Globalisering og FTF - Mulige arbejdslivseffekter

August 2004

1

Indhold

1. Aktualisering og disposition ...................................................................... 3 1.1 Notatets disposition ............................................................................... 4

2. Globalisering - hvad er..? .......................................................................... 6 2.1 Globalisering - en ny verdens (u)orden .................................................. 6 2.2 Globaliseringens økonomi: Ny international arbejds-deling ................... 7

2.2.1 Videnskab og teknologi: ”The long boom”?.................................. 8 2.3 Dynamisk netværksøkonomi.................................................................. 9

2.3.1 Billiggørelse af informationsteknologi, kommunikation og transport ................................................................................... 10

2.3.2 Outsourcing som generel strategi ................................................ 11 2.3.3 Effekter af off-shore outsourcing ................................................ 12

2.4 Transnationale selskaber (TNC) - globaliseringens hovedaktører ......... 14 2.4.1 Regulering af transnationale selskaber ........................................ 16

2.5 Globale sociale dynamikker ................................................................. 17 2.5.1 Global aldring............................................................................. 17

2.5.2 Migration.................................................................................... 19 2.5.3 Økonomisk og social polarisering ............................................... 21

2.6 Generelle problematiske effekter af globaliseringen............................. 24 2.6.1 Wild-East kapitalisme ................................................................. 24

2.6.2 Kriminalitet ................................................................................ 24 2.6.3 Spekulation, finansielle kriser og virksomhedsskandaler ............. 25

2.6.4 Globale miljøeffekter .................................................................. 26

3. Arbejdslivseffekter af globaliseringen .................................................... 27 3.1 Globalt overudbud af arbejdskraft ........................................................ 27 3.2 Global race to the bottom? ................................................................... 28

3.2.1 Global kamp om "kloge hoveder" ............................................... 30 3.3 Global faglig organisering er faldende ................................................. 31

3.4 Opsamling ........................................................................................... 32

4. Globaliseringens mulige effekter for FTFs beskæftigelsesområder ...... 35 4.1 Den private sektor................................................................................ 35

4.1.1 Finans og forsikring .................................................................... 35

4.1.2 Dynamikker ................................................................................ 35 4.1.3 Udsagn ....................................................................................... 36

2

4.1.4 Informations- og kommunikationsteknologi ................................37

4.1.5 Dynamikker.................................................................................37 4.1.6 Udsagn........................................................................................38

4.1.7 Medier og underholdning ............................................................39 4.1.8 Dynamikker.................................................................................39

4.1.9 Udsagn........................................................................................40 4.2 Det (amt-)Kommunal sektor.................................................................41

4.2.1 Skole og uddannelse....................................................................41 4.2.2 Dynamikker.................................................................................41

4.2.3 Udsagn........................................................................................42 4.2.4 Sundhed ......................................................................................43

4.2.5 Dynamikker.................................................................................43 4.2.6 Udsagn........................................................................................44

4.3 Den statslige sektor ..............................................................................45 4.3.1 Politi ...........................................................................................45

4.3.2 Dynamikker.................................................................................46 4.3.3 Udsagn........................................................................................46

4.3.4 Forsvar........................................................................................47 4.3.5 Dynamikker.................................................................................47

4.3.6 Udsagn........................................................................................47

5. Hvad gør vi så?.........................................................................................49 5.1 FTF vs. forbundene..............................................................................50

3

1. Aktualisering og disposition

Globaliseringsfænomenet er her i 2004 meget omdiskuteret, og der er langt fra enighed om, hvad der er de positive og hvad der er de problematiske konsekvenserne af globaliseringsprocessen.

Globalisering dækker over en økonomisk integrationsproces af alle verdens forskellige regioner. Der har i de sidste 15-20 år udviklet sig et global net af kommunikation, handel, produktion, distribution og finansielle relationer, som i omfang og intensitet overgår, hvad vi hidtil har oplevet.

Dette globale netværk udfordrer hele tiden de eksisterende, nationale styrings- og reguleringssystemer. Globaliseringen opbløder og udvisker de tidligere sikre nationale, kulturelle og sociale grænser. De bliver erstattet af en global omfattende udveksling af personer, informationer, varer og serviceydelser og kapital.

Der er ingen tvivl om, at verden i 2004 på mange måder er i opbrud. Der er både sociale, teknologiske, kulturelle, politiske og økonomiske forandringer. De skaber både muligheder og nye risici, og der er mange konflikter og interesse-modsætninger, som berører alle arbejdstagergrupper overalt på planeten.

Globaliseringens mangeartede effekter påvirker også FTF-området. Østeuro-pæiske sygeplejersker ses oftere på danske hospitaler, der sker tilsyneladende en omfattende udflytning af IT-arbejdspladser til Indien (offshore outsourcing), dansk politi og forsvar deltager i internationale militære konflikter, multietniske klasser stiller nye, pædagogiske og organisatoriske krav til folkeskolens lærere, internationale finanssystemer stiller finanssektoren overfor massive effektivise-ringskrav og udviklingen af nye medier og markeder for TV-film ændrer betingel-serne for film- og TV-medarbejdere, bare for at nævne nogle iøjnefaldende effekter indenfor FTF forbundenes arbejdsområder. Der er således gode grunde til at være opmærksom på usikkerhederne, men man skal ikke overse mulighederne i globaliseringsprocessen. FTF arbejder allerede i internationale fora, f.eks. ILO og EU, samt via det faglige internationale samarbejde med mange af disse problemstillinger. ILO har i foråret 2004 offentliggjort en rapport om globaliseringen1, som bl.a. danner grundlaget for en fælles konference mellem LO, AC og FTF i efteråret 2004. FTF har bl.a. med baggrund i de beskrevne forhold besluttet, at FTF fremover skal arbejde for at etablere overblik over udviklingstendenser og mulige arbejdslivskonsekvenser af globaliseringen på FTF-området. FTF vil bl.a. gøre det ved at udarbejde et oversigtsnotat, hvori tendenserne beskrives og analyseres. FTF har bedt New Insight A/S om at udarbejde et sådant oversigtsnotat. Notatet forholder sig ikke til FTFs og forbundenes igangværende internationale arbejde, men skal ses som et supplement til det arbejde, der allerede foregår.

Oversigtsnotatet kan ses som opstarten til en debat om, hvilke konsekvenser globaliseringen kan have på udvalgte FTF-områder, og hvor FTF og forbundene bør udvikle nye initiativer for at varetage medlemmernes interesser i fremtiden. 1 World Commission of the Social Dimension of Globalization,’A Fair Globalization, - Opportunities for all’. ILO, February 2004

4

1.1 Notatets disposition

Notatet ser på hovedtendenser og dynamikker i relation til globaliseringen og betydningen for FTF’s medlemsorganisationer. Der er især fokus på følgende områder:

• Den globale økonomiske udvikling • Den teknologiske udvikling • De demografiske tendenser og migrationsmæssige bevægelser • De politiske udfordringer og tendenser • De faglige/organisationsmæssige udviklingstendenser Notatet er disponeret i fire hovedafsnit:

1) Hvad er globalisering? En kort oversigtsmæssig fremstilling af nogle af de centrale begreber og positioner, der er fremme i den internationale debat om globalisering, dens dynamikker og konsekvenser.

2) Globaliseringens generelle effekter for arbejdslivet En overordnet beskrivelse og kort diskussion af hvilke effekter globaliseringen har for beskæftigelsen, løn og kompetencer.

3) Effekter på arbejdslivet inden for udvalgte beskæftigelsesområder i hhv. den private og den offentlige del af FTF Det kapitel beskriver i meget summarisk form dynamikker, der har sit udspring i globaliseringen og som har kan have mulige konsekvenser for FTF fordelt på tre sektorer. Den private sektor: Finans og forsikring, IT-området og Medier og underholdning

Den (amts)kommunale sektor: Sundhed og Skole og uddannelse Den statslige sektor: Politi og Forsvar

4) Refleksioner over mulig respons i FTF-regi Et kort afsnit om hvilke principielle overvejelser FTF og forbundene i fællesskab og hver for sig bør have for at udvikle nye indsatsområder, der kan varetage medlemmernes fremtidige interesser.

5

New Insight A/S, v. Peter Plougmann og Finn Tidemand, har udarbejdet notatet for FTF i perioden maj til juli 2004. Repræsentanter for FTFs sekretariat og udvalgte forbund har været inddraget i et arbejdsgruppemøde (afholdt 9. juni 2004), der havde form af et realitetscheck af beskrivelserne og af de mulige effekter for arbejdslivet. Notatet har derudover været fremlagt for FTFs HB og FTFS internationale udvalg. Det skal understreges, at arbejdet har været underlagt en række begrænsninger i form af økonomi og tid. Det bevirker, at oversigtsnotatet primært er baseret på sekundærlitteratur. Notatet er ifølge sagens natur derfor på ingen måde fuldt dækkende for alle relevante tendenser og effekter, men berører områder, som trods alt må anses for at påvirke FTF’s forbundenes arbejdsområder i større eller mindre omfang.

6

2. Globalisering - hvad er..?

2.1 Globalisering - en ny verdens (u)orden

Mange forskellige analyser2 påviser, at globaliseringsprocessen skaber vindere, men også mange tabere. Det er ikke kun i vesten, at der er vindere. Der er tabere i de vestligt orienterede udviklede økonomier, og der er vindere i overgangs-økonomierne og i tredjeverdenslande. Det er nødvendigt at betragte globaliseringsprocessen kritisk og at gøre det i et historisk lys. De sidste 10-15 års udvikling er markant forskellig fra perioderne før. Perioden fra 1945 til 1991 var en periode af sociale revolutioner, ikke mindst udløst af tilendebringelsen af afvandringen fra landbruget med den tilhørende massive urbanisering og industrialisering i de udviklede økonomier. Der blev plads til serviceerhverv og offentlige velfærdsydelser til de store befolkningsgrupper. Depressionen i 30’erne havde sat sig dybe spor i det politiske landskab, og udviklingen af forskellige velfærdsregimer var efter 1945 både økonomisk mulig og politisk nødvendig. Frigørelsen af nationerne i den 3. verden fra de vestlige kolonimagter skabte i perioden utallige nye nationer med mangeartede muligheder, problemer og konflikter. Supranationale organisationer som FN, OECD og EU blev etableret i et forsøg på at begrænse effekterne af krig, økonomiske krise og social uro. Siden kommunismens sammenbrud og tydeligt efter afslutningen af den første Golfkrig i 1991 har man talt om en ’ny verdensorden’. Det er på mange måder en verden domineret af vestlig ideologi og medier, liberalistiske ideer og vestlig økonomisk tænkning og teknologi. Mange har beskrevet det 20. århundrede som det amerikanske århundrede, hvor USA fortrængte alle andre konkurrerende regimer (især de europæiske stormagter England, Frankrig og Tyskland samt selvfølgelig Sovjetunionen).

Enkelte erklærer, at historien er overstået - kapitalismen og liberalismen har overvundet alle andre økonomiske systemer og politiske værdier3. USA og Vesten har vundet - der er ingen andre ideologier eller økonomiske modeller, der kan konkurrere længere.

2 Luttwak, E., ‘Turbo-Capitalism - Winners and Losers in the Global Economy’, HarperCollins Publishers, New York, 1999 og J.Mander et al., ’The Case Against the Global Economy`, Sierra Club Books, San Francisco, 1996., og Gray, J., ’False Dawn - The Delusions of Global Capitalism’, Granta Puclications, London, 1998. Sassen,Saskia, ‘Globalization and its Discontents’, The New Press, New York, 1998, Palan, Ronen,’The Offshore World’, Cornell University, 2003. 3 Fukuyama,F., ‘The end of History and the Last Man’, 1991

7

Andre ser det 21. århundrede som en problematisk fortsættelse af en udvikling domineret af USA og vestlige værdier.4 Det er især konsekvenserne af globaliseringsprocessen, der falder i øjnene. USA ses som den reelle leder af en politisk, økonomisk, militær og ideologisk global udvikling. Det er en udvikling, hvor den internationaliseringsproces, der i sin industrielle form slog afgørende igennem i begyndelsen af det 20 århundrede, forandres til en reel globalisering, hvor investeringer, arbejdspladser, profitter og politiske aftaler er afstemt efter USA's / Vestens interesser på bekostning af størstedelen af den øvrige verden, er argumentationen. Det er den næsten totale vestlige / amerikanske dominans, der bl.a. får forfatteren og journalisten Robert D. Kaplan5 til at advare om, at den såkaldte nye verdensorden reelt er en ´ny verdensuorden´, der fremmer anarki, globale konflikter og terror. Politologen Samuel P. Huntington6 er inde på noget af det samme, når han ser tidligere tiders nationale politiske konflikter blive erstattet af globale konflikter mellem forskellige kulturer, mest synligt i konflikten mellem Vesten og islam.

Siden terrorattentatet på World Trade Center i New York d. 11. september 2001 og senest den USA-ledede militære indsats mod international terror og forløbet af krigen i Irak har vist, at globaliseringsprocessen er andet og meget mere end kun økonomi. Det er også kultur, ideologi og politiske konflikter og nye regulerings-regimer.

2.2 Globaliseringens økonomi: Ny international arbejds-deling

Globaliseringen opfattes økonomisk som udviklingen af et stadig mere sammenhængende globalt produktions- og samhandelssystem, som understøttes af en hurtig teknologisk udvikling, der skaber grundlaget for øget produktivitet og øget global økonomisk vækst.

Det centrale økonomiske budskab er, at globaliseringsprocessen giver anledning til en ny international arbejdsdeling, som på afgørende skaber nye økonomiske

muligheder for en stadig større del af verdens befolkning. Denne proces understøttes af informations- og kommunikationsteknologiens muligheder for at opdele og styre arbejdsprocesser og services globalt.

4 Barber, B.R., ’Jihad vs. Mcworld’, Random House, New York, 1995, og Hobsbawn, E., ’The New century’, The New Press, 2000 og Cohen, D., ’Fehldiagnose Globaliserung, Campus Verlag, Frankfurt am Main, 1997. 5 Kaplan, Robert D.,’The coming Anarchy, Random House, New York, 2000. 6 Huntington, Samuel, P., ’The Clash of Civilizations, and the Remaking of World Order’, Simon &Schuster, New York, 1996.

“For most economists globalization primarily means a process of increasing international division of labor and the accompanying integration of national economies through trade in goods and services, cross-border corporate investments and financial flows. This integration is boosted by technological progress, in particular in transport and communications” Horst Köhler, tidl. Managing Director of the International Monetary Fund, nu præsident i Tyskland. i ”Toward a Better Globalization” Tübingen, October 16, 2003

8

2.2.1 Videnskab og teknologi: ”The long boom”?

Videnskabeligt og teknologisk er der sket meget i de sidste 20-25 år, og perspektiverne for de næste 20-25 år næsten overvældende7. Akkumulationen af viden og tekniske gennembrud på tværs af gældende viden-skabelige discipliner har skabt grundlaget for egentlige teknologiske paradigme-skift.

Ifølge OECD og andre8 står vi globalt set overfor en mulig udvikling af et meget langt opsving (”The long boom”), hvor vi vil opleve en gennemsnitlig global økonomisk vækst på 3 til 4 pct. om året indtil 2020, primært baseret på ny teknologi og en ny international arbejdsdeling.

Faktisk har verden og især USA i 1990’erne oplevet en økonomisk vækstperiode næsten uden sidestykke siden begyndelsen af 90’erne, dog afbrudt af en mindre økonomisk recession i perioden 2001-2003. Ifølge bl.a. OECD vil informations- og kommunikationsteknologien sammen med nye gennembrud i bioteknologien skabe sociale forandringer, der mindst er på niveau med de forandringer, der opstod i slutningen af det 19. århundrede med udbredelsen af elektriciteten, fremkomsten af den oliebaserede økonomi og moderne transportformer (biler og fly).

Informations- og kommunikationsteknologiens betydning for den globale udvikling er velbeskrevet og fortsætter trods dette med at imponere. Udviklingen af næsten gratis kommunikation bl.a. via internettelefoni og udbredelsen af filesharing, peer-to-peer software til spredning af digitale produkter skaber nye vilkår, som truer gamle telekommunikationsmonopoler og mediekoncerner på deres forretningskoncepter. Mobiltelefoniens hurtige og massive globale dækning og udviklingen af nye serviceydelser muliggjort af mobilteknologien giver forventninger om en verden, hvor man altid er ”on”9.

Samtidig giver digitaliseringen grundlaget for globale styringssystemer og optimering af logistiksystemer, som muliggør en optimering af en ny horisontal, international arbejdsdeling, hvor offshore outsourcing reelt gøres mulig for stadig flere virksomheder. Den seneste udvikling inden for logistik og styring, Radio Frequency Identification (RFID), en elektronisk stregkodeteknik, som gør det muligt at følge alle varer helt ud til den enkelte forbruger, er et nyt eksempel på en teknologi, der skaber problemer med privatlivets fred og fører til mobilisering af nye NGO-initiativer.

