2

3

4

6

10

18 20 22

12 16

7 8Leder

Stream of consciousness

Om at være noget Fra Kina til København Around Bob

Lisbeth Juhl Pedersen Gadetyper

Bidragydere A Fashion Affair

Indhold

5

23

32

42 44 46

34 38

24 28Braid Victoria

Prints AW12

Class of 2012 Mormor & Modeugen Slut

CFW Glimt

Pålædt. Velklædt. Udklædt.

Stine GoyaDavid AndersenHenrik Vibskov

Indhold

6Leder

Kære læser og velkommen beskuer.

Magasinet grafiQue; en hyldest til den danske og internationale mode-scene! Med en kunstnerisk tilgang til mode, præsenterer vi her et magasin med en minimalistisk attitude og et stærkt grafisk design. Med magasinet får du en sammenbrygget masse af inspiration og innovation i et tiltræk-kende design.

Vi kommer bredt rundt om, hvad mode betyder for de forskellige aktører indenfor mode, og i dette nummer er fokus rettet mod Copenhagen Fa-shion Week AW12 – med den selvudnævnte titel Skandinaviens største modeuge.

Med ønsket om at dække stemningen og dynamikken, som endnu engang brummer gennem Kongens København, har vores skribenter og fotogra-fer været på gaden, ud på messerne og til runway shows.

”Fashion is not something that exits in dresses only. Fashion is in the sky, in the street, fashion has to do with ideas, the way we live, what is hap-pening.”

- Coco Chanel

7

IllustratorMaja DueLisbeth Juhl Pedersen

Luna Fagerlund

Skribent & Fotograf

Illustrator

Skribent & Illustrator

Skribent & Illustrator

Rikke Charlotte

Michelle Czajkowski Aakerberg

Bidragydere

8

A F

ashi

on A

ffai

r

9

10

Stream

of

ConsciousnessTekst Caroline Misser

11

As I’m standing in the crowd I’m wondering. Wondering what they are all there for. For the same reason as me? If so, why am I even there? I’m not really comfortable. And for so long I have been fighting the specie.I don’t discriminate, I really try to have an open mind. Be-cause if I don't I guess I'll be just like them. I'm aware that I don't want to represent just what I'm appalled to myself.But enough with the bad energy. The atmosphere is thick from the small talking and fur coats. Copenhagen beer and diet coke, how trendy.Again I'm wondering what they're all there for. It's about fashion, ok - that's the easy part. But the concept has a lot of shades to it. And I'm wondering why and where all the hot air filling up the rest of the space came along.I like back to basics. I admire honesty and aesthetics. And even more so when they evolve into well executed crafts. And as I'm standing there I'm trying to focus on just that and ever further locate it in the room.I mean, in the end... Isn't that what it's really all about?

12

13

14

15

16

Byens all time greatest udstikker

At være byens all time greatest udstikker er at Vågne op dødVed siden af sig selv og vide at

Morgenen for længst er forbiSlingrende Dansende

Ned af strassen SøgendeEfter en ny flaske

Og nå endnu en bundStående i træsko

På pladsenMed de andre

Uden de andreRåbende af andre

Af sig selvOg af hunden

Have en mening om altUden at mene noget

Altid med en sidste bemærkning Stukket op i ærmetmed snotkluden

ogde aldrende drømme

Alter ego gentleman

At være alter ego gentleman er at Være flyvendePå tåspidserne

I byen på VesterbroSelvsikkertOverlegent

Med en cigaret dinglende i mundtøjet Og kun én knap knappetTrodser årstiden

Fordi han kanOsende af læder

Fra bæltetFra støvlerne

Fra hudenName dropper

MærkerKendteFester

Fordi han kanGentleman

Holder dørenFor sig selv

Ind og hurtigt udStereotyp

Med monoindgang

Gad

etyp

er

17

Dagdrømmende natteravn

At være dagdrømmende natteravn er at Sidde bag kassenPå sin pladsMed krigsmalingOg paraderne oppe UtilfredsMed sig selvMed kunderneMed det de sender i TV Håbløs håbefuldUden forventningerI kampMod naturenMod menneskehedenMod de grønne Look på bordet Der giver kunstigt åndedræt Dagdrøm-mende i nattetimerne Siddende i den sidste busUd af verdenEt springvandAf sorte nuancerFra håretog ned efterMed livet hængende ud af halsen

