HEART/undervisningUndervisningsmateriale til udskoling; 7. – 10. klasse

Jacob Holdt som vagabond

Jacob Holdt siger selv, at han er mere vagabond end fotograf, og han går nærmest antropologisk til værks, når han undersøger den verden, han bliver præsente-ret for. Det betyder, at han bliver en del af den verden, og man kan sige, at ”he goes native” – at han bliver en indfødt. Holdt lever med de mennesker, han møder, og derfor kommer han også helt tæt på:

”Jeg har altid sagt, at jeg ikke var nogen god fotograf men en god vagabond. God til at komme ind i hjem, hvor ingen andre kunne komme, men hvor enhver ’idiot’ kunne tage et godt billede.”

Jacob Holdts fotografier viser til tider så private situa-tioner, at man som beskuer kan føle sig som en belurer – at man står og ser på noget, det ikke var meningen, at man skulle se, eller man ikke har lov til at se. Man bliver altså en ’vindueskigger’.

På klassenNår han bliver inviteret ind i privatsfæren, tager det tid at skabe tillid mellem ham og de mennesker, han mø-der på sin vej og fanger med sit kamera. Når det sker, får man en fornemmelse af, at han også kommer helt ind under huden på folk. På den måde vil Holdt gerne gøre billederne så autentiske og ægte som muligt og komme i dialog med mennesker og verden.

• Diskuter styrker og svagheder ved den måde Jacob Holdt fotograferer på.

I udstillingenKig på fotografierne under overskrifterne par og våben og tag udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvilke billeder sætter beskueren i en ”vindueskigger-situation”? – Vælg 2 fotografier.

• Beskriv billederne.

Jacob Holdt som historiefortæller

Jacob Holdts fotografier skal ikke stå alene, de histo-rier, der følger med billederne, er vigtige at fordybe sig i. Billederne er for ham intet uden fortællingerne. Et eksempel på dette kan være:

”Dette 4-årige barn blev ramt af strejfkugler under bandeskyderi i Harlem. Jeg har andre billeder med moderen hulkende over barnet. Hvilket indtryk gør det på børn, når de oplever deres søskende blive skudt

ned og dræbt på gaden? Da jeg underviste i en skole i Harlem, opdagede jeg, at der ikke var en eneste af eleverne, som ikke havde oplevet sådanne skyderier i gaderne, hvor kugler rammer selv de uskyldigste børn. De nægtede at tro på, at jeg kom fra et land uden almindelig adgang til pistoler. “Hvordan forsvarer folk sig så?” spurgte de. Tja, det var dengang i 1972. Mange år efter valgte danskerne at marginalisere deres nye medborgere, og på kort tid fik man skabt præcis den samme slags bandekriminalitet.”

For Jacob Holdt handler det om mennesker, og ved at vise sine billeder frem ønsker han at diskutere forhold i verden. Det kan være emner som integration eller racisme, altså emner der handler om forholdet mellem mennesker – at være menneske, at se på andre men-nesker og at være sammen med andre. Når Jacob Holdt kommer så tæt på folk eller grupper, som han gør, kan han vise os tingene eller menneskene på en ny måde. Vi kan så hurtigt komme til at se dét, vi allerede har bestemt os for at se, og derfor lader vi os styre af vores fordomme. Her vil Holdt gerne hjælpe os til at se med nye øjne.

På klassenUdstillingen af Jacob Holdts fotografier er tematisk, som betyder, at fotografierne er inddelt i forskellige overskrifter eller emner. Holdt arkiverer selv sine bil-leder på denne måde, hvor motiverne opdeles i grupper som død, fængsler, religion eller ku klux klan.

• Tal om, hvad I forbinder med overskrifter eller begre-ber som død, fængsler eller religion?

• Tal om, hvad integration er?• Tal om, hvad racisme er?

I udstillingenKig på fotografierne i ’Rum 4’, hvor I kan se billeder med ku klux klan:

• Hvad er det for et emne, der skildres?• Hvilke tanker eller meninger vækker det hos jer?• Hvad ser I, som I ikke regnede med?• Hvad lever op til jeres forventninger?

Jacob Holdt som fotograf

Holdt ser som sagt ikke sig selv som kunstner eller fotograf – han er en vagabond, der ikke siger nej til mennesker eller oplevelser. Han tager billeder, der dokumenterer en verden, vi ellers ikke får et indblik i. Fotografierne bliver på den måde dokumentation af, hvordan virkeligheden er for nogle mennesker, og bille-det bliver derfor en historiefortæller. Holdts billeder er blevet vist på kunstmuseer rundt om i Danmark, og nu hænger de også her på HEART – et museum for kunst. Hvordan hænger det sammen?

