Gothic metal

Gothic metal — en kort introduktion

En bleg frontkvinde med corsage og kulsort hår. Et band af skumle herrer, der godt kunne finde på at bide. Episke keyboards, komplicerede forløb, en mur af spader og grandiose omkvæd. Sange, der svulmer af romantik. Sorg og savn, had og hævn, sanseløs kærlighed og syge lyster. Sagt med to ord: Gothic metal. Goth er ikke den nyeste vare i metalstøberiet, men den er stadig populær. Genren dukkede op sidst i 1980'erne som en metallisk udløber af gothic rock, der for sin del byggede på den dyste lyd af post-punk bands som Joy Division og Bauhaus. Siouxsie Sioux og The Cure grund-lagde det visuelle udtryk i goth, der snart udartede til et lystigt karneval af vampyrer, S/M og victoriansk mode. Af en eller anden grund kom England og USA ikke til at dominere genren. Til gengæld marke-rede Skandinavien, Holland og Sydeuropa sig stærkt. Gothic metal har nogle klare kendetegn - keyboards, melodramatiske tekster og ofte (men ikke altid) en kvindelig forsanger - men man hører det sjældent i ren form. Metal har altid blandet blod med andre genrer. Nogle gothic metal-bands har elementer af doom, death eller black. Andre har leget med prog og folkemusik. Og nu til dags er grænsen mellem gothic og symfonisk metal nærmest udvisket. Men hvad gør det - bare det er mørkt og skønt! På de følgende sider tager vi en tur omkring de vigtigste navne i gothic metal.

Tekst: Jens Laigaard, Herning Bibliotekerne

Redaktion og Layout:

Niels Mark og Jens Laigaard

Engelske Paradise Lost lagde ud med doom og death, men de ændrede stil og med albummet Draconian times (1996) kom de med i første ombæring af gothic metal. Klingende keyboards, knasende tunge guitarer og depressive tekster sunget af Nick Holmes, der lød som en rasende gorilla i en kulkælder.

The Gathering fra Holland var blandt de første, der brugte kvindelig forsanger. Anneke van Giersbergen var med fra deres tredje plade, Mandylion (1995), der fik status som et af genrens højdepunkter. Nervøse, indadvendte tekster lægger et mørkt skær over et afvekslende og yderst melodisk album.

Den svenske kvartet tog navnet Tiamat efter den sumeriske gudinde for kaos. De fik et gennembrud i 1994 med Wildhoney, hvor growl, dommedagstrom-mer og riffs a la Judas Priest blandedes med englekor og akustisk guitar til en flot, stemningsfuld helhed.

Brooklyn-bandet Type 0 Negative var med til at defi-nere genren med Bloody kisses (1993) og October rust (1996). Måske med lidt for meget showbiz og skæve smil i Peter Steeles lumre tekster om sex, død, varulve og vampyrer. Men de solgte til platin!

Pionererne

Within Temptation blev dannet i Holland 1996, og et par plader senere var de europamestre i gotisk metal. Deres lyd er arketypisk: store arrangementer, der går fra spindelvæv til klippe, ørehængende melodier og Sharon den Adels lyse, dramatiske stemme. Hvis Kate Bush var heavy, ville det lyde som Mother Earth.

Evanescence er det andet store navn fra USA - og desværre et one hit-wonder. Debutalbummet Fallen (2003) var poleret, melodisk goth, og det solgte 17 millioner, godt hjulpet af singlen “Bring me to life”. Men efter denne kanonstart tabte bandet stille og roligt pusten.

Nightwish fra Finland er af samme årgang som Within Temptation, og to bands kæmper om førstepladsen i storslået stadion-goth. Nightwish har den ene fod i symfonisk metal og den anden på vinderskamlen. Hør dem på mesterstykket Once med Tarja Turunens flotte operastemme i front.

