Grønt Regnskab 2009Grønt Regnskab 2009 I/S Nordforbrænding Side 2 af 20 Basisoplysninger I/S Nordforbrænding Savsvinget 2 2970 Hørsholm Tlf. 45 16 05 00, Fax 45 16 05 11 CVR nr.:

Grønt Regnskab 2009

Affaldsforbrændingsanlæg

Grønt Regnskab 2009 I/S Nordforbrænding

Side 2 af 20

Basisoplysninger

I/S Nordforbrænding

Savsvinget 2

2970 Hørsholm

Tlf. 45 16 05 00, Fax 45 16 05 11

CVR nr.: 14-74-85-39

P-nr. I/S Nordforbrænding: 1.003.861.117

Nordforbrænding er ejet af fem kommuner - Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm,

og Rudersdal.

Affaldsforbrændingsanlæg og fjernvarmecentral er beliggende på adressen:

Kærvej 1, 2970 Hørsholm.

Tilsynsmyndighed: Statens Miljøcenter Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde.

Branchebetegnelse: Drift af affaldsbehandlingsanlæg.

Listepunkt: K 1061: Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignede

affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time (i) (s).

Hovedaktiviteter: Drift af kraft- og varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg og gas-

fyret varmeproducerende anlæg.

Væsentlige biaktiviteter: Afsætning af strøm og fjernvarme.

Miljøgodkendelser:

Spildevandstilladelse af 30. april 1985 og af 11. april 2000. Uforurenet drænvand

og afledning fra tag- og overfladevand kan ledes til Usserød Å.

Samlet miljøgodkendelse for Nordforbrænding af 2. marts 2004 med efterfølgende

ændringer af flere vilkår og tilladelser (jævnfør oversigt over gældende vilkår af 2.

februar 2006).

Tilladelse til samdrift mellem ovnlinie 2 og 4 af 1. december 2005.

Tilladelse til samdrift mellem ovnlinie 1 og 4 og mellem ovnlinie 3 og 4 af 19. april

2006.

Ændring af vilkår 37 vedr. NOx og CO samt vilkår 56 vedr. O2 af 27. april 2006.

Miljøgodkendelse af DeNOx-anlæg, herunder ammoniakvandstank på I/S Nord-

forbrænding af 26. oktober 2006.

Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourceforhold: Nordforbrændings væsentligste res-

sourcemæssige forhold omfatter forbrug af vand, el, gas og hjælpestoffer til driften af for-

brændingsanlægget.

De væsentligste miljøforhold er ligeledes tilknyttet forbrændingsanlægget, hvor der udle-

des røggas og produceres forskellige typer af restprodukter. Ved rensning af røggassen

fremkommer spildevand, der renses og ledes til offentlig spildevandskloak.

1 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 1640 af 13. december 2006.


Side 3 af 20

Indhold

Side 4 Indledning

Side 5 Resumé

Side 6 Ledelsens redegørelse

Side 9 Medarbejdere og arbejdsmiljø

Side 10 Data om miljøforhold - Forbrændingsegnet affald

- Tilført energi, vand og hjælpestoffer

- Produktion

- Restprodukter

- Slagge

- Spildevand

- Udledninger til luften

Sidste side Tilsynsmyndighedens udtalelse


Side 4 af 20

Indledning

Der blev i 2009 brændt 127.722 ton affald, som blev omdannet til el og fjernvarme samt

restprodukter. Driften af kraftvarmelinien har henover sommeren været væsentlig påvirket

af, at turbinen har været til reparation i Tyskland pga. skade. Der er derfor produceret min-

dre energi - specielt el - i sommerhalvåret.

For at udnytte energien i affaldet bedst muligt arbejdes der løbende på udbygning af fjern-

varmen. I 2008 indgik Nordforbrænding aftale med Rudersdal Kommune om at levere

fjernvarme til Birkerød og Holte. I marts 2009 blev der åbnet for den første ledning til

varmecentralen på Biskop Svanes Vej i udkanten af Birkerød, og derfra er ledningsforbin-

delsen i 2009 ført videre til DTU/Holte Fjernvarme for levering af affaldsbaseret fjernvar-

me til sommerforsyning af fjernvarmeområderne i Holte, Nærum, Skodsborg og omkring

DTU i Lyngby. I 2009 blev endvidere udarbejdet forslag til udbygningsplan for affaldsba-

seret fjernvarme i Humlebæk.

Energi produceret på affald fortrænger energi produceret med fossile brændsler og bidrager

således til CO2 reduktion. Affald, der brændes, består hovedsageligt af organisk materiale

som papir, træ, pap, madrester osv. Derfor regnes forbrænding af affald som stort set CO2

neutral, idet planterne har opsuget kulstof eller kuldioxid CO2 under deres vækst, og det er

denne CO2 der frigives igen ved affaldsforbrændingen. Når affaldet brændes, er det vigtigt,

at energien i affaldet udnyttes til at fortrænge fossile brændsler som kul, olie og gas. Her-

ved reduceres samfundets bidrag til udledning af CO2, som bidrager til den globale op-

varmning. Der spares fossile brændsler ved, at affaldsforbrændingsanlæggene producerer

el og varme. Den på affald producerede varme fra Nordforbrænding svarer i et normalt år

til opvarmningen af ca. 18.000 parcelhuse og den producerede el til forbruget i ca. 10.000

parcelhuse om året.

Nordforbrænding og interessentkommunerne har i 2009 etableret Nordforbrændings Kli-

mapanel med henblik på at samarbejde om klimainitiativer herunder varmeplanlægning i

kommunerne og hos Nordforbrænding.

Hørsholm, marts 2010

Morten Slotved Tonny Juul Jensen

Formand Adm. Direktør


Side 5 af 20

Resumé

Nedenfor vises i Tabel 1. en række nøgletal for aktiviteterne på affaldsforbrændingsanlæg-

get. Uddybende talmateriale og forklaringer findes i afsnittet ”Data om miljøforhold for

forbrændingsanlæg og gasfyrede kedler” fra side 10 og frem.