Digitaliseringen har også vist sig at være afgørende for den konvergenstendens, der sker indenfor medieområdet, hvor udviklingen af globale mediekoncerner og

7 Coates J.F. et al., ’2025 - Scenarios of US and Global Society, Reshaped by science and Technology’, Oakhill Press, 1997. 8 Schwartz, P. et al., ’The Long Boom, A vision for the Coming Age of Prosperity, Perseus Books, Massachusetts, 1999. 9 Se f.eks. Technology Review, July/August 2004, p. 42 ff, “A Remote Control for Your Life”, der beskriver japanske DoCoMos innovationspolitik på dette område.

9

nye medier sætter betingelserne for fremtidens underholdnings- og nyheds-produktion. 10 Den globale koncentration af medieejerskabet skaber rejser kritik og skaber debat om demokratiet og om sikringen af en objektiv nyhedsformidling. Udviklingen af internettet til et globalt medie kan på den anden side ses som en ultra-demokratisk medieform, hvor alle med afgang til nettet principielt kan komme til orde i den samfundsmæssige debat. Udviklingen af nye ”smart mobs” a la SMS og MMS giver nye kultur- og kommunikationsformer og repræsenterer samtidig nye forretningsområder11. Man kan bliver ved med at analysere konsekvenserne af den digitale udvikling, men det er interessant at se, at den på den ene side fortsat er en væsentlig global teknologisk dynamik, samtidig med at den er ved at blive betragtet som en etableret teknologi, og at mange produkter og services er allerede på modne markeder.

Udviklingen af alternative energiformer skaber forventninger om en frigørelse fra afhængigheden af olie og kul.12 Nye energiformer, ikke mindst brændselsceller, vil ændre vores opfattelse af energiproduktion, transport og forbrug. Endvidere vil udviklingen af nye materialer og avanceret sensorteknologi markant forandre produktionen af snart sagt alle former for varer. Det bliver formodentlig lettere at producere og forbruge på en måde, der er i overensstemmelse med et krav om bæredygtig udvikling. Perspektiverne på den anden side af 2025, hvor nanoteknologien og forskningen i proteinerne og de menneskelige gener forventes at slå praktisk igennem, er så omfattende, at der reelt vil være tale om en revolution af vores mentale verdensbillede, når det gælder mulighederne for at skabe en økologisk bæredygtig global økonomi og et samfund, hvor det er normalt at leve i 120 år eller mere13. Det vil f.eks. uden tvivl stille vores sundhedssystem overfor nye muligheder og nye krav. Patientgrupper vil have forventninger om bedre og hurtigere behandlingsformer og internationale medicinal koncerner vil tilbyde et utal af nye effektive produkter.14

2.3 Dynamisk netværksøkonomi

Det er karakteristisk, at den globale udvikling af økonomien i omfattende grad er baseret på mange slags dynamiske netværk, der går på tværs af lande, økonomier og sociale grupper15. Det er netværk mellem virksomheder, netværk mellem finansielle institutioner, netværk mellem grupper af personer med ensartede interesser og muligheder, netværk af regioner, netværk af universiteter osv.

10 Wolf, Micheal, ‘ The Entertainment Economy’ Times Books,1999 , Gitlin, Tod,’ Media Unlimited’, Metropolitan / Owl Book, New York, 2002, 11 Rheingold, Howard,’ Smart Mobs, - the next social revolution’, Basic Books, 2002 12 Ingeniørforeningen i Danmark, Visioner for fremtidens energisystemer, - teknologisk fremsyn for energiområdet, København, 2003 13 Fossel, Micheal,’ Reversing Human Aging’, New York, 1996 14 Se f.eks. Ministeriet for Videnskab, forskning og Udvikling; Fremtidens bioteknologier, - muligheder og risici,’ København 2002, TrygFonden; ”Stamceller i fremtiden”, 2003, 15 Voxsted m.fl.,’ Viden og forandring’, Gyldendal, København 2003

10

Alle disse netværk bliver teknologisk understøttet af en stadig mere kosteffektiv informations- og kommunikationsteknologi. Netværk med de rigtige videnmiljøer – hos leverandører, kunder, kolleger, rådgivere og forsknings- og udviklingsmiljøer – er for mange virksomheder en nødvendig organisationsform.

Netværksorganisationen tillader en intensivering af innovationsprocesserne, hurtigere og mere fleksibel adgang til nye markeder, samt en hurtigere spredning af etablerede produkter. Det er muligt også for små og mindre virksomheder at være tilstede på et regionalt eller endda et globalt marked. Tiden for nye produkters markedspenetrering og produkters levetid reduceres løbende. Det kræver en stigende fokus på innovationer og fornyelser. 16

Det giver også en hurtigere vækst i globale markedsdannelser, som understøtter en global økonomisk vækst. Det gjaldt ikke mindst i 1990’erne og må formodes at fortsætte fremover.17

2.3.1 Billiggørelse af informationsteknologi, kommunikation og transport

Billiggørelsen af IT- og kommunikationshardware, og på det seneste også i stigende grad IT- og kommunikationsservice, har muliggjort en hurtig og massiv udbygning af netværksøkonomien. Helt nye markeder er opstået meget hurtigt - en proces, der klart kan illustreres med den globale udvikling i mobiltelefoni og de dertil knyttede tjenester. Tilsvarende har udviklingen af containeriseringen kombineret med etableringen af et globalt net af transportsystemer billiggjort transporten af varer, halvfabrikata og råstoffer til et niveau, hvor transportomkostningerne nu kun udgør en relativ marginal andel af de samlede omkostninger ved et produkt. Begge forhold understøtter etableringen af en radikal ny international arbejdsdeling, der tillader, at især transnationale selskaber, men efterhånden også mange mindre virksomheder, udnytter forskelle i lønomkostninger og beskatningssystemer som grundlag for en næsten uendelig reetablering af produktionsnetværk og flytning af produktion fra en del af kloden til en anden.

Der er på denne måde tendenser til en etablering af en global taylorisme og en ny horisontal international arbejdsdeling, som klart vil påvirke fremtidens lokalise-ring af arbejdspladser. Denne dynamik har tydelige effekter for lokaliseringen af beskæftigelsen og af værdiskabelsen nu og fremover. Det er især fremstillingserhvervene, der har oplevet denne udvikling, men serviceerhvervene globaliseres aktuelt efter tilsvarende principper.

16 Ohmae, Kenichi,’The end of the Nation State’ , The free Press, 1995.

17 Det skal bemærkes, at selvom der i visse dele af verden, f.eks. i Kina, i lang tid har været meget høje økonomiske vækstrater (8-12 pct. årligt), så er den globale vækst fortsat relativ beskeden sammenlignet med tidligere perioder (f.eks. 60’erne).

11

2.3.2 Outsourcing som generel strategi

En generel tendens, som er gået igennem den globale netværksøkonomi og produktionssystemet i de sidste 10-15 år, er den strategiske brug af outsourcing af arbejdsfunktioner, der ikke tilhører en given virksomheds kernekompetence-område.

Nogle koncerner går så langt, at de ikke selv har nogen produktion, men kun sætter sig på de øverste led i værdikæden. Det er gælder f.eks. modekoncerner (Benetton), møbelsalg (IKEA) og forbrugerelektronik (Flextronics). Typisk outsourcer mange virksomheder operationelle servicefunktioner som rengøring, vedligeholdelse, vagt og overvågning, kantinefunktioner m.v. IT-funktioner, både vedligeholdelse af eksisterende systemer og udvikling af nye systemer og services er sammen med human resource management typiske viden-intensive services, der også har oplevet en stærk outsourcingstendens.

Baggrunden herfor er, at IT grundet globaliseringen er blevet billig som teknologi (hardware), men fortsat er en omkostningstung service (software).

Man kan sige, at værdiskabelsen flyttes fra varer til service og fra masseservice til kundespecifik service. Det gør det relevant for mange virksomheder at se off-shore outsourcing som en del af en generel outsourcing strategi. Offshore outsourcing refererer til at arbejdsfunktionerne ikke blot overlades til andre virksomheder, men også flyttes fra et højindkomstområde til et lavindkomst område, f.eks. fra USA eller Europa til Ukraine, Indien og Kina.

Off-shore outsourcing på IT-området bevirker, at arbejdsfunktioner flyttes til områder i verden med lavere lønninger end dem, der er gældende i de udviklede økonomier. Det er især Indien og i mindre grad Kina, der står som udbydere af disse IT-services.

Indien betragtes aktuelt af mange inden for offshore outsourcing som ”the back office of the world“. Indiens fem store IT-koncerner (TATA Consultancy Services, Infosys Technologies, Wipro Technologies, Satyam Computer Services, HCL-Technologies)18 har sammen med over 7000 mindre IT-virksomheder i de seneste ti år overtaget en stigende andel af de IT-funktioner og –opgaver, som tidligere blev udført in-house i mange transnationale koncerner og offentlige institutioner.19

Denne tendens har fordoblet de IT-relaterede tjenesteydelsers andel af Indiens tjenesteeksporten indenfor de seneste fem år. De IT relaterede tjenester udgjorde i 18 Kilde: CIO Magazine 15. nov., 2002 19 Tænketanken ’Fremtidens vækst’ (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004); arbejdspapir om Indien og Kina.

Indien som verdens back office ?

Jack Welch, tidl. CEO i General Electric, har formuleret tendensen i off-shore outsourcing som 70 : 70 : 70 tendensen.

• 70% of all business processes will be bought in the future

• 70% of outsourcing will be bought from abroad

• 70% of those outsourcing services will come from India

12

midten af 90’erne ca. 30 pct. af den samlede tjenesteeksport, mens den nu er på over 70 pct.20 Der er således tale om en betydelig vækst på dette område. Det er dog værd at huske, at Indiens samlede tjenesteeksport i 2001 var mindre end 1,5 pct. af den globale eksport af tjenesteydelser.21 For Kinas vedkommende udgør de IT-relaterede tjenesteydelser ca. 35 pct. af den samlede tjenesteeksport, og udviklingen har været mindre dynamisk end i Indien. Der er dog aktuelt en del nye tendenser i Kinas IT-sektor, som gør det berettiget at forvente, at Kina også vil øge sin andel af off shore outsourcingen på IT-området. Igen er det dog vigtigt at fastholde dimensionerne. Kinas samlede andel af den globale tjenesteeksport var i 2001 2,3 pct. Og selvom de årlige vækstrater i perioden 1990-01 var næsten det tredobbelte af væksten i den globale tjenesteeksport (17 pct. p.a. mod 6 pct. p.a.), så skal man ikke overvurdere effek-ten for det samlede marked selv på mellemlangt sigt.

Der er på den anden side ikke tvivl om, at de store vækstrater og både Kinas og Indiens størrelse i sig selv påkalder berettiget interesse - spørgsmålet er blot, hvilke effekter det har for økonomien og beskæftigelse i lande som Danmark.

2.3.3 Effekter af off-shore outsourcing

Der er mange forskellige forventninger og skøn om både niveau og hastigheden, hvormed off-shore outsourcing påvirker beskæftigelsen og lønudviklingen, men ingen egentlige ”hårde data”. Der er f.eks. ikke nogen centrale opgørelser over, hvor mange job der allerede er flyttet, og der er kun få beregninger på multiplikatoreffekten af billigere IT-ydelser og nye serviceydelser og dermed på konsekvenserne for den samlede økonomi. Et af de skøn, der ofte ses refereret, er fra Forrester Research Inc.:

”Overall, U.S. employers will move about 3.3 million white-collar service jobs and $136 billion in wages overseas in the next 15 years, up from $4 billion in 2000.”

Det lyder umiddelbart af meget, men set i forhold til udviklingen i beskæftigelsen i USA, så svarer det årligt til ca. 1-2 måneders normal jobtilvækst i den ameri-kanske økonomi.

Andre analyser22 lægger vægt på den kombinerede effekt af off-shore outsourcing i form af omkostningsbesparelse, lavere inflation og øget produktivitet for den samlede, amerikanske økonomi. Global Insight vurderer på denne baggrund, at der i perioden fra 2003-2008 vil blive skabt 516.000 flere IT-jobs i USA, hvoraf 272.000 forventes at blive genstand for offshore outsourcing, - de resterende 244.000 vil fortsat være i USA, dvs. at IT-arbejdsstyrken fortsat vokser.

Nogenlunde den samme type forventning sås hos Bureau of Labor Statistics (BLS),23 der for et par år siden estimerede, at 13 pct. af alle nye job i USA frem til 20 Tænketanken ’Fremtidens vækst’ (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004); arbejdspapir om Indien og Kina 21 WTO; “International Trade Statistics, 2003” 22 Global Insight; The Comprehensive Impact of Offshore IT Software and Services Outsourcing on the U.S. Economy and the IT Industry, marts 2004, executive summary. og Chatrine, Mann, ‘ Service and White Collar jobs: The Next Wave of Productivity Growth’, Institute of International Economics, December 2003 23 Bureau of Labor Statistics; Occupation Outlook Handbook

13

2010 vil være IT-relaterede. En af BLS’s interessante pointer var endvidere, at det vil være de IT-relaterede job, der kræver højere kvalifikationer, som vokser, mens det er de lavt kvalificerede administrative og IT-relaterede jobfunktioner, der flyttes til lavtlønslandene. Denne vurdering har BLS dog modificeret i en senere fremskrivning, hvor man peger på, at professionelle og high-tech arbejdere vil blive berørt af offshore outsoucing24. I BLSs seneste fremskrivning frem til 2012 er det kun tre ud af de 10 hurtigst voksende professioner som er IT relaterede, hvor det to år tidligere var 7.

BLS har endvidere i en ny rapport for første gang via en survey til amerikanske virksomheder, der har afskediget folk forsøgt at opgøre effekten af offshore outsourcing. Rapporten viser, at ud af i alt 239.361 fyrede ansatte var det kun 4.633 personer, hvor virksomhederne i surveyen angav, at årsagen til afskedigel-serne var ”associated with the movement of work outside the country”. Det er ca. 2 pct. af afskedigelserne, der på dette grundlag kan ses som en negativ beskæf-tigelseseffekt af offshore outsourcing. Det skal bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed i den anvendte metode og at opgørelsen kun omfatter virk-somheder med mindst 50 ansatte og med mindst 50 afskedigede.25 Et McKinsey studie26 argumenterer for en samlet potentiel gevinst for USA ved outsourcing – for hver dollar brugt på outsourcing vindes der 1,15 dollar. Økonomi og Erhvervsministeriet anvender fuldstændig den samme model i deres notat27 til Tænketanken Fremtidens Vækst og konkluderer som konsekvens heraf også positivt på de samlede effekter for økonomien i Danmark.

Tilsvarende laver ministeriet en simpel overførsel af de amerikanske forhold i deres estimater for, hvilke konsekvenser outsourcingen kan få for beskæftigel-sen28. Denne analyse estimerer, at ca. 2% af alle de job, der årligt nedlægges i USA, kan henføres til udflytning af job.

Når denne antagelse overføres til danske forhold (2% af den samlede årlige danske jobdestruktion), fås det resultat, at der årligt udflyttes ca. 5.000 job fra Danmark. Og at der som konsekvens heraf i perioden frem til 2020 skal skabes 75.000 nye job.

Det kan umiddelbart virke som mange arbejdspladser og en stor effekt, men set i forhold til den jobdynamik (jobdestruktion og jobskabelse), der er i den danske økonomi, er der tale om ret beskedne størrelser. Med en årlig gennemsnitlig jobdestruktion på ca. 260.000 og jobskabelse på ca. 270.000 er et tab på 5.000 job, som følge af offshore outsourcing i sig selv ikke noget stort problem.

24 se U.S. Newswire, 6/4/2004; ’ New BLS Job Projections Reflect Growing Impact of Offshoring on US Workers; Professionals, High-Tech Employees Are the Big Losers. 25 Se Washington Post 11.juni, 2004. Rapporten kritiseres af bl.a. EPC og AFL-CIO for kun at opfange en begrænset del af offshore effekten. Det er især det forhold at det er en survey til virksomheder, hvor BLS ikke har lavet nogen opfølgning på om oplysningerne er valide, som kritiseres. BLS tager da også forbehold overfor rapporten på disse punkter. 26 Agrawal,Vivek et.al;” Who wins in offshoring”, The McKinsey Quarterly, 2003 Number 4. 27 Tænketanken Fremtidens Vækst: ”Fakta vedrørende udflytninger af danske arbejdsplader”, 2004 28 Goldman-Sachs and Company (2003), ”Offshoring: Where have all the jobs gone?” US Economics Analyst, September 19.

14

Økonomi og Erhvervsministeriet29 peger derudover berettiget på, at der er en del forhold, som kan lægge en bremse på udflytningen af arbejdsfunktioner fra Danmark og andre udviklede økonomier til Kina og Indien:

• Der kan opstå flaskehalse mht. veluddannet arbejdskraft i Kina/Indien, som vil skabe lønpres i de lande – hvorved den relative fordel ved udflytning vil blive mindsket.

