1Gi’ LOS • 2-2005

N R . 2 • 1 2 . Å R G A N G • J U N I 2 0 0 5

LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Gi‘ LOSLandsmøde og generalforsamling

Farvel til Jens Hedemand – ny formand Lars Egede Andersenside 4-12

Håndfast opdragelse af unge side 14

Når der skal magt bagved side 18

– Jeg vil ikke miste alt igen side 19

Herkules:

2 Gi’ LOS • 2-2005

Leder

Lars Egede Andersen, formand for LOS

Men det er

også vigtigt, at

det enkelte mel-

dem føler, at det

er muligt at

blive hørt i

organisationen.„

Ny struktur

Vi står overfor den kommunale strukturreform. Det er spændende – alt for spændende lige i øjeblik-

ket, og jeg syntes ikke, spændingen er blevet min-dre efter landsmødet og det perspektiv, Villy Søvn-dal anskuede fremtiden ud fra. Det blev næsten for uhyggeligt, da han, lige inden han gik, sagde, at “...så kan det jo være, der er bedre plads her på Ving-sted til næste år”. Ligesom hans ord om at struktur-reformen samtidig bliver den største socialreform, vi overhovedet har set. Hvordan ruster vi os til den nye struktur – og vil der overhovedet være en vej for de private tilbud. Her er jeg helt enig med Knut Mørland fra vores norske søsterorganisation, der minde-de os om, at det altid vil gå op og ned – og i øjeblikket er vi nede i en bøl-gedal, men erfaringen siger, at det vil gå op igen. Vi har jo også før oplevet, at antallet af anbringelser er faldet, og hver gang har det vist sig at være en overgang. Men al den opmærksom-hed, vi får på vores overlevelse som tilbud i den sociale verden, den skal vi bruge til at forbedre kvaliteten og konkurrenceevnen i vore tilbud. Så mens myndighederne forbereder den store strukturreform, så er vi ved at forberede en styrkelse af struktu-ren både i LOS og hos det enkelte medlem. Akkrediteringsprojektet er godt i gang, og det er glædeligt at se den åbenhed og arbejdsiver, 1. bølge-stederne møder opgaven med. En åbenhed der gen-findes i hele organisationen – også blandt de med-lemmer, der ser tiden lidt an. Det er helt afgørende, at LOS i det daglige arbejde er styret at en stab af dygtige medarbejdere, og det afgørende, at der i spidsen for denne stab er en per-son med gennemslagskraft og politisk flair, således at bestyrelsens visioner og politiske mål kan blive ført ud i livet. Når dette bliver beskrevet som en ændring i LOS´s struktur, vil det måske undre nogen. Har vi da ikke en stab af medarbejdere anført af sekreta-riatschefen med både gennemslagskraft og politisk flair. Svaret er, at det har vi i høj grad. Men vi mang-ler at få beskrevet forholdet mellem bestyrelse og

sekretariat. Det forhold, at der allerede er en velfungerende medarbejderstab, der besidder de nødvendige kvalifikationer, gør kun denne opgave endnu mere spændende, og vi glæder os til at komme i gang. Men det er også vigtigt, at det enkelte medlem føler, at det er muligt at blive hørt i organisa-tionen. Det vil derfor i den interne struktur være en af bestyrelsens helt store opgaver at have fingeren på

pulsen og opfange, hvad der rører sig ude blandt medlemmerne, og så omsæt-te denne viden til visioner og mål, som den daglige ledelse i foreningen så må forfølge. En anden stor opgave for besty-relsen vil være at sikre, at foreningen fortsat bliver drevet forsvarligt. Denne opgave er utrolig vigtig, ikke fordi der er problemer med foreningens drift, heller ikke fordi bestyrelsen ikke bli-ver orienteret nok om driften. Men den nye struktur vil bevirke, at der bliver lagt mere kompetence ud til den dag-lige ledelse, og bestyrelsen skal ikke inddrages så detaljeret, som den hidtil er blevet. Derfor er det vigtigt, at be-styrelsens kontrolfunktion bliver be-skrevet tydeligt, og det er vigtigt, at

bestyrelsen får styrket bevidstheden om sit ansvar, og hvordan den forvalter dette ansvar uden at gå ned i sagsbehandlende detaljer. Bestyrelsen har nu konstitueret sig og har holdt sit første møde, hvor vi har drøftet den nye interne struktur, som blev fremlagt på generalforsamlingen. I august holder vi et todagesmøde. I mellemtiden vil der blive arbejdet på beskrivelse af den nye struk-tur, således at vi vil være i stand til at beslutte, hvor-ledes strukturen skal implementeres i løbet af det næste år. Til slut vil jeg også her udtrykke en stor tak til Jens Hedemand for det store engagement, du har ud-vist i LOS, senest i din medvirken til at udarbejde forslag til den nye struktur som den nye bestyrelse skal til at implementere.

Lars Egede Andersen

3Gi’ LOS • 2-2005

GI‘ LOS • NR. 2 • 12. ÅRGANG • JUNI 2005 ISSN 1398-3539RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 20. august 2005

Forside: Lars Egede AndersenFotograf: Nils Rosenvold

UdgiverLOS - Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetSkindergade 23, st. • 1159 København KTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykPhønix-Trykkeriet asDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer

Side 4

Side 14-19

Side 25

4 Jeg glæder mig til at dykke ned i arbejdet

Landsmøde og generalforsamling

7 Kommunalreform vil ramme socialpolitikken

8 Pludselig udvikler de sig hurtigt

10 Socialforskning og evidens

11 Så skal vi fyres hele bundtet

12 Status og bevæget afsked

14 Herkules: Håndfast opdragelse af unge

18 Herkules: Når der skal magt bagved

19 Herkules: – Jeg vil ikke miste alt igen

Nyt fra LOS

20 Fordelsaftale for medlemmer • Listen over ledige pladser

21 Ny bestyrelse • Hjemmesiden

22 Afskedigelsessager og lederens rolle

23 Ledere i LOS – kig her

24 At lytte – og blive hørt

25 Tavshedspligt og personfølsomme oplysninger

26 Branchestatistik for opholdssteder

28 Elektronisk fakturering

29 Annoncer

Side 21

4 Gi’ LOS • 2-2005

Jeg glæder mig til at dykke ned i arbejdet

FOTO

: NILS

RO

SE

NO

LD

Af journalist Eskil Sørensen

En lang periode med stort ar-bejdspres sluttede, da Jens He-

demand, 51 år, sluttede som for-mand for LOS i maj. Men Jens Hedemand klager ikke. »Det er et fantastisk spændende arbejde at være formand. Du bliver udfordret hele tiden, for dine med-lemmer har så meget fart på.«Jens Hedemand er kendt som en arbejdshest. Men otte år som for-mand har kunnet mærkes. For sam-tidig har han ledet opholdsstedet Hedehuset. Både personalet på Hedehuset og Jens’ familie har råbt efter hans til-stedeværelse. »Medarbejderne har råbt på min synlighed på Hedehuset. Jeg har haft rigtig dårlig samvittighed i forhold til mine medarbejdere«, si-ger han. Formandsarbejdet krævede fem måneders arbejdstid årligt, har han regnet ud. For at få det hele til at gå op brugte han sin tid i toget ef-ter møderne til at løse problemer og opgaver i sit lederjob hjemme i He-dehuset i Mariager. Skal du så til at tage det roligt nu? »Nej, jeg egner mig ikke til at tage det roligt«, siger Jens Hede-mand og griner sit nærmest Dario Fo’ske grin. Han er helt på det rene med, at

• Efter otte år i formandsstolen glæder Jens Hedemand sig til at se mere til sin familie, sit opholdssted

– og sin 30 fods Grinde.

5Gi’ LOS • 2-2005

Jeg glæder mig til at dykke ned i arbejdethan har været der for lidt for sin fa-milie, og det er hovedårsagen til, at han valgte at stoppe. Også selv om der var rigeligt med opfordringer til at blive ved. Det slog hovedet på sømmet, da hans datter Cecilie på 18 år kom med en bemærkning om, at fami-lien havde ventet længe på ham. »Jeg glæder mig til at komme hjem og bruge fritiden sammen med min familie. Jeg ved godt, at jeg har stillet store krav til min nærmeste familie og venner«. Flere har forsøgt at lokke ham til at tage en periode mere som for-mand. Men for nogle måneder siden tog han den endelige beslutning om at holde op. Og så kom den – reaktio-nen. Kroppen gav slip. »Jeg kunne ikke slæbe mig op om morgenen, og jeg gik i seng, lige efter vi havde spist. Det blev jeg forbavset over.« Når Jens Hedemand vender hjem, skal der også være tid til sejlbåden, en 30 fods Grinde, som helt mod sædvane har stået på land i to år. Noget af sommeren skal bruges til at sætte ’den gamle dame’ i stand. Jens er tilfreds med, at den ny LOS-formand får færre arbejdsdage som formand. »Jeg er glad for, at den nye for-mand og bestyrelse kun skal tage sig af de store linier. Så kan man overkomme det.«

Gamle børnJens Hedemand er som en kollega siger, en typisk LOS’er, som arbej-der med hjertet. På Hedehuset kom-mer ’gamle børn’ ofte forbi, hvis de har behov for en god snak. Sådan er det med Jens og hans kone, Ulla Hedemand. De tager ger-ne imod de gamle børn med åbne arme. Lige nu har de for eksempel en af de gamle boende i baghaven. »Vi er jo for mange af dem den base, der består, selv om alt andet kuldsejler.« For nylig var de til en 40-års fød-selsdag hos en af ’de gamle’. »Det var en fantastisk aften. Han havde alle odds imod sig i livet, men han klarer sig selv i dag og har fast arbejde«, siger Jens Hede-mand.

SkolelærerJens Hedemand er uddannet skole-lærer ved Th. Langs Seminarium i Silkeborg i 1980. Det var en tid, hvor det var svært at få job for nyuddannede, men Jens fik nogle vikariater, dog uden den helt store tilfredsstillelse. »Folkeskolen og jeg passede ikke sammen«, smiler han. I stedet startede han sammen med nogle kammerater opholdsste-det Hedehuset i 1983. Dér kunne han leve et liv, hvor arbejde og fri-tid var en helhed. »Vi var et kollektiv og blev ved

med at være kollektivt ledede, til vi var 18 medarbejdere. Det var fuldstændig håbløst«, siger han og griner. Det var også dengang, at parolen lød: Vi er aldrig professionelle. Me-ningen var at gøre oprør mod den kliniske opfattelse af behandleren som subjekt og den behandlede som objekt. »I dag ville vi foretrække at sige, at vi altid er professionelle«, fun-derer Jens Hedemand.