Tabel 1. Nøgletal

Tilført Enhed 2005 2006 2007 2008 2009

Total mængde brændt affald ton 109.941 122.660 137.399 130.857 127.722

Biomasseaffald (delmængde af total mængde) ton 4.400 11.808 10.062 11.717 28.817

Kreosotbehandlet træ (delmængde af total mængde) ton 150 13 117 366 46

Produceret

El produceret ved affaldsforbrænding MWh 42.919 35.491 47.972 48.123 24.781

Varme produceret ved affaldsforbrænding MWh 244.900 276.048 294.599 281.510 279.846

Samlet energiudnyttelse pr. ton brændt affald MWh/ton 2,6 2,5 2,5 2,5 2,4

Varme produceret i fjernvarmecentralen (ved naturgas) MWh 3.162 1.161 1.468 1.839 3.275

Naturgas brugt i fjernvarmecentralen m3 516.943 107.315 150.212 187.022 344.778

Fraført

Diverse farligt affald fra hele anlægget* kg 907 700 818 700 1.260

Jern og metalskrot fra affaldsforbrændingen (ovn 1-4) ton 48 16 4 33 30

Slagge fraført affaldsforbrændingen (ovn 1-4) ton 17.455 21.799 24.780 25.442 27.141

Restprodukter fraført affaldsforbrændingen ** ton 3.457 3.228 3.627 3.932 3.548

Spildevand (ovn 1-4) m3 5.613 8.034 7.626 8.720 6.417

* Primært spildolie til genanvendelse.

** Samlet mængde flyveaske, gips og slam.

I figur 1. ses, hvor meget affald Nordforbrænding har brændt de seneste 5 år. Affaldet

kommer primært fra interessentkommunerne (Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm,

og Rudersdal).

Figur 1. Affald brændt

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

2005 2006 2007 2008 2009

tons

Affald brændt på Nordforbrænding


Side 6 af 20

Ledelsens redegørelse

I 2009 er den brændte mængde affald

lidt mindre end i 2008. Fra medio maj til

oktober har turbinen været til reparation

i Tyskland grundet et havari medio maj.

Når turbinen er ude af drift produceres

mere fjernvarme, men i det omfang var-

men ikke kan afsættes på grund af lavt

varmeaftag eller andre varmeproducen-

ter, må kapaciteten på forbrændingsan-

lægget reduceres. Da turbinen har været

ude af drift, har der været en halvering i

el-salget i forhold til året før. Der ses en

svag stigning i varmesalget, som dels

skyldes vejret og dels nogle flere forbru-

gere.

Neddeleren har været til reparation i en periode.

På møde med Miljøcenter Roskilde i

august 2009 fremlagde Nordforbrænding

en handlingsplan for fjernvarmelinierne

(ovn 1-3) med henblik på en mere stabil

drift specielt vedrørende neutralisering

af syre (saltsyre HCl og svovldioxid

SO2) i røgen. Effektiviteten af røggas-

rensningen afhænger bl.a. af forholdet

mellem klor og svovl, samt fugtindhol-

det i røgen. Derfor tilsættes vand til re-

aktoren. I stedet for vandværksvand,

tilsættes nu en delstrøm af anlægs 4 spil-

devand (som indeholder klorider) til af-

balancering af det til tider høje svovlind-

hold. Ombygningen er foretaget af leve-

randøren Alstom på ovn 3 i 2009, og ovn

1 og 2 er ombygget primo 2010.

I efteråret 2007 blev der installeret

SNCR (Selective Non-Catalytic Reduk-

tion) på de tre varmtvandsovne (ovnlinie 1-

3) for at rense for NOx (kvælstofilter). I

slutningen af 2007 og fra starten af 2008

blev der doseret ammoniakvand ind i røg-

gassen for at opfange kvælstofilterne. Sy-

stemet har generelt fungeret fint. Til gen-

gæld har ammoniakken givet problemer

med belægninger.

For ovnlinie 4 er der i 2008 installeret et

nyt sendesystem for brugt absorbent til

forbrændingskammeret. Restproduktet fra

posefilteret sendes via snegle til det nye

sendesystem, som derefter blæser det ind i

ovnlinie 4´s forbrændingskammer. I 2009

er systemet yderligere optimeret.

Flyveasken fra røggasrensningen eksporte-

res til Norge. Her anvendes det til neutrali-

sering af syreholdigt affald før deponering.

Transporten foregår med tankbiler til Hor-

sens, hvor det omlastes til skibstransport.

Der er i 2009 fortsat arbejdet på planlæg-

ning og myndighedstilladelser for en for-

nyelse af kapaciteten med en ny ovnlinie.

Nordforbrænding har således ansøgt Hørs-

holm Kommune om dispensation fra

åbeskyttelseslinien med henblik på forny-

else af forbrændingskapaciteten. Der blev i

juli 2008 fremsendt ansøgning om godken-

delse af affaldsgrundlaget for fornyelse af

affaldskapaciteten til Energistyrelsen og i

2009 besvaret spørgsmål angående dette.

I 2009 har Nordforbrænding rettet henven-

delse til Miljøcenter Roskilde med henblik

på miljøgodkendelse til at have mulighed

for i særlige situationer at anvende flis som

brændselssupplement på ovnlinie 1-3, for

at begrænse brugen af naturgas, når var-

mebehovet er stort om vinteren. Det plan-

lægges først at foretage de nødvendige

forsøg med indkøring /ombygning

/justering af ovnlinierne til fyring med flis

gennem længere perioder. Miljøcenter

Roskilde behandler derfor pt. en ansøgning

om miljøgodkendelse af tidsbegrænset


Side 7 af 20

forsøgsdrift på ovnlinie 1-3 med flis som

brændsel.

Begrundelse for væsentlighed

De informationer, som præsenteres i

Grønt Regnskab, er valgt, fordi de

bedst illustrerer, hvad det betyder for

det omgivende miljø at drive et for-

brændingsanlæg. Det vil sige, at både

input (i form af forbrændingsegnet af-

fald) og output (i form af energi, røg-

gas, støj, affald og spildevand) er be-

skrevet.

Miljøpolitik – mål og resultater

Nordforbrænding søger konstant at redu-

cere miljøbelastningen fra de forskellige

aktiviteter, blandt andet ved en bedre

udnyttelse af energi, rå- og hjælpestoffer,

samt ved reduktion af miljøfremmede

stoffer til det omgivende miljø.

Miljøkrav til leverandører

Nordforbrænding stiller krav til leveran-

dører af affald, at de overholder modta-

gereglerne for korrekt sortering af affald.

Dette følges op med løbende visuel kon-

trol. Nordforbrænding sikrer, at specielt

affaldsmaterialer – restprodukter fra

røggasrensningen, slagger og andet far-

ligt affald – behandles i overensstem-

melse med miljølovens bestemmelser.

