i porto.

Læs om Dalby-modellenJørgen Holst. Grøn Hverdag nr. 2 / 2011 side 8-11, Industrilandbruget har overlevet sig selvLæs bladet på gronhverdag.dk

Se også Kjeld Hansens nye blog på www.gylle.dk

Forskellene i naturopfattelse kan ofte være ganske stor mellem landmænd og andre. Her er f.eks. anlagt en “natursti” gennem en sprøjtet rapsmark. Foto: Kjeld Hansen.

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 23

Det danske ressourceforbrug er uholdbart, både i et miljømæssigt og økonomisk perspektiv, mener organisationen . Den arbejder for, at Danmark går forrest i arbejdet med at bruge færre ressourcer, og genbruge de råmaterialer vi har.

Danskerne har et stort overforbrug af verdens ressourcer, viser flere rap-porter. I 2012 udkom en rapport fra Verdensnaturfonden, der viste, at det vil kræve over fire jordkloder for at regenere den mængde ressourcer en gennemsnitlig dansker bruger. “Vi har bragt vores samfund til tops i en industriel verden. Nu må vi indse, at vi skal finde en ny retning, hvor vi kan vedligeholde vores levestandard, uden at vi ødelægger grundlaget hvorpå vi har bygget vores samfund,” siger Nicholas Krøyer Blok, projektleder i CradlePeople. Han mener, at løsningen ligger i, at vi tænker alle råvarer ind i en cyklus – et

lukket kredsløb, hvor vi genbruger råvarerne igen og igen til nye produkter.

Vi skal tænke fra vugge til vugge og ikke vugge til grav.“I dag laves et produkt, sælges til forbrugeren, der bruger produktet og smider det væk bagefter, og det ender på forbrændingen,” fortæller Nicholas Krøyer Blok. Det er hvad CradlePeople kalder en lineær økonomi. I stedet skal vi fremover tænke i, at ethvert produkt skal designes til at kunne skilles ad og blive til nye produkter, når produktet har udtjent sin værnepligt, så vi undgår affald. “Syv milliarder mennesker, der alle skal eje en fladskærm eller en mobiltelefon, er dømt til at fejle, hvis vi har tænkt os bare at smide dem ud efter brug,” siger Nicholas Krøyer Blok fra CradlePeople og fortsætter:

“Et produkt skal ikke bare have en levetid fra vugge til grav. Vi skal tænke fra vugge til vugge”.

Vækst uden affaldAt tænke i at ethvert produkt skal kunne gå ind i en cyklus igen byg-ger på de såkaldte Cradle to Cradle principper, der er udformet af professor Michael Braungart og arkitekt William McDonough. De er fortalere for, at der kan skabes rigdom og vækst uden affald.Cradle to Cradle tankegangen stræber ef-ter at gøre en positiv forskel for miljøet ikke bare minimere skaderne. Og så er det også godt for økonomien at genbruge råvarer.

Det er også godt for økonomienJorden har begrænsede ressourcer. Jo færre der bliver af ressourcerne, jo dyrere bliver de også. Priserne på råvarer er steget uafbrudt i de sidste ti år, og i dag betaler

N I N A M A R I A K L O KM i l j ø p u n k t Ø s t e r b r o

Vi skal tænke fra vugge til vugge

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 324

vi mere for madvarer, metaller, sjældne jordarter og bomuld end nogensinde før. “Mange produkter er ved at blive en mangelvare og bliver dyrebare, så vi skal tænke i at beholde dem i landet,” siger Nicholas Krøyer Blok.

Vi skal leje ikke ejeUd over at genbruge råmaterialerne i et lukket kredsløb, anbefaler CradlePeople også, at vi skal til at leje produkter i stedet for at eje dem. Hvis man gør det, kan råmaterialerne efter brug aftages af producenten og gå tilbage i produktionen, når produktet er slidt. “Det er god forretning for både kunde og virksomhed på lang sigt, da kunden slipper for bortskaffelse, og råvarerne forbliver hos producenten, som kan bruge dem igen i nye produkter” fortæller Nicholas Krøyer Blok.Det flytter ansvaret for at gen-bruge materialerne, og fjerner noget ansvar fra forbrugeren.

