Excel 2010 Grundlæggende - OfficeKursus - Målrettede ... · Velkommen på vores Excel Grundlæggende kursus Det er vores håb, at du vil finde dig godt tilrette på kurset, samt

Excel 2010

Grundlggende

Velkommen p vores Excel Grundlggende kursus

Det er vores hb, at du vil finde dig godt tilrette p kurset, samt du vil f mange gode

og konkrete ting med herfra. Du kan vre sikker p at underviseren vil vre klar til

at give dig en grundig og fyldestgrende gennemgang at Excel.

Rd til kursisten

Efter kurset er det vort hb, at du indenfor kort tid lser dette materiale igennem.

Det vil medfre, at du har langt bedre mulighed for at huske de p kurset

gennemgede emner, og herved bliver dit udbytte af kurset langt strre.

Husk

Det er dig der er p kursus, det er dig der skal hjem og arbejde med dette produkt,

det er derfor DIG der skal sprge, nr der er noget som er uklart for dig. Det er ikke

usandsynligt at der er andre end dig som finder det gennemgede uklart.

Vi nsker dig et godt kursus og held og lykke med materialet og dit videre arbejde

med Excel.

Sprgsml efter kurset

Efter kursets afslutning har du fortsat mulighed for at f svar p dine sprgsml, klik

blot ind p www.officekursus.dk/Excelgrund herfra vil du kunne kontakte os med

dine sprgsml. Denne service er en del af kursusprisen.

Firma kurser

Hvis der er flere i Jeres virksomhed der nsker et kursus, kunne det vre en

mulighed at tage en dialog med os om mulighederne for at afholde et internt kursus i

Jeres virksomhed. P disse kurser kan vi langt hen af vejen tilrette indholdet direkte

mod Jeres behov i det enkelte program, sledes fr I et udbytte der oftest med det

samme kan overfres til det daglige arbejde. Se mere p

www.officekursus.dk/kurser

Vores udvalg af bne kurser finder du p flgende adresse:

www.officekursus.dk/kursuskalender

Rettigheder til dette materiale:

Rettighederne til dette materiale tilhrer Office kursus.dk - JS Group.

Nogen former for gengivelse af dette materiale uden aftale er ikke tilladt.

Copyright Officekursus.dk - JS Group

http://www.officekursus.dk/Excelgrundhttp://www.officekursus.dk/kurserhttp://www.officekursus.dk/kursuskalender

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1. HVORFOR BRUGE EXCEL? .................................................................... 4

KAPITEL 2. GRUNDLGGENDE BEGREBER I EXCEL ........................................ 5

BESKRIVELSE AF SKRMBILLEDET I EXCEL ....................................................................................... 5

BNDET .............................................................................................................................................. 6

FANERNE ............................................................................................................................................ 6

GRUPPER ............................................................................................................................................. 6

VRKTJSLINIEN HURTIG ADGANG ................................................................................................. 7

KOLONNE- OG RKKEOVERSKRIFTER ............................................................................................... 8

MARKRER ......................................................................................................................................... 9

FANEBLADE I REGNEARKET ............................................................................................................. 10

KAPITEL 3. INDTASTNING AF DATA .................................................................... 11

INDSKRIVNING AF TEKST OG TAL .................................................................................................... 11

SDAN RETTER DU I INDTASTEDE DATA ......................................................................................... 12

SKRIV P FLERE LINJER I EN CELLE .................................................................................................. 13

NDRE TEKSTRETNING I EN CELLE ................................................................................................. 13

INDTASTE DATA I ET MARKERET OMRDE ...................................................................................... 14

INDTASTNING MED INDBYGGEDE LISTER ........................................................................................ 14

OPRET DINE EGNE LISTER DER KAN LETTE DINE INDTASTNINGER ................................................ 14

ANVENDELSE AF LOGISKE LISTER TIL OPSTILLING AF TAL OG DATOER ........................................ 15

FORTRYDE EN KOMMANDO ............................................................................................................. 16

KAPITEL 4. NAVIGERING OG MARKERING AF DATA ................................... 17

FLYTTE RUNDT I ARKET .................................................................................................................... 17

MARKERING MED MUS ..................................................................................................................... 18

MARKERING MED TASTATUR ........................................................................................................... 19

MARKERE FLERE USAMMENHNGENDE CELLER ........................................................................... 19

KAPITEL 5. FLYTTE OG KOPIERE CELLER ............................................................ 20

FLYTTE/KLIPPEINDHOLD I CELLER .................................................................................................. 20

KOPIERING AF EN CELLE ELLER ET CELLEOMRDE ........................................................................ 20

KOPIERE MED FYLDHNDTAGET ..................................................................................................... 21

KOPIERE FORMLER ........................................................................................................................... 21

BRUG AF UDKLIPSHOLDER .............................................................................................................. 22

OPRETTE SERIER ............................................................................................................................... 23

SMARTE INDSTILLINGSKNAPPER ..................................................................................................... 24

KAPITEL 6. ARBEJDE MED KOLONNER/RKKER/ARK .................................. 26

TILPASNING AF KOLONNE ............................................................................................................... 26

TILPASNING AF RKKE .................................................................................................................... 27

SKJULE EN KOLONNE ELLER RKKE ................................................................................................ 28

INDSTTELSE AF NYE KOLONNER OG RKKER ............................................................................. 30

SKJULE ARK ....................................................................................................................................... 31

FLYTTE OG KOPIERE ARK ................................................................................................................. 32

KAPITEL 7. GEM PROJEKTMAPPE OG BNE IGEN ........................................... 34

GEMME EN PROJEKTMAPPE ............................................................................................................. 34

HVOR SKAL MAN GEMME SINE DATA? ............................................................................................ 34

BNE ET EKSISTERENDE DOKUMENT .............................................................................................. 35

BEN EN NY TOM PROJEKTMAPPE ................................................................................................... 35

KAPITEL 8. OPBYGNING AF FORMLER ................................................................. 36

REGNEOPERATORER ......................................................................................................................... 36

SDAN OPBYGGES EN FORMEL ........................................................................................................ 36

SUMMER MED SUM FUNKTIONEN .................................................................................................. 41

BEREGN GENNEMSNITTET MED MIDDEL FUNKTIONEN ............................................................... 42

HVIS FUNKTIONEN (BETINGEDE STNINGER) .............................................................................. 43

ABSOLUTTE CELLEREFERENCER (ANVENDELSE AF $ TEGN I FORMLER) ....................................... 45

KAPITEL 9. BETINGET FORMATERING ................................................................ 48

OPRETTELSE AF BETINGET FORMATERING. ..................................................................................... 48

KLIK NU P OK FOR AT SE RESULTATET. ........................................................................................ 50

REDIGERING AF BETINGET FORMATERING ..................................................................................... 51

SLET BETINGET FORMATERING ........................................................................................................ 51

KAPITEL 10. SORTERING AF LISTER ....................................................................... 52

FRYSE RUDER .................................................................................................................................... 55

KAPITEL 11. FILTRERING ............................................................................................. 57

KAPITEL 12. DIAGRAMMER ....................................................................................... 61

FLYTTE ET DIAGRAM INDEN FOR ARKET ......................................................................................... 62

FLYTTE ET DIAGRAM TIL ET ANDET ARK ......................................................................................... 62

SKIFT DIAGRAM TYPE ....................................................................................................................... 63

ARBEJDE MED FORKLARENDE ETIKETTER ....................................................................................... 64

KAPITEL 13. FORMATERING ...................................................................................... 65

GRUPPENSKRIFTTYPE....................................................................................................................... 65

GRUPPEN JUSTERING ........................................................................................................................ 67

GRUPPEN TAL .................................................................................................................................. 70

KANTER OG RAMMER ....................................................................................................................... 72

RAMMER OG BAGGRUND ................................................................................................................. 74

FORMATPENSEL ................................................................................................................................ 74

KAPITEL 14. BESKYTTELSE AF REGNEARK ........................................................... 76

KAPITEL 15. SIDEOPSTNING .................................................................................. 77

FANEBLADETSIDE ............................................................................................................................ 77

FANEBLADET MARGENER ............................................................................................................... 79

FANEBLADET SIDEHOVED/SIDEFOD ................................................................................................ 79

FANEBLADET ARK ............................................................................................................................ 81

MERE OM SIDEHOVED OG FOD ........................................................................................................ 83

KAPITEL 16. UDSKRIV................................................................................................... 84

VIS UDSKRIFT .................................................................................................................................... 84

UDSKRIV ........................................................................................................................................... 85

KAPITEL 17. GENVEJSTASTER ................................................................................... 87

4

Kapitel 1. Hvorfor bruge Excel?

Excel er et program som findes i Microsoft Office pakken, hvor ogs programmer

som Word, PowerPoint Outlook mfl. indgr. Excel er et regneark som kan erstatte

din blyant, dit papir og din lommeregner som vrktj ved beregninger og analyser.

Et regneark er et elektronisk vrktj til at lave beregninger og analyse af mindre eller

strre tal mngder.

Ligesom med et almindeligt stykke kvadreret papir kan du skrive i det. Men du

behver ikke at gribe ud efter regnemaskinen for at udfre beregninger og skrive

dem ind p dit papir. Regnemaskinen er nemlig indbygget i enhver af de mange

kvadrater. Og hvis du ndrer p et af de tal, der indgr i din beregning, ndres det

skrevne resultat straks.

Ud over at vre et meget fleksibelt vrktj til beregninger og modelbygning, s kan

du ogs prsentere dine data grafisk vha. diagrammer mm. og dermed skabe

overskuelige prsentationer af f. eks. omstning p forskellige produkter.

Hvad bruges et regneark til?

Excel bruges i dag af mange forskellige mennesker og i mange forskellige

jobfunktioner til mange forskellige opgaver, som kunne vre:

I banken kunne de anvende Excel til at beregne rentesatser og strrelsen af afdrag, og

mange andre ting.

Bogholderen kan bruge Excel til det daglige bogholderi og lnudbetaling mm.

konomer kan bruge regneark til budgettering, budgetkontrol og

investeringsplanlgning.

Excel bruges ogs til produktionsplanlgning og kalkulation af salgspriser.

Forskere bruger Excel bl.a. til statistiske forml som for eksempel at afgre om der er

sammenhng mellem dataene i en datamngde eller ikke.

Ovenstende er kun enkelte eksempler p hvad Excel kan. Kort sagt kan Excel stort

set alt hvad der kan tnkes at skulle gres med tal.

