1Gi’ LOS • 3-2002

N R . 3 • 9 . Å R G A N G • S E P T E M B E R 2 0 0 2

LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER OG SKOLE- BEHANDLINGSTILBUD

Gi‘ LOS

SL har afbrudt samarbejdet med LOS

Friere økonomiske rammer

Servicetjek af private opholdssteder igang

Specialundervisning på anbringelsesstederog i dagbehandlingstilbud

SL har afbrudt samarbejdet med LOS

Friere økonomiske rammer

Servicetjek af private opholdssteder igang

Specialundervisning på anbringelsesstederog i dagbehandlingstilbud

2 Gi’ LOS • 3-2002 3Gi’ LOS • 3-2002

LederSL overeagerer

SL’s næstformand Benny Andersen kaldte i en leder i Socialpædagogen LOS for utrovær-

dige og meddelte, at SL afbrød ethvert samarbejde med LOS. SL’s begrundelse var, at LOS afbrød for-handlingerne om overenskomsten - og anbefalede medlemmerne at vente med overenskomstindgåelse - indtil LOS havde gennemført en undersøgelse af medlemmernes ønsker og behov til samme.

Jeg har svært ved at se det store problem i, at LOS anbefalede opholdsstederne at vente med indgå overenskomster indtil LOS havde gennemført sin undersøgelse af medlemmernes ønsker og behov til overenskomst. Der kunne jo alligevel ikke indgås overenskomster på det foreliggende grundlag.

Indtil da havde LOS og SL en fælles aftale om, at overenskomsterne kun kunne træde i kraft under to forudsætninger: at ingen gik ned i løn og at op-holdsstedet fik godkendt den tilhørende lønsum i amtet. Og det er netop dette, der gør, at jeg må kalde SL’s reaktion for en overreaktion. Der kunne jo ikke indgås overenskomster. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at effektuere den tidligere tiltræ-delsesoverenskomst mellem LOS og SL på grund af de personlige tillægs størrelse. Tillæg, som LOS og SL var enige om. Med mindre selvfølgelig, at am-terne vil afvige fra ”gennemsnitslønningerne”, og det vil de jo ikke - endnu i hvert fald.

Meldingen fra SL under forhandlingerne var, at nu ville man have tegnet de overenskomster. Så nu foreslog man et fast tillæg, der var nede i en størrelse, så man kunne holde sig indenfor amter-nes ”gennemsnitsløn”. At man som fagforening dermed gav køb på sine medlemmers lønkrav for merarbejde var tilsyneladende mindre vigtigt, end at få tegnet overenskomst. LOS har den modsatte holdning. Vi vil ikke acceptere overenskomster, hvor medarbejdere og ledere ikke får løn for det arbejde, de udfører.

Dette vil vi ikke af to grunde. For det første mener vi fortsat, at et eventuelt løntrykkeri på vores område vil signalere, at der er tale om sekundaarbejde og sekundamedarbejdere, og det mener vi ikke - tværtimod. Vi har stor respekt for det arbejde, som ledere, pæ-dagoger, håndværkere og alle de andre faggrupper udfører på stederne - og vi mener, de bør belønnes for det.For det andet har vi ingen sikkerhed for, at SL’s amtskredse ikke i stedet vil begynde at kræve den afspadsering mv.for det ekstraarbejde, som vi jo netop ønsker medarbejderne skal have økonomisk kompensation for. Et sådant skridt vil være ødelæg-gende for arbejdet på opholdssteder og botilbud.

LOS har derfor fortsat den kamp SL tilsyneladende har opgivet, og nogle af de meldinger Socialmi-nisteren er kommet med - blandt andet på LOS’ landsmøde - giver håb om, at der måske endelig er ændringer på vej.

LOS har givet sine medlemmer en forklaring, og er nu ved at undersøge hvad de ønsker. LOS kan stadig se sine medlemmer - stederne, og her både ledere og medarbejdere - i øjnene og sige vi kæmper deres sag.

Jeg vil ikke smide om mig med ord som utroværdig og lignende, men jeg synes SL skylder sine medlem-mer en forklaring. Måske SL også skulle undersøge hvad deres medlemmer ude på opholdsstederne synes er vigtigt, og hvor de ønsker, at SL skal lægge sine prioriteringer.

Jens Hedemand, formand for LOS

3Gi’ LOS • 3-2002

GI‘ LOS • NR. 3 • 9. ÅRGANG • SEPTEMBER 2002 ISSN 1398-3539

RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09

Forside:Dagbehandlingstilbudet "Vikasku"Foto: Mark Andersen

UdgiverLandsforeningen af Opholdsstederog Skole- behandlingstilbudSekretariatetSkindergade 23, 4. • 1159 København KTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard 86 76 04 16

TrykPhønix-Trykkeriet asDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer5 Nyt fra LOS

7 Lærerkursus 2002

9 SL har afbrudt samarbejdet med LOS

12 Anbringelsesområdet - stor usikkerhed om hvilken vej det går

13 Stadig flere problemer omkring grundtaksten

14 Betyder grundtakstmodellen færre anbringelser?

16 Friere økonomiske rammer

18 Servicetjek af de private opholdssteder i gang

21 Løn på opholdssteder

23 De kan bare det med børn og unge Portræt af et dagbehandlingstilbud

27 Vi kom og skabte os...

29 Debat

47 Annoncer

Side 9

Side 21

Side 27

4 Gi’ LOS • 3-2002 5Gi’ LOS • 3-2002

4 Gi’ LOS • 3-2002 5Gi’ LOS • 3-2002

N Y T F R A L O S

Familieplejen for Børn og Unge har oprettet en brev-kasse for plejebørn på nettet www.familieplejen.dk. Plejebørn i hele landet kan skrive ind til brevkassen, og spørgsmål og svar vil i anonymiseret form blive lagt på hjemmesiden. Formålet med brevkassen er både at give plejebørn mulighed for at ”få luft” for deres forvirring og usik-kerhed og samtidig gøre dem opmærksomme på, at der er andre børn, der kan have de samme vanskeligheder og bekymringer, som de selv har.

Ur til konfirmanderLOS har fået en henvendelse fra Børne-hjælpsdagens projekt ”Børn på hjem”. Børnehjælpsdagen tilbyder alle anbragte unge, der skal konfirmeres her til efter-året eller tilsvarende fejring (non-firmati-on), og unge med anden etnisk baggrund, der fejrer overgangen mellem barn og vok-sen, et ur i opmærksomhedsgave. De unge kan få tildelt uret uanset om festen holdes

Vestre Landsret har ved dom af 7. august 2002 i en sag anlagt af 6 privateejede opholdssteder i Nord-jyllands Amt, givet amtet som sagsøgt medhold i, at privatejede opholdssteder ikke kan bestemme hvad et eventuelt provenu ved opholdsstedets ophør skal anvendes til. Landsretten fastslår således, at dette suverænt kan bestemmes af amtet som tilsynsmyndighed, da der ikke er noget uddybende lovgrundlag som fastsætter andet.

Situationen er derfor den, at man skal være organi-seret som en selvejende institution/fond og fritages for registrering i henhold til fondslovens § 1 stk. 3, hvis man som bestyrelse vil have bestemmelse over hvordan et overskud ved institutionens ophør skal anvendes. Denne ret kan amtet ikke modsætte sig. Man må håbe at en snarlig præcisering og simpli-ficering af lovgrundlaget er på vej, eventuelt kunne den undersøgelse som socialministeren har iværksat, være et passende arbejdsforum.

Advokat Knud Foldschack

på opholdsstedet eller i familien. Uret hedder Click Clock, og er et

smart designerur. Hvis I har nogle unge, der kunne være omfattet af dette tilbud, så kontakt hurtigt Bør-

nehjælpsdagen, Griffenfeldsgade 37, 2200 Kbh. N, att. Bente Nielsen, 35 30

93 00 *tryk 4.

Ny brevkasse for plejebørn på nettet

Børnesagens Fællesråd bliver 100 årDen 7. januar 2003 bliver Børnesagens Fællesråd 100 år. Det fejres på dagen med en stor jubilæums-konference på Radisson SAS Scandinavia Hotel i København. Program og tilmelding ligger på Børnesagens Fællesråds hjemmeside www.boernesagen.dk

Opholdssteder taber sag ved Vestre Landsret

Medlemstal: LOS har nu 562 medlemmer.

6 Gi’ LOS • 3-2002 7Gi’ LOS • 3-2002

En arbejdsgruppe under Børne-sagens Fællesråd har gennem et stykke tid diskuteret temaet ”vær-dier i arbejdet med truede børn og unge”. Dette er nu udmundet i, at vi fra Børnesagens Fællesråds side ønsker, at sætte fokus på de værdi-er der omgiver arbejdet med disse børn og unge.

1) Hvilke værdier ligger til grund for den pædagogiske praksis?

2) Hvordan kommer disse værdier til udtryk i praksis?

3) Hvilke værdier anser børnene og de unge som centrale for de-res liv?

4) Hvordan inddrages børnenes og de unges egne værdiudtryk i den pædagogiske praksis?

Dette ønsker vi gjort ved, at et givet antal anbringelsessteder og plejeforældre for denne gruppe af børn og unge, deltager med et pro-jekt der har til formål at belyse og beskrive ovennævnte fire punkter. Børnesagens Fællesråd vil derfor lægge vægt på projekter, der vil forsøge at belyse og beskrive, hvor-dan værdier i hverdagen er eller kan være styrende for den pæda-gogiske praksis. Eller projekter der vil forsøge at belyse og beskrive

hvordan værdier i hverdagen f.eks mellem. børnene, mellem børnene og pædagogerne/de voksne og mel-lem pædagogerne/de voksne kan udløse modsætninger og konflik-ter. Yderligere oplysninger finder du på Børnesagens Fællesråds hjem-meside www.boernesagen.dk . Her finder du projektbeskrivelse m.v. ligesom der er etableret et debat-forum for deltagende projekter og andre interesserede.

Værdier i arbejdet med truede børn og unge

N Y T F R A L O S

Af Karin Høier Jensen,juridisk konsulent

Vær opmærksompå følgende

Med ikrafttræden 1. juli i år har Folketinget vedtaget en æn-

dring af loven om arbejdsgiveres pligt til at orientere medarbejdere om ansættelsesvilkårene. Ændringen skyldes en dom af-sagt af EU-domstolen, hvor en medarbejder fik medhold i, at alle særlige vilkår for ansættelsen skal oplyses af arbejdsgiveren - f.eks. som i dette tilfælde pligt til at på-tage sig overarbejde. Det er nu lovbestemt, at alle sær-lige vilkår skal fremgå, og at den 10-punkts liste, som fremgår af den oprindelige lov ikke er udtøm-mende. Hvis der derfor er særlige vilkår i ansættelsesforholdet - som f.eks. pligt til at deltage i koloni, pæda-gogiske weekends, overarbejde, supervision eller andet f.eks. alko-holforbud, påklædningsinstruks,

instruks i forbindelse med afreg-ning af udlæg - så skal det fremover fremgå af ansættelseskontrakterne. Eksisterende ansættelseskon-trakter skal ændres, såfremt de ikke opfylder lovændringens krav og det skal de senest 1. august i år. Ændringerne skal varsles. Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en vejledning om, hvad særlige forhold er og den kan ses/hentes på ministeriets hjemmeside www.bm.dk. Vi vender tilbage med en mere udførlig orientering i det næste blad og i øvrigt er ansættelses-kontrakt-skitsen under revision. Så snart den er klar, vil den blive udsendt. Måtte I have spørgsmål inden da, er I velkomne til at kon-takte mig i sekretariatet. Jeg træf-fes mandag til onsdag på telefon nr. 70 23 34 00.

BarselRibe Amt har lanceret en model, hvorefter udgifter i forbindelse med medarbejdere på barsel (for-

skellen mellem evt. løn og dag-penge) kan lægges ind i budgettet. I det næste blad vil vi ligeledes ori-entere nærmere om dette.

Orientering om ansættelsesforhold

6 Gi’ LOS • 3-2002 7Gi’ LOS • 3-2002

N Y T F R A L O S

Lærerkursus 2002I Skoleudvalgets lærerkursus, der fandt sted i dagene 24. - 25. juni 2002 på Scandic Hotel Kolding, deltog mere end 70 lærere/undervisere og ledere

Efter velkomst ved Skoleudval-gets formand, Boris Jakobsen,

blev det egentlige program sat i gang med et oplæg om ”Metoder og strategier til samarbejde - in-ternt og eksternt” ved fhv. chef-psykolog Ole Hansen. Oplægget mundede ud i en ræk-ke spørgsmål til nærmere overve-jelse i gruppedrøftelser, herunder bl.a.:1. ”Mesterlære” - Er det en pæda-

gogisk mulighed? Hvordan?2. IT og teknologistøttet efterud-

dannelse - hvordan ser I på det?

3. Hvordan undgå, at elever opfat-tes som diagnoser og kategori-seres efter det, de ikke kan?

4. Hvorfor er den interne skole ikke en del af folkeskolen?

5. Er jeres mål og opgave klar?6. Giv 5 bud på fremtiden set i re-

lation til jeres rolle i dag.

Eftermiddagsprogrammet den før-ste kursusdag var lagt i hænderne på klinisk psykolog, ph.d., Jørn Nielsen, hvis oplæg var formule-ret som ”At være professionel i det special- og socialpædagogiske ar-bejde”. På en både grundig og enga-geret måde nåede Jørn Nielsen omkring meget væsentlige og relevante temaer i forhold til lærer/underviserrollen, herunder:• Tendenser i det special- og so-

cialpædagogiske arbejde• Nyere forståelsesformer af ud-

satte børn og unge med vægt

på de pædagogiske implikatio-ner heraf

• Nyere forståelsesformer af in-tervention og behandling

• Personlige og faglige kvalifika-tioner: hvad betyder overskri-dende læring?

• Brugen af det kollegiale team som reflektionsrum

I tilknytning til oplægget gennem-førtes der gruppedrøftelser, hvor-under en række af de belyste pro-blemstillinger og spørgsmål blev diskuteret med stort engagement. Efter et velfortjent aftensmål-tid blev aftenprogrammet udfyldt med en række musikalske indslag ved ”Musikalske venner” - og der blev såmænd også lejlighed til at dyrke lidt folkedans, men - i sand-hedens navn - forekom det, som om kursusdeltagerne hurtigt blev kørt trætte. Måske ikke så uforståeligt, da næsten alle havde haft behov for at komme tidligt ud af fjerene for at nå rettidig frem til kursusstart. Andendagen blev indledt med morgensang, hvorefter konsulent Jens Frederik Kragholm talte over emnet: ”Kvaliteten af undervisnin-gen i interne skoler og dagbehand-lingstilbud - og hvordan kommer vi så videre herfra?” JFK tog naturligvis udgangspunkt i den nyligt udkomne rapport fra Dan-marks Pædagogiske Universitet ”Spe-cialundervisning på anbringelsesste-der og i dagbehandlingstilbud”, som påpeger 3 hovedproblemer på områ-det:1. Mangelfuld pædagogisk-psykolo-

gisk vurdering/sagsbehand–ling i forhold til det enkelte barn

2. Mangelfuldt samarbejde imellem kommunale forvaltninger og mel-lem anbringelses- og beliggen-hedskommune - herunder u

8 Gi’ LOS • 3-2002 9Gi’ LOS • 3-2002

t mangelfuldt tilsyn med insti-tutionerne og rådgivning i for-hold til det enkelte barn

3. For meget vægt på at behandle fortidens skader og for lidt fo-kus på børnenes og de unges kompetenceudvikling

Oplægget gav forståeligt anledning til en række kommentarer fra kur-susdeltagerne, der generelt finder, at rapportens konklusioner er for unuancerede og alt for firkantede i forhold til den virkelighed, som kendetegner hverdagen i interne skoler og dagbehandlingstilbud. Sidste punkt i kursusprogrammet omhandlede det helt aktuelle tema: ”Fokus på de udfordringer, vi står overfor som lærere/undervisere i interne skoler og dagbehandlings-tilbud.” Efter et kort oplæg ved Flemming Jensen kastede grupperne sig med stor energi ind i drøftelsen af den lidt provokerende opgave: ”Med udgangspunkt i gruppens drøftel-ser oplistes de 5 vigtigste barrierer,

som forhindrer, at vi i vore inter-ne skoler og dagbehandlingstilbud ”leverer” Danmarks bedste special-undervisning.” Resultatet af gruppernes drøftel-ser blev efterfølgende præsente-ret i plenum, hvor Skoleudvalgets medlemmer fik lejlighed til at kom-mentere de fremlagte synspunkter/forslag, og det fremgik af kommen-tarerne, at Skoleudvalget i løbet af efteråret vil igangsætte handlepla-ner med sigte på at få fjernet eller begrænset en række af de barrierer, som hæmmer lærerne/underviserne i deres forsøg på at udvikle kvalite-ten i undervisningen. Afslutningsvis gennemførtes der en mundtlig evaluering af kursus-forløbet. For Skoleudvalget var det glædeligt at konstatere, at delta-gerne gav udtryk for stor tilfreds-hed med såvel det aktuelle program som dette nye uddannelsesinitiativ i LOS-regi, og der manglede ikke på opforinger til at gøre lærerkur-sus til en tilbagevendende årlig be-givenhed.

Også lærerkursus næste årPå baggrund af de positive tilbagemeldinger fra deltagerne i dette års lærerkursus har Skoleudvalget på sit første møde efter sommerferien besluttet, at der skal gennemføres et tilsvarende kursus i 2003. Som i år er også næste års lærerkursus placeret på de 2 første dage i skolernes sommerferie - nærmere betegnet mandag-tirsdag den 23.- 24. juni 2003. Kursusstedet bliver også det samme - nemlig Scandic Hotel Kolding. Den tidsmæssige placering af kurset er fastsat ud fra et ønske om, at alle lærere/undervisere skal have mulighed for at deltage - uden at det går ud over den daglige undervisning.

Temadag for skoleledere m.fl.Tirsdag den 19. november 2002 indbyder Skoleudvalget ledere af op-holdssteder med intern skole og skoleledere/afdelingsledere til en te-madag i Kolding. Programmet udsendes i løbet af september måned, men sørg allerede nu for at få dagen reserveret til dette traditionelt både udbytterige og hyggelige samvær med kolleger fra hele landet.

N Y T F R A L O S

8 Gi’ LOS • 3-2002 9Gi’ LOS • 3-2002

SL har afbrudtsamarbejdet med LOSAf Dorete Dandanell, journalist

SL afbrød i midten af juni et-hvert samarbejde med LOS indtil videre på grund af LOSs udmeldinger om indgå-else af en ny overenskomst og efter at LOS havde lavet en time-out i forhandlingerne

LOS har meddelt SL, at det er uheldigt for hele området som

for de enkelte steder, ledere og medarbejdere. Afbrydelsen af sam-arbejdet signalerer, at det er vigti-gere for SL at få tegnet en overens-komst end at undersøge, hvorfor så få opholdssteder har tiltrådt den oprindelige overenskomst.

GammeldagsoverenskomstLOS mener, det er problematisk, at SL fokuserede på at tilpasse over-enskomsten, så den kunne rummes inden for den lønpulje amterne havde meldt ud, og fordi overens-komsten ville blive alt for bureau-kratisk. Det spillede også ind, at SL gennem længere tid har udtalt sig meget negativt om opholdssteder og botilbud og at flere medlemmer har klaget over samarbejdet med SL. Derfor ønskede LOS at kende medlemmernes ønsker og behov til en overenskomst.

