Håndværkerbyen

i Greve

En byvandring gennem Håndværkerbyens historie

2

Indhold

En introduktion 3

Håndværkerbyens historie 4

Matrikelkort over Håndværkerbyen 6

Luftfoto af Håndværkerbyen 7

1. Håndværkerbyen 1, matr. 16 i 8

2. Håndværkerbyen 2, matr. 16 db 9

3. Håndværkerbyen 6, matr. 16 eo 10

4. Håndværkerbyen 23, matr. 16 ea 11

5. Håndværkerbyen 38, matr. 16 de 12

6. Håndværkerbyen 49-51, matr. 16 dx 13

7. Håndværkerbyen 31-33, matr. 16 dp og 35 h 14

8. Håndværkervænget 21-23, matr. 35 d 15

9. Håndværkerbyen 35B, matr. 35 p 16

10. Håndværkervænget 15, matr. 18 gv 17

11. Håndværkervænget 3, matr. 48 q 18

12. Håndværkervænget 1, matr. 48 p 19

Information om Greve Museum 20

Foto på forsiden:

Luftfoto af Håndværkerbyen, 1967. Bagved Greve-Kildebrønde rådhus ses udstykningerne til Håndværker-byen. Foto: Greve Museum

3

En introduktion

Kære byvandrer Efter 2. Verdenskrig begyndte håndværk og industri at flytte væk fra København og ud til nye planlagte industrikvarterer. Håndværks- og industrivirksomheder blev ud-saneret fra København, fordi man ønskede at adskille bolig og industri. I de nye for-stæder til København blev der planlagt nye værkstedsbyer og håndværkerbyer til den mindre industri. I Valby blev en arkitekttegnet værkstedsby opført i 1953. I Alberts-lund blev Værkstedsgården opført i 1963. I Greve blev der i slutningen af 1950´erne solgt udstykninger til håndværkere, der ønskede at bygge værksted og bolig. Det blev til Håndværkerbyen, der i dag fremstår som et fuldt udbygget håndværks- og indu-striområde. Til forskel fra de to værkstedsbyer i både Valby og Albertslund var Håndværkerbyen i Greve oprindelig tænkt som et område hvor fabrik og bolig var en helhed. Denne byvandring handler om Håndværkerbyens opståen, historie og udvikling. Der er udvalgt 12 bygninger/matrikler på ruten. Det er en kulturhistorisk vandring, der både fortæller om kulturlandskabets forandring fra et åbent landområde til et håndværks- og industriområde kombineret med boliger og om forskellige familier og virksomheder, der har boet og arbejdet der. Byvandringen er baseret på en stor undersøgelse af Håndværkerbyen, som blev fore-taget i 2005 af Greve Museums inspektør Kirsten Egholk. Tak til alle, der har bidra-get med historier, fotografier m.m. Byvandringen er produceret dels i anledning af Industrikulturens År 2007 dels til Bygningskulturens Dag, hvor temaet i 2007 er In-dustriens Bygninger. En byvandring gennem Håndværkerbyens historie er en byvandring, du kan gå præcis når det passer dig. Og i dit eget tempo. Vandringen kan sagtens gås i ét stræk. Matri-kelkortet på side 6 og luftfotoet på side 7 danner udgangspunkt for vandringen. Her er de udvalgte matrikler og bygninger markeret med rød. Har du lyst til at vide mere om Håndværkerbyen, er du velkommen til at besøge Gre-ve Museums udstilling Familieindustri (25. september 2007 til 2. marts 2008), der bl.a. handler om Håndværkerbyen.

God fornøjelse!

Kirsten Egholk, Greve Museum

4

Håndværkerbyens historie

Udsnit af luftfoto fra 1967, der viser Håndværkerbyen. Foto: Greve Museum

Med et svendebrev i hånden var der mange unge håndværkere, der drømte om at bli-ve selvstændige i 1950’ernes København. Virksomheden begyndte ofte som et én-mandsforetagende i et mindre værksted enten hjemme i garagen, i en baggård eller en kælder f.eks. på Nørrebro, men det var svært at udvide virksomheden. I 1964 vedtog sognerådet i Greve-Kildebrønde Kommune at udstykke et landbrugs-område i Greve by og sogn til mindre håndværks- og industrivirksomheder med tilhø-rende boliger. Hermed blev iværksætterfamilier inviteret til at slå sig ned i området og starte virksomhed op i Håndværkerbyen, som området kaldes i daglig tale. De før-ste grunde blev udstykket i slutningen af 1950´erne, før der forelå en egentlig by-planvedtægt for området. I den partielle byplanvedtægt fra 1964 fremgår det, at om-rådet var forbeholdt mindre erhvervs- og værkstedsvirksomheder, hvor det på grun-den var tilladt at indrette én beboelseslejlighed med sædvanligt tilhørende udhus og garage til brug for virksomhedens ejer eller for en funktionær med fast tilknytning til virksomheden. I 1975 ændredes byplanvedtægten en smule i sin ordlyd. Nu blev om-rådet udlagt til forretningsvirksomhed og liberalt erhverv, og det skulle være tilladt at opføre eller indrette én beboelseslejlighed eller bolig, når denne tjente som bolig for indehaver, bestyrer, portner eller anden person med lignende tilknytning til erhvervs-virksomheden. Mange af Håndværkerbyens virksomheder er begyndt som såkaldte mand-kone-virksomheder, hvor familiens medlemmer i vid udstrækning har deltaget i produktio-nen, hvilket kendetegner den selvstændige livsform. De mænd, der købte en grund i Håndværkerbyen, havde enten haft et mindre værksted i København eller på Vesteg-nen. For alles vedkommende ønskede de at etablere deres egen virksomhed. Det var en gruppe mænd med håndværksmæssig uddannelse, f.eks. smed, værktøjsmager,

5

metaltrykker og metalsliber, plastmager og blikkenslager. For mange af disse mænd var en vigtig forudsætning for at kunne skabe egen virksomhed, at de havde en med-hjælpende hustru, børn og øvrig familie, der kunne give en hånd med i arbejdet. Håndværkerbyen står i dag som et fuldt udbygget område med 69 matrikler, der i alt blev udstykket fra tre gårde og tre statshusmandsbrug. De 40 matrikler består af én-familiehuse eller lejligheder og én til flere bygninger til enten håndværks- og indu-striproduktion eller til kontor, handel og lagerbygninger. 29 matrikler består udeluk-kende af en til flere bygninger til forskellige erhvervsformål. Det sidste skyldes, at mange af virksomhederne har ekspanderet og opkøbt grunde med henblik på udvidel-se af produktionen. I flere tilfælde er ekspansionen altså også gået ud over ideen med et kombineret bolig og erhvervskvarter, idet mange boliger i dag er blevet inddraget til kontorbygninger.

FAKTA • Udstykningskortet fra 1962 viser de tre statshusmandsbrugs placering.

• Den midterste bygning ligger stadig i Håndværkerbyen 59A.

6

Matrikelkort over Håndværkerbyen

Byvandringens matrikelnumre er markeret med rød farve. Byvandringen begynder i

nederste venstre hjørne, matrikel 16i, der svarer til Håndværkerbyen 1.

Udstykningskort over Håndværkerbyen i byplanvedtægt, 1964. Greve Museum

7

Luftfoto af Håndværkerbyen

Byvandringens bygninger er markeret med røde firkanter. Byvandringen begynder i nederste venstre hjørne ved Håndværkerbyen 1.

Luftfoto over Håndværkerbyen, 1982. Foto: Greve Museum

8

1. Håndværkerbyen 1, matr. 16i

Luftfoto af området før Håndværkerbyens etablering, 1950. Foto: Greve Museum

Første stop på byvandringen er Håndværkerbyen 1, hvor Greve Vandværk ligger i dag. Greve Vandværk har haft til huse i bygningen siden midten af 1990´erne. Oprindelig lå her et statshusmandsbrug bygget i 1909. Det blev revet ned engang i 1970´erne, hvorefter der blev bygget en erhvervsbygning i 1975. På luftfotoet ovenfor kan du se, hvordan området så ud i 1950 før det blev udstykket og udbygget med mindre håndværks- og industrivirksomheder. Prøv at gå videre til Håndværkerbyen 59A, matr. 16 h, hvor rester af det gamle statshusmandsbrug stadig ligger.

FAKTA • Grundejerforeningen Håndværkerbyen og Håndværkervænget har rødder i et oprindeligt land-brugsområde i Greve-Kildebrønde Kommune. De 69 matrikler er udstykket fra hhv. Ågården, matr. 35a, en gård matr. 48a og tre statshusmandsbrug matr. 16g, 16h og 16i.

• De tre statshusmandsbrug blev omkring 1910 udstykket fra gården Hedely, matr. 16a. To af husmandsbrugene blev bygget af murer Ole Hansen og tømrer Peder Pedersen.

9

2. Håndværkerbyen 2, matr. 16db

Håndværkerbyen 2, 2005. Foto: Greve Museum

Luftfoto Håndværkerbyen 2, 1986. Foto: Kastrup Luftfoto

Det andet stop på vandringen er Håndværkerbyen 2. Her har der ligget både auto-værksted, håndværkercafé og i dag en spillehal.

I 1976 flyttede mekanikeren Bjarno Frisch til Håndværkerbyen med sin hustru. Bjar-no Frisch, født og opvokset på Nørrebro, skiftede en et værelses lejlighed ud med hus og autoværksted lige ved siden af.

Greve Auto Centrum fungerede fra 1976 til 1992. Bjarno Frisch købte gamle biler, satte dem i stand og reparerede biler. I 1992 besluttede han sig for at bygge det gamle autoværksted om til Håndværkercafe, der serverede dansk mad; stegt flæsk og persil-lesovs. Der var op til 13 ansatte og der blev arbejdet i døgndrift i løbet af 1990´erne. Cafeen blev et centralt mødested for Grundejerforeningens generalforsamlinger og øvrige fester. I dag har Bjarno Frisch lavet cafeen om til spillehal.

FAKTA • Bolig og industribygning blev opført i 1965.

• Tilbygning i 1992.

10

3. Håndværkerbyen 6, matr. 16eo

Håndværkerbyen 6, 2005. Foto: Greve Museum

Børn på gårdspladsen ved Stig Knudsens Værktøjsfabrik, Håndværkerbyen 6, ca. 1969. Foto: Greve Museum

Fra 1969 til 1973 lå Stig Knudsens Værktøjsfabrik i Håndværkerbyen 6. Her boede og arbejdede Stig og Kirsten Knudsen. Håndværkerbyen var tænkt som et kombineret bolig- og fabriksområde. Fordelen ved at bo og arbejde samme sted var, at Kirsten udover pasning af parrets to børn kunne arbejde som medhjælpende hustru i værk-tøjsfabrikken. Ulempen var bl.a., at Håndværkerbyen ikke var så egnet til børn. I 1973 flyttede Værktøjsfabrikken til andre bygninger i Håndværkerbyen og familien flyttede til et parcelhuskvarter i nærheden. Stig Knudsens Værktøjsfabrik har også ligget i Håndværkerbyen 10, 13, 31, 33, 40 samt Håndværkervænget 18, 20 og 21-23.

I 1974 flyttede den lille familieejede plasticfabrik Hinnum Plast ind i bygningerne. Her boede grundlæggeren Otto Hinnum sammen med sin hustru og søn. Hinnum var en dansk pioner inden for produktion af plasticposer og folier. I dag er Erik Lund Ludvigsen direktør.

FAKTA • Bolig og industribygning blev opført i 1967 af tømrer-snedker Aksel Schmidt.

• 1969 – 1973: Stig Knudsens Værktøjsfabrik 1974 til i dag: Hinnum Plastic.

11

4. Håndværkerbyen 23, matr. 16ea

Håndværkerbyen 23, 2005. Foto: Greve Museum

Ansatte i Zink A/S, 1978. Jørgen Dalsgaard, Zink´s nuværende direktør, står i forgrunden. Foto: Greve Museum

El-installationsfirmaet W. Zink A/S blev etableret i 1955 af Walther Zink, der var el-værksbestyrer. Han kom fra Jylland, hvor han var født i 1912. Han flyttede til Vand-værksvej ved Hundige Strandvej og startede firmaet sammen med en kollega. Et par år efter flyttede firmaet til Hundige Strandvej 200A for siden at flytte til Håndvær-kerbyen 23 i 1975. I 2005 fejrede firmaet 50 års jubilæum.

Firmaets nuværende ejer Jørgen Dalsgaard blev ansat i firmaet i 1968. Dengang var der 8 ansatte. I 1971 blev han medejer og i 1977 overtog han firmaet helt, da Walther Zink i en alder af 65 år ønskede at trække sig tilbage.

FAKTA • Industribygning blev opført i 1975. Der er ikke bolig til denne virksomhed.

12

5. Håndværkerbyen 38, matr. 16de

Håndværkerbyen 38, 2005. Foto: Greve Museum

Håndværkerbyen 38, 2005. Foto: Greve Museum

Just Toft Rasmussen, uddannet karetmager, boede og arbejdede sammen med sin hu-stru Ebba i denne bygning fra 1967. Han købte grunden i 1962 og byggede smede-værksted med bolig beliggende på første sal. Just Toft Rasmussens historie minder om mange andre håndværkeres. Han startede med et værksted i garagen i Hvidovre, men da garagen blev delt med naboen, og det larmede for meget, bad naboen om, at værkstedet blev flyttet. Først blev værkstedet flyttet til et 25 m2 stort værksted i Valby og siden til Håndværkerbyen fra 1967 til 2005. Just Toft Rasmussen lavede smedearbejde og byggede specialdele til biler til f.eks. køletransport. Han blev 81 år gammel.

FAKTA • Bolig og industribygning blev opført af Just Toft Rasmussen i 1967.

• I dag er et snedker-tømrer firma flyttet ind i bygningen.

13

6. Håndværkerbyen 49-51, matr. 16dx

Håndværkerbyen 49-51, 2005. Foto: Greve Museum

Luftfoto af Håndværkerbyen 49, ca. 1967. Foto: Greve Museum

I denne bygning har virksomheden Gilbro A/S ligget. Arne Gilbros virksomhed be-gyndte i 1961 i en nedlagt købmand på Vesterbro. Da han gerne ville kombinere ar-bejde og familie, flyttede han i midten af 1970´erne til Håndværkerbyen 49 sammen med hustruen Rita og deres fire børn. Da børnene blev større, fik de lidt arbejde i fir-maet, men ingen af dem havde lyst til at løfte arven efter deres far. I 1998 overtog Per Reinholdt direktørposten.

Arne Gilbro har haft stor betydning for dansk byggeindustri. Han var den første, som udviklede et program til bygningsprofiler, der blev bukket maskinelt. Det blev en stor succes, fordi de var både hurtigere og billigere. I dag er virksomheden flyttet til Håndværkerbyen 33 (se byvandring 7, s. 14) og direktøren hedder Per Reinholdt.

FAKTA • Bolig og industribygning blev opført ca. 1967.

• Industribygningen blev udvidet med flere tilbygninger i 1972 og 1976.

• Boligen blev inddraget til kontor ca. 1985.

14

7. Håndværkerbyen 31-33, matr. 16dp og 35h

Håndværkerbyen 31, 2005. Foto: Greve Museum

Luftfoto Håndværkerbyen 31 og 33, midten af 1980´erne. Fotograf: Kastrup Luftfoto

I Håndværkerbyen 31 ligger pulverlakeringsvirksomheden SK Coating A/S, der har

ligget der siden 1984.

Industribygningen blev opført i 1967 til M. Krøgers Maskinfabrik. I begyndelsen af

1980´erne flyttede maskinfabrikken til Hundige Industrikvarter, hvor fabrikken ligger

i dag på Geminivej 4. Frem til 1984 havde tømrermester Arne Laulund Tsc Tømrer-

Snedker Kompagniet ApS i bygningen. I 1984 købte Stig Knudsen bygningen, fordi

han gerne ville udvide sin produktion med pulverlakering.

Industribygningen i Håndværkerbyen 33 blev opført af Stig Knudsen i 1974. I dag har virksomheden Gilbro A/S til huse i bygningen. Gilbro er omtalt på side 13.

FAKTA • Industribygning i Håndværkerbyen 31 blev opført i 1967 af Mogens Krøger, M. Krøgers Ma-skinfabrik.

• SK Coating A/S, en afdeling af Stig Knudsens Værktøjsfabrik, har ligget i bygningen Håndvær-kerbyen 31 fra 1984 til i dag.

• Industribygning i Håndværkerbyen 33 blev opført af Stig Knudsen i 1974.

• I dag har Gilbro A/S værksted og kontor i bygningen Håndværkerbyen 33.

15

8. Håndværkervænget 21-23, matr. 35d

Håndværkervænget 21-23, 2005. Foto: Greve Museum

Luftfoto af Håndværkervænget 21-23 i midten af 1980´erne. Foto: Greve Museum

Denne industribygning med tilhørende lejlighed blev opført i 1965 af fabrikant Per Jensen. Historien om Per Jensens metaltrykkeri begyndte i slutningen af 1950´erne i en tidligere svinestald, der var blevet omdannet til en blomstrende industrivirksom-hed. Det gik så godt, at Per købte en udstykning fra Ågården og byggede metalvare-fabrikken på Håndværkervænget 21-23. I 1968 var medarbejderstaben vokset til 30 medarbejdere og fabrikken havde en omsætning på 2 millioner. Per Jensen produce-rede stålvarer for Stelton. 90 % af varerne blev eksporteret til England, USA, Hol-land, Belgien og Vesttyskland. Per Jensens virksomhed er eksempel på den type familieindustri, som har kendeteg-net mange af Håndværkerbyens virksomheder. Pers hustru Evi var med i den daglige produktion og datteren Kate gav også et nap med i det daglige, når varerne skulle emballeres. Pers mor, der boede i Ishøj, hjalp også med i produktion. Per Jensen hav-de metaltrykkeri og – sliberi indtil 1984. I 1984 flyttede Stig Knudsens Værktøjsfabrik ind i lokalerne efter Per Jensen. Stig Knudsen solgte sin virksomhed i 2003. I dag er bygningen omdannet til mindre leje-mål med bl.a. detailhandel.

FAKTA • Industribygning og lejlighed til beboelse blev opført i 1965 af Per Jensen.

16

9. Håndværkerbyen 35b, matr. 35p

Håndværkerbyen 35B, 2005. Foto: Greve Museum

Egon Egs mor hjælper til i værkstedet, ca. 1977. Foto: Greve Museum.

Egon og hustruen Vivi flyttede til Greve i 1959. I begyndelsen havde Egon værksted i en nedlagt svinestald på Ågården. Der var gang i produktionen, og i midten af 1960´erne købte Egon en udstykning til den nye Håndværkerby i Greve. Først blev værkstedet bygget og siden et enfamiliehus til Egon, Vivi og sønnen Henrik. Næsten alle ansatte var enten i familie med Egon eller hans kone. Hun stod for husholdning, børnepasning og forefaldende arbejde på værkstedet. Sønnen hjalp til efter skole. Når der var travlt, kom Egons forældre og gav en hånd og der blev også ansat folk fra lo-kalsamfundet. De hjalp til ved stansemaskinerne, klippede rondeller ud og skruede træhåndtag på de rustfrie serveringsfade eller kartoffelskåle. I begyndelsen af 1980´erne flyttede Egon Egs metaltrykkeri til Karlslunde og lukkede i 1998.

FAKTA • Adressen hed oprindelig Håndværkervænget 24.

• Egon Egs metaltrykkeri lå her fra slutningen af 1960´erne til begyndelsen af 1980´erne.

• I dag ligger der et fitness center.

17

10. Håndværkervænget 15, matr. 18gv

Håndværkervænget 18, 2005.

Foto: Greve Museum

Håndværkerforretningen, 1976. Foto: Greve Museum

I Håndværkervænget 15, på en udstykning fra Bregengård, lå i perioden 1970 til 1997 Håndværkerforretningen og Schmocks Arbejdstøj. De to forretninger forsynede samt-lige håndværkere i Håndværkerbyen, Greve Kommune og firmaer udenfor Greve med arbejdstøj og værktøj.

Der var forretning i stueetagen og bolig til familien på 1. sal. Bygningen var i alt på 650 m2 inkl. kælder og første sal. Her boede Henning Schmock med sin hustru og to sønner. De to forretninger fungerede frem til 1997.

FAKTA • Bolig samt bygning til kontor, handel og lager blev opført af Henning Schmock i 1967.

• I dag er der høreklinik i bygningen.

18

11. Håndværkervænget 3, matr. 48q

Håndværkervænget 3, 2005. Foto: Greve Museum

Håndværkervænget 3, 1956. Foto: Greve Museum

Det første værksted, som blev bygget i Håndværkerbyen, blev bygget i 1956 på denne adresse Håndværkervænget 3. På billedet ovenfor er byggeriet i gang. I baggrunden af byggeriet ses de åbne marker og Greve-Kildebrønde Centralskole. Værksted og bolig blev bygget af snedker Finn Haagensen og tømrer Willer Hansen. De fik mulighed for at købe to grunde i forbindelse med en udstykning til Greve-Kildebrøndes nye rådhus (det nuværende Greve Borgerhus). I 1960 solgte Finn Haagensen og hustru deres værksted og bolig til Rosa og Poul Walther Olsen, kendt som ”lorte-Olsen”, fordi han havde kloakrens.

FAKTA • Værksted blev opført i 1956/1957. Bolig blev opført i 1959.

• I dag ligger Greve Kloakservice på matriklen.

19

12. Håndværkervænget 1, matr. 48p

Håndværkervænget 1, 2005. Foto: Greve Museum

Christian Weinreich på værkstedet i Håndværkervænget 1, 1970´erne. Foto: Greve Museum

Det lille familiedrevne smedefirma Weinreich flyttede til Håndværkerbyen i 1972. Familien var flyttet fra Nørrebro til Hundige landsby i 1954, hvor virksomheden var startet. Christian Weinreich udviklede og producerede bl.a. sæbeautomater til mønt-vaskerier for sæbefabrikken Sunlight i Glostrup. Hele familien var med til at produce-re sæbeautomater. Der blev arbejdet fra morgen til aften i Weinreichs smedefirma. Sønnen John Weinreich fortæller: ”Min far arbejdede altid. Han havde gråt Kansas

arbejdstøj på fra han stod op og til han gik i seng. Han havde altid værktøjskassen i

bilen. Kun hvis min mor tvang ham til at tage noget andet på og sagde nu må du sgu’

tage noget pænt tøj på. Så gik han ind og tog et rent sæt arbejdstøj på. Det måtte da

være fint.”

Smedefirmaet lukkede i begyndelsen af 1990´erne.

FAKTA • Bolig og industribygning blev opført i 1962.

20

Information om Greve Museum

Åbent Tirsdag – fredag kl. 11-15, søndag kl. 11-17, mandag og lørdag lukket. Fri entré. Litteratur om Håndværkerbyen • Kirsten Knudsen: Glimt af livet som iværksætterfamilie. Greve Museum 2005

• Kirsten Egholk: Håndværkerbyen i Greve. I: Fabrik & Bolig, 2006. Litteratur om Greve i 1960´erne • Mikkel Thelle & Pernille Stenner: Fra Nybyggernes Tid. Greve Museum, 2001

• Kirsten Egholk: Det store rejsegilde. Greve Museum, 2005 Udstilling Familieindustri 25. september 2007 – 2. marts 2008

Udstillingen handler om den industrielle udvikling i Greve Kommune og dækker en

lang historisk periode fra 1840´erne og frem til i dag. Vi har delt udstillingen op i tre

dele.

Den ene del sætter fokus på mejeriudviklingen i Greve som et eksempel på den tidli-

ge landindustri fra 1840´erne til 1950´erne.

Den anden del omhandler Håndværkerbyen i Greve, som var et af de nye industriom-

råder, der blev planlagt i de københavnske forstæder fra efterkrigsårene.

Sidste del er vandreudstillingen Industrikultur på Tour, som beskriver Danmarks in-

dustrihistorie.

G R E V E M U S E U M Bækgårdsvej 9, 2670 Greve, tlf. 43 40 40 36

www.grevemuseum.dk, tirs. – fre. 11-15, søn. 11-17