GIS i Aktion 2013 Q1

Facilities Management løsning til

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler S. 6

Ny mobil løsning revolutionerer

arbejdsgange i kommunen S. 4

Kort hjælper i kampen

om turisterne S. 12

Esbjerg Forsyning.

Flere forsyningsarter – én platform S. 16

2. kvartal 2013

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler står overfor et byggeprojekt, der strækker sig frem til 2025. Facilities Management systemmet ARCHIBUS skal hjælpe med at holde styr på processen.

Ansvarshavende redaktørCarsten Høg

RedaktionRedaktørRune Homann

Redaktionen kan kontaktes på

[email protected]

eller tel. 3996 5900.

Grafisk Design

Dix:Laumann:grafik

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket.150 g dobbeltbestrøget

mat træfrit SILK papir, med vandlak på

alle sider.

Klima-neutral TryksagDenne tryksag er 100 pct. CO

2-neutral.

CO2-udledningen på råvareforbruget til

tryksagen er kompenseret ved opkøb

af EU- og FN godkendte klimakvoter.

Næste nummer af GIS i Aktion

udkommer i 3. kvartal, 2013.

Oplag

1600.

Copyright © 2013 Informi GIS A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis gen- givelse samt kopiering og videregivelse må kun finde sted med Informi GIS A/S’ forudgående skriftlige tilladelse.

Indhold Leder

ArcGIS som platform

Mulighederne med ArcGIS platformen vokser af flere grunde med stor kraft i disse år.

Digitaliseringsstyrelsen har med deres frikøb af grunddata, gjort det muligt for offent-

lige og private at tilgå og anvende grunddata af forskellig art. Allerede nu mærker vi en

stigende interesse fra både nuværende kunder og nye virksomheder/udviklere, der ønsker

at udnytte de muligheder, der ligger i det. GIS platformen med den cloud-baserede udvi-

delse, ArcGIS Online, åbner op for helt nye perspektiver for, hvordan de data kan udnyt-

tes i applikationer og services, der er målrettet mere eller mindre specifikke opgaver.

ArcGIS platformen er baseret på åbne standarder og det er en invitation til udviklere i

hele verden om at bygge add-ons og applikationer. Det betyder, at der i dag er en lang

række branchespecifikke løsninger og services til rådighed, et antal der vil være i kraf-

tig vækst fremover. Det giver også mulighed for at man internt i organisationen frit kan

vælge om man selv vil bygge sine applikationer, købe en allerede produceret standardap-

plikation eller lade en leverandør konfigurere eller bygge den applikation, der løser ens

specifikke behov.

Som et eksempel er der i dette magasin en case fra en multiforsyning, der gør brug af

web-applikationen Geocortex, som Latitude Geographics har haft stor succes med at

udvikle og sælge. I den pågældende forsyning har man i første omgang fået Informi GIS

til at udvikle en række services, men man forventer fremover selv at kunne stå for udvik-

lingen – og dermed spare udgifterne til eksterne leverandører.

Et andet eksempel er fra Esbjerg Kommune, hvor man i samarbejde med Informi GIS har

udviklet en applikation til ArcGIS platformen, der gør videndelingen mellem medarbejde-

re med udføreropgaver i marken og personale bag skrivebordet mulig på en sådan måde,

at informationer er tilgængelige på en iPad, når medarbejderen står på stedet og skal

udføre opgaven. I Esbjerg Kommune siger de selv, at den nye løsning har revolutioneret

arbejdsgangene.

Læs også om Facilities Management løsningen, ARCHIBUS, der blandt andet understøtter

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i deres forholdsvis komplicerede byggeprojekt, der

strækker sig frem til år 2025..

Håber du vil synes om dette nummer af GIS i Aktion. God læsning.

Rune Homann, redaktør

Forsidebillede: Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler står overfor ombygninger og renoveringer, der strækker sig frem til år 2025. ARCHIBUIS hjælper med at holde styr på processerne. (Collage: Illustration af Bispebjerg Hospital samt fotografi af Claus Peuckert).

Ny mobil løsning revolutionerer

kommunale arbejdsgange

CAFM løsning til Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

holder styr på processerne i om- og nybyggeri

Kort hjælper til

i kampen om turisterne

Esbjerg Forsyning: Flere forsyningsarter – en platform

Ph.d. projekt om værdiskabelse ved implementering af

FM-systemer i driftsorganisationer

Kursuskalender

4

6

12

16

18

19

Kolofon og Leder

Kort hjælper til i kampen om turisterne – side 12

Ny mobil løsning revolutionerer kommunale arbejdsgange – side 4

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har som de første hospitaler i Danmark investeret i CAFM-systemet Archibus. side 6

Lars Aaboe viser hvordan man på ArcGIS Online kan få oplysninger om ledningsnet-værket lige præcis dér, hvor man befinder sig – side 16

(Foto: Claus Peuckert)

32 GIS i Aktion 2. Kvartal 2013

Ny mobil løsning revolutionerer kommunale arbejdsgangee

Nyt system revolutionererarbejdsgange i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune er gået ind i sidste fase af

udviklingen af et nyt digitalt arbejdsredskab.

Systemet har været undervejs i halvandet år.

BrugerGIS er systemet blevet døbt, fordi det

er baseret på eksisterende kortdata, der nu

anvendes på en helt ny måde. Men Bruger-

GIS er ikke bare et opslagsværk, men et

kommunikationssystem.

Landskabsforvalter Mads Astrup fra Park

& Natur fik ideen om at koble eksisterende

kortdata sammen med et interaktivt bruger-

system, der var let at tage med ud på ved-

ligeholdelsesopgaver. Man vil kunne tilgå

kvalitetsbeskrivelser for lige præcis det sted,

hvor man befinder sig. Dermed kan den

enkelte medarbejder vide hvilket arbejde,

der skal udføres.

"I første omgang ledte jeg efter et sådant

system ved flere leverandører. Men det ek-

sisterede simpelthen ikke. Deraf udsprang

tanken om at udvikle vores eget system, med

indberetningsmulighed samt kvalitetssikring,"

siger Mads Astrup.

Ingen kravspecifikationInformi GIS leverer Esbjerg Kommunes GIS-

løsning, og blev også valgt til at udvikle det

nye system. Fra Esbjerg Kommunes side

sammensatte man et udviklingsteam på

Funktionaliteter i BrugerGIS:Med GPS gives der adgang til en række kommunikationsmuligheder om det areal, man befinder sig på:Arbejdsbeskrivelse med vedligeholdelsesplan for den aktuelle opgave Kavlitetssikring med kontrolskema tilpasset det areal man befinder sig påTegning i kortet og ændring i arealregistreringerIndberetninger af skader og ændringsforslag

14 personer fra 7 forskellige afdelinger. Her

sidder repræsentanter fra Vej & Parks admi-

nistration, Kortkontoret, gartner afdelingen

og selvfølgelig it.

"Meget ulig mange andre it projekter i

kommunen har vi ikke arbejdet ud fra en

specifik kravspecifikation. Eneste pejle-

mærker i udviklingsprocessen har været de

funktioner, som det endelige produkt skulle

kunne. Vi nåede hurtigt frem til at vejen

frem ville være en ny applikation, som

kombinerer eksisterende data med den

nyeste mobil-teknologi," siger it-chef Jørgen

Rosenskjold.

Udviklingsprocessen har været et såkaldt

agilt forløb, hvor der løbende er blevet arbej-

det på systemet efter møder med to ugers

mellemrum. Den proces vil fortsætte, når de

første tests af systemet begynder. Her vil 10

udvalgte personer bruge systemet i forbin-

delse med udførelsen af deres arbejde.