SL-retorikLOS har anbefalet medlemmerne indtil videre ikke at tegne overens-komst med SL. Det er ikke udtryk for at LOS er principiel modstander mod at indgå overenskomst. Eller mod at få ordnede forhold på området. Tværtimod. Og derfor er det også forkert, når SL i en orientering til sine medlemmer på opholdssteds-området bl.a. skriver: ”Fra at være en aktiv medspiller i arbejdet på at få overenskomst-dækket opholdsstedsområdet, har LOS valgt en ny politisk linie, som betyder, at foreningen nu aktivt modarbejder, at personalet på op-holdsstederne sikres rimelige løn- og ansættelsesvilkår gennem en overenskomst indgået mellem SL og det enkelte opholdsted”. Anbefalingen skal ses i lyset af, at LOS, efter at have fået en række henvendelser fra medlemmerne, har set, at der er behov for at fin-de ud af, hvordan opholdstedene egentlig stiller sig til tiltrædelses-overenskomsten og hvilke ønsker og behov de har omkring overens-komst i det hele taget. SL har ikke på noget tidspunkt taget stilling til denne udmelding.

En ordentlig lønOm det vil ske, henstår i det uvis-

se. Kun tiden kan vise, om det kan lade sig gøre at få en ordentlig dia-log med SL. Politikerne i SL må ind-se, at det er nødvendigt, at ledere og medarbejdere på opholdssteder-ne drages med ind i arbejdet, når der skal formuleres krav og ønsker til en moderne helhedsorienteret overenskomst. Her er det vigtigt for LOS at ste-derne kan give medarbejderne løn efter indsats. Derfor er det et pro-blem, at SL så klart har vist, at de har opgivet at kæmpe løntillæg igennem overfor amterne. Det er åbenbart vigtigere at få tegnet en overenskomst end at medarbejder-ne får en ordentlig løn for et evt. merarbejde.

Helheden formedlemmerneDet er lidt bizart, at det er LOS, der repræsenterer arbejdsgiver-nes (stedernes) interesser, der skal sige det. Det hænger sammen med at LOS har fået en særlig funktion som en interesseorganisation, der ser på helheden i medlemmernes vilkår, og derfor også medarbejder-nes forhold. Uden dog at repræsen-tere medarbejdernes særlige inte-resser. Det sker i den fagforening, som medarbejderne vælger. Et valg medarbejdere og ledere må gøre op med sig selv.

L O S / S L

10 Gi’ LOS • 3-2002 11Gi’ LOS • 3-2002

Spørgeskemaundersøgelseog tænketankeDet har givet stof til eftertanke i LOS’ bestyrelse, at så få opholdssteder har en overenskomst på nuværende tidspunkt. Derfor har LOS nedsat en arbejdsgruppe, der har sat en spørgeskemaunder-søgelse i gang for at få et billede af medlemmer-nes ønsker til en overenskomst med henblik på at komme med LOS’ bud på en ny overenskomst. En overenskomst, der vil medføre krav til personale-ressourcer, økonomi og likviditet. Til inspiration i arbejdet har arbejdsgruppen har også nedsat to tænketanke. I den ene sidder le-dere og medarbejdere fra opholds- og bostederne og i den anden folk udefra med særlig viden og indsigt. Spørgeskemaerne, der blev sendt ud i begyndel-sen af august og returneret i slutningen af måne-den, vil blive behandlet af arbejdsgruppen i mid-ten af september. Resultaterne vil indgå i de to tænketankes møder i slutningen af september og i begyndelsen af oktober, således at arbejdsgrup-pen i slutningen af oktober kan afslutte sit arbejde med en indstilling til bestyrelsen.

Hvor står sagen politisk lige nu? Jens Hedemand, formand for LOS:

- Vi er dybest set er uforstående overfor, at SL reage-rer så voldsomt ved at afbryde samarbejdet med LOS!

Undersøgelse i gang- Men nu må vi finde ud af hvorfor mindre end 50, og måske mere præcist kun omkring 35 opholdssteder ud af 700 på landsplan har tegnet overenskomst med SL. En overenskomst, som både SL og LOS var enige om var god. - I bestyrelsen har vi sat en undersøgelse i gang blandt vores medlemmer, for at få at vide, hvorfor folk har det sådan med en overenskomst, der i samarbejdets ånd både tilgodeser medarbejderne og lederne.

Penge frem for tid- Det fatter vi ikke, og vi forstår heller ikke, hvorfor SL i sit oplæg til overenskomstforhandlingerne med Amtsrådsforeningen har ”solgt” opholdsstedernes medarbejdere ved at holde fast i nogle gammeldags, stive afspadseringsregler, når man f.eks. siger ”I må arbejde noget mindre, når I ikke kan få den løn der svarer til jeres arbejdstid”. - Alle ved jo, at medarbejderne på opholdsstederne hverken kan eller vil afspadsere alt det de burde, net-op for at det ikke skal gå ud over børnene, med en evig skiften af voksne. Medarbejderne skal selvfølgelig kun arbejde 37 timer, men hvis de ikke kan afspadsere, så må man da aflønne. Så der bør kompenseres med penge og ikke tid. Og det er jo bevist, at det godt kan lade sig gøre at arbejde på den måde. - Undersøgelsens resultater vil blive behandlet hur-tigt og så har vi også nedsat de to tænketanke, hvor ledere, medarbejdere og et eksternt panel skal komme med ideer til en egnet model til en hensigtsmæssig overenskomst.

Til inspiration for SL Hvad skal der ske i forhold til SL? - Når undersøgelsen er færdig sender vi den natur-ligvis til dem, og så må vi håbe, at de vil revidere deres - om jeg så må sige - noget ”tunge” synspunkter på en brugbar overenskomst anno 2002. Indtil da siger vi til vores medlemmer, at de skal se at få den gamle over-enskomst med SL forhandlet på plads, for den dækker vores behov, siger Jens Hedemand.

L O S / S L

LOSs formand:

Uforståeligt brud

10 Gi’ LOS • 3-2002 11Gi’ LOS • 3-2002

- lyder reaktionen fra en medarbejder på konflikten mellem LOS og SL

Finn Poulsen, medarbejder på Lille Tornegaard i Nordsjælland,

skrev i begyndelsen af juli et ind-læg på LOS’ hjemmeside, hvor han roste LOS for at skrive om opholds-stedsområdet på en god måde, og for at LOS i forhold til SL tager medarbejderne i forsvar og ikke kun ser arbejdsforholdene fra ar-bejdsgiverside. Finn Poulsen, der selv er medlem af SL, (”jeg er et af de underlige medlemmer i gråzoneområdet, der ikke er uddannet og ikke rigtig hø-rer til nogen steder”) sidder med i LOS’ tænketank. Finn Poulsen ud-dyber her sine synspunkter: - Jeg havde forventet, at SL hav-de forstået opgaven, og jeg er ked af, at så mange medarbejdere på LOS’ område har så meget imod SL, og er så bange for at gå ind i arbej-det. - SL har mange medlemmer på vores område, desværre er kun få med i fagforeningsarbejdet, måske på grund af berøringsangst med SL. Men på den måde får vi ingen indflydelse. Tag et eksempel. I Fre-deriksborg amt har SL indkaldt til møde her i begyndelsen af septem-ber for alle medlemmer på opholds-stedsområdet. Der er kun tilmeldt

5-6. Folk tager ikke imod det, SL gør og så bliver det svært at få indflydelse. Det er fint at kritisere, men man må også selv gøre noget, siger Finn Poulsen.

LOS-SL: Et nødvendigt samarbejde - Jeg er ikke enig i, at der kun er negative omtaler af opholdssteder-ne i ”Socialpædagogen”. Der har været uheldige artikler, men at det skal være med til at bryde samar-bejdet, er fjollet. - Jeg kan godt forstå, at LOS har sat bremserne i forhold til over-enskomstspørgsmålet. SL har lyt-tet for lidt til medlemmerne på opholdsstederne. Så det er fint, at LOS markerer, at der skal være or-dentlige arbejdsforhold. Men vi må derhen, hvor der to organisationer kan være i stue sammen, for de er nødt til at arbejde sammen.- Det er også derfor jeg er gået ind i tænketanksarbejdet, og jeg håber andre også vil gøre det, for det er spændende at møde kolleger, også i LOS, selv om det efterhånden er blevet noget ledelsesfikseret, og jeg har følt mig som en hund i et spil kegler i LOS. Medarbejdere og ledere er nødt til at mødes, så folk kan se, at det er en fælles opgave at medarbejderne trives. Det er jo det, der er ånden, og grunden til at vi arbejder på det her område!, siger Finn Poulsen.

L O S / S L

Medarbejder og SL-medlem:

Gør noget selv for at få indflydelse

12 Gi’ LOS • 3-2002 13Gi’ LOS • 3-2002

Af Geert Jørgensen

Da de foreløbige tal for anbrin-gelse af børn og unge uden

for eget hjem kom i juli måned vi-ste de, at antallet af anbragte børn og unge endnu en gang var steget. I alt steg antallet af anbringelser med ca. 4%. Kurverne i tabel 1, vi-ser udviklingen i de forskellige an-bringelsesformer siden 1997. Mest steg antallet af anbringelser på opholdsstederne med ca. 15%, desuden steg anbringelser i fami-liepleje med ca. 5%. Antallet af anbringelser på døgninstitutioner var uændret, mens anbringelser på kost- efterskoler faldt ca. 9%. Antalsmæssigt steg anbringelser i familiepleje med 307 mens an-bringelser på opholdssteder steg med 280. Dermed dokumentere-des en udvikling, der har været markant siden midten af 90’erne. Det må vel være rimeligt at sige, at anbringelse af børn og unge i dag overvejende er privatiseret. De of-

fentlige institutioner (hvoraf en del endda drives af private foreninger med driftsoverenskomst) dækker kun omkring 24% af pladserne til børn og unge. Anbringelsesprocenten (andelen af alle 0-19-årige, der er anbragt uden for hjemmet) er også steget.Fra 1,08 til 1,11. Det vil sige at anbringelsesprocenten (se tabel 2) er steget langt mindre end an-bringelsestallet. Dette skyldes be-folkningstilvæksten blandt de 0-19-årige. I forhold til den kraftige stigning i anbringelsesprocenten fra 1999 til 2000 ser det ud til, at der er ved at ske en opbremsning i udviklingen hen imod flere og flere anbragte børn og unge i forhold til samtlige 0-19-årige. Det kan undre at antallet af an-bragte børn og unge på døgninsti-tutionerne ikke er steget mere end det er siden midten af 90’erne. Sær-ligt i betragtning af, at Folketinget siden i de senere år har givet am-terne mange millioner i ekstrabe-

villinger øremærket til nye pladser til forskellige grupper. Herunder til de såkaldt uanbringelige unge. Alene siden 1997 har private etableret mere end 1.000 nye plad-ser på opholdssteder - helt uden tilskud til etablering eller etable-ringsudgifter for samfundet over-hovedet. Herunder også enkelte pladser til de såkaldt ”uanbringeli-ge”. Hvis disse pladser skulle have været etableret i offentligt regi havde der været tale om en milli-ardudgift for ikke at tale om den besparelse man har haft på driften, da de private tilbud - på trods af myter om det modsatte - er langt billigere. Samfundets besparelse på de ca. 2.200 anbragte børn og unge på opholdssteder, i forhold til hvis de skulle have været anbragt på en døgninstitution, er i størrelsesor-denen en milliard kroner årligt. Måske Folketinget skulle have overvejet hvorvidt, man skulle have fundet en model for at bru-ge en del af disse mange millioner

Anbringelsesområdet- stor usikkerhed om hvilken vej det går

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

01997 1998 1999 2000 2001

Familiepleje

Døgninstitutioner

Opholdssteder

Kostskole el. lign.

Eget værelse

TABEL 1: Udviklingen inden for anbringelsesstederne 1997-2001

12 Gi’ LOS • 3-2002 13Gi’ LOS • 3-2002

Samfundets besparelse på de ca. 2.200 anbragte børn og unge på opholds-steder i forhold til hvis de skulle have været anbragt på en døgninstitution er også i størrelsesordenen en milliard kroner årligt.

1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

1,30

1,20

1,10

1,00

0,90

0,80

TABEL 2: Udviklingen i anbringelsesprocenten 1983-2001

til at yde tilskud til - eller i det mindste skabe lempelser omkring etablering af anbringelsespladser i privat regi. Især når man tager den store prisforskel på døgninstitutio-ner og opholdssteder i betragtning. Man havde kunnet hjælpe langt flere børn og unge for de samme penge, hvis der var mulighed for også at indtænke de private tilbud i bevillingerne til løsning af spe-cielle problemer. Når det gælder den øjeblikke-lige situation fremgår det af artik-

len ”Betyder grundtakstmodellen færre anbringelser” på side 21 her i bladet, at der er forskel på situa-tionen i de enkelte kommuner. Det fremgår ligeledes af den senere tids avisskriverier, at der er stor usik-kerhed i mange kommuner om hvad den ændrede finansiering be-tyder. Noget tyder på, at det især er i de mindre eller ”fattigere” kom-muner, at grundtakstmodellen har medført en reduktion i antallet af anbringelser. Desværre er det ikke pt. muligt

Familiebehandlingstilbudtrues af konkurs

I dag, den 10. september afholdt 10 familiebehand-lingstilbud møde omkring situationen efter indførs-

len af grundtakstfinansieringen. Tilsyneladende er brugen af familiebehandlingstilbud - i hvert fald i pri-vat regi - helt gået i stå. De tilstedeværende tilbud, der tilsammen har 42 pladser kunne konstatere, at ud af de 42 pladser var de 25 pladser ledige. Der var steder, der ingen indskrevne har p.t. Det er klart, at hvis ikke der sker en ændring inden længe, vil de inden længe et ef-ter et gå fallit. LOS vil straks gå videre med sagen.

Stadig flere problemer omkring grundtaksten

Socialministeren i samråd om private botilbud og grundtaksten genereltRibe Amt har besluttet at lukke helt for medfinansie-ring af private og kommunale botilbud for voksne. I den anledning var socialminister Henriette Kjær kaldt i samråd i Folketingets Socialudvalg, som desuden øn-skede at drøfte grundtaksten generelt. LOS skrev i den anledning til Folketingets Socialud-valg den 28. august. Henvendelsen kan læses på Folke-tingets hjemmeside, Nyheder, Socialudvalget, alm. del, bilag 815. Berlingske Tidende dækkede den 4.9. sagen med enu

Sidste nyt umiddelbart inden Gi’LOS gik i trykning

at komme med dokumentation for den faktiske samlede udvikling i anbringelsestallet. Et forhold, der burde undersøges nærmere.

14 Gi’ LOS • 3-2002 15Gi’ LOS • 3-2002

Af Dorete Dandanell, journalist

Redaktionen har spurgt lidt rundt i den kommunale verden

Betyder grundtakstmodellen færre anbringelser?

ord faldet. Det er indtrykket, at de gamle og veletablerede opholdsste-der stadig får henvendelser, men dog langt færre og at det er svært for nye opholdssteder at finde fod-fæste. Skyldes det, at der anbringes

færre børn og unge eller har grund-takstmodellen, der blev indført 1. januar i år, i sig selv bremset op i amternes vilje til at betale for at an-bringe børn og unge i private op-holdssteder?

LOS har beregnet, at der er sket et fald i antallet af anbringelser

fra 2001 til 2002, fordi antallet af ledige pladser hos LOS’ medlem-mer er steget fra 12 procent i 2001 til 20 procent i år. Visitationen til det private område er med andre

Århus Kommune:

Flere anbringes

Centerleder Jørn Østergaard: - At grundtakst-modellen skulle betyde færre anbringelser? Det billede kan jeg ikke genkende, når jeg ser på mine tal. Vores forbrug af steder er ikke faldende af den grund. Men vi opfatter mo-dellen som meget bureaukratisk, og selv om vi har et godt samarbejde med Århus amt, så er der me-get papirarbejde, og det tager tid. Nej, vi anbrin-ger tværtimod flere og flere.

Økonomisk ogfaglig grænse

Ole Pass, formand for Socialchefforeningen: - Jeg tror ikke det er grundtakstmodellen i sig selv, der har givet faldet. Det er snarere et generelt økonomisk pres, der er slået igennem. Kommuner-ne er blevet mere påpasselige efter at der i de sid-ste mange år har været en uhyggelig udvikling med en voldsom stigning i udgifterne og i antallet af anbringelser. - Det er ikke min fornemmelse, at man har æn-dret opfattelse af de private steder, der de fleste steder også ligger under grundtaksten. Det ville heller ikke være slået igennem endnu, for den før-ste tid er brugt på det bogholderimæssige med at få modellen på plads. - Man har snarere nået en faglig grænse, et mæt-ningspunkt og derfor knækker kurven. Det ville jo være det bedste, hvis det er lykkedes at bremse op og der sker færre anbringelser.

Socialchefforeningen:

t hel side artikler, og den 5.9. citeredes Henriette Kjær for, at socialministeriet ville undersøge om Ribe hand-ler rigtigt i forhold til de private opholdssteder.

Folketingets Socialudvalg ønsker hurtig undersøgelse af anbringelserEfter samrådet fremsendte Folketingets Socialudvalg nedenstående spørgsmål til Socialministeren: Er ministeren indstillet på at foretage en undersø-gelse i 30 udvalgte kommuner af udviklingen på an-bringelsesområdet? Undersøgelsen skal kortlægge, om der er større aktivitet på forebyggelsesområdet, om der

Stadig flere problemer...(fortsat fra side 13)

14 Gi’ LOS • 3-2002 15Gi’ LOS • 3-2002

Sektorchef Ilse Johansen, Brøndby Kommune: - Vi har ikke ændret adfærd på grund af model-len i sig selv, så hvis færre anbringelser fagligt set er udtryk for, at der findes nogle løsninger inden det kommer så langt, så er det jo dejligt.

Undervisningsdelen fordyrer - Vi bruger mange penge på anbringelserne - også flere end vi har. Og vi kan se, at gennemsnitsprisen er steget her i Brøndby. Jeg har ikke belæg for det, men hvis man undersøger det til bunds, vil man må-ske se, at det er fordi undervisningsdelen er blevet udskilt, at hver anbringelse i gennemsnit er steget med 48.000 kr., både når prisen ligger over og under grundtaksten. - Når opholdsstederne skal udskille nøgletal for undervisningsdelen og den socialpædagogiske del, vil det ikke kunne undgå at påvirke den samlede pris, hvis en kommune f. eks siger: ”Vi vil kun beta-le for 10 specialtimer, uanset hvilke omstændigheder det enkelte barn befinder sig i”. Så lægges der måske mere på prisen på den socialpædagogiske del, fordi det kan være svært at adskille de to dele i et behand-lingstilbud, og fordi prisen på den samlede ”anbrin-gelses-pakke” skal dækkes på en eller anden måde. - Vi oplever en stigning i den sum, der bruges pr. barn, uanset modellen og må hele tiden plage vores politikere om flere penge. Og selv om vi prøver at indarbejde besparelser i de økonomiske overslag, så er perspektiverne ikke kønne. Det bliver dyrere og dyrere, også selv om vi bruger rigtig mange penge på den forebyggende indsats, siger Ilse Johansen.

