1

Historien omHistorien omHistorien omHistorien omHistorien omSusanne & SamuelSusanne & SamuelSusanne & SamuelSusanne & SamuelSusanne & Samuel

Wesleys tropWesleys tropWesleys tropWesleys tropWesleys trop

i kog MetodistkirkensMetodistkirkensMetodistkirkensMetodistkirkensMetodistkirkensSpejdere i StrandbySpejdere i StrandbySpejdere i StrandbySpejdere i StrandbySpejdere i Strandby

Holdgryden

2

3

Hold gryden i kogHold gryden i kogHold gryden i kogHold gryden i kogHold gryden i kog

Historienom

Susanne & Samuel Wesleys trop

Metodistkirkens Spejdere i Strandby

4

Hold gryden i kogHistorien om Susanne & Samuel Wesleys tropMetodistkirkens Spejdere i Strandby

Copyright: MS Strandby 2000Susanne & Peer ThaarupSøndervej 119970 StrandbyTlf. 98 48 10 66Lay Out: Finn UthTegning, akvareller, vignetter: Lars Henning ClausenTryk: SAL tryk StrandbyISBN

5

De første uniformerDe første uniformerDe første uniformerDe første uniformerDe første uniformerDen gamle Metodistkirke i Strandby var ikke byggettil børne- og ungdomsarbejde. Der var, udoverkirkerummet, kun en lille sal i bygningen på hjørnet afKirkevej og Havnevej.Der havde imidlertid været søndagsskole for børnlang tid tilbage. Det foregik i kirken efter søndagensgudstjeneste. Den gamle Metodistkirke var så lille, atgudstjenesten var forbeholdt de voksne. Børnene blevså lukket ind i kirken, når de voksne gik hjem for atforberede søndagsmiddagen.Pastor Emil Larsen, der tilbage i 1921-23 havde værethjælpepræst i Frederikshavn, med særligt ansvar forprædikepladsen i Strandby, var i 1926 blevet leder afen del af Metodistkirkens børnearbejde. Emil Larsenarrangerede i 1930 en lejr for børn fra hele Vendsys-sel, og den lejr fandt sted i Strandby. Det blev førstegang metodisterne i Strandby fik indtryk af, at kirkenkunne andet for børn end søndagsskole.Aksel Andersen senere Frydkjær havde været søn-dagsskolelærer, da han i 1934 oprettede drenge-forbundet. På den tid var der stor vækkelse i menighe-den, og i løbet af to år blev 65 nye medlemmeroptaget i menigheden. Drengeforbundet tog på turetil Bratten og sov på høloft. Og friluftslivet blevkrydret med primitiv madlavning og lejrfærdigheder.

Senere blev arbejdet med drengene overtaget af JensLarsen og PW Hjørnet også kaldet Ville.Pigeforbundet kom til kort tid efter og blev ledet afOlga Jensen og Else Tvilling. Pigerne samledes ikirken. Her blev navnet Gulspurvene taget i brug, ogsnart var der så mange småpiger, at Kirsten Thomsensenere Aaen og Ruth Tvilling Larsen senere Clausenmåtte træde hjælpende til.Juniorarbejdet, som var den fælles betegnelse fordrenge- og pigeforbundet, udviklede sig i en sådangrad, at allerede efter få år fremkom ønsket om at fåegen hytte. På Bratten blev et stykke jord lejet afMartin Jensen. Tømmer blev skænket, og ved frivilligarbejdskraft blev en rigtig spejderhytte rejst. I sammeår, som Strandby metodistmenighed kunne fejre 10års jubilæum, blev Blokhytten i Bratten indviet.Juniorarbejdet tog flere og flere spejderaktiviteter op.Tørklæder var det første, der lignede en uniform.Turene til de omkringliggende gårde i oplandet blevhyppigere. Det var spændende at få lov til at over-natte i laden eller på høloftet på gårde som „Vang-gården“ og „Himmerig“ i Jerup, „Børsholt“ ved Tolne,„Nørtved,“ „Chr. Nielsen“ i Bollehede og flere andre.Men Blokhytten i Bratten, som var kirkens egen, blevden tilbagevendende og højt elskede lejrplads for enhel generation af børn og unge.

Metodistkirkens SpejdereMetodistkirkens SpejdereMetodistkirkens SpejdereMetodistkirkens SpejdereMetodistkirkens Spejderei Strandbyi Strandbyi Strandbyi Strandbyi Strandbyaf Jørgen Thaarupaf Jørgen Thaarupaf Jørgen Thaarupaf Jørgen Thaarupaf Jørgen Thaarup

6

Begyndelsen til noget nytBegyndelsen til noget nytBegyndelsen til noget nytBegyndelsen til noget nytBegyndelsen til noget nytEfter krigen voksede ønsket om at starte rigtigtspejderarbejde.Umiddelbart før krigen og i de første krigsår havdemenigheden igen oplevet en periode af vækkelse.Denne gang satte det sig spor i ungdomsarbejdet,som behøvede et lokale at samles i. Hidtil var deunge henvist til kirken. Men i 1944 kunne en tilbyg-ning til kirken indvies med et dejligt, nyt ungdoms-lokale. Det var disse engagerede unge, der drømteom at Strandby Metodistkirke skulle starte rigtigespejdere. De unge havde forbindelse til de ungemetodister i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev,Løkken og Ålborg. Og de fleste af disse steder varman allerede godt i gang med spejderarbejde.Men det var først da pastor Hans Kristian Bhutho i1946 fik ansættelse i Strandby, at drømme blev tilvirkelighed.Planen var den, at først skulle der findes et antalførere, som ville oplæres til spejdere. Og når de varoplært, så kunne førerne gå ud og finde nogle børnog unge at være spejderførere for.

