København, semester F2015

GRUNDLÆGGENDE ORGANISATIONS- OG

LEDELSESTEORIER

(15 ECTS)

Master i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner

Koordinator:

Adjunkt, Justine Grønbæk Pors, jgp.mpp@cbs.dk

Adjunkt, Helene Ratner, hr.mpp@cbs.dk

Undervisere:

Lektor, Dorthe Pedersen dp.mpp@cbs.dk

Professor, Niels Åkerstrøm Andersen na.mpp@cbs.dk

Adjunkt, Justine Grønbæk Pors, jgp.mpp@cbs.dk

Adjunkt, Helene Ratner, hr.mpp@cbs.dk

Professor, Morten Nissen mn@edu.au.dk

Lektor, Christian Tangkjær, ct.ioa@cbs.dk

Adjunkt, Nana Vaaben, nava@ucc.dk

I dette andet modul skifter blikket fra at være "udefra og ind" til at være "indefra og ud". Den

enkelte organisation gøres til omdrejningspunkt, og verden iagttages gennem organisations- og

ledelsesteoretiske briller og i et handlingsperspektiv. Hensigten med modulet er, at give kursisterne

en indføring i organisations- og ledelsesteorier, som kan bidrage til, at de kan formulere og belyse

centrale problemstillinger og dilemmaer i ledelsespraksis i uddannelsesinstitutioner.

Der rejses spørgsmål som "hvordan kan man forstå organisationer?", "hvordan virker de

forandringsværktøjer og idealer, som man møder og anvender i organisationen?", "hvordan kan man

forstå de ofte modsatrettede forventninger der stilles til lederen?” hvordan kan vi håndtere

ledelsesdilemmaer?" I undervisningen fokuseres på organisationsteorier, der kan anvendes til

analyse af egen organisation.

Imellem samlingerne arbejdes med intermezzo-opgaver. Dette arbejde skaber refleksion og kobler

undervisningen til kursisternes praksis.

Modulet har til mål at give kursisterne forståelse for ledelse og organisering samt analytiske og

metodiske værktøjer til at lave analyser heraf. På modulet skabes en kobling mellem egen

organisation og de gennemgåede teorier. Kursister vil her lære at analysere eget ledelsesrum og

konkrete ledelsesudfordringer samt erhverve indsigt i egen ledelses-praksis.

På modul 2 arbejder vi med to former for læring: 1) Undervisning indeholdende præsentation af

nyeste forskning indenfor ledelse af uddannelsesinstitutioner, samt 2) gennemgående egen opgave

(gennem modulet arbejder kursisterne aktivt og gentagende med at formulere problem og lave

analyseudkast på egen problemstilling).

Det forventes, at holdet indvilliger i at behandle de informationer og den viden, de præsenteres for

om hinandens organisationer, fortroligt og loyalt.

Kompetencemål:

Efter gennemført modul kan kursisten på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk,

systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

Intellektuelle kompetencer:

Demonstrere færdigheder i at analysere den valgte problemstilling med afsæt i de

organisations- og ledelsesteoretiske begreber og metoder, som præsenteres på modulet

Argumentere for sit valg af teoretiske begreber og generelt demonstrere forståelse af de

organisations- og ledelsesteoretiske begreber og modeller fra modulet

Faglige kompetencer:

Udvælge og beskrive en empirisk ledelsesproblemstilling fra en af kursisternes institution,

gerne egen

Demonstrere færdigheder i at formulere og formidle mulige løsningsmodeller eller

præciserede problemformuleringer i relation til den valgte ledelsesproblemstilling

Praksiskompetencer:

Analysere modeller og muligheder for forandring, som er relevante i relation til

forhandlinger med andre ledelseslag samt i relation til at sætte nye rationaler i disse

forhandlinger

Indhold:

Modulet er opdelt i tre workshops.