Ekstraopgave - Når vores sagsbehandlere laver kontrakter, tror

jeg ikke, de isoleret ser på om en anbringelse ko-ster mere eller mindre end grundtaksten. Nej, de ser grundtaksmodellen som en ekstraopgave de er blevet pålagt, fordi der er en masse administrativt arbejde forbundet med den. Dét kan måske påvir-ke deres psykologiske adfærd, så de prøver at finde mere kreative løsninger, hvor det hele glider hurti-gere, så man undgår de formelle samarbejdsgange med amtet. Vi har ingen problemer med vores amt, men det er hele ideen med grundtakstmodellen, der er bøvlet.

Opfyldes formålet med modellen? - Det er fint, at man vil prøve at styre den økono-miske udvikling og have indflydelse på udviklingen. Men opnår man det på denne måde? Og sker der nye typer anbringelser? Anbringes der flere eller færre børn?- Jeg ved godt, at modellen kun har kun virket tre-kvart år, og at det hele måske kommer til at glide let-tere, når de første børnesygdomme er overstået, men på nuværende tidspunkt stemmer jeg for, at model-len bliver afskaffet, fordi der er så mange formalite-ter, der skal være på plads, inden man overhovedet kan gøre noget konkret i anbringelsen.

Modellen dyr i administration - Det hele tager bare længere tid for sagsbehand-lerne, hvor vi her i Brøndby mener de skal bruge mest mulig tid på den direkte kontakt med borgerne. Set med økonomiske ledelsesbriller synes jeg, at der bruges alt for mange kontorkræfter på at få det til at fungere. Så vi oplever grundtakstmodellen som en meropgave, siger Ilse Johansen.

Brøndby kommune:

Grundtakstmodellen er besværlig

bruges flere eller færre penge på forebyggelse og hvil-ke aktiviteter, der bruges penge på. Undersøgelsen skal desuden indeholde svar på, om anbringelsestallet i de udvalgte kommuner er stigende eller faldende og hvad der er årsagen hertil? Det ønskes oplyst om anbringelsestallet er justeret i forbindelse med budgetlægning - og hvad er årsagen til, at man evt. konstaterer et mindre behov netop i for-

bindelse med budgetlægning? Samtidig ønskes svar på de samme spørgsmål fra de store organisationer, der arbejder med anbringelse af børn.(De danske døgninstitutioner, LOS, Familieplejen i Danmark, Socialpædagogernes landsforbund m.v.) Undersøgelsesresultatet skal foreligge senest til Social-udvalgsmødet den 24. september.

16 Gi’ LOS • 3-2002 17Gi’ LOS • 3-2002

I N T E R V I E W

Af Dorete Dandanell, journalist

Den 12. august besøgte so-cialminister Henriette Kjær sammen med socialordfører for de konservative Charlotte Dyremose og Geert Jørgen-sen fra LOS opholdssteder-ne Lille Baundal i Helsinge, Lundekollektivet i Holløse og Nord-Bo i Dragstrup ved Gil-leleje

De to politikere var inviteret af LOS, så de ved selvsyn kunne

se, hvordan livet foregår på et op-holdssted. Helt aktuelt i forbindel-se med den ministerielle kulegrav-ning af området.

Friere budgetter på vej?Undersøgelsen er først klar til ok-tober, men allerede nu åbner Hen-riette Kjær op for at give opholdste-derne friere økonomiske rammer: - Det mest hensigtsmæssige vil være et fleksibelt budget, som op-

holdsstederne selv kan styre, sagde Henriette Kjær til Frederiksborgs Amts avis i forbindelse med om-talen af besøget på Lille Baundal. Her var Henriette Kjær bl.a. blevet præsenteret for de problemer, det giver opholdsstederne at loftet for huslejens størrelse ikke er blevet hævet i takt med den enorme pris-udvikling på ejendomsmarkedet. Redaktionen har fanget Henriet-te Kjær for at få hende til at uddybe sine indtryk efter den lille rund-tur.

Socialminister Henriette Kjær til opholdstederne:

Friere økonomiske rammer

FOTO

: TOM

MY VE

RTIN

G

Socialminister Henriette Kjær (tv) og socialordfører for de konservative Charlotte Dyremose (th) er på besøg hos op-holdsstedet Lille Baundal, hvor lederen Irene Baundal viser rundt.

16 Gi’ LOS • 3-2002 17Gi’ LOS • 3-2002

I N T E R V I E W

stille sig og afprøve nye ideer og behandlingsformer. Jeg synes også at det ser ud til, at opholdsstederne har større succes med at få et godt efterværn med de unge. Det er en utrolig styrke, da vi gang på gang kan se, hvor vigtigt det er, at de unge ikke bare slippes den dag de bliver 18 år.

Samfundet måikke svigteHvad skal der til for at ”rødderne” får udsigt til et bedre liv?- Jeg tror, at det er vigtigt, at de unge mennesker føler at vi som samfund vil dem, at de ikke op-lever at en anbringelse blot er et sted, hvor de bliver placeret fordi der ikke er plads til dem i det ”nor-male system”. Der er ofte tale om unge mennesker, som har oplevet mange og massive svigt gennem hele deres barndom og det er vig-tigt, at de ikke får oplevelsen af, at også samfundet svigter, når det tager over. Jeg tror det er vigtigt, at der fokuseres på de unges mulig-heder og at vi giver dem nogle red-skaber til at komme videre med.

Et unikt ogindividuelt tilbudHvad synes du er styrken ved de private opholdssteder og hvor kan de ikke konkurrere med de offent-lige institutioner? - Jeg vil starte med at sige, at jeg har haft en rigtig god tur, det var et spændende program, som viste tre meget forskellige opholdssteder og som derfor gav mig et godt indblik i de meget forskelligartede opgaver som opholdsstederne løser. Det var også en meget positiv oplevelse at møde nogle af de engagerede men-nesker, som arbejder med disse sår-bare børn og unge. - Når vi taler om socialpædago-giske opholdssteder og offentlige døgninstitutioner synes jeg det er vigtigt, at vi ikke stiller dem op som konkurrenter til hinanden, men ser dem som forskellige mulig-heder, der supplerer hinanden, når der skal vælges anbringelsessted til et barn eller en ung. - Vi har brug for mange forskel-lige typer steder og det er altid vig-tigt, at det tilbud, der vælges til det enkelte barn eller ung, er det rigti-ge tilbud, som netop passer til den pågældende. - Mit indtryk, på baggrund af de opholdssteder som jeg har besøgt indtil nu, har også været, at de med deres forskelligartethed hver især har rummet et helt individuelt og unikt tilbud, siger Henriette Kjær og fortsætter: - Det er en stor styrke for op-holdsstederne, at de opstår og dri-ves på baggrund af en entusiasme og et varmt hjerte, der ønsker at hjælpe disse børn og unge - at dri-ve et socialpædagogiske opholds-sted er i høj grad en livsstil. - Opholdsstedernes størrelse gør, at de ofte har nemmere ved at om-

KulegravningenHvad kan du gøre som minister? - Allerede kort tid efter min til-trædelse som minister iværksatte jeg den store kulegravning af både opholdsstedsområdet og af hele særlig støtte området. Det er vig-tigt for mig at sikre, at rammerne for at kunne yde den rigtige ind-sats og den nødvendige hjælp til disse sårbare børn og unge er til-stede. Hvilke forventninger har du til det serviceeftersyn, som amterne vil fore-tage af området i forbindelse med ku-legravningen, som sker i samarbejde med amtsrådsforeningen og KL? - Jeg har en forventning om, at vi nu vil få området kigget ordentligt efter i sømmene og derefter får gjort noget ved de områder, som ikke fungerer, siger Henriette Kjær.

„Det er en stor styrke for opholdsste-derne, at de opstår og drives på baggrund

af en entusiasme og et varmt hjerte, der ønsker at hjælpe disse børn og

unge - at drive et social-pædagogiske opholds-sted er i høj grad en

livsstil.„

18 Gi’ LOS • 3-2002 19Gi’ LOS • 3-2002

Af Dorete Dandanell, journalist

Socialminister Henriette Kjær har nu sat det bebude-de serviceeftersyn af de pri-vate opholdsteder og under-søgelsen af, hvorfor flere og flere børn og unge anbringes, i værk.

To arbejdsgrupperServiceeftersynet udføres af to ar-bejdsgrupper i Socialministeriet. Den ene gruppe skal kulegrave de private opholdssteder ved at gen-nemgå de regler og den praksis, der er for at godkende og føre til-syn med private opholdssteder for børn og unge og for opholdssteder for voksne. Den anden gruppe skal analy-sere særlig støtte-området for børn og unge og bl.a. se på, hvorfor der er flere og flere forebyggende for-anstaltninger og anbringelser og deraf større omkostninger. De to arbejdsgrupper skal arbej-de tæt sammen og skal ses i sam-menhæng med de øvrige initiativer på området.

Med blik på fremtiden Foruden servicetjekket er regerin-gen og amterne enige om at der er ”behov for et mere visionært og fremadrettet kig på fremtidens behov for anbringelser på børn og ungeområdet. Både i forhold til den generelle indsats over for de sva-gest stillede børn og unge og set i forhold til den økonomiske udvik-ling på området,” som det hedder i arbejdsgruppens kommissorium, der lå klar i midten af juni.

Kulegravning af deprivate opholdsstederDenne arbejdsgruppe er nedsat efter at Socialministeriet har fået en række henvendelser fra amter, botilbud og socialpædagogiske op-holdssteder om tilsyns- og godken-delsesproceduren på børn og unge og voksenområdet. Der er proble-mer, når amterne skal godkende de økonomiske forhold i botilbud-dene og på de socialpædagogiske opholdssteder. Desuden skulle det være svært at udskille de enkelte dele, f.eks. aktiveringstilbud, sko-le-/fritidstilbud og behandlingstil-bud i et botilbud, der tidligere har været drevet som en samlet juri-disk og økonomisk enhed.

Praksis og reglerunder luppenArbejdsgruppen skal undersøge amternes grundlag og praksis, når de skal godkende og føre tilsyn med opholdsstederne, og kritisk gennemgå de regler der er i servi-celoven - og de tilhørende vejled-ninger - for at godkende og føre til-syn med opholdsstedsområdet for både børn og unge og for voksne. Arbejdsgruppen bl.a. se på • krav til organiseringen • krav til økonomivurderingen• kravet om juridisk selvstændi-

ge enheder, herunder sammen-sætningen af bestyrelser

• godkendelse - hvordan sikres fleksibilitet og styring

• udførelsen af det pædagogiske tilsyn.

• den generelle sagsbehandling• EU-retligt perspektiv, hvilken

betydning har fri bevægelig-hed af tjenesteydelser? Giver

de eksisterende regler tilstræk-keligt med mulighed for etab-lering af fleksible tilbud på grænsen mellem forebyggelse og anbringelse?

Forventning omnye reglerSocialministeriet forventer at ar-bejdet med kulegravningen af de private opholdssteder fører til for-slag om at ændre regler, praksis og/eller vejledninger på området fra Socialministeriet, KL og Amtsråds-foreningen. Men også andre initia-tiver, der kan belyse problemet, er velkomne. Denne arbejdsgruppe opfordres også til at bidrage til det arbejde, som gruppen, der skal gennemgå særlig støtte-området, skal lave om kapacitetstilpasning, matchning og økonomi.

MyndighedsgruppeI ”Kulegravnings-gruppen”, der skal være færdig inden udgangen af oktober 2002, sidder der ude-lukkende repræsentanter fra myn-dighederne, dvs. socialministeri-ets formandskab og sekretariat, fra KL's og Amtsrådsforeningens sekretariater og fra København og Frederiksberg kommuner.

Gennemgang af særlig støtte-områdetArbejdsgruppen skal undersøge, hvorfor antallet af børn og unge, der modtog forebyggende foran-staltninger blev mere end fordoblet i perioden 1993 - 2000, hvorfor der blev anbragt flere børn og unge i de samme syv år og hvorfor de of-fentlige udgifter til børn og unge med særlige behov steg med over

Servicetjek af de privateopholdsteder i gang

18 Gi’ LOS • 3-2002 19Gi’ LOS • 3-2002

30 procent i perioden. Undersøgelsen sættes i perspektiv af, at der ifølge 2010-udvalget iso-leret set vil være brug for ca. 2.400 nye pladser frem mod 2010 og at udgifterne vil stige ca. 15 procent.

Hvorfor flereanbringelser?Arbejdsgruppen - der består af em-bedsmænd fra de samme organisa-tioner som kulegravningsgruppen, suppleret med Finansministeriet - skal analysere den særlige støtte til børn og unge efter serviceloven og komme med forslag til, hvordan man kan sikre en hensigtsmæssig faglig og pædagogisk udvikling på området. Arbejdsgruppen skal prøve at finde ud af, hvorfor anbringelser-

ne stiger, om der er forskel mellem den danske praksis og de øvrige nordiske lande, hvorfor den sti-gende forebyggende indsats ikke har mindsket behovet og antallet af anbringelser, og komme med for-slag til, hvordan den forebyggende indsats kan blive endnu mere mål-rettet. Gruppen skal desuden rette skarpt på udviklingen i udgifterne på om-rådet, bl.a. i enhedsomkostningerne, og se på hvordan man kan tilpasse antallet af pladser bedre med beho-vet bedre. Kan man f.eks. regionalt få antallet af pladser til at hænge sam-men med efterspørgslen? F.eks. ved at inddrage de erfaringer, der findes på en tæt dialog mellem amt og kom-muner på dette område, sammensæt-ning af anbringelsesviften m.v.

ArbejdsgruppensresultaterIfølge kommissoriet forventes det også at denne arbejdsgruppe i sin endelige rapport kommer med for-slag til, hvordan regler og prak-sis bør ændres. Som inspiration skal rapporten også indeholde en oversigt over ”best practice” på området og pege på hvilke udvik-lingsprojekter, der kan belyse pro-blemerne nærmere. Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde inden marts 2003. Dog skal man ved en midtvejsstatus inden udgangen af oktober tage stilling til, om der skal et større udvalgsar-bejde til eller det skal gøres på en anden måde.

FOTO

FR

A "

KO

M O

G S

KA

B D

IG"-

FES

TIVA

LLE

N

20 Gi’ LOS • 3-2002 21Gi’ LOS • 3-2002

Den konkrete undersøgelse af de private opholdssteder sker bl.a. gennem et spørge-skema, som Socialministeriet har sendt til amter, kommuner og organisationer, herun-der LOS

Der skal f.eks. svares på, hvor mange private op-holdssteder og botilbud, der pr. 1. juli 2002 var god-kendt af amtet og hvor mange, der havde fået afslag i de sidste to år samt de problemer, der er med ste-dernes juridiske organisering (fond, APS, I/S, mv.). Amterne skal redegøre for, hvordan de vurderer de økonomiske forhold omkring et opholdssted ligesom procedure og metode ved det pædagogiske tilsyn skal beskrives. Dertil kommer hvordan man skaffer sig viden om de enkelte opholdssteder/botilbud i forbindelse med konkrete anbringelsessager og om der problemer med at få de rette oplysninger. Endelig skal spørge-skemaundersøgelsens modtagere beskrive hvordan de oplever sagsbehandlingen i forbindelse med god-kendelse, økonomisk og pædagogisk tilsyn.

For snævrearbejdsgrupperLOS er positiv overfor kulegravningen af de private opholdssteder, men utilfreds med, at der kun sidder repræsentanter for myndighederne i arbejdsgrup-perne og at man ikke har inddraget repræsentanter for dem, der i denne sammenhæng er borgeren - nemlig opholdssteder og botilbud. Det kan give mis-tanke om, at myndighederne vil undersøge sig selv, og at eftersynet ikke bliver bredt nok.

Hvis LOSskulle bestemmeLOS opstiller i sit svar på spørgeskemaet en ønskeli-ste, der skal gøre det lettere at godkende og føre til-syn med såvel opholdssteder som botilbud:

1. En ny formulering i lovgivningen omkring over-skud. Den nuværende formulering gør det van-skeligt at drive opholdssteder og botilbud som ”sunde” virksomheder.

2. Kravet om selvstændige juridiske enheder bør ændres, så der f.eks. ikke skal oprettes flere fon-de, m.v. for et opholdssted, hvor der også er sko-le, udslusning, m.v.

3. Der skal skabes et overordnet tilsyn, der bygger på en mål- og rammestyring for at sikre at pris og kvalitet stemmer overens.

4. Godkendelse og tilsyn skal bygge på Folketin-gets Socialudvalgs betænkning i fm. vedtagelsen af ændringerne af Servicelovens § 94, både for opholdssteder og botilbud.

5. Det bør være muligt at aflønne medarbejderne for det arbejde eller den indsats de yder, og ikke ef-ter amternes ”gennemsnitslønninger”.

6. Mulighed for at finansiere ordentlige og gode fy-siske rammer over hele landet.

7. Det enkelte opholdssteds og botilbuds aktiviteter skal vurderes individuelt.

8. Når det gælder det konkrete tilsyn med de an-bragte børn skal det være klart defineret, hvor-dan ansvaret er mellem amternes generelle tilsyn og den anbringende kommunes tilsyn

9. Der skal oprettes en anke- eller høringsinstans.

Forslag om fælles arbejdsgruppeFor at udvikle samarbejdet og nå frem til en fælles forståelse mellem de private tilbud og tilsynsmyn-dighederne foreslår LOS, at der nedsættes en ar-bejdsgruppe med praktikere fra både amter og pri-vate tilbud. Denne arbejdsgruppe - eller flere forskellige - vil forhåbentlig kunne komme med ideer til, hvordan man konstruktivt kan udvikle alle de områder, såvel administrative som pædagogiske, som der er sat fo-kus på i forbindelse med kulegravningen. Som f.eks. at udvikle en ny tilsynsmodel. LOS vil naturligvis gerne deltage i et sådant projekt. Sideløbende kunne der laves en pjece i stil med den KL og LOS lavede om ”Kvalitet i anbringelsen - samarbejdet mellem kommuner og opholdssteder.” Blot med fokus på samarbejdet mellem amter og opholdssteder/botilbud. Endelig gør LOS ministeriet opmærksom på, at der mangler viden om og formidling af hvilke typer til-bud, der aktuelt er behov for. Et sådant overblik vil-le være værdifuldt, når man skal vejlede steder un-der etablering, både for stederne selv, for de berørte børn og unge og for den anbringende myndighed.

Servicetjek gennem spørgeskemaundersøgelse

20 Gi’ LOS • 3-2002

20 Gi’ LOS • 3-2002 21Gi’ LOS • 3-2002

Af Jan Alder, souschef i LOS

LOS er i gang med at under-søge forholdene vedr. lønsum på opholdsstederne

Det er et længe kendt problem for opholdsstederne, at den

lønsum som amterne tager ud-gangspunkt i, når budgetterne skal laves, er lav - LOS mener for lav. Det centrale begreb hedder ”gen-nemsnitslønnen for døgninstitu-tionsansatte (på det enkelte amts døgninstitutioner)”. Dette begreb er en normløn, der varierer en smule i de forskellige amter, men varierer mellem 275.000 og 300.000 kr. pr. ansat i de enkelte amter (og dette er arbejdsgiverens lønudgift vel og mærke). LOS har derfor anmodet om akt-indsigt for at få belyst de reelle løn-forhold på forskellige døgninstitu-tioner i alle amter. LOS ønsker principielt fri løn-dannelse for opholdssteders udfra den betragtning, at lønnen er en del af rekrutteringsgrundlaget for den del af opholdsstedets (vigtige) ydelse, der udgøres af medarbej-

derne, og spejles dermed i prisen på tilbuddet. Sekundært må det være et krav, at medarbejderne får betaling for det merarbejde de udfører på grund af manglende afspadsering, overarbejde med videre.Som et minimum må det være den reelle amtslige lønudgift, der ligger til grund for amtets udmeldelse af gennemsnitslønningerne. LOS’s undersøgelse handler så-ledes om at få klarhed over, hvad amternes reelle lønudgifter er - og dermed også få et grundlag for den lønsum, der udmeldes til opholds-stederne. Eksemplet i nedenstående tabel er fra Ribe Amt, Døgninstitutionen Stormgade 6. Et tilbud til børn og unge (12-18 år), der skal anbringes udenfor hjemmet p.g.a sociale pro-blemer. Stormgade 6 dækker over flere forskellige tilbud og afdelinger, bl.a. udslusning, i alt 34 pladser. u

Løn på opholdssteder

Normering - 2002 Antal stillinger

Pæd. personale (inkl. 1 fuldtids-socialrådgiver + 0,29 psykolog): 41,14Andet personale (omfatter forstander, afdelingsledere, kontorfunktionærer): 7,38Vikarbudget (*) kr. 1.039.021: 3,86Samlet normering: 52,38(*) omregnet til stillinger divideret med den gennemsnitlige timeløn (140,06 kr) og med årsnormen (1924 timer)

Pædagog Tekst Det samlede beløb, der er afsat i budgettet lønudgift pr.år (kr.)

