100
DKK 49,95 SubScribe • Abonnér • www.greenlAndtodAy.com 5 704973 201437 NO. 22 2014 ARTIST / KUNSTNER BOLATTA SILIS-HØEGH FROM NUUK TO NEW YORK FRA NUUK TIL NEW YORK CULTURE, ADVENTURE & BUSINESS KULTUR, OPLEVELSER & ERHVERV HOTEL ANGMASSALIK HIGH-TECH PHOTOGRAPHY HIGH-TECH FOTOGRAFERING

greenland today no 22

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Stories from Greenland and the Arctic. For all who are interested in culture, business, travel experiences, music, food, development and climate change in the Arctic.

Citation preview

  • DKK 49,95

    SubScribe Abonnr www.greenlAndtodAy.com

    5 704973 201437

    NO. 22 2014

    Artist / KunstnerBolAttA silis-HegH

    FroM nuuK to neW YorKFrA nuuK til neW YorK

    Culture, ADVenture & BusinessKultur, opleVelser & erHVerV

    Hotel AngMAssAliK

    HigH-teCH pHotogrApHYHigH-teCH FotogrAFering

  • www.royalgreenland.comwww.royalgreenland.gl

    Royal Greenland- The Norths Atlantic Champion

    Royal Greenland suliffeqarfiuvoq kalaallit kul-turiannik sorlaqarfeqartoq. Aalisakkanik qa-lerualinnillu nioqqutissaativut pitsaalluinnartu-usut tunisassiassanit asseqanngitsunit Kalaallit Nunaanneersunit tunisassiaapput. Royal Greenland er en virksomhed med dybe rdder i den grnlandske kultur. Unikke grn-landske rvarer er det helt naturlige funda-ment for vores sortiment af hjkvalitets fiske- og skaldyrsprodukter. Royal Greenland is a company with deep roots in the Greenlandic culture. Unique Greenlandic raw materials are the natural foundation of our assortment of high quality seafood products.

  • 2-day conference with focus on development of the future Greenlandic society and new business opportunities

    May 6-7, 2015Katuaq, Nuuk

    B2B-event May 5, 2015

    Hotel Hans Egede, Nuuk

    www.futuregreenland.gl

    Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut PeqatigiiffiatGreenland Business AssociationGrnlands Arbejdsgiverforening

    Et pErsonligtvalg

    Its time for elections in Green- land choosing who is to lead the country in the future. And there is plenty of work waiting for the new government. De-clining revenues and increa-sing costs are tough issues to deal with. But Greenland has many human resources.

    Read about Anders who has worked his way up and today owns a big private fishing business. And read the interview with Bolatta, the artist who exercises her democratic right to freedom of speech on canvas.

    Some see obstacles, others see opportunities; for exam-

    ple Avija, a single mother who decided to study in New York and take her daughter with her.

    There are plenty of strong people who make a diffe-rence. Some of them are in the Society for Children in Greenland and in Greenlands Christmas Seal Fund. Green-land has many resources that can help to ensure change also in the future.

    Happy reading!Avi & MadsPuBlISHeR & eDIToR

    .com

    leder / editorial

    A R T O F G R E E N L A N D

    Galleri Roar Christiansen Et unikt udvalg af grnlandsk

    kunst, litografier, kunsttryk, plakater, akvareller, trsnit,

    kobberstik, linoliumstryk, post- og kunstkort.

    Se en del af vores udvalg pwww.galleri.gl

    P gensyn i et galleri af en anden verden.

    Gallery Roar Christiansen A unique selection of Greenlandicart, lithographs, prints, posters,watercolours, wood carvings,copper engravings, linocuts, post-and art cards.

    See some of our selection onwww.galleri.gl

    See you in a gallery of another world.

    Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk

    e-mail: [email protected]

    emoriesMMBring backBring back of Greenlandemoriesof Greenland

    Der er valg i Grnland om, hvem der skal lede landet fremover. og der er masser af opgaver for en ny regering at tage fat p. Faldende indtg-ter og stigende omkostninger er en svr opgave at lse. Men Grnland har mange menneskelige ressourcer.

    ls om Anders, der har ar-bejdet sig op og i dag har en stor privat fiskerikoncern. og ls interviewet med kunst-neren Bolatta, der bruger sin demokratiske ytringsfrihed - p lrredet.

    Nogle ser forhindringer, andre ser muligheder, f.eks.

    Avija, der som enlig mor har besluttet sig for at studere i New York og har taget sin datter med.

    Der er mange strke men-nesker, der gr en forskel. I Foreningen Grnlandske Brn og Den Grnlandske Jule-mrkefond finder du nogle af dem. Grnland har mange ressourcer, der er med til at sikre forandring ogs i fremtiden.

    God fornjelse med lsningenAvi & Mads uDGIveR & ReDAkTR

    A pErsonAlchoice

  • 4 greenland today 22 2014

    32

    En glAd dAnsEr i qAAnAAq

    ForEningEn grnlAndskE Brn

    AndErs Brns- Fra Arsukfjorden til verdenshavene

    En dAg i sisimiut luFthAvn

    hotEl AngmAssAlik

    kunst med mening 8Nyt fra Nanook 20Det sker i kalaallit Illuutaat 21Bger 22Ny CD fra Small Time Giants 23Foreningen Grnlandske Brn 24en glad danser i Qaanaaq 28Grnland p mrkerne 36Rekordr for vildmarkshytter 38Fra Arsukfjorden til verdenshavene 46Fra Nuuk til New York 58en dag i Sisimiut lufthavn 62Nu bliver skrotbunkerne i Grnland ryddet 66Ny turismestatistik 68Filatelia 70Fra kulde til varme 74Hotel Angmassalik 78High-tech fotografering i Grnland 82Blev springgymnast p et hjt niveau 90Hvalcarpaccio 96Nste nummer 98

    greenland todayUdgiver/Publisher Aviaq Nordlund Mrch

    Ansv. redaktr/Editor in Chief Mads Nordlund [email protected]

    Foto/PhotoRuben Bldel, Petra kleis, Sigrid Norvik, vivi Srensen, Private, Nanook, Small Time Giants, Foreningen Grnlandske Brn, ena kurtagic Granulo, Anne Mette ehlers, kunuk Brns, lasse Bak Mejlvang, greenland today, Hans Henrik lichtenberg, Danimex, Dan Bach kristensen, Sor Gymnastikefterskole, Chwee Wan, Polar Seafood, linda Drevikovska

    Oversttelse/TranslationMaria Holm & karina Mller

    Grafisk tilrettelgning/LayoutAviaq Nordlund Mrch (red./ed.)[email protected]

    62

    indhold / contents

    Forside foto/Cover photo: Emile Hertling Pronard

    Kunstner/ArtistBolatta Silis-Hegh

    greenland today N

    O. 2

    2 2

    01

    4 DKK 49,95

    SUBSCRIBE ABONNR WWW.GREENLANDTODAY.COM

    5 704973 201437

    NO. 22 2014

    Kom og oplev midnatssol i det arktiske forrOplev Grnlands hjdepunkter p dette 8 dage lange eventyr: Midnatssolens magiske himmeldans, sejlads mellem isbjerge og gennem dybe fjorde, kulinariske oplevelser med udsigten over gigantiske isbjerge, og indlandsisens endelse vidder.

    En uforglemmelig rejse, hvor vi udforsker de vigtigste steder og byer i det spirende arktiske forr.

    Specialrejse:Forrfornemmelser i Grnland8 dageAfrejse maj 2015Fra DKK 22.495

    www.greenland-travel.dk/9042Tlf. (+45) 33 13 10 11

    Spring in the Arctic -come and see the midnight sun Discover the highlights of Greenland with this 8 day adventure: the magical colours of the midnight sun, sailing among icebergs and through deep fjords, gourmet cuisine with a view of gigantic icebergs, and the endless expanse of the inland icecap.

    An unforgettable journey where we explore the main sites and cities in the Arctic spring.

    Special Journey:Spring feelings in Greenland8 days Departure May 2015 From DKK 22,495

    www.greenland-travel.com/9042 Tel. (+45) 33 13 10 11

    ARTIST / KUNSTNERBOLATTA SILIS-HEGH

    FROM NUUK TO NEW YORKFRA NUUK TIL NEW YORK

    CULTURE, ADVENTURE & BUSINESSKULTUR, OPLEVELSER & ERHVERV

    HOTEL ANGMASSALIK

    HIGH-TECH PHOTOGRAPHYHIGH-TECH FOTOGRAFERING

    OMSLAG_greeenlandtoday_nr.22.indd 1 21/10/14 20.40

    nyt FrA nAnook

    24lArs mllEr kristiAnsEn- Blev springgymnast p et hjt niveau ved et tilflde

    20

    90

    46

    78

  • Se hele Grnlandsserien p www. allraven.dk

    Greenland HJTELSKEDE FAVORITTER SIDEN 1968 grnlandsjakken blev lanceret i 1968 og var Fjllrvens frste jakke. Den var eksibel, slidstrk og praktisk i al slags vejr og hurtigttrrende alt det, som datidens friluftstj ikke var. Bjergbes-tigere elskede jakken, og snart k en bredere mlgruppe af friluftsentusiaster ogs jnene op for den. Med rene er Grnlandsjakken blevet et af Fjllrvens signaturprodukter, som generationer af friluftsentusiaster har bret. I dag bestr Grnlandskollektionen af en rkke jakker og bukser, der stadig er syet i vores eget funktionsmateriale g-1000, og som alle har de samme detaljer og egenskaber som den oprindelige model. For eksempel Greenland Winter Jacket og Greenland Winter Parka med varmt for i teddy eece til de koldere dele af ret.

    HJTELSKEDE HJTELSKEDE Greenland Greenland HJTELSKEDE HJTELSKEDE HJTELSKEDE

    grnlandsjakkengrnlandsjakkengrnlandsjakkengrnlandsjakken blev lanceret i 1968 blev lanceret i 1968 og var Fjllrvens frste jakke. Den var Fjllrvens frste jakke. Den var Fjllrvens eksibel, slidstrk og praktisk i al slags

    FAVORITTER FAVORITTER SIDEN 1968 SIDEN 1968 SIDEN 1968

    HJTELSKEDE HJTELSKEDE HJTELSKEDE FAVORITTER FAVORITTER FAVORITTER

    Se hele Grnlandsserienp www. allraven.dkp www. allraven.dkp

    i vores eget funktionsmateriale g-1000, og som alle har de samme detaljer og egenskaber som den oprindelige model. For eksempel Greenland Winter Jacket og Greenland Winter Jacket og Greenland Winter JacketGreenland Winter Parka med varmt for Parka med varmt for Parkai teddy eece til de koldere dele af ret.

