20
1 danish children fund Dansk BØRNEFOND 2018 Gi’ et barn en bedre fremtid

Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

1danish children fundDansk BØRNEFOND 20

18

Gi’ et barn en bedre

fremtid

Page 2: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

2

Dansk Børnefonder en hjælpeorganisation, der hjælper børn og unge til en bedre fremtid gennem uddannelse, således at de kan tage ansvar for deres eget og andres liv.

Vi hjælper forældreløse og meget fattige børn i Bangladesh, Gambia, Ghana, Sierra Leone og Sydamerika til skolegang og uddannelse. Det gør vi ved bl.a. at betale en del af skoleudgifterne og et godt måltid mad i skoletiden.

Al hjælp ydes uden hensyn til modtagers religion, nationalitet, race eller poliske tilhørsfor-hold. Vores samarbejdspartnere aflægger regnskab og besøges af vore danske landeansvarlige hvert 3.-4. år, således at vi sikrer, at faddernes midler anvendes i henhold til de formål, de er givet.

Lokale bestyrelser er ansvarlige for at vælge blandt de børn, der søger fadderskab. Dette sker efter grundige interviews med børnenes pårørende. Vi modtager rapporter flere gange om året både fra børnene, skolerne samt den lokale ledelse.

Dansk Børnefonds daglige ledelse, landeansvarlige, IT-support og bestyrelse er ulønnede.

Hjælp os med et fadderskab, et enkeltbidrag eller et sponsorat til særskilte projekter.

Daglig ledelse: Lise Rechter, formand, [email protected]; telefon: +45 5671 0078

Landeansvarlige: Bangladesh: Anne-Sofie Henningsen, [email protected] Gambia: Pia Fisher, [email protected] Ghana: Anne Rechter, [email protected] Sierra Leone: Doris Jørgensen, [email protected] Sydamerika: Tina Vesthald, [email protected]

Økonomi: Nils Rechter, [email protected]

Page 3: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

3

Kort før jul modtog vi en mail fra en ung mand, der spurgte, ”om man gerne må give en gave uden at blive fadder?“ Få dage efter modtog vi 7.800 kr., og dernæst en mail, hvor han spørger ”vil det forre-sten gælde som skattefradrag for 2017, for så kan jeg jo donere yderligere små 16.000 i 2018?“

• JA – man må gerne give gaver til Dansk Bør-nefond – også selvom man ikke ønsker at være fadder. Vi videreformidler alle gaverne til gavn for børns skolegang og fremtid.

• JA – bidrag til Dansk Børnefond er fradrags- berettigede for indbetalte beløb op til 15.900 kr. pr. år i 2018 efter Ligningslovens §8A.

Dette er første år, hvor gruppen af frivillige den 1. september 2017 overtog ansvaret for den daglige ledelse af Dansk Børnefond.

Budgettet, vi udarbejdede ved regnskabsårets begyndelse (se hjemmesiden), viste et håb om et positivt resultat på 115.000 kr. – men resultatet bliver endnu bedre, idet vi har modtaget arv fra to afdøde faddere, i alt 1,5 millioner kroner.

Men da bestyrelsen og de frivillige jo ikke har et ønske om at øge egenkapital, kan vi hjælpe skoler-ne i deres arbejde for hele elevskaren og ikke kun

enkelte elever. Den frivillige gruppe gør en stor indsats for at sikre, at vi har betalende faddere til det antal elever, vi har aftalt med vores partne-re – vi er ’ikke i mål’, så vi ønsker os flere faddere, så vi ikke behøver at anvende egenkapitalen til at dække børnenes skolegang.

Til sidst et lille enkelt citat fra Peter Plys, hvor Gris-ling siger: ”Små hjerter kan også føle store ting.“

Med de få ord ønsker bestyrelsen og de frivillige at udtrykke en tak til alle, der har givet. Vi er over-bevist om, at de mange tusinde børn, som faddere igennem mange år har hjulpet gennem Dansk Børnefond, har oplevet hjælpen i deres hjerter som en kærlighedsgave – en kærlighedsgave, som de i deres fremtid har glæde af.

Vi ønsker at give endnu flere børn en bedre fremtid.

På bestyrelsens vegneLise Rechter, formand

En kærlighedsgave

Page 4: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

4

Mit navn er Lalrinoma Lusai Jeg er femten år og går i 10. klasse på Bangladesh Adventist Seminary School and College lidt udenfor Dhaka.