Normløn: 274.485Tillæg for Akutfunktion: 8.382Områdetillæg: 4.106Feriefridage (3 dage): 41.000 (dvs. pr. medarbejder svarer det til ca. 1000,- kr.) - ca. 1.000Overarbejde 65.000 kr. (dvs. pr. medarbejder i gennemsnit 1490,- kr.) 1.490Særydelser 1.074.000 kr. (dvs. pr. medarbejder i gennemsnit 24.775 kr. 24.775Budgettekst: korrigeret for leder/afdelinslederes andel). Det antages, ”de afsatte beløb til særydelser at der menes vagtplaner for det pædagogiske personale, og at er beregnet udfra vagtplaner” der derfor er tale om tillæg i forbindelse med disse vagtplaner.

I alt 314.247

Eksempel, Ribe Amt

FOTO

: PE

DE

R H

OVG

AA

RD

22 Gi’ LOS • 3-2002 23Gi’ LOS • 3-2002

t Pædagog N.N på Døgn-institutionen Stormgade un-der Ribe Amt udgør således en årlig udgift for arbejdsgiveren på 314.247 - til sammenligning kan en opholdssteds-arbejdsgiver kun til-lades at operere med en udgift pr. medarbejder svarende til normløn-nen på kr. 274.485. Opstillingen og sammenstillin-gen er lavet af LOS, og tallene hen-tet fra det materiale som Ribe Amt har fremsendt. Vi har sendt ovenstående bereg-ning til Ribe Amt, og anmodet at få Amtets kommentar + rettelser, såfremt der er noget i beregningen, der er forkert eller fejlagtigt. Vi fik tilsagn om, at amtet ville tjekke

FOTO: PEDER HOVGAARD

beregningen og senest den 16.8. ville vende tilbage med kommentarer. Vi har i skrivende stund (30.08.02) på trods af rykker endnu ikke hørt fra Ribe Amt. Tallene skal derfor tages med dette forbehold. Ud fra det foreliggende synes konklusionen klar - det grundlag (den såkaldte ”Gennemsnitsløn”) som amterne fastsætter opholds-stedernes lønbudgetter til pæda-goger på - ihvertfald i Ribe Amt - er væsentligt lavere end den gen-nemsnitsløn, som pædagogerne på

amtets egen døgninstitution i Stormgade får.

Opholdssteder, hvis tilbud og ydel-se kan sammenlignes eller sidestil-les med Stormgade, må vel følgelig kunne forvente at få udmeldt sam-me lønsum. LOS vil løbende sende resultater ud vedr. de forskellige amter, efter-hånden som vi får det lavet. Når den samlede undersøgelse forelig-ger, vil vi kunne give det reelle bil-lede af lønudgiftsproblematikken, således at udgangspunktet for løn-nen til medarbejderne på opholds-steder og botilbud reelt er til den lønudgift amterne har til sine med-arbejdere.

22 Gi’ LOS • 3-2002 23Gi’ LOS • 3-2002

Af Dorete Dandanell, journalist

Vikasku er et alternativt skole- og behandlingstilbud med 26

elever for en bred målgruppe af børn og unge mellem 9 og 18 år med særlige vanskeligheder. Ele-verne kan af psykosociale, under-visnings- eller familierelaterede årsager ikke fortsætte deres skole-gang i folkeskolen.

To huse - to afdelinger”Vikasku” holder til i to gamle vil-laer på Kong Georgsvej på Frede-riksberg. I nummer 57 ligger afdelingen for de ældste elever, aldersgruppen 13-18 år.

På den anden side af vejen i num-mer 46 bor afdelingen for de yng-ste, aldersgruppen 9 - 13 år. ”Vikasku” blev oprettet i 1983 af tre nyuddannede lærere, af hvilke Jesper Blichfeldt og Torben Nyga-ard stadig er med og de udgør i dag ledelsen sammen med lærer Anne Heisterberg, der kom til i 1986. Der er desuden ansat seks lærere og tre socialpædagoger. ”Vikasku” er blevet fordoblet i størrelse i løbet af de sidste to år, efter at der er blevet oprettet en særlig afdeling for de små, der er fra 9-13 år. Tidligere var der kun de store, der er mellem 13 og 17. Der er 12 hos de små - pt. kun

drenge - og 14 hos de store, med lige mange drenge og piger.

Personlig ogfaglig udviklingJesper Blichfeldt: - Vi har selv vi-sitationen, og gør meget ud at tale med forældre, psykologer og for-valtningerne, inden vi siger ja til at tage et barn ind. For det har stor betydning for sammensæt-ningen af vores børnegruppe, at vi har en blandet elevgruppe med forskellige vanskeligheder og res-sourcer. Så det er vigtigt at man ikke bare skrives op på en liste. Det er sjældent, at vi laver et forløb under to år. De før-ste to måneder er en observa-tionsperiode, derefter laver u

Portræt af et dagbehandlingstilbud:

De kan bare detmed børn og ungeJesper Blichfeldt og Anne Heisterberg, ledere på ”Vikasku”: Alle i personalet har eller er i gang med en terapeutisk uddannelse, der bruges pædagogisk i undervisningsmiljøet. Et nøgleord er frihed under ansvar. Vi går meget tæt ind i forhold til det enkelte barns personlighedsudvikling. Vi lærer dem ikke bare at tage imod beskeder, men udfordrer dem til selv at kunne tage stilling, at navigere i kaos.

FOTO

: MA

RK

AN

DE

RS

EN

”Vikasku” - eneste dagbehandlingstilbud af sin art i LOS

24 Gi’ LOS • 3-2002

I N T E R V I E W

25Gi’ LOS • 3-2002

I N T E R V I E W

t vi en handleplan for den person-lige og faglige udvikling. Og det tager tid. Anne Heisterberg: - De små er dårligere og har tungere problemer end de store, så vi arbejder meget forskelligt med de små og de store. Vi er mere adfærdskorrigerende i forhold til de små og mere reflek-terende overfor de store, der gen-nemgående er bedre rustet til at forstå deres egne problemer.

Væsentlige oguvæsentlige konflikterAnne Heisterberg: - Alle i perso-nalet har eller er i gang med en te-rapeutisk uddannelse, der bruges pædagogisk i undervisningsmiljø-

et. Et nøgleord er frihed under an-svar. Vi går meget tæt ind i forhold til det enkelte barns personligheds-udvikling. Vi lærer dem ikke bare at tage imod beskeder, men ud-fordrer dem til selv at kunne tage stilling, at navigere i kaos.

Jesper Blichfeldt: - Vi forsøger at lære dem, hvilke konflikter, der er vigtige og de involverede kan lære af, og hvilke, der bare er ”hygge-konflikter”. Vi lærer dem at sortere mellem konflikterne ved at vise, at ”det her tager vi alvorligt”. Anne Heisterberg: - De skal lære at reflektere over deres måde at være på, og kunne tåle at få tilba-gemeldinger på, hvordan de opfat-tes. Mange af vores børn mangler empati. De kan ikke se sig selv og deres egen rolle i en konflikt. Det er dog lettere med de store, de kan godt kigge på sig selv og ved hvad der sker, når de gør sådan og så-dan. Vi sætter en proces i gang og kan se resultatet over tid, sjældent fra dag til dag.

„Her på Viskaku hjælper de voksne hvis man gør noget dumt, så snakker de med en - jeg gør faktisk ikke så mange dumme ting

mere.„ Stor elev

- Citat fra ”Vikaskus” informationspjece.

FOTO: MARK AN

DERSEN

24 Gi’ LOS • 3-2002

I N T E R V I E W

25Gi’ LOS • 3-2002

I N T E R V I E W

Paradoksal pædagogik”Vikasku” startede egentlig som en som produktionsskole, inspireret af andre i København. Jesper Blichfeldt: - Filosofien var, at ”hvad man ikke har i ånden, må man have i hånden”. Vi fik meget dårlige unge, der kom fra bistands-familier og helt uden ambitioner om deres eget liv. Vi blev klar over, at vi ikke kunne få den gruppe i gang ved hjælp af praktisk arbej-de, så efter 2-3 år begyndte vi at arbejde terapeutisk med familie- og behandlingsområdet. - De første år forsøgte vi ofte at løse de unges problemer. Du ved den med ”Jeg vil flytte hjemme-fra”. ”Jamen, så skal vi nok finde en løsning for dig”. De unge kan godt lade sig pædagogisk forføre og gøre det, de tror vi gerne vil have, men der dukker hele tiden nye pro-blemer op. Vi erfarede, at vi ikke er særlig gode til at løse deres proble-mer, men at vi er gode til at give dem redskaber til at kunne se mu-ligheder og træffe valg og selv fin-de ud af hvad de vil og kan gøre.Anne Heisterberg: - Vi begyndte at arbejde mere nysgerrigt og under-søgende og udfordrer dem så snart de er parate til det. F.eks. ”Når du nu har fået løst det og det problem, hvad vil du så?” Jesper Blichfeldt: - Vi arbejder også paradoksalt ved at konfron-tere dem med deres egne ord og ved at gøre noget, der er anderle-des end det, de er vant til. F.eks. gik alting skævt for en fyr. Han ville kun drikke bajere på bæn-ken, så jeg forslog ham, at han gik i praktik som bums og satte sig ned til de andre med sine øller i en uge. Reaktionen kom prompte: ”Du kan da ikke sige, at jeg bare skal blive bums?” På den måde kom vi uden om hans magtspil ved at gå ind på hans ideer.

Systemisk terapii en pædagogisk praksisAnne Heisterberg: - Vi arbejder med at transformere den systemi-ske terapi til en pædagogisk hver-dag. Det er min opgave er at lære barnet at tænke over sin situation. Det gør jeg bl.a. ved at tænke på, hvordan jeg kan overraske barnet og gøre det uventede. - Vi siger også til dem, at her på stedet har de en åben dagsorden: ”Nu kan der ske noget nyt og I kan vælge, at der skal ske noget nyt”. Og når de får brudt tillærte reak-tionsmønstre og får en ny rolle, så sker der altid noget. - Vi snakker ofte åbent med dem i grupper om deres problemer. Vi vurderer selvfølgelig altid, om det er en elev og et problem, hvor det vil være i orden at diskutere med de andre elever. Det kan være lidt svært nogle gange, men bagefter synes de næsten altid, at det har været godt. En forælder sagde for-leden, at det var godt, at vi ikke bare snakkede med den enkelte, men tog det op, så alle kunne høre, hvorfor der var et problem, for så kunne de andre hjælpe. Det kunne være lidt hårdt i situationen, men det havde hjulpet hendes dreng flere gange.

„Der er hele tiden fokus på hvad børnene kan, i stedet for det de

ikke kan - hele tiden po-sitiv respons - og hvor betyder det dog utrolig

meget for børnene og for os forældre.„

Forældre til lille elev- Citat fra ”Vikaskus” informationspjece.

„I folkeskolen var det altid sådan, at hvis man ikke kunne følge med, så var det bare

lige meget. Men her har man jo nogle bøger, der

lige passer en.„Stor elev

- Citat fra ”Vikaskus” informationspjece.

Jesper Blichfeldt: - De kommer til at se sig selv og andre på en anden måde, og det kan de så også gøre i familien. Ved at stille de ”mærkeli-ge” spørgsmål, viser vi dem, hvilke valg og muligheder de har, og styr-ker deres selvtillid og potentialer, så de ikke hænger fast i fortiden, heller ikke overfor forældrene.

Samarbejde medforældreneAnne Heisterberg: - Når forældrene kommer her, kender de godt børne-nes og deres egne problemer, for de har fået det fortalt mange gange. Vi skælder dem ikke ud, men si-ger tværtimod, at de er konsulenter på deres egne børn, og at vi vil have et samarbejde med dem. Vi har stor kontakt med forældrene, der me-get gerne må deltage i skoledagene, også for at se andre børn, for der i gennem at finde ud af, hvor de kan hjælpe deres eget barn. Og især hos de små er forældrene glade for at snakke med andre forældre. Men vi forsøger også at få forældrene til at reflektere over deres egen situa-tion og mønstre, så de kan arbejde fremad.

Kontakt til elevernes lokalmiljøEn typisk dag på ”Vikasku” starter u

26 Gi’ LOS • 3-2002

I N T E R V I E W

27Gi’ LOS • 3-2002

t med fælles morgenmad, hvor alle skal sidde med til bords, for her gennemgås dagens program. Heref-ter er der undervisning i børnenes grundgrupper, hvor de er 6-7 styk-ker sammen med to faste lærere. Efter frokost - som børnene selv er med til at forberede, for at lære dem sund madkultur - er der igen undervisning til kl. 14.00. Så står den på motion og kreative ting. Jesper Blichfeldt: - De små har brug for at røre sig udendørs, el-ler måske i et styrkecenter - det er også godt for de overvægtige. Vi kommer meget ud af huset og støtter ungerne stærkt i, at de går til sport eller andet, der hvor de bor, for at få det netværk, der er så vigtigt, når de kommer tilbage. Det er en del af vores handleplan at få dem tilbage i de lokale miljøer. Eleverne på ”Vikasku” kommer langsvejs fra - Glostrup, Nykøbing

Sjælland, men også fra København. Jesper Blichfeldt: - Vi er meget bevidste om at have et behand-lingstilbud oven i skoletilbuddet - og det vil mange kommuner gerne have. Så vi har ingen problemer med at få fyldt pladserne op, både fordi vi henvender os til en bred gruppe af børn og samtidig sam-arbejder med mange kommuner og fordi vores priser slet ikke er i nærheden af prisen for en døgnbe-handling.

BehandlingenPå ”Vikasku” arbejder socialpæ-dagogerne og lærerne på lige fod, med hensyn til løn, arbejdstid, kurser osv. Arbejdet er delt op i ansvarsområder, der ikke behøver at hænge sammen med den faglige baggrund. Anne Heisterberg: - Det kan være svært at være ansat her. Vi

har valgt ikke at tage lærere ind, der har mange års erfaring, da de er så vant til selv at planlægge og sty-re et forløb, at de kan have svært ved, at vi siger: ”Planer? Dem kan du godt putte i skraldespanden, for her sker ofte noget uventet”. De unge lærere kan bedre omstille sig, men kan også have det svært, når et projekt ikke bliver færdigt til ti-den, fordi vi lægger så stor vægt på processen og giver plads til konflik-terne, når de opstår. De nye lærere skal også ”opdrages”, så de lærer at arbejde med konflikter og ikke bare at forhindre at konflikter op-står. Her rammer vi behandlings-delen, og den foregår hele tiden. Det er en del af undervisningen at arbejde på den måde. Og som voks-ne må vi hele tiden øve os, for når vi arbejder med mennesker, må vi også selv turde blotte os!

”Vikasku” holder til i to gamle villaer på Kong Georgsvej på Frederiksberg. I nr. 46 er der administration, samtalerum og afdelingen for de yngste.

FOTO: MARK AN

DERSEN

26 Gi’ LOS • 3-2002

I N T E R V I E W

27Gi’ LOS • 3-2002

Jan Alder,souschef og konsulent i LOS

Med en stille sitren i ma-ven begav vi os afsted fre-dag seneftermiddag - målet var Egholt og ”Kom-og-skab-dig”-festivalen.

To børn faldt i søvn under mo-torvejskøernes langsommelige

ryk, men langt om længe kunne Egholt anes eller rettere den lange række af overvejende minibusser og Berlingo’er. Vi fandt en plads, lod aftensmaden tage imod os, fik teltet rejst, og begav os over til La-den, hvor alle festival-deltagerne sad bænkede i den hyggelige lade og ventede på åbningen. Mine 2 børn - der næppe har følt overvældet af information om hvad det egentlig var, deres far havde slæbt dem med til - satte sig klods op af det ene højtalertårn, og kig-

gede lettere forbeholdent rundt på den-ne skønsom-me blanding af mennesker i alle aldre og køn, der forventningsfulde ventede på Lars fra Egholt, der skul-le åbne festivalen.

I kærlighedenstegn - WoodstockMed stor kærlighed fik Lars sagt velkommen - til lyden af Arlo Guthrie & en rigtig fed ”Hunger-strike” begav vi os ind i i kærlig-hedens univers, som det udspillede sig, da 500.000 mennesker mødtes i Woodstock i 1969. Vi var knap så mange (110), men fik sunget et par sange, og så skulle de forskel-lige workshops præsenteres - mad, medier & teknik, drama, gøgl, mu-

sik, udsmykning var valgmulighe-derne, hvilket gjorde min børns panderynken endnu dybere - hvad skulle de vælge ? Og så blev der ellers spillet rock - Randers-bandet ”Dog Track” spil-lede rigtig dansabel rock med en sådan styrke, at vi hurtigt fortrød vores placering klods op af høj-talertårnet. Ud på aftenen kaldte luftmadrasserne på os, og til lyden af ”Knocking on heavens door” faldt vi søvn. Solen vækkede os på smukkeste vis lørdag - nu skulle der gang i workshopperne. Den kærlige ånd, der prægede stedet, festivalen og deltagerne, slog igennem øjeblikkeligt, og lør-dagen løb afsted - forberedelserne til lørdags aftens måltid osede om kap med forventningerne til festi-valens højdepunkt - lørdag aftens optræden og fest. Kyllinger, mari-nader og lækre grønsager på spid blev givet fri kl. 18, og så blev der smovset i god mad.

Festen”…Om jeg kan li’ det” spurg-te bandet Young Flowers i deres mærkværdige psykodeliske sang u

Vi kom & skabte os...

Musik var et af de mange tilbud, der kunne vælges på festivalens work-shops.

28 Gi’ LOS • 3-2002 29Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

t fra 1969 - og jo, det kunne vi. Masser af utrolig kreativitet, glæde og kærlighed var lagt i præsentati-onen af workshopperne - der blev (op)trådt på glaskår, TV-Aktuelt viste klip fra både Vietnam-krigen og Woodstock, børn blev født, den ene musik-worskhop efter den an-den diskede op med smukke, rock-ende, følsomme og engagerede san-ge - alt pakket ind i en fantastisk kulisse med professionelt lys, god lyd og live-dækning på storskærm af udvalgte detajler. Stemningen på scenen og nede blandt os andre var i top - det var stort. Vi forlod festen, mens det til lejligheden sammensatte festival-band fyrede op under ”Honky Tonk Woman” - og i øvrigt fyrede op under mange andre numre ef-terfølgende, kunne vi høre nede fra teltet...