Femme Fatale

At være femme fatale er at Være forførende af-hængig SuperkvindeI kropssnæver forklædning Bygget op af lange lameller GennemsigtigVelplejet body Udtryksløs Svævende Påklædn-ingsdukke På gulveUnaturligt skinnende InstrueretTil livetI dette nuHøjPå hælePå jobPå pengeI morgen er endnu en dag Susende på neonBobler i blodetPlastik ældes aldrig

Tekst Anne Hartmann Bjerre

18

Den første historie handler om at ob-servere.

En frostkold februar-dag i den danske hovedstad. Scenen var sat, gæstelister-

ne skrevet og modellerne klar i kulissen. Fem dage senere var Copenhagen fa-shion week igen overstået og byen kunne vende tilbage til sit normale jeg. Men på disse mellemliggende dage hav-de der været pakket med modeshows på spektakulære locations, lukkede og eks-klusive minglefester, høje hæle og cham-pagne i massevis. En lukket fest for mo-debranchen og de sultne pressefolk.

Selv om modeugen havde åbnet flere døre op for de ”almindelige men-

nesker”, var selve kernen stadig for-seglet og man blev mødt ved døren af vagter og piger med gæstelister. Takket være min gode veninde stod jeg på flere af disse famøse lister og havde derfor mulighed for at træde ind i løvens hule.

Det var en fascinerende verden hvor ens status bliver målt på, hvorvidt

man får lov at sidde ned eller ej og der-næst på om der står en gavepose under stolen. Vi prøvede at opleve alle status-niveauer, men det kommer der mere om i en senere historie. Her startede vi med at stå op.

Facaden var støbt i cement og ingen der havde intentioner om at krasse i

den, fik lov at komme helt tæt på. Derfor var det også en nærmest umulig opgave jeg havde sat mig for, da jeg ville prøve at

finde personlige historier og menneskelig fejl netop her. Jeg valgte derfor at lade masken blive på og i stedet nyde univer-set i sin menneskeskabte, fejlfrie natur. De virkelige mennesker bag, valgte jeg at møde hvor de var allermest tilgængelige. Og dette leder mig videre til min næste historie.

Den anden historie handler om at ven-de tingene pa hovedet.

Jeg skulle finde de personlige historier og det menneskelige i modeugen et helt

andet sted, end jeg havde tænkt. De viste mig ind gennem døren, krydsede mig af på gæstelisten, viste mig til min plads og serverede kolde drikkevarer. Almindelige mennesker der enten frivilligt eller betalt arbejdede foran kulissen til modeugen.

Jeg valgte derfor at vende tingene lidt på hovedet og bad dem om at være fo-

tomodeller for et øjeblik. Rette kameraet og opmærksomheden modsat de andre og fange smil og varme.

Her handlede det ikke så meget om at sidde det rigtige sted. De var her, for

at vi andre ubesværet kunne være noget. (Eller i hvert tilfælde føle at vi var.) For uden dem ville det blive meget svære rig-tigt at være noget.

Den sidste historie handler om et eks-periment.

Modeugen handlede selvfølgelig om mode. Om smukke kjoler og Sov-

jet inspirerede jakker. Men den handlede

også om at være noget. Nogle var meget oplagt noget. Det vidste alle. Andre var kun noget hvis man var en sand kender og det var her at min veninde og jeg beslut-tede os for at lave et eksperiment. Kunne man blive noget, hvis man bare lod som om at være det? Som før beskrevet, var det lidt en kunst overhovedet at komme inden for dørene til disse arrangementer. Men med det klaret, var det vores status vi kunne eksperimentere med. Vi startede ud i det små. Kort før shows at finde sid-depladser og endda få lov at få de famøse gaver med hjem. Selvtillid og status i en opadgående kurve. (Det skal her lige næv-nes, at forsøgene fandt sted til de mindre shows, hvor nogle af dem der var noget, havde besluttet sig til ikke at møde op.)