Fra selvgjort til prof organisationLOS har gennemgået en enorm ud-vikling i Jens’ formandsperiode. Da han startede i 1997, var det en lille organisation med to ansatte og med en årlig generalforsamling med 30-40 deltagere. Jens Hedemand husker, at det var bestyrelsen, der malede de nye lokaler, da sekretariatet blev flyttet fra Jylland til København. Nu er LOS en professionel orga-nisation med otte ansatte og med et landsmøde med 350 deltagere. LOS bliver i dag hørt af alle parter: So-cialministeriet, Amtsrådsforenin-gen, Kommunernes Landsforening.Andre LOS-medlemmer roser Jens Hedemand og sekretariatschef Geert Jørgensen for et godt benar-bejde for at nå den position. Selv kalder Jens samarbejdet for ’Dupont og Dupont’, og han under-streger Geert Jørgensens rolle. u

Jens Hedemand havde aldrig troet, at han skulle blive organisationsformand. Nu har hanværet LOS-formand i 8 år, og erkender, at han har forsømt familien og arbejdet derhjemme

6 Gi’ LOS • 2-2005

Af journalist Eskil Sørensen

Han er varm, energisk, seriøs, og så har han udviklet LOS

til et navn, der står respekt om. Sådan lyder nogle af de ord, som bliver sat på 51-årige Jens Hedemand, afgående formand for LOS. Bestyrelsesmedlemmer, som Gi’LOS har spurgt, er imponere-de over hans arbejdsomhed. Efter LOS-møder satte han sig for ek-sempel ofte med sin bærbare com-puter og lavede tænkearbejde for sit eget opholdssted Hedehuset. »Det er Jens’ – og også Geert Jørgensens fortjeneste – at LOS i dag står for kvalitet i det socia-le system, og at det er LOS, der er fremme i skoene. De er to ar-bejdsheste«, siger bestyrelses-medlem Frank Falentin. Bestyrelsesmedlem Inger Lise Nors har også mange roser til Jens Hedemands arbejdsindsats. »Han er hyperenergisk og ved-holdende til at få tingene gjort«.Det eneste negative, Inger Lise Nors kan komme i tanke om, er,

at han ikke har haft så meget tid til sin familie. Dan Zilke, leder af Under Ka-stanien, har lagt mærke til en ud-vikling hos Jens Hedemand. »Jens har udviklet sig fra at være en person med jysk sen-drægtighed til at være en klar og tydelig talsmand og en dygtig politiker for LOS. Han har i makkerskab med Geert Jørgensen i et langt sejt træk evnet at udvikle organisati-onen fra det køkkenbordsagtige til en professionel organisation med indflydelse. LOS har fået en enorm goodwill«. En af LOS’ medarbejdere er også uforbeholden i sin anerken-delse. »Han er en af de bedste chefer, jeg har haft. Han har en utrolig varme i sit væsen. Jeg ved snart ikke alt det gode, jeg skal sige om ham. Jeg kommer til at savne ham. Jens har en sjælden kombinati-on af menneskelig ydmyghed og en fandens evne til at komme ud over rampen«. ■

t – Geert har jo i mindst lige så høj grad som jeg tegnet forenin-gen. Geert har jo hele tiden ligget bagved og lavet lobbyarbejde, siger han.

KvalitetFor Jens Hedemand har kvalite-ten af det pædagogiske arbejde på opholdsstederne hele tiden været centralt. Derfor har han også enga-geret sig i standardbeskrivelser og i akkrediterings-projektet. »Offentligheden skal vide, at vores kvalitet er i top. Og det kan godt være, at vi kan være uenige omkring tilsyn. Men vi skal edder-brodere-mig lukke op for tilsynet og sige: I kan bare komme. For vi gør et skide godt stykke arbejde«, siger han, mens venstre arm fægter for at understrege ordene.

GræsrodI sin tid blev Jens Hedemand op-fordret til at gå med i LOS’ besty-relse. Selv havde han aldrig tænkt, at han skulle være formand. »Jeg har altid været med i meget græsrodsarbejde, men det var før-ste gang, jeg var med i en bestyrel-se, og jeg havde bestemt ikke nogen ambition om at blive formand.« Nu er det tid til familien og til at udfylde lederrollen på Hedehuset. Hedehuset er i gang med to forskel-lige KABU-projekter. Det ene skal dokumentere de resultater, der op-nås med de unge på stedet. »Jeg glæder mig enormt meget til at få tid til at dykke ned i arbej-det«, siger Jens Hedemand. ■

Arbejdsom talsmandMasser af roser til Jens Hedemand, som

gik af som formand efter otte år på posten

• “Det er Jens’ (tv) – og også Geert Jørgensens (th) fortjeneste – at LOS i dag står for kvalitet i det sociale system.«

FOTO

: NILS

RO

SE

NO

LD

FOTO

: NILS

RO

SE

NO

LD

7Gi’ LOS • 2-2005

L A N D S M Ø D E

Af journalist Eskil Sørensen

Kvalitet og økonomi ved anbrin-gelser var i fokus i den politiske

debat på LOS’ landsmøde. Villy Søvndal, som kom til mødet som nybagt SF-formand, pegede på økonomien som det centrale. Han sagde, at der var mange lyriske formuleringer i lovteksterne om, at udsatte børn skal have hjælp. »Min erfaring efter 10 år i Folke-

tinget er, at når lyriske formulerin-ger lægger arm med økonomi, så ta-ber lyrikken«. Villy Søvndal er kritisk over for kommunalreformens model, hvor-efter den enkelte kommune selv skal betale de første 800.000 kro-ner for en anbringelse. Derefter vil der være en vis udgiftsdeling mel-lem kommunerne. »Hvad tror I, vil det betyde fle-re eller færre anbringelser, at hver kommune skal betale en større del af udgiften«, spurgte han retorisk. Han var ikke i tvivl om, at refor-men vil føre til nedskæringer. »Kommunalreformen er i virke-ligheden den største skjulte social-reform, vi nogensinde har været

udsat for, og det er synd, at vi ikke har fået en debat om det i offentlig-heden«. I det lys syntes han, at det var klogt af LOS at lave akkreditering, så man kan dokumentere sin kvalitet. Socialdemokraten Vagn Ry Niel-sen var ikke enig i, at kommunalre-formen nødvendigvis vil give ned-skæringer.Vagn Ry Nielsen er formand for Kommunernes Landsforenings so-cialudvalg og også borgmester i Horsens.

KvalitetFlere af de fremmødte politikere var opsatte på at sikre kvaliteten i det sociale arbejde. u

Kommunalreform vil ramme socialpolitikken

SF’s Villy Søvndal ser kom-munalreformen som en skjult socialreform fuld af nedskæ-ringer. Politisk ros fra flere si-der til LOS’ akkreditering

• Trods dystre toner om nedskæringer i den politiske debat om mandagen var der også tid til et godt grin.

• Socialdemokraten Vagn Ry Nielsen (tv) var ikke enig med Villy Søvndal i, at kommunalreformen nødvendig-vis må betyde nedskæringer på det sociale område.

• Hvad tror I, vil det betyde flere el-ler færre anbringelser, at hver kom-mune skal betale en større del af ud-giften, spurgte Villy Søvndal (th), ny formand for SF. Søvndal mener, at kommunalreformen vil give store sociale forringelser.

FOTO

: NILS

RO

SE

NO

LD

FOTO

S: N

ILS R

OS

EN

OLD

8 Gi’ LOS • 2-2005

L A N D S M Ø D E

Nogle unge tager pludselig et ordentligt hop. Konsu-lent Ejgil Aagaard har fulgt unge på tre udvalgte op-holdssteder i et år

Af journalist Eskil Sørensen

Der er i høj grad mange eksem-pler på, at børn og unge ud-

vikler sig og udvikler sig meget kraftigt på opholdsstederne. Det fastslog pædagogisk konsu-lent Ejgil Aagaard i en velbesøgt workshop under LOS’ landsmø-de.Han har i et år har fulgt unge på tre udvalgte opholdssteder i et KABU-udredningsprojekt. Han hæfter sig især ved ’sprin-gerne’, unge, som lige pludselig får en helt forbløffende udvik-ling. Det er ellers ikke det indtryk, man får af den gængse forsk-ning. »Når man ser på den forsk-ning, der er om anbragte børn, så er det nogle ret bedrøvelige re-sultater. Men der er faktisk ingen forskning fra private opholdsste-der«, sagde Ejgil Aagaard. Ude i opholdsstedernes virke-lighed har Ejgil Aagaard set man-ge succes’er. »Der var en pige, der blev be-dømt til at have en intelligens-kvotient på 58. Hun tog sin ek-samen på opholdsstedet, og nu er hun den elev med højste karakte-rer på teknisk skole«. 69-årige Ejgil Aagaard har blandt andet været leder af Ung-domspædagogisk Forsknings- og

Pludselig udvikler de sig hurtigt

t »Vi må foretage en løbende op-samling af viden og erfaringer, så vi hele tiden kan sikre kvaliteten i arbejdet«, sagde Venstres social-ordfører Hans Andersen. Han talte i stedet for socialminister Eva Kjer Hansen, der var forhindret. Hans Andersen havde også ros til LOS’ akkreditering. »Det er et virkeligt spændende projekt, som LOS netop har fået en solid bevilling til«. Vagn Ry Nielsen mente også, at det var vigtigt at forske i kvalitet. »Der er økonomi i anbringelser, og vi har ikke tænkt nok på, om indsatsen nytter. Nu er der kommet forskning i gang om det, og det hil-ser jeg velkomment. Vi bruger fak-tisk 7-8 milliarder kroner årligt på anbringelser og kun nogle få milli-oner på forskning«, sagde Vagn Ry Nielsen.

Socialminister Eva Kjer Hansen måtte desværre melde afbud. I stedet havde hun formået at få Venstres socialpoli-tiske ordfører Hans Andersen til at kom-me. Du kan læse Hans Andersens oplæg på www.los.dk

Fra salen lød der blandt andet spørgsmål til politikerne om, at en ændring af magtcirkulæret kunne være på sin plads. Villy Søvndal, som selv har været med til at udforme reglerne i Folke-tingets socialudvalg, advarede mod alt for vidtgående beføjelser. »Vi ønsker ikke at åbne en ladeport for magtanvendelse«, sagde han. LOS-formand Jens Hedemand søgte at få politikernes opmærk-somhed for det synspunkt, at op-holdsstederne er stillet økonomisk ulige i forhold til offentlige insti-tutioner, hvor udgifter til juridisk bistand, IT og andet ikke er ind-regnet i prisen, sådan som opholds-stederne må gøre det. Det fik han også en vis forståelse for hos blandt andet Villy Søvndal.

Bland jer i debattenSøvndal opfordrede til sidst for-samlingen om at blande sig i social-debatten. »Jeg vil opfordre jer til, at I ytrer jer i den offentlige debat. Det er jer, der kender forholdene på jeres egen krop. Jeg kan beskyldes for at gå et politisk ærinde. Og det gør jeg som regel også«, grinte han. ■

• Jens Hedemand understregede, at det er vigtigt, at der foregår en rimelig sammenligning mellem prisen på offentlige tilbud og opholdsstedernes pris. Priserne skal indeholde de faktiske udgifter.

FOTO

: NILS

RO

SE

NO

LD

9Gi’ LOS • 2-2005

Udviklingscenter. Han fortæller om pigen med smittende energi. Tale-strømmen er rap.

StigmatiseredeEjgil Aagaard ser et stort problem i, at ungerne hjemmefra er stemp-let som dårligt fungerende og aso-ciale. »I deres journaler er de stort set negativt omtalt, og de kommer ikke selv til orde i første person ental”, siger Ejgil Aagaard, som synes, at der er alt for meget social determi-nisme i papirerne af typen: Hvis du kommer fra de forhold, så vil det gå dig sådan.« »De unge er dybt stigmatiserede. De får at vide, at de er sådan og så-dan, og at deres forældre er sådan. Men man må respektere den enkel-te unge, som man står overfor”. Opholdsstederne er en mulig-hed for de unge for at starte på en frisk. »Opholdsstederne udgør en mulig-hedszone frem for det, de unge kom-mer fra. Men de må først overkomme deres negative selvforståelse«.