Nemt at brugeBrugerGIS bliver tilgængeligt som en

applikation, og medarbejdere med

udføreropgaver (folkene i marken) får en

iPad til at tage med ud på opgaver.

Det er mange data, der skal hentes ind i

systemet, så man risikerer at det bliver meget

tungt at arbejde med. Men Esbjerg Kommune

har haft en målsætning om, at systemet skal

have samme hastighed som Google Maps til

trods for de mange data, der skal trækkes

ind – og den er blevet løst.

BrugerGIS bliver et intern styringsredskab,

men det er afhængigt af at brugerne forstår

funktionaliteten i systemet. Formålet har

været at gøre videndelingen mellem mark og

skrivebord mulig på en sådan måde, at infor-

mationer er tilgængelige, når man skal bruge

dem. Som medarbejder vil man på sin iPad

kunne se, hvad man skal lave på det sted,

hvor man står. På skærmen får man valget

mellem at vedligeholde, kvalitetssikre,

foretage ændringer eller anmelde skader.

"Vi glæder os til at se, hvordan systemet

bliver brugt. Kongstanken har hele tiden

været et brugernært og brugervenligt

system, som alle skal kunne anvende.

BrugerGIS skal derfor også være anvendeligt

for bogligt svage. Derfor forudsætter syste-

met ikke de store læsekundskaber. Derimod

er det meget intuitivt at bruge," siger Mads

Astrup.

Meget kort tilbagebetalingstidEsbjerg Kommune står som udvikler af syste-

met og ejer rettighederne til det. Udgifterne

til udviklingen af BrugerGIS samt indkøb af

150 iPads mener direktør for Teknik & Miljø,

Hans Kjær, er godt givet ud.

"Fungerer systemet optimalt og efter vo-

res hensigt, kan vi se frem til en meget kort

tilbagebetalingstid. BrugerGIS kommer til at

levere store rationaliseringsgevinster. Med

systemet bliver kvalitetssikring en integreret

del af at udføre arbejdet, hvor det i dag ofte

bliver sekundært i forhold til det arbejde,

man udfører. Vi kommer til at reducere pa-

pirforbruget samt antallet af arbejdsgange.

Samtidig bliver det meget nemmere for os at

koble økonomistyring sammen med de data,

som systemet leverer, uddyber direktøren.

Med BrugerGIS får administrationen et værk-

tøj, som sikrer, at afrapportering af kvalitets-

sikringen bliver standardiseret. Dermed kan

forvaltningen operere med meget anvende-

lige data, som giver et retvisende billede af

om kvalitetsmålene er nået.," fortæller han.

En borger version Når BrugerGIS er fuldt funktionsdygtigt og i

brug, vil udviklingsteamet gå efter at lave en

”light-version”, som vil blive tilgængelig for

borgerne i Esbjerg Kommune. De vil kunne

bruge systemet til at rapportere om skader

og mangler, og finde detaljerede oplysninger

om deres nærmiljø.

"I og med at alle data er samlet i samme

system, vil vi hurtigt kunne reagere på bor-

gerhenvendelser," siger Mads Astrup, som

også ser, at BrugerGIS har potentiale til at

strække sig ud over afdelings- og forvalt-

ningsgrænser:

"På sigt vil systemet kunne integreres med

alle arealsystemer, hvilket gør, at også andre

afdelinger i Teknik & Miljø vil kunne kobles

på systemet og evt. andre forvaltningsområ-

der".

Fra manuelle indberetninger til digital kommunikation. Fra store ringbind til iPad. Esbjerg Kommune

indfører et innovativt system, der skal kommunikere om drift og kvalitetssikring.

BrugerGIS kan både anvendes til at beskrive behovet for fx flere affaldskurve og beskrive kvalitetskrav til udstyret. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune

Af Britt Brus, Kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune


Konkrete projekter

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

har en række konkrete opgaver og ud-

fordringer, som ARCHIBUS kan hjælpe

med at håndtere.


”Vi har simpelthen ikke råd til at lade være!”

Som nogle af de første hospitaler i Danmark har Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler investeret i CAFM systemet ARCHIBUS. Det giver en unik mulighed

for at sikre et komplet datagrundlag til styring af såvel nybyggeri som drift.

Byggeprojekt giver mulighed for investering På Bispebjerg Bakke skal

der i perioden 2014-2025

bygges nye 120.000

kvadratmeter og ombyg-

ges 96.000 kvadratmeter,

når Nyt Hospital og Ny

Psykiatri Bispebjerg rejser

sig på grunden. Det ska-

ber en unik mulighed for

at foretage investeringer,

der både kommer bygge-

projektet til gode, og som samtidig kan give

driften et stort løft. Hospitalet har derfor i

2012 besluttet at investere i CAFM-systemet

Archibus for at kunne sikre et komplet data-

grundlag til styring af såvel byggeri som drift.

Vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg

Hospitaler og ansvarlig for byggeprojektet,

Claes Brylle Hallqvist, holdt oplæg på DFM-

konferencen i januar omkring de strategiske

overvejelser for valg af systemet. Han mener,

at investeringen i et CAFM system er den helt

rigtige, og at den falder på det helt rigtige

tidspunkt:

”Som et af de første hospitaler i Danmark

vælger vi at investere i et samlet CAFM-

system nu. Det gør vi i troen på, at det skaber

en væsentlig værdi for os i forhold til både

byggeri og drift. Vores projekt er utrolig stort

og komplekst, og vi er derfor nødt til at skabe

os det fornødne overblik for ikke at begå en

masse, dyre fejl undervejs. Vi har simpelthen

ikke råd til at lade være.”

Krav om effektivisering Investeringen er blandt andet nødvendig, idet

alle de nye hospitaler skal møde et krav om

6-8 procent effektivisering. Dertil kommer

den almindelige, årlige produktivitetsstigning

på 2 procent. Så hvis vi hopper frem til 2025,

Af Louise Voss Bendixen, Kommunikati-onskonsulent, Region Hoved-staden

når de nye bygninger står færdige, skal hospi-

talet møde et krav om at være 32-34 procent

mere produktivt end i dag.

”Det krav kan vi kun opfylde ved at gen-

tænke den måde, vi indretter hospitalet på.

Rammerne skal understøtte arbejdet, så

effektiviseringen kommer helt af sig selv. Ved

at analysere den faktiske brug af bygninger

og lokaler kan vi bedre forstå, hvor optime-

ringspotentialerne ligger. Det nytter jo ikke

noget bare at flytte de gamle systemer ind i

nye rammer, ” fortæller Claes Brylle Hallqvist

og henviser til de mange analyser, bygge-

organisationen allerede har foretaget.

For eksempel har byggegruppen i 2011

undersøgt den faktiske rumudnyttelse af

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers i

alt 1795 administrative rum fordelt på 57

bygninger. Analysen viste, at mange kontorer

og personalerum har en relativt lav udnyt-

telsesgrad på omkring 35 procent, og at

mødefaciliteter er helt nede på blot 5 procent

gennemsnitlig udnyttelse. Grunddata

som disse skal overføres til det nye CAFM

system, og fremadrettet vil nye analyser

kunne fødes ind i systemet og forhåbentlig

dokumentere en effektivisering i udnyttelsen

af lokaler.

Hospitalet i 3DHospitalet er bygget i 1913, og en stor del af

de oprindelige bygninger er for nylig blevet

fredet af Kulturstyrelsen. Hospitalets nøjag-

tige antal kvadratmeter kendes i øjeblikket

ikke, og meget af det eksisterende tegnings-

materiale er mangelfuldt. Det skal en 3D-

optegning af den nuværende bygningsmasse

lave om på.

