Grønt regnskab og arbejdsmiljøMiljøredegørelse 2016 Grønt regnskab og arbejdsmiljø Miljøredegørelse 2016 – målgruppe Aalborg Portlands Miljøredegørelse 2016 er tænkt

Miljøredegørelse 2016Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Aalborg Portland A/SI mere end 125 år har virksomheden produceret cement fra fabrikken i Aalborg og er den eneste cementproducent i Danmark. Udviklingen mod en bæredygtig produktion tog sin begyndelse i 1970’erne, hvor energikrisen betød lukning af tre konkurrerende danske cement fabrikker. Energieffektivisering kom i fokus, og i 1988 blev Ovn 87 med en effektiv semitør proces for grå cement taget i brug. Det første anlæg til genvinding af overskudsvarme med afsvovling af røggasser ved produktion af hvid cement blev sat i drift i 1990.

Yderligere energi og miljømæssige tiltag er siden udviklet, og bæredygtig produktion er fortsat af stor betydning for beskæftigelse, teknologisk udvikling og eksport.

I afsnittet ”Bæredygtig produktion” er nogle af disse tiltag beskrevet – både gennemførte løsninger og kommende bæredygtige tiltag.

Formelle oplysninger om Aalborg Portland A/S fremgår af afsnittet ”Generelle oplysninger” – se også www.aalborgportland.dk.

Miljøredegørelse 2016 omfatter Aalborg Portlands cementfabrik, der har adresse på Rørdalsvej 44, 9220 Aalborg Øst.

Aalborg Portland er en af landets store industrivirksomheder og ejer 1.200 ha i Rørdalsområdet. Ud over fabrikken indeholder området forskellige natur og landbrugsarealer samt en kridtsø.

Fabrikken og det aktive kridtbrud dækker et samlet areal på i alt 190 ha. Ud over cement og fjernvarmeproduktion er der en genbrugsplads og to interne deponier, hvoraf det ene er lukket ned.

Der er 261 ansatte i Aalborg Portland A/S. Herudover arbejder der en del eksterne medarbejdere fra underleverandører.

Miljøredegørelsen omhandler perioden 1. januar 31. december 2016. EMASverifikation er foretaget af Bureau Veritas Certification (akkrediteringsnr. 6002), som har verificeret Miljøredegørelse 2016 i henhold til EMASforordningen, jf. afsnittet ”Miljøverifikators erklæring og EMASregistrering”.

CertificeringerAalborg Portlands ledelsessystem for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og energi er certificeret af Bureau Veritas Certification.

Aalborg Portland er certificeret efter flg. standarder:

Miljøredegørelse 2016Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Miljøredegørelse 2016 – målgruppeAalborg Portlands Miljøredegørelse 2016 er tænkt som en let adgang for interesse grupper til at få overblik over de væsentligste miljøpåvirkninger og indsatser på arbejdsmiljø samt i de løbende forbedringer.

Interessegrupperne er:Kunder, medarbejdere, leverandører, nuværende og fremtidige investorer, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, myndigheder, naboer, politiske grupper og interesseorganisationer.

En del af Aalborg Portland Holding KoncernenAalborg Portland A/S er en del af Aalborg Portland Holding Koncernen, der er ejet af Cementir Gruppen, en international leverandør af cement og beton, som har hovedkontor i Rom og er noteret på den italienske fondsbørs i Milano. Læs mere om Cementir på www.cementirholding.it/indexeng.php.

ISO 9001 – siden 1989ISO 14001 – siden 1998OHSAS 18001 – siden 2002ISO 50001 – siden 2013Produktcertificeret efter EN 1971 – siden 2002

Endvidere er miljøledelse EMASregistreret siden 2000. Reg.nr.: DK000132

INDHOLD

2 MILJØ, ENERGI OG ARBEJDSMILJØ I 20166 Miljøvision, miljø og energipolitik

8 BÆREDYGTIG PRODUKTION10 Det ressourceeffektive samarbejde

12 Fremstilling af cement

14 CEMENT TIL BYGGERI MED AMBITIONER15 Aalborg Portlands produkter

16 Fremtidens cement og beton

18 MILJØ OG ENERGI I FOKUS19 Miljøledelse

22 Miljøog energimål – indsats og resultater

24 Miljødialog

26 Råmaterialer

28 Energi

30 Emission til luften

32 Støj

33 Vand

34 Affald og restprodukter

36 Arealforbrug og biodiversitet

39 Miljøbevidst transport

40 Stofstrømmen – nøgleindikatorer og status 2016

42 VORES ARBEJDSMILJØ

46 NYTTE FOR SAMFUNDET47 Investeringer med klima og miljøforbedringer

49 Regnskabstal og samfundsbidrag

50 Målemetoder og beregningsgrundlag

51 Miljøverifikators erklæring og EMASregistrering

52 Generelle oplysninger

53 Ordforklaring

MILJØREDEGØRELSE 2016

Ovn 87 – cyklontårn

2

AALBORG PORTLAND MILJØ, ENERGI OG ARBEJDSMILJØ I 2016

Miljøredegørelsen 2016 er ledelsens rapportering af de væsentligste aktiviteter og årets indsats på miljø, energi og arbejdsmiljøområdet for Aalborg Portlands danske cementproduktion og siloanlæg i Danmark.

MILJØ, ENERGI OG ARBEJDSMILJØ

3

I 2016 påbegyndte vi en investering på DKK 77 mio. i et forbedret design af vores kalcinatorer i Ovn 87, der producerer grå cementklinker. Investeringen er gennemført for at reducere støvemissionerne ved mere stabil ovndrift. Det vil samtidig give os mulighed for at øge andelen af alternativ brændsel og forbedre produktionen. På sigt er det vores mål, at Ovn 87 får 60% af dens energi fra alternative brændsler.

I 2016 var over 45% af energien ved produktion af grå cement erstattet af alternative brændsler. Med investeringen i de forbedrede kalcinatorer kommer vi nærmere vores mål, men vi skal fortsat tænke alternativt for at nå en substitution på 60% ved produktion af grå cement og 20% ved produktion af hvid cement.

Du kan læse mere om de nye kalcinatorer i afsnittet ”Investeringer med klima og miljøforbedringer”.

Alternative brændsler og råmaterialerEt af Aalborg Portlands fokusområder i bæredygtig produktion er anvendelse af alternative brændsler og råmaterialer, og vi er konstant på udkig efter nye muligheder. I 2016 har vi som alternative brændsler blandt andet anvendt affald fra industrien, kød og benmel samt tørret spildevandsslam fra Aalborg Kommune. Alt sammen som led i at begrænse forbruget af ikkefornybare ressourcer og reducere CO2udledningen.

I 2016 har fabrikken anvendt godt 450.000 tons alternative råmaterialer i form af blandt andet flyveaske fra kraftværker, sand fra uddybning af Limfjorden ved Hals Barre samt afsvovlingsgips fra Nordjyllandsværket. I 2016 er der indført en ny alternativ råvare – bundaske fra DONG Energy. Alternative råvarer erstatter naturressourcer og er en del af Aalborg Portlands bæredygtighedsprincip.

Energieffektivisering og overskudsvarmeDet samlede forbrug af elektricitet og brændsel vil variere alt efter årets produktmix og aktuelle driftsforhold. Aalborg Portland effektiviserer energiforbruget ved at optimere produktionen samt udnytte elektricitet og brændsel fuldt ud i forbindelse med

de forskellige produktioner. Indsatsen vil ikke nødvendigvis vise sig ved en besparelse i det samlede energiforbrug, men vil fremgå af de respektive produktioner.

Udnyttelsen af overskudsvarme fra cementproduktionen til fremstilling af fjernvarme til Aalborg borgere har i 2016 betydet leverance af varme svarende til 23.500 husstandes årlige forbrug. Der har været en mindre nedgang i udnyttelsen af overskudsvarme i forhold til 2015, men der arbejdes på at optimere nuværende forhold og udvikle nye muligheder for at denne udnyttelse kan udbygges i fremtiden.

Arbejdsmiljø Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource. Det er medarbejderne, der har idéerne og løbende sikrer forbedringer af rutiner, udstyr og processer. Det stiller store krav til medarbejderne.

Det stiller også store krav til ledere og medarbejdere, at der i forbindelse med opførelse og installering af nye anlæg arbejder en stor andel af eksterne håndværkere på Aalborg Portland. Det kræver struktur, planlægning og ikke mindst samarbejde at forene produktion og anlægsarbejde med til tider en tredobling af den normale arbejdsstyrke.

I 2016 er der opstillet en treårig plan med fokus på at gøre sikkerhedskulturen endnu bedre. Med en stærk arbejdsmiljøorganisation og ledere samt bevidste medarbejdere har vi et godt potentiale for at gøre Aalborg Portland til en af de sikreste arbejdspladser i den tunge industri. Arbejde, der bliver udført på Aalborg Portland, skal til enhver tid udføres sikkert. Det kræver tydelige retningslinjer og dermed konsekvens, hvis retningslinjerne ikke følges. En tydeliggørelse og effektuering er en del af arbejdet med sikkerhedskulturen, som kræves for at have en ”Sikker Arbejdsplads”.

Michael Lundgaard Thomsen, Direktør, Aalborg Portland A/S


4

MotivationI 2016 er der gennemført en motivationsmåling. Motivationsmålingen er et værktøj til at identificere og igangsætte tiltag, der skal sikre, at Aalborg Portland fortsætter med at være en attraktiv arbejdsplads. Vi gennemfører målingen for at følge op, dels på medarbejdernes tilfredshed og motivation, og dels på vores evne til at styrke forretningen gennem stadig forbedring af arbejdsprocesser, organisation og ledelse.

I 2016 viste målingen, at 90% af medarbejderne på sigt ønsker at være en del af Aalborg Portland og at 86% er tilfredse med arbejdet i afdelingen og med opgaverne, mens 30% er mindre tilfredse med det fysiske arbejdsmiljø og ikke ser klare karrieremuligheder i Aalborg Portland.

I forbindelse med den treårige plan om at forbedre sikkerhedskulturen er der fokus på det fysiske arbejdsmiljø. For at styrke udviklingsmulighederne i Aalborg Portland er Cementir Group ”Leadership Competency Model” under etablering. Kompetencemodellen har til formål at skabe en fælles referenceramme for alle medarbejderes og lederes adfærd for at skabe integration på tværs af niveauer og organisationer, fremme effektiviteten og drive strategiske forandringer. Vi har endvidere iværksat et toårigt graduate program for nyuddannede akademikere med det formål at udfordre og udvikle kandidaterne professionelt samt personligt gennem onthejob training og med direkte ansvar for egne projekter.

Grønne investeringerI Aalborg Portland ønsker vi at fortsætte vores udvikling både på miljø, energi og arbejdsmiljøområdet. En forudsætning for grønne investeringer er en fortsat langsigtet og fremadrettet stabil politik, hvor politikerne arbejder for at undgå konkurrenceforvridende grønne afgifter i Danmark – således vil de kunne investeres i energieffektivisering, miljø, klima og arbejdsmiljø og under støtte den bæredygtige udvikling.

Michael Lundgaard ThomsenDirektør, Aalborg Portland A/S

Juni 2017


Aalborg Portland – Cementfabrik

Gravemaskine i kridtgraven

5


6

Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg og siloanlæg i Danmark.

Politikken er at:

• Overholde gældende lovkrav og relevante myndighedskrav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi underrette myndighederne og udarbejde handlingsplaner for afhjælpning.

• Fremme en bæredygtig udvikling og renere teknologi under hensyntagen til det økonomisk ansvarlige.

• Sætte offensive mål for den fremtidige indsats og revurdere vores mål en gang om året på ledelsens målsætningsseminar.

• Sikre at vores produkter bidrager til, at vores kunder kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre og medvirke til udvikling af miljørigtige cement og betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus.

• Beskytte miljøet, herunder reducere emissioner og forbrug af energi og råstoffer pr. ton cement for de enkelte cementtyper ved bl.a. energieffektivisering og styring.

• Informere vores leverandører og underleverandører om relevante fremgangsmåder og krav.

• Indtage en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med kunder, medarbejdere, myndigheder, naboer, organisationer og andre samarbejdspartnere.

• Uddanne og motivere medarbejderne for at sikre, at vi lever op til kravene i politik, mål og handlingsplaner.

• Undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne afgifter og reducere det eksisterende afgiftstryk.

For at sikre ovenstående forpligter vi os til, at:

• Opretholde og udvikle et ledelsessystem, der omfatter eksternt miljø, energi og CO2. Systemet er certificeret efter ISO 14001, ISO 50001 og Energistyrelsens tillægskrav hertil samt registreret efter EMASforordningen.

• Synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og resultater på området ved årligt at udarbejde og offentliggøre en Miljøredegørelse og Grønt regnskab.

• Udarbejde og bruge indikatorer som styringsredskab til at nå fastsatte mål.

• Vurdere vores produkter, anlæg og større ombygninger i relation til politikkens område, herunder understøtte energieffektivt indkøb og miljø og energirigtig projektering.

• Være en aktiv samarbejdspartner i den danske miljø og energipolitik ved at udnytte alternative råmaterialer og brændsler.

MILJØVISION, MILJØ- OG ENERGIPOLITIK

MILJØVISION // AALBORG PORTLAND SKAL VÆRE EN ANSVARLIG VIRKSOMHED, DER FREMMER EN BÆREDYGTIG UDVIKLING.


Transportbånd for alternative brændsler til Ovn 87

7

BÆREDYGTIG UDVIKLING

AALBORG PORTLAND ØNSKER AT FREMME EN BÆREDYGTIG UDVIKLING UD FRA FØLGENDE:

• Miljø skal være en integreret del af udviklingen i virksomhedens aktiviteter, herunder reduktion af det miljømæssige fodaftryk.

• Miljøindsatsen skal forankres gennem deltagelse af alle medarbejdere og i dialog med omverdenen.

• Miljøindikatorer skal synliggøre en bæredygtig udvikling.

• Produktion og økonomisk fremgang skal ske uden relativ stigning i energiforbrug, emission, kemikalieforbrug, affald og øvrigt ressourceforbrug for de enkelte produkter.

• Ressourceeffektivitet skal fremmes ved bl.a. substitution af ikkefornyelige ressourcer og indførelse af nye teknologier.

• Det globale perspektiv inddrages – bl.a. ved handel med CO2kvoter for emission, Joint Implementation og Clean Development Mechanism.


BÆREDYGTIG PRODUKTION

Ved udvikling og fremstilling af Aalborg Portlands cementprodukter er der fokus på bæredygtighed og ansvar.

