12
Fantastisk genbrugspynt og tips til andre af julens glæder. GRØN JUL ER BARE SJOVERE...

Grøn jul er bare sjovere 2013

Embed Size (px)

DESCRIPTION

GRØN JUL ER BARE SJOVERE er Kgs. Enghave lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalgs forslag til hvordan du kan gøre din jul mere grøn. Her kan du få ideer til eventyrlig og skør genbrugsjulepynt, opskrifter til julegodter og tips til en spændende og aktiv pakkekalender Glædelig Jul!

Citation preview

Page 1: Grøn jul er bare sjovere 2013

Fantastisk genbrugspynt og tips til andre af julens glæder.

GRØN JUL ER BARE SJOVERE...

Page 2: Grøn jul er bare sjovere 2013

Gamle noder på let brunet papir, kaffe-poser med sølvfarvede indersider, embal-

leringsbånd og brugte gavebånd, glittede magasiner, tapetrester i mange farver, æsker i

alle størrelser, grønne flasker, elastiske cykelslanger, dåser uden pant, theposer, fyldet fra et tyndslidt vattæppe, korkpropper, juicekartoner, iturevne tegneserier, toiletruller og meget, meget mere...

Hvorfor dog købe glans- og silkepapir til julepynten, når vi konstant er omgivet af uendelige mængder af vidt forskel-lige materialer, som både er gratis, nemme at gå til og som uværgerligt sætter fantasien i gang?

De næste sider er fyldt med inspirerende eksempler på jule-pynt lavet af børn og voksne. Nogle er glade for klassiske en-kle hjerter, mens andre har fundet på nisser på flyvemaski-ner eller sorte gummiguirlander. Fælles for dem er, at de har haft det utroligt sjovt undervejs og har fundet muligheder i det, som vi ellers betragter som værdiløst skrald.Og det er den vej, vi må gå, hvis vi skal passe på kloden, dens ressourcer og dermed hinanden. Sidst i hæftet vil du også støde på andre tips og ideer til en mere bære-dygtig jul.

Rigtig god fornøjelse.

Med venlig hilsen Vesterbro Lokaludvalg og Kgs. Enghave Lokaludvalg

Page 3: Grøn jul er bare sjovere 2013

Hjerter klippet med en saks…Til godter eller til vinduet, enkle og børnevenlige eller af den fingernemme slags, med eller uden budskaber fra materialet. Mulighederne er mange.

Det enkleste hjerte til godter limes sam-men af to cirkler papir eller andet materiale. Brug en underkop eller en lille tallerken som skabelon, tegn rundt om og klip ud. Klip en hank i passende længde.

Det flettede hjerte kan laves i alle slags ma-terialer og størrelser. Fra thebrevet eller det lille papir på snoren til theposen over soda-vandsdåser til LP-covers. Papiret foldes og op fra folden tegnes/klippes figuren til højre.

Husk blot at strimlerne skal være en smule længere end delens samlede bredde. Buen skal helst starte lidt højere oppe end der, hvor strimlerne slutter. Men bare kast dig ud i det – man kan altid rette til undervejs.

Flet to figurer med samme form, men for-skellige mønstre eller farver.

Page 4: Grøn jul er bare sjovere 2013

Ovenfor: Æskehjertet klippes ud af hjørnet af en æske og kan evt. dekoreres. Længst til venstre: Julehjerte lavet af tapetrester og guirlande af cykelslange og voks-dug. Til venstre: Julehjerte af dåser.Og så er der alle de andre skønne hjerter af dåser, slanger, bånd og så videre og så videre...

Page 5: Grøn jul er bare sjovere 2013

Kræmmerhus med krøllet hank...Det er enkelt at lave runde kræmmerhuse med en snip stikkende op, ligesom dem man køber brændte mandler i. Det er bare at rulle et stykke kvadratisk papir (eller andet spændende materiale).

Ellers kan du tegne en stor cirkel på papiret, klippe den i kvarte og rulle dem hver til et hus.

