.**îf*

f"';h

t,: t

(,2

,+.

fi

,.'j"

! ::,2

t-...

-fæ

-¡.e-

ï

tr { .',

, ì&;-

ji-'

l;-

'þ

' -.j

\

¿'!t

-,

--I

;

@ @ ,@ ,(@

E. & "L

o E

E3is ¡¡ ;¡ ¡H

EI ¡¡BO ot ¡¡

I ¿ Ê j'FO

@

tó; 0' ,oÈ @:

[ìç þl t,-

E* m

[it$

' "-$

,'åt

È. J

IL{

v oa E t ) - -Lìt\A

!¡ \rb

loe

z' u

)FÈ

Aii:

>ÂÉ

f 5 ñ'

^l+

-\V 9':Z

'Ò ô

FÀl

ãÐ

¡.-l-r

\I\J --¿ ä

+)i

!lr\J .t

ãeai

. Fl

trl.

rÞ È o FI a a

@

U' x o U) I Ol o) o o 'Tl

Þ OJ (o d + À (¡ o) o) O) o o -n !) x + è (¡ O) o) O) o) l\) o o m f 3 Ø x 0) x o o Ø 0) x 9 o- -

tt-

-lH

\¡scs

c¿

dÞìx

frr\

ì Þ

Xõ =

h,.Þ

a

-_\ \

J\%

S

>^c

' s-

!\\J

ì O

È'd

<N

VeN

Jk

zRs

l--s

N

ooz

BëtonNr. 1 . 16. árgang.Februar 199E

Udkomme¡ 4 gange årligt i februar, maj,august og november

Distribueret oplag15, februar 7997:6556Medlem af Dansk Fagpresse

Dansk Beton henvender sig til alle, der harinteresse og behov for at holde sig orienteretom den betontekniske og industrielle utÌ-vikling i Danmark. ßladet hat som [ormâl atsikre, at betonkonstruktioner, bygningerog produkter får et godt otndømnte i offent-)igheden, og at beton udnyttes teknìsk ogøkonomisk optimalt.

UdglvereDansk Belon IndustriforeningBetonelemen t-Forenin gen

Dansk BetonforeningDansk Fabri ksbetonforeni ng

RedøktÍonJan Broch Nielsen (ansvarshavende)e-mail: broch@ibm netl)ansk Beton,Gribskowej 2, 2100 København ØTlf. 39 16 25 25. Fax 39 76 25 20

fegningerBirgitte Ahlmann

Praduktíon og onnoncerBjørn QuistgaardParitas Grafik A,/SGribskowej 2. 2100 København ØTll 39 16 25 25 Fax 39 16 25 20

AbonnementsprlsIndland kr 170,- excl moms (4 numre)Udland k¡. 210,- excl moms (4 numre)tøssalg kr 51,50 excl moms

lndholdRo om armeringsstandardPortræt af et produktNu kommer standarden for betonStille hal i GreveAmerikanske betonpro[essorer

gæster DTUAtter ro om betonvægges mììjøeffektSikker montage af betonelementerMøde om renere betonteknologi

i KøbenhavnPris til udvidelse af arkitektskoleForankring i helvægge af

ÌetklinkerbetonBetonelernent-ForeningenNyt fra BetoncentretFra CtO's arþdsmarkDansk Grus Certifi ceringDansk Beton CertificeringFra CtO's arbejdsmarkDansk Betonforening. mødekalender

Farr,ldenFoto: Holger Danske er ikke bare stærk,troværdig og holdbar som et betonelement.Holger Danske er af beton idet Betonelementhar støbt statuen på Kronborg som erstatningfor den tidligere Holger, som var a[ gips.

De ungeark¡tekters msterÍole

oÀ å Da Betonelement-Prisen blev uddelt til en udvidelse

af Arkitektskolen i Arhus i december 1998, fortalte enaf foredragsholdeme om en samtale med den daværen-de rådmand i Arhus, Thorkild Simonsen.

Samtalen drejede sig om den forestående auditorie- og

ñv

9 udstillingsbygning, som Thorkild Simonsen glædede sig til.Men dog tilsyneladende ikke helt uden forbehold. I det

mindste blev der spurgt til byggeriet på denne måde: Nu bliver det vel ikkesådan noget beton...

Men jo, det gjorde det lige netop. Og ifølge arkitekten bag vinderbygningen,Niels Vium, er det ikke blandt arkitekterne, at fordommene mod betonfindes.

Faktisk er beton ligefrem ved at blive in blandt arkitekter, fortalte han- og oplyste at ikke mindst blandt de unge og progressive arkitekter opleverbeton en renæssance i dlsse år. For dem er beton ikke gråt, koldt, trist ogfattigt - men en fantastisk materiale af næsten mirakuløs karakter, hvismuligheder i moderne byggeri endnu langt fra udnyttes fuldt ud.

Men alligevel trives fordommene desværre mange steder. Derfor erspændende byggerier som Arkitektskolens nye bygning af stor betydningfor betons image. Og derfor er opmærksomhedsskabende aktiviteter somBetonelement-Prisen og - i al beskedenhed - dette blad så utroligt vigtigefor betons fremtid.

Fremover vil nyuddannede arkitekter fra Arkitektskolen i Arhus alleredefra rammerne om deres uddannelse kende nogle af de arkitektoniske mulig-hederne ved at anvende beton. En række studerende har endog kunnetfølge bygningens tilblivelse som et led i deres uddannelse.

Disse kommende arkitekter ved altså, at det er muligt at anvende beton-elementer på en teknisk, økonomisk og æstetisk kvalificeret måde.Kombineres det med, at ingeniøruddannelsen på betonområdet styrkesi disse år, tegner der sig en spændende fremtid.

En fremtid, hvor de unge arkitekter og ingeniører både vil være i stand tiL

og motiverede for at tage kampen op mod de fordomme, der måske isærhører de ældre generationer til.

jbn

¡ItY

A BoligbyggeriA ErhvervsbyggeriA lnstitution

^ Anlægsbyggeri

En vidrsomhed i vetden - en cement i veldensklasseCement er basis for beton. Beton er basis for en verden af muligheder.Sikre løsninger på enhver opgave.

Hvid eller indfarvet beton fremstillet med hvid cement sikrer funktionel æstetik -overflader med et klad, rent udtryk og stærk arkitektur med elegant lethed.

E

õ

AAATBORG PORTLA]O

Telefon 98 16 77 77 Fax 98 I O 1 1 86 lnternet: ww aalborg-podland dk . e-mail: sales@aalborg-podland.dk

ôAu

çrE

Med DANSK STANDARDs udgivelse afet tillægsdokument til den eksisterendestandard, DS13080-1, og en opdatering

af de særlige bestemmelser for certifice-ring SBC 224 og SBC 219 ser det nu udtil, at flere års til tider ophedet debat

om standarderne for armeringsstål fore-løbigt bliver afsluttet med et konstruk-tivt resultat.

åtn,!¡¡,Y

t

s

Ro omsrme ndsrdDe danslee standarder for armeringsrtal er under reuision.

Et tillægsdoleument tíI DS L 3 0I0-1 og en opdatering af de

særli ge c er tific erin g sb e st emmel ser Iø ser br anchens akut t e b ehou .

Donsk Beton . Nr. I . Februor. 1999 5

FORTSAT FRA SIDE 5

Ro omormeringsstondord

Tillægsdokumentet og opdateringer-ne løser et akut behov for betonele-mentindustrien og de certificeringsorga-ner, der certificerer armeringsstål - og iløbet af 1999 vil de endelige og færdigestandarder forhåbentligt blive udgivet.

Produktionschef Per B. Jørgensen fraBetonelement a,/s i Greve har på vegneaf Betonelement-Foreningen deltaget iarbejdet i DS' standardiseringsudvalgfor armeringsstål, S-13/U12. Han me-ner, at udvalget nu er nået frem til enmidlertidig løsning, som fungerer forbranchen, og som stiller alle certifice-ringsorganer på området lige.

Tilbage er udarbejdelsen af de ende-lige standarder, som foruden DS13080også omfatter DS 13082-DS 13084. Dissestandarder omhandler maskinsvejste ar-meringsenheder, armering på coils ogmanuelt svejste armeringsenheder.

Konsensus toger tÍdForud er gået mange seje diskussioner iudvalget. Konsensus er et hovedprincipved standardisering, hvor det gælderom at nå frem til løsninger, som alle -eller i det mindste så godt som alle -kan gå ind for. Og det kan godt væretidskrævende,

Det har af flere årsager taget lang tidat nå frem til en løsning i dette tilfælde,mener Per B. Jørgensen. Først og frem-mest har det krævet en betydelig ind-sats for udvalgets medlemmer at forståhinandens verdener.

Arbejdet med standarder for arme-ringsstål har traditionelt ligget i den delaf DANSK STANDARD, der har stålma-terialer som arbejdsområde. Brugerne afarmeringsstålet er derimod virksomhe-der, der producerer betonelementer -

FøRST OG FREMMEST HARDET KRÆVET EN

BETYDELIG INDSATS FOR

UDVALGETS MEDLEMMER ATFORSTÅ HINANDENSVERDENER.

og de kommer fra byggebran-chen.

Partialkoefficientprincippetog statistiske værdier er normalpraksis på byggeområdet. For arme-ringsstål har garanterede minimums-styrker dog hidtil været gældende. I denreviderede DS 411, der formentlig snartudkommer, opereres imidlertid udeluk-kende med statistiske værdier.

Det betyder, at virksomhe-der,dervidereforarbejder rme- KONSENSUS ERring,samtretteværkerogsvejse- ET HOVEDpRtNcIp vEDværksteder, ikke længere kanvære sikre på, at råmaterialet STANDARDISERING' HVORforderesproduktionopfylderet DET GÆLDER oM AT NÅ FREMmindstekrav til teks. trækstvr-ke. Dermed risikerer disse virk- llL LøSNINGER' soM ALLE

somheder at få kasseret deres - ELLER I ET MINDSTE SÅproduktionvedenkontrolefter GoDT soy ALLE - KAN GÅvidereforarbejdning, selv or sel-ve videreforarbejdningen ikke IND FoR' oG DET KAN GoDTharskadetarmeringen. vÆRE TtDSKRÆVENDE.

- Dette problem forsøger viat løse i de reviderede st ndar-der ved at stille passende rav om min-mumsstyrker og -duktilitet, siger Per B.

JørgensenEt andet område, der har givet an-

ledning til megen debat, er system ogmetode for attestation af verensstem-melse med standardernes krav.

muligt at nå til et resultat, siger JørgenHagelund,

Jørgen Hagelund oplyser, at det eren sjældent brugt løsning at udgivesådanne tillægsdokumenter, samtidigmed at de til grund liggende standarderer under omfattende revision med hen-blik på at udarbejde helt nye certifice-ringsbestemmelser og skabe harmonimed den kommende norm for beton-konstruktioner, DS 411.

Sjældent brugt løsnÍngAfdelingschef Jørgen Hagelund fraDANSK STANDARD har været fagligsekretær for standardiseringsudvalget,

- Vi har med tillægsdokumentet ogde opdaterede certificeringsbestemmel-ser søgt at efterkomme betonelement-branchens ønsker om at fjerne usikker-heden på området og så hurtigt som

6 Donsk Beton . Nr. I . Februo¡.'1999

jbn

É.7rAq&

d

Beton med

Dette er den anden artikel i en serie med

den fælles overskrift..PORTRÆT AF ET PRODUKT''I hvert nummer af bladet vil vi beskrive etprodukt fremstüet af beton - eiler på

anden måde knyttet til beton Redaktionen

modtager gerne forslag til bemærkelses-

værdige produkter, som kan indgá i serien

af poftrætter.

Miljøvægselementer fremstilles som al-mindelige betonelementer. Blot er til-slaget ikke sand og sten direkte fra na-turen - men nedknuste genanvendel-sesmaterialer. Primært er der tale ombeton og tegl, der kommer under be-handling af det mobile knuseanlæg,som Boligbeton med jævne mellemrumlejer for at producere sig en ny portiontilslag.

I alt anvender Boligbeton cirka 3.500ton genanvendelsesmaterialer om året.Forbruget har været stigende siden in-troduktionen af Miljøvæggene for et parår siden - i takt med at efterspørgslenefter Miljøvægge er voksende.

Elementer til Miljøvægge fremstilles

i normal kontrolklasse, normal sikker-hedsklasse og passiv miljøklasse. Ele-menterne overholder alle relevantelastnormer og anvendes især til tætJavbebyggelse og etagebyggeri som rum-store bærende og ikke-bærende facade-bagvægge, skillevægge og lejlighedsskel.

Miljøvægge fremstilles som standardmed tykkelser på 100, 120, 15O og 180millimeter. Den normale elementhøjdeer op til 3,4 meter, og den maksimalevægt er 8 ton. Miljøvæggen kan dog og-så fremstilles af elementer, som vendesi luften på byggepladsen, hvorved denfærdige elementhøjde kan være op til6-7 meter.

Prismæssigt er Miljøvæggen en del

Boligbetons miljøelementer adskillersig fra andre betonelementer ved attilslaget er nedknust beton og tegl.Derved genanvender Boligbeton bygge-materialer til gavn for såvel miljøetsom prisen,

billigere end sædvanlige betonelemen-ter. Typisk vil prisen ligge på samme ni-veau som en letbetonkonstruktion.

A/S Boligbeton blev etableret i 1961og har i dag en omsætning på over 100millioner kroner om året.

Virksomheden har en konsekventmiljøpolitik At projektere, fremstille oglevere betonelementer med den mindstmulige belastning af miljøet. I 1997modtog Boligbeton Vejle Amts miljøprisog Green Network flag for sin miljøre-degørelse, der konkret bl.a. skal føre tilen reduktion af elforbruget med femprocent og af vandforbruget med 10procent inden udgangen af 1999.

GENANYENDELSE ERGODÌ FOR ìilUOEt.DERFOR ER BOLIGBETONI LøSNING NÆR HORSENS ìIED TIL AT GøREMtuøET EN DEL BEDRE ìtED SIT SÆRLIGE PRODUKI,ìttuøYÆGGEN.