UdviklingsfaserEjgil Aagaard tegnede hurtigt en skitse over et udviklingsforløb. I starten er der stilstand. Men lige pludselig kommer vendingen. Der-efter en kraftig udviklingsfase, og så flader kurven ud igen. »I den første fase sker der ikke en skid. Man siger, at de unge vægrer sig. De yder modstand. De over-vejer: Er jeg nu også kommet til et bedre sted? Mister jeg nu alt: Dem jeg kender, mit billede af mig selv? Men langsomt kommer den næ-ste fase. Det starter med nogle små

umærkelige tegn. Den unge begyn-der af egen drift at gøre noget.« Det er på det tidspunkt, at den gode pædagog har lugtet lunten og så stiller den unge over for en afgø-rende udfordring. Satser alt. Går det godt, begynder den unge en voldsom udviklingsfase med fø-lelsen »Der er ikke noget, der kan stoppe mig«. Her bliver Ejgil Aagaard afbrudt af flere tilhørere fra salen, som si-ger, at de bestemt også oplever, at det lige pludselig går tilbage for de unge. »Ja, det er rigtigt. Det kan godt ske. Så er det vigtigt, at der er etab-leret nogle relationer mellem den unge og de voksne, så man kan bygge op igen«.

Positive forventninger»Det, jeg har set, er, at nogle af jer er gode til at skabe nogle positive konstruktive forventninger hos de unge. Man siger: Det her kan du gøre bedre. Det er en optimistisk tilgang«. »Jeg har set mange børn, som pludselig bevæger sig. De begyn-der at få et fremtidsprojekt. En dreng vil måske være kranfører. Så

Pludselig udvikler de sig hurtigtændrer han det til smed. Nej, inge-niør. I den situation er det en ud-fordring for den voksne at gå med på udviklingen, og ikke fungere som et flydeanker. At man hele ti-den fodrer den unge med ny læ-ring.« Han nævnte også nogle faldgru-ber i arbejdet med de unge. En faldgrube er at tro, at de unge har fået den respekt, de skal have. Det har de som regel ikke. En anden faldgrube er at tro, at sagsbehandlere eller eksperter har kendt den fulde sandhed om de unge. En tredje faldgrube er ifølge Ej-gil Aagaard, at stigmatisering af de unge kan gå hen og blive en selv-opfyldende profeti. Ejgil Aagaard talte også indtræn-gende om, at det er meget vigtigt, at de unge får nogle ’mellemværen-der’ med andre, voksne som unge. Fordi mellemværender giver livet kulør. »Alle unge har et projekt om at blive voksne, og de kigger sig om efter gode voksne, som de kan imi-tere. I er som personer i jer selv et mellemværende for dem, og mel-lemværender er araldit«. ■

• Pause efter de ni velbesøgte workshops på landsmødet mandag eftermiddag.

L A N D S M Ø D EFO

TO: N

ILS R

OS

EN

OLD

9Gi’ LOS • 2-2005

10 Gi’ LOS • 2-2005

L A N D S M Ø D E

Af journalist Eskil Sørensen

Forskningsleder Bo Ertmann skulle i sit indlæg på LOS’ lands-

møde svare på det snurrige spørgs-mål: »Virker Evidens?« »Vi har set evalueringer efter evi-dens-baserede metoder blive brugt som politisk instrument de senere år for at måle indsatser. I den tid har der nærmest udviklet sig en re-ligiøs debat for og imod den slags evalueringer«, sagde Bo Ertmann, og fortsatte med at understrege, at der ikke er noget mystisk ved evi-dens-begrebet. »At arbejde evidens-baseret vil sige, at man gør omhyggelig, ud-trykkelig og kritisk brug af den bedste aktuelle viden«. »Man kan sige, at evidens hand-ler om, hvad vi ved med sikkerhed. Men det er ikke så enkelt i social-forskning, som det for eksempel er med medicinsk forskning, hvor man kan holde bestemte forhold konstante, og ændre andre for-hold.« »Evalueringer har efterhånden fået karakter af, at nu er der nog-le, der skal kontrolleres. Men langt de fleste evalueringer fører ikke til nedlæggelser«, sagde Bo Ertmann, som fremlagde en statistik til at un-derbygge påstanden. Bo Ertmann er psykolog og socio-log af uddannelse. Han leder Teori- og Metodecentret, som er igangsat i Frederiksborg Amt med det formål at føre virkelighedsnær og brugbar forskning i det sociale arbejde. Han har tidligere været tilknyttet Socialforskningsinstituttet og Dan-

marks Pædagogiske Universitet. Han mener, at man ved starten af en evaluering bør lægge nogle ting fast. »Man bør fortælle, hvad evalu-eringens formål er, hvilke konse-kvenser evalueringen kan have for de involverede, og hvilke spørgs-mål evalueringen skal svare på.«

Væk fra effekt-målingerBo Ertmann gjorde også opmærk-som på, at evalueringer på social-området i høj grad er ved at bevæ-ge sig væk fra en simpel måling af effekt, ’output’ eller præstation. »Det bevæger sig mere over mod måling af processer og inddragelse af brugerne i evalueringerne. Vi er på vej væk fra den positivistiske evaluering. Vi bevæger os fra ’be-dømmelse’ mod ’forbedring’. Vi kan ikke bare spørge, hvad virker? Men vi kan spørge, hvad virker, for hvem, og i hvilken sam-menhæng?« Bo Ertmann er i øjeblikket midt i en udredning om fire sikrede insti-tutioner for unge i landet. Her ind-drager han medarbejderne i insti-tutionerne i et forsøg på at komme hele vejen rundt om problemstil-lingen. Til spørgsmålet om evidens vir-ker, konstaterede Bo Ertmann til sidst, at begrebet i hvert fald er kommet for at blive. For der vil sta-dig være stor politisk interesse for at evaluere på sociale indsatser.Bo Ertmann formåede at tale klart og kontant om et kompliceret emne, og han fik også et stort bifald efter indlægget. ■

Socialforskning og evidensEvidens er blot det, vi kan sige med sikkerhed ud fra den aktuelle viden, sagde

forskningsleder Bo Ertmann. Han gav et indblik i sociale

evalueringer

At arbejde evi-

dens-baseret vil sige,

at man gør omhyg-

gelig, udtrykkelig og

kritisk brug af den

bedste aktuelle viden.

Bo Ertmann

FOTO

: NILS

RO

SE

NO

LD

11Gi’ LOS • 2-2005

L A N D S M Ø D E

Tirsdag formiddag på landsmø-det var helliget en debat om

»udvikling af arbejdet i LOS«. Det gav anledning til debat om stort og småt, mest om ideen om en gene-ralsekretær i LOS og om akkredite-ringsprojektet. Fra salen lød der bekymring om, at akkrediteringsprojektet var et lige lovligt stort skib for LOS at ma-nøvrere, og at det kunne betyde en ensliggørelse af projekterne. »Et stort skib? Ja, vi ser det som overvældende positivt, at mange flere end ventet har meldt sig til akkreditering. Vi bad om 30 pro-jekter, der skulle prøvekøre det, og så står der 120«, sagde souschef Jan Adler, som er ankermand på akkre-diteringsprojektet. »LOS’ medlemmer er unikke og præget af stor forskellighed, og jo, I bliver ensliggjort på nogle få om-råder. Der bliver nogle fælles stan-darder, men der bliver også nogle indikatorer, som I selv udformer. Jeg tror ikke, det bliver en enslig-gørelse. Hvis det sker, så skal vi fy-res hele bundtet«, lød det med et smil fra Jan Adler.

GeneralsekretærLOS’ bestyrelse præsenterede et op-

læg til ledelsesstruktur i organisa-tionen. Grundideen er, at bestyrel-se og formand kun skal tage sig af de overordnede linier. Til gengæld skal stillingen som sekretariatschef styrkes, og fremover benævnes ge-neralsekretær eller direktør. Der var generelt støtte til sådan en model, frem for en model, hvor formanden får en stor arbejdsbyr-de som LOS’s ansigt udadtil.Medlemmerne havde forinden drøftet forslaget i grupper. Som en af gruppetalsmændene sagde: »Den struktur er et udmær-ket svar på LOS’ situation«.

Så skal vi fyres hele bundtetNye kommunerDer var en opfordring til besty-relse og sekretariat fra en af grup-perne om, at LOS markerer sig mest muligt, nu de nye kommuner er på vej. Sekretariatschef Geert Jørgensen svarede, at han netop har et brev undervejs til alle borgmestre og kommunaldirektører, hvori LOS til-byder at møde op og fortælle, hvad opholdsstederne kan tilbyde. Debatten bød også på et nød-råb om, at det kan være svært at få skolepenge i hus for børn over den skolepligtige alder. ■

• Fra salen lød der bekymring om, at akkrediteringsprojektet kunne betyde en ensliggørelse af projekterne.

• Det er overvældende positivt, at mange flere end ventet har meldt sig til akkreditering, sagde souchef Jan Alder (th).

L A N D S M Ø D EFO

TO: N

ILS R

OS

EN

OLD

FOTO

: NILS

RO

SE

NO

LD

12 Gi’ LOS • 2-2005

Af journalist Eskil Sørensen

LOS’ generalforsamling gav an-ledning til en status over arbej-

det, to vedtagelser, og en bevæget afsked med foreningens formand gennem otte år, Jens Hedemand. Jens Hedemand omtalte i sin beret-ning arbejdet med standardbeskri-velser, Etisk Nævn og akkreditering. »Akkreditering er for mig at se vores slagskib. Vi udformer det, så det er et system, der er åbent for udvikling.« Jens Hedemand slog også på, at det er vigtigt, at opholdsstederne får fair vilkår i forhold til de offent-lige tilbud. »Folketinget har faktisk vedtaget, at de kommunale budgetter og regn-skaber skal vise, hvad borgerne skal give for de ydelser, der gives. Men det bliver ikke gjort. Så vi mangler nogle sammenlignelige priser«. Jens Hedemand pegede også på, at det kniber med at få indført stan-dardbeskrivelser alle steder.

»Ved udgangen af 2005 skal alle have udarbejdet en standardbe-skrivelse. Indtil nu er det nok un-der halvdelen, der har lavet en standardbeskrivelse«. Omkring Etisk Nævn undskyldte han, at nævnet endnu ikke har be-gyndt sit arbjde. »Det er jo i bund og grund mit ansvar. Vi håber, at nævnet kan mødes inden for en måned«. På generalforsamlingen blev LOS’ regnskab fremlagt. I 2004 var der indtægter for 5,8 mio. kroner og ud-gifter på 5,5 mio. kroner. Det gav et overskud på godt 300.000 kroner, som lægges til side som egenkapital.

MagtanvendelsescirkulæretMagtanvendelsescirkulæret og de begrænsninger, det giver, var allere-de blevet taget frem under formid-dagens debat om arbejdet i LOS. Jens Hedemand understregede, at det er vigtigt, at LOS-medlem-mer tør tage sager om magtanven-delse op i LOS’ Etiske Nævn.

Generalforsamlingen vedtog be-styrelsens forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbej-de med magtanvendelse inden for LOS’ områder. Gruppen skal arbej-de for, at lovgivning og administra-tion tilpasses de svære vilkår ude i praksis. Gruppen skal afslutte sit arbejde i foråret 2006.

