Grænseløs no. 7

Grænseløsa l s i e e x p r e s s m a G a s i n n o . 7 F o r Å r 2 0 1 5

Guide til øen sild • Værd at Vide om penGe • mode oG trends • ForÅrets Vildeste motionsløb

Journalistik er en redigeret virkelighedditte okman Woodhouse om den kulørte presse oG politisk sladder – oG om mod alle odds at Gøre comeback oG FÅ sit drømmeJob

FÅ tips til – oG Viden om – online reputation manaGement

dÅrliG omtale er ikke lænGere bedre end inGen omtale

ensures the perfect climate for the world’s dataAs the world becomes more connected, the amount of information stored as data continues to increase dramatically. Keeping our data safe from overheating demands precise cooling in the world’s datacenters. Danfoss cooling solutions make this possible while ensuring energy consumption does not grow at the same pace that our data does. This is enabling one of the world’s large datacenters to keep valuable data safe while saving over €1.5m a year.

Discover how we’re engineering the safe, efficient storage of data for tomorrow at danfoss.com

Danfoss cooling solutions for data-centers improve energy efficiency by up to

33%

154599_T4_DataCooling_ad_200x265_US.indd 1 29/01/15 16.44

leder

GrænseløsAlsie Express magasin

udgiveradformationNørregade 34A6100 Haderslev

T: 7015 5900@: [email protected]

redaktionMinna Hallberg,adformation

layout &produktionadformation

TrykMohrdieck Tryk A/S

oplag2.000 stk.

Udkommer i marts, juni, september, december.

ForÅr2015

no.7

kære læser“nu er det ikke længere blot den gratis parkering, aviserne, kaffen, det hurtige check-in og vores komfortable fly, der gør sønderborg lufthavn til en attraktiv startdestination...“

Når du rejser med Alsie Express fra Sønderborg, er du blot 35 minutter fra resten af verden. Fra den 29. marts bliver det endnu lettere. Fra den dato ankommer vores fly til gate A7 og A9, og dermed blandt de gates, som benyttes af de internationale ruter ud af København.Det styrker Alsie Express position i Grænse- regionen.

Nu er det ikke længere blot den gratis parkering, aviserne, kaffen, det hurtige check-in og vores komfortable fly, der gør Sønderborg Lufthavn til en attraktiv startdestination for både erhvervsfolk og private, som skal videre ud i verden.

For de mange, der skal til møder i Hovedstadsområdet eller Sydsverige, betyder det også let adgang til både taxa, metro og regionaltog.

Når turen går fra København til Sønderborg skal vores passagerer benytte check-in faciliteterne i Terminal 3, og gå gennem lufthavnens fælles security-check område. Det areal bliver i øvrigt udvidet, så det fortsat skulle bliver let for indenrigspassagererne hurtigt at komme gennem det vigtige sikkerhedstjek.

Vi ved, at alt nyt har en vis indkøring. Derfor anbefaler vi vores passagerer at beregne lidt ekstra tid til at nå

gennem security-check og videre frem til gate A7 og A9. Både vi og Københavns Lufthavn vil gøre alt, hvad vi kan, for at lette forholdene.

For os er det vigtigt, at de passagerer, der benytter luftbroen mellem Sønder-borg og København, ikke kun i flyet, men overalt i lufthavnene, får den optimale komfort.

Fortsat god rejse

Henrik Therkelsen CEO, Alsie Express

Grænseløs mAGASiN FOrår 2015 3

noGle GanGe taGer liVet en dreJninG, oG pludseliG man Gør noGet helt andet end det, man haVde ForVentet. som da ditte okman Woodhouse pÅ trods aF sin enorme Viden om mellemøstliGe

Forhold Fik Job som sladderJournalist. eller da hun pludseliG sad i Venstres pressetJeneste, blot For at Fratræde et halVt År eFter, Fordi hun For sJoV haVde skreVet en ret krænkende opdaterinG

om christiansborGs kioskdame oG delt den med sine Venner oG kolleGer pÅ Facebook. eller som da hun, eFter at haVe ramt bunden, besluttede siG For at stÅ Ved den, hun er. oG Fik sit drømmeJob.

Finansanalyser og politiske gætterier er

jo også en slags sladder

Af minna hallberG, AdforMATioN

4 Grænseløs mAGASiN FOrår 2015

”… det er ikke kun den lavestekendis-kaste og reality-stjernerne, der bestormer den kulørte presse for at få omtale. det er også politikerne.”

Ditte Okman Woodhouse læste i seks år semitisk filologi på Køben- havns Universitet, hun taler hebraisk, og hun har arbejdet under den israelske sikkerheds-tjeneste. Så egentlig lå det lige for, at hun som journalist gik benhårdt efter en karriere som mellemøstkorrespondent på et af de mere seriøse landsdæk-kende medier. I stedet kom hun i praktik på en tabloidavis.

- På ’Panikdagen’ inden praktikken på journaliststudiet var der ligesom pisket en stemning op, så jeg skrev under på en kontrakt med BT klokken ét minut over otte om morgenen. Jeg havde også søgt Dagen, Berlingske og Politiken, og Politiken ringede faktisk flere gange og ville tale med mig. De syntes sikkert, min baggrund var rigtig interessant. Jeg havde boet og rejst meget i Mellemøsten, jeg talte sproget og kendte til forholdene gennem mine studier og mit arbejde for den israelske sikkerhedstjeneste. Men nu havde jeg jo skrevet under med BT, fortæller Ditte Okman Woodhouse og tilføjer, at hun da tit har tænkt på, hvordan hendes karriere var forløbet, hvis hun var endt på Politiken.

- Og så alligevel… uanset, hvad pokker jeg har lavet, så ender det jo aldrig der, hvor jeg tror, det vil. Jeg er jo den, jeg er, siger Ditte Okman Woodhouse.

’sladder’ er også journalistikOgså i dag, hvor Ditte Okman Woodhouse tager imod i sin københavnerlejlighed, er hun præcis den, hun er. Og hun står gerne ved det. Hver fredag er hun vært på programmet ’Det, vi taler om’ på Radio24syv, hvor et panel af medieeksperter vender ugens historier fra den mere kulørte ende af pressen.

- Der er mange, der gerne vil holde sladderen ud i en arms- længde og siger, ’det gør vi sandelig ikke’ – men det gør de jo så alligevel.

Og det er ikke noget nyt fænomen. Det er ikke noget sladderpres-sen har opfundet. Det er noget, alle gør – helt tilbage fra den gang man mødtes rundt om gadekæret og gakkede løs om, hvem der var flyttet ind, hvor. Eller om, hvem der havde en elskerinde. Nu er det så bare Bitten fra regnskabsafdelingen, der har teet sig til en julefrokost. Og i virkeligheden synes jeg ikke, det er en specielt dårlig ting at interessere sig for, hvad naboen laver. Udgangspunktet er jo, at vi engagerer os i hinan-den, siger Ditte Okman Wood-house, der personligt elsker, sladder, men hun understreger samtidig, at det jo ikke betyder, at hun ikke også ser Deadline og franske dokumentarfilm.

- Jeg kan omfavne det hele. Og jeg kan konstatere, at vores lyttertal er rigtig flotte – og faktisk ret overraskende har vi overvejende mandlige lyttere. Det kommer lidt bag på mig. Det hedder sig jo gerne, at det kun er frisørfolket, der beskæftiger sig med sladder.

Kigger vi i beskrivelsen på Radio24syv’s hjemmeside står der, at ’Det, vi taler om’ er et radioprogram, der ’tager sladder alvorligt’. Men kan eller skal man overhovedet tage sladder alvorligt?

- Når jeg kigger på dem, jeg har med i mit panel, så er det kompetente mennesker, der ved, hvad de taler om. Det er jo ikke ondsindet sladder, vi taler om. Vi kommenterer på de historier, der allerede er skrevet, og tilfører ny viden, så lytterne kan blive klogere og få nye dimensioner på, hvad der lige skete der. For vi forholder os i den grad kritisk til underholdningsmedierne. Vi taler om, hvordan navngivne kendte krejler dyre produkter, biler og køkkener, hvad de skjult reklamerer for på deres blogs eller Instagram, eller hvordan tv-produktionsselskaberne

på det groveste udnytter reality- deltagere ved at give dem vanvittige slavekontrakter og ingen betaling, selvom det netop er deltagerne, der er den helt store guldgrube for tv-branchen, siger Ditte Okman Woodhouse og fortsætter:

– En af paneldeltagerne i mit program – Nikolaj Vraa, der er journalist på HER&NU og Danmarks ubestridt bedste underholdningsjournalist – bryder sig faktisk ikke om, at man bruger ordet ’sladder’. Fordi sladder er jo netop noget, der ikke er verificeret, og Nikolaj har virkelig styr på sit shit. Han har kilder, du slet ikke drømmer om. Han ved bare alt. Og han er på god fod med alle, fordi han netop laver ordentlig gennem-arbejdet journalistik. De kulørte blade bruger præcis de samme værktøjer som journalisterne på Børsen, der skriver om Danske Bank eller Christiansborg. Og der sidder nogle kommentatorer og laver analyser – præcis som vi gør på ’Det, vi taler om’. Den journalistiske værktøjskasse er ikke anderledes.

hvem gider læse kronikker?For Ditte Okman Woodhouse er det de gode historier, der er vigtige, og vil man se en sam-menhæng i hendes karriere, er netop gode historier et centralt omdrejningspunkt. Efter prak-tikken på BT blev hun ansat som journalist på ’SE og HØR’, hvor hun blev sendt ud til den røde løber for at tale med de kendte om løst og fast. Og efter et par år fik hun en god ide.

