26
AKBØRN Speciallæge Anne G. Korsgaard Odense Hovedpine hos børn, hyppig migræne Hovedpine hos børn, hyppig migræne såvel som såvel som hovedpine af spændingstype er hovedpine af spændingstype er stigende stigende Begge hovedpinetyper Begge hovedpinetyper underdiagnosticeres, dog underdiagnosticeres, dog specielt specielt migræne migræne Kun 10% af migrænebørn kommer til læge Kun 10% af migrænebørn kommer til læge Børn har de samme spørgsmål til lægen Børn har de samme spørgsmål til lægen som voksne, som voksne, men sætter ikke altid ord på men sætter ikke altid ord på Hvad er årsagen til at det gør ondt i Hvad er årsagen til at det gør ondt i hovedet? hovedet? Er det farligt? Er det farligt? Hvad kan der gøres? Hvad kan der gøres? Indledning Indledning

Hovedpine hos børn, hyppig migræne såvel som hovedpine af spændingstype er stigende

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Indledning. Hovedpine hos børn, hyppig migræne såvel som hovedpine af spændingstype er stigende Begge hovedpinetyper underdiagnosticeres, dog specielt migræne Kun 10% af migrænebørn kommer til læge Børn har de samme spørgsmål til lægen som voksne, men sætter ikke altid ord på - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Hovedpine hos børn, hyppig migræne Hovedpine hos børn, hyppig migræne såvel som såvel som hovedpine af spændingstype er hovedpine af spændingstype er stigendestigende Begge hovedpinetyper Begge hovedpinetyper underdiagnosticeres, dog underdiagnosticeres, dog specielt migrænespecielt migræne Kun 10% af migrænebørn kommer til Kun 10% af migrænebørn kommer til lægelæge

Børn har de samme spørgsmål til lægen Børn har de samme spørgsmål til lægen som voksne, som voksne, men sætter ikke altid ord påmen sætter ikke altid ord på

Hvad er årsagen til at det gør ondt i Hvad er årsagen til at det gør ondt i hovedet?hovedet? Er det farligt?Er det farligt? Hvad kan der gøres?Hvad kan der gøres? Hvordan vil det gå mig? Hvordan vil det gå mig?

IndledningIndledning

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

AnamneseAnamnese

Almindelig lægeundersøgelse + mini-Almindelig lægeundersøgelse + mini-neurologisk testneurologisk test

FaresignalerFaresignaler

KlassifikationKlassifikation

InformationInformation

BehandlingBehandling

Voksne / Børn / KvinderVoksne / Børn / Kvinder

Hovedpinepatienten retter Hovedpinepatienten retter henvendelsehenvendelse

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Anamnese

FORUDGÅENDE SYMPTOMERSMERTEKARAKTERISTIKA

Smertekvalitet Lokalisation Smerteintensitet Reaktion på fysisk anstrengelse

LEDSAGEFÆNOMENER

DISPOSITION TIDLIGERE

Tilfælde af køresyge Tilfælde af abdominalsmerter

EFFEKT AF SØVN

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

BlodtrykBlodtryk Psyke-intellektPsyke-intellekt Tale-sprogfunktionTale-sprogfunktion Synsfelt, øjenbevægelserSynsfelt, øjenbevægelser MimikMimik Strakt armtest, FNFStrakt armtest, FNF TonusTonus Ekstremitetsrefleks inkl. plantarrefleksEkstremitetsrefleks inkl. plantarrefleks HinkeHinke Tvangsholdning - overstrakte knæTvangsholdning - overstrakte knæ Nakke, skulder, perikraniel palpation + Nakke, skulder, perikraniel palpation + tyggemusklertyggemuskler

Undersøgelse af Undersøgelse af ikkeikke akut akut hovedpinehovedpine

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

(Evt. indikation for CT-scanning af hjernen, andre undersøgelser eller akut/subakut indlæggelse). (Evt. indikation for CT-scanning af hjernen, andre undersøgelser eller akut/subakut indlæggelse).