7Donsk Eeton . N¡, I ' Febmar, 1999

þ

MED T}EN NVE STI\NÐARÐ DS 4ffi K

BE-8\fER E}ET Mq.$8"ñGT

-@GÅg

Den nye danske standard "DS481 Be-ton - Materialer" bliver efter planentrykt og udgivet af Dansk Standard tilapril. Standarden er færdig fra standar-diseringsudvalget 5-328 og godkendt afde relevante instanser, oplyser udval-gets formand Carl de Fontenay, som erbetonspecialist i COWI RådgivendeIngeniører AS.

DS481 skal erstatte de dele af denhæderkronede BasisBetonBeskrivelse(BBB), der handler om betonens delma-terialer, sammensætning og produk-tion. Der er således tale om en standard,der vil blive meget anvendt - og sombranchen generelt glæder sig til at ar-bejde efter.

- Dels er den nye standard mere klarog detaljeret end BBB, dels bliver det nutilladt at anvende forskellige nye former

I

t

a

ù

a

aa

rl

.t a

'1. .L .

i

Dantk Seton ' Nn I . F¿bntor. 1999

for tilslag og andre delmaterialer, somformelt set ikke har været tilladt før si-ger Carl de Fontenay.

-l , l:l

Blandt de væsentlige nyskabelser er, atDS 481 ved produktion af beton tilladerbrug af:

udvaskede sand- og stenmaterialerfra egen betonproduktionprocesvand fra betonproduktionnedknust beton og teglfibre i mindre mængder for at undgårevnedannelse i hærdningsperiodenchromatneutraliseringsmidler og far-vepigmenterAnvendelse af fx farvepigmenter og

chromatneutraliseringsmidler er langtfra nyt i betonverdenen. Men tidligerehar det formelt faktisk ikke kunnet ladesig gøre uden at være i konflikt medBBB. Så på disse områder fører standar-den til en normalisering af praksis

Samtidig er den nye standard med tilat gavne betons i forvejen gode miljø-profil.

- Muligheden for at genanvende ud-vaskede materialer, procesvand og ned-knust beton og tegl til betonproduktioner med til at gøre beton til et endnumere grønt materiale uden at gå på

kompromis med betonens egenskaber.Det stiller naturligvis beton lidt bedre ikonkurrencen med andre bygningsma-terialer, siger Carl de Fontenay.

.,_ì : : i" .::.i,¡,.'.ì,,,'-.

- Det er i øvrigt også en fordel ved dennye danske standard, at den lægger sigop ad den struktur, det europæiskestandardkompleks på området vil få.Derved får danske betonproducenter ogrådgivere allerede nu mulighed for atforberede sig på fremtiden. Det vil giveen international konkurrencefordel tilsin tid, siger Carl de Fontenay.

Lige som ved alle andre danske stan-darder har der været afholdt en offent-lig høring om indholdet af DS481. Detresulterede i 55 høringssvar med 130sider kommentarer, hvilket understre-ger den store interesse i branchen forstandarden.

Høringssvarene førte til konkreteforbedringer af standarden. Primært iform af en omstrukturering af teksten,så alle krav ti1 delmaterialer nu findes iannekser til selve standarden. Dermedbliver det nemt blot at lade det eller depågældende annekser udgå, efterhånd-en som de materialespecifikke euro-pæiske standarder træder i kraft.

jb,

MiljøstyringtÍl betonbrønchenProjektet Miljøstyring i bygge- og an-lægssektoren er netop afsluttet. For-målet med projektet er at gøre detIettere og billigere for virksomheder-ne at indføre miljøstyring. Som led iformidlingen af resultaterne bliverder nu udsendt materiale til allemedlemmer af Beton IndustriensFællesråd, BIF.

Materialet er:I Brochure om miljøgennemgangt) Brochure om miljøstyringI lndledende miljøgennemgang og

vurdering. Vejledning og værk-tøjer forbetonproducenter.

I EDB-værktøj DTI Miljøregistre-ring. Et værktøj for betonprodu-center.

ô "Kom-i-gang" vejledning i miljø-styring. Vejledning for betonpro-ducenter.

I Introduktion til miljøstyring. Vej-ledning for betonproducenter.

O Miljøstyring i henhold til ISO14001. Vejledning for betonpro-ducenterFor at sikre den praktiske anven-

delighed er vejledningerne blevet af-prøvet hos fem betonproducenter ogefterfølgende revideret. De fem be-tonproducenter er:t) Fiboment A/St) Unicon Beton L/St) Gammelrand Betonvarefabrik I/SO Betonelement a/sa A/S Midtjydsk Betonvare- & Ele-

mentfabrik.

9

nalistisk - hvad der i øwig ikke bremsermurerens uopfordrede salgstale.

- Den er ellers go', siger han. - Prøvat høre, hvor lidt det runger. Og hvorlidt det larmer, når vi sliber.

Fokto om projektet

9L E

Som en bìogrofsol

De akustiske forhold i hallen er bemær-kelsesværdig behagelige. Her er ingenrungende efterklang. Man føler sig nær-

Den ene er murer, den anden spe-cialarbejder og den tredje er redak-tør af Dansk Beton. Men end ikketilsammen fflder de tre menneskernoget af betydning i det store rumpå næsten 5,500 kvadratmeter ogmed 1.2,5 meter til loftet. En køreba-ne som en mindre landevej går nedmellem betonsøjlerne i hallen, derskal være stållager på Sjælland forAalborg-virksomheden Sanistål. Byg-geriet omfatter også et andet næstenlige så stort rum, der skal være WS-lager, og en velfærdsbygning.

Stedet er Greve, syd for Køben-ha.¿n. Nærmere bestemt et industri-område ved navn Greve Main -hvad der godt kan få de mange jyderi projektet til at trække en smule påsmilebåndet. Redaktøren er på be-søg for at se - og høre - nærmere tilDanmarks første lydhal, som Spæn-com kalder det koncept, der nuføres ud i livet for første gang.

- Nå, ska' du også ha' sådan en?,spørger mureren, der tilsyneladendeopfatter redaktøren som en potenti-el køber af haller i megastørrelse.

Men nej, interessen er rent jour-

åÉv!

¡a,

T

eÉ

trÍr

t

ùDANMARKS FøRSTE SPÆNCOM tYDHAtSTAR FÆRDIG NU

BYGHERRE:ARKITEKT'INGENIØR:

BETONSYSTEM:BYGGELEDELSE,

SANISTAL A,/S, AATBORG

JACOB BLEGVAD ARKITEKTKONTOR. AALBORGLINDGAARD CHRISTENSEN APS.

RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. AATBORGSPÆNCOM A/S, AALBORG

JACOB BLEGVAD ARKITEKTKONTOR, AALBORG

I industriområdet Greue Main i Greue, mellem Københaun og Køge, opføres et nyt

regionslager med uelþrdsbygning for SaniståI på i alt cirka 9.9 9 4 leuadratmeter,

Heraf cirka 5 .4 9 5 leuadratmeter isoleret, men uopuarmet, ståIlager, 4 .0 I 5 kuadratmeter

opuarmet WS-Iager og en toetages uelfærdsbygning på cirka 414 kuadratmeter.

Bygningshøjden for lageret er 7 2,5 meter.

rc Donsk Beton. Nn I - Februor - 1999

mere som i en stor biografsal eller at an-det veldæmpet lokale.

Vægge og lofter viser tydeligt hvor-for. Facaden er bygget op af bærendesandwichsøjler for hver 7,2 meter. Mel-

Spæncoms Lydhal er opbygget afbæreude srind-wichsøjler og ikke-bærende fa¿âdeelernenter iform af lydplader.

lem søjlerne er der anbragt ikke-bæren-de elementer, der på indersiden har enlyddæmpende isolering.

Geometrisk er denne isolering ud-formet på samme måde som taget, somer Spæncoms Lydtag med Vaffel-Lyd-plader, der har en kantlængde på 4,80meter.

- Vi introducerede lydtaget for seksår siden og har siden lavet over 250.000kvadratmeter af det. Konceptet er lø-bende blevet forbedret, så vi i dag arbej-der med lydplader på 4,80 gange 4,80meter. I 1998 udviklede vi så Lydhallen,hvor vi så at sige bruger teknikken fraLydtaget i væggene ogsä, siger direktørSøren Thomsen fra Spæncom i Aalborg.

ArkÍtektoníske mulÍghederDe ikke-bærende elementer i væggenesikrer sammen med taget, at Arbejdstil-synets krav til støj kan overholdes - og-så i haller. Men det er ikke den eneste

fordel, Arkitekterne får også nyemuligheder for at udfolde sig.

- Konceptet giver lan$ større fri-hed til arkitektonisk udfoldelse enden traditionel betonhal. Facader aftræ, ståI, aluminium,.. Det kan nuindividuelt lade sig gøre både ind-og udvendigt og til en fomuftig pris,siger Søren Thomsen.

Han efterlyser generelt produkt-udvikling og nyskabelse i bygge-branchen, hvor der ofte bliver tænktfor konservativt.

- Fremover vil kvalitet og miljøfå støne og større betydning for ele-mentbyggeriet. Det er derfor logiskat give arkitekteme mulighed for atdesigne frit uden for det bærendesystem, fastslår Søren Thomsen, deri øwi$ også er formand for Beton-element-Foreningen.

Donsk Beton. Nh I . Febmar. 1999 11

jbn

Sådan har de gode egenskaberbredt sig de 2 sidste år...

Sagsnr.* Reference Elementer lsoleringU-værdi

9700729701 1997025897029097031997032597032697034897035697036697031991038297038797038997A394910395970449970458* *9800069800 1 398002498002598004098004 1

98004498005 1

980088980144980't 459801 54980 1 7898023998026s9802909803 5 1

98038s98039s980405980442980449980495989005

Jysk Sengetøjslager, Vejle TTSI / VFL 480Bowlinghal, Nyborg TTSI / VFL 480Hal, Vallensbæk TTSI / VFL 480Affaldsregion Nord, Volens TTSI / VFL 480NKT, Kalundborg TTSI / VFL 240Kunststof Kemi A/S, Nykøbing Mors TTSI / VFL 480Kaiserplast A/S, Stoholm TTSI / VFL 480S1ørring Maskinfabrik, Thisted TTSI / VFL 480Studstrupværket, Skødstrup TTSI / VFL 240Brdr Muller A/S, Sønderborg TTSI / VFL 240Scanglas, Korsør TTSI / VFL 480Martin Manufactunng A/5, Frederikshavn TTSI / VFL 480Elap Musrc, Pandrup TTSI / VFL 240Forretningselendom, H;ørring TTSI / VFL 480Butikscenter, Køge TTSI / VFL 480L R Plast, Glostrup TTSI / VFL 480Zenith Møbler A/S, Lemvrg TTSI / VFL 480Bosch Telecom A/S, Pandrup TTSI / VFL 480O H. Teknik ApS, Hørning TTSI /VFL240Arne Guldbech A/5, Vanløse TTSI / VFL 480PMN lndustri A/S, Roskilde TTSI / VFL 480Midt S1ællands Postcenter, Ringsted TTSI / VFL 480Silhorko-Eurowater A,/S, Skanderborg TTSI / VtL 480NJA Møbler A/S, Thisted TTSI / VFL 480Dania Jernstøberi A/5, Års TTSI / VFL 480Johannes Fog A/S, Lyngby TTSI / VFL 480Scanglas, Kjellerup TTSI / VFL 480Berendsen Textil Service, Aalborg TTSI / VFL 480Skandic Trailer House, Viborg TTSI / VFL 480Rosengårdscentret - biograf, Odense TTSI / VFL 480Glud & Marstrand, Hedensted TTSI / VFL 480Zenith Møbler A/S, Lemvig TTSI / VFt 480Dansk Skalform A/S, Àrs TTSI / VFL 240Sanistå|, Greve (incl. 3.000 m' lydvægge) TTSI / VFL 480Cubic, Brønderslev TTSI / VFL 480Bang & Olufsen A,/S, Struer TTSI / VFL 240Asger Mathiasen, Nykøbing Mors TTSI / VFL 480Brdr Ludvrgsen A/S, Agerbæk TTSI / VFL 480Nassau Doo¡ Rudkøbing TTSI / VFL 480Hammel Møbelfabrik, Anbæk TTSI / VFL 240Centerbyg stor hal, Odense TTSI / VFL 480Kungens Kurva, Stockholm TTSI / VFL 480Første to tal referere¡ i kronologisk orden, til opstarts-kalenderår.Underside udført med hvid træbeton

n atrv,LJ0,20^ 1fujL)0,25

0,25/0,200,250,25t;250,300,200,250,250,200,200,250,25

, 0,250,250,250,200,250,200,250,250,300,200,250,25n f fV,LJ

0,200,200,25n 7q0,250,200,200,300,250,250,250,250,20

Spæncom Lydtag- det er oplagt!

FBK er en frivillig kontrolordningoprettet i 197S i henhold til

^ Dansk lngeniørforenings,,Standardvedtægt for frivìl I i ge

kontrolordninger...

Kontrolordningens formål er atsikre, at beton leveret fra detilsluttede betonfabrikker vil

kunne opfylde ,,Norm forbetonkonstruktioner,., DS 411

med tilknyttede normer ogstandarder.

SekretariatFab ri ks beto n ko ntro I len

Postboks 141 , 2030 TaastrupTtf. 43 50 40 70

Dansk Beton. Nr. I . Februor. 199913

PROFESSORATEN INDENÅo¡r BEToNFoRsKNtNG

SITET. DER ER AFSAT ENONER KRONER Or.r ÅR¡r I O¡

Der bliver således ikke - som tidligere omtalt i Dansk Beton- etableret en forskningsprofessorstilling på DTU til at styr_ke betonforskningen.

Derimod giver initiativet danske studerende og forskeremulighed for at møde nogle af verdens dygtige betonfor_skere. En række professorer fra estimerede amerikanskeuniversiteter og forskningsinstitutioner vil over de næstefem år være tilknyttet DTU i perioder af seks måneder. pro_grammet gennemføres i samarbejde med National ScienceCenter for Advanced Cement Based Materials (ACBM).

Den 18. december 1999 holdt ACBM's leder, professor S.P. Shah, en festforelæsning på DTU som indledning på ræk_ke en professorale besøg.

jbn

TUter1ìl ltlttlONER RONER

NUD Hø RDS FOND HDOT{ERTrf c

PÅ IIIARKS TEKNISKEu

IIIIENDE FEil ÅR,.