8

Centralt kontrolrum – styring og overvågning af produktion


Aalborg Portlands arealer ved Limfjorden

Skorsten – 120 meter høj

9

Aalborg Portland ønsker at bidrage til en samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling. Hvert år arbejder vi på at forbedre præstationerne på miljø og energiområdet. Vi har blandt andet følgende tiltag:

CO2 og alternativt brændselAalborg Portland har fokus på at reducere udledning af CO2 ved at anvende mere affaldsbrændsel med biomasse, der er CO2neutralt som erstatning for fossilt kul og petcoke. Affald som brændsel er dermed med til at nedsætte klodens forbrug af fossile brændsler.

CO2 og produkterFor at reducere vores CO2udledning pr. ton produceret cement har vi indført mineraliseret drift, når vi fremstiller grå og hvide cementklinker. Det er en ovnproces, der kræver mindre brændsel og dermed giver mindre udledning af CO2.

Energibesparelser og skift til alternativt brændsel har medført, at den relative udledning af CO2 i perioden 20002016 er reduceret med 9%.

For at reducere CO2 ved kilden har vi igangsat forsøg med at producere cementtyper, der har et lavere indhold af cementklinker. Denne type cement kræver mindre energi i produktionsfasen og giver dermed mindre CO2udledning. Arbejdet med at udvikle nye cementtyper strækker sig over længere tid, idet markedet efterfølgende skal acceptere de nye cementtyper.

Varmegenvinding og gipsproduktionAalborg Portland har etableret et anlæg til varmegenvinding og afsvovling. Anlægget renser op til 98% af røggassen for svovl. Fra røggasserne genvinder vi varme til Aalborg Kommunes fjernvarmenet. Vores anlæg har en kapa citet til at levere fjernvarme, der svarer til 36.000 husstandes årlige varmeforbrug. Som restprodukt fra røg gasrensningen dannes afsvovlingsgips. Afsvovlingsgipsen genanvender vi som erstatning for rågips i cementproduktionen.

NOX-reduktionSom foranstaltninger til NOXreduktion indførte vi i midten af 00’erne bl.a. SNCRanlæg i den grå produktion og Mixing airanlæg i den hvide produktion. Disse teknikker har betydet, at den relative udledning af NOX i perioden 20032016 er reduceret med 70%.

VandressourceI 2005 installerede vi et anlæg, som muliggjorde genanvendelse af vand. I dag genanvendes fortsat det filtratvand, der fremkommer, når vi varmegenvinder og afsvovler røggas. I 2016 var mængden på over 385.000 m3 filtratvand pr. år. Dette vand blev tidligere ledt til Limfjorden. Anlægget sparer samtidig indvinding af en tilsvarende mængde vand fra Aalborg Portlands egne vandboringer. Det er med til at aflaste områdets ressource af grundvand.

Fremtidige tiltagPlaner om opstilling af 5 vindmøller og undersøgelse af mulighed for fjernkøling af nyt supersygehus kan endvidere bidrage yderligere til den grønne omstilling i Danmark. Læs mere i afsnittet ”Energi”.


MUSLINGESKALLER FÅR NY FUNKTION I KRIDTGRAV

SAMARBEJDE OM RESSOURCER

Muslingeskaller fra konsumvirksomhed ved Limfjorden anvendes som et nyttiggjort restprodukt i Aalborg Portlands kridtgrav.

Efter aflæsning fordeles muslingeskallerne i det aktive kridtbrud som bærelag for den store dybdegraver og transportbånd. Det er især i vådt vejr og frostvejr, at muslingeskaller sikrer stabil drift. Muslingeskaller bortgraves løbende med kridtet og genanvendes i produktion af cement.

10

Aalborg Portland omdanner råstoffer, restprodukter og affald til cement og fjernvarme. Vi arbejder på at fremme en bæredygtig udvikling ved at basere store dele af cementproduktionen på genanvendelse af stofstrømme fra samfund og industri i et ressource-effektivt samarbejde. Nyttiggørelsen støtter rege-ringens ønske om, at ressourcerne skal indgå i en cirkulær økonomi.

For Aalborg Portland er affald og homogene restprodukter en ressource. Vi genanvender og nyttiggør affald og homogene biprodukter fra andre produktioner til brændsel og råmaterialer i cementproduktionen. Overskudsvarmen fra produktionen leveres til Aalborg Kommunes fjernvarmenet og videre til forbrugere i Aalborg.

Ved at genanvende og nyttiggøre brændsler og alternative råmaterialer i cementproduktionen bliver affald og restprodukter udnyttet fuldt ud. Alle bestanddele bruges, og der dannes ikke nye reststoffer. Høje temperaturer og særlige procesforhold bevirker, at cementovne er velegnede til at anvende alternative brændsler og råmaterialer. Røggassen renses samtidig effektivt i ovnsystemet, i røggasfiltre og røggasskrubbere, således at anvendelsen ikke øger miljøpåvirkningen fra fabrikken.

Aalborg Portland har i 2016 anvendt godt 450.000 tons alternative råmaterialer og ca. 150.000 tons alternative brændsler, som erstatter en tilsvarende mængde råmaterialer og brændsler, som ellers skulle have været indvundet i Danmark eller i udlandet. Aalborg Portland har en årlig kapacitet til at anvende 700.000 tons alternative brændsler og råmaterialer.

DET RESSOURCEEFFEKTIVE SAMARBEJDE


Neddelt affaldsbrændsel

11

SAMFUND OG INDUSTRI

Kraftværk

Sejlrender

Svovlsyrefabrik

Genbrugspapirfabrik

Genbrugsaluminiumfabrik

Biomassefyrede anlæg

Indsamlingsordninger

Daka BioIndustries

Rensningsanlæg

Fiskeindustri

RESTPRODUKT

Flyveaske og afsvovlingsgips

Sand

Jernoxid / kisaske

Papirmasse

Aluminiumholdige restprodukter

Bundaske

Affald fra industrien

Kød og benmel

Tørret spildevandsslam

Muslingeskaller

CEMENTFRABRIK

Forbrug af alternative brændsler

og råstoffer

CEMENT OG FJERNVARME MED KLIMA- OG

MILJØFORBEDRINGER

Genanvendelse af alternative brændsler og råmaterialer

Nyttiggørelse af affald fra anden industriel produktion

Lavere udledning af CO2 og NOX

Mindre mængde producerede reststoffer

Lavere samlet miljøpåvirkning


12

Grundlæggende er fremstilling af grå og hvid cement ens med variation i ovnenes opbygning.

Indvinding af råmaterialerCement fremstilles ved brug af bl.a. kridt og sand, der udgør de centrale råstoffer i produktionen af alle cementtyper hos Aalborg Portland. Kridt indvindes i Aalborg Portlands kridtgrav, mens sandet hentes i Sandmosen og ved sandsugning ved Hals Barre. Sandsugningen tjener samtidig til at holde Limfjordens sejlrender farbare.

Forbehandling af råmaterialerI første del af processen slemmes kridtet op i en slemmetromle, mens sandet males i en sandmølle. Herefter blandes materialerne til færdig ovnslam.

Ovnproces (grå cement)Ovnslammen sprøjtes ind i tørreknuseren og tilsættes flyveaske og kisaske. Med varm røggas forvandler tørreknuseren materialet til råmel, der via udskillecyklonen transporteres til cyklonforvarmerne, som varmer råmelet op til 750° C.

I kalcinatorerne varmes materialet yderligere op til 900° C, og derved udskilles kuldioxiden, før turen går til den 74 meter lange rotérovn. Her sker der en gradvis opvarmning til 1.500° C, hvorved materialet

brændes til cementklinker, der efterfølgende afkøles i klinkerkøleren.

Procesvarme til ovnen kommer fra kul, petcoke samt alternativt brændsel, herunder affaldsprodukter, tørret spildevandsslam og kød og benmel.

VarmegenvindingVed produktion af hvid cement er der i 2016 fra hvid ovnproces genvundet varme, som er leveret til Aalborg Kommune, svarende til 23.500 husstandes årlige varme forbrug.

Formaling i cementmølleriEfter opbevaring i klinkerladen finmales klinkerne i cementmølleriet med tilsætning af nogle få procent gips for at fremstille de ønskede cementtyper.

Pakning og distributionCement bliver distribueret i sække eller i løs vægt med tankbiler eller skibe.

Et kvalitetsproduktDet færdige resultat er cement, der er klar til at indgå i store og små byggeprojekter i Danmark og udlandet. Et kvalitetsprodukt, som anvendes i beton, mørtel mv., og som overalt tilfører bygninger og konstruktioner styrke, stabilitet og lang holdbarhed.

FREMSTILLING AF CEMENT

1 3 4

52

6

7

10 9

11

12 13 14 15

8

1. Kridtgravemaskine

2. Sandsuger

3. Slemmetromle

4. Kridtslam

5. Sandmølle

6. Færdigslam

7. Cyklontårn

8. Elektrofilter

9. Rotérovn

10. Klinkerkøler

11. Elektrofilter

12. Klinkerlade

13. Gipslade

14. Cementmøller

15. Cementsiloer

FRA RÅMATERIALER TIL CEMENT


Cementklinker

13

Siloanlæg og udlevering af cement


CEMENT TIL BYGGERI MED AMBITIONER

Cement bruges til fremstilling af beton og er det mest anvendte byggemateriale i verden. Bygninger, broer, landingsbaner, kantsten, havefliser er eksempler, og arkitekter, ingeniører og producenter søger til stadighed nye anvendelsesområder.

Storebæltsbroen

Musikkens Hus, Aalborg

14


Til det danske marked fremstilles bl.a. følgende cementprodukter:

BASIS® cement Anvendes til betonelementer og betonvarer.

RAPID® cementAnvendes til fabriksbeton, betonelementer, beton varer, gulve og slidlag. Endvidere kan cementen anvendes til muremørtler, herunder kalkcementmørtler ved opmuring og pudsning mv.

BASIS® AALBORG cementAnvendes til alle forekommende beton og mureopgaver på byggepladser, fx fundamenter og gulve, opmuring, pudsning mv.

MESTER® AALBORG cementAnvendes til kalkcementmørtler til opmuring, fugning, pudsning, tagstrygning mv.

AALBORG WHITE® cementKan anvendes til alle formål, men vælges dog fortrinsvist, hvis der ønskes hvide eller farvede betonkonstruktioner.

LAVALKALI SULFATBESTANDIG cementEr specialudviklet til beton, der anvendes til anlægskonstruktioner som fx broer eller konstruktioner i berøring med sulfatholdigt grundvand.

15

Aalborg Portland producerer både hvid og grå cement. Kvalitetsprodukter, der distribueres til ind og udland som løs og pakket cement.

Aalborg Portlands produkter er certificeret hos Bureau Veritas Certification, som verificerer, at cementerne er i overensstemmelse med kravene i produktstandarden EN 1971, og dermed er de CEmærket.

ProduktinformationDet er vigtigt for os som producent, at informationer om vore produkter er let tilgængelige. Den tilsigtede anvendelse for hvert enkelt produkt skal være angivet i produktinformationen og i det tekniske dokumentationssæt, der er udarbejdet med henblik på overensstemmelse i henhold til lovgivningen på området.

På vores hjemmeside www.aalborgportland.dk er der mulighed for at læse om vore produkter og downloade relevante dokumenter.

Ydeevnedeklaration, DoPDer er udarbejdet deklarationer for de enkelte produkter med cementbetegnelse, CEmærkning og dekla rerede egenskaber, der er krævet i cementstandarden.

AALBORG PORTLANDS PRODUKTER

Sikkerhedsdatablade, SDSSikkerhedsdatablade følger produkterne og danner dermed grundlag for kundernes udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger ved anvendelse i egen virksomhed. Oplysninger om hvilke risici, der kan være forbundet med at arbejde med produktet og oplysninger om relevante værnemidler mv. er angivet i sikkerhedsdatabladene. Disse er udarbejdet i henhold til CLPmærkningsreglerne (Classification, Labeling and Packaging).

Det europæiske kemikalieagentur, ECHA (REACH)Alle vore produkter er registreret hos det europæiske kemikalieagentur, og relevante dokumenter er opbygget i henhold til REACH.

MiljøvaredeklarationerEt produkts miljøprofil fremgår af deklarerede værdier om bl.a. klima og miljøpåvirkning, ressourceforbrug og affald.

For at være i overensstemmelse med disse nye krav til produktinformation har vi et samarbejde med Aalborg Universitet om at udvikle LCAmodeller til livscyklusvurdering, og dermed identificere de miljømæssige hotspots i vores værdikæde – fra udvinding af kridt til emballering af vores produkter.


Ny vejbro på motorvejsstrækningen mellem Herning og Holstebro, som er det første demonstrationsanlæg i udviklingsprojektet ”Grøn omstilling af cement og betonproduktion".

16

Aalborg Portland er med i udviklingen af fremtidens forskellige cementtyper. Målsætningen er at udvikle cementtyper, der på langt sigt kan fremstilles med et lavere energiforbrug og mindre CO2udledning for udvalgte cementtyper. Beton bryder med traditionerneEn ny vejbro på motorvejsstrækningen mellem Herning og Holstebro er det første demonstrationsprojekt i projektet ”Grøn omstilling af cement og betonproduktion”. Den ene halvdel af brodækket er støbt med en typisk brobeton og den anden halvdel med en ”grøn” beton. I udviklingsprojektet ”Grøn omstilling af cement og betonproduktion”, som er støttet af Innovationsfonden, arbejder projektpartnerne med at udvikle betoner, der anvender alternative cementmaterialer.

FREMTIDENS CEMENT OG BETON

På den nyopførte vejbro har projektets parter udviklet en beton, der produceres med reduceret energiforbrug og CO2udledning uden at gå på kompromis med rådgiverens, entreprenørens og betonproducentens krav til betonens opførsel, styrke og holdbarhed.

Tidligere erfaringer har vist, at anvendelsen af alternative cementmaterialer kan føre til klistrede betoner, hvilket er en stor barriere i forhold til at udbrede deres anvendelse. Observationer fra produktion og udførelse af den nye vejbro viste ingen mærkbar forskel på den nye beton og den typiske brobeton.

Nyt designkoncept er taget i anvendelseDen nye beton er udviklet med afsæt i, at rådgiveren, entreprenøren og producenten har defineret en række funktionskrav til konstruktionen og betonen. Den funktionsbaserede tilgang er en anderledes tilgang i forhold til, hvordan man designer broer i


OM INNOVATIONSKONSORTIET

Innovationskonsortiet startede den 1. marts 2014 og løber frem til februar 2018. Innovationskonsortiet er medfinansieret af InnovationsFonden og har et samlet budget på 29 mio. DKK.

Deltagerne i innovationskonsortiet er Aalborg Portland A/S, Femern A/S, Banedanmark, Sweco A/S, Rambøll Danmark A/S, MT Højgaard A/S, Unicon A/S, Fabriksbetonforeningen, DTU Byg, Vejdirektoratet, Energistyrelsen, Københavns Erhvervs akademi (KEA), Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakade miet Lillebælt, Via University College – Campus Horsens og Center for Betonuddannelse (AMU Nordjylland) og Teknologisk Institut.