    Greenland Winter Jacket

    Greenland Winter Parka

    Greenland Backpack

    Greenland No.1 Down Jacket

  • 6 greenland today 22 2014

    8BolAttA silis-hEgh - kunst med mening

    From nuuk to nEw york

    hotEl AngmAssAlik

    Skribenter/WritersMaria Albg Jespersen, Anne Mette ehlers, Finn Jrn Jakobsen, lasse Bak Mejlvang, greenland today, Claus levinsen, Dan Bach kristensen, John Jakobsen, Mads Nordlund, Private

    Art that means something 14Books 20News from Nanook 20events at Greenlandic House 21Books 22New CD from Small Time Giants 23The Society for Children in Greenland 26A happy dancer in Qaanaaq 32Seals for culture 37Record year for wilderness cabins 42From Arsuk Fjord to the Seven Seas 52From Nuuk to New York 60A day at Sisimiut Airport 64The waste piles in Greenland will be removed 67New tourism statistics 69Filatelia uk 72From cold to warm 76Hotel Angmassalik 80High-tech photography in Greenland 86High-level tumbler by chance 93Whale Carpaccio 97Next Issue 98

    Annoncer/[email protected]+45 3262 3997

    [email protected]+45 7610 1156

    indhold / contents

    Tryk/PrintingPrintConnect Aps

    ISSN 1902-8857

    Nor

    disk Miljmrkning

    Tryksag441 820

    86

    80

    97

    rEcord yEAr For wildErnEss cABins At thE cAlving glAciEr

    42

    60

    whAlE cArpAccio - of minke whale with preserved angelica

    high-tEch photogrAphy in grEEnlAnd

    nEw cd From smAll timE giAnts

    23

  • 7greenland today22 2014

  • 8 greenland today 22 2014

    kunst / art

    8 greenland today 22 2014

    FoTo

    /PH

    oTo

    : Ru

    BeN

    Bl

    Del

  • 9greenland today22 2014

    Kunst med meningSom kunstner har Bolatta Silis-Hegh prvet at blande amerikansk popkultur med sin egen grnlandske, det absurde med det humoristiske og senest med noget, som nogle vil kalde holdninger eller politik. Men uanset hvad det kaldes, vkker hendes vrker forskellige flelser i alle, der ser dem. Det er en kunst i sig selv.

    Tekst: Mads Nordlund

    Bolatta Silis-Hegh kommer fra Syd-grnland, hvor hun er fdt i 1981 i Qaqortoq. Til hverdag bor hun nu p vesterbro i kbenhavn med sin mand emile Hertling Pronard og deres to brn Isamu fra 2011 og Sila rgang 2012.

    lejligheden er lys og venlig med hjt til loftet som et billede p dem, der bor her. I stuen er der kig ind til brnevrel-set, hvor Duplo-klodserne er genbrug, og selvom der er pnt og ryddeligt, er der overalt sm tegn p, at en brne-familie stortrives her. I det hyggelige kkken er en altan ud til en herlig grn grd, og det meste af maden p hylderne er kologisk eller bredygtigt fremstillet. Her bor et par med en hold-ning til tingene.

    - Min strste gave her i livet var at mde min mand, forklarer Bolatta i stedet for at starte med at snakke om sig selv.

    - vi har en god energi sammen. Han er ogs kreativ og kan nogle tekniske ting, jeg ikke kan. S med ham kan jeg gre ting, jeg ikke kunne fr. emile er ogs god til sprog og super til at udtrykke sig. og s ser han godt ud, smiler hun.

    - Selv er jeg enormt drlig til at ud-trykke mig sprogligt, og han giver mig det sidste lft, der mangler.

    - Jeg kan se lidt af mine forldre i mit forhold med emile. De har ogs to forskellige arbejdsfelter, men har altid arbejdet godt sammen, s historien gentager sig lidt.

    - Min familie betyder alt, selvom jeg nogle gange har lyst til at kyle dem ud af vinduet. Som kunstner er man nok egoistisk og har brug for at lukke sig inde, men familien er klart det vigtigste, fastslr Bolatta.

    Fra den hyggelige lejlighed er der ikke langt til hendes atelier. Her har hun sit daglige virke med lrreder, pensler, malerbtter, og hvad der ellers skal til for at skabe de flere meter hje og lange ma-lerier, der for tiden fylder hendes univers.

    Kbenhavn vs. Grnland- Jeg kan godt lide at vre alene. Det kan jeg ikke i Grnland, hvor vi er tt med venner og familie. Det elsker jeg ogs, men det dur ikke, nr jeg skal koncentrere mig.

    - vi har flere gange haft planer om at flytte, men med den tidligere regering havde jeg ikke energi til at vre der. Nogen synes nok, jeg skulle tage hjem og kmpe imod, og jeg vil da gerne have, at mine brn oplever friheden ved at vokse op i Grnland.

    - Jeg tror bare ikke, at jeg har energi til det, s hellere skrige herfra. Jeg

    kunne ikke have malet til den sidste ud-stilling, hvis jeg havde vret i Grnland. vi kommer jo hjem mange gange om ret og kan vre der, s lnge vi vil.

    - Her i kbenhavn er meget rart, selv-om man ogs kan blive trt af storby-en. Jeg har hele tiden Grnland og na-turen med mig p en eller anden mde i alt, hvad jeg gr. Jeg sparer p vandet og bruger meget sjldent plastik. Jeg genbruger og smider aldrig mad ud. Jeg synes, jeg har naturen i baghovedet p en anden mde end bare at savne fjeldene og de friske fisk.

    - I Grnland kender jeg hver en sten og kan g rundt med lukkede jne. S selvflgelig savner jeg fjeldene, vejrskif-tene, efterret, hvor alt bliver friskt, og at plukke br.

    - Jo, indenfor nogle r skal vi nok hjem, siger Bolatta.

    Danmarks dronningen af Bolattas frste udstillinger udenfor Grnland var Den rde snescooter i 2005 p Nordatlantens Brygge i k-benhavn, hvor hun sammen med andre grnlandske kunstnere udstillede en rkke vrker. et af dem indeholdt bde Mickey Mouse, den danske dronning og et ddningehoved.

    - Jeg prvede at blande noget absurd, amerikansk popkultur med vores grn-

    FoTo

    /PH

    oTo

    : PeT

    RA k

    leIS

  • 10 greenland today 22 2014

    landske. Jeg har brugt Dronningen me-get, for jeg synes hun er et ikon p den gode mde. Det er altid sjovt at have hende med i min kunst, det giver et spil, der mske ikke har noget med resten af billedet at gre, forklarer hun.

    - Jeg ved ikke hvorfor, jeg har kastet min krlighed p Dronningen, men hun er med i mange af mine gamle ting. Det er sjovt, at vi i Grnland er selvstndige, men vi elsker Dronningen. Jeg har selv mdt hende til nogle af min mors udstillinger og har vist Prins Henrik rundt p en af min egne udstillinger, hvor Dronningen ogs var med p nogle malerier. Det syntes, han var sjovt.

    - Jeg var glad for den udstilling og har nok altid prvet at g nye veje. Fr ville jeg gerne lave noget, der var anderle-des. Nu kommer min drivkraft indefra, og jeg er fuldstndig ligeglad med, hvordan det er i forhold til andet kunst.

    KolonihavenI 2010 blev hun prmieret af Statens kunstfond for vrket Haveforeningen Sisimiut 2068, der med en humoristisk tilgang til sprgsml som klimaforan-dringer, danskhed og grnlandskhed vi-ser et fremtidigt tropisk kolonihavemilj med en bikini af slskind p trresno-ren og en forside fra greenland today anno 2068 med bl.a. Sommer-olympia-de i Grnland.

    - For mig er det processen i at skabe, der er det sjove. Alt det andet, der kom-mer bagefter, er fint, og det er fedt med anerkendelse, men det er ikke derfor, jeg laver kunst, siger Bolatta eftertnk-somt.

    Klima og alvor- Jeg har altid arbejdet med klimafor-andringer som et af mine temaer, men altid som noget alvorligt, gemt bag noget humoristisk. Mske fordi jeg ikke turde vre for alvorlig i starten. os fra Grnland, vi griner hele tiden, men vi udtrykker ikke vores vrede s meget.

    - Det har pvirket mig meget med ophvelsen af nultolerancen for uran i Grnland. efter, jeg er blevet mor, tr jeg sgu nok ogs noget mere og er mere i kontakt med alle sider af mig selv.

    - Som barn var jeg temmelig alvorlig, men senere tilpassede jeg mig og blev mere social korrekt i en periode, siger hun.

    - Nu tr jeg vre mig selv i min kunst den virkelige mig. eller mske er jeg barn igen p en anden mde. Nu har jeg ogs mere at kmpe for.

    Stue p biennalenP et tidspunkt fik Bolatta en helt spe-ciel bestillingsopgave. Hun skulle lave en typisk grnlandsk stue, hvor man gerne ville se bde historie og religion, udvikling, nutid og fremtid.

    - Jeg tog udgangspunkt i min gode vens bedstemors stue. S via billederne p vggene fulgte man hans familie mor fdsel frste skoledag konfir-mation, student, jul, krester, job, osv. kronologisk hngt op p en bedste-mor-agtig mde.

    - Det var sjovt at lave og frste gang, jeg ikke selv skulle lave alt, men kunne fortlle, hvordan det skulle udfres, for der var 10 arkitekter til at hjlpe med det hele. Jeg var desvrre ikke med i

    venedig til Biennalen, hvor stuen var udstillet, fordi jeg var hjgravid. Jeg ville gerne have vret der, ogs fordi jeg sy-nes, det hele blev lidt for pnt opstillet og hngt op, fortller Bolatta.

    Arven hjemmefraHendes fulde navn er Bolatta Tatjana Paarnaq Silis-Hegh og indikerer, at hun er datter af den anerkendte grnlandske kunstner Aka Hegh og den ligeledes kendte fotograf Ivars Silis. Sammen med Bolattas bror Inuk lavede de udstillingen Det bliver i familien Quadrofoni som fire lydspor, der blev til t. Det var et super samarbejde, husker Bolatta.

    - Jeg er ikke et ekko af mine forldre, men et produkt af de to. Mine forldre er hver deres pol, og jeg er nok noget midt imellem.

    - De har aldrig prvet at f mig til at g i en bestemt retning. kun n gang har de spurgt mig, om jeg ville lse medicin. Jeg tror, det var i krlighed, for at jeg skulle f et mere sikkert liv end kunstnerlivet.

    - Jeg har siden hen selv prvet at g i alle mulige retninger mske for at overbevise mig selv om, at jeg kunne noget andet.

    Forldrene - Der er kun plusser ved at vre Aka Heghs datter.

    - Jeg fler ikke, jeg gr i min mors skygge, og hun har aldrig presset mig eller forsgt at f mig i en bestemt kunstnerisk retning. Jeg er vel bare miljpvirket.

    FoTo

    /PH

    oTo

    : PRI

    vATe

    FoTo

    /PH

    oTo

    : PRI

    vATe

  • 11greenland today22 2014

    - S jeg er bare skide stolt over, at min mor har sjlen med sig i alt, hvad hun gr. Det er sgu da fedt at have sdan en mor.

    - Det ville vre noget andet, hvis folk sammenlignede det, vi laver, men vi laver jo noget vidt forskelligt, som vi hver isr kan lide.

