Stads & Havneingeniøren Juni/Juli 2005

stads&havneingeniøren

JUNI/JULI 6/7 � 2005

fagblad

for teknik

og miljø

Plus »Orientering fra Foreningen For Energi & Miljø«

3

Forside:8. maj løb ca. 5.200 løbere halvmaraton over Storebæltsbroen. Temperaturen nærmede sig 30grader. Foto: Søren Madsen for Sund & Bælt

Gennem de senere års arkæologiske udgravninger er det konstateret, atder har været bosættelser i Herning-området tilbage fra stenalderen(5.000 år før Kr.), og fra jernalderen (500 før Kr.) har der konstant væretbebyggelse på den bakkeø, hvor selve Herning by er placeret.

Ikke desto mindre regner Herning Kommune sig selv for en ung by, fordiudviklingen hovedsagelig har fundet sted indenfor de sidste 60 – 70 år iet stadigt voksende tempo, og det er en kendsgerning, at udviklingeneller måske rettere – ændringen af Herning aldrig har gået så stærkt,som den gør i disse år.

Det er fortrinsvis de store motorvejsarbejder rundt om Herning, somændrer landskabet. Men i forbindelse hermed er der ved at blive gravetfire kæmpe store søer for at skaffe fyldjord til motorvejen.

Disse søer vil blive brugt til naturformål, badestrand, vandskicenter og etomfattende boligbyggeri med direkte søudsigt.

Når det herudover lykkes at få udgravet Holing sø nord for Herning medstandard som internationalt rostadion, vil Herning for alvor komme pålandkortet som et vandsportsmekka.

Men også på mange andre områder er Herning præget af udvikling. Detgælder f.eks. den netop indviede nye musikskole – »Musikkens Hus«, og»Kunstens Hus« i Birk, hvorom der netop er udskrevet en internationalarkitektkonkurrence.

Endvidere Messecentret som i 2004 er udbygget med Danmarks størstesøjlefri udstillingshal og et nye fodboldstadion, »SAS-Arenaen«. Endeligvil jeg også nævne Ingvar Cronhammars skulptur ELIA, som er placeret iBirk-området og som dagligt besøges af talrige gæster fra både ind- ogudland.

Alle disse bygninger og anlæg vil der blive rig lejlighed til at stiftebekendtskab med i forbindelse med Kommunalteknisk Chefforeningsårsmøde, som i dagene 1. – 3. september 2005 afholdes i Herning Kon-grescenter.

Hjertelig velkommen til et spændende årsmøde i Herning.

J. MarstrandTeknisk direktør

Medlem af KTC’s bestyrelse

Årsmøde i Herning

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Stads- ogKommunegartnerforeningensamt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødMobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl.I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

JUNI/JULI 2005Nr. 6/7 • 96. årgang

INDHOLD

Side 18

Side 12

SIDE 10

SIDE 26

SIDE 40

SIDE 6

SIDE 51

SIDE 62

SIDE 69

SIDE 65

SIDE 56

11132_Anlaeg_210x297.indd 1 13/05/05 14:08:43

SIDE 60

SIDE 57

Leder:Årsmøde i Herning Af teknisk direktør Jørgen Marstrand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Program for KTCs årsmøde 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Politisk Forum 2005:Kommunerne klar til nye opgaver! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Hirtshals Kommune:Separat forrensning af industrispildevandAf Mogens Bjerre, Hirtshals Kommune, Jens August Borgog Arne Povlsen, Hirtshals Kommune samt Niels Kjeldgaard ogJens Jørgen Schmidt, EnviDan A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

HCA:Grøn nytænkning i kendte rammeraf Lene Holm, Park- og Vejafdelingen, Odense . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Vejmiljøprisen 2005 – forslag modtages!Af Susanne Baltzer, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

I KTK ser vi lyst på fremtidenaf Maria Finmand Kristensen, KTK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

OPP ved skolebyggeri i Trehøje Kommune- fra snak til handlingAf Kurt Lopdrup, Trehøje Kommune ogLillian Kristensen, Rambøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Bornholm lægger kortene på nettetAf Jacob Lange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

»Orientering fra Foreningen for Energi & Miljø« . . . . . . . . . . . . . . 31

Svendborg Kommune:Ressourcestyring i EntreprenørafdelingenAf afdelingschef Ole Martin Pedersen, Entreprenørafdelingen . . . . . . . 39

KTC-studietur til Lissabon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Nyt redskab fra Elsparefonden viser elbesparelser . . . . . . . . . . . . . 42

Kommentar:Grøn og sort samvittighed i Århus!Af Chr. Rindbøl og Henrik Mortensen, Solum AS . . . . . . . . . . . . . . 51

Internationale erfaringer med liberalisering af forbrænding og deponering Af Eva Moll Sørensen, AKF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Vejforvaltningernes nye profilAf Gunnar Dinesen, SAMKOM, Vejdirektoratet og Jane Olesen, Kommunal Vejteknisk Forening, Frederikshavn kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Cykling slår flere fluer med et smæk!Af Christian Ege, Det Økologiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Evaluering af trafikprojekterAf Susanne Krawack og Lykke Magelund, TetraPlan A/S . . . . . . . . . . . 62

Vejområdet:Kommunalreformen og vintertjenestenAf Gert Olsen, Århus Amt, formand for Vinterudvalget . . . . . . . . . . . . 65

Lån til energibesparelser:Kommuner holder igenAf Ulrich Bang Termansen, Dansk Energi/ELFOR . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Sæby kommune:Asset Management i praksisAf Karsten Thorn, Sæby kommune ogJørn R. Kristiansen, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

Set & sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

ANLÆGSPROJEKTER FRA S TIL XXXL

UDFØRES MED OMHUVi går ikke så meget op i størrelsen af en opgave, men i løsningen af den. Det holder humøret og kvaliteten i top. For det handler jo om at levere et ordentligt stykke arbejde hver gang. Gennem årene har vi udført et væld af forskellige anlægsprojekter i lige så mange forskellige størrelser. Det gør at vi idag er forberedt på det meste og hvis vi mod forventning ikke skulle være det, kan vi hurtigt mobilisere de nødvendige ressourcer.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

11132_Anlaeg_210x297.indd 1 13/05/05 14:08:43

6 6 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

Arkitekterne Malene Ravn ogLi Vilstrup har lavet en flot ogspændende film - »Visionerved vand: Havnen – Byensnye mødested«, der handlerom, hvordan nye funktioner ihavnenes bevaringsværdigebygninger indgår i samspilmed nyt byggeri. Filmenindeholder afsnit om Van-couver, Helsingborg, Ham-borg, Amsterdam, Rotter-dam, og Bristol og bygger påsamtaler med planlæggereog arkitekter og brugere afhavneområderne i byerne.

»Visioner ved vand« errelevant for såvel store somsmå kommuner i Danmark,og den giver bl.a. eksemplerpå løsningsmodeller bådesmå og store europæiske

byer og på et meget anderle-des og utraditionelt eksempelfra den canadiske by Vancou-ver.

Her har man ladet detoffentlige eje område, hvilketgiver mulighed for beskednehuslejer og dermed stor vari-ation i værksteder og utraditi-onelle anvendelser.

Med små midler har manformået at give nyt liv til etøde og forladt havneområdeog dermed skabt en storattraktion for byen. Forret-ningskæder er udelukket fraområdet. Filmen er relevantfor alle kommuner i Dan-mark, der arbejder med hav-neudvikling og omlægning afgamle erhvervsområder.

-mna

Kodeks for god offentlig top-ledelse blev præsenteret på»Forum for offentlig topledel-ses« konference den 10. maj2005. Kodeks indeholder nianbefalinger, som udgør ryg-raden i kodeks. Anbefalinger-ne skal fungere som et fællesnormsæt for, hvad der ken-detegner den gode offentligetopleder.

Det er ambitionen, at deni anbefalinger: a) indfangerde væsentligste toplederop-gaver, b) kan udgøre en fæl-les referenceramme for tople-dere på tværs af den offentli-ge sektor, c) skærper denenkelte topleders fokus påegen rolle, ledelsesstil ogadfærd, d) giver den enkeltetopleder anledning til medmellemrum at reflektere over

sin egen ledelsespraksis i for-hold til organisationens resul-tater og e) vil blive brugt idialog i toppen af den enkel-te offentlige organisation.

Til den enkelte toplederseget brug er der udviklet enmetode til selvevaluering – et»kodeks-spejl«. Metodenssigte er, at give den enkeltetopleder anledning til atreflektere over egen ledelses-praktisk i lyset af anbefalin-gerne i kodeks.

Kodeks er udgivet i bog-og i pjeceformat. Begge kandownloades på nedenståen-de webside. Desuden kan de9 anbefalinger downloadessom præsentation.

Kilde: www.publicgovernance.dk

Kodeks for topledelse iDanmark 2005

Visioner ved vand

Kongens Nytorv genindviet

BladsamarbejdeKommunalteknisk Chefforening (KTC) og Foreningenfor energi & miljø (FFE&M) har indgået en aftale ombladsamarbejde i en prøveperiode, som er første halvåraf 2005. Som del af aftalen er FFE&Ms blad indhæftet idette nummer af ”Stads- og havneingeniøren. I prøve-perioden modtager alle foreningens medlemmer Stads-og havneingeniøren. Projektet evalueres og muligheder-ne for at fortsætte samarbejdet drøftes efter prøveperio-den. -mna

Kongens Nytorv i Københav-ner blevet genindviet efterden omfattende renovering,der omfatter et 15.000 kvm.stort areal.

Det nye Kongens Nytorvhar fået en ensartet belæg-ning med chaussé-sten i nor-

disk granit. Stenene er sat i et enkelt

Harlekin-mønster, der får are-alet til at hænge harmonisksammen. Brolæggerne harlagt i alt ca. 900.000 sten.

Se mere om den nye pladspå http://www.vejpark.kk.dk

7 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005 7

Strukturreformen betyder, atansvaret for de nuværendeamtsveje skal deles mellemstaten og kommunerne. Afde 10.000 km amtsveje bliver8.000 km til kommunevejeog 2.000 km til statsveje. For-delingen af de ca. 2 mia. kr.som bruges til drift og vedli-geholdelse af vejene skabernu uenighed mellem Trafik-ministeriet og kommunerne.Ministeriet ønsker, at forde-lingen af pengene skal skeefter trafikbelastning, mensKL mener, at fordelingen skalske efter sporlængden. De 2forskellige principper giver enforskel på 150 millioner.

KTC-formand Peter Clau-sen understreger, at det ervigtigt, at kommunerne fårde nødvendige midler tilvejområdet fra start af, hvisopgaverne skal løses på detsamme høje niveau som bor-gerne er vant til. Fra mange

sider er der udtrykt skepsisom kommunernes evne til atløse og koordinere vejopga-verne. Denne skepsis vil vigerne gøre til skamme i kom-munerne, men det forudsæt-ter, at vi får midlerne til atløse opgaven, siger PeterClausen.

Også amterne støtter for-delingen af vejmidlerne eftersporlængden.

– Der er mange forhold,der gør sig gældende i dennesammenhæng, men det harværet min anbefaling at bru-ge sporlængden som forde-lingsnøgle. Det er en udmær-ket måde at fordele pengenepå, og der var bred enighedom den løsning under for-handlingerne mellem stat ogamter for snart syv år siden,siger vejchef Allan Carsten-sen, Frederiksborg Amt, tilDanske Kommuner.

-mna

KTC-studietur til Lissabon

KTCs studietur 2005 går til Lissabon i dagene fra d. 29.september til 2. oktober 2005. Se yderligere oplysnin-ger om turen på side 40-41 i dette blad og påwww.ktc.dk.

EKKO Kommunerne og Kort& Matrikelstyrelsen afholdtden årlige majkonference d.25. maj i Høje-Taastrup .Overskriften for konferencenvar »Kommunalreformen flyt-ter opgaver« og fokuseredepå, hvordan geodata og GISkan give en værditilvækst idet store spil omkring dennye kommunalreform. Konfe-rencen havde et omfattende

program med 17 indlæg ind-delt i 4 temaer – »Kommu-nalreformen og miljøopga-verne«, »Gode historier omanvendelsen af GIS«, »Regi-stre bliver mere nyttige, nårinformationerne kan ses på etkort«, og »Samarbejde omgeodata-grundlaget«.

Se mere om EKKO-samarbej-det på www.kms.dk .

Uenighed om 150 mill. tilveje

Kort og geodata:

EKKO-konference 2005

Badevandskortet for 2005 som Miljøstyrelsen har offentlig-gjort viser, at der er badeforbud i 14 områder - dvs. tobadeforbud mindre i forhold til sidste år. Også steder, hvorbadevandskvaliteten er tvivlsom, fordi badevandet kanvære udsat for lejlighedsvis forurening, er faldet, fra 23 sid-ste år til 10 i år.

Bedre badevandskvalitet 2005


Amter vil træffe beslutning om sommerhuseFlere amter er uenige i place-ringen af 5.000 nye sommer-huse, som miljøministerenhar udpeget. Fordelingenkolliderer med den regionaleplanlægning, lyder det. Detskriver Amtrådsforeningen idette indlæg fra www.arf.dk

Amterne ønsker at spilleen væsentlig større rolle, nårdet gælder udstykningen af5.000 sommerhusgrunderundt om i landet. Miljømini-ster Connie Hedegaard (K)har netop udpeget, i hvilkeområder sommerhusene skalligge, men flere amter eruenige i fordelingen af som-merhusgrundene.

»Vi har i forvejen et godtregionalt kendskab. Og vi vilgerne kunne indpasse som-merhusene i forhold til denregionale og erhvervsmæssi-ge udvikling. Vi ville eksem-pelvis gerne have haft fleresommerhuse på Lolland,hvor der er brug for udviklingog nye arbejdspladser,«påpeger amtsborgmester iStorstrøms Amt, Bent Nor-

mann Olsen (S).Derimod peger amtet på,

at det i forhold til naturinte-resserne er uheldigt at tildeledet nuværende sommer-husområde ved Marielyst iSydfalster Kommune langtstørstedelen af de i alt 1350nye sommerhusgrunde, somamtet har fået tildelt.

Det var tidligere miljømini-ster Hans Christian Schmidt(V) der fik ændret planloven,så det er muligt at udstykke8.000 nye sommerhusgrun-de. Det skulle hjælpe økono-misk trængte kommuner iudkantsområderne. Kommu-nerne har da også stået i køfor at få del i puljen og hartilsammen ønsket 16.000 nyesommerhusgrunde. Miljømi-nister Connie Hedegaard hardog kun godkendt 5.000 afgrundene. Danmarks Natur-fredningsforening mener dogtallet er for højt, fordi mangeaf sommerhusgrundene stri-der imod natur- og land-skabsinteresser.

Kilde:www.arf.dk

Socialdemokraterne og professor Erik Arvinfra Danmarks Tekniske Universitet har frem-ført, at kommunalreformen vil resultere idårligere drikkevand. Den påstand er derifølge miljøministeren ikke belæg for.

»Kommunerne har allerede i dag opga-ven med at føre tilsyn med drikkevandskva-liteten. Det er ikke noget vi finder på i for-bindelse med kommunalreformen. Det eruseriøst, at Socialde-mokraterne tegnerskræmmebilleder, som ikke har noget medkommunalreformen at gøre. Tilsynsopga-ven er selvsagt noget kommunerne skal

tage meget alvorligt. Drikkevandet i Dan-mark er af god kvalitet, og uanset om vitaler om den nuværende eller den fremtidi-ge kommunale struktur, kan en kommu-nalbestyrelse selvfølgelig ikke leve med, atkommunens borgere bliver syge af at drik-ke vandet fra hanerne«, siger miljøministerConnie Hedegaard.

Kommunalreformen ændrer ikke på dettilsyn med vandkvaliteten, som kommu-nerne skal føre ifølge vandforsyningsloven.

Kilde: Pressemeddelelse fra Miljøministeriet

Afgørelse om Bilka i Horsens

Drikkevandet påvirkes ikke af kommunalreformen

Miljøministeriet har d. 30.maj meddelt Vejle Amt, atministeriet ikke gør indsigelsemod Vejle Amtsråds forslag tilregionsplantillæg nr. 36, dervil muliggøre en retlig lovlig-gørelse af Bilka i Horsens.

Beslutningen er truffetefter forelæggelse for justits-minister Lene Espersen, somved kongelig resolution af27. maj 2005 har fået over-ført behandlingen af sagen.

Justitsminister Lene Esper-sen udtaler:

»Jeg vil for god ordensskyld gerne understrege, atdenne sag drejer sig om juraog ikke politik. Beslutningener truffet på baggrund af enfaglig, juridisk vurdering fore-taget af Miljøministeriet,Skov- og Naturstyrelsen. Idenne vurdering er der bl.a.lagt vægt på, at Dansk -Supermarked A/S havde defornødne tilladelser og der-med var i god tro, da detpågældende byggeri blevopført og taget i anvendelse.Der er også lagt betydeligvægt på, at gennemførelse afet krav om fysisk lovliggørelsemå antages at ville medføreet eksorbitant værdispild«.

Pressemeddelelse fra Mil-jøministeriet


Perfektionist?

Vi overvåger for brand- og vandskade, indbrud og tyveri, produktionsstop og uregelmæssigheder i energiforsyningen som f.eks. temperatursvingninger, der kan få indflydelse på produkterne.Ring og hør mere.

Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.

ELTEL NETWORKS tilbyder professionel, elektronisk totalovervågning af din virksomhed 24 timer i døgnet.

ELTEL NETWORKS

Grøndalsvænge Allé 13

2400 København NV

Tel. : +45 33 95 29 29

Fax.: +45 33 95 29 20

www.eltelnetworks.com

ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb

el-tavler

gadebelysning

trafikregulering

tele- og kabelanlæg

højspændingsanlæg

brøndboring

brandhaner

springvand

overvågning

målere


KTC-årsmødeSå er programmet for KTC`s årsmøde 2005 klar.Årsmødet holdes i dagene fra d. 1. til d. 3. sep-tember 2005 i Herning med Herning Kommunesom vært.

Herning skal sammenlægges med Aaskov,Trehøje og Aulum-Haderup kommuner og dennye storkommune får ca. 83.000 indbyggere. Deoverordnede linier for forvaltningerne i den nyekommune er fastlagt og betyder, at der bliveroprettet en Teknik- og miljøforvaltning. Områ-dets udfordringer og opgaver på teknik- og mil-jøområdet afspejles i en lang række artikler iStads- og havneingeniørens årsmødenummer iaugust.

Selve årsmødeprogrammet afspejler bl.a.den ledelsesmæssige udfordring som kommu-nerne står over for i de kommende år, således erder bl.a. indlæg om »Offentlig ledelse frem modår 2010« og »Strategisk information som ledel-sesværktøj«.

Programmet afspejler også de mangespændende aktiviteter og rammer som er i Her-ning. Bl.a. er der på årets studieture lørdag d. 3.september mulighed for at besøge Birk-området,få en rundvisning i Bymidten eller besøge Sin-ding Ørre Naturpark.

På den faglige dag d. 2. september afholdesden store virksomhedsudstilling, hvor man kanmøde leverandører og rådgivere og høre mereom de nyeste muligheder inden for teknik- ogmiljøområdet.

Detaljeret program og tilmeldingsskema erudsendt til KTC-medlemmer. Tilmelding kanogså ske på KTCs hjemmeside på www.ktc.dk.


KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENINGS ÅRSMØDE1. - 3. september 2005 • Herning Kongrescenter

PPPP RRRR OOOO GGGG RRRR AAAA MMMMKl. 16.00 – ca.17.00KTCs ordinære generalforsamling

LEDSAGERTURENKl. 10.10 til 15.00Ledsagerturen er for ledsagere og øvrige gæster,der ønsker at deltage.

Guidede ledsagerture til:• Teko Centret. Rundvisning i udviklings- og

designcenter.

• Unimerco Sunds. Valgt som Danmarks tredjebedste virksomhed i 2004. Rundvisning i den meget specielle indrettede virksomhed.

• Frokost i Søgården i Sunds.

• Retur til Herning. Resten af dagen på egen hånd.

Kl. 18.30 Årsmødemiddag med underholdning

Lørdag den 3. septemberSTUDIETUREStudieturene gennemføres kun, hvis der min. er12 tilmeldte.

• Tur 1. Gang i Herning.

• Tur 2. Birk-området.

• Tur 3. Bymidten.

• Tur 4. Sinding-Ørre Naturpark.

Kl. 12.00Frokost og afslutning på Hotel Eyde

Tilmelding kan foretages på KTCs hjemmeside påadressen www.ktc.dk

Husk at oplyse om EAN-nr

Torsdag den 1. septemberKl. 19.00 Middag med:• Præsentation af værtskommunen• Underholdning• Kollegialt samvær

Fredag den 2. september Kl. 9.00Årsmødets åbningVed Peter Clausen, formand for KTC.

Kl. 9.05 – 10.00 Drømmen om det gode liv - Danmark år 2012Ved Poul Erik Jakobsen, pej gruppen.

Kl. 10.00 – 10.25 Strategisk information som ledelsesværktøjVed Jan Ipland, tidl. Stadsarkitekt.

Kl. 10.25 Åbning af virksomhedsudstillingen Ved Peter Clausen.

Kl. 11.30 – 12.30 Offentlig ledelse mod år 2010 Ved lektor og studieleder for MPA-uddannelse,Dorthe Pedersen, Copenhagen Business School,CBS.

Kl. 12.30 – 13.30Frokost

Kl. 13.30 – 14.20Virksomhedsudstilling

Kl. 14.20Lukning af virksomhedsudstillingen

Kl. 14.30 – 15.15Åbent programpunktAktuelt emne, der besluttes senere.

Placeringen af de fremtidige opgaver påmiljø- og naturområdet er et stridspunktmellem opposition og regeringen. Enrække parter – politikere og organisatio-ner - sætter spørgsmålstegn ved kom-munernes evne og vilje til at løse opga-verne og holde overordnede hensyn tilnatur og miljø fri af kortsigtede lokalpo-litiske hensyn. Miljøministeren er ikke enaf disse skeptikere.

»Kommunalbestyrelserne står jodirekte til ansvar over for borgerne; - ogjeg ser ingen grund til at tro, at de skullestille færre krav til natur og miljø og tilbyernes kvalitet, fordi kommunen over-tager de fleste af amternes opgaver«,sagde Connie Hedegaard ved konferen-cen Politisk Forum i Århus og lagdevægt på, at de nye opgaver følges afressourcer, der samlet vil give nogle sto-re og slagkraftige kommunale forvalt-ninger på natur – og miljøområdet.

Miljøministeriets opgaver i den nyestruktur er bl.a. godkendelsesansvar for235 større virksomheder. Generelt skalMiljøministeriet tage sig af de opgaver,som vil være for komplicerede for de fle-ste kommuner - eller som optræder såsjældent, at det ikke vil være rationelt, atalle landets kommuner skal være forbe-redt på dem. Ligeledes skal miljømini-steriet af hensyn til habiliteten føre tilsyn

med de potentielt mest forurenendekommunale anlæg, sagde ministeren.Det drejer sig spildevands- og affaldsan-læg. For de ca. 700, som vil blivestatsansatte, har man besluttet at opret-te 7 statslige enheder i Roskilde, Oden-se, Århus, Aalborg, Ringkøbing, Ribe ogNykøbing Falster.

Ministeren annoncerede, at hun viltage initiativ til at nedsætte et kontaktfo-rum, hvor myndigheder og interesseor-ganisationer kan drøfte problemer mednatur- og miljøopgaverne i den nyestruktur.

Vagthund ogsamarbejdspartnerPoul Henrik Harritz, Danmarks Natur-fredningsforening, konstaterede, at DNhar rollen som vagthund over for kom-munernes løsning af de nye opgaver pånatur- og miljøområdet. Harritz lagdevægt på, at kommunerne skal samarbej-de over kommunegrænserne i fremti-den. På en lang række områder er opga-vernes karakter grænseoverskridende,det handler bl.a. om vandindvinding ogvandløb. DN-præsidenten efterlyste etgrønt regionalt udvalg, der kan forholdesig til høringssager og sagde at man

ønsker dialog og samarbejde med kom-munerne på natur og miljøområdet.Kommunerne overtager ansvaret for enrække naturskatte og det forpligter, sag-de Harritz og listede disse op i DNs for-slag til en naturkanon.

Harritz fortalte også om foreningensarbejde med at tilpasse organisationentil den fremtidige kommunestruktur.Over tid vil dette betyde færre DN-lokal-komiteer.

Klar til opgaverne»Der er store forventninger til kommu-nerne på teknik- og miljøområdet, menvi vil vise skeptikerne, at vi kan løseopgaverne«, sagde KLs formand Eigil W.Rasmussen på konferencen. KL-forman-den benyttede konferencen til at offent-liggøre en pjece for det fremtidigearbejde med visioner for teknik og mil-jøområdet – »Visioner og udfordringerpå det kommunaltekniske område.«Målet er at få skabt en solid kommunalindsats på miljø- og naturområdet ogsikre at de nye kommuner fra start i2007 får lavet planer for vand og natur.Et par af visionerne er bl.a. »Kommunensom naturens vogter og talsmand« og»Kommunen som vandets beskytter«.