FOR

Atter ro om hetonv

Civilingeniør Ebbe Holleris Petersen fra SBIhar udviklet det opgørelsesværktøj, der påbaggrund af en database kan beregne miljø-effekter af bygningsdele og hele bygninger.

ÌÉ

ôtáÍrv

På baggrund af toI.' opklarende møderï mellem SBI og Be-

ù tonelement-Foren-I rngen hersKer der nuatter fred og fordragelig-

hed, efter at en SBl-rapport tilsynela-dende gav betonelementer en nogetublid medfart på miljøområdet. Rappor-ten viser, hvordan man kan beregnemiljøeffekten af forskellige bygningsde-le - men den siger ikke noget genereltom beton eller andre materialer, fastslårrapportens forfattere,

Brynene blev ellers rynket i Beton-element-Foreningen, da SBI-rapport296 med titlen "Miljødata for udvalgtebygningsdele" fra Statens Byggeforsk-ningsinstitut i efteråret 1998 dumpedened på skrivebordet.

I forordet kunne man læse, at rap-porten blandt andet indeholder en sam-menligning af miljøpåvirkningen lraforskellige bygningsdele. Længere inde irapporten kunne man se, at fx en be-tonvæg tilsyneladende er miljømæssigtset uheldig i forhold til andre vægkon-struktioner.

- Det er en beklagelig fejl, at vi bru-ger ordet "sammenligne" og udtrykkeros lidt for firkantet om funktionelle en-heder. Rapporten viser eksempler på,

hvordan man kan beregne forskelligebygningsdeles miljøeffekt. Men byg-ningsdelene har ikke samme ydeevne,og de kan ikke altid erstatte hinanden ipraksis. Derfor kan man heller ikkebruge eksemplerne til at finde ud afhvilket materiale, der er bedst for mil-jøet, siger civilingeniør Ebbe Holleris Pe-

tersen fra SBL

- Samtidig kom vi i vores beton-

l-*1 l

LgDdose dd lMnloyrool(de5d¡bed qd dodme@d rn

Où6s€wßúi1 l2 :omplét€d14odoberl998Use¡ iþd6ce @úo¡2 Z0 &rnDlelêd 25 rúuû 1999

øry¡qhl (c) Dán .h Búfd'n9 FÊ 3e B,d ln5u@Ot Neetgíatd.Ye¡15

O(¿\70 Høt6hokô

foruee h ùe bu ld n9 rñd6rySBI epon?1a.? ødttúnl

rx '45 45 û655J1Fú.45a5861515

W

14 Donsk Beton . Nt. 'I ' Februor. ,999

ægges

SBI-RAPPORT 296 TNDEHOLDER EKSEÌT|PLERpÅ iltrføpÄvtRKNtNGEN FRA FoRsKELrtcEBYGN|NGSDELE - IKKE EN t|l llf ø]tÆsstcSItLLrNGTAGEN Ttt ByccEMATERtAtER GENERELT,SIGER RAPPORTENS FORFATTERE

brugeren har anskaffet MicrosoftAccess. Denne udgave har en lettere til-gængelig brugergrænseflade og en væs-entligt udbygget database, som bl.a, in-deholder et betydeligt antal bygnings-dele. Den bliver til gengæld ikke gratis,siger Ebbe Holleris Petersen.

Flere projekterSBI's overordnede mål med projektet erat støtte den brede indsats, der adskilli-ge steder sker for at reducere de miljø-belastninger, som knytter sig til bygnin-ger og deres bestanddeles livsforløb.

- Vi har udviklet et værktøj, der kananvendes mange steder. Og vi arbejderpå andre projekter af samme karakter.Men vi er forskere og har forskning somformål, så vi vil derfor på et tidspunktikke længere kunne fortsætte med atudbygge og opdatere databasen. Denopgave på andre overtage, eller måskekan input komme fra miljøvaredeklara-tioner, siger Ebbe Holleris.

Mil jødeklorationfor bygnÍngerBlandt de andre projekter er udarbej-delse af et katalog, der gør det muligtfor arkitekter og ingeniører at vælgemellem alternative løsninger pä bag-grund af miljøeffekten. Kataloget skalpå sammenlignelig vis beskrive flereversioner af forskellige bygningsdele, såde projekterende hurtigt kan få over-blik over miljøforholdene. Katalogetudkommer i løbet af 1999.

Desuden arbejder SBI på en miljøde-klarationsordning for bygninger.

- Bygherrer skal kunne stille miljø-krav, hvis der for alvor skal kommegang i miljørigtig projektering. Derfor erdet nødvendig med en deklarationsord-ning, siger seniorforsker ]ørn Dinesenfra SBL

Forudsætningerne for ordningen erundersøgt i et forprojekt. Nu søger SBIom midler til at gennemføre et størreprojekt, der skal gøre det muligt at etab-lere ordningen.

jbn

eksempel til at vælge noget nær worst-case for betonelementer, hvor der bl.abruges varmehærdning af betonen,fortsætter Ebbe Holleris Petersen, somunderstreger, at beton efter hans me-ning er et udmærket - og uundværligt -materiale.

Fremover vil rapporten blive vedlagten skrivelse, der understreger, at rap-porten ikke kan bruges til at sammen-ligne fx betonvægge med tegl- ellergipsvægge. De viste miljøbelastningergælder kun for den konkrete konstruk-tion. Så der skal udføres specifikke be-regninger, hvis man ønsker at sammen-ligne andre bygningsdele end dem, derer med i rapporten.

- Fx vil brug af en anden cementtypeeller hærdningsform kunne føre til heltandre resultater for betonvæggen, for-klarer Ebbe Holleris Petersen.

Et stærkt værktøiBaggrunden for rapporten er en databa-se og et opgørelsesværktØj til brug formiljøvurdering af byggeri over hele detslivscyklus. Databasen indeholder miljø-data for en række byggematerialer,energikilder og transportmidler, der harbetydning for byggeriets miljøpåvirk-ning. Hertil kommer nogle få udvalgtebygningsdele - nemlig dem, der er be-skrevet i SBl-rapport 296.

Opgørelsesværktøjet bruges til atudnytte de mange data i praksis. Det ermuligt at beregne miljøpåvirkningen afde fleste konstruktioner eller produk-ter. Opgørelsesværktøjet opgør førstalle miljøpåvirkninger og anvender der-efter den såkaldte UMlP-metode, der erudviklet på Danmarks Tekniske Uni-versitet, til omregning af miljøpåvirk-ningerne til normaliserede og vægtedepotentielle miljøeffekter. Den nyesteudgave af opgørelsesværktøjet kan om-regne såvel input (råstoffer, produkterog energi) som output (emissioner tilluft, vand og jord) til mere operationeÌ-le miljøeffekter - og vise resultaterneenten som tabeller eller som overskue-lig grafik.

- Vi er nu tæt på et så udbyggetværktøj, at det kan anvendes afarkitek-ter og ingeniører, der ønsker at projek-tere miljørigtigt, Desuden kan bygge-branchens producenter bruge værktøjettil at opgøre de miljøpåvirkninger, derknytter sig til deres egne produkter, si-ger Ebbe Holleris Petersen,

En tidligere version af databasen ogopgørelsesværktøjet kan fås gratis påSBI's hjemmeside, der har adressenwww,sbi.dk. Det er en forudsætning foranvendelsen, at man råder over Micro-soft Access 2,0,7.O eller 97.

- Vi er nu ved at lægge sidste håndpå en ny udgave, som ikke kræver, at

Dønsk Beton ' N¡. I , Febmor. 1999 15

Nyt novn tìl vìntet*onsulente¡"Vinterkonsulenteme for Bygge og.Anlæg" erstatter nu det gamlenavn Vinterkonsulenttjenesten.

Vinterkonsulenterne udbyder en række kurser for bygherrer,rådgivere og entreprenører.

Vinterkonsulenteme for Bygge og Anlæg er et samarbejdemellem By- og Boligministeriet, BAT-kartellet, BYG, SID Anlægs- ogbygningsgruppe, Dansk WS, Danske Entreprenører, PAR og F.R.I tilstøtte for det danske vinterþggeri.

Den daglige leder af ordningen er Poul Henrik Due, der - fordiordningen er placeret på Teknologisk Institut - har ghed for attrække på en række eksperter inden for byggeriets specialer som fxbeton og murværk.

BlBM-kongres I Venedig

BIBM - Bureau Intemational du Beton Manufacture - lder den25. - 28. maj 1999 sin 16. intemationale kongres i Italien - nænnerebestemt på øen San Giorgio Maggiore i Venedig. Ko rencens temaer: Prefabricating on the Eve of the Third Mille m,

Samtidig afholdes den kommercielle og tekniske udstillingEXPOBIM'99.

Smørte htoer på vejFærre trafikkøer på motorveje over hele verden kan blive resultatetaf et nyt dansk ledet forskningsprojekt. RAMBØLL leder det nyforskningsprojekt, der skal udvikle "smarte" betonkonstruktioner,som selv kan holde øje med betonens nedbrydning. Projektet erfinansieret af EU.

Ved at installere måleudstyr i vejbroer vil det være muligt atovervåge konstruktioner verden over og ved hjælp af bl.a. Intemet-teknologi at analysere data i Danmark. Bilisteme slipper for afspær-ringer, trafTkreguleringer og lange køer, hver gang der skal sendesfolk ud for manuelt at tage pÍØver af en bro - ligesom der bliverfærre reparationer på ubelejlige tidspunkter.

Projektet "Smart Structures" har deltagelse af otte partnere.Foruden RAMBØLL (der også er koordinator), Vejdirektoratet ogFORCE Instituttet fra Danmark deltager Autostrade fra ltalien,testinstituttet BAM i Berlin, producenteme S+R Sensortech fraTyskland, franske Osmos Dehacom og Deutsche Forschungsanstalt furLuft- und Raumfahrt.

Budgettet er på ca. 20 mio. kr. Forskningsprojektet forventesafsluttet i 2002.

lch hobe, du hast,,,Danske bygningshåndværkere på job i Tyskland kan nu få hjælp tilde rette fagudtryk fra en tysk-dansk og dansk-tysk byggetekniskordbog, der er udgivet af Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck.

Bogen er i lommeformat og opdelt i praktiske kategorier forbyggefolket: Nyttige ord, arbejdsforhold, arkitekt, bygninger,bygningsdele og veje, geometri, metaller, måI, vægt og tid, transport,træer, beton, elektriker, maler, murer,tømrer og WS.

ffiwm #ffiffi

En ny branchevejledning for montage afbetonelementer fjerner nu den fon¿ir-ring om, hvad god sikkerhedspraksis er,der har hersket på danske byggeplader.Branchevejledningen er udarbejdet afBranchesikkerhedsrådet for Bygge ogAnlæg, BSR 2. Den præsenteres i foråret1,999 for branchen ved samarbejde mel-lem Danske Entreprenører og SID.

For Danske Entreprenører har Car-sten Bekker været primus motor for ud-arbejdelse al vejledningen.

- Vejledningen fortæller, hvordanman på en god og praktisk måde kanoverholde de nødvendige sikkerheds-krav. Betonelementer er både store ogtunge, så de skal naturligvis omgås medpassende respekt og varsomhed, sigerhan.

:,:, ! u il" ¡: " ¡ e d ij.¡ -t'i. ; :,t ú i í r! ; í ì íi N í, i'Betonelementbranchen hilser vejled-ningen velkommen. Tidligere har situa-tionen været utilfredsstillende for en-treprenørerne, fordi der ingen etableretpraksis var på området. Regelgrundlagetvar uklart og dermed åbent for fortolk-ninger. Arbejdstilsynets tilsynsførendehavde derfor forskellige synspunkter på,

hvordan sikkerheden på byggepladsenskulle administreres i praksis.

- Det betød, at entreprenØrernemødte forskellige krav i forskellige am-ter - en slags lokal praksis, siger CarstenBekker.

Vejledningen er udarbejdet med bi-drag fra en gruppe sikkerhedsledere.Den er derefter blevet forelagt Arbejds-tilsynet, hvis kommentarer efterfølgen-de er indarbejdet i vejledningen. Både

16 Donsk Beton , Nr. 1 ' Februar. 1999

Sa er den nye brancheuejledning for montage afbetonelementer pa gaden, Dermed er der sleabt enighedom, huad god og sileker praLesis er ued elementmontage,

fbetonelementer

tåÉ,¡¡t,rt

ù

myndigheder, arbejdstagere og arbejds-givere er således enige om, at vejlednin-gen er den nye "grundlov" på området.

Konkret giver vejledningen en rækkeeksempler på, hvordan montagen kangennemføres under normale omstæn-digheder. Men andre metoder og andetmateriel kan bringes i anvendelse, nårblot der ved planlægning af montagenforetages en vurdering af risici og sikker-hed, så sikkerhedsniveauet mindst op-retholdes.

- Vejledningen er et værktøj, somman kan bruge i det daglige arbejde.Men der kan naturligvis opstå situa-tioner, hvor vejledningens eksemplerikke er dækkende. Derfor er der fortsatmulighed for at vælge andre løsninger,blot det sker med den fornødne omtan-ke, så sikkerheden ikke forringes, for-klarer Carsten Bekker.

8 Ê F wstrative tegni ng erDe mange eksempler er beskrevet medillustrative tegninger, der gør det over-

Det er forsva¡ligt at udføre en række opgaverfra stiger, oplyser vejledningen: Montering aftopbelag og rækværksholdere, afhugning afelementer, tilstyring af elementer samt småreparationer. Alt sammen naturligvis underforudsætning af en en række yderligeresikkerhedskrav for de forskellige opgaver eroverholdt - og at elementþden ikke over-skrider 8 meter,

ordentlig tydeligt, hvad der er god prak-sis, og hvad der absolut ikke er det.

For eksempel fremgår det af vejled-ningen, at det er sikkert at anvende sti-ger ved elementmontage - et punkt, dertidligere har været heftigt debatteretmellem myndigheder og entreprenører.Ifølge vejledningen må stiger anvendesop til en lodret elementhøjde på 8 me-

ter. Hvis stigelængden er mere end femmeter forudsætter forsvarlig anvendelsedog fastgørelse eller brug af fodmand.

Vejledningen er udgivet med økono-misk støtte fra Arbejdsmiljøfondet,

jbn

Rækværk og afspærring er vigtige elementerfor sikkerheden på byggepladsen. Tegningenviser hvordan.