Efter morgenmad og oprydning søndag, sagde vi farvel til hinan-den og satte kursen hjemad - mætte af indtryk. Jeg behøves næppe fortælle, at mine børns diskrete skepsis var vendt til glæde og entusiasme. Selv kan jeg blot konstatere, at selv

uden Woodstock, Peace & Love, var Kom-og-skab-dig på Egholt en fornem opvisning i menneskelig omgang, rummelighed og kærlig-hed - en hyldest til Jer, der gjorde det muligt og en hyldest til os, der var med.

Fakta:”Kom-og-skab-dig”-festivalen blev holdt d.16-18 august på Egholt ved Sorø med ca. 110 deltagere fra 4 (?) forskellige op-holdssteder. Foreningen ”Kom-og-skab-dig” arran-gerer hvert år i weekenden i uge 33 en fe-stival for opholdssteder og andre med lyst og engagement indenfor området. Hvis I vil høre mere, så ring til Lars Andersen, Egholt på tlf. 57 60 83 00.

Alle aktiviteter var pakket ind i en fantastisk kulisse med professionelt lys, god lyd og live-dækning på storskærm af udvalgte detajler. Stemningen på scenen og nede blandt tilskuerne var i top.

28 Gi’ LOS • 3-2002 29Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

Af Inge M. Bryderup, lektor, insti-tutleder og Bent Madsen, videncen-terkonsulent, ekstern lektor

I Gi´ LOS nr. 2, juni 2002 behand-les forskningsrapporten “Special-

undervisning på anbringelsesste-der og i dagbehandlingstilbud” fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) i to artikler. Som forskere på dette projekt hilser vi bladets ini-tiativ velkomment. Undersøgelsen er, som den første af sin art, med til at kaste nyt lys over både spe-cialundervisningen og socialpæda-gogikken på de nævnte instituti-onstyper. Som enhver på området ved, er det socialpædagogiske område ka-rakteriset ved at være yderst spar-somt forskningsmæssigt belyst.

Geert Jørgensen efterlyser i sin artikel “Kritik af undervisning” et samarbejde mellem forskere og praktikere, fordi de to grupper har hver sin tilgang til området. Vi kan kun være enige i, at et sådant sam-arbejde vil være til gavn for både forskningen og den socialpædago-giske praksis. En tættere dialog mellem de to grupper vil bidrage til at rejse nye og relevante forskningsmæssige problemstillinger samtidig med at forskningsindsigterne kan indgå i udvikling af det socialpædagogiske arbejde. Eller sagt med andre ord: Der vil-le være gevinster for både forskere og praktikere, hvis en gensidig dia-log kunne kvalificere såvel forsk-ningstemaer og metoder som den socialpædagogiske indsats.

I den forbindelse kan vi nævne, at DPU på Institut for pædagogisk socialogi har etableret en “Social-pædagogisk forskningsenhed”, der bygger på ambitionen om at blive et førende center for socialpædago-gisk forskning i Danmark. Som en del af forskningsenhedens profil

og satsningsområde indgår netop et formaliseret samarbejde mel-lem forskning og praksisfelt, hvor praktikere søges inddraget i forsk-ningsprocessen.

Vi finder det endvidere perspektiv-rigt, at LOS anbefaler iværksættel- u

Specialundervisning på anbringelses-steder og i dagbehandlingstilbud

30 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

31Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

t se af metode- og kvalitetsudvik-ling på området. Det virker loven-de, at LOS allerede har overvejet en række forslag, der kan medvirke til en forbedring af de anbragte børn og unges udviklings- og læringsbe-tingelser.

I den anden artikel “I anledning af DPUs rapport” tager Ejgil Aagaard afsæt i et interview med den ene

af os, Inge M. Bryderup, bragt i DPU-bladet “Asterisk”. Her bli-ver Inge M. Bryderup interviewet som forsker i socialpædagogik. De synspunkter, der her fremsættes bygger på viden og indsigter, der er erhvervet gennem en længere forskerkarriere. Interviewet teg-ner således et billede af et aktuelt forskningsfelt med dens grundlæg-gende problemstillinger og aktuelle viden.

Desværre forveksler Eigil Aagaard disse generelle forskningsmæssige betragtninger på det socialpæda-gogiske felt med undersøgelsen: ”Specialundervisning på anbrin-gelsessteder og i dagbehandlings-tilbud”. Det havde tjent Eigil Aagaards gode hensigter, hvis han havde gjort sig bekendt med og skrevet om undersøgelsens indhold og resultater. Han havde i så fald ikke haft behov for at karakteri-sere Inge M. Bryderups udtalelser som “provokerende og forenklede konklusioner.” Det virker noget selvmodsigende, at han, ved sin fremgangsmåde, påstår at “supple-re med en nuancering og præcise-ring af problemstillinger og afkla-

ringer.” End ikke undersøgelsens forskningsspørgsmål og temaer er refereret, så det står ganske hen i det uvisse, hvilke spørgsmål un-dersøgelsen søger at give svar på.

For at give læsere af Gi´LOS et ind-blik i både denne undersøgelse og den forudgående kortlægning, har vi valgt at give et kort sammendrag af undersøgelsernes baggrund, me-

toder, problemstil-linger og konklu-sioner. Med et så kortfattet sammen-drag er der natur-ligvis en risiko for, at en række forbe-

hold og nuanceringer glider ud til fordel for de større sammenhænge, men dem kan man læse sig til i de to udgivelser.

Socialpædagogik og specialunder-visning på døgninstitutioner, op-holdssteder og i dagbehandlings-tilbud Siden 1998 har det været muligt at etablere interne skoler for de an-bragte børn og unge på døgninsti-tutioner, opholdssteder og i dagbe-handlingstilbud. Cirka halvdelen af de anbragte børn og unge i den undervisningspligtige alder, på disse tre institutionstyper, modta-ger deres undervisning på interne skoler. I 2000/2001 gennemførte vi (Inge M. Bryderup, Bent Madsen og Anette Sejer Perthou) en kvantita-tiv undersøgelse, der som den før-ste undersøgelse i Danmark giver et samlet overblik over forholde-ne på alle landets døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlings-tilbud. Den er udformet som en

spørgeskemaundersøgelse blandt landets amter, kommuner, døgnin-stitutioner, opholdssteder og dag-behandlingstilbud, hvor en lang række forhold omkring de tre in-stitutionstyper er kortlagt, herun-der forhold omkring de anbragte børn og unge, institutionernes pæ-dagogik, organisatoriske tilknyt-ning og størrelse, organiseringen/tilrettelæggelsen af specialunder-visningen samt en række forhold omkring tilsyn og rådgivning i for-bindelse med specialundervisnin-gen (Bryderup et al. 2001).

I 2001/2002 gennemførtes en kva-litativ undersøgelse, som tager af-sæt i den viden, der er indhentet i kortlægningen af området. Un-dersøgelsen er udformet som en interviewundersøgelse, der omfat-ter beskrivelser og analyser af de pædagogiske processer og organi-seringen af specialundervisningen og den socialpædagogiske indsats på udvalgte døgninstitutioner, op-holdssteder og dagbehandlingstil-bud (Bryderup et al. 2002).

Interviewundersøgelsen er fore-taget på ni udvalgte institutioner omfattende tre døgninstitutioner, tre opholdssteder og tre dagbe-handlingstilbud. På hver af de ni institutioner er der foretaget interview med insti-tutionens leder/forstander og den undervisningsansvarlige, elever, lærere, kontakt/primærpædagoger, elevernes forældre samt den pågæl-dende institutions eksterne sam-arbejdspartnere fra kommune og

30 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

31Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

amt. Der er foretaget i alt 53 inter-view med mere end 150 personer.

Initiativet til disse undersøgelser er taget af Undervisningsministeriet og har udgangspunkt i ændringer i lovgivningen. For at sikre at også

børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, får en undervisning, der opfylder kravene i henhold til Folkeskoleloven, vedtog Folketin-get i 1998 lovændringer, der giver mulighed for oprettelse af interne skoler på døgninstitutioner, op-holdssteder og i dagbehandlingstil-bud. Denne interne undervisning defineres som specialundervisning, og den henføres hermed under Fol-keskolelovens regelsæt.

Det blev i forbindelse med lovens vedtagelse besluttet, at der skulle foretages evalueringer af virknin-gerne af loven i form af undersø-gelser, som følger brugen og admi-nistrationen af loven, samt effekten hos de implicerede børn for at få grundlag til at vurdere, om den nye lovgivning har haft den tilsigtede virkning og indfriet målene.

Her skal vi kort fremstille hoved-konklusionerne fra begge under-søgelser omkring de centrale ten-denser i socialpædagogikken og specialundervisningen.

SocialpædagogikkenI interviewundersøgelsen er der på forskellig vis spurgt til både forstå-elsen af børnenes og de unges sær-lige behov samt til institutionernes pædagogik og målsætninger i for-

hold til indsatsen. I en analyse af undersøgelsens resultater på dette område kan der anlægges to per-spektiver i forhold til at belyse sammenhængene mellem behov og indsats.

Det ene perspek-tiv omhandler selve forståelsen af børnenes og de unges behov, som kan være oriente-ret omkring pro-

blemer og vanskeligheder og/eller deres ressourcer samt konsekven-serne for børnenes og de unges udvikling.

Interviewundersøgelsen viser, at institutionernes opfattelse af mål-gruppen er koncentreret om bør-nenes og de unges problemer, såvel de personlige, sociale som de ind-læringsmæssige. Der er dog oftest fokus på de individuelle, person-lige problemer, hvor der ofte an-vendes psykiatriske betegnelser. Alle institutioner fokuserer tillige på børnenes og de unges mangel-fulde sociale kompetencer, der ses som et resultat af de personlige og fø le l sesmæss ige problemer, eller de tilskrives helt uden m e l l e m r e g n i n g børnenes og de unges vanskelige opvækstforhold. Færre institutioner sætter direkte fokus på de indlæringsmæssige vanskeligheder, og når det sker, tilskrives problemerne i lige så høj grad forhold uden for individet, så-som tidligere mangelfuld undervis- ning, skoleskift og folkeskolens manglende rummelighed. Børne-nes og de unges særlige problemer tilskrives, på alle institutioner, de vanskelige forhold i opvæksten,

som ligeledes karakteriseres med forskellige termer, hvor begreberne “omsorgssvigt” og “tidligt skade-de” er de mest brugte. I forbindel-se med de pædagogiske overvejel-ser og målforestillingerne er der dog langt mere fokus på individets problemer end på de vanskelige opvækstforhold.

Det kan således konstateres, at der er en udbredt tendens til at foku-sere på problemer og mangler, der er knyttet til individet, som i kraft af disse særlige behov har brug for særlig støtte.

Det andet perspektiv omhandler sammenhængen mellem forståel-sen af målgruppe, pædagogik og formål. Forståelsen af børnenes og de unges særlige behov er of-test det samme som beskrivelser af målgruppen, som den pågældende institution definerer sin indsats i forhold til. Når selve indsatsen be-skrives, ses den ofte i forhold til målgruppens behov, men den kan også relateres til formålet med selve indsatsen - eller til begge dele på en gang. Indsatsen defineres som

pædagogik, herunder både bestem-te metodiske tilgange og indhold samt rammer. Pædagogikken opfat-tes således som det, der forbinder en forståelse af målgruppens behov med formålene med indsatsen. Her tænkes både fortiden og fremtiden ind i det nutidige pædagogiske ar-bejde.

Den pædagogiske tænkning og praksis kan vægte forståelsen af u

32 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

33Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

t målgruppens behov og se pæda-gogikken som kompenserende for mangler. Det sker ved en fokuse-ring på fortiden, hvor manglerne i børnenes eller de unges hidti-dige liv gøres direkte til genstand for pædagogikken. Fokuseres der overvejende på de formål, der er med indsatsen, vil pædagogikken være fremtidsorienteret og over-vejende forholde sig til de krav til børnenes udvikling og læring, som dette måtte indebære.

Sådanne formålsformuleringer kan være mere eller mindre konkretise-rede, og de kan enten være tænkt sammen med forståelsen af de sær-lige behov hos børnene og de unge, eller de kan være karakteriserede ved slet ikke at tænke i mulighe-derne for, at målene kan opnås. Det kan for eksempel være vanske-ligt at lære at nyde biografture og at øve sig i at lave sund mad, hvis man ikke er i stand til at læse un-dertekster og opskrifter. At lære at læse må i sådanne tilfælde være en del af pædagogikken. Eller sagt på en anden måde: Pædagogik er en sammentænkning af forståel-sen af målgruppen og formålene med indsatsen. At præcisere den pædagogiske indsats er således at tænke fremtidens mål i samarbejde med børnene og de unge, men ikke uden samtidig i nuet at formulere pædagogikken således, at fortiden og fremtiden bindes sammen.

I spørgeskemaundersøgelserne er institutionerne blevet bedt om at beskrive deres målgruppe i åbne

svarkategorier. Til disse beskrivelser knytter der sig som nævnt en række forestillinger om, hvori børnenes og de unges særlige behov består. De udledes ofte på baggrund af vanskeligheder i opvæksten (om-sorgssvigtede) og beskrives som problemer, der optræder i sociale sammenhænge (adfærdsproblemer) eller problemer knyttet til person-ligheden (psykiske lidelser) eller problemer i forbindelse med un-dervisningen (indlæringsproble-mer).

Spørgeskemaundersøgelserne vi-ser, at et flertal af institutionerne karakteriserer deres målgruppe som omsorgssvigtede eller tidligt skadede børn og unge. Det er et markant fællestræk ved de tre in-stitutionstyper. Det er karakteri-stisk, at de uddybende beskrivel-ser i forbindelse med omsorgssvigt fremhæver, at der er tale om børn og unge med sociale, psykiske og emotionelle problemer. Der næv-nes ofte kontaktproblemer og til-knytningsvanskeligheder, og ofte angives årsagen at være forskellige fysiske og psykiske overgreb.

Døgninstitutionerne er, ifølge spørgeskemaundersøgelserne, ken-detegnet ved at have den største andel af børn og unge med psyki-

ske lidelser. Denne målgruppekategori rummer børn og unge, der beskri-ves som præget af dybe og vedvaren-de personligheds-

forstyrrelser, og de har ofte fået stillet psykiatriske diagnoser. Bør-nene og de unge beskrives hyppigt som psykisk skrøbelige, og de har

ofte været i kontakt med det psyki-atriske system. Døgninstitutioner-ne adskiller sig således fra de to an-dre institutionstyper ved, at flere af de anbragte børn og unge anses for at have psykiske lidelser.

Det særligt kendetegnende for op-holdsstedernes målgruppe er en stor gruppe af børn og unge, der karakteriseres ved at have adfærds-problemer. Her fremhæves børne-nes og de unges adfærd som det væsentligste problem. De beskrives oftest som tilpasningsvanskelige, udadreagerende og med adfærds-mæssige forstyrrelser, herunder vold, kriminalitet og misbrug. I opholdsstedernes målgruppebe-skrivelser fokuseres der mindre på psykiske og emotionelle problemer og mere på sociale problemer.

Dagbehandlingstilbudene er ken-detegnet ved at have den største andel af børn og unge med indlæ-ringsproblemer. Her er det såle-des problemer i forbindelse med undervisningen, der opfattes som det særlige ved målgruppen. Dette er ikke overraskende, idet mange dagbehandlingstilbud er oprettet som skoleprojekter.

Disse forskelle i institutionernes målgrupper afspejler forskelle i indsatsen over for børnene og de unge.

Spørgeskemaundersøgelserne vi-ser, at den mest udbredte pædago-gik på døgninstitutioner, med in-tern undervisning, er miljøterapi. Den næstmest udbredte pædagogik

32 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

33Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

er struktureret pædagogik, hvilket kan tyde på, at de særlige behov imødegås med strukturerede ram-mer, konsekvente regler og synlige voksne.

Spørgeskemaundersøgelserne viser, at næsten halvdelen af opholdsste-derne beskriver deres pædagogik som struktureret pædagogik. Dette kan ses i sammenhæng med den forholdsvis store gruppe af børn og unge med adfærdsproblemer, hvor den strukturerede pædagogik kan betragtes som et svar på børnenes mangelfulde sociale kompetencer.

I dagbehandlingstilbudene, med intern undervisning, er den mest udbredte pædagogik relationspæ-dagogik, og den næstmest udbredte er struktureret pædagogik.

Hvor spørgeskemaundersøgelserne ikke kan give svar på årsager og sammenhænge, kan interviewun-dersøgelsen i højere grad give ind-sigt i, på hvilke måder en define-ring af målgruppens særlige behov er sammenhængende med valget af pædagogik og formålet med ind-satsen. Interviewundersøgelsen viser, at den kompensatoriske tænkning har stor udbredelse på anbringel-sesstederne. På institutionerne tænkes pædagogikken som direk-te svar på børnenes og de unges problemer og/eller mangelfulde forhold i deres opvækst. Institu-tionernes tænkning om pædagogik er således mere præget af fokus på børnenes og de unges opvækst og vanskeligheder - på fortiden - end på de kompetencer, de skal udvikle under opholdet for at klare sig i fremtiden.

Interviewundersøgelsen vi-ser tillige, at institutionerne

beskriver formålet med indsatsen overvejende på det individuelle niveau, og formålet er koncentreret om udvikling af personlige og so-ciale kompetencer. Integrationsbe-stræbelser beskrives ofte meget al-ment og abstrakt i termer som “det normale og almindelige”, “med-borgerskab” eller “at kunne klare en selvstændig tilværelse i samfun-det”. Det er tillige karakteristisk, at formålene ofte ikke tænkes sam-menhængende med pædagogikken og forståelsen af målgruppen. For-tiden tænkes i høj grad ind i det nu-tidige pædagogiske arbejde, hvorimod det kniber meget mere med den fremtidige integra-tion.

SpecialundervisningenInterviewundersøgelsen viser, at specialundervisningen omfatter en elevgruppe, der karakteriseres som normalt begavede, men som, på grund af sociale og psykiske van-skeligheder, udviser en adfærd, der gør, at eleverne ikke er i stand til at begå sig socialt i en normal klasse eller følge den normale undervis-ning. Mange foranstaltninger har været sat i værk og afprøvet, og det er kendetegnende, at flere er blevet smidt ud eller mere eller mindre opgivet af folkeskolen, som det ud-trykkes på institutionerne. I denne forstand er der tale om en gruppe af svage elever, for hvem specialun-dervisningen på disse institutioner reelt er eneste alternativ.

Institutionernes forståelser af spe-cialundervisningens målgruppe er kendetegnet ved, at børnene og de unge anses for at have et særligt behov, og at de særlige behov søges imødekommet gennem individu-elt tilrettelagt undervisning. Disse særlige behov er ikke alene begrun-det i elevernes faglige standpunk-ter, der ikke er alderssvarende, men tillige i deres sociale og per-sonlige problemer, der også inddra-ges som grundlæggende forudsæt-

ninger i undervisningen. Derved får undervisningen en stærk her-og-nu-orientering med et udpræ-get kompensatorisk sigte. Det er en fremtrædende tendens, at spe-cialundervisningen i vidt omfang tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes personlige problemer og sociale adfærd, hvorved det faglige perspektiv i undervisningen bliver uklart eller svækkes. Denne særlige tilrettelæggelse betyder dog, at det er muligt at fastholde denne grup-pe i undervisningen, og at det lyk-kes at motivere eleverne til at gå i skole. Det betyder, at eleverne kan fungere inden for de særlige ram-mer, som specialundervisningen på disse institutioner udgør.