17

dag, hvor standarder og regler stiller stramme krav til valg af materialer, materialeegenskaber og sammensætningen af betonen. Metoden åbner nye muligheder for at reducere CO2aftrykket, men kræver samtidig, at egenskaber testes og dokumenteres fuldt ud i de anvendte betontyper.

Forprøvningen har vist, at den grønne beton kvalitetsmæssigt er på højde med en normal brobeton i ekstra aggressiv miljøklasse. Den anvendte beton er således projektets bedste bud på en beton, som med de valgte materialer vurderes at opfylde de samme krav til broen som en typisk brobeton, men med et reduceret CO2aftryk. Det er vigtigt og afgørende at se den nye teknologi i fuld skala. Det er her betonen skal stå sin prøve og langtidserfaringen fra virkeligheden er i sidste ende afgørende for, at de nye teknologier bliver implementeret og taget i anvendelse.

FremadrettetProjektets arbejde er dog ikke færdigt og fremover arbejdes blandt andet med andre cementmaterialer. Der er desuden blevet etableret en ny eksponeringsplads langs en trafikeret motortrafikvej i Tåstrup i efteråret 2016. Her er der mulighed for at opnå langtidserfaringer med flere betoner og bl.a. sammenligne feltobservationer med resultater fra accelererede prøvninger i laboratoriet. Håbet er at der på sigt kan realiseres op til 30% reduktion af CO2udledningen forbundet med anlæggelse af veje og broer.

Projektet er meget vigtigt for cement og betonbranchen, fordi det giver mulighed for at afprøve nye løsninger, der bidrager til at beton fortsat er helt i front hvad angår bæredygtighed og lav miljøpåvirkning.


Brænderzone i en rotérovn med cementklinker Efterbehandlet råstofområde

18

MILJØ OG ENERGI I FOKUS

Aalborg Portland er en arealmæssig stor industrivirksomhed med kridtgrav og cementfabrik, hvor miljø og energiforhold er i fokus.

På side 2639 præsenteres de væsentligste forhold under emnerne: Råmaterialer – Energi – Emission til luften – Støj – Vand – Affald – Arealforbrug – Miljøbevidst transport.

Til at styre miljø og energiforholdene har Aalborg Portland indført miljøog energiledelse. Vi fokuserer på løbende forbedringer ved at arbejde med miljø og energimål, hvor indsats og resultater er vist på side 2223.


Transport af alternative brændsler til Ovn 87

19

På Aalborg Portland har vi et integreret ledelsessystem, som omfatter kvalitet, miljø, CO2, energi og arbejdsmiljø. Ledelsessystemet er en indarbejdet del af vores hverdag og er med til at holde fokus på de væsentlige forhold og gøre vores politikker til virkelighed.

I ledelsessystemet bliver der sat krav og opstillet mål og handlingsplaner, således at vi til stadighed kan forbedre vores præstation på kvalitet, miljø, energi og arbejdsmiljøområdet, se afsnittet ”Miljø og energimål – indsats og resultater”.

Aalborg Portland er certificeret efter følgende:

ISO 14001, EMAS III, ISO 50001, OHSAS 18001 og Arbejds tilsynets bekendtgørelse nr. 1191, ISO 9001, NF 002, DS/INF 135, DS/EN 1971/2 vedr. produktkva litet af cement med ret til CEmærkning, Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 6 af 9. oktober 2002 vedr. bulkskibe, Terrorsikring af havnefaciliteter ISPS og KLS Kvalitetsledelsessystem vedr. elarbejde og –installation.

De væsentligste miljøpåvirkningerCementfremstilling er forbundet med et forbrug af energi og råmaterialer. Produktionen giver dermed anledning til en række miljøpåvirkninger i form af udledning af røggasser, affald, støj, spildevand mv. Herudover er der miljøpåvirkninger som ved for eksempel transport, indvinding af råstoffer og oparbejdning af brændsler.

VæsentlighedskriterierDer er taget udgangspunkt i PRTRforordningens liste over forurenende stoffer og udledningstærskler for rapportering til det europæiske register over udledning og overførsel af forureningsstoffer (PRTR registret).

I arbejdet med miljø og energi er de væsentligste direkte og indirekte miljøpåvirkninger kortlagt og udvalgt efter følgende kriterier:

• Spredning af stoffer samt klima og miljøeffekt.• Mængder.• Vilkår i miljøgodkendelser og hensyn til naboer.• Ressourceoptimering af råstoffer.• Aftage affaldsprodukter fra andre industrier.• Potentiale for energibesparelser.• Minimering af energiforbrug ved transport.• Produktudvikling og forskning i bæredygtig

produktion af cement og beton.• Biodiversitet.

MILJØLEDELSE


20

MiljøgodkendelseMiljøpåvirkningerne er reguleret i Aalborg Portlands miljøgodkendelser og tilladelser, se oversigt i afsnittet ”Generelle oplysninger”. Der er stillet vilkår til driften, herunder:

• Vilkår for luftemissioner, der omfatter ovne, cement og kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral.

• Vilkår for støj fra fabrikken.• Vilkår til udledning af processpildevand,

kølevand, regnvand mv.• Krav til håndtering og indberetning af alvorlige

driftsforstyrrelser og uheld.• Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer

og brændsler.• Krav til drift af fabrikkens deponi og

nyttiggørelsesanlæg.

MiljøperformanceSom opfølgning på arbejdet med miljø og energi er der bl.a. udvalgt væsentlige nøgleindikatorer for grå og hvid cementproduktion, som fremgår af tabellen nedenfor. Nøgleindikatorer er relative tal, hvor forbrug og udledning er sat i forhold til produktion. I afsnittet ”Stofstrømmen” fremgår udviklingen i de seneste fem år for den samlede produktion.

NØGLEINDIKATORER Enhed 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Grå cementproduktion

Energi GJ pr. tTCE 5,07 4,61 4,29 4,28 4,50 4,45 4,31

CO2 Kg pr. tTCE 809 792 764 761 781 761 756

NOX Kg pr. tTCE 0,97 0,64 0,63 0,58 0,62 0,70 0,63

Hvid cementproduktion

Energi * GJ pr. tTCE 7,12 6,96 6,59 6,48 6,74 6,82 6,89a

CO2 * Kg pr. tTCE 1.124 1.154 1.139 1.124 1.144 1.155 1.173a

NOX * Kg pr. tTCE 2,42 2,11 1,54 1,25 1,39 1,51 1,69b

* Korrigeret for genvinding af varme, der fremstilles til Aalborg Kommunes fjernvarmenet. Korrektion vedr. sparet CO2 og NOX er beregnet med Nordjyllandsværkets emissions og energital for kulfyring efter varmevirkningsgradsmetoden med 125% for fjernvarme.

a I hvid produktion er det korrigerede energiforbrug og CO2 steget pga., at korrektionen er blevet mindre ved en mindre genvinding af varme pr. produceret cementprodukt.

b Stigning i NOX ved hvid produktion skyldes justering af mixing airanlæg af hensyn til at reducere støv i medarbejdernes arbejdsmiljø ved ovnenes brænderpladser.

Basisår


ARoS Kunstmuseum Research & Quality Center

21


22

ELBESPARELSE

Fortsat fokus på at reducere elgrundlast og på elbesparende tiltag.

I 2016 er målet at gennemføre elbesparende tiltag, herunder for udstyr, der er grundlastbaseret for at opnå årlige elbesparelser på 2.351 MWh.

Følgende projekter gennemføres:

• Øgning af kapacitet for CM8/9 vedr. ROCcement (2.250 MWh).

• Udskiftning af netværksswitche (64 MWh).

• Udskiftning af kompressormotor på havnen (16 MWh).

• LEDbelysning i kantine og velfærdsbygning (21 MWh).

Målsætning er at reducere det specifikt variable elforbrug med 8% i forhold til 118 kWh pr. tTCE i 2010.

VINDMØLLER

I 2016 er målet, at 18% af elforbruget i forhold til 2014 produceres med 5 vindmøller, der opstilles på Aalborg Portlands arealer.

Målet er ikke nået.Aalborg Byråd godkendte den 15. december 2014 forslag til kommuneplantillæg for opstilling af 5 vindmøller på Bredhage.

Indsigelser fra den offentlige høring i 2015 behandles af Aalborg Kommune, hvor det mellem parterne er aftalt at søge en dispensation om det samlede støjbillede i nærområdet, således Aalborg Portland får mulighed for at opstille vindmøller på Bredhage. Kommuneplantillæggets endelige godkendelse i byrådet afventes.

I 2017 afventes Aalborg byråds godkendelse af kommuneplantillæg for opstilling af 5 vindmøller på Aalborg Portlands arealer.

I 2017 er målet at gennemføre tiltag for at opnå målet i 2016 om en årlig besparelse af indirekte brændsel ved følgende projekt:

• Øge genvinding af varme fra røggasserne til fjernvarme, som modsvarer kulfyret fjernvarmeproduktion.

BRÆNDSELSBESPARELSE

I 2016 er målet at gennemføre tiltag for at opnå en årlig besparelse af indirekte brændsel, der svarer til 8.528 MWh ved følgende projekt:

• Øge genvinding af varme fra røggasserne til fjernvarme, som modsvarer kulfyret fjernvarmeproduktion.

Målet er ikke nået, dog er der iværksat to tiltag. Det ene tiltag er gennemført (1.496 MWh sparet), og det andet er et pilotprojekt, hvor resultatet afventes.

• Pilotprojekt med anvendelse af gipsslam i Ovn 87 med henblik på at få renere filtratvand fra kondensat. Det renere filtratvand vil åbne mulighed for større genanvendelse i andre anlæg. En tillægsgevinst vil være øget varmegenvinding. Resultat af pilotprojekt afventer.

• Herudover er der gennemført tiltag for brændselsbesparelse på 1.496 MWh på Ovn 74 ved at anvende foringssten i et 10 meter testområde, der reducerer varmetab fra ovnen.

Målet er nået med årlig besparelse på 3.731 MWh ved flg. gennemførte projekter:

• Øgning af kapacitet for CM8/9 vedr. ROCcement (3.630 MWh).

• Udskiftning af netværksswitche (64 MWh).

• Udskiftning af kompressormotor på havnen (16 MWh).

• LEDbelysning i kantine og velfærdsbygning (21 MWh).

• Omlægning af elforsyning til server og demontering af UPSstrømforsyningsbackup (10 MWh).

Målet er nået. Det specifikke variable elforbrug er reduceret til 108,3 kWh pr. tTCE, svarende til en reduktion på 8,2% i forhold til 2010.

Fortsat fokus på at reducere elgrundlast og på elbesparende tiltag.

I 2017 er målet at gennemføre elbesparende tiltag, herunder for udstyr, der er grundlastbaseret for at opnå årlige elbesparelser på 1.130 MWh.

Følgende projekter gennemføres:

• Optimeret kedeldrift efter Ovn 79 ved udskiftning af 2 kedler til 1 kedel med nyt design (ca. 700 MWh).

• Udskiftning til LEDbelysning i Ovn 87’s cyklontårn og i grå mølleri (ca. 180 MWh).

• Udskiftning af DCudrustning (motorer) på Ovn 87 (ca. 250 MWh).

Hertil kommer gennemførsel af fem særlige undersøgelser for at afdække potentialet for besparelse af elektricitet.

Målsætning er at fastholde det specifikt variable elforbrug på 108 kWh pr. tTCE.

MILJØ- OG ENERGIMÅL – INDSATS OG RESULTATER

MÅL 2016 STATUS 2016 MÅL 2017


23

ALTERNATIVT BRÆNDSEL

Målsætningen er på sigt, at brændselsenergien til grå og hvid cementproduktion erstattes af minimum hhv. 60% og 20% alternativt brændsel, som reducerer CO2udledningen.

I 2016 er målet at erstatte 41,5% af brændselsenergien.

Målet for de hvide ovne er at erstatte 1,5% af brændselsenergien.

CO2-REDUKTION

Fortsat fokus på at reducere CO2udledning via øget forbrug af biobrændsel og på sigt udvikling af nye cementtyper*.

Målet er fortsat at reducere CO2udledning fra grå cementproduktion med 3% i forhold til 764 kg CO2 pr. tTCE i 2012.

Målet er fortsat at reducere CO2udledning** fra hvid cementproduktion med 2% i forhold til 1.139 kg CO2 pr. tTCE i 2012.

NOX-REDUKTION

Målet er at fastholde lav NOXemission i normalområdet 0,77 0,96 kg pr. tTCE med de indførte NOXreducerende teknologier, hvor der er taget hensyn til reduktion af støv i arbejds miljøet og overholdelse af NH3grænseværdi.

AFFALD

Målet er at nyttiggøre 26.000 tons deponeret fillermaterialer til efterbehandling i kridtgraven.

Målet er nået for Ovn 87, da der er erstattet 45,8% af brændselsenergien.

For hvide ovne er målet nået, da der er erstattet 3,7% af brændselsenergien.

CO2udledning fra grå cementproduktion er faldet til 756 kg CO2 pr. tTCE, svarende til 1,1% Målet er ikke nået fuldt ud pga. den CO2neutrale andel fra alternativt brændsel ikke er fulgt med en stigning i grå klinkerproduktion på 11% i forhold i 2012.

CO2udledning** fra hvid cementproduktion er steget til 1.173 kg CO2 pr. tTCE. svarende til en stigning på 3%.Målet er ikke nået pga. relativt mindre genvinding til fjernvarme (sparet CO2) i forhold til stigning i hvid klinkerproduktion på 42% siden 2012.

Målet er ikke nået. Den specifikke NOXemission blev 0,98 kg pr. tTCE og ligger lige over normalområdet, som er påvirket af en produktionsstigning på 20% af hvide klinker i forhold til 2015 og samtidigt sørge for begrænsning af støv i arbejdsmiljøet.

Målet er nået. Der er i 2016 frakørt 75.816 tons fra deponiet til nyttiggørelse i kridtgraven i forbindelse med efterbehandling.

Målsætningen er på sigt, at brændselsenergien til grå og hvid cementproduktion erstattes af minimum hhv. 60% og 20% alternativt brændsel, som reducerer CO2udledningen.

I 2017 er målet at erstatte 43% af brændselsenergien, som er mindre end opnået i 2016, da udskiftning af Ovn 87’s kalcinatorer medfører drift i marts måned uden alternativt brændsel. Nyt design af de to kalcinatorer forventes på lidt længere sigt at medvirke til øget substitution af fossilt brændsel. Målet for de hvide ovne er at erstatte 2,6% af brændselsenergien, som er mindre end opnået i 2016, da leverancer af kød og benmel forventes at aftage.