Den førsteworkshop tager afsæt i klassisk organisationsteori og introducerer derefter fire forskellige

benspænd givet af aktuelle diagnoser af organisatoriske problematikker. De fire benspænd er:

Organisationen som materialiseringsprocesser, organisationen som beslutningskommunikation, den

narrative organisation og organisation som subjektiveringsprocesser. Vi undersøger komplekse

organisatoriske problemstillinger, hvor forskellige idealer og forestillinger om ledelse er i spil.

Formålet er at skabe afsæt for problemformuleringer, der indfanger den aktuelle

uddannelsesinstitutions organisatoriske vilkår og udfordringer.

De to følgende workshop går hver i dybden med to af benspændene. Den anden workshop arbejder

med organisation som subjektivering smat med organisationen som materialiseringsprocesser.

Workshoppen undersøger, hvordan samspillet mellem subjektivitet, organisation og læring. Dertil

undersøger vi, hvordan organisationen materialiseres gennem styringsteknologier. Ofte anskues

styringsteknologier som neutrale metoder til at nå et givent mål. Her bliver vi klogere på, hvordan

styringsteknologier indgår i et samspil med organisation, hvor både teknologi og organisation

formes på en særlig måde.

Den tredje workshop beskæftiger sig med organisationen som beslutningskommunikation og den

narrative organisation. Workshoppen beskæftiger sig med, hvad der sker med

beslutningskommunikation og forventninger til ledelse, når nye idealer om radikal innovation af

kerneopgaven og om samskabelse på tværs af grænsen mellem organisation og omverden dukker

op. Hvordan forventes offentlige organisationer i dag at genopfinde sig selv, deres ydelse, faglighed

og samarbejdsformer? Hvilke modsatte forventninger, kendetegner ledelsesrummet i

uddannelsesinstitutioner? Med det narrative benspænd undersøges ledelse som en aktivitet, der

skaber og vedligeholder positioner, hvorfra organisationens aktører og samarbejdspartnere kan

handle. Dette sker i institutionelle kontekster, som er stærkt præget af modsigelser (mellem

logikker, hensyn, sprog etc.). At skabe positioner, hvorfra der kan handles, indebærer en mediering

af sådanne modsigelse. Og en sådan mediering sker gennem den måde, hvorpå vi danner

fortællinger. Det narrative benspænd er baseret på den grundlæggende pointe, at vores narrative

praksis er det værksted, hvor organisationen og det ledelsesmæssige handlerum formes under

modstridende betingelser.

Bemærk at der mellem undervisningsgangene skal afleveres intermezzoopgaver. En del af

vejledningstiden bruges af underviserne på at læse og give tilbagemeldinger mellem modulerne.

Eksamensformen på modulet er beskrevet i studieordningen som eksamensform 2. Bedømmelse

sker med afsæt i de ovenfor nævnte fem kompetencer.

Forberedelse og deltagelse i undervisningen:

Kursisterne forventes generelt at have læst teksterne til undervisningen. Der vil til de enkelte

workshops være særlige forberedelsesopgaver, men gennemgående for alle tre workshops er, at

kursisterne dels forventes at forholde sig til teksterne på et akademisk niveau, men også at

kursisterne forholder sig til, hvordan teksterne knytter an til deres egen praksis.

Da kursisterne mellem workshoppene selvstændigt skal arbejde med skriftlige opgaver, ligger en

del af forberedelsen i at læse og reflektere over teksterne samt skriftligt formulere disse refleksioner

og deres anvendelighed.

Det forventes, at kursisterne deltager aktivt lyttende, spørgende og diskuterende i undervisningen.

Grundbog: Andersen, NÅ & Pors, JG (2014): Velfærdsledelse - mellem styring og potentialisering.

København. Hans Reitzels Forlag.

(Udleveres til kursisten)

Øvrig litteratur:

Øvrig litteratur findes i kompendium. Se de enkelte undervisningsgange.

Undervisningsplan, MLU F 2015, modul 2 Workshop Dato Tid Indhold Underviser

I

Introduktion

til

organisations

teori og

benspænd

3.-6. februar

Tirsdag 3.

februar 11.30 – 14.30 Velkomst og introduktion til 2.

