Håb for Kayako’erne

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2010

ISBN 978-92-79-14302-1doi 10.2779/85747

© Den Europæiske Union, 2010Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Belgium

TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR, SOM HAR FÅET TILDELT EU-MILJØMÆRKET FOR GRAFISK PAPIR (WWW.ECOLABEL.EU)

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe

med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union.

Frikaldsnummer (*):

00 800 6 7 8 9 10 11

(*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til 00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald.

Denne publikation udgives af Generaldirektoratet for Miljø.

Den findes også på GD for Miljøs’ hjemmeside for unge og miljøet :http://ec.europa.eu/environment/youth/index_da.html

Manuskript : Benoît CoppéeIllustrationer : Nicolas ViotProduktion : European Service Network

1

Hvor er den tropiske skov dog smuk ! Hvor er disse enorme grønne vidder dog smukke ! Fuglenes skrig og kvidren stiger op fra skoven og forsvinder op i den store, meget blå himmel. I den regnbuefarvede luftballon sidder Tom og Lila med store, begejstrede øjne. Deres bedste ven Flora har inviteret dem med på besøg hos Kayako’erne. Kayako’erne bor i skoven. De er fjerne slægtninge til Floras mor.

Flora er glad. Snart svæver luftballonen hen over Kayako’ernes område. Flora kan mærke, at hendes hjerte banker hurtigere. Hun kom her, da hun var lille. Sammen med sin far. Sammen med sin mor. Hun glæder sig så meget til at se sine fjerne slægtninge igen. Men hvad er det, der pludselig sker under luftballonen ? Skoven er væk. Tom spørger undrende :

- Flora, hvor er skoven henne ? Du har da sagt, at skoven var kæmpestor !

- Jeg forstår det ikke, Tom ! Der skulle være skov i hele området !

Ballonkaptajnen Mori siger stille :

- Det er frygteligt…

2

3

Flora råber forfærdet :

- Ka… Kayako’ernes landsby er væk ! Ifølge kortet skulle deres landsby ligge her ! Det er jeg helt sikker på !

Igen siger Mori helt stille :

- Det er frygteligt… Det er skovrydningen…

Tom siger foruroliget :

- Hvad ? Rydder man træerne i skoven ? Og ødelægger landsbyerne ? Mori, har de ødelagt Kayako’ernes landsby ? Har de ?

Mori nikker.

Mori lander luftballonen mellem to træstubbe, der er rykket op med rode. Vores venner hopper ud af kurven. Det er et sørgeligt syn. Tom, Lila og Flora begynder at gå mellem træstubbene. De går i mønstrede hjulspor fra meget store hjul. Der er ikke mere noget liv her.

Flora er skræmt. Hun råber :

- Hvor er mine slægtninge ! ? Hvad er der sket med dem ! ? Hvor er Kayako’erne ! ?

Tom prøver at berolige Flora. Uden held. Flora løber panisk snart den ene vej, snart den anden vej. Hun snubler. Rejser sig igen. Og snubler.

4

Flora sætter sig på knæ. Hun peger på sporene efter et ildsted.

- Kayako’erne laver mad over små ildsteder.

Hun kærtegner en lerkrukke med fingeren. Med gråd i stemmen hvisker hun :

- De, der rydder træerne, har jaget mine slægtninge væk… Jeg kan ikke holde det ud ! Jeg kan ikke holde det ud ! JEG KAN IKKE HOLDE DET UD !

Tom lægger hånden på hendes skulder. I det fjerne kan de høre Lila sukke lige så stille. Som om hun kalder på vores venner… Har Lila mon fundet nogen ?

5

6

Tom og Flora skynder sig hen til Lila.

- Prøv og hør, siger Tom. Kan I høre sangen ? En meget trist sang !

- Det er en Kayako-sang ! siger Flora.

Vores venner går hen mod træstubben. I det hul, som træet har efterladt, får de øje på en gammel mand. Flora udbryder :

- Det er gamle Naori ! Min mors ældste fætter !

Den gamle mand holder op med at synge.

- Åh Flora, kusine Babounies datter… Hvor er jeg glad for at se dig…

- Naori ! Hvad laver du dér ? Hvor er Kayako’erne ?

Flora giver Naori en stort knus.

- Hvad er der sket, Naori ?