Henover dagene rykkede vi stoleræk-ker frem og kom til eksklusive fe-

ster med 3000kr. champagne i rigelige mængder. Vi sprang en 2 timer lang kø over, ved at udgive os for at være pres-se og blev til sidst seated til et af mode-ugens største shows. (Det sidste skabte en smule postyr, da folk som alle vidste var noget, pludselig ikke kunne sidde ned og derfor ikke rigtig var noget alligevel.) Men vi fik bevist, at hvis man selv mener at være noget, er folk bange for at sætte spørgsmålstegn ved det og man ender derfor med at blive noget.

Jeg fik i løbet af modeugen altså lov til at møde folk der var noget og folk der

ikke var noget. Snakket med folk som man ikke skulle tro var noget, men som viste sig måske at være nogle af de vig-tigste. Til sidst fik jeg også lov til selv at prøve både at være intet og noget.__

Tekst Randi Pallesen. Illustration Tikkie Iversen

Om at være noget

19

Om at være noget

20

Jeg har altid ment, at man kan sige meget om en person, blot ved at kigge på vedkommendes sko. De sko vi vælger at gå i, siger mere om hvordan vi gerne vil opfattes end nogen anden be-klædningsdel. Vores valg af fodtøj udtrykker vores underliggende sindstilstand, i større grad end vi umiddelbart er klar over. Når vi vælger at iføre os de slidte sneakers fra bagerst i skabet, vælger vi at være lige så afslappet som vores fodtøj. Den modsatte situation kom til sin ret under den netop overståede modeuge i København, hvor modebilledet, til forskel fra mode-ugen i august, var domineret af store frakker. Den sibiriske kulde omsluttede København, og flyttede fokus fra tøjet til skoene. Un-der de store frakker, huerne og halstørklæderne, fik skoene mere opmærksomhed end nogensinde før. Det samme gjorde sig gæl-dende på podierne til de mange shows. Modellernes vandring på platformen blev en konstant kamp for at holde sig oprejst og gå tilnærmelsesvis normalt, 12 cm. hævet over jorden.

”De bundne fødder gjorde det svært for kvinderne at gå, en meget kontant form for kvindeundertrykkelse.” Wang Ping, Aching for Beauty: Footbinding in China.

De høje hæle er æstetisk smukke ja – men decideret behagelige er de næppe. Kvinder har udsat sig selv for ekstremt modebetonet fortøj i mange år. Fod-snøring blev praktiseret i omkring 1000 år i Kina, startende fra det 10. Århundrede helt frem til det tidlige 20. Århundrede. Den kinesiske skik med fod-snøring bliver ofte,

blandt sociologer og antropologer, set som et eksempel på, hvor-dan ekstrem deformitet, ud fra vestlige standarter, kunne blive set som en kilde til nydelse i andre kulturer. På hvordan enorm lidelse kan blive påført piger og kvinder i forfølgelsen af den så-kaldte skønhed.

“Formålet med fodbindingen var at gøre fødderne så små som muligt. Når de bundne fødder var pakket ind i højhælede lotus-sko, så benene længere ud - den samme effekt, vestlige kvinder opnår med højhælede sko.” Wang Ping, Aching for Beauty: Foot-” Wang Ping, Aching for Beauty: Foot-Foot-binding in China.

Høje hæle er et kraftigt statement i dagens modebillede, og de højhælede sko ser ikke ud til at dø ud foreløbig. Den netop over-ståede modeuge i København er et godt eksempel herpå. + 10 centimeter dominerede køerne, og jeg har i denne uge set flere eksempler på høje hæle samlet på ét sted end nogensinde før.