1.1. Tiltagende hovedpine af uger - måneders varighed (evt. blot af ny karakter)Tiltagende hovedpine af uger - måneders varighed (evt. blot af ny karakter)

2. 2. Hovedpine med psykisk eller intellektuel ændringHovedpine med psykisk eller intellektuel ændring

3.3. Hovedpine med fokale neurologiske symptomer (udover typisk aura)Hovedpine med fokale neurologiske symptomer (udover typisk aura)

4.4. Hovedpine med fokale neurologiske fund ved objektiv undersøgelse Hovedpine med fokale neurologiske fund ved objektiv undersøgelse

5.5. Hyperakut indsættende voldsom hovedpine (mistanke om subaraknoidal blødning)Hyperakut indsættende voldsom hovedpine (mistanke om subaraknoidal blødning)

6.6. Enhver nyopstået hovedpine hos personer < 5 årEnhver nyopstået hovedpine hos personer < 5 år

7.7. Café au lait pletter i huden (Morbus Rechlinghausen)Café au lait pletter i huden (Morbus Rechlinghausen)

8.8. Strikte ensidig samsidig tilbagevendende hovedpineStrikte ensidig samsidig tilbagevendende hovedpine

FaresignalerFaresignaler

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

MigræneformerMigræneformer

Migræneformer, der findes hos børn, såvel somMigræneformer, der findes hos børn, såvel somhos voksnehos voksne

Migræne uden aura (tidl. alm. migræne)Migræne uden aura (tidl. alm. migræne)Migræne med aura (tidl. klassisk migræne)Migræne med aura (tidl. klassisk migræne)Mere sjældne former for migræne:Mere sjældne former for migræne:

Hemiplegisk migræneHemiplegisk migræneBasilaris migræneBasilaris migræneMigræne med aura uden hovedpineMigræne med aura uden hovedpine

Hortons hovedpine: uhyre sjælden i barnealderHortons hovedpine: uhyre sjælden i barnealder

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Sjældne migræneformerSjældne migræneformer

Sjældne migræneformer, som kun optræder i barnealderenSjældne migræneformer, som kun optræder i barnealderenog som kan forekomme med, såvel som uden hovedpineog som kan forekomme med, såvel som uden hovedpine

Benign paroksystisk torticollisBenign paroksystisk torticollisBenign paroksystisk vertigoBenign paroksystisk vertigoAlternerende hemiplegi i tidlig barndomAlternerende hemiplegi i tidlig barndomAbdominal migræneAbdominal migræneKonfusionel migræneKonfusionel migræne

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Mindst 2 anfald, der opfylder mindst 3 af Mindst 2 anfald, der opfylder mindst 3 af følgende 4 karakteristika:følgende 4 karakteristika:

1.1. Ét eller flere fuldt reversible aurasymptomerÉt eller flere fuldt reversible aurasymptomer2.2. Mindst ét aurasymptom udvikles gradvist over Mindst ét aurasymptom udvikles gradvist over

mere end mere end 4 minutter, eller to eller flere symptomer 4 minutter, eller to eller flere symptomer optræder ioptræder irækkefølgerækkefølge

3.3. Ét aurasymptom varer aldrig mere end 60 Ét aurasymptom varer aldrig mere end 60 minutter. Hvis minutter. Hvis mere end ét aurasymptom forekommer, mere end ét aurasymptom forekommer, forøges forøges varigheden proportionaltvarigheden proportionalt

4.4. Hovedpinen kommer inden for 60 minutter Hovedpinen kommer inden for 60 minutter efter auraens efter auraens ophør (men kan også begynde før eller ophør (men kan også begynde før eller samtidig med samtidig med auraen)auraen)

Migræne med auraMigræne med aura

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Mindst 5 anfald, der opfylder følgende kriterier:Mindst 5 anfald, der opfylder følgende kriterier:

Varighed:Varighed: Hovedpine i anfald der varer 1- 72 Hovedpine i anfald der varer 1- 72 timertimer

(ubehandlet eller behandlet uden (ubehandlet eller behandlet uden held)held)

HovedpinekarakteristikaHovedpinekarakteristikaLedsagesymptomerLedsagesymptomer

- mindst 2 af følgende- mindst 2 af følgende - mindst 1 af - mindst 1 af følgende følgende

1. Halvsidig1. Halvsidig 1. Kvalme 1. Kvalme og/ellerog/eller

2. Pulserende2. Pulserende opkastning opkastning

3. Moderat til svær3. Moderat til svær 2. Foto- og 2. Foto- og fonofobifonofobi

4. Forværring ved fysisk aktivitet4. Forværring ved fysisk aktivitet

Diagnostiske kriterier for Diagnostiske kriterier for migræne uden auramigræne uden aura

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Diagnostiske kriterier for Diagnostiske kriterier for episodisk episodisk

spændingshovedpinespændingshovedpineMindst 10 anfald, der opfylder følgende kriterier:Mindst 10 anfald, der opfylder følgende kriterier:

Varighed:Varighed: ½ - 168 timer½ - 168 timer

Anfaldshyppighed: < 15 dage pr. månedAnfaldshyppighed: < 15 dage pr. måned

HovedpinekarakteristikaHovedpinekarakteristika LedsagesymptomerLedsagesymptomer

- mindst 2 af følgende- mindst 2 af følgende - begge af følgende - begge af følgende

1. Dobbeltsidig1. Dobbeltsidig 1. Ingen kvalme og 1. Ingen kvalme og opkastningopkastning

2. Pressende2. Pressende 2. Foto- og fonofobi 2. Foto- og fonofobi mangler,mangler,

3. Mild til moderat3. Mild til moderat eller det ene men ikke det eller det ene men ikke det

4. Ingen forværring ved fysisk4. Ingen forværring ved fysisk andet symptom er andet symptom er tilstede tilstede

aktivitetaktivitet

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Børnemigræne adskiller sig fra voksenmigræne på Børnemigræne adskiller sig fra voksenmigræne på følgende områder:følgende områder:

1.1. Oftest korte anfald - hyppigst 1-6 timerOftest korte anfald - hyppigst 1-6 timer

2. 2. Lokalisation af smerten (kun ca. 1/3 af børnene har unilateral Lokalisation af smerten (kun ca. 1/3 af børnene har unilateral smerte)smerte)

3.3. Arvelighed ses hos op til 90%Arvelighed ses hos op til 90%

4.4. Effekt af søvn hos ca. 80%.Effekt af søvn hos ca. 80%.

5.5. Der findes migræneformer, der stort set udelukkende optræder i Der findes migræneformer, der stort set udelukkende optræder i barndommenbarndommen

6.6. Migræne med aura er betydeligt sjældnere i barndommen end hos Migræne med aura er betydeligt sjældnere i barndommen end hos voksnevoksne

KarakteristikaKarakteristika

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Har et barn med familiær disposition gentagne Har et barn med familiær disposition gentagne tilfældetilfælde

af middelsvær til svær hovedpine, symptomfri af middelsvær til svær hovedpine, symptomfri intervallerintervaller

og ledsagende appetitløshed og/eller kvalme, er og ledsagende appetitløshed og/eller kvalme, er sandsynligheden for migræne meget stor.sandsynligheden for migræne meget stor.

Styrkes yderligere, hvis der er effekt af søvn.Styrkes yderligere, hvis der er effekt af søvn.

