Høringssvar - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/186188/anden-hoerings... · Høringssvar 2. høringsperiode fra den 15. juli 2015 til den 23. september 2015 Bilag til sammenfattende

Høringssvar 2. høringsperiode fra den 15. juli 2015 til den 23. september 2015 Bilag til sammenfattende redegørelse For VVM-redegørelse og miljøvurdering af kommuneplantillæg for Smålandsfarvandet Havmøllepark Marts 2016

1

Emilie Jantzen

From: FMN-KMM Mortensen, Karen-Marie <[email protected]>

Sent: 5. oktober 2015 09:39

To: NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse

Cc: Tobias Grindsted; Christian Bertelsen; VFK-MYN-Værnfælles Forsvarskommando;

FMT-MYN-FORSVARETS MATERIELTJENESTE; FES-MYN-FORSVARSMINISTERIETS

EJENDOMSSTYRELSE; HJK-MYN-HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN; FMN-CHPMB

Mundt, Klaus; FMN-CHPKC Nielsen, Kim

Subject: Forsvarsministeriets bemærkninger til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse for

Smålandsfarvandet havvindmøllepark (J. nr.: NST-131-00172) [RELEASABLE TO

INTERNET TRANSMISSION]

Attachments: EUROCONTROL guidelines [DOK420709].PDF; Til NST Forsvarsministeriets

bemærkninger til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse for Smålandsfarvandet

havvindmølleopark [DOK415658].PDF; fesdPacket.XML

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION

Forsvarsministeriets bemærkninger til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse for Smålandsfarvandet

havvindmøllepark er vedhæftet.

Med venlig hilsen

Karen-Marie Mortensen

Specialkonsulent

Forsvarsministeriet

Materiel- og Bygningskontoret Holmens Kanal 42, DK-1060 København K Telefon: + 45 7281 0120/ +45 6187 1520

www.fmn.dk


Vi goer opmaerksom paa, at denne e-mail kan indeholde information, der kun er beregnet for modtageren. Hvis du ved en fejltagelse har modtaget e-mailen, maa du ikke anvende indholdet i nogen sammenhaeng og vi beder dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge besvar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette alle kopier af e-mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Selvom e-mailen og enhvert vedhaeftet fil efter vores overbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan paavirke computeren eller it-systemet, hvori den modtages og laeses, aabnes den paa modtagerens eget ansvar. Vi paatager os ikke noget ansvar for tab eller skade, som er opstaaet i forbindelse med at modtage eller aabne e-mailen. Hvis du har problemer med at aabne vedhaeftede filer, kan du finde information paa dette link http://forsvaret.dk/FKIT/Pages/winmail.aspx . Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by mistake,

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: [email protected] CVR: 25-77-56-35

1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200

Naturstyrelsen

([email protected])

Bilag: 1

Sagsbehandler: MKR

Sagsnummer.: 2015/004921

5. oktober 2015

VVM-REDEGØRELSE OG KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SMÅLANDSFARVANDET HAVVIND-

MØLLEPARK

Forsvarsministeriet modtog d. 15. juli 2015 udkast til kommuneplantillæg og VVM-

redegørelse for Smålandsfarvandet havvindmøllepark i høring.

Forsvarsministeriet sendte d. 3. marts 2015 en foreløbig besvarelse på VVM-redegørelser

samt modeltilladelser for forundersøgelser og etablering af 6 kystnære havvindmølleparker

til Energistyrelsen. I den efterfølgende dialog mellem Energistyrelsen og Forsvarsministeriet

blev det aftalt, at der ikke var behov for, at Forsvarsministeriet sendte et yderligere uddy-

bende svar. Det er Forsvarsministeriet forventning, at Naturstyrelsen og Energistyrelsen

tager højde for Forsvarsministeriets svar af 3. marts 2015 samt efterfølgende mail af 26.

marts 2015 vedr. tekstuddrag for etableringstilladelsen.

Bemærkningerne til nærværende høring omfatter:

Potentielle UnXploded Ordnance (UXO) forekomster

Militære radarer

Search and Rescue (SAR)

Potentielle UXO forekomster

Jf. VVM redegørelsen og ”Unexploded Ordnance Desk Based Study with Risk Assessment,

August 2013”, vil der med stor sandsynlighed findes UXO i projektområdet, primært i form

af miner fra 2. verdenskrig, herunder:

EUROCONTROL Guidelines

EUROCONTROL

EUROCONTROL Guidelineson How to Assess the Potential Impact of

Wind Turbines on Surveillance Sensors

Edition 1.0Edition date: May 2010

Reference nr: EUROCONTROL-GUID-0130

EUROPEAN ORGANISATION FOR THE SAFETY OF AIR NAVIGATION

EUROCONTROL

COOPERATIVE NETWORK DESIGN

Guidelines on How to Assess the Potential Impact of Wind Turbines

on Surveillance Sensors

Edition Number : 1.1 Edition Date : 09/06/2010 Status : Released Issue Intended for : General Public

Guidelines on How to Assess the Potential Impact of Wind Turbines on Surveillance Sensors

Page 2 Released Issue Edition Number: 1.1

DOCUMENT CHARACTERISTICS

TITLE


Publications Reference:

ISBN Number

Document Identifier Edition Number: 1.1

EUROCONTROL-GUID-130 Edition Date: 09/06/2010

Abstract

This document provides guidelines for Air Navigation Service Providers (ANSP), and also wind energy developers, on how to assess whether or not wind turbines could impact upon the provision of surveillance services currently provided and identifies some possible means of mitigation.

This document aims at maintaining the necessary levels of safety and efficiency of surveillance related Air Traffic Services whilst supporting to the maximum extent possible the development of wind energy.

The proposed process defines different geographical zones, based on simple criteria, for each type of sensors (radar only for the time being). For each of these zones different conditions are defined to ensure that the impact of the wind turbine is tolerable. In the “safeguarding” zone, the closest area to the sensor, wind turbines are not allowed to be built. In the second zone, wind turbines can be built provided that a specific impact assessment analysis demonstrates that the impact can be tolerated. In the third zone, wind turbine can be built on the basis of the results of a simple and generic impact assessment analysis that is further described in this document. In the last zone, the impact is acceptable or even non-existent.

Keywords Wind Turbine Surveillance Sensor Radar SSR PSR Mode S Engineering Operational ADS-B WAM MLAT ANSP

Contact Person(s) Tel Unit Michel BORELY +32 2 72 91161 CND CoE/CNS/SUR

STATUS, AUDIENCE AND ACCESSIBILITY

Status Intended for Accessible via Working Draft General Public Intranet Draft CND Stakeholders Extranet Proposed Issue Restricted Audience Internet (www.eurocontrol.int) Released Issue

ELECTRONIC SOURCE

Path: I:\CND\COE\CNS\SUR\SUR\511 Wind Turbine TF\Methodology documents

Host System Software Size Windows_NT Microsoft Word 10.0 1972 Kb


DOCUMENT APPROVAL

The following table identifies all management authorities who have successively approved the present issue of this document.



DOCUMENT CHANGE RECORD

The following table records the complete history of the successive editions of the present document.

EDITION DATE REASON FOR CHANGE PAGES AFFECTED EDITION NUMBER

1.0 17/05/2010 First released issue All

1.1 09/06/2010 Correction of equation 30 67

Publications EUROCONTROL Headquarters 96 Rue de la Fusée B-1130 BRUSSELS Tel: +32 (0)2 729 4715 Fax: +32 (0)2 729 5149 E-mail: [email protected]

Page 4 Released Issue Edition: 1.1

mailto:[email protected]


CONTENTS

DOCUMENT CHARACTERISTICS.............................................................................2

DOCUMENT APPROVAL...........................................................................................3

DOCUMENT CHANGE RECORD...............................................................................4

CONTENTS.................................................................................................................5

LIST OF FIGURES......................................................................................................9

LIST OF TABLES .......................................................................................................9

EXECUTIVE SUMMARY...........................................................................................11

1 Introduction .......................................................................................................13

1.1 Background ..............................................................................................................13

1.2 EUROCONTROL Guidelines ...................................................................................13

1.3 Objective of this document .......................................................................................14

1.4 Designing the Assessment Methodology .................................................................15

1.5 Application of the assessment methodology ............................................................17

1.6 Structure of the document ........................................................................................18

1.7 Use of this document................................................................................................18

1.8 Conventions .............................................................................................................18

1.9 Relationship with ICAO Doc 015 [RD 3] ...................................................................19

2 Impact assessment process ............................................................................20

2.1 Wind energy project description ...............................................................................22

2.2 Surveillance sensor description................................................................................22

2.3 Operational description ............................................................................................22

2.4 Engineering impact on surveillance..........................................................................23

2.5 Operational impact on surveillance ..........................................................................23

2.6 Possible mitigations..................................................................................................24

2.7 Project re-design ......................................................................................................24

2.8 Surveillance engineering modification......................................................................24

Edition: 1.1 Released Issue Page 5


2.9 Operational modification...........................................................................................24

3 Input information...............................................................................................25

3.1 Wind energy project description ...............................................................................25

3.2 Surveillance sensor description................................................................................26

3.3 Operational description ............................................................................................29

4 Radar impact assessment ................................................................................30

4.1 Radar line of sight assessment ................................................................................30

4.2 Top-level engineering assessment...........................................................................30

4.2.1 Primary Surveillance Radar.............................................................................................31

4.2.2 Secondary Surveillance Radar (classical, monopulse and Mode S) ..............................34

4.2.3 Radar Far-Field Monitors (FFM)......................................................................................34

4.2.4 Radar data sharing..........................................................................................................35

4.2.5 Cumulative impact...........................................................................................................35

4.3 Simple engineering assessment for PSR.................................................................36

4.3.1 PSR Probability of detection............................................................................................36

4.3.2 PSR false target reports (due to echoes from wind turbines) .........................................38

4.3.3 PSR processing overload................................................................................................38

4.4 Detailed engineering assessment for PSR and SSR ...............................................39

4.4.1 Generalities .....................................................................................................................39

4.4.2 PSR shadowing...............................................................................................................39

4.4.3 PSR false target reports (due to echoes caused by wind turbines) ................................40

4.4.4 PSR false target reports (due to secondary or indirect reflections from the wind turbines)...........................................................................................................................40

4.4.5 PSR range and azimuth errors........................................................................................41

4.4.6 PSR processing overload................................................................................................41

4.4.7 PSR raised thresholds.....................................................................................................41

4.4.8 PSR receiver saturation ..................................................................................................42

4.4.9 SSR Probability of detection and probability of Mode A and Mode C code detection ..........................................................................................................................42



4.4.10 SSR false target reports ..................................................................................................42

4.4.11 SSR 2D position accuracy...............................................................................................42

4.5 Operational assessment...........................................................................................44

4.5.1 Generalities .....................................................................................................................44

4.5.2 PSR Probability of detection............................................................................................44

4.5.3 PSR false target reports ..................................................................................................44

4.5.4 PSR 2D position accuracy...............................................................................................44

4.5.5 PSR plot/track processing capacity.................................................................................44

4.5.6 SSR probability of detection ............................................................................................44

4.5.7 SSR false target reports ..................................................................................................44

4.5.8 SSR 2D position accuracy...............................................................................................45

4.6 Possible mitigations..................................................................................................46

4.6.1 Generalities .....................................................................................................................46

4.6.2 Mitigation option table .....................................................................................................48

5 References and Acronyms ...............................................................................50

5.1 Referenced documents ............................................................................................50

5.2 List of acronyms .......................................................................................................51

ANNEX - A PSR reduction of probability of detection – Assessment of Region 1 dimensions ........................................................................................52

A - 1 Introduction...............................................................................................................52

A - 2 Shadow Height .........................................................................................................52

A - 3 Shadow Width ..........................................................................................................54

ANNEX - B PSR Equations (no reflection).....................................................57

B - 1 Basic Radar Equation...............................................................................................57

B - 2 Further Processing ...................................................................................................57

ANNEX - C PSR Equations (reflection) ..........................................................58

C - 1 Radar Equations in case of reflected signals ...........................................................58

C - 2 Further Processing ...................................................................................................63

ANNEX - D Justification of the recommended SSR protection range ........64



D - 1 Introduction...............................................................................................................64

D - 2 2D position detection and Mode A/Mode C code detection......................................64

D - 3 Multiple target reports...............................................................................................67

D - 4 Azimuth accuracy .....................................................................................................67

ANNEX - E Wind energy project description pro-forma...............................70



LIST OF FIGURES

Figure 1: Impact Assessment Process...................................................................................21 Figure 2: Wind turbine diagram..............................................................................................26 Figure 3: Primary Surveillance Radar diagram ......................................................................28 Figure 4: Primary and secondary co-mounted radar antennas ..............................................29 Figure 5: Example of zones at 180 m above a real radar ......................................................32 Figure 6: Example of zones at 320 m above a real radar ......................................................33 Figure 7: Recommended protection zone for far-field monitor ...............................................35 Figure 8: Shadow region behind a wind turbine and raised threshold region around and

above a wind turbine .......................................................................................................37 Figure 9: Top-view of wind turbine shadow............................................................................52 Figure 10: Side-view of wind turbine shadow.........................................................................52 Figure 11: Principle of shadow height calculation ..................................................................53 Figure 12: Diagram of a cross-section of a shadow ...............................................................54 Figure 13: Path difference geometry for shadow width calculation ........................................55 Figure 14: Half-shadow width as a function of D....................................................................56 Figure 15: PSR reflection case 1............................................................................................58 Figure 16: PSR reflection case 2............................................................................................59 Figure 17: PSR reflection case 3............................................................................................60 Figure 18: PSR reflection case 4............................................................................................61 Figure 19: Example of calculation of aircraft locations where reflection can occur (horizontal)

........................................................................................................................................62 Figure 20: Example of calculation of aircraft locations where reflection can occur (vertical) .62 Figure 21: Direct and reflected signal paths...........................................................................65 Figure 22: SSR downlink reflection ........................................................................................68

LIST OF TABLES

Table 1: PSR recommended ranges ......................................................................................31 Table 2: SSR recommended ranges ......................................................................................34 Table 3: Mitigation options .....................................................................................................49 Table 4: Acronym list..............................................................................................................51




EXECUTIVE SUMMARY

Many countries have set ambitious renewable energy targets for the year 2020. Meeting these targets requires a considerable deployment of renewable electricity generating capacity such as wind turbines. Wind turbines can have a detrimental impact on the functioning of Air Traffic Control (ATC) surveillance.

This document provides an approach based on an early and constructive dialogue promoting reciprocal transparency between Air Navigation Service Providers (ANSP) and wind energy developers to maintain the necessary levels of safety and efficiency of surveillance Air Traffic Services whilst supporting the development of wind energy.

The document provides three elements:

A framework process further, supported by

A methodology to assess whether or not wind turbine could impact on the provision of surveillance services

A (non-exhaustive) list of possible measures to be applied to the air traffic control system or wind farm to mitigate that impact.

The proposed process includes an assessment methodology that defines different geographical zones, based on simple criteria, for each type of sensor (radar only for the time being). For each of these zones different conditions are defined to ensure that the impact of the wind turbine is manageable from an operational point of view. In summary these are as follows, in the “safeguarding” zone, the closest area to the sensor, wind turbines are very likely to cause harmful interferences. In the second zone, wind turbines could be built provided that a specific impact assessment analysis demonstrates that the impact can be managed. In the third zone, wind turbines could be built on the basis of the results of a simple and generic impact assessment analysis that is further described in this document. In the last zone, from a surveillance perspective, wind turbines could be built without any constraints.

The process also foresees wind energy developers and Air Navigation Service Providers mutually assessing possible mitigation options.

The document was written by a group of civil and military surveillance experts from the ECAC countries. The procedures described are a consolidation of practical experiences supplemented by the results of third-party studies.

It is recognised that the state of knowledge and the state of technology is continuously evolving. Therefore it is desirable to keep the document updated by modifying the approach when appropriate and adding new mitigation options when available.

The application of the procedures outlined in this document is not mandatory.

EUROCONTROL makes no warranty for the information contained in this document, nor does it assume any liability for its completeness or usefulness. Any decision taken on the basis of the information is at the sole responsibility of the user.

It is noted that only ATC surveillance related aspects are covered in this document. The readers are advised to ensure that all parties that may be impacted by such deployments are adequately consulted.



1 INTRODUCTION

1.1 Background

Air Navigation Service Providers (ANSP), throughout Europe, are legally responsible for the safe and expeditious movement of aircraft operating within their designated airspace. To undertake this responsibility, each has a comprehensive infrastructure of surveillance sensors (including radars), communication systems and navigational aids.

All these ground systems have an interface with the aircraft through a Radio Frequency (RF) link. Any structure that is located between a ground-based surveillance system and an aircraft has the potential to disturb the RF link between the ground system and the aircraft.

A large number of wind turbines are being deployed within the ECAC countries in order to support the strategy of increasing the share of renewable energy (e.g. 20% by 2020 for EU states).

Both communities of stakeholders have set ambitious development objectives for the next years, and it is therefore essential to ensure that each community achieves its objectives without detrimental impact on the other’s.

Recommendations such as European Guidance Material on Managing Building Restricted Areas [RD 3] have been published for protecting an ANSP’s Air Traffic Management infrastructure against static structures like buildings, telecommunication masts, etc. However wind turbines are not static structures (blades are turning, blade orientation is changing, nacelle is rotating), the recommendations defined for static structures are not applicable to wind turbines.

In responses to concerns regarding interference between surveillance sensors and wind turbines, the EUROCONTROL Surveillance Team established, at the end of 2005, a Wind Turbine Task Force and gave it the responsibility to develop a recommended methodology that could be used to assess the potential impact of structures such as wind turbines on Surveillance Systems and to provide suggestions for possible mitigation options.

This methodology and the framework process, in which it is embedded, are described in this document. They aim at maintaining the necessary levels of safety and efficiency of surveillance related Air Traffic Services whilst supporting to the maximum extent possible the installation of wind turbines.

1.2 EUROCONTROL Guidelines

EUROCONTROL guidelines, as defined in EUROCONTROL Regulatory and Advisory Framework (ERAF) [RD 5], are advisory materials and contain:

“Any information or provisions for physical characteristic, configuration, material, performance, personnel or procedure, the use of which is recognised as contributing to the establishment and operation of safe and efficient systems and services related to ATM in the EUROCONTROL Member States.”

Therefore, the application of EUROCONTROL guidelines document is not mandatory.



In addition, it is stated in [RD 6] that:

“EUROCONTROL Guidelines may be used, inter alia, to support implementation and operation of ATM systems and services, and to:

complement EUROCONTROL Rules and Specifications;

complement ICAO Recommended Practices and Procedures;

complement EC legislation;

indicate harmonisation targets for ATM Procedures;

encourage the application of best practice;

provide detailed procedural information.”

1.3 Objective of this document

The objective of this document is to provide a concise and transparent reference guide for both ANSPs and Wind Energy developers when assessing the impact of wind turbines on ATC surveillance systems.

This reference guide relies on a framework process including an assessment methodology and mitigation options. The assessment methodology is based on establishing when ATC services based on surveillance information could be affected beyond manageable level by the construction of a proposed wind turbine development.

For radar, the key performance characteristics are defined in the EUROCONTROL Standard Document for Radar Surveillance in En-route Airspace and Major Terminal Areas [RD 1]. They are used throughout this document when assessing radar performance.

For the time being the assessment methodology is limited to mono-static ATC radar surveillance sensor (Primary Surveillance Radar – PSR, Secondary Surveillance Radar – SSR); it is the intention to extend it to other technologies like Wide Area Multilateration (WAM), Automatic Dependent Surveillance Broadcast (ADS-B) and Multi-Static Primary Surveillance Radar (MSPSR) if relevant.

Initial studies showed that these technologies, which currently have different levels of maturity1, are likely to be less susceptible to wind turbines than radars. Therefore, they could be implemented as possible mitigations in certain cases, provided that their deployment has been fully validated in the ATC context. Other currently available mitigations are described in section 4.6.

Wind turbines can also have detrimental impacts upon other aspects of air transport. Such aspects include, but are not limited to, performance reduction of ATM infrastructure (Communication, Navigation), constraints on procedure design, airspace planning and design, minimum safe altitudes, climb rates of aircraft, descent rates of aircraft, procedures to ensure that wind turbine locations are correctly represented on maps and in terrain avoidance tools, procedures to ensure that they are appropriately lit etc.

1 It should be noted that MSPSR maturity is currently at a research status.


These aspects have to be addressed in accordance with the relevant documents. In particular, the European guidance material on managing Building Restricted Areas (BRA) (ICAO doc 015 [RD 3]) provides some specific recommendations in its Appendix 4 regarding wind turbine assessment for navigation facilities.

The relationships between these guidelines and ICAO doc 015 [RD 3] are further described in section 1.9 below.

1.4 Designing the Assessment Methodology

When producing this methodology the objective was to document a mechanism that was simple in its application and transparent in its structure.

Secondary Surveillance Radars (SSRs) are classified as a cooperative surveillance technique – equipment on board the aircraft receives an interrogation from the ground station and cooperates by replying with a signal broadcast of its own. The need to interface with the transponder carried by the aircraft means that, whilst various technologies can be employed (classical sliding window SSR, Monopulse SSR and Mode S SSR), Secondary Surveillance Radars are well standardised. This high degree of consistency between co-operative surveillance systems allows the prediction of a single range beyond which it is believed that wind turbines would have only a manageable impact upon the performance of an SSR system. Up to that range the deployment of wind turbines would only be permitted if a comprehensive study demonstrates that no detrimental impact will arise.

Primary Surveillance Radars differ in that the aircraft is non-cooperative and the only ‘interface’ is the electro-magnetic energy reflected from the body of the aircraft. In this sense the technique is classified as non-cooperative. The disparate nature of non-cooperative surveillance systems, such as Primary Surveillance Radar (PSR), requires a more complex approach tailored to the specific technology employed and the environment in which it is operated.

Whilst the basic physics behind non-cooperative target detection are common it can be said that no two designs of Primary Surveillance Radars achieve the same end goal by following the same approach. The following, non exhaustive, list highlights some of the considerations that should be taken into account to carry out a full, detailed and analytical assessment into whether a technical interference would result from the placement of a wind turbine in the proximity of a PSR:

Antenna Design – ATC PSR systems normally use an antenna with a complex Cosec2 beam pattern, typically with two beams (one Tx/Rx and one Rx only) – each beam with a different pre-set elevation angle. Each antenna has different characteristics, from the electrical elevation, through to gain and Integrated Cancellation Ratio and such parameters impact upon how much of a wind farm would be ‘illuminated’ by the radar and how much of the return would be passed to the subsequent receiver stage. The horn arrangement may support linear or circular polarized transmission or be switchable between the two. Phased array antennas present a different approach.

The turning gear rotating the antenna is not an immediate consideration except for the fact that many can apply mechanical tilts to the antenna pattern to optimise either low level detection or minimise ground clutter returns.



The receiver stages of the PSR would normally permit the application of one or more Sensitivity Time Control (STC) laws to reduce the impact of ground clutter. The STC is normally integrated with multiple beam switch points (switching between the signals received from either the high or low antenna beam).

The transmitted signal can differ significantly depending upon the technology employed – either a magnetron, a solid state system or a travelling wave tube etc. The choice of driver influences the waveform, the number and characteristics of the pulses, the frequency band, the utilisation of frequency diversity schemes etc. The frequency band selected can also impact upon the susceptibility of the system to anomalous propagation effects.

The signal processing techniques and capabilities differ – sub-clutter visibility and ground clutter rejection capabilities vary and the rejection capabilities differ significantly between different types of sensor, types of signal processing, such as MTI or Moving Target Detection (MTD) and the system parameter settings established during site optimization and flight trials.

Plot extraction techniques are often employed to facilitate further processing and to reduce the bandwidth of the data signal to be transmitted from a remote PSR to an ATC control centre. The resulting data reduction also removes the possibility of an ATC to review the ‘raw video’ of the radar and this can impact upon the ability of a controller to monitor flights over areas where wind farms are deployed.

Some PSRs are equipped with mono-radar track processing capabilities and these could be used to suppress radar returns from over wind farms. Unfortunately this can also often result in suppressing the returns from valid targets as well – the performance of any mono-radar tracker will therefore also need to be taken into account when conducting an assessment of whether wind farms will impact upon the performance of such systems.

The geographic environment plays a great part in defining radar coverage. Considerations such as radar horizon would obviously drive requirements for tower heights. Proximity to the sea or large areas of flat or marshy land can result in beam ducting whilst the shape of mountains and whether they are sparsely or heavily covered in either snow or vegetation can also increase or decrease the radar returns. The nature of the aircraft to be detected and the airspace in which they fly will also determine design and deployment considerations.

The authors of the document have taken key characteristics into account to produce a simplified approach to be used when conducting an initial assessment of whether wind turbines deployed in the proximity of a PSR would result in performance degradation for the latter.

Whilst this initial assessment may err on the side of caution from the radar operators perspective, the authors also fully support the wind farm applicant in their right to conduct their own detailed assessment and to this end have provided some guidelines for how to perform such an assessment – these guidelines can be found in the supporting annex of this document.

Surveillance providers will be able to assist in the detailed assessment by providing key radar characteristics to be used in the detailed assessment performed by the applicant but, depending upon the PSR, additional support may also need to be sought from the manufacturer of the system.



To summarise, the approach adopted within the methodology is for an initial safeguarding region in the vicinity immediately surrounding the surveillance sensor within which all planning applications would be objected. Beyond this restrictive zone lie regions where progressively reducing levels of proof are required. The approach is common for both the cooperative and non-cooperative surveillance techniques covered within this document.

1.5 Application of the assessment methodology

The methodology is based upon the following zone arrangements:

Zone 1: Safeguarding Zone (PSR and SSR):

An initial restrictive or safeguarding region that surrounds the surveillance sensor. No developments shall be agreed to within this area.

Zone 2: Detailed Assessment Zone (PSR and SSR):

Following the safeguarded region is an area where surveillance data providers would oppose planning applications unless they were supported by a detailed technical and operational assessment provided by the applicant and the results of which are found to be acceptable to the surveillance provider.

The detailed technical assessment shall be based upon the approach detailed in paragraph 4.4.

Zone 3: Simple Assessment Zone (PSR only):

Beyond the detailed assessment zone is a region within which a simple assessment of PSR performance, as detailed in section 4.3, should be sufficient to enable the surveillance data provider to assess the application.

Zone 4: Accepted Zone (PSR and SSR):

Beyond the simple assessment zone are areas within which no assessments are required and within which Surveillance Service providers would not raise objections to wind farms on the basis of an impact to surveillance services.

It is important to note that the zones are based upon a combination of range from the sensor and radar line of sight and therefore are not necessarily annular bands.

If necessary ANSPs and wind energy developers should discuss and agree mitigation options (see paragraphs 2.6 and 4.6) to overcome issues that have been identified in the course of the assessment.



1.6 Structure of the document

This document is structured in 5 chapters and 5 annexes:

Chapter 1, this chapter provides an introduction to the document describing its background, its objective, its approach, its structure and its use.

Chapter 2 describes the process flow when assessing the impact of wind turbines on surveillance sensors.

Chapter 3 defines the required input information needed to undertake the previously defined process.

Chapter 4 specifies for radar sensors the different zones, the simple impact assessment process, and the issues to be addressed, as a minimum, in the frame of the detailed assessment process. It also contains a table identifying possible mitigation options.

Chapter 5 provides the lists of referenced documents and the definition of acronyms.

Annexes A to C justify and describe the different equations that are used in the different assessments described in chapter 4.

Annex D provides the justification for the selection of the zone 2 range defined for SSR.

Annex E proposes a wind energy project description pro-forma.

1.7 Use of this document

This document is intended to be read and used by:

Civil and military Air Navigation Service Provider (ANSP)

Surveillance data provider

National Supervisory Authority (NSA)

Civil and military aviation authority

Wind energy developer

EUROCONTROL makes no warranty for the information contained in this document, nor does it assume any liability for its completeness or usefulness. Any decision taken on the basis of the information is at the sole responsibility of the user.

1.8 Conventions

The following drafting conventions are used in this document:

“Shall” – indicates a statement of specification, the compliance with which is mandatory to achieve the implementation of these EUROCONTROL Guidelines.

“Should” – indicates a recommendation or best practice, which may or may not be applied.

“May” – indicates an optional element.



1.9 Relationship with ICAO Doc 015 [RD 3]

The aim of this document is to supplement ICAO doc 015 [RD 3]. In particular with respect to § 6.4 where it is stated that: “For surveillance and communication facilities it is recommended that wind turbine(s) should be assessed at all times even outside the BRA for omni-directional facilities.”



2 IMPACT ASSESSMENT PROCESS

Figure 1 describes the generic process to be followed by ANSP and the wind energy developers when assessing the impact of a wind turbine project on surveillance infrastructure. This diagram has deliberately been kept at a high level to be compatible with formal and informal requests.

Wind energy developers are invited to initiate this process on the basis of these guidelines as soon as possible in the preparation phase of their project. At the earliest stages of the project, when there is more room for adaptation, it is anticipated that cost effective mitigation options (see section 4.6 for some possible mitigations) could be agreed; whereas at later stages, viable mitigation options could be more difficult to define and to agree on.

In order to facilitate this dialogue, it is recommended that ATM stakeholders (e.g. ANSP, NSA) publish a single point of contact (e.g. a generic email address) through whom initial contact can be established.




Wind energy

project

description

Engineering

impact on

Surveillance?

Significant

operational

impact?

Possible

mitigations?

Yes

No

Project re-

design

Yes

NoLegend

ANSP

Wind energy

YesNo

Project not

tolerable for

Surveilance

Project

tolerable for

Surveillance

ANSP / Wind

energy

Surveillance

sensor

descriptions

Surveillance

engineering

modification

Yes

Operational

modification

Yes

Operational

description

Win

d e

nerg

y in

puts

AN

SP

inputs

AN

SP

inputs

Figure 1: Impact Assessment Process


On Figure 1 the activities have been allocated on the basis of a formal request. In theory any activity can be undertaken by anybody provided that they have all the required pieces of information and the relevant knowledge.

2.1 Wind energy project description

This is a wind energy developer activity; it consists of collecting all the relevant wind energy project information to perform an impact assessment on the proposed development.

The information to be provided is described further in Section 3.1.

This project description shall be provided with any formal request to get a formal advice from the ANSP. It is to be noted that this process only addresses the impact on surveillance infrastructure, whereas the project may have other impacts that the ANSP have to assess. It is also to be noted that formal requests will be governed by state policy and as such will have to respect a number of national rules.

This project description may also be provided through an informal request at the earliest possible stage to avoid any further nugatory works. This is typically an informal approach to gauge reaction to a new development which is still at the exploratory stage of design. This should be encouraged, as early changes to a development proposal, prior to formal submittal to the planning authorities, are much easier to introduce to meet the needs of the ANSP.

By whatever route notification is received, it is important that as much of the relevant information is included as possible. At a pre-planning stage precise details of turbine locations and dimensions are often not fixed therefore any results based on this incomplete information must obviously be caveated such that relevant decision making authorities treat them with caution. Any change in the design proposal will require a re-assessment.

2.2 Surveillance sensor description

This is an ANSP activity; it consists of collecting all the relevant surveillance sensor information to perform an impact assessment on the proposed development.

In case the sensor is associated to a Far-Field Monitor (FFM), information related to that FFM is also needed.


This surveillance sensor description shall, subject to appropriate security and confidentiality considerations, be made available on request for preliminary analysis or site selection to wind energy developer.

2.3 Operational description

This is an ANSP activity; it consists of collecting all the relevant operational information (e.g. aeronautical navigation routes) to perform an impact assessment on the proposed development.




This operational description may, subject to appropriate security and confidentiality considerations, be made available on request for preliminary analysis or site selection to wind energy developer.

This operational description shall, subject to appropriate security and confidentiality considerations, be made available in response to a formal request attributable to a specific planning application

2.4 Engineering impact on surveillance

This is an ANSP activity, which consists of assessing the potential performance impacts that the submitted wind energy project could have on individual surveillance sensors operated by the ANSP, to derive the impact it may create at the output of the surveillance system and to consider possible mitigation mechanisms that could be introduced.

The assessment is described further for each type of radar in Chapter 4.

Although it is recognised that in most cases the sensor outputs will not be provided directly to the Air Traffic Controllers, but will go through further processing stages like Surveillance Data Processing systems; there are still some cases where the sensor output is used operationally (in normal or in fall-back mode). Therefore the maximum effort should be undertaken to minimise the impact of wind turbines at the earliest stages of the surveillance chain i.e. at the surveillance sensor level.

The application of specific features at surveillance data processing level is considered as a possible mitigation. Further mitigation possibilities may also be considered – a range of these are identified in section 4.6.

At this stage, the methodology encourages an ANSP engineering department to initiate discussions with the operational staff (as shown with the curved arrows on Figure 1) to assess the potential technical and operational impacts of the wind energy project in order to identify realistic mitigation measures that, in general, have both engineering and operational implementation aspects.

2.5 Operational impact on surveillance

This is an ANSP activity, which consists of assessing the impacts that the submitted wind energy project could have on the ANSP operations based on surveillance services and/or on the surveillance data service the ANSP is providing to other users.

This activity is described further for each type of radar in Chapter 4.

It is to be remembered that an ANSP is held legally accountable for the safe provision of service at all times.

As stated in paragraph 2.4 above and although the engineering and operational impact assessment stages are shown as two different boxes on Figure 1, a strong cooperation between the operational and engineering departments of the ANSP is needed to ensure that all aspects have been analysed and that all possible mitigations have been identified.



2.6 Possible mitigations

This is a combined ANSP/wind energy developer activity, which consists of identifying potential modifications to the surveillance system and/or the operational environment and/or the wind energy project that could mitigate to a tolerable level the impact of the wind energy development project.

This activity should be based on a transparent, coordinated and balanced approach with the objective of finding a solution that can be agreed by all parties.

When assessing mitigation options the following criteria shall be taken into account:

Air traffic safety is maintained

Cost efficiency based on through life cost over an agreed time period

The detailed assessment required to judge the suitability of such mitigations is beyond the scope of these guidelines due to their site specific nature.

2.7 Project re-design

This is a wind energy developer activity, which consists of taking into account in his project the possible mitigations identified at the previous stage to make the project impacts tolerable.

2.8 Surveillance engineering modification

This is an ANSP activity, which consists of taking into account the possible mitigations identified at the previous stage and that are applicable to the surveillance system to make the project impacts tolerable.

It is desirable that any surveillance engineering modification should be carbon neutral and have no detrimental impact on the environment.

2.9 Operational modification

This is an ANSP activity, which consists of taking into account the possible mitigations proposed at the previous stage and that are applicable to the operational environment to make the project impacts tolerable.

It is desirable that any operational modification should be carbon neutral and have no detrimental impact on the environment (e.g. noise, longer routes, etc.).



3 INPUT INFORMATION

3.1 Wind energy project description

A simple way that an ANSP can ensure that planning authorities and developers understand what information is required prior to an assessment is by making available a pro forma which developers can complete and submit. The following list of requested information has been constructed based on the pro-forma used by different stakeholders and is further developed in Annex - E where a practical pro-forma can be found. The different parts of a wind turbine are identified on Figure 2 below.

The following parameters are needed to perform the simple engineering assessment:

Hub height (above ground level in m)

Rotor diameter (m)

Turbine locations (National Grid system and/or WGS84 including terrain height)

Additional parameters could be needed to perform the detailed engineering assessment, for example:

Wind turbine model and manufacturer

Number of blades

Rotation speed (Rpm) nominal and maximum

Tower design (tubular/lattice)

Tower base diameter (m)

Tower top diameter (m)

Nacelle Dimensions (width x length x height in m)

Rotor blade material including lightening conductor



Figure 2: Wind turbine diagram

3.2 Surveillance sensor description

The list of information needed to undertake the simple engineering assessment is the following:

Radar line of sight calculation method/tool

Primary Surveillance Radar:

o Antenna 3D position (WGS84 and/or national grid system and height above terrain)

o Frequency range (in GHz)

o Instrumented range (in NM)

o Antenna horizontal beam-width at 3 dB (in °).

o Information related to CFAR processing as required to undertake the assessment described in section 4.3.1

o Radar processing capacities (e.g. plots, tracks)

o Overload prevention technique



SSR:

o Antenna 3D position (WGS84 and/or national grid system and height above terrain).

o Antenna horizontal beam-width at 3 dB (in °) – 2.4° by default.

SSR/PSR far-field monitor:

o Position (WGS84 and/or national grid system)

In addition, further parameters could be needed to perform the detailed assessment, for example:

Primary Surveillance Radar:

o Antenna transmit vertical pattern.

o Antenna receive vertical pattern.

o Antenna tilt (in °).

o Frequencies used (in GHz).

o Anti-reflection processing capabilities (number of reflectors, number of reflections).

o Transmitted power (in dBW).

o Receiver, signal and data processing capabilities.

SSR:

o Type: classical sliding window, monopulse, Mode S.

o Anti-reflection processing capabilities (number of reflectors, number of reflections).

o Receiver, signal and data processing capabilities.

o Overload prevention technique.




Transmitter

Circulator

Receiver

Signal

processing

Plot extractor

Mono-radar

tracker

Transmitted modulated pulse Reflected modulated pulse

Raw video

Processed video (echoes)

Antenna

Radar plots (target reports)

RF

Radar tracks (target reports)

Optional

Figure 3: Primary Surveillance Radar diagram



The diagram above illustrates the main components of a modern primary surveillance radar system; the radar output may also be at processed video or at plot level. The radar output may be connected directly to a Controller Working Position or to a multi-sensor tracker for further processing.

The picture below (Figure 4) shows a primary radar antenna co-mounted with a secondary radar antenna (on top).

Figure 4: Primary and secondary co-mounted radar antennas

3.3 Operational description

The information needed to undertake the operational impact assessment is the 3D airspace volume, per ATC service2 (e.g. 3 NM horizontal separation, parallel runway monitoring, vectoring), where surveillance information is required to support ATC operations.

2 The different ATC services are described in Chapter 8 of [RD 4].


4 RADAR IMPACT ASSESSMENT

Information on how such an assessment can be performed is contained within the following paragraphs. The assessment shall be conducted for each sensor that has at least one wind turbine within its range coverage.

4.1 Radar line of sight assessment

The first assessment that shall take place is to determine whether or not any part of the turbine will be within the line of sight of the radar (i.e. from the electrical centre of the radar antenna). If the turbines are located in a way that does not affect the surveillance sensor performance (e.g. the turbines are fully ‘hidden’ from the sensors by terrain or the turbines are located further away than the radar instrumented range), then consent for the development can be approved. However if a part of the wind turbine (e.g. a blade) can be in radar line of sight then there is potential for an impact upon the radar.

Tools are available to undertake this assessment. Each of them has some specific features and some limitations. The focus is put on the agreement to be reached between the ANSP and the wind energy developer to select a tool that is familiar to the ANSP and which is parameterised in accordance with the local conditions and/or the type of assessment (e.g. the accuracy of the digital terrain modelling may depend on the distance between the wind turbine and the radar and/or whether a simple or a detailed assessment is being conducted).

4.2 Top-level engineering assessment

In order to facilitate this process, different zones have been defined corresponding to different levels of engineering assessment. They are summarised in the tables below.

It should be noted that Zone 2 is not a No-Go area but indicates where further consideration needs to be applied compared to Zone 3. In any case wind turbines could be placed in zone 2 or zone 3 if no intolerable impact would result from their deployment.



4.2.1 Primary Surveillance Radar

Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone

0 - 500 m 500 m - 15 km

and in radar line of sight

Further than 15 km but within

maximum instrumented range and in

radar line of sight

Anywhere within maximum

instrumented range but not in radar line of sight

or outside the maximum

instrumented range.

Description

Safeguarding Detailed

assessment Simple

assessment No assessment

Assessment Requirements

Table 1: PSR recommended ranges

The PSR safeguarding range where no wind turbine shall be built is derived from the recommendations provided in the ICAO EUR 015 document [RD 3] which is applicable for any obstacle (r: radius of the first cylinder on figures 2.1 and 2.2).

PSR radar designs vary considerably and the design choices made by PSR manufacturers influence the susceptibility of their radars to wind turbines (see paragraph 1.4 above). The figure for the PSR recommended limit between detailed and simple assessment is therefore derived from the best practices collected from the ECAC member states and it is also a figure recognised in the ICAO EUR 015 document [RD 3] (R: radius of the second cylinder on figures 2.1 and 2.2).

Therefore these figures are applicable to current wind turbine design, e.g. 3-blades, 30-200 m height, horizontal rotation axis. For other types of turbines, it is recommended to undertake the detailed assessment as long as the wind turbine is in radar line of sight.

When outside the radar line of sight of a PSR, the impact of the wind turbine (3-blades, 30-200 m height, and horizontal rotation axis) is considered to be tolerable.



Zone 3 area

Radar

Figure 5: Example of zones at 180 m above a real radar

Figure 5 above shows that the different zones are not annular bands (unless in a theoretical no obstacle environment) and their shape depends on the terrain surrounding the radar. These zones have been calculated on the basis of a real radar and, for this example, at 180 m above the radar ground level.

Radar visibility limit at 180 m above radar Zone 2 area 15 km limit

Zone 4 area



Zone 4

15 km limit Radar

Zone 2

Zone 3

103 km

Figure 6: Example of zones at 320 m above a real radar

Figure 6 above shows another example of the different zones around a real radar at 320 m above the ground level at the radar site.



4.2.2 Secondary Surveillance Radar (classical, monopulse and Mode S)

Zone 1 Zone 2 Zone 4 Zone

0 - 500 m

500 m - 16 km but within maximum

instrumented range and in radar line of

sight

Further than 16 km or not in radar line of

sight Description

Safeguarding Detailed assessment No assessment Assessment

Requirements

Table 2: SSR recommended ranges

The SSR safeguarding range where no wind turbine shall be built is derived from the recommendations provided in the ICAO EUR 015 document [RD 3] which is applicable for any obstacle (r: radius of the first cylinder on figures 2.1 and 2.2).

The figure for the recommended limit of SSR detailed assessment is further justified in Annex - D based on the SSR specifications provided in ICAO Annex 10 Volume IV [RD 2].

As the justifications developed in Annex - D are based on current wind turbine design, e.g. 3-blades, 30-200 m height, horizontal rotation axis. For other types of turbines, it is recommended to undertake the detailed assessment as long as the wind turbine is in radar line of sight.

It is to be noted that in the case of SSR there is no simple assessment zone.

When outside the radar line of sight of an SSR the impact of the wind turbine is considered to be tolerable.

When further than 16 km from an SSR the impact of a wind turbine (3-blades, 30-200 m height, and horizontal rotation axis) is considered to be tolerable.

4.2.3 Radar Far-Field Monitors (FFM)

In addition, irrespective of the zone in which the wind turbine falls, it is recommended to protect the radar far-field monitor as described below.

Wind turbines shall not be built in a sector of 2 times the radar antenna horizontal beam-width at 3dB, centred on the far-field monitor azimuth and limited up to the range of the far-field monitor (as illustrated on Figure 7 below). This is applicable to far-field monitors of primary or secondary surveillance radar.



Safeguarding zone

Radar

Far-field monitor

2 x antenna horizontal 3 dB beam

-width

Figure 7: Recommended protection zone for far-field monitor

Possible mitigations are to move either the wind turbine or the far-field monitor.

4.2.4 Radar data sharing

In case the surveillance data provided by the impacted radar is shared, the radar data user should be informed of the wind turbine project. If applicable, the engineering assessment process shall take into account any radar data quality requirements imposed by the SLA (Service Level Agreement) associated to this radar data sharing.

4.2.5 Cumulative impact

As further detailed in the following sections, the impact of wind turbines on the operational service provided by a radar depends on the number of wind turbines located in the radar line of sight. Therefore it is strongly recommended that ANSP’s keep an accurate tracking of all the approved wind energy projects. With this information they will be able to conduct the impact assessment of the new project in conjunction with the neighbouring approved projects that may already affect the performance of radars.



4.3 Simple engineering assessment for PSR

4.3.1 PSR Probability of detection

One of the key performance characteristic of a Primary Surveillance Radar, as defined in § 6.2.2.2 of the EUROCONTROL Standard Document for Radar Surveillance in En-route Airspace and Major Terminal Areas [RD 1], is the probability of detection.

When a wind turbine lies in the line of sight of the PSR, the probability of detection can be reduced in two ways:

In a shadow region directly behind the turbine (region 1 on Figure 8).

In a volume located above and around the wind turbine (region 2 on Figure 8).

The first effect is caused by the attenuation due to the wind turbine being an obstacle for the electromagnetic field. The second effect is caused by the large amount of energy reflected back by the wind turbine, causing an increase in the radar’s detection threshold (CFAR) in the range-azimuth cell where the wind turbine is located and also in some adjacent cells.




Figure 8: Shadow region behind a wind turbine and raised threshold region around and above a wind turbine

A simple way to estimate the 2 regions indicated on Figure 8 is as follows: 1. Dimensions of the shadow region (1) can be determined using Equation 4 in annex

A - 3 to calculate its width and Equation 1 annex A - 2 to determine its height. 2. The region (2) located directly above the wind turbine3 is typically one to sixteen4

clutter cells large, depending on the exact CFAR algorithm.

These calculations have to be repeated for each wind turbine of a wind farm and the global impact is the sum of the individual impacts. This may be achieved by overlaying the shadow zones from individual wind turbines to give an overall shadow representation.

3 The effect has been observed for wind turbines at any range from the radar. Placing the wind turbines further away from the radar is therefore not necessarily a solution to this problem. 4 The column of airspace can extend out from the turbine position if smearing algorithms are used in clutter map generation.


4.3.2 PSR false target reports (due to echoes from wind turbines)

One of the key performance characteristic of a Primary Surveillance Radar, as defined in § 6.2.2.3 of the EUROCONTROL Standard Document for Radar Surveillance in En-route Airspace and Major Terminal Areas [RD 1], is the number of false target reports.