Nordforbrænding er desuden medejer af

de to største aftagere af restprodukter for

at sikre en miljørigtig afsætning i samar-

bejde med andre forbrændingsanlæg.

Inddragelse af medarbejderne

Alle medarbejdere er sikret indflydelse

på deres arbejdsplads gennem henholds-

vis et samarbejdsudvalg og et sikker-

hedsudvalg. Derudover holdes medar-

bejderne orienteret ved jævnlige mor-

genmøder, hvor ledelsen præsenterer

status for anlæggets drift. En række

medarbejdere er involveret i indsamling

og registrering af miljødata til den lø-

bende egenkontrol og de obligatoriske

indberetninger til myndighederne. Det er

vigtigt for Nordforbrændings miljøpræ-

station, at alle medarbejdere er velinforme-

rede og veluddannede.

Arbejdsmiljømæssige risici ved forure-

nende stoffer, støv og støj

Der henvises til afsnittet ”Medarbejdere og

arbejdsmiljø”.

Ensartede miljøkrav

I forbindelse med, at de statslige miljø-

centre har overtaget miljøgodkendelser og

tilsyn med forbrændingsanlæg, er der

kommet fokus på de forskelligheder, der

indtil nu har været i de amtslige miljøgod-

kendelser. Miljøcentrene har udtrykt ønske

om at ensrette disse, hvilket Renosam og

Affalddanmark bifalder, og er i dialog med

myndighederne om.

Egenkontrol/vilkårsovertrædelser

En lang række parametre i røggassen kon-

trolleres og moniteres løbende af avanceret

måleudstyr. Der har været problemer med

overskridelser af de kontinuerte målinger

døgnmiddelværdier og ½ times middel-

værdier, og Miljøcenter Roskilde har i den

forbindelse i 2008 indskærpet, at vilkår 37

skal overholdes. Nordforbrænding sendte

efterfølgende handlingsplan til Miljøcenter

Roskilde. Denne handlingsplan er der fulgt

op på i 2009. I 2009 har der, som resume-

ret i tabel 17, været overskridelser af emis-

sionsgrænseværdier for døgnmiddelværdi-

er og/eller halvtimes middelværdier for alle

ovne på parametrene: HCl, SO2, CO, NOx,

og TOC, samt for ovn 1 på HF.

Overskridelser af SO2- grænseværdien for

Nordforbrændings ovne 1-3 er fortsat et

problem, og står for de fleste overskridel-

ser af emissionskravene. Som beskrevet

ovenfor har leverandøren opsat et nyt dose-

ringssystem på ovn 3. Systemet har dog

været under indkørsel i 2009, og det har

betydet overskridelser på HCl og SO2. CO

overskridelserne skyldes vådt dagrenovati-

on, og operatørerne er informeret om at

blande affaldet bedre for at undgå dette.

På ovnlinie 4 har der været overskridelser

på NOx, hvorfor Nordforbrænding i efter-


Side 8 af 20

året 2009 har kontaktet leverandøren af

De-NOx anlægget for at få optimeret

anlægget. Ligeledes har Nordforbræn-

ding konstateret en forhøjet efterfor-

brændingstemperatur, der kan have en

uønsket indflydelse på NOx værdierne.

Nordforbrænding har derfor igangsat en

undersøgelse af SRO programmet, med

henblik på at afklare, hvorfor denne

temperatur er steget. For at sikre at ven-

tilerne til ammoniakindblæsningen fun-

gerer optimalt bliver der i starten af 2010

opsat buffertanke på trykluftsystemet.

I 2009 er der ved præstationskontrol

målt overskridelser af grænseværdien for

Ammoniak 2 gange på på ovnlinie 1 og

3 gange på ovnlinie 3. Der mangler at

blive udført en præstationskontrol for

amoniak på ovn 1 og to præstationskon-

troller for ammoniak på ovn 4. Der ar-

bejdes med at få anvendt driftsmålinger-

ne af ammoniak til at give kontrolrum-

met bedre styringsmuligheder mht. NH3.

Endvidere har der været en enkelt over-

skridelse på en præstationsmåling på

støv, da der var en lille flænge i pose-

filtret, hvorefter posefiltrets pose blev

skiftet.

Tilsynsmyndigheden har i april 2009

givet en indskærpelse af vilkår 58 vedrø-

rende præstationskontrol, idet der som

nævnt i det grønne regnskab 2008 mang-

lede at blive gennemført nogle af de fo-

reskrevne præstationsmålinger i 2008. I

2009 er lavet de 2 præstationsmålinger

pr ovn som foreskrevet, og de manglen-

de målinger fra 2008 er indhentet.

Endelig har der enkelte gange været pro-

blemer med at nå at fremsende måneds-

rapporter i løbet af 14 dage, hvorfor Mil-

jøcentret har indskærpet, at vilkår 66

overholdes, således at månedsrapporter-

ne indsendes inden den 15. i hver måned.

Hørsholm Kommune har været på tilsyn

langs Usserød Å, og har efterfølgende

sendt en indskærpelse. Baggrunden er, at

der ved et tilsyn i åen blev konstateret

rådden lugt og hvidlige aflejringer i nær-

heden af udløbet fra Nordforbrænding.

Nordforbrændings olieudskiller blev efter-

følgende kontrolleret uden at vise noget.

Da der kun er tale om drænvand og over-

fladevand fra Nordforbrænding, bør det

overvejes om der er andre kilder til dette

forhold, ligesom Nordforbrænding fortsat

vil holde kontrol med olie- og benzinud-

skilleren og analysere vandet inden udløb.

Støj-, støv- og lugtforhold

I miljøgodkendelsen er der vilkår om støj

og lugtgrænser, og tilsynsmyndigheden

kan kræve udført målinger. Dette er ikke

sket i 2009.

Der er arbejdet med støjdæmpning i 2009.

Køleren ved neddeleren er støjdæmpet

(idet den nu er vandkølet, hvor den tidlige-

re var luftafkølet med en ventilator på ta-

get). Kompressoren i fjernvarmen er dæm-

pet. Støj fra den gamle slaggekælder ved

ovn 1-3 er reduceret ved optimering af

porte og automatisk portlukning. Rørindfø-

ringer til skorsten er dæmpet, og der er sket

dæmpning af bl.a. friskluftindtag til fjern-

varmebygning og til/fra ovnhal 4.