Modul

Hvad er en organisation? Klassisk

organisationsteori

HR

DP

14.45 – 16.00

Første benspænd: Organisationen

som materialiseringsprocesser

HR

Onsdag 4.

februar 9.00 – 11.30 Andet benspænd: Organisationen

som beslutningskommunikation

NA

11.40-12.30 Tredje benspænd: Den narrative

organisation

KM

13.00 – 15.00 Fjerde benspænd:

Organisation som subjektivering MN

Torsdag d. 5.

februar 9.00-12.00 Fælles øvelse - analyse med afsæt i

benspændenes begreber

NV/JGP

KM/MN/GW

13.00-15.00 Fælles øvelse - analyse med afsæt i

benspændenes begreber

NV/JGP

KM/MN/GW

Fredag d. 6.

februar

10.00-12.30 Fællesforelæsning

13.30-15.00

Opsamling og syntese

Introduktion til problemformulering

og intermezzo-opgave

JGP/HR

Intermezzo: Træning af problemformulering. Deadline for egen analyse: 21. februar. Deadline for kollega-

tilbagemelding: 27. februar.

II

Organisation

som

subjektive-

ring og

materialise-

ring

2.-4. marts

Mandag den

2. marts 10.00 – 12.30 Ledelse af subjektivering MN 13.30 – 16.00 Øvelse med afsæt i begreber om

subjektivering

MN

Tirsdag den

3. marts 9.00 – 12.00 Organisation og ledelse som stadige

materialiserings-processer

HR

13.00 – 15.00 Øvelse med afsæt i begreber for

materialiseringsprocesser

HR

Onsdag den

4. marts 9.00 – 11.45 Metode

NV/HR

12.30 – 15.00 Feed back/opponering på

problemformulering

DP/NV/MN/

KM Intermezzo: Analysere forandringsprojekt. Deadline for udveksling af egen analyse: 3. april. Deadline for

opponentindlæg: 10. april!

III

Organisation

en som

beslutninger

Tirsdag den

14. april 11.30 – 13.00 Beslutningskommunikation og

radikal innovation

NA/JGP

13.45 – 16.00 Beslutningskommunikation og

radikal innovation (fortsat)

NA/JGP

og narrativer 14.-17. april

Onsdag den

15. april 9.00 – 12.00 Narrativ ledelse KM

12.45 – 15.00 Øvelse med afsæt i begreber for

narrativ ledelse

KM

Torsdag den

16. april

9.00 – 11.30 Den nødvendige ledelse af

ledelsesteknologierne

CT

12.15 – 15.00 Metode/problemer i opgaver

Feed back/opponering på analyser

NV/MN/DP/

KM

Fredag d. 17.

april

10.00-12.30 Fællesforelæsning

13.30-15.00 Opsamling, afsluttende projekt og

eksamen.

HR

WORKSHOP 1: Organisation og benspænd

Mandag-torsdag 3.-6. februar 2015

Undervisere: Dorthe Pedersen, Helene Ratner, Niels Åkerstrøm Andersen, Klaus Majgaard, Nanna

Vaaben, Morten Nissen

Sted: CBS

Formål:

Målene for første workshop er, at kursisten på et videnskabeligt grundlag (kritisk, systematisk,

teoretisk og empirisk) kan:

Skelne mellem forskellige idealforestillinger om organisationer, organisatoriske strukturer

og kritiske tilgange hertil.

Analysere ud fra forskellige teoretiske konceptualiseringer af organisation, beslutninger,

medarbejdere og strategi samt forholde sig til, hvordan dette påvirker den måde,

organisationen ledes på.

Analysere hvordan nye betingelser for organisationer medfører krav om fladere

organisationer med fokus på uformelle processer som fx kommunikation og affektiv ledelse.

Reflektere over valg af teoretisk perspektiv i organisationsanalyse og metodiske

implikationer heraf.