Due to their large radar cross section and moving parts turbines can be directly detected by a PSR and may generate false target reports.

If the highest point of the wind turbine (hub height + half the rotor diameter) is within the radar line-of-sight, it is assumed that the turbine will be detected by the PSR. This may manifest itself in the raw/processed video that may be presented to an ATCO, in plot reports, additionally they may be promoted to a mono or multi-sensor track due to their strength or when multiple plot reports correlate to form a track.

Further radar processing techniques (see Annex B - 2) may provide protection against the generation of target reports corresponding to wind turbines.

These calculations have to be repeated for each wind turbine of a wind farm and the global impact is the sum of the individual impacts.

4.3.3 PSR processing overload

When PSR is including a plot extractor and/or a mono-radar tracker there will be a limitation in the number of inputs that it can process. If the number of PSR echoes, including those due to wind turbines, is too high, the plot processor may need to apply anti-overload techniques. Similarly, if the number of plots, including false plots due to wind turbines, is too high, the tracker may need to apply overload prevention techniques. Both may have an operational impact (e.g. reducing the operational capability of the radar).

It is to be noted that in this case the affected areas do not depend on where the wind turbines are located but on the internal design of the system (i.e. the applied overload prevention techniques).

It is assumed that the next stages of the surveillance chain (e.g. communication network and multi-sensor tracker) are compatible with the maximum PSR output capacity.



4.4 Detailed engineering assessment for PSR and SSR

4.4.1 Generalities

When a wind turbine is located close to a radar (less than 15 km for a PSR, less than 16 km for an SSR) a detailed impact assessment shall be undertaken unless the potential impact of the wind turbine does not cause an operational issue (e.g. if the wind turbine is not located under an ANSP operational area). This detailed impact assessment shall, at least, address the topics identified in the following paragraphs.

Moreover, in case of a wind farm the detailed impact assessment shall be made for each individual wind turbine and globally for all the visible wind turbines of the wind farm as the global impact may not be equal to the sum of the individual impacts.

As a summary, the detailed engineering assessment is a complex and lengthy process; it requires identifying a large number of cases corresponding to different parameter values each of them corresponding to different external conditions (wind speed and direction, terrain configuration, etc.). Therefore it is recommended to avoid impacting operational areas or to remain within the simple assessment conditions in order to facilitate the impact assessment and the discussions between the ANSP and the wind energy developer.

At this stage, a more accurate assessment of the visibility of the wind turbines by the radars may be undertaken, to concentrate the detailed assessment efforts on the relevant issues.

The following paragraphs specify the requirements that shall be included, as a minimum, in the detailed engineering assessment statement of work.

4.4.2 PSR shadowing

The detailed assessment shall include:

A calculation of the (two-way) attenuation caused by the wind turbines in three dimensions

The impact in the three dimensions of this attenuation on the radar detection performance.

The detailed assessment shall address this topic in terms of impact on the PSR probability of detection.



4.4.3 PSR false target reports (due to echoes caused by wind turbines)

The detailed assessment should include:

A calculation of the amount of energy reflected back to the radar by the wind turbine taking into account:

o Different nacelle orientations,

o Different blade orientations,

o Different radar frequencies,

o Different surface conditions (wet, moisture, etc), materials, etc are correctly incorporated in the study,

o The different elements of the wind turbine located at different heights,

o Appropriate terrain attenuation calculation based on the use of an agreed tool using appropriate parameters.

The impact of this energy in terms of false target reports taking into account:

o Radar receiver capability,

o Radar signal processing capability,

o Radar data processing capability

If some of the above aspects cannot be taken into account in a reliable way, it may be agreed by all parties to replace them by mutually agreed assumptions (e.g. worst case).

The detailed assessment shall address this topic and assess the region where these false target reports may appear and their density.

4.4.4 PSR false target reports (due to secondary or indirect reflections from the wind turbines)

In addition to the case reported above, another potential mechanism providing spurious false target reports is through reflection of true target echoes on wind turbines and through reflection of wind turbine echoes on aircraft.

Four different cases of reflections may happen; they are summarised below and are further described in Annex - C.

True aircraft echoes reflected from the wind turbine: aircraft located in the vicinity of a wind turbine (for cases 1 and 2) or in the vicinity of the radar (only for case 2) will produce a genuine target report at their actual position and may produce a reflected target report in the azimuth of the wind turbine.

Wind turbine echoes reflected to the aircraft: aircraft located in the vicinity of a wind turbine or radar (both cases 3 and 4) will produce a genuine target report at their actual position and may produce a second, reflected target report in the azimuth of the aircraft.

The different cases (1, 2, 3 and 4) and examples of calculation based on simplified equations are provided in Annex - C.



The detailed assessment of false target reports due to reflections shall include:

A calculation of the aircraft locations where reflections can occur.

A calculation of where the corresponding false target reports due to reflections will be located.

4.4.5 PSR range and azimuth errors

When there is a small path difference between the direct and reflected signals the received signal will be a combination of both, which can result in a range and/or bearing measurement error.

In the case where there is a large path difference the two can be separated, which can lead to a false target - as discussed in paragraph 4.4.4 (reflection case).

This effect may occur to targets located further away than the wind turbine and in the same azimuth region.

The detailed assessment shall address this topic and assess the region where these errors may occur and the impact on PSR position accuracy performance in this region.

4.4.6 PSR processing overload

When PSR is including a plot extractor and/or a mono-radar tracker there will be a limitation in the number of inputs that it can process. If the number of PSR echoes due to wind turbines (clutter and reflections) is too high, the plot processor may need to apply anti-overload techniques. Similarly, if the number of false plots due to wind turbines is too high, the tracker may need to apply overload prevention techniques. Both may have an operational impact (e.g. reducing the operational capability of the radar).

The detailed assessment shall address this topic.

It is to be noted that in this case the affected areas do not depend on where the wind turbines are located but on the internal design of the system (i.e. the applied overload prevention techniques).

It is assumed that the next stages of the surveillance chain (e.g. communication network and multi-sensor tracker) are compatible with the maximum PSR output capacity.

4.4.7 PSR raised thresholds

In addition to the generation of false target reports the amount of energy reflected back to the radar by the wind turbine (see paragraph 4.4.3 above) will have an impact on the radar CFAR.




4.4.8 PSR receiver saturation

In certain cases, the amount of energy reflected back to the radar from the wind turbine (see paragraph 4.4.3 above) can be so large that it saturates the radar receiver.


4.4.9 SSR Probability of detection and probability of Mode A and Mode C code detection

If a wind turbine is located close to an SSR, the detection of aircraft located close to the wind turbine and within the same azimuth may be impacted. The impact shall be calculated in the three dimensions independently for the uplink (aircraft located in the shadow region behind the wind turbine) and the downlink transmissions (SSR located in the shadow region behind the wind turbine). In the case of the downlink transmission, the aircraft position detection may not be affected whereas the Mode A or Mode C code detection may be affected.

The detailed assessment shall address this topic and shall predict the impact in the 3 dimensions on position detection and Mode A and C code detection performance.

4.4.10 SSR false target reports

Most SSR systems build up maps of static reflectors (e.g. tower, buildings) to reject reflected replies; but because wind turbines are not seen as static objects, this technique is not as efficient.

Therefore SSR false target reports may appear due to reflection on the wind turbine of the uplink signal, of the downlink signal and/or of both.

The detailed assessment shall address this topic and shall predict where the false target reports will be located.

4.4.11 SSR 2D position accuracy

SSR bearing errors may occur when there is a small path difference between the direct and reflected signals. In the case where there is a large path difference the two can be separated which can lead to a false target - as discussed in paragraph 4.4.10.

Effects can be seen in MSSR, Mode S and classical ‘sliding window’ SSR systems.

An MSSR or Mode S system calculates the bearing of an aircraft using the orientation of the EM wave as it reaches the antenna. Reflections of the transponder signal from nearby objects (such as wind turbines) will combine with the direct signal in such a way that the wave-front is distorted. This can lead to errors in the bearing calculation.

In sliding window systems, the reflected energy arriving back at the antenna will be dispersed in azimuth, such that it is no longer centred on the true target azimuth. This will ‘fool’ the algorithms used by many SSRs to determine azimuth, and an error will occur.



Under these conditions (small path difference) range measurement errors may also occur due to the combination of the direct and reflected signals and the measurement of the time of arrival of the SSR reply may be altered.

This effect may occur to targets located further away than the wind turbine and in the same azimuth region.

The detailed assessment shall address this topic and shall predict the impact in the 3 dimensions on the SSR position accuracy performance.

It is to be noted that in case of a Mode S radar a single reply is sufficient to generate a target report.



4.5 Operational assessment

4.5.1 Generalities

Once an adverse engineering impact has been predicted, the next phase will be to assess whether this effect will be operationally tolerable or not. The process can be made quicker if certain ‘ground rules’ can be established, or areas of known sensitivity are published in advance which precludes the need for engineers to approach ATC operational staff. Certain applications may have such dramatic effects that the need to enter a dialogue with ATC is nugatory. However, the majority of cases will normally involve discussions with ATC Operations representatives who are familiar with the airspace being affected and/or Human Factors specialists.

4.5.2 PSR Probability of detection

The operational assessment will be based on the location of the affected 3D zones with respect to the operational volume of airspace and the criticality of the PSR surveillance information in these zones.

4.5.3 PSR false target reports

The operational assessment will be based on the location of the false target reports due to the presence of the wind turbines with respect to the operational volume of airspace.

4.5.4 PSR 2D position accuracy


4.5.5 PSR plot/track processing capacity


4.5.6 SSR probability of detection

The operational assessment will be based on the location of the affected 3D zones with respect to the operational volume of airspace and the criticality of the SSR surveillance information in these zones.

4.5.7 SSR false target reports

The operational assessment will be based on the location of the false target reports due to the presence of the wind turbines with respect to the operational volume of airspace.



4.5.8 SSR 2D position accuracy

The operational assessment will be based on the location of the affected 2D zones with respect to the operational volume of airspace.



4.6 Possible mitigations

4.6.1 Generalities

It may be possible that a certain amount of reduced performance is tolerable, either because it is in an area of minimal concern to the end user or sufficient operational procedures are in place to address any surveillance short fall.

Otherwise, in order to accommodate the wind turbine application, mitigation options may be investigated. The following options should be considered individually and/or in combination:

1. Wind energy developer mitigations: Can the wind turbine proposal be modified to eradicate or minimise the effects on ATC surveillance systems and operations?

2. ANSP technical mitigations: Can the sensor and/or surveillance system architecture be modified or configured to accommodate the wind energy project to within a level of tolerable degradation of service to ATC?

3. ANSP operational mitigations: Can ATC modify procedures to accommodate the expected reduction in surveillance quality?

An important consideration for choosing the mitigation options should be maintenance of ATC safety and cost-effectiveness, while at the same time taking into account that the global project (wind energy and associated mitigations) should result in an overall net reduction in carbon over an agreed time period.



4.6.2 Mitigation option table

The table below lists different mitigation options that may be applied alone or in combination with others. The table provides for every mitigation option the issues that it can potentially solve.

When m ation could be appliitig ed

App

licab

le to

Mitigation option Lack

of P

SR

Pd

PS

R fa

lse

targ

ets

PS

R

posi

tion

accu

racy

i O

verlo

ad

of P

SR

ca

paci

ties

Lack

of S

SR

Pd

SS

R fa

lse

targ

ets

SS

R

posi

tion

accu

racy

Consideration regarding the mitigation option

Blank PSR transmission in an azimuth sector May need to be combined with in-fill PSR/MSPSR in blanked sector(s).

Suppress PSR radar returns in range-azimuth sector May need to be combined with in-fill PSR/MSPSR in blanked sector(s).

Improve PSR anti wind turbine clutter capabilities

Strengthen primary track initiation conditions At mono-radar tracker or at multi-sensor tracker level.

Adapt PSR overload prevention facilities

Upgrade PSR processing capabilities

Upgrade PSR output interface capabilities

In-fill PSR Non

co

oper

ativ

e su

rvei

llanc

e se

nsor

In-fill MSPSR Provided that MSPSR concept is validated.


When mitigation could be applied A

pplic

able

to

Mitigation option Lack

of P

SR

Pd

PS

R fa

lse

targ

ets

PS

R

posi

tion

accu

racy

i O

verlo

ad

of P

SR

ca

paci

ties

Lack

of S

SR

Pd

SS

R fa

lse

targ

ets

SS

R

posi

tion

accu

racy

Consideration regarding the mitigation option

Blank SSR transmission in an azimuth sector May need to be combined with in-fill SSR/WAM/ADS-B in blanked sector(s)

In-fill SSR

In-fill WAM5

In-fill ADS-B5 Provided that aircraft are ADS-B equipped

Coo

pera

tive

surv

eilla

nce

syst

em

Improve SSR anti-reflection capabilities At SSR level and/or at multi-sensor level

Move ATC route

Ope

ratio

n

Change airspace classification or apply MTZ6 Note that PSR may still be required to detect aircraft without a functioning SSR Transponder.

Move wind turbines out of radar line of sight

Move wind turbines out of critical areas

Change wind farm layout Affects Region 2 only, see § 4.3.1.

Reduce number of wind turbines in radar line of sight

Win

d tu

rbin

e

Reduce wind turbine radar reflectivity If wind turbine is in radar line of sight of several radars, the mitigation is only applicable if they operate in the same frequency band.

Table 3: Mitigation options

5 This version of the guidelines does not address the assessment of wind turbine impacts on WAM or ADS-B. 6 Mandatory Transponder Zone: a portion of the airspace where all aircraft are required to be equipped with a transponder.


5 REFERENCES AND ACRONYMS

5.1 Referenced documents

[RD 1] EUROCONTROL Standard for Surveillance in En-route Airspace and Major Terminal Areas – SUR.ET1.ST01.1000-STD-01-01 dated March 1997 edition 1.0 http://www.eurocontrol.int/surveillance/gallery/content/public/documents/SURVSTD.pdf

[RD 2] ICAO Annex 10 Volume IV 4th edition July 2007

[RD 3] ICAO European Guidance Material on Managing Building Restricted Areas Second Edition 2009 ICAO EUR Doc 015 http://www.paris.icao.int/documents_open/show_file.php?id=188

[RD 4] ICAO Procedures for Air Navigation Services Air Traffic Management (PANS ATM) Doc 4444 ATM/501 Fifteenth Edition 2007

[RD 5] EUROCONTROL Regulatory and Advisory Framework – Regulatory Provisions dated November 2005 Edition 3.0 ERAF/04-002/3.0 http://www.eurocontrol.int/enprm/gallery/content/public/docs/eraf_04_002_v_3_0.pdf

[RD 6] EUROCONTROL Regulatory and Advisory Framework – Advisory Material dated November 2005 Edition 3.0 ERAF/04-002/ADV/3.0 http://www.eurocontrol.int/enprm/gallery/content/public/docs/eraf_04_002_adv_v_3_0.pdf

http://www.eurocontrol.int/surveillance/gallery/content/public/documents/SURVSTD.pdf

http://www.eurocontrol.int/surveillance/gallery/content/public/documents/SURVSTD.pdf

http://www.paris.icao.int/documents_open/show_file.php?id=188

http://www.eurocontrol.int/enprm/gallery/content/public/docs/eraf_04_002_v_3_0.pdf

http://www.eurocontrol.int/enprm/gallery/content/public/docs/eraf_04_002_adv_v_3_0.pdf

http://www.eurocontrol.int/enprm/gallery/content/public/docs/eraf_04_002_adv_v_3_0.pdf

5.2 List of acronyms

Acronym Definition ADS-B Automatic Dependent Surveillance - Broadcast ANSP Air Navigation Service Provider ATC Air Traffic Control ATM Air Traffic Management BRA Building Restricted Areas CFAR Constant False Alarm Rate (primary radar technique) DTED Digital Terrain Elevation Data EC European Commission EM Electro Magnetic ERAF EUROCONTROL Regulatory and Advisory Framework FFM Far-Field Monitor ICAO International Civil Aviation Organisation IFR Instrument Flight Rules MDS Minimum Discernable Signal MLAT Multi LATeration MSPSR Multi Static Primary Surveillance Radar MSSR Monopulse Secondary Surveillance Radar MTD Moving Target Detector (primary radar technique) MTI Moving Target Indicator (primary radar technique equivalent to MTD) MTZ Mandatory Transponder Zone NSA National Supervisory Authority PSR Primary Surveillance Radar RCS Radar Cross Section RF Radio Frequency Rx Receiver SES Single European Sky SESAR Single European Sky ATM Research SLA Service Level Agreement SSR Secondary Surveillance Radar STC Sensitivity Time Control (primary radar technique) Tx Transmitter UNFCC United Nations Framework Convention on Climate Change WAM Wide Area Multilateration WGS84 World Geodetic System 1984

Table 4: Acronym list


ANNEX - A PSR reduction of probability of detection – Assessment of Region 1 dimensions

A - 1 Introduction

When a turbine lies directly between the transmitting and receiving antenna the strength of the signal reaching the receiver is lower than it would otherwise be. When the transmitter and/or receiver are part of the surveillance sensor under assessment the shape and severity of this ‘shadow region’ will determine the impact of the turbine on how the equipment can be used. In the case of the PSR it is considered that region 1 extends up to the PSR maximum range. The basic features of the shadow are:

Region 1

Radar Wind turbine

Figure 9: Top-view of wind turbine shadow

Shadow length

Shadow height Region 1

Figure 10: Side-view of wind turbine shadow

A - 2 Shadow Height

The shadow height is calculated by simply considering the geometry of the wind turbine and the transmitter as shown on Figure 10 above, taking into account the maximum height of the turbine, the earth curvature (see Figure 11 below), the earth radius (R) and the fact that EM waves do not propagate in straight line above earth, therefore a factor k (typically 4/3) is applied to calculate the central angle.



kR

kR

Hradar

Hturbine

Hshadow

C = angle central / k

C'

B=B'

A

a=b

c

Drw

Lshadow

A'

a'

b'

c'

Figure 11: Principle of shadow height calculation

Taking into account that:

radarHRka .

turbineHRkb .

)cos(...222 Cbabac

)..2/)cos(( 222 cacbaArcB

RkDC rw

.

kR

LDC shadowrw

.'

BB '

''' CBA

'sin'sin'.' ABab

Where Drw is the distance between the radar and the wind turbine, R is the radius of the earth and Lshadow is the length of the shadow zone.

The height of the shadow zone can be calculated as follow:

RkbH shadow .' Equation 1

The symbols used in this Annex have the following meanings

R The radius of the earth (m) at the position of the radar Hradar Geodetic height of the radar (m) Hturbine Geodetic height of the wind turbine (m) Hshadow Geodetic height of the shadow of the wind turbine at shadow length (m) Lshadow Shadow length (m) k Factor (typically 4/3) to take into account that EM waves do not propagate

in straight line above the earth. Drw Distance radar to wind turbine (m)

A - 3 Shadow Width

Figure 9 above shows a very simplistic representation of the shadow width, it is possible to calculate a more realistic estimate using the following argument. A typical cross-range section of the shadow effect is shown in the following Figure 12 where a reflection from a metallic object is assumed; hence the direct and reflected signals will be in anti-phase.

Power (normalised)

B

A

0 dB

Cross-range (m)

Figure 12: Diagram of a cross-section of a shadow


At point “A” the path difference is zero and so the signals combine de-constructively causing the deepest shadow; at point “B”, where path difference = /2, they combine constructively to give a maxima. Note that successive maxima are odd multiples of /2, where path difference = (2n+1)/2. The maxima get weaker because the interfering signal is weaker at larger angles off the forward-scatter direction.

A conservative estimate of shadow width is the locus of points formed by point B as a function of down-range; the geometry is as shown in Figure 13 below:

Direct signal D

X Reflected signal

h

W (wind turbine)

Figure 13: Path difference geometry for shadow width calculation

The path difference, Δ, between the direct and reflected signals at the receiver is given by:

DDhDX 22 Equation 2

and so the locus of points which define the width of the shadow at a distance D beyond the turbine is found by setting path difference = /2 and solving for the half-width, h:

DDh 22

2

Equation 3

22

2 DDh Equation 4

If λ is much smaller than D, which is the case here, Equation 4 can be simplified:

Dh . Equation 5


Half-shadow width

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

220

240

260

280

300

320

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150

Distance behind wind turbine (NM)

Hal

f-sh

ado

w w

idth

(m

)

L Band (1 GHz)

S Band (3 GHz)

Figure 14: Half-shadow width as a function of D



ANNEX - B PSR Equations (no reflection)

B - 1 Basic Radar Equation

In normal PSR operation, the power reflected back from the wind turbine will be equal to:

43

22

r

...4

.....P

D

GPGF rttef

Equation 6

where the symbols have the following meanings

B - 2 Further Processing

Whilst at its most basic the remainder of the radar can be modelled as a simple threshold detector by comparing Pref, above, to a defined threshold for the radar under test this is a huge simplification for a modern radar system.

Other than to state that where possible as much of the radars internal processing should be taken into account, it is not intended to go further within this document as data processing varies so widely from radar to radar and the relevant algorithms are often difficult to obtain or model. Some of the issues which may affect the probability of wind turbine detection include the following items:

Sliding window - Most systems determine detection using a statistical M detections from N pulses algorithm.

MTI-MTD Filtering – Most PSR systems now employ MTI or MTD to discard returns from stationary objects based on Doppler filtering.

Tracking Algorithms - Plot-extracted systems will only provide plot information should a series of echoes over a number of scans pass certain tracking criteria.

7 The radar cross section of the wind turbine, although the term is not fully relevant because the wind turbine is not in free space but put on the ground, represents the fraction of EM power transmitted by the radar that is reflected back (mono-static) or scattered in another direction (bi-static) by the wind turbine. This parameter depends a lot on the attitude of the wind turbine with respect to the direction of the EM wave transmitted by the radar, in particular on the orientation of the nacelle and on the orientation of the blades that are varying in accordance with the wind conditions. Furthermore in the case of the bi-static RCS, it depends on the considered directions (incidental and scattered)

Pref The power of the reflected signal arriving at the radar (W) Pt Transmitted power Gt Transmit antenna gain Gr Receive antenna gain The mono-static RCS of the wind turbine7 (m2) F Terrain induced attenuation factor between radar and wind turbine. D Distance radar to wind turbine (m) Signal wavelength (m)


ANNEX - C PSR Equations (reflection)

C - 1 Radar Equations in case of reflected signals

There are 4 cases of configuration radar/wind turbine/aircraft where additional echoes due to reflected signal can be detected by the radar. They are illustrated on Figure 15 to Figure 18.

PSR WT

A/C

Drw

Dw

a

Radar Wind Turbine

Aircraft

Figure 15: PSR reflection case 1

In case 1, the reflection is located in the azimuth of the wind turbine, the reflected signal is received through the radar antenna main beam.

In this case, the power reflected back will be equal to:

( ) 445

22221

r

....4

........P

warw

rttwarwwwaef

DD

GPGFF

πλσσσ

= Equation 7

Comparing this power to the radar receiver detection threshold one can derive the volume around a wind turbine where aircraft must be located to cause a reflection.

( )4

45

22221

1....4

........

threshrw

rttwarwwwa

PD

GPGFFR

πλσσσ

= Equation 8

Worst case estimation can be calculated assuming Frw = Fwa = 1, Gt = Gr = G and σw1 = σw2 = σw.

4

45

22

1....4

.... 2

threshrw

twa

PD

PGR

Equation 9

PSR WT

A/C

Drw

Dw

aDra

Radar

Wind Turbine

Aircraft


In case 2, the reflection is located in the azimuth of the wind turbine, the reflected signal is received through the radar antenna sidelobes.


2224

212

r

.....4

........P

rawarw

rsttarwarwwaef

DDD

GPGFFF

Equation 10


2

224

212

2.....4

........

threshrarw

rsttarwarwwa

PDD

GPGFFFR

Equation 11

Worst case estimation can be calculated assuming Frw = Fwa = Far = 1, a2 = a and w1 = w.

2

224

2

2.....4

.....

threshrarw

rsttwa

PDD

GPGR

Equation 12



PSR A/C

WT

Dra

Dw

aDrwRadar

Wind Turbine

Aircraft


In case 3, the reflection is located in the azimuth of the aircraft, the reflected signal is received through the radar antenna sidelobes.


( ) 2224

221

r

.....4

........P

rwwara

rsttwrawrawaef

DDD

GPGFFF

πλσσ

= Equation 13


( )2

224

221

3.....4

........

threshrwra

rsttwrawrawa

PDD

GPGFFFR

πλσσ

= Equation 14

Worst case estimation can be calculated assuming Fra = Faw = Fwr = 1, σa1 = σa and σw2 = σw.

( )2

224

2

3.....4

.....

threshrwra

rsttwa

PDD

GPGR

πλσσ

= Equation 15

Note that there exists a certain volume around the radar and wind turbine where these types (types 2 and 3) of reflections could occur (see Figure 19). There also exists a critical distance between radar and wind turbine for which these volumes start to merge.


Dw

a


In case 4, the reflection is located in the azimuth of the aircraft, the reflected signal is received through the radar antenna main beam.


( ) 445

22221

r

....4

........P

wara

rttawraaawef

DD

GPGFF

πλσσσ= Equation 16


( )4

45

22221

4....4

........

threshra

rttawraaaw

PD

GPGFFR

πλσσσ

= Equation 17

Worst case estimation can be calculated assuming Fra = Faw = 1, Gt = Gr = G and σa1 = σa2 = σa.

( )4

45

22

4....4

.... 2

threshra

twa

PD

PGR

πλσσ

= Equation 18

Figure 19: Example of calculation of aircraft locations where reflection can occur (horizontal)

Figure 20: Example of calculation of aircraft locations where reflection can occur (vertical)



Figure 19 and Figure 20 provide a typical example of the computation of the different reflection zones (radar location marked with x; wind turbine location marked with +). The cyan area corresponds to aircraft locations where case 1 can happen. The orange areas correspond to aircraft locations where case 4 can happen. The red areas correspond to aircraft locations where case 2 or 3 can happen.

In equations 6 to 17 the symbols have the following meanings

C - 2 Further Processing

Whilst at its most basic the remainder of the radar can be modelled as a simple threshold detector by comparing Pref, above, to a defined threshold (Pthresh) for the radar under test this is a huge simplification for a modern radar system.

Other than to state that where possible as much of the radars internal processing should be taken into account it is not intended to go further within this document as data processing varies so widely from radar to radar and the relevant algorithms are often difficult to obtain or model. Some of the issues which may affect the probability of detection of aircraft reflection include the following items8:

Sliding window - Most systems determine detection using a statistical M detections from N pulses algorithm;

Tracking Algorithms - Plot-extracted systems will only provide plot information should a series of echoes over a number of scans pass certain tracking criteria.

8 MTI-MTD filtering is not applicable in this case as the reflected signal will have the same Doppler characteristics as the direct aircraft echo.

Pref The power of the reflected signal arriving at the radar (W) Pt Transmitted power (W) Pthresh Radar receiver detection threshold (W) Gt Transmit antenna gain Gr Receive antenna gain (main beam) Grs Receive antenna gain (side lobes) a The mono-static RCS of the aircraft (m2) w The mono-static RCS of the wind turbine7 (m2) a1 The bi-static RCS of the aircraft from radar to wind turbine (m2) a2 The bi-static RCS of the aircraft from wind turbine to radar (m2) w1 The bi-static RCS of the wind turbine7 from radar to aircraft (m2) w2 The bi-static RCS of the wind turbine7 from aircraft to radar (m2) Frw = Fwr Terrain induced attenuation factor between radar and wind turbine. Fwa = Fwa Terrain induced attenuation factor between wind turbine and aircraft. Fra = Far Terrain induced attenuation factor between radar and aircraft. Drw Distance radar to wind turbine (m) Dwa Distance wind turbine to aircraft (m) Dra Distance radar to aircraft (m) Signal wavelength (m)

ANNEX - D Justification of the recommended SSR protection range

D - 1 Introduction

The selection of the recommended SSR protection range is based on the assessment of 3 impacts that a single wind turbine could have on the SSR performance:

Position detection and Mode A/Mode C code detection performance characteristics.

Multiple target reports performance characteristic.

Azimuth accuracy performance characteristic.

D - 2 2D position detection and Mode A/Mode C code detection

As for PSR (see Annex - A), SSR is affected by a shadow region behind the wind turbine where the 2D position detection and the Mode A and Mode C code detection may be degraded. In the case of SSR the shadow length can be calculated.

The protection range has been calculated in such a way that the volume represented by region 1 (width, height and length) remains tolerably small.

SSR interrogations/responses can all be modelled as one-way communication links and probabilities of signal detection can be derived by from received signal power, Pr, and receiver sensitivity. Pr can be found by initially determining the power density, P, at a range of D from a transmitter radiating a signal with a power of Pt:

2..4

..

D

PGFP

tt

Equation 19

The radar’s ability to collect this power and feed it to its receiver is a function of its antenna’s effective area, Ae, and Pr is therefore given by the equation;

eAP.Pr Equation 20

Replacing Ae with its actual value gives:

.4

..P

2

rrGP

Equation 21

Replacing P with the terms of Equation 19 gives:

2

2

r

..4

....P

D

GPGF rtt

Equation 22

when this signal is reflected off an object with bi-static radar cross section of σ, e.g. a wind turbine, rather than received directly, this equation can be modified to

223

2

r

....4

......P

wrtw

rwttwwrtwef

DD

GPGFF

Equation 23



where the symbols have the following meanings

Figure 21: Direct and reflected signal paths

By replacing the power received, Pref, with the threshold of the receiving system, Pthresh, the range from the turbine for a given turbine/transmitter geometry where the reflected signal is likely to be detected is given by:

( ) threshtw

wr

PDD

..4.

..P.G.G.F.F3

2twrtwwrtw

πλσ= Equation 24

For certain assessments the ratio of the power received via the direct path D has to be compared to the power received via the indirect path. Combining Equation 19 and Equation 23 yields:

wrtwwrtw

wrtwrtdir

ef

direct

FFDGG

DDGGFP

.....

...4...

P 2

22

r σπ= Equation 25

By inverting Equation 25 we get the ratio between direct signal and reflected signal behind a turbine:

2.2..4...

..2...Pr

DwrDtwGrGtFdir

FwrFtwDGwrGtw

Pdirect

ef

π

σ= Equation 26

For point “A”, directly behind the turbine, we can use the following relationships:

ttw GG =

rwr GG =

Pref The power of the reflected signal arriving at the receiver Pt Transmitted power Gtw Transmit antenna gain in the direction of the wind turbine Grw Receive antenna gain in the direction of the wind turbine σ The bi-static RCS of the wind turbine7 as in Figure 21. Ftw Terrain induced attenuation factor between transmitter and wind turbine. Fwr Terrain induced attenuation factor between wind turbine and receiver. Dtw Distance transmitter to wind turbine Dwr Distance wind turbine to receiver λ Signal wavelength

wrtw DDD

wrtwdir FFF .

2

22 ...4

SL

wrtw DD

L11

2

Where L is the dimension of the 1st Fresnel zone and S is the diameter of the mast, this gives us:

..

.2

wrtwdirect

ref

DD

DS

P

P Equation 27

Using the relationship between field strength and power loss, PL, we get:

22

...11

wrtwdirect

ref

DD

DS

P

PPL Equation 28

Which can be rearranged to give:

11.

. 2

2PL

S

D

DD

tw

twwr

Equation 29

Which is the length of the shadow region for a given acceptable 1-way power loss PL.

Assuming that a 3 dB power loss is tolerable in the case of an SSR and a mast diameter of 6 m and taking into account Dtw ≥ 16 km, the maximum length of the shadow region is equal to 1600 m.

At 1600 m behind the wind turbine the shadow height (see Annex A - 2) is equal to 310 m assuming a wind turbine height of 200 m (nacelle height + half rotor blade diameter) and that the wind turbine altitude is 50 m higher than the SSR.

Using Equation 4 the width of the shadow region can be calculated and is equal to 45 m.

Under these conditions and assumptions the volume of the SSR shadow region behind a wind turbine (l 1600 m x w 45 m x h 310 m) is sufficiently small to be operationally tolerable.

The above assessment has been performed for a single wind turbine. Would there be multiple wind turbines located in a radar beam-width, the resulting shadow zone would be larger. Nevertheless it is believed that the 16 km limit is a valid figure for the border between SSR zone 2 (detailed assessment) and SSR zone 4 (no assessment).


D - 3 Multiple target reports

Here the calculation is based on the conditions to get a reply from a transponder when the interrogation has been reflected onto a wind turbine.

Because of the ISLS implementation, the transponder will be insensitive during a 35 µs (see § 3.1.1.7.4 [RD 2]) period after the reception of a radar interrogation through radar sidelobes. Therefore any aircraft/transponder located closer than 5250 m (half of the distance corresponding to 35 µs) will not reply to reflected interrogations because in this case the path difference between the direct (through sidelobes) and the reflected signal will always be smaller than 35 µs.

When the aircraft transponder is located further than 5250 m from the wind turbine, the minimum power received by the transponder from a reflected interrogation can be calculated (using Equation 23) and can be compared with the minimum transponder receiver threshold (smaller specified value -77 dBm § 3.1.1.7.5 [RD 2]). Therefore the minimum distance between the SSR and the wind turbine can be calculated as follows:

threshwr

twPD

D..4.

..P.G.G.F.F23

2twrtwwrtw

Equation 30

Pthresh = -77 dBm = 10-10.7 W

Pt = 2 kW = 2000 W

Ftw = Fwr = 1

σ = 35 dBm2 = 103.5 m2

Gtw = 27 dB = 102.7

Gwr = 1

Dwr = 5250 m

λ = 0.2913 m (corresponding to 1030 Mhz)

It gives:

Dtw = 15698 m

Therefore when the wind turbine is 16 km away from the SSR if the aircraft/transponder is located closer than 5250 m from the wind turbine the transponder will not reply to reflected interrogations because of ISLS implementation and when further than 5250 m the power of the reflected interrogation will be below the transponder receiver threshold and the transponder will not reply either.

It must be noted that the rationale above is only valid for Mode A/C operations.

D - 4 Azimuth accuracy

Here the calculation is based on the azimuth error due to a wind turbine for aircraft located behind the wind turbine.


As explained in paragraph 4.4.11, azimuth error may happen when there is a small path difference (less than 0.25 µs = 75 m) between the direct and the reflected signals as illustrated on Figure 22 below.

WR Dwr

Ground-based interrogator (receiver)

Direct downlink

RCS of σ

Dtr Airborne transponder (transmitter) Dwt

Reflected downlink

T

Figure 22: SSR downlink reflection

If the above criterion on path difference is met, this will have an impact on the azimuth measurement if the ratio C/I between the direct signal (C – Carriage) and the reflected signal (I – Interference) is smaller than a given threshold.

The C/I ratio can be calculated as follows assuming that:

The propagation losses to the wind turbine and to the aircraft from the SSR ground system are the same;

The propagation losses between the transponder and the wind turbine and the transponder and the SSR ground system are the same;

The transponder gain in the direction of the wind turbine is the same in the direction of the SSR ground system;

The SSR ground system receive gain is the same in the direction of the wind turbine as in the direction of the transponder.

If the above assumptions are met then:

4

2

22

tr

wrtw

D

DD

I

C Equation 31

Where σ is the wind turbine bi-static RCS7 as in Figure 22.

As Dtw ≤ Dtr,, it can be derived that:

2.4

wrDI

C

Equation 32

Therefore, taking into account that a C/I ratio of 50 dB is largely sufficient to ensure a good discrimination between the direct signal and the reflected signal, one can derive the minimum Dwr for a given (maximum) bi-static wind turbine RCS (e.g. σ = 35 dBm2).

Dwr = 5016 m


Consequently, when the wind turbine is more than 16 km away from the SSR, the impact on azimuth accuracy is tolerable irrespective of the path difference between the direct and the reflected signal.

The above assessment has been performed for a single wind turbine. It should be noted that would there be multiple wind turbines located in a radar beam-width and at a larger distance than 5 km, the resulting SSR azimuth error could be significant.


ANNEX - E Wind energy project description pro-forma

The pro-forma below is based on a form currently in used; it can be adapted in accordance with national regulations and practice (see yellow shaded cell).

Wind Farm Name Also known as: Developers reference Application identification No. Related/previous applications (at or near this site): Provide reference names or numbers

Developer Information Company name:

Address:

Contact:

Telephone:

Facsimile:

e-mail:


Relevant Wind Turbine Details Wind turbine manufacturer:

Wind turbine model:

Wind farm generation capacity (MW)

Number of turbines

Blade manufacturer

Number of blades

Rotor diameter Metres

Rotation speed (or range) Rpm

Blade material including lightning conductors

Wind turbine hub height Metres

Tower design (* delete as required) * Tubular * Lattice

Tower base diameter/dimensions Metres

Tower top diameter/dimensions Metres

Comments Are there any details or uncertainties that may be helpful to add?

Turbine Locations Please provide as much information as you can. The base position and tower height above sea level of every wind turbine if available, the site boundary if not. Please number the turbines or boundary points on the map, to correlate with the information provided below. Copy this page as necessary to account for all turbines or boundary points Wind farm Name & Address:



Turbine no. Height above a known reference

(m) of tower base

Degrees Minutes Seconds Latitude Longitude

Turbine no. Height above a known reference (m) of tower base



Grid Reference 100 km square letter(s) identifier Latitude Longitude



EUROCONTROL

© European Organisation for the Safety of Air Navigation

(EUROCONTROL) 2010

This document is published by EUROCONTROL for information purposes.

It may be copied in whole or in part, provided that EUROCONTROL is

mentioned as the source and it is not used for commercial purposes

(i.e. for financial gain). The information in this document may not be modified

without prior written permission from EUROCONTROL.

www.eurocontrol.int

Engelske bundminer, kastet ud fra fly

Tyske og engelske søminer (flydende)

Projektiler

Torpedoer/dybde bomber

Fly bomber

”Unexploded Ordnance Desk Based Study with Risk Assessment, August 2013” viser yder-

mere, at risikoniveauet for UXO i projektområdet vurderes at spænde fra ”lav” til ”høj” alt

efter hvilken type arbejde, der udføres, inden afværgende tiltag er gennemført. Det beskri-

ves ligeledes detaljeret hvilke afværgende tiltag, der skal foretages for at reducere risikoni-

veauet til et, der spænder fra “lav” til “lav/moderat” og dermed opnå et acceptabelt niveau

efter det beskrevne ALARP-princip (As Low As Responably Practicable).

Det bør fremgå tydeligt af redegørelsen, hvad risikoniveauet ved arbejde i projektområdet

er samt hvilke afværgende tiltag, der skal gennemføres for at opnå et acceptabelt risikoni-

veau efter ALARP-princippet.

I VVM-del 2, pkt. 11.24.2 er anført: ”I tilfælde af fund af ammunition m.v. kontaktes Mari-

nestaben, og alt arbejde standses. Marinestabens retningslinjer skal følges derefter”. Hvor

der står Marinestaben, bør der rettelig stå Den Værnfælles Forsvarskommando.

I forbindelse med UXO bør nedenstående kontaktoplysninger til Den Værnfælles Forsvars-

kommando fremgå af redegørelsen:

Forsvarets Operationscenter Aarhus (JOC ARH)

Vagthavende officer: +45 72850380 [email protected]

Maritime Assistance Service: +45 72850371 [email protected]

Vagtholdsleder JOC ARH: +45 72850332

Omstilling: +45 72850000

Militære Radarer

Udformningen og ”bestykningen” af en vindmøllepark har stor betydning i forbindelse med

en vurdering af konsekvenser for Forsvarets farvands- og luftrumsovervågning, som dels

udføres som en del af suverænitetshåndhævdelsen af dansk søterritorium og luftrum, dels

som en del af bidrag til sikker afvikling af sejlads i farvandene omkring Danmark og af fly-

trafikken. Denne opgaveløsning er i betydeligt omfang baseret på anvendelse af radarsy-

stemer. Den eksakte udformning af Smålandsfarvandet havvindmøllepark, antal og størrelse

på vindmøller, kendes for nuværende ikke, da det er kommende koncessionshaver, der

vælger design af mølleparken samt valg af møllestørrelser, fundamenttyper osv. Den mang-

lende indsigt og detaljeringsgrad gør en fuldstændig analyse af påvirkningerne over for ra-

darer vanskelig.

Kommentering af Smålandsfarvandet havvindmøllepark i relation til radarer tager udgangs-

punkt i retningslinjerne beskrevet i publikationen ”EUROCONTROL Guidelines on How to

Assess the Potential Impact of Wind Turbines on Surveillance Sensors” (vedlagt). Opmærk-

somheden henledes især på spørgeskemaet i Annex E. Det er Forsvarsministeriets vurde-

ring, at det vil være nødvendigt at skulle tilvejebringe de data, der efterspørges i skemaet,

idet de vurderes afgørende i den fremtidige vurdering af vindmøllernes indflydelse på rada-

rerne. Forsvarsministeriet finder derfor, at der i tilladelsen bør indsættes et vilkår, der sikrer,

at skemaet udfyldes for Smålandsfarvandet havvindmøllepark.

I redegørelsen fremgår det, at etablering af Smålandsfarvandet Havmøllepark vil påvirke

Forsvarets radarer bl.a. på Sprogø (30 km), ved Hou (15 km) og ved Keldsnor (ca. 50 km),

og at afværgeforanstaltninger skal defineres, når det endelige projekt er kendt. Forsvarets

overflade- og luftvarslingsradar i Keldsnor er placeret ca. 50 km fra vindmølleområdet, og

vurderes at være i zone 4, og afstedkommer ikke umiddelbart yderligere analyser, jævnfør

EUROCONTROL.

Vindmøllepark Smålandsfarvandet vil kunne påvirke Forsvarets radarer, og der kan følgelig

være behov for at gennemføre modforanstaltninger, der kan tilvejebringe den tabte radar-

dækning. Da udgifterne til eventuelle modforanstaltninger kan være betragtelige, bør finan-

sieringsansvaret fremgå af VVM-redegørelsen.

Det vil være nødvendigt at gennemføre et studie af potentielle påvirkninger, når det endeli-

ge design og layout for havmølleparken er fastlagt. Den fulde udstrækning af påvirkningen

på Forsvarets radarer samt behovet for og typen af afværgeforanstaltninger kan ikke vurde-

res på det nuværende grundlag. Forsvarsministeriet skal understrege vigtigheden af, at For-

svaret (Den Værnsfælles Forsvarskommando og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-

styrelse) aktivt inddrages i sådanne studier. Indledende ”skrivebordsstudier” kan varetages

af Forsvaret, men for udarbejdelse af detaljerede analyser vil Forsvaret skulle anvende eks-

terne ressourcer. Forsvarsministeriet forventer ikke at skulle finansiere den eksterne bi-

stand.

Ansvaret for finanisiering af afværgeforanstaltningerne, som kan være betydelige, bør

desuden fremgå tydeligt af redegørelsen. Forsvarsministeriet finder det nødvendigt, at der

indsættes et vilkår i tilladelserne i stil med vilkår 5.8 i ”Tilladelse til elproduktion til Anholt

Havmøllepark efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi” af 9. juli 2012. Det følger af

vilkår 5.8, at koncessionshaver i samarbejde med Forsvaret skal afbøde havmøllernes be-

tydning for sikkerheden i det lavere luftrum ved en nødvendig opdatering af hardware, her-

under om nødvendigt anskaffelse af supplerende radarer, og software. Hardware og soft-

ware opdateres for koncessionshavers regning. Forsvarsministeriet finder det endvidere

hensigtsmæssigt, at det af tilladelserne fremgår, at et sådant vilkår kan tinglyses som servi-

tut på havmølleparken, hvis Forsvaret forlanger det.

Search and Rescue (SAR)

Den Værnsfælles Forsvarskommando vurderer, at der I forbindelse med anlægs- og demon-

teringsfasen af havmølleparken vil være en marginal risiko for, at SAR-ressourcer kan blive

forsinket i en SAR operation, i tilfælde af evt. omsejling af arbejdsområder i vindmøllepar-

kerne under forlægning mod en position i området. En evt. forsinkelse vil afhænge af ar-

bejdsområdernes udbredelse, men vurderes maksimalt at dreje sig om få minutter. Under

vindmølleparkens driftsfase vurderes ikke at være nogen påvirkning, idet det forudsættes at

SAR-ressourcer kan gennemsejle havmølleparken.

Mere tekstnært bemærkes følgende:

VVM del 0I pkt. 5.2 står der:

”Der har ligeledes været afholdt møde med Marinestaben (tidl. Søværnets Operative Kom-

mando, SOK), hvor mulige påvirkninger af Marinestabens radarsystemer blev drøftet”.

Hvor der anvendes Marinestaben anden gang i sætningen, burde der rettelig stå ”Forsva-

rets”.

I pkt. 8 står der:

”I forbindelse med en eventuel etablering af en havmøllepark i Smålandsfarvandet vil der

blive foretaget konkrete vurderinger af virkningen på Forsvarets radarovervågning, og de

fornødne opdateringer og suppleringer af eksisterende radarsystemer vil blive gennemført.”

Da sådanne opdateringer, suppleringer eller modforanstaltninger kan være bekostelige, bør

ansvaret for finansiering fremgå af redegørelsen.

I pkt. 9.1.3 beskrives det mulige behov for opdatering eller modforanstaltninger også.

Ligeledes her bør ansvar for finansiering fremgå entydigt – det er til dels anført i sætningen,

”Forsvaret har oplyst, at de ikke har planer om en opdatering/udskiftning af deres eksiste-

rende radarsystemer.”, men det bør præciseres.

Samtidig fremgår det, at ”Det er nødvendigt at inddrage Marinestaben i overvejelserne…”.