Politisk Forum 2005:Kommunerne klar tilnye opgaver !

For 2. år i træk var den traditionelle KL/KTC-forårskonferen-ce arrangeret som et 2 dages arrangement under navnetPolitisk Forum. Mere end 500 deltagere viste at formen errigtig. Konferencen fokuserede på kommunernes fremtidi-ge opgaver på teknik- og miljøområdet.

Eigil W. Rasmussen under-stregede over de mangekommunalpolitikere, derdeltog i konferencen, atman skal være bevidsteom, at man overtager enrække nye og større opga-ver og at man skal blivebedre til at inddrage bor-gere og organisationer iarbejdet.

Ingen sure miner iamterne!Conny Dideriksen, 2. vice-borgmester i Frederiks-borg Amt, talte om overle-vering af opgaver fraamter til kommuner. Dide-riksen forsikrede om, atamterne ikke var sure,men understregede, atkommunerne har sagt jatil at overtage store opga-ver, og pegede grund-læggende på finansierin-gen, sommerhusproble-matikken og den kollektivetrafik som særlige udfor-dringer for kommunerne ifremtiden. Det er vigtigt,at opgaverne bliver løst fra»dag 1« sagde viceborg-mesteren, og understrege-de, at amtsmedarbejderneskal følge sig velkomne påde nye kommunalearbejdspladser.

6 rigtige !PolitiskForum 2005 bødpå et stort antal temamø-der. På et af de mest vel-besøgte temamøder om»Organisering af det tekni-ske område efter opgave-og strukturreformen«, for-talte kommunaldirektørOle Bladt-Hansen, TønderKommune, om arbejdetmed at sammenlægge de6 kommuner Bredebro,Højer, Løgumkloster,Nørre Rangstrup,Skærbæk og Tønder til NyTønder Kommune med ialt ca. 43.000 indbyggere.

Bladt-Hansen fortalte,at de 6 kommuner starte-de et samarbejde tidligt iet forsøg på et undgå ensammenlægning, og dette

betyder nu, at man har etgodt afsæt for sammen-lægningen. Vigtigefokuspunkter på teknik-og miljøområdet er bl.a.opgaven med at fordelematerielgårde og fysiskeanlæg og harmoniseringaf forbrugsafgifter, hvilkethar stor betydning fornogle store virksomhederi området. Også sikring afarbejdspladser og nærhedi lokalområderne i dennye storkommune, er vig-tige elementer i arbejdet,fortalte kommunaldirek-tøren.

Se hjemmesidenwww.6rigtige.dk findesmere om sammenlægnin-gen af de 6 kommuner.

Veje, natur ogudflugterFredagens konferencepro-gram bøde bl.a. på ind-læg fra KTC-formandPeter Clausen om kom-munal overtagelse afamtsveje. Peter Clausenpegede bl.a. på vintertje-nesten i vinteren 2006-2007 og trafiksikkerheds-arbejdet som vigtigefokuspunkter på vejområ-det, og sagde bl.a. at ettæt kommunalt samarbej-de skal erstatte amterneskoordinerende rolle og atet fortsat og udbyggettæt samarbejde med Vej-direktoratet er nødven-digt for at løse vejopga-verne.

Direktør Niels Groes,AKF, talte om visionernefor naturen. Den rekreati-ve værdi af naturen erenorm sagde AKF-direk-tøren, og dette skal tagesmed i overvejelserne, nårkommunerne skal priori-tere mellem de rekreativeinteresser og skov- oglandbrugsproduktionen.

Fredagen bød efterføl-gende på en lang rækkefaglige udflugter iÅrhusområdet.

-mna


Politisk Forum 2005 havde mere end 500 deltagere.

Baggrunden for udvidelsen af det eksi-sterende anlæg fra midten af 1990’ernevar primært en stigende belastning. Deteksisterende anlæg blev bygget som føl-

ge af de nye højere krav i Vandmiljøpla-nen, og der blev dengang udstedtsærskilte tilladelser om egen rensning tilflere virksomheder. Disse virksomheder

er, én efter én, blevet tilsluttet rensean-lægget, hvilket, sammen med en for-højet produktionsaktivitet på havnen,har bevirket en øget belastning.

Hirtshals Renseanlæg er oprindeligetableret i 1995 som et ét-trins aktivslamanlæg, bestående af dobbeltkanal-anlæg og efterklaringstanke, og dimen-sioneret for en organisk belastning på40.000 PE.

Belastningen af Hirtshals Renseanlæger gradvis, men markant blevet øget fraidriftsættelsen i 1995 og frem til 2002,hvor der i perioder kunne måles belast-ninger over 100.000 PE. Til trods forden store belastningstilvækst, overvejen-de på grund af tilslutning af nye fiskein-dustrier, har Hirtshals Kommune gen-nem årene opretholdt en effektiv rens-ning, og Nordjyllands Amts udlederkraver blevet overholdt.

Da der i 2002 var udsigt til yderligeretilslutning af spildevand fra fiskeindustri-en og dermed en betydelig forøgelse afbelastningen af Hirtshals Renseanlægvurderede Hirtshals Kommune, at dervar behov for at udbygge rensean-lægget.

Ønsker og indledendeovervejelserFra starten var der fra kommunens sideet ønske om at etablere en fleksibel ogfremtidssikret rensningsform. Samtidigønskede man at videreføre det arkitekto-niske særpræg, som det eksisterendeanlæg har. Endelig var effektivitet oglave driftsomkostninger også vigtigeparametre.

I vinteren 2002/2003 afholdt Hirts-hals Kommune møder med udvalgterådgivningsfirmaer, og HedeselskabetMiljø og Energi A/S blev valgt som byg-herrerådgiver.

Hirtshals Kommune overvejede sam-men med Hedeselskabet forskelligeudbygningsforslag og udbudsformer.


Hirtshals Kommune:

Separat forrensning afindustrispildevand

Af formand for Teknik- og Miljøudvalget Mogens Bjerre, teknisk chef Jens August Borg og afdelingsingeniør Arne Povlsen, Hirtshals Kommune,sektionsleder Niels Kjeldgaard, Hedeselskabet Miljø ogEnergi A/S ogsenior projektingeniør Jens Jørgen Schmidt, EnviDan A/S

I slutningen af november sidste år blev udvidelsen af HirtshalsRenseanlæg taget i brug. Det nye forrenseanlæg, som renserprocesvandet fra fiskeindustrien, får tilført spildevand i separa-te rør direkte fra industrivirksomhederne, og der er såledesikke iblandet husholdningsspildevand. Denne »kildesortering«betyder blandt andet en optimal totaløkonomi for spilde-vandsbehandlingen.

Den nye maskinbygning er tilpasset arkitekturen på det eksisterende renseanlæg.

Kommunen valgte funktionsudbud itotalentreprise, da denne udbudsformer velegnet til at sikre konkurrence påsåvel procesvalg som anlægslayout. For-målet var desuden at sikre en størremangfoldighed i løsningsmulighederne.

I foråret 2003 udarbejdede Hedesel-skabet et udbudsgrundlag med opstil-ling af dimensioneringsgrundlag samtfunktions- og kvalitetskrav. Udbudetomfattede en udbygning af anlægget til133.000 PE. Samtidig åbnedes mulig-hed for, at belastningen fra fiskeindustri-en kunne fremføres til anlægget i en nyseparat ledning for eventuel separat for-rensning eller fuldrensning af spildevan-det fra fiskeindustrien.

Modtagne og valgte tilbudEfter forudgående prækvalifikation af 4tilbudsgivere, blev der indhentet total-entreprisetilbud. Hirtshals Kommune ogHedeselskabet foretog efterfølgende enforhandling og bedømmelse af de ind-komne tilbud. I bedømmelsen indgikfølgende delkriterier: • Anlægs- og driftsøkonomi• Procesvalg/processikkerhed• Kvalitet• Arkitektoniske forhold/arealdispone-

ring• Arbejdsmiljøforhold• Fleksibilitet/udbygningsmuligheder De indkomne tilbud var forskellige medhensyn til anlægsopbygning, men dogmed det fællestræk, at alle var baseretpå separat forbehandling af fiskespilde-vandet i et flotationsanlæg. Derudoverindgik slutrensning af spildevandet frafiskeindustien i SBR-anlæg i nogle tilbud,mens andre var baseret på slutrensningaf alt spildevand i det eksisterenderenseanlæg. Dette gav bygherrenmulighed for at sammenligne alternati-ve udbygningsmuligheder på et økono-misk sikkert grundlag.

Tilbudet fra EnviDan A/S var det øko-nomisk mest fordelagtige tilbud, og iseptember 2003 blev der underskrevetkontrakt med firmaet om udbygningenaf Hirtshals Renseanlæg.

Projektet indebærer i hovedtræk, atspildevandet fra fiskeindustrien udlignes itilløbet til renseanlægget, hvorefter detforrenses i et flotationsanlæg, inden detslutrenses sammen med husspildevandeti det oprindelige biologiske renseanlæg.

Endvidere omfatter projektet separatafvanding af flotationsslammet medhenblik på regional udnyttelse af bio-energien. Muligheden for alternativafsætning af en væsentlig del af slam-mængden giver en god driftsøkonomisammenlignet med renseanlæg, hvor

industrispildevand og byspildevandsammenblandes.

Kommunens byggeudvalg havde tid-ligere været på en række besøg på for-skellige renseanlæg for at se, hvordande kendte flotationsanlæg fungerede.Disse anlæg var af den traditionelle rek-tangulære model, hvor skrabere trukketmed kæder skraber slammet af spilde-vandet.

Denne proces er meget slidbelasten-de, ligesom slamflokkene splittes hvergang en skraber falder ned i disse. Der-for var interessen stor da EnviDan præs-enterede en løsning med et cirkulærtanlæg, hvor en tragtformet tromlemeget skånsomt »skræller« slammet af.

Efter nærmere vurdering af denneteknologi blev byggeudvalget overbevistom, at dette var den bedste tekniske

løsning, samt at drifts- og vedligeholdel-sesomkomstningerne også var af enstørrelse, som havde udvalgets interesse.

Ud over førnævnte parametre varogså miljøet i højsædet. Derfor var derheller ingen tvivl om i byggeudvalget, atlugtgenerne skulle begrænses mestmuligt. Udligningstanken og slamtan-ken blev udstyret med overdækning ogluften fra tankene og fra flotationshallenføres igennem et lugtreduktionsanlæg,inden det slippes ud i fri luft. Derved sik-res omgivelserne den optimale sikker-hed for et godt miljø.

Det udførte projektHirtshals Kommune har forestået etable-ring af et nyt pumpesystem, der fører


�

industrispildevandet fra havneområdettil det nye forrenseanlæg beliggendeved Hirtshals Renseanlæg.

EnviDan har i projektet valgt at place-re de fleste tekniske funktioner i en nymaskinbygning udformet i overensstem-melse med den tidligere anvendte arki-tektur.

I denne bygning passerer spildevan-det først en finrist med spaltevidde 1,5mm og kapacitet 350 m3/h før det vedgravitation løber til en udligningstankpå 2.500 m3. Tanken er overdækket oger forsynet med omrøring og ejektorbe-luftning.

Fra udligningstanken pumpes spilde-vandet til behandling i to parallelle flota-tionslinier baseret på cirkulære flotati-onsanlæg, hver med kapacitet på 55m3/h. En flotationslinie består af følgen-de dele og funktioner:

• Frekvensreguleret fødepumpe• Koagulering i rørreaktor ved pH-sty-

ret jernkloriddosering• pH-justering ved pH-styret luddose-

ring• Flowstyret tilsætning af luftholdigt

trykvand indeholdende mikrobobler,som skaber flotationseffekten

• Flowstyret tilsætning af polymerop-løsning

• Automatisk niveaustyring af vand-/slamspejl i flotationsanlæg

• Automatisk fjernelse af flydeslammed regulerbar roterende skovlmonteret på regulerbar roterendebro

• Automatisk fjernelse af eventueltbundslam med skraber og bundven-til.

hyppigt anvendte rektangulære typer,herunder blandt andet:• Mindre materialeforbrug og dermed

lavere pris• Væsentligt mindre vandvolumen og

dermed kortere opholdstid samt enk-lere tømning og rengøring

• Ideel hydraulisk strømning og der-med effektiv udskillelse ved flotation

• Effektiv slamafskumning med rote-rende skovl, der behandler slammetskånsomt, og som ikke giver anled-ning til gensuspension af slam

• Trykvandsanlæg, som er megetrobust overfor urenheder i den recir-kulerede vandstrøm

Koagulering og flokkulering ved kemika-lietilsætning til spildevandet sker i et luk-ket system, der er meget effektivt medhensyn til indblanding og udnyttelse afkemikalier.

Punktudsugning fra flotationskar erudført uden overdækning ved hjælp afet såkaldt »push-pull« ventilationssy-stem, hvor »push«-luft tilføres fra en led-ning indbygget i karrets kant.

Den afsugede luft fra lugtkilder kanføres gennem et lugtreduktionsanlægbestående af et UV-/ozonanlæg efter-fulgt af et aktivt kulfilter. Ozontilsætnin-gen kan styres efter måler så overdose-ring minimeres.

RenseresultaterFor det nye forrenseanlæg til indu-strispildevand er der stillet minimums-krav til reduktion af de stoffer, der erafgørende for belastningen af det efter-følgende biologiske renseanlæg.

I følgende skema er sådanne mini-mumskrav sammenholdt med kontrol-prøverne i forbindelse med procestek-nisk aflevering samt analyseresultater frade seneste måneder.

Som det fremgår af tabel 1 er kraveneoverholdt. Årsagen til at kontrolprøver-ne viser lidt dårligere resultater end nor-malt er forholdsvis »tyndt« spildevandpå prøvetagningstidspunktet.

Hirtshals Renseanlæg skal også fortsatoverholde de hidtil gældende krav vedudledning til recipient. Som det fremgåraf efterfølgende tabel 2 overholdes krave-ne med god margin selv om belastnin-gen nu er øget væsentligt efter tilslutningaf yderligere spildevand fra fiskeindustri.

Sammenfatning ogkonklusionKommunen har overordnet set væretyderst tilfreds med såvel byggeforløbet


• Afledning af klaret vand via dykketafløbsledning

Af hensyn til optimal efterfølgendeafvanding styres flotationsanlæggenemed henblik på at udskilt slam har enkoncentration på ca. 4% tørstof, før detløber til en lukket slamsilo medomrøring.

Herfra pumpes slammet til slutafvan-ding i en dekantercentrifuge efter poly-merkonditionering. Det afvandede slamhar typisk en tørstofkoncentration påover 20% og føres til store sættevogne,hvori det transporteres til efterfølgendeenergi- og gødningsudnyttelse i bioga-sanlæg.

I projektet indgik desuden levering afet nyt afvandingsanlæg til biologiskoverskudsslam. Denne afvanding skerogså i en dekantercentrifuge, der fødesmed forholdsvis tyndt slam fra retur-slamstrømmen.

Af generelle hjælpefunktioner kandesuden nævnes:• Punktudsugning fra alle lugtkilder

med anlæg for efterfølgende lugtre-duktion

• PLC- og PC-baseret styrings-, rappor-terings- og overvågningsanlæg

Nytænkning og særligetekniske løsninger EnviDan har til det aktuelle projekt valgt fle-re løsninger, der ikke eller kun i begrænsetomfang har været anvendt i forbindelsemed spildevandsrensning i Danmark. Detdrejer sig blandt andet om følgende:

De anvendte cirkulære flotationsan-læg har en række fordele i forhold til de

De to cirkulære flotationsanlæg er hævede over gulv for fri passage og med gravitationsafløb.

som selve samarbejdet med de involve-rede parter. Forløbet har været smidigtog relativt hurtigt, og har resulteret i etanlæg til den aftalte tid og pris. Det harsamtidig vist sig at være en god idé, atadskille spildevandet fra husholdninger-ne og virksomhederne.

Hele projektet samlet set (renseanlægog ledningsanlæg incl pumpestationer)står kommunen i den nette sum af 35mill. kr. Dette relativt store beløb forven-tes, som følge af den optimale løsning,tilbagebetalt på forholdsvis kort tid.Årsagen er primært, at der ved denanvendte »kildesortering« opnås væs-entligt lavere udgift til slamafsætning.

På baggrund af forløbet med funkti-onsudbud og efterfølgende udbygningaf Hirtshals Renseanlæg i totalentreprisekan det konkluderes, at renseanlæggeter udbygget på en måde, hvor deropnås en sikker og effektiv forrensningaf industrispildevandet, og hvor det nyeforrenseanlæg er integreret fint i detoprindelige anlæg, hvis funktion ogkapacitet udnyttes optimalt til den bio-logiske rensning af spildevandet. Dettebekræftes af renseresultaterne i ind-køringsperioden forud for den proces-tekniske aflevering, som fandt sted den14. april 2005.

Selvom det endnu er tidligt at spå om

fremtiden, ser det ud til at anlæggetlever op til de forventninger, der blevstillet fra start. Udover de sædvanligesmåproblemer i opstartsfasen haranlægget fungeret upåklageligt. Det hargennem hele perioden overholdt allegrænseværdier, og man forventer ligele-des at anlægget klarer højsæsonen, med

øget produktion og federe fiskeaffald,uden problemer.

Alt i alt har Hirtshals Kommune fået etnyt og velfungerende anlæg som Tek-nik- og Miljøudvalget er stolte af, ogsom man glæder sig til at vise det fremfor offentligheden, når den officielle ind-vielse skal finde sted. �


Rene søer i

det nye DanmarkHedeselskabet

Miljø og Energi A/S

Aalborg99 30 12 00

Viborg87 28 10 00

Århus87 38 61 66

Esbjerg36 97 36 36

Odense66 15 46 40

Roskilde46 30 03 10

[email protected]

Rekreative oplevelser og gode naturværdier ved de bynære søer, er gode oplevelser for borgerne.

Vejen til de gode oplevelser for borgerne kan gå gennem:• Reduktion af

spildevandsbelastning• Biomanipulation• Oprensning• Fosforbinding i sedimentet• Beluftning / iltning af vandet.

Samtidig forberedes den kommende kommune til at kunne overholde Vandrammedirektivets miljømål.

Der er en årsag til at vi har løst opgaver for samfundet i snart

140 år.

Afdeling for Natur og VandmiljøRingstedvej 204000 RoskildeTlf. 46 30 03 10Kontakt: Erik Jø[email protected]

Emne Kravværdi for Hirtshals Gennemsnit afForrenseanlæg kontrolprøver

Suspenderet stof 20 mg/l <0,5 mg/l

COD 75 mg/l 52 mg/l

Bl5 mod. 15 mg/l 1,5 mg/l

Total kvælstof 8 mg/l 2,6 mg/l

Total fosfor 1,5 mg/l 0,1 mg/l

Tabel 2 – Renseresultater

Emne Kravværdi for Gsn af Gsn for seneste Hirtshals Renseanlæg kontrolprøver 5 måneder

Suspenderet stof Min. 60% red. 98% red.

COD Min. 60% red. 63% red. 72% red.

Total kvælstof Min. 45% red. 50% red. 56% red.

Total fosfor Min. 70% red. 90% red. 91% red.

Olie/fedt Min. 60% red. 91% red.

Tabel 1 – reduktionsgrader

Da fejringen af H.C. Andersens 200 årsfødselsdag første gang blev nævnt of-fentligt, lod Parksektionen i Odense Kom-mune sig straks rive med og så flere ud-fordringer i at gå ind som aktiv medspiller:• En utraditionel herres fødselsdag

kræver en utraditionel fejring, det vilsige en god faglig udfordring

• H.C. Andersens viden, interesse ogglæde ved både havenatur og vildnatur gjorde det oplagt at fremhæveden grønne side af ham

• Der er tradition i Odense for, at dengrønne afdeling bidrager med særligetiltag ved store begivenheder i byen.F.eks. da Odense blev 1000 år, hvorløg af krokus udgjorde fin udsmyk-ning i byens parker - her var svane-hovedet motivet

• Når festen i 2005 slutter, er nogle afde grønne oplevelser afblomstret ogforsvundet, mens andre er varige ogbliver smukkere og smukkere, somtiden går

Elementerne i den grønneudsmykningsplanSolansigt som skovSolen som ansigt er et af H.C. Andersensmest kendte papirklip, men at anvendedet som skabelon for en ny skov, er aldrigset før. Skoven er på 8 ha og ligger på etca. 23 ha stort område i Odense NØmellem Åsum og Seden. Den er en lys ogåben egeskov, hvor øjne, næse, mund ogkinder er lysninger i skoven kantet af klip-pede lindetræer. Egetræerne er plantet

på en utraditionel måde. De er hentet påkommunale arealer og havde derfor enalder på ca. 30 år allerede ved flytningen.Derved opnås meget hurtigt et skovprægi området, og vi sparer traditionelleomkostninger til senere udtyndinger.

Ved skoven findes en parkeringsplads,og en hovedsti fører gennem et kreatur-afgræsset landskab op til skoven. For atbørn kan opleve papirklippet i mindreskala, er der etableret to små overskueligesolansigter i sten og træstolper. Deudgør fine balance- og legesteder og kanformentlig sammen med et planlagt læ-skur være med til at gøre området til etattraktivt udflugtsmål for blandt andetbyens skoler og børnehaver. Det er dejligtat se, at byens ældre borgere allerede hartaget området i brug til bl.a. stavgang.

Fremtidige planer for skoven er indret-ning af munden til en lille overdækketscene, etablering af et tårn så skoven kanbeses fra oven og etablering af små fred-fyldte opholdspladser med velvalgte cita-ter fra H.C. Andersen - citatsiddepladser.

Som en utraditionel måde at finansierede mange kulturelementer i skoven, harden lokale Plant et Træ komité iværksat ensponsorkampagne. For 10.000 kr. kanman blive sponsor for ét af de 163 ege-træer. Hidtil har 31 firmaer, privatpersonerog foreninger med deres sponsorat bidra-get til, at der er blevet lagt over 100.000vilde skovtulipanløg, etableret tre små


Grøn nytænkning i kendte rammer

Af Lene Holm, leder af Parksektionen og Kirkegårdskontoret, Park- og Vejafdelingen, Odense

En skov med form som et papirklip af H.C. Andersen, blom-sterbede i utraditionel facon og leg med brug af materialersom teglgrus, marksten, jernplader og støbejern. Dette er alleeksempler på, hvad Park- og Vejafdelingen i Odense Kommu-ne har ladet indgå i en grøn udsmykningsplan i anledning afH.C. Andersens 200 års fødselsdag.

buskbom i Munke Mose og på Holluf-gård. I blomster vil man kunne nyde sol-ansigtet med blå asters i H.C. AndersenHaven med historiske roser i Rosengade.Anlæg og etableret som sedum i Mun-kedammen. Fem løgtæpper af påskeliljerkan ses i Ansgar Anlæg, Kongens Have,H.C. Andersen Haven og på Nonnebak-ken. Endelig laves solansigtet i højtnaturgræs langs Odense Å ved Bellinge,på Dalumgårds jorde, ved Odense Semi-narium og ved Storkeløkken i Næsby.

Solansigter i utraditionelle materialerI de mere hårde materialer ses solansig-tet lagt i sand i Kongens Have og Fre-

dens Anlæg. Sidst, men ikke mindst, vilman kunne opleve 71 solansigter skåretud i jernplade på 150 cm, malet ogopsat på højkant langs nogle af byensindfaldsveje, i parker i centrum og langsOdense Å fra centrum til Fruens Bøge.De er malet i tre forskellige farver og eret resultat af et meget spændende sam-arbejde med et lokalt smedefirma.

Solansigt i hårde og bløde materialer påeen gangDe bløde og hårde materialer kan ogsåkombineres, og det ses i de nyskabteblomsterkummer, som kan ses på Flak-


Hæk ved Hollufgård. Sand i Kongens Have.

�

broer og en kronprinsessebro samt opsatvartegn ved indgangen til skoven.

Til efteråret 2005 har Kronprins Frede-rik, som er protektor for Plant et Træ,givet tilsagn om at komme og plante detsidste egetræ i skoven.

Solen som ansigt er Odense By’sMuseers registrerede varemærke og fun-gerer som bomærke for H.C. AndersensHus i Odense. Brugen af solansigtet erderfor underlagt en række regler. Aftaleom anvendelse indgås med Odense By’sMuseer.

Solansigt i traditionelle materialerSolen som ansigt plantes også som hæk i

UDSTILLINGEN ER ARRANGERET AF DANSKE ANLÆGSGARTNERE, DANSK PLANTESKOLEEJERFORENING, MASKINLEVERANDØRERNE PARK & VEJ OG SKOV & LANDSKAB

WWW.HL5.DKLæs alt om udstillingen på

HAVE & LANDSKAB 200531. AUGUST TIL 2. SEPTEMBER

PÅ JERNBJERGGÅRDEN, SELANDIA-CEU I SLAGELSE

FAGUDSTILLING FOR FAGFOLK I HAVE, PARK OG LANDSKAB

haven ved Rådhuset i Odense. Et særligtkugleespalier skaber nye rammer for klat-rende planter og giver chancen for atlade en minimodel af solansigtet i jern-plade indgå. Det har været en fagligtspændende proces at videreudvikle de iforvejen populære blomsterkummer påen måde, hvorpå både mål om eleganceog hærværksminimering har indgået.