Der er monteret plader for støjdæmpning i

de nederste vinduesfag i fjernvarmen og i

ovnhal 1-3.

Der er monteret jalousier i ventilationsåb-

ninger i den gamle ovnhal. Endvidere er

udført vejledende støjmålinger ved kølere

over vandbehandling, med henblik på

montering af yderligere støjvæg.

For så vidt angår støvmålinger henvises til

Tabel 14.

Klager

Nordforbrænding er i løbende dialog med

naboerne om bl.a. støjforhold. Der har ikke

været klager over Nordforbrændings kraft-

varmeværk i 2009.

Afvigelser i forhold til forrige grønne

regnskaber

Der er ikke afvigelser i forhold til forrige

grønne regnskaber.


Side 9 af 20

Medarbejdere og arbejdsmiljø

Nordforbrændings Sikkerhedsudvalg

(SiU) arbejder med sikkerheds- og ar-

bejdsmiljømæssige forhold for både for-

brændingsanlægget, genbrugspladserne

og Toelt Losseplads. Alle arbejdssteder

er repræsenteret i SiU, og der ønskes en

ensartet fokus på alle Nordforbrændings

medarbejdere og arbejdsforhold. Nord-

forbrænding tilbyder årligt medarbejdere

en gratis helbredsundersøgelse foretaget

af BST. Ligeledes tilbydes influenza-

vaccination.

I 2009 er der udarbejdet Arbejdsplads

Vurdering for alle arbejdspladser i sam-

arbejde med personalet og med BST.

Endvidere afholdes der medarbejder-

samtaler, hvor mere konkrete uddannel-

sesplaner kan aftales.

Sikkerhed

I 2009 er løbende fortaget opdatering af

stoffer og materialer, og der findes leve-

randørbrugsanvisninger, som er tilgænge-

lige for alle på nettet og i papirform.

Arbejdsskader

I Tabel 2. nedenfor ses antallet af arbejds-

skader, og hvor meget fravær skaderne har

forårsaget. Alle arbejdsskader diskuteres i

sikkerhedsudvalget, og så vidt det er mu-

ligt, søges de undgået i fremtiden.

Sugetræksblæser til reparation

Tabel 2. Arbejdsskader

Arbejdsskader 2005 2006 2007 2008 2009

Skader med læge/tandlægebehandling:

uden fravær 1 3 1 1 2

1 - 3 dages fravær 1 0 1 1 3

4 - 14 dages fravær 0 0 0 0 3

mere end 14 dages fravær 0 1 1 1 1

I alt 2 4 3 3 9


Side 10 af 20

Data om miljøforhold for affaldsforbrændingsanlæg og gasfyrede kedler

I nedenstående flowdiagram er de forskellige in- og output illustreret. Det er data om disse

flow, der præsenteres i de efterfølgende tabeller 3 – 17. Endvidere vises udledninger fra

fjernvarmens naturgasfyrede spidsbelastningskedler i tabel 18 – 23.

Støj

Brændbart

affald

Fakta

Nordforbrænding har 4 selvstændige ovnlinier.

Ovnlinie 1-3 er identiske og har en samlet kapacitet på 9 tons affald/time og tør røggas-

rensning med posefilter og rensning for dioxin. Herfra produceres fjernvarme.

Ovnlinie 4 producerer både fjernvarme og elektricitet og kan brænde 10 tons/time.

Røggasrensningen er et to trins vådt anlæg med et efterstillet dioxinfilter. Der renses

desuden for NOx på alle 4 ovnlinier.

Den producerede fjernvarme afsættes til Nordforbrænding Fjernvarme (der dækker

Hørsholm, Kokkedal og Birkerød) og Nivå Fjernvarme, samt Vattenfall’s transmissi-

onsledning til Helsingør og Hornbæk. Elektriciteten afsættes til DONG.

Spildevand

Restprodukter

Slagger

Energi

Vand

Hjælpestoffer

Røggasser

Produktion

af energi

Læsetips

Emissioner måles som oftest i koncentrationsenheder som mg/liter for spildevand eller

mg/Nm3

for udledning til luft eller mg/kg for indhold af f.eks. tungmetaller i slagge.

For bedre at kunne sammenligne mellem årene er de forskellige data også opgjort pr.

ton brændt affald, der hvor det er relevant.

Det er for hver tabel muligt at se, hvor vidt tallene er målte, beregnede eller anslåede.


Side 11 af 20

Forbrændingsegnet affald

Tabel 3: Tilført brændbart affald opgjort efter erhvervsmæssig kilde

Erhvervsmæssig kilde Enhed 2005 2006 2007 2008 2009

Husholdninger ton 52.157 53.187 54.378 55.957 56.043

Institutioner, handel og kontor ton 18.198 16.334 15.750 14.076 29.393

Byggeri og anlægsvirksomhed ton 167 340 203 181 176

Renseanlæg ton 128 196 190 127 62

Container- og omlastestationer ton 24.448 25.815 27.171 28.839 27.447

Fremstillingsvirksomheder ton 5.456 18.655 20.936 25.980 4.490

Oparbejdningsanlæg ton 7.348 7.644 7.547 6.603 3.045

Komposterings- og biogasanlæg ton - - - - -

Deponeringsanlæg ton - - - - -

I alt fra opland (tons) ton 107.901 122.171 126.175 131.764 120.656

Til andre anlæg eller mellemdepot* ton -4.232 -4.406 -5.483 -9.753 -18.286

Leveret fra andre anlæg * ton 4.147 612 5.803 5.506 5.506

Hentet fra mellemlager** ton 2.124 4.298 10.908 3.339 6.220

Brændt på ovnlinie 1-3 ton 29.857 38.006 44.159 36.523 27.999

Brændt på ovnlinie 4 ton 80.084 84.654 93.240 94.334 99.723

I alt brændt (tons) ton 109.941 122.660 137.399 130.857 127.722

* Hovedstadsregionens affaldsselskaber modtager og leverer affald affaldsselskaberne imellem i forbin-

delse med f.eks. reparation af ovne og strejker..Stigningen i registrerede fraførte mængder siden midt

2008 skyldes husholdningsaffald fra Birkerød, som nu er en del af Rudersdal Kommune under Nord-

forbrænding, men i en overgangsperiode fortsat brændes på Vestforbrænding.