Engelske Cradle of Filth har kommerciel succes, ret underligt for et band, der spiller black metal med lidt keyboards oveni. Deres sceneshow er übergoth. Det samme er teksterne, som svømmer i mørke lidenska-ber. Anbefalet skive: Dusk and her embrace fra 1996.

De store navne

Norden er stærkt repræsenteret i gothic metal, især Finland, hvor et utal af bands er vokset frem i skyggen af Nightwish. Et stærkt navn var Sentenced, som tog turen fra death til goth og endte på førstepladsen af den finske hitliste. Lyt til Down fra 1996.

Efter debuten i 1995 blev norske Theatre of Tragedy hurtigt et af de helt store navne i gothic metal - især på grund af deres gennemførte “beauty and the beast”-æstetik, engleagtig kvindevokal sat op mod brutale mandebrøl. Hør en række af deres bedste numre på afskeds-livepladen Last curtain call.

Sentenced blev opløst i 2005, men da var forsanger Ville Vaihiala allerede i fuld gang med sit nye projekt, Poisonblack, der bar faklen videre på fornem vis. Nyd f.eks. de melankolske stemninger og den tunge guitar på album nr. to, Lust stained despair.

Tristania fra Stavanger hører også til eliten. De spiller symfonisk goth med kor, violin og tre forskellige sangere. Efter næsten tyve år i branchen viser deres eksperimenterlystne Darkest white fra 2013, at de stadig er knivskarpe og i bevægelse.

Finland og Norge

Italiens verdensnavn, ikke bare i gothic men i metal som sådan, er Lacuna Coil. Musikken er svulmende, bittersød og let tilgængelig. Teksterne en romantisk rundtur i angst og desperation. Lacuna Coil har med god grund været på hitlisterne i både USA og Europa. Anbefalet skive: Karmacode fra 2006.

Det kræver mod at kalde sit band Rotting Christ i et så ærkekatolsk land som Grækenland. De fire herrer spiller black metal med indslag af gothic, industrial, doom og munkekor. Trods en del modstand har de turneret i det meste af verden, fra Indien til USA. Hør dem slå sig løs på Aealo.

Moonspell er Portugals metalhelte. De har udgivet plader i mere end tyve år, og et af højdepunkterne er The antidote fra 2003. En fuldfed produktion med mørk atmosfære, fænomenale trommer og ikke mindst Fernando Ribeiros underjordiske stemme.

Den portugisiske gruppe Ava Inferi blev dannet i 2005 af Rune Eriksen, ex-guitarist i Mayhem, og de nåede at lave fire knugende album. Blood of Bacchus er et godt eksempel: Carmen Simões iskolde sopran lægger et lag opera over en stram, håbløs og tung musik. Smukt - som isblomster.

Goth i Sydeuropa

Duoen Lacrimosa begyndte i genren Neue Deutsche Todeskunst og udviklede sig over en række album til et af de mest spændende navne i tysk gothic metal. Hør bare Echos fra 2003, som indledes med en 13 minutters ouverture for symfoniorkester og mikser metal med klassisk, industrial og electronica.

Seclusion (2003) fra det franske band Penumbra er en glemt juvel inden for progressiv gothic. Tunge riffs, gregoriansk og mellemøstlig sang, fløjte, sækkepibe, obo og en flot kvindestemme smelter sammen til en vild og voldsom musikalsk oplevelse.

After Forever var endnu en hollandsk højdespringer med en raffineret blanding af gothic, symfonisk og progressiv metal. Sidste plade, After Forever fra 2007, viser dem fra stærkeste side. Senere blev forsanger Floor Jansen den nye kvindestemme i Nightwish.

Danmark har ikke gjort sig særlig bemærket i gothic metal, men pladen Star rover fra 2002 fortjener at blive nævnt. Eneste udspil fra trioen The Loveless, som var udbrydere fra doom-bandet Saturnus. Super baggrundsmusik, når man vil være ene og alene med al sin elendighed.

- og mere fra Europa