HorsensKirker og Prrester 1532-1 700.

Af Vlr-lru,lr NI.tnsrnext.r.

6l porgsrnaalet om de tidligste lutherske prrstcr iD'Ho-rr.ns har 2 Gange vr"ret ret trdlolligf l-rehand-

let i ,Aarhus Stifts Aarbogero: af Johs. ilIalling i,Har der eksisteret en F'rue kirke i Horsensu. IV (1911),

37-49, og af Hans Kau i ,Peder Borgsm_ed".-P^9"forste eviingeliske pradikant i Horsens. XXII (1929),

106-119.Til de der givne oplS'sninger kan for de efter Peder

Borgsmed fol[ende prresters-ve_4kommende. yderligerehenvises lil 0. Fabricius ,Horsens kjobstads be-

skrivelse os historie" 1879.

Hverken"Fabricius eller de 2 hernrevnte forfatterehar bragt. klarhed i .sporgsmaalet, ti -de oplysninger,som gengi\res) er ind[vriles modstridende. De kanfolgelig i[ke alle vrr'e rigtige, og opgaYen.-maa da. iforite -linie gaa ud paa at bestemme, hvilke af de

foleliggende 6plysninger det er som skal udskydes

I(ongebrevene taler stadigt om b5'ens sogneprcst ogbyens sognekirke. Det er i positiY uoverensstemmelse

hLrmed,'at man trreffer opgivet: Peder Borgsmed,der fsrst dode 7572, som- den, der indfsrte reforma-tionen. og allerede var her 1530, samtidigt med, at

Hans }I'adsen i 1532 af kongen skal have faaet

overladt Graabrodrekloster som lognekirke, og med

at Peder Storm nrevnes som byens sogneprrest i7537.

Uoverensstemmelserne kan ikke hreves ved, som

Mal ling foreslog, at henfore de 3 hernavnte prrester

Horsens kirker og prester 1532-1700. 27

til hver sin kirke, ti det ikke blot strider mod konge-brevenes ordlyd, men lader sig ikke indpasse meddet, som vides om de folgende prrester. Det kan hel-ler ikke ske ved den reldre opfattelse, som bestemter modsagt af H. F. Rordamll, men som genoptagesaf K a u, at Peder Borgsmed og Peder Storm er sam-me person. Ti selv om man til stotte for denne op-fattelse kan anfore, at Peder Borgsmeds far hedClaus Storm og var smed i Emborg, hvoraf til-navnet Iimborgsmed eller Borgsmed, saa taler her-imod ikke blot, at man kan finde dem indskrevethver for sig i Rostock, henholdsvis 1516 og 151-1, mender haves yderligere kongebrev af 2tft 1548, hvori dethedder2)

Anne, hr. Hermans efterleverske, fik brev ad gratiam paaen prestegaard i Horsens, som hendes husbonde undtehende, dog mod sedianlig aarlig tynge og tjeneste.

Og til trods for det noget usredvanlige fbrhold somligger til grund for dette brev, at han og ikke kongenundte hende denne gaard, saa kan brevet vanskeligtopfattes anderledes, end at ogsaa nrevnte hr. Her-m a n har vreret sogneprrest i Horsens. Men isaafaldbliver forvirringen blot yderligere stor.

f)et forste holdepunkt man kan skaffe sig for ern

rigtig opfattelse, er, at ovenn&vnte oplysning, at H a n s

Madsen blev prrest i 1532 ikke kan tillregges nogenvrerdi. Ved brev af 1i/r 1532 overlader kongen byernGraabrodrekloster til sognekirke, men i brevet nrev-nes prrestens navn i k k e. Det findes forst anfort iPontoppidans referat i "Annales 2 t1744,\, 868, oghan arbejdede nu engang ikke nojagtigere, end at harhan haft liggende foran sig en prasterakke begyn-dende mcd dette navn, saa har han ganske roligtindfort dets).

I den fyenske biskop Jakob Madsen \rejles

') Biogr. I-ex. II (1888), 525 og Kirk. Saml. 26 (1811-1:l), 156.

'9) Danske Kancelliregistranter 1535-1550 (1881:82), 377.*) Sorn I'orste prest i Horsens opfores Hans Madsen i Poul-

son (1674-1736)s fortegnelse i Catalogus... pastorurn dioeceosArhusiensis (1727),37 -

jvnf. Fabricius (1879), 91.

2tl l'ilhelnt ]Iarslruttd:

(1538-16061 visitatsbog er indfort, at H a tt s )[ ir (l s c n

i 1573 kom fra Bregninge paa l'aasinge lil Ilolscus,som folge af Bregninge prastegaards brandl).