*"

Iu

lSdñ

I

2z

lfi hd4vn

Donsk Beton . Nr. I . Feb¡uar. 1999 17

Møde om renere

RENERE TEKNOLOGI I FORBINDETSE MED BETONPRODUKTION

rn pÅ DAGsoRDENEN, rÅn DET Eu-FTNANSTEREDE

BRTTEEURAM-eRo¡ EKT TEscop r MARTs I999 HotD¡n eÅo¡ARBEf DSGRUPPENTøD ER OG STYREGRUPPEM øDE

I BETONETEMENT.FORENINGEN.

TESCOP (Cleaner Technologr Solutions in the Life Cycle of ConcreteProducts) er et FEtU-projekt med deltagere fra Holland, Grækenland,Italien og Danmark. Betoncentret på Teknologisk Institut er projektleder.Arbejdsgrupperne skal på mødet i København blandt andet nå frem til en

prioritering af hvilke indsatsområder og renere teknologi-løsninger, derskal arbejdes videre med i projektet.- tJdgangspunktet er dels livscyklusanalyser for forskellige betonproduk-ter, dels de enkelte landes miljøpolitiske prioriteringer, siger civilingeniørMette Glavind fra Teknologisk Institut,De danske prioriteringer til mødet er udarbejdetaf Teknologisk Institut på baggrund afIitteraturstudier og drøftelser med Miljøstyrelsen.

jbn

Københsvn

Danmark

Hollond

Itolìen

Grækenlond

Høj priorìtet

CO2 (drivhuseffekt)

Vand (ressource)

Fossile brændstoffer

- olie, kul (ressource)

Kem i kal ier, tu ngm etal ler(stoffer, der er skadelige forhelbred eller miljø)

Energi

'corSekundære materialer,

ressource¡i arealanvendelse og

genanvendelse

CozNOrAffald

Energi

Medium prìoritet

SO2 og NO* (forsuring)

Lokal ressourceforsyning af

sand, sten, grus, kridt og kalk

(ressource)

Genbrug/genanvendelse af affald

(ressource)

Vand

NO*, SOz

Tungmetaller

. CH+

N20Vand

Kul

COz, CH+, NzOVand

Fast affald

Tungmetaller

Ressourcer

Lov prioritet

ì VOC (fotokemisk oxidering)

' lndeklima/radon

voc

" vocTungmetaller

SOz, NO'

EU

lnte¡notìonolt

Giftige stoffer, tungmetaller

COz, CH¿, NzOVand

CozVand

Vandkvalitet

SOz, NO'Affald

Vand

Vandkvalitet

Sekundære råmaterialer,

genanvendelse,

affaldsminimering

:voc;,Affald

I Energi

Betonelement-Prisen gennem årene197E . Bebyggelsen "Gadekæret", Ishøj

Chefarkitekt m.a.q. Knud Eiuind Rasmussen

1979 . Bebyggelsen "Eremitageparken", LyngbyArleitekt m.a.q. Erik Korshagen

19E0 . Amtsgården i RoskildeArþitekt m.a.a. Knud Munlt

1981 .

19E2 .

19E3 .

19E4 .

19E5 .

19E6 .

19E7.

19EE .

19E9 .

Paustians Udstillingsbygning, KøbenhavnArleitekter m.q.a. Kim, Jan og Jørn Utzon

Ingen uddeling

Finger B, Københavns Lufthavn,og Unicon administrationsbygning, RoskildeArþitekter m.a.a. Krohn og Hartuig Rqsmussenu/Knud Holscher, Suend Axelsson, Erik Sørensenog Jan Søndergaard

"Engen", boligbebyggelse, RødovreArkitektgruppen Aarhus

Ingen uddeling

Holstebro RetsbygningArkitekttegnestuen 3 x Nielsen, Arhus

Ingen uddeling

Sophienberg SlotRungsted Arleiteleterne lb og Jørgen Rasmussen

Horsens Kraftvarmeværk, HorsensArl¿itel¿terne Boje Lundgaard og Lene Tranberg

"Arken". Museum for Moderne Kunst, IshøjArkitekt Søren Robert Lund

Fredericia BryggeriArkitekt m.a.a. Steen Højby Rasmussen

Københavns Amts Sygehus i HerlevArl¿itekter m.a.a. Jørgen Selchau og Gehrdt Bornebusch

Dakopatts A/S, laboratoriebygning i GlostrupArþiteleter m.a.a. Jørn Languad og Søren Schmidt

Ingen uddeling

Amtsrymnasiet i SønderborgTegnestuen A5, arkiteleter m.q.a.

Melsen Tryk, AalborgArkitekter m.a.a. Hans DaII og Torben Lindhardtsen

1990 .

1991 .

1992 .

1993 .

1994 .

1995 .

1996 .

mw

BETONELEMENT.PRISEN I998 II998 UDDELT FOR I7. GANG. P

VIUM FRA ARKITEKTFIRMAElFOR OPFøRELSE AF EN AUDIIOFOR ARKIÎEKTSKOLEN I AARH

Udvidelsen er en vanskelig opgave, derer løst med et smukt resultat. Arkitekt-skolens bygning fra 1700-tallet ligger påNørreport i Arhus, og dens nærmestenabo mod nord er en 1.800-tals bygning,der nu er ombygget til kollegiebrug. Ud-videlsen er opført, hvor der tidligere varparkeringsplads mellem de to bygninger.

Byggeriet er en auditorie- og udstil-

1997 . Orangeriet, Fredensborg SlotArkitelet Søren D. Schmidt

1998 . Udvidelse af Arkitektskolen i AarhusArl?itekt M.A.A. Niels Vium

oÄ

úLE

taf

tr

6ñ

tåiírv¡

,&Iù20tÊ

Iransk Eeaon . Ní I - Februor. 1999

\É

¡LEV FREDAG DEN 27. NOVEMBERRISEN TILFATDT ARKITEKT NIELSKlÆR&RTCHTERTAARHUSRIE. OG UDSTILLINGSBYGNINGus.

lingsbygning til arkitektskolen, et rekt-angulært hus med skrå afskæring modgaden. En glasfacade går om hjørnetmod såvel arkitektskolen som kollegie-bygningen.

De øvrige bærende vægge mod syd,øst og nord er ligesom tagkonstruktio-nen udført i betonelementer. Midt indei bygningen ligger auditoriet, der rum-

mer nybygningens primære funktion -og hvor prisoverrækkelsen fandt sted.

Bedømmelseskomiteen skriver blandtandet i sin begrundelse for valget,. at bygningen er et smukt eksempel

på, at det er lykkedes at forene demange ingredienser til et hus af højarkitektonisk lødighed, - og

. at bygningen er placeret på grunden

Betonelement-Prisen1998 tilfaldt Kgl.

bygningsinspektør,arkitekt Niels Vium fra arkitekt-

frmaet Kjær & Richter.

således, at der er opstået velpropor-tionerede gade og pladsrum omkringog mellem den nye bygning og deeksisterende bygninger.

Betonelement-Prisen er på 75.000 kro-ner. Prisen sponsoreres af Aalborg Port-land.

jbn

Donsk Beton . Nr. I . Februo¡. 1999 21

Nyhed

Bayferrox@ C. Universelt anvendelig. Fritflydende som granulato God dispergérbarhed. Støvfrit som granulat. Billigt som pulver

Bayferrox@ C (Compact): Granulatfordele til pulverpris!

Bayferrox@C er den nye, kompakte leveringsform forpigmenter. Specielt udviklet til indfarvning af byggemate-rialer - herunder beton, mørtel, kalksandsten, tørmørIel,asfalt m.v.Bayferrox@C er et kornet, løst og fritflydende materiale,der forener granulatets fortrin - flydeegenskaber ogstøvfrihed - med pulverpigmentets økonomiske fordeleog brede anvendelsesområde. Ring på 96 31 96 31 ellerfax på 96 31 96 32 for yderligere oplysninger.

Bayîerrox@ G

- det rene og s¡kre ualgProduktion og udviklingRådgivning og salg:

Bayer

Bayferrox@ G

I¡

Fremtidens pigment.lkke puluer, ikke slurry.Dog både tørt, stØvfrit og fritflydende.

/

Ë

t1

I flI

T

t,14

I

Dansle BetonIndustriþreningsElementfraktion,BIH, som bestar affabrikker, der

fremstiller elementerat letklinLeerbet on, hargennem mange ar samarbej det med materialeleuerandører omuduiklingen at et fæIles informationsmateriale med henblik pa atudbygge og udnytte den bedste faglige uiden pa omradet.

ForankrÍng ¡ helvæggesf letklÍnkerheton

Gennem en række på foreløbigt 6 hæf-ter stiller gruppen denne ekspertise tilrådighed for arkitekter, rådgivende in-geniører og udførende. I 1998 har BIHudgivet et Hæfte 6, som beskriver for-ankring i helvægge af letklinkerbeton,

Brugervenl Ígt moterioleHæftet vedrører ankre i helvægge tilhjælp ved beregning af samlingers bæ-reevne. Det indeholder beskrivelse afforsøgsprogrammet samt resultater i ta-belform af forsøg udført med 11 at dehyppigst anvendte ankertyper.

Hæfte 6 dækker således de flestesamlingsdetaljer, og der er udført forsøgmed både indstøbningsankre, indbore-de og indstøbte armeringsjern samt an-kerskinner.

Materialet kan anvendes umiddel-bart. Det forudsættes dog, at brugerenhar teknisk indsigt og kan vurdere, hvorde enkelte forankringsværdier kan an-vendes.

God byggeskÍkHelvægselementer har et bredt anven-delsesområde, som spænder fra ikke-bærende skillevægge til bærende væggei huse op til 5 etager. På grund at hel-væggenes store fleksibilitet er de særde-les velegnede til kompliceret byggerimed skrå vægge og vægge i forskelligehøjder, bredder og tykkelser.

Uanset anvendelsen er det vigtigt, atberegningen af forankringers bæreevneforetages korrekt og i overensstemmel-se med de byggetekniske krav.

Hætte 6 kan med sine værdier forforankringers bæreevne i forskelligehelvægstyper anvendes i projekterings-arbejdet. Samtidig vil hæftet medvirketil fremme af god byggeskik inden forelementbyggeri.

Andre publÍkotionerDansk Beton Industriforenings Ele-mentfraktion, BIH, har tidligere udgivetHæfte 1, som er en introduktion til hel-vægge at letklinkerbeton; Hæfte 2: Bæ-reevne og stabilitet; Hæfte 3: Lydisole-ring; Hæfte 4: Bygningsstabilitet ogHæfte 5: Samlingsdetaljer.

Samtlige hæfter i rækken kan rekvi-reres hos Dansk Beton Industrifore-nings elementfraktion, BIH, på telefon33747 747.

Donsk Beton. Nr. I ' Feb¡uor. 1999 23

jbn

B Ef O N ELEM E NT- F O RE N' N G EN ã)

Portrætaf Rognar lonsonRagnar Jonson er fødti 1941 i MaImø.

Karrieren startedei'6 4 i NCC, huor han

bl,a. har prøuet det meste inden forentreprenørbr anchen. Ragnar harbla. uæret projektchef pö opførel-sen af rensningsanlæg og uanduær-ker i Tyskland og uæret planlæg-ningschef hos Armton Rû5.

l' 7 9 rtk Ragnar i Armton regiansuaret for samordníngen af enaf Danmarks største betonelement-Ieuerancer til Algeriet, som 5 af dest ør st e danske be t onelementleu e -randørø stod for.

Samtidig indgik Ragnari en slags lobbyuirhsomhed for at fåNCC til at starte en afdelingi IVCC, der sleulle beskæftige sigme d pr æfabriker e de b e t onelemen-ter. Det lykkedes - og Ragnar bleuregionschef i MaImø for det ny-startede NCC Prefab AB.

I'93 - det uar dengang, det foraluor gile ned adbaklee for densuenske krone - skiftede RagnarJonson græsgange og bleu costcontroller hos AVB Rocle Grouppå opbygningen af et "meget stortog meget hemrircIigt" oliedepoti Saudi-Arabien.

I'95 homhantilbagetilArmton, huor han fik arbejde medcost-control og med claims, bl.a. påLynetten og Bro 440 i Kastrupsom en del af Ørenndsþrbín-delsen, Her-fra uar der ikke langt tilnæste opgaue inden for ØresundTunnel Contractors, huor Ragnarstartede på. den kunstíge ø Peber-holm samtidig med, at den førstebundplade bleu støbt i 19 9 7. Ogher er Ragnar Jonson at finde, IigeindtíI 2, juli 2000 I?1. 13.00,huor Dronningen klipper snoren...

Hopla - så er 425.OOO m3betonelementer på plads

Ragnar lonson er planlægningsingeniørog controller på Øresundsforbindelsenskunstige ø. Det er således Ragnar Jon-son, der har ansvaret for, at de tider, derangives vedrørende færdiggørelsen afdet pladsstøbte byggeri på Peberholm,holder vand. En del af arbejdet harværet at sammenligne detailplaner medhovedtidsplanen - og gribe ind ved uover-ensstemmelser.

Ragnar Jonson fortæller:" Verdensstørste sænketunnel er nu klar, men så

har vi også støbt beton i døgndrift gen-nem 2 år."

2O tunnelelementerø 176 meterOg der har så sandelig også været nogetat arbejde medl Sænketunnelen er3.250 meter lang og består af 20 ele-menter. Tunnelen er opbygget med fireadskilte rør med 2 stk. en-sporede jern-baner og 2 stk, 2-sporede kørebaner.

Hvert af de 20 tunnelelementer er176 meter langt, 40 meter bredt og 9meter højt - og vægten er ca. 55.000tons!

5ri er der klarbane t¡l Peberholmooo

24 Dansk Beton. Nn I , Februor' 1999

Hvert element ersomlet of otte sektÍoner"Tunnelelementet er armeret og støbtindendørs. Den færdige armeringskurvvejede ca. 240 tons. Den blev skubbetind i forskallingen, og så blev der støbt -hele 2.700 m3 ad gangen gennem 35 ti-mer.

Hver gang en af disse sektioner varfærdigstøbt, blev den med spændkablerføjet sammen med den forrige sektion -til vi havde de otte sektioner på plads,der udgjorde det færdige tunnelelement.I takt med at tunnelelementet blev fær-digt, blev det på skinner skubbet ud afstøbehallen. Herude havde vi bygget etbassin, som blev fuldt med hawand, såelementet kunne sluses ud.

