�Gi’ LOS • 1-2006

N r . 1 • 1 3 . å r g a N g • M a r t s 2 0 0 6

LaNdsforeNiNgeN af ophoLdssteder, botiLbud og skoLebehaNdLiNgstiLbud

Gi‘ LOSNyt fra LOS side �0

Et fornuftigt barn – nej tak side 22

TEMA: Lige vilkår side 4

PRIVATE TIlbuds PRIsER

Tema: Lige vilkår, side 4 Nyt fra LOS, side 10 Et fornuftigt barn – nej tak, side 22

offEnTlIgE TIlbuds TAksTER

2 Gi’ LOS • 1-2006

Leder

GeertJørgensen, direktøriLOS

LOS ser derfor frem til at der bliver langt mere åbne og lige konkur-rencevilkår, når det gælder valget mel-lem private og offentlige tilbud.„

LOS iværksatte i 2005 et arbejde for at belyse for­skellene i prissætningen af offentlige og private

tilbud. Det gjorde vi fordi vi mente, at det burde være muligt at sammenligne den reelle udgift for samfundet, når kommunerne står for at skulle vælge mellem et offentlig og et privat tilbud.

Vi havde længe talt om dette i forskellige sammen­hænge, men nu ville vi skabe dokumentation for vores påstande. Det var derfor glædeligt at opdage, at stort set samtidig med at vi var færdige med dette arbejde, fremsatte socialminister Eva Kjer Hansen et lovforslag om offentlige takster, der skal sikre sam­menlignelighed mellem de private og offentlige so­ciale tilbud og herunder tydeliggøre tilbuddenes reelle udgifter. Desuden er det inten­tionen, at lovforslaget skal sikre et varieret udbud og udviklings­dynamik ved at undgå at private og regionale leverandører af sociale tilbud stilles urimeligt ringe i konkurrencesituationen med den kommunale leverandørvirksomhed. Ende­lig skal det understøtte en klar adskillelse mellem myndighed og leverandør.

LOS fremsendte sit materiale til Folketingets Social­udvalg og til ministeren, der på Socialudvalgets hen­vendelse herom svarede udvalget, at LOS’ materiale vil indgå i ministeriets forberedelse af en kommende bekendtgørelse herom. LOS ser derfor frem til at der bliver langt mere åbne og lige konkurrencevilkår, når det gælder valget mellem private og offentlige tilbud.

Dette er så meget mere vigtigt, når man medtænker de store omvæltninger vi står overfor i forbindelse med strukturreformen. Kommunerne har valgt at over­tage langt størstedelen af de amtslige institutioner, og det er vigtigt, at politikerne i de nye kommuner er

klar over de reelle økonomiske valgmuligheder de har, når de skal beslutte hvordan den kom­munale tilbudsvifte sikres, så den er bredest mulig og giver mest kvalitet for pengene.

Det fører mig videre til det stigende krav om doku­mentation og evidens. Det er uomtvisteligt at der fre­mover vil blive stillet større krav til dokumentation. Akkreditering er LOS’ bud på, hvordan vi som om­råde selv kan udvikle en model, som både lever op til myndighedernes dokumentationskrav og samtidig i videst muligt omfang tager hensyn hen til at bevare

den mangfoldighed der er de private tilbuds kendetegn. Således at stedernes unikke arbe­jde med, og omsorg for, de udsatte børn, unge og voksne det handler om bevares.

Et af målene med akkrediteringsprojektet er at sikre, at ikke alle tilbud skal tilpasses den samme faste ska­belon. Akkrediteringen skal, når den er færdigud­viklet, være meningsfuld for såvel det lille familie­plejelignende sted som det store institutionslignende sted. Det er her indlysende, at opgavens omfang og krav må tilpasses stedets størrelse. Samtidig skal vi sikre, at akkrediteringen bliver anerkendt som et kvalitetsstempel af kommunerne. Således er LOS med til at sikre, at alle medlemmer, store som små steder, får beskrevet deres særlige kendetegn og styrkesider og står stærkest muligt rustet til de kommende udfordringer. LOS og sekre­tariatet vil gøre hvad vi kan for at bistå med denne vigtige opgave.

Geert Jørgensen

�Gi’ LOS • 1-2006

GI‘ LOS • NR. 1 • 13. ÅRGANG • MARTS 2006 ISSN 1398-3539RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 20. maj 2006

Forside: Lige vilkår, arkivfoto.

UdgiverLOS - Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetSkindergade 23, st. • 1159 København KTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykScanprintDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer

Side 4

Side 14

4 TEMA: Lige vilkår

Nyt fra LOS

10 LOS-noter

12 Nyt fra sekretariatet

12 Akkreditering i LOS – spot på CAU

14 Kompetenceudviklingsprojektet for opholdssteder

16 Nyt fra skoleområdet

19 Jura-nyt

21 Lønsumsafgift skoler

21 Folketingets Socialudvalg spørger tli borgernes frie valg

22 Kronik: Et fornuftigt barn – nej tak

25 Debat: Fra de glade amatørers overdrev

26 Debat: Tak for indsparket

26 Debat: Mohammed-karrikaturtegningerne en udfordring

28 Bøger: Overvægt blandt børn og unge

�0 AnnoncerSide 16

Side 22 Side 28

4 Gi’ LOS • 1-2006

L i g E v i L K å r

Af Geert Jørgensen, LOS. gj@los.dk

Sammenhængen mellem pris og kvalitet er efter LOS’ opfattelse

den vigtigste indikator, når kom-munen skal vurdere forskellige ty-per sociale tilbud. I en tid med be-grænsede ressourcer og et stadigt stigende pres for at nedbringe de sociale udgifter er det om muligt vigtigere end nogensinde, at sam-fundet – og de socialt udsatte – får mest værdi for skattekronerne. I

LOS går vi derfor ind for, at der skal være konkurrence om hvem, der kan levere de bedste tilbud til de socialt udsatte grupper. Hvis denne konkurrence skal være reel, skal den ske i åbenhed og på lige vilkår også omkring prisen. For at sikre, at der i denne debat ikke ender som en diskussion om æbler og pærer, har LOS bedt revi-sor Ole Nørrelund Hansen, Morten-sen og Beierholm, statsautoriseret revisionsaktieselskab, om at udar-

bejde en analyse af hvad forskelle-ne på offentlig regnskabsførelse og privat - Årsregnskabslovens krav – betyder når man prøver at sammen-ligne udgifterne mellem de to typer tilbud. Ole Nørrelund Hansens no-tat med tilhørende regnskabsbilag kan hentes på www.los.dk. Kort fortalt har Ole Nørrelund Hansen fundet, at de undersøgte offentli-ge tilbuds takster skulle være ca. 10 % højere, hvis de skulle dække de reelle udgifter efter samme krav

Socialminister Eva Kjer Hansen har den 26.1.2006 fremsat lovforslag om omkost-ningsbestemte takster for kommunale tilbud

I lovforslaget hedder det blandt andet:

Lovforslagets baggrund og formålSom led i udmøntningen af kommunalreformen på det sociale område foreslås det med lovforslaget, at kommu-nalbestyrelserne skal fastsætte taksten for kommunale, sociale tilbud på grundlag af et omkostningsbestemt beregningsprincip. Dette indebærer, at de kommunale tilbud prissættes med alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtede omkostninger. Formålet med at gennemføre et omkostningsbestemt

takstfastsættelsesprincip for kommunale tilbud er først og fremmest1) at sikre, at beslutninger om valg af tilbud træffes på

et retvisende grundlag ved at fremme gennemsku-elighed og sammenlignelighed mellem de private, herunder selvejende institutioner, regionale og kom-munale sociale tilbud, herunder sammenlignelighed mellem tilbuddenes reelle udgifter,

2) at sikre et varieret udbud og udviklingsdynamik ved at undgå at private og regionale leverandører af so-ciale tilbud stilles urimeligt ringe i konkurrencesi-tuationen med den kommunale leverandørvirksom-hed, og

3) at kommunalreformens målsætning om en klar ad-skillelse mellem myndighed og leverandør under-støttes.

Socialministeren vil fastsætte bekendtgørelse om takstberegning

Lige vilkår?Den offentlige økonomi og de sociale udgifter har i stigende omfang indflydelse på socialpoli-tiske valg. Offentlige og private tilbud drives økonomisk efter ret forskellige regler og rammer, og kan derfor være svære at sammenligne. LOS vil med projekt »Lige vilkår?« dokumentere, hvad disse forskelle betyder for den reelle udgift for en kommune, således at en økonomisk sammenligning af private og offentlige tilbud kan ske på et reelt grundlag

– eller hvordan laver man en rimelig sammenligning mellem de offentlige tilbuds takster og de private tilbuds priser

4 Gi’ LOS • 1-2006

5Gi’ LOS • 1-2006

Jens Hedemand havde aldrig troet, at han skulle blive organisationsformand. Nu har hanværet LOS-formand i 8 år, og erkender, at han har forsømt familien og arbejdet derhjemme

L i g E v i L K å r

som private tilbud. Det vil i praksis sige, at der sker en ’skjult’ skatte-yderbetalt ekstra-finansiering af de offentlige tilbud. »De i undersøgelsen offentlige tilbuds takster skulle være ca. 10 % højere, hvis de skulle dække de reelle udgifter efter samme krav som private tilbud«. På det sociale område er der sto-re forskelle mellem amterne når det gælder tydelighed omkring den reelle udgift til driften af døgnin-

stitutionerne. Der er amter, hvor forskellen mellem taksterne og de reelle udgifter kan være langt større end de tidligere nævnte 10 %. Ofte er de enkelte udgiftsposter fordelt over flere forskellige underkonti, og der er flere, hvori amtets udgif-ter slet ikke medtages i forhold til den enkelte institution. Desuden er der hele afskrivningsaspektet og spørgsmålet omkring moms. Et eksempel på forskellen i regn-skabspraksis fra et helt andet om-

råde kan belyse dette. Hvis et of-fentligt sygehus et år får bevilget en dyr scanner figurerer den i am-tets regnskab det pågældende år, eventuelt som en anlægsudgift. Men den indgår ikke nødvendigvis i beregningen af taksten – hvis den overhovedet beregnes – for den på-gældende sygehusafdeling. Hvis et privathospital derimod anskaffer sig en scanner skal den afskrives efter årsregnskabslovens regler og indgår i beregningen af sygehusets priser for ydelser, hvori den pågæl-dende scanner anvendes.

Krav om ensartede regler for beregning af taksterDet må derfor være et krav, at det fremover i de udarbejdede ret-ningslinjer for beregningen af of-fentlige takster sikres, at ikke blot alle udgifter er indregnet, men også at det er muligt at sammenligne de samlede samfundsmæssige udgif-ter. Dette bliver så meget mere nødven-digt, når kommunerne efter struk-turreformen overtager en stor u

Socialministeriet vil efterfølgende fastsætte regler her-for i en bekendtgørelse. Det er vigtigt, at bekendtgørelsen sikrer, at alle om-kostninger medtages for at sikre lige vilkår for private, regioner og kommuner. LOS har derfor rettet henven-delse til Folketingets Socialudvalg og socialministeren i den anledning og fremsendt dem materialet til Lige vilkår. Folketingets Socialudvalg har bedt ministeren kommentere LOS’ materiale, og i sit svar har minister-en tilkendegivet, at LOS’ materiale vil indgå i arbejdet med bekendtgørelsen. LOS har bedt om at få udkastet til bekendtgørelse til høring, når dette foreligger.

FOTO

: JEn

S H

On

Or

é

• Socialminister Eva Kjer Hansen har tilkendegivet, at materiale fra LOS vil indgå i arbejdet med bekendtgø-relsen.

– eller hvordan laver man en rimelig sammenligning mellem de offentlige tilbuds takster og de private tilbuds priser

5Gi’ LOS • 1-2006

6 Gi’ LOS • 1-2006

L i g E v i L K å r

t del af de nuværende amtslige in-stitutioner. Kommunerne skal da købe nogle tilbud hos regioner-ne og nogle hos private leveran-dører. Regionerne får ikke ret til at udskrive skatter, og skal derfor fremover beregne sine takster ud fra regionens faktiske udgifter, på samme måde som de private tilbud altid har skullet. Derimod kunne kommunerne fortsætte den hidtidige praksis og friholde de kommunale institutio-ner for en del af udgifterne. Dette er dog kun muligt i de tilfælde, hvor kommunen selv bruger alle plad-serne på en institution. I de tilfæl-de, hvor kommunen skal sælge en del af pladserne til andre kommu-ner, er det naturligvis i driftskom-munens interesse, at alle udgifter kommer med i takstberegningen. Et andet spørgsmål bliver vil-kårene omkring fælleskommunale selskaber, der skal drive instituti-oner for flere kommuner. Her bli-ver det vigtigt, at der er tydelighed

og åbenhed omkring alle aftaler, især omkring underskudsdækning. Også her må det være et krav, at alle udgifter indregnes, når man skal se på hvad det enkelte tilbud koster. Uanset under hvilken form de offentlige institutioner drives skal man også være opmærksom på eventuelle aftaler om efterregule-ring og underskudsdækning. Det vil sige krav om at anbringende kommune skal betale ekstra, hvis institutionen har haft en lavere be-lægning end forudsat ved takstbe-regningen. Der er fra mange sider, bl.a. fra regeringens intentioner om, at der skal ske en adskillelse af drift og myndighed i den offentlige sektor. Det er også intentionen, at der skal ske en øgning af såvel offentligt-privat samarbejde som offentlig-privat partnerskab. Hvis dette skal blive muligt er det helt nødvendigt med fuld åbenhed og sammenligne-lighed omkring udgiftsniveauerne. Kommunerne står i forbindelse

med strukturreformen overfor store udfordringer, og det er uvist hvor-dan udviklingen vil udmønte sig på kort sigt. Når det første år, hvor kommunerne efter loven skal drive døgninstitutionerne videre på de-res nuværende grundlag, er ovre kan der opstå meget forskellige scenarier rundt omkring i landet. Det vil kunne variere fra kommu-ner, der stort set vil drive alt selv, til kommuner, der ønsker at stå frit og købe så mange ydelser som mu-ligt i regioner, andre kommuner og private. Den lokale tilknytning er for en stor del af tilbudene yderst vigtig, men den betyder ikke nødvendig-vis, at kommunen selv skal stå som driftsherre. Vi er mange, der græder tørre tå-rer over at grundtakstmodellen for-svinder sammen med amterne. Grundtaksten har i mange tilfæl-de været skyld i, at udsatte børn, unge og voksne ikke har fået det tilbud, som den kommunale sags-

Socialministeren vil fastsætte bekendtgørelse om takstberegningSocialminister Eva Kjer Hansen har den 26.1.2006 fremsat lovforslag om omkostningsbestemte takster for kom-munale tilbud. Det bliver vigtigt, at bekendtgørelsen sikrer at alle omkost-ninger medtages for at sikre lige vilkår for private, regioner og kommuner. LOS vil derfor rette henvendelse til Social-ministeriet i den anledning.

