Grundlæggende elektronik lastvogn

NIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNTEKNIK

www.if.dkwww.if.dk

Lastvogn [kopi]

Elektriske systemer 1

Redaktør

Denne bog er produceret ved hjælpaf Erhvervsskolernes Forlags Undervis-ningsbank som findes på Internettetwww.e-books.dk I denne vidensdata-base ligger mere end 8.000 kapitlersom kan sammensættes helt frit tilbøger. Således kan en lærer nu bliveredaktør og danne sit eget mål-rettede undervisningsmateriale.

ÅrBest. nr.

Munkehatten 285220 Odense SØTelefon 63 15 17 00Telefax 63 15 17 33E-mail [email protected] www.ef.dk

Enhver mangfoldiggørelse af teksteller illustrationer er forbudt ihenhold til Lov om ophavsret.Forbudet gælder alle former formangfoldiggørelse ved trykning,fotografering og elektroniskdatabehandling.

For at kunne forbedre kommendeudgaver vil vi meget gerne modtagekommentarer til bogen. Denneopfordring gælder alle brugere,lærere såvel som elever.

Erhvervsskolernes Forlag

Copyright

Kontakt os!

Undervisningsbanken

Forord

æøåÆØÅ æøåÆØÅ æøåÆØÅ

Lastvogn [kopi]

Elektriske systemer 1

Mogens Jensen2007

Indhold

æøåÆØÅ æøåÆØÅ æøåÆØÅ

Ladeanlæg - Generelt 1Vekselstrømsgenerator - Funktion 7Vekselstrømsgenerator - Med feltdioder 11Elektronisk spændingsrelæ 13Bosch ladeanlæg - Elektronisk relæ 15Vekselstrømsladeanlæg - Fejlfinding 17Elektriske strømforbrugere 23Akkumulator 59

Ladeanlæg – Generelt

© Erhvervsskolernes Forlag aa001.fm - 02 08 19


Ladeanlæggets formål

GenereltLadeanlægget indgår som en del af det elektri-ske anlæg.

Ladeanlægget er normalt et vekselstrømslade-anlæg, og formålet er at forsyne samtlige tilslut-tede forbrugere i motorkøretøjet med strøm og desuden oplade akkumulatoren.

aa001-01.tif VOLVO

aa001-02.tif VOLVO

am100-02.tif

Komponenter

VekselstrømsgeneratorLadeanlæggets hovedkomponenter er:• Vekselstrømsgenerator• Spændingsrelæ• Akkumulator

Vekselstrømsgenerato-rens opgave er at om-danne mekanisk energi til elektrisk energi.

SpændingsrelæVekselstrømsgenerato-ren kræver et spæn-dingsrelæ for at regulere ladningen. Relæet kan enten være mekaniskeller elektronisk.

Mekanisk spændings-relæ anvendes ikke mere på grund af relæ-ets elektriske støjudstråling (interferens).

aa001-04.tif

Elektronisk relæ – 12 eller 24 V

Vekselstrømsgeneratoraa001-03.tif

12 eller 24 V

Mekanisk relæ – 12 eller 24 Vaa001-05.tif

1



Ventilatorremme

TyperDer anvendes tre typer drivremme ved veksel-strømsladeanlæg:• Smalkilerem• Formfortandet smalkilerem• Multi-rib-rem

Smalkilerem

aa001-06.tif

Smalkilerem anvendes enkeltmonteret ved gene-ratorer med forholdsvis lille ydelse.

Cordlaget er af polyester, som er indstøbt i så-kaldt cushion, en særlig blød gummiblanding.

Dækkedug er af antistatisk behandlet tekstil, der beskytter mod olie, støv mv. og sikrer ens-artet friktion mod remskiven.

Kompressionszonen er af speciel gummiblan-ding, der tåler både stærk varmepåvirkninger og sammenpresninger.

Formfortandet smalkilerem

aa001-07.tif

Formfortandede smalkileremme anvendes en-kelt- eller dobbeltmonterede ved generatorer med høj ydelse, idet konstruktionen med den åbne flanke muliggør stor effektoverføring og anvendelse af remskiver med lille diameter.

Multi-rib-rem

aa001-08.tif

Kileribremme eller flerkilsremme er de nyeste remme, der anvendes til højtydende generatorer grundet den meget store overflade, som giver stor friktion og muliggør høj effektoverføring.

Remmens lave profil muliggør anvendelse af remtræk med bagsidestrammere og bagside-træk. Remmens lave vægt begrænser centrifu-galkraften og fremmer anvendelse til meget hurtige transmissionstræk.

DækkedugTensionszoneCordlag

Cushion(stødzone)

Kompressionszone

Topdug

Tensionszone

Cordlag

Cushion(stødzone)

Kompressionszone

Topdug

Cushion(stødzone)

Cordlag Kompressionszone

2



aa001-09.tif

Eksempel på automatisk remstramning

ak008-18a.cdr

1 Krumtap 5 Kølekompressor for aircondition2 Generator 6 Spænderulle3 Vandpumpe 7 Kilerem4 Servopumpe 8 Remskive

ak008-18.tif

Ladeanlæggets princip

FunktionLadeanlægget indgår som en del af det elektri-ske anlæg sammen med akkumulator og strøm-forbrugerne.

I et ladeanlæg kan følgende forekomme:• Ingen ladning• Ladning• For lille ladning

Ingen ladning

aa001-10.cdr

Generatoren roterer så langsomt, at der ikke produceres strøm.

Strømleveringen foregår da fra akkumulatoren til strømforbrugerne.

For lille ladning

aa001-11.cdr

Kan generatorens ladning alene ikke forsyne strømforbrugerne, hjælper akkumulatoren til med strømforsyningen.

Hvis dette foregår over længere tid, vil akkumu-latoren aflades.

Bagside-strammer

4

5

1

2

3 6

7

8

3



Normal ladning

aa001-12.cdr

Generatoren lader og leverer strøm til de ind-koblede strømforbrugere.

Eventuelt strømoverskud lades på akkumulato-ren.

Ladekarakteristik

Forskellige ydelserVekselstrømsgeneratorer findes i 12 og 24 V- anlæg med forskellig ydelse.

aa001-13.cdr

Eksempel på 14 V, 35 A generator fra Bosch

Beregning af generatorydelse i forhold til forbrug

Når man skal beregne en generators ydelse i for-hold til en personbils absolutte forbrug er ske-maet til højre en mulighed.

Med maksimum forbrug skal der stadig være et overskud på mindst 10 A til akkumulator.

Vær opmærksom på, at ikke alle forbrugere er indkoblet konstant og derfor kun kan være med til at angive en spidsbelastning.

40

30

20

10

01.000

1.500

2.000 3.000 4.000 5.000 omdr./min

J (A) 14 V 16/35 A

Imaks.

I 1.500

Forbruger A/stk. X/antal Sum

Tændingsanlæg 1,5

El-benzinpumpe 5,5

El-indsprøjtning 8

Radio 1

Sidelys 0,3

Instrumentlys 0,3

Nummerpladelys 0,4

Positionslys 0,4

Nærlys 4,5

Fjernlys 5

Baglys 0,4

Bilvarmer 5

Blinklys 1,75

Stoplys 1,75

Bagagerumslys 0,4

Rudehejs 12,5

Kølerblæser 16,5

Varmeapparat-blæser

7

El-bagrude 10

Bagrudevisker 5

Horn 3

El-antenne 5

Tågelys 4,5

Baklys 1,75

Viskere 7

Starter 120

Lygtevisker/-vasker

5

Cigartænder 8

Ekstra fjernlys 4,5

Ekstra stoplys 1,75

Dieselforglødning 10

Spejlvarme 2

Sædevarme 2

Tempomat 0,5

Samlet forbrug: A

4



På samme måde kan man gøre det på en lastbil. Herudover er det vigtigt, at man overvejer bilens driftsbetingelser.

Biler med mange start/stop/start i løbet af dagen har et større behov end biler, som kører hele da-gen med enkelte stop.

Det viste eksempel på generatorbehov i forhold til forbruget på bilen er hentet hos SCANIA.

Strømforbruget i bilen er 40 A.

aa001-15.cdr

Anbefalet generatorstørrelse

�

Forbruger A/stk. X/antal Sum

Standardbil 18-23

ABS 0,5

EDC 3,5

Tempomat 0,5

Ekstra lys 3

Sidemarkerings-lys

0,5

Taglys 4

Lastlys 3

Sædevarme 2

Spejlvarme 2

Fyr 6

Batterivarme 7

Radio 1,5

Skabslys 1

Påhængsvogn:

Baglys 0,5

Bredde-markeringslys

0,5

Skabslys 1

ABS 0,5

Tågebaglys 1

Baklys 1

Samlet forbrug: A

90

80

70

60

50

40

30

20

10

90 A

45 A

Fje

rntr

afik

bil

Dis

trib

uti

onsb

il

5



6

Vekselstrømsgenerator – Funktion



Formål

Det er generatorens opgave at oplade akkumu-latoren og levere strøm til strømforbrugerne.

Opbygning

Komponenter

aa007-01.tif

Rotor

aa007-02.tif

Rotoren består af en spole isoleret kobbertråd og en jernkerne fremstillet af blødt stål.

Spolens 2 ender er forbundet til 2 slæberinge. På slæberingene slæber 2 kul. Jernkernens 2 ender er opfliget.

Fligene er bøjet imod hinanden og danner, når der går strøm gen-nem spolen, et antal N- og S-spoler.

Magnetfeltet reguleres ved at ændre strøm-mængden gennem spolen.

StatorStatoren består af en la-melleret jernring og ofte 3 statorviklinger, der er fremstillet af lakisoleret kobbertråd. De 3 stator-viklinger er forbundet – samlet i en stjerne- eller trekantkobling.

StjernekoblingStjernekoblin-gen giver høje-re spænding end trekant-koblingen.

TrekantkoblingTrekant-koblingen kan med samme lednings-areal give mere strøm end stjernekoblingen uden at blive termisk overbelastet.

Diode

Køleplade Slæbering Statorvikling

Dækselfordrivleje

Venti-lator

KlopolrotorPolhusSlæbekul

Dækselforslæbe-ringsleje

–

+ DF

aa007-03.tif

aa007-04.tif

aa007-05.tif

aa007-06.tif

7



Dioder

aa007-07.tif

Diode og diodesymbol

Generatorens vekselstrøm skal af hensyn til akkumulatoren ensrettes.

Til ensretningen af ladestrømmen anvendes ofte 6 dioder, normalt siliciumdioder.

En diode tillader kun, at strømmen passerer i en retning og spærrer for strøm i den modsatte ret-ning.

aa007-08.cdr

Gennemgangsretning

aa007-09.cdr

Spærreretning

Forskellige dioder

aa007-10.tif

Plusdiode

aa007-11.tif

Minusdiode

I autoelektronik inden for ladeanlæg skelnes der mellem 2 slags dioder. De adskiller sig fra hin-anden ved, at diodematerialet er indbygget i modsat retning i diodehuset. De kaldes populært for plus- og minusdioder. Plusdioder, PN-dioder, er normalt mærket med rød tekst. Minusdioder, NP-dioder, er normalt mærket med sort eller blå tekst.

aa007-12.tif

Egenskaber

I gennemgangsretning opstår der et spændings-tab over dioden på mellem 0,6 og 1,2 V, afhæn-gig af strømstyrken.

I spærreretningen kan dioden modstå en given spænding. Overskrides denne spænding, ødelæg-ges dioden som følge af strømgennemslag.

1 cm

PN

+

PN

–

8



Vekselstrømsprincip

FunktionVekselstrømsgeneratoren anvender princippet om, at der induceres en elektrisk spænding i en leder, der udsættes for et varierende magnetfelt.

I generatoren står lederen stille (statoren), og magnetfeltet bevæges (rotoren).

Drejes en magnet forbi en spole, opstår der en vekselspænding i spolen.

Spændingen varierer både i polaritet og størrel-se.

De største udslag fremkommer i 2 stillinger.

aa007-13.tif

Største positive udslag

aa007-14.tif

Største negative udslag

Sinuskurve

aa007-15.tif

Når spændingen måles med et oscilloskop, frem-kommer der en sinuskurve.

Størrelsen af den inducerede spænding er af-hængig af magnetfeltets styrke og rotations-hastighed.

Ved hjælp af elektomagnetisme i rotoren dannes der et magnetfelt i vekselstrømsgeneratoren.

3-faset vekselstrømVekselstrømsgeneratoren er normalt forsynet med 3 faseviklinger, og i hver vikling opstår der en vekselspænding. De 3 faser er placeret såle-des i statoren, at vekselspændinger opstår 120° forskudt.

aa007-16.tif

Ved at anvende 3 faser i stedet for 1 fase opnås en større ydelse.

9



Ensretning af en fase med 1 diodeEn diode kan ens-rette en veksel-strømsfase, således at denegative spæn-dinger udelades, hvorved deropstår en pulse-rende jævnstrøm.

Ensretning af en fase med 4 dioderHvis både de positive ognegative spæn-dinger udnyt-tes til ensret-ning, er det nødvendigt at anvende 4 dio-der, som sam-les i en såkaldt brokobling.

Ensretning af 3-faset vekselstrømsgeneratorDer skal anven-des 6 dioder i en brokobling for at ensrette veksel-strømsgenerato-rens 3-fasede vekselstrøm.

Den pulserende jævnstrøm ledes til akkumulatoren, der optagerde små spændingsvariationer.

De små spændingsvariationer, som er tilbage som en overlejring, når man ser et oscilloskopbil-lede af spændingen, kaldes ripple-spænding og må højst være 5 % af de 14/28 V, som anlægget lader med.

Generatortyper

Forskellige generatorerDer anvendes forskellige typer vekselstrøms-generatorer – en uden og en med feltdioder samt en med magnetiseringsmaskine.

Ved vekselstrømsgeneratorer uden og med felt-dioder er ladefunktionen ens. Forskellen består i rotorkredsløbet og i kredsløbet for ladekontrol-lampen.

�

aa007-17.tif

0

0

0 180 360 720° 0 180540 360 540 720°

aa007-18.tif

aa007-19.tif

10

Vekselstrømsgenerator – Med feltdioder



Funktionsprincip

Stilstand

aa078-01.cdr

Tændingen tilsluttes, og der flyder en svag strøm i rotorkredsløbet.

Kredsløbet er forbundet med akkumulatorens +pol gennem tændingskontakten og ladekontrol-lampen videre over spændingsrelæet og gennem rotoren til stel og akkumulatorens –pol.

Der dannes herved et svagt magnetfelt i rotoren, og ladekontrollampen lyser. Dioderne spærrer for akkumulatorstrømmen til statoren.

LadningRotoren drejes, og ladningen starter på rotorens svage magnetfelt.

Der induceres spænding i statorviklingerne, og feltdioderne overtager leveringen af rotorstrøm-men.