Jeg kommer fra området omkring grænsen til Myanmar, og da jeg kom til skolen første gang, følte jeg mig meget alene. Jeg græd, fordi jeg ikke kendte nogen, og jeg kunne ikke lide maden. Men som tiden gik, vænnede jeg mig til maden. Jeg har nu også fået mange venner her og min bror er også blevet elev på skolen – så nu føler jeg mig ikke længere ensom.

Vores forældre er bønder, som dyrker mango, bananer og mange grøntsager på vores grund.

Hvis jeg ikke havde fået en fadder, var jeg nok ikke kommet i skole, for mine forældre har ikke råd til selv at betale.

Jeg vil gerne sige tusind tak til min fadder – jeg er meget taknemme-lig for jeres hjælp.

På grund af min fadder får jeg nu en uddannelse og derfor flere muligheder for at skabe mig en fremtid, hvor jeg selv kan forsørge min familie.

Lalrinoma (til højre) og hans bror har begge en fadder gennem Dansk Børnefond.

Mit navn er Provati og jeg er 16 år Jeg går på Kellogg-Mukkerjee Memorial Seminary, som ligger i den sydlige del af Bangladesh. Jeg har gået og boet på skolen, siden jeg var 9 år. Min far døde, da jeg var lille, og min mor har siden da været enefor-sørger for mine tre brødre og mig. Hun arbejder i Dhaka som hushjælp.

Jeg er ked af, at jeg kun ser min mor én gang om året - det er til jul, når vi har ferie fra skolen og jeg får råd til at rejse hjem til hende.

Jeg vil gerne være sygeplejerske, så jeg kan tjene penge og hjælpe min mor med at forsørge familien.

Page 5: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

5

På besøg i BangladeshI januar var jeg på vegne af Dansk Børnefond på besøg i Bangladesh for at møde vores fadderbørn og samtidige kon-trollere forholdene på deres skoler.

Dansk Børnefond støtter 121 børn på to kostskoler: Bangladesh Adventist School and College (BASC) og Kellogg- Mukkerjee Memorial Seminary (KMMS). Den første ligger cirka to timers kørsel nord for Dhaka og har cirka 600 elever fra børnehave til bachelor-niveau, heraf hjælper Dansk Bør-nefond 90 elever. KMMS ligger 5 timers kørsel syd for Dhaka, og her hjælper vi 30 børn.

Børnene går i skole 5 dage om ugen fra kl. 8-15. Efter skoletid hjælper børnene i to timer blandt andet med at dyrke skolernes marker. De rydder op og hjælper også hinanden med lektierne.

KMMS modtog i 2017 kr. 95.000 fra Kulturstyrelsen i Danmark formidlet gennem Dansk Børnefond Beløbet blev anvendt til hårdt tiltrængte forbedringer til skolens sovesale, bl.a. nye madrasser, puder, sengelinned og myggenet samt renovering af toiletbygninger i ønsket om at forbedre de sanitære forhold for børnene. Det hele så meget fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye.

Ældre sponsorbørnI Bangladesh har Dansk Børnefond mulighed for at støtte vores fadderbørn hele vejen fra børnehaveklasse og op til ba-chelorniveau. Dette giver dem mulighed for at få en ordentlig

uddannelse og et mere specialiseret job. Hvis vi fortsætter støtten efter 9.-10. klasse-trin, er der meget stor sandsynlighed for, at de unge bliver tilbudt job, hvor de kan forsørge sig selv og deres familie.

Skolesystemet i BangladeshI Bangladesh er det obligatorisk at gå i skole til og med 5. klassetrin – men dette er desværre ikke ensbetydende med, at alle børn går i skole så mange år! Der er heller ikke nok skoler i Bangladesh og de fleste offentlige skolers undervisning har ikke en særlig høj kvalitet, klasseværelserne er overfyldte og undervisningsmaterialer er kun på sproget Bangla.

Derfor har Dansk Børnefond valgt at støtte private skoler, hvor der er uddannede lærere, gode undervisningsbøger, og hvor eleverne også lærer engelsk.

Anne-Sofie Henningsen, projektansvarlig for Bangladesh

Page 6: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

6

Fra besøget i Bangladesh, januar 2018

Page 7: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

7

Page 8: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

8

Ét af de mange børn, som ønsker sig en fadderMadou Jammeh på 10 år går i 3. klasse på Sotokoi skolen i Gambia. Hans lære-re fortæller, at han er meget flittig i skolen og er en sød og venlig dreng både over for de voksne og hans jævn-aldrende, som han elsker at spille fodbold med.