5

Kapitel 2. Grundlggende begreber i Excel

Beskrivelse af skrmbilledet i Excel

Grupperede

ikoner

Formellinie

Faner Titel linie

Rkkeoverskrifter

Kolonneoverskrifter

Ark

Knapper til

rulning mellem ark

Boksens navn

Celler

Bndet Hurtig adgang

Vrktjslinie

Markeret celle

6

Bndet

Bndet er et begreb i Excel (eller Word mfl.) der dkker over de faner (startside,

Indst, Sidelayout mfl.) og de ikoner der er vist p de enkelte faner

P bndet ser alts de ikoner/kommandoer der tilhre den markerede fane.

P bndet herunder er fanen Indst vist

Fanerne

Som udgangspunkt ses fanerne Startside, Indst, Sidelayout, Data, Gennemse og Vis,

men som det fremgr herunder kan der ses yderligere to faner.

Fanen udvikler er en fane der bruges nr der arbejdes med makroer og

programmering til programmet, fanen tilfjelsesprogrammer kommer frem hvis der

tilfjes yderligere funktionaliteter, eller hvis dokumenter fra tidligere udgaver af

Excel med specieltilrettede vrktjslinier bnes, s placeres de p denne fane. Vedr.

fanen udvikler kan du se nrmere p side Fejl! Bogmrke er ikke defineret. om

hvorledes denne vises.

Grupper

Bndende er opdelt i grupper, sledes det vigtigste f.eks. formatering af tal kan

findes p fanen Startside og p bndet under gruppen tal findes de vsentligste

kommandoer omkring tal formatering. Ikke alt er vist, som tidligere nvnt er det

kun det vsentligste der ligger her, men der findes

yderligere kommandoer omkring tal formatering,

disse kommandoer kan du finde ved at klikke p

dette ikon (pil ned knap) som findes i nederste hjre

hjrne af en gruppe. Ikke alle grupper har dette

ikon, fordi der ikke er yderligere at hente frem.

P billedet til hjre er formater celle boksen vist og

hvilket den i dette eksempel er blevet ved at klikke

p Pil ned knappen ved gruppen Tal:

7

Vrktjslinien hurtig adgang

Hvis man arbejder p forskellige faner, kan man

ofte komme til at skulle skifte mellem de enkelte

faner, f.eks. hvis der skiftes til en anden fane i Excel,

s vil du se et andet bnd som har andre ikoner, her

til hjre er der skiftet over til bndet Formler.

Men som det er anfrt i teksten i det viste billede

skal det markerede tal formateres til valuta, (det kan

gres p forskellige mder), den ene ved at klikke p fanen

Startside

I billedet til venstre er vi

tilbage p fanen Startside

og der er blevet klikket p

valuta ikonet i gruppen

Tal, hvilket har ndret

tallet til at blive vist med

Kr. foran.

Med dette lille eksempel kan du formentligt allerede nu se at du kan komme til at

navigere rundt blandt fanerne, men du kan minimerer denne navigation ved at

tilpasse programmet, og dette forklares nu.

Ved siden af Office knappen findes der en lille vrktjslinie som standard er fdt

med tre ikoner, vrktjslinien er fastplaceret her og vil

kunne ses uanset hvor i programmet du befinder dig.

P denne vrktjslinie kan du selv bestemme hvilke ikoner der skal forefindes,

umiddelbart vil det anbefales at der placeres ikoner som du ofte anvender for p den

mde har du altid disse ikoner ved din side

I eksemplet til hjre nskes det at ikonet valuta p

fanen Startside bliver placeret p vrktjslinien Hurtig

adgang, dette gres ved at hjreklikke p ikonet og i

menuen der kommer frem klikkes der p Fj til

Vrktjslinien hurtig adgang, resultatet ses herunder

8

Herover kan ikonet valuta ses uanset hvilken fane man str p, i det tidligere

eksempel skulle vi tilbage til fanen startside for at vlge valuta ikonet.

Stort set alle ikoner kan du vlge at placere p denne vrktjslinie, men vlg dem

ud med omhu, s kun de alder vigtigste ikoner er placeret her.

For at fjerne ikoner igen skal du p vrktjslinien

hurtig adgang hjre klikke p ikonet og vlge Fjern

fra vrktjslinien hurtigadgang

Projektmapper og ark

Nr Excel startes, bnes der som standard en projektmappe der hedder Mappe 1,

denne projektmappe indeholder som standard 3 ark.Der kan tilfjes eller fjernes ark

efter behov. En Excel fil benvnes som en projektmappe, hvori der indgr 3 ark

Kolonne- og rkkeoverskrifter

Et regneark bestr af kolonner og rkker.

Kolonner ligger lodret og benvnes med

bogstaver, der kaldes kolonneoverskrifter.

Kolonneoverskrifterne er placeret langs

overkanten af regnearket. Et regneark

indeholder 16.000 kolonner, der er

navngivet A, B, C, D, E.AA, AB, ACBA,

BB, BC osv.

Rkker ligger vandret og identificeres ved

tal, der kaldes rkkeoverskrifter.

Rkkeoverskrifterne er placeret langs

venstre side af regnearket. Et regneark

indeholder 1.048.576 rkker, navngivet fra

1 1.048.576

9

Cellerne

Der hvor en kolonne og rkke mdes,

kaldes for celler. Celler benvnes med

kolonnenavnet og rkkenavnet, f.eks.

refererer celleadressen B5, til den celle der er

placeret i kolonne B og rkke 5. Nr man

vlger en celle ved at klikke p den, bliver

denne celle den aktive celle, bemrk at de

aktuelle kolonne- og rkkeoverskrifter

bliver fremhvet, samt at cellereferencen vil

st i Boksen navn.

Markrer

Markren kan antage flere forskellige former i Excel afhngig af, hvad man foretager

sig. Her er en forklaring p de mest anvendte markrformer.

Nr man peger i en af regnearkets celler, vises markren som et stort plus.

Ved at klikke i en celle med plusset markeres denne. Hvis plusset trkkes

gennem flere celler, markeres de alle.

Nr man peger i cellens nederste hjre hjrne (p fyldhndtaget ), bliver

markren et tyndt sort kryds. Dette bruges til at kopiere cellens indhold til

de omkringliggende celler, og i forbindelse med lister.

Nr man peger p en markeret celles kant, eller uden for regnearket, vises

markren som en pil pegende skrt opad. Nr markren har denne form,

kan man bl.a. trkke en eller flere markerede celler, eller klikke p en knap

p en vrktjslinie.

Denne musemarkr vises, nr markren er i et omrde hvor der kan

indtastes tekst. Nr denne markr vises kan man med et klik p venstre

musetast, placere et indstningspunkt for indskrivning eller redigering af

tekst.

Dette er ikke en musemarkr, men en tastaturmarkr. Den vises i omrder,

hvor man er klar til at indskrive eller redigere en tekst. Dobbeltklik eller

tryk F2 i en celle for at f vist indstningspunktet.

10

Faneblade i regnearket

Nr man arbejder i en projektmappe (Excel fil)

har man som standard automatisk 3 ark

indsatte.

Arkene er umiddelbart uafhngige af

hinanden, og kan bruges til separate

beregninger.

F.eks. kunne en virksomhed med 3 afdelinger,

anfre regnskaber etc. p 3 forskellige ark

11

Kapitel 3. Indtastning af data

Nr Excel startes, vil den som standard starte med en ny tom projektmappe

indeholdende 3 tomme ark. I disse ark kan der indtastes konstante vrdier og

formler.

Indtastning af konstante vrdier

En konstant vrdi kan vre tekst, tal, datoer, klokkeslt eller procentsatser.

Konstante vrdier ndrer sig ikke uanset indhold og ndringer i vrige celler, men

kan erstattes af en anden vrdi ved at indtaste denne i samme celle.

Tekst venstrestilles og tal hjrestilles automatisk. Hvis man nsker at Excel skal

opfatte et tal som tekst, startes indskrivningen med en (apostrof).

Indskrivning af tekst og tal

For at skrive skal du placere markren i den nskede celle, og indskrive den/det

nskede tekst, tal eller formel. Tryk herefter p Enter og cellen nedenunder vil blive

markeret.

Bemrk, at hvis man indtaster en tekst, der er lngere end cellen, breder teksten

sig over den/de nste celler. Dette betyder dog ikke at teksten fylder mere end n

celle. nsker man at indtaste data i cellen ved siden af, placerer man blot markren i

den aktuelle celle og indtaster de nskede data. Gr man derefter tilbage til den

frste celle vil man i formellinien, kunne se hele indholdet af cellen. Formatering af

rkker og kolonner gennemgs senere. Hvis det er et tal der er for langt til at blive

vist, vil dette blive vist enten som nummertegn (######), eller med et videnskabeligt

talformat, f.eks. 1,23E+08.

Tekst der skrives i celler, venstre justeres,

og tal hjre justeres, ganske automatisk..

Her er der skrevet meget tekst i celle A1,

endda mere tekst end der umiddelbart

kan vre i cellen. Men nr der ikke str

noget i celle B1, s lnes luftrummet hen

over denne celle.

12

I eksemplet til hjre er der nu skrevet et

tal i celle B1, dette betyder at teksten der

str i celle A1 ikke umiddelbart kan vise

alt dens indhold, da dette nu ligger bag

celle B1.

Dette kan vi justere, hvilket gemmengs

senere i dette materiale (p side 26).

Autofuldfrelse nr der indtastes tekst

Nr man indtaster tekst i en kolonne, vil Excel forsge at gtte sig til

hvad der skal st i den celle man er i gang med at udfylde. Har man

f.eks. indtastet Hansen, Jensenog Peterseni kolonnen over den celle

man skal udfylde, og man starter med J vil Excel gtte p, at der skal

st Jensen. Er dette korrekt trykkes der p Enter, og cellen vil blive

udfyldt. Er det ikke korrekt skrives videre som normalt.

I stedet for at vente p et forslag fremkommer kan du i stedet for anvende

genvejstasten alt+pil ned, her vil der fremkomme en liste med de forskellige

indtastede vrdier i cellerne ovenover.

Men er der en tom celle mellem teksten og cellen man skriver i, fungerer dette ikke.

Sdan retter du i indtastede data

Dele af indholdet i cellen

Er det kun en del af celleindholdet, der skal rettes, kan det gres p flere mder.