Dette bør ændres til, ”Det er nødvendigt at inddrage Den Værnsfælles Forsvarskommando

og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i overvejelserne...”.

VVM del 1

Intet at bemærke.

VVM del 2

I pkt. 11.17.1 står der:

”Der har ligeledes været afholdt møde med Marinestaben (tidligere SOK), hvor mulige på-

virkninger af Marinestabens radarsystemer blev drøftet. Endelig har Marinestaben og Er-

hvervsstyrelsen deltaget i første offentlighedsfase for Smålandsfarvandet Havmøllepark”.

Der burde rettelig stå Den Værnsfælles Forsvarskommando, hvor Marinestaben er anvendt.

I pkt. 11.17.2 står der:

”Marinestaben og Flyvertaktisk Kommando foretager farvandsovervågning og flyregistrering

i dansk territorium. Marinestaben støttes bl.a. af VTS systemet (Vessel Traffic Service), der

anvendes til overvågning af skibstrafikken i Storebælt.”

Der burde rettelig stå Den Værnsfælles Forsvarskommando i stedet for Marinestaben og

Flyvertaktisk Kommando.

I pkt. 11.17.2. er anført: ”I Hou og på Sprogø, henholdsvis ca. 15 og 30 km fra projektom-

rådet, er der opstillet radarer af typen Scanter 2001, som er en overfladevarslingsradar, der

kan detektere og følge skibe.”

Dette er ikke korrekt. SCANTER 2001 er en overfladevarslingsradar, som indgår i kystradar-

systemet. VTS radarerne på Sprogø og Hou er en anden type, som kan benævnes ”TERMA

240-100”.

I pkt. 16.3, radar og radiokæder, står der:

At Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) skal inddrages.

Der kunne med fordel skrives ”Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrel-

se”

Ligeledes bør ansvaret for finansiering af afværgeforanstaltningerne, som kan være betyde-

lige, fremgå tydeligt af redegørelsen.

I pkt. 17.7 står der:

”Det vil være nødvendigt at gennemføre et studie af potentielle påvirkninger samt mulige

afværgeforanstaltninger i relation til radarer, i en senere fase af projektet, når endeligt de-

sign og layout for Smålandsfarvandet Havmøllepark er fastlagt, idet den fulde udstrækning

af påvirkningen på radarerne på Sprogø, ved Hou og i Keldsnor samt behovet for og typen

af afværgeforanstaltninger ikke kan vurderes på nuværende tekniske grundlag.”

Også her bør evt. finansieringsansvar fremgå.

VVM del 3

Intet at bemærke.

VVM del 4

I pkt. 27.11 og 27.12, omtales de mulige påvirkninger af Forsvarets radarsystemer.

Ansvaret for finansiering af eventuelle modforanstaltninger bør ligeledes fremgå her.

Forsvarsministeriet uddyber naturligvis meget gerne høringssvaret på et møde, hvis Natur-

styrelsen finder behov herfor.

Med venlig hilsen

Klavs Mundt

Kontorchef

Bilagsliste

EUROCONTROL guidelines.

Ekstern kopi

Værnsfælles Forsvarskommando

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Hjemmeværnskommandoen

2

please inform the sender of the mistake by sending a reply, and then delete the message from your system without making, distributing or retaining any copies of it. Although we believe that the message and any attachments are free from viruses and other errors that might affect the computer or IT system where it is received and read, the recipient opens the message at his or her own risk. We assume no responsibility for any loss or damage arising from the receipt or use of this message. If you are having trouble opening attached files, you can get further information via this link http://forsvaret.dk/FKIT/Pages/winmail.aspx

1

Plotadmin

From: Lisbeth Karin Lindberg Hansen <[email protected]>

Sent: 17. september 2015 09:46

To: NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse; '[email protected]'

Cc: Peter Madsen

Subject: SV: Offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM for

Sejerø Bugt havvindmøllepark med tilhørende landanlæg

Naturstyrelsen

Vedr. VVM For Sejerø Bugt Havmøllepark j.nr. 131-00171 og VVM for smålandsfarvandet Havmøllepark – j.nr.

NST-131-00172

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har den 15. juli 2015 modtaget jeres e-mails angående

ovennævnte og skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området.

Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor

placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinie.

Udover Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til

lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående

planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de

relevante operatører.

En liste med radiokædeoperatører er indtil videre tilgængelig på hjemmesiden www.erst.dk - på dette link:

http://erhvervsstyrelsen.dk/radiokede.

På dette link er der vejledning i at undersøge, om der skulle være en radiokæde i det pågældende område

samt generel information om radiokæder: http://erhvervsstyrelsen.dk/radiokaeder-og-vindmoeller.

Med venlig hilsen

Lisbeth Karin Lindberg Hansen

Overassistent

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Direkte tlf: +45 3529 1309 Email: [email protected]

Fra: Tobias Grindsted [mailto:[email protected]] Sendt: 15. juli 2015 10:37 Til: Mette Cramer Buch; Therese Kofoed Jensen; Søren Keller; Studenterpostkasse; Charlotta Castenfors Laursen; Energistyrelsens officielle postkasse; 1-DEP Erhvervs- og Vækstministeriets officielle postkasse; [email protected]; [email protected]; Kulturstyrelsen-Hovedpostkassen; Torben Malm; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Frank Adler Gottlieb; MIM - Miljøministeriets hovedpostkasse; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse; Jesper Mogensen; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse; Janne Christensen; Sten Moeslund; Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK); Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS); Flemming Sparre Sørensen; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 1 - KFST Energianke (KFST);

2

[email protected]; 1 - EKN Energiklagenævnets officielle postkasse; 1 - SET Energitilsynet; Erhvervsstyrelsen Postkasse; 1 - ERST FTI Enhedspostkassen; Søren Klæbel Clemmensen; Aki Danielsen; MBBL Hovedpostkasse; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected] Emne: Offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM for Sejerø Bugt havvindmøllepark med tilhørende landanlæg

Jf. ovenstående offentliggørelse fremsendes følgebrev og information om projektet og henvisning til, at materialet kan findes under: http://naturstyrelsen.dk/annonceringer/ og http://www.plansystemdk.dk/ Naturstyrelsen J. nr.: NST-131-00171

Med venlig hilsen Tobias Grindsted Cand.scient +45 72 54 21 51 l [email protected] Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l [email protected] l www.nst.dk

1

Plotadmin

From: Mikkel Haugstrup Thomsen <[email protected]>

Sent: 6. august 2015 13:47


Subject: VVM for Smålandsfarvandet Havmøllepark, j.nr. NST-131-00172

Attachments: Høringssvar Smålandsfarvandet VVM VIR.PDF

Hermed Vikingeskibsmuseets svar på ovennævnte høringssag.

Med venlig hilsen

______________________________________

Mikkel H. Thomsen

Museumsinspektør/Curator

Vikingeskibsmuseet

Vindeboder 12

DK-4000 Roskilde

Danmark

Tel. (+45) 46 30 02 91

Mob. (+45) 22 67 57 21

Fax (+45) 46 30 02 01

[email protected]

www.vikingeskibsmuseet.dk

Henvendelser vedrørende høring og sagsbehandling bedes stilet til [email protected]

Fra: Tobias Grindsted [mailto:[email protected]] Sendt: 15. juli 2015 10:29 Emne: Offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM for Smålandsfarvandet havvindmøllepark med tilhørende landanlæg


Med venlig hilsen Tobias Grindsted Cand.scient +45 72 54 21 51 l [email protected] Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l [email protected] l www.nst.dk

side 1/1

Miljøministeriet Naturstyrelsen Tværgående planlægning Haraldsgade 53 2100 København Ø Att. Christian Bertelsen VVM for Smålandsfarvandet Havmøllepark, j.nr. NST-131-00172 Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag. Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger til det fremsendte. VVM-redegørelsen tager på glimrende vis højde for den materielle kulturarv på havbunden. Med venlig hilsen Mikkel H. Thomsen

Roskilde d. 6. august 2015 Vikingeskibsmuseet

Vindeboder 12

4000 Roskilde

Telefon: 46 30 02 00

Fax: 46 30 02 01

[email protected]

www.vikingeskibsmuseet.dk

Mikkel Haugstrup Thomsen

Museumsinspektør

Direkte telefon: 46 30 02 91

Mobiltelefon: 22 67 57 21

[email protected]

19. februar 2015 15/00182-6

sos-dep

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf. 33 92 33 50

Fax. 33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Høring af 6 VVM-redegørelser for kystnære havvindmølleparker

Erhvervs- og Vækstministeriet har modtaget ovenstående høring fra

Energistyrelsen. Erhvervs- og Vækstministeriet har sendt materialet til

Erhvervsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Søfartsstyrel-

sen og har på den baggrund følgende bemærkninger.

Generelt for alle 6 havmølleområder

Uanset indholdet i de enkelte VVM-redegørelser og det tilhørende bag-

grundsmateriale afventer Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) konkrete

detailprojekter med endelige layout og dertil hørende sejladsrisikoanaly-

ser m.v. før der tages endelig stilling til den enkelte havmøllepark. Ved

design og placering af møller i de enkelte områder skal sejladssikkerhe-

den således tilgodeses.

EVM har dog ikke egentlige indsigelser til de enkelte udlagte områder,

der gør at der ikke kan etableres havmøller inden for områderne.

I forhold til de udpegede forundersøgelsesområder har EVM dog bedt om

justeringer enkelte steder, således at sejladssikkerheden kunne tilgodeses

bedre.

EVM er opmærksom på, at de udførte analyser mv. er udført ud fra

”worst case”. I forbindelse med detailprojekteringerne skal der udføres

eventuelle nødvendige opdateringer eller justeringer af de udførte sejlads-

risikovurderinger. Herunder en opdatering af skibstrafikken i området,

idet de udførte analyser bygger på data, der er nogle år gamle.

Det kan for god ordens skyld oplyses, at EVM udelukkende har set på de

dele af materialet, der berører sejladssikkerheden – Direkte eller indirekte.

Baggrundsmateriale er kun nævnt i det efterfølgende, hvor EVM har be-

mærkninger/interesser i de enkelte rapporter.

Eventuelle magnetfelter omkring især ilandføringskabler skal belyses

nærmere. Hvis der kan være påvirkninger af skibenes magnetkompasser

m.v. skal der redegøres for dette og eventuelle afværgeforanstaltninger

aftales med EVM.

2/17

Modeltilladelser for alle 6 havmølleområder

Kommenterede modeltilladelser til forundersøgelser og etablering er ved-

lagt.

Bornholm

VVM Del 0 – Ikke teknisk resume

Pkt. 2.5 – Hvis fundamenter (gravitation) ved en demontering af parken

efterlades vil de evt. kunne udgøre en risiko for sejlads eller fiskeri. Det

må derfor forventes, EVM kræver en sikring af sejladsen ved en evt. ef-

terladen af fundamenter eller andet.

Pkt. 3.3.1 (side 21) – Der vises om omtales luftfartsafmærkning. Det skal

huskes, at møllerne også forsynes med gul blinkende søfartsafmærkning

(lysevne 5 sømil) og at den nederste del af fundamente er gult.

Pkt. 4.4 – Det oplyses, at der i anlægsfasen forventes at være forbud mod

fiskeri inden for forundersøgelsesområdet. Det er ikke kun noget der for-

ventes – Der vil helt sikkert være forbud i området, og det vil gælde al

uvedkommende sejlads. Det er i øvrigt ikke sikkert forbuddet kommer til

at gælde forundersøgelsesområdet som anført, men et midlertidigt ar-

bejdsområde, der muligvis strækker sig uden for forundersøgelsesområ-

det.

Pkt. 6.7 – Sejladsforhold er ganske kort omtalt. Det er måske for kort blot

at skrive, at der er udført beregninger. Der har været udført analyser og

vurderinger OG foretaget beregninger.

På trods af, at risiko for kollision vurderes til at være lav, og påvirkningen

af sejladsforholdene vurderes til at være af mindre grad, så skal der udfø-

res forskellige risikoreducerende tiltag.

VVM Del 1 – Indledning og baggrund

Afsnit 6 bør også omhandle LBK nr. 72 af 17/1 2014 om sikkerhed til

søs, idet det er efter denne lov at EVM bl.a. foretager sejlads-

sikkerhedsmæssige vurderinger og stiller krav om risikoreducerende til-

tag.

VVM Del 2 – Det marine miljø

Pkt. 10.4.3 – Det er ikke korrekt, at de enkelte møllers ID nummer skal

males i det område af møllen (fundament/overgangsstykke/mølletårn)

som skal være gult.

Et ID nummer kan være påmalet selve mølletårnet eller være separate

skilte etableret, hvor det ses bedst.

EVM afventer konkret forslag og ansøgning til sejladsafmærkning, skilt-

ning m.v., når der foreligger nærmere om mølleparkens layout.

3/17

Pkt. 10.7 - Hvis fundamenter (gravitation) ved en demontering af parken




Pkt. 12.13.1 – Det er ikke korrekt, at det er skibe større end 300 BRT

(korrekt hedder det ”BT”), der har AIS. Andre fartøjer, herunder fiskefar-

tøjer over 15 meter skal også have AIS (er også nævnt i pkt. 12.13.2).

Pkt. 13.13 – Det er ikke kun svigt af radar der kan føre til kollision. Andre

tekniske svigt kan have samme resultat.

VVM Del 3 – Miljøforhold på land

(Ikke EVM s ansvars- eller interesseområde)

VVM Del 4 – Sammenfatning og konklusion

Intet yderligere – Se ovenfor.

Navigational Risk Assessment

Giver ikke anledning til bemærkninger for nuværende.

Når havmølleparkens layout m.v. kendes nærmere skal analysen justeres

og opdateres i nødvendigt omfang.

Radar og Radiokæder

EVM tager til efterretning, at det vurderes, at påvirkninger af skibsradar

er af mindre negativ grad.

Dertil kan desuden oplyses, at EVM ikke umiddelbart har haft henvendel-

ser om negativ betydning af skibsradar ved de eksisterende havmøllepar-

ker.

Arealinteresser – Onshore og offshore arealbindinger

Pkt. 2.5.1 – Det nævnes, at kablerne nedgraves og evt. efterfølgende dæk-

kes med sten.

Opmærksomheden skal for god ordens skyld henledes på, at der ikke

umiddelbart accepteres dybdeforringelser. Ønskes der udlagt stendækning

eller andet over kablerne, så skal dybdeforringelser på forhånd været god-

kendt af EVM.

Der vil som udgangspunkt IKKE som oplyst blive begrænsninger på

færdsel i og omkring mølleparken. Der kan for kablernes vedkommende

henvises til ”Kabelbeskyttelsesbekendtgørelsen”, hvoraf det fremgår, at

der bl.a. er forbud mod ankring og fiskeri med bundslæbende redskaber i

en zone på 200 meter på hver side af kablet.

4/17

I afsnit 6 står der bl.a. ”Der er ingen faste skibsruter i farvandet omkring

undersøgelsesområdet”. Dette er IKKE korrekt. Der findes mange skibs-

ruter i området - Se figur 17 samt sejladsrisikoanalysen.

Kablerne vil efter etablering blive vist i søkortet og omfattet af oven-

nævnte beskyttelseszone. Der er ikke nogen speciel betegnelse for ”be-

skyttede” kabler i søkortet. Alle kabler er omfattet af beskyttelseszonen

på dansk farvand.

Afsnit 7 – Referencer kunne med fordel have haft en henvisning til ”ka-

belbeskyttelsesbekendtgørelsen”.

Øvrige miljøforhold



må derfor forventes, at EVM kræver en sikring af sejladsen ved en evt.

efterladen af fundamenter eller andet.

Befolkning og sundhed

Pkt. 3.1.1 – Oplysningerne om EVMs krav til lysafmærkning er ikke fuld-

stændig korrekt beskrevet. Da der andetsteds i VVM mv. er korrekte hen-

visninger, så accepteres beskrivelsen her.

Fiskeri

Pkt. 4.3 – Det oplyses, at der forventes en 500 meters sikkerhedszone

omkring arbejdsfartøjer. Det er IKKE korrekt. Der bliver et midlertidigt

arbejdsområde på op til 500 meter omkring mølleparken. Dette område

afmærkes og der vil være forbud mod uvedkommende færdsel. Fartøjer

der måtte arbejde uden for dette midlertidige arbejdsområde – f.eks. ka-

bellægning til land – kan være omfattet af et arbejdsområde, der følger

fartøjet.

Ligeledes er det IKKE korrekt, at der oprettes en 50 meters sikkerhedszo-

ne omkring hvert enkelt møllefundament med forbud mod opankring og

fiskeri. De enkelte fundamenter vil stå inden for den kabelbeskyttelseszo-

ne, der er omkring kablerne og dermed allerede være omfattet af forbud

mod ankring og fiskeri med bundslæbende redskaber.

Visualiseringer

På side 8 er vist og nævnt, at der efter gældende regelsæt skal være gult

fast lys på nederste del af tårnet. Dette er IKKE korrekt. Det gule lys skal

blinke. Blinket skal være synkront på de møller, som efter EVM s anvis-

ninger skal forsynes med denne afmærkning.

Tecnical Project Description for Offshore Wind Farms (200 MW)

Pkt. 6.7 – Der vil IKKE som nævnt blive oprettet forbudszoner på 50 me-

ter omkring hver enkelt vindmølle.

5/17

Pkt. 8.1 og 8.2 - Hvis fundamenter (gravitation) ved en demontering af

parken efterlades vil de evt. kunne udgøre en risiko for sejlads eller fiske-

ri. Det må derfor forventes, EVM kræver en sikring af sejladsen ved en

evt. efterladen af fundamenter eller andet.

Sæby


Det viste undersøgelsesområde skal indskrænkes en smule i det nordøstli-

ge hjørne for at friholde fyrvinkel til Frederikshavn Havn.

Pkt. 3.2.1 (side 22) – Billedet med udsigt fra Søndre Klit ser ikke ud til at

have andet end den røde luftfartsafmærkning. Det skal huskes, at møller-

ne også forsynes med gul blinkende søfartsafmærkning (lysevne 5 sømil)

og at den nederste del af fundamente er gult.

Pkt. 5.2 – Opmærksomheden henledes på, at det ikke længere hedder

”Søværnets Operative Kommando (SOK)”.

Pkt. 5.3 – Her omtales flytrafik og den bemaling og afmærkning der skal

til af hensyn til luftfartssikkerheden. Der bør være et tilsvarende af-

snit/pkt. omhandlende sejladssikkerheden og dennes bemaling og af-

mærkning.

Afsnit 7 – Der bør omtales, at visse af ruterne påvirkes således at sejlad-

sen må omlægges.

Pkt. 9.1.3 - Opmærksomheden henledes på, at det ikke hedder ”SOK’s

Materieltjeneste”.


Pkt. 6.7 – Her bør også omhandle LBK nr. 72 af 17/1 2014 om sikkerhed

til søs, idet det er efter denne lov at EVM bl.a. foretager sejladssikker-

hedsmæssige vurderinger og stiller krav om risikoreducerende tiltag.






Pkt. 11.17.1 – Opmærksomheden henledes på, at det ikke længere hedder


6/17

Pkt. 12.17 – Det er ikke korrekt, at der kan blive sejladsforbud langs sø-

kablet i driftsfasen. Og det forventes også, at der bliver ”fri” sejlads i hele

mølleparken.

Pkt. 12.17.2 – Det er ikke korrekt, at der i driftsfasen etableres sikker-

hedszoner omkring møllerne, hvor der ikke kan fiskes. Det er 200 meter

på hver side af kablerne, at der etableres fiskerirestriktioner.





Ship Traffic





Figur 4-2 – Det har ingen betydning for denne havmøllepark, men for god

ordens skyld kan det oplyses, at der også findes VTS radarer i Øresund.





ker.

Landskabsanalyse og visualiseringer

Ingen bemærkninger.

Den endelige udformning af lysafmærkning af hensyn til sejladssikkerhed

afgøres af EVM, når endeligt layout kendes.

Påvirkninger af miljøet i øvrigt

Hvis fundamenter (gravitation) ved en demontering af parken efterlades

vil de evt. kunne udgøre en risiko for sejlads eller fiskeri. Det må derfor

forventes, EVM kræver en sikring af sejladsen ved en evt. efterladen af

fundamenter eller andet.


Pk. 7.2.5 – Det er IKKE korrekt, at der i driftsfasen etableres sikkerheds-

zoner omkring hver enkelt vindmølle.

Vesterhav Nord

7/17






Pkt. 3.1.1 (side 21 og 22) – Der vises og omtales luftfartsafmærkning. Det

skal huskes, at møllerne også forsynes med gul blinkende søfartsafmærk-

ning (lysevne 5 sømil) og at den nederste del af fundamente er gult.




uvedkommende sejlads. Det er i øvrigt ikke sikkert at forbuddet kommer

til at gælde forundersøgelsesområdet som anført, men et midlertidigt ar-


det.



søs, idet det er efter denne lov, at EVM bl.a. foretager sejlads-


tag.


Pkt. 10.4.3 – Det er ikke korrekt, at der forventes et krav om gul bema-

ling. Det vil være et klart krav.

Ligeledes er det ikke korrekt at de enkelte møllers ID nummer skal males

i det område af møllen (fundament/overgangsstykke/mølletårn) som skal

være gult.





Figur 10.9 angiver, at der skal være gult, fast lys på møller. Det er ikke

korrekt, idet det gule lys skal blinke og blinkene skal være synkrone. Ka-

rakter angives af EVM ifm konkret projekt.








8/17
















ker.

Visualiseringer

Det er ikke korrekt, når der på side 7 står at nogle af møllerne skal af-

mærkes med gult lys, der kan ses i en afstand på 2 sømil. Udgangspunktet

er at de gule blink alle skal kunne ses i afstand på 5 sømil.

På side 8 er det angivet, at der skal afmærkes med gult, fast lys. Dette er

ikke korrekt, idet lyset skal blinke synkront.



kes med sten.




kendt af EVM.








ruter i området - Se figur 95 og sejladsrisikoanalysen.

9/17












Fiskeri







fartøjet.













Vesterhav Syd






10/17










det.





tag.






være gult.







rakter angives af EVM ifm. konkret projekt.












11/17












ker.

Visualiseringer








kes med sten.




kendt af EVM.











12/17










Fiskeri







fartøjet.













Smålandsfarvandet


Pkt. 3.2.1 - side 22 - (Visualisering) Der er endnu ikke i Danmark erfarin-

ger med lysafmærkninger af kystnære havmøller af denne størrelse eller

omfang - kan det passe eller hvordan skal det forstås? Hvad med eksiste-

rende parker nær kysten?

Pkt. 3.2.1 (side 23) – Der vises luftfartsafmærkning (natbillede). Det skal


(lysevne 5 sømil).

Pkt. 5.2 (og andre steder) - Hvor der står SOK menes nu Værnfælles For-

svarskommando, Marinestaben. Ved SOK's radarsystemer bør vel næv-

nes, at det drejer sig om overvågnings- og VTS-radarne.

13/17

Pkt. 6.4 - Fiskeri - Bør måske nævnes, at der er total fiskeriforbud i etab-

leringsfasen i området inklusiv eventuel ekstra forbudszone (op til 500

meter) rundt om undersøgelsesområdet.

Pkt. 7 - Sejladsforhold side 47 - Det er måske bedre at skrive, at der er

identificeret 9 skibsruter i stedet for, at der eksisterer?

Figur 7-1 på side 48 viser ikke fire ruter, men ni ruter? EVM noterer at

påvirkningen for fritidssejlere, lokale fiskebåde og kommerciel trafik ge-

nerelt vil være ubetydelig. Fritidssejlere i området har dog udvist bekym-

ring, da området er meget attraktivt for fritidssejlere, og at en vindmølle-

park vil fungere som prop i forhold til fritidssejladsen til og fra Smålands-

farvandet og Storebælt.

Pkt. 8 - Kumulative effekter - Etablering af parken kan have indvirkning

på eksisterende afmærkning herunder flydende afmærkning og fyr i om-

rådet. Afmærkning m.v. afhænger af det endelige layout af parken. Der

kan komme krav om anden eller supplerende afmærkning – f.eks. erstat-

ning for fyr, der skjules af vindmøller. Der kan også forventes at komme

mertrafik under etableringsfasen, hvis Omø Syd parken etableres samti-

dig.

Pkt. 9.3.1 - Radarovervågning. Der nævnes ikke hensynet til mulige af-

værgeforanstaltninger i forhold til skibsradarer?

Hvad med afværgeforanstaltninger i forhold til sejladsen. Almindelig af-

mærkning for sejladsen af havvindmølleparken skal/kan vel nævnes?


Afsnit 4.4.1. Placering på hav og møllerne – forslag om frihøjde under

rotor på min. 20 m til HAT (Højeste Astronomiske Tidevand) og kollisi-

onsvenlig indretning af scour protection.

Afsnit 6.7 bør også omhandle LBK nr. 72 af 17/1 2014 om sikkerhed til



tag.

Afsnit 6.3 - Havstrategi - Det bør nævnes at EU den 23. juli 2014 har ved-

taget direktivet om maritim fysisk planlægning.

Afsnit 7.5 - Forsøgselementer - side 45. Der nævnes alternativ lysaf-

mærkning. Det bør måske konkretiseres, at der her er tale om lysafmærk-

ning for flytrafikken.


Pkt. 10.4.2 – side 19, Et ID nummer kan typisk være påmalet selve mølle-

tårnet eller være separate skilte etableret, hvor det ses bedst.

Lysafmærkning for hhv. sejladsen og flytrafikken lyser synkront, dog

uafhængigt af hinanden, da lyskarakter og farve ikke er den samme for de

to systemer.

En eventuel transformatorstation placeret uden for parken, vil blive af-

mærket uafhængigt at selve mølleparken.

14/17



Pkt. 10.5 - side 21, EVM godkender installationsfartøjer, hvor mandska-

bet skal bo hele døgnet. Der kan fastsættes krav om etablering af sejlads-

korridor for arbejdsfartøjer til og fra anlægsområde og udskibningshavn.





Pkt. 11.17.1. mv. - Hvor der står SOK rettes til Værnsfælles Forsvars-

kommando, Marinestaben eller bare Marinestaben.

Pkt. 11.19.1 - Det bør nævnes at ikke alle skibe er udstyret med AIS-

udstyr, eller at det er primært skibe over 300 BT.

Pkt. 11.19.2 - I stedet for skrive, at der eksisterer 9 skibsruter, kan der

skrives, at der er identificeret 9 ruter.

Pkt. 11.21.4. - Der står 'på Bøgestrøm'. Der er mere korrekt at skrive i

Bøgestrømmen eller i Bøgestrømsområdet.

Pkt. 11.21.5. - Der benyttes forskellige termer for lystfiskeri, fritidsfiskeri

og lystsejlads, fritidssejlads. For at holde sig til ét udtryk, skal foreslås

fritidsfiskeri og fritidssejlads, som benyttes normalt i officielle skrivelser.

Pkt. 11.22.1 - Under Havstrategi kan det nævnes, at EU den 23. juli 2014

har vedtaget direktivet om Maritim Fysisk Planlægning, der omhandler

fremtidig planlægning af havets aktiviteter.

Pkt. 11.24.1. - I tilfælde af fund af ammunition m.v. kontaktes Marinesta-

ben, og alt arbejde skal standses. Marinestabens retningslinjer skal følges

derefter.

Pkt. 15.3. - Sejladsforhold side 232, Det har ikke umiddelbart nogen ef-

fekt at placere vindmøllerne parallelt med rute 2 (rute H i søkort), hvis

Omø Syd vindmølleparken etableres. Det kan tilføjes ved anlægsrelateret

trafik... som f. eks. etablering af arbejdskorridorer mellem anlægshavn og

etableringsområde.


(Ikke EVMs ansvars- eller interesseområde)


Pkt. 27.10 - Radarforhold - Det bør nævnes, at parken kan have indvirk-

ning på skibsradarsystemer (ikke kun DMI og overvågningsradarer)

Dertil kan oplyses, at EVM ikke umiddelbart har haft henvendelser om

negativ betydning af skibsradar ved de eksisterende havmølle-parker.

Skibstrafikken - EVM noterer sig, at det vurderes at parken vil have ube-

tydelig påvirkning af skibstrafikken. Dette må en endelig sejladsanalyse

afgøre.

15/17

Fiskeri Smålandsfarvandet

I anlægsfasen (side 2, side 14 pkt. 4.4., side 28 under sikkerhedszoner)

kan nævnes, at der vil blive oprettet et forbuds-/arbejdsområde rundt om

hele undersøgelsesområdet, hvor der vil være totalforbud mod al slags

fiskeri og uvedkommende trafik.

Pkt. 8.3 - side 35 - Hvis fundamenter (gravitation) ved en demontering af




Ship Traffic (Navigational Risk Assessment)






er mindre for skibe i nærheden af parken.

Sejerø


Pkt. 3.3.1 (side 23) – Der vises luftfartsafmærkning. Det skal huskes, at

møllerne også forsynes med gul blinkende søfartsafmærkning (lysevne 5

sømil) og at den nederste del af fundamente er gult.




Pkt. 5.2 (side 37) - Søværnets operative Kommando (SOK) erstattes med

Værnsfælles Forsvarskommando, Marinestaben.

Pkt. 6.4 - (side 43) Fiskeri. Der vil være totalt forbud mod fiskeri i etable-

ringsfasen. Forbudsområde oprettes.

Pkt. 7 - Sejladsforhold - På trods af, at risiko for kollision vurderes til at

være lav, og påvirkningen af sejladsforholdene vurderes til at være af

mindre grad, så skal der udføres forskellige risikoreducerende tiltag.

Pkt. 9 - Der bør også nævnes afværgeforanstaltninger i forhold til skibs-

trafikken (afmærkning), og det bør nævnes, at der skal foretages eventuel-

le afværgeforanstaltninger i forhold til skibes radar (ikke kun Forsvarets

overvågningsradar).





tag.

16/17

Pkt. 6.3 - Havstrategi - Det bør nævnes at EU den 23. juli 2014 har vedta-

get direktivet om maritim fysisk planlægning.





uafhængigt af hinanden, da lyskarakter og farve m.v. ikke er den samme

for de to systemer.












Pkt. 11.19.2 - side 98, det kan eventuelt nævnes, at passagertrafikken i

rute 4 relaterer sig til færgefarten mellem Havnsø og Sejerø

Pkt. 13.2.4 - side 188 - Der planlægges muligvis også en havvindmølle-

park i Jammerland Bugt, som kan have en kumulativ effekt på sejladsfor-

hold.




Pkt. 27.10 - Skibstrafikken - Det er nok bedre at benævne forbudszonen

med ”trafikskillezone” jf. søvejsreglerne, regel 10.










ker.

17/17

Visualisering Sejerø Bugt.

Skitsen side 13 og side 111 indikerer at lysafmærknings for sejlads er

tændt om dagen. Normalt skal de kun være tændt fra solnedgang til sol-

opgang eller under nedsat sigt. En eventuel transformatorstation placeret

uden for parkens layout afmærkes individuelt efter andre retningslinjer for

offshoreanlæg.

Erhvervs- og Vækstministeriet har ikke yderligere bemærkninger til den

fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Sanne Olsen

Direktørsekretær

[email protected]

Udkast til myndighedshøring, revideret senest 5. januar 2014

Modeltilladelse til etablering af [Navn] Havvindmøllepark samt internt ledningsnet og ilandføringsnet (”Etableringstilladelse”) [Dette udkast til modeltilladelse er generisk og skal på baggrund af den indsamlede viden fra de 6 VVM-redegørelser samt kommentarer fra de marine myndigheder tilpasses således at der udarbejdes individelle tilladelser tilpasset de 6 sites.]

[Energinet.dk har udarbejdet et udkast til vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse), konse-kvensvurdering af påvirkning på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder samt vurdering af på-virkning på beskyttede arter (såkaldt bilag IV-arter), som fra april 2015 bliver sendt i offentlig høring i mini-mum 8 uger. Parallelt gennemføres en ESPOO-høring (høring af nabolande) af Vesterhav Syd, Sæby og Bornholm. Disse høringer kan lede til præciseringer eller ændringer af vilkårene i denne modeltilladelse. Den endelige modeltilladelse vil fremgå af det endelige udbudsmateriale, som forventes offentliggjort senest i januar 2016.] Det skal understreges, at der i en række af vilkårene for tilladelsen henvises til love og regler udstedt i med-før af visse love, som ressortmæssigt henhører under andre myndigheder end Klima-, Energi- og Bygnings-ministeriet. Energistyrelsen tager forbehold for, at ikke alle relevante regler mv., som koncessionshaver er forpligtet til at følge, er nævnt i denne tilladelse. Det bemærkes i den sammenhæng, at der til alle tider kan forekomme ændringer i de gældende regler, hvorfor koncessionshaver skal være opmærksom på, at den til enhver tid gældende lovgivning skal følges. Omkostninger, som måtte følge af vilkår, der måtte blive stillet på baggrund af gældende lovgivning, er Energistyrelsen uvedkommende.

Tilladelsen efter § 25 i lov om fremme af vedvarende energi (i det følgende benævnt VE-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1330 af 25. november 2013 og § 22 a i lov om elforsy-ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013 (i det følgende benævnt elfor-syningsloven), gives på følgende vilkår:

1. Generelle vilkår

1.1 Tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg, med tilhørende internt ledningsanlæg samt iladfø-ringsnet gives til koncessionshaver på baggrund af tilbud af den [xx 2016], jf. § 25 i VE- loven og § 22 a i elforsyningsloven.

1.2 Denne tilladelse udløber, når der meddeles tilladelse til, at elproduktionsanlægget kan tages i drift med henblik på udnyttelse af vindenergien efter § 29 i VE-loven.

1.3 Det er koncessionshaverens ansvar at sikre, at havvindmølleprojektet holder sig inden for rammerne af VVM-redegørelsen for [Navn] Havvindmøllepark. VVM-redegørelsen for [Navn] Havvindmøllepark omfatter en vurdering af den potentielle påvirkning af havvindmølleprojektet på det fysiske/kemiske, menneskelige og naturlige miljø i projektets levetid - anlægsfasen, driftsfasen og demonteringsfasen - samt en vurdering af kumulative påvirkninger af

havvindmølleprojektet, jf. bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 om vurdering af virkning på mil-jøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet. VVM-redegørelsen in-deholder også en konsekvensvurdering af havvindmøllernes påvirkning på internationale naturbe-skyttelsesområder og en vurdering af konsekvenserne for beskyttede arter (bilag IV-arter) i området, jf. bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konsekvensvurdering vedrørende internationa-le naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af el-produktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

1.4 Koncessionshaveren må ikke igangsætte anlægs-, drifts- eller demonteringsarbejder, som ikke kan rummes inden for den godkendte VVM-redegørelse. Hvis koncessionshaveren bliver i tvivl om an-lægs-, drifts- eller demonteringsarbejder kan rummes inden for den godkendte VVM-redegørelse, skal koncessionshaveren underrette Energistyrelsen.

1.5 Der skal installeres en kapacitet på højst [xx] MW.

1.6 Koncessionshaver kan opføre en havvindmøllepark med en maksimal installeret mærkeeffekt på [xx]

MW

1.7 En tidsplan for projektets gennemførelse skal forelægges Energistyrelsen senest den [xx] 2016. Tids-

planen skal påvise, hvordan koncessionshaver vil tilrettelægge arbejdet således at hele havvindmøl-

leparken er tilsluttet til det kollektive elnet den 1. januar 2020.

Tidsplanen skal indeholde milepæle for samarbejdet med netselskabet og/eller Energinet.dk for så vidt gælder landdelen af ilandføringsanlægget. Herudover skal tidsplanen som minimum indeholde oplysning om, hvornår koncessionshaver forventer, at - Indsende prognose for undervandsstøj samt måleprogram og plan for eventuelle støjdæmpende

tiltag; - Forelægge detailprojekt for anlægsarbejdet; - Påbegynde anlægsarbejdet; - Trække kabler på land; - Ansøge om tilladelse til at udnytte vindenergien og om elproduktionsbevilling; - Levere 1. kWh fra første mølle til det kollektive elnet; - Tilslutte sidste mølle til det kollektive elnet; - Gennemføre køberetsudbuddet og afholde værditabsmøde, jf. VE-lovens §§ 6-17 i VE-loven.

Endvidere skal tidsplanen indeholde forslag til tidspunkter for statusmøder, rapportering af status m.v. Energistyrelsen skal løbende orienteres om væsentlige afvigelser i forhold til tidsplanen.

1.8 Et detailprojekt, herunder en detaljeret projektbeskrivelse og en opdateret, detaljeret tidsplan, skal

forelægges Energistyrelsen til godkendelse senest 2 måneder forud for anlægsarbejdets påbegyndel-se. Projektbeskrivelsen skal indeholde oplysninger om håndtering af undervandsstøj, parklayout, valg af leverandører, valg af mølletyper, fundamenter, interne ledningsnet, afmærkning m.v. Endvidere skal den endelige placering og udformning af møllerne fremgå. Detailprojektet skal endvidere doku-mentere, at vilkårene i denne tilladelse vil blive opfyldt. Ligeledes skal detailprojektet indeholde de oplysninger, som ifølge denne tilladelse skal fremsendes til Energistyrelsens godkendelse eller orien-

Commented [FSS1]: Hvad med vurderinger af sejladssikkerhed

for det endelige park layout? Og sejladssikkerhed i etableringsfasen?

Commented [FSS2]: Midlertidig i etableringsfasen og permanent i driftfasen.

tering. Godkendelse af detailprojektet bliver af Energistyrelsen koordineret med relevante myndig-heder.

1.9 Sammen med detailprojektet skal koncesssionshaver indsende en underskreven samarbejdsaftale mellem koncessionshaver og Energinet.dk og/eller det lokale netselskab, som bekræfter hovedele-menterne i samarbejdet mellem parterne i anlægsfasen.

1.10 Senest 2 måneder efter, at Energistyrelsen har modtaget fyldestgørende dokumentation for oven-nævnte detailprojekt, vil Energistyrelsen give tilladelse til igangsætning af havvindmølleprojektet. Energistyrelsen vil hurtigt efter modtagelse af oplysninger og dokumentation melde tilbage om der mangler yderligere oplysninger. Anlægsarbejdet for havvindmølleparken kan ikke påbegyndes, før-end Energistyrelsen har givet tilladelse.

1.11 Der skal ansøges om tilladelse til, at elproduktionsanlægget kan tages i drift med henblik på udnyttel-se af vindenergien efter § 29 i VE-loven. Dette kan tidligst ske, når anlægsarbejdet er påbegyndt, og senest to måneder før levering af den første kWh fra den første mølle til det kollektive elforsynings-net. Produktion af el, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, må ikke foregå, før tilladelsen ef-ter § 29 foreligger. Det er en forudsætning for at opnå tilladelsen efter § 29, at koncessionshaveren kan dokumentere i en redegørelse, at alle vilkår i denne tilladelse er opfyldt, eller vil blive det, jf. VE-lovens § 25. Redegørelsen skal forelægges Energistyrelsen i forbindelse med ansøgningen om tilla-delse efter § 29 i VE-loven. Samtidig med denne ansøgning ansøges også om bevilling til elproduktion efter § 10 i elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013.

1.12 Koncessionshaver skal selv ansøge om andre eventuelle relevante tilladelser i henhold til anden lov-givning.

1.13 Koncessionshaver skal følge den til enhver tid gældende regulering, herunder EU-regler, der finder

umiddelbar anvendelse.

1.14 Det skal bemærkes, at denne tilladelse ikke i øvrigt fritager koncessionshaver for et eventuelt opstået civilretligt ansvar i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse. Tilladelsen indeholder ej heller garanti for de foreslåede konstruktioners sikkerhed eller stabilitet.

1.15 Energistyrelsen forbeholder sig ret til at kræve sikkerhedsmæssigt rimeligt begrundede ændringer af anlæggene, forud for anlægsarbejdets påbegyndelse.

1.16 Der må ikke, uden Energistyrelsens tilladelse, foretages væsentlige ændringer, eller udvidelse af an-lægget efter at denne tilladelse er meddelt.

1.17 Koncessionshaver skal tegne forsikring til dækning af de skader, som koncessionshaver - eller andre personer, på vegne af koncessionshaver - forvolder i henhold til den i tilladelsen udøvede virksom-hed. Dokumentation herfor forelægges Energistyrelsen til orientering, inden anlægsarbejdet må igangsættes.

1.18 Såfremt det af tilladelsen omfattede område (eller arealer inden for dette) ikke omfattes af - eller unddrages - dansk højhedsret i medfør af folkeretlige regler (herunder ved mellemfolkelig overens-komst), skal koncessionshaver respektere enhver heraf følgende indskrænkning af området, uden at der i den anledning kan rejses krav mod Energistyrelsen eller den danske stat i øvrigt.

1.19 Tilladelsen medfører ikke indskrænkninger i statens højhedsret over søterritoriet eller statens eneret over den eksklusive økonomiske zone. Tilladelsen er således ikke til hinder for, at der indenfor det af

tilladelsen omfattede område kan tillades andre end koncessionshaver at gennemføre andre former for aktiviteter, end de i denne tilladelse omfattede. Energistyrelsen vil i den forbindelse påse, at så-danne eventuelle aktiviteter ikke væsentligt er til gene for aktiviteter omfattet af denne tilladelse.

1.20 Energistyrelsen har ret til at opkræve gebyr for arbejde udført i forbindelse med behandling af og tilsyn med tilladelsen, jf. bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehand-ling efter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi.

2. Tilsyn

2.1 Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af vilkårene i tilladelsen efter VE-lovens bestemmelser.

2.2 Detaljerede aftaler vedrørende vilkår for anlægget skal drøftes direkte med den ressortmyndighed, som aftalen er indgået med.

2.3 Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljøet før, under og efter etableringen af havvindmøllepar-ken.

2.4 Søfartsstyrelsen fører tilsyn med arbejdsmiljøet til søs, på flydende og flytbare platforme (jack-up platforme o.l.) og med dykning før, under og efter etableringen af havvindmølleparken.

2.5 Søfartsstyrelsen fører kontrol med afmærkning for søfarten.

2.6 Søfartsstyrelsen godkender og fører tilsyn med oprettelse og overholdelse af midlertidige (afmærke-de) arbejdsområder.

2.7 Søfartsstyrelsen godkender og fører tilsyn med anvendte arbejds- og afviserfartøjer mv. 2.5

2.62.8 Miljøstyrelsen fører miljøtilsyn i forbindelse med etableringen og driften af havvindmølleparken så vidt angår landdelen samt tilsyn med støj fra vindmøllerne. Dette gælder dog ikke tilsyn med under-vandsstøj.

2.72.9 Værnsfælles Forsvarskommando, Marinestaben, kan stille krav om mulighed for optagelse af olieprø-ver både fra eventuelle landanlæg og fra de enkelte havvindmøller.

2.82.10 Koncessionshaver skal i øvrigt tåle de kontrolforanstaltninger, som politiet, toldvæsenet, søvær-net, fiskerikontrollen eller anden offentlig myndighed måtte foretage for at sikre opretholdelsen af bestemmelserne for etableringen og driften af havvindmølleparken.

2.92.11 Koncessionshaver skal stille søværts transport- og opholdsfaciliteter samt intern transport i an-lægsområdet til rådighed i forbindelse med udøvelsen af tilsyn.

3. Koordinater og fysisk udformning

3.1 Havvindmøllerne skal placeres inden for et område på [xx] km2 eksklusive ilandføringsnettet. Koordi-naterne for undersøgelsesområdet og de 2 mulige korridorer til ilandføringsnettet er angivet neden-

Formatted: Indent: Left: 1 cm, No bullets or numbering

for. Endvidere vises på de tre kort nedenfor forundersøgelsesområdet og de 2 mulige korridorer for ilandføringsnettet. [Tabel med koordinatpunkter angivet i UTM] [Kort over havvindmølleområdet med koordinatpunkter angivet]

3.2 Den planlagte havvindmøllepark må ikke omfatte et areal på mere end [xx] km2. Arealet beregnes med udgangspunkt i placeringen af fundamentet for møllerne. Beregningen af dette areal er eksklu-siv arealet til ilandføringsnettet. Dette skal bekræftes i detailprojektet.

3.3 Der fastsættes et friholdelsesareal omkring den nye havvindmøllepark. Friholdelsesarealet er på 4 km

i alle retninger. Etableringen af friholdelsesarealet betyder, at der ikke vil blive meddelt tilladelse til etablering af nye havvindmøller i dette område uden forudgående samtykke fra koncessionshaver.

3.4 Møllerne skal fremstå i hvid farve (ral nr. 7035). Den nederste del skal være gule fra havoverfladen til [xx] meter over fundamentet. Endvidere skal møllerne forsynes med reflekterende nummer/bogstav og have omløbsretning med uret set fra luv. Tekniske installationer skal være placeret f.eks. i mølle-tårnet, således at vindmøllen fremstår som en homogen konstruktion. Med homogen konstruktion skal forstås, at konstruktionens visuelle udtryk set fra land fremstår homogent. Endvidere skal mini-mumshøjden fra nederste vingespids på møllerne til havoverfladen (HAT) være på 21,5 meter.

3.43.5 Møllefundamenter skal udformes på en ”kollisionsvenlig” måde, således at unødige skader på skibe

undgås ved eventuel påsejling. Det er op til bygherre/rådgiver at godtgøre, at valgt fundament er

sikker 3.53.6 Havvindmølleparken skal, når den tilsluttes det kollektive elnet, opfylde kravene til teknisk certifice-

ring af vindmøller. Dette medfører blandt andet, at der skal foreligge dokumentation for, at vindmøl-leanlægget er certificeret, jf. bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsord-ning for vindmøller.

