Handleplan for matematik - Herlev · 1. Matematik – et fag med mange facetter Matematik er folkeskolens næststørste fag og et af de gennemgående fag, som findes på alle skolens

Handleplan for matematik

2

Indholdsfortegnelse Forord ..................................................................................................................................... 3

Læsevejledning ...................................................................................................................... 4

1. Matematik – et fag med mange facetter ........................................................................ 4

Den røde tråd i matematikfaget – fra dagtilbud til ungdomsuddannelse ................... 4

Matematik i dagtilbud – et af læreplanstemaerne ......................................................... 5

Viden, færdigheder og kompetencer .............................................................................. 5

Alle elever skal blive så dygtige, som de kan .................................................................. 6

Samarbejdet med forældrene .......................................................................................... 7

IT og matematik ................................................................................................................. 8

Den professionelle matematiklærer ................................................................................. 8

At læse og forstå matematik ............................................................................................ 9

2. Matematik i skolens struktur – det faglige fællesskab ................................................. 10

3. Matematikudvikling gennem hele skoleforløbet ......................................................... 10

Indskoling ......................................................................................................................... 10

0. – 3. klasse ...................................................................................................................... 10

0. klasse ............................................................................................................................ 13

1. klasse ............................................................................................................................ 14

2. klasse ............................................................................................................................ 15

3. klasse ............................................................................................................................ 16

Mellemtrin ........................................................................................................................ 17

4. – 6. klasse ...................................................................................................................... 17

4. klasse ............................................................................................................................ 19

5. klasse ............................................................................................................................ 20

6. klasse ............................................................................................................................ 21

Udskoling ......................................................................................................................... 22

7. – 9. klasse ...................................................................................................................... 22

7. klasse ............................................................................................................................ 24

8. klasse ............................................................................................................................ 25

9. klasse ............................................................................................................................ 26

Beskrivelse af test ................................................................................................................ 27

Henvisning til relevante publikationer og hjemmesider .................................................. 29

3

Forord Matematik er det ene af folkeskolens to største fag, og matematisk viden og kunnen benyttes i en lang række sammenhænge i som uden for skolen. Handleplanen for matematik beskriver struktur og indhold for arbejdet med faget på en måde, der skaber sammenhæng og progression i undervisningen gennem hele skoleforløbet og sikrer, eleverne lærer mest muligt i mødet med matematik. Matematikhandleplanen giver dels et overblik over faget, hvad angår de overordnede Fælles Mål, specifikke læringsmål indenfor Fælles Måls kompetenceområder, faste tiltag og anbefalinger på de enkelte klassetrin, dels redegør den også for de elementer, der skal tilgodeses på alle klassetrin. Det er lærerens kendskab til den enkelte elevs forudsætninger og behov, der afgør tilrettelæggelsen af vejen frem mod læringsmålene – herunder om det giver mening at sætte barren for læring højere. Vejen til opnåelse af de angivne mål skal derudover tage højde for de elementer, der skal tilgodeses på tværs af klassetrinnene samt tage afsæt i de metoder, matematiklærerne ved virker. Handleplanen understøtter lærerens mulighed for at arbejde systematisk med faget matematik på en måde, der synliggør hensigten og meningen med faget – i samarbejdet med kollegaer, elever og forældre. Den betoner vigtigheden af at evaluere forløb undervejs og afslutningsvis til brug for lærerens viden om elevens standpunkt og den løbende feedback til elever og forældre. God fornøjelse med arbejdet. Venlig hilsen Michael Hougaard Olsen Centerchef for Dagtilbud og Skole

4

Læsevejledning Matematikhandleplanen er opdelt i fire afsnit: • Et generelt afsnit om matematik som et fag i folkeskolen • Et afsnit der beskriver matematik i skolens struktur • Et afsnit om matematik i skolen på de enkelte klassetrin • Bilag med beskrivelse af de nævnte test og henvisninger til relevante publikationer og hjemmesider på skoleområdet. Det generelle afsnit beskriver de tværgående elementer i faget, som skal tilgodeses uanset klassetrin. Afsnittet ”Matematik i skolens struktur” angiver rammen for det indholdsmæssige arbejde med faget matematik. Herefter følger et afsnit for klassetrinnene, der beskriver, hvilke konkrete elementer (angivet som læringsmål) indenfor rammerne af Fælles Måls kompetenceområder, eleverne skal lære, og lærerne evaluere. Disse afsnit beskriver desuden faste tiltag og anbefalinger på de enkelte klassetrin. Eftersom progressionen i faget bygger på, at hvert klassetrin arbejder indenfor områderne ”Tal og algebra”, ”Geometri” og ”Matematik i anvendelse” - dog ud fra et stadig større abstraktionsniveau - skal læringsmål for de enkelte klassetrin forstås som introduktion til nye læringsmål for trinnet.

1. Matematik – et fag med mange facetter Matematik er folkeskolens næststørste fag og et af de gennemgående fag, som findes på alle skolens klassetrin. Alle andre fag betjener sig af matematiske elementer. Har eleverne derfor tillært sig de grundlæggende færdigheder i matematik, vil de være i stand til at løse en række af de udfordringer, der stilles i de øvrige fag og i hverdagen. Matematikfærdigheder har på flere måder samme basale karakter som færdighederne i læsning. Faget er et videnskabsfag med et abstrakt begrebssystem, der skal tillæres, og det er derfor vigtigt, at læreren sætter begreberne ind i en konkret kontekst fra elevernes hverdag. Matematiske emner som tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighedsregning knytter sig ikke til enkelte klassetrin, men går på tværs af alle skolens klassetrin. Måden der arbejdes med begreberne på er dog forskelligt fra trin til trin, hvor abstraktionsniveauet og kravene til elevernes evne til at ræsonnere øges.

Den røde tråd i matematikfaget – fra dagtilbud til ungdomsuddannelse Allerede før eleverne træder ind i skolen, har de stiftet bekendtskab med matematiske begreber i dagtilbuddet i forbindelse med arbejdet omkring det pædagogiske læreplanstema Naturen og naturfænomener. Den viden eleverne har herfra skal - sammen med den mere eller mindre ubevidste matematikviden eleverne har fra deres dagligdag – bringes i anvendelse, når eleverne starter i skolen.

5

Det samlede grundskoleforløb skal derudover skabe sammenhæng mellem matematikfaget i folkeskolen og de former for matematik, eleverne senere hen kan møde på ungdomsuddannelserne. Folkeskolens matematiklærere skal derfor have viden om den måde, der arbejdes med udvikling af matematisk forståelse i dagtilbud og på ungdomsuddannelserne. For at sikre en rød tråd i overgangen fra skolernes indskoling, over mellemtrinnet til udskolingen, er arbejdet med matematik ud fra en fælles handleplan et brugbart redskab. På den måde udstikkes der retningslinjer for struktur og indhold vedrørende matematik på hele grundforløbet. Faglærere i indskoling og på mellemtrin kan forberede eleverne til udskolingen og valg af fx tematoningsforløb. Samtidig er matematiklærere, der underviser i udskolingen vidende om, hvad eleverne er blevet undervist i siden 0. klasse.