Placer markren i den aktuelle celle, dobbeltklik (eller tryk F2), hvorved cellen bnes,

og flyt ved hjlp af piletaster eller mus til det tegn, der skal rettes, ret og afslut med

Enter.

Placer markren i den aktuelle celle, placer indstningspunktet i formellinien, ret og

afslut med Enter, eller klik p indtast () i formellinien.

Hvis hele celle indholdet skal ndres

Placer markren i den aktuelle celle og tryk Delete for at slette hele indholdet af

cellen (bemrk at evt. formatering ikke slettes), eller placer markren i den aktuelle

celle og indskriv de nye data, afslut med Enter.

Hvis du fortryder en indtastning inden den er afsluttet (dvs. inden du har trykket p

enter), kan du trykkep Escknappen p tastaturet, hvilket betyder man lukker cellen

uden at gemme det der lige er tastet. Det der tidligere stod i cellen vil fortsat st der.

13

Skriv p flere linjer i en celle

Normalt skrives der p en linje i en celle, er cellen ikke stor nok kan kolonnens

bredde ndres

I eksemplet herunder er der tastet i celle

A1, teksten er for bred til cellens

strrelse, men fordeler sig hen over celle

B1

Herunder ses et eksempel p hvor

bredden p kolonne A er ndret, sledes

bredden af kolonnen er tilpasset bredden

af teksten i Celle A1

Men det er ikke altid er det er en god id

at ndre kolonnernes bredde, i stedet

nskes der at teksten fordeles p to linier

i cellen, det kan gres sledes som vist til

hjre

Marker cellen

Klik p dette ikon , som findes

p fanen Startside under gruppen

Justering. Resultatet ses herunder:

ndre tekstretning i en celle

Hvis du vil ndre tekstens retning i en celle fra at st vandret til

lodret, kan du p Fanen Startside i gruppen Justering finde et

retningsikon som giver nogle valgmuligheder som du ser her

Herunder ses resultatet af det valg der hedder Tekstrotation opad

Herefter kan kolonner med fordel gres mindre, det kan du lse mere om p side 26

14

Indtaste data i et markeret omrde

Indtastning af data i et markeret omrde, foregr som indtastning i et omrde uden

markering, Sledes er fastholder markren indenfor det markerede omrde.

nskes samme data i hele det markerede omrde, indtastes de nskede data i den

aktive celle og der afsluttes med Ctrl+Enter.

Indtastning med indbyggede lister

Der findes nogle indbyggede lister der kan lette indtastning af ugedage og mneder

I eksemplet her til hjre er der i en celle skrevet

januar, markren er efterflgende trukket ned over

den sorte fede firkant i cellens nederste hjre hjrne,

hvor udseendet skiftes etkryds .

Nr det sorte kryds (fyldehndtaget) er fremme

klikkes der p venstre musetast, og klikket holdes

nede, herefter trkkes der i den retning der nskes, en

lille gul label viser hvor langt du er komet i

mnederne. Nr du har de mneder du nsker,

slipper du venstre klikket og du har en rkke

mnedsnavne stende, prv ogs med ugedage

Opret dine egne lister der kan lette dine indtastninger

Klik p Filer Indstillingerfanen Avanceretknappen Brugerdefineret Liste og

en dialogboks som vist herunder kommer frem:

I vinduet listeelementer skriver du

navnene i den rkkeflge du nsker at

sorterer p

Klik p Tilfj

Listen kan nu ses i venstre side

sammen med andre indbyggede lister.

Klik p OK.

Inden vi sorterer efter denne liste, skal vi lige kontrollere at den virker. Find en tom

celle og skriv Johansson (eller et andet af navnene), kr markren ned i cellens

nederste hjre hjrne, nr du fr et sort fed kryds , klikker du og trkker ned

af, trk min 4 celler ned. Nr du slipper vil der st Johansson, Srensen, Jensen,

Koch, som vist her

15

Anvendelse af logiske lister til opstilling af tal og datoer

Hvis der nskes en logisk opstillet

talrkke, som f.eks to tabellen, kan du

skrive tallet 2 i en celle og tallet 4 i

cellen ved siden/under, herefter

markerer du de to tal, gr i hjre hjrne

p markeringen og fr krydset

(fyldehndtaget) frem.

Herefter trkkes du til hjre, den gule

label orienterer dig om hvor langt du er

kommet i 2 tabellen.

Nr du slipper musetasten, har du

resultatet

Nr du markerer 2 tal og trkker i dem

med fyldehndtaget forges de

efterflgende tal med det mellemrum

der er mellem de to markerede tal.

Meget smart.

Vedr. datoer kan fyldehndtaget ogs

hjlpe os her. Som du kan se i

eksemplet her til hjre, er der skrevet

datoen 01-03-2009, ved at trkke i

Fyldehndtaget bliver denne dato til

02-03-2009, 03-03-2009 osv.

Resultatet kan ses her.

16

Fortryde en kommando

Hvis man har lavet en fejl under indtastningen man nsker

at fortryde, kan dette gres ved at taste Ctrl+Z eller

anvende Fortrydknappen p

hurtigadgangsvrktjslinien. Ved at klikke p pilen til

hjre for Fortrydknappen, kan man vlge at fortryde

mange handlinger p en gang.

17

Kapitel 4. Navigering og markering af data

I de flgende kapitler, og egentligt generelt nr du arbejder med Excel, vil det ofte

vre ndvendigt at markere et eller flere omrder af regnearket. I dette kapitel

gennemgs de mest anvendte metoder til markering.

Flytte rundt i arket

Nr man skal indtaste data i Excel er det ndvendigt at kunne bevge sig rundt i

regnearket. Dette kan gres ved hjlp af musen eller tastaturet. Benyttes musen,

klikker man p den celle, markren skal flyttes til. Kan man ikke se den nskede celle

kan man bruge det vandrette og/eller lodrette rullepanel, for at flytte skrmbilledet.

I nedenstende skema er vist nogle af de tastaturgenveje der kan anvendes:

Genvejstaster Gr flgende

Flytter en celle til hjre

Flytter en celle til venstre

Flytter en celle op

Flytter en celle ned

Ctrl+ Flytter til slutning af rkken

Ctrl+ Flytter til starten af rkken

Ctrl+ Flytter til starten af kolonnen

Ctrl+ Flytter til slutningen af kolonnen

Home Flytter til begyndelsen af rkken

Ctrl+Home Flytter til celle A1

Ctrl+End Flytter til det nederste hjre hjrne af de indtastede celler

Markering af n celle

En enkelt celle markeres ved at klikke p cellen med musemarkren, eller flytte til

cellen p anden vis, som tidligere beskrevet. Bemrk at den aktive nu celle er

omkranset af en sort ramme, samt at kolonne/- og rkkeoverskriften er fremhvet. I

det nedenstende eksempel er celle B2 markeret.

18

Markere flere sammenhngende celler

Markering med mus

Skal der markeres flere sammenhngende celler, placeres markren i den frste celle,

venstre musetast holdes nede, og der trkkes med musen, til det nskede omrde er

markeret, eller placr markren i verste venstre hjrne af det omrde der skal

markeres, hold Shift tasten ned og klik i den celle der skal vre den nederste hjre

celle i omrdet.

Hvis det markerede omrde ikke har den rette strrelse, kan man ved at trykke p

Shift tasten inden man atter trykker p musen, ndre strrelsen p det markerede

omrde uden at skulle starte forfra.

Skal der markeres en hel rkke eller kolonne, klikkes p rkke/- eller kolonne-

overskriften.

Skal der markeres flere rkker eller kolonner, trkkes gennem rkke/- eller kolonne-

overskrifterne.

Skal hele regnearket markeres, klikkes p den lille firkant,

der er placeret over rkkeoverskrifterne, og til venstre for

kolonneoverskrifterne.

19

Markering med tastatur

Placr markren i frste celle, og benyt nedenstende tastetryk:

Genvejstaster Gr flgende

Shift+Piletast Markere en celle ad gangen i pilens retning

Ctrl+shift+Home Udvider markeringen til begyndelsen af regnearket

(celle A1)

Ctrl+ Shift+End Udvider markeringen til slutningen af den aktuelle

datablok

Ctrl+Shift+Piletast Udvider markeringen til slutningen af de indtastede

data, eller til start p et nyt dataomrde.

Shift+Home Udvider markeringen til begyndelsen af rkken

Ctrl+ Mellemrum Markerer hele kolonnen

Shift+Mellemrum Markerer hele rkken

Ctrl+A Markerer hele regnearket

End, Shift+Piletast Udvider markeringen til slutningen af datablokken i

pilens retning

End, Shift+Home Udvider markeringen til nederste hjre celle i en

datablok

Markere flere usammenhngende celler

Markering med mus

Skal der markeres flere celler, eller celleomrder, gres dette ved at markere det

frste omrde, holde Ctrl tasten nede, og markere de vrige celler og/eller omrder.

Markering med tastatur

Marker frste omrde med Shift+Piletaster.Tryk Shift+F8.Flyt markren til nste

omrde.Marker nste omrde med Shift+Piletaster.

20

Kapitel 5. Flytte og kopiere celler

Nr man opretter et regneark, vil det ofte vre ndvendigt at flytte en eller flere

celler, mske fordi man har fet tastet indholdet ind et forkert sted, eller fordi man vil

ndre udseendet af regnearket. Ligeledes vil det ofte vre hensigtsmssigt at kunne

kopiere en celles indhold, uden at skulle indtaste de samme data. I det flgende

gennemgs hvordan man flytter og kopierer indholdet af en celle eller celleomrde.

Flytte/klippeindhold i celler

Flytning af en celle eller et celleomrde via ikoner p fanen startside

Markr den celle, eller det omrde, der skal flytte, klik p knappen som findes

i venstre side af fanen startside, alternativt kan genvejen Ctrl+X anvendes.

Flyt markren til den nye placering.klik p knappen for at stte ind, ikonet findes

i venstre side af fanen Startside, alternativt kan genvejen Ctrl+V anvendes.

Flytning af en celle eller et celleomrde med musen

Markr den celle, eller det omrde, der skal flyttes.

Placer markren ved rammen af det markerede omrde, s den

bliver til en hvid pil.

Hold venstre musetast nede, trk rammen til den nye placering og

slip musetasten. I eksemplet her er cellen med de 1500 ved at blive

flyttet til celle G30.

Hvis destinations-cellen/-cellerne indeholder data, vil man blive

spurgt om de oprindelige data skal overskrives.