GeneralsekretærBestyrelsen fremlagde også forslag til en organisationsændring, så se-kretariatschef-posten i LOS opgra-deres til en generalsekretærpost.Hensigten er at aflaste bestyrelsen ved at give generalsekretæren stør-re beføjelser. »Bestyrelsesarbejdet fylder me-get, og ikke mindst formandens«, sagde Jens Hedemand. Forslaget om organisationsæn-dring blev vedtaget enstemmigt. Valg til bestyrelsen foregik ret udramatisk. Jens Hedemand og Ann Thomsen trak sig ud af besty-relsen. I deres sted stillede to nye

Status og bevæget afskedGeneralforsamlingen vedtog, at LOS skal have en generalsekretær, og så tog forsamlingen en bevæget afsked med Jens Hedemand

• Jens Hedemand måtte tørre en tåre, da Lars Egede Andersen holdt en meget personlig tale for ham.

G E N E R A L F O R S A M L I N GFO

TO: N

ILS R

OS

EN

OLD

FOTO

: N

ILS

RO

SE

NO

LD

13Gi’ LOS • 2-2005

op, nemlig Kim Simonsen, Haugård-hus, og Dorthe Bondo, Åstrupcen-tret. Til bestyrelsen blev valgt med stemmetal i parentes: Lars Egede Andersen (167), Frank Falentin (121), Marianne Jonstrup (103), Dorthe Bondo (100). De er valgt for to år. De to øvrige, Inger Lise Nors (86) og Kim Simonsen (43), bliver suppleanter og deltager også i be-styrelsesmøderne.

Farvel og takGeneralforsamlingen sluttede med flere hyldester til Jens Hedemand. Blandt andet holdt næstformand Lars Egede Andersen en personlig tale til ham, hvor han takkede for et venskab, der både havde været menneskeligt værdifuldt og fagligt udviklende. Jens Hedemand takkede med et stort smil bestyrelse og medarbej-dere i sekretariatet, og selv gran-voksne mænd måtte knibe en tåre.Til sidst blev den afgående for-mand klappet ud med et stående, langt bifald, så han til sidst gik til mikrofonen: »Nu må I holde«. ■

• Såvel forslaget om en organisationsændring og forslaget om en gruppe, som kulegraver magtanvendelsescirkulæret, blev vedtaget med stort flertal på generalforsamlingen.

• Hele salen rejste sig og hyldede afgående formand Jens Hedemand ved afslutningen af generalforsamlingen.

FOTO

: NILS

RO

SE

NO

LD

FOTO

: N

ILS

RO

SE

NO

LD

14 Gi’ LOS • 2-2005

H E R K U L E S

FOTO

: NIE

LS N

YHO

LM

15Gi’ LOS • 2-2005

Af journalist Eskil Sørensen

De unge på ’Herkules’ skal ikke smyge sig uden om morgen-lø-

beturen, og heller ikke pligten til ’læringsture’. Så kan de få inddra-get retten til at besøge familie eller venner, eller retten til at tale i mo-biltelefon. De unge er typisk omsorgssvig-tede eller kriminelle, og der fore-går en massiv opdragelse af dem på Herkules. Der tolereres ikke no-gen forglemmelser eller slendrian, og som medarbejder skal man være klar til at stille de unge overfor håndfaste rammer og krav. Der er meget ’vokseninddæk-ning’. Det gælder også, når de unge er på besøg hjemme. »Man kan godt kalde det be-havourisme, men vi mener også, at vi får påvirket de unge, så de ser, at det er smart at opføre sig på en an-den måde«, siger Johnny Madsen, som leder stedet sammen med Gre-the Jensen. De unge skal lære, at uanset at de tidligere har gjort, hvad der passede dem, så går det ikke på Herkules. »Det hele er ’fuck up’, når de kommer. Men det får vi pillet af dem, og lige så stille får de endda ambitioner om skolegang«, siger Johnny Madsen. De unge er 15-18 år og domsan-bragte eller frivilligt anbragte. Herkules blev startet i maj 2003 af en gruppe pædagoger, der gerne ville tumle med unge med tunge problemer. Det skulle gøres på en

anderledes måde med rigelig brug af ødemarken som pædagogisk læ-ringsmiddel. Herkules har til huse i to forskel-lige bygninger et stykke fra hinan-den. Der er fem unge hvert sted.

Rå metoderMetoden kan godt virke rå på udenforstående. Som dengang en af de unge skulle vaske op på en ’læringstur’ i ødemarken. Tilbage var en sovsekant på en gryde.Den unge mand blev bedt om at gøre sit arbejde færdig. Det ville han ikke. »Jamen, så går vi«, lød beskeden. »Jeg vil ikke gå«. »Så slæber vi dig«.Som sagt, så gjort. Den unge mand u

Herkules – i få ordOpholdsstedet Herkules ved Fredericia:• ledes af Grethe Jensen og Johnny

Madsen• optager drenge og piger i 15-16 års

alderen med massivt omsorgssvigt, asocial og destruktiv adfærd, begyn-dende kriminalitet og misbrug

• fortæller fra første dag de unge, at det er de voksne, der bestemmer

• bruger “læringsture”, hvor den unge kommer alene ud i ødemarken sam-men med en eller to voksne

• har en “projektafdeling”, som løser kortvarige opgaver med unge for lan-dets kommuner

• beskæftiger 26-29 pædagoger, fire lærere og en bogholder

Håndfast opdragelse af hårdkogte ungeOpholdsstedet Herkules ved Fredericia dækker sine unge tæt op og tåler ingen slendrian. En af metoderne er ’læringsture’ i ødemarken. Resultaterne ser ud til at være gode

• Grethe Jensen og Johnny Madsen er ledere af opholdsstedet Herkules.

L A N D S M Ø D EH E R K U L E S

FOTO

: NIE

LS N

YHO

LM

FOTO

: NIE

LS N

YHO

LM

16 Gi’ LOS • 2-2005

t blev slæbt et stykke. Men det var for ubehageligt for ham. Så han foretrak at gå. Efter den første tur på seks kilometer ville han stadig ikke rense den sovsekant. Sådan fortsatte spillet, til han og pædago-gen havde gået 24 kilometer. Så ac-cepterede han. Herkules-pædagogerne vil vise de unge, at de står for en vedhol-dende pædagogik. »De skal vide, at det er os, der bestemmer«, siger Johnny Madsen, som er 54 år. Læringsturene finder sted, når en ny ung starter på Herkules. De finder også sted, når en ung har la-

vet noget skidt. Som dengang nogle af de unge stjal opholdsstedets bil.En særlig finte ved turene er, at de foregår på ’ubestemt tid’. Det lægger pres på den unge. Det be-tyder, at de unge ikke kan “fedte” sig igennem en læringstur. Turen slutter, når pædagogen vurderer, at den unge er kommet videre i sin tænkning og udvikling. Turene kan foregå på den nærlig-gende ø Endelave, eller i Sverige.En læringstur kan begynde når som helst. Hver eneste ung har perma-nent en taske pakket, parat til en tur. Det vil sige, at hvis de voksne beslutter sig for det, kan de ’rykke’ på et øjeblik.

Den bløde sideMen der er også en ’blød side’ af Herkules-folkenes pædagogik. I kraft af en høj normering har

pædagogerne god tid til at lytte til og komme ind på de unge. Det sker ikke mindst på ’læringsturene’, hvor et par pædagoger tager en tur ude i naturen med den unge, enten på Endelave eller i Sydsverige. Et ophold på Herkules starter altid med sådan en læringstur, og selv om de unge kalder dem ’straf-feture’, så opstår der tit et tæt for-hold mellem pædagogen og den unge. »På turene kommer vi helt tæt på de unge. Det er virkelig en gave. Vi har mulighed for at påvirke dem over en lang periode«, siger en af de ansatte pædagoger, Regin Niel-sen. Han er glad for at arbejde med denne type unge. Det er der i det hele taget mange, der er. Da Herkules åbnede, kom der 75 ansøgninger til de første stillinger. Siden har opholdsstedet også fået en stribe uopfordrede an-søgninger.

Stramt opsynNår en ung starter på Herkules, foregår der en tæt overvågning. Den unge vil ofte være tilbøjelig til at følge kendte reaktionsmønstre på de krav, der stilles: trusler, ud-

Særlige krav til ansatteDer stilles særlige krav til pædagogerne på Herkules. “De skal være meget vedholdende, udholdende og robuste. Robuste både fysisk og psykisk. De skal også kunne være meget tydelige overfor de unge. Her mener vi det, vi siger, og vi følger op på det”, siger Johnny Madsen, leder af Herkules. Opholdsstedet siger udtrykkeligt, at der i Herkules er tale om “mere end et job”, og at der kan være perioder, hvor 37 timers arbejdstid ikke er nok. Det kan blandt andet være i forbindelse med “læringsture”, hvor medarbejdere vandrer med en ung i ugevis. Derfor bliver potentielle medarbejde-re også spurgt, om deres familie er ind-forstået med den arbejdsform. Til gengæld får medarbejderne en massiv supervision ved konsulentfir-maet Albatros. Herkules bruger også socialkonsulent Kirsten Andersen til su-pervision og til at deltage i elevkonfe-rencer. Desuden deltager hun i medar-bejdermøder en gang om måneden.

„Nogle gange har

vi fået at vide af de

unge, at det ville være

nemmere at sidde i et

lukket fængsel end at

være her. „

H E R K U L E SFO

TO: N

IELS

NYH

OLM

FOTO

: N

IELS

NYH

OLM

17Gi’ LOS • 2-2005

adreaktion, trækken sig tilbage el-ler stikke af. Det imødegår Herkules ved »massiv voksen inddækning« og en stram struktur. Der er konstant en voksen til stede, som stiller krav og har forventninger til den unge. Efter en kort introduktion til ste-det tager den unge på sin første ’læringstur’ med to af de voksne på Herkules. Her er der voksenkon-takt døgnet rundt, og regler og ad-færd bliver snakket igennem med den unge. Læringsturen kan også medvirke til at give den unge en vis tryghed i de nye rammer. Også på andre måder søger Her-kules-folkene at markere over for den unge, at han eller hun er kom-met til et nyt og anderledes sted. For at forhindre, at de unge ’falder i’, er der ingen hjemrejse og ingen mobilsnak de første tre måneder. »Nogle gange har vi fået at vide af de unge, at det ville være nem-mere at sidde i et lukket fængsel, end at være her. Men vi tager an-

svaret 100 procent for den unge«, siger Johnny Madsen. Efter nogle måneder tager pæda-gogerne med de unge hjem og giver dem forsøgsvis samvær med kam-merater og familie i et afmålt antal timer.

Læringstur efter dårlig adfærdLæringsture bliver også brugt un-dervejs i forløbet, hvis den unge udviser dårlig adfærd. Der kan for eksempel være tale om, at den unge optræder truende over for an-dre, eller vurderes at være tæt på at rømme stedet. Så planlægger medarbejderne en læringstur, hvor målet er at få den unge i tæt kontakt. »På turene opbygger vi relatio-ner til de unge. Den unge har brug for den voksne, og den voksne har brug for den unge, for at vi kan klare os i naturen«, siger Grethe Jensen, 48 år, som leder stedet sam-men med Johnny Madsen. De to danner også par privat, og de har

begge tidligere været på opholds-stedet Rud i Hadsten. »På sådan en tur åbner de lige så stille op. De får lov at være det barn, de ellers aldrig har lov at være. Derfra kan vi så bygge op«, siger hun. »Ja, overfladen krakelerer«, siger Regin Nielsen. De unge taler som nævnt om ’straffeture’, men Johnny Madsen og det øvrige personale kan fortæl-le om ture, som har været den rene fornøjelse. Nogle unge kan godt slappe af og finde ro på de ture. Hjemme i Herkules praler de unge også indbyrdes med, hvor mange hundrede kilometer de har gået, og hvor isnende koldt det var om natten. »De lærer at tage ansvar. Blandt andet er de ansvarlige for deres ud-styr. At deres sovepose til stadig-hed er tør og sådan. De kommer i uvante omgivelser, og det tager no-get af ’gassen’ af dem. De får no-get, de kan tage med sig herfra«, u

• Normeringen er høj på Herkules, så pædagogerne har tid til at lytte til de unge.

