SEPAC - Landskaber II

2

Abonnementsblad for samlere af grønlandske frimærker • 14. årgang • nr. 3 • September 2009

GREENLAND

Collector

Videnskabsserien 5. og sidste del

4

100-året for missions-stationen i Thule

9

Otto Nordenskjölds ekspeditioner

10

Royalt besøg hosPOST Greenland

13

Julefrimærkerne 2009

14

En privat fotosession af H.M. Dronningen til brug for to fremtidige grønlandske frimærker. Fotograferingen fandt sted på Grønlands nationldag, 21. juni 2009, umiddelbart efter at majestæten havde overrakt selvstyreloven til det grønlandske folk i Grønlands Landsting. Foto: Ida Svendsen.

SEPAC – Landskaber II

2GREENLAND COLLECTOR

Små europæiske postvæsner

01100428SEPAC – Landskaber IIValør: DKK 7,00Udgivelsesdag: 16.09.200940 mærker pr. helarkFormat: G - liggendeFotograf: John RasmussenYdre mål: 40,00 x 28,50 mmTypografi: Dorit OlsenTrykmetode: OffsetPapir: Sopal

POST Greenland udgiver 16. september et frimærke med temaet ’Landskaber’, som er fælles tema for alle de små europæiske postvæsner i sammenslutningen SEPAC. Den fælles udgivelse sætter på flot vis fokus på de unikke landskaber som er karakteristiske for de enkelte lande. Denne udgivelse er anden del i SEPAC-serien.

SEPAC, som står for ‘Small European Postal Administration Cooperation’, er et helt nyt samlerområde, der ud over Grønland tæller Åland, Færøerne, Gibraltar, Guernsey, Island, Isle of Man, Jersey, Liechtenstein, Luxembourg, Malta og Monaco.

De i alt 12 lande udgiver souvenirmappen Beautiful Corners of Europe med alle landenes frimærker samt smukke billeder og tekst om landene og en gave-kupon fra hvert land.

Mappen kan bestilles i løssalg til fremsendelse fra udgivelsesdagen 16. september 2009. Varenr: 01303042. DKK 112,00

NB! Souvenirmappen udsendes i abonnement 19. oktober 2009.

3

4GREENLAND COLLECTOR

POST Greenlands serie om videnskabelige opdagelser gjort i Grønland har nået femte – og afsluttende – del. 19. oktober udkommer de tre sidste frimærker i denne populære serie.

Denne gang stilles der skarpt på mineralernes og havets verden med emnerne: Kryolit, Dybhavsdyr og Grønlandsk guld. Seniorforsker ved GEUS, Karsten Secher, fortæller om to af Grønlands minedriftseventyr – udvindingen af mineralet kryolit og anlæggelsen af Grønlands første guldmine, Nalunaq. Geolog og museumsinspektør, Jesper Milán, tager os med ned i oceanernes dyb og giver os den spændende beretning om et af havets mest fascinerende skabninger: Havtasken.

De to første frimærker i kombineret stålstik og offset. Det tredje er trykt i offset og grønlandsk guld. De to første frimærker er graveret af Yves Beaujard og udkommer i normale helark, samt i et smukt miniark.

Grønlandsk guldafrunder Videnskabsserien

01106430Videnskab V

MiniarkDKK: 40,00

Udgivelsesdag: 19.10.2009

Sådan så Ivittuut kryolitbrud ud lige inden lukningen i 1987

KirkespirdalenNalunaq Guldmine

Himantolophus groenlandicus

Foto

: GEU

S/

Foto

: Joh

n Ra

smus

sen,

Nar

saq

Foto

Foto

: Pet

er R

ask

Møl

ler,

Zool

ogis

k M

useu

m

5

Mineralet, der fik betegnelsen kryolit, var kendt si-den slutningen af 1700-tallet, da danske missionæ-rer og embedsmænd i flere omgange havde hjem-bragt stykker fra Grønland af denne hvide, ukendte sten, som unægtelig mindede om is. Navnet fik mi-neralet allerede i 1799 af den danske forsker P.C. Abildgaard. Navnet stammer fra de græske ord for is + sten. Ikke alene er mineralet næsten farveløst-hvidt, lysbrydningen er også så tæt på den, som vand har, at et stykke kryolit i vand bliver næsten usynlig.

Beskrivelsen af dette særegne mineral er såle-des resultatet af undersøgelser, som førte til at blive et studium af et omfattende geologisk kompleks, af hidtil ukendte mineralske råstoffer fra Ivittuut. Kryolit er egentlig en naturlig kemisk forbindelse (Na3AlF6) af grundstofferne natrium, aluminium og fluor, som udgør mineralet der krystalliserer i næsten terningform. Farven er normalt hvid, men brune og sorte typer kendes også i Ivittuut. Kryolits hårdhed er 2½-3 og mineralet er altså så blødt, at det er let at skære i.

Forekomsten af kryolit i Ivittuut er ganske unik. Der er tale om en dannelse, der er nært knyttet til en granitmasse fra den 1300 millioner år gamle Gardarperiode. Tilsvarende ansamlinger findes ikke andre steder på kloden, men senere er kryolit også fundet i bla. det centrale Rusland samt i det nord-lige Brasilien.

Kryolit er i Grønland ledsaget af flere nært be-slægtede mineraler, hvoraf mange er opkaldt efter markante personer med relation til netop Ivittuut: bøgvadit, jarlit og thomsenolit er markante eksem-pler herpå. Samtlige disse mineraler er fundet og beskrevet første gang fra Ivittuut. I alt er det 17 forskellige mineraler fra kryolitfamilien, hvoraf seks ikke kendes fra andre lokaliteter. Kryolitmassen er også ledsaget af en række vigtige, men almindelig

kendte mineraler, og summen af registrerede for-skellige mineraler er nu oppe på godt 100.

Historien om kryolit fra Ivittuut, der som råstof blev til ’Grønlands hvide guld’ er lang og interes-sant, og det endte med at blive historien om at ud-føre minedrift i mere end 130 år i Grønland – med succes!

Siden 1886 blev det erkendt, at kryolit som en uundværlig hjælpesubstans kunne indgå i en pro-ces, ved smeltning af lerjord (bauxit) fra den øvrige verden, der som slutprodukt havde metallet alumi-nium.

Staten havde siden den første udnyttelseskon-cession i 1859 betinget sig en moderat afgift af hver tons kryolit, der blev udvundet. Det siger no-get om indtjeningen til fabrikken, når det oplyses, at afgiften til staten i 1940 svarende til Danmarks samlede driftsudgift til administration og handel i Grønland! Eventyret var en realitet! I 1940 overtog staten halvdelen af aktierne i forbindelse med at firmaet blev omdannet til Kryolitselskabet Øresund A/S. Staten var nu sikret en væsentlig del af ind-tjeningen fra den mine, der under 2. Verdenskrig skulle vise sig at være af stor betydning for krigens udfald.

Det hører med til historien, at kryolitminen i Ivittuut i hele sin levetid var den eneste af sin art på kloden. For mineraloger og andre interesserede fortsætter ’eventyret’ heldigvis, som det kan ses på udstillinger i det lokale Ivittuut Museum – og i Geologisk Museum i København. I alt blev der ud-vundet 3,7 millioner tons malm fra det åbne brud med form som et 70 m dybt ovalt hul. Hullet er i dag fyldt af indtrængende havvand, og som en ro-lig indsø røber den ikke meget om det hidtil største mineraleventyr i Grønland.

Af: Karsten Secher, Seniorgeolog ved GEUS

(De Nationale Geologiske Undersøgelser for

Danmark og Grønland)

01100430Videnskab V 1/3

KryolitValør: DKK 1,00

Udgivelsesdag: 19.10.200940 mærker pr. ark

Format: G - ståendeYdre mål: 40,00 x 28,50

Kunstner og gravør: Yves BeaujardTrykmetode: Kombination (offset og stålstik)

Papir: TR4

Himantolophus groenlandicus

Kryolit – Grønlands hvide guld

Kryolitblok 10x10cm.

Foto

s G

EUS

6GREENLAND COLLECTOR

Havet omkring Grønland er velkendt for dets rige bestande af fisk og hvaler og mange lystfiskere har gennem tiderne nydt godt af mulighederne for at fange store, flotte fjeldørreder langs kysterne, mens det åbne hav rundt om Grønland byder på både hellefisk, rødfisk og havkat. Tager man længere ud i det dybe vand, hvor lyset aldrig trænger ned, så er det en hel anden verden, man møder.

Rundt omkring på havbunden lever søstjerner og søliljer sammen med krabber og andre krebs-dyr, og havet deles af blæksprutter og fisk, der kan tåle det store tryk på disse dybder. Mange dyr har fluorescerende organer, der kan udsende lysglimt til at kommunikere med eller for at tillokke byttedyr. Og blandt disse dybhavsdyr findes nogle af de mest bizarre dyr, vi kender på jorden.

Den grimme havtaskeUde i det mørke dyb i de polare oceaner lever en af verdens grimmeste, men også mest fascinerende fisk, havtasken.

Der kendes mere end 200 arter af havtasker i verden og langt de fleste af dem lever ude på dybt vand i farvandene ved Arktis og Antarktis, nogle på vanddybder helt ned til over en kilometer. Hav-tasker kan blive over en meter lange og deres mest karakteristiske kendetegn er det enorme hoved og brede halvmåneformede mund der er fyldt med lange syleskarpe tænder.

Da livet i dybet af de polare oceaner er mørkt og ensomt, har havtaskerne udviklet en række specielle træk for at overleve. Hos hunnerne er de

forreste af rygfinnens finnestråler udstyret med en svagt lysende udvækst og finnestrålen kan svinges helt frem foran munden på havtasken. Således ud-styret med en ”fiskestang” kan den blot vente på at et byttedyr bliver lokket til af lyset. Når et bytte nærmer sig åbnes den enorme mund hurtigt, og suger byttet ind mellem de lange spidse tænder. Havtaskens mund er så stor, og dens mave så flek-sibel, at den er i stand til at sluge bytter der næsten er større end den selv.