Grønne begivenhederFor at give borgerne og gæsterne udefraen god mulighed for at opleve den nyeH.C. Andersen Skov, gives seks guidedeture i skoven fra den 2. april kl. 15.00 ogpå følgende datoer: 2. maj, 2. juni, 2. juli,2. august og 2. september. Alle dage kl.15.00. Der er desuden udgivet en lille fol-der om skoven. På turen den 2. april del-tog godt 50 mennesker i den guidede tur.

Hele udsmykningsplanen er præsente-ret i en lille folder med kort over, hvor degrønne oplevelser findes og er suppleretmed en fotokonkurrence. Det skulle gernegive en ekstra grund til at gå på opdagel-se i Odense og finde solansigterne.

På selve fødselsdagen - den 2. april- kunne man opleve over 7.000 pri-mulaer sat sammen til eet stort solan-sigt i H.C. Andersen Haven. De pryde-de stedet under den traditionsrigekransenedlæggelse ved statuen afH.C. Andersen om formiddagen. Frakl. 12.00 havde borgerne mulighedfor at hjælpe med oprydningen ogderved få et par planter med hjem.Børn havde fortrinsret, og det var her-ligt at se med hvilken iver, der blevgået til opgaven.Det var også impo-nerende at se med hvilken respekt,borgerne hele formiddagen kom forbii tusindtal og nød synet, lod børnenefotografere og hoppe rundt i ansigtetmellem blomsterne. Selv da byensautonome valgte at »besætte« blom-sterbedet for en stund, blev der ikkekrummmet et blad eller fjernet enblomst.

I Park- og Vejafdelingen er vi ogsåansvarlige for pasning af de indendørsplanter på nogle af de kommunale pleje-hjem. Som en særlig gestus over for enbefolkningsgruppe, der kan have sværtved at komme ud og tage del i de grøn-ne oplevelser, sendte vi en særlig H.C.Andersen-buket til alle de kommunaleopholdsstuer. Den er specialfremstilletmed henblik på også at skabe minderom beboernes egne blomsterhaver og erudviklet i tæt samarbejde med lærere ogelever i blomsterbinding på DalumUddannelses Center (tidligere SøhusGartnerskole).

Nye samarbejdsrelationerTiden er nu ved at være inde til, at viplanlæggere og forvaltere gør status ogevaluerer på de tiltag, der er skabt.

Ud over de synlige resultater af bådeflygtig og mere varig karakter, glæder vios over de nye samarbejdspartnere, somløsning af denne opgave har givet. Vi serflere interessante perspektiver i et godt

samarbejde med en lokal smed, for i dis-se tider, hvor der skal tages store hensyntil faldende budgetter til både anlæg ogdrift, må jernets lange holdbarhed ogstore robusthed naturligt komme i fokus.Det kan være ved anden form forudsmykning eller ved udvikling af lege-pladser, hvor vi også har gode erfaringermed det hårde materiale.

Vi er også meget glade for det nyesamarbejde med de grønne folk påDalum Uddannelses Center. Når fleregrønne ildsjæle sætter sig sammen om atrealisere en god idé, kaster det som regelaltid også nye ideer og muligheder af sig.

Nye og forbedredebetingelser for fremtiden Vi glæder os over, at der er skabt enblandet buket af nye grønne oplevelser iOdense i 2005. Nogle af flygtig karakterandre mere permanente. Forhåbentlig vilde alle kunne bidrage til at få borgere oggæster i byen ud i det grønne. Dervedkan det grønne område også yde sit

bidrag til at bakke op om Sundheds-styrelsens råd om 1/2 times motiondagligt. En række foldere med forslagtil gåture i byens centrum, i boligom-råder og i naturområder er i foråretlanceret sammen med udlevering af5000 skridttællere i en særlig gåkam-pagne.

De nye samarbejdsrelationer ergode eksempler på, hvordan utraditi-onelle opgaver kræver utraditionelleløsninger med utraditionelle samar-bejdspartnere, hvilket i sidste endeskaber nye og forbedrede betingelserfor spændende løsninger på fremtidi-ge opgaver.

Sidst men ikke mindst - for demder vil mere end blot glæde sig overde synlige grønne markeringer - erder forhåbentlig masser af inspiration,der kan appellere til at lære H.C.Andersen nærmere at kende.

Rigtig god fornøjelse! �


Blomsterkumme med HCA-motiv.

Motiver fra nogle af de mange HCA-blomster udsmykninger i Odense.


Af Susanne Baltzer, Vejdirektoratet, sekretær iNVF udvalg 34

Har du tænkt miljørigtigt i ditvejbyggeri eller vedligehol-delsesarbejde? Så har du muligheden for atdeltage i konkurrencen omVejmiljøprisen 2005.

Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34(Vejens Konstruktion) har igen i år valgtat udbyde en pris for Danmarks mestmiljøvenlige vejbyggeri eller vejvedlige-holdelsesarbejde, for at fokusere på deprojekter hvor der bliver tænkt miljøven-ligt, og at trække nogle gode eksemplerfrem som vi alle kan inspireres af.

Prisen dækker miljøvenlighedi bred forstandPrisen kan gives til ethvert vejbyggerieller vejvedligeholdelsesarbejde der ermed til at mindske forbruget af råstoffereller mindske forureningen enten gen-nem valg af materialer, i udførelsesme-toden eller under selve driftssituationen.Prisen dækker også følgearbejder samtarbejder med pladser og torve.

Forslag modtages senest 1.oktober 2004

Forslag til det mest miljøvenlige vejbyg-geri eller vejvedligeholdelsesarbejde skalvære modtaget senest 1. oktober 2005.Dommerkomiteen består af NVF udvalg34's danske medlemmer, der tællerrepræsentanter for stat, amter, kommu-ner, rådgivende ingeniører og Asfaltin-dustrien. Prisen overrækkes i forbindelsemed Vejforum 2005.

Yderligere oplysninger fås på Udvalg34’s hjemmeside http://www.vegager-din.is/nvf34.nsf/. �

Vejmiljøprisen 2005– forslag modtages

Kommune Teknik København kom imediernes søgelys i løbet af 2003 pga.rod i økonomien, og der er ingen tvivlom, at KTK i en periode havde storeproblemer med bl.a. dårlig økonomi.Dette førte i 2004 til en omfattendestrukturændring, som bl.a. omfattedeansættelsen af en ny direktør og flereafdelinger fik en nye ledere. Derudovervedtog Borgerrepræsentationen eneffektiviseringsplan, der siden har med-virket til at vende udviklingen.

På rette spor

Et underskud på 45 mio. er ikke noget,man vender til et overskud på 25 mio.kr. i løbet af et enkelt år, derfor budget-terer KTK først med overskud i 2008,men allerede nu er der sket en betydeligforbedring af økonomien. Resultatet for2004 er langt bedre end forventet – og26 mio. kr. bedre end i 2003.

Effektiviseringsplanen, der strækkersig over 7 år, har bl.a. til formål, at KTKopnår et bedre økonomisk resultat ved

at optimere sin arbejdsstyrke, sinearbejdsprocesser og sine arealer. Efterafskedigelser, ansættelsesstop og natur-lig afgang er arbejdsstyrken næstennede på det planlagte niveau, og detgode resultat gør, at det ikke bliver nød-vendigt med endnu en fyringsrunde. I2005 vil der blive udarbejdet en analyseaf KTK’s arealer med det formål at afkla-re, om KTK skal fraflytte adresser, mendet er endnu for tidligt at komme medet bud på resultatet af analysen.

Planen påpeger også, at KTK skal ska-be mere hensigtsmæssige arbejdsgangeog få et stærkere greb om økonomien. I2004 fokuserede KTK derfor på at udar-bejde og implementere forretningsgan-ge, der sikrede en god økonomistyring,hvilket bl.a. indebærer månedlige bud-getopfølgninger og prognoser. De nyeforretningsgange forventes at være fuldtimplementeret ved udgangen af 2005.

VintersuccesI februar kom vinteren til København,hvilket betød, at KTK som entreprenør isamarbejde med udbyderne Vej & Park,


I KTK ser vi lyst på fremtiden

Af Maria Finmand Kristensen, KTK

Krisen i Kommune Teknik København er så småt ved at væreovre, det største problem lige nu er et sejlivet rygte om sving-dørsledelse og kaotisk økonomistyring. Men i KTK er der bådesucceshistorier at fortælle og en tro på fremtiden.

mer for, hvor forskelligt ledelse kanudøves,« siger Pernille Andersen, derfortsætter: »Effektiviseringsplanen kritise-rede lederne i KTK for at mangle ledel-sesmod, og bevidstheden om at vi lederud fra et fælles fundament, giver netopden enkelte leder mod.«

De forskellige medarbejderteam erved at være på plads, og i januar starte-de nogle team et forløb med to halvedage, hvor teorien bag teamsamarbejdegennemgås og derefter et todagessemi-nar med praktiske øvelser. I førsteomgang blev den nye ledelsesformmødt med en vis skepsis fra medarbej-derne, men denne stemning er sidenvendt: »Det bliver spændende at få teoriog praksis til at hænge sammen og

interessant atse, hvordanøkonomienbalancerer, atmedvirke tiludarbejdelse aftilbud og fåløsningen afekstraopgaverpasset ind i dedaglige drifts-opgaver«,siger en team-deltager. OleMøller, der erdriftsleder foren rækketeam, ser ogsåden nye ledel-sesstruktursom gavnligfor hele orga-nisationen:»Jeg tror, atresultatet afinvesteringenvil vise, at denenkelte tagermere ansvar

og dermed får en mere interessant dag-ligdag til gavn for sig selv og for KTK.«

På længere sigt vil kunderne ogsåkunne se en forskel i form af øget kvali-tet og kontraktopfyldelse. »Det er moti-verende at arbejde i team, vi bliver mereengageret i vores arbejde og dermedogså mere effektive. Vores faglige stolt-hed kommer også på banen, hvis voresteam udfører et stykke arbejde, så skaldet også udføres godt«, siger specialar-bejder Flemming Olsen.

Kundernes behovI august 2004 kom resultatet af en kun-deundersøgelse som revisions- og

23 · Stads- og havneingeniøren 6/7 · 2005

stod over for en større snerydningsop-gave. Da vejret var værst knoklede 218mand på fuldt tryk i 4 døgn med at ryd-de veje og cykelstier. Det har høstetroser hos borgerne, og Søren Pind, Byg-ge- og Teknikborgmester i KøbenhavnsKommune, har for første gang modta-get e-mails fra borgere, der blot viludtrykke deres tilfredshed med sneryd-ningen. Så selvom KTK har været nødttil at begrænse omkostningerne, er detikke gået ud over kvaliteten af ydelserne.

MedarbejderansvarNår arbejdsstyrken over en årrække ergået fra ca. 1000 til 600 medarbejdere,og arbejdsbyrden ikke tilsvarende mind-skes, er derselv sagtbehov for nyesamarbejdsfor-mer. I 2005 vilKTK bruge res-sourcer påetableringenaf selvstyrendeteam, en pro-ces der for-ventes afslut-tet i 2006.Indførelsen afselvstyrendeteam tjenerdet formål, atden enkeltemedarbejderfår mereansvar forbåde planlæg-ning ogudførelse afopgaverne, ogat lederne ikkeskal koncen-trere sig omden dagligedrift, men i stedet for kan fokusere påledelse, overordnede økonomistyring ogkvalitetsudvikling. En sådan ændring iledelsesstil kræver kompetenceudviklingbåde hos medarbejdere i de enkelteteam og hos lederne.

KTK’s ledere har derfor siden slutningenaf 2004 deltaget i et 1-årigt lederudvik-lingsprojekt. Projektet omfatter både gå-hjem-møder, der fungerer som en fagligopgradering og en række seminarer omanerkendende ledelse. Projektet skal sik-re, at ledelsen af KTK’s 8 afdelingerudøves på det samme fundament. »Forselvom det at være leder i høj grad erknyttet til ens personlighed og derforaltid udøves forskelligt af forskelligemennesker, så skal der være nogle ram- �

rådgivningsfirmaet KPMG udførte somet led i gennemførelsen af effektivise-ringsplanen. Undersøgelsen viste, atKTK primært skal yde en indsats for atoverholde de indgåede aftaler og leve-ringsfrister, opnå større troværdighed,

argumentere bedre forpriser og udarbejdesmidigere rutiner ogprocedurer.

Nogle af disse ind-satsområder arbejdesder allerede på, og iresten af 2005 vil derblive gjort en ihærdigindsats for at imøde-kommende kundernesbehov på de nævnteområder. De føromtal-te forretningsgange eret led i udarbejdelsen

af rutiner og procedurer, og nye it-syste-mer til ressource- og projektstyring erogså et skridt på vejen mod effektivise-ringen af KTK.

»I KTK arbejder vi for tiden meget påat kvalitetssikre vores produkter og over-

holde frister og aftaler. Det gælder omat lytte til, hvad kunderne ønsker, så vikan leve op til deres forventninger«,siger direktør Pernille Andersen. Derforbliver der også ved næste årsskifteudført endnu en kundeundersøgelse, såKTK kan bevare følingen med kundernesforventninger.

Tro på fremtidenEfter det gode resultat og afblæsningenaf endnu en fyringsrunde er stemning iKTK for opadgående. Folk tør nu tro på,at KTK overlever og på sigt også vil visesig rentabel. »Det kommer stadigvæk tilat kræve hårdt arbejde, men viljen ogenergien til det, er heldigvis tilstede, såjeg tror på, at det nok skal lykkes«, sigerPernille Andersen. �


KTK: • Kom til verden i 1999 hvor

Teknisk Service og Værk-stedsbyen blev slået sam-men.

• Er en offentlig entreprenør-virksomhed under Bygge-og Teknikforvaltningen iKøbenhavns Kommune.

• Løser opgaver vedrørendedrift, vedligeholdelse oganlæg af grønne områderog veje.

• Renholder København • Vedligeholder og ombyg-

ger også offentlige bygnin-ger.

• Har tilknyttet eget gartneri.• Har eget auto-, smede- og

skiltemalerværksted. • fik Pernille Andersen som

konstitueret direktør i 2003og som direktør i 2004.


Trehøje Kommune traf sidst i 2004beslutning om at etablere den nye Vild-bjerg skole som et Offentligt Privat Part-nerskab, såfremt det ud fra en samletvurdering - herunder økonomisk - villeblive fordelagtigt.

Forud var udført et omfattendeundersøgelsesarbejde, som viste, at dermed fordel for kommunen kunne ind-gås en langvarig samarbejdsaftale medprivate virksomheder om design, finan-siering, byggeri, drift og vedligeholdelseaf den nye skole, som - når den står fær-dig medio 2006 - er på ca. 10.000 m2

og vil rumme ca. 750 elever. Interessere-de er velkomne til at rekvirere rapporter-ne hos forfatterne.

Hvorfor OPP?England er det land, der har de fleste oglængste erfaringer med OPP. Her ermodellen dog også benyttet som enslags »finansiel leasing«, idet den offent-lige sektor for 10-15 år siden ikke havdede fornødne midler til at oprette etbetydeligt efterslæb.

Danske kommuner er indtil videreomfattet af en restriktiv lånebekendt-gørelse, som indebærer, at det finansiel-le motiv ikke kan være det bærende.

Trehøje Kommunens motivation til atindgå i og udvikle en ny samarbejds-form - den danske OPP-model - er daogså, at vi med OPP-modellen får merefor pengene. Dels ved at design,opførelse, drift og vedligeholdelse sam-mentænkes i projektet og dels ved, atsamarbejdsformen effektiviserer heleprocessen og værdikæden i byggeriet,idet der ikke længere er stærke incita-menter for de berørte til at forsvareegne positioner.

Som en lille sidegevinst får politikerne»armslængdeprincippet« ind i forhold tildrift og vedligeholdelse. Vores bud erderfor, at Vildbjerg skole vil blive bedrevedligeholdt end skoler, der drives påtraditionel vis.

I den nærmeste fremtid, hvor vi medbaggrund i den demografiske udvikling,antagelig får et betydeligt ressourceprespå den kommunale økonomi, bliver detnok ikke nemmere i de løbende priorite-ringer at få sat de nødvendige midler aftil bygningsvedligeholdelse.

Som en tillægsgevinst får skolensledelse mulighed for at koncentrere sigom deres kernekompetence »undervis-ning« frem for bygningsdrift.


OPP ved skolebyggeri i Trehøje Kommune

- fra snak til handling

Af teknisk chef Kurt Lopdrup, Trehøje Kommune og projektchef Lillian Kristensen, Rambøll, Herning

Trehøje Kommune har truffet beslutning om at opføre en nyskole i Vildbjerg som et Offentligt Privat Partnerskab - OPP. I forbindelse med udbudet anvendes den nye udbudsform,der kaldes konkurrencepræget dialog. Kommunen er tæt på atafslutte dialogen med de prækvalificerede konsortier.Hvilke erfaringer er der gjort i det hidtidige forløb, og harsamarbejdsformen og de ændrede roller, der er i denne, åbnetop for innovation under udbudsprocessen?

Vægtning af innovativekompetencer

Tolv forskellige konsortier bad om at bli-ve prækvalificeret til at bygge Danmarksførste »private« folkeskole. Det er vorvurdering, at de 12 ansøgende konsorti-er ville kunne magte opgaven.

På baggrund af en vurdering af deenkelte konsortiers kompetence i relati-on til at kunne designe, projektere, byg-ge, finansiere, eje og vedligeholde enfolkeskole i 30 år, er der udvalgt 5 kon-sortier, der ledes af de store koncernerNCC, Pihl, KPC, Skanska og Højgaard.Konsortierne får hermed for første gangchancen for at afprøve den nye samar-bejdsform i Danmark.

OPP-modellen vægter afgørendeinnovative kompetencer. Der skal gåsnye veje, og risici og ansvar skal fordelespå de parter, der bedst kan håndteredisse – nogle overvejelser, der er væs-entligt bredere end traditionelt.

Eksempelvis har Trehøje Kommuneforudsat, at vi på baggrund af en »bru-gerprofil« indkredser den brug, vi vilhave af skolen. Konsortierne har såmulighed for at leje bygningerne ud i deledige timer og dermed mulighed for atfå en samlet bedre økonomi, men natur-ligvis skal skolen, idrætshallen osv. ind-rettes, så den tilgodeser hovedformålet.

Konsortierne har kun i begrænsetomfang opereret med alternative anven-delser. Det hænger naturligvis sammenmed, at det ikke er en kerneforretning idag for en entreprenør eller en facilitymanagement operatør at udleje eksem-pelvis en idrætshal. Markedskendskabeter for ringe til, at konsortierne har turdettage risikoen og indregne en betydeligindtægt fra de alternative anvendelser –selvom kommunens fantasi på områdetvar stor.

Gennem prækvalifikationen får de 5konsortier solide kompetencer med dennye arbejdsform OPP og kan dermedbedre gøre sig gældende, når de næsteprojekter udbydes. Det rejser detspørgsmål, om ikke kompetencen - eller»innovationsevnen« - bør opprioritereseventuelt på et såkaldt »wild card«.

Konkret tænker vi her på ved fremti-dige projekter at prækvalificere et ellerflere konsortier, hvor en developer/etprojektudviklingsfirma indgår. Disse virk-somheder er formodentlig bedre endtraditionelle entreprenørfirmaer etc. istand til at optimere alternative anven-delser og komme med nye spændendetilgange til byggeri og drift/vedligehol-delse – tilgange, som kan føre til, at denuværende mønstre udfordres, så deropnås en bedre selskabs- og kommu-naløkonomi på et OPP-projekt.


Dialog som redskab

Konkurrencepræget dialog vender opog ned på, hvad der er tilladt i forbin-delse med udbud af bygge- og anlæg-sprojekter. Normalt er der tætte skottermellem bestiller og tilbudsgivere. Meddet nye EU-udbudsdirektiv har TrehøjeKommune i detaljer kunnet drøfte de til-budte løsninger og innovere disse i sam-arbejde med de enkelte konsortier. Heletiden skal vi dog være opmærksommepå ikke at bryde ligebehandlings- oggennemsigtighedsprincippet.

Hvis vi skal have en innovativ proces,hvor der udvikles optimale løsningerbåde med hensyn til arkitektur, funktio-nalitet, organisation, samarbejde og forøkonomi/finansiering, kræver det, at vier særdeles kompetente bestillere.

Forud for påbegyndelsen af dialogenudsendte vi et »dialogmateriale«, sombeskrev vore forventninger, ønsker ogkrav til det nye byggeri og samarbejde.Dialogmaterialet blev udviklet i etworkshop-forløb, hvor berørte bruger-grupper, skolens ledelse, lærere, pedelog bestyrelse var repræsenteret.

Det var en god proces, hvor det ividest mulig omfang var tilstræbt, at»kravspecifikationerne« skulle foreliggesom outputkrav med størst mulig rum

�

til udvikling af innovative bygningsmæs-sige løsninger. Det har været en uhyrevanskelig proces at få dybt engageredefagfolk til at beskrive ønsker og behovog ikke løsninger, men det er dog lykke-des i stor udstrækning.

Her tæt på dialogens afslutning må vidog også erkende, at vi godt kunnehave været nogle af vore meget deltalje-rede »krav« foruden. Det har ført til, atkonsortierne i for høj grad har ladet sig»binde« af de tilkendegivelser (kan ogskal krav) og udspil, vi har præciseret fordem.

Konsortierne har i stor udstrækningforsøgt at give præcise svar på det bille-de af en løsning, som kommunen harhaft inde i hovedet, hvad enten det harhandlet om arkitektur, drift og vedlige-holdelse i 30 år, samarbejde eller finansi-ering.

Det har i nogen udstrækning hæm-met overraskende og kreative løsninger.Det er derfor ikke nok atvi - som her hvor dethandler om en ny skole- melder os ind medvore kernekompetenceromkring undervisningog pædagogik. Vi skalogså i samarbejde medvore rådgivere være ellerblive kompetente bestil-lere, og at anvende out-put-baserede krav er enny øvelse.

Den konkurrence-prægede dialog er engod men tidskrævendeproces for alle samar-bejdspartnere i et OPP-projekt. De prækvalifice-rede parter har såledesydet en overordentligstor indsats, som harmedvirket til, at vi nufornemmer at være gan-

ske tæt på enighed om grundlaget fordet endelige udbudsmateriale.

De indgående drøftelser omhandleralle emner: Arkitektur, tekniske og funk-tionelle løsninger, aftalegrundlag fordrift og vedligehold, incitamentsaftaler,forventet økonomi i anlægs- og driftsfa-sen, finansiering, selskabsformer og kravtil egenkapital. På så nyt et aftaleområdeer der stort behov for, at alle parter »fin-der der egne ben« – ikke mange i Dan-mark har jo erfaring med at indgå aftaleom 30 års drift til »fast pris«.

For nogle af disse aftaleområder harvi ikke på forhånd haft løsningerne klar,men disse er udviklet under dialogen,ligesom vi har måttet ændre opfattelseaf, hvad der er hensigtsmæssigt i mangetilfælde, når man via dialogen kommertil at se en problemstilling med leve-randørens briller. Det har således væretsærdeles lærerigt – også til anvendelse ifremtidige mere traditionelle projekter.


Dialogen har til formål at innoverealternative optimale løsninger og at fin-de et fælles aftalegrundlag på en åbenopgave. Det er bestilleren, der mødesog »forhandler« med de enkelte konsor-tier. Det er derfor også bestilleren, derhar en hovedopgave med at sikre, at dersker en innovation og forandring i dialo-gen med de projekterende.

I den forbindelse har vi som bestillereerfaret, at risikoen for gennem dialogenbevidst eller ubevidst at komme til atmedvirke til at udvikle ensartede løsnin-ger er stor. Dette sker let, når man sombestiller har sit eget billede af en godløsning på nethinden, og de prækvalifi-cerede parter er overordentligt lydhøre.Som bestiller skal man være megetskarp og næsten »tvinge« de privatesamarbejdspartnere til at optimereløsningsforslagene på deres egnepræmisser, således at Trehøje Kommuneefter tilbudsgivningen reelt står med for-

skellige optimale løsnin-ger at vælge imellem.

Her mod afslutningenaf en god dialogfase ind-til nu er vi overbevisteom, at vi ved tilbudsgiv-ningen vil stå med flereprojekter, som i høj gradtilgodeser bestillerensønsker og behov, ogsom repræsenterer engennemarbejdet leve-rance. Det er jo væsent-ligt, at man som bestillerer sikker på at få levereten ydelse, som det pri-vate konsortium kan ståpå mål for de næste 30år. Trehøje Kommuneforventer at udsende detendelige udbudsmateri-ale primo maj 2005.

�Detalje fra trappe på skole i Hellerup.

Trehøje kommune har bl.a. hentet inspiration fra besøg på andre skoler.


