HRN_01_2004

Hærnyt

2004

1

38 danskere har i perio-den august 2003 til fe-bruar 2004 gjort tjenesteved HQ ISAF i Afghani-stan. Ud over at havefået nogle helt fantasti-ske personlige oplevel-ser har danskerne væretmed til at gøre en for-skel frem mod succesog fremskridt. Side 18.

En karriere i forsvaretkan godt kombineresmed livet som top-idrætsmand. Det er premierløjtnant MadsKruse Andersen vedKAR et godt eksempelpå.Side 20.

Forsvaret er et spejl af samfundet, og derfor dukker der ogsåind imellem sager med euforiserende stoffer op på kaserner-ne. Men rent faktisk ligger forsvaret langt under det civilegennemsnit for misbrugere. Side 31.

HÆRNYT 1-2004Side 2

Redaktion:

Ansvarhavende redaktør:Oberstløjtnant Jens KofoedHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chefMajor Jan Brinck, PIO/HOKSeniorsergent Ole Nielsen, HOKHelene Gregersen, HMAK

Layout/Pre-press:ComPress, Holstebro

Foto:Hvor fotografens navn ikke erangivet tilhører ophavsretten for-fatteren eller redaktionen.

Oplag: 7000.

Hærnyt udkommer fire gangeårligt.Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Tryk:Scanprint a/s. Vegeta-bilske farver på CyclusPrint. Svanemærkelicens nummer 241 055.

Hærnyt udgives afHærens Operative KommandoPostboks 59, 7470 Karup J

Hærens MaterielkommandoArsenalvej 55, 9800 Hjørring

TEMA: HÆRENS FREMTID/BEREDSKAB

Et nyt forsvarsforlig er lige på trapperne. Det vil betyde store omvæltnin-ger i den hær, vi kender i dag. Der bliver fremover fokuseret betydeligtpå løsning af internationale opgaver, og værnepligten, som vi kenderden i dag, er formentlig en død sild. Til gengæld viser der sig noglemeget spændende perspektiver i en ny version.Hærnyt bringer en række artikler i forbindelse med forliget og fremtids-udsigterne under temaet: Hærens fremtid/beredskab.Begynd side 6.

HÆRNYT 1-2004 Side 3

Læs inde i bladet:Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4DeMars . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Hvervning via opslagstavle . . . . . . . . . . . . . . 14Rotation er ikke bare frem og tilbage . . . . . 24Kort nyt / Navnenyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Lokalindkøber på job i Irak . . . . . . . . . . . . . . 28Mange nationaliteter samlet i Camp Eden . . 32Feltherrer - boganmeldelse . . . . . . . . . . . . . . 34Herning klar med Indoor-tattoo . . . . . . . . . . 35

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på:www.hok.dk

Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt.forsendelse kan rettes til redaktionen på9710 1550 - lok. 7029 eller på email til [email protected]

Nummer 1

2004Marts

Elektronisk Krigsførelses-kompagni har altid haftlidt skær af skæg og blåbriller over sig. Dette ima-ge har man nu kastet afsig og åbner dørene for såvidt angår uddannelse ogopgaver. Hvad man lyttersig til er stadig for »specialears only!«Side 12.

Hærens OperativeKommandos hjemme-side på internettet erblevet en rigtig hitter.Der er hver dag sti-gende besøg på sitet,og i takt hermedlægges flere og flereinformationer ud tiloffentligheden. Ikkemindst medierne erflittige brugere af denmulighed.Side 16.

Side 4 HÆRNYT 1-2004

Forligstid

Af generalmajor Poul KiærskouChef for Hærens Operative Kommando

I skrivende stund står vi på tærsklen til et nytforsvarsforlig. Med baggrund i det udspil,som Forsvarskommandoen fremlagde i efter-året 2003, har regeringen nu udsendt etoplæg til et nyt forsvarsforlig. Dette inde-bærer en ændring af dansk forsvar fra terri-torialforsvar til et forsvar indeholdende mo-derne, fleksible, deployerbare og indsatskla-re enheder, der kan løse opgaver såvel indenfor landets grænser som uden for landetsgrænser. Uagtet der endnu ikke ligger et for-lig, synes det klart, at der vil blive tale ommeget betydelige ændringer i Hærens for-hold. For Hærens vedkommende indebærerdet en lang række nye opgaver. Overordnetset vil der være tale om tilvejebringelse afinternationalt deployérbare militære enhe-der, men også deltagelse i samfundets bered-skab, herunder opretholdelse af evnen til atimødegå terrorhandlinger, vil være en del afHærens fremtidige opgavespektrum.

De nye opgaver vil kræve løbende anskaf-felser af nyt, teknologisk tidssvarende og mo-derne udstyr til afløsning af ældre og ned-slidt materiel. Vi vil kun investere i materiel,som understøtter vores fremtidige rolle, be-varer vores fleksibilitet og gør det muligt atkoble os på og samarbejde med vores part-nere. Samtidig skal materiel, der ikke passerind i den nye struktur udfases eller udskiftesfor at tilsikre, at vores ressourcer anvendesmålrettet mod produktion og opstilling afveluddannede og indsatsklare enheder.

Også Hærens samlede struktur forventes iforligsoplægget at undergå markante æn-dringer. Således forventes Hærens fremtidigeoperative struktur fremover at bestå af HOK,en divisionsstruktur med divisionstropper ogto brigader, en betydelig logistik-kapacitet,Jægerkorpset samt en række mindre enhe-

der. Alle er det enheder, der er designet i for-hold til kravet om deployérbarhed og evnetil indsættelse i det internationale miljø. Endel af enhederne, bl. a. en brigade samt enrække andre enheder, vil endvidere stort setvære bemandet med fast personel, der skaltilsikre et højt beredskab og en stor grad afprofessionalisme.

Hærens støttestruktur foreslås fremover atbestå af kaserner, skoler og lejre, men tilpas-set således, at den netop er tilstrækkelig til attilgodese tilvejebringelse, opretholdelse ogindsættelse af Hærens operative kapaciteter.Man kan med andre ord sige, at støttestruk-turen skal indeholde lige netop det personelog de etablissementer, der er behov for ogikke mere.

Der har været sagt og skrevet meget om-kring værnepligten, men forslaget peger påen helt anden form for værnepligt som følgeaf terrortruslen. Det er en ny værnepligt mednyt formål og indhold. De værnepligtige skalsom udgangspunkt kunne kæmpe, overleveog løse visse opgaver i rammen af samfun-dets samlede beredskab. Uddannelsen af de»nye« soldater, samt ikke mindst det mar-kant øgede islæt af fast personel, vil derforstille helt nye krav til forsvarets personel ogkræve en høj grad af forandringsberedskabsamt ikke mindst professionalisme.

Samlet set tegner der sig et billede af enmoderne og slankere, men samtidig skarpe-re hær, som kan reagere hurtigere, men sam-tidig også er i stand til at deltage i »det lan-ge seje træk«. Vi skal med andre ord kunnedet hele. Vi kan således se frem til store ud-fordringer i den kommende tid, både hvadangår selve omstillingsfasen og i særdeles-hed i form af de store opgaver, der venter Hæ-ren i international sammenhæng.


Af Per Christensenmajor, IT-DriftsektionenStab, Hærens Operative Kommando

Implementering af DanskForsvars Management-og Ressourcestyringssy-stem (DeMars) berører i2004 alle brugere ud-dannelsesmæssigt, dader sker en softwareop-gradering fra SAP 4.0 tilSAP 4.7

Den planlagte implementering afDansk Forsvars Management- og Res-sourcestyringssystem (DeMars) erplanlagt at slutte medio 2004.Implementeringen af DeMars ergennemført over en årrække, hvorder hvert år er taget nye forret-ningsgange og processer i brug tilat understøtte forsvarets virksom-hed.

Implementeringsorganisationen,som benævnes Projektgruppe,DeMars (PG/DeMars) afslutter sineopgaver i løbet af første halvår2004, hvorefter den nedlægges. In-den da vil PG/DeMars overdragedokumentation med videre fra detafsluttede implementeringspro-jekt til Operations- og Driftsstabeni Forsvarskommandoen. Inden den-ne overdragelse har PG/DeMars tostørre opgaver: Opgradering af soft-ware og implementering af De-Mars, version 3B.

Den afsluttende implemente-ring indebærer blandt andet, atder sker en softwareopgraderingfra det nuværende SAP 4.0 til SAP4.7 Enterprise.

Den nye software ser anderle-des ud. Derfor skal alle nuværen-de DeMars brugere omskoles tilden nye version, som planlagt sæt-tes i drift i begyndelsen af maj.Den gamle version kan herefterikke mere anvendes.

Moderne brugerfladeDen nye software har en mere mo-derne brugergrænseflade, så deter nemmere at finde de oplysnin-ger, man har behov for. De nu-værende forretningsgange bevares

bortset fra Rejsestyring og Bevil-lingsstyring. Implementering afDeMars, version 3B kan først ske,når softwaren er opgraderet, ogder tilføjes blot nye processer tilde processer, som er taget i brug.

For de fleste brugere er der i prin-cippet tale om en mindre omsko-ling til SAP 4.7 Enterprise, hvorbrugerne blot skal gennemgå pro-cesserne under vejledning af enuddannet superbruger. 10. maj erplanlagt som første dag, hvor SAP4.7E. er i drift. For den enkelte bru-ger gælder det om at være omsko-let så tæt på ibrugtagningsdatoenfor SAP 4.7 E i de DeMars proces-ser, som er relevante for brugerensfunktionsområde.

Eksempelvis skal forsyningsbe-falingsmænd og -hjælpere uddan-nes i Myndighedsbeholdning. Bru-gere ved personelfunktionen skaleksempelvis omskoles til den nyesoftware i Personaleadministrationog Tidsadministration.

Ideelt bør den supplerende ud-dannelse og omskoling ske efterprincipperne – »just in time and justwhat needed«.

Fra implementering til integrationOpdelingen i DeMars versioner haralene tjent som en faseopdeling iforbindelse med implementerin-gen. Efter implementeringen dre-jer det sig nu om integration.

Der er gennemført en udvik-lingsdag ved alle myndigheder i2003, hvor formålet har været at fåDeMars forankret i organisationenog i dens virksomhed. Der er des-uden etableret erfaringsudveks-ling i fora, dels for ledelsesniveau-et og dels for brugerniveauet. Vedhver myndighed var det vigtigt atfå fastlagt ansvaret eller procese-jerskab for den enkelte DeMars pro-ces.

Superbrugere vigtigeVed hver myndighed er det vigtigtat råde over superbrugere og bru-gere i alle DeMars processer, somanvendes der. Under implemente-ringen er superbrugeruddannel-sen gennemført centralt, og bru-geruddannelsen er gennemført lo-kalt. Efter implementeringen ven-tes det, at ansvaret for alle DeMars

uddannelser overgår til Center forForvaltning, men der vil fortsatvære et stort behov for erfarings-udveksling lokalt mellem ledelse,superbrugere og brugere.

DeMars efter implementeringenNår DeMars implementeringen af-sluttes i 2004 er der lagt et solidtfundament, som forsvaret skal an-vende i praksis nu og fremover.

Alle ansatte i forsvaret er bruge-re af information, og alle ansatte iforsvaret er leverandører af infor-mation. Princippet i DeMars er, atinformationerne indtastes ved kil-den, hvorefter oplysningerne er tilrådighed for mange. DeMars kaneksempelvis både levere en statuspå arbejdstid og friheder for den

enkelte ansatte. Samtidig kan De-Mars levere informationer til for-svarets øverste ledelse om over-ordnet ressourceanvendelse, pro-duktivitet og effektivitet.

Det siger sig selv, at disse oplys-ninger kun er retvisende, hvis allebidrager med korrekte oplysnin-ger. Ukorrekte oplysninger kanblandt andet opstå, hvis brugerneikke er godt nok uddannede. Ukor-rekte oplysninger fører til forkertebeslutninger. Derfor skal der fort-sat være fokus på uddannelse ogpå datakvalitet.

Blandt andet af hensyn til det fo-restående forsvarsforlig er det vig-tigt, at både chefer, superbrugereog brugere er veluddannede i deDeMars processer, som de er in-volverede i. Kun derved kan et ret-visende billede og en høj datakva-litet opnås.

»Det forestående forsvarsfor-

lig er meget afhængig af, at

både chefer, superbrugere og

brugere er veluddannede i d

DeMars processer, som de er

involverede i. Kun derved ka

et retvisende billede og en

høj datakvalitet opnås.«

DeMars nær vejs ende



Af HOK Presse

Den 10. marts blev regeringens ud-spil til et nyt forsvarsforlig præsen-teret.

HOK har i det indledende arbej-de tillagt det stor betydning i detmilitærfaglige arbejde, at de man-ge kapaciteter bliver organiseret ien troppeenhedsramme. Det ervurderingen, at vi med denne til-gang både kan tilgodese ønsketom at tilvejebringe substantiellekampklare kapaciteter til en »firstin«-konflikt, der ultimativt kunneindeholde kamp, og desuden situ-ationsbestemt og fleksibelt kanopstille et antal mindre enheder tilsærlige opgaver. Det omvendte, atsammensætte mindre enheder tilen kampklar troppeenhed, vil ikkekunne lade sig gøre.

I regeringens udspil til, hvordanHæren skal se ud efter næste for-svarsforlig, er der lagt vægt på, atflere enheder skal være klar til hur-tig indsættelse i internationaleoperationer. Hæren skal i fremti-den fokusere på to opgaver – inter-nationale operationer og deltagel-se i det danske totalforsvar. Det erden første af de to opgaver, sombliver den største udfordring.

Signalerne fra udlandet er klare:De lande, der ønsker at leverehærstyrker til internationale ope-rationer i fremtiden, skal havekampklare og deployérbare enhe-der, der kan understøttes fra hjem-landet. For at leve op til kravenesatses der på, at fremtidens hærfår færre, men mere robuste ogrelevante enheder, der er egnet tiloperationer uden for landets græn-ser.

Danske Division I regeringens udspil bliver DanskeDivision rammen om det internati-onale arbejde med en stab, entelegrafbataljon, to brigader og enrække divisionstropper. Brigader-ne udgør grundstammen om Hæ-rens fremtidige kapaciteter, derindeholder alle våbenarter og alletyper af våben. Der er tale om enafbalanceret sammensætning, dermuliggør selvstændig indsættelse

til løsning af alle opgavetyper. Brigaderne opbygges, som vi

kender det, af afdelinger og under-afdelinger og vil langt hen ad vejenvære den værktøjskasse, hvorfra Hæ-ren kan sammensætte og udsendeenheder til internationale operati-oner.

Divisionens hovedkvarter skal væ-re med i NATO pulje af Deployab-le Forces. Det er hensigten, atDanske Division tilknyttes AlliedCommand Europe Rapid ReactionCorps.

Enhederne vil desuden kunne til-knyttes Multinational Corps NorthEast, der har hovedkvarter i Polen.

Indsatsklar brigadeFlagskibet i Hærens forandring bli-ver, hvis oplægget fra regeringenbliver til et politisk forlig, en ny 1.Brigade, som skal være på højtberedskab. Brigaden skal beman-des med fastansat personel og vilvære på tilnærmelsesvis fuld orga-

nisatorisk styrke. Brigaden er tiltænkt en rolle

som hærens »first in« kapacitetmed hurtig reaktionsevne og vil iprincippet være i stand til at løseopgaver i hele NATO-alliancens op-gavespektrum. Det vil også sigedeciderede kampopgaver og peri-odevis deltagelse i NATO Respon-se Force.

Efter DIB-konceptLigesom den nuværende internati-onale brigade (DIB’en) kommer 2.Brigade til at bestå af både fastan-sat og personel på reaktionsstyrke-kontrakt. Hovedopgaven for 2. Bri-gade bliver at opretholde alleredeigangværende internationale mis-sioner.