Reflektere over og håndtere arbejdet med problemformuleringen og dennes sammenhæng

med den teoretiske værktøjskasse.

Indhold:

Modulet introducerer aktuelle diagnoser af klassiske organisatoriske problematikker og præsenterer

til forskellige måder at analysere disse på. Modulet tager afsæt i klassisk organisationsteori og

bruger begrebet benspænd til at diskutere, hvordan disse forståelser udfordres i moderne

organisationer. Vi undersøger på denne måde komplekse ledelsesmæssige og organisatoriske

problemstillinger, hvor forskellige idealer og forestillinger om ledelse er i spil. Formålet er at skabe

et reservoir af konkrete og analytisk potente problemformuleringer. På workshoppen er der afsat en

hel dag til at omsætte de fire benspænd i analyser af en fælles case.

Litteratur:

Kompendium

Vikkelsøe & Kjær, kapitel 1, S. Clegg: "Organisationsteori - et historisk overblik" (s. 11-22). I

Vikkelsøe, S. & P. Kjær (red.) (2014): Klassisk og Moderne Organisationsteori, København: Hans

Reitzels Forlag (K)

Vikkelsø & Kjær, kapitel 2, P. du Gay: ”Bureaukratiet”. (s. 23-46). I Vikkelsøe, S. & P. Kjær (red.)

(2014): Klassisk og Moderne Organisationsteori, København: Hans Reitzels Forlag (K)

Vikkelsø & Kjær, kapitel 11,J. Strandgaard Pedersen: ”Institutionel teori”. (s. 233-356). I Vikkelsøe,

S. & P. Kjær (red.) (2014): Klassisk og Moderne Organisationsteori, København: Hans Reitzels

Forlag (K).

Andersen, Niels Åkerstrøm (2001) Beslutningens ubesluttelighed. Nordiske

Organisasjonsstudier, 3(2), s. 39-62. (K)

March, James (1995) Hvordan beslutninger bliver til i organisationer. I March, J. Fornuft og

forandring. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (K)

Nissen, M. (2004). Communities og interpellerende fællesskaber. In: Berliner, P (red.).

Fællesskaber. En antologi om community psykologi. København: Frydenlund Grafisk, 95-

122 - 30 s. (K)

Ratner, H. (2013) ’Aktørnetværksteori’ (kapitel 2) i Inklusion: Dilemmaer i Organisation,

profession og praksis, Akademisk Forlag. (K)

Ricoeur, Paul (1991): ”Life in Quest of Narrative”, in: On Paul Ricoeur. Narrative and

Interpretation, ed. By David Wood, London: Routledge, pp. 20-33. (K)

Shotter, John & Cunliffe, Ann (2003): ”Managers as Practical Authors: Every Day

Conversation for Action”, Management and Language, ed. By david Holman & Richard

Thorpe, London: Sage Publications, pp. 13-38. (K)

Supplerende litteratur

Vikkelsø & Kjær, kapitel 3, P. Kjær: ”Scientific Management”. (s. 47-66). I Vikkelsøe, S. & P. Kjær

(red.) (2014): Klassisk og Moderne Organisationsteori, København: Hans Reitzels Forlag.

Forberedelse til undervisningen:

Kursisterne skal forberede den udleverede litteratur. Dette gøres dels ved at læse litteraturen, ved at

reflektere over, hvilken selvvalgt og aktuel praktisk problemstilling kursisten kunne tænke sig at

arbejde videre med samt at skrive ½-1 sides præsentation af denne problemstilling og refleksioner,

der knytter an til relevante dele af litteraturen.

De enkelte undervisningsgange på modulet er lagt an på at præsentere en række teoretiske

perspektiver – dels i den ’klassiske’ litteraturs tilgang og en mere moderne, kritisk tilgang. Hver

session i undervisningen tager et teoretisk perspektiv op og er struktureret som hhv. oplæg og

analyseøvelser, hvor kursisterne arbejder analytisk teoretisk ud fra teorierne med afsæt i egne

praktiske cases.