Matematik i dagtilbud – et af læreplanstemaerne Hver daginstitution har kompetencepædagoger tilknyttet indenfor de temaer, som er beskrevet i kommunens pædagogiske rammeplan målrettet de 0 – 10 årige. Et af temaerne er naturforståelse, og indholdet for dette tema baserer sig på arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplanstema Naturen og Naturfænomener. En del af formuleringen vedrørende dette tema lyder: ” Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger”. Kigger man derudover på en stor del af børnenes dagligdag i dagtilbud med de matematiske briller, bliver det tydeligt, at fagets begreber kan anvendes bevidst i sammenhænge, hvor børnenes udvikling i højde fx måles sammen med lege, der har fokus på former, mønstre og tal. Fagets begreber er altså ikke kun del af de aktiviteter, der arbejdes med i fx dagtilbuddets skolegrupper. I samarbejdet mellem skoler og dagtilbud bliver matematikken på den måde bragt i spil som en disciplin, der tager afsæt i de to områders dagligdag, men også en disciplin der har til hensigt at indgå som en del af samarbejdet om at kvalificere og skabe sammenhæng i overgangen fra dagtilbud til skole.

Viden, færdigheder og kompetencer I matematikundervisningen skal der fokuseres på hele spektret af matematiske kompetencer. Eleverne skal tilegne sig matematisk viden, færdigheder og en række kompetencer for at få det fulde læringsudbytte af undervisningen. Med viden tænkes på teoretisk viden og matematik anvendt i praksis. Eleverne skal vise, at de har forstået matematikfagets grundlæggende begreber ved at kunne sætte deres viden ind i en sammenhæng og forklare sig for andre. Færdigheder omfatter kognitive færdigheder (fx at kunne regne), praktiske færdigheder (fx at kunne bygge et modelhus), kreative færdigheder (fx at kunne designe en stol) og kommunikative færdigheder (fx at kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt). Eleverne skal være i stand til at anvende færdighederne konstruktivt ifm opgaveløsninger og udvælge formidlingsformer målrettet en given målgruppe.

6

Med kompetencer menes den bevidste evne til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst, at kunne udvise ansvar i samarbejdssituationer og for egen læring og kompetenceudvikling. Det drejer sig om kompetencer indenfor områderne: • Problembehandling • Modellering • Ræsonnement og tankegang • Repræsentation og symbolbehandling • Kommunikation • Hjælpemiddel Når matematiklærerne planlægger og evaluerer undervisningen, skal udviklingen af kompetencerne sammen med færdighederne tilgodeses hos eleverne. Kompetencerne bliver for alvor bragt i anvendelse ifm de mundtlige prøver i matematik. Faget matematik relaterer sig derudover til en række tværgående dimensioner i skolen:

Faglig læsning, eftersom forståelse af en skriftlig matematikopgave er forudsætning for at kunne løse den. Matematik i sig selv indeholder derudover mange begreber at begribe verden med.

Den internationale dimension kan med matematikfaget i hånden

tilgodeses på mange måder, idet matematik i sig selv er et internationalt anvendeligt sprog.

Matematik som del af tværfaglig undervisning er oplagt, da fagets

elementer som sagt rummes i de øvrige fag.

IT som pædagogisk redskab i undervisningen motiverer eleverne og

kan - med de efterhånden mange gode programmer, der er på markedet - målrette faget de elever, som både finder faget svært og de elever, der har behov for ekstra udfordringer.

Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Der vil være elever, for hvem matematikfaget falder svært og elever, som har mere end almindelig nemt ved at håndtere fagets udfordringer. Undervisningen skal derfor differentieres, så den tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige forudsætninger og understøtter elevens fremadrettede læring. Udover de samlede klasseforløb kan skolernes mulighed for holddeling understøtte en sådan differentiering. For de elever som har talent for matematik, der rækker udover det forventelige og derfor har behov for udfordringer på et højere abstraktionsniveau, rummer skolen en række muligheder. Disse giver eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med matematik på et højere niveau.

7

Det kunne fx ske via et samarbejde med gymnasiet omkring matematikfaglige forløb. I forbindelse med overdragelsesordningen fra dagtilbud til folkeskole giver blandt andet Samtalecirklen mulighed for at drøfte elevernes matematikfaglige forudsætninger (se tillæg til Den Pædagogiske Rammeplan 0 – 10 år). Dette er vigtig viden for en kommende matematiklærer at få, når undervisningen målrettet et nyt hold af elever skal planlægges. På dette tidlige tidspunkt i skoleforløbet bør denne viden følges op af test, der kortlægger, hvor eleverne i øvrigt befinder sig indenfor spektret af matematisk viden, færdigheder og kompetencer. Lærerne får på den måde et brugbart redskab at arbejde med tidligt i forløbet og kan tilrettelægge den fremadrettede matematikundervisning ud fra elevernes forskellige behov. I det videre skoleforløb bidrager den løbende evaluering af elevernes faglige standpunkt med viden, matematiklærerne skal benytte, når der skal sættes mål og planlægges undervisningsforløb. I nogle tilfælde kan elevers forudsætninger være af en karakter, som kræver, at matematiklærerne får brug for særlige redskaber og vejledning. I de tilfælde kan der være hjælp at hente hos kollegaer og resursepersoner i som uden for skolen, der sidder inde med en særlig viden. Det kan både omhandle elever, der har svært ved faget og elever med et særligt talent for matematik.

Samarbejdet med forældrene Det er lærernes matematiske faglighed, der sætter rammerne for samarbejdet og dialogen med forældrene og udpeger på hvilke områder og hvordan, forældrene kan bidrage. Matematiklærerne skal i dialog med forældrene synliggøre hvilke læringsmål, der er sat i forhold til den enkelte elev, hvilke aktiviteter der sættes i værk med henblik på at nå målene, og hvordan forældrene med fordel kan understøtte og spille en aktiv rolle ifm elevernes matematiklæring. Matematiklærerne skal give forældrene råd og vejledning samt de redskaber, forældrene kan benytte i den forbindelse. Det er elevernes læringsmål og vejen dertil, der er i fokus i den løbende dialog mellem skole og forældre. Eleverne bør udnytte de muligheder skolen tilbyder for at få hjælp til lektier i matematik i skolernes lektiecaféer. Hjemme kan forældrene støtte eleverne i at blive opmærksomme på, hvordan matematik indgår som del af dagligdagen. Det kan fx ske i en samtale om priser i forbindelse med indkøb, statistik i forbindelse med vejrudsigten og mål/vægt i forbindelse med madlavning. Forældrene skal vide, at matematiske elementer går igen i skolens andre fag og elevernes dagligdag. Det giver hjemme mange muligheder for at gå om bord i matematikfaget sammen med ens barn.