Derfor vil 2. Brigade være på etlavere beredskab end 1. Brigade.Brigaden kan indsættes i samme o-perationstyper som 1. Brigade, menindsættelsen kræver et vist varselmed henblik på endelig opstilling

Hæren skal væreslankere og mere skarp

Danske specialstyrker skal øges i antal på grund af den stadig stigende efterspørgselefter dem i internationale operationer.Foto: B. S. Christiansen.

Side 7HÆRNYT 1-2004


og uddannelse af enheden, indenden sendes ud.

DivisionstropperDivisionstropperne omfatter bl. a.telegrafenheder, et UAV-batteri(enheder som styrer ubemandedefartøjer, red.), artilleripejlerada-renhed, en luftværnsmissilafde-ling, en ingeniørbataljon, et elek-tronisk opklaringskompagni, et mi-litærpolitikompagni og et CIMIC-kompagni.

Nogle af divisionstropperne kom-mer på højt og andre på lavere be-redskab. Divisionstropperne kansituationsbestemt indsættes inte-greret i et dansk styrkebidrag ogskal derfor have et nært øvelses-samarbejde med brigaderne.

Alternativt kan divisionstropper-ne blive stillet til rådighed somkorpstropper for allierede korps-hovedkvarterer. Divisionstropper-ne skal være med i NATO’s pulje afDeployable Forces, hvilket vil sige,at forsvaret skal være i stand til attransportere og støtte dem underen international operation.

RammenDet er blandt andet de uddannel-sesmæssige hensyn, som spillerind i begrundelsen for at bevareen divisionsstruktur i Danmark.

En division udgør en afgørenderamme for officerers føringsuddan-nelse og for at træne samvirkemellem enheder. En division erogså en væsentlig forudsætning forat kun operere gnidningsløst i in-ternationale opera-tioner med flere di-visioner, der er orga-niseret i korps. HarHæren ikke førereog enheder, der kanvirke på korpsni-veau, kan Hæren ik-ke fastholde et pro-fessionelt stade ogheller ikke indpassedanske styrker i enmultinational styrke.

Dette var såledeshelt afgørende for,at Hæren kunne ryk-ke hurtigt ind i Irakside om side medbl. a. amerikanskeog engelske styrker.

Flere fastansattelogistiksoldaterMed så mange en-heder på højt be-

redskab bliver der også en bety-delig udfordring for Hærens logi-stikenheder, som skal stå for forsy-ningerne til de udsendte danskestyrker. En del af logistikenheder-ne er i oplægget samlet i Den Dan-ske Operative Logistikgruppe (DAN-OPLOG), som skal have kapacitettil at støtte en forstærket brigade ihøjt beredskab.

Logistikgruppen forventes somudgangspunkt at bestå af en stabog et stabskompagni bemandetmed fastansat personel, en trans-port- og forsyningsenhed beman-det med hovedsageligt fastansatpersonel, et felthospital og et»National Support Element« be-mandet med fastansat personel.

En enhed med kadrebemandetpersonel har kun nøgleposternebesat, og hvis den skal op på fuldstyrke, skal der aktiveres folk påreaktionsstyrkekontrakter.

Logistikgruppen kan foruden enforstærket brigade på højt bered-skab også understøtte en længere-varende international operation.

Større JægerkorpsUdviklingen efter 11. september2001 og ikke mindst erfaringerneefter de danske specialoperations-styrkers deltagelse i Operation En-during Freedom har vist, at speci-aloperationsstyrkerne spiller envæsentlig rolle i nuværende og for-venteligt også i fremtidige konflik-ter. Jægerkorpset vil også fremoverudgøre Hærens specialoperations-styrke på meget højt beredskab.

Det er hensigten at øge korpsetssamlede styrke blandt andet for atkunne imødekomme den stadigtstørre efterspørgsel efter specialo-perationsstyrkebidrag til indsæt-telse i internationale operationer.

Nyt materielI regeringens udspil er der lagt optil anskaffelse af meget nyt materi-el til Hæren. Der er blandt andettale om nye kommunikations- ogføringssystemer, opklaringskøre-tøjer, infanterikampkøretøjer, pans-rede patruljekøretøjer, en indle-dende anskaffelse af et moderneildstøttesystem, bjærgningskøre-tøjer, ingeniørmateriel og logistik –herunder opdatering af felthospi-tal, indsatskøretøjer og specialma-teriel samt ABC-materiel.

Ny type værnepligtDer er i oplægget lagt op til, at denhidtidige mobiliseringsbaserededel af den danske hær nedlægges,og der vil altså ikke længere bliveindkaldt værnepligtigt personelmed henblik på at kunne opstillemobiliseringsenheder.

Det er dog tanken fortsat at be-vare værnepligten og lade et antalværnepligtige soldater gennem-føre en grundlæggende totalfor-svarsuddannelse af cirka tre måne-ders varighed.

Indholdet i den grundlæggendeuddannelse vil blandt andet om-fatte grundlæggende militære fær-digheder af betydning for en total-forsvarsrolle, herunder undervis-

Værnepligten bevares, men i en helt ny form. Foto: K.-I. Bæk.



ning i ABC-tjeneste, førstehjælp,brandbekæmpelse, betjening afhåndvåben samt optræden i min-dre enheder.

Det skal understreges, at det ik-ke er hensigten at nå alle de ud-dannelsesmål, vi kunne med denhidtidige værnepligt. Der er lagtop til noget andet og nyt (se artik-len om forslaget til en ny form forværnepligt).

Yderligere ni månederUdover at uddanne et antal værne-pligtige soldater i en række grund-læggende færdigheder af stor vær-di for totalforsvaret og som basisfor en eventuel videre militær ud-dannelse, vil tre måneders uddan-nelsen også udgøre en værdifuldrekrutteringsbase for soldater tilhenholdsvis reaktionsstyrkekon-

trakter og fastansættelse. De vær-nepligtige soldater kan ved afslut-ning af den grundlæggende total-forsvarsuddannelse tegne en reak-tionsstyrkekontrakt med henblikpå at indgå i enheder, der er til-meldt NATO´s pulje af DeployableForces. Kontrakten forpligter sol-daten til at gennemføre en uddan-nelse på i alt ni måneder i umid-delbar forlængelse af den grund-læggende tre-måneders uddan-nelse, hvorefter soldaten kan bliveudsendt i en international mission,hjemsendt eller fastansat.

GarnisoneringHærens støttestruktur beståendeaf kaserner, skoler og lejre skal til-passes således, at den er netop til-strækkelig til at tilgodese tilveje-bringelse, opretholdelse og ind-

sættelse af Hærens enheder og ka-paciteter. Regeringen har lagt situdspil ud, men det sidste politiskeord er næppe sagt i den sag.

Regeringen har præsenteret situdspil til et nyt forsvarsforlig, ogde politiske forhandlinger er gået igang. Hæren håber, at der bliverindgået et flerårigt forlig med bredopbakning, så arbejdet med at vir-keliggøre forliget kan gå i gang.

(Regeringens udspil kan i sinhelhed læses på www.hok.dk)

Der vil blive brug for flere specialenheder, men dermed skal man ikke tro, at der bliver slækket på hverken de psykiske eller defysiske krav. Aspiranterne vil fremdeles blive kørt drønhårdt. Foto: B. S. Christiansen.

Leopard 2 bliver ene om at repræsente-re dansk panser. Al uddannelse afkampvognspersonel skal fremover fore-gå ved Jydske Dragonregiment i Holste-bro. Foto: HMAK.



Af J. Flarup, Major, Planlægningssektionen istaben ved Hærens OperativeKommando

Efter ca. to års arbejdeforventes såvel den Nati-onale Beredskabsplansom Forsvarets Bered-skabsplan at bliveudsendt i april i år.Denne artikel behandleralene den NationaleBeredskabsplan.

På baggrund af hændelsen den 11.september 2001 blev der igangsatet omfattende arbejde med tilpas-ning af de nationale sikkerheds- ogberedskabsmæssige planer og af-taler.

Det tidligere plankompleks vargennem årene efterhånden udbyg-get i en sådan grad, at det fuldeoverblik alene kunne skabes vedet omfattende studie og indsam-ling af mange forskellige direktiver,bestemmelser og planer.

ArbejdsgruppeDet blev derfor besluttet, at ned-sætte en arbejdsgruppe i regi afkriseberedskabsgruppen med del-tagelse af repræsentanter fra For-svarskommandoen, Hjemmeværns-kommandoen, Rigspolitiet, Bered-skabsstyrelsen og Forsvarets Efter-retningstjeneste.

Formålet var at udarbejde ét o-verordnet nationalt beredskabs-mæssigt plankompleks, der tilgo-deser en anvendelse under alleforhold, såvel i fredstid som underkrigstilstand. Da det var hensigten,at planen skulle anvendes på detcentrale niveau i administrationeni Danmark, blev der i løbet af 2002og 2003 holdt møder med blandtandet Miljøstyrelsen, Trafikmini-steriet, Søfartsstyrelsen, IT- ogTelestyrelsen, Indenrigs- og Sund-hedsministeriet, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskerisamt Erhvervsstyrelsen og Energi-styrelsen.

Hvert ministerium og styrelse erselv ansvarlig for opretholdelse afeget beredskab og udarbejder påbaggrund af den Nationale Bered-skabsplan, som er det fælles refe-rencegrundlag, egne planer til an-vendelse indenfor egen sektor. Eteksempel herpå er Forsvarets Be-redskabsplan.

PlanenDen Nationale Beredskabsplan in-deholder – da den som en fællescentral plan dækker alle sektorer –alene de overordnede forhold forden detaljerede planlægning oggennemførelse af beredskabsfor-anstaltninger. Planen er opbyggetmed et generelt kapitel, der inde-holder en beskrivelse af den natio-nale krisestyringsorganisation samten beskrivelse af beredskabets op-gaver og organisering ved politiet,forsvaret, redningsberedskabet ogden civile sektor.

Derudover er planen kapitelind-delt efter emner og indeholderområder som sikkerhedsmæssigetrusler, naturkatastrofer, olie ogkemikalieforurening til søs, forholdved skibsforlis, flystyrt og togsam-menstød, CBRN-beredskab (CBRN

= kemisk, biologisk, radiologisk ognuklear), trusler mod sundheden,energiforsyningen, IT- og telesek-toren, drikkevandsforsyning, freds-mæssig ammunitionsrydning, luft-rumskontrol og adgang til de dan-ske stræder og søterritorium. I til-knytning til planen er der udarbej-det en database, som er et hjæl-peværktøj i forbindelse med enrække generelle beredskabsforan-staltninger.

Nationale beredskabsniveauerfastsættes af Regeringens Sikker-hedsudvalg efter indstilling fraEmbedsmandsudvalget for Sikker-hedsspørgsmål og i henhold tilanbefalinger fra Kriseberedskabs-gruppen. Efter at det nationaleberedskabsniveau er fastlagt, ud-bredes det til samtlige sektorer påfølgende måde:

Ved varslede hændelser indkal-des der til møde i Beredskabssty-relsen.

Ved uvarslede hændelser kon-taktes sektorerne via Rigspolitietog i henhold til sektorernes bered-skabsplaner.

Forsvarets Beredskabsplan vilblive behandlet i en senere arti-kel.

National beredskabsplani både freds- og krigstid

Beredskabsniveauer

HVID (Alm. Dagligt beredskab) = Der eksisterer ikke eller er ingen indikationer påen umiddelbar hændelse. Alle myndigheder har beredskabsplaner, der sikrer, atopgaverne kan løses under øget beredskab.

GRØN (Let forhøjet beredskab) = Der eksisterer en generel beredskabsmæssigtrussel eller varsel herom. Skal kunne holdes tidsubestemt.

GUL (Væsentligt forhøjet beredskab) = Der eksisterer en øget trussel eller et merekonkret varsel. Skal kunne opretholdes i måneder.

ORANGE (Markant forhøjet beredskab) = Der eksisterer en erkendt trussel ellerder er indtruffet en konkret hændelse. Forventes kun anvendt i en begrænset tids-periode.

RØD (Fuldt etableret beredskab) = Der er en specifik trussel i tid og rum, eller derer indtruffet en meget omfattende national hændelse. Forventes kun anvendt i enbegrænset tidsperiode.


Af N. J. Fjord Nielsen og Kim Nielsen, majorer i staben ved Hærens Operative Kommando

Regeringen har foreslået,at værnepligten skalvære på tre måneder, ogdet er et udspil, der børtages alvorligt, for der ertale om noget helt nyt,som kan vise sig at væreikke mindre end revoluti-onerende.Egentlig burde man have fundetpå et andet navn end værnepligt,for dette begreb forbinder de fle-ste med den eksisterende solda-teruddannelse, hvor de første tremåneder er den såkaldte rekruttid.Og alle tidligere soldater huskersikkert kun alt for godt deres førstetid i forsvaret, så en periode af dentype virker bestemt ikke tillokken-de, og udbyttet vil de fleste nok og-så huske som noget begrænset.

Her er der imidlertid tale om no-get helt nyt, som kan vise sig at in-deholde så mange fordele, at mannødvendigvis må give det en chan-ce og afprøve det i praksis. Og derer udarbejdet en plan for, hvordandet kan gøres.

ForløbetAlle egnede værnepligtige skal i-følge forslaget gennemføre en ind-ledende totalforsvarsuddannelsepå tre måneder. Efter de tre måne-der har den værnepligtige to mu-ligheder. Han kan sige tak for den-ne gang, og det var så den militær-karriere. Eller han kan have fået såmeget blod på tanden, at han teg-ner en kontrakt om yderligere tje-neste. Hvis han gør det, så efterfølges detre måneders tjeneste af yderlige-re ni måneders tjeneste, som ogsåindeholder en uddannelse, somgør ham i stand til at deltage iinternationale missioner.

Efter i alt 12 måneder – som har

gjort soldaten fuldt uddannet – erder mulighed for fast ansættelse,eller der kan indgås en reaktions-styrke-kontrakt, som medfører eneller flere udsendelser i internatio-nale operationer.

Sådan ser det lidt forenkledeforløb ud, for der er selvfølgelig nog-le bindinger – rettigheder og plig-ter – når man indgår en kontrakt.Det væsentligste er, at det er enfleksibel ordning.

IndholdetDen grundlæggende tre månederstotalforsvarsuddannelse er på 600timer plus to gange fem øvelses-døgn. Skematisk er uddannelsen op-delt i en række moduler, men dis-se moduler hænger sammen ogafvikles løbende over de tre måne-der. Det er altså ikke sådan, at førstgår man igennem modul ét, så mo-dul to og så videre.

Der startes med en introduktiontil soldatertjenesten. Der er afsat180 timer, der omfatter fag som ba-sisteori, idræt, udvidet første-hjælp, forhold over for masseøde-læggelsesvåben, orienteringslære,signaluddannelse samt admini-stration og vedligeholdelse.

Feltuddannelsen er på 100 ti-mer. Heri indgår soldatens enkelt-mandsuddannelse, der omfatterophold og overlevelse i fjendtligtområde, feltmæssige færdighedersamt en våbenuddannelse på ge-vær.

I småstyrkers kamp, der er på150 timer, lærer soldaten om sam-arbejdet i mindre hold, og hoved-temaet er »bevogtning af mindreobjekter«. Post- og patruljetjene-ste samt uddannelse på panser-værnsvåben, kamp fra stilling i grup-peramme og kamp i skov og be-bygget område indgår også.

Under overskriften »Hjælp til denøvrige del af samfundet« får solda-ten grundlæggende færdighederinden for det civilt relaterede be-redskab. Hertil er der afsat 100 ti-mer, som indeholder bevogtning afsamfundsvigtige installationer –herunder opretholdelse af lov ogorden – brandbekæmpelse og red-ningsuddannelse. Og så er der mil-

jøuddannelse – herunder beskyt-telse og rensning.