Hans Kristian Bhutho var på den tid divisionschef forMetodistkirkens Drengespejdere i Vendsyssel. Oghvad angik pigerne måtte det være muligt at få dennødvendige hjælp til oplæringen gennem divisions-chefen for Metodistkirkens Pigespejdere i Vendsyssel,som hed Edith Hjorth og boede i Brønderslev.7 unge mænd fra ungdomsforeningen meldte sig ivinteren 1946 - 47 til spejdertræningen. Pigerne varder nogen usikkerhed omkring. Men efter menighe-dens påskemøde lykkedes det at finde 10 ungekvinder, der ville forberede sig til opgaven at værepigespejderfører.Hans Kristian Bhutho og Claudius Hjørnet tog sig afdrengeførerne. Og præstefrue Ellen Bhutho tog sig afpigeførerne. Hele sommeren stod træningen på. Detskulle jo gå rigtigt til. Ingen kunne være spejderføreruden at have bestået 3. klasseprøven. Færdighederneblev lært, og uniformer med mærker og tørklæde blevfremskaffet. Dermed var forberedelserne til opstartenaf Metodistkirkens Drengespejdere og Pigespejdere iStrandby tilendebragt.

7 unge mænd indvies til førere i denførste drengetrop i 1947.

Pigespejdernes første førere foran kirken i 1947.

17 unge indviet tilspejderførere foran alteret,og mens de knæledesluttede menigheden opomkring dem i bøn

7

SpejderløftetSpejderløftetSpejderløftetSpejderløftetSpejderløftetSøndag 7. september 1947 fandt stiftelsen sted afspejderarbejdet i Strandby. Det blev en megethøjtidelig dag, hvor hele menigheden var engageret idet, der skulle ske.Dagen begyndte med gudstjeneste. De 7 unge mændog 10 unge kvinder var naturligvis mødt frem i deresnye uniformer. Gudstjenesten handlede om igangsæt-telse af spejderarbejdet. Pastor Bhuthos prædiken

De små piger, som Inger Rasmussensenere Svendsen tog sig af, samledeshos Ejner og Søster Rasmussen, Sønder-vej 30. De små drenge samledes ikirken, og de første patruljer holdt

møde hjemme hos føreren. De små, Ulveungerne ogGulspurvene, blev i mange år ved med at holde deresmøder enten i private hjem eller i kirken, og det gik.Men for drenge og pige patruljerne, var situationenikke holdbar.I præstens have på Munkevej blev der opsat et skurmed en brændeovn. Oplysning var med stearinlys ogpetroleumslamper. Her fik patruljerne deres førsterigtige tilholdssted, hvor de kunne udsmykke skuret,så det blev en rigtig spejderhule. Præstens baghavehenlå i disse år som en mere eller mindre ordnetlejrplads med bål og rafter.Præsteboligen var til tider omdannet til en hel systue,hvor de kakigule uniformer blev fremstillet. EllenBhutho var dygtig til at tegne og klippe mønster, ogde piger, der ikke selv kunne sy uniformen færdig, fikogså hjælp til det.Frem til 1953 var Ellen Bhutho leder af pigespejderne,hvorefter Inger Svendsen og Margit Hjørnet overtogledelsen. Drengespejdernes leder var ClaudiusHjørnet.I 1948 havde Metodistkirkens Drengespejdereetableret samarbejde med KFUM spejderne i Dan-mark, og pigespejderne med KFUK spejderne. Detgav mulighed for deltagelse i førertræninger, somKFUM & K spejderne arrangerede på landsplan. Isærpigespejdernes førere fra Strandby var flittige til atdygtiggøre sig på træningerne, som KFUK indbød tilpå Spejderbakken Nedre i Vejle.

handlede om kaldet til at være leder for andre. De 17unge blev indviet til spejderførere foran alteret, ogmens de knælede sluttede menigheden op omkringdem i forbøn.Søndag aften var der stor fest, hvor de nye førereaflagde spejderløftet, som tegn på, at de havdebestået 3. klasseprøven og påtaget sig ansvaret foropstart af spejderarbejde for både drenge og piger.Dermed var spejderarbejdet i gang. Førerne varindsat, men der var ingen spejdere endnu. De skulleførst findes.Det var også klart, at spejderne skulle bære præg afden kirke, de var tilknyttet. Derfor kom pigespejdernelige fra starten til at hedde Susanne Wesleys Trop. Ogdrengespejdernes navn var Samuel Wesleys Gruppe.

HyttefadetHyttefadetHyttefadetHyttefadetHyttefadetDet viste sig, at børnene i Strandby gerne ville værespejdere. Så arbejdet fik en start med god tilslutning.En del børn, der tidligere havde været med i drenge-og pigeforbundet, kom med i de nye aktiviteter.Spejderlokaler var der imidlertid ikke noget af, ogkirken var ikke altid lige anvendelig til spejderaktivi-teter. Derfor måtte de forskellige smågrupper selvfinde steder at holde møderne.

Hyttefadet ipræstens

baghave vardet første

spejder-lokale.

Blokhytten i Bratten var rammeom mange ture og lejre. De

store piger har her taget opstil-ling efter en vellykket week-end.

8

Som en rejselysten flåde ...Som en rejselysten flåde ...Som en rejselysten flåde ...Som en rejselysten flåde ...Som en rejselysten flåde ...Spejderarbejdets puls kendetegnes på mange måderaf lejrene. Oplevelser af at være mange og at deltagei sommereventyr sammen med andre spejdere ersom kostbare perler på en snor for MetodistkirkensSpejdere i Strandby.Selvom førerne fra Strandby lige fra starten sattespejderfærdighederne og spejderprøverne højt, så vardet ikke altid de spejdermæssige præstationer, derførst og fremmest udmærkede de to troppe frafiskerbyen højt mod nord, når de deltog i de storelejre.Det var ikke altid at kompas og kort var lige let at fåtil at passe sammen. Men når der skulle spillesfodbold, var strandbydrengene de stærkeste.Inddelingen i patruljer hørte sig natur-ligvis til, men det var alligevel lettere atlave en samlet lejrplads for alle pi-gerne.Spejderlejr betød primitiv livsstil, menman skulle heller ikke overdrive, såkartoflerne kunne godt koges overgasblusset, mens man hyggede sigomkring bålet.Maden var altid vigtig for strandby-spejderne, og mange gange er demadrationer, som lands- og korps-lejrene har budt på, blevet suppleretmed gode fisk og hummer hjemmefratil stor forundring blandt byspejderne.Hvis der havde været en lidt afslappetholdning til konkurrencerne, så var

stemningen til gengæld helt i top, når ClaudiusHjørnet forestod de bedste lejrbål, hvortil udstyretvoksede år for år med råb og løjer, heste, ælsler, Kai& Andrea.Spejderne fra Strandby blev snart ganske rejselystne,og når de drog ud på lejre, var de næsten altid mangei flok. Drenge og piger på hver deres lejre naturligvis.Drengenes første sommerlejre gik til Læsø og Hirshol-mene. Dernæst fulgte lejrene i Hirtshals og Vrang-

bæk. Det gav mod til atkomme længere vækhjemmefra, og de næstegange gik turene tilThurø og Als. Samarbej-det med KFUM spej-derne gav mulighed for

Spejderliv betødprimitiv livsstil, menman skulle hellerikke overdrive

Pigerne på lejr i 1948.