Tendensen lader mig tilbage funderende; ifører vi kvinder os dis-se smertefulde sko i forfølgelsen af skønhed og mandligt begær? Eller er formålet at udstråle overskud, ved at gå igennem den samme, om noget mindre smertefulde, proces som kvinderne i det gamle østen? Måske nedstammer disse monstre af sko, fra en undertrykkende og smertefuld tradition, men ikke desto mindre udstråler høje hæle i mine, vestlige øjne, selvtillid og power – og jeg var, lide som størstedelen af modeugens ofre, iført mine +10.

FraKina

København

til

Tekst Mia Therese Duelund Jensen

21

22AROUND BOB

Comfort

Calm

Concentrate

Illustrationer Sabine Flensborg

23

BRAID VICTORIA

Time

Together

Texture

24

Når der er modeuge strømmer fotografer, bloggere, modeskribenter og branchefolk til byen for at se hvad, der bliver det ’nye’ den næste sæson. Alle fashionistaerne – lige meget om det er mænd eller kvinder – finder deres mest fancy outfits frem, så de er klar til at indtage front row. Makeuppen sidder perfekt, hælerne er endnu højere end de var sidste sæson og man har gerne fundet en stor og iøjefaldende hat frem, som forhåbent-ligt bliver omtalt med et af de mest eftertragtede begreber, under modeugen. Nemlig opmærksomhed.

PåklædtVelklædt

UdklædtTekst & illustration af Michelle Czajkowski Aakerberg

25

Folk siger, at mode er overfla-disk og at folk, der går op i mode per definition må være overfladiske. Derudover gi-

ver mode ofte nogle konnotationer hos folk udenfor modebranchen, der intelli-gensmæssigt ikke er på det højeste plan. Ja, der findes folk i modebranchen der er overfladiske, dog kan man ikke skære folk over med en kam på den måde. Det-te emne er noget, som forfatteren Eliza-beth Wilson har skrevet flere bøger om. I hendes bog Klædt i drømme beskriver hun, at det at holde af tøj og bekymre sig om sit udseende er undertrykkende for kvinder og, at vores kærlighed til mode og tøj er en form for falsk bevidst-hed. Der vil altid være dem, der går op i mode og dem, der bare ser det som et fysisk behov til at holde kroppen varm. Det sidste er også kendt som det laveste niveau i Maslows behovspyramide. Der-imod bliver dem, der går op i mode og udseende tildelt en form for vrede idet, at påklædning udtrykker noget irrationelt. Særligt dem, der bruger enorme summer af penge på de nyeste trends, når der er hungersnød i verden. Derimod hvis man brugte den samme mængde penge på en jordomrejse, ville visse folk ikke se sig nær så vrede på dette. En jordomrejse ville i Maslows behovspyramide ligge helt i toppen under selvrealisering. Det som folk, der ikke går op i mode ikke kan indse er, at for modeinteresserede vil en dyr taske betyde lige så meget som en jordomrejse. Der vil selvfølgelig altid være en form for materielt pres fra omverdenen, og specielt hvis man arbej-der i modebranchen. Dog handler mode meget om selviscenesættelse og hvor-dan ens ydre fremstår overfor andre. Via

moden vil vi gerne give udtryk for vores forhold til kunst, personlige psykologi og sociale orden etc.

Under en hvilken som helst modeuge verden over, er selviscenesættelse altid i fokus. For selvom der måske ikke er helt så mange outrerede og flamboyante

outfits, som der måske var i 90’erne og start 00’erne, så finder man stadig man-ge sjove typer, når moderæset bryder løs. Det er ikke nogen hemmelighed, at når vi ser et menneske iført en bestemt slags tøj, tænker vi straks i tegn og sym-boler. Lige meget om vi er klar over det eller ej. Vi bruger altså semiotikken til at fortolke folks beklædning. Det er strøm-ninger af konnotationer, der får snebol-den til at rulle. Tøj repræsenterer hvad vi mennesker vil vise med det. Gen-nem tøj viser vi, at vi differentierer os,