Med et bedrøvet blik aer Naori Flora på kinden.

- Kayako’erne har været nødt til at flytte, fordi vores levested er blevet ødelagt ! Men jeg har ikke villet forlade mine forfædres jord…

- Lad os tage hen til Kayako’erne ! siger Tom.

Pludselig brydes stilheden af en kolossal larm.

7

Der kommer en hel kortege af traktorer. De rydder træerne. De laver veje. Deres hjul er meget

store. Flora er forfærdet. Tom hopper foran traktorerne med udstrakte arme.

8

- STOP ! i må ikke rydde træerne ! De er vores venner ! Vi har brug for dem ! De optager de forurenende gasser ! Hvis der ikke er flere træer, vil alle de drivhusgasser, vi udleder, blive i luften omkring os… og vores klode bliver varmet op !

Mændene i traktorerne forstår ingenting. Deres chef giver dem tegn til at fortsætte. Traktorerne stormer videre. Tom må råbe for at overdøve maskinerne.

- Hvis Jorden opvarmes, vil klimaet ændre sig ! Der vil være steder, hvor der ikke er noget vand ! Der vil komme tørke ! Der vil være steder, hvor der er for meget vand ! Der vil komme oversvømmelser ! Der vil komme flere og flere storme og orkaner ! Mange dyr og planter vil uddø ! Verden vil blive hærget, og vores egen overlevelse vil blive bragt i fare !

Mændene i traktorerne vil stadig ikke høre. Flora er fortvivlet. Hun opfordrer sine venner til at tage med ud og finde Kayako’erne.

9

10

Flora, Tom, Lila og Naori fjerner sig fra traktorerne. De går i retning af skoven. Naori rynker brynene.

- Schhh ! Kan i høre det ?

Tom og Flora spidser ører. De kan ikke høre noget. Naori lægger øret mod jorden. Han lader øret glide hen over jorden. Han fører hånden ned i et hul. Og trækker hånden op igen. Mellem fingrene holder Naori en grøn frø med røde fødder. Den ryster.

- Stakkels frø… Den er skrækslagen…

Et skrig fanger Lilas opmærksomhed.

- Hør… En tukan… Den er helt udmattet !

11

Naori kæler med tukanen. Han siger :

- Det er en katastrofe, at skoven bliver ødelagt. Mennesker og dyr lider. De rydder træerne for at få land eller bruge jorden til industrielt landbrug… for at drive guldminer eller diamantminer… for at udnytte de eksotiske træsorter ! Da der kommer flere og flere mennesker, og da de hele tiden vil have mere, bliver der ryddet flere og flere træer…

Tom sukker.

- Hvis alle havde det samme forbrug som indbyggerne i Dankøbing, hvor jeg kommer fra, ville vi have brug for flere kloder…

Pludselig er der et jordstykke, der skrider. Lila falder. Og hun slår sig.

12

Naori tager Lila i sine arme.

- Du skal ikke være bange, min søde pige ! Du faldt, fordi jorden skred under dig ! Træernes rødder hjælper med at holde på jorden ! Skovrydningen ødelægger alt ! Jeg kender nogle planter, der kan pleje dine sår !

Da de er kommet ind i skoven, peger Naori op på de blade i et træ, der kan hjælpe Lila. Flora klatrer op i træet, mens Tom ser forbavset til. Flora er meget adræt !

13

Oppe i træet er der to små aber, der kigger nysgerrigt på Flora. Nede på jorden taler Naori med Tom.

- Jeg elsker skoven, Tom. Vi er en del af den. Den er vores hjem. Den er vores sjæl. Den er vores forfædres jord. Den er uhyre vigtig for os Kayako’er ! Den er uhyre vigtig for alle mennesker !

Der lyder et frydefuldt skrig fra Flora.

- Sådan ! Jeg har plukket de blade, der kan hjælpe Lila ! Hey, prøv og hør – kan i også høre lyden af stemmer ? JUBIII ! Kayako’ernes landsby er ikke langt væk !