• At den kinesiske valuta vil blive revalueret i forhold til dollar og euro, hvorved fordelen ved import fra Kina vil mindskes.

• At forholdet mellem løn og kvalifikationer synes at være mere attraktivt i flere af de Østeuropæiske lande end i Indien og Kina.

• At lønomkostningerne kun udgør en relativt lille del af de samlede omkostninger ved mange produkter, hvilket betyder, at virksomhederne kan øge deres konkurrenceevne ved at fokusere på andre ting.

Opsamlede synes der at være opbakning til et synspunkt om, at der vil være en del positive effekter af en offshore outsoucing for økonomien som helhed (og dermed for den samlede fremtidige jobskabelse) og at de direkte negative beskæftigelses-effekter er relativt små set i forhold til den jobdynamik, som kendes fra både det amerikanske og det danske arbejdsmarked.

Hvis de amerikanske erfaringer med og fremtidige forventninger til udviklingen i IT-job også kommer til at gælde for Danmark, synes problemet også for IT-arbejdskraft at være til at overse. BLS forventer som nævnt, at det primært vil være rutineprægede IT-jobfunktioner, der vil forsvinde samtidig med, at der vil være en efterspørgsel på højtkvalificeret IT-arbejdskraft, samt at der ved en nettobetragtning forsat vil være en vækst i antal IT-jobfunktioner.

Det er dog stadig et åbent spørgsmål om de forhold og forventninger, der gælder for USA, også vil komme til at gælde for IT-funktioner og IT-job i Danmark.

Der er behov for en løbende overvågning af dette forhold for at kunne vurdere effekten for FTF forbundene.

2.4 Transnationale selskaber (TNC) - globaliseringens hovedaktører

Det er væsentligt at indse, at der er mange forskellige aktører og beslutningsfora, som ligger bag globaliseringsprocessen, - men det er ikke alle, som er lige vigtige.

De transnationale selskaber (TNC) er uden tvivl hovedaktørerne i globaliseringsprocessen. De har været hovedansvarlige for skabelsen af et sammenhængende globalt økonomisk produktions- og samhandelssystem. At det har kunnet lade sig gøre, skyldes et meget komplekst sammentræf af historiske omstændigheder, teknologiske gennembrud og internationale og nationale politiske beslutninger. 29 Tænketanken Fremtidens Vækst: ”Fakta vedrørende udflytninger af danske arbejdsplader”, (side 25- 26).

15

De transnationale selskaber er jo ikke noget nyt fænomen, men de har haft ekstraordinære gunstige betingelser at udvikle sig inden for i de sidste 20-25 år. Man behøver blot at nævne forhold som kommunismens sammenbrud i 1989, den globale udvikling og implementering af informations- og kommunikations-teknologier, udviklingen af regionale frihandelszoner, den globale privatiserings-bølge samt den massive markedsgørelse af det kinesiske samfund for at forstå, hvor omfattende ændringer vi har oplevet i de sidste 20-25 år.

Der er ifølge FN30 aktuelt ca. 64.000 transnationale selskaber med ca. 870.000 udenlandske datterselskaber i verden. Man får en illustration af, hvor betydnings-fulde disse koncerner er for verdensøkonomien, når man hører, at næsten 1/3 af verdenseksporten af vare- og tjenesteydelser finder sted inden for dette netværk af udenlandske datterselskaber. Antallet af beskæftigede i transnationale selskabers udenlandske datterselskaber er vurderet til ca. 53 millioner ansatte i 2002. Det er næsten 2,5 gange mere end tyve år tidligere i 1982. Værditilvæksten i de transnationale selskabers udenlandske filialer blev i 2002 estimeret til at være ca. 10 pct. af verdens BNP. Det er dobbelt så meget som i 1982.

De transnationale selskaber er også hovedaktører, når det gælder udviklingen i udenlandske direkte investeringer.

Det er fortsat den udviklede del af verden, der modtager langt den største del af de direkte udenlandske investeringer. To tredjedele af alle udenlandske investeringer er i disse lande. Som illustration kan det nævnes, at direkte udenlandske investeringer i Danmark er større end de investeringer, som foretages i hele den del af Afrika, der er syd for Sahara. Den udviklede del af verden står samtidig for 9/10 af investeringerne i udviklings- og overgangsøkonomierne. Denne koncen-tration af kapital og magt i relativt få transnationale koncerner er næsten overvældende. Der er således ikke nogen tvivl om de transnationale selskabers betydelige indflydelse på den til enhver tid gældende økonomiske verdensorden. De er således hovedaktørerne i opkøb og sammenlægning af virksomheder - de er afgørende for, hvor nye arbejdspladser lokaliseres, og hvor de nedlægges. Det er også dem, der sætter nye tekniske standarder og som besidder hovedparten af alle globale patenter. De har en helt afgørende indflydelse på pris- og kreditbetingelser for underleverandører. De er dermed betydningsfulde aktører, når det f.eks. gælder om at udnytte mulighederne i outsourcing og offshore aktiviteter. De stiller politiske krav til nationale regeringer om åbne vare- og service-markeder, og driver målrettet lobbyvirksomhed for egne interesser, f.eks. om støtteordninger, skattevilkår og deregulering af arbejdsmarkedsmarkeder.

Analyser fra bl.a. FN viser den næsten altomfattende indflydelse, de store internationale koncerner har på den globale økonomi og politik. FN gik endda på et tidspunkt i midten af 1990’erne så langt som til at beskrive de transnationale koncerner som farlige for en demokratisk udvikling i verden.31

30 UN; “World Investment Report,” 2003 netudgave. 31 UN/ITBP/UNCTAD, Division on Transnational Corporations and Investment; Transnational Corporations and World Development, International Thomson Business Press, 1996

16

2.4.1 Regulering af transnationale selskaber

Selvom de transnationale selskaber er magtfulde aktører, så er der også grænser for deres indflydelse. Supranationale institutioner (WTO, EU m.fl.), forbrugere, investorer og borgere (NGO) har især i de sidste 10-15 år arbejdet på at modificere selskabernes og markedets enerådighed. Både i EU og USA er der bestræbelser på at begrænse de transnationale selskabers indflydelse, f.eks. ved at begrænse mulighederne for opkøb og sammenlægninger, hvis det vurderes at begrænse konkurrencen på et givet marked. EU's direktiv om koncernfaglige samarbejdsudvalg er et andet eksempel på EU's forsøg på at afbalancere koncernernes indflydelse.

TNC’ernes adfærd reguleres også af markedsforhold, hvor forbrugere og investorer er centrale aktører. Der er flere eksempler på, at store firmaer har måttet ændre adfærd som resultat af forbrugerpres (f.eks. Nikes brug af børnearbejde og Shells arbejde med at formidle deres miljøpolitik efter episoden med ophugningen af olieboreplatformen Brent Spar). Branding, kundetilpasning og services er tre nøgleord for værdiskabelse i den globale konkurrence. Det er vilkår, som er styrende for koncernernes adfærd og som derfor også kan anvendes for at regulere transnationale selskabers adfærd.

Virksomheder må i dag bruge flere ressourcer på synlighed, gennem global markedsføring og global branding. Levetiden på produkter forkortes, og kunderne stiller stadig større krav om kundetilpassede løsninger og nye, billigere og samtidig sofistikerede produkter og services. Koncernerne må derfor udvikle løsninger og services, der skaber den nødvendige merværdi for kunne fastholde kunderne.

Samtidig åbner digitaliseringen op for helt nye muligheder for kundekontakt, servicering og værdiskabelse. Det giver mindre og nye konkurrenter konkurrencemuligheder, som de ikke havde tidligere. Dertil kommer, at aktive institutionelle investorer mange steder i verden er begyndt at stille krav om ”etiske regnskaber”, og der skal ikke mange fejltagelser til, før et globalt brand har lidt betydelig skade. Eksemplet med det globale revisions- og konsulentfirma Andersen, som nærmest forsvandt ”over night” pga. sin rolle i ”Enron-skandalen”, viser, hvor væsentlig kombinationen af offentlige retsgyldige ansvarskrav og ”badwill” kan være. Tilsammen udgør forbrugere, NGO’er og aktive investorer således et forum for indirekte regulering af koncerners adfærd, som det er at forholde sig til, også når det gælder arbejdslivsforhold. ILO-rapporten, som danner grundlaget for efterårets konference mellem hovedorganisationerne, forholder sig bl.a. til disse forhold.

17

2.5 Globale sociale dynamikker

Der er en række dynamiske sociale forhold af global karakter, der er betydningsfulde for hvordan globaliseringsprocessen udvikler sig fremover.

Udover de økonomiske, teknologiske og kapitalstrukturelle forhold, som er beskrevet tidligere (afsnit 2.1.-2.4) er det forhold relateret til den demografiske udvikling og den sociale og klassemæssige udvikling af samfundet. De tre centrale sociale dynamikker, der forventes at få betydning også for FTF’s medlemsorganisationer, er:

• Aldring af befolkningen

• Migration

• Social og økonomisk polarisering

2.5.1 Global aldring

Der er en global tendens til aldring af verdens befolkning.32 Det har i den aller-nærmeste fremtid konsekvenser for arbejdsstyrkens sammensætning og størrelse. Det er næsten alle aldersgrupper, der vokser, men det er især de ældre og helt gamle aldersgrupper (80+), der forventes at vokse mest i de næste 20-25 år. Den ældre befolkningsdel, dvs. dem over 60 år, vokser hurtigere end de øvrige aldersgrupper. Europa er ved at blive verdens alderdomshjem. Udviklingen i Europa illustrerer i særlig grad tendensen til aldring. Det er en tendens, der er stærkest i de sydlige, europæiske lande, men hverken Tyskland, England, Frankrig eller de nordiske lande, inkl. Danmark, undgår aldringstendensen. Befolkningerne i hele Europa bliver ældre33, og den skæve udvikling mellem aldersgrupperne fortsætter:

• I dag er mere end 120 mio. mennesker i EU over 50 år, • 1/3 af EU’s befolkning er pensionister om 15 år, og den arbejdende del af

arbejdsstyrken mellem 20-59 år falder med 13 mio., dvs. 15 pct.

Det er interessant at notere, at den danske middellevetid er lav (under 76 år) set i forhold til andre europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med. Island, Sverige og Frankrig ligger f.eks. tæt på 80 år. Det er kun Irland, Portugal, Polen og Ungarn, der i Europa har en lavere middellevetid end Danmark.

Middellevetiden i Danmark er imidlertid i de sidste fem år vokset meget hurtigt. Det kan ikke mindst henføres til en meget stor vækst i 80+-årige. Der er i dag ca. 600 danskere, der er 100 år eller mere, hvilket er en mangedobling inden for de sidste 20 år.

32 World Population Prospects. The sex and age distribution of the world populations: The 2000 revision (United Nations, New York, 2001).

33 Det er ikke kun i Europa, at kvinderne ikke længere gider at føde børn. Også i Japan er det et problem. Her har de såkaldte 'Parasit-singler' set dagens lys. Det er de unge kvinder, der bliver boende hjemme til langt op i 30-års alderen. De bruger deres indkomst på dem selv, og går 100 pct. op i karrieren og selv-udfoldelsen.

18

Selv om det danske fødselstal er lavere, end det bør være, for at befolkningstallet kan fastholdes, så er det et af de højeste i Europa. Det gør den markante stigning i middellevetiden i de sidste fem år så meget desto mere imponerende.

Aldringstendensen findes i forskellig grad i alle udviklede økonomier, Syd- og Mellemamerika, Østeuropa og Rusland samt i store dele af Asien (inkl. Kina og Indien) og har meget omfattende sociale konsekvenser overalt.34 USA er berørt af tendensen i væsentlig mindre grad end EU og Japan. De væsentligste undtagelser for aldringstendensen er de arabiske lande og Afrika. Den globale aldringstendens kan delvis tilskrives globaliseringsprocessen ikke mindst den stigende økonomisk vækst som er kommet især den globale middelklasse til gavn. Teknologiske fornyelser på sundhedsområdet og bedre organisering af det internationale sundhedssamarbejde ( som det bl.a. blev illustre-ret med SARS-epidemien i 2003) er andre årsager. Aldringstendensen er samtidig en væsentlig dynamik som også sætter rammer og nye krav til hvorledes den økonomiske globaliseringsproces udvikler sig.

Konsekvenserne af den globale aldring diskuteres bredt i bl.a. FN, EU og nationalt, inkl. Danmark.

Der peges på massive behov for omprioriteringer af den offentlige indsats, stigen-de risici for generationskonflikter foranlediget af ”ældrebyrden”, polarisering af indkomststrukturen og stigende fattigdom blandt enlige ældre (især kvinder). I lande som Rusland, Kina og Indien er der endnu ingen politiske løsninger i sigte på disse problemer. Situationen er noget anderledes i EU og Danmark. I EU diskuteres behovet for brede reformer på arbejdsmarkeds- og pensions-området med stigende intensitet. Samtidig er det tydeligt, at der er mange mod-sætninger, og der må forventes at være en betydelig inerti i ændringerne i de eksisterende velfærdsregimer i Europa. Der er således en stor polarisering blandt EU’s fattigste og rigeste 50+-årige. De velstillede og "mellemklassen" af ældre vil have indflydelse på det økonomiske og politiske klima, og OECD-landenes pensionssystemer har gjort det alt andet end attraktivt for de velstillede +55-årige seniorer at blive på arbejdsmarkedet. I Danmark har denne diskussion i relation til arbejdsmarkedet vedvarende drejet sig om behovet og mulighederne for at øge arbejdskraftudbuddet. Når pensions-systemet ikke er så heftigt i fokus i Danmark som f.eks. i UK, Frankrig og Italien, skyldes det, at det danske pensionssystem er bedre rustet end mange af de andre EU-landes.

Regeringen har skitseret problemets omfang i flere analyser, og påpeger, at den demografiske udvikling vil resultere i, at arbejdsstyrken falder med 66.000 i perioden frem til år 2010. Dette fald i arbejdsstyrken skal ses i lyset af, at der er behov for mere end 80.000 flere i beskæftigelse, for at regeringens samlede økonomisk-politiske strategi kan blive indfriet – der er således et behov for omkring 150.000 personer i arbejds-styrken.

34 Se f.eks. Seabrook, Jeremy, ’A world growing old’, Pluto Press, 2003

19

Regeringen skitserer flere mulige kilder, hvoraf integration af flygtninge og indvandrere er en, men hvor der også peges på ældre og unge (gennem hurtigere gennemstrømning i uddannelsessystemet) som kilder til øget arbejdskraftudbud.35

I forhold til FTF er effekten af den globale aldringstendens flersidigt. For det første stiger gennemsnitsalderen i såvel befolkningen som i arbejdsstyrken. Det påvirker såvel de medlemmer som forbundene repræsenterer, som de kunder/ borgere som FTF forbundenes medlemmer arbejder for og med. Et øget antal ældre sammenholdt med f.eks. relativt færre børn påvirker f.eks. sygeplejerske, skolelærere og pædagoger forskelligt. Der er således en række indirekte effekter som vil vise sig i forhold til velfærdsstatens fremtidige organisering. Aldrings-tendensen har en direkte indflydelse på de prioriteringer og de organisatoriske fornyelser af såvel private som offentlige serviceydelser, der må forventes at komme på dagsordenen i de kommende år.

I forhold til arbejdsstyrken sætter aldringen FTF forbundene overfor mange nye krav om en klar interessevaretagelse, f.eks. når det gælder pension, efterløn, løn- og ansættelsesvilkår, arbejdslivsudvikling. Man må også forvente at generations-konflikter kan blive en problemstilling, som de faglige organisationer skal kunne forholde sig til.

2.5.2 Migration

Den anden helt centrale social dynamik, der påvirker globaliseringsprocessen er den globale udvikling i immigration og migrationstendenser. Det er en social dynamik, der også er blevet forstærket af den økonomiske globaliseringsproces.

Der er ifølge FN ca. 175 mio. mennesker, der bor i et andet land end det, de er født i. Denne opgørelse medregner ikke de mange illegale immigranter, som hvert år kommer til f.eks. EU-landene fra Østeuropa, Asien og Afrika eller til USA fra resten af det amerikanske kontinent. Der er formodentlig tale om et tocifret antal millioner. Derudover har der i de sidste 15 år været en massiv vækst i internt fordrevne (flygtninge) i områder berørt af (borger)-krig (f.eks. Balkan, Irak, Afghanistan) og social uro. Der er aktuelt betydelige vandringer (legale og illegale) fra de fattige og uroramte dele af verden til især de veludviklede lande (USA, Canada, EU), men der er også meget store folkebevægelser mellem 3. verdenslande og overgangsøkonomierne.

Migrationsudviklingen giver EU-området en mulighed for at kompensere for effekterne af aldringen og det faldende befolkningstal. Det øger udbudet af arbejdskraft og kan med tiden være medvirkende til at sikre den økonomisk nødvendige arbejdsstyrke. Det er formodentlig relevant og vigtigt at indse, at Europa allerede i dag er et multietnisk kontinent og at det i mange år fremover også vil være et tilvandringskontinent uanset politiske initiativer for at forhindre det. I den aktuelle debat i forbindelse med udvidelsen af EU til 25 lande har en stor del af diskussionen forholdt sig til forventningerne til en indvandring af østeuropæisk arbejdskraft til de gamle EU-lande, herunder Danmark.