** Der er i perioder også brug for midlertidig mellemlagring af forbrændingsegnet affald, hvorefter det

hentes og brændes på et mere passende tidspunkt.

Alle værdier er målte.

Tilført energi, vand og hjælpestoffer

Tabel 4: Tilført ovnlinie 1-3

Ovnlinie 1-3 Enhed 2005 2006 2007 2008 2009

El-forbrug* MWh 5.208 5.309 5.628 5.432 5.179

El-forbrug pr. ton brændt affald MWh/ton 0,17 0,14 0,13 0,15 0,18

Vandforbrug** m3 9.769 11.532 10.671 12.531 9.086

Vandforbrug pr. ton brændt affald m3/ton 0,33 0,30 0,24 0,34 0,32

Hjælpestoffer

Hydratkalk til røggasrensning ton 367 - - - 30

Sorbacal SP (erstatter hydratkalk) ton - 694 740 884 708

Stålkugler til kedelrensning *** ton 3 10 3 - -

* Inklusiv elforbruget til fjernvarmecentral, silobygning m. kran, neddeler og transportbånd.

** Inklusiv vandforbruget til fjernvarmecentralen.

*** Stålkugler anvendes ikke længere

Alle forbrug er målte.


Side 12 af 20

Tabel 5: Tilført ovnlinie 4

Ovnlinie 4 Enhed 2005 2006 2007 2008 2009

El-forbrug* MWh 7.304 8.337 9.699 10.258 10.416

El-forbrug pr. ton brændt affald MWh/ton 0,091 0,098 0,104 0,109 0,104

Vandforbrug** m3 25.699 31.323 32.269 32.999 32.205

Vandforbrug pr. ton brændt affald m3/ton 0,32 0,37 0,35 0,35 0,32

Kedelvand m3 5.439 6.846 7.602 12.744 10.834

Gasforbrug

Naturgas forbrugt ved bl.a. ved

opstaret/nedlukning af ovn m3 209.055 318.041 164.122 281.234 289.113

Naturgasforbrug pr. ton affald m3/ton 2,61 3,76 1,76 2,86 2,90

Hjælpestoffer

NH3 (til kedelvandsbehandling) liter 100 100 100 100 100

Til røggasrensningen:

Kalksten til absorber *** ton 242 450 291 384 649

Wulfrasorp ton 6 - - -

Aktivt kul (erstatter Wulfrasorp) ton 44 47 24 1 0,2

Ammoniakvand (24 %) ton - 364 320 450 493

Til spildevandsbehandling:

Natriumlud **** ton 116 137 156 175 227

TMT 15 (fældningsmiddel) ton 2 - - - -

Metalsorb (erstatter TMT) ton 1 2 4 4 4

Jernklorid ton 3 4 5 4 4

Polymer kg 30 30 25 0 35

Kalksten /kalkfiller ton 34 47 18 124 -

* Inklusiv elforbruget til rensning af spildevand og ny neddeler.

** Bruges til køling af slagger og scrubbersystemet (vask af røggas). Keddelvandet er nu også til deNOx.

*** Inklusive til vandbehandling

**** For at forbedre renseffekten er pH sat op ved et forhøjet forbrug af lud.


Tabel 6: Tilført fælles ovnlinie 1-4

Fælles for ovnlinie 1-4 Enhed 2005 2006 2007 2008 2009

Hjælpestoffer

Hydraulikolie, smøreolie mv. liter 1.866 4.136 4.652 4.431 3.124

Smørefedt kg 669 346 190 468 365

Truckgas til intern transport kg 770 891 1.298 1.127 1.167


Tabel 7: Tilført fjernvarme og vandbehandling Fjernvarmecentral og

vandbehandling Enhed 2005 2006 2007 2008 2009

Naturgas m3 516.943 107.315 150.212 187.022 344.778

Naturgas pr. produceret varme m3/MWh 163 92 102 102 105

Kedelstensvæske (Hydrox) liter 2.800 150 2.900 7.950 5.825

Salttabletter ton 7 16 14 21 21



Side 13 af 20

Produktion

Tabel 8: Energiproduktion

Produktion Enhed 2005 2006 2007 2008 2009

Varmeproduktion, affaldsforbræn-

ding MWh 244.900 276.048 294.599 281.510 279.846

Varmeproduktion pr. brændt ton

affald MWh/ton 2,23 2,25 2,14 2,15 2,19

Varmeproduktion pr. driftstime MWh/time 11,4 12,2 10,3 9,6 8,0

Elproduktion, affaldsforbrænding MWh 42.919 35.491 47.972 48.123 24.781

Elproduktion pr. ton brændt affald MWh/ton 0,54 0,42 0,51 0,51 0,25

Elproduktion pr. drifttime MWh/time 6,0 4,5 5,7 5,5 2,8

Samlet energiudnyttelse pr. ton

brændt affald MWh/ton 2,6 2,5 2,5 2,5 2,4

Varmeproduktion, fjernvarmecentral MWh 3.162 1.161 1.468 1.839 3.275

Varmesalg MWh 217.243 235.192 251.181 243.902 256.553

Graddage* 2.864 2.741 2.570 2.608 2.857

% af normalår (= 3.112 graddage) % 92 88 83 84 92

* Graddage opgøres af Danmarks Meteorologiske Institut og fortæller noget om det sandsynlige forbrug af

energi til opvarmning på baggrund af klimaet. Værdier under 100 % betyder, at året har været varmere

end et normalt år.

Alle værdier er målte.

Figur 2: Energiproduktion og – salg

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

2005 2006 2007 2008 2009

MWhVarmeproduktion

Elproduktion/salg

Varmesalg


Side 14 af 20

Restprodukter

Tabel 9

Restprodukter Enhed 2005 2006* 2007 2008 2009

Ovnlinie 4, gips/slam** ton 140 406 345 520 603

Ovnlinie 1-4, total restprodukt*** ton 3.317 2.822 3.282 3.412 2.945

Samlet mængde restprodukt pr. ton

brændt affald ton/ton 0,031 0,026 0,026 0,030 0,028 * Fra 2006 bortskaffes gips og slam sammen, mens flyveasken (= restprodukt) opsamles i en restproduktsilo og bort-

skaffes for sig. Tidligere blev gipsen håndteret for sig og slam og flyveaske sammen.