KarakteristikaKarakteristika

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Hovedpine af Hovedpine af spændingstypespændingstype

EpidemiologiEpidemiologi

Denne hovedpine er sjælden hos børn før Denne hovedpine er sjælden hos børn før skolealderen. Imidlertid er der i de skolealderen. Imidlertid er der i de seneste år set en tendens til tidligere og seneste år set en tendens til tidligere og tidligere debut, og omkring puberteten tidligere debut, og omkring puberteten har ca. 10% et eller flere tilfælde af har ca. 10% et eller flere tilfælde af spændingshovedpine om måneden. Den spændingshovedpine om måneden. Den kroniske form (hovedpine mere end kroniske form (hovedpine mere end halvdelen af måneden) forekommer hos halvdelen af måneden) forekommer hos ca. 1% af alle hovedpinebørn.ca. 1% af alle hovedpinebørn.

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

De hyppigst De hyppigst forekommende forekommende

provokerende faktorerprovokerende faktorer1.1. Stress, mest negativ, som problemer i Stress, mest negativ, som problemer i skole og skole og hjem, angst og depressionhjem, angst og depression

2.2. Forkert kropsholdning og/eller Forkert kropsholdning og/eller arbejdsstilling arbejdsstilling

3.3. Bidfunktionsproblemer, som tænderskæren Bidfunktionsproblemer, som tænderskæren og og skævt sammenbidskævt sammenbid

4.4. Uregelmæssig levevis vedrørende kost- og Uregelmæssig levevis vedrørende kost- og søvnvaner og søvnvaner og overdrevent brug overdrevent brug

af TV kan, ligesom af TV kan, ligesom ved migræne, være en ved migræne, være en udløsende faktorudløsende faktor

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

InformationInformation

Børn har de samme spørgsmål til lægen Børn har de samme spørgsmål til lægen som voksne, men sætter ikke altid ord som voksne, men sætter ikke altid ord på.på.

a.a. Hvad er årsagen til, at det gør Hvad er årsagen til, at det gør ondt?ondt?

b.b. Er det farligt?Er det farligt?

c.c. Hvad kan der gøres?Hvad kan der gøres?

d.d. Hvordan vil det gå mig?Hvordan vil det gå mig?

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Billede af hjernen

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Behandling

AKUT (søvn)

NON-FARMAKOLOGISK PROFYLAKSE

AKUT

FARMAKOLOGISKPROFYLAKSE

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Profylaktisk non-farmakologisk

behandling af hovedpine Sanering af udløsende faktorer Regelmæssig indtagelse af sunde måltider

og væske (gerne hver 3. time) Motion ½ time 3-4 gange ugentlig, gerne

dagligt Afspænding/udspænding 2 gange 5-10-20

minutter 3-4 gange om ugen Passe godt på med søde sager + chips +

farvestoffer – specielt røde pølser og farvet slik

Føre hovedpinedagbog og specielt tillægge oplysninger om, hvad der er indtaget af fødemidler og drikkevarer 2 døgn før anfald

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Profylaktisk non-farmakologisk

behandling af hovedpine Evt. henvisning til afspændingspædagog

og/eller fysioterapeut Viderehenvisning til

tandlægebehandling, hvis der er oplagte bidfunktionsproblemer

Tværfagligt arbejde med skole og hjem, hvis hovedpinen er et led i psykosociale/indlæringsmæssige problemer

Kognitiv smerteterapi Evt. akupunktur

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Stress - fysisk og psykisk Stress - fysisk og psykisk (positiv/negativ)(positiv/negativ) SultSult Søvn- uregelmæssighederSøvn- uregelmæssigheder SukkerSukker StøjStøj Stærkt lysStærkt lys SmerteSmerte

MigræneMigræneUdløsende faktorerUdløsende faktorer

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

MigræneUdløsende faktorer

Fødevarer og tilsætningsstoffer (Nitrit, tyramin etc.)

Omgivelsesmæssige faktorer (Dårligt indeklima etc.)

