---, -,im@4rF.rFtfql;!!tqt

GNISTER

fra bålet

Afrikanske

.ü

GNTSTER.

FR.Á

salpr

-1

.{

T

.,ì

.:l.',:

tl'll

j,li,'*i,¡

:r:l

't{i

GURLI VIBE JENSEN

GNISTERFRA

narnr

r980

Forlaget Savanne

Christiansfeld

@ Copyright Gurli Vibe Jensen 1966

3. oplag 1980

Omslagstegning: Erik Ellegaard Frederiksen

Udgivet af Dansk Forenet Sudan Mission

på Forlaget Savanne, Christiansfeld

Trykt hos Special:Trykkeriet Viborg a-s

ISBN 87 851 9080 2

Indhold

ForordRejse og gensyn

Tilbage igenEn ny tidNa'omi-Henry-BoktiDer, hvor stien drejer fraHuset

Jul med eftemankeLærere på vej

Jeg kalder dig ved navnNoget om skoknapper og appelsiner,

men især om grammofonplader 55Landsbyerne 61

Fra ro til kaos 67Tålmodighed er vetdens medicin 72Når et menneske tÍænger til en stol 75Alting dør 76

911

2t23273239434653

Det navn vil vi huskeDen ting, jeg ser i dette

.De forståt ikke vores vejSe, det overgår altSønner af en kjoleNår man bygget et hus fot GudDet, der er solen for migVi græder om nattenDronningen kommerBalsaminen og skyggerne

Velsignelsen kommet tilbageHele livet er en række versEt farvel

78808388949799

103

107

110It5tt9t27

;

!.i)

,>]eg tageî mit lia op. ]eg bolder det i mine bænder, sorn dett)ar et tæppe. Tæppet e¡ delt i afsnit. Jeg kald.er deru alle lordele i rnit lousangstæppe. Nu skøl jeg lorklare dig boorfor. legser ârenes nøttstel. Jeg ser tzønsttet lra de ting, der bleu sagt,

og de tixg, der ikke bleu sagt. Jeg ser fællesskab, der lægte, og

fællesskøb, der opbyggede. leg ser srnil og snerte,Iys og mørke.Dog kalder ieg det et loosaxgstæppe, lor ouer de mange ffiølt-stres sære sarnmenhæng står Guds signatur on syndernes for-Iailelse og hatts lred. Det er Gads ord, der undersþ,riuer alt detom lorladelsen og freden. Jeg breder tæppet alsnit lor alsnit ud

lordn mig, og ieg synger ord om bans trolasthed i stilbed og

traalbeil, i bøns ia og hans nej. Jeg breder det ud, og skialerintet. AIt er oel.<t

(Fra et breo, skreuet afen afrikansk koinde)

Forord

Han var sror og bredskuld¡et. Hun var lille og forvi:ret. Beggeva¡ de uden sans for bryllupsritualer og især for pr-rr.r. ñä,enighed om de sager havde de bevarer i l0 år. De ti år havde re_sulteret i et par børn og en voksende iængsel efter romantik.Det mårte ende med kirkebryllup, for som hun udtrykte det>De aner ikke, hvor man trænger til fornyelse, når man harboet sammen í 10 å¡<.

Såd¿n er der så meger.Da de stod foran alte¡et var der mig magtpåIiggende at sige

til dem, at Kristus vedkender sig mennesker i dãres hverdaglsammenhæng.

De¡ er ikke så meger ar sige om den bryllupstale. Det er dersjældent om den slags. Derimod skal det fortælles, ar dennemand pludselig afbtød, mig med ar sige: >Der e¡ godt at vide,han bor i vores ga.Ãe.< Hvor han fik denne gyldne sætni ng fr^,ved jeg iklce, m9n det var et {rfdlcomment øjeblik fon .t .-.o.Det egentlige ér sagt.

Når jeg igen udsender en Afrikabog, der dels er en afskriftfra breve til mine nænneste og dels er kendt stof, så e¡ det ikkeså meget for, at bogen skal fuld. på reolerne, hvor der stfu be-tydelig vægtigere og dybere bøger om Afrika ead denne, menfor på en stilfærdig måde at sige, ar den herre, der ved, hvadder bor i mennesket, hvad enten der bor i Afrika eller i Dan_mark, bestandig >bor i vor gade<<.

Det var nok det, jeg mest al. altlættei Afrika.Ja, det var det hele.

Gurli Vibe lensen

Rejse og gensyn

Jeg fik et brev fra Nigeria. Jeg kender manden, der ha¡ skrevetdet. Han er tidligere vejarbejder, men nu arbejder han som tje-ner på et af de store hoteller i en nordnigeriansk storby. Jeghavde spurgt ham, hvad han syntes om sit arbejde. Han svare-de: >>Det overgår dine tankers kræfter at forstå, hvordan det fø-les at sige: >Yes Sir - Yes Madam - og have bare tæer. Deter vanskeþt athørc på folk uden ar blíve forvirret, når de ikkesøger efter ordene eller går blødt over gulvet. Jeg bliver tit uro.Iig af det, selv om jeg ved, mit land er frit, og rnine bøm går iskole. Jeg har en ABC i baglommen, fordi jeg må blive som mi-ne børn. Men den hjælper mig ikke så meger, når de hvide givermig deres ordrer. Jeg har også lagt mærke til, at nogle af minelandsmænd hat tâet stemmer som jeres. Det lyder som skrive-maskiner, når de taler, selv om de smiler, mens de taler. Jeg vil-le ønske, du kom herud, så vi kunne tale om det.<<

Jeg er på vej til Nigeria via England. London var bare en ran-kestreg på turen eller snarere et kolon?

Bussen, der kørte passagererne til flyveren, havde kr¡n to torn-me sæder tíIbage, da den kørte til lufthavnen. >Ðer er mângerejsende til Afdka i vor tid,<< bemærkede en dame noget spidst,da hun mâtte rykke ind på sin plads for en afrikaner! Han smi-lede med sit blåso,rte blik, men svarede ikke. Foran mig sadder en dame i en plasticregnfrakke. Plasticen skulJ,e forestilletigerskind. Det var synd. For tigeren mener jeg! Hun knapperleftakken nervøst om sig og lo larmende ad sin egen vittighed omat klæde sig på til lejligheden! Hvordan skal man få forklaretsådan en dame, at det er uanstændigt at lade tigeren emigretefra Indien til Afrika - og så i plastic?

Afrikaneren ved min side gemte bliklcet, og så ud ad vinduet.Mon han for resten så den unge mand, der kom ind i bussensammen med en afrikaner? Han havde cowboyhat på og banjo

11

ove¡ skulderen og meget blå øjne. Han var diskantnoden. Afti_kaneren var bassen. De sang: >>Ho,ne on the range<<, da vi star_tede. Begge havde anti-atommærker syet på baglõmmen.

En afrikaner blev blidt bedt om ut t^g tiden i agt, fordi hanikke kunne få sagt farvel til sin hvide pige. Jo, Lun var velhvid? Under kosmetikken? Der var ikke så-let ar se. Hun var ialle tilfælde ung. Han var sort helt igennem og vinkede hori_sontalt og roligt med handfl¿den, da vi kørte fra hende. Hunbaskede med hånden - vegt og uregelmæssigt.

Der var unge idealister i bussen med klare øjne og åbne hæn-der. Der var mænd med solrynker om øjnene og .t drug ommunden, som fortalte, de var forberedt på en fremtid på eiellerandet regeringskonror under det frie Nigerias ledelse.

Bagest i bussen sad der en flok nonner, et par patere og etpar protestantiske missionærer. Jeg tænkrc pâ afrikaner.n, ,-o,jeg havde mødt kor forinden på en konference i canada. Hanhavde sagt: >Vi beder jer om at gå vejen s¿Immen med os, tagemod til ar farnle jer frem og indrømme en fejltagetr. od.n ãtgive den et andet navn! Vi søger ikke så meget en stroLtor, .nformulering, en debat, som vi søger Kristu, s.lu. Hvad jeg me_ner er, vi søger en udvikling af en Kristusforståelse, ,o-'., .rrr_betydende med en uddybelse af evnen til medliden, der er ver_densomfattende i omfang og uendelig i dybden. Vi søger enmedliden, der er sund nok til at erkende, Lol<.l nok til1t be_kende og central nok til at kunne modtage netop vor sihrationofl være taknemlig for den.<<

, Jeg vendte mig om og så ned på Vorherres spillemænd oghe¡older' Kendte de kravet? vovede de ar tage imod udfordrin-gen og være taknernlíge? Kunne jeg selv magte den?

Turen fra London til trafikknudepunktet Kano rager godt 6timer. Takket være den men¡reskelige begrænsning er dèt kundet ydetste lag af ens følelsesapparat, der registrerer synet afAlpernes snetoppe, Middelhavets disede slilc af ItateÁ kyst_linie mod nord og Afrilcas ditto mod syd og Saharas røde ¡o.

Varmen i Kano er påtrængende virkelig, men at der er2767 niles til London føles mind¡e virkeligt!

72

Damen tager tiger-at den ikke passer

Vi smiler tilbage.Hvodor skulle vi ikke forstå hende? Vi erkender det jo alle -der er forskel på London og Kano! Forskellen er iklce raffineretog dulgt. Den oser af virkelighed.

En spedalsk håndflade rækkes imod os. Fingrene er væk.Fladen er gulbrun og hornet. Mandens stemme er klagende omend foruroligende oplagt >>La llaha lllallahu!<< og for at detiklce skal være løgn, føjer han optimistisk til: >you see!<< Hanmorset imod vore sind med bevægelserne af håndfladen. Denbølger og bukker foran os, men den rører os ikke. >La IlahaIllallahu - You see!<< Vi kører ind mod byen.

Jeg bor på en missionsstation. Navnet >>missionsstation<< lyderdræbende som ordet >>jernbanestation<< for ekse-Fel. Detminder om noget med gule vægge, triste plakater med flueplet-ter og regn mod vinduerne. Hvis en missionsstation mínder omen jernbanestation, må det blive på ankomsthallens bekostning

- og så er det dræbende ude af billedet. Opgaverne srrømmerind. Der er én læge tí at tage imod over hundreder af padenteruge efter uge. Han har en flok sygeplejersker til at hjælpe sig.Der er ingen af dem, der ser ekstatiske ud, når opgaverne brølerind på deres perron, men på den anden side var de heller ikkepessimistiske. De kaldte ankomsten af opgaverne for velsig-nelser.

Væggene i det værelse, hvor jeg bor, er grønne. Trorjeg nok. Det er ikke så let at holde fast på farven, når den heletiden skæres i stykker af væggens revner. Firbenene farer overvæggen. Man tør vel kalde væggene grønne med abstrakte mu-ligheder. Gulvet er lappet med cement. Ny cement i gamle ce-mentgulve - parketgulv i gråt! Linoleumet dækker, hvor detikke skulle dække, men der gør sig umage for at virke efter hen-sigten - så meget, at det flosser i kanten af. det. Pæren på væg-gen lyser hårdt om aftenen. Der er ingen skærm om den. Detletter jagten på moskitoerne under moskitonetret. Man jagterover mad¡assen, klasker hænderne mod nettet, så her, så der.

tt

Õ

-ma-a-a-dela!<( synger han mod trafikken, der bliver tættere ogtætteÌe.

så jeg ingen >>venlige slanger<< - skønt slangen hører med tilKanos forhistorie.

Kanos hisrorie går tilbage til det IL.-12. århundrede. Hausa_

byen, men ar den blev bevogtet af en slange, som kun tillod fol_

l4

ket at hente vand én gang om ugen. Det måtte givetvis skabeutilfredshed, men redningen kom fra Bagdad, hvor en hr. Baya-jidda med stort md klarede situarionen. - Slangen mistedehovedet, og det er er spørgsmåI, om Bayajidda ikke gjorde detsâmme, da han så dronningen af Kano. Det endte i alle tilfældemed giftermåI.

Da fulanerne kom, bragte de muhammedanismen med sig.Der kæmpedes hårdt for at vinde over denne ny fjende, menbeboerne tabte, og der fr:lgte en åndelig død tid, hvor muha--medanismen var mere et navn på en magt end en iboende over-bevisning i retning af tro. Usman dan Fodi fra Sokoto tog sigaf den affæte via et par raske riddere, og byen blev vundet foralvor samtidig med, at emiren af Kano blev udnævnt, og der-med var muhammedanismen og emir-dynastiet en såre virkeligkendsgerning, hvad de¡ har holdt sig til denne dag.

Moskeen er bygget af hvide sren. Der er er sæt tvillingtårne.Kuplen imellem dem er dækket med blanke grønne flader. For-an pladsen, hvor moskeen står, er der en sø - for ikke at kaldedet et vandhul. Man siger, kuplen skal forestille mennesketshoved og tårnene de oprakte bedende hænder mod Gud. -Spejlbilledet af moskeen i søen giver en ejendommelig forbin-delse imellem jord og den bedendes mål. Den bedendes bevæ-gelse mod jorden og mod himlen gentages i det uendelige foranmoskeen såvel som inde i den, og moskeens sælsomme koldeskønhed og ro spejler sig i den grønne sø, og fta pladsen lyderen af bønnerne: >Jeg rører med det yderste af mine fingre vedkappen af din nåde. . . <<

En far går over pladsen mod moskeen med sine fem drenge.Det røde støv løfter sig let efter dem. Drengene holder hinandeni hånden. De er alle klædt i den vide riga. Faderen holder pa-raplyen over sig - et orgie i røde, grønne blå, violette tre-kanter. Han går stolt og sikkert. Hans livs kommaer, Alhaji,Musa, Sule, Ide og Bello giver hans livssætning mening. De erlivets pauser, struktur, orden og plan. De fo¡svinder ind adporten til moskeen. Den mindste snubler og taber sin blå hat.Den ligger og glimter på jorden op mod moskeens mur som en

akvamarin på en rcd pude i en æske, der er foret med hvidsilke.

Iigste, som jeg har mødt. En mand, der rører ved himmel oghelvede og kalder begge dele ved deres rette navn. r>Et af vore

med et skævt smil og spymede et betelspyt ud ad vinduet,>>nemlig det, at jeg er en kristen.<<

En af hans medarbejdere, en muhammedaner, {ørte os til emi

ovenpå. Der var magelige stole. En radiogrammofon tog plad-sen op i det ene hjørne. Han fortalte, han især holdt af DukeEllington.

Emirens palads ligger lige over for regedngskontoret. Det erbygget omkring 1800. En kolossal mur omgiver paladset. Deter inden for denne mur, den store emir lever med sit råd, sinvagt, sine koner og elskerínder - hvad de sidste angår op til30 i tallet. Vi blev vist rundt af seniorkonkubinen. Hun mod_tog os i sin privatafdeling af paladset. Hun så ud til at haveadopterethen lagt s

derne ud.

L6 >>Er da Gud, så er jeg her. ViI du rnig noget, så er leg ber.Tal. Jeg hører. Byd. leg lyder.<

)>.leg er.rtolt, t'ordi jeg er nigerianer, men jeg er Hitnlen uærelouet lige så stolt, lordi jeg er en l<.risten<

lig. Hendes sruef var rapetserer rned metalskl,Je f.ra loft tilgulv - en række gyldne trofæer for lang og tro tjeneste. Gul-vet var dækket med et tykt tæppe, som dæmpede lyden fra dettilstødende rum. Derinde sad en flok kvinder og en del børnog pludrede om kap med et par grå papegøjer, der fløj frahånd til hånd fo¡ til sidst ar sæte sig på TV-appararet, som læ-nede sig patetisk op ad lervæggen under et af stuens fire væg-ure. Senior-damen visre os beredvilligr rundr i de forskèlligeafdelinger, hvor emiren kun¡e komme efter forgodtbefindende.Paladsets ¡um stod tomme, når emiren ikke var der. Det virkedederfor tankevækkenðe at gâ igennem de mange rum over tykketæpper, at se de brede senge og de franske konsolure på mereeller mindre antikke borde. At væggene var aI ler og noglesteder overmalet med sølvmaling, og at ornamentborterne glim-tede i grønt og sort var ikke nær så ovenaskende som de air-conditionsapparater, der fra tid til anden stak ind gennem vin-duerne - for det meste over emirens senge!

At der også var badeværelser, f.øjer jeg kun til, fordi deraldrig blev slået en dør op til et flisedækker rum med indholdefter stedets naturlige bestemmelse uden at vejviseren trom-petercde: >>Og dette er badeværelset!< Jeg lod hver gang, somom jeg ikke havde anelse om det. Man skal ikke t¡s urrø'digt!

Vi nåede lige at se et glimt af emiren. Han smilede venligt tilos og gik videre med en herskers lade, afslappede gang, menshans bodyguard blæste i hornene, og hans sekretær bar scepte-ret. De brede rigt ornamenterede døre lukkede sig langsomtefter ham.

Ti snavsede unger modtog os uden for poften. De stak dereshænder frem og gøede: >>Dashi - dashi. . .<,

>Tiggeri er en profession,<< havde Labi fortalt os. Kan manikke tigge, og vil man ikke arbejde, så må man srjæle. Der sker,man bliver fanget af politiet for at stjæle, Så bliver det til ensynd. Det er forkert ar stjæle naturligvis, men det er oplagtsynd, når man bliver fanget.

Godt 30 drenge i alderen fra 8:16 år var blevet syndere påden konto. Politiet havde sendt dem til et observarionshjem.

tI

t7

De stod ret op og ned, da vi kom ind i deres lille gård. De varens klædt. De skulle være der 2-6 måneder. En fyr på ca. 8 årmed et fugleungeblik i et voksent ansigt skulle være der i 6måneder. >>Hvad lærer han?<< - >>Han bliver iagttager.<(->>Foretager drengene sig ikke et eller andet, mens de er her?<<

- oJ.g taler med dem - intervie'u¡s you see-<< - >>Jo, menhvad går deres tid ellers med?<< - >Tiden? Det er jo kun op til6 måneder, så. . .<(

Jeg så på >>fugleungen.<< Han havde allerede oplever, at timerkan være fu. Han havde ventet så længe på, de skulle blive tiltimer, blive normale - og han havde ventet forgæves. Hvad be-tød 6 måneder til? Han så ikke ud t:.J. at frygte perspektivet.Han var ude over den tid, hvor han frygtede - nu var han etnummer i storbyens tilfældigheder. Han ville glide videre. >Vihar ingen penge, og arbejdet er for nyt ril, ar man i almindelig-hed forstår værdien af det,<< sagde lederen undskyldende, da vistod i drengenes dødsenstrisre sovesal. Vi sagde farvel til dren-gene.

>Fugleungen< så på de store. De vindede. Så vinkede han.De fulgte os til døren henne ved muren med glasskårene. Såfulgte han os også. De smilte. Så smilte han også. De skullevente. Så ventede han også. Seks måneder! Vi kørte tavse vi-dere...

Der er 20.000 handlende på Kano markedsplads hver dag.Alt kan købes fra krokodilleskind over fulgenæb til abeskind,hvis man altså ikke tror på epsonsak, aspiriner og vitaminpil-Ier. Tøj, kufferter, smykker, måtter, gryder, cyklet . . . var derellers noget? À{udrede vandsrrømme gled ned ad nogle af gy-derne imellem handelsboderne. Fluerne sad tæt på fisken ogkødet. Gribbene ventede i tækronerne på affaldet. En gammelkone sad og skuttede sig i en fuldbåren depression. En ungmand lo til sin pige. Et barn drak af sin,mors bryst. En drengforøgede den rislende strøm i gyden af nødvendige grunde.

I udkanten af markedet lå der to kameler og hvilede sig.Den ene lå allerede væltet om på siden, men den anden gyngedearistokratisk med hovedet og sugede underlæben ind under

18

oveftænderne, mens den langsomt sænkede øjen-lågene med de

betagende lange øjenvipper ovet de alt for vidende øjne. Ende-lig lagde også den sig, og vi kun¡e lige skimte de to dyrs ryggei græsset. De to bilvrag, der lå og rustede på deres mark, stakgrelt og forgængeligt af imod evighedstonen over kamelrygge-ne, græssets lade dans og den rød-lilla solnedgang. Et eller an-

det sted var der en, der begyndte at slå på en tromme. På detmodsatte fortov sjippede en flok børn. Jeg købte 20 karamel-ler ved en bod. Han gav rnig 24! Af en ellet anden meningsløsgrund følte j.g mie skyldig på grund af hans gavmildhed.

Projekt Mercut sender sine mastet højt over skovens træeri Kanos omegn. Afrikaneren forklarede os langsomt og grun-digt, hvordan der arbejdes, når astronauterne fra USA flyver de-

res bane omkring jorden. >>De flyver 5 miles i sekundet,<< sag-

de han uden at blinke. Maskinerne tikkede i Mercur-laborato-rierne, blinklysene kom og gik, mænd arbejdede, lyttede, note-rede. >Vi må være p^tate, når der igen bliver brug for os, så vihar ikke lov til at lade noget apparat stå ubrugt.<<

Nigeria er med til at måle himmelrummet. De pejler, måler,iagttager og fortsætter fra et sted i savannen i nærheden af

storbyen. De ved, det er nogle, det bare bruger 1 sekund til at

komme 5 miles ftem, men de ved også, der er tusinder, der bru-ger et helt liv til at komme fra gyden til kontorstolen eller ka-

tederet, og som måske alligevel ender med tiggerbæltet.

Livet tegner dybe furer i dagens Nigeria. Tidens nål er ny og

skarp. Den ridser sine toner ind i en blanding af nyt og gam-

melt, ind i håb og meningsløshed, f¡ihed og angst - og ingen afos forstår endnu, hvad melodien vil sige. En ven fra Nigeriaskrev til mig: >Det nigerianske hjerte går sine gådefulde veje,

og man har kun nåden at håbe på over sindets afgrund imel-lem nationetne og dermed imellem menneskene. Efter en ond

og negativ tid tænker jeg tit: Jeg har fået en viden om migselv, om mennesket, om Gud - kan dette bære frugt? Forstå-

elsens gode frugt, at vi er flere på vejen, og ingen af os har nå-

et målet?<<

Byen summer bag mig. Savannen ligger grøn og diset foran

t9

mig. Jeg må ind imellem dens rræer og buske, finde frem til debrune hytter og de mennesker, som lever der, for >>at forbliveneutral i en situation som denne, er noget, som jeg i egenskabaf kristen ikke kan finde mig i.< (Alberi Luthuti)

Tilbage igen

Nætterne kan være meget lange herude. Især i begyndelsen,

indtil lyde og varme bliver til en notmal foreteelse. I måne-skinnet kan jeg se træerne udenfor og bag dem floden. Enfrugt af papayaffæet faldt i dette øjeblik til jorden. Så stilleer her, når trommerne tier. Disse trommer, der inciterende,farligt stigende, faldende får luften til at sitre og skælve.

En fed grå mus leger på gulvet. Dejlige øjne. Gav den brød.Den skal også vide, jeg er kommet til Afrika! - og sâ fortaltejeg den iøvtigt, den vat alle tidets fæhovede, hvis den gik indi en fælde, jeg af >opbyggelige grunde<< må sætte op snarest -der er mange måder >>at vaske sine hænder på<<, ikke?

Ja, så er jeg i Afrika igen. Det er aldrig let at bedømme sine

egne følelser, når det gælder disse bratte omskiftelser, der hø-

rer et missionærliv til, fra det øjeblik, man siger farvel til altdet derhjemme og igen er med i arbejdet her. For de færresteer der plads for en følelsesmæssigt ville opstemthed. Man harligesom ikke råd til det i en ve¡den som denne, der både fysiskog åndeligt udfordrer til et engagement med realitetetne.Når alt dette er sagt, skal der dog gives plads for ordet: fred.

Jeg nævnet ordet fred fotstået som noget grundskabende.>>Ikke at jeg allerede har grebet det. .<< dette gælder også i for-bindelse med ordet fred. Det er ikke os, der griber freden el-

ler begriber den, men Gud, der lægger ånd og øre til.Jeg boede to dage i Jos, hovedstaden i Nigeria, før jeg be-

gyndte den 14 timers køretu¡ til Numan. Jeg skulle købe provi-ant. Det var let nok, men at se byen igen, det var straks nogetandet. Alt syntes så småt, så gråt.

En dreng på hovedet i en ¡endesten, hvis lugt og indholdman må tænke sig til. En appelsinskal kommer flydende.

Han jager hånden i den slimede strøm, fanger den, opdager

mig. Dette blik, dette glimt af angst - >hvad har jeg gjort?

2L

Hvorfor står hun der?<< - og så afsted. Han løb. Han var vel8 år, tæn}er jeg. En blind dreng i en anden gaðe,12 år måske.Gav ham en mønr. Han faldt på knæ, bøjede sig helt ned tiljorden, takkede, okryd.'. En flok unge stod og hung _ mangesteder - med >>tådløshed< i otd og blik _ hvad skulle d. fi"o_de på? Ingen ungdomsskoler, ingen hjem til dem i fritiden . . . .

Hvem tør dømme? Dommen må jo blive vor, være over os, derbare ser til fu efter år.

Og tiggerne! Disse spedalske dggere, der kejtede greb eftermig for atfà en 5-øre. Disse sår. Disse betændte øjnel som flu_erne sværmede om. Husenes skævhed og revner. Rustne bliktag.Sækkelærredsdøre. Små nøgne unger med snuhed i øjnene o--gvillighed til at betale det onde for at få brød. Manderr, d., ,"ãog pillede lus af en anden - fo¡ slet ikke at tale om h"m, derførst trak sin trøje af til aflusning og derefter bukserne til sam_me_ >kemiske rensning<< - alt det i et støvfuldt, flimrende sol_bad. Mennesker, mennesker overalt, mennesket som os og al_ligevel så forskellige. - Mit første møde med Afrika fik Iale-des nogle stærke skygger. Jeg synes, jeg kunne have råbt:,Jeg kan ikke! Jeg kan ikke!< _ så det flængede lufren,hver gang disse stakkels håndflader fra de spedalske Lo- opimod mig, den harske luft af råddenskab, denne atmos fære afuvidenhed, stupiditet og resignation _ ã ja, sådan kan der seud i en missionærs hjerte.

Jeg stod i lastbilen og ventede på tømmer, som var købt optil missionen i Numan, sad og sâ på gadebilledet, på menneì-

:k:1" 9g mærkede, jeg tabte spillet -- og du, ,oÁ i ., gti*.dukkede dalens under op, den norske dal-, hvor jeg engang såsolen Ie i en regnbue . . . >>når buen står i skyerne, vil j.f ,. hentil den og huske den evige pagr mellem Gud og-hveít-l.v.nd.væsen!<< Undertiden oplever vi, og senere forstår vi. Det varikke_ en lille ting, der skete. Norge - Afrika, hvad betyderdet for Gud, når han flytrer billedeme, minderne?

Rejsen er endt. Den nye dag skal begynde, arbejdsdagen _Nu lyser floden og sandbankerne i samme farve; det er ved

at blive morgen.

22

En ny tid

Aftikas situation er efterhånden så spændt. I avisen forleden,den lokale avis, stod der som overskrift: >>Afrika, et helvedeskabt af de hvide.< Det er klart, at i tider som disse, bliver ord-valget for stærkt, men det er følsomme memesker, vi har medat gØre, der ellers med en fabelagtig dygtighed dækker over,hvad de lider og hvorfor. Derfor rror gæster, der kommer herudtil Afrika, ofte, at afrikaneren er oveffladisk. Ham med detstore smil, der har en sjæls lette register, siger de. Det er en ty-pisk misforståelse.