Det kompensatoriske sigte peger dog bagud med en orientering mod elevernes problemfyldte fortid. Dette får konsekvenser for den del

af målforestillingerne, der i lovgivningen sigter mod at forberede eleverne til et fremtidigt selvstændigt liv i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Dette u

34 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

35Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

t fremtidsperspektiv er også inde-holdt i institu-tionernes egne mål for un-dervisningen, men det har mere principiel end reel karakter. Det fremgår, at disse perspektiver er til stede, men at undervisningen også må tilpas-ses de reelle betingelser. Dette er styrende for målforestillingerne. Det er institutionernes vurdering, at de færreste elever er i stand til at vende tilbage til normal skolegang, og på flere institutioner betegnes dette perspektiv som urealistisk for samtlige af de aktuelle elever.

Samme tænkning gør sig gældende i forhold til målet om at tage folke-skolens afgangsprøver. Det er et mål, som kan indfries af nogle ele-ver, mens det for de fleste anses som værende urealistisk. Derfor tilpas-ses målforestillingerne til de reelle forudsætninger, der ofte betyder skolekundskaber på et funktio-nelt niveau. Hermed menes basale færdigheder og elementær viden i forhold til at kunne læse, skrive og regne på et niveau, der gør, det er muligt at fungere i hverdagen. Det faglige niveau svarer ofte til 5.- 6.-klasseniveau, hvilket karakterise-res som det højst opnåelige.

Undervisningen karakteriseres som at være individuelt tilrette-lagt på alle institutioner, hvilket dækker over mange former for undervisningsdifferentiering. De individuelle undervisningsformer er begrundet i elevernes individu-elle behov - både fagligt, socialt og personligt. Det giver mulighed for fleksibilitet og betyder, at undervisningen løbende kan justeres og tilpasses de enkelte elevers behov. Sam-tidig er struktur og forud-sigelighed også udbredte

principper, der sammen med læ-rerstyring anses for nødvendige betingelser for, at undervisningen kan fungere. Den individuelle un-dervisning er tillige ensbetydende med individuelle relationer mellem lærer og elev, hvilket er den domi-nerende relation, idet fælles under-visning er en undtagelse. Special-undervisningens særlige relation er således den individuelle kontakt, hvilket kan svække betydningen af elevernes indbyrdes relationer og de muligheder, der ligger i klas-sen som et kollektivt læringsmiljø. Denne stærke individualise-ring af undervisningens relationer svækker elevernes muligheder for at udvikle de sociale kompetencer, der er forudsætningen for fremti-dige integrationsmuligheder. Dette forhold un-derstøttes yderligere af, at lærere og pædagoger tilskri-ver lærerrollen en identifikations-funktion, hvor det bliver lærer-elev relationer, der søges ophævet som normgivende for samvær og kommunikation, mens de sociale kompetencer, der kan udvikles i elevernes indbyrdes relationer, til-svarende svækkes.

Interviewundersøgelsen viser tilli-ge, at institutionernes har intentio-ner om at skabe tæt sammenhæng mellem specialundervisning og socialpædagogik. Denne sammen-hæng og helhed tillægges en særlig

betydning for målgruppens behov. Socialpædago-gik-ken bidrager som indsats-form til elevernes sociale og personlige udvikling, både i undervisningen og

især på døgnafdelingerne. Social-pædagogikken er på alle institu-tioner en del af undervisningen, og på nogle institutioner beskrives socialpædagogik som identisk med behandling. Der ses en tendens til, at social-pædagogikken på de enkelte insti-tutioner tilegner sig begreber fra såvel undervisning som psykologi og psykiatri. Der anvendes begre-ber, som tillægges meget forskel-lige betydninger. Det betyder, at sammenhængen mellem mål og metoder bliver uklare, og kommer blandt andet til udtryk ved, at de individuelle relationer ofte bliver mål i sig selv.

Sammenblandes de to indsats-former med den hensigt at gøre undervisningsfagene til behand-lingsredskaber eller ved at gøre den socialpædagogiske indsats til selve undervisningen, kan der ske en reduktion af elevernes mulighe-der for læring og udvikling. Denne sammenblanding betyder, at ele-vernes muligheder for at afprøve sig selv og møde forskellige krav og udfordringer reduceres. Hvis indsatsformerne tilrettelægges med udgangspunkt i hver deres speci-fikke mål, metoder og indhold, stil-les flere udviklings- og handlemu-ligheder til rådighed for eleverne. Dette indebærer blandt andet, at eleverne tilegner sig kompetencer,

der sætter dem i stand til at skifte fra en social sammen-hæng til en anden. Derved opnår børnene og de unge ikke alene erfaringer med at omgås forskellige værdi-

34 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

35Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

er og normer, men tillige erfaringer med at håndtere modsigelser.

De mest hensigtsmæssige lærings- og udviklingsbetingelser er til stede på institutioner, hvor sam-menhængen mellem de to indsats-former på den ene side skaber den nødvendige tryghed i elevernes hverdag, men på den anden side er så adskilte, at der skabes forskellige rum, hvor forskellige sider af ele-vernes udvikling kan tilgodeses.

Folkeskolens overordnede formål indeholder et sigte på at forberede eleverne til et fremtidigt liv som

aktive samfundsborgere. Skal dette sigte realiseres, er det væsentligt, at der sker en normalisering af ele-vernes lærings- og udviklingsbe-tingelser. Elevernes undervisning er i mange tilfælde en konsekvens af deres anbringelse, hvilket inde-bærer, at undervisning og ophold indtænkes i en helhedsforståelse. Helhedsforståelsen betyder, at ele-vernes fritid og hele institutionsliv underlægges et samlet socialpæda-gogisk sigte, hvor eleven princi-pielt står til rådighed for omform-ning eller forandring i hele døgnets udstrækning. Disse strukturelle vilkår kan have utilsigtede virk-ninger, der kan modarbejde insti-tutionernes formål om, at børnene og de unge skal udvikle selvstæn-dighed og evne til at træffe egne beslutninger. Interviewundersøgelsen viser tendenser til, at tilegnelsen af insti-tutionernes specifikke regelsæt for adfærd bliver et mål i sig selv, hvil-

ket kan vanskeliggøre børnenes og de unges fremtidige integration. Selv om der er institutioner, der søger at opretholde, hvad de kal-der elevernes frirum i hverdagen, er det ikke givet, at de sociale og personlige kompeten-cer, der til-egnes i institutionernes specifikke kontekst, uden videre kan overfø-res til sociale sammenhænge uden for institutionen. Det gælder især de sociale kompeten-cer, der ud-vikles i omgangen med jævnald-rende.

Mulighederne for elevernes fremti-dige integration må ses i sammen-

hæng med anbrin-gelsen og opholdet i øvrigt. Interview-undersøgelsen vi-ser, at selve an-bringelsen som oftest går forud for

skoletilbudet, og at den sociale og personlige udvikling i mange til-fælde tillægges større betydning end den faglige. Dette kan ses som en kon-sekvens af institutionernes udsagn om, at denne gruppe elever ikke besidder de nødvendige socia-le kompetencer for at kunne fun-gere i en normal skolesammenhæng blandt jævnaldrende. På trods af den målrettede sociale indsats i specialundervisningen og i forbin-delse med opholdet i øvrigt skabes der kun, i de færreste tilfælde, for-udsætninger for elevernes overflyt-ning til normal skolegang.

Der kan således rejses spørgsmål om, hvordan og om det er muligt at normalisere undervisningen i de interne skoler, når børnene og de unge er anbragt uden for hjemmet på den samme institution.

Bryderup, I. M., Madsen, B. & Perthou, A. S. (2001). Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehand-lingstilbud. København: Danmarks Pæ-dagogiske Universitet.

Bryderup, I. M., Madsen, B. & Perthou, A. S. (2002). Specialundervisning på an-bringelsessteder og i dagbehandlings-tilbud - en undersøgelse af pædago-giske processer og samarbejdsformer. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Begge udgivelser kan købes på Dan-marks Pædagogiske Bibliotek, tlf. 3969 6633 eller bogsalg@dpu.dk.

LOS har inviteret Inge Bryderup til et møde for at få løftet eventuelle uenig-heder frem og diskutere, hvorledes vi kan forbedre praksis.

35Gi’ LOS • 3-2002

36 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

37Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

AF Hans Mogensen Nordre Skaven

Mandag den 15.4.02 mødtes 10 vestjyske opholdssteder med SL’s amtskredsformand Kirsten og SL’erne Benny og Niels. SL’erne ville tale over-enskomst på opholdssteds-området - og ville i dialog med opholdsstederne

Overenskomstdebatten kom til at fylde meget. Det drejede sig

om konstruktionen med ”grund-løn” (trin 26) med mulighed for at trække særligt kvalificerede til stederne med ulempetillæg og for-skellige tillæg for kvalifikationer og funktioner.”Øvelsen” var at finde et system, hvor ”frie fugle” ikke oplevede ”bånd” som ”snærende”, og især 11-timers reglen ville kunne give problemer.”Rammen” er sat af andre - KL og ARF (Amtsrådsforeningen) - og til-læg bliver der ikke meget plads til. Man ville selvfølgelig have at vide, hvad SL kunne gøre for at gøre ”rammen” større. Det var begræn-set, fordi SL forhandlede med det enkelte opholdssted og ikke med ARF og KL.

SL’erne nævnte flere gange, at ten-densen var, at forskellen mellem døgninstitutionen og opholdsste-det var ved at være udvisket, selv om tre af opholdsstederne på mø-det var opholdssteder med indtil tre børn, hvor man boede sammen med børnene. Men det kan jo være, at jo flere gange man siger, der ikke er forskel, jo sværere bliver det at markere forskel.

SL’erne var interesseret i, at der var kvalitet på opholdsstederne, og at der blev ført et ordentligt og kvalificeret tilsyn med opholdsste-derne. SL’erne begrundede den noget negative og unuancerede debat, som SL havde været deltagende i om opholdsstederne med, at man forbeholdt sig retten til at være kritisk over for plattenslagere og ønskede sig kvalitet af hensyn til børnene. Man ville ”luge ud” hed det. Her kom de ikke-godkendte opholdssteder op igen og opblød-ningen om, at det ikke var tilfæl-det for de fleste, og at der bliver lavet meget godt arbejde. Det må snart være på tide, at (ministeren) og medlemmernes fagforening ven-der argumentationsrækken om, og starter med det gode arbejde og en-der med at tale om en særlig grup-pe, som ikke er opholdssteder eller døgninstitutioner og som kyniske kommuner vælger at bruge, selvom det måske er” ulovligt” og i hvert fald ”ukvalificeret”. SL (og mini-steren) vælger i stedet at betegne området som ”ukvalificeret” og gør det ”kvalificerede” til undtagelsen, så vi bliver grebet af trangen til ”at vi må blive bedre til at beskrive…”

Som noget af det sidste oplystes det, at den rejste kritik af Social-pædagogen og SL, som amtskreds-formanden havde fremført på for-anledning af undertegnede (se Gi’LOS nr. 1-2002)havde medført, at forretningsudvalget havde talt med redaktøren for Socialpædago-gen, for at få en mere nuanceret

debat. Det blev understreget flere gange, at Socialpædagogen er uaf-hængig af SL. Vi, der kan huske-fyringen af en tidligere redaktør, som havde skrevet kritisk om SL’s bestyrelse, undrede os blot over, at ejer nu kunne kalde redaktionen uafhængig.

SL’erne var meget optaget af ”pladsmanglen” og ”kapaciteten” og en forestilling om placering af børn/unge fordi der var et ”hul” et sted. SL’erne talte om amternes ”forsyningsansvar” og om at se det enkelte barn som et individ. SL’s holdning er, at familiepleje og opholdsstederne er supplement til anbringelse på døgninstitution, og så er det jeg bliver forvirret, for ses det enkelte barn stadig som et individ, når anbringelsesstederne rangordnes, og er alle anbringel-ser tilfældige og uigennemtænkte, fordi der ikke er døgninstitutioner nok, og er alle sagsbehandlere/kommuner dårlige osv.? SL’erne vendte tilbage til kva-litetsdebatten, nu med rekrutte-ringsvinkel. Kun gennem ordent-lige løn- og ansættelsesvilkår ville man kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere. Samtidig skulle op-holdsstederne være bedre til at be-skrive deres særlige pædagogiske tilgang og praksis, for at beskrive forskellen på opholdsstedet og døgninstitutionen. Undertegnedes forestilling: opholdsstedet som en klient, der skal beskriveressourcer og svagheder, som så kunne blive målt og vejet af den ”normale” sagsbehandler (døgninstitution) som ”normal/unormal”. Måske er det bare paranoia, men den måde

Opholdssteds-medarbejdere og SL

36 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

37Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

SL’erne taler på, peger i retning af ensliggørelse/klientgørelse/tilpasning, hvor der bliver stil-let spørgsmålstegn ved opholds-stedet og ikke døgninstitutionen, selvom opholdsstederne i 70’erne netop fandt deres ståsted i kritik af døgninstitutionen/behandlings-institutionen. Vil man have mono-kultur eller lade tusind blomster blomstre?

SL’erne fremførte også muligheden for opholdssteder som praktik-steder. På Holstebro Seminarium godkender man kun praktiksteder,

som har indgået overenskomst. Tag den! Godkendelsesforhold i forhold til seminarium og amt blev drøftet, og det blev drøftet om praktikan-ter tilførte nye synsvinkler, eller om praktikanter satte overskuelig-hed og genkendelighed på spil osv. Personligt finder undertegnede, der driver et lille opholdssted, det uhensigtsmæssigt med praktikan-ter, fordi det fylder for meget og er uforeneligt med idegrundlag, at en person skal lære af og at passe ”mine” børn, som i dagligdagen ”glemmer”, de er anbragte og op-

fører sig som mange andre ”norma-le” børn. Det kunne derimod være nyttigt, at seminarierne i højere omfang brugte opholdsstederne/praktikerne som gæstelærere, så de studerende også mødte praktikere og ikke kun akademikere.

Konkluderende - en dag, hvor vi fik lejlighed til at drøfte med SL’er-ne og hinanden - og det er næsten altid godt - ikke mindst snakken i gangen og udenfor, når mødet er forbi. Et godt initiativ og tegn på lydhørhed hos ”vores” amtskreds-formand.

TEG

NIN

G: S

US

AN

NE

, O

PH

OLD

SS

TED

ET

UG

LED

IGE

VEJ

26

Indlægget gled ved en fejltagelse ud fra det sidste nummer af Gi' LOS

38 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

39Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

Af Hans Mogensen, Nordre Skaven

Min tilskyndelse til at skrive til Gi’LOS om kvalitet og kva-litetsstandarder er ikke, at jeg er imod kvalitet. For det kan man jo ikke være.Jeg skriver fordi en debat/en samtale/et seminar om kvalitets-standarder hele tiden reducerer kompleksitet, hvilket også af-spejles i Gi’LOS nr. 4-2001, side 12-13 - og det har jeg gjort mig nogle tanker om:

Kvalitetsstandard” kan tilsynela-dende beskrive et opholdssteds

kvalitet/metode/arbejde, og hvis ”kvalitetsstandard” ikke lever op til én (?) standard om kvalitet skal det tilsyneladende føre til, at ikke-kvalitative kan udelukkes af LOS. LOS kan blive et kvalitetsstempel/-mærke.”Kvalitetsstandard” kan altså do-kumentere overfor LOS, at man er et kvalitativt (godt) opholdssted (og medlem). Kvalitet kan blive re-sultater og formulering.

”Kvalitetsstandard” kan være en servicedeklaration eller et ansigt udadtil, så samarbejdspartnere kan se hvilken (kvalitets)standard man samarbejder med og formo-dentlig også være dokumentation (og legitimation) overfor tilsuns-/godkendelsesmyndighed. Kvalitet kan blive resultater, opgaveløsning og formulering.

”Kvalitetsstandard” kan være le-delsesinstrument i opholdsstedet, så medarbejdere kan se hvilket arbejde/hvilken metode/hvilken kvalitet der skal ”præsteres”. Kva-litet kan blive mangement.

”Kvalitetsstandard” kan (skal) give de anbragte adgang til at fortælle om de har været udsat for kvali-tet, eller hvad de forstår ved kva-

litet. At have det godt kan være en kvalitet.

Kommunikationen om kvalitets-standarder bliver som allerede nævnt en reducering af komplek-sitet. Den anbragte bliver reduceret til et ”hvad” (omsorgssvigt, incest, tidlig frustration, misbruger etc.) som udsættes for målrationelle in-tentioner, ikke bare i forældres og sagsbehandleres handleplaner, men også i stedets ”kvalitetsstan-dard”. Den rigtige metode skal føre os til det ønskede mål. ”Hvem” bli-ver af mindre betydning, bortset fra når en anbringelse må ophøre, fordi ”Brian havde det så svært ved...” eller ” Brian ødelagde det for...” (hentet fra et konkret eksem-pel, hvor en dreng i lang tid var incestoffer og tidlig frustreret, og først da man begyndte at opgive, gik han fra et ”havd” til en særlig umulig ”hvem”).

Kommunikation om kvalitetsstan-darder bliver (et forsøg på) kom-munikation, der skal anspore til, at ”hvordan” bliver til en ”viden om hvordan”. Levet hverdagsliv i opholdsstederne skal gøres til vi-den, og af denne viden skal uddra-ges metoder. En videnskab født af praksis (kontekst) som så skal gøres almen (dekontekstuel), så (det sto-re) ”vi” kan udlede, hvad der vir-ker og hvad der ikke virker. Men måske kan kontekstuel viden(skab) ikke bare sådan flyttes fra sin kon-tekst.

Når det lykkes at blive betydnings-fuld person for ét andet menneske, er det ikke resultat af metode, håndværk, målformuleringer, men snarere en ægte interesse for det

Kvalitetstanker

38 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

39Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

andet menneske. En lykkelig ti-ming, en (håndværks)kunstnerisk evne til at møde et andet menneske og lignende egenskaber, som man har eller ikke har. Mønsterbryde-re taler om disse betydningsfulde personer som afgørende for deres udvikling.

Vi kan altid, fordi vi i en hvis ud-strækning har magten, kontrollen og sanktionerne dressere og træne med øvelser, rutiner og metoder, men det er ikke her mønsterbry-deren fødes. ”Kvalitetsstandard” der vil forsø-ge at indfange interesse, timing og kunst vil komme til kort og ”Kvali-tetsstandard” der udledes af meto-de, strukturer, magt, kontrol, sank-tioner og konsekvensberegninger kan give en (manual)sikkerhed, fordi handlinger kan dekontekstu-el reduceres og almengøres. Dres-sur, eksercits, rutiner, metoder og struktur kan blive selvopfyldende profetier og eventuel manglende udvikling kan efterfølges af end-nu mere dressur, eksercits osv. og føre til ”kvalitetsstandard” i anden potens, som sagsbehandlere og be-slutningstagere holder af, men som de anbragte synes mindre om.

Kommunikation om kvalitet bliver en kommunikation, der ikke har noget facit, selvom hele kommu-nikationen om ”kvalitetsstandard” bygger på, at der er facit, og der f.eks. kan etableres kontrolgrup-per. Resulta (f.eks) er ikke en en-tydig størrelse. Resultat er f.eks værre/bedre end det var blevet et andet sted (hjemme, døgninstituti-on, andet opholdssted, familiepleje etc.), men kunne måske også være blevet endnu værre/bedre et andet sted. Vi ved det ikke, fordi vi arbej-

der med hyberkompleksitet, når vi arbejder med børn/unge.