14

Vores venner går videre gennem skoven. De går i retning af stemmerne fra Kayako’ernes landsby. Tom er helt overvældet af al denne skønhed. Små aber leger skjul. Der lyder kvidren og glade fugleskrig fra farvestrålende fugle. Solstrålerne tegner lysstriber ned gennem træernes kroner. Tom kærtegner en blomst. Gamle Naori siger :

- I skoven hænger alting sammen… Blomsten har brug for bien… Fuglen har brug for insektet… Insektet har brug for træet…

15

Naori standser ved et kæmpestort træ. Hans blik følger træets stamme helt op til træets top. Man aner himlen bag de tætte blade. Naori siger :

- Forstår du, Tom… Når de har ryddet det sidste træ og står foran en hærget klode, hvad har de så tilbage ?

Det løber Tom koldt ned ad ryggen.

Pludselig får de øje på nogle Kayako’er – bag et tusindårigt træ ! Flora giver sig til at løbe.

16

Dér er Kayako’erne ! Flora er så glad så glad. Tom stiller sig midt i landsbyen. Han samler Kayako’erne.

- Kære Kayako’er, jeg hedder Tom. Jeg kommer fra Dankøbing. En by, hvor forbruget er for stort ! Vi spiser for meget kød og for mange grøntsager, der kommer langvejs fra. Vi bruger masser af eksotisk træ. Jeg var ikke klar over, hvor meget skoven og Kayako’erne lider under vores overforbrug !

Tom sænker blikket. Der kommer en lille Kayako-pige hen til ham.

17

- Jeg tager snart tilbage til Dankøbing. Så vil jeg tale med mine venner. Jeg vil vise dem billederne af den sårede skov og jeres ødelagte landsby. Jeg vil fortælle dem, at skoven vil kunne få det bedre, hvis vi spiser mindre kød. Jeg vil sige til dem, at det er helt i orden at være turist, hvis blot vi respekterer de smukke skove. Jeg vil sige til dem, at Dankøbing er omgivet af godt træ, f.eks. lærk, eg og bøg. Jeg vil sige til dem, at det er vigtigt, at vi passer godt på alle verdens skove og behandler skovene på en bæredygtig måde og med respekt !

18

Solen går ned over skoven. Mørket sænker sig. Tom har sat sig ned. Han taler fortsat til Kayako’erne.

- Jeg vil også fortælle dem, at det er vigtigt at lave naturparker og reservater for at beskytte dyrene, planterne og vandet. Jeg vil sige til dem, at det er vigtigt, at de køber flere produkter, der fremstilles eller dyrkes tæt på Dankøbing. Produkter, der ikke kommer fra den anden side af kloden !

Gamle Naori går hen til Tom.

- Du er klog, Tom. Kayako’erne har tillid til dig. De vil gerne give dig en gave.

Alle Kayako’erne giver sig til at danse omkring Tom.

19

Naori går hen til Tom, Flora og Lila. Han stikker fingeren ned i en lerkrukke og tager en klat farvet pasta op af krukken. Gamle Naori fører fingeren hen over panden på vores venner.

- Tom, Flora og Lila, Kayako’erne ønsker at give jer denne gave… Jeg gør jer til æresborgere hos Kayako’erne !

Tom har aldrig før været så rørt i sit liv. Der triller tårer ned ad kinderne på ham. Naori trykker Tom ind til sig.

- Forstår du, Tom… Kayako’erne ernærer sig af deres produktion… De lever i harmoni med skoven… Vi vil blive ved med at leve på den måde…

20

Det er tidligt på morgenen. Flora beslutter at blive et par dage hos Kayako’erne. Tom og Lila går om bord i luftballonen. Ballonen stiger til vejrs. Tom og Lila vinker ned til deres venner. Kayako’erne danser i en skovlysning. Det bringer held til Tom og Lila og deres forehavende. Tukanen flakser rundt om luftballonen. Den udstøder sit karakteristiske skrig. Tom og Lila kan tydeligt høre tukanens skrig… Der skal være håb for Kayako’erne !

Europa-Kommissionen

Håb for Kayako’erne

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor

2010 – 20 s. – 16,2 x 22,9 cm

ISBN 978-92-79-14302-1doi 10.2779/85747

Denne publikation kan fås gratis så længe lager haves ved henvendelse til følgende adresse :Europa-KommissionenGeneraldirektoratet for MiljøInfo Center (BU9 - 0/11)B-1049 Bruxelles

http ://bookshop.eu/

KH

31

09

25

2D

AC