- Tilbage i 2009 på SE og HØR, skulle jeg ringe til en kvindelig politiker for at spørge om noget i stil med, om hun spiste and eller gås til jul. Hendes sekretær fortæller, at politikeren ikke var på kontoret, fordi hun lige var gået på barsel. Så tænkte jeg: NÅ, det betyder altså, at hun er gravid – hvorfor pokker ved vi ikke det? Hvorfor har hendes


parti ikke tænkt på det? Det er jo hele tre gratis historier: at hun er gravid, at hun har født, og at der er et barn, der skal døbes. Faktisk kunne du tage den endnu længere og få hende i et af de der forældreblade, hvor hun kunne tale om familiepolitik og familieværdier, alt sammen pakket godt ind i historien om hendes nyfødte baby, siger Ditte Okman Woodhouse og påpeger, at der er mange væl-gere, der ikke ved, hvem de skal stemme på – og endnu flere, der ikke stemmer ud fra et politisk ståsted, fordi de ganske enkelt ikke følger med. Ifølge Ditte Okman Woodhouse stemmer de ud fra identifikation:

- De tænker: Nå, har hun også en baby, som hun har opkaldt efter sin afdøde morfar, der var modstandsmand. Og jeg tror faktisk ikke, de fleste politikere har noget imod at komme ud med deres personlige historier, de turde bare ikke sætte det i system. Eller endnu værre; sige højt, at det ikke altid nytter noget, at de venstreorienterede politikere typisk skriver læser-breve eller kronikker til de ’røde’ aviser, mens de borgerlige får deres meninger trykt i de ’blå’. For læserne af de respektive aviser, ved jo godt, hvad ’deres’ politikere mener, og langt hen ad vejen vil det også være de læsere, der stemmer på dem alligevel. Der bliver med andre ord ikke rykket én eneste vælger på den måde. Og alle de andre, potentielle vælgere synes, det er mega kedeligt at læse kronikker, og køber ofte slet ikke aviser. Jeg gav politikerne et skub… hvad med de kulørte blade? Eller fagbladene? Astma- og Al-lergiforbundet, Ældresagen – de har jo sindssygt mange læsere, og nogle helt andre læsere end de fire store danske dagblade.

Så ’sladder’ kan gøre os interes-seret i politik?

- Det er i hvert fald lettere at få folks opmærksomhed, fordi identifikation er altafgørende. Langt mere end man troede for måske 20 år siden. Vælgerne kræver simpelthen mere end floskler til en partilederdebat. Jeg tror, de fleste politikere i dag godt ved, at kampen om vælgerne ikke bare foregår i

Jyllands-Posten eller Berlingske. Jeg tror, de er blevet klar over, de er nødt til at give noget mere. Det er også mit indtryk, at langt de fleste politikere gerne vil give noget mere, for de fleste mennesker vil jo gerne se, høres og anerkendes for det, de kan eller vil. Præcis lige som reality- stjernerne. Det er naturligvis bare nogle andre historier, de har at fortælle.

- Da jeg var ansat på SE og HØR, oplevede jeg, at Troels Lund Poulsen ringede til en af mine kolleger, fordi han var ble-vet kæreste med en af de andre politikere. Og så ville han høre, om ikke lige bladet kunne sende en paparazzifotograf, der kunne tage billeder af dem. Bare sådan ’i al hemmelighed’? Den historie fortalte jeg for nylig i mit radio-program, og der var en del, som syntes, at ’det kunne jeg ikke til-lade mig’. Det er jeg uenig i. For det første var det ikke min kilde, så jeg forbrød mig ikke mod reglen om kildebeskyttelsen. For det andet ville jeg gerne illustrere den hykleriske måde, underholdningsstoffet ofte bliver angrebet på. For det er ikke kun den laveste kendis-kaste og reality-stjernerne, der bestormer den kulørte presse for at få omtale. Det er også politikerne. Troels Lund Poulsen var jo nok bare stolt over at have scoret en lækker kæreste, og det ville han gerne dele med verden.

i den offentlige gabestokIdeen om at få politikerne i de mere bløde medier fik Ditte Ok-man Woodhouse i kontakt med partierne på Christiansborg, og hun fik job i Venstres pressetjeneste, men efter bare et halvt år tog livet igen en drejning. I foråret 2010 blev Ditte Okman Woodhouse nemlig selv forside- stof, da hun under voldsom mediebevågenhed fratrådte sit job efter at have skrevet en kom-mentar, hvor hun omtalte kiosk-damen på Christiansborg som ’fucked up medicineret psykisk syg’. Og delt den med sine ca. 300 venner på Facebook. Op-dateringen endte på forsiden af stort set alle de landsdækkende medier, og nu var Ditte Okman Woodhouse selv epicenter for mediernes søgelys.

- Det kom fuldstændig bag på

mig, og det, synes folk jo, er vanvittigt morsomt. Hvordan kunne hun ikke se det komme? I’m sorry, men på det tidspunkt var jeg jo hverken en hel- eller halvoffentlig person, jeg havde ikke været i medierne, og så havde jeg for sjov delt en ret grov opdatering med mine gamle folkeskolevenner og nogle kolleger. BANG! Det var virkelig ret … jeg havde bare slet ikke forudset det. Men uanset, hvor ubehageligt det var, at der pludselig stod journalister uden for min dør, så var det jo også en øjenåbner. For det var jo nok sådan, det føltes, når jeg selv ringende til folk og spurgte ’er det rigtigt, du skal skilles?’ eller ’jeg har hørt, din far er død’.

Turen i den offentlige gabestok var barsk, men den betød også, at Ditte Okman Woodhouse pludselig så sin egen branche fra en ny vinkel. Og hun blev især meget overrasket over, hvor mange løgnehistorier der blev skrevet om hende.

- Jeg har altid haft mit på det tørre, når jeg skrev historier, tjekket mine kilder, ringet personerne

op, banket på deres dør, sendt sms’er – men jeg kunne se, der var rigtig mange artikler, hvor der stod ’det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ditte Okman Woodhouse’. Selv i de såkaldte ’seriøse’ medier. Og jeg tænkte bare; I har i hvert fald ikke prøvet. Jeg har set bedre journalistisk på SE og HØR. Hver eneste dag. Så jeg fik virkelig et anderledes syn på min branche, siger Ditte Okman Woodhouse, der selvom, hun bruger journa-listiske greb til at fortælle sine historier, ikke længere omtaler sig selv som journalist, men vært og skribent.

- Vi har en fuldstændig urealistisk ide om, at journalistikken skal være objektiv, men det er den jo ikke. Og det kan den aldrig nogensinde være, og slet ikke under de omstændigheder, jour-nalistik bliver til i dag. Man har et redaktionsmøde, hvor vinklen bliver lagt. Sådan noget med ’det er også for dårligt med de der kæmpestore bonusordninger i politiet’. Og så skal der virkelig meget til, før den bliver lagt om. Journalisten ringer rundt for at få bekræftet vinklen hos alle de

”du er jo ditte okman. du var jo også hende i folkeskolen, der sagde alle de upassende ting, ikke? og det var jeg jo. så i stedet for at løbe fra det skal du måske omfavne det og bruge det.”


om ditte okman Woodhouse

• radiovært på radio-24syv’s program ‘Det, vi taler om’, der sendes hver fredag kl. 13.05 – 15.00 og genudsendes søndag kl. 10.05 – 12.00.

• Klummeskribent og tv- anmelder på Ekstra Bladet

med en ugentlig klumme i fredagens tv-tillæg.

• Tidligere vært på Radio-

24syv’s ‘Weekendtillæg-get’ og paneldeltager i programmet ‘Iben og mødregruppen på samme kanal.

• Har anmeldt tv på Go’ morgen Danmark, skre-vet klummer til østrogen.dk, og haft sin egen blog.

• Var ansat som journalist i Venstres Pressetjeneste fra november 2009 til april 2010. inden da var hun i fire år ansat som journalist på SE og HØr.

• Var i tre år ansat under den israelske sikkerheds-

tjeneste, primært som ansvarlig for sikkerheden omkring fly.

• Uddannet journalist på rUC og har desuden en

bachelorgrad i semitisk filologi fra Københavns Universitet.

mennesker, vedkommende nu kan få den bekræftet hos. Man går altså ikke bare lige tilbage til sin redaktør, der har fundet på historien, og siger, den ikke holder. Journalistik er en redi-geret virkelighed. Du får aldrig alle nuancer med, og det vil aldrig være objektivt, fordi det har været igennem en redaktør, en journalist og alle mulige andre, siger Ditte Okman Woodhouse.

’du er jo ditte okman …’Efter Facebook-episoden over-vejede Ditte Okman Woodhouse, om hun nogensinde ville få et job igen. For hun var meget i tvivl om, hvor hun nu lige fandt en arbejdsgiver, der kunne tåle et opkald fra en emsig journalist, der gerne vil holde fast i forestil-lingen om, at det, hun for sjov havde skrevet på Facebook, var ment helt bogstaveligt.

- Kunne jeg finde en chef, der kunne tage spørgsmålet ’nå, vil du gerne ansætte en, der vil kvæle psykisk syge?’ og svare ’jaaaaah, det har vi ikke noget imod!’. Det er jo ikke så fedt. Heldigvis kom jeg i hænderne på nogen, der tilbød at hjælpe mig. De havde en masse ideer: Du er jo Ditte Okman. Du var jo også hende i folkeskolen, der sagde alle de upassende ting, ikke? Og det var jeg jo. Så i stedet for at løbe fra det, skal du måske omfavne det og bruge det. Det tænkte jeg over. Kan jeg det? Tør jeg det? Jeg kom frem til, at Facebook-episoden altid vil hænge på mig. Den historie er der. Enten kan jeg

sidde og bure mig inde resten af mit liv, eller også må jeg stå ved det. Rejse mig op og tage de slag, der kommer. At, det var mig, der skrev det. JA, jeg har sagt undskyld til kioskdamen, måske skulle I andre komme videre nu?