I henhold til § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen, skal projektcertificering som minimum omfatte krav sva-rende til de obligatoriske moduler og krav for projektcertificering fastsat i den europæiske standard DS/EN 61400-22, herunder specificerede DS/EN-, IEC og ISO-standarder. Projektcertifikatet skal fore-ligge ved afslutningen af vindmølleanlæggets frigivelse efter idriftsættelsen, og senest 3 måneder ef-ter at alle møller er i drift eller har produceret til nettet.

3.63.7 Der skal anvendes oliefrit kabel til interne ledningsanlæg for at forebygge risiko for efterfølgende

forurening, og anlægget skal indrettes med anordninger til opsamling af eventuelle olielækager.

3.73.8 Koncessionshaver skal overholde reglerne i kemikalieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 26. juni 2010 med senere ændringer, og være opmærksom på Miljøstyrelsens lister over skadelige stoffer, som det anbefales ikke at anvende, herunder Tributyltin-holdige antifouling maling og begronings-hæmmende midler (biocider).

4. Sikkerhedsstillelse og afviklingsplan

Commented [FSS3]: Efter nærmere aftale med Søfartsstyrelsen.

Commented [FSS4]: Hvorfor 21,5 meter? SFS krav er mindst 20

meter.

4.1 Koncessionshaver er forpligtet til for egen regning at genetablere den tidligere tilstand i området, herunder foretage den oprensning og oprydning som er nødvendig i området, samt at afvikle og helt bortskaffe elproduktionsanlægget efter en af Energistyrelsen godkendt afviklingsplan, såfremt

- Elproduktionstilladelsen udløber; - Anlægget ikke vedligeholdes eller ødelægges; - Anlægget ikke længere anvendes som vindmøllepark; eller - Vilkår for elproduktionstilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Energistyrelsen kan fastsætte tidsfrister for, hvornår den tidligere tilstand skal genetableres og an-lægget afvikles.

4.2 Koncessionshaver skal indsende en plan for afviklingen af vindmøllerne, kabelforbindelserne mellem møllerne og ilandføringsnettet(afviklingsplan) til Energistyrelsens godkendelse,

- Senest 2 år inden udløb af elproduktionstilladelsen; - 2 år før det tidspunkt, hvor et eller flere anlæg mv. forventes at ville have udtjent deres formål; - Hvis anlægget ikke vedligeholdes eller ødelægges; eller - Hvis vilkårene i elproduktionstilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Afviklingsplanen skal indeholde en redegørelse for fjernelsen af anlæggene. Afviklingsplanen skal endvidere indeholde en redegørelse for og vurdering af planens miljø- og sikkerhedsmæssige konse-kvenser samt en tidsplan for gennemførelsen. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere krav til, hvad planen skal indeholde. Energistyrelsen kan pålægge koncessionshaver i henhold til en af Energistyrel-sen fastsat tidsplan helt eller delvist at fjerne alle anlæg. Såfremt kun en delvis fjernelse af anlægget til den tid vil være påkrævet, kan dette ledsages af et krav om, at tilbageblivende dele af fundamenterne ikke må blotlægges i forbindelse med naturlige, dynamiske ændringer i sedimentet. Det kan endvidere forventes, at der vil blive stillet krav om, at der skal anvendes den bedst tilgængelige teknik og den bedste miljømæssige praksis i forbindelse med fjernelse af anlægget.

4.3 Koncessionshaver skal stille en tilstrækkelig og af Energistyrelsen godkendt sikkerhed for afvikling af

anlægget. Sikkerhedsstillelsen skal være etableret senest [15] år efter levering af første kWh fra før-ste mølle til det kollektive elnet. Dette gælder også selvom, at der måtte indtræde en delvis afvik-lingsforpligtelse tidligere, se ovenfor under 4.2. Senest 6 måneder før dette tidspunkt skal koncessi-onshaveren forelægge Energistyrelsen en plan for, hvordan sikkerhedsstillelsen vil blive gennemført. Sikkerhedsstillelsen skal være på mindst [xxx] mio. DKK, medmindre Energistyrelsen kan godkende et lavere beløb. Opfylder koncessionshaver ikke oprydningsforpligtelsen, betales udgifterne til opryd-ningen af sikkerhedsstillelsen, i det omfang sikkerhedsstillelsen dækker disse udgifter. Kan koncessionshaveren over for Energistyrelsen senest 11 år og 6 måneder efter nettilslutning af første mølle dokumentere, at omkostningerne til oprydning må forventes at blive lavere end [xxx] mio. DKK, kan Energistyrelsen beslutte at nedsætte dette beløb. Mindst [xxx] mio. DKK af sikkerhedsstillelsen skal stilles i form af en garanti fra en finansiel instituti-on, et forsikringsselskab eller lignende. Stiller af garantien, skal opfylde nærmere krav til rating, som fastsættes af Energistyrelsen i god tid, før sikkerheden skal være etableret. Den resterende del af sik-kerhedsstillelsen kan i stedet stilles i form af en moderselskabsgaranti. I dette tilfælde skal garantien dække alle potentielle omkostninger forbundet med oprydningsforpligtelsen. For at Energistyrelsen kan acceptere en moderselskabsgaranti for den resterende del af sikkerheden, skal moderselskabet have en fornøden finansiel kapacitet, som vil blive vurderet af Energistyrelsen. Moderselskabet skal endvidere hvert 5. år indsendes en fornyet dokumentation for selskabets finansielle kapacitet til

Energistyrelsen således, at styrelsen løbende kan sikre sig, at den finansielle kapacitet er til stede.

5. Ved ejerskifte

5.1 Koncessionshaver kan ikke uden Energistyrelsens tilladelse overdrage sine rettigheder og forpligtel-ser ifølge denne tilladelse til tredjemand. Energistyrelsen vil i den forbindelse påse, at den fornødne tekniske og økonomiske kapacitet er til stede. I øvrigt vil samtykke kun blive givet, hvis det kan gøres i overensstemmelse med EU-reglerne for offentlige udbud og den til enhver tid gældende VE-lov samt alle vilkår stillet i denne tilladelse.

6. Sikkerhed mv.

6.1 Koncessionshaver skal beskrive, hvorledes vedligeholdelsen og servicering af havvindmølleparken vil blive udført, og forelægge dette for Energistyrelsen. Dette skal ske i detailprojektet.

6.2 Inden igangsættelsen af anlægsarbejderne på havet skal koncessionshaver etablere en plan for miljø-ledelse og kvalitetssikring af de aktuelle arbejder. Koncessionshaver skal udføre arbejderne i henhold til planen.

6.3 Elproduktionsanlægget skal etableres efter relevante bestemmelser i stærkstrømslovgivningen. Hvis der ikke findes danske bestemmelser vil sikkerhedskravene blive anset for opfyldt, hvis anlægget er udført i overensstemmelse med relevante standarder, jf. bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven. Ved detailprojekteringen af anlægget skal der drages omsorg for, at reglerne i stærkstrømsbekendtgørelsens nr. 9745 af 1. november 2005, afsnit 5 "Drift af elforsyningsanlæg" kan overholdes. Til orientering anses standarden EN61400:2005 med referen-cer for at give passende elektrisk sikkerhed for vindmøllerne.

6.4 Der udarbejdes en beredskabsplan for såvel anlægsperioden som driftsperioden, som i god tid inden anlægsarbejdets påbegyndelse, fremsendes til Energistyrelsen. Beredskabsplanen skal indeholde en procedure for kontakt og inddragelse af Værnsfælles Forsvarskommando, Marinestaben, i tilfælde af fare for påsejling af en eller flere vindmøller. Denne plan skal blandt andet gøre det muligt for Værns-fælles Forsvarskommando, Marinestaben, at få stoppet en eller flere møller i tilfælde af risiko for skibskollision.

6.5 Koncessionshaver skal følge de retningslinjer og regler, der er angivet i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer og tilhø-rende bekendtgørelser, f.eks. bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter, be-kendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om ar-bejdsmiljø, samt bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om indretning af bygge- og anlægs-arbejde. Derudover gælder en række særbekendtgørelser f.eks. bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter, bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om ar-bejde med stoffer og materialer, bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler, bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2013 om indretning m.v. af maskiner, bekendtgørel-se nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekni-ske hjælpemidler.

7. Miljøhensyn [På baggrund af VVM-redegørelsen, konsekvensvurderingen af påvirkning af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og vurderingen af påvirkning på bilag IV-arter, kan der i den endelige tilla-delse stilles en række yderligere vilkår til undersøgelser, overvågning, afrapportering af resultater, af-værgeforanstaltninger (f.eks. foranstaltninger, der iværksættes med henblik på at skræmme eventu-elle fugle, pattedyr eller lign. midlertidigt bort fra området i forbindelse med anlæg af parken) m.v.. Omkostninger hertil bæres af koncessionshaver. Forslag til eventuelle supplerende undersøgelser skal godkendes af Energistyrelsen efter høring af Na-turstyrelsen. Hvis der stilles krav om overvågning eller andet, vil hovedparten af rådata om natur- og miljøforhold, der måtte blive indsamlet i forbindelse med et eventuelt overvågningsprogram, skulle gøres tilgænge-lige for offentligheden via Miljøministeriets fagdatacentre og/eller Miljøportalen, i det omfang der findes systemer til det. Hvorledes dataoverførslen skal ske og i hvilket format må aftales mellem data-leverandør og datamodtageren. På nuværende tidspunkt kan Miljøportalen kun modtage data i STANDAT format. For visse datatyper findes der pt. ikke systemer i Miljøportalen, og det er derfor uafklaret, hvorledes den type data kan gøres offentlige. Ved støjende anlægsaktiviteter som f.eks. ramning af monopæl og spunsvægge, sprængning af ikke eksploderede objekter (UXO’er) eller anden meget støjende anlægsaktivitet må det også forventes, at der vil blive stillet skærpede krav til afværgeforanstaltninger for at undgå et støjniveau over tærskel-værdien på 183 dB for undervandsstøj. Supplerende vilkår vedrørende håndtering af støj forventes at fremgå af den endelige modeletableringstilladelse i det endelige udbudsmateriale, som forventes of-fentliggjort senest i januar 2016.]

7.1 Såfremt der ved anlægsaktiviteter sker spredning af havbundssedimenter, f.eks. i forbindelse med opgravninger eller nedspuling, skal spildet så vidt muligt reduceres gennem anvendelse af metoder og materiel som sikrer Best Environmental Practice. Den faktiske sedimentspredning i forhold til tid, sted og metode aftales med miljømyndighederne. En forudsætning er, at miljømyndighederne kan godkende den faktiske sedimentspredning.

7.2 Det må forventes, at anlægsaktiviteter forårsager undervandsstøj. Af hensyn til Danmarks forpligtelse til at beskytte marine pattedyr mod skadelige effekter af undervandsstøj gælder følgende vilkår [VVM-redegørelserne kan lede til yderligere vilkår]: a. Der skal ved ramning og andre støjende aktiviteter som minimum iværksættes afværgeforan-

staltninger i form af ramp-up samt anvendelse af ping’ere og sælskræmmere med det formål, at bl.a. marine pattedyr søger ud af det støjplagede område.

b. Den såkaldt akkumulerede Sound Exposure Level (SEL) må ikke overstige en tærskelværdi på 183 dB. I beregning af akkumuleret SEL på baggrund af det prognosticerede kildestøjniveau kan det forudsættes, at effektiv brug af pinger og sælskræmmer kan bortskræmme marine pattedyr op til 2 km

c. Ved ramning af monopæle skal Energistyrelsens ”Vejledning om undervandsstøj i forbindelse med ramning af pæle” følges i opfyldelsen af dette vilkår. Endvidere skal fremgangsmåden, både inden installation og i forbindelse med selve installationen af pælene, også følges.

[Der udsendes en vejledning med nærmere bestemmelser for beregning af kumuleret SEL samt krav til støjprognosticering, kontrolmålinger, dokumentation og øvrige tekniske forhold. Sammen med vejled-ningen udsendes formel og konstanter til approksimation af udbredelsen af undervandsstøj. Disse vær-dier kan bruges til planlægning men skal valideres inden eller i forbindelse med installation.]

d. Angivelse af hvilke støjdæmpende foranstaltninger, der planlægges taget i anvendelse i henhold til prognose og hvilke, der planlægges holdt i reserve for det tilfælde, at prognosen viser sig at underestimere støjen.

7.3 Koncessionshaver skal fastlægge retningslinjer for transport, herunder faste transportveje ind og ud

af mølleområdet både i luften og til søs, der kan bidrage til at reducere støj- og forstyrrelseseffekten især af hensynet til marine pattedyr og områdets fuglebestande.

7.4 Koncessionshaver skal følge regler i havmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013, her-under bekendtgørelse nr. 32 af 7. januar 2011 om dumpning af optaget havbundsmaterialer (klap-ning), samt regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, herunder regler i bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller.

8. Fiskeri

8.1 Koncessionshaver skal tage kontakt til erhvervsfiskerne med henblik på at tilrettelægge anlægsaktivi-teterne, så fiskeriet ikke påvirkes unødigt.

8.2 Koncessionshaver skal tage kontakt til erhvervsfiskerne i området med henblik på at forhandle om eventuel erstatning efter fiskerilovens §§ 76-80, jf. lov nr. 978 af 26. september 2008 for så vidt angår dokumenterede tab. Spørgsmål om fiskerilovgivningen kan rettes til NaturErhvervstyrelsen. Erstatningsforhandlingerne varetages af Danmarks Fiskeriforening. Det kan dog ikke bekræftes, at foreningen repræsenterer samtlige erhvervsfiskere. Eventuel erstatning omfatter havvindmøllepar-ken samt det interne ledningsnet og ilandføringsnettet. Såfremt der måtte blive fastsat en erstat-ningssum afholdes denne af koncessionshaver.

8.3 Spørgsmålet om erstatning for gener for fiskeriet under anlægsfasen og for permanente tab og den eventuelle erstatnings størrelse, bør så vidt muligt fastlægges inden anlægsfasen.

9. Kulturarv

9.1 Arbejdet indstilles straks, hvis der stødes på beskyttede kulturlevn – det være sig fortidsminder eller historiske skibsvrag - eller hvis koncessionshaver bliver gjort bekendt med, at der i anlægsområdet findes interesser af ovennævnte karakter. Fundet og oplysningerne skal straks meddeles [relevant museum] eller til Kulturstyrelsen, att.: Torben Malm, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, telefon 33 74 51 00. Kulturhistoriske interesser på søterritoriet er fredet i medfør af museumsloven.

10. Hensyn til andre aktiviteter på havet

10.1 Anlægsarbejderne skal koordineres med Søfartsstyrelsen af hensyn til udsendelse af relevante oplys-ninger til skibsfarten gennem Efterretninger for Søfarende. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i dan-ske farvande, for så vidt angår diverse arbejder til søs.

10.2 Placeringen af de enkelte vindmøller skal tilgodese, at der skal være mindst 200 meter i afstand mel-

lem møllerne og sigtelinjen i eksisterende radiokædesystemer. 10.3 Sejlads mellem møllerne skal i driftfasen være tilladt, såfremt Søfartsstyrelsen vurderer det forsvar-

ligt. 10.4 Efter Søfartsstyrelsens evaluering skal relevante forebyggende tiltag iværksættes med henblik på at

sikre sejladsen, f.eks. kollisionsvenligt design af fundamenter og krav om midlertidig såvel som per-manent afmærkning og eventuelt afviserfartøjer. Disse tiltag skal godkendes af Søfartsstyrelsen. [Vis-se typer af havvindmøllefundamenter, eksempelvis fundamenter med skarpe kanter under havover-fladen, kan udgøre en sejladssikkerhedsmæssig risiko. Afhængigt af resultaterne fra sejladsrisikovur-deringen kan der stilles krav om kollisionsvenligt design for havmøllefundamenterne, som skal god-kendes af Søfartsstyrelsen.]

10.5 Permanent søfartsafmærkning af parken skal være godkendt af Søfartsstyrelsen, senest 2 måneder

før etableringen påbegyndes. Beskrivelse af den permanente søfartsafmærkning skal indgå i detail-projektet, jf. punkt 1.9.

10.6 Midlertidig afmærkning af arbejdsområder m.v. skal være godkendt af Søfartsstyrelsen mindst 3 må-

neder før at anlægsarbejdet påbegyndes. 10.7 I anlægsfasen oprettes forbudszoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare omkring hav-

vindmølleparken. Der skal ansøges herom hos Søfartsstyrelsen senest 8 uger3 måneder i forvejen.

10.710.8 Anvendte arbejds- og afviserfartøjer skal følge Søfartsstyrelsens regler om udstyr, beman-

ding m.v. 10.810.9 Efter parkens etablering må der ikke være dybdeforringelser i området i forhold til de oplysnin-

ger, der fremgår af søkort over området. Til dokumentation heraf skal der enten foretages en kom-plet sø-opmåling eller stilles en erklæring fra koncessionshaver om, at der ikke er dybdeforringelser.

11. Afmærkning

11.1 Koncessionshaver skal følge Søfartsstyrelsens opstillede vilkår vedrørende afmærkning før, under og efter etablering, korrekt placering af fundamenter og kabler, underretning af arbejdstidspunkter m.m., jf. bilag 6.2. De endelige krav til afmærkningen vil blive fastsat ud fra det konkrete projekt. Hver enkelt mølle skal endvidere kunne identificeres ved hjælp af tal/bogstaver på mølletårnet. Disse tal/bogstaver skal være af en passende størrelse (0,5-1 meter). Konkrete forslag skal godkendes af Søfartsstyrelsen sammen med den øvrige søfartsafmærkning på grundlag af reglerne i bekendtgørel-se nr. 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 45 af 22. januar 2015 om far-vandsafmærkning i dansk og grønlandsk afmærkningsområde m.v. nr. 229 af 4. april 1989 om af-

mærkning m.v. i dansk afmærkningsområde samt samt publikationerne ”Afmærkning af danske far-vande” og ”IALA Recommendation 139 on the Marking of Man-Made Offshore Structures”.

11.111.2 Hvis arbejdssejlads mellem havn og møllepark krydser en rute, så kan Søfartsstyrelsen evt. opret-te en sejladskorridor, som arbejdsfartøjer skal følge.

11.211.3 Ethvert projekt, som planlægges opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal for-inden anmeldes til Trafikstyrelsen, jf. § 67 a i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. au-gust 2013. Trafikstyrelsen udsteder herefter en attest på projektet, som indeholder kravene til lysaf-mærkningen. De endelige krav til lysafmærkningen vil blive fastsat i hvert enkelt tilfælde, når møller-nes endelige højde og endelige placering er fastlagt. Se afmærkningskravene til vindmøller i ”Be-stemmelser for Civil Luftfart (BL) 3-11”, som findes på www.trafikstyrelsen.dk.

11.311.4 Koncessionshaver afholder udgifter til afmærkning af hensyn til sejlads og luftfart.

12. Interne ledningsanlæg m.v.

12.1 Når kablerne er etableret og indtegnet i de officielle søkort, vil der i henhold til § 4 i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørlednin-ger blive etableret en sikkerhedszone på 200 m på hver side af søkablerne. Sikkerhedszonen indebæ-rer, at der blandt andet etableres forbud mod ankring, og enhver brug af redskaber o.a., som slæbes på bunden. Koncessionshaver skal tage kontakt til Søfartsstyrelsen med henblik på at afklare beskyt-telse af søkabler i havvindmølleparken.

12.2 Såfremt der forekommer større sten langs kabeltraceerne bør disse genudlægges efter aftale med Naturstyrelsen. Flyttes sten og dette gives ændrede vanddybder skal Søfartsstyrelsen og Geodatasty-relsen underrettes om placering og vanddybde.

12.3 Senest 4 uger og gerne 6 uger før arbejdet med udlægning af kablerne under havbunden forventes påbegyndt skal Søfartsstyrelsen underrettes herom. Med underretningen vedlægges en plan/koordinatliste for kabeltraceerne, en tidsplan og en detaljeret arbejdsbeskrivelse med angivelse af de anvendte arbejdsfartøjer, kaldesignaler, kontaktmuligheder samt oplysning om sejladshindrin-gers udstrækning. Samtidig skal der vedlægges forslag til eventuel midlertidig afmærkning under ar-bejdets udførelse såvel som forslag til eventuel permanent afmærkning eller skiltning for kabeltrace-erne. På baggrund af de meddelte oplysninger skal der optages forhandlinger med Søfartsstyrelsen om trafikkens sikring under arbejdets udførelse.

12.4 Søfartsstyrelsen skal under arbejdets udførelse holdes løbende underrettet om ændringer af tids-punkter, arbejdsmetoder m.v. Samtidig med arbejdets afslutning underrettes Søfartsstyrelsen samt Geodatastyrelsen herom. Snarest derefter tilsendes samme myndigheder ajourførte detailtegninger og positionsoplysninger.

12.5 Vilkårene 12.3. og 12.4. finder ikke anvendelse, hvis arbejdet foregår inden for et allerede afmærket arbejdsområde. I sådan tilfælde skal oplysninger om nøjagtig placering gives til Geodatastyrelsen ef-ter etablerin.

12.6 Der må efter udlægning af kabler ikke findes dybdeforringelser i området uden forudgående aftale med Søfartsstyrelsen. Såfremt der er afmærkning i området, må kablerne ikke uden særskilt tilladelse

placeres nærmere end 200 meter fra afmærkningen.

12.7 Ved eventuelle senere reparationer af kablerne skal Søfartsstyrelsen underrettes efter gældende regler. Såfremt en reparation foranlediger ændring af et kabels position eller nedgravningsdybde, skal ajourførte detailtegninger og positionsbestemmelser som ovenfor anført tilsendes Søfartsstyrel-sen efter arbejdets udførelse.

12.8 Såfremt kabler m.v. ikke længere anvendes efter sit formål, skal disse fjernes fuldstændigt fra søterri-toriet, medmindre andet godkendes af relevante myndigheder.

13. Krav til nettilslutning m.v.

13.1 Det samlede vindkraftværk skal overholde de tekniske forskrifter for vindkraftværker over 25 MW.

De tekniske forskrifter kan findes på Energinet.dk´s hjemmeside

13.2 Koncessionshaver etablerer havvindmølleparken med tilhørende ilandføringsnet frem til nettilslut-

ningspunktet jf. bilag 6.1.

13.3 Netvirksomheden/erne sikrer den nødvendige udbygning og forstærkning af det kollektive elnet fra

nettilslutningspunktet. Udbygning og forstærkning af elnettet under 100 kV varetages at den relevan-

te netvirksomhed. Udbygning og forstærkning af elnettet over 100 kV varetages af Energinet.dk.

13.4 Elektriciteten fra havvindmølleanlægget skal ilandføres til det danske kollektive elnet.

14. Overholdelse af tilladelsens vilkår 14.1 Koncessionshaver er forpligtet til at meddele Energistyrelsen de oplysninger, som Energistyrelsen

finder nødvendige for udøvelse af tilsynet, jf. VE-lovens § 59. Energistyrelsen skal bevare fortrolighed om kommercielt følsomme oplysninger.

15. 15.1 Tilladelsen kan tilbagekaldes, såfremt nogen af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke opfyldes. 15.2 Der kan pålægges bødestraf, jf. VE-lovens § 72, ved

- Tilsidesættelse af vilkår i denne tilladelse, - Undladelse af at afgive oplysninger som omhandlet i § 59 eller - Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller undladelse af at afgive oplysninger ef-

ter anmodning.

16. Klageadgang Klager over denne tilladelse kan i henhold til § 66 og § 67 i VE-loven af klageberettigede indbringes for Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360, København K. Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen om at meddele denne tilladelse er offentligt bekendtgjort. Tilladel-

sen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer anderledes. Energiklagenævnets afgørelse kan ikke på-klages til anden administrativ myndighed.

Side 1 af 6


Modeltilladelse til forundersøgelser for [Navn] Havvindmøllepark

(”Forundersøgelsestilladelse”)

[Dette udkast til modeltilladelse er generisk og skal på baggrund af den indsamlede viden fra de 6 VVM-

redegørelser samt kommentarer fra de marine myndigheder tilpasses således at der udarbejdes individelle

tilladelser tilpasset de 6 sites.]

I henhold til § 22 i lov om fremme af vedvarende energi (herefter benævnt VE-loven) skal koncessionshaver

have tilladelse for at kunne gennemføre yderligere forundersøgelser til supplement af de forundersøgelser,

som Energinet.dk allerede har foretaget.

Energistyrelsen har fået delegeret kompetencen til at træffe afgørelse om denne tilladelse, jf. § 3, stk. 1, nr.

5, i bekendtgørelse nr. 36 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Det skal understreges, at der i en række af vilkårene for tilladelsen henvises til love og regler udstedt i med-

før af visse love, som ressortmæssigt hører under andre myndigheder end Klima-, Energi- og Bygningsmini-

steriet. Energistyrelsen tager forbehold for, at ikke alle relevante regler mv., som koncessionshaver er for-

pligtet til at følge, er nævnt i denne tilladelse. Det bemærkes i den sammenhæng, at der til alle tider kan

forekomme ændringer i de gældende regler, hvorfor koncessionshaver skal være opmærksom på, at den til

enhver tid gældende lovgivning skal følges.

Omkostninger, som måtte følge af vilkår, der måtte blive stillet på baggrund af gældende lovgivning, er

Energistyrelsen uvedkommende.

Tilladelsen efter § 22 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr.

1330 af 25. november 2013, gives på følgende vilkår:

1. Tilladelsens område

1.1 Koncessionshaver har ret til at gennemføre forundersøgelser på et område på [xx] km2. Koordinaterne

for forundersøgelsesområdet og de 2 mulige korridorer til ilandføringsnet er angivet i tabellen neden-

for.

[Tabel med koordinatpunkter angivet i UTM]

[Kort over havvindmølleområdet med koordinatpunkter angivet]

1.2 Undersøgelser må foretages på hele det [xx] km2 store område, men de planlagte vindmøller må kun

dække et areal på højst [xx] km2 eksklusive ilandføringsnettet. [En havvindmøllepark på 200 MW må

maksimalt optage 44 km2 inden for området eksklusive ilandføringsnettet Det tilladte arealforbrug ska-

leres ned hvis den ønskede parkstørrelse er mindre, eksempelvis vil en 100 MW park kunne benytte op

til 22 km2. For Bornholm må parken maksimalt være 50 MW, hvorfor det udnyttede område maksimalt

Commented [FSS1]: Hvordan med eventuelle supplerende undersøgelser af sejladssikkerhed?

Side 2 af 6

må være 11 km2.] Se etableringstilladelsen for en nærmere beskrivelse af beregningen af de [xx] km2.

1.3 Tilladelsen gælder, indtil Energistyrelsens godkendelse af detailprojektet foreligger, jf. tilladelse til

etablering af anlægget i bilag 6. I øvrigt gælder de tidsfrister, som fremgår af Aftale om forpligtelse til

at etablere og nettilslutte et elproduktionsanlæg med ilandføringsnet, det [Navn] Havvindmøllepark, i

det [STED] (koncessionsaftalen).

1.4 Såfremt det af tilladelsen omfattede område (eller arealer inden for dette) ikke omfattes af - eller

unddrages - dansk højhedsret i medfør af folkeretlige regler (herunder ved mellemfolkelig overens-

komst), skal koncessionshaver respektere enhver heraf følgende indskrænkning af området, uden at

der i den anledning kan rejses krav mod Energistyrelsen eller den danske stat i øvrigt.

1.5 Tilladelsen medfører ikke indskrænkninger i statens højhedsret over søterritoriet eller statens eneret

over den eksklusive økonomiske zone. Tilladelsen er således ikke til hinder for, at der inden for det af

tilladelsen omfattede område kan tillades andre end koncessionshaver at gennemføre andre former

for aktiviteter, end de i denne tilladelse omfattede. Energistyrelsen vil i den forbindelse påse, at så-

danne eventuelle aktiviteter ikke væsentligt er til gene for aktiviteter omfattet af denne tilladelse.

2. Procedurer og krav i forbindelse med forundersøgelserne

[Energinet.dk har udarbejdet et udkast til vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse), konse-

kvensvurdering af påvirkning på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder samt vurdering af på-

virkning på beskyttede arter (såkaldt bilag IV-arter), som fra april 2015 bliver sendt i offentlig høring i mini-

mum 8 uger. Parallelt gennemføres en ESPOO-høring (høring af nabolande) af Vesterhav Syd, Sæby og

Bornholm. Disse høringer kan lede til præciseringer eller ændringer af vilkårene i denne modeltilladelse. Den

endelige modeltilladelse vil fremgå af det endelige udbudsmateriale, som forventes offentliggjort senest i

januar 2016.]

Det skal bemærkes, at Energinet.dk forud for de allerede gennemførte forundersøgelser har udarbejdet en

konsekvensvurdering af disse. Der kan imidlertid være behov for at gennemføre andre undersøgelser end

dem, som Energinet.dk har foretaget.

2.1 Inden forundersøgelserne kan påbegyndes, skal koncessionshaver oplyse Energistyrelsen om hvilke

forundersøgelser, som denne vil foretage samt erklære, om de vil ligge inden for de forhold, som er

belyst i VVM-redegørelsen og konsekvensvurderingen. Før igangsættelse af forundersøgelserne kan

ske, indsendes en surveyplan med metode og tidsplan for forundersøgelserne.

2.2 Hvis koncessionshaver påtænker at udføre forundersøgelser, som ikke ligger inden for de forhold, som

er belyst i VVM-redegørelsen og konsekvensvurderingen, før igangsættelse af forundersøgelserne kan

ske, indsendes en surveyplan med metode og tidsplan for forundersøgelserne samt en foreløbig vur-

dering af disse forundersøgelsers mulige påvirkning på udpegede internationale naturbeskyttelsesom-

råder (habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) samt mulig påvirkning på be-

skyttede arter (såkaldt bilag IV-arter), jf. bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konse-

Side 3 af 6

kvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. Energistyrelsen

vil på grundlag af den indsendte dokumentation træffe afgørelse om, hvorvidt der skal foreligge en

konsekvensvurdering af disse forundersøgelser. I givet fald skal koncessionshaveren udarbejde en kon-

sekvensvurdering og fremsende den til Energistyrelsens godkendelse.

2.3 Koncessionshaver skal udføre forundersøgelserne på en forsvarlig måde, og således at virksomhed, der

udøves af rettighedshavere i henhold til undergrundsloven, fiskeriaktiviteter, sejlads og anden næ-

ringsvirksomhed i området ikke urimeligt vanskeliggøres.

2.4 Det må forventes, at forundersøgelsesaktiviteter kan forårsage undervandsstøj, herunder ved geotek-

niske undersøgelser og især ved eventuel bortsprængning af ueksploderet krigsmateriel på havbun-

den, som f.eks. miner, krigsgasser eller ammunition m.m. (UXO, Unexploded Ordnance). Undervands-

støj skal om nødvendigt reduceres til et tåleligt niveau af hensyn til Danmarks forpligtelse til at beskyt-

te visse arter og til at opretholde en gunstig bevaringsstatus i de udpegede habitatområder. Der skal

ved meget støjende aktiviteter som minimum iværksættes afværgeforanstaltninger i form af ramp-up

samt anvendelse af ping’ere og sælskræmmere med det formål at beskyttede arter søger ud af det

støjplagede område. I forbindelse med forundersøgelsesaktiviteter der genererer undervandsstøj, skal

det dokumenteres, at lydniveauet ikke overstiger tærskelværdien på 183 dB..

2.5 Koncessionshaver skal tegne forsikring til dækning af de skader, som koncessionshaver - eller andre

personer, på vegne af koncessionshaver - forvolder ved disse undersøgelser. Dokumentation herfor

skal forelægges Energistyrelsen til orientering inden undersøgelser må foretages på søterritoriet.

3. Varsling og kontakt med relevante myndigheder

3.1 Koncessionshaver skal varsle relevante myndigheder, f.eks. Søfartsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen

om konkrete undersøgelser på havet. Det kan f.eks. nævnes, at Søfartsstyrelsen senest 6 uger forinden

konkrete undersøgelser på søterritoriet påbegyndes skal underrettes herom. Herudover er der en sær-

lig procedure for arbejde i såkaldte forbudsområder, hvor der er risiko for at finde UXO’er, jf. neden-

for.

3.2 Myndighederne skal have adgang til at være til stede ved alle undersøgelser. Alle udgifter i forbindelse

med rejse og ophold for disse repræsentanter skal om nødvendigt afholdes af koncessionshaver.

3.3 Såfremt koncessionshaver foretager undersøgelser fra et skib, skal koncessionshaver:

- Rette henvendelse til Danmarks Fiskeriforening for en nærmere drøftelse af tilrettelæggelsen af

undersøgelserne, således at der sikres det nødvendige og størst mulige hensyn til fiskeriet;

Danmarks Fiskeriforening H.C. Andersens Boulevard 37, 1504 København V, tlf.: 70 10 40 40

- Fremsende information om de planlagte undersøgelser til ”Fiskeri Tidende”, Nordensvej 3, Taulov,

7000 Fredericia, tlf.: 76 10 96 63, fax: 75 45 20 65, e-mail: [email protected]

Commented [FSS2]: Evt. henvis til bek. nr. 1351 af 29-11-2013 og det tilhørende vurderingsskema.

Field Code Changed


Side 4 af 6

3.4 Koncessionshaver skal selv indhente eventuelle tilladelser i henhold til anden lovgivning. F.eks. kan det

oplyses, at tilladelser til søopmåling skal ske ved ansøgning til Geodatastyrelsen og ønske om udlæg-

ning af afmærkning og måleudstyr skal ansøges ved Søfartsstyrelsen.

3.5 Hvis der i forbindelse med forundersøgelserne påtræffes eller stødes på beskyttede kulturlevn – det

være sig fortidsminder eller historiske skibsvrag – eller hvis koncessionshaver bliver gjort bekendt

med, at der i anlægsområdet findes interesser af ovennævnte karakter, skal fundet og oplysningerne

straks meddeles til [relevant museum] eller til Kulturstyrelsen, att.: Torben Malm, Fortidsminder, H.C.

Andersens Boulevard 2, 1553 København V, tlf.: 33 74 51 00.

Kulturhistoriske interesser på søterritoriet er fredet i medfør af Museumsloven.

4. Særlig procedure for bortsprængning af UXO’s og ved arbejde i UXO-forbudsområder

[Som led i forundersøgelserne er der dokumenteret forskellige grader af risiko for forekomster af ueksplode-

rede krigsmateriel (UXO) i forundersøgelsesområderne. Det anbefales, at der gennemføres forskellige af-

hjælpende foranstaltninger for at sænke UXO-risikoen i de områder, der er klassificeret med en uacceptabel

risiko.]

[Følgende udkast til vilkår kan blive relevant:

I forbindelse med eventuel uskadeliggørelse af UXO på havbunden benyttes ofte bortsprængning ved så-

kaldt sympatisk detonation, hvilket forårsager undervandsstøj. Med det formål at beskytte havpattedyr

mod skadelige effekter af undervandsstøj gælder følgende vilkår:

4.1 Det såkaldte Sound Exposure Level (SEL) fra hver enkelt sprængning må ikke overstige en tærskelværdi

på 183 dB. I opfyldelsen af dette vilkår skal Energistyrelsens ”Vejledning om undervandsstøj i forbindel-

se med bortsprængning af ueksploderet ammunition” følges. Inden sprængning af UXO må påbegyn-

des skal der sendes en rapport til Energistyrelsens godkendelse, hvor det fremgår hvorledes tærskel-

værdien overholdes og hvorledes vejledningen bliver fulgt.

[Der udsendes en vejledning med nærmere bestemmelser for beregning af SEL samt krav til støjprogno-

sticering, bortskræmning, kontrolmålinger, dokumentation og øvrige tekniske forhold.]

4.2 Arbejde på havbunden i forbudsområder, hvor der kan være UXO, kræver tilladelse efter en særlig pro-

cedure, jf. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 om forbud mod sejlads, ankring og

fiskeri mv. i visse områder i danske farvande:

4.2.1 Den korridor i forbudsområdet, som skal anvendes i forbindelse med forundersøgelserne, skal

indledningsvis forundersøges og kontrolleres for udlagte miner og andre sprængstofholdige

genstande. En plan for denne forundersøgelse og arbejdsmetode skal sendes til Værnfælles For-

svarskommando, Marinestaben, for godkendelse, med kopi til Søfartsstyrelsen. Koordinaterne

for korridoren skal angives i datum WGS 84 og der skal gives oplysninger om det til formålet

Side 5 af 6

anvendte skib eller fartøj.

4.2.2 Når Værnfælles Forsvarskommando, Marinestaben, skriftligt har godkendt forundersøgelses-

planen, med kopi til Søfartsstyrelsen, kan Søfartsstyrelsen give tilladelse til, at der sejles i korri-

doren med det formål at foretage en undersøgelse for UXO. Ved fund af eventuelle genstande

følges retningslinjerne fra Værnfælles Forsvarskommando, Marinestaben. Forundersøgelsen

skal endvidere angive i hvilken dybde under havbunden, der er blevet undersøgt.

4.2.3 Resultaterne af forundersøgelsen sendes til Værnfælles Forsvarskommando, Marinestaben, som

herefter skal godkende, at der efterfølgende kan foretages sejlads med større skibe, mere dyb-

degående undersøgelser i området samt efterfølgende arbejder i havbunden til den undersøgte

dybde. Søfartsstyrelsen vil herefter skriftligt meddele tilladelse til, at der sejles i korridoren for

at udføre de planlagte arbejder.

4.2.4 Hvis der konstateres rester af UXO i form af ammunition, krigsgasser eller uidentificerede gen-

stande, der kan være farlige, skal arbejdet midlertidigt indstilles, og der skal tages kontakt til

Værnfælles Forsvarskommando, Marinestaben.]

5. Rapportering og behandling af data

5.1 Alle rå-data indsamlet ved eventuelle supplerende forundersøgelser vedrørende natur- og miljømæs-

sige aspekter skal om muligt gøres tilgængelige for offentligheden via de fælles offentlige databaser

(Danmarks Miljøportal samt Miljøministeriets fagdatacentre).

5.2 Koncessionshaver har ansvar for, at rå-data er i de rette formater og er kvalitetssikret, så de kan over-

føres til de fælles offentlige databaser (Danmarks Miljøportal samt Miljøministeriets fagdatacentre).

Spørgsmål om dataindberetning og formater skal koordineres med de ansvarlige for de fælles offentlige

databaser (Danmarks Miljøportal samt Miljøministeriets fagdatacentre).

5.3 Rå-data fra eventuelle supplerende geotekniske forundersøgelser skal indsendes vederlagsfrit til GEUS

(De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Spørgsmål om dataindberetning og

formater skal koordineres med GEUS.

5.4 Alle data fra søopmålinger indsendes vederlagsfrit til Geodatastyrelsen.

6. Ved ejerskifte

6.1 Koncessionshaver skal have Energistyrelsens tilladelse til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser

ifølge denne tilladelse til tredjemand. Energistyrelsen vil i den forbindelse påse, at den fornødne tekni-

ske og økonomiske kapacitet er til stede. I øvrigt vil samtykke kun blive givet, hvis det kan gøres i over-

ensstemmelse med EU-reglerne for offentlige udbud og den til enhver tid gældende VE-lov samt alle

Side 6 af 6

vilkår stillet i denne tilladelse.

7. Overholdelse af tilladelsens vilkår

7.1 Energistyrelsen har ret til at opkræve gebyr for arbejde udført i forbindelse med behandling af og tilsyn

med tilladelsen, jf. bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehandling ef-

ter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi.

7.2 Koncessionshaver er forpligtet til at meddele Energistyrelsen de oplysninger, som Energistyrelsen fin-

der nødvendige for udøvelse af tilsynet, jf. VE-lovens § 59. Energistyrelsen skal bevare fortrolighed om

kommercielt følsomme oplysninger.


umiddelbart anvendelse.

7.4 Denne tilladelse kan tilbagekaldes, såfremt nogen af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke opfyldes.

7.5 Der kan pålægges bødestraf, jf. VE-lovens § 72, ved

- Tilsidesættelse af vilkår i denne tilladelse,

- Undladelse af at afgive oplysninger som omhandlet i § 59, eller

- Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller undladelse af at afgive oplysninger efter

anmodning.

8. Klageadgang

Klager over denne tilladelse kan i henhold til § 66 i VE- loven af klageberettigede indbringes for Energikla-

genævnet, Frederiksborggade 15, 1360, København K. Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter,

at afgørelsen om forundersøgelsestilladelse er meddelt. Klage over tilladelsen har ikke opsættende virk-

ning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer anderledes. Energiklagenævnets afgørelse kan ikke påkla-

ges til anden administrativ myndighed.

1

Plotadmin

From: Flemming Sparre Sørensen



Cc: Tobias Grindsted

Subject: Søfartsstyrelsens bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg med tilhørende

VVM for Smålandsfarvandet havvindmøllepark med tilhørende landanlæg

Attachments: VS: Høringssvar: Høring af 6 VVM-redegørelser for kystnære havvindmølleparker

SFS sagsnr. 2013008923

Søfartsstyrelsen har tidligere via Erhvervs- og Vækstministeriet givet kommentarer til VVM for Smålandsfarvandet

Havmøllepark (se vedlagte).

Umiddelbart ser det ud til, at de fleste af Søfartsstyrelsens bemærkninger er kommet med i den offentlige høring,

men ikke alle:

1. VVM Del 0, ikke teknisk resume:

Side 50, kumulative effekter, afmærkning er ikke nævnt som bemærket tidligere

Side 53, afmærkning som afværgeforanstaltninger ikke nævnt

2. VVM Del 1, Indledning og baggrund

IAB

3. VVM Del 2, det marine miljø:

Side 104, der eksisterer ikke 9 sejlruter - der er identificeret 9 ruter

Side 11 (11.21.4), det hedder ”i” Bøgestrømmen og ikke ”på” Bøgestrømmen

4. VVM Del 3

Ikke Søfartsstyrelsens område

5. VVM Del 4, Sammenfatning og konklusion

27.11 skibsradarer er stadig ikke nævnt, kun DMI og forsvarets radarer.

Med venlig hilsen

Flemming S. Sørensen

Søfartsstyrelsen

Maritim Regulering og Besætning (MRB)

Tlf. 72 19 61 78 Mobil 91 37 61 78

[email protected]

Carl Jacobsens Vej 31

2500 Valby

2

Tlf. 72 19 60 00

www.sofartsstyrelsen.dk

Fra: Tobias Grindsted Sendt: 15. juli 2015 10:29 Til: Therese Kofoed Jensen; Søren Keller; Studenterpostkasse; Charlotta Castenfors Laursen; Energistyrelsens officielle postkasse; 1-DEP Erhvervs- og Vækstministeriets officielle postkasse; [email protected]; [email protected]; Kulturstyrelsen-Hovedpostkassen; Torben Malm; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Frank Adler Gottlieb; MIM - Miljøministeriets hovedpostkasse; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse; Janne Christensen; Sten Moeslund; Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK); Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS); Flemming Sparre Sørensen; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 1 - KFST Energianke (KFST); [email protected]; 1 - EKN Energiklagenævnets officielle postkasse; 1 - SET Energitilsynet; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; MBBL Hovedpostkasse; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Flemming Sparre Sørensen; [email protected]; [email protected]; Claus Jespersen; Torben Malm; Kirsten Johansen; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; MBBL Hovedpostkasse; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Energistyrelsens officielle postkasse; [email protected]; [email protected]; Kulturstyrelsen-Hovedpostkassen; [email protected]; [email protected]; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS); Torben Malm; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; KEBMIN - Klima-, Energi- og Bygningsministeriet; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Kim Neven; Mads Jakobsen; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 1 - KFST Energianke (KFST); [email protected]; 1 - EKN Energiklagenævnets officielle postkasse; 1 - SET Energitilsynet; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Mette Cramer Buch Emne: Offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM for Smålandsfarvandet havvindmøllepark med tilhørende landanlæg

3


Med venlig hilsen

Tobias Grindsted

Cand.scient

+45 72 54 21 51 l [email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l [email protected] l www.nst.dk

19. februar 2015 15/00182-6

sos-dep

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET


1216 København K

Tlf. 33 92 33 50

Fax. 33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Høring af 6 VVM-redegørelser for kystnære havvindmølleparker

Erhvervs- og Vækstministeriet har modtaget ovenstående høring fra

Energistyrelsen. Erhvervs- og Vækstministeriet har sendt materialet til

Erhvervsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Søfartsstyrel-

sen og har på den baggrund følgende bemærkninger.

Generelt for alle 6 havmølleområder

Uanset indholdet i de enkelte VVM-redegørelser og det tilhørende bag-

grundsmateriale afventer Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) konkrete

detailprojekter med endelige layout og dertil hørende sejladsrisikoanaly-

ser m.v. før der tages endelig stilling til den enkelte havmøllepark. Ved

design og placering af møller i de enkelte områder skal sejladssikkerhe-

den således tilgodeses.

EVM har dog ikke egentlige indsigelser til de enkelte udlagte områder,

der gør at der ikke kan etableres havmøller inden for områderne.

I forhold til de udpegede forundersøgelsesområder har EVM dog bedt om

justeringer enkelte steder, således at sejladssikkerheden kunne tilgodeses

bedre.

EVM er opmærksom på, at de udførte analyser mv. er udført ud fra

”worst case”. I forbindelse med detailprojekteringerne skal der udføres

eventuelle nødvendige opdateringer eller justeringer af de udførte sejlads-

risikovurderinger. Herunder en opdatering af skibstrafikken i området,

idet de udførte analyser bygger på data, der er nogle år gamle.

Det kan for god ordens skyld oplyses, at EVM udelukkende har set på de

dele af materialet, der berører sejladssikkerheden – Direkte eller indirekte.

Baggrundsmateriale er kun nævnt i det efterfølgende, hvor EVM har be-

mærkninger/interesser i de enkelte rapporter.