Da dette passer ganske fortrreffeligt ntctl rlcn op-givne dato 1"in 1572)t fol Peder Borgsmctls clotl,saa kan der ihke vrere ljrerneste tvivl onr, at H a tt s

Madsen ikke har varet her i 1532, nrclr I'orst li'a7573. Han nrevnes i de folgende aar gentagno gzluge

i kongebreye som byens ,sogneprasto.Saa det maa Peder Borgsmed folgclig ogsaa

have vreret. NIen intet tvinger os til at antagc. at haner blevet det for efter hr. Hermans dorl i154tl. Scrman nemlig det brev3) efter, som bogtrykkcr JohanVingaard i \riborg 8/r 1530 skrev til hanr, srt staarder, at han da havde ,en lille og dog gotl Christihjord i Horsensu. I anvendelsen af ordet Iillc liggerafgjort, at han ikke var sogneprrest, mell blot relbr-mator. Det der sker 17/rr 1532 er da, at l<lostcrliirkenoverlades de luthersksindede borgere til legclmitssiggudstjeneste ved ham, hvilket atter var cn direktefolge af, at der da ikke torelaa nogen nodvcnclighed,for at byens egenlige sogneprast slultedc sig trl deIutherske.

Efter afslutningen af )grevens feideu i juli 11i36 laafbrholdene helt anderledes. I,-orst frengsledes som be-kendt de katolske bisper, 15.10 sammentraadtc rigs-dagen i Kobenhavn og 'niro indkaldtes m:e nd frakapitleme til at tiltrrede den ny tingenes orden, og

"ll samme aar indbyder kongen med rigsraadetssamtykke en del lrerde mrend at modes i Odense tilnytaar 1537 for at udarbejde den nv kirkeordinans.

Gennem den blev den lutherske kirke officielt aner-kendt som rigets religion. Det medfsrte, at hist ogher maatte en katolsk prrest trakke sig tilbage fbr at:rlloses af en luthersk, men reglen var, at den hid-tidige sogneprrest antog den ny lare og forblev iembedet.

') \risitatsbog, udg. af A. Crone (1853),2)\Yorm: >Lexicon over larde mend<!) Tr1'kt Danske Magazin I (1745), 15tl

tl9 - og Aarboger XXII, (1929), 112.

230.| (177t),137.

- jvnf. Fabricius (1879),

Ilorsatts kirker og pruslcr 1532-1700. 29

Og snaledes er det ogsaa gaaet i Horsens. Ti blandtdem, der tilkaldtes til udarbejdelsen af den ny kirke-ordinans, trrcll'er man11 :

Hrr Peder Storm aff Haarssens

hvis navn ogsaa findes under den i december 1537paa latin trykte ordinans.

At identificere ham med fornrcvnte Peder Borgsmeder der ingen grund til. Det er langt rimeligere at tro,at han er dod kort efter, og efteifulgt af-den Her-!qan, som dode 1548. Og naar man i Rostock 20/+

1514 trafler imm. en ,Petrus Storm de Horsnisse<, saa erdet naturligvis ham, og tidspunktet taler da for, athirn er blevei prrest omkring 1520, altsaa katolsk. Den2 aar senel'e 22/ro 1516 imm. ,Petrus Borgsmid deArusiau - hvis fodested Ry var et landsogn i Aarhusstift - er derimod blevet reformator; han har 1530 enmenighed i Horsens, og faar 17fn 7532 Graabrodrekloster overladt til sognekirke og bolig.

Og efter Flermans dod forenes saa begge kirker til6t kald. Lige til 1790 holdtes der afvekslende guds-tieneste i begge kilker, men sognet var 6t. f)et varde samme borgere, som havde stolestader i beggekirker, og gennem en bevaret kopi af en gammelkirkebog han denne ordning ses at have el<sisteretihvertfald i 15652), hvilket aai en endnu i en gammelafskrift bevaret,kirkebogu indrettedes.

I 1790 ophorte denne ordning. Klosterkirhen ind-rettedes lil ligkapel, og den anden storre kirke ,St.Ibs kirkeu hlev enekirke, samtidigt med, at den fiksit nuvrerende navll , Frelset'ens kirkeu.

Det vilde iogforsig vrere naturligt at tro, at det vardenne kirke, som var byens hovedkirke i katolsk tid.

') Kirk. Saml. 2 (1853-56), 587.

') Fa bricius: Horsens (1879), 50. At kirkebogen indrettedesi 1565 henger nraaske sammen med, at Eiler Harden-berg (c, 1500-1565r, der var en af medunderskriverne afkirkeordinansen 1537, salmeforfatter, rigshofmester fra 1559,i 1565 afskedigerlcs i unaadt', hvoreller han dode paa Mattrupsamme aar, og rlcrfra begravedes i klosterkirken i llorsens.(Jvnf. Fabricius s. 67).

30 f ilhclnt ]Iarstrand:

Det har dog nreppe vreret tilfreldet. Efter en storbrand fik byen 28/a 1540 sine privilegier stadfzestet, 4

aars fritagelse for skat paa grund af branden, lov tilat nedbryde ,den gamle kirke som kaldes Vor Fruekirke og-nyde kalk, sten, klokker, tommer og andendel til hjrelp til at opbygge deres sognekirke med.,,samt tilladelse til at kobe tommer i omegnen til byensgenopforelsel).