8

IT og matematik Arbejdet med IT skal indgå i alle fag og dermed også matematikfaget. Eleverne er vokset op med IT som redskab til at indhente information og bevæge sig ud i den både nære og fjerne verden. Derudover repræsenterer IT en motivationsfaktor i elevernes dagligdag. At anvende IT falder derfor de fleste elever naturligt og kan være motiverende i forhold til at arbejde nysgerrigt og engageret med en problemstilling. IT skal derfor være en del af de tilgange, der anvendes i matematikundervisningen (Se Herlev Kommunes IT-strategi for skolevæsenet). IT skal både anvendes som værktøj til at løse matematiske problemstillinger, men også som medie til at belyse en problemstilling. Eleverne skal lære at anvende programmerne. De skal kunne søge, indholdslæse og anvende de informationer, programmerne stiller til rådighed. Der findes en række matematikfaglige IT programmer målrettet elever med særlige behov og forudsætninger. Programmerne henvender sig til de elever, der har behov for et supplement i undervisningen i form af støtte eller udfordringer. Det er i de faglige netværk på skolen, at den pædagogiske og didaktiske drøftelse vedrørende det store udbud af IT programmer indenfor matematik skal finde sted i en dialog mellem faglærere, resursepersoner m.m. Lærerne foretager på den baggrund valg af egnet IT materiale ud fra didaktiske betragtninger eller mhp at tilgodese særlige pædagogiske behov.

Den professionelle matematiklærer De færdigheder og kompetencer matematikfaget skal udvikle hos eleverne kræver en tilgang til faget, der rækker udover fokus på læring af de basale matematiske færdigheder. Man kan sige, at elevernes forudsætninger for at tillære sig matematiske færdigheder kræver fokus på en række elementer, der rækker udover selve matematikfagets. Fokus på faglig læsning i alle fag er et eksempel på dette, ligesom arbejdet med elevernes evne til at formidle og samarbejde også kendes fra andre fag. Den professionelle matematiklærer:

Planlægger og sætter mål for sin undervisning og den enkelte elev og følger op på målsætningerne via løbende og afsluttende evaluering

Samarbejder med kollegaer, fagteam og faglige netværk

Er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og orienterer sig i

bredden og dybden omkring faget – herunder på forskningsområdet og vedrørende nye tiltag

Er i stand til at formidle sit fag målrettet kollegaer, elever og forældre

9

Er i stand til at udpege et tværfagligt undervisningsforløbs matematiske elementer og formidle disse videre til kollegaer og kan inspirere og kvalificere forløb ved brug af matematiske vinkler

Er i stand til at synliggøre mål for klassen og den enkelte elev, så det

bliver tydeligt for eleverne, hvad der skal læres og hvorfor

Er optaget af elevernes læring og er i stand til at inddrage eleverne i

planlægning og udførelse af undervisningen. Herigennem tages der højde for, hvad der især optager eleverne på givne tidspunkter med henblik på at tilrettelægge motiverende forløb, der engagerer eleverne.

Målretter undervisningen klassens og den enkelte elevs behov og har

blik for de elever, som har brug for ekstra faglige udfordringer og de, som har svært ved matematik. Undervisningsforløbene skal indeholde udfordringer, der målretter sig den enkelte elevs forskellige forudsætninger, og matematiklærerne skal tilrettelægge samarbejdet med forældrene, så forældrenes støtte også målretter sig elevens forudsætninger og behov.

Etablerer et inspirerende læringsmiljø omkring sin undervisning, der

tydeliggør for eleverne hvilket fagområde, der er i fokus, skaber overblik og udtrykker fagets progression. Læringsmiljøet skal inspirere og motivere eleverne til at arbejde undersøgende og eksperimenterende med matematik i og på tværs af faget, så eleverne har mulighed for at finde nye og kreative løsninger på matematikfagets problemstillinger.

Har blik for de mange muligheder, der findes udenfor skolens mure,

hvor samarbejde og praktisk udførelse vedr. matematik lige såvel kan finde sted på det lokale gymnasium, på idræts- og kulturområdet, den lokale erhvervsskole og relevante lokalvirksomheder. Derudover er der en række institutioner på landsplan, der med fordel kan tænkes ind i den daglige matematikundervisning og gøre denne spændende, lærerig og relevant.

At læse og forstå matematik En stor del af matematikfagets opgaver præsenteres på skrift – især med indgangen til klasserne på skolens mellemtrin. Det kræver ikke blot, at eleverne har knækket læsekoden, men at der igennem hele skoleforløbet – også af lærerne i matematikundervisningen – arbejdes bevidst med udvikling af elevernes sprogforståelse og matematiske begrebslære. At læse og – især - forstå en matematikopgave kræver en forforståelse, som hentes i det daglige arbejde med matematik på flere niveauer. Her knyttes matematikfagets begreber til arbejdet med matematik i praksis.

10

Elever skal have tillært sig generel sproglig forståelse og forståelse for fagets terminologi for at kunne udlede væsentligheder i forbindelse med løsningen af skriftligt stillede matematikopgaver. Arbejdet med faglig læsning skal derfor også være del af matematikundervisningen, og matematiklærerne kan i den forbindelse indhente sparring og rådgivning hos skolens læsevejleder om, hvordan arbejdet med faglig læsning bliver en integreret og understøttende del af arbejdet med at udvikle matematisk viden, færdigheder og kompetencer hos eleverne (Se Handleplan for læsning og Sprog- og læsestrategien).

2. Matematik i skolens struktur – det faglige fællesskab Matematiklærernes faglighed bliver til stadighed kvalificeret på en skole, hvor det matematikfaglige miljø har stor prioritet hos skolens ledelse. Prioritering af et matematikfagligt miljø er nødvendigt, eftersom matematikfaget – udover at være et videnskabsfag – også er et fag i udvikling (trigonometri er fx et af de nyere fagområder indenfor matematikfaget). Det er samtidig et fag, der rummer mange muligheder for tværfaglige undervisningsforløb. Den enkelte matematiklærer er derfor afhængig af et fagligt fællesskab med andre lærere – herunder matematiklærere - hvor det dels er muligt at blive opdateret, drøfte og planlægge omkring rent fagfaglige elementer, dels er muligt at drøfte og planlægge omkring elementer, der går på tværs af matematikundervisningen. Med henblik på at indgå i dialog, vidensdele og indhente inspiration i en større kreds af matematiklærere anbefales det at gøre brug af tilgængelige elektroniske platforme på fx EMU.dk eller etablere egne konferencer på Lærerintra. Herudover sætter skolen særlig spot på faget med matematikfaglige aktiviteter målrettet lærere, elever og forældre, når der arrangeres fx kompetenceudviklingsforløb, matematikfordybelsesdage og foredrag. En skoles fysiske indretning må gerne tydeliggøre, at matematik er en del af skolens læringsmiljø. Når skolens læringsmiljøer sætter spot på matematik, understøtter det elevernes motivation og øger deres læring.