Eventuelle magnetfelter omkring især ilandføringskabler skal belyses

nærmere. Hvis der kan være påvirkninger af skibenes magnetkompasser

m.v. skal der redegøres for dette og eventuelle afværgeforanstaltninger

aftales med EVM.

2/17

Modeltilladelser for alle 6 havmølleområder

Kommenterede modeltilladelser til forundersøgelser og etablering er ved-

lagt.

Bornholm






Pkt. 3.3.1 (side 21) – Der vises om omtales luftfartsafmærkning. Det skal


(lysevne 5 sømil) og at den nederste del af fundamente er gult.







det.




På trods af, at risiko for kollision vurderes til at være lav, og påvirkningen

af sejladsforholdene vurderes til at være af mindre grad, så skal der udfø-

res forskellige risikoreducerende tiltag.





tag.


Pkt. 10.4.3 – Det er ikke korrekt, at de enkelte møllers ID nummer skal

males i det område af møllen (fundament/overgangsstykke/mølletårn)

som skal være gult.





3/17























ker.



kes med sten.




kendt af EVM.






4/17



ruter i området - Se figur 17 samt sejladsrisikoanalysen.

Kablerne vil efter etablering blive vist i søkortet og omfattet af oven-

nævnte beskyttelseszone. Der er ikke nogen speciel betegnelse for ”be-

skyttede” kabler i søkortet. Alle kabler er omfattet af beskyttelseszonen

på dansk farvand.












Fiskeri







fartøjet.






Visualiseringer

På side 8 er vist og nævnt, at der efter gældende regelsæt skal være gult

fast lys på nederste del af tårnet. Dette er IKKE korrekt. Det gule lys skal

blinke. Blinket skal være synkront på de møller, som efter EVM s anvis-

ninger skal forsynes med denne afmærkning.




5/17





Sæby


Det viste undersøgelsesområde skal indskrænkes en smule i det nordøstli-

ge hjørne for at friholde fyrvinkel til Frederikshavn Havn.

Pkt. 3.2.1 (side 22) – Billedet med udsigt fra Søndre Klit ser ikke ud til at

have andet end den røde luftfartsafmærkning. Det skal huskes, at møller-

ne også forsynes med gul blinkende søfartsafmærkning (lysevne 5 sømil)

og at den nederste del af fundamente er gult.

Pkt. 5.2 – Opmærksomheden henledes på, at det ikke længere hedder


Pkt. 5.3 – Her omtales flytrafik og den bemaling og afmærkning der skal

til af hensyn til luftfartssikkerheden. Der bør være et tilsvarende af-

snit/pkt. omhandlende sejladssikkerheden og dennes bemaling og af-

mærkning.

Afsnit 7 – Der bør omtales, at visse af ruterne påvirkes således at sejlad-

sen må omlægges.

Pkt. 9.1.3 - Opmærksomheden henledes på, at det ikke hedder ”SOK’s

Materieltjeneste”.


Pkt. 6.7 – Her bør også omhandle LBK nr. 72 af 17/1 2014 om sikkerhed

til søs, idet det er efter denne lov at EVM bl.a. foretager sejladssikker-

hedsmæssige vurderinger og stiller krav om risikoreducerende tiltag.






Pkt. 11.17.1 – Opmærksomheden henledes på, at det ikke længere hedder


6/17

Pkt. 12.17 – Det er ikke korrekt, at der kan blive sejladsforbud langs sø-

kablet i driftsfasen. Og det forventes også, at der bliver ”fri” sejlads i hele

mølleparken.

Pkt. 12.17.2 – Det er ikke korrekt, at der i driftsfasen etableres sikker-

hedszoner omkring møllerne, hvor der ikke kan fiskes. Det er 200 meter

på hver side af kablerne, at der etableres fiskerirestriktioner.





Ship Traffic





Figur 4-2 – Det har ingen betydning for denne havmøllepark, men for god

ordens skyld kan det oplyses, at der også findes VTS radarer i Øresund.





ker.

Landskabsanalyse og visualiseringer

Ingen bemærkninger.

Den endelige udformning af lysafmærkning af hensyn til sejladssikkerhed

afgøres af EVM, når endeligt layout kendes.

Påvirkninger af miljøet i øvrigt

Hvis fundamenter (gravitation) ved en demontering af parken efterlades

vil de evt. kunne udgøre en risiko for sejlads eller fiskeri. Det må derfor

forventes, EVM kræver en sikring af sejladsen ved en evt. efterladen af

fundamenter eller andet.


Pk. 7.2.5 – Det er IKKE korrekt, at der i driftsfasen etableres sikkerheds-

zoner omkring hver enkelt vindmølle.

Vesterhav Nord

7/17












uvedkommende sejlads. Det er i øvrigt ikke sikkert at forbuddet kommer

til at gælde forundersøgelsesområdet som anført, men et midlertidigt ar-


det.





tag.






være gult.







rakter angives af EVM ifm konkret projekt.








8/17
















ker.

Visualiseringer








kes med sten.




kendt af EVM.









9/17












Fiskeri







fartøjet.













Vesterhav Syd






10/17










det.





tag.






være gult.







rakter angives af EVM ifm. konkret projekt.












11/17












ker.

Visualiseringer








kes med sten.




kendt af EVM.











12/17










Fiskeri







fartøjet.













Smålandsfarvandet


Pkt. 3.2.1 - side 22 - (Visualisering) Der er endnu ikke i Danmark erfarin-

ger med lysafmærkninger af kystnære havmøller af denne størrelse eller

omfang - kan det passe eller hvordan skal det forstås? Hvad med eksiste-

rende parker nær kysten?

Pkt. 3.2.1 (side 23) – Der vises luftfartsafmærkning (natbillede). Det skal


(lysevne 5 sømil).

Pkt. 5.2 (og andre steder) - Hvor der står SOK menes nu Værnfælles For-

svarskommando, Marinestaben. Ved SOK's radarsystemer bør vel næv-

nes, at det drejer sig om overvågnings- og VTS-radarne.

13/17

Pkt. 6.4 - Fiskeri - Bør måske nævnes, at der er total fiskeriforbud i etab-

leringsfasen i området inklusiv eventuel ekstra forbudszone (op til 500

meter) rundt om undersøgelsesområdet.

Pkt. 7 - Sejladsforhold side 47 - Det er måske bedre at skrive, at der er

identificeret 9 skibsruter i stedet for, at der eksisterer?

Figur 7-1 på side 48 viser ikke fire ruter, men ni ruter? EVM noterer at

påvirkningen for fritidssejlere, lokale fiskebåde og kommerciel trafik ge-

nerelt vil være ubetydelig. Fritidssejlere i området har dog udvist bekym-

ring, da området er meget attraktivt for fritidssejlere, og at en vindmølle-

park vil fungere som prop i forhold til fritidssejladsen til og fra Smålands-

farvandet og Storebælt.

Pkt. 8 - Kumulative effekter - Etablering af parken kan have indvirkning

på eksisterende afmærkning herunder flydende afmærkning og fyr i om-

rådet. Afmærkning m.v. afhænger af det endelige layout af parken. Der

kan komme krav om anden eller supplerende afmærkning – f.eks. erstat-

ning for fyr, der skjules af vindmøller. Der kan også forventes at komme

mertrafik under etableringsfasen, hvis Omø Syd parken etableres samti-

dig.

Pkt. 9.3.1 - Radarovervågning. Der nævnes ikke hensynet til mulige af-

værgeforanstaltninger i forhold til skibsradarer?

Hvad med afværgeforanstaltninger i forhold til sejladsen. Almindelig af-

mærkning for sejladsen af havvindmølleparken skal/kan vel nævnes?


Afsnit 4.4.1. Placering på hav og møllerne – forslag om frihøjde under

rotor på min. 20 m til HAT (Højeste Astronomiske Tidevand) og kollisi-

onsvenlig indretning af scour protection.

Afsnit 6.7 bør også omhandle LBK nr. 72 af 17/1 2014 om sikkerhed til



tag.

Afsnit 6.3 - Havstrategi - Det bør nævnes at EU den 23. juli 2014 har ved-

taget direktivet om maritim fysisk planlægning.

Afsnit 7.5 - Forsøgselementer - side 45. Der nævnes alternativ lysaf-

mærkning. Det bør måske konkretiseres, at der her er tale om lysafmærk-

ning for flytrafikken.





uafhængigt af hinanden, da lyskarakter og farve ikke er den samme for de

to systemer.



14/17










Pkt. 11.17.1. mv. - Hvor der står SOK rettes til Værnsfælles Forsvars-

kommando, Marinestaben eller bare Marinestaben.

Pkt. 11.19.1 - Det bør nævnes at ikke alle skibe er udstyret med AIS-

udstyr, eller at det er primært skibe over 300 BT.

Pkt. 11.19.2 - I stedet for skrive, at der eksisterer 9 skibsruter, kan der

skrives, at der er identificeret 9 ruter.

Pkt. 11.21.4. - Der står 'på Bøgestrøm'. Der er mere korrekt at skrive i

Bøgestrømmen eller i Bøgestrømsområdet.

Pkt. 11.21.5. - Der benyttes forskellige termer for lystfiskeri, fritidsfiskeri

og lystsejlads, fritidssejlads. For at holde sig til ét udtryk, skal foreslås

fritidsfiskeri og fritidssejlads, som benyttes normalt i officielle skrivelser.

Pkt. 11.22.1 - Under Havstrategi kan det nævnes, at EU den 23. juli 2014

har vedtaget direktivet om Maritim Fysisk Planlægning, der omhandler

fremtidig planlægning af havets aktiviteter.

Pkt. 11.24.1. - I tilfælde af fund af ammunition m.v. kontaktes Marinesta-

ben, og alt arbejde skal standses. Marinestabens retningslinjer skal følges

derefter.

Pkt. 15.3. - Sejladsforhold side 232, Det har ikke umiddelbart nogen ef-

fekt at placere vindmøllerne parallelt med rute 2 (rute H i søkort), hvis

Omø Syd vindmølleparken etableres. Det kan tilføjes ved anlægsrelateret

trafik... som f. eks. etablering af arbejdskorridorer mellem anlægshavn og

etableringsområde.




Pkt. 27.10 - Radarforhold - Det bør nævnes, at parken kan have indvirk-

ning på skibsradarsystemer (ikke kun DMI og overvågningsradarer)

Dertil kan oplyses, at EVM ikke umiddelbart har haft henvendelser om

negativ betydning af skibsradar ved de eksisterende havmølle-parker.

Skibstrafikken - EVM noterer sig, at det vurderes at parken vil have ube-

tydelig påvirkning af skibstrafikken. Dette må en endelig sejladsanalyse

afgøre.

15/17

Fiskeri Smålandsfarvandet

I anlægsfasen (side 2, side 14 pkt. 4.4., side 28 under sikkerhedszoner)

kan nævnes, at der vil blive oprettet et forbuds-/arbejdsområde rundt om

hele undersøgelsesområdet, hvor der vil være totalforbud mod al slags

fiskeri og uvedkommende trafik.

Pkt. 8.3 - side 35 - Hvis fundamenter (gravitation) ved en demontering af











Sejerø


Pkt. 3.3.1 (side 23) – Der vises luftfartsafmærkning. Det skal huskes, at

møllerne også forsynes med gul blinkende søfartsafmærkning (lysevne 5

sømil) og at den nederste del af fundamente er gult.




Pkt. 5.2 (side 37) - Søværnets operative Kommando (SOK) erstattes med

Værnsfælles Forsvarskommando, Marinestaben.

Pkt. 6.4 - (side 43) Fiskeri. Der vil være totalt forbud mod fiskeri i etable-

ringsfasen. Forbudsområde oprettes.

Pkt. 7 - Sejladsforhold - På trods af, at risiko for kollision vurderes til at

være lav, og påvirkningen af sejladsforholdene vurderes til at være af

mindre grad, så skal der udføres forskellige risikoreducerende tiltag.

Pkt. 9 - Der bør også nævnes afværgeforanstaltninger i forhold til skibs-

trafikken (afmærkning), og det bør nævnes, at der skal foretages eventuel-

le afværgeforanstaltninger i forhold til skibes radar (ikke kun Forsvarets

overvågningsradar).





tag.

16/17

Pkt. 6.3 - Havstrategi - Det bør nævnes at EU den 23. juli 2014 har vedta-

get direktivet om maritim fysisk planlægning.





uafhængigt af hinanden, da lyskarakter og farve m.v. ikke er den samme

for de to systemer.












Pkt. 11.19.2 - side 98, det kan eventuelt nævnes, at passagertrafikken i

rute 4 relaterer sig til færgefarten mellem Havnsø og Sejerø

Pkt. 13.2.4 - side 188 - Der planlægges muligvis også en havvindmølle-

park i Jammerland Bugt, som kan have en kumulativ effekt på sejladsfor-

hold.




Pkt. 27.10 - Skibstrafikken - Det er nok bedre at benævne forbudszonen

med ”trafikskillezone” jf. søvejsreglerne, regel 10.










ker.

17/17

Visualisering Sejerø Bugt.

Skitsen side 13 og side 111 indikerer at lysafmærknings for sejlads er

tændt om dagen. Normalt skal de kun være tændt fra solnedgang til sol-

opgang eller under nedsat sigt. En eventuel transformatorstation placeret

uden for parkens layout afmærkes individuelt efter andre retningslinjer for

offshoreanlæg.

Erhvervs- og Vækstministeriet har ikke yderligere bemærkninger til den

fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Sanne Olsen

Direktørsekretær

[email protected]


Modeltilladelse til etablering af [Navn] Havvindmøllepark samt internt ledningsnet og ilandføringsnet (”Etableringstilladelse”) [Dette udkast til modeltilladelse er generisk og skal på baggrund af den indsamlede viden fra de 6 VVM-redegørelser samt kommentarer fra de marine myndigheder tilpasses således at der udarbejdes individelle tilladelser tilpasset de 6 sites.]

[Energinet.dk har udarbejdet et udkast til vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse), konse-kvensvurdering af påvirkning på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder samt vurdering af på-virkning på beskyttede arter (såkaldt bilag IV-arter), som fra april 2015 bliver sendt i offentlig høring i mini-mum 8 uger. Parallelt gennemføres en ESPOO-høring (høring af nabolande) af Vesterhav Syd, Sæby og Bornholm. Disse høringer kan lede til præciseringer eller ændringer af vilkårene i denne modeltilladelse. Den endelige modeltilladelse vil fremgå af det endelige udbudsmateriale, som forventes offentliggjort senest i januar 2016.] Det skal understreges, at der i en række af vilkårene for tilladelsen henvises til love og regler udstedt i med-før af visse love, som ressortmæssigt henhører under andre myndigheder end Klima-, Energi- og Bygnings-ministeriet. Energistyrelsen tager forbehold for, at ikke alle relevante regler mv., som koncessionshaver er forpligtet til at følge, er nævnt i denne tilladelse. Det bemærkes i den sammenhæng, at der til alle tider kan forekomme ændringer i de gældende regler, hvorfor koncessionshaver skal være opmærksom på, at den til enhver tid gældende lovgivning skal følges. Omkostninger, som måtte følge af vilkår, der måtte blive stillet på baggrund af gældende lovgivning, er Energistyrelsen uvedkommende.

Tilladelsen efter § 25 i lov om fremme af vedvarende energi (i det følgende benævnt VE-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1330 af 25. november 2013 og § 22 a i lov om elforsy-ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013 (i det følgende benævnt elfor-syningsloven), gives på følgende vilkår:

1. Generelle vilkår

1.1 Tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg, med tilhørende internt ledningsanlæg samt iladfø-ringsnet gives til koncessionshaver på baggrund af tilbud af den [xx 2016], jf. § 25 i VE- loven og § 22 a i elforsyningsloven.

1.2 Denne tilladelse udløber, når der meddeles tilladelse til, at elproduktionsanlægget kan tages i drift med henblik på udnyttelse af vindenergien efter § 29 i VE-loven.

1.3 Det er koncessionshaverens ansvar at sikre, at havvindmølleprojektet holder sig inden for rammerne af VVM-redegørelsen for [Navn] Havvindmøllepark. VVM-redegørelsen for [Navn] Havvindmøllepark omfatter en vurdering af den potentielle påvirkning af havvindmølleprojektet på det fysiske/kemiske, menneskelige og naturlige miljø i projektets levetid - anlægsfasen, driftsfasen og demonteringsfasen - samt en vurdering af kumulative påvirkninger af

havvindmølleprojektet, jf. bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 om vurdering af virkning på mil-jøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet. VVM-redegørelsen in-deholder også en konsekvensvurdering af havvindmøllernes påvirkning på internationale naturbe-skyttelsesområder og en vurdering af konsekvenserne for beskyttede arter (bilag IV-arter) i området, jf. bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konsekvensvurdering vedrørende internationa-le naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af el-produktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

1.4 Koncessionshaveren må ikke igangsætte anlægs-, drifts- eller demonteringsarbejder, som ikke kan rummes inden for den godkendte VVM-redegørelse. Hvis koncessionshaveren bliver i tvivl om an-lægs-, drifts- eller demonteringsarbejder kan rummes inden for den godkendte VVM-redegørelse, skal koncessionshaveren underrette Energistyrelsen.

1.5 Der skal installeres en kapacitet på højst [xx] MW.

1.6 Koncessionshaver kan opføre en havvindmøllepark med en maksimal installeret mærkeeffekt på [xx]

MW

1.7 En tidsplan for projektets gennemførelse skal forelægges Energistyrelsen senest den [xx] 2016. Tids-

planen skal påvise, hvordan koncessionshaver vil tilrettelægge arbejdet således at hele havvindmøl-

leparken er tilsluttet til det kollektive elnet den 1. januar 2020.

Tidsplanen skal indeholde milepæle for samarbejdet med netselskabet og/eller Energinet.dk for så vidt gælder landdelen af ilandføringsanlægget. Herudover skal tidsplanen som minimum indeholde oplysning om, hvornår koncessionshaver forventer, at - Indsende prognose for undervandsstøj samt måleprogram og plan for eventuelle støjdæmpende

tiltag; - Forelægge detailprojekt for anlægsarbejdet; - Påbegynde anlægsarbejdet; - Trække kabler på land; - Ansøge om tilladelse til at udnytte vindenergien og om elproduktionsbevilling; - Levere 1. kWh fra første mølle til det kollektive elnet; - Tilslutte sidste mølle til det kollektive elnet; - Gennemføre køberetsudbuddet og afholde værditabsmøde, jf. VE-lovens §§ 6-17 i VE-loven.

Endvidere skal tidsplanen indeholde forslag til tidspunkter for statusmøder, rapportering af status m.v. Energistyrelsen skal løbende orienteres om væsentlige afvigelser i forhold til tidsplanen.

1.8 Et detailprojekt, herunder en detaljeret projektbeskrivelse og en opdateret, detaljeret tidsplan, skal

forelægges Energistyrelsen til godkendelse senest 2 måneder forud for anlægsarbejdets påbegyndel-se. Projektbeskrivelsen skal indeholde oplysninger om håndtering af undervandsstøj, parklayout, valg af leverandører, valg af mølletyper, fundamenter, interne ledningsnet, afmærkning m.v. Endvidere skal den endelige placering og udformning af møllerne fremgå. Detailprojektet skal endvidere doku-mentere, at vilkårene i denne tilladelse vil blive opfyldt. Ligeledes skal detailprojektet indeholde de oplysninger, som ifølge denne tilladelse skal fremsendes til Energistyrelsens godkendelse eller orien-

Commented [FSS1]: Hvad med vurderinger af sejladssikkerhed

for det endelige park layout? Og sejladssikkerhed i etableringsfasen?

Commented [FSS2]: Midlertidig i etableringsfasen og permanent i driftfasen.

tering. Godkendelse af detailprojektet bliver af Energistyrelsen koordineret med relevante myndig-heder.

1.9 Sammen med detailprojektet skal koncesssionshaver indsende en underskreven samarbejdsaftale mellem koncessionshaver og Energinet.dk og/eller det lokale netselskab, som bekræfter hovedele-menterne i samarbejdet mellem parterne i anlægsfasen.

1.10 Senest 2 måneder efter, at Energistyrelsen har modtaget fyldestgørende dokumentation for oven-nævnte detailprojekt, vil Energistyrelsen give tilladelse til igangsætning af havvindmølleprojektet. Energistyrelsen vil hurtigt efter modtagelse af oplysninger og dokumentation melde tilbage om der mangler yderligere oplysninger. Anlægsarbejdet for havvindmølleparken kan ikke påbegyndes, før-end Energistyrelsen har givet tilladelse.

1.11 Der skal ansøges om tilladelse til, at elproduktionsanlægget kan tages i drift med henblik på udnyttel-se af vindenergien efter § 29 i VE-loven. Dette kan tidligst ske, når anlægsarbejdet er påbegyndt, og senest to måneder før levering af den første kWh fra den første mølle til det kollektive elforsynings-net. Produktion af el, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, må ikke foregå, før tilladelsen ef-ter § 29 foreligger. Det er en forudsætning for at opnå tilladelsen efter § 29, at koncessionshaveren kan dokumentere i en redegørelse, at alle vilkår i denne tilladelse er opfyldt, eller vil blive det, jf. VE-lovens § 25. Redegørelsen skal forelægges Energistyrelsen i forbindelse med ansøgningen om tilla-delse efter § 29 i VE-loven. Samtidig med denne ansøgning ansøges også om bevilling til elproduktion efter § 10 i elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013.

1.12 Koncessionshaver skal selv ansøge om andre eventuelle relevante tilladelser i henhold til anden lov-givning.


umiddelbar anvendelse.

1.14 Det skal bemærkes, at denne tilladelse ikke i øvrigt fritager koncessionshaver for et eventuelt opstået civilretligt ansvar i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse. Tilladelsen indeholder ej heller garanti for de foreslåede konstruktioners sikkerhed eller stabilitet.

1.15 Energistyrelsen forbeholder sig ret til at kræve sikkerhedsmæssigt rimeligt begrundede ændringer af anlæggene, forud for anlægsarbejdets påbegyndelse.

1.16 Der må ikke, uden Energistyrelsens tilladelse, foretages væsentlige ændringer, eller udvidelse af an-lægget efter at denne tilladelse er meddelt.

1.17 Koncessionshaver skal tegne forsikring til dækning af de skader, som koncessionshaver - eller andre personer, på vegne af koncessionshaver - forvolder i henhold til den i tilladelsen udøvede virksom-hed. Dokumentation herfor forelægges Energistyrelsen til orientering, inden anlægsarbejdet må igangsættes.

1.18 Såfremt det af tilladelsen omfattede område (eller arealer inden for dette) ikke omfattes af - eller unddrages - dansk højhedsret i medfør af folkeretlige regler (herunder ved mellemfolkelig overens-komst), skal koncessionshaver respektere enhver heraf følgende indskrænkning af området, uden at der i den anledning kan rejses krav mod Energistyrelsen eller den danske stat i øvrigt.

1.19 Tilladelsen medfører ikke indskrænkninger i statens højhedsret over søterritoriet eller statens eneret over den eksklusive økonomiske zone. Tilladelsen er således ikke til hinder for, at der indenfor det af

tilladelsen omfattede område kan tillades andre end koncessionshaver at gennemføre andre former for aktiviteter, end de i denne tilladelse omfattede. Energistyrelsen vil i den forbindelse påse, at så-danne eventuelle aktiviteter ikke væsentligt er til gene for aktiviteter omfattet af denne tilladelse.

1.20 Energistyrelsen har ret til at opkræve gebyr for arbejde udført i forbindelse med behandling af og tilsyn med tilladelsen, jf. bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehand-ling efter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi.

2. Tilsyn

2.1 Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af vilkårene i tilladelsen efter VE-lovens bestemmelser.

2.2 Detaljerede aftaler vedrørende vilkår for anlægget skal drøftes direkte med den ressortmyndighed, som aftalen er indgået med.

2.3 Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdsmiljøet før, under og efter etableringen af havvindmøllepar-ken.

2.4 Søfartsstyrelsen fører tilsyn med arbejdsmiljøet til søs, på flydende og flytbare platforme (jack-up platforme o.l.) og med dykning før, under og efter etableringen af havvindmølleparken.

2.5 Søfartsstyrelsen fører kontrol med afmærkning for søfarten.

2.6 Søfartsstyrelsen godkender og fører tilsyn med oprettelse og overholdelse af midlertidige (afmærke-de) arbejdsområder.

2.7 Søfartsstyrelsen godkender og fører tilsyn med anvendte arbejds- og afviserfartøjer mv. 2.5

2.62.8 Miljøstyrelsen fører miljøtilsyn i forbindelse med etableringen og driften af havvindmølleparken så vidt angår landdelen samt tilsyn med støj fra vindmøllerne. Dette gælder dog ikke tilsyn med under-vandsstøj.

2.72.9 Værnsfælles Forsvarskommando, Marinestaben, kan stille krav om mulighed for optagelse af olieprø-ver både fra eventuelle landanlæg og fra de enkelte havvindmøller.

2.82.10 Koncessionshaver skal i øvrigt tåle de kontrolforanstaltninger, som politiet, toldvæsenet, søvær-net, fiskerikontrollen eller anden offentlig myndighed måtte foretage for at sikre opretholdelsen af bestemmelserne for etableringen og driften af havvindmølleparken.

2.92.11 Koncessionshaver skal stille søværts transport- og opholdsfaciliteter samt intern transport i an-lægsområdet til rådighed i forbindelse med udøvelsen af tilsyn.

3. Koordinater og fysisk udformning

3.1 Havvindmøllerne skal placeres inden for et område på [xx] km2 eksklusive ilandføringsnettet. Koordi-naterne for undersøgelsesområdet og de 2 mulige korridorer til ilandføringsnettet er angivet neden-

Formatted: Indent: Left: 1 cm, No bullets or numbering

for. Endvidere vises på de tre kort nedenfor forundersøgelsesområdet og de 2 mulige korridorer for ilandføringsnettet. [Tabel med koordinatpunkter angivet i UTM] [Kort over havvindmølleområdet med koordinatpunkter angivet]

3.2 Den planlagte havvindmøllepark må ikke omfatte et areal på mere end [xx] km2. Arealet beregnes med udgangspunkt i placeringen af fundamentet for møllerne. Beregningen af dette areal er eksklu-siv arealet til ilandføringsnettet. Dette skal bekræftes i detailprojektet.

3.3 Der fastsættes et friholdelsesareal omkring den nye havvindmøllepark. Friholdelsesarealet er på 4 km

i alle retninger. Etableringen af friholdelsesarealet betyder, at der ikke vil blive meddelt tilladelse til etablering af nye havvindmøller i dette område uden forudgående samtykke fra koncessionshaver.

3.4 Møllerne skal fremstå i hvid farve (ral nr. 7035). Den nederste del skal være gule fra havoverfladen til [xx] meter over fundamentet. Endvidere skal møllerne forsynes med reflekterende nummer/bogstav og have omløbsretning med uret set fra luv. Tekniske installationer skal være placeret f.eks. i mølle-tårnet, således at vindmøllen fremstår som en homogen konstruktion. Med homogen konstruktion skal forstås, at konstruktionens visuelle udtryk set fra land fremstår homogent. Endvidere skal mini-mumshøjden fra nederste vingespids på møllerne til havoverfladen (HAT) være på 21,5 meter.

3.43.5 Møllefundamenter skal udformes på en ”kollisionsvenlig” måde, således at unødige skader på skibe

undgås ved eventuel påsejling. Det er op til bygherre/rådgiver at godtgøre, at valgt fundament er

sikker 3.53.6 Havvindmølleparken skal, når den tilsluttes det kollektive elnet, opfylde kravene til teknisk certifice-

ring af vindmøller. Dette medfører blandt andet, at der skal foreligge dokumentation for, at vindmøl-leanlægget er certificeret, jf. bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsord-ning for vindmøller.

I henhold til § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen, skal projektcertificering som minimum omfatte krav sva-rende til de obligatoriske moduler og krav for projektcertificering fastsat i den europæiske standard DS/EN 61400-22, herunder specificerede DS/EN-, IEC og ISO-standarder. Projektcertifikatet skal fore-ligge ved afslutningen af vindmølleanlæggets frigivelse efter idriftsættelsen, og senest 3 måneder ef-ter at alle møller er i drift eller har produceret til nettet.

3.63.7 Der skal anvendes oliefrit kabel til interne ledningsanlæg for at forebygge risiko for efterfølgende

forurening, og anlægget skal indrettes med anordninger til opsamling af eventuelle olielækager.

3.73.8 Koncessionshaver skal overholde reglerne i kemikalieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 26. juni 2010 med senere ændringer, og være opmærksom på Miljøstyrelsens lister over skadelige stoffer, som det anbefales ikke at anvende, herunder Tributyltin-holdige antifouling maling og begronings-hæmmende midler (biocider).

4. Sikkerhedsstillelse og afviklingsplan

Commented [FSS3]: Efter nærmere aftale med Søfartsstyrelsen.

Commented [FSS4]: Hvorfor 21,5 meter? SFS krav er mindst 20

meter.

4.1 Koncessionshaver er forpligtet til for egen regning at genetablere den tidligere tilstand i området, herunder foretage den oprensning og oprydning som er nødvendig i området, samt at afvikle og helt bortskaffe elproduktionsanlægget efter en af Energistyrelsen godkendt afviklingsplan, såfremt

- Elproduktionstilladelsen udløber; - Anlægget ikke vedligeholdes eller ødelægges; - Anlægget ikke længere anvendes som vindmøllepark; eller - Vilkår for elproduktionstilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Energistyrelsen kan fastsætte tidsfrister for, hvornår den tidligere tilstand skal genetableres og an-lægget afvikles.

4.2 Koncessionshaver skal indsende en plan for afviklingen af vindmøllerne, kabelforbindelserne mellem møllerne og ilandføringsnettet(afviklingsplan) til Energistyrelsens godkendelse,

- Senest 2 år inden udløb af elproduktionstilladelsen; - 2 år før det tidspunkt, hvor et eller flere anlæg mv. forventes at ville have udtjent deres formål; - Hvis anlægget ikke vedligeholdes eller ødelægges; eller - Hvis vilkårene i elproduktionstilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Afviklingsplanen skal indeholde en redegørelse for fjernelsen af anlæggene. Afviklingsplanen skal endvidere indeholde en redegørelse for og vurdering af planens miljø- og sikkerhedsmæssige konse-kvenser samt en tidsplan for gennemførelsen. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere krav til, hvad planen skal indeholde. Energistyrelsen kan pålægge koncessionshaver i henhold til en af Energistyrel-sen fastsat tidsplan helt eller delvist at fjerne alle anlæg. Såfremt kun en delvis fjernelse af anlægget til den tid vil være påkrævet, kan dette ledsages af et krav om, at tilbageblivende dele af fundamenterne ikke må blotlægges i forbindelse med naturlige, dynamiske ændringer i sedimentet. Det kan endvidere forventes, at der vil blive stillet krav om, at der skal anvendes den bedst tilgængelige teknik og den bedste miljømæssige praksis i forbindelse med fjernelse af anlægget.

4.3 Koncessionshaver skal stille en tilstrækkelig og af Energistyrelsen godkendt sikkerhed for afvikling af

anlægget. Sikkerhedsstillelsen skal være etableret senest [15] år efter levering af første kWh fra før-ste mølle til det kollektive elnet. Dette gælder også selvom, at der måtte indtræde en delvis afvik-lingsforpligtelse tidligere, se ovenfor under 4.2. Senest 6 måneder før dette tidspunkt skal koncessi-onshaveren forelægge Energistyrelsen en plan for, hvordan sikkerhedsstillelsen vil blive gennemført. Sikkerhedsstillelsen skal være på mindst [xxx] mio. DKK, medmindre Energistyrelsen kan godkende et lavere beløb. Opfylder koncessionshaver ikke oprydningsforpligtelsen, betales udgifterne til opryd-ningen af sikkerhedsstillelsen, i det omfang sikkerhedsstillelsen dækker disse udgifter. Kan koncessionshaveren over for Energistyrelsen senest 11 år og 6 måneder efter nettilslutning af første mølle dokumentere, at omkostningerne til oprydning må forventes at blive lavere end [xxx] mio. DKK, kan Energistyrelsen beslutte at nedsætte dette beløb. Mindst [xxx] mio. DKK af sikkerhedsstillelsen skal stilles i form af en garanti fra en finansiel instituti-on, et forsikringsselskab eller lignende. Stiller af garantien, skal opfylde nærmere krav til rating, som fastsættes af Energistyrelsen i god tid, før sikkerheden skal være etableret. Den resterende del af sik-kerhedsstillelsen kan i stedet stilles i form af en moderselskabsgaranti. I dette tilfælde skal garantien dække alle potentielle omkostninger forbundet med oprydningsforpligtelsen. For at Energistyrelsen kan acceptere en moderselskabsgaranti for den resterende del af sikkerheden, skal moderselskabet have en fornøden finansiel kapacitet, som vil blive vurderet af Energistyrelsen. Moderselskabet skal endvidere hvert 5. år indsendes en fornyet dokumentation for selskabets finansielle kapacitet til

Energistyrelsen således, at styrelsen løbende kan sikre sig, at den finansielle kapacitet er til stede.

5. Ved ejerskifte

5.1 Koncessionshaver kan ikke uden Energistyrelsens tilladelse overdrage sine rettigheder og forpligtel-ser ifølge denne tilladelse til tredjemand. Energistyrelsen vil i den forbindelse påse, at den fornødne tekniske og økonomiske kapacitet er til stede. I øvrigt vil samtykke kun blive givet, hvis det kan gøres i overensstemmelse med EU-reglerne for offentlige udbud og den til enhver tid gældende VE-lov samt alle vilkår stillet i denne tilladelse.

6. Sikkerhed mv.

6.1 Koncessionshaver skal beskrive, hvorledes vedligeholdelsen og servicering af havvindmølleparken vil blive udført, og forelægge dette for Energistyrelsen. Dette skal ske i detailprojektet.

6.2 Inden igangsættelsen af anlægsarbejderne på havet skal koncessionshaver etablere en plan for miljø-ledelse og kvalitetssikring af de aktuelle arbejder. Koncessionshaver skal udføre arbejderne i henhold til planen.

6.3 Elproduktionsanlægget skal etableres efter relevante bestemmelser i stærkstrømslovgivningen. Hvis der ikke findes danske bestemmelser vil sikkerhedskravene blive anset for opfyldt, hvis anlægget er udført i overensstemmelse med relevante standarder, jf. bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 om administration m.v. af stærkstrømsloven. Ved detailprojekteringen af anlægget skal der drages omsorg for, at reglerne i stærkstrømsbekendtgørelsens nr. 9745 af 1. november 2005, afsnit 5 "Drift af elforsyningsanlæg" kan overholdes. Til orientering anses standarden EN61400:2005 med referen-cer for at give passende elektrisk sikkerhed for vindmøllerne.

6.4 Der udarbejdes en beredskabsplan for såvel anlægsperioden som driftsperioden, som i god tid inden anlægsarbejdets påbegyndelse, fremsendes til Energistyrelsen. Beredskabsplanen skal indeholde en procedure for kontakt og inddragelse af Værnsfælles Forsvarskommando, Marinestaben, i tilfælde af fare for påsejling af en eller flere vindmøller. Denne plan skal blandt andet gøre det muligt for Værns-fælles Forsvarskommando, Marinestaben, at få stoppet en eller flere møller i tilfælde af risiko for skibskollision.

6.5 Koncessionshaver skal følge de retningslinjer og regler, der er angivet i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer og tilhø-rende bekendtgørelser, f.eks. bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter, be-kendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om ar-bejdsmiljø, samt bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om indretning af bygge- og anlægs-arbejde. Derudover gælder en række særbekendtgørelser f.eks. bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter, bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om ar-bejde med stoffer og materialer, bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler, bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2013 om indretning m.v. af maskiner, bekendtgørel-se nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer og bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekni-ske hjælpemidler.

7. Miljøhensyn [På baggrund af VVM-redegørelsen, konsekvensvurderingen af påvirkning af udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og vurderingen af påvirkning på bilag IV-arter, kan der i den endelige tilla-delse stilles en række yderligere vilkår til undersøgelser, overvågning, afrapportering af resultater, af-værgeforanstaltninger (f.eks. foranstaltninger, der iværksættes med henblik på at skræmme eventu-elle fugle, pattedyr eller lign. midlertidigt bort fra området i forbindelse med anlæg af parken) m.v.. Omkostninger hertil bæres af koncessionshaver. Forslag til eventuelle supplerende undersøgelser skal godkendes af Energistyrelsen efter høring af Na-turstyrelsen. Hvis der stilles krav om overvågning eller andet, vil hovedparten af rådata om natur- og miljøforhold, der måtte blive indsamlet i forbindelse med et eventuelt overvågningsprogram, skulle gøres tilgænge-lige for offentligheden via Miljøministeriets fagdatacentre og/eller Miljøportalen, i det omfang der findes systemer til det. Hvorledes dataoverførslen skal ske og i hvilket format må aftales mellem data-leverandør og datamodtageren. På nuværende tidspunkt kan Miljøportalen kun modtage data i STANDAT format. For visse datatyper findes der pt. ikke systemer i Miljøportalen, og det er derfor uafklaret, hvorledes den type data kan gøres offentlige. Ved støjende anlægsaktiviteter som f.eks. ramning af monopæl og spunsvægge, sprængning af ikke eksploderede objekter (UXO’er) eller anden meget støjende anlægsaktivitet må det også forventes, at der vil blive stillet skærpede krav til afværgeforanstaltninger for at undgå et støjniveau over tærskel-værdien på 183 dB for undervandsstøj. Supplerende vilkår vedrørende håndtering af støj forventes at fremgå af den endelige modeletableringstilladelse i det endelige udbudsmateriale, som forventes of-fentliggjort senest i januar 2016.]

7.1 Såfremt der ved anlægsaktiviteter sker spredning af havbundssedimenter, f.eks. i forbindelse med opgravninger eller nedspuling, skal spildet så vidt muligt reduceres gennem anvendelse af metoder og materiel som sikrer Best Environmental Practice. Den faktiske sedimentspredning i forhold til tid, sted og metode aftales med miljømyndighederne. En forudsætning er, at miljømyndighederne kan godkende den faktiske sedimentspredning.

7.2 Det må forventes, at anlægsaktiviteter forårsager undervandsstøj. Af hensyn til Danmarks forpligtelse til at beskytte marine pattedyr mod skadelige effekter af undervandsstøj gælder følgende vilkår [VVM-redegørelserne kan lede til yderligere vilkår]: a. Der skal ved ramning og andre støjende aktiviteter som minimum iværksættes afværgeforan-

staltninger i form af ramp-up samt anvendelse af ping’ere og sælskræmmere med det formål, at bl.a. marine pattedyr søger ud af det støjplagede område.

b. Den såkaldt akkumulerede Sound Exposure Level (SEL) må ikke overstige en tærskelværdi på 183 dB. I beregning af akkumuleret SEL på baggrund af det prognosticerede kildestøjniveau kan det forudsættes, at effektiv brug af pinger og sælskræmmer kan bortskræmme marine pattedyr op til 2 km

c. Ved ramning af monopæle skal Energistyrelsens ”Vejledning om undervandsstøj i forbindelse med ramning af pæle” følges i opfyldelsen af dette vilkår. Endvidere skal fremgangsmåden, både inden installation og i forbindelse med selve installationen af pælene, også følges.

[Der udsendes en vejledning med nærmere bestemmelser for beregning af kumuleret SEL samt krav til støjprognosticering, kontrolmålinger, dokumentation og øvrige tekniske forhold. Sammen med vejled-ningen udsendes formel og konstanter til approksimation af udbredelsen af undervandsstøj. Disse vær-dier kan bruges til planlægning men skal valideres inden eller i forbindelse med installation.]

d. Angivelse af hvilke støjdæmpende foranstaltninger, der planlægges taget i anvendelse i henhold til prognose og hvilke, der planlægges holdt i reserve for det tilfælde, at prognosen viser sig at underestimere støjen.

7.3 Koncessionshaver skal fastlægge retningslinjer for transport, herunder faste transportveje ind og ud

af mølleområdet både i luften og til søs, der kan bidrage til at reducere støj- og forstyrrelseseffekten især af hensynet til marine pattedyr og områdets fuglebestande.

7.4 Koncessionshaver skal følge regler i havmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 3. juli 2013, her-under bekendtgørelse nr. 32 af 7. januar 2011 om dumpning af optaget havbundsmaterialer (klap-ning), samt regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, herunder regler i bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller.

8. Fiskeri

8.1 Koncessionshaver skal tage kontakt til erhvervsfiskerne med henblik på at tilrettelægge anlægsaktivi-teterne, så fiskeriet ikke påvirkes unødigt.

8.2 Koncessionshaver skal tage kontakt til erhvervsfiskerne i området med henblik på at forhandle om eventuel erstatning efter fiskerilovens §§ 76-80, jf. lov nr. 978 af 26. september 2008 for så vidt angår dokumenterede tab. Spørgsmål om fiskerilovgivningen kan rettes til NaturErhvervstyrelsen. Erstatningsforhandlingerne varetages af Danmarks Fiskeriforening. Det kan dog ikke bekræftes, at foreningen repræsenterer samtlige erhvervsfiskere. Eventuel erstatning omfatter havvindmøllepar-ken samt det interne ledningsnet og ilandføringsnettet. Såfremt der måtte blive fastsat en erstat-ningssum afholdes denne af koncessionshaver.

8.3 Spørgsmålet om erstatning for gener for fiskeriet under anlægsfasen og for permanente tab og den eventuelle erstatnings størrelse, bør så vidt muligt fastlægges inden anlægsfasen.

9. Kulturarv

9.1 Arbejdet indstilles straks, hvis der stødes på beskyttede kulturlevn – det være sig fortidsminder eller historiske skibsvrag - eller hvis koncessionshaver bliver gjort bekendt med, at der i anlægsområdet findes interesser af ovennævnte karakter. Fundet og oplysningerne skal straks meddeles [relevant museum] eller til Kulturstyrelsen, att.: Torben Malm, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, telefon 33 74 51 00. Kulturhistoriske interesser på søterritoriet er fredet i medfør af museumsloven.

10. Hensyn til andre aktiviteter på havet

10.1 Anlægsarbejderne skal koordineres med Søfartsstyrelsen af hensyn til udsendelse af relevante oplys-ninger til skibsfarten gennem Efterretninger for Søfarende. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i dan-ske farvande, for så vidt angår diverse arbejder til søs.

10.2 Placeringen af de enkelte vindmøller skal tilgodese, at der skal være mindst 200 meter i afstand mel-

lem møllerne og sigtelinjen i eksisterende radiokædesystemer. 10.3 Sejlads mellem møllerne skal i driftfasen være tilladt, såfremt Søfartsstyrelsen vurderer det forsvar-

ligt. 10.4 Efter Søfartsstyrelsens evaluering skal relevante forebyggende tiltag iværksættes med henblik på at

sikre sejladsen, f.eks. kollisionsvenligt design af fundamenter og krav om midlertidig såvel som per-manent afmærkning og eventuelt afviserfartøjer. Disse tiltag skal godkendes af Søfartsstyrelsen. [Vis-se typer af havvindmøllefundamenter, eksempelvis fundamenter med skarpe kanter under havover-fladen, kan udgøre en sejladssikkerhedsmæssig risiko. Afhængigt af resultaterne fra sejladsrisikovur-deringen kan der stilles krav om kollisionsvenligt design for havmøllefundamenterne, som skal god-kendes af Søfartsstyrelsen.]

10.5 Permanent søfartsafmærkning af parken skal være godkendt af Søfartsstyrelsen, senest 2 måneder

før etableringen påbegyndes. Beskrivelse af den permanente søfartsafmærkning skal indgå i detail-projektet, jf. punkt 1.9.

10.6 Midlertidig afmærkning af arbejdsområder m.v. skal være godkendt af Søfartsstyrelsen mindst 3 må-

neder før at anlægsarbejdet påbegyndes. 10.7 I anlægsfasen oprettes forbudszoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare omkring hav-

vindmølleparken. Der skal ansøges herom hos Søfartsstyrelsen senest 8 uger3 måneder i forvejen.

10.710.8 Anvendte arbejds- og afviserfartøjer skal følge Søfartsstyrelsens regler om udstyr, beman-

ding m.v. 10.810.9 Efter parkens etablering må der ikke være dybdeforringelser i området i forhold til de oplysnin-

ger, der fremgår af søkort over området. Til dokumentation heraf skal der enten foretages en kom-plet sø-opmåling eller stilles en erklæring fra koncessionshaver om, at der ikke er dybdeforringelser.

11. Afmærkning

11.1 Koncessionshaver skal følge Søfartsstyrelsens opstillede vilkår vedrørende afmærkning før, under og efter etablering, korrekt placering af fundamenter og kabler, underretning af arbejdstidspunkter m.m., jf. bilag 6.2. De endelige krav til afmærkningen vil blive fastsat ud fra det konkrete projekt. Hver enkelt mølle skal endvidere kunne identificeres ved hjælp af tal/bogstaver på mølletårnet. Disse tal/bogstaver skal være af en passende størrelse (0,5-1 meter). Konkrete forslag skal godkendes af Søfartsstyrelsen sammen med den øvrige søfartsafmærkning på grundlag af reglerne i bekendtgørel-se nr. 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 45 af 22. januar 2015 om far-vandsafmærkning i dansk og grønlandsk afmærkningsområde m.v. nr. 229 af 4. april 1989 om af-

mærkning m.v. i dansk afmærkningsområde samt samt publikationerne ”Afmærkning af danske far-vande” og ”IALA Recommendation 139 on the Marking of Man-Made Offshore Structures”.

11.111.2 Hvis arbejdssejlads mellem havn og møllepark krydser en rute, så kan Søfartsstyrelsen evt. opret-te en sejladskorridor, som arbejdsfartøjer skal følge.