    - Jeg er ogs super stolt af min far, og jeg bliver mere og mere interesseret i min lettiske baggrund. Jeg vil altid vre fra Grnland, det er der, jeg kommer fra, men nu hvor jeg selv har fet brn, interesserer jeg mig mere for min fars historie. Han har oplevet krig, som jeg aldrig selv har sknket en tanke, vret p flugt og haft en lillebror, der dde af underernring, og hans far min bedstefar sad i koncentrationslejr.

    - Jeg er meget mere interesseret i min lettiske familie og oprindelse nu, hvor min far har udgivet en spndende erin-dringsbog, og hvor min farmor i Malm er blevet 94 r.

    - Min far er jo fotograf, og som teen-ager nskede jeg mig et kamera. Jeg fik et engangskamera, s man kan ikke sige, han har pacet mig i den retning, smiler hun.

    Storebror- Jeg har altid set op til min bror Inuk, som er ni r ldre end mig. I jeblikket er han aktuel med en dokumentarfilm om rockbandet Sume, og han har la-vet mange former for udvende kunst.

    - vi fandt mske ogs en gensidig respekt for hinanden efter at have udstillet sammen, i stedet for barndom-mens lillesster/storebror-forhold.

    - Jeg synes det, han laver, er bde dybt, spndende og sjovt.

    Moderne kunst- Det er svrt at stte mig i en bestemt bs, fordi jeg har lavet meget forskel-ligt gennem tiden, bde installationer, malerier og rum.

    - Jeg er vk fra den traditionelle grnlandske motivverden, mske fordi jeg altid har nsket mig, at min kunst skulle vre moderne, men jeg ved det ikke. Jeg har aldrig turdet drmme om, at det skal blive til noget stort.

    - Jeg har altid vret enormt selvud-slettende over det, jeg laver, men nu hvor jeg fler, jeg har fat i et eller andet essentielt, s er der da drmme, smiler Bolatta. Det gr mere p, at min kunst nu, hvor den kommer fra hjertet, gerne m bredes lidt mere ud end Grnland og Danmark. Jeg vil gerne have, at man skal rejse langt for at se min kunst. For eksempel p toppen af et fjeld, ikke noget bestemt kendt kunstmuseum.

    Vil selv skabe vejen- Jeg har altid set meget p kunstneren egon Schiele. Han blev kun 27 r. Det var fandeme godt det, han lavede, og det bliver ved med at vre godt. Ham bliver jeg ved med at vende tilbage til. Af grnlandske billedkunstnere er jeg vild med en kombination mellem kunst-neren Anne Birthe Hove, der var enormt god teknisk, og min mor, der arbejder mere med sjlen.

    - Jeg fler selv, at jeg har taget et stort spring med den sidste udstilling. Det er sgu her, jeg er nu, og selvom

    jeg ikke har malet i flere r, s er det i maleriet, mit hjerte er, og der jeg kan udtrykke mig bedst.

    - Jeg har mske altid ladet tingene ske for mig eller fulgt med til de invita-tioner, jeg fik, men nu vil jeg selv skabe en vej, fastslr Bolatta.

    Lights on Lights off Seneste udstilling havde titlen lights on lights off. Den er blandt andet en reaktion p Grnlands Selvstyres beslutning om at ophve nultolerancen for uran i Grnland og en af de mrkere sider i Grnland.

    - Jeg havde en fysisk reaktion p ophvelsen af nultolerancen. Jeg l i sengen i to dage og tnkte, at det var vildt, at jeg kunne reagere sdan, og fandt samtidig ud af, hvor meget jeg elsker mit land.

    - Som person er jeg ret srbar og har nok frre forsvarsmekanismer end andre, i og med at politiske beslutninger kan pvirke mig s meget.

    - S tog jeg min vrede i hnden i form af en pensel i stedet for at dysse flelsen ned. Det affdte en masse andre negative tanker om ting, vi ikke snakker om i det grnlandske samfund som f.eks. misbrug, vold mod kvinder med mere.

    - Alt det, vi lukker jnene for, ligesom med beslutningen om ophvelse af nultolerancen, der skete hen over hove-det p folket uden debat. Ting, vi hrte som brn; voldtgter, en kvinde der var myrdet udenfor Brugsen, da jeg var lille, hvor der stadig var blod p vggen, da vi skulle handle der senere samme dag.

    FoTo

    /PH

    oTo

    : PeT

    RA k

    leIS

    FoTo

    /PH

    oTo

    : PRI

    vATe

    FoTo

    /PH

    oTo

    : PRI

    vATe

  • 12 greenland today 22 2014

    - Jeg har set og hrt masser af ting, der sidder fast. Da jeg s blev sur, vred og frustreret, bnede det for nogle af de oplevelser.

    - vi har oplevet s meget som samfund, som vi ikke har bearbejdet offentligt. I mine malerier bruger jeg kvindekroppen som symbol p naturen, den natur vi nu vil ve vold imod.

    Minedrift- Man m kunne debattere problemer-ne. Det er da nu, folk skal sige deres mening, og ikke efter minerne gr i gang, mener Bolatta.

    - Jeg synes, man skal bruge sknhe-den gre det stik modsatte af uranud-

    vinding og f.eks. lave ko-turisme i stedet for de potentielle delggelser.

    - Jeg aner ikke noget om uranudvin-ding rent teknisk, men uvidenheden giver en frygt. vi ved ikke, hvordan det pvirker befolkningen med en strling, man ikke kan se.

    - I dag kan vi se fjeldet i den smukke by Narsaq, men hvad sker der i fremti-den? Jeg forstr ikke, at man kan blive kbt p den mde, som fortalererne for minedrift tilsyneladende er.

    Fremtiden - Der er hb, hvis man begynder at se andre veje. Se p det, vi har nu, p en ny mde. verdens smukkeste land, de

    reneste produkter, langsom vkst, vid-underlig smag, havsalt, tang, alt i alt en renhed, ingen andre steder har. Alle de muligheder vil ikke vre der, nr frst uranstvet er over os.

    - Der er ikke nogen, der skal komme udefra og redde os. Nu er det os selv, der skal skabe vores vej, ved at bruge naturen, som vi altid har gjort, p en ny mde i stedet for at delgge den.

    - Min kunst er en krlighedserkl-ring til Grnland og et rb om, at vi skal vrne om naturen og den levevej, vi altid har brugt, siger hun.

    - Jeg er kunstner, til jeg dr, men vil ogs gerne mange andre ting og ser altid masser af muligheder. Min store drm, da jeg var barn, var at blive desig-ner. Mske laver jeg et samarbejde med nogen engang og laver tj, der kan holde mere end et halvt r for at skne miljet.

    nske for Grnland - Jeg ville nske, at folk fr en strre drivkraft selv. At flere fremover vil sige: Nu gr jeg fandeme noget for mit land i stedet for at vente p, at nogle andre skal komme og gre noget. Alle kan noget kulturelt, og mange af vores produkter er fantastiske. Med en bedre branding og et bedre samarbejde kan vi skabe noget nyt og noget bedre.

    - Jeg tnker p de store firmaer, hvor der sikkert er nogle kunstnere, der vil kunne lave noget smukt, der kunne appellere til europa og verden, s de kan f solgt mere.

    - lad os se p de fantastiske ting, vi har i Grnland, p en ny mde.

    FoTo

    /PH

    oTo

    : SIG

    RID

    No

    RvIk

  • 13greenland today22 2014

  • 14 greenland today 22 2014

    kunst / art

    Art that means somethingAs an artist, Bolatta Silis-Hegh has attempted to mix American pop culture with her own Greenlandic culture the absurd with the humoristic and recently, with something some people might call political views. Regardless of what it is called, her works brings out different feelings in everyone who sees them. This is an art in itself.

    Text: Mads Nordlund

    14 greenland today 22 2014

  • 15greenland today22 2014

    Bolatta Silis-Hegh comes from South Greenland where she was born in 1981 in Qaqortoq. She lives on vesterbro in Copenhagen with her husband emile Hertling Pronard and their two children, Isamu from 2011 and Sila from 2012.

    The apartment is bright, cheery and open, just like the people who live here. From the living room there is a peek into the childrens room, with handed-down lego Duplo blocks and although it is clean and tidy, there are small signs everywhere that a family with children thrives here. In the cosy

    kitchen there is a balcony facing a green yard and most of the food on the shel-ves is organic or produced sustainably. The couple that lives here has obviously taken a stand.

    - My biggest gift in life was meeting my husband, explains Bolatta, instead of starting by talking about herself.

    - We have a good energy together. He is also creative and he can do tech-nical things, I cant. With him I can do and make things I couldnt before. emile is also good at languages and superb at expressing himself. And hes good-look-ing too, she adds with a smile.

    - I am very bad at expressing myself verbally and he gives me that extra lift. I can see a little of my parents in my relationship with emile. They also have two fields of work, but they have always worked well together, so history is repeating itself a bit.

    - My family means everything to me, although I often want to throw them out of the window. Being an artist, I am probably selfish and need personal time, but family is definitely the most important thing, states Bolatta.

    It is not far from the cosy apartment to her studio. Here, she has her every-

    15greenland today22 2014

    FoTo

    /PH

    oTo

    : Ru

    BeN

    Bl

    Del

  • 16 greenland today 22 2014

    day work with canvasses, brushes, paint pots and whatever else is needed to create the metre-high and metre-long paintings that presently fill her universe.

    Copenhagen versus Greenland- I like being alone. I cant do that in Greenland, where we are close to friends and family. I love that too, but its not good, when I need to concentrate.

    - We have made plans to move seve- ral times, but with the former govern-ment I did not have the energy to be there. Some people might think I ought to go home and fight and I would like my children to experience the freedom of growing up in Greenland.

    - I just dont think I have the energy for it; so rather scream from here. I could not have painted the last exhibi-tion if I had been in Greenland. We go back many times during the year and we can stay as long as we like.

    - Its very nice here in Copenhagen, although the big city can be tiring. I always have Greenland and its nature with me in one way or another in every- thing I do. I save water and hardly ever use plastic. I recycle and never throw food out. I think I always have nature in my thoughts in more ways than just longing for the fells and fresh fish.

    - In Greenland, I know every rock and I can walk around with my eyes closed. of course I miss the fells, the weather changes, autumn when everything is fresh and berry-picking.

    - Yes, we will probably go home in a few years, says Bolatta.

    Queen of Denmarkone of Bolattas first exhibitions outside Greenland was Den rde snescooter (The Red Snowmobile) from 2005 at The North Atlantic House in Copenhagen, where she exhibited a series of works together with other Greenlandic artists. one of the works included both Mickey Mouse, the Danish queen and a skull.

    - I tried to mix something absurd: American pop culture with our Green-landic culture. I have used the queen a lot because I think she is an icon in a good way. Its always fun to have her in my art, it provides a dimension that perhaps has nothing to do with the rest of the picture, she explains.

    - I dont know why I have fallen for the queen, but she is in a lot of my old stuff. Its weird. In Greenland we are independent, but we love the queen. I have met her at some of my mothers exhibitions and I have shown Prince Henrik round one of my exhibitions, where the queen was in some of the paintings. He found that amusing.

    - I liked that exhibition. I have probably always tried to go in new directions. Pre- viously, I wanted to do something that was different. Now, my driving force comes from inside and I couldnt care less what it is like, compared to other art.