** Gipsen blev deponeret på Skibstrup Affaldscenter frem til efteråret 2005. Herefter deponeres den i Norge hos NOAH

Holding As, Langøya, Våle Vestfold.

*** Restproduktet fra alle fire ovnlinier blev deponeret i Tyskland hos NDH E, Nordhäuser Strasse, Bleicherode, frem

til der opstod problemer med Miljøstyrelsens godkendelse af eksporten. Herefter bliver restproduktet deponeret i

Norge hos NOAH Holding As, Langøya, Våle Vestfold. Dansk Restprodukt Håndtering (DRH) står for afsætnin-

gen, herunder eksporten.

Alle mængder er målte.

Slagger

Tabel 10 – Slagge

Slagger Enhed 2005 2006 2007* 2008 2009

Samlet mængde slagge ton 17.455 21.799 24.780 25.442 27.141

pr. ton brændt affald ton/ton 0,159 0,178 0,180 0,194 0,213

* Slaggen håndteres af AFATEK og er fra år 2007 tilført Kalvebod Slaggesorteringsplads.

Alle mængder er målte.

Tabel 11 – Slaggeanalyser

Parameter Enhed 2005 2006 2007* 2008* 2009*

Grænseværdi

Kategori

1

Kategori

2-3

Faststof:

Arsen mg/kg TS 22 29 27 31 30 0-20 >20

Cadmium mg/kg TS 2,5 2,9 3,9 6 5 0-0,5 >0,5

Krom mg/kg TS 115 125 108 133 114 0-500 >500

Kobber mg/kg TS 2.350 2.933 6.667 2.867 3,033 0-500 >500

Nikkel mg/kg TS 94 106 167 190 207 0-30 >30

Bly mg/kg TS 833 857 983 1123 937 0-40 >40

Zink mg/kg TS 2.975 3.300 4.000 3233 4000 0-500 >500

TOC g/kg TS 9 7 9 10 12 <30 <30

Eluat:

pH 10,5 10,9 10,7 10,9 11,0 - -

Ledningsevne mS/m 425 410 410 457 561 - -

Klorid mg/liter 795 587 603 870 1060 0-150 0-150

Sulfat mg/liter 785 940 557 553 423 0-250 0-250

Calcium mg/liter 243 139 116 142 160 - -

Natrium mg/liter 680 660 583 703 683 0-100 0-100

Arsen mg/liter 0,0024 0,0053 0,0041 0,0070 0,0059 0-0,008 0-0,008

Cadmium mg/liter 0,0003 0,0003 0,0004 0,0011 0,0005 0-0,002 0-0,002

Krom (total) mg/liter 0,0242 0,0605 0,096 0,0973 0,0405 0-0,01 0-0,01

Kobber mg/liter 0,46 0,30 0,53 0,6600 0,6433 0-0,045 0-0,045

Nikkel mg/liter 0,004 0,0023 0,0035 0,0052 0,0062 0-0,1 0-0,1

Bly mg/liter 0,0018 0,0036 0,0016 0,0051 0,0130 0-0,01 0-0,01

Zink mg/liter 0,0096 0,0284 0,0107 0,0327 0,0490 0-0,01 0-0,01


Side 15 af 20

* Slaggen er analyseret ved udtagelse af stikprøver i 3 forskellige bunker. Resultatet er herefter beregnet

som en gennemsnitsværdi. Slaggen analyseres, sorteres og genanvendes bl.a. til bundsikring ved vejbygning,

hvorved der spares råstoffer.

Spildevand

Tabel 12 – spildevand - udledt

Udledning til offentligt

kloaksystem Enhed 2005 2006 2007 2008 2009

Spildevand, ovnlinie 1-3* m3 1.520 1.838 1.827 2.528 1.992

pr. ton brændt affald m3/ton 0,051 0,048 0,041 0,069 0,071

Spildevand, ovnlinie 4** m3 4.093 6.196 5.799 6.192 4.425

pr. ton brændt affald m3/ton 0,051 0,073 0,062 0,066 0,044

* Spildevandet stammer fra blødgøringsanlægget. Mængden er skønnet.

** Spildevandet stammer fra røggasrensningen og overløb fra kedlen. Mængden er målt.

Tabel 13 – spildevand - analyser

Spildevandsanalyse* Enhed 2005 2006 2007*** 2008*** 2009***

Grænse-

værdi****

Sølv µg/l 5,4 6,0 6,0 4,6 2,8 250

Cadmium µg/l 2,8 1,9 0,8 0,9 0,9 3

Krom µg/l 18,1 2 2 3,8 7,1 300

Kobber µg/l 7,8 10,9 10 10,5 27,3 500

Kviksølv µg/l 0,9 1,0 0,5 0,9 0,9 3

Nikkel µg/l 8,3 6,6 5 3,8 13,5 250

Bly µg/l 13,1 16,7 8,7 10,0 17,3 100

Zink µg/l 130 385 142 120,2 269,1 3.000

Spildevandsanalyse** Enhed 2005 2006 2007*** 2008*** 2009***

Sølv kg/år 0,022 0,037 0,035 0,028 0,013

Cadmium kg/år 0,011 0,012 0,005 0,006 0,004

Krom kg/år 0,074 0,012 0,012 0,024 0,031

Kobber kg/år 0,032 0,068 0,058 0,065 0,121

Kviksølv kg/år 0,004 0,006 0,003 0,006 0,004

Nikkel kg/år 0,034 0,041 0,029 0,024 0,060

Bly kg/år 0,054 0,103 0,050 0,062 0,077

Zink kg/år 0,532 2,385 0,823 0,744 1,191

* Analysen udføres på spildevandet fra ovnlinie 4.