For et par uger siden var jeg nede hos den lokale fotograffor at få taget et pasbillede. Jeg havde haft en temmelig vanske-lig skolesag, men det var, hvad det var, og ikke fotografens af-fære. Jeg satte der store smil op, og vi talte om vind og vejr, letog ubesværet. Da billedet vat taget, sagde jeg farvel. Den sortefotogtaf bukkede og sagde: >>I morgen bringer jeg det billede,hvorpå du smiler, men du får ikke smilet med i øjnene. Det villeikke være en fejl at ønske fred over din vej, indtil dine øjne ermed i glæden.<< Han kender intet til mig eller mit arbejde. Bil-ledet viser efter min mening intet. Men her har man afrikane-ren. En følsomhed, der grænser til det byrdefulde. Hvis manikke er ægte i samtale, i en spøg, i alvor, i væren, lukker de afeller bliver kejtede. Det er let at glemme det, fordi de selv kandække over deres følelser. Disse blanke ansigrer, hvis bruneøjne kan udtrykke en intethed, er kun et skjold.

Hvad mon det hele ender med? Man føler sig ofte hjælpeløs.Det er en vanskelig opgave, og bliver det end mere, det at væ-re hvid i Afrika. Om de ikke foragter os for andet, så gør dedet for den taknemlighed, de føler sig tvurigne til at vise overfor os. Det er strengt at være taknemlig, når hjertet ikke el-sker. Det kan vist kun blive til had. Og hvorfor skulle de holdeaf os som race? Det hele er et kaos og et tidsspørgsmåI. Så

23

kommer skiftet. Afrika får sin egen farve. Måske på ruinerneaf Vestens imperialisme. Farven bliver ikke pastel. Vi vilblive overraskede.

Hvis vi blot kunne lære at tro på, at folkets originalitet kun-ne klare fremtiden, give plads for deres egenart, så ville detik&e være svært. Begrebet Helligånden kommer ind i bille-det, hvis man overhovedet skal uo på en eksistens fremover,hvor vi kan være sammen, den sorte og den hvide. Om Hellig-änden gælder det, den går sine egne veje, og måske vil den, nården kommer, erobre det, der står som et problem for os. Hvishadet ikke bliver det naturlige åndedrag og kærligheden kunet navn, da kan Afrika blive den srore evangelist i en globalsammenhæng med os mod nord og i andre lande i Europa såvelsom i Amerika.

Man kan jo i høj grad sige, at det ikke bare er en vanskeligtid, men det er også en rig tid, for man begynder at blive var-som. Intet er givet. Så kommer erkendelsen, der både afslørerog mildner, knuser og oprejser. ¡>Himmel og helvede i hvertlag af mine begreber,<< skrev en lærer fra Sydnigeria til mig,,rhvem kender facit på det hele? Jeg er fuld af und¡en. Mendet er godt at undre sig. Over blomst og fugl, vind og vejr,sten og vand, og mennesket. - Vi åbner lidt og undres, viåbner mere og knæler.<<

Det er rigtigt, at vi altid vil erkende stykkevis på mere endén front. Men om vi kunne blive så fattige i ånden, at vi holdtop med at slå to streger under vor egen mageløse løsning påalle problemerne, da ville vi få en ny start. Hvor engle beder omvejledning, har jeg ofte en fornemmelse aL, at vi sætter overgærdet og braser på. Hvis vi fortsat skal øve os i at undres oglytte, da begynder Gud at tale til os. Da dør hvedekornet. Dabegynder livet.

Vi er i en skæbnetime for missionen af høj spænding. Menda er det ikke Fanden alene, der hytter sine. Man kan regnemed hjælp fra Gud. Vi skal lære meger, vi hvide. Også lære atforstå vort hjertelag. Vort hjertelag, ja, det er i det striden står.Der ligger himmerigsnøglerne gemr ril det virkelige fællesskab.

24

Tiden går videre, men den venter pâ vort svar, og i tiden er Gudikke alene om slagmarken.

Man bliver nødt til at holde fast på meningen med >>ar værepå vejen<<, at være på vandring. Det giver ingen plads for ufejl-barlighed eller færdighed. Den vej, vi går på, er en vej, hvorsikkerheden brydes ned. Alligevel er der faste punkter: Kristur og Ordet. I dem burde vi have vor naturlige holdning, derengagerer sig med livet i al dets usikkethed og uberegnelighed.Kun denne engagedng med livet gør det åndelige liv nærværen-de. Jacob Knudsen siger noget lignende som: >>Kristuslivet erikke som en selskabssal, hvor vi kr¡n tør tage meget lidt at vorthele væsen med ind - for de andres skyld! Nej, der er som enstor skov, hr,rcr vi kan leve vort væsen helt igennem<<. Enhvertid må som ethvert menneske gå ad den vej, der er hans i sam-rne grad, som den binder sig til dette >>at lade Kristus vindeskikkelse i sig<. I Sydnigeria var jeg med til en kirkekongres..A.frikanerne kom dansende til ki¡ken. I lange bølgende rækkervuggede de sig frem med grene og blomster i hænderne op imodkirken, der lå på en bakketop. Hr¡ndrede af dansende, syngerÌ-de kristne. Jeg talte med en afrikansk præst om det. Han for-talte mig, han var blevet en kristen ved at høre >Jesushistori-en<( sunget i rytmer, som han gouterede og forstod fra sinhverdag. >Jeg ville ikke være standset for at lytte<<, sagde han,>>hvis sangene havde været sunget i et for mig fremmed melodi-leje<. - Man må respektere mennesket i dets egenart. Prøvepå det. I denne prøve er der natudigvis en risiko. En risiko,der skal voves. Gennem prædiken, gudstjeneste, undervisning,kærlighedens gerninger tolkes Guds vilje i samme grad, som vived, vi kun er oversættere, fortolkere af den. Givet kommer fej-lene og misfomtåelserne f¡em i enhver oversættelse - derfor også

i vore handlinger og vort væsen, der vil vise Gud. Vi stammerkun på Gudssptoget overfor næsten, vi aner kun -<< nu ser

vi i et spejl, i en gåde.<< Det er vore vilkår og vot risiko. På denstore dag, når vi hører den fuldkomne tone, da er oversættelser-nes tid forbi. Da er sendelsen fuldbragt og fuldkommet: FraGud - til Gud. Men indtil da er vi her og skal tale Kana'ens

25

I

[+l;

tü't..!lIIf:

kt

h,t!,

I

Na'omi-Henry-Bokti

Sidder ved et bord, der står således, ar der vender ud imod ha-ven, og det vil igen sige den åbne verandadør. Petroleumslam-pen står imellem døren og bordet på en såkaldt stander. Indf¡a døren kommer tudserne - gførìne, brune, store, små -plop - plop - plop - som søndagsskoledrenge. Der er 16 p.t. . .

De sidder i en cirkel om lyset. Skulder mod skulder. Og glor.Bare glor. Mod lyset. Lyset falder i deres glimtende smukke øj-ne og blanke rygge. En bedre menighed er aldrig oplevet. Jegmå tale til dem: >>Mine søstre ftidser, hvis I er nået til endemed jeres meditationer, tøt jeg måslce oplyse om, at brornatten og søster mose venter jer, og I, hvad hensynet til minringhed anbelanger, hjertens gerne må skrubbe af. Nå ikke? Ivil ikke gå? I venter flere? I vil ha' ro til ar glo? Ja så! Så

får vi brug for kasteskovlen<<.

Her foran mig ligger et blad, hvis bedste egenskab alle tiderhar været dets glatte stive papir! ! Ind under tudsen med det,tju, en skål over den og oh sejrsjubel, jægeúryd, jagtsejr -ud med den! Har set, der sidder et par stykker og gør sig >udieet<< med cementen i stuens hjørne - een i hver krog. Fredvære med dem. Romeo og Julie skal også leve!

Det er ellers en undtagelse, jeg er hjemme i aften. Jeg rejsermeget i denne tid, da jeg er blevet bedt om at begynde på atsamle stof til en kirkehistorie. Det bliver uendelig lidt, jeg kannå på den tid, som jeg har til det, og det er da også tanken, atden virkelige kirkehistorie skal samles og skrives af en ældreog langt mere erfaren missionær. Ikke desto mindre sidder jeg

i disse uger og hører på sælsomme beretninger, >der forkyndermed fattige ord, at det synger bag aske og jord<<, som nu f. eks.hos Naomi, en gammel pionerkvinde. Havde Paulus mødt hen-de, havde han definitivt streget ordene om kvindens underda-nighed! - Hun er en type med lyn og torden - og langspyt

imellem to fortænder over gulver. Vi sad i hyten på gulvet.Hun er rynker, grå-brun med knoglede hænder og iirkãrrt.d.knæ og et par øjne, der funkler, formørkes, L,

"J r".g.. _ o

99 d:t siger jeg dig Batu, når mine ord er færdige, ,a huãr God.

Han har været god ved mig, for Han har givet mig vanskelige ti_

fer u{9n ende. Og får et menneske lov iil at ga igennem Lm,hvis ikke Gud elsker det og kan stole på det? Jeg er Hans sla_ve, den, Han elsker. Han vidste, han kìnne se mit ansigt i dethele<< . . . Og så kom der en gris ind, et par høns, er par nøgneunger og nye spytklatter krydsede verdensrummet, og der sadhun, den gamle patriarkalske, knoglede Na'omi og .ä God, iodi ansigtet.

Jeg et f\yrtet. t{uset var ikke helt tærdigt, ôa 1eg flyttedeind., sä sote lyn i form af snedkere, murere, ,"g pä Lryd, ogtværs med banken, fløjten, sang og smask igenne- hor.t. H"m,der lcalkede, en begsorr fyr med flagreskjorte og filthat, er me_get musikalsk - desvær¡e! Kalkkosten går i takt med kva_det. Ind imellem traller han marchmelodier, og så ryger kalk_pletterne og gulvet og over ham selv, og ood."foidl hnderkalken også på væggen, men nu og da bliver han blidt bevægetog synger sit hjemlands vemodige sange. Da blandes kalkenmed salte tårer, og arbejdet skrider frem so'en begravelsesce-remoni i skridtgang. Den dag, jeg flyttede ind, var han i sit re-þiøse hjørne, stod højt på stigen og sang: >>Vi hører ikke ver_den til - hum, hum - vil hører himlen til - aj, ajl< Nårman er træt af flytteri og rod, så er den slags som livgivendekrydderí for min humoristiske sans. Den Henry, den Henry . . .

Det er et mageløsr gråvejr. Den milde gå farve udefta er ensand hvile for øjnene i stedet for den skærende solfarve på dehvide flader. Her foran mig står er lys rændr i en ældgammelmessingstage. En stage, som jeg fandt i en grundmuret uende-lighed af spindelvæv på et gammelt loft i Sønderjylland. Nustår stagen her midt ude i Afrika. Den passer ril dette vejr.Det er så hyggeligt, at selv den gamle kommode derovre ved dø-ren står og ser helt fornuftig ud. Den afleverede sit ene bensom kødben til termitterne på én nat - )>og så var der bare

28

tre.<< Nu står den og hinker på tre ben og skriger ynkeligt, nårjeg uækker skuffen ud, samtidig med den ser uforståend.e ud,når jeg citerer: >Al din ve, der gør din egen vilje<< - Utroligtsom en kommode kan have noger menneskeligt over sig! Nå,men lad den nu være i fred i de dæmrende skygger. Den stårvel også og har sine forårstanker på en aften som denne.

Pigen Bokti har lige været her i en kjole, der var himmelblå.Det er det eneste himmelske, der for tiden er ved hende! Detdukker op som >glimt fra paradisets kyst<<, men, ak, så får dæ-monerne slået det for panden, og så er det sket. En skønne dagbliver der vel noger fornuftigt ud af det hele. Vi andre var joheller ikke - alt iberegnet - tjenlige til himmelfart i den al-de¡. Forleden sagde hun noget, der var så godt sagt, at det end-nu sidde¡ og vibrerer i min hukommelse i alverdens dejligstefarve¡. Vi havde talt om lidt af hvert. Pludselig så ungen på migmed disse dårende, brune, flødechokoladeøjne og sagde: >>Hvor-ãa" kan det være, jeg så tit ikke kan lide dig, når jeg attid el-sker dig.?< Hvis iklce det er filosofisk sagt af en sådan en lillet"tge. Der ligger jo meget mere i det spørgsmål, end hun er sigbcvidst, tænker jeg. Mon ikke Peter deroppe ved pedeportenraslede med nøglerne og smilede og mindedes det langt større. .. rHerre, du kender alle ting, Du ved, jeg har dig kær. . .<Mærkeligt som børn kan udkrystallisere en tanke, der er et ek-ko af menneskets konf.ikt i forholdet til næsren og på videresþt for os alle i forholdet til Gud.

Bokti spiller bestandig en rolle også i dette års krybbespil.At øve krybbespillet til juleaften med børnene er blevet no-

get helt andet end tidligere. Der er er problem, som aldrig førhar været der. Mindst 200 børn vil være engle - i bare ingen-ting! Vi har brug for 40! Alle de, der ikke blev antaget trodsdet, de havde fnat og skidt og forkølelse og manglende for-tænder nok til det, blev så forbit¡ede, ar der slog gnisrer, ogvi har et veritabelt læderjakkeproblem nu. De forsmåede hæn-ger ind ad vinduerne i kirken, når vi øver os, og skriger ord,som ba¡e jeg troede, jeg kendte fra de københavnske sidegader.Sådan nogle små unger. Bundløst frække. Og vore 40 udvalg-

te, der går med himmelvendte øjne op ad kirkegulvet og hæn-derne klasket sammen foran sig, Lr '-mer tæerne og hvislerud ad mundvigene, mens de synger med de øvrige: Fred påjord, fryd på jord!

I dag havde fjenderne fâet f.at i knaldperler. Vi er med pånoderne hertillands. Og dem smadrede de mod kirkegulvet ak-kurat på det tidspunkt, da Gabriel sagde til Maria, at hun varden livsaligste blandt kvinder, og Maria, der er 12 år, fik etnervesammenbrud over at fã, en knaldperle med i købet, råbteop om at nu >>kan I sæl om det, for nu tæver jeg jer<<, og så forhu¡ i Mariagevandt ud ad det nærmeste vindue, og sikke etslagsmål, der blev. Jeg blandede mig ikke i det, for selv enMaria har vel lov til at sige, hvor skabet skal stå. Jeg beroligedeenglene, der tudede ud i ét med næsen, mens de sang om: )>men-

neskefaldet til frelse vendt.<<

Bokti er dørvogter. Jeg har hende mistænkt for at nyde hvergang, vi spjætter midt i lovsangene. Jo, dette sker midt i Afrika.Morale: >>Heraf sees, hvi det gå, når en engle blive en djævel.<<

Og så midt i engleflolcken går den lille Victoria, der er småtbegavet, og som ekser med benene, når hun går. Formodentligspastiker. Hun kom ind i flokken ved en fejltagelse, og ingenaf os havde hjerte til at sende hende væk. Hvor kunne man?Men det er et problem. Hun falder hele tiden og ryster over he-le kroppen for at holde takten med de andre, men hænderne fly-ver fra hinanden, og det hele er uden kontrol. Og øjnene, de si-ger: tilgiv! hele tiden. Hun er drivende våd i dag efter øvelser-ne. Det er langt over hendes evner og kræfter, og de ander leraf hende med en spids, hård barnelatter. Det går aldrig juleaf-ten med alle de mange mennesker i kirken og lysene og de lan-ge kjoler. Vi aner ikke råd eller vej og må finde en løsning. Denfoteløbige løsning er derine, at hun skal stå som en lysengel bagkrybben hele tiden med et lys. Skal altså ikke gâ, og lyset stårpå en stage, så hun taber det ikke. Det kan hun klate. Vi for-talte hende det. Hun så lykkelig ud. Følte sig accepreret. Kr¡n-ne man male, da kunne man sige, at her var et emne, man kun-ne kalde: morgenrøden i et barneansigt. Jeg så det.

)o

Den berømmelige Bokti kom kort efter julen sammen med sinénøjede plejefar. Forhistoden er såre enkel: Bokti er smidt udaf skolen. Lige efter det var sket, blev hun sendt ud til migtil >ord uden ende<<. Hun vaskede sin sjæl i salte tårer, og jegsagde amen. Og så drak vi saftevand og spiste småkager. Midt iet meget lydeligt snøft sagde hun med hedensk band i øjnene,at hun >ikke ville tilbage til den anstalt, om hun så blev dron-ning over hele ve¡dens skolex<. Så sagde jeg tredobbelt amen,og det er lige så godt som min underskrift, og tøsen jollede af.Men så kom plejefaderen i dag og så vild ud i venstre øje -meget, værre end Terje Vigen! Nu kunne han altså ikke mere,fo¡ Bokti var så'n og så'n - ,synderne styrtregnede over mig.Svadaen sluttede med: >>Bokti er kun bange for Vorherre ogdig. ..<< Da jeg meger stilfærdigt spurgte, om vi så ikke skullelade Vorherre kla¡e ærrerne, så han bekymret på mig, grundedelænge og sagde så følgende aldeles strålende bemærkning: >Jeo'sMÆN - men du er li'som nærrrete, så'n du ved nok, så hvisVorherre indvilger, så foretrækker jeg altså dig!< Og hermeder Bokti r>ung pige i huset<< her.

>Daglig lægges der mange til<< - af skårede glas m.m.! Hunhar fremragende tommelfingre. Men ellers - en perle. Vi harmegen glæde af hende. Hun har en rænksom og følsom tanke-gang, som er aldeles fornøjelig at f.ølge. Vi havde en dag enlille holmgang, som sig hør og bør. Hun truttede mund og liste-de af. Om aftenen, da hun satte smØrret på bordet, placeredehun asietten på min tallerken. Midt i smørrer havde hun ridsetet hjerte med et skævt >>Bokti<< i - jo, jo, der er mange mådernt sige >>ska' det ilcke være os to?<< på!

3 Gnister fra bålet

Der, hvor srien drejer fn -

Hun skrev sikkert julekortet i USA. I et lyserødt hus medhvide tylsgardiner og en figur af Rudolf - med-den-røde-tudi plastik på ennédøren.

Nu sidder julekortet på en lewæg i en hytte i Afrika. Deter presset ind i en grødklat. Man må bruge den fiskelim, derer lettest at Íã lat på i en landsby, der ligger ca. 200 km. fraden nærmeste købmand! Stivnede grødperler sidder langs ran-den af kortet. De tre vise mænd srår på hovedet. Det må forud-sættes, moderne kunst er ukendt her på lag, så hine tre storemå finde sig i deres srilling uden begavede forklaringer. Dehænger bare. Da man heller ikke kan læse her i byen, erdet formodentlig et rilfælde, ar den anden halvdel af kortet -den med teksten - hænger, som den skal. Ordene lyser sortpå hvidt ud i hyttens brungule lys: >Thi er barn er født os, ensøn er os givet, på hans skuldre skal herredømmet hvile, oghans navn skal være: Underfuld-Rådg,iver, Vældig-Gud, Evig-heds-Fader, Freds-Fyrste.<<

Konen sidder lænet imod væggen. Hun er ung, og hendeshud er blank og smuk. Hun har den sidstfødte i sine a¡me.Barnet borer sig ind mod brystet - søger, finder, drikker, so-ver. $un smiler svagt til mig og gynger barnet i sine arme.Fluerne summer ornlring de sorte lerkrukker, der er stabletoven på hinanden. Et bundt brænde - mahogni - der er bun-det sammen med et bredt bastbånd, står og striber lervæggeni rødt og gult. Pilekoggeret, der hænger i bastkransen langshyttetaget, er støvet, men geværet er blankt, pudset og renset.Nu sover konen. Hun har bøjet hovedet over barnet. Det serud som tilbedelse. En moder i bøn. Og nu og da klinger minia-turebjæIderne om barnets ankler. De svinger frem og tilbagesom gyldne klokker.

Jeg vil gå en tur i landsbyen, mens hun sover. Sludder, jeg

)2 Ouer blomst og fugl, aind og uejr,sten og aand og mennesket - -<

>Det er godt at undre sig

>rJeg er bazts slaue, den, Han elsker.Høn uidste, han kunne se rnit ansigt

>>Himmel og helaede i huert lag al mine begreber;buem þenciet'lacit på det hele?<

i det hele - -<

gik ikke! Jeg knaldede ud ad døråbningen i et drys af srjerner.Må jeg forklare! Døråbningen er romansk foroven, gotisk for-neden og ubeskrivelig på midten - og jeg et L75 cm. i længde!Nu forstår jeg bedre, hvorfor de tre vise mænd står på hovedetderinde i hytten. Og de fik kun én stjerne ud af det!!

Aner De mon, hvor hvilefuldt det er at stå,på ét ben med detandet ben bøjet således, at foden hviler på knæskallen af >stå-

benet<<? Man har så få chancer for at gøre det, når man venter'i Danmatk, men hvor ville det hele blive anderledes omkringsporvognenes stoppesteder, hvis vi blev vant til den stilling. Derstod to fulanidrenge og sâ på rnig - de lignede to sorte sto¡keimod durramarkens grønne frugtbarhed. Jeg hilste dem. De nik-kede som svat, så den lange svajende fletning siuede i sinindfatning af metalringe fra håmoden til spidsen. De forstod,jeg gerne ville se deres hjem.

Vi fulgte stien gennem durramarken. Kornstokkene vartykke som et bâms arm og målte en 2.50 tú,3 m. i højde! Detslog mig, jeg alligevel ikke havde drømt forgæves, når jeg som

barn ønskede mig bitte-lille, så jeg kunne gå imellem græsstrå-

ene i Søndermarken i København! Dette var ganske vist ikkeSøndermarken, men ellers var oplevelsen virkelig nok. Kornetsblade slog sarìmen over vore hoveder. Vi gik i en gtøn skygæ.

>>Rugaen<<, fulanilejren, lå bag matketne, men i en god af-stand fra landsbyen. Røgen ringlede op over græshytterne. Ko-nerne modtog mig med en blanding af stolthed og skyhed, dervar langt fta undetdanighed endsige usikkerhed.

Kvægfulanernes historie er indviklet og ejendommelig og

som så meget andet i Afrika for størstedelen ukendt. Fulanernemener selv, de stammer fra Arabien, men historikerne et ikkeså sikker på, det er hele svaret. De taler om mulighedernefor en forbindelse med en af de israelitiske stammer, der på

mærkelig vis kom bort fta de andre stammer i tidernes mor-gen. Atter andre mener, fulanernes forfædre udvandtede fradet nuværende Libanon - men hvorom alting er, så vil ingçnaf disse teorier skygge over >>historien'om gaven<{. Jeg hørteden af d-en gamle fulanimand, som sad lænet op mod træet,

7)

mens hans lange, tynde fingre trak bastnådene ud og ind affletværket til en solskærm, som kvinderne senere ville sættederes skåle - kalabasherne - med mælken og smørbollerneunder.

Hans hurtige blik var vandrerens blik - manden, der ervant til at overse en situation og bedømme dens mulighed. Hanrettede sig en smule, da han begyndte at tale.

>Dette er historien om gaven. Sådan lyder ordene: Der varen kv karakter - den, der gør ord udenende. es af ffætheden og svarede hende,det vi hun tav. Det overgik hendes kræf-ter. Hun kunne ikke tie, så hun fangede vrede og løb fra sinmand. Dette var en fejl, men fejlen blev ikke mindre, fordi hu¡tog sin søn med. Han var s[ lills, at han endnu dtak af. hendes

d af hendes øjne, og for attræ og begyndte at vandredt, det ikke ville være en

fejl, hvis hun gik tilbage. Men hvor var drengen? Hun ledteog ledte, men selv om tålmodighed er verdens medicin, såhjalp det hende ikke. Hun fandt ham aldrig.

Men luk ørerne op! Drengen var ikke død. Han vo{<sede ophos dyrene i skoven. En ting at blive forbavset over! Ikke

Drengen havde en god karaktet, så han gjorde, som åndenhavde sagt. Han gik til floden, og koen kom, àg den fulgte ham.Men - kai! - han manglede udholdenhedens karakier somsin mor - hm - og så sig tilbage! Han så hundreder af hvidekøer, der fulgte ham, men i det øjeblik, han venclte sig otn,holdt de hvide køer op med ar komme ud af floden, og d.r kombare fire røde, og så holdt velsignelsen op.<<

Den gamle tav, og fingrene arbejdede langsommere oglangsommere. Han sukkede og lænede sig tilbage, m.o, hui

34

mumlede: >havde den dreng ikke haft så meget af sin morskarakter....hm!<(

Da han omsider rejste sig for at gå over til græshytten oghente et nyt bastbundt, så jeg, hans ryg var tværstribet afgamle ar. De lå som uregelmæssige fletninger spredt over ryg-gen, akkurat som fulanibørnenes fletninger, der st¡åler ud fraderes hovedbund som vidjerne i en ufærdig kurv. Da jeg så

hans at, genoplevede jeg {r:lanemes piskedans, som jeg så oftehavde set dem i Nigeria. Når en ung teenagedreng har nå-et den alder, hvor han er parat til at gå ind i >>de voksnes ræk-ker<<, betyder det blandt andet, han må tage del i indvielses-programmets hovedbegivenhed: piskningen. FIans venner,gamle som unge, og ikke mindst de unge piger står i en kredsom ham, mens de synger svagt, men monotont og sært incite-rende. Han er nøgen på overkroppen og har et broget klædeeller et læderskørt med hvide miniaturekonkylier syet over læ-

deret omkring hofterne og et spejl i hânden. Sangen og spejleter uden tvivl vigtige faktorer i hele dette >>spil om enhver<<, dervil anerkendes som mand i fuIanernes verden. Han holder spej-let i sine oprakte arme, bøjer hovedet bagover, så han kan se

sig selv i spejlet, og hans krop venter, mens sindet overbevisersig selv om velsignelsen af smertens virkelighed. En ældremand kommer dansende ind med en gren fra tamarindetræeti hånden, og den smidige gren svirper over ryggen på drengen

- én gang, to gange, flere gange. Han bevæger sig ikke.Øjnene i spejlet er rolige som glas og let tågede som savanneni morgentimerne, når kvæget begynder at vandre mod nye ho-risonter. Når piskningen er oveîstået, går han roligt over til si-

ne venner. Han er adlet. Han tilhører stammen. Pigerne gårIangsomt forbi ham. De gynger i de smalle hofter og ser skråtpå ham gennem øjenvipperne, der er farvede blå som møn-stret omkring øjnene og munden - et fint raffineret mønster

- som et snekrystals tegning.Kvinderne lo og vinkede, da jeg gik videte. De holdt ikke pä

mig, de tiggede ikke, de fulgte ikke - savannens stolte sigøjnere

blev, mens jeg måtte fortsætte, tilbage, hjem til landsbyen.

35

Kirkeklokken er en stump jern. Den ligner en afskåren jern-banesvelle, men hvordan skulle den komme her? Eller er deten knækket bremseskål fra en bil? Det er vel mere sandsynligt.

Jeg havde hørt om præsten. >>Han er en af os,<< havde de sagt ilandsbyen, >du kan ikke se forskel på ham og os, hvis du mø-der ham her i byen. Når du kommer , ved vi alle, du er en frem-med. Når han kommer, ved vi, han er en af os, han er vor bror.Han kender Gud bedre, end vi gør det, så vi kalder ham præsr.<<

Kirken er brun som hytterne. Bænkene er ffæstammer ellersvære grene, som er sat ned i gaffelformede holdere. prædike-

stolen er et bord. Det er slået sammen af brædderne fra en sæ-

bekasse. >>Duck-soap<< står der på en af dem. Så ved man det!Præsten talte med sto¡ ro. Hans hænder var rolige som hanssterìrne. >>Der er tre voksne i menigheden,<< forklarede han,>vi er lige begyndt her, ser du. Og så er der børnene. Fem -mindst!<< Jeg spurgte ham, hvordan de voksne reagerede iforhold til deres landsbyvenner, når de nu >gik på den nyevej<<. Han forklarede mig, som jeg var et barn, hvordan det he-le begyndte. >Jeg er en kristen og fik lejlighed til at læse tilpræst. I tre år. Så sagde Jesus: >Hør du, Stefanus, hvorfor gårdu, når du skal løbe for mig?< Jeg svarede: >Hvorhen skal jegløbe for dig, Herre?<< Så svarede Herren: >>Du må løbe til du-kawaerne, du ved, omme bag de grønne høje, dér, hvor stiendrejer fra hovedvejen.<< Jeg svarede: >>Ja, men Jesus . . .<< Daskubbede Jesus til mig og sagde: >Se så at komme af sted!<< Såløb jeg. Det første, jeg gjorde, vat at fortælle dem historienom Jesus. De ku¡ne ikke sige hans navn. Hver gang de skullesige Hans navn, når de ville spørge mig om Ham, så sagde de:>>Ham, du ved nok . . .<< Det gav mig mange tanker, at de fandtdet så svært at sige Jesus! Man skulle næsten tro . . . nå, mennu kan de det. De ved ikke ret meget endnu, men de siger, degerne vil følge vejen. De synger om det om aftenen nede ved bå-let, når de danser. Landsbyfolkene spørger dem, mens de dan-ser, og så svarer de tilbage. Jeg kalder det Jesusdansen, for deer glade for at synge og danse for Gud.