I dag lever Ditte Okman Wood-house af at mene noget. Og hun mener tit noget, andre finder anstødeligt. Radioprogrammet ’Det, vi taler om’ bliver sendt live, og her bliver der selvfølge-lig også indimellem sagt noget, der kan virke grænseover- skridende. Men tager Ditte Okman Woodhouse med ophøjet ro.

- I mit program må man gerne have holdninger, så hvis en af mine paneldeltagere synes, at en eller anden er en strid kælling, så må de gerne sige det. Så længe det er tydeligt, at det er deres egen personlige holdning. Men selvfølgelig må vi ikke sige usandheder, og vi overholder naturligvis reglerne for bag- vaskelse og injurier.

man børster det af sig og kommer videreIfølge Ditte Okman Woodhouse er sladder på ingen måde forbe-holdt underholdningsmedierne. Hun mener, at alle medier sladrer, også selvom de ’seriøse medier’ selv synes, de gør det på en lidt finere måde, fordi det handler om en bankdirektør, eller at Venstres formand måske går af.

- Finansanalyser og politiske gætterier er jo også en slags sladder. Hvor mange gange har du ikke set en tv-journalist stå unde foran glasdøren til Finansministeriet og sige ’kilder siger at …’, og ’angiveligt skulle det og det ske bag døren ...’? Du kan formode et eller andet. Og det glitter- og tabloidmaga-sinerne gør, er ikke anderledes. I nyhedsudsendelserne har man fundet på, at det virker ekstra troværdigt, hvis man sender journalisterne ud af huset. Så står de der udenfor, på parke-ringspladsen uden foran DR- byen i deres overtøj. Det er jo idioti – stå dog ved, hvad du laver! Jeg synes, det vi laver, er langt mere ærligt. Du kan selv-følgelig sige, at du ikke synes, det, vi taler om, er relevant for dit liv. Men så kan du jo bare

vælge at høre noget andet radio, siger Ditte Okman Wood-house, der godt ved, at hun skiller vandene, men det har hun for længst lært at leve med.

– Jeg ved jo udmærket godt, at jeg ikke er elsket af alle. Men endnu vigtigere; jeg skal heller ikke være elsket af alle. Det er ikke en ambition, jeg har. Folk må gerne tage stilling til mig og komme frem til, at de synes, jeg er en kæmpe nar. Det vil ville næsten være mystisk, hvis der ikke var nogen, der synes det. Jeg er faktisk lidt impo-neret over, at de stadig gider tage stilling til mig. Jeg ved ikke, hvad det er, jeg rører så voldsomt i nogen mennesker. Men det gør jeg åbenbart. Og hvis de sover bedre efter at have svinet mig til på internettet, så fred med det. Min mor har nogle gange været sådan lidt nej, nej – Ditte! Men jeg har altså parkeret det fuldstændigt efter den der Facebook-ting. Når man har fået et så kæmpe møgfald, så kommer man til et punkt, hvor man børster det af sig og kommer videre. Jeg er blevet bedre til at navigere i det, der er noget værd, og det, der ikke er noget værd. Og hvor meget energi jeg vil bruge på det, siger Ditte Okman Woodhouse og afslutter:

- Og uanset hvad, var jeg nok alligevel havnet på SE og HØR på en eller anden mærkelig måde. Eller på Radio 24 syv. Så havde der bare været nogle andre omveje, så havde jeg lavet en anden åndssvag Facebook- opdatering. Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan jeg ikke forestille mig, at jeg kunne lave noget, der er federe, end det jeg laver nu.


riller Forhindrer tyVerii 1800-tallet fandt driftige småkriminelle ud af at slibe kanterne af guld- og sølvmøn-terne, opsamle støvet og sælge det videre. For at forhindre at mønterne på den måde langsomt mistede vægt og værdi, valgte man at lave riller på kanterne.

penGe er dyrei tidligere tider var der en tæt sammenhæng mellem møntens handelsværdi og møntens reelle værdi. i dag er enkelte mønters reelle værdi faktisk hø-jere end den, de er værd som betalingsmiddel – således koster det 2,41 cent at producere en amerikansk ’penny’, der har en værdi af 1 cent.

stor, større, størst Filippinerne udstedte i 1998 verdens – nok – største officielle pengeseddel. Den filippinske 100.000 peso-seddel måler 35,6 x 21,6 cm, men blev kun trykt i 1.000 eksemplarer i anledning af 100-året for landets uafhængighed.

hVem saGde smÅpenGe?Et australsk investeringsselskab står bag verdens største mønt. mønten er fremstillet af 99,99 % rent guld og har en diameter på 80 cm, en tykkelse på 12 cm og en vægt på hele 1.012 kg. Værdien er anslået til hele 40 millioner euro. møntens betalingsværdi melder historien intet om – men det er jo heller ikke lige en mønt, du tager i lommen på vej ned i kiosken …

penGe Vokser Jo ikke pÅ træerne … nej, og faktisk er penge-sedler slet ikke lavet af træ. De er nemlig trykt på bomuldspapir, der er lavet af – ja, bomuld

stor, større, størst i Ungarn oplevede man lige efter 2. verdenskrig en såkaldt hyperinflation, hvor penge mister deres værdi i dramatisk fart. For at følge prisudviklingen endte ungarerne med at udstede pengesedler på 100.000.000.000.000.000.000 eller 100 trillioner – så vidt vides det højeste beløb nogensinde.

du er ikke den

eneste

e t m a G a s i n u d e n G r æ n s e r

… der ikke kunne lade være at kigge her. Faktisk vil omkring 5.000 forskellige par øjne se netop denne annonce. Øjne, som primært tilhører købestærke og kvalitetsbevidste erhvervsfolk fra Danmark og Tyskland.

Derfor er det jo lidt irriterende at vide, at din annonce kunne have været lige her – og at læserne kunne have brugt tiden på dit produkt i stedet for at læse om fordelene ved at annoncere i Grænseløs.

men bare rolig. Grænseløs udkommer igen til sommer, og her har du mulighed for at få din annonce i magasinet. Du har endda mulighed for at få en bedre placering – og en større annonce, hvis du ønsker det?

Skulle vi have fanget din interesse så meget, at du nu er kommet med helt ned i bunden af teksten, bør du måske overveje at ringe til vores annonceansvarlige på 51 78 30 51 og høre lidt mere om dine muligheder for at fange din sidemands opmærksomhed i næste nummer af Grænseløs?

udgiveradformation Nørregade 34A 6100 HaderslevT: 70 15 59 00 [email protected]


i hVert nummer sætter Vi Fokus pÅ et aktuelt emne – oG her kan du bliVe kloGere pÅ: penGe.

hVis Vi kunne dele …i 2013 var der ca. 320.000 milliarder kr. i omløb i verden – altså i kontanter. Skulle verdens befolkning dele kontanterne, ville vi altså få lidt over 45.000 kr. pr. mand.

penGeVaskI Japan findes en pengeauto-mat, der presser hver enkelt seddel ved høj temperatur i en tiendedel af et sekund, inden kunderne får den i hånden. Varmen dræber op mod 90 % af bakterierne på sedlen.

Verdens riGesteGrundlæggeren af Microsoft, Bill Gates, havde i 2013 en formue på 78,5 milliarder dollar – så selv hvis han brugte en million dollar om dagen, ville det alligevel tage 215 år, før han kunne se bunden af sparegrisen.

Vi skal Jo haVe 4.000, nÅr Vi passerer start I USA pRoDUcERES HVERT åR FLERE MATADoR-pEnGE EnD RIGTIGE pEnGE.

DE FøRSTE EGEnTLIGE MønTpEnGE BLEV

pRæGET I LILLEASIEn OmKriNG 650 F.Kr.

ikke slikke pÅ penGene!Pengesedler kan bære på influenzavirus i mere end to uger – og så har 90 % af alle de amerikanske pengesedler faktisk spor af kokain.

kort oG GodtDe første bankudstedte kredit-kort kom i 1946 og var lavet af pap eller papir. American Ex-press indførte i 1959 det første plastickort, som kunne bruges til at betale med lokal valuta i andre lande.

de Første sedlerKineserne var de første til at fremstille pengesedler. Sedlerne var lavet af skind fra hvide hjorte og kom i omløb omkring år 1000 e.Kr. – først i 1368 dukker den første pengeseddel af papir op. Også kinesisk, og fremstillet af barken fra morbærtræet. Europa fik først pengesedler langt senere, i 1600-tallet.

DEr FiNDES OmKriNG

FoRSKELLIGE VALUTAER I VERDEn.

180

Verdens mindste

pengeseddel er på

størrelse med et frimærke

og fra marokko.

hold pÅ penGeneI begyndelsen af 1920’erne nåede inflationen i Tyskland et stadie, hvor priserne blev fordoblet hver 49. time.

Det er dog intet imod inflationen i Zimbabwe i 2008 – den 14. november var inflationen på 89,7 trilliarder % (89.700.000.000.000.000. 000.000 %)!

Værd at Vide...