Fortsat fokus på at reducere CO2udledning via øget forbrug af biobrændsel og på sigt udvikling af nye cementtyper*.

Målet er fortsat at reducere CO2udledning fra grå cementproduktion med 3% i forhold til 764 kg CO2 pr. tTCE i 2012. Som bemærket ovenfor ved alternativt brændsel forventes nyt design af Ovn 87’s to kalcinatorer at medvirke til øget substitution af fossilt brændsel og dermed større CO2reduktion.

Målet er fortsat at reducere CO2udledning** fra hvid cementproduktion med 2% i forhold til 1.139 kg CO2 pr. tTCE i 2012.

Målet er at fastholde lav NOXemission i normalområdet 0,77 0,98 kg pr. tTCE med de indførte NOXreducerende teknologier, hvor der er taget hensyn til overholdelse af NH3grænseværdi og reduktion af støv i arbejdsmiljøet. Læs mere herom på side 20, note b.

Målet er i 2017 at nyttiggøre 40.000 tons deponeret fillermaterialer til efterbehandling i kridtgraven.

Målet er nået Målet er ikke nået

I 2016 er fem ud af ti miljø og energimål nået.

* ”Fremtidens cement og beton” er omtalt på side 16 og indgår i forskningsprojekter, der fremmer bæredygtig udvikling.

** Korrigeret med CO2andel, der vedrører varme fra genvinding til Aalborg Kommunes fjernvarmenet og er beregnet efter varmevirkningsgradsmetoden med 125% for fjernvarme.



24

Aalborg Portland er en del af samfundet både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Det er vigtigt for os at have kontakt med vores interessenter på alle områder, og for at sikre og styrke den løbende kontakt arbejder Aalborg Portland med følgende væsentlige aktiviteter:

• I 2016 havde Aalborg Portland ca. 100 besøg og ca. 2.500 gæster, som bl.a. fik orientering om miljø og havde lejlighed til at stille spørgsmål.

• Aalborg Portlands medarbejdere holder indlæg på eksterne kurser og møder.

• Inddragelse af miljøoplysninger fra leverandører via leveringskontrakter, der omfatter miljø.

• Løbende kontakt med miljømyndigheder i Danmark og EU, idet der hele tiden foregår udvikling af lovforslag og regler, som vil påvirke virksomheden.

• Miljøredegørelse 2016 og tidligere års udgaver kan findes på www.aalborgportland.dk.

Miljøredegørelsen sendes til en lang række interessenter i ind og udland, bl.a. naboer, ejere, myndigheder, politikere, Danmarks Naturfredningsforening, kunder og leverandører.

Miljøredegørelsen er også tilgængelig for alle på Aalborg Portlands hjemmeside.

For at sikre den bedst mulige motivation og dialog med vores eksterne og interne interessenter om den indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre alle til at komme med synspunkter og forslag til forbedringer af vores rapportering.

HenvendelserI 2016 har Aalborg Portland haft 44 henvendelser, hvoraf 39 skyldtes støv. I den forbindelse har Aalborg Portland afholdt et nabomøde, hvor der blev orienteret om kommende tiltag for at minimere antallet af støvudslip.

En stor del af henvendelserne skyldes problemer med udfald af et elektrofilter på Ovn 87. Elektrofilteret er en renseforanstaltning til fjernelse af støv, men hvis der sker en ændring i iltindholdet i anlægget, vil filtret automatisk blive stoppet af sikkerhedsmæssige årsager.

I 2016 er der arbejdet på at få dimensioneret to nye kalcinatorer til Ovn 87, som er mere robuste over for driftsmæssige ændringer, som kan påvirke iltindholdet. Det nye anlæg installeres i 2017, hvor der efter en indkøringsperiode forventes et fald i udfald af elektrofiltret og dermed også i antallet af nabohenvendelser.

MILJØDIALOG

Antal af udslip, der har medført henvendelser 2012 2013 2014 2015 2016

Støv 9 19 21 33 39

Støj 1 0 1 1 1

Limfjorden 0 2 1 1 1

Andet 0 0 1 0 0

Krav til leverandørerAalborg Portland stiller krav. Hvert år bliver strategiske leverandører derfor indkaldt til et evalueringsmøde, hvor Aalborg Portland og den respektive leverandør evaluerer samarbejdet inden for kvalitet, miljø, energi og arbejdsmiljø.

Aalborg Portland har i 2016 ansat en PhDstuderende i afdelingen Supply Chain Management, som i de kommende to år vil fortsætte med at forske i brugen af alternative bændsler. Arbejdet vil fortsat fokusere på at finde de mest optimale alternative brændsler, der kan hjælpe med at reducere CO2 mest muligt.


FAMILIEDAG

Knap 800 personer deltog i familiedagen lørdag den 17. september 2016, hvor medarbejdernes familier kunne se og høre om cementfabrikken. Ud over busture med guider var der mulighed for at gå ad markerede ruter for at se nærmere på de store produktionsanlæg. Herudover var der festlige indslag med musik og konkurrencer.

INSPIRATIONSMØDE I NBE OM MILJØLEDELSE

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling, NordDanmark var på besøg hos Aalborg Portland den 26. oktober 2016. På mødet blev netværket præsenteret for Aalborg Portlands erfaringer med miljøledelse. Over 30 medlemmer deltog og fik en rundvisning i kridtgraven og anlæg med gennemførte energiprojekter.

ÅBENT HUS VED AALBORG BÆREDYGTIGHEDSFESTIVAL

I forbindelse med Aalborg Bæredygtighedsfestival holdt Aalborg Portland åbent hus den 12. september 2016.De besøgene blev introduceret til Aalborg Portlands tiltag for bæredygtig produktion. Gæsterne fik lejlighed til at se, hvordan Aalborg Portland reducerer CO2udledningen ved at anvende alternative brændsler og råmaterialer, og hvordan overskudsvarme fra cementproduktion udnyttes til fremstilling af fjernvarme. Der var endvidere lejlighed til at bestige dybdegraveren i kridtgraven og nyde udsigten over Rørdal Kridtgrav.

25


26

Sand fra sejlrender pumpes fra skib til afvandingsbassiner på land

Ved fremstilling af cement anvendes råmaterialer fra naturlige ressourcer, bl.a. kridt, sand og gips. For at begrænse påvirkningen af de naturlige forekomster er der i 2016 erstattet 10% med alternative råmaterialer, som udgør restprodukter og affald fra anden industri og samfund, og som dermed bliver nyttiggjort som en ressource.

For næsten 40 år siden begyndte Aalborg Portland at bruge restproduktet flyveaske fra kraftværker. Siden er en række yderligere alternative råmaterialer taget ind i produktionen.

Sand fra sejlrenderSandsugere holder sejlrender ved Hals Barre og i Limfjorden fri til skibspassage, hvilket er en samfundsinteresse, som cementfabrikken bidrager til løsningen af. Det oppumpede sand erstatter sand fra grusgrave og skal ikke klappes i Kattegat, hvorved det undgås at påvirke landskabelige interesser og det marine miljø. Cementfabrikkens placering ved Limfjorden giver samtidig en effektiv logistikløsning, hvor sandsugerskibe lægger til og pumper sandet i land i afvandingsbassiner.

AfsvovlingsgipsVed fremstilling af cement tilsættes afsvovlingsgips fra rensning af SO2 i røggasser. Afsvovlingsgips kommer fra egen og lokal produktion hos Nordjyllandsværket og erstatter udvinding af naturgips og anhydrit fra Marokko og Tyskland. Herved begrænses antallet af lange skibstransporter.

Det lokale samarbejde mellem Aalborg Portland og Nordjyllandsværket er et godt eksempel på industriel symbiose. Vi leverer kridtslam til svovlrensning på kraftværket og modtager efterfølgende den producerede afsvovlingsgips.

FlyveaskeSiden 1970’erne har Aalborg Portland nyttiggjort flyveaske, der fremkommer som et mineralprodukt ved el og varmeproduktion på kulfyrede kraftværker.

Ved fremstilling af cement erstatter flyveasken naturligt forekommende ler, der ellers skulle graves op af den danske undergrund.

RÅMATERIALER


27

Gravemaskine i kridtgraven med transportbånd til cementfabrikken

ALTERNATIVE RÅMATERIALER – tons

0

428.081 416.689378.181 400.290

450.353

100.000

200.000

300.000

400.000

2012 2013 2014 2015 2016

Jernoxid 44.728 41.769 39.102 42.763 45.154

Papirslam 24.845 5.492 3.165 2.002 1.700

Afsvovlingsgips 55.022 58.680 53.490 56.961 57.203

Sand 81.311 79.980 64.314 75.410 79.239

Flyveaske 204.148 213.176 189.339 201.406 235.031

Andet 18.027 17.592 28.771 21.748 32.026

Total 428.081 416.689 378.181 400.290 450.353

PapirslamEr et restprodukt fra fremstilling af genbrugspapir. Der har siden 2013 været en nedgang i forbruget af papirslam, da Dalum Papir er lukket i Maglemølle ved Næstved, hvor afsværtningen af returpapir foregik. Der forbruges fra det tilbageværende lager af papirslam hos Aalborg Portland.

I 2016 er der opnået en større nyttiggørelse af alternative råmaterialer på over 50.000 ton pga. højere produktion, hvor hovedsageligt flyveaske i den grå produktion af cementklinker er steget.

JernoxidJernoxid (kisaske) er et restprodukt fra fremstilling af svovlsyre. Produk tet udgør en nødvendig jernkilde til fremstilling af grå cement.


Erstatning af fossilt brændsel, som kul og petcoke, med alternativt brændsel er et indsatsområde, som startede i begyndelsen af 1990’erne. I 2016 udgjorde forbrug af disse brændbare affaldsprodukter energimæssigt mere end 45% i den grå cementproduktion.

Affald er energiNyttiggørelse af affald bidrager til et ressourceeffektivt samfund, hvor affaldet nyttiggøres som en ressource ved at erstatte kul og petcoke ved cementfremstilling.

Affaldsbrændsel medvirker til, at udledning af CO2, NOX, SO2 mv. i røggasserne reduceres, og indhold af biomasse nyttiggøres og er til gavn for den globale klimaindsats. Som eksempel regnes kød og benmel fuldt ud CO2neutralt, og i affald fra industrien udgør andelen af biomassekulstof typisk 3040% ved erstatning af de fossile brændsler.

Tørret spildevandsslamFra Aalborg Kommunes rensningsanlæg modtages tørret spildevandsslam som CO2neutralt biobrændsel til erstatning for fossilt kul og råmaterialer.

Genvinding af varme fra ovnbrændselCementfabrikken genvinder overskudsvarme fra produktionen som fjernvarme til borgerne i Aalborg Kommune. I 2016 dækkede Aalborg Portlands overskudsvarme det årlige forbrug hos ca. 23.500 husstande.

ENERGI

ElektricitetEl er en forudsætning for at kunne drive en cementfabriks anlæg. I 2016 er der anvendt godt 290.000 MWh.

Elforbruget fordeler sig som vist i grafen på næste side. De største forbrugssteder er ovne og cementmølleri.

Forbrug af elektricitet omfatter el til grundlast for anlæggene, og et variabelt elforbrug, der afhænger af størrelsen af produktion på hovedanlæg.

I 2016 blev det relative samlede elforbrug 2% mindre end i 2015 på grund af større udnyttelse af kapaciteten.

Besparelse af energiAalborg Portland har i mange år arbejdet vedvarende med at finde energibesparelser i cementfabrikkens el og brændselsforbrug.

De seneste års indsats med ekstra fokus på energieffektivisering i det eksisterende produktionsanlæg har bevirket, at der i perioden 2011 til 2016 er gennemført projekter, som sikrer en energibesparelse af elektricitet og brændsel for hver ton produceret grå og hvid cement i forhold til basisåret 2010, jf. tabel ”Nøgleindikatorer” for energi på side 20.

I 2016 er det relative forbrug af brændsel reduceret med 3% fra 5,37 til 5,23 GJ pr. tTCE.

Sortering af affaldsbrændsel

28

Transportbånd for affaldsbrændsel til Ovn 87


FREMTDIGE TILTAG

Vindmøller – grøn energiAalborg Portland har planer om opstilling af 5 vindmøller på egne arealer i nærheden af fabrikken. Herved bliver endnu mere grøn energi anvendt til fremstilling af cement.

Ved fremstilling af cement i 2016 kom mere end halvdelen af elforbruget i Danmark fra vedvarende energi som vindmøller, solceller og biobrændsel, som regnes CO2neutralt.

Målet om opstilling af egne vindmøller medfører, at CO2udledningen relateret til elforbruget vil blive reduceret med 12%.

Energibesparelse ved fjernkølingAalborg Portland ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling i samarbejde med det omgivende samfund. Bæredygtig udvikling rummer mange muligheder. Aalborg Portland har en stor kridtsø med koldt vand. Det er således en mulighed at anvende det kolde vand som fjernkøling til det kommende sygehus i Aalborg Øst som et energieffektivt alternativ til de traditionelle elektriske køleanlæg til sygehusets kom fortkøling og proceskøling.

Fjernkøling er det samme som fjernvarme. Man køler blot i stedet for at varme. Gennem et lukket ledningsnet pumpes koldt vand frem til de bygninger, der skal køles. Vandet optager rumvarmen fra bygningerne og pum pes tilbage til køling, som i dette tilfælde klares ved hjælp af søens kolde vand.

29

0

1

2

3

4

6

5

7

FORBRUG AF FOSSILT OG ALTERNATIVT BRÆNDSEL – GJ pr. tTCE

2012 2013 2014 2015 2016

0,77

4,265,03

0,97

4,05

5,02

1,01 1,31 1,30

4,364,06 3,93

5,37 5,37 5,23

Fossilt brændsel Alternativt brændsel Samlet brændsel

131 0

132500.000

1331.000.000134

1.500.000

138 2.500.000

135

136

1372.000.000

EL – kWh pr. tTCE PRODUKTION – tTCE

2013 2014

136,0 1.818.293

2016

137,4

135,5

132,6

1.819.341 1.902.0722.202.472

2015

1.825.146

132,5

2012

El – kWh pr. tTCE Produktion – tTCE

0

20.000

40.000

60.000

80.000

140.000

120.000

100.000

FORDELING AF EL I 2016 PÅ FORBRUGSSTEDER – MWh

Gravning i kridtgrav

Slemmeri Ovne Cementmølleri Pakkeri og havn

Værksted/ laboratorie

Administration

33.572

10.561

130.373

109.499

6.028 1.356 564


30

På Aalborg Portland er der en række luftafkast, som fx skorstene og udsug fra værksteder.