11.211.3 Ethvert projekt, som planlægges opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal for-inden anmeldes til Trafikstyrelsen, jf. § 67 a i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. au-gust 2013. Trafikstyrelsen udsteder herefter en attest på projektet, som indeholder kravene til lysaf-mærkningen. De endelige krav til lysafmærkningen vil blive fastsat i hvert enkelt tilfælde, når møller-nes endelige højde og endelige placering er fastlagt. Se afmærkningskravene til vindmøller i ”Be-stemmelser for Civil Luftfart (BL) 3-11”, som findes på www.trafikstyrelsen.dk.

11.311.4 Koncessionshaver afholder udgifter til afmærkning af hensyn til sejlads og luftfart.

12. Interne ledningsanlæg m.v.

12.1 Når kablerne er etableret og indtegnet i de officielle søkort, vil der i henhold til § 4 i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørlednin-ger blive etableret en sikkerhedszone på 200 m på hver side af søkablerne. Sikkerhedszonen indebæ-rer, at der blandt andet etableres forbud mod ankring, og enhver brug af redskaber o.a., som slæbes på bunden. Koncessionshaver skal tage kontakt til Søfartsstyrelsen med henblik på at afklare beskyt-telse af søkabler i havvindmølleparken.

12.2 Såfremt der forekommer større sten langs kabeltraceerne bør disse genudlægges efter aftale med Naturstyrelsen. Flyttes sten og dette gives ændrede vanddybder skal Søfartsstyrelsen og Geodatasty-relsen underrettes om placering og vanddybde.

12.3 Senest 4 uger og gerne 6 uger før arbejdet med udlægning af kablerne under havbunden forventes påbegyndt skal Søfartsstyrelsen underrettes herom. Med underretningen vedlægges en plan/koordinatliste for kabeltraceerne, en tidsplan og en detaljeret arbejdsbeskrivelse med angivelse af de anvendte arbejdsfartøjer, kaldesignaler, kontaktmuligheder samt oplysning om sejladshindrin-gers udstrækning. Samtidig skal der vedlægges forslag til eventuel midlertidig afmærkning under ar-bejdets udførelse såvel som forslag til eventuel permanent afmærkning eller skiltning for kabeltrace-erne. På baggrund af de meddelte oplysninger skal der optages forhandlinger med Søfartsstyrelsen om trafikkens sikring under arbejdets udførelse.

12.4 Søfartsstyrelsen skal under arbejdets udførelse holdes løbende underrettet om ændringer af tids-punkter, arbejdsmetoder m.v. Samtidig med arbejdets afslutning underrettes Søfartsstyrelsen samt Geodatastyrelsen herom. Snarest derefter tilsendes samme myndigheder ajourførte detailtegninger og positionsoplysninger.

12.5 Vilkårene 12.3. og 12.4. finder ikke anvendelse, hvis arbejdet foregår inden for et allerede afmærket arbejdsområde. I sådan tilfælde skal oplysninger om nøjagtig placering gives til Geodatastyrelsen ef-ter etablerin.

12.6 Der må efter udlægning af kabler ikke findes dybdeforringelser i området uden forudgående aftale med Søfartsstyrelsen. Såfremt der er afmærkning i området, må kablerne ikke uden særskilt tilladelse

placeres nærmere end 200 meter fra afmærkningen.

12.7 Ved eventuelle senere reparationer af kablerne skal Søfartsstyrelsen underrettes efter gældende regler. Såfremt en reparation foranlediger ændring af et kabels position eller nedgravningsdybde, skal ajourførte detailtegninger og positionsbestemmelser som ovenfor anført tilsendes Søfartsstyrel-sen efter arbejdets udførelse.

12.8 Såfremt kabler m.v. ikke længere anvendes efter sit formål, skal disse fjernes fuldstændigt fra søterri-toriet, medmindre andet godkendes af relevante myndigheder.

13. Krav til nettilslutning m.v.

13.1 Det samlede vindkraftværk skal overholde de tekniske forskrifter for vindkraftværker over 25 MW.

De tekniske forskrifter kan findes på Energinet.dk´s hjemmeside

13.2 Koncessionshaver etablerer havvindmølleparken med tilhørende ilandføringsnet frem til nettilslut-

ningspunktet jf. bilag 6.1.

13.3 Netvirksomheden/erne sikrer den nødvendige udbygning og forstærkning af det kollektive elnet fra

nettilslutningspunktet. Udbygning og forstærkning af elnettet under 100 kV varetages at den relevan-

te netvirksomhed. Udbygning og forstærkning af elnettet over 100 kV varetages af Energinet.dk.

13.4 Elektriciteten fra havvindmølleanlægget skal ilandføres til det danske kollektive elnet.

14. Overholdelse af tilladelsens vilkår 14.1 Koncessionshaver er forpligtet til at meddele Energistyrelsen de oplysninger, som Energistyrelsen

finder nødvendige for udøvelse af tilsynet, jf. VE-lovens § 59. Energistyrelsen skal bevare fortrolighed om kommercielt følsomme oplysninger.

15. 15.1 Tilladelsen kan tilbagekaldes, såfremt nogen af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke opfyldes. 15.2 Der kan pålægges bødestraf, jf. VE-lovens § 72, ved

- Tilsidesættelse af vilkår i denne tilladelse, - Undladelse af at afgive oplysninger som omhandlet i § 59 eller - Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller undladelse af at afgive oplysninger ef-

ter anmodning.

16. Klageadgang Klager over denne tilladelse kan i henhold til § 66 og § 67 i VE-loven af klageberettigede indbringes for Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360, København K. Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen om at meddele denne tilladelse er offentligt bekendtgjort. Tilladel-

sen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer anderledes. Energiklagenævnets afgørelse kan ikke på-klages til anden administrativ myndighed.

Side 1 af 6


Modeltilladelse til forundersøgelser for [Navn] Havvindmøllepark

(”Forundersøgelsestilladelse”)

[Dette udkast til modeltilladelse er generisk og skal på baggrund af den indsamlede viden fra de 6 VVM-

redegørelser samt kommentarer fra de marine myndigheder tilpasses således at der udarbejdes individelle

tilladelser tilpasset de 6 sites.]

I henhold til § 22 i lov om fremme af vedvarende energi (herefter benævnt VE-loven) skal koncessionshaver

have tilladelse for at kunne gennemføre yderligere forundersøgelser til supplement af de forundersøgelser,

som Energinet.dk allerede har foretaget.

Energistyrelsen har fået delegeret kompetencen til at træffe afgørelse om denne tilladelse, jf. § 3, stk. 1, nr.

5, i bekendtgørelse nr. 36 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Det skal understreges, at der i en række af vilkårene for tilladelsen henvises til love og regler udstedt i med-

før af visse love, som ressortmæssigt hører under andre myndigheder end Klima-, Energi- og Bygningsmini-

steriet. Energistyrelsen tager forbehold for, at ikke alle relevante regler mv., som koncessionshaver er for-

pligtet til at følge, er nævnt i denne tilladelse. Det bemærkes i den sammenhæng, at der til alle tider kan

forekomme ændringer i de gældende regler, hvorfor koncessionshaver skal være opmærksom på, at den til

enhver tid gældende lovgivning skal følges.

Omkostninger, som måtte følge af vilkår, der måtte blive stillet på baggrund af gældende lovgivning, er

Energistyrelsen uvedkommende.

Tilladelsen efter § 22 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr.

1330 af 25. november 2013, gives på følgende vilkår:

1. Tilladelsens område

1.1 Koncessionshaver har ret til at gennemføre forundersøgelser på et område på [xx] km2. Koordinaterne

for forundersøgelsesområdet og de 2 mulige korridorer til ilandføringsnet er angivet i tabellen neden-

for.

[Tabel med koordinatpunkter angivet i UTM]

[Kort over havvindmølleområdet med koordinatpunkter angivet]

1.2 Undersøgelser må foretages på hele det [xx] km2 store område, men de planlagte vindmøller må kun

dække et areal på højst [xx] km2 eksklusive ilandføringsnettet. [En havvindmøllepark på 200 MW må

maksimalt optage 44 km2 inden for området eksklusive ilandføringsnettet Det tilladte arealforbrug ska-

leres ned hvis den ønskede parkstørrelse er mindre, eksempelvis vil en 100 MW park kunne benytte op

til 22 km2. For Bornholm må parken maksimalt være 50 MW, hvorfor det udnyttede område maksimalt

Commented [FSS1]: Hvordan med eventuelle supplerende undersøgelser af sejladssikkerhed?

Side 2 af 6

må være 11 km2.] Se etableringstilladelsen for en nærmere beskrivelse af beregningen af de [xx] km2.

1.3 Tilladelsen gælder, indtil Energistyrelsens godkendelse af detailprojektet foreligger, jf. tilladelse til

etablering af anlægget i bilag 6. I øvrigt gælder de tidsfrister, som fremgår af Aftale om forpligtelse til

at etablere og nettilslutte et elproduktionsanlæg med ilandføringsnet, det [Navn] Havvindmøllepark, i

det [STED] (koncessionsaftalen).

1.4 Såfremt det af tilladelsen omfattede område (eller arealer inden for dette) ikke omfattes af - eller

unddrages - dansk højhedsret i medfør af folkeretlige regler (herunder ved mellemfolkelig overens-

komst), skal koncessionshaver respektere enhver heraf følgende indskrænkning af området, uden at

der i den anledning kan rejses krav mod Energistyrelsen eller den danske stat i øvrigt.

1.5 Tilladelsen medfører ikke indskrænkninger i statens højhedsret over søterritoriet eller statens eneret

over den eksklusive økonomiske zone. Tilladelsen er således ikke til hinder for, at der inden for det af

tilladelsen omfattede område kan tillades andre end koncessionshaver at gennemføre andre former

for aktiviteter, end de i denne tilladelse omfattede. Energistyrelsen vil i den forbindelse påse, at så-

danne eventuelle aktiviteter ikke væsentligt er til gene for aktiviteter omfattet af denne tilladelse.

2. Procedurer og krav i forbindelse med forundersøgelserne

[Energinet.dk har udarbejdet et udkast til vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse), konse-

kvensvurdering af påvirkning på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder samt vurdering af på-

virkning på beskyttede arter (såkaldt bilag IV-arter), som fra april 2015 bliver sendt i offentlig høring i mini-

mum 8 uger. Parallelt gennemføres en ESPOO-høring (høring af nabolande) af Vesterhav Syd, Sæby og

Bornholm. Disse høringer kan lede til præciseringer eller ændringer af vilkårene i denne modeltilladelse. Den

endelige modeltilladelse vil fremgå af det endelige udbudsmateriale, som forventes offentliggjort senest i

januar 2016.]

Det skal bemærkes, at Energinet.dk forud for de allerede gennemførte forundersøgelser har udarbejdet en

konsekvensvurdering af disse. Der kan imidlertid være behov for at gennemføre andre undersøgelser end

dem, som Energinet.dk har foretaget.

2.1 Inden forundersøgelserne kan påbegyndes, skal koncessionshaver oplyse Energistyrelsen om hvilke

forundersøgelser, som denne vil foretage samt erklære, om de vil ligge inden for de forhold, som er

belyst i VVM-redegørelsen og konsekvensvurderingen. Før igangsættelse af forundersøgelserne kan

ske, indsendes en surveyplan med metode og tidsplan for forundersøgelserne.

2.2 Hvis koncessionshaver påtænker at udføre forundersøgelser, som ikke ligger inden for de forhold, som

er belyst i VVM-redegørelsen og konsekvensvurderingen, før igangsættelse af forundersøgelserne kan

ske, indsendes en surveyplan med metode og tidsplan for forundersøgelserne samt en foreløbig vur-

dering af disse forundersøgelsers mulige påvirkning på udpegede internationale naturbeskyttelsesom-

råder (habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) samt mulig påvirkning på be-

skyttede arter (såkaldt bilag IV-arter), jf. bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konse-

Side 3 af 6

kvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. Energistyrelsen

vil på grundlag af den indsendte dokumentation træffe afgørelse om, hvorvidt der skal foreligge en

konsekvensvurdering af disse forundersøgelser. I givet fald skal koncessionshaveren udarbejde en kon-

sekvensvurdering og fremsende den til Energistyrelsens godkendelse.

2.3 Koncessionshaver skal udføre forundersøgelserne på en forsvarlig måde, og således at virksomhed, der

udøves af rettighedshavere i henhold til undergrundsloven, fiskeriaktiviteter, sejlads og anden næ-

ringsvirksomhed i området ikke urimeligt vanskeliggøres.

2.4 Det må forventes, at forundersøgelsesaktiviteter kan forårsage undervandsstøj, herunder ved geotek-

niske undersøgelser og især ved eventuel bortsprængning af ueksploderet krigsmateriel på havbun-

den, som f.eks. miner, krigsgasser eller ammunition m.m. (UXO, Unexploded Ordnance). Undervands-

støj skal om nødvendigt reduceres til et tåleligt niveau af hensyn til Danmarks forpligtelse til at beskyt-

te visse arter og til at opretholde en gunstig bevaringsstatus i de udpegede habitatområder. Der skal

ved meget støjende aktiviteter som minimum iværksættes afværgeforanstaltninger i form af ramp-up

samt anvendelse af ping’ere og sælskræmmere med det formål at beskyttede arter søger ud af det

støjplagede område. I forbindelse med forundersøgelsesaktiviteter der genererer undervandsstøj, skal

det dokumenteres, at lydniveauet ikke overstiger tærskelværdien på 183 dB..

2.5 Koncessionshaver skal tegne forsikring til dækning af de skader, som koncessionshaver - eller andre

personer, på vegne af koncessionshaver - forvolder ved disse undersøgelser. Dokumentation herfor

skal forelægges Energistyrelsen til orientering inden undersøgelser må foretages på søterritoriet.

3. Varsling og kontakt med relevante myndigheder

3.1 Koncessionshaver skal varsle relevante myndigheder, f.eks. Søfartsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen

om konkrete undersøgelser på havet. Det kan f.eks. nævnes, at Søfartsstyrelsen senest 6 uger forinden

konkrete undersøgelser på søterritoriet påbegyndes skal underrettes herom. Herudover er der en sær-

lig procedure for arbejde i såkaldte forbudsområder, hvor der er risiko for at finde UXO’er, jf. neden-

for.

3.2 Myndighederne skal have adgang til at være til stede ved alle undersøgelser. Alle udgifter i forbindelse

med rejse og ophold for disse repræsentanter skal om nødvendigt afholdes af koncessionshaver.

3.3 Såfremt koncessionshaver foretager undersøgelser fra et skib, skal koncessionshaver:

- Rette henvendelse til Danmarks Fiskeriforening for en nærmere drøftelse af tilrettelæggelsen af

undersøgelserne, således at der sikres det nødvendige og størst mulige hensyn til fiskeriet;

Danmarks Fiskeriforening H.C. Andersens Boulevard 37, 1504 København V, tlf.: 70 10 40 40

- Fremsende information om de planlagte undersøgelser til ”Fiskeri Tidende”, Nordensvej 3, Taulov,

7000 Fredericia, tlf.: 76 10 96 63, fax: 75 45 20 65, e-mail: [email protected]

Commented [FSS2]: Evt. henvis til bek. nr. 1351 af 29-11-2013 og det tilhørende vurderingsskema.

Field Code Changed


Side 4 af 6

3.4 Koncessionshaver skal selv indhente eventuelle tilladelser i henhold til anden lovgivning. F.eks. kan det

oplyses, at tilladelser til søopmåling skal ske ved ansøgning til Geodatastyrelsen og ønske om udlæg-

ning af afmærkning og måleudstyr skal ansøges ved Søfartsstyrelsen.

3.5 Hvis der i forbindelse med forundersøgelserne påtræffes eller stødes på beskyttede kulturlevn – det

være sig fortidsminder eller historiske skibsvrag – eller hvis koncessionshaver bliver gjort bekendt

med, at der i anlægsområdet findes interesser af ovennævnte karakter, skal fundet og oplysningerne

straks meddeles til [relevant museum] eller til Kulturstyrelsen, att.: Torben Malm, Fortidsminder, H.C.

Andersens Boulevard 2, 1553 København V, tlf.: 33 74 51 00.

Kulturhistoriske interesser på søterritoriet er fredet i medfør af Museumsloven.

4. Særlig procedure for bortsprængning af UXO’s og ved arbejde i UXO-forbudsområder

[Som led i forundersøgelserne er der dokumenteret forskellige grader af risiko for forekomster af ueksplode-

rede krigsmateriel (UXO) i forundersøgelsesområderne. Det anbefales, at der gennemføres forskellige af-

hjælpende foranstaltninger for at sænke UXO-risikoen i de områder, der er klassificeret med en uacceptabel

risiko.]

[Følgende udkast til vilkår kan blive relevant:

I forbindelse med eventuel uskadeliggørelse af UXO på havbunden benyttes ofte bortsprængning ved så-

kaldt sympatisk detonation, hvilket forårsager undervandsstøj. Med det formål at beskytte havpattedyr

mod skadelige effekter af undervandsstøj gælder følgende vilkår:

4.1 Det såkaldte Sound Exposure Level (SEL) fra hver enkelt sprængning må ikke overstige en tærskelværdi

på 183 dB. I opfyldelsen af dette vilkår skal Energistyrelsens ”Vejledning om undervandsstøj i forbindel-

se med bortsprængning af ueksploderet ammunition” følges. Inden sprængning af UXO må påbegyn-

des skal der sendes en rapport til Energistyrelsens godkendelse, hvor det fremgår hvorledes tærskel-

værdien overholdes og hvorledes vejledningen bliver fulgt.

[Der udsendes en vejledning med nærmere bestemmelser for beregning af SEL samt krav til støjprogno-

sticering, bortskræmning, kontrolmålinger, dokumentation og øvrige tekniske forhold.]

4.2 Arbejde på havbunden i forbudsområder, hvor der kan være UXO, kræver tilladelse efter en særlig pro-

cedure, jf. Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 om forbud mod sejlads, ankring og

fiskeri mv. i visse områder i danske farvande:

4.2.1 Den korridor i forbudsområdet, som skal anvendes i forbindelse med forundersøgelserne, skal

indledningsvis forundersøges og kontrolleres for udlagte miner og andre sprængstofholdige

genstande. En plan for denne forundersøgelse og arbejdsmetode skal sendes til Værnfælles For-

svarskommando, Marinestaben, for godkendelse, med kopi til Søfartsstyrelsen. Koordinaterne

for korridoren skal angives i datum WGS 84 og der skal gives oplysninger om det til formålet

Side 5 af 6

anvendte skib eller fartøj.

4.2.2 Når Værnfælles Forsvarskommando, Marinestaben, skriftligt har godkendt forundersøgelses-

planen, med kopi til Søfartsstyrelsen, kan Søfartsstyrelsen give tilladelse til, at der sejles i korri-

doren med det formål at foretage en undersøgelse for UXO. Ved fund af eventuelle genstande

følges retningslinjerne fra Værnfælles Forsvarskommando, Marinestaben. Forundersøgelsen

skal endvidere angive i hvilken dybde under havbunden, der er blevet undersøgt.

4.2.3 Resultaterne af forundersøgelsen sendes til Værnfælles Forsvarskommando, Marinestaben, som

herefter skal godkende, at der efterfølgende kan foretages sejlads med større skibe, mere dyb-

degående undersøgelser i området samt efterfølgende arbejder i havbunden til den undersøgte

dybde. Søfartsstyrelsen vil herefter skriftligt meddele tilladelse til, at der sejles i korridoren for

at udføre de planlagte arbejder.

4.2.4 Hvis der konstateres rester af UXO i form af ammunition, krigsgasser eller uidentificerede gen-

stande, der kan være farlige, skal arbejdet midlertidigt indstilles, og der skal tages kontakt til

Værnfælles Forsvarskommando, Marinestaben.]

5. Rapportering og behandling af data

5.1 Alle rå-data indsamlet ved eventuelle supplerende forundersøgelser vedrørende natur- og miljømæs-

sige aspekter skal om muligt gøres tilgængelige for offentligheden via de fælles offentlige databaser

(Danmarks Miljøportal samt Miljøministeriets fagdatacentre).

5.2 Koncessionshaver har ansvar for, at rå-data er i de rette formater og er kvalitetssikret, så de kan over-

føres til de fælles offentlige databaser (Danmarks Miljøportal samt Miljøministeriets fagdatacentre).

Spørgsmål om dataindberetning og formater skal koordineres med de ansvarlige for de fælles offentlige

databaser (Danmarks Miljøportal samt Miljøministeriets fagdatacentre).

5.3 Rå-data fra eventuelle supplerende geotekniske forundersøgelser skal indsendes vederlagsfrit til GEUS

(De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Spørgsmål om dataindberetning og

formater skal koordineres med GEUS.

5.4 Alle data fra søopmålinger indsendes vederlagsfrit til Geodatastyrelsen.

6. Ved ejerskifte

6.1 Koncessionshaver skal have Energistyrelsens tilladelse til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser

ifølge denne tilladelse til tredjemand. Energistyrelsen vil i den forbindelse påse, at den fornødne tekni-

ske og økonomiske kapacitet er til stede. I øvrigt vil samtykke kun blive givet, hvis det kan gøres i over-

ensstemmelse med EU-reglerne for offentlige udbud og den til enhver tid gældende VE-lov samt alle

Side 6 af 6

vilkår stillet i denne tilladelse.

7. Overholdelse af tilladelsens vilkår

7.1 Energistyrelsen har ret til at opkræve gebyr for arbejde udført i forbindelse med behandling af og tilsyn

med tilladelsen, jf. bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om betaling for myndighedsbehandling ef-

ter lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi.

7.2 Koncessionshaver er forpligtet til at meddele Energistyrelsen de oplysninger, som Energistyrelsen fin-

der nødvendige for udøvelse af tilsynet, jf. VE-lovens § 59. Energistyrelsen skal bevare fortrolighed om

kommercielt følsomme oplysninger.


umiddelbart anvendelse.

7.4 Denne tilladelse kan tilbagekaldes, såfremt nogen af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke opfyldes.

7.5 Der kan pålægges bødestraf, jf. VE-lovens § 72, ved

- Tilsidesættelse af vilkår i denne tilladelse,

- Undladelse af at afgive oplysninger som omhandlet i § 59, eller

- Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller undladelse af at afgive oplysninger efter

anmodning.

8. Klageadgang

Klager over denne tilladelse kan i henhold til § 66 i VE- loven af klageberettigede indbringes for Energikla-

genævnet, Frederiksborggade 15, 1360, København K. Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter,

at afgørelsen om forundersøgelsestilladelse er meddelt. Klage over tilladelsen har ikke opsættende virk-

ning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer anderledes. Energiklagenævnets afgørelse kan ikke påkla-

ges til anden administrativ myndighed.

1

Plotadmin

From: Sanne Olsen (DEP)


To: Mette Cramer Buch

Cc: Flemming Sparre Sørensen

Subject: VS: Høringssvar: Høring af 6 VVM-redegørelser for kystnære havvindmølleparker

Attachments: Høringssvar- Høring af 6 VVM-redegørelser for kystnære havvindmølleparker.pdf;

Kystnær - Model for Forundersøgelsestilladelse.docx; Kystnær - Model for

Etableringstilladelse_.docx

Kære Mette, Her er høringssvaret fra EVM og SFS som blev sendt til jer tilbage i februar, som du har ringet og spurgt til.

SANNE OLSEN

Direktørsekretær

Koncerncenter

Fra: Sanne Olsen (DEP)

Sendt: 19. februar 2015 11:38

Til: '[email protected]'; '[email protected]' Emne: Høringssvar: Høring af 6 VVM-redegørelser for kystnære havvindmølleparker

Til Energistyrelsen Hermed fremsendes Erhvervs- og Vækstministeriets høringssvar til høring af 6 VVM-redegørelser for kystnære havvindmølleparker. Pga. sygdom kunne svaret ikke sendes før, jeg beklager meget det sene svar. Kontaktperson ved spørgsmål til høringssvaret er: Flemming S. Sørensen Søfartsstyrelsen Maritim Regulering og Besætning (MRB) Tlf. 72 19 61 78 Mobil 91 37 61 78 [email protected]

SANNE OLSEN

Direktørsekretær

Koncerncenter


DK - 1216 København K

www.evm.dk

2

[email protected]

Tlf. 33 92 33 50

Mobil 91 33 72 46

EAN NR. 5798000026001

1

Plotadmin

From: Irith Nør Madsen


To: Tobias Grindsted; Christian Bertelsen

Cc: Lene Gravesen; Jens Schultz Hansen

Subject: Bemærkninger fra MST til VVM for Sejerø Bugt Havmøllepark, j.nr. NST-131-00171

og VVM for Smålandsfarvandet Havmøllepark, j.nr. NST-131-00172

Kære Tobias og Christian

MST har set VVM-redegørelserne for Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet havmølleparker igennem, og vi har et par

enkelte bemærkninger ift. Affaldshåndtering.

I rapporterne Baggrundsrapport, Påvirkning af miljøet i øvrigt og VVM-redegørelse, Del 3: Miljøforhold på land bør

det i omtalen af affaldshåndtering præciseres, at problematiske stoffer og materialer skal identificeres, udsorteres

og håndteres i overensstemmelse med gældende lovgivning om affald. Det bemærkes, at denne lovgivning omfatter

mere end blot affaldsbekendtgørelsen. I den forbindelse kan bl.a. følgende nævnes: Europaparlamentets og Rådets

forordning om persistente organiske miljøgifte, Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i

omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og muligvis bekendtgørelse om selektiv

nedrivning af statsbygninger.

Det bemærkes i øvrigt, at hvad angår nedtagning af møller og håndtering af det affald der frembringes, fremgår det

af, at entreprenøren, 2 år før dekommissionering af møllerne, skal udarbejde en afviklingsplan, som vil følge bedste

praksis og lovgivning på det givne tidspunkt, samt at afviklingen vil foretages efter aftale med relevante

myndigheder. Der bør stilles krav, om at der i forbindelse med nedtagning af møllerne skal udarbejdes en detaljeret

plan for, hvordan problematiske stoffer og materialer vil blive identificeret, udsorteret og håndteret. Der skal

ligeledes udarbejdes en deltaljeret plan for, hvilke af møllernes materialer, der kan nyttiggøres, og for hvordan disse

materialer vil blive håndteret. Endelig skal der udarbejdes en detaljeret plan for, hvordan møllernes øvrige

materialer vil blive affaldshåndteret.

Ift. støj har vi ikke bemærkninger, idet analyserne vedr. støj og støjgener fra havmølleparken foretaget af Rambøll

vurderes at være grundige og fagligt i orden. Rambøll vurderer, at der ingen væsentlige støjkonsekvenser er,

hverken i anlægs- eller driftsfasen af vindmølleparkerne.

I anlægsfasen kan der forekomme støjniveau - ved boliger langs kysten - over de grænseværdier, som det er praksis

at bruge i forbindelse for anlægsprojekter i Danmark. Dette sker ved ramning af møllerne. Men det vurderes, at

være af begrænset periode og derfor ikke væsentligt.

Støj fra vindmøllerne er under grænseværdierne (jf. vindmøllebekendtgørelsen) i driftsperioden – herunder også

den lavfrekvente støj.

Mvh Irith

VVM-koordinator i MST

Med venlig hilsen

Irith Nør Madsen

AC-tekniker l Erhverv

Dir tlf.: (+45) 72 54 42 94 l [email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen l Strandgade 29 l 1401 København K l Tlf. +45 72 54 40 00 l [email protected] l www.mst.dk

1

Plotadmin

From: FES-DOSLA31 Madsen, Kim Michael Gyldenhøj <[email protected]>



Subject: j. nr. NST-131-00172 [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]

Attachments: Bilag 1 til j. nr. NST-131-00172.PDF; Indsigelse til kystnære havvindmøller i

smålandsfarvandet - j.nr.NST-131-00172.DOC


Hej NST Hermed fremsendes indsigelse til det kystnære hav vindmølle projekt i Små Lands Farvandet. Med venlig hilsen Michael Madsen Bygnings- & Anlægskonstruktør MAK Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

DOSLA Korsør Flådestation Korsør Sylowsvej 8 DK-4220 Korsør Telefon: 22 70 74 45 E-mail: [email protected]

www.forsvaret.dk/fes


Vi goer opmaerksom paa, at denne e-mail kan indeholde information, der kun er beregnet for modtageren. Hvis du ved en fejltagelse har modtaget e-mailen, maa du ikke anvende indholdet i nogen sammenhaeng og vi beder dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge besvar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette alle kopier af e-mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Selvom e-mailen og enhvert vedhaeftet fil efter vores overbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan paavirke computeren eller it-systemet, hvori den modtages og laeses, aabnes den paa modtagerens eget ansvar. Vi paatager os ikke noget ansvar for tab eller skade, som er opstaaet i forbindelse med at modtage eller aabne e-mailen. Hvis du har problemer med at aabne vedhaeftede filer, kan du finde information paa dette link http://forsvaret.dk/FKIT/Pages/winmail.aspx . Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by mistake, please inform the sender of the mistake by sending a reply, and then delete the message from your system without making, distributing or retaining any copies of it. Although we believe that the message and any attachments are free from viruses and other errors that might affect the computer or IT system where it is received and read, the recipient opens the message at his or her own risk. We assume no responsibility for any loss or damage arising from the receipt or use of this message. If you are having trouble opening attached files, you can get further information via this link http://forsvaret.dk/FKIT/Pages/winmail.aspx

Østerhoved den. 22.09.2015

j.nr.NST-131-00172

Indsigelse til kystnære hav vindmøller i Små Lands Farvandet.

I henhold til projektmaterialet er det hensigten at placere de 6 indkomne

elkabler fra vindmøllerne, i en samlestation/transformatorstation med 18

meter høje lynafledere. Der er lagt op til 2 mulige placeringer hvor denne

samlestation kan placeres.

(Se venligst vedhæftede bilag 1.)

Punkt A :

Placering :

Næsten for enden af Madevejen, mod øst, lige før man kommer til

flugtskydningsbanen.

Begrundelse :

Placeringen er her helt ideel, idet der ikke er langt til elværket. (Økonomisk

fordelagtigt for anlægsprojektet)

Der er heller ikke så langt fra stranden hvor kablerne kommer op.

(Økonomisk fordelagtigt for anlægsprojektet)

Der er ingen naboer i området overhovedet, som ville blive generet at dette

byggeri eller støj derfra, idet området er udlagt til tung industri.

Ligeledes vil bygningen og de 18 meter høje master blive skjult godt i den

eksisterende bygningsmasse, olietanke og træbevoksning der er i området.

Punkt B :

Placering :

I starten af Madevejen, mod syd, hvor der i forvejen er placeret en af Dongs´

naturgasreduceringscentraler, en Seas-Nve transformatorstation og en TDC

telefoncentral.

(De 3 nævnte byggerier har en maksimal højde på 2,90 meter)

Begrundelse :

Der er langt fra stranden hvor kablerne kommer op til punkt B.(Økonomisk

fordyrende for anlægsprojektet)

Placeringen er ikke ideel, idet der er langt til elværket. (Økonomisk

fordyrende for anlægsprojektet)

Placeringen er her til Meget stor gene for alle de omkringboende naboer, på

Østerhovedvej, Nyvangsvej og Sevedøvej, som har til huse på den fredede

jord samt i det fredede fuglebeskyttelsesområde. Den tætteste nabo vil have

ca. 110 meter til anlægget.

Bygningen og de 18 meter høje master vil rage voldsomt op i det flade terræn

og skæmme udsyn og udsigt. Ligeledes vil støj og summen fra

transformatorer være til gene for de omkringboende naboer.

Konklusion :

Det vil absolut være hensigtsmæssigt at placere samlestation

/transformatorstationen på punkt A.

Der er ingen naboer i området overhovedet, som ville blive generet at dette

byggeri eller støj derfra, idet området er udlagt til tung industri.

Ligeledes vil bygningen og de 18 meter høje master blive skjult godt i den

eksisterende bygningsmasse, olietanke og træbevoksning der i forvejen er i

området.

Med venlig hilsen

Michael Madsen

Østerhovedvej 35, Østerhoved

4230 Skælskør

Tlf. 40 42 70 30

E-mail : [email protected]

1

Plotadmin

From: Carsten Sloth Møller <[email protected]>



Cc: Søren Keller

Subject: Slagelse Kommune Høringssvar vedr VVM for Smålandsfarvendet Havmøllepark -

j.nr. NST-131-00172

Til Naturstyrelsen Hermed fremsender Slagelse Kommune sit høringsvar til VVM for Smålandsfarvandet Havmøllepark. j.nr. NST-131-00172 Slagelse Kommune har tidligere, i forbindelse med den tekniske høring af VVM for Smålandsfarvandet Havmøllepark med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 21 til Slagelse Kommuneplan 2013 og miljøvurdering, fremsendt bemærkninger. Slagelse Kommune har, i forbindelse med offentlighedsfasen, gennemgået høringsmaterialet vedr. VVM for Smålandsfarvandet med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 21 til Slagelse Kommuneplan 2013 og miljøvurdering. En gennemgang af høringsmaterialet har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger fra Slagelse Kommune.

Venlig hilsen Carsten Sloth Møller Planlægger, Cand. Scient. Center for Vækst og Plan Dahlsvej 3 4220 Korsør Dir. tlf: 58 57 47 68 Fax: 58 57 90 10 www.slagelse.dk

EAN: 5798007389444

1

Plotadmin

From: Dorthe Winther <[email protected]>



Subject: VVM for Smålandsfarvandet havmøllepark, j.nr. NST-131-00172 Omø Beboer- &

Grundejerforening

Attachments: Høringssvar VVM Smålandsfarvandet Omø Beboer- & Grundejerforening.PDF

Hermed fremsendes høringssvar vedr. VVM for Smålandsfarvandet havmøllepark, j.nr. NST-131-00172

Venlig hilsen

Dorthe Winther

Formand

Omø Beboer- & Grundejerforening

Hov Agre 8, Omø

4230 Skælskør

5819 9183/61705249

www.omoe-net.dk

Omø Beboer- & Grundejerforening Hov Agre 8, Omø

4230 Skælskør tlf. 58199183 / 61705249

Til Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

e-post: [email protected]

Omø, den 20. september 2015

Høringssvar VVM-redegørelse for Havvindmøllepark Smålandsfarvandet

Omø Beboer- & Grundejerforening skal hermed komme med følgende indsigelser i forbindelse med den

fremlagte VVM-redegørelsen for Havvindmøllepark Smålandsfarvandet:

Placering:

Placering af Havvindmøllepark Smålandsfarvandet griber afgørende ind i et af Omøs sidste og vigtigste

erhverv, der drives fra øen, nemlig fiskeriet. Omøs fiskere henter nemlig en stor del af deres årsindtægt netop

på Omø Stålgrunde i Smålandsfarvandet.

Da alting hænger sammen på Omø, får en negativ udvikling i fiskeriet konsekvenser for bl.a. skole,

børnepasning, dagligvareforretning, færgen og huspriser.

Fiskeriet er et af Omøs oprindelige erhverv, og et af de få erhverv man faktisk kan ernære sig af. Eventuel

etablering af en kystnær havvindmøllepark og efterfølgende mulighederne for restriktioner og

indskrænkninger i fiskerettighederne for f.eks. fiskeri mellem møllerne og fiskeri over søkabler, skaber en

urimelig usikkerhed om Omøs fortsatte eksistens som bæredygtigt samfund.

Visuel påvirkning:

I dag er udsigten fra Omø syd over Smålandsfarvandet og den sydlige del af Storebælt enestående uforstyrret

af tekniske anlæg. De eksisterende landmøller på Lolland og havmøllerne ved Vindeby er synlige, men deres

begrænsede dimensioner og afstanden dertil betyder, at de er uden betydning for oplevelsen af det store

kystlandskab.

Det fremgår af de to visualiseringer fra Omø, at denne oplevelse af Smålandsfarvandet vil blive stærkt

forstyrret. Det meste af horisonten mod syd og syd-øst vil blive dækket af havmølleparken. Forstyrrelsen er

stort set lige voldsom, om der opstilles 10 MW-møller eller 3 MW-møller, fordi de dækker så stor del af

horisonten, og ikke mindst fordi den foreslåede mindsteafstand på 4,2 km fra land tydeligvis er alt for lille

ved havmølleparker af dette horisontale omfang og med møller af denne højde.

I juni 1997 blev der i forbindelse med, at Omø Stålgrunde endnu engang var aktuel som sted for placering af

en storskala havvindmøllepark, udarbejdet en rapport af Elselskabernes og Energistyrelsens Arbejdsgruppe. I

denne rapport ’Havmølle-handlingsplan for de danske farvande’ står der: ”Opstilling af vindmøller inden for

en nærzone på op til 7 – 10 km. fra kysten bør derfor som hovedregel undgås”. Dengang var der tale om 88

m høje møller. I dag er højden på vindmøller mindst det dobbelte, og møllerne vil derfor på godt 4 km’s

afstand være mastodonter, der fuldstændig dominerer billedet mod syd.

Desuden er vi bekymrede for de store møllevinger, der reflekterer solens lys, ligesom det fremgår af

natvisualiseringen, at forstyrrelsen med lys også vil blive voldsom i mørke - et mørke, som netop på Omø

ikke er forstyrret af andre lyspåvirkninger.

Lavfrekvent lyd.

Omø er en unik naturlokalitet uden lys og støjforurening. På stille dage og aftener kan lyden fra skibs-

motorer høres så langt væk som fra Sydlangeland.

En stor industriel vindmøllepark med de tættest placerede møller kun godt 4 km. fra sydkysten af Omø, giver

derfor anledning til stor bekymring om lavfrekvent støjforurening på Omø som følge af møllernes drift.

Den fremlagte rapport viser, at netop Omø er det eneste landområde, der ligger inden for 27-29 dB

støjgrænserne (s. 127-130). Da man ydermere ikke har erfaringer med de nye kæmpevindmøller (10 MW,

hvis støjpåvirkning kun er skønnet), bør der foretages flere undersøgelser, inden man frigiver området til

bebyggelse af en havvindmøllepark med en så markant lydforuening til følge.


Omø Beboer- & Grundejerforening Hov Agre 8, Omø

4230 Skælskør tlf. 58199183 / 61705249

Turisme:

Sydkysten på Omø er bebygget med ca. 130 sommerhuse, ligesom der - som på en af de eneste småøer i

Danmark - er udlagt 46 nye sommerhusgrunde. Som turist og sommerhusgæst søger man Omø pga. den

unikke natur, det varierede dyre- og fugleliv samt roen og freden.

Sommerhusgæster er vigtige for Omø og er i høj grad med til – sammen med de andre turister, der gæster

Omø – at holde liv i nogle af de servicefunktioner, der er basale for, at der også kan være et liv på Omø om

vinteren, f.eks. færgefarten og dagligvarebutikken.

Med bygning af Havvindmøllepark Smålandsfarvandet vil den ro og fred være spoleret, og sommerhus-

området på Omøs sydspids vil have mistet sin attraktion som feriested til skade for Omøs mulighed for at

overleve som helårssamfund.

Der er stor politisk bevågenhed om de danske småøer. Omø er et yderst bevaringsværdigt stykke kultur- og

naturlandskab. Det er derfor vigtigt for os på Omø, at man ikke med en kommende havmøllepark

Smålandsfarvandet ødelægger mulighederne for, at et oprindeligt erhverv fortsat kan udvikles og drives fra

Omø, at man spolerer muligheden for turismen og dermed turisterhvervet og samtidig ødelægger

mulighederne for at Omø fortsat kan bestå som et bæredygtigt samfund.

Der er ingen tvivl om, at placering af en storskala havvindmøllepark vil gribe voldsomt ind i Omøs liv og fra

Beboerforeningens side må vi anbefale, at man finder en anden – mere egnet placering - til en sådan

vindmøllepark.

Med venlig hilsen

Dorthe Winther

fmd. Omø Beboer- & Grundejerforening

Hov Agre 8, Omø

4230 Skælskør

tlf. 58 19 91 83

Mail: dw@danske-smaaøer.dk

1

Plotadmin

From: Henrik S. Lund <[email protected]>

Sent: 3. august 2015 11:16


Cc: Kim Kær Hansen

Subject: VVM-redegørelse for smålandsfarvandet Havmøllepark j.nr.NST-131-00172

Attachments: 030815 Høringssvar Kystnære møller Smålandsfarvandet.DOC

Hermed Danmarks Fiskeriforening PO’s svar på høringen

Venlig hilsen / Best regards

Henrik S. Lund

Marin Biolog

_________ Danmarks Fiskeriforening PO Danish Fishermen PO Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Mobil +45 2924 5565 www.dkfisk.dk

Nordensvej 3, Taulov

7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40

Fax. +45 75 45 19 28

H. C. Andersens Boulevard 37 1553 København V

Tlf. +45 70 10 40 40 Fax +45 33 32 32 38

[email protected] www.dkfisk.dk

3. august 2015

J.nr. NST-131-00172

Høring af VVM for smålandsfarvandet Havmøllepark Danmarks Fiskeriforening PO har følgende kommentarer til høringen. De kommende kystnære havmølleparker vil alle optage arealer af dansk farvand der i dag anvendes til erhvervsfiskeri. Den endelige placering af møllerne er derfor afgørende for, om der i fremtiden kan drives fiskeri i og omkring mølleparkerne. Der skal sikres mest mulig sameksistens i de danske farvande ved at anvende innovative og intelligente løsninger, når de kystnære havmølleparker opføres. For at gøre dette er det afgørende, at der tages hensyn til andre interesser i områderne, ved at inddrage disse parter så tidligt som muligt i processen. Ofte vil selv små ændringer i layout for parken betyde, at der forsat kan drives fiskeri i områderne. Danmarks Fiskeriforening PO forventer, at der som minimum søges dispensation fra kabelbekendtgørelsen, så fiskeri forsat kan drives hen over ilandføringskablet. Hvis muligt, ses det ligeledes gerne, at dispensationen omfatter alle kabler, også inde i parken, så fiskeri muligøres i et så stort areal som muligt. Det er afgørende for de danske fiskere, at der søges dispensation fra kabelbekendtgørelsen, så fiskeri tillades hen over kabler i danske farvande. Det bør sikres, at nedspulingen/nedgravningen af kablerne ikke efterfølgende efterlader emner på overfladen af havbunden, der kan ødelægge fiskernes muligheder for at anvende området. Hvis begrænsninger for fiskerne i området i forbindelse med nedlægningen af kablerne bliver væsentlige, bør man overveje brug af fiskerilovens kapitel 15 for at kompensere de fiskere, der lider et tab. Venlig hilsen Henrik S. Lund Biolog Danmarks Fiskeriforening PO

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Gyngemose Parkvej 50 · 2860 Søborg · Denmark · www.europeanenergy.dk

Høringssvar vedr. VVM undersøgelser i Sejerø Bugt og Smaalandsfarvandet VVM for Smålandsfarvandet havmøllepark, j.nr. NST-131-00172 VVM for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 VVM-undersøgelserne vedr. de to udbudssites Sejerø Bugt og Smaalandsfarvandet blev offentliggjort tidligere på året. De viser at fuld udnyttelse af de to sites ikke er mulig, da det vil indebære en risiko for populationen af sortænder. Et nyt antalsstudie har i mellemtiden vist, at antallet af sortænder er langt større end hidtil antaget. European Energy vurderer derfor, at begge sites kan udbygges fuldt ud, uden at det udgør en trussel for sortanden. European Energy opfordrer derfor Energistyrelsen til at opdatere VVM-undersøgelserne med den nye viden. DHI’s VVM-undersøgelse er baseret på Wetlands Internationals skøn over antallet af sortænder på 550.000. DHI beregner på den baggrund, at minimumspopulationen er på 361.400 ænder. Denne population kan i princippet holde til et tab på 17.000 ænder, men DHI vurderer, at man bør holde sig under et tab på ca. 60 procent eller 10.200 ud af de 17.000 for at være sikker på, at sortanden kan opretholde sin population. Fuld udbygning af de to sites kan ifølge den publicerede VVM sammen med den eksisterende baseline fortrænge op til 17.800 sortænder, og er dermed ikke mulig. Siden VVM-undersøgelsen blev offentliggjort er der imidlertid kommet ny viden om sortanden. Wetlands International har således udgivet et nyt skøn over antallet af sortænder. Det viser, at minimumspopulationen ikke er på 361.400 ænder, men på 600.000 ænder (og maksimumspopulationen på 1,2 mio. sortænder). Wetlands International bekræfter over for European Energy, at 600.000 er den abolutte minimumspopulation, og selv et forsigtighedsprincip kan dermed ikke retfærdiggøre, at tallet reduceres yderligere. Den nye viden om, at populationen betyder alt andet lige, at populationen kan holde til en større fortrængning, uden at blive truet. European Energy anbefaler derfor, at VVM-redegørelsen opdateres med den nyeste viden om sortanden, og at myndighederne på den baggrund revurderer muligheden for at udbygge begge sites. Vi henviser i øvrigt til Tom Langendoen fra Wetland International, der kan nås på tlf.: +31 318660910. Det nye studie kan findes her: http://wpe.wetlands.org/view/2372.

http://www.europeanenergy.dk/

http://wpe.wetlands.org/view/2372

1

Plotadmin

From: Anna Riis Hedegaard <[email protected]>



Cc: Ian Wallentin; Jasmin Bejdic; Holger Bang

Subject: VVM for Smålandsfarvandet havmøllepark, j.nr. NST-131-00172 og Sejerø Bugt

havmøllepark, j.nr. NST-131-00171

Attachments: Høringssvar.PDF

Hermed fremsendes European Energys høringssvar for VVM for Smålandsfarvandet havmøllepark, j.nr. NST-131-

00172 og Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171

De bedste hilsner

Anna Riis Hedegaard

Anna Riis Hedegaard

Kommunikationskonsulent

[email protected]

www.europeanenergy.dk

t: +45 41729034

1

Plotadmin

From: Anna Riis Hedegaard <[email protected]>



Subject: VVM for Smålandsfarvandet havmøllepark, j.nr. NST-131-00172 VVM for Sejerø

Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171

Attachments: Opdateret høringssvar småland og sejerø.PDF; ATT00001.HTM

Kære Naturstyrelse,

European Energy har tidligere indsendt høringssvar vedr. VVM for Smålandsfarvandet

havmøllepark, j.nr. NST-131-00172 VVM for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-

00171. Vi har i melletiden fået gennemført nye beregninger med betydning for VVM-

udkastene, og indsender derfor nu et opdateret høringssvar. Det er vedhæftet denne mail.