Udover nybyggeriet ligger der en stor

renoveringsopgave forude for at få de gamle

bygninger optimeret til moderne hospitals-

drift. Her er digitaliseringen af alt tegnings-

materialet helt centralt, da det er vigtigt at

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har som de første hospitaler i Danmark investeret i CAFM-systemet ARCHIBUS. (Foto: Claus Peuckert)

Rokadeplan og simulering af flytninger

I forbindelse med byggeriet af det nye hospital vil en kompleks rokadeplan blive rullet

ud. Byggeriet foregår i etaper med skiftevis nedrivning, byggeri og indflytning, eller

udflytning, renovering, indflytning osv.

Nogle afdelinger vil opleve at skulle flytte helt op til tre gange for at få puslespillet til

at gå op. Det kræver et stort overblik og nøje planlægning at flytte rundt på op mod

5.000 medarbejdere, og CAFM-systemet vil give mulighed for simulering af flytninger,

så det kan planlægges så intelligent som mulig.

Frederiksberg og Bispebjerg Hospitaler blev fusioneret i 2012, og nybyggeriet skal

også samle de to hospitaler på matriklen på Bispebjerg. Frederiksberg Hospital skal

derfor rømmes i løbet af de næste 10-12 år, og her kan CAFM-systemet give et overblik

over flytteprocessen og sikre, at det foregår på den økonomisk mest forsvarlige måde.

Claes Brylle Hallqvist, vicedirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler og ansvarlig for byg-geriet af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. (Foto: Claus Peuckert)

Fortsættes side 9



Kunst-registreringBegge hospitaler råder over en skattekiste af kunstværker, som er blevet

erhvervet over årene. Der er dog behov for en præcis optegnelse over

placeringen af kunsten, som skal opmagasineres i byggeperioden og flyt-

tes med over i det nye hospital, når det står færdigt. Registeringen er en

af de første opgaver, der løses med ARCHIBUS, og den går i gang allerede

i foråret 2013. Registreringen vil foregå ved hjælp af mobile tablets,

hvor der tages billeder af al kunsten, værkerne måles op og placeringen

registres.

Alle informationerne samles i ARCHIBUS-databasen, hvori supplerende

oplysninger kan tilføjes; fx ejer, kunstner, værdi osv.

Vedligeholdelsesplaner

ARCHIBUS giver mulighed for at kombinere de forskellige vedligeholdel-

sesindsatser med den afhjælpende task management. Ved at indarbejde

vedligeholdelsesplaner som en kombination af den oparbejdede erfaring

og en ny tilstandsrapport gennemført af en ekstern rådgiver, opnår

hospitalet en komplet vidensdatabase. Ved at systemet understøtter

såvel de faste servicerutiner, eftersynsarbejde, planlagte aktiviteter og

de daglige afhjælpende opgaver, skabes en sammenhæng i indsatsen,

og opgaven med at vedligeholde data bliver lettere. Det vil også være

muligt at sikre sammenhæng med Region Hovedstadens nye regnskabs-

system, så enhedens arbejde sættes i direkte relation til økonomistyring

og disponering. Endelig forventes den interne ressourceplanlægning og

afvikling at skulle integreres i opgaverne.

kende det nøjagtige omfang af bygningsmas-

sen. Manglende viden herom kan betyde store

ekstraregninger, hvis der viser sig at være flere

kvadratmeter, end der er estimeret.

En del bygninger skal rives ned i bygge-

processen, men selv disse er interessante for

hospitalet at få registreret. Viden herom kan

eksempelvis lette transportplanlægningen

i forhold til at estimere antal kubikmeter

byggeaffald, der skal køres væk fra grunden.

Kompleks byggeproces Der skal bygges mange nye kvadratmeter for

at skabe tidssvarende rammer for det nye mo-

derne storbyhospital. Byggeprocessen kompli-

Mads Bo Bojesen (th), chef for FM-Enheden på Bispebjerg og

Frederiksberg Hospitaler og Allan Næsager (tv), projektleder

for implementeringen af ARCHIBUS i FM-Enheden.

(Foto: Louise Voss Bendixen)

Allan Næsager er projektleder i FM-Ejendomme/Bygge & Anlæg og er ansvarlig for implemente-

ringen af ARCHIBUS på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Han mener også at systemet kan

give enheden et løft, men samtidig påpeger han, at der er udfordringer forbundet med det:

”Implementeringen af sådan et nyt system er udfordrende for driftsorganisationen. Det er en

organisatorisk og kulturmæssig kæmpe forandring at skulle indføre sådan et værktøj og være

klar til at bruge det.”

Allan Næsager understreger, at det er vigtigt at kunne lancere et gennemført serviceprogram

overfor systemets brugere og FM-Enhedens kunder, som i første omgang er hospitalets ansatte –

f.eks. læger, sygeplejesker og andet klinisk personale – og på sigt kan patienterne måske også få

adgang til at bestille ydelser i systemet.

”Brugerne forventer en høj kvalitet af service, og det skal vi kunne levere. Det stiller store krav

til systemtest, brugeroprettelse, bemanding, rollefordeling og så videre – og det hele tager tid. Så

der er stadig et stykke vej, til vi kan starte et pilotprojekt, hvor vi tester systemet på tre bygninger

her på Bispebjerg og to bygninger på Frederiksberg. Men det bliver rigtig spændende at komme i

gang med arbejdet for alvor,” slutter Allan Næsager.

Byggeriet af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg kommer til at foregå i en proces, der minder om spillet Sliding Puzzle, hvor 15 brikker hele tiden bytter rundt og én plads er ledig ad gangen. På byggepladsen bliver der skabt ledig plads ved på skift at bygge nyt, flytte funktioner på hospitalet, rive ned, bygge nyt osv.

ceres af, at hospitalet skal være i fortsat drift

under hele byggeperioden, at store dele af

hospitalet er fredet, og at byggegrunden ligger

midt i et tætbefolket byområde i Københavns

Nordvestkvarter.

De fysiske begrænsninger betyder, at der

kun kan bygges lidt ad gangen. Byggeriet skal

nøje planlægges i etaper med skiftevis ned-

rivning og nybyggeri, og byggeprocessen

strækker sig derfor over mange år.

Byggeriet består af mange faseopdelte del-

projekter, der afleveres løbende til driften i

takt med, at de enkelte delprojekter afsluttes.

Den løbende aflevering er helt central for,

at skabe en konstant fremdrift for byggeriet.

Fortsættes side 10

Driften skal derfor sideløbende gøres klar

til at modtage byggeriet, så der sikres en

ordentlig overlevering. Et godt CAFM-

system kan være med til at smidiggøre

byggeprocessen og overleveringsfasen.

Store driftsfordele ”Vi skal gå over til at have en forebyg-

gende, frem for en afhjælpende tilgang.

Det er en helt afgørende forskel i en ved-

ligeholdelsesorganisation. Vi får meget

mere ud af vores kroner med en forebyg-

gende tilgang, så vi kan tage tingene

i opløbet, frem for at lappe på gamle

skader.”


FM løsning til Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

Om Bispebjerg og Frederiksberg HospitalerBispebjerg og Frederiksberg Hospitaler fusionerede 1. januar 2012. Hospitalet er et af

Region Hovedstadens fire akuthospitaler og er med sine omkring 4.500 ansatte en af

Københavns største arbejdspladser. Hospitalet er en del af Københavns

Universitetshospital og har en høj forskningsaktivitet.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

• Byggeprojektetomfatterialtca.121.000m2nybyggeriogca.96.000m2

ombygning samt etablering af ca. 1.100 p-pladser på den 26 hektar store

matrikel på Bispebjerg Bakke.

• Endelafdeeksisterendebygningeroghaveanlægerfredede.

• Densamledeanlægssumer3,98mia.kr.

• Byggeperiodenforventesatvarefra2014-2025.Enrækkedelprojekter

færdigbygges i etaper og afleveres løbende til driften.