FOTO

: N

IELS

NYH

OLM

18 Gi’ LOS • 2-2005

t siger pædagog Torben Schwartz, 43 år.

Mad og motionDen fysiske træning foregår ikke bare på læringsturene. Også til dag-ligt er der motion. Alle unge skal ud på en løbetur hver morgen. Samtidig bliver der sat ind med sund kost. Chips, cola og slik er bandlyst. »Med alt det sukker de spiser, kommer de helt op at ringe psykisk. Vi tager sukkeret fra dem. Når de kommer, siger de, at de »kraftedme ikke vil æde æbler og kiwi«, men lige pludselig kan vi slet ikke købe nok frugt til dem«, siger Grethe Jensen. Nogle af de unge er i realiteten cola-narkomaner, når de kommer på stedet. Afvænningen fra sukker betyder, at de unge får en mere ro-lig og sej energi og et mere stabilt humør. Udefrakommende foredragshol-dere har faktisk bidt mærke i, hvor rolige de unge var, når de skulle høre på et oplæg.

ResultaterHerkules-folkene siger, at deres me-

Opholdsstedet Herkules ved Fre-dericia har sine problemer med

magtanvendelsescirkulæret. Som andre socialpædagogiske steder op-lever pædagogerne, at cirkulæret ikke passer til virkeligheden med voldelige og udsatte unge. Det gælder for eksempel i nogle tilfælde, hvor personalet på Herku-les for Kriminalforsorgen har skul-le hente en ung og tage sig af ved-kommende i en periode. En ung fyr på 15 år viste sig så

stærk, at det var svært for to voks-ne at holde ham. Og som pædagog må man ikke bruge håndjern eller lignende. Herkules-folkene måtte stoppe bilen, fordi den unge var til fare for pædagogerne og for trafikken. »Vi har nogle ’kampe’ med de unge, som vi skal vinde. Det kan i nogen situationer udvikle sig til fast-holdelse. Men det må vi ikke ifølge magtanvendelsescirkulæret. Så cir-kulæret kommer let til at handlings-

lamme os«, siger Johnny Madsen, le-der på opholdsstedet Herkules. I yderste konsekvens kan pæda-goger blive fyret, hvis de træder over de snævre grænser. Det huer ikke Herkules-folkene. »Det kan ikke passe, at vi risike-rer en fyring. Det er vigtigt at få en debat om det her spørgsmål«, siger Grethe Jensen, der ligeledes er le-der på Herkules. »Vi er nervøse for det. For hvad sker der? Mister man sit job?« es

Når der skal magt bagved

toder i høj grad har vist resultater.Blandt andet viser psykologtests, at nogle af de unge i løbet af ophol-det på Herkules er kommet inden for ’normalområdet’ i deres psyko-logiske profil. Det suppleres af mere dagligdags iagttagelser af, at de unge forlader en meget antisocial adfærd, og bli-ver bedre til at give plads til an-dre. De unge begynder også at tage deres skolegang alvorligt. Herkules har søgt forsknings-midler blandt andet i Undervis-ningsministeriet og fra LOS for at få dokumenteret sin metode. Men foreløbig uden held. ■

• Jakob på 17 år er en af de unge på Herkules.

• Motion er en fast del af daglig-dagen på Herkules.

FOTO

: NIE

LS N

YHO

LM

FOTO

: NIE

LS N

YHO

LM

18 Gi’ LOS • 2-2005

19Gi’ LOS • 2-2005

Af journalist Eskil Sørensen

Som han sidder der på sit loftsværelse, ligner han en almindelig teenager. Omkring ham er en uredt

seng, noget vasketøj, der er smidt lidt sjusket hen mod vaskekurven og et lækkert stereoanlæg med nogle rå højttalere. Men Jakob på 17 år er ikke nogen almindelig teen-ager. Han har været igennem narkomisbrug, narkohan-del, tyverier og en voldelig far. Han fortæller også gerne, at han har haft flere kon-flikter på opholdsstedet Herkules. På hans indledende ’læringstur’ på Endelave stak han af fra pædagogerne. Senere stjal han opholdsste-dets bil sammen med en anden ung. Man kan ikke få Jakob til at sige noget positivt om læringsturene, som han kalder ’straffeture’. Men han har alligevel taget noget til sig. »Jeg har lært, at det ikke nytter noget at stikke af fra sine problemer. De kommer tilbage med dobbelt kraft«.

Han har også lært en anden ting på Herkules. At de voksne bestemmer.

»Det nytter ikke at brokke sig«, siger han.

– Jeg vil ikke miste alt igenJacob på 17 år har indset, at det er de voksne, der bestemmer på Herkules. Så han laver ikke ballade

Nu vil han gerne i gang med en tømreruddannelse. »Jeg skal bare lige have en 10. klasses uddannelse. Det har de (Herkules) stillet som krav«. Mødet med Herkules betød en ’kold tyrker’ for Ja-kob. »Jeg havde abstinenser og rystede hele tiden. I dag er smøger min eneste last«, siger han. Også på andre områder er det gået fremad. Han vejede 118 kilo, da han kom. Nu er vægten nede på 92 kilo. »Jeg har det meget bedre fysisk i dag«. Jakob er irriteret over, at pædagogerne i den grad ’sætter sig’ på de unge på Herkules. »Bare man skal på et besøg, så skal det tales igennem 20 gange fire uger forud«, vrænger han. »De er bange for, at vi laver noget lort«. Han synes, at han har lært at sige fra over for stoffer og andre fristelser. »Jeg vil ikke. Så bliver jeg bare ’fucked up’ igen. Når jeg er kommet så langt, så gider jeg ikke smide det hele på gulvet igen«. Når nogen prøver at få ham med på noget, så sætter han sig altid lige og tænker over situationen i fem mi-nutter. »Det er vigtigt, at jeg tænker mig om. Ellers mister jeg alt: Hjemmebesøg, mobiltelefon, udslusning og læ-replads«, siger han. ■

L A N D S M Ø D EH E R K U L E S

FOTO

: NIE

LS N

YHO

LM

FOTO: NIELS NYHOLM

20 Gi’ LOS • 2-2005

N Y T F R A L O S

Medlemstal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 395 95 23 %Botilbud 99 19 19 %Familiebehandlingstilbud 6 4 67 %Skoletilbud 29 5 19 %I alt 528 123 24 %

Listen over ledige pladser

Som omtalt i sidste nummer af Gi’LOS er der indgået en aftale om sam-

arbejde mellem LOS og Tryg For-sikring. Samarbejdet er kommet i stand på skadeforsikringer, efter der har været forhandlet en række med-lemsfordele på plads. Det betyder, at samtlige medlem-mer af LOS i nærmeste fremtid vil blive kontaktet af en Tryg-medar-bejder, med henblik på et tilbud på skadeforsikringer. Alle LOS-medlemmer er velkom-ne til også selv at tage kontakt, og

Fordelsaftale for LOS-medlemmer

herunder finder du de assurandø-rer, der er uddannet i de særlige dækninger og forsikringsbehov for LOS-medlemmer.

Tryg tilbyder LOS-medlemmer at etablere alle de dækninger, som sel-skabet kan tegne:

• Bygningsforsikring• Erhvervsløsøreforsikring – her-

under beboernes indbo og pri-vatansvar

• Ansvarsforsikring • Bestyrelsesansvar m.m.• Arbejdsskadeforsikring for an-

satte• Arbejdsskadeforsikring for unge

under 18 år i henhold til Lov om Arbejdsskade bekendtgørelse 938 af den 26. november 2003

• Motorkøretøjsforsikring• Kollektiv ulykkesforsikring • Rejseforsikring• Sundhedsforsikring

Der er særlige LOS- dækninger og præmier på en række produkter. Derved opnås optimale forsik-ringstilbud, som bliver målrettet direkte til medlemmernes aktivite-ter og omgivelser. Forsikringsdækninger vil løben-de blive udviklet i samarbejdet mellem LOS og Tryg. LOS bliver løbende orienteret om forløbet af samarbejdet, og får der-ved mulighed for at påvirke præ-mie- og dækningsniveauet. I Tryg bliver der lagt vægt på, at assurandørernes viden om medlem-mernes særlige forsikringsbehov er opdateret, samt at medlemmerne modtager ensartet og udstrakt ser-vice. Der er nedsat et udvalg, med re-præsentant fra LOS og Tryg, som skal sikre, at aftalen overholdes, samt at vilkår og præmier bliver vurderet. Dette sikrer, der løbende sker en udvikling i dækninger, der afspejler de specielle forsikrings-behov, som medlemmerne aktuelt har.

KONTAKTPERSONER HOS TRYG:

Navn Område Telefon e-mailJøgen Nikolaj Olsen Nordjylland 96 34 96 62 joergen.olsen@tryg.dk Carsten Lawets Midtjylland 96 26 70 45 carsten.lawets@tryg.dkHans Christian Hauge Sønderjylland 76 30 95 00 hans.chr.hauge@tryg.dkUlrik Borre Fyn 63 11 15 08 ulrik.borre@tryg.dkJesper Gibson Hillerød 48 22 83 81 jesper.gibson@tryg.dkThomas Halling Roskilde 46 34 87 08 thomas.halling@tryg.dkOle Johnsen Roskilde 46 34 87 05 ole.johnsen@tryg.dkKim Mikuta Næstved 55 75 77 29 kim@mikuta@tryg.dkKim Lyche København 44 20 25 93 kim@lyche@tryg.dkNiels Peter Storgaard Hele landet for 44 20 25 67 niels.peter.storgaard@tryg.dk steder med mere end 50 ansatte.Per Frandsen Kontakt til 44 20 29 79 per.frandsen@tryg.dk LOS.

21Gi’ LOS • 2-2005

N Y T F R A L O S

På landsmødet blev følgende valgt til bestyrelsen: Lars Egede Andersen, Frank Falentin Sørensen, Marianne Jonstrup og Dorte Bondo. Som suppleanter blev valgt Ingerlise Nors og Kim Si-monsen.

Bestyrelsen består i dag af:• Lars Egede Andersen, Egholt, formand• Maj-Britt Lund, Skabelsbjerggård, næstformand• Frank Falentin, Sørensen, Lundekollektivet• Arne Rasmussen, Karise Ungdomshus• Benny Thomsen, Buegård• Marianne Jonstrup, Satelitten• Dorthe Bondo, Åstrupcentret

Suppleanter:• Ingerlise Nors• Kim Simonsen

Landsmøde og generalforsamling 2005

Aktivitetsoversigt

FOTO

: NILS

RO

SE

NVO

LD

LOS arbejder som tidli-gere nævnt på at etable-re en helt ny hjemmeside med forventet opstart til august. Den nye hjem-meside vil have langt fle-re muligheder for med-lemmerne. For at sikre en hurtigere opdatering

En opdateret oversigt over kurser, kon-ferencer og temadage kan ses på LOS’ hjemmeside www.los.dk under Kalender.

af hjemmesiden allerede nu, blandt andet om mø-der, kurser og konferen-cer, har LOS nu tilknyttet studentermedhjælp til at løse opgaven med at læg-ge informationerne op på hjemmesiden.