Kopiering af en celle eller et celleomrde

Markr den celle, eller det omrde, der skal kopieres.eller klik p knappen , ikonet

findes i venstre side af fanen Startside, alternativt kan genvejen Ctrl+V anvendes.

Flyt markren til den nye placering. klik p knappen for at stte ind, ikonet

findes i venstre side af fanen Startside, alternativt kan genvejen Ctrl+V anvendes.

21

Kopiering af en celle eller et celleomrde med musen

Markr den celle, eller det omrde, der skal kopieres. Hold Ctrl

tasten ned samtidig med at markren placeres ved rammen af det

markerede omrde. Den bliver nu til en hvid pil med et lille sort +,

nr venstre musetast trykkes ned.

Hold bde Ctrl tasten og venstre musetast nede, trk rammen til

den nye placering (i eksemplet til celle H27) og slip musetasten.

Hvis destinations-cellen/-cellerne indeholder data, vil de

oprindelige data blive overskrevet. Hvis Ctrl tasten slippes frst

vil det svare til en flytning af omrdet.

Kopiere med fyldhndtaget

Fyldhndtaget er det lille sorte kryds der kommer frem nr

markren fres ned i hjre hjrne af en markeret celle.

Nr det sorte kryds er fremme klikkes der p venstre musetast, og

den holdes nede, der trkkes herefter i den retning der nskes at

der skal kopieres til. Der kommer en lille markeret ramme der

viser hvor langt ned man er komet i kopieringen.

Her til hjre ses resultatet af kopieringen af cellen med de 1500.

Kopiere formler

Kopiering af formler er beskrevet nrmere i kapitlet omhandlende formler. Afsnittet

omring kopiering af formler findes p side 39.

22

Brug af Udklipsholder

Den indbyggede udklipsholder kan samle op til 24

kopieringer og klip, og er tilgngeligt i alle Office

programmerne, for at hente den frem skal du klikke p

pilen som er indikeret i billedet her til hjre, herefter vil

Udklipsholderen komme frem

I Udklipsholder kan du indsamle tekst- og grafikelementer

fra et vilkrligt antal Office-dokumenter eller andre

programmer og indstte dem i et vilkrligt Office-

dokument. Du kan f.eks. kopiere tekst fra et Microsoft

Word-dokument, data fra Microsoft Excel, en opstilling med

punkttegn fra Microsoft PowerPoint eller Microsoft Internet,

skifte tilbage til Word og arrangere nogle af eller alle de

indsamlede elementer i dit Word-dokument.

Udklipsholderen aktiveres sfremt du tager et kopi/klip af

noget tekst/tal, men ikke umiddelbart stter dette ind andet

steds, men efterflgende kopiere eller klipper andet tekst, s

fremkaldes Udklipsholderen som kan holde styr p alle dine

kopieringer og udklip.

Du kan evt. skifte til Word eller en anden Projektmappe, og

her kalde Udklipsholderen frem p den samme mde som

du fik den frem i Excel (se verst p denne side)

Klik p de enkelte elementer i udklipsholderen for at

indstte disse.

For at lukke udklipsholderen klikkes der p det lille sorte X

der findes i Udklipsholderens verste hjre hjrne.

23

Oprette serier

Fyldhndtaget kan bruges til at kopiere indholdet af en celle til en eller flere celler,

men rent faktisk kommer fyldhndtaget frst rigtigt til sin ret, hvis man skal udfylde

et strre antal celler med data, der optrder i en eller anden fast rkkeflge. Det

kunne vre mneder, ugedage eller tal i en fast serie.

I eksemplet her til hjre er der i en celle

skrevet januar, markren er

efterflgende trukket ned over den

sorte fede firkant i cellens nederste

hjre hjrne, hvor den skifter udseende

til et sort kryds .

Nr det sorte kryds (fyldehndtaget) er

fremme klikkes der p venstre

musetast, og klikket holdes nede,

herefter trkkes der i den retning der

nskes, en lille gul label viser hvor

langt du er komet i mnederne. Nr du

har de mneder du nsker, slipper du

venstre klikket og du har en rkke

mnedsnavne stende.

Det samme er gldende med

ugedagene

Hvis der nskes en logisk opstillet

talrkke, som f.eks to tabellen, kan du

skrive tallet 2 i en celle og tallet 4 i

cellen ved siden/under, herefter

markerer du de to tal, gr i hjre hjrne

p markeringen og fr krydset

(fyldehndtaget) frem.

Herefter trkkes du til hjre, den gule

label orienterer dig om hvor langt du er

kommet i 2 tabellen.

Nr du slipper musetasten, har du

resultatet

Nr du markerer 2 tal og trkker i dem

24

med fyldehndtaget forges de

efterflgende tal med det mellemrum

der er mellem de to markerede tal.

Meget smart.

Vedr. datoer kan fyldehndtaget ogs

hjlpe os her. Som du kan se i

eksemplet her til hjre, er der skrevet

datoen 01-03-2009, ved at trkke i

Fyldehndtaget bliver denne dato til

02-03-2009, 03-03-2009 osv.

Resultatet kan ses her.

Smarte indstillingsknapper

I det foregende har vi ved et par lejligheder set, at der kommer en knap frem

automatisk p skrmen, nr vi udfrer en bestemt handling. Disse smarte knapper

(smart tags) har forskelligt udseende og virkemde alt afhngigt af kommandoen,

der blev udfrt.

Knappen Indstillinger for autokorrektur

Knappen Indstillinger for autokorrektur vises frst som en lille, bl boks, nr du

placerer musemarkren i nrheden af tekst, der blev rettet automatisk, og ndres til

et knapikon, nr du peger p den. Hvis du kommer ud for, at der er tekst, du ikke

nsker, skal rettes, kan du fortryde en rettelse eller aktivere eller deaktivere

indstillingerne for autokorrektur ved at klikke p knappen og foretage et valg.

Knappen Indstillinger for St ind

Knappen Indstillinger for St ind vises lige under det indsatte, efter at du har

25

indsat tekst eller data. Hvis du klikker p knappen, vises en liste, du kan bruge til at

bestemme, hvordan oplysningerne skal sttes ind i regnearket. Hvilke indstillinger

der er tilgngelige, afhnger af typen af data, du indstter, det program, du

indstter fra, og formatet for den tekst, du indstter dataene i.

Knappen Indstillinger for Autofyld

Knappen Indstillinger for Autofyld er vist lige under den udfyldte markering, nr

du fylder tekst eller data i et regneark. Hvis du klikker p knappen, vises en liste

med indstillinger, der bestemmer, hvordan teksten eller dataene indsttes. Hvilke

indstillinger der er tilgngelige, afhnger af indholdet af det, du indstter, det

program, du indstter fra, og formatet af den tekst eller de data, du indstter.

Knappen Indstillinger for fejlkontrol

Knappen Spor fejl er vist ved siden af den celle, hvor der er opstet en formelfejl,

og der vises en grn trekant i cellens verste venstre hjrne. Hvis du klikker p pilen

ved siden af Spor fejl , vises en liste med indstillinger til fejlkontrol.

mk:@MSITStore:c:/Programmer/Microsoft%20Office/Office10/1030/xlmain10.chm::/html/AboutSmartTags.htm##mk:@MSITStore:c:/Programmer/Microsoft%20Office/Office10/1030/xlmain10.chm::/html/AboutSmartTags.htm##

26

Kapitel 6. Arbejde med kolonner/rkker/ark

Tilpasning af kolonne

Som det blev nvnt i forrige kapitel tilpasser Excel ikke selv kolonnebredden nr der

tastes en lang tekst, dette skal du selv gre.

I eksemplet til hjre, er det tydeligt at

teksten i kolonne A fylder en del mere

end kolonnens strrelse.

For at justerer strrelsen p kolonne A,

fres markren opp den streg der

adskiller kolonne A fra B, nr denne

markr er vist, klikkes der p stregen

og klikket holdes nede, herefter kan du

henholdsvis forge strrelsen(trk mod

hjre) eller formindske strrelsen (ved at

trkke til venstre).

Tips!!

Der kan ogs dobbeltklikkes p adskillelses

stregen mellem kolonnerne, herved

autojusteres kolonnen til den strrelse der

passer til den tekst der m st ned i kolonnen.

Resultatet kan ses her til hjre.

Kolonne bredden kan ogs ndres ved p fanen startside at klikke p ikonerne som

er vist herunder:

27

Tilpasning af rkke

I modsat fald til kolonner ndres rkkens strrelse automatisk, hvis skriftstrrelsen

ges. Det kan dog i visse situationer vre ndvendigt eller nskeligt at kunne ndre

rkkehjden, hvilket kan gres p flgende mder:

I eksemplet til hjre er rkkerne 3-7

markeret da rkkestrrelsen nskes

forstrret.(markeringen sker ved frst at

klikke p rkke tallet 3, hold klikket

nede og trk ned over de nskede

rkker der skal markeres).

Nr rkkerne er markeret fres

markren hen p en af rkke adskilles

stregerne, og markren skifter til dette

ikon , nr dette ikon ses, klikkes der

og klikket holdes nede, herefter trkkes

der henholdsvis nedad (for at forge

rkke strrelsen), opad (for at

formindske rkkestrrelsen)

Resultatet kan ses her til hjre.

Kolonne bredden kan ogs ndres ved p fanen startside at klikke p ikonerne som

er vist herunder:

28

Skjule en kolonne eller rkke

I Excel kan man vlge at skjule henholdsvis rkker eller kolonner, det kan vre i

eksempler hvor der er lavet nogle mellemberegninger, som danner baggrund for et

resultat. Ting der ikke nskes vist kan skjules.

I eksemplet til hjre er Kolonnerne C og D

markeret da disse kolonner nskes skjulte.

(markeringen sker ved frst at klikke p

kolonne bogstav C, hold klikket nede og

trk hen over de kolonner der skal

markeres, i dette tilflde kun til og med

kolonne C).

Nr kolonnerne er markeret hjreklikkes

der et sted inde i en af de markerede

kolonner, og i den menu der kommer frem,

vlges der Skjul.

Resultatet af de skjulte kolonner kan ses her

til hjre.

Du kan se at kolonner er skjulte ved at

kolonne bogstaverne springer fra B-E.

Fremgangsmden for at skjule rkker er den samme som med kolonnerne, husk

selvflgelig blot at markere den eller de rkker der skal skjules, og hjreklik et sted i

de markerede rkker.