35 Flere i arbejde, Beskæftigelsesministeriet, 2002

20

Der har været mange holdninger og relativt få fakta fremme. Vurderinger baseret på tidligere udvidelser påpeger, at det er ganske begrænset, hvor mange sydeuropæere der rent faktisk søgte til de oprindelige EF-lande. Selvom der f.eks. er mange portugisere, der fortsat arbejder udenfor Portugal, så er Portugal i dag i modsætning til tidligere en indvandrernation. Det samme gælder for Irland, der har omfattende kampagner for at lokke irere, der har arbejdet i udlandet, tilbage til Irland. De forskellige europæiske gæstearbejderprogrammer, som for ca. 30 år siden tiltrak f.eks. tyrkere og folk fra Magreb-landene, har vist, at mange er taget tilbage til deres oprindelsesland. Der er dog også mange, der er blevet, og via familiesammenføring er der efterhånden en voksende gruppe etniske minoriteter i langt de fleste EU-lande, inkl. Danmark. Der er pt. f.eks. ca. 16 millioner muslimer i EU-området. De analyser, der baserer sig på henvendelser til ambassader fra folk, der ønsker arbejdstilladelse, og surveys udført i de nye medlemslande peger samstemmende på, at det aktuelt er så som så med indvandringen til de gamle EU-lande fra de nye medlemslande. Specielt for Danmarks vedkommende er der tale om meget lave tal36. Der er derfor på det foreliggende grundlag ikke meget, der tyder på, at de huller, som er ved at opstå på det danske arbejdsmarked, vil kunne blive lukket med indvandrere. Det gælder især for kvalificeret arbejdskraft. En analyse37 foretaget blandt et udvalg af lande, som traditionelt har haft mange, som tilhører den globale mobile talentmasse, viser, at Danmark ikke er først på deres liste. Det skyldes mange forhold, bl.a. manglende kendskab til Danmark, sprog, skat og klimaforhold. På det seneste er Danmarks integrationspolitik også fremhævet som en årsag til ikke at søge til Danmark. Det er derudover også en klar erfaring, at nye immigranter søger hen, hvor der i forvejen er etablerede etniske grupper og netværk, som kan skaffe bolig og arbejde. Lande med mange etniske minoriteter og en lang historie for indvandring som f.eks. Frankrig, Portugal, Holland og især England oplever ganske betydelig indvandring, primært via familiesammenføring og personer fra de tidligere kolonier. Der er en stigende tilgang af illegale indvandrere til EU-området fra mange dele af verden, inkl. Rusland, Tyrkiet, Magreb-landene og Asien. Der er af naturlige årsager ingen statistikker om omfanget af illegale indvandrere, men nogle vurderingerne anslår, at den illegale indvandring til EU området er på sammen niveau som den legale, dvs. mellem 1-1,5 mio. årligt.

En særlig dimension i vandringsmønsteret og den sociale polarisering er de velhavende pensionisternes vandring mod syd. Det gælder i USA, hvor man taler om ”Floridarizering” og i EU-området, hvor efterhånden millioner af velhavende europæere bosætter sig mere eller mindre permanent i de sydlige lande f.eks. Spanien, Sydfrankrig og Portugal. Det skaber nye servicebehov og dermed servicejob på de lokaliteter, som oplever tilvandringen. Det skaber også bag-grunden for et voksende illegalt jobmarked.38

36 PLS, ”EU’s udvidelse mod øst – udfordringer for det danske arbejdsmarked”, 2003 37 Oxford Research, ‘ Expat-study 98’ 38 Der er pt. ikke mange analyser af dette fænomen, men enkelte analyser fra det portugisiske udenrigsministerium illustrerer på forskellig vis problematikken.

21

Samlet er der altså ingen tvivl om, at EU-området, trods bestræbelser på at styre indvandringen ikke mindst fra 3. lande, oplever en betydelig indvandring. Den er dog relativt begrænset i omfang, meget forskelligt fordelt, og der er ingen klar profil som den, der f.eks. ses i Canada og Australien og delvis i USA. Tendensen til en omfattende illegal indvandring giver anledning til et illegalt arbejdsmarked, hvor der skabes en ny underklasse af industri- og servicearbejdere, som tilfredsstiller den europæiske middelklasses behov for billige varer og services. Den globale migration har udløst en intensiveret international debat om nationale identitet som et karaktertræk ved en nation39. Udvikling i EU-området er allerede i visse regioner og storbyer ved at komme til at ligne de forhold, som allerede ses i mange af de amerikanske storbyer40, hvor illegale indvandrere af latinamerikansk og asiatisk herkomst er blevet en væsentlig forudsætning for udviklingen af storbyernes komparative konkurrencefordele og middelklassens levestandard. De spørgsmål der trænger sig stadig mere på er om det er muligt at se udviklingen af multietniske samfund, som socialt harmoniske eller om vanskelighederne ved en social og økonomisk integration og modstanden mod en egentlig assimilation hos indvandrerne er så store, at det bliver vanskeligt at udgå stigende sociale, etniske og politiske konflikter i velfærdssamfund som f.eks. det danske.

Der er for FTF og forbundene mange udfordringer relateret til migrations-tendensen. Umiddelbart er fremkomsten af et multietnisk samfund med til at ændre arbejdsvilkårene for f.eks. skolelærere og pædagoger, når der bliver mange etniske grupper i skole og institutioner. Behovet for tværkulturel forståelse og ansættelse af lærer og pædagoger med etnisk minoritetsbaggrund vokser. Tilsvarende står politi og andre myndigheder med overfor andre retfærdigheds- og voldsnormer. Sygeplejersker, IT-folk, og andre FTF forbund skal forholde sig til indvandring af kvalificeret arbejdskraft og ”kloge hoveder”, som måske ikke har de samme godkendte professionelle kompetencer ( autorisationsspørgsmålet) som kræves i Danmark, men som kan fungere som konkurrenter på arbejdsmarkedet. Derudover er der hele problematikken om, hvorledes man i faglige organisationer skal tackle evnt. illegal indvandring og sociale problemer som udspringer heraf.

De nævnte problematikker er Danmark langt fra ene om at have og der er gode muligheder for et internationalt samarbejde om de skitserede forhold. ILO rapporten, som skal drøftes på hovedorganisationernes konference i efteråret 2004 giver nogle bud på bl.a. disse forhold.

2.5.3 Økonomisk og social polarisering

Globaliseringsprocessen viser sig som en sammensat økonomisk og social proces, der både øger indkomsterne for stadig flere lønmodtagere og som samtidig øger de sociale og økonomiske forskelle mellem social grupper og klasser i både de udviklede økonomier og resten af verden.

39 Huntington, Samuel,’ Who are we ?, The Challenge to Amaricas national Identity*, Simon & Schuster, 2004 40 Jacoby, Tamar(editor),’ Reinventing the melting pot’.Basic Books, 2004.

22

Det mest karakteristiske ved de sidste ti års udvikling er væksten i den globale middelklasse. Den globale middelklasse har aldrig været større, end den er i dag, og den vokser hurtigt. Aldrig har så mange i verden haft så høj en levestandard som i dag. Antallet af lønmodtagere og forbrugere, der kan tillade sig at efterspørge forbrugsgoder, der går ud over helt basale behov, har aldrig været højere. Den globale middelklasse er voksende som konsekvens af globaliseringen. Den del af en befolkning, der (målt i købekraftspariteter) har mulighed for at anskaffe sig varige forbrugsgoder, købe fast ejendom og have en mulighed for en fast personlig opsparing, udgør den globale middelklasse. Denne gruppe udgør snart 20 pct. af verdens befolkning. I de sidste 10 år er den globale middelklasse vokset fra ca. 700 millioner mennesker til ca. 1.3 mia. mennesker.

Tilgangen til den globale middelklasse er høj i både Østeuropa, Sydamerika og store dele af Asien, især Kina. Det giver en øget økonomisk vækst begrundet i en stigende efterspørgsel på både forbrugsgoder og service. Det er politisk en meget betydningsfuld dynamik, idet middelklassen historisk har været grundlaget for demokratiseringsprocesser, udvikling af velfærdssystemer og en ekspansiv markedsøkonomi baseret på den private ejendomsret.

Social fremgang og social polarisering er dog to sider af den samme udvikling. For det første er der, i mange af de lande, hvor middelklassen er inde i en hastig vækst, en samtidig fremvækst af en ny serviceunderklasse, der i stigende grad består af indvandrere (legale og illegale).

Denne nye serviceunderklasse synes mange steder efterhånden at være forudsæt-ningen for den levestandard, som middelklassen opretholder. Der er en væsentligt klassemæssig effekt af denne udvikling. Den er i de senere år søgt beskrevet i forskellige sociologiske analyser. David Brooks begreb: ”BoBos” (burgøjsere og bohemer)41 dækker f.eks. over den voksende øvre middel- og overklasse, der har forstået at udnytte mulighederne i globaliseringen og som mere eller mindre tydeligt har løsrevet sig fra deres nationale, kulturelle identitet. Deres arbejds- og forbrugsmønster er tydeligt præget af, at de er globaliseringens vindere. De arbejder i de transnationale selskabers og internationale organisa-tioners ledende lag overalt i verden, går på internationale universiteter, behersker flere sprog og har ofte mere tilfælles med personer af samme slags end deres landsmænd og naboer.

En anden måde at beskrive udviklingen af en ny global klassestruktur på findes hos Richard Florida, der ser en fremvoksende kreativ klasse42, som han ser både som resultatet af og forudsætningen for udnyttelsen af de nye teknologiske og politiske muligheder, som globaliseringsprocessen giver. Kreativitet er en afgørende vækstfaktor, der forudsætter et dynamisk samspil mellem ny teknologi, tilstrækkelig med talent i arbejdsstyrken og en udbredt tolerance mellem socialgrupper. Den kreative klasse udgør mellem 20 og 25 pct. af arbejdsstyrken i USA og de førende EU lande, inkl. Danmark.

Fælles for både ”Den kreative klasse” og ”BoBos” er, at deres efterspørgsel på service vokser, og at den i de udviklede økonomier leveres af den nye service-

41 Brooks, David, “Bobos in Paradise, - the new upper class and how they got there”, New York, 2002. 42 Florida, Richard, ”The Rise of the Creative Class”, New York 2002, samt “Europe in the Creative Age”, February 2004, Demos.

23

arbejdsklasse. Denne servicearbejdsklasse er ikke nødvendigvis globaliseringens tabere, men deres livsvilkår, indkomst- og forbrugsmuligheder samt arbejdsliv er langt fra så begunstiget af globaliseringen, som medlemmerne af den kreative klasse er det. For det andet er der stadig mange områder, hvor den globale øgede velstand slet ikke har slået igennem. Med til det samlede billede hører således desværre også, at det fortsat er knap to tredjedele af verdens befolkning, der må klare sig på to dollar om dagen43 og som i denne såkaldte ”Informationsalder” stadig har deres første telefonsamtale til gode. Hovedparten af Afrika og de arabiske nationer har f.eks. forsat store økonomiske og sociale vanskeligheder, der må forventes at forsætte længe endnu. Der er altså fortsat meget lang vej til en mere lige, global fordeling af livets goder. Der er således ingen tvivl om, at global fattigdom og global ulighed fortsat eksisterer. Der er dog indikationer på, at udbredelsen af den ekstreme fattigdom bliver mindre. Der er således massive fald i antal personer, der har mindre end $1 om dagen at leve for, når man sammenligner 1990 med 200044. Det gælder især i Kina og Sydøstasien, hvorimod der er en mindre vækst i Latinamerika og Mellemøsten og en relativ stor tilvækst i Østeuropa (men med et globalt set lavt numerisk antal) og en absolut stor tilvækst i Afrika syd for Sahara. Samlet set er der globalt således et faldende antal ekstremt fattige samtidig med, at det store flertal af de øvrige lønarbejdere fortsat er fanget i en situation med meget lave indtægter. Den voksende globale middelklasse og især de lønarbejdere, der tilhører den kreative klasse og som for de bedst placeredes vedkommende lever et ”BoBo-liv ”, har en indkomst og arbejdslivsudvikling, der hurtigt er ved at vokse fra de øvrige globale lønarbejderes. Dermed øges både indkomst- og beskæftigelsesmuligheder for flere og flere, samtidig med at klasseforskellighederne forøges. Resultatet er globalt en øget økonomisk og social polarisering.

For FTF og forbundene er fremkomsten af en øget økonomisk og social polarisering udfra et snævert nationalt perspektiv i sig selv måske ikke så alvorligt, men set i en international samarbejdsrelation er det relevant at forholde sig til denne grundlæggende modsætningsfulde tendens.

Samtidig er det også være at vurdere om der fremover vil være mange af FTF forbundenes medlemmer, der ikke vil have nogen mulighed for at følge med i den kreative klasses og ”Boboernes” levestandardsudvikling. De seneste eksempler på, at udviklingen i huspriserne i storbysområderne/Storkøbenhavn, ikke mindst foranlediget af en høj boligefter-spørgsel fra den kreative klasse, gør det stadig vanskeligere for f.eks. skolelærere, politifolk, pædagoger og sygeplejersker at bosætte sig tæt på deres arbejdspladserne. Denne tendens er allerede udbredt i det nordlige København og dele af Frederiksborg amt og må forventes at blive skærpet i kølvandet på en succesfuld globaliseringsproces.

43 Larsen, B, et al., ’En dollar om dagen, 17 essays om danskerne, globalisering og verdens fattige.’, Presto, 2001. 44 World Bank; Global Economic Prospect, 2004, figure 19.

24

2.6 Generelle problematiske effekter af globaliseringen

Afsnit 2.1 til 2.5 har forholdt sig til nogle af de centrale dynamikker, som tilsammen udgør væsentligt elementer i globaliseringsprocessen. Der er i forlængelse heraf behov for at se nærmere på nogle af de generelle problematiske effekter af globaliseringen. Det er temaet for dette afsnit.

Globaliseringsprocessen sætter sig igennem i en tid med udbredt global fattigdom og mange problemer i overgangsøkonomierne, lokale krige og konflikter, miljønedbrydning og øget usikkerhed forårsaget af grådighed hos ledere af visse transnationale koncerner og en vækst i internationale forbryderkarteller. Der er mange argumenter for, at den fortsatte globaliseringsproces støtter disse problematiske tendenser.

2.6.1 Wild-East kapitalisme

Markedsudviklingen, herunder ikke mindst den måde, hvorpå privatiseringen af de tidligere statsvirksomheder foregik på i de tidligere planøkonomier i Sovjetunionen og Østeuropa, har også ført til en næsten ureguleret ”Wild East” kapitalisme, som har skabt enorme sociale forskelle og øget fattigdommen i store dele af befolkningen. En dramatisk effekt af overgangen til markedsøkonomi har været en massivt faldende middellevetid i Rusland og andre tidligere Sovjetstater.

Parallelt hermed har opbruddet i Østeuropa og Rusland også ført til konflikter og lokale krige. Det gik i Europa værst ud over befolkningen i det tidligere Jugoslavien, hvor borgerkrige og etniske udrensninger samt den internationale krig mod Serbien var voldsomme i 90’erne. I det tidligere Sovjet har konflikterne været omfattende i Kaukasusområdet. Det har tilsammen givet anledning til øget fattigdom og skabt miserable sociale forhold for store befolkningsgrupper, som bl.a. har afspejlet sig i mange flygtninge og stor ustabilitet i Europa.

2.6.2 Kriminalitet

Et af de absolut hurtigst voksende globale markeder er internationale forbryderkarteller. De globaliserer alle former for kriminalitet lige fra illegal menneskehandel, narkohandel, hvidvaskning af illegale midler til terrorrelateret våbenhandel. Det er ikke mindst informations- og kommunikationsteknologiens globale finansielle netværk, internationale skattely m.v., der har skabt et grundlag for en ekspansiv global kriminalitet. Situationen betragtes af nogle analytikere som dobbeltsidig, dvs. at det formelle økonomiske system også har gavn af de kriminelle aktiviteter.

”The engine of capitalist expansion is now oiled by the profits of serious crime.45” Cyber-kriminalitet udført af hackers, der forsøger at udnytte svagheder i f.eks. finansielle institutioners IT-systemer og e-business svindel er andre nyere former

45 Citat: Christian de Brie, i La Monde Diplomatique

25

for kriminalitet. Distribution af børneporno og omgåelse af copyright via illegal kopiering distribueret over nettet er andre former IT-relateret kriminalitet, som har antaget et globalt omfang. Det er en effekt, som bl.a. nødvendiggør en udvikling af ny lovgivning og nye håndhævelsesprocedurer i politik og efterretnings-tjenester.