Jeg har været i kirker, hvor man siger, de kristne ikke skal

36

danse. Det har jeg haft andre tanker om. Men så læste jeg iEzekiel: >>Jeg sad, hvor de sad<< - mine tanker sagde mig, det

var rigtigt at begynde i denne landsby, der, hvor folket er, og

hvor de synger om dagens oplevelser. Vi er vist forskellige fradig og dit land, når det kommer til det med Jesusdansen - er

vi ikke?<

Jeg måtte indrømme, der var en fotskel, men den gav mig in-gen ret til at dominere. Stod jeg på højete grund end Stefanus?

Jeg så på hans brune, store fødder: >>Løb, Stefanus, løb . . .., J.gså på hans grove hænder: >>Byg en kirke, Stefanus, byg . . .n J.gså på hans mund med de brede læber: >Tal, Stefanus, tal . . .<( og

på bænkene her i Afrikas hjerte sad den første menighed og

stammede på Jesusnavnet, og om aftenen dansede de som Davidog så op mod stjernerne, mens de sang om ham, der gjorde

alle ting vel. Skulle jeg, gæsten fra de store kitker mod nord,der i al almindelighed var mere trænet i at sidde end i at løbe,

skulle jeg domine¡e Stefanus og hans virke gennem min kritik?

Jeg svarede ilcke, men sammen læste vi om de mange stammer

med hve¡t sit tungemåI, det stod for tronen og priste Skaberen.

Der kom 13 mænd med båten - en seng, der var lavet at

kotnstokke. De gik igennem landsbyen, mens jeg var der. De

skulle til missionshospitalet, sagde de. På båren lå en kvinde,der snart skulle føde. Hendes ansigt var blankt af sved, og de

tårer, der altid ligger gemt i afrikanerens blik, selv når han

smiler, vat blanke og vitkelige. >>Hun har født én mindre end

ti,<< forklatede konerne mig, >>men denne gang håber de, hunkan beholde batnet - de andre døde.< Mændene gik videre.

Bag dem kom bedstemoderen og to andre gamle kvinder. De

dansede efter mændene - tre gamle rygge i én bevægelse.

>Hvor er hendes mand?<< >>Han er ude i marken!<< sagde koner-

ne forbavset, >>han kommer, når hun har født.<<

Nu gfu malestenene inde i >>nikahuset<< - hytten, hvor de

flade malesten ligger side om side. Seks lcvinder ligger bag dem'

Sikker Hansens tegning af umidskvinden i seks levende kopi-

er. De synger, mens de omdaruter kornet til mel. To af dem har

bamet bundet på ryggen. Barnehovedet duver blødt med mo-

37

derens bevægelser. Kvinderne ser op og ler, da ie1 kommerind. Mine hænder er for bløde, mine fødder b-r.r sko, minstemme kender ikke Aftikas melodier. Jeg føler mig håbløstbundet til gæsterollen. De ved der de seks. Jeg er lige så frem_med som de tre vise mænd, der står på hovedet. Og dog. . .< påhans skuldre skal herredømmer hviletigt nok. Virkeligheden er ægte nok. Det er bare om at kunnlfinde det dækkende ord fo¡ forbindersen imellem ordet og vir-keligheden. - Kommer svarer fra en Srefanus, der ikke Ãåttegå længere, men som skulle løbe til folket bag de grønne høje,>>der, hvor stien drejer fra hovedvejen<<?

Huset

¡>Hisset blinker aftenstjernen<< - bare én! Ellers er her detmest fuldkomne mørke. Mod øst nede i byen er der vist et båIet sted. Genskæret af det mod en lys væg forandrer den sortestilhed en anelse. Jeg har rejst hele dagen i kano. Vejen er luk-ket i regntiden i denne retning af distriktet, men floden eråben. Jeg tog fra Numan ganske tidligt og oplevede morgenen.,>Solmorgener! Nfu sol netop rinder, og underet sker:

Solboblen løftesaf ukendte hænder

langsomt fra kimingen,slipperog svæver

mod evigheden.<<

Wilhelm Krag har sagt det, som vi oplever det he¡ude. Enhel dag på floden er herligheden. Ingen punkterede hjul, ingenhullede veje, intet ansvar - glide, glide. Stageren nynnersmå meningsløse ord i bagstavnen. Han låner melodi fta bøl-geskvulpet og vindens susen i flodgræsset langs bredderne. Detsker, at en båd glider forbi:

Vær hilset!Væt hilset!Fted være med dig!Og fred med dig også!

Et du rask?Helt rask.Og du?Helt rask.Velsignelse!Velsignelse!

)9

På gensyn senere!

På gensyn en eller anden dag!Håndflade lyser mod håndflade fra båd til båd, og man er igenalene - glide, glide.

For øjeblikket er jeg på et hustag. Dete hus er helt spe_cielt. Det er for tiden en forladt missionsstation. Huset er fir-

Et mærkeligt hus med en mærkelig historie. Hvert hus oghjem har som bekendr sin stemning, ånd, mærke eller hvaãman vil kalde det. Er man vågen og åben over for den, føresman ind i en ejendommelig virkelighed, ind der, hvor menne_skenes børn er på godt og ondt.

I 1918 kom der en læge til stedet her, der i enhver henseen_

var to.

;'d'#-i;iïå:ï;nden farve. Man har en

klat til overs i retning af ærbø&g forståelse for den rille bonde-

40

mand, som engang fotalte mig, han havde slået kors for vin-duer og døre i sit lille bosted derude på heden den dag, hanflyttede ind i det. Det kan man godt få lyst til, når man ser erhjem som dette her, hvor pionermissionærer har mødt så me-gen smefte.

Stigen op til taget må være gammel. Den mangler de flestetænder! Af samme grund kan jeg ikke slæbe min bagage op, såjeg må vel binde op oin mig og kravle ned og ind i borgen.

- Det et vel dem, der vil synes, jeg burde være bange for atvære alene her i huset.

Et menneske skrev fornylig til mig: >Jeg ville komme til atfryse derude af frygt<<. Jeg har tænkt en del over angsten. Bort-set fra kædighed er der vel næppe noget begreb, der i den gradfarver vore handlinger, dikterer vore anskuelser og lever i voremeninger - på godt og ondt. For, ikke sandr, angsren er et dob-belt begreb, der er frygt og bæven for ikke at gøte det rettepå gudsrigets grund, og der er en angsr for vort eget lille liv,der er så egoistisk - og den er nok den stærkeste. Husker vimon ikke alle den første angst? For de voksnes vrede? For denrasende hund? For den første løgn? Og senere mørket? Som8-årig havde jeg et >mirakeltegn<< mod dette mørke. Var detfra søndagsskolens historier? Eller fra en fortælling et eller an-det sted? Hvor havde jeg det fra? Aner det ikke. Men tegnetvar korsmærket. Hvis jeg bare stod op og tegnede korsmærketover sengen fra hovedgærde til fodende, fra side til side, så

var jeg reddet fra >>synd og sorg og fare<<. Dog, der var jo detmed at komme op af sengen og dermed ud til det listende mør-ke - ud >i åben ild.< Der skulle mod til! Jeg undrer mig over,hvad Gud mon har tænkt, når han lod sine øjne se et barn, dermed en pegefinger stod og tegnede lIans eget mærke over sinseng. Miraklet i Lourdes er for intet at regne mod miraklet, jeg

oplevede. Jeg 1o ud i mørket bagefter - reddet - og krøb imin >tedningsbåd< og sov!' - Kan der tænkes, Gud vendte sigom og kaldte på et par engle og sagde: >Bliver som børn. . .<( ogkan det tænkes, Han siden alt for ofte har tænkt: >>Hvorfortegner hun dog ikke korsmærket over sin angst - og sejrer?<<

4l

Men nu angsten i Afrika. Hvorfor skjule, den er der? For såmange ting. Ikke at den viser sig åbent, så vi laller rundr somnervøse vrag, men den er der. Den var der, da jeg så slangen,der forleden, da jeg var alene hjemme, pludselig snoede sij opaf en revne i gulvet og lå og lyste gult og ondt i halvmørkei.Det var en cububua - en slange, som med rette er frygtet, dadens gift i de fleste tilfælde medfø¡er døden, ikke den brattedød, men en langsom forblødning, ingen kan standse. Man sid_der og skriver, ser op eller henover gulvet - og møder disse øj-ne. Før den er dræbt, er man angst, selvom reaktionen er ven_lig nok til først at melde sig bagefter. Eller den nat, da lampenvat slukket, og jeg skulle sove og stak hænderne under hoved-puden, hvor de mødte en kold skællet og levende krop, et slan-gefirben. Den fornemmelse. . .! Eller denne nat i det firkantedehus på sletten med de tyste flagermus og husets historie. Jegkunne nævne eksempel efter eksempel, men se alt det kommerudefra. Så er der den indre angsr for helt andre ting, for åndeligkulde, død, vane og stillestående tilfredshed. Det er denangst, der fik seminaristen til pludselig at sige: >>Man føler sigsom et æg, der gfu fra Guds højre hånd over i hans venstre, oghele tiden tænker ægger: Hvornår falder jeg?<

Jul med eftertanke

Lillejuleaften startede vi med Bana som mâl. Nåede frem tilen landsby, da det var lige ved solnedgangsrid og var så nprmålet, at vi bestemte os til at blive der narten over. Vi slog lejri en af byhøvdingens hytter. Han havde 5 koner i fowejen, såhan tog det roligt. Men disse fruer så jo deres livs chance til engratis biograftur, da vi kom. De stablede sig op i døråbningenog så på os. 10 øjne af 1OOO volt - ih! Hver gang vi åbnede entaske eller lignende, strakte de hals og når det, vi så efter, komfrem, knive, gafler o.s.v., så så de på hinanden, og deres bob-lende strubelyde for over i skdg af latrer, der igen elektrise-rede detes hænder. De slog hinanden på skulderen, på bagen,slog på jorden, væltede rundt i lrnøl aÍ. usigelig larter og kravle-de atter frem til ny beskuelse af os og vore gøremål. Da derydermere sad ca. 200 svaler i stråtaget og klatrede i takt af for-undring, var det ikke så svæft at stikke af den næste mofgenefter tilbøtligt at have takket høvdingen for - alt godt! Vi gavham ét pund sukker. FIan kan nok rrænge til det - med dekoner!

Vi kravlede op i bjergene, oghøjt oppe fandt vi et fladt om-tåde, hvor vi byggede vort eget hus. F¡a dette sted var der envid udsigt over dalen. Virkeligt smukr var der og så srille. Dervar som om, man endnu kunne fornemme Guds hænder, derhavde skabt denne vilde og sælsomme natur.

Juleaften gik vi ned til folkene i dalen. De kom i flokke -kun mænd. Der sad de i kredsen og ventede på >Ordet<<. Detvar en mærkelig aften. I midten 5 julelys. Fuldmånen - bjer-genes vælde og nærhed. Flere steder græsbrande, der løb somlysende bånd op og ned ad bjergene. >>Og se, jeg forþnder jeren stot glæde<. De lyttede intenst. N.o og da strøg vinden tnildtovef savannegfæsset, og de 5 lys blafrede. >Og Hans navn erUnderfuld Rådgiver. . .<<. De brun-sorte øjne veg ikke fra den,

4 Gnister fra bålet 43

der talte. I pausen mellem ordene var der stilhed - som mel-lem bitketræerne i Norden. - Omsider brød vi op. De fulgteos til foden af >>vores<< bjerg. Mange spørgsmå'l!

>>Hjemme<< holdt vi dansk jul. Mine to kolleger er så'njævnthen et par km højere oppe på de gode dyders rangstigeend jeg, så de havde, som de ftomme børn, de altså er, gemt alderes julepost til d. 24! Den slags selvpinsler er jeg forlængstkommet over, så jeg overlod deres >>ih<< og )>å<( og >>næh<< overjulebrevene til dem selv og gik ud og lagde mine 175 cm på enflad sten og kiggede op i himlen gennem en stjerne - de holdtjul deroppe - det skal jeg love for!!! Da de to langt om længe

havde snakket sig færdig over deres breve, begyndte de atbrumme, hvor jeg mon var? Jeg rejste mig, for at hindre de ind-ledte en landseftersøgning, og så for sidste gang gennem mithimmelvindue, og tro mig, jeg så det! Stjernen faldt lys og

skælvende og lang, buende sig over hímmelhvælvet og var væk.Så smukt - så renfærdigt. Og det var min juleaften.

De følgende dage gik med prædiketure, travede fra by tilby. J.S skal ikke gå i detaljer m.h.t. alt det, vi oplevede, mender er en ting, man ikke kan undgå at konfronteres med: For-kyndelsens spændingsmomenter. Som jeg nu travede min rutesammen med en evangelist, der var barnefødt pâ stedet, slogdet mig, jeg ikke én gang så en åndekrukke, en >>tilbedelsens

sten<( - intet. Jeg spurgte, hvordan det forholdt sig. Evange-listen svarede med en underlig tung sorg: >Mit folk er ikkesom andre. Vi er som dyr. Ingen tænlcer. Ingen ftygter. Ingenforetager sig noget, der længes mod en højere ve¡den. Allehar nok i sol og regn, jord og dyr, kvinde og børn. Syndsbe-greb? De ved ikke, hvad det er. Bliver en tyv fanget, dadleshan, fordi han lod sig fange og ikke for gerningens skyld<. Det-te næsten lammede mig - ja, indtil nu brænder det ned i helemissionstanken. Her levede en stamme, der ikke frygtede, menhvis sprogmelodi, gang, dans, væren var ureflekteret og hvilen-de i nuet. Ind kommer Ordet med syndsbegtebet, korset og

nåden - og i dets følge >uro i retning af inderlighed<. Og en-

delig i forkyndelsens spor: Skolen, konkurrencen, eksamen,

44

tøj,knv -sådan er det jo. Hvad skal vi så gøre? >>Jesus Kristussagde . . .<< Har vi andet svar? Det er et svimlende perspektivpå Ordets grund, på troens grund. Der skal lidenskabelig en-gageret, ensidig, helhjertet, åndsbunden tro til at splintrevandspejlet i sådan en stamme med et: Fortabelse - frelse.Der, hvor åndefrygten skriger til himlen, der, hvor det civilise-rede menneske gøgler over sin ensomhed og rådløshed, der erdet om ikke let, så dog begrundet at prædike frelsen, men idenne store stamme, hvor by efter by ler og leger sig gennemlivet, der skal der andet til - der skal )>tro som et senneps-korn<< - bare det. To bønner fødes: >>Forny en stadig ånd imit indre<< og >Giv mig tro<<. Det er lettere at tænke situatio-nen end at være i den. Hele denne konfrontering på Ordetsgrund hat bøjet mig dybt i erkendelsen aî., at man må være me-

re bundet til Ordet end til tankerne om dets konsekvenser, forikke at nå dertil, hvor man egentlig synes, mennesket i Bat-ta ville leve bedst uden kendskab til Ordet.

Lærere på vej ...

IHvis man lukker det ene øje og er så godt som blind på det an-det, så ser >>alt det der<< ude i kimingens rand grangiveligt udsom væltende, boksende, spændte og bristefærdige dyner afsne. Men der er ingen sne i vente, kun sandtågen fra Sahara.Det eneste sted i verden, hvor jeg ikke kunne tænke mig at ta-ge hen og se på landskabet, er i ørkenen. Termomeuet klat-rer opad mod de 40 gmder, stødt og sikkem, og hunden med detsigende navn, Lakrids, løber rundt med åben flab og ser ko-lossal dum ud. Desværre hjælper varmen ikke på dens håbløsehedenske interesser. Den holder sig stadig to koner ved for-døren og en vidunderlig lille mulathund ved bagdøren. Yderstpinligt, omend praktisk, set fra >>jordens de lave egne<<, hvorLaktids så afgjort hører til. I de næste fire måneder raser var-men og jeg på landevejene. Den travle rejsetid {orestår, indenregnen kommer. Med stor taknemlighed for ordene om, at

Jesus var træt, har jeg en fast tro på, han kender min situationog følger den grønne vogn i de solrige dage. Den grønne bil eraf den att,

^t man ikke sætter sig ind i den og begynder at kø-

te, uden at man først taler til Gud om det. Her er der igen engylden chance for at lære at tale med hverdagsord til Gud ogen overmåde rig mulighed for at begribe, hvad det betyder, athan er far og har omsorg for sine børn. Vore biler herude er etkapital for sig. Men foreløbig står den altså derude undermit lovsangstræ.

Ja, ieg har udsigt til et tæ, der er ualmindeligt dejligt. Deter højt og har en bred krone. Stammen er lysegrå, og den be-holdet lyset i sig længe, længe. Fuglene har korøvelser i det.

Jeg vågner om morgenen ved deres sang, og selv nu, hvor deter så varmt, er der en, der tager overstemmen til: Min sjæl,lov Herren. Det er et virkeligt lovsangstræ midt i sol og stjer-

46

neskær, og det opbygger mig stort, sådan som træer næsten al-tid gør det.

Det er mere end interessant athave med lærerne at gøre her-ude, men krævende. Jeg er sikker på, at ingen ville synes, at deikke var lette ar holde af, men garanteret, der vil ikke væ¡e så

mange, der nu og da ikke ville række hænderne mod himlen ogbtøle: Hvordan kan jeg dog lære ar holde dem ud! De er føl-somme og hårde i ét åndedrag. De har krav i tankerne og bøn iårerne. Deres livsnerve er tilbedende, for her er arven fra fæd-rene. Men tankerne er omdannede efter civilisationens møn-ster, og derfor er der krav i dem. Bestandig krav og bare krav.Så er det, riget kommer i splid med sig selv, men det vil ikkeerkende det og er rodløsr. Der er ikke let at holde til det - jegmener leve med i det. De gode lærere opdager det hurtigt. Utro-ligt og ubegribeligt sanser de sremningen bag ord og lytten. Devil gerne, at vi skal gå ind i deres verden, men undertidenspørger jeg dem, om de i samme grad vil gå ind i min. Der ermange strenge på det instrument, der hedder medvandrerens,også i forholdet til den afrikanske lærer.

IIBrevene fra de afrikanske lærere er højst ejendommelige. Detvil sige indholdet i dem, der går fta tàrnhøje forsikringer omusigelig hengivenhed, dødssikker kærlighed, måbende beun-dring for derefter at henfalde til utvetydige bemærkninger om,at større prøvelse end at omgås mig findes ikke, og at nogetvirkeligt alvorligt vil ske, hvis jeg ikke pr. aldeles omgåendeskaffer >>den i sandhed og uden vaklen højst nødvendige løn-forhøjelse, uden hvis tilstedeværelse hjertet vil sprænges istykker<<, og så følger en lille veksel på Guds vegne og endelig>Din til døden fuldkomne hengivne søn.<(

En ung mand har lige været her. En dreng skulle jeg velsige. Rundt hoved. Store hænder. Runde bare ræer med gråskygger imellem. Små bitte bukser. To sikkerhedsnåle foran.En hullet undertrøje. Øjnene ser direkte spørgende, uforfal-skede og bundløse på mig. >>Du ønsker?<< IIænderne gnider

47

mod hinanden. Et supersnøft høres, og så åbnes sluseportene.Kort og godt, han fo¡tæller: - Se, han er kommet i tvivl, omhan skulle blive lærer eller - elektriker. Han er lige blevetfærdig med 7' kl. Vi taler om det, går i dètaljer, vender trev-lerne, mikroskoperer mulighederne, dissekerer livsvalget. Efterhalvanden time er han lige langt. Jeg er er temmelig uvildigtvidne. Ville personligt hellere væ¡e elektriker end lærer, nåralt komme¡ til alt, men det røbes ikke. Vi projekterer begge

muligheder. Psykologisk forsvarligt. Men nederlaget er totalt.Han ser ikke forløst ud. Da svinger jeg det sløveste sværd, fra-sen, og siger: >>Hør godt efter! Bli'r du lærer, får du meddet levende materiale at gørz<< Fyren siclder lidt, piller medstor ihærdighed en grå skygge ud mellem to tæer, ser op og si-ger: >>Levende materiale? Hør efter! Min historie er denne: Jegforstår dine ord, men børn er ikke atombomber og raketter,vel? Og det er nu der, jeg har mine evner.<(

Ja, der sidder ma¡r og tror, man bare har sådan en almindeligdødelig fremtidig lærer for sig, og så drømmer han i atomer.

Jeg bad ham overveje det til i morgen. Nu er han gået. Dahan rejste sig, sagde han: >>Der er dette at sige om dette - derer den ting, der er lettere at finde ud af, end hvad der er Gudsvilje< Jeg intonerede et amen. Et forståelsens amen. Et hjerte-amen. Men længere nåede vi ikke.

IIIJeg er langt ude i savannen. Bilvejen svingede brat ind mod en

bjergsti, hvor jeg kantede mig frem imellem klipper, sand oggamle duvende træer fra arilds tid, hvor ånderne endnu boedei deres kroner og en svag raslen med bladenes tusinde tungerville være nok til at få jættesto¡e afrikanere til at falde til jor-den i rædsel med o¡dene >>Hvem er du Herre? Du rammer minsjæI, som en pil sårer et dyr.<

Omsider kom jeg frem til skolen. Skolen var, som skoler er.

Man spreder jo stor nervøsitet, når man kommer uventet. Deved, lærerne, at de får en rapport bagefter. Man kan smile,man kan lade som om, man ikke ser alting, men de tror ikke

48 - - >indtil de grå hår uil jeg bære jer - - jeg uil hære og redde<,

1l''' 'iJ

il

ilrl

rl

it

,l

rl

rl

iIll

ll

i,i

lli

i

:l

II

I

'lI

I

I

Irlrrl

I

I

:i

iI

ilrilil

:l

it

på det. Sidder det hvide menneske ikke dernede i klassensbageste hjørne og lytter måske? Og øjnene flakker, for manføler, man er lærer, og mennesket nede i hjørnet er ens øverste.Og jeg noterer: Væggene trænger til at kalkes, læreren er ufor-beredt, bordene er for høje i første klasse, bænkene er for lavei tredje klasse, førstelærerens regnskab er ikke i orden, anden-lærerens moral bør undersøges. Der går rygter.

Og dagen er gået. Nu skal notaterne renskrives, modereres,mildnes og dog være klare. Hvorfor skrive, at børnene har lus?IIelle¡e: Det ville ikke skade, om børnene vaskede sig noget of-tere. Jeg har talt længe med andenlæreren, en ung mand,24 ârcirka, velbegavet. Han har taget to koner, og for at det ikkeskulle være helt forkert givet >>dem begge mave<<, som det hed-der i hausasprogets bramfrihed. Så sidder man der og skal boresig igennem et vildnis af modsígelser, undskyldninge¡, angst ogflugt og endelig, endelig nå kernen, se det flakkende blik skifteover alle følelseslivets regisrre, se det blive roligt, da sandhe-den er sagt. I mere end én henseende passer det: Sandhedenskal frigøre jer.

Og hvad skal man så svare? Var det kærlighed? Sjældent -og desværre. >>Du ved,<< siger han, >>du ved, man er rig og ung,og hvad skal man gøre med sine følelser?u Og Afrikas ungesøn, der i tusinder af. fu har hø¡t til en slægt, der uhæmmet vid-ste vei for følelsernes krav, han er nu en pionerkristen og skalholde sig til én kone. Han ser med et sort blik på nordboen, re-præseiÌtanten for dem, der bragte den nye vej til landet.

Her har man en situation, hvor man føIer og ved, der skalmere til at dække missionæ¡titlen end at stå under et palmetæog sige nogle bevingede ord. Vi sætter skred i et samfund, ien kultur, i hjemmets forfatning, i menneskets begreber. Det eret vovestykke.

Jeg sagde til den unge lærer, om han nogen sinde havdeprøvet at fortælle Herren selv, at der var følelser, som han ikkevidste, hvad han skulle gøre ved. Han så ovemasket på mig ogsvarede: >>Ya yiwu? Er det muligt?< Og så må man jo prøve artale helt enkelt om det at leve, at fristes, at erkende og holde

--_>thicllterrigetogtz4gtenogære/1ialeuigbed___<< 49

det hele åbent frem mod Gud, Menneskesøn¡en, prøvet i al-le ting. Jeg er bange for at uddele veksler på Guds vegne, derikke er dækning for, for at tale i fraser og floskler, gøre dethele til noget, der ikke forbinder sig med hverdagskrav. Jeg erogså bange for at blive teoretisk i den iskolde forstand, der for-arges, chokeres over fordærvelsens afgrund - vel at mærke i alleandre sjæles end i min egen.

Jeg sídder og skriver dette i kirken. Her skal jeg sove i nat.Sengen med moskitonertet srår og lyser hvidt i midtergangen.

Jeg sidder på en af lerbænkene med skriveblokken på kuffer-ten og en flagermuslygte ved siden af. Flagermusene farter indog ud ad vinduerne og døren. Jeg kan ikke udstå dem. De ermig for tyste og lumske. Må jeg så be' om en løve! Det er vist,hvad man kalder en uovedagt bemærkning, for tænk, hvis denpludselig stod i døren?? Væggene er brune, altelbordet ertomt. Der 1å en høne på det, da jeg kom. Jeg begyndte ar cirere:Som hønen klukker mindelig - men den forstod åbenbart ikkeden højere poesi. Den gokkede ud ad kirken.

Det i leret forhøjede lerkors over alterbordet kaster skygge.Den flakker uroligt i takt med lygtens flamme. Det uroligel<ors - og som så ofte før, bringer det et digt frem i minetanker:

oOg jeg gik hjem til mit ragkammerog satte lyset i min flaske.

Jeg satte lyset i min flaskeog lagde biblen på min kisteog blæste stØvet af min bibel.jeg foldede hænderne ove¡ min bibel og græd. . .o

Er det ikke Obstfelder, der har skrevet dette? Så clukl<erpludselig sådan et vers op. Det var nok det urolige kors, dertalte. Korset er det faste, vort eneste håb. Men for de allerflesteer det som korset her på væggen, noget ustadigr, noget uroligt.

IVPå denne rejse har jeg mødt flere lærere. Forskellige begiven-heder blandt dem konffa missionærerne har sat tankerne isving. Afrikanerne siger, de vågner op til dåd og vil ikke læn-gere lade sig sige eller særte på plads. Jeg nor, jeg tør sige medsandhed, at missionen ikke har haft nogen diktatoriske bag-tanker med sin politik, men vi har været - har måttet være

- de toneangivende i enhver henseende. Nu er der en storflok afrikanere, der kan selv, og som synes, at det er deres tidtil at sige det. De skriver breve imod denne eller hin missio-nær. De går i strejke o.s.v. og så er det, prøven skal bestås afrnissionærerne. Det er en virkelig prøve. >>I har fået det for in-tet. Giver det for intet.<< Vi bøjer os for det første sådan .set.