Til introduktion til de fredsstøt-tende operationer er der 50 timer,der skal give soldaten en forståel-se for, en indføring i og en videnom de internationale operationersamt grundlaget for, om soldaten øn-sker at tegner en reaktionsstyrke-kontrakt. Fagene er patruljetjene-ste, bevogtning, tjenesten på en ob-servationspost eller ved et check-point og eskortetjeneste. I dennedel sammenstilles en række af delærte færdigheder, og samtidiglærer soldaten at løse opgaver ogklare sig i et kaotisk miljø.

I den sidste del af uddannelsenfår soldaten en orientering om for-svarets indretning – hæren, søvær-net og flyvevåbnet – samt en de-monstration af alle våbenarter, såsoldaten har et bedre grundlag forat vælge, hvor han eventuelt vilfortsætte sin uddannelse.

TotalforsvaretHvis soldaten vælger at forladeforsvaret efter den grundlæggendetre måneders tjeneste, så vil hansom noget nyt blive overført til etTotalforsvarsregister.

Det betyder, at samfundet indenfor de næste tre år vil kunne kaldepå ham, hvis der opstår et behovfor det ved en miljøkatastrofe, sto-re uheld eller ved en eller andenform for terrorvirksomhed.

Soldaten kan melde sig frivilligttil alle eller nogle mere afgrænse-de områder. Efter de tre år i Total-forsvarsregistret er soldaten en»fri« mand. Hvis han ønsker det,kan han naturligvis søge om opta-gelse i hjemmeværnsenheder el-ler i det frivillige civile beredskab.Eller søge tilbage til forsvaret.

Idéen er altså, at samfundet kantrække på soldatens færdighederog anvende ham til at løse en ræk-ke begrænsede opgaver, hvis derbliver brug for det.

De tre år er så kort en periode,at færdighederne stadig er til ste-de, så samfundet står med en»multi-arbejdsmand«, der kan ind-gå i mindre hold og løse en rækkeopgaver, som han er uddannet til.

Tre måneders værnepligtpå en helt ny måde



BelønningDe tre måneders tjeneste vil givesoldaten en række kompetencer,og dem er der mulighed for, at mankan godskrive ham, hvis han søgerind til brand- og redningstjene-sten, erhvervsskolerne, vagtsel-skaber, politiet og naturligvis for-svaret.

RekrutteringDe tre værnepligtsmåneder ergrundlaget for, at forsvaret kan teg-ne kontrakt med nogle af de vær-nepligtige med henblik på fast-ansættelse eller indgåelse af enreaktionsstyrke-kontrakt. Hensig-ten er, at forsvaret i den fremtidigestruktur tegner kontrakt med ca. 20procent af de værnepligtige.

UsikkerhedDet vides selvfølgelig ikke medsikkerhed, om det er muligt at teg-ne det nødvendige antal kontrak-ter på denne måde. Men der erlagt op til, at den grundlæggendetre måneders tjeneste skal væremeget intensiv og ledet af erfarneinstruktører og dermed i høj gradleve op til de unges forventningertil en spændende uddannelse,som de også vil kunne få person-ligt gavn af.

Men det er vigtigt at få slået fast,at med de tre måneders tvungen tje-

neste belaster forsvaret 80 procentaf de unge alene i denne periode.I det gamle system skulle de værei forsvaret i otte-ti måneder afhæn-gig af våbenart, og hovedbegrun-delsen var, at de efter værneplig-ten skulle overgå til lægdsrullen ogderefter stå i mobiliseringsstyrkeni en længere årrække.

Med mobiliseringsstyrkens af-skaffelse er der ingen grund til, atforsvaret har de unge menneskerfra den fjerde måned, hvis de ikkeønsker en kontrakt og en udsen-delse. Det er spild af de unges tidi et halvt års tid, og det gavner ikkeforsvaret.

Det er den væsentligste årsag til,at værnepligtstiden ikke skal værelængere – for eksempel seks må-neder. En fordobling af tjenesteti-den vil ikke kvalificere de værne-pligtige til at deltage i løsningen afforsvarets internationale opgaver,så en forøgelse er reelt set res-sourcespild og spild af tid.

Særlige forholdForsvaret står for bevogtningen afde kongelige slotte og for hesteska-dronen, der bruges ved ceremoni-elle lejligheder. Der vil stadig væremulighed for frivilligt at melde sigtil at aftjene værnepligt hos DenKongelige Livgarde på otte måne-der. Der er brug for 660 soldater

fordelt på tre indkaldelseshold omåret. Til Hesteskadronen er derbrug for 80 værnepligtige fordeltpå to indkaldelseshold og med entjeneste på 12 måneder. Til Konge-skibet Dannebrog er der brug for40 værnepligtige på ét hold, derskal forrette tjeneste i 35 uger.

Eksemplerne oven for er alle ta-get med udgangspunkt i Hæren,der har langt de fleste værnepligti-ge, men der er tilsvarende mulig-heder og planer for de værneplig-tige i søværnet og i flyvevåbnet.

Prøv detForslaget om tre måneders værne-pligt indeholder således en rækkepositive ting. Den enkelte værne-pligtige kan selv vælge, hvor »me-get« soldat han vil være. Forsvaretfår de soldater, der er brug for tilfastansættelse og til udsendelse iinternationale operationer, og dis-se soldater er frivillige, motivere-de og veluddannede. Endelig fårsamfundet en mulig totalforsvars-kapacitet, som der kan trækkes på,hvis behovet opstår.

Det vurderes også, at det nyesystem er billigere end det gamle,og så er det først og fremmest me-re målrettet og mere effektivt. Denenkelte soldat modtager lige net-op den rigtige uddannelse i for-hold til den opgave, soldaten skalløse – enten i totalforsvarssam-menhæng eller i forbindelse medforsvarets internationale engage-ment.

Derfor er der grund til ikke aleneat overveje det nye system. Detbør afprøves i praksis. Hvis det ik-ke virker helt som forudset, så kandet naturligvis justeres, og hvis detviser sig umuligt at praktisere, såkan man jo let gå tilbage til detgamle system – eller eventuelthelt afskaffe værnepligten.

Men fortjener værnepligten ogalle dens gode sider ikke, at denfår chancen for at bevise, at denstadig kan bruges på en ny og mo-derne måde?


Tre månedersværnepligt

600 timers uddannelseog 2x5 dages øvelse

Grundlæggende soldatertjeneste180 timer

Feltud-dannelse

100 timer

Småstyr-kers kamp

150 timer

Hjælp tilden øvrige

del afsamfundet

100 timer

Introduk-tion til

fredsstøt-tende

operatio-ner

100 timer

Orientering - demonstrationer20 timer


Af Torben Sørensenkaptajn, PIC/ST/HOK

Elektronisk Krigsførel-seskompagni har lagthemmeligheden bagsig. Kun det, kompagni-et finder ud af, er hem-meligt. Til gengældkræver det adskilligeårs øvelse at afsløreplaner ved at lytte tilradiokommunikation.

Uden om den kun knapt to årgamle bygning på Ryes Kaserneer der et højt hegn. Bygningen erogså videoovervåget.

Men så hemmelig er det nuheller ikke der inde hos Elektro-nisk Krigsførelseskompagni (EK-KMP).

- Vi har lagt skægget og de blå

briller på hylden. Og vi går hellerikke baglæns ind ad døren for atse ud som om, vi er på vej hjem,fortæller kompagnichefen, majorCarsten Madsen.

I stedet kan han vise en super-moderne bygning frem, skræd-dersyet til et kompagni, som ikkehar til opgave at slås og angribe.Men at lytte sig frem til hvad detegentlig er, fjenden har af planer.

I de »gode gamle dage« underden kolde krig havde kompagni-et, eller den gang kompagnierne,til opgave at følge med i, hvadøsttyske og polske enheder lave-de. Fra Danmark lyttede man medpå radioen, når styrkerne holdtøvelse i deres hjemlande. Den-gang kom der ikke noget ud om,hvad EKKMP lavede. Dengangvar hegnet hermetisk lukket.

Store krav Til hverdag med det nuværendetrusselsniveau står porten åben.Kompagniet bruger dagligdagen

til at blive bedre til at lytte, ana-lysere og pejle sig frem til, hvaddanske enheder laver på øvelser,fortæller Carsten Madsen. Med jæv-ne mellemrum deltager EKKMPdog også i udenlandske øvelserog har et nært samarbejde medet engelsk telegrafregiment.

Kompagniet rekrutterer sinefolk blandt fortrinsvis Telegrafre-gimentets andre enheder, og deter ikke hvem som helst, der fin-der nåde for kravene til at bliveen del af kompagniet. Der bliverholdt optagelsesprøve, hvor desproglige evner, koncentrations-evner og simultankapacitet bli-ver prøvet af.

For det at sidde og lytte til enradiokommunikation på et frem-medsprog og få noget brugbartud af det, ja, det kræver træning.

- Det tager tre-fire år at uddan-ne en god lytter, siger CarstenMadsen. En lytter skal beherskeet fremmedsprog godt nok til atkunne forstå radiomeldingerne.

Elektronisk KrigsførelsesKompagni:

Skæg og blå briller er lagt på hylden

Pejlevognen er normalt gemt godt afvejen på en fordelagtig lytteposition.Men sådan ser den altså ud, let gen-kendelig på sin her nedlagte pejlean-tenne, som ligner radaren på enAWAC i noget mindre format.Foto:


Han skal dernæst kunne videre-bringe observationerne til enanalytiker, der kan begynde atudlede, hvad fjendens eller mod-partens planer er. Lytterne skalkunne sidde timevis ved radioenog blot lytte med.

Succes i Kosovo - Der er sådan set ikke noget ho-kus-pokus i det, vi laver, siger Car-sten Madsen.

Det er ganske enkelt et spørgs-mål om finde den rigtige fre-kvens og at være god nok til atforstå koder, kodepunkter medmere. Evnerne har faktisk kom-met danske soldater til gode iflere omgange. Det har været iKosovo, hvor lytterne og analyti-kerne har afsløret, hvad demon-stranter og uromagere har talt omover radioerne i forbindelse meduroligheder. Der er kompagnietsevner blevet brugt som ren forceprotection, som har hjulpet che-ferne på stedet til at styre op-tøjerne og dæmpe dem, før de es-kalerede, fortæller Carsten Mad-sen.

Siden den kolde krig og ned-droslingen af større Nato-øvelser,så har kompagniet ændret sitøvelsesmønster til at være på,når danske bataljoner eller briga-der tager på øvelser. Så tager EK-KMP med på en lytter.

- For nyligt var vi i Oksbøl, mensen dansk brigade var i HærensTaktiske Træner. De blev megetoverraskede over, at vi på kun ethalvt døgn havde afsløret deresplan og kunne tegne deres an-grebskalke, beretter Carsten Mad-sen. De gamle regler om tænk-tast-tal og skjuleord blev i denforbindelse genopdaget.

Intensiv arabiskKompagniet er netop gået ind iny fase. Hvor man tidligere ud-dannede sig i primært russisk, såskal lytterne fremover lære at lyt-te arabisk. Det vil tage godt et årstid at omstille sig til blot at kun-ne sproget. Dernæst kommer ru-tineringen.

Konstablerne skal fra augustpå intensiv sprogkursus for at læ-re arabisk, men allerede nu harde to gange ugentligt undervis-ning i det nye sprog. Samtidig erman i gang med at opbygge ensimulator, så man kan øve sigendnu mere intensivt uden atskulle ud i felten. Selvfølgelig skalsoldaterne rutineres i feltforhold,men procedurerne kan sagtensindlæres under garnisonsforhold.Radioerne er nemlig ligeglademed, om de bliver stillet op iøvelsesterrænet eller på kaser-nen.

Fakta om EKKMP

Kompagniet består af fire delin-ger samt en kommandodeling. Ialt 197 mand i krigsorganisationog 122 i fredsstruktur.EKKMP rekrutterer selv sine folk.De skal gennem ElektroniskKrigsførelse Grunduddannelseog bliver dernæst vurderet overgodt fem måneders prøveperio-de.Kravene til folkene er sprogøre,udholdenhed, koncentrations-evne og simultankapacitet.KMP har eget sproglaboratoriemed moderne IT-udstyr. EKKMP har tre grene af uddan-nelser, som i grove træk beståraf:Lytterne: lytter til radioerneAnalytikerne: analyserer lytter-nes resultater og er med til atudlede modpartens planerPejlerne: sørger for opstilling afantennerne til at lytte med Kompagniet lytter på HF, VHF ogUHF.EKKMP lytter på afstande op tilflere hundrede kilometer, menpejleantenner stilles i mangetilfælde op helt fremme vedkamppladsen. Antennerne er optil 25 meter høje.Typisk lytter kompagniet påbrigade-niveau og højere.EKKMP har flagermusen somvartegn. Flagermusen orienterersig ved at sende radiobølger udog lytte til dem, når de kommertilbage. Den danner en form forelektronisk billede af kampplad-sen.EKKMP motto er: Silens Et Fortis– Stille Og Stærk.

En lytter skal kunne koncentrere sigover længere perioder. Det er derforikke uden grund, at der er en opta-gelsesprøve til at komme i EKKMP.

Hvad vi laver er ikke nogen størrehemmelighed. Det er straks nogetandet med det, vi lytter os til. Det hol-der vi tæt til kroppen og forsyner kunde relevante personer og myndighe-der med vores viden, siger kompagni-ets chef, major Carsten Madsen, herforan kompagniets motto: Stille ogstærk.


Traditionelle opslagstavleret vigtigt redskab forhvervning hos LivgardenAf Bjarne Jæger Christensenpremierløjtnant, Den KongeligeLivgarde

Den vigtigste opgave for i Hæren idag ervel nok løsningen af de in-ternationale opgaver.

Hærens reaktionsstyrker udgøren stor del af den samlede løsningaf disse opgaver, men hvorledesopstilles disse, og hvordan hververvi til dem?

Ved Den Kongelige Livgarde (LG)har man grebet denne opgave anpå en gennemrationel måde, ogden kan forhåbentligt inspirere an-dre.

Opstillingen af reaktionsstyrkerDen Kongelige Livgarde er pålagtopstillingspligt- og personelopstil-lingspligt for følgende reaktions-styrkeenheder:

- En motoriseret panserværnsra-ketdeling og en sikringsdeling,som begge indgår i stabskompag-niet ved Den Danske Internationa-le Brigade (DIB),

- To sikringssektioner, en sikrings-gruppe og en sikringsdeling somalle indgår i fjerde trænbataljonved DIB,

- To pansrede infanterikompag-nier, ét ved IV bataljon PrinsensLivregiment og ét ved II bataljonGardehusarregimentet, begge vedDIB,

- Headquarters Company vedMultinational Stand-by High Rea-diness Brigade for United NationsOperations (SHIRBRIG).

Opgaven for LG omfatter at stillefunktionsuddannet personel som ital udgør 619 personer, der til sta-dighed skal være klar til udsendel-

se. 45 af disse (ca. 7%) bør, af hen-syn til specieluddannelse og vare-tagelsen af den daglige admini-stration, være mobiliseringsplace-ret fast tjenestegørende personel.Tilbage er ca. 580 stillinger, somskal besættes af rådighedsperso-nel, som til dagligt ikke har deresgang i forsvaret.

Disse ansættes på fire-årige re-aktionsstyrke rådigheds kontrak-ter, som indebærer at de færdig-uddannes som soldater (gennem-fører resterende uddannelse) og inødvendigt omfang gennemgårvedligeholdende uddannelse engang om året for at vedligeholdederes soldatermæssige færdigheder.