    The allotment gardenIn 2010 she was given an award by Sta- tens kunstfond for the piece Havefor- eningen Sisimiut 2068 (Allotment Garden, Sisimiut 2068), which with its humorous approach to questions such

    as climate change, Danishness and Greenlandishness shows a future tropical allotment garden environment with a sealskin bikini on the washing line and a front page from greenland today in the year 2068 with, among other things, the Summer olympics in Greenland.

    - For me, it is the process of creation that is fun. everything that comes after is fine and its cool to have recognition, but thats not why I make art, says Bo- latta thoughtfully.

    Climate & gravity- I have always worked with climate change as one of my themes, but al-ways as something grave hidden behind the humour. Perhaps I didnt dare to be too serious in the beginning. We Green-landers, we laugh all the time, but we dont express our anger so much.

    - The revocation of zero tolerance for uranium in Greenland had a huge effect on me. After I became a mother, I probably also have the nerve to do more and I am more in contact with all the sides of myself.

    - As a child I was quite serious, but later I adjusted and became more so-cially correct for a while, she says.

    - Now I dare to be myself in my art the real me. or perhaps I am a child again in a different way. I have more to fight for now.

    A room for the BiennaleBolatta was commissioned for a job. She was asked to design a typical

    FoTo

    /PH

    oTo

    : PRI

    vATe

    FoTo

    /PH

    oTo

    : PRI

    vATe

  • 17greenland today22 2014

    Greenlandic living room, where it was possible to see history and religion, and progress, present and past.

    - I based it on the living room of my good friends grandmother. So through the pictures on the wall, you followed his family mother birth first school day confirmation student Christ-mas sweethearts work etc. It was all hung up in chronological order in the way a grandmother would do it.

    - It was fun to do and it was the first time I didnt have to do it all by myself, but could dictate how it was to be done, because there were 10 architects to help with everything. unfortunately I couldnt go to the Architect Biennale in venice where the living room was dis-played because my pregnancy was very advanced. I would like to have been there, because I thought the whole set up, including the pictures, was a little too tidy, says Bolatta.

    Legacy from homeHer full name is Bolatta Tatjana Paarnaq Silis-Hegh which indicates she is the daughter of the acclaimed Greenlandic artist Aka Hegh and the equally ac- claimed photographer Ivars Silis. Bolatta and her brother Inuk joined to make the exhibition It stays in the family Qua-draphonic as four sound tracks which become one. It was a super collabora- tion remembers Bolatta.

    - I am not an echo of my parents, but a product of the two. My parents are from opposite poles and I am probably somewhere in between.

    - They have never tried to get me to go in any specific direction. They only once asked me, if I wanted to study medici-ne. I think it was out of love, so that I should have a more secure life than that of an artist.

    - I have since tried to go in all sorts of directions, perhaps to convince myself, that I can do other things.

    The parents- There were only advantages to being Aka Heghs daughter.

    - I dont feel I walk in my mothers shadow or that I have been pushed in any specific artistic direction. I am just as influenced by my environment.

    - And I am so very proud that my mo-ther puts her soul into whatever she does. Its cool to have a mother like that.

    - It would be different, if people compared what we do, but we like to do very different things.

    - I am also hugely proud of my father and I am becoming more interested in my latvian background. I will always be from Greenland, its where I come from, but now I have children of my own, I am more interested in my fathers histo-ry. He has experienced war something I never give a thought to he has been a refugee and his little brother died of malnutrition. His father my grand-father was in a concentration camp.

    - I am much more interested in my latvian family and origins now that my father has published his interesting me-moirs and I have a 94-year old grand-mother in Malm.

    - My father is a photographer and as a teenager I wanted a camera. I was given a single-use camera, so you cant say he pushed me in that direction, she smiles.

    Big brother- I have always looked up to my brother Inuk, who is nine years older than I am. He has just come out with a documen-tary about Sume, the rock band, and he has done a lot of performing art.

    - I think we have found a mutual re-spect for each other after we exhibited together, instead of the childhood little sister / big brother relationship.

    - I think what he does is profound, interesting and fun.

    Modern art- Its hard to put me into a particular category, because I have done so many different things in my time; installations, paintings and room decorations.

    - I left the traditional Greenlandic motifs behind, perhaps because I always wanted my art to be modern. I dont know. I have never dared to dream that it would become anything big.

    - I have always been extremely self- effacing with what I do, but now that I feel I have got a hold of something es-sential, I do have dreams, smiles Bolatta. Its more about how my art now comes from my heart and I would like it to be more widespread than just Greenland and Denmark. I want people to have to travel a long way to see my art. For example, to the top of a mountain, not just to a particular art museum.

    FoTo

    /PH

    oTo

    : vIv

    I S

    ReN

    SeN

    FoTo

    /PH

    oTo

    : PRI

    vATe

  • 18 greenland today 22 2014

    Making her own way- I have always had an eye on the artist egon Schiele. He only lived to be 27. His work was damned good and it still is. I keep going back to him. of Greenlandic artists, I am wild about a combination of the artist Ane Birthe Hove, who had really good technical skills and my mo-ther, who works more with her soul.

    - I feel that I have taken a huge leap with the last exhibition. This is where I am now and although I havent painted for several years, this is where my heart lies and where I can best express myself.

    - Perhaps I have just let things happen or followed the invitations I received,

    but now I am going to make my own way, states Bolatta.

    Lights on Lights off The most recent exhibition was called lights on lights off. It was in part a reaction to the Government of Green-lands decision to revoke zero tolerance for uranium in Greenland and to some of the darker sides of Greenland.

    - I had a physical reaction when the zero tolerance was revoked. I lay in bed for two days and thought that it was crazy to have such a reaction, but I also found out how much I love my country.

    - As a person, I am rather vulnerable

    and I probably have fewer defence mechanisms than others, since political decisions can have such an effect on me.

    - So I took my anger in my hand in the form of a brush instead of keeping a lid on my feelings. This gave rise to a lot of negative thoughts about things we dont talk about in Greenland, e.g. abuse, violence towards women etc.

    - There is so much, we turn a blind eye to, just like the decision to revoke zero tolerance which was taken without debate and without consulting the peo-ple. There are things we heard about as children; rape, a woman was murdered in front of the supermarket when I was a child and there was still blood on the wall when we went shopping later the same day.

    - I have seen and heard a lot of things that I cannot let go of. When I became angry, bitter and frustrated, it opened up for some of those experiences.

    - We have experienced so much as a society which we have not dealt with publically. In my paintings, I use the female body as a symbol of nature, the nature we are now vandalising.

    Mining- We ought to be able to discuss our problems. People have to say what they mean now, not after the mines have opened, believes Bolatta.

    - I think you have to use the beauty and do the exact opposite of uranium mining: eco tourism for example, in-stead of potential destruction.

    - I dont know anything about the technicalities of uranium mining, but ig-norance brings fear. I dont know what effect it will have on the population, but you cant see radiation.

    - Today, we can see the mountain in the beautiful town of Narsaq, but what about the future? I dont understand that it is possible to buy people in the way those who are in favour of mining apparently have been.

    FoTo

    /PH

    oTo

    : SIG

    RID

    No

    RvIk

  • 19greenland today22 2014www.banknordik.gl

    BankNordik is a full-service bank with activities within retail banking, corporate banking, asset management and investment banking.

    BankNordik has branches in Greenland, Denmark and the Faroe Islands.

    A solid business partner

    The future - There is hope if we start to look in other directions. look at what we have in a new way. The worlds most beauti-ful country, the purest products, slow growth, wonderful flavour, sea salt, seaweed, all in all a pureness that isnt found anywhere else. All these opportu-nities wont be there, once the uranium dust is over us.

    - No-one is going to come and rescue us. We have to go our own way by using nature, as we always have, in a new way instead of spoiling it.

    - My art is a declaration of love to Greenland and a call to protect nature and the way of life we have always had, she says.

    - Ill be an artist until I die, but I also

    want to be many other things and I always see plenty of opportunities. My big dream when I was a child was to be a designer. Perhaps Ill work together with someone one day and protect the environment by making clothing that can last more than six months.

    Wishes for Greenland- I wish people had more drive. That in future they would say: Now Im damn- ed well going to do something for my country, instead of waiting for some- one else to come and do something. everyone can do something cultural and many of our products are fanta-stic. With better branding and closer cooperation we can create something new and better.

    - I think about some of the big compa-nies. There are probably some artists here, who could make beautiful things that would appeal to europe and the rest of the world, so they could sell more.

    - lets look at the fantastic things we have in Greenland in a new way.

  • 20 greenland today 22 2014

    musik / music / dVd

    Nyt fra nAnook

    livet, egne oplevelser og iagttagelser p godt og ondt. Det er inspirationen for Nanook i deres nye sange, der lige er udkommet p CDen Pissaaneqaqisut, der betyder vores album.

    - vi synger kun om ting, som berrer os personligt og helt ind i vores sjl, s det er altid grundigt, nr vi skriver selve teksterne, fortller Christian elsner. vi skriver ikke en sang uden at have noget p hjerte.

    - Med hensyn til melodi-erne gr vi heller aldrig p kompromis, forklarer Frederik

    elsner. Hvis vi f.eks. synes, at en melodi minder om noget, som er lavet fr s ndrer vi den. vi prver altid at finde originaliteten i os selv, smiler han. AnmeldelseNanooks frste to CDer kan godt minde om hinanden, men her bevger bandet sig ud i et nyt kapitel uden at blive ugenkendelige. Man kan mrke, Nanook ikke er bange for at prve nye ting, men har fet mere selvtillid i musikken, der varierer fra meget rrende numre til

    grnlandsk top-rock anno 2014.

    Samtidig er der en rd trd igennem hele albummet som n fortlling fra start til slut. Man kommer hele flelsesregistret igennem, nr man hrer om en tilvrelse p kanten af sammenbrud til noget stik modsat, der er positivt og livsbekrftende. en meget flsom plade med en stor lyd, der indeholder bde blsere og violiner.

    Fortstter Nanook er blandt de mest slgende bands i disse r,

    men har undervejs mtte skifte ud blandt bandmed-lemmerne. Rygraden i bandet er stadig elsner-brdrene, der skriver lyrikken og musikken.

    - S lnge det giver mening for os, og vi nyder at vre med i Nanook, bliver vi ved med at vre et band, fastslr Frederik elsner.

    - vi har brugt al vores energi p denne treer, s ideer til et fjerde album har vi ikke tnkt p endnu. vi ta-ger en ting ad gangen, men mon ikke det kommer hen ad vejen, slutter Christian elsner. News from nAnook

    life, experiences and obser- vations for better or worse; these have been the inspira- tion for Nanooks new songs which have just been re- leased on the CD Pissaane-qaqisut which means our Album.

    - We only sing about things that touch us perso-nally and which reach our souls, so its profound when we write our lyrics, says Christian elsner. We dont write a song, unless we have something to say.

    - We never compromise with regard to the melodies, states Frederik elsner. If we

    have a melody that reminds us of something we have written before, we change it. We always try to find our inner originality, he smiles. ReviewNanooks first two CDs re- semble each other some- what, but here the band is moving on to a new chapter, without being unrecogniz- able. You can feel that Na- nook isnt afraid to try some- thing new and the music has more confidence, varying from very moving songs to Greenlandic 2014 top-rock.

    There is a common theme

    throughout the entire album, like a story from beginning to end. You go through the entire range of emotions when you hear about living on the edge of a break-down and then you hear something that is the complete opposite and which is positive and optimistic. It is a very emo-tional CD with a big sound involving both wind instru-ments and violins.

    Keep going These years, Nanook is one of the most best selling bands, but some of the band members have been

    changed. The backbone of the band still consists of the elsner brothers who write the lyrics and the music.

    - As long as it means some- thing to us and we enjoy being in Nanook, we will keep the band going, states Frederik elsner.

    - We have spent all our energy on these three CDs, so we havent thought about the fourth album yet. We are taking one thing at a time, but it will probably come in due course, concludes Chri-stian elsner.

    Nanook; Frederik K. Elsner, Christian K. Elsner, Mads Rn, Andreas Otte, Kim Heilmann

    FoTo

    /PH

    oTo

    : NA

    No

    ok

  • DVD

    8. oktober 28. november

    Udstilling med Buuti Pedersen Isigisat sunneeqatigiinneri / Visuel synergi. Udstillingen indeholder bde isbjrne, glasskulpturer, store landskabsmalerier og lette akvareller.

    October 8 to November 28

    Exhibition with artist Buuti Pedersen Isigisat sunneeqatigiinneri / Visuel synergi / Visual Synergy. The exhibition contains both polar bears and sculptures made of glas, enormous landscape paintings and light watercolors.

    9. december kl. 17

    Fernisering p udstillingen Green-land: At the Margins af kunstnerne Jane Rushton og Rhea Banker. Udstil-lingen kan ses frem til 30. januar.

    December 9th at 17:00

    Opening of the exhibition Green- land: At the Margins by artists Jane Rushton and Rhea Banker. The exhi-bition can be seen until January 30th.

    7. november kl. 21

    Stor fredagskoncert med singer- songwriter Nive Nielsen med bandet The Deer Children.

    November 7th at 21:00

    Grand concert with singer-songwriter Nive Nielsen and the band The Deer Children.

    25. november kl 20

    Musik, performance og debat salon med fokus p nedbrydning af dan-skere og grnlnderes fordomme om hinanden. Det bliver med en per-formance af den unge skuespiller Vivi Srensen, en akustisk koncert med Nive Nielsen og efterflgende debat. Arrangementet er lavet i samarbejde med GLOBAL STORIES der str for forestillingen Ni Hao Nuuk.

    November 25th at 20:00

    Music, performance and debate salon focussing on degradation of Danes and Greenlanders prejudices

    about each other. It will be in form of a performance by the young actor Vivi Srensen and an acoustic concert by Nive Nielsen followed by an open debate. The programme is organized in collaboration with GLOBAL STORIES, who is in charge of the theatre show Ni Hao Nuuk.

    Lrdag den 13. og sndag den 14. december

    Grnlandsk Julemarked med boder der slger alt fra slskindsluffer og moskusuldshndledsvarmere til kryd-derurter og smykker. bent lrdag fra 11 16 og sndag fra 11 17.

    Saturday and Sunday December 13th and 14th

    Greenlandic Christmas Market with everything from gloves made of seal fur and muskox wrist warmers to Greenlandic herbs and jewellery. Open Saturday 11-16 and Sunday 11-17.

    Lrdag den 13. december kl. 17

    Nordatlantisk Julekoncert med herboende grnlandske, frske og islandske kor, der synger julen ind.

    Saturday December 13th at 17:00

    North Atlantic Christmas Concert with Greenlandic, Faroese and Icelandic Choirs living in Denmark.

    Fredag den 23. januar

    Kunst og kultur salon arrangeret i samarbejde med GLOBAL STORIES der str for forestillingen Ni Hao Nuuk.

    January the 23th

    Culture and Art Salon - organized in collaboration with GLOBAL STORIES, who is in charge of the theatre show Ni Hao Nuuk.

    Udstillingerne holder bent: Mandag til torsdag fra kl. 10 17 og fredag fra 10 16.

    Exhibition opening hours: Monday Thursday from 10 am to 5 pm and Friday from 10 am to 4 pm

    For mere information besg vo-res hjemmeside www.sumut.dk

    To see more information go to our website www.sumut.dk

    Lvstrde 6 Postbox 1042

    DK - 1007 Copenhagen K

    Tel: 33 381 570

    Udstillinger / exhibitions

    ArrAngementer / events

    Det sker i Kalaallit IlluutaatEvents at Greenlandic House

    Tupaarnaq Rosing Olsen I skyggen af kajakkerneDVD box, der beskriver Grn-lands historie fra 1939 til 1979. Resultatet af mange rs jour-nalistisk research er blevet til en fantastisk historisk TV-doku-mentarserie med en blanding af interviews og filmklip fra arkiverne. Serien i fem dele 45 minutter er en TV-version af Tupaarnaq Rosing Olsens bog af samme titel. Grnlandsk tale, undertekster p dansk og engelsk. Produceret i samarbejde med Grnlands Radio, KNR, med sttte fra Grnlands Selvstyre. DKK 298. Kan kbes p tupaarnaq.gl

    Tupaarnaq Rosing Olsen In the Shadow of the KayaksDVD box set that describes the history of Greenland from 1939 to 1979. This is the result of many years of journalistic research and it has become a fantastic historic TV documen-tary series with a mixture of interviews and film clips from the archives. The series is in five 45-minute episodes and is the TV version of Tupaarnaq Rosing Olsens book of the same name. Greenlandic with Danish and English subtitles. Produced in collaboration with Greenland Radio, KNR, with support from the Govern-ment of Greenland. DKK 298. Available from tupaarnaq.gl

  • 22 greenland today 22 2014

    Otto Steenholdt Et rb om hjlpEn grnlandsk roman om mennesker,

    der sger ensomheden i na-turen, de skaldte Qivittut/ fjeldgngere. Forlaget Atuagkat Dansk og grnlandsk udgaveDKK 198

    Otto Steenholdt A Shout for HelpA Greenlandic novel about people who seek loneliness and isolation in nature, the so- called Qivittut / fell-walkers. Publisher Atuagkat Danish and GreenlandicDKK 198

    Jens Greger-sen Arktisk SommerMed malerier og ord fortller forfatteren om sine rejser i de arktiske egne hele vejen rundt om Nordpolen. Forlag Gyldendal Dansk, DKK 299

    Jens Gregersen Arctic SummerIn paintings and words the author tells of his Arctic travels around the entire North Pole. Publisher Gyldendal Danish, DKK 299

    bgerbger / books / musik / music

    bger

    22 greenland today 22 2014

    Francesc Bailn TruebaPoeterne i Arktis Historier fra Grnland Den frste bog om Inuit kulturen skrevet af en spansk antropolog om Inughuits historie, 108

    fotos og 17 kort og tabeller. Forlag Guadalturia Ediciones.Spansk, EUR 25

    Francesc Bailn TruebaThe Poets of the Arctic - Stories of Greenland The first book about a Inuit culture written by a Spanish anthropologist with the history of the Inughuit with 108 pictu-res plus 17 maps and tables. Publisher Guadalturia Edicio-nes.Spanish, EUR 25

    Martin Breum Balladen om Grnland Hvad betyder den voksende selvbevidsthed

    i Grnland for Danmark, der uden Grnland vil vre redu-ceret til en lilleput-nation. Forlag Gyldendal Dansk, DKK 250

    Martin Breum The Ballad of Greenland What growing self-awareness in Greenland means for Den-mark, which would be reduced to a Lilliput nation without Greenland. Publisher Gyldendal Danish, DKK 250

    Tiina Itkonen AvannaaFlot fotobog af den finske fotograf, der har rejst rundt i Grnland gennem flere r. Forlag Kehrer HeidelbergEngelsk, EUR 40

    Tiina Itkonen AvannaaBeautiful photo book by a Finnish photographer who has travelled around Greenland for many years. Publisher Kehrer HeidelbergEnglish, EUR 40

    Naja Rosing-Asvid Aqipi til sommerfestBrnebog om den grn-landske hjlpend Aqipi, der besger en sommer-boplads i gamle dage.Forlag milik Publishing DKK 199

    Naja Rosing-Asvid Aqipi The Summer PartyA childrens book about the Greenlandic helper-spirit Aqipi, who visits a summer camp in olden days. Publisher milik Publishing DKK 199

    Grnlandske Sygeplejersker Fortller Redigeret af Helle Mller 11 grnlandske sygeplejersker skriver om deres uddannelse og karriere. Alle har erfaret, at det er af uvurderlig betydning, at de er opvokset i samme kultur som deres patienter og taler samme sprog.Dansk, DKK 180

    Greenlandic Nurses - Their Stories Edited by Helle Mller 11 Greenlandic nurses write about their training and ca- reers. All of them have found it was truly invaluable that they grew up with the same culture as their patients and spoke the same language. Danish, DKK 180

    Iben MondrupGodhavn Roman om livet for tre sskende

    i en grnlandsk by i 80erne med sldehunde, vdeskuds-ulykker og sm og store intri-ger fortalt i brnehjde, men det er ikke en brnebog. Forlag GyldendalDansk, DKK 299

    Iben MondrupGodhavn Novel about the life of three siblings in a Greenlandic town in the 1980s, with sled dogs, accidental shootings and big and small intrigues told at chil-drens level, although it is not a childrens book. Publisher GyldendalDanish, DKK 299

    Rstof NukissatTukummeq Danielsen, Rosine Kreutzmann, Niviaq Korneli-ussen, Paninnguaq Boassen, Maaliaaraq H. Nielsen, Srine Steenholdt, Anette Molbech m.fl.Hvordan er det at vre ung i Grnland i dag? RSTOF er et portrt i fotos og tekster af og om grnlandske unge.Forlag milik Publishing Dansk-grnlandsk, DKK 249

    Resources NukissatTukummeq Danielsen, Rosine Kreutzmann, Niviaq Korne- liussen, Paninnguaq Boassen, Maaliaaraq H. Nielsen, Srine Steenholdt, Anette Molbech and more.What is it like being young in Greenland today? Resources Nukissat is a portrait in pho-tos and text by and about young people in Greenland. Publisher milik Publishing Danish - Greenlandic, DKK 249

    BOOKS

    books

  • 23greenland today22 2014

    Nanook Pissaaneqaqisut / Vores albumNye sange fra hjertet af det populre grnlandske rockband. Produceret af Atlantic Music. Grnlandsk, DKK 140

    Nanook Pissaaneqaqisut / Our AlbumNew songs from the heart with the popular Greenlan-dic rock band. Produced by Atlantic Music. Greenlandic, DKK 140

    Small Time Giants StethoscopeSpndende ny CD med flere stilarter.Produceret af bandet selv. Engelsk, DKK 150

    Small Time GiantsStethoscopeExiciting new CD with a broad range of music styles.Produced by Small Time Giants.English, DKK 150

    It's been quite a journey since the band started in Qaqortoq, South Greenland in 2005. Both musically and physically as the band moved to Denmark to study. From dream to reality - For two years we saved everything we made. The mo-ney we saved made it possible for us to devote our time to write music for a year while we took leave from studies and jobs, says Miki Jensen.

    The result is the new Al-bum Stethoscope released in the end of August 2014 in Greenland and globally re-leased Oct.17 2014 by giving an online Release concert via Youtube.

    Review The music is very diverse. Some tracks are dreamy, other questioningly and clearly inspired by the every- day thoughts of four young men, and the roots they come from.

    Small Time Giants are both vocally and instrumentally very secure.

    All the songs are in English and it would not be a sur- prise if one day, you hear them coming out of the spea- kers at many of the world's greatest stages.

    Collaboration- We write everything together, which can be a long process. It takes time

    when four men write one song together, but it is the greatest feeling when a song is finished.

    - We will continue as long as we have something to offer, says Mike.

    Small Time GianTS:smalltimegiants.com

    Facebook: smalltimegiants

    See Video:

    Small Time Giants; Jakob Skovaa, Jonas Lundsgaard Nilsson, Miki Jensen, Pilutannguaq Hammeken.

    New CD from Small Time GianTS

    Det har vret noget af en rejse, siden bandet startede i Qaqortoq i Sydgrnland i 2005. Bde musikalsk og fysisk, da bandmedlemmerne siden er flyttet til Danmark for at studere. Fra drm til virkelighed- I to r sparede vi alt, vi tjente op i en flles kasse. Pengene brugte vi p at skri-ve musik i et r, mens vi holdt orlov fra studier og jobs, fortller Miki Jensen.

    Resultatet er det nye Album Stethoscope fra august 2014, hvor bandet lavede en online release koncert via Youtube.

    Anmeldelse Musikken kommer vidt om-kring. Nogle numre er drm-mende, andre sprgende og klart inspireret af hverdagens tanker hos fire unge mnd og de rdder, de kommer fra.

    Small Time Giants virker bde vokalt og instrumentalt meget sikre.

    Da sangene er p engelsk, vil det ikke undre, hvis man en dag hrer dem strmme ud af hjtalerne p nogle af verdens helt store scener.

    Fllesskab - Vi skriver i fllesskab, hvil-ket kan vre en lang proces. Det tager tid, nr fire mand skriver n sang, men nr en sang er frdig, er det den strste flelse.

    - Vi bliver ved s lnge, vi har noget at byde p, slutter Mike.

    books

    23greenland today22 2014

    FOTO

    /Ph

    OTO

    : SM

    All

    TIM

    E G

    IAN

    TSNy CD fra Small Time GianTS

  • 24 greenland today 22 2014

    Brn / children

    90 rs sttte til udsatte grnlandske brn

    Foreningen Grnlandske Brn har siden 1924 arbejdet for at forbedre livet for grn-landske brn.

    Foreningen blev stiftet, da tuberkuloseepidemien hrgede i Grnland, af en delegation fra den danske Rigsdag for at samle penge ind til at bygge tuberkuloses-anatorier til brn i Grnland. I dag arbejder foreningen

    med helt andre projekter, hvor de konkret forsger at styrke grnlandske brn og unges ressourcer.

    - Missionen er at lave nogle gode projekter, som tilfrer noget vrdi. At vi kan vre med til at gre brnelivet i Grnland bedre, end det var i gr, for s mange brn som muligt, forklarer Tina Frausing, der er

    generalsekretr i Foreningen Grnlandske Brn.

    Fokus p uddannelset af foreningens aktuelle pro- jekter er Sapiik. En mentor-ordning, hvor frivillige mento-rer sger at inspirere grn-landske unge til at pbegynde en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Sapiik betyder modig, og er et projekt, der gr ud p at give unge grn-lndere strre selvtillid og mod p fremtiden.

    - Der er rigtig mange unge, som ikke har nogen, der sttter dem og motive-rer dem i forhold til deres fremtid. De har mske nogle drmme, men de drmme kan de slet ikke gennem-skue, hvordan de skal realise-re, forklarer Tina Frausing.

    Iflge tal fra Foreningen Grnlandske Brn er det nemlig kun 50 procent af alle unge p landsplan, der fortstter direkte p en ungdomsuddannelse efter

    folkeskolen. Men det er der en klar forklaring p, mener Tina Frausing.

    - hvis du kommer fra en bygd med meget f indbyg-gere og har en drm om at blive pilot, kan der vre rigtig lang vej fra drm til virkelighed, hvis du ikke har nogen lokalt, der hjlper dig undervejs, siger hun.

    I Sapiik fr udvalgte 10. klasser fra tre grnlandske byer blandt andet mulighed for at komme p besg hos lokale virksomheder, der fortller om, hvilken uddannelse der skal til for at blive ansat. Derudover mdes eleverne med frivillige mentorer, der holder oplg om deres eget uddannelses-forlb og ivrkstter sociale aktiviteter for de unge.

    Derigennem srger foreningen for, at unge fr mulighed for at arbejde frivilligt inden for en social organisations rammer.

    Foreningen Grnlandske Brn har fejret jubilumsr med en vifte af forskellige begivenheder.

    Tekst: Maria Albg Jespersen. Foto: Foreningen Grnlandske Brn

    24 greenland today 22 2014

  • 25greenland today22 2014

    Ingen marginaliseringSelvom foreningen har sr- ligt fokus p srbare brn og unge, kan alle deltage i Sapiik. P den mde kan de deltagende drage nytte af hinandens ressourcer, og samtidig undgr foreningen at trkke dem ud af deres hverdag ved at arbejde der, hvor brnene er i forvejen, forklarer Tina Frausing.

    Resultaterne taler for sig selv. Omkring 80 procent af de unge, der deltager i Sapiik, sger ind p en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen.

    Et bedre liv i DanmarkForeningen laver desuden projekter for grnlandske brn, som p grund af kul-turelle forskelle eller sprog-vanskeligheder oplever lavt selvvrd eller ensomhed, nr de bor i Danmark. Gennem integrationsprojektet Et bedre liv i Danmark ivrk-stter foreningen arrange-

    menter, hvor de grnlandske brn kan mdes.

    - Vi arrangerer otte week- endkolonier om ret, hvor vi samler brnene, s de har mulighed for at f et pusterum og danne ven-skaber indbyrdes, siger Tina Frausing.

    Samtidig tilbyder foreningen ogs pdagogisk sttte til de brn, der har behov for det.

    90-rs jubilumForeningen Grnlandske Brn har gjort meget ud af at markere 90-rs jubilet.

    - Vi valgte at lave et jubi- lumsr i stedet for n jubi- lumsdag. S vi har egentlig valgt at lave en vifte af for- skellige begivenheder, fortl-ler Tina Frausing.

    I lbet af 2014 har forenin-gen for eksempel afholdt fire workshops med brnevrten Shane Brox fra den danske brneudsendelse Shanes Verden som konferencier. her blev tre workshops af-

    holdt i Danmark med delta-gelse af over hundrede brn pr. workshop, mens den fjerde workshop blev afholdt i Ilulissat i Grnland.

    Derudover har foreningen ogs stet for en madbod p rets Roskilde Festival, som er Danmarks strste musik- og kulturfestival. her blev der solgt moskusburgere, fishnchips og rejecocktails for at stte Arktis i fokus.

    Gennem de forskellige arrangementer forsger for-eningen dermed at nedbryde fordomme om Grnland.

    - Ved at lave nogle arran-gementer kommer vi ud og fr en masse mennesker i tale og fr mulighed for at vise nogle andre sider af det gode Grnland, slutter Tina Frausing.

    Foreningen Grnlandske Brn rundede jubilumsret af med at vre vrt for en rlig landsindsamling til for-del for srbare grnlandske brn og unge.

    FakTa om FoReninGen GRnlandSke bRnn Stiftet den 14. januar 1924n Har hjemsted i Kbenhavnn Ledes af en general- sekretr og en vice- generalsekretrn Gennemfrer aktiviteter, der styrker grnlandske brn og unges ressourcern Laver projekter i bde Grnland og Danmarkn Eksistensgrundlag er medlemmer, fonde, legater og bidrag fra de offent- lige og private sektorern Dronning Margrethe II er protektor for foreningen

    Iflge Foreningen Grnlands- ke Brn har 92 procent af de brn, der har deltaget i Et bedre liv i Danmark, fet et vsentligt bedre liv med gode venner, fritidsaktiviteter og tro p egne evner.

    FakTa om Tina FRaUSinGn Generalsekretr i Foreningen Grnlandske Brn gennem syv rn Fdt og opvokset i Nuukn Har sammenlagt boet 30 r i Grnlandn Gift med kokken Peer Frausing, med hvem hun har tre brnn Har lst psykologi gennem fem r p Kbenhavns Universitetn Har tidligere vret ansat som personalechef i Grnlands Energiforsyning

    25greenland today22 2014

  • 26 greenland today 22 2014

    90 years supportingvulnerable Greenlandic children Text: Maria Albg Jespersen

    The Society for Children in Greenland has been working to improve life for Greenlan-dic children since 1924.

    The society was founded by a delegation from the Danish Parliament to collect money to build a tuberculo-sis sanatorium for children in Greenland under the tuberculosis epidemic that ravaged the country. Today, the society works with very different projects, specifically to strengthen the resources of Greenlandic children and adolescents.

    - Our mission is to carry out some good projects that add value. To help to make a better life for as many children as possible today compared to last year,

    explains Tina Frausing, who is Secretary-General for the Society for Children in Greenland.

    Focus on educationOne of the societys present projects is Sapiik. This is a mentor arrangement where volunteers seek to inspire young Greenlanders to start youth training programmes after they leave school. Sa-piik, which means brave, is a project that is all about giving young Greenlanders greater self-esteem and con-fidence to face the future.

    - There are many young people who dont have any-one to support them or to motivate them with regard to their future. They may have

    dreams, but they are not able to see how they can make these dreams come true, explains Tina Frausing.

    According to figures from the Society for Children in Greenland, only 50 per cent of all young people in the country go on to further education directly after lea-ving school. But there is an obvious explanation for this, according to Tina Frausing.

    - If you come from a village with only a few inhabitants and you dream of becoming a pilot, there can be a wide gap between dream and rea-lity if you dont have anyone to help you locally, she says.

    In the Sapiik project, selected tenth forms from three Greenlandic towns are

    given an opportunity to visit local businesses and are told which qualifications they need to be employed there. Furthermore, pupils meet voluntary mentors who give presentations of their own education and who imple-ment social activities for the young people.

    In this way, the society ensures that young people get an opportunity to do voluntary work within the framework of a social orga-nization.

    No marginalisationAlthough the society focuses on vulnerable children and adolescents, anyone can take part in Sapiik. This means the participants can benefit

    Brn / children

    The Society for Children in Greenland has celebrated its anniversary year with a range of different events

  • from each others resources and at the same time, the society avoids pulling the children out of their daily lives by working there where they are already, explains Tina Frausing.

    The results speak for them-selves. About 80 per cent of the young people that take part in Sapiik go on to further education directly after leaving school.

    A Better Life in DenmarkThe society also runs projects for Greenlandic children who, due to cultural differen-ces or language difficulties, experience low self-esteem or loneliness when they live in Denmark. The society implements events where Greenlandic children can meet each other through the integration project A Better life in Denmark.

    - We arrange eight week-end camps a year, where we bring the children together

    so they get a break and have an opportunity to make friends with each other, says Tina Frausing.

    At the same time, the so-ciety also offers educational support for the children who need it.

    90th anniversaryThe Society for Children in Greenland has done a lot to celebrate its 90th anniversary.

    - We decided to have an anniversary year, instead of one anniversary day. So we chose a range of different events, says Tina Frausing.

    During 2014 the society has, for example, held four workshops with childrens show host Shane Brox from the Danish TV show Shanes World as compere. Three of the workshops were held in Denmark with more than one hundred children atten-ding each workshop, while the fourth workshop was held in Ilulissat in Greenland.

    In addition, the society ran a food stall at the Roskilde Festival, which is Denmarks biggest music and culture festival. They sold musk-ox burgers, fishnchips and prawn cocktails to put focus on the Arctic.

    The society hopes that the various events will help to overcome prejudices about Greenland.

    - These events mean we come out and speak to many people and this gives us an opportunity to show the good sides of Greenland, ends Tina Frausing.

    The Society for Children in Greenland rounded its anniversary off by hosting an annual, country-wide fund-raiser for vulnerable Greenlandic children and adolescents.

    FacTS aboUT THe SocieTY FoR cHildRen in GReenland n Founded January 14th, 1924n Registered office in Copenhagenn Led by a Secretary General and a Vice Secretary Generaln Carries out activities aimed at strengthening the resources of Green- landic children and adolescents n Projects both in Greenland and Denmarkn Funded by members, foundations, grants and contributions from the public and private sectors n Queen Margrethe II is protector for the society

    According to the Society for Children in Greenland, 92 per cent of the children who have taken part in A Better Life in Denmark, attain a significantly better life with good friends, leisure activi- ties and a belief in their own abilities.

    FacTS aboUT Tina FRaUSinGn Secretary General for the Society for Children in Greenland for seven yearsn Born and raised in Nuukn Has lived in Greenland for a total of 30 yearsn Married to chef Peer Frausing, with whom she has three childrenn Studied psychology for five years at Copenhagen Universityn Former HR Manager at Grnlands Energiforsyning (Greenland Energy)

    27greenland today22 2014

  • 28 greenland today 22 2014

    Brn / children

    Sarah Aviaja hammeken begyndte at danse som 14- rig. Siden har hun vret p gymnasium i Malm med dans som linjefag og et r p danseskole i Mnchen. Nu gr hun p balletakade-miet i Stockholm, hvor hun studerer moderne jazzdans og ballet.

    Ved siden af har hun star-tet sit eget dansekompagni, hvor hun underviser brn og unge. Det giver bde erfa-ring, glde og lidt indtgt til studierne.

    hun har ikke tal p, hvor mange hun har undervist i Danmark og Sverige og denne sommer i Grnland.

    Baggrund Sarah blev fdt i 1991. hen-des mor Susanne hammeken er fra Nuuk, hvor hendes far hans-henrik Brdsgaard

    ogs har boet. Selv er Sarah opvokset i Danmark, hvor hun har gjort sig mange tanker om sin grnlandske baggrund og derfor altid har haft et nske om en dag at komme til Grnland.

    - Jeg elsker at danse, for-tller Sarah. Det er en pas-sion, min mde at udtrykke mig p. Det giver mig en stor glde at danse og er nr-mest en form for terapi, fordi jeg glemmer alt omkring mig, og gennem dansen kan bearbejde mange ting fra hverdagen.

    Sarah er ogs meget glad for selv at lave koreografi. Som regel med udgangs-punkt i en historie. Det er ogs en af rsagerne til, at hun har lavet sit eget dansekompagni for at kunne opstte forestillinger med sine egne ideer.

    Camp QSarahs drm om at besge Grnland gik i opfyldelse denne sommer, hvor For-eningen Grnlandske Brn sendte en gruppe frivillige til Qaanaaq for at lave sommer camp for byens brn og unge, kaldet Camp Q. De 16 instruktrer blev fundet i samarbejde med Mellem-folkeligt Samvirkes Action Aid program, blandt over 50 ansgninger fra hele verden. Et herligt miks af mnd og kvinder i alderen 20 - 42 r fra bl.a. Danmark, Taiwan, Canada, Frankrig, Tyrkiet og Grkenland.

    - Jeg har lnge haft kon-takt med Foreningen Grn-landske Brn og et nske om at lave en forestilling i Grnland, der involverer brn og unge, fortller Sarah. S sammen med danser Josefina

    En glad danser i QaanaaQ

    Det er ikke hver dag, de fr gster i en af verdens nordligst beboede byer. I som-meren 2014 sendte Foreningen Grn-landske Brn blandt andet en dansetrup til Qaanaaq. Det blev en anderledes som-mer for bde byens brn og unge samt en uforglemmelig ople-velse for danserne.

    Tekst: Mads NordlundFoto: Ena Kurtagic Granulo

  • hedman var jeg s heldig at komme med som danselrer til Qaanaaq.

    - Vi boede i en mned p kollegiet i Qaanaaq, der hvor de unge fra bygderne bor, mens de gr i skole. Workshoppen henvendte sig til de ca. 200 brn og unge, der bor fast i Qaanaaq, og der var ca. 50, der deltog i forskellige workshops hver dag. Der var mange andre in-struktrer og forskellige ting, man kunne lave, som for ek-sempel volleyball, foto, film, fodbold, trampolin, gym-nastik, hndarbejde, bygge med lego, tegne, male, osv. Ideen var at udfordre dem bde mentalt og fysisk; det vre sig f.eks. balance, styrke, fart, finmotorik, sprog og hukommelse. Aktivite-terne under Camp Q skulle med andre ord medvirke til

    en udvikling bde motorisk, musisk, kreativt, sprogligt, personligt og socialt.

    - Som tiden gik, blev vores hold til alt fra tre til 15 deltagere om dagen, men jeg tror, det er meget f brn og unge i byen, vi ikke har haft fat i, mens vi var der.

    Dygtige elever- Vi blev meget overraske-de over, hvor lrenemme og dygtige brnene og de unge var. De var supergode til at lre nyt og opfangede hurtigt alting.

    - Mit ml var at give brnene glde gennem dansen, men ogs at hndtere flelser med dansen som udtryksform. Det lyder mske af meget, men man kan lukke op for noget via dans, og samtidig hbede jeg at gre nogle interesserede i at danse fremover.

    29greenland today22 2014

  • 30 greenland today 22 2014

    - Vi vede en forestilling med brnene, som vi viste den sidste aften for hele Qaa- naaq. Det var en blanding af forskellige typer dans, som break, moderne jazzdans med mere. Det gik rigtig godt, og det virkede, som om bde de deltagende og deres forldre var stolte over, hvad de unge havde net at lre. Det krver mod at optrde foran andre, og vi kunne se de voksede med opgaven. Det er fedt, hvis man kan danse sig til mere selvtillid.

    P gensyn- Denne sommer var en helt fantastisk oplevelse, som har givet mig et nyt perspektiv p livet. hvis vi fr chancen, vil jeg gerne til Grnland igen bde for at optrde professionelt med mit danse-kompagni, men ogs meget gerne for at arbejde med brn og unge, der vil lre at danse.

    - Brnene i Qaanaaq virkede alle sammen glade for, at vi var der. Mske var det bare, fordi vi brugte tid sammen med dem og gav

    dem opmrksomhed, siger Sarah beskedent.

    - Nogle af brnene viste enormt meget krlighed og flelser. Derfor var det svrt at skulle sige farvel, nr man ikke ved, om vi ses igen, konstaterer hun.

    - Nogle af brnene sad hos mig i en halv time for at sige farvel. Det var hjertegriben-de, og s forstod vi, at vores besg havde gjort en forskel.

    FakTa om TURenSommerworkshoppen i Qa-anaaq fik blandt andet sttte af Oticon, Nuna Fonden, For-eningen Grnlandske Brn, Mellemfolkeligt Samvirke, Lego, U.S. Air Force, Green-land Contractors, Panduro Hobby, Friluftsland, KNI, World of Greenland og Den Kongelige Grnlandsfond. Desuden tilbd adskillige indbyggere fra Qaanaaq sig som frivillig arbejdskraft, og de var en helt uundvrlig hjlp.

    C.I.D. Dance company CIDDC.COM

    FoReninGen GRnlandSke bRn Organisation, der arbejder for, at alle grnlandske brn og unge i Grnland og Dan-mark, har et godt liv og en positiv udvikling. Foreningen har eksisteret siden 1924 og gennemfrer aktiviteter, der styrker grnlandske brn og unges ressourcer og kompe-tencer med srligt fokus p srbare brn og unge.

    Se meRe FGB.DK

    mellemFolkeliGT SamViRkeArbejder p at forbedre levevilkrene for verdens fat-tigste mennesker, s de kan klare sig selv p lang sigt. 70 rs erfaring med udviklings-arbejde primrt mlrettet mod kvinder og unge.

    Mellemfolkeligt Samvirke er en del af den interna-tionale sammenslutning Action Aid, der arbejder med udviklingsbistand i mere end 40 lande.

    Se meReMS.DK

    30 greenland today 22 2014

  • 31greenland today22 2014www.banken.gl tlf. 70 1234

    Book an online video meeting

    Book et videomde

    Easy. Quick. And available to all business customers.

    Nemt. Hurtigt. Og tilgngeligt for alle erhvervskunder.

    [email protected]

    Masser af nye muligheder

    og gode tilbud!

    Vi er i gang med at renovere Pilersuisoq-butikken lige over for lufthavnsbygningen i Kangerlus-

    suaq. Alt str klar fra og med den 1. november.

    Periarfissarpassuit nutaat neqeroorutillu

    pitsaasut!

    Kangerlussuarmi mittarfiup illutaata akianiittoq Pilersuisup

    pisiniarfia nutartileruttorparput.1. novembarimiit suna tamarmi

    piareersimassaaq.

    Souvenir

    Hotel /

    Cafete

    ria

    Kangerlussuaq Lufthavn

    Duty Free

    Pilersuisoq

    Lots of new opportunities and

    great deals!

    We are in the process of renovating the Pilersuisoq shop opposite the airport building in Kangerlussuaq. Everything is ready on and after

    November 1.

    kni_greenland_today_200x133mm.indd 1 15/10/13 08.28

  • 32 greenland today 22 2014

    Brn / children

    Sarah Aviaja hammeken started dancing when she was 14 years old. later, she attended high school in Malm with dancing as her main subject and she spent a year at dance school in Munich.

    She now attends the ballet academy in Stockholm where she studies modern dance and ballet.

    Alongside this, she has started her own dance company where she teaches children and young people. This gives her experience as well as a small income while she studies.

    She cant count how many pupils she has taught in Den-mark and Sweden and, this summer, also in Greenland.