Det er sin opgave at sammensmelte etamt og fem kommuner i én og sammeoffentlige enhed. Det ved Jens Riis, dertidligere sad i Bornholm Amts tekniskeforvaltning med ansvar for IT-driften.Ved dannelsen af landets første regions-kommune i 2002 blev JensRiis medlem af en tvær-kommunal IT GIS-gruppe,der siden har skullet fast-lægge strategien for regi-onskommunens fælles GIS-strategi. Som ventet hardet krævet mange overve-jelser at nå til enighed, ogledelsen har da også tageten lang række utraditionel-le beslutninger for at opti-mere og drage fuld nytte afde mange nye muligheder.

»For eksempel valgteman fra politisk side atetablere en helt ny strukturfor amtets og kommuner-nes gamle tekniske forvalt-ninger, der i dag er skilt udi selvstændige virksomhe-

der. I praksis blev alle medarbejdere i degamle fagenheder sagt op og bedt omat søge nye stillinger i virksomhederne.Det skaber selvfølgelig lidt turbulens,når det står på, men set i bakspejlet hardet formentlig været den rigtige måde

at gøre det på. Alle er i dag gearet tilopgaven, og virksomhederne er optime-ret mest muligt«, forklarer Jens Riis, derer tovholder på alt, hvad der har medGIS at gøre.

Frit tænkende GIS-gruppeJens Riis fortæller:»Ledelsen greb det lidt anderledes an,da vi skulle fastlægge vores GIS-strategi.Her etablerede vi en GIS-koordinations-gruppe med repræsentanter fra hver afde nye virksomheder, ledelsen for Tek-nik- og Miljøsekretariatet og jeg selv.Koordinationsgruppen fik helt bevidstfuldt budget- og beslutningsansvar forat gøre den så operationel og frit tæn-kende som muligt. Vi overførte alle degamle GIS-budgetter for at synliggøre,hvor meget vi egentlig brugte tidligere,og det tror jeg, er en meget vigtig poin-te for kommuner i samme situation. Forvores vedkommende betød det, at vi fiksynliggjort, hvilke midler der skulle til forat fastholde og ikke mindst øge voresindsats på området«, siger han.

GIS-koordinationsgrup-pen valgte at investere i ensåkaldt site-licens til MapIn-fo, en GIS-platform, somallerede var implementeret itre af de fem gamle kom-muner. Det var således påden platform, medarbejder-ne allerede besad denstørste ekspertise, og detvar en forudsætning for atkomme godt fra start.

Erfaringer fra helelandetCOWI Geografisk Informati-on og IT blev tilknyttetkoordinationsgruppen på etmeget tidligt tidspunkt for

Bornholm lægger kortenepå nettet!

Af Jacob Lange

Bornholms Regionskommune er landets første af slagsen. Et afde første synlige resultater af amtet og de fem gamle kommu-ners sammenlægning er en fælles WebGIS-portal, der giverborgere og virksomheder adgang til geografiske informatio-ner og digitale kort over hele Bornholm. Regionskommunener ikke sen til at kalde portalen for en af Danmarks bedsteoffentlige kortløsninger.

Hammershus set i den nye WebGIS-portal.


at give deres bud på, hvordan Born-holm mest hensigtsmæssigt kunneopbygge GIS-kompetence på tværs afde gamle fag- og kommuneskel. I denfase var det af stor betydning for IT GIS-gruppen at få lagt en tidsplan for regio-nens ambitioner om at lægge geografi-ske informationer og digitale kort pånettet.

»Vi fokuserede meget på at lægge enrealistisk tidsplan. Hellere det end entidsplan, der er ambitiøs, men som ikkehar hold i virkeligheden. Vi fik ret hurtigtetableret et udbytterigt samarbejdemed COWI, som dels var fleksibel i for-hold til vores ønsker, og som dels kunnebidrage med erfaring fra andre storeGIS-projekter rundt om i landet. Det varen uvurderlig støtte, som gør, at vi i dager nået meget langt med vores WebGIS-portal«, siger Jens Riis.

Brugeren afgør indholdetPortalen (www.brk.dk/gis) bygger påMapInfos Internetplatform MapXtremeog fungerer i dag både som intern ogekstern kortløsning, hvor medarbejderehar adgang til kort og fortrolige kortre-laterede oplysninger, men hvor ogsåturister, virksomheder, ejendomsmægle-re, landmænd og borgere på Bornholmkan søge oplysninger, der knytter sig tilen geografisk lokation på øen. De admi-nistrative medarbejdere har såledesdirekte adgang til Ejendoms- og Mil-jødatabasen, hvilket almindelige borge-re ikke har, fordi basen indeholder per-sonfølsomme data. Det smarte er, atJens Riis ved hjælp af administrations-modulet selv kan segmentere de oplys-ninger, bestemte grupper af brugereskal kunne se.

»Vi opererer jo med tusindvis af kort,og det ville blive alt for tungt, hvis vilagde alle kort på samtidigt. I stedet kanvi helt fleksibelt stille bestemte oplysnin-ger til rådighed for bestemte brugerpro-filer. Det gør, at løsningen performerekstremt godt, og samtidigt er vi så hel-dige, at vores løsning viser kortene i enstor størrelse, hvilket gør det megetnemt at danne sig et overblik. Ingensmå webkort hos os«, siger Jens Riismed et drilsk smil på læben.

De informationslag, man som brugerkan slå til og fra, indeholder fx oplysnin-ger om plangrænser, naturtyper, forure-nede arealer, vandmiljø, regionsplanom-råder og fredninger. Selvom løsningenindeholder et hav af avancerede funktio-ner og mange detaljerede oplysninger,vurderer Jens Riis, at løsningen i kraft afhjælpefunktionerne er nem at anvendeogså for helt almindelige brugere.

»Hvad gælder her«- funktionen giver etoverblik over eventuelle bindinger, derer knyttet til et bestemt areal. Det kanvære fx være en lokalplan eller en by-,land- eller kystzone, som kan værebestemmende for konkrete forhold, somgrundejere skal tage hensyn til i forbin-delse med en ansøgning om byggetilla-delse.

Overblik som i ØrnenLøsningen viser som udgangspunkt heltalmindelige oversigtskort. Hvis man zoo-mer ned i kortene, skifter de imidlertidautomatisk til ægte luftfotos med vej-navne, hvilket giver et meget realistiskbillede af kortudsnittet. Kombinations-kortet bygger på COWIs digitale luftfo-tografier i form af kortprodukterne Dan-marks Digitale Ortofoto (DDO) og Dan-marks Digitale Kortværk (DDK). De ken-des formentlig af mange fra sidenwww.kortal.dk og fra DRs tv-serieØrnen. Det er et helt bevidst valg fraregionskommunens side, at de er enintegreret del af løsningen.

»Jeg betragter kombinationen af luft-fotos og oversigtskort som den absolutmest informative løsning på markedet idag. Det giver et helt andet indtryk endet traditionelt »fladt« oversigtskort, ogdet gør det meget nemmere for voresbrugere at omsætte de viste kort til vir-

kelighed. Internt supplerer de digitaleluftfotografier også vores egen sagsbe-handling, så eksempelvis ikke-kortkyndi-ge politikere og medarbejdere i ikke-tek-niske forvaltninger får nemmere ved attage stilling til det, de ser. På den mådehar samrbejdet egentlig hjulpet os medat fremme den interne kommunikati-on«, fastslår Jens Riis.

På spørgsmålet om, hvor han serløsningen bevæge sig hen over de kom-mende år, bliver der først meget stille.Stilheden skyldes ikke rådvildhed, mensnarere en konstatering af, at GIS ogkortoplysninger er et af de områder, derer på vej til at krybe ind i stort set allesammenhænge.

»Næsten alt kan knyttes sammenmed en geografisk lokation, og folk i alalmindelighed har en stor interesse i atse ting på kort. Tænk blot på, hvor man-ge håndholdte GPS-apparater der bliversolgt lige nu. Jeg tror ikke, der er nogen,der kan forestille sig, hvor langt vi vil nåmed vores web-løsning. Men mit buder, at alt om få år vil blive vist i 3D, og atkortene bliver genstand for tovejskom-munikation, så borgerne også kan væremed til at præge de oplysninger, der lig-ger kortene. Fx indrapportering af bjør-neklo-områder og elektronisk indteg-ning af, hvor man ønsker at opføre encarport. Mulighederne er uendelige, ogdet er det, der er så fantastisk ved denher løsning«, konkluderer Jens Riis. �

Bornholm er kommet på nettet.

Entreprenørafdelingen i SvendborgKommune løser mangeartede opgaver iforbindelse med udbygning og vedlige-holdelse af kommunens arealer oganlæg. For at sikre fortsat effektiv anven-delse af de indsatte ressourcer, er detvigtigt for os at få indrapporteret oplys-ninger om forbrugte ressourcer i form afbåde medarbejdertimer og anvendelseaf maskiner og udstyr.

Hidtil har medarbejderne udfyldt ogafleveret ugesedler i papirform medkopi. Ugesedlerne er efterfølgende ble-vet godkendt af driftslederne, eventuellerettelser er blevet påført, og så var manendelig klar til at indtaste ugesedlerne ikommunens ressourcestyringssystem.Alt i alt en relativt tung proces med risi-ko for, at bl.a. diverse koder blev glemteller skrevet utydeligt.

Registrering når opgaven erløstFra 1. januar 2005 overgik SvendborgKommunes Entreprenørafdeling til etnyt ressourcestyringssystem. I den for-bindelse har vi valgt at finde en meresmidig og effektiv løsning til opsamlingaf ressourceforbrug i forbindelse medafdelingens opgaver.

For at tilgodese den nye elektroniskeudvikling har vi indført en mobil løsningbaseret på små, håndholdte PC’er, desåkaldte PDA'er (Personal Digital Assi-stant). Maskinerne er ca. på størrelsemed en mobiltelefon og kan trådløstudveksle data mellem medarbejdere.

Maskinerne forsynes med specialpro-grammer til netop at opfylde behovene

for tidsregistrering i Svendborg Kommu-nes Entreprenørafdeling. Maskinerne errobuste og kan derfor følge medarbej-derne på jobbet i hele kommunen, uan-set arbejdsmiljø.

Maskinerne forsynes med alle relevan-te informationer, og derved bliver detlettere at foretage tidsregistrering medde korrekte oplysninger umiddelbartefter udførelsen af hver enkelt opgave.

Forenklet tidsregistreringNår en arbejdsdag er gået, kan oplys-ningerne sendes trådløst til Entrepre-nørafdelingens IT-udstyr, hvor driftsle-derne hurtigt kan godkende og ekspe-

dere videre til det nye ressourcestyrings-system. Den mobile løsning forenklersåledes tidsregistreringen for den enkel-te medarbejder, og samtidig brugerEntreprenørafdelingen færre ressourcerpå den videre behandling af tidsregistre-ringerne.

Vi lægger vægt på en høj kvalitet itidsregistreringen kombineret med ethurtigt forløb frem til ledelsens overblikover det aktuelle ressourceforbrug påvore opgaver. Det er afgørende forud-sætninger for vore bestræbelser på atudnytte de tildelte ressourcer effektivt.

Selv om løsningen er udviklet tilSvendborg Kommune, kan den sagtensbruges af andre kommuner også. ViaERFA-grupper med andre kommunersentreprenørafdelinger har der vist sigbetydelig interesse for den nye mobileløsning til registrering af ressourcefor-brug. Mange kommuner anvenderkoder, der minder meget om hinanden,i deres ressourcesystemer, og det gørdet forholdsvis enkelt og hurtigt atimplementere tilsvarende mobile løsnin-ger.

�


Svendborg Kommune:

Ressourcestyring iEntreprenørafdelingenAf afdelingschef Ole Martin Pedersen, Entreprenørafdelingen

Svendborg Kommunes entreprenørafdeling er overgået til res-sourcestyring ved hjælp af PDAère. Det giver et lavere tidsfor-brug til selve registreringsarbejdet og også højere kvalitet iregistreringen.

Registrering af tidsforbrug på PDA`er i Svendborg. Systemet er også taget i anvendelse i Ribe og Frede-riksværk.


KTCs studietur 2005 for politikere, KTC-medlemmer m.fl:

29. september - 2. oktober29. september - 2. oktober

LISSABONLISSABON - en europ

Lissabon er en spændende og stemningsfuld by.Og siden Portugal kom med i EU i 1986 er der

investeret store summer i, på alle niveauer, atbringe byen på højde med andre europæiskehovedstæder.

Talrige nedslidte og forfaldne byejendomme erblevet renoveret, byens kulturarv pudset op og

en storstilet indsats med opgradering af havne-front og byrum har sat sig spor i hele byen.

Men det mest fremadrettede og spektakulærearbejde er sket i forbindelse med værtskabet

for Verdensudstillingen, Expo 98, i 1998. Et 200ha. stort nedslidt industriområde nord-øst forcentrum blev valgt til udstillingsområde, og stra-tegien var klar; udstillingen skulle være løfte-stang for en storstilet byudvikling - også eftergæsterne var taget hjem igen.

En helt ny bydel er skudt op i hastigt tempo.Her er efterhånden bygget boliger for 25.000

mennesker, 18.000 nye arbejdspladser og althvad dertil hører af service og infrastruktur, bl.a.en formidabel jernbanestation tegnet af Santiago

Calatrava. En uhyre spændende ny bydel, hvorhverdagslivet leves fint, side om side med rekre-ative tilbud for hele regionen.

Det er imidlertid ikke blot i Expo-området, atder er gang i udviklingen. Op gennem

1960’erne og 70’erne opførtes i tusindvis afboliger i satellitbyer i forstæderne. Store enhe-der, hvis levetid her som i alle andre lande, varbegrænset. Nu sættes der massivt ind på atrenovere disse bebyggelser, både hvad angårafhjælpning af sociale og fysiske mangler.

Endelig skal det nævnes, at renoveringen af dethistoriske centrum også byder på fine eksem-

pler på bygningsfornyelse og renovering af plad-ser og torve. Og renoveringen af havnefrontenmod floden Tejo byder på både fodgænger-venli-ge promenader og omdannede havneområder,der ikke lader Nyhavn meget efter.

Alt i alt byder Lissabon på en spændende blan-ding af nyt og gammelt. Og eksemplerne er

både lærerige og seværdige – også for kræsnedanskere.


opæisk hovedstad under forvandling

KTCs studietur 2005 går til Portugals hovedstad Lissabon i dagene fra d. 29. septem-ber til d. 2. oktober. Portugal var et diktatur frem til Nellikerevolutionen i 1974. Sidener der sket store ændringer i landet, særligt i Lissabon efter Portugal blev medlem afEU i 1986. Stor støtte fra regionalfondene har – sammen med Portugals eget gå-på-mod – skabt en hastig udvikling. Omdannelse af de tidligere havneområder til kulturog rekreative formål er blot et af turens temaer - et detaljeret program er under udar-bejdelse. Tilmelding skal ske via KTCs hjemmeside www.ktc.dk .

Turen er tilrettelagt af Jens Michael Nielsen i samarbejde med Paul Børling, SBS Byfornyelse.

Afrejse fra København torsdag d. 29. september 2005 kl: 10:45Ankomst til København søndag d. 2. oktober 2005 kl. 15:00

Pris pr. person 7.900 kr.Prisen inkluderer flyrejse t/r Kastrup – Lissabon med Maersk Air (small), 3overnatninger i enkeltværelse, morgenmad, 3 frokoster, 3 middage lokaltransport og entrebilletter i det fælles program, rejsekompendium og 2guider på turen. Begrænset deltagerantal.

Prisen indbefatter ikke rejseforsikring og afbestillingsforsikring, hvilket del-tagerne selv må sørge for. Indbetalte deltagerbeløb kan uanset årsag ikkerefunderes.Tilslutning er for egen regning og tilslutningsfly kan ikke købes sammenmed billet til Lissabon.

Tilmelding skal ske via KTCs hjemmeside www.ktc.dk . Sidste frist for tilmelding er 28. juni. Tilmelding er bindende.

Prakt i ske op lysn inger

Spørgsmål om tilmelding kan rettes til

Kommunalteknisk Chefforening, Sekretariatet, Vejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTelefon 89 21 21 13 e-mail: [email protected]

Elsparefonden har udviklet et nyt diag-noseværktøj, så de energi-, indkøbs- ogøkonomiansvarlige på de danskearbejdspladser nemt og hurtigt kanundersøge, om arbejdspladsens belys-ningsanlæg trænger til en udskiftning.

For at bruge diagnoseværktøjet behøverman blot at foretage ganske få indtast-ninger for at få udregnet om belysnings-anlægget trænger til en udskiftning.Diagnoseværktøjet beregner endvidereøkonomien over de næste ti år. Detbetyder, at man kan sammenligneudgifterne ved at fortsætte med degamle belysningsanlæg med udgifterneved installation og drift af nye energief-fektive anlæg med bevægelsesmelderog dagslysstyring. Dermed har de ener-gi-, indkøbs- og økonomiansvarlige etgodt beslutningsgrundlag, når de skalbeslutte, om belysningsanlæggene skaludskiftes.

»Det er vigtigt at have en god belys-ning, som ikke bruger mere el end nød-vendigt. Med diagnoseværktøjet kan deenergiansvarlige på de danske kontorer,skoler og daginstitutioner nemt se, omder er penge at spare ved at udskiftebelysningsanlæggene. De energiansvar-lige behøver blot at indtaste oplysningerom antal kvadratmeter og lysstofrør, såudregner værktøjet, på grundlag afoplysninger om elforbrug pr. m2, elpriser

samt omkostninger ved udskiftning,kontorets økonomi for de næste ti år,«siger sekretariatschef i ElsparefondenGöran Wilke.

Spar penge ved at skifte degamle armaturerDet nye diagnoseværktøj er lagt ud påElsparefondens hjemmeside, www.spa-rel.dk, og det kan frit benyttes af alle.Derudover bliver det i disse dageudsendt på en cd-rom til en lang rækkeoffentlige og almennyttige institutionersamt til rådgivere.

»Som en tommelfingerregel er diagno-seværktøjet relevant for alle kontorer,skoler og daginstitutioner med belys-ningsanlæg, der er mere end fem årgamle, eller hvor der ikke er bevægelses-melder og dagslysstyring. De energian-svarlige bør bruge nogle få minutter påat udfylde regnearket i værktøjet, så dekan se, hvor mange penge der er at spa-re. Diagnoseværktøjet har desuden denfordel, at de energiansvarlige kan sendedet videre til de beslutningsansvarlige,så også de kan se, at der er god økono-mi i energieffektiv belysning,« sigerGöran Wilke.

Gode tilskudsmulighederHan tilføjer, at diagnoseværktøjet ogsågiver de energiansvarlige mulighed forat se, om de kan få tilskud fra Elspare-fonden, hvis de udskifter deres belys-ning.

»Elsparefonden giver tilskud til offentligeog almennyttige virksomheder, herun-der kontorer, skoler og daginstitutioner,der ønsker at energioptimere deresbelysning. Vi kræver blot, at de vælgerenergieffektive belysningsanlæg, og atde får dagslysstyring og bevægelsesmel-der, som er nødvendige for at opnå sto-re elbesparelser. Men så giver vi tilgengæld også 40 kr. i tilskud pr. m2 –det er faktisk nok til at dække udgifternetil installationen af dagslysstyring ogbevægelsesmeldere, siger Göran Wilke.

Kilde:Elparefonden


Nyt redskab fra Elsparefonden viser elbesparelserStørstedelen af de danske kontorer, skoler og daginstitutionerkan halvere strømforbruget til belysning og samtidig få bedrebelysning, men desværre er kun få klar over, hvor mangetusinde kroner der kan spares ved at udskifte de gamle lysar-maturer. Nu har Elsparefonden udviklet et diagnoseværktøj, såde energiansvarlige på kontorerne nemt kan udregne bespa-relsespotentialet.

Brugen af diagnoseværktøjet:Man skal blot indtaste noglefå oplysninger

Diagnoseværktøjet er nemt at udfyl-de, og det kan bruges af allearbejdspladser som bl.a. kontorer,daginstitutioner, skoler mv. Ved atindtaste nogle få oplysninger ombl.a. lokalets størrelse, antallet aflysarmaturer m.m. udregner værk-tøjet, hvor stort det nuværendeelforbrug er. Udregningen er blandtandet baseret på, hvilken type loka-le der er tale om, hvor ofte lokaletbruges osv. Dermed får man etpræcist billede af det nuværendeelforbrug. Værktøjet udregner end-videre, hvor stort elforbruget villevære, hvis lokalet var udstyret medenergieffektiv belysning. For langtde fleste kontorers, skolers ogdaginstitutioners vedkommende vilder være en stor forskel på disse total – hvilket tyder på, at det er påtide at få udskiftet de gamle arma-turer med nye.

Under stor offentlig bevågenhed skrot-tede Århus Kommune sidste år sit grøn-ne renovationssystem med tilhørendebioforgasningsanlæg. En investering påca. 100 mill. kr. var tabt, hvilket naturlig-vis var en ubehagelig konsekvens forbyens skatteborgere, og som derforpolitisk skulle have en årsag, der kunneglide ned hos borgerne. Den kom også.Forklaringen, som blev gentaget oggentaget i tiden omkring beslutningen,var, at anlægget teknisk fungerede, men

at det var alt for kompliceret og for dyrtat sortere affaldet. Og at det som ensamlet konklusion havde vist sig, at detmiljømæssigt er lige så godt at brændedet grønne husholdningsaffald.

Forklaringen var mildt sagt ude af tritmed virkeligheden.

Det var derfor med store forhåbninger,at vi gik i gang med artiklen i sidste nr.af Stads- og Havneingeniøren, hvor

affaldschef Bjarne Munk Jensen fra ÅrhusKommunale værker havde stillet sig selvspørgsmålet. »Hvad gik der så galt medrenovationssystemet i Århus«? Vi fårnogle svar, men med al ære og respektfor affaldschefen, så tager han altså ikkefat på de grundlæggende årsager til, atman skrottede et system til 100 mill. kr.Så derfor fik vi heller ikke i denneomgang de rigtige svar.

Det helt fundamentale problem medsystemet i Århus, var, at man ikke togudgangspunkt i den virkelige affaldsver-den, hvor realiteterne er, at borgerneikke sorterer affaldet ideelt. Derfor vil dervære fremmedlegemer i det biologiskeaffald, som et sensitivt biobehandlings-system ikke kan klare. Og systemet iÅrhus var sensitivt. Det gik i stå, når enøldåse eller et andet fremmedlegemesatte sig fast i det højteknologiskesystem. Derfor var man nødt til at inve-stere yderligere 6-8 mill. kr. i en affalds-


Kommentar:

Grøn og sort samvittighed i Århus!

Af direktør Chr. Rindbøl, og forretningsudviklingschef Henrik Mortensen, Solum AS

Hvad var det, der gik galt med renovationssystemet i Århus?Svaret er enkelt. Det var overinvestering i en forkert højtekno-logisk avanceret løsning til at klare en lavteknologisk opgave.

Torsdag-fredag den 22.-23. september2005 på Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, Billund

Affaldssektoren er under forandring såvelnationalt som internationalt. Regeringenarbejder med en liberalisering af affaldssek-toren samtidig med en reform af den kom-munale struktur, og årsmødet vil fungeresom en krystalkugle for, hvad vej det gårmed affaldet i de næste 10 år.

Partiernes miljøordfører giver deres bud, ogfra EU-kommissionen kommer de nyestebulletiner om affaldsrammedirektivet og destrategiske handlingsplaner.

Som et kuriosum evalueres et tilsvarendekrystalkuglekig fra Rendans studiekredse for10 år siden – og så er der fest og uddeling afRendan-prisen og på andendagen ekskursi-oner til affaldsrelevante virksomheder.

DAKOFAs årskonference 2005om

Affaldssektoren om 10 år

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

�

presse, som dog havde den negativekonsekvens, at man i denne proces hal-verede den affaldsmængde, man ind-samlede, og som i forvejen var væsent-lig mindre end planlagt. Potentialet iÅrhus var 19.000 tons bioaffald om året.Målet var at nå 17.000 tons. Reelt ind-samlede man godt 12.000 tons, som såblev reduceret til 6.000 tons i kraft afaffaldspressen. Med andre ord. For at fåsystemet til at fungere var man nødt tilat investere 6-8 mill. kr. i en affaldspres-se, der halverede affaldsmængden, mensom samtidig betød, at man fordobledekapitalomkostningerne pr. tons affald.Man behøver ikke at have den storelommeregner fremme for at finde ud af,at dette system aldrig kan komme til athænge økonomisk sammen.

Her er der andre klare beregninger,som leder til samme konklusion. IfølgeBjarne Munk Jensen har alene sorte-ringsanlægget kapitalomkostninger på6,8 mill. kr. om året. Hvis man indsamle-de potentialet på 19.000 tons, svarerdet til kapitalomkostninger på 358 kr.pr. tons. Da der reelt blev indsamlet12.234 tons bliver kapitalomkostninger-ne 556 kr. pr. tons - vel at mærke indeninstallering af nye nødvendige tekniskeforbedringer. Og læg hertil driftsom-kostningerne, så kan det system aldrigkonkurrere med forbrændingsprisen.