Men det sidste? For intet? Heller ikke for tak? Bare lidt tak-nemlighed? Skal vi intet, slet inret venre? Var det ikke derfor,vi gav? Man samles, man taler om det, man bøjer sig, mantrækker på skuldrene og glemmer, man stoppet op og reviderer,man går videre. Alle tonerne er der i flokken af missionærer.Disse individualister, der har givet deres bedste år herude, ogingen af os forstår helt, at vi skal give med alt, hvad det ordindebærer - for intet.

Vi er langtfra fætdige med konflikterne imellem afrikanerneog os, men hvor er denne tid væsentlig for os alle. Det kræveren umådelig åbenhed mod Gud og en ubestikkelig ærlighed,hvis dommen over os og i os skal bære de frugter, Gud havdetænkt. Det bliver kun muligt gennem nåden. Hvem kan andetend bede her? Og iøvrigt huske, der ikke står ét ord om lykkei Det ny Testamente. Derimod stfu der meget om velsignelse.Det er det, denne tid peger i retning af.

En lærer holdt en bibeltime over hebræerbrevets ). kapitel,vers 3 og 5. Han sagde: >>Disse ord er for mennesket især idenne tid. Jesus lagde an på menneskehjertet. >>Fra hjertetudgår livet<.

Han talte om den fare, der opstår, når vi gør kristenlivet tilnoget, der er patroniseret og kraftløst og korrekt, altså re-spektabelt efter flertallets mening. >>Vor egen dårlige samvittig-

i

II

;I

I

iII

1

il

I

lr

rl

lll

rif,]

ll

Ìl

il

:i

ri

I

lr

50 5l

hed får os til at tage afstand fta alt det med Helligånden,<< sag-

de han, >>vi bliver let til mennesker, der ikke kan bevæges ellermærkes af Gud, fordi vil vil væte herrer i vort eget hus og sæt-

te grænser for Guds suverænitet. Vi vil ikke lade vort hierteovervinde.<< Desuden fortalte han om en 'spedalsk kone, dervar kommet til hans hus for at ta)e med ham og tigge. Hanhavde følt væmmelse over hendes sår og lugt. >Med mine hæn-

der forbandt jeg hendes sår, med min mund talte jeg, men imit hjerte længtes jeg efter, hun skulle gâ. Da tænkte jeg: frahjertet udgår livet - og d,ornrnen.<<

Jeg kender denne lærer fra en rejse i Sydnigeria. Det varham, det skrev i et brev: >Så gik jeg på den garnle sti, hvor jeg

så ofte havde gået med mine venner i skolens pionerår. J.g op-

dagede pludselig, at jeg græd af længsel efter den tid med ven-

nerne. Det sagde jeg til Gud. Gud sagde til mig: >>Gå hen og se

ned i en blomst<<. Det gjorde jeg. >Hvad ser du?<< spurgte Gud.

Jeg svarede. >>Jeg ser en dugdråbe<. Gud sagde: >>Det er mintåre, som du ser. Også jeg græder af længsel efter fællesskab

med menneskets hjerte.<<

Jeg kalder dig ved navn

Fra mit vindue hm jeg udsigten til vejen, hvor der står blom-strende træer - i blåt. Vildt, mageløst, ustyrligt, ufatteligt blåt.Man kan hverken se grenene eller bladene for blomster. Sikkenen morgen. Klipperne gemmer sig bag guldtæpperne fra solen,og mine blå ræer har sølvtråde imellem blomsterne. Tjenerenhar lige været her med teen. Sådan en sort fyr med bare tæerog øjne, der åbenbarer, at hans drømme endnu ikke har fundetet hjemsted. Når man taler til sådan en ung mand, så bliverhan fotvirret og urolig, for - >>oh, mirakel, en hvid taler tilrnig, sorte Sam, med bare tæer og en ABC i baglommen. En hvidmed skrivemaskine og bil og femten kjoler og isvand i øjnene.<<

Ak, vi hvide, vi har skabt en verden af forskelle, ja skaber denofte ved vor eksistens - egentlig ikke fordi vi vil, men denkommer. Der er tykke mure imellem racerne. Man lærer at be-de: >>Forlad os vor skyld< på en ny måde.

Der er ingen herude, der ikke har været med i mange samta-ler om dette og ÍøIt, at vi står magtesløse. Hvis man hat øjne,ører og hjerte, så vis mig den, der ikke slider med sine tankerog sin skyld og racens arv. Det betyder ikke, at man giver op,men det betyder, man gennemtænker og igentænker, hvad deter, vi er sendt med, og hvor vor stilling er i sendelsen. Vi er jobare blevet kaldt >ved navn<< før disse mennesker. Nu kaldes de

ved navn, og vi stfu ens i det virkelige og egentligste, nemlig iforholdet til Gud.

Hvad jeg mener med dette at blive kaldt ved navn, skal jeg

nu forklare.Forleden vat jeg i en landsby og gik, efter mit arbejde der

var forbi, og daskede gennem gydeme. Der sad en mand med en

kurv bomuld. J.g satte mig ved hans side og sludrede omvind og vejr og spurgte så til sidst, om han var en kristen. Skyg-gerne blev lange, før vi sagde farvel til hinanden. Her var en

53

mand, en ganske almindelig bonde, der hverken kunne læse el-ler skrive, der var en moden frugt for Guds rige. Han sadog ventede på en, der fra >>Følgernes<< flok ville standse og taletil ham. Han sagde, han ofte havde tænkt, at hvis vi havde valu-ta for bare det halve af det, vi sang om og læste om i BOGEN,så kunne BOGENS ånd sende et menneske til ham, der villeforklare ham, om det også var for ham. Han bad med ord, dervar enkle og gennemklare - uden falbelader. Ingen omvejeog adressekort, men >>Er du Gud, så er jeg her. Vil du mig no-get, så er jeg her. Tal. Jeg hører. Byd. Jeg lyder.<

Disse afrikanere - de kan bede. Jeg har ofte tænkt på,vort bønsliv præges i stærk grad al vor kultur og baggrund, ogdet er tit en tung ballast for den frie ånd og tanke. Hvis manhat haft lejlighed til at høre bønnens enkelthed herude, så

længes man efter at tage del i en sådan dialog med Gud.Da jeg ville gå, sagde denne mand: >>Hvorfor går du ikke ind

og taler med Koko, min nabo, og kalder ham ved navn?< Jegvar slået af dette >lcalde ham ved navn<<. Der ligger en psykolo-gisk sandhed gemt i dette - ubevidst for manden naturligvis.Den gemmer over en lov i al medvandrerskab. Netop dette >>at

kalde ved navn<< åbner for tillid og vârme. Ikke et rrummer,ikke en genstand for observation i åndelig eller økonomiskhenseende, men >>Jeg taler til dig, du menneske, og nævner ditnavn<<. Gud give, vi altid og alle vegne begreb, hvad det er,der åbner næstens hjerte og voft eget med, nemlig dette, at viblev kaldt ved navn, blev talt til som >>hin enl<elte.<<

Noget om skoknapper og appelsiner,men især grammofonplader

Der er to ting, to forestillinger, om De vil, som med garantihar været uforandrede gennem min barndom - den ene harmed skoknapper at gØte, den anden med appelsiner!

Jeg havde en lærerinde, en ganske bestemt lærerinde, der al-tid gik med ganske besremte afmålte skridt ned ad ganske be-stemte gange til ganske bestemte klasser med en ganske be-stemt taske under bestemt den samme arm. Hun var indbegre-bet af korrekthed og stil. Hun bar altid sko med to knapper påsiden. Naturligvis sorte. Så blev kendetegnet på en virkelig da-mes noblesse sko med to knapper. Så enkelt var det. At hunogså havde skoknapper til øjne, kommer jo i grunden ilkedenne sag ved.

Og så var der det med appelsinerne. Det begyndte på enkommode på Nørrebro. Der stod et billede i stuens uldne tus-mørke. Datteren var rejst til det fjerne Californien. Det ene-ste, jeg forbandt ved det, vat, at det var længere væk endRoskilde, og der var bunler af appelsiner og sol. Det kunneman se på billedet. Der hang en gren spækket med appelsinerså tæt som æblerne på en børnetegning af et æblemæ. Grenenhang gådefuldt ligeud i luften, og appelsinerne så ud til at fal-de af sødme og saftig tynge. Jeg ønskede, de ville.

Skoene nåede jeg aldrig at få, og med fare for, at skoknapper-ne skal forplante sig til øjnene, har jeg foreløbig sletter dem afIisten. Californien derimod blev ved at lyse for mig - og såkom jeg da også til landet.

Appelsinerne var store) og solen var strålende, og smilenesom datterens på kommoden manglede det heller ikke på.Skønt nogle af dem så svært søgre ud. Endog Hollywood hav-de noget normalt at vise frem til trods for de farvede pudlermed slco på fødderne. Jeg hørte børn le i haverne, og roserne

55

r1

1

voksede som i en kolonihave i Københavns omegn. Der er no-

get ægte alle vegne.

Men det mest overrâskende var alligevel mødet med \íitmerStreet 124 Los Angeles - og hvem ved, om jeg havde fundet

det sted, hvis ikke datteren {ta Nørrebro havde været med til at

sl<abe en længsel efter Californien i mig. I det hele taget, hvad

kan en barndoms forestilling ikke betyde på længere sigt, selv

om mâ11 taber et par skoknapper undervejs!

Nu skal De høre om \íitmer Sueet 124, men først må jeg

bede Dem forstå, det begynder med det stilfærdige og >>clet,

som intet var<<.

I Ig31 kom der en syg missionæt hjem fra Honduras i Mel-

lem-Amerika. Hun var datter af en hollandsk musiker, der vat

emigreret til Amerika, og som nu havde sit hjem i Los Angeles,

hvorfra læretinden Joy Ridderhof var rejst til det fremmede

som missionær.Det et ingen verdensbegivenhed, når en missionæt kommer

syg hjem. Det er sket så ofte i tidernes løb. Der var hellet ikke

noget usædvanligt i, at denne missionær var en nomade, hvad

angik hendes tanker og ønsker' I det stykke lignede hun de

fleste af slagsen. Bestandig gik tankerne til >>dem detude<< og

bestandig hjem til det nærv¿erende, og uroligt prøvede de at for-

binde de to steder.

Men sindet var vel mest på vandring udeftet til dem, der

> . . . på alle de tØrre og øde matker,i tidslerne -og ved tilfældige huse

og mellem de

forurenede floder -står, de med nye,

hårde og blanke nøgler

til himlen og jorden

ogråber...<<

FIun havde hørt råbets intensitet, men hvem skulle svare

56 >Vi gau ham ét pund sukker'. Ilazz þan aoþ trænge til det - -med de þ,oner.<<

"Nigerianernes intelligens og modtagelighed sleaber muligbeder u e r sle øe lig be ty d ning"

det? Disse mennesker i Honduras' bjerge havde et behov,men hvordan skulle det tilfredsstilles? Som uge lagde sig tiluge og måned til måned for den syge missionær, voksedespørgsmålet - og ieg kan forestille mig hendes næsten ironiskeskepsis, når hun legede med ideen om at skille person og

stemme.

Om man kunne sende en stemme til disse mennesker og la-

de stemmen blive der - en stemme, der talte til dem på deres

eget sprog og om noget, der kom dem ved.En dag måtte der sættes to streger under Joy Ridderhofs

fremtid, og det var lægen, der gjorde det. Ingen udrejse mere,

helbredet var for svagt.

Det et muligt, man skal have siddet i hytterne hos enklemennesker, der spørget og svarer med samme forestillingsløseægthed - det er muligt, man skal have vand¡et over sletterneog set slettegræsset danse i vinden - det er muligt, man skalhave fulgt klippestierne og set bjergenes tynge hule hænderne,

så mennesket kan finde ly til at fæste bo i deres trofasthed -det er muligt, man skal nyopdage mennesket og sig selv i for-holdet til Gud for at forstå dybden af den konfrontedng, JoyRidderhofs sind havde med dette afslag om udrejse.

Gud er imidlertid rig nok til at tage sig tid til at vandre mecl

menneskets tanker og endda sætte melodi til. Gud, der smileri fatver og det skabte på anden vis, går ikke af vejen for atbruge en dansemelodi, når det behøves!

For godt 25 år siden havde Joy Riddethofs far bragt engrammofon med hjem. Et uhyre med kæmpetragt og knirk imaskineriet - og så naturligvis en samling brugte pladet. Afukendte grunde var der én plade, som undgik hans opmærk-somhed - dansepladen med den inciterende musik og rytme.De Ridderhof'ske unger havde med børns ejendommelige in-stinkt fundet den før de andre plader og spillede den medstor fryd, når faderen var ude af døren.

Tonerne fra den omtalte plade sprang rundt i stuen som bol-de, og ungerne hoppede rundt efter dem, indtil de havde dem inettet, og melodien var deres. At den dybt religiøse og meget

>Violinspilleren sad tned et rnærkeligt frauærende srnil ona

ruunderu - -<<

57

musikalske far en dag opdagede, hvad der gik for sig, er en an-

den histotie, men hvad betyder det, at han tog pladen fra dem?Dens melodi var dog ridset ind i de begavede børns modtagelige hjerner - og der skulle den de næste 25 âr Ligge så godtsom glemt. Men nu dukkede den op.

Her lå hun, den unge lærerinde, og læste: >Jeg fører blindead ukendt vej, leder dem ad ukendte stier, gør mørket forandem til lys og bakkelandet til slette . . .<( og ind imellem ordenenynnede melodien. Så mærkeligt og ejendommeligt handler Gud.Den tilsyneladende meningsløse melodi, der dukkede op, skab-te et undrende spørgsmål i hendes sind - for, ikke sandt,hvis man kunne huske en sådan melodi så mange år efter, hvadkunne man så ikke huske af andre ting, dersom det blev genta-get og gentaget som for eksempel på en grammofonplade?

Da var det, Herren smilede og gyldnede tanken med sinvisdom, og Joy Ridderhof vendte sig mod Mesteren og sagde:

Grammofonplader? - Da var det vel, han nikkede, den storeMenneskesøn, og Joy begyndte at ane, at her var stemmen.Stemmen, der ikke blev træt, der ikke blev syg, der ikke rejste

- stemmen, der kunne sendes uden en person. . . og så toghun fast om ordet: >>Dersom du tror . . .<( - og havde endda

den fo¡midable frimodighed at være glad til!Forleden dag var der en mand, der sagde til mig, at der aI-

drig vat nogen, der oplevede, hvad de første disciple opleve-de. Det skal nok have sin rigtighed, for der er en del, der ople-ver meget mere, og det er derfor, De skal kende denne hi-storie, der i en tid, hvor det uventedç kaldes for tilfældigt, detovernatudige for mærkeligt, og Gud for omstændighederne,dog taler højt om, hvem Gud er, og hvad mennesket kan adles

til i Hans hånd.Da den første grammofonplade var lavet og sendt af sted,

føltes det, som De ville føle det, dersom nogen gav Dem ennøgle i hånden og sagde: >>Værsgo! Her er begyndelsen til etmillionforetagende!<< Begyndelsen var lille og ikke specielmulighedsfuld set udefra. Men hvem siger også, man skal se

på tingene udefra? Fra hjertet udgår livet som bekendt, så det

58

er indefra, det gælder - og hvem magter den kunst om ikkeGud? Hvad han så dét, ved jeg ikke, men nye veje åbnede sig.

Nye medarbejdere meldte sig til samarbejde og fællesskab - og

den ene plade blev til tusinder, millioner . . . fiere og flere udover jorden.

Omkring en ton plader sendes hver uge fta \Øitmer Sueettil Jordens fjerneste egne - til Alaska, Afghanistan, Israel,Fidjiøerne, Celebes, Malaya, Afrika o.s.v. Godt 3.500 sprog eroptaget på grammofonsæt, der består at 4-8 plaðer. Med rettekan man undre sig over, hvordan en sådan opgave gribes an.

Jeg har haft lejlighed til at atbejde med en af missionærernepå Dansk forenet Sudanmissions arbejdsmark i Nigeria en

kort tid. Sjældent har jeg mødt en missionær, der havde så godtid til at lytte, før der blev optaget noget. Hele den sociale bag-grund måtte med.

I Sudan f. eks. kan det ikke nytte, fortalte denne missionærmig, at genfortælle historien om den fortabte søn i den form, vikendet den, når det kommer til mødet mellem faderen og søn-

ne. I den stamme vil man simpelthen ikke forbinde noget med>>han løb ham i møde og kyssede ham<. Nåh, hvis en gensyns-

glæde er stor, bevæget og meningsfuld, så vil faderen løbe søn-

nen i møde og. . . puste ham i øret! - Altså kom det til at ly-de >>Da faderen så sønnen, løb han ham i møde og pustede

ham i øret<< - og da var der ingen i den stamme, der var itvivl om kærlighedens tilgivende magt!

Dødesange, ritualer, kulturmønstret i det hele taget blevnøje studeret, og sammen fandt man frem til en acceptabel

form, der ville blive forstået af stammen de forskellige steder,

når pladerne blev spillet.Pladerne var ikke altid monologet, men ofte samtaler, sange

o.s.v. . . Der fremstilles grammofoner til 25 W. stykket, som

ikke kan gå i stykker. Det er unægtelig af stot betydning i om-

rådet, hvor der er adskillige hundrede kilometet til den nærme-

ste tekniket.Pladerne derimod sendes gratis til alle, der ønsker dem.

Evangelister, præster, missionærer, lærde og analfabeter, alle

59

kan få dem fra dette missionsselskab i Los Angeles, der indtili dag har fået den nødvendige økonomiske hjælp til dets ver-densomspændende opgave.

Pladerne går som ploven fra sted til sted. Nye området, derendnu ikke et nået af missionsselskaberne, får den første evan-geliske hjælp gennem disse plader, der taler til dem i cleres egetsprog og i deres egen lokale opfattelse af skik og brug. Pladernetrænger ind, hvor missionærerne ikke må komme længere.

Karavanetransporterne til Bhutan i Indien har pladerne i de-

res bylter, og ind til det lukkede område når stemmen om med-borgerskabet i Kristus. Kirkeretningerne glemmer deres ånde-lige apartheidpolitik i samarbejde med Gospel Recordings ud-sendinge - mân bliver pludselig forenet i det udefinerlige be-greb: et missionssyn.

Arbejdet vokser. Der er filialer i Sidney, London, Capetown,Bangalore foruden kontoret i Los Angeles, hvor også fabrik-ken nu er. Jeg boede hos dem i \)íitme¡ Street nogle uger. Detvar det største mirakel for mig at se, at man stadig føler sig>som det, der intet er<(, og derfor har åbne hænder mod Gud.

Stedet, hvodra båndene fra alverdens lande indtales på denførste grammofonplade, der senere mangfoldiggøres på fabrik-ken, er en tidligere stald. Den stod i mange år ubrugt i Rid-derhofs baghave, men nu er den gjort i stand og bruges til stu-dio. Her er ingen pragt, ingen >smartness<< . . men der sker no-get. Store ting er før sket i en stald, og det var just sådan etsted, hyrderne fortalte, hvad de havde hørt om bamet.

Så er der da også i det 20. århund¡ede mennesker, der rnedtidens tekniske viden og apparater fortsætter med den sammehistorie til verden: >>Et barn er født os . . . Han er Kristus,Herren<<.

Landsbyerne

Set nede fra dalens bund ligner landsbyerne svalereder, der erklæbet på den massive bjergside. Man forstår ikke rigtigt, hvor-dan cie hænger fast, men røgen bølger over hyttetagene og bre-der sig som sære luftige egekroner over landsbyen. Lydene sam-ler sig i dalens bund - lyde fra en landsbys hverdag - børne-gråd og latter, hundebjæf, skurestenenes ru ryrme, kvindernessang, mændenes tale.

Står man derimod i de dismikter, hvor bjergene ikke omslut-ter dalen, men hvor sletterne fortaber sig i en grøn uendelighedi det fjerne, så Iigger landsbyerne, som om det var lerklumper,der var spredt ud af en tilfældig hånd i et tilfældigt kast.

Når jeg taler om de nord-nigerianske landsbyer, så må jegstralçs gØre opmærksom på, der er ikke to, der er ens. Lands-byernes udseende skifter fra distrikt til distrikt, fra stamme tilstamme. Hver landsby har sin egenart skabt af tiden, forholde-ne og især af de slægter, der har boet der, og stafig er der.

Man kan altså ikke generalisere og tale orn landsbyefl, soÍnom den var mønsteret for samtlige små brune samfund i Nord-nigeria. Respekten for det individuelle kommer ind i billedetog danner rammen omkring nigerianeren, der heller ikke kanbeskrives, som om >>den enkelte< lignede resten. Med den be-grænsning i tankerne og forståelse for nuanceringernes værdi,kan det vel gå an at gã. inden for de gule måttevægge i en til-fældigt valgt landsby i norddistrikterne i Nigeria.

Måttevæggene har to funktioner - de skal dels danne denfælles mur omkring landsbyen og dels skabe rammen om privat-liv og intimitet for den enkelte boplads. Det er de gamle, dervæver måtterne. De sidder under træerne og fletter med langerolíge tag, indtil den gule måtte er færdig til brug. Jeg holder afat sammenligne disse gule vægge omkring landsbyen med enkreds af mennesker, der stfu ganske tæt sammen, og som ikke

I

6t

vil give slip på hinandens hænder. Måtterne slynger sig ud og

ind, frem og tilbage, men de hænger sammen, også om det be-

tyder, de må gå omkring et træ eller en klippeblok for at gøre

det.Det er inde bag denne måttevæg, landsbyfolket lever med

en inderlig magtfuld fornemmelse af, at fortiden må gribe ind inutiden for at gøre fremtiden tålelig.

Fremtiden kommer udefra. Den har i lang tid presset sig

ind mod landsbysamfundet og har på mange mådet været med

til at bryde isolationen både åndeligt og ptaktisk.Nutiden kommer den besøgende i møde, hvor gang han er

sammen med landsbyfolket - vel at mærke, hvis han er af

den beskaf{enhed, at han kan lytte sig ind til deres eksistens.

Af alt, hvad der skrives om Afrika, er der intet der er sværere

end at beskrive, berette og engagere sig med end den afrikanske

nutid.Fortiden derimod, den taler sit eget sprog, sproget, der

ikke er til at tage f.ejl af.. Jeg talte med en gammel kone om at

flytte hen i en anden hytte, hvor man kunne hjælpe hende nu,

hvor hun var så skrøbelig, at det kneb med at samle brænde

og male melet og få bålet til at blusse under de sorte lergryder.Hun så på mig med sine gamle, trætte øine og svarede: >>Kun-

ne jeg flytte fra dem, der var? Ligger de ikke begravet her un-

det hyttegulvet? Skulle jeg svigte dem, før jeg selv skal til deres

sted?<< Hun kunne ikke flytte fra fortiden, for hun selv var en

del af den igennem slægtskabsfølelsen. Man flytter ikke fta>>det, der var<<, i den alder.

Desuden er det åndepladsen. Et sted er det bare en lillekrukke med nogle små sten omkring. Der er lidt blod på siden

af krukken, og nogle fjer fra den slagtede høne klæber sig

til det. Et andet sted står der høje, slanke træfigurer med vi-dende ansigtet. >>Et tredje sted står der nogle afbarkede grene

fyldt med skønne krukker i de gaffelformede grene. Hverkrukke er et symbol på en bøn af særlig dybde med et særligt

sigte. Jeg kunne blive ved, men det er her, fortiden taler ind inutiden og virker med århund¡edernes tynge og virkelighed.

62

Når dansen går om bålet, især i de månelyse nætter, så dan-ser fortiden med i de indviklede trin og spring og i de sindrigeord og rytmer, der ledsager dansen. Når de gamle, der sidderyderst langs hyttevæggene, giver deres besyv med på danseaft-nerne, så bruger de vendinger, der er bristefærdige af forti-tidens indhold. De væver deres gamle historier - sagaer tørjeg vel kalde dem - ind i aftenens underholdning, De gnæg-ger de gamle sagn ud mod de trnge, mens de hælder øllet fuzlerkrukkerne over i de rigt dekorerede kalabashskåle. Når kvin-derne står i yderkredsen af dansecirklen og vuggff frem ogtilbage og lader ankelringene spille med snarr í bløde, stilfær-dige tonebølger, snart med hidsige og ,skarpe bevægelser, derfår ringene til at slå hårdt mod hinanden, så er det ekkoet frade tusinder af båldansefester, der har værer holdt i denne lands-by. Når mændene rytmer bag hinanden, så det ser ud, som demange legemervar ét legeme, så er virkeligheden den, at de er enhel del af. legemet - slægten - der var.

Men der er også noget, der hedder nutid. Vel er hytternerunde, og gulvet er lersramper, men det forhindrer ikke deting, der står på gulver, i at være >>made in Japan<<. Vel hængerden yngste på mors ryg i gedeskindet eller ved hendes bryst,mens hun bærer den høje lerkrukke hjem fra vandhullet, mendet betyder ikke, at de små bjælder, hun har bundet om bar-nets ankel, ikke hænger på en plastiksnor, eller at de grønneblade, der med fosforagtig glans hænger om hendes brune hof-ter, ikke er holdt sammen med et plastikbælte med store uægtesten i bæltespændet. Vel sker der, at både læber og øreflippere¡ udvidet og spændt ud af runde cirkelformede træstykker,men derfor kan der godt sidde en rød knap i en af næsefløjenefor ikke at tale om en sikkerhedsnål med ordene >>made inEngland< på låsen.

Vel er dagens to hovedmåltider i srore træk de samme -den tykke grød med den gode sovs - men derfor kan der godtvære nogle pakker tyggegummi i krukken bag kornbeholderen.At Danmark har sin stØrste eksport af tyggegummi til Nigeria,føjer jeg kun til for fuldstændighedens skyld!

6)

Og sä er alt dette jo kun den følbare nutid. Den væsentligste

kommer ind på andre områder, som man ikke kan rubricere

og låse af for - clen nutid, der skabes i sindet og dermed i li-vet.

Jeg mindes ofte skolen oppe i bjergene. Jeg havde vætet der-

oppe på inspektion, som det hedder med et koldt ord. Skolen

var firkantet og 1å stor og chokerende forskellig fra landsbyens

hytter og i behørig afstand fra samme. Jeg kan endnu for mitindre blik se den række pile, der stod lænet op mod skolemu-

ren. De stod og gennemborede deres egne skygger, mens de-

res ejermænd sad inde i klassen og stavede og regnede. Og

hvilke ejermænd! Brune klarøjede unget pâ 8-9 år. Nøgne na-

turligvis. Pyt også med det - det var jo varmt nok til at gå

uden tøj. De sled bravt i det og tørrede pennen af i håret, da

klokken ringede. Så vidste jeg, det var min tur til at holde en

lille pædagogisk tale (troede jeg da!), og jeg begyndte pà tø'

vende hausa at sige en række bevingede sætninger om at

høre efter, samt )>at det ikke ville være en fejl af et menneske

at vaske sig mere end det stykke, som sidder omkring øjnene!<<

Jeg havde ikke fået viklet mig så forfærdelig langt ind i alt

dette, før en lille vidundetlig tykmavet gut rejste sig. Han tog

et drabeligt snøft og læspede: >>I denne skole taler vi kun en-

gelsk. Lige fra 1. klasselu Jeg må sige, jeg følte, det nu var

min tur til at snøfte - og så begyndte jeg >dear children etc..<

Da jeg stod uden for skolen og så efter børnene, som de der

løb af sted med deres bue og pile hjem til de brune hjem, så så

jeg mere end de små mennesker, det var fulde af energi og vilje

- jeg så med dem en påtrængende nutid springe lige ind ihjemmene. En nutid, der måtte komme og ville komme, en nu-

tid, der måske begyndte med et >>Hello, mommy!<< men som

var et kolon til forandringen, der ville søge nye veje, nye ud-

uyksmidler, nye livsrytmer, nye tanker på godt og ondt.