3. Matematikudvikling gennem hele skoleforløbet

Indskoling

0. – 3. klasse Når eleverne starter i indskolingen, har de stiftet bekendtskab med matematiske elementer i dagtilbuddet. Det har de gjort gennem arbejdet med det pædagogiske læreplanstema Naturen og Naturfænomener. I den kuffert de medbringer ved starten af deres skoleforløb findes fx et målebånd, der fortæller om, hvor høj eleven er. Når kufferterne åbnes i 0. klasse, kan målebåndet således danne grundlag for den første samtale om fx længdebegrebet.

11

Derudover benyttes Samtalecirklen også i overgangen fra dagtilbud til skole. Den rammesætter den dialog, der finder sted mellem dagtilbud, forældre, elever og skole omkring elevernes læringsudbytte, udvikling og potentialer i dagtilbud og skole. Et element i Samtalecirklen er dialogen omkring det matematiske og naturfaglige område. Elevernes begyndende forståelse af matematikfagets begreber har med indgangen til folkeskolen taget afsæt i elevernes hverdag gennem arbejdet med konkrete materialer og genkendelige situationer. Når der i 0. klasse arbejdes med området Matematisk opmærksomhed og i de øvrige indskolingsklasser med faget matematik, bør arbejdet med fagets abstrakte begreber stadig tage afsæt i konkrete materialer og genkendelige situationer. På den måde kan eleverne se meningen med faget, og hvordan det kan anvendes i deres dagligdag. Deres præviden fra dagtilbud og dagligdag gøres på den måde til et aktiv i matematikundervisningen. Elevernes udvikling af læsefærdigheder i indskolingen giver matematiklærerne mulighed for at introducere matematiske begreber i skriftlig form, så eleverne kan se koblingen mellem matematik i praksis og de begreber, der knytter sig til arbejdet med matematik udtrykt i skriftlig form. Det forbereder eleverne til den faglige læsning, der for alvor sættes i gang på skolens mellemtrin. Elementer fra faget matematik er oplagte at samtænke med øvrige fag i indskolingen som fx natur og teknologi samt billedkunst. Faste tiltag fra 0. – 3. klasse

Eleverne testes vha MG0, MAT 1 - 3. Testene tester hver elevs matematiske færdigheder ved udgangen af klassetrinnet. Testenes indhold kan også anvendes forud for undervisningsforløb samt undervejs til testning af igangværende/ afsluttede forløb.

Evaluering af etablerede forløb i løbet af klassetrinnet – til brug for viden om elevernes læring og løbende feedback (evt. ud fra kompetencecirklerne bygget op omkring ZNU1 - princippet)

Matematikscreening i første halvdel af 0. klasse og ved evt. senere behov. Screeningen skal kortlægge elevernes matematiske forudsætninger og evt. behov for iværksættelse af særlige tiltag. Screeningen foretages af relevante resursepersoner. Dette sker på baggrund af en formaliseret beskrivelse omkring procedurer, opgave- og ansvarsfordeling. Der udarbejdes i samarbejde en handleplan for det videre arbejde med matematik målrettet klassen og enkelte elever. Forældre og skolens ledelse skal være del af handleplanen i det omfang, det er relevant.

Anbefalinger fra 0. – 3. klasse

Skoleledelsen indkalder til matematikkonferencer på alle klassetrin, hvor der følges op på elevernes testresultater i samarbejde med relevante resursepersoner. Dette sker på baggrund af en formaliseret beskrivelse omkring procedurer, opgave- og ansvarsfordeling. Der udarbejdes i samarbejde en handleplan for det videre arbejde med matematik målrettet klassen og enkelte elever. Forældre og skolens ledelse skal være del af handleplanen i det omfang, det er relevant.

1 Zonen for Nærmeste Udvikling

12

Fokus på dialogen i undervisningen – mhp at inddrage og motivere eleverne, aktivere deres matematikviden og få indsigt i deres kunnen

Struktur omkring faglige netværk, der – udover teamsamarbejdet - giver mulighed for faglig videndeling og sparring

Integrere sammenhængen mellem Fælles Mål, læringsmål og metodebeskrivelse i lærerens årsplan og synliggøre disse i samarbejdet med kollegaer, forældre og elever

Skabe sammenhæng mellem årsplan og elevplan - herunder integrere testresultater samt opfølgning. Den digitaliserede elevplan anvendes ifm den løbende elevfeedback og skole/ hjemsamarbejdet .

Klasserne deltager i det årlige matematiktema, der iværksættes ifm Matematikkens dag anden torsdag i november.

Skolevæsenets skoler etablerer indbyrdes en kompetencebank over forskellige matematikfaglige kompetencer indenfor skolevæsnet til brug for fx gæstelærerforløb.

Lærere på matematikkursus i robotkonstruktion

13

0. klasse Særlige faste tiltag

Test MG0. Tester hver elevs matematiske færdigheder ved udgangen af 0. klasse. Testens indhold kan også anvendes forud for undervisningsforløb samt undervejs til testning af igangværende/ afsluttede forløb.

Matematikscreening i første halvdel af 0. klasse Særlige anbefalinger

Matematiklæreren indgår som en aktiv del ifm elevernes start i 0. klasse – herunder ifm arbejdet omkring indholdet i Kufferten og Samtalecirklen (med fokus på feltet naturforståelse, som knytter sig til læreplanstemaet Naturen og Naturfænomener).