Rotorstrømmen forøges, og generatorspændin-gen stiger, og der lades på akkumulatoren.

Ladekontrollampen slukkes, da der ikke længere er nogen spændingsforskel over dens to tilslut-ninger.

Regulering af ladningGeneratoren modtager fuld rotorstrøm og afgiver maksimal ladestrøm, indtil spændingen er ste-get til ca. 14 V, henholdsvis 28 V.

Spændingsrelæet begrænser rotorstrømmen, når reguleringsspændingen opnås, hvorefter spæn-dingen holdes konstant på ca. 14 V, henholdsvis 28 V.

Ladestrømmen falder i takt med opladningen ved, at spændingsrelæet reducerer rotorstrøm-men.

StrømbegrænsningVekselstrømsgeneratoren er strømbegrænsende i sig selv, idet generatorens maksimale lade-strøm begrænses af magnetfeltets træghed istatoren.

Generatoren kræver derfor ikke et relæ til beskyttelse mod for stor strømafgivelse.

�

11



12

Elektronisk spændingsrelæ



Spændingsrelæer - Generelt

FormålVekselstrømsgeneratoren kræver et spændings-relæ til regulering af ladningen.

Generatorens spænding reguleres ved at regule-re rotorstrømmen.

Dette er nødvendigt for at:• Afpasse ladningen efter akkumulatorens

ladetilstand• Beskytte strømforbrugerne mod overspænding

Spændingsrelæer - Typer

OpbygningSpændingsrelæet kan være opbygget enten som et mekanisk relæ eller som et elektronisk relæ.

Elektronisk spændingsrelæDet elektroniske spændingsrelæ er ofte indbyg-get i generatoren, men kan også være placeret separat på karrosseriet.

Elektroniske relæer består af trykte kredsløb med dioder, transistorer, modstande og konden-satorer.

Det elektroniske relæ regulerer generatorens ladning ved hjælp af transistorer, der slutter og afbryder rotorstrømmen.

Der anvendes ingen bevægelige dele, der kan sli-des, og der kræves således ingen vedligeholdelse eller justering.

aa081-01.tif


13



Mekanisk relæDet mekaniske relæ er normalt placeret særskilt på karrosseriet.

Generatoren regulerer ladningen ved hjælp af et kontaktsæt, som ind- og udkobler en modstand i rotorkredsløbet.

Ulempen ved denne relætype er mekanisk slid og støj.

aa081-02.tif

Spændingsregulering

GenereltBåde det mekaniske og det elektroniske spæn-dingsrelæ regulerer generatorens spænding og ladestrøm afhængig af akkumulatorspændingen.

Spændingsrelæet indgår i rotorkredsløbet og re-gulerer enten plus- eller minusforbindelsen til rotoren.

Regulering i plussidenStrømmen flyder fra feltdioderne til spændings-relæet, hvorved der dannes forbindelse til roto-ren, hvorefter strømmen passerer gennem roto-ren til stel.

aa078-01.cdr

Regulering i minussidenStrømmen flyder fra feltdioderne til rotoren og videre til spændingsrelæet. Herved danner spændingsrelæet forbindelse til rotorkredsløbets stelforbindelse.

aa081-03.cdr

�

Elektromagnet Anker Magnetvinkel

Spændingskontakter forlave/høje omdrejninger

14

Bosch ladeanlæg – Elektronisk relæ



Vekselstrømsladeanlæg med elektronisk relæ

I det følgende forklares funktionen af et Bosch 12 V vekselstrømsladeanlæg med elektronisk relæ.

Forklaringen af funktionen må betragtes som principiel for vekselstrømsladeanlæg med feltdioder og elektronisk relæ.

Elektroniske relæer består af trykte kredsløb med dioder, transistorer, modstande og konden-satorer, beskyttet mod fugt og korrosion af plast/siliconemasse.

Der anvendes ingen bevægelige dele, der kan sli-des, og der kræves således ingen vedligeholdelse eller justering.

Elektroniske relæer tåler ikke elektriske eller varmemæssige overbelastninger.

Funktion - StilstandFra akkumulatorens +pol flyder en strøm over tændingskontakten til ladekontrollampen. Der-ved ledes strømmen via ladekontrollampen til klemme D+ på relæet og videre herfra til emitter E med tilhørende base B på transistor V1 igen-nem modstanden R3 til stel.

Transistor V1 bliver ledende og danner forbin-delse mellem emitter E og kollektor C. Strøm-men flyder videre gennem rotoren til stel.

Kredsløbet er sluttet, ladekontrollampen lyser, og der dannes et svagt magnetfelt i rotoren.

Opbygning

aa020-06.cdr

Elektroniskrelæ

Tændings-kontakt

Sikrings-holder

Akkumulator

Vekselstrøms-generator

For-brugere Ladekon-

trollampe

R1 R2

R3

Z

V2

B

CE

V1

D+

+

+

D+ B+W

DF

DF

D−

−

−

D−

G

U

W

V

15



Funktion - LadningNår rotoren drejer, induceres en spænding i sta-torens tre viklinger, og der flyder en ensrettet strøm ud ved feltdioderne. Herved forøges strøm-men over transistor V1 til rotoren. Rotorens magnetfelt øges, og generatorspændingen stiger.

Der er ingen spændingsforskel ved ladekontrol-lampens tilslutninger, og lampen slukker. Gene-ratorspændingen er endvidere så høj, at der la-des på akkumulatoren.

Lav akkumulatorspændingVed afladet akkumulator eller stort forbrug er anlæggets spænding lav.

Spændingsforskellen over zenerdioden (Z) ligger under zenerspændingen, hvorved zenerdioden afbryder, således at transistor V2 ikke er leden-de.

Transistor V1 er ledende og sikrer generatoren fuld rotorstrøm, hvilket bevirker, at generatoren afgiver størst mulig ladestrøm.

Regulering af ladningAnlæggets spænding stiger, efterhånden som ak-kumulatoren oplades. Spændingen over zenerdi-oden stiger, hvorved zenerdioden bliver ledende, når reguleringsspændingen er ca. 14 V.

Derved bliver transistor V2 ledende og forbinder + til basen (B) på transistor V1.

Transistor V1 afbryder rotorstrømmen, og an-læggets spænding falder. Spændingen over ze-nerdioden falder, og transistor V2 er ikke længe-re ledende. Transistor V1 forbinder minus til ba-sen og bliver ledende, således at generatoren medtager fuld rotorstrøm.

Denne proces gentages med en frekvens, der er afhængig af anlæggets spænding. Ladespændin-gen holdes konstant på reguleringsspænding, ca. 14 V, og ladestrømmen aftrappes i takt med ak-kumulatorens opladning.

aa020-06.cdr

�

Elektroniskrelæ

Tændings-kontakt

Sikrings-holder

Akkumulator

Vekselstrøms-generator

For-brugere Ladekon-

trollampe

R1 R2

R3

Z

V2

B

CE

V1

D+

+

+

D+ B+W

DF

DF

D−

−

−

D−

G

U

W

V

16

Vekselstrømsladeanlæg – Fejlfinding



Fejlfinding generelt

FejlmulighederAkkumulatoren og ladeanlægget udgør sammen med vognens strømforbrugere en enhed. Ved fejlfinding på ladeanlægget er det derfor nødven-digt af inddrage:• Akkumulatoren• Ladeanlægget• Forbindelser

Ved startvanskeligheder er det endvidere nød-vendigt af inddrage starteren og dens forbindel-ser.

AnvisningerFor at undgå skader på vekselstrømsladeanlæg-get bør visse anvisninger overholdes.

Høje selvinduktionsspændinger, fx fremkaldt ved at slutte og afbryde kredsløb, kan ødelægge generatorens dioder og et eventuelt elektronisk spændingsrelæ samt den øvrige elektronik påbilen.

Induktionsspændingerne kan opstå i veksel-strømsgeneratorens rotor og stator eller i repa-rationsudstyr som fx elektrosvejseværk,CO2-svejseværk og lynlader.

Omvendt akkumulatorpolaritet vil ligeledes ødelægge generatorens dioder samt dele af bi-lens øvrige elektronik.

Følgende anvisninger bør derfor nøje overholdes ved arbejde med vekselstrømslade anlæg.

Akkumulatorpolaritet• Akkumulatoren skal altid tilsluttes med

korrekt polaritet

Lynladning• Akkumulatorens isolerede kabelsko bør

afmonteres

Elektrisk og CO2-svejsning• Svejseapparatets stelklemme gøres fast

direkte på den karrosseridel, der skal svejses

på. Stelforbindelsen foretages til blank over-flade for at undgå vagabonderende strøm. Elektroniske styreenheder bør afmonteres

Arbejde på og udmåling af vekselstrøms-ladeanlæg• Kredsløb bør ikke sluttes og afbrydes, mens

anlægget er i drift, ligesom dårlige forbindelser bør undgås; det gælder også »lusning« af relæ. Generatoren må ikke køre i åben kreds, da den herved kan beskadiges

Akkumulator

Kontrol af ladetilstandAkkumulatorens ladetilstand kan kontrolleres med et refraktometer.

aa029-01.tif

Ladetilstand Massefylde ved 20 °C

Fuldt opladet 1,280

Halvt opladet 1,210

Afladet 1,130

Er massefylden un-der 1,23 eller forskel-len større end 0,03, skal akkumulatoren oplades. Lukkedeakkumulatorer kan ikke afprøves med et refraktometer. De kontrolleres med en akkumulatortester.

17



BelastningsprøveFor at sikre, at akkumulatoren er i stand til at afgive tilstrækkelig strømstyrke, uden at spæn-dingen bliver reduceret for meget, kan der fore-tages en belastningsprøve.

Før belastningsprøven kontrolleres det, om de enkelte celler har en massefylde på ikke under 1,22. Er massefylden mindre, kan akkumulato-ren skades ved prøven.

Belastningsprøven udføres ved at belaste akku-mulatoren med starteren eller en tilsvarende forbruger, fx en akkumulatortester med en vari-abel modstand.

AkkumulatortesterForbruget indstilles normalt ved at dreje på kontrolhåndtaget, indtil amperemetret viser en strøm, der er ca. 3 gange så stor som akkumula-torens kapacitet i Ah.

EksempelAkkumulatorkapacitet = 100 AhForbrug = 3 · 100 = 300 A

Den indstillede belastning holdes i 10 sek. sam-tidig med, at voltmetret aflæses. Derefter afbry-des belastningen.

Kan akkumulatoren ikke holde en spænding på min. 9,5 V ved en 12 V-akkumulator, er det tegn på, at den er afladet eller defekt. Forekommer der under prøven luftbobler ved en eller flere celler, er akkumulatoren defekt.

aa029-02.tif

Forskellige akkumulatortestereDer findes et utal af udmærkede akkumulator-testere på markedet med mange raffinementer, fx farvemærkning i stedet for metre, automatisk prøvetid osv. Fælles for alle er at vurdere akku-mulatorens tilstand (se afsnit om akkumulator).

Akkumulatortestere er udmærket til at konsta-tere fejl i akkumulatoren, fx kortslutninger, de-fekte separatorer og dårlige forbindelser i lod-ningerne.

Starter og forbindelser

Belastningsprøve med starterAkkumulatorspændingen måles med starter-belastning. Denne måling giver ligesom akku-mulatortesteren et billede af akkumulatorens evne til at afgive en stor strøm.

Målingen kan foretages med aktiveret starter.

Spændingen bør ved et 12 V-anlæg være mindst 10 V ved aktiveret starter.

Måleresultaterne er ikke alene afhængig af akkumulatoren, hvorfor et utilfredsstillende måleresultat bør medføre, at akkumulatoren aftages og kontrolleres særskilt.

Voltmetret viser akkumulatorspændingen, og amperemetret viser starterstrømmen.

aa029-03.tif

Testerens tilslutning

Håndtag tilbelastnings-modstand

18



Fejlmuligheder

Kontrol af starterforbindelserSpændingstab i akkumulatorkredsløbet bevir-ker, at starteren får tilført for lav spænding med for langsom rotation til følge.

Det samlede spændingstab i kredsløbet bør ikke overstige 10%.

aa029-04.tif

Måling af spændingstab i tilgangssiden

aa029-05.tif

Måling af spændingstab i afgangssiden

Kontrol af ladeanlæg

Kontrol af afladningAfladning er et strømforbrug fra akkumulatoren, når alle strømforbrugere er afbrudt.

En konstant afladning vil bevirke, at akkumula-toren aflades.

Den del af ledningsnettet, som altid er tilsluttet spænding fra akkumulatoren, kan undersøges for afladning ved at:• Fjerne stelkablet og afbryde alle strømforbru-

gere• Forbinde et analogt voltmeter mellem stelpol

på akkumulatoren og stelkablet

aa029-06.tif

Viser voltmetret fuld akkumulatorspænding, er der afladning. Afladningen findes ved at udkoble de enkelte kredsløb efter tur.

Alternativt kan et amperemeter tilsluttes, og milliampere kan aflæses. Værdien skal generelt være under 200 mA.

BemærkFølgende forbrugere kan give udslag:• Ur• Tyverialarm• Centrallås• Bilvarmer• Styreenheder, som har tilsluttet konstant

spænding

Hurtig kontrol af vekselstrømsladeanlægVekselstrømsladeanlægget kan kontrolleres i vognen ved at forbinde et voltmeter over akku-mulatorens poler og indskyde et amperemeter i ladeledningen. Desuden forbindes en belast-ningsmodstand over akkumulatorens poler. Motoren startes.

Spænding Strøm Fejlmulighed

For lav For lilleAfladet eller defekt akkumulator

I orden eller for lav

For højKortslutning i starter eller kabel

I orden For lilleDårlig kontakt ved kabel eller starter

I orden I ordenStarter og kabelforbindelser i orden. Akkumulator fuldt opladet

19



Akkumulatorspændingen bringes under relæets reguleringsspænding ved hjælp af belastnings-modstanden.

Maksimum ladestrøm aflæses. Belastningen nedsættes herefter til den i data opgivne værdi, ofte mellem 5 og 10 A, og ladningen fortsættes.

Reguleringsspændingen aflæses, og det konsta-teres, om ladestrømmen falder i takt med akku-mulatorens opladning.

aa029-07.tif

Hurtig kontrol af vekselstrømsladeanlæg uden belastningsmodstandTilslut voltmeter over batteriets poler og am-peremetertangen klemmes om ladeledningen.

Kraftige forbrugere i bilen tændes i 30 til 45 sek. for at skabe mulighed for ladning.

Motoren startes herefter og køres med ca. 2.500 omdr./min., og maksimal ladestrøm aflæses.

Lad motoren køre videre og kontroller, at lade-strømmen falder i takt med opladningen.

Ved en ladestrøm mellem 5 og 10 A aflæsesreguleringsspændingen.