Et andet specielt træk ved havtaskerne er at der er enorm forskel i størrelsen på hanner og hunner. Hannerne forbliver små, og hos nogle arter bider den lille han sig fast i hunnen og vokser sammen med hunnens blodkredsløb. Langsomt reduceres hannens krop til kun at bestå af et forplantnings-organer så hunnen aldrig skal bruge tid og energi på at søge sig en mage i det mørke ensomme po-larhav.

Om forfatteren:Jesper Milàn er Ph.d. i palæontologi fra Institut for Geologi og Geografi, ved Københavns Universitet og arbejder hovedsageligt med fortidens dyreliv og formidling af geologi. Han har gennem tiden delta-get i adskillige internationale udgravninger af dino-saurer og andre fortidsdyr i Portugal, USA, Cypern, Grækenland og Grønland. Siden Januar 2009 har han arbejdet som museumsinspektør og geolog på det nyåbnede Geomuseum Faxe.

01100431Videnskab V 2/3DybhavsdyrValør: DKK 15,50 Udgivelsesdag: 19.10.200940 mærker pr. arkFormat: G - ståendeYdre mål: 40,00x 28,50Kunstner og gravør: Yves BeaujardTrykmetode: Kombination, offset og stålstikPapir: TR4

Af: Jesper Milàn, Ph.d.Museumsinspektør, Geomuseum Faxe

Dybhavsdyr

Himantolophus groenlandicus

Foto

: Pet

er R

ask

Møl

ler,

Zool

ogis

k M

useu

m

7

Af: Karsten Secher,

Nalunaq – Grønlands guldmine

Nalunaq - ”stedet der er vanskeligt at finde” (”det uvisse”,red), blev navnet på Grønlands første guld-mine. Siden 1970-erne er der fundet og beskrevet markante guldforekomster i mange egne af Grøn-land uden at det førte til guldminedrift. Nalunaq forekomsten er resultat af godt og gedigent geo-logisk arbejde, der omfattede10 års undersøgelser forud for minedriften. Nalunaq-minen åbnedes 26. august 2004 som den første guldmine i Grønland.

Guld har tidligt været på ønskelisten over rå-stoffer, som man gerne så udnyttet i Grønland. Drømme om ’gold rush’ tilstande a la Alaska og Californien fra 1800-tallets sidste halvdel har nok været til stede, men i Grønland vedblev de at være drømme, indtil 2004. I dag kendes flere guldfore-komster i Grønland – forekomster af guld på pri-mært leje, dvs. hvor guldet findes i fast fjeld (bjerg-guld). Forekomster af guld på sekundært leje, dvs. hvor guldet efter erosion (nedbrydning) af fjeldene havner i elvenes grusaflejringer (vaskeguld), er deri-mod ikke kendt fra Grønland.

Det geologiske grundlag for Nalunaq guldmi-nen er Sydgrønlands grundfjeld, hvor bjergarter til-hørende den knap 2000 millioner år gamle ketilidi-ske bjergkæde, dannet ved urtidens nedbrydning af grundfjeldet mod nord. Nedbrydningprodukterne blev aflejret som sedimenter af sand og ler iblandet lava fra vulkaner, i et bassin strækkende sig fra Na-nortalik i vest til Danell Fjord i øst. Man må forestille sig at disse processer foregik langs randen af det daværende kontinent. Metalindholdet i sedimen-terne er senere frigivet af processerne i jordskorpen og koncentreret i bl.a. kvartsårer i sprækker, styret af regionale forskydningszoner. Det er netop i så-danne kvartsårer man har lokaliseret guldet, og i terrænet kan man finde disse guldførende kvartså-rer i et strøg på mere end 2 kilometers længde.

Mineselselskabet Nalunaq Gold Mine A/S fik den endelige tilladelse til at udnytte guldforekom-sten ved Nalunaq. Tilladelsen tog udgangspunkt

i, at selskabet ikke skulle udvinde guld på stedet, men derimod fragte hele den brudte mængde til et oparbejdningsanlæg i udlandet, først i Spanien og siden i Canada. De anlagte kajanlæg ved Nalunaq har udnyttet at der er dybt vand tæt på kysten, så-ledes at store malmskibe kan gå til kaj og få lasten ombord direkte fra lagerpladsen. Der er tale om ganske store fragtskibe, som kan laste ca. 40–50 000 tons malm pr. sejlads.

Grundlaget for minedriften var en beregnet malmreserve, der kunne resultere i udvindingen af 10-12 tons rent guld inden for de første 5-10 år. Det betød at malmen havde en gennemsnitlig lø-dighed på op til godt 20 gram guld pr. tons malm. Der var altså tale om det der kunne omtales som en ’lille mine med en rig malm’.

De mineraler i malmen, hvori guldet fra na-turens hånd er placeret er domineret af metallisk guld. Det betyder, at guldet ved udvindingen ’kun’ skal frigøres fra de omgivende bjergarter (sidesten). Det foregår i praksis ved en nedknusning og en ef-terfølgende tyngdeadskillelse, hvor man udnytter gulds høje vægtfylde (19,3 g/cm3). Da sidestenen har en vægtfylde på omkring 3 g/cm3 er der altså en rigtig stor forskel på de to materialer, hvorfor denne adskillelse går let, med et højt udbytte. Så-ledes adskilt fra malmen skal guldet i princippet blot smeltes sammen og støbes i barrer, før det kan sælges til aftagere.

Guldproduktionen fra Nalunaq har resulteret i udvinding af næsten 10 tons rent guld i minens levetid. Knap 700 000 tons malm har været brudt for at nå dette resultat. Brydningen er sket ved underjordisk brydning fra godt 3000 m underjor-diske minegange, fordelt over fire niveauer mellem 300–450 meter over havet. Gangene er desuden forbundet med et antal underjordiske skakter.

Efter succesen med etablering af minen opstod der et naturligt ønske om at forlænge levetiden. Selskabet opgav dog denne proces og lukkede mi-

nen ved udgangen af 2008. Samtidig forhandles der om at en ny ejer måske kan fortsætte driften. Dette kan medføre, at man nu vil overveje at etab-lere et udvindingsanlæg på stedet, så den besvær-lige og dyre skibstransport af malmen kan undgås. Antallet af lokale arbejdspladser har været på ca. 25 personer, rekrutteret fra den nærliggende by Nanortalik og omegn.

01100432Videnskab V 3/3

Grønlandsk guldValør: DKK 23,50

Udgivelsesdag: 19.10.200940 mærker pr. ark

Format: G - ståendeYdre mål: 40,00 x 28,50

Kunstner: Niels MotzfeldtGravør: Yves Beaujard

Trykmetode: Kombination, offset og guldPapir: TR4

Bjergguld i kvartsåre Nalunaq

Foto: GEU

S/

For første gang deltog POST Greenland i den årligt tilbagevendende interna-tionale frimærkemesse- og udstilling i Asien. I år var Hong Kong Philate-lic Society vært for et forrygende frimærkearrangement, som fore-gik 14.-17. maj med Federation of Inter-Asia Philately (FIAP) som protektor og Hongkong Post som

hovedsponsor.Udstillingen og messen blev afviklet i det im-

ponerende Hong Kong Convention and Exhibition Centre i Wanchai, lige overfor den kendte bydel Kowloon. Postvæsner, frimærkehandlere og eks-ponater fra alle verdenshjørner var til stede, til stor glæde og gavn for de mange tusinde frimærkegla-de besøgende. Postvæsner fra så forskellige lande som Pitcairn Islands, Macau, Vietnam, Tyskland og Grønland tog imod de mange tusinde samlere, primært fra Hongkong og de omkringliggende lande.

Vi delte stand med vores kolleger fra tre andre SEPAC-lande: Åland, Luxembourg og Gibraltar. Vi havde desuden medbragt et 2 m³ stort stykke ægte grønlandsk indlandsis, som vakte kæmpe opsigt. Mange besøgende fik således suppleret familie-albummet med fotos af børn og børnebørn foran vores isskosse, som smeltede hastigt i østens fug-tige forsommerklima.

Det var fantastisk at møde så mange nye in-teresserede samlere af grønlandske frimærker.

Vi glæder os til at kunne præsentere flere frimær-ker for vores nye samlere i øst.

Læs mere på www.hkpsoc.com/hk2009/hkstampex2009.html

8GREENLAND COLLECTOR

Rapport fra 23rd FIAP Asian International Stamp Expo i Hongkong

Tekst og fotos af Pertti Frandsen

Poste Italiane arrangerer efterårets største euro-pæiske frimærkemesse og –udstilling. Det sker i samarbejde med Federation of the Italian Philatelic Societies (FSFI) og Association of Italian Philatelic Traders (AFIP).

Italia 2009 bliver en kæmpe frimærke- og fila-telioplevelse i Rom, som vil blive afholdt i Palazzo dei Congressi.

Italia 2009 vil omfatte mange spændende eks-ponater fra europæiske samlere, samlere fra andre middelhavslande, samt fra Canada, USA, Argen-tina, Sydafrika og Australien; alle lande med stor tilknytning til Italien gennem deres store andele af italienske immigranter og deres efterkommere.

Italia 2009 bliver også vært for en stor frimær-kemesse med deltagelse af de store frimærkehand-lere fra hele verden og et utal af verdens postvæs-ner. POST Greenland vil deltage i udstillingen på

en flot stand sammen med 14 andre postvæsner: Det er Åland, Belgien, Canada, Færøerne, Finland, Gibraltar, Storbritannien, Island, New Zealand, Norge, Portugal, Sverige, Østrig og USA.

Vi glæder meget os til at møde vores mange sydeuropæiske samlere. Vi vil blandt andet kunne tilbyde de syv frimærker fra årets sidste Grønlands-udgivelse, samt vores imødesete årsmappe 2009.

A presto!

Læs mere på www.italia2009.it

POST Greenland deltager 21. - 25. oktober i ITALIA 2009 i RomAf Pertti Frandsen

9

Det var den sagnomspundne Danske Litterære Grønlands-ekspedition 1902 – 1904, der

banede vejen for missions-stationen Nordstjernen ved Thule.

Baggrunden for missions- stationen var at knytte land-området tættere til det øvrige Grønland og Danmark. Det

første udspil kom i 1906 fra præstekonventet i Nordgrønland, hvor det blev besluttet at oprette en missionsstation i Nordstjerne-Bugten i det store Kap York distrikt i Nordgrønland. Den danske stat ønskede ikke at udfordre de øvrige nationer, der var i området, og havde ikke set sig i stand til of-ficielt at oprette en missions- eller handelsstation, trods gentagne opfordringer. Derfor blev disse, helt usædvanligt, oprettet i privat regi.

I Danmark blev en privat forening, Den Grøn-landske Kirkesag, etableret samme år, med det for-mål at styrke samarbejdet med den danske kirke. Den danske polarhelt, Knud Rasmussen, der havde deltaget i Den Danske Litterære Grønlandsekspe-dition, kom ligeledes til Thule for at forberede sin kommende handelsstation, der skulle etableres året efter, samt hjælpe med kontakten til grøn-lænderne, som han havde lært at kende under ekspeditionen 1903-04, og efterfølgende bevaret kontakten med.

Gustav Olsen blev den første præst i Kap York området og fik i starten en god hjælp fra storfan-geren Ulloriaq, der længe havde ønsket at få en missionær til området. I sommeren 1909 blev der således bygget et varehus samt to missionærboli-ger, og første faste kontakt til lokalbefolkningen var nu en realitet.

Det var Knud Rasmussen og den danske even-tyrer Peter Freuchen, der navngav stedet ’Thule’, det græske ord for ’Det yderste ydre’. Desuden

knyttedes de cirka 200 polareskimoer, der på dette tidspunkt levede i området, tættere sammen med det øvrige Grønland. De fælles initiativer der førte til oprettelsen af missions- og handelsstationen i Thule blev derved en kolossal vigtig brik i udviklin-gen af det Grønland, vi kender i dag. For derved var man fra privat dansk side kommet amerikanske og norske planer om en egentlig fangst- og handels-station i Thuleområdet i forkøbet.

Komitéen for Kap York Stationen Thule bestod af fremtrædende forretningsfolk, suppleret med Knud Rasmussens far, sognepræst og grønlands-lektor Chr. Rasmussen. Dertil oprettedes senere en videnskabelig komité bestående af mennesker med særlig videnskabelig og arktisk erfaring. Udover en oprigtig idealisme, der bundede i et ønske om at inddrage det grønlandske folk i den vestlige civilisa-tion og selvhjulpenhed, havde danskerne en række kommercielle interesser i Grønland, koncentreret om minedrift og tørveproduktion.

Administrationen af handelsstationen overgik i 1927 til Knud Rasmussens svoger, advokat Rudolf Sand. I denne periode gennemførtes de to sidste Thule-ekspeditioner til Østgrønland, som var med til at sikre området for Danmark. Men ellers blev kræfterne koncentreret om opbygning af infra-strukturen i Thule-området - med størst mulig hen-syntagen til fangerkulturen og befolkningens tradi-tionelle levevis. Således blev der oprettet sygehus, kirke og butiksfilialer, ligesom der blev etableret et fangerråd, der vedtog en form for hjemmestyre-ordning, som i 1931 blev stadfæstet af Grønlands Styrelse, hvorved Thule så at sige kom under det of-ficielle Danmarks vinger. Samme år bemyndigedes Knud Rasmussen til at repræsentere den danske stat og udøve politimyndighed. Efter hans død i december 1933 blev handelsstationen i 1937 over-taget af den danske stat og underlagt Grønlands Styrelse.

af Pertti Frandsen og Flemming Petersen

01100429”Nordstjernen ”i Thule 100 årValør: DKK 15,25Udgivelsesdag: 19. oktober 200940 mærker pr. arkKunstner og gravør: Bertil Skov JørgensenFormat: F – ståendeYdre mål: 33,44 x 28,84 mmTrykkemetode: StålstikPapir: TR4

Grafikeren og gravøren Bertil Skov Jørgensen er født 1968 i Kolding.UDDANNELSE 2006-2008 Studier hos gravør Martin Mörck. 1994-1999 Det Kongelige Danske Kunstakademi v. professor Vibeke Mencke-Nielsen og professor Erik Steffensen. 1992-1994 Det Kongelige Danske Kunstakademi, grunduddannelsen v. studielektor Øvind Nygaard. 1990-1992 Københavns Universitet, Teologisk fakultet. Bertil har tegnet og graveret frimærker for Post Danmark siden 2000. ”Nordstjernen ”i Thule 100 år er Bertil Skov Jørgensens første grønlandske frimærke. Læs mere på www.bertilskov.dk

Om kunstneren og gravøren

100-året for missionsstationen Nordstjernen i Thule

Pastor Olsen ved sin slæde

Foto

s ge

ngiv

et m

ed t

illad

else

fra

Fle

mm

ing

Pete

rsen

0GREENLAND COLLECTOR 1

af Fred Goldberg(oversættelse fra svensk: Pertti Frandsen)

Otto Nordenskjölds ekspeditioner til Grønland 1900 og 1909

Otto Nordenskjöld blev født den 6. december 1869 på gården Sjögelö nær Mariannelund i Småland, Sve-rige. Han var den ældste og eneste søn i en søsken-deflok på fem. Hans far, Otto Gustaf, var soldat og gjorde tjeneste som kaptajn ved regimentet i Eksjö.

Otto viste allerede som barn stor interesse for den omkringliggende natur. En hændelse, som stærkt kom til at påvirke den dengang 10-årige Otto, var morbroderen Adolf Erik Nordenskiölds til-bagevenden til Stockholm den 24. april 1880 med fartøjet Vega. A E Nordenskiöld var dengang, som den første, lykkedes med at gennemsejle Nordøst-passagen og sejle rundt om Eurasien.

Otto Nordenskjöld vidste meget tidligt, at han ville blive opdagelsesrejsende, inspireret først og fremmest af sin morbror. Så snart han havde af-sluttet sine studier i Uppsala med en doktorgrad i geologi, gav han sig i 1895 i kast med en to år lang ekspedition til Patagonien og Ildlandet for derefter at gøre tilsvarende studier i spørgsmål om biologi og kvartærgeologi mellem to tidligere isbelagte områder. I 1898 blev Otto Nordenskjöld anmodet om at lede en ekspedition til Klondyke i Alaska for at lede efter guld. Ekspeditionen blev meget even-tyrlig med en anstrengende bestigning af Chilcoot-passet og sejlads nedad Yukonfloden til Dawson

City. Han skaffede ekspeditionen nogle mindre guldfund, som gjorde, at ekspeditionen rent øko-nomisk balancerede.

Otto Nordenskjölds første ekspedition til Grøn-land foregik som medlem af løjtnant Amdrups som-merekspedition med fartøjet Antarctic i år 1900. Han blev hyret som geolog og deltog i udforsknin-gen og kortlægningen af Grønlands næsten helt ukendte østkyst. Ekspeditionen havde med hjælp fra Carlsberg Fonden anskaffet hvalfangstfartøjet Antarctic og på dette afsejlede ekspeditionen fra København den 14. juni 1900. Rejsen gik først til Jan Mayen, hvor man gik i land, og fortsatte senere videre nordpå, hvor de straks blev mødt af så me-get drivis, at de måtte vende tilbage til Jan Mayen og siden følge iskanten mod nordøst. Efter fire døgns kamp mod isen kom de ind på åbent vand og kunne dernæst følge Grønlands kystlinje sydpå. Ved Kap Dalton på 69º N kunne Otto Nordenskjöld begynde at udforske området. Han var så heldig allerede på førstedagen at finde en fjeldlagring fra tertiærtiden, som var fyldt med fossil af både ge-vækster og havdyr. Han fandt det mærkværdigt at kunne tidsbestemme et fortidigt varmt klima i disse polaregne.

Sammen med kartografen J P Koch og nogle assistenter begav Otto sig i en robåd ud på en 120 km lang færd ind i Jameson Land, der var helt uud-forsket. Den brede fjord var fyldt med store isbjerge og ofte hørtes voldsomme brag, når gletsjerne kæl-vede eller isbjerget kæntrede. På land var der et rigt dyreliv med blandt andet flokke af moskusokser.

Inden Otto Nordenskjöld vendte tilbage til Grønland for at gennemføre en egen ekspedition nåede han at gennemføre Sveriges første ekspedi-tion til Antarktis 1901 – 1903. Ekspeditionen blev dramatisk, da ekspeditionsfartøjet Antarctic forliste og mandskabet blev tvunget til at foretage to over-vintringer.

I sommeren 1909 ledede Otto Nordenskjöld sin egen ekspedition til Grønland sammen med kon-servatoren Hilmar Skoog fra Göteborgs Naturhisto-riska Museum. Otto ville studere det arktiske land-

skabs morfologi og geologi. De lagde først til ved Holsteinsborg (Sisimiut), hvor distriktslægen, som Otto lærte at kende under Amdrup-ekspeditionen år 1900, havde engageret en gruppe grønlændere til at ro ekspeditionen ind til indlandsisen i kone-båd. Siden gik rejsen mod det sydvestlige Grønland, fra Holsteinsborg til Godthåb (Nuuk) i en sødygtig, større robåd. De roede og sejlede sammenlagt 350 km gennem fjordene. For at nå indlandsisen fra bunden af fjordene fortsatte Otto selv til fods de resterende 70 km, hvilket imponerede grønlæn-derne. Robådsfærden varede i 25 dage og gav ham mulighed for at studere kystbæltet og dets natur, som der kendetegnedes af høje gletsjerklædte fjel-de. Otto interesserede sig også for grønlændernes kultur og livsforhold og var af den holdning, at de burde bevare deres nationale kultur.

Jordhus med dets beboereOtto Nordenskjold med uidentificeret grønlandsk medhjælper

Foto

s ge

ngiv

et m

ed t

illad

else

fra

Fre

d G

oldb

erg

11

Fred Goldberg, docent i svejseteknologi ved Kungliga Tek-niska Högskolan, Stockholm. Har deltaget i ekspeditioner i Antarktis og Svalbard. Forfatter til flere bøger om emnet og dokumentarfilm til TV. Arrangør af flere polarhistoriske ud-stillinger i Sverige, Norge og Argentina. Sekretær for Sven-ska Polarklubben, bestyrelsesmedlem af Travellers Club, Stockholm, og Explorer’s Club, New York. Fred Goldberg er en af verdens førende eksperter indenfor polarfilateli.

01303043Souvenirmappe

Ekspeditioner VIIOtto Nordenskjöld 100 år

DKK: 30,00Udgivelsesdag: 19. oktober 2009

Expeditions in Greenland VI:Joint issue between Post Greenland and Finland

Expeditions in Grönland VI:Gemeinschaftlich Darstellung zwischen Post Greenland und Finnland

1. Travelling in an Umiaq (Womens’ Boat), 1909.

2. Inuit woman doing the laundry, 1909.

3. Unknown glacier, 1909.

Front page: Small motorboat on the fjord, 1909.Otto Nordenskjöld with local helper, 1909. Drawing: Martin Mörck.

Back page: Unknown location between Sisimiut and Nuuk, 1909.

Middle page: Sailing with the wind, 1909. Drawing: Martin Mörck.

1 2 3

Nordenskjöld 1869-1928

Otto Nordenskjöld-ip aamma Hilmar Skoog-ip 1909-mi ilisimasassarsiorneratUlloq saqqummerfia: 19. oktober 2009Eqqumiitsuliortoq kigartuisorlu: Martin MörckNaqitseriaaseq: Stålstik aamma offsetNaqitserititsisoq: Post Danmark, FrimærkitPapirit: TR€

Otto Nordenskjölds og Hilmar Skoogs Grønlandsekspedition 1909Udgivelsesdag: 19. oktober 2009Kunstner og gravør: Martin MörckTrykkemetode: Stålstik og offsetTrykkeri: Post Danmark, FrimærkerPapir: TR4

Otto Nordenskjöld’s Greenland Expeditions 1900 and 1909 Issue date: 19 October 2009Artist and engraver: Martin MörckPrinting method: Intaglio and OffsetPrinter: Post Danmark, FrimærkerPaper: TR4

Otto Nordenskjölds Grönlandexpeditionen 1900 und 1909Ausgabetag: 19. Oktober 2009Künstler und Graveur: Martin MörckDruckverfahren: Stahlstich und OffsetDruckerei: Post Danmark, FrimærkerPapir: TR4

POST Greenland, FilateliaP.O. Box 1213913 Tasiilaq, GreenlandTel.: +299 98 11 55Fax: +299 98 14 32stamps@tele.glwww.stamps.gl

Otto Nordenskjöld 1869-1928

Otto Nordenskjöld 1869-1928

Otto Nordenskjöld-ip 1900-mi aamma 1909-mi Kalaal l i t Nunaanni

i l i s imasassars iornera

Otto Nordenskjölds ekspedit ioner t i l

Grønland 1900 og 1909

Otto Nordenskjöld’s Greenland Expedit ions

1900 and 1909

Otto Nordenskjölds Expedit ionen nach

Grönland 1900 und 1909

01100433Ekspeditioner VIIOtto Nordenskjöld 100 årValør: DKK 30,00Udgivelsesdag: 19. oktober 200940 mærker pr. arkKunstner og gravør: Martin MörckFormat: F – ståendeYdre mål: 33,44 x 28,84 mmTrykkemetode: Stålstik og offsetPapir: TR4

01106433MiniarkEkspeditioner VIIOtto Nordenskjöld 100 årValør: DKK 30,00Udgivelsesdag: 19. oktober 2009Papir: TR4

Om forfatteren

2GREENLAND COLLECTOR 1

Der er mange gode grunde til at abonnere på grøn-landske frimærker:

Du modtager de produkter, du abonnerer på, helt automatisk, hver gang det udkommer.

Alle vore forsendelser er selvfølgelig frankeret med vores flotte frimærker og afstemplet med Ta-siilaqs dagstempel.

Sidst men ikke mindst deltager du automa-tisk i vores årlige abonnementskonkurrence, hvor vi udlodder et værdifuldt stykke østgrønlandsk kunsthåndværk. Dette år er det en Tupilaq, i stil med dem, der er vist på billedet. Tupilaqen er en grønlandsk talisman, et ældgammelt kraftsymbol der kunne anvendes beskyttende eller som ånde-manernes våben i kamp mod hinanden. Oprindelig blev de båret som amuletter og bestod af en sam-mensætning af forskellige lykkebringende ting fra naturen – en ravneklo, en isbjørnetand.

Nu om dage er Tupilaqer som oftest udskåret i rensdyrtak og bruges til det ganske fredelige for-mål at være dekorative. Kunsthåndværkerens fan-

tasi kan få frit løb da der ikke er nogen fast ramme for hvordan en Tupilaq skal se ud.

Tegn et abonnement hos POST Greenland, så har du chancen for at vinde en af disse smukt ud-førte Tupilaqer.

Uanset hvilken varetype du tegner abonnement på, har du en chance for at vinde konkurrencen. Det være sig frimærker, marginalblokke, miniark, småark, frimærkehæfter, souvenirmapper - eller vores flotte årsmappe, der indeholder alle de fri-mærker og miniark, vi udgiver i løbet af et år. Prisen på dit abonnement er frimærkernes og miniarke-nes pålydende valør.

Vi efterkommer også gerne specielle ønsker til dit abonnement, som for eksempel særlig afstemp-ling. Med andre ord: Vi skræddersyr dit abonne-ment lige efter dit behov.

Vinderen af konkurrencen får direkte besked og navnet offentliggøres i Greenland Collector nr. 2 2010.

Nu kan du oprette abonnement på det tema, der interesserer netop dig! POST Greenland tilbyder som noget nyt i alt otte forskellige temaer som abonne-mentstype. Se de forskellige temaer på www.stamps.gl og opret abonnement eller udfyld bagsiden af bes-tillingskuponen. Så modtager du bogen ’Frimærkerne fortæller om Grønland’ som gave.

EUROPA: En gang om året udgiver POST Green-land frimærker med det tema, som er fælles i EUROPA-serien.

Royalt: Den royale familie er meget populær i Grønland og POST Greenland udgiver frimærker ved hver større royal begivenhed.

Transport: Transport i Grønland er et spændende samlerområde, der favner alt fra fly til de tradition-elle transportformer som kajak og hundeslæde.

Natur: I Grønland er naturen storslået og med tema på natur hos POST Greenland, bliver du guidet rundt i alle dens afskygninger af flora og fauna.

Videnskab: Grønland er ofte centrum for alver-dens videnskabelige forskning og opdagelser. Det er altid spændende at kunne følge med på nært hold, og få ny indsigt med et abonnement på dette tema.

Kunst: Den moderne kunst i Grønland er kend-etegnet ved konstant udvikling og dynamik. Med et abonnement på temaet ’kunst’, kan man følge med i denne spændende kulturelle proces.

Jub/Begiv.: POST Greenland er med til at mark-ere mange større begivenhed eller jubilæer her i Grønland, ved at udgive særlige frimærker til lejligheden.

Stålstik: POST Greenland sætter den ædle tradi-tion for fremstilling af frimærker, stålstik, højt og bestræber altid at have frimærker i stålstik med i det årlige frimærkeprogram.

Nyhed! Abonnér på temaer

Bliv abonnent hos POST Greenland - og vind et stykke ægte østgrønlandsk kunsthåndværk

POST Greenland FilateliaPostboks 1213913 TasiilaqGrønland

Tlf. +45 7026 0550 · Fax +299 981432Email: stamps@tele.gl

På www.stamps.gl kan du også tegne eller udvide dit abonnement.

Kontakt:

31

H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen blev modtaget ved Filatelias hovedindgang af admini-strationsleder Finn Ib Larsen.

I følget var blandt andre borgmester i storkom-munen Sermersooq Asii Chemnitz Narup, landsty-remedlem Jens B. Frederiksen og rigsombudsmand Søren Hald Møller.

Otte-årige Johanne Bianco fra Ammassalik overrakte H.M. Dronning Margrethe en farvestrå-lende buket holdt i gule farver.

Herefter blev de kongelige, i Filatelias salgslo-kale, præsenteret for frimærkerne fra udgivelsen af 11. juni, H.K.H. Prinsgemalens fødselsdags-særfrimærke, og udgivelsen af 21.juni. De enkelte

frimærker var sat op i store rammer på væggene, hvis indhold illustrerede historien bag hvert enkelt frimærke. Dette fremkaldte en hel del interesserede blikke og kommentarer.

I produktionsafdelingen fik regentparret forevist det før nævnte særfrimærke, der blev udgivet i an-ledning af H.K.H. Prins Henriks 75 års fødselsdag, sammen med eksempler på, hvorfor der kræves en sikker hånd og et godt øje, når man håndterer fri-mærker.

I afstemplingsrummet blev det vist, hvordan førstedagskonvolutter produceres.

Herefter fortsatte regentparret med deres følge til kundeserviceafdelingen.

Kundeservicemedarbejderne i Filatelia er tre-sprogede i skrift og tale, for at kunne dække kor-respondancen med et bredt internationalt kunde-segment.

Administrationsleder Finn Ib Larsen forklarede lidt om arbejdsgangene i kundeservice, imens H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen stillede spørgsmål til personalets arbejde.

Som afslutning på besøget i Filatelia fik H.M. Dronning Margrethe overrakt en modelkajak skabt af den østgrønlandske kunstner Paakanna Ignati-ussen, samt de tre souvenirmapper i serien ”Mo-derne grønlandsk kunst”, hvilket blev modtaget med glæde. H.K.H. Prinsgemalen fik overrakt før-stedagskonvolutter med sit eget frimærke på.