og det kan eksempelvis ses ud fra køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, kultur og oprindelse, selvsikkerhed osv. Det er der to kendte herrer, der har skrevet en masse om. Den ene hedder Simmel. Han bruger begreberne om differentiering og efterligning, til at fortælle os hvordan vi gerne vil skille os ud, men stadig være en del af en gruppe. Den anden er Bour-dieu, og han bruger begreberne habitus og det sociale rum til at beskrive hvor-dan vi skiller os ud fra andre. Habitus er alt det vi kan se med det blotte øje. Ek-sempelvis; bærer hun en dyr eller billig taske over skulderen. Det sociale rum er et meget udførligt koordinatsystem, der fortæller os hvilken status vi har ud fra vores uddannelse, profession, kulturelle viden etc. Så når folk tager noget ekstra vovet eller ekstravagant på under mode-ugen, er det fordi de gerne vil udstråle, at de er noget specielt. De vil gerne ligge mærkes til. Det er der for så vidt ikke noget nyt i!

Er vi overfladiske?Under den netop overståede modeuge i København, var der ikke helt så man-ge, der havde gjort det helt store ud af sig selv, som der er under modeugen i august. Nok mest pga. den forbidte kul-de, der ofte hærger i februar måned. Det var dog muligt at opsøge nogle mode-interesserede mennesker, der gerne delte ud om deres overvejelser af tøjvalg og stil.

David, der er tv editor og blogger for Fa-shion Daily fortæller, at han tager mere outrageous tøj på, når han skal til mo-deuge fordi han godt kan lide opmærk-somheden. ’Jeg kunne sagtens finde på

’Jeg kan godt lide at skille mig ud og at folk ligger mær-ke til mig. Jeg vil gerne provokere lidt ved at tage en tur-ban på, der minder lidt om dem Taleban også bruger.’

26

at tage det samme tøj på, som jeg har på i dag, hvis jeg skulle til en fest eller på klub, men jeg ville nok ikke vælge at tage en turban på på arbejde, selvom jeg arbejder med mode. ’Jeg kan godt lide at skille mig ud og at folk ligger mærke til mig. Jeg vil gerne provokere lidt ved at tage en turban på, der minder lidt om dem Taleban også bruger.’

Babette, er HF studerende og er meget inspireret af 40’erne og 50’erne. Hun fortæller, at der ikke er den store varia-tion fra hvad hun har på til hverdag og til hvad hun klæder sig i under modeugen, men at hun dog gerne ville gøre noget mere ud af sig selv. Hun går efter det klassiske og feminine look, og er nok en smule inspireret af tv serien Mad Men.

Nikolaj, arbejder til daglig i Illums Bo-lighus og grundet nogle restriktioner omkring arbejdsuniform, kan han ikke altid leve efter hans motto. ’Jeg lever ef-ter den overbevisning, at hver dag er et fashion show. Der er ingen grund til, at det skal være kedeligt, bare fordi det er almindelig hverdag. Jeg vil altid gerne skabe mere opmærksomhed omkring mig selv og jeg indrømmer da også gerne, at jeg har brugt længere tid på at vælge mine outfits de her dage.’

Der er altså tale om selviscenesættelse på højt plan, men er det også overfladisk at gå op i hvad man har på? Den ameri-kanske antropolog Daniel Miller mener, at tøj er en form for pseudo-sprog, der fungerer som en kommunikationkanal via de materielle ting. Han mener, at hvis vi kun ser på tøj som værende et overfladisk objekt, der enten repræsen-