De bedste hilsner

Anna Riis Hedegaard


D. 23. september 2015

Opdateret høringssvar vedr. VVM undersøgelser i Sejerø Bugt og Smaalandsfarvandet VVM for Smålandsfarvandet havmøllepark, j.nr. NST-131-00172 VVM for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 VVM-undersøgelserne vedr. de to udbudssites Sejerø Bugt og Smaalandsfarvandet blev offentliggjort tidligere på året. De konkluderer bl.a., at fuld udnyttelse af de to sites ikke er mulig, da det vil indebære en risiko for populationen af sortænder. Et nyt antalsstudie har dog siden vist, at antallet af sortænder er langt større end hidtil antaget, og European Energy vurderer derfor, at begge sites kan udbygges fuldt ud, uden at det udgør en trussel for sortanden. European Energy opfordrer derfor Energistyrelsen til at opdatere VVM-undersøgelserne med den nye viden. VVM-undersøgelsen fra DHI tager udgangspunkt i en minimumspopulation på 361.400 ænder, der er beregnet på baggrund af Wetlands Internationals skøn over antallet af sortænder på 550.000, svarende til en middelværdi. Denne population kan i princippet holde til en fortrængning på 17.000 ænder (PBR), men DHI vurderer (uden nærmere begrundelse), at man bør holde sig under et tab på ca. 60 procent af PBR eller 10.200 ud af de 17.000 for at være sikker på, at sortanden kan opretholde sin population. Når allerede eksisterende vindmølleparker tages i betragtning, kan fuld udbygning af de to sites ifølge den publicerede VVM fortrænge op til 17.800 sortænder, og fuld udbygning er dermed ikke mulig. Siden VVM-undersøgelsen blev offentliggjort er der imidlertid kommet ny viden om sortanden. Wetlands International har således publiceret opdaterede og nye værdier for antallet af sortænder. De nye tal viser, at minimumspopulationen ikke er på 361.400 ænder, men herimod på 600.000 ænder (og maksimumspopulationen på 1,2 mio. sortænder). Wetlands International vurderer samtidig nu ikke længere at sortanden er truet, men at bestanden er stabil. Wetlands International bekræfter over for European Energy, at 600.000 er den abolutte minimumspopulation, og selv et forsigtighedsprincip kan dermed ikke retfærdiggøre, at tallet reduceres yderligere. Den nye viden om populationen betyder alt andet lige, at populationen kan holde til en større fortrængning, uden at blive truet. European Energy har derfor bedt en ekspert fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon om at genberegne PBR-værdier. Beregningen viser, at PBR værdien på baggrund af de nyeste data er steget til ca. 35.500, hvilket giver mulighed for at udbygge begge sites. European Energy anbefaler derfor, at VVM-redegørelsen opdateres med den nyeste viden om sortanden, og at myndighederne på den baggrund revurderer muligheden for at udbygge begge sites som det oprindeligt blev præsenteret i udbuddet. European Energy bemærker i øvrigt, at alle VVM-undersøgelserne for Horns Rev III, Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Bornholm, Smaalandsfarvandet og Sejerø bugt tager udgangspunkt i samme data fra Wetlands Internationals, men at tallene fortolkes helt anderledes i VVM-undersøgelserne for Smaalandsfarvandet og Sejerø bugt. Hvor de øvrige VVM-undersøgelser bruger Wetlands Internationals tal til at vise, at der er en minimumspopulationen på 550.000 sortænder, bruger DHI de samme tal til at sige, at minimumspopulationen er på 361.400 ænder. Heldigvis kommer fortolkningsforskellene ikke til at spille en afgørende rolle i denne sammenhæng, da de nye data bør danne udgangspunkt for en genberegning af



PBR-værdien for sortænder. Men European Energy ønsker at understrege, at det som udgangspunkt vækker bekymring, at tallene fortolkes så forskelligt af de forskellige VVM-leverandører. Der må kunne forventes kongruens og konsensus på så vigtigt et område, da der ellers skabes grobund for tvivl omkring konklusionerne.

Følgende tabel er udarbejdet af Kristian Nering Madsen fra Orbicon på baggrund af den nyeste viden om populationen af sortænder.

Vi henviser i øvrigt til Tom Langendoen fra Wetland International, der kan nås på tlf.: +31 318660910. Det

nye studie kan findes her: http://wpe.wetlands.org/view/2372 og til Kristian Nering Madsen fra Orbicon.

Han kan nås på tlf.: 46300310.



1

Plotadmin

From: Margit & Flemming <[email protected]>


To: NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse

Subject: Smålandsfarvandet Havvindmøllepark - Høringssvar 2. offentlighedsfase, herunder

VVM-rapport. - J.nr. NST-131-00172

Attachments: foto.JPG; foto 4.JPG

Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53

2100 København Ø

Journalnummer: NST-131-00172

Ref.: a. Naturstyrelsens skrivelse af 13. juli 2015.

b. Borgermøde på Konferencecenter Kobæk Strand den 1. september 2015.

C VVM-redegørelse og miljørapport, del 4: Sammenfatning og konklusion.

Bilag: 1. Kort over Vestlige Smålandsfarvand (Vedhæftet).

2. Kort over Nordsøen m. danske og Tyske havvindmølleprojekter.

Høringssvaret sendes på e-mail til: [email protected].

Kragenæs Sejlklub afgiver nedenstående høringssvar, som også efter bemyndigelse fremsættes på vegne

af Danmarks Fritidssejler Union (DFU) samt en række danske sejlklubber. 5000 danske sejlende familier

står dermed bag dette høringssvar.

Generelt

• Kragenæs Sejlklub finder etablering af kystnære vindmølleparker i indre danske farvande værende

helt absurde og i særdeleshed i den vestlige del af Smålandsfarvandet, som er beliggende centralt i

Syddanske Øhav omfattende strækningen fra Stevns syd om Sjælland og Fyn op til Vejle Fjord.

Dette område er det største sammenhængende og mest attraktive område til fritidssejlads i

Danmark. Havvindmølleprojekterne kolliderer endvidere med den fremlagte vækstplan for kystnær

turisme, og vil i øvrigt bidrage til at ødelægge et af de bedste lystsejlerfarvande i Europa.

• De tænkte placeringer af kystnære havvindmøller sker på vanddybder, som er mest attraktive og

anvendte for den rekreative fritidssejlads.

• Specielt kystnære havvindmølleparkprojekter med indsyn fra flere kyststrækninger kompasset

rundt bør tages helt ud af planlægningen.

• Den fremlagte VVM-rapport for Smålandsfarvandet Havvindmøllepark må anses som værende helt

utilstrækkelig, når der stadig er mulighed for, at havvindmølleparken Omø-Syd kan etableres i

samme del af Smålandsfarvandet.

• Kragenæs Sejlklubs høringssvar og indsigelser vil derfor være gældende for begge projekter i

Smålandsfarvandet. De kystnære havvindmølleprojekter i Smålandsfarvandet, ”Smålandshavet

Havvindmøllepark” og ”Omø-Syd Havvindmøllepark” omfatter et samlet område på knap 100

kvadratkilometer. (Se vedhæftede kort).

2

• VVM-redegørelsens konklusion om påvirkninger som følge af Smålandsfarvandet Havvindmøllepark

(Marine forhold) for så vidt angår rekreative forhold og sejladsforhold, hvor påvirkninger i såvel

anlægsfase, som driftsfase og afviklingsfase er vurderet som ”ubetydelig” er uden hold i

virkeligheden. Dette skyldes, at AIS-registreringer af trafikken i området stort set ikke omfatter den

rekreative lystbådssejlads. Kun meget få lystfartøjer har installeret AIS. Påvirkningerne af den

rekreative lystbådssejlads vurderes at være væsentlig i alle tre faser. Første offentlighedsfase og

udarbejdelse af HAZID-rapporter (Kortlægning og imødegåelse af faremomenter under etablering

og drift) som et led i udarbejdelsen af VVM-rapporterne viser, at myndighedernes kendskab til

fritidssejlads i indre danske farvande nærmest er ikke eksisterende.

• De fremlagte AIS-registreringer for fritidssejlere er således direkte vildledende.

Kragenæs Sejlklubs indsigelser/kommentarer til projekter med kystnære havvindmølleparker i

Smålandsfarvandet

1. Kragenæs Sejlklub ser med bekymring på udviklingen af projekter til placering af kystnære

havvindmøller i indre danske farvande, herunder i store dele af det vestlige Smålandsfarvand med

vindmølleparkerne ”Smålandshavets Havvindmøllepark” og ”Omø-Syd Havvindmøllepark”.

2. Sejlklubbens betænkeligheder er også gengivet i de tilbagesvar, klubben har afgivet i forbindelse

med deltagelse i HAZID-møder i 2013 og 2014 i forbindelse med identifikation og imødegåelse af

faremomenter under etablering og drift.

3. Det skal understreges, at Kragenæs Sejlklub har placeret sig ”oppe i helikopteren”, når det gælder

den fremtidige udnyttelse og udvikling af det fantastiske rekreative turisme- og sejladsområde som

omfatter ”Syddanske Øhav”, dvs. hele strækningen fra Stevns syd om Sjælland, nord om Langeland,

syd om Fyn samt Lillebælt op til Vejle Fjord. Smålandshavet er placeret centralt i ”Syddanske Øhav”

og tiltrækker et meget stort antal sejlende turister i lystfartøjer hvert år fra især Danmark, Tyskland

og Sverige.

4. Alene i Bøgestrømmen passerer mere end 25-30.000 lystfartøjer hvert år. Fortrinsvis i månederne

juni-juli-august. Og der er som bekendt adskillige adgangsveje til Smålandsfarvandet:

Langelandsbæltet, Storebælt, Lundeborg Bælt, Guldborgsund, Grønsund og Bøgestrømmen. Sejlere

fra hele Danmark, det øvrige Scandinavien og Tyskland søger hver sommer mod et af Europas

bedste sejlervande, nemlig ”Syddanske Øhav” og dermed også Smålandsfarvandet. Sejlklubberne

ved Smålandsfarvandet og i umiddelbar tilknytning hertil bidrager naturligt også til lystsejladsen i

Smålandsfarvandet. Sydstævnekredsen under Dansk Sejlunion omfatter således 4256 medlemmer.

Tyske sejlsportsorganisationer har adskillige gange kåret Syddanske Øhav til et af Europas bedste

farvande til fritidssejlads. Smålandsfarvandet besejles af mange tyske lystsejlere samt svenske,

norske og hollandske lystsejlere. Sejlads syd om bl.a. Lolland-Falster er ikke nær så attraktiv som

sejlads i Syddanske Øhav - og dermed sejlads i Smålandshavet.

5. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kun knap 38% af fritidssejlerne vurderes at være

organiseret i en klub under Dansk Sejlunion.

6. Med en etablering af Smålandshavet Havvindmøllepark etableres der en effektiv spærring for fri

sejlads i Vestlige Smålandshav. Etableres ”Omø Syd” også, bliver ”Proppen i Hullet” (omtalt i

forbindelse med HAZID-rapport for Smålandshavets Havvindmøllepark og Omø-Syd

Havvindmøllepark) væsentlig større og vil stort set sætte en stopper for den E-W gående

3

lystfartøjers sejlads i Smålandshavet. Endvidere vil en eller to havvindmølleparker spærre af for al

SE-NW gående sejlads til og fra N-spidsen af Langeland over og om Omø Stålgrunde fra Kragenæs,

Vejrø, Fejø, Femø, Askø, Bandholm og Sakskøbing. Også N-gående sejlads til og fra Stigsnæs fra

Ståldybet vil blive kraftigt berørt.

7. DW-ruten, hvor sejlerne kun må sejle på tværs, og de trafikregulerede ruter i Langelandsbæltet og

Storebælt giver i forvejen begrænsninger for lystsejlads i området. Med etablering af en eller to

havvindmølleparker i det vestlige Smålandsfarvand presses fritidssejladsen naturligt ud mod disse

tvangsruter i Storebælt og Langelands Bæltet.

8. Etablering af havvindmølleparker i bl.a. Smålandsfarvandet vil som tidligere nævnt være i direkte

konflikt med regeringens vækstplan for kystturisme i Danmark og dermed direkte ødelæggende for

det rekreative og erhvervsmæssige potentiale, som kommunerne rundt om Smålandshavet har så

stort behov for at udnytte. Turismen og turistudviklingen på øerne i Smålandsfarvandet vil lide

ubodelig skade. Det gælder specielt øerne Vejrø, Omø, Agersø, Fejø og Femø.

9. Tyske sejlsportsorganisationer har adskillige gange kåret Syddanske Øhav til et af Europas bedste

farvande til fritidssejlads. Smålandsfarvandet besejles af mange tyske lystsejlere samt svenske,

norske og hollandske lystsejlere. Sejlads syd om bl.a. Lolland-Falster er ikke nær så attraktiv som

sejlads i Syddanske Øhav - og dermed sejlads i Smålandsfarvandet.

10. Det samlede antal vindmøller i de to havvindmølleområder (i værste fald op mod 130 vindmøller)

og ikke mindst størrelsen af møllerne vil betyde, at beboere og turister på flere hundrede

kilometers kyststrækning på Sydsjælland, Lolland, Nordfalster, Langeland og dele af Østfyn samt

øerne i Storebælt og Smålandshavet vil få udsigt til en skov af store vindmøller. En udsigt som også

vil være meget markant i baglandet på de omtalte kyststrækninger.

11. Smålandshavet er et fantastisk naturområde med stor rekreativ værdi både for danskere og for

turister. Havvindmøller bør derfor generelt placeres, hvor kun én kyststrækning skæmmes, f.eks.

på den jyske vestkyst, hvor fritidssejlads naturligt også er meget begrænset.

12. Etablering af kystnære havvindmølleparker i vestlige Smålandsfarvand vurderes også at være

problematisk i forhold til Natura 2000 områderne i Storebælt/Agersø/Omø samt nord for Lolland.

13. Lystsejlads i havvindmølleområder må betegnes som uinteressant. Især for sejlbåde begrænses

bevægelsesfriheden, dels på grund af turbulens og dels som følge af, at sejlbåde på kryds har behov

for krydsben på adskillige sømil. Etablering af korridorer i vindmølleparkerne til ”tvangssejlads” vil

derfor ikke være en tilfredsstillende løsning.

14. Jeg har tidligere i forbindelse med HAZID-arbejdet fremsendt et foto af søkort nr. 142 STOREBÆLT

S-lige del, hvor de allermest anvendte ruter for lystfartøjer er indtegnet sammen med placeringen

for ”Smålandshavets Havvindmøllepark” (Pink afgrænsning) samt placeringen af Omø-Syd (Grøn

afgrænsning). Fotoet illustrerer således meget tydeligt de kommende problemer for den sejlende

turisme. Den mest anvendte rute for besejling af Lolland Kommunes øer i Smålandshavet med

tilhørende havne: Ståldybet-Omø Stålgrunde-Store Bælt-Lundeborg Bælt lukkes helt i en

byggeperiode på mindst 3-4 år og vil under drift være lidet attraktiv for især sejlbådssejlads, blandt

andet p.g.a. turbulens fra vindmøllerne. Sejlbåde på kryds anvender krydsben på adskillige sømil.

Med andre ord ikke sejlads i lige linier fra punkt A til B, men sejlads i store havområder fra punkt A

til B.

4

15. Det er Kragenæs Sejlklubs vurdering, at forudsætningerne for etablering af kystnære havvindmøller

må være ændret betydeligt med den nylig indgåede aftale om etablering af Horns Rev III, hvor

svenske Vattenfall tilbyder en pris afregningspris på 77 øre pr. kwh. Etablering af havvindmøller

ude i Vesterhavet/Nordsøen må kunne erstatte mange vindmøller på land og kystnære

havvindmøller i indre danske farvande.

16. Jeg vedhæfter ligeledes et kort over de danske vindmøllers placering og kommende placering på

Horns Rev i Vesterhavet/Nordsøen. Af samme kort fremgår de tyske planer om etablering og

udbygning af havvindmølleparker på stort set hele den tyske fastlandssokkel i Nordsøen. Danmark

er ikke kun bagud på point efter min vurdering! Se vedhæftede kort.

17. Kragenæs Sejlklub er af den opfattelse, at Smålandsfarvandet har potentiale til udvikling af et

maritimt turismecentrum midt i Syddanske Øhav. Det vil kræve en satsning med oprustning og

udbygning af lystbådehavnene rundt om Smålandsfarvandet og på vore øer med tilhørende

faciliteter som gode sandstrande, spise- og overnatningsfaciliteter. I det hele taget

oplevelsesmuligheder, der får den sejlende turisme til at vælge flere sammenhængende

overnatninger i havnene. En sådan oprustning vil også kunne tiltrække flere ikke sejlende turister

store dele af året Denne satsning vil hensigtsmæssigt skulle ske i samarbejde med alle

kommunerne rundt om Smålandsfarvandet og dermed den østlige del af Syddanske Øhav,

koordination af markedsføring, fælles brochurer osv., ligesom samarbejdet i Baltic Sailing vil kunne

udbygges.

18. Og endelig sidst, men væsentligst:

Det er Kragenæs Sejlklubs vurdering, at med indgåelsen af aftalen med svenske Vattenfall om

opførelse af Horns Rev 3 vest For Esbjerg med en afregningspris på 77 øre pr. KWH falder et af de

væsentligste argumenter for etablering af kystnære havvindmølleparker faldet bort.

Afregningsprisen for Horns Rev 3 er som tidligere annonceret præcis den samme pris som

forudsættes i statens udbud af de 6 områder til prækvalifikation i forbindelse med opførelse af

kystnære havvindmølleparker i indre danske farvande, nemlig 77 øre pr. KHW.

Etablering af havvindmøllerparker ude i Vesterhavet/Nordsøen kan erstatte mange vindmøller på

land og gøre etablering af kystnære havvindmølleparker i indre danske farvande helt overflødig.

Hovedkonklusion og anbefaling:

Etablèr havvindmølleparkerne i Vesterhavet/Nordsøen i stedet for at ødelægge vore rekreative

fritidssejladsområder i indre danske farvande!

Med venlig hilsen

Kragenæs Sejlklub

Flemming Caspersen

Formand

Søvængerne 28

4953 Vesterborg

Telefon 24620442

E-mail: [email protected]

5

Denne e-mail blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware.

www.avast.com

1

Plotadmin

From: Ib Larsen <[email protected]>



Subject: VVM for Smålandsfarvandet Havmøllepark. J.nr. NST-131-00172

Til

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Vedr.: VVM for Smålandsfarvandet Havmøllepark. J.nr. NST-131-00172

På baggrund af en større screening udpegede staten i 2012 seks områder som egnede til kystnære møller.

Danmarks Naturfredningsforening bød denne helhedsorienterede screening af egnede områder til opsætning

af kystnære havvindmøller velkommen. Hvert af de udpegede arealer kan ”rumme” 200 MW (på nær

Bornholm som kun kan rumme 50 MW). Da Energiforliget kun ligger op til en total udbygning på 350 MW,

betyder dette i praksis, at der kun vil være brug for 1 ¾ af de i alt 6 udpegede arealer, hvis hvert område

udnyttes optimalt. Vi mener derfor, at udbygningen naturligvis skal begrænses til få, dvs. 2, store parker, for

at undgå mange ”små” påvirkninger af kystlandskaberne. Det er desuden afgørende for os, at udviklingen

sker i de 2 områder, som, VVM-undersøgelserne peger på, er de mindst sårbare.

Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Slagelse har noteret sig, at vindmølleparken

Smålandsfarvandet kun kan understøtte 100 MW jf VVM'en, da man ellers ikke mener at kunne afvise

skadevirkninger på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet: F96.

Citat fra VVM-redegørelsens konklusion:

Det vil altsa alene være muligt at etablere en havmøllepark pa 100 MW i Sma- landsfarvandet og under forudsætning af, at der ikke samtidigt etableres kystnæ- re havmølleparker ved Sejerø Bugt eller ved Sæby for at en skadevirkning pa udpegningsgrundlaget for sortand kan afvises.

Alene på denne baggrund kan DN ikke støtte op omkring projektet i Smålandsfarvandet, i det dette ville

nødvendiggøre min 3 parker (100 MW + 200 MW + 50 MW).

Venlig hilsen

Ib Larsen

Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Slagelse

Frølundevej 108

4220 Korsør

Sendt fra min iPad

1

Plotadmin

From: Tarjei Haaland <[email protected]>



Subject: Greenpeace Høringssvar til VVM for Smålandsfarvandet og Sejerø Bugt

Havmølleparker

Greenpeace kommentar til VVM for Smålandsfarvandet Havmøllepark og VVM for Sejerø Bugt Havmøllepark j.nr.

NST-131-00172 og NST-131-00171

Greenpeace mener, at VVM-redegørelsernes konklusioner vedr. sortanden bør genberegnes med

udgangspunkt i de nyeste data om bestanden af sortanden.

Vi finder det meget relevant og afgørende, at datagrundlaget opdateres særligt set i lyset af, at

ministeriet selv anerkender følgende i et notat til forligskredsen om sagen: ”Konklusionerne om

sortand i VVM-redegørelserne bygger altså på en række antagelser og betragtninger om bl.a.

bestandsstørrelser, som er forældede og derfor bør opdateres fremadrettet”.

Med venlig hilsen

Tarjei Haaland

Greenpeace

-------------

Tarjei Haaland

Klima- og energimedarbejder

Greenpeace Norden/København

Njalsgade 21G

28109053

2

1

Plotadmin

From: Knud Flensted <[email protected]>



Cc: Tobias Grindsted

Subject: Kystnære havvindmølleparker høringssvar fra DOF 2015 september

Attachments: Kystnære havvindmølleparker høringssvar fra DOF 2015 september.PDF

Importance: High

Til Naturstyrelsen

Høring om kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet.

J.nr. NST-131-00171

J.nr. NST-131-00172

Modtag venligst Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) høringssvar til VVM-redegørelser og forslag til

kommuneplantillæg for kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet samt

supplerende bemærkninger til VVM-redegørelsen for havvindmøllepark ved Sæby. Efter aftale med Tobias

Grindsted fremsendes høringssvaret i dag.

Venligst

Knud Flensted

Med hilsner fra/ With regards from ____________________________________________ Knud N. Flensted Biolog, naturbeskyttelsesmedarbejder/ Conservation manager, MSc BirdLife/Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 138-140 1620 København V Danmark Telefon (direkte): +45 33283833 Mobiltelefon: +45 21242275 [email protected] www.dof.dk www.birdlife.org

Naturstyrelsen og Energistyrelsen

[email protected]

23. september 2015

Høring om kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet.

J.nr. NST-131-00171

J.nr. NST-131-00172

Modtag venligst Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) høringssvar til VVM-redegørelser

og forslag til kommuneplantillæg for kystnære havvindmølleparker i Sejerø Bugt og

Smålandsfarvandet samt supplerende bemærkninger til VVM-redegørelsen for

havvindmøllepark ved Sæby.

DOF støtter varmt udbygning af vindstrømproduktionen, når det sker på et forsvarligt

grundlag og under fornøden hensyntagen til væsentlige naturværdier. Det fremgår af

foreningens naturpolitik.

I de konkrete områder, Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet, gør DOF indsigelser og fraråder

kraftigt etablering af vindmøller, da der her er tale om meget væsentlige og vigtige

rasteområder for flere arter af havfugle, herunder især sortand, ederfugl og fløjlsand.

Det potentielle havvindmølleområder i Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Nordlige

Kattegat udgør dele af Nordeuropas absolut vigtigste raste- og fældningsområder for

Sortand. VVM-materialet (navnlig baggrundsrapporterne) redegør for dette på glimrende

vis, og der er desuden nyligt publiceret en helt ny rapport fra Århus Universitet (Titel:

Relationen mellem den geografiske fordeling af fældende havdykænder og menneskelige

aktiviteter i Sejerøbugten), som underbygger Sejerøbugt-områdets store betydning også på

andre årstider end dem, der især vægtes i VVM-materialet. Det er således velkendt, at

Sejerø Bugt er et af landets vigtigste fældningsområder (juli-september) og vigtigste

overvintringsområder (oktober-april) for netop sortand. Danmark er samlet set verdens

vigtigste rasteområde for sortand.

Ifølge EU-fuglebeskyttelsesdirektivet og Natura 2000-retsregler samt den nationale miljø-

og naturlovgivning (herunder bl.a. miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) er Danmark forpligtet til at

beskytte de naturtyper og arter, som er årsagen til, at de beskyttede områder er udpeget


(dvs. til at beskytte ’udpegningsgrundlag’), og der må ikke udføres projekter, som risikerer

at medføre skade på udpegningsgrundlaget - uanset om aktiviteten foregår i eller uden for

et beskyttet område.

Forekomsten af arten Sortand i såvel Sejerø Bugt som Smålandsfarvandet skal ses som en

dele af en større sammenhængende bestand af fugle, som opholder sig i områderne,

inklusiv de nærliggende potentielle kystnære havmølleområder og deres omkringliggende

forstyrrelseszoner der fysisk overlapper med de Natura 2000-områderne.

Idet DOF lægger meget stor vægt på netop disse områders store betydning for fuglelivet,

herunder ikke mindst for havdykænder som Sortand, Ederfugl og Fløjlsand, bemærkes i

første omgang den meget klare konklusion i VVM-redegørelserne for de tre kystnære

havvindmølleparker ved Sæby, i Sejerø Bugt og i Smålandsfarvandet (fremfår adskillige

steder i VVM-redegørelserne, bl.a. i sammenfatningerne og resumeerne, men her citeret fra

VVM-redegørelsen vedr. Sejerø Bugt): ”Det vil altså alene være muligt at etablere en

havvindmøllepark på 100 MW ved Sejerø Bugt og under forudsætning af, at der ikke

samtidig etableres kystnære havmølleparker ved Smålandsfarvandet eller ved Sæby for at

en skadevirkning på udpegningsgrundlaget for sortand kan afvises.’ Der kan således ikke

tillades mere end højst én park på 100 MW ved områder, der er afgørende for den

internationalt vigtige bestand af sortand.

I de bagvedliggende VVM-rapporter ses imidlertid ikke noget fyldestgørende grundlag for

at acceptere én havmøllepark i nævnte vigtige områder, tværtimod.

VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt konkluderer fx: ”Med hensyn til sortand vil den

additive dødelighed, som Sejerø Bugt Havmøllepark sammen med eksisterende

havmølleparker medfører, imidlertid være af en størrelsesorden, hvor det vurderes, at der

er risiko for en skadevirkning for sortand som art og for integriteten af

fuglebeskyttelsesområde F94 Sejerø Bugt og Nekselø med sandsynlige negative følger for

bevaringsmålsætningen for sortand og området. Det er ud fra forsigtighedsprincippet

vurderet, at der ved etablering af en havmøllepark reduceret til 100 MW i Sejerø Bugt kan

afvises en skadevirkning på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F94.

(VVM-redegørelse og miljørapport, Del 0: Ikke-teknisk resumé, s 30).

Det fremgår imidlertid af de faglige vurderinger i de to tilgrundliggende tekniske VVM-

baggrundsrapporter, hvori de fuglemæssige forhold analyseres, at disse ikke leverer et

tilstrækkeligt grundlag for VVM-redegørelsens overordnede konklusion.

I den ene af de to baggrundsrapporter som tilsammen danner grundlag for konklusionen

(Titel: Sejerø Bugt Offshore Wind Farm Birds and Bats Technical Background Report)

fremgår følgende af rapportens afsluttende opsamling:

An important disadvantage of aerial survey data is that there was no correction

applied for availability bias of diving birds, which may spend substantial part of

daytime underwater (see chapter 4.1.6). So far, the availability bias has not been

addressed by the majority of standard aerial survey schemes conducted in

European countries including Denmark.

As presented in this report, every step of the methodology used for estimation of

water bird abundance adds its own degree of uncertainty to the overall estimates:

distance analysis results have varying confidence interval of ESWs for different

species, standard error of distribution models also vary by species, survey and

location.

Perhaps the largest and unquantifiable uncertainty is associated with the data

collection method itself, i.e. the aerial surveys, which are conducted at high speed

and may cause high disturbance of birds. Upcoming digital surveys have good

potential of eliminating some of the biases associated with field data collection.

The size of the bio-geographic population of Common Scoter (= sortand) is rather

uncertain and is believed to be larger than the current official estimates suggest

(Petersen et al. 2014).

If population sizes of Common Scoter and divers are actually different than the

current official estimates suggest, the estimated percent of the total affected

populations and PBR estimates would be different for the Sejerø Bugt wind farm.

Eksperterne tager således både væsentlige og velbegrundede forbehold både hvad angår

den anvendte fugleregistreringsmetode, den anslåede forekomst af sortænder i

mølleområdets og dets omgivelser samt med hensyn til beregningerne af hvor meget en

havvindmøllepark vil kunne påvirke sortandebestanden.

Der er derfor ikke tilstrækkeligt faglig belæg for at der konkluderes, at en reduktion af

havvindmølleparken i Sejerø Bugt fra 200 MW til 100 MW vil kunne sikre, at der ikke vil

være en væsentlig negativ effekt på sortænderne i Sejerøbugten - både uden for og inden

for Natura 2000-områderne.

I den anden faglige baggrundsrapport (Titel: Sejerø Bugt Offshore Wind Farm.

Appropriate Assessment Birds Natura 2000) er den afsluttende konklusion:

Although the estimated cumulative displacement related mortality points at

possible adverse cumulative effects of the wind farm development on the integrity of

the SPA, the uncertainties mentioned above warrant further considerations and

simulations in order to quantify the exact range of outcomes in terms of additive

mortality and long-term population development of the three species of seaducks in

the SPA. This is especially relevant for Common Scoter (= sortand), both due to the

significance of the estimated impacts on this species, and due to the uncertainties

regarding the current size of the biogeographic population.

Det er tilsvarende ensbetydende med, at man ikke på det foreliggende grundlag med

tilstrækkelig faglig sikkerhed kan vurdere de mulige kumulative effekter for sortænder i

Sejerø Bugt (inklusiv i F94) ved opsætning af havvindmølleparker i Smålandsfarvandet og

ved Sæby/Læsø.

Det kan derfor konstateres, at den overordnede konklusion i VVM-redegørelserne om, at

en reduktion fra 200 MW til 100 MW vil kunne sikre, at der ikke bliver tale om en negativ

indvirkning på udpegningsgrundlaget for F94, hviler på et tydeligvis ufuldstændigt fagligt

grundlag. En så spinkelt fagligt underbygget vurdering må anses for at være i strid med

forsigtighedsprincippet og med både ånden i og ordlyden af bestemmelserne i EU's

fuglebeskyttelsesdirektiv, EU's Natura 2000-retsregler og den danske lovgivning på

området. Det må formodes, at såvel Natur- og Miljøklagenævnet som Europa-

Kommissionen vil dele denne opfattelse, skulle sagen blive forelagt disse instanser.

Ud over disse åbenlyse - og i de faglige baggrundsrapportere erkendte - faglige mangler og

svagheder bør der også peges på et andet væsentligt forhold, som understreger, at VVM-

redegørelsen konklusion hviler på usikre og diskutable antagelser.

I den tekniske analyse i baggrundsrapport ”Sejerø Bugt Offshore Wind Farm Birds and

Bats Technical Background Report” er der i forbindelse med vurderingen af den negative

effekt på sortandebestanden taget udgangspunkt i en antagelse om at sortænder fortrænges

med 75 % i selve vindmølleområdet og med 50 % i en forstyrrelseszone på 0-3 km fra

vindmølleområdet.

En faglig undersøgelser foretaget af DCE - Dansk Center for Miljø og Energi i 2014

(”Post-construction evaluation of bird abundances and distributions in the Horns rev 2

offshore wind farm area, 2011 and 2012”) angives, at havvindmøller på størrelse med de

forventede i Sejerø Bugt fortrænger sortænder i større omfang. Her vurderes det, efter at

dette specifikt er blevet undersøgt ved Horns Rev 2 havvindmøllepark, at sortænder

bortskræmmes på en afstand udover 5 km. I andre faglige redegørelser opereres også med

større afstande (fx 4 km i ”Havvindmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse,

baggrundsrapport nr. 16 DMU 2000).

Sådanne usikkerheder burde ud fra det generelle VVM-paradigme om ”worst case” samt

forsigtigheds-princippet føre til, at der regnes med større fortrængningseffekter og

fortrængningsafstande end de i VVM-redegørelsen anvendte.

Der er nye, mere valide og relevante faglige fugleregistreringsdata tilgængelige, som

indikerer, at konsekvenserne for sortandebestanden i Sejerø Bugt – og i F94 - vil

være mere alvorlige end antaget i VVM-redegørelsen

Den foreliggende VVM-redegørelse har beregnet fortrængning og heraf afledte større

tætheder, fødekonkurrence og dødelighed ud fra flyvedygtige fugle.

Det er imidlertid almindelig kendt at Sejerø Bugt rummer forekomster af ikke flyvedygtige

svingfjerfældende sortænder i juli til september, jf. den nye rapport fra Århus Universitet

nævnt ovenfor.

Den i VVM-redegørelsen anvendte beregningsmetode for fortrængning af sortænder kan

ikke overføres til ikke flyvende (fjerfældende) fugle. Og der er ikke i VVM-redegørelsen

foretaget særlige vurderinger for fjerfældende sortænder, hvis følsomhed over for

forstyrrelser i form af vindmøller og daglig sejlads med servicebåde - som larmer, sejler

hurtigt og har hyppige retningsskift - vil være markant større.

Sortænder er kendte for at være ekstremt følsomme over for forstyrrelse i de perioder hvor

de er i svingfjersfældning. I en tidligere ekspertundersøgelse heraf fastslås det, at der først i

en afstand af 10 km (se ”Faktorer der påvirker fordelingen af sortænder i

fældningsperioden i Ålborg Bugt, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet,

2009”) ikke kan spores en effekt på forekomsten af fjerfældende sortænder.

Der kan ikke være berettiget tvivl om, at den forøgede dødelighed af sortænder (som følge

af fortrængning), som vil være resultatet af etablering af en havvindmøllepark i

Sejerøbugten, og som i VVM redegørelsen (Baggrundsrapport: Sejerø Bugt Offshore Wind

Farm. Appropriate Assessment Birds Natura 2000, tabel 8.8) vurderes til at være på

mellem 4.241 - 4.790 individer årligt, ville være markant større, hvis skadevirkningen på

fjerfældende sortænder var medtaget i beregningerne. Det må anses for at være en meget

væsentlig mangel og svaghed i den pågældende VVM-redegørelse.

I en ny undersøgelse foretaget af Århus Universitet, Dansk Center for Miljø og Energi for

Naturstyrelsen (Titel: Relationen mellem den geografiske fordeling af fjerfældende

havdykænder og menneskelige aktiviteter i Sejerøbugten. Notat fra DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, Århus Universitet, 11. september 2015) fremlægger resultater

fra en undersøgelse af forekomsten af svingfjerfældende sortænder i Sejerøbugten i

sommeren 2014. Sejerø Bugt er valgt som undersøgelsesområde, fordi der er en kendt

forekomst af fældende sortænder her, hvilket skyldes særligt ideelle forhold i form af

moderat forstyrrende sejllads, svag strøm samt tilpas lav havdybde og forekomst af

fødegrundlag i form af muslinger.

Undersøgelsen anvender en moderne og væsentlig mere pålidelig fugle-registreringsteknik

end de i VVM-redegørelsen anvendte. Der er tale om digital-ortho-foto-teknik, hvor der

registreres fugle vha. et særligt kamera med meget høj opløsning, og hvor der flyves højere

over havoverfladen (475 meter) end i VVM-registreringerne (kun 76 meter). Ved lav

flyvning vil mange sortænder, og især de mere sky fjerfældende sortænder, dykke lang tid

før overflyvningen finder sted. Fuglene bliver skræmt, dykker og tælles således ikke med.

Desuden overser de menneskelige observatører i de lavt flyvende fly nemt sortænder på

overfladen, fordi de er små og mørke modsat fx større og mere brogede fugle som fx

ederfugle. Den højere flyvning formodes at reducere problemet med de dykkende ænder

meget væsentligt, og optælling af fugle ved hjælp af fototeknik er væsentlig mere valid end

registrering af menneskelige observatører.

Den i DCE undersøgelsen anvendte fugleregistreringsmetode er i dag lovpligtig i bl.a.

Tyskland og Storbritannien i forbindelse med VVM-procedurer.

VIGTIGT: Den nye undersøgelse dokumenterer, at et stort antal fjerfældende sortænder

ligefrem har speciel præference for at opholde sig og finde føde i det potentielle

mølleområde. Områdets indhold af og betydning for Sejerø Bugts sortandebestand er

således væsentligt større end tidligere antaget og beregnet i VVM-redegørelsen.

Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at en af fugleoptællingerne, som indgår i

datagrundlaget for VVM-redegørelsen (foretaget med lav flyvning og menneskelige

observatører) den 2. september 2014 finder i alt 228 sortænder i mølleområdet og den

anslåede forstyrrelseszone på 3 km, mens den nye undersøgelse med høj flyvning og den

digitale-ortho-foto-teknik dagen efter, dvs. den 3. september 2014, konstaterer en

forekomst af 17.955 sortænder (hvoraf en meget væsentlig andel netop forekommer

mellem Sejerø og Røsnæs, dvs. i mølleområdet og dets nærmeste omgivelser). Dette kan

med stor sandsynlighed tages som et udtryk for, at den i VVM-en anvendte metode er

mangelfuld, og at eksperternes forbehold i baggrundsrapporterne er meget velberettigede.

Den nye undersøgelse bekræfter desuden, at der netop i Sejerø Bugt og i det påtænkte

mølleområde er en markant større mængde sortænder end tidligere antaget, hvorfor

områdets betydning for verdensbestanden og for fuglebeskyttelsesområdets

udpegningsgrundlag ligeledes bør revurderes.

Af Naturstyrelsens ”NATURA 2000 Basisanalysen 2016-2021 - Sejerø Bugt, Bjergene,

Diesebjerg og Bøllinge Bakker”, som styrelsen udgav i 2013, fremgår det – som i den nye

DCE-undersøgelse - at fjerfældende sortænder i særlig grad forekommer i den sydlige del

af området (dvs. tæt på den påtænkte vindmølleplacering og overlappende med dens

forstyrrelseszone) ligesom antallet af dykænder i de senere år har haft faldende bestande i

området. På den baggrund nævnes det i Naturstyrelsens analyse, at det kunne overvejes,

om der burde etableres et fuglereservat, og at der især kan være behov for overvejelser om

at nedbringe forstyrrelser i form af forskellige former for sejlads i området.

Etablering af en kystnær havvindmøllepark i den sydlige del af Sejerø Bugt med daglig

servicebådstrafik umiddelbart vest for F94 - og med en overlappende forstyrrelseszone

med F94 - rimer meget dårligt med disse observationer og overvejelser.

Endelig skal det bemærkes, at der i forbindelse med tidligere vurderinger af

sortandeproblematikken i forbindelse med mulig etablering af havvindmøller i et

tilsvarende relativt lavvandet havområde mellem Læsø og Samsø fremkom data om lokal

forekomst af fjerfældende sortænder (jf. ”Faktorer som påvirker fordelingen af sortænder i

fældningsperioden i Ålborg Bugt”. Danmarks Miljøundersøgelser, 2009), og at dette

forhold var stærkt medvirkende til, at ELSAM derfor ikke yderligere forfulgte planer om at

rejse havvindmøller i området.

Specielt med hensyn til Sejerø Bugt skal desuden nævnes, at DOF tidligere (20. februar

2014) har fremsendt fyldig dokumentation for områdets store betydning i forbindelse med

indkaldelsen af ideer og forslag til VVM-proceduren. Heri anføres bl.a.:

I dette tilfælde må vi med beklagelse udtale, at der foreligger en klar kollision mellem et

omfattende vindmølleprojekt og områdets fugleliv, som allerede er omfattet af

beskyttelserne i bestemmelserne i den Ramsar-konvention, som Danmark tilsluttede sig i

1977.

Det danske Ramsarområde 18. Sejerø Bugt omfatter mere end halvdelen af Sejerø bugts

vandareal fra Sjællands Odde til Røsnæs med i alt 43.877 hektar og er dermed det tredje

største af Danmarks i alt 27 Ramsarområder i vore salte og ferske vande. Samme område

er efterfølgende optaget som EF-Fuglebeskyttelsesområde og indgår som sådan indgår i

Natura 2000-område Nr. 154 med følgende for havvindmølleprojektet relevante arter på

udpegningsgrundlaget: bjergand, ederfugl, sortand og fløjlsand.

Danmark har således et internationalt beskyttelsesansvar over for forekomsterne af disse

havdykandearter i området.

En nyligt (2011) publiceret rapport fra DMU1 angiver - ved hjælp af de nyeste statistiske

behandlingsmetoder af tilgængelige fly-tællinger af svømmefugle - tæthederne af vinter-

(og for visse arter også sommer-) forekomsterne af en række dykænder, lommer og

alkefugle i de danske farvande, og som bilag til nærværende høringsbrev er optaget nogle

centrale oversigtskort fra denne rapport, som viser koncentrerede vinterforekomster af

ederfugl, sortand og lommer såvel inden som uden for Fuglebeskyttelsesområdet samt ikke

mindst i det foreslåede område for vindmølleparken.

Midvintertællingen 2007/20082, hvorfra resultaterne for lommer, ederfugl, sortand og

fløjlsand ligeledes er gengivet i bilaget, dokumenterer, at forekomsterne af Fløjlsand er

koncentreret netop i det foreslåede område for havvindmølleparken.

Erfaringerne fra Horns Rev havvindmøllepark3 indikerer, at lommer samt i et vist omfang

sortand har en tilbøjelighed til at undgå vindmølleparker, hvorved de fortaber adgangen

til de føderessourcer, der ellers måtte forekomme inden for vindmølleparkens område,

ligesom der selvfølgelig altid eksisterer en kollisions-risiko.

1 Petersen, I.K. & Nielsen, R.D. 2011. Abundance and distribution of selected waterbird species in Danish marine areas.

Report commissioned by Vattenfall A/S. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 62 pp. 2 Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Pihl, S., Clausen, P., Therkildsen, O., Christensen, T.K., Kahlert, J. & Hounisen, J.P. 2010.

Landsdækkende optælling af vandfugle i Danmark, vinteren 2007/2008. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 78 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 261. 3 Se bl.a. herfor i Danish Energy Agency, 2013; Danish Offshore Wind. Key Environmental Issues – a Follow-up. The Environmental Group: The Danish Energy Agency, The Danish Nature Agency, DONG Energy and Vattenfall. http://orbit.dtu.dk/ws/files/55080896/Havvindm_llebog.pdf

http://orbit.dtu.dk/ws/files/55080896/Havvindm_llebog.pdf

Allerede på det foreliggende grundlag synes en placering af vindmølleparken som den

foreslåede at stride imod det internationale beskyttelsesansvar, Danmark har overfor bl.a.

de havdykænder, der forekommer i området, og den forestående VVM bør efter DOF-

Vestsjællands opfattelse især koncentrere sig herom. Ansvaret må efter lokalafdelingens

opfattelse gælde, uanset om møllerne placeres inden eller uden for

fuglebeskyttelsesområdet, og deres tilstedeværelse vil under alle omstændigheder have

effekt på også de fugle, der en del af tiden raster inden for fuglebeskyttelsesområdet,

eftersom de antageligvis også foretager fourageringstræk ud i det foreslåede

vindmølleparkområde.

Hertil kommer, at der inden for og grænsende op til Fuglebeskyttelsesområdet findes

naturmæssigt betydende store fredede områder: Korevlerne fredet i 1967, Næbbet på

Ordrup Næs og strande øst for Svaleklit fredet i 1943, Nekselø fredet i 1951 og Eskebjerg

Vesterlyng fredet i 1945.

Den væsentligste faunistiske interesse i det totale område er fuglelivet, der omfatter 48

ynglende og rastende fuglearter registreret inden for de seneste 30 år i Dansk Ornitologisk

Forenings Database. Disse observationer understøtter og komplementerer de ovenfor

beskrevne flytællinger, og underbygger, at rastefuglene af nordisk og dansk herkomst er af

størst beskyttelsesmæssig interesse.

Der udskiller sig især en række dykænder med betydende rastebestande i Sejerø Bugt:

Hvinand med 1039 observationer, Sortand med 26.008 observationer, Havlit med 564

observationer, Bjergand med 4094 observationer, Ederfugl med 12.564 observationer og

Fløjlsand med 13.937 observationer.

Da disse overvintrende dykænder som anført bevæger sig ud og ind af Sejerø Bugten i

fødesøgning på Samsøs kyststrækninger vil en koncentration på op til 67 møller

sandsynligvis medføre kollisioner med jævne mellemrum, ligesom mølleområdet som

ligeledes anført også vil omfatte væsentlige dele af fødesøgningsområdet med forstyrrelser

for de fouragerende fugle til følge.

Endelig skal det påpeges, at medens projektafstanden fra beboede kyster er max. 4 km er

den under 2 km til Fuglebeskyttelsesområdets grænser.

Ovenstående vurderinger stort set udelukkende på den omstændighed, at havmølleparkerne

medfører en fortrængning af havdykænder som følge af forstyrrelsen fra mølleaktiviteten.