Af minna hallberG, AdforMATioN


hvad skal du opleve?Med sine imponerende sandstrande, vidunderlige marsklandskaber og idylliske landsbyer med stråtækte, frisiske huse har Sild – på tysk Sylt – med årerne fået status som særdeles eksklusivt ferieparadis for Tysklands stenrige jetsettere. Sild bliver også kaldt ’Nordeuropas Mona-co’, og vil du opleve en snert af stjernestøv og uhæmmet luksus, kan du med fordel starte i byen Kampen. Her ligger juvelerfor-retninger, gallerier og eksklusive butikker som perler på en snor, mens navne som Cartier, Bulgari og Hermés pryder facaderne på de karakteristiske nordfrisiske huse. Det jo heldigvis gratis at iagttage den overdådige luksus på hovedgaden, der egentligt hedder Strönwai, men af de lokale bliver kaldt ”Whiskymeile”. I Kampen er ’ordinære’ bilmærker som Mercedes, BMW og Audi degraderet til usle hverdagsbiler, og det er også her, du finder de mest overdådige feriehuse med kvadratmeterpriser på langt over 200.000 kr. Så lad dig ikke narre af de relativt lave stråtækte huse – for selvom der på Sild er strenge regler for, hvor meget man må udvide sit ferieslot i højden, er der frit slag i dybden! Hold derfor øje med de stejle indkørsler ved Kampens største huse; de skulle efter sigende føre ned til de op til fire underjordiske etager. Byggereglementer betyder jo ikke, at man er nødt til at gå ned på udstyr – eller plads til både Ferrari, Jaguar, Bentley og egen swimmingpool!

Bliver du træt af at identificere tyske kendis-ser, har Sild hele 40 km hvide sandstrande. Den såkaldte ’Albue’ – Silds nordligste

spids – er et godt udgangspunkt for en gåtur langs Vadehavet. Vil du en tur i bølgerne, kan du i sommerperioden leje en af de mere end 11.000 ’strandkurve’, der med deres karakteristiske stribede markiser sikrer dig læ mod vestenvinden. På Sild er der nemlig i gennemsnit kun vindstille mindre end én dag om året. Er du blufærdigt anlagt, skal du være opmærksom på, at Sild er et sandt paradis for nudister. Tyskerne er generelt langt mere frisindende i forhold til at bade nøgne end de danske badegæster, og den tyske avis Bild har anslået, at over halvdelen af turisterne på Sild smider alt tøjet, når de er på stranden.

Du kunne også bevæge dig lidt sydpå til landsbyen Keitum, hvor du får samme nordfrisiske idyl som i Kampen – bare uden paparazzi og jetset. Her er ikke deciderede indkøbsgader, men masser af hyggeli-ge stræder med kunsthåndværk og små butikker. I Keitum finder du også ’Sylter Heimatmuseum’, hvor du kan blive klogere på øens historie. Sylter Heimatmuseum, Am Kliff 19, Keitum

Vil du spille golf, har Sild på trods af sine bare 99 km2 hele fire 18 huls golfbaner. På øens sydlige spids ligger Golfclub Bu-dersand , der åbnede i 2009 og har siden rangeret højt på listerne i alverdens golfma-gasiner. Blot et stenkast fra vandet bugter links-banens grønne fairways sig mellem klitter, marehalm og lyng, mens de frygtede runde pot-bunkers, der ofte er mere end en meter dybe og har lodrette vægge af græstørv, kan give selv den mest erfarne golfspiller sved på panden.Golfclub Budersand, Fernsicht 1, Hörnum

Vadehavets ferie paradis

Af minna hallberG AdforMATioN

VadehaVet byder på mere end åbne Vidder og storslået natur. på den tyske ferieø sild finder du et Væld af muligheder for Vidunderlige naturopleVelser, eksklusiV shopping, tysklands dyreste feriehuse, nogle af europas bedste fiskerestauranter, wellness for alle sanser og meget mere.

Hotel Alte Strandvogtei


Vadehavets ferie paradis

Intet ’Monaco’ uden kasino! På Sild kan du naturligvis også få lettet – eller fyldt – pengepungen ved spillebordet. På Spielbank Sylt kan du spille roulette, Black Jack og poker eller fornøje dig ved en af de uende-ligt mange spilleautomater. Kasinoet har naturligvis også bar og lounge, hvor du kan drukne (penge-)sorgerne eller feste igen-nem med champagne, mens du overvejer, hvad du skal bruge gevinsten til.’Spielbank Sylt’, Andreas-Nielsen-Straße 1

hvor kan du spise?De mange rige feriegæster holder liv i øens mere end 200 restauranter, herunder en håndfuld med de prestigefyldte Michelin- stjerner. Der er således nok at vælge imellem – men på Sild er der selvfølgelig ingen vej udenom fiskerestauranterne. I Keitum finder du den hyggelig bistro ’Fisch-Fiete’, hvor strandkurvene er flyttet ind i haven, og gæsterne gerne står i kø helt ud på gaden for at sikre sig et bord. Menukortet bugner af små delikate fiskeretter, og priserne er overkommelige for en dansker, selvom de – efter tyske forhold – ligger i den høje ende. ‘Fisch-Fiete’, Weidemannweg 3, Keitum

I den nordlige by, List, hvor færgen fra Rømø lægger til kajs, finder du ’Alte Bootshalle’, der en af øens i alt 11 ’Gosch’ –restauranter. Det betyder dog langt fra, at her er tale om et kedeligt kæde-koncept – på Gosch findes f.eks. montre fulde af friskfangede fisk, som du kan pege på og få tilberedt på stedet, mens fiskenet, sejl og sømænd af træ hænger i loftet, og tyske schlagere strømmer ud af højtalerne. Naturligvis. ‘Alte Bootshalle’, Hafenstraße, List

I den mindre folkelige, og væsentligt dyrere, ende finder du den to-stjernede Michelin restaurant ’Fährhaus’ på det utroligt char-merende hotel af samme navn. Her får du gourmetoplevelser – også uden fisk – med femretters menuer og et vinkort, der vil slå benene væk under de fleste. Husk at reser-vere bord på forhånd og find det pæne tøj frem fra kufferten. ’Fährhaus Sylt’, Bi Heef 1, Munkmarsch

hvor kan du overnatte?Åååååh, wellness! Tyskland har stolte traditioner for kurophold, og vil du have luksus for alle sanser, finder du masser af tilbud på Sild. På det eksklusive Grand SPA Resort A-ROSA har du adgang til et 3.500 m2 stort wellness-område – komplet med yoga-timer, massage, kropsbehandlinger, finsk sauna, japansk dampbad og thalas-so-behandlinger, hvor opvarmet havvand stimulerer både krop og sjæl. ‘A-ROSA’, Listlandstraße 11, List

På trods af de skyhøje kvadratmeterpriser kan det faktisk godt lade sig gøre at leje en feriebolig på Sild. Det nemmeste er naturligvis at søge på nettet, og så selv gå på opdagelse blandt de mange tilbud.

Her er også syv campingpladser, hvor især øens mange cykel-turister sætter teltet op. I Wenningstedt er campingpladsen place-ret midt i klitlandskabet, kun få skridt fra stranden. I sommersæsonen tilbyder pladsen både strandgymnastik og underholdning for de små.Campingplatz Wenningstedt Camp, Dorfteich, Wenningstedt

’Alte Strandvogtei’ er en håndfuld smukt istandsatte stråtagshuse, direkte ved vandet. Du kan vælge mellem dobbeltværelser eller mere luksuøse forhold i suiterne, der i stue-plan naturligvis kommer komplet med egen strandstol. Mens suiterne på førstesalen kan lokke med en fascinerende udsigt over Vadehavet. ’Hotel Alte Strandvogtei’, Merret-Lassen-Wai 6, Rantum

Sylter Heimatmuseum

A-ROSA

SØNDERBORG – BYEN LEVERfacebook.com / byensscener

Mølleparken Mølleparken Koncertsalen Alsion2. JUNI

kl. 20.00

16. AUG

kl. 20.00

23. OKT

kl. 20.00

Sønderborg Teater

Sønderborg Sommer Revy 2015www.sommerrevy.dk

Folkbaltica Åbningskoncertwww.sonderborgbilletten.dk

Koncertsalen Alsion

Jan Gintberg: Det store spørgsmålwww.billetnet.dk

Koncertsalen Alsion 6. MAJ

kl. 20.00

9. MAJ

kl. 20.00

Festenwww.sonderborgbilletten.dk

Koncertsalen Alsion

Americanawww.sonderborgbilletten.dk

Koncertsalen Alsion 24. MARkl. 19.30

27. MAR

kl. 20.00

MAJ - JULI

Koncertsalen Alsion

City Singler 3www.billetnet.dk

22. APRILkl. 20.00

TOTO Mølleparkenwww.billetnet.dk

Santiano

www.billetnet.dk

Jonatan Spang: Danmarkwww.sonderborgbilletten.dk

Lars Hjortshøj: Omvendtwww.billetnet.dk

Ørkenens Sønner: En gang til…www.billetnet.dk

Koncertsalen Alsion

De Nattergale: Æ juletur 2015www.billetnet.dk

Koncertsalen Alsion 4. DEC

kl. 20.00

Sønderborghus 17.+18.NOV

28. NOV

kl. 20.00

EKSTRA SHOW

FÅ BILLETTER

STORE OPLEVELSER I OG OMKRING SØNDERBORG

SØNDERBORG – BYEN LEVERfacebook.com / byensscener

Mølleparken Mølleparken Koncertsalen Alsion2. JUNI

kl. 20.00

16. AUG

kl. 20.00

23. OKT

kl. 20.00

Sønderborg Teater

Sønderborg Sommer Revy 2015www.sommerrevy.dk

Folkbaltica Åbningskoncertwww.sonderborgbilletten.dk

Koncertsalen Alsion

Jan Gintberg: Det store spørgsmålwww.billetnet.dk

Koncertsalen Alsion 6. MAJ

kl. 20.00

9. MAJ

kl. 20.00

Festenwww.sonderborgbilletten.dk

Koncertsalen Alsion

Americanawww.sonderborgbilletten.dk

Koncertsalen Alsion 24. MARkl. 19.30

27. MAR

kl. 20.00

MAJ - JULI

Koncertsalen Alsion

City Singler 3www.billetnet.dk

22. APRILkl. 20.00

TOTO Mølleparkenwww.billetnet.dk

Santiano

www.billetnet.dk

Jonatan Spang: Danmarkwww.sonderborgbilletten.dk

Lars Hjortshøj: Omvendtwww.billetnet.dk

Ørkenens Sønner: En gang til…www.billetnet.dk

Koncertsalen Alsion

De Nattergale: Æ juletur 2015www.billetnet.dk

Koncertsalen Alsion 4. DEC

kl. 20.00

Sønderborghus 17.+18.NOV

28. NOV

kl. 20.00

EKSTRA SHOW

FÅ BILLETTER

STORE OPLEVELSER I OG OMKRING SØNDERBORG14 Grænseløs MAGASIn noVEMBER 2013

løb til lands, til vands – og under jorden!ForÅret buGner aF motionsløb pÅ alle distancer – Fra korte strækninGer For bÅde store oG smÅ til maraton For kVinder oG mænd med VilJer aF stÅl. Vi har udValGt et par aF de mere spektakulære løb …