UdsendelseDerudover udsender LG styrker tilinternational tjeneste ca. en gangom året. Der er her tale om enhe-der, som er specielt sammensat tilløsningen af den specifikke opga-ve og altså ikke nødvendigvis enstandard reaktionsstyrkeenhed.

Personellet i disse enheder ud-gøres primært af personel, der skri-ver rådighedskontrakt, og derefterudsendes på en tillægskontrakt tildenne.

Normmæssigt er sammenhæn-gen mellem personel, der skriverkontrakt med reaktionsstyrkerneog derefter udsendes på tillægs-kontrakt, normalt god, hvilket be-tyder at størstedelen udsendes iforlængelse af første samlede ud-dannelse.

Der kan dog opstå problemer, nårpersonellets uddannelse og desig-nering i reaktionsstyrkerne ikke til-svarer det, som skal udsendes iden aktuelle situation.

HvervningDette medfører, at LG i gennem-snit skal hverve ca. 150 personerårligt. Herudover skal der hvervespersonel til erstatning i forbindel-se med opsigelse af kontrakter førtid med mere. Da LG uddanner ca.900 værnepligtige, burde dettevære en overkommelig opgave.

Man skal dog holde sig for øje, atnogle funktioner kræver speciel-uddannet personel, som det efterafslutning af værnepligten ikkeumiddelbart er muligt at gennem-føre omskoling til.

Ved LG gennemføres en fore-dragsrække vedrørende internati-onal tjeneste og det at have reakti-onsstyrkekontrakt. Foredragsræk-ken omfatter generelt den ek-sempelvise orientering, som For-svarets Værnepligt og Rekrutteringanbefaler via deres intranetside,men er tidsmæssigt tilpasset vær-nepligtens længde, og den særligetjeneste der forrettes ved LG.Foredragene gennemføres af fasttjenestegørende personel, der selvhar været udsendt indenfor de sid-ste par år og med inddragelse afrådighedspersonel på reaktions-styrkekontrakt.

Som supplement til denne fore-dragsrække har LG opsat et antalopslagstavler, hvorpå forhold ved-rørende reaktionsstyrkekontraktengennemgås, og hvor soldaterne kanfølge med i nyheder fra missions-områder rundt omkring i verde-nen.

OpslagstavlenTavlerne er opsat i indkvarterings-bygningerne, hvor de værnepligti-ge soldater bor, samt andre velbe-


søgte områder på Livgardens Ka-serne i København og Garderka-sernen i Høvelte. Udover at infor-mere mulige ansøgere om reakti-onsstyrkekontrakten giver tavlennemlig også andet personel mulig-hed for at følge med i de af regi-mentet opstillede enheders daglig-dag som udsendt.

Opslagstavlerne er opdelt i to ho-vedområder. Den venstre halvdelbeskriver:

- forhold vedrørende og mulig-hederne for at skrive reaktionsstyr-kekontrakt,

- hvilke enheder, der kan tegneskontrakt med,

- uddannelsesforløbet,- forhold vedrørende løn, ydel-

ser og frihed,- tillægskontrakten og frivillige

udsendelser,- mulighederne for at indhente

yderligere information.Denne halvdel er delvis statisk,

hvilket skal forstås på den måde,at indholdet udskiftes efter behov.For eksempel når regimentets op-stillingspligt ændres eller nye mu-ligheder for at skrive kontrakt op-står.

Højre halvdel af tavlen omfatternyheder og aktuel information frade steder, hvor LG enten har ud-sendt eller skal udsende personel

til. For eksempel er der p.t. op-hængt det ugentlige nyhedsbrevfra det pansrede motoriserede in-fanterikompagni i Kosovo, det dag-lige indlæg fra Hærens OperativeKommandos telefonavis, den u-gentlige dagbog fra bataljonen i Ko-sovo og billeder fra missionsområ-det. Desuden opsættes på skift ny-hedsbreve fra missionerne i Bosni-en, Afghanistan og Irak.

Denne halvdel af tavlen udskif-tes dagligt.

ErfaringErfaringerne med tavlerne er over-vældende positive. Generelt er demeget anvendt af specielt de vær-nepligtige, som her følger med i,hvorledes situationen er i det om-råde, hvor de har mulighed for at

blive udsendt til i forlængelse afderes værnepligt. Tavlerne krævertilsyn et par gange om ugen og ernemme at vedligeholde, når deførst er på plads.

For at sikre kontinuitet og en op-timal opgaveløsning af de interna-tionale opgaver har LG samlet alleopgaver omkring den internationa-le tjeneste ved den kadrebeman-dede III bataljon. Bataljonen er idenne forbindelse også pålagtansvaret for opdatering af tavlerneog gennemførelse af foredragene.

Selvom tavlerne er gode, kaninformationerne dog ikke stå ale-ne, og den bedste rekruttering op-nås først og fremmest ved korrektog saglig information samt en kon-tinuerlig dialog med den værne-pligtige.

Opslagstavler er en vigtig del af hvervningen hos Den Kongelige Livgarde. Foredrag og erfaringsudveksling er godt, men foregårtypisk på bestemte tider, hvorimod tavlerne dagligt/ugentligt opdateres med nyheder fra de forskellige missionsområder.


…adresse fremgår af mailen. Hjemmesiderne benyttes også

af journalister som kilde til nye hi-storier i aviser og på TV. En nyligundersøgelse i Ugebrevet Mandagmorgen viste, at 59 af 60 adspurgtejournalister benytter denne meto-de. Meget enkelt kan informatio-ner på hjemmesiderne blive omsattil artikler i aviser og elektroniskemedier og dermed kommer det udtil en endnu bredere kreds af in-teresserede.

Den er næsten hjemme!I 2003 har vi brugt meget tid på at

opdatere vores hjemmesider tilForsvarets nye fælles design ogstruktur. Det nye profil skal gerneresultere i et mere overskuelig og

brugervenlig opsætning. Alt sam-men til læsernes fordel, så de fårlettere adgang til informationerne.Med et enkelt klik med musen kanman komme fra HOK hjemmesidetil andre af Forsvarets hjemmesi-der.

Vi har også i de senere år lagt osi selen for at få flere informationerlagt ud, således at alle vores bru-gere kan føle sig opdaterede vedløbende at gå ind på vores hjem-mesider. Vores ambition om hverdag at præsentere nye artikler påvores hjemmesider er næsten alle-rede i hus. Det næste mål er at

Historierne skal ud…Nettet er sagenFlere informationer og nyeartikler lægges dagligt udpå HOK’s hjemmesider påinternet og intranet. Overde seneste tre år er vi påinternettet gået fra ca. 150dagligt besøgende læseretil over 2000 læsere. Intra-nettet har naturligvis langtflere besøgende, da doku-menter herfra benyttes idet daglige arbejde.

Den gode udvikling i læ-serskaren er sket ved at be-nytte hjemmesiden mereaktivt til informationsud-veksling. Vi vil naturligvisfortsætte produktudviklin-gen.

Vi skulle hilse og sige….Hvorfor er hjemmesiderne

så interessante? Det skyldesganske enkelt, at mindst75% af den danske befolk-ning har daglig adgang tilnettet på enten arbejdeeller privat. Information påhjemmesiderne kan ligele-des leveres hurtigt, ogman kan som læser tilladesig at være meget selektivi sin udvælgelse af emnerog artikler på hjemmesi-derne.

Vi mærker også interes-sen på anden måde. Vi re-gistrer næsten dagligt at bor-gere og medarbejdere skri-ver og stiller spørgsmål påmail til HOK.

Vi besvarer naturligvis al-le henvendelser, når blotafsenderens fulde navn og…

Af

Ledelsessekretariatet

Hærens Operative

Kommando


opnå en bredere informations-dækning på nettet. Her må alleinteresserede gerne medvirke. Erman ved at brænde inde med engod artikel eller forslag til en histo-rie, så tøv ikke, men send den tilHOK eller til et andet tjeneste-sted, så den kan lægges ud og der-med formidles til en større kreds.Vi skal med andre ord udviklehjemmesiderne til en blandetlandhandel af informationer, somkan ramme så mange aktivt inter-esserede som muligt.

Sidste år så et debatforum da-gens lys. Her kan alle udveksle op-lysninger og erfaringer. Ikke mindstpårørende til udsendte soldaterbenytter sig af dette forum til atudveksle informationer.

Man kan også tilmelde sig voresabonnementsordning, så får manstraks nyhederne sendt, når depræsenteres på hjemmesiderne.Ordningen vil blive forbedret i dennærmeste fremtid, så nyhedernekommer endnu hurtigere ud.

Vi har en helt klar interesse i, athjemmesiderne bliver så levendesom mulige.

I 2003 har vi forsøgt os med dag-lige reportager til JyskeVestkystenunder missionsorienteret uddan-nelse i Oksbøl. To journalister var ien uge samplaceret med øvelses-ledelsen i Oksbøl for at kunne føl-ge og beskrive den missionsforbe-redende uddannelse på nærmestehold. HOK havde naturligvis mu-lighed for at linke til historierne påavisernes hjemmesider. Vi har vi-

dere aftalt med de landdækkendeaviser, at vi kan linke til artikler omForsvaret. Det sker nu undersærlig aftalte retningslinier, hvori-gennem medierne som sideeffektogså får reklame for deres produk-ter.

Ny teknikI 2004 vil et nyt brugervenligt sty-ringssystem, der effektivt og auto-matisk holder styr på hjemmesi-dernes dokumenter og indhold,blive introduceret. Content Mana-ger Systemet (CMS), som det kal-des, er allerede så småt blevet ta-get i anvendelse, og nye funktiona-liteter vil løbende blive tilkoblet.Systemet er udviklet i samarbejdemellem Forsvarskommandoens In-formatikstab og Koncernfælles ITDriftsmyndighed (POKDM). Ser-verne med mere samles ét sted(hos TDC), hvilket i praksis bety-der stordriftfordele og færre udgif-ter for myndighederne. Det bedsteved systemet er, at det er betaltcentralt, således at myndigheder-ne ikke har udgifter ved at overgåtil det nye system.

Systemet gør det muligt at op-datere hjemmesider, uden at maner en decideret IT-nørd, blot manhar et basalt PC kendskab. CMS vilblive udviklet med et fotogalleri,med et netbetalingsmodul, medmulighed for passwordbeskyttedesider, med bedre navigations- ogsøgefunktioner, ny grafik, videoar-kiv, med et brugerundersøgelses-modul og med en lang række an-

dre muligheder. Alle Forsvarets hjemmesider

skal gerne med tiden blive tilkob-let det nye system og i sidste endebidrage til, at hjemmesiderne bli-ver endnu lettere at redigere ogmere levende. I maj i år vil HærensOperative Kommando og HærensMaterielkommando være tilkobletsystemet. Hjemmesiderne vil her-efter være opbygget efter Forsva-rets designmanuals retningslinier.Alle underlagte myndigheder, sområder over hjemmesider, anbefalestil fremover at anvende systemet.

Hvad med Hærens fremtid?På nyhedsfronten fortsætter vi denpositive udvikling.

Vi vil gerne kunne vise video-indslag. Vi vil også gerne kunne af-spille vores daglige telefonaviserpå HOK’s hjemmesider, således atman ikke længere nødvendigvisbehøver at skulle gribe telefonenfor at aflytte avisen.

Foran os ligger også en kæmpeudfordring med at informere allemedarbejdere om Hærens fremtidog en ny forsvarsaftale, når man kom-mer så langt.

Informationen til medarbejder-ne på det enkelte tjenestested vilnaturligvis ske gennem den stedli-ge chef, men vil blive suppleretmed information på hjemmesider-ne. Vi er allerede i gang på HOK’shjemmeside, og artiklerne lance-res under rubrikken: Hærens frem-tid.Fortsat god læsning!

Fra portalsiden www.hok.dk er der let adgang til en verden af information. Det gælder dagligdagen, nyheder og udsendte enhe-ders status. Men der er også links til andre militære myndigheder, herunder selvfølgelig alle hærens egne myndigheder. Hjem-mesiden er også meget velbesøgt af medierne, som henter inspiration og direkte nyheder her.


Gennem de sidste seks må-neder har omkring 38 dan-skere gjort tjeneste i Kabul,

Afghanistan, ved hovedkvarteretfor »International Security Assi-stance Force« – ISAF HQ.

De fleste har været udsendt fraNATO-stabe, hovedsagelig fra Hei-delberg (JHQ C) og Karup (JHQ NE).To var udsendt som et direkte nati-onalt bidrag fra den hjemlige nati-onale struktur.

Ud over 38 danskere, udsendt tilhovedkvarteret, har Danmark ud-sendt godt 40 mand, som indgår iKabul Multinational Brigade (KM-NB).

NATO overtog kommandoen o-ver ISAF-missionen i Afghanistanmidt i august 2003. Overtagelsenskete i forbindelse med ISAF holdIV’s udsendelse til Kabul i sen-sommeren 2003.

Frem til kommandooverdragel-sen var HQ ISAF etableret af natio-nale styrkebidrag først fra UK, såTyrkiet og sidst Holland/Tyskland.Hver især har de haft kommando-en over ISAF HQ i seks månedersperioder.

Dette »system« medførte halv-årlige omskiftninger af materiel ogetablering af nye procedurer.

Omskiftningerne betød tab af kon-tinuitet og kontakt med samar-bejdspartnerne i missionsområdet.

Ved NATO’s overtagelse af kom-mandoen over ISAF-missionen, erder skabt kontinuitet, ikke kun forHQ ISAF, men for hele ISAF-missio-nen.

HQ ISAFHovedkvarterets opgave er førstog fremmest at lede ISAF’s indsæt-telse i Afghanistan.

Underlagt HQ ISAF er Kabul Mul-tinational Brigade, Kabul Internati-

onal Airport (KAIA) og ProvincialReconstruction Teams (PRT). Ensamlet styrke på omkring 6000mand.

HQ ISAF er i princippet organi-seret som et korpshovedkvarter ogopererer på det strategiske/opera-tive niveau, hvor aktørerne er denafghanske præsident, Afghanistansregering, ministerierne, FN – medgeneralsekretærens særlige ud-sending (SRSG), det internationalesamfund – repræsenteret ved am-bassaderne i Kabul – og koalitions-styrken ledet af USA.

Et markant dansk bidragI perioden august 2003 til februar2004 var HQ ISAF’s personelstyrkeomkring 450 mand fordelt på 24forskellige nationer.

De 38 udsendte danskere til HQISAF fordelte sig i stort set allesektioner/divisioner. I CommandGroup, J2, J3, J4, J6, HQ SupportGroup dækkende transport, moralog velfærd, MP-sektion og som for-bindelsesofficerer.

Danskernes funktioner var stabs-og stabstøttefunktioner, og alle ud-førte »en operativ funktion«.

Danskerne havde en markant ogvæsentlig rolle i HQ ISAF daglige vir-ke.

Der er forholdsvis begrænsede na-tionale omkostninger for den en-kelte nation ved denne type ud-sendelse, sammenlignet med nati-onale udsendelser af samlede en-hederne. NATO leverer, driver, ved-ligeholder og betaler for alle støt-tefaciliteter og funktioner til ho-vedkvarteret så som køretøjer, sig-nalmidler, indkvarteringsfaciliteter,køkken- og spisefaciliteter, toilet-og badefaciliteter og velfærdsom-råde. De få nationale logistiske for-pligtigelser overfor danskerne i HQ

ISAF bliver ydet af det danske kon-tingent ved KMNB (DANCON/KM-NB). Det drejer sig hovedsageligom post- og pengetjeneste og denadministrative personelrapporte-ring hjem til danske myndigheder.

ISAF hold IV - en succesISAF hold IV har først og fremmestopnået, at NATO er kommet på pladsi Afghanistan. ISAF-missionen bli-ver en af NATO’s højst prioriteredeopgaver de kommende år – måskeden højst prioriterede opgave.