OBS!På mange nyere biler er det vanskeligt at få lad-ningen ned på 10 A, da motorstyring og kørelys bruger mere strøm, så når ladestrømmen her er stabiliseret på en konstant værdi mellem 10 og 20 A, aflæses reguleringsspændingen.

FejlmulighederEt vekselstrømsladeanlæg må anses for at være i orden, hvis den målte maksimum ladestrøm og reguleringsspændingen svarer til data, og hvis ladningen falder i takt med akkumulatorens opladning.

Fejlmuligheder:• Ingen ladestrøm

Fejlen kan ligge i generator, relæ og forbindel-ser

• For lille ladestrømFejlen vil normalt ligge i generator eller relæ. Dette gælder dog normalt ikke elektroniske relæer, da fejl på disse relæer som regel viser sig som afbrudt rotorkredsløb eller ved mang-lende regulering. For slap ventilatorrem kan også være årsag til for lille ladestrøm

• Ladestrømmen falder ikke i takt med oplad-ningenFejlen vil normalt skyldes defekt spændings-relæ

• Forkert reguleringsspændingFejlen vil normalt skyldes et defekt spæn-dingsrelæ

Kontrol af generator ogforbindelser

UdmålingGeneratoren kan udmåles ved at:• Adskille og udmåle de enkelte komponenter• Udmåle med diodetester

Almindelig forekommende fejl er:• Diodefejl• Fejl ved rotor• Fejl i stator

20



Kontrol af forbindelserVekselstrømsladean-læggets forbindelser går ofte gennem multi-stik, og den nemmeste måde at kontrollere forbindelserne på vil derfor være med en prøvelampe eller et voltmeter.

Spændingstab måles, når generatoren yder 75% af sin effekt.

Ladekontrollampe

Afbrudt forbindelseLadekontrollampen indgår ved mange anlæg som en del af rotorkredsløbet. En afbrudt lade-kontrollampeforbindelse medfører derfor, at anlægget ikke kan lade.

Kontrol af relæ

Årsager til fejlAlmindeligt forekommende fejl ved elektroniske relæer er afbrudt rotorkredsløb og forkert regu-leringsspænding. Elektroniske relæer kan nor-malt ikke justeres.

aa092-01.tif

Princip �

Måling af spændingstab i ladekredsløbetaa029-09.tif

21



22

Elektriske strømforbrugere

© Erhvervsskolernes Forlag aj045.fm - 03 01 29


El-opvarmede systemer

Miljø og sikkerhedMange producenter af transportmidler medvir-ker til en stadig forbedring af førerkomfort og ar-bejdsmiljø i køretøjerne, idet der er stor sam-menhæng mellem trafiksikkerhed og effektivite-ten fra førerens arbejdsplads. Derfor er elektrisk opvarmede ruder, spejle og sæder standard-udstyr i mange køretøjer.

Opvarmede spejleEfterfølgende skema viser tilslutningen af op-varmede spejle på en lastvogn.

aj045-20.tif

FunktionStrøm fra stik C, når tænding/startkontakt akti-verer relæ 315.

Kontakt 126 anvendes kun som forbindelse af ledning til spejlkontakt 123. Ved aktivering af kontakt 123 flyder strømmen videre til varme-legemet i venstre sidespejl 802 L og højre side-spejl 802 R til stel.

Opvarmede spejle, bagrude og elektrisk fjern-styrede spejle – personvognJo større areal, der skal være dug- og isfri, desto flere watt er der behov for. Bagruden bruger i dette tilfælde ca. 215 watt. Sidespejlene kan fjernstyres fra manøvrekontakt i fordøren.

aj045-21.tif

23



aj045-22.tif

FunktionStrømmen fra klemme 113 flyder til el-bagrude 206 og til varmelegemet i højre og venstre side-spejle 207 og videre til stel 158.

Sidespejlene fjernstyres med strøm fra sikring gennem manøvrekontakt 124. Kontakt B vælger højre eller venstre spejl, og kontakt A om el-mo-tor skal regulere spejl op, ned eller mod højre el-ler venstre.

Venstre sidespejlsmotor 126, højre 127.

24



El-opvarmede sæder – lastvognNår tænding/startkontakt er aktiveret, flyder der strøm fra stik C gennem intervalrelæ 321videre til varmelegeme 803 og termostat 239, der indkobler begge varmelegemer ved +14 °Cog afbryder ved +27 °C.

aj045-23.tif

2 Topolet el-stik3 Trepolet el-stik9 Nipolet el-stik30 Akkumulator32 El-central34 Fordelerbro

144 Hovedafbryder150 Startkontakt239 Termostat315»2« Relæ321 Intervalrelæ654 Startmotor660 Vekselstrømsgenerator803 El-opvarmet sæde

Ved lav temperatur i intervalperioden flyder strømmen videre gennem koblingsstik 3, 2 og 9G til stel, og kredsen er etableret.

25



El-opvarmede sæder – personvognVarmelegemet pr. sæde har en effekt påca. 86 watt. Dette system er endvidere monteret med reostatstyret opvarmning med afbrydelse og tre varmeniveauer.

Passagersædet kræver en belastning på sidde-kontakt 121, før varmelegemet bliver aktiveret. Temperaturgiverne 254 og 255 er opbygget som NTC-modstande.

FunktionStrøm fra sikring 10, når tænding er tilsluttet. Strømmen flyder gennem reostat 252 og 253, hvis en af varmeniveauerne er etableret. Videre til varmelegemet 64 og til stel. Passagersædets varmelegeme afbrydes, hvis sædekontakt 121 er ubelastet. Temperaturgiverne 252 og 253 aktive-rer strømimpuls efter niveauindstilling og tem-peratur.

aj045-24.tif

aj045-25.res

26



El-servomotorer

AnvendelseAfhængig af hvilken funktion og hvilke kræfter der skal bruges, findes der mange forskellige el-motorer i de forskellige køretøjer. De anvendes f.eks. som:• Blæsermotorer til kølesystem• Ventilationssystemer• Vinduesvisker• Lygtevisker• Motorer til el-rudehejs• Forskellige former for trinmotorer til side-

spejlsjustering• El-justerbare sæder mv.

Forskellige skemaer over servomotorer

aj045-26.cdr

Elektromotor med permanentmagnet

aj045-27.cdr

Jævnstrømsmotor(vendbar omdrejningsretning)

aj045-28.cdr

Jævnstrømsmotor

aj045-29.cdr

Elektromotor med drosselspoleog overbelastningsafbryder

aj045-30.tif

Elektromotor med permanentmagnetmed relæstyret drejeretning

ViskereEl-drevne viskere er almindeligvis udstyret med en motor med to hastigheder. Motoren er monte-ret under instrumentbrættet og driver viskerne gennem ledforbindelser.

aj045-31.tif

De fleste viskermotorer er forsynet med to ha-stigheder og automatisk stop, således at visker-bladene altid standser det samme sted på ruden.

En meget anvendt type er viskermotor med per-manentfeltmagnet, to hastigheder og parke-ringsstilling.

M

M

31 30L 30R

M

31 30

M

27



Viskere – Funktion lav hastighed

aj045-32.tif

Når viskerkontakten står i stilling 1, vil strøm-men flyde over denne og til det isolerede kul gen-nem ankerviklingerne, der her udgør 2 lige store parallelforbundne modstande til stelkullet.

Viskermotoren vil køre med lav hastighed, men med et stort drejningsmoment.

Viskere – Funktion høj hastighed

aj045-33.tif

Når viskerkontakten står i stilling 2, vil strøm-men flyde til det andet isolerede kul over anker-viklingerne, der her udgør 2 forskellige parallel-forbundne modstande til stelkullet. Herved bli-ver den samlede modstand mindre og strømmen større, så hastigheden vil stige, og drejnings-momentet vil blive mindre end i stilling 1.

Viskere – Funktion stopstilling

aj045-34.tif

Når viskerkontakten bliver sat i stilling 0, skal strømmen først over den roterende metalplade, inden den kommer over kontakten og til det iso-lerende kul, der giver den lave hastighed.

Viskermotoren vil få strøm, indtil viskerbladene når parkeringsstillingen.

Viskere – Funktion bremsekreds

aj045-35.tif

Når strømmen til viskermotoren afbrydes, vil den virke som en dynamo på grund af inertien. Strømmen vil gå fra det isolerede kul over kon-takt, metalplade og til stel, herfra gennem stel-kullet og til ankret.

Dette kredsløb vil bevirke, at viskerbladene stopper øjeblikkeligt.

28



Viskermotor med 2 hastigheder, parkering og permanentfelt forsynet med viskerrobot

FunktionEn viskerrobot består af en elektronisk del, der ved hjælp af en drejemodstand kan indstilles til at afgive strømimpulser med varierende tids-intervaller til et mekanisk relæ. Relæet er forsy-

net med et sæt sluttekontakter og et sæt bryde-kontakter.

Brydekontakternes opgaver er at afbryde visker-motorens bremsekredsløb, inden strømmen slut-tes til motoren af sluttekontakterne.

Sluttekontakternes opgave er at slutte strøm-men til viskermotoren uden om viskerkontakten.

aj045-36.tif

FunktionVed indkobling af robotten sluttes strømmen til den elektroniske del. Den elektroniske del afgi-ver en impuls til det mekaniske relæ.

Brydekontakterne afbryder bremsekredsløbet, og sluttekontakterne slutter strømmen til moto-ren.

Viskermotoren starter, hvorefter strømimpulsen på den elektroniske del til det mekaniske relæ ophører. Viskerbladene fortsætter dog til parke-ringsstedet, idet viskermotoren får strøm gen-nem parkeringskontakten. Ved næste impuls gentages funktionen.

Montering af separat viskerrobotVed monteringen bør fabrikkens anvisningernøje følges. I øvrigt gælder følgende:• En viskerrobot kan kun monteres, hvis visker-

motoren er forsynet med automatisk stop• Den elektroniske dels ledninger skal tilsluttes

korrekt akkumulatorpolaritet og bør i øvrigt tilsluttes over tændingskontakt og en sikring

• Ledningerne for sluttekontakterne skal forbin-des parallelt over viskerkontaktens tilslutnin-ger for lav hastighed

• Ledninger fra brydekontakterne skal forbindes i serie i bremsekredsløbet. Er motoren ikke forsynet med noget egentligt bremsekredsløb, skal disse ledninger ikke forbindes

29



Lysteknik

GenereltTransportmidler/redskaber skal være forsynet med et lysanlæg, der afmærker køretøjet såle-des, at dette bliver set. Samtidig skal lysanlæg-get også give det nødvendige lys til oplysning af vejen eller arbejdsstedet på sådan måde, at føre-ren af et køretøj har det optimale udsyn.

Det er imidlertid nogle modstridende fysiske for-hold, der gør, at belysning og lysteknik er proble-matisk. Hvis føreren af et køretøj bliver blændet af en modkørende, vil selv det bedste lysanlæg ikke sikre føreren det nødvendige udsyn.

Derfor er der mange bestemmelser vedrørende lygter, f.eks.:• Farve• Placering• Lysstyrke• Rækkevidde

De nærmere regler kan ses i »Detailforskrifter for køretøjer«, http://www.fstyr.dk/fagomraader/krav/PDF-filer/1804.pdf eller i »Vejledning for Statens Bilinspektion«, http://www.fstyr.dk/fag-omraader/krav/sbi.html.

GrundbegreberI lysteknikken anvendes der nogle be-greber, måleenheder og love, som idet efterfølgende kort gennemgås.

Lysstrøm er den mængde lys, en lampesglødetråd udsender. Lysstrøm måles i lumen.

Belysningsniveau er den lysstrøm, der rammer en flade eller genstand og måles i lux, der er det samme som lumen pr. m2.

aj045-38.cdr

Belysningsniveauet aftager med kvadratet påafstanden.

Lysudbytte måles i lumen pr. watt. Almindelige glødetrådslamper gi-ver et lysudbytte på 10 til 30 lumen pr. watt, afhængig af type.

En candela er den lysstyrke, der udsendes fra et stearinlys med en diameter på 2 cm og en flamme på 5 cm højde.

I stort set alle lygter retningsbestemmes lys-strømmen af en parabol og et lygteglas. Den ret-ningsbestemte lysstrøm kaldes lysstyrken og måles i candela.

aj045-40.cdr

Parabol/reflektor

Lystæthed eller luminans er den lysstyrke, der måles på en flade på 1 m2, som rammes af en retningsbestemt lysstrøm.

EksempelCandela = lux · kvadratet på afstanden ellercd = Lx · afstand2

GlødelamperGlødelamper er forsynet med 1 eller 2 glødetråde af wolfram, beskyttet af en glaskolbe med en in-aktiv luftart, ofte argon, der ikke angriber gløde-tråden ved opvarmningen. Ved at hæve trykket i

aj045-37.cdr

Lyskilde

Blænder

1 m

2 m

3 m

1 m2

4 m29 m2

1 m

2 m

3 m

Enhed Symbol

Lysstyrke candela cd

Lysstrøm lumen Lm/m2

Belysning lux Lx

Lystæthed candela/m2 cd/m2

Lysudbytte lumen/watt Lm/W

2 cm

5 cm

aj045-39.cdr

f

F S1 m2

F Brændpunkt S Paraboltop f Brændvidde

30



kolben og eventuelt tilsætte halogen forlænges lampens levetid.

Markeringslygter – TegngivningslygterDe fleste lygter er opbygget med parabol og lyg-teglas i et PVC-hus.

aj045-51.tif

Lampens glødetråd er placeret i brændpunktet i parabolen, således at lysstrålerne retningsbe-stemmes. Lygteglasset får strålerne til at brydes på sådan måde, at der opnås en jævn fordeling af lyset.

aj045-52.tif

Enkelte lygter er opbygget uden parabol, men med en speciel optik, »Fresnel-optik«, hvor lyset gennem optikken i glasset retningsbestemmes og fordeles.

Nær- og fjernlysNær- og fjernlys er ofte bygget sammen i en lyg-te, med asymmetrisk nærlys.

Asymmetrisk nærlysDe fleste køretøjer er forsynet med asymmetrisk nærlys, hvor lampeopbygningen og paraboler be-stemmer lysretningen og belysningen.

Lygtens lys er asymmetrisk, dvs. uens i forhold til lygtens midte.

Herved opnås en 50% længere belysning i højre vejside, uden at lyset i venstre side ændres eller virker blændende.

aj045-55.tif

Almindelig nær- og fjernlygtelampe

Nærlysglødetråden er anbragt foran brænd-punktet med en skærm under. Skærmen har en skrå afskæring på 15° i venstre side, således at den ikke dækker over 180°, men kun over 165°.

aj045-56.tif

H4-lampe

H4-lampen er desuden afblændet foran.

aj045-57.tif

Nærlys med H4-lampe

Glødetråd/brændpunkt PVC-hus

Lygteglas

Lygteglas

Lygtehus

15°

Glødetråd/nærlys

Glødetråd/fjernlys

Skærm

Blænder

Skærm

31



De stråler, der rammer parabolens øverste halv-del, bliver kastet skråt nedefter. De lysstråler, der på grund af skærmens udskæring rammer parabolen i nederste venstre side, kastes skråt opefter til højre gennem en speciel sektor i lygte-glasset. Lysstrålerne brydes i denne sektor, såle-des at lysstrålerne fordeles hensigtsmæssigt i vejbanens højre side.

aj045-58.tif

Parabolens størrelse har stor indvirkning på ly-sets rækkevidde. En fordobling af reflektorens (parabolens) diameter fra 130 til 260 mm giver dobbelt lysstyrke i 50 m afstand fra køretøjet.

aj045-59.cdr

Illustration ovenfor viser lysstyrken ved højre kørebanehalvdel afhængig af den horisontale re-flektordiameter.

Eksempler på almindelige glødelamper

150100 200 250

16.000

12.000

8.000

4.000

Lysstyrke cd

mm

Reflektordiameter

Udseende AnvendelseBenævnelse

V-WLysstrøm

lumenSokkel

Levetidtimer

Instrumentbelysning6 V

12 V 4 W24 V

35 BA 95 200


12 V 3 W24 V 5 W

2250 W 2,1 × 9,5 d 200


12 V 5 W24 V 10 W

50125 BA 15 s 200

PositionslysNummerpladelysIndvendigt lys

6 V12 V 5 W24 V 21 W

45460 SV 8,5 200

StoplygteBlinklygteBaklygteTågebaglys

6 V12 V 21 W24 V

460 BA 15 s 200

Baglygte/stoplygte6 V

12 V 21/5 W24 V

440/35 BAY 15 d 200

Nær/fjernlys6 V

12 V 45/40 W24 V 55/50 W

600/400-550 P 45T-41 100

Halogen H1TågelygteFjernlygte

6 V12 V 55 W24 V 70 W

1.5501.900 P 14,5 e 150

Halogen H3TågelygteFjernlygte

6 V12 V 55 W24 V 70 W

1.4501.750 PK 22 s 150

Halogen H4Nær/fjernlys

12 V 60/55 W24 V 75/70 W

1.650/1.0001.900/1.200 P 43T-38 150

32



Nye pæretyper

H7-pæren

aj045-92.

H7-pæren er en videreudvikling af H1.

Fordele: 30% mindre blænding pga. mindregeometriske tolerancer og 20% større lystæthed. Den har længere levetid og mindre energifor-brug med en spænding på 12 V og 55 W.

Den nye reflektorteknik i de tredelte forlygter stiller større krav til pæren.

For at kunne overholde grænsen mellem lys/mørke er det nødvendigt med mindre geome-triske tolerancer i pæren som f.eks. ved pærefat-ningen.

XENON-lampen

aj045-93.jpg

D2R D2Stil reflektorlygter til super DE-lygter

Lampen frembringer lys efter gasudladnings-princippet. Ved hjælp af en gnist mellem 2 elek-troder opstår der i XENON-gas-atmosfæren iglaskolben et ioniseret gasfelt, hvorigennem der strømmer en elektrisk strøm, som skaber en lys-bue i gasblandingen.

Lysudbyttet og lampens levetid er væsentligt forbedret i forhold til halogenlamper, og energi-forbruget er reduceret selv med en spænding på 75 V.

Ved udskiftning skal begge lamper udskiftes samtidig af hensyn til den elektroniske styring, der tænder gasudladningslampen med en høj-spændingsimpuls på 24 V ved hjælp af en gnist, der springer mellem lampens elektroder .

Styringen regulerer opstartsfasen, således at driftsfasen, hvor lampeeffekten er 35 W, hurtigt opnås.

Når XENON-lygter anvendes, skal bilen have automatisk lysvidderegulering.

Parabollygte

aj045-94.jpg

Reflektoroverfladen har form som en parabol, en parabel, der er drejet om sin egen akse.

Ser man ind i reflektoren forfra, anvendes den øverste halvdel til nærlyset.

33



aj045-95.jpg

Lyskilden er placeret sådan, at lysstrålerne, der udstråles opad, reflekteres og sendes ned mod vejbanen. Lysstrålerne bliver herved tilnærmel-sesvis parallelle.

Lygteglassets slibning sørger for lysfordelingen, så de lovmæssige krav overholdes. Dette sker ved hjælp af 2 forskellige former for slibning, cylind-riske, lodrette profileringer til horisontal spred-ning af lyset og prismatisk struktur på højde med den optiske akse.

Dette bevirker en forskydning af lysstrålerne, så de vigtigste områder på vejbanen får optimalt lys.

aj045-96.jpg

Reflektoroverflade har en udnyttelsesgrad påca. 45%.

FF-lygte

aj045-97.jpg

FF-lygten har reflektoroverflader, der er formet frit i rummet. De kan kun beregnes og optimeres med hjælp fra computere. Ved beregningen af de optimale reflektoroverflader benytter man for-skellige beregningsstrategier.

Reflektoren er delt op i segmenter, der oplyser forskellige afsnit på vejbanen. Herved kan næ-sten hele reflektoroverfladen anvendes til nær-lysfunktionen.

aj045-98.jpg

Reflektorens flader er konstrueret til at reflekte-re lysstrålerne fra alle reflektorens segmenter ned på vejbanen.

Lysets udstråling og spredning bestemmes di-rekte af reflektorfladerne. Lys/mørkegrænsen og den asymmetriske belysning i højre side af vej-banen opnås ved hjælp af de horisontale reflek-torsegmenter.

Brændpunkt

34



aj045-99.jpg

Lygteglasset kan bestå af elastisk kunststof, som er 10 gange mere modstandsdygtigt mod stenslag og er ca. 500 g lettere. FF-reflektor gi-ver en klar defineret lyskegle uden spredning af lys.

Ellipsoid-lygter

aj045-100.jpg

GenereltHella har udviklet et nyt system til nærlys og tå-gelys, de såkaldte DE-lygter (Dynamic Energy light). Bosch har tilsvarende lygter PES-lygter, (Polyellipsoid-Abblendscheinwerfer). Begge fa-brikater er grundlæggende ens.

Et optisk system med linse, blænder, reflektor og forglas giver mulighed for et nærlys med hid-til uset præcision. Man kan se længere og brede-re uden at blænde modkørende, og man bliver heller ikke selv blændet af reflekser fra tåge og dis som ved almindelig lygter.

• Reflekterende nærlys medfører egenblænding i dårligt vejr

• Hella DE-tågelygtens lys/mørkegrænse sikrer minimal egenblænding

Ellipsoid-lygter er konstrueret ud fra et fabri-kantønske om lille diameter på grund af lillecw-værdi i bilens karrosseri. Andre bilfabrikker udstyrer bilerne med lygter, der kan vippes ned i karrosseriet.

Systemet egner sig fint til nærlys og tågelys, men til fjernlys er der ingen konstruktionsmæs-sige fordele. Derfor er der almindelige parabo-loid-lygter til fjernlys på de fleste biler.

OpbygningLygten består af ellipsoid-reflektor, en blænder, en linse og spredeoptik. Lampen er enten H1- el-ler H3-lampe fra 50 til 100 W.

aj048-02.tif

PrincipopbygningEn samlelinse, et objektiv som i en diasprojek-tor, fordeler det koncentrerede lys fra reflekto-ren til vejbanen. Blænden afgrænser lys/mørke-græsen meget skarpt.

aj048-03.tif

Brændpunkt

Reflektor Blænde Linse

Spredeoptik

1. brænd-punkt

2. brænd-punkt Lysgrænse

Blænde

Objektivetsbrændvidde

Reflektor Objektiv

35



Typisk arrangementIndeholdende forreste blinklygte, DE-nærlygte og DE-tågelygte og en paraboloid-fjernlygte i en enhed.

aj048-08.tif

Multifocus-lygter

Reflektorens betydning

aj048-09.tif

Det afgørende for optimal lysfordeling er reflek-toren, dens størrelse, form og geometriske ud-formning. En dyb reflektor bringer langt lys for-an bilen, hvor en flad reflektor lyser mere i bred-den.

Derfor er der konstrueret en reflektor med både lille og stor brændvidde. Dette konstruktions-princip anvendes i stor udstrækning og var »for-løberen« for ellipsoid-lygter.

aj048-10.tif

Valeo Complex Shape

OpbygningValeo Complex Shape lygtesystemet består af 2 separate fjernlygter og 2 separate nærlygter. Fjernlygterne er traditionelt opbygget, mens nærlygterne er opbygget med en speciel udfor-met reflektor og specielt glas.

aj048-11a.tif

Konversionel nærlys med H4-lampe

aj048-11b.tif

Valeo Complex med H1-lampe

Blinklygte

Nærlygte

LygtehusSnit A-A

Paraboloid-fjernlygte

Afdække-

Tågelygte

skærm

LilleBrændvidde: Stor

36



Lygtens højderegulering foretages med speciel prismelygteglas.

aj048-12.tif

Valeo Complex nærlygte

aj048-13.tif

Forlygteenhed

aj04814a.tif

1 Lygtehus2 Reflektor til fjernlygten3 H1-fjernlygtelampe4 Complex nærlygtereflektor5 H1-nærlygtelampe6 Prismeglas til nærlyshøjdeindstilling7 Lygteglas

aj04814b.tif

Glas

Prisme

Afbøjet

Brændpunkt

lysstråle

Parabol

Lygteglas45°

H1-lampe

Lampe-afskærm-ning

Prismeglas Reflektor

1234567

37



XENON-lygten

XENON-lygten er bygget som enten en FF-lygte eller som en super DE-lygte med de fordele, som disse lygtetyper indebærer.

aj045-101.jpg

XENON-lygten som FF-lygtetil Mercedes E-type

aj045-102.jpg

XENON-lygten som FF-lygtetil eftermontering

aj045-103.jpg

XENON-lygten som DE-lygtei BMW forlygtesystem.

aj045-104.jpg

HC/R: Koden indikerer lygteversionen. H står for halogen, C for nærlys og R for fjernlys. Skrå-stregen mellem C og R betyder, at nær- og fjern-lys ikke kan anvendes samtidig (H4-lygter).

25 er et referencetal, der fortæller, hvor meget lys der kommer fra forlygtens fjernlys.

Referencetal har typisk værdierne 10 – 17,5 –20 – 27,5 – 30 eller 37,5. Summen af referencetal for fjernlygter, der lyser samtidig, må ikke over-stige 75.

Omregning af referencetallet til candela:75 = 225.000 cd 1 tal = 3.000 cd.

E1: Symbolet E1 betyder, at lygten er godkendt i henhold til ECE-regulativet (E) i Tyskland (1).

02A: Betyder, at forlygten har positionslys (A), for hvilket regulativet er udvidet 2 gange siden den første publikation (02).

44457: Symbolet er efterfulgt af et 5-cifret god-kendelsesnummer til den enkelte lygte.

HC/R =

E1

25

Fjernlysreferen-cetal

ECEgodken-delses-nummer

halogennær- ogfjernlys

HC/R02

02A 44457

A = Ppositionslys02 = opfylder 02

38



aj045-105.jpg

Diode-sidemarkeringslygter

Regler for sidemarkeringslygter på personbilerPersonbiler over 6 m skal have sidemarkerings-lygter.

Personbiler under 6 m må have sidemarkerings-lygter.

LED-teknologienDen nye generation af dioder har en levetid på over 10.000 timer/brændtimer (eller 10 gange så

længe som en glødelampes levetid). Diodelygtens strømforbrug er på 0,7 W.

Placering af sidemarkeringslygterne

aj045-106.jpg

For lovpligtig sidemarkering (over 6 m længde) er grænsen mindst 35 cm og højst 150 cm over vejbanen. Mindst 1 sidemarkering i vognens midterste tredjedel. Forreste sidemarkering må højst være 3 m fra bilens forreste punkt.

Bagerste sidemarkering må højst være 1 m fra bilens bagerste punkt.

Afstanden mellem 2 sidemarkeringer må højst være 3 m.

Lovtekst

Lovbefalet for alle køretø-jer over 6 m længde med EU-tilladelse (ECE). Des-uden findes en del natio-nale bestemmelser i de fleste europæiske lande.

På grund af lovændring skal nye køretøjer på over 6 m længde, med EU-tilladelse, fra 1. okto-ber 1993 udstyres medsidemarkeringslygter med refleks i stedet for de hidtidige gule reflek-

aj045-108.jpg

Sidemarkeringslygter med refleks

ser. Jf. »Detailforskrifter for køretøjer« skal kø-retøjer over 6 m længde, der er registreret (re-spektive godkendt eller taget i brug) første gang den 1. april 1995 eller senere monteres med si-demarkeringslygte med refleks efter samme ret-ningslinier.

LED

aj045-107.jpg

LED

39



LygteindstillingDet er af stor betydning for færdselssikkerhe-den, at lygteindstillingen og lysstyrken er opti-mal. Dette sikrer, at køretøjets fører har det maksimale udsyn og forhindrer samtidig, at de modkørende bliver blændet.

aj045-60.tif

Lygteindstillingsapparat

aj045-61.cdr

Fjernlysbillede

Først kontrolleres, om fjernlyset giver lys nok (se vejledningen for bilinspektører). Dernæst side-indstilles lygten, således at belysningsmåleren giver størst muligt udslag.

aj045-62.cdr

Nærlysbillede

Nærlyset skal derefter højdejusteres. Da nogle køretøjer ændrer lygtestilling ved belastning, kan det være nødvendigt at indstille lygterne, f.eks. til en tur med fuldt læs, hvorefter der skal justeres med minimumslæs.

I nogle køretøjer kan lygterne højdeindstilles fra førerens plads. Styringen af lygteindstillingen kan i så tilfælde være hydraulisk eller elektrisk styret.

aj045-63.tif

Hydraulisk styret

aj045-64.tif

El-indstillingskontakt

aj045-65.tif

Elektrisk styret

2

1

345

1 Indstillingsspejl2 Håndtag3 Luxmeter4 Drejespejl5 Midtermærkelinie

Justerings-element Håndkontakt

Justerings-element

Indstillingsmøtrik Klemstykke

40



Regulering af lyslængdeEt yderligere bidrag til forøgelsen af sikkerhe-den er den lovmæssigt fastsatte forskrift til lys-længderegulering, der trådte i kraft i Tyskland i 1990, og som inden 1998 skal indføres i hele Europa.