Regentparret takkede afslutningsvis hjerteligt for rundvisningen, som var deres andet besøg i Fi-latelia. Det første foregik i august 1997. Vi håber at kunne byde H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsge-malen velkommen igen, næste gang regentparret besøger Tasiilaq.

Royalt besøg hos POST Greenland, Filatelia

Af Henrik Pötzsch · Fotos Jørgen Chemnitz

23. juni 2009 fik Filatelia besøg af Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen.

Det skete som en del af regentparrets besøg i Tasiilaq, kun to dage efter at H.M. Dronningen havde over-

draget selvstyreloven til det grønlandske folk under besøget i Nuuk på Grønlands Nationaldag.

GREENLAND COLLECTOR 41

Julefrimærket år 2009 er tegnet af Naja Rosing-As-vid. En yngre grønlandsk kunstner som favner vidt. Naja Rosing-Asvid er født i Aasiaat, men tilbragte det meste af sin barndom i Qaqortoq. Hun tog stu-dentereksamen i København hvor hun tilbragte en årrække i kunstens og arkitekturens tegn. Efter 11 år i udlandet vendte hun hjem til Grønland som nyuddannet arkitekt i 1994.

Sideløbende med sin kunstneriske karriere har hun været ansat som arkitekt ved Qaqortoq og Nuuk kommune, men har siden 2007 ernæret sig som selvstændig kunstner og arkitekt.

Det er karakteristisk for Naja Rosing-Asvid at hun med stor fantasirigdom, og med en skelen til Grønlands forhistorie og inspiration hentet fra sin tid i Europa og Canada skaber værker der er me-get forskelligartede i udtryk og materiale. Det være sig i form af skulpturer i drivtømmer, knoglevæse-ner, ammassetter eller hvidlig kæruld i filtet uld, i bevægelser fra det farverige figurative, hen imod enkle kraftfulde udtryk der ruger i tavse, næsten farveløse rum.

I samklang mellem en motivverden der til ti-der er ur-grønlandsk og teknikker der tilhører en moderne kunsttradition skaber Naja Rosing-Asvid kunst der er til at få øje på.

Med stor fornemmelse for stoflighed, form og farve kortlægger hun en natur, der ikke kun er et ydre rum, men også et fabulerende indre jeg.

Det tema Naja Rosing-Asvid har valgt i år er kærlighed, nærhed og samvær.

På det ene frimærke peger et barn op imod en funklende stjerne og gør på denne måde de voksne opmærksom på at der er noget helt særlig på nat-tehimlen. En julestjerne.

Det andet frimærke viser et barn der ligger trygt og godt i en livmoder eller en kosmisk vugge hvor en ledestjerne atter er et bærende motiv. Vuggens trå-dede vægge forbinder det lille barn med stjernen.

Naja Rosing-Asvid om julen

Når jeg tænker tilbage på min barndoms jul med julebagning, godter, juleklip og hvad der ellers hører til, er det, der specielt vækker gode minder, når min mor og jeg lavede stearinlys. Det foregik i køkkenet, hvor vi sad på hug foran en stor blik-dåse med brændende varmt stearin og skiftedes til at dyppe vægeholderne i væsken. De færdige lys i mange farver blev hængt op i stuen fra loft til gulv, hvor de pyntede indtil de blev brugt eller foræret væk.

Af det overskydende stearin lavede vi bl.a. ”is-lys”, hvor stearin blev hældt over knust is i en kar-ton med væge i. Det blev til fantastisk lys fyldt med huller og kanaler, som gav et spændende lys når vægen brændte ned igennem.

Vi lavede også duftposer af grønlandske urter som vi havde samlet og tørret om sommeren. Duf-ten af tuparnaq, qajaasat og kvan bredte sig i stu-erne når vi stoppede det i fine stofposer med bånd, som sammen med hjemmelavet sortebærmarme-lade og stearinlys blev brugt som gaver.

I dag holder jeg jul med min samlever og vores 3 sønner. Vores jul er ofte præget af gaveindkøb og juletravlhed, og det kniber ofte med tid til det væ-sentlige som samvær og hyggelige aktiviteter. Det havde jeg i baghovedet da jeg skulle i gang med motivet til julefrimærkerne. Det skulle ikke handle om gaver og nissemænd, men om kærlighed, nær-hed og samvær.

Jeg valgte som udgangspunkt Jesus og stjernen der lyste over Betlehem. Jesus blev til det lille kær-lige spædbarn. Stjernen fra Betlehem blev til far, mor og barn, der sammen glædes over den smuk-ke aftenhimmel, stjerner og nordlys.

Julefrimærkerne 2009 Af: Henrik Pötzsch

Naja Rosing-Asvid

51

01100434Julefrimærket 2009 1/2Valør: 6,25Udgivelsesdag: 19.10.2009Mærker pr. helark: 50Format B – LiggendeKunstner: Naja Rosing-AsvidTrykmetode: OffsetPapir: Sopal

01301114Julefrimærkehæfte nr. 14

DDK 85,50Udgivelsesdag: 19.10.2009

Kunstner: Naja Rosing-AsvidIndeholder selvklæbende

frimærker. Seks styk af hver af de

to julefrimærkerPapir: Avery96 g/S2000 lim

/130g bagpapir.

01100435Julefrimærket 2009 2/2Valør: 8,00Udgivelsesdag: 19.10.2009Mærker pr. helark: 50Format B – LiggendeKunstner: Naja Rosing-AsvidTrykmetode: OffsetPapir: Sopal

Inderside af Julefrimærkehæfte nr 14

GREENLAND COLLECTOR 61

Miniark, Robert Peary 01106351 31.10.2005 DKK 27,50 Miniark, Alfred Wegener 01106371 22.05.2006 DKK 20,75 Småark, Spejdere 1/2 01107378 15.01.2007 DKK 46,00

Småark, Spejdere 2/2 01107379 15.01.2007 DKK 60,00

Frimærkehæfte nr. 15 01301215 15.01.2007 DKK 79,50 Frimærkehæfte nr. 16 01301216 31.01.2008 DKK 79,50 Julefrimærkehæfte nr. 13 01301113 20.10.2008 DKK 79,50 Souvenirmappe, Alfred Wegener 01303029 22.05.2006 DKK 20,75

Årsmappe 2004 01304004 18.10.2004 DKK 222,75

Slutsalg pr. 30. november 2009Følgende frimærker og filateliprodukter tages ud af vort sortiment den 30. november 2009, såfremt de ikke forinden meldes udsolgt. Eventuelle restoplag vil blive makuleret.

Dagligserie 1/00 01100263 09.05.2000 DKK 4,50

Dagligserie 2/00 01100264 09.05.2000 DKK 4,75

Dagligserie 3/00 01100265 09.05.2000 DKK 8,00

Dagligserie 2/01 01100266 09.05.2001 DKK 12,00

Spiselige planter, fjeldsyre 01100354 31.10.2005 DKK 8,25 Spiselige svampe, Grl. Mælkehat 01100366 22.05.2006 DKK 7,00 Videnskab II/2 Ældste fjelde 01100369 06.11.2006 DKK 8,00

Videnskab II/3 Arktisk station 100 år 01100370 06.11.2006 DKK 15,50 Vestnorden-samarb. Vandkraft 01100380 15.01.2007 DKK 5,00

International Polarår 2/2 01100382 15.01.2007 DKK 8,00

Moderne Kunst 1/3 01100386 21.05.2007 DKK 10,50

Videnskab III/2 Fedtstensbrud 01100388 01.10.2007 DKK 2,00

Videnskab III/3 Verdens ældste liv 01100389 01.10.2007 DKK 10,25

Ekspeditoner V Pourquoi Pas 01100391 08.11.2007 DKK 5,75 Ekspeditoner V PE Victor 01100392 08.11.2007 DKK 7,50 Tillægsværdi ’08 Anti-TB 01100393 24.05.2008 DKK 5,75+0,50 EUROPA Brevskrivning 1/2 01100396 31.01.2008 DKK 5,75 EUROPA Brevskrivning 2/2 01100397 31.01.2008 DKK 7,50 Julefrimærke 2008/1 01100412 20.10.2008 DKK 5,75

Julefrimærke 2008/2 01100413 20.10.2008 DKK 7,50

71

Frimærkeforum 2009 i Roskilde!6. – 8. november

Det er nu anden gang i træk at Nordens største frimærkemesse afholdes uden for hovedstaden, i år er den rykket til ”Roskilde Hallerne”.

Rigtig mange frimærkehandlere har ønsket at deltage på Frimærkeforum igen år - og det glæder vi os meget over sammen med vores medarran-gører fra Post Danmark og Postverk Føroya. Du kan finde de øvrige fem nordiske postvæsner fra Norge, Sverige, Finland, Island og Åland på dette års frimærkeforum.

Frimærkeforum bygger på en lang række suc-cesrige traditioner, som selvfølgelig holdes i hævd. Ikke alene har du rig mulighed for at udfylde hul-ler i samlingen eller påbegynde en ny. Vanen tro kan du også kaste dig over det legendariske ”Ta’-selv-bord”, give børn eller børnebørn i frimær-kerundtur i ”Børneland”, og netværke med andre samlere.

Traditionen tro vil du også kunne møde nogle af vore dygtige grønlandske frimærkekunstnere og få signeret dine førstedagskonvolutter m.m. Vi medbringer desuden rigeligt af vores nye Årsmappe 2009, samt naturligvis alle frimærkerne fra vores udgivelse af 19. oktober, inklusive julefri-mærkerne i helark og som selvklæbende frimær-kehæfte og den nye SEPAC souvenirmappe.

Årets frimærke gennem 10 år Igen i år har POST Greenland afholdt en afstem-ning om, hvilket af vores 19 frimærker der blev udgivet i 2008, der skulle have titlen og æren at

kunne kaldes ”Årets flotteste frimærke”. Valget faldt som bekendt på frimærket ”Moderne kunst III 2/3”, Buuti Pedersens smukke isbjørn.