Selve dødeligheden ved kollision med møllerne er her negligeret. Når det gælder en

eventuel havmøllepark i Smålandsfarvandet er kollisionsdødeligheden derimod værd at

vurdere yderligere, idet der går en meget væsentlig trækrute for især rovfugle og småfugle

fra Stigsnæs (sydvestpynten af Sjælland) mod syd, sydvest og vest afhængigt af vind- og

vejrforhold. I visse perioder om efteråret flyver store mængder af rovfugle og småfugle

mod syd til Lolland. Fuglene passerer her Omø Stålgrunde og havmølleområdet, hvilket

indebærer forhøjet risiko for fuglekollisioner og dermed øget dødelighed. Også af den

grund fraråder DOF placering af møllerparker i væsentlige trækkorridorer som netop

området syd og sydvest for Stigsnæs.

På ovenstående baggrund fraråder DOF på det kraftigste, at placere havmølleparker

ved de beskyttede områder i Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet.

Med venlig hilsen

Dansk Ornitologisk Forening

/BirdLife Denmark

Knud Flensted

Biolog

1

Plotadmin

From: Martin Risum Bøndergaard <[email protected]>



Cc: Marie Louise Hede; Mette Cramer Buch

Subject: VVM for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 & VVM for

Smålandsfarvandet havmøllepark, j.nr. NST-131-00172

Attachments: VVM-høringssvar fra Vindmølleindustrien - smålandsfarvandet og sejerø bugt.PDF

Hermed fremsendes Vindmølleindustriens hørringssvar vedrørende VVM for Sejerø Bugt havmøllepark, j.nr. NST-131-00171 & VVM for Smålandsfarvandet havmøllepark, j.nr. NST-131-00172 De bedste hilsner Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Rosenørns Allé 9, 5. sal DK-1970 Frederiksberg C Tel: (+45) 33730332 Email: [email protected] Web: www.windpower.org

Rosenørns Allé 9, 5

DK-1970 Frederiksberg C

Tel: +45 3373 0330

[email protected]

www.windpower.org

1

Dato: 22-09-2015 Høringssvar om VVM for kystnære havmølleparker ved Sejerø bugt og Smålandsfarvandet

Vindmølleindustrien takker for muligheden for at bidrage til den offentlige høringen af miljøvurderingerne for kystnære havmølleparker ved Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. Vindenergi i pagt med naturen Vindmølleindustrien ønsker ikke at opstilling af vindmøller sker på bekostning af miljøet. Tværtimod er en af de store fordele ved at satse på vindenergi, netop de mange fordele relateret til luftforurening, drivhusgasudledning og de langsigtede klimatiske betingelser for ikke blot mennesker men også flora og fauna. Hvis miljøvurderingerne i relation til en konkret potentiel vindmøllepark peger på at naturhensyn tilsiger at der ikke bør opstilles vindmøller på den aktuelle placering er det naturligvis tungtvejende argumenter som bør respekteres. Derfor er Vindmølleindustrien glade for de i alt væsentligt velfungerende VVM-procedurer. Ny vurdering af sortandpopulationen I Vindmølleindustrien er vi opmærksom på VVM-undersøgelsernes vurdering af at etablering af flere havvindmølleparker på bestemte lokaliteter kumulativt kan risikere at medføre ”…en øget dødelighed af sortand, som vil være på et niveau, hvor skadelige virkninger ikke kan udelukkes” og ”Den beregnede fortrængningsafledte dødelighed peger på kumulative virkninger, der influerer på integriteten af fuglebeskyttelses-områderne….”. Dette er naturligvis en problematik som skal tages alvorligt og håndteres derefter. Vindmølleindustrien er dog opmærksom på, at der kan være et grundlæggende problem i VVM-udkastene med hensyn til utilstrækkelig viden som følge af mangler i datagrundlaget, som for en stor dels vedkommende er gamle og utilstrækkelige data med over 20 år på bagen.

Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning

Haraldsgade 53,

2100 København Ø

Kopi til Energistyrelsen

2

Dette fremgår bl.a. af VVM-udkastet for Sæby havmøllepark: ”Størrelsen af den samlede bestand af sortand er usikker og kan være større end den aktuelt anslåede bestandsstørrelse på 550.000 individer” Og af VVM-materialet for Smålandsfarvandet havmøllepark:

”I den forbindelse er der usikkerhed på bestandsstørrelse for sortand, som måske er for lav, hvorfor PBR-værdi ligeledes er for lav i forhold til vurderingerne.” og ”… usikkerheder mht. menneskeskabte dødeligheds-faktorer, vinterudbredelse af bestand samt usikkerhed om bestandstørrelse og dermed eventuel højere PBR-værdi.” “…the uncertainties mentioned above warrant further considerations and simulations in order to quantify the exact range of outcomes in terms of additive mortality and long-term population development of the three species of seaducks in the SPA. This is especially relevant for Common Scoter, both due to the significance of the estimated impacts on this species, and due to the uncertainties regarding the current size of the biogeographic population.” På den baggrund finder Vindmølleindustrien det afgørende at gøre opmærksom på at, at der i mellemtiden er kommet ny viden om bestanden af sortænder fra organisationen Wetlands International, der også er kilde til bestandstallet for sortænder i VVM-udkastene for Sejerø bugt og Smålandsfarvandet. DHI’s VVM-udkast for parkerne ved Smålandsfarvandet og Sejerø bugt er baseret på Wetlands Internationals vurdering af antallet af sortænder på 550.000. DHI vælger herudfra at antage at denne er en middelværdi, og at minimumspopulationen er på 361.400 individer. Ud fra denne minimumspopulation beregnes en grænseværdi for, hvor stor en fortrængning populationen antages at kunne holde til uden at det går ud over arten på bestandsniveau. Denne tærskel- eller grænseværdi er beregnet til godt 17.000 individer. Siden VVM-undersøgelsen blev offentliggjort, har Wetlands International imidlertid offentliggjort en ny officiel videnskabelig vurdering over antallet af sortænder. Denne viser, at populationen af sortænder er et sted imellem 600.000 og 1.200.000 individer med 600.000 som den absolutte minimumspopulation. Artens status angives samtidig som stabil frem for som

3

hidtil i tilbagegang1. Dette må siges at så betydelig tvivl om den vurdering af bestanden, som energiforligskredsen blev præsenteret for på mødet d. 15. sep., hvor det i et notat fra Energi-, forsynings- og klimaministeriet fastslås, at ”Det vides med sikkerhed, at den samlede bestand af sortand er i tilbagegang”. Den nye viden om populationsstørrelsen betyder alt andet lige, at populationen kan klare en større fortrængning, end der er lagt til grund i udkastet til VVM-rapport. Vindmølleindustrien anbefaler, at den nye viden lægges til grund for den endelige VVM-rapport, og at den indeholder en genberegning af grænseværdien og på den baggrund en revurdering af de i VVM-udkastet foreslåede restriktioner. Ovenstående anbefalinger om genberegning vil ikke føre til tidsmæssige forsinkelser i det aktuelle udbud af de 350 MW kystnære havmølleparker, da der er tale om relativt simple beregningsopdateringer. Restriktioner for vindmølleparker ved Sejerø bugt og Smålandsfarvandet Skulle det, mod forventning, vise sig, at PBR efter genberegning på baggrund af de nyeste bestandsdata stadig forudsætter en reduktion i udbuddet på de 350 MW ved Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet opfordrer Vindmølleindustrien til, at man ikke begrænser antallet af MW, men i stedet opstiller en grænse for antallet af sortænder, som projekterne må fortrænge. Antal fortrængte individer frem for areal- og MW-begrænsninger Vindmølleindustrien er uforstående overfor, hvorfor udfordringerne med sortændernes fører til begrænsninger i antal mulige MW, som kan opstilles. Vindmølleindustrien finder, at den bedst mulige måde at tage hensyn til sortand-populationen er, at der opstilles en tærskelværdi for antal fortrængte sortænder, som samlet skal overholdes for de indre danske farvande som helhed. Alternativet – at udbudsbetingelserne dels definerer, at der ikke må bygges på mere end én af de udbudte placeringer i Kattegat og dels opstiller evt. arealbegrænsninger på specifikke sites – er ikke formålstjenligt. Det skyldes, at VVM-analyserne baserer sig på fiktive ’worst case’ scenarier for park-design og -layout. Hvis man fastlægger restriktioner på et sådant grundlag, gavner det hverken sortand-populationen eller hensynet til maksimering af fleksibilitet i udbudsbetingelserne og dermed konkurrencen. Vindmølleindustrien foreslår, at grænse- eller tærskelværdien for acceptabelt antal fortrængte sortænder skrives ind som vilkår i det endelige udbudsmateriale til offentliggørelse ultimo 2015, hvis den genberegnede PBR-værdi altså ikke gør det unødvendigt. Herefter har de prækvalificerede bydere

1 Wetlands International (2015). "Waterbird Population Estimates". Retrieved from http://wpe.wetlands.org/view/2372 on Monday 21 Sep 2015. Vi henviser i øvrigt til Tom Langendoen fra Wetland International, der kan nås på tlf.: +31 318660910.


4

to-tre måneder til at få udarbejdet og godkendt beregninger af, hvilken fortrængning, der følger af de specifikt valgte park layouts. Det er vigtigt, at myndighedsgodkendelse af disse beregninger kan finde sted forud for afgivelse af endelige bud d. 4. april 2016, da det ellers vil udgøre et ekstra og unødigt risikoelement på budgivningstidspunktet. Vindmølleindustrien bemærker i øvrigt, at står valget mellem opstille arealbegrænsninger og MW begrænsninger er det mere logisk at begrænse vindmølleparkerne ved Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet i areal-omfang end MW-omfang, da det er førstnævnte som har betydningen for bestanden af sortænder. Vælges denne vej bør VVM-materialets beregninger af effekten på sortand af parker af forskelligt omfang derfor hedde 44, 33 og 22 km2 frem for 200, 150 og 100 MW. Hvorvidt det er muligt for koncessionshaver at indplacere mere end 100 MW på det tilbageværende 22 km2 store areal uden betydelig negativ indvirkning på energiudbyttet bør således være en kommerciel beslutning. Endelig opfordrer Vindmølleindustrien til at arealbegrænsninger fastsættes i mindre ’spring’ end 22, 33, og 44 km2. Altså hvis den via forsigtighedsprincippet fastsatte procentsats for PBR-grænseværdi ikke muliggør anvendelse af et areal på 33 km2, så har det stor betydning for vindmølleopstiller at få tildelt eksempelvis 29 km2 frem for blot 22 km2. Forsigtighedsniveau og dermed arealbegrænsning er ikke begrundet Fastsættelsen af grænseværdien for den beregnede øgede dødelighed for Sortand (PBR - Potential Biological Removal) må naturligvis ske på baggrund af en teknisk/naturvidenskabelig vurdering. Ligeledes vil vurderingen af den videnskabelige usikkerhed og dermed en eventuel anbefaling om brug af forsigtighedsprincippet være en teknisk/videnskabelig beslutning. Selve forsigtighedsprincippet er imidlertid en etisk, værdibaseret måde at forholde sig til videnskabelig usikkerhed. Dermed vil beslutninger og konkrete implikationer af beslutninger om anvendelse af forsigtighedsprincippet altid være beslutninger som er politiske i deres natur. Ekspertvurderingerne må naturligvis ligge til grund for en sådan myndighedsbeslutning. Men det er er og bliver en opgave for myndigheder at sanktionere anvendelsen af forsigtighedsprincippet og implikationerne for projekterne under miljøvurdering. Som med alle andre myndighedsbeslutninger gælder, at der skal argumenteres for de konkrete beslutninger. Det er desværre ikke Vindmølleindustriens indtryk at dette er sket i tilfældet med sortand-problematikken for VVM’erne for Sæby, Smålandsfarvandet og Sejerø Bugt. Det kan udledes af VVM-materialet, at der med henvisning til forsigtighedsprincippet etableres en de facto ny grænseværdi et sted imellem 57% af PBR som er acceptabel for en 100 MW / 22 km2 park i Smålandsfarvandet, og 61% som ikke er acceptabel for en 150 MW park i

5

Sejerøbugt. Der argumenteres tilsyneladende ikke noget sted i VVM-materialet for denne specifikke anvendelse af forsigtighedsprincippet som ligger til grund for begrænsningen af de to sjællandske placeringer. Dette finder Vindmølleindustrien utilfredsstillende, da der inden for afvigelser på få procent-point er tale om afledte begrænsninger af parkstørrelser med stor potentiel betydning for placeringernes kommercielle relevans i den aktuelle konkurrencesituation i udbudsrunden. Vindmølleindustrien opfordrer til at der i den endelige version af VVM-materialet argumenteres klart for en myndighedssanktioneret anvendelse af forsigtighedsprincippet, herunder de procentsatser for PBR-grænseværdien der findes acceptable. Undervandsstøj I VVM-materialet lægges de anbefalinger til grund om undervandsstøj, som arbejdsgruppen for havpattedyr og undervandsstøj i forbindelse med Horns Rev 3 fremkom med, da Energistyrelsen som myndighed har meddelt at arbejdsgruppens anbefalinger skal anvendes i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelser for de 6 kystnære havmølleprojekter. Det er Vindmølleindustriens vurdering, at disse anbefalinger baserer sig på et meget højt forsigtighedsniveau, ved at tage udgangspunkt i beskyttelse af det enkelte dyr mod risikoen for begyndende høreskader. Den valgte grænseværdi vurderes ydermere at være meget konservativ, idet der ikke er taget hensyn til frekvensafhængigheden af effekten på dyrene (den væsentligste del af støjpåvirkningen ligger uden for de frekvenser hvor marsvin er mest sårbare), og de ikke tager hensyn til ”recovery” af hørelsen over en længerevarende gentaget eksponering. I lyset af de betydelige økonomiske konsekvenser for havmølleprojekter forbundet med den foreliggende regulering, opfordrer Vindmølleindustrien til, at myndighederne til stadighed er opmærksomme på at vurdere hvorvidt det valgte forsigtighedsniveau, og den opnåede beskyttelse, står i et rimeligt forhold til de praktiske konsekvenser. Samtidig må det sikres, at reguleringen løbende opdateres med ny viden på området, ikke mindst i lyset af, at det eksisterende vidensgrundlag hidtil har været begrænset for de fleste arter. Konkret er der for marsvin nyligt publiceret et videnskabeligt anerkendt studie (Kastelein et al. 2015), der peger på at grænseværdien kan ligge betydeligt højere end lagt til grund i anbefalingerne. Vindmølleindustrien opfordrer derfor til, at også grænseværdierne bliver genstand for revurdering i lyset af den nye viden der foreligger og bliver bygget

6

op i perioden frem til de endelige vilkår fastlægges for de kystnære projekter. Vindmølleindustrien er derfor også opmærksom på formuleringen side 7 i Energinet.dks beregninger om undervandsstøj for de 6 kystnære placeringer, hvoraf det fremgår, at ”the threshold values recommended by the working group might by subject to further adjustment in the near future, as new information emerges”. Energistyrelsen bør for at følge op på denne klausul snarest søge input hos forskere med ekspertise på området. Det er Vindmølleindustriens opfattelse, at det i forhold til at sikre en smidig og et rent fagligt funderet input til revision af grænseværdien, ikke er hensigtsmæssigt at anvende den hidtidige arbejdsgruppe med overvejende repræsentation af konsulenter. Fremtidig håndtering af problematikken vedr. sortænder

Problemerne med sortand har været aktuelle i tidligere havvindmølleprojekter og kan blive problematiske i forbindelse med en række fremtidige kystnære projekter, idet de kumulative negative effekter alt andet lige må antages at stige i takt med, at flere og flere områder vil blive udbygget med havvindmøller. Det er af stor betydning for den danske vindmølleindustri med de mange tusind tilknyttede arbejdspladser, at det afklares, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang sortand-problematikken fremadrettet vil gøre det sværere at finde egnede lokaliteter for opførelse af havvindmøller i danske farvande.

Vindmølleindustrien finder, at et opdateret vidensgrundlag vil være til stor gavn for en mere smidig udpegnings- og godkendelsesproces i forbindelse med fremtidens udbygning med havvindmølleparker, hvad enten der er tale om parker efter ’åben dør’ eller udbudsprocedure. Det er vigtigt for fremtidige projekter, at der er bred konsensus blandt fagfolk om en standardiseret metode til vurdering af effekter på vandfugle og de kumulative effekter, som kan danne grundlag for mere robust viden og vurderinger i fremtiden. Der er efter Vindmølleindustriens opfattelse tale om en større og mere principiel tematik af betydning for det fremtidige potentiale for havvindmølleparker i de danske farvande. Derfor er Vindmølleindustrien af den opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at lade de enkelte projekter bære omkostninger til den nødvendige forbedring af vidensgrundlaget hvad angår dynamiske sammenhænge mellem enkelte vindmølleprojekter og kumulative effekter som influerer på bestandsudviklingen i internationalt perspektiv. Behovet for forbedring af vidensgrundlaget mener vi bl.a. kan adresseres via en strategisk miljøvurdering (SEA), som kan danne basis for en overordnet vurdering af omfanget og rækkevidden af sortand-problematikken til

7

anvendelse i forbindelse med kommende udpegninger af havvindmølle-placeringer i dansk farvand. Vi vil opfordre til, at dette igangsættes hurtigst muligt, så det kan lægges til grund for en kortlægning af mulige fremtidige placeringer af havvindmølleparker i regi af en snarlig (gen)nedsættelse af havvindmølleudvalget. Vindmølleindustrien står naturligvis klar til nærmere dialog om ovenstående

Med venlig hilsen

Camilla Holbech

Chefkonsulent

Martin Risum Bøndergaard

Energiøkonomisk konsulent

1

Plotadmin

From: Soeren Wolsing <[email protected]>



Subject: VVM for Smålandsfarvandet Havmøllepark, j.nr. NST-131-00172

Vedr. matr.nr.: 26 Østerhoved By, Magleby

Indsigelse til kommuneplantillæg for havmøllepark for delområde omfattet af lokalplan 110 af 11. marts 2004.

Området dækket af lokalplan 110 vil i væsentlig grad blive berørt og forventeligt værdiforringet såfremt kabelkorridor og transformeranlæg skal etableres på vores matrikler. Særligt skal bemærkes, at det forventelige servitutbelagte areal omkring hvert kabeltracé, stærkt vil begrænse udnyttelsesmulighederne af gældende byggezone. Ligeledes vil etablering af transformerstation reducere gældende byggezone.

Haldor Topsøe A/S har ingen aktuelle planer om udnyttelse af vores arealer ved Stigsnæs, men har naturligvis ikke interesse i så væsentlige begrænsninger som gøres gældende i fremsendte forslag til kommuneplantillæg.

Søren Wolsing General Manager | Facility Management

Haldor Topsoe A/S

Haldor Topsøes Allé 1, DK-2800 Kgs. Lyngby Phone (direct): +45 2275 4052 Switchboard: +45 4527 2000

Read more at www.topsoe.com

Haldor Topsøe A/S: CVR: 41853816 This e-mail message (including attachments, if any) is confidential and may be privileged. It is intended only for the addressee. Any unauthorised distribution or disclosure is prohibited. Disclosure to anyone other than the intended recipient does not constitute waiver of privilege. If you have received this email in error, please notify the sender by email and delete it and any attachments from your computer system and records. HALDOR TOPSOE (www.topsoe.com)

1

Plotadmin

From: Mark <[email protected]>



Subject: Indsigelse VVM Smålandsfarvandet j.nr. NST-131-00172

Attachments: NST-131_00172 Høringssvar VVM Smålandsfarvandet_210915.DOCX;

ATT00001.HTM

Hermed indsendes indsigelse mod projektet ang. etablering af havmøllepark i

Smålandsfarvandet samt konklusionen i tilhørende VVM redegørelse.

Reference; VVM for smålandsfarvandet Havmøllepark j.nr. NST-131-00172

Mvh

Mark Kandborg

Kastelsvej 30, 5 tv

2100 København Ø

Høringssvar

Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Document Title VVM for Smålandsfarvandet havmøllepark, j.nr. NST-131-00172 1 (4) Page

Subject Høringssvar VVM undersøgelse Smålandsfarvandet Havvindmølle-

park

21/09/2015 Date

1. Introduktion

Tak for muligheden for at kommentere VVM redegørelsen for smålandsfarvandet.

Redegørelsen fremstår umiddelbart som gennemarbejdet. Det er dog gennemgående i mange

af analyserne i baggrundsrapporterne at disse i høj grad er baseret på estimater samt bereg-

ninger på et ofte usikkert grundlag. Dette svækker indtrykket af den samlede redegørelse

specielt hvad angår vurderingen af de kumulative effekter af vindmølle projektet.

Der er i redegørelsen anlagt et princip om at basere analyserne på et såkaldt ”Worst Case”

scenario med hensyn til størrelse og udbredelse af vindmølle parken. I gennemlæsning af

baggrundsrapportenerne virker dette princip dog mindre gennemført i forhold til konklusio-

ner hvor elementer forbundet med usikkerhed ofte nedvurderes når den samlede påvirkning

vurderes.

Endvidere virker baggrundsrapporterne primært som enkeltstående input i sammenfatningen

og konklusionen, hvorfor et mere holistisk perspektiv savnes for at anslå den korrelerede og

kumulative konsekvens af et så omfattende projekt. Det forekommer således at totaliteten af

projektets påvirkning går tabt i en række af enkeltstående vurderinger, som hver især vurde-

res som værende mindre betydende.

I forbindelse med redegørelsen undrer det endvidere, at den tidligere udarbejdet VVM rap-

port ”2000 VVM-redegørelse for havmøllepark ved Omø Stålgrunde. Teknisk rapport ved-

rørende fiskeri. Bio/consult as og Carl Bro as, 2000” ikke er inddraget som baggrundsmate-

riale og der savnes en analyse af hvorvidt konklusionerne i rapporterne er sammenfaldende.

Sidst bør det bemærkes at der i rapporten kun er sporadisk henvisning til det andet vindmøl-

le projekt i smålandsfarvandet Omø South og at det er uklart hvorledes redegørelsens kon-

klusioner skal ses i sammenhæng med dette projekt.

Kommentarerne i dette høringssvar inkluderer dele af de synspunkter der blev givet i for-

bindelse med borgermødet på Kobæk Strand, Sep 1, 2015 og inkluderer dermed nogle af

fremkomne synspunkter fra deltagerne.

2. Generelle kommentarer

Generelt hilses en fornuftig omstilling til vedvarende energi velkommen, men med kystnære

havvindmøller går man for vidt i sin iver efter at begrænse etableringsomkostningerne for

projekter som i forvejen er stærkt statsstøttet med alvorlige konsekvenser for nogle enestå-

ende naturområder (I denne forbindelse tænkes også andre projekter i indre farvande). Den

potentielle størrelse af møllerne, antallet samt den horisontale udbredelse vil fuldstændig

dominere smålandsfarvandet og modsat traditionelle havvindmøller der står langt udenfor

kysten vil man i smålandsfarvandet have landområder 360 grader rundt om vindmølle par-

ken som alle vil få som minimum en betydelig visuel påvirkning. Omø og Vejrø vil være

hårdest ramt med møller i en størrelse på potentielt op til 6 gang rundetårns højde og inden-

for 5km i en mærkbar hørbar afstand.

MEMO

2 (4) Page

21/09/2015 Date

Det konkluderes i VVM rapporten at ”Fordelen ved at gennemføre projektet vil være, at der

på sigt vil ske en reduktion i udledningen af CO2, hvorved projektet vil bidrage til en opfyl-delse af den energi-politiske målsætning og dermed bidrage til en bekæmpelse af de globale

klima-forandringer”. Denne konklusion er en meget generel betragtning om vindmøller

hvorimod den virkelige grund at etablerings omkostningerne for vindmøller på lavt vand er

lavere end for offshore vindmøller ikke nævnes. Den nævnte effekt kan opnås gennem større

offshore vindmølle parker som ikke generer turisme, fritidssejlads, fiskeri, samt dyreliv i

lokalområderne. Der var på orienteringsmødet ingen som kunne give svar på hvor stor den

ekstra besparelse vil være, men det står klart at det eneste argument for kystnære havvind-

møller er at gøre projekterne mere økonomiske attraktive. Der bør gøres fuldt transparent

hvad den evt. besparelse er, så det kan sættes i perspektiv til de væsentlige indvirkninger

som projektet vil have på smålandsfarvandet.

Givet at vindmølleprojektet har en planlagt levetid på 30 år vil projektet virke som en indu-

strialisering af smålandsfarvandet og vil uden tvivl have langsigtede negative konsekvenser

for turisme. Rapporten anerkender de store visuelle påvirkninger vindmøller vil have men

nedtoner konsekvenserne for turismen. Øerne i smålandsfarvandet er netop karakteriseret

ved at byde på uspoleret natur, og stilhed. Det er blandt andet denne attraktion der får perso-

ner bosiddende i lang væk til at køre og sejle til øerne i stedet for at vælge et sommerhus på

de brofaste øer. At placere en vindmøllepark af denne størrelse og den deraf anerkendte vi-

suelle påvirkning vil utvivlsomt få indvirkning på hvorvidt turister/sommerhus gæster vil

rejse/sejle til Omø (herunder undertegnede). Selv en mindre forrykning i turismen i sårbare

Ø-samfund kan føre til lukning af handelsmuligheder og igangsætte en selvforstærkende

negativ spiral. Således virker redegørelses konklusionen alt for positiv angående påvirknin-

gen af turisme og Havvindmølle parken vil være kontraproduktivt til Slagelse kommunes

initiativer til at fremme Ø-turismen.

Det konkluderes endvidere i rapporten at opstilling af kystnære havvindmøller vil have en

positiv effekt på beskæftigelsen uden at der medregnes effekten fra PSO på virksomheder

generelt. Tidligere reduktion i størrelsen af vindmølle parker har været begrundet med vækst

hensyn og lavere afgifter for erhvervslivet for ikke at skade konkurrenceevnen. Så vurderin-

gen af den samlede effekt på beskæftigelsen er sandsynligvis direkte forkert.

3. Specifikke kommentarer

Indvirkning på rekreative / socioøkonomiske forhold;

1. De visuelle konsekvenser for et unikt naturområde som øerne i smålandsfarvandet vil

være massive. Potentielt 20 havvindmøller med en højde på op til 220 meter der hver

især vil være op til 6 gange så høje som runde tårn eller op 66 Havvindmøller som er

mere end dobbelt så høje som rundetårn vil fuldstændigt dominere området. Til sam-

menligning er det højeste punkt på Omø blot 24m og den højeste bygning i København

(Herlev Hospital) på 120m.

Havvindmølle parken vil utvivlsomt blive den mest markante og synlige lokalitet omfat-

tende hele Syd-Vestsjælland. Dette vil indbefatte stor påvirkning af den østlige del af

smålandsfarvandet som er udpeget som uforstyrret landskab (inkluderende Vejrø). På

trods af omfattende visualiseringsforsøg, giver billederne ringe mulighed for at vurdere

størrelsen samt totaliteten af en sådan vindmøllepark. Dette svarer til, at et billede af

storebæltsbroen heller ikke giver samme fornemmelse for størrelse, som man får når

man står 4km væk og betragter den.

Generelt valgte vi som bosiddende i København at købe sommerhus på Omø

pga. den enestående og uspolerede natur hvor stilhed er en eftertragtet vare. Det

er ikke uden grund at vi vælger at bruge 2 timers transport til Stigsnæs og der-

efter 45 minutter med en færge. Såfremt projektet realiseres vil vi allerede i

Stigsnæs (eller langt før omkring Slagelse) bliver mødt af synet af vindmøller

MEMO

3 (4) Page

21/09/2015 Date

der fuldstændigt vil dominere i størrelse. Konsekvensen for os vil blive at Omø

vil miste en stor del af sin attraktion og specielt i vores tilfælde vil det føre til

afhændelse af sommerhus. Således vil etableringen af en havvindmøller så tæt

på Omø være en betragtelig negativ faktor for sommerhus ejere og anden tu-

risme som kommer til området mhp. at nyde uspoleret natur.

Endvidere vil havvindmølle parken ødelægge nattemørket og lyse kraftigt op-

når man ser udover havet om aftenen/natten.

2. Det specificeres at de vindmøller, der opstilles vil være typegodkendt med detaljerede

oplysninger om deres støjkildestyrke og at det derfor muligt på forhånd at kontrollere

om de opfylder forudsætningerne om støj fra den samlede havmøllepark. Dog er støj fra

10 MW vindmøller estimeret, og der er anvendt en konservativ betragtning med et til-

læg på 2 dB. 2dB virker som et lille tillæg og der savnes grundlag for at estimere hvor

stor følsomheden af konklusionerne er mhp. tillæggets størrelse. Det vurderes igen på

usikkert grundlag, at den manglende viden ikke har betydning for de vurderinger og

konklusioner, der er indeholdt i rapporten.

Det bemærkes at der evt. kan gennemføres målinger til kontrol af støjen fra de

opstillede møller. Der vil i så fald typisk være tale om en stikprøvekontrol af

støjkildestyrken for udvalgte møller. Disse målinger udføres på havet og gen-

nemføres, når møllerne er sat i normal drift. Her bør det givet usikkerhederne

være et krav allerede fra projektets igangsættelse at der gennemføres målinger

på de berørte sommerhus grunde og at antallet af møller reduceres/fjernes så-

fremt grænseværdierne overskrides.

i. Der er adskillige eksempler på naboer til vindmøller1 har målt en støj

fra vindmøller som ligger over den beregnede værdi.

3. Der blev efterlyst på borgermødet hvorvidt den nyeste VVM rapport er konsistent med

konklusionerne fra ”2000 VVM-redegørelse for havmøllepark ved Omø Stålgrunde.

Teknisk rapport vedrørende fiskeri. Bio/consult as og Carl Bro as, 2000. Der blev ud-

trykt bekymring fra fiskerne vedrørende Omø stålgrundes funktion som gydeplads for

en stor del af fisk i storebælt.

i. Det er i rapporten specificeret at fiskerne skal kunne ydes økonomisk

kompensation for tabt fangst uden det fremgår hvorledes denne skal

ydes.

ii. Endvidere mangler en mere langsigtet perspektivering af de potentielle

konsekvenser af ødelagte gydepladser for fisk i Storebælt samt konse-

kvensen for Marsvin og Sæler.

4. Der kom endvidere kommentarer på borgermødet fra repræsentanter fra en lystsejlerfor-

ening angående Omø stålgrunde som værende en foretrukket rute for mange lystsejlere.

5. Det blev ligeledes påpeget at analysen vedrørende Flagermus virkede mangelfuld her-

under specielt konsekvensen af at de oplyste vindmøller vil tiltrække insekter. Det

fremgår heraf naturstyrelsens forvaltningsplan for Flagermus at der i forbindelse med

vindmøller efterhånden har været ”rapporteret om sådanne dødsfald af et stort antal

flagermusarter fra mange europæiske lande (se referencer i Ahlén et al.2007). Proble-

met er størst når møllerne er opført på lokaliteter hvor mange flagermus passerer en-

ten på træk eller på strejf forår og eftersommer/efterår. I visse naturtyper og på de al-

lerbedste flagermuslokaliteter kan det blive til store mængder af flagermus, der om-kommer. Flagermusbestande er yderst sårbare overfor øget dødelighed, fordi flagermus

har en lang levetid og en langsom reproduktion. Der er derfor risiko for at dødelighe-

den kan antage dimensioner, der er så store, at der kan være risiko for at bevaringssta-tus for områdets flagermusbestande kan ændres fra gunstig til ugunstig”.

1 Landsforeningen Naboer til kæmpevindmøller

MEMO

4 (4) Page

21/09/2015 Date

Set i lyset af denne konklusion virker kommentarerne i fodnoten til påvirkning

på Flagermus som værende mindre/moderat pga, ** Der er begrænset viden om

kollisionsrisiko for flagermus og derfor usikkerhed knyttet til vurderingerne i

strid med de nævnte Europæiske analyser og en karakteristik som Moderat til

væsentlig må være på sin plads.

4. Konklusion

VVM redegørelsen for smålands-farvandet mangler at konsolidere budskabet fra de enkelte

under rapporter og se på den samlede og korrelerede påvirkning. Med vindmøller af størrel-

ser op til 6 gange så store som rundetårn, vil havvindmølle parken fuldstændigt dominere er

unikt naturområde, hvor alt for mange faktorer hver især vil blive påvirket negativt. Usik-

kerheden angående påvirkningen af naturområder, dyreliv samt turisme er stor og det op-

fordres på det kraftigste at man ændrer konklusionen af rapporten til at anbefale at

der ikke skal opstilles havvindmøller på Omø stålgrunde. Endvidere opfordres der til at

der fra politisk side genovervejes, hvorvidt man vil spolere skønne rekreative naturområder

for at gøre i forvejen kraftigt subsiderede projekter en anelse mere rentable. Disse 220m

høje vindmøller kommer til at stå som monumenter de kommende 30 år og minde om en

stor fejlbeslutning såfremt de opstilles. Havvindmøller høre til i store vindmøllerparker ude

på havet.

1

Plotadmin

From: Lars Moseholm <[email protected]>



Cc: Ingolf Jensen; [email protected]; [email protected]; Lars Moseholm

Subject: Indsigelse, Smålandsfarvandet Havmøllepark (j.nr. NST-131-00172)

Attachments: 20150922 Indsigelse_Havvindmøllepark Omø.PDF

Til Naturstyrelsen

Tværgående Planlægning

Hermed fremsender vi vedlagte indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg for Smålandsfarvandet

Havmøllepark med tilhørende VVM-redegørelse.

Bestyrelserne i de to grundejerforeninger på Omø er fuldt orienteret om indsigelsen.

Med venlig hilsen

--

P.v.a Ingolf Jensen

Lars Moseholm

Skovbakken 67

DK-3520 Farum

Mobil 30249407

[email protected]

1

22. september 2015

Til Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

e-post: [email protected]

Indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg for Smålandsfarvandet

Havmøllepark med tilhørende VVM-redegørelse (j.nr. NST-131-00172)

Undertegnede ejere af sommerhuse på Omø skal herved gøre indsigelse mod det fremlagte planforslag

for en havmøllepark i Smålandsfarvandet på ca. 200 MW.

Indsigelse vedrører primært to emner i VVM-redegørelsen - påvirkningen af befolkningen med lav-

frekvent lyd, samt påvirkningen af den visuelle oplevelse af landskaberne omkring Smålandsfarvandet.

Lavfrekvent amplitude moduleret lyd

Omø er en unik dansk naturlokalitet uden lys og støjforurening. Det er et af de få lokaliteter i Danmark,

hvor fjern trafikstøj ikke forekommer, og mange mennesker er søgt dertil af samme årsag.

En stor industriel vindmøllepark med de tættest placerede møller kun 4,2 km fra sydkøsten af Omø, bør

derfor give anledning til en særlig opmærksomhed om en mulig lavfrekvent lydforurening (amplitude

moduleret støj) af Omø som følge af møllernes drift. Vi konstaterer, at denne parameter er

utilstrækkeligt gennemarbejdet i VVM-redegørelsen, og at dette skyldes, at Bekendtgørelse nr. 1284 af

15. december 2011 om støj fra vindmøller ikke er opdateret med baggrund i ny viden på området.

På stille aftener kan lyden fra fjerne bådmotorer i særlige meteorologiske situationer, tilsyneladende

især efte frontpasage, klart høres fra skibe, der passerer så langt væk som Sydlangeland. I sommer var

denne effekt meget tydelig fem gang på en måned (perioden 20. juni – 26. juli). Det var dette, som

gjorde os opmærksom på effekten af en mulig og måske også ganske relativt hyppigt såkaldt cylindrisk

lydudbredelse over havet.

Miljøstyrelsens støjbekendtgørelse nr. 1284 håndterer alene støjudbredelsen fra havvindmøller gennem

en terrænkorrektion (en frekvensafhængig forøgelse af ∆LgLF med en kystkorrektion for de første 200m

over land) grundet den mere effektive lydreflektion fra en havoverflade end over land. På Omø ligger

mange sommerhuse langs kysten 100 m fra vandet.

Beregningerne efter støjbeskendtgørelsen tager ikke højde for lydudbredelsen over hav under særlige

meteorologiske stuationer. Nyere målinger fra Sverige (Kungl. Tekniske Högskolan) viser således, at

lavfrekvent vindmøllestøj fra havvindmøller i praksis spreder sig med ret konstant amplitude op til

mange kilometer væk, idet atmosfæriske ned-adgående refraktion også bidrager væsentligt til lydens

spredning over lange afstande i en relativ smal ”lydkorridor”, hvor lyden kun dæmpes med 3 dB for hver

fordobling af afstanden. Til sammenligning angiver Støjbekendtgørelsen en dæmpning på 6 dB for hver

fordobling af afstanden, altså en dobbelt så stor dæmpning. Denne forøgede spredning af lyden kan

også forekomme i områder ikke direkte nedenvinds for møllerne. Endvidere kan lyden fra møllerne

interfererer med hinanden og forstærkes. Det kan betyder et væsentligt øget støjniveau ved kysten i

disse situationer, end det, som lydsprednings-modellen i Støjbekendtgørelsen tilsiger. Dette er fuldt i

overensstemmelse med vores erfaringer med lyden fra fjerne skibsmotorer.

Meteorologiske parametre spiller åbenbart en større og dårlig forstået rolle for støjens spredning over

hav end indreget i VVM-redegørelsen. Disse sammenhænge er kun dårlig udredt eller modelleret, og der

er efter vores viden ikke udført langtidsmålinger fra eksisterende danske vindmølleparker, som evt. kan

2

give grundlag for at vurdere udbredelsen af lavkfrekvent støj fra de planlagte havvindmølleparker. Der

er ikke tilstrækkelige langtidsmålinger, der kan understøtter modelberegningerne.

Endvidere viser de svenske måleprogrammer, at amplitude modulation af støjen er stærkt varierende

afhængigt af de atmosfæriske stabilitetsforhold, typisk lokal temperatur inversion, og at den er svær at

kvantificere. Modulationen fra flere møller kan endvidere forstærke hinanden.

Målinger viser også (dog over land, men også meteorologisk betinget) at variationen af amplitude

modulationen er stærkt varierende ift. til den modelmæssige beregnede medianværdi i hele frekvens-

spekteret for ca. 60 – 1000 Hz, men specielt forekommende ved de lave frekvenser (ca. 100 Hz). Dette

fænomen kan gøre vindmøllestøjen mere generende i perioder (og dæmpe den i andre). Effekten kan

være > 10 dB ift. en beregnet medianværdi på 40 dB.

Disse effekter er ikke belyst i VVM, og usikkerheden bør derfor føre til:

1) at den udenlandske viden og erfaring hjemtages og vurderes. Dansk spredningsmeteologisk

ekspertise bør indgå i dette arbejde.

2) at møllerne aktuelt placeres på større afstand af kysten

3) at der iværksættes et meteologisk betinget måle- og modelleringsprogram for lavfrekvent

vindmøllestøj i Danmark

Der synes at være et aktuelt behov for udvikling eller kalibrereing af en opdateret og relevant

lydspredningsmodel for havvindmølleparker i Danmark under givne meteologiske forhold. Dvs. at den

danske lydsprednings-model opdateres med cylindrisk lydudbredelse og koples til en atmosfærisk

grænselagsmodel. Dernæst at VVM opdateres med de nye beregninger.

En sådan model vil også kunne hjælpe til planlægning, hensigtsmæssig drift og styring samt kontrol af de

store planlagte havvindmølleparker, herunder en optimal indretning og drift af den planlagte vind-

møllepark syd for Omø. Rigtig tilrettelagt vil arbejdet kunne bruges i udviklingen af en ny og bedre

standardiseret metode til VVM af havvindmøller i Danmark. Alle parametre og den nyeste viden bør

naturligvis inddrages her, som det sker i alle andre større danske VVM-redegørelser.

Det er helt afgørende for beslutningsgrundlaget, at den beregnede udbredelse af lavfrekvent moduleret

støj fra de planlagte havvindmølleparker er så korrekt som mulig.

Visuel påvirkning af kystlandskabet

Vi har primært fokuseret på den visuelle påvirkning af kystlandskabet og af Smålandsfarvandet set fra

Omøs sydlige del, hvor vores sommerhuse er placeret, dvs visualisering nr. 1.

I dag er udsigten fra Omø syd over Smålandsfarvandet og den sydlige del af Storebælt enestående

uforstyrret af tekniske anlæg. De eksisterende landmøller på Lolland og havmøllerne ved Vindeby er

synlige, men deres begrænsede dimensioner og afstanden dertil betyder, at de er uden betydning for

oplevelsen af det store kystlandskab.

Det fremgår af de to visualiseringer fra Omø, at denne oplevelse af Smålandsfarvandet vil blive stærkt

forstyrret. Det meste af horisonten mod syd og syd-øst vil blive dækket af havmølleparken. Forstyrrelsen

er stort set lige voldsom, om der opstilles 10 MW-møller eller 3 MW-møller, fordi de dækker så stor del

af horisonten, og ikke mindst fordi den foreslåede mindsteafstand på 4,2 km fra land tydeligvis er alt for

lille ved havmølleparker af dette horisontale omfang og med møller af denne højde. Som det fremgår af

natvisualiseringen, vil forstyrrelsen med lys også blive voldsom i mørke.

Det fremgår specielt af visualiseringerne fra Agersø, Vejrø og Onsevig øre. 1, 12 og 15, at den negative

påvirkning af kystlandskabet også vil være betydelig fra disse områder. De små øer og de berørte kyster

har i dag store kvaliteter som ferie- og fritidsområder. Placering af så store havmøller i disse sårbare

3

kystlandskaber og så tæt på kysterne er ødelæggende for de smukke kystlandskaber og for øernes og

kystområdernes attraktion som ferie- og fritidsområde.

Det er undertegnedes opfattelse, at visualiseringerne viser, at det er landskabeligt helt uacceptabelt at

placere havmøller på 10 MW i dette område, idet de fuldstændig forrykker proportionerne i oplevelsen

af Smålandsfarvandet. Opstilling af havmøller på 3 MW i et område begrænset til den halve horisontale

udstrækning – altså i alt 100 MW - kan måske være acceptabel med et gennemarbejdet opstillings-

mønster.

Skulle det senere blive aktuelt at realisere den planlagte havmøllepark Omø Syd, vil horisonten mod syd

og syd-vest blive tilsvarende stærkt forstyrret. Det betyder, at den frie udsigt mod syd-vest over

Storebælt fra sommerhusområdet på Omø vil blive voldsomt ændret. Det vil helt klart i særlig grad

forringe sommerhusområdets attraktivitet. Desværre er der ikke i VVM-redegørelsen en visualisering af

den kumulative virkning af de to havmølleparker set fra Omøs sommerhusområde, hvilket er en klar

mangel. Det er derfor vores opfattelse, at denne havmøllepark allerede nu bør opgives helt.

Fugle og F96

Derudover har vi hæftet os ved påvirkningen af fugle, primært sortand og ederfugl, og herunder af

fuglebeskyttelsesområdet F96 Skælskør Fjord og Glænø. Det fremgår af VVM-redegørelsen, at denne

påvirkning er væsentlig, og at den skader fuglebeskyttelsesområdets integritet. Det fremgår af VVM-

redegørelsen, at denne skade vil blive yderligere forstærket, hvis der som planlagt senere realiseres

yderligere en havmøllepark ved Omø Syd. Det konkluderes i VVM-redegørelsen, at der derfor højst bør

etableres vindmøller på i alt 100 MW i området syd for Omø.

Det er undertegnedes opfattelse, at det vil være uacceptabelt og i strid med Danmarks forpligtelser mht.

international naturbeskyttelse at etablere en havmøllepark i Smålandsfarvandet / Omø Syd med en

kapacitet på over 100 MW.

Indsigelse

Det er undertegnedes opfattelse, at påvirkningen med lavfrekvent lyd, af den visuelle oplevelse af

landskabet og af fugle og fuglebeskyttelsesområdet er af et sådant omfang, at havmølleprojektet ikke

kan realiseres i det foreslåede omfang, men kun med den halve kapacitet, og at den planlagt yderligere

havmøllepark ved Omø Syd må opgives.

Med venlig hilsen

Lars Moseholm

Land Agre 50A, Omø, 4230 Skælskør/

Skovbakken 67, 3520 Farum

e-mail: [email protected]

Mobil: 30 24 94 07

Ingolf Jensen

Nakke Agre 34, Omø, 4230 Skælskør

e-mail: [email protected]

Mobil: 23 42 46 08

Cc: Grundejerforeningen Øregården, v/formand Aksel Lech Larsen ([email protected])

Omø Beboer- & Grundejerforening, v/formand Dorthe Winter ([email protected])

1

Emilie Jantzen

From: Troels Frimann Jensen <[email protected]>



Subject: høringssvar j.nr NST-131 00172

Høringssvar vedr. Havvindmøllepark Smålandsfarvandet, j. nr. NST-131-00172

I forbindelse med iland føring af kabler er skitseret to muligheder og dermed også to mulige placeringer af

kabelstation. Den foreslåede nordøstlige placering vil med sine 18 m høje lynafledere og sit omfang i øvrigt

være synlig for mange omkringliggende ejendomme og forbipasserende. Derfor vil vi kraftigt anbefale at

man vælger den vestlige placering inde i selve industriområdet (ved ”Tjørnehøj”), da dette område i

forvejen er skæmmet af diverse høje bygninger og andet anlæg. Denne placering vil forstyrre området

visuelt mindst muligt.

Med venlig hilsen

Annemarie Fejer Justesen og Troels Frimann Jensen

(ejere af landbrugsejendom Østerhovedvej 50)

Documents

Høringssvar - Naturstyrelsennaturstyrelsen.dk/media/186188/anden-hoerings... · Høringssvar 2. høringsperiode fra den 15. juli 2015 til den 23. september 2015 Bilag til sammenfattende