Det er fremtiden Der er en række virksomheder, der arbejder med at ressourceoptimere efter Cradle to Cradle principperne. “Under finanskrisen har de certificerede Cradle to Cradle virksomheder haft vækst uden undtagelse,” fortæller Nicholas Krøyer Blok, og understreger, at det er en såkaldt win/win situation både økonomisk og miljømæssigt at ressourceoptimere. “Økonomi og miljø er ikke hinandens modsætninger, man må tænke dem sammen,” siger han og smiler, og opfordrer folk til at efterspørge produkter, der er lavet ud fra Cradle to Cradle tankegangen, eller begynde at ville leje ting istedet for at eje, for at så mange virksomheder som muligt kommer i gang med dette arbejde.

FAKTAVil du vide mere om organisationen Cradlepeople kan du læse mere på: www.cradlepeople.dk

Læs mere om cradle to cradleJens Mathiasen Grøn Hverdag nr. 4 / 2010 side 6-9, En hverdag med cradle to cradle

Læs om affaldet som en ressourceThorkild KjærgaardGrøn Hverdag nr. 3 / 2010 side 6-11,Genanvendelse af organisk affald i økologisk-historisk perspektiv Johannes LedetGrøn Hverdag nr. 1 / 2012 side 24-25Den komplette cirkulation

Læs bladene på gronhverdag.dk

Mens vi venter på, at regeringen offentlig-gør sin ressourcestrategi så følg med påwww.danskaffaldsforening.dk.Dansk Affaldsforening er en sammenslut-ning af RenoSam og affald danmark med 51 kommuner, fælleskommunale affalds- selskaber og modtagestationer i Danmark og på Færøerne som medlemmer.Foreningens medlemmer håndterer alt husholdningsaffald samt væsentlige mængder af erhvervsaffald fra 95 kommuner i Danmark.Redaktionen

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 25

Der debatteres ofte livligt om dyrevelfærd. Svineproducenter, kvægavlere, minkavlere og andre bliver ofte beskyldt for at have deres dyr under nogle vilkår, som ikke-bønder har svært ved at goutere.

Eksempelvis kan forargelsen være stor, når lemlæstede mink toner frem på TV skærmen. Ikke desto mindre har dansk pelsindustri i 2010 haft den hidtil største omsætning. Når der vises billeder af, hvordan halerne på smågrise kuperes, harmes man indædt. I en sådan grad at man er ved at få dagens frikadeller galt i halsen.

Da jeg var en lille dreng, boede jeg sammen med mine forældre og min bror i et lille hus ude på landet. Vores naboer var bønder. Især holdt jeg af at komme hos en husmandsfamilie, som havde 14 tønder land. Her avlede mand og kone det, som den lille familie med børn havde

behov for. Dels til deres egen forsyning og dels til at sælge. De havde et par heste, nogle få svin, otte køer og nogle høns, der løb frit omkring. Det kunne familien leve af, og der var tid til at behandle dyrene or-dentligt. Heste og køer kunne blive striglet engang imellem, grisene fik frisk halm hver dag at ligge i og at rode i. Soen blev kløet bag øret. For slet ikke at tale om, at alle dyrene kunne komme ud og få frisk luft. Jeg er tilbage først i halvtredserne.

Det er mange revolutioners tid siden. Noget af det store, der er sket siden da, er, at Jordens befolkningstal er eksploderet. Til forskel fra dengang, så er vi nu langt mere end dobbelt så mange mennesker her på klo-den. I 1950 var der ”kun” godt 2,5 milliarder mennesker, nu er der 7.000.000.000. I Danmark er befolkningstallet steget fra lige godt 3 millioner i 1950 til godt 5,6 i dag. I takt med at velstanden, især i den vestlige

verden, er steget, så har gen-nemsnitsforbrugeren forlangt betydeligt mere kød på bordet og langt mere pels på kroppen end for 60 år siden. Og man vil have det billigst muligt.