Det er en kendsgerning, at Afrika ikke længere et, hvad det

har været. Man kan læse om det i aviserne, se det på fjernsyns-

skærmen, møde det i samtalen med afrikanerne' Foranddngen

er også en udfordring til dem, der bdnger den. Givet kunne

64

Afrika ikke fortsætte med livet bag måttevæggen. Også dettevældigê mulighedsfulde kontinent måtte med ind i skæbnesfæl-lesskabet, men den verden, som har skabt den første halvdelaf den påbegyndte sætning, som senere tider måske skal gørefærdig, den verden har også et medansvar for bamets og denvoksnes liv. Skolerne, sådan som de dukker op i disse landsby-samfund, er en del af stemmen udefra. Fra seminariet senderman veluddannede lærere ud til de fjerneste landsbyer - ikkefor at vinde børnene for den hvide mands verden, men for atforberede dem til deres egen. Undertiden lykkes det, underi-den bliver det ikke, hvad det skulle have værer - men tusinderafbørn får daglig besked om den nye verden, der ikke længereer uden for Verona, men som nu er en virkelighed, der tagerlandets børn med i sine betragtninger.

Nu taler jeg om skolen, som om der stod en skole og v¿lr

formidleren imellem den nye tid og landsbyens grundrytme ihver eneste landsby. Det er langtfua tilfældet. Der er provinseri Nordnigeria, der har en del skoler, men der er ingen, der harnok - ja, der er endog betydelige landområder, hvor kun 3-5procent af børnene går i skole, fordi der ganske enkelt ikke erskoler nok til dem alle.

Set udefra synes betegnelsen >paradis< ikke ^t

være fejlpla-ceret om landsbyen. De smilende mennesker, den rolige ryt-me, fiskerens og bondens livsnære arbejde, aftenens dans ogdagens sol - har landsbyen ikke det, vi mangler?

Det ville være tåbeligt at benægte, at der i dette enkle sam-

fund ikke er betydelige værdier, som vi hungrer efter at eje,Man kommer hinanden ved f. eks. Om det gælder noget sted,så er det her, det, digteren så stærkt udtrykker med ordene:>Det hedder ikke jeg længere. Herefter hedder det ø1.<< Egen-skaben >at slentre<< kunne vel også med fordel bryde vort for-cerede jag. Evnen til at samtale og lytte kan man også lære fradette sted, men ellers? Hvem ønsker sygdommen uden hjælptil udfrielse? Når man én gang har set de spedalske, dem, dervidste, der var timers dagsmarch til nærmeste primitive nød-

hjælpscentral og dages rejse til den nærmeste læge, så glem-

65

mes det ikke i hast. Også her prøver missionsselskaberne athjælpe, forpligtede, som de er, til at nå det hele merureske medethvert tænkeligt lægemiddel. Op til 80.000 patienter modtagerårligt hjælp fra disse landsbyer, men igen, hvad er det til så

mange?

Til allersidst skal der blot nævnes, at den verden, der knyttcrsig til tilbedelsen af ånderne, heller ikke er en børnehaveaffære.Et folk, der, som det nigerianske landsbyfolk, ikke kan løsrivesig fra sin religiøse grundtone, må handle i overensstemmelsemed åndernes krav. Piskefester, omskærelsesceremonier, bør-neudsættelser blander sig med bevægende smukke ritualer ogbønner, men i og under og ind i dette væver ordet angst sigog på en så mærkbar måde, at det udelukker begrebet tillid ogfred.

Der står små kirker i mange af landsbyerne. Det er ikke dom-kirker. De har ingen mosaikvinduer og udskårne altre. Det eren hverdagsbygning, der bringer bud til en hverdagsverden.Kirken er ikke den strenge, kolde pegefinger, men den harden åbne, varme, enkle karakter. Er Peter, Paulus, og hvad deforskellige præster og evangelister nu ellers hedder, ikke stu-denter, så har de til gengæld mod til at tale om Gud som Gud.De taler om det, de ved, den nærværende Gud, der kommermennesket ved - også landsbyfolket i de ¡unde hytter.

Fra ro til kaos

Jeg så dem den dag, de forlod landsbyen for at gà ind til stor_Hun kom bagefter med barnet på ryg-t i hånden. Det lå som en hårdt optruk-de dansende læderstrimler om hans hof-

ter. Spydspidsen vendte fremefter, som hans blik gjorde det,f¡emefter mod målet, storbyen. Hans kone var betydelig mereoptaget af at passe på krukkerne, der var stablet oven på hin_anden på hendes hoved, og hendes bevægelser var præget afdet nærværende, barnet, afskeden med det kendte og lastbilen,som nu snart skulle køre dem ind til det, man kaldte en storby.De kom fra en landsby, der ikke kendte til hjul og moderne tek-nik, og lastbilen var det første vidnesbyrd om en ny verden.Konen fortalte mig senere, det havde hjulpet hende, da hunså, lastbilchaufføren var en afrikaner, >>for så hørte vi dogsammen i den ting at undres over: en bil!<<

Jeg havde boet hos dem i landsbyen. Vi havde ralt sam-men. De var gode ved mig og kaldte mig ven. De ærede migved at dele deres oplevelser med mig. Ordene kom og gik letimellem os.

Hvordan de havde fået den idé med at tage til storbyen, detved jeg ikke, men de havde vel hørt om den. Rygterne gårhurtigt. Man kan jo heller ikke være uvidende om, der ersteder, hvor bilerne kommer fta og måske flyvemaskinerne,der brummer over landsbyerne om natten og i de tidligemorgentimer.

Jeg opsøgte de to nogle måneder efter. Det var ikke så letat finde dem. I landsbyen ligger hytterne på en sådan måde,at de kommer hinanden ved i et sammenhæng, der er skabtaf tiden og menneskene i dem. I byen er husene ikke runde,og de kaster ikke myge skygger over den røde jord. Huseneer firkantede. En afrikaner sagde, de ügnede et menneske med

67

fire skuld¡e - et vredt menneske. Det var en skarp og ejen-

dommelig iagttagelse. Der er noget om det. Når man ser ned

ad rækkerne af huse, så mangler man et sammenhæng. Husene

er ikke kædet sammen af måtter. Hvert hus er en ve¡den forsig, der ikke kommer naboen ved. Dørene er ofte sækkelær-

redsdøre, men de kan også være af bølgeblik eller sammen-

slåede planker. Det har noget ^t gøre med økonomien, formo-

der jeg. Der er huse, der er brune, lerets farve, og der er huse,

der er sorttjærede eller hvidkalkede, og endelig er der dem, der

er tegnet mønstre på med mange farver og brede penselstrøg.

De er byens smil og dtistighed.Bortset fra hovedgaden, hvor magasinerne ligger, er gaderne

gerne skæve og snoede og fulde af overraskelser, men især af

lyde. Grammofonerne skratter om kap med radioerne, bilerhviner i bremserne, og børnene råber op og må standse i dan-

sen eller legen med de runde sten i træbakkerne, det lokale

ludospil. Konerne koger maden i sorte jerngryder på trefødderpå fortovet, og salgsbodeme er overbroderede med reklamernepå dansk tyggegummi, japanske emaljeskåle, engelske sokker og

tyske tændstikker og norske satdiner og meget, meget mere.

Endelig fandt jeg frem til ægteparret. De boede i et hus

med nummer. De havde forandret sig. Også de, kunne man

sige, var blevet numre i en række af bymennesker, der lignede

dem, hvad påklædningen angår. Han havde fået brune sko med

tykke gummisåler, lange bukser og skjorte med slips. Der varen pige på slipset. Hvid pige. Selvlysende. For øvrigt var hans

sokker også selvlysende. Han sagde, det var praktisk, for >>så

kan man finde dem, når det e¡ mØrkt.<( - Hun havde fået

håret glatpermanentet. Det viste sig, at hun og jeg havde om-

trent givet det samme beløb, hun for at komme af med krøller-ne, jeg for at få dem!

Hendes brusende nederdel og gennemsigtige nylonbluse, der

lod én ane undertøjets raffinerede farver, og hendes højhælede

sko gjorde billedet fr¡ldkomment. Bamet lå ikke og emmede

hendes ryg blank og varm - det åndede tungt i uld og nylonog igennem en lille nartesut.

68

De kaldte mig ikke ven mere. Nu sagde de, jeg var hvid ogen gæst. Ordene kom ikke af sig selv som før. Vi søgte efterdem, og de ville ikke forme sig naturligt og åbent. Vi dannedesætninger og erkendte, vi var fremmede for hinanden. Han sag-

de, de ikke vâr som før, men at de nok skulle finde en levemå-de, der var lige så god som den, de havde haft i landsbyen.>Vi søger, og vi finder svaret.<( -

Jeg kom forbi to biografer, da jeg gik hjem. I den ene spille-de de en indisk fílm. Der stod, den var fuld af mysrik, kvinderog knive! I den anden biogaraf spillede de en om den andenverdenskrig.

De afrikanske byer afviger fra landsbyerne på mange måder,men storbyerne har ét fællestegn: de ligner hinanden på for-bløffende måde. Landsbyernes individualitet er der ikke pladstil endsige interesse for. De¡ gælder andre love i en by, hvor dertales hurtigt, handles hurtigere og glemmes hurtigst.

I 1950 var Jos, for at tage et eksempel fra Nordnigeria, ensåre beskeden by med én hovedgade og nogle særdeles beskednehandelshuse, hvor man jagtede for atfà den proviant med hjemtil savan¡elandsbyen, som man måtte have - sukker, salt, melo.s.v. Det var virkelig en jagt, som ikke var uden spænding.men heller ikke uden skuffelser. Man kunne ikke være sikkerpå, de varer var der, som man søgte. Nu er Jos en levende bymed neonlys, biografer, storhotel, asfalterede veje og frem foralt en række forretninger, der leverer alt, hvad man måtte øn-

ske sig fra dansk wienerbrød (lynfrossent) til sidste bilmærke.I 1950 stod handelsmanden bag disken og talte hausa og taltemønteûre, én for én, når der skulle veksles. I dag sidder derraffinerede afrikanerindet í nylonuniformer og får pengekas-

serne til at klinge og afleverer byttepengene til kunden.Som det ydre har forandret sig, er byens nerve, det afrikan-

ske kvarter, også blevet et andet. Der er kommet nye rækkeraf ens huse og mange, mange tilflyttere.

Socialrådgiverne både i Jos og Kano har fortalt mig om pro-blemerne med den strøm af unge, der kommer til storbyen. Defleste af dem har kun få års skolegang - måske fire år, når

6 Gnister lra bålet 69

det går højt - en flok er 7. klasses elever - og de færreste erdem, der har en uddannelse af en slags. Mange får arbejde,men bestandigt voksende flokke d¡iver omkring og er ledig-gængere. En afrikansk leder inden for det sociale arbejde sag-de: >>Vi har et sandt køsystem foran dørene til opdragelsesan-stalterne og ungdomsfængslerne - men vi ha¡ hverken pengeeller mandskab til at dække behovet.<<

Den veluddannede afrikaner finder sig ofte til rette i byen.Bedst, tor jeg, når han er opvokset i den og kender byensstemme. Jeg har været gæst i mangt et afrikansk byhjem, hvorder va¡ orden og ro og virkeligt hjemmeliv, og hvor man nØg-ternt kunne se på byens muligheder på godt og ondt uden atlade sig rive med af begejstring eller knuses af modløshed.

Storbyen vågner tidligr. Børnene og tiggerne møder først.Børnene er på vej til de talrige skoler. Deres brune, grØnne,blå og gule khakiuniformer farver gaderne, og de høje stemmersoplagthed danner en sær konttasr til tiggernes glidende, tavseflok ned ad gaderne på vej til markedspladsen og hovedgader-ne. Dér går en blind, og en lille dreng leder ham. Dér kommeren spedalsk kravlende. Han har træstykker under knæene ogstØtter albuerne mod jorden og maser sig frem på den facon. Ogder kommer en krøbling med krykkerne under armhulerne.

Børnene er næppe lukket ind i skolerne, og tiggerne er knapkommet på plads med deres tiggerskåle og pikpak, før mar-lcedspladsen begynder at koge af aktivitet. Der er muligt, høj-husene står som mure omkring markedspladsen, men det for-andrer ikke dens egenarr. Palavernes og tiggeriets kongerige!Konerne kommer med varerne på hovedet og vuggff hen tilderes stade, mens mændene stabler konserves, brugsgenstande,tøj og meget andet på de dertil indrettede reoler. En grammo-fon hyler geùiemffængende: rrBy. - bye, baby,<< stærkt kon-kurrerende med en anden grammofon, der lader et orkestervikle sig ind og ud af nigerianske jazztoner. Hvor er et køben-havnsk stormagasin en trist foreteelse ved siden af en nige-riansk markedsplads!

Mens markedspladsen forbereder dagens handel, er der bøn

70

i moskeen og på de åbne bedepladser. Hundreder af muhamme-danere bøjer sig frem, retter sig op, knæler, rejser sig. . . .

>>Der er kun én Gud, og Muhamed er hans profet . . .<<

I biler, på cykler til fods kommer afrikanerne nu til dagensdont. Velklædte, dygtige nigerianere går hjemmevanr ind bagdiske, kontorstole, bankskriveborde, katedre, sætter sig pådomstole og bag forhandlingsborde. De arbejdsløses stoqe flolcser efter dem og drømmer drømme, håber eller hader, og solenstiger og stiger på himlen. Varmen er stærk, og dagens hvile-pause fra I2-2 er berettiget. Når skodderne lukkes for, når tig-gerne strækker sig under mæernes skygge, når forretningernelåser dørene og kontorerne deres, da sover byen. Selv de hvidelæ¡er det. Deres aktivitet må bøje sig for klimaet. Eftermidda-gen er den travleste tid. Energien koncentrerer sig i taktmed solens aftagende herredømme.

Aftnerne er lange, varierende, mulighedsfulde. Kirkerne kal-der til møder og forhandlinger. Spejderne samles til øvelser.Politikeme har folkemøder. Biograferne indbyder til under-holdning. >Frihedens bar<< - >>Paradisets bar<< og utallige an-drc af sorten slår bomuldsforhænget til side og afslører at debåde har isskab og juke-box.

En dag er til ende. I morgen begynder man på planerneom nye fabrikker, nye skoler, nye boliger. I morgen er der nyeproblemer og konflikter. I morgen kommer der nye mennesker.I en by et sted i Nigeria sang gymnasieungdommen: >>Syng

en sang fuld af tro på trods af det, fremtiden skal give os.<< -- Magter vi byernes udfordring til engageret fællesskab, etfællesskab, der ikke vil dominere over dem, der endnu kansynge?

Tålmodighed er verdens medicin

Ester er en kvinde fra Bachamastammen. Hun har i mangehenseender vovet at gå imod strømmen og sin stammes so-

ciale love. Hendes skikkelse er rank, gangen fri og rolig, blikketåbent. Ester er ikke et nummer i rækken, hun er en ener. Oghun ved det.

Det under vore himmelstrøg snart ukendte begreb tid ejerEster til overflod - i så høj gtad, at jeg >har sat håndenfor munden og manglet ord<<, når jeg har mødt hendes ro oguendeligt langsomme >>aktivitet<<.

I april-maj indledes regntiden med de voldsomme nordøst-storme, der fylder luften med sand og grus, pisker i træ-toppene og farer hvinende omkring de små hytter, så man harpå fornemmelsen, de rykker sig sammen for at trodse elemen-ternes ubarmhjertige greb i de skrøbelige suåtage.

En aften var jeg ovre og lægge skolepigerne i seng. Underaftensangen begyndte det at blæse op. Pigerne skuttede sig.En og anden puslede med flagermuslygten for at lyset skulleholde stand, når stormen brød løs. Der var en mærkbar uro, ogdet blev en kort andagt, for det gjaldt om ar komme ind påsovesalene.

Da døren var lukket til hver eneste sovesal, ville jeg skyndemig over til mit hus, men da sad Ester stadig ude i sin lillegård foran hytten. Stormen vaÍ. taget til. Træerne stod somspændte buer, og mørket var fuldkomment - bortset fra ly-set i Esters blafrende lampe.

I min iver råbte jeg, for så vidt man kan råbe, när så uligefaktoret som storm og stemme er konkurrenter:

- Ester, skynd dig ind i dit hus!Hun stirrede trygt smilende på mig.

- Ia, ja, vær tålmodig, Baturiya, tålmodighed er verdensmedicin!

72

$

>Radic¡ens stemme f anger uor ubeboede sjæ\.<(Udtalelse al en afrìleartsk høuding)

De þom lra en landsby, der ikke þendte til hjul og teknik - - -

Pludselig kom et stykke blik farende og skar sig ind i pan_den på Ester, lige under en af fletningerne. Det må have ramten lille blodåre, for det blødte voldsomr, skønt såret var ganskeoverfladisk.

Ester bliv siddende lidt, prøvede at tØtte blodet væk, rejsresig langsomt og værdigt, lo en smule og sagde:

- Det stofmer vist, Baturiya!

Ester har en cykel med dynamolygte og håndbremse. Når detendelig skal være, hvorfo¡ så ikke have det >up to date<<. Forbare to år siden gik Ester ned til markedspladr.n og kom efteren rum tid tilbage med de indkøbte varer på hovedet. Nri der_imod ser vi hende sætte afsted på cyklen for atter at vendehjem med varerlle på bagagebæreren.

Ester er på sin vis et led i den vældige udvikling, der fo¡e_går i Afrika. Når hun ligger foran sine malesren og maler Dur_ra-kornet til mel med lange rytmiske tag, mens de store trans-port- og passagermaskiner larmer højt over hendes lille bo_plads, da føles kontrasren - srenalder og nutid i eet billede.Ester føler den måske ikke, men den er der og sætrer sine spor.

Kontrast eller ikke, fortid eller nutid - Esrer er en kui'd.fra Bachamastammen.

Hun har blandt andet det job at sørge for, der er brænde tilbørnenes køkken. En morgen kom der tre piger over tilvort hus.

- Hvad ønsker I?- Vi bringer dig ord.

- Jeg hører.

- Der er ingen brænde!

- Gå ove¡ til Ester og bring hende ord om det.Seks fodsåler satte i rend. Efter nogle minutter kom de til_

bage.

- Baturiya, r.i bringer dig nye ord fra Ester.- Hvad sagde hun?

- Hun sagde: gå til Baturiya og fortæl hende, at jegved det!

Lang pause.

>>Vi er i en uduileltng, der er h,rdeÍrtld, tnen også rneningslulcln73

Indvendig begynder de hvide irritations- og haswærksmole-kyler at melde sig.

- Ja, ieg ved godt, Ester ved det, men hvad er grunden til,at det ikke er brænde?

Tre par brune, blanke øjne ser spørgende på mig. En af pi-gerne trutter mund, borer en nøgen tå ned i kokosløberensåbne vævning og siger:

- Ved vi det, Batu?Endnu engang piler de af og er snart forpustede tilbage.

- Vi bringer dig ord fra Ester. Hun sagde: trætheden harfanget mig, det er grunden!

Når et menneske trænger til en stol

Læreren Malam Eli er iklçe almindelig. For ekse-Fel småløbe¡han ofte, og det er meget sjældent at se en mand skynde sigi Afrika.

Han har også sin egen logik.Hver aften klokken seks har vi inspektion på skolen. Så

samles alle børnene i lange rækker og alting bliver undersøgt.Om deres spande er hjemme, om deres tallerkener og skeer erder, oD der er orden på sovesalene.

Ved en sådan lejlighed opdagede vi, der manglede en stol.Børnene blev sendt ud for at lede efter den. Også vi voksne søg-te allevegne - den var ikke til at finde.

Da solen var næsten fomvundet bag bjergene, kom Elihjem fra markedspladsen. Han spurgre, hvorfor vi løb rundt.Jo, det var den stol, vi ikke kunne finde.

- .AI, udbrød Eli, den har jeg!

- Har da derÊ Hvorfor ha¡ du ikke afleveret den? Hvor-for har du taget den?

Da så Eli på mig med to store øjne i et glinsende ansigt ogsmilede et dejligt smil. gfl sagde han:

- Når et menneske trænger til en stol, og et menneske seren stol, så tager mennesket stolen. Derfot har jeg den!

Da Malam Eli igen fik et smil og et nik, gik han hjem og skrevet brev til mig, hvori der stod:

- Det er med freden imellem to mennesker som med Hel-Iigånden. Man ved aldrig, hvor den blæser hen, så det gælderom at holde på den med begge hænder.

0

'nl:,F)

'i!li

i!

li

ü.iìr'h

r llu,II

, ll,il.11

itN

li¡iiii

:

,

ì

ì

li

!:

.lI

1

Alting dør

- Ninna, er der noger, du iklce kan klare?Svaret kom først efter en lille pause, tappert og med sikker

ûods:

- Du slcal ikke være ked af det, Baturiya, vi skal nok klaredet. Det er bare så svært!

Derefter rejste hun sig, gik hen til vinduet og snød næseni Íingrene. Satte sig så med et bump på stolen, tog igen fatpå arbejdet og forkyndte med et dybt suk:

- Vi skal nok klare det!

original stil. Den lød således:

76

I

I

Det navn vil vi huske

Udenfor stod hestene og skrabede med hovene i jorden. Deslog med halerne for at vifte fluernes mangfoldighed væk ogptøvede ellers at stramme sig op til at se ud som rideheste.Det lykkedes kun delvis.

Så tog kokken kogekarrene på hovedet, og drengene moskitonettet, feltsengene og grammofonen. Vi besteg hestene, ogdet lille tog satte sig i bevægelse frem ad den smalle snoedesti igennem savannen - fra Dillis lavtliggende område i ret-ning af de blånende Gwampabjerge ude i horisonten.

Det tales ikke meget pä en sådan tur. Ude i savannen er der etfugleliv uden lige og en vidunderlig duft fra titusinder afblomster. Savannens træer rejser sig knejsende over småkrattet.Slangekaktus og sødt duftende mimoser væver sig ud og indmellem dem. Småfuglene kvidrer og termitternes imponerendebygningsværker står røde og mangetårnede langs stierne. Også er det så stille, så stille på en savannetur.

Pludselig ser man langt borte en landsby, der ligesom liggerog putter sig ned. Man ser kun tagene og måttevæggene, somsnor sig mellem hytterne. Grå røg vrider sig spiralformet tilvejrs fra de forskellige bopladser. Rider man tæt ind på lands-byerne, kan man høre skurestenene arbejde mod hinanden, nårkornet males. Kvinderne snakker og børnene ler, mens mænde-ne står og efterser deres spyd eller ordner fiskegarnet. Det eret enkelt, primitivt liv, og man har meget let ved at forestillesig, at sådan må det have set ud i Danmark for nogle tusind årsiden.

Og sâdan nåede vi frem til den første by. Egentlig havde viÍ?rct at vide, man ikke burde tage ind i den by - for noglemåneder siden var der kommet en postmand forbi, og hamhavde de d¡æbt. Men vi syntes, de også skuile høre noget.

78

De indfødte havde før set hvide mennesker, så de løb ikkevæk. De fleste gemte sig genert i hytterne og stak hovedernefrem. Børnene hvinede, som børn gør, når de både er forbavse-de og nysgerrige. Mændene var på markarbejde.

unde andsbyenspakk se, hvilkeanne Han for_

talte meget stolt og meget vidende. Ogsåvidste - om hvordan hvide men¡esker Ige de har, og om at vi ikke var en manden af os havde lange bukser på, men at ingen af os var gift, ogat vi heller ikke havde børn.

- Huhh. . sagde de allesammen.Så satte vi grammofonen í gang. Det var noget, de kunne bru-

ge. De syntes faktisk, vi var meger normale, og de begyndte atkomme nærmere. De gamle løftede hovederne og smilede, deunge så nysgerrigt spørgende på grammofoneu, og børnenejublede.

Om aftenen, da mændene kom hjem, og vi havde spist, sam_ledes hele landsbyen foran os, hidkaldt af ronerne.

Det var navnlig Benauto, der førte ordet. Ingen kan taletil afrikanerne som en afrikaner selv. Et par småbål i baggrun-den kastede et sælsomt skær over de mange lyttende menneskerog Benautos mandige skikkelse, som han stod der med kappenslynget omlring sig.

Bagefter sagde de gamle:

- Det navn Jesus vil vi huske og gemme, for det gør hjertetvarmt. For mange, mange år siden var der en hvid mand, dertalte tíl os om det, men vi kan ikke huslce ret meger, og vi følerheller ikke, vi kan magte det. Vi kan ikke forstå det. Men vi vilgerne, I vil fo¡tælle de unge det!

79

Den ting, ieg ser i dette

I et hjem i Mbulastammen fødtes for et par år siden et barn.Det var at se på som alle andre nyfødte i Afrika - små, bittehænder og fødder og er par fløjlsbrune øjne, som så forbavsetop i det spidse stråtag og fulgte røgens grå spiraler fra bålet,der var tændt midt inde på gulvet. Formodentlig har det hængtbag på moderens ryg i sol og varme, og når hun ved aften gikden sidste tur ned til Benuafloden efter vand. Det har bumpet itakt med skurestenen, når Dari sled og slæbte inde i køkken-hytten, og det har fået >sand i øjnene<< i de sene aftenrimer,når hun sludrede og sladrede med de andre kvinder om båletpå en af de åbne pladser, hvo¡ hvilen var sød og tobakken iden lange, buede snadde en nydelse for en ftæt mor.

Da der var forløbet et årstid, begyndte Dari at gâ ad bag-smøgerne, når hun skulle til floden. Hun, der før havde snakketog leet, været oprømt og hastig i svar og bevægelser, listede nuunderlig stille omlring. Når hun endelig kom i lag med deandre, var hendes øjne for blanke, blikket for flakkende ogstemmen for høj. Og Mbørne - han fik nye tanker og be-gyndte at se syner, for hans barn var ikke som andre børn.Det lo ikke, det 1å bare og kikkede og småskreg. Og dets ben

- de sad også helt forkert.Mbørne lå og tænkte på alt dette om aftenen og skævede

over til barnet, der fik hans sind til at undre sig og hjertet tilat banke af angst. Gamle historier og sagn, sådan som de bliverfortalt aften efter aften i mændenes kreds omk¡ing ilden, blevham sælsomt nærværende. De dansende sþgger på den brunelervæg forvandlede sig for hans blik og blev til slanger og ondevæsener.

Der gik måned efter måned. Det blev ikke bedre med bar-net og nætternes mareridt. Mbøme begyndte igen at blandesig med mændene for at tale om åndernes vilje. De så grun-

80 Det nigerianske hjerte går sine gådelutde ueje - - -

Rurarnelige Nigeria, der netop i disse dage tæller sig selu.Huor rnange er ai? Huenz er ui? Huad uil ai?

dende ind i bålet og mumlede noget om >>en ting at fo¡bavsesover<( og hentede nye historierfrem fra te gamlinger gnægge-de med t ud af de små tobáÉs-

vægt og viden.

- Den ting, jeg ser i dette. . .

Gnisterne fra bålet blev skarpe i farven. En efter en listedede hjem til hytterne. Gløderne ulmede i den sorte nat. Hun-dene strejfede hylende rundt i landsbyen og snagede i af-faldsdyngerne. Klokkefrøernes rusindtal kvækked. i *or.rn.,mens moskitoerne summede sig i angrebsstilling fra slagmarktil slagmark hos de sovende.

Men i Mbørnes hytte kom og gik rankerne - de vævedesig ind og ud gennem myter og sagn. Og de krævede svar.

Havde han ikke bragt daua til offerstedet? Og nu til aller-sidst en ged? Var de¡ mere man kunne gøre?

Der var jo det, de gamle sagde - og det skulle nok passe,at barnet ikke var noget rigtigt barn! Havde han ikke selv ser,at det forvandlede sig til en slange om natren og krøb hen overvæggen? Og siden barnet nu ikke kunde gå, måtte der jo værenoget galt - det måtte være en ond ånd, der havde sat sitmærke på det. Mbørne skævede over til den lille med denangst, som prøver at fatte noget, der overstiger ens evner. Daså han, at barnet havde to hoveder. Han var ganske sikker.Sådan forholdt det sig! Hans og Daris barn var snart et for-krøblet barn, snart en slange, snart et uhyre med to hoveder.Offeret, det store offer. . . når barnet kunne blive en slange,så kunne det også dræbe, og var det rigtigt at lade sig dræbeaf sit barn? Havde han og Dari ikke givet det livet, og er den,der giver livet ikke srørre end den, der får det?