Mindre børn har svært ved at lime de runde kræmmerhuse. Lav kantede huse med snip ved at folde et kvadratisk stykke papir på tværs og derefter folde flere gange på langs. Jo flere gange du folder, des flere kanter. Når du folder papiret ud igen, skal nogle af folderne ’vendes’, så de alle folder den samme vej og så er der en dejlig stor flade at lime sammen på.

Kræmmerhus af noder Kræmmerhus af isvaffelpapirMuffin Madame

Page 6: Grøn jul er bare sjovere 2013

Hvor de gyldne stjerner blinke...

Brug også aluminiumbundene fra fyrfadslys, brugte gavebånd i forskellige farver og hvad du ellers kan komme på.

Gammel LP. Blødgøres ved 150 grader. Husk at lufte ud!

Stjerne af ståltråd og perler

Flettevejledning:

Stjerne af indersiden af juicekarton Stjerner af tomatdåse-bund og ølkapsel

Stjerner af emballeringsbånd. OBS: brug tang til at gøre folderne flade

Page 7: Grøn jul er bare sjovere 2013

Kurve, kugler, fugle...

Cigaretpakker

Flagkæde af reklamer

Nøddekurv af æske fra print-patron

Københavns Kommune bruger 110 mio. om året på at holde rent i gader og på pladser. Tænk, hvis vi selv fandt på noget at bruge bare en fjerdedel af al det ’affald’ til……

Hellig ko af fjer og mælkekarton

Lanterner af juicekarton

Page 8: Grøn jul er bare sjovere 2013

Til julebal...Brug fyldet fra et gammelt vattæppe som baggrund og bund til dit julelandskab, som kan befolkes med de skønneste væsner…..

Page 9: Grøn jul er bare sjovere 2013

Jule-omsorg med omtanke...4 hurtige til en bæredygtig jul:

1. GaverKøb noget, der holder og som modtageren kan have glæde af længe. Det kan også være en tur i kurbad, en fisketur med fuld økologisk forplejning eller noget fundet i en antikforretning.

2. Mad og drikkeKøb ikke mere, end I kan spise og drikke. Der hører masser af retter og godter til en ordentlig jul, men man spiser sig ikke mæt i hver enkelt ret. Køb gerne økologisk – så har dyr og natur det også godt op til højtiden.Har du alligevel købt for meget, så brug resterne. Få inspiration på www.stopspildafmad.dk

3. Lysenes festVælg en lyskæde med dioder - de bruger mindre strøm og holder længere. Brug også gerne et tænd/sluk-ur, så lyskæden ikke lyser døgnet rundt. Køb levende lys af bivoks eller ren stearin. Paraffin er lavet af olie, som vi bør bruge mindre af.

4. Køb et grønt træDer bruges ikke kemikalier og kunstgødning til dyrkningen af økologiske juletræer. Der er mangel på økologiske træer, men man kan også købe et sprøjtefrit. Det vil sige, at plantagen er blevet omlagt til økologi, men at træet er plantet før da. Ellers er rødgran det bedste alternativ, fordi produktionen af dem, er mindre belastende for kredsløbet. Du kan også købe økologisk pyntegrønt og finde bark, træstykker, mos, bær, kogler, grene eller frøstande i skoven. Når træet skal ud, kan du snitte ting ud af det og få det fliset (se bagsiden).

Se mere på www.forbrugerkemi.dk/fokus/jul

I Danmark bruger vi for 100 mio. kr. ekstra strøm i ju-lemåneden! En stor del af det skyldes lyskæder. Kilde: Energitjenesten.

I december måned smider vi danskere mad for 1,53 mia. kroner i skraldespanden.Kilde: Miljøstyrelsen.

Bivoks er et naturligt biprodukt af biavlernes honning-produktion. Voksen skal ikke bearbejdes som andre voks-typer. Den skal blot smeltes og formes til lys og det kan gøres lokalt. Dette sparer ressourcer til produktion og transport.

Page 10: Grøn jul er bare sjovere 2013

Ideer til pakkekalenderen...

Weekenddage

1. december: Udflugt til juletræsfest på Mozarts Plads eller i Enghaveparken.

7. december: Regler til et kortspil, som barnet endnu ikke kender (og tid til at spille).

8. december: Udflugt til Jul på Frilandsmuseet (kl. 10-16).