Matematikkonference målrettet 0. klasser Læringsmål Efter 0. klasse skal eleverne kunne:

TAL OG ALGEBRA Anvende talrækken fra 0 – 50 Genkende tal op til 25 Ordne efter størrelse Ordne efter form og størrelse Begrebet lige mange Begrebet flest Begrebet færrest Begrebet længst Begrebet mindst Antalsbestemme

GEOMETRI De geometriske figurer cirkel, trekant og kvadrat Fortsætte tegning af simple mønstre Ordne efter form Ordne efter farve og form Ordne efter farve og størrelse Begrebet to ens Gengive simple tegninger Spejle simple figurer

MATEMATIK I ANVENDELSE Optælling af konkrete materialer Arbejde konkret med begreberne større og mindre Sortere konkret materiale Måle konkrete størrelser

14

1. klasse Særlige faste tiltag • Test Mat 1. Tester elevernes kunnen ved udgangen af 1. klasse. Testens indhold kan også anvendes forud for undervisningsforløb samt undervejs til testning af igangværende/ afsluttede forløb. Særlige anbefalinger • Matematikkonference målrettet 1. klasser Læringsmål Efter 1. klasse skal eleverne kunne:

GEOMETRI Skelne mellem trekanter, firkanter og cirkler Se enkle systemer i tegnede mønstre og kunne tegne videre Spejle enkle figurer og ramme punkterne på spejlingsaksen Måle og angive længde i centimeter med en lineal Tegne en linje med en given længde

TAL OG ALGEBRA Begreberne større end og mindre end Bestemme antal elementer og forbinde med talsymbol Anvende talrækken fra 0 – 100 Lave tiere (”gode venner”) af hele tal Angive talsymbolet for antal tiere og enere Udregne den korrekte løsning pba af enkle opgaveformuleringer Addere tal < 20 uden og med tierovergang Subtrahere tal < 20 uden og med tierovergang Tabelremserne 2, 5 og 10

MATEMATIK I ANVENDELSE Ordne ting efter størrelse og vægt Lave optælling, hvor der skal holdes styr på to egenskaber samtidigt

15

2. klasse Særlige faste tiltag • Test Mat 2. Tester elevernes færdigheder ved udgangen af 2. klasse. Testens indhold kan også anvendes forud for undervisningsforløb samt undervejs til testning af igangværende/ afsluttede forløb. Særlige anbefalinger • Begyndende introduktion til matematikfaglige begreber på skrift (til brug for den faglige læsning i matematik) • Matematikkonference målrettet 2. klasser Læringsmål Efter 2. klasse skal eleverne kunne:

TAL OG ALGEBRA Anvende talrækken fra 0 – 1000 Angive summen af en vilkårlig størrelse ved optælling af enere, tiere og hundreder Addere en-, to og trecifrede tal uden og med tierovergang Subtrahere en- og tocifrede tal fra to- og trecifrede tal uden og med tierovergang Multiplicere to encifrede tal, hvor det ene tal er < eller = 5 og det andet tal < 10

GEOMETRI Skelne mellem figurer med forskellige former Gengive en simpel arbejdstegning Se systemer i tegnede mønstre og tegne videre Spejle flere typer af figurer og ramme punkterne på spejlingsaksen Vurdere og sammenligne længder Vide hvor mange centimeter der går på en meter Finde omkreds og areal af en figur

MATEMATIK I ANVENDELSE Angive hvornår klokken er en hel og en halv time Holde styr på to egenskaber samtidigt Lave en simpel optælling og vise resultatet i et søjlediagram Angive antal i hele tiere og antal med tiere og enere Anvende lommeregner ifm kendte regnearter

16

3. klasse Særlige faste tiltag • Test Mat 3. Tester elevernes kunnen ved udgangen af 3. klasse. Testens indhold kan også anvendes forud for undervisningsforløb samt undervejs til testning af igangværende/ afsluttede forløb. • Den obligatoriske nationale test i matematik Særlige anbefalinger • Arbejde med elevernes læsestrategier ifm opgaveløsninger • Forberede eleverne på overgangen fra engangsmateriale til taskebog • Formaliseret overdragelsesordning ved evt. matematiklærerskift i overgangen til mellemtrin • Matematikkonference målrettet 3. klasser Læringsmål Efter 3. klasse skal eleverne kunne:

TAL OG ALGEBRA Genkende de hele tal Vide hvor i positionssystemet enere, tiere, hundreder og tusinder har deres plads Udregne facit ved hovedregning Addere 2 to- og trecifrede naturlige tal med tierovergang Subtrahere tocifrede og 2 trecifrede naturlige tal med tierovergang Multiplicere et- og to encifrede tal med 10 Dele tiere og hundreder i to dele Have kendskab til decimaltal ifm penge Addere to decimaltal Angive halv- og fjerdedel af en simpel figur Tabelremserne 3, 4 og 9

GEOMETRI Genkende en model i en arbejdstegning og lave en arbejdstegning til en enkel model Lave et spejlbillede af en figur Tegne videre på et symmetrisk mønster Kende forskel på stumpe, spidse og rette vinkler Kunne udføre en isometrisk tegning

MATEMATIK I ANVENDELSE Anvende egen strategi på opgaveløsninger Forklare anvendt algoritme Regne med tid i hele timer Vide hvor viserne på uret står på et givent tidspunkt, og hvordan klokken skrives digitalt Aflæse et søjlediagram Vide at jo flere der er af samme slags. Jo større chance for ”gevinst”

17

Mellemtrin

4. – 6. klasse Eleverne på mellemtrinnet er for alvor klar til at gå på opdagelse i matematikfagets mange facetter med det, de har lært de første skoleår. Arbejdet med matematik i indskolingen har givet eleverne et udgangspunkt, de kan bruge i mødet med nye matematiske udfordringer, der kræver en stadig større grad af evne til at kunne reflektere og ræsonnere. Det tidlige arbejde med faglig læsning, skriftlighed og mundtlig formidling tages for alvor i anvendelse på mellemtrinnet. Eleverne skal i større grad selv kunne læse og forstå en opgave med henblik på at vælge egnede løsningsmetoder. De skal kunne formidle løsninger skriftligt og mundtligt. For eksempel ifm indsamling, analyse og præsentation af forskelligt datamateriale. På mellemtrinnet har matematiklæreren adgang til en langt mere nuanceret viden om hver enkel elevs matematiske profil. En viden der skal tages i anvendelse ved tilrettelæggelse af differentierede undervisningsforløb, hvor hver elevs matematiske kunnen bliver udfordret til løsning af matematiske opgaver på eksperimenterende og kreative måder. Det er også på dette trin matematikfaget i højere grad kan tages i brug og perspektivere tværfaglige undervisningsforløb. Elevernes behov for større grad af selvstændighed kan også udnyttes ved fx at gøre faget anvendelsesorienteret, når der fx arbejdes med at lære at orientere sig i busplaner. Nye praktisk-musiske fag som Madkundskab og Håndværk og design har indbyggede matematiske elementer, som eleverne også bringer i anvendelse hjemme, når de fx hjælper til med tilberedelse af aftensmaden eller laver forskellige former for byggekonstruktioner. Faste tiltag fra 4. – 6. klasse

Eleverne testes vha MAT 4 - 6. Testene tester hver elevs matematiske færdigheder ved udgangen af klassetrinnet. Testenes indhold kan også anvendes forud for undervisningsforløb samt undervejs til testning af igangværende/ afsluttede forløb.