Samling omkring flagstangen. Storeog små piger på fælles tur.

Strandbypiger påStrik-lejren påSjælland i 1967.

Piger i gallauniform ogmed faner. Korpslejren i

1967.

9

deltagelse i de store korpslejre ved Trellenæs nærFredericia i 1950, på Bornholm i 1955, MoesgårdStrand nær Århus i 1960, Trelleborg i 1965 m. fl.Landslejrene for Metodistkirkens Drengespejderedeltog troppen fra Strandby også i bl.a. ved Eskebjerg,Juelminde, Geril Strand og Moselund. Sidstnævnte lejri 1967 huskes, fordi de store drenge fra Strandbyvandt lejrinspektionen. Deres kogegrej var i tip topstand hver dag. Først ved hjemrejsen blev det opda-get, at patruljen havde to sæt udstyr med. Et sæt, derblev brugt og derefter gemt et sted i skoven, og etnyt sæt, som blev vist frem ved den daglige inspek-tion.Pigerne tog del i de lejre, der var for pigespejdere.KFUKs lejre var populære, og det førte pigerne fraStrandby til stenalderlejren på Sjælland, eventyrlejrenpå Fyn, lejren ved Hald Hovedgård, hvor strandby-pigerne første gang mødte verdens-pigespejder-chefen Lady Olave Baden-Powell, og strik-lejren vedBorup på Sjælland (1967).Pigespejdernes store lejre var på den tid en helopvisning i rigtig påklædning. Både ved de dagligeinspektioner på lejrpladsen, flagparaderne om morge-nen og ved åbnings- og afslutningsceremonierne,hvor spejderne marcherede i takt med hundreder affaner forrest og blev stillet op i rækker og geledder,og uniformsreglementet blev tjekket til mindstedetalje. Det var ingen lille sag. KFUK spejdernesuniform bestod af grøn nederdel og jakke. Dertilhørte hvid skjorte og slips og naturligvis hvide strøm-per med kvast. Det var sin sag at have hvidt nok medtil en hel lejr. Desuden havde pigerne hat eller skrå-hue. Til lejrbrug benyttede pigerne en lysegrønlærredskjole, og til den hørte gult tørklæde, brunestrømper og sko. Metodistkirkens Pigespejderebrugte KFUKernes uniform, men i stedet for slipsetdet gule tørklæde. Ved en af disse store lejre, hvorparaden blev skridtet af, faldt en af cheferne fralejrpolitiet over de mærkelige pigetroppe, som havdetilladt sig at krænke højtideligheden ved åbnings-ceremonien ved at stille i lejruniformens gule tør-klæde. Det var lidt pinligt at blive stillet til regnskabog skue på den måde. En frisk spejderleder fraStrandby reddede flot situationen ved at træde etskridt frem af rækken, gøre reglementeret honnør ogmeddele, at til MPs uniform hørte altid gult tørklæde.Pigernes disciplin med uniformer forandredes opgennem 1970erne, og det blev nogle af cheferne formeget, at det almindelige lejrliv efterhånden kunneforegå i bikini og shorts.I 1969 deltog pigerne fra Strandby i De Blå Pige-spejderes jubilæumslejr ved Hostrup Sø. Her varLady’en også med. Det huskede alle. Men pigerne fraStrandby var ikke blevet husket, da rejseområderne

Spejdere er vi.Med solen om kindenvandrer vi fremad mod det, vi har kær:teltet og bålet og flaget og vinden,og vi er dus med det skiftende vejr.Her vil vi samle os sundhed for livet,hente os styrke igen og igen.Drenge i lejren får kræfterne givet,så de kan kæmpe i morgen som mænd.Lad kun alverden vide, hvem vi er:Metodistkirkens spejdere, du.Danske drenge i sind og i hu.Vær beredt, vær beredt.

Spejdere er vi.Vort mod og vor æresætter vi ind på det løfte, vi gav.Stærke og rene og tro vil vi bærelysere smil mod des stærkere krav.Nu skal det ses på vor væbnede vilje,at vi vil kæmpe og tro på vor sag.Jesus har tegnet et kors i vor lilje,ham vil vi lyde hver eneste dag.Lad kun alverden vide, hvem vi er:Metodistkirkens spejdere, du.Danske drenge i sind og hu.Vær beredt, vær beredt. Georg Thaarup

Pigespejdernes storelejre var en hel

opvisning i rigtigpåklædning

1 0

blev fordelt, så i sidste øjeblik blev brænde-hugge-pladsen ryddet for at skaffe plads. På den lejr fikStrandby til gengæld den første udmærkelse for godtlejrarbejde. Strandbypigerne blev også kendt forderes fodboldspil. De vandt nemlig lejrturneringen, ogdet var slet ikke så ringe at kunne mønstre det bedstefodboldhold på en lejr med 15.000 piger. I 1970gjaldt det H-lejren, som også blev meget populær.Ind imellem de store lands- og korpslejre arrangeredepigerne selv lejre. I begyndelse til Læsø, Bratten ogandre lejrpladser tæt på. Senere gik turen til Born-holm, til Henny og Hans på en af de historiskeBrændegårde, til MPs jubilæumslejr på Venø, og fleregange er turen gået til Norge og Sverige.

De skrå brædderDe skrå brædderDe skrå brædderDe skrå brædderDe skrå brædderPulsen i sommerens spejderaktiviteter var lejrene ogudflugterne. Til vinterens aktiviteter hørte spejder-festerne, der lige fra begyndelsen havde format.Pastor Bhutho var mester for opsætning af småskuespil. Kirkens sal var i ugerne op til festen omdan-net til værksted, hvor scenetæpper og baggrundeblev malet. Spejderne havde nok at gøre med indøv-ning af Kejserens Nye Klæder og andre dramatisereeventyr.Den første spejderfest omfattede kun pigerne. Åretefter var drenge også med. Det hele foregik påhotellet, som var sprængfyldt af nysgerrige gæster. Da

hotellet overgik til sømandshjem, blev spejderfesterneholdt i skolens gymnastiksal, som på den tid var deteneste sted med plads nok til så mange mennesker.

Teltpælene flyttesTeltpælene flyttesTeltpælene flyttesTeltpælene flyttesTeltpælene flyttesSpejdernes 10 års jubilæum blev fejret, og medbegejstring så hele menigheden tilbage på en godstart for spejderarbejdet i Strandby. Det uniformeredearbejde havde bidt sig rigtig fast og var kommet for atblive. Menighedens arbejde var i det hele taget ivækst, og menighedsrådet diskuterede heftigt, om detvar muligt at bære den økonomiske byrde vedudvidelse af kirkens lokale. Fiskeeksportør R. Clausenhavde skænket menigheden 10 alen jord i forlængelseaf kirkens grund. Det gav mulighed for at lave entilbygning i forlængelse af kirken, ned ad Kirkevej.Menighedsrådet kunne imidlertid ikke blive enige omprojektet, så planerne strandede indtil sommeren1959, hvor et helt andet projekt skulle gøre deårelange byggeplaner til skamme.I sommeren 1959 skete der noget. På ganske kort tidvoksede drømmen frem om at bygge en helt ny kirke.Sognerådet blev kontaktet for køb af grunden, hvorden gamle skole lå. Der var enighed om salg af dengamle kirke. Og inden året var omme, havde metodi-sterne i Strandby både et byggeudvalg og et bygge-projekt.

Sommerlejr i Norge i 1969.

Den nye kirkebød påbetydeligtmere plads.Og spejdernefik deres egetlokale

1 1

pigespejderne skulle på lejr. Siden den tid, harfiskeeksportør Jørgensens skiftende fiskebilernæsten været medlem af Metodistkirkens Spejdere iStrandby. Med John Jørgensen som chauffør har denstore fiskebil deltaget i stort set alle lejre i ind- ogudland. For spejderne i Strandby blev det efterhån-den en selvfølgelighed, at lastbilen bragte telte,patruljeudstyr og en del personlig bagage frem tillejrstedet. Men mange fremmede troppe har tænktsit og gjort store øjne, når spejderne fra Strandbyankom med egen lastbil fra hvis indre, der ikke blotvar nødvendigt udstyr, men også en hel raftegård,godt løvbrænde, kærrer til hiken, egne toiletspande,ridderborg i samlesæt, hest, æsel og remedier tillejrbål, lydudstyr og højttalere, og kasser mednedisede fiskefileter og røgede makreller.Ved hjælp af fiskebilen startede MS Strandby ind-samling af genbrugspapir og aviser i 1980erne, ogdet fortsatte til begyndelsen af 1990erne, hvorkommunen overtog den forretning.Da de Baltiske lande løsrev sig af Sovjetunionen,kørte fiskebilen landet rundt og indsamlede nød-hjælp, som blev sendt til Estland op til julen 1991.Og fra 1994 til 1996 hjalp de store spejdere medtøjindsamling til Letland. De ca. 9 tons tøj og andennødhjælp, som hver forsendelse bestod af, blevlæsset på lastbilen, som bragte forsendelsen tilÅrhus havn, hvor spejdere og medlemmer af ÅrhusMetodistkirke hjalp med omlæsning til en container.Arbejdet blev ofte forenet med sjov, som fx den-gang en hel del motoriserede kørestole indgik iforsendelsen og de store spejderdrenge forindenkørte om kap i kørestolene for at afprøve dem,inden de kom ind i fiskebilen.Hidtil har John Jørgensen kun en enkelt gang måttetlåne en større lastbil. Men da krævede opgavenogså, at der blev medbragt en gravko på larvefød-der. Det var i sommeren 1992, hvor MBUF arrange-rede en hjælpe- og arbejdslejr i Kuressaare i Estland.Gravko, septiktank, toiletter, kloakrør, 400 litermaling, isoleringsmateriale, tagrender og al slags

Palmesøndag 26. marts 1961 kunne den nye Meto-distkirke i Strandby indvies af biskop Odd Hagen.Det betød på een gang et stort løft for alt kirkensarbejde. Den nye kirke bød på betydeligt mere plads,end menigheden havde været vant til. Og spejdernefik deres eget lokale. Ganske vist ikke noget stortlokale, men et lokale, som var spejdernes eget, oghvor patruljerne kunne lave deres egen udsmykning.Den første gudstjeneste, dansk TV transmitterede fraen frikirke, var for øvrigt fra Strandby. Det skete iaugust 1966, og naturligvis medvirkede spejdernemed indtog og fanevagter.De nye forbedrede forhold blev efter nogle år hver-dag, og igen føltes rammerne alt for trange.I 1973 besluttede menigheden at lave en stor tilbyg-ning med ungdoms- og spejderlokaler. En strimmel afAndreas og Esther Thomsens have blev erhvervet, også kunne planer sættes i gang.Den nye tilbygning stod færdig i foråret 1976. Et stortungdomslokale med scene og bløde stole. Og trepatruljelokaler, som hurtigt blev udsmykket medstandere, knobtavler og trofæer fra sommerens lejre.Dermed fik spejderne i Strandby de bedste rammer,man kunne tænke sig.

En lastbil bliver spejderEn lastbil bliver spejderEn lastbil bliver spejderEn lastbil bliver spejderEn lastbil bliver spejderPigespejderne stabiliserede sig på et medlemstalomkring 50. Det med tal betød ikke så meget, så nårder var mønstring, oversteg antallet af uniformer oftestatistikken. Inger Svendsen, der havde været med fraopstarten i 1947, blev i 1972 afløst af en anden IngerSvendsen.Drengetroppen skrumpede ind i slutningen af 1960er-ne, så der til sidst kun var nogle store seniorspejderetilbage. Og i 1970 var drengetroppen nedlagt.Der var imidlertid én spejder i drengetroppen, derikke lagde uniformen på hylden. Det var John Jørgen-sen, der i den periode begyndte at køre lastbil, når

Pigetroppens lejrplads på Primilejr 1971på Farmen.

Sælhundene omkring bordet en aften, hvorgæstende forældre indbydes til at spise med.

1 2

værktøj, som Ørskov Værft skænkede, blev medbragttil de 14 dages arbejdslejr i Kuressaare. Forholdene iEstland var lige efter uafhængigheden så usikre, at altblev medbragt til opholdet, køle- og fryseskabe,proviant, potter og pander samt komplet køkken- ogspiseudstyr til 40 mennesker, skænket af FDFs Loppe-laden. Den tur kom også i avisen. Det var set før.Men en reportage om turen blev også bragt i DanskMetals blad. Det var nyt.Arbejdslejren i Estland blev startskuddet til et MS-hjælpearbejde, som især MS Frederikshavn var stærktengageret i midt i 1990erne. Det hele gik ud på atstarte spejderarbejde i tre byer i Estland. På skiftopholdt spejderledere sig i Kuressaare, Tallinn ogPärnu i 3 - 6 måneder, hvor de startede spejder-patruljer og holdt lejre. Strandby MS leverede defleste ledere, der var af sted: John Christensen, LasseAndreasen og Morten Fjølner. Det lykkedes at starteMS i Estland, og på fælleslejren ved Vejle Fjord i 1995deltog de første estiske MS-spejdere i en dansk lejr.

CombitropCombitropCombitropCombitropCombitropDrengetroppen fik en ny start i 1971. Poul Erik Møl-gaard og Jarl Larsen brændte for sagen og fik snart enlille trop i uniformerne. Grethe Larsen og Anne-MarieMølgaard satte sig i spidsen af en ulveflok. Dermedblev spejderarbejdet genoprettet for både piger ogdrenge til fejringen af spejderarbejdets 25 års jubi-læum i 1972. De to troppe var oppe på 77 medlem-mer og havde nu et omfang, som kunne måle sig medungdomsforeningen.Efter nogle år overtog John Jørgensen ledelsen afdrengetroppen.

I slutningen af 1970erne vandtideen om et fælles arbejde fordrenge og piger frem overalt. Dervar ganske vist en del bekymringer,for mange frygtede, at sammenlæg-ning af arbejdet i en såkaldtcombitrop også ville betyde, at derblev givet mulighed for combi-patruljer, hvor drenge og piger vari samme patrulje. Kunne detvirkelig gå?På landsplan havde MP og MSfusioneret i 1972, og der havdesiden den tid været ét landsråd forbåde drenge- og pigearbejdet.Flere steder rundt omkring i landetvar man gået over til combitropstraks efter. I 1971 begyndte destore fælleslejre for både drengeog piger. Den første af slagsen varPrimilejr I, som de to landsrådarrangerede på Århus-spejderneslejrsted ved Farmen. Senere fulgtePrimilejr II i 1975, Fælleslejren iMarbæk 1979, Ridderfærd-lejrenpå Langeland i 1983 og Tipitræf påFarmen i 1987. Ind imellem destore lejre deltog Susanne &Samuel Wesleys troppe i de norskemetodistspejderes korpslejr vedKilevatten, Skien i Norge i 1973, lejr på Elleshøj 1974,lejr i Møntervang 1977, Ø-lejr på Bornholm i 1980,lejr på Venø i 1984, lejr i Aremark, Norge, i 1986 ogigen lejr på Bornholm i 1990. Med i strandbyspej-dernes program var også KFUM spejdernes korpslejr iHolbæk i 1985.KFUM spejderne tog efter 1976 piger ind i arbejde ogudviklede sig dermed til et kombineret foretagendefor både drenge og piger. KFUK spejderne forblev etrent pigearbejde. MS landsråd opretholdt formelt degamle aftaler, så MS drengene var tilknyttet KFUMspejderne og MS pigerne var tilknyttet KFUK spej-derne. Men rent praktisk betød forandringerne, at MSbenyttede sig af KFUMernes uniformer, træninger oglejre, mens tilbudene fra KFUK forsvandt ud af MSer-nes opmærksomhed. Det kom for Strandby MS til atbetyde, at man ikke længere deltog i KFUKernesarrangementer, hvilket havde været inspirerende forSusanne Wesleys trop lige siden 1948.I Strandby blev drenge- og pigetroppen slået sammeni 1980, og der var straks en tydelig medlemsfremgang,der bragte statistikken op over 100, hvor det efter fåår stabiliserede sig omkring 120. Dermed talte detforenede spejderarbejde i Strandby dobbelt så mange

Klar til dagens inspektion.

Drenge- og pigetroppen slået sammen i 1980

1 3

som ungdomsforeningen. De små piger var grøn-smutter. Gulspurvene havde skiftet navn til grøn-smutterne i løbet af 1960erne i takt med, at dekakigule uniformer blev afløst af de grønne, somogså blev brugt af KFUK & M spejderne. De smådrenge var ulveunger. Der var stadig rene drenge- ogpigepatruljer. Men der har også været eksempler påpatruljer med både drenge og piger.MS Strandby påtog sig i disse år fadderskab for etfattigt barn i Zaire i Afrika, et af de såkaldte MethesBørn. Interessen for mission og ulandshjælp var såstor, at to spejdere fra Strandby i 1982 rejste til Zaireog hjalp missionær Methe Rasmussen i 3 måneder.Det var Kirsten Thaarup senere Nygaard og BenteThaarup senere Skov, som afsluttede deres højskole-ophold med at rejse til Metodistkirkens missionssta-tion i Kapanga, Zaire. Da Methe Rasmussen døde i1987, kun 49 år gammel, og projekt Methes Børnophørte, påtog MS Strandby sig fadderskab for etbarn i Indien, hvilket flere patruljer har været megetoptaget af med brevskrivning og omtale af vennenpå den anden side af jorden.Noget af det, der i slutningen af 1970erne gavengagement og iver i mange patruljer, var de tilbage-

vendende LPK, Lands Patrulje Konkurrence. Vinterenover modtog patruljerne opgaver, som skulle løses ogindsendes til bedømmelse. På den måde konkurre-rede hver patrulje med et stort antal patruljer overhele landet. Patruljernes dagbøger og mange præmierpå standerne vidner om spejdersportens høje stan-dard i Strandby i disse år fx fra LPK 77-78 om JohnWesley.

Sct. Hans bålSct. Hans bålSct. Hans bålSct. Hans bålSct. Hans bålAllerede i 1948 begyndte MS og FDF at arrangerefælles Sct. Hans Bål på Nordre Strand. Man skiftedestil at stå for underholdningen, der år for år tiltog iomfang og fantasi. Her blev især Claudius Hjørnetslejrbålsevner udfordret, og hvad angik udstyr og påhit,blev hvert Sct. Hans Bål grænseoverskridende. Et årblev bålet fx antændt af en stor ildsprudlende drage,der dukkede frem af klitterne. Arrangementerne blevefterhånden for store og med uoverskueligt mangemennesker. Uden højttaleranlæg blev det næstenumuligt for folk at høre, hvad der foregik.

1 4

En sommer, da pigespejderne lå i lejr i Bratten, faldtlejren på det tidspunkt, hvor Sct. Hans aften indgik ilejren. Det blev til et ganske hyggeligt lejr- og Sct.Hans bål. Mange gæster fra Strandby cyklede eller giktil Bratten for at være med. Derefter fulgte nogle år,hvor Sct. Hans fejringen foregik i Bratten på Olga ogOtto Jensens bondegård.Senere flyttede MS sitSct. Hans Bål til SøndreStrand. MS’s Sct. HansBål kom efterhånden ide faste rammer, hvorbål med båltale og småkonkurrencer udgjordeførste del af aftenen.Anden del var som enkombineret spejderfestog sommerunderhold-ning i Strandby Både-hal, hvor WesleyChapel Singers sam-men med spejder-staben udvikledeindholdet og formen.

Gran og bazarGran og bazarGran og bazarGran og bazarGran og bazarMS spejderne i Strandby har gennem årene udvikleten hel del aktiviteter, hvor menighed og forældre-kreds trækker et stort læs.I 1977 arrangerede spejderne den første julebazar.Siden 1972 havde ungdomsforening, spejderne ogKvindeforeningen holdt de første bazarer i Strandbyfor at skaffe penge til byggeri og tæppe til kirken.Men derefter tog spejderne over. Forud for bazarenafholdtes et antal arbejdsmøder, hvor alle kirkenslokaler fungerede som værksteder for fremstilling afjulepynt, adventskranse og dekorationer, nisser i alleudformninger og efterhånden også engle. Selvebazaren afvikledes over en lørdag, hvor flere hun-drede mennesker fandt vejen til Metodistkirken.Spejderne i uniform og forældre i forklæde havdetravlt. Men det hele blev afsluttet med et stort flotoverskud på en dag. Siden den tid, har bazaren væreten fast bestanddel i spejdernes program. Og foroverskuddet har spejderne kunnet købe nyt udstyr ogbidraget til fornyelse af kirkens lokaler og møbler.De første granguirlander, som indgik i Strandbysjuleudsmykning, blev fremstillet af MetodistkirkensUngdomsforening (MU) i 1977. Før den tid, vareneste juleudsmykning i byen, det juletræ, somkommunen satte op i parken foran Metodistkirken.

Primitiv brødbagningpå pinselejr i 1978.

Snobrød og hyggeomkring bålet på lejri 1978.

Men med ungdomsforeningens tiltag, kom derguirlander og lys over mange forretninger og værkste-der i byen og på havnen.I 1980erne videreførte MS arbejdet med fremstillingaf guirlander til Strandby. Den dag, hvor det heleskulle finde sted, samledes spejdere og forældre iskoven. Træer blev fældet af dem, der kunne betjenemotorsavene. De store spejdere og fædrene slæbtetræerne til de åbne lysninger, hvor de mindre spej-dere og mødrene klippede grenene af. Stammerneblev samlet for sig. De var gode at have til pioneringom sommeren.Det har været så heldigt, at spejderne har fået lov tilat hente gran gratis i kommuneskovene ved Elling ogTolne. En sådan ordning husker spejderne naturligvis.Der var imidlertid ingen, der tænkte på at informerekommunens nye chef for Park og Skov. Han stilledepludselig og ville forhindre, at en stor flok, udrustetmed økser, save og papegøjenæb, var ved at fælde„hans“ skov. MS spejderne lod sig ikke overbevise,men fortsatte ufortrødent deres hugst, og den ret-mæssige fuldmægtige måtte forlade slagmarken meduforrettet sag. Det var jo ikke så godt. Ufreden blevimidlertid forsonet, og den selv samme kommunaleembedsmands søn blev MS spejder i Strandby ogblev oveni købet en af troppens dygtige ledere.I skoven blev grangrenene læsset i lastbilen, den, dervar medlem af troppen. Og efter nogle timers højt

1 5

arbejdstempo i skoven, gik turen hjem til Strandbyhavn. I begyndelsen blev den gamle auktionshal,Fiskernes Samlecentral, isværket og Bjørnagers gårdpå Strandvej brugt til guirlandebinding. Da MU stodfor guirlanderne var der kun en lille gruppe omarbejdet, så det kunne tage op til en uge at blivefærdig. Men da MS efter nogle år tog over og mangeflere hænder kom i gang, åbnede Herman Vodbinder,hvor spejderleder Peer Thaarup var ansat, sit storeværksted, der var opvarmet. Gamle vodtove blevspændt ud i lange baner. Konerne klippede gran.Børnene viklede bindergarn på bødenåle. Mændenebandt gran på over 700 meter tov. Og de storespejdere bragte de færdige guirlander ud til byenshandlende. Spejderne tjente nogle penge ved detarbejde. Men af større betydning var oplevelsen af etgodt arbejdsfællesskab og glæden ved at se byensmykket til jul. Siden den tid har guirlandebinding hørttil spejdernes første aktivitet i november måned.

KrogsholtKrogsholtKrogsholtKrogsholtKrogsholtPinselejrene blev oprindelig holdt i Bratten og iBollehede. I nyere tid blev mange week-ender ogpinselejre holdt i Kommuneskoven. Der er flere godeteltpladser omgivet af skov, og med Elling Å som etgodt sted at bygge broer og svævebaner over.Men med spejdernes naturlige trang til at opsøge nyeeventyr, voksede ønsket frem om at få en spejder-gård. Blokhytten i Bratten var efterhånden gået til ivind og vejr, og det var nu flere år siden, at den varopgivet. Tiden krævede noget større og noget, der lålidt længere væk.I flere år var spejdernes ledere på udkik efter et egnet

sted. Peer og Susanne Thaarup stod nu som ledere afspejderarbejdet i Strandby. I 1984 købte MS i Strand-by sammen med MS i Frederikshavn en landejendomi Søholt nær Østervrå. Istandsættelse og ombygningaf ejendommen, som blev foretaget af mere ellermindre frivillige, stod på i flere år med Peer Thaarupsom den drivende kraft og bestyrelsesformand. I detnaturskønne terræn omkring bygningen blev deranlagt lejrpladser. Arealer skulle planeres. Det blevogså tænkt på et lille vandhul, som siden har vist sigat være den bedste legeplads med frøer og kryb. Ogefter alle kunstens regler blev der plantet hundredvisaf træer for at inddele området i pladser til lejr ogboldspil, bål og pionering. Ret hurtigt efter anskaffel-sen begyndte spejderne at tage på ture til Søholt,men først i foråret 1987 var ombygningen så frem-skreden, at den officielle indvielse kunne finde sted.Det nye sted fik navnet „Krogsholt Lejrcenter.“ Dervar i huset plads til ca 60 spejdere. Arealet omkring

I sommeren 1991blev MS landslejr

afholdt påKrogsholt Lejrcenter

Lone hugger brænde.

Pinselejr på Krogsholt.

1 6

gav rig mulighed forteltlejre og alle tænkeligespejderaktiviteter.Dermed fik MS Strandbyigen et fast sted at holdeweek-ender og pinse-lejre. I sommeren 1991blev MS landslejr afholdtpå Krogsholt, og dermedvar spejdercentretpræsenteret for allelandets MS spejdere. Ligeledes harlandsrådet afholdt flere patruljefører-træninger på Krogsholt.Krogsholt blev et dejligt spejdercenter,men udlængselen førte også til cykellejrpå Læsø for både MUS og patrulje-spejdere i 1992. I 1993 drog MUSenemed Robin Hood til Solborgen på Sjæl-land, mens patruljerne selv arrangeredevandrelejr. I 1994 gik sommerlejren tilBolkesjø i Norge. Så kom Fælleslejren i1995 ved Vejle Fjord, hvor 100 deltagerevar fra Strandby. I 1996 lavede StrandbyMS deres egen lejr ved Beneraby, Möln-lycka i Sverige. Så kom MS jubilæumslejrpå Farmen i 1997. I 1998 holdt MS Strandby igen lejrfor sig selv, denne gang på Houens Odde spejder-center ved Kolding. Elleshøj på Bornholm var rammenom sommerlejren i 1999, hvor temaet var Ridderfærd.Og i 2000 var sommereventyret KFUMs korpslejr vedRanders. På de store lejre, hvor spejdere fra flerelande kom sammen, udbredte den skik sig, at spej-derne byttede tørklæder. Strandbyspejdernes guletørklæder var i den sammenhæng sjældne og blevsnart brugt i en byttehandel. Strandbyspejderne blevsamtidig en broget skare med røde, blå og ternedetørklæder. Også efter hjemkomsten fra lejrene blevder værnet om de erobrede trofæer. På mange afdisse lejre var MUSene ikke med. De holdt i stedet

for week-end ture eller mindre sommerlejre fx tilÅsted Ådal og Drengeborgen. I 2000 var MUSene påeventyr-lejr, som fandt sted på Thorup Hede Spejder-center og var helt i HC Andersens ånd.

En gang spejder, altid spejderEn gang spejder, altid spejderEn gang spejder, altid spejderEn gang spejder, altid spejderEn gang spejder, altid spejderMS Strandby er under stadig udvikling. Der er stadigknopskydning på det træ, som spejderarbejdet er

Sommerlejrpå Læsø1992.

Glade piger påFælleslejr i

Vejle 1995.

Ulve på løb. Fælleslejren i Vejle 1995.

1 7

blevet til i dag. Utrolig mange mennesker har haftgode barndoms- og ungdomsår i spejderarbejdet, ognår talen falder på de svundne spejderår, så dukkersandheden op i sangen „Imellem venner falder tidenaldrig lang...“Mange ledere har båret ansvaret og ydet en fantastiskindsats, som ikke kan gøres op. Mange navne ogepisoder huskes af dem, der har stået under deresledelse. Af og til sker det, at andre udenfor kirkensregi værdsætter de ledere, der står i spidsen for MS. I1990 modtog Margit Svendsen Frederikshavn Ung-doms Fællesråds ungdomslederpris for hendes langekarriere på forskellige lederposter i MS Strandby.Margit har været aktiv spejder i mere end 40 sam-menhængende år og er stadig aktiv som leder.I 1997 fejrede MS Strandby 50 års jubilæum medudstilling, festgudstjeneste og jubilæumskavalkade.Spejderarbejdet talte på det tidspunkt 127. De storeinddelt i drenge- og pigepatruljer. De små MUS-spejdere inddelt i Bæver, Ulve & Smutter og Prærie-ulve.

LederplejeLederplejeLederplejeLederplejeLederplejePigespejderne i Strandby har lige fra begyndelsengået foran i spørgsmålet om udvikling af og omsorg

Fælleslejren i Vejle 1995.Kendte patruljenavneKendte patruljenavneKendte patruljenavneKendte patruljenavneKendte patruljenavnefra Strandbyfra Strandbyfra Strandbyfra Strandbyfra StrandbyAntiloperneBanditterneBierneBjørneneBæverne 1 & 2DelfinerneElefanterneFalkeFlagermuseneHjorteneKlumperneKolibrierneKrokodillerneLøverneMyrerNodernePanterne 1 & 2PapegøjernePerlernePindsvinenePingvinerneRadiserneRæveSeniorpatruljen BamserneSeniorpatruljen LakridserneSeniorpatruljen TræstammenSmølferneSofagruppenSælhundeneTomaterneTroldeneTyreneUglerneVagabonderneÆnderneÆslerneØrne

Margit Svendsenhædret medungdomslederpris

1 8

for kommende ledere. Allepiger, der blev for gamle til atvære almindelig spejder, fiken opgave og indgik i leder-gruppen. Også når det gælderom deltagelse i træninger,arrangeret af de store korps,MP samarbejdede med, varpigerne hurtigt med.Fra 1973, hvor det nye fælleslandsråd for pige- og drenge-arbejdet indbød til den førsteMS patruljeførertræning, harkommende ledere fra Strand-by deltaget.I 1977 og 1979 afholdt MSlandsråd kanotur på Silkeborg-søerne og Gudenåen forseniorspejdere. MS Strandby havde mange deltageremed begge gange. I 1978 var der en vandretur iGöteborgs omegn, til Beneraby ved Mölnlycka. Somfølge af disse vellykkede arrangementer, opstod i

Samling i anlægget foran kirken.