• SomdetførstedanskehospitalharBispebjergogFrederiksberginvesteret

i CAFM-systemet ARCHIBUS, som skal sikre et komplet datagrundlag for

byggeriet og en sikker overlevering til driften.

Det nye byggeri på Bispebjerg omfatter 120.000 kvadratmeter nybyg og 96.000 kvadratmeter ombygning og renovering. Byggeperioden går fra 2014-2025 og overlevering til driften vil ske løbende. (Illustration: BDP)

Sådan siger Mads Bo Bojesen, som er chef

for FM-Enheden på Bispebjerg og Frederiks-

berg Hospitaler. Han har store forventninger

til det nye system, som han mener, kan give

FM-Enheden et gevaldigt løft:

”Det nye byggeri er jo helt specielt med

kombinationen af renovering og nybyg, og

det skaber et særligt momentum for at gribe

tingene lidt anderledes an og involvere drif-

ten på et tidligt tidspunkt. Derfor har vi i

driften også været med til at udvælge CAFM

systemet, som kan underbygge de vedlige-

holdelsesmæssige og driftsmæssige rutiner.

Så det her er en anledning til at give FM et

tiltrængt løft.”

Overblik over bygningsmassenByggeorganisationen kender i dag ikke det nøjagtige omfang af eksisterende

kvadratmeter og bygningsmasse, og man er derfor startet helt fra bunden

med at få indscannet tegningsmateriale over hospitalet, hvis ældste byg-

ninger er 100 år gamle. Meget af det eksisterende tegningsmateriale er ret

mangelfuldt, og ambitionen er på sigt at have et fuldstændigt overblik i 3D

over hospitalets bygninger og det omfattende underjordiske tunnelsystem.

Mads Bo Bojesen har store ambitioner for

FM-Enheden, som skal toptunes til at kunne

varetage driften af det nye hospital. Men

han ved også godt, at det kræver en stor

omstilling og nye arbejdsgange at gå fra de

mange differentierede systemer, der bruges i

dag, og til at have alting samlet på ét sted.

”Man bliver meget imponeret og ivrig efter

at afprøve alt det, systemet kan. Men man

kan godt komme til at glemme, at det kræ-

ver stor datadisciplin, og systemet er jo ikke

stærkere end de data, vi lægger ind og hele

tiden skal opdatere. Så det handler om at

definere; hvad giver mening?”

Store krav til rådgivere og bygningsejerProjektleder Tina Østergård Simonsen fra

projektgruppen bag Nyt Hospital og Ny

Psykiatri Bispebjerg har stået for udbuddet

af opgaven med at få data indsamlet og over-

ført til CAFM-systemet Archibus. Hun mener, at

systemet har mange fordele, men advarer

samtidig mod visse faldgruber.

Med et byggeri, der går i jorden i starten af

2014, er det altafgørende at få skaffet de rig-

tige data her og nu. Grundlæggende er det

derfor bedre at vide lidt om det hele end meget

om kun lidt. Tina Østergård Simonsen påpeger

som Mads Bo Bojesen, at det er nødvendigt at

være meget kritisk i forhold til hvilke data, der

lægges ind i systemet, og hvilken detaljerings-

grad, der er tale om.

Transport og logistikDet nye system forventes på sigt

at håndtere serviceydelser inden

for transport og logistik – så som

sengetransporter, madlevering, af-

faldshåndtering, linned, post mm.

ARCHIBUS anvender en geografisk

tilgang til data, som er kendt fra

geografiske informations systemer

(GIS) – men på bygningsniveau. På

den måde kan kommunikationen

over for såvel brugerne som de

interne FM-leverandører gøres

meget enkel. Det bliver muligt at

illustrere bygningstilstanden samt

fejl og mangler aktivt på en digi-

tal tegning – lige som brugerne

kan indrapportere fejl visuelt

gennem en web adgang eller en

smart phone. FM-enheden og

byggeorganisationen samarbejder

om at udvikle et RTLS system, som

muliggør en dynamisk realtids-

bestemmelse af eksempelvis

madvogne. Ideen er at registrere

temperaturen fra vognen, så man

kan sikre, at maden altid bliver

opbevaret ved den rette tempe-

ratur under hele transporten. Det

er forventningen at også denne

funktion kan synliggøres via

ARCHIBUS.

”Der er en risiko for at komme til at lide data-

døden – og simpelthen drukne i mængder af

data, som ingen ved, hvordan skal håndteres.

Det stiller store krav til såvel rådgivere som byg-

ningsejer i forhold til at kunne fastlægge behov

og detaljeringsgrad.”

En del af udbuddet omfatter en tilstandsvur-

dering af de nuværende forhold på Bispebjerg

Hospital, og denne opgave er en rutineopgave

for rådgiverne. Derimod har digitaliseringen og

3D visualiseringen voldt problemer.

”Det er svært at finde kompetent rådgivning

på feltet. Der er stort set ingen rådgivere, der

har mange års erfaring med håndtering af så

store bygningsmængder, fordi feltet stadig er

så nyt. Mange mangler overblikket og kan

derfor ikke rådgive om de langsigtede strategi-

ske beslutninger. Det har været en udfordring i

forhold til beslutningsprocessen,” konstaterer

Tina Østergård Simonsen.

KulturforandringIndførelsen af et helt nyt driftssystem kræver

naturligvis en større omstilling i organisa-

tionen og en kulturforandring blandt med-

arbejderne. Ved at indføre task management,

hvor alle opgaver bliver registreret og får et job-

nummer, opnår ledelsen en langt højere grad

af overblik over egen organisation. Det giver et

klart billede af, hvad hospitalets driftsfolk laver.

Den viden er en forudsætning for at foretage

fornuftige besparelser og effektiviseringstiltag.

Tina Østergård Simonsen, projektleder, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. (Foto: Louise Voss Bendixen)

Ambitionen er at brugerne i fremtiden ved et nemt tryk på en mobil enhed, som fx en smart phone, kan oprette rekvisitioner i ARCHIBUS. (Foto: Claus Peuckert)

Artiklen har været trykt i FM-Update


Kampen om turisterne

Turister er Big Business og konkurrencen er intensiv. Destinationer i Danmark kæmper mod ferietilbud på internationalt plan – og også ofte mod andre destinationer i Danmark. Videncenter for Kystturisme skal hjælpe danske feriesteder med at finde deres eget særkende, så den indbyrdes konkurrence bliver

mindre og der i stedet opstår synergieffekter på nationalt plan. Inden for destinationsudvikling er det helt nyt at visualisere sin viden på kort. På den måde får man overblik over, hvilken form for turisme man bør satse på i bestemte områder, og man kan over tid se om ens strategi øger eksempelvis antallet

af overnatninger på campingpladser eller generelt øger omsætningen i området.

Hvem er kystturisterne i Danmark? Hvorfor vælger de at holde ferie

her? Hvordan bor de, hvor længe bliver de, hvor mange penge bruger

de? Og er de tilfredse? Det er nogle af de spørgsmål, som Viden-

center for Kystturisme giver svarene på i deres store analyse, "Kyst-

turisterne i Danmark".

Kystturisme er defineret som al turisme udenfor de fire største byer

i Danmark og er en vigtig økonomisk faktor for dansk turisme med

en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.000 job målt på basis af

2010-tal.

"Kystturismen har stor betydning for hele landet, men er også

under pres med færre overnatninger de senere år. Vi er i konkurrence

med mange tilbud fra hele verden," fastslår Lars H. Olsen, direktør for

Videncenter for Kystturisme.

"Der er brug for en målrettet indsats for at forbedre kystturismen

og dens konkurrenceevne – især i en tid, hvor hele Danmark mangler

vækst og nye arbejdspladser – og her er analysen et vigtigt redskab."