Madous forældre har ikke noget arbejde, og de er derfor meget fattige. Han og hans forældre håber derfor, at nogle vil hjælpe med at betale for hans skolegang.

I øjeblikket betaler Dansk Børnefond af ’egen-kapitalen’ for Madous (og mange andre børns) sko-legang – men det vil være dejligt, hvis han får ’sin egen fadder’.

Page 9: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

9

Vi støtter 250 børn i GambiaI Gambia støtter vi ca. 250 børn, nogle med mad og nogle med skolegang – fordelt på to skoler – Sotokoi og New Jeshwang.

Sotokoi ligger i et fattigt område, ca. en halv time fra storbyen og har haft så stor tilgang, at de desperat står og mangler flere klasselokaler. Derfor glæder vi os over, at vi sammen med det lokale råd i området har været i stand til at udarbejde et projekt, hvor gaver givet til Dansk Børnefond kan hjælpe skolen med at bygge tre fuldt møblerede nye klasselokaler.

Skolen har tidligere kun været i stand til at undervise til 6. klasse pga. manglende faciliteter, men vil kunne undervise til og med 9. klasse, når de nye klasselokaler er færdige.

Sotokoi skolen har virket i lokalområdet de sidste 16 år, og har haft en stor og positiv indflydelse på lokalområdet. Sko-len har 630 elever og en lang venteliste. Venteliste, fordi sko-len er kendt for at yde en god og kvalificeret undervisning. Da området bærer præg af stor analfabetisme, er skolen me-

get vigtig for områdets udvikling. I New Jeshwang har de for nyligt oprettet en vugge-

stue/børnehave. Her i opstarten fungerer den mest for personalets børn, men de håber at udvide den til også at kunne tilbyde lokalområdets børn pasning.

Vejlefjordskolens børnehave og vuggestue har samlet legetøj ind til dette projekt – og det vil jeg give videre, når jeg besøger dem i juni måned. Vi håber, at det vil være med til at glæde flere børn.

Pia Fisherlandeansvarlig for Gambia

Mere legetøj fra børnene på Vejlefjordskolen er på vej til Gambia

Page 10: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

10

Page 11: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

11

Vi støtter 330 børn i GhanaI Ghana er cirka 57% af befolkningen under 25 år – og der er derfor rigtigt mange unge mennesker, som har brug for en god uddannelse.

Dansk Børnefonds faddere støtter 330 elever i alderen 5-20 år i Ghana. Vi støtter både elever i de lave klassetrin, samt de som går i Senior High eller på en teknisk skole. Det er vigtigt også at støtte eleverne i de større klassetrin, da de grundet den store konkurrence om job, virkelig har brug for en god uddan-nelse, for at kunne sikre sig selv og deres familier en bedre fremtid.

Selvom det er obligatorisk at gå i skole i Ghana, er det langt fra alle, som kan læse og skrive. Mange af de offentlige skoler, som er gratis, har en lav undervisningskvalitet, og der er derfor stor værdi i at sende børnene til en privatskole – hvor lærerne ofte er bedre uddannede og eleverne derfor får en bedre ud-dannelse.

Fattigdom findes overalt i Ghana, og gennem vores samar-bejdspartnere sikrer vi, at vi hjælper de elever, som har det største behov. Derfor støtter vi i dag elever i tre forskellige områder, Tamale i nord, Kumasi i det centrale Ghana, samt i

hovedstaden Accra. Der er stor forskel på størrelsen af skolerne – nogle

har flere tusind elever, mens landsbyskolerne kun har 20-30 elever. De skoler, som Dansk Børnefond støtter, har 25-40 elever i klasserne – et højt antal, men nødven-digt for at holde omkostningerne så lave som muligt.

Anne Rechter , landeansvarlig for Ghana

Page 12: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

12

Bolivia, Chile, PeruBolivia er det fattigste og økonomisk set mest ulige land i Sydamerika. På trods af, at landets indbyggere de sene-ste år har oplevet en økonomisk vækst, skønnes det sta-dig, at halvdelen af landets befolkning på 10 millioner lever i fattigdom, og heraf lever 27% i ekstrem fattigdom.