I samme periode har der været en massiv befolkningsvandring fra land til by. Dengang var Danmark et landbrugsland. I 1950 var godt en fjerdedel direkte beskæftiget ved landbruget. Nu er der kun 2 %. Dertil kommer, at den gang var langt flere også beskæftiget ved erhverv tilknyttet landbruget.

I samme periode har vi intensiveret dyrkningen ved at indvinde mere landbrugsjord, gjort brug af pesticider og kunstgødning og langt større og mere effektive maskiner. I husdyrproduktionen er der sket kolossale forandringer.

Nu skal jeg nok samle op på alt det her. Jeg vil søge at påvise,

at den tid er uigenkaldeligt forbi, hvor husdyrproduktion kan være human!!! Det kan ikke lade sig gøre. Og det er ikke udelukkende landmandens skyld. Færre mennesker end nogensinde skal producere langt flere fødevarer til den billigst mulige pris, på en landbrugsjord som globalt set bliver mere og mere forgiftet, hvorfor grundlaget bliver ringere og ringere. Når dertil lægges, at langt flere af disse fødevarer skal være animalske, så kan resultatet aldrig blive humant. Det er en romantisk og nostalgisk drøm. Glem det... så er det sagt.

Som om det ikke er nok alt det, jeg har været inde på, så standser skrækscenariet altså ikke her. Lad os dertil lægge, at husdyrproduktionen er direkte ansvarlig for hovedparten af fældningen af regnskov. Lad os også tænke på, at 1,4 mil-liarder kinesere og 1,2 milliarder indere, hvis velstand er stærkt

J O H A N N E S L E D E TTe r a p e u t

Vi kan feje for egen dør

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 326

stigende, også er godt i gang med at forlange kød på bordet. Og hvad så når 1 milliard afri-kanere kommer med, hvilket det i øvrigt er dem vel undt? Regnestykket kan aldrig gå op!

Jamen, hvad pokker skal vi så gøre? Bliv vegetar og køb økologiske fødevarer! Og lad din pels eller læderjakke blive den sidste. Ja, jeg ved det: det er for stor en mundfuld for de fleste. Men så mindre kød da, kan det gå an? Det er den eneste måde, hvorpå vi kan få det her til at hænge sammen. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Ja, alt tager tid, men desto flere, der kan spise bare noget mere grønt, jo bedre. Og de fleste kan gøre lidt mere. For hvert gram kød, der ikke skal produceres, nedsætter vi den hastige fart mod afgrundens rand. Skal der kød på bordet, så lad det hellere være fjerkræ, der har en langt hurtigere til-vækst i forhold til indtagelsen af føde, end den okse som skal

fortære allermest, inden den lægger et kilo kød på sidebe-nene.

Der er så umådeligt meget vundet. For hvert dyr, der ikke skal leve et alt for kort og smertefuldt liv i et industrialiseret landbrug, bliver lidelsen lidt mindre her på Jorden. Til glæde for os alle sammen, for vi bliver alle påvirket af al den lidelse, som omgiver os. I forhold til naturbevarelse og CO2 tales der meget om, hvad vi kan gøre for at nedsætte var-meforbruget og strømforbru-get, ligesom nye biler, der ikke forurener så meget, er stærkt på vej på vejene. Glimrende alt sammen. Men der tales stadig alt for lidt om den faktor, som

faktisk batter mest, og som alle har fuldstændig ind-flydelse på. Hvis bare danskerne ville beslutte sig

for at indføre én eneste kødfri dag

om ugen, så ville det meget hurtigt

få mærkbar effekt på naturbevarelsen og CO2-regnskabet. Den enorme kødproduktion, vi har her til lands, er hovedsynderen i, at vi har den lidet flatterende tredjeplads i verden

af de mest forbru-gende og forurenende lande i verden pr. indbygger.

De arabiske lande er godt i gang med at skabe revolution. Godt gået. Men der er ingen grund til at danskerne blot skal se til. Vi har mulighed for at skabe en revolution med

lige så stor effekt. Spis grønt! Og giv opfordringen videre.