Fra Amtsrådsforeningens Nøgletal på børne- og ungeområdet 2002Den gennemsnitlige enhedsomkostning for en plads på en offentlig institution var i 2000 på kr. 59.898. Gennemsnit-sprisen på opholdsstederne var kr. 34.020 kr. Det vil sige at de offentlige institutioner i gennemsnit var 76 % dyrere end de private. Det er klart, at de sikrede afdelinger og enkelte spe-cialinstitutioner er meget dyrere end gennemsnittet, men de udgør kun en mindre del af den samlede institu-tionsmasse og er kun derfor en mindre del af forklaringen på denne forskel.

Områder med forskelle omkring regnskabsprincipper og hvilke udgifter, der indgår i regnskabet· Ejendomsudgifter· Ombygninger, forbedringer, vedlige-

hold· Afskrivninger· Moms· Lønsum· Udgifter til juridisk rådgivning, ad-

vokat · Revisionsudgifter· Andre rådgivere· Uddannelse· Supervision· IT-omkostninger og support· Personaleadministrative omkostnin-

ger · Efterregulering· Underskudsdækning

�Gi’ LOS • 1-2006

L i g E v i L K å r

Af Ole Nørrelund Hansen, statsautoriseret revisor, HLB Mortensen & Beierholm, onh@hlb.dk

Baggrund

ved valg af pladser blandt det samlede udbud spiller taksten en stor og i nogle tilfælde afgørende rolle.

Har nogle offentlige institutioner bedre vilkår end til-svarende private fordi taksten ikke afspejler de reelle udgifter? LOS arbejder på at skabe gode vilkår for foreningens medlemmer og har derfor en interesse i at undersøge, hvorvidt medlemmerne er udsat for urimelig konkur-rence. På den baggrund har LOS anmodet Mortensen & Beierholm om at udarbej-de et notat til belysning af emnet.

MetodeRegnskaberne for de offentlige institutioner har – modsat de pri-vate – indtil videre ikke været opstillet efter Årsregn-skabsloven. Dette betyder, at det kan være svært at gennemskue, hvil-ket omkostningskompleks de offentlige takster dækker over. I nærværende notat er det forsøgt at sammenligne de offentlige institutio-ner med de private, dels ved at ombryde de offentlige aflagte regnskaber, og dels ved at foretage beregning på taksterne sat i forhold til udgiftsniveauet i de of-fentlige tilbud. I bilag 1 er foretaget en artskontering af den offentlige kontoplan relateret til private tilbuds typiske udgifter, således at det er muligt at lave en di-rekte økonomisk sammenligning mellem et konkret of-fentligt tilbud og et tilsvarende privat. Undersøgelsen omfatter naturligt kun et begrænset antal institutioner og resultaterne kan derfor være behæftet med en stati-stisk usikkerhed.

Takster beregnet af amtslige tilbudVor undersøgelse viser, at de offentlige takster er ud- u

Lige vilkår

Notat fra revisorbehandler fandt, var det rigtige, men blev tvunget ind på et ledigt amtsligt tilbud. Ja i nogle tilfælde oven i købet ind på overbelægning på en amtslig døgninstitution fordi amterne varetog egne øko-nomiske hensyn. Eksempelvis Århus Amt, der i sidste halvdel af 2005 har haft en målsætning om en meget høj belægning/overbelægning på amtets institutioner på trods af de massive problemer en række af amtets institutioner tidligere har haft med overbelægning. I modsætning hertil har de private tilbud mulighed for en egentlig og reel visitation, hvilket også indebærer retten til at sige nej ud fra hensynet til de beboere, der er på stedet i forve-jen. Så længe den myndighed, der skal beslutte hvil-ket tilbud en borger skal have også selv driver til-bud vil dette problem blive ved at eksistere. Også de kommende kommuner vil have et stort økono-misk incitament til at fylde egne tilbud op, uanset hvorvidt det er det bedste i den konkrete sag, ja uanset det skulle være dyrere og med en langt min-dre kvalitet for pengene. For LOS er det vigtigt, at den enkelte borger får det bedste tilbud i den situation vedkommende er i og ikke om det er privat eller offentligt. I den sam-menhæng er de forlydender om, at enkelte kom-muner er begyndt at gennemgå alle børn og unge anbragt uden for kommunen med henblik på at hjemtage dem til de kommende kommunale institu-tioner dybt bekymrende. Al erfaring og forskning viser, at anbragte børn og unge skal flyttes så lidt som overhovedet muligt, hvis deres anbringelse skal blive en succes. Jeg skal derfor opfordre de på-gældende kommuner til at overveje dette endnu en gang og i givet fald stille meget høje faglige krav til afgørelserne i forbindelse med eventuelle hjemta-gelser til egne institutioner. Udfordringen for de private tilbud bliver at sæt-te øget fokus på kvaliteten i stedets tilbud og ikke mindst på dokumentation af hvad det er for en ind-sats man yder over for samfundets udsatte børn, unge og voksne. Og så skal der selvfølgelig være overensstemmelse mellem pris og kvalitet. Her er LOS godt på vej i udviklingen af en akkrediterings-ordning for de private tilbud. Hvis det lykkes, er jeg overbevist om, at LOS’ medlemmer står stærkt i konkurrencen om at yde den nødvendige, omsorg, behandling og uddannelse til socialt udsatte i Dan-mark.

8 Gi’ LOS • 1-2006

t regnet således, at der generelt er dækning for de direkte instituti-onsudgifter med et tillæg af udgif-ter, der ikke er direkte henført til institutionerne. Tillæggene varierer fra instituti-on til institution og fra amt til amt, hvilket må anses for rimeligt, idet institutionernes træk på fællesres-sourcer varierer, lige såvel som der er forskel på fælles kapacitetsom-kostninger amterne imellem. Vor undersøgelse viser, at der til-lægges mellem 0 og 9% til institu-tionsomkostningerne for at dække en andel af amtets generalomkost-ninger. Der er typisk tale om til-læg for forrentning og afskrivning på de til institutionen til rådighed stillede aktiver, for tjenestemands-pension, interne huslejer, udgifter til psykologer og et puljetillæg til dækning af fælles kapacitetsom-kostninger. Den mellemkommunale moms-udligningsordning betyder, at in-stitutionens udgifter er reduceret med moms af udgifter, der er købt eksternt og belagt med moms. Der findes kun i ganske få tilfæl-de offentliggjorte takstberegnings-budgetter. I bilag 2 er gengivet et eksempel på en takstkalkulation.

Takster beregnet af private tilbudTaksterne for de private tilbud dækker alle omkostninger til drif-ten, indirekte og direkte. Der er ikke momsfradrag på udgifterne. De særlige udgifter, som de private tilbud har, men som ikke er med-taget i de offentlige udbuds insti-tutionsregnskaber, udgør jf. vor undersøgelse mellem 14 og 19% af de samlede udgifter. Heri er med-regnet betydningen af manglende momsfradrag på ca. 3% af de sam-lede udgifter. Beregningerne er vist i bilag 3.

Ny bekendtgørelse og vejledningKravet om selvstændige juridiske enheder for ’blandede’ institutio-ner er ensidigt rettet imod private udbydere. Der er ikke de samme krav om adskillelse i det offentli-ge system, hvilket begrundes i, at det som udgangspunkt er accep-teret, at der akkumuleres værdi-er i det offentlige system. Selvom der nu er dispensationsmuligheder, er der et udvidet krav om særskilt økonomi, hvilket i praksis betyder, at de administrative byrder, der er ved at drive flere juridiske enheder i princippet ikke ændres ved at få dispensation. Kravene modvirker ressourcedeling til gavn for en ra-tionel drift. Ny aftale mellem KL og ArFKL og ARF udsendte i oktober 2005 en fælles vejledning omkring be-regning af taksterne i tiden frem-over. I vedhæftede bilag 4 ses takstberegningernes grundlæggen-de indhold. Det skal bemærkes, at det er præciseret, at også udgifter, der ikke fremgår af institutionens regnskaber, er omfattet af takstbe-regningen. I bilag 5 ses de udgifter, der særligt sigtes imod, hvilket er udgifter, der i dag typisk ikke er medtaget institutionernes regnska-ber. I et stort omfang svarer disse udgifter til de afvigelser, som op-mærksomheden har været rettet imod i denne undersøgelse. Dog mangler der efter vor opfattelse et væsentligt element, nemlig et til-læg for den moms der ikke frem-går af regnskaberne som følge af den mellemkommunale momsud-ligningsordning.

KapacitetsproblematikkenI de eksisterende regler opereres kun med en sikkerhedsmargin på 5% i forhold til fuld belægning, hvilket betyder, at de private in-

stitutioner uundgåeligt får un-derskud, såfremt der ikke opnås mindst 95%´s belægning. De of-fentlige leverandører udarbejder ikke regnskaber med fuld fordeling af realiserede omkostninger, hvil-ket i realiteten betyder, at der ikke er de samme hensyn at tage for så vidt angår konsolideringskrav til imødegåelse af periodevise mang-lende belægninger. I visse tilfælde vil de købende kommuner samtidig drive instituti-oner i direkte konkurrence med de private, hvorfor der givetvis vil bli-ve en tendens til, at egne kommuna-le pladser udnyttes forud for andre. Dette er fuldt forståeligt såfremt det kommunale tilbud rent faktisk kan ’matche’ den problematik, der øn-skes løst, men det forstærker kun problematikken, da de private til-bud vil blive buffer i det samlede udbud. På den baggrund kan de manglende muligheder i regelsæt-tet for konsolidering til imødegåelse af manglende kapacitetsudnyttelse virke uhensigtsmæssigt. Eventuelt kunne en konsolideringsmulighed kombineres med en forpligtelse til at tilbagebetale egenkapitalen til de offentlige kasser, såfremt tilbudet li-kvideres og lukkes.

FremtidenDer er efter vor opfattelse tilveje-bragt nogle fornuftige værktøjer til at sikre en ensartet taksfastsættelse i de offentlige og private tilbud. Gen-nemsigtigheden kunne øges ved at sætte krav om, at beregningerne af taksterne offentliggøres, således at tillæg til institutionens direkte ud-gifter skulle specificeres i præcis overensstemmelse med den nye vej-lednings oplistning af typiske udgif-ter, der ikke er medtaget i regnska-berne for de offentlige institutioner. Regionerne bliver i fremtiden ikke skatteopkrævende, hvilket

L i g E v i L K å r

9Gi’ LOS • 1-2006

L i g E v i L K å r

betyder, at der skal ske ’fremmed’ finansiering af alle udgifter. Det be-tyder, at ikke medtagne udgifter i et område vil medføre, at andre områ-der får højere takster. Omvendt vil sygehusområdet i regionerne veje særdeles tungt, hvorfor afvigelser i fordelingerne ikke vil blive tydeli-ge. Der er altså efter vor opfattelse ingen garantier for, at fordelingerne af omkostningerne vil blive foreta-get, selvom værktøjerne er til stede, med mindre der er krav herom.

KonklusionerDe tillæg, der beregnes for ikke

fordelte udgifter i takstberegnin-gen for offentlige tilbud, er min-dre end de private tilbuds særlige udgifter. Vore beregninger indike-rer, at der mangler ca. 10% hvilket betyder at, der ved en prismæssig sammenligning mellem en offentlig og privat leverandør skal tillægges ca. 10% til prisen fra det offentlige tilbud for at undgå den mulige fejl-tolkning, der følger af de offentlige tilbuds manglende omkostnings-fordeling. Den nye aftale mellem KL og ARF giver muligheder for, at forskellen kan udlignes, men det er ikke givet at muligheden udnyttes.

For at øge muligheden for lige vilkår bør der sættes krav om, at de offentlige institutioner foretager gennemskuelige takstberegninger med henblik på at kunne sammen-ligne omkostningselementerne. Herunder vil det være hensigts-mæssigt at stille krav om, at offent-lige institutioner aflægger regnska-ber efter Årsregnskabsloven. Da de private tilbud i praksis fungerer som buffer for de offent-lige udbud, vil det være fornuftigt, at der gives mulighed for, at de pri-vate tilbud kan oparbejde et vist økonomisk buffer.

„Der er efter vor opfattelse tilveje­

bragt nogle fornuftige værktøjer til at sikre

en ensartet taksfastsættelse i de offentlige

og private tilbud.„

10 Gi’ LOS • 1-2006

N y T F r A L O S

Medlemstal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 390 98 25 %Botilbud 108 20 19 %Familiebehandlingstilbud 6 2 33 %Skoletilbud 27 6 22 %I alt 531 126 24 %

Listen over ledige pladser

MEP-projektetMEP-projektet om bedre metoder til at skaffe psykisk syge i arbejde nærmer sig sin afslutning. I forbindelse med projektet er der udarbejdet nogle værktøjer og en dvd med succeshistorier, der skal prøve at eksemplificere dette arbejde.Dvd’er og en cd med værktøjerne forventes ud-sendt til alle botilbud og kommuner i løbet af april. Desuden oprettes en portal under LOS’ hjemmeside for formidling af erfaringer.

Kort nyt – om kurserStine Øhrstrøm er et relativt nyt ansigt i sekretariatet. Den nye hjemmeside har fyldt meget i Stines arbejde i LOS indtil nu, men Stine vil ellers arbejde meget med kurser, konferencer og uddannelse i LOS. Stress-håndtering, Girafsprog, APV – målrettet vores område og I gang-kurser for nye og opstartere er et ud-pluk af de kurser her i foråret, som LOS afholder og hvor der er ledige pladser. Brug hjemmesiden til at få program og tilmeldingskupon.

DialogmøderneDer var en overvældende opbakning til dialogmøderne rundt om i landet. I forhold til sidste år var fremmø-det steget med 30 %, så omkring 350 personer deltog i møderne. Temaet var strukturreformen og dens indvir-kninger på de private tilbud, men også hvordan skal den nye netværksstruktur i LOS se ud, akkreditering, standardbeskrivelse og kvalitetskrav til LOS-medlem-mer var på programmet. Dialogmøderne gav anledn-ing til mange overvejelser hos formand og direktør i forhold til foreningens videre arbejde.

Nu har 2/3 af LOS’ medlemmer været logget ind på den nye hjemmeside, men der er stadig mange, som ikke har opdateret deres oplysninger. De kommunale sags-behandlere efterlyser at alle steder får tastet deres ak-tuelle pris ind på hjemmesiden, så har du ikke fået det gjort så gør det snarest muligt. Det samme gælder den korte beskrivelse af tilbudet. Uanset om i har en ledig plads eller ej giver det et bedre indtryk af stedet, hvis I har skrevet lidt om jeres tilbud. LOS’ hjemmeside er en del af jeres image, og »Ledige pladser« og »Søg på medlemmer« er mål for henholdsvis omkring 5.000 og 8.000 besøgende hver måned, så det er vigtigt, at I fremstår bedst muligt.

Miniundersøgelse på hjemmesiden om henvendelserLOS havde på hjemmesiden stillet spørgsmålet om hvornår medlemmerne sidst havde haft en henven-delse om en plads. Der var i alt 435 besvarelser hvo-raf de 117 ikke repræsenterede et medlemssted. Denne helt uvidenskabelige undersøgelse viste, nedenstående fordeling blandt de 318, der svarede på en af de øvrige fire svarmuligheder:

0-1 måned, 215 = 68 %1-3 måneder, 63 = 20 %4-6 måneder, 17 = 5 %Over 6 måneder, 23 = 7 %

LOS vil gentage denne lille undersøgelse på hjemmesi-den løbende, for at danne sig et billede udviklingen omkring henvendelser til medlemmerne.