** Beregnet på baggrund af analyseresultatet ovenfor.

*** Resultatet er et gennemsnit af 2 målinger i 2007, 4 i 2008 og 7 i 2009

**** Grænseværdierne findes i udledningstilladelsen fra Hørsholm Kommune af 11. april 2000.


Side 16 af 20

Udledninger til luften

Tabel 14 Udledt gennem

skorstenen

- kontinuerte

målinger Enhed 2005* 2006 2007 2008 2009

Røggas (ovnlinie 1-4) Nm3 x 103 661.898 714.940 959.659 1.011.398 1.111.329

pr. ton brændt affald Nm3x103/ton 6,0 5,8 7,0 7,7 8,7

Saltsyre (HCl)** kg 4.117 4.162 4.631 5.405 3.007

pr. ton brændt affald kg/ton 0,037 0,034 0,034 0,041 0,024

pr. Nm3 røggas mg/Nm3 6 6 5 5 3

Støv** kg 885 792 713 613 1.309



Svovldioxid (SO2)** kg 6.938 6.272 7.243 24.336 18.783



Nitrogenoxider (NOx)

ovn 1-3 kg 65.557 45.850 89.221 41.450 20.848


pr. Nm3 røggas mg/Nm3 304 233 228 101 43

Nitrogenoxider (NOx)

ovn 4 kg 208.421 86.017 98.094 100.567 91.718


pr. Nm3 røggas mg/Nm3 467 166 173 167 145

Kulilte (CO)** kg 5.426 3.699 5.237 7.959 10.052



TOC** kg 87 130 251 251 249


pr. Nm3 røggas mg/Nm3 0,13 0,18 0,26 0,25 0,22

* Analyseprogrammet er ændret, så det følger bestemmelserne i miljøgodkendelsen af 2. marts 2004.

** Fra og med 2005 er resultaterne beregnet ud fra kontinuerte målinger, ikke punktmålinger som tidligere.

Det bemærkes, at måleværdier er baseret på halvtimes middelværdier. De viste koncentrationsværdier er

beregnede gennemsnits koncentrationer (årsmiddel).

*** I 2008 er mængden af emissioner beregnet på alle driftstimer ganget med flow ganget med den målte

emission pr time, dvs. den summerede mængde i kilo vil være lidt højere end reelt, da der er flere emissio-

ner under affaldsforbrænding end under gas og flis.


Side 17 af 20

Tabel 15 – Dioxin og PAH

Udledt gennem

skorstenen Enhed 2005 2006 2007 2008 2009

Grænse-

værdi

Dioxin (ovnlinie 1-3)* g 0,010 0,002 0,013 0,227 0,0024 -

pr. Nm3 røggas ng/Nm3 0,0046 0,0124 0,0312 0,0006 0,0038 0,1

pr. ton brændt affald ng/ton 329 64 286 6229 86 -

Dioxin (ovnlinie 4)* g 0,0402 0,0093 0,0125 0,0034 0,0073 -

pr. Nm3 røggas ng/Nm3 0,090 0,018 0,022 0,006 0,012 0,1

pr. ton brændt affald ng/ton 501 110 134 36 73 -

PAH ** g 0,89 0,01 1,42 0,05 0,001 -

pr. Nm3 røggas ng/Nm3 2 0,021 2,5 0,765 1,9 5.000

pr. ton brændt affald ng/ton 11.143 129 15.203 525 8 -

* Resultatet er et gennemsnit af årets målinger. 1 ng = 1 nanogram = 0,000000001 g

** I forbindelse med tilladelsen til medforbrænding af kreosotbehandlet træ i 2003, blev der fastsat et vil-

kår om måling af PAH (Polyaromatiske Hydrocarboner) tjærestoffer for ovnlinie 4.

Tabel 16 – Præstationsmålinger *) Præstations-

målinger

Ovn 1 Enhed 2006 (1) 2006 (2) 2007 (1) 2007 (2) 2008 (1) 2008** 2009 (1) 2009 (2)

Græn-

se-

værdi

Fluorbrinte

(HF) mg/Nm3 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,1 <0,3 <0,2 1

Cadmium

+thallium mg/Nm3 0,00052 0,0018 <0,002 <0,002 <0,0025 <0,003 <0,003 <0,003 0,05

Kviksølv mg/Nm3 0,029 0,0018 0,0011 0,009 0,0026 0,0012 0,00074 0,0013 0,05

Antimon

+arsen +bly+

krom +kobolt+

kobber +

mangan+nikkel

+vanadium mg/Nm3 0,015 0,0058 0,0042 0,015 0,11 0,020 0,011 0,049 0,5

Dioxin ng/Nm3 0,032 0,0036 0,0063 0,0026 0,00086 0,0011 0,0014 0,00017 0,1

Partikler/støv

2009 ***) mg/Nm3

<0,1 <0,1 10

Præstations-

målinger

Ovn 2 Enhed 2006 (1) 2006 (2) 2007 (1) 2007 (2) 2008 (1) 2008 (2) 2009 (1) 2009 (2)

Græn-

se-

værdi

Fluorbrinte

(HF) mg/Nm3 <0,2 0,23 <0,2 <0,3 <0,2 <0,2 <0,1 <0,3 1

Cadmium

+thallium mg/Nm3 <0,0005 0,002 <0,002 <0,003 <0,003 <0,004 0,0029 0,0024 0,05

Kviksølv mg/Nm3 0,017 <0,0008 <0,006 0,0013 <0,001 0,001 <0,0008 0,00067 0,05

Antimon

+arsen +bly+

krom +kobolt

+kobber+

mangan+nikkel

+vanadium mg/Nm3 0,014 0,0093 0,028 0,0041 0,021 0,0089 0,13 0,012 0,5

Dioxin ng/Nm3 0,0085 0,0071 0,087 0,078 0,000036 0,0014 0,0099 0,0027 0,1

Partikler/støv

2009 ***) mg/Nm3

26 1,1 10


Side 18 af 20

Præstations-

målinger

Ovn 3 Enhed 2006 (1) 2006 (2) 2007 (1) 2007 (2) 2008 (1) 2008** 2009 (1) 2009 (2)

Græn-

se-

værdi

Fluorbrinte

(HF) mg/Nm3 <0,2 <0,02 <0,2 <0,1 <0,2 <0,2 <0,1 <0,3 1

Cadmium +

thallium mg/Nm3 <0,003 0,0019 <0,003 <0,003 0,0074 0,0017 <0,002 <0,002 0,05

Kviksølv mg/Nm3 0,0076 0,028 0,001 <0,0008 0,014 0,0010 <0,0008 0,0027 0,05

Antimon

+arsen+bly+

krom +kobolt

+kobber+

mangan+nikkel

+vanadium mg/Nm3 0,017 0,0031 0,082 0,0093 0,32 0,49 0,0063 0,0032 0,5

Dioxin ng/Nm3 0,019 0,0043 0,011 0,0023 0,00004 0,016 0,0024 0,0064 0,1

Partikler/støv

2009 ***) mg/Nm3

0,37 < 0,1 10

Præstations-

målinger

Ovn 4 Enhed 2006 (1) 2006 (2) 2007 (1) 2007 (2) 2008 (1) 2008** 2009 (1) 2009 (2)