Samlet set er der omkring 400 afkast på virksomheden, hvor luften renses i forskellige typer af filtre inden udledning.

I de største skorstene sker der en løbende registrering, idet der findes målere, der hele tiden måler indholdet af de pågældende stoffer.

Derudover udtages med jævne mellemrum stikprøver af en række afkast. Disse stikprøver analyseres for yderligere at dokumentere indholdet i afkastene.Prøverne udtages og analyseres af et uvildigt akkrediteret laboratorium. Røggasser

CO2

Den relative CO2udledning er samlet faldet 0,3% i forhold til 2016 pga. faldende specifikt brændselsforbrug. Heraf ses effekten af renovering af de hvide ovnes kædesystemer med forbedret varmeoverførsel til følge, og på grå Ovn 87 har tætning for falsk luft ligeledes forbedret brændselsregnskabet. CO2 i absolutte mængder er steget pga. af en større produktionsmængde.

NOX

I perioden fra 20042007 er der udviklet og etableret rensningsudstyr på alle ovne. Som følge heraf er den relative udledning i 2016 faldet 70% i forhold til 2003, hvor den relative NOXudledning dengang var 3,26 kg pr. tTCE. NOX i absolutte mængder er reduceret fra 8.138 tons NOX i 2003 til 2.164 tons NOX i 2016. Den absolutte stigning i de seneste år skyldes en større produktionsmængde.

På baggrund af optimeret NOXrensning i 2013 var der opnået et optimeret normalområde, hvor der i 2016 har været en stigning fra 0,96 til 0,98 kg pr. tTCE, som er driftsbetinget af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø, se side 20 note b.

På de grå cementovne reduceres NOX ved indsprøjtning af ammoniakvand. Dette har siden 2012 medført en stigning i udledningen af ammoniak (NH3). Grænseværdien i miljøgodkendelsen er overholdt.

SO2

Den relative emission er faldet gennem årene, dog er der sket en stigning siden 2013 fra 0,32 til 0,43 kg

pr. tTCE. Dette skyldes primært ændret svovlrensning i skrubberanlæg, der er driftsbetinget af lavt gipsindhold i produceret filtratvand, som ved recirkulering til slamproduktion ellers vil give problemer med tilstopning i rørføringer.

Det bemærkes, at SO2grænseværdierne i miljøgodkendelsen er overholdt.

CODen relative emission er steget 6% fra 0,84 til 0,89 kg pr. tTCE i forhold til 2015, som skyldes mere anvendelse af alternativt brændsel til grå produktion, som er forbundet med et relativt højere COniveau end kul og petcoke.

Det bemærkes, at COgrænseværdierne i miljøgodkendelsen er overholdt.

StøvDen relative emission er uændret på 0,05 kg pr. tTCE. Henvendelser vedr. støvudslip pga. driftsforstyrrelser er beskrevet på side 24. EmissionskravMiljøgodkendelsen fra 2009, der senest er ændret i april 2015 i forhold til BATkrav med skærpede emissionskrav til ovne, indeholder bl.a. krav til drift og grænseværdier.

I løbet af 2016 har der været 24 overskridelser af grænseværdier for SO2, NOX, CO, NH3 og støv.

Disse er indberettet til Miljøstyrelsen i Aarhus, og ved månedlig rapportering er oplyst forebyggende tiltag for at undgå gentagelser. I forhold til 2015 er der tale om et samlet fald på 41% i antal overskridelser, som hovedsageligt skyldes tiltag for reduktion af COemission.

Af tabellen på næste side fremgår de fem væsentligste kilder til luftforurening, kravene til dem samt Aalborg Portlands nuværende gennemsnitlige emissionsniveau.

NOX, SO2 og støvemission opgøres ved et gennemsnit af kontinuerlige registreringer.

Aalborg Portlands krav er gældende som døgnmiddelværdier.

Der er for overskuelighedens skyld i præsentationen angivet gennemsnitligt døgnniveau over året.

EMISSION TIL LUFTEN


31

LUFTEMISSIONER – CO2 / NOX

0

1.718.0111.780.564

2.054.900

1.658.029 1.647.199

2012 2013 2014 2015 2016

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

CO2 – absolutte tal – tons

0

1.580

1.832

2.164

1.621

1.401

2012 2013 2014 2015 2016

500

1.000

1.500

2.000

NOX – absolutte tal – tons

750

944936 933

912903

2012 2013 2014 2015 2016

800

850

900

950

CO2 – relative tal – kg pr. tTCE

0

0,87

0,96 0,98

0,89

0,77

2012 2013 2014 2015 2016

0,25

0,50

0,75

1,00

NOX – relative tal – kg pr. tTCE

KRAV OG EMISSIONER UNDER DRIFT – DE FEM VÆSENTLIGSTE KILDER

NOX SO2 Støv

Gennemsnitligt Gennemsnitligt Gennemsnitligt Krav * niveau 2016 ** Krav * niveau 2016 ** Krav * niveau 2016 **

Varmegenvinding Ovn 73/79 500 358 375 212 25 2

Varmegenvinding Ovn 74/78 500 306 425 237 25 0,5

Varmegenvinding Ovn 76 500 207 250 210 25 0,8

Ovn 85 750 797 *** 500 71 *** 35 11 ***

Ovn 87 400 203 10 1,4 25 14

* Døgnmiddelværdi i henhold til gældende miljøgodkendelse pr. 31.12.2016. Alle værdier er angivet som mg/Nm3 tør røggas ved 10% iltindhold.** Gennemsnitlig døgnmiddelværdi over året. *** Data vedrører 2009, hvor ovnen var i drift, og NOXgrænseværdikravet var 800 mg/Nm3.


CEMENTMØLLE 4 – OPGRADERET TIL OMLØBSMØLLERI MED SEPARATOR

Det nye mølleanlæg er ombygget med separator og nyt posefilteranlæg med tilhørende ventilator og afkast. Anlægget er projekteret til at opfylde støj og støvkrav i henhold til BATkonklusion for cementindustrien om valg af den bedste tilgængelige teknik.

32

Støjen fra Aalborg Portland stammer fra en lang række stationære støjkilder, der er placeret både internt i bygninger og eksternt på virksomhedens område samt fra intern trafik på virksomheden.

Støjkilderne omfatter eksempelvis skorstene, ovne, cement og kulmøller, transportbånd, ventilatorer, skibe ved kaj, lastbiler og aktiviteter i forbindelse med indvinding og efterbehandling i kridtgraven.

Aalborg Portland har en støjkortlægning, som løbende opdateres. Senest er støjkortlægningen opdateret i januar 2016 i forbindelse med ansøgning om opgradering af Cementmølle 4 med separator og posefilteranlæg.

Resultatet af støjberegningen med samtidig fuld drift på alle anlæg (worst case situation) viser, at grænseværdier for støj i gældende miljøgodkendelse vil være overholdt i alle omkringliggende målepunkter.

Støjbidraget fra fabrikken er vurderet reelt til at være mindre end det maksimalt beregnede, da det er sjældent at alle maskinerne kører samtidig, og fordi der ikke er fuld produktion.

I 2017 vil støjvolden blive forlænget fra det sydøstlige hjørne af kridtgraven i retning mod nord, således at aktiviteterne i kridtgraven afskærmes mod landsbyen Øster Uttrup.

STØJ

Støjudbredelsen i dB(A), beregnet for forholdene om aftenen på hverdage.

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

48

48

48

48

48

484848

48

48

48

48

50

50

50

50

50

50

50

50

50

50

50

52

52

52

52

52

52

52

52

52

52

52

52

00 100 200 400 600 800m

Aalborg Portland

Beregning af støjudbredelse i 1,5

meters højde.

Opdatering af støjkortlægning

Januar 2016

Aften perioden, hverdage

BILAG C2

Notat nr. N8.006.16Sag nr. 35.8933.01

46 dB(A)

48 dB(A)50 dB(A)

52 dB(A)


Vandmåler

33

Ved fremstilling af cement indgår vand i de forskellige processer og til køling af produktionsanlæg.

Aalborg Portland får teknisk vand til produktionsformål fra egne boringer i et kalkmagasin, der ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser.

Aalborg Portland har tilladelse til samlet at indvinde 5,2 mio. m3 om året. I 2016 blev der indvundet over 4,5 mio. m3. Heri indgår 1,3 mio. m3 vand fra udgravet kridt under vandspejlet med dybdegravemaskine i kridtgraven.

Af de resterende mængder på 3,2 mio. m3 kommer 2,3 mio. m3 fra femten boringer på eget område tæt ved cementfabrikken og 1,0 mio. m3 fra grundvandssænkning omkring Ovn 76 og Ovn 85.

Det relative vandforbrug er faldet 5% i forhold til 2015, hvilket skyldes et mindre behov for grundvandssænkning, og at grundlastforbrug til køling af anlæg er fordelt på en større cementproduktion.

For at begrænse vandforbruget er der gennemført en række projekter, som er omtalt nedenfor.

Køling fra grundvandssænkningDen lokale sænkning af grundvandsspejlet har gennem årene vist sig at være en effektiv løsning for at holde underjordiske kældre, gange og transportsystemer tørre i fabriksområdet. Samtidig genanvendes mere end 800.000 m3 af vandet til køling af fabrikkens kompressorcentral, som ellers skulle have tilført kølevand fra Aalborg Portlands vandressource.

Opdelt vandsystemEfter en forurening af drikkevandet med bakterier i 1998 blev ledningsnettet opdelt i et drikkevands og et teknisk vandsystem. Teknisk vand bruges til produktionsformål. I 2016 er drikkevandsnettet forsynet fra Aalborg Kommune, da der blev konstateret rest af sprøjtemiddel i Aalborg Portlands drikkevandsboringer. Der ses faldende tendens mod drikkevandskravet på max. 0,1 μg/liter.

Recirkulation af filtratvandFiltratvand opstår i varmegenvindings og afsvovlingsanlægget ved produktion af gips for at rense for SO2 i røggasserne. Til og med 2004 blev filtratvand bortledt til Limfjorden.

Samtidig var grænsen for indvinding af vand på 5,2 mio. m3 ved at være nået pga. højt produktionsniveau.

Den effektive løsning blev og er fortsat, at filtratvand recirkuleres til forbrugssteder i cementproduktionen. Herved blev der i 2016 erstattet mere end 385.000 m3 teknisk vand, som ellers skulle pumpes op fra vandressourcen, og samtidig er bortledning til fjorden ophørt. En god winwin situation.

Nyttiggørelse af overfladevand fra søI 2016 har Aalborg Portland ansøgt om fortsat tilladelse til at indvinde overfladevand fra Lergravssø som procesvand til opslemning af kisaske i forbindelse med fremstilling af cement.

Søen, der er opstået ved tidligere lergravning, ligger på Aalborg Portlands arealer på Bredhage. Der er behov for at dræne de tilstødende marker. Drænvandet ledes til søen og via kanaler til Limfjorden. Aalborg Portland anvender en del af vandet, inden at det ledes til Limfjorden, som erstatning for grundvand.

Overfladevand opsamlesDer blev i 2016 opsamlet ca. 9.000 m3 overfladevand fra lagerplads ved slemmeriet, som indgik i fremstilling af slam. Herved blev indvindingen af teknisk vand tilsvarende aflastet.

OvervågningsprogramSiden 1991 har et eksternt firma hvert år gennemført en række hydrogeologiske målinger og analyser af vandkvaliteten. Løbende rapportering giver overblik over udviklingen. Herved opnås en effektiv sikring og udnyttelse af vandressourcen.

Spildevand og overfladevand Aalborg Portland udleder spildevand til den offentlige kloak. Overfladevand og kølevand udledes direkte til Limfjorden. Spildevand afledt til den offentlige kloak passerer det offentlige rensningsanlæg forinden udledning til Limfjorden. Spildevand og overfladevand, der kan indeholde mineralske olier og sand, passerer sandfang og olieudskilleranlæg på fabrikkens område.

Grundvand i kridtsø til fjernkølingDet kommende nye supersyghus i Aalborg Øst kan nedkøles med koldt vand fra Aalborg Portlands kridtsø – læs mere om projektet i afsnit ”Energi”.

VAND

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

46

48

48

48

48

48

4848

48

48

48

48

48

50

50

50

50

50

50

50

50

50

50

50

52

52

52

52

52

52

52

52

52

52

52

52

00 100 200 400 600 800m

Aalborg Portland

Beregning af støjudbredelse i 1,5

meters højde.

Opdatering af støjkortlægning

Januar 2016

Aften perioden, hverdage

BILAG C2

Notat nr. N8.006.16Sag nr. 35.8933.01


34

Containerplads for sortering af affald

Affald sorteres tæt på kilden i containere samt olie og kemikaliestationer rundt om på fabrikken. Affaldet nyttiggøres til genanvendelse og forbrænding i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativer eller bortskaffes til deponering på fabrikkens deponi.

Mere end 99% af affaldet fra 2016 er ikkefarligt affald, og resten er karakteriseret som farligt i form af olie og kemikalieaffald til nyttiggørelse og blandet affald til eksternt deponi.

Affaldsstrategi ført ud i livetSiden 2013 er der hos Aalborg Portland sket et markant skift fra deponering til øget genanvendelse. Genanvendt affald er således steget med mere end

AFFALD OG RESTPRODUKTER

131.000 tons i forhold til 2012, og i de seneste to år er der fraført mere affald til genanvendelse end der er deponeret.

Nyttiggørelse af restproduktDet er projektet med at anvende restproduktet mikrofilller fra ovnene til efterbehandling i kridtgraven, som især har ændret Aalborg Portlands affaldsstatistik – læs mere om projektet på side 3738.

At genanvende affald er i overensstemmelse med regeringens ressourcepolitik, hvorved naturlige råvarer erstattes af nyttigt affald. Samtidig bliver behovet for at finde kapacitet til nye offentlige deponier mindre.