Du kan på POST Greenlands stand i år se en udstilling af de sidste 10 års frimærker der er ble-vet valgt til årets frimærke i deres udgivelsesår.

Ka’ du kamikpost?Kamikker er det grønlandske ord for støvler. ”Ka-mikpost” var den måde grønlandske fangere for-midlede breve på i gamle dage. Brevet blev foldet på en særlig måde, så det kunne stikkes ned i en kamik, og fangeren var så en slags postbud, der sørgede for, at brevet kom fra afsender til modta-ger. På POST Greenlands stand vil du kunne lave din egen kamikpost, som du kan prøve at folde på den rigtige måde, så de bliver klar til afsendelse.

Følg med på www.frimforum.dk frem til mes-sens åbning, hvor program og aktiviteter løbende bliver opdateret. Rigtig god fornøjelse!

Kom tættere på Grønland med

www.stamps.glPOST Greenland, Filatelia har fået ny og forbedret webshop!

Klik ind på www.stamps.gl og find alt fra frimærker til førstedagskuverter.

Med www.stamps.gl kan du springe ventetiden over og: l Bestille dine frimærker online l Betale med kreditkort l Oprette abonnementl Tilføje eller ændre i dit nuværende abonnementl Ændre adressel Tjekke din saldo og foretage indbetalinger til din konto i Filatelial Se flotte forstørrede billeder af alle vores samlerobjekter, også FDC’er og maxikort

Velkommen på www.stamps.gl

Af Finn Ib Larsen

Frem til udgangen af året vil POST Greenland deltage i følgende udstillinger:

Italia International Stamp Expo 2009, Rom, 21. – 25. oktoberTag der Briefmarke, Sindelfingen, 23. – 25. oktoberFrimærkeforum ’09, Roskilde, 6. – 8. november

Til hver af disse udstillinger fremstilles et grønlandsk særstempel. Konvolut-ter til afstempling med disse stempler fremsendes således, at de senest er i hænde hos POST Greenland, Filatelia dagen før åbningen af de respektive udstillinger.

Derudover er POST Greenland repræsenteret ved disse frimærkearrangementer:INECOPIA 2009, Jönköping, Sverige, 5. – 6. septemberStamps in Svedala, Svedala, Sverige, 12. – 13. septemberDeutsch-Dänische Ausstellung, Hamborg 18. oktoberExpo Odder, Odder, 24. – 25. oktoberJuleudstilling, Randers, 25. – 29. november

NB: Der vil IKKE blive fremstillet grønlandske særstempler til de fem oven-nævnte frimærkearrangementer.

”Send juleposten i god tid”Reklameklicheen ”Send Juleposten I God Tid” vil i perioden 2. – 30. novem-ber 2009 blive anvendt i frimærkeannulleringsmaskinerne på følgende otte grønlandske posthuse.3900 Nuuk (Godthåb)3910 Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord)3911 Sisimiut (Holsteinsborg)3912 Maniitsoq (Sukkertoppen)3920 Qaqortoq (Julianehåb)3950 Aasiaat (Egedesminde)3952 Ilulissat (Jakobshavn)3970 Pituffik (Thule Air Base)

Endvidere kan afstemplingen med samme kliché fås hos POST Greenland, Fila-telia, 3913 Tasiilaq. Frankerede og adresserede konvolutter, som ønskes afstemplet med denne kliché, sendes direkte til posthusene i de respektive byer.1. – 31. december vil Julemanden yde filatelistisk service. Det sker ved, at han anvender det viste dags-tempel på frankerede og adresserede brevforsendel-ser, som fremsendes til:POST Greenland Filatelia3913 Tasiilaq

GREENLAND COLLECTOR 81

BEMÆRK: For at få afstemplingen til tiden, er sidste frist for modtagelse af breve til afstempling mandag den 30. november 2009. Husk tydeligt at an-give, at det er Julemandens stempel 2412, som ønskes anvendt.

I perioden 1. – 25. december 2009 vil posthuset i 3910 Kangerlussuaq des-uden anvende reklameklichéen ”Christmas Greetings from Greenland” på frimærkeannulleringsmaskinen. Frankerede og adresserede brev-forsendelser, der ønskes forsynet med dette stempel, sendes direkte til posthuset på denne adresse: TELE-POST Center, Bygning 1846, 3910 Kangerlussuaq, Grønland.

Oplagstal fra slutsalget af 31. marts 2009Fra slutsalget i marts kan vi oplyse følgende oplagstal:Varenr. Titel DKK Udgivelse Oplagstal01100351 Robert Peary 27,50 31.10.2005 77.938 01100368 Kap København 0,50 06.11.2006 188.961 01100371 Alfred Wegener 20,75 22.05.2006 64.596 01100381 Internationalt Polarår 1/2 7,50 15.01.2007 99.510 01100385 Moderne kunst I/2 8,50 21.05.2007 94.283 01100390 SEPAC – landskaber I 6,50 01.10.2007 95.380 01106362 Miniark, Nordisk Mytologi II 21,00 29.03.2006 34.893 01107365 Småark, Spiselige svampe II/ 144,00 22.05.2006 3.067 01107366 Småark, Spiselige svampe II/2 56,00 22.05.2006 2.661 01301214 Frimærkehæfte nr. 14 75,00 22.05.2006 14.01501303018 Souvenirmappe, Frederik & Mary 35,00 14.05.2004 1.699

Mere hæder til grønlandske frimærkerFrimærket G384 med Jens Rosings flotte hundespand opnåede i april en fornem tredjeplads i valget af årets smukkeste fri-mærke i Europa 2007. Konkurrencen blev sidste år ud-skrevet af det anerkendte tyske filatelitidsskrift ”Deut-sche Briefmarken-Revue”. POST Greenland er meget stolt over, at Jens Rosings sidste grønlandske frimærke har opnået denne fornemme hæder fra samlerne.Det finske frimærke om finnen A.E. Nordenskiölds Grønlandsekspeditioner 1870 -1883 vandt i april prisen som det smukkest graverede frimærke udgi-vet i EU i 2008. Frimærket deltog i det internationalt anerkendte ’Grand Prix de l’Art Philatélique’ i konkurrence med over 100 andre graverede frimærker fra EU. Frimærket er tegnet og graveret af Martin Mörck og blev udgivet af Posten Finland som en del af POST Greenlands og Posten Finlands fællesudgivelse 20. oktober 2008. Selv-samme motiv blev også udgivet af POST Greenland på fri-mærke som en del af den populære ekspeditionsserie, også tegnet og graveret af Martin Mörck.

Nyt fra POST Greenland

Bestillinger / ændringer sendes til:POST Greenland, FilateliaPostboks 121, 3913 Tasiilaq, GRØNLANDTelefon: (0045) 70 26 05 50 & (00299) 98 11 55Telefax: (00299) 98 14 32E-Mail: stamps@tele.gl

Ændringer i navn, adresse og/eller abonne-mentsbestilling skal foreligge POST Greenland, Filatelia, senest 5 uger før en udgivelse.

BemærkUndlad venligst at skrive din bestilling på et giroindbeta-lingskort, da disse registreres elektronisk.

BetalingsmåderVed betaling, husk altid at angive dit navn og kundenum-mer. Dine betalinger kan foretages via giro til en af de konti, som er nævnt på denne side, via kreditkort, med internationale svarkuponer eller kontant i danske kroner, Euro eller US Dollars. Det er ikke muligt at betale med check.

5 pct. MOMS til alle bosatte i DanmarkFor alle køb af frimærker sendt til Danmark med et faktu-rabeløb over DKK 79,99 opkræves 5 pct. MOMS. Det er en speciel serviceydelse for vores kunder bosat i Danmark, så I slipper for at betale skat af de indførte produkter.

Pr. giro:

Danmark: Danske Bank, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K. Konto 9541 - 940 4120.IBAN: DK98 30000009404120, BIC (SWIFT code): DABADKKK

Sverige: Postgirot Bank AB (publ), Vasagatan 7, 105 06 Stockholm. Konto 41 45-9.IBAN: SE9795000099602600041459, BIC (SWIFT code): NDEASESS

Norge: Postbanken, Kunderegister Bedrift, 0021 Oslo. Konto 7878.06.55312IBAN: NO44 78780655312, BIC (SWIFT code): DNBANOKK

Finland: SAMPO BANK, UNIONINKATU 22, 00075, SAMPO. Konto 800016-70617928.IBAN: Fi2580001670617928, BIC (SWIFT code): PSPBFiHH

Nederlandene: Postbank N.V. Konto: 3487172.IBAN: NL92 PSTB 0003 4871 72, BIC (SWIFT code): PSTBNL21

Schweiz: Postscheckamt, Office de cheques postaux, Ufficio dei conti correnti postali, 4040 Basel.Konto: 40-6773-5.IBAN: CH37 0900 0000 4000 6773 5, BIC (SWIFT code): POFiCHBE

Tyskland: Postbank, Niederlassung Hamburg, Überseering 26, 22297 Hamburg. Konto: 541414200 BLZ 200 100 20.IBAN: DE03 2001 0020 0541 414200, BIC (SWIFT code): PBNKDEFF

Storbritannien: Alliance & Leicester Commercial Bank plc., Bridle Road, Bootle, Merseyside, Liverpool GIR 0AA. Konto: 358 7118.IBAN: GB69GIRB72000003587118

Luxembourg: Postes et Telecommunications, Division des Postes, Service des Cheques Postaux, Secretariat, 38 Place de la Gare, 1090 Luxembourg. Konto: 26606-28.IBAN: LU18 1111 0266 0628 0000, BIC (SWIFT code): CCPLLULL

Frankrig: La Poste, Centre Régional des Services Finan-ciers, de la Poste en ile-de-France, 16 rue des Favorites, 75900 Paris. Konto: 250.01 F020.IBAN: FR51 3004 1000 0100 2500 1 F02 022, BIC (SWIFT code): PSSTFRPPPAR

KreditkortDankort, Eurocard/MasterCard, JCB, VISA. Brug venligst skema i bestillingskuponen.Hvis du er tilmeldt vores service med automatisk betaling med kreditkort, husk da altid at oplyse, hvis kortets data fornys, f.eks. ved ny udløbsdato.