Græn-

se-

værdi

Fluorbrinte

(HF) mg/Nm3 <0,2 <0,1 <0,1 <0,2 <0,2 <0,2 <0,1 <0,1 1

Cadmium

+thallium mg/Nm3 <0,0003 0,0015 <0,002 <0,002 <0,002 0,00029 <0,002 0,0011 0,05

Kviksølv mg/Nm3 0,00023 0,0055 0,0036 0,0034 0,0012 0,0015 0,0023 0,0036 0,05

Anti-

mon+arsen+bly

+krom+kobolt

+kobber+

mangan+nikkel

+vanadium mg/Nm3 0,0041 0,0100 0,0064 0,0170 0,006 0,024 0,0077 0,0190 0,5

PAH (Poly -

aromatiske

hydrocarboner) ng/Nm3 - 0,021 2,5 - 0,93 0,6 0,19 0,0019 5.000

Dioxin ng/Nm3 0,025 0,011 0,013 0,031 0,0057 0,043 0,013 0,01 0,1

Partikler/støv

2009 ***) mg/Nm3

0,54 1,8 10

*) Præstationsmålingerne er fra målinger gennemført i 2009 følgende Force målerapporter: 4208-01, 4116-

01, 4208-01, 4135-01, 4209-01, 4210-01, 4118-01, 4134-01, 4134-01, 4059-01.

**) Da der manglede at blive gennemført nogle af miljømålingerne i 2008, er disse efterfølgende udført og

værdierne af disse målinger er indsat i tabellen i søjle 2008 som måling 2 vedr. ovn 1,3 og 4. Det vedrører

Force målerapporterne: 4334-01, 4265-01, 4231-01.

***) Partikler/Støv måles også ved præstationsmålingerne og værdierne er indsat for 2009. Første runde præ-

stationsmåling 2009 for ovn 2, viste en overskridelse af emissionsgrænseværdien for partikler.

Unormal drift

Tabel 17 – antal overskridelser

Antal døgnmiddel overskridelser:

Kontinuerte målinger -

Døgnmiddelværdi Enhed 2006 2007 2008 2009

Ovn 1 døgn* 3 5 43 9

Ovn 2 døgn* 3 8 30 17

Ovn 3 døgn* 14 15 26 63

Ovn 4 døgn* 20 10 72 42


Side 19 af 20

* Antallet af døgn, hvor middelværdien over døgnet overskrider

grænseværdien jf. Miljøgodkendelsen. Forklaring på overskridelserne kan

ses under afsnittet ”Ledelsens redegørelse”.

Antal døgn er beregnet ud fra Referencelaboratoriets Rapport nr. 39.

Antal ½ times overskridelser jfr. 60 timers reglen:


Halvtimesmiddelværdi Enhed 2006 2007 2008 2009

Ovn 1 timer* 9,5 7 27,5 24

Ovn 2 timer* 22,5 22,5 23,5 47,5

Ovn 3 timer* 12,5 23 32 48,5

Ovn 4 timer* 0 3,5 14 19,5

*Antallet af driftstimer, hvor middelværdien over en periode på en halv time

overskrider grænseværdien (kolonne A) jf. Miljøgodkendelsen for en eller flere

parametre. Det er tilladt at have op til 60 timers overskridelser pr. ovn pr. år.

Antal ½ times overskridelser af kolonne A værdier:


Halvtimesværdier Enhed*

2008

2009

Ovn 1 timer

217 132

Ovn 2 timer

199 197

Ovn 3 timer

179,5 230

Ovn 4 timer

67,5 78

* Samlet antal overskridelser af kolonne A-værdier (Halvtimes middelværdi).

Overskridelsen er antal gange, men opgjort i timer, da hver gang tælles som ½ time.

Der er således ikke korrigeret for samtidige overskridelser af flere parametre, som ovenfor.

Udledninger fra naturgasfyrede spidsbelastningskedler

Tabel 18 – Fjernvarmecentralen på Nordforbrænding, Kærvej

Parameter Enhed 2006 2007 2008 2009 Grænseværdi

CO (målt) mg/m3 <2 <2 2,1 2,8 75

CO (beregnet) kg/år <8,8 <3,9 5 3 -

NOx (regnet som NO2) mg/m3 64 58 65 56 65

NOx (beregnet) kg/år 281 113 156 69 -

Tabel 19 – Opnæsgård Varmecentral


CO mg/m3 4 <2 <2 3,24 -

NOx mg/m3 175 135 170 <2 -

NOx- emission g/sek 0,32 0,08 0,036 0,26 <2

Tabel 20 – Nivå Fjernvarmecentral, kedel 1


CO mg/m3(n,t) <3 7 <2 <2 -


NOx (beregnet) mg/m3 0,2 0,144 0,09 0,08 0,125 (B-værdi)


Side 20 af 20

Tabel 21 – Nivå Fjernvarmecentral, kedel 2


CO mg/m3(n,t) 3,1 <3 <2 <2 -


NOx (beregnet) mg/m3 0,2 0,144 0,09 0,08 0,125 (B-værdi)

Tabel 22 – Dr. Neergaardsvej, Kedel 1


CO mg/m3(n,t) 2,1 <2 ej målt 1,7 -

NOx (regnet som NO2) mg/m3 67 68 ej målt 77 65/500*

NOx (beregnet) mg/m3 0,03 0,02 ej målt 0,03 0,125 (B-værdi)

Tabel 23 – Dr. Neergaardsvej, Kedel 2


CO mg/m3(n,t) <2 <2 ej målt < 1 -

NOx (regnet som NO2) mg/m3 69 69 ej målt 70 65 /500*

NOx (beregnet) mg/m3 0,03 0,02 ej målt 0,03 0,125 (B-værdi)

* I vejledning 65 mg/m3, men i den oprindelige godkendelse 500 mg/m3. Nordforbrænding er i dialog med

kommunen om NOx emissionen.

Endnu et travlt år i fjernvarmen med udbygning af nettet og nye tilslutninger.

Documents

Grønt Regnskab 2009Grønt Regnskab 2009 I/S Nordforbrænding Side 2 af 20 Basisoplysninger I/S Nordforbrænding Savsvinget 2 2970 Hørsholm Tlf. 45 16 05 00, Fax 45 16 05 11 CVR nr.: