Henriette Lungholtwww.lungholtkommunikation.dk

15. marts 2010

Argumentationslære

Syllogisme definition Syllogisme er en logisk slutning, som består af to

præmisser og en konklusion.

Et specifikt udsagn, et generelt accepteret udsagn, konklusion er den påstand, der kan udledes af de to præmisser

1. præmis: Mor-lille kan ikke flyve 2. præmis: En sten kan ikke flyve Konklusion: Mor-lille er en sten

Enthymem

Enthymem: - en sandsynlig slutning fra præmisser, der baserer sig på mening/holdning, men som kan anfægtes

The Uses of Argument

En sammensmeltning af syllogisme og enthymem

Syllogismen er misvisende og ikke repræsentativ for argumentationspraksis i al almindelighed

Argumentationen må variere afhængigt af sammenhængen

Modellen er et analyseredskab

Praktisk og retorisk argumentation At argumentere handler om at begrunde sine påstande

At argumentere retorisk handler om, at påstandene skal være overbevisende

Udfordringen: At finde de gode argumenter og at udvælge dem- Økologi og publikum: Er det miljøbevidst publikum, et madglad publikum

Argumentationslæren er en del af retorikken

Hvad er et argument? Et argument er en påstand ledsaget af en begrundelse

I praksis er det ikke nok bare at give begrundelse for sine påstande – man skal vælge sine begrundelser i forhold til den retoriske situation, man er i.

Topikken (vinkel, betragtning) kan hjælpe med at finde de rette argumenter

Eksempel på brug af tematisk topoi

Gabrielsen og Christiansen: Talens magt, 2009, p. 52

Økonomi Sundhed Tid

Man sparer penge på mad

Man får varieret kost Man bruger mindre tid på rengøring

Man behøver ikke at købe en lejlighed

Man får faste spisetider Man bruger mindre tid på madlavning

Man binder sig ikke økonomisk

Man kan dyrke sport sammen

Man får mere kvalitetstid

Miljø Velvære Arbejde

Det bliver lettere at have delebil

Der er nogen at se fjernsyn med

Det styrker ens samarbejdsevne

Man udlader mindre CO2 Man får mad Man får mere tid til at arbejde

Man genbruger (aviser dvd’er osv.)

Man er en del af en familie

Man får et større netværk

Argumentationsmodel (Stephen Toulmin)

Et argument er en begrundet påstand

Belæg/Datum Påstand/Claim

Hjemmel/Warrent

Argumentationsmodel – de tre faste elementer Claim/Påstanden er det synspunkt, som afsender søger at få

modtagers tilslutning til. Det overordnede element i argumentet. Ofte ”Derfor…”

Datum/Belæg: Den information/begrundelse, som er en afgørende støtte for påstanden

Ofte ”Fordi…”

Warrent/Hjemmel: Forbinder påstand og belæg. Et generelt synspunkt, som skal deles og accepteres af både afsender og modtager, for at argumentet accepteres og godkendes.

Ofte ”Idet jeg antager, at …”

Eksempler Jeg har ikke gjort det, jeg er Jeg skal frifindes anklaget

for

Er man ikke skyldig i anklagen, skal man frifindes

Fordi du er grim Jeg synes, du er dum

Alle, der er grimme, er dumme

Udvidet model

De tre frie elementer Rygdækning (R): knytter sig direkte til H og inddrages i

argumentet, når der rejses tvivl om hvorvidt H kan accepteres. Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H?

Styrkemarkør (S): knytter sig til P og angiver i hvor høj grad, afsender vil stå inde for sin påstand. Hvor sikker er afsender på P?

Gendrivelse (G): knytter sig til S, idet afsender her kan specificere eventuelle forbehold og usikkerhedsmomenter, der er transporteret fra P til H. I hvilke tilfælde gælder P ikke?

Argumentationsmodellen - praksis

Belæg: (fordi) Bent har haftFormidling og metode

Hjemmel: [(eftersom) Personer, der har fulgt kurset formidling og metode,lærte en masse om disse emner]

Påstand: Bent ved en masse om formidling

”Bent ved en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode”

Den udvidede model

Belæg:(Fordi) Bent har haft Formidling og metode

Hjemmel:(eftersom) Personer, der har fulgt kurset i Formidling og metode, lærte en masse om disse emner

Styrkemarkør:sikkert

Påstand: Bentved en masse om formidling

Gendrivelse:(Medmindre) han sad og sov i timerne!