2.6.3 Spekulation, finansielle kriser og virksomhedsskandaler

Der er andre, mere systemiske konsekvenser af globaliseringsprocessen, som skaber massiv usikkerhed for verdens lønmodtagere og nationer. De er ligesom nogle af de kriminelle effekter også relaterede til det globale finansielle system, som er skabt i globaliseringsprocessen.

Slutningen af 1990’erne var bl.a. karakteriseret af en række markante valutaspekulationer på det globale finansmarked. Disse spekulationer kunne kun lade sig gøre, fordi den teknologiske infrastruktur gjorde det muligt for nogle få spekulanter at udføre historisk usete mængder af finansielle transaktioner, som udelukkende havde et spekulativt formål. Resultatet af disse valutaspekulationer blev voldsomme kriser i Rusland, Argentina, Mexico og Sydøstasien, der fratog en meget stor del af den fremvoksende middelklasse de økonomiske værdier, de havde skabt, samtidig med at millioner af fattige lønmodtagere blev sendt ud i arbejdsløshed, boligproblemer og øget fattigdom. Der er, trods en stor opmærksomhed fra nationale regeringer og verdensbanken omkring fænomenet, ikke noget, der principielt forhindrer en gentagelse af forløbet engang i fremtiden.

Det skal selvfølgelig understreges, at spekulationsfrembragte kriser er historisk velkendt, men hastigheden og omfanget af sådanne kriser er tiltaget i takt med globaliseringsprocessen. Det øger derfor den samlede usikkerhed for lønmodtagere og mindre formueejere overalt i verden. Grådigheden hos ledelsen og ejerkredsen i mange koncernledelser er en anden problematisk effekt af globaliseringsprocessen. Den har udløst massive virksomhedsskandaler, som har ødelagt beskæftigelses- og pensionsbetingelserne for hundrede tusindvis af beskæftigede. Eksempler på spektakulære finansielle virksomhedsskandaler i de seneste år findes over det meste af verden og omfatter bl.a. Enron, Tyco, Andersen Consulting, WorldCom og Parmalate. Både i USA og EU samt i OECD46 har man på baggrund af disse eksempler indset nødvendigheden af at øge principperne bag Corparate Governance i et forsøg på at bringe større gennemsigtighed ind ledelsen af transnationale og andre store selskaber og koncerner. Tiden vil vise, hvor effektive instrumenter der kan udvikles for at dæmme op for de nævnte problematiske effekter.

46 Se f.eks. Kirkpatrick, Grant,” Corporate Governance: A survey of OECD countries”, OECD, Paris marts 2004.

26

2.6.4 Globale miljøeffekter Der er heller ingen tvivl om, at der, trods visse fremskridt i den internationale miljøregulering, fortsat er massive miljøproblemer, som genereres af globalise-ringsprocessen. Globaliseringsprocessen forøger uden tvivl de miljøproblemer, der opstår som følge af den øgede økonomiske aktivitet. Det ses i forbruget af traditionelle energiformer, i stofomsætningen af snart sagt alle varer og råstoffer og de deraf følgende affaldshåndteringsproblemer, i de stigende trafik-, støjproblemer, som urbaniseringsprocessen (ikke mindst i den 3. verdens millionbyer) forårsager.

Manglen på rent drikkevand og stigende luftforurening er andre indikatorer på, at globaliseringsprocessen, via sin dynamiske vækst, skaber nye og flere miljøproblemer, som ikke bare kan klares med bedre regulering og ny teknologi.

For FTF og forbundene skaber de skitserede problematiske effekter af globalise-ringsprocessen i hvert fald indirekte et behov for at få formuleret politiske svar både nationalt og internationalt.

Social uro i Europa kan skabe nye flygtningestrømme, øget kriminalitet og nye former for kriminalitet vil påvirke mange FTF forbunds arbejdsområder, virksom-hedsskandaler og finansiel uro udløst af spekulation kan få afgørende indflydelse på fremtidige privatøkonomiske vilkår og alle medlemmer vil i deres dagligdag blive berørt af stigende miljøproblemer. Selvom effekterne af globaliseringen således kan forekomme at være abstrakte og fjerne, så er der ofte relativt nære konsekvenser, som påvirker medlemmerne i FTFs forbund. Spørgsmålet er selvfølgelig om FTF og forbundene selv skal markere sig eller om det skal være op til andre interesseorganisationer og demokratiske institutioner at tage disse spørgsmål op.

27

3. Arbejdslivseffekter af globaliseringen

Globaliseringen sætter sig tydelige aftryk på arbejdslivet både i de udviklede økonomier, i overgangsøkonomierne og i den 3. verdens økonomier og samfund.

I relation til globaliseringens effekter på arbejdslivet i Danmark er den centrale udfordring, at de danske lønmodtagere vil opleve en øget konkurrence via det globale overskud af kvalificeret arbejdskraft. Der er ingen tvivl om, at adgangen til det enorme arbejdskraftudbud stiller de internationalt orienterede virksomheder stærkere i forhandlingen med arbejdstagerne, og at en umiddelbar konsekvens af den stigende internationale konkurrence derfor kan være et pres på lønninger og arbejdsvilkår. Hermed er den internationale faglige organisering og andre muligheder for at opstille modspil til arbejdsgivernes markant bedre forhandlingsudgangspunkt vigtige at forholde sig til. Det skal imidlertid ske i en tid hvor de faglige organisationer globalt er i tilbagegang og sat under mange former for pres samtidig.

3.1 Globalt overudbud af arbejdskraft

Der er i dag et globalt overudbud af arbejdskraft. Det skyldes ikke mindst kommunismens sammenbrud i 1989 og de asiatiske landes (især Kinas) integration i verdensøkonomien i de sidste 20-25 år. Rusland, Kina og Østeuropa er gradvist ved at blive inkorporeret i det globale produktionssystem. To globale økonomiske systemer med adskilte arbejdsstyrker, handelssystemer og investeringsformer er således smeltet delvist sammen i perioden efter 1989. Det har haft indflydelse på det globale udbud af arbejdskraft, herunder ikke mindst kvalificeret arbejdskraft. Ruslands og de østeuropæiske landes overgang til markedsøkonomi udløste f.eks. en massiv frisættelse af relativt velkvalificeret arbejdskraft til lave og meget lave lønninger. Det er samtidig værd at huske, at der aktuelt uddannes mere end 300.000 ingeniører og teknikere i Kina om året, hvoraf en meget betydelig del har et internationalt højt fagligt kvalifikationsniveau (PhD).

Tilsvarende har den hurtige økonomiske vækst i Kina udløst en intern folkevandring fra baglandet til kystregionernes store byer af et omfang, der er svært at fatte. Der er ifølge forskellige estimater mere end 120 mio. vandrende arbejdstagere internt i Kina, og der er ikke meget, der tyder på, at denne vandring mod byerne vil stoppe foreløbig.

To put the size of the global labor oversupply in perspective, if all U.S. jobs were moved to China, there would still be surplus labor in China. Sandra Polaski The Carnegie Endowment for International Peace. Policy brief 30 May 2004” Job Anxiety Is Real—and It’s Global”

28

Resultatet er et arbejdsmarked med et enormt udbud af ufaglært arbejdskraft, som inddrages i de kinesiske produktionsvirksomheder til lønninger og arbejdsvilkår, der mange steder ikke er set siden industrialiseringens start for over 200 år siden.

Denne proces genfindes i andre asiatiske lande samt i Brasilien, Mexico samt enkelte steder i Afrika og i den arabiske verden.

Overudbudet af arbejdskraft globalt påvirker både faglært og ufaglært arbejdskraft i fremstillingserhvervene og ufaglært og højt kvalificeret servicearbejde.

Der er ingen tvivl om, at konkurrencen mellem arbejdskraft på alle faglige og professionelle niveauer i dag reelt er global og intensiveret i de seneste 10-15 år og fortsat vil blive det i de kommende årtier. Det er en konkurrence, som viser sig både i form af flytning af arbejdsfunktioner og produktionsprocesser og i form af vandrende arbejdstagere. Dette overudbud af global arbejdskraft er sammen med især de transnationale selskabers evner og muligheder for at udnytte den nye internationale arbejdsdeling, således at de altid tilstræber at udnytte optimeringsmulighederne i alle dele af værdikæden, de to væsentligste arbejdslivseffekter af globaliseringen. Det er relevant at betragte udviklingen i den internationale arbejdsdeling som en tendens i retning af en global taylorisme, hvor arbejde geografisk bliver placeret der, hvor især de transnationale selskaber finder det fordelagtigt.

3.2 Global race to the bottom?

Der er en omfattende international debat om, hvorvidt globaliseringen leder til et ”global race to the bottom”, dvs. at alle udkonkurrerer hinanden ved hele tiden at sænke lønningerne. Der er forskellige vurderinger af denne proces. Der kan konstateres en øget ulighed i indkomsten i et flertal af i alt 73 nationer i perioden fra midten af 60’erne til midten af 90’erne. Kun 5 pct. af befolkningen lever i lande, hvor ulighederne er blevet mindre i de 30 år, som analysen omfatter. Det er ikke mindst i de udviklede økonomier, at ulighederne er steget. Der kan samtidig konstateres en øget løndifferentiering (målt ved relationen mellem de 10 pct. højest lønnede sat i forhold til de 10 pct. lavest lønnede) i en række udvalgte OECD-lande i perioden fra midt 80’erne til midt 90’erne, jf. diverse OECD-opgørelser. Det er især i England og i USA, at ulighederne er steget betydeligt. I USA har store dele af industriarbejdere og lavere funktionærer oplevet faldende lønninger siden Reagan-administrationen og frem til Clinton-administrationens sidste år. Aktuelt er lønninger for mange almindelige lønmodtagere stagnerende eller faldende i mange OECD-lande. En del af denne lønudvikling tilskrives effekter af globaliseringen, men der er også mange lokale årsager. Ifølge Economic Policy Institute i Washington DC kan en betydelig del af den direkte lønnedgang, som har kunnet konstateres for amerikanske arbejdere, direkte henføres til effekter af globaliseringen. Det nye er nu, at det også ses blandt IT-uddannede ansatte.

29

“.. a 15 to 25 percent decline in wages can be traced to the effects of globalization. This used to be true of lower wage workers, but now we see it occurring with IT [workers].” Jared Bernstein, the Economic Policy Institute. Der har altså ikke været en tendens til mindre lønspredning i takt med globaliseringen, - tværtimod, og der kan ses en lønnedgang for grupper af almindelige lønmodtagere i USA som konsekvens. Selvom tendensen til reallønstilbagegang har været stærkest i USA så er det ikke kun i USA at tendensen ses. Der er efterhånden en del eksempler på at store lønmodtagergrup-per i EU-området også oplever deciderede lønnedgang eller må acceptere stigende arbejdstid, øget effektivitetspres, dårligere pensionsforhold eller dårligere kompensation for overtid. Det er set i Tyskland i autobranchen, i Frankrig og Italien i den offentlige sektor og flere steder i den private servicesektor i UK. I Danmark er der pt. kun ganske få eksempler herpå, bl.a. i SAS, som jo imidlertid er en del af FTFs interesseområde og som netop er en case på et globalt udsat serviceområde. Det kan ikke udelukkes at tendensen spreder sig i takt med globaliseringen af dele af de private serviceerhverv og i takt med en øget international ejerandel af virksomheder som operere i Danmark.

Globaliseringens konsekvenser for udviklingen i beskæftigelse, løn og indkomst kan på den anden side også godt betragtes som positive globalt set. Et nyere ILO-studie47 viser, at det er muligt at finde belæg for, at jobmuligheder og lønninger er stigende for en betydelig andel af lønarbejderne, især i udviklingslandene.

Tilsvarende er der, ifølge samme ILO-analyse heller ikke stærke indikationer på, at arbejdsvilkårene generelt bliver ringere, eller at det er globaliseringen, der er årsagen til den relativt høje arbejdsløshed i højindkomstlande som f.eks. USA og EU.

Der er ingen tvivl om, at ILO-studiet har ret i, at store dele af de allerfattigste har opnået visse forbedringer i deres indkomst parallelt med globaliseringens gennemslag. Den tidligere refererede analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriets Tænketank Fremtidens Vækst peger parallelt med ILO-rapporten på, at to tredjedele af den stigende ledighed i Danmark i perioden fra 2001 til nu umiddelbart kan henføres til andre forhold end den stigende globalisering. Videre peger såvel amerikanske som danske rapporter på, at lønindkomsten i de ekspanderende serviceerhverv er steget mere end i de kontraherende fremstillingserhverv – at globaliseringen trækker i retning af øget beskæftigelse i erhverv, der er karakteriseret ved højere lønninger. Alle de nævnte modsætningsfyldte udviklingstendenser i lønindkomsten kan sagtens forekomme på samme tid. Der er heller ingen tvivl om, at der forekommer omfattende strukturelle ændringer, som leder til jobtab, også i de udviklede økonomier. Det er i denne sammenhæng væsentligt at understrege, at jobtabene ikke rammer alle grupper på arbejdsmarkedet lige. Det er især de kortuddannede, der bliver berørt negativt. På trods af, at de kortuddannede generelt har klaret sig godt på

47 Ajit K. Ghose, “Jobs and Incomes in a Globalizing World”, ILO 2003.

30

arbejdsmarkedet i de seneste 20 år, er der også en overgennemsnitlig stor sandsynlighed for, at de kortuddannede ender i marginalisering, hvis ledigheden skyldes erhvervsstrukturelle ændringer.

Hermed er der en risiko for, at den tilpasning, der er sket i løbet af 1990’erne, ikke vil kunne gentage sig i fremtiden, og at de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af en udflytning af arbejdspladser derfor kan blive mere alvorlige i fremtiden. Tilsammen skal man altså på den ene side passe på ikke at overvurdere effekten af ”Race to the bottom”; der er mange andre faktorer forbundet med beskæftigelse, løn- og indkomstudviklingen i de udviklede lande end blot globaliseringen.

På den anden side er det i lande som Danmark især de kortuddannede, der berøres af strukturelle ændringer, og som betaler den største pris for globaliseringen. Det sker ikke så meget i form af lønnedgang, som i form af en større marginaliserings-risiko ved arbejdsløshed.

3.2.1 Global kamp om "kloge hoveder"

På trods af, at der er et globalt overudbud af arbejdskraft, er der samtidig en intensiveret global konkurrence om at tiltrække de såkaldte ”kloge hoveder”.

Der er ingen tvivl om, at der er en global mobil talentmasse, som landene konkurrerer om. Analyser fra EU's Institute of Perspective Technology Studies (IPTS) indikerer et ”Brain Drain” fra EU til USA, der er stort og voksende på nye, teknologiske nøgleområder. Det afspejler USA’s evne til at tiltrække talent inden for snart sagt alle kompetenceområder fra hele verden. Diskussionen af effekten af ”Brain Drain” fra især udviklingslandene til de udviklede lande er ikke ny, men har fået fornyet næring i takt med globaliserings-debatten.

USA, Australien og Canada fremstår med deres offensive og selektive indvandringspolitik som lande, der har formået at tiltrække en overproportional stor andel af den globale mobile talentmasse. Op mod halvdelen af de bedst uddannede og kreative ansatte i USA’s high-tech industrier er således ikke født i USA. De amerikanske universiteter har med deres strategiske satsning på at tiltrække studerende fra hele kloden formået at fastholde et konstant flow af højt kvalificeret arbejdskraft til de teknologiske spidsområder i USA.

Noget tyder imidlertid på, at der er ved at ske en ændring i dette billede. I takt med at andre lande, f.eks. Tyskland og England, bliver mere attraktive for de mobile ”kloge hoveder” bliver USA mindre interessant. Et nyt studie fra National Science Board i USA viser, at der i 2002 godt nok blev udstedt 74,000 visa til indvandrere, der ønskede at arbejde inden for videnskab og teknologi, men det er et fald fra 166,000 i 2001 (svarende til 55 pct.).

Den samme tendens ses for personer, som ønsker at arbejde inden for finanssektoren og underholdning. Årsagen skal delvis ses i de amerikanske myndigheders reaktion på angrebet på World Trade Centre, hvor sikkerheds-hensyn vejer tungere end næsten alt andet.

31

Det er dog set fra et EU-perspektiv interessant at se, at det største fald ikke skyldes afslag på visa, men at udlændinge med gode kvalifikationer rent faktisk ikke søger til USA længere.48

Der synes således at være en tæt sammenhæng mellem håndtering af sikkerhedsspørgsmål, kultur og ideologi og hvor den globale mobile talentmasse søger hen. Det har ikke kun betydning for EU, herunder Danmark, men også for f.eks. Kina og Indien. Det kan på en række kompetenceområder godt forandre betingelserne for, hvor transnationale selskaber i fremtiden foretrækker at henlægge arbejds-pladser.

3.3 Global faglig organisering er faldende

Det globale styrkeforhold mellem lønarbejdere og kapitalinteresser har ændret sig i takt med globaliseringsprocessen. Overudbudet af (kvalificeret) arbejdskraft øger kampen for beskæftigelsen inden for den nye, internationale arbejdsdeling.