Evaluering af etablerede forløb i løbet af klassetrinnet – til brug for viden om elevernes læring og løbende feedback (evt. ud fra kompetencecirklerne bygget op omkring ZNU-princippet)


Matematikscreening ved evt. behov. Screeningen skal kortlægge elevernes matematiske forudsætninger og evt. behov for iværksættelse af særlige tiltag. Screeningen foretages af relevante resursepersoner. Dette sker på baggrund af en formaliseret beskrivelse omkring procedurer, opgave- og ansvarsfordeling. Der udarbejdes i samarbejde en handleplan for det videre arbejde med matematik målrettet klassen og enkelte elever. Forældre og skolens ledelse skal være del af handleplanen i det omfang, det er relevant.

Skoleledelsen indkalder til matematikkonferencer på alle klassetrin, hvor der følges op på elevernes testresultater i samarbejde med relevante resursepersoner. Dette sker på baggrund af en formaliseret beskrivelse omkring procedurer, opgave- og ansvarsfordeling. Der udarbejdes i samarbejde en handleplan for det videre arbejde med matematik i klassen. Forældre og skolens ledelse skal være del af handleplanen i det omfang, det er relevant.

18



Integrere sammenhængen mellem Fælles Mål, læringsmål og metodebeskrivelse i lærerens årsplan og synliggøre disse i samarbejdet med kollegaer, forældre og elever

Skabe sammenhæng mellem årsplan og elevplan - herunder integrere testresultater samt opfølgning. Den digitaliserede elevplan anvendes ifm den løbende elevfeedback og skole/ hjemsamarbejdet.

Anvende holddannelse til etablering af hold for elever, som har brug for et særligt matematisk boost og elever, der har brug for yderligere matematiske udfordringer.

Fokus på opgaver med vægt på arbejdet med orden, opstilling og formidling

Arbejde projektorienteret omkring matematik Klasserne deltager omkring det årlige matematiktema, der iværksættes

ifm Matematikkens dag anden torsdag i november. Skolevæsenets skoler etablerer indbyrdes en kompetencebank over

forskellige matematikfaglige kompetencer indenfor skolevæsnet til brug for fx gæstelærerforløb.

Matematikvæggen viser, hvad vi har lært og hvad, vi er i gang med

19


Test Mat 4. Tester elevernes færdigheder ved udgangen af 4. klasse. Testen tester hver elevs matematiske færdigheder ved udgangen af klassetrinnet. Testens indhold kan også anvendes forud for undervisningsforløb samt undervejs til testning af igangværende/ afsluttede forløb.

Særlige anbefalinger Arbejde med elevernes læsestrategier ifm opgaveløsninger Matematikkonference målrettet 4. klasser

Læringsmål Efter 4. klasse skal eleverne kunne:

TAL OG ALGEBRA Tabelremserne 7 og 8 Koordinatsystem med fire kvadranter Excel – indsamling af data, indtastning og graftegning Angive hvor et givent decimaltal er på en tallinje Regne med tid med minutter som følger et trestalssystem Lave overslagsregning Addere to-, tre- og firecifrede naturlige tal med tierovergang Addere hele tal og decimaltal med og uden tierovergang Subtrahere tre- og firecifrede naturlige tal med tierovergang Subtrahere decimaltal med og uden tierovergange Multiplicere et- og tocifrede tal med 100 samt to- og trecifrede tal med tierovergange Dele en given mængde Kende til brug af variable Skrive og angive den farvede del af en brøk Aflæse og afsætte punkter i et koordinatsystem

GEOMETRI Forskydning Tesselering Dele en firkant i trekanter og kende forskel på kvadrat og rektangel Tegne symmetriske figurer Parallelforskyde Finde en figurs omkreds og areal med mål angivet i meter

MATEMATIK I ANVENDELSE Temperaturmåling Angive brøkdele i praksis Udregne omkreds i meter ud fra givne mål Vide hvor mange deciliter der går på en liter Hente information i et søjlediagram Udregne gennemsnit Angive chance for gevinst ved lige og ulige elementer

20


Test Mat 5. Tester elevernes færdigheder ved udgangen af 5. klasse. Testens indhold kan også anvendes forud for undervisningsforløb samt undervejs til testning af igangværende/ afsluttede forløb.

Elevinddragelse med matematik i anvendelse ifm planlægning af lejrskole

Særlige anbefalinger Arbejde med elevernes læsestrategier ifm opgaveløsninger Matematikkonference målrettet 5. klasser


TAL OG ALGEBRA De hele positive og negative tal Begreberne brøk- og decimaltal Tallenes positionssystem – herunder værdien af positioner efter komma Addere ægte brøker med samme nævner Subtrahere ægte brøker med samme nævner Multiplicere hele et- og tocifrede tal og decimaltal med en- og tocifrede tal Dividere et-, to- og trecifrede tal med encifrede tal Løse ligninger med en variabel Omsætte decimaltal til brøk

GEOMETRI Linjer ved firkanter og trekanter – angive højder ved trekanter Konstruere tegninger på basis af sidelængder og fra forskellige synsvinkler Spejling og forskydning af figurer Anvende arbejdstegninger og omsætte disse til reelle mål Omsætte figurers indbyrdes størrelse til målestoksforhold Sammenhæng mellem arbejdstegning og perspektiv Sammenhængen mellem måleenheder

MATEMATIK I ANVENDELSE Anvende brøkdele og areal i praksis Omregne mellem deciliter/ liter og gram/ kilogram i praksis Aflæse og indhente information i et kurvediagram Anvende udfaldsrum og sandsynlighed for udfald i konkrete sammenhænge Udføre begyndende empiriske undersøgelser Lægge budget med Excel regneark Arbejde med konkret kombinatorik

21



Den obligatoriske nationale test i matematik

Særlige anbefalinger Arbejde med elevernes læsestrategier ifm opgaveløsninger Anvende testresultater ifm med dannelse af nye 7. klasser Formaliseret overdragelsesordning ifm overgangen til 7. klasse Matematikfaglige elementer benyttes ifm introduktion til relevante

tematoningsfag i udskolingen – til kvalificering af elevernes tematoningsvalg.