WORKSHOP 2: Organisation som subjektivering og materialisering

Mandag-onsdag 2.-4. marts, 2015

Underviser: Morten Nissen, Helene Ratner, Nana Vaaben

Sted: CBS

Formål:

Målene for anden workshop er, at kursisten på et videnskabeligt grundlag (kritisk, systematisk,

teoretisk og empirisk) kan:

At tænke organisationsbegrebet så bredt og fleksibelt, at teorier om subjektivitet bliver

relevante for at forstå samspillet mellem organisation og læring

At udvide brugerbegrebet fra den rationelle forbruger til dybere og bredere dimensioner

Forstå hvordan teknologier materialiserer organisationer

Analysere teknologier i egen organisation og reflektere over, hvordan det påvirker deres

ledelsesrum, herunder hvilke muligheder de skaber for ledelse

Indhold:

Workshoppen går i dybden med to af modulets fire benspænd: ’Subjektivering’ og

’materialiseringsprocesser’. Workshoppen afsluttes med en introduktion til kvalitative metoder.

Det subjektive benspænd:

Dette tema sigter mod at spænde ben for en spontan opfattelse af forholdet mellem organisation og

brugere som en objektivt og rationelt reguleret udveksling. Hvad hvis forholdet snarere er inter-

subjektivt og gensidigt dannende, og ideologisk selvfremstilling derfor er nøglen? Hvad hvis

organisationen åbner liminale rum hvor affekter indgår i denne fremstilling? Vi opsøger 'vilde'

organisationer for at arbejde med den subjektive faktor.

Materialisering:

Samtidens organisationer gør brug af mange forskellige styringsteknologier. Ofte anskuer man

styringsteknologier som neutrale værktøjer til at nå en målsætning fastsat af ledelsen. Men

styringsteknologier har det med at få deres eget liv, og virkeligheden bliver derfor anderledes end

det, vi havde forestillet os. Aktørnetværksteorien (Materialiseringsperspektivet) kan hjælpe os med

at forstå samspillet mellem mennesker, teknologi og organisation. Konkret undersøger vi det

nærmere gennem to cases: et fra folkeskolen (SMTTE) og et danske sygehuse (den elektroniske

patientjournal).

Endelig giver workshoppen også en introduktion til centrale metodiske spørgsmål i studiet af

organisation og ledelse. Det handler om hvilke typer empirisk materiale man kan bruge til at svare

på forskellige typer af forskningsspørgsmål. Vi vil bl.a. komme til at tale om forskellen mellem

oplevelsesnære og oplevelsesfjerne metoder, mellem subjektiv og ”objektiv” sandhed, mellem

deltagelse og observation.

Litteratur:

Nissen, M. (2005). Subjekt. Opslag i "Leksikon for det 21. århundrede". DOI:

http://www.leksikon.org/art.php?n=5017 - 5 s. (K)

Keis, Nymann & Nissen (under review). User-Driven Standards in a Mutual Help Context.

Theory & Psychology - 17 s. (K)

Stenner, P. & Moreno-Gabriel, E.(2013) Liminality and Affectivity: The Case of Diseased

Organ Donation. Subjectivity 6:3, 229-253 - 25 s. (K)

Ratner, H (2013): Refleksionsteknologiers sociale liv. Kapitel 7 i Inklusion: Dilemmaer i

organisation, profession og praksis, Akademisk forlag. (K)

Jensen, Casper Bruun (2009). “STS” i Svend Brinkman and Lene Tanggaard

(eds.) Kvalitative metoder og tilgange. København: Hans Reitzel. 2009. 375-89. (K)

Gammeltoft, Tine (2003): ”Intimiteten – forholdet til den anden” i: Hastrup, Kirsten: Ind i

Verden, Hans Reitzels Forlag, side 273-290 (K)

Ramian, Knud (2012): Kapitel 2 ”Skal undersøgelsen være et Case-studie?”, Casestudiet i