Når man i materialismens hellige navn bogstaveligt talt kan annoncere med ”Too Much is Never Enough”, så bliver vi nødt til at indse, It’s Never Too Late to Say Enough!

Forfatteren til artiklen er terapeut, healer, spirituel vejleder og driver Begravelsesforretningen Ledet - en spirituel begravelsesforretning.

Johannes LedetTorpvej 14, Lundum8700 HorsensTlf. 7627 3363 & 2445 6863.johannesledet@gmail.comjohannesledet.blogspot.dkbegravelsesforretningen.blogspot.dk

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 27

Risikoen for at blive udsat for identitetstyveri øges i takt med, at vi bruger nettet til flere ting. Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet og Digitaliseringsstyrelsen har samlet ti råd, som skal vejlede os om, hvordan vi sikrer os bedst muligt mod, at kriminelle stjæler vores identitet.

Vi bruger nettet mere og mere - til at overføre penge, til at indberette opgørelser til SKAT, til at komme i kontakt med lægen og kommunen m.fl.Flere og flere danskere bliver udsat for forsøg på misbrug af personlige oplysninger. Misbrug af personnumre, pinkoder og data fra beta-lingskort kan have meget vidtrækkende konsekvenser. Bedrageri med stjålne dankort et stigende problem i Danmark. I 2007 var antallet på 801, mens det i 2011 var vokset til 1110. En del af bedragerierne kan føre til identitetstyveri.10 færdselsregler for din tur på nettet

1. Din pc er opdateret Mange programmer kan indstilles til automatisk at opdatere til nye og mere sikre udgaver. Brug eventuelt programmer der holder øje med at din maskine hele tiden er opdateret. Nogle internet-udbydere tilbyder gratis tjek af sikkerheden på din computer inde på deres hjemmesider. Søg yderligere oplysninger hos din internetudbyder.

2. Brug både antivirusprogram og firewall. Læs om firewalls og om computervirus, og hvordan du beskytter dig hos DK CERT https://www.cert.dk/vejled/ eller spørg hos din internetudbyder.

3. Sørg for, at dit trådløse net-værk er krypteret. Se hvordan du gør i brugsvejledningen til din trådløse router eller kontakt din internetudbyder. Læs mere om sikkerhed på trådløse netværk ved at klikke https://www.cert.dk/vejled/wireless.shtml.

4. Vær tilbageholdende med at videregive personlige oplysninger. Videregiv kun personlige oplysninger (fx navn, adresse og telefonnum-mer), når der er behov for det. Vær særlig kritisk, hvis du bliver bedt om at sende oplysninger, der ikke er behov for at opgive, fx cpr-nummer når du køber varer på nettet. Oplys

kun fortrolige oplysninger, herunder cpr-nummer, på netsteder, du har tillid til, og som anvender kryptering (se efter en hængelås eller ’https’).

5. Brug password. Når du anvender password bør det bestå af store og små bogsta-ver samt tal og specialtegn. Password skal være nemt at huske, men svært at gætte for andre. Det gode password består af mindst otte tegn. Anvend ikke det samme pass-word flere steder. Password bør skiftes med jævne mellemrum.

6. Det er en fordel at bruge betalingskort eller godkendte betalingsformidlere, når du handler på nettet. Hvis din vare ikke dukker op, kan banken i mange tilfælde føre pengene tilbage til din konto, hvis du har betalt med kort (fx Dankort, VISA eller MasterCard). Når du bruger betalingskort på nettet, skal du kun oplyse kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode. Send aldrig kortoplysninger via e-mail og oplys aldrig pinkoden til dit betalingskort – hverken på nettet eller i telefonen.

7. Undersøg om forbindelsen på betalingssiden er sikker, før du betaler. Se efter en ”hængelås” eller ”https” i adressefeltet i din browser. Det betyder, at betalingsoplysnin-gerne ikke kan læses af andre.