Introduktion til begyndende formellære Matematikkonference målrettet 6. klasser


TAL OG ALGEBRA Afrunde beløb og finde sum Subtrahere hele tal, negative tal og decimaltal – også hvor der skal lånes Multiplicere en-, to- og trecifrede tal med tierovergang Reglerne for leddenes rækkefølge Dividere med overføring af tiere Hæve plus- og minusparenteser Gange ind i parenteser Forlænge og forkorte brøker Finde fællesnævner for to brøker Addere og subtrahere hele tal med brøk og brøk med brøk Omregne simple brøker til decimaltal og simple decimaltal til brøker Aflæse hele x- og y- værdier på en graf

GEOMETRI Navne for trekanter Drejning af figurer

MATEMATIK I ANVENDELSE Vælge regningsarter og benytte procentbegrebet ved databehandling og i konkrete sammenhænge Anvende omkreds i praksis Foretage beregninger ifm transport Anvende procent ifm geometriske figurer Beregne gennemsnit af indsamlet data Aflæse og fortolke diagrammer

22

Udskoling

7. – 9. klasse Skolens udskoling er på mange måder forskelligt fra det, eleverne har kendt til på de øvrige klassetrin. Starten i udskolingen sker med start i en ny 7. klasse, og udskolingen markerer på mange måder indgangen til den del af skoleforløbet, hvor den lærte matematik skal anvendes ift til en række nye fag som fx biologi, fysik, samfundsfag, geografi og projektopgaven i 9. klasse samt skal stå sin prøve ifm karaktergivning og folkeskolens afsluttende skriftlige og mundtlige prøver – den sidste ved udtræk. Udskolingen arbejder også med særlige tematoninger, som er oplagte at tænke sammen med matematikfaget – det kunne fx være tematoningen Science. Eleverne i udskolingen skal for alvor klædes på til at træffe det rigtige valg efter endt grundskole, hvad enten de vælger at fortsætte i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse. Folkeskolens lærere og Ungdommens Uddannelsesvejledning samarbejder om den vejledning af eleverne, der finder sted omkring valg af ungdomsuddannelse og senere erhverv. Dette samarbejde leder frem mod den uddannelsesparathedsvurdering, eleverne får i 9. klasse. Et tæt samarbejde mellem folkeskolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne omkring en række aktiviteter understøtter og kvalificerer elevernes valg. En del af de aktiviteter har i fokus, hvordan matematikfaget kan bringes i anvendelse ifm et ungdomsuddannelsesforløb og sidenhen på arbejdsmarkedet – bl.a. i samarbejde med erhvervsskolerne omkring matematikforløb med matematik i anvendelse. Nogle af disse aktiviteter er ligeledes blevet etableret i samarbejde med lokale virksomheder. Faste tiltag fra 7. – 9. klasse

Eleverne testes vha MAT 7 - 9. Testene tester hver elevs matematiske færdigheder ved udgangen af klassetrinnet. Testenes indhold kan også anvendes forud for undervisningsforløb samt undervejs til testning af igangværende/ afsluttede forløb.

Evaluering af etablerede forløb i løbet af klassetrinnet – til brug for viden om elevernes læring og løbende feedback (evt. ud fra kompetencecirklerne bygget op omkring ZNU-princippet)


Matematikscreening ved evt. behov. Screeningen skal kortlægge elevernes matematiske forudsætninger og evt. behov for iværksættelse af særlige tiltag. Screeningen foretages af relevante resursepersoner. Dette sker på baggrund af en formaliseret beskrivelse omkring procedurer, opgave- og ansvarsfordeling. Der udarbejdes i samarbejde en handleplan for det videre arbejde med matematik målrettet klassen og enkelte elever. Forældre og skolens ledelse skal være del af handleplanen i det omfang, det er relevant.

Skoleledelsen indkalder til matematikkonferencer på alle klassetrin, hvor der følges op på elevernes test- og karakterresultater i samarbejde med relevante resursepersoner. Dette sker på baggrund af en formaliseret beskrivelse omkring procedurer, opgave- og ansvarsfordeling. Der udarbejdes i samarbejde en handleplan for det

23

videre arbejde med matematik i klassen. Forældre og skolens ledelse skal være del af handleplanen i det omfang, det er relevant.



Udarbejde en fælles årsplan for hvert klassetrin Integrere sammenhængen mellem læringsmål og metodebeskrivelse i

lærerens årsplan og synliggøre disse i samarbejdet med kollegaer, forældre og elever

Skabe sammenhæng mellem årsplan og elevplan - herunder integrere testresultater samt opfølgning. Den digitaliserede elevplan anvendes ifm den løbende elevfeedback og skole/ hjemsamarbejdet.

Anvende holddannelse til etablering af hold for elever, som har brug for et særligt matematisk boost og elever, der har brug for yderligere matematiske udfordringer.

Fokus på opgaver med vægt på arbejdet med orden, opstilling og formidling

Arbejde projektorienteret omkring matematik Klasserne deltager omkring det årlige matematiktema, der iværksættes

ifm Matematikkens dag anden torsdag i november. Skolevæsenets skoler etablerer indbyrdes en kompetencebank over

forskellige matematikfaglige kompetencer indenfor skolevæsnet til brug for fx gæstelærerforløb.

PC stilles til rådighed for alle elever

Arbejdstegning forud for at skulle bygge et bord med bænke

24



”Byg og vind” – matematikfaglig aktivitet i samarbejde med erhvervsskolen KTS

Særlige anbefalinger Anvende formler mhp at eleverne gør regneregler til deres egne Arbejde intensivt med med fagsprog, begreber og formidling mhp

forberedelse til den mundtlige matematikprøve som udtræksfag Matematikkonference målrettet 7. klasser


TAL OG ALGEBRA Forskellige talgrupper, rækker og systemer Skrivemåde for potens og sammenhængen mellem potens og tal Forsimple udregninger Overslagsregning med decimaltal Addere med enkelt, dobbelt og trippel bæring af tiere Addere, subtrahere, multiplicere og dividere i andre systemer end titalssystemet Addere decimaltal med bæring af tiere Subtrahere decimaltal med lån af tiere Regnehierarkiet Multiplicere og dividere med overføring af tiere Løse ligninger med en variabel vha reduktion og formler – herunder ligninger med brøk Hæve og gange ind i parenteser Forskel på ægte og uægte brøk Forlænge og forkorte brøker Finde fællesnævner for to brøker Addere og Subtrahere hele tal med brøk og brøk med brøk Multiplicere hele tal med brøk Omregne fra brøk til decimaltal og fra decimaltal til brøk Tegne en lineær funktion

GEOMETRI Plane og rummelige figurers navne Vinkler ved trekanter Forskel på en cirkels radius og diameter Vinkelsum i trekanter og firkanter Tegne med passer og vinkelmåler Linjers indbyggede beliggenhed og ligedannethed Beregne omkreds, areal, flade og rumfang vha formler

MATEMATIK I ANVENDELSE Anvende forholdsregning i konkrete sammenhænge Aflæse skatteprocent, bidrag og udbetalt løn på lønsedler Foretage udregninger ifm låntagning/ opsparing og rentetilskrivning Foretage udregninger ifm kreditkøb og afbetaling Anvende typetal i behandling af data Overskue sandsynligheder ifm tilfældige udfald Anvende tælletræ til at finde sandsynligheder for udfald ifm kombinatorik