14. december: Opskrift på og ingredienser til fuglefoder.

15. december: Udflugt: Juleværksted og fæld-selv øko-juletræ ved Eg-hjorten, Jespervej 309, 3480

Fredensborg.

21. december: Mandler, sukker og opskrift på brændte mandler.

22. december: Billetter til jule-kortfilm i Cinemateket i Gothersgade (går også de andre week-

end-dage).

Hverdage * Lineal af majs-stivelse (Vesterbro

Kontorforsyning).

* Gen brugsbog eller –blad.

* Skabelon til kræmmerhus, tykt

papir fra gamle noder, bøger eller

reklamer + lim.

* Brugt DVD fra f.eks. Blockbuster.

* Fairtrade-øko Kina-sutsko (Irma).

* Køb en pakke/kasse/portion af noget og

Page 11: Grøn jul er bare sjovere 2013

Guirlande af fyrfadslys og voksdug

Brændte mandler:

Kom 200 gr. mandler, 175 gr. sukker og

1 dl. vand på en pande. Varm op ved kraftig varme og

under omrøring - sukkeret bliver nu hvidt og tørt. Fortsæt

med at varme mand-lerne under omrøring til sukkeret

er brunt og flydende og mandlerne blanke. Skru evt. ned

til jævn varme.

Spred mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem

køle af.

fordel indholdet på flere dage. Det kan være Mod-

ellervoks, farveblyanter, øko pebernødder eller

chokolade, eller f.eks. en bunke LEGO-klodser

eller andet købt via Den Blå Avis eller på loppe-

marked.

* Eller byt jer frem med andre forældre.

I kan også lave en bytte-aften, hvor de voksne i opgangen, boligforeningen eller klassen mødes og byt-

ter legetøj, tøj og bøger, som jeres egne børn er vokset fra, men som andre kan blive glade for.

Opskrifter...

Fuglefedtfoder:

500g margarine smeltes.

1kg havregryn røres i.

Det afkøles og formes til kugler. Kuglerne kan hænges

op i et brugt klementinnet, eller massen kan presses ind

i fyrrekogler, som har ligget til tørre og hvor skællene der-

for har ’åbnet sig’. Supplér evt. havren med jordnødder,

solsikkefrø, kogt ris, hørfrø eller andet godt.

Page 12: Grøn jul er bare sjovere 2013

Prøv de kreative ideer af i lokaludvalgenes julegenbrugsværk-steder

Juletræsfest i Enghave Parken Kom til juletræsfest i Enghave Parken søndag d. 1. december – julens første advent. Der vil være masser af julehygge for høj og lav og risengrød, gløgg og julesjov.Kunstneren Thomas Dambo bygger et stort juletræ af over 200 fuglekasser af resttræ. Bagefter skal fuglekasserne hænge rundt omkring i bydelen.

Tid & sted: Enghaveparken, søndag den 1.december kl. 15-17.

Juletræsfest på Mozarts PladsKom til juletræsfest på Mozarts Plads søndag den 1. december - den første advent. Kgs. Enghave tænder juletræet, du kan købe kakao og pandekager af spejderne og jule-manden kigger såmænd også forbi. Så er der vist garanti for en hjerternes fest!

Tid & sted: Mozarts Plads, søndag den 1.december kl. 16.00-17.30

Nyt liv til dit juletræTag værdigt afsked med dit juletræ den første weekend i det nye år. Den 4. januar 2014laver vi knager, piskeris, pinde, løgkurve, ølbrikker og alt muligt andet ud af træet, og resten bliver fliset til din have/altankasse eller byens parker. Se tid og sted på www.kongensenghavelokaludvalg.kk.dk og www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk

Rigtig glædelig jul!

Kataloget er lavet af Kgs. Enghave Lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalg.Pynten er lavet af børn, forældre, lærere og pædagoger på Vesterbro, samt af lokaludvalgenes miljømedarbejdere, Dorte Abrahamsen, Julie Dufour Wiese og Fanny Pedersen.Fotos: Lokaludvalgene, Niels Birk, Ursula Bach og Julie Dufour Wiese.