læs mere: bjergcamp.dk

læs mere: kalkminelob.dk

læs mere: ribetrim.dk

læs mere: 1864loebet.dk

læs mere: højerif.dk

læs mere: cphellrace.dk

marts

trailcamp & Gourmet i mols bjergeTag med på en guidet tur rundt i hjertet af National-park Mols Bjerge i løbesko – og afslut dagen med gourmetoplevelser og hygge på Brasseriet på molskroen Strand-hotel, hvor det også er muligt at overnatte. Den ca. fire timer lange løbetur byder på en af- vekslende rute i kuperet terræn, hvor trailløb kombineres med højdemeter, smukke spor på bakkeskråninger og dybe dales nedløb. Arrangørerne anbe-faler, at deltagerne er vant til distancer på 21 km, men erfaring med trailløb eller som ultraløber er ikke nødvendig.hvor langt? minimum 21 km i kuperet terræn.hvornår? 21. marts.

april

cphell race – forhindringsløb på amagerCPHell race er et ekstremt hårdt forhindringsløb med i alt 30 forhindringer, hvor du skal svømme, kravle, løbe, springe og i øvrigt helst ikke være mørkeræd! De fleste forhindringer er hemmelige, men arrangørerne vil godt løfte sløret en lille smule – så glæd dig til klassiske for-hindringer som ’Up and under’, pigtråd, mudder, Sand og Vand. Løbet foregår på refshaleøen og er på tid. Arrange-mentet afsluttes med et eksklusivt Afterparty for alle deltagere.hvor langt? Ca. 6 km. hvornår? 11. april.

maJ

oplev marsklandet – løb på digerne ved højerDen første del af ru-ten følger det gamle havdige fra 1861 mod Vadehavet til Højer Sluse. Herfra går det videre langs åer, over sluser og på diger rundt i det vidunderlige marsk-land. Det er også muligt at cykle, og her vil en del af den 11 km lange rute følge landevejen. Der er løb for både børn og voksne – med garanti for en anderledes og vidunderlig naturoplevelse for hele familien.hvor langt? 4,4 km, 9,3 km og halvmaraton.hvornår? 10. maj.

kalkmineløbet – over og under jordenKom med på en exceptionel rejse gennem naturskønne omgivelser! Kalk- mineløbet er kendt

som et af Danmarks hårdeste – og mest unikke – motionsløb, men der er også lettere distancer for både børn og voksne. ruten går bl.a. gennem de nogle steder endda meget lave minegange i kalkgruberne ved mønsted og Daug-bjerg – men også gennem skove, forbi det åbne kalkbrud og langs kalkværks-søen. hvor langt? 2,5 km (børneløb), 6 km, 10, km, halvmaraton og maraton.hvornår? 14. maj.

1864-løbetFortællingen om krigen i 1864 og de historiske steder danner rammen om 1864-løbet. ruten har masser af store og små stigninger og går gennem Sønderborgs gamle bydel, 1864-udstil-lingen på Sønder-borg Slot, langs strandpromenaden og havnefronten,

videre rundt på en del af Gendarmstien med udsigt til Flens-borg Fjord, igennem flere af skanserne, hvor preusserne og danskerne kæmpede, gennem soldaterbyen i Historiecenter Dybbøl Banke og forbi Dybbøl Mølle. hvor langt? 1.864 meter (børneløb), 6 km, 10,6 km og halvmaraton. hvornår? 31. maj.

Juni

havbundsløbet – i vand til knæeneHavbundsløbet er en totaloplevelse, der starter allerede om bord på mandø-bussen. Det summer af forventning blandt løberne – hvordan mon løbet udvikler sig? Snart står alle klar til løbeturen gennem de smukke omgivelser, midt i Vadehavet ad den gamle ebbevej, hvor ca. 2 km er dækket af 5-20 cm

vand. Her er garanti for vand til over anklerne og masser af mudder i skoene – men også en naturoplevelse ud over det sædvanlige med syngende fugle i luften, vrikkende sandorme i havbun-den og nysgerrige får langs digerne. Tilbage på land venter madpakker, præmieuddeling og masser af hygge.hvor langt? 11 km.hvornår? 12. juni.


dårlig omtale er ikke længere bedre end ingen omtale

Af minna hallberG og mikkel bordinG, AdforMATioN

i efteråret 2000 blev en kunde vred over den behandling, han havde fået af Vordingborg Køkkenet. Sagen gik i hårdknude, og kunden op-

rettede hjemmesiden ’BRUG ALDRIG Vordingborg Køkkenet’ på internettet, der indeholdt en detaljeret gennemgang af håndværkernes besøg, deres arbejde og kundens dialog med køkkenfirmaet. Og selvom miseren er næsten 15 år gammel, duk-ker hjemmesiden den dag i dag op som nummer to på Google, når du søger på ’Vordingborg Køkkenet’ – kun overgået af køkkenfirmaets egen hjemmeside. Faktisk må Vordingborg Køkkenets Facebook-side vige pladsen for den lidet flatterende omtale.

William Atak, der gennem online marketings-bureauet ATAK har rådgivet virksomheder om markedsføring på internettet siden 1997, forklarer, at grunden til, at hjemmesiden her så mange år efter fortsat rangerer højt i Googles søgeresultater, skyldes flere faktorer.

- Først og fremmest, og det er naturligvis lidt grotesk, spiller sidens alder en vigtig rolle. Den har simpelthen ligget der så længe, at den er svær at slå. Dernæst er hjemmesiden løbende blevet nævnt og omtalt i alle mulige online fora, så der har kontinuerligt været aktivitet på og mod siden, siger William Atak.

Forbrugerne bestemmer som aldrig før Sophie Esmann Andersen forsker i forbrugerad-færd ved School of Business and Social Science på Aarhus Universitet. Hun mener, at det i dag blevet meget lettere at være utilfreds kunde.

- Hvis du i gamle dage havde en dårlig oplevelse som kunde, kunne du sætte dig hen i et hjørne og være sur. I dag er du forbundet på kryds og tværs med forbrugere fra hele verden, og det giver dig en enorm magt. Bare du har adgang til internettet, kan du i princippet sidde et øde sted i Lapland og bestemme over en virksomheds brand, forklarer Sophie Esmann Andersen.

William Atak er enig i, at det er blevet meget nem-mere at være utilfreds kunde. Og han påpeger, at det også er blevet tilsvarende sværere at være virk-somhed, også selvom nogle virksomheder måske selv har gjort sig fortjent til den negative omtale.

- I tilfældet med Vordingborg Køkkenet er det i princippet én utilfreds kunde for mange år siden samt yderligere to utilfredse kunder, der efterføl-gende har lagt deres negative oplevelser op på en hjemmeside. Det vil sige tre i alt. Men hvor mange køkkener har Vordingborg Køkkenet sat op siden? 5.000? 20.000? Det skulle da være underligt, om der ikke var tilfredse kunder iblandt, men dem hører vi bare ikke fra. Ofte har du kunder, der har handlet hos en bestemt virksomhed i mange år og været godt tilfredse. Så får de én dårlig oplevelse – og BANG! Så falder der en dårlig anmeldelse, siger William Atak.

et unuanceret øjebliksbilledeEn anden virksomhed, der for alvor blev ramt af massiv modvind fra kunderne, er Jensen’s Bøfhus. Efter en langvarig strid med fiskerestauranten Jensens Fiskerestaurant i Sæby om retten til at bruge navnet ’Jensen’, som Jensen’s Bøfhus vandt, har den værste storm nu lagt sig. Men på Nordeuropas største hjemmeside med brugeranmeldelser, Trustpilot.dk, er bøfkæden fortsat et glimrende eksempel på, at dårlige anmeldelser kan stjæle billedet. Her har Jensen’s Bøfhus mere end 3.000 anmeldelser og en samlet score på 1,6 ud af 10, der indbringer dem bare én stjerne. Men går du anmeldelserne efter i sømmene, kan du læse, hvordan kunder skriver, at de i årevis har besøgt restauranten og været særdeles godt tilfreds med både betjening og kvalitet. Indtil den dag, hvor tjeneren ikke står klar, bøffen er stegt forkert, der ikke var fyldt op i salatbaren, eller restauranten var løbet tør for yndlingssovsen. Så falder dommen,

og overskrifter som ’Ødelagt fødselsdag’, ’Uacceptabel service’ og ’Kedelig oplevelse’ resul-terer i de en-stjernede anmeldelser.