Undersøgelsen dækker hele Danmarks kystturisme og bygger på

personlige interviews med i alt 5.605 kystturister på landsplan, som

VisitDenmark tidligere har gennemført.

Hvad er spidskompetencen på lokalt planKystturisme står for mere end seks ud af 10 udenlandske turistover-

natninger i Danmark og for mere end 40 pct. af turismeomsætningen

i Danmark. Så der er ingen tvivl om, at kystturismen bidrager til både

vækst og beskæftigelse til gavn for den danske samfundsøkonomi i

almindelighed og til gavn for yderområderne i særdeleshed. Derfor er

det så meget desto større et problem, at kystturismen har tabt over-

natninger de seneste år. Kystturismen kæmper om turister og gæster

på internationalt plan. Man skal have målrettet markedsføringskraft

nok til at trænge igennem til turisterne, der oplever et virvar af bud-

skaber fra alverdens destinationer. Man skal kunne konkurrere med en

ferie til Sydeuropa, Fjernøsten eller blot i de nærliggende lande som

Holland, Tyskland og Sverige. Konkurrencen er omfattende fra alle

sider. Tilbuddene til gæsterne ligeså. Det er en stor udfordring. Ikke

mindst på grund af det høje pris- og afgiftsniveau, der gør det dyrt at

være turist i Danmark. Kystturisme spiller en meget stor rolle for det

lokale erhvervsliv, bymiljøet og ikke mindst vækst og beskæftigelse

uden for de større byer. En god sæson kan betyde forskellen på liv

og død for at kunne bevare et livligt handelsmiljø og kulturelt miljø i

lokalområdet. Så der er gode grunde til at revitalisere turismen langs

de danske kyster.

”Vi skal være vækstskaber for kystturismen. Vi laver blandt andet

tilfredshedsanalyser, så man efterfølgende kan benchmarke udvalgte

feriesteder op mod hinanden. På den måde kan man lokalt begynde

at sætte et spejl op og se, hvor det er vi gør det rigtig godt og hvor

vi ikke gør det så godt. Et andet vigtigt aspekt er, at man kan se hvor

potentialet er, hvor har man sine spidskompetencer,” forklarer konsu-

lent Mai Kofoed Lauritsen.

Hun fortæller videre, at hvis man lokalt og regionalt finder ud af

hvor ens styrker er og kortlægger hvorfor turisterne besøger lige

netop ens område, så vil man i mindre grad se hinanden som konkur-

renter, men begynde at fokusere mere på egne spidskompetencer.

Samlet set vil det styrke turisterhvervet i Danmark og gøre det muligt,

at man på regionalt og lokalt plan satser på forskellige segmenter af

turister. Samtidig giver spørgeskemaundersøgelser også fingerpeg om,

Kort hjælper til i kampen om turisterne

Danmarks Statistik indsamler en stor mængde data.

De gør det for at opfylde:

•EU-krav,dererfastlagtveddirektiv

•Nationalebehovhosministeriermv.

•Erhvervsorganisationerogprivatevirksomheders

statistikønsker.

Statistikkerne anvendes bl.a. til:

•Analyserafdennuværendesituation

•Vurderingerafdenfremtidigeudvikling

•Fastlæggelseafmarkedsstrategiforvirksomheder.

hvor man bør sætte ind, hvis man vil have tilfredse turister, der vender

tilbage eller anbefaler området til andre.

”Ud fra VisitDenmarks spørgeskemaundersøgelse har vi fået en

erkendelse af, at mange turister ikke oplever de får ’value for money’.

Vi er et dyrt land og selvom turisterne er tilfredse på mange parame-

tre, så synes de ikke, der er balance. Derfor arbejder vi med forskellige

muligheder for at hæve kvaliteten,” fortæller hun.

Et andet sted man kan løfte niveauet er indenfor kommercialisering

af de oplevelser og events, der er i området. Blandt andet skal man

blive bedre til lokalt at markedsføre sig overfor turisterne i området.

”Der er rigtig mange tyske turister her ved Vestkysten, men når en

tysker kommer til fx Hvide Sande, hvad skal de så lave? Der er mas-

ser af aktiviteter og tilbud, men de er ikke altid lige nemme at finde.

Derfor skal vi i første omgang blive bedre til at produktudvikle vores

destinationer med de særkender, hvert enkelt område nu har – og

der spiller Videncenter for Kystturisme en stor rolle med at skabe og

udbrede den viden og statistik om hvert enkelt område. Dernæst skal

man i de forskellige områder blive rigtig gode til at synliggøre aktivite-

ter og tilbud til turisterne, når de er der.”

Mere præcise visualiseringer og analyserVidencenter for Kystturisme rådgiver om, hvordan man opnår syner-

gieffekter på regionalt og lokalt niveau og de er nu, og vil også være

fremadrettet, meget afhængige af den viden de opbygger, de analyser

de laver og den måde de kommunikerer deres resultater og anbefalin-

ger ud på. For at få de bedste analyser og mest fortællende visualise-

ringer af deres data, har de valgt en Esri løsning.

”Jeg sad med en meget banal form for visualisering i Google, hvor

jeg mappede en række turismeprojekter ind for at skabe et overblik.

Det gav egentlig ikke så meget mening, andet end at man kunne se

projekterne på et kort. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg har behov for et

værktøj, hvor jeg kan tænde og slukke lag. Så jeg prøvede lidt forskel-

lige programmer og det var Esri’s der gav mest mening. De har mange

tutorials på nettet og det gjorde barrieren til at komme i gang meget

mindre. Jeg viste noget af det på bestyrelsesmøder og styregruppe-

møder og det blev rigtig godt modtaget, så nu er det blevet en del af

vores resultatkontrakt, at vi skal visualisere vores data på kort.”

Datagrundlaget kommer fra en række forskellige organisationer i

turismeerhvervet, blandt andet VisitDenmark, Center for Regional- og

Turismeforskning, Danmarks Statistik og Naturstyrelsen og netop ev-

nen til i GIS at kunne kombinere forskelige former for data er en stor

fordel.

Fremover håber Mai Kofoed Lauritsen, at der vil være endnu mere

præcise data til rådighed, så man kan se antal og typer af overnatnin-

ger på lokalt niveau, da det være med til at yderligere at præcisere,

hvilke områder turisterne fortrinsvis er i. Lige nu er tallene på kommu-

nalt niveau og det betyder blandt andet, at fx hele Ringkøbing-Skjern

Kommune fremstår som en kommune med et stort antal overnatnin-

ger relateret til turisme, mens man med overnatningstal på det gamle

sogneniveau nok vil se, at overnatningerne finder sted i området om-

kring vestkysten i meget højere grad end længere inde i landet. Den

mere præcise viden kan være med til yderligere at præcisere, hvor man

skal målrette økonomisk støtte – og det kan være med til at vise mod

hvem man skal rette en eventuel markedsføringsindsats, samt hvad

lige netop de turister værdsætter.

”Vi inddrager statistikker, der kan være med til at gavne branchen.

Jo mere gennemsigtig vi kan gøre branchen jo bedre et beslutnings-

grundlag kan man få, og jo bedre beslutninger kan man tage. Derfor

er det også vigtigt med gode værktøjer, der kan understøtte vores ar-

bejde. Og jeg synes softwaren har været ret let at gå til. Jeg er tilpas

meget nørd til at ville lære det at kende. Jeg har været på kursus og

selv bygget en grundviden op ved selvstudie via fx tutorials på nettet.

Der ligger rigtig meget på Youtube, så hvis du støder på et problem

kan du tit finde en løsning dér. Jeg har en desktop licens og bruger

ArcGIS Online. Det er superlækkert, for når vi har noget vi gerne vil

vise, så kan jeg bare sende et link rundt. Man kan også lægge det ind

på hjemmesiden – og det er supernemt.”