Så når Bjarne Munk Jensen påpeger, atman ikke fik nok miljø for pengene, ogat der ikke var en positiv effekt for mil-jøet i at bioforgasse frem for at brænde

bioaffaldet, har han helt ret – i »tilfældetÅrhus«. Det kan man ikke få, når manoverinvesterer i en dyr højteknologiskløsning, der skal løse en lavteknologiskopgave, og som i øvrigt kun udnytter entredjedel af affaldspotentialet. Ej hellernår man etablerer en dyr og ineffektivindsamlingsordning, der både baserersig på et automatisk sorteringsanlægsamt sorte og grønne sække til en ekstraomkostning på 18 mill. kr. om året –hvilket svarer til 3000 kr. pr behandlettons bioaffald! Så skal det gå galt.

Det var nøjagtig den samme konklusi-on professor Thomas Højlund Christen-sen, DTU nåede til, da han vurderedesystemet i Aarhus: At det ikke gjordenogen miljø- eller energimæssig forskel iforhold til forbrænding. Desværre erhans rapport - med stiltiende accept fraÅrhus - blevet taget til indtægt for atindsamling af grønt affald og bioforgas-ning generelt ikke kan betale sig. Dethar han aldrig konkluderet. Rapportensiger alene, at det ikke kunne betale sig iÅrhus med den løsning, der var valgtder.

For selvfølgelig kan det fungere ogmed stor succes. Vi ved det, for det skerhver dag på f.eks. Biovækst i Audebo iOdsherred, hvor 17 sjællandske kom-muner, I/S Vestforbrænding, I/S Nove-ren og Solum Gruppen sammen ejer ogdriver et biogas - og komposteringsan-læg til grønt affald bygget efter biologi-ske principper. I udviklingen af detteanlæg har vi stået på skuldrene af dem,der høstede de første og dyrekøbte erfa-

ringer, kommunerne, der stod baganlægget i Helsingør og selvfølgeligogså i Århus.

Det er derfor vi har bygget et lavtek-nologisk anlæg, som aldrig går i stå, ogsom kan passes af to mand, en traktorog en rundsorterer. Vi modtager detorganiske affald i ganske almindeligeindkøbsposer, eller hvad borgeren nuhar ved hånden, og det indeholdernøjagtig som i Århus over 30 pct. frem-medlegemer. Men det påvirker ikke pro-cessen i anlægget. De største fremmed-legemer sorteres fra en i en ganskealmindelig lavteknologisk rundsorterer.Herefter blandes affaldet med struktur-materiale og køres ind i moduler, hvordet bioforgasses og komposteres. Heref-ter sorteres de resterende fremmedlege-mer fra i rundsortereren.

Resultatet: Ca. 120 kubikmeter biogaspr. tons affald og hertil ca. 340 kilonæringsrig kompost pr. tons affald, derefterfølgende bruges til jordbedring hoslandmænd. Og så er der ingen ubrugeli-ge slagger eller giftige røggasser, som ernogle af konsekvenserne ved afbrænd-ing.

Den samlede investeringssum for etanlæg, der kan behandle 25.000 tonsgrønt affald om året: 55 mill.kr. Så deter både en økonomisk attraktiv løsningog der er masser af miljø i den. Til sam-menligning: Skulle vi arbejde med desamme kapitalomkostninger pr. tons,som tilfældet var i Århus, skulleanlægget ved Audebo have kostet min.425 mill. kr

Dette er facts - ikke postulater. De ernetop bekræftet i en rapport udgivetmed støtte fra Miljøstyrelsen og udarbej-det af Aalborg Universitet og SolumGruppen. Den kan læses på www.miljo-enyt.dk

Denne artikel er ikke skrevet for atkomme salt i åbent sår i Århus. Byen,dens politikere og embedsmænd børhave al mulig tak, fordi de havde modettil at gå i spidsen - også omkring affalds-sortering, og de har betalt nogle lære-penge, som andre forhåbentlig kommertil at nyde godt af. Men beklageligvis eraffaldssortering og bioforgasning i vidudstrækning blevet synonymt med erfa-ringerne fra Århus, og hverken politikereeller embedsmænd i Aarhus har indtilnu sat tingene ind i den rette sammen-hæng og været klare i mælet om dereelle årsager. Det kan man have megenforståelse for, men det er vel trods altvigtigere, at vi ikke sættes år tilbage ibestræbelserne på at tilvejebringe deoptimale løsninger på vores affaldshånd-tering i dette land.

�


Århus Kommunes sorteringsanlæg i fuld funktion.


NORDISK PARKKONGRES+

BYNÆRT FRILUFTSLIV I NORDENStads- og Kommunegartnerforeningen har i flere år afholdt Danske Parkdage i tæt samarbejde medSkov & Landskab. I år afløses dette arrangement af Nordisk Parkkongres som er arrangeret i sam-arbejde med de fem nordiske Stads- og Kommunegartnerforeninger og dette års værtsby, OdenseKommune. I forlængelse af kongressen afholdes konferencen Bynært Friluftsliv i Norden arrangeretaf Nordisk FriluftsNetværk ved Friluftsrådet. De to kongresser afholder en dag sammen.

Nordisk Parkkongres24. - 26. august 2005

Byens grønne ressource– identificering af grønne værdier

Den 12. Nordiske Parkkongres er en konfe-rence for nordiske parkforvaltere, politikereog administratorer. Hør blandt andet om:

• H. C. Andersens grønne Odense

• Det grønnes betydning for mennesketsmentale velbefindende

• Det grønne som identitetsskaber

• Grøn struktur som en del af bystrukturenog byudviklingen

• Planlægning og analyse af grønne områderssociale værdi

• Det grønne og kunsten

Bynært Friluftsliv i Norden26. - 28. august 2005

Friluftsliv i byen– værdier i hverdagen

Bynært Friluftsliv i Norden er en konferencefor folk, der elsker friluftsliv og har det somarbejde eller fritidsinteresse. Det er et ønske,at konferencen bruges til at udbrede viden ogerfaringer om bynært friluftsliv, til at knyttenye kontakter og få gode friluftslivsoplevelser.Hør blandt andet om:

• Grønstrukturen og planlægning

• Den daglige arena for friluftsliv

• Byens grønne områder og friluftsliv

• Friluftsliv for etniske minoriteter

• Odense som cykelby

Udførligt program samt priser kan ses på de nævnte hjemmesider. Elektronisk tilmelding kan ske samme sted.

• www.SL.kvl.dk • www.stads-ogkommunegartnerforeningen.dk • www.friluftsraadet.dk

Programmet kan også bestilles hos Karin Gregersen, Skov & Landskab på tlf. 3528 1710 eller på [email protected].

Nordisk Parkkongres og Bynært Friluftsliv i Norden støttes af: Kompan, Prodana, Danske Anlægsgartnere kreds Fyn,

Idebureauet, Cowi, Bjerregård, Birkholm Planteskole, Land+, Brugerdata og Nordisk Ministerråd

Fredag d. 26. august afholdes den fælles konferencedag. Her vil bl.a. Miljøminister Connie Hedegaardtale om byens grønne værdier, resultaterne fra en nordisk undersøgelse om offentlig parkforvaltningvil blive offentliggjort, og der vil være nordiske indlæg om synet på bynært friluftsliv.

Affaldsbehandling er i Danmark i højeregrad genstand for offentlig planlægningog styring end i andre lande. Affaldsbe-handling reguleres i alle lande af natio-nal lovgivning såvel som EU direktiver,og kommunerne har oftest ansvar forbortskaffelse af husholdningsaffald. Deter imidlertid unikt for Danmark, aterhvervsaffald falder under det kommu-nale ansvar. Samtidigt ses det i mangeandre lande, at private organisationer erinvolveret i indsamling og genanvendel-se af dele af husholdningsaffaldet. Dendanske affaldsmodel har hidtil givetgode resultater; bl.a. hører priserne fordeponering og forbrænding til blandtde laveste i Europa. Ved et politisk ønskeom liberalisering er det dog relevant atoverveje, hvad vi kan lære af andre lan-des erfaringer.

I det følgende beskrives erfaringermed konkurrenceudsættelse og/ellerinddragelse af private aktører i for-brænding og deponering af affald. Derfokuseres på erfaringerne med at skabe

konkurrencemarkeder for henholdsvishusholdningsaffald og erhvervsaffald,erfaringer med at tilvejebringe for-brændingskapacitet på markedsvilkår,fordelingen af fordele og ulemper mel-lem erhvervskunder og husholdnings-kunder – og konsekvenser for miljøet.

Erfaringer fra fem europæiskelandeDenne artikel er fortrinsvist baseret påindsamling af erfaringer fra fem euro-pæiske lande, som er foretaget i forbin-delse med COWI/AKF’s rapport til Mil-jøstyrelsen om »Fordele og ulemper vedliberalisering af affaldsforbrænding ogdeponering«. I alle fem lande har manflere erfaringer med markedskræfter iaffaldsbehandling end i Danmark.

I Storbritannien har man mangeårigeerfaringer med liberalisering af affald.Kommunerne blev nemlig, under That-cher, pålagt at udlicitere behandling af

husholdningsaffald. Samtidigt foregårbehandling af erhvervsaffald på mar-kedsvilkår med begrænset offentligregulering. Størstedelen af det britiskeaffald behandles på private anlæg. IFrankrig falder erhvervsaffald også uden-for den offentlige affaldsplanlægning,og kommunerne overdrager oftestopgaven med forbrænding og depone-ring af husholdningsaffald til private sel-skaber. I Holland behandles det kommu-nale affald af selskaber, der ejes af pro-vinser og kommuner, men som i stigen-de grad opfører sig som private selska-ber. F.eks. prissætter de efter markedskri-terier. Der er et frit marked for erhvervs-affald, og en del erhvervsaffald afsættestil ’nyttiggørelse’ i Tyskland. I Tysklandbehandles husholdningsaffald som regelpå kommunernes egne anlæg, men’joint-ventures’ med private selskaber erdog almindelige. Erhvervsaffaldet blevliberaliseret i 1996, således at erhvervs-affald ’til nyttiggørelse’ er fritaget forafleveringspligten til kommunerne. Defi-nitionen af ’nyttiggørelse’ medførerdog, at det meste erhvervsaffald er frita-get, også når det indeholder store ande-le, der udsorteres og bortskaffes. I Sveri-ge behandles det meste husholdningsaf-fald på kommunale og fælleskommuna-le anlæg, men der findes nogle få priva-te deponerings og forbrændingsanlæg.Erhvervsaffald afsættes på et frit marked.

Svag konkurrence omhusholdningsaffaldI ingen af landene er det endnu lykkedesat skabe et velfungerende marked formiljørigtig behandling af husholdnings-affald. Udbudsprocedurerne er genereltsvage, kontraktperioderne er lange, ogkontraktvilkår genforhandles ofte udenfor konkurrence.

I Frankrig benytter man således ensærlig model for offentligt/privat samar-bejde; »delegation de service public«. I


Internationale erfaringermed liberalisering af for-brænding og deponering

Af projektassistent Eva Moll Sørensen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut

Den danske affaldsmodel er velfungerende sammenlignetmed andre lande, men den kritiseres også for manglende gen-nemsigtighed og konkurrence, og liberalisering er kommet påden politiske dagsorden. Vi må derfor overveje, hvad vi kanlære af vore europæiske nabo-lande, hvor markedskræfterspiller en større rolle i affaldssektoren end i Danmark. Har deti andre lande været mulig at skabe effektiv konkurrence? Hvadbetyder liberalisering for overholdelse af affaldshierarkiet oganden miljøpolitik? Og er det erhvervene, der drager fordel afkonkurrencen, på bekostning af mindre forbrugere?

forhold til normale udbudsprocedurerudmærker den sig ved større mulighedfor at føre lukkede forhandlinger meden foretrukken operatør. Kommunernevælger denne model for at minimerederes risici for fejlslagne projekter ved atvælge kendte selskaber med velprøvedetotalløsninger – herunder opførelse ogdrift af forbrændingsanlæg. Resultatet erimidlertid et fransk marked, som erdomineret af to store selskaber; SITA, etselskab under Suez/Lyonnaise-des-Eaux-gruppen, og CGEA, som er en del afVivendi. Kontrakterne løber oftest over20 år. Kommunerne mangler evne atskrive præcise kontrakter, der overførerrisici til affaldsselskaberne, og de måofte tegne tillægskontrakter, når kravenetil affaldsbehandlingen ændres i løbet afperioden. De franske selskaber tjenerderfor en pæn risikofri profit, som inve-steres på udenlandske markeder. I Hol-land har kommunerne langsigtede kon-trakter med de fælleskommunaleaffaldsselskaber, som i dag er fusioneretind i ’multi-utility’ selskaber, der opførersig som private selskaber. Disse 10-20kontrakter er tegnet udenfor konkurren-ce – og er ofte ufordelagtige for kom-munerne. I Tyskland overfører kommu-nerne oftest deres affaldsbehandlingsop-gaver til egne selskaber uden konkurren-

ce. Dette er dog ikke uproblematisk i demange tilfælde, hvor disse er joint-ven-tures med private selskaber. Også her erpriserne for behandling af hushold-ningsaffald forholdsvis høje. Kun i Stor-britannien har man fulgt strenge reglerom, hvordan kontrakter om hushold-ningsaffald skal udbydes for at sikre kon-kurrence.

Forbrændingskapacitetkræver langsigtede kontrakter Når kommunerne vælger at tegne sålangsigtede kontrakter for husholdnings-affaldet (hvis de ikke selv ejer anlægget),skyldes det, at affaldsbehandling kræverstore anlægsinvesteringer, som skalafskrives over mange år. Det gælder isærligt grad forbrændingsanlæg. Derforser man yderst sjældent, at private sel-skaber opfører et forbrændingsanlæg påegen risiko og derefter konkurrerer omat tiltrække affald på kortere kontrakter.Opførsel af forbrændingsanlæg er stortset altid baseret på langsigtede (dvs. 10-30 år) kontrakter med kommuner omforbrænding af husholdningsaffald. Forkommunerne har der derfor været envis afvejning imellem at sikre konkurren-ce på den ene side og at satse på høj-

teknologiske løsninger på den andenside. Det ses, hvis man sammenlignerFrankrig og Storbritannien. I Storbritan-nien havde man under den konservativeregering succes med at skabe konkur-rence om offentlige kontrakter omaffaldsbehandling, idet man krævedejævnligt udbud og kontraktspecifikatio-ner, som gjorde det muligt for mangeaktører at byde. Prisen var at man ikkekunne bevæge sig op ad affaldshierarki-et fra deponering til forbrænding. Stor-britannien deponerede således i 199981 % af husholdningsaffaldet. I Frankrighar man derimod tilgodeset de teknolo-gisk avancerede løsninger, som de storeselskaber kan tilbyde – men på bekost-ning af konkurrencen.

I dag er de britiske regler imidlertidblevet blødt op for at gøre det muligt attilgodese forbrænding med energiud-nyttelse. Her er indenfor de seneste årtegnet 20-25-årige kontrakter med pri-vate (franske) selskaber om opførsel ogdrift af forbrændingsanlæg

Konkurrence omerhvervsaffaldI modsætning til husholdningsaffaldetfindes der et frit marked for erhvervsaf-


Fiberbeton-beholdere

Ikast

Lysholt Allé 47430 IkastTlf. 97 15 20 22Fax 97 25 04 12E-mail: [email protected]

Nørresundby

Stigsborgvej 349400 NørresundbyTlf. 98 17 10 55Fax 98 19 10 81E-mail: [email protected]

Ringe

Stegshavevej 305750 RingeTlf. 63 62 01 00Fax 63 62 01 01E-mail: [email protected]

Roskilde

Sdr. Mellemvej 94000 RoskildeTlf. 46 75 77 88Fax 46 75 62 99E-mail: [email protected]

Betonrør

Nu i Ø1800, Ø2000, Ø2250og Ø2500 mm.

Brønde

Nu i Ø1500, Ø2000, Ø2500og Ø3000 mm. Flexible højder.

Efter opgave.

�

fald i alle de undersøgte lande. For-brændingsanlæggene (herunder dekommunalt ejede) tager i alle landeneerhvervsaffald ind på kortere kontrakterfor at udnytte deres marginale kapaci-tet. Det medfører en vis prisbaseret kon-kurrence. Virksomhederne har desudenmulighed for at bruge markederne foraffald til ’nyttiggørelse’ – f.eks. ved ataflevere deres affald til medforbrændingi cementfabrikker. Endelig stilles der i fle-re af landene (Frankrig, Storbritannienog til en vis grad også Tyskland) laverekrav til erhvervsaffaldet mht. overholdel-se af affaldshierarkiet, og virksomheder-ne kan derfor drage nytte af markedetfor deponering.

Krydssubsidiering mellemhusholdningsaffald ogerhvervsaffald Når anlæggene både behandler hus-holdningsaffald på lange kontrakter ogerhvervsaffald på korte kontrakter, kandet give anledning til krydssubsidieringmellem de forskellige kundetyper.Affaldsproducenter, der ikke er bundetaf lange kontrakter, har den fordel, at dekan bruge de billigste anlæg, og at deevt. kan udnytte konkurrencen til atopnå lavere priser. Situationen kompli-ceres imidlertid af, at der de fleste stederer underkapacitet, og at der ofte vilvære et politisk ønske om at forhindre

krydssubsidiering fra det langsigtede’bundne’ affald til det frie affald på kor-tere kontrakter.

I Tyskland oplevede man med liberali-seringen af erhvervsaffald i 1996, at dekommunale forbrændingsanlæg kom tilat mangle affald. For at kompensere fordette, har man mange steder måttethæve prisen for husholdningsaffaldet.Det er særligt kontroversielt, fordi syste-met hviler på en uklar definition af nyt-tiggørelse og en manglende styring,således at det ofte kun er en mindre delerhvervsaffald, der bliver udsorteret ognyttiggjort, mens restaffaldet (op til 85%) kan finde vej til billige deponerings-anlæg. Samtidigt kan nyttiggørelsen aferhvervsaffaldet bestå i forbrændingmed energiudnyttelse i samme anlæg,hvor husholdningsaffald forbrændessom ’bortskaffelse’ til højere priser. ITyskland får erhvervsaffald således gene-relt billigere forbrændingspriser endhusholdningsaffald.

Det er dog ikke givet, at frie markederfor erhvervsaffaldet altid fører til billigerepriser for virksomhederne. I tilfælde(som Danmark, Sverige og Holland),hvor deponering ikke er et reelt alterna-tiv, kan det også forekomme, at virk-somhederne må betale højere priser forat få adgang til den begrænsede for-brændingskapacitet. I Sverige har mandesuden en omkostningsbaseret prisre-gulering (’självkostnadsprincippet’), sommedfører at krydssubsidiering fra kom-

munalt affald til erhvervsaffald ikke er til-ladt. I Holland, derimod, må selskaberneprissætte, som de vil. Både i Sverige ogHolland betragter selskaberne prisoplys-ninger om behandling af erhvervsaffaldsom forretningshemmeligheder, og deter derfor svært at få et præcist indtryk.Det vides blot, at priserne for erhvervsaf-fald er langt mere svingende end forhusholdningsaffald og varierer medaffaldstype og leverancens omfang i tidog rum.

Konsekvenser for miljøetMan kan ikke drage entydige erfaringerom liberaliseringens konsekvenser formiljøet ud fra de internationale erfarin-ger. På den ene side bør liberalisering aferhvervsaffald kunne føre til specialise-ring i udvinding og oparbejdelse af gen-anvendelige materialer og udvikling afnye teknologier. Dette var intentionenbag den tyske liberalisering af erhvervs-affaldet, og er også en vigtig motivationi svensk og hollandsk affaldspolitik. Påden anden side kan liberalisering og pri-vatisering spænde ben for miljøpolitiskstyring, hvis man ikke har de nødvendi-ge markedskonforme styringsmidler. IStorbritannien har liberaliseringspolitik-ken således stået i vejen for at bevægesig op ad affaldshierarkiet, og i Tysklandhar liberaliseringen af erhvervsaffaldetmedført større strømme af erhvervsaf-fald mod billige former for deponering. ISverige har man dog haft succes med atkombinere miljøpolitisk styring medstørre liberale elementer, herunder kon-kurrence om erhvervsaffaldet. Højedeponeringsafgifter og deponeringsfor-bud for nogle affaldsfraktioner er hervigtige styringsinstrumenter.

I Danmark medfører miljøhensyn, atdeponeringsanlæg skal være offentligtejet. Argumentet er, at kommunen i sid-ste ende bærer ansvaret for oprydningefter et evt. udslip. En tilsvarendebetragtning findes ikke i nogle af deandre lande – heller i Sverige, hvor manhar overvejet problemstillingen. Manvurderer, at EU’s deponeringsdirektivtager højde for risikoen for udslip – bådefra offentligt og privat drevne deponier.

Sørensen, E.M. (2004) Notat om internationaleerfaringer med markedskræfter i affaldssekto-ren, Miljøstyrelsens projekt om fordele og ulem-per ved liberalisering i affaldssektoren, AKFFordele og ulemper ved liberalisering af affalds-forbrænding og deponering, Miljøprojekt nr.946, Miljøstyrelsen (COWI/AKF)Dvs. selskaber med aktiviteter i flere forsynings-sektorer

�


Markedskræfterne spiller en større rolle på affaldsområdet i mange andre lande end i Danmark.

www.ktc.dk

Kommunal Vejteknisk Forening KVF harmed en række aktiviteter sat fokus påreformprocessen, på ovennævnte værdi-er, samt på et konstruktivt partnerskabmellem de kommunale medarbejdereog mellem kommunale og amtsligemedarbejdere.

Vejforvaltningerne skal gøre op medmyterne og skabe et retvisende ogfremadrettet profil af vejområdets opga-ver og specielle kompetence.

I en del kommuner har man i dagspecialkompetencer, som fx trafikledel-se, projektering, vej- og brodrift, myn-dighed, mm, som gavner fremkomme-lighed, miljø, borgerbehandling mm.Med sammenlægningen af flere mindreforvaltninger og tilgang fra amterne kanalle forvaltninger får en stærkere profil,hvis ledere og medarbejdere gribermuligheden nu i forbindelse med refor-men..

Vejsektorsamarbejdet er besparendefor vejsektoren i dag.

Fremover må kommunerne afsættepersonaleressourcer til at løfte amterneshidtidige, store indsats i vejregler, VEJ-EU, videnformidling, benchmarkingm.m. i samspil med sektorens andenstore aktør Vejdirektoratet.

Den gode reformprocesKVF’s seminarer om kommunalreformeni 2004 og 2005, spørgeskemaunder-søgelser og årsmødet i maj på NyborgStrand har givet nyttig viden og tankerom fremtiden, som ikke blot er »Busi-ness as usual«. Det er især vigtigt både


Vejforvaltningernes nye profil

Af Gunnar Dinesen, SAMKOM, Vejdirektoratet og Jane Olesen, Kommunal Vejteknisk Forening, Frederikshavn kommune.

De nye vejforvaltninger skal i endnu højere grad være veldrev-ne, påskønnede og fagligt kompetente på alle kerneområder-ne, baseret på vejsektorens bedste traditioner og ny teknologi.Vejforvaltningerne skal effektivt og miljømæssigt sikre detudvidede gade-, vej- og stinet, hvis trafik er hjertet i den dan-ske infrastruktur af hensyn til erhverv, bolig, pleje, uddannelse.

Dialog i KVF om fremtiden for vejområdet.

at tage det bedste af de nuværendekompetencer i kommuner og amter, ogsamtidig udnytte situationen til at løftevejforvaltningens metoder og image, sådet ændrede vejnet ikke blot er »noglekm ekstra«. Dertil kommer, at vejenesbetydning skal »sælges« til borgerne ogkollegaer i kommunen.

I sammenlægningsprocessen finderKVF, at ligeværdighed er et helt centraltord for en succesfuld fusion. Medarbej-derne er i dag motiverede, stolte ogdrevet af et ønske om at være professio-nelle og påskønnede. For at bevare »detgode«, der allerede findes, og udvikledette, er det helt centralt, at alle ledereog koordineringsudvalg er forpligtet tilat lytte åbent til alle, til at reagere og tilat bekæmpe myter om »de andre«.Moderne kompetenceværktøjer kanbruges i kompetencekortlægningen.Medarbejderne må til gengæld accepte-re, at der er tale om en opgavereformog omlægning af arbejdsopgaver og -rutiner. �

I bund og grund drejer det sig om godpersonaleledelse og »lad være med at kø-re nogen over«. KVFs 10 gode råd er om-talt i Stads- og havneingeniøren 5. 2005.

Nøgletal om den nyegennemsnits kommuneFor at give et billede af fremtidens kom-munale vejforvaltning har vi regnet lidtpå fordelingen af de nuværende res-sourcer, for at se på, hvordan de nyekommuner kommer til at se ud, og hvil-ke karakteristika de får:

• Vejlængden bliver 680 km i gennem-snit – mod nu 220 km, varierende fraca. 100 til knap 2000 km.

• Trafikarbejde skønnes at stige med30-40 % i gennemsnit med overta-gelse af amtsvejene og dermed merearbejde med trafiksikkerhed og –ledelse samt trafikinformationer.