Kolonnerne/rkkerne kan ogs skjules p fanen

startside at klikke som vist her:

29

Vise en skjult kolonne/rkke igen

For at f vist skjulte kolonner igen,

markeres de to kolonner der lgger

henholdsvis til hjre og venstre for den

eller de skjulte kolonner. Der

hjreklikkes i markeringen og der

vlges Vis

Resultatet af de igen viste kolonner kan

ses her til hjre:

Fremgangsmden for at f vist skjulte rkker er den samme som med kolonnerne,

husk selvflgelig blot at markere den eller de rkker der skal skjules, og hjreklik et

sted i de markerede rkker.

Kolonnerne/rkkerne kan ogs skjules p

fanen startside at klikke som vist her:

30

Indsttelse af nye Kolonner og Rkker

Nr man er i gang med at lave en opstilling, kan man f brug for at indstte en linje

midt i opstillingen, eller en kolonne et sted.

I eksemplet til hjre skal der indsttes en

ny rkke mellem rkken med stereoanlg

og 32 Fladskrm.

Der hjreklikkes p rkketallet 5 og i den

fremkomne menu vlges der Indst.

Herefter vil der vre indsat en ny rkke 5,

den tidligere rkke 5 er nu blevet skubbet

ned som rkke 6.

Som tidligere nvnt er der 65.536 rkker i

et Ark. At vi nu indstter yderligere

rkker betyder ikke at der nu vil vre

65.537 rkker, Excel skubber rkkerne ud

nede i bunden af arket.

Ved indsttelse af en ny kolonne er fremgangsmden den same, her hjreklikkes der

p den kolonne hvor du nsker den nye kolonne indsat til venstre for.

Kolonnerne/rkkerne kan ogs indsttes p fanen

startside ved at klikke som vist her:

31

Tilpasse ark

Man har mulighed for at arbejde med flere ark i en projektmappe. Man kan f.eks.

forestille sig, at et regnskab er fordelt sledes at de enkelte mneder str p hver sit

ark. Det vil derfor vre en fordel at navngive de enkelte ark til noget mere sigende

end ark1, ark2 osv. Ligeledes kunne man forestille sig, at man kunne vre

interesseret i at skjule enkelte ark for andre.

Omdbe ark

At omdbe ark kan gres p en af flgende mder:

Dobbeltklik p arkfanen sledes det eksisterende navn markeres med sort, som vist

her:

Skriv det nye navn og afslut med at klikke i regnearket, eller tryk p Enter tasten,

resultatet se her:

En anden mde er at hjreklikke p arket der skal omdbes, vlg Omdb, skriv det

nye navn og afslut med at klikke i regnearket, eller tryk p Enter tasten.

Indstte nye ark

En projektmappe bnes som standard med tre ark, som hedder henholdsvis Ark1,

Ark2 og Ark3. Fr du senere brug for yderligere ark kan du forholdsvis let indstte

disse. Til hjre for det sidste ark findes dette ikon , klikker du p det indsttes

der automatisk et nyt ark til hjre for det sidste ark der var.

Skjule ark

Hvis der er data i et regneark der ikke skal kunne ses kan man

vlge at skjule arket, det gres p flgende mde:

Hjreklik p det ark der nskes skjult, i den menu der kommer

frem klikkes der p Skjul, som det er vist i eksemplet her:

32

Vise skjulte ark

Hvis man vil have vist et skjult ark gres flgende:

Hjreklik p et af de eksisterende ark, i den menu der

kommer frem vlges der Vis, som du kan se i billedet her

til hjre:

Denne boks kommer frem, hvor der vlges det ark der skal

vises igen

Flytte og kopiere ark

I visse situationer kan det vre nskeligt enten at flytte eller kopiere et ark, det kan

vre bde i den aktive projektmappe eller til en anden projektmappe. Handlingerne

kan foretages enten via menu eller med musen.

Flytte og kopiere ark

Ved at hjreklikke p det ark du nsker at flytte et andet

sted hen, i den menu der kommer frem klikker du p Flyt

eller kopier som vist til hjre:

I den boks der kommer frem kan du vlge hvor det skal

flyttes hen, eller ved at stte et hak i rubrikken kopier, s

har du fet et kopi af arket du hjreklikkede p, boksen ser

du herunder

33

Flytte og kopiere ark med mus i samme mappe

Hvis man vil flytte et ark til en anden placering i mappen, gres flgende:

Peg og klik med venstre musetast p det ark der skal flyttesEn hvid side vises nu for

enden af musemarkren (pilen), samtidig viser en lille sort trekant arkets nuvrende

placering, trk arket til den nskede placering og slip musetasten.

1 2 3

Proceduren for kopiering i samme mappe er den samme, dog holdes Ctrl tasten nede

medens der trkkes.

.

34

Kapitel 7. Gem projektmappe og bne igen

Gemme en projektmappe

En god rutine er at starte med at gemme sine projektmapper med det samme, inden

der tastes data og laves formler mm.

Hvor skal man gemme sine data?

Det sted hvor du skal gemme dine data er afhngig af flere ting:

Hvis du f.eks. sidder p en arbejdsplads skal du formentligt gemme dine filer (Excel

og Word filer mm.) p et drev (der ligger p en server som der bliver taget backup af

med jvne intervaller), den njagtige placering kan du f af vide hos den IT

ansvarlige.

Sidder du derimod derhjemme, har du nok ikke en server stende, her vil du med

stor fordel kunne gemme dine filer i mappen dokumenter som standard er p

computere hvorp der er installeret Windows.

Der er forskellige mder at gemme p:

Tryk p ikonet Gem p vrktjslinien hurtig adgang

Klik p filer og vlg Gem

Genvejstasterne: Ctrl+S.

Nr en fil gemmes frste gang, skal der tages stilling til 3 ting:

P hvilket drev skal filen gemmes

I hvilken folder (bibliotek/mappe) skal filen gemmes

Hvad skal filen hedde

Herunder er der valgt at gemme i en mappe der hedder Mine Excel filer, filen

hedder Min frste Excel fil.

Her vlger du

hvilken mappe

du vil gemme i.

I den valgte mappe kan

der oprettes endnu en

mappe (undermappe),

hvilket gres p dette

ikon.

Her angives

projektmappens navn.

35

Nr man efterflgende arbejder i projektmappen, som lige er blevet gemt, og man

herefter skal gemme ndringerne, klikkes der p som ligger p hurtig adgangs

vrktjslinjen i verste venstre hjrne af skrmen, eller hvis projektmappen lukkes

ned, bliver du spurgt om ndringerne skal gemmes, klikkes der Ja, s gemmes de,

klikkes der nej, s gemmes de ikke.

bne et eksisterende dokument

Hvis du skal bne et eksisterende dokument, kan du klikke p den runde Officeknap

og vlge ben

Filen markeres og der klikkes p ben, kort tid efter bnes den pgldende

projektmappe.

ben en ny tom projektmappe

Nr Excel er ben kan du klikke p Filer og vlg Ny, eller p dette ikon p

vrktjslinien , eller via genvejen Ctrl+N.

36

Kapitel 8. Opbygning af formler

Indtil nu i dette materiale har vi beskftiget os med at skrive tal, tekster, justere

kolonner mm. Alt dette er basale, men vigtige ting i Excel. Men det vigtigste skal vi

se p nu, nemlig hvorledes vi kan regne i Excel.

For at regne i Excel skal vi opbygge formler, i formler kan vi henholdsvis bruge plus,

minus, divider, gange mm.

Regneoperatorer

Plus + Stor knap i hjre side p numerisk tastatur

Minus - Bindestreg eller minus p numerisk tastatur

Gange * Stjerne ved siden af retur p tastatur eller p numerisk tastatur

Divider / Skift 7 p tastatur eller p numerisk tastatur

Oplft i potens ^ Ligger normalt p skift og tasten ved siden af . Du skal trykke p mellemrum

efter dette tegn.

Parentes ( ) Husk: Antallet af venstre parenteser skal altid vre lig antallet af hjre

parenteser

Sdan opbygges en formel

I eksemplet til hjre skal tallene 100 og 25 lgges sammen og

resultatet skal fremkomme i Celle A3.

Den celle hvori resultatet nskes skal markeres.

For at regne i Excel skal der altid startes med =

37

Nr der er indsat et = tegn i cellen, skal vi fortlle den formel vi er i

gang med at opbygge hvor den skal tage det frste tal fra, det gres

ved at klikke p Celle A1, den celle der klikkes p vil efterflgende

kunne ses i formlen, og inde i en formel kaldes dette for en celle

reference.

Formlen har nu fat i celle A1 (hvor der str 100), indholdet af denne

celle skal plusses med indholdet af celle A2.

Inden vi vlger at klikke p Celle A2, er det vigtigt at indstte en

regneoperator, i dette tilflde et plus tegn (+), da vi jo skal plusse

indholdet af henholdsvis celle A1 og A2.

Nr du har indsat Plus tegnet (+) i formlen klikker du dernst p

Celle A2.

For at se resultatet af en formel, skal der trykkes p ENTER

Resultatet af denne formel vil se sledes ud:

Det smarte ved denne mde er at formlen er ligeglad med hvilket tal

der str i cellerne, den gr bare hvad den fr besked p, hvilket i dette

tilflde er at lgge to tal sammen

S hvis tallene i Celle A1 og A2 ndres, s giver formlen et andet

resultat. Se eksemplet til hjre.

Fremgangsmden i opbygningen af formlen ville have vret den samme hvis du

skulle have ganget (*), minusset (-) eller divideret (/) i en formel.

38

Mere formel opbygning

I dette eksempel skal salgstallene lgges

sammen i henholdsvis kolonne E samt i

rkke 8

Der startes med at lave en formel i Celle E3,

som skal lgge de tal der str i cellerne B3,

C3 og D4 sammen.

Nr cellen er markeret trykkes der p =

tegnet og de celler der skal indg i formlen

markeres enkeltvis adskilt af plus tegnet (+)

Nr den sidste celle der indeholder tal der

skal indg i formlen er markeret trykkes

der p Enter, og resultatet af formlen vil

kunne ses.

Formlen der skal laves i Celle B8 skal

plusse celle B3, B4, B5, B6 og B7, den vil se

sledes ud:

Resultatet i Celle B8 vil vre dette:

Nu har vi lavet formlerne to steder, men

burde egentligt lave dem igen for de andre

varetyper og mneder. Men det gr vi ikke,

vi vil i stedet kopiere de formler vi allerede

har lavet.