Praksis, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag, side 15-33. (K)

Geertz, Clifford (1973): parts of chapter one: ”Thick Description: Toward an Interpretive

Theory of Culture”, The Interpretation of Cultures, Fontana Press. Page 1-13.(K)

Forberedelse til undervisningen til workshop 2:

Kursisterne skal forberede den udleverede litteratur og overveje, hvordan denne kan bringes i spil i

forhold til at forstå aktuelle udfordringer i egen organisation. De studerende skal skrive en

intermezzoopgave samt give kollegatilbagemelding på to opgaver. Intermezzo-opgaven stilles på

workshop 1 og handler om med afsæt i den fælles case, som er blevet behandlet på workshop 1 at

træne evnen til at formulere problemstillinger.

Intermezzo-opgave: Arbejde med problemformulering med afsæt i den fælles case, der blev

behandlet på workshop 1.

Med afsæt i den fælles case formuleres mulige problemstillinger samt begrundelser for disse.

Øvelsen går på, at omsætte modulets begreber og analytikker til analytiske problemstillinger.

Formålet med øvelsen er, at kursisterne kommer godt i gang med at tænke konkret, analytisk med

begreberne i forhold til en empirisk problemstilling. Man skal samtidigt give feedback til andres

problemformulering.

(Deadline for udveksling af egen problemformuleringsudkast (1-2 sider) : 21. februar)

(Deadline for (kollegatilbagemelding (1 side eller kommentarer direkte i tekst): 27. februar)

Dokumenter uploades på blackboard.

Husk:

Filnavn for problemformulering skal indeholde forfatterens navn. Besvarelsen skal indeholde

(udover de 1-2 sider) forside med eget navn og opponentnavn.

Filnavn for kollegatilbagemelding skal indeholde både eget navn og kollegas navn. Besvarelsen

skal have en forside med navne på forfatter og kollegatilbagemelder.

WORKSHOP 3: Organisation som narrativer og beslutninger

Tirsdag-fredag 14. april – 17. april, 2015

Undervisere: Niels Åkerstrøm Andersen, Justine Grønbæk Pors, Klaus Majgaard, Christian

Tangkjær, Helene Ratner

Sted: CBS

Formål:

Målene for tredje workshop er, at kursisten på et videnskabeligt grundlag (kritisk, systematisk,

teoretisk og empirisk):

Beskrive multiple forventninger til lederen.

Løfter sin analytiske formåen gennem øvelse i at identificere multiple forventninger til

ledelse og se disse i forhold til eget lederskab.

Analyserer samspillet mellem organisatorisk situation og person, samt udforsker

ledelsesmulighederne i de pågældende situationer.

I sidste del af workshoppen diskuteres, hvordan den enkelte kursist kan komme videre i praksis, i

mini-projektet og i forberedelserne til eksamen. Formålet med dette er at forberede kursisten på

transitionen af den undervisningskontekstualiserede viden til andre kontekster.

Indhold:

Workshoppen går i dybden med modulets sidste to benspænd: ’Narrativer’ og

’beslutningskommunikation’.

Hvordan udfordrer innovationstænkning organisationen som et netværk af beslutninger? Hvordan

sætter innovationsdiskurser en særlig spænding mellem ledelse som det at reducere kompleksitet og

det at åbne og accelerere kompleksitet? Med afsæt i det narrative benspænd foretager vi en dybere

undersøgelse af hovedpointerne: (i) Forestillingen om organisationen som præget af institutionelle

modsigelse og af ledelse som en formidling mellem (eller overskridelse af) disse modsigelser

undersøges (med afsæt i Seo & Creed, 2002). (ii) Forholdet mellem den formelle

beslutningsorganisation og den narrative praksis analyseres (med afsæt i Brown & Duguid, 1991).

Og endelig (iii) undersøger vi bl.a. ideen om ledelse som meta-konversation, der forbinder

forskelligartede narrativer (med afsæt i udvalgte dele af Fenton & Langley, 2011). Erfaringerne fra

den praktiske øvelse bruges som materiale i denne analyse.