50 procent flere besøgende på www.los.dkI årets første fem måneder har der i gennemsnit været ca. 6.000 besøg om måneden. I samme pe-riode sidste år var tallet ca. 4.000.

• Den nye bestyrelse valgt på genralforsamlingen 2005

Hjemmesiden

22 Gi’ LOS • 2-2005

Idræt & Unge på Opholdssteder

N Y T F R A L O S

22

Af Karen Scott, ks@los.dk

Henvendelsernes omdrejnings-punkter fra LOS medlemmerne

her til sekretariatet er mangfoldige; f.eks. de faktuelle oplysninger der er brug for, bl.a. om opsigelsesfri-ster, afregning af timer, procedure i forbindelse med G-dage og meget mere. Desuden kan der være tale om behov for at udrede de personspeci-fikke problemer, hjælp til at forholde sig til den øvrige personalegruppe og i sjældne alvorlige tilfælde hjælp til at beslutte evt. politianmeldel-ser, når der er konstateret lovbrud i form af f.eks. overgreb. Regelsættene, der styrer, er kom-plicerede – på mange private steder er der tillige tale om ansættelser, som ikke er reguleret af funktio-nærloven. I en del tilfælde er den ene el-ler begge parter i sagen medlem af samme fagforening, i flere tilfælde ingen af parterne. Når lederne hen-vender sig til fagforeningen, opstår der et dilemma, hvis begge er med-lemmer af samme fagforening. Nogle ledere oplever i denne si-tuation ikke at blive hørt eller for-står ikke, at fagforeningen er for-pligtet til at hjælpe det medlem, som står til at blive afskediget. Mange konfliktfyldte afskedigel-sessager kunne være løst mere hen-sigtsmæssigt, hvis den rette viden havde været anvendt.

Uanset fra hvilken vinkel man ser på disse sager, kan der ikke her-ske tvivl om, at det kan have alvor-lige konsekvenser, når de håndte-res mindre hensigtsmæssigt. Der er en såret og måske vred tidligere an-sat, en leder der skal håndtere en personalegruppe, som er præget af forløbet og evt. sager at forholde sig til i forhold til de faglige orga-nisationer. Lederne har med andre ord be-hov for viden, rådgivning og støtte til processen. Nogle ledere har valgt at organi-sere sig i relevante organisationer. Den nødvendige rådgivning kan desuden fås her på sekretariatet, som en del af jer allerede har erfaret og benyttet jer af. Især LOS’ jurist, Anna Marie Carstens, modtager en del henvendelser af denne karak-ter, men alle konsulenterne modta-ger henvendelser fra medlemmer-ne, som omhandler afskedigelser af ansatte. Udover den personlige rådgiv-ning vil I løbende, dels på med-lemssiderne, dels i bladet, kunne finde artikler og vejledninger, som kan være en hjælp, når I søger svar på spørgsmål vedrørende afskedi-gelser. Afslutningsvis kan I desuden læse mere om, hvordan I bliver endnu bedre ledere, både på LOS’ egen hjemmeside og i det udsend-te materiale vedrørende Akade-

miuddannelsen i Ledelse. Som be-kendt har LOS i samarbejde med Erhvervs Akademi Vest udbudt en lederuddannelse for ledere på pri-vate sociale tilbud. Også på deres hjemmeside kan der læses mere om denne uddannelse, som er norme-ret til et studenterårsværk og har en varighed på 5 semestre. ■

Afskedigelsessager og lederens rolle

Nyttige links:

www.arbejdsretten.dk Her er domme fra arbejdsrettenwww.retsinfo.dk Her ligger alt lovstof, ikke kun ar-

bejdsretligt, men samtlige juridiske områder.

www.retograad.dk Advokater besvarer spørgsmål om alt

mellem himmel og jord.www.adir.dk Her findes oplysninger om store dele

af det arbejdsretlige område.www.nv-law.dk Advokatfirmaet Norrbom og Vindings

hjemmeside, hvor man finder kom-menterede afgørelser indenfor det arbejdsretlige område.

www.lederne.dk Ledernes Hovedorganisationwww.sl.dk Socialpædagogernes landsforbundwww.eavest.dk Erhvervscenter Vest

I LOS får vi mange henvendelser fra vores medlemmer, også i de tilfælde hvor der er optræk til eller proces i en afskedigelsessag

23Gi’ LOS • 2-2005 23Gi’ LOS • 2-2005

N Y T F R A L O S

Af Jan Alder, ja@los.dk

Det har længe været et stort øn-ske, at LOS skulle arbejde på at

kunne udbyde en kompetencegi-vende leder-uddannelse – det kan vi nu. I samarbejde med en professionel udbyder – Erhvervsakademi Vest – kan du som leder få en solid og udviklende lederuddannelse, der lægger hovedvægten på almene le-derkompetencer, og som derfor kan bruges indenfor alle områder, men som også har fokus på vores områ-de. Uddannelsen varer 2½ år, og det første hold begynder i august 2005. Alle medlemmer af LOS har mod-taget et fyldigt materiale om ud-dannelsen, herunder tilmeldings-kupon – kig grundigt på det. Det er en stor beslutning både for jer som ledere og også for stedet, for uddannelsen er et reelt stykke ar-bejde. Omvendt giver uddannelsen og inspirationen fra andre ledere et stort input – både til den enkelte leder, men også for stedet og mu-lighederne for at komme godt igen-nem områdets store udfordringer. En akademi-uddannelse svarer i niveau stort set til en diplom-ud-dannelse, men akademi-uddannel-sen har udover det teoretiske også en klar prioritering af praksis – un-derviserne er folk med konkret le-der-erfaring oveni deres undervis-ningskompetencer. Vi ved godt, at det er en stor ’in-vestering’, som I skal foretage ude på de enkelte steder – uddannel-

sen koster en del penge, og lede-ren skal være indstillet på en del (ekstra)arbejde for at bestå udan-nelsen – og det skal jo dækkes af andre derhjemme. Omvendt har mange af jer ønsket en solid kompetencegivende le-deruddannelse – og af mange gode grunde. Ledelse er afgørende for faglig udvikling, for arbejdsglæde, for udvikling og sikring af driften – og her kan akademi-uddannelsen være en stor hjælp.

Ledere i LOS – kig her

• Alle medlemmer af LOS har modtaget materiale om lederuddannelsen.Ansøgningsfristen er 24. juni, og der er kun plads til 20 deltagere.

Vi håber at kunne byde de første 20 ledere fra vores område velkom-men til lederuddannelsen i august 2005. Ansøgningsfristen er den 24. juni – der er kun 20 pladser. Har I spørgsmål, så kontakt underteg-nede på e-mail ja@los.dk, tlf 22 60 62 34, eller Erhvervsakademi Vest. På www.eavest.dk kan I både finde telefonnummer og oplysninger om uddannelsen. ■

Akademi-uddannelse i ledelse – for ledere af private sociale tilbud

24 Gi’ LOS • 2-2005

N Y T F R A L O S

Af Gry Midjord og Jan Alder ja@los.dk, akkrediteringssekretariatet i LOS

LOS arbejder blandt andet gen-nem akkrediteringsprojektet på

at synliggøre foreningen og vise, at LOS-medlemmer er konkurrence-dygtige og aktive i udviklingen på det sociale område. Vi skal tage ved lære af igangvæ-rende projekter af lignende karak-ter og drage nytte af andres viden og inspiration. LOS deltager i flere følgegrupper vedr. projekter, og vores eget akkrediteringsprojekt har en følgegruppe, hvor Kommu-nernes Landsforening, Amtsråds-foreningen, Undervisningsmini-steriet, Styrelsen for social service og FBU-forældrelandsforeningen er med.

Hvad sker der i øjeblikketVi har valgt 5 hovedområder • Organisation & ledelse• Brugerinddragelse• Ydelse• Eksterne samarbejdsparter• Effekt og evalueringVi læger vægt på ejerskab, og på at I som aktive har indflydelse på indholdet i det, der ender med at blive LOS’s akkrediteringsgrund-lag. Denne indflydelse udfoldes i høj grad i de 9 nedsatte arbejds-grupper, der over hele landet ar-bejder med at komme indhold i de fem områder. Systematikken i gruppernes arbejde er, at først ar-bejdes med begrebet ’kriterium’ – en slags ’best practice’/den ideelle kvalitet indenfor det givne område (her befinder arbejdsgrupperne sig i øjeblikket). Næste del af systema-tikken bliver arbejdet med indika-

torer – og dette begreb er nærme-re omtalt længere nede i artiklen. Sidste del af systematikken bliver så at få identificeret og beskrevet de standarder (som vi indtil vide-re kalder akkrediterings-standar-derne). Arbejdsgrupperne er i fuld gang med arbejdet, og er – trods en solid deadline – ved godt og ar-bejdsomt mod. Det skal nævnes, at vi jo håbede på, at i hvert fald 30 af vores med-lemmer ville være med i arbejdet med akkreditering – pt. er der 109 medlemmer, så det er meget posi-tivt med denne opbakning. Under medlemssiden på www.los.dk kan du finde en del materia-le fra arbejdsgrupperne.

Den første temasamling om Indikatorer12. maj 2005 afholdt vi den første temasamling i de faglige netværk. De akkrediteringsaktive var invi-teret til Vissenbjerg for at fordybe sig i akkrediteringsprojektets næ-ste skridt, nemlig arbejdet med in-dikatorerne. For at give deltagerne viden og inspiration om det forskningsmæs-sige arbejde med indikatorer var Maria Appel Nissen, Aalborg Uni-versitet, inviteret til at fortælle om det Sociale Indikator-Projekt (SIP). SIP er forankret i ARF, der har an-sat Maria med flere til at stå for SIP’s model med dokumentation og måling af effekter af anbringelser. SIP’s målgruppe er ’anbragte unge der har en normbrydende adfærd’ (typisk de udadreagerende). Formålet er at udvikle langsig-tede metoder, der styrker arbejdet med at beskrive, begrunde, doku-

mentere og måle indsatsen på det sociale område. Over tid er det lige-ledes hensigten, at man skal kun-ne sammenligne forskellige sociale indsatstypers resultater og effekt. Her indtager arbejdet med at ud-vikle indikatorer en central plads. Indikatorer er ikke noget i sig selv, men indikerer ’noget’ om den bedste praksis, der efterstræbes på området.Der skal udvikles: • indikatorer på målgruppens situ-

ation og problemer• indikatorer på indsatsen• indikatorer på det ønskede resul-

tat og effekt

I kan læse mere om Marias oplæg om indikatorer i relation til SIP-projektet på medlemssiden. For LOS og de nedsatte arbejds-grupper gælder det i det kommende arbejdsforløb om at opstille indika-torer, der kan medvirke til en doku-mentation af indsats, resultater og effekt af den sociale indsats. ■