Archimedes'Iover stod¡g gældendeHerefter blev tunnelelementerne et foret sejlet ud til deres endelige placering iden 1.2 meter dybe tunnelrende i Drog-den. Archimedes fortjener næsten at se,

at hans gamle princip stadigvæk holdervandl"

Samtidig med tunnelelementernehar Ragnar Jonson været med til at byg-ge de to tilslutningsramper til tunnelen- begge med portaler 15 meter undervandet - ved henholdsvis den kunstigehalvø ved Kastrup Lufthavn og ved denkunstige ø Peberholm.

"Alt i alt har vi brugt ca.724,OO0 mzbeton, der er blevet fremstillet på be-tonfabrikker i Nordhavn, på Peninsulaved Kastrup og på Peberholm,"

Ragnar Jonson fortæller om tidspla-

nen, at man sandsynligvis vil kunnespadsere under Drogden i begyndelsenaf marts 1999, Og mon ikke det bliveren prins, der får æren af at køre denførste tur,

Og til slut - der må være et eller an-det ved disse store broprojekter, forogså Ragnar fonson lyser a[ at projektethar været noget af en oplevelse. "Dethar fået en gammel drengedrøm påplads, og jeg er pokkers stolt af, at jegvar med," siger han. Betonelement-For-eningens udsendte kan se, at han un-derdriver - stærkt endda,..l

Dantk Beton. NL I . Februor. 1999 25

B ET O N ELEM ENT- FOßE'V''VGE V 4)

For omkring 10 år siden tog AalborgPortland patent på en ny betonblan-ding kaldet CRC (Compact ReinforcedComposite), Siden har CRC fået man-ge prædikater hæftet på sig og erkaldt både morgendagens beton ogmulighedernes materiale, Meget tyderpå, at CRC nu - ikke bare på papiret -er ved at blive anerkendt som et al-ternativ til de gængse betontyper.

Materiale søger onvendetse

CRC - der er en stålfiberarmeret høj-styrkebeton - har kort fortalt fået sinegode egenskaber ved tilsætning af silicaog super plastificering til bindemidlernei kombination med 12 mm lange 0,4mm stålfibre og blødjernsarmering.

Resultatet er en stærkere, mere hold-bar og mere slidstærk beton. I forhold tilde funktionelle egenskaber er CRC let-tere end traditionel beton, men dyrere.

Anvendt f.eks. til dæksler er CRC kunlidt tungere end støbejern, men bilhgere.

Et sådant nyt materiale må være øn-sketænkning for produktudviklerel

AIt i alt er CRC et uhyre spændendealternativ. Ikke bare til traditionel be-ton, men så sandelig også til andre ma-terialer, f.eks. stål og støbejern. CRC ersom materiale færdigudviklet og klar til,at samtlige aktører inden for byggerietåbner øjnene for de nye muligheder ogmedvirker til at udvikle nye produkter.

Superslonke oltonerBetonelement-Foreningen har talt medudviklingschef Kjeld Mølbak fra UNI-CON Beton A/S, som har adskillige go-de eksempler på, hvordan man kan an-vende CRC.

UNICON Beton har bl.a. leveret enrække smukt udformede og ultratyndealtaner til Hoffman & Sønner. Altanerne

KJELDMØLBAK UDVIKLINGSCHEFUNICON BETON A/S

var oprindelig udbudt i en udførelsemed stålprofiler dækket foroven af glas-fiberarmeret betonplade, med under-støtning for hver højst 60 cm, og beklædtmed eternitplader forneden. "Vores CRCaltaner er fremstillet som eet element.Og monteringen kan derfor ske i eenoperation," fodæller Kjeld Mølbak.

Styrke som støheiern"Vi har også leveret 42.000 dæksler tildrænkanalerne under jernbanesporenei Storebæltstunnelen. Projektet operere-de med en konstruktionshøjde på kun 4cm, hvilket ikke kunne klares med al-mindelig beton, grundet de høje belast-ningskrav. I forhold til den oprindeligtplanlagte løsning i støbejern, der harsamme styrke som CRC, vandt vi ogsåpå materialets lave effekt på de elektri-ske signaler i tunnelen samt den længe-re levetid," fortæller Kjeld Mølbak.

Arkítektfi rmoet H enn¡ng Larsentegner troppe tÍl MaenkUNICON Beton er i skrivende stundved at producere en trappe til Maersk

Løngangsgade i Hillerød.Hjørnealtaner udført i CRC

Training Centre i Svendborg. HenningLarsen har selv formgivet trappen,Trappens lethed understreges yderlige-re af, at den grundet den lave vægt kanmonteres i loftet Denne trappe vil bliveden tredje trappe udført i CRC - og heltsikkert ikke den sidste,

Kon CRC givehranchen et løft?En umiddelbar mulighed for betonele-mentproducenterne er naturligvis atudnytte den større styrke til at udvideanvendelsesområdet for deres nu-værende formudstyr. Og hermed opnåen større bæreevne for samme tvær-snitsprofil,

Et endnu større \øft vil branchenumiddelbart kunne få ved at interesseresig for produkter uden for betonele-menters sædvanlige anvendelsesområ-de - især i grænseområdet.

Fremstilling af CRC-produkter stillerskærpede krav til alle udførelsestole-rancer og vil derved indirekte give tra-ditionelle betonelementer et kvalitets-mæssigt løft.

26 Donsk Betorr. Nn l, Februar. 1999

ã)

Vorme betonelementerspcrrer 30o/o energi!

Udvendigt er der ikke noget mystiskat se - andet end et særdeles pæntog nydeligt parcelhus opført i beton-elementer. Indvendigt vil rnan dogret hurtigt hæfte sig ved, at derhverken er radiatorer eller el-pane-ler under vinduerne, Og der er hellerikke gulwarme. Alligevel er husetindbydende varmt i vinterkulden,,.

Betonelement-Foreningen er på be-søg i verdens første betonelementbyg-geri udført med indstøbte varmerør ivægelementerne - en konstruktion, dersparer 300/o på varmeregningenl

"Huset koster det samme at opføresom et tilsvarende byggeri med traditio-nel varme," fortæller Leo Nielsen fra LeoNielsen Elementfabrik ApS. "Til gengældspares der ca. 30o/o på varmeregningen."

Om de store energibesparelser sigerLeo Nielsen, at de bl.a. skyldes, at frem-løbstemperaturen til vægvarmen kuner 35o - og tilbageløbstemperaturen erca, 33o. Derfor er varmetabet uhyre be-grænset, "Tænk på, hvor meget kraft-varmeværkerne kunne spare, hvis dekunne sænke temperaturen på fjern-varmevandet til 35'."

Leo Nielsen Elementfabrik ApS har

fået eneret på at fremstille de nye, var-me betonelementer af opfinderen OlufH. Winther, Aabenraa, som gennem etpar år har benyttet og testet systemetved renoveringer, "Der indstøbes sim-pelthen tynde plastrør i de bærendevægelementer. I princippet ganske somnår man etablerer gulwarme," forklarerLeo Nielsen.

Et vormt tip til ollergikere...Betonelement-Foreningen og Leo Niel-sen kørte - efter at have besigtiget denye elementer på fabrikken - ud for atbesøge bygherren for det første byggeri.

Og hvad mødte så den udsendtes øj-ne? Ren og utilsløret tilfredshed, så-mændl

Birgitte Nielsen, som sammen medsin mand Søren Bo og deres 3 børn, flyt-tede ind i huset for godt et halvt år si-den, kan kun bekræfte, at huset er fyldtmed fordele. "Vi har ingen kolde yder-vægge. Derfor kan vi møblere, som vivil. Og vi fedter ikke med varmen, alli-gevel vil vi spare 5-6.000 kr. om året."

Det føles ikke sådan, men Leo Niel-sen fortæller, at rumtemperaturen er

Fabrikant Leo Nielsen og bygherre Birgitte Nielsen

19-20'. "Ganske enkelt fordi en højeretemperatur ville være ubehagelig." Der-for er der hverken problemer med hus-støvmider eller svampesporer. Og detmå siges at være godt nyt for allergikere.

"Vægopvarmningen betyder også, atjeg kan lufte ud efter forgodtbefinden-de," supplerer Birgitte Nielsen, "for detunge vægelementer holder på varmen.Det er ikke som en radiatortermostat,der straks reagerer på kulden og her-efter åbner ventilerne for fuld kraft,"

Der er ingen tvivl om, at de nye ele-menter vil vinde indpas. Leo NielsenElementfabrik ApS har allerede denæste ordrer på det nye system i hus.Nykøbing Falster kommune har såledesbestilt 10 stk. ældreboliger, Iigesom sy-gehussektoren har vist en sund interes-se for systemets gode indeklima.

ã)Betonelement-Foreningen, Nørre Voldgade 1 06. Postboks 28. 1OO2 København K. Telefon 33 747 747. Fax 33 747 702

MedlemsfoñegnelseBetonelsment a/s, Esbjerg, 75 12 09 11 . Betonelement a/s, Grêve,43 90 16 66 . Betonelement a/s, Hobro, 98 52 .19 55 o Beton-Tegl A/S,98 37 21 99A/S Boligbeton, 75 65 12 55 . C. C, Brun Betonelementer A/S, 53 64 64 64 . DALTON Betonelementor A/S, 86 24 13 33 . Elcobyg A/S, 98 52 09 55

Gandrup Elementfabr¡k A/S, 98 25 90 66 . GH Element Á,/S, 57 68 93 00 . Kø Beton A,/S, 97 52 38 00 . A"/S Mldt¡ydsk Bgtonvare- & Elemsntfabr¡k, 97 12 64 66Leo N¡elsen Elementfabrlk ApS,54 43 90 21 . PL Beton A/S, 56 96 42 17 . F.E. B6ton A,/S, 98 38 1 5 55 . Spæncom A/S, Hedohusene 46 57 92 00Spæncom A,/S, Koldlng 79 38 93 00 . Spæncom A,/S, Aalborg 99 35 91 00 . U-GE beton A/S, 74 69 89 84 . Unlcon Beton A/S, Foskilde 46 34 60 00

B ETO N ELEM ENÍ- FO REN' N G EN

"Noturmoteriolet i Dogligdogen""Naturmaterialet ì l)agligdagen" - nr to i lìetonelement-Foreningen s serie af essa_vsamlinger - er udkommetBogen kan gratis rekvireres hos Betonelement-Foreningenpá tlf 33 747 747

Grotis!

:rt,+,tÅ

\/{l'l R\44I I lìl^l l: I

l)A(ìl.l(;1"\(,1 \

fra Betoncentret

Porodígmo for en kvolìtets-håndbog efter DS 481for Fob rîksb etonkontroll enIfølge den nye standard DS 481, Betonog Materialer, skal der opbygges og ind-føres et kvalitetsstyringssystem. Detgælder alle, der producerer fabriksbe-ton, beton til betonelementer og bygge-pladsbeton samt producenter af delma-terialer. Kravet om kvalitetsstyring gæl-der både'for de betonproducenter, derønsker et akkrediteret produktcertifìkatog for de, der ikke ønsker et certifìkat.Kvalitetsstyringssysternet skal leve optil de krav til kvalitetsstyring, der er be-skrevet i DS 481 og defineret som endelmængde af ISO 9002-kravene.

FBK-medlemsvirksomhederne skalderfor have et kvalitetsstyringssystem,som lever op tiì kravene i DS 481 senestden 30. juni 2000.

FBK-medlemsvirksomhederne harvalgt at gå sammen for at løse en del afdenne opgave. Konsulenter fra Tekno-logisk Institut, Beton, har fået til opgaveat udarbejde et paradigma for en kvali-tetshåndbog til fabrikkerne.

Til projektet er knyttet en styre-gruppe med repræsentanter fra tre be-tonproducenter, Hanstholm Beton,Bornholms Betonværk og F.F. Beton,som alle er medlem af FBK, og JesperHøy, daglig leder af Fabriksbetonkon-trollen.

Paradigmahändbogen er opbyggetsåledes, at dele af håndbogen kan bru-ges direkte af den enkelte fabrik, mensandre dele skal tilrettes den enkelte fa-brik. Det vil sikre, at håndbogens tekst

er i overensstemmelse med DS 481 ogde faktiske forhold på fabrikken.

Derudover er der udarbejdet eksem-pler på kontrolplaner specifÏkt til hveraf de 3 fabrikker fra FBK, som har del-taget i processen.

En række fabrikker har allerede ret-tet henvendelse til Betoncentret for atfå hjælp til tilretning og implemente-ring af håndbogen,

For at informere om paradigmaet forkvalitetshåndbogen og om brugen afdenne, afholdes der en lukket kursus-dag for FBK-medlems-virksomhederne,hvor konsulenter fra Betoncentret un-derviser.

Yderligere information kan fås ved hen-vendelse til,

O ProjektlederMarlene HaugaardakademiingeniørDir. telefon: 43 50 40 80Dir. telefax, 43 50 40 69E-mail,Marlene.Haugaard@teknologisk.dk

O SektionslederTommy facobsenTeknikumingeniørDir. telefon: 43 50 4L 17Dir. telefax: 43 50 40 69E-mail:Tommy.Jacobsen@teknologisk,dk

O Lone AbbottsTeknikumingeniørDir. telefon: 43 50 49 67Dir. telefax: 43 50 40 69E-mail:Lone.Abotts@teknologisk.dk

26 Dcl &fùt - I*. I - þtw - 1999

1Í-{

Markedsoversigt 1999

Morkedsoversigt 1999ItATER|AtER Tt L REPARATI ON,oYERFTADEBEHANDLTNG OG tNItCER|NG AF BETON

Teknologisk Institut, Beton har netopafsluttet redigeringen af en ny markeds-oversigt, som er udsendt i januar må-ned. Markedsoversigten giver et godtoverblik over de materialer, der er tilrådighed ved løsning af opgaver indenfor reparation, overfladebehandling oginjicering af beton.

OversÍgtens Índhold

Oversigen indeholder 802 handelsnav-ne fra 37 leverandører. De enkelte pro-dukter er inddelt i ca. 100 materiale-typer, der er opstillet alfabetisk eftermaterialetypebetegnelse.