39

Kopiering af formler

Nr en formel er opbygget, og man skal

bruge den samme formelopbygning

(formelsyntaks) i underliggende celler,

s kan man vlge at kopierer formlen, i

stedet for at lave den igen

Den formel vi har opbygget i Celle E3 vil

vi nu kopierer ned over henholdsvis

celle E4, E5, E6 og E7.

I celle E3 lyder formlen sledes:

=B3+C3+D3, nr denne formel kopieres

ned til den underliggende celle (E4, E5

osv.) s flyttes cellereferencerne liges

langt ned som cellen kopieres, sledes at

formlen i celle E4 efterflgende vil se

sledes ud: = B4+C4+D4

For at kopiere en celle (i dette eksempel

E3) skal du kre markren ned i

hjrehjrne af den celle, hvor der er en

lille firkant (fyldhndtaget), som den du

ser her: . Nr din markr

kommer derned skifter den til et sort

kryds som dette , nr det

sorte kryds er fremme klikkes der og

klikket holdes nede, og der trkkes ned

over de celler der nskes kopieret til,

hvorefter klikket p musen slippes.

40

Resultatet af kopieringen vil se sledes

ud:

Vil du kontrollere at formlerne

efterflgende er korrekte, kan du prve

at dobbelt klikke p dem for at se at

cellerne tages de rigtige steder fra.

Nr du har dobbeltklikket p en celle, i

eksemplet til hjre er det E7, s kan du se

at cellereferencerne er flyttet ned til B7,

C7, D7. Dette er smart og tidsbesparende

Tilsvarende kopiering skal laves p Celle

B8 som skal kopieres hen over celle C8

og D8.

41

Summer med SUM funktionen

Vi har nu set p hvorledes vi kan opbygge formler, og i det foregende eksempel

lagde vi tal sammen i en formel, hvorefter vi kopierede formlen ned over de

underliggende celler.

Nr vi taler om formelopbygning har vi indtil nu bygget disse op sledes

=B3+C3+D3. Men forestil dig at der skulle indg omkring 50 celler i formlen, s ville

det vre en forholdsvis stor proces at skulle bygge denne formel op. Vi har dog

heldigvis en lettere mde at lgge mange sammenhngende celler sammen p,

nemlig ved hjlp af SUM funktionen. Denne funktion kan bruges til at lgge store

talmngder sammen ved blot at markere dem.

Dette eksempel er det samme som tidligere,

formlerne i kolonne E samt rkke 8 vil vi blot

lave p en anden mde nemlig vha. SUM

funktionen.

Igen skal markren stilles der hvor resultatet

nskes, hvorefter der klikkes p dette ikon

, der findes p fanen Startside. Den

kan ogs findes p fanen formler

Ved at klikke p dette ikon, aktiveres SUM

funktionen, og som du kan se i eksemplet til

hjre, har SUM funktionen automatisk

indrammet de tal der skal indg i funktionen.

Hvis det ikke er de korrekte tal der er

indrammet, s ndrer du bare markeringen til

de tal du nsker der skal indg.

Nr der trykkes p Enter, vil formlen som vi

her til hjre automatisk lgge de tal sammen

der str i de celler der indrammet inde i

parentesen (B3:D3) som dkker over cellerne

B3, C3 og D3.

Resultatet se i eksemplet til hjre:

Denne gang var det kun tre tal/celler der

indgik i formlen, men det kunne liges godt

have vret 20 el. 50 el. 100, det er en letog

hurtig mde at lgge tal sammen p.

42

Eksemplet her viser summeringen af tallene i

Kolonne B

I disse eksempler med SUM funktionen, kan vi

lige som tidligere uden problemer kopiere

formlen hen over de nskede celler.

Husk at det er vigtigt at du er sikker p at det

omrde der er markeret er det der skal indg i

formlen, er det ikke det laver du den korrekte

markering

Beregn gennemsnittet med MIDDEL funktionen

Sum funktionen har vi nu beskftiget os med.I SUM funktionen ligger der alts

indbygget det at Excel lgger de tal sammen, der m st i det celleomrde, der er

inkluderet i parenteserne.

Den nste funktion vi skal se p hedder MIDDEL, og kan finde gennemsnittet af de

tal der str i cellerne som er inkluderet i parenteserne.

For at starte Middel funktionen skal man

klikke p den pil der er til hjre for Sum

ikonet p fanen Startside

Husk inden du starter skal du have

markeret den celle hvori du vil have

gennemsnittet vist.

Nr funktionen aktiveres, markeres de tal

der str ovenfor, men dette er ikke nok, vi

skal have alle tallene med, derfor fattes

musen og der klikkes i celle A1 og trkkes

ned til celle D5. Tryk p Enter nr du er

sikker p at det er det rigtige omrde der

er markeret i formlen.

43

Her er resultatet af gennemsnits

beregningen for tallene i kolonne A, B, og

C.

Formlerne i cellerne B6 og C6 er lavet ved

at trkke formlen fra celle A6 hen over

disse.

HVIS funktionen (Betingede stninger)

I regneark anvendes ofte betingede stninger. Ved hjlp af disse er det muligt at f

regnearket til at give forskellige svar/beregninger - afhngig af indholdet af en given

celle. Betingede stninger kan i deres grundform vre meget enkle, uden brug af

komplekse formler. De kan til gengld ogs vre srdeles komplekse. Her et

eksempel fra hver skuffe. Hvis det samlede kb er strre end 50.000 kroner ydes 10 %

rabat. Og s i den anden skuffe: Hvis Peter har bestet sin eksamen bde med hensyn

til 13 tals reglen og 6 tals reglen skal flgende meddeles Tillykke med din eksamen

Peter, du bestod med et gennemsnit p (beregnet vrdi). Hvis Peter derimod er

dumpet skal dette beklages og der skal vre en synlig identifikation af, hvilken regel

Peter er dumpet p!

En betinget stning har flgende syntaks:

=Hvis(Betingelse;Svar hvis betingelse er SAND;Svar hvis betingelse er FALSK)

Betingelse er en logisk matematisk test. Den skal altid kunne valideres og ende med

enten sand eller falsk.

Sand og falsk. Her anfres hvad der skal st i cellen hvis betingelsen er hhv. opfyldt

eller ikke opfyldt. Sand og falsk kan vre:

En formel B1 * 10 % Bemrk intet lighedstegn foran

Et tal 0

En tekst Ingen rabat Bemrk tekst skal st i anfrselstegn

44

Sdan bruger du HVIS funktionen

Her vises en betinget stning der skal beregne om et givet kb udlser rabat eller ej.

Hvis det udlser rabat skal rabatten beregnes og pvirke feltet I alt

I eksemplet herover gives der rabat hvis der kbes for 50.000.

Den logiske test bestr af om det der str i celle B1 er strre end 50.000 (B1>50.000). Er

dette tilfldet, s er resultatet af testen Sand og dermed beregnes rabatten til 10% af

B1 (B1*10%) i modsat fald, alts hvis testen er Falsk ydes der ingen rabat (0).

For at lave denne beregning skal vi have fundet Hvis

funktionsboksen, denne findes p fanen formler hvor du klikker

p ikonet Logisk, som du kan se her:

Nedenstende boks kommer frem og udfyldes som angivet:

Herover funktionsboksen i udfyldt stand, som alts returnerer resultatet 5.500, da

den finder ud af at vrdien i celle B1 er strre end 50.000, som s ganges med

10%.Havde vrdien i celle B1 derimod vret mindre end 50.000, var vrdien 0

blevet returneret.

Det kan midlertidigt i strre og komplekse modeller vre en fordel, at de vrdier der

indgr i HVIS formlen, ikke tastes direkte i formlen, men i stedet i en celle som der i

formlen refereres til. Det vil i s fald vre lettere og hurtigere at ndre en vrdi ved

at ndre vrdien i en celle, frem for at skulle ind og ndre i en mske meget

kompleks formel.

Eksemplet herunder, vil resultatmssig give samme resultat som det

herover.Vrdierne der indgr, er i stedet tastet i separate celler, som i

stedet vil indg i funktionen.

Her finder/tester vi ud af om celle B1 er

strre end 50.000.

Hvis Celle B1 er strre end 50.000, s

returneres denne lille formel i cellen,

alts i dette eksempel gives der 10% af

vrdien i celle B1.

Denne vrdi returneres hvis vrdien

af Celle B1 ikke er strre end 50.000.

45

Eksemplet herover viser hvordan celle B6 til B8 indgr i HVIS funktionen, dvs.

vrdierne der bruges hentes direkte fra celler, derved gres det lettere at ndre

vrdierne, da de nu blot skal ndres i cellerne, og s slr de igennem i resultatet.

Se eksemplet herunder hvor de 10 % er ndret til 20 %, der er rabatten bliver til

11.000 i stedet for 5.500:

Absolutte cellereferencer (Anvendelse af $ tegn i formler)

De formler du hidtil har brugt har vret det man i Excel sprog kalder for relative

cellereferencer, dvs. at nr du kopierer formlen ned over andre celler, s flyttes

referencerne i formlerne liges langt ned/hen som du kopierer formlen. I eksemplet

herunder vises en formel der er lavet vha. relative cellereferencer. Dette er langt hen

af vejen meget smart og effektivt, men ikke altid.

I eksemplet herunder vil vi se hvad der kan ske nr vi bruger relative referencer.

I eksemplet til hjre er der anvendt relative

referencer. Resultatet af formlen B2+C2 vil

give tallet 120. Herefter kan formlen der er

i celle D2 kopieres ned over D3, D4, D5

osv. Nr formlen kopieres ned flytter

referencerne lige s langt ned som formlen

kopieres. Dvs. sige, efter kopieringen vil

formlen i celle D3 hedde =B3+C3.

46

Resultatet af at kopiere celle D2 ned til

andre celler vil se sledes ud:

Vi arbejder lidt videre med sidste

eksempel hvor vi nu skal beregne

salgsprisen inkl. moms. Nu er der i celle E2

anvendt relative referencer, men da vi jo

fra sidste eksempel ved at det betyder at

celle referencerne flyttes lige s langt ned

som formlen kopieres, kan vi jo se at det vil

g galt hvis celle E2 kopieres ned til E3, se

resultatet herunder:

Ved at kopiere formlen med

fyldehndtaget ned i celle E2 til E3 gr det

galt. Det der fr var D2 bliver til D3 (meget

godt) men det der fr var B9 bliver til B10

(meget skidt da der jo faktisk str et nul

her).