En tidlig morgenstund, mens tågen endnu hang over moser-ne, tog Mbørne sit barn. Han fuIgte de snoede stier, forbi den

81

åbne plads i byens udkanr, hvor køerne srod og duvede med hovederne, fulgte stien gennem kornmarkerne og nåede den bre-de vej, der førte til næste by. Et stykke henne på stien stod envældig termitbolig, høj som en mand og med tårne i roppen.Mbørne tog sit forkrøblede barn og lagde det fra sig i tuen.

Det blev fundet tre dage efter. Det havde slæbt sig ned fratuen på sine lamme ben, men myrerne fulgte efter - og dervar ingen, der hørte, at det skreg.

De forstår ikke vores vej

Rachel var ikke af de lange, generte og fnisende pigebørn,der altid gemmer hovedet i tørklædet, når de bliver spurgt omnoget. Hun så direkte på spørgeren og svarede klart og lige-fremt. Blussende, gungrende og kraftig som hun var, gik hunmand og mand imellem under betegnelser )>sergenten<(. Hendesstemmeføring var nærmest voldsom.

Da hun kom hjem på ferie langvejs fta, aflagde hun selv-følgelig også besøg på sin gamle skole.

- Rachel, du har set den store verden?

- Sådan er det!

- Nød du det?

- Bestemt, jeg nød det - bestemt!

- Kunne du tænke ðry at fortælle pigerne her på skolenom din første rejse med toget op til den skole, du kommer fra?

- Ba laifi - den er i orden - hvornãr?

- I aften!

- Jeg ko--er. Det skal ikke mangle på ord!

Om aftenen sad børnene omkring lampen, der var hængt op isin krog pâ et af. elefanttræets knudrede grene. Det var enstille aften. De sad på jorden, og det hvide glimtede i deres øj-ne da >>sergenten<< kom. Med en kort, favnende håndbevægel-se hilste hun alt folket. Så tog hun til orde.

- Jeg hilser jer! Ordene, jeg skal give jer i aften, er der in-gen mangel på - ordene om min rejse ud i verden op ril byenKano. Äbn ørerne! Jeg vil begynde således:

Når et men¡reske får at vide, det er tiden til at rejse, da erder kun een ting tilbage for det menneske - at sige farvel. Deter en svær ting. Ens ind¡e bliver sort, og man synes, man sigerfarvel til de ældre for bestandig. Der kan snarr være deres tidtil at blive begravet under hyttegulvet; og de forstår os ikke.

83

tager man noget korn op i sine hænder og lader det falde nedigen. Det er godt at mærke kornet mellem hænderne, når manskal sige farvel!

Så kom den dag, jeg skulle rejse. Jeg kom med en lastbilop til Jos. Vi sad oven på et læs huder. Er menneske kan nokfå en anden plads, der overgår den i det at sidde godt. Menman finder sig i det. Jeg havde røget fislc med og lidt majsog så min kasse med tøj.yi kørte og kørte. Den første del af

Mine øjne voksede og så og så!

Tilhørerne sad åndeløse med stive øjenpar hæftede på Rac_hel.

- Jo, ser I, husene er bygget oven på hinanden. Kasseoven på kasse. Hvad siger I? Og der er butikker _ ih! I eenbutik kan man købe alt, lige f¡a hovedtørklæder til cykler ogmad. Nej, nej - det er ikke som markedspladsen. Disse bu-_tikker er inde i husene, og man ved noget, når man går ud afdem, som man ikke var klar over, da man gik ind. SÃ f. eks.priserne. Det er helt forskelligr fra vores by. J"g så er parøreruinge med grønne sten. Hvad gøt et menneske? Spørger

84

det ikke om prisen? Nå, jeg spurgte en mand om ptisen. Hanså på mig, da han svarede: >>Fem kroner!<< - >>Ho-oh-ho,<<

sagde jeg, >ho-oh-ho-kai! Kai! Fem kroner! Lad os sige to?<<

- Da så manden igen på mig med det blik, et menneske

ffu, der lever i en by og sælger varer i en butik i huse, der er

bygget oven på hinanden, og så gentog han: >>Fem kroner'- in-gen prisnedsættelse her!<<

Så gik jeg. Men det, jeg vidste, da jeg gik ud, var, at et men-

neske skal betale, hvad der bliver sagt første gang!

En utilfreds mumlen btedte sig mellem uldhovederne. Detkunne lige passe - at betale, hvad der bliver sagt første gang,

hush!

- Ia-j^, der kan I selv se. Det er svært at finde ud af ver-denen, første gang man rører ved den. Der vat for resten en

masse hvide mennesket overalt. Jeg så flete, som fik mig tilat mangel ord af forbavselse. Deres øjne var som blå-hvide per-

ler, og deres læber val røde, som havde de spist lcolonødde¡.

Deres negle var lange og skarpe som pilespidser og tøde, som

om de havde slagtet grise hele dagen. Jeg kan ikke sige, jeg

synes det var grimt; men man får jo tanker.

Jeg sov en nat i Jos sammen med nogle andre piger, der også

skulle til Kano. Næste morgen gik vi ned til toget. Ja, er det

nu ikke mærkeligt, man kan sige ordet >>tog<< uden at skælve.

Da vi kom ned til banen, var vi lige så bange som dyt, der

skal slagtes, og vi vat gerne flygtet, hvis det havde vætet mu-

ligt. Vi ventede kun syv timer på toget, så vi var heldige. Manskal have tålmodighed alle vegne - også når man venter på et

tog. Der var nogle, der havde ventet i to dage, så syv timer,ikkesandt - I ser det - det var lidt at gøre ord over. Da to-

get kom brusende, rystede vi som børn, der ikke kan finde de-

res mor. Toget er størte end en bil og længere end fire sovesale

sat sammen. Det har et lys foran i sin pande og en stemme som

tordenvejret. Og det ryster som'en ko, der skal kælve. Jeg

føIte, jeg skulle kaste op af skræk, selv om jeg bageftet villehave ærgret mig over det, for jeg havde fået en god sovs med

fisk i på min grød om morgenen.

85

'ü!

t:

trt.¡tri;'i:ì11

;iiitlifi'li,lt'

lrl,tilllit'ii'

if¡iiliillll11.4irii

I

i

i

i1

iiil'i'

1:

II¡

iII).i

ltI.¡¡

f,

!'T

t;

itt.iì

_ Vi kom ind i toget. Inde i toger ser der ud som i en kirke.Der er bænke bag ved hinanden i lange rækker fra. ,"g., ig.ì_nem. Der sate vi os med vore kasser på skødet o! ,i o,omkring. Der var mennesker alle vegne. Mung. af dem havdehøns med. Hønsene havde benen. brrnd.t safirmen og blevbåret, så deres hovedel

-hans nedefter, men der kendeî I ¡oher fra byen. Hønsene blev lagt under bænkene, og fon oti.

deres sager overalr, hvor der vL phds. Vi ha¡ f.Arráruid., i.,var,tyve alle vegne, så vi holdt på vore kasser, skønt det ó;"ondt i benene at sidde med deÀ. Der stod ræt med folk udenfor. D9 rakte bagagen ind ad vinduet til deres venner i toget,mens de snakkede, råbte, lo og græd.

_ ,Da toger begyndte atkøte, sagde jeg: I Guds navn! For jegfølte mig alene, og jeg var bange. Voreãjne blev snaft mætte;at se, så vi faldt i søvn. Toget svingede og rystede. Vi stog ho_vederne mod vinduerne eller u*gg.r, ellei hinanden. Det"g¡or_de ondt, slcal I vide!

Enkelte sagde: Kai - ba kyau! _bekymret-kærligt på den tapre Rac_

. -..Den næsre dag ,,.,0,:å:t::#,ru:ff,::,lrdi hjureneskulle sætres bed¡e fast og den slags. Uä ã.t var ikie såslemt. Man dør jo ikke, fordi noget städser i en moror.

Om afrenen kom vi til Kano. Lysene var rændr i byen og iegvil sige jer, det sâ ud, som a[e rys i here verden uá, ,*"r¿, îden bv. Jeg kom Iige et øjeblil iil at tænl. på det lflle båI,min mor aftenen. Bålet, der pl"dr;Ëfordriver det. Er d.t ii.k ,å"r, ,o"ikommer t sådan er der så meget mærke_ligt, man ffu tanker om, nâr man rejser. Da jeg Lom ud aftoget, var men følte, det var kedeligt,min famili køre i et tog.

Skolen, å elektrisk lys. Vi fik lídt mad.Om den er der bare det at sige, at jeg har smagt det, de¡ varbed¡e. Og så kom vi i seng. Vi sover i rþtige senge og ha¡ hvidttøj over og under os. Hver morgen bliver vi ur"L.t iv"nd, d.i

86

falder ned fm en maskine oven over os. Det antager jeg, I ikkeforstår - rnen det er næsten som himlens vand, når det regnerned.

Ja, sådan er det!Og det var bare begyndelsen af, hvad jeg oplevede, da jeg

første gang rørte ved verdenen!

Se, det overgår alt fredse drag. ModerenS ansigt lyste af stille glæde. Solenssuåler puttede sig ind i folderne på det tykke blå silketøj, hunhavde svøbt om sig. De blev derinde og ligesom lyste op in-defra. Der var frodig tilfredshed over Fibie, som hun stod derog tog imod hyldest og velkomst.

Gamle Tabitha stod yderst i kredsen, rolig og værdig. I sinlange tilværelse havde hun så ofte set børn fødes og dø. Et men-neske må være tålmodig i det altsammen - tålrnodig og stille.

Da Fibie fik øje på Tabitha, gik hun - drevet af afrikane-rens store respekt for de gamle - over mod hende for at ræk-ke hende barnet, der nu, søvnig og mæt, lå og gned sin run-de næse med sine knyttede hænder.

- Se het! Du ønsker hende - ikke?Tabitha drog Joyce ømt ind til sig og mumlede nogle bacha-

masætninger. Derefter så hun kort på Fibie.

- Du er rask?

- E'e, e'e! Ja-ja, helt ras'k!

- Det er godt!

- Ja, det er godt!Så fulgtes de over mod Fibies hus, og sådan gik det til, atbar

net Joyce blev båret ind i sit hjem på en gammel kones arme.Batnevognen stod i ensom majestæt på gårdspladsen.

Joyces seng havde fire ben opefter og fire nedefter. Den varlavet af to sæbekasser og malet blå. De fire ben, der pegede op-ad, var til moskitonettet. Fibie havde selv malet den og syetnettet. Om a{tenen blev Joyce vasket i et brunt emaillefad ogtør¡et i et gult frottéhåndklæde. Derefter blev hun pudret med>Afrikas sorte blomst<< - ægte børnepudder, og til aller-sidst lagt ind under nettet. Og så knælede Fibie ved den blå-malede seng.

- Herre! Jeg er ikke værd at kaldes bam af dit rige, du,som skaber himmel og jord. Hvem er jeg, at jeg vover at bededig om noget? Dog - dit navn er også fader, derÍor bede¡jeg for mit barn, den jeg elsker. Bevar hende . . .

Ellon, Fibies mand, er en lang, leddeløs fyr, som nervøst

Joyce blev ikke, blødt bumpende på sin moders ryg, bårethjem fra hospitalet fã dage efter, ar hun var blevet føát. Duf_tende af Lux-sæbe og børnepudder blev hun puttet i en bar_

Lærerparret Ellons førstefødte blev aget mod hjemmet medanstand, som det søfiìmer sig et barn af forældre, der hilseren ny dd velkommen.

- Det gav mig ranker, at mit barn ilçke kunne lide barne_

Joyce og Fibie blev budt velkommen i er flimmer af bruneøjne, lyse håndflader, hoppende ben og spraglet tøj.

- Velkommen-velkommen. Velkommen i sandhed. Oh, det_te er godt. Ih, ih, ih! Velkommen, er I raske? Vi takker, vi tak_ker. Gud velsigne den nye verden!

Fibie stod bare og var i overensstemmelse med tilværelsensdybe mening. Barner 1å ved hendes bryst og d¡ak i lange, til_

8889

Ellon rullede med øjnene, hev op i bukseremmen og svingedemeningsløst med armene.

- Sådan er det!

Disse tanker giver mig et hvidt indre. Tanker, jeg ikke vid_ste, jeg ku¡ne tænke, kommer til mig med sødme og iraft!

90

Næste morgen flyrtede Fibie ned til sin moder i byen -den kloge og tykke Miriyam, der står så sikker og myndig i sithjem. Man siger om hende, at hun har øjne, som et men¡eskemed dårlig samvittighed bare skal se een gang, Í.øt det i vildflugt søger tilbage til den rigtige vej. Fibie og hendes modergik til hospitalet med den lille. De fik medicin og skulle kom-me igen dagen efter.

Klokken tre om natten bankede det på vore sovekammer-vinduer. Stille, som en gren, der vugger i aftenbrisen, hviskedeen mørk stemme:

- Det er bedsr, I ved det. Det er Joyces tiå til at dø!I nattemulmet skimtede vi spyddet i budbringerens hånd og

anede omridset af hans kappe.

- Joyce skal dø!Runde, blide Joyce med de brune øjne og de gyldne ørenrin-

ge. Og Fibie - hvad skal hun nu gøre?

- Det er en ting, de¡ næsten overgår et menneskes kræfter,at være alene!

Nu og da kom en patienr glidende i mørket. Ellers var altstille på hospitalet. Omkring sygestuen, hvor Joyce lå, sad ethalvt hundrede mennesker og holdt vagr i tavs medfølelse. Detvar familiens venner. Deres lygter slog hul i mørket. De krøbsammen på jorden og på verandaen, indhyllede i tæpper og kap-per. De hilste knapt - sad bare pâ.vagt, hver med sine tanker.

Inde på hospitalsstuen kæmpede to læger for barnets liv.Lyset fra en staldlygte kastede sit gule skær over dem. Fibiesad ensom i et hjørne. Hendes blik var sort og stift. Joyce 1å

og stirtede. I undren og målløs forbavselse så hun noget, somvar skjult for andre. Engang imellem virrede hun med hovedet

- som en, der ikke forstår, hun får skænd, jamrede sagte ogvred kroppen. Joyces oldemor, en gammel, tandløs kone, sadnæfmest lyset. Amuletten om hendes hals svingede frem og til-bage, når hun strakte sig for at regulere lampen. Lys og skyggevekslede og voksede på væggen omkring lægerne.

- Jeg uor, der er givet indfødt medicin. Se pupillen . . .

9I

- Ja, det er en mærkelig realction. Der er gift af. en slagsmed i spillet. Gad vidst, om oldemoderen virkelig . . .

- Det er jo ikke første gang. Vi giver vores medicin _ og detager den. Plus deres egen!

Klokken halv seks - nerop da morgenen trak sit lysegrønnegardin over den øsdige himmel - døde Joyce med et rrær ogforskræmt gísp. Straks efter kørte vi hjem. Træerne på ,"-vannen stod med sortsvedne grene efter den sidste brand. Destrakte og vred sig mod himlen og ffoede stadig på livets un-der. Vore bønner Iignede træerne.

Byen Numan var vågnet op. Kvinderne var forlængst kommettilbage fra savannen med brændeknipperne på hovedet. Nulå de og tændte bålene foran deres hytter. Børnene søgte modskolerne med deres bøger på hovedet og blyanten stukket indi krøllerne. Handelsfolkene var i færd med ar slå deres boderop. Fra markedspladsen hørtes uommernes: Bang - tam, tam- bang! Kødsalget var åbnet!

Vi gik ad de smalle stier mellem måttevæggene - bor frahovedvejen. Pludselig hørte vi salmesang. Tonerne førte os li-ge til Miriyams hus. Da vi kom til gårdspladsen, sang de detsidste vers.

Inde på pladsen sad der tær med krisrne og hedenske ven-ner og slægtninge. Miriyam og Fibie sad under et flettet halv-tag. Imellem dem lå Joyces lig svøbt i hvidt klæde. Med næ_sten profetisk myndighed løftede Miriyam sine hænder, idethun med et varmt blik så rundt på os alle.

- Kom, lad os synge en ny lovsang og takke for Joyce!Et par timer senere srod vi omkring den åbne grav på kir-

kegården. Den røde, srenede jord 1å i en bunl<e ved siden afhullet. Ove¡alt var der grave, små, stendækkede tuer. Og om-kring det hele den endeløse savanne. Pasror Theodor talte. Vin-den rev i hans lange, hvide præstekjole og bladrede i hansslidte bibel.

- Men¡leskelivet er en ting at undres over. Det er en farligting. Man kan tænke på et lam, der løber om ude i savannen.

92

Det slår op med benene af. glæde. Det hopper over sten ogklippestykker. Pludselig kommer der en leopard. Den står stil-le bag en stor sten og ser på lammet. Den står bare og venterpå det rette øjeblik. Dens muskler spændes, sâ de er som knu-der i dens krop. Så er det tiden til at gøre fortræd. Den sprin-ger frem og dræber. Eller slangen kan man tænke på. Den lig-ger og lurer under stenen. Man ved ikke, den er der.Man ser ikke de onde, smalle øjne. Der er nok, der lurer på detuskyldige lam på savannen. Joyce var sådan et lille lam, ogGud, der har al magten, så, hvor stor og ond savannen var forhende, og så tog han med sin egen hånd ved hendes hånd ogsagde': >>Kom! Se, det overgår alt - du følger med mig! Amen!<<

Dagen efter kom man med den blå seng og barnevognen.

- Det overgår Fibies kræfter at se på dem, og det ville væ-re en god ting, om de blev gemt væk!

Sønner af en kjole

Der lå toogtyve stribede nederdele í et skab på kontoret. To_ogtyve )>sØnner af en kjole<<. De var nye og blanke i stoffet,med festlige farver og dybe, hemmelighedsfulde lommer. Devar syet til de små på skolen, den lille flok krølhoveder, somvender og vrider deres små fingre, hvis man spØ¡gff om deresfar og mor.

- De er døde! Resten af familien ser ikke efter os _ så'nda!

Hvis de små havde vidst, hvad der 1å gemt til dem i skabet,ville de ikke have været så uanfægtede - den onsdag aften.Bokti lå med benene over kors og armene under nakken, Karia1å med hovedet på Boktis mave, mens hun fordybede sig i enbilledbogs letfordøjelige indhold. Nu og da skævede Bokii for-tørnet ned til Maria.

- Lig stille! Der er vel ingen fejl, at et menneske hviler sig!Tafido legede med katten. Rebecca og tykke Doris rodede i

billedkassen. contapeno og Mary Dwom legede billedlotteri. Altvar hjemlig hygg., da jeg bad dem åbne Ørerne.

- Ordene, jeg vil give jer, er om den ting, at vi har noget tiljer, fordi I er de mindste på skolen. Det er en gave, I skal ha',og den overgår alle gaver í verden. Men I skal gøre noget forat få den - I skal lære et eller andet udenad!

Pigetne va¡ smâks med.

- Vi kan jo lære noget fra Bibelen!

- Den gave, I får, er i sandhed stor; men det, at et menne_ske lærer noget fra Bibelen, er også stort. - Hvad skal I sålære, synes I?

Bokti sukkede og lagde sig igen, så lang hun var.- Jesus græd! foreslog hun.De andre knurrede.

- Det er da ikke noget. Nej, de¡ skal være mange ord i!

94

Vi kikkede i Bibelen. Resultatet blev Davids treogryvendesalme, saligprisningerne og missionsbefalingen - en ordentlighimmerigsmundfuld for otte-niårige pigebørn. De fik en ugetil det.

Den uge blev uden sammenligning kostskolens hidtil roligste.Toogtyve rollinger, som ellers glemmer at gå lige hjem fra sko-len, som river trekanter i deres tøj, som får lus i håret, snyderfra fnatkuten og snakker i kirken, lå overalt på skolepladsen oglæste i Bibelen.

- Herren er min hyrde! \Øai-wai, alle de ord uden ende!Bokti pillede tæer, mens hun bittert repeterede.

- Mig skal intet fattes!Dinatu fra sjette klasse havde fdvilligt påtaget sig at høre

dem. Aften efter aften sad de på verandaen. Ekkoet af de-res rytmisk gentagne sætninger lød over til vort hus, nu og da

afbrudt af Dinatus ru rØst.

- Ikke godt, ikke godt - oh-oh - gøt jer umage. Sig eftermig!

- Salige er de enfoldige!

Den aften, da de skulle høres, kom de ikke, som ellers, skubben-de og snakkende ned ad havegangen. De var kejtede og usikre.Noget, som overgik alt i verden, stod på spil.

Bokti begyndte. Hun stod med krydsede ben og knugedehænder.

- Herren er min hyrde!Dybt suk.

- Mig skal æh....Da hun langt om længe nåede igennem, var hun lakeret i

sved. Hun gemte ansígtet i hænderne og tittede ud mellem etpar fingre, mens klapsalverne bragede om hende. Og sådan gikdet, en efter en, indtil kun Ajica var t'ilbage.

Ajica kan ikke følge med. Hun er af den slags, der helst ståri et hjørne og ser til. Og nu skulle hun sige bibelversene.

Hun stod midt på gulvet. Om lænderne bar hun en perle-

I Gnister fra bålet 95

krans og i hvert Øre en gylden ring. Hendes afvæbnende smilvar ydmygt opgivende. Da hun havde sagt de første ord, bøjedehun hovedet og ventede sin dom.

Glæden ville ingen ende tage, da de fik deres >>søn af en kjo_le>. De skreg af lykke, rullede rundt på gulvet og ,p.urg tpsom bolde. Så sendte vi dem over til >>de store<<.

- Vi takker Gud, der har al magten!

- Vi takker Jesus Kristus!

- Vi takker baturiuaerne!

- Vi takker Dinatu!

- Vi takker alle i hele verdenen!Da de havde sunger deres hjemmestrikkede sang tre gange,

bøjede de sig mod jorden, vendre ansigrerne -oJ o, "; **_tog: Vi takker!Så gik de. hun nåede lyscirklens

yderste ring, os. pludselig io hrr., .r,lille,lykkelig

En lærer holdt en bibeltirue - - -

>Vi Þiggede i. Bibelen. Resultatet bleu Dauids 23. salme,

saligprisningelne og missionsbefalingen - -'<<

>Pludseliglo hun en lille, lykkelig latter og lorsaandt i løb<

Når man bygger et hus for Gud

Pigeskolen i Numan har fået to nye tilbygninger, der hver forsig er katakteristiske for den tid, vi oplever. De voldsomme

brydninger i afrikanernes tilværelse har skabt behov for stillefotdybelse og personlig oplysning. Derfor har vi fået et bede-

værelse og et bibliotek. Da vi ansøgte regeringen om financielstøtte dl bedeværelset, blev det rent afslag. Altså måtte vi selv

tage f.at, og en morgen spurgte vi pigerne, om de var parat tilat t^ge et nap. De nikkede ivrigt og så uforstående ud. Så for-klarede vi, at på en kostskole er der jo i grunden altfor lidtplads til clen enkeltes liv. Alting gøres i takt. Man står op tilsamme tid og går i seng til samme tid og spiser til samme tid.Derfor var den tanke kommet til os, at det ville væte godt, om

vi havde et sted, hvor et menneske kunne være sig selv.

Da pigerne hørte det, lyste de op. De store strammede hoved-

tørklædet en ekstra gâng, og de små begyndte at skubbe tilhinanden og vædde om, hvem der kunne bære flest sten. Sagen

var jo den, at der skulle bæres i tusindvis af store kampesten

til skolen, og stenbruddet ligger en kilometer borte.Det er Gideon, der ejer stenbruddet. Han er skolens arbejds-

formand, en brav fyr, som ikke gerne lader sig tiltale førklokken er over ni om morgenen. Inden ni skuler han og etudpræget morgensur. På en passende tid spurgte vi ham, hvor-

dan det forholdt sig med disse sten - om vi kunne få lidt ra-

bat. Han så på os med et skråt blik. Så vendte han sig en halv

omgang og sendte en imponerende spytklat ud af konto¡døren.

- Det skal ikke mangle på hjælp. I kan få stenene for det

halve.På frivillig basis gik vi i gang med at bære sten. Om morge-

nen, i det lange frikvarter, gik pigerne til stenbruddet. De kom

tilbage med stenene på hovedet, syngende af fuld hals - alle

mulige døgnmelodier og lovsange mellem hinanden'

Markedspladsen - palauerens kongerige - - 97

En af de små hedder Rebecca. Hun er fra Dwom, en spinkelotteårig med altfor store øjne og en blød veg mund. Man si_ger, hun ikke rigtig dur til noger, og hun kommer fra ethjem, hvor de va¡ glade for at slippe af med hende. De vidsteikke, at da hun gik ud af hyttedøren, sendte de en velsignel_se boft. Rebecca er så god, så stille og mild, og hun har bãtro_et mig, at hun vil så gerne - bare eri eneste gang _ gøre no_get, der kanfâ folk til at sige: Vi mangler ord over Rebecca!

Hún fik sin chance, da vi byggede bedeværelser. Hun slæbtesten hjem, mange sten. Og hun var træt, så det kunne mærkes.Men hun ville ikke give op. Hun grinede sveddryppende til destore, der var knapt så ivrige, kastede stenen på bunken ogtravede tilbage efter en ny.

En dag, da jeg modtog stenen, førte Rebecca an i en sang, dergik ud på, ar en lille kan mere end en sror, bare den lille fra,ktæfter, Alle de små skreg med på omkvædet: dette er sand_

Det, der er solen for mig

Når man er Gerda, kan man nok mærke vinden, der kommerstrygende ind fra savannen, og man kan nyde duften af jor-den og af uæernes blade, når de har d¡ukket overdådigt af denvelsignede regn. Man kan også høre hakkernes slag i mulden ogfornemme et barn lagt i sine arme; men man kan ikke se det.

- Jeg vil gerne lære at se! sagde hun og plirrede mod os medsine syge øjne.

Gerda er en skøges datter. Hun ser ikke, hvad hendes mo-

der foretager sig; men hun ved det. Hun kom selv ud og spurg-

te, om det ikke ville være bedre for et menneske at kommepå pigekostskolen end at bo hjemme? Hun ville ikke sige, hvadde¡ var i vejen, for hun elsker sin moder. Alligevel ønskedehun at komme væk fra hende en tid.

Hun blev anbtagt i en husholdningsklasse, beregnet forpiger, der iklce har haft lejlighed til at gå i skole som små -enten fordi forældrene ikke har indset, det var nødvendigt, el-ler fordi andre forhold har hindret det. Disse børn får i løbetaf et år lært barnepleje og husholdning, og hvad ellers de kanhave brug for.

Gerda kunne ikke lære at skrive. Hun sad med blyantenkrarnpagtigt i sine fingre. Knoerne stod hvidt frem i den brunehud og øjnene søgte helt ned til papiret, mens hun gjorde sinemislykkede forsøg. Hun blev stakåndet, for hun ville så gerne,

men de besværlige bogstaver kom uvægerlig til at stå over lin-jen eller under linjen eller alle andre steder end der, hvor de

skulle stå. Helena, hendes veninde, sad ved siden af og prøve-de at føre hendes hånd. Hun smilede taknemmeligt og virtedehjælpeløst med hovedet og forsøgte igen. Men hun kunne ikke.Sådan vat det også i andte f.ag - alt, hvad hun kunne føle sigfrem til, gik nogenlunde; men når det var noget med øjnene,stod hun bagest i rækken og vff fortabt.

99

l

I

iI

I

I

- Jeg vil gerne Iære at se!