KoordÍnering medMBK, BPS PublÍkotìon 122og VejdírcktorotetMaterialetyperne er koordineret medde neutrale betegnelser for materialety-per, der benyttes i Malerfagligt Behand-lings-Katalog (MBK), og som Teknolo-gisk Institut gennem mange år har ud-arbejdet og løbende ajourført i samar-bejde med parteme i byggesager.

Materialetyperne er ligeledes desamme, som der henvises til i BPS Pub-likation 122 - typiske beskrivelsesafsnitbetonrenovering og i Vejdirektoratetsudbuds- og anlægsforskrifter - Beton-broer, Overfladebehandling af beton-overflader.

Elektronlsk udgoveMed Markedsoversig 1999 leveres enelektronisk udgave, som kan installerespå computere med Windows 95198 el-ler Windows NT3.51l4.0.

Prls

Markedsoversigten 1999 koster DKK475,- ekskl. moms og forsendelse, ogkan bestilles hos'

O Pia BlomquistoverassistentDir. telefon: 43 50 41. 48Dir. telefax: 43 50 40 99E-mail:Pia.Blomquist@teknologisk,dk

Teknologisk lnstíutBeton

GregersensvejPostboks 141DK-236QTadstrupTlf. 43 50 43 50Fdx 43 50 40 99

Miljøstyríng på retteleknologisli Institut, lleton har nulærdigg¡ort vejleclnrnger trl rriljø-stvring, der skal h1ælpc den enkelte betonproduceni rned ¡t indf ørcrniljøstvrirrg l)er er. Lrdarhejdet i,rlt- ve¡ìedninger; én clrrl rnilløgerr-trFn.tlcrìl og vurtlernrg err ¡ln etl.l)tì-værktøj til brug ved rniljøgen-nerrgangen err orr rliljøstvrurg e1

ter lSC) 14(X)1 en rl¡¡ ¡1 l<clrnrnc r

panq ured rriliøslvrilrF, r)¡l etlr)nrHtlintrr¡duktion liì rniìjøstvrirrg VejIerlrringernc er. uciarbejciet i projek-let Viljøstvrirrg ibygge og ¿l-lægssektor en

i Mette (il¿rvi¡dt:rvrlirrgerriør Plr I )

i)ir telelor +l -() +() 8lI)il. lelelax: -1 ] 5() l() b9e- rna il\4etLc ( ì l¿rv irrtl(@lektrologisli il ['

t (ìinc S ()lst'¡a katlern iir rger iør.

l )ir Lelelon -+ l )( ) -+t) ö2I )u Lelelax: -1 i 5() +() bqc'-ur¿il( ; i ttc' ( )lser ì(@te kr rologrsk rìli

velYtlerligerc intorrnalion k.¡rr làs

ved he¡rvenrielsc til

Dontk Deton ' Nn I . Fehn¿ot. 1999

Fra CtO's arbejdsmark

G en anu end,e ls es rnate ri a le r iBETON

AF CHR F. JUSTESEN, CTO, AALBORG PORTLAND Êi

der mere uhydratiseret cement, endman har været vant til.

Nedknusnlngs-og sorteñngsmetoderFlere indlæg handlede om nedknus-ningsmetodernes betydning, uden atder kom klare konklusioner frem. Un-dersøgelserne vedrørte en række beton-egenskaber. Konklusionerne herfra varvelkendte, bl.a, større svind og krybningend med referencematerialer og ingenproblemer med evt chlorider og sulfateri den nedknuste beton.

En tysk rapport vedrørte en teknolo-gi for densitetssortering af nedknustbyggeaffald vha. Iuft. Der sorteredes iklasserne 0-1200kg/m: (primært træ),72OO-1.4O0 kg/m: (plast), 1400-1800kg/m:, 1800-2200 kg/m:, 2200-2400kg/mr (mest tegl og mørtel), 2400-2500kg/ma (mest beton), 2500-2700 kg/mzog over 27OO kg/mz. Systemet hedderAlljig og kan have kapaciteter på op til720 mz/time.

Anvendelser ofsond- og stenftaktíonenVed en tysk undersøgelse a[ om dennedknuste betons kvalitet betyder nogetfor den nye betons kvalitet, anvendtesnedknust beton af styrkeklase 20 og 55.Der blev produceret 2 betonreceptermed 4Oo/o sand, hvor den nedknuste an-del var Oo/o, 5}o/o og 1000/0. De 600/o stenvar alle nedknust, og stendelen var sam-mensat fra fraktioneme 2/8, 8/16 og

Dansk Betonforening udsendte i 1989sin "Anvisning for genanvendelsesmate-rialer i beton til passiv miljøklasse". For-ventningerne dengang var vel, at genan-vendelsesmaterialer relativt hurtigt villefinde stigende anvendelse til beton.Men sådan er det ikke gået. Der harkørt nogle bygningsgenbrugsprojektermed genbrugsbeton. Her har der typiskværet problemer med at styre betonensensartethed, primært på grund af megetvarierende absorptioner i den nedknu-ste beton. Disse problemer har overste-get besparelserne ved genanvendelses-materialer frem for nye materialer.Samtidig kan vejsektoren sagens aftagealle de nedknuste materialer, der kom-mer fra nedbrydning af bygninger ogandre konstruktioner.

I dag anvendes genbrugsmaterialertil beton i større målestok sä vidt videskun af en enkelt betonelementfabrik tilvægelementer. DS481, som udsendesførst på året, åbner mulighed for brug afgenanvendelsesmaterialer i beton i pas-siv miljøklasse. Materialerne skal over-holde kravene, der gælder for materia-Ieklasse P (passiv).

På den baggrund skal her refereres enrække indlæg, som blev præsenteret pået internationalt symposium "Sustain-

able Construction' Use of Rerycled Con-crete Aggregates", november 1998 i Lon-don. Symposiet var arrangeret af Univer-sity of Dundee med Ravindra K. Dhirsom hovedinitiativtager. Der var i øwigikke meget nyt under solen.

Rensnlng øf tllslogetI den knuste betonTo indlæg handlede om at løse de pro-blemer, som den nedknuste beton giver

anledning til, ved at rense stenene i denknuste beton, så man sä at sige genska-ber "naturlige" tilslagsmaterialer.

I et engelsk projekt foregik rensnin-gen alene ved en særlig form for knus-ning. Man undersøge også muligheder-ne for at udnytte reaktivitet i findelen,som kan indeholde ureageret cement.Man lod findelen formale til, hvad derblev betegnet som cementfTnhed. Deropnåedes meget lave 28 døgnsstyrker ide mørtelprismer, der blev fremstilletmed den nedknuste findel som binde-middel. Energiforbruget ved nedknus-ningen var meget høj.

I et hollandsk projekt, hvor rensnin-gen blev foretaget ved opvarmning til650' C var konklusionen, at den del aftilslaget der var over 0,150 mm opfyld-te kravene i den hollandske tilslagsstan-dard, og den del der var fïnere kunneanvendes som bindemiddel, Ved tilsæt-ning af 25o/o heraf til en CEM I cementfik man højere cementstyrker end med250lo flyveaske. Samtidig viste livscy-klusanalyser, at det samlede energifor-brug ikke er større ved recycling medopvarmning til 650' C end ved konven-tionelle tilslagsanvendelser.

Flere andre rapporter berørte mu-ligheden for at udnytte findelen, for-malet, som bindemiddel. Det blevnævnt, at byggeaffaldet indeholder endel tegl, der jo i nedknust form er envelkendt puzzolan. En anden årsag tilat der skulle være noget at hente pådette område skulle være, at fremti-dens selvkomprimerende beton medmeget lave vandcementtal vil indehol-

30 D Beaon. Na I . îebruot. 1999

Fra CtO's arbejdsmark

76/32 mm. En række betonegenskaberblev afprøvet, herunder også frostmod-stand. Der var ingen signifikant forskelafhængeg af om den nedknuste betonvar stærk eller svag. Men blev der bru$1000/o nedknust sand, var der problemer.

Ved en engelsk undersøgelse sam-menlignede man betoner med 1. ned-knust beton fra en startbane, 2. blandetbyggeaffald, Der blev benyttet udskift-ninger på Oo/o, 3oo/o og 600/o. Hvis detnedknuste tilslag lå i vand 20 minutterfør blandingen, var der ikke sætmålstabi forhold til referencen. Der var styrke-tab som funktion af udskiftningspro-centen og det nedknuste materialeskvalitet. Det er vigigt at gennemføreprøveblandinger for optimering af ud-skiftningsprocenten i kombination medden nødvendige bindemiddelmængde.For at sikre den ovenfor næurte vand-mætning anbefales det at anvende envåd oparbejdning af genbrugsmateria-lerne.

I Frankrig produceres på en beton-varefabrik byggeblokke med genanven-delsesmaterialer. Man har materialemei fraktionerne O/6 og 6/\2 mm. Det vi-ste sig, at med fuldstændig udskiftning ibegge fraktioner fik man store styrke-tab. Derfor anvendes kun en delvis ud-skiftning i 6/1,2 og ingen udskiftning i0/6. De producerede blokke opfylderkravene i den franske blokstandard.

Betonelenentermed genbntgsmûerúolerA.van Acker fra ADDTEK, der har 40betonelementfabrikker i bl.a. Finland,Sverige, Norge og Holland, oplyste, atpå en elementfabrik har man betonaf-fald svarende til 1 -2o/o af den produce-rede betonmængde, eksempelvis afskår-ne ender fra huldækproduktion.

Derfor iværksatte man forsøg medat genbruge dette betonaffald i den lø-bende produktion. Man benyttede 0, 5,

10 og 25o/o udskiftning i stenfraktionenog 0,5 og 1070 i sandfraktionen. Herskal det bemærkes at stenfraktionen afnedknust materiale indeholder ca. 20o/o

fra sandfraktionen,

Resultatet var, at der kan anvendes100/o i stenfraktionen og 5olo i sandfrak-tionen til huldæk uden, at betydendebetonegenskaber, herunder elasticitets-koeffìcient og svind, ændrer sig signifi-kant. Til andre indendørseÌementer kananvendes op til 100/o i sandfraktionen.

Et af de miljømæssige argumentermod anvendelsen at genanvendelses-materialer er stort energiforbrug (ogevt. også stort vandforbrug) under opar-bejdningen, samt derefter også underlængere transporter til anvendelsesste-det. Det sidste undgås delvis i det aktu-elle tilfælde, idet man lader et mobiltknuseanlæg køre fra fabrik til fabrik, så

transporterne undgäs. Oparbejdningener nok lidt dyrere, men til gengæld spa-rer man deponeringsomkostningerne.

Donske indlegDer var 2 danske indlæg på symposiet.

Mette Glavind, Teknologisk Institut,orienterede om de fremtidige muligherfor genanvendelsesmateriater til beton iDanmark. Dette var baseret på en ori-entering om den danske miljøpolik påområdet og om de normmæssige for-hold. Hertil kommer centerdannelsenomkring "Grøn beton" , idet der ogsåher vil blive sat fokus på genbrug .

Erik. K. Lauritzen, DEMEX, havdesymposiets "Closing keynote paper".Det fokuserede på de barrierer, der er idag for at få genbrug på betonområdetsat lan$ mere i system og på skinner.Det bliver nødvendigt at etablere et in-tegreret styringssystem for tilgængeligeresourcer og genanvendelsesmaterialerog at omfatte alle faserne of byggema-trialers livsryklus i en samlet vurdering,i stedet for som i dag at foretage noglemere eller mindre tilfældige suboptime-ringer.

Refercnce

Symposiets indlæg findes udgivet i"Sustainable Construction: Use of Re-cycled Concrete Aggregate", ThomasTelford, 1998,ISBN: O7277 2726 5.

1

Mater¡âl composit¡onof dens¡ty sorted RC building mater¡als 4/32 mm

Materialesammensætning i densitetssorteretbyggeaffald. Fra referencen.

Kornkurver for naturlige og for genanvendel-sesmaterialer. Fra referencen.

ìtì

TARCET FORTCYCLh--C

5

Nødvendige faser for at få i gang den systema-tiske anvendelse af genanvendelsesmaterialer.Fra referencen.

CTf) cementfabri kkern estekniske OplysnRørdalsvej 44Postboks 165

ingskontor

9100 AalborgTelf. 99 33 77 54

AAT.BORGFORII.AID

31

Betonelement als IIiE

it

Når beton bliver smukt...Mange danske - og ogsåudenlandske - arkitekter ogbygherrer har gang på gangvist, at betonbyggerier ikkebehøver at være firkantede,charmeforladte og uinspi-rerende.

Beton kan formes til visioner udengrænser. Ja, faktisk kan man laveting med beton, som slet ikke kanlade sig gØre med andre byggema-terialer. Det har utallige byggeriervist.

Nogle af de flotteste facader i Danmark er udformet med elementer fraBetonelement als. Det er ikke så underligt, eftersom Betonelement alsleverer hvert fjerde element til danske byggerier. Og hele tiden udviklernye muligheder. Et af de seneste eksempler er slebne betonelementer,hvor slibningen får betonen til at se ud, som var det marmor.

Betonelementals har kortleveringstid.Producereralle typer afelementer.Vi leverer og-så nøglefærdige parkeringshuse.Har stor kapacitet. God service.Faglig rådgivning. Og en kvalitet,der altid er i top. Betonelementals fabrikker er ISO 9001 certifi-cerede. !

rRing og fortæl os om dine visioner,

Betonelement a,/sLærkevej 76705 Esbjerg ØTtf. 75 12 09 11

Betonelement a/sKarlbyvej 29500 HobroTtf. 98 52 19 55

Betoneiement a./sHundigevej 872670 GreveTlf. 43 90 16 66

IBF GmbHDoerriesweg 822 525 HamburgTtf.0049 40 54 73 45 0

Dansk BetonCertificeringtso 9001

Medlem afBetonelement-Foreningenã))

Dansk Grus CertificeringDansk Grus Certificering (DGC)er en ceftifice-ringsordning for grusindustrien. DGC er oprettet afTeknologisk lnstitut.

DGC er akkrediteret (godkendt) af Dansk Akkredite-ring (DANAIç der er en del af Erhvervsfremme Sty-relsen og den officielle danske godkendelsesordningfor cerlificeringsorganer. DANAK overvåger løbendeDGC's arbejde, herunder DGC's ceftificering(optagelse) af virksomheder og kontrol af alleredeceft if icerede virksomheder.