Gennem det sidste halve år er

Succes og

AfghaAf Claus

Oberst


følgende nøgleopgaver gennemført:* Constitutional Loya Jirga – hvor

Afghanistan fik vedtaget en ny for-fatning. Forfatningen er grundlagetfor de kommende valg af præsi-dent og parlement.

Politiske analytikere betegnerforfatningen som den mest moder-ne forfatning i hele den islamiskeverden. Den opfylder både de de-mokratiske principper og menne-skerettighederne. På visse områdervurderes forfatningen mere frem-synet og progressiv end nogle afde nuværende europæiske forfat-

ninger.ISAF leverede og koordinerede

sikkerheden under afholdelsen afConstitutional Loya Jirga.

* Fem pilotprojekter for afvæb-ning, demobilisering og reintegra-tion af militserne (DDR-processen)er gennemført indenfor de sidstemåneder.

Ved Taliban-regimets fald i vin-teren 2001, er vurderingen, at om-kring 700.000 mand var under vå-ben i militserne spredt ud over he-le Afghanistan. Disse militser er ef-terfølgende blevet reduceret til ca.100.000 mand. Formålet med DDR-processen er at få afvæbnet dissemilitser. Pilotprojekterne giver nuerfaringsgrundlag for den kommen-de DDR-proces.

* Reformering af det afghanskeforsvarsministerium.

* Flytning af kampvogne, artille-ripjecer, raketkastere og infanteri-kampkøretøjer til kantonnement-områder, hvor de er under ISAF kon-trol.

* Etablering af Provencial Recon-struction Teams (PRT) i de større by-er i provinserne.

* Begyndelse af vælgerregistre-ring. FN udfører registreringen, IS-AF støtter ved at yde sikkerhed.

* Påbegyndelse af etableringenaf en national afghansk hær, loyaloverfor regeringen i Kabul.

* Generel øgning af sikkerhedeni og omkring Kabul.

Disse projekter og succesfuldeenkeltbegivenheder har været og ermed til at skabe en mere stabil ogtryg situation i Kabul.

Det fører igen til øgede aktivite-ter, etablering af projekter, under-visning og investeringer.

En positiv spiral er sat igang. Deter intentionen at sprede denne po-sitive spiral til provinserne.

PerspektiveringDer er ingen tvivl om, at den ind-sats for hovedkvarteret, som holdIV har ydet, har været højt værd-sat. Danskerne har været gode am-bassadører for Danmark. Samtidighar vi fået trænet og uddannet per-sonel i et strategisk internationalthovedkvarter under operationer iet højintensivt konfliktområde u-den store omkostninger i forbin-delse med etablering og drift af enlejr.

HQ ISAF, hold IV er nu afløst afnæste hold. HQ ISAF hold V var påplads i missionsområdet fra midtfebruar 2004.

I HQ ISAF, hold V indgår syv dan-skere i stabsfunktioner og 32 mandi en dansk signalenhed, som støt-ter hovedkvarteret. Signalenhedenroteres hjem til april efter tre må-neder udsendelse. Tilbage bliveret beskedent dansk bidrag til HQISAF på de syv danskere fordelt påstabsfunktioner.

I tider, hvor den hjemlige struk-tur slankes, hvor uddannelsesstil-linger på leder- og chefniveauetreduceres, kan det være en mulig-hed at øge det danske engage-ment i NATO-stabe samt bidragemarkant med udsendelse af perso-nel til stabe i operationer som net-op ISAF-missionen.

fremskridt

i

nistan Mikkelsentnant (M)

Missionen i Afghanistan giver fleredanskere mulighed for at høste erfa-ringer under ekstreme forhold. Ar-tiklens forfatter har sendt os et skøn-somt udpluk af hverdagen og denualmindelig flotte natur


Af John KreinerJournalist/kaptajn, PIC/ST/HOKFoto: John Kreiner og Scanpix

En ung officer har fåetden vanskelige kabale tilat gå op, så han bådekan være aktiv i forsvaretog udøve sin idræt påtopplan. I 2003 blev hanbåde premierløjtnant ogverdensmester.En militær hverdag med de mangeting, der med kort varsel skal tagesstilling til, og som måske ændreren dag, en uge eller måske heledet planlagte karriereforløb, er ik-ke det, man umiddelbart forbindermed den næsten skemalagte hver-dag, der præger en eliteidræts-mands tilværelse.

Faste spisetider med planlagt kost,ordentlig nattesøvn, træning på be-stemte tider og hvile, hver gang deter muligt, er nødvendigt, hvis manvil opnå topresultater i sportensverden.

At disse to tilværelser skulle kun-ne forenes virker næsten som uto-pi.

Ikke desto mindre er det lykke-des for premierløjtnant Mads Chri-stian Kruse Andersen ved KongensArtilleriregiment i Sjælsmark.

Han blev udnævnt til premier-løjtnant på Hærens Officersskole ifjor omtrent samtidig med, at hanblev verdensmester i roning – toeruden styrmand, sammen med mak-keren Bo Brask Helleberg.

Ingen af delene er han kommetsovende til.

Kurs mod OLSiden 1988 har det været hans målat komme til tops som roer, ogmed et verdensmesterskab for ro-ere under 18 år i 1996 og det om-talte verdensmesterskab for senio-rer sidste år, skulle man mene, atmålet var nået.

Men Mads Kruse har større mål.Han vil til De olympiske Lege i2008. Han har allerede taget detførste skridt mod OL-deltagelse, i-det han op til De olympiske Lege iår i Athen er reserve på den be-rømte »Guldfirer«.

Forsvaret giver mulighederMads Kruse er ikke i tvivl om, athans job i forsvaret er med til at gi-ve ham de muligheder, der bydersig som eliteroer.

- Allerede mens jeg var kadet påHærens Officersskole, fik jeg mu-lighed for at planlægge en stor delaf uddannelsen som selvstudierefter aftale med lærerne på sko-len, fortæller han. I et enkelt år varjeg sammenlagt væk i to helemåneder til træningslejre, hjemligtræning, internationale kapronin-ger mv. Jeg havde bøgerne med oghavde på forhånd aftalt med lærer-ne, hvad jeg skulle igennem, mensjeg var væk.

Der var en utrolig positiv hold-ning til projektet.

Helt så enkelt var det jo ikke, dajeg blev udnævnt og kom ud til re-gimentet. Her kunne jeg ikke barelave en aftale med en lærer, for herstår der værnepligtige soldater ogventer hver dag.

Regimentet har været enestå-ende i sin støtte til mig, idet manhar anbragt mig i staben ved 1.Artilleriafdeling, hvor jeg kan plan-lægge min tid langt hen ad vejen,så der både bliver tid til træningog til løsning af de opgaver, jeg fårmin løn for at løse.

Heldigvis er det så viseligt ind-rettet, at vores travle tid, brigade-perioden, falder så sent på året, atro-sæsonen er på hæld, så her harjeg mulighed for at være med helevejen – godt og vel.

Kravet er 100% nærvær

Premierløjtnant Mads Christian Kruse Andersen på trappen ved 1. Artilleriafdeling iSjælsmark.Militærfotos: John Kreiner.

TOPIDRÆTSMAND OG SOLDAT


Jeg tror egentlig, at flere ved re-gimentet var en smule skeptiske,da de så de mange hensyn, derblev taget til mig, men med ver-densmesterskabet sidste år, kunnede ved selvsyn se, at det var seri-øst, siger den 25-årige premierløjt-nant videre.

Til det vil jeg i øvrigt sige, at jeghåber, at regimentet glæder sig o-ver den store andel i mit verdens-mesterskab, som regimentet vit-terlig har. Det er langt hen ad vejenogså regimentets verdensmester-skab.

Mads Kruse ved godt, at det haren pris at være så fokuseret på sinsport, for reelt har han sat sin mili-tære karriere lidt i stå, mens ronin-gen har første prioritet i hans liv.

- Jeg kan ikke søge videreuddan-nelsestrin I før efter 2008, og jeg vilikke have mulighed for at blive ud-sendt i international tjeneste før ef-ter OL samme år.

Men derefter er jeg også klar tilat tage min tørn og til at få indhen-tet det tabte terræn.

Altid 100 % nærværende Jeg er ikke kun soldat, fordi det erpraktisk at have et job, hvor jeg fårfuld løn ved siden af min sportsud-øvelse. Det er langt fra alle, der erså heldige. Jeg er også soldat, fordijeg kan lide jobbet, selv om det iøjeblikket har anden prioritet.

Den meget målrettede træninghar også en omkostning på det so-

ciale plan.- Mens jeg træner, kan jeg ikke

deltage i sociale arrangementer f.eks. i officersmessen uden for ar-bejdstiden, siger Mads Kruse. Deter valg, man må tage, og det er iøvrigt et valg, jeg traf allerede itiden på Maribo Gymnasium påLolland. Her gik jeg ofte ud medvennerne, men når klokken blev23, så gik jeg hjem. Det bliver enlivsstil. Ganske som den helt mål-rettede kost, jeg er på hele tiden.

Med et hårdt program om dageni forsvaret og et hårdt træningspro-gram, der kræver minimum 21⁄2 ti-mes træning hver dag – i weeken-

derne to gange om dagen, ser detikke ud til, at den unge premier-løjtnant kan få tid til også at haveet privatliv.

- Jeg har min kæreste, der er sy-geplejerske. Hun har en overgangdyrket roning på motionsplan oghar accepteret det liv, siger MadsKruse, men i øvrigt taler vi næstenaldrig roning derhjemme. Hvis manskal have sådan et liv til at fungere,skal man, udover planlægning, sør-ge for at være 100% nærværendedér, hvor man er. Når jeg er på ka-sernen, er det forsvaret, der får almin energi. Når jeg roer, er helemin koncentration 100% rettet modroningen, og når jeg er hjemme, erjeg 100% hjemme.

Mads Kruse erkender, at han erprivilegeret med de mulighederfor at dyrke eliteidræt, han har iforsvaret, og han prøver derfor og-så hver eneste dag at »betale« til-bage, når han fortæller andre – i-sær unge mennesker – om livet ogmulighederne i forsvaret. Og så erdet ikke roning, der tales mest om.

- Jeg kunne godt tænke mig, atman brugte mig lidt mere til atsende ud og tale om forsvaret ogom det at være ansat i forsvaret,slutter premierløjtnant Mads Chri-stian Kruse Andersen.

Det synes jeg, at jeg skylder for-svaret, der i alle led har været ene-stående i sin måde at behandlemig og mine sportslige ambitionerpå.

I øjeblikket er roningen prioriteret over forsvaret, men efter 2008 skal jeg indhente det tabte, siger Mads Kruse Andersen, her sid-dende i toeren efter sejren ved VM. Foto: Scanpix.

Jeg håber, at jeg får mulighed for atbetale den støtte, jeg har fået af forsva-ret tilbage, siger Mads Kruse Andersen.


Af Birger Johansenoberstløjtnant, projektleder påHærens Kommando- og KontrolInformations System (DACCIS),Hærens Materielkommando

Efter flere år undervejs erDACCIS nu ude ved divi-sions- og brigadestabe.

I forbindelse med Danske Divisi-ons øvelse STØVGAR i januar blevsystemet taget i anvendelse undergarnisonsforhold. Op til øvelsenhar ligget års udviklingsarbejdeved den operative brugergruppeog leverandøren, Mærsk Data De-fence. Hvor tidligere versioner blothar været prototyper, som harværet anvendt til testformål veden begrænset brugerkreds, er denseneste version af systemet nuudleveret bredt.

Stabilt system i 2005Cheferne for Hærens OperativeKommando og Hærens Materiel-

kommando besluttede i foråret2003, at en midlertidig version afDACCIS med visse funktionalitets-begrænsninger skulle udleveres tilalle brigadestabe samt divisions-staben. Baggrunden var en beslut-ning om at genudvikle de flestefunktioner i DACCIS med henblikpå levering af et stabilt system pri-mo 2005. Formålet med denne ud-levering var, at give brugerne ud-dannelse og erfaringer i brug afDACCIS, så disse kunne indgå i bl.a. analyser af kommende førings-strukturer.

Dette satte for alvor gang i im-plementeringsarbejdet. Der skulleopstilles CCIS sektioner ved debrugende enheder, IT-materielskulle skaffes, administratorer ogbrugere skulle uddannes, og mate-riellet og systemet skulle rulles udved enhederne. Da de endelige af-taler med Mærsk Data Defence førstvar på plads i august sidste år, vartiden til implementering kort.

Der blev i løbet af september2003 anskaffet mere end 150 bær-bare PC’er samt en mængde peri-

feriudstyr som printere, interaktivewhiteboards, kabler med videre.Tingene skulle gøres ordentligt, såorganisation og materiel skulleoprettes i Forsvarets Materielsy-stem (FORMAT), som en midlerti-dig DACCIS-organisation – et gan-ske omfattende administrativt ar-bejde, som har været lærerigt forde fleste involverede.

Alt materiel ankom til MærskData Defence i København 1. okto-ber, og med udgangen af oktobervar der uddannet administratorerog installeret DACCIS med videre.Der blev i løbet af november ogdecember uddannet en række så-kaldte branchespecialister blandtstabsofficererne. På baggrund afde umiddelbare tilbagemeldingerfra kursisterne er det mit indtryk,at man har taget godt imod syste-met, men at det er meget nyt forde fleste at arbejde med et auto-matiseret føringssystem. Der vil gi-vetvis i løbet af det første år medDACCIS indløbe mange erfaringer,som den operative brugergruppe,sammen med Hærens Materiel-

Hæren på vej ind i den digitale tidsalder

DACCIS ruller ud


kommando og leverandøren, skalevaluere med henblik på kom-mende versioner af DACCIS.

Hvad indeholder DACCISDACCIS indeholder i begge de heromtalte versioner de fleste funkti-onaliteter, som er nødvendige forplanlægning og føring på divisions-og brigadenivauet. Her skal kortnævnes digitale kort, visning ogautomatisk opdatering af situati-onsbilledet for såvel fjendtlige,neutrale som egne styrker, plan-lægningsfunktioner til udarbejdel-se af operationskalke, artillerikal-ke, ingeniørkalke og forsyningskal-ke. Endelig findes et støttesystemtil udarbejdelse og distribution afoperationsordren enten i fuld formeller stykkevis til enkeltenheder.

Hvor skal det brugesDACCIS er tænkt anvendt på batal-jons-, brigade- og divisionsniveau-et, idet systemet med tiden er for-udset fordelt ned til brigadens dis-positionsenheder. Der vil til de for-reste enheder og de forskellige vå-ben- og sensorsystemer skulleanskaffes en række såkaldte Batt-lefield Management Systemer,som skal kunne udveksle informa-tion med DACCIS og således skabeet fælles situationsbillede.

Interoperabilitet medandre landes systemerOver og ved siden af DACCIS vilder typisk være systemer fra andrenationers hærstyrker eller evt. et»Joint« system opstillet af foresat-te stabe. DACCIS er udviklet påbaggrund af NATO’s fælles data-model (C2IEDM) og i et tæt samar-bejde mellem en række nationer.Dette betyder, at der kan ske enentydig udveksling af informationmellem systemerne, så der skabeset fælles situationsbillede, og pla-ner kan udveksles.

Disse standarder blev testet i sep-tember 2003 i Holland, hvor ogsåDACCIS var til stede. Resultatetvar meget lovende og interopera-bilitetsarbejdet fortsættes ad den-ne linie.

DACCIS deltager i 2004 i Combi-ned Endeavour i Tyskland, hvorover 40 lande tester taktiske kom-munikationssystemer og udvekslerbl. a. situationsbilledet mellemlandenes kommando og kontrolsy-stemer. Endvidere vil vi deltage iden store NATO Interoperabili-tetsøvelse, Joint Warrior Interope-rability Demonstrator (JWID) i Nor-ge. Under denne øvelse vil DAC-CIS blive testet over for forskelligeNATO-netværk.