35

AFFALD – mængde i tons 2012 2013 2014 2015 2016

TOTAL AFFALD 25.655 28.052 38.260 46.904 62.773

NYTTIGGØRELSE AF IKKE-FARLIGT AFFALD 2.432 20.307 35.132 87.605 134.365

Genanvendelse 2.209 20.113 34.815 86.448 133.933

Mikrofiller fra ovne 16.235 27.399 78.371 119.142

Opfejningsmateriale 1.403 1.683 824 2.776

Sand og ristestof 1.079 235 377 48 3

Bygge og anlægsaffald 37 92 1.191 1.060 1.850

Jern og metal 610 555 414 736 741

Papir og pap 15 13 14 9 16

Glas 0 1 0,5 0,3

Plast 4 703 649 746 620

Elektronikskrot 6 1 0,3 4,4

Andet genanvendeligt 458 876 3.087 4.653 8.780

Forbrænding 223 194 317 1.157 432

Blandet brændbart 209 180 301 1.139 415

Dagrenovation 14 14 16 18 17

NYTTIGGØRELSE AF FARLIGT AFFALD 106 62 229 30 77

Olie 102 55 216 26,7 74,0

Kemikalier 3 7 13,4 2,8 2,6

BORTSKAFFELSE AF IKKE-FARLIGT AFFALD

Fabrikkens deponi 23.094 7.210 2.522 -40.809 -71.759

BORTSKAFFELSE AF FARLIGT AFFALD

Eksternt deponi 23 473 377 78 90

AFFALD – FRA DEOPNERING TIL GENANVENDELSE – tons

* I 2015 og 2016 er der fraført mere affald til genanvendelse, end der er deponeret. Genanvendelse Deponering

0

50.000

50.000

100.000

100.000

150.000

23.117

2.209 7.68320.113

2.899

40.731*

71.669*

34.814

86.448

133.933

2013 2015 20162012 2014


Cementfabrik, kridtgrav og sø ved LimfjordenAalborg Portland

36

Aalborg Portland omfatter 1.200 ha land, hvor 190 ha anvendes i forbindelse med cementproduktionen. De resterende arealer på 1.010 ha omfatter søer, skove, enge, strandsumpe samt brak og landbrugsarealer.

Arealanvendelsen fordeler sig således:

AREALFORBRUG OG BIODIVERSITET

Aalborg Portland ejer i Rørdal-området (ha) 1.200

Fabrikkens område 120

Kridtgrav – aktivt brud 54

Deponi 12

Kisaskeanlæg 4

Arealforbrug i alt 190

Arealfordeling

1.010 ha

190 ha

Natur og landbrug 84% Industri16%


Kridtsø med dybdegravemaskine

37

KridtgravenKridtgraven er beliggende tæt ved fabrikken og vil efter fuld udnyttelse have et areal på ca. 240 ha. En væsentlig del af kridtgraven er søen med den specielle azurblå farve, som kendetegner søer udgravet i kridtholdige materialer.

Aalborg Portland har tilladelse til at grave kridt i Rørdalområdet inden for det udlagte råstofgraveområde i Råstofplan for Region Nordjylland. Indvinding er tilladt indtil 2052, hvor gravning i kridtgraven forventes at være afsluttet.

Efterbehandling af kridtgraven – Rørdal SøparkHensigten med efterbehandlingsplanen er, at kridtgraven skal udvikle sig til ”Rørdal Søpark”, hvor den lokale befolkning i et bynært rekreativt område ved kridtsøen vil kunne udøve en række fritids og sportsaktiviteter.

Her tænkes på, at søen kan udnyttes til sejlads, vandski, sportsdykning og badning. Områderne omkring søen kan tænkes at blive anvendt til hanggliding,

kørsel med mountainbike, løb, vandreture og lignende aktiviteter.

Grundprincippet i efterbehandlingen er at skabe et naturskønt område med stejle blottede skråninger, grønne bløde bakkede områder og med områder med mulighed for at færdes og udøve fritidsaktiviteter.

Aalborg Portland

Kridtgrav

Cement- fabrik

Tegnforklaring

Gravegrænse

Råstofgraveområde

Efterbehandling af kridtgraven – Rørdal Søpark


38

Tranum KlitplantageAalborg Portland har indgået en aftale med Naturstyrelsen om at indvinde sand fra Tranum Klitplantage i Sandmosen. Efter ind vin dingen vil området blive genoprettet med klit hede og vådområder med klitsøer i stedet for den eksisterende nåleskov. Dette vil skabe et naturmæssigt attraktivt område.

Det efterbehandlede terræn vil komme til at ligne de efterbehandlede arealer i den østlige del af Sandmosen. Med flade forholdsvist bløde skrænter og søer.

Foto: Per Nissen Grøn.

Etablering af volde og terrasser I afgrænsede områder i kridtgraven er der påbegyndt etablering af volde og terrasser. Til opbygning af voldene og terrasserne anvendes microfiller afdækket med muld og beplantning.

Indtil videre er der etableret etape 1, mens etape 2 er under opbygning og etape 3 er på tegnebrættet.

Etape 1 Formålet med volden er at etablere en naturlig overgang mellem området ved omkasterstationen og bredden af søen. Endvidere vil volden skærme for indsyn til fabrikken og virke som en delvis støjafskærmning af det på sigt offentligt tilgængelige område i den nordlige og vestlige del af kridtgraven.

Etape 2 Består af etablering af terrasser i den vestlige del af kridtgraven.

Terrasserne tænkes anvendt i forbindelse med diverse sportslige aktiviteter, fx mountainbike, løb, hanggliding og lignende aktiviteter. Der tænkes etableret et stiforløb på terrasserne, ligesom der kan etableres pladser, hvor man kan opholde sig.

Etape 3Planlægges som en forlængelse af etape 2.

Vandspejl kote 0.00

Tværsnit bb

Bred søbredmed hældning

Gangareal

Bredde 30 m

Hylde

Hylde

Etape 2

Bred søkant 25 m

Stiforbindelse

Allerede efterbehandlet område

Bred søbred med hældning

Gangareal

bb

aa

Længde 240 m

Bredde 80 m

Etape 2

Etape 1


39

Distributionen af cement omfattede i 2016 håndtering af ca. 2,2 mio. tons cement, der transporteres til eksport og hjemmemarkedet.

Vores indflydelse på transporten til eksportmarkederne er hovedsageligt afgrænset til valget af skibstransport, og denne del af transporten kan dermed betegnes som en indirekte miljøpåvirkning.

I 2016 blev 72% af cementen transporteret med skib og 28% med tank og lastbil.

Al cementfremstilling foregår i Aalborg, og herfra udskibes den største del af produktionen til virksomhedens 7 siloanlæg, som er strategisk placeret rundt om i landet, og til udenlandske siloanlæg. Fra siloanlæggene køres cementen ud til kunderne i de forskellige områder.

Vi undgår dermed lange vejtransporter med tunge cementtankvogne, samtidig med at fordelen opnås ved at skibe er en mere miljøvenlig transportform.

Denne miljømæssige gevinst vil også blive indfriet ved færdigbygning af siloer for hvid cement i 2017 på et nyopført siloanlæg i den franske havneby Rochefort til distribution på det franske marked. Herved undgår vi to gange 900 km pr. tankbil på de hollandske, belgiske og franske veje, da cementen transporteres direkte til Rochefort med skib fra Aalborg i stedet for fra siloanlæg fra den hollandske havneby Moerdijk.

Aalborg Portland har aftaler med eksterne vognmænd om tankvognskørsel. I Nord og Midtjylland forsynes kunderne direkte fra Aalborg. Distribution af al pakket cement foregår også fra Aalborg.

MILJØBEVIDST TRANSPORT

Cementfabrik i Aalborg

Siloanlæg i Danmark

Nyopført siloanlæg i den franske havneby Rochefort

Transportfordeling af cement

Skib

Tank- og lastbil

Cement transporteret med tank og lastbil28%Cement transporteret med skib72%


40

Stofstrømmen er angivet både med absolutte tal og relative værdier som nøgleindikatorer.

De absolutte mængder er opgjort som tons i våd tilstand. Ved de relative værdier er der taget udgangspunkt i materialer i våd tilstand (kg) til produktion af 1 ton Total Cement Equivalent – forkortet tTCE, som er en standardenhed for produktion. Denne frem

STOFSTRØMMEN

kommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement.

De relative værdier giver således mulighed for at sammenligne stofstrømmen år for år uafhængigt af eventuelle variationer i cementproduktionens størrelse, bevægelser i klinkerlager og salg af klinker samt import af klinker.

Nøgleindikatorer og status 2016 – Cementfabrikken i Aalborg

Absolutte tal – tons * Relative tal – kg * pr. tTCE

2012 2013 2014 2015 2016 2012 2013 2014 2015 2016

FORBRÆNDINGSLUFT(O2, N mv.) 557.128 543.819 593.783 592.568 676.406 306,4 298,0 326,4 311,5 307,1 RÅMATERIALER Kridt 2.939.060 2.963.408 3.064.648 3.173.982 3.649.362 1.616,4 1.623,7 1.684,5 1.668,7 1.656,9 Vand 3.052.623 2.782.798 2.881.522 3.170.668 3.499.229 1.678,8 1.524,7 1.583,8 1.667,0 1.588,8 Sand 106.838 107.246 129.488 129.595 152.484 58,8 58,8 71,2 68,1 69,2 Gips 32.769 29.778 32.126 42.373 56.557 18,0 16,3 17,7 22,3 25,7 Andet 39.442 27.013 24.536 33.290 35.394 21,7 14,8 13,5 17,5 16,1 Emballage 1.003 1.027 1.129 1.305 1.018 0,6 0,6 0,6 0,7 0,5 GENANVENDELSESMATERIALER Flyveaske 204.148 213.176 189.339 201.406 235.031 112,3 116,8 104,1 105,9 106,7 Sand 81.311 79.980 64.314 75.410 79.239 44,7 43,8 35,4 39,6 36,0 Afsvovlingsgips 55.022 58.680 53.490 56.961 57.203 30,3 32,2 29,4 29,9 26,0 Papirslam 24.845 5.492 3.165 2.002 1.700 13,7 3,0 1,7 1,1 0,8 Jernoxid 44.728 41.769 39.102 42.763 45.154 24,6 22,9 21,5 22,5 20,5 Andet 18.027 17.592 28.771 21.748 32.026 9,9 9,6 15,8 11,4 14,5 Total 428.081 416.689 378.181 400.290 450.353 235,5 228,3 207,9 210,4 204,5 BRÆNDSLER Kul 36.150 46.265 44.820 49.456 60.189 19,9 25,3 24,6 26,0 27,3 Petcoke 213.894 191.767 207.863 201.429 223.584 117,6 105,1 114,3 105,9 101,5 Fuelolie 5.615 4.689 4.447 4.637 4.831 3,1 2,6 2,4 2,4 2,2 Alternative 81.899 97.250 100.817 126.618 149.491 45,0 53,3 55,4 66,6 67,9 Total 337.558 339.971 357.947 382.140 438.095 185,6 186,3 196,7 200,9 198,9 (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (kWh pr. tTCE) (kWh pr. tTCE) (kWh pr. tTCE) (kWh pr. tTCE) (kWh pr. tTCE)

EL 247.241 241.742 250.048 257.703 291.953 136,0 132,5 137,4 135,5 132,6

INTERN RECIRKULATIONMikrofiller 107.376 115.816 109.429 100.549 116.082 59,1 63,5 60,1 52,9 52,7 Vand 329.887 342.171 431.700 410.851 385.773 181,4 187,8 237,3 216,0 175,2 Egen afsvovlingsgips 27.190 29.641 28.439 27.591 33.012 15,0 16,2 15,6 14,5 15,0 Genbrug af klinker/råmel 17.253 21.287 37.081 19.418 30.810 9,5 11,7 20,4 10,2 14,0 Genbrug af cement fra silorensning 268 753 1.505 4.054 216 0,1 0,4 0,8 2,1 0,1 Fjernvarme fra (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE)

varmegenvinding 24.278 21.197 24.090 19.672 24.486 13,4 11,6 13,2 10,3 11,1

* Opgjort med materialers indhold af vand.

IND


41

Absolutte tal – tons * Relative tal – kg * pr. tTCE

2012 2013 2014 2015 2016 2012 2013 2014 2015 2016

RØGGASSER CO2 1.658.029 1.647.199 1.718.011 1.780.564 2.054.900 911,9 902,5 944,3 936,1 933,0 NOX 1.621 1.401 1.580 1.832 2.164 0,89 0,77 0,87 0,96 0,98 SO2 504 587 682 844 948 0,28 0,32 0,37 0,44 0,43 CO 1.372 1.678 1.649 1.601 1.969 0,75 0,92 0,91 0,84 0,89 Støv 62 81 91 96 107 0,03 0,04 0,05 0,05 0,05 NH3 28 38 39 40 46 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 HCl 2 2 6 7 7 0,001 0,001 0,003 0,004 0,003 Hg 0,01 0,04 0,03 0,03 0,04 0,000004 0,000020 0,000014 0,000014 0,000018 PRODUKTER Cement 1.798.013 1.796.553 1.877.284 1.971.721 2.256.013 988,8 984,3 1.031,8 1.036,6 1.024,3 Klinker ** 19.591 12.839 -47.969 -60.456 -56.954 10,8 7,0 -26,4 -31,8 -25,9Filler ** 2.016 1.026 1.583 1.373 -2.022 1,1 0,6 0,9 0,7 -0,9Kridtslam til Nordjyllandsværket 4.358 10.109 17.945 8.846 10.893 2,4 5,5 9,9 4,7 4,9 Total 1.823.978 1.820.527 1.848.843 1.921.484 2.207.930 1.003,1 997,4 1.016,2 1.010,2 1.002,6 Korrektion 3,1 2,6 16,2 10,2 2,6 Total Cement Equivalent 1.818.293 1.825.146 1.819.341 1.902.072 2.202.472 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 1.000,0 Emballage 1.003 1.027 1.129 1.305 1.018 0,6 0,6 0,6 0,7 0,5 VAND Vanddamp 1.317.884 1.371.187 1.361.211 1.407.063 1.880.371 724,8 751,3 748,2 739,8 853,8 Kølevand, inkl. Ovn 85grundvand 2.358.260 2.216.054 2.241.899 2.409.532 2.514.030 1.297,0 1.214,2 1.232,3 1.266,8 1.141,5 Grundvandssænkning (Ovn 76) 272.284 96.102 221.125 313.543 201.436 149,7 52,7 121,5 164,8 91,5 Spildevand 33.820 27.813 28.835 41.396 31.200 18,6 15,2 15,8 21,8 14,2 VARMEGENVINDING (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE) (MJ pr. tTCE)

TIL FJERNVARME 1.045.751 1.072.975 1.152.611 1.214.257 1.199.988 575,1 587,9 633,5 638,4 544,8 AFFALD *** Genanvendelse 2.209 20.113 34.815 86.448 133.933 1,2 11,0 19,1 45,4 60,8 Forbrænding 223 194 317 1.157 432 0,1 0,1 0,2 0,6 0,2 Deponering 23.117 7.683 2.899 40.731 71.669 12,7 4,2 1,6 21,4 32,5Olie og kemikalieaffald 106 62 229 30 77 0,1 0,03 0,13 0,02 0,03 Total 25.655 28.052 38.260 46.904 62.773 14,1 15,3 21,0 24,6 28,5

** Omfatter salg og lagerforskydning samt korrektion for import af klinker.

*** Affaldsmængder er fordelt som farligt og ikkefarligt affald på side 35 med angivelse af, om affaldet nyttiggøres eller bortskaffes.