8. Send aldrig fortrolige og per-sonlige oplysninger i e-mails. Banker, kreditkortselskaber og offentlige myndigheder vil som hovedregel aldrig sende dig mails med link til log ind på Nem ID. De vil heller ikke bede dig sende Nem ID-koder i en e-mail. Vær varsom, hvis du bliver bedt om at gøre den slags – det kan være forsøg på at stjæle dine fortrolige oplysninger. Tag kontakt til afsenderen, hvis du er i tvivl om, at mailen er ægte.

9. Oplys ikke fortrolige og personlige oplysninger på sociale websites, debatsider og chatrum. Overvej om de oplysninger, du lægger online, kan misbruges, fx person-følsomme oplysninger i et elektronisk CV, som du lægger på nettet. Du kan læse mere om, hvordan du beskytter dine personlige oplysninger på sociale netværk https://www.cert.dk/vejled /facebook.shtml.

10. Sørg for at dine bærbare enheder er sikre. Smartphones, tablets (tavlecomputere) og andre bærbare enheder, der kan gå på nettet, kan også være mål for identitetstyveri. Søg yderligere oplysninger om sikkerhed på mobile enheder hos din internetudbyder. Lav eventuelt en internetsøgning på ”sikker-smartphone”.

Undgå at få stjålet din identitet på nettet

J E T T E K A M M E R J E N S E N F o r m a n d f o r b o r g e r u d v a l g e t i D e t K r i m i n a l p r æ v e n t i v e R å d

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 328

Oplev: Hovedstaden Lima, Paracas Naturreservat,

Arequipa med mange kulturmindesmærker, Kondordalen, Titicacasøen, Machu Picchu,

Cusco, Inkaernes Hellige Dal, Amazonas (Puerto Maldonado), i alt 19 dage med afrejse

den 24. juni og hjemrejse den 12. juli 2013.

Den store tur inkl. Kondordalen 2 dage og Amazonas (Puerto

Maldonado 3 dage). Kr. 24.000,-Mellemtur: Uden Amazonas. Kr. 22.000,-

Den lille tur: Uden Amazonas og Kondordalen. Kr. 21.000,-

Inkluderet i prisen er overnatning på standard hotel med morgenmad og

fuld forplejning syv af dagene.

Rejseleder er biolog Lars Clark som har indgående kendskab til Peru.

Tilmelding og fuldt program på www.edb.eu.com/perurejser.htm

Medlemmer af Grøn Hverdag får 500,- kr. i rabat!

Rejs til Peru

grøn HvErDag pÅ folkEMøDEt

i Allinge på Bornholm d. 13.-16. juni.Grøn Hverdag har til Folkemødet en

ubemandet stand hos Dansk Folkeoplysnings Samråd, hvor vi

fremviser vores blad og andre pjecer.

Læs mere om Folkemødet på www.folkemoede-bornholm.dk og

www.folkemødet.dk Ilse Friis Madsen fra Grøn Hverdag vil

være i området og vil kunne kontaktes på mobil 40421939.

besøg grøn hverdags nye hjemmeside, som går i luften i marts, men på velkendte vinger:

www.gronhverdag.dk

HolD Dig ikkE tilBagE: Skriv eller ring til sekretariat eller bestyrelse med ideer, ris eller ros.

Vi er meget åbne over for ny inspiration og ideer til arrangementer

og artikler i Grøn Hverdag

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 29

kalEnDEr – grønnE arrangEMEntErO P L E V E L S E R , I D E E R O G I N S P I R A T I O N

S J Æ L L A N D

Albertslund Fugletur 1Søndag den 28. april kl. 11.00 går Grøn Hverdag i samarbejde med Agendacentret i Albertslund en fugletur på trampestien langs Store Vejleå. Start fra Roskildekro. Turleder: Biolog Lars Clark.

Grøn dagLørdag den 4. maj kl. 10-14 deltager Grøn Hverdag i Albertslund Kommunes Grønne Dag. Sted: Materialegården, Gadagervej 23.