Under akkrediteringen udsteder DGC produktcerli-fikater.

Produktcertifikater er en dokumentation for, at det afen uvildig instans er vurderet at en produktstandardoverholdes.

Desuden kan DGC udstede cerlifikater, der viseroverensstemmelse med projektspecifikke kundekrav,hvilket giver mulighed for at udstede certifikateri forbindelse med typisk større anlægsarbejder ellerspecielle anvendelser.

Pr. februar 1999 har følgende virksomhederproduktceÉifikat iht specifikationer udarbejdet afentreprenør

Superfos RåstofferProduktionsstedi Vestbirk Stenleje . Ryvej 47 . 8752 Østbuk

Dansk Grus CertificeringGregersensvejPostboks 1 41DK-2360 TaastrupTlf. 43 50 40 70Fax 43 50 40 71

Pr. februar 1999 har følgende virksomhederproduktceÉifikat iht Basisbetonbeskrivelsen forbygningskonstruktioner I 986

Franzefoss A"/SProduktionssted:Sinding Grusgrav . Sinding Bygade . 8600 Silkeborg

l/S Hostrup SandProdukt¡onsstedj Hostrupvej 428 - 67 1 0 Esbjerg V

Kroghs Stensiloer A"/SProdukt¡onssteder:Vigsø Grusgrav .Krægpøtvej . 7730 HanstholmFredericia Havn Centerhavnsvej . 7000 FredericiaNørhalne Grusgrav . Holtebakkevej' 9430 VadumAalborg Havn Vejdybet 9 9220 AalborgØstBlære . Outrupvej . 9600 Aars

Superfos RåstotferProdukt¡onssted; Vestbirk Stenleje . Ryvq 47 . 8752 Østbuk

Thyborøn Nordsøral vA/ellby GruslejeProduktionssted: Værftskaj 2 . 7680 thyborøn

Vesterhavsral, Super{os Råstoffer a/sProduktionssted: Orionvej 7 6710 Esbjerg

F.#;Ì!"BJ

-

NORDISK BYGGE KEMI fuSHallandsvej 1

DK-6230 RødekroTelefon +45 74 66 15 1 1

Telefax +45 74 69 44 11

wwwnbkdk nbk@nbk.dk

II

ISO 9OO1 certificeret

GleniumrM giver dig ganske enkelt frisk beton i

længere tid. Tid til transport, tid til forarbejdningeller tid til pause...GfeniumrM er et epokegØrende, højtydendesuperplastificeringsmiddel til beton hvor du opnårde samme fordele som med de traditionelle pro-dukter:- flydebeton- vandbesparelse- mindre vibrering- mindre arbejdsindsats- større tæthed

Med GleniumrM kommer du bare et langt skridtvidere. Her får du forlænget levetiden for den fri-ske beton betragteligt.Tænk over, hvad det kan bruges til...lEller ring til en af NBK's konsulenter, hør nærme-re og få tilsendt en brochure.

GleniumrM findes i flere typer til forskellige for-mål som f.eks. elementfabrikation og transport-beton.GleniumrM er alprøvel med overbevisende resul-tater gennem de sidste 10 år i bl.a. Japan

-ni lruger Elenium" Íra llBl(

Blt

IfrUDrAÜûE

furapa

Teknologisk lnstitut

33

Dansk Beton Certificering

Dansk Beton Gertificering er nu akkrediteret til at miljøcertificerc

Følgende virksomheder er januar 1999 certificeret af DBC

DBC har fået udvidet DANAK-akkrediteringen til at omfattemiljøcedificering efter ISO1 4001 og EMAS-verifikation.

Mange virksomheder væl-ger at gennemføre miljøledelseved at udvide ks-håndbogen,så den også omfatter miljøle-delse. Det er dedor naturligt,at DBC overvåger kvalitets-styringssystemet og millø-ledelsessystemet samtidigt.

Akkrediteringen til pro-duktceftificering er udvidet tilogså at omfatte retning ogsvejsning af armering, samttilsætningsstoffer til beton.

DBC udbyder nu alle detyper certificering, som enbetonproducent har brug for- selvfølgelig med akkredi-tering.

DBC har lagt vægt på atkunne udbyde et fuldt pro-gram af certificeringer, så-

MILJøMiliøcertificeret iht. ISOt400tUnicon Beton, SønderborgNn Havnegade 102, 6400 Sønderborg

BETONELEMENTERISystemcertificeret iht ISO9001 og produktcertifice-ret iht DS 4l I og BBB

Betonelement A'lSEsbjerg, Lærkevej 7, ô705 Esbjerg ØBetonelement A,/Screve, Hund¡gevej 87, 2ô70 GreveBetonelement A/SHobro, Karlbyvej 2, 9500 HobroBetonelement A/SVarde , Stålværksvej 10, 6800 VardeBetonelement A,/SViby Sj., Vestergade 25, 4.130 V¡by SjElcobyg A/SHadsundvej 8, 9500 HobroSpæncom A/SHedehusene, Hedesv¡nget 4, 2640 Hede-huseneSpæncom A,/SKolding, Sonebjerg 7, 6000 KoldingSpæncom A,/SRoskilde, Lundevej 17, 4000 RoskildeSpæncom A,/SAalborg, Letvadvej 37, 9200 Aalborg SV

ledes at betonindustrien kanhøste fordelene af kun atvære overvågpt af ét certifice-

.Lnngsorgan. I

DBG udbyde[ nufølgende cerf if iceringenMILJØLEDELSE:

ISO 14001 ogEMAS-verif ikation

KVALITETSSTYRING:ISO 9001 og ISO 9002

FÆRDIGBLANDET BETON:D5411 ogBBB

BETONELEMENTER:DS 411 og BBB

BLOKKE:DS 414

BETONVARER:DS 4OO

LETBETON:DS 420

RETNING AF ARMERING:DS 13080-1

SystemceÉificeret iht ISO9002 og produktceÉifice-ret iht DS 4l I o9 BBB

Beton-Tegl A,/SHagensvej 64, 9530 StøvringA,/S BoligbetonGl Præstegårdsvej 19, 8723 LøsningDalton Betonelementer A,/SBorumvej 30, 8381 MundelstrupKnud Østergaard A"/SNorgesvej 3, 7800 Skive

Produktcertif iceret ihtDS 4ll og BBB

Byggebjerg Beton A/STietgensvej 12, 8600 SilkeborgC.C, Brun Betonelementer A,/SLille Skullerupgård, 41 60 HerlufmagleCentrum Pæle A/SGrønlandsvej 96, 7100 VejleFårup Betonindustri A,/SKæruej 1, 8990 FårupGandrup Elementfabrik A./STeglværksvej 35, 9362 GandrupGandrup Elementfabrik A"/SSkiveruej 9, 9362 GandrupGH Element A/SNæstved, Kirkeskowej 1 , 4700 NæstvedGH Element A"/SRingsted, Fredensvej 40, 4100 R¡ngstedH+H-lndustri A/SHØjslev, Søbwej 38, 7840 Højslev

SVEJSNING AF ARMERING:DS 13080-2

CEMENTDS 427, DS 427-2 DS/ENV197-1 og DS/ENV 197-2

FLWEASKE:DS 479E og EN 450

MIKROSILICA:DS 478E og DS 411

TILSÆTNINGSSTOFFER:prEN 934-6

ArmeringFor at produktcertificere beto-nelementer eller letbetonele-menter skal DBC vurdere, omarmeringen opfylder arme-ringsstandarden DS 1 3080.DBC har derfor fundet, at detville være en fordel for decertificerede virksomheder, atDBC fik akkreditering til atceftificerer armering efter DS1 3080. Certificeringen og

Kählers Teglværk A/S,eglværksvej, Svenstrup, 4220 KorsørA/S Midtjydsk Betonvare- & Ele-mentfabrikVardevej 2, 7400 HerningPerstrup Beton lndustri A"/SKrìnglen 4-6, 8560 KolindPL Beton A,/SMulebyvej 40, 3700 RønneR.E. Beton A"/SFabriksparken 2, 9230 SvenstrupSHT A/SMørupvej 23, 7400 HerningTinglev Elementfabrik A/SMads Clausensvej 58, 6360 TinglevU-GE Beton A/SØster Løgumvej 1, Genner, 6230 RødekroUnicon Beton l/SRosk¡lde, Divis¡on Betonelementer, Køge-vej 172, 4000 Roskilde

FÆRDIGBLANDET BETON:Systemcertificeret ¡ht ISO9002 og produktcertifice-ret iht DS 4l I og BBB

Brønderslev BetonværkØstergade 88, 9700 BrøndeßlevCimbria Tømmerhandel A/SHaderslewej 2, 6200 Aabenraa4K-Beton A/S, FredericiaHoustedgårdsvej 35, 7000 Fredericia4K-Beton A,/S, FrederikssundSmedetoften 1. 3600 Frederikssund

overvågningen vil foregå ved,at DBC auditerer udførelsenog egenkontrollen af arme-ringsarbejdet, og udtagerprøver til ekstern kontrol på etakkrediteret laboratorium.DBC's overvågning vil i storudstrækning kunne foregå,når DBC alligevel er på virk-somheden for at overvågeelementproduktionen.

TilsætningsstofferEndelig udbyder DBC nu pro-duktcertificering af tilsæt-ningsstoffer efter den euro-pæiske produktstandard prEN934-6, i overensstemmelsemed kravene i DS 481. Det ersåledes muligt at få produk-tcertifikat på alle de delmate-rialer, som DS 481 giver mu-lighed for.

4K-Beton A,/S, GlamsbjergFredensvej 13, 5620 Glamsbjerg4K-Beton A,/S, GlostrupEjby lndustrivej 24, 2600 Glostrup4K-Beton A,/S, HaderslevVed Havnen 1 8, 6100 Haderslev4K-Beton A/S, HeÉølgeSolvangsvej 15, 4681 Herfølge4K-Beton A,/S, HerningSandageruej 15, 7400 Herning4K-Beton A/S, HjørringJørgen H Jensensvej 17,9800 Hjør¡ng4K-Beton A/S, HolstebroBiilowsvej 4, 7500 Holstebro4K-Beton A,/S, KoldingNordkaien 4, 6000 Kolding4K-Beton A,/S, Københavnlslands Brygge 22, 2300 København S

4K-Beton A,/S, LøgstørFlejsborglundvej 2, 9640 Faßø4K-Beton A/S, OdenseKnullen 20, 5260 odense S

4K-Beton A/S, RisskovNorddigesvej 7, 8240 Risskov4K-Beton A./S, SkiveDådyruej 3, 7800 Skive4K-Beton A/S, StruerFabriksvej 22, 7600 Struer4K-Beton A/S, AalborgMineralvej 25,9220 Aalbotg ØFrejlev Cementstøberi A,/SNibevej 331, Frejlev, 9200 Aalborg SVGammelrand Beton l/SGl. Skowej 6 A, 4470 SvebølleGH Beton A/S, Københavnlndustriholmen 27-29, 2650 Hvidovre

34 Donsk Seton . Nt I . Februor. 1999

GH Beton A,/S, NakskovRjukanvej 3, 4900 NakskovGH Beton A-/S, Nykøbing F.Fejøgade 12, 4800 Nykøb¡ng F

Kaas-Pandrup BetonvarefabrikBransageruej 21, 9490 PandrupUnicon Beton, AvedøreStamholmen 5'1, 2650 HvidovreUnicon Beton, EsbjergVibevej 6, 6705 Esbjerg ØUnicon Beton, FrederikshavnEsbjerggade 1 0, 9900 FrederikshavnUnicon Beton, HedehuseneØ Vind¡ngevej 61, 2640 HedehuseneUnicon Beton, HillerødFalkevej 18, 3400 HillerødUnicon Beton, HobroHadsundvej 6, 9500 HobroUnicon Beton, HolbækHøjvang 3, 4300 HolbækUnicon Beton, HorsensMeteoruej 1 1, 8700 HorsensUnicon Beton, KalundborgFlakageruej 26, 4400 KalundborgUnicon Beton, Københavnlslands Brygge 38, 2300 København SUnicon Beton, Næstvedlndustrivej 1 5, 4700 NæstvedUnicon Beton, OdenseHavnegade 12-14, 5000 Odense CUnicon Beton, RandersJomfruløkken 1 9, 8900 RandersUnicon Beton, SkjernEngdraget 2, 6900 SkjernUnicon Beton, SlagelseFabr¡ksvej 2, 4200 SlagelseUnicon Beton, SvendborgSkotlandsvej 2, 5700 SvendborgUnicon Beton, SønderborgNr. Havnegade 102,6400 SønderborgUnicon Beton, TønderNdr. Landevej 244, 6270fønderUnicon Beton, TørringFabr¡ksvej 1 , 71 60 TødngUnicon Beton, VardeGlarmestervej 8, 6800 VardeUnicon Beton, VejenEngvej 6, 6600 VejenUnicon Beton, VejleUlvevænget 9, 71 00 VejleUnicon Beton, ViborgLiseborgvej 624, 8800 V¡borgUnicon Beton, AalborgHjulmageruej 31, 9000 AalborgUnicon Beton, ÄrhusJohãnn Gutenbergs Vej 2, 8200 Århus N

Produktcertificeret ihtDS 411 og BBB

4K-Beton A"/S, DronninglundNordre R¡ngvej, 9330 DronninglundGH Beton A"/S, RingstedFredensvej 40, 4100 R¡ngstedGH Beton A,/S, RoskildeMørbjergvæng€t 1 9, Vindinge,4000 RoskildeGH Beton A./S, VordingborgNæstvedvej 166, 4760 VordingborgHaarup Beton A/SHaarupvej 3-5, 8600 Sllkeborg

IBF FærdigbetonLysholt Allé 4, 7430 lkastK.G. Beton a/sOd¡nsvej 8, 7200 GrindstedN. Skyttes Eftf. A/SHern¡ngvej 47, 6950 Ringkøb¡ngUnicon Beton, AssensLøimarksvej 1 1, 561 0 AssensUnicon Beton, BrovstSøgårdsvej 4, 9460 BrovstUnicon Beton, ThorsøRolighedsvej 5, 8881 ThorsøØstjysk BetonSver¡gesvej 5, 8660 Skanderborg

BETOI{VARER:Systemcertificeret ihtISO 9002 og produkt-certificeret ¡ht DS 400og/eller DS 414