Endelig beskæftiger workshoppen sig med, hvordan styringsteknologer og værktøjer konstituerer og

transformerer organisationer samt handlekraft, således at kursisten kan såvel reflektere over valg af

styringsteknologi og gøre forandringsidealers og -teknologiers performative effekter til

ledelsesgenstand på reflekteret grundlag.

Litteratur:

Grundbog:

Kapitel 1, ”Fremtidens fremtid”

Kapitel 3 ”Opkomsten af en potentialitetsforvaltning”

I Andersen, Niels Åkerstrøm og Pors, Justine Grønbæk (2014). Velfærdsledelse. Mellem styring og

potentialisering. København: Hans Reitzels forlag.

Brown, J. S. & Duguid, P. (1991): ”Organizational Learning and Communities of Practice:

Towards a Unified View of Working, Learning and Innovation”, Organization Science Vol.

2, nr. 1, pp. 40-57.

Fenton, Christopher & Lanley, Ann (2011): ”Strategy as Practice and the Narrative Turn”,

Organization Studies, 32/9, pp. 1171-1196.

Seo, Myeong-Gu & Creed, W. E. Douglas (2002): ”Institutional Contradictions, Praxis, and

Institutional Change. A Dialectical Perspective”, Vol. 27, No. 2, pp. 223-247.

Tangkjær, Christian; Thygesen, Niels Thyge. (2008): Ledelse af styringspresset: To

normative nedslag. / I: Velfærdsledelse: Ledelse og styring i den selvstyrende velfærdsstat.

red. / Camilla Sløk; Kaspar Villadsen. København : Hans Reitzel, 2008. s. 179-208. (K)

Weick, K. (1996) Drop your Tools: An allegory for organizational studies. Administrative

Science Quarterly, 41, 301-313. (K)

Forberedelse til undervisningen til workshop 3:

Kursisterne skal forberede den udleverede litteratur. Litteraturstudiet skal konkret anvendes til at

arbejde videre med og præcisere den organisationsanalyse, som kursisterne ønsker at arbejde videre

med. Til d. 15. April (det narrative benspænd) får deltagerne en lille praktisk opgave: De skal

identificere og undersøge en fortælling, som er strukturerende for deres daglige ledelsesrum.

Intermezzo-opgave: Problemstilling og indledende analyse af egen organisation

Til workshop 3 skal kursisterne arbejde videre med teorierne, der er blevet arbejdet med på 1. og 2.

workshop frem mod miniprojektet. Kursisterne formulerer en problemstilling og optegner

analytiske muligheder.

Kursisterne opdeles i grupper med opponent som i første intermezzo. Omfang af analysen 5-7 sider,

og omfanget af opponentindlæg ca. 1 side. Opgaveformuleringen gives på 2. workshop.

(Deadline for udveksling af egen analyse: 3. april)

(Deadline for opponentindlæg: 10. april.)

Fællesforelæsninger

Fællesforelæsning den 6. februar 2015 Kl. 9.30-10.00 Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen, IUP Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Interkulturell pedagogik och interkulturellt ledarskap - nye udfordringer i et samfund med stigende diversitet Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Underviser: Pirjo Lahdenperä, professor i pedagogik, Mälardalens Högskola. Pirjo har forskat om interkulturellt lärande/interkulturell undervisning, lärande och lärarroll i multietniska skolor, skolsvårigheter, mångkulturell skol- eller verksamhetsutveckling, ledarskap och etniska relationer. Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup Mål: Att definiera kunskapområdet interkulturell pedagogik och interkulturellt ledarskap med fokus på kompetens och verksamhetsutveckling. Indhold: Nordens mångkulturella och multietniska samhällsutveckling och vilka dilemman denna utveckling ställer på ledarskap, organisation och kompetensutveckling. Vad är interkulturalitet i verksamhet, ledarskap och kompetnsutveckling. Från monokulturell till interkulturell organisationskultur. Litteratur knyttet til undervisningen:

Kap.1 i: Mångfald som interkulturell utmaning i boken Möten i mångfaldens skola - interkulturella arbetsformer och nya pedagogiska utmaningar, Lahdenperä & Lorentz (red), Studentlitteratur 2010.