Denne forskrift påbyder en lyslængderegulering for alle nyindregistrerede personvogne. I en und-tagelsesregel tillades også manuel lyslængde-regulering.

aj045-89.tif

Der er udviklet en automatisk lyslængderegule-ring. Ved dette system måler ultralydfølere for-an og bag på køretøjet afstanden fra karrosseri til kørebanen. En elektronisk styring beregner på dette grundlag køretøjets hældning mod vej-banen og korrigerer lygternes indstilling. Stati-ske systemer kompenserer kun variabel last, mens dynamiske systemer korrigerer for køretø-jets bevægelser ved acceleration og opbremsning. Det er lovpligtigt i forbindelse med XENON-lyg-ter.

Lysanlæg – Lovkrav

Generelle bestemmelserVedrørende krav, regler og bestemmelser om lys-anlæg og lygter til de forskellige køretøjer henvi-ses til »Vejledning for Statens Bilinspektion« el-ler »Detailforskrifter for køretøjer«.

PositionslysFor at markere køretøjernes størrelse skal disse, når de må køre på offentlig vej, være forsynet med positionslys både for og bag.

Køretøjer kan endvidere være udstyret med automatisk kørelys.

GrundskemaSkemaet er opbygget som nøgleskema med stan-dard DIN-komponenter og symboler.

aj045-66.tif

G2 AkkumulatorS18 Lyskontakt for positionslys

og nær- og fjernlysF16-19 SikringerE9 NummerpladelygteE10 NummerpladelygteE11 Positionslygte venstre forE12 Positionslygte venstre bagE13 Positionslygte højre forE14 Positionslygte højre bag

Positionslyset er ofte suppleret med instrument-belysning og udtages ved klemme 58.

FunktionStrømmen kommer fra klemme 30 og videre gen-nem sikring F16 til lyskontakten. Hvis denne står i 1. position, kommer der derved strøm til klemme 58, 58L, 58R og videre igennem sikrin-ger F17, F18 og F19 til glødelamperne i lygterne E9-E14 og herefter til stel, hvorved kredsløbet er etableret.

Ultralydføler

Elektroniskstyreenhed

Reflektor

AktuatorLampe

(motor)

Strøm-forsyning

Komponent-område

Stel

41



Lysanlæg med positionslys, nær- og fjernlys, baklys, instrumentlys og overhalingslysVedrørende lygtebestemmelser, se »Detailfor-skrifter for køretøjer«.

aj045-67.tif

S2 Tændings-/startkontaktS17 BaklygtekontaktS19 BlænderkontaktS20 Kontakt for overhalingslysR4 Reostat til afbrydelse/dæmpning

af instrumentbelysningE5 BaklygterE7 InstrumentbelysningE15 Nær- og fjernlysE16 Nær- og fjernlysH12 Kontrollampe for fjernlys

FunktionStrøm over tændingskontakt til lyskontakt, blænderkontakt, der enten står i stilling56b = nærlys eller 56a = fjernlys.

Strøm-forsyning

Komponent-område

Stel

42



Eksempel på nær- og fjernlys, lastvogn

aj045-68.tif

43



Skema for nær- og fjernlysSkemaet viser opbygning af nær- og fjernlys på en lastvogn.

aj045-69.tif

30 Akkumulator32 Kredskort el-central33 Kredskort kontakt- og advarselslamper34 Forgrening56 6-polet sikringsholder

100 Lyskontakt101 Blænderkontakt150 Startkontakt

300 (14) Relæ fjernlygter306 (13) Relæ fjernlys315 (6) Relæ startkontakt325 (18) Skifterelæ nær- og fjernlys400 Glødelampe nær- og fjernlys402 Glødelampe fjernlys504 Kontrollampe fjernlys654 Startmotor

44



Arbejdsrelæer

FormålFormål med et arbejdsrelæ er at give maksimal strøm til forbrugeren med mindst muligt spæn-dingstab og at minimere omkostningerne til sty-rekontakter, styreledninger mv.

PrincipRelæet består af en hovedkreds og en styre-kreds. Hovedkredsen kl. 30 til kl. 87 er ved stil-stand afbrudt af et mekanisk kontaktsæt. Styre-kredsen klemme 85 til klemme 86 er en spole, der ved aktivering bliver magnetisk og slutter hovedkredsens kontakter.

aj045-70.cdr

Strømforbruget i styrekredsen er ca. 100-150 mA. Relæet virker som fjernkontakt til lygter, horn, servomotorer, el-varmelegemer mv. Relæ-erne findes i standardudførelser til 6, 12 og 24 V, både som arbejdsrelæer og som omskifterrelæer.

Forhold mellem spænding og lysudbytte100% = 6,75 V (6 V anlæg)100% = 13,50 V (12 V anlæg)100% = 27,00 V (24 V anlæg)

Spænding Lysudbytte85% = 53%90% = 67%95% = 83%100% = 100%

Stikplacering på relæerDer er 2 hovedudførelser med forskellige stikpla-ceringer, henholdsvis med stikplacering A eller B.

Efterfølgende tegning viser Hella-relæer med stikplacering, som findes standardmonteret i el-centraler ved bl.a. BMW, Opel, Ford, Volvo og Jaguar.

aj045-71.cdr

Arbejdsrelæ Omskifterrelæ

De viste Hella-relæer med stikplacering B an-vendes ved bl.a. Audi, British Leyland, Citröen, DB.LKW, HHF, KHD, MAN, Massey-Ferguson, Peugeot, Porsche, Renault, Saab, Simca, Volvo og VW.

aj045-72.cdr

Arbejdsrelæ Omskifterrelæ

aj045-109.cdr

Da stikplaceringen fysisk er »sikret«, kan man nemt montere et forkert relæ i fatningen i relæ-holderen eller el-centralen med fejlfunktion til følge.

Nogle fabrikanter benævner relæklemmerne med fortløbende numre i stedet for DIN-numre:

1 = 862 = 853 = 304 = 87a5 = 87

30 8586 87

86 86

85 8530 30

87 87

87aA

30 30

85 8586 86

87 87

87aB

3 3

2 21 1

5 5

4

45



Eksempler på relæerRelæ med diode som sikkerhed for fejlpolarise-ring.

aj045-73.cdr

Stikplacering A

Relæ med modstand for overspændingsdæmp-ning og beskyttelsesdiode.

aj045-74.cdr

Stikplacering A

Relæ med modstand.

aj045-75.cdr

Stikplacering B

Alle relætyper kan fås med eller uden holder, med sikring samt med flere afgange på klemme 87.

Et dobbelt relæ, stikplacering B, anvendes ty-pisk som hjælperelæ til nær- og fjernlys ved eks-tra montering til lyssystemer uden relæer.

aj045-76.cdr

OmskifterrelæerDisse relæer virker som dobbelt fjernkontakt el-ler som afbryder og kan fås med stikplacering A eller B.

De kan være udstyret med eller uden sikringer, med eller uden holder, med modstand for over-spændingsdæmpning og med sikkerhedsdiode for fejlpolarisering.

aj045-77.cdr

aj045-110.cdr

86

8530

87

30 8586 87

30 8586 87

30 8586 87

86 86

8730

87

85 85

30 8585 8686 8787

30 8586 87 87a

2 2 41 1

3 3

5 5

3

3

3

2

2

2

5

5

5

4

4

1

1

1

A1 A2

+

46



Eksempel på relæ med beskyttelsesdiodeHvis relæet er i hvi-lestilling, kobles strømmen + til 30 og videre til 87a.

Lampe L2 lyser. Lampe L1 lyser ikke.

Hvis relæet er tilkob-let, styres strømmen + fra 30 til 87.

Lampe L1 lyser. Lampe L2 lyser ikke.

Overspændingsrelæ

aj045-111.cdr

Overspændingsrelæet anvendes som strømforsy-ningsrelæ til styreenhed. Hvis spændingen i bi-lens anlæg, f.eks. ved defekt spændingsregule-ring på generator, stiger til mere end zenerdio-dens værdi, kortslutter den sikringen til stel, og styreenheden gøres herved strømløs.

Signal og tegngivning

Generelle anlægDe generelle anlæg omfatter:• Stoplys• Blinklys• Havariblink• Baklys• Signalhorn

Lovkrav og bestemmelser, se »Vejledning for Statens Bilinspektion«.

aj045-80.tif

+ – + –aj045-78.tif

L1

L2

– ++ –aj045-79.tif

L1

L2

87868530

Sikring

Zenerdiode16 V/32 V

Beskyttel-sesdiode

KomponenterG2 AkkumulatorS2 Tændings/startkontaktS12 HornomkoblerkontaktS13 HornkontaktS14 KatastrofelyskontaktS15 BlinkkontaktS16 StoplygtekontaktS17 BaklygtekontaktK3 HornrelæK4 BlinkrelæH4 Kontrollampe havariblinkH5 Kontrollampe blinklysH6 Blinklygte venstre forH7 Blinklygte venstre bagH8 Blinklygte højre forH9 Blinklygte højre bagH10 StoplygteH11 StoplygteE5 BaklygterB3 Horn (bytrafik)B4 Højfrekvent fanfarehorn til

landevej og motorvej - ej lovligt

Strømfor-syning

Kompo-nent-område

Stel

47



Lysanlæg – Fiat Uno

SkemaNærlys – fjernlys – tågelys – baklys – bagtågelys

aj051-01.tif

48



Oversigt – ledningsskemaWiring diagram key00200 Alternator with built in regulator00500 Battery01001 Starter motor01202 Right front electric window motor01203 Left front electric window motor01206 Windscreen wiper motor01207 Rearscreen wiper motor01252 Right front door locking motor01253 Left front door locking motor01254 Right rear door locking motor01255 Left rear door locking motor01400 Electric windscreen washer pump01401 Electric rearscreen wacher pump01420 Electric fuel pump01500 Engine cooling fan01502 Injector cooling fan01504 Ventilation fan02001 Engine cut out solenoid on injection pump02010 Fuel injectors02011 Fuel injectors02012 Fuel injectors02013 Fuel injectors02215 Supplementary air valve02400 Ignition coil02405 Ignition coil with electronic control unit02490 Static advance ignition control unit02492 Microplex ignition system control unit03000 Insufficient engine oil pressure switch03002 Right front door not properly shut switch03003 Left front door not properly shut switch03004 Right rear door not properly shut switch03005 Left rear door not properly shut switch03006 Handbrake warning light switch03007 Brake light switch03008 Reversing light switch03028 Raidator thermal switch03029 Coolant overheating warning light thermal switch03034 Injector cooling fan thermal switch03036 Radiator thermal switch with two operating ranges03053 Map reading light switch03059 Fog lamps switch03060 Rear fog lamps switch03110 Heated rear windscreen switch03114 Ventilation fan switch03123 Air pressure switch03142 Choke warning light switch03305 Right front door open light push button03306 Left front door open light push button03319 Horn push button03500 Ignition switch03505 Butterfly valve cut-off switch03506 Butterfly valve switch03530 Right front electric window switch03531 Left front electric window switch03546 Rearscreen wash/wipe switch03550 Hazard warning lights switch04010 Steering column switch unit, direction indicators04022 Steering column switch unit, headlamps main beam and

dipped, side lights04032 Steering column switch unit, windscreen wash/wipe04214 Speedometer relay feed04225 Radiator fan 2nd speed engagement relay feed04241 Fog lamps relay feed04260 Electric windows motor relay feed04291 Horn relay feed04292 Heated rear windscreen relay feed04600 Ignition distributor04700 Coolant temperature sender unit04701 Electronic injection coolant temperature sender unit04720 Oil pressure sender unit05008 Right headlamp, main beam and dipped with side light05009 Left headlamp, main beam and dipped with side light05013 Abnormal fuel consumption sensor05015 Right fog lamp05016 Left fog lamp05410 Right front direction indicator05411 Left front direction indicator05412 Right front side direction indicator05413 Left front side direction indicator05640 No. plate light05690 Right rear light cluster: side light, direction indicator, bra-

ke light, rear fog lamp05691 Left rear light cluster: side light, direction indicator, brake

light, rear fog lamp

06000 Centre courtesy light06026 Map reading light06076 Ideogram fibre optic light06080 Heater controls light06084 Instrument panel light06300 Side lights warning light06305 Main beam hadlamps warning light06310 Rear fog lamps warning light06320 Direction indicators warning light06335 Insufficient brake fluid level warning light06336 Handbrake warning light06343 Insufficient engine oil pressure warning light06344 Insufficient brake fluid level warning light06345 Fuel reserve warning light06350 Coolant overheating warning light06355 Battery charging warning light06365 Choke warning light06385 Heated rear windscreen warning light06800 Horn06801 Right horn06802 Left horn07000 Insufficient coolant level sensor07001 Insufficient engine oli level sensor07003 Insufficient brake fluid level sensor07015 Right front brake pad wear sensor07016 Left front brake pad wear sensor07020 Rpm sensor07021 TDC sensor07022 Detonation sensor07023 Diagnostic socket07050 Fuel gauge07051 Instant fuel consumption gauge (econometer)07052 Air flow meter07060 Idle cut out device07400 Fuel gauge07410 Engine oil temperature gauge07415 Coolant temperature gauge07420 Engine oil pressure gauge07430 Rey counter07460 Clock07461 Digital clock08051 Ignition coil condenser09008 Radiator cooling fan 1st speed resistor09100 Heated rear windscreen10022 Cut-off device electronic control unit10500 Control box10515 Electronic injection control unit10571 Central locking control unit59000 Cigar lighter60204 Four place fuse box60000 Instrument70090 General earth70091 General earthM Electronic control unit

Cable colour codeA Light blue CB Orange/whiteB White CN Orange/blackC Orange GN Yellow/blackG Yellow GL Yellow/blueH Grey GR Yellow/redL Blue GV Yellow/greenM Brown HG Grey/yellowN Black HN Grey/blackR Red HR Grey/redS Pink LB Blue/whiteV Green LG Blue/yellowZ Violet LN Blue/blackAB Light blue/white LR Blue/redAG Light blue/yellow LV Blue/greenAN Light blue/black MB Brown/whiteAR Light blue/red NZ Black/violetAV Light blue/green RB Red/whiteBG White/yellow RG Red/yellowBL White/blue RN Red/blackBN White/black RV Red/greenBR White/red SN Pink/blackBV White/green VB Green/whiteBZ White/violet VN Green/blackCA Orange/light blue VR Green/red

49



Lysanlæg – Mazda 626

Skema

aj051-2a.tif

Fortsættes på næste side

50



AJ051-2B.TIF

51



Lysanlæg – Saab 9000

Skema – nærlys

aj051-04.tif

52



Lysanlæg – Saab 9000

Skema – forlygter

aj051-09.tif

53



Eksempel på elektronisk blinkrelætype 2/4 × 21 + 3 WRelæet består af en elektronisk del, en såkaldt astabil multivibrator, og en mekanisk del. En astabil multivibrator er en elektronisk enhed, der afgiver uophørlige strømimpulser med kon-stant frekvens, når den får en styrestrøm.

aj045-81.cdr

MørkeperiodeBlinkkontakterne afbrydes af impulsgiveren. Strømmen til blinklygterne forsvinder. Magnet-feltet omkring spolen I forsvinder, og impuls- og kontrollampekontakterne afbrydes. Proceduren gentages. Relæets blinkfrekvens ændres, hvis en af blinklygterne ikke virker.