terer eller ikke repræsenterer vores indre kerne, vil vi automatisk se folk som går op i mode som overfladiske. Et eksem-pel kunne være den gamle fortælling om Kejserens nye klæder, hvor tøjet spiller en rolle som tjenere, der skal repræsen-tere kejseren – blot med det lille pro-blem, at der ikke er noget tøj på kejse-rens krop. Tøjet i sig selv er ikke meget værd, det er kejseren, der giver tøjet dets liv og når kejseren så ikke bærer noget tøj, hvad er det så i virkeligheden - hvad er der så egentlig tilbage? Mange er af den opfattelse, at tøjet viser, hvem vi er, det repræsenterer os og vores væsen, men i virkeligheden tror vi alle, at vi har en indre kerne, som findes dybt inde i os, og hvis vi tog tøjet af og gik nøgne rundt, ville vi stadig vide, hvem vi vir-kelig var. Men hvordan ville vi vise det? I Henrik Ibsens stykke om Peer Gynt si-ger han, at vi alle er som løg, og hvis vi pillede alle lag af, ville der ikke være noget tilbage. Derfor mener Miller, at tøj ikke er overfladisk, men faktisk gør os til hvem vi er. Han skriver om menne-sker fra Trinidad, som mener, sandheden skal ligge på overfladen, så alle kan se den, altså folks ægte jeg. De ser det som en frihed til at vise sig selv og ikke blive kategoriseret af omstændighederne. Det er derfor ikke deres opfattelse, at alt overfladisk er falsk. Lige meget om vi er nøgne eller fuldt påklædte, vil vi dog altid hver især have nogle forskellige overbevisninger og værdi, der er tilegnet vores personlig-hed, som vi fostrer gennem hele vores liv. Det er de værdier, der er med til at skabe os og gøre os til hvem vi er, og selv om man ikke kan se dem og røre ved dem, er det ikke ensbetydende med,

at det er nogle værdier, som vi skal iklæ-de os i form af tøj. Hvis vi lader være med at se det indre som det ultimative i forhold til hvad der så er udenpå, kan det netop komme til at virke overfladisk.

En ekstra tandDet ses ofte til modeshows, at desig-neren har lavet såkaldte showpieces, der skal være med til at forstærke kol-lektionens look. Dette kan enten være i form af en meget overdimensioneret og (ofte) ubrugelig kjole eller lignende el-ler det kan være nogle rekvisitter i form af headpieces eller store smykker, som modellerne bærer sammen med deres outfit. Det er heller ikke noget, som folk normalt ville gå i, men det er med til at give et vist statement, som man som publikum straks opfatter. Da Gestuz i år holdt deres debut show, blev det i en anmeldelse beskrevet som en mangel, at de ikke havde benyttet sig af nogen form for showpieces, da deres kollektion vir-kede en smule vag. Det samme kan si-ges om de mennesker, der vælger at give deres outfit en ekstra tand. Nogle ville mene, at det er alt for meget og man ikke burde gå uden for en dør. Mens dem, der går i meget flamboyante outfits nok ville mene, at resten er en smule vage i deres udtryk. Lige meget hvilken modeuge i verden man tager til, vil der altid være folk klædt i anderledes og opsigtsvæk-kende tøj og der vil altid være folk, til at tage billeder af dem til alverdens blogs og magasiner. Selviscenesættelsen vil aldrig dø. Så gælder det bare om at væl-ge, om man vil være, påklædt, velklædt eller udklædt? Men den mening vil altid være subjektiv.___

27

28

Stine Goya

David Andersen

Henrik VibskovTekst & Billeder Diana Wallem

29

Granatæble smoothie

Det skal du bruge:1 dl pastelfarver og florlette silkematerialer 1 spsk

sorte og hvide striber eller et let print 1 sart lys silk-etop med vidde ærmer

1 skøn rosa neglelak1 spsk sød akaciehonning

1 stort rødt og modent granatæbleSådan gør du:

Start med at blende pastelfarverne og de florlette silk-ematerialer i 2 min. Pres derefter granatæblet sammen

med striberne og det lette print. Tilsæt herefter den sarte silketop og tilføj de sidste ingredienser. Blend det

hele sammen og smag til med den sødeste akaciehon-ning.

30

Ovnbagt med aubergine

Det skal du bruge:1 knivspids minimalisme1 par sorte rå læderstøvler med snøre og lynlås1 par tight læderjeans med bagstykke i sort bomuld 1 spsk diagonale snit med skæv tilknapning1 sort silketop med lynlås og flæser på skuldrene2 fyldige og sjældne fjer2 modne auberginesSådan gør du:Start med vende de rå læderstøvler i en omgang sort skop-uds. Tilsæt derefter de lækre tight læderjeans og den sorte silketop med et diagonalt snit og en skæv tilknapning. Tilføj så resten af ingredienserne og slut af med at drysse de to sorte fjer og en knivspids minimalisme hen over ret-ten.