På klassenJacob Holdts fotografier kan kaldes øjebliksbilleder – det vil sige snapshots. Æstetikken i et snapshot hand-ler om at lave fastfrysninger af en verden, der hele ti-den er i bevægelse. En fotograf som William Eggleston er særlig kendt for at finde og fastholde det smukke i scener fra vores dagligdag, og på den måde sættes der fokus på den virkelige verden. I modsætning hertil står en kunstner som Cindy Sherman, der arbejder med selviscenesættelse og forklædninger. Gennem sine fotografier af sig selv i forskellige forklædninger arbej-der hun med et tema om identitet. Både Eggleston og Sherman tager altså udgangspunkt i verden omkring dem, forskellen er deres måde at gøre det på.

• Find ved hjælp af internettet fotografier taget af henholdsvis William Eggleston og Cindy Sherman. – Vælg enkelte eksempler. (Her kan I også finde mere information om de to fotografer/kunstnere).

• Diskuter forskellene på de fotografier, I har fundet. • Diskuter, hvad forskellen er på fotografiet som doku-

mentationsredskab og som kunstværk?

I udstillingenKig på fotografierne under emner som slum, religion og Mary, og snak om følgende:

• Hvilken type fotografier er der tale om?• Kan man iagttage eller finde de forskelle i Holdts ud-

stilling, I har diskuteret på klassen: fotografiet som kunstværk eller dokumentationsredskab?

• – Hvorfor eller hvorfor ikke?

Jacob Holdt som øjenåbner

Jacob Holdt har flere gange inviteret andre med sig rundt i verden. Det kan være blaffere, bekendte eller mere kendte rejseledsagere: ”For at have nogle at dele oplevelserne med – såvel som min ensomhed på landevejen – inviterer jeg gamle skolekammerater, forfattere og efterhånden hvem som helst i mine publikums med i min beboelsesvogn.”

En af dem, der har gjort Holdt selskab, er den danske forfatter og digter Pia Tafdrup. Hun har i forbindelse med rejserne sammen med Holdt skrevet flere digte omkring sine oplevelser og følelser. Et af disse digte er ”Nye erindrede steder III” fra Digte 1984-88 – Spring-flod, Hvid Feber, Sekunderes Bro, Gyldendal 2000:

Nye erindrede steder III

Hvad jeg finder i dine øjne kender jegselv om jeg endnu aldrig har set det.Hvad jeg ser langt inde i farven grøn- ildøje -er mere end jeg huskerfra hele mit liv. Er tiden før og længere tilbage. Eller frem.

Så megen tavsheder lagt indi hvert af dine ord. Jeg lytter og lytter.

Fordi du leverhar rummet omkring mig videt sig ud. Jeg er parat til større afstande års ensomhed. Til at se alt det der skal dø.

Fordi du trækker vejret så let og fintoverdøver stilhedenlyde jeg før har hørt.

Jeg skal finde dit blod. Forstå det der ikke har sprog endnu.

Jeg overgiver mig betingelsesløst Jeg bliver mit eget øje jeg bliver mit eget øre.

På klassenJacob Holdt fanger motiver og behandler temaer, som man måske godt ved noget om eller kender til, men man ikke har set før med egne øjne. Det kan også be-tyde, at man oplever det på en ny måde. Og hvad stiller vi op, når det er lige foran os?

• Hvad handler digtet om?• Hvad er sammenhængen mellem digtet og Jacob

Holdts fotografier?

I udstillingenKig på fotografierne i ’Rum 2’, der blandt andet skildrer Martha, politi, arbejde, motorveje, død og velhavere:

• Hvad ser I på billederne?• Udvælg tre af fotografierne og tal om, hvordan disse

billeder påvirker jer• Formulere enkeltvis nogle ord og sætninger, der kan

beskrive jeres oplevelse, tanker eller følelser.

TRO, HÅB & KÆRLIGHED

Jacob Holdt berører med sine fotografier emner, der handler om samfundet, politik og vores forestillinger om verden. På den måde har han ofte bidraget til debat omkring fx racisme eller fattigdom, men hovedparten af fotografierne er taget i 70’erne og 80’erne, så hvad kan vi bruge dem til i dag? Er de stadig relevante for os i dag og i fremtiden?

Efter I har set udstillingen I kan diskutere følgende:• Hvordan skaber fotografierne debat?• Hvilke emner/temaer i udstillingen, synes I, er mest

relevant i dag eller for fremtiden? • – Hvorfor?• Udstillingen af Holdts fotografier hedder; TRO, HÅB &

KÆRLIGHED. Hvad betyder den titel for udstillingen? – Hvilken ramme sætter titlen for fotografierne?