    Background Sarah was born in 1991. her mother Susanne hammeken is from Nuuk where her father, hans-henrik Brds-gaard, has also lived, but Sarah grew up in Denmark. She thought a lot about her Greenlandic background and she has always therefore wanted to visit Greenland.

    - I love dancing, says Sarah. It is my passion, my way of expressing myself.

    Dancing gives me great pleasure and it is almost a form of therapy, because I forget everything around me and through the dance I can work through many every day issues.

    Sarah also loves doing choreography, which she usually bases on a story. This is one of the reasons why she has formed her own dance company, where she can set up performances based on her own ideas.

    Camp QSarahs dream of visiting Greenland came true this

    summer, when the Society for Children in Greenland sent a group of volunteers to Qaanaaq to build a sum- mer camp, called Camp Q, for the villages children and young people. The 16 instruc- tors were chosen in col- laboration with ActionAid Denmarks programme from among more than 50 applica- tions from all over the world. There was a wonderful mix- ture of men and women be- tween 20 and 42 years of age from Denmark, Taiwan, Canada, France, Turkey and Greece.

    - I had been in contact

    A happy dancer in QaanaaQIt isnt every day that they get visitors in one of the worlds northernmost inhabited towns. In the summer of 2014, the Society for Children in Greenland sent a troupe of dancers to Qaanaaq. The children and young people of the village had an interesting summer and it was an unforgettable adventure for the dancers. Text: Mads Nordlund, Photo: Ena Kurtagic Granulo

  • 33greenland today22 2014

    with the Society for Children in Greenland for a long time and for a while, I have wan-ted to set up a performance in Greenland that involved children and young peo-ple, says Sarah. So dancer Josefina hedman and I were lucky to come to Qaanaaq as dance teachers.

    - We stayed for one month in the hall of residence in Qaanaaq, where the chil-dren from the villages live while they go to school. The workshop was for the 200 children and young people who live in Qaanaaq and there were about 50 who took part in the various workshops every day. There were many other instructors and plenty of different things to do like volleyball, photo, film, football, trampoline, gymnastics, sewing, building with lego, drawing, painting etc. The idea was to chal- lenge them mentally and

    physically; their balance, strength, speed, fine motor control, language and me-mory. The activities during Camp Q, should, in other words, help to develop mo-tor skills, musicality, creativity, language skills and personal and social skills.

    - After a while, our teams had from three to fifteen members during the day, but I think there were very few children and young people from the village we didnt have contact with while we were there.

    Clever students- We were very surprised how bright and clever the children and young people were. They were brilliant at learning new things and caught on very quickly.

    - My goal was to give the children pleasure through dancing, but also how to deal with feelings through

  • 34 greenland today 22 2014

    the dance as a form of expression. This may sound like a lot, but you can open up for something through dancing. At the same time, I hoped to give them a lasting interest in dancing.

    - We trained for a show with the children which we performed on the last evening for everyone in Qaanaaq. It was a mixture of different types of dances like break dance, modern jazz dancing etc. It went really well and it seemed both the

    performers and their parents were proud of what they had learned. Performing in front of others is challenging and we could see they rose to the occasion. It is cool if you can dance your way to more self-confidence.

    Return visit- This summer was a fantastic experience which has given me a new outlook on life. If I get the chance I would like to return to Greenland to perform professionally with

    my dance company, but I would also love to work with children and young people who want to learn to dance.

    - The children in Qaanaaq all seemed so happy to see us. Perhaps it was just be- cause we spent time with them and paid attention to them, says Sarah modestly.

    - Some of the children sat with me for a half an hour to say goodbye. It was heart-rending and made us understand how much diffe-rence our visit had made.

    FacTS aboUT THe TRipThe summer workshop in Qaanaaq was supported by Oticon, the Nuna Foundation, the Society for Children in Greenland, the Actionaid Association, Lego, the U.S. Air Force, Greenland Contractors, Panduro Hobby, Friluftsland, KNI, World of Greenland and the Royal Greenland Founda-tion. Furthermore, many of the inhabitants of Qaanaaq joined as volunteers and they were an indispensable help.

    c.i.d. dance companY CIDDC.COM

    SocieTY FoR cHildRen in GReenland This is an organization that works for a good life and positive development for all Greenlandic children and young people in Greenland and Denmark. The society has existed since 1924 and it carries out activities that strengthen the resources and skills of children, with par-ticular focus on vulnerable children and young people.

    See moRe FGB.DK

    acTionaid denmaRk The association works to improve living conditions for the poorest people in the world, so that they can manage on their own in the long term. It has 70 years of experience with develop-ment work primarily focusing on women and children.

    ActionAid Denmark is part of the international ActionAid Association which works with development aid in more than 40 countries.

    See moReMS.DKwww.actionaid.org

    34 greenland today 22 2014

  • 35greenland today22 2014

    Maskinmesterskolen Kbenhavn bygger p en strk maritim tradition og indgr i partnerskab med frende maritime og industrielle virksomheder bde til lands og til vands. Vi har et stort internationalt netvrk og samarbejder med en rkke udenlandske universiteter, bl.a. Shanghai Maritime University.

    Vi fokuserer p hj faglighed, flger den teknologiske udvikling og tilpasser lbende uddannelsen til erhvervslivets behov. Resultatet er maskinmestre, der skaber resultater til lands, til vands og alle andre steder, hvor der er behov for dygtige folk til drift og ledelse af tekniske anlg.

    Ls mere p www.msk.dk

    TiL LandS, TiL VandSMed foRnUfTen

  • 36 greenland today 22 2014

    KUlTUr / cUlTUre

    Julemrket har en efterhn-den lang historie bag sig, og mange mennesker har lagt utallige timer i at f det frem i verden. Alt sammen til gavn og glde for grnlandsk kunst og kultur og alt sam-men frivilligt.

    Ideen til Grnlands Julemr- kefond fik Dorthe hertling i begyndelse af 1970erne. hun var gift med den tidligere grnlandsminister Knud hert-ling og nskede at igangst-te en indsamling, der kunne understtte grnlandsk kunst og kulturliv.

    Frste mrke blev vartegnSammen med den dav-rende forstander p Grn-lnderhjemmet i hellerup, Poul Madsen kendt for sin store krlighed til Grnland og hans store samling af grnlandsk kunst, som er givet til museerne i Grnland kontaktede Dorthe hertling kunstneren Jens Rosing.

    De bad ham tegne det frste julemrke, der blev prsenteret i 1974. Mrket forestiller et rensdyr med Nordstjernen og Karlsvognen og fungerer den dag i dag som vartegn for fonden.

    Frivillig indsatsGrnlands Julemrkefond blev oprettet i 1974 for at yde sttte til grnlandsk kunst og kultur, og indtgterne fra salget af Grnlands Julemrke gr til grnlandske kulturelle forml og sttte af grnlandsk kunst og kunsthndvrk.

    Fonden drives af frivillig ar-bejdskraft med kontor og be-styrelse i Nuuk samt et sttte-

    udvalg i Danmark. I Nuuk er ansat en deltidssekretr til at varetage de mange opgaver, som fonden har. hovedbesty-relsens fornemmeste opgave er at varetage konkurrencen og udvlgelsen af rets julemrke. ligeledes srger bestyrelsen i Nuuk for for-delingen af fondens midler til foreninger, kunstnere og personer, som udmrker sig i den grnlandske kultur.

    Teknisk hjlpSttteudvalget i Danmark str for den tekniske del, efter rets julemrke er fundet, i tt samarbejde med Rosendahls Schultz trykkeri. Sttteudvalget har ansvaret for salget i Danmark og salget af det elektroniske julemrke, som man m hbe bliver en naturlig del af folks e-mail signaturer her i november og december.

    AmbassadrkorpsGrnlands Julemrkefond har fet flere ambassadrer, som sttter det arbejde, der laves. Ambassadrer er med til at sprede budskabet om at sttte grnlandsk kunst og kultur.

    Blandt de nuvrende ambassadrer er Julie Ber-thelsen, Flemming Jensen og hele Aavaat-koret.

    Der kan sagtens bruges flere kendte til at deltage i arbejdet med at udbrede kendskabet til sttte for det gode forml, oplyser Grn-lands Julemrkefond.

    Bred kultursttte Fonden har igennem rerne stttet bredt i det grnlandske samfund. Det strste projekt

    er Julemrkekollegiet i Nuuk, som blev bygget i 1980erne og givet til kommunen, da det stod frdigt. Derudover er der givet penge til grnlandsk hndarbejde, skuespil, trom-medans, sang og sangkor.

    Fonden har ogs stttet filmprojekter og mange bogudgivelser, herunder oversttelser til grnlandsk. De gamle traditioner med kajakroning og skindsyning stttes ogs, s de gamle kulturvrdier vedligeholdes.

    Julemrke 1974 -2014Da det er 40 r siden, det grnlandske julemrke s dagens lys, afholder fonden en kmpe jubilumskoncert fre-dag den 7. november 2014 i Christians Kirken i Kbenhavn.

    Nogle af Grnlands bedste kunstnere stiller op til en flles koncert, hvor pengene fra billetsalget gr til det gode forml.

    rets Julemrke Prsentationen af rets jule-mrke foregr altid den sidste onsdag i oktober i Nuuk, og den sidste torsdag i oktober i Kbenhavn. Prsentationen sker for ca. 100 inviterede g-ster og pressen samt fondens protektor, hans Kongelige hjhed Kronprins Frederik.

    Arrangementet foregr p grnlandsk manr med kaffe-mik, grnlandsk kage, grn-landsk kor og en hovedtaler.

    rets julemrke er tegnet af den grnlandske kunstner Naja Abelsen.

    - Man har altid holdt je med solen i Grnland. Dens gang p himlen, dens forsvin-den og genkomst i de nord-lige egne af landet, fortller Naja. Derfor er solen med p alle mrkerne.

    - Rensdyret elsker jeg med deres blide, dybe jne, og s er det jo julemandens trk-dyr, smiler hun.

    This years Christmas seal was designed by the Greenlandic artist Naja Abelsen.

    - In Greenland, we always keep an eye on the sun; its path in the sky and its disappearance and return in the northern regions of the country, says Naja. This is why the sun is on all the seals.

    - I love the reindeer, with their soft, soulful eyes and they pull Santas sled, she smiles.

    GRnland p mRkeRneGrnlands Julemrkefond arbejder for kulturen

    Tekst: greenland today

  • 37greenland today22 2014

    The Christmas seal has a long history and many people have put a lot of hours into promo-ting it all for the benefit of Greenlandic art and culture and all on a voluntary basis.

    Dorthe hertling got the idea for Greenlands Christmas Seal Fund in the 1970s. She was married to the former Minister for Greenland, Knud hertling, and she wanted to raise funds that could support Greenlan-dic art and culture.

    The first seal became a symbolDorthe hertling contacted ar- tist Jens Rosing together with the manager of the Greenland Patient home in hellerup, Poul Madsen known for his great love of Greenland and his large collection of Green-landic art which he gave to museums in Greenland.

    They asked Jens Rosing to design the first Christmas seal and it was presented in 1974. The seal depicted a reindeer together with the North Star and the Big Dipper and today it is used as a symbol