Det har som skitseret i de sidste 15-20 år givet anledning til lavere lønstigninger i nogle udviklede lande, især USA. Samtidig er indkomstpolariseringen øget. Derudover er antallet af beskæftigede lønarbejdere globalt større end det nogensinde har været. Man kunne måske derfor have forventet, at denne udvikling ville afspejle sig i en stigning i den globale faglige organisering. Det er ikke tilfældet.

Siden 1980 har andelen af lønarbejdere, der er organiseret i fagforeninger, været faldende i langt det meste af verden. Faldet varierer fra mellem 40 og 65 pct. (Frankrig, UK, USA, Mexico, Australien) til 1–7 pct. (Sverige og Norge). Der har dog samtidig været en vis stigning i den faglige organisering, men fra et lavt niveau, i Sydafrika, Chile, Taiwan, Kina, Hong Kong og Indien, dvs. de regioner, hvor især den industrielle produktion har været stigende.

Der er meget varierende vilkår og betingelser for den faglige organisering, som også afspejler sig i vidt forskellige strategier og resultater49. Det er forhold som de internationale faglige sammenslutninger og ILO forsøger at forholde sig til. I Danmark er den faglige organiseringsgrad fortsat i den absolutte verdenstop, men LO-forbundene har i de sidste 5-7 år mærket en klar tendens til færre medlemmer. Det skyldes en kombination af færre arbejdspladser inden for LO’s organisationsområde og stigende vanskeligheder med at organisere ikke mindst de unge og indvandregrupperne. Inden for funktionær- og akademikerområdet har udviklingen været præget af en stigende beskæftigelse og en høj organisation-sgrad.

Globaliseringsprocessens effekt på den faglige organisering i Danmark er derfor indirekte via den ændrede internationale arbejdsdeling. Samtidig er der

48 Richard Florida, “Creative Class War How the GOP's anti-elitism could ruin America's economy”. Washington Monthly, jan/feb 2004. 49 Jose, V,’ Organized Labour in the 21st. Century”, ILO studies, Geneve 2002.

32

formodentlig også en sammenhæng mellem den strukturelle udvikling af nye serviceerhverv, der opererer i den globale konkurrence og som derfor er underkastet andre betingelser, både mht. ejerskab og med hensyn til, hvor man kan placere givne jobfunktioner. Alt i alt er der klart en hurtigere vækst i antallet af lønmodtagere globalt, end der er i antallet af fagligt organiserede lønmodtagere.

3.4 Opsamling

Opsamlende kan det konkluderes, at der er en positiv tendens i den globale udvikling i beskæftigelse og indkomst. Jobmuligheder og lønninger er stigende (dog ofte fra et meget lavt udgangspunkt) i mange overgangsøkonomier, især i Kina, Indien og Sydøstasien.

Der er skabt et globalt overudbud af arbejdskraft, herunder også af relativt kvalificeret arbejdskraft. Det gælder ikke mindst i Kina og Østeuropa. Dette overudbud gør offshore outsourcing mulig og attraktiv for stadig flere virksom-heder.

Der er etableret en ny international arbejdsdeling. Det viser sig bl.a. i en tendens til en global taylorisme. Der er således ingen tvivl om, at globaliseringen leder til omlokaliseringer af arbejdspladser og at der i de udviklede økonomier, inkl. Danmark kan ses jobtab, som direkte kan henføres til effekterne af globalise-ringen. Disse jobtab rammer ikke alle grupper på arbejdsmarkedet lige. Der er en tendens til, at de kortuddannede betaler en højere pris end andre grupper for denne proces. Jobtabene forekommer dog samlet set at være begrænset, ikke mindst set i forhold til den jobdynamik, som præger de udviklede økonomier, inkl. både USA og Danmark. Der er samtidig grund til at være opmærksom på de positive økonomiske effekter af den globale restrukturering, både i forhold til jobskabelse og indkomst-generering. Nettoeffekten af globaliseringsprocessen for såvel beskæftigelse som indkomst er ikke nødvendigvis negativ for et land som Danmark. Der mangler dog fortsat solide skøn baseret på danske data over såvel antal arbejdspladser, der udflyttes som over effekten på jobskabelsen i Danmark. Den store globale overudbud af arbejdskraft øger samtidig incitamenterne for en øget indvandring af kvalificeret arbejdskraft fra lavindkomstlande til højindkomst-lande. Dermed øges konkurrencen mellem lønarbejdere i højindkomstlandene.

Omvendt giver en tilgang af indvandrere med relevante kompetencer til højindkomstlande muligheder for at lukke nogle af de huller, som eksisterer på særlige delarbejdsmarkeder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Eksempler på dette er i Danmark læger og sygeplejersker.

Samtidig kan en generel øget indvandring af unge og yngre arbejdstagere også være med til at begrænse de fremtidige arbejdsmarkedsproblemer, der er forbundet med en aldrende befolkning i mange af de udviklede økonomier, inkl. Danmark. Det forudsætter dog en væsentlig mere effektiv integrationsproces end den, der er gældende i EU, inkl. Danmark i dag.

33

Der er en stor og voksende global mobil talentmasse af unge højt uddannede lønmodtagere (”kloge hoveder”). Det er især USA og UK, der har formået at tiltrække disse ”kloge hoveder” i stort omfang. Siden 2002 synes en kombination af skærpede sikkerhedshensyn i USA og bedre karrieremuligheder flere andre steder i verden tilsyneladende at have formindsket USA’s attraktivitet hos mange af de unge i den globale mobile talentmasse. Der er på den anden side en række problematiske konsekvenser af globaliserin-gen. Der er fortsat en udbredt fattigdom og mange tabere, - også i de veludviklede økonomier, og en del af årsagen hertil kan tilskrives globaliseringsprocessen.

Udviklingen i indkomstfordelingen globalt set er præget af modsætninger. På den ene side har der aldrig været så mange beskæftigede lønarbejdere som nu. Hovedparten af de nye lønarbejdere opnår via beskæftigelse indkomster ( trods internationalt set meget lave lønninger), der overstiger deres tidligere indkomst-muligheder. Samtidig øges indkomstpolariseringen både i de udviklede økonomier, især i USA og UK, og i overgangsøkonomierne. Globaliseringen har en vis dæmpende effekt på indkomstudviklingen for store grupper af lønarbejdere i de udviklede lande, igen især i USA.

Globaliseringens konsekvenser for beskæftigelse og indkomst er således mod-sætningsfyldte, og det kan ikke umiddelbart tages for givet, at beskæftigelses- og indkomstudviklingen i et land som Danmark vil vedblive med at være gunstig for det store flertal af lønarbejdere.

35

4. Globaliseringens mulige effekter for FTFs beskæftigelsesområder

Dette kapitel beskriver nogle mulige arbejdslivseffekter af globaliseringen for FTFs beskæftigelsesområde. Det sker med udgangspunkt i argumentationen og dokumentationen i de forrige kapitler.

Da det i dette notat ikke er muligt at dække hele FTFs beskæftigelsesområde er der foretaget en opdeling i tre hovedområder, hvor nogle enkelte beskæftigelses-områder er udvalgt for at illustrere mulige arbejdslivseffekter af globaliseringen. De tre hovedområder er :

• Den private sektor, hvor eksemplerne er finans- og forsikringsområdet, IT området samt Medier og underholdning

• Den (amts-)kommunale sektor, hvor eksemplerne er Skole og uddannelse og Sundhedsområdet

• Den statslige sektor, hvor eksemplerne er Politi og Forsvar Beskrivelsen tilsigter ikke at være dækkende for alle konsekvenser, og der vil givet vis være behov for en yderligere kvalificering af, hvilke problemstillinger der er væsentligst for de forskellige forbund. Beskrivelsen for hvert område er kortfattet og har karakter af udsagn, som primært skal udpege centrale dynamikker, der udspringer af globaliseringsprocessen og som påvirker netop de udvalgte områders centrale arbejdsfunktioner.

Det samme gælder for de udsagn, der fremhæves som mulige konsekvenser for arbejdslivet, hvor det bør være relevant for FTF at have en politisk interesse.

4.1 Den private sektor

4.1.1 Finans og forsikring

Den finansielle sektor har længe været global og som nævnt i afsnit 2 er den en helt central omdrejningsakse for globaliseringsprocessen. Uden effektive finansielle netværk ville etableringen af en ny international arbejdsdeling ikke forløbe, som den gør og har gjort. Det globale finansielle system er samtidig også forudsætningen for ekstremt mange spekulationsorienterede transaktioner og direkte kriminelle forhold.

4.1.2 Dynamikker

Der er bl.a. følgende globale dynamikker i spil på finans- og forsikringsområdet, som synes at være af relevans:

36

• Globaliseringen har som tidligere nævnt skabt et globalt finansielt marked domineret af globale koncerner. Danmark er i denne sammenhæng et lille marked, der for nærværende er præget af nordiske koncerner.

• Globaliseringen af markedet, den teknologiske udvikling og kampen om de lukrative kundesegmenter samt pres for øget indtjening har i de sidste 10-15 år bevirket, at der er øget fokus på innovation og effektivitet. Denne fokus vil fortsat være dominerende i fremtiden. Der er også i stigende grad behov for innovation af nye produkter og serviceydelser. Produkt- og serviceinnovationer vil i stigende omfang ske via (tværnational) projekt-organisering og ved lokal/national tilpasning af konceptprodukter.

• Off-shore outsourcing vil primært være relevant i forhold til ”back-office funktioner”. Det er uklart, hvor mange jobfunktioner der kan outsources og under hvilke vilkår det vil ske, men det vil ske. Der er endvidere en tendens til, at outsourcingen af call-centre funktioner aftager. I nogle tilfælde flyttes call-centre tilbage i virksomhederne, da de udgør en vigtig del af kundernes opfattelse af kvaliteten af de ydelser, virksomhederne tilbyder. Outsourcingsmønstret vil måske være anderledes, end det f.eks. er set inden for industrien. Det vil i højere grad være nærhed til kunden, der vil være afgørende for, om opgaverne outsources.

• EU-direktiver og konkurrenceregler, finansielt tilsyn og koncernfaglige samarbejdsudvalg vil blive fulgt op af andre EU-initiativer.

• Der er en løbende risiko for finansielle kriser, der udspringer af spekula-tion og grådighed.

• Udviklingen i international ”white-collar” kriminalitet stiller krav om skærpet tilsyn, håndhævelse og professionel etik.

4.1.3 Udsagn

De nævnte dynamikker gør det relevant at vurdere følgende udsagn:

• Der vil fortsat ske en reduktion i antal ansatte i den finansielle sektor i Danmark. Det rejser et løbende behov for at overveje kompensationsformer og hvilken holdning, man fagligt skal have i den fremtidige lønstruktur. Finansforbundet vurderer, at der generelt er et godt samarbejdsklima for at ruste medarbejderne til at søge at opnå beskæftigelse uden for branchen.

• Et øget internationalt ejerskab giver sig udtryk i et mindre dansk mana-gementlag, - det vil alt andet lige forandre virksomhedskulturen i den finan-sielle sektor. Det er ikke sikkert, at det vil betyde en negativ udvikling – der er elementer fra f.eks. den øvrige skandinaviske ledelseskultur, der ikke er en tilbagegang set i forhold til dansk ledelseskultur.

• Den stigende betydning af innovation af nye finansielle produkter og services betyder, at arbejdskraftens kompetence, fleksibilitet og evnen til nytænkning bliver vigtige for, hvor fremtidens job vil blive placeret.

• De nye kompetencekrav kræver, at de faglige organisationer udvikler en internationalt orienteret kompetencestrategi. Danske finans- og forsikringsfolk vil i stigende grad skulle arbejde uden for landets grænser, og vil dermed have større arbejdsmarked at forholde sig til. Internationaliseringen vil øge kravet hos ledere og specialister om kulturforståelse og øge betydningen af personlige kvalifikationer.

37

• Off-shore outsourcing vil så nævnt primært være relevant i forhold til ”back-office funktioner” og ikke ”call-centre.” Det vil derfor særligt være back-office opgaverne, der vil blive berørt af outsourcing, og det vil omfatte såvel højt som lavt kvalificeret arbejde.

• Der vil i tilfælde med offshore outsourcing dog stadig skulle være en betyde-lig stab af medarbejdere i Danmark, der skal sikre, at de udliciterede løsninger kan implementeres og indgå i de serviceydelser, virksomhederne tilbyder.

• Der er mange IT-relaterede arbejdsfunktioner og job i den finansielle sektors ”back office funktioner”. Det betyder, at mange af de konsekvenser, som ses mere generelt for IT og kommunikation, også vil være relevante for den finansielle sektor. Der er således tværgående tendenser, som giver sig udtryk i sammenfaldende interesser på tværs af FTF-områdets forbund.

• For finanssektoren specifikt, men generelt for al brug af outsourcing, hvor der foregår brug af kommunikation via Internettet, er der et alvorligt problem i form af sikkerhed. IT-infrastrukturens sårbarhed kan betyde, at globaliserings-tendensen bremses/svækkes.

• Krav om en øget indsats for at begrænse ”white-collar crime”, terror-bekæmpelse m.v. vil forøge myndighedernes behov for et internationalt samarbejde med den finansielle sektor.

4.1.4 Informations- og kommunikationsteknologi

Informations- og kommunikationsteknologien er, som beskrevet i afsnit 2, et helt centralt omdrejningspunkt i globaliseringsprocessen. Internettet og kommunika-tionsmulighederne på nettet er samtidig helt afgørende for globaliseringsprocessen af IT-arbejdsfunktioner.

IT- og telekommunikationsområdet er både som erhverv, marked og beskæftigel-sesområde uhyre velbeskrevet i utallige rapporter (internationalt og danske). Det antages derfor, at FTF er velorienteret om de generelle træk og betingelser på IT- og telekommunikationsområdet. De skitserede udvalgte dynamikker er på dette grundlag kun et udtryk for ét valg blandt flere, som kunne være af relevans for FTF og forbund. Der er givetvis andre emner og tendenser, der kan kræve en nærmere analyse og politisk interesse end de, der er nævnt i det følgende. Udviklingen i antallet af IT-job og IT-professioner har i de sidste 20 år været massiv, og der har længe været opmærksomhed omkring globaliseringens effekter for IT-arbejdskraft i Danmark og andre udviklede økonomier. Et af de ”hotte” temaer er spørgsmålet om offshore outsourcing, som er beskrevet i afsnit 2.3.3.

4.1.5 Dynamikker

• Informations- og kommunikationsteknologien vil forsat være en dominerende dynamik i den globale økonomi. Der vil i stigende grad være en fokus på værdiskabelsen indenfor IT service frem for på hardware.

• Outsourcing og især offshore outsourcing, er af de helt centrale, aktuelle dynamikker, der påvirker IT- og telekommunikationsområdet. Som påpeget i afsnit 2.3.3. er dynamikken stærk, og der er mange driftsøkonomiske incita-menter, der understøtter denne tendens fremover.

38

• IT- og kommunikationsområdet er domineret af få transnationale koncerner. En øget brug af open source er en dynamik, der kan ses som et opgør med de dominerende transnationale selskaber (Microsoft). Det er en proces, der støttes af globale samarbejdsfora mellem mindre aktører. Brugen af open source vil påvirke prisfastsættelsen af de ydelser, som IT-branchen tilbyder.

• IT-infrastruktursikkerhed er en problematik, der trænger sig på i stadig flere sammenhænge, og som kan påvirke globaliseringsprocessen på forskellig vis. På den ene side kan den f.eks. forsinke offshore outsourcingprocessen og på den anden side skaber den hele tiden behov for nyudvikling.

• EU vil fremover tage mange initiativer på IT- og telekommunikationsområdet bl.a. for at bevare en åben konkurrence, for at sikre en højt sikkerhedsniveau og for at understøtte udviklingen af en globalt set stærk europæisk IT- og telekommunikationssektor.

4.1.6 Udsagn

• Arbejdslivseffekterne af globaliseringen på IT-området er præget af mange modsætninger. Det gør interessevaretagelsen kompliceret.

• Der skabes i snart sagt alle erhvervssektorer fortsat nye behov for IT-arbejdskraft og -kompetencer. Eksemplerne fra nye medier, finanssektoren, sundhedsområdet, politi og ordensmagt, forsvar/efterretningstjenester, og transportområdet er kun få eksempler på dette stigende behov.

• Samtidig overflødiggøres nogle IT-funktioner af automatisering, andre typer arbejdskraft overtager ”gamle IT-jobfunktioner”, og nogle job berøres af offshore outsourcing og forsvinder fra Danmark.

• Der vil være behov for personer, der kan styre virksomhedernes outsourcing – dels lave kravspecifikationer og sikre kvaliteten i leverandørernes arbejde dels sikre en forankring af løsningerne i virksomheden hjemme i Danmark. Der vil være behov for kompetencer som sprog, projektstyring, IT-kompetencer og kulturforståelse. Det vurderes, at der skal være 10% af arbejdsstyrken tilbage i de danske virksomheder for at kunne styre outsourcing.