At lytte – og blive hørt! – nyt fra akkrediteringsprojektet i LOS

TEG

NIN

G: JA

N, Ø

STA

GE

RG

ÅR

D

25Gi’ LOS • 2-2005

N Y T F R A L O S

25Gi’ LOS • 2-2005

Af Anna Marie Carstens, jurist i LOS, amc@los.dk

I forbindelse med oprettelsen af det etiske nævn i LOS samt det

etiske regelsæt er det blevet tyde-liggjort, at mange af LOS’ medlem-mer har problemer med håndte-ringen af disse emner i større eller mindre grad. Lad det være sagt med det samme, at det er et meget svært område at manøvrere rundt i juridisk, hvorfor det naturligvis også er besværligt i praksis for de enkelte steder og stedernes med-arbejdere. Som udgangspunkt siger Lov om behandling af personoplysninger, at enhver behandling af person-oplysninger skal ske under god databehandlingsskik. Person-følsomme oplysninger må ikke bruges eller viderebringes uden samtykke fra den berørte person. Herunder heller ikke videresen-des mellem offentlige myndighe-der, undtagen der er givet sam-tykke, eller hvis begrundelsen herfor er stærkere end hensy-net til den berørtes interes-ser, eller der er lovhjemmel hertil, eller oplysningerne gives videre, fordi det er nødvendigt for at behandle en sag eller for at gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Endvidere skal opbevaring af personfølsomme oplysninger ske forsvarligt, hvilket betyder, at sags-mapper og lignende i papirform skal opbevares i aflåst og brandsik-ret skab. Har man oplysninger lig-

gende på en pc, skal firewall, pass-words, kryptering og virusscanner installeres, ellers har uvedkommen-de en let adgang til oplysningerne. Medarbejdere må ikke tage per-sonfølsomme oplysninger med hjem, for eksempel hvis de skal ud-fylde rapporter og ønsker at gøre

Tavshedspligt og personfølsomme oplysninger

det hjemme på deres egen pc, som ikke har installeret ovenstående sikkerhedsforanstaltninger. Det vil være en overtrædelse af reglerne, når oplysningerne ikke opbevares forsvarligt. Tavshedspligten indebærer også, at medarbejderne ikke må kontak-te tidligere beboere efter beboerens fraflytning, og da tavshedspligten ikke ophører med ansættelsen, ej heller efter at medarbejderen er op-hørt med at arbejde på stedet. Dette kræver beboerens/ myndighedsha-verens samtykke. Dette samtykke skal gives skriftligt af beboeren, og aftalen skal være specifik vedr. bestemte oplysninger eller situati-oner, hvor oplysninger må videre-bringes/anvendes. Tavshedspligten bunder i hen-synet til den person, oplysninger-ne vedrører, og dette er vigtigt at

huske, når man som leder er i tvivl om, hvorvidt tavsheds-pligten er overholdt. Dette bør også indskrænkes over-for medarbejderne, og de bør endvidere instrueres i, hvor-dan behandling af person-følsomme oplysninger bør foregå. Personfølsomme oplysninger må ikke komme offentligheden til kende/skue, hvorfor det er vigtigt at have en

politik og fast procedure for behandlingen af disse oplys-

ninger. Proceduren skal være tydelig for enhver ansat på ste-

det, og det har man som leder et ansvar for, at den er. ■

26 Gi’ LOS • 2-2005

Af Henrik Ranch, datalog & HD, NET-Revision.dk

Blandt vores kunder er der en betydelig interesse for at se,

’hvordan man ligger’ i forhold til andre opholdssteder. Som en hjælp til alle medlemmer af LOS har NET-Revision derfor udarbejdet en branchestatistik for opholdssteder. Til statistikken er udvalgt 15 op-holdssteder med en samlet norme-ring på 74 pladser. Geografisk pla-cerer stederne sig jævnt i alle amter øst for Storebælt, bortset fra Born-holms amt. For at lette sammenlig-ningen til andre steder er beløb vist i kr. pr. plads pr. år, idet beløbene for de afsluttede regnskabsår 2003 og 2004 er beregnet ud fra den fak-tiske belægning, hvorimod budget-tet anvender normeringen. Der er tale om et vægtet gennemsnit, så-ledes at tallene fra de store steder vejer tungere end for de små.

KommentarerFor mange steder har det været svært at opnå en tilfredsstillende belægning. I begge de to afsluttede regnskabsår har belægningen kun været på 90%. Det betyder, at faste udgifter til fx. ejendom og bil slår hårdere igennem på resultatet.

Personale: Stederne har været gode til at tilpasse personaleom-kostningerne. Nogle steder har man sparet løn ved at ansætte personale i flexjob med tilskud. Vi oplever endvidere en tendens til, at lederen selv tager vagter i stedet for at ind-kalde vikarer.

Ejendom: Det er vores opfattelse, at huslejen generelt er på markeds-vilkår. Under indtryk af de senere års udvikling på ejendomsmarke-det bør visse, typisk ældre steder dog være opmærksom på, om tiden er inde til revurdering af markeds-

lejen eller eventuelt en revurdering af ejendomsværdien, således at man kan anvende 9%-reglen. Nye opholdssteder bør være opmærk-som på, om de med fordel kan an-vende den faste takst for indvendig vedligeholdelse.

Øvrige udgifter: Det fremgår ty-deligt, at taksten ikke dækker de faktiske udgifter. Selv i forhold til budgettet for 2005 er der et merfor-brug på alle områder i begge de af-sluttede år, mest markant på trans-port. De faktiske udgifter er dog faldet med over 4.000 kr. pr. plads fra 2003 til 2004. Faldet kan pri-mært henføres til de administrative udgifter, hvor udgiften til revision, med et fald på 30%, tegner sig for den største del. Det skal her be-mærkes, at vores kunder bruger In-ternettet ganske aktivt, hvilket har reduceret vores arbejde betydeligt. De fleste kunder bogfører nu selv, hvilket giver et bedre overblik over om budgettet følges, med mulighed for at gribe ind i tide. Bedre økono-misk styring kan således være en del af forklaringen på de faldende

Branchestatistik for opholdssteder

Om NET-RevisionSiftet 2001, og fortsat eneste revisions-virksomhed, der udelukkende anvender online systemer til administrative opga-ver som bogføring og løn. Virksomheden drives fra en landbrugsejendom ud til Roskilde Fjord og betjener i kraft af det netbaserede koncept kunder i hele lan-det. Største kundegrupper er opholds-steder samt yngre virksomheder, der li-geledes anvender Internettet aktivt.

• Til statistikken er udvalgt 15 opholdssteder med en samlet normering på 74 pladser.

S T A T I S T I K

27Gi’ LOS • 2-2005

administrative udgifter. Med hen-syn til transportudgifter bør små steder overveje, om de faste udgif-ter til en bil er for store i forhold til transport i en medarbejders bil efter statens takster. Ligeledes bør man huske muligheden for at søge refusion af transport til hjem/

Den lave belægningsprocent kan pri-mært henføres til et enkelt, større op-holdssted, der i 2004 havde en belæg-ning på 4 pladser under normeringen og i 2003 på 3 pladser under normeringen. Ses der bort fra dette opholdssted ville den gennemsnitlige belægningsprocent være 95 (2004) og 96 (2003).

Sådan bruger du talleneEksempel: Et opholdssted med en nor-mering på 8 pladser havde i 2004 en gennemsnitlig belægning på 7,8 plad-ser og i 2003 på 6,9 pladser. Stedet kan sammenligne med egne budgettal (2005) ved at gange statistikkens be-løb for 2005 med 8. For sammenligning med de aflagte regnskaber ganges sta-tistikkens beløb med hhv. 7,8 (2004) og 6,9 (2003). Har stedet fx. transportud-gifter i 2004 på kr. 182.000, kan man af statistikken se, at gennemsnitstallet er kr. 21.164 pr. plads. Med en belægning på 7,8 pladser giver det 7,8 x 21.164 = kr. 165.079, og stedet har således et højere forbrug på dette punkt end stati-stikkens opholdssteder i gennemsnit.

weekendophold samt SFO-ordning mv.

Resultat: Det er lykkedes stederne at forbedre resultatet i 2004 med næsten 4.000 kr. pr. plads, men på grund af overskridelserne på øvri-ge udgifter, der delvis kan henføres til for lave takster og delvis, til den lave belægning, er der et stykke vej til at målet om et overskud på 5% kan indfries.

Churhill har udtalt, at ”There are lies, damn lies and statistics”. Ovenstående tolkning af tallene og udviklingen i disse skal således ta-ges med forbehold. Der kan være andre årsager og forklaringer, som vi ikke er opmærksomme på. ■

BELØB I KR. PR. PLADS PR. ÅR GNS. 2005 (B) GNS. 2004 GNS. 2003

Belægningsprocent 100 90 90

Pladssats (md.) 42.325 41.522 40.003

Omsætning 507.902 498.266 480.030

Personale 336.746 321.758 306.584

Ejendom 49.496 51.932 48.451

• leje 32.214 35.176 31.942

• øvrige 17.281 16.757 16.509

Øvrige udgifter 92.729 108.600 112.865

• husholdning 21.753 23.114 23.523

• klient 41.730 46.614 47.834

• transport 14.067 21.164 19.845

• administration 14.986 17.927 21.284 - revision 3.976 4.279 6.123

• renter 193 -218 379

Særlige udgifter 3.558 2.932 2.819

Resultat 25.375 13.042 9.311

Egenkapital, ultimo 38.688 29.359

L A N D S M Ø D ES T A T I S T I K

28 Gi’ LOS • 2-2005

ELEKTRONISK FAKTURERING

Af Linnea Weinreich, Cand.merc.aud., Lauge Schmidt & Co., Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Fra 1. februar 2005 skal alle regninger til det offentlige sendes elektronisk. En elektronisk regning er en reg-ning, som er oversat til et elektronisk format, som det offentliges edb-system kan læse. Regningen skal såle-des omformateres til et elektronisk format, og det er ikke nok at sende en regning i Word eller pdf.

Regningen skal indeholde følgende:1. EAN-nummer (Kommunens)2. Ordre- eller rekvisitionsnummer3. Person- eller anden reference

EAN-nummeret henviser til den myndighed, regnin-gen stiles til, altså den pågældende Kommune. Op-holdssteder, botilbud og interne skoler er ikke offent-lige institutioner/myndigheder og skal dermed ikke selv have et EAN-nr. Opholdssteder, botilbud og interne skoler er som mindre virksomheder dækket af en gratisordning hos Læs Ind-bureauerne. Det betyder, at de små virksom-heder ikke behøver at investere i nyt edb-system, der

kan sende de elektroniske regninger. I stedet kan min-dre virksomheder sende regningen til et Læs Ind-bu-reau, der omdanner regningen til det korrekte format og videresender den elektronisk til den pågældende Kommune.Der eksisterer følgende to Læs Ind-bureauer:• Data Scanning A/S, ’Læs Ind’-service, 0555 Scan-

ning, tlf. 70 12 10 99, www.datascanning.dk • JWN Data A/S, ’Læs Ind’-service, Postboks 601,

0900 København C, tlf. 38 33 30 33, www.jwn.dk

Gode råd, ved indsendelse til Læs Ind-bureau:• Vedlæg ikke bilag eller kopier af regninger• Send gerne flere regninger i en kuvert• Undgå at sætte clips i• Skriv regningen på edb eller maskine. Der er større

risiko for fejl ved håndskrevne regninger• Skriv Kommunens navn og adresse på regningen• Skriv Kommunens EAN-nummer med teksten ’EAN-

nummer’ foran i nærheden af Kommunens adresse.