En fængsling for at tale om noget (næsten) andet, glæder offeret, vir-ker måske præventivt overfor os andre, der ikke vil i fængsle, og in-validerer den fængslede ni ud af ti gange. Den fængslede forbliver kri-minel, stemplet og udstødt, og vi andre forbliver ikke-kriminelle. En anbringelse fjerner måske ”proble-met” i klassen, i familien og/eller i kvarteret - eller en anbringelse fra de voldelige forældre og7eller fra misbrugsmiljø redder måske et barns/en ungs liv og helbred. Dette barn forbliver - uanset årsag - (tid-ligere) anbragt, stemplet og med stor risiko for at blive udstødt. De andre børn forbliver ikke-anbragt.

Vi har ydet en medmenneskelig indsats for og sammen med ”vores” pige. Nogle vil kalde det kvalita-tivt meget godt, og andre igen at det levede op til en høj kvalitets-standard. Skal hun måles som ”resultat” som 18-årig, da hun ”fjumrede” ud af 2.g. Det ville have glædet sted-faderen og en enkelt af hendes tid-ligere lærere - og hendes jævnald-rende kunne glæde sig over ikke at have været anbragt. Skal hun måles som ”resultat” da hun som 20-årig alligevel blev stu-dent, til ærgrelse for stedfaderen og hendes tidligere lærer, selvom de sagde de var glade, og til glæde for en masse andre, fordi de fik lejlig-hed til at komme ind i et opholds-sted til studentergilde (en del ven-inder havde dog været her før).Skal hun måles som ”resultat” nu som 22-årig mor uden uddannelse. Skal hun måles som ”resultat” som samlevende med T, der er smed

(og en ualmindelig behagelig ung mand). Skal hun måles som ”resul-tat” når hun om fire år (forhåbent-lig) bliver lærer. Skal hun måles som ”resultat”, når den lille dat-ter begynder i skole. Og kan det alt sammen tilskrives vores lille opholdssteds ”kvalitetsstandard”, eller er ”resultat” mere komplekst end som så?

Indlægget gled ved en fejltagelse ud fra det

sidste nummer af Gi' LOS

40 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

41Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

Af Anders Svensson,Småskolen på Christianshede Zoo

Danmark er blevet arneste-det for nyfjendske holdnin-

ger over for mennesker af an-den oprindelse end danskerne. Er Vollsmose blevet et af dette lands største ghetto problemer, el-ler er der tale om et fåtal af unge mennesker, der har skabt proble-mer mellem de tusinder af menne-sker, der iøvrigt bor i Vollsmose?Er det politiets hensigt at sig-nalere, at Nørrebro blevet dette lands Harlem, hvor hvide men-nesker ikke kan færdes fredeligt?Rækker det danske frisind kun til ligusterhækkens facade, så vi ikke kan byde 4743 nye dan-skere velkommen med en tale om den danske liberale tradi-tion og mange jobmuligheder?Der er brug for, at den danske vir-kelighed viser et anderledes stor-sind og velkommenhed. Det er i barndommen og ung-dommen, at traditionerne skabes og grundlægges. På opholdssteder-ne i Danmark har vi gode mulighe-der for at være med til at give en ny start på tilværelsen hos denne generation af nydanskere, som har haft vanskelige kår i starten af de-res tilværelse.

Vi har gode muligheder, fordi op-holdsstederne i deres udgangs-punkt er drevet af mennesker, læ-rere og pædagoger, der bestræber sig på at være fri for de gængse fordomme, der råder her i landet. Således forholder det sig, hvis man skal være med til at opdrage og ud-vikle børn og unge, der ser rødt,

når de hører moralprædikener og som har svært ved at vise tillid over for voksne, fordi tilliden så ofte er brudt. Her er det nødvendigt at være ærlig, bundærlig, uden en skjult dagsorden og med ens egen person frisk fra fad. På heden mellem Ikast og Silke-borg driver vi et opholdssted for børn og unge, Småskolen på Chri-stianshede Zoo.

Hvad er så grundene til, at det åbenbart går børn og unge af uden-landsk oprindelse udmærket på vort opholdssted. Vi har otte ind-vandrere på opholdsstedet, 2 soma-liere, 1 etiopier, 1 libaneser, 1 pa-læstinenser, 1 halv marokaner, en halv grønlænder og en halv tyrker. Børn og unge med en ofte tragisk start på tilværelsen og allesammen har de været i skarpe konflikter med politi, forældre, lærere, dem selv eller andre unge på et eller andet tidspunkt. Slåskampe mel-lem danskere og udlændinge har vi ikke på vort opholdssted, selv om vi endnu ikke kan prale af, at der aldrig er vold mellem de unge. Men ingen bliver undertrykt eller ugleset på grund af hudfarve eller sprog eller religion, fordi de ikke kan læse, fordi de kan lide at være kortklippede eller fordi de passer deres skolearbejde.

Her holder vi os til de faktuelle for-hold: Kom du op til morgen? Har du været i skole? Kan du lave no-get? Her er det disse forhold, der skaber respekt. Vi uddanner vores elever til at yde en indsats og for-tæller dem, at selv om de har haft en vanskelig start på tilværelsen,

er det vores hensigt, at de skal leve et anstændigt liv uden at være nødt til at leve på kontanthjælpens uværdige vilkår. Det er den enkel-tes elementære egenindsats, det er det nyvundne selvværd, viljen og interessen, der er skabt i vort op-holdssteds kreative miljø, der sæt-ter dem i stand til at blive integre-rede samfundsborgere i et frisindet samfund, der bør have plads til alle 4.743 nye danskere og mange flere. Her opdager eleven, når det går bedst, at livet er alt for kort til at vente, men at det er nu, det er nødvendigt at bestemme sig for at stå op, at gå i skole, at arbejde med lektier og andre pligter - og ikke bare være i klassen og mellem kam-meraterne dagdrømmende.

For 30 år siden var jeg ung i et land, hvor jeg blev opdraget med det danske frisind og de brede me-ningers mod.Vi skal passe på, at frisindet ikke blæser væk, og at vi mister modet. Spørg danskerne, hvorfor de er blevet så bange. Der er ihvertfald ikke nogen grund til at være bange for de 4.743 nye danskere, der er kommet for at blive.

På vort opholdssted har vi skabt et internationalt forum - ikke kun med anbragte børn og unge, men også med lærere og pædagoger fra andre lande. Lærerne og pæda-gogerne kommer fra 7 forskellige lande, eleverne har rødder i 8 for-skellige lande og tilsammen skaber vi et spændende internationalt mil-jø, hvor det er de grundlæggende værdier og forhold, der tæller for

Vi har plads til 4.743 nye danskere og mange flere

40 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

41Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

kammeratskabets og fællesskabets positive udvikling.

Anderledes traditioner fra famili-ens skød, anderledes kulturer og måder at tænke på. Manglende for-ståelse for hinanden, manglende kendskab til hinandens baggrund er nogle af de væsentligste årsa-ger til vanskeligheder i samværet nationaliteter imellem. Holder vi fødselsdag på samme måde? Bety-der det virkelig noget med svine-kød? Betyder det noget forskelligt, når vi ser hinanden i øjnene - er det respektfuldt eller måske netop mangel på respekt? Og så selve den personlige baggrund. En dreng, der er flygtet gennem Irans bjerge og har skjult sig for gendamerne og i ly af mørket endelig er ankommet til en afsides landsby og derfra er kommet til Danmark - hvilke ma-reridt og hvilken frygt bærer dette barn på sig - og hvordan skulle vi nogensinde kunne forstå de tanker, der på tidspunkter flyver gennem barnets hoved? Eller den anden dreng, der svagt husker sin mor dengang hun forlod landsbyen for at tjene penge i et andet land. Moderen, han aldrig siden har set. I nogle år boede drengen i lands-byen sammen med onklen og hans børn midt i borgerkrigen og så ofte ligene ligge på gaderne. Den samme dreng, der senere kom her til lan-det, hvortil faderen var ankommet nogle år tidligere. En far, som dren-gen kun havde set flygtigt og som drengen slet ikke kendte, da han kom til landet. En far, der havde skabt sig en ny tilværelse her i lan-det med en ny kone og havde fået et nyt barn. Her blev der aldrig plads

til drengen fra landsbyen - er det underligt, at den selvsamme dreng har svært ved at blive voksen, selv om alderen siger noget andet?

Disse indvandrer og flygtninge-børn har brug for tryghed og frem-tidsdrømme. De har brug for faste rammer, tillid og ærlighed. Og så har de brug for at få at vide, at der ikke er plads til medlidenhed, men at de hellere må tage hænderne op af lommen og få fart på - der er alt for meget, de allerede har forspildt. Det gælder om at skabe et liv uden kontanthjælp skabt gennem flittig udvikling og uddannelse.

Hvilke andre forhold skal vi på op-holdsstedet særligt være opmærk-somme på over for indvandrerbørn i øvrigt? Vi skal vide, at indvan-drerbørn er et begreb skabt af dan-skere, der ikke ved, hvad de taler om. En dreng fra Palestina har en helt anderledes baggrund end en pige fra Marokko eller en dreng fra Somalia og en pige fra Odense. Har de overhovedet noget til fælles? Jo, det fælles er, at de har krav på lige muligheder for at skabe en værdig tilværelse. Derfor skal vi anstrenge os for at finde disse børn og unges rødder, forstå deres baggrund og handle umiddelbart derefter.

Handleordene er: Præcision, tillid, oprigtighed, morskab, aktivitet, udfordringer, studier, kurser, ople-velser, samarbejde mellem opholds-sted og skole, barn/ung, forældre og sagsbehandler, krav, overens-stemmelse, status over fremskridt, stillingtagen og handleplaner ud fra uddannelses og udviklings-

Vi har plads til 4.743 nye danskere og mange flere planen, ansvar og ingen moraler. Og sikkert flere efter den hand-leordsliste, lærerkollegiet skaber i overensstemmelse med hinan-den.

42 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

43Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

Af Ebbe Sølund StensenRegistreret revisor FRR,Abel & Jørgensen, Århus

Er ”10.000 kroners fonde”, der er godkendt til at drive socialpædagogiske opholds-steder og botilbud efter § 49 stk. 2 og § 94a i lov om social service, erhvervsdri-vende?

IndledningFor et år siden stillede jeg spørgs-målet til Erhvervs- og Selskabssty-relsen, idet spørgsmålet er særdeles relevant i forbindelse med hvor-vidt disse fonde er underlagt lov om erhvervsdrivende fonde eller om de, som gældende praksis hidtil har gjort, skal henføres til lov om fonde og visse foreninger. I lov om erhvervsdrivende fonde fremgår det af § 1 stk. 2 ”En fond anses efter denne lov for erhvervs-drivende, hvis den: overdrager varer eller immaterielle rettighe-der, erlægger tjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag …”. I Jyllandsposten 17. marts 2002 fremgår det af en artikel, at det er Socialministeriets opfattelse, at et salg af ophold på et socialpæda-gogisk opholdssted betragtes som salg af en tjenesteydelser i EU-ret-lig forstand. Endvidere fremgår det af bilag 2 til Ligningsvejlednin-gen ”Afgørelser om begrebet - er-hvervsdrivende - i Erhvervsfonds-loven”, at når der blev overdraget tjenesteydelser mod vederlag, var fonden erhvervsdrivende i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde

§1 stk. 2 nr. 1. Det var i den forbin-delse ikke afgørende, om der kon-kret blev indvundet overskud til fonden. Ud fra foranstående er det min helt klare vurdering, at fonden er erhvervsdrivende. Når dertil læg-ges, at fonden, ved salg af disse tjenesteydelser, kan generere et overskud/ underskud, og har en selvstændig risiko for at få solgt tilstrækkelige tjenesteydelser til at dække fondens faste udgifter til personale, lokaler og administra-tion bør der ikke være tvivl om at fonden er erhvervsdrivende.Min konklusion er derfor, at fon-den som udgangspunkt vil være omfattet af lov om erhvervsdri-vende fonde.

Lov omerhvervsdrivende fonde.FritagelsesbestemmelserLoven opremser i § 1 stk. 4 de fon-de der er undtaget fra loven. Her-af fremgår det at ”Loven omfatter ikke fonde, med hvilke en kommu-ne eller amtskommune har indgået en aftale til opfyldelse af kommu-nens eller amtskommunens forplig-telser i henhold til lov om social service og lov om aktiv socialpoli-tik, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,”. Maria Warnecke1 har tidligere oplyst at i forbindelse med fritagelse efter lov om fonde og visse foreninger § 1 stk. 2 nr. 2 (der har en lige lydende bestem-melse som foranstående §1 stk. 4) er opholdssteder godkendt i med-før af servicelovens § 49 stk. 2 ikke er omfattet af denne bestemmelse, idet det ikke er tilstrækkeligt, at fonden driver social virksomhed

og på den måde udfylder opgaver, der ellers som udgangspunkt va-retages af det offentlige. Da disse fonde således, ud fra foranstående, ikke falder ind under fritagelsesbe-tingelserne i fondslovens § 1 stk. 2 nr. 2 kan fondene heller ikke falde ind under lov om erhvervsdriven-de fonde § 1 stk. 4 nr. 4. Fondene vil således være underlagt lov om erhvervsdrivende fonde, med min-dre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (fondsmyndigheden) i medfør af lov om erhvervsdrivende fonde § 1 stk. 5 fritager fonden for loven. Foranstående paragraf har i hoved-træk samme ordlyd som § 1 stk. 3 i lov om fonde og visse foreninger, der er den paragraf som Civilrets-direktoratet hidtil har anvendt ved friholdelse fra fondsloven.

Juridisk enhedI mit virke som revisor for fonde der driver opholdssteder og botil-bud har jeg kun oplevet, at fonde-ne af Civilretsdirektoratet (fonds-myndigheden) er blevet fritaget for lov om fonde og visse foreninger i medfør af denne lovs § 1 stk. 3. Ud fra min argumentation er det der-for min vurdering, at disse fonde er blevet fritaget for en lov de ikke er underlagt, idet en erhvervs-drivende fond pr. definition høre under lov om erhvervsdrivende fonde. Spørgsmålet er derfor om disse fonde er selvstændige økono-miske- og juridiske enheder. Især når der henses til § 6 stk. 1 i lov om erhvervsdrivende fonde hvori der står ”En erhvervsdrivende fond , der ikke er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ikke som sådan erhverve rettigheder eller

Erhvervsdrivendefonde?

42 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

43Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

indgå forpligtelser. ...” Endvidere har lov om erhvervsdrivende fonde et krav om at en erhvervsdrivende fond skal have en grundkapital på mindst kr. 300.000. Da en fond der driver et socialpædagogisk op-holdssted eller botilbud typisk har en grundkapital på kr. 10.000 er spørgsmålet om disse fonde er en fond eller ??, idet fonden, på grund af kapitalstørrelsen, først er stiftet på det tidspunkt hvor fondsmyn-digheden (Erhvervs- og Selskabs-styrelse) har undtaget fonden for loven og dermed kapitalkravet.

Ledelsens hæftelse over for foretagne dispositionerIfølge § 6 stk. 2 hæfter de der på fondens vegne har indgået forplig-telser eller har medansvar herfor solidarisk med fonden. Det kan betyde, hvis der er parallelitet mel-lem regler for aktie- anpartsselska-ber og erhvervsdrivende fonde, at

såfremt fonden ikke anerkendes som fond, vil hele den drift der er foregået skulle henføres til foran-stående beslutningstager. Ved re-gistreringen overtager fonden disse forpligtelser.” I min artikel fra efteråret 20012 skrev jeg ”Da jeg senest forelagde et jysk amt, at der i de godkendte budgetter burde sættes honorar af til en fondsbestyrelse, fik jeg den tilbagemelding, at jurister i amtet havde vurderet, at en fondsbesty-relse var at sammenligne med en skolebestyrelse på en folkeskole.” Set i relation til de hæftelsesregler der er i § 6 stk. 1 i erhvervsfonds-loven, er det mit ønske at amtets jurister har ret i deres vurdering, således at bestyrelsesmedlemmer og ledere af de nuværende ”10.000 kroners fonde” ikke bringes i nog-le særdeles uheldige juridiske og skattemæssige situationer. Det skal fra forfatterens side lyde

Gi’LOS har bedt Landsforeningens ad-vokat Knud Foldschack kommentere Ebbe Sølund Stensens indlæg. Knud Foldschacks indlæg bringes på de næ-ste sider.

en opfordring til Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- be-handlingstilbud til at få afklaret ovenstående problemstilling.

• Ad 1 Marianne Warnecke var den juridiske sagsbehandler hos Civil-retsdirektoratet der tidligere be-handlede sager om fritagelse efter fondsloven.

• Ad 2 ”Misforholdet mellem myn-dighedernes krav og forventninger til de økonomiske og administra-tive resultater i de socialpædagogi-ske opholdssteder og disses mulig-hed for at leve op hertil”, jf. Gi LOS oktober 2001.

FOTO

FR

A "

KO

M O

G S

KA

B D

IG"-

FES

TIVA

LEN

44 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

45Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

Af Knud Foldschack, adokat

Registreret revisor FRR Ebbe Sølund Stensen har med et indlæg om registreringsplig-ten for de socialpædagogiske opholdssteder rejst spørgs-mål ved, om disse fonde er at betragte som erhvervsdri-vende eller ej

Ebbe Sølund Stensen gør i sit indlæg gældende, at socialpæ-

dagogiske opholdssteder og botil-bud godkendt efter servicelovens § 49, stk. 2, og § 94 a i lov om social service er erhvervsdrivende.

Argumentationen er den, at der er tale om institutioner, som foretager et salg af tjenesteydelser i EU-ret-lig forstand, og at der i øvrigt er tale om fonde, som kan generere overskud/underskud og har selv-stændig risiko i forbindelse med salget af de anførte tjenesteydelser.

Det anføres, at de socialpædagogi-ske opholdssteder m.fl., som er ble-vet fritaget for registrering i hen-hold til § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger, fejlagtigt ikke skulle kunne fritages efter denne bestemmelse, da fondene efter re-visors opfattelse er omfattet af lo-ven om erhvervsdrivende fonde.

Der argumenteres herefter for for-skellige problemstillinger vedrø-rende kapitalkrav m.v., og end-videre problematiseres ledelsens hæftelse overfor diverse foretagne dispositioner.

Artiklen giver mig anledning til at præcisere den aktuelle situation på området.

Indledningsvist må det afklares, om de pågældende fonde er er-hvervsdrivende, og dermed om-fattet af lov om erhvervsdrivende fonde eller ikke erhvervsdrivende og dermed omfattet af lov om fonde og visse foreninger.

Civilretsdirektoratet er tilsynsmyn-dighed for så vidt angår fondslov-givningen, og Civilretsdirektoratet retter i tvivlstilfælde henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, såfremt det skal afklares, om en given fond er erhvervsdrivende eller ej.

I forbindelse med den skiftende lovgivning på området, har jeg på vegne Landsforeningen ved skri-velse af 23. august 2000 forespurgt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, om

man i forbindelse med ændringen af lov om social service pr. 1. juli 2000, hvor voksenopholdsstederne blev omfattet af godkendelsesbe-stemmelsen i servicelovens § 49, stk. 2, måtte betragte disse fonde som erhvervsdrivende.