Relative cellereferencer betyder alts at referencerne ndres hvis den formel de

indgr i kopieres. Alternativet til Relative cellereferencer er Absolutte referencer, som

har den egenskab at den lses fast til den pgldende celle, og dermed ikke flyttes

nr den formel den indgr i kopieres et andet sted hen.

47

Vi gr lige tilbage til den formel vi lavede i

celle E2 og ndrer lidt p formlen. Det der

ndres er at, nr markren str i eller lige

ved siden af referencen B9, trykkes p

tasten F4 (verste rkke p tastaturet)

hvilket betyder at der kommer dollartegn i

referencen B9. Dollartegnene betyder at

den er gjort absolut, hvilket bevirker at den

altid vil pege p denne celle, uanset hvor

langt ned den kopieres.

Resultatet er nu meget anderledes vha. at

lave referencen B9 om til $B$9 (som

betyder absolut) kan formlen i celle E2 nu

uden problemer kopieres ned over de

underliggende celler.

48

Kapitel 9. Betinget formatering

Betinget formatering kan anvendes til at fremhve talvrdier i en celle med andre

farver eller skygger, f.eks. kan du definere at en celles baggrund skal vre sort hvis

tallet er strre end 1.000 og rdt hvis det er under. Der kan i alt oprettes tre

betingelser.

Oprettelse af betinget formatering.

I nedenstende eksempel kan man f.eks. opstille disse kriterier for formatering af

cellerne i Salg totalkolonnen (kolonne B):

Er belbet mindre end eller lig med kr. 900.000,00, skrives tallene med kursiv og rd

tekst.

Er belbet mellem kr. 901.000,00 og kr. 1.515.000,00, vlges en fed grn tekst.

Er belbet strre end eller lig med kr. 1.515.000,00, vlges sort celleskygge og fed

hvid tekst.

Start med at markere omrdet B5:B10.

Derefter vlger du p fanen Startside at klikke p Betinget

formatering og vlger Ny regel, som vist her til hjre:

Boksen der er vist herunder kommer frem, hvor du vlger linien

der hedder Formater kun celler der indeholder

49

Frst opsttes betingelsen om, at belb mindre end eller lig med kr. 900.000 skal

skrives med kursiv og rd tekst.

Vlg Cellevrdien er i det frste

kombinationsfelt, og Mindre end eller

ligmed i det andet. Derefter indtastes

900.000 i vrdifeltet yderst til hjre,

sledes boksen ser ud som vist til hjre:

Nu skal formatet defineres, klik p

Knappen Formater. Nu bnes Formater

celler dialogboksen. Klik p fanen

Skrifttype, vlg typografien kursiv og

farven rd, ligesom det er vist i vinduet

til hjre.

Klik p OK-knappen for at lukke

formater celle boksen.

Dialogboksen Betinget formatering ser

nu sledes ud, hvor eksemplet der er vist

i bunden af denne boks er sledes tal

mindre end eller lig med 900.000 vil se

ud.

Klik nu p OK for at se resultatet.

I eksemplet her til hjre ses resultatet, alle tal der er

mindre end eller lig med 900.000 er markeret med

kursiv og rd tekstfarve

50

Nu skal vi have formateret de tal der er mellem

900.000 og 1.515.000. Srg for at boksen der

er vist til hjre kommer frem, hvis du ikke

husker hvordan, s se p forrige side.

Udfyld boksen som angivet.

Nu skal formatet defineres, klik p Knappen

Formater. Nu bnes Formater celler

dialogboksen. Klik p fanen Skrifttype,

vlg typografien Fed og farven Grn,

ligesom det er vist i vinduet til hjre.

Klik p OK-knappen for at lukke formater

celle boksen.

Dialogboksen ser nu sledes ud, hvor

eksemplet der er vist i bunden af denne

boks er sledes tal mellem 900.000 og

1.515.000 vil se sledes ud

Klik nu p OK for at se resultatet.

Her til hjre ses resultatet af formateringen

af tal mellem 900.000 og 1.515.000.

Flere formateringer vises ikke i materialet her, men du kan jo

prver at lave yderligere, f.eks. at formatere de tal der er

strre end 1.515.000, og se hvorledes det vil se ud.

51

Redigering af Betinget formatering

Vil du ndre udseendet af et betinget format, markeres den eller de

aktuelle celler, p fanen Startside klikker du p Ikonet Betinget

Formatering og Administrer regler, som du kan se i eksemplet her:

Boksen her vil komme frem:

I boksen herovenover markeres den rkke der nskes ndret, hvorefter der klikkes

p ikonet Rediger regel I dette eksempel er det betingelsen der formatere tal

mellem 900.000 og 1.515.000 der er markeret, nr der klikkes p OK, kommer denne

boks frem hvor ndringerne kan foretages:

Slet betinget formatering

nsker man at fjerne en eller flere betingelser, fra et omrde med Betinget

formatering, markeres omrdet, p fanen Startside klikkes der p ikonet Betinget

formatering og derefter p Ryd regler fra markerede celler, ligesom du kan se p

billedet herunder

52

Kapitel 10. Sortering af lister

Nr man arbejder med lister, hvad enten det en adresseliste eller en oversigt over

forskellige produkter, er det ofte hensigtsmssigt, eller ndvendigt, at sortere listen,

enten efter t eller flere kriterier. Skal der kun sorteres efter t kriterium, kan

sorteringen foretages fra vrktjslinien. Skal der sorteres efter flere kriterier er det

ndvendigt at anvende en Dialogboks her til.

Sorteringen kan foretages to steder fra i programmet, det ene via fanen Startside

under gruppen redigering, den anden mde er via fanen Data under gruppen Sorter

og filtrer.

Nedenstende liste skal vi bruge til at sortere.

Vi vil starte med at sortere efter et kriterium, dvs. sortering efter en kolonne:

Den kolonne vi vil sorterer

efter markerer vi ved blot

at klikke p en af cellerne i

kolonnen. (man skal ikke

markere hele kolonnen)

Her klikkes p for at

sorterer kolonnen by i

stigende rkkeflge.

53

Se resultatet af sorteringen herunder:

Her er sorteringen af

Kolonnen by foretaget,

Holstebro kommer frst og

Odense ligger til sidst.

Hvis der nskes en ny sortering i en anden kolonne, s klik p en celle i den

pgldende kolonne, og vlg enten for at sortere stigende, eller klikke p for

at sorterer faldende.

Sortering p flere kolonner

Nu bliver vi lidt mere kritiske. Vi vil nu have listen sorteret efter Slger, og dernst

efter By og til sidst Varetype. Dvs. i alt 3 forskellige sorteringsngler, hvilket i vrigt

er det hjeste Excel tillader (mon ikke ogs det er nok?)

Stil markren et eller andet sted

i listen (det er lige meget hvor).

P fanen Dataunder gruppen

sorterog filtrer klikkes der p

knappen Sorter

54

Selve listen bliver herefter

automatisk markeret, og sorter

boksen kommer frem.

I feltet sorter vlges der

hvilken kolonne der skal

sorteres efter.

I Eksemplet til venstre sorteres

der efter kolonnen med slgers

navne

Hvis slgernes navne er ens

(og det er de) nsker vi at sorter

efter by.

Klik p knappen Tilfj Niveau

Her vises sorterboksen med tre

forskellige kolonner defineret,

startende med Kolonnen med

Slgernes navne, dernst efter

kolonnen med Byog tilslut

kolonnen med varetype

Resultatet af denne sortering ser sledes ud:

55

Fryse ruder

Mske kender du problematikken med at nr der arbejdes i strre regneark, s kan

det vre irriterende at man evt. ikke altid kan se den frste rkke, som oftest vil

vre her overskrifterne til de enkelte data i kolonnerne str.

I billedet her er alt i orden, men s snart der rulles lidt ned i arket, s kan overskriften

ikke lngere ses, se eksemplet p det herunder:

56

Her kan overskriften ikke lngere ses.

Det skal vi have ndret p, hvilket let kan gres ved at vlge fanen Vis og i

gruppenVindue klikkes der p ikonet Frys ruderog her vlgesFrys verste rkke

Nu vil der vre en lille tynd kant der adskiller rkke 1 og 2, den indikerer at alt her

ovenover er frosset fast.

Her kan den tynde streg ses, hvilket betyder at alt derover er frosset.

Herover er der rullet ned i arket (det kan ses p rkke numrene), men overskriften

kan hele tiden ses.

Den venstre kolonne kan fryses p samme mde som den verste rkke.

For at frigre ruderne igen, skal du klikke p Frigr ruder i samme boks hvor du

valgte frys ruder.

57

Kapitel 11. Filtrering

Nr man arbejder med meget store lister i Excel, vil det ofte vre nskeligt at skjule

de poster der ikke indeholder de data der skal arbejdes med. Det kan vre i

forbindelse med udskrifter af dele af listen, eller beregninger der skal foretages p

dele af listen.

Der findes to former for filtrering, et skaldt Autofilter, og et Avanceret filter. Her

gennemgs kun autofilteret, hvilket i langt de fleste tilflde er tilstrkkeligt, specielt

i Excel 2010 hvor der er sket en del forandringer med filteret.

Vi vil nu se p hvordan vi laver en filtrering af data. vha. autofiltret

Hvis man nsker at se en del af en liste med et simpelt kriterium som filter, f.eks. en

bestemt vrdi eller en vrdi der er strre end eller mindre end en bestemt vrdi, er

Autofilter en hurtig mde at lave en filtrering p. Hvis man i eksemplet som er vist

herunder kun nsker at se data der i kolonnen med datoer ligger i henholdsvis januar

og februar mneder, kan det gres p flgende mde:

For at starte autofiltret skal der startes med en markering af en tilfldig celle i listen,

herefter vlges der p fanen Startsidetil hjre p bndet ligger ikonetFilter og

sortering, herunder ligger filter filterknappen som du klikker p.

Bemrk at der ved alle feltnavne, er kommet en pil

Filteret i Excel 2010 er blevet forholdsvis intelligent, dvs. at filteret tilbyder dig

forskellige filtreringsvrktjer alt efter hvilke data der mtte st i den kolonne du vil

filtrerer efter.