Vil du vide mere om elektronisk fakturering, kan du finde yderligere information på www.virk.dk/efak ■

Elektronisk fakturering

28 Gi’ LOS • 2-2005

29Gi’ LOS • 2-2005

Handleplaner og beskrivelserTræning i analyse og beskrivelse til glæde for brugeren, stedet og samarbejdspartnerne.17. januar 2006

Massage og Kriser27-30. oktober 200516-19. marts 2006

Stress og socialt arbejdePas på dig selv og din kollega.11. oktober 2005

Hjælp dem der har det værstWorkshop om de pædagogiske og etiske dilemmaer der opstår i organisationen når den rammes af splitting15. november 2005

Heidi Sørensen & Anders Madsenwww.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

20 års erfaring med pædagogik/massage til sindslidende

10 års undervisnings og supervisionserfaring

TEG

NIN

G: C

AR

STE

N D

AN

, ØS

TAG

ER

GÅ

RD

30 Gi’ LOS • 2-2005

12 km nord for Varde udbydes luksus opholdssted til salg. Ejendommen er beliggende i naturskønne omgivelser med Frøstrup Plantage mod vest græn-sende op til ejendommens jordarealer på 13,2 ha., placeret smukt rundt om ejendommen med mange træer og læhegn. Dertil en stor have, med boldba-ne, køkkenhave, drivhus på 24m2, frugthave, pryd-have, terrasse m.m. Fra ejendommens gårdsplads med terrasse og formiddagssol, er der indgang til entre med mar-morgulv m. gulvvarme. Herfra er der adgang til meget stort veludstyret køkken med spisefløj og trægulv. Hvor der er adgang til have og terrasse med kombineret pejs/grill, her kan man nyde ef-termiddags og aftensolen. Fra køkkenet er der adgang til stort grovkøk-ken med vaskemaskine/tørretumbler & dybfry-ser. Nedgang til dejlig stor tør kælder, der rummer fyrrum med nyt moderne avanceret oliefyr (Viess-mann) installeret december 2004 og fastbrændsel-skedel, Kølig lagerrum til husholdning, depotrum til oplagring samt værksted. Fra entreen er der yderligere adgang til et stort værelse, stort badeværelse med gulvvarme, toilet, bruseniche, fliser på vægge og gulv. Et gæstetoilet med gulvvarme, fliser på vægge og gulv og tilslut-ning til vaskemaskine. Ad bred bøgetrappe giver entreen endvidere ad-gang til husets 1. sal der består af stor dejlig op-holdsstue (ca. 80 m2) med gennemførte gavle (py-ramidekonstruktion) med store vinduer der giver et godt Iysindfald, der er en pragtfuld udsigt over have og egne marker. Desuden adgang til altan. Fra stuen er der adgang til lejlighed med køkken/te-køkken med opvaskemaskine køle/fryseskab. Lej-

ligheden byder endvidere på soveværelse med stor kvist, 2 indbyggede skabe, 5 spejlskydedøre med guldkanter og indbyggede parabol TV og video, et badeværelse m. gulvvarme, toilet, spa, bruseniche, smukke fliser på væggene og skabsarrangement med indbygget håndvask. Dertil hyggelig stue med udsigt mod nord, øst og syd. Ejendommes stueetage byder ligeledes på en dej-lig lejlighed bestående af køkken, rummelig stue, 3 værelser indgang fra entreen, samt separat indgang fra gårdspladsen. Fra entreen kan man komme til en værelses-gang, der består af 4 gode værelser samt et bade-værelse. Fra værelsesgangen er der adgang til stort aktivitetsrum m tv-stue og værksted/hobbyrum. I aktivitetsrummet er der indrettet lydisoleret mu-siklokale. Aktivitetsrummet har desuden adgang til stort maskinhus på (25,2 x 12,6) m2. Fra værelsesgangen er der gennem glasdør med sideruder adgang til 1. sal med flot trappeopgang af bøg. På 1. salen forefindes 3 store værelser & kontor, tekøkken, badeværelse m fliser på vægge og gulv med gulvvarme, alle rum har store kviste, et af værelserne er særlig stor med kviste både mod øst og vest. Fra kontoret er der en dør til 1. sals op-holdsstue. Frøstrupskovvejs bygninger er ret nye. Fløj 81A, samt 1. sal på 81B blev afsluttet i år 1999. Der er så-ledes overalt brand/lyddøre til stuer og værelser. En særlig lyddæmpning imellem etageadskillelse, ligeledes imellem de fleste rum. Der er eget lokal TV og EDB net lagt ud til samtlige værelser. Byg-ningerne overholder brandvedtægten for hotel og restaurant. Priside: 5 mill., heraf landbrugsjord 1,5 mill.

Henvendelse til Bent Varny Ebsen, tlf. 2819 8822

Opholdssted til salgFrøstrupskovvej 81 A, og 81 B, 6800 Varde

31Gi’ LOS • 2-2005

Planner4you er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4you opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrist. Vores server er i sikre hænder hos TDC, som yder maksimal beskyttelse, samt en sikker og den mest stabile forbindelse på markedet.

Image Data ApSJens Olsens Vej 13, 8200 Århus N Tlf. +45 86 78 47 77, Fax. +45 86 78 47 70, e-mail: planner@imagedata.dk

Et sikkert og prisstærkt produkt. Eks. ved 1-15 medarbejdere: Kr. 333,- excl. moms pr. md. - intet oprettelsesgebyr

Om Planner4youPlanner4you hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.Planner4you er medarbejderens direkte hotline ”24 timer” i døgnet, hvor det er muligt at ajourføre sig. Man kan til enhver tid se i mødeplanen, hvornår man skal møde ind og hvilke aftaler der er i kalendersystemet.

Annemette Lyngesen, Tillidsmand, Valdemarhus

MØDEPLAN

JOURNAL

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

www.planner4you.dk

32 Gi’ LOS • 2-2005

CopyTosh A/SLykkegårdsvej 15

4000 Roskilde46 75 68 00

www.copytosh.dkLeverandør til LOS

33Gi’ LOS • 2-2005

Webdesign ogpræsentations-

materiale• Trænger jeres hjemmeside til et

nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere?

• Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted?

Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk

www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

Gi' LOS

Annoncepriser 2005:1/4 side kr. 500,-

1/2 side kr. 900,-

1/1 side kr. 1.600,-

Henvendelse til sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år.

Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.

Har I Bocart som aktivitet?Hvis ikke, måske I også skulle over-veje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/SBo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

Mere end 500 elever fra institioner besøger

Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

34 Gi’ LOS • 2-2005

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

35Gi’ LOS • 2-2005

�

�

�

��

��

��

���

�

���������������������������������������������

36 Gi’ LOS • 2-2005

LOS-Pension er et særligt attraktivt tilbud til opholdssteder under Landsforeningen af Opholdssteder og

Skole- behandlingstilbud (LOS). Som leder har du ansvaret for, at dine medarbejdere er sikret.

Vi tilbyder jer en lang række fordele, som:

• Fleksibel dækning ved invaliditet, kritisk sygdom og

dødsfald

• Ingen afgivelse af helbredsoplysninger ved ind-

meldelse

• Lave omkostninger til administration

• Mulighed for udbetaling af invalidedækning til

arbejdsgiveren

• Helbredssikring

Ring til kunderådgiver Birgitte Sørensen, PFA Pension,

på telefon 39 17 55 16 eller send en mail til bis@pfa.dk

og hør mere om jeres muligheder.

Vores rådgivning gør det lettere for dig

at træffe de rigtige beslutninger

Bygger på forståelse

Dartskive.indd 1 18-08-2003, 12:56:47

37Gi’ LOS • 2-2005

��

� � ��� ���������� ��� ���� ���������������� �������������� ���������� ���� ������������������ ���� ���� ������ ��������������� ���� ��������� ����� ���������������������������������������������������������������������� ��������������

STØDT PÅ UVENTEDE

forhindringer?

38 Gi’ LOS • 2-2005

ROLAND PETERSENRegistreret revisor

VIBEKE HUNDEVADRegistreret revisor

WILLY GOTFREDSENRegistreret revisor

ANNE BOBJERGRevisorassistent

HANNETHOMASSENRevisorassistent

LENE KILDEGAARDRegistreret revisor

MARTIN SKOVHOLM SKINBJERG

Registreret revisor

RevisorGården Holbæk

Registreret revisoranpartsselskab

Ahlgade 52 - 4300 Holbæk - Telefon 59 44 65 77 - Telefax 59 44 56 77

www.rgh.dk - info@rgh.dk

• Personlige virksomheder

• Selskaber og foreninger

• Skatte- og øvrig økonomisk rådgivning

• Iværksættere, herunder budgetter m.m.

YVONNE NIELSENRegistreret revisor

39Gi’ LOS • 2-2005

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse”

Vi har kunder over hele landet.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

NET-Revision anvender moderne, net-baserede systemer til bogføring/løn. Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en fleksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

NET-Revision4750 3080 - www.net-revision.dk

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk

Assistance til:

Opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

40 Gi’ LOS • 2-2005

REVISORERNEHAGES GAARD

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Registrerede revisorer FRRStoregade 4, Stege. Tlf. 55815460

Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

RevisionsfirmaetJOHN SCHANTZ A/Sregistrerede revisorer

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dag- og døgninstitutioner.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 SolbjergE-mail: revisor@john-schantz.dk

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Revisionskontoret for socialpædagogiskeopholdssteder og botilbud

www.din-revisor.comRegistrerede Revisorer FRR

Harbogade 31 - 6990 UlfborgTlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440post@din-revisor.com

Pilgårdvej 5 - 7600 StruerTlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442post@din-revisor.com

Lars Eriksen - Torben Jakobsen

Revisorer for socialpædagogiske

opholdssteder og botilbud

41Gi’ LOS • 2-2005

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

GRÆSTED

ADMINISTRATION

BETTINA HØGFELDT

revisor

�

�

�

��

��

��

���

�

�����������������������������������

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · HobroHadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

EFFEKTIV ASSISTANCEVi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

www.hlb.dk

Kontakt:

Jørgen Krauw · KøbenhavnTlf. 33 43 43 43E-mail: jka@hlb.dk

Grethe Clausen · HaslevTlf. 56 31 27 90E-mail: gmc@hlb.dk

Erling Ørskov · FarsøTlf. 98 63 14 44 E-mail: eor@hlb.dk

VI SKABEROVERBLIK

42 Gi’ LOS • 2-2005

LAUGE SCHMIDT & CO.STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familiepleje-foreninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi

igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 18 engagerede medarbejdere, heraf 16 revisorer med bred faglig og teoretisk

baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for:• Møder med amt, pengeinstitut og bestyrelse• Opstart og budgetter• Regnskab og revision• Bogføring• Skatteplanlægning• Generationsskifte• Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.laugeschmidt.dkGrønnegade 3, 4000 Roskilde

Telefon 46 36 11 99

3Gi’ LOS • 2-2005 3Gi’ LOS • 3-2002Gi’ LOS • 2-2005

Advokat for LOS

AdvokaterneFoldschack og Forchhammer

Knud FoldschackLulla Forchhammer

Skindergade 23, 4. sal 1159 København KTlf.: + 45 33 44 55 66foldschack@ecolaw.dkforchhammer@ecolaw.dk

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • BestyrelsesarbejdeMedarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Afdeling i Jylland:v/ Advokat Birgitte BrøbechSkanderborgTlf: 51 32 94 11

Advokatfirmaet Lene DiemerRådgivning af:Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.

Rådgivning om:Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhand-linger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene DiemerVestervang 17 • 3460 Birkerød

Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44www.lenediemer.dk • ld@lenediemer.dk

43

4 Gi’ LOS • 2-2005

LOSSkindergade 23,st.1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fleste muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges

til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet,

ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for

erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3

invaliditet.