En ny patrulje melder klar.50 års jubilæet i 1997.

Spejderhygge,square dance ogcowboy fest

1980erne de første seniorpatruljer i Strandby underskiftende navne. Seniorerne havde deres eget pro-gram og egne vilde projekter, men var i høj grad dengruppe medarbejdere, der overtog ansvar for tilrette-læggelse af det store juleløb og pinselejren, somhavde en tendens til at vokse til en helt mini-sommer-lejr. Seniorspejderne har i perioder haft deres egneture og arrangementer og udviklet godt senior-fællesskab med andre troppe. Og der har ofte væretet grænseoverskridende moment i deres program-mer, fx natorientering i Århus City, rappelling ned adCloostårnet og overlevelsestur til Delsjöerne udenforGöteborg. Seniorerne cyklede Samsø rundt i 1982,vandrede omkring Hald Sø i 1984 og sejlede påUggerby Å i 1986. I 1992 blev det til en vandrelejr iFinlands Lapland, og i 2000 rejste seniorerne på

1 9

Hvordan er det nu man gør,når en spejder melder klar???

sommerlejr sammen med spejderkonsulent BoLundgaard til det oversvømmelseshærgede Sverige.I begyndelsen af 1990erne afsluttedes vintersæ-sonens møder med en lederbanket. Stor fantasi blevlagt for dagen i de totalt hemmelige forberedelser tildisse 1 eller 1½ dags eventyr. Det begyndte altidmed en rigtig spejderopgave, fx orienteringsløb iTolne, naturvandring med indbudt naturvejleder iSkagen Klitplantage og kanotur på Uggerby Å. Ogdet sluttede altid med utraditionel spejderhygge, fxsquare dance og cowboy fest, og hvor maden varrigelig. Det hele foregik efter devisen: „Hej, spejder,vil du bære ved, til broderskabets bål! Nu mødes de,som sammen stred, for løftets store mål.“Spejderarbejdets ledelse udvirkes af en spejderstab,hvor samtlige ledere indgår. Susanne Thaarup harsom leder af staben siden 1980erne i høj grad førtden linie, at stabsmøderne er stedet, hvorfra beslut-ninger og initiativer udgår. Arbejdet hænger dermedikke kun på enkelte ledere, men bæres af et kollek-tivt ansvar med aftalt arbejdsfordeling.

Hvor blev de af ....Hvor blev de af ....Hvor blev de af ....Hvor blev de af ....Hvor blev de af ....Hundredvis af børn og unge mennesker har i årenesløb været MP og MS spejdere i Strandby. Mange harfundet vejen ind i menighedens øvrige arbejde.Andre er flyttet fra barndommens strande og påtagetsig et lederansvar i spejderarbejdet rundt omkring iDanmark eller i MS landsråd:

Poul Rasmussen, en af de første spejdere i 1947.Påbegynder MS i Vonge 1957 - 60.Elsie Thaarup Rasmussen, MP fra 1956 - 70. MPlandsråd 1971 og MS landsråd 1972 - 74.Anette Hjørnet, MP fra 1958 - 71. MS i Kalundborg.MS landsråd 1974 - 78.John Jørgensen, MS siden 1960. Medlem af MSlandsråd 1976 - 84.Susanne Thomsen senere Thaarup, MP & MS siden1964. MS landsråd og vice-landschef 1979 - 87.Preben Thaarup. MS 1965 - 75. MS i Frederikshavn.Preben Rasmussen, MS 1977 - 81. MS i København.MS landsråd, kasserer 1986 - 92.Bente Thaarup Skov, MP 1969 - 72. MS i Odense. MSlandsråd 1987 - 93.Niels Mellergaard, MS 1976 - 85. MS i København.MS Landschef og vicelandschef 1988 - 96.Helle Thaarup Rasmussen senere Kristiansen, MP &MS siden 1971. MS landsråd 1988 - 92.Hanne Andersen, MP & MS 1975 - 88. MS i Frederiks-havn. MS landsråd 1992 - 93.Marie Robenhagen senere Hjørne, MP & MS 1975 -95. MS landsråd 1994 - 95.Thomas Risager, MS 1977 - 89. MS i Frederikshavn.MS landsråd og landschef 1995 -Per Hjørne Pedersen, MS 1978 - 99. MS landsråd1996 - 98.Gitte Thaarup Rasmussen, MP & MS 1974 - 90. MS iKøbenhavn. MS landsråd 1997 -Christian Axelsen, MS 1984 - 91. MS i Frederikshavn.MS i Århus. MBUF styrelsen 1998 - 00.Jesper Hansen, MS 1989 - . MS landsråd 2000 -

2 0

Spejder vil jeg altid være,sætte målet højt og stortog kun gå, hvor vej kan bæreimod målets gyldne port.Jeg vil stå på vågen vagtmod hver løgn og fjendemagt,jeg vil ærligt stride.Jeg vil tjene Jesus Krist,spejders plads det er forvist,stå ved Jesu side.

MS Strandby fejrede 50 års jubilæum i 1997

Spejder vil jeg altid være,sand og ren i al min færd,holde loven højt i ære,men dog leve den især.Som en ærlig kammeratvil jeg altid stå parattil at tjene virke,hjælpe alle, hvor jeg kan,være tro imod mit landog imod min kirke.

Vil du lægge på mit hoved,høje drot, din frelserhåndog besegle, hvad jeg loved’ved din gode Helligånd.Jeg min hånd vil give dig,vil du altid hjælpe migtil din kraft at eje?Spejder jeg da være vil,og når du gi’r lykke til,går jeg dine veje. Niels Mann

Spejder vil jeg altid være

2 1

Mange patruljer har ført dagbog overpatruljemøder og ture.Trolde-patruljens dagbog fra 1983.

2 2

2 3

2 4