Mai Kofoed Lauritsen er oprindelig kandidat i turisme fra Aalborg

Universitet og lægger ikke skjul på, at når man har en sproglig bag-

grund, så er det en stor fordel at kunne se viden på et kort fremfor at

nøjes med det i tabeller og kolonner.

”Statistik plejer at være tørre tal i tabeller og kolonner i excelark,

men med et kort kan du meget bedre få overblik. Et kort er også et

rigtig godt middel til at sætte en dialog i gang – og det er rigtig godt

til at argumentere for forskellige synspunkter, for det bliver tydeligt for

alle, hvordan fakta forholder sig.”

Fortsættes side 14

1312 GIS i Aktion 2. Kvartal 2013 13

Hvorfor kommer turisterne?

Kystturisterne er ofte gengangere, og næsten 60 pct.

af dem har holdt ferie fem gange eller mere i Danmark

inden for de seneste fem år. Kystturisterne holder ferie

i Danmark af mange forskellige årsager, men der er dog

faktorer, som bliver fremhævet på tværs af nationaliteter.

Det er naturoplevelser, strand, gode overnatningssteder,

tryghed og et rent land.

Der er imidlertid variationer mellem nationaliteterne;

95 pct. af de tyske kystturister fremhæver strand, kyst og

hav som rejsemotiv, mens dette kun er gældende for 45

pct. af svenskerne. Til gengæld rejser ca. halvdelen af alle

svenske og norske kystturister til Danmark for at besøge

forlystelsesparker og oplevelsescentre. 11 pct. af tyskerne

har prisniveauet som rejsemotiv, mens det gælder for 34

pct. af nordmænd. Muligheden for at fiske fremhæves

af 35 pct. tyskere og hollændere, men kun af fire pct.

svenskere og nordmænd.

Fra analysen: Fakta om dansk kystturisme

Danskere på kystferie står for 50% af overnatningerne i kystturismen, mens de tyske gæster står for 37%. 45% af overnat-

ningerne foretages i et feriehus, mens hver 3. overnatning er på en campingplads. 58% af overnatningerne sker i

sommermånederne juni, juli og august. Par uden børn står for 52% af overnatningerne, børnefamilier står for de reste-

rende 48%. Den gennemsnitlige rejsegruppe består af 3,0 personer, og de overnatter i snit 8,4 nætter. 73 pct. af kyst-

turisterne kører i bil på ferie, for tyskere er tallet 88%. 58% har været på ferie i Danmark fem gange eller flere indenfor

de seneste fem år. Naturen er den helt store attraktion: 68% nævner naturoplevelser, og herunder særligt strand, kyst og

hav som motiver for at vælge Danmark. En høj andel af vore skandinaviske naboer peger dog på attraktionerne som et

vigtigt rejsemotiv – 50% af alle svenskere søger til Danmark pga. oplevelser i forlystelsesparker o.lign. 60% af tyskerne

bruger naturen til længere vandreture, og knap en tredjedel af tyskerne og hollænderne cykler også langt. Danskerne og

vores skandinaviske naboer holder sig til mindre udflugter eller korte gåture. Selv om naturen tiltrækker mange, bruger

flest tid på aktiviteter i bymiljøer. Tre ud af fire besøger byer og shopper under kystferien i Danmark. Kystturisten bruger

i gennemsnit 396 kr. pr. dag. Kystturisten er især tilfreds med overnatningsstedet, som opnår en score på 4,4 ud af fem

mulige. Mindst tilfredshed er der med spisesteder (3,9), det samlede pris/kvalitetsniveau (3,6) og i nogle regioner også

serviceniveauet.

Fra analysen: Kystturisterne i Danmark

Nordjylland

Stort set alle turister, uanset rejsegruppe, motiveres af

naturoplevelser og kystliv. Regionen tiltrækker især

familier, som motiveres af de gode overnatningssteder

og de trygge rammer. Godt over halvdelen af turisterne

motiveres også af områdets børnevenlighed.

Midtjylland

Flertallet af turisterne motiveres af naturen og kysten, og

fremhæver de rene og trygge omgivelser samt de gode

overnatningssteder. Aktivitetsniveaet er højt blandt relativt

store og forskelligartede grupper af turister med interesse

i aktiv ferie (cykling, vandring, fiskeri m.m.) og kulturop-

levelser (byliv, gastronomi, wellness m.m.). Hver 2. turist

motiveres også af at besøge familie/venner.

Syddanmark

Regionen dækker over et stort område, hvilket giver udslag

i mange slags rejsemotiver. Lidt over flertallet af turisterne

motiveres af natur, kyst, gode overnatningssteder og trygge

omgivelser. Aktiviteter i det fri som vandring og cykling er

også populære blandt nogle grupper. Knap hver 4. turist

motiveres af wellness.

Sjælland (inkl. Nordsjælland)

Regionen har et klart flertal af gæster på ferie uden børn.

Turisterne angiver få og ret så forskellige rejsemotiver,

hvilket tyder på en bred variation i rejsegruppernes interes-

ser. Natur og kyst motiverer knap halvdelen af turisterne.

En lang række andre elementer motiverer dermed turister-

nes besøg såsom de interessante byer, historiske/kulturelle

oplevelser og lokale attraktioner.

Bornholm

Godt halvdelen af turisterne har naturen og kysten som

rejsemotiv. Mange rejsegrupper har dermed andre motiver

som årsag til deres besøg, bl.a. cykling, vandring, godt

overnatningssted, interessante byer og historiske/kulturelle

oplevelser.

Fra analysen: Kystturisterne i Danmark

Kort hjælper til i kampen om turisterne

Kampen om turisterne

Det beregnede turismeforbrug fordelt på kommuner, 2010Kilde: Turismesatellitregnskabet, VisitDenmark

Andelen af udenlandske overnatninger pr. kystkommune i Danmark, 2011Kilde: Danmarks Statistik

Udvikling i antal registrerede overnatninger fra 2009 til 2011Kilde: Danmarks Statistik

Omfanget af natur i de danske kommuner (ha)Kilde: Egne beregninger på grundlag af Naturstyrelsen

Omsætning, overnatningssektor, 2009, kommunefordeltKilde: Egen beregning på grundlag af registerdata


Esbjerg Forsyning: Flere forsyningsarter – en platform

Allerede tilbage i 2007 skiftede Esbjerg

Forsyning over på ArcGIS platformen efter

i en årrække at have brugt et andet system

– men dog med en Esri-løsning til korthånd-

tering og planlægning. Informi GIS stod for

systemleverancen og konvertering af data og

har siden bistået med uddannelse, vedlige-

holdel-se og videreudvikling af løsningen.

Esbjerg Forsyning og Esbjerg Kommune har

siden dengang delt løsningen teknologisk og

driftsmæssigt, men efter forsyningen blev

udskilt fra kommunen, har der været et øn-

ske om at opgradere platformen og opdatere

løsningen.

”Vores opgradering er gået rigtig godt,

men vi har også fået planlagt det meget

nøje,” fortæller Lars Aaboe Kristensen, GIS

koordinator fra Esbjerg Forsyning. ”Ved en

opgradering er der en ideel linie, hvor alting

glider som det skal, men erfaringen viser, at

sådan er det ikke altid. Så der skal oparbej-

des en forståelse i organisationen for, at der

er noget fejlfinding og noget test hen ad ve-

jen hvor slutbrugerne bliver involveret i test

og fejlrapportering. Så i opgraderingsfasen

skal man være forberedt på, at der er en del

’management by walking around’, hvor man

går rundt og snakker med folk og samler

informationer om, hvordan det fungerer og

hvilke tiltag man skal være opmærksom på.”