I Bolivia er der 12 års skolegang, en otteårig primær-skole, og derefter en fireårig sekundærskole. Der er skolepligt, og det er gratis at gå i skole. Men da der både mangler skoler og lærere, gøres der ikke en indsats for at få de fattige børn, som ofte er børn af den indianske landbefolkning, i skole.

Hvis de endelig kommer i skole – ender det desværre ofte med, at det kun bliver til få år, idet de i stedet bliver sat til at arbejde for at bidrage til at skaffe familien mad.

En lov fra 2014 har lovliggjort børnearbejde, hvilket betyder, at børn helt ned fra 10 års alderen må arbejde op til seks timer om dagen – så børnearbejde er meget udbredt i Bolivia. Man finder børn i arbejde på hoteller, som gadesælgere, i minerne, på fabrikkerne samt i mar-kerne i gang med at høste sukkerrør! Der skønnes at være 850.000 arbejdende børn i Bolivia og mange af dem har kun fået få års skolegang, idet forældrene ikke havde mad nok til dem, og børnene derfor selv må skaffe den.

Uønskede graviditeter blandt børn og unge er også et udbredt problem og endnu en årsag til, at mange af pigerne forlader skolen meget tidligt.

Fire ud af fem børn i den skolepligtige alder går i pri-mærskolen – kun hver fjerde fortsætter herudover.

Page 13: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

13

Sunde og mætte børn lærer mest…Basale læse- og regnefærdigheder gør en forskel i forsøget på at undslippe et liv i fattigdom. Men flere undersøgelser viser, at sultne og underernære-de børn har vanskeligt ved at fastholde fremmøde i skolen og har ringere indlæring, så man gør klogt i at sørge for mad i maven til skolebørnene.

Dansk Børnefond har i næsten 40 år haft succes med at give børne-ne bedre muligheder for at gå i skole i samarbejde med Frelsens Hær i Bolivia. På de seks centre, vi har en aftale med, får børnene hjælp til god hygiejne, to nærende måltider dagligt samt (den obligatoriske) skoleuni-form. De tilbydes også hjælp til lektier og fritidsaktiviteter efter skoletid.

Når familierne får tilbudt en plads på et af centrene, forpligter de voksne sig også til at deltage i undervisning, som blandt andet omfatter hygiejne og seksualundervisning.

Børnehilsnerne bekræfter det:

”De er glade for at gå i skole, de gør sig umage med at læse lektier, og de vil gerne klare sig godt i skolen. De fortæller om deres dagligdag med familien, deres kæledyr og deres drøm efter endt skolegang. De får god mad på centrene og hjælp til lektier, samt tid til leg med de andre børn.“

Tina Vesthald, landeansvarlig for Sydamerika

Page 14: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

14

Sierra LeoneMens jeg nyder forårssolen på min altan, går tankerne til vores partnere og alle fadderbørnene i Sierra Leone.

Jeg er dybt taknemmelig for, at der er så mange trofaste og omsorgsfulde mennesker her i Norden, som vil hjælpe disse fattige, men intelligente børn til at få en normal skolegang – op til SSS4 ”Studentereksamen“.

Hvert eneste barn – også i Sierra Leone – er unikt nøjagtigt som dine og mine børn er det. Men de har bare helt andre livsvilkår, hvilket vi i Dansk Børnefond tror på, at uddannelse er det bedste middel til at ændre.

Vi har i det sidste halve år mistet to af vores teen-age drenge: Den ene blev pludselig lam over natten. Den enlige mor kunne ikke betale hospitalsregningen, så hun valgte at sende drengen til en ”herbalist“, hvor han sygnede hen og til sidst døde.

Den anden lovende unge mand, næsten færdig med skolen, døde pludseligt - og vi spørger alle hvorfor? Vi ved kun, at familien sørger over tabet af deres søn. Herhjemme ville vi nok gøre noget mere for at finde årsagen.

Efter disse tragiske begivenheder skal vi tænke på alle de øvrige 300 friske, skønne elever, som er meget bevidste om den hjælp, de og deres familier mod-

tager fra deres faddere, hver gang en ny skoletermin begynder. De er afhængige af vores hjælp – ellers var der ingen skolegang til barnet.

Vores partnere i Sierra Leone administrerer pengene således, at alle fadderbørn kan få mad i tørketiden. De får også skolepenge, skolebøger, blyanter og notesbøger, skoleuniformer og sko, hvor det er nødvendigt. Ingen skal kunne pege fingre ad dem, bare fordi de er fattige.

Naturligvis ville vi gerne hjælpe mange flere, for behovet er kæmpe-stort. Derfor vil jeg her fremhævet det gamle slogan i Dansk Børnefond:

Page 15: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

15

”LAD DIT NÆSTE BARN BLIVE ET AF VORES“.Fortæl gerne dine venner om børnene i Sierra Leone, som stadig er et af de aller-fattigste lande i verden.

Vi kunne nævne lille Frank Koroma. Han blev født ved kejsersnit, hjulpet af en dansk læge Dr. Frank. Moderen døde desværre, og faderen er ukendt.

Dansk Børnefond hjalp bedstemode-ren med at tage vare på drengen, helt fra han var spæd i den lillebitte faldefærdige hytte. Frank er nu en sund og kvik dreng, som går i 4. klasse.

Memunatu bestod sin SSS4 eksamen med stor udmærkelse, og hun er nu første års studerende på universitetet, hvor hun studerer medicin (Community Health Assistant). Selv om hendes fadder har valgt fortsat at hjælpe med det ”normale fadder-beløb“, er det en kæmpe udfordring for den unge pige.

Men i Sierra Leone kan uddannelse af ét enkelt barn ’løfte hele familien’, fordi de står sammen på en helt anden måde end det, vi kender i Danmark.

Aminata har fået problemer med sine øjne, og det er kun operation, der kan hjælpe. Forældrene er betænkelige og forstår, at der er en stor risiko, men hun er selv fast besluttet på, at når pengene kan skaffes (fadderen hjælper), så er hun klar til operation.

Doris Jørgensen landeansvarlig for

Sierra Leone

Page 16: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

16

Referat fra årsmøde i Dansk Børnefond, 23. januar 2018Formanden Lise Rechter bød velkommen til 20 fremmødte.

1. Efter forslag fra bestyrelsen blev Carl-David Andreasen valgt som dirigent.

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år (1. sept. 2016 – 31. august 2017) blev aflagt ved Lise Rechter. (Denne findes på hjemmesiden.)

3. Årsregnskabet blev gennemgået af revisor Poul Johansson og godkendt. Årsrapporten findes på hjemmesiden.

4. Årsbidragets størrelse (2.280 kr.) for et fadderskab blev godkendt uændret.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Kaj Rasmussen, Ina Luvin og Lise Rechter blev genvalgt. Anne-Sofie Henningsen (landeansvarlig for Bangladesh) blev også valgt. Bestyrelsen har herefter følgende medlemmer: Carl-David Andreasen,

Arn Bjørnsfeldt, Anne-Sofie Henningsen, Ole Jørgensen, Ina Luvin, Kaj Rasmussen og Lise Rechter.

6. Valg af suppleant: ingen valgt.

7. Valg af revisor: Poul Johansson, ReviFaxe blev genvalgt.

8. Ændring af vedtægter blev godkendt: udkast med enkelte ændringer blev gennemgået ved Nils Rechter. (Disse findes på hjemmesiden.)

Page 17: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

17

9. Eventuelt: a. Kort information om ny struktur og ledelse

ved Lise Rechter

b. Landeansvarliges hilsner: Bangladesh: Anne-Sofie Henningsen

(og Anne Rechter) fortalte og viste billeder fra netop gennemført projektbesøg i Bangladesh

Gambia: Pia Fisher Ghana: Anne Rechter Sierra Leone: Doris Jørgensen Sydamerika: Tina Vesthald

c. Nils Rechter orienterede kort om forvent-ningerne til indeværende år, hvor fadderbi-dragene indtil nu har været som budgetteret og administrationsudgifterne har været mindre end det budgetterede.

Dirigent: Carl-David AndreasenReferent: Lise Rechter, formand

Page 18: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

18

Hvordan bruger vi det månedlige fadderbidrag?

Skolepenge til barnet 150 kr. 79 % Skolepenge til børn uden fadder 15 kr. 8 % Bidrag til projekter på skolerne 15 kr. 8 % Administration i Danmark og besøg på skolerne 10 kr. 5 % Fadderbidrag pr. måned 190 kr. 100 %

Skolepengene udbetales normalt til skolen og anvendes til både mad og skolematerialer efter behov.Da der kan være måneder, hvor et barn ikke har en fadder, bruger vi ca. 8% af fadderbidraget til at betale for disse børn.Administration i Danmark omfatter ingen lønninger eller honorarer, da alt arbejde udføres af frivillige. Skolerne kan ansøge om hjælp til forbedringer eller vedligeholdelse af skolerne og én gang årligt indstiller landekoordina-torerne de enkelte projekter og bestyrelsen uddeler de midler, der er er til rådighed.Ovennævnte beløb kan variere en lille smule fra år til år, som følge af fx kursændringer samt antallet af børn uden faddere.