LysperiodeBlinklyskontakten aktiveres.

aj045-82.cdr

Blinkkontakterne er lukkede. Strøm fra +akku-mulator via tændingskontakt og kontakt for ad-varselslys til blinkrelæets klemme 49. Fra blink-relæets klemme 49 over blinkkontakterne og strømspolen I og blinklyskontakten til blinklyg-terne.

Blinklygterne lyser. Strømmen til lygterne dan-ner et magnetfelt omkring spolen I.

Impulsgiverkontakterne og kontrollampekontak-terne sluttes. Impulsgiveren startes, og kontrol-lampen lyser.

Advarsels- eller havariblink

aj045-83.cdr

Kontakten for advarselsblink aktiveres. Strøm går fra +akkumulator gennem advarselsblink-kontaktens klemme 30 til blinkrelæet, fra blink-relæets klemme 49a til advarselsblinkkontak-tens klemme 49a og R og L til blinklygterne.

Impulsgiveren går i gang, og alle blinklygter blinker.

Astabilmultivibrator

Strømimpulser

54



Signalhorn

aj045-84.tif

Membranen sættes i svingninger af ankret og af en el-magnet, hvortil strømmen sluttes og afbry-des af kontaktsættet. Membranens svingninger frembringer en tone.

Strømforsyning til påhængskøretøj

Stikdåser til 12 V anlægKøretøjer monteres ofte med en koblingsdåse til påhængskøretøjer. Monteringen skal godkendes af Statens Bilinspektion. Godkendte standardi-serede 7- og/eller 13-polede stik kan godkendes til synsfri sammenkobling.

Yderligere oplysninger kan søges i disse publika-tioner:• ISO standard 1724-1975• DIN norm V72570• Justitsministeriets meddelelse af 8.2.1991• Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 114 af

14. februar 1994

aj045-85.tif

aj045-86.cdr

7-polet anhængerstik

aj045-87.cdr

13-polet anhængerstik

Kontakter

Hornrelæ

Hornkontakt

AnkerEl-magnet

Membran

Stik

Stikdåse

Trækkende køretøj

Påhængskøretøj

5

6

1

7

4

3

2

8

1

3

64

13 12

25

10

11

97

55



ISO standard 1724-975 og DIN norm V72570 - 12 V anlæg

Det 7-polede stikdåsesystem opfylder lovkrave-ne, men benyttelse af campingvogn og trailer medfører ofte, at der er brug for strøm til for-brugsakkumulator, tågebaglygte, baklys og el-udtag til indvendig belysning, køleskab mv.

Der findes kombi-el-sæt i handlen, således at forvognen kan forsynes med både 7- og 13-polet stikdåse.

Desuden er det muligt at købe korte adapterkab-ler med forskellige stik, f.eks. 7-polet hanstik og 13-polet hunstik eller omvendt.

Næsten alle campingvogne kommer allerede nu til landet med 13-polede stik, som her udskiftes til 7-polede.

Når denne udskiftning ikke længere foretages, vil et adapterkabel kunne klare forbindelsen mellem f.eks. en nyere campingvogn med 13-po-let stik og en ældre personvogn med 7-polet stik-dåse.

Anbefaletledningsfarve

Anbefaletlednings-kvadrat

Klemme-betegnelse

Strømkredsbetegnelse7-polet stik

Ben nr.13-polet stik

Ben nr.

Gul 1,5 L Venstre blinklys 1 1

Grå* 2,5 54G Flere anvendelser 2 Ingen

Blå 1,5 Tågebaglys Ingen 2

Hvid** 2,5 31 Stel for 1-2-3-4-5-6-7-8 3 3

Grøn 1,5 R Højre blinklys 4 4

Brun 1,5 58R Højre baglys 5 5

Rød 1,5 54 Stoplys 6 6

Sort 1,5 58L Venstre baglys 7 7

Rosa 1,5 58C Baklys 8

Violet 2,5 Strømforsyning 9

Orange 1,5 Ledningsnet for ekstra akkumulator 10

Lyseblå 1,5 Ledig 11

Transparant 1,5 Ledig 12

Hvid 2,5 Stel for 9-10-11-12 13

*) Hvis ben 2 på 7-polet stik anvendes, skal der være indskudt en afbryder i kredsen på vognen.

**) Separat ledning monteres ved skrue bag stikdåse.

56



ISO og DIN norm – 24 V anlæg

Strømforsyning til påhængskøretøj

Stikdåser til 24 V anlægDer bruges en kraftigere model 7-polet stikdåse til de tunge køretøjer.

Ledningsforbindelserne skal forbindes på følgen-de måde:1 Stel2 Venstre baglys3 Venstre blinklys4 Stoplys5 Højre blinklys6 Højre baglys7 Ledig

Udviklingen inden for de tunge køretøjer er også gået i retning af behov for mere end 7-polede stik. Det har ført til udviklingen af en 15-polet stikdåse. Stikket skal opfylde DIN norm 72570.

Anbefaletledningsfarve***

Anbefaletlednings-kvadrat

Klemme-betegnelse

Strømkredsbetegnelse7-polet stik

Ben nr.13-polet stik

Ben nr.

Gul 1,5 L Venstre blinklys 3 1

Grå 2,5 54G Flere anvendelser 7 Ingen

Blå 1,5 Tågebaglys Ingen 3

Hvid 2,5 31 Stel 1 4

Grøn 1,5 R Højre blinklys 5 2

Brun 1,5 58RHøjre bag-, positions-, sidemarke-rings- og nummerpladelys*

6 6

Rød 1,5 54 Stoplys 4 7

Sort 1,5 58LVenstre bag-, positions-, sidemarke-rings- og nummerpladelys*

2 5

Rosa 1,5 58CBaklys, bakspærre (styrende trailer-aksel)

8

Violet 2,5 Strømforsyning til anhænger, 24 V 9

Orange 1,5 Bremsebelægningskontrol 10

Lyseblå 1,5 Føler for trykluftbremse 11

Transparant 1,5 Betjening af akselløft 12

Hvid 2,5 Stel, for fremtidig elektronik 13

1,0Dataledninger til dækkontrol, gløde-lampekontrol, akselløftekontrol osv.**

14

1,0Dataledninger til dækkontrol, gløde-lampekontrol, akselløftekontrol osv.**

15

*) Nummerpladebelysningen må tilsluttes således, at ingen af glødelamperne har kontakt med både 5 og 6.

**) Disse poler er endnu ikke forsynet med kontaktstifter, hvorfor kontaktkamrene er lukkede.

***) Ledningsfarven kan variere.

126

7

435

aj045-88.cdr

7-polet stikdåse 24 V

57



15-polet stikdåse

aj045-90.tif

15-polet stikdåse 24 V

Anvendelse1 Venstre blinklys2 Højre blinklys3 Tågebaglys4 Stel5 Venstre bag-, positions-, sidemarkerings- og nummer-

pladelys *6 Højre bag-, positions-, sidemarkerings- og nummer-

pladelys *7 Stoplys8 Baklys, bakspærre (styrende traileraksel)9 Strømforsyning til anhænger, 24 V

10 Bremsebelægningskontrol11 Føler til trykluftbremse12 Betjening af akselløft13 Stel, til fremtidig elektronik14 Dataledninger til dækkontrol, glødelampekontrol,

akselløftekontrol osv.15 Dataledninger til dækkontrol, glødelampekontrol,

akselløftekontrol osv. Disse poler er endnu ikke forsynet med kontaktstifter, hvorfor kontaktkamrene er lukkede.

* Nummerpladebelysningen må tilsluttes således, atingen af glødelamperne har kontakt med både 5 og 6.

aj045-91.tif

15-polet stikdåse og stik

LovkravGældende lovkrav om strømforsyning til forskel-lige påhængskøretøjer. Der henvises til »Vejled-ning for Statens Bilinspektion«.

�

11

1

2

3

4

10

9

8

7

6

5

15 14 13 12

58

Akkumulator

© Erhvervsskolernes Forlag an061.fm - 02 08 19

Akkumulator

Generelt

Formål og virkemådeAkkumulatorens formål er at modtage elektrisk energi fra generatoren, opbevare denne og afgive den igen til strømforbrugerne, når der er behov for det.

Opbygning

an061-01.tif

1 Kasselåg2 Poltappe3 Tripleprop4 Bundliste for fastspænding5 Kasse6 Slamrum7 Positiv plade8 Separatorer9 Negativ plade

Under opladningen sker der en kemisk ændring af elektrolytten og pladernes aktive masse.

Pladerne optager og opbevarer, akkumulerer, den tilførte elektriske energi, indtil den igen skal bruges.

Under afladning afgives en del af den elektriske energi, og der sker en kemisk ændring af plader og elektrolyt.

AkkumulatorkasseAkkumulatorkassen er syrebestandig og har stor brudstyrke.

an061-02.tif

I bunden af kassen findes bundribber, hvorpå pladesættene støtter.

Bundribberne danner samtidig et slamrum, hvori udfældede partikler fra pladerne kan aflej-res uden at kortslutte akkumulatorens plader.

Akkumulatorens cellerHver celle består af et antal parallelforbundne, positive plader og et antal parallelforbundne,negative plader.

Akkumulatorens kapacitet afhæn-ger af pladernes størrelse og deres antal pr. celle.

De positive og de negative plader holdes adskilt ved hjælp af separato-rer.

1

2

3

4

6 78

9

5

Skillevæg

Bundribbe Slamrum

Støttefødder

Loddefane

an061-03.tif

59

Akkumulator


Både de negative og de positive plader er bygget over et blygitter, der er udformet således, at den aktive masse får den størst mulige overflade at binde på.

an061-04.cdr

Funktion

EnergiomsætningI akkumulatoren omdannes den elektriske ener-gi til kemisk energi ved opladningen.

Under afladningen omdannes den kemiske ener-gi igen til elektrisk energi.

Opladet akkumulatorI en opladet akkumulator består de positive pla-der af blyoverilte PbO2 og de negative plader af blysvamp Pb.

Elektrolytten består af fortyndet svovlsyre H2SO4 med en massefylde på ca. 1,28.

an061-05.tif

Afladning af akkumulatorenUnder afladningen går der strøm fra den positi-ve pol gennem forbrugerne til den negative pol og videre fra de negative plader gennem elektro-lytten til de positive plader.

Strømmen gennem elektrolytten bevirker følgen-de kemiske proces:• Elektrolytten spaltes i sulfat SO4 og brint H2• Sulfatet SO4 vandrer i lige store mængder til

de positive og til de negative plader• Ilten O2 fra de positive plader går ud i elektro-

lytten og går i forbindelse med den frigjorte brint H2 og danner vand H2O

De 2 sæt plader er kemisk set ens, og der er ikke længere en spændingsforskel mellem dem.

Den kemiske proces har endvidere bevirket, at elektrolytten nu næsten er omdannet til vand H2O. Massefylden er ca. 1,12.

an061-06.tif

Opladning af akkumulatorenVed en opladning sendes en elektrisk strøm gen-nem akkumulatoren med modsat retning af af-ladestrømmen.

Sulfatet SO4 går fra pladerne til elektrolytten.

Elektrolytten spaltes i brint H2 og ilt O.

Ilten går til de positive plader og danner blyover-ilte PbO2.

Sulfatet SO4 og den udskilte brint H2 danner svovlsyre H2SO4.

Cellespænding ≈ 2 V

Negativelektrode

Positivelektrode

Elektrolyt

–+

+ + ––

1 2

+ + ––

3 4

60

Akkumulator


Opladet akkumulatorVed fuldt opladet akkumulator er alt sulfat ud-skilt fra pladerne.

De positive plader består af blyoverilte PbO2, de negative består af ren blysvamp Pb, og elektro-lytten består af fortyndet svovlsyre H2SO4 med en massefylde på ca. 1,28.

Fortsat ladningFortsættes ladningen, vil strømmen spalte elek-trolyttens vand H2O i ilt O og brint H2.

Brinten vil boble op ved minuspladerne, og ilten vil boble op ved pluspladerne.

Der forsvinder således kun vand fra elektrolyt-ten, og akkumulatorer skal derfor kun efterfyl-des med destilleret vand.

Køretøjets ladeanlæg er styret af et relæ, der automatisk afpasser ladningen efter akkumula-torens ladetilstand.

Et korrekt virkende ladeanlæg afpasser lade-strømmen således, at akkumulatoren holdes fuldt opladet uden at overoplades.

Akkumulatorens vandforbrug holdes herved på et minimum.

SikkerhedDen udviklede ilt og brint danner sammen en meget eksplosiv luftart, kaldet knaldgas.

Undgå derfor gnistdannelser, tobaksrygning og åben ild i nærheden af akkumulatorer.

Sulfatering

Årsag og virkningLader man en akkumulator stå i længere tid i afladet tilstand, vil det fintkornede blysulfatændre struktur og blive grovkornet.

Akkumulatoren betegnes som sulfateret.

Det bevirker en stigning i akkumulatorens indre modstand og vanskeliggør de kemiske processer i akkumulatoren og dermed genopladningen.

Ved opladning af en sulfateret akkumulator bli-ver denne meget varm, og ladespændingen stiger hurtigt.

Hvis akkumulatoren kun er sulfateret i ringe grad, nedbrydes sulfatet langsomt, hvorved lade-spændingen falder. Så snart blysulfatet er ned-brudt, begynder spændingen igen at stige.

Diagrammet viser et principielt forløb af lade-spændingen og ladestrømmen i en sulfateretakkumulator.

an061-07.cdr

Ved stærkt sulfateret akkumulator kan det grov-kornede blysulfat ikke omdannes ved opladning, og akkumulatoren er ubrugelig.

Ladestrøm

Ladestrøm

Ladespænding

(celle)V A

50

25

0

14,4

13,2

12,0

0 0,5 1 15 hLadetid

61

Akkumulator


Elektrolyttens massefylde

ForholdElektrolyttens massefylde ændrer sig i takt med akkumulatorens op- og afladning.

Kurverne viser elektrolyttens massefylde som funktion af akkumulatorens ladetilstand.

an061-08.cdr

Massefylden vil være ca. 1,28 ved en akkumula-tor, der er i orden og fuldt opladet.

Er massefylden på en celle under 1,23 efter op-ladning, er cellen defekt (sulfateret). Forskellen mellem de enkelte cellers massefylde må ikke overstige 0,03.

I vinterperioden vil elektrolytten i en afladet ak-kumulator kunne fryse, så akkumulatorkassen revner.