UD


42

VORES ARBEJDSMILJØ

Et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen med en åben og tillidsfuld dialog mellem ledelse og medarbejdere er en forudsætning for, at vi i samarbejde kan løse opgaverne sikkert og tilfredsstillende.

VORES ARBEJDSMILJØ

43

Et godt arbejdsmiljø bidrager til den enkelte medarbejders sikkerhed, sundhed og trivsel, og styrker samtidig produktiviteten, øger kvaliteten af vores produkter og medvirker dermed til virksomhedens konkurrenceevne.

Forventninger til fremtidenAalborg Portland skal fortsat være en attraktiv arbejdsplads med motiverede medarbejdere. Målet er, at vi trives på arbejdet, anerkender hinandens forskellighed og arbejder med en fælles indsats for at fremme sikkerhed og trivsel.

Det er vigtigt for os, at opgaverne udføres sikkert og uden ulykker – hver dag.

Vi vil nå målet gennem fokuseret indsats på sikkerheden i hverdagen og gennem adfærdsændring ved at:

• Uddanne i ”Sikker adfærd”• Følge retningslinjer for ”Sikker Arbejdsplads”• Effektuere konsekvenser ved tilsidesættelse

af sikkerhedsregler• Udføre risikovurdering inden opstart af arbejde

I hverdagen har vi en række processer til rådighed, som medvirker til at understøtte trivsel. Hvert år afholdes der fx medarbejderudviklingssamtaler (MUS) mellem leder og medarbejder, og vi gennemfører motivationsundersøgelser, som skal medvirke til at kaste lys over, hvor vi skal lægge større indsats for at fremme trivslen. Her har lederne et særligt ansvar, og vi er derfor i gang med udvikling af en lederkompetencemodel, som skal hjælpe lederne i arbejdet.

Endvidere er vi i gang med modernisering af vores fælles værdier. Værdier, som skal være et fundament for vores fremtidige udvikling og forretning.

Arbejdsmiljøorganisation (AMO)Hos Aalborg Portland er arbejdsmiljøorganisationen en aktiv medspiller i implementering af ”Sikker Arbejdsplads”. Ledere og arbejdsmiljørepræsentanterne har en vigtig rolle som forbillede for sikker adfærd, til at hjælpe og motivere kolleger samt at gribe ind, hvis arbejdet kræver en ekstra risikovurdering for at kunne udføres sikkert.

ARBEJDSMILJØORGANISATION (AMO)

ALR: Arbejdslederrepræsentant / AMR: Arbejdsmiljørepræsentant

ARBEJDSMILJØUDVALG

ARBEJDSMILJØGRUPPERBestående af en arbejdsmiljøleder og en arbejdsmiljørepræsentant

PRO LAB & Kontrolrum Lager & MaskinværkstedAdministration

& Islands Brygge 43Research & Development

Vagthold A Vagthold FVagthold EVagthold DVagthold CVagthold B

SlamproduktionKlinkerproduktion

(Hvid)Klinkerproduktion

(Grå)Cementproduktion PakkeriHavn/Terminal

Formand Philipp Raich

ALR Henriette Charlotte NikolajsenALR Søren KonstmannLausen

ALR Jan Nygaard

AMR Erik JensenAMR Michael Engelbredt

AMR Rene Tue IversenAMR Pernille Munk Frandsen

Sikkerhedskoordinator Bent U. NissFællestillidsmand Harry Andersen

Supplant Jens Laustsen


44

Arbejdsulykker og forebyggelseI 2016 var der blandt egne medarbejdere 13 arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær samt 18 ulykker uden fravær. Det er 31 ulykker for meget. De anmeldte ulykker drejer sig typisk om skader som eksempelvis forstuvning, fibersprængning, knubs, sår og overfladiske skrammer.

Ulykkesfrekvensen (antal arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer) ligger på 23,3 og tabte arbejdsdage pr.

2012 2013 2014 2015 2016

Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet

Antal anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet 10 9 14 13 13

Antal fraværsdage 47 30 84 134 48

Ulykkesfrekvens / Ulykkesfravær – Timelønnede og funktionærer

Ulykkesfrekvens * 17,9 15,7 26,8 24,9 23,3

Ulykkesfravær ** 0,6 0,4 1,2 1,9 0,6

Ulykkesfrekvens / Ulykkesfravær – Timelønnede medarbejdere

Ulykkesfrekvens * 32,2 36,5 49,2 49,2 46,0

Ulykkesfrekvens * – Sten, ler og glasindustri 19,2 20,0 10,0 13,3 ***

Ulykkesfravær ** 1,3 0,9 2,3 3,8 1,3

* Antal ulykker pr. 1. mio. arbejdstimer ** Antal fraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer

*** 2016 data fra DI statistik for arbejdsulykker er ikke offentliggjort endnu

arbejdsulykke ligger gennemsnitligt på 3,7 i 2016.

I 2016 er der indrapporteret 99 tilløb til ulykker mod 45 indrapporteringer i 2015.

På baggrund af ovenstående blev der i anden halvdel af 2016 igangsat en række projekter, der tager udgangspunkt i udvalgte fokusområder, og som skal bidrage til at nedbringe antallet af ulykker fremover. Se nærmere under afsnittet ”Arbejdsmiljømål”.

Aalborg Portland har fokus på produktion af kvalitetsprodukter, der lever op til kundernes krav og forventninger. Arbejdsmiljø og sikkerhed er en integreret del af hverdagen, og der arbejdes løbende på at forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden.

RetningslinjerAlle aktiviteter skal til enhver tid udføres i overensstemmelse med relevant lovgivning og i overensstemmelse med virksomhedens interne retningslinjer, der sikrer et fortsat sikkert og sundt arbejdsmiljø. Udgangspunktet er til enhver tid Aalborg Portlands værdier – Passioneret effektivitet, Respektfuldt samarbejde, Værdiskabende enkelhed, Kompro misløs fleksibilitet og Smittende ansvarlighed.

Vores medarbejdereAalborg Portland vil, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, skabe de bedst mulige rammer for et godt fysisk og sundhedsmæssigt arbejdsmiljø ved at anvende de bedst mulige løsninger og hjælpemidler.

Aalborg Portland vil sikre, at alle medarbejdere uddannes og motiveres til aktivt at arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet.

Det er enhver medarbejders pligt at medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden i og omkring udførelse af eget arbejde.

Fremmede firmaerAalborg Portland erkender det ansvar og de forpligtelser, virksomheden har over for de forskellige aktører, der udfører arbejde på produktionsstedet.

Samfundet Aalborg Portland indtager en åben og aktiv rolle i samspil med medarbejdere, myndigheder, kunder, leverandører, organisationer og andre samarbejdspartnere.

Politik, mål og målsætningPå den årlige arbejdsmiljødrøftelse opstiller arbejdsmiljøorganisationen mål for det kommende år.

Arbejdsmiljømål indgår i Ledelsens evaluering, hvor de endelige mål for perioden fastlægges.

Arbejdsmiljøpolitikken opdateres løbende og som minimum hvert 2. år.

ARBEJDSMILJØPOLITIK

VORES ARBEJDSMILJØ

45

Målet er nået Målet er ikke nået

I 2016 er to ud af tre arbejdsmiljømål nået.

ARBEJDSULYKKER MED MERE END 1 DAGS FRAVÆR

For 2016 er målet mindre end 6 ulykker med mere end 1 dags fravær.

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL

Målet er at nedbringe antallet af stressramte og øge trivslen. Det skal bl.a. ske gennem Trivselsprojektet, som gennemføres i 2015 og afsluttes i 2016.

FOKUSOMRÅDER – AMO-PROJEKTER

• Bevægelse• Risikovurdering• Ergonomi/Tunge løft• Psykisk arbejdsmiljø/Trivsel

Vi nåede ikke målet, idet vi måtte registrere 13 ulykker med fravær i 2016.

Målet er nået, idet kurven for antal stressramte er knækket og trivslen er øget.

Målet er nået, og der er sat mål for de kommende to år.

Fokusområderne gennemføres som projekter og flere af dem forløber til og med 2017.

Målet for 2017 er mindre end 9 ulykker med mere end 1 dags fravær.

Målet videreføres ikke. Psykosociale forhold kortlægges og måles fremadrettet via motivationsmåling og APV.

Målet føres videre under titlen ”Sikker Arbejdsplads”.

SIKKER ARBEJDSPLADS

Det er målet, at Aalborg Portland er en sikker arbejdsplads ved at:

• Der fastlægges ti basis sikkerhedsregler, som implementeres over en 3årig periode. I 2017 indføres seks af reglerne.

• Der indføres konsekvens management ved overtrædelser af reglerne.

• Succesen kan måles ved antallet af ulykker samt på sigt ved resultaterne af Safety walks.

KOMPETENCE OG BEVIDSTHED

Øge bevidstheden om adfærd for at skabe en sikker arbejdsplads.

Alle medarbejdere skal have en kvalificeret introduktion til sikker adfærd. I 2017 er målet, at alle interne har gennemført uddannelsen.

Projektet videreføres i 2018, hvor eksterne håndværkere skal have gennemført uddannelsen.

Succesen kan måles ved antallet af ulykker samt på sigt ved resultaterne af Safety walks.

ARBEJDSMILJØMÅL



Storebæltsbroen

Rabalder Parken, RoskildeARoS Kunstmuseum

46

NYTTE FOR SAMFUNDET

Aalborg Portland er en af de store arbejdspladser i det nordjyske område. Endnu flere er beskæftiget i de virksomheder, som leverer råvarer, andre materialer eller ydelser til fabrikken eller som bruger vores cementprodukter. Ved investeringer i fabrikken bliver endnu flere beskæftiget.

NYTTE FOR SAMFUNDET

47

Aalborg Portland har løbende foretaget store investeringer i projekter med klima og miljøforbedringer samt i arbejdsmiljø. I perioden fra 20122016 er der i alt investeret godt DKK 230 mio. i en række forskellige miljøteknologiske forbedringsprojekter til gavn for natur, miljø og samfund.

I 2016 har Aalborg Portland i alt investeret DKK 40,9 mio. i projekter med klima og miljøforbedringer, herunder energibesparende projekter samt i forebyggende sikkerhed og arbejdsmiljø.

Investeringsprojekter i 2016 var bl.a.:

• Projektering og forberedelse af opgradering af Ovn 87’s kalcinatorer for mere stabil drift og derved mere alternativt brændsel og CO2 reduktion samt færre støvudslip pga. udfald på elektrofilter ved COudslag.

• Etablering af nyttiggørelsesanlæg til efter behandling af kridtgraven.

• Energieffektivisering af cementmølle 8/9 ved etablering af større kapacitet.

• Opgradering af udvalgte afstøvningsfiltre.• Udskiftning af bund på kisaskeplads for at

forebygge forurening.• Storskalaforsøg med hvid klinker og cement

produktion for specifik CO2reduktion. • Forebyggende sikkerhedstiltag vedr. renovering

i cyklontårn og kajanlæg samt ny silo til hvid specialcement.

• Forebyggende sikkerhed ved udskiftning af gelændere og riste.

Herudover omfatter investering i miljøteknologiske forbedringer også:

• Nye forbrugsmaterialer i form af alternative råmaterialer og brændsler, som er nærmere omtalt på side 10.

• Mere miljøvenlige produkter, som indgår i forskningsprojekter for at udvikle fremtidens cement, hvilket sker i samarbejde med universiteter og andre samarbejdspartnere.

Aalborg Portland planlægger fortsat tiltag, som vil reducere forbrugs og emissionsniveauerne, og som vil have en afsmittende positiv miljøeffekt. Disse tiltag styres af miljøhandlingsplanen, hvor mål, indsats og resultater er vist på side 2223.

Forebyggende vedligeholdelseVedligeholdelse af produktionsanlæg beløb sig i 2016 til i alt ca. DKK 46 mio. Forebyggende vedligeholdelse har effekt på fx støvemission ved at filtre udskiftes, og på energiforbrug ved at indtrængen af falsk luft fra utætheder i ovnsystemet begrænses.

Endvidere er der stor fokus på produktionssikkerhed for at nå de fastlagte mål – fx ved at foringssten i ovne bliver udskiftet efter behov, så der opstår færrest mulige uplanlagte ovnstop.

Indsatsen medfører en stabil og optimal drift af produktionsanlæg og renseforanstaltninger, hvorved også miljøpåvirkningerne minimeres.

INVESTERINGER MED KLIMA- OG MILJØFORBEDRINGER

0

51,749,4

40,943,7 45,1

2012 2013 2014 2015 2016

10

20

30

40

50

INVESTERINGER MED KLIMA- OG MILJØFORBEDRINGER – DKK mio.


KALCINATOR – OVN 87

I cementproduktion er der behov for at fjerne den bundne CO2 fra råmaterialet. Dette kaldes en kalcinering. Ved produktion af grå cementklinker foregår kalcineringen i en såkaldt kalcinator, hvor temperaturen er mere end 900° C i den rørformede stålkonstruktion, der er beklædt med indvendige foringssten.

Aalborg Portland har i de seneste år haft flere udfordringer med kortvarige støvudslip. For at begrænse disse er der arbejdet med et nyt design af de to kalcinatorer for Ovn 87, som vil give en større stabilitet i produktionen. En større stabilitet vil reducere risikoen for støvudslip. Samtidig muliggør investeringen, at mere alternativt brændsel kan erstatte fossilt brændsel og dermed reducere CO2 udledningen.

Installation af Ovn 87’s kalcinatorere er et større indgreb og er fuldført februar/marts 2017 under ovnstop med et samlet investeringsbeløb på DKK 77 mio.

48

NYTTE FOR SAMFUNDET

49

MiljøafgifterDen danske regering havde planlagt at afskaffe NOXafgiften i 2016. I finansloven for 2016 blev afgiften dog ikke afskaffet helt, men nedsat fra 25 kroner pr. kg til 5 kroner pr. kg med fjernelse af bundfradraget med virkning fra 1. juli 2016. Denne reduktion af afgiften er et skridt i den rigtige retning, men produktionen af cement i Danmark er stadig tynget af en årlig NOXafgift på ca. DKK 1015 mio.

PSOafgiften er en anden betydelig belastning på erhvervslivet i Danmark. Den danske regerings beslutning om at udfase PSOafgiften over en fem års periode fra 2017 til 2021 har derfor en meget stor betydning for konkurrenceevnen i de danske produktionsvirksomheder. Disse særlige danske afgifter udgør en betydelig belastning i konkurrencen med europæiske selskaber, der ikke er pålagt disse afgifter. En fjernelse af disse afgifter vil muliggøre langsigtede investeringer i nye produktionsanlæg og beskæftigelse i Danmark.

Økonomisk bidrag til samfundetAalborg Portlands cementproduktion i Danmark har væsentlig økonomisk betydning for landet.