Fugletur 2Lørdag den 11. maj kl. 6.00-8.30 holder Grøn Hverdag i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening en nattergaletur fra Harrestrup Mose. Mødested: P-pladsen Orchidevej/Ballerupvej. Vi går rundt om mosen og de tilgrænsende dele af Vestskoven. Her er sædvanligvis nattergale, og vi ser og hører også mange andre sangfugle. Vi går 4-6 km. Medbring mad og drikke efter behov. Turledere: Lars Clark og Poul Evald Hansen.

International medborgerdagLørdag den 25. maj kl. 11-17 deltager Grøn Hverdag i Albertslund Kommunes internationale medborgerdag. Sted: Birkelundgård, Damgårdsvej 25.

KøbenhavnØkosocialismeForedragsrække tirsdage i april. Omstillingen til økokapitalismen er i gang, men en social omstilling er nødvendig. Økosamfund viser, hvordan omstillingen kommer i gang. Klimapolitikken burde støtte denne, men blokeres af markedsorienteringen f.eks. via CO2-kvotehandelen.

Tirsdag den 2. april: Ditlev Nissen, Landsforeningen for Økosamfund: Økosamfundsbevægelsens konkrete utopi.Tirsdag den 9. april: Bente Hessellund Andersen, NOAH: Biopirateri, demokrati og bæredygtighed. Tirsdag den 16. april: Rolf Czeskleba-Dupont, RUC:

Biokapitalismen, kapitalfraktioner og den nødvendige økosocialisme.Sted: Christianshavns gymnasium lokale 10, Prinsessegade 35, Kbh. K, kl. 19.30.Tirsdag den 23. april: Offentligt møde med paneldebat, ”Energi-demokrati” Hovedoplæg: Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, og bidrag af Ditlev Nissen, Bente Hesellund og Rolf C.-Dupont. Sted: Christianshavns beboerhus, Dronningensgade 34, Kbh. K, kl. 19.30. Tilmelding: grobund.nu. Kursusansvarlig: Rolf C.-Dupont, nest@ruc.dk.

Økologisk havedyrkningLørdag den 6. april. Naturvenlig økologisk havedyrkning på meget lidt plads. 3 timers kursus ved havebogsforfatter og miljøentusiast Jens Juel. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Tilmelding: 2.tom.joergensen@gmail.com eller tlf. 2653 8091.

Urban gardening 1Lørdag den 6. april, kl. 11-14. Lav din egen minihave med spiselige planter. Lisbeth Boye Jensen, Grøn Guide i Gentofte vil hjælpe dig på vej. Du får minihaven med hjem. Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, Hellerup.

Urban gardening 2Onsdag den 24. april, kl. 16-17.30. For børn mellem 8 og 12 år med forældre. Lisbeth Boye Jensen, Grøn Guide i Gentofte fortæller om jord, planter og nedbrydere! Kom og vær med til at lave din egen minihave med spiselige planter. Gentoftegade Bibliotek, Gentoftegade 45, Gentofte.

Byg insekthotel 1Lørdag den 4. maj, kl. 11-13.30. Lisbeth Boye Jensen Grøn Guide i Gentofte bygger insekthoteller. Når dit insekthotel er færdigt, kan du sætte det op i en have, på en altan eller i en fælles gård. Dyssegård Kombibibliotek, Dyssegårdsvej 24, Hellerup.

Byg insekthotel 2Lørdag den 25. maj, kl. 11-13. Som 4. maj. Jægersborg Bibliotek, Smakkegårdsvej 112, Gentofte.

PlantebyttedagLørdag den 11. maj kl. 11. Medbring dine sunde ukrudtsfri planter og byt dem til nye spændende. Grønt Idécenter vil være til stede med råd om kemifri have. Alle er velkomne, også uden planter. Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220, Søborg.

Se fuglene og solen danseSøndag den 19. maj kl. 6.30-8.30 arrangerer Grøn Hverdag pinsefugletur med start på Bispebjerg Torv. Vi går gennem den østlige del af Utterslev Mose og ender ved Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Biolog Lars Clark er turleder. Her er der morgenbrød, kaffe og morgenbitter til en pris på 30 kr. hvis tilmelding senest torsdag den 16. maj til Jørgen Martinus, martinusmail@gmail.com, tlf. 2888 0252.