Massefylde 1,10/frysepunkt –8 °CMassefylde 1,14/frysepunkt –13,5 °CMassefylde 1,20/frysepunkt –27 °C

Kapacitet

BeregningVed en akkumulators kapacitet forstås den strømmængde, den er i stand til at levere, når den er fuldt opladet.

Strømmængden = strøm × tid og måles i am-peretimer (Ah).

Ifølge DS 6031 måles kapaciteten på en fuldt op-ladet akkumulator ved en afladning over 20 ti-mer med konstant strømstyrke og elektrolyttem-peratur 27 °C.

EksempelAkkumulatorkapacitet er 84 Ah. Ved en aflad-ning, der tager 20 timer, bliver strømstyrken

= 4,2 A

Jo større en strømstyrke der tappes af akkumu-latoren, des mindre samlet strømmængde vil den kunne levere.

Årsagen er, at den kemiske proces i elektrolyt-ten ikke foregår så effektivt ved større hastig-hed.

Kurverne viser afladningsstrømstyrkens indfly-delse på kapaciteten i en 6 V-akkumulator med en DS-kapacitet på 84 Ah.

Eksempel ifølge kurveAflades akkumulatoren med 25 A, er kapacite-ten sunket til ~60 Ah.

an061-09.cdr

1,3

1,2

1,1

1,00 20 40 60 80 100%

Opladet

Ladning

Afladning

Massefylde kg/l

Temperatur +27° C

Afladet Ladetilstand

8420------

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

6,5

6,0

5,5

5,0

Ah

25 15 8,4 4,2 A

V

Starterstrøm

62

Akkumulator


Øget kapacitetVed parallelforbindelse opnås en større kapaci-tet.

EksempelSom starthjælper parallelkobles en ekstra 12 V- akkumulator.

an061-10,cdr

Temperatur

Ydre forholdKapaciteten er også afhængig af temperaturen.

Ved faldende temperatur aftager akkumulator-kapaciteten samtidig med, at energibehovet ved start af motoren stiger.

Disse 2 faktorer er skyld i en stor del af vanske-lighederne ved koldstart.

an061-11.tif

KuldeprøvestrømFor en startakkumulator, som skal levere den elektriske energi til at drive starteren rundt, er startegenskaberne ved kulde endnu vigtigere end kapacitet. Startevnen hører derfor sammen med spænding og kapacitet til de ting, der ka-rakteriserer en akkumulator. Et mål for start-evnen er kuldeprøvestrømmen.

Kuldeprøvestrømmen er en foreskrevet høj afla-destrøm, hvormed den akkumulator, der skal af-

prøves, aflades, efter at den først er nedkølet til en lav begyndelsestemperatur (–18 °C).

En god akkumulator skal da kunne belastes med kuldeprøvestrømmen i et bestemt fastlagt tids-rum, uden at den ligeledes fastlagte afladeslut-spænding underskrides, hvilket efter DIN 72311, blad 7, vil sige, »at når en akkumulator ved –18 °C aflades med kuldeprøvestrømmen, skal spændingen pr. celle mindst være 1,4 V ef-ter 30 sek. afladetid, og efter 180 sek. afladetid skal den være mindst 1,0 V«.

Eksempel

an061-22.cdr

Vådopladet akkumulator

SelvafladningEn vådopladet akkumulator er en akkumulator, der leveres med påfyldt elektrolyt.

En vådopladet akkumulator vil, når den ikke er i brug, være udsat for en konstant selvafladning.

Den vigtigste årsag til selvafladningen er den mængde antimon, som er tilsat gitterpladerne for at øge den mekaniske styrke.

Efterhånden som akkumulatorerne bliver ældre, frigøres der mere og mere antimon fra gitrene. Antimonen går over til minuspladerne. Dette be-virker dels kortsluttede lokalelementer, dels selvafladning af minuspladerne.

12 V100 Ah

12 V100 Ah

12 V

100

Ah

+ +– –

100 %

70 %

48 %

34 %

25°

0°

–18°

–30°

100 %

165 %

250 %

350 %

Kuldeprøvestrøm i A ved –18° C

efter mindst30 s

180 s

1,4 V/celle

1,0 V/celle

280 A84 Ah12 V

Specialisering til forlængelse aflevetiden ved kapacitiv belastning(f.eks. taxiradio, aggregater)

Nominel kapacitet i Ahved 20 timers afladning

Nominel spænding i V

S

63

Akkumulator


Afladning over længere tid bevirker en sulfate-ring og dermed en risiko for en varig nedsættelse af kapaciteten.

For at undgå dette oplades akkumulatoren med regelmæssige mellemrum, ca. hver 4. uge.

Som det ses af kurverne, opbevares akkumulato-ren bedst på et koldt og tørt sted, da afladningen derved er mindst.

an061-12.cdr

Tøropladet akkumulator

Opbygning og klargøringEn tøropladet akkumulator er opladet uden at være påfyldt elektrolyt. Den kan, når den opbe-vares på et tørt sted, stå i længere tid, uden at ladetilstanden ændres væsentligt.

De positive og negative plader formeres hos fa-brikanten og skylles derefter fri for svovlsyre i vand og tørres.

Før de tørres, konserveres de negative plader ad kemisk vej. De gøres derved holdbare i længere tid.

De konserverede plader indbygges derefter i ak-kumulatoren. Akkumulatoren kan herefter sæt-tes på lager.

Før en tøropladet akkumulator kan tages i brug, skal cellerne påfyldes svovlsyre med den fore-skrevne massefylde. Når den har stået i ca. 20 minutter, er syren trængt ind i pladerne. Akku-mulatorens væskestand kontrolleres, og der fyl-des efter med syre, hvis væskestanden er for lav, inden akkumulatoren er klar til brug.

De forskellige fabrikater kan have forskelllige anvisninger for brug af akkumulatorerne. Deenkelte fabrikkers anvisninger bør nøje følges.

Eksempel på fabriksanvisningKlargøring af tøropladet akkumulator:• Påfyld kemisk ren akkusyre, vægtfylde 1,265,

til en væskehøjde af 6 mm over pladerne• Efterfyld igen med akkusyre efter 20 minut-

ters forløb til 6 mm over pladerne• Oplad akkumulatoren i ca. 15 minutter med en

hurtiglader – for 12 V-akkumulatorer med en ladestrøm på 30 A

Ladning kan undgås, såfremt køretøjet straks tages i brug, dvs. længere kørsel, der giver mu-lighed for hurtig opladning. I så fald skal akku-mulatoren kontrolleres inden for maksimalt to ugers brug.

Vedligeholdelsesfri akkumulator

OpbygningElektrolyt og bly er grundbestanddele i akkumu-latoren. Blyet er for blødt til uden videre at kun-ne anvendes til akkumulatorens negative og po-sitive plader. Grundstoffet antimon tilsættes derfor blyet for at gøre det stivere. Desværre har antimon også den virkning, at det fremmer gas-ningsprocessen ved opladning af akkumulatoren, hvorved luftarten knaldgas opstår.

Til erstatning for antimon kan der anvendes kal-cium. Det tilfører også blyet den nødvendige stivhed og reducerer samtidig gasdannelsen be-tydeligt.

Akkumulatorer med bly-kalcium-plader kræver kun en minimal vedligeholdelse og kan derforikke kaldes vedligeholdelsesfrie, da ladeproces-sen ved kraftig overladning frigiver ilt og brint og derfor kræver ventilation.

Brintdannelsen kan hindres, hvor akkumulato-rens negative plader har større kapacitet end de positive. Dette er tilfældet i nikkel-cadmium-cel-ler.

Ved at opbygge akkumulatoren med specielle se-paratorer af mikroporøst glasfibervæv, der kan absorbere syren, sættes en proces i gang.

Massefylde

1,280

1,260

1,240

1,220

1,200

1,180

1,1600 10 20 30 40 50 60 70 80 90

–18°15°

25°

38°

Antal døgn

64

Akkumulator


Separatorerne adskiller de negative og de positi-ve plader. Porøsiteten gør det muligt for ilten at vandre igennem separatoren til den negative plade. Her dannes der blysulfat, som er det sam-me stof, der dannes ved afladning. Dette lukkede kredsløb kan kun finde sted i en hermetisk luk-ket kasse, hvorved begrebet vedligeholdelsesfrit opstår.

Fordele:• Ingen fri syre, der kan rende ud• Ingen eksplosionsfare• Ingen sulfaterede poler• Ingen skader på grund af vibrationer• Ingen efterfyldning af vand

Rekombinationsteknologi

an061-23.tif

Nul brint – Ilten gendannesVed at anvende elektrolyt-rekombinationstekno-logi i ULTRA START-batteriet forsvinder proble-merne omkring vandtab fra batteriet.

Batteriet danner under opladning ingen brint, og den ilt, som dannes, ledes fra den positive plade gennem den specielle mikroporøse glas-fiberseparator over til den negative plade, hvor den rekombineres til vand.

Syrens fortyndingsgrad (vandindhold) forbliver konstant.

Vandtab kan ikke forekomme nogensinde under normal drift. Dette er begrundelsen for, atULTRA START kan forsegles permanent på fa-brikken.

Nul fri syreHer er en anden teknologisk nyskabelse, som ULTRA START introducerer. Det indeholder nemlig ingen fri syre. Som bekendt har alle an-dre startbatterier flydende elektrolyt, der kan gi-ve tæring, syrelæk, forbrændinger og problemer med håndtering, transport og opbevaring.

Elektrolytten i ULTRA START indeholdes per-manent i de mikroporøse glasuldsseparatorer. Enhver form for fri syre er således fjernet. Der kan altså ikke blive syrespild eller lækning, selv om kassen revner eller væltes. Så fx tæringspro-blemer pga. syredampe eksisterer ikke.

Disse fantastiske separatorerDe reducerer den elektriske modstand betydeligt og giver en ekstrem høj startevne. ULTRA START har i laboratorieprøver vist en separator-modstand, der er 80 % lavere end i de cellulose-separatorer, der anvendes i 70 % af alle konven-tionelle startbatterier i dag – i hele verden.

Det giver en væsentlig højere starteffekt målt ef-ter SAE end de fleste traditionelle startbatterier af samme størrelse.

65

Akkumulator


Den kompakte cellekonstruktion

Da ULTRA START ikke har brug for plads til elektrolyt over pladerne, er alle komponenter samlet i en kompakt pakke, som er »skrædder-syet« til batterikassen. Således mindskes vibra-tionsskader, og startbatteriet får derved en læn-gere levetid.

an061-24.jpg

1 Nedfældeligt håndtag2 Centerplaceret toppol3 Vinkelpol4 Universel side- og bundbespænding5 Sikkerhedsventil. Forhindrer eksplosion

i tilfælde af kraftig overladning6 Tårne, der beskytter polerne og gør

batterierne stabelbare7 Permanent forseglet kasse8 Mikroporøse glasuldsseparatorer9 Kort kraftig celleforbindelse

10 Blyplader

an061-25.jpg

Se typeliste for anvendelse af monteringsbeslag.

Rørcelleakkumulator

an061-26.jpg

1 Solide støbte forbindelser2 Selvtættende sikkerhedsventiler

med flammespærrer3 Korrosionsfrie poler4 Viklede celler med lille pladeafstand

giver større blyareal5 Minimalt med elektrolyt absorberet

i glasfiber6 Blyplader med næsten rent bly7 Slagfast plastkapsling

Rørcelleakkumulatoren er et alternativ til den almindelige blyakkumulator, da den med tilsva-rende kapacitet kun fylder halvt så meget.

Det er en forseglet akkumulator, dvs. vedligehol-delsesfri.

Rørcelleakkumulatoren er mere holdbar end den almindelige blyakkumulator (kan tåle flere star-ter).

På grund af den kompakte konstruktion er den særdeles solid over for mekaniske påvirkninger (rystelser og vibrationer).

23

1

7

65

4

66

Akkumulator


Gelébatteri

an061-27.cdr

En forholdsvis ny batteritype er gelébatterier.

Elektrolytten er gelé, akkumulatoren er lukket, og den afgiver ingen gas ved opladning/aflad-ning. Dette giver mange placeringsmuligheder i forhold til den gængse blyakkumulator.

Det viste batteri har på trods af sin størrelse en kapacitet på 65 Ah.

Batteriet har bedre kuldeegenskaber end stan-dard blyakkumulatoren.

Batteriet er særdeles anvendeligt, hvor pladsen er trang, fx i campingvogne.

Batteri-booster

AnvendelseFor campingvogne, auto-campere eller lystbåde,. hvor der er et ekstra bat-teri, der skal oplades.Forlænger også batteriets levetid.

an061-29.cdr

Fig. 1

Som det ses af fig. 1, oplades et helt afladet bat-teri med ca. 8 A i mere end 5 timer, når booste-ren anvendes. Samtidig ses af fig. 1, at lade-strømmen falder til under 4 A allerede efter den 1. time, når boosteren ikke anvendes.

an061-30.cdr

Fig. 2

Forskellen i nyttevirkning mellem de to oplade-metoder fremgår af fig. 2. Det ses, at kapaciteten på batteriet øges til mere end 3 gang, når den anvendes.

Det kan betyde, at batteriets levetid er længere, når det oplades korrekt.

35 cm

17,5

cm

16,6

cm

an061-28.jpg

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Ladestrøm (A)

Ladetid (timer)

Med DAN1212

Uden DAN1212

0 1 2 3 4 5 6 70,5 1,5 2,5 3,5 4,5 5,5 6,5

14

12

10

8

6

4

2

0

Batterispænding (V)

Afladetid (timer)

Opladet DAN1212med

Opladet DAN1212uden

an061-34.tif

1 Generator2 Batteri3 Relæ4 DAN 12335 220 V lader6 Solpanel7 Køleskab8 DAN 12129 Brugsbatteri

10 TV11 Lys12 Pumpe

1

32 Batteri-Case 4

5 6 7

10

119Battery-

8

Booster 12

67

Akkumulator


Forbrugsakkumulatorer

PladeakkumulatorStørre lastvogne eller busser til fx eksport, tu-ristkørsel og lignende kan under vente/hviletid have et meget stort strømforbrug. Dette forår-sager, at køretøjets startakkumulator bliver »tømt« for kapacitet, således at køretøjet ikke kan starte.

Dette problem kan løses ved at forsyne køretøjet med to akkumulatorer:• En speciel forbrugsakkumulator til forbrug• En startakkumulator til start

Akkumulatorerne er koblet således, at de dan-ner 2 selvstændige strømkredse.

Forbrugsakkumulatoren har et tykkere blylag på pladerne, idet akkumulatoren ikke har behov for at kunne give en stor strømstyrke i meget kort tid (til starteren).