Esbjerg Forsynings ArcGIS platform har in-

tegrationer til en række fagsystemer, blandt

andet forbrugsafregningssystemet Xellent og

beregningsprogrammet Aquis og løsningen

bygger på standarderne DANVAND og DAN-

DAS fra DANVA, der i de sidste mange år

har gjort en stor indsats for at standardisere

dataregistrering i vand- og spildevandsteknik.

”Nu har vi kappet navlestrengen til kom-

munen og kan agere mere frit. Men der har

været mange interne bindinger og system-

afhængigheder med det kommunale system,

så projektleder Torben Windfeld fra Informi

GIS har da bestemt haft noget af en opgave,

da han skulle planlægge forløbet. Men det

blev planlagt grundigt og vi fik gjort tingene

i den rigtige rækkefølge, så de bindinger i

form af integrationer til forskellige fagsy-

stemer, der måtte være, har ikke forstyrret

driften unødigt meget, og det er nok det

vigtigste. Det har fungeret fint.”

De tre forsyningsarter vand, spildevand og

el-varme kører i stabil drift på et datagrund-

lag, der er kvalitetssikret. Der er opbygget en

verificeret topologi i netværksdokumentatio-

nen, så det er muligt at svare på, hvilke for-

brugere der er forsynet fra et givent punkt

og dermed er berørt af en forurening eller

et brud. Ved planlagt lukning kan der laves

adresselister for de berørte forbrugere og

den verificerede topologi er også en forud-

sætning for at kunne lave netværksberegnin-

ger og benytte resultatet i den daglige drift.

Forbedrede mulighederMed opgraderingen har Esbjerg Forsyning

fået bedre mulighed for at dele data og vi-

den med interne interessenter og dermed

effektivisere arbejdsgange. Platformen rum-

mer en række standardrapporter, herunder

mulighed for værdiansættelses- og stræk-

ningsrapporter, hvor man kan opregne alle

de komponenter, der er knyttet til en be-

Esbjerg Forsyning: Flere forsyningsarter – én platform

stemt ledningsstrækning. Ledningsdata bliver

udstillet på hjemmesiden via en Geocortex

web-løsning og data kan også udstilles via

ArcGIS Online.

”Jeg var selv i San Diego, da Latitude

Geographics havde en stand og viste deres

Geocortex web-løsning. Der var rigtig mange

i den danske lejr, der lagde vejen forbi. Inte-

ressen var stor.”

Lars Aaboe forklarer, at en af de store for-

dele ved Geocortex er, at det er forholdsvis

nemt og hurtigt at konfigurere, så man kan

udstille forskellige web-services. Tilgangen

kan dog være forskellig alt afhængig af,

hvad man foretrækker. Nogen foretrækker

selv at konfigurere – og dermed spare øko-

Lars Aaboe Kristensen, GIS koordinator.Lige nu har Esbjerg Forsyning tre web-applikationer. Det er spildevandsplaner, ledningsinfo og en afkølingshjemmeside med forbrugsdata for fjernvarme.

nomiske ressourcer, andre foretrækker en

ekstern leverandør, der står for konfigura-

tion.

”Vi havde ikke de interne ressourcer til

rådighed, så jeg har foreløbig ladet Informi

GIS om at konfigurere det meste af Geocor-

tex og så har vi selv sat vores web-services

op. Lige nu har vi tre web-applikationer, det

er vores spildevandsplaner, ledningsinfo og

det er vores afkølingshjemmeside med for-

brugsdata for fjernvarme,” forklarer han. For

at gøre det let at bruge, har han yderligere

lagt en forklarende guide ind som en ekstra

service overfor brugerne.

Geocortex er et standardprodukt, der er

simpelt at konfigurere, så det er blevet

nemmere for en udvikler at skabe gode

applikationer, der på en effektiv måde løser

et problem eller håndterer en intern arbejds-

proces. Samtidig kan det rettes direkte ud

mod borgerne via internettet, som det bliver

i Esbjerg Forsyning.

”De interne brugersegmenter, der bruger

en applikation måske en gang om måneden,

de skal virkelig have noget, der kan præcis

dét, de har behov for. Ellers synes de, det

er for vanskeligt at bruge og at der er for

mange knapper. Derfor vil jeg gerne frem til,

at vi kan lave – eller få lavet – meget mål-

rettede applikationer med en meget præcis

funktionalitet. Samtidig skal vi også være så

operationelle, at vi kan levere det ønskede

værktøj på ret kort tid og uden at det koster

for mange penge, og det ser jeg rigtig gode

muligheder for at vi kan med den løsning vi

har.”

Lars Aaboe viser hvordan man på ArcGIS Online kan få oplysninger om ledningsnetværket lige præcis dér, hvor man befinder sig.

17GIS i Aktion 2. Kvartal 201316

Ph.d. projekt om værdiskabelse ved implementering af FM-systemer i driftsorganisationer

Ph.d. projekt om værdiskabelse ved implementering af FM-systemer i driftsorganisationer

Projektet ligger indenfor

området værdiskabelse

ved implementering af

teknologier i organisa-

tioner med fokus på

implementering af

systemer til Facilities

Management (FM-syste-

mer) i driftsorganisationer.

På markedet eksisterer pt. en række FM-

systemer, f.eks. ARCHIBUS. Det enkelte FM-

system indeholder typisk forskellige moduler,

der hver er beregnet til at understøtte speci-

fikke opgavetyper i en driftsorganisation.

I hvor høj grad det skaber værdi for en

driftsorganisation at implementere og bruge

et specifikt modul i et FM-system afhænger af

mange faktorer, herunder valgte organisering

af driftsopgaver og valgte datagrundlag til

FM-systemet samt krav om åbne standarder.

Det er bl.a. faktorer som disse, der vil blive

forsøgt belyst i projektet.

Organisering af driftsorganisationDe opgavetyper, som en driftsorganisation

varetager, afhænger dels af hvilken type

faciliteter, der er tale om, og dels af hvilken

type opgaver man har valgt at lægge i

driftsorganisationen. I visse tilfælde ligger

driftsopgaver måske i andre afdelinger f.eks.

i en byggeafdeling, eller driftsopgaver kan

være udliciterede.

I visse organisationer har man valgt en

central styring af driftsopgaver, således at de

fleste beslutninger af driftsmæssig art træffes

i selve driftsafdelingen, og ikke ude i de enkelte

dele af virksomheden. I andre organisationer

har man valgt en mere decentral styring af

driftsopgaver, og overlader mange beslutninger

til de enkelte dele af virksomheden. Begge

modeller har sine fordele og ulemper, og man

kan ikke umiddelbart forvente at samme FM-

system passer til begge organisationsmodeller.

Man kan vælge at lade driftsopgaver blive

varetaget internt i organisationen af eget

personale, eller man kan vælge at lade drifts-

opgaver udføre af eksterne parter, f.eks. ved

udlicitering. Igen skal valgte FM-system til-

passes den valgte organisering.

Der er således mange organisationsmæssige

parametre, der kan være afgørende for valg af

et FM-system, eller måden hvorpå et FM-sy-

stem bedst kan benyttes i en organisation.

Datagrundlag i FM-systemerFM-systemer kan være BIM-baserede, altså

baseret på at bygninger, der indgår i organisati-

onens portefølje, er modelleret i et BIM-system.

FM-systemer kan desuden være GIS-baserede,

altså baseret på at f.eks. terrænarealer, infra-

struktur eller ledninger i jord er registreret som

kortdata. Desuden kan datagrundlaget være

baseret på eksterne datakilder, f.eks. offentlige

dataleverandører. Endeligt kan data løbende

skabes internt i organisationen eller ved at eks-

terne samarbejdspartnere levere data (fx om

bygningers tilstand og vedligeholdelsesbehov).