ErfaringerDanske Division STØVGAR øvelsehar givet stabene og ikke mindstDACCIS-personellet mange erfa-ringer med systemets brug.

Efter øvelsen sagde formandenfor den operative brugergruppe,oberstløjtnant Kristian Gram:

- Anvendelsen af DACCIS på bru-gerniveau er gået tilfredsstillende– over forventning, når man betæn-

ker den korte tid til slutbrugerud-dannelse efter efterårets branche-specialistkurser. Der er generelt enoverordentlig positiv holdningblandt brugerne til funktionaliteterog perspektiver i dette system.Der er allerede i dag indhøstetmange gode og konstruktive erfa-ringer til det videre arbejde.

Skal køre på DEOS2000Den operative brugergruppe vil isamarbejde med Hærens Materi-elkommando i løbet af året evalu-ere de opsamlede erfaringer ogprioritere kommende funktionali-tetsudvidelser tidsmæssigt tillevering i kommende versioner afDACCIS.

Divisionen vil fortsætte erfa-ringsindhentningen under øvelseKLAR IGEN i april. Her vil Hærensnye områdesignalsystem, DEOS-2000, blive anvendt som netværkfor DACCIS, og systemet vil bliveudsat for de belastninger, der op-står under en feltøvelse.

Dette er blot et lille skridt i ret-ning af automatisering af førings-processerne og etablering af fællessituationsbillede såvel mellem hær-enheder på forskellige niveauer ogaf forskellig nationalitet som mel-lem enheder af forskellige værn. Vivil de kommende år se flere syste-mer blive sat op til at samvirkemed DACCIS. Nøgleordene for sy-stemernes samvirke er anvendelseaf den fælles datamodel C2IEDMsamt den tilhørende replikering,Multilateral Interoperability Pro-gramme (MIP) Data Exchange Mo-del (DEM).

DACCIS har været afprøvet flere gange,her blandt andet af en brigadestab.Under KLAR IGEN skal systemet testesunder feltforhold og køres via DEOS2000.

Udvikling fra skitse til skærmbillede. Degammeldags kalker og skitser dannergrundlag for det, der sidenhed bliver tilet skærmbillede (modsatte side).


Af John Kreiner (tekst og foto)journalist/kaptajn, PIC/ST/HOK

To gange om året gennemfører hærende store rotationer til de internationalemissioner. Alligevel kan det ikke baregøres »som sidste gang«.

»Det har været en fornøjelse at flyve for jer, og pas nugodt på jer selv«.

Højttaleren i flyet har netop meddelt de rent rutine-mæssige informationer før en landing, mens den storeSAS-maskine er under indflyvning til en militær luft-havn lige uden for Kuwait City.

De sidste knap 200 mand til Irak-styrkens hold 3 erved at være fremme. Når bagagen er udleveret, venterfire-seks timers bustransport til selve missionsområ-det i det sydlige Irak.

Med fem flyvninger til og fra Skopje med KFOR ogtre til og fra Kuwait med folk til Irak-styrken i løbet afsmå to uger, er der ikke mange pauser for det perso-nel, der skal sikre, at rotationen foregår planmæssigt.

Og selv om det sker to gange om året, så bliver detaldrig helt rutine at skulle gennemføre rotationerne tilde danske enheder i international tjeneste. Godt ogvel 3400 mand og deres udrustning skal flyttes frem ogtilbage mellem Danmark og de udenlandske missio-ner. Herhjemme skal der som regel samles folk op bå-de i Kastrup og i Karup. Ligesom der skal sættes hjem-vendende folk af begge steder.

Det er DANILOG i Vordingborg, der står for dette.At tidspunkterne for rotationerne ligger nogenlunde

fast, betyder ikke, at man bare kan tage en plan op afskuffen, og så gøre »som man plejer«.

- Selvfølgelig er der meget, der går igen fra den enerotation til den anden, men der vil altid være ting, derer ændret, fortæller to af hovedpersonerne i forsvaretsrotationer, chefsergent Ole Jensen, Transportkontoret,der står for den overordnede planlægning, og senior-sergent Flemming Iversen fra 12. Host Nation & RearSupport Battalion, der med sit terminalpersonel haransvaret for den mere praktiske del i destinationerne.

Glade soldater ankommer til Karup efter et halvt år i Kosovo. I Karup modtages de ved foden af trappen af repræsentanter fraderes regimenter.

Ikke bare frem og tilbage

Selv om vi efterhånden har en vis rutine i at håndtere en rota-tion, så er de alligevel så forskellige, at vi ikke bare lige kangøre som sidst, siger chefsergent Ole Jensen.


Enhederne ændrer udseende og sammensætning, nåropgaverne i missionerne ændres, og det sker så jævn-ligt, at der skal gennemføres ny planlægning hver gang.

Ved f. eks. en rotation i februar (en af de faste rota-tionsterminer for Kosovo-styrken og Irak-styrken, red.)udgiver Hærens Operative Kommando en foreløbig i-værksættelsesbefaling allerede i oktober eller novem-ber. Denne indeholder den periode, hvor selve rotati-onen skal genneføres og et styrketal for det forvente-de antal personer, der skal flyttes.

På det tidspunkt kan Transportkontoret begynde atindhente tilbud på transporten.

To måneder før rotationen skal DANILOG være klartil at udsende den egentlige befaling for rotationen.

I mellemtiden har transportkontoret også været igang med et større papirarbejde, der alt sammen skalsikre så nem en transport som muligt. Der skal udar-bejdes detaljerede passagerlister, lister over de vå-ben, der medbringes etc.

ReservepersonelOmtrent samtidig indkalder 12. Host Nation & RearSupport Battalion det reservepersonel, der skal ud-gøre de forskellige terminalteams. Et terminalteambestår typisk af en officer, en befalingsmand fra ser-gentgruppen og én fra konstabelgruppen.

Et terminalteam er – i store træk – dem, der udførertransportkontorets ordrer fra enhedernes hjemsted tilf.eks. flyet, og fra flyet til enhedens bestemmelses-sted, selv om dette rent faktisk er missionens ansvar.

For såvel terminalmandskab som følgemandskab ergrad og uddannelse i traditionel forstand ikke det væ-sentligste. For at kunne løse denne opgave skal per-sonellet have en stor rutine og være i besiddelse afhandlekraft og kreativitet.

Derfor værdsættes netop reservepersonel, der mili-tært set kun har denne ene opgave.

En tilfældig morgen i februar, hvor klokken så småter ved at nærme sig fem, og temperaturen på vej opimod minus fem, er de klar i Kastrup lufthavn. Der varen forsinkelse på flyvningerne dagen før, så for termi-nalfolkene er det kun blevet til nogle få timers hvile påen briks i lufthavnen.

ManueltMens passagererne samles – ganske som var det char-terturister på vej til Kreta eller Mallorca – i terminal-bygningen, er der hektisk aktivitet på det, der kaldesforpladsen.

Al bagage kontrolleres. Og selv om Kastrup er en afEuropas mest moderne lufthavne, så foregår det ma-nuelt, når det drejer sig om en militær rotation.

Terminalfolkene kontrollerer hvert enkelt våben,der skal med, og de pakkes i samarbejde med folk fraSAS i containere, der kan løftes direkte ind i flyets bug.

HjemkomstSamme eftermiddag vender flyet tilbage med perso-nel, der har afsluttet en mission i international tjene-ste. Smilene lyser om kap med vintersolen, mens dekommer ned ad trappen fra flyet.

Neden for trappen står regimentschefer og andre re-præsentanter for personellets enheder klar til at bydedem velkommen hjem.

Men for terminalteamet er det signal til endnu enhård tørn, når bagagen skal ind og fordeles uden brugaf al den moderne teknologi, som andre har til rådig-hed i lufthavne. Her kommer bagagen ikke bare rul-lende ind på bånd fem eller otte. Den skal ind medhåndkraft.

Klar til fejlretningFlyets personel, piloter og kabinepersonale, har gjortderes til, at turen hjem er blevet til noget særligt. Pas-sagererne vartes op, selv om der er lagt begrænsnin-ger på eksempelvis udskænkning af alkohol. På turenned kan der udskænkes en øl eller en lille flaske vin tilmaden, mens denne ration er fordoblet på hjemture,hvor der kan være lidt at fejre.

Personellet giver klart udtryk for, at de nyder at fly-ve for de danske soldater, der opfører sig eksemplariskunder hele flyvningen. Det er også en af grundene til,at cockpittet åbnes for gæster på disse flyvninger, sommange vil huske det fra tidligere tiders charterferier.

Efter den 11. september 2001 har dette ikke væretmuligt på almindelige flyvninger, siger en af flyetsstewardesser, så det er også en fornøjelse for os, at det

Når der ikke er et automatisk transportbånd til bagagen, så må man improvisere og et levende "bånd" fungerer næsten bedre.


kan lade sig gøre. Men på denanden side, vi har jo også et parhundrede sikkerhedsfolk medombord.

Flyets personale gør deres til, atflyvningerne bliver til gode ople-velser for soldaterne. For alle gæl-der det, at de skævheder, der kanopstå undervejs, ikke må gå udover det personel, der skal flyttes.

I forbindelse med de netopoverståede rotationer i februar,opstod der pludselig en fejl på detchartrede SAS-fly, en helt ny Air-bus. Flyets computer oplyste, atder var opstået en fejl, fordi dervar blevet fløjet for hurtigt på entur hjem fra Kuwait City.

Lederen af terminalteamet i Ka-rup, Peter Bak Christensen, stodmed personel, der skulle af stedog udsigten til en forsinkelse påomkring 10 timer.

Ikke nemtAlligevel fik han via et fortræffeligtsamarbejde med flyvevåbnets per-sonel i Karup åbnet for ekstra forp-lejning og arrangeret hvileområ-der, så forsinkelsen blev til så lidtirritation for passagererne sommuligt.

- Så er det med at handle hur-tigt, og selv om det ikke er gratis,så er det vigtigt, at vi gør venteti-den så lempelig som muligt, sigerPeter Bak Christensen, og så må vitrække lidt hårdere på transpor-tens ordrenummer.

Det viste sig i øvrigt i det aktuel-le tilfælde, at der ingen fejl var påflyet, men at det var computeren,der gav forkerte informationer.

Det kræver stor rutine at kunneløse disse opgaver, og i den forbin-

delse er det vigtigt at understrege,at terminalpersonellet ikke harmulighed for at øve sig. Det er»skarpe« situationer hver gang, deer indkommanderet.

Mens terminalpersonellet i dehjemlige lufthavne har en mulig-hed for at indarbejde nogle rutinerog gennemføre jævnlige evaluerin-ger, så er forholdene ofte anderle-des i den anden ende ved termi-nalen i den fremmede destination.

Samtidig med den danske rota-tionsperiode var eksempelvis ame-rikanerne i gang med en kolossalrotation med flere hundrede tusin-de soldater og materiel fra lufthav-nen i Kuwait.

Og det er amerikanernes trucksmv., danskerne skal bruge i luft-havnen.

Her kræves der ikke alene utro-ligt gode evner til at planlæggeoperationen, så den kan passesind, når lastemateriellet er ledigt.Her kræves også forhandlingsev-ner ud over det sædvanlige, nårder skal findes ledigt materiel påde rigtige tidspunkter.

Rejsende kan selv hjælpe- En del af personellet kan i øvrigtselv bidrage til, at rotationerne bli-ver så enkle som muligt, siger seni-orsergent Flemming Iversen. Nårder bliver gjort klart opmærksompå, at hver passager må medbrin-ge fem kilo håndbagage i kabinen,så kan det ikke hjælpe noget, atnogle kommer med både 12 og 14kilo, fordi CD-spilleren eller denbærbare PC’er ikke må komme medi lastrummet.

De må hver medbringe 65 kilobagage foruden de fem kilo hånd-

bagage, så selv om der skal værebåde våben, fragvest og anden ud-rustning i de 65 kilo, så skulle detnok være muligt også at findeplads til PC’en.

Ind imellem er der folk, der er u-tilfredse med, at de skal møde tretimer før afgang. På de fleste civileruter skal man blot møde i lufthav-nen 45 minutter før afgang.

- Der stilles meget store krav tilsikkerheden, fortæller Ole Jensen,og selv om vi får god støtte af nog-le af de mange tidligere militær-folk, der er i lufthavnspolitiet, så erdet en af de opgaver, der stillerkrav til såvel følgemandskab somterminalmandskabet. Det hjælperogså, at vi har særlige aftaler medlufthavnen, så vi kan køre al baga-gen udenom den sædvanlige kon-trol og bagagehåndtering. Det be-tyder dog ikke, at der slækkes påkravene til sikkerheden, og hver e-neste bagagedel gennemlyses se-parat.

Efterhånden er rotationer blevetså almindelige for store dele af per-sonellet, at de værste knaster erhøvlet af.

Men der stilles stadig store kravtil samarbejdet mellem passage-rerne, flybesætninger, terminalfolkog planlæggere for at få hele detstore puslespil til at gå op.

Det vil måske være at tage mun-den for fuld at betegne DANILOGsom verdensmestre i dette, men nårdet drejer sig om rotationer, så kandet ikke gøres meget bedre meddet materiel og de faciliteter, derer til rådighed – selv om det aldrigbliver rutine…

Og det kan altså ikke bare gøres»ligesom sidste gang«.

Det er stadig både mørkt og koldt, menspremierløjtnant af reserven Jan Vinner-gaard fra terminalteamet i Kastrup kon-trollerer, at al bagagen er med og klar tilat blive lastet i flyet.


Oberst Ole Bering er 1. januar til-trådt som stabschef ved HærensOperative Kommando i Karup.

Bering kommer fra en stilling vedHeadquarter Multinational CorpsNorth East (MNE NE) i Szczecin i Po-len. Obersten har tidligere værettjenestegørende ved STHOK, somchef for den daværende Situations-rumssektion.

Eigil Schjønning er 1. januar ud-nævnt til oberst og tiltrådt somchef for 1. Jyske Brigade i Hader-slev. Schjønning har senest værettjenestegørende som chef VUT1(Officerers Videreuddannelse Trin1) ved Hærens Officersskole på Fre-deriksberg Slot.

Oberst Niels Henrik Bundsgaard er1. februar tiltrådt som chef for Plan-lægningsdivisionen ved Hærens Ma-terielkommando i Hjørring. Ober-sten har senest været chef for DAN-CON IRAK hold 1.

Oberstløjtnant Aksel Munk Iversener 1. februar tiltrådt som chef forJægerspris Lejren. OL har senestgjort tjeneste som chef for 13. Luft-værnsmissil Afdeling i Varde.

KortNyt!

Kort status på PMV M113 G3 DK

Modifikationen af vores gamlepansrede mandskabsvogne PMVM/113 er i fuld gang og følger pla-nen.

Firmaet Flensburger Fahrzeug-bau Gesellschaft modificerer lø-bende, hvorefter de leverer til Hæ-rens Materielkommando.

HMAK har modtaget til ogmed vogn nummer 235, hvoraftre stk. er 2 echelon-PMV KranG3 og 44 stk. er PMV113 G3DK, Lang.

Hærens Hovedværksted harialt modtaget 257 PMV – 133med henblik på modificering.Værkstedsområde Hjørring harhaft til opgave at adskille ogklargøre dem til modificerin-gen ved det tyske firma. Alle257 vogne er leveret.

Der står lige nu 55 PMV M/-113 G3 DK ved Hærens Ho-vedværksted, hvor de bliverklargjort til udlevering, og Hæ-ren har allerede 173 PMV M/-113 G3 DK i drift ved enheder-ne.

Hans Kongelige Højhed Kronprinsens bryllup

Forsvaret ønsker at markere detforestående bryllup ikke mindstpå grund af den tilknytning, somHans Kongelige Højhed Kronprin-sen har til Forsvaret. Det sker meden opvisning, parade og ud-stilling på Langelinie den 5. maj.