Der er et øjenhospital i Kano, en by omrrenr 1000 kilometerfra, Numan. Ad privat vej blev de¡ skaffet midler til Gercla,så hun kunne komme der op. For at hun ikke skulle blive alifor skuffet, forklarede vi meget langsomt og indtrængende,at det nok ikke ville hjælpe. Hun fortalt. os, huordun h.rnførste gang var blevet syg i sine øjne, dahun var tre år.

- Det var, som om der var sand i dem, og når jeg gned øj_nene, blev hvett lille sandskorn til en skarp kni,r. ben garrgboecle jeg hos min bedsremor, og jeg fortalte det til h.rd.. M.ihun sagde, det nok ikke betød noget. Så blev det værre ogværre. Mine øjne var helt lukkede af en hinde. Jeg fik indfødimedicin, og vi ofrede til ånderne. Det hjalp ,l.t ikke. Da jegspurgre bedstemor, om jeg måtte gå til et rigtigt hospital, saglde hun, at det ville ikke være godr for hende, hvis hun lod1nig

ga den n¡'e vej. Hun ville gerne kunne hvile i fred, nårhun engang var begravet under hyttegulvet - og hun ønskedeat møde sine fædre i den lund, hvor ånderne fra hendesstamme samlecle sig. Derfor måtte der ikke være noget mellemhende og deml - Da jeg blev så stor, at jeg selv kunne gå tilhospitalet, sagde de, det var for sent.

Det var sandsynligvis for sent. Vi vidste det næsten, før visendte hende afsted. Men alligevel. . .

Lastbil efter lastbil korre gennem Numan. De var fyldt medmennesker, pemoleumsdunker, bomuldsballer, huder, jordnød_sælcke. Så der var ingen plads til en pige med syge øjne.

En aften hørte vi pludselig, at nu var der en lastbil nede vedflodb¡edclen. Den havde god placls og skulle til Jos. Vi styr_tede derncd. Gerda nåede ikke at tage afsked me.l kammerater_ne. Hun skulle afsted. Hun skulle ud i den srore verden og lær.eat se.

Da vi nåede flodbredden, var lastbilen væk. Den var alleredefærget over med den flåde, som transporterer biler over Benue-floden. Vi fík fat i en udhulet træsramme. I det pureste guldfra den nedgående sols småler sejlede vi over til den ,rod*tt"bred. Igen sagde jeg clet til Gerda:

100

- Nu må du ikke blive ked af det, hvis det ikke hjælper.Det kan jo være, men det er ikke sikkert. Du må ikke give op

og føle, det aldrig kan nytte noget med dig. Du skal komme

frimodig hjem igen!Da vi kom over, vaÍ der noget i vejen med lastbilens motor.

Ellers havde vi ikke nået den. Jeg aftalte med chau{føren, at

han skulle have Gerda med. Da vi skulle skilles, løftede hunsine blindede øjne.

- Baturiya, du behøver ikke at have tanker. Jeg ved godt,jeg måske aldrig kommer til at se; men så er det, jeg hele tiden beder om, at jeg må have lært noget, der kan få mennesker

til at se Gud - og bliver den bøn hørt, så har ieg jo alligevel

fået noget!Kort efter var lastbilen borte i en sky af støv og grus.

Der gik over otte dage. Vi tænkte på Gerda. Børnene bad

for hende på skolen. Og en dag, jeg sad på min veranda, så jeg

cn lille sort plet langt bort på landevejen. Den kom nærmere

og nærmere. Efterhånden var der noget kendt over skikkelsen,

og det varede ikke længe, før jeg forstod, det var Gerda. Jeg

vil tilstå, at mit hjerte slog hurtigere end ellers, da jeg løb hen-

de imøde. Da vi stod over for hinanden, manglede vi ord. Tav-

se fulgtes vi hjem mod huset. Først da vi kom indenfor, famle-

de Gerdas blik imod mig - fra de samme blindede øjne.

- Baturiya! Jeg kan mærke, dit indre er sort - og du skal

vide, det er mit også. . . for jeg lært så meget om mennesker!

Hun fortalte, hvordan hun var nået op til Jos og derfra vide-

re med toget til Kano. Alt dette havde ikke gjort særligt indmykpå hende.

Hun havde været helt optaget af at vente på underet.

- Og så kom jeg ind på et hospital, der er større end et

menneske kan sige det. Der var hundreder af mennesker - og

ingen af dem havde øjne. De var allesammen syge i deres øjne,

og alle ventede, at nu skulle de se. Jeg lå i en stot stue' Detvar en hvid sygeplejerske, der viste mig, hvor jeg skulle sove.

Og der lå jeg. Baturiya - jeg giorde mig umage {or at ligge

101

Ë4v-sr

ganske stille, så de kunne blive glade for mig og gøre sig rigtigmegen umage med míne øjne.

Næste dag kom der en læge. Han sagde, at nu skulle han sepi mig, og jeg følte hans hænder pa -iná øjne. Han kikkedepå dem igen og igen og spurgte mig ud, og jeg svared. pa d.ialrsammen. Så fik jeg noger medicinl og ã"ãár-var gået ,r^._ti..dage, sagde han, at nu var det tiden til at rejse hjem. Han for_klarede, at mi¡e øjne var så ødelagte, så han ikke kunnehjælpe mig, men han havde ,rog., -ãdi.in, d., *ri[. gør. d;isådan, ar det ikke blev værre. Men selv om jeg hele tiden hav_de sagt, at det kunne godt være, jeg ikke kom til at se _ sågræd jeg alligevel med rårer, dahanJagde det!

Jeg forsøgte ar snakke med hende ãm hjemrejsen, men detinteresserede ikke Gerda. Hun forßatte sin beretning.

- Jeg -tænkte bare på, ar nu skulle jeg hjem. ChauffØren sat_te mig af her nede ved skolevej.rr, og -ãnr' j.g gik, spekuleredejrg- på, om jeg nu havde lært nogãt - såå;-son-jeg havcrì

bedt om det. Jeg har hørt menn.rk"." td. pÀ d.t ,torá ñ"rnir.f,afrikanere som jeg selv. De var onde og ,;i. om, at Gud ikt<eer kærlig. Deres tanker gav miggod, når jeg skal leve i mørkeog jeg rænkre, det var ligesregnen kommer. Så er kornet naf regnen. Men når der er gået eallisele] var godt, og når solen kommer, begynder det at vok_se og blive til nytte.

. -Da jeg rejste hjem, var jeg så ked af det, at jeg hele tidenfølte, jeg skulle græde m.d tårer. Men så hrrsk.dá [g, huorJr;jeg havde bedt om at lære noget, der kunne fâ meinesker til

at se Gud. Og det er dét, der er solen for mig!

Vi græder om natten

- Baturiya! Du er godt klar over - ikke sandt, at vi kvinder,vi er ikke andet end en handelsvare!

Tazatite¡ slog armene omkring sin to-årige dreng og lagdehans hovede ind mod sit bryst. Jeg så på kvinden, som hun sad

der på gulvet - stor og kraftig, med grove uæk. Jeg tænktetilbage på hendes skoledage.

Hun var et plejebarn og blev nødtørftigt opdraget hos folk,som nok tog sig af hende, men mest sukkede over, at hungav dem >>whala da gaske<< - besvær i sandhed. For hun varen vanskelig pige. Hun var ulydig, ville ikke indordne sig, gad

ikke bestille noget. Al ting kom hende på tværs. En gammelkone havde i særlig grad prøvet at være god mod hende. Til-sidst måtte hun jage hende bort. Skyggen af denne kone forfulg-te Tazatüron. Det pinte barnet, at hun havde brudt en af deædleste stammetraditioner og vætet ulydig mod en af degamle.

En dag skulle Tazatüron ud i grisehuset med mad. Da hunflyttede den store sten foran indgangen, blev hun bidt af enfarlig slange. Hun gav et skrig fra sig og styrtede tilbage så

hurtigt, hun kunne. Da hun kom ind på hospitalet og havdefãet al den modgift, der kunne gives hende, fik hun lang tid tilat tænke sig om. Skyggen af den gamle kvinde, som truende ogsorgfuld havde jaget hende bort, rugede i hendes sind.

- Hvis jeg nu dør, hvad så?

På det tidspunkt var hun tretten år. En dag magtede hunikke mere at bære sin byrde. Hun kaldte på den gamle, og

konen kom. Modvilligt satte hun sig på gulvet ved siden atmåtten, hvor den syge lå. Tazatüron sendte hende et ængste-

ligt blik.

- Jeg hilser dig!

103

Flflåui's

- Jeg hilser også digt

- Jeg har kaldt på digl- Ja, du har kaldt på mig!

- Jeg har en hisrorie!

- Jeg hører!

- Den historie, jeg har, et at jeg måske skal dø, og der ernoget, jeg skal sige digl

- Jeg hører!

- Jeg har fået tanker. Den tid, jeg var hos dig, var ingengod tid for dig!

- Det gav et sæt i den gamle. Hun sendte den syge ethårdt, skarpt sideblik. Var det Tazatiron, der talte? Hun-, derhavde hånet og råbt og nægrer at lyde?

- Jeg husker det altsammen. Og nu er det, jeg beder digtilgive mig - hvis det ikke overgår dine kræfter!

Konen fik t¡avlt med at ordne sit tøj. Tazatürons blanke øjneså, hvordan hun rullede klædet mellem hændeme.

- Du skal ikke mangle på tilgivelse!

Tazatüron var på kostskolen nogle år. Hun var ikke noget letbarn. Men efter slangebiddet, som hun kom godt over, gìt d.,bedre. Da hun var fyldt sytten, kom hun * ãft.n glideÀde indtil os i stuen og satte sig.

- Jeg skal giftes i morgen!Vi var mere end forbavsede. Man havde nok sagt, hun var

forlovet, men ellers vidste vi ikke noget.

- Er du glad for det?Hun lo en resigneret, træt latter.- Hvad skulle jeg være glad for? Jeg kender ham jo ikke!- Kan du ikke nægte det?

- Nej, det kan jeg ikke, for pengene er betalt. Min pleje_mor har fået dem. Han har betalt 800 kr. for mig. Det er .r, hø;pris. Og jeg er glad for, han har betalt så meget. Så må jeg jávære meget værd. Men ellers ved jeg ikke noget om nogen ting.

Næste morgen blev Tazatüron gift på det lokale rådhus. Al-lerede om eftermiddagen kørte hun væk. Hun sad oven på en

r04

lastbil, hvot der i forvejen var anbragt femtogtyve afrikaneresammen med kasser og bagage af enhver art. Hun sad og så nedpå os, stor og grovlemmet, men med et barns blik. I favnenholdt hun en stor skåI, fyldt med korn - en hilsen fra hjemmet.

Det var tydeligt at mætke, Tazatüron ikke var glad, den dag,hun tre åt senere sad foran mig med sin lille søn.

- Husker du, jeg fortalte, at jeg kendte ham ikke? Jeghavde fået et brev fra ham. Det var alt. Men jeg havde hørtom ham. Jeg havde hørt, han drak, og jeg sagde til min pleje-mor, om jeg ikke måtte være fri for at blive gift med ham.

Men hun så på mig bare een gang. Så sagde hun: Ved du ik-ke, hvad lydighed er? Hvad skulle jeg så gøre, Baturiya? Hunhavde fået pengene for mig, og jeg havde ingen, der kunne hjæl-pe rrig. Det er jo det eneste rigtige - vi skal giftes.

Vi blev gift om formiddagen. Vi kørte mange, mange timerfra Numan om eftermiddagen, og da vi kom til det sted, hvor vikunne sove, vâr min mand så fordrukken, at han sagde: Hvemer du egentlig? Sådan begyndte voft ægteskab. Han var soldat.Vi kom op på soldaterlejren i Kano. Der var hundreder af sol-

daterhustruer; men vi havde intet med hinanden at gøre, for viville ikke fortælle hinanden, at vi græd om natten. Vore mænd

gik fra os. Min mand gik fra mig, når han havde penge. Så

drak han og kaldte på andre kvinder. Når han kom hjem, vid-ste jeg ikke, om han var syg. Hvad skulle jeg gøte? Jeg var hans

kone, og jeg fødte hans barn. Jeg lå på hospitalet i Kano.Der var ingen, jeg kunne tale med. Min mand kom en dag og

spurgte, om jeg snart kom hjem igen. Han så ikke engang påbarnet. Nu er vi kommet tilbage, for han er holdt op med atvære soldat - og nu er vi to kvinder. Han har kaldt på en

anden kvinde fra en anden by.Hun tog barnet ind til sig. Den lille så bekymret ud.

- Jeg har drengen. Og går jeg fta min mand, bliver jeg

sat i fængsel. Nede i byens fængsel sidder to kvinder, og de

har intet gjort. Det er mere end sandhed, det, jeg fortæller.Deres mænd har kaldt på en anden kvinde, og det ville de ikke

105

være med til - de kunne ikke leve i det. Så gik de fra ham,men han har magt til at sætte dem i fængsel. Du .r .n fr.-_med her, Baturiya, og du kan ikke forstå det. Men han er man-den, og jeg er den, der skal følge efter ham og bære byrderne!

Tazatüron rejste sig tungt, tog sin lille dreng om på ryggen ogbandt ham fast med klædet. Så vendte hun sit grov.

"nrigimod mig.

- Du hørte det nok? Vi kvinder er ikke andet end en han_delsva¡e!

Dronningen kommer

Der var 110 sider i Miss Roy's protokol. Hver eneste side hand-lede om dronningens besøg i Nigeria. Man talte ikke om andet.Uger i forvejen løb rygtet fra mand til mand, fra hytte til hyt-te: Dronningen kommer! Og i skolestuerne spurgte man i eenevindelighed.

- Ligner hun de andre hvide?

- Går hun altid med lange kjoler?

- Hvis hun døt, hvem skal så regere?Dronningeproblemer og dronningespørgsmål var daglig kost i

de tider. Og miss Roy førte protokol - også over, hvordan vi iden højtidelige anledning havde at forholde os på pigekostsko-len. Vi skulle sende otte piger til Kaduna, en stor by, som dron-ningen havde lovet at besøge. Vi holdt lærermøde om det. Detskulle være otte piger fra forskellige stammer. De skulle også

være i besiddelse af en god karakter. De skulle forstå at ind-ordne sig, og de måtte ikke være af den slags, som rynker pånæsen af fremmed mad. Vi fik da også pillet otte dydsmønstreud; men ved et lykkeligt træf enedes vi om ikke at røbe deresnavne, før vi var endnu mere sikre.

Tte dage forud for børnenes afrejse kom miss Roy - den en-

gelske regerings skoletilsynsførende - strygende ind pâ gårds-

pladsen i sin vogn. Hun havde protokollen under armen.

- Er der nogen af de otte udvalgte, det kan tegne på kala-basser?

At tegne på kalabasser er en gammel afrikansk kunst. Sel-

ve kalabassen er en græskarlignende frugt. Den skæres overpå langs og renses fot sit kærneindhold. Skallen tørres og bli-ver hård, hvorefter afrikaneren med lange, glødende knive skæ-

ret de forundedigste mønstre i den. Disse skåle anvendes tilmadskåle. Desværre bliver de nu fortrængt af farvestrålendeemailleskåle, som kan købes på markedspladsen.

9 Gnister fra bålet t07

H$È.þd

På skolen prøver vi at holde dette gamle håndværk højt iære. Men det viste sig, at der på vort hold kun var fire, somturde sidde foran selveste dronningen og skære kalabas. Såmåtte vi finde fire andre, og det blev disse otte, der kom af-sted. De skulle bære folkedragter og have nye hovedtøtklæder.Hele holdet blev proppet bag i bilen og kørt til markedsplad-sen. Mellem spraglede silkestoffer af enhver arr fik vi valgtnoget, som forenede farveglæde med kvalitet og smag. En mu_hammedansk skrædder blev bestilt til at sy kJobr"e. Og pigerne jublede.

Så oprandt den dag, da en lastbil skulle føre dem til toget iJos. De stod foran vores veranda og ventede. Deres ny. tøj

-huv_

de de med sig i små kasser med navnene malet i ildrøde furv.r.De havde nye madskåle, nye skeer, nye krus - og lommepen_ge. Forventning lyste dem ud af. øjnene. Solen steg og dâg.r,gik og der kom ingen lastbil. Så traskede otte skuffede ãg ,.-o,te piger tilbage til deres sovesale.

Det var os ubegribeligt, hvad der var sket, Lastbilen skullekomme. Den var bestilt til at bringe mange børn fra forskenigeskoler til os. I løbet af aftenen ankom miss Roy bundulyl_kelig med sin protokol.

- Jeg har glemr at sige til chaufføren, at der stod otte pigerog ventede i Numan!

Vore piger var glemt. Hvilken skuffelse og hvilken hovedpi_ne. Hvordan skulle vi nu få dem afsted?

Det endte med, at vi hittede en lastbil, som skulle til Josmed petroleum. Og en morgenstund vinkede de farvel til os.I Afrika er det en streng historie at sige farvel. Man råber hurraog græder i een pærevælling. Men afsted kommer man _ trodsalt.

De var borte i fjorten dage. Da de kom tilbage, blev de modta_get af en jublende pigeflok. De blev knust og krammet. Manspurgte ud og fingererede og indsugede duften af den storeverden. De rætre piger svarede tålmodigt på alle spørgsmåI.Men om aftenen skulle det store ske.

108

Det var en stille aften med mange stjerner. Alt var lykkeligtog forventningsfuldt. Alle læ¡ere og elever var samlet på den

gamle plads under træet. Hist og her stod en flagermuslygte og

lyste op. Nu skulle de otte piger skiftevis fortælle, hvad de hav-

de oplevet.

- Der var tusinder og attet tusinder af mennesker på plad-

sen i Kaduna. De ventede på dronningen!

- Hun var hvidere end papir - meget hvidere end vores

baturiyaer!

- Hun så lige på os, og hende øjne var som to blå stjernerl

- Hendes mund var ildrød, men rar. Og det bedste ved

hende, var hendes mand, for han bøjede sig ned og rørte ved

tingene. Han kom hen og spurgte os, og vi svarede: Yes your

majesty! - selv om vi ikke forstod ham.

- Det, det gav flest ta¡rker, var hælene på hendes sko.

De var så høje og tynde - og ieg siger jer, ikke een gang

knækkede hun over på dem. Hvad ville I sige, hvis jeg satte en

blyant under jeres hæI, og I så kulle gå på den?

- Forbløffelsen bredte sig som en tyk mumlen ud over flok-ken. Der blev fortalt om de kæmpehøje huse i Kaduna, om to-

gets rumlen, om de mange hvide mennesker og om tyveriernei den store by.

Da beretningen var forbi, blev der lejlighed til at stillespørgsmåI, og det kan nok være, fingrene røgi vejret. Alt det,

der var at spØrge om.

- Havde hun virkelig ingen krone på hovedet?

- Er det rigtigt, hun har en ny kjole på hver dag?

- Fik I at vide, hvad hun gør med sine gamle kjoler?

- Er det sandt, hun har penge som græs på savannen?

Spørgsmålene faldt som pistolskud. Det ene efter det andet.

Men så rejste Gunyakeri sig. Hun så tankefuld ud.

- Er det også rigtigt, det ikke vil vare ret længe, før hunikke har noget at sige over os i Nigeria?

Balsaminen og skyggerne din gamle slave, Uwar, taler og takker. Jeg har god tid til at

vente, men jeg banker på nådens dør med håbets hånd, og jeg

hænger med tillidens fingre i kanten af din kappe. Jeg vil jobare takke!

Grace voksede til. Hun fik sin eksamen. I\[ed udmærkelse.En dag rullede en lastbil ud af landsbyen. Det røde støv pul-

sede på begge sider af den og blindede den gamle Uwar. Hunstod i vejkanten med en Bibel. Støjen fra motoren kvalte hen-des råb.

- Du glemte at sige farvel og du glemte bogen!Da vi mødtes om aftenen, begyndte hun at bede, før hun for-

talte mig om Grace, der var rejst til storbyen.

- Gud, det er Grace's bedstemor, der taler. Se, jeg takkerdig, men jeg forstår dig ikke. Jeg sidder her og venter på digfor at takke dig, fordi du er god!

I tre år bad Uwar takkens bøn uden athØre eet ord fra Grace.

Rygtet finder imidlertid vej til de fjerneste landsbyer: Hardu hørt om Grace, skøgen. . . sladredes der fra hytte til hytte,til det hvislede i savannens græs, til det raslede i palmernes bla-de, til det klukkede i flodens bølger, til det omsider nåede

Uwars øre.

Så mødtes Uwar og jeg igen. Hun fortalte, at Grace var kom-met tilbage. Med et barn. Med mindet, der var af helvedets art,og som bandt hende til fomiden uden at give håb ind overftemtiden. Jeg vovede at spørge lJwar, Iige før hun gik, omhun følte, det hele var håbløst? Så så hun længe på mig.

- Hvordan kan det være håbløst, når jeg ved, Gud en dag

vil tage mig ved hånden og gå med mig på stierne i Paradiset

- dér vil han forklare mig det hele!

Taylor har også være her. Muhammedaneren Taylor. Skrædde-

ren Taylor. Han begyndte for seks år siden med sin Singer

håndmaskine på en gul stråmåtte i nærheden af et skyggefuldt

træ på markedspladsen. På rekordtid blev han-kongelig-sktæd-

der, hvilket han stort set kan takke den engelske dronning for.Da dronning Elizabeth gik hen og fik sin Philip, blev

hi!{rhx

Nâr dine øjne bliver mætte af at se på mennesker! _ Her harværet så mange i dag. Jeg lukker min dør og tænker på nog_le af dem.

Grace var hendes lykke. Det åndede i hver celle: Grace,mit barnebarn, mine gamles dages fylde, dit navn betyder nådei

Nå¡ det månedlige afdrag var betalt, lagde Uwar hænderneover øjnene og bøjede sig dybt fremover.

- Jeg takker dig Gud. Du, der har skabt himmel og jord.. Se,

110 111

I

I

I

vi i Nigeria informerer om det på enhver tænkelig måde. Maje_stæternes billede¡ hang i kantinerne, blev vævet ind i bomúás_stofferne, dinglede på opslagstavlerne og blev trykket modmangt et bankende pigehjerte. pigen gik ned til Taylors gulemåtte og afleverede ome merer hvidt silkestof og tre -.,., t*skitonet - brudekjole og slør. Sine hedeste drømme afvikledehun- ved generr at snyde næsen bagud over højre skuldet, tøt_re fingrene af unde¡ fodsålen og derefter plante .o br.å p._gefinger på Elizabeth.

Det er så'n jeg vil se ud om seks uger minus een!

- Taylor kløede sig i hâret, hvad der for så vidt på disse bred_degrader altid kan have et praktislc formål, og kiiede på, menshan i >seks uger minus,een<< skævede op tilìdealet, Lá"rringElizabeth, hvis billede blidt flagrede i vinden, skønt det u.r r.ülstret til træstammen med en grødklat. De honnette ambitionerlever også i de brune,hyrter, så Taylor blev bringebred ogblank i hud og blik på den historie. Nu har han to trædemaski-ner og tre koner - og dronning Elizabeth i bronzeramme!

Da Taylor kom i dag, bragte han rre høns og glade ord omhiemlivet og Adamu, den sidstfødte, og o- À["h, godhed.Han bragede ind af døren med stjerner af livsmod iokrirrgsig og buldrede ud igen i en solekrans af glæde orr., d"g.oigave.

Taylor er en forunderlig blanding af ubestikkelig gudhengi_venhed og menneskelig begrænset forretningrpryk. _- egentilghelt på linje med den tolvårige Contapeno. i.g mødt. h..rd. jgår. I vild eksrase slog han sig uafbrudt på brystet og råbte:>>Lover være Faderen, Sønnen og Helligånden, du ., Lo*..ttilbage<, for så pludselig at stoppe op, knibe øjnene saÍrmenog åndeløst tilføje,<<. . . . for du har da vel bolche¡ med?<

T)er kom en dreng ved middagstid for at søge arbejde. Hanville gerne tjene firs kroner til et års skolepenge. Han havdetravet ca. tres kilometer. Fødderne var hævede og grå af snavs.Udover de hullede bukser, han havde på, ejede han intet.

- Det ville ikke være fejl af. er men¡reske som d.ig at sige,

712>Se til at I iþþe ringeagter en at' disse små . . .<<

(Mattæus 18,10)

hvor sådan en som jeg skal få arbejde, så jeg kan Íâ,tært at læse

og blive et rigtigt merureske!

Lydia! .A.h for et surt æble hun er! Hun er så indædt gal på

tilværelsen, så det ikke et til at beskrive. Hun har det med atsige >>hm-hm<< mellem sætningerne og trække mundvigerne ned-

efter.

-}Jar du det godt, Lydia?

- Godt, tak, men - hm-hm - ikke godt!

Ser man det. Er du ikke rask?

- Rask? Har du set et menneske være raskt, der - hm-

hm - mærkede vinden falde ned gennem taget?

- N.j, nu har jeg aldrig. . . . er dit hus så sårligt?

- Dårligt? Jeg mangler ord!

- Tjener din mand ikke penge?

- Penge - hm-hm - hvad er det for noget? Ser jeg dem?

Det eneste, jeg ser, er besvætet. Det d¡ikker jeg hver dag!

- Og du har ingen glæder?

- Det ord har jeg ikke rørt ved i min tid, hm-hm!

-Lydia, har du en god mark i år?

- Jo, den er god nok!

- Ih, hvor dejligt, så er der dog noget, der er godt for dig!Hm-hm, mine ord er færdige. Jeg skal gå nu. Men de ord,

jeg ellers ville sige er: velkommen tilbage!

- Tak, tak!

- Hm, det er såmænd ikke en ting at sige tak for. Nu er

du fed og rask og set ud som et menneske, men om et år er

du nok tynd og syg - hm - er det ikke vort lands karakter?

Henne i døren vendte Lydia sig pludselig, smilede uvânt og

kejtet, hvad der forresten gjorde hende umådelig indtagende.

Så sagde hun:

- Du et i sandhed og uden tøven rigtig pæn, nåt du er så

tyk-hm-farvel!Jeg må sige, jeg følte mig abnormt velfodret efter den udtalel-

se. Men jeg så Lydia smile.

>>Hans blik uar rent som hos den, der þender katdet indefra< Ll3

PËqB{

Den slæbende lyd af et par krykker, der regerlmæssigt bumpeshen over gruset, fortalte mig, at Nako var Ëo-*.r.

Nakos hænder var som ødelagte skællede klør, der krummedesig ind mod håndfladerne, da hun i sin tid blev fundet i denmørke hyfte, hvor fluerne summede omkring hendes rådne fodog betændte fingre. Hun fik lrj-lp, så langt Ãu, kurrn. hj_Ip."Fingrene blev rettet ud og fo lklumpen Àelet. Krykk..* [o_i brug, og Nako begyndte at humpe rundt í byen. Hun villevære som de andre nu, men fandt de mange års isolation somen høj mur mellem sig og byens kvinder] D. ,,rnd. kvindermed de svulmende læber, de brede hænder og kraftige kr"pp.,d:t ft_ldr_. dagen og arbejdet med modenhÀa og fì*frrng"r,så på Nako som en syg, der uden mand og førligted ,r..r_ïr_sigt trængte sig ind imellem dem.

Der behøvedes ikke megen menneskekundskab for at læse iNakos ansigt, at hun havde tabt slaget og accepteret nede¡Ia_get, havde vænner sig til at bo i ì¿tÃr.., uf od. rigtigemen¡eskers ]iv<<.

Vi talte længe sammen - også om det rige, der hjertebinderos til frihedens Herre, hvor alle r>der er tätte og tyngede afbytder<< er specielt indb ,<lte. Da græd Nako, mens skyggernektø!

.læ1s9re og længere h.n ou., gulver, ril de fyldte;;;;

og fik balsaminen til at stå som en sort silhouet mod denskønne aftenhimmel.

Velsignelsen kommer tilbage

Det var gedens skyld. En lille fræk ged i lømmelalderen. Medlynafleder som hale, med vordende horn i panden og en tilenhver tid udholdende, vedvarende, uangribelig og fuldkom-men brægen.