Sophie Esmann Andersen genkender tendensen og påpeger, at onlineanmeldelser i høj grad et udtryk for den enkeltes oplevelse af sig selv som forbrugere og et udtryk for deres insisteren på, at virksomhederne er til for dem.

– Vi engagerer os væsentligt mere i vores forbrug, og vores forbrug har en stor betydning i vores liv. Det er noget, vi snakker om, og som vi viser frem for at fortælle andre, hvem vi er. Så når det går

der Var enGanG, hVor man lidt opGiVende saGde, at ’i morGen bliVer aVisen Jo bruGt til at pakke Fisk ind i’, hVis man – berettiGet eller uberettiGet – Var haVnet pÅ Forsiderne med neGatiV omtale. men sÅdan er det ikke lænGere.

”hvis du i gamle dage havde en dårlig oplevelse som kunde, kunne du sætte dig hen i et hjørne og være sur. i dag er du forbundet på kryds og tværs med forbrugere fra hele verden, og det giver dig en enorm magt.”Sophie Esmann Andersen


galt, og vi får en dårlig oplevel-se, så har vi brug for at påpege, at det ikke er vores, men virk-somhedens skyld. Og selvom jeg ikke har decideret forsk-ningsmæssigt belæg for det, så kunne jeg sagtens forestille mig, at onlineanmeldelserne typisk dukker op i ydrepositionerne. Altså hvor du har haft en virkelig god eller en virkelig dårlig oplevelse, siger Sophie Esmann Andersen.

Også hos William Atak er hold-ningen, at onlineanmeldelserne langt fra tegner et retmæssigt billede, fordi mange af de stærkt negative anmeldelser er udtryk for unuancerede øjebliksbilleder og skrevet i affekt af vrede kun-der. Og derfor tegner de ifølge William Atak et forkert billede, der kan ende med at have ret stor betydning for den enkelte virksomhed.

- Negativ omtale kan være øde-læggende for en virksomhed. Det er klart, at når du snakker virksomheder af en størrelse som Jensen’s Bøfhus, teleselskaber som 3 og Telenor eller Danske Bank, så betyder en selv virtuel ’shitstorm’ ikke nødvendigvis, at de må dreje nøglen. Men når Danske Bank taber 134.000 kunder i forbindelse med deres New Standards-kampagne, så kan det jo mærkes, og for den lille tømrervirksomhed kan dårlig omtale på nettet resultere i konkurs, siger William Atak.

hvad siger Google?Forbrugere over hele verden bruger i høj grad hinandens oplevelser, og vi finder ofte de virksomheder, vi handler hos, på nettet. En undersøgelse foretaget af YouGov i samarbejde med SAFEonNET i december 2014 viser, at knap hver fjerde forbruger

lige tjekker virksomheden på nettet, inden de foretager et køb i den fysiske verden. Og for online virksomheder er tallet det dobbelte; her søger over halvde-len efter omtale eller anmeldel-ser på nettet, inden de handler. Den mest anvendte metode til at søge informationer om virk-somheden er Google (69 %), efterfulgt af Trustpilot (43 %). Og 7 % leder efter informationer på Facebook.

Samtidig viser undersøgelsen, at hele 78 % vil stole mindre på en virksomhed, hvis den har fået negativ omtale eller dårlige anmeldelser på nettet. Kun 4 % angiver, at dårlige anmeldelser eller negativ omtale slet ingen betydning har for deres købs-beslutning. Og hele 70 % af de adspurgte vil ikke handle hos en given virksomhed, hvis den har dårlig omtale på internettet.

den svære balance og vigtige dialogATAK lever bl.a. af få negativ omtale til at rangere så lavt som muligt på Google. Og når en virksomhed kontakter William Atak, fordi de har fået negativ omtale på nettet, vil første skridt stort set altid være et mæglings-forsøg.

– Er det én kunde, der har haft én dårlig oplevelse og postet den online, vil vi først foretage en intern analyse. Hvad er det for et medie, vi har med at gøre? Kan vi overhovedet komme i kontakt med den utilfredse kun-de? Er der frembragt injurier? Har vi brug for en advokat? Det gælder om at tænke sig godt om, for et forkert skridt vil kunne skabe bagslag. Hvis det nu er Ekstra Bladet, der har skrevet noget injurierende, og vi kontaktede dem og sagde ’det og det skal fjernes, og bliver det ikke det, så sagsøger vi jer osv.’, så risikerer vi jo, at sagen bliver blæst endnu større op. Derfor gør vi meget ud af at forklare virksomhederne, at den dialog, vi tager, kan risikere at gøre modparten endnu mere sur, forklarer William Atak, der dog understreger, at mæglings-forsøget i langt de fleste tilfælde forløber uden dramatik.

– Vi giver tydeligt udtryk for, at vi er mæglere mellem to parter. Vi taler med modparten og får deres version af forløbet.

Kan virksomheden gøre noget for at rette op på den dårlige oplevelse? Hvad skal der til for, at kunden fjerner den nega-tive omtale? Som regel vil vi gennem dialogen kunne finde et kompromis, men hvis mæglin-gen slår fejl, har vi to løsninger: Den juridiske eller ’at skubbe omtalen væk’, hvor vi bygger virksomhedens onlinekommuni-kation op, så det negative fylder mindre, forklarer William Atak om den disciplin, man kalder Online Reputation Management eller slet og ret: ORM.

Vær på forkant med dit online imageOnline Reputation Management eller ORM handler om at for-bedre eller beskytte sit image på internettet. Ifølge William Atak en disciplin som langt de fleste virksomheder desværre ofte kun ser som en reaktiv løsning på et akut problem.

– Det er meget få virksom-heder, der arbejder proaktivt med ORM. For de fleste er det nok bare løbende at google virksomhedens navn, og hvis der på de første sider udelukkende dukker positiv omtale op, gør de ikke mere ved deres online tilstedeværelse. Her er proble-met, at resultaterne intet siger om, hvordan virksomheden er rustet, hvis den pludselig bliver ramt af massiv dårlig omtale, siger William Atak og forklarer, at Googles algoritmer fungerer på den måde, at søgemaskinen bringer de ’stærkeste’ resultater først. Så i forhold til nyheds- medierne vil en online artikel på et landsdækkende medie som eb.dk eller tv2.dk helt naturligt få en højere placering end en netartikel på en nordjysk lokal- avis. Med mindre altså at artiklen på lokalavisens hjemmeside er f.eks. blevet flittigt kommenteret og delt på de sociale medier.

– Det proaktive arbejde betyder, at en virksomhed vil styrke sin online profil så meget, at hvis der skulle komme dårlig omtale på et tidspunkt, er der kun en begræn-set risiko for, at den kravler op på side et på Google. Det gælder om at sørge for, at de – positive – resultater, du ser på side et, er så ’stærke´ i Googles øjne, at de ikke lader sig flytte, forklarer William Atak og fortsætter: - Til det kan du med fordel bruge de sociale medier: Facebook, Twitter og

YouTube har stor styrke hos Google, så hvis du opretter indhold her, vil det som udgangspunkt ranke højt på Google, og du kan så outranke den dårlige omtale og gøre den mindre synlig i søgeresultaterne.

at ’opføre sig ordentligt’ er ikke længere nokWilliam Atak understreger dog, at ATAK aldrig laver falske anmeldelser, men i stedet og i samarbejde med virksomheden indsamler nogle af de positive anmeldelser, der bare ikke er blevet afgivet. Et arbejde, der tager tid og kræver, at virksom-heden selv gør en aktiv indsats.

– Det ville jo være nemt, hvis vi bare kunne råde virksomheder til ’at opføre sig ordentligt’, men i dag er det bare ikke nok. Der skal uendeligt lidt til. Du kan lidt provokerende sige, at virksomhederne havde det for nemt før internettet. Det var simpelthen for nemt ikke at yde en god service… og slippe af sted med det. I dag er det forbrugerne, der har magten, og som virksomhed har du jo ingen ombudsmand, du kan klage til, ligesom du heller ikke kan klage over urimelige forbrugere i ’Kontant’, siger William Atak.

Også Sophie Esmann Andersen påpeger, at det er vigtigt, at virksomhederne anerkender forbrugernes oplevelser og forholder sig til dem. Hun op- fordrer virksomhederne til at tage kundernes oplevelser alvorligt i stedet for hårdnakket at insistere på, at de ikke har gjort noget forkert og ydet en god service.

– Virksomhederne er nødt til at se konflikterne fra forbrugernes synpunkt og forstå, at det ikke længere bare er et spørgsmål om, hvem der har ret, eller om de som virksomhed har – eller ikke har – opført sig ordentligt. I gamle dage kunne du planlægge dit brand mange år frem, men i dag er du aldrig bedre end sin seneste krise, slutter Sophie Esmann Andersen.

”det ville jo være nemt, hvis vi bare kunne råde virksomheder til ’at opføre sig ordentligt’, men i dag er det bare ikke nok.”William Atak


Facebook Stort set alle virksomheder vil i dag på Facebook, og Facebook kan også være et fantastisk redskab til at skabe og vedligeholde gode relationer til eksisterende kunder… og til at vinde nye. Men det er afgørende, at du ser virksomhedens evt. tilstedeværelse på de sociale medier ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt. Er det vigtigt for min forretning, at jeg er synlig på Facebook? Hvis du er en hardcore B2B-virksomhed, så skal du måske finde et andet sted at opsøge nye kunder. Og vælger du at sende virksomheden på Facebook, skal du også huske på, at det måske ikke kun bliver den positive dialog med kunderne, du havde forestillet dig. Derfor er det afgørende, at du er parat til at afsætte ressourcer til at varetage aktiviteterne på de sociale medier.

husk Du kan ikke fjerne dårlige anmeldelser på Facebook, selvom du ved, at det ikke er en rigtig anmeldelse, men f.eks. en konkurrent, der har skrevet noget, bare for at stille dig i dårligt lys.

tipOpstil regler for indlæg på virksomhedens Facebook-side ved f.eks. at skrive, at ’anstø-deligt indhold vil blive fjernet’. På den måde kan du tillade dig at fjerne negativt indhold.