Hæren vil deltage med mate-riel og personel fra alle tjeneste-grene. Materiellet vil spænde li-ge fra en feltkanon fra 1864 medskytspersonel iklædt den tids u-

niformer til hærens nyeste ma-teriel.

Der vil videre være mulighedfor at få demonstreret det udstil-lede materiel, tale med soldater-ne, se »Rullemarie« i aktion samtflere andre spændende aktivi-teter.

Tilsvarende vil øvrige myndig-heder i Forsvaret bidrage med ud-stillinger og aktiviteter.

Udstillingen vil være åben forpublikum fra kl. ni til kl. 21.

Af Kurt Dalgaard CH/TUKSEK, Handelsafdelingenved Hærens Materielkommando

Det er en stor omvæltning at bliveiklædt igen efter en periode på ca.20 år i civilt. Og livet ved et regi-ment er også meget forskellig frahverdagen ved Hærens Materiel-kommando. Men midt i april komden allerede ventede meddelelseom, at undertegnede skulle værelokalindkøber i forbindelse med dendanske mission i Irak. Derfor stille-de jeg i april 2003 ved Trænregi-mentet. Hertil var jeg midlertidigtblevet overflyttet for at forrette tje-neste ved National Support Element(NSE) hold 1.

Og så var forberedelserne i gang,blandt andet med gennemgang af:

* Den specielle kultur der var imissionsområdet,

* Administrative procedurer, løn-ninger, tillæg, ferie, godtgørelse formerarbejde med videre,

* Vaccinationer og helbredsun-dersøgelser i en uendelig strøm,

* Omskoling til køretøjer samtvåben.

Samtidig var det vigtigt at lære

resten af personellet ved NSE atkende og få opbygget et socialt net-værk.

ChefrekognosceringI midten af maj fik jeg en lille for-smag på, hvilke forhold der vente-de os, idet jeg kom med på chef-rekognoscering til Irak.

Efter en meget lang og besvær-lig rejse ankom vi til Bashra Airporthvor 1. Engelske Panser Infanteri-division (1 UK ARMD INF DIV) hav-de hovedkvarter.

Stedet skulle være vores ud-gangspunkt for henholdsvis det dan-ske kontingent (DANCON) og NSErekognoscering.

Turen gik i første omgang til denIrakiske havneby Umm Qasar, hvordet var planen, at NSE skulle væresammen med englænderne. Her-efter videre op til en gammel mili-tær flyveplads, Shaibah, der varbombet sønder og sammen i denførste Golfkrig. Her var kun nogle fåengelske ingeniørtropper på dettetidspunkt. Der var masser af plads,og det blev bestemt, at NSE skulleflytte direkte til Shaibah. Efter enuges tid i Irak kom vi atter tilbage

til Danmark for at gøre de sidsteforberedelser inden den endeligeafrejse 2. juni.

Ankomsten til KuwaitDe sidste forberedelser var færdi-ge, både private og arbejdsmæssi-ge. Vi skulle med bus fra Aalborgkaserne tidligt mandag den 2. juni.Ved ankomsten til Karup var derca. tre timers ventetid, inden vi skul-le med det chartrede SAS-fly tilKuwait. Vi landede i den militærelufthavn i Kuwait og blev transpor-teret direkte ud i busser, som skul-le bringe os til Eagle-lejren, som eren engelsk akklimatiseringslejr, somligger langt ude i den Kuwaitiske ør-ken.

Lejren bestod af telte uden aircon-dition, men med masser af sand ogskorpioner.

Der var dog et airconditionanlægi spiseteltet, som ikke virkede.Selv køligt vand var næsten umu-ligt at få fat i. Der var behov for ad-spredelser, og derfor var alle opga-ver velkomne. Vi eskorterede civi-le køretøjer til Shaibah, og der blevkøbt byggematerialer og grus til vo-res nye lejre.


Kuwait City ligner på mange måder en hel almindelig storby – og så dog. Den er i hvert tilfælde svær at finde rundt i, når ens kortmåske ikke er helt nøjagtigt.

På indkøb i Irak

Kuwait CityDer opstod også et behov for auto-reservedele, og jeg kom på minførste tur til Kuwait City sammenmed to vedligeholdelsesfolk.

Vi kørte i en Mercedes GD, ogudover den ekstreme varme ople-vede vi for første gang trafikken ien arabisk storby. Den var vold-som. Man kan sige, at alt var tilladt.

Så udover at vi ikke kendte by-en, skulle vi holde øje med trafik-ken, som ville gøre en dansk færd-selsbetjent vanvittig.

Vi kørte på må og få og anede ik-ke, hvor vi skulle finde vores leve-randører. Vi havde fået et bykortover Kuwait City, men det var ikkehelt præcist, og med vores kend-skab til byen var det utroligt sværtbare at finde ud af, hvilken del viskulle søge i. På et tidspunkt til-bød en venlig araber at køre foranos ud til vores leverandør, og her-med var den første rigtige anskaf-felse reddet.

Lokalkøb i Kuwait CityMens vi boede i Eagle-lejren kun-ne lokalkøbet i Kuwait City udføresved at køre frem og tilbage hverdag. Men i løbet af to uger var heleNSE’et rykket op til Shaibah, ogdermed var muligheden for dagligtransport frem og tilbage udeluk-ket. Omfanget af indkøbene i Ku-

wait steg også eksplosivt, og efter-hånden var der blevet udbygget etrimeligt net af leverandører.

Medvirkende hertil var dog ogsådet tætte samarbejde, vi havde få-et med Mærsk i Kuwait. De flesteaf deres ansatte i Kuwait var inde-re, og en del af disse havde levet iop til 20 år i Kuwait. De havde der-for et virkeligt godt kendskab til le-verandører i Kuwait og var utrolighjælpsomme med etablering afkontakter. Jeg fik stor respekt for deindere og andre asiatere, der ar-bejdede i Kuwait. De var alle me-get tjenstvillige og var utroligt reel-le at omgås.

I begyndelsen kunne det væreet problem, at engelske og ameri-kanske soldater allerede havdeværet i Kuwait i en længere peri-ode. Dette medførte bl. a., at pris-niveauet på visse produkter var forhøjt. Samtidig kunne specifikt ma-teriel være næsten umuligt at skaf-fe i lokalområdet, fordi USA og UKhavde sat sig på det hele.

Godt forhold til MærskVores virkelig gode forbindelser tilMærsk gjorde det meget lettere.De kunne henvise til seriøse leve-randører og kunne samtidig sikre,at vi ikke skulle betale ublu priserfor det.

Vi lånte kontorfaciliteter til to per-

soner plus to PC med internetfor-bindelser hos Mærsk. Bygningen låcentralt i midten af Kuwait City ogvar et virkeligt godt udgangspunktfor forretningerne i Kuwait. Ar-bejdsdagen var ofte på 14-16 ti-mer, fordi det tager langt tid athandle i Kuwait.

KulturforskelleMentaliteten hos leverandørerneer vidt forskellige fra de leve-randører, vi kender fra den vestligeverden. Det er ikke kuwaitere, derpasser forretningerne, men oftefolk fra Fjernøsten, Syrien eller E-gypten. Meget sympatiske menne-sker, der som hovedregel både varærlige og ydede en virkelig godservice. Selvfølgelig var de ikke al-le lige gode, og der skete i min pe-riode en del udskiftninger af leve-randører. Men det er jo ikke megetanderledes, end det er her i Dan-mark.

I øvrigt kunne jeg faktisk klaremig overalt med engelsk. Det ene-ste problem var, at handelen tog sålang tid at få bragt i orden, næstenuanset hvilken leverandør du be-søgte. Først bliver man inviteret tilat sidde ned, så byder de som re-gel på te, kaffe eller cola (alkoholer strengt forbudt i Kuwait). Det kun-ne være meget upopulært at takkenej. Men det kunne være hårdtved maven, hvis man var uheldig,og den alene stod på tyrkisk kaffeen hel dag. Det kunne derfor væreen fordel at vide, hvor man kunnefinde nærmeste vestlige toilet in-den for ti minutter.

Herefter en snak om det sociale.Hvordan går det én selv, konen

og børnene. Hvordan går det medfirmaet. Andre er gode til at fortæl-le om Kuwait, og hvad der er skikog brug i landet. Det er ofte heltanderledes, end man på forhåndtror.

Kuwaiterne opleves bedst i tra-fikken. Her bruger de meget af ti-den på at demonstrere de sidste ud-gaver af avancerede køretøjer. Vihavde kun positive erfaringer medde kuwaitere, som vi mødte, og u-niformeret personel blev altid be-handlet høfligt og meget venligt afdem.


Indkøber Kurt Dalgaard med sin uund-værlige vandflaske. Og helst aldrig me-re end ti minutter fra et vestligt, velfun-gerende toilet!


DagligdagenJeg var i NSE’et engang om ugen,og her afregnede jeg de indkøbtevarer, som var blevet leveret i u-gens løb. Samtidig fik jeg nye ind-købsopgaver, men også andre op-gaver som at aftale reparation afkøretøjer og evt. andet materielhos leverandører i Kuwait. Jegprøvede på den baggrund at be-regne, hvor mange kontanter jegskulle bruge. Det var ofte over100.000 kroner. Kontant betaling varmeget benyttet i Kuwait, og detskulle helst være i Kuwait dinarerog ikke i US-dollar.

LogistikkenVores transportfolk kom dagligt kø-rende oppe fra NSE’et og ned tilKuwait City. De skulle hente fragt-gods i lufthavnen, containere påhavnen og varer rundt om i KuwaitCity. Det var ofte svært at findeleverandørerne. Det tog også langtid på grund af den tætte trafik.

Derudover holdt de fleste leve-randører siesta fra kl. 1230 til kl.1630. Når vores transportfolk star-tede om morgenen fra Irak, ville deofte først kunne være i Kuwait Citysidst på formiddagen. Derfor var detofte et problem at få læsset varerhos alle leverandørerne på et tids-punkt, som passede alle.

Nogle gange kunne der gå ged iden, når stedsansen svigtede ogtransporten blev ført ad forkerte ve-je eller når vejene var meget småog overfyldte.

Det kunne godt give lidt humør-

svingninger hos vores ellers nor-malt glade og omgængelige trans-portfolk.

For at forbedre afhentningsfor-holdene for vores transport og forat reducere mit eget tidsforbrug påat føre dem rundt i byen, fik jeg la-vet en aftale med et lager centraltplaceret i Kuwait City. Lageret hav-de åbent fra 08 til 17 og modtog devarer, som vores leverandører komog leverede og læssede vores va-rer igen, når vores transport komforbi for afhentning.

Hvis leverandøren ikke på for-hånd havde pakket på paller, ud-førte lageret opgaven. Derved kun-ne de hurtigt læsse med gaffeltru-ck. Vi skullesåledes ikke længerespekulere på siesta, og samtidigblev der udført kvantitativ modta-gekontrol på lageret.

TransportmidlerDe første to måneder kørte jegrundt i en mercedes GD, der josom bekendt er et godt og stabiltkøretøj, som egner sig fortrinligt tilterræn. Den egner sig bare ikke tilkørsel i Kuwaits tætte trafik. Den ermeget varm at køre rundt i. Efterca. 20 minutter er tøjet bare driv-vådt. Vandet, som vi altid skal havemed, var så varmt, at det kunnebruges til te. Leverandører medaircondition lå på dette tidspunkthøjt på hitlisten. Da vi fik grønt lystil at lease køretøjer i Kuwait, fik vito firehjulstrækkere og tre busser.

Busserne, som er de mest be-nyttede i området, blev dog ikke u-

betinget rost af vores chauffører. Men de blev anskaffet ud fra det

behov, der var blevet angivet ogde var meget billige at lease.

Der gode muligheder for atreparere køretøjerne, op repa-rationer blev gennemført med etfuldt ud tilfredsstillende resultat.

Vi fik også et godt samarbejdemed UK (England), Norge og USAom anskaffelser og udveksling afhandelserfaringer.

Oplevelsesrig tur – total anderledes kulturFordelene ved lokalkøbi nærhe-den af missionsområdet er bl. a.den hurtige ekspedition, næsteningen administration samt kortetransportveje. De fleste varer kun-ne med fordel købes i Kuwait. Hertænkes på de fleste gængse føde-varer, frugt og grønt, frisk mælk, alttil køretøjer, aircondition, byg-ningsmaterialer, kemikalier, smø-remidler og øvrige olieprodukter,beklædning og elektronik.

Når jeg ser tilbage, har det væreten oplevelsesrig tur på ca. fire enhalv måned, masser af varme, akti-viteter, spændende mennesker ogen total anderledes kultur.

Man skal have et øje på hver finger, nårman færdes i trafikken i Kuwait City. Udover at demonstrere deres helt nyekøremaskiner tror Kuwaiterne at reglerer til for at blive overtrådt – for det gørde faktisk konstant.


Af P. S. Pedersenkaptajn, DANILOG

Forsvaret er på godt og ondt etspejl af det omgivende samfund.Derfor kan det næppe overraskefuldstændigt, at vi også har visseproblemer med euforiserende stof-fer. Vi mener dog nok, at spejlbille-det mere tegner et billede af etsamfund med et problem, end af etforsvar med ditto.

På indkaldelseshold april 2003med ca. 400 værnepligtige, har vihaft 13 sager med euforiserendestoffer, fordelt på 12 personer. Ialt16,25 gr. hash og 2,3 gr. amfetamin(i 2002 havde vi 12 sager). Dettesvarer til, at tre procent af de vær-nepligtige er taget med euforise-rende stoffer. Vel vidende vi ikkehar opdaget alle, vurderer vi dogstadigt, at vi ligger under gennem-snittet for unges misbrug af eufori-serende stoffer på 13%.

Stikker blår i øjneneDet værste ved hashmisbruget er,at de unge ikke anser det for at væ-re et problem. De anser hashryg-ning som nydelse af et almindeligt

rusmiddel som øl eller tobak. Destikker ganske enkelt blår i øjnenepå sig selv. Det er derfor, proble-met er så vanskeligt at løse.

Gode resultaterDet skal understreges, at det holdvi hjemsendte november 2003 rentuddannelsesmæssigt opnåede go-de resultater. Der var problemermed hash og ulovlige udeblivelser,men problemerne relaterede sigtil mindre end 20% af de værne-pligtige. De øvrige 80% var gode ogvelfungerende værnepligtige.

ForventningerHvorfor blev vi centrum for en me-diestorm?

Vi har haft mange diskussionermed pressen, hvorfor det var så in-teressant, at vi har konfiskeret min-dre end 20 gr. hash og 2,3 gr. amfet-amin over en periode på otte må-neder, hvilket i det omkringliggen-de samfund er nogle forholdsvisesmå mængder.

En af årsagerne til mediernes in-teresse var nok, at man i denne pe-riode politisk diskuterede, hvordanman kunne ændre sanktions-mulighederne overfor folk, somførte køretøj i hashpåvirket til-stand. Vi har dog ikke haft nogensager, som har været i forbindelsemed køretøjer eller våben. Enanden årsag er, at pressen ogbefolkningen har et billede af For-svaret som en arbejdsplads, hvorsådan noget ikke kan foregå. Deter jo også rigtigt og godt for så vidtangår de fastansatte, hvor vi harmulighed for i sidste ende at skri-de til fyring.

Anderledes er det med de vær-nepligtige. På dette område kanman ikke anvende fyring, hvorfor an-dre sanktioner må bringes i anven-delse.