25



Standpunktskarakterer Samarbejde med Ungdomsbyen omkring deres økonomispil ’Tjek på

finanserne” Samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og virksomheder

omkring matematiske forløb

Særlige anbefalinger Matematikkonference målrettet 8. klasser Afprøve terminsprøve. Arbejde med selvvalgt projektopgave med krav om matematik som

anvendt fag


TAL OG ALGEBRA Anvende potens i udregninger Regne med negative tal Subtrahere hvor der skal lånes Løse ligninger med to variable vha reduktion og formler – herunder ligninger med brøk Gange to parenteser med hinanden Løse ligninger med en og to ubekendte Løse uligheder Genkende brøker der angiver endelige og uendelige decimaltal Forlænge og forkorte brøker med variable Multiplicere og dividere hele tal med brøk og brøk med brøk Sammenhængen mellem brøk, decimaltal og procent Aflæse skæringen mellem linjer i et koordinatsystem Aflæse skæringer mellem grafer Tegne en lineær funktion ud fra forskrift

GEOMETRI Konstruere tegninger med basis i viden om figurers egenskaber Kongruens

MATEMATIK I ANVENDELSE Beregne løn ifm fribeløb og skat Foretage beregninger ifm skat i kombination med aflæsning af diagrammer Foretage udregninger ifm afkast Foretage udregninger ifm kreditkøb og afbetaling Kende median og frekvens Anvende hyppighed ifm behandling af observationer Sammenhængen mellem forskellige former for diagrammer Budgetlægning ifm skolerejse

26



Uddannelsesparathedsvurdering Samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner og virksomheder

omkring matematiske forløb Standpunktskarakterer Den obligatoriske projektprøve Terminsprøve Afsluttende prøver

Særlige anbefalinger Matematikkonference målrettet 9. klasser


TAL OG ALGEBRA Regne kvadratrødder Foretage overslagsregning ifm tekstafkodning Hæve minus- og plusparenteser Gange to parenteser med en eller to variable med hinanden Finde fællesnævner for to/ flere brøker Omregne fra brøk til decimaltal og decimaltal til brøk Afsætte skæringer i et koordinatsystem Arbejde med forskellige former for funktioner

GEOMETRI Kende og anvende linjer ved trekanter og cirkler Kende vinkelsum i trapez og parallelogram og anvende vinkelsum i cirkel Sammenhæng mlm måleenheder Udføre beregninger vha Pythagoras’ sætning Arbejde med trigonometri

MATEMATIK I ANVENDELSE Vælge regningsarter og benytte procentbegrebet Anvende forholdsregning Forstå og anvende lønsedler Aflæse og fortolke grafer og forudsige udvikling Udfaldsrum og sandsynlighed Arbejde med budgetlægning

27

Beskrivelse af test MG0 (HOGREFE psykologisk forlag) MG0-testen belyser elevernes grundlæggende færdigheder i matematik og giver en sikker viden om elevernes standpunkt. Internetbaseret prøvetagning Eleverne kan tage prøverne direkte på nettet via Hogrefe Psykologisk Forlags Skoleportal. De tilgængelige prøver i internetversionen er MG 3.-10. klasse og FG 4.-9. klasse. Med internetversionen registreres elevernes besvarelser automatisk, og læreren får adgang til et omfattende rapportsystem, der gør det nemmere at følge op på prøven. Det gør det nemmere at rette prøverne, og resultatet genereres automatisk. MG/FG findes fortsat i papirudgave som både kan rettes på et opgørelsesark eller på Skoleportalen via Netscoring. Uanset om man anvender internetudgaven eller papirudgaven, skaber Skoleportalen følgende rapporter: •Prøven i forhold til Fælles Mål •Prøvens forskellige dele •Prøveresultaterne i oversigtsform •Resultaterne af prøvens forskellige discipliner •Elevrapport – den enkelte elevs resultater i prøven •Bilag til elevplan, f.eks. til skolehjem-samtaler •Anbefalinger til indsats på baggrund af prøven. Skolerapporter Udover rapporterne til læreren, genererer Skoleportalen rapporter, som kan give ledelsen på den enkelte skole et overblik over, hvordan de forskellige klasser klarer sig i forhold til både normen og hinanden. MAT - test 1 – 9, (HOGREFE psykologisk forlag) MAT-testene undersøger, om eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for hovedområderne tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. De er rigt illustrerede, lærebogsuafhængige og udfærdiget i forhold til trinmålene i Fælles Mål. I prøverne er der en progression i opgaverne, der leder hen mod kravene i trinmålene efter 3. og 6. klasse og slutmålene efter 9. klasse. Til hvert klassetrin er der én MAT - test, som består af et elevhæfte på 16 sider samt et rettehæfte. Ud for hver opgave i elevhæfterne er der kommentarer til læreren om, hvad eleven skal være undervist i for at kunne løse den pågældende type opgave. Vejledningen indeholder normer for, hvor meget man kan forvente, at eleverne kan inden for hvert delområde. Derudover er der normer for, hvor klassens standpunkt er i forhold til andre klasser på landsplan. Normerne baserer sig på 1800 besvarelser udtrukket blandt knap 10.000 demografisk repræsentative elever fra hele landet og på alle klassetrin. Prøverne kan scores manuelt og elektronisk i webprogrammet MAT-elevplaner, som købes separat.

28

De obligatoriske nationale test De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering i folkeskolen. Testene er et pædagogisk redskab til lærerne, og de kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen. De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau. De nationale test er: - It-baserede – eleverne besvarer testene på en computer. - Selvscorende – lærerne skal ikke selv rette testene, men får leveret resultaterne. - Adaptive – testene tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet. Herunder kan du læse, hvilke kundskaber og færdigheder de nationale test tester. Testene hverken kan eller skal teste alt: Fag/ Test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Matematik Tal og Algebra Geometri Matematik i anvendelse

29

Henvisning til relevante publikationer og hjemmesider www.UVM.dk Fælles Mål for matematik www.EMU.dk www.kildegaardskolen.dk – 10eren (om kommunens 10. klasse) www.herlev.dk Handleplan for læsning IT handleplan Den naturfaglige dimension - håndbog i naturfag Sprog- og læsestrategien Den Pædagogiske Rammeplan 0 – 10 år Tillæg til den Pædagogiske Rammeplan 0 – 10 år Den Pædagogiske Rammeplan 10 – 14 år

http://www.emu.dk/

http://www.kildegaardskolen.dk/

http://www.herlev.dk/

Documents

Handleplan for matematik - Herlev · 1. Matematik – et fag med mange facetter Matematik er folkeskolens næststørste fag og et af de gennemgående fag, som findes på alle skolens