Rygdækning:Se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.

”Med mindre hun sad og sov i timerne, ved Bent sikkert en masse om formidling, for han har haft Formidling og metode - og se bare på Børge, som ved alt om formidling efter at have haft kurset.”

Dårlige argumenter 1. Går efter personen frem for sagen (eks. i amerikanske valgkampe)

2. Argumenter udelukkende på følelser (eks. Jeg synes, han skal være formand, for jeg

har altid kunne lide ham)

3. Svage generaliseringer (eks. Når nogen overtræder loven, skal de straffes. Derfor skal børn også straffes, når de overtræder loven)

Gendrivelse Det er altid argumenter for det modsatte synspunkt – ellers ingen

diskussion

Kend modpartens argumenter og brug den

Vær forberedt på modtagerens argumenter og foregrib dem i din egen argumentation

Gendrivelse

Vi er nødt til at begrænse vores energiforbrug af hensyn til miljøet- medmindre vi kan producere renere energi med et lavere CO2

-

Gendrivelsesmetoder Gendriv punkt for punkt Afvis autoriteten Opstil et dilemma Benyt udelukkelsesmetoden Afslør selvmodsigelser Angrib argumentationsformen

Ad hominem argumentet

Vender argumentationen fra sag til person. Derfor bliver tilslutningen til personens synspunkter afhængig af

indstillingen til personen selv

Argumenttyper A) Kilde–argument At begrunde en påstand via udsagn fra øjenvidner, der har overværet begivenheden

B) Mængde-argument At begrunde en påstand ved at henvise til problemet i tal og %

C) Ekspert-argument At begrunde en påstand via videnskabelige undersøgelser

D) Idol-argument At begrunde den påstand ved at henvise til en kendt person

E) Moralsk/etisk-argument At begrunde en påstand ved at appellere til modstanderens samvittighed og ansvarsfølelse

over for sine medmennesker

F) Trussels-argument At spille på modstanderens angst for egen sikkerhed eller samfundets sikkerhed, eks.

naturkatastrofer

Hvad skaber gode argumenter? Noget nyt (miljøargumenter) Genkendelighed (Obama og hans hvide

bedstemor) Identifikation (Pia K-tricks) Eksempler (Poul Nyrup og den cyklende

mor; vi har alle) Konkretiseringer (Pia og Obama)

Lidt inspiration…En stilistisk mikroanalyse af Anders Foghs retorik af Christian Kock05-04-05Hvad er det de retoriske "figurer" gør ved os? Tag nu Anders Foghs og hans landsmødetale, der jo vendte opinionen til hans fordel. Her var hele batteriet:

Anafor (at flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens): "Status over 3 års regeringsarbejde. Status over kontante og klare resultater til gavn for den danske befolkning."

Epifor (at flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens): "Det var en positiv historie. En spændende historie. Og en lærerig historie."

Epanastrofe (én sætning slutter med det samme som den næste begynder med): "I går gjorde jeg status. Status over 3 års regeringsarbejde."

Antiteser (skarpe modsætninger, typisk mellem "dem" og "os"): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre." "Når socialdemokraterne opdager et råderum, så bruger de det straks til større udgifter. Når vi opdager et råderum, så kan vi godt finde på at sætte skatterne ned."

Bogstavrim (betonede stavelser begynder med samme konsonant): "Når de andre er billigere, så skal vi være bedre."

Assonans (betonede vokaler ligner hinanden): "... om den studerende tager sin uddannelse i Odense eller i Oxford ... "

Trikolon ("tretrinsraket", dvs. remser med tre led): "Bedre til at oprette nye arbejdspladser. Bedre til atskabe nye produkter. Bedre til at få nye idéer."

Rytmiske sætninger (betoningerne kommer med lige lange tidsmellemrum): "VILjen til forANdring, er VEJen til TRYGhed."

Metaforer: "Vi skal være en frontløber. ... ... en palet af initiativer".

Hvad er årsagskæden der gør at når nogen udtrykker sig sådan, køber vi deres produkt? Svar ønskesKilde: http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?id=67&messageid=15

Opsamling Tænk kommunikationssituationen retorisk: - afsender, modtager, kontekst, budskab

etc.

Tænk modargumenter Tænk logos, ethos og pathos Tænk målgruppens forudsætninger