SommerfestLørdag den 1. juni kl. 9-16 deltager Grøn Hverdag i Grundtvigskirkens sommerfest på plænen ved siden af kirken. Bispebjergvej/På Bjerget.

RoskildeDyrskueFredag den 7.-søndag den 9. juni, kl. 9-19 fr. & lø., 9.-18 søndag. Grøn Hverdag deltager i skuets økologiudstilling.

Planlagte aktiviteterApril: Plante – byttedag, Hestetorvet 14. maj: Tour de future Madbenzin, Stændertorvet.Kompost, teori og praksis.Roskilde som klimakommune, foredrag om CO2 reduktion.Kampagne mod affaldsafbrænding.Info: gronhverdag.dk eller, ilse@friis.mail.dk, tlf. 4042 1939.

F Y N

OdenseGrønne tage – urban greenTirsdag den 30. april, kl. 19. Om udvikling af biotoper til grønne tage, terrændæk, rabatter, parker, regnvandsbede og lign., så vi får mere vild natur ind i byerne. Mere natur i byerne vil give øget biodiversitet samt biologiske korridorer, så betingelserne for dyrelivet også bliver forbedret.

Mere natur i byerne kan også være med til at bremse regnvand, så kloaksystemerne ikke bliver overbelastede. Sted: Gartneriet 3Kanten A/S, Grønnegyden 148. Entré 50 kr.

HaarbyBesøg et halmhusTirsdag den 4. juni kl. 19-21.30. Jette Kruse Larsen, har selv bygget sit 200 m2 halmhus med grønt tag ud fra devisen, at huset skulle være bæredygtigt og gældfrit. Synlig konstruktion i rundtømmer, masseovn, lergulve og trappe i ubrændt ler. Økologisk urtehave med højbede, frugttræer og frugtbuske. Hønsehus i haven opført i cob, som er en blanding af ubrændt ler og halm. Sted: Kragemosevej 17, Strærup Mark. Tilmelding: Helle Wichmann Madsen, tlf. 4113 7585. Pris 85 kr. inkl. kaffe/te.

J Y L L A N D

RingkøbingForundringens Have Tirsdag den 7. maj ForundringsbuffetSøndag den 9. juni Frokost i havenTirsdag den 11. juni Mental afspænding i havenSøndag den 16. juni De vilde blomsters dagSøndag den 23. juni Skt. HansOnsdag den 26. juni Aftensmad i haven. Sted: Skraldhedevej 8, Velling. Info: forundringens have.dk.

AarhusSustainability festival ’13Fredag den 12. - søndag den 14. april. Aarhus Sustainability Festival er en årlig begivenhed, der vil fremme et bæredygtigt samfund med fokus på hvordan Aarhus bliver mere bæredygtig.- Bæredygtigt Modeshow- Aarhus Byttemarked- Bæredygtigt Madmarked- Fair & Grøn Messe- Rethink Progress Seminar- Dokumentarfilm Festival-”Plasticpose Fri By” kampagnen- Junglefest - Støt Verdenens SkoveSted: Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, Aarhus C. Info: sustainabilityfestival.dk

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 330

Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg.