Data kan skabes ved løbende monitorering

af komponenter i porteføljen (f.eks. data om

energiforbrug), desuden kan data stamme fra

andre systemer i organisationen, f.eks. data

om ansatte og økonomi. Data kan skabes i

forbindelse med byggeri, hvilket der er meget

fokus på for tiden. Men hovedparten af de

relevante driftsdata vedrører normalt eksiste-

rende ejendomsporteføljer.

Hvorvidt man i en organisation vælger den

ene eller den anden type datagrundlag i sit

FM-system kan afhænge af mange parametre.

Blandt andet kan kendskabet i organisationen

til de muligheder, som de forskellige typer af

datagrundlag åbner for, være afgørende.

Krav om åbne standarderI mange lande findes nationale krav til Informa-

tions- og kommunikationsteknologi (IKT-krav),

herunder krav til brug af åbne standarder

for data i forbindelse med byggesager, f.eks.

Industry Foundation Class (IFC).

Driftsdata kan desuden forlanges leveret i

et særligt åbnet format, f.eks. i formatet

Construction Operations Building Information

Exchange (COBie).

På samme måde kan der være særlige

nationale krav til GIS kortdata.

Krav om standarder for data skal selvfølgelig

medtages i overvejelserne i forbindelse med

valg af FM-system.

Casestudier og spørgeundersøgelserI projektet er det planen at foretage relativt

dybdegående casestudier samt at foretage

spørgeskemaundersøgelser i stor skala. Case-

studier og spørgeskemaundersøgelser vil bliver

foretaget i Danmark og i udlandet.

I casestudierne vil ledere og ansatte i drifts-

afdelinger blive personligt interviewet. I ud-

valgte cases vil arbejdet i driftsafdelinger bliver

fulgt en eller flere dage. I denne del vil f.eks.

udvalgte kommuner og private virksomheder

blive kontaktet.

I spørgeskemaundersøgelser vil driftsafdelin-

ger blive kontaktet og blive bedt om at svare

på en række spørgsmål via et webbaseret

spørgeskema. I denne del vil f.eks. alle landets

kommuner og andre sammenlignelige virksom-

heder blive kontaktet.

For at afdække en eventuel udvikling vil ca-

sestudier og spørgeskemaundersøgelser blive

foretaget i 2013 og 2015.

Det er håbet at en bred undersøgelse af

hvilke overvejelser og erfaringer man gør sig

i forskellige typer af driftsorganisationer, kan

bidrage til at vise hvilke valg, der kan skabe

bedst værdi for pengene og for brugerne.

Deltagere søges til projektetMange driftsorganisationer overvejer at ind-

føre FM-systemer, eller har allerede igangsat

implementering af FM-systemer. Enkelte orga-

nisationer har nogle års erfaring med brug af

FM-systemer.

Alle driftsorganisationer, uanset hvor langt

man er i en implementeringsproces, er af inte-

resse i dette projekt.

Informi GIS bidrager med viden og software til et Ph.d. projekt, der udføres af Civilingeniør Poul Ebbesen på DTU i Lyngby. Projektet løber de næste tre år og afsluttes i januar 2016.

Poul Ebbersen,Civilingeniør

Arbejder man i en driftsorganisation (eller i

andre relaterede afdelinger) og er man interes-

seret i at deltage i projektet, eller har man på

anden måde en interesse i sagen, så er man

velkommen til at tage kontakt til Poul Ebbesen.

Projektets produktDet er håbet at projektet vil kunne afdække

metoder, der kan sikre bedst mulig værdi for

driftsorganisationer, der vælger at investerer i

FM-systemer. Desuden er det håbet at projek-

tet vil kunne afdække hvilke forudsætninger,

der bør opfyldes for at sikre en succesfuld

implementering og brug af FM-systemer.

Ph.d. vejlederePh.d. projektet udføres med følgende

vejledere: Sten Bonke, DTU Management

Engineering. Per Anker Jensen, Center for

Facilities Management. Jan Karlshøj, DTU Byg.

Maj14. – 16. maj Introduction to Geoprocessing Scripts using Python (Scripting og programmering), Charlottenlund

22. – 23. maj ArcGIS 1 – Introduktion til GIS (Desktop), Charlottenlund

22. – 24. maj Building Geodatabases (Desktop), Kolding

Juni 4. – 6. juni ArcGIS 2 – Essentielle arbejdsgange (Desktop), Charlottenlund

11. – 12. juni ArcGIS 1 – Introduktion til GIS (Desktop), Kolding

11. – 13. juni ArcGIS for Server: Site Configuration and Administration (Server), Charlottenlund

Mød Informi GISOffentlig Digitalisering i Musikhuset i Aarhus, 22.-23. maj

I maj måned deltager Informi GIS på messen Offentlig Digitalisering i Aarhus, hvor du blandt andet kan høre mere om porta-

len Danmarks Arealinformation, som er udviklet i et agilt samarbejde mellem Informi GIS og Danmarks Miljøportal.

Konferencen henvender sig til alle aktører, der beskæftiger sig med digitaliseringen af det offentlige Danmark. Dvs. både

kommunerne, regionerne, de statslige og offentlige institutioner, leverandørerne og konsulenthusene.

Danmarks Miljøportal har nu en sikker, hurtig og central adgang til lokale, regionale og nationale data, miljødata, satellitfotos

og andre miljørelaterede filer og databaser. Et afgørende krav var en enkel og intuitiv brugergrænseflade med en komponent

til visning af kort og fagdata, som er let at forstå og bruge for borgere, virksomheder og kommunale, regionale og statslige

forvaltninger. Løsningen, der består af standardsoftware, specialudviklet software og konfigurationer tilpasset kundebehov,

lever op til kravene i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi.

DANVAs årsmøde i Aalborg Kongres & Kultur Center, 23. – 24. maj

Som leverandør af ArcGIS platform og mange projekter til danske forsyningsvirksomheder, kan du også møde Informi GIS på

DANVAs årsmøde. Her kan du høre mere om, hvordan vores løsninger hjælper den danske vand- og spildevandbranche med

at leve op til den stigende mængde lovgivningsmæssige krav og den øgede effektivisering.

Ku

rsu

s K

alen

der

Poul Ebbesen: Har mange års erfaring med

implementering og brug af IT-løsninger (BIM,

GIS og Databaser) i forbindelse med byggeri

og bygningsdrift og er tilknyttet DTU Diplom i

Ballerup som Lektor.

Mail: [email protected] – tlf.: +45 22942817

Følg med i projektetProjektet vil løbende blive afrapporteret på

følgende site: www.itinfm.com

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev, GIS til Tiden, fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk


INFORMI GIS A/S

Jægersborg Allé 4

DK-2920 Charlottenlund

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

[email protected]

www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Lindholm Brygge 31, 1.

DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

[email protected]

www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Gråbrødregade 9, 2.

DK-6000 Kolding

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

[email protected]

www.informi.dk

GIS konference 3.-4. juni 2014

I 2014 kan alle der interesserer sig for GIS og de muligheder teknologien åbner op for, mødes på Hotel Marriott i København.

Her byder Informi GIS velkommen til Den Danske Brugerkonference, to spændende konferencedage, tirsdag den 3. juni og onsdag d. 4. juni, med højt fagligt indhold i form af business cases, indlæg og networking med gode kolleger i branchen.

Vi har sikret os en række centrale personer fra Esri, USA, som gæstetalere.

SÆT ALLEREDE NU KRYDS I KALENDEREN

• BusinessCases

• Danskebrugerindlæg

• Netværkmedkolleger

• Erfaringsudveksling

• MødEsri,USA

Documents

GIS i Aktion 2013 Q1