• Drifts- og vedligeholdelses omkostnin-gerne på de tidligere amtsveje er igennemsnit ca. 2,5 gange drive ogvedligeholde pr. km end kommune-veje.

• Det skønnes, at der i snit er 11 – 13

medarbejdere i de centrale vejforvalt-ninger (heraf 4-4,5 overført fra amter-ne i gennemsnit ~ 40 % af medarbej-derne), varierende fra 8 til godt 25årsværk. Dertil kommer nogle års-værk, som indkøbes hos rådgivere.

Disse tal og flere fremgår af »Kommu-nalvejforvaltning 2007«, som kan ses påKVFs hjemmeside påwww.vejsektoren.dk og er baseret på enfordeling af de nuværende kendt res-sourceforhold

OpgaveprofilI KVF drøftelserne og notaterne er opli-stet arbejdsopgaverne i fremtidens vej-forvaltning. I drøftelserne blev dissegrupperet i 4 fagområder og evt. tilsva-rende teams:• Myndighedsopgaver

Planlægning, beslutningsgrundlag,regulering, opgravningsansøgninger,osv

• Trafikal driftTrafikledelse, registersystemer, trafik-udviklingen og – uheld og uheldsa-nalyser mindre kapacitetsmæssigeforbedringer på veje og stier.

• Vej- og brodrift:Vej og brovedligeholdelse medbelægningsarbejde, renholdelse,græsslåning, vintertjenesten (evt.præventiv/miljørigtig), inkl. glatføre-varslingssystemer og -stationer osv.

• NyanlægOmbygninger, trafiksaneringer,omfartsveje, byggemodning ogandre nyanlæg mm.

Opgaverne i materialegårdene er ikkebeskrevet her. Ved KVFs arrangementerforventer mange, at kontraktstyring vilblive den fremtidige organisationsformfor disse.

KVF seminarerne viste ringe lystblandt deltagerne til at blive egentligspecialist, men stor lyst til at blive en delat teams inden for ovennævnte fagom-råder.

Allerede nu er it systemer og –udstyren integreret del af forvaltningernesværktøj og brugen vil stige med fremti-dens intelligente veje, målstyrings- ogdokumentations krav, hvilket KVF haromtalt i sine notater.

De dominerende systemer i 2005 erRoSy og vejman.dk, en sammenlægningaf VEJMAN og amternes VIS. Kommuner-ne skal i reformprocessen modtage ogomlægge data, indsamlet lidt forskelligt tildet valgte system, som beskrevet i »Pro-cesguiden for sammenlægning af vejfor-valtningssystemer« på Vejsektoren.dk.


Minimums balance mellem opgaveløsninger i egen forvaltning, og udlæg-ning – og ofte spredning – af opgaver og kompetence kunne være:

myndighed > 50 – 75% af opgavernedrift v. trafik > 40 % af opgavernevej og bro (styring) > 25 – 35% af opgavernenyanlæg > 20% af opgaverne

� afhængig af måden (partnering, bestiller, funktionskontrakter, rammekontrakter osv)

Figur 1. Andel af opgaver som bør løses i eget regi.

Vejlængder i den nye kommuner fra 2007.

323121108

399

310

637

486

1.048

423

394

92

484

146

398

343

1.367735

610461

960

855

481

1.020

845

863

592

911

781 377

490

784

616900

981

998

376

574

1.213

745

138

1.0051.369

9411.021

998

191

1.879

1066

855

230

1.5411234

200

1.594

1.020

1.040

1.246

979

1904

364

1.796

1.240

58 1.4081.249 1.101

1.494

622 1.130

944

1.279

1.029

674439

699

1.898

1.763

Kommuneveje 2007Revideret 2. marts 2005

1 - 500 Km.500 - 1.000 Km.

1.000 - 1.500 Km.1.500 - 2.000 Km.

1.080

371

67

63

84

261

168

161

86

88

98

105

204170

163

74

8368

153

59173

211

213

Egen kompetence

Der tales i disse år meget om outsour-cing, bestiller – udfører roller, o.lign.KVF finder det vigtigt med en mini-mums balance mellem opgaveløsningeri egen forvaltning, aht. Effektiv kompe-tence til styringen, læring, borgerkom-munikationen, knowhow, osv. ogudlægning til rådgivere – og ofte spred-ning af opgaver og kompetence.

Hvor balancen er, afhænger af mangeting, men på årsmødet kom der et budpå, hvor mange af opgaverne der somminimum bør løses i eget regi som angi-vet i fig.

Der er KVFs skøn at der i snit bør bud-getteres med 5-7 % af personaleressour-cerne til kompetenceudvikling, netværk,vejsektoraktiviteter o.lign.

KVF ønsker specielt at pege på godeseniorordninger som et middel til atfastholde viden og kompetence henover kommunalreformen og et stykkeind i fremtiden. Seniorordninger kanvære alt fra arbejdsforhold og hjem-mearbejdspladser til nedsat tid og adhoc jobs for »efterlønnere«.

Husk det rigtige budgetniveauallerede i 2007Omkostningerne til at anlægge og drivehenholdsvis amts og kommuneveje er isnit forskellige. Baseret på tallene fra2003 fås gennemsnitstal i kr. pr km vejsom vist i tabel 1.

Det er lidt kunstigt at angive nyanlægi forhold til km eksisterende veje, mentallene her er alle medtaget for at indi-kere størrelsesordenen.

Tallene indikerer, at de nye kommu-ner må budgettere med mere end detdobbelte beløb på sine nye gennem-fartsveje/tidligere amtsveje for at opret-holde disses funktion og niveau. Talleneviser vigtigheden i at få de rigtige talfrem fra amterne i de konkrete tilfælde.

Mange flere nøgletal om økonomikan findes på Vejsektoren.dk.

Fælles profil af vejen KVF har foreslået SAMKOM at lave etfælles »sprogbrug« om vejene på tværsaf kommunegrænserne – en slags fællesvejklassificering. Dette skulle fremmedialogen, prioriteringen og ensartet ind-sats på tværs af de nye kommune-grænser.

SAMKOM har været i gang med atkortlægge relevante anvendte vejklassifi-ceringer. Arbejdet er så langt fremme, atder snart vil komme en folder medinspiration til vejklasser.

Medarbejderne lige nuI en medlemsundersøgelse i foråret, gavdet dominerende flertal af KVF medlem-mer udtryk for, at de var forventnings-fulde i forskellige grader. Det lover godtfor fremdriften i reformprocessen.

Ved forårsseminarerne i KVF varamtsmedarbejderne inviteret med, ogder var deltagelse fra en del amter. Des-værre var stemningen blandt disse knapså forventningsfuld og tryg, hvilketmåske er forståelig nok.

Mere uforståelig og uhensigtsmæssig

for os var det dog at høre, at der i visseamter var forbud eller strenge restriktio-ner på kontakter på tværs i sektoren tilkommunerne. Vi vil derfor gerne her tilsidst opfordre til, at man åbner mestmuligt op for dialog og inviterer tilbesøg hos hinanden og altså ikke afven-ter jobfordelingen, men tage chancenved at gå i dialog nu.

På Vejsektoren.dk findes flere nøgletalog på KVFs hjemmeside på Vejsekto-ren.dk er en række notater og links omreformen. �


Nyanlæg Vinter Øvrig Andre I alt StørsteKr. pr. km tjeneste D&V - :mindste

Amter 56.000 21.000 106.000 15.000 198.000 96 - 555

Kommuner25.000 7.000 46.000 29.000 107.000 75 – 390

TABEL 1: Gennemsnitstal for amtslige og kommunale udgifter til forskellige vejopgaver.

Den moderne, stillesiddende livsstil eren trussel mod folkesundheden. Talrigeundersøgelser viser, at daglig motiongør en stor forskel. Sammenlignet medikke-motionerende vil de, der får mindsten halv times motion pr. dag have 30-50% mindre risiko for en række syg-domme, herunder kræft, og kan forven-te flere sunde leveår. I Danmark såvelsom i andre lande har sundhedsmyndig-hederne derfor startet kampagner for atfå os til at motionere mere. Koblingenmellem cykling, motion og sundhedbehandles i en rapport, som udkom ijanuar 2005, udarbejdet af Det Økologi-ske Råd i samarbejde med Hjerteforenin-gen, Skole og Samfund og Dansk CyklistForbund, finansieret af Sundhedsstyrel-sen og Rockwoolfonden.

Øget gang og cykling kan på éngang forbedre miljøet og folkesundhe-den. Ved at gå eller cykle kan man kom-binere motion med løsning af sit dagligetransportbehov, det være sig (en del af)vejen til arbejde, til institution, indkøbog andre hyppige gøremål. En stor delaf dem, der ikke cykler, har imidlertid etskævt billede af det at cykle. De tror, atdet tager længere tid, er mere anstren-gende, at det regner langt oftere, enddet gør, samt at man som cyklist ermere udsat for luftforurening end bili-sterne. Mange forældre tror også, at deter farligere for deres børn at cykle, enddet faktisk er, og vejer ikke risikoen opmod risikoen for fedme og anlæg forgammelmandssukkersyge allerede i bar-neårene.

Danmark ligger ganske højt på listenover vestlige lande med megen cykeltra-fik. Men cykling har ikke nogen frem-trædende plads i sundhedskampagner-ne. Netop motion og sundhed er deri-mod baggrunden for, at der i flereandre lande udfoldes store bestræbelserfor at fremme cykling. Cykelfremmenyder ikke for tiden megen bevågenhedi Danmark. Regeringen, der tiltrådte i2001, fjernede de statslige puljer, hvorkommuner før kunne søge støtte tilfremme af cykeltrafik.

God samfundsøkonomiIdeelt set prioriteres trafikinvesteringerud fra samfundsøkonomiske analyserlavet efter Trafikministeriets retningslini-er. Vi har prøvet at bruge denne metodepå investeringer i cykelfremme. Vedbrug af udenlandske kilder og en rækkevelbegrundede antagelser kan manudføre en sådan analyse på et projekt,hvor man med kampagner og konkreteforbedringer øger cykeltrafikken i dedanske byer til det niveau, der kendesfra København og Odense. Der investe-res årligt 150 mio. kr. over en 12-årsperiode, og forventes en stigning icykeltrafikken på 50% og dertil 30%stigning i gangtrafikken. Projektets posi-tive og negative effekter er opgjort over


Cykling slår flere fluermed ét smæk

Af Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd

Ved at satse meget mere på cykling kan vi både forbedre mil-jøet og samtidig nedbringe en række af de folkesygdomme,som er knyttet til mangel på motion. Samfundsøkonomisk vildet være blandt de allermest fordelagtige investeringer påtrafikområdet - og også for de nye kommuner vil der være etplus på bundlinien.

en 50-års periode og tilbageregnet tiludgangsåret.

Selv med de positive effekter forsig-tigt anslået bliver resultatet stærkt posi-tivt. Overskuddet er 23 mia. kr. i såkaldtnutidsværdi. Et stort bidrag er positivesundhedseffekter på godt 20 mia. kr.,hvoraf offentlige besparelser i behand-lingsudgifter udgør knap halvdelen.Endnu større er brugergevinsterne, somrepræsenterer øget velfærd ved gang ogcykling, herunder øget komfort og tryg-hed.

Gode eksemplerHvorfor gør man nogle steder en masseud af at fremme cykeltrafikken, mensder andre steder sker langt mindre? Forat svare på dette har vi gennemgået nividt forskellige cases om byer og regio-ner.

I Stockholm var det politiske lag i star-ten den primære drivkraft for fremme afcykeltrafikken. Hele udbygningen var iøvrigt stærkt kontroversiel, men ogsåsuccesfuld: Som helhed er cykeltrafikkennærmest fordoblet over en 10-års perio-de. I København satte et folkeligt prescyklen på dagsordenen i slutningen af

1970'erne. I dag er cykelplanlægningenstærkt forankret i forvaltningen, med to-årige cykelregnskaber og en formuleretcykelpolitik. Man har kunnet notere en40% stigning i cykeltrafikken og et 25%fald i alvorlige skader over en 10-årsperiode.

De fleste eksempelbyer har over enlang årrække i et stabilt tempo byggetfaciliteter for cykeltrafikken. En langsig-tet strategi og ildsjæle i forvaltningenhar sørget for at fastholde cykeldelenbåde i den daglige praksis og i planlæg-ningen. I Trondheim var det en del afbompenge-indtægterne, der finansiere-de cykeludbygning, og man har notereten tredobling af cykeltrafikken.

Odenses cykelby-projekt kan ses somet supplement til den hidtidige, langsig-tede udbygning i kommunen. Det blevmuliggjort af et klækkeligt tilskud fra sta-ten. Man kan konstatere besparelser påde offentlige sundhedsudgifter på 33mio kr. - mere end de samlede projekt-omkostninger på 20 mio. kr.

Over de seneste 5 år er der sket enstor investering i cykeltrafik i den belgi-ske region Flandern. Der er anvendt 118kr. pr. indbygger pr. år, hvilket langtovergår hvad der er set i andre lande,herunder også Danmark og Holland.

Af de ni cases kan man uddrage enrække centrale elementer. Personer, detvære sig politikere eller embedsmænd,kan virkelig gøre en forskel. Et folkeligtpres kan også ligge bag. Særlige støtte-programmer og fonde har ofte betyd-ning. Sundhed og motion spiller en sti-gende rolle for, at man satser på cykel-trafik. Noget, der også gælder træng-selsproblemer for biltrafikken. Langsigtetplanlægning er endelig en hyppig forud-sætning for succes.

KonklusionDer er store potentialer i kommunernefor at øge cyklingen. Hermed kunneman både forbedre bymiljøet og folke-sundheden. Især det sidste rummerinteressante nye perspektiver ift. Struk-turreformen, hvor kommunerne overta-ger ansvaret for det forebyggende arbej-de. Samtidig skal kommunerne betale etbeløb til regionerne pr. indlæggelse. Dervil dermed være et økonomisk incita-ment til at fremme folkesundheden. Hervil øget motion høre til de mest effektivevirkemidler.

�


Mød os på KTC's årsmøde d. 2. september 2005

Hvis man skeler til, hvordan bl.a. Dan-mark yder bistand til de fattige lande iVerden, ser man, hvad vi prøver at læreandre om at gennemføre projekter påen fornuftig måde. Man bruger LogicalFramework, som er et nyttigt projekt-planlægnings værktøj, som man godtkunne lære af i den dansketransportsektor. Systemet ermeget enkelt det at man: • opstiller konkrete mål for

projektet • klargør risici for utilsigtede

virkninger• opstiller indikatorer som

kan måle såvel ønskedesom utilsigtede virkninger

Derefter gennemfører manprojektet og laver både midt-vejsevalueringer og en endeligevaluering efter afslutningen.Ganske enkelt – men man gørdet faktisk!

På transportområdet – ogdet gælder både på statsligtniveau og i mange kommunerog amter – går man sjældent så

systematisk til værks. Det er vorespåstand, at man kan få bedre løsningerbåde på kort sigt og lang sigt, hvis manmere systematisk vurderer effekten afnye anlæg, ny prispolitik eller, hvad dernu kan være tale om. Vi har i det sidsteår været involveret i en række evaluerin-

ger af trafikprojekter. I artiklen beskrivesfire eksempler.

Hvilke metoder?Hvilke metoder man skal anvendeafhænger af, hvilke effekter man skalvurdere. Det vil normalt være mest hen-sigtsmæssigt at kombinere kvantitativeog kvalitative metoder. Ofte vil man ger-ne sammenholde de målbare faktuelleændringer i trafikken med, hvordan tra-fikanter og andre brugere opfatterændringen. Det kan lyde meget tungtog dyrt at skulle gennemføre flere for-skellige delanalyser for at evaluere etmindre trafikprojekt. Men det kan faktiskgøres med en ret lille indsats, hvis maner omhyggelig med at designe evalue-ringen.

Det er oplagt, at man skal måle de fak-tiske trafikale ændringer f.eks. ved hjælpaf trafiktællinger, tidsregistreringer ogspørgekort. Ligeledes er der tradition forat se på uheldsbilledet, hvilket dog førstkan ske efter en længere periode. Der erofte tale om, at man ønsker at måle rela-tivt små ændringer. Det er derfor af stor

vigtighed, at de sammemålemetoder anvendes i før-og eftersituationen.

Holdninger til en nye tra-fikløsning – og om bruger-ne overhovedet har opda-get, at der er investeret etantal mio. kr. - er interessan-te at afdække. Det kan bely-ses på flere forskelligemåder. Fokusgrupper, hvorman samler grupper af bru-gere til en fælles diskussi-on/interview, kan være engod løsning. Personligedybdeinterview kan i andresammenhænge være rele-vante, hvis det er detaljere-de og sammenhængendeopfattelser af et nyt tilbud


Evaluering af trafikprojekter

Af Susanne Krawack og Lykke Magelund, TetraPlan A/S

I visse sektorer er der en veletableret tradition for at evaluereog drage erfaringer af nye tiltag. Det gælder ikke trans-portsektoren. Når et trafikprojekt er afsluttet, er man somregel på vej med et nyt. Man kan imidlertid for en beskedenindsats få værdifuld viden om, hvilke justeringer der kan gøreet projekt bedre samt, hvilke ideer der er værd at overføre tilandre tilsvarende projekter.

Svendborgbanen – et forsøg med 0-takst er gennemført og evalueret.

man ønsker. Endelig kan spørgeskemaervære nyttige, hvis man gerne vil kendeudbredelsen af holdninger i forskelligebefolknings- eller trafikantgrupper.

Eksempel: Ny belysning iHolmbladsgadeKøbenhavns Kommune vandt en ære-fuld sølvmedalje for en ny belysning iHolmbladsgade: »International City-People-Light Award 2004«. For projekt-magerne var det kronen på værketovenpå en lang, og til tider besværlig,samarbejdsproces for at realisere projek-tet. Det havde kostet mange diskussio-ner og overvejelser at fravige den traditi-onelle belysning og at udvikle en ny.Mange deltog i arbejdet, der var en delaf kvartersløftet i området: beboere,erhvervsdrivende, myndigheder, belys-ningseksperter m.fl.

Størstedelen af de personer som hav-de været involveret i belysningsprojek-tets tilblivelse opfatter resultatet som ensucces. Men deles den opfattelse af de»almindelige« brugere af Holmbladsga-de? Har de overhovedet opdaget, der ersket noget? Og hvad synes de om det?Det er nok så relevant at få belyst indenprojektets koncept - eller dele heraf -overføres til andre gader. KøbenhavnsKommune fik derfor i december 2004gennemført en spørgeskemaunder-søgelse blandt beboere og erhvervsdri-vende i området. I spørgeskemaerne,der blev udsendt til en tilfældig udvalgtstikprøve af personer og erhvervsdriven-de, var spørgsmål både om projektet isin helhed og de enkelte elementer.

Undersøgelsen bekræfter at der er taleom et succesprojekt. Men den afslørersamtidig, at der er nuancer i begejstrin-gen. Der er generelt meget stor tilfreds-hed med de arkitektoniske nyskabelser iform af skulpturelle lyssøjler og enklaveraf små lysende blå brosten. Baggrunds-og markeringsbelysningen er der ogsåtilfredshed med, men begejstringen erher mere afdæmpet.

Tilfredsheden for projektet som hel-hed og dets enkelte elementer er særligstor blandt beboere, som har boet iHolmbladsgade i mange år, og lidt mereafdæmpet blandt nytilflyttere. Mangehar på spørgeskemaet skrevet kommen-tarer om, at Holmbladsgade er blevet etbedre sted at bo, og belysningsprojektethar bidraget hertil.

Den erfaring evalueringen har givet er:• Ikke kun de involverede i projektet

og internationale »smagsdommere«er tilfredse – det er gadens brugereogså

• Det opleves som identitetsskabendemed specieldesignede lyssøjler oglysende brosten. Ideen kan overførestil andre gader, men også her i unik-ke udformninger for at fastholde detidentitetsskabende

• Den nye baggrundsbelysning i formaf wireophængte lamper som ertransparente på oversiden, kan over-føres til andre gader. Den traditionel-le Københavnerlygte har måske fun-det en konkurrent?

Omkostningerne ved at få foretaget eva-lueringen var skønsmæssigt 4 % afanlægsudgifterne

Eksempel: Ombygning afVesterbrogade Vesterbrogade i København gennemgiken større ombygning i 2003. Formåletvar at opnå bedre fremkommelighed forbusserne og bedre krydsningsforhold forfodgængerne. Samtidig skulle ombyg-ningen give et nedslidt byrum et til-trængt æstetisk løft. Pga. Vesterbroga-des smalle tværprofil kan man ikke etab-lere busbaner på hele strækningen. Der-for er der taget en bred vifte af løsningeri anvendelse i form af fysiske ændringerog signalændringer.

Det er det første større samarbejds-projekt mellem Københavns Kommuneog Hovedstadens Udviklingsråd, hvor enhel gadestrækning er ombygget. Evalue-ringen skulle afklare, om ombygningenlever op til de stillede målsætninger. Enviden der er nyttig ved fremtidige tilsva-rende projekter. Der blev gennemførtkvantitative registreringer: detaljeredetidsregistreringer af bussernes tidsfor-brug samt registrering af biltrafikkensmængde og hastighed. Disse data ersammenlignet med tilsvarende fra situa-tionen før ombygningen. Derudover erder gennemført kvalitative interview


med: erhvervsdrivende, beboere, chauf-fører på linie 6A samt cyklister derbenytter Vesterbrogade.

Evalueringen viser, at projektet på defleste områder lever op til de opstilledemålsætninger. Der er bred enighed om,at Vesterbrogade har fået et kvalitets-mæssigt løft. Busserne har fået en bedrefremkommelighed i begge retninger,dog ikke af en størrelsesorden somoprindelig forventet. Fodgængerne erglade for de nye krydsningsmuligheder.Størst er utilfredsheden blandt deerhvervsdrivende, der knytter en oplevetomsætningsnedgang sammen medændringerne.

Som et ikke uvæsentligt biprodukt afevalueringer er de kvalitative interviewblevet brugt til udpegning af konkreteproblemlokaliteter. Der foretages nu,med udgangspunkt i denne udpegning,en række mindre justeringer i bemaling,fysisk udformning og signalsætning.

Den erfaring evalueringen har givet er: • Det var muligt på samme tid at for-

bedre forholdene for busser og fod-gængere uden at skabe væsentligegener for de øvrige trafikanter – enerfaring der kan overføres til andregader af tilsvarende karakter

• Med en række mindre justeringer,identificeret ud fra kvalitative inter-view med gadens brugere, kan trafik-afviklingen formentlig forbedresyderligere

Omkostningerne ved at få foretaget eva-lueringen var skønsmæssigt 1 % afanlægsudgifterne.

Eksempel: Ny metro iKøbenhavn Et projekt af en lidt anden størrelsesor-den er den nye Metro i København. Derer her ikke tale om én samlet evaluering,

�

integreret i det samlede metro projek-tet. Evalueringen er sammenstykket afforskellige undersøgelser igangsat oggennemført af forskellige parter.

Det helt grundlæggende spørgsmåler, hvordan Metro påvirker det trafikalemønster. Det er afgørende for den typeanalyser, at trafikdata samles ind på enkonsistent måde i før- og eftersituation. Imetroens tilfælde, hvor ibrugtagningener sket i etaper, er det også nødvendigtmed data i mellemliggende perioder,ligesom man skal være opmærksom på,at de langsigtede effekter kan væreanderledes end de umiddelbare. Trans-portrådet igangsatte et projekt med det-te formål og siden har en række forskelli-ge myndigheder videreført projektet.

Ud over trafiktællingerne er der gen-nemført andre analyser af transportva-nerne i nærområdet. Valg af transport-middel i pendlingen er analyseret ved atinterviewe ansatte på arbejdspladser,der ligger tæt på en metrostation. Derer endvidere gennemført analyser af,hvordan beboere der bor tæt på enmetrostation har ændret transportvanerefter, at Metro er åbnet.

Erfaringer fra de nævnte undersøgel-ser er:• At Metro giver den kollektive trafik et

trafikspring og overflytter mangebuspassagerer og ret få bilture.Cykeltrafikken synes ikke at blivepåvirket væsentligt

• At det er begrænset, hvor megetansatte og beboere i nærområdetændrer valg af transportmiddel somfølge af etableringen af de førstemetroetaper

Omkostningerne til de forskellige evalu-

eringer er skønsmæssigt 0,02 promille afanlægsudgifterne.

Eksempel: 0-takst påSvendborgbanenI januar 2004 var det gratis at benytteSvendborgbanen. DSB ønskede at kom-pensere passagererne for en rækkegener i den forudgående periode. Gra-tismåneden faldt sammen med en ræk-ke produktforbedringer bl.a. nye tog,udvidet drift og hurtigere køretider.

Der er kun få erfaringer i Danmarkmed de adfærdsmæssige effekter af gra-tiskørsel. Derfor besluttede Trafikministe-riet og DSB i fællesskab at foretage enevaluering. Udover systematiske passa-gertællinger før, under og efter gratis-måneden blev der gennemført en spør-geundersøgelse. Der blev uddelt spør-geskemaer i togene i selve gratismåne-den. Blandt dem der svarede er der tomåneder senere foretaget en internetba-seret spørgeundersøgelse for, at identifi-cere hvem og hvor mange der har læn-gerevarende adfærdsændringer som føl-ge af gratismåneden.

Evalueringen bidrog til, at der kunnesættes tal på den enorme passagertil-strømning man oplevede i gratismåne-den. Der var tale om mere end en for-dobling. Den bidrog også til at identifi-cere et lille, men dog målbart, segmentpå 5 % af passagermængden, som varblevet påvirket af prøveture i gratis-måneden til at bruge tog mere - ogsåefter at priserne igen var normale.

Evalueringen viste også, at gratis-måneden har en positiv indvirkning på


tilfredsheden med at bruge tog. Demange prøvebrugere i januar var ydersttilfredse. Selvom de måske ikke skifter tiltog på kort sigt, kan det bidrage til, atde overvejer det på et senere tidspunkt.

Evalueringen har bidraget til at:• Der er tilvejebragt viden om effekten

af prismekanismen i sin yderste posi-tion – når det er gratis

• DSB nu anvender gratismåneder i til-svarende situationer andre steder.Næste gang på Grenåbanen

• DSB har identificeret en stor image-mæssig effekt af gratiskørsel

DSB skønner, at det indtægtstab de hav-de i gratismåneden er tjent hjem på tremåneder, pga. flere passagerer. Firemåneder efter gratismåneden er ogsåudgifterne til at få gennemført en evalu-ering tjent hjem.

Value for moneyDe fleste myndigheder er efter forunder-søgelser, planlægning og gennemførelseaf anlægsarbejder og andre tiltag tilba-geholdende med at bruge yderligereressourcer på en evaluering. Med de fireeksempler har vi forsøgt at underbyggepåstanden om, at midlerne til en evalue-ring kan være givet godt ud, og i man-ge tilfælde tjene sig selv hjem igen.

Vesterbrogade er et eksempel på, aten evaluering umiddelbart kan anven-des til konkrete projektjusteringer. Allefire eksempler viser, at evalueringernekan anvendes på længere sigt som nyt-tig erfaring til kommende projekter ellertiltag.

Går man ind i en evaluering, skal manimidlertid være parat til at acceptere, atresultatet kan være overraskende. I nog-le tilfælde vil det afsløres, at et projektikke lever op til de opstillede målsætnin-ger.

En evaluering kan også afsløre kritik,der ikke kommer frem i den offentligedebat, fordi man får spurgt blandtbefolkningsgrupper som normalt ikkeblander sig i den lokale debat.

Normalt bruger man 10 % - 20 % afanlægssummen på at forundersøge ogplanlægge en investering i et nyt trafik-anlæg eller en nyordning af trafikken. Enevaluering af effekterne vil for små pro-jekter kunne gennemføres for under 5% af de samlede projektudgifter og istore projekter for langt under en pro-mille. For det vil man få nyttig viden tilbrug både for egen forvaltning ogandre.

�

Vesterbrogade – ombygget bl.a. for at opnå bedre fremkommelighed for busser.

Omkring nytårstid 2005 blev Vinterud-valget, som består af repræsentanter fraStat, amter og kommuner bedt om løseen række opgaver vedr. den fremtidigevintertjeneste i Danmark, når kommu-nalreformen er gennemført.

Kommunalreformen indebærer, atder pr. 1. januar 2007 kun er to vejbe-styrelser, nemlig Staten og kommuner-ne.Kommissoriet indeholder følgendeopgaver:• Giv en overordnet beskrivelse af

amternes vintertjeneste• Indsamling af data• Opstille scenarier for fordeling og

overdragelse af blandt andet materi-ellet

• Opstille relevante modeller for orga-nisering af vinterindsatsen

• Hvordan løses overgangsvinteren2006/2007?

• Hvordan implementeres de valgtemodeller?

• Komme med forslag til løsning af vej-sektoropgaven efter 1. januar 2007(»nyt Vinterudvalg«)

I det følgende gennemgås Vinterudval-gets overvejelser vedrørende overgangs-vinteren 2006/2007, idet udvalget har


Vejområdet:

Kommunalreformen ogvintertjenesten

Af afdelingsingeniør Gert Olsen, Århus Amt, Veje og Trafik, formand for Vinterudvalget.

Hvordan skal vintertjenesten på vejområdet håndteres i »over-gangsvinteren« 2006-2007? Vinterudvalget anbefaler, at Vejdi-rektoratet overtager vintertjenesten på amtsvejene i overgan-gen og at serviceniveauet skal svare til det der anvendes påamts- og statsveje i dag.

Måske bliver det nødvendigt med samarbejde ?

vurderet, at denne opgaves løsning harstor interesse i kommunerne.

Overordnet ser Vinterudvalget følgendemuligheder for løsning af overgangsvin-teren 2006/2007:

1) Hele overgangsvinteren gennemførespå amternes nuværende grundlag

2) Overgangsvinteren gennemføres pånyt grundlag pr. 1. januar 2007

3) Hele overgangsvinteren gennemførespå nyt grundlag pr. 1. oktober 2006

Modellerne er skematisk beskrevet i ved-lagte figur.

Ad 1)Modellen indebærer, at Vejdirektoratetsom den tilbageværende overordnedevejbestyrelse overtager ansvaret for vin-tertjenesten på alle de nuværende amts-

�

veje senest pr. 1. januar 2007, dog såle-des at der i perioden op til årsskiftet ersamarbejde med amterne ikke mindst iforbindelse med opretholdelse af detnødvendige beredskab. Det er afgøren-de, at de personer der indgår i amternesvinterorganisation fortsat kan indgå i envagtordning for hele vinteren uansetfremtidige ansættelsesforhold

Vintertjenesten på vejnettet vil blivegennemført i et serviceniveau svarendetil det, der nu anvendes på stats- ogamtsvejnettet.

Udgangspunktet er i øvrigt, at entre-prisekontrakter med fx vognmændeneer gældende for hele overgangsvinte-ren. Dette indebærer, at de amter, somikke har kontrakter for vinteren2006/2007 må forlænge disse til at gæl-de hele overgangsvinteren.

Ad 2)

Modellen indebærer, at amternes vinter-organisation bibeholdes til og med den31. december 2006 til at foreståudførelsen af vintertjenesten (incl. over-vågning og varsling). Nuværende kon-trakter forlænges således til denne dato.Fra 1. januar 2007 overdrages ansvarettil Vejdirektoratet og kommunerne somdet er tilfældet for de øvrige driftsopga-ver.Overdragelse på denne dato indebærer,at de lastbiler, traktorer mv (over 1000stk.), der kører amtets spredere og ploveskal afmonteres midt i vinteren og deref-ter påmonteres andre lastbiler og trakto-rer.

Denne overdragelse vil efter Vinterud-valgets opfattelse være stærkt proble-


matisk, og modellen sikrer ikke en effek-tiv vintertjeneste ved sne- og isglatteveje omkring årsskiftet.

Ad 3)Denne model indebærer, at kommuner-ne og Vejdirektoratet overtager ansvaretfor vintertjenesten på de nuværendeamtsveje allerede pr. 1. oktober 2006 pået nyt grundlag, det vil sige nye ruter imange tilfælde, idet de nuværendeamtsruter ofte vil forløbe gennem flerekommuner. Dette vil medføre, at det ernødvendigt i denne model at gennem-føre et omfattende planlægningsarbej-de.

Anbefaling:Et enigt Vinterudvalg anbefaler, at over-gangsvinteren 2006/2007 gennemføresefter model 1.

Ved denne løsning kan der opnås ensmidig overgang fra amtsligt regi tilhenholdsvis statsligt og kommunalt regiuden unødvendige risici for trafikanter-ne i vinterperioden. Endvidere giverdenne model bedre tid til gennemførel-se af den endelige løsning for den frem-tidige vintertjeneste, herunder mulighedfor at skabe et hensigtsmæssigt samar-bejde mellem de 2 fremtidige vejbesty-relser.

Vinterudvalgets forslag til løsning afovergangsvinteren anbefales desuden afVejdirektoratet, som har anbefaletløsningen over for ministeriet. Desudener løsningsmodellen blevet drøftet iKommunal vejteknisk Forening og Kom-munalteknisk chefforening, hvor hold-ningen også er bred opbakning. Forsla-get vil snarest blive behandlet i Kommu-nernes Landsforening.

Andre nyheder fra Vinterudvalget:Vinterudvalget har nedsat en arbejds-gruppe, som skal komme med forslag tilen »Strategi for Vintertjeneste på Stats-og kommuneveje«.

Strategien skal tage udgangspunkt i»Strategi for Vintertjeneste på stats- ogamtsveje« med hensyn til struktur ogindhold, men skal naturligvis suppleresmed vej- og stiklasser, som tilgodeser dekommunale forhold.

Arbejdet forventes afsluttet med enhøringsfase, og forventes færdigt i slut-ningen af 2005, altså i god tid inden devejbestyrelser skal i gang med planlæg-ningen af vinteren 2007/2008.

�

I princippet har alle kommuner altid rådtil energibesparelser. Først og fremmestfordi investeringerne betaler sig hjemigen. Dernæst fordi en undtagelse iIndenrigsministeriets Lånebekendtgørel-se gør det muligt at låne netop til ’ener-gibesparende foranstaltninger’(se fakta-boks). Men der er langt mellem eksem-plerne på kommuner, der gør brug afden mulighed.

- Det er helt klart ikke alle kommuner,der er bevidste om den mulighed,bekræfter Rasmus Tengvad, chefkonsu-lent i Kommunernes Landsforeningskontor for Teknik og Miljø.

Han begrunder dels med manglendeviden om muligheden, dels tradition ogendelig en smule skepsis.

- Der er en vis uvilje mod at låne tilforbrug. Og mange kommuner opfatterikke lån til energibesparelser som eninvestering, men som forbrug, der giverubalance, hvilket igen er udtryk for, atkommunen ikke har styr på finanserne.Dertil kommer en vis usikkerhed på, omanviste energibesparelser nu også reeltbetaler sig hjem, siger han, som selv vedflere lejligheder har været ude for at for-tælle om muligheden for at finansiereenergibesparelser.

Den instinktive modstand mod at

optage lån kommer måske ikke helt udaf den blå luft. I hvert fald fremgår det,af vejledningen til Lånebekendtgørelsen,at det er et »almindeligt kommunaløko-nomisk princip, at kommuner skal finan-siere anlægsaktiver uden lånoptagelse.Princippet indebærer, at kommunensfremtidige dispositionsfriheder ikkepåvirkes af den nuværende kommunal-bestyrelses beslutninger«.

Men Indenrigsministeriet bekræfter,at det ikke gælder lån til energibesparel-ser.

- Undtagelsen i bekendtgørelsenbetyder, at kommuner har ret til at lånetil investeringer i de nærmere defineredeenergibesparelser, siger Inger-MarieKonradsen fra indenrigsministeriet.

Solrød låner tilenergibesparelser- Vi spiller på alle tangenter på vores kla-ver, siger afdelingsleder for tekniskadministration, Steen Danielsen, SolrødKommune. En af de få kommuner sombenytter sig af lånemuligheden

- Sidste år fik vi renoveret to storeventilationsanlæg på skoler for 12 millio-ner kroner, der kom ad den vej. Det


Lån til energibesparelser:

Kommuner holder igen

Af projektkoordinator Ulrich Bang Termansen, Dansk Energi/ELFOR

Kommunerne er tilbageholdende med at låne til energibespa-relser, selvom der er fuldt belæg for det både økonomisk ogjuridisk.

Bråbyvej 74 -76 . 4690 HaslevTlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 [email protected] . www.mortalin.dk

– d e r e r v i d e n t i l f o r s k e l

Tryk 70 15 10 69og aftal tid for et uforpligtende møde.

Implementering og undervisningi egenkontrol.

Mus .Rotter . TræskadedyrMosegrise .Muldvarpe

Fugle, insekter og gnavere er skadedyr,når de forurener,

ødelægger og bærer smitte.

MORTALIN servicerer med forebyggelseog bekæmpelse af skadedyr.

DUER

HVEPSE

MYRER

FLUER

EGENKONTROL

UDDANNELSE

MORTALIN tilbyder rådgivning oguddannelse i skadedyrsbekæmpelse.

der er bevidste om muligheden og væl-ger at bruge den.

- Kommunen er en stor energiforbru-ger, og vi kunne gøre langt mere. Der eret stort potentiale, men energibesparel-ser må indgå i prioriteringerne på linjemed en lang række andre ting, sigersåledes teknisk direktør, Anders Than-ning, i Hvidovre Kommune, som satsermeget på energibesparelser, men ikkegør brug af lånemuligheden. Direktørenhenviser til den trængte kommunaleøkonomi som begrænsende faktor forinvesteringerne her og nu.

- Det handler jo om den gamle sand-hed, at det er dyrt at være fattig, sigerhan, men fremhæver at kommunen påandre måder prøver at grave pengene

frem indenfor rammerne.- Kommunalbestyrelsen har i de sene-

ste fem år afsat cirka to millioner kronertil en miljøpulje, der skal nedbringeenergiforbruget i kommunens bygnin-ger. Derudover medfører investeringer-ne i tekniske vedligeholdelse og renove-ring også energibesparelser, som træk-ker omkostningerne ned i driften, forkla-rer Anders Thanning.

Tre millioner hjemme på fireårOgså Solrød Kommune har fundet pen-ge indenfor rammerne. Kommunes ’kla-ver’ spænder således ikke kun over låne-muligheder, men mindst lige så megetover en systematisk energispareindsatsbaseret på tilbagebetalingstiderne foranviste besparelser i kommunens byg-ninger.

- Først bad vi vores rådgivende inge-niørfirma sammenstille resultaterne afsamtlige ELO-gennemgange af de storebygninger og liste dem med de kortestetilbagebetalingstider øverst og så der-nedad. Derefter bad vi dem gøre detsamme med de mindre bygninger uan-set størrelse og opsætte det i et tilsva-rende regneark.

Det viste sig, at vi kunne lave etoplæg til politikerne, hvor grænsen gikved en tilbagebetalingstid på fire år. Detkrævede investeringer i energien på tremillioner kroner, men så lovede vi tilgengæld at betale de penge tilbage påfire år. Og det sagde de ja til, forklarerSteen Danielsen om indsatsen, der star-tede i år 2002.

Hvordan er det så gået?- Det er gået fantastisk. Alle kurver i

Solrød styrtdykker, siger afdelingschefenog henviser til, at kommunen det førsteår lå blandt de dårligste i energiselska-bernes konkurrence om at blive denkommune der havde sparet mest på etår. Sidste år lå kommunen nummer seks.

Erfaringerne i Solrød kommune over-rasker ikke ELFOR. En tilbagebetalingstidpå fire år svarer til en simpel forrentningpå 25 procent.

Sammenlignet med et lån i banken,hvor forrentningen er mellem en og toprocent, er det en rigtig god investe-ring, selv når eventuelle risici tages ibetragtning. Man skulle tro kommuner-ne stod i kø for at investerer i energibe-sparelser for at få råd til eksempelvismadordninger i skoler og daginstitutio-ner, men det er ikke sket endnu. Det eren gulerod som ligger og venter.

�


Fakta: Kommuners låneramme: Kommu-ner kan kun låne i det omfang, der ertilladt i Lånebekendtgørelsen. Dentilladte låneadgang er kommunenssåkaldte låneramme. Rammen svarertil summen af de udgifter, som kom-munen har afholdt til formål nævnt ibekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Lån til energibesparelser: Af enundtagelse i Lånebekendtgørelsens §2 og en senere ændringsforskriftsamt Indenrigsministeriets »Vejled-ning om kommunernes låntagningog meddelelse af garantier m.v.« af23. august 2000 fremgår det, at kommuner har ret til at låne til ener-gibesparende foranstaltninger.

Ingen ekstra udgifter: Kommuner-ne kan vælge at finansiere investerin-gerne gennem KommuneKredit ellergennem det lokale energiselskab.Kommunen kan vælge en finansie-ringsmodel, som er udgiftsneutral forkommunen - altså hvor renter ogafdrag svarer til besparelsen på ener-giregningen. Mange vælger også atforlænge løbetiden, så den økono-misk gevinst tikker ind på kontoenallerede fra det øjeblik, investeringener gennemført.

giver virkelig store energibesparelser. Viville jo også være kreative i finansierin-gen, hvis regeringen ekstraordinærtforøgede lånerammen til at renovereskoler. På den måde kan vi lave noglefornuftige investeringer uden at belastekommunens likviditet. Den helt storefordel kommer, når investeringer i ener-gibesparelser går hånd i hånd med byg-ningsvedligeholdelsen, så der ogsåopnås fordele her, siger han.

Dyrt at være fattigDer er altså et økonomisk åndehul forenergibevidste kommuner. Men fore-løbig er det kun de færreste kommuner,

Det kan kommuner låne til:Hvilke energibesparelser, kommunerkan låne til, findes præcist formulereti Lånebekendtgørelsen og en senereændringsforskrift. Tilsammen giverdet ordlyden:

»Udgiften ved energibesparende for-anstaltninger i bygninger eller anlæg,der tilhører kommunen eller en insti-tution, hvis låntagning henføres tilkommunen, jf. § 4, stk. 1, nr. 3 og4. Ved energibesparende foranstalt-ninger forstås:

A sådanne foranstaltninger ved-rørende energiforbrug, som følgeraf energiplaner udarbejdet i hen-hold til bekendtgørelse om ener-gimærkning m.v. i bygninger, og

B udskiftning af lyskilder og armatu-rer til mere eløkonomiske typer,anskaffelse af automatik til regule-ring eller styring af elforbrugetsamt udskiftning af elanlæg og el-apparater i øvrigt til eløkonomisketyper.« (§ 2, stk. 1, nr. 8, litra a)

Læs mere: • Lånebekendtgørelsen BEK nr.

1102 af 12/12/2002:

• Ændringsforskriften BEK Nr. 1128af 15/12/2003 findes med henvis-ning og link i starten af Lånebe-kendtgørelsen

• Vejledningen: www.im.dk

I den nævnte artikel blev det beskrevet,hvordan indførelsen af de nye kommu-nale regnskabssystemer betyder, at enværdiforringelse af vejnettet på grund afmanglende vedligeholdelse løbende vilblive afspejlet i åbningsbalancen og -som noget helt nyt – dermed optrædesom en omkostning i regnskabet.

De nye regnskabssystemer giver der-ved mulighed for ikke blot at bogføre

værdien af de kommunale aktiver, her-under infrastrukturen og vejkapitalen,men også løbende at eftervise den øko-nomiske effekt af den daglige indsats pådrifts- og vedligeholdelsesområdet.

Asset Management (AM), som er etlangsigtet planlægnings- og simule-ringsværktøj, gør det derfor muligt medudgangspunkt i åbningsbalancen atkonsekvensberegne, prognosticere og

planlægge en optimal fremtidig indsatspå området allerede i målsætnings-,strategi- og budgetfasen.

Sæby kommune har siden 1991 udar-bejdet vejvedligeholdelsesplaner medudgangspunkt i vejforvaltningssystemetRoSy og påbegyndte i 2004 et samar-bejde med Carl Bro om at videreudvikleog udbygge systemet, sådan at det udover at kunne beregne en egentligåbningsbalance også vil kunne anven-des som et egentlig Asset Managementsystem til langsigtet optimering af driftog vedligeholdelse af de infrastrukturelleaktiver.

I forbindelse med opstart af projektetblev der udarbejdet en drejebog, hvisførste aktivitet blev igangsat i martsmåned 2004. Planen var, at resultatsåvel som system tilpasset Sæby kom-munes behov skulle ligge klar medudgangen af 2004, og at det samlederesultat skulle præsenteres for Sæbykommunes politikere i maj måned2005. Denne plan er blevet overholdt.

I den mellemliggende periode er yder-ligere dataregistreringer blevet gennem-ført, der har været afholdt projekt- ogstyregruppemøde, hvor forudsætninger-ne for værdiopgørelsen af aktiverne er


Sæby kommune:

Asset Management i praksis

Af kommuneingeniør Karsten Thorn, Sæby kommune ogmarkedschef Jørn R. Kristiansen, Carl Bro Gruppen

»Sæby kommune går foran og værdiansætter sine veje«.Sådan lød overskriften på en artikel i Stads & Havneingeniøren2004/11. Artiklen beskrev baggrund og forventninger til etAsset Management pilotprojekt, som Sæby kommune havdebesluttet sig for at gennemføre i samarbejde med Carl BroGruppen. Nærværende artikel beskriver, hvordan processen erblevet gennemført, hvilke opgaver der er blevet løst, og ikkemindst de resultater der til dato er opnået.

�

blevet fastlagt, livscyklusberegninger erblevet gennemført, og det er blevet drøf-tet, hvordan resultaterne skal anvendesog præsenteres. Alt dette er nærmereomtalt i den efterfølgende del af artiklen.

Proces og opgaverMed henblik på at sikre en koordineringaf aktiviteterne, styring af processernesamt fastlægge og træffe nødvendigebeslutninger er der blevet afholdt i alt 4projekt- og styregruppemøder af typisk2-3 timers varighed. Af emner, der harværet drøftet, kan blandt andet nævnesen endelig fastlæggelse af hvilke infra-strukturelle elementer og objekter, derskulle inddrages i pilotprojektet. Deinfrastrukturelle elementer, der eksem-pelvis er bundet op på et vejnet, er bl.a.stier og afvandingsanlæg.

I den forbindelse kan det nævnes, ateksempelvis bygninger og personaleogså indgår i opgørelsen. Forklaringener, at f. eks. en materialegårdog personalet der er ansat herjo i princippet kun »eksiste-rer«, fordi kommunen har eninfrastruktur (vejnet). Værdienaf sådanne aktiver bør derforbogføres under de infrastruk-turelle aktiver. I praksis vil det-te dog næppe ske, idet byg-ninger typisk bogføres samlet,og personalet (måske lidt tan-kevækkende) sjældent værdi-ansættes.

Ud over de gængse vejele-menter (kørebaner med asfalt,grus, belægningssten osv.samt stier, grønne arealerlangs vejene mv.) er ogsåmedtaget autoværn, belys-ning samt vejafvanding (riste+ stikledninger) i opgørelsen.

Problematikken omkringautoværn har ikke krævet detstore hovedbrud. Det harbelysning og afvanding deri-mod. Ganske vist er der i RoSy

som udgangspunkt registre til at hånd-tere sådanne elementer, men hvad data-grundlaget for vejbelysningen angår, såfandtes disse oplysninger oprindeligtkun i en lang række eksterne systemer,hvorfra data skulle importeres. Hertilkom, at der hverken forelå oplysningerom elementernes tilstand eller grundlig-gende værdi.

Kort fortalt blev det besluttet at opde-le belysningen i 6 grupper med hverderes tilhørende nyværdi og afskriv-ningsperiode og samtidig tildele hvergruppe en tilstandskarakter. På bag-grund af dette er det muligt at beregneden individuelle genanskaffelsesværdifor objekterne. Man opnår dog dervedalene at kunne beregne værdien af densåkaldte åbningsbalance. De egentligeAsset Management beregninger, derbl.a. går ud på langsigtet optimering afvedligeholdelsesindsatsen, opnår manførst, når drift og vedligeholdelsesom-kostninger medtaget i beregningerne.

Hvad angår vejafvandingen (nedløbs-

riste samt tilhørende stikledninger), såhar dette heller ikke data- og bereg-ningsmæssigt været noget problem iforhold til vejforvaltningssystemet. Denstørste opgave har derfor alene været atfastsætte nyværdien af aktiverne samtat afklare forholdene omkring deresnuværende og fremtidige tilstand.

Arbejdet med at fastsætte værdierog drøfte hvilke tilstande, der skal liggetil grund for beregningerne af dennuværende og fremtidige genanskaffel-sesværdi, har for alle deltagere antage-

ligt været en af de største og mest givti-ge dele af drøftelserne på styregruppe-møderne. Ikke mindst fordi eksempelvisværdien og værdiudviklingen af grusvejeog belægningssten mv. som noget heltnyt og for at gøre opgørelse kompletogså har skullet inddrages - ikke blot iberegningen af åbningsbalancen menogså i fremskrivningen af disse elemen-ters fremtidige tilstand. Endelig kom-mer, at værdisætningen af kørebanernemed eller uden belægning og med til-hørende kantsten, fortove, rabatter,grøfter mv. er en væsentlig mere kom-pleks opgave end at bestemme værdienaf eksempelvis et autoværn. Det skyldesflere forhold.

Et af disse forhold er, at restbrugsti-den, der er medbestemmende for køre-banernes genanskaffelsesværdi, erstærkt afhængig af belægningernes fysi-ske nedbrydning og de tiltag, der løben-de sker for at vedligeholde dem. Samti-dig er restbrugstiden (ikke at forvekslemed restlevetiden) afhængig af detønskede serviceniveau på de enkeltevejstrækninger. Det skal nævnes, at

Sæby kommune sombestemmende parameter forsit serviceniveau på vejnettet(og dermed også for sinerestbrugstider) har valgt detniveau, der vedligeholdelses-mæssigt langsigtet er øko-nomisk optimalt og dermedpå lige fod med det service-niveau, som de fleste »RoSy-kommuner« i Danmark harvalgt. Dette valg betyder, atdet er muligt at sammenlig-ne de individuelle kommu-ners restbrugstider objektivt.

Endelig er alle bygværker(broer og underføringer) ogsåblevet medtaget i projektet.Dette er sket med udgangs-punkt i de registreringer, somSæby kommune tidligere harfået foretaget i Danbro. Dataherfra er overført til Carl Brosbrosystem CABRIM, værdisatog sammenkørt med de øvri-ge data.


Figur 1. Der fremkommer ved Asset Management helt nye muligheder for nøgletal.

NøgletalTeknik 2005 Optimalt Diff. Diff. %

Samlet vejlængde (km) 492,668Samlet areal af kørebaner (m2) 2.407.876Restbrugs kørebaner (vægtet) år 6,2 7,4 1,2 16,0%Strækninger (km) under optimalt serviceniveau 137,1 0,8 -136,3 -16502,1%

Aktiver 2005 Optimalt Diff. Diff. %Nyværdi, sum af alle aktiver 734.322.250Genanskaffelsesværdi, sum af alle aktiver 558.321.531 595.922.686 37.601.155 6,3%Genanskaffelsesværdi, gnst. pr. km vej 1.133.261 1.209.583 76.321 6,3%Genanskaffelsesværdi (alle aktiver), gnst. pr. m2 vejbane 232 247 16 6,3%

Investeringer 2005 Optimalt Diff. Diff. %Vedligeholdelsesefterslæb (engangsinvestering, kr.) 13.235.390Budget kr/km/år (færdselsarealer) 15.735 19.610 3.875 19,8%Fremtidigt optimalt budget kr/km/år når efterslæb er borte 16.361 626 3,8%

Figur 2. Den procentuelle fordeling af værdien (åbningsbalance) af aktiverne

Fordeling af værdi af aktiverÅbningsbalance 2005

40%

28%

6%

6%

6%

6%

2%

3%

1%

2%

Kørebanebelægninger(kr.)Kørebaneopbygning (kr.)Bygværker (kr.)

Kantsten (kr.)

Fortov (kr.)

Rabatter (kr.)

Grøfter (kr.)

Belysning (kr.)

Autoværn (kr.)

Riste og stikledninger (kr.)

Politisk præsentation

Som tidligere nævnt var en præsentationaf de samlede resultater for Sæby kom-munes politikere i maj måned 2005 endel af projektet. Ved at vælge dette tids-punkt er det nemlig muligt at inddragebåde resultater, analyser og konsekvens-beregninger i Sæby kommunes budget-lægninger for 2006. Desuden er det hel-ler ikke helt uvæsentligt for Sæby kom-mune i forbindelse med sammenlægnin-gen med nabokommunerne at kunnestille med dels en komplet opgørelse afværdien af Sæby kommunes infrastruk-tur dels med scenarier, der viser, hvadder bør gøres, og hvad der må forventesat ske, hvis forudsætningerne for aktiver-nes (vejnettet) drift og vedligeholdelse ifremtiden ændrer sig væsentligt.

Resultater, oversigt, nøgletal Der gives et kort sammendrag af resul-taterne for Sæby kommune.

ÅbningsbalancenGenanskaffelsesværdien (åbningsbalan-cen 2005) for Sæby kommunes pri-mære infrastrukturelle aktiver udgør i altDKK 558,3 mio. Aktiverne omfattersammenlagt knap 493 km veje og stierbelagt med asfalt, belægningssten ellergrus. Hertil kommer 118 km fortov og145 km kantsten, 809 km rabatter og215 km grøfter. Endvidere er der 11 kmautoværn af stål og beton, 4457 belys-ningselementer og 4853 riste med til-hørende stikledninger.

Der er udarbejdet et detaljeret poste-ringsbilag, som vil kunne anvendes tilbogføring af samtlige aktiver enten somindividuelle elementer, pr. vejstrækning,pr. gruppe osv. Posteringsbilaget (nyåbningsbalance) vil fremover blive gene-reret automatisk i forbindelse med deårlige drifts- og vedligeholdelsesoptime-ringer for infrastrukturen.

En opgørelse af anskaffelsesværdi ogaktiver viser, at kørebanebelægningerne(40%) og kørebaneopbygningerne(28%) udgør hovedparten (68%) af desamlede infrastrukturelle aktiver. Figur 2viser den individuelle fordeling af værdi-erne.

Nøgletal og »temperatur«Figur 1 (afsnit teknik) giver en samletoversigt over nøgletal samt »temperatu-ren« for Sæby kommunes infrastruktu-relle aktiver.

Ud over informationerne om, at densamlede længde og areal af veje og stierer 492,7 km, henholdsvis 2.407.876 m2,så fremgår det af figuren, at dennuværende gennemsnitlige (vægtede)restbrugstid for kørebanerne er 6,2 år.Tilsvarende fremgår også, at restbrugsti-den i stedet bør være 7,4 år, hvis Sæbykommune ønsker at vedligeholde sit vej-net økonomisk optimalt. Tilsvarendehenligger der pt. sammenlagt ca. 137km veje og stier, hvis tilstand er dårlige-re end økonomisk optimalt. Dette talbør i så fald være stort set 0 (nul).

Figur 1 (afsnit aktiver) viser, at nyvær-dien af samtlige aktiver er på DKK 734,3mio., og at den nuværende genanskaf-felsesværdi (åbningsbalancen) for disseaktiver er DKK 558,3 mio. Det ses, atden beregnede økonomisk optimalegenanskaffelsesværdi tilsvarende er påDKK 595,9 mio., hvilket parallelt svarertil, at ovennævnte restbrugstid i stedetfor 6,2 år bør være 7,4 år.

Endelig viser figur 1 (afsnit investerin-ger), at Sæby kommune har et øjeblik-keligt vedligeholdelsesefterslæb, der,såfremt det måtte ønskes, kan elimine-res ved en vedligeholdelsesmæssig»engangsindspøjtning« på 13,2 mio. kr.eller, som et alternativ, at kommunen ien årrække kan fjerne efterslæbet ved atøge det nuværende vedligeholdelses-budget fra DKK 15.735 til DKK 19.610km/år. Svarende til en forøgelse på ca.DKK 1,9 mio. årligt.

Når efterslæbet herved er forsvundet,er den gennemsnitlige restbrugstid sam-tidigt øget til ca. 7,4 år, ligesom der eropnået en økonomisk optimal genan-skaffelsesværdi for alle aktiverne. Etresultat heraf vil være, at når det opti-male niveau er nået, så kan man fremo-ver reducere vedligeholdelsesbudgettet

til DKK 16.361 /km svarende til detbeløb, som Sæby kommune i princippetburde afsætte til sin vedligeholdelse -hvis man ingen vedligeholdelsesefters-læb havde.

For god ordens skyld gøres deropmærksom på, at ovennævnte tal erbaseret på drift og vedligeholdelse af desamlede aktiver, og at effekt og konse-kvenser naturligvis er forskellig fra aktivtil aktiv. Detailanalyser af beregningerneviser eksempelvis, at såfremt der kun bli-ver anvendt DKK 1-2 mio. til vedligehol-delse af vejbanerne, så vil der med dettebeløb opnås en økonomisk negativeffekt (pengene smides ud af vinduet tilnødreparationer), mens der, hvis manfor anvender yderligere DKK 3 mio., forhele beløbet vil blive opnået et afkast(intern forrentning) på ca. 15%. Vedøget investering bliver effekten (forrent-ningen) heraf langsomt mindre og»klinger af« ved en forrentning påomkring 5%. Dette viser, at der i Sæbykommune ved beløb på mere end 1-2mio. kr. altid vil kunne opnås et positivtafkast på at vedligeholde kommunensvejbaner.

Afsluttende bemærkningerSæby kommune har, som den førstekommune i Danmark, fået etableret enåbningsbalance for de væsentligsteinfrastrukturelle aktiver. Åbningsbalan-cen vil fremover kunne genereres direk-te i forbindelse med de årlige drifts- ogvedligeholdelsesoptimeringer, som kom-munen udfører med sit vejforvaltnings-system.

De omtalte optimeringer er samtidigblevet udbygget således, at der er taleom egentlige Asset Management opti-meringer, der sætter kommunen i standtil at foretage analyserer af, på hvilkeaktiver man opnår den største effekt vedat vedligeholde. Endelig har Sæby kom-mune med udgangspunkt i den årligeåbningsbalance nu også mulighed forførst at prognosticere og senere i denårlige åbningsbalance at aflæse effektenaf de udførte drifts- og vedligeholdelses-tiltag. Sæby kommune er med andreord klar til ikke blot at inddrage de infra-strukturelle aktiver i det kommunaleregnskab, men har nu også en objektivopgørelse af de værdier, som kommu-nen medtager som »medgift« i forbin-delse med sammenlægningen med Fre-derikshavn og Skagen kommuner. Sam-tidig er det positivt at opleve, at andrekommuner også er vej med samme til-tag, idet erfaringerne fra Sæby kommu-ne fuldt ud og med fordel kan benyttesaf andre kommuner �


Præsentation på udvalgsmødet.

-»Det er jo centralt i excel-lencearbejdet at give ros tilmedarbejderne for den godeindsats. Og når rosen såkommer i form af en aner-kendelse fra SCKK, med etdiplom overrakt af finansmi-nisteren, så er vi særlig gla-de«.

Anlægsområdet er bygher-re på alle statens veje og er

det største område i Vejdirek-toratet med ca. 140 medar-bejdere og en omsætning påca. 11/2 milliard kroner,hvoraf mere end 92 pct. erudliciteret.

De forandringsprojekter,som Anlægsområdet harbeskrevet i ansøgningen, ertre ud af syv større foran-dringsprojekter, der er resul-tatet af en selvevaluering fra2004.

De tre projekter handlerom:• at forbedre projektledel-

sen i Anlægsområdet vedat uddanne 25 projektle-dere og ledere i internati-onal projektledelse medudgangspunkt i den ame-rikanske Projekt Manage-ment-model fra PMI.

• at indføre et revideret pro-jektledelsessystem til pro-jekt- og budgetstyringbaseret på MSP og SAP.

• at indføre strategisk mål-styring i Anlægsområdetved at kombinere excel-lence-modellen med»balanced scorecard« i etstrategikort.

Strategikortet skal vise frem-driften i målopfyldelsen i pro-jekter og handlingsplaner.

Kilde: www.vejsektoren.dk

Ny bog ompartneringMT Højgaard har udsendt enbog om partnering – »Partne-ring ABC – En håndbog forbygherrer«. Bogen har indlægfra en lang række af aktørerog parter i byggeriet, frarådgivere, advokater til kom-muner og entreprenører. For-mål er at give en letlæst ogfyldestgørende introduktion tilpartneringbegrebet gennemen række eksempler og ærligeerfaringer fra projekter.

Bogen, der er gratis, kanbestilles eller downloades viaMT Højgaards hjemmesideom partnering

www.partnerskab.dk.-mna

Master i strategiskbyplanlægningKunstakademiets Arkitektsko-le udbyder en ny masterud-dannelse i Strategisk Byplan-lægning med start septem-ber 2005.

Masteruddannelsen foku-serer på strategisk planlæg-ning af bymæssige foran-dringsprocesser

med udgangspunkt ibyens rumlige kvaliteter.Uddannelsen er internatio-nalt orienteret og retter sigbåde mod direkte praktiskplanlægning og mod strate-gisk programudvikling. Decentrale temaer er:- By-teori og planlægnings-

former- Case study i en europæisk

storby- Byens dynamik og danske

byer i global kontekst- Strategisk plan for en

dansk by / kommune.

Uddannelsen er en deltidsud-dannelse over 2 år. De førstesemestre kan også følgesenkeltvist.

Læs mere påwww.karch.dk/CBP

BygherrenskompetencerstyrkesEn lang række nøglepersoner ibranchen har sat sig sammenom at udvikle en effektiv ognødvendig efteruddannelse ibygherrens kompetencer


Vejdirektoratetmodtager prisen»Committed toexcellence« Statens Center for Kompe-tence og Kvalitetsudvikling(SCKK) har tildelt Vejdirek-toratets Anlægsområde pri-sen »Committed to excellen-ce«. Vejdirektoratet har siden1999 anvendt EFQM-Excel-lence-modellen som ledel-sesmodel, og VejdirektoratetsAnlægsområde har ansøgtom anerkendelse på niveau-et »Committed to excellen-ce«, som er en ny mulighedSCKK har udbudt.

Michael Schrøder, der eranlægschef i Vejdirektoratet,udtaler i forbindelse medprisoverrækkelsen:

FSC CERTIFICERET TROPISK TRÆ

SW-CoC-931 Pullerter Broplanker Havnetømmer Spunsvægge Fortøjringspæle Sveller og pæle Rusavet tømmer Terrasseplanker

- Garanti for lovligt og bæredygtigt træ !

www.KoppWood.com Tlf. 76 82 50 11

I en faglig komité hos Byg-gecentrum er en række afbyggeriets nøglepersonersamlet bag en efteruddannel-se for alle bygherretyper ogderes rådgivere. Uddannel-sen lanceres nu som et afslut-tet og diplomgivende forløbunder titlen »Bygherrekom-petencer«.

Den har som mål at givedeltagerne de færdigheder,der gør dem og deres virk-somheder i stand til at kunnemagte bygherrens rolle i byg-geriet og derved bidrageeffektivt til at sikre en højnel-se af byggeriets kvalitet ogproduktivitet.

Det stiller store krav tilbygherrens kompetencer ogdennes rolle i byggeopgaver-ne.

»Alle organisationer erunder forandring – og kom-munerne er i særdeleshed idisse år. Kommunerne harstørre og større fokus på kva-litetssikring, økonomistyringog evaluering af de enkeltebyggeopgaver. Vi skal derforvære mere skarpe på voresroller og kompetencer, derkan være meget forskelligefra projekt til projekt. Efterud-dannelsen »Bygherrekompe-tencer« er mere »need tohave« end »nice to have«.uddyber teknisk direktør OleStilling fra Hillerød Kommu-ne, der er den kommunalerepræsentant i den fagligekomité.

Flere oplysninger på:www.bygherrekompeten-cer.byggecentrum.dk

Vejdirektoratetinvitereramtsmedarbejderetil åbent hus Tanken med åbent hus arran-gementerne, som ligger iaugust 2005, er at giveamtsmedarbejderne mulig-hed for at stifte nærmerebekendtskab med denarbejdsplads, som måske bli-ver deres fra 2007

I programmet indgår enorientering om Vejdirektora-tets fremtidige organiseringog placeringen af de nye

lokalkontorer, men der bliverogså mulighed for at få ensnak med eventuelle kom-mende kolleger og for at senærmere på de fysiske omgi-velser gennem en rundvis-ning.

Den fremtidige organise-ring (hovedstrukturen) ogplaceringen af lokalkontorer-ne melder Vejdirektoratetefter planen ud medio juni2005. Ved åbent hus arran-gementerne vil dette blivegennemgået, og der vil væremulighed for at stille spørgs-mål til det.

Kilde. www.vejsektoren.dk

Protester mod nyesommerhusestritter i alleretningerDer er langt fra noget mar-kant flertal til nogen af sider-ne i de 213 kommentater,som Skov- og Naturstyrelsenhar modtaget i forbindelsemed forslaget til nyt lands-plandirektiv. Direktivet åbnerop for udstykning af 5.132nye sommerhusgrundespredt i det meste af landetpå 70 forskellige lokaliteter.

Af de 213 kommentarerdrejer de 104 sig om deområder, der ikke er kommetmed i landsplandirektivet, ogderfor ikke får nogen nyesommerhuse, selvom lokalepolitikere har ønsket det. Deresterende 109 af de ind-sendte kommentarer angårde områder, hvor det fore-slås, at der kan bygges nyesommerhuse.

En hurtig gennemgangviser, at der blandt de 104kommentarer primært erprotester over, at Skov- ogNaturstyrelsen har været forrestriktiv. Protesterne går herpå, at lokale borgmestre erutilfredse med, at deres kom-mune ikke har fået lov til atudstykke nye sommerhus-grunde. Omvendt drejerlangt hoved-parterne af kom-mentarerne til de områder –hvor der er foreslået nyesommerhuse – sig om, atSkov- og Naturstyrelsen ikkehar været restriktiv nok, og at

de nye sommerhusgrundeikke er godt for naturen.

»Vi må erkende, at det ikkeer muligt at gøre alle tilfred-se, uanset hvilken beslutning,der træffes«, siger vicedirek-tør Niels Østergård i Skov- ogNaturstyrelsen.

»Men trods det er vi gladefor, at så mange deltager ihøringen. Det er jo netopmeningen med at sendelands-plandirektivet ud til

debat. I nogle områder er derprotester om, at vi ikke harholdt loven i forbindelse meddet nye direktiv. Det vil jeggerne afvise allerede nu. Selv-følgelig holder vi loven«,siger Niels Østergård ogtilføjer:

»Hvis der i protesterne erforhold, som berettiger tilændringer, vil vi selvfølgeligstraks justere forslaget«.

Skov- og Naturstyrelsen er


Nyt fra COK Projektledelsefor administrative medarbejdere og andre, der skal tileller netop er begyndt at arbejde med projekterKursusperiode: 10.08. – 12.08.2005

Byggesagsbehandling – kontrol og service(modul 2)for erfarne medarbejdere, beskæftiget med bygge-sagsbehandlingKursusperiode: 14.–17.08.2005 og06.–09.12.2005

Ledelse – en motiverende faktor i forandrings-processerFor chefer og ledere i amter og kommunerKursusperiode: 21.08. – 24.08.2005

Forvaltning i den tekniske sektor – et valgfag iKommunomuddannelsenfor ledere og administrative medarbejdere med sags-behandlende funktioner i den tekniske sektorKursusperiode: Modul 1: 28.-30.08.2005. Modul 2: 05.-07.10.2005. Modul 3: 09.-11.11.2005 og modul 4 – eksamen: 06.-07.12.2005

Lønsumsstyringfor ledere og medarbejdere fra økonomi-, personale-og fagforvaltninger samt decentrale ledere i kommu-nerneKursusperiode: 25.09. – 27.09.2005

Modstandens dynamikfor afdelingsledere, mellemledere og institutionslede-re i amter og kommunerKursusperiode: 30.10. – 02.11.2005

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959

dog langt fra færdig med atgennemgå de 213 hørings-svar. Det er omfattende atgennemgå alle besigtigelses-rapporterne igen. Førstengang i slutningen juni skalman regne med, at miljømi-nisteren er klar til at skriveunder på det endelige lands-plandirektiv.

Legionellabe-kæmpelse kanforvoldeproblemerDanmark er et af de mestrestriktive lande i Europa, nårdet gælder metoder til atforebygge og bekæmpe legi-onella og den mest benytte-de metode herhjemme erstadig brugen af høje tempe-raturer i vandinstallationensom effektivt kan begrænseforekomsten af legionellabak-terier. Det er dog ikke udenproblemer siger Hans Gulda-ger, vandekspert og direktør iGuldager A/S:

»Udover at høje tempera-turer i vandinstallationerneselvfølgelig koster energi, kanmetoden også resultere i sto-

re driftsomkostninger. Voresundersøgelse viser, at manhos mange af de større van-dinstallationer i Danmark harkonstateret massiv tilkalkningaf varmelegemer og –veksle-re netop som følge af højetemperaturer.

Det medfører kortere leve-tid for vandinstallationen ogdårligere varmeøkonomi. Kal-kbelægninger og afsprungnekalkskaller kan desudenhæmme vandgennemstrøm-ningen i rørene og sætte sig iventiler, pumper og vandha-ner.

Endelig øges risikoen forkorrosion af rørene markantved denne metode,« sigerHans Guldager, som derforanbefaler, at alle større van-dinstallationer får installerethenholdsvis et katolyseanlægog et kulsyredoseringsanlæg.

Kilde og flere oplysninger på:www.guldager-as.dk

�


Runde dageI juli og august måned kanfølgende fejre:

60 år201-07 DirektørBjarne Bødker JensenREVAS I/S, Viborg

16-08 Teknisk direktørPreben Juul SørensenRosenholm Kommune

31-08 Teknisk direktørPeter GraverGive Kommune

75 år27-07Fhv. kommuneingeniørFolmer HviidTidl. Ledøje-Smørum

80 år29-07 Fhv. StadsingeniørVagn TovgaardTidl. Brøndby Kommune

HøringssagerI perioden 22. april til 20.maj 05 har følgende sagerværet til udtalelse i faggrup-perne:

Ekstern høring af standardvil-kår for G 201, G 202 H 201samt gasmotorbekendtgørel-se

Udkast til ny godkendel-sesbekendtgørelse + nye reg-ler om udledning fra gasmo-torer/tubiner

KTC Viden CenterVed udgangen af maj er der:

Brugere: 3982Filer/dokumenter: 1070Personer i kompetencenet-tet: 976

KTCnyt

www.ktc.dk

Grundkursus i spildevandsrensning......................................................22.-26. .....aug.Teknik-, natur- og miljøforvaltning i de nye kommuner ......................29. .....aug.Drift og vedl. af aflbssyts. - Dansk Standard 752-7........................29.-30. .....aug.Grundkursus for åmænd..........................................................................29.-30. .....aug.EU-udbud .............................................................................................................05. ......sep.Åmandskursus - problemvandløb .........................................................05.-06. ......sep.Planloven i praksis......................................................................................06.-07. ......sep.Landbrugstilsyn og -administration .....................................................06.-07. ......sep.Administration af kloak ...........................................................................08.-09. ......sep.Genbrugsstationer - træf for pladsmænd .................................................12. ......sep.VVM - landbrug ..................................................................................................13. ......sep.Luftemission.................................................................................................14.-15. ......sep.Spildevandsafledning i det åbne land ................................................19.-20. ......sep.Praktisk grødeskæring for åmænd .......................................................19.-20. ......sep.Ledelse af teknik- og miljøforvaltninger ............................................21.-22. ......sep.Beredskab og indsats ved akutte forureninger.................................22.-23. ......sep.Revision af spildevandsplanen ...............................................................26.-27. ......sep.SRO-IGSS opfølgning .......................................................................................28. ......sep.Påbud i jordforureningssager.........................................................................28. ......sep.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

God sommer!Redaktionen ønsker læsere, annoncører, skribenter og samarbejdspartnere en god sommer!Næste nummer af »Stads & havneingeniøren« udkommer d. 20. august.

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingCarl Bro Gruppen,


M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskomprimato-rer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ArbejdsmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dk

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Salgskontoret INBYAGRO ApS.Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.L elementer/betontanke/vægelementer.

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerBroconsult

www.broconsult.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkRenovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

ForsyningsteknikHedeselskabet Miljø og Energi A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandørtiltekniskforvaltning


ForureningsundersøgelserAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkUndersøgelser og håndtering af forurenet jord

BasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland - (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.rFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarJBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90.

Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk


TTS A/S Sølund design, Havnegade 23, 5000 Odense Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00.E-mail: [email protected] • www.soe.lund.dkCykelparkering, overdækninger, containerinddæknin-ger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jord-ankreingen retablering.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg, affalds-neddelere.


Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland - (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger,også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning ogborgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-dataLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web- løsninger.Århus tlf. 87 38 61 11.Esbjerg tlf. 36 97 36 30.Roskilde tlf. 46 30 03 00.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.



Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE technology, SøborgTlf. 39 55 59 99 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 5969.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og VandmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S


NedrivningGolder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N.

www.golder.comTlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl.Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med mil-jøsanering og nedrivningsarbejder.Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.

NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk




Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

OverdækningerSalgskontoret INBYAGRO ApS.

Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabs-faciliteter

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.com/dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsug-ning, kloakrensning.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringELTEL NETWORKS,

Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected] • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for led-ningsrenovering«.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 35 16 00Viborg tlf. 87 28 10 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 99 30 12 00Roskilde tlf. 46 30 03 10www.hedeselskabet-me.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingHedeselskabet Miljø og Energi A/S


Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hedeselskabet.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,


ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk


SpildevandsrensningCarl Bro Gruppen,


H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 KoldingTlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dkPolymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dkRådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelseSpecial i planlægning, måling og beregning af trafik-støj.


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

ToiletbygningerDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85.www.trafikprodukter.dkViatherm® og Premark® vejstriber i termoplast - reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærke-spray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelsta-tiver - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere -rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 42393

Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge, og ansøgningsfristener 1. juli 2005.

Introduktionsmøde d. 26. maj kl. 16-18. Tilmelding [email protected] eller [email protected] senest 23. maj.

Se mere: www.SL.kvl.dk, se under efteruddannelse.

Studieleder Karsten Kring, [email protected], tlf. 3528 1596/2345 6718Studiekonsulent Sally T. Enevoldsen, [email protected], tlf. 3528 1608

FRA VIDEN TIL HANDLING

ParkdiplomuddannelsenModul 1. Branchevilkår ogopgavestyringStart d. 15. september.

Modul 3. Faglig ledelse af pleje-og vedligeholdelsesopgaverStart d. 22. september.

Documents

Stads & Havneingeniøren Juni/Juli 2005