FaktaBerlingske Business Magasin foretog for nylig en undersøgelse blandt 2.300 virksom-hedsledere. 92 % svarede, at virksomheden er aktiv på sociale medier, men hver fjerde virksomhedsleder frygtede samtidig negative reaktioner.

trustpilot På Trustpilot.dk kan dine kunder dele købsoplevelser og anmeldelser med andre forbrugere. Og din virksomhed kan faktisk have fået anmeldelser på Trustpilot, uden du har fået det at vide. Til gengæld er det gratis at oprette en virksomhedsprofil, og så kan du få besked, hver gang der er kommet en ny anmeldelse. Med en virksomheds-profil kan du selv f.eks. via mail invitere dine kunder til at skrive anmeldelser, og du kan besvare anmeldelser eller rapportere en anmeldelse, hvis du ikke mener, at det er en kunde, der har skrevet den. Gør du det, skal kunden kunne dokumentere sin oplevelse f.eks. ved at fremvise kvittering.

huskHvis du vil rapportere en anmeldelse, hvor du ikke kan genkende kunden, kan du bede om at se en kvittering for købet i op til 12 måneder efter, at anmeldelsen er skrevet. Du kan altid rapportere anmeldelser, hvis de f.eks. indeholder groft sprogbrug, navne el. lign.

tipBliver du betalende kunde hos Trustpilot får du bl.a. mulighed for at vise dine anmeldelser i en såkaldt Trustbox på din hjemmeside eller via anden markedsføring, og du får adgang til statistik- og analyseværktøjer.

FaktaDer er i dag 12 millioner anmeldelser på Trustpilot, og der kommer en ny anmeldelse hvert femte sekund. Mere end 100.000 virksomheder har en såkaldt TrustScore på Trustpilot.

GoogleGoogle indekserer som udgangspunkt samtlige sider på internettet og vægter i sine resultater ud fra bl.a. aktivitet på siden samt længden af indholdet. Dette er to vigtige aspekter i forhold til, om en side kommer til at rangere højt ved en søgning på f.eks. virksomhedens navn.

huskHvis du som virksomhed deltager i debat-ten, bidrager du til både en højere aktivitet og til at øge mængden af indhold, hvorfor siden med den dårlige omtale med større sandsynlighed vil figurere højere i Googles søgeresultater, end hvis du havde ignoreret den og dermed ikke bidraget til at øge sidens ’styrke’.

tipMed AdWords kommer din virksomhed til at figurere blandt de øverste resultater på ud-valgte søgninger på Google. Du bestemmer som udgangspunkt selv, hvilke søgninger det drejer sig om, og du betaler kun, hvis din annonce får den potentielle kunde til at klikke sig videre til dig.

FaktaDa ’retten til at blive glemt’ blev fastslået af EU’s domstol i maj 2014, modtog Google i løbet af de første fire dage intet mindre end 41.000 henvendelser på verdensplan. Det er Google, der suverænt vurderer, om du kan få fjernet søgeresultater.

ekspertens råd til, hvordan du håndterer:


Det kan være et svært dilemma, om du skal eller ikke skal blande dig i debatten, hvis din virksomhed får en negativ omtale på internettet. På den ene side sender du et forkert signal, hvis du lader den negative omtale stå, mens du på den anden side risikerer at puste til ilden og – endnu værre – skabe yderligere aktivitet på en side og dermed få den til at rangere højere i søgeresultatet. Så inden du haster til tasterne for at forsvare dit gode navn og rygte, bør du overveje følgende:

• Kan du kontakte anmelderen og tale med ham eller hende om en løsning?

• Kan du tilbyde at rette op på fejlen og få fjernet den dårlige omtale?

• Er der tale om en sober og uskyldig anmeldelse eller brud på straffeloven/injuriesag?

Kan du ikke komme i kontakt med an-melderen eller personen bag den dårlige omtale, er der en række vigtige faktorer, der spiller ind:

1. hvor på nettet er den negative omtale placeret?Ligger omtalen på et anerkendt online nyhedsmedie, en velbesøgt anmeldelses- side, et debatfora m.m., kan du være næsten helt sikker på, at den bliver læst af andre. Kan du ikke få omtalen fjernet gennem direkte dialog, bør du som ud-gangspunkt besvare indlægget. Er siden ikke velbesøgt, og er der ikke er andre end anmelderen, der har skrevet noget, er sandsynligheden for, at omtalen dukker op blandt Googles første søgeresultater ret lille, og du bør overveje ikke at deltage aktivt i debatten.

2. har andre end anmelderen kommen-teret eller ’liket’ omtalen?Uanset hvor den dårlige omtale er placeret, kan en aktiv deltagelse fra andre være medvirkende til, at siden kommer til at ligge højt i søgeresultaterne på virksom-hedens navn. Og deltager du også aktivt i debatten, kan dit indlæg generere endnu flere spørgsmål eller kommentarer. Her bør du i første omgang slå koldt vand i blodet og vente med at besvare omtalen, mens du naturligvis nøje holder øje med udviklingen på siden.

3. er omtalen mindre eller virkelig grov?Jo værre omtalen er, jo flere vil læse den, og her skal du lægge særligt mærke til overskriften. Er overskriften virkelig grov, vil den tiltrække flere læsere – og dermed skræmme flere potentielle kunder væk fra din forretning. Er overskriften mindre grov skal du typisk droppe at besvare omtalen. Men hold igen øje med om andre slutter sig til debatten, og den negative omtale pludselig rangerer højt på Google. Gør den det, skal du handle. Altid!

Fakta

Online reputation management (Orm) handler om at beskytte eller forbedre sit ry på internettet. Fokus er som regel på place-ringer i Googles søgemaskine ved søgnin-ger på virksomheders eller enkeltpersoners navne. En af de væsentligste metoder er at benytte sig af søgemaskineoptimering (SEo) og på den måde styrke hjemmesider med positive omtale og derigennem få bedre placeringer på vigtige søgeudtryk på Google.

Dit online brand betyder noget:• 4 % angiver, at dårlige anmeldelser eller negativ omtale slet ingen betydning har for deres købsbeslutning • 78 % vil stole mindre på en virksomhed, hvis den har fået negativ omtale eller dårlige anmeldelser på nettet. • 70 % af de adspurgte vil ikke handle hos en given virksomhed, hvis den har dårlig omtale på internettet.

hvad gør jeg, hvis min virksomhed får negativ omtale på nettet?

om William atak

Stifter af og adm. direktør for marketingbureauet ATAK A/S, der primært beskæftiger sig med online marketing, web- udvikling og design. Har de seneste 17 år arbejdet med offline og online markedsføring og er i dag en af Danmarks førende eksperter inden for online reputation management (Orm).

om sophie esmann andersen

Fakta

i 2014 bleV der pÅ GooGle ForetaGet næsten 2,1 billioner søGninGer (2.095.100.000.000) – eller mere end 5,7 milliarder søGninGer om daGen (5.740.000.000).

Thinkbusiness

Lektor, ph.d. og forsker. Underviser i, rådgiver og holder foredrag om forbrugeradfærd, strategisk kommunikation og brand management på School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.


ThinkbusinessEr du endnu ikke overbevist om, at sociale medier skal have en fremtrædende plads i dit kommuni-kationsbudget, så overvej følgende eksempel, der gælder for Facebook:

Der er knap 900 mio. aktive brugere på verdens-plan, heraf er ca. 3,4 mio danske. (det er mere end 60% af den samlede danske befolkning!)Det estimeres, at op mod 50% af alle købsbeslut-ninger foretages på baggrund af anbefalinger fra venner – dem har vi danskere i øvrigt 214 af i gennemsnit på Facebook.Det er muligt at skræddersy annoncering helt ned på brugerniveau efter geografi, demografi, interesser, adfærd og sprog.

Sociale medier er ikke gratis længere, hvis man skal gøre det ordentligt.

Gjort rigtigt er det dog markant billigere end tradi-tionel markedsføring. Om dit mål er branding, øget loyalitet hos kunden, salg eller andet – så er det en vigtig ingrediens i dit marketing-mix.

Som konsulenter rådgiver vi om den optimale integration af sociale medier i din markedsføring, og hvordan de kan understøtte virksomhedens øvrige aktiviteter. Om vi i samarbejde skaber en platform, du selv kan varetage, eller om vi knyttes på den daglige drift – ja, så hjælper vi med at strukturere ind-satsen, og få den forankret i virksomhedens for-retnings- og kommunikationsmål.

I sidste ende er din virksomhed på de sociale medier – om du vil det eller ej. Vi anbefaler, at du selv tager styringen og udnytter potentialet.

Nørregade 34ADK-6100 Haderslev+45 7015 [email protected]

facebook.com/adformationwww.linkedin.com/company/adformation

25.000m2

Eksklusivt indkøbscenter

Langberger Weg 4, 24941 Flensburg

en verden af mærkevarer I CITTI-PARK kan du gå på opdagelse i en verden af velkendte brands

– både dem, du allerede kender fra Danmark og et væld af spændende mærkevarer fra resten af verden.