lokalE kontaktpErsonErG I V M I L J Ø E T E N H Å N D - H V E R D A G

kredsformænd

ALBERTSLUNDLars Clark 43 62 06 82

clark@tdcadsl.dk

BRØNDBYJan Halberg 60 66 00 58jan.halberg@gmail.com

KØBENHAVN Jørgen Martinus 28 88 02 52

martinusmail@gmail.com

ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen 46 37 11 09

ilse@friis.mail.dk

SORØ & OMEGNDorte E. Nielsen 24 60 02 61

soroeslot@stofanet.dk

SYDjYLLANDFritze Lundstrøm 75 50 86 00

fritzekost@hotmail.comwww.gronhverdagsydjylland.dk øVrige kontakt- personer

AARHUSJohannes Ruggaard 21 86 66 42

johrug@msn.com

BORNHOLMErnst Holz Hansen 27 51 43 56

holzhansen@mail.dk

ESBjERGErik Madsen 75 10 17 06

erik-m@vip.cybercity.dk FREDERICIA & VEjLEAnnemette Bargum 54 43 98 88

annemette.bargum@gmail.com

FURESØKaren Strandesen 31 15 15 57

karen@strandesen.dk

FYNConni Ramskov 66 17 06 54

conniramskov@hotmail.com

GRIBSKOVKirsten Gamst 48 79 76 50/ 21 43 63 62

kirsten.gamst@hotmail.com GØRLEVAllan Diehl 35 26 24 30

HELSINGØRAase Hornbæk 48 41 63 41

aasehorn@gmail.com

HERLEVLone Fosdal 44 91 33 86/ 26 25 33 86

lone@fosdal.dk

HERNINGAnette Vestergaard 97 13 34 78

anet.4.2@post.tele.dk

HjØRRINGPeter Yde 98 90 11 12

petyde@gmail.com

HØjE TAASTRUPKnud Anker Iversen 50 12 68 68

mec@mec-ht.dk

KØGEDet Grønne Hus Marianne Mark 56 67 60 75

marianne@detgroennehus.dkwww.detgroennehus.dk

LOLLAND & FALSTERDion L. Gornitzka 54 85 65 70

mailtildion@gmail.com

LYNGBY-TAARBÆKHenriette S. Kristensen 16 17 50 58

marts2300@hotmail.com

MIDT NORDRita Nørregaard 30 26 72 87

rita.noerregaard@hotmail.com

MØNKrista Steffensen 55 81 20 81

info@liselundslot.dk

RINGKØBING-SKjERNBirtha Toft 23 44 95 94

oeko@vestjyllandshojskole.dk

SKANDERBORGAnna Andersen 86 52 22 54

SLAGELSEHelene Dreyer 22 45 15 14

hedr@zbc.dk

SYDSjÆLLANDJørgen Johansen 52 38 61 63

jraunj@gmail.com

VEjENGerda Iversen 75 39 17 75 20 68 47 20

gerdai@vip.cybercity.dk

bestyrelsen:jørgen martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk Folkeoplysnings Samråd og Forbrugerrådet. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest.Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com

ilse friis madsen, næstformand, medredaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Forbrugerrådet. Deltager i arbejds-grupper i Forbrugerrådet. Initiativtager til projekter. Formand i Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn. Tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk

lars clark, kasserer, Repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlægerog Arbejdsgruppe for Telestyrelsen.Tlf. 4632 0682, clark@tdcadsl.dk

Bliv kontakt-

pErsonKontakt sekretariatet.

G R Ø N H V E R D A G 1 / 2 0 1 3 31

Afsender: Grøn HverdAG, BispeBjerG BAkke 8, 2400 køBenHAvn nv

B

ID-nr. 47416

Returneres ved varig adresseændringMaskinel Magasinpost

GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk

GrønHverdag

S w e d e n

N o r w a y

Neth. G e r m a n y

Denmark

N o r w a y

www.gronhverdag.dkMedlemskab 1 x 4 blade 250 kr.Abonnement 1 x 4 blade 200 kr.Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade 500 kr.Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade 1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 eller gironr. 717-7224med angivelse af afsender (navn eller medlemsnummer)

STØTTEBELØB kan indbetales på samme konti

S w e d e n

N o r w a y

Neth.

G e r m a n y

Denmark

N o r w a y

Dette gavemedlemsskab tildeles

XXXXX XXXXXXXXX

xxxxxxxxxxxxxxx

Landsorganisationen Grøn Hverdag startede i 1993

under navnet Grønne Familier. Den arbejder bredt for

den bæredygtige adfærd og udgiver bladet

Grøn Hverdag 4 gange om året.

www.gronhverdag.dk

GAVEMEDLEMSSKAB 2013-14

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Årets gaveide!

GAVEMEDLEMSSKAB 2013

Bestil via mail@gronhverdag.dk