• Indien har i de sidste 5-7 år været ledende inden for offshore outsourcing af IT opgaver, men måske er Indien ved at ”tabe pusten” i kapløbet om at være centrum for IT-opgaver. Kina har markant større potentiale, men har en ulempe i og med at anvendelsen af engelsk endnu ikke er så udbredt.

• Der vil fremover være mange jobmuligheder i små og mindre IT-relaterede servicevirksomheder, der ikke er en del af de transnationale koncerner, bl.a. begrundet i den stigende udbredelse af open-source miljøer.

• Der stilles hele tiden krav om nye kompetencer, samtidig med at den fortsatte udvikling i software også leder til dekvalificering af mange IT ansatte. Der er tale om krav til hurtig op- og rekvalificering af mange typer IT-arbejdskraft. Der er et udtalt behov for ”krydskompetencer”, når brugernes behov skal smelte sammen med IT-løsningerne, dvs. at IT-kompetencer stadig er vigtige, men i stadig mindre grad kan stå alene i de job, der er i Danmark. Den øgede internationale arbejdsdeling betyder, at der i nogle lande vil være en mængde højt specialiserede specialister. Der er en klar tendens til øget taylorisering af IT-området.

• Beskæftigelsen forventes fortsat at stige, jf. BLS. Der vil fremover fortsat være behov for stadig flere med IT-kompetencer, og at det vil afsætte sig i

39

flere beskæftigede typer af IT-arbejdskraft, herunder også højere kvalificeret arbejdskraft.

• Behovet for flere højtkvalificerede inden for IT-området forventes fremover ikke kun at blive dækket med dansk arbejdskraft. Der bliver behov for at kunne forholde sig fleksibelt til udenlandsk IT-arbejdskraft, ikke mindst dem, der er ansat i transnationale selskaber, som opererer i Danmark.

• Der er globalt et betydeligt lønpres på betydelige grupper af ansatte i IT-arbejdsfunktioner, men selvom globaliseringen spiller en rolle, så er lønpresset ikke kun begrundet i globaliseringsprocessen.

• IT-overvågningssystemer skaber problemer for ansatte. Man er opmærksom på dette, og der er internationale initiativer i gang, men der er behov for en fortsat indsats.

• Der er mange EU-initiativer på IT- og telekommunikationsområdet, som må forventes at få stigende betydning i fremtiden.

4.1.7 Medier og underholdning

Medie- og underholdningsmarkedet har længe været globalt og domineret af store især amerikanske koncerner. Medie og underholdningsmarkedet er globalt meget ekspansivt, og det giver også muligheder for danske TV- og filmarbejdere. Dansk films stigende internationale anerkendelse viser, at branchen er af national betydning. Digitaliseringen og de deraf ny produktions- og distributionsformer er de mest afgørende globale dynamikker inden for medie- og underholdnings-området som påvirker danske TV- og filmarbejdere. FTF har en mindre gruppe medlemmer, der berøres af udviklingen inden for TV og filmproduktion. Film og TV arbejderne er knyttet til selve produktionens tilrettelæggelse og gennem-førelse.

4.1.8 Dynamikker

• Globale underholdningskoncerner (mega-media) styrer produktion, distribu-tion og finansiering af film og TV. Det har skabt et globalt marked for underholdning, herunder TV og filmproduktion. Denne tendens forventes at fortsætte, selvom nye medier, især relateret til nye markedsmuligheder på Internettet, giver nye aktører en chance.

• Det er relativt få transnationale selskaber der dominerer mediemarkedet. Mediekoncentrationen er global tendens, der understøttes politisk af ønsket om privatisering. Denne udvikling er kommet langt i EU-området, inkl. Danmark i de sidste 10-15 år.

• Teknologisk er det digitalisering af produktion og distribution, der er den vigtigst globale dynamik. Den fremtidige udvikling peger i retning af øget integration og teknologisk konvergens mellem medietyper, hvor telekom-munikation og mobilteknologi kommer til at spille en væsentlig rolle for udviklingen af nye medieformer.

• Digitaliseringen spiller også en stadig større rolle i forbindelse med TV og filmproduktionen. De mange fascinerende tekniske specialeffekter, der ofte indtager en stor rolle i nye film, er digitalt skabt af programmører og

40

kunstnere og kræver ikke de kompetencer, som traditionelle filmarbejdere mestrer. Der er tale om en substitutionstendens, som på sigt kan overflødig-gøre mange job- og arbejdsfunktioner. Den rigtige ”digitale skuespiller” lader dog endnu vente på sig, men potentialerne er klart tilstede. Flere afdøde skuespiller udnyttes allerede i digitale udgaver i reklamefilm.

• E-business skaber fortsat nye distributionsformer og nye forretningskoncepter (f.eks. mobil, Pay-per-view). Det giver flere muligheder for at afsætte de samme produkter og services i nye ”indpakninger” og dermed øge indkomst-mulighederne fra en TV- eller filmproduktion.

• Globalt opstår der i takt med udviklingen af markedsøkonomier i Asien og Østeuropa store nye markeder, men også nye konkurrenter. Kampen om f.eks. det kinesiske marked er intens og udspilles mellem de helt store globale mediekoncerner (f.eks. Murdoch). Indien har allerede længe været verden største filmproducent (”Bollywood”, med en enorm filmproduktion til hjemmemarkedet). Stadig flere TV og filmproduktioner gennemføres i lavind-komstlande, især i Østeuropa. Der er på dette punkt en vis lighed med industriens og IT-branchens situation, idet arbejdsopgaver, der kunne udføres i Danmark, udføres i udlandet.

• Copyright og håndhævelsesproblemer i denne sammenhæng vokser, ikke mindst via en velorganiseret kriminalitet i Østen og via en omfattende hackervirksomhed, der understøttes af filesharing af peer-to-peer software a la Kazaa. Der er god grund til at betragte håndhævelsesproblemerne som mas-sive og ganske afgørende for TV- og filmproducenternes fremtidige profita-bilitet.

4.1.9 Udsagn

• Globaliseringen har ikke umiddelbart markant nye arbejdslivskonsekvenser for film og TV medarbejdere. Deres arbejdsmarked har gennem meget lang tid være karakteriseret ved fraværet af almindelige fastansættelser.

• Arbejdsmarked for film og TV medarbejdere har altid været meget omskifteligt Der har igennem de sidste 80 år i Danmark været en tradition for, at medarbejderne kun tilknyttes de enkelte produktioner, men at de bliver det på almindelige lønmodtagervilkår. Der er derfor nok ikke langt op til et markant skifte. Der er ikke flere, der skal være selvstændige for at kunne få arbejde. Generelt er det i brancheområdet vigtigt at være kendt for at få beskæftigelse. Det er personlige netværk, der skaber jobbene.

• Globaliseringen slår særligt igennem via den omsiggribende samfinansiering af produktioner (f.eks. Euro-finansiering), som betyder, at der hentes mange små bidrag fra flere finansieringskilder. Dette resulterer typisk i modkrav om at dele af opgaven løses i de lande, der medfinansierer produktionen.

• Den øgede konkurrence er et resultat af en lettere adgang til at lave produktioner i lavindkomstlande. Der kan stilles spørgsmål ved der reelt er den store besparelse ved at henlægge en produktion i et lavindkomstland. Produktiviteten hos danske filmarbejdere vurderes at være så høj, at det samlet ikke nødvendigvis er en besparelse for producenten.

• Det kunstneriske udtryk er, sammen med de faglige og håndværksmæssige kvalifikationer, en væsentlig konkurrenceparameter inden for TV og

41

filmproduktionen. Det kræver derfor en fortsat udvikling af film og TV medarbejderes kompetencer på et internationalt niveau.

• Copyrightproblematikken er på en indirekte måde væsentlig for film og TV medarbejdere. Kontrollen med eksemplarfremstillingen (digitale kopier) er et helt centralt problem, - jo mere producenterne presses på indtjeningen, jo vanskeligere er det for film og TV medarbejdere at komme igennem med krav.

4.2 Det (amt-)Kommunal sektor

4.2.1 Skole og uddannelse

Skole- og uddannelsesområdet er trods sin meget danske forankring i stigende grad påvirket af globaliseringsprocessen, om end det ofte er indirekte.

Skole- og uddannelsesområdet er i takt med en samfundsmæssig og økonomisk udvikling, hvor viden i en globaliseret økonomi spiller en stadig større rolle, kommet mere i politisk fokus. Socialisering og læring i en situation med øget globalisering og øget indvandring er blevet temaer, som næsten alle har en mening om. Kvaliteten i Folkeskolens undervisning (som den bl.a. kommer til udtryk i PISA undersøgelserne) og den øgede udbredelse af privat skoler debatteres intenst bl.a. set i lyset af nye værdier, fremkomsten af et multietnisk samfund og krav om IT bruger kompetencer på alle niveauer. Erhvervslivet stiller både praktiske og politisk stigende krav til skolesystemet, hvor kravene til både traditionelle, faglige færdigheder og personlige kompetencer sættes højt.

Mange af de dynamikker og effekter, som skitseres i det følgende, er allerede velkendte og debat i Danmark.

4.2.2 Dynamikker

• En af de helt centrale dynamikker, der præger skole- og undervisningsområdet nu og vil gøre det endnu mere fremover, er udviklingen af Danmark som et multietnisk samfund i en globaliseret verden. Det har givet anledning til mange debatter og initiativer om f.eks. kvoter for antal elever med anden etnisk baggrund end dansk, for hvilke normer der skal dominere læringsprocesserne og hvilke ressourcer der skal allokeres til f.eks. tosprogede elever og elever med læse/stave vanskeligheder.

• Nye læringsformer (f.eks. e-learning, livslang læring) er kommet frem som mulige svar på de læringsbehov, som vidensamfundet og globaliseringen stiller. E-learning ses af flere som et supplement til det eksisterende under-visningsudbud. Der er et stadig større udbud af især angelsaksisk e-learning produkter, og EU har gennem diverse støtteordninger søgt at fremme udviklingen af europæiske og danske produkter. Der er pt. en vis reservation i folkeskolen for at anvende e-learning, selvom Internettet efterhånden

42

inddrages bredt. På voksenområdet har e-learning efterhånden fundet en vis udbredelse.

• Aldringstendensen kombineret med den økonomiske globaliseringsproces gør det stadig mere relevant, at uddannelsessystemet fokuserer på løbende opkvalificering af den voksne del af arbejdsstyrken. De europæiske mål-sætninger om at fremme livslang læring afspejles i stigende grad i tilbud til voksne.

• Udviklingen og anvendelsen af ny pædagogik (f.s.v.a. kreativitet, svage grupper, fremmedsprog) er helt i kernen af både folkeskolens og voksen-uddannelsens aktiviteter og vil være det fremover. Det afspejler klart behovet for at mobilisere alle ressourcer i arbejdsmarkedet, ligesom det gerne skulle være en del af svaret på de øgede globale konkurrencekrav.

• Privatisering af uddannelsessystemet er en international tendens, der især har sit udspring i de angelsaksiske lande. I Danmark ses der, baseret på et omfattende statsligt, økonomisk støttesystem, en vækst i antallet af privat-skoler til børn. Der er altså tale om to vidt forskellige økonomiske modeller. En overvejende privatøkonomisk i de angelsaksiske lande og en overvejende statslige økonomisk støttemodel i Danmark. Stigning i privatskoler i Danmark kan delvist ses som et respons på fremkomsten af det multietniske samfund. Der er kun mindre grad tendenser, som peger i retning af, at privatskoler oprettes for at bevare gamle dyder eller styrke en elitetænkning, således som det er kendt fra de angelsaksiske lande.

• Internationalisering af uddannelsesmål er blevet mere fremtrædende i de senere år (f.eks. i kølvandet på PISA-undersøgelsen). En række internationale sammenlignende undersøgelser af skole- og uddannelsessystemernes resultater har vist, at Danmark på en række punkter er bagefter de lande, som vi ofte sammenlignes med. Denne form for international benchmarking kan, trods mange typer af metodologiske indvendinger, forventes at fortsætte.

• Internationaliseringen giver også mulighed for export af danske under-visningskoncepter en øget tilgang af udenlandske elever og studerende der søger uddannelse i Danmark

4.2.3 Udsagn

• Fremvæksten af et multietnisk samfund vil stille krav om, at lærergruppens multikulturelle kompetence øges, bl.a. for at forøge resultatet af læringen og sikre en høj kvalitet i forældrekontakten.

• En anden konsekvens af det multietniske samfund er behovet for en inter-nationalisering af lærerkorpset. Der er aktuelt et problem med at få uddannede lærere med anden etnisk baggrund.

• Der bør gives bedre muligheder for, at lærerne kan hente internationale erfaringer. Det forudsætter bl.a., at deres internationale erfaringer i højere grad skal kunne give merit.

• Der ligger iboende barrierer i forhold til internationalisering, hvis der lovgives om f.eks. påklædning, således som det bl.a. er sket i Frankrig og delstaten Berlin.

• Den øgede brug af e-learning og Internettet i undervisningssituationerne gør, at IT-kompetence og – pædagogik er et ”must” for lærergruppen. Man er godt

43

i gang med at indfri dette behov, men det kræver ressourcer til en løbende vedligeholdelse og fortsat udvikling.

• Privatisering af pasnings- og uddannelsesudbud (jf. anglosaksisk forbillede) er ikke et udbredt fænomen i Danmark. Når der lukkes kommuneskoler på grund af rationalisering, åbnes der ofte en privatskole i de samme lokaler, – tendensen er der altså, men understøttes af de gunstige støttemuligheder, der er i Danmark. Der er nok dog grund til at overvåge udviklingen.

• Det er en interessant konklusion fra PISA-undersøgelserne, at der i Danmark ses en tydeligere polarisering i elevernes resultater end i andre lande. Det kan give anledning til en fremkomst af en diskussion om holdningen til elite og den brede masse af elever.

• Der er et dilemma mellem på den ene side de krav, der (afledt af PISA-undersøgelserne) er om øget fokus på de klassiske faglige færdigheder og på den anden side de krav, der stilles fra anden side om f.eks. fokus på kreativitet. Der er en debat om dette, men der er behov for en aktiv stillingtagen til dette dilemma.

• De beskrevne dynamikker giver samlet (og hver for sig) anledning til mange forandringer i lærernes arbejdsliv. Disse forandringer opfattes ofte som omstillingskrav, der giver øget stress, og som påvirker det psykiske arbejdsmiljø negativt. Det kræver en proaktiv interessevaretagelse.

4.2.4 Sundhed

Sundhedsområdet er et område, hvor globaliseringen har vist sig at få stigende indflydelse på muligheder for at imødekomme stigende patientforventninger og på hvilke nye krav som sundhedssystemet forventes at skulle kunne imødekomme i fremtiden. Det skyldes ikke mindst mange nye teknologiske gennembrud inden for bioteknologien og informationsteknologien. Man kan yderligere se frem til afgørende ændringer i organiseringen af sundhedssystemet foranlediget af privati-seringstendenser, flere muligheder for specialebehandlinger i udlandet, højere krav om bedre patientsikkerhed og øget ansættelse af udenlandske læger og sygeplejersker. Der er lavet mange analyser af sundhedssystemet, af de nye teknologiske muligheder og af de politiske betingelser, der vil være gældende fremover efter kommunalreformen, som antages at være FTF bekendt. Kommunalreformen er i sig selv ikke en konsekvens af globaliseringen, men snarere et nationalt dansk vilkår, hvorunder kravene for globaliseringen skal imødekommes.

4.2.5 Dynamikker

• Effekterne af den demografiske udvikling, især aldringen af befolkningen og udviklingen af et multietnisk samfund er den afgørende globale dynamik, som slår kraftigt igennem, også i Danmark, på sundhedsområdet. Aldringen leder til et større forventet behandlingsbehov, der i sig selv sætter det eksisterende sundhedssystem under et stigende økonomisk pres. Det multietniske samfund vil skabe etniske patientgrupper, der har andre forventninger og erfaringer med sundhedssystemer end etniske danskere og som stiller krav til sprog- og kulturforståelse hos personalet.

44

• Der er stigende forventninger fra borgere og patienter, især fra den store middelklasse, om at sundhed efterhånden kan ses som en menneskeret. Det giver sig bl.a. udslag i, at forventninger til hurtigt diagnose, hurtig behandling og helst hurtig helbredelse, optræder som et stærkt politisk krav. Det er en tendens, der findes i alle udviklede økonomier.

• Privatiseringstendensen er også begyndt at være tydeligere. En vækst i antallet af private sygesikringsordninger (ofte en del af arbejdsmarkedsoverens-komsterne) skaber en stigende efterspørgsel på service leveret af privat-hospitaler m.fl.. Det giver anledning til en situation, der så småt kendes fra andre EU-lande og USA. En debat om lighed / ulighed i forhold til det offentlige sundhedssystems forpligtelser er da også under udvikling og forventes at blive skærpet i fremtiden.