MedicinAllergi (ikke bevist videnskabeligt)

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

MigræneMigræneUdløsende faktorerUdløsende faktorer

Hormonelle faktorer. At hormoner spiller en Hormonelle faktorer. At hormoner spiller en rolle rolle begrundes af følgende:begrundes af følgende:

a.a. Migræne hos mindre drenge er lidt Migræne hos mindre drenge er lidt hyppigere end hos pigerhyppigere end hos piger

b.b. Ved puberteten er frekvensen klart øget Ved puberteten er frekvensen klart øget hos piger og frekvensen stiger yderligere hos piger og frekvensen stiger yderligere til ratio 3:1til ratio 3:1

c.c. Migræne optræder hos piger efter Migræne optræder hos piger efter puberteten meget hyppigere sammen med puberteten meget hyppigere sammen med menstruation end udenformenstruation end udenfor

d.d. P-piller (provokerer, forværrer, ændrer, P-piller (provokerer, forværrer, ændrer, bedrer)bedrer)

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Lette til moderate anfaldLette til moderate anfald

Paracetamol 15-20 mg/kg/dosisParacetamol 15-20 mg/kg/dosis

Acetylsalicylsyre 15-20 mg/kg/dosisAcetylsalicylsyre 15-20 mg/kg/dosis

Kodimagnyl 15-20 mg/kg som tabletter, Kodimagnyl 15-20 mg/kg som tabletter, brusetabletter eller suppositorierbrusetabletter eller suppositorier

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Middelsvære anfaldMiddelsvære anfald

1.1. Paracetamol eller acetylsalicylsyre i Paracetamol eller acetylsalicylsyre i kombination med domperidon (Motilium) kombination med domperidon (Motilium) 1mg/kg/dosis, som suppositorium1mg/kg/dosis, som suppositorium

2.2. Ibuprofen 15 mg/kg/dosis eller naproxen 15 Ibuprofen 15 mg/kg/dosis eller naproxen 15 mg/kg/dosis som mikstur, tabletter eller mg/kg/dosis som mikstur, tabletter eller suppositorier evt. suppleret med domperidonsuppositorier evt. suppleret med domperidon

3.3. Londonkur: Domperidon suppositorium 1 Londonkur: Domperidon suppositorium 1 mg/kg/dosis 20-30 minutter før analgetika mg/kg/dosis 20-30 minutter før analgetika (acetylsalicylsyre, paracetamol eller (acetylsalicylsyre, paracetamol eller ibuprofen) samt diazepam 5 mg som ibuprofen) samt diazepam 5 mg som suppositorium eller rektal klysmasuppositorium eller rektal klysma

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Svære anfald

Triptaner

Sumatriptan = Imigran (tablet, næsespray, stikpille, injektion)

Zolmitriptan = Zomig (tablet, smeltetablet) Naratriptan = Naragran (tablet) Rizatriptan = Maxalt (almindelig tablet +

smeltetablet) Eletriptan = Relpax (tablet) Frovatriptan = Migard (tablet)

AKBØRN

SpeciallægeAnne G. KorsgaardOdense

Profylaktisk farmakologisk Profylaktisk farmakologisk behandling af migrænebehandling af migræne

1.1. Propranolol dosis 1-2 mg/kg/døgn, skolebørn Propranolol dosis 1-2 mg/kg/døgn, skolebørn f.eks. 10 mg x 3 dgl. Stigende til 20-40 mg x 3. f.eks. 10 mg x 3 dgl. Stigende til 20-40 mg x 3.

2. 2. Metroprolol 50-100 mgMetroprolol 50-100 mg

3.3. Klonidin dosis 2 mkr. g/kg/døgn. Klonidin dosis 2 mkr. g/kg/døgn.

4.4. Natriumvalproat. Dosering 300-900 mg. Natriumvalproat. Dosering 300-900 mg. Levertal bør Levertal bør

kontrollereskontrolleres

5.5. Amitriptylin. Dosis 10 mg givet ved sengetid Amitriptylin. Dosis 10 mg givet ved sengetid ved svær migræne hos børn fra 12 år og ved svær migræne hos børn fra 12 år og opefteropefter