Gammelrand Beton l/SGl Skovvej 64,4470 SvebølleKaas-Pandrup BetonvarefabrikBransageruej 21, 9490 PandrupUnicon Beton, RingeStegshavevej 30, 5750 R¡nge

Unicon Beton, MiddelfartFalstervej 28, 5500 MiddelfadUnicon Beton, RoskildeKøgeve¡'172, 4000 RoskildeUnicon Beton, FrederikssundNygade 5, 3600 Freder¡kssundUnicon Beton, MørkøvHåbetvej 1 0, 4440 MøtkøvUnicon Beton, SilkeborgSkærskovhedevej 23, 8600 SilkeborgUnicon Beton, VojensUnionsvej 1 3, 6500 Vojens

Produktcertificeret ihtDS 400 og/eller DS 414Dragsholm Beton- ogMurervirksomhed A,/SRødhøj 35, 4550 Asnæs

LETBETOIiIETEMENTER:Produktcertificeret¡hr Ds 420Fårup Betonindustri A,/SKæruej 1,8990 FårupGandrup Elementfabrik A./STeglværksvej 35, 9362 candrupGandrup Elementfabrik A"/SSkiveruej 9, 9362 GandrupSHT A/SMørupvej 23, 7400 Hern¡ngTinglev Elementfabrik A/SMads Clausênsvej 58, 6360 Tinglev

CEMEiIT!Produktcertificeret ¡ht DS427

= I 995 I DS 427 -2=1 996

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44, 9100 Aalborg

FLWEASKE:Produktcertificeret ¡ht DS479E:1996/EN 45O:1994

Danaske i/sKong Chr¡stians Allé 43, 9000 Aalborg:.Amagerværket, AMV.Avedøreværket, AW. Enstedværket, SHE' Esbjergværket, VKE'Fynsværket, FVO.Stigsnæsværket, STV.Studstrupværket, MKS

MIKROSILIGA:Produktcertificeret ihtDS 478E:1996/DS 4l IElkem ASA, MaterialsF¡skaaveien, N-4602 Kr¡st¡ansand:. Tank 41, København.Tank 101, ÅrhusUnicon Beton, MikrosilicaHjulmageruej 31, 9000 Aalborg:. Finnfjord Smelteverk A./S,

Norge'Vargön Alloys AB, Sverige

Ny blohfobrÍhi Godblery

sluttet at opføre en ny

bri n placeres ved sidenaf den eksisterende k,

Den nye k bliver ifølge

udstyret med Da arksmest anlæ8.

- Vi forve r, at fa-bri n allerede står fær-dig til april ste år, oply-ser Kim Vesterga ad-ministrerende direktør forH+H-Industri.

UdvÍdet dlrektÍonì Unìcon

Direktionen i Unicon Be-ton er blevet udvi , idetKent Arentoft, divisionsdirektør for Unicon Beton'sdanske fabrikbetonfabrik-

selskabets direktion. Di-rektionen består fra 1. ja-nuar 1999 bestå at PeterAssam, adm., og KentArentoft.

Ny betonofdeltngFORCE Instituttet haretableret en selvstændigbetonafdelinS med firemedarbejdere i rige ogtre i Danm

Ved fusionen har insti-

tence vedrørende den

af betonkonstruktioner,

af betons aktuelle tilstand

af arme rrosion.Dansk Beton CertificeringGregersensvejPostboks 141DK-2360 TaastrupTtf. 43 50 40 70Fax 43 50 40 71

Teknolog¡sk lnstítut

35

DANSK BETONINSTITUT A/S

Kurser i 1999Kur s e r índe n for b e to nområ.de tt) Om kunsten at armere beton

I Beton og brand

0 Statisk betingede revner i beton

0 Skive, høje bjælker, konsoller og rammehjørner

I Befæstigelser og forankring i beton

0 Forstærkning ved pålimning af fladstål ellerkulfiberbånd

0 Betonarbejdet på byggepladsen

I Styring af betons temperatur og spændinger

I Vinterforanstaltninger ved betonarbejder

I Konstruktionsvurdering under anvendelse afpålidelighedsmetoder

I Reparation, injektion og overfladebeskyttelse

I Armering. Standarder og krav i DS 411

Kurser i de nye betonstandarder,D5481 og D5482i Ny materialestandard for betonkonstruktioner, DS 481

I Ny udfprselsstandard for betonkonstruktioner, DS482t) Nye normer inden for betonområdet, Formandskursus

0 Nye betonkrau når BBB forsvinder, B/andemesterkursus

Kurser i de reviderede konstruktionsnorrner0 Revision af betonnormen, DS411

I Revision af norm for sikkerhed og last, DS409/DS410I Revision af murværksnoÍnen, DS4140 Revision af trænormen, DS4130 Revision af funderingsnormen, DS415

Kurserne holdes som hovedregel både i Kþbenhavn ogÅrhus.

Kurserne i D5481 og D5482 holdes i samarbejde medTeknologisk Institut, Betoncentret.

Kurset i de reviderede konstruktionsnormer udbydesi samarbejde med Byggecentrum og for DS413sy edkommende o gså i samarbdej de med TræbranchensOplysningsråd.

Information om kursusindhold, tidspunkt, pris m.v. kanrekvireres hos Dansk Betoninstitut eller ses på internet-adre s s en : www.ramboll.dkl dans kbetoninstitut I index.htm.

DANSK BETONINSTITUT A/SBredevej 2 . DK-2830 VirumTlf.: +45 45 98 61 82tax.: +45 45 98 61 85

LøFTE-kroge

ßfabri kereselteropgave.

LøfTe

-t¡l ¡ndstøbning¡ elementelr..

Vi fremstiller rek- samt trekantedetangulære bøjler bø¡ler efter Deresefter opgave..- ønske

kan også leveres i ruslfrit materiale...

Bøiler

dngeTIL ÂLLE ERøf{DTYPEtr

llt

BRøND-

re di-

FER

Svejste armeringer

Kyslveien s2

T[ S0]71622relelax 98 17 59 54

LøftekrogeSpiralbøjlerRustfri bøjlerRustfri Lindholm

ARMERINGS.NET TILBRøND.DÆKSLER

udføres I tråd 5og 7 mm, samt ikamstå1.

Vi lagerfø-fer 5 mm.

menstonerefter

i alle størrelserog dimensioner

Små armeringsnetBrøndringeDækselnet

Genbrug af restbetonVær miljøbevidst

lnvester for fremtiden

. Genanvendelse af materialero Genanvendelse af slamvand. Genanvendelse af vand. Kapacitet 20 mg/h

INGENIØR- OG HANDELSFIRMAVÆRKSTEDSVEJ 23 - DK 4600 KØGETELEFON 56 63 66 33 - TELEFAX 56 63 63 68

I.ANDSDÆKKENDE SALG OG SERVICE

bekotelmik @

Donsk Beton. Nr. t - Februør. 1999

HAMRENDE nÅnDFøR BEToilG

dO

C

c*><-->o

Ø

-srrt¿ -'-\l'zc

IKKE TIL AT BRYDE IGEIIIIUEM

FtþtRÞtroN

tlllr

prciekter- foldeleneer altidsikrc

Madum å bro

DANASKE

Sto re b æ ltsf o rb i n de I se n

Kong Chr. Allé 439000 AalborgTtf. 98 16 29 99Fax 98 10 12 17

Fl¡reaske tilsmå og store

Donsk Beton. Nr. I , Februot, 1999 37

REPTONfl DEKLARATIONSORDN I NG FO R

CEM ENTBASEREDE MATER IALERTIL REPARATION AF BETON

Ordningens formål:Ordningen skal sikre, at cementbaserede udfyldnings- og udjævningsmaterialer fremstilles og le-veres i en kvalitet som deklareret i varedeklarationen udarbejdet af producenten eller leverandøren.

Deklarationsordningens målsætning er:o Ensaftet beskrivelse af deklarerede materialers egenskaber i form af målte, relevante materia-

leværdier.o Eftervisning af producentens evne til at fremstille materialer af deklareret kvalitet, udtrykt som

prgvn i n gsresu ltate r af en lØbende materia lekontrol.o Give køber og bruger tilstrækkelig dokumentation for materialekvaliteten, så yderligere prøv'

ning ikke er nødvendig.

Virksomheder tilsluttet deklarationsordningen - januar 1999Efter hvert firmanavn er der anløn navnet på de tilsluttede produkter.Yderligere oplysninger kan fåsved henvendelse til firmaet eller ordningens sekretariat.

Beton-ApoteketTlf . 3634 1900

Deitermann A/STlf. 3250 0532

Fosroc A/STlf .7484 8884

KroghsStensiloer A/STtf . 9822 5200

Rescon Conplan R

Rescon Redirep 45 RSFRescon DS-RSF

Cerinol-ES 1

Cerinol-ES 4Cerinol-ES BCerinol-FMCerinol-EPCerinol-RMCerinol-OF

Marlon A/STlf. 7575 4300

MB Projekt ApSTtf . 4582 0318

NordiskBygge KemiA/Srff.1466 1511

Sika Beton A/STlf 4818 8585

Marlon Sprøjtebeton 0-4lVarlon Sprøjtebeton 0-8Marlon Hårdbeton 0-4Marlon Hårdbeton 0-8Tapecrete Svumme- og tyndpudsTapecrete TM FìnTapecrete TM Grov

PAGEL Rep-mørtel, Type M10PAGEL Rep-mørtel, Type Nll0112PAGEL Rep-mørtel, Type M10/13PAGEL Spartelmasse, Type R1

PAGEL Spartelmasse, Type VBO

PAGEL Understopm Type V14-40PAGEL Ankermørtel, Type E1

PAGEL Spartelmasse, Type MSOS

Repagrout 4AMPolycret 5 gråPolycret 5 hvidRepament 5Repament SP20Repament SB50SprøjtebetonRepahaft

Renderoc MTRenderoc RP 252Renderoc HB 25Renderoc HB 40Renderoc LARenderoc GPConbextra GPConbextra HFTopcrete HD

NBKNBKNBKNBKNBKNBKNBKNBK

0-3 Sprøjtebeton0-5 Sprøjtebeton0-4 Tørbeton0-8 Tørbeton SikaTop 111/'1 Flydemørtel

SikaTop 1 2613 ReparationsmørtelSikaTop 119 FinmørtelSikaTop 120 NlØftelSika MonoTop 610Sika MonoTop 620DEKLARATIONSORDNI NG FOR

CEM ENTBASER EDE MATERIALERTIL REPARATION AF BETON

Sekretariat. Teknologisk lnstitut, Byggeri . Gregersensvej . 2630 Taastrup .T|f.4350 4163 Fax 4350 4099

REPTON

38 Donsk Beton . Nn I . Februor. 1999

Mødekolinder - Forår l99g

KøBENHAVN

Store ambitioner - små ressourcerOnsdag den24. februar, kl,15 - 1ZIngeníørhuset, Kaluebod Brggge 3 1-3 3

t Nyt fra Dansk BetonrådO DTU's gæsteprofesoratFørste del af mødet vil fremlægge Dansk Betonrådsinitiativer, planer og gennemførte aktiviteter.Anden del vil omhandle, hvordan gæsteprofessoratetforventes at bibringe et løft til betonforskningen på DTU.

Tilmelding til IDA senest 1.7. februar på fax 33 18 48 8Zeller tlf, 33 18 48 18.

Ordinær generalforsomlingOnsdag den24. februar, kl. 17 - 13Ingeniørhuset, Kaluebod Brygge 3 1-3 3

Dagsorden er udsendt til DBF's medlemmer og kan sesi ugebladet Ingeniøren nr. 4 (Z9.januar 1999)

I ntell i g ente b etonko nstrukt¡ o n erOnsdag den77. marts, kl. 15 - 18Ingeniørhuset, Kaluebod Brygge 3 1-3 3

Nye metoder til overvägning af sikkerhed og holdbarhedaf konstruktioner giver billigere vedligeholdelse

Mødet annonceres senere til DBF's medlemmer ogi Ingeniøren.

Spæ_nd\obler til anlægs-og husbygni ngskonstluktionerOnsdag den 21. april, kl, 15 - 18Ingeniørhuset, Kaluebod Brygge 3 1-3 3

- virkemåde, eksempler på anvendelse, skadestyper ogudviklingstendenser.

Mødet annonceres senere til DBF's medlemmer ogi Ingeniøren.

Eksk u rsÍ on til Ø resu n d shyg g er¡ etpå PeberholmenMaj 1999Mødet annonceyes senere til DBF's medlemmer ogi Ingeniøren.

PROVTNSEA'

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljeredeprogrammer udsendes til DBF's medlemmer i de respektive områder og kan rekvireres i IDA på tlf, 33 18 48 48,lokal 2043 Inga Wagner eller e-mail, iw@ida.dk

ARHUSTirsdag 30, marts 1999, kl, 15.00 - 17.00,4rhus Rådhus (Reparation af Rådhustårnet)

AALBORGOnsdag 27. april1999, kl. ß.n - 77.30Brug af rusthæmmer ued reparation af betonleonstrule-tioners rustsleq.der.

Foredragsholdere: Ervin Poulsen, AEClaboratoriet ogJørgen Risberg, Krügeraquacare

Desuden foruentes der møder i Herning, Odense, Esbjergo g F re derícia-omr åde t.

Nærmere føIger (for aIIe møder) í Ingeniøren og lokalemedlemsudsendelser.

DANSK BETONDAG I999HOLDES 9. SEPÎEMBER ¡ QDENSE

N(

(J

I

Darrsk BeÌon . Nr, I , Februor. 1999

Dansk Betonforen¡ng

Traditionel beton

med den nye betonteknologi

Frcmtidens betonteknologi - tilpasset danske forholdA Vibreringsfri beton på byggepladsen eller i elementproduktionenA Vibreringsfri stålfiberbeton med tilhørende dimensionerende beregninger¡\ Giver en homogen komprimeret beton, også i dæklag over armeringA Hurtigere og mere rationel udstøbning på byggepladsenÀ Enklere og billigere formsystemer i elementproduktionenÀ Vibrationsudstyr overflødigtA Væsenligt forbedring af arbejdsmiljøet.

=DS= D@tst01 =DS= M&@

@

Sika Danmark A/SNordkranvej 1 7, 3540 Lynge

Tlf. 48 1B 85 85, Telefax 48 18 84 96

T

h?