• Der er ingen tvivl om, at den teknologiske udvikling i form af digitalisering, gen-teknologi og andre nye behandlingsformer hele tiden flytter grænser for, hvordan et behandlingsforløb kan tilrettelægges, og hvilke positive resultater der kan forventes. Det giver positive effekter for patientbehandlingsforløb og patientsikkerhed. Det er imidlertid oftest også omkostningsfyldt, kræver ny kompetenceudvikling og arbejdsorganisatoriske ændringer. Det skaber løbende situationer, der kræver effektivisering og prioriteringer.

• Den globalt mobile talentmasse er efterhånden blevet en del af løsningen på arbejdskraftproblemerne i det danske sundhedssystem / sygehusene. Uden-landsk kvalificeret arbejdskraft (f.eks. østeuropæiske sygeplejersker og læger) er blevet en del af det danske sygehuspersonale på linie med en øget anvendelse af vikarbureauer og overarbejde.

• Andre løsningsmuligheder på de stigende forventninger er en politisk accept af udvidelse af mulighederne for behandlingstilbud i udlandet (især EU-landene), primært når det gælder specialbehandlinger, der ikke umiddelbart er tilstede i Danmark.

4.2.6 Udsagn

• I forhold til globaliseringen og de afledte arbejdslivskonsekvenser er det vigtigt at fokuserer på patientsikkerhed og kvaliteten i patientforløbene. Det er f.eks. vigtigt, at der opretholdes et system, der giver de samme garantier for kvalitet som det nuværende autorisationssystem. Ansættelsen af udenlandsk personale bør i sig selv ikke være et problem, hvis autorisationssystemerne fungerer. Hvis der er autorisationssystemer i sygeplejerskernes hjemlande, der ikke matcher de danske krav, kan det undergrave patientsikkerheden. Det er umiddelbart vurderingen, at de faglige godkendelser af internationale uddan-nelse er tilstrækkeligt.

• Internationaliseringen skaber mobilitetsmuligheder og dermed også inter-nationale beskæftigelses- og karrieremuligheder for dansk sundhedspersonale. Det må i en globaliseret verden betragtes som vigtigt, at dansk sundheds-personale tilegner sig international erfaring.

• Det er fortsat et åbent spørgsmål, om vikarbureauerne er blevet mere dominerende i løbet af de senere år, og hvad der vil ske inden for den nærmeste fremtid. Prioriterings-problematikken er kommet for at blive, og det er væsentligt, at interessevaretagelsen foregår ud fra et helhedssyn, hvis en høj patientsikkerhed og kvalitet i patientforløbene skal sikres.

45

• Der er ingen tvivl om, at den løbende introduktion og anvendelse af ny teknologi stiller krav om andre kompetencer og nye typer arbejdskraft. Nye behandlingsformer stiller også krav om nye kompetencer hos sygeplejersker. F.eks. vil de elektroniske patientjournaler (EPJ) stille krav om, at sygeplejer-skerne har basale IT-færdigheder.

• Nye behandlingsformer stiller også etiske krav til plejepersonalet, som der skal være tid og rum til at håndtere professionelt. Der skal således sikres muligheder for en rummelig og løbende kompetenceindsats. Det er et område, der er fokus på allerede, men som må forventes at blive mere centralt i de kommende år.

• Outsourcing, om end i en anden form end det er tilfældet med IT, forekommer også. Det er især outsourcing af enkelte arbejdsfunktioner, der ligger ”væk” fra kunden/patienten. Det er f.eks. analyse af billeder og prøve-analyser samt pilleoptælling. Det er værd at følge denne proces nøjere og sikre, at de relevante tilsyn kan opretholdes.

• De tendenser til privatisering af sundhedssystemet, der globalt kan iagttages i dag og som må forventes at blive større i fremtiden, også i Danmark, skaber konkurrerende markeder for patientbehandlingen. De skaber også andre beskæftigelses- og karrieremuligheder for dansk plejepersonale m.fl.

• De ændringer og nye krav, som globalisering er med til at forstærke, giver sig udslag i nye arbejdslivsvilkår for sundhedspersonalet. Der vil forekomme behandlingsformer eller prioriteringer af behandlinger inden for sygehus-væsenet, der vil kunne påvirke arbejdsmiljøet for f.eks. sygeplejerskerne. Det handler i disse situationer ikke mindst om at undgå stress, ved at give medlemmerne mulighed for hele tiden at kunne genkende sig selv i arbejds-situationen.

4.3 Den statslige sektor

4.3.1 Politi50

Håndhævelsen af lovgivning og bevarelse af den sociale orden er helt centrale funktioner for enhver nationalstat. Globaliseringsprocessen stiller nye krav, som også afspejler sig i de arbejdslivsvilkår, som politiet som faglig organisation vil stå overfor i fremtiden. Som udgangspunkter er det relevant at reflektere over det forhold, at den traditionelle kriminalitet er faldende i Danmark, samtidig med, at der som beskrevet i afsnit 2 opstår nye kriminalitetsformer og dermed nye vilkår for ordenshåndhævelse. En række råd og udvalg behandler mange af de dynamikker og konsekvenser af globaliseringen, som er beskrevet i afsnit 2 og 3. Dansk politi berøres allerede i dag af flertallet af de dynamikker, som skitseres i det følgende.

50 Der deltog ingen repræsentanter tilstede ved FTFs arbejdsgruppemøde fra Politiforfundet og der er ikke blevet fremsendt kommentarer eller forslag til arbejdsgruppen.

46

4.3.2 Dynamikker

Der er bl.a. følgende globale dynamikker, som må forventes påvirker politi og ordenshåndhævelse:

• Internationalisering af kriminaliteten viser sig bl.a. ved en øget tilstedeværelse i EU og også i mindre grad i Danmark af kriminelle fra Østeuropa, og problemet med menneskehandel og børneprostitution er voksende.

• Der er globalt en vækst i kompliceret ”white-collar” kriminalitet (f.eks. insiderhandel, skatteunddragelse, hvidvaskning af illegale midler).

• Cybercrime er en ny kriminalitetsform, der bl.a. involverer mere eller mindre professionelle hackers, som ofte er en anden type kriminelle end traditionelle. De lovovertrædelser, som får stigende opmærksomhed, er bl.a. e-business svindel, børneporno på nettet og copyright-overtrædelser.

• Fremvæksten af et multietnisk samfund foranlediget af immigrations-udviklingen giver bl.a. anledning til etniske ungdomsbander, andre volds-normer og andre normer for straf og sanktioner.

• Det internationale pres for øget indre sikkerhed øger mulighederne for overvågning af såvel ansatte som borgere og stiller de borgerlige frihedsrettig-heder i et nyt lys.

• Der er globalt set en betydelig vækst i private sikkerhedskoncerner (f.eks. Group4), som optræder både som supplement til og erstatning for den offent-lige ordenshåndhævelse.

• Globale, finansielle computernetværk, internationale skattely m.v. har skabt et grundlag for global kriminalitet.

4.3.3 Udsagn

De nævnte dynamikker gør det relevant at vurdere følgende udsagn:

• Ændringer i opgaver skaber behov for tilpasning af arbejdsstyrken både i størrelse og sammensætning.

• Samspil med andre myndigheder (f.eks. skattemyndigheder) øges i betydning; kræver helhedsforståelse og projektkompetencer.

• Internationalt samarbejde øges; det kræver sprog og kulturforståelse og øger mulighederne for en international politistyrke.

• Cyberspacerelaterede opgaver øges; det kræver nye kompetencer ikke mindst om informations- og kommunikationsteknologi. Det peger på andre rekrutteringsmuligheder og karriereformer.

• Digitalisering og automatisering af overvågningsopgaver rejser spørgsmål om professionel etik, nye kompetencer og samarbejde med private operatører.

• Privatisering af sikkerhedsopgaver skærper behovet for koordination og samarbejde mellem offentlige og private operatører.

47

4.3.4 Forsvar51

Der er ikke mindst som konsekvens af kommunismens sammenbrud sket massive forandringer i det danske forsvars opgaver - et forhold, som bl.a. afspejles klart i det nye forsvarsforlig. Den dominerende dynamik i de sidste 10-15 år har været effekterne af afslutningen af den kolde krig og fremkomsten af et nyt, meget mere diffust internationalt trusselsbillede.

Samtidig har den danske regering på linie med andre EU-regeringer påtaget sig en ny og mere offensiv international opgavevaretagelse. Forsvarets mange forskellige mindre professionelle grupper er pt. involveret i en lang række omstillingsprocesser, senest som konsekvens af det seneste forsvarsforlig. Mange af de dynamikker som skitseres i der følgende og deres effekter for de ansatte i Forsvaret indgår allerede i det arbejde som er sat i gang.

4.3.5 Dynamikker

Der er bl.a. følgende globale dynamikker, som påvirker forsvarets ansatte:

• NATO’s fremtid og ændringer i det danske forsvars rolle i forhold til EU og i forsvarets mission.

• Professionalisering af forsvaret skaber nye rekrutterings- og karrierekriterier. • Digitalisering af forsvaret og den aktive krigsførelse, udvikling af forsvar mod

’cyber war’ og nye arbejdsopgaver. • Store udsving i den folkelige forsvarsvilje (bl.a. illustreret i holdningen til

Hjemmeværnet). • Den globale tendens til en privatisering af sikkerhedsopgaver (ses f.eks. i Irak

og i FN-regi).

4.3.6 Udsagn

De nævnte dynamikker gør det relevant at vurdere følgende udsagn:

• Værnstrukturen er, som det afspejles i forsvarsforliget, forældet, og det giver anledning til omfattende reorganisering/relokalisering og jobnedlæggelse.

• En massiv omlægning af opgaverne kræver en aktiv forandringsledelse og rekruttering af andre typer af arbejdskraft end dem, der hidtil har været ansat.

• Der er mange overgangsproblemer, som øger behovet for en sammen-hængende politik for omplacering, kompensation og førtidig pensionering.

• Den nye aktive forsvarspolitik, der bl.a. ses i Irak, øger erhvervsrisikoen for professionelle.

• Fremkomsten af nye (private) arbejdsgivere rejser spørgsmålet om behovet for nye aftaleformer.

51 Der var ingen faglige repræsentanter tilstede ved FTF’s arbejdsgruppemøde fra forbund, der repræsenterede forsvarets ansatte, og der er ikke blevet fremsendt kommentarer eller forslag til arbejdsgruppen.

49

5. Hvad gør vi så?

Denne meget summariske gennemgang af, hvorledes et udvalg af globaliseringens forskellige facetter påvirker udvalgte dele af FTFs arbejdsområder, viser, at selvom ingen af de valgte områder kan siges at være upåvirket, så er det på forskellig vis, at effekterne slår igennem. De forbund, der primært har medlemmer, der arbejder i den private sektor, er mest udsat for effekterne af de økonomiske sider af globaliseringen. Etableringen af globale koncerner med deres hovedkontor placeret udenfor Danmark, beslutninger om omlokalisering af arbejdspladser og udnyttelse af offshore outsourcing er centrale dynamikker, som påvirker Finansforbundet, Prosa og FAF.

De forbund, der primært er knyttet til den offentlige sektor, f.eks. Politiforbundet, Forsvaret og DSR, mærker de politiske sider af globaliseringen mere end de øvrige, f.eks. i form af øget privatisering og en ændret sikkerhedspolitisk prioritering.

Det er også tydeligt, at der er visse globaliseringstendenser, der går på tværs af forbundene. Den teknologiske udvikling, især i form af digitaliseringen, berører alle de udvalgte forbund. Det er dog mest Prosas og Finansforbundets og på sigt FAF’s medlemmer, der mærker disse effekter tydeligst, - både de problematiske og de positive effekter. For de øvrige forbunds vedkommende er det primært nye opgaver (f.eks. relateret til white-collar crime, e-learning, elektronisk patient journaler) og et behov for kompetenceudvikling, det er væsentligt at forholde sig til.

Det globale overudbud af arbejdskraft berører flere forbund, men igen på forskellig vis.

Offshore outsourcing er et reelt fænomen, der berører flere forbund, hvor ”back-office jobfunktioner” kan flyttes. Det bør dog understreges, at tendensen endnu ikke er massiv, og at det må forventes, at der skabes mange job, der vil kompen-sere for de jobtab, offshore outsourcingen giver anledning til. Hovedproblemet er knyttet til det forhold, at de personer, der berøres negativt i form af arbejdsløshed, tit ikke vil være de personer, der opnår beskæftigelse i de nye job. Der er således primært et allokerings- og et kompetenceproblem, der skal løses. Det er i sig selv ikke et nyt behov, og effekterne af offshore outsourcing bør derfor nok ikke overdramatiseres. Der er dog grund til at følge udviklingen nøje. Udenlandsk arbejdskraft finder i takt med globaliseringen vej til næsten alle forbundenes arbejdsmarkeder, men alle steder fortsat i et begrænset omfang. Det er endelig klart, at de demografiske dynamikker (aldring og det multietniske samfund) påvirker Lærerforbundets og DSR’s medlemmer mere end de øvrige forbund.

50

5.1 FTF vs. forbundene

Gennemgangen af globaliseringens mulige arbejdslivseffekter rejser naturligt en række fagpolitiske spørgsmål, som det ligger uden for dette notat at give svar på. Det forekommer dog relevant at gøre sig nogle overvejelser om, hvilke principper, der skal være for et politisk respons på de beskrevne effekter.

Det spørgsmål, der rejser sig først, er: Hvad er fælles problemer, som kan kræve en fælles FTF respons? Udgangspunktet for at udarbejde dette oversigtsnotat var ILO-rapporten, som skal debatteres på hovedorganisationernes fælleskonference i efteråret 2004. I forhold til denne rapport er det klart, at det globale marked kræver politisk regulering (f.eks. via WTO, EU, ILO). Det er ikke mindst spørgsmål om udviklingen i den globale indkomstfordeling, vilkår for illegale indvandrere og arbejdsmiljøforhold, der må sættes ind overfor. Oversigtsnotatet lægger, som supplement hertil op til, at der også er andre effekter af globaliseringen, der bør udvikles fælles politisk respons på.

• Umiddelbart synes en fælles holdning til den politiske regulering af indvandring af kvalificeret arbejdskraft at være vigtig. Det gælder også i forhold til en mulig vækst i det illegale arbejdsmarked.

• De forbund, der berøres mest af offshore outsourcing, bør finde frem til en fælles politik for, hvorledes medlemmer, der berøres, bedst kan kompenseres og sikres en hurtig genplacering på arbejdsmarkedet.

• Derudover er det på tværs af forbundene behov for at få sikret de nødvendige kompetencer i forbindelse med IT-udviklingen.

• Spørgsmål relateret til samfundets IT-infrastruktursikkerhed er på flere måder også et felt, der kan være grund til at se på i et FTF-perspektiv. I tilknytning hertil kan f.eks. overvågning af ansatte i arbejdssituationen også være et tema, som fortjener FTF’s opmærksomhed.

• Der kan også være god grund til forholde sig til behovet for mang-foldighedsledelse og til effekterne af det multietniske samfund, bl.a. ved at arbejde for en bredere kompetenceudvikling, der også indeholder multi-kulturel forståelse.

• Endelig er der grund til, at FTF forholder sig til de arbejdsmiljøeffekter, som de løbende krav om forandring og tilpasning giver f.eks. i form af stress og etiske problemer. Politisk respons på disse områder har klare relationer til debatten om relationerne mellem arbejdsliv og familieliv. Det er effekter, der går på tværs af flere af forbundene.

Det andet spørgsmål er selvfølgelig; Hvad der er ”No-Go” områder for FTF, dvs. områder, som forbundene selv kan og skal forholde sig til. I samme omgang er det relevant at vurdere, hvor flere forbund kan have overlappende problemer og hvor assistance fra FTF kan være relevant.

51

Umiddelbart er der en del effekter af globaliseringen og politiske prioriteringer, der er mere specifikke for forbundene end andre.

• Den ændrede sikkerpolitiske prioritering, som berører forsvar og politi, er vel et politikområde, der ikke umiddelbart er fælles FTF-område. Måske kan FTF virke understøttende, og i det omfang det kommer til fagpolitiske spørgsmål om f.eks. kompensation og arbejdsmiljøsikkerhed, kan det være relevant at FTF bidrager til forbundenes egen indsats.

• Problemer med copyright håndhævelser og Internetrelaterede lovovertrædel-ser er et område, som såvel Politiet, Finansforbundet, Prosa og FAF har interesse i, men som ikke umiddelbart interesserer DSR og de andre forbund. Det kan derfor være et område for forbundene hver for sig at forholde sig til, men det virker oplagt, at de involverede forbund, evt. med assistance fra FTF, forsøger at udarbejde fælles oplæg.

Der er givetvis mange flere områder end de her nævnte, som fortjener en mere seriøs behandling, end det har været muligt inden for rammerne af dette oversigtsnotat. Det er derfor op til FTF’s sekretariat og forbundene at arbejde videre med dette problemfelt og evt. beslutte sig for, om der er temaer, der skal behandles fælles og hvilke policyrespons, der både synes væsentlige og som også er realistiske at arbejde videre med.