KontantKun danske kroner (DKK), Euro (EUR) eller US Dollar (USD) - sendes som værdibrev.

Pr. postanvisningIRC (IBRS) Internationale svarkuponer til en værdi af DKK 8,00 pr. stk.

1 års reklamationsfristEventuelle reklamationer over frimærker eller filatelivarer, som du har fået tilsendt fra POST Greenland, skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest 1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerne blev afsendt. Dato på poststemplet, evt. fakturadato, angiver afsendelsesdatoen.

Gebyrer for rekommanderede breve sendt fra GrønlandTillæg for rekommanderede breve internt i Grønland eller til Europa (inkl. Danmark og Færøerne) lyder på DKK 65,00. Eks.: Postforsendelse af et rekommanderet brev frankeret med DKK 8,00 (højest 20 g) koster i alt DKK 73,00. For tillægsydelser for forsendelser til øvrige udland, se www.post.gl.

Betalingsfrist 30 dage nettoBetaling af vore fakturaer foretages senest 30 dage regnet fra fakturadatoen.Vi beder dig samtidig være opmærksom på, at registrering af dine indbetalinger tager minimum to uger. Det kan derfor forekomme, at du får en faktura med en saldo, som ikke inkluderer dine sidste indbetalinger.

Ombytning af frimærkerPOST Greenland, Filatelia, ombytter kun ubrugte frimærker (som ikke længere findes på vores salgsliste) til nye frimærker fra vores salgsliste, efter kundens valg. Der må maksimalt foretages 3 gratis årlige ombytninger à maksi-mum DKK 100,00 pr. kunde. Ved en værdi af mere end 3 x DKK 100,00 opkræver POST Greenland, Filatelia, et gebyr på 45 pct. af pålydende værdi. Gebyret på 45 pct. betales altid kontant. Den kontante indbetaling kan således ikke erstattes af andre frimærker. Den maksimale årlige ombytning af ubrugte frimærker pr. kunde må højst udgøre DKK 50.000 i nominel værdi.For yderligere oplysninger bedes du kontakte POST Green-land, Filatelia.

Alle angivelser af priser, gebyrer, mv. er med forbehold for trykfejl.

91

Kort og Kontant

Udgiver: POST Greenland · Redaktion: Søren Sand Kristensen, Henrik Pötzsch, Peder Friis Sørensen, Tina Vestergaard, Finn Ib Larsen. Ansv.: Pertti Frandsen Layout & Tryk: HellasGrafisk A/S · Forsidefoto: Ida SvendsenISSN: 1397-8632

Vi behandler dine henvendelserNår du skriver, faxer, e-mailer eller ringer til POST Greenland, Filatelia, er det os, du kommer igennem til. Vi glæder os til fortsat at behandle dine filateliforespørgsler.

Søren Sand Kristensen

FuldmægtigDansk,

engelsk, tysk

Lotte KristiansenTNI-elev

Grønlandsk, dansk

Kristian ”Karé” Pivat OverassistentGrønlandsk,

dansk

Tina VestergaardKundeserviceleder

Dansk, engelsk, tysk

Peder Friis Sørensen

SalgsmedarbejderDansk, engelsk,

tysk

Finn Ib LarsenAdministrations-

lederDansk, engelsk

Pertti FrandsenSalgschef, Frimærker

Dansk, engelsk, tysk

Henrik Pötzsch, Salgsmed-arbejder,

Dansk, engelsk, tysk.

POST Greenland · Filatelia · Tlf.: (0045) 7026 0550 · Fax: (00299) 98 14 32 · stamps@tele.gl · www.stamps.gl

POST Greenland, Filatelia kan præsentere 22 nye frimærker udgivet i 2009. De første frimærker i 2009 udkom 19. januar. De 5 mærker var et om Global Opvarmning, to mærker fra EUROPA-serien med temaet ’Astronomi’ og tre smukke fossil-mærker, som kombinerede koldnålsradering med offset-teknik.

11.juni udkom et frimærke i anledning af Prins-gemalens 75-års fødselsdag. Dronning Margrethe og Prins Henrik beærede os i den forbindelse med et besøg d. 23. juni. Der kan læses mere om besø-get på side 13 inde i bladet.

Næste mærke i 2009 var af Matthew A. Hen-son, der sammen med Robert Peary nåede nordpo-len i 1909. Herefter et kik ind i en tegneserieverden. Det første frimærke af en serie om grønlandske tegneserier så dagens lys. De tre kunstnere bag frimærkerne i serien ’Moderne kunst III’ fik atter skabt nogle meget seværdige resultater, før det

grønlandske flag kippede da selvstyret i Grønland 21. juni blev en realitet, og Aka Høeghs smukke frimærke omhandlende samme blev præsenteret.

Da efterårsmørket sænkede sig over Grønland og vinden tog fat i husene på fjeldene, udkom de sidste af årets frimærker fra POST Greenland, Fila-telia. Dato 16. september og 19. oktober.

Det første frimærke i denne sidste udgivelse var POST Greenlands bidrag til SEPAC-serien – med motiv af en smuk grønlandsk forårsfjord. Missions-stationen Nordstjernen i Thules 100 års jubilæum blev markeret med et særfrimærke i klassisk stål-stik. Dernæst en halvprofil af Otto Nordenskjöld af den kompetente gravør Martin Mörck i ekspedi-tionsseriens syvende del.

Et frimærke i serien ’Videnskab V’ handlede om kryolitudvinding i Grønland, et andet frimærke i se-rien udkom under temaet: Dybhavsdyr.

Der er guld i grønland – det er sikkert og vidst.

Guld var nemlig motivet i det sidste frimærke i ’Videnskab’.

Det bliver jul igen. Naja Rosings to julemær-ker med motivet barn-familie-stjerne afrunder på smukkeste facon dette års frimærkeudgivelser.

Ovenstående frimærker forefindes alle sammen i årsmappen 2009.

Udover alle frimærkerne indeholder årsmappen 2009 samtlige fire miniark udgivet i årets løb.

Varenummer: 01304009,

Årsmappen 2009

POST Greenland Filatelia • P.O. Box 121 • 3913 Tasiilaq • Greenland Tel. +299 98 11 55 • Fax +299 98 14 32

stamps@tele.gl • www.stamps.glLayout: Malene Guldager Thygesent, TMA 090313 • Fotos: Olivier Gilg, John Rasmussen, Narsaq Foto & Klaus T. Nedergaard

2009

Kalaallit NunaatGrønland

GreenlandGrönland

FrimærkitFrimærkerStampsBriefmarken

The theme of the EUROPA series 2009 was Astronomy. POST Greenland issued two stamps, two mini sheets, and a stamp booklet with

self-adhesives, according to this enchanting theme.In the second and last part of the series “Fossils in Greenland” three beautiful stamps were issued in combined intaglio and offset.Moreover, POST Greenland put the current Global Warming debate on stamp. Along with several other postal admini-strations around the world we issued a commemorative accor-ding to the theme “Preserve the polar regions and glaciers”. The profi ts from the sale of the 2009 additional value stamp goes to Neriuffi it Kattuffi at – the Greenlandic equivalent to the Cancer Society. His Royal Highness the Prince Consort turned 75 years on 11th June 2009. POST Greenland issued a beautiful comme-morative stamp on the occasion.The series “Contemporary Greenlandic Art” continued with part three, showing works by the artists Ivalo Abelsen, Camilla Nielsen, and Naja Abelsen. The year 2009 was also the year in which the fi rst part of our new series “Greenlandic Comics” was launched.On 6th April 1909, Matthew A. Henson was, as the fi rst Afro-American ever, so close at reaching the North Pole as humanly possible. He and Robert E. Peary actually thought they had conquered the North Pole. The 100th anniversary was commemorated with a beautiful Greenlandic offset stamp.Greenland’s national day, 21st June, was extraordinary signi-fi cant this year, since it was the day of the introduction of Greenlandic Self-Governance. The artist Aka Høegh designed a very memorable stamp for the occasion. POST Greenland issued, along with the other SEPAC Postal Administrations, the second stamp in the series “Sceneries”.

”Astronomie“ war das Thema der EUROPA-Serie 2009. POST Greenland gab in diesem Anlass zwei Briefmarken, zwei Kleinbogen und ein Markenheftchen mit

selbstklebenden Marken zu diesem bezauberten Thema heraus.Der zweite und letzte Teil unserer Serie ”Fossilien in Grönland” erschien mit drei schönen Briefmarken im kombinierten offset und stahlstich.POST Greenland setzte, in Zusammenarbeit mit einer reihe von anderen Postverwaltungen der Welt, die Debatte der Globalen Aufwärmung auf Briefmarke. Dies geschah zum Thema ”Hütet die Polare Regionen und die Gletscher”.Der Gewinn des Verkaufes der Zuschlagsmarke 2009 ging an die Organisation Neriuffi it Kattuffi at – Grönlands Gegenstück zur Krebshilfe.Am 11. Juni 2009 wurde Seine Königliche Hoheit der Prinzgemahl 75 Jahre. POST Greenland gab in dieser Verbindung eine schöne Sondermarke heraus.Der dritte Teil der Serie ”Moderne grönländische Kunst” wurde mit Werken von Ivalo Abelsen, Camilla Nielsen und Naja Abelsen fortgesetzt.Darüber hinaus sah der erste Teil der neuen Serie über grönländische Comics das Tageslicht.Am 6. April 1909 war Matthew A. Henson, als erster Afro-Ameri-kaner, so nah am Nordpol als fast möglich. Tatsächlich glaubte er und Robert E. Peary, dass sie, als die ersten Menschen, den Nordpol erobert hatten. Das 100-jährige Jubiläum wurde mit einer schönen grönländischen Sondermarke, mit dem Porträt Hensons, gefeiert.