Disse tilladelser viser, at der da har eksisteret en

Vor Frue kirke i Horsens. Det gaar nemlig ikhean med Fabricius at mene, at hermed i virkelighedenblot er ment den samme kirke, som senere kaldesSt. Ibs og i vore dage Frelserens kirke, blqt fordider ingen spor er truffet af denne kirke. Ti af et

pavebrev 1480 vides, at St. Ibs kirke var et kapelbygget af St. Hans klostpr, og det bestemtes 4a, atden blev sognekirke fbr dem der tidligere hasde sogt

St. Hans klosters kirkee).Og c. /,r 1532, altsaa fra 1540, rejses tiltale modsl

kircke rverge tiill sancti Jeps kircke i Horszens for en gaard,

som gamble Nis Hollenszenn gaff till samme sancti Jepskircke for en daglig mesze att skulle holdis, och samtnemesze i lang tiid icke holdett er.

St. Ibs kan folgelig ikke vere noget nyt navn forVor Frue. Af den sidste oplysning ses tillige, at re-formationen i 1532 havde godt fat i Horsens. Somfolge heraf havde munkene i Graabrodrekloster ned-bridt adskillige bygninger og solgt tommeret. Detteog anden uskikkelilhed gav kongen anledning til 17rrr

1532 at fratage dem klostret, som blev givet til byen,kirken til sognekirke og bygningernc til bolig for,theris predicantter( og til skole og hospitala)._

Men dette forhold liar naturligvis ikke rendret, atPeder Storm vedblev at vrere preest for sin menig-hed. Om den horte til Vor Frue eller St. Ibs er ikkeoverleveret, men sandsynligheden taler for det sidste.

') Kanc. Reg. 1535-50 (1881--1882), 128-129.

'?) Aarboger (1911), 39 - .ivnf. Trap VE, .185.3) Frederik I's Registranter' (1879), 464.n) Sstds., 337-338.

Ilorsens kirker og presler 1;i32-1700. :Jl

Han havde sluderet i Rostock, kunde folgelig let goresig fortrolig med refbrmationstankerne, og har sikkertlrenge set, hvorhen det bar. Det kan forklare, at deri 1532 ikke lrestes messer ved St Ibs, og at han sidsti 1536 blev anmodet om at medvirke ved udf'rerdigel-sen af hirkeordinansen. Han gik saa roligt over iden ny ordning, men samtidigt med at kronen ind-drog det rige St. Hans kloster, har den simpelthenlukket Vor Frue. Folgelig var der ikke noget i vejenfor i 1540 at give borgerne tilladelse til at nedriveden, og anvende den til udbedring af St. Ibs, som der-ved blev byens sognekirke. Og hermed stemmer, at densmukke granitportal, der nu smykker Frelserens kirkentvivlsomt oprindelig har tilhort Vor Frue. 'fi denstammer efter stilen fra tiden noget far 1200, og i saatidlig tid kan St. Ibs kapel ikke vare opstaaet. Portalenkan kun vrere flyttet til St Ibs kort efter 1540.

Omtrent ved samme tid maa Peder Storm v&redod. Det vilde nu maaske have vreret rimeligt, omstillingen var overgaaet til Peder Borgsmed vedG'r'aabrodre. Men 2 ting kan have virket imod. Denomstzendighed, at reformationen tidligt var prrediketi begge kirker, har naturligvis fremkaldt snsker ornat bevare dem begge, og har Peder Storm efterladtsig enke, saa var det naturligt, om hun blev pensio-neret gennem giftermaal med efterfolgeren. Derlbrbliver H erman prrest, og regter- hende, hvilket tilmedkan forklare, at han kunde give hende en prastegaard,nemlig den nedlagte Frue kirkes. Kongen behovetleda kun at bekrrefte denne gave, fbr at sognet vedHermans dod i 1548 uden vanskelighed kunde sam-menlregges med Graalrrodre, hvis menighed som folgeaf den i 1532 trulhe ordning utvivlsomt ikke udgjordenoget geogralisl< afgr:enset sogn.

Peder [3orgsmed blev da hele byens sogneprast.I\Ien den rerbodighed borgerne nrerede fbr retbrma-tionsarbejdet g.iorde, at han skiftevis maatte prrekc ibegge kirker. Herved er dette mrerkelige lbrhold na-turligt forhlaret. Ligesom det da ogsaa er naturligt,at der af den eksisterende lsn til 2 praster afsaas til-strakkeligt til oprettelsen af et residerende kapellani.

32 l'ilheLm ]Iarstrond:

Vi kender ganske vist ingen kapellan ved navn fol'c.15ti6, men da der ikke fra den folgende tid vides no-gt't om kapellaniets oprettelse, saa taler alt for, at deter oprettet ved denne lejlighed.

I Graabrodre kloster var det ifolge kongebrevet aflirii2 meniugen at l'ortsrette hospitalet. Intltrcgterne hardog ojensvnligt r'reret fbr smaa, og ved kongebrev af1:,rr 1541 henlagdes llandcls og Horsens Helliggeste-huse og hospitaler til det storre hospital i Aarhusl).Denne ordning tiltalte dog ikke befolkningen, og 8/r

1560 genoprettedes hospitalet i Horsense) i den gamleSt. Joigensgaard3 . Det lik i den folgende tid adskil-lige gaver, herundcr 21/+ 1569 Torsted kirke, d",fra gammel tid havde henligget til St. Jorgensgaard

istadfrestet 1-[92, 1502, 1514 og 1524), med kronensindtregter af sognet. Hospitalet fik ret til at kaldepriesten, som lillige skulde gore tjeneste i hospitaleta).