Overtrædelser bliver straffet ef-ter Lov om euforiserende stoffer ,som er ens, om man er i Forsvareteller i samfundet, og det vil derforofte udmønte sig i bøder, som ikkeer nok til at afholde de unge fra atbruge hash. Vejen til forandring lig-ger derfor i en holdningsændring,og det tager tid. Forsvaret brugerjo faktisk også værnepligten somen »prøveperiode« og holdnings-prægning, hvor vi blandt mange

andre ting gør de unge klart, hvadvi accepterer og ikke accepterer.

Fokus på de 80%Hvad kan vi så gøre for at forebyg-ge misbrug af hash?

På hold APR 2003 er der holdt di-verse foredrag og cheftimer om em-net, ligesom de værnepligtige tals-mænd har understøttet bestræbel-serne på at forhindre hashmisbru-get.

Selvom antallet af misbrugere hosos er lavere end i det civile sam-fund, vil vi om muligt gerne redu-cere antallet af misbrugere yderli-gere. Vi overvejer derfor ved ind-kaldelse af næste hold værneplig-tige i april 2004 at iværksætte enrække yderligere initiativer somforedrag ved misbrugskonsulenter,politi og tidligere misbrugere medhenblik på, at gøre klart, hvad hash-misbrug kan føre til.

I år gennemfører vi ydermere isamarbejde med Vordingborg Kom-mune og Vordingborg Politi en mes-se, hvor de lokale fritidsklubber,idrætsforeninger og andre er re-præsenteret for herved at skabenogle bedre rammer for de værne-pligtige i fritiden. Under denne se-ance vil Politiet også gennemføreen orientering for de værnepligti-ge, hvor de blandt andet vil kom-me ind på de fælder, som findes ilokalområdet.

Herudover vil vi søge tidligere atfå udpeget misbrugere og eventu-elt at hjemsende disse, således vikan bruge vores ressourcer pålangt hovedparten, som vi kan fågavn af.

Hashmisbrug

Fatale konsekvenser

En hashrus kan få fatale kon-sekvenser i forbindelse medkørsel eller ved omgang medvåben og ammunition. Vitolererer ikke hashmisbrug iForsvaret. Af hensyn til allessikkerhed, er det derfor vig-tigt, at evt. hashmisbrug mel-des enten til nærmeste fore-satte eller talsmand. Enbegrundet mistanke omhashmisbrug er tilstrækkeligbegrundelse for gennem-førelse af ransagning jf. mili-tær retsplejelov. Misbrug eruforeneligt med tjeneste iForsvaret. Brug af hash er sik-kerhedsmæssigt uforsvarligtog man udsætter andre forfare, såfremt man haromgang med køretøjer,våben og ammunition.


Luften over Camp Eden iIrak sværmer med diver-se engelske accenter.Med danske, litauiske ogbritiske enheder er derfor alvor tale om eninternational missionmed alt hvad det indebærer af fordele og ulemper.

»Tuu fååår Bravo… rajdiotjek«,skratter højtaleren i det taktiske o-perationscenter en gang i timen.

Det er den litauiske enhed, derbevogter den strategisk vigtige vand-pumpestation, der lige skal sikresig, at der er hul igennem.

Og det er der. Både hvad angårradiosignalerne og i forbindelse medkommandoformidlingen.

For når tre forskellige nationerskal arbejde sammen i samme en-hed, er der brug for klare procedu-rer og let forståelige ordrer.

Det er en lære, som de danske

Mange sprog – én mission –

skulder ved skulder

Af Nicolai Jöhncke

journalistpresseofficer

Hver morgen hejses de fire flag forde deltagende nationer.


enheder på missioner rundt om iverden for længst har taget til sig.Det nære samarbejde med førstde gamle NATO-partnere og sidennye medlemmer fra øst har gjort, atDanmark har relativt nemt ved atbegå sig i internationalt sammen-satte enheder.

Naturligvis kan der være visseforståelsesproblemer, når perso-nel fra den underlagte skotskeunderafdeling for alvor ruller sigud med skotsk accent, men de erikke værre, end at det kan løsesmed et par langsomme gentagel-ser.

Større tidsforbrugFor takket være de standardproce-durer, der findes, er alle med på net-tet. Man kender opbygningen afordrer, men kender forkortelserneog man har ikke mindst den sam-me opfattelse af, hvad opgaverneindebærer af løsninger.

Men multinationaliteten stillerkrav til udfærdigelsen af befalin-ger. Og det stiller krav til tidsfor-bruget. Hvor en normal stabspro-cedure hos en dansk bataljon kanklares på små tre timer, kan manroligt lægge et par timer på, når altskal foregå på engelsk.

For vel er danske soldater skrap-pe til engelsk set i internationalsammenligning, men det er allige-vel sin sag at formidle de tanker ogovervejelser, der ligger bag en gi-ven løsningsmulighed eller hand-

lemuligheder på et andet sprog. Det kræver tilvænning, og det

kræver træning. Når befalingerneså samtidig skal modtages og ikkemindst forstås af enheder, som hel-ler ikke har engelsk som deres før-stesprog, stiller det også krav tilden skriftlige udformning.

Her er NATO’s standardforkortel-ser en stor hjælp, som anvendes hyp-pigt.

Danskerne høster rosOg de danske enheder forstår atgøre sig forståelige. I slutningen affebruar var brigadegeneral N. P.Carter, der er chef for den engelskebrigade, som den danske bataljonindgår i, på besøg i Camp Eden.Under dette besøg udtrykte hansærdeles stor tilfredshed medsamarbejdet mellem danskerne ogde britiske styrker.

- Samarbejdet med danskerne erdet bedste, jeg personligt nogen-sinde har oplevet i en multinatio-nal styrke under en indsats i enoperation, sagde N. P. Carter. Detbygger han blandt andet på denmåde, danskerne dels løser deresopgave på dels agerer på i en in-ternational styrke:

- Danskerne har gjort et ekstremtgodt stykke arbejde med at løsederes opgave. Samtidig er den dan-ske styrke meget velintegrerede iden engelske struktur og faldergodt i hak med os. De er for ek-sempel lige så fleksible, som de bri-

tiske enheder, sagde generalen.Og tilliden kommer til udtryk i

mere end ord. I forbindelse med atdet danske ansvarsområde blevudvidet mod syd, blev en engelskenhed for første gang nogensindeunderlagt dansk kommando.

Der er tale om C-kompagniet fraRoyal Scotts Regiment, som indtilvidere har bibeholdt sin placeringi den sydlige del af ansvarsområ-det. Det overvejes dog for tiden,om kompagniet kan indkvarteres iCamp Eden og på den måde indgåi et endnu tættere samarbejde medde øvrige danske dispositionsenhe-der.

De danske, litauiske og britiske enheder står skulder ved skulder i løsningen af opgaverne i Irak.

Faktaboks:

Udenlandske enheder iDANCON/IRAKC-Company fra 1. Royal ScottsRegiment i operativ kontrolLitauisk panserinfanteride-ling i operativ kontrol af detdanske panserinfanterikom-pagniR-Company fra 1. Royal ScottsRegiment i taktisk kontrolmhp. at uddanne irakisk politiA-Company fra Argyll &Sutherland Highlanders Regi-ment i taktisk kontrol mhp.at uddanne Iraqi Civil Defen-se Corps (ICDC)


Af H. A. Henriksenmajor, LESEK, ST, Hærens Operative Kommando

De fleste historisk interesserede har læst om Hanni-bal, Cæsar, Napoleon og måske også om Frederik denStore og Karl den 12. Ved en hurtig scanning af bogensindholdsfortegnelse konstaterer man straks, at nogleaf de portrætterede feltherrer måske ikke er helt såkendte endda. Men ved et nærmere studie vil læserenhurtigt opdage, at de udvalgte feltherrer klart udskillersig fra mængden inden for den historiske tidshorisontpå ca. 2500 år.

Som beskrevet af forfatteren er kriterierne for udvæl-gelse, at feltherren »i sin samtid skal have tilført krigs-førelsen noget nyt«.

NapoléonNapoléon Bonaparte beskrives som Europas dygtigstefeltherre såvel militært som politisk og hans tørst eftermagt gjorde ham senere til kejser.

Napoléon skabte nytænkning i hærens organisationved at inddele i underafdelinger, i brigader med batal-joner og brigader, som indgik i divisioner. Han var endygtig taktiker, der forandrede bl. a. infanteritaktikkenvæsentligt. Også artilleriet undergik en større foran-dring og kom til at spille en større og ny rolle. Hanskabte det tunge artilleri, og hans batterier var mobile.Under forskydning af divisionerne blev som noget nythver division tildelt sin egen marchvej.

MountbattenLouis Mountbatten er bedst kendt for enhedsoperati-oner – altså samvirke mellem hær, flåde og luftvåbenmed henblik på landgangen i Europa. Mountbattenhavde ansvaret for de britiske kommandostyrker (spe-cialstyrker), som gjorde deres entre under Anden Ver-denskrig. De fleste moderne specialstyrker har deresrødder i Anden Verdenskrig.

LudendorffIkke mange af de tyske generaler fra Anden Verdens-krig har fået plads i bogen. Der var ellers nok af dem.Erwin Rommel har dog fået en lille grå spalte på side262, men ellers går hæderen til general Erich Ludend-orff, der også var stabschef i den tyske hær underFørste Verdenskrig. Denne moderne krigsførelse, somLudendorff udviklede under Første Verdenskrig, blevsåledes til fulde udviklet under den Anden Verdens-krig. I øvrigt brød Ludendorff med Hitler i 1928.

GuderianEn anden tysk general var Heinz Guderian, der i 1930’-erne udviklede doktriner for panserstyrkers anvendel-se på baggrund af erfaringer fra Første Verdenskrig.Guderian overbeviste Hitler om, at panserdivisioner itætsluttende formationer støttet af flyangreb kunne gen-nembryde det fjendtlige forsvar og gennemføre ope-rationer i fjendens bagland. Efter operation Barbaros-sa i 1941 blev Guderian inddraget i en strid mellem Hit-

ler og flere af hans generaler. Dette medførte senere,at han blev afskediget som chef for pansertropperne.Han blev i 1944 taget til nåde igen og blev udnævnt tilgeneralstabschef. I marts 1945 kom det igen til etskænderi med Hitler, hvilket gjorde, at pansergenera-len blev sendt på »sygeorlov«.

AppetitvækkerFormålet med denne anmeldelse har fra min side væ-ret at give kommende læsere »lidt blod på tanden,« såjeg har valgt at give et lille resume af nogle få portræt-ter og krydret dem med deres personlighed, talent,bedrifter samt nogle af de »lækre specialiteter«, somde store feltherrer diskede op med, såvel i antikkensom i vores moderne tidsalder.

Bogen er let forståelig og uden alt for tungt stof, og igennemsnit er der anvendt ca. ti sider pr. portræt til atfortælle lige netop, hvad der er værd at vide om denenkelte feltherre.

Der har været mange feltherrer i de ca. 2500 år, for-fatteren beskriver, men her er fårene skilt fra bukkene,for som forfatteren skriver, »der skal være bidraget væ-sentlig med noget nyt til krigsførelsens kunst.«

Hvis bogen havde været forsynet med kortmateria-le, ville udgivelsen have været helt i top med kryds ogslange.

Esben Mønster-Kjær:Feltherrer – fra Alexander den Store til Norman Schwarzkopf.302 sider. Indbundet. AschehougPris: 299 kr.

Boganmeldelse:

Feltherrer


Et Edinburgh i HerningAf Peter Christiansen

Der bliver luftet skinnende instru-menter og uniformer i alle regnbu-ens farver, når nogle af verdensbedste gardere, professionelle mu-sikkorps og military bands gæsterHerning den 12. juni. Drømmen omet stort tattoo i Danmark i stil meddet kendte Edinburgh Tattoo, er gå-et i opfyldelse.

Danmark har en gammel, stolttradition for store militærtattoos.

Hvem husker ikke tider, hvor mankunne se Danmark Tattoo fra Vardepå DR1 eller opleve det berømteRosenborg Tattoo fra Rosenborg Ka-sernes eksercitsplads. Ingen af dis-se har dog været holdt i mange år.Hvis man har ville se store tattoos,har man måtte tage turen over Øre-sund for at besøge et af de mangesvenske, eller tage turen ned overgrænsen til Tyskland. Men mulig-hederne har ikke været til stede iDanmark.

Det var derfor, at initiativtagernetil Herning Indoor Tattoo, JesperRosenkvist og Ulrik Torp Svendsen,begge gamle »tambørger« (tidlige-re medlemmer af Søværnets Tam-bourkorps, red) kom på ideen om,at Danmark igen skulle have et tat-too af international standard.

- Vi ville skabe et tattoo, der vi-ser denne dejlige del af musikkul-turen. Men det skulle ikke barevære et tattoo for entusiaster, sominteresserer sig for militærmusik ogeksercits. Derimod ville vi lave etshow for »den almindelige« dan-sker fortæller Ulrik Torp Svendsen.

Et tattoo for publikumForbilledet har fra start af været det

nok mest berømte tattoo i verden– The Edinburgh Military Tattoo.Netop The Edinburgh Military Tat-too har en bred appel til hele be-folkningen. Folk står i kø i timer forat få billetter til tattooet, og der erikke mange skotter, som er fornærrige til at tænde fjernsynet, nårdet bliver august og tattoo-tid.

- Vi ved, at de kan det der medat lave tattoo i Skotland, så vi togkontakt til folkene bag. Da vi fortal-te dem om vores planer, blev deellevilde, og i august måned 2003var vi en gruppe af sted i Edin-burgh for at lære og overvære.

Det, der især vakte skotternes in-teresse, var at tattooet skulle væreindendørs. Lige fra starten har detnemlig været meningen, at Messe-center Hernings runde hal B, hvorder bl. a. har været holdt det dan-ske melodi grandprix, skulle dan-ne rammen om tattooet.

- Ved at tattooet er indendørs, ervi ikke alene sikre på godt vejr,men har nogle fantastiske mulighe-der for flotte lyd- og lyseffekter.

Bands i topklasseAt det ikke er hvem som helst, derbesøger Herning den dag, kan mankun skrive under på.

Fra Danmark vil en del af Forsva-rets musikkorps deltage. Både DenKongelige Livgardes Tambourkorps,Søværnets Tambourkorps og Prin-sens Livregiments Musikkorps vilunderholde med deres flotte shows.Prinsens Livregiments Musikkorps

vil videre spille et par numre medaftenens konferencier, den kendtemusicalstjerne Jesper Lundgaard.

Fra udlandet kommer The Bandof The Royal Engineers fra Eng-land, som er kendt for dets excep-tionelle eksercits og musikkunnen.Det – og ikke mindst The RussianFrontier Guard Band fra Rusland –vil være aftenens absolutte højde-punkter. Det russiske orkester me-nes at være et af verdens bedste,militære orkestre. Det har for vaneat levere shows, som afkræfter allefordomme, man kunne have om detrussiske militær. I en skøn under-holdende blanding af swing-, mu-sical- og populærmusik slipper detøjlerne løs.

Af andre navne skal nævnes TheTop Secret Drum Corps fra Schweizog danske Vejen Garden, som er etaf verdens bedste show bands.

Som afslutning på aftenen vil alledeltagende bands og korps spillefællesnumre, og Jesper Lundgaardvil synge til.

- Jeg glæder mig i særdeleshed tilafslutningen på showet. Når JesperLundgaard stemmer i sammen medflere hundrede musikere, tror jeg,at vi alle vil være glade for, at vi harbrugt et helt år på at stable HerningIndoor Tattoo på benene, slutter Ul-rik Torp Svendsen

Herning Indoor Tattoo finder sted12. juni i Messecenter Herning. Læsmere på www.herningindoortat-too.dk.

Edinburgh i Herning

The Russian Frontier Guard Band fraRusland – vil være aftenens absoluttehøjdepunkter. Det russiske orkester me-nes at være et af verdens bedste, mili-tære orkestre.

Documents

HRN_01_2004