Jeg fik den i velkomstgave. Det var synd for os begge to, forden længtes efter sin mor og jeg efter arbejdsfred. Det forstyrre-de ganske enormt, når den sugede ind gennem næseborene, lodmaven vokse trommetyk af luft og hjemve, og så slap det heleud af den åbne mund i en dirrende, pibende, knunende,hulkende brægen, der fik nervetrådene til at sno sig, tromme-hinderne til at skælve og mig til at smide arbejdet og tordne:Geden skal væk!

Men så kom Titus.Hans ansigt er bygget op af trekanter. Ørerne stritter, som

var de lige kommet ud af en blyantspidser. Han kan oven i kø-

bet vippe med dem. Han synes selv, det er herligt, og så lethan en latter, der begynder bred og rungende og endet i etspidst gisp. Han har også anlæg for filosofi. Tiltalende, nær-

værende filosofi. Han gennemvæver sit livsmønster med un-drende glæde.

Der sad han i min stue. Vi havde lige drukket te. Hans varhalv mælk, halv te og seks stykker sukket - oh, han nød det.

Jeg kurrne se det på øterne. Jeg nævnede det med geden oggav ham en kop mere. Han krøb sammen i sofaen, hm'ede sig,

drak teen og fik en tredje kop. Men så var vi også enige om,det ville være mere end godt, om han overtog geden til dennåede skelsår og alder.

Efter den aftale blev Titus filosofisk.

- Er det nu ikke en ting at undre sig over? Du fik en ged.

Du fik hvidt indre over gaven. Da der var gået nogen tid, tabtedu glæden, fordi geden blev en byrde for et menneske som dig.

115

ffi

Du hørte dens brægen _ ih, dden. Jeg indvilliger uden tøvenmed den og dens børn, så s

fem gange så meget for din gekøbte den til dig. Og ved du,så hvidt mit indre er i dag, ih, den herlige ged, íh, den sroregave!

Sådan er det. Man får noget. Man bliver glad en tid, og såsker der noget. Man synes ikke, det er godt i_ng.r.. M;rî;Jdu, hvad man skal? Man skal barc gãt"og u.rrr. på, at gedenkommer tilbage sammen med sine trrni ult ar rrrr. .rîa ¿^man sidst så den. Det er den ting, jeg har fundet ud af imít liv. Har jeg ikke hvidt hår? Hãr'¡eg iLLe ,rrt u.rd.rr.n,Íør du fik øjne? Ved jeg det så ikke?

. - Titus, fortæl mig noget, du selv har oplevet, noget, derbegyndte godt og så blev âget fua dig, indtii d.t .r, ¿îg'rc_tilbage med sine børn!

Titus nulrede sine Ører, trillede spidserne mellem pege_ ogtommelfinger og blev fjern í blikket.

- - Ved du, jeg kan læse? Jeg hat værer læ¡er. Jeg kom ovrefra fmburu. Du kan se byen pa a.., anden side floden, ikkelDen by har sin historie. Skal jeg sige dig sandheden, så er

i den by?efterham.endte migden histo-

rie, jeg vil forælle dig nu.

Yy historie begynder i det år, jeg var lærer. Jeg var flinki skolen, så det, at jeg blev lærer,-., ikk en ting at forbav_ses ovef.

Jeg underviste pigerne _ hm _ mest besvær! Men hvemnægter at drikke besværet, når man ved, d.er er mere velsignel_se? Jeg var glad. Ja, sâ.dan-var der. Ih, jeg var meget glad. Jegtalte med Gud og Gud med mig. Mit hou.d". kunne være så næt,når jeg gik hjem fra de piger, og mit indre så sort over denmangel på tanker, pigerne har, når de skal lære noget, der ikke

776

lige handler om mad. Men så fortalte jeg det til Herren. Hanvar jo lige tæt ved mig, syntes jeg. Herren svarede da også meddet samme: Titus, luk ørerne op. Hvor mange gange skal jeg

sige dig, du står tegnet i mine hænder!

Ih, så var jeg helbredt. Kan et menneske måske gøre ord ef-

ter det svar?

En dag begyndte det at regne. >>Herligt<<, sagde vi og stilledevore krukker ud i regnen. Du ved, pigerne skulle ellers gå en

time efter en spand vand, så hver dråbe var værdifuld. Vi gikud og kikkede på skyerne. Vi lignede nok allermest fiskene,som en regnvejrsdag kommer op med åben mund til vandover-fladen og glemmer at lukke munden af forbavselse over, at.luf-ten er blevet til vand.

Det blev ved at regne. Vi vågnede om natten og hørte him-melvandet plaske uden for hytterne. Om morgenen, når vi gik tilskole, blev vore fødder dobbelt så store af mudderet. En aftenbegyndte regnen at sile ind i vore hytter. Vi havde ingen senge,

men sov på nogle måtter. Antager du, det er uden besvær at

sove på en måtte, når jorden et våd? Ih, det er ikke let. Jegkrøb helt ind til muren.

- Nu drukner vi, Hetre! sagde jeg.

Men Herren svarede: Titus, det er ikke din tid endnu. Hvadjeg gør nu, forstår du ikke, men du skal forstå det siden efter!

- Min Gud, hele skolen falder sammen, og vi har ingenark! sagde jeg.

For jeg var sur) og så fortalte jeg ham hele historien om

Noah!Gud svarede ikke, men åbnede for mere regn. Det var en

lang nat. Næste morgen sagde min baturiya, hende, der nu er

død: Titus, dit hus synker sammen. Du må tage hjem til Imbu-ru, og blive der, til vi får ordnet noget for dig!

Jeg svarede ikke noget, men indvendig skurede jeg min skuf-

felse over løfterne, som kvinderne skuter stenen over kornet.Indtil Guds løftet smuldrede og blev til intet. Jeg reiste hjem

til Imburu som en fattig mand, for Gud og jeg talte ikke mere

sammen!

tr7

. Titus fik en kop te til og sad derefter længe og grundede,tøt hat fortsatte.

- Da Herren så, jeg ilke ville tale med ham, bad han for

de rørgende dage kom der nere:ii:i:'#Í:jede D' E' F til. I

. En- dug opdagede jeg, at;eg ikke mere rænkre på forketshån, fordi jeg var kommet tifU, .. ¡"g opà.g"a. , at jeglo. Ogbørnene lo. Glæden var hos os.

Jeg fortalte børnene om Gud. Du forstår nok også, at jegselv måtte gå til ham.

_ Det er mig, Tirus, der kalder på digl sagde jeg. Hvis duindvilliger, vil jeg gøre ordlOg Herren svarede- lige så hurtigt som i de dage, da vi altid

talte sammen: Titus, hm jeg iLke slagt dtg, at den, der kommertil mig, vil jeg ikke kaste ud!så fik jeg i sandhed bedt om tilgiverse. ser du nu, hvordanvelsþelsen var kommer tilbage? õ., uu" ¡o b.gynai ., ,tã.i Imburu. Men så kaldte de miÀ tilbage til pigekosts,kolen.- Det går ikke. Min himmelske far har ljat

^ig her til min

egen by! svarede jeg.

^--J1m.1Titus, sagde de, du var jo sâ glad for ar være lærer

på skolen her. I Imburu kommer du til at stå helt alene!Men jeg trak ikke mine ord tilbage, for jeg vidste d.en

gang, som jeg ved det i dag, ar det var rigtigst ãt blive. Der5:- -1"r: onde dage, men velsign.lren biev over mit indre.Nu er der kristne overalt i byen. õ., ., kirke og skole. Er detikke en ting ar takke for?

Sådan er historien om velsignelsen, der altid kommer tilbage,større end da den forlod os!

Tekanden er tom. Sukkerskâlen holder den med selskab. Titusstår udenfor. Han er ved at binde et bånd om gedens hals. Nugår de. Farvel Titus. Farvel og tak.

118

Hele livet er en række vers

Jeg har været til middag i Tivstammen. Vi spiste af sammeÍad - 20 mørkebrune og 20 hvide fingre delte én høne. Vi bo-rede fingrene ned i kartoffelmosen og svuppede kødet i denkrydrede sovs, og stjernerne var meget store, og alle menne-sker var rare, og livet var dejligt - og skidt med sølvtøjet ogdamaskdugen. . . og fingrene for febrilske rundt i fadet, menén høne har kun to lår - skade!

Kirkekoret underholdt os bagefter. De sang deres egne melo-dier akkompagneret af afrikanske instrumenter. Det lød sombølger, der slår op ornkring en båd på floderne i Nigeria.

Salmedigteren lå i en af hospitalshymerne. Han har børne-lammelse fra top til tå med undtagelse af hænde¡ne. Dem bru-ger han til at sk¡ive med: >>Velkommen Jesus, velkommenher hos os - oj, oj, oj - her hos os. . . .<(.

Jeg besøgte digteren ved aftenstid. Hans øjne var dybe ogfrygtløse. - nJ.g lader mig ikke diktere, men inspirere,<< sagdehan, og hans blik var rent og enkelt som hos den, der kenclerkaldet indefra.

- Skriver du kun salmer, digter? spurgte jeg.

Han så længe på mig, og så talte han som til et barn:

Lad pds stige op fra jorden,I havdyr og alle dyb.Ild og hagl og røg,storm, som gØr, hvad han siger.I bjerge og alle høje,frugttræer og alle cedre.I vilde dyr og alt kvæg,

þbdyr og vingede fugle.I jordens konger og alle folkeslag,gamle som unge.

tt9

De skal prise Herrens navn,for ophøjet er hans navn alene,hans højhed omspænder jord og himmel.

>>- Kender du de ord? Jeg ser, du nikker. Det forbavsermig, du spørger, om jeg kun digter salmer. Vi er alle salmedig-tere. Hele livet er en række vers. Vidste du ikke det?<<

Hyttetagene stod tegnet som med tusch på kviksølv i denmånelyse aften, og deres kurver så ud, som de var trukket opmed neon - det var en fuldendt aften.

Forrest i kirkekoret sad præstens to tvillingepar - fire pi-get på henholdsvis 3 og 7 år. De havde mokkaøjne og Gigli-stemmer og fugtige næser. Det sidste kunne høres imellem ver-sene - fire små flade trompeter med hver sin lyd! præstenhavde fotalt mig, hvad de hed. Det første par var døbt>>Du kalder<< og >Jeg svarer<( - og det andet par - det sidst-fødte - bar navnene >Jeg lukker op<< og >Jeg lukker i<! præ-

sten lo larmende, da han fortalte mig, hvordan de altid hangsammen - )>rører du den ene galer den anden.<<

Efte¡ den sidste salme opgav de sidstfødte at smækkemed dørene - de sov! >>Jeg kalder< og >Jeg svarer<< tog hveren tvilling under armen og sjaksede ove¡ til sovehytten. Det såud, som de havde nogle meter sort klæde rullet skødesløstop under armen. Månen lyste blank i fire runde haler, og såfotsvandt de ind i hyttens mørke, men koret sang videre. . . .

>>pris ham med harper og citer, pris ham med pauke og dans,pris ham med strengeleg og fløjte<.

Luften e¡ klar og føles som bjergluft over Kambaridalen vedNigerfloden. Lydene når langt - fra sletten op ad bjergsiderne,fra bjergsiderne ned til sletten. Det var grunden til, at jeg hørteviolintonerne langt borte. De dirrede som solheden over slette_græsset og sitrede som varmebølgerne over bjergstierne. Trom-merne skar det monotone ove¡ fra de tostrengede violiner -det lød som violintonerne var små skrig uden forbindelse meddet foregående. Jeg gik efter lyden. Stien vâr snoet og solhård.Nu og da mødte jeg en kambarimand på stien.

t20

- Jeg hilser dig.

- Jeg hilser dig.

- Har du det godt?

- Aju, jeg har det godt.

- Hvordan har din træthed det?

- Aju, ingen træthed.

- Hvordan har din tålmodighed det?

- Oj, oj, den har det godt.

- Jeg hilser.

- Jeg hilser.Vi gik videre hver si¡ vej. Vi vidste ikke mere om hinanden,

end da vi mødtes, men vi havde hilst. Vi var kommet hinandenved for et øjeblik. Det slog mig, hvor fotståeligt det er, nårstudenterne fra udviklingslandene undertiden klager over vorkulde - >>I hilser aldrig, men viger med øjnene,<< sagde en tilmig midt på Vesterbrogade!

Jeg spurgte en kambarikvinde, hvorfor de spillede nede idalen. Hun skubbede hoften fremefter, så lerkrukken kunnehvile på den, mens hun forklarede mig, at det var >>den tid, hvorånden gik i skøgerne, og man ved aldrig, hvem det tammet<(.

Kvinden stod der i den gyldne eftermiddagssol og talte om

åndens virkelighed, som vi taler om fælles interesser i Danmark.

Jeg fortsatte og var efter en god times tid nede ved dansegrup-

pen. Med raffineret kontrastvirkning dansede unge og gamle

imellem hinanden. Deres kroppe var blanke af sved - ungdomog alderdom - violintoner og trommetynge - og omkring demstod mændene og så tiI. Violinspillerne sad med lukkede øjnemed et mærkeligt fraværende smil om munden. Deres ansigterlignede de masker, man undertiden set på folks vægge i Dan-mark.

Dansegruppen blev pludselig afbrudt i sin kædedans af en

kvinde. Hendes ansigt var stivnet, og øjnene så ud som sortglas. Hun kastede sig fremover på alle fire og ktavlede som

et tungt brunt dyr ind i lredsen. 'Hendes bevægelser varlangsomme og søgende, som man ser det på en film, der køre¡for langsomt. Hun frådede og vtinskede som en hest i angst.

l0 Gnister fra bålet 12t

Der studercs meget og grundigt, Nigerianernes intelligens ogmodtagelighed skaber muligheder af uoverskuelig betydning.Intet under, at Nigeria så ofte bliver kaldt lederlandet af deand¡e afrikanske stater. På mange af dørene ind til studenternesværelser står der skrevet; >>Forward ever - backward never(( -og man bliver bekræftet i virkeligheden bag ordene, når mantaler med disse studenter. De kan fotekomme anstrengte, selv-bevidste og vidende, men de borer igennem og når målet medhele deres egenarts styrke. For fire år tilbage havde jeg be-søgt universitetet. Jeg havde ved den lejlighed taget er inrer-view med fem unge studenter.

Tre af dem bar den nigerianslce riga - den vide kjortelmed de sindrige broderier syer over forbredderne. De beholdtden lille hue på hovedet, da de kom ind, som skík er. fngenaf dem bøjede sig i døren, da de hilste. De var korrekte, ro-lige og sikre. De var den ny tids mænd, der tog det bedste afdet gamle med ind i den ny tid. De sagde, de va¡ nødr til detfor at kunne bære forandríngen - >Vi behøver ikke at skam-me os over vor fortid, men vi må være åbne over for fremti-den - og vi er rige nok til at kunne forbinde fortiden og nuti-den.<<

Samtalen gik flydende og ordrigt. Der var mange ordsprog,men få fraser.

De havde et kolossalt vingefang som debattøter, og hvad sind-rþe tankespring angik satte de Rifbjergs brudte ordforbindel-ser i skyggen. Totalt! Et par måneder f.ør det omtalte inter-view fandt sted, havde disse unge sammen med en stor flokaf deres studenterkammerater stormet >>the federal house<< iparlamentet i Lagos for der med råb og demonsrrationer arpÌotestete imod r¡nderskrivningen af den engelsk-nigerianskeforsvarspagt.

Vi talte om det. Talte om, hvordan England havde brugt dennordnigerianslce by Kano som luftbase under Suezkrisen -hvad det kunne medføre for Nigeria, hvis man underskrev for-svarspagten og dermed blev en del af NA,TO - hvordan Vestenkunne bruge de nordnigerianslce byer og især Kano som ud-

L23

gerning: undertrykkelse. Alle har vi ét mål: frihed. Derfor måNigeria som andre lande lære ar stå som et selvstænd.igt landog lære at udtrykke sig med værdighed<<.

Sådan havde han talt, den unge stud. jur., og nu skulle jegmøde ham igen >>i det praktiske liv<<, som det hedder.

Han hentede mig i sin bil. Lyseblå peugeor. Med radio. Han

124

drejede tøvende over de forskellige stationer, dvælede lidt vedElwa, den kristne radiosender fra Liberia, og endte ved BBC

- London, hvodra danserytmerne kælent malede, snusede, ek-

saminerede. Tonerne klistrede fast i varmen, mens bilen spandtsig ud og ind imellem lastbilerne og æsleme.

Han bor i byens udkant i et stort hus, som tilhører regerin-gen. Hans mor bot der sammen med fire af hans søskende. Derer altid nogen hjemme, men alligevel er huset alt for stort. Hansmor skuttede sig og betroede mig, hun længtes efter hytterneog lydene fra de andre bopladser.

Vi spiste med kniv og gaffel og fik iscreme fra isskabet hen-

ne i hjørnet. Konversationen var som maden - i stil!Det var først ved den fortvivlet syge te bagefter - arven

fra den engelske kolonitid - at samtalen tøede i kanterne, og

ordene begyndte at få mening og liv. Jeg mindede ham omsamtalen hin dag på universitetet og læste interviewet for ham.

Han tændte en cigaret, rettede på brillerne og sagde stilfær-<ligt: >>I år har vi 180.000 hjælpete til folketællingen mod45.700 sidste år. Vi er en republik, der må tage folketsstemme med i vore betragtninger om fremtiden. Hvis vort re-

ge¡ingssystem har gjort nogen fejltagelse i de år, det er gået,

så e¡ det vel den, at de tog fælles stemme som Guds stemme.

Vi er begyndte at se realiteterne på en anden måde i dag oglytte til folkets stemme, som det den er - mennesker, detsammen med os deler frygt og håb, stolthed og fortidensydmygelser. Vi er stadigvæk sårbare, og vi ser stadigvæk med

und¡en og mistillid på dem, der vil skubbe os, men vi er mere

og mere klar over, vi ogsã har stemmer i vort eget folk, der vildiktere og skubbe, derfor begynder Nigeria at lytte indefter og

finde sin plads indefra. Vi er i en udvikling, der er byrde-

fuld, men også meningsfuld. Det er deúor, vi er stolte. Hele

verden et i udvikling, men det er ikke alle, der kan se menin-

gen. Det er derfor, man frygtet sig selv indefra og magterne

udefra. Når man kan bære sit lands stemme og sit lands stil-hed, er man ved at blive tryg.<<

Vi kørte hjem sent på aftenen. Musikken strømmede ud fra

r25

Men et sted i byen sidder en af Nigerías digtere og skriver:

>>Hvor forunderligt -at i ibenholters sorre kappeer et hierte gemt,så gyldent som lander,der kalder alle menneskerbrød¡e.

Et farvel

\X/illiam er en bjergdreng, men hans hjem ligger ikke i bjerg-

skyggen. Det ligger i den lyse landsby, det vender hyttedørene

ud mod den brede slette og den gyldne sol. Mange af de nige-

rianske landsbyer ligger i klumper. Hyttetag rører ved hytte-tag, og hytterne har dørene ind mod dansepladserne og offer-stedet. Det ligner vrantne børn, der vender ryggen til, stamper

i jorden og skulet.\Tilliams by har valgt det modsatte. Der er en cirka 100 hyt-

ter i byen. Ser man dem på en god aftand, som de ligger place-

ret op ad bjergskråningen, så ser det ud, som om de står på

skuldrene af hinanden. Kommer man lidt nærmete, ses det

klart, at de ikke Iigger på stribe, række over række, men at de

snarere har karakter af en lang bølgende række af dansere, detsynger op imod solen i kædedansens rytme og lykke.

\X/illiam blev født i hytten med svalerne. I stråtagets nut-ding, hvor det svære halmbånd fulgte spærene, boede svaletne.

Om aftenen, når det lille bål brændte midt på gulvet i stuen,

kunne man lige skimte deres hvide brystfjet. De brød tagrun-

dingens mørke som hvide lys.Da tWilliam skulle lære at gå, bandt hans mor en snor med

to gyldne bjælder om hver af hans ankler. Hun smilte, da hungjorde det, for da \X/illiam tog de første skridt, klang bjældet-

ne. Hans mor kaldte på nabokonerne. De skulle komme og se

det. De klappede i hænderne og rokkede med deres brede krop-pe. De slog knald med tungen og lo højt. For børnene var livetsfortsættelse, og i \Tilliam så de det bekræftet. Sådan vat lands-

byen. En by med mennesker, der lod fuglene bo i deres huse.

En by med mennesker, der kunne le. En by, hvor børnene

lærte at gå, mens gyldne bjælder legede deres sprøde klingren

ud i soldisen - en by, hvor det at leve var at modtage.

Der gik nogle måneder, før \Øilliam blev døbt. Præsten boe-

t27

128

han næsten var en mand. Så var det, han så præstens cykel ståop ad tsamiyattæet. Han vidste, præsten var i byen, men ikke,hvorfor hans cykel stod netop der - lige uden for hans hjem.

Som han kom nærmere, hørte han salmesangen. Han sfføglige inden for måttevæggen ind på gårdspladsen, og der så hande kristne sidde og synge, salme efter salme, om lammet påtronen og det evige liv. Om synden og frelsen. Om livet ogdøden.

Hans øjne mødte moilerens, og han vidste, hvad der varsket. Hans far var død. \Øilliam gik ind i hytten, hvor faderenstildækkede lig lå. Han sad ganske alene derinde i svalehyttenshalvmørke. Han var alene med døden, og han forstod ikke,hvorledes han skulle forbinde sit sind med livets lov: at få ogat miste.

Men udenfor, detude på gårdspladsen, dirrede troens sølv-ttåde fra jord til himmel.

\filliam var en ganske almindelig dreng, og han reagerede

som en almindelig dreng. Ogsä i skolen i de følgende år. Hanscorede de fleste mål på fodboldbanen og fordelte sine øvrigeevner ligeligt mellem bøgernes krav til det nuværende og drøm-menes tågede, men frydefulde horisonter.

Der var især én drøm, der gik igen. \Tilliam var naturligviscenttum i den. Han var jo en almindelig dreng. Han drømte omen revolution. Han flyttede hytterne derhjemme. Skovlede demhulter til bulter til højre og venstre. Det var det. På den åbneplads byggede han skolen - sten, cement, jernvinduer og blan-ke ruder og som ktonen over vætket bølgebliktaget.

Han selv, \7illiam, nej, malam \Øilliam, stod i døten i gom-misko og med lange benklæder, en himmeljublende blå nylon-skjorte med brystlomme, hvorfta fyldepennene ,sttålede. Så-

dan... Drømme, d¡ømme.I skoleferierne var det ikke så let at skovle hytterne til højre

og venstre, og det var endnu svætere at ignorere landsbyens

seksårige med det blanke stykke undet næsen og den bestan-

dige kaglen om. . . >>4,h, hva' \lilliam, vis os den ting at gå iskole.<<

L29

Han samlede børnene under træet ved hytten og lærte dembogstaverne og tallene. Realiteterne sled på drømm-ene. Men sågik han tilbage til skolen igen og pa afstand fra landsbyenvoksede kongstanken igen.

William blev syg for nogle måneder siden. Nu ligger han herpå hospitalet i Numan. Han er bare fjorten år og skal dø.Kræft i blodet. Han er stadig dreng. Hans finger ãgner hid_sigt over tæpper, når han forklarer mig den bedste mãde at fåbolden i net på under fodboldkampens

-hede.

Han drømmer stadig om den lyse landsby, men han taler of_test om Gud. Ikke eks_tatisk, ilke søgt, ikke villet fromr,for der er ikke tid til at forstille sig. Ord-ene er nøgne og enkleind til marven, for evigheden er for hånden. D.t opt"gà hu*,om vi beholder vor nadonaliret derhjemme hos Gù. b^ drøÍ'-ter vi ordene om de mange folkeslag omkring tronen.

En dag var han i stærke smerte¡, for .ygãorrrmen tager hur_tigt til. Da sagde han: >>Det er rigtigt ,rok. ¡.g bliver ved medat væ¡e \)Tilliam fra Nigeria, og I de sarune, jer fra de hvidesland, men,<< Íøjede han til, med et råb, >>men sig det igen, sigdet igen, vi alligevel bliver elsket lige så højt.<

. Det_var som om jeg hørte et råb fra Afrilas millioner, de un-dertrykte, generation efter generation >>sig det igen, 'rrí Atig.vel bliver elsket lige så højt!<

\üilliam skal dø. Han er bare fjorten år. Han skal dø for atleve.

- Det er ikke så mange uger siden, jeg skrev dete om \X/illiam.Nu er jeg begyndt at sige farvel herude. Forleden til \williamsgrav. Derude på stenma¡ken. Der stod en tjørnebusk og strit_tede meningsløst imellem stenene. og solen bor.d. i blJmster-ne, og farven var bare lys. Da tænkte jeg på digtet:

Det blomstrer og blomstrer _ det går til hjertetpå den, som ser det.Det er som jord og hjerte blomsueri samme længsel,i samme kærlighed, håb og glæde.

r30

Det er det lyse pinseunder,

at alt skal tale.Der er dalet lyse flammetungerpï alt, som strækker sig mod lyset.Men her på skrænten står tiørnebuskenog klemmer stenene fast i favnen.

Jeg ser på tjørnen, den mørke busk,med skarpe pigge og alle grene

i knækket linie.Den blomstrer og blomstrer med hvide blomsterpint frem af mørket.En tornekrone i blomstertåge.

Jeg ser på tjørnenog tænker stille:Her blomstrer sorgen.

Jeg et begyndt at sige farvel til mine ve¡ner i byen. Også degamle. En af dem skal snatt dø. Der lå hun i hytten - pakfyldtmed fluer. Under hovedet en træstok. Halvblind. Træt. For-står det ikke, det med, jeg rejser. Greb mine hænder og villeikke slippe dem. Hun spurgte: >>Hvem skal nu åbne Guds hjer-te for mig?<< Undertiden strammer det i min bue. Det er en>>påkjenning< på mere end én front at være borger i to riger.Her tænker jeg på Nigeria og Danmark. Jeg har også sagt farveltil børnene. Vi synget for hinanden, ler meget og spiser bolsjer.

Og der er præsten. Og der er den og den og den - brunemennesker. De står med mit hjerte i hånden. Og j.g selv - jeg

synes igen, jeg begynder forfra på ordene: Forlad mig minskyld - for jeg ved jo om alt det, der ikke blev til andet endforsøg på et vidnesbyrd og knap nok det, her tænker jeg ik-ke på ord alene. Det ved Mesteren også og gemmer mig og

denne lille brune by midt ude i Afrika i en flig af sin kappe.

Så siger jeg også farvel til savannens gule stier. Den gav migmegen fred og frihed, når tankerne blev voldsomme, og ensom-heden med dem, og det kunne vakle med troens glæde. Far-vel til en masse >>små drømmes haltende hær.<< Farvel til de sto-

131

re syner. Nu ligger de herude og spirer. Andre skal høste. Så-dan er det bedst. Et dét at så ikke !n rig hverdag? Farvel til såmeget, der ikke er et fawel, for det heie satte jo frugter, gjor_de sin gerning i sindet mod lys o mod -rrL..Va¡ det så rigtigt, jeg kom herud?

Var det det værd?

. Det må vi se på den store dag. Jeg måtte rejse. Og jeg så etbarn smile - jeg så mange, og jeg hø1te voksne rale om påske_morgen. I det hele var man bare på vej og lærte, lærte . . . M.r,foran går der en, der er større end jeg og-o,

"11.. Han, der kerr_der mennesker, og som alligevel,

-aligãvel gentager: Du står

tegnet i mine hænder.Om jeg kommer tilbage til Af¡ika? Det kan man jo ikke vi_

de. Man ved så lidt om det hele. Bare ét ved jeg, og i det Læggerjeg min tanke til hvile. Det er detre: Vi er i úrr.rm hænd.e¡.,