58

I eksemplet til venstre er der klikket p

filter knappen ved kolonne overskriften

Dato

I vinduet viser den mnedernes navne,

selvom der i kolonnen str datoer, men

her grupper den datoerne, sledes at alle

datoer der indgr i januar vil kunne

vlges let osv. med de andre mneders

datoer.

Lg mrke i vinduet der er vist her til

hjre til at der er kommet en filterknap

der hedder Dato filter, da Excel kan se at

den kolonne vi arbejder med indeholder

datoer, her vil der kunne udvlges meget

prcise dato intervaller.

I eksemplet til venstre der kun udvalgt

data for januar og februar mneder, dvs.

alle de datoer der ikke er i de nvnte

mneder ikke vil blive vist nr der

klikkes p OK.

59

I eksemplet til venstre er der lavet et

filter der kun udviser poster der i

kolonnen med By er lig med lborg og

Holstebro. Man kan se at der er filtreret

p en kolonne ved at der vises dette

ikon ved filterknappen

Udover en filtrering efter de nvnte

byer er der klikket p filterknappen ved

overskriften Omstning. Denne

kolonne indeholder tal, og derfor er der

kommet en filtermenu der hedder Tal

filter.

Her nskes der et filter der kun udviser

de der har en omstning der er strre

end gennemsnittet (Over middel).

Resultatet af filtreringen giver nedenstende resultat, hvor kun de poster hvor Om

stningen i Holstebro og lborg er strre end gennemsnittet vises. Som det kan ses

nederst i nedenstende skrm billeder er

der vist 26 ud af 401 poster

Lg mrke til at de kolonner der er filtreret

efter har en tydelig indikator idet dette ikon

er vist ved dem

De poster der ikke bliver vist efter vi har

filtreret bliver skjult, se p rkke tallene, der

er forholdsvis store spring i disse tal.

60

For at ophve filteret, skal du klikke p den

pgldende filterknap som du nsker at ophve

filteret for, i eksemplet her til hjre nskes filtret fra

Omstnings kolonnen fjernet, der for er der klikket

p den og i menuen der kommer frem klikkes der p

Fjern filter fra Omstning, og herefter er dette filter

sat ud af spillet.

Hvis man har filtreret efter mange kolonner p en

gang, kan man ophve alle en gang for alle ved p

fanen Startsidei bndets hjre side at klikke p ikonet

Sorter og filtrer, i den menu der fremkommer klikkes

der p Ryd, som det er vist herunder.

61

Kapitel 12. Diagrammer

En af Excels kvaliteter er muligheden for, at fremstille en grafisk prsentation af et

givet talmateriale. Store tal mngder i et regneark kan vre svre at overskue. Hvis

tallene derimod fremstilles grafisk, kan man hurtigere overskue forskelle eller

udvikling i dem. Specielt det grafiske element har fet en stor oplftning i denne nye

udgave af Excel 2010, det er nu muligt at oprettet diagrammer med et udseende der

tidligere kun var yderst rutinerede diagram hajer der kunne skabe.

Nr man opretter et diagram, kan man enten oprette dette som et objekt i det aktuelle

regneark (integreret), eller p et selvstndigt ark. I de fleste tilflde er det bedst at

have tal og diagram i samme ark. Dette giver nemlig mulighed for at ndre p bde

tal og diagram, uden at skulle skifte mellem flere ark.

Det er dog en fordel at placere diagrammet p et selvstndigt ark, hvis diagrammet

er meget stort og detaljeret.

Oprette et diagram

P de flgende sider gennemgs oprettelsen af et diagram og de valgmuligheder der

findes i denne forbindelse.

P baggrund af nedenstende eksempel, skal der oprettes et integreret diagram, der

viser salgstallene, for de fire afdelinger i rets tre frste mneder.

Start med at markere cellerne der indeholder de data der skal indg i diagrammet.

Husk at ogs de aktuelle etiketter skal markeres.

I eksemplet til venstre er cellerne:

A2:D6 markeret.

For at oprettet et Diagram skal der klikkes

p fanen Indst, p denne fane vil der

kunne ses mange muligheder for

diagramtyper, som det kan ses i

eksemplet til venstre.

Klik p Sjle og vlg et grupperet 2D

sjle diagram.

62

Resultatet kan ses til venstre.

Lg mrke til de

kontekstafhngige faner(er markeret med en firkant i billedet til

venstre)som er fremme nr

diagrammet er markeret, de

giver mange nye muligheder

for yderst spndende og

prsentable muligheder for

udseendet for diagrammet.

Redigere et diagram

Flytte et diagram inden for arket

Nr diagrammet er aktiveret, fres musen ud til

dets kant, hvor muse markren vil skifte til dette

udseende der klikkes p venstre musetast og

klikket holdes nede, herefter kan diagrammet

trkkes derhen p arket hvor det nskes placeret.

I eksemplet til venstre er markren krt ud til

kanten p diagrammet, og er klar til at blive flyttet.

Flytte et diagram til et andet ark

Hvis Diagrammet nskes placeret p et andet

ark kan det forholdsvis let flyttes. Marker

diagrammet, og vlg p den

kontekstafhngige fane Design i bndets

hjreside at klikke p ikonet Flyt Diagram.

Boksen til venstre vil komme frem, hvor der

skal vlges en destination for diagrammet.

Der kan vlges at placere diagrammet p et

eksisterende ark (nederste mulighed), eller det

kan indsttes p et nyt ark, som kan navngives.

63

Skift diagram type

Hvis valget af diagram type nskes ndret kan det forholdsvis let gres, klik blot

engang p diagrammet og p den kontekstafhngige fane Design vlges der i

venstre side af bndet ikonet Skift Diagram type.

Boksen her til venstre kommer frem, og

der vil vre valgfrihed blandt de

forskellige typer, foretag blot et valg og

klik p OK

Her er valget faldet p et grupperet sjle

diagram.

Diagram typografier

Hvis farvevalget nskes ndret kan dette gres ved at markere Diagrammet, og p

den kontekstafhngige fane Design kan der i bndets midte og ud mod hjre ses en

gruppe der hedder Diagram typografier. Herunder ses de forslag der ligger p

linjen, den typografi der er i brug har en markering med en gul/orange streg.

Men der findes flere typer end de f der

ligger her, i hjre hjrne af gruppen ligger

en lille galleri vlger, klikkes der p denne

fr man som det fremgr i eksemplet, et

langt strre udvalg af typografier, foretag

et valg og se resultatet p dit diagram.

64

I eksemplet til venstre er der foretaget

et valg med gr nuancer p de

grupperede sjler, og en sort baggrund.

Arbejde med forklarende etiketter

Det er ikke lngere en standard at der indsttes

diagram titel, hvis dette nskes kan man p fanen

Layout i gruppen Etiketter klikke p ikonet

Diagramtitel.

I eksemplet til hjre er der nu lagt en titel

tekstboks ind verst i diagrammet, klik i

denne og skriv en tekst.

Data etiketter

I diagrammet kan vrdierne p sjlerne aflses ved at sammenholde dem med den

lodrette vrdi akses forklarende tal i venstre side af diagrammet. Men det kan ofte

vre en fordel at tallene ogs vises i de sjler de udgr strrelsen af.

Marker diagrammet og p den kontekst afhngige fane Layout

klikkes derunder gruppen Etiketter p ikonet Dataetiketter, og et af

forslagene vlges.

Her ses data etiketterne pfrte, og kan vre

meget forklarende.

65

Kapitel 13. Formatering

At formatere celler i et regneark vil sige, at man ndrer regnearkets udseende, s det

bliver nemmere at lse. Formatering af regnearket er ikke kun et sprgsml om at f

det til at se pnt ud, men ogs et sprgsml om at gre det nemmere at f overblik

over og finde rundt i arket. Dette glder naturligvis isr nr arkene bliver store og

komplekse. Formatering af celler i et regneark omfatter: Valg af skrifttype og

strrelse, valg af talformater, justering af tal og tekst, valg af farver p tekst og tal,

valg af rammestreger og valg af baggrundsfarver og mnstre. Nr man laver

formatering, skal man vre opmrksom p, at de valg man foretager, kun vil vre

gldende for den eller de celler, der er markeret. Bemrk ligeledes, at formateringen

kun har kosmetisk betydning, f.eks. har talformateringen ikke noget at gre med,

hvordan indholdet i cellerne beregnes.

GruppenSkrifttype

En del af funktionerne til formatering af celler er placeret p fanen startside igruppen

skrifttype. For at formatere vha. ikoner fra gruppen Skrifttype, markeres den eller

de celler, der skal formateres, hvorefter der klikkes p det nskede ikon.

Herunder flger en forklaring til de enkelte ikoner der findes i gruppen skrifttype

Da gruppen skrifttype kun giver mulighed for at anvende nogle af de oftest anvendte

muligheder der er omkring formatering af skrift, men der findes flere muligheder.

Ved at klikke p dette ikon i gruppens nederste hjre hjrne kommer boksen du

kan se til hjre frem, her kan der foretages yderligere formaterings valg, bla. kan

tekstens retning ndres i dette vindue.

1. Skrifttype 2. Skriftstrrelse

3. Forstrrer eller formindsker 4. Fed

5. Kursiv 6. Understregning

7. Rammer 8. Baggrundsfarve

9. Skriftfarve

1 2 3

4 5 6 7 8 9

66

1) Her vlges, eller ndres, skrifttypen for den markerede tekst. Vlg den nskede

skrifttype i kombinationsboksen.

2) Vlg udseendet p den valgte skrifttype. Der kan vlges mellem normal, fed,

kursiv og fed kursiv.

3) Her vlges skriftstrrelsen. nskes en anden strrelse end de foruddefinerede,

kan denne indtastes i Strrelse-feltet. Den mindste tilladte strrelse er 1 punkt, og

den strste er 409 punkter.

4) I dette felt kan man vlge, hvilken understregning der skal bruges i cellen. Der

kan vlges mellem: Ingen, Enkelt, Dobbelt, Enkelt bogholderi eller Dobbelt

bogholderi. Bogholderi-understregningen laver understregning i hele cellens bredde,

samt hver Teksten/tallene en anelse over stregen, medens almindelig

understregning kun understreger teksten i cellen.

5) I Ef

Documents

Excel 2010 Grundlæggende - OfficeKursus - Målrettede ... · Velkommen på vores Excel Grundlæggende kursus Det er vores håb, at du vil finde dig godt tilrette på kurset, samt