Kap. 4 i: Ledarskap för interkulturell verksamhetsutveckling - åtgärder och intentioner i boken Interkulturellt ledarskap - förändring i mångfald, Lahdenperä, Studentlitteratur 2008. (hela boken rekommenderas) (Det finns flera skrifter på min hemsida som underlag för föreläsningen: http://www.mdh.se/ukk/personal/pea/pla01) Forberedelse til undervisningen: Tänka efter några frågeställningar angående mångfald och ledarskap, som kan ställas till föreläsaren.

Fællesforelæsning den 17. april 2015 Kl. 9.30-10.00 Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen, IUP Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Facilitering af videndeling

Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Underviser: Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, Forskningsprogram for Organisation og Læring, IUP/DPU, Aarhus Universitet Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup Mål: Deltagerne vil få forståelse for to forskellige teorier om videndeling (baseret på hhv. ”viden som afspejling af en objektiv virkelighed” og ”viden som handlingskvalificerende”) og vil afprøve et par mindre og én større, faciliteret videndelingsproces. Indhold: Litteraturen om videndeling bugner med forskning i, hvor vanskeligt det er for medarbejdere at

dele viden med hinanden. Det gælder paradoksalt nok også for undervisere ansat på

uddannelsesinstitutioner og andre pædagogisk uddannede, der jo netop har viden og dennes

håndtering som deres speciale.

Vi skal se på to årsager til disse vanskeligheder og et konstruktivt alternativ til hver: Dels en

erkendelsesteoretisk årsag, hvor vi skal erstatte den klassiske forestilling om viden som en passiv

afspejling af virkeligheden med en pragmatisk forståelse af viden som kvalificerende menneskers

handling. Og dels en kommunikationspraktisk årsag, hvor vi skal identificere en klassisk

misforståelse, nemlig ”Når jeg fortæller, hvad jeg ved, så ved du det også”, og erstatte den med

involverende processer til facilitering af videndeling på arbejdspladser, i undervisningen og i

studiegrupper.

Da en forelæsning i en vis forstand også er en videndelingssession, vil vi tage vores egen

medicin og anvende et par enkle, faciliterede videndelingsprocesser undervejs.

Litteratur knyttet til undervisningen: De flg. tre tekster (og mange andre) ligger på www.kortlink.dk/c389: Ravn, I. (2003): Brug møder til videndeling. Knowledge Management. Børsens Ledelseshåndbøger,

Børsens Forlag, kap. 9.1, s. 1-14.

Ravn, I. (2015): Facilitering af vidensdeling. Trykkes i: Peter Holdt Christensen (red.): Bedre

videndeling – Teoretiske og praktiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag.

Ravn, I. (2015). Beboerkonferencen på plejecentret: et faciliteret læringsrum. Teori og

mødeskabelon. Bidrag til (kommende) rapport fra Socialstyrelsen om forsøg med

”Forebyggelse af udadreagerende adfærd hos mennesker med demens”.

Forberedelse til undervisningen: Læs teksterne og genkald dig tre lejligheder, hvor skønne muligheder for videndeling er blevet spildt, fordi (a) en leder har brugt et timelangt strategimøde på at fortælle sine medarbejdere, hvor vigtigt det er at videndele, (b) et afdelingsmøde har kørt en dræberrunde med 5 minutters ”Siden sidst” fra hver af de tolv tilstedeværende medarbejdere, eller (c) I har siddet syv kolleger og delt erfaringer og udvekslet assorterede holdninger i en almindelig planløs gruppesnak – i stedet for at videndele. Så er du topmotiveret for at komme og høre, hvorfor den slags sker og prøve, hvad man kan gøre i stedet.