Værditilvæksten i 2016 er opgjort til DKK 854 mio. Heraf gik DKK 268 mio. (32%) til samfundet i form af moms, afgifter, selskabsskat og kildeskat vedrørende medarbejdernes løn. DKK 162 mio. (19%) gik til med arbejderne i form af løn og pension (efter skat). DKK 395 mio. henlægges til selskabets egenkapital.Derudover skabes der en værditilvækst via vores underleverandører, som har beskæftigelse på Aalborg Portland – bl.a. inden for transport, vedligeholdelse og facility management.

REGNSKABSTAL OG SAMFUNDSBIDRAG

62%stigning i Aalborg Portlands PSOafgift fra 20122016

Selskabet har afholdt følgende direkte miljøafgifter:

DKK mio. 2012 2013 2014 2015 2016

PSOafgift 24 26 31 36 39

NOXafgift 16 29 14 17 16

Affaldsafgift 11 3 1 2 2

Elafgift 8 5 1 1 1

Energiafgift 4 7 6 5 5

Råstofafgift 4 4 4 5 6

Svovlafgift 1 2 2 5 6

I alt 68 76 59 71 75

DKK 268 mio.af værditilvæksten gik til samfundet, svarende til en stigning på 13% fra 20122016

Fordeling af værditilvæksten

DKK mio. 2012 2013 2014 2015 2016

Nettoomsætning 1.375 1.405 1.433 1.566 1.730

Materialeforbrug, tjenesteydelser, afskrivninger mv. 698 798 638 813 876

Værditilvækst 677 607 795 753 854

Samfundet 238 254 257 282 268

Medarbejderne 123 136 127 131 162

Renter af fremmedkapital 15 30 36 32 29

Overført til egenkapital 301 187 375 308 395

Udbytte til ejeren 0 0 0 0 0

I alt 677 607 795 753 854

Samfundet32%Medarbejdere

Renter af fremmedkapital

Overført til egenkapital

19%3%46%

Fordeling afværditilvæksten


Research & Quality Center

50

Oplysninger til brug for miljøredegørelsen er fremkommet fra SAP EnvDB – et miljøinfosystem, hvortil forskellige datatyper indlæses fra systemer til registrering af rådata.

Nedenfor er der redegjort for målemetoder i forbindelse med registrering af rådata.

• Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer og brændsler er opgjort efter målepunkter i fremstillingsprocessen i form af flowmålere og vægte.

• Vandforbrug er målt med vandure.

• Elforbrug er målt med kWhmålere.

• Emballage er beregnet ud fra lageropgørelser.

• CO2udledningen er beregnet i overensstemmelse med den godkendte CO2overvågningsplan og verificeret af ekstern CO2verifikator.

• NOX, SO2, CO, HCl, NH3 og støv fra ovne er opgjort ved kontinuerlig måling i skorstenene. Det samme gælder støvkoncentrationer i afkast fra cementmølleri og kulmølleri, hvorimod luftmængde herfra er beregnet på baggrund af stikprøvemålinger.

• Mængden af Hg er beregnet ud fra kontinuerlig måling af luftmængder fra ovne og Hgkoncentrationer, der er baseret på stikprøvemåling fra årlige præstationsmålinger, undtagen Ovn 87,

MÅLEMETODER OG BEREGNINGSGRUNDLAG

hvor der i 2014 blev etableret kontinuerlig Hgmåling af koncentration.

• Produkter er opgjort ved vejning og beregning.

• Produktion af fjernvarme er målt med kaloriemåler.

• Affald er opgjort ved vejning på brovægt samt årsopgørelser fra eksterne affaldsmodtagere.

• Kølevand er beregnet ud fra princippet om vandbalance, hvor målt vandforbrug, grundvandssænkning samt vandindhold i materialer og brændsler på indsiden fratrækkes følgende flowmålte udledninger på udsiden: Vanddamp og grundvandssænkning ved Ovn 76 samt spildevand (sanitært og vaskevand).

• Mængden af forbrændingsluft er beregnet indirekte ved at trække stofstrømmens indside fra udsiden.

• Arbejdsulykker og ulykkesfravær opgøres ud fra anmeldelser til Arbejdstilsynet.

• Støjberegning er udført af eksternt akkrediteret firma ud fra kildestyrkemålinger og efterfølgende beregning.

Kontinuerte emissions og flowmålere samt brovægte er underlagt regelmæssig kontrol og kalibreret af DANAKakkrediterede firmaer.

Prøvetagning af cementklinker

51

Miljøverifikator fra Bureau Veritas Certification (akkrediteringsnr. 6002) har gennemgået miljøredegørelsens del om det ydre miljø og afgivet erklæring som anført nedenfor. Efterfølgende har

Miljøstyrelsen udstedt Certifikat for EMASregistrering på baggrund af verifikators erklæring og påstempling af miljøredegørelsen.

MILJØVERIFIKATORS ERKLÆRING OG EMAS-REGISTRERING

Certifikat for EMAS-registreringCertificate of EMAS-Registration

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44DK-9220-Aalborg Øst

RegistreringsnummerRegistration NumberDK-000132

Registreret første gangDate of first registration02-03-2000

Certifikatet er gyldigt indtilThis certificate is valid until01-06-2018

UdstedelsesdatoDate of issue05-05-2017

Denne organisation har indført et miljøledelsessystem, og udarbejdet en miljørede-gørelse i henhold til forordning (EF) nr. 1221/2009 med det formål at fremme en lø-bende forbedring af organisationens miljøindsats og resultater, og informere offentlig-heden herom. Miljøledelsessystemet og miljøredegørelsen er verificeret af en uaf-hængig tredjepart.

This organisation has established an environmental management system and prepared an environ-mental statement according to Regulation (EC) No. 1221/2009 to promote the continual improvement of environmental performance and to inform the public hereof. The environmental management sys-tem and the environmental statement are verified by an independent third party.

Lars HindkjærDirektør

Director-General


52

GENERELLE OPLYSNINGER

Navn og beliggenhedAalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659220 Aalborg ØstTlf.: 98 16 77 77Email: [email protected]: www.aalborgportland.dk

MiljøtilsynsmyndighedMiljøministeriet, Miljøstyrelsen – Virksomheder, Aarhus

BrancheForarbejdning af visse råstoffer mv.

HovedaktivitetFremstilling af cement til hjemme og eksportmarkedet.

Listepunkt3.1. a). Fremstilling af cementklinker i rotérovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag (s).

CVR-nummer36 42 81 12

P-nummer1.019.874.563

NACE-kode23.51 – fremstilling af cement.

Matrikelnumre1a, 1k, 1l, 1m, 1n, 1p, 1o Rørdal, 1ø, 9a, 11c, Ø. Sundby og 9a, 10g, 11a, 16i, 17l, 21h, Uttrup under Aalborg Jorde.

Væsentlige biaktiviteterK212. Anlæg for midlertidig oplagring af ikkefarligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen.

EjerforholdAalborg Portland A/S er 100% ejet af Aalborg Portland Holding A/S, der er ejet 75% af Cementir España S.L., Spanien og 25% ejet af Globo Cem S.L., Spanien. Selskaberne indgår i Cementir Holding S.p.A., Italien og ultimativ ejer er Caltagirone S.p.A., Italien.

LedelseMiljø, energi, kvalitet og arbejdsmiljø ved:Michael Lundgaard Thomsen, Managing DirectorPhilipp Raich, Plant DirectorHenriette Charlotte Nikolajsen, Environment, Energy and QMS Manager

Væsentligste miljøgodkendelser

10. oktober 2016Opgradering af cementmølle 2 med separator.

21. juni 2016Opgradering af cementmølle 4 med separator.

15. april 2015Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol.

21. januar 2015Miljøgodkendelse til ændring af eksisterende anlæg for alternativt brændsel til Ovn 87.

10. oktober 2012Nyttiggørelse af mikrofiller til efterbehandling af kridtgrav.

10. oktober 2012Tilladelse til indvinding af kridt.

10. oktober 2012Påbud om vilkårsændring for ændret anvendelse af alternative brændsler og råvarer.Miljøgodkendelse til medforbrænding af ikkefarligt affald på Ovn 85.Påbud om ændrede emissionsgrænseværdier og kontinuerlig måling af kviksølv på Ovn 85 og Ovn 87.

7. april 2010Anvendelse af kød og benmel som brændsel i Ovn 76.

18. december 2009 Miljøgodkendelse og revurdering omfatter miljøgodkendelse af udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen og revurdering af virksomhedens ældre miljøgodkendelser.

6. december 2006 Godkendelse af overgangsplan for Fyldpladsen.

6. december 2006 Godkendelse af nedlukningsplan for Tippen.

28. juli 1992 Etablering af privat fyldplads.

29. november 1991 Endelig vandindvindingstilladelse.

29. juni 1990 Tilladelse i henhold til miljøbeskyttel ses loven til at aflede spilde vand til det kommunale spildevands anlæg.

Aalborg Portland er ikke omfattet af miljøministeriets risiko bekendtgørelse, der omhandler krav til opbevaring og transport af stoffer, der kan give anledning til alvorlig fare for omgivelserne i tilfælde af uheld.

53

AfsvovlingsgipsGips dannet ved afsvovling af røggasser.

AlkaliPå Aalborg Portland drejer det sig om natrium og kaliumforbin delser.

Alternative brændslerBrændbare affaldsprodukter, der erstatter fossile brændsler og som består af et oparbejdet brændselsprodukt, kød og benmel og tørret spildevandsslam.

APVArbejdsPladsVurdering.

BATBest Available Technique. EUdokumenter der beskriver den bedst tilgængelige teknik inden for forskellige brancher. Bruges som grundlag for miljøgodkendelser.

CementklinkerMellemprodukt efter brænding af slam i ovnene som formales til færdig cement.

CementmølleFormaler cementklinker til cement.

COKulilte. Fremkommer ved ufuldstændig forbrænding af brændsel. Omdannes i atmosfæren til CO2.

CO2

Kuldioxid. Dannes ved afbrænding af brændsel og kalcinering af kridt. CO2 beregnes efter EU's retningslinjer for opgørelse af CO2emission.

dB(A)Støj måles i decibel dB(A), som er en logaritmisk skala. Som eksempler kan nævnes, at støjen fra blade, der rasler i vinden, er omkring 20 dB(A). Støjen i en normal opholdsstue er omkring 40 dB(A), på kontorer 6065 dB(A), en vej med normal trafik 8085 dB(A), og et trykluftbor udsender ca. 100 dB(A).

EMASDen europæiske forordning til registrering af miljøledelsessystemer.

EmissionUdledning af støj eller stof. Ved udledning af røggasser måles mæng derne kontinuerligt med måleudstyr, bortset fra CO2. Se herom under CO2.

FiltratvandOverskudsvand, der dannes i varmegenvindingens kedler ved udkonden sering af vand fra røggasserne.

Flyveaske Materiale, der fremkommer ved rensning af røggasser med et elek trofilter.

Fossilt brændselKul, petcoke, olie og naturgas.

GJ Energienhed. Giga Joule = 1.000 MJ.

HCl Hydrogenchlorid.

HgKviksølv.

Husstands energiforbrugDer er regnet med følgende gennemsnitlig forbrug pr. husstand.El: 4.000 kWh pr. år. Rumvarme: 50 GJ pr. år.

ISO 14001Den Internationale StandardiseringsOrganisations standard omhandlende retningslinjer for opbygning og vedligeholdelse af miljø styringssystemer.

ISO 50001Standard, der omhandler retningslinjer for opbygning af energiledelsessystemer.

JernoxidJernholdige restprodukter fra fremstilling af svovlsyre.

KisaskeSe Jernoxid.

LedelsessystemAalborg Portlands integrerede system, der sikrer, at håndteringen af kvalitets, miljø, energi og arbejdsmiljøforhold på virksomheden foregår planmæssigt og i overensstemmelse med politik, mål, givne retningslinjer og regler.

Livscyklusanalyse (LCA)En metode til vurdering af et produkts miljømæssige og andre påvirk ninger af omgivelserne i tidsrummet fra indvinding af råstoffer til og med bortskaffelse af produktet.

MikrofillerFillermateriale med kornstørrelse < 50 µm.

Mineraliseret driftTilsætning af små mængder fluor og alkali, som sammen med svovl fra brændsler danner særligt reaktive cementklinker.

NH3Ammoniak.

NOX

Kvælstofilter. Dannes ved forbrænding af brændsel. Medvirker til dannel se af syreregn.

OHSAS 18001International retningslinje for opbygning og vedligeholdelse af arbejds miljøstyringssystemer.

PetcokeEn koksrest fra raffinering af råolie til benzin. Petcoke har et lavt askeindhold.

PRTRPollutant Release and Transfer Register. Det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer.

PSO-afgiftAfgift, der opkræves ved elkøb og støtter producenter af vedvarende energi.

RåmelCementklinker og råmaterialer, der ikke er brændt færdig. Råmel opstår eksempelvis ved ovnstop.

Safety walkSikkerhedsrundering på fabrikken, hvor der er fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed.

SO2

Svovldioxid. Dannes ved forbrænding af brændsel. Medvirker til dannelse af syreregn.

StofstrømmenBeskrivelse af hvilke ressourcer Aalborg Portland anvender i produktionen af cement, hvor meget der produceres, samt hvilke udledninger produktionen medfører – se side 4041.

Substitution Erstatning. Her brugt i forbindelse med erstatning af et råstof med et restprodukt, eksempelvis ler erstattet med flyveaske.

tTCEton Total Cement Equivalent. En standardenhed for produktionen, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis salg og lagerforskydning af klinker var forarbejdet til cement. Hver klinkertype ganges således med en faktor, der udtrykker tilsætning af øvrige materialer for fremstilling af cementen. Import af klinker, som er forbrugt til at producere cement, fratrækkes og regnes ikke som produktion.

VVMVurdering af Virkninger på Miljøet. EUdirektiv, der indebærer, at anlæg, der antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, først kan etableres, når direktivets procedure er gennemført, herunder at der udarbejdes en VVMredegørelse, gennemføres offentlig høring mv.

ORDFORKLARING

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659220 Aalborg ØstTelefon +45 98 16 77 [email protected]

Miljøredegørelse 2016 Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Redigeret og udgivet afAalborg Portland A/SEnvironment, Energy and Management system

Ansvarshavende redaktørEnvironment, Energy and QMS ManagerHenriette Charlotte NikolajsenTlf. +45 99 33 79 33

Design og produktionwww.hegnet.dk og www.prcsrl.com

Documents

Grønt regnskab og arbejdsmiljøMiljøredegørelse 2016 Grønt regnskab og arbejdsmiljø Miljøredegørelse 2016 – målgruppe Aalborg Portlands Miljøredegørelse 2016 er tænkt