Herefter var der altsaa efter 1569 3 pr'rcster i Hor-sens, sogneprresten og den residerende kapellan samthospitalipr:rsten. Og nojagtigt dette fbrhold lindes iden liste, som biskop Jens Gjodesen i1550-1626)skrev, efler at det 10/rz 1618 var paalagt ham at ind-sende 1 rdr fra hver af stiftets pt'rcster i paasken 16201.

Dns M. Jorran. curt,tiTir-a"hti:?1"r. . .. 1 daler

Dns Gothardus Petri, sacellanus de Horsens.. 1 dalerDns Matthias Nicolai nosocorl. de Horsens. . . 1 daler

Der er folgelig god grund til at antage, at de kirke-lige forhokl i Horsens har udviklet sig som her skildret,saaledes at man fot' den lutherske tid kan opslillefolgende przesterrekker6) :

r) Danske Kancelliregistranter 1535-50 (1881-82), 207.

') Kanc. BI'er'b. 15i;6-60 (1887-8U), 100.

') Fabricius: Holsens (1879), 67 168, 176.

') I(anc. Brevb 1566-70 (1896), 447.5) I(irk. SamI. 10 (1877- 80), 755.6) Angaaende de anvendte betegnelser C, c21 cs og datoernes an-

bringelse henholdsvis lbran og elter aarstal se slutnoten,note 6 side 39.

florsen.s kirker ctg prestcr 1532-1700. 33

HorsensI(obstad i Nim herred, Lover syssel, Aarhus stift.

A Sogneprrester:

o Graabrsdrc eller liloslt't'kirken 1532-48.

17/rr 1532 overlod kongen Graabrodrekloster til de

lutherske. 1548 maa klosterkirken vrere annekteret tilSt. Ibs, og nievnes udtlvlikeligt som saadan i 1565.

0 1532-1J{tt Peder l}ot'gsmed. Fadt c' 1495 i Ernborg i Ry sogn,

son af Clavs Storm, smed i Emborg, og derl'or kaldetBolgsmed, (vistnok for at undgaa forveksling med b nr. 1,

soni lbnnentlig er hans fetter). '?zlro 1516 imm. i Rostock.Hjalp Hans-Tavsen (1'194-1561), der 6/,, 1516 imm. iRostbck, og som c. 1525-1536 gennemforte reformationeni Danmark, samlede sig en tuenighed i Horsens, og udgav1530 en oversettelse af et af refort'uationsskrilterne. Skrevsalrner, hvoraf kun en bordbon er bevaret, til hvilken hanselv satte noder. l;-r{8 titlige sogneprast ved St. Ibs - se

nedenlbr c nr. 3.

D .S/. /6.s kirke 15i16-1548.

Iiirken var opt'indelig kapel trnder St. Hans kloster.1480 sogneliirke for deir urtder St. Hans klosters kirketidligele- horende menighed. Ileformationen officieltindfort 15116. 1.-r1o ll. udvidet ved hjrelp af, materialerlra hovetll<it'ken i liatolsk tid, \'or Frue. Derl katolskeprrcst forl.rlev i enrbedet. Og 1575 ltlev Vor Fruei<irkegaard udlugt til torv, umiddelbart nord for St.

Ibs kirke.

1 (1536)-r:, lir{O Pt'dt'r' Storm. Fodt c, 1'190 i Horsens, -'!/r_tptl' imm. i- Rostock. c, 1520 (katolsk) sogr.represt her' 1536 del-tager i albejdet paa den n1' ordinans, som han 1537 med-unrlerskrev, dotl c, l5'10.

2 c, 15{0-1548 IIe rmutr . Fodt c, 1510 .. Gift c,-1541

Anne .. (formentlig Peder Stornrs enke)' somirl, lirltl fili kgl. stadfrestelse paa at nyde tlen prrestegaardi Holsens, han havde overladf hende, mod srdvanlig tynge.

c 51. -Ibs oq lilosterkirke.n 1ii/t8 1790.

Der lroldtes gudstjeneste i begge kirker', men derval kun et sogri og det var de samme borgere, som

.)

:t4 f ilir'Inr Jlorsltrutd:

havde stolestader i begge kirker. 1790 ophorte guds-tjenesten i I(losterkirl(en, som dog endnu bruges vedbegravelser, og St. Ibs fik navnet Frelserens hirke.

3 7548-1572 l)eder Borgsrucd. 7532 sogneprrest i Graabrodre, se. ovenfor. 1548 tillige her. Dod 1811" 7572 i Horsensr). Gift 1)

2) .... ... Af bornene kendes en son,vist af 2det aegteskao.1 Claus Pedersen Rorgsmed, gift for 1611 i Viborg':).

4 1573-c, 1ir1)8 I/an.s Xlodstrt. Fodt c, 1545, c, 1570 sognepresti Bregninge, Sunds herred, F1,en, hvor prastegaardenbrrendte, hvorefter han 1573 kom til Horsens, 16i,, 1578 af-gift til Tolstrup, nevnes 1582 og 1ir86. Soger onr hjrelp tilbyen, sorn tilstaas i kongebler, 2olu 1it92. zalr 759it hele Tol-strup kongetiende. Fornrentlig gilt 1) rned enken efter elleren datter af nr. 1. 2) '9/o 1585 trolovet i Ribe l,)lisabethH an sd a tter Ta v se n, fodtc, 15ir0, datter af relbrmatorenbiskop i Itibe Hans Tavsen (l-19{-1561). (Hun gift 1)

... med hvem sonnen sgpr. iLosningHansTavsen c, 157i c, 1628, og 3) c: 1irg9 Horsens AndersMadsen (Pors), hobmand i Horsens for1556, borgmesterfra for lir78 til t'or 1591, dad tl. 16018), med hvenr stifson-nernellrlg. IIads Anrlersen Pors (c, 1557-1618)rektori Ribe og Andcrs Andersen Pors, 'lz 7621 n&vnt somborger i Iiibe).

5 c, 1598-t:, 1615 Itasrnrrs Sofrensen Dall. Podt c., 1550, for1586 residerende kapellan her, 1?/, 1586 for brandskade Or-ridslev kongetiende, c, 1598 sgpr'., 6/8 1609 overenskomstmed kapellan nr. 2 om indtregternes fordeling. Born afham er vel:1 Hans Ilasmussen Dall, l'odt senest 1590 i Horsens,

11/, 1612 imm., /1 1613 imm. i Ilostock, (J. E. I). Hothers-nensis), og 1615 i ugen efter 15 trinit. (17ls) ordineret{),vistnok til sgpr. i Skjolde, Bjerge herred, hvor han nev-nes 1618-205), og rlode c, 7627.

?2 Ane Ilasmusdatter', fodt c, 1i592 - se sgl)r. nr.66).r) Wornr: I-exicon over leerde mend I (1771), 137,

') Om hans efterslregt se Aarhus Amts Aarboger XXII (1929),119, og D. E. Rugaartl: >Fremragende danske bonder forog nu( (1871), 113.

3) Hegelunds optegnelser (1565-1613), jvnf. I(inch: >Ribe< II.(1884), 23u.

') Kirk. Sanrl. 10, (1877-80), 750.5) Sstds., s. 75,r.6) Moderen til disse Itorn kunde \'rere en datter al r-rr. 4, fotlt

c, 7571 i Hans }ladsens forste.Igteskab. Herpaa kunde son-nens navn t1,dc. Og er Ane Rasntusdatter hendes datter harhun maaske heddet tr{alen og da vrcret opkaldt i nr.. 6's dat-ter af dette navn.

Ilorsens kirkcr ctg prcestcr 7;i32 1700. 35

6 c, 1615-162(l lI. Hans littudsett Koltlorph. Fodt c, 1580 i Kolle-rup, vist Kollerup i Torrild herred pr. Jellinge, 1606 rektori Horsens, 30/s €d Ibr bispenr), t5/10 1610 magister, ner'nt1616 som sogneprest, dod af pest 1620. Gilt c, 1616 AneRasmusdatter, antagelig datter af nr. ir, dod af pest1620, begge begr. i I(losterkirken. En datter kendes:l trIaren Hansdater, fodt c, 1617 i Horsens, dacl 1672

sstds. Gilt c 1639 Ni els K allesen H ag, fadt c, 1610dod 1678, raadmand i Horsens og slots-

skriver paa Stjernholm. (Fra denr nedstammer familierneRodenborg og Lichtenhjelm).

i 1621-7622 Saren Jensetr Harlhe. Fodt c, 1592 i I(olding prestc-gaard, vist. imm. for 1611, rektor I(olding. n/, 1621 sgpr.genbrev a/,, ord. 2olr2), dad 1622 inden "/0, vistnok ugift.

8 1622-1628 ItI. Hans Samuelsen SchraderE). Fodt c 1597 iHaarlev, son af sgpr'. M Samncl Hairsen Schroder(maaske fra Flensbolg) og Katrine HansdatterAlbertsen (af SjrcIlands bispestol)a),3/? 1613 imm. fraHerlufsholm, c 1615 horer i Soro, n/, 1516 bacc., 1616 r'ektorAalborg, 20ls 7617 magister. Sgpr. 15/u 1622, genbrev ogoverenskonrst med kap. nr. 3 s, d., lover bispen at skall'etestimoniurn inden Mikkelsdag'). 2216 1626 ventebrev l)aaforste ledige kongetiende, 1628 resid. kap. Bergens domkirke,1632 sgpr. sstds. og yrrovst over Nordhordland, 1645 udgaven ikke mere ber.aret ligpr. om Jens Jensen Skive, dod 1?/,

7647. Gift 1) c 7622 Anne Jensdatter Block, dod c1630? og 2) 151, 7632i Kobenhavn Frue l\{aren Hermans-datter, gift 2) 1661 i Bergen borgmester Ove Jensen(1601-1675).

Af begge egteskaber kendes 8 born, men der maa efternavneopkaldelserne have veret mindst 9. AI dent maa 1--1 vrere af forste egteskab, 5-9 eller maaske kun 6-9 af2detB).

1 Jens Hansen Schroder (c 1624-1683), vist 1rl,, 164ir

imm. fra Aalborg (.lohannes Johannis Norvegus). 61b7646

bacc. (.loannes .lohannis Sarnuelius), 1652 sgpr. i Gloppen.2 Samuel Hansen Schroder, fodt c 1626, dotl lille,

antagelig i Bergen.

') Kirk. Saml. 10 (1877-80),747.

'9) Kirk. Sarnl. 10 (1877-80),752,3) Jvnf. Fabricius: Horsens (1879), 96.

(1875), 1{ !t rI (1882-87), 29.a) Fabricius: Horsens (1879). 96, note 273,

boger.5) Kirk. Saml. 10 (1877-80), 753.

\\'ad: Flerlufsholm I

ifolge Hegelunds dag-

o) I Lampe: >Bergens stilts biskoper og prrester< I (1895),49opfores i folgende orden:9,6,5 og 8 som bornaflsteregte-skab, 7, 1, 13 og 4 som born af 2det. Det kan umuligt varerigtigt.

,*

36 l'ilhelm llarstrutnd:

3 Otte Hansen Schroder ("/,, 1628-1696 '/bI "1, \9!9- i-;. lra Bergen (O' J' Sarnuelius, 1648 kap' Voss, 1657

sgpr. Nykirken, Bet'gen.

{ STmuel Hansen'Schroder (25l'o 1630-1706),-! t\g.h- i Vlrt,", og Soro, Yr' 1651 ittrm. fra Berge-n (S.' J')' .1619

"".i. r.ru. ied dorn'tiirken tlergen, '?elrn 1609 tillige geistlig

If.ifiefoi'uattet' til 2rl, 1688, 167:t magister, 1683 resid' kalt'

iiiat. (n"" blev gifi c l6ir9 ,n-retl -Cecilie ovesdatter, dat-

i.i ^r

itinuaeren'bg Iiaren Ilauritsdatter Bostede)' - -^--?5 ,i;n" ff rntarttir Schroder c, 1633') 16"),gift165()

8/, Bergen Otto .Ionsen 1625-1688,-'1,, 1644. i1np' t:t'Bbrgen, 1648 kap' i Bergen, t8l6 1653 sgpr' i Askvolrl'

Sondfjord.?6 Katr'ine Hansrlatter Schroder') c, 1635.-16.'' gift

1) Soren Fuchs og 2) c 1.669 lgPI' ilnrlviken Absa-lon .l o rgensen tsijyer l(i25--1-6?Q (Han var. med ko-

nens brodir nr. I tr/,, 1645 inrrrr. fra Bergen' og-hans Eld-

it" Outte" Anne, I'orii c 1656, agtede i 1671 nedennevnte

nr. 8).7 Heriran Hansen Schrsder c, 1637-c, 1660, riu 1659

i*n.,. f.u l'Iahno (H. J. Bergensis), dod som student'

8 Hans Hansen Schrodei- c, 1639-7707,'e161660im-m'" i;E;.;;;-(i.-r. s".e"nsis), '6l, 1670 sgpr' Indviken, 1703

provst.9'Feder Hansen Schroder c, 1641 -1692,'e/u1660inrm'

i., B".gen (P. J. Bergensis;, 1667 sgpr' trlange1, men, kas-

."i.t"-if, iObs .gp". Eid' llige.on h'oderen Samuel gif't

med'en dattcr al- stiftadeienl Malgrethe Ovesda,tter, dod

iOSS, ".t"

ef'ter sognepmst i r\{ang^er siden 1643 JonasEl I c l'sso n (Ilangor,ls) c, ltil0-l6titi'

9 1629-1650 Gothartlt 1t'tlcr Giorrtl I'cdersen' Fodt c-, 1590 ,i-As-- -"r"nr-;1, 1614 imm.'(G. P. Assenius), 1til7 xapella.! i HUI-

i""i, gtnfrt"v 2',/n, ordineret i tr.8en^efter !/, 1618r), havde

iii'id,ui;ii",t -",i' n.. 7 og nr. 8, tozs lepr:'^.gSl.qrt' 0/,ol

iOSf ilria rned byen om eh gaards-avl, tor -lpa']

tal, pI'ovst

i-il---fr""i.a, O"ra 1650 f'or'-'El'. Gift c, 1620 Lene. Cle-ntensdalter, fodt c, 1600 i Horsens, datter al raadmand

di;"i;; otrfden og 'sidsel Pedersdatter Bagge fra. Ilibe,

ara "

fOSO, skiftedato 1656. En son af dem er maaske:

l Jslgen Gothardsen, fodt i Horsens cr7624, 161641

imm. fra Viborg.

') Da hun har samme navn som faderens forste kone, er hun

rimeligvis reldste barn i 2det egteskab':) Onkaldt efler fartrtor.') I.impe: Ilergen stifts o. s. v. I (189-5)' 354'-,j iii;-k:i;;i. io tisfz-1880), 75i. Kaldes her Gothardus Petri

f. Azenius.

t0

Horsens kirker og prester 1532-1700. 37

1650-1660 Povl Clemensen Bruun. Fodt c, 7615, "1,1636 imm. fra Aarhus. t1l, 7642 kap. i Horsens, 15/, 16c0

sgpr., 5/r: 1650 klage ovei hans medvirken -ved

l(ap. valg,

tit nr. 6'os. 7). t6si klage fra borgm. Oluf Hanserl Svane,i'/" 1651 ,rEdklage. Dod"1660 (skit'te). Gilt c,_.1642 S-of iePo u I s d a tt e r,"som overlevede ham, og vel 2) egtede nr'11. Born af Bruun er vistnok:1 Clemens Povlsen Brun, fodt c, 1643, r8l. 1663 imB^'

fra Horsens, '4l^ 1664 bacc., ?/o 1668 hsrer Ribe, 'g/6 1670

sgpr. Hojrup og Spandet, dod rler 1680.^

2 NIi els Povts6n'Brun, fodt c, 16{5. ls/b 1663 imm' ft'a

Horsens, '?8l, 1664 bacc. r/, 1670 horer'-Ribe, 2nl,- 1669, ortt'7671 5lt, sgpl'. Farup, dod der ',lb 76i3.

1660-1695 M. Patlct' liosmu.ssen Rutler. Fodt c 1627 i Skjod-

strup pgrl. r'lr, 1646 imm. fra Villorg,-^"/u.. 1650 bacc. horerAarfrui,'*/, li;ri0 sgpr. Horsens, ord. ?e7u (i Viborg -p.-gr..at'rvgao-1, g'enbrev'ii u,'o l, 1661,inderskrev'han arvehyldnin-,.I-"fi. ,r/^'i6Ot magiite..

''70 166ti klage over kap. nr. Q, 1n

iorligt, i668 provs[ (1660: prestaull t 3 gds ar'[. I6tl7: 6 gds

avl).-Udgav i tigp..'Dod 6/, 1695, (i8 aar gl. Gift 1) c 166t)

(enken efter nr.-'ftt?), 2) Kirsten Pedersdatter, som

synes bortflyttet 1723. Af begge :egteskaber 3 s. I d.

Herefter Wiberg nr. I ff

B KaPellaner.Det residerende kapellani er antagelig oprettet ved

sammenlagningen af-St. lbs og Klosterkirken i 1548.

Fra c,r 1580 er rrckken komplet.

1 c, 1580-c, ;U::.

Rrtsrntts Sofrensen 1)411. v:rr her'15t16, se sgpr.

2 c, 1598-1618 Kjeld,lir'l.slensen, fodt c.-1570, 6/1 1609 overens-- komst"om indtagterne, ttl, i61.-r neel'nt sorlt ejer.afnogle bodet og e*n abiianave, 1617 opfort som ojeraf 2 gaarde, dod 1618 inden 2rln.

11

1618-1629 Gjortt Pedersel, 161ti kap. genbrev '1l/n 1629

genbrev o/ro, S€ sgpr. nr. 9.

1629-1642 Petler lladsen, fadL i Kolding c, 1600, 2'ln 7621

imm. fra Helsingor skole, 1629 kap', genbrev 2/,r.

5 1642 -1650 Poul Clemmensen Brun, fadl c, 1611-r, 1636 imnt.fra Aarhtrs, 14ls 1642 kaldet, lfn 1610 sgpr. - se nr' 10'

6 16110 Niels Jenscn Brgde, fsdt i Kallundborg l'lu 1623' Y*

1614 imm. fra "Kbh. (N. J. Calundanus), horer-iHorsens, 15/, 1650 kald'et, tnen valg kasseret. 1651

sgpr. Koldby, dod der 1'16 1675.

3tl l'ilhclm Marslt'arul:

7 1650 Spentl Krislert.sert Arim, fodt i Nim c, 1620, Y6 1610

imm. fra Aarhus, 12/5 1650 bacc., tsl, 1650 kaldetsamtidigt metl nr. 6, men valg kasseret, 80/" 1652

sgpr. Nim, dod der 'e/* 1689.

8 1651-1660 Krlslen liriksen, vist fsdt i Helsingborg c, 1620,e3lr1 1639 imrn. fra Helsingborg, 1646 18/B ord. sgpr.St. Olufs i Skaane'), '94l6 165l kaldet hertil. I prestbog1660, navnes >Sal. hr. Christens kone<.

9 1660-1681 Peder ,lenscn ,IIunk, fodt c, 1630 i Seby?'), '11,,

1648 imm. fra Herlufsholm, 1660 kap., genbrev ?n/,.

166ti strid rned sgpr. nr. 11, begr. 1684 3/,, (rllrekbe). Gift 1) .... ....., begr.1682 31/' og 2)

kgl. bev. 'zls 1682 r8iro i Horsens I( aren Ovesdat-ter Pilgaard

Herefter Wiberg nr. 4 ff.

C Hospitalsprrester og sogneprrester'i'Iorsted.

ct Hospitalet i St. Jarglensgaard og 'l'orsted 1536-1542.

Torsted, Hatting herred, var henlagt hertil i gammeltid, bekraftet 1492, 7502, 1514 og 7524. Efter refor-mationen forfaldt hospitalet, og lbrenedes med Aarhus1542. Ingen prrester hendes.

b T'orsted 151t2-1569.

lngen af prresterne kendes.

c Hospitalet og Torsted 15(;9-1803.

' ; 15ti0 genoprettedes hospitalet i Horsens, og !1i+

1569 henlagdes Torsted paany hertil. Hospitalet Iikpatronatsret, og prresten skulde tillige gore tjeneste ihospitalet.

1? 1569'l-c, 1605? Olttf llikkelsen, fodt c,, 1540?':07, 1576 2 pdkorn aarligt af Hatting-tiende, o/, 1578 ombyttesSkouby tiende, til denne atter bliver ledig, tned enafgift af Aarhus stifts korn, ',/? 1580 gentages denneordning, '?slr 1583 tillige nrevnt som hospitalsforstander, 61, lit87 Hatting tiende for et aar og der'efter atter 2 pd korn aarligt, maaske forst dod herc, 1605.

't Cawallin t\' (1857),:) Vist ifolge genbrev

25. Kaldes her K. F). Helsingborg.

- jvnf. Fabticius: Horsens (1879), 106.

Ilorsens kirkcr og prceslar 1532- 1700. 39

2? c, 1605?-c 1637? Jlar/s Nielsen. maaske fodt c, 1575 i l'Iar:iager,hvor klostret havde gods, og lig rlen MatthiasNicolai Ilariagrius som 1599 Iik kommunitetet.Isaafald prast her c, 1605. Var her 1619-20, ognlaaske forst dod c 1637.

31 c 1637?-16;-13? -{nrlers ,lettsen CellariLts, fodt c" 1i95 i Ran-ders, '?/,, 1617 imm., 1618 8/81), ord. liap.') i Ring,Tyrsting herred. c 1620 sgpr. sstrls., hvorl'ra hanefter' 18 aars forlob skal vrere konrmet til Horsens,altsaa c 1637. Vist dod her 1653, idct han umuligt,sonr det sedvanlig anfores kan vrere Iig nr. 5. 16913/, thar DSal. Bodil hr Anders<, der tiggede oghavde ophold i de fattiges boder bevilget fri jord8).

4 1653-c, 1667 Safi'en Nr'elsen l)loch, farlt c2 1618, ?i' 1638

imm. fra Hillerod, 1614 t7 13 ord. til kap. i Sofde,

Skaaneo), '0i" 16;3 kaldet hertil. Nievnes 1660 som

ejer af en gaard i byen, og vist dod c, 1667. GiftAn ne .., der i slcattemandtal 1682 opforessom hans enke, begr. 1690 6/ro i Klosterkirken.

5 c, 1667 - 1687 ,lnders ,Iertsen Los.s,. fodt c, .1640- i Horsens,

son af Jens [,oss, der 1(i35 er opfort blandt skatte-yderne, B/r0 1660 imm. fra Horsens c, _1667

preest

her, nrevnes c 16705). Begr. 1687 r/,r. Ingen livs-arvinger, ti 80/ro 1688 giver hans soster EIse Jens-datter Loss arveafkald til efterfolgeren. 16/. 1692 er'

han i tingbogen omtalt som broder til Jakob Jen-sen Loss og 'fhomas Jensen Loss.

6 1687-1724 Elias Olufsen Suartr, Yl, 1687 sgpr. her.

Herefter Wiberg nr. 4 f.6)

1) rPostr. X trin. 1618<, idet X trin. er' 1',/e.

'?) Kirk. Saml. 10 (1877-80), 751,759.

'j Hun kan ikke vire enke efter nr. 5, der blev arvet afsodskende,og maa I'olgelig vere enke her.

o) Carn'allin V (llt58), 427.

') I Rigsarkiveis prastekaldsbog som sognepl'rcst i Tiested Hat-tins-herred, Der nrevnes ikke andre, saa Tiested er antage-

lig"feil for Torsted - jvnf. Jydske Saml. 8 (1881-82), ::159.

6) NIed betegnelserne c, c2 og ca er i ovenstaaende angivet rlen' nojagtighed, hvot'med det paageltlende aar er besternt.

"c iniend'es hvor aarct er udregnet paa grundlag af aklers-

opgivelse, r'erl riod og lblketelling eller-pan anden ntaar'le.

\"e,i c, kan l'eilen lobe op til nogle aar til begge sitler, ved.c,

kan fejlen vreie noget storre. Seerlig anvendes c, verl fodsels-

aar lbi en borneflok, naar ordenen af bot'nene ikke er sik-ker, hvorimotl c, er anvendt, naar llekkelolgen er givq!.

Iovrigt anvendes den regel, at tiatoer foran aarstallet er'

f'odsels-f dods- (og trolovelses-)dagen, mens datoer efter be-

tegner henholdivis daabs-, begravelses- og vielsesdagen.

Elich Gjorup 1'auber.I'lflct ]Iinialtrrnralcri lillrorcrrde lirttlerllilrliotcl<ar (}trl f)urrrreicltcr.