Ukioq manna EUROPA-mut atatillugu ulloriarsiorneq sammi-neqarpoq, POST Greenlandillu pisarnini malillugu frimærkinik marlunnik, pappiaqqanut ilivitsukkaanik mikisunik marlunnik

aammalu frimærkinik nipiteriaannarnik quppersagaaraliamik ataatsimik sam-misaq tiguartinnartoq taanna pillugu saqqummersitsivoq.

Saqqummersitat ’Kalaallit Nunaanni ujarannguussimasut’ immikkoortuisa aappaanni kingullersaannilu frimærkit kusanartut pingasut, offset-imik stålstik-imillu naqitat saqqummersinneqarput.

POST Greenlandimi frimærki atorlugu nunarsuup kissakkiartornera pillugu oqallinnermik maanna ingerlanneqartumik siuarsaaqataavugut, nunarsuar-mi allakkeriviit arlallit allat peqatigalugit sammisamut ”nunani issittuni nunat immikkoortui sermiilu tammatsaalisigit”-mut atatillugu frimærkimik saqqummersitsigatta.

2009-mi frimærkimik tapeqartinneqartumik tuniniaanermi sinneqartoorutit Neriuffi it Kattuffi annut – Kræftens Bekæmpelsep Kalaallit Nunaanni im-mikkoortortaanut – tutsinneqassapput.

Ataqqinartorsuup uia 11. juni 2009-mi 75-iliivoq. POST Greenland ullormi tassanerpiaq frimærkimik kusanartumik immikkut saqqummersitsivoq. Saqqummersitat ”Kalaallit eqqumiitsuliaat nutaaliaasut” nangeqqinne-qarpoq, saqqummersitat pingajuanni Ivalo Abelsenip, Camilla Nielsenip aamma Naja Abelsenip suliaat saqqummiunneqarlutik.

Kalaallit titartagaannik saqqummersitassani nutaani immikkoortoq siulleq 2009-mi saqqummiunneqarpoq. Frimærkini saqqummersitassani siullermut Nuka K. Godtfredsen titartaasuuvoq.

6. april 1909 Matthew A. Henson, afroamerikanerinit siullersaalluni Qala-sersuarmut Avannarlermut qanillisinnaanini tamakkingajallugu pivoq. Nam-mineerluni Robert Peary-lu isumaqarsimapput, siullersaallutik Qalasersuaq Avannarleq tikillugu. Ukiut 100-nngornerat malunnartinniarlugu kalaallit frimærkiat Henson-imik assitalik immikkut saqqummersinneqarpoq.

Årets tema for EUROPA-serien var astro-nomi og POST Greenland udgav vanen tro to frimærker, to småark, og et frimærkehæfte med

selvklæbende mærker, med dette fortryllende tema.Anden og sidste del af serien ”Fossiler i Grønland” udkom med tre fl otte frimærker trykt i kombineret offset og stålstik.

POST Greenland var med til at sætte den aktuelle debat om global opvarmning på frimærke, da vi sammen med en række andre postvæsner verden over udgav et frimær-ke til temaet ”Bevar de polare regioner og gletscherne”.Overskuddet fra salget af tillægsværdifrimærket år 2009 går til organisationen Neriuffi it Kattuffi at – Grønlands pendant til Kræftens Bekæmpelse.

H.K.H. Prinsgemalen fyldte 75 år den 11. juni 2009. POST Greenland udgav et smukt særfrimærke på selve dagen.

Serien ”Moderne grønlandsk kunst” fortsatte med tredje del med værker af Ivalo Abelsen, Camilla Nielsen og Naja Abelsen.

Første del af den nye serie om grønlandske tegneserier kom til verden i 2009. Nuka K. Godtfredsen skabte motivet til første frimærke i serien.

6. april 1909 var Matthew A. Henson, som første afroamerikaner nogensinde, så tæt på Nordpolen man næsten kunne komme. Faktisk troede han og Robert Peary, at de, som de første, havde erobret Nordpolen. 100-års jubilæet blev markeret med et fl ot grønlandsk særfrimærke med portræt af Henson.

Grønlands nationaldag 21. juni 2009 var ekstra særlig, da det også var dagen for indførelsen af grønlandsk selvstyre. Aka Høegh skabte et yderst mindeværdigt frimærke til lejligheden.

POST Greenland udgav sammen med de øvrige lande i SEPAC samarbejdet det andet frimærke i serien ”Landskaber”.

Den populære serie, Videnskabelige opdagelser i Grønland, blev afrundet med femte og sidste del i 2009. Emnerne var: Kryolit, Dybhavsdyr og Grøn-landsk Guld.

Den lige så populære serie om Grønlandsekspeditio-ner fortsatte med syvende del og omhandlede den svenske forsker, Otto Nordenskjöld.

100-året for missionsstationen ”Nordstjernen” ved Thule blev fejret med et smukt særfrimærke i stålstik.Året 2009 blev behørigt afrundet med to traditionsrige julefrimærker, samt frimærkehæftet med selvklæbende frimærker, udført af Naja Rosing-Asvid. Med disse glimt ønsker POST Greenland alle rigtig glædelig jul og godt nytår.

Kalaallit 21. juni 2009-mi inuiattut ullorsiornerat immikkut pisoqarfi uvoq, tassami kalaallit namminersornerat atuutsinneqalerpoq. Aka Høegh tama-tumunnga atatillugu frimærkimik eqqaamasariaqarluinnartumik suliaqarsi-mavoq.

POST Greenland SEPAC-imi suleqatigiinnermi nunat allat peqatigalugit fri-mærkinit ”Nunat isikkui”-nik taaguuserneqartunit tulleq saqqummersippaa.Saqqummersut nuannarineqarluartut, Kalaallit Nunaanni ilisimasassarsior-nermi nassaat, naggaserlugit saqqummersitat tallimaat kingullerlu 2009-mi saqqummersinneqarput.

Sammineqartut tassaapput: Orsugiak, Immap itinersaani uumasut aamma Kalaallit Nunaata Kuultia.

Aamma Kalaallit Nunaanni ilisimasassarsiornerit pillugit saqqummersut nuannarineqarluartut arfi neq aappaat saqqummerpoq, tassanilu svenskeq ilisimasassarsiortoq Otto Nordenskjöld saqqummersinneqarpoq..Avanersuarmi ilisimasassarsiorfi up ”Nordstjernen”-ip ukiunik 100-n ngor-torsiornera nalliussillugu frimærki stålstik atorlugu immikkut naqitaq kusanartoq saqqummersinneqarpoq.

Ukioq 2009 naggaserlugu juullip frimærkii marluk, kiisalu frimærkinik quppersagaaraq nipitiinnarissanik frimærkitalik, Naja Rosing-Asvid-imit titartarneqartoq saqqummersinneqarpoq. Kingumut qivialaarnerit taakku naggasiutigalugit POST Greenlandimiit tamassi juullimi pilluaritsi ukior-taarsiorluarisilu.

090313_aarsmappe_yderside.indd 1 22/07/09 8:32:04

POST-SELVDen 17. august 2009 blev de første grønlandske frankeringsmærker taget i brug. Det skete i den nye POST-SELV-automat, der står opstillet udenfor TELE-POST Centeret i Nuuk. Frankeringsmærkerne fun-gerer ved, at du som kunde selv vælger værdien, der påtrykkes frankeringsmærket, inden du printer det i POST-SELV-automaten. POST-SELV-automaten fungerer som et lille post-hus. Her kan du lave alle dine postærinder, bl.a. sende breve og pakker, samt købe bl.a. kuverter og postemballage. I fremtiden vil der blive arbejdet på at udbygge automatens funktionalitet. En række POST-SELV-automater vil blive taget i brug, blandt andet kontorfrankeringsmaskinen ”Frankie” til mindre og mellemstore virksomhederTil dig, der samlerI forbindelse med udgivelsen tilbyder POST Green-land, Filatelia sine kunder disse nye frankerings-mærker. Der er muligt at bestille både postfriske og stemplede frankeringsmærker. Der er også mulighed for at få et specielt førstedagsstempel (3900 Nuuk) eller et almindeligt dagstempel (3913 Tasiilaq). Du

kan også købe førstedagskonvolutter med alle fire frankeringsmærker eller fire førstedagskonvolutter med hver sit frankeringsmærke. Førstedagskonvo-lutterne kan bestilles op til 6 måneder efter udgi-velsesdatoen.Du kan selv fastsætte værdien på frankeringsmær-ket - forudsat den er mindst DKK 6,25 og højst DKK 95,00 pr. mærke.Planen er at udgive et sæt frankeringsmærker med nye motiver hvert år. Førstedagskonvolut samt før-stedagsstempel bliver ligeledes fremstillet til hver udgivelse. Vore kunder vil blive informeret i god tid inden hver udgivelse i dette blad og på www.stamps.gl.De fire frankeringsmærker er trykt på selvklæbende papir og måler 22,5 x 55,0 mm. Alle fire franke-ringsmærker er designet af den grønlandske tegner og kunstner Kunuk Platou. Kunuk har også tegnet motivet på førstedagskonvolutten og stemplet. NB! Bemærk venligst, at frankeringsmærkerne ikke er en del af frimærkeprogrammet hos POST Greenland. Det er dog muligt at tegne abonnement på

dem. Frankeringsmærkerne findes ikke i årsmap-pen. Alle varer i forbindelse med frankeringsmær-kerne bestilles direkte hos POST Greenland, Filatelia eller på www.stamps.gl. Der er ikke muligt at be-stille disse varer på TELE-POST Centeret.

Frankeringsmærker – fleksibel og hurtig frankering af din post17. august introducerede POST Greenland det nye postale produkt i Grønland: Frankeringsmærker.

Frankeringsmærker (selvklæbende) Udgivelsesdag: 17. august 2009 Værdier: Fra 6,25 kr. til 95,00 kr.

med spring på 25 øre. Design: Kunuk Platou

Trykkeri: Ganket A/S Papir: Hvidt topthermo E 80 g.

Farver: CMYK, sortTryk: UV flexo

Format: 22,50 x 55,00 mm

DKK 376,25