Persondatapolitik for Dansk BørnefondDansk Børnefond beskytter dine personlige oplysninger i overensstemmelse med EU’s nye persondatalovgivning. Personlige oplysninger eller persondata omfatter alle oplysninger, der kan bruges til at identificere dig, fx både navn, adresse, billeder og CPR-nummer.

Det betyder, at:• Vi opbevarer dine data med respekt, og de er kun tilgængelige for os, der skal administrere dit fadderskab.• Vi respekterer privatlivets fred. Du kan til enhver tid bede os slette dine personlige data.• Vi samler og gemmer ikke persondata, uden du selv har givet os oplysningerne.• Vi videregiver eller sælger ikke persondata til andre. Dine oplysninger forbliver fortrolige hos os.

I løbet af kort tid bliver vores persondatapolitik tilgængelig på vores hjemmeside.

Page 19: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

19

Særlige projekterDansk Børnefond har igennem mange år modtaget tilskud til særlige projekter på skolerne fra Slots- og Kulturstyrelsen. Desværre har Folketinget besluttet, at denne pulje i øjeblikket er udsat på ubestemt tid på grund af fastlæggelse af nye kriterier.

Derfor er vi meget taknemmelige over, at to – nu afdøde faddere – havde betænkt Dansk Børnefond i deres testamente med i alt 1,5 mio. kr.

Bestyrelsen har derfor besluttet at yde 400.000 i særlige projektbidrag til følgende skoler, som vi samarbejder med:

KMMS, Bangladesh: • 50 nye senge med tæpper, puder mv til pigernes sovesal. I øjeblikket

må flere piger dele samme seng, og hermed øges smittefare, og der har bl.a. været voldsomme tilfælde af fnat og andre sygdomme.

• Tilskud til renovering af spisesal til 500 elever, hvor den nuværende bygning er i meget dårlig stand.

Sotokoi Skole, Gambia:• En blok med 3 nye klasseværelser, som vil gøre det muligt at udvide

undervisningen til 7.-8.-9. klasse.

3 forskellige skoler, Ghana:• Køb af computer, kamera og printer til undervisningsbrug.• Renovering af bygning med 3 klasseværelser.• Køb af inventar til klasseværelser.• Etablering af et computerklasseværelse på børnehjems-skole.

Page 20: Gi’ et barn en bedre fremtid - Dansk Børnefond · fint ud, og man kunne tydeligt se forskel på de gamle madras-ser og de nye. Ældre sponsorbørn I Bangladesh har Dansk Børnefond

Sådan kan du hjælpe et barn!Bliv fadder og betal kr. 190 om måneden.

Giv et barn et måltid mad hver skoledag for 50 kr. om måneden (Gambia og Bangladesh).

Støt vores arbejde med et beløb her og nu på Mobilepay 48212

Meld dig til på vores hjemmeside: danskbornefond.dk eller kontakt os på mail: [email protected] eller telefon: +45 5671 0078.

Gi’ et barn en bedre fremtid!

Dansk BørnefondSøllerødlund 21 – 2840 [email protected]: +45 5671 0078www.danskbornefond.dkCVR nr. 60468818

Bank: Nordea 2360 6025615083 Bank i Norge: DNB 7877.08.07807MobilePay: 48212

Tilmelding til betalingsservice: PBS.nr. 03201724 Deb.gr. nr. 00001

ISSN: 0907-8991

Lad os høre fra dig, hvis du

eller dit firma har lyst til at

blive sponsor.

Bestyrelse:Lise Rechter, regnskabskonsulent, formand for Dansk BørnefondCarl-David Andreasen, præstArn Bjørnsfeldt, uddannelseslederOle Jørgensen, IT-konsulentIna Luvin, regnskabschefKaj Rasmussen, lærerAnne-Sofie Henningsen, cand.soc.

Revisor: ReviFaxe, 4640 Faxe

Layout: Bohsen – grafik & medieTrykkeri: Strandbygaard Grafisk a/s

Forsidefoto: Elev i Bangladesh

danish children fundBØRNEFONDDansk