Kvalitet kender ingen

grænser

Sådan finder du os

2.000 gratis parkeringspladser og 55 lækre varemærkebutikker under ét og samme tag

Kommer du ad motorvejen fra Danmark, skal du bare dreje af ved den første ”Ausfahrt”

efter den dansk-tyske grænse (Flensburg/Harrislee).

Vælger du grænseovergan-gen ved Kruså, kører du blot videre ad rute 200 og følger skiltene mod CITTI-PARK.

25.000m2

eksklusivt indkøbscenter

Vidunderlige indkøbsfristelser GRæNSELANDETS STøRSTE uDVALG I

øKOLOGISKE FøDEVARER SAmT EKSKLuSIVT SHOPPINGCENTER mED KENDTE

DANSKE mæRKEVARER

CITTILIFEcitti-park.dk

Når du træder ind i det nye CITTI-PARK, træder du ind i en helt ny verden.

Kun få minutter fra den dansk-tyske grænse byder vi dig vel-kommen i en verden fuld af nøje udvalgte forretninger, der bugner af danske mærkevarer og interna-tionale brands.

En verden fuld af smagsoplevelser og et udbud af kvalitetsfødevarer, du ikke vil møde andre steder i Sønderjylland. En verden fuld af eventyr, hvor nye spændende oplevelser venter bag hvert eneste hjørne. Hos os finder du alt det, du har brug for – og lidt til. Her er eksklusive tøjbutikker med et væld af kendte mærker til både kvinder og mænd.

Her er velduftende blomsterfor-retninger og specialbutikker med lækre delikatesser. Her er legetøj og børnetøj. Sko og elektronik. Parfume og økologisk te. Læder-varer og sportsudstyr. Friske fisk og kød fra egen slagter.

Ja, vi kunne blive ved - men vi vil meget hellere invitere dig, din familie og dine venner indenfor. Det nye CITTI-PARK er meget mere end bare shopping. mere end bare alle de velkendte kvalitetsvarer samlet på ét sted. mere end et lyst og moderne ind- købscenter. Det er en oplevelse – en tilstand - en verden af muligheder, der pludselig ligger for dine fødder. Det er dét, vi kalder CITTI-PARK.

E45

E45

B200

B200

B199B199

ForÅret er her endeliG – oG i modens Verden betyder det lyse FarVer, Florlette stoFFer oG

sort-hVide GraFiske mønstre.

mode&trends

Gul er farven, vi ikke kommer udenom dette forår. Om det er i pastelnuancer eller som pangfarve, vil vi se den alle steder i gadebilledet. Og med rette; den gule farve leder tankerne hen på solskin og varme. Grib chancen for at tage forskud på solens stråler med denne taske fra By Decadent til 1.500 kr.

set på bydecadent.dk

dekadent oG med et streJF aF sommer

Nogle gange opstår der designmagi, når de store designere kaster sig over accessory-kategorien. Dette er også tilfældet her, hvor Jean Paul Gaultier og Eastpak har udviklet en high fashion taske i et prisvenligt design.

De i alt syv designs forener Gaultiers signaturstil med Eastpaks funktionalitet.

I Limited kollektionen koster lædertasken 3.196 kr. og pilot- taskerne 2.397 kr.set hos henrik Vibskov i krystalgade i københavn

Jean paul Gaultier x eastpak

Den norske designer Kjetil Aas, der er bosat i København står bag mærket Armoire d’homme. Kjetil Aas er uddannet på Danmarks Designskole og har en fortid hos store mærker som Won Hundred og Matinique.

Armoire d’Homme er tøj til manden der tiltrækkes af det tidløse, skandina-viske formsprog. Kodeordet bag de-signet er bæredygtighed og formålet er at skabe tøj i knivskarp kvalitet og tidløst design, så det kan være en del af garderoben år efter år.

se mere på www.armoiredhomme.com

modströms bud på en forårsfrakke er denne trenchcoat i sart rosa med lommer og snørre om livet. Et godt bud på vinterfrakkens afløser. Koster 1.400 kr.

set på modstrom.com

hold øje med:armoire d’homme

trendy trenchcoat

Af mai halberG schønWandt, adFormation

Denne silkekjole i gule nuancer fra Stine Goya emmer af lange, lune sommeraftener i selskabeligt lag. Kan bruges med både læderbukser, leggins eller, når vejret tillader det, med bare ben.Koster 2.200 kr.

set på stinegoya.com

let som en ForÅrsbrise


Københavns Lufthavn har besluttet at nedlægge Indenrigsterminalen Terminal 1. Det betyder, at alle indenrigsflyvninger fremover vil afgå fra Udenrigsterminalen henholdsvis Terminal 2 og 3.

Lukningen af Indenrigsterminalen sker natten mellem den 28. og 29. marts og resulterer i en afgiftsforhøjelse på 30 kr. Det er en forhøjelse, vi desværre ser os nødsaget til at lægge på vore billetpriser fra København til Sønderborg.

Alsie Express skal være de første til at beklage lukningen af Indenrigsterminalen og afgifts-forhøjelsen. Vi har ihærdigt forsøgt at undgå begge dele.

Fra natten mellem den 28. og 29. marts samler Københavns Lufthavn alle flyafgange og ankomster i Terminal 2 og 3. Vore passagerer fra Sønderborg vil derfor fremover ankomme til Finger A gate 7 eller 9. For transitpassagerer bliver det derfor lettere og hurtigere at nå frem til forbindelsesflyene.

For vore indenrigspassagerer bliver det lettere og hurtigere at nå ind til København, Hovedstadsområdet og Sydsverige, når de vælger nedgangen til ankomsthallen i Terminal 2 og går gennem tolden. Herfra er der direkte adgang til Metro, regionaltog, busser, taxi, udlejningsbiler og de store parkeringshuse.

For de passagerer, der har indvejet bagage, vil udleveringen altid ske fra bånd 5. For passagerer til Sønderborg sker check-in i Terminal 3. Det kan ske på alle check-in automater - uanset om det er Lufthavnens eller SAS ́automater. Der er opstillet 30 automater i både stations- og selve terminalområdet.

For de af vore passagerer, der har behov for at indveje bagage, er der mulighed for selv at mærke bagagen til Sønderborg og ef-terfølgende placere den på et af de mange ”Self Service Baggage Drops”. Alternativt kan check-in ske ved én af de mange SAS´ check-in skranker i Terminal 3. Vær venligst opmærksom på, at det ikke er

muligt at checke ind i Terminal 2. Check-in sker udelukkende i Terminal 3.Alle afgående Indenrigspassagerer skal efterfølgende igennem det store Security Check område på første sal i Terminal 2. Alsie Express har foreslået Københavns Lufthavn at indrette særskilt ”spor” kun til Indenrigspassagerer, men vi har endnu ikke fået nogen tilbagemelding.

Al begyndelse er svær. Derfor anbefaler vore passagerer at komme i lidt ekstra god tid. Vi vil i de første par dage have ”udstationeret” medarbejdere i Lufthavnen til at assistere vore passagerer og gøre alt, hvad vi kan for, at afrejsen bliver så komfortabel som mulig.

Alsie Express har nu transporteret de første 100.000 passagerer med luftbroen fra Søn-derborg til København. Den flotte milepæl blev passeret den 20. februar, hvor adm. direktør Henrik Therkelsen i Sønderborg Lufthavn stod klar til at modtage passager nummer 100.000.

Det blev den 42-årige udviklingskonsulent i Sønderborg Kommune, Rikke Fribo. Belæsset med chokolade, gavekort og et modelfly i bagagen tog Rikke det første morgenfly til København, hvor hun skulle til et arbejdsmøde i Socialstyrelsen.

I cockpittet på flyvningen til København sad chefpilot Michael Bovbjerg, der også var til stede, da Rikke fik udstedt sit boardingkort.

Efter passager nr. 100.000 har vi sat os nye mål for at leve op til de krav og forventninger, som erhvervslivet og private har til et moderne flyselskab. Vi er i gang med en række spændende tiltag, der skal gøre flyruten til en endnu mere central del af den trafikale infrastruktur i både Hovedstadsområdet og i Grænseregionen.

Det bliver lidt dyrere at flyve fra København til Sønderborg

nye veje gennem københavns lufthavn

rikke blev passager nr. 100.000


A18-A34

Jernbane

Metrolinje

A2-A17B2-B19C15-C40

C10

C2-C8D1-D4

F1-F10

D101-D104

P5

P4

P6

P7

P8P10

P12

P9

TERMINAL 1

TERMINAL 2

TERMINAL 3

PARKERING

METRO

TOG

CHECK-IN

SECURITY

BAGAGEUDLEVERING

14

7

8

9

97

8

7

5

6

6

5

4

1

2

2

3

3

Check-in i terminal 3

afgang fragate a7 og a9

Sabine has a talent for cracking codes when working with Microsoft Dynamics NAV – and on her many travels she has cracked the code for seven new languages.

Svend knows exactly how to make a team work – both during a three-week sprint and as a coach in the local handball club.

Join us when we revolutionize the telecommunication industry once again! As employees at TeleBilling, we handle projects for the most interesting telecommunication companies in Europe. We have from the very beginning based our solutions on Microsoft Dynamics NAV and with a keen eye on our customers’ business, we have constantly ensured that our software solutions are always one step ahead.

But we also know that there is only one reason for our success: We have the best and most skilled colleagues in the business.Read more about our open positions at telebilling.dk or call our HR department on +45 73425050.

We look forward to learning more about you.

TeleBilling A/SNørre Havnegade 43DK-6400 Sønderborgtelebilling.dk

Documents

Grænseløs no. 7