Kobling af startakkumulator og forbrugs-akkumulatorMed en sådan kobling er det ikke muligt at tap-pe strøm til forbrug fra startakkumulatoren. Plusdioderne, der anvendes, skal have en gen-nemgangskapacitet svarende til generatorydel-sen. Laderelæet skal monteres og tilsluttes såle-des, at det styres af forbrugsakkumulatoren.

an061-13.cdr

RørpladeakkumulatorTil el-biler og trucks er strømforbruget baseret på køretimer eller så mange watt-timer som mu-ligt, hvorimod det inden for startakkumulatorer er højeste kapacitet i amperetimer, der har be-tydning.

En rørpladeakkumulator består i stedet for bly-gitterplader af kobber, der er stanset og strakt, således at den danner en perforeret bølgeplade. Kobberpladen belægges ved en elektrogalvanisk proces med et 80 µ tykt lag bly. Det danner en stærk overgang til den aktive masse, som består af en blanding af bly og specielle spredningsstof-fer.

På grund af den lette og tynde kobbergitterplade kan den aktive blymasse forøges væsentligt. Kobber har en betydelig større energitæthed, og spændingsstabiliteten bliver væsentlig bedre, dvs. at afladekurven flader ud i forhold til bly-cellen.

En rørpladeakkumulator skal oplades, når man har afladet 75-80 % af kapaciteten. Under lad-ning må temperaturen i akkumulatoren ikke overstige 50 °C, da det vil virke ødelæggende. Ved temperaturer omkring frysepunktet er ka-paciteten reduceret med 30 %.

Kontrol af akkumulator

MassefyldeVed at måle elektrolyttens massefylde kan ak-kumulatorens ladetilstand bestemmes.

Akkumulatorfabrikkerne anvender forskellige syrekoncentrationer i deres akkumulatorer. Massefylderne kan derfor variere lidt for de for-skellige akkumulatorfabrikker.

Vejledende massefylde og ladningstilstande:Massefylde 1,28 til 1,26 = fuldt opladet celleMassefylde 1,23 = opladet celleMassefylde 1,20 = opladet celleMassefylde 1,14 = afladet celle

Er massefylden efter fuld opladning af akkumu-latoren på ca. 1,23 i en eller flere celler, er celler-ne ødelagt. Er forskellen i massefylden større end 0,03, er akkumulatoren ligeledes defekt.

M

Forbrugs-akkumulator

Start-akkumulator

+

+

–

–

ForbrugLaderelæ

G

+

3 4⁄1 2⁄

68

Akkumulator


Massefylden kan måles med:• En massefyldemåler, syremåler (aræometer)• Et refraktometer

AræometerMåleren består af et glasrør med flydevægt. Elektrolytten suges op i glasrøret, så flydevæg-ten flyder. De enkelte celler kontrolleres efter tur.

Flydevægtens skala aflæses i niveau med væ-sken.

Syremåleren tømmes igen i den celle, som afprø-ves.

an061-14.tif

RefraktometerDe enkelte celler kontrolleres efter tur, inden der påfyldes destilleret vand.

Målingen foretages ved at åbne dækpladen og anbringe nogle få dråber elektrolyt på målefla-den.

Dækpladen lukkes, og massefylden aflæses på skalaen for akkumulatorkontrol.

Målefladen gøres ren, inden næste celle kontrol-leres.

aa029-01.tif

BelastningsprøveFor at sikre, at akkumulatoren er i stand til at afgive tilstrækkelig strømstyrke, uden at spæn-dingen bliver reduceret for meget, kan der fore-tages en belastningsprøve.

Før belastningsprøven kontrolleres det, om de enkelte celler har en massefylde på ikke under 1,22. Er massefylden mindre, kan akkumulato-ren skades ved prøven.

Belastningsprøven udføres ved at belaste akku-mulatoren med starteren eller en tilsvarende forbruger, fx en akkumulatortester med en vari-abel modstand.

Gummibold

Glasrør

Flydevægt

Maks.

(aræometer)

højde

Min.højde

69

Akkumulator


Belastningsprøve med akkumulatortesterForbruget indstilles normalt ved at dreje på kon-trolhåndtaget, indtil amperemetret viser en strøm, der er ca. 3 gange så stor som akkumula-torens kapacitet i Ah.

EksempelAkkumulatorkapacitet = 100 AhForbrug = 3 · 100 = 300 A

Den indstillede belastning holdes i 10 til 15 sek., samtidig med at voltmetret aflæses. Derefter af-brydes belastningen.

Kan akkumulatoren ikke holde en spænding på ca. 9,5 V ved en 12 V-akkumulator, er det tegn på, at den er afladet eller defekt. Forekommer der under prøven luftbobler ved en eller flereceller, er akkumulatoren defekt.

an061-16.tif

Måling med digitalvoltmeter

Forhold mellem spænding, massefylde ogladetilstandI det efterfølgende skema vises en fremgangsmå-de, som kan anvendes til at kontrollere »lukke-de« akkumulatorer, hvor det ikke er muligt at måle massefylden.

Midtronics akkumulatortester

an061-31.jpg

Denne tester måler akkumulatorens tilstand ef-ter princippet konduktans, dvs. akkumulatorens ledeevne. Testen er hurtig og pålidelig. Akkumu-latoren behøver ikke at være fuldt opladet, for at testen kan foretages.

Celle-spænding

Akkumulator-spænding

Bemærkning

1,75 V 10,50 VSlutspænding ved 20 h test og reservekapacitetstest

2,11 V 12,66 VHvilespænding ved fuld op-ladet akkumulator

2,30 V 13,80 V

Min. spænding ved fuld opla-det akkumulator, når moto-ren løber 2.000-3.000 omdr. (mellem 13,8 og 14,4 V)

2,40 V 14,40 VSpænding, hvor akkumula-toren begynder at gasse

2,46 V 14,80 VVed denne spænding bliver akkumulatoren overladet

Kontrolhåndtag(til variabel modstand)

Amperemeter Voltmeter

Spænding Massefylde Ladetilstand

12,66 V12,60 V12,54 V

1,2601,2501,240

100 %

12,48 V12,42 V12,36 V

1,2301,2201,210

75 %

12,30 V12,24 V12,18 V

1,2001,1901,180

50 %

12,12 V12,06 V12,00 V

1,1701,1601,150

25 %

70

Akkumulator


an061-32.jpg

Resultater

an061-33.jpg

Opladning af akkumulator

Generelle forholdsreglerUnder opladning af akkumulatorer må elektro-lyttens temperatur ikke overstige 55 °C, da fyld-massen i pladerne ved højere temperatur løsnes og giver risiko for kortslutning i cellerne.

Ved temperatur over 55 °C skal ladestrømmen afbrydes eller nedsættes, indtil temperaturen igen er faldet.

En akkumulator kan oplades med en forholdsvis stor ladestrøm, indtil en cellespænding på ca.2,4 V. Ved højere spænding øges ilt- og brint-udskillelsen væsentligt, og ladestrømmen skal derfor nedsættes betydeligt for at undgå skader på akkumulatoren.

Akkumulatoren er fuldt opladet ved en celle-spænding på ca. 2,65 V.

Ved opladning af akkumulatorer skelnes der mellem langsom opladning og lynladning.

BATTERI O.K. Send tilbage i brug

BATTERI O.K. + OPLADESGenoplad batteri og send til-bage i brug

LADES + NY TEST

UDSKIFT BATTERI

DÅRLIG CELLE Udskift batteri

KAN IKKE TESTE

Afbryd forbindelsen til køre-tøjet og test på ny. Hvis mel-dingen fortsat fremkommer, skal batteriet udskiftes

71

Akkumulator


Langsom ladningVed langsom ladning lades der med en forholds-vis lille ladestrøm, således at en akkumulator kan fuldt oplades på 8-12 timer.

En normal langsom ladning har følgende forløb:• Akkumulatorspændingen stiger i takt med op-

ladningen• Spændingsforskellen mellem ladeapparatets

spænding og akkumulatorspændingen for-mindskes herved i takt med opladningen

• Ladestrømmen falder i takt med dette. Efter8-12 timers ladning er akkumulatoren opladet

Ladeforløbet behøver ikke at overvåges, og akku-mulatoren lider ingen skade, selv om der lades en kort tid, efter af slutspændingen på 2,65 V er nået.

an061-17.cdr

an061-18.cdr

LynladningInden lynladning begynder, skal akkumulato-rens påfyldningsdæksel afmonteres, elektrolyt-tens højde i cellerne kontrolleres og eventuelt ef-terfyldes.

Akkumulatorens forbindelser til køretøjets led-ningsnet skal ligeledes afmonteres.

Ved lynladning oplades akkumulatoren med en forholdsvis stor ladestrøm, dog højst ca. 80 % af akkumulatorens kapacitet, indtil en cellespæn-ding på 2,4 V. Herefter skal ladestrømmen ned-sættes. Ladeforløbet kan styres af enten en elek-tronisk spændingsstyreenhed eller en termostat.

an061-19.tif

an061-20.tif

Ladeforløb med elektroniskspændingsstyreenhed

220 V~

72

Akkumulator


Ladestrømmens størrelse

Som hovedregel, når ladestrømmen skal bereg-nes, kan følgende anvendes:• En akkumulator med kapacitet 100 Ah/20 ti-

mer måler 1,120 i syrevægtfylde, hvilket sva-rer til opladet tilstand, dvs. akkumulatoren mangler 50 Ah. Dette svarer igen til en lade-strøm på 50 A i en time, hvortil man lægger10 %, og man skal således lade akkumulatoren med 55 A i 60 minutter

Kontrol af elektrolytElektrolyttens niveau i akkumulatoren skal kon-trolleres regelmæssigt på grund af akkumulato-rens vandforbrug. Vandforbruget er størst i varmt vejr som følge af større fordampning. For høj ladespænding kan ligeledes være årsag til for stort vandforbrug.

Væskestanden i akkumulatoren skal være ca.10 mm over pladernes overkant. Er elektrolyt-standen for lav, fyldes der efter med destilleret vand.

For lav elektrolytstand bevirker:• Akkumulatorens kapacitet nedsættes, fordi

kun den del af pladerne, som er nedsænket i elektrolytten, tager aktiv del i den kemiske proces

• Den øverste del af plader og separatorer øde-lægges på grund af indtørring

• Syrekoncentrationen i elektrolytten bliver for stor med stor korrosion af plader og separato-rer til følge

For høj elektrolytstand bevirker:• At en del af elektrolytten let presses ud af luft-

hullerne i påfyldningspropperne• At den udstrømmede elektrolyt forårsager tæ-

ring på fastspændingsramme mv. og stor sulfa-tering ved akkumulatorpolerne

an061-21.tif

Renholdelse af akkumulatorSyreudslip og snavs på akkumulatoroverfladen danner en strømledende film, således at der op-står krybestrømme mellem polerne, som aflader akkumulatoren.

Lufthullerne i cellepropperne må ikke være til-stoppede, da trykændringer i cellen derved ikke kan udlignes.

Rensning af akkumulatoren sker med varmt vand tilsat soda.

Efter rensning og afskylning er det hensigts-mæssigt at sprøjte et vandabsorberende middel på akkumulator og kabler, så fugtproblemer undgås.

Akkumulator-kapacitet

Lade-strøm

Akkumulator-kapacitet

Lade-strøm

20 20 80 58

30 25 85 60

35 30 90 65

40 32 95 70

45 35 100 75

50 38 110 80

55 40 120 80

60 42 135 90

65 45 145 90

70 50 150 100

75 55 180 100

1 2⁄

a

Syrespejl

Separatoroverkant

Pladeoverkant

73

Akkumulator


Ibrugtagning af tørladedeakkumulatorer

1 Efterse, at akkumulatoren er fri for udvendige skader.

2 Akkumulator og akkumulatorsyre skal have samme rumtemperatur ved påfyldning (over 15-18 °C).

3 Påfyld forsigtigt akkumulatorsyren.Vægtfylde 1,27-1,28, til niveauet er 5-10 mm over pladerne.

4 Den kemiske reaktion starter, når akkumula-torsyren påfyldes akkumulatoren. Aktive-ringstiden vil være mellem 15 og 30 min.

5 Når aktiveringen af pladerne er tilendebragt efter 15-30 min, kontrolleres syreniveauet.Syren skal stå 5-10 mm over pladerne.

Bemærk!Når først syreniveauet er korrekt, skal der ikke mere efterfyldes med akkumulatorsyre, men kun med destilleret eller demineraliseret vand.

6 Monter propperne og vask eventuelt syrespild af med vand.

7 Såfremt aktiveringen er foregået med akku-mulator og syre over 15 °C, er akkumulatoren klar til montering. Syrevægten vil være over 1,25 og spændingen ca. 12,60 V (6,3 V).

8 Det anbefales at efterlade på akkumulatorer-ne efter aktiveringen, hvis:

• Syretemperaturen er under 15 °C ved påfyld-ning

• Vægtfylden på en eller flere celler er under 1,25-1,26

• Spændingen er under 12,60 V (6,3 V)• Akkumulatoren ikke tages i brug inden for

ca. 24 timer• Udetemperaturen er under frysepunktet• Man kun skal køre korte ture med hyppige

starter

Bemærk!Under ladning/afladning (også under brug) op-står eksplosive gasser, hvorfor åben ild, gnister, cigaretter o.l. ikke må være i nærheden af akku-mulatoren.

Brugsanvisning forakkumulatorsyre

Navn:Akkumulatorsyre 1,28 (37,4 vægt %)

Kemisk formel:H2SO4

Anvendelse:Fortyndet svovlsyre til brug i akkumulatorer

Klassificering:Symbol C: ÆtsendeR-sætninger: Alvorlig ætsningsfareS-sætninger: Opbevares utilgængeligt for børn. I tilfælde af stof i øjnene, skyl straks grundigt med vand, og søg læge.

Hæld aldrig vand på denne vare!IMCO klasse: 8Code page: 8220Un nr.: 2796Adr.: Klasse 8, Rn 2801, punkt 1 aRid.: Klasse 8, Rn 801, punkt 1 a

Førstehjælp:Tilskadekomne skylles omgående på de ætse-de steder med rigeligt vand. Ved sprøjt og stænk af akkumulatorsyre i øjnene skylles med vand i mindst 15 min, og der søges læge. Indtaget gennem munden kan akkumulator-syre give alvorlige ætsninger i mund, svælg og spiserør. Drik rigelige mængder vand eller mælk og søg læge.

Forholdsregler:Under arbejdet med akkumulatorsyre bruges beskyttelseshandsker og -briller samt gummi-støvler og forklæde. Beklædningsgenstande gennemvædet af akkumulatorsyre fjernes om-gående. Ved spild opsuges væsken i jord eller sand og spul med rigeligt vand.

Supplerende oplysninger:Fortyndet svovlsyre reagerer med mangemetaller som jern, zink (galvaniseret jern) og aluminium under udvikling af hydrogen (brint), som sammen med luft danner eksplo-sive blandinger.

Henvisninger:Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982.Arbejdstilsynets vejledning nr. 90/1983.

OPEL

�

74

Documents

Grundlæggende elektronik lastvogn