Hjemmesiden – tjek oplysningerne om dit sted

11Gi’ LOS • 1-2006

N y T F r A L O S

Kalender 2006Marts9.-10. 5. samling i akkreditering19. Bestyrelsesmøde LOS 20.-21. Landsmøde LOS, Vingsted28.-29. Landsmøde i OPB, Oslo30.-2.4. Landsmøde i Svenske Behandlingshem,

Stockholm

April24. Girafsprog – temadag om konflikt-

håndtering24.-26. Ledelse i forandring

Maj2. Temadag om Arbejdspladsvurdering

(APV)9. Kursus: I Gang, Fangel Vingstedcentret16. Temadag: Stress-håndtering for højtydende

ledere31. Kursus: Markedsføring

Juni13.-14. Ledelse i forandring

August24.-27. Nordisk Børneforsorgs Kongres,

København

SE EN OPDATErET KALENDEr På www.LOS.DK

Socialrådgivere på opholdsstederFaggruppen for socialrådgivere ansat på døgnin-stitutioner har besluttet, at udvide faggruppen til også at omfatte socialrådgivere på opholdssteder. Interesserede kan kontakte Dorthe Norlyk via mail: kogdn@Ringamt.dk eller tlf. 96 99 29 29 (Den sikrede institution Koglen)

Nyt fra børn og ungeudvalgetBørne og ungeudvalget tilbyder sig med andre bud på den stigende professionalisme. Vi er ved at arrangere temadag med Lars Rasborg og hans tale om miljøtera-pi med børn og unge. En anden temadag om seksuelt misbrugte børn og unge er undervejs. Girafsprog er temadagen den 24. 04. og i foråret er der også kursus i konflikthåndtering. Undervejs til næste møde udarbejder udvalgets medlemmer de temaer, vi vil arbejde med. Et forslag var at bearbejde de banale dagligdags erfaringer. De erfaringer, der handler om, hvordan vi får elev-erne op om morgenen, hvordan middagen foregår, hvordan vi takler hashmisbrug, og hvordan eleverne kommer til at opleve, at de selv er ansvarlige for deres egen udvikling. Næste gang Børn og ungeudvalget mødes fastlægger vi temaerne for de kommende udvalgsmøder.

LOS har på vegne af vore medlemmer i Storstrøms amt rettet henvendelse til Tilsynet med amter og kommuner med en klage over Storstrøms amts social- og psykiatri-udvalgs behandling af budgetfremskrivninger for pri-vate opholdssteder til børn og unge i amtet. Storstrøms amts forvaltning gennemgår i efteråret 2005 de indkomne budgetter fra de af amtet godkend-te opholdssteder, hvorefter forvaltningen udarbejder en indstilling til udvalget med henblik på godkendelse heraf. Af de fremlagte budgetter fremgår, at der sker en samlet gennemsnitlig stigning på 4,1 %. Som det frem-går af forvaltningens indstilling er der på det enkelte opholdssted foretaget en konkret afvejning og sagsbe-handling af budgettet, således at der er forskellige stig-ninger i de enkelte budgetfremskrivninger, som afspejler det enkelte opholdssteds aktiviteter det kommende år. Storstrøms Amts social- og psykiatriudvalg traf på deres møde 14. november 2005 en afgørelse om, at de

LOS klager til Tilsynsrådet over Storstrøms Amtudelukkende ville godkende budgetterne med en sam-menvejet fremskrivningsprocent på 3,1 og beslutter at forvaltningen skal udarbejde nye budgetforslag inden for denne ramme. Disse budgetforslag skal foreligge til godkendelse på næste møde i udvalget den 15. decem-ber. Det er denne afgørelse, LOS mener træffes uden forudgående individuel, konkret begrundet vurder-ing af de enkelte budgetter. Dermed sætter Storstrøms amts social- og psykiatriudvalg det forvaltningsretlige skøn under regel. Storstrøms Amts social- og psykiatriudvalg god-kender på deres møde den 15. december, de af forvalt-ningen nedskrevne budgetter. LOS har modtaget svar fra Tilsynsrådet om at man behandler sagen, og har skrevet til Storstrøms Amt og bedt om amtets kommentarer til sagen. Så snart vi har modtaget et brev med Tilsynsrådet afgørelse bliver dette lagt op på hjemmesiden under Nyt fra LOS.

12 Gi’ LOS • 1-2006

N y T F r A L O S

Af Stine Pedersen, udviklings­konsulent, LOS, sp@los.dk

Fakta om CAU

CAU er en forkortelse for ’Det centrale akkrediteringsudvalg’

og er akkrediteringsprojektets sty-regruppe og dermed projektets øverste indsats. CAU består af 10 medlemmer og 2 tilforordnede. Der er 3 ’fødte’ medlemmer af LOS; LOS’ formand, LOS’ direktør samt projektlederen på akkrediteringsprojektet. Derud-over sidder der 7 fra LOS medlems-kreds. Der er udarbejdet et kom-missorium for CAU, der kan findes på LOS’ hjemmeside. Kommissoriet beskriver alt om, hvordan medlem-mer til CAU er udvalgt, hvor mange møder der afholdes osv. Det sidste år har arbejdet i akkre-diteringsprojektet for alvor taget fart for CAU og de faglige netværk, vi har derfor spurgt nogle af medlemmerne af CAU, hvordan det er at sidde i sty-regruppen for projektet og hvad de ser som deres vigtigste opgave.

interview med Lars E. Andersen, leder af Egholt

– Hvordan er det at være en del af CAU?Det er spændende, fordi jeg får lov til at være med at udvikle og prø-ve at beskrive det, jeg brænder for. Det er en spændende at være med til at udvikle en akkrediterings-

Akkreditering i LOS:

Spot på CAUSekretariatet vil blive endnu bedreDen nye struktur i LOS (se nr. 3/2005) får også betydning for se-kretariatet. I sekretariatet skal vi både direkte og indirekte bakke op om de prioriteringer og be-slutninger, som bestyrelsen ta-ger. Vi har – som ansatte i LOS – fået en mere aktiv og synlig rolle. Kontingentforhøjelsen i maj 2004 gav mulighed for at vi med ansættelsen af flere medarbejdere kunne løfte de mange forskellige opgaver. En anden konsekvens af den nye struktur i LOS er, at se-kretariatet nu laver en årlig virk-somhedsplan, der mere detaljeret fortæller om indsatsen i sekreta-riatet Vi har i øjeblikket to udvik-lingsprojekter i sekretariatet – dels det meget store projekt med hele akkrediteringsarbejdet, der løber frem til udgangen af 2007, dels misbrugsprojektet og ende-lig er vi ved at afslutte MEP-pro-jektet. Det handler her for os i se-kretariatet om at finde balancen mellem udvikling og god respekt for det daglige arbejde, så for me-gen fokus på udviklingsprojekter ikke betyde en nedprioritering af det daglige vigtige arbejde med at hjælpe alle medlemmer af LOS.

Kompetenceudvikling hos sekre-tariatets medarbejdereSammen kan vi meget – det er ko-deordet for de ansatte i LOS. En skønsom blanding af erfaring, kompetencer både fra praksis og teori i form af mange forskellige uddannelser, en aktiv medvirken i akkrediteringsprojektet, mange

Nyt fra sekretariatetkurser i og udenfor LOS, stor vi-densdeling mellem os, og ikke mindst – et stort ønske om at bid-rage til at gøre vores arbejde godt og hjælpe LOS’s medlemmer.

5 indsatsområder, som sekretariatet skal være gode tilMed start på landsmødet i marts 2006, iværksætter vi et arbejde, der skal identificere 5 indsatsom-råder. De 5 områder skal findes via en proces, hvor I som med-lemmer, bestyrelsen i LOS og vi i sekretariatet alle bidrager.Processen kunne se således ud:· LOS har fået foretaget en med-

lemsundersøgelse, hvor 50 medlemmer er blevet intervie-wet om deres holdning og op-fattelser – den vil blive præsen-teret på landsmødet og indgå som en del af arbejdet med or-ganisationen i LOS, der er pro-gramsat til tirsdag formiddag

· På sekretariatets medarbejder-seminar i juni, vil vi arbejde videre og lave et forslag, som bestyrelsen behandler i sep-tember/oktober 2006

· De 5 indsatsområder vil blive formidlet i LOS ultimo 2006

· Fra 2007 skal sekretariatet så arbejde fokuseret med de valg-te 5 indsatsområder, og I skal så efter nærmere kriterier være med til at bedømme og hjælpe os til at blive dygtigere.

Sekretariatets virksomhedsplan og andre oplysninger om sekre-tariatets arbejde vil løbende blive lagt op på hjemmesiden. Se under »Sekretariatet«.

FOTO

S:

niL

S r

OS

En

vOLD

1�Gi’ LOS • 1-2006

N y T F r A L O S

ordning, der tager udgangspunkt i praksis’ ønsker om, hvad og hvor-dan der skal måles – Hvad er CAU’s vigtigste rolle i ak­krediteringsprojektet?Det spørgsmål har jeg tænkt rigtigt meget på det forløbende år. Først og fremmest at være sparringspartner for projektgruppen. CAU’s rolle er at være medlemmernes sikkerhed for, at projektet er på rette spor. CAU skal sikre, at der ikke er sig-naler, der bliver overhørt. Samtidig har CAU en vigtig rolle i at komme med oplæg til de faglige netværk på Samlingerne.

interview med Frank. F. Sørensen, leder af Lundekollektivet

– Hvordan er det at være en del af CAU?Det er tidskrævende og til tider også svært, idet terminologien i det mate-riale der hentes inspiration fra ofte ligger fjernt fra den terminologi, vi til daglig anvender. Der er til tider også frustrerende, idet jeg jævnligt oplever, at vi er under voldsomt tidspres. Når dette er sagt, skal det også siges, at arbejdet i CAU er me-get inspirerende, idet der åbnes mu-ligheder for at kaste et nyt lys over forskellige aspekter ved min ar-bejdsplads Lundekollektivet.

– Hvad er CAU´s vigtigste rolle i ak­krediteringsprojektet?

Akkreditering i LOS:

Spot på CAU Formelt set er CAU akkrediterings-projektets politiske legitimering. Dette indebærer, at det blandt an-det er CAU´s opgave at sikre, at projektets kurs dels holdes i for-hold til det, der er bevilget støtte til og dels og meget vigtigt at sik-re, at akkrediteringen ikke bliver så administrativt tungt, at det reelt ikke vil kunne anvendes af særlig mange af vore medlemmer.

interview med Anders Madsen, leder af STOA– Hvordan er det at være en del af CAU?Det er en spændende og udfor-drende proces. Til tider frustreren-de fordi det er svært at omsætte vi-sionerne til en smidig og brugbar praksis. Omgangsformen er ufor-mel, direkte, arbejdsom og med plads til forskellighed.

– Hvad er CAU s vigtigste rolle i ak­krediteringsprojektet?Huske LOS værdigrundlag og sørge for at det udfoldes i akkrediterings-projektet. At holde sig så fri af sub-stansen at man kan stille spørgsmål til den, eller i det mindste så klar at man foreslår at andre stiller de nødvendige spørgsmål. At undgå at projektet bli-ver til noget i sig selv der overskygger det det skulle tjene, nemlig de an-bragte, stederne og samfundet.

interview med Marianne Jonstrup, leder af Satellitten

– Hvordan er det at være en del af CAU?At være en del af CAU er at have ind-flydelse på projektet, det er spæn-

dende, udviklende, tidskrævende, inspirerende og igangsættende på hjemmefronten, og så gælder det om at holde fast i virkeligheden.

– Hvad er CAU’s vigtigste rolle i ak­krediteringsprojektet?At have det politiske overblik og kunne godkende ’produktet’. At holde fast i virkeligheden og mang-foldigheden. At skabe et produkt der er dynamisk med muligheder fremfor begrænsninger, og som sikre en kvalitet i ydelserne, der medvir-ker til at skærpe konkurrenceevnen.

interview med geert Jørgensen, direktør i LOS

– Hvordan er det at være en del af CAU?Det er spændende og en stor ud-fordring. Deltagerne i akkrediterin-gen kommer med mange forskellige holdninger og fra meget forskellige typer af pædagogiske praksis. Det er inspirerende med det store engage-ment de faglige netværk har udvist.

– Hvad er CAU’s vigtigste rolle i ak­krediteringsprojektet?At styre skibet sikkert i havn. Det skal ske ved at sikre, at der er kon-sistens og sammenhæng i projektet, og at vi ender med at have en ord-ning som rummer – og kan rummes af – både de små familiebaserede steder og de større steder. Og så er det vigtigt at vi bevarer brugernes tarv i fokus, det er jo det kommu-nerne vil måle stederne på: Gør vi det vi siger vi gør og hvilken gavn har brugerne – og dermed kommu-nerne – af det.

14 Gi’ LOS • 1-2006

N y T F r A L O S

Af Karen Scott, konsulent, LOS, ks@los.dk

gi’LOS har i nummer 3/2005 skrevet om de spæde forberedelser til et kompetenceudviklingsprojekt,

hvor opholdssteder klædes yderligere på til arbejdet med unge, hvor brug af rusmidler er en del af pro-blemstillingen. Projektet er et samarbejde mellem LOS og Videns og Formidlingscenter for Socialt Udsatte, og støttes af midler fra socialministeriet. Vi udbød et startseminar, hvor alle med interesse i problemstillingen blev opfordret til at deltage. Arran-gementet blev afholdt i efteråret 2005, i Odense, med fuldt hus. Materiale fra dette arrangement kan findes på hjem-mesiden, hvor også oplægsholdernes overheads er lagt ud. Siden hen er 11 opholdssteder gået i gang. Der er tale om arbejdspladsudvikling, så vi er mange mennesker, når vi snart samles alle sammen for første gang, mere end 70 personer. Inden da mødtes vi i februar 2006 med lederne fra stederne og to konsulenter fra LOS og VFC.

På Programmet var blandt andet et oplæg, der skulle tilbyde input til en kritisk refleksion over be-greber som viden, kompetence og misbrug. Vi havde inviteret en af landets kapaciteter på området, cand.psych. Ph.d. Morten Nissen fra Københavns Universi-tet. Det betød, at vi alle måtte lytte godt efter – stoffet var spændende og relevant, men også krævende at for-

holde sig til. For de interesserede kan Mortens oplæg ses på hans hjemmeside http://www.psy.ku.dk/mnis-sen/index.htm Vanen tro er LOS-folk engagerede og vant til at tage initiativer. Det fik vi også at mærke på denne første samling af ledernes erfagruppe – hvor begreber som deltagerindflydelse ikke bare var tomme, men blev ta-get alvorligt. Denne dag var det som skrevet kun lederne der var inviteret og dermed fik gjort brug af deres indflydelse – deres rolle taget i betragtning som ansvarlig for ste-dets drift, for skabelse af medarbejdernes udviklings-muligheder, for udvikling af pædagogik og behandling til gavn for de unge.

resultatet af vores samarbejde på dagen, kan ses i det netop udsendte program for næste arrange-ment i projektet. Lederne brugte deres erfaring, viden og indsigt i deres opholdssteder og i medarbejdernes ønsker og behov, til at foreslå ændringer i uddannel-sesplanen, som vi valgte at følge. Vi havde gode diskussioner om hvad der er brug for i det daglige praktiske arbejde, der udover de skægge oplevelser med unge der er gang i, også byder på fru-strationer og lange seje træk, når de unge igen og igen også fristes af rusmidlernes tilbud om flugt, medicin, fest og bedøvelse. Rusmidler der også har mange nega-tive effekter på de unge – og som udfordrer de ansatte til at udvikle hensigtsmæssige måder at forholde sig til de unges valg. Vi fandt frem til at der på denne første fælles samling først og fremmest skal ske en præsen-

Kompetenceudviklingsprojektet for opholdsstederGodt i gang med kompetenceudviklingsprojektet for opholdssteder, der arbejder med unge der har rusmiddelforbrug som problem

15Gi’ LOS • 1-2006

N y T F r A L O S

tation af en bredest mulig palet af andre tilbud rettet mod målgruppen. Formålet er at oplyse, at tilføre viden om forskellige tilgange, om måder at tænke unge og rusmidler på. Planen var oprindelig en anden. I følgegruppens for-beredelse af projektet havde vi forestillet os at tage ud-gangspunkt i hvad der allerede er af kompetencer ude blandt medarbejderne. Vores hypotese var, at der altid er mange erfaringer og viden, som i det daglige arbejde er udviklet til kom-petencer, der imødegår de unges behov for nærværen-de og opmærksomme voksne der kan og vil høre og se dem. Disse kompetencer bliver der ikke altid sat ord på – og faren for at de ikke ses og anerkendes er stor. For der er jo masser af kompetencer blandt de mange knalddygtige folk, der knokler med at få disse unge i god udvikling. Og vi er i konsulentgruppen overbevist om, at der skal bygges på det der er.

så intentionen om at få kortlagt nogle af disse gode og hensigtsmæssige kompetencer, der allerede er udviklet – ja, den har vi stadig! Men vi valgte at lytte til de ønskerne – og vil når disse linjer læses kunne se tilbage på en dag, hvor alle deltagerne forhåbentlig gik hjem med røde ører. Røde – ikke af forlegenhed, men af at have ørerne på stilke gennem en broget buket af oplægsholdere, der tilsammen repræsenterer en meget bred erfaring i arbejdet med unge der har problema-tisk forbrug af rusmidler. Oplægsholderne har fra både deres nuværende og tidligere jobfunktioner er faring inden for både offentligt og privat, fra store spekta-

kulære projekter som f.eks. Sjakket i København, fra døgnanbringelser af unge, fra ambulante behandlings-tilbud og meget mere. Når dagen er omme d. 6.marts, har vi forhåbentlig stillet kompasset mere præcist ind på næste mål, som er møder ude landet i de mindre lokale erfagrupper, hvor 2-3 opholdssteder går sammen. Intentionen er at det første fundament støbes til det fremtidige arbejde. Et arbejde der forhåbentlig vil række langt ud i frem-tiden og hvor lokale samarbejdspartnere vil se mere på de unges behov end på snævre organisatoriske interes-ser.

med oPlysningerne fra den sidste rapport om narkotikasituationen i Danmark er der mere brug for samarbejde på tværs af sektorer, på tværs af skellet of-fentligt/privat end nogensinde. Og der er os, socialarbejdere, til at udføre arbejdet! Forhåbentlig vil mange andre fortsat samarbejde: po-litikere embedsmænd – og kvinder, pårørende og de unge selv – men ingen andre end socialarbejdere hyres til det lange seje træk. Vi ser frem til at kunne berette mere om kompeten-ceudviklingsprojektet, efterhånden som det skrider frem. Spørgsmål om projektet kan rettes til undertegnede og til Geert Jørgensen.

Kompetenceudviklingsprojektet for opholdssteder

• Der blev noteret flittigt under den første samling af le-dernes erfagruppe.

16 Gi’ LOS • 1-2006

N y T F r A L O S

Af Boris Jakobsen, konsulent i LOS, bs@los.dk

vores kære undervisningsmi-nister har meget travlt med at

’reformere’ den danske folkeskole, hvilket også vil betyde ændringer for alle interne skoler som dagbe-handlingstilbud. Jeg vil kun gå lidt ind en ideo-logisk diskussion om ministerens, regering- og forligspartiernes be-væggrunde for de meget drastiske ændringer der forestår i og om-kring folkeskolen, og samtidig blot konstatere at diverse OECD og PISA rapporter har sat gang i en snebold, der ser ud til at blive større og stør-re og mere og mere omfangsrig. Nu skal alt styres fra Christiansborg og dette senest aktualiseret med mini-sterens udtalelse omkring en kom-mende statsskole, hvis kommuner-ne og de enkelte skolebestyrelser ikke får højnet den undervisnings-mæssige kvalitet i den danske fol-keskole. Det er helt ok med et større fokus på Folkeskolen som institution og den (manglende) kvalitet i under-visningen. Det er også helt fint at der skal ske justeringer i forhold til ændret myndighedsudøvelse – am-ternes nedlæggelse. Men det virker som om at OECD og PISA har udløst en panisk reak-tion i folketinget, så alt nu drejer sig om at score bedre i internatio-nale test end at kigge på de interne danske skoleforhold. Ville det ikke være bedre at udvikle end kun at tilpasse sig? Lidt historik. Anordningen af 27. juli 1814 for Almueskolevæse-net på Landet i Danmark – er ud-arbejdet på grundlag af en betænk-ning i 1789. Den indeholder bl. a. et formål for undervisningen, be-

stemmelser om undervisningspligt fra 6. års alderen til konfirmations-alderen samt en forpligtigelse til at oprette skoler i ethvert landsogn. Tilsynet med skolerne påhviler den stedlige skolekommission, som havde sognepræsten som formand. Så kort og præcist kan det gøres, men dengang eksisterede OECD ikke, og hvem viste hvad PISA stod for? Den danske folkeskole har en lang og glorværdig tradition for selvstyre, lokal forankring og høj grad af metode og handlefrihed i dens virke. En tradition for et sko-levirke, der er efterspurgt i mange andre lande, men åbenbart ikke længere kan tilfredsstille vores nu-værende minister og hans ligestil-lede. Det er tankevækkende at en li-beral leddet regering i den grad tilsidesætter deres egne grund-holdninger omkring den enkeltes ret til handlefrihed, og i den grad lader sig diktere af populistiske tendenser(et vist højreorienteret støtteparti) Som Søren Bruun fra Radiserne ville have sagt: »Jeg græmmes«

Nok om mine egne brokker, nu til de konkrete ministerielle tiltag.

Ændringer på skoleområdet gæl-dende fra den 1.august 2005

Nye bekendtgørelser:

351 af 19. maj 2005 – om prøver og eksamen i folkeskolen og i de alme-ne og studieforberedende ungdoms – og voksenuddannelser.

HUSK at tilmeldingsfristen var den 1. december, hvis elever skal til af-gangseksamen i maj-juni!

HUSK: der er ikke længere mulig-hed for gruppeeksamen!

HUSK: opgavebesvarelserne opbe-vares af skolen mindst et år, efter at bedømmelsen af besvarelserne er afsluttet.

350 af 19. maj 2005 – om karakter-skala og anden bedømmelse

373 af 14. juli 2005 – om formål, trin – og slutmål for folkeskolens fag og emner samt om folkeskolens afslut-tende prøver (fælles mål m.v.)Herunder den Danske kanon: fol-keviser, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppi-dan, Johannes V. Jensen, Martin A. Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Ændring af folkeskoleloven – lov nr. 592 af 24.juni 2005

Vigtigste ændringer for vores om-råde:Ansvaret for specialundervis-ning er nu samlet i kommunen. (1.1.2007)

§ 20 stk.1: det påhviler kommu-nalbestyrelsen at oprette børneha-veklasser og at sørge for undervis-ning i grundskolen og 10.klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen jf. § 54. § 20 stk.2: desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden spe-cialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stil-ler krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklas-ser, eller, for hvem undervisning

Nyt fra skoleområdet

1�Gi’ LOS • 1-2006

N y T F r A L O S

kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervis-ningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt sko-legangen.(den overvejende del undervisnin-gen = 12 lektioner = 8 klokke ti-mer)

§ 20 stk.5: specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringel-sessted.§ 20 stk.6: elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret

Klageadgang § 51:Tidligere har klageadgangen kun været gældende ved foranstaltnin-ger efter § 20 stk. 2 – den vidtgå-ende specialundervisning –, nu ændres denne ret til også at gælde foranstaltninger efter § 20 stk. 1. Det er dog fortsat kun forældre der kan klage.

VISO oprettes:VISO – Videns – og Specialrådgiv-

nings Organisation skal bistå kom-muner, regioner samt skoler og in-stitutioner m.v. med vejledning og rådgivning på specialundervis-ningsområdet i de mest specialise-rede og komplicerede sager.Den enkelte borger kan ligeledes henvende sig direkte.Rådgivningen er gratis.

Fremsat lovforslag L 101»Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver mv. «

Nationale test således:Dansk – i 2., 4., 6. og 8. klasseMatematik – i 3. og 6. klasseEngelsk – i 7 klasseFysik/kemi, geografi og biologi – i 8. klasse

I bemærkningerne til lovforslaget står at læse: »Formålet med teste-ne er at skabe et pædagogisk eva-lueringsredskab, der kan bidrage til en nuanceret vurdering af den enkelte elevs udbytte af udvalgte undervisningsemner inden for ud-valgte fag på bestemte klassetrin.« og senere »Oplysningerne må ikke offentliggøres!«

Det var meningen at de nationale test skulle træde i kraft i foråret 2006, men de er blevet udsat til skoleåret 2006/2007. Det kan være fint med nationale test – det skulle dog nødig blive så-dan, at formålet med undervisnin-gen bliver at score godt i testene – og så glemme alt det andet der foregår i skolens samlede virksom-hed.

I samme lovforslag gøres elevernes afgangsprøve obligatorisk – mod nu frivillig. Med virkning fra forårets af-gangsprøver 2007 skal alle elever fremover aflægge skriftlige prøver i

dansk og matematik, samt mundtli-ge prøver i dansk, engelsk og fysik / kemi. Herudover skal eleverne af-lægge to prøver, som udvælges ved lodtrækning inden for henholdsvis de humanistiske fag og naturfage-ne. I henhold til den gældende ord-ning bliver historie, samfundsfag og kristendomskundskab nye prø-vefag. Der skal gives standpunkts-karakterer fra 8. klasse i alle prøve-fagene. Hvordan er det lige med motiva-tionspsykologien – hvordan er det et ord som skal opfattes? Senest har et nyt udkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen set dagens lys. Den 24. januar har ministeren fremsat et forslag om ændret formålsparagraf, flere timer til dansk og historie, udarbejdelse af elevplan for hver elev, offentlig-gørelse af de samlede landsresul-tater af test i form af en national præstationsprofil, præcisering af det kommunale ansvar og endelig oprettelse af et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.

Det bedste der er at sige om for-slaget / forliget er at der denne gang står flere partier bag forliget, grundlaget er bredere men desvær-re ikke bedre.

Om offentliggørelse af en natio-nal præstationsprofil vil samle den danske skoleverden og give en fæl-les forbrødring tvivler jeg på. Og set fra vore unge elevers side er det ikke specielt opløftende. Hvilke skoler vil nu lade elever fra interne skoler og dagbehandlingstilbud gå til eksamen – når den kære under-visningsminister kan forlange kon-krete handlingsplaner for en enkelt skole hvis denne ’underpræste-rer’?

Det kan godt blive trange tider for de udsatte unge. u

18 Gi’ LOS • 1-2006

tKonsulent i LOS, Jørn Ellgaard og undertegnede har i samarbejde med UU centrene i Århus amt ud-arbejdet en samarbejdsaftale, der klarlægger UU’s opgaver for elever der undervises på interne skoler / dagbehandlingstilbud.Det er de lokale UU centre der har vejledningsansvaret for alle unge, der er bosiddende i UU’s geografi-ske område fra 6. klasse til det fyld-te 25 år.Det betyder at:1) UEA – orienteringen (uddannel-

ses – erhvervs og arbejdsmar-kedsorientering) forgår på den interne skole / dagbehandlings-tilbudet og fortages af lokal lærer / underviser

2) UU-vejlederen arbejder som råd-givende konsulent for den interne skole / dagbehandlingstilbudet.

3) UU – kan købes til at forestå UEA-orienteringen

4) Skoletilbudet udpeger en lokal kontaktperson, der er UU vej-lederens nærmeste samarbejds-partner på skoletilbudet

5) UU ’s opgave er at sikre at elever-ne løbende arbejder med indi-vidueluddannelsesplanlægning omfattende:a) udarbejdelse af uddannelses-bogb) udarbejdelse af uddannelses-planc) vejledningsaktiviteter

6) UU’s opgave er endvidere at ko-ordinere den kommunale indsats på uddannelsesområdet overfor den enkelte elev.

7) Erhvervspraktik etableres i for-hold til gældende praksis i det enkelte UU

8) UU har en opsøgende forpligti-gelse over for unge der har gen-nemført undervisningspligten og til det fyldte 19. år, og den unge

Forældre skal inddrages- når et barn anbringes uden for hjemmetBørnesagens Fællesråd har udsendt håndbogen »Forældreind-dragelse – til barnets bedste«Håndbogen tager udgangspunkt i forældrenes perspektiv og har der-for hovedfokus på inddragelse af og samarbejde med forældrene og ser samarbejde med barnet som en naturlig følge. Den beskriver derfor ikke socialrådgiverens, pædagogens og plejefamiliens perspektiv og er således ikke en håndbog i at arbejde med alle aspekter af anbringelser. Det er en håndbog i at arbejde med forældreinddragelse, når børn an-bringes udenfor hjemmet. Håndbogen henvender sig primært til de medarbejdere i kommuner og plejefamilier samt på opholdssteder og døgninstitutioner, som ar-bejder med anbringelser af børn uden for eget hjem. Men den må også gerne inspirere forældre og andre pårørende til anbragte børn til at søge yderligere indflydelse og medvirken. Håndbogen er udgivet af Børnesagens Fællesråd og har fået økono-misk støtte af Socialministeriets KABU – projekt. Håndbogen bliver i første omgang offentliggjort på Børnesagens Fællesråds hjemmeside www.boernesagen.dk og på KABU – projektets hjemmeside www.kabuprojektet.dk

ikke er i job eller under uddan-nelse.

9) For unge imellem 19-25 år kan UU kontaktes, hvis den unge øn-sker vejledning.

En sådan aftale skal indgås imellem det enkelte undervisningstilbud og det lokale UU-center.Skabelonen lægges på LOS hjem-meside. Og så er elevernes sommerferie jo også blevet rykket, så i år er sidste skoledag fredag den 23. juni, og fra næste år – sommeren 2007 og frem – vil elevernes sidste dag være den sidste fredag i juni måned.

Jeg vil til sidst henvise til: www.uvm.dk hvor alle love, bekendt-gørelser og vejledninger forefindes omkring undervisning. Endvidere kan man tilmelde sig deres elektro-niske nyhedsbrev.

Det er hensigten, at håndbogen senere udkommer i en trykt udgave.

18 Gi’ LOS • 1-2006

N y T F r A L O S

19Gi’ LOS • 1-2006

Af Anna Marie Carstens, jurist, LOS, amc@los.dk

Medhold i lønsumsafgiftssagDer er for nylig faldet afgørelse i Landsskatteretten i sagen om løn-sumsafgift, herunder hvorvidt ste-der med intern skole skulle betale lønsumsafgift. Sagen vedrører et opholdssted med internt undervisningstilbud. Der er dermed tale om en døgndel og en skoledel på stedet. Landsskatteretten fandt, at de beløb, kommunen betaler for op-hold og undervisning ikke kunne karakteriseres som offentlige til-skud, med derimod som vederlag for en konkret modydelse. Lands-skatteretten fandt, at døgndelen måtte kategoriseres som social for-sorg og bistand, og derfor ikke var omfattet af lønsumsafgiftspligten, mens skoledelen måtte anses som undervisning, der var lønsumsaf-giftspligtig. Retten mente endvide-re, at der var tale om to forskellige selvstændige hovedydelser, hvor-for døgndelen ikke kunne anses som en del af skoletilbuddet eller skoletilbuddet som værende en del af døgnopholdet. Derfor skulle der udelukkende betales lønsumsafgift af skoledelen. Retten konkluderede, at det so-cialpædagogiske element i under-visningen måtte være en ydelse med nær tilknytning til selve un-dervisningen, hvorfor skoledelen som helhed måtte anses for omfat-tet af Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Kendelsen illustrerer, at private tilbud der består af en døgndel og

en skoledel udelukkende er løn-sumsafgiftspligtige for skoledelen.

vedrørende behandlingsinstitutio-ner for misbrugereKendelsen SKM2004.402.LSR om-handler en selvejende institution for hårdtbelastede narkomaner, som arbejder med Minnesotaku-ren. Landsskatteretten udtalte, at institutionens ydelser i form af nar-kotikaafvænning ved anvendelse af blandt andet Minnesotamodellen i det væsentlige måtte karakteriseres som social forsorg og bistand om-fattet af Momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorfor ydelsen ikke var løn-sumsafgiftspligtig. Andre kendelser fra Landsskat-teretten viser, at psykoterapeutiske konsultationer, nedtrapning med metadon, sårpleje og lignende må anses som sekundære ydelser til hovedydelsen. Disse ydelser måtte derfor betragtes som en integreret del af den momsfrie hovedydelse. Botilbud som arbejder med mis-brugsafvænning er dermed ligesom andre botilbud undtaget lønsums-afgift. Har botilbuddet hidtil betalt lønsumsafgift, skal der anmodes om tilbagebetaling ved den regio-nale told- og skatteregion.

Udtalelser fra Socialministeriet om belægningsprocenter og visitationSocialministeriet udtaler, at op-holdssteder og botilbud både kan afsætte hensættelser i budgettet og operere med en lavere forventet be-lægningsprocent end 100. Da der i enkelte amter har været anført, at opholdssteder skulle ar-bejde med 100%’s budgetter samt, at man ikke både kunne anvende hensættelser i budgettet og en be-lægningsprocent under 100 har

LOS rettet henvendelse til Social-ministeriet herom. Socialministeriet har i brev af 14. december 2005 svaret:LOS har i henvendelser af hhv. 30. november 2005 og 29. novem-ber 2005 rejst to spørgsmål til fortolkningen af bekendtgørel-se og vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholds-steder og private botilbud. u

Jura-nyt

• narkotikaafvenning ved hjælp af blandt andet Minnesotakuren er ikke lønsumsafgiftspligtig, hedder det i en kendelse fra Landsskatteretten.

Ny kendelse og retspraksis vedrørende lønsumsafgift

N y T F r A L O S

20 Gi’ LOS • 1-2006

t I henvendelsen af 30. novem-ber 2005 har LOS spurgt, om amts-kommunerne i overensstemmelse med bekendtgørelse og vejledning kan godkende budgetter, der ope-rerer med en belægningsprocent, der er mindre end 100%. Spørgsmålet hænger sammen med spørgsmålet om muligheden for hensættelse af overskud m.v., og efter LOS’s opfattelse skal begge dele fastlægges ud fra en individu-el bedømmelse, der tager hensyn til målgruppe, egenkapital m.v. Svar: Efter bekendtgørelsens § 11 godkender amtsrådet et opholds-steds budget, hvis det afspejler ak-tiviteterne på stedet og giver den fornødne kvalitet i tilbuddet i for-hold til prisen og den brugerkreds, som stedet ønsker at modtage. Bud-gettet godkendes som en samlet ramme. Det er amtsrådet, der ved godkendelsen af et opholdssted el-ler botilbud skal sikre, at henlæg-gelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner og øvrige ekstraordi-nære dispositioner falder inden for opholdsstedets eller botilbuddets formål. Efter Socialministeriets opfattel-se er der ikke noget til hinder for, at et opholdssteds budget godken-des ud fra en belægningsprocent, der er mindre end 100%. Som det fremgår af bekendtgø-relsens § 11, stk. 3, skal anvendel-sen af et eventuelt overskud, der oparbejdes i et regnskabsår, god-kendes af amtsrådet. Det er såle-des i bekendtgørelsen forudsat, at der lovligt vil kunne oparbejdes et overskud som kan anvendes – her-under hensættes – efter amtsrådets godkendelse og inden for opholds-

stedets formål. Socialministeriet udtaler, at am-terne ikke skal godkende visitati-oner inden indskrivning på botil-bud

LOS har i løbet af 2005 været i dia-log med flere amter om hvorvidt amtet skal godkende visitationer til botilbud inden indskrivning på botilbudet. I den forbindelse udtalte Social-ministeriet den 29.6.2005 bl.a.: § 94 a i serviceloven handler om godkendelse af private botilbud som generelt egnede. § 94 a handler ikke om godkendelse af egnethed i forhold til den enkelte borger.Af § 93, stk. 4 fremgår at amtskom-munen (hvor den pågældende bor) efter indstilling fra opholdskom-munen træffer afgørelse om opta-gelse i boformer efter stk. l, jf. stk. 131b. I modsætning til fx § 92, stk. 3, der specifikt nævner at en person også skal opfylde betingelserne i tilflytningsamtskommunen gælder dette ikke for botilbud efter § 93. For så vidt angår botilbud efter § 93 er visitationen altså alene et an-liggende for det amtsråd der ønsker en person anbragt. Det samme gælder hvis en person ønskes visiteret til et andet tilbud. Dette kan blandt andet udledes af Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud punkt 51, hvor det fremgår at »I tilfælde, hvor god-kendelsen af et opholdssted eller et botilbud bringes til ophør, skal amtsrådet underrette de visiteren-de kommuner eller amtskommuner. Dette skal så vidt muligt også ske

efter forudgående varsel, således at beboerne kan flytte til et andet eg-net tilbud. Dette bør så vidt muligt foregå på en måde og over en pe-riode, der tager fornødent hensyn til dem, der har ophold på stedet«. Det stedlige amtsråd skal altså så vidt mulig underrette om luknin-gen, men det stedlige amtsråd har ingen forpligtelser med hensyn til at visitere til et andet tilbud. Desuden udtalte Socialministeri-et i brev af 5.10.2005 på baggrund af en henvendelse fra Vejle Amt bl.a.: I jeres brev fra den 9. september 2005 har I henvendt jer til Socialmi-nisteriet vedrørende efterfølgende godkendelse af enkeltborgere, der er visiteret til et privat botilbud af en anden amtskommune. I henvi-ser i jeres brev til Socialministeriets vejledende udtalelse af 28. juli 2005 (SGF/j. nr. 641-1504). På baggrund af det som fremgår af dette brev, kan jeg oplyse at Socialministeriet ikke mener at det er i overensstem-melse med gældende retningslinier at det stedlige amt forbeholder sig ret til at godkende visiterede klien-ter inden optagelse. Hvis amtet i forbindelse med de-res tilsyn bliver opmærksom på at en borger falder udenfor målgrup-pen, skal amtet meddele botilbud-det at den pågældende person fal-der udenfor målgruppen. Hvis amtet ønsker at underrette det vi-siterende amt om det, skal de have samtykke fra den pågældende bor-ger.

N y T F r A L O S

21Gi’ LOS • 1-2006

Af Linnea Weinreich, Statsautoriseret revisor, Lauge Schmidt & Co., Statsautoriseret Revisionsaktieselskab lw@laugeschmidt.dk

Næsten alle virksomheder, der sælger momsfri ydel-ser, skal betale lønsumsafgift. Dette gælder også

private interne skoler. Der skal dog hverken betales moms eller lønsumsafgift af behandlingsdelen, ligesom der ikke betales lønsumsafgift af opholdssteder og bo-tilbud, idet social forsorg og bistand er omfattet af en undtagelsesbestemmelse. Uanset om skoledelen drives privat eller i fond, og uanset om der i samme juridiske enhed drives både skole og opholdssted, skal der betales lønsumsafgift af undervisningsdelen i skolen. Dette er for nylig slået fast i en landsskatteretsafgørelse. Lønsumsafgift beregnes som udgangspunkt af løn-

Lønsumsafgift skoler

den 5.12.2005 stillede formanden for folketingets social-udvalg nedenstående spørgsmål til so-cialministeren, som svarede den 15.12.2005:

Spørgsmål nr. S 1�15:»Vil ministeren i forlæn-gelse af svar på spørgsmål nr. S 694 sikre, at borger-nes frie valg også gælder midlertidige botilbud efter servicelovens § 91 og § 93, på trods af at amterne i vid udstrækn-ing bestemmer visitatio-nen og her vægter at få fyldt egne pladser op, og finder ministeren det naturligt, hvis amter og kommuner oplyser om private alternativer til de offentlige tilbud? «

summen. Til lønsummen medregnes enhver form for løn, som skolens ansatte har erhvervet inklusiv alle til-læg, uanset om disse indgår i lønnen eller ydes særskilt. Drives skolen i en fond, beregnes lønsumsafgiften som 5,33% af lønsummen. Drives skolen derimod i en privat virksomhed (enkeltmandsvirksomhed eller I/S), er lønsumsafgiften 3,08%, der beregnes af lønsummen tillagt det skattemæssige resultat før renter. Ved beregningen skal der tages højde for, at en del af lønsummen vedrører behandlingsdelen i skolen, så-ledes at der kun afregnes lønsumsafgift af undervis-ningsdelen. Opdelingen af skolens drift i behandlings-del og undervisningsdel bør ske allerede i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af prisfastsættelses-budgettet for skolen. Lønsumsafgiften bør indregnes i prisfastsættelsesbud-gettet, således at det er en del af skolebetalingen.

Folketingets Socialudvalg spørger til borgernes frie valgSvar:Spørgsmålet om, hvordan borgerne sikres valgmuligheder i forbin-delse med visitationen til midlertidige bofor-mer, indgår i mine over-vejelser om, hvordan øgede valgmuligheder kan indbygges i de so-ciale tilbud, som tilbydes svage grupper. Jeg skal i den forbindelse hen-vise til regeringsgrund-laget Nye Mål, hvoraf det fremgår, at regerin-gen vil komme med for-slag til, hvordan øgede valgmuligheder indbyg-ges i de sociale tilbud, som tilbydes de svage grupper. Til andet led af spørgsmålet kan jeg – i lighed med hvad

jeg gjorde i forbindelse med min besvarelse på spørgsmål S 694 – oplyse følgende: Det fremgår af retssikkerhedsloven, at kommuner og amtskom-muner skal behandle an-søgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivn-ing, herunder rådgivn-ing og vejledning. Det vil være naturligt, at kommuner eller amt-skommuner af sig selv oplyser om private alter-nativer til de offentlige tilbud i den forbindelse, men der er i lovgivnin-gen ikke nogen direkte forpligtelse til at gøre det.

I forbindelse med kom-munalreformen vil der blive etableret en elekt-ronisk tilbudsportal med oplysninger om bl.a. de midlertidige botilbud. Tilbudsportalen vil ikke kun være et redskab for kommunerne i forbind-else med visitationen. Den vil også give borgerne et bedre grund-lag for aktiv medvirken i egen sag, fordi det bliver synligt for såvel borgere som visitatorer, at der kunne være flere løsnin-ger for borgeren.

Eva Kjer Hansen/Birgitte Lundblad

21Gi’ LOS • 1-2006

N y T F r A L O S

22 Gi’ LOS • 1-2006

K r O N i K

Af Connie Larsen

Jeg har ikke været noget nemt barn, og livet gjorde det heller

ikke nemmere for mig, da min far forlod mig som 3-årig. Jeg er vok-set op med min søster og min mor. Og vores problemer med mig startede allerede i de små klasser i skolen. Da jeg gik i børnehave, gik jeg også på Nordvang. Det er et sted, hvor de observerer børn. Om man bl.a. kan være et DAMP-barn eller måske hyperaktiv. Resultatet var, at jeg intet fejlede. Da jeg så nåede skolealderen og kom fra et sted, hvor alt bestod af leg, til at skulle lære at sidde pænt, være stille og høre efter, hvad læ-rerne sagde, gik det ikke nemt for sig. På det tidspunkt var jeg ikke egnet til meget mere end en lege-plads. Men i skole, det skulle jeg. Inden Nordvang havde vi også fået hjælp igennem Red Barnet. Jeg kom ned til en familie i Mari-bo og boede hos dem i 7 uger. Min mor havde brug for at samle kræf-ter, så det ikke endte med, at hun skulle opgive det hele, også min sø-ster.

det blev en hård kamp mellem lærerne, inspektøren, min mor og mig. Da jeg nåede 4. klasse, gav de op. Jeg endte med kun at få to ti-mer i noget, de kaldte ’obs’. Her brugte man tiden på at bage kager og snakke om problemer, men det skulle heller ikke ende med at blive

des tid, så min søster blev meget forsømt, og min mor havde jo også et arbejde at passe. Vi var en lil-le splittet familie, så på de kanter var der ikke meget hjælp at hente for min mor. På nær vores farmor, der hjalp til med mad og pasning af min søster. Og når hun ikke blev passet, var de begge to for det me-ste ude og lede efter mig. Jeg kom jo og gik, som det passede mig. Og var nogle gange væk op til flere dage ad gangen.

min mor vidste ikke, hvor jeg befandt mig. Hun havde i de situ-ationer prøvet at ringe til politiet om hjælp, men det fik hun ikke, da hun fortalte, det var noget, der var sket mange gange før. Jeg vidste det godt, men jeg gjor-de det, at jeg ringede hjem fra en telefonboks og fortalte hende, jeg havde det godt. Jeg ville ikke for-tælle hende, hvor jeg var henne, kun at hun ikke skulle bekymre sig. Jeg gjorde det for at komme væk fra min mor, da jeg ofte i vores skænderier kunne finde på at slå hende, og på den måde kunne jeg undgå denne situation. Jeg kunne ikke styre mig selv, heller ikke en-gang over for hende. Jeg havde hårdt brug for nogen, der kunne holde styr på mig, lede mig på rette spor, uden at jeg skul-le få følelsen af, at de kontrollerede mig. Men der var ingen, der på no-gen måde kunne kontrollere mig. Hverken familie, skole, støttepæ-dagoger eller psykologer, de endte alle med at give op. Jeg skulle ud af mit miljø, mine

Et fornuftigt barn – nej tak!Jeg var ikke et barn fyldt med had og ondskab, men et barn, der traf de forkerte valg

en hjælp for mig. Jeg var ikke dår-lig i skolen, tværtimod. Problemet var, at jeg altid blev færdig, før de andre elever i klassen. Jeg begynd-te at kede mig, så derfor skabte jeg en masse uro. Lærerne havde svært ved at beskæftige mig mere, når jeg var færdig med de udleverede op-gaver. Jeg var et meget utilregneligt barn og gjorde lige, hvad der pas-sede mig. Kriminalitet, hærværk og vold var det, der fyldte min hver-dag ud. Jeg slog gerne enhver per-son, der så forkert på mig eller bare så dum ud i mine øjne. Så stjal jeg alt, hvad jeg kunne få fingrene i, bl.a. biler, penge og tøj. Satte ild til skoler og kastede sten på togene. Så har jeg nævnt nogle af de ting, der fyldte min hverdag ud.

da skolen lukkede alle døre for mig, stod jeg tilbage med den stør-ste frihed. Jeg havde intet ansvar, jeg kunne gøre, hvad jeg ville. Jeg følte, at de alle sammen var ligegla-de med mig, så det blev jeg også. Havde de ikke været ligeglade, var tingene nok heller ikke gået så gru-elig galt. Jeg havde jo brug for at føle mig værdsat. Efter for mange anholdelser og lukket adgang til alle skoler i om-egnen besluttede min mor sig for at anbringe mig i en plejefamilie. Hun havde heller ikke meget valg. Hvor-dan skolesystemet kunne bære sig ad med det, snakker vi stadigvæk om den dag i dag. Men min mor havde på det tids-punkt ikke kræfter og overskud til at kæmpe imod. Jeg optog al hen-

22 Gi’ LOS • 1-2006

2�Gi’ LOS • 1-2006

L A N D S M ø D EK r O N i K

vante opgivelser, hvilket skulle være en start til at få fristelserne fjernet fra mig. Det resulterede så i, at jeg blev anbragt på landet, hvor der var fire-fem kilometer til nær-meste landsby.

Jeg blev undervist på en gård sammen med andre unge, der hav-de problemer. Undervisningen var dog ikke som på en folkeskole. Vi lærte, hvordan man skulle omgås andre mennesker, respektere an-dre, være en del af samfundet. Der var ikke meget fagligt arbejde. Vi besøgte mere erhvervslivet, firma-er, for at få en ide om, hvordan ar-bejdslivet var indrettet. Dog skulle vi op til en 9. klasses afgangseksa-men på den skole, der lå nærmest gården. Det hjalp først, da jeg kom i den situation, hvor alle fristelserne blev formindsket, og jeg havde an-svaret for mig selv. Jeg skulle selv få en hverdag til at fungere, og så var det, at det begyndte at gå den rigtige vej for mig. Tidligere gjor-de jeg simpelthen det, når nogen prøvede på at bestemme over mig, at al fornuft fløj ud af hovedet på mig, og det fik mig til at gå i sort. Det var på de tidspunkter, det gik værst for sig.

mit følelsesregister var splittet, og jeg var en meget lige-glad person. Jeg tænkte ikke til-nærmelsesvis på mine medmenne-sker, og hvorfor skulle jeg også det, alle var jo ligeglade med mig, om ikke andet, så var det den følelse, hele verden havde givet mig. Jeg var ikke et barn fyldt med had og ondskab, men et barn, der traf de forkerte valg. Jeg er over-bevist om, at havde min mor ikke taget den beslutning at få mig an-bragt, havde det hele eskaleret i en større grad, og jeg havde måske

ikke siddet her den dag i dag. Jeg ville ønske, det var så nemt at lære af andres fejl, men jeg havde brug for at mærke det på min egen krop og sjæl, på godt og ondt. Forstået på den måde, at før jeg ændrede adfærd, skulle det koste mig smer-te, både psykisk og fysisk. Jeg var 13 år, og i de tre år, hvor jeg blev anbragt i en plejefamilie, endte jeg med at bo to forskellige steder, cirka halvandet år hvert sted. Når man ikke har haft så meget skolegang, kan det godt virke håb-løst at skulle i gang med en ud-dannelse. Men jeg tror på, at har man troen på sig selv, så kan alt lade sig gøre. Til min 9. klasses af-gangseksamen var jeg ikke oppe i alle fag. Der var nemlig nogle fag, jeg aldrig havde fået undervis-ning i. Heller ikke i folkeskolen. Men jeg var oppe i mundtlig ma-tematik og skriftlig dansk. Og jeg gik ud med et middel gennemsnit.

Jeg tænkte ikke over, om det var godt eller dårligt, kun at det var spild af tid. Nu sidder jeg til-bage og ærgrer mig grusomt over, at jeg ikke har taget det mere al-vorligt. Men jeg er nu ihærdigt i gang med at rette op på det. Og jeg tror på, det lykkes. Jeg er startet på VUC i Greve, hvor jeg har i sinde at tage en hf, så jeg kan læse videre. En del af mit mål er at vise de mennesker, der ikke troede på, at jeg kunne blive til noget, at de har taget fejl. Jeg har mødt mange men-nesker på min vej i livet, der skulle hjælpe og støtte mig og få mig på rette spor. Mit største ar på sjælen er, at jeg gang på gang er blevet svigtet af de personer. Det var nok det værste, de kunne byde mig, når jeg i forvejen var ude af kontrol og havde brug for at føle mig elsket og værdsat.

min far prøvede på et tidspunkt at blive en del af mit liv igen, men u

24 Gi’ LOS • 1-2006

K r O N i K

t jeg har aldrig kunnet tilgive ham at have forladt mig. Min søster har kontakt til ham, og det fungerer godt for dem. Når man kan se sand-heden i øjnene, kan man også leve med de valg, man har taget. Den er ikke altid behagelig, men den er lettere at leve med end med en løgn. Jeg har altid haft svært ved at skelne mellem at være barn og vok-sen, og jeg tillod ikke andre at be-stemme over mig. Jeg har så langt tilbage, jeg kan huske, altid stået på egne ben. Det er blandt andet en af de ting, der har givet mig en stærk tro på livet. Jeg var omkring 17 år, da jeg be-gyndte at se verden på en anden måde. Alderen har også været med til at ændre mine holdninger og meninger. Det, at jeg fik følelsen af, at jeg kontrollerede mit eget liv, og mær-kede mine egne handlinger og kon-sekvenser på min egen krop, fik mig langsomt til at indse mine fejl og mine forkerte valg. Det var også på det tidspunkt, jeg flyttede hjem igen. Efter to måneder flyttede jeg så i en hybel, da min mor og jeg sta-digvæk havde svært ved at komme overens med hinanden. At komme tilbage til det samme miljø åbnede virkelig mine øjne. Jeg følte mig ikke længere tilpas. En ting vidste jeg; jeg ville ikke tilbage til det samme mønster igen. Min samvittighed og skam fyldte som aldrig før. Jeg skammede mig over, hvad jeg havde påført andre af skader. Skaderne fra det hærværk, hvor jeg har været involveret. Og jeg bekymrede mig pludselig om, hvad andre syntes. Desuden ville jeg gerne holde min straffeattest ren. Aktiviteter og omgivelser skul-le ændres, det betød også, at jeg

måtte holde mig inden døre i læn-gere perioder ad gangen. For ikke at komme i kontakt med de samme mennesker og for at skabe mig en ny vennekreds. Det tog et stykke tid, men det lykkedes for mig. Det er det, der har hjulpet mig på trods af alle de mennesker, der har svigtet mig gennem tiden. Jeg er gået fra at være et dårligt eksempel til at have fået en mening med livet og personlige mål. Som 23-årig har jeg allerede mange livs-erfaringer, og de er med til at gøre mig til et bedre menneske, dag for dag.

mit mål er at få en god uddan-nelse og kunne klare mig selv. På baggrund af min opvækst og min familie er det blevet vigtigt for mig at bryde traditionerne, være et godt forbillede. Tro på mig selv. Jeg er selv mor til en lille pige på to år, og det sidste, jeg ønsker, er, at hun kommer til at gennemgå bare en tredjedel af, hvad jeg har væ-ret igennem. Det er vigtigt for både hendes far og mig, at hun har to forældre at gøre godt med, som kan hjælpe, støtte og bidrage med gode ting, mens hun vokser op. Med min erfaring er der mange ting, som jeg kan gøre for at forhindre det sam-me i at ske for hende. Man kan al-drig få en garanti, men man kan gøre sit bedste.

Jeg vil gerne fortælle andre, som står i en lignende situation og især forældre, at der kan gøres noget. Når jeres barn eller børn er ude af kontrol, så langt ude, at det vir-ker håbløst, så må I ikke tro, løbet er kørt. Det er kun starten på, at jeres barn bliver et selvstændigt in-divid. Det bedste råd, jeg kan give,

er at i stedet for at straffe, så støt. Straffen bidrager ikke, det gør det til en langtrukket proces. Bryd normer og grænser i fami-lien, hvis det bliver nødvendigt. Barnet sender et råb om hjælp, og I som forældre vil blive sat på jeres livs største prøve. Børnene vil kæm-pe til det sidste, uanset hvor meget svie og smerte man må igennem. I vil aldrig kunne komme til at kontrollere jeres barn i en situati-on lignende min, men I kan komme til at kontrollere situationen. Giv plads til forandring. Jeres barn har måske brug for frihed under kon-trollerede omgivelser, som en pleje-familie giver. Jeres barn ønsker må-ske noget, som I ikke kan give, så prøv at støtte og hjælpe til på den måde at lade barnet selv finde ud af det. Det er kun et spørgsmål om tid, før jeres barn kommer på rette spor, og det er der, jeres indsats vil betyde absolut alt. Det kunne for mit vedkommende godt lade sig gøre at føle sig svigtet af samfundet, af nogle familiemed-lemmer, og så alligevel blive inte-greret i samfundet igen og få mig nogle mål. Så længe man bare har troen på sig selv. Miljøet og mine omgivelser samt ophold i plejefa-milier har haft stor betydning for mig.

Connie Larsen er mor til en pige på to år. Hendes kronik har været bragt i Po­litiken den 18.2.2006

24 Gi’ LOS • 1-2006

25Gi’ LOS • 1-2006

L A N D S M ø D ED E B AT

25Gi’ LOS • 1-2006

Af Anders Svensson, Christianshede, anders@christianshede.dk

Alle medlemmer inden for LOS arbejder ihærdigt på at leve op til de krav, der stilles i det sociale arbejde

med børn, unge og voksne. Hjemme på stederne har nok de fleste mærket, at det sociale arbejde ikke læn-gere er en helt naturlig sag i Danmark. Pædagoger har været udstillet som pædofile, skolebehandlingstilbud hjælper nok slet ikke noget alligevel og får anbragte børn og unge overhovedet noget ud af at være anbragt. Der stilles en mængde spørgsmål ved rationaliteten i vort arbejde og måske hænger spørgsmålene uløseligt sammen med den nuværende regerings store trang til at sænke niveauet for det sociale arbejde gennem skat-telettelser.

medlemmerne hos LOS har gennem de sidste år mærket de administrative opgaver blive større. Doku-mentation er blevet kodeordet. Administration, APV og organisation er blevet kendte ord i en verden, hvor ånd, engagement, ildsjæle og hjerterum har været ho-vedingredienser. Akkreditering er nu kommet med på listen over ord, der skal forklares for udenforstående. Vi skal nu akkrediteres i forhold til en række standar-der, som mange medlemmer af akkrediteringsudvalg og første bølge steder har udarbejdet. Mange møder er af-holdt, der er snakket meget, mange ord er blevet vendt og drejet formuleringer er sorteret fra og andre er kom-met til. Standardbeskrivelsen er blevet overhalet af nye standarder, som i de kommende år skal formuleres og ikke mindst dokumenteres og derpå formodentlig akkrediteres for at imødegå kravene til moderne socialt arbejde. Er den engagerede leder og medarbejder kom-met tættere på brugerne ved hjælp af disse standarder? Er ildsjælen vokset med disse dokumenter?

Jo, det er rigtigt, at vi bliver nødt til at følge med ti-dens krav. Op mod 80 medlemmer er dybt engagerede i akkrediteringsprocessen, som bliver lovprist som et af de bedste tiltag fra LOS i mange år. Tiden har opslugt disse ildsjæle og ord som svært at overkomme og stress faktorer er nye gloser i børn og ungdomsmiljøerne. Det er blevet til mange samlinger og mange ordvekslinger,

og nu er der snart lys for enden af tunnelen. Imens sid-der vi andre og venter spændt på, hvornår vi kan høste frugterne af deres mange ord.

vi skal passe på, at akkrediteringsprocessen ikke bliver kejserens nye klæder. Kunne fire mennesker ikke lige så godt have formuleret de indledende faser og på få dage have skrevet de 35 siders kompendium om akkrediterings standarder, som med mange genta-gelser fra side til side ikke ligner en total nyopdagelse. Reflektorerne har sikkert været en stor hjælp i arbej-det, men det er det store arbejde, som venter forude, hvor alle disse ildsjæle skal formulere deres egne stan-darder for hver deres forskelligartede sted. Så må vi håbe, at ildsjælene ikke har mistet gløden i de indle-dende formaliteter. Vi skal passe på, at vi ikke gennem denne formaliserings proces bliver så forbasket ens og almindelige, at vi ligner de eksisterende institutioner og lige så godt kunne have været amts eller kommunalt ansatte. Tænk blot, hvis disse mange mennesker havde lavet 80 store kunstværker eller fremført et flot kor-værk eller på anden måde fik manifesteret et sammen-hold, som viste de sociale myndigheder, at vi er her og at vi netop kan gøre dette arbejde anderledes og med brug af den værdighed, der er brug for.

akkrediteringsProcessen optager flere perso-ner i LOS sekretariatet. Det må være sekretariatets vur-dering, om det er bedst sådan. Jeg oplever mig ikke som en af de mere nostalgiske medlemmer af LOS. Jeg oplever, at også vi gør brug af alle moderne forretnings-metoder til at få kunderne til vores opholdssted, som vi selvfølgelig mener, er det bedste af alle opholdsste-der. Men jeg synes, vi skal passe mægtig meget på, at vi ikke lige så stille går hen og afliver os selv i et stan-dardiseringsprojekt, hvor facit er, at det bliver svært at kende forskel på forskellighederne på de forskellige opholdssteder og skolebehandlingstilbud. Ovenstående er uddrag af en spændende debat, vi hav-de i børn og ungeudvalget og står selvfølgelig for egen regning. Her var frygten også, at vi stjæler tiden fra ungerne, og frygten for en udvikling, der går mod ens-retning og senere afvikling.

Læs Lars Egede Andersens svar næste side

Fra de glade amatørers overdrev

26 Gi’ LOS • 1-2006

D E B A T

Af Lars Egede Andersen, Egholt, formand for LOS og for det cen­trale akkrediteringsudvalg i LOS, lea@egholt.dk

Anders Svensson skal have tak for debatoplægget om akkre-

ditering. Når vi arbejder med så store projekter som akkredite-ringsprojektet er det vigtigt og godt, at vi i LOS løbende får dis-kuteret og afklaret med hinanden om vi er på rette spor. Anders Svensson har flere gode pointer; som engagerede og ansvarsfulde anbringelsessteder skal vi hele ti-den – og særlig i disse år – have fokus på udvikling, kvalitet og krav fra omverdenen. Derfor den enstemmige beslutning på Ge-neralforsamlingen i 2004, derfor bestyrelsens enstemmige opbak-ning til akkrediteringsprojektet. Det har hele tiden været en afgø-rende forudsætning, at akkredi-tering i LOS ikke betød en ens-retning eller en standardisering af stederne. Og det er det vi i LOS arbejder på at sikre.

den anden pointe, som An-ders fremhæver, er at gode admi-nistrative rutiner og fokus på or-ganisationen er vigtigt, også for at kunne få »tid til børnene eller de voksne«. »Tid til brugerne« står ikke i modsætning til udviklings-projekter som for eksempel ak-kreditering. Vi ved jo godt, at det koster tid og ressourcer at udvikle sit sted – men meget ofte kommer denne investering tilbage i form af bedre tilbud til beboerne.

Jeg vil gerne slå et slag for, at akkred iteringsmodellen ikke bli-ver tillagt andet og mere, end den faktisk er – akkreditering er (en-der med) at være en ekstern do-kumentation for, at stedet gør det, det siger det gør. Det er så-ledes stedet selv, der beskriver og udvikler de ting, de gør ud fra akkrediteringsstandarderne. Akkreditering i LOS er et kvali-tetsudviklingsprojekt, der i høj grad udvikles og præges nedefra (af vores 88 medlemmer i de fag-lige netværk). Det giver en helt anden slags ejerskab og en model, som kan og skal bruges i praksis. Det er en utrolig positiv oplevel-se, at så mange af LOS’s medlem-mer deltager i dette arbejde. Ud-viklingen af akkreditering er et stort læringsrum med meget stor udveksling af viden og erfaringer mellem stederne.

akkreditering er som nævnt vedtaget på generalfor-samlingen og bakkes aktivt op af bestyrelsen. Så når sekretari-atet bruger mange ressourcer på akkrediteringsarbejdet, så er det ikke deres valg, men en følge af foreningens vedtagne prioriterin-ger.

afslutningsvis vil jeg sige, at det er fint, at vi hele tiden hu-sker at diskutere, om vi stadig har fokus rettet de rigtige steder hen – også i forhold til akkredite-ringsprojektet. LOS skal fasthol-de og udvikle sin mangfoldighed, ikke det modsatte.

Tak for indsparket Af Ahmet Demir. Cand.pæd. & Fam­ilieterapeut. Leder af Blæksprutten ahmet@ahmetdemir.dk

Karikaturtegningerne af Moham-med har været med til at sætte

Danmark på mediernes forsider ver-den over, og en stor del af de mus-limske lande reagerer voldsomt på tegningerne ved fx at brænde dan-ske ambassader. Demonstrationerne viser på mange måder vrede og had imod Danmark. Selv om vi ved, at det i Danmark kun er Jyllands-Po-sten, der trykte Mohammeds karika-tur. Demonstrationerne er et symp-tom på disse landes indre problemer. Jeg vil i mit debatoplæg fokusere på, hvordan disse demonstrationer og nedbrændinger af danske ambassa-der i muslimske lande påvirker vores børn, unge og deres forældres møde og samarbejde med pædagogiske in-stitutioner og ikke mindst forholdet imellem danske og muslimske børn. For os, der dagligt arbejder i pæ-dagogiske institutioner i lokalom-råder, hvor en stor del er etniske minoriteters børn og unge, er Mo-hammed – tegningerne en stor ud-fordring. Her tænker jeg på, hvad man skal stille op som socialarbej-der. Især børn og unge udtrykker ikke tydeligt, hvad disse tegninger eller demonstrationer betyder for deres trivsel. En del børn og unge lader som om de ikke følger med i, hvad der sker i den store verden. Her mener jeg, at Mohammed-teg-ningerne og demonstrationerne gi-ver anledning til, at vi som social-arbejdere må være med til skabe et dialogforum for børn og unge. Et sted, hvor de forskellige tanker og følelser, der optager dem, skal

Mohammed-karikatu rtegningerne er en udfordring for pædagogisk arbejde!

26 Gi’ LOS • 1-2006

2�Gi’ LOS • 1-2006

L A N D S M ø D ED E B A T

komme frem, fx i klasserne eller i mindre, sociale fora. Nogle børn og unge kan enten selv tage initiativ til at diskutere eller forvente, at so-cialarbejderen tager initiativ til at skabe en debat, hvor børn og unge kan tale højt om deres oplevelser. Her opfordrer jeg socialarbejderne til at være ekstra opmærksom på dem, der er i udkanten af det so-ciale fællesskab og hjælpe dem til at sætte ord på deres forvirrede og frustrerede tanker og følelser. Det er muligt, at nogle af de danske og etniske minoritets børn og unge, kan være voldsomme eller meget firkantede i deres holdninger. Fx at alle muslimer skal sendes ud af lan-det eller at alle danskere er racister og ikke respekterer vores religion. Jeg mener, disse holdninger på en eller anden måde skal frem, for at de, med støtte fra lærere og pæ-dagoger på skoler og i ungdoms-klubberne for at komme i dialog med hinanden. Jeg er sikker på, at hvis der blev skabt rum og mulig-hed for det, ville disse firkantede holdninger nok komme frem til be-arbejdning. De kan skyldes mange forhold, bl.a. vores uvidenhed om hinanden. Det kunne i pædagogisk sammenhæng åbne mulighed for, at vi nu og i fremtiden kan blive mere målrettet i vores pædagogiske ar-bejde med børn og unge og deres familier, der har forskellig kulturel og religiøs baggrund. For de institutioner, der ikke ta-ger initiativ til dialog om Moham-meds karikatur, er jeg ikke i tvivl om, at der blandt børn og unge kan foregå en diskussion på en ukon-trolleret og uhensigtsmæssig måde. Dette kan påvirke disse børn og

unges trivsel i de pædagogiske in-stitutioner og i det lokale miljø, så kløften mellem muslimer og dan-ske børn, unge og familier bliver dybere og fordommene bliver for-stærket. Vi kan alle have brug for at bearbejde vores fordomme og uvidenhed samt vore holdninger overfor hinanden. Jeg mener, pæ-dagogiske institutioner har et stort ansvar for at bearbejde disse børn og unges holdninger. Det kan gøres på forskellige måder. Her er nogle forslag, som kunne være med til skabe dynamisk proces i dialogen mellem grupperne: – At tage initiativ til forældre-møder om den aktuelle debat, hvor dagsordenen er Mohammed-teg-ningerne. Det sker, at nogen af jer bliver provokeret af mig og spør-ger, hvordan jeg kan tillade mig det. Det mener jeg, tiden er inde til. Vi må åbne låget for det usagte for at komme i dialog med hinan-den og bearbejde de modsatrettede holdninger med håb om, at grup-perne får stof til at bearbejde deres firkantede holdninger overfor hin-anden. – At bruge undervisningstimer i skoler og andre pædagogiske sam-

menhænge til at tale om dette aktu-elle emne. Her kunne det være en god ide at undersøge, om der er ele-ver eller klubmedlemmer, der kan være med til at komme med oplæg om deres synspunkter og socialar-bejdere i samarbejde med eleverne og medlemmerne kan være med til at skabe rum for dialog og et nuan-ceret debatforum. Jeg har personlige erfaringer med det sidste, hvor det gav god anledning til dialog imellem elever og grupper, hvor de kommer frem med deres forskellige og markante holdninger, men i respekt for hin-anden. I forhold til det første initiativ, ved forældrearrangementer, har jeg bragt andre emner op, som fx manglende forældreansvar og for-ældrenes yderligtgående religiøse holdninger, hvor en del socialarbej-dere har bedt mig om ikke at gå i direkte dialog med forældrene, fordi lærerne og pædagogerne var usik-re på reaktionen. Men resultatet af mit initiativ viste, at mange foræl-dre udtrykte stor tilfredshed med, at jeg gik direkte til sagens kerne i stedet for at gå udenom. På bag-grund af mine mange års erfaringer som foredragsholder, mener jeg, at det er helt oplagt at kunne indkalde til forældremøde, hvor Mohammed-tegningerne er på dagsordenen. Min interesse og ide er, at skabe mu-lighed for dialog, få de usagte tan-ker og følelser frem samt forsøge at skabe en dynamisk proces grupper-ne imellem, så vi bedre kan rumme hinandens kulturelle, religiøse og etniske forskelligheder såvel i vores pædagogiske institutioner som i det lokale miljø.

Mohammed-karikatu rtegningerne er en udfordring for pædagogisk arbejde!

28 Gi’ LOS • 1-2006

LÆSTE BøgEr i SEKrETAriATET

Af Karen Scott, konsulent, LOS, ks@los.dk

Fedmeepidemi i Danmark

Mange LOS-medlemmer vil vide, at der ved flere tidlige-

re lejligheder har været sat fokus på overvægt og fedme blandt børn og unge. Der har for eksempel væ-ret afholdt kurser med Frede Braü-ner om kostens betydning for både vægt og indlæring, og der er gene-relt i landet stor debat om den så-kaldte fedmeepidemi.

Ny bog – med børn og unges egne beretningerNu er der udkommet en ny bog, med støtte fra Sundhedsstyrelsen. »Overvægt« – 21 børn og unge skriver om at være overvægtig. Bogen er under redaktion af Jette Kiær Ørntoft og Birgit Madsen med forord af medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik. At overvægt og fedme i dag er et af vores største sundhedsproblemer, kan ingen vist efterhånden være uvidende om. WHO introducerede begrebet fedmeepidemi og vi ved at der i dag alene i Danmark er 1,3 mil-lioner overvægtige voksne, hvoraf ca. 400.000 lider af svær overvægt. Hvor mange børn og unge der er tale om vides ikke præcist. Men vi ved at der er sket en vold-som stigning, især siden 1975. De 21 børn og unge der kommer til orde i denne bog, beskriver med både kloge, humoristiske, inder-lige, tankevækkende og hjertegri-bende vendinger, hvordan det op-leves at være alt, alt for tung. De 21 beretninger giver et indblik i de

ofte meget barske konsekvenser for et barn og en ung der lider under en markant overvægt. Det er beret-ninger om mobning, om ensomhed, om selvmordstrang og nederlag i mange relationer.

Men det er også beretninger om de sejre og glæder de unge oplever, når det trods alle odds lykkes. Lykkes at få venner på trods, lykkes at tabe sig trods mange tidligere forsøg. Glæde over familie og venners støtte.

Overvægt blandt børn og unge

• i bogen Overvægt fortæller 21 børn og unge, hvordan det opleves at være alt, alt for tung.

29Gi’ LOS • 1-2006

LÆSTE BøgEr i SEKrETAriATET

Hvad siger eksperterne?De 21 beretninger fra de unge selv følges i bogen op med to faglige af-snit. Heri beskrives de psykoso-ciale og biologiske aspekter ved overvægt. Psykolog Tine Heede, som aktuelt arbejder på et forsk-ningsprojekt med svært overvæg-tige børn og deres forældre, skriver om de psykiske aspekter ved over-vægt. Læge Niels Wedderkopp beskri-ver de fysiske faktorer, herunder kosten og motionens væsentlige betydning for bekæmpelse af over-vægt.

Anbragte børn og ungeBogen beskæftiger sig ikke speci-fikt med anbragte børn og unge. Dog er der i psykolog Tine Heedes gennemgang flere passager, som beskriver dels hvordan psykiske faktorer spiller ind på udviklingen af overvægt og fedme, dels en kon-statering af at overvægt optræder hyppigere i befolkningsgrupper med lav socioøkonomisk status. Det vil med andre ord sige, at vi kan se et mønster, som vi kender det fra anbragte børn, som ligele-des er overrepræsenteret i de sam-me befolkningsgrupper. Tine Heedes gennemgang på-peger desuden, at nyere undersø-gelser indikerer at det at have det psykisk dårligt og/eller have psy-kiatriske problemstillinger forhøjer risikoen for at udvikle overvægt. Hu skriver for eksempel: … »at forsømte og misbrugte børn er sær-ligt udsatte for at udvikle overvægt er ikke overraskende i betragtning af, at vi ved, at børn der ikke lærer,

at de er værd at passe på, udviser risikoadfærd på en lang række om-råder i voksenalderen«. Så udover alle de andre faktorer i vores moderne livsstil, der kan medvirke til at for højt kalorieind-tag – faktorer vi alle skal være op-mærksomme på, som for eksempel langt nemmere adgang til fødeva-remidler på alle tider af døgnet, stillesiddende arbejde, bilkørsel, computerspil etc. – så skal vi som fagpersoner der arbejder med de udsatte børn og unge, være meget opmærksomme på at gribe ind. Rikke Thomasberg, 23 år, pæda-gogstuderende, der tabte sig fra at veje 130 kg til 57 udtrykker dette meget fint: …» jeg sagde selv, at jeg ikke havde noget problem med min vægt, men må også konstatere, at børn ikke skal have ansvaret for deres egen vægt. Det er et ansvar mellem de omsorgspersoner, der er omkring barnet.« Bogen er et must for alle der ar-bejder med børn og unge. Den læg-ger sig fint i slipstrømmen af de se-nere års udgivelser med børn og unges egne beretninger om det le-vede liv og de ofte store vanskelig-heder, sorger og bekymringer ved at være anderledes. Trods det store antal overvæg-tige, er der nemlig stadig tale om en normativ ’anderledeshed’, som ikke kan ’ryges udenfor’. Bogens rammer har ikke givet plads til den mere politiske diskus-sion af hvad der kan gøres, men nævner dog kort de personer og instanser der har et ansvar for at forholde sig. Forordet nævner også Sundhedsstyrelsens oplæg til en

national handlingsplan mod svær overvægt, samt regeringens udspil »En forstærket indsats mod svær overvægt«. Bogens styrke er især de 21 be-retninger, som også gør den veleg-net som læs-selv for børn og unge. Den har dernæst tilstrækkeligt med baggrundsviden, til at give læseren en fornemmelse af, hvor kompleks en problemstilling der her er tale om. Sandt er det at man kan søge råd og vejledning hos læge, sundheds-plejerske, diætist, psykolog mv. – men de socialt udsatte er igen de mest udsatte. For de børn og unge, som er an-bragt, er det også personalets an-svar et være opmærksomme på et problem, der med disse 21 unges beretninger tydeligt bliver beskre-vet som hæmmende for livsudfol-delse og med konsekvenser langt ind i voksenalderen. Derfor kan man savne en god lit-teraturliste samt register over in-stanser hvortil man kan rette hen-vendelse, hvis man ønsker mere rådgivning eller baggrundsviden. Redaktionen har haft god støt-te af Peter Olesens erfaringer med sorgbøgerne – som mange kender. Bogen kan anbefales og kan kø-bes gennem Kroghs Forlag for kr. 183,-

Overvægt (191 sider)Red. Jette Kiær Ørntoft, Birgit MadsenKroghs Forlag 2005ISBN 87­624­0604­3

�0 Gi’ LOS • 1-2006

Nye børn — nye tiderpraksis — uddannelse — forskning

Plenaroplæg

Hovedoplæg Social work with vulnerable children in Europe today – the impact of neo-liberal social policies on practice

Prof. Walter Lorenz, Faculty of Educational Sciences, Free University of Bozen / Bolzano

Norge Hvilken kunnskap trenger et seinmoderne barnevern?

Oddbjørg Skjær Ulvik, Høgskolen i Oslo, Masterstudiet i sosialt arbeid

Island Saksbehandling af domstoler: Hensynet til barnets beste i saker om tvangsplassering og fratakelse

av foreldreansvarHrefna Fridriksdottir er jurist og LL.M fra Harvard Law School, USA. Hun har vært ansatt hos Barnev-ernsdirektoratet fra 1996. Tidlere arbeidet hun som advokat.

Sverige Framtidens utmaningar för barn och unga

Lars Dencik är professor i socialpsykologi och ledare för Center for Barndoms- & Familieforskning vid Roskilde Universitetscenter, Danmark.

Finland The children in the margin of the society in Finland

Heikki Hiilamo, Director, PhD, Diaconia and social responsibility/Church council

Danmark En evalueringsmodel for det sociale område

Ole Gregersen, MSc, Sociologi, Ph.d., forskningsleder , Socialforskningsinstituttet.

Early intervention and social heritage – possibilities in center-based early childhood programmes Bente Jensen, Ph.d., lector The Danish University of Education

Opsamling på konferencens temaer Per Schultz Jørgensen, Professor dr.phil. emeritus

Plenaroplæg tolkes fra engelsk til dansk og fra de nordiske sprog til engelskDesuden en lang række workshops og mulighed for institutionsbesøg.

Læs abstracts og yderligere information på www.nbk2006.dk

Nordisk Børneforsorgs Konference 2006 i Danmark24. - 27. august

�1Gi’ LOS • 1-2006

TILLYKKE

vi ønsker Linnea Weinreich tillykke med eksamen og beskikkelse som statsautoriseret revisor, som hun opnåede december 2005.

Linnea Weinreich har været ansat hos Lauge Schmidt & Co. siden 1998 og har i alle årene serviceret en bred vifte af kunder, herunder en del opholdssteder, botilbud, specialog friskoler, familieplejeforeninger og i de seneste år LOS.

Lauge Schmidt & Co.Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

John Cubbin, registreret revisor, partnerJan Lundqvist, statsautoriseret revisor, partner

Bjørn Bengtsson, statsautoriseret revisor, partner

www.laugeschmidt.dk

Partnerskabet PrO-FFA tilbyder coachning, faglig sparring og supervisionPartnerskabet PrO-FFA blev dannet af Familieplejen i Frederiksborg Amt og Projektforeningen PrO i roskilde i 2005. Partnerskabets mål er bl.a. at sikre at udsatte børn og unge der anbringes udenfor eget hjem tilbydes de mest optimale opvækstvilkår og at børnenes netværk inddrages deri.

Partnerskabet PrO-FFA kan tilbyde opholdsstederne i LOS følgende ydelser.

• Coachning• Faglig sparring• Supervision• Hjælp til skriftlighed og administration.

PrO-FFA har en årelang erfaring i samarbejde med det private og løser i dette samarbejde en lang række opgaver i forhold til udsatte børn, unge og familier

yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til FFA Ebbe ro Madsen 48 46 08 00 og/eller PrO Anders Christiansen 46 �� 21 11.Se mere om Familieplejen FFA på www.ffa.dk og Projektforeningen PrO på www.foreningenpro.dk

�2 Gi’ LOS • 1-2006

Handleplaner og BeskrivelserAfprøvede og brugbare metoder til at lavehandleplaner som reelt tager afsæt i brugeren, og giver andre indsigt i, hvad det er I laver.

StressDet speeder dig op i dag, ødelægger dit humør i morgen og æder din hjerne om nogle år. Workshops/rådgivning for højaktive mennesker.

Massage og PsykiatriOmsorg og stressreduktion. Vi har tilbud til medarbejdere og brugere.

Kontakt

Heidi Sørensen & Anders Madsenwww.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

familiePleJen frederiksborg amtKongevejen 47, 3480 Fredensborg, ffa@ffa.dk

AFLASTNiNg TiL SøSKENDEFLOK

vi har lige nu flere søskendeflokke på 3 og 4, som vi søger aflastningspladser til i HT-området.

Hvis du vil høre mere, så ring på 4846 0800 til:

Leder Ulla Littmann eller Souschef Ebbe ro Madseneller send os en mail på ffa@ffa.dk, og du vil blive ringet op.

Du kan også se vores hjemmeside www.ffa.dk

��Gi’ LOS • 1-2006

TiLKNyTNiNg, TAB Og PErSONLigHEDSUDviKLiNgKOnFErEnCE KØBEnHAvn 29. og 30. maj 2006.

Konferencetemaet er tilknytningsteori og tilknytningsforstyrrelse med præsentation af de nyeste forskningsresultater og praktiske metoder inden for plejeanbringelse, adoption, personlighedsforstyrrelse, m.m.

Oplægsholdere er en række danske psykologer med forskning i tilknytning, samt adoptionsforsker rene Hoksbergen fra Utrecht Universitet (omfattende studier af adoptivbørn), og Elizabeth D. Peloso fra the Mary Dozier Clinic, University of Delaware, USA (anbringelse i plejefamilier).

Konferencen er arrangeret af psykologisk institut v. Københavns universitet og institut for Personlighedsteori v. Psykiater Erik Simonsen. Konferenceledere er Birgit Bork Mathiesen KUA (birgit.bork.mathiesen@psy.ku.dk) og cand. psych. niels Peter rygård (npr@erhvervspsykologerne.dk).

Se hele programmet og praktiske oplysninger på:

www.tilknytningsforstyrrelse.dk

Orienteringsmøde ommeritpædagoguddannelsen

(professionsbachelor)Torsdag den 20. april 2006 kl. 16.30-18.30Information om den 3-årige merituddannelse

Ansøgningsfrist: Den 1. maj 2006

Kom til mødet eller ring efter vores brochure

Peter Sabroe SeminarietHoldning · Handling · Helhed

www.petersabroe.dke-mail: petersabroe@petersabroe.dk

Peter Sabroes Gade 14, 8000 Århus C · Tlf.: 8732 7000 · Fax: 8732 7032

�4 Gi’ LOS • 1-2006

Narkotikaproblemer?

Dancheck kan konstatere om der er narkotika tilstede.

vi undersøger såvel indendørs som udendørs arealer med vore hunde, og går med stor sikkerhed ind og påviser, hvor der er, eller har været gemt narkotika, samtidig kan vi med en biokemisk test påvise hvilket stof det drejer sig om.

DancheckHalkvej 94 6100 Haderslev

Tlf 6130 1523 Fax 6530 1522 www.dancheck.dk

Totalløsninger inden for narkotikatestning

Pilgrim Medical / Security ApSOverfladetest, sved-, spyt- og urinprøvetest

Hovedgaden 39 • 3310 ØlstedTlf. 70 22 11 70 • Fax 47 77 75 32

e-mail: pilgrim@email.dkSe vores hjemmeside: www.drugtest.dk

gi' LOS

Annoncepriser: 1/4 side kr. 500,-

1/2 side kr. 900,-

1/1 side kr. 1.600,-

Henvendelse til sekretariatet:

tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

�5Gi’ LOS • 1-2006

Forrygendefestival med spas

og god musik...

Konferencier:“Sir Benny”

Mad, boder ogbarer på

pladsen...

Masser afunderholdningog aktiviteterpå pladsen...

"Sommerfestivalen er sponsoreret afJL-fonden, Jascha Fonden, Roskildefonden,

Sølund Musik Festivals Fond og Tuborgfonden"

tirsdag, onsdag, torsdagd. 13. - 14. & 15. juni ‘06på “Søholms” festplads

Nellikevej 48 • Vester Såby • 4060 Kirke SåbyBliv alle dage på vores Campingplads.

Billetbestilling på www.dendejligste.dkwww.soeholm.com

Portene åbnes tirsdag d. 13. juni kl. 9.00

BILLETPRISER:Alle dage, kr. 400,-Dagsbillet, kr. 200,-

Billetter kan bestilles on-line påwww.dendejligste.dk ellertelefon 23 67 25 02, e-mail:

festival@soeholm.com

0406

jepp

ere

klam

e-ve

jen

PROGRAM:• Birthe Kjær• Bjørn & Johnny (duoen fra Kandis og Bjørn & OK)

• Klaus & Servants• Peter Smith m/orkester• Poul Dissing, Dissing, Las & Dissing• The Scooters• Stig Møller & Peter Ingemann• Keld & Hilda• Erik Grip• Den Røde Tråd (shu•bi•dua jam)

• Rendestenens Liljer• Party Boulevard• Priergaards Trio• Krapyl• Barlon Mandroes• Christoph Bachmann• ”Øl, Pølser og Popcorn”,

Mickey Rean (vinder af MGP 2005),TH.Band, Candy Floss,Søholm Band, Pop-corn& endnu flere brugerbands…

• PIP og POP telt m. bl.a:Fuld fart over teltet m. bla. Luftguitarkonkurrence,kæmpe Karokee, Ballon Ole, Elvis show mm.

0406 annonce 1/1 side 01/02/06 15:13 Side 1

�6 Gi’ LOS • 1-2006

��Gi’ LOS • 1-2006

CopyTosh A/SLykkegårdsvej 15

4000 Roskilde46 75 68 00

www.copytosh.dkLeverandør til LOS

�8 Gi’ LOS • 1-2006

alt t

il ko

ntor

etM

ogen

s D

aarb

ak

Aalborg, Silkeborg, Brønderslev og København.Tlf. 96 33 33 33daarbak.dk

Mogens Daarbak A/S er totalleverandør indenfor kontorforsyning. Med flere end 90 ansatte, mere end 38 års erfaring og mere end 16.000 m2 butiks- og lagerareal i vore forskellige afdelinger, er Daarbak den solide, kvalitetsbevidste partner.

* Kontorartikler* Kontormøbler* Beplantning* Grafisk* Maskiner* Værksted* Emballage

Tlf.: 70 10 20 33 • www.ok.dk

Vi er altid klar med et godt tilbud på el, fyringsolie, smøreolie, diesel, træpiller, træbriketter eller pejsebrænde.

Følg strømmenbliv el-kunde hos OKRing og få et godt tilbud

�9Gi’ LOS • 1-2006

Webdesign ogpræsentations-

materiale• Trænger jeres hjemmeside til et nyt

design – eller vil I gerne have en løs-ning, I meget nemt selv kan opdat-ere?

• Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted?

Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk

www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

LOS-medlemsrabat

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS

click-a-siteLæderstræde 9

1201 København Ktel. 333 84 111

www.cas.dk

LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris.

I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profi lering, mv.

I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design.

Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper.

Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksem-pler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

Pool-sommerhus på Sjælland

med plads til 10-12 personer

udlejes.

vintertilbud:

pr. uge kr. 5000, incl.

slutrengøring, excl. el.

Tlf. 59961581, fj@mator.dk

40 Gi’ LOS • 1-2006

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

41Gi’ LOS • 1-2006

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år.

Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.

Har I Bocart som aktivitet?Hvis ikke, måske I også skulle over-veje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/SBo Sørensen • Marsvej 3A7430 Ikast • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

Mere end 500 elever fra institioner besøger

Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

42 Gi’ LOS • 1-2006

PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte

tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet.

Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsord-

ning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS”

og “Medlemstilbud”.

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder

Kontakt til Trine Andersen

Telefon 39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76

tjn@pfa.dk

PFA Pension

Telefon 39 17 50 00

kundecenter@pfa.dk

www.pfa.dk

Kirstine.indd 1 22-08-2005 14:05:06

4�Gi’ LOS • 1-2006

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse”

Vi har kunder over hele landet.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

NET-Revision anvender moderne, net-baserede systemer til bogføring/løn. Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en fleksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

NET-Revision4750 3080 - www.net-revision.dk

PDg-rEviSiONv/ registreret revisor Preben gjelstrup

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 viby Sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk

Assistance til:

Opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

44 Gi’ LOS • 1-2006

REVISORERNEHAGES GAARD

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Registrerede revisorer FRRStoregade 4, Stege. Tlf. 55815460

Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

RevisionsfirmaetJOHN SCHANTZ A/Sregistrerede revisorer

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dag- og døgninstitutioner.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 SolbjergE-mail: revisor@john-schantz.dk

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Revisionskontoret for socialpædagogiskeopholdssteder og botilbud

www.din-revisor.comRegistrerede Revisorer FRR

Harbogade 31 - 6990 UlfborgTlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440post@din-revisor.com

Pilgårdvej 5 - 7600 StruerTlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442post@din-revisor.com

Lars Eriksen - Torben Jakobsen

Revisorer for socialpædagogiske

opholdssteder og botilbud

45Gi’ LOS • 1-2006

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

Græsted

AdministrAtion

BettinA HøGfeldt

revisor

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · HobroHadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

EFFEKTIV ASSISTANCEVi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

www.hlb.dk

Kontakt:

Jørgen Krauw · KøbenhavnTlf. 33 43 43 43E-mail: jka@hlb.dk

Grethe Clausen · HaslevTlf. 56 31 27 90E-mail: gmc@hlb.dk

Erling Ørskov · FarsøTlf. 98 63 14 44 E-mail: eor@hlb.dk

VI SKABEROVERBLIK

46 Gi’ LOS • 1-2006

LAUGE SCHMIDT & CO.STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere

end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 20 engagerede medarbejdere, heraf 18 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der

betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for:• Møder med amt, pengeinstitut og bestyrelse• Opstart og budgetter• Regnskab og revision• Bogføring• Skatteplanlægning• Generationsskifte• Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich (tlf. 4634 0219)

for et uforpligtende møde.

www.laugeschmidt.dkGrønnegade 3, 4000 Roskilde

Telefon 46 36 11 99

�Gi’ LOS • 1-2006 �Gi’LOS•3-2002Gi’ LOS • 1-2006

Advokat for LOS

AdvokaterneFoldschack og Forchhammer

Knud FoldschackLulla Forchhammer

Skindergade 23, 4. sal 1159 København KTlf.: + 45 33 44 55 66foldschack@ecolaw.dkforchhammer@ecolaw.dk

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • BestyrelsesarbejdeMedarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Afdeling i Jylland:v/ Advokat Birgitte BrøbechSkanderborgTlf: 51 32 94 11

Advokatfirmaet Lene DiemerRådgivning af:Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.

Rådgivning om:Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhand-linger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene DiemerHovedgaden 30 B, 1 TH • DK-3460 Birkerød

Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44ld@lenediemer.dk

47

4 Gi’ LOS • 1-2006

LOSSkindergade 23,st.1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fleste muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 �0 97 60eller

PFA-Pension, Trine Andersen, tlf �9 �7 56 ��

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges

til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet,

ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for

erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3

invaliditet.