Som argumentation for mit syns-punkt om at disse fonde var er-hvervsdrivende, gjorde jeg gæl-dende, at der var tale om en fri konkurrence på området, idet man i de enkelte tilfælde forhandlede opholdsstedet på plads med de anbringende myndigheder alene reguleret af nogle overordnede vej-ledningsbestemte rammer fastsat af Amtsrådsforeningen, ligesom det netop blev præciseret, at fondene var selvstændige ansvarlige drifts-enheder, som kunne akkumulere overskud/underskud samt i enhver henseende hæftede for foretagne dispositioner.

Jeg henviste endvidere til den problemstilling, at fonde som var omfattet af lov om fonde, og visse foreninger tillige var omfattet af anbringelsesbekendtgørelsen, og således på meget restriktive vilkår skal anbringe sin kapital i et for-valtningsinstitut og i øvrigt løben-de søge om godkendelse, når der disponeres over kapitalen.

Det er svært at forestille sig et op-holdssted, som indhenter Civilrets-direktoratets accept af at foretage indkøb m.v. for så vidt angår de nødvendige erhvervsmæssige akti-viteter forbundet med den social-pædagogiske drift.

Skal de socialpædago giske opholdsstederopfattes som erhver vsdrivende fonde?

„Jeg mener således ikke, at der hersker tvivl om, at det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

opfattelse, at de social-pædagogiske opholdsste-der m.v. hører ind under

lov om fonde og visse foreninger.„

44 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

45Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved skrivelse af 28. februar 2002 tilkendegivet, at de socialpædago-giske opholdssteder tidligere op-rettet i henhold til bistandslovens § 66, den nugældende servicelovs § 49, ikke er omfattet af erhvervs-fondsloven.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skriver som følger: ”Socialpædagogiske opholds-steder oprettet i henhold til den tidligere bistandslovs § 66, er ikke blevet anset for omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.

Da ændringen af bistandslovens § 66 til servicelovens § 49, efter sty-relsens opfattelse, alene betyder, at de i § 49 i serviceloven nævnte opholdssteder skal godkendes af amtskommunen i stedet for kom-munen eller anden offentlig myn-dighed, jf. § 66 i den ophævede bistandslov, er det styrelsens opfat-telse, at sådanne socialpædagogiske opholdssteder etableret i henhold til § 49, i lov om social service som helhed fortsat er omfattet af und-tagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 4, nr. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Af serviceloven fremgår det, at institutioner for voksne oprettet i henhold til servicelovens § 91 skal godkendes af amtskommunen, jf. servicelovens § 94, a og b. På den-ne baggrund anser styrelsen heller ikke disse institutioner som omfat-tet af lov om erhvervsdrivende fon-de, jf. lovens § 1, stk. 4, nr. 4.”

Jeg mener således ikke, at der her-

sker tvivl om, at det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at de socialpædagogiske opholds-steder m.v. hører ind under lov om fonde og visse foreninger.

Jeg kan være enig i, at konklusio-nen er uforståelig, og det er måske også derfor, at det har taget Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen mere end 11⁄2 år at nå frem til dette svar, men jeg mener ikke, at der på no-gen måde er grund til at så tvivl om, at de enkelte fonde retmæssigt har opnået fritagelse i henhold til § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger.

Historisk skal man være opmærk-som på, at det daværende Aktiesel-skabsregister i sin tid fritog de so-cialpædagogiske opholdssteder fra registreringspligten under henvis-

ning til, at der var tale om et regu-leret område, hvor prisdannelsen ikke var fri, og det er vel også dette synspunkt, som Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen gør gældende, når der henses til de gældende vejled-ninger, som jo i et vist omfang nær-mere regulerer prisdannelsen.

Man kunne ønske sig, at problem-stillingen blev medtaget i den un-dersøgelse, som socialministeren har iværksat, idet jeg er helt enig i, at det ville være ønskeligt, såfremt der blev vedtaget de nødvendige lovændringer med henblik på en simplificering af regelsættet.

Man bør i øvrigt være opmærksom på, at de socialpædagogiske op-holdssteder, som ønsker at dispo-nere over et eventuelt provenu ved fondens opløsning, bør søge om fritagelse for registreringspligten i henhold til erhvervsfondslovens § 6 stk. 3, idet de opholdssteder som er organiseret som fonde ikke be-høver at søge om fritagelse for regi-streringspligt, såfremt vedtægterne er udformet således, at tilsynsfor-pligtelsen klart fremgår af vedtæg-terne, og såfremt det er fastsat at tilsynsmyndigheden bestemmer, hvad et eventuelt nettoprovenu ved opløsning skal anvendes til.

Det er endvidere vigtigt, at man ikke sammenblander de socialpæ-dagogiske opholdssteder, som er oprettet som fonde i henhold til servicelovens § 49 med de insti-tutioner m.v., som har driftsover-enskomst med det offentlige, og som falder ind under fondslovens § 1, stk. 2, nr. 2 eller 7. u

Skal de socialpædago giske opholdsstederopfattes som erhver vsdrivende fonde?

„Konklusionen må være, at de fonde, som har opnået fritagelse

for registreringspligten i henhold til § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger, ikke behøver

at være utrygge i for-hold til erhvervsfonds-

loven.„

46 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

47Gi’ LOS • 3-2002

t Konklusionen må være, at de fonde, som har opnået fritagelse for registreringspligten i henhold til § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger, ikke behøver at være utrygge i forhold til erhvervs-fondsloven.

Erhvervs- & Selskabsstyrelsens af-gørelse er klar og bindende. Der-udover kan der ikke blive tale om ansvar for bestyrelsen når fonden

LOS har sendt indlæggene videre til Socialministeriet og bedt dem tage pro-blematikken med i serviceeftersynet af regler og praksis.

er blevet fritaget fra registreringen. Det fremgår direkte af lovens §6 stk. 2 og 3 hvorefter hæftelsen for bestyrelsen bortfalder hvis der har været tale om en registrering eller fritagelse for samme i henhold til lov om fonde og visse foreninger.

Man må håbe at en forenkling af et unødvendigt snørklet lovområde er forestående.

FOTO

FR

A "

KO

M O

G S

KA

B D

IG"-

FES

TIVA

LEN

46 Gi’ LOS • 3-2002

D E B A T

47Gi’ LOS • 3-2002

Temakonference

Utilpassedes perspektiverUnges moral, kriminalitet og oplevelser af sanktioner.

"De unge utilpassede og kriminelle vil gerne reintegreres og være en del af samfundet, og de vil gerne arbejde" - siger socialminister

Henriette Kjær som kommentar til en ny rapport "Utilpassedes perspektiver" fra Sociologisk Analyse.

Indledning ved folketingsmedlem Karen Johanne Klint

Oplægsholdere:Forsker og konsulent ved Sociologisk Analyse,

Cand.scient.pol. Hans Jørgen DamPsykoterapeut, supervisor, konsulent, forsker og forfatter

Knud Erik PedersenRedaktør, foredragsholder og forfatter

Benny LihmeForstander og formand for Døgninstitutionsforeningen

Anne BjergForstander for sikret observationsafdeling

Kurt Klassen Forstander og stifter af Solhaven

Søren Virenfeldt

Middelfart KursusCenter den 5. november 2002

Rekvirer program på tlf. 98 55 77 22 eller www.rorbak.dk Tilmeldingsfrist senest den 4. oktober 2002

Temakonferencen er tilrettelagt afRØRBÆK CENTER • Aagade 54 • Rørbæk • 9500 Hobro

Efterlysning UFC-Unge skal i gang med en større videns- og erfaringsopsamling om anbragte børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk udenfor hjemmet. Videns- og erfaringsopsamlingen er en del af Socialministeriets KABU-projekt (Kvalitet i Anbringelsen af Børn og Unge).

Vi efterlyser derfor projekter, udviklingsforsøg m.m., der har beskæftiget sig med kvalitetsudvikling og/eller problematikker inden for dette felt såvel i døgninstitutioner, opholdssteder og familieplejer. Erfaringerne fra projekterne vil indgå i den samlede videns- og erfaringsopsamling, herunder indkredsning af særlige fokusfelter for det videre arbejde med kvalitet i anbringelsen af børn/unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Evalueringer, rapporter og andet relevant skriftligt materiale bedes sendt til:

UFC-Unge Slotsgade 16, 2.3400 Hillerød

Ved spørgsmål henvendelse på tlf.: 48 20 00 10 til:Nina Hannemann (nih@ufc-unge.dk) eller Susanne Pihl Hansen (sph@ufc-unge.dk)

Tidsfrist for indsendelse af materiale er den 30. september 2002.

UFC-Unge er er selvejende institution under Socialministeriet. Målgruppen for centerets arbejde er unge i alderen 13-25 år og deres familier. Vi sætter særlig fokus på truede og belastede unge, herunder unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Temakonferencer og kurserFamilierådslagning Hobro 12.09.02 Holbæk 17.09.02

Tilknytningsproblemer og Hobro 02.10.02tilknytningsforstyrrelser hos adoptivbørn Holbæk 03.10.02

Børn, der er blevet udsat for Hobro 07.10.02seksuelle overgreb Holbæk 10.10.02

Grundkursus - Slettestrand uge 43Seksualvejlederuddannelse Tisvildeleje uge 06

Normalsystemets rummeliggørelse Holbæk 06.11.02 Hobro 07.11.02

Udviklingshæmmede har også krav Hobro 11.11.02 på en værdig død Holbæk 12.11.02

Introduktionskursus i Marte Meo-metoden Hobro 18.-19.11.02

Tidligt følelsesmæssigt skadede børn Kerteminde 3.-5.12.02

Nej – et kærligt svar Kerteminde 18.12.02

Landskonference:Utilpassedes perspektiver Middelfart 05.11.02

Rekvirér programmer på tlf. 98 557722 eller www.rorbak.dk

RØRBÆK CENTER • Aagade 54 • Rørbæk • 9500 Hobro

48 Gi’ LOS • 3-2002 49Gi’ LOS • 3-2002

48 Gi’ LOS • 3-2002 49Gi’ LOS • 3-2002

Ejendom velegnet til opholdssted for børn og unge

Tidligere plejehjem, med plads til 12 - 15 beboere, beliggende i landsbysamfund i Suså kommune på Midtsjælland, er til udlejning eller salg.

Ejendommen, der er opført i 1920, har et samlet bygningsareal på 594 kvm. og en ejendomsværdi på 2,7 mill. kr. Såfremt der ikke bliver tale om bygningsmæssige ændringer, er den til overtagelse fra 1.11.2002.

Beliggenheden er i rolige, landlige omgivelser tæt på skole og busforbindelse og skønnes derfor velegnet til institutionsformål for børn og unge.

Interesserede kan rette henvendelse til Suså kommune, Afdelingsleder i Familieafdelingen, Vibeke Nørgaard,tlf. 57 69 02 11, med henblik på yderligere oplysningerog evt. aftale om besigtigelse af ejendommen.

����������� ������� ������ ��������������� � �������������� ���������������� ��� �������� ����

�������������������������

������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������ ���� ������� ���� ���������� ����� ���������� �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� ����������������� �����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

���������������

��������

����������������������������������������������������������

����������������������������������

Supervision familie og parterapi Konsulent og Rådgivningsarbejde

Til opholdssteder for børn, unge og voksne, kommuner og offentlige peso-nalegrupper tilbyder jeg faglig og per-sonlig supervision.

På ledelses- og medarbejderplan. Personaletræning og konfliktløsning.

Jeg er uddannet socialpædagog.Med tiårig efteruddannelse i individuel og gruppeterapi, supervision og ledelse.

Flemming Røeder Nielsen Hybenbakken 16 3250 Gilleleje

Tlf. 48 30 36 73Mobil: 22 18 30 21

E-mail: supervision@adr.dk Hjemmeside:supervision-terapicentret.adr.dk

50 Gi’ LOS • 3-2002 51Gi’ LOS • 3-2002

BOCART PRÆSENTERERNy forbedret linie af BOCARTS

• Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK

• Fås med oliekobling

• 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed

• Fås også som samlesæt

• Alle BOCARTS er CE-godkendte

• Mulighed for demokørsel m. instruktør

• Interesseret? - ring for yderligere information.

BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 57361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63

Homepage: www.bocart.dk • E-mail: bs@bocart.dk

KJ-Boligudlejning

• Bondegårdsferie

• Ferieboligudlejning

• Lejrskoler

• Weekendophold

• mv.

Ring og hør nærmere

Tlf: 86 96 50 77 Mobil: 28 45 55 14

Web: www.kj-udlejning.dk

Udlejning afautocampere

2-8 personer. Alt i udstyr.

20% rabat til opholdssteder.

Besøg vores hjemmeside:www.kj-udlejning.dk

Henvendelse

Tlf: 86 96 50 77 Mobil: 28 45 55 14

50 Gi’ LOS • 3-2002 51Gi’ LOS • 3-2002

Revisionsfirmaet

SCHANTZ & FOGH A/Sregistrerede revisorer

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dag- og døgninstitu-tioner.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22E-mail: revisor@schantz-fogh.dk

52 Gi’ LOS • 3-2002 53Gi’ LOS • 3-2002

����������������������������

���������������������

������������������������������������������������������������������

������������������������������������������������������������������

����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

�������������������������

��������������������������������������������������

52 Gi’ LOS • 3-2002 53Gi’ LOS • 3-2002

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Østbanegade 7parterre tv2100 København ØTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

GRÆSTED

REVISION

BETTINA HØGFELDT

revisor

Revision ApSRegistreret RevisionsanpartselskabSct. Clemens Stræde 98000 Århus CTlf. 86 13 13 99 - Fax 86 13 15 19E-mail: timmermann@adr.dk

Vi er et revisionsfirma med mange-årig erfaring med opholdssteder og øvrige institutioner og tilbyder bl.a. revision og udarbejdelse af regn-skaber, budgetlægning, forhand-linger med amter og kommuner, deltagelse i bestyrelsesmøder etc.

Timmermann

REVISORERNEHAGES GAARD

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Registrerede revisorer FRRStoregade 4, Stege. Tlf. 55815460

Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

BYSØPLADS 1 4300 HOLBÆK TLF 59 44 10 16 FAX 59 44 10 36

Registrerede revisorer

VI TILBYDER:

Rådgivning, budget, regnskabsassistance og revision for opholdssteder samt

øvrige institutioneri Jylland, på Fyn og Sjælland

REVISIONSFIRMAETTRANEKÆR

54 Gi’ LOS • 3-2002

ADVOKATERNE KNUD FOLDSCHACK OG ULLA PAABØL

Skindergade 23 st - 1159 København K - Telefon 33 11 24 11Fax 33 93 08 98 - Giro 1 16 29 93

Rådgivning vedr:

Stiftelse af fonde/selvejende institutionerBestyrelsesarbejde

MedarbejderspørgsmålNy vejledning og tilsyn

Leje- og skatteret

Advokat for LOS

R E V I S I O N S S E L S K A B E T L A U G E S C H M I D TStatsautoriseret revisor

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behand-lingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Grønnegade 3Postbox 285

4000 RoskildeTelefon 46 36 11 99

2 Gi’ LOS • 3-2002 3Gi’ LOS • 3-2002

Individuel vejledning, kurser, oplæg m.v.

forsocialpædagogiske opholdssteder, institutioner, dagbehandlingstilbud,

skoletilbud, projekter, amter, kommuner og andre.

Cand.jur. Karin Høier Jensen ogPædagog Flemming Møller Henriksen

Cand.jur. Karin Høier Jensen har i de sidste 10 år arbejdet inden for opholdsstedsområdet som bl.a. advokat og konsulent og har i den forbindelse fungeret som rådgiver for opholdssteder, bestyrelser og andre i forhold til spørgsmål om bl.a. drift, ledelse, personale, organisation, godkendelse, forhandlinger og kontrakter samt deltaget i forhandlinger med ministerier, amter og kommuner og deltaget i udarbejdelse af vejledninger, overenskomster m.v.

Pædagog Flemming Møller Henriksen har stiftet, startet og gennem 5 år drevet opholdsstedet Ethos, startet og drevet skoletilbud og har derudover arbejdet i projektregi med forskellige opgaver og deltaget i udviklingsarbejde – alt i forhold til målgruppen de såkaldt uanbringelige og har før det arbejdet i offentligt regi på bl.a. døgninstitution.

HENRIKSEN & HØIEREgebjerghaven 16, 2750 Ballerup. Telefon 21 81 18 96, mandag-fredag fra 9-15.

CVR-nr. 26 30 59 93henriksen-hoier@tdcadsl.dk • www.henriksenhoier.dk

HM REVICONSULT APS

HENRY MARQUARDSEN

REGISTRERET REVISOR, CAND.MERC.

BREDETVEDVEJ 17

4300 HOLBÆK

TLF. 59 181380 FAX. 59 181482

MANGEÅRIG ERFARING I REGNSKABER OG RÅDGIVNING FOR OPHOLDSSTEDER OG TERAPEUTER

55Gi’ LOS • 3-2002

4 Gi’ LOS • 3-2002

KALENDERDATO

SEPTEMBER16. + 17. + 18. september+ 31. oktober + 01. novemberHotel Tre Roser, Kolding

OKTOBER3. oktoberKl. 10-16Storebæltscentret, Nyborg

21. oktoberKl. 9-16Odense

22. oktoberKl.19-21.30Viborg

NOVEMBER4. + 5. + 6. november+ 12. + 13. decemberHotel Hvide Hus, Ålborg

5. novemberKl. 19-21.30Vejle

12. novemberKl. 19-21.30Hotel Scandic, Ringsted

19. novemberKl. 10-16Hotel Scandic, Kolding

KURSUS

Sikkerhedskursus for opholdssteder5-dages kursus i arbejdsmiljø, sikkerhed, arbejdsgiverkrav, vagtværel-ser mv.Tilmelding: Karina (39 16 01 00)

Kvalitetsbeskrivelse af detsocialpædagogiske tilbudLOS's nye kvalitetsbeskrivelse v/ psykolog Knud Erik Pedersen NB. få ledige pladserProgram udsendes d.23 august

”I GANG”- kursus for nye/kommende opholdsstedergennemgang af de økonomiske, juridiske, personalemæssige forhold v/ jurist Karin Høier Jensen og Revisor Lauge SchmidtProgram udsendes d.23 august

Bestyrelsesmedlem på Fondsejede opholdsstederbestyrelsens ansvar, vedtægter, arbejdsgange mv. v/ jurist Karin Høier Jensen + LOS-konsulent Jørn EllgaardProgram udsendes d.23 august

Sikkerhedskursus for opholdssteder5-dages kursus i arbejdsmiljø, sikkerhed, arbejdsgiverkrav, vagtværel-ser mv.Tilmelding: Karina (39 16 01 00)

Bestyrelsesmedlem på Fondsejede Opholdsstederbestyrelsens ansvar, vedtægter, arbejdsgange mv. v/ jurist Karin Høier Jensen + LOS-konsulent Flemming JensenProgram udsendes d.23 august

Bestyrelsesmedlem på Fondsejede opholdsstederbestyrelsens ansvar, vedtægter, arbejdsgange mv. v/ jurist Karin Høier Jensen + LOS-konsulent Jan AlderProgram udsendes d.23 august

Temadag for skolelederev/ SkoleudvalgetProgram udsendes d.23 august

u Generelt gælder det, at tilmelding til kurser skal ske skriftligt eller pr. fax, og er bindende.Nærmere oplysninger: ring eller skriv til LOS, Skindergade 23, 4, 1159 Kbh. K, 70 23 34 00, mail:los@los.dk. På hjemmesiden www.los.dk kan du

downloade programmer for de enkelte kurser, når de sendes ud - og så er det bare at melde dig til…

En venlig hilsenJan Alder, souschef

www.los.dk