31

Gryderet med rosenkål

Det skal du bruge:4 dl rå minimalisme

med et overlegent grafisk farveudtryk 1 strikket oversize sweater med parallelle sorte linjer

1 grafisk tørklæde med dyreprint eller farverige rubrikker 2 par unikke briller med hver sin skæve form

1 tsk elektronisk musik med et touch af kreative lydef-fekter 50 gr. friskt rosenkål

Sådan gør du:Start med at sætte den rå minimalisme og det grafiske

farveudtryk i kog. Tilsæt herefter den strikket sweater og det grafiske tørklæde og drys den friske rosenkål heno-

ver. Lad det simre i 30 minutter og tilføj så de to unikke briller. Rør jævnligt og smag til med en snert af elektron-

isk musik.Voila!

32

33Ill

ustra

tion

Maj

a D

ue

34

Kollager af Emil Nissen Tekst af Lisbeth Juhl Pedersen

Kære beskuer, publikum, deltager, hvis dette spil, dette show, denne fantasi skal lykkedes er det vigtigt, at du spiller med. Før spillet kan begynde er det min opgave at hjælpe dig med at sætte scenen. Kan du mærke kulden? Det er den type kulde som føles som 10.000 nåle der stikker dig i ansigtet. Måske er dine tær også ved at være følelsesløse. Det er fint, det er alt sammen en del spillet. Nu kan jeg begynde. Forestil dig at stå på det højeste punkt i byen. Lad dine øjne vandre fra det yderste punkt af byen og lad dem følge gaderne, se hvordan de snor sig, og danner labyrinter, mens bygningerne løfter sig som bjerge. Dine øjne vandre videre og når til huse opbygget i glas og stål. Du ser Christiansborg i beton og mursten. Fornem hvordan hele byen materialisere sig for dine øjne.- Er du stadig med? Fint, lad os lige bruge lidt længere tid på at få denne storslåede scene beskrevet.Dine øjne glidere videre gennem et mylder af små gader, der som små bifloder løber sammen med deres moderflod, Strøget. Følg strømninger og se hvordan Rådhuset rejser sig ved flodens udmunding, som et va-remærke på den gamle by. Vi er nu tilbage på Rådhuspladsen, som er scenen for dette drama om anerkendelse, søgen efter det rigtige og ikke mindst kærlighed. Jeg har nu brug for din hjælp igen min kære beskuer. Prøv at sortere al larmen fra, fokuser kun på Rådhuset. Måske kan du høre et enkelt skrig fra en måge. Kan du finde stilheden i dig selv? Mit ærede publikum ret nu øjne mod Rådhuset. Forestil dig, hvordan tæppet langsomt bliver trukket fra, mens skuespillere og statister indtager deres pladser på denne prægtige scene. Se om du kan finde en kvinde i en pelsjakke, de er altid sjove at følge. Jeg ønsker dig god fornøjelse kære beskuer, og jeg er glad for, at jeg nu kan sige:

Lad Copenhagen Fashion Week begynde!!

CFW

35

36

37

38 Glim

tTekst af Rikke Charlotte

Et erindringsglimt ud i luften, en blyantstreg i skitsebogen. Man fokuserer så ofte på fremtiden,

men hvad hvis man skulle tænke over hvordan man selv så ud for bare få år tilbage? Bare i et glimt helt uden hensyn til de sorte huller, hvor

tiden har slettet sporene i hukommelsen.

Mode er tøj, hvis værdi ikke svækkes, fordi dets epoke kan vækkes til live igen og igen.

- Erik Brandt.

39

40

41

Copenhagen Fashion Week

Class of 2012

42

Copenhagen Fashion Week

Class of 2012

Illustration af Luna Fagerlund

43

44

Mormor & Modeugen

Bille

der

af K

ajsa

Eng

less

on

45

46

47

48

49