8
VOL. 6 10/11 Nyt samlet gymnasium for HTX og HHX I sommeren 2011 åbner Danmarks første nybyggede fælles hus for HTX og HHX i Herning Til næste sommer flytter HTX ind i et helt nyt byggeri sammen med HHX i Herning Herningsholms nye gymnasium får plads til 1000 elever og rummer helt nye muligheder og rammer for læring. Der er for eksempel ikke én eneste kridt-tavle i det nye gym- nasium. - It er redskabet for indlæring. Vi vil bruge lyd, billeder og tekst – uafhængigt af tid, så vi kan tage hensyn til, hvor den enkelte elev er i sin læring. Nogle elever lærer bedst ved at se billeder, mens andre lærer bedst ved at lytte til en tekst. Alle de her forskellige måder at tilegne sig viden på tager it højde for. Mobiltelefoner vil også blive brugt i undervisningen – så det ikke kun er computere. Undervisningen vil blive et billede af den verden, som de unge men- nesker befinder sig i, siger Marie Lund, der er rektor for det samlede Herningsholm Gymnasium, der udover HTX også består af HHX i både Ikast og Herning. Fedt studiemiljø Rektor Marie Lund har store forventninger til den nye måde at undervise på. - Jeg forventer, at mange får knækket læringskoden på deres egen måde, så de finder frem til den bedste måde at lære på, siger hun. Selve studiemiljøet bliver også helt ander- ledes i det nye hus. - Der vil foregå læring både i undervis- ningslokalerne og på open learning arealer, og der bliver helt nye laboratorier. I det hele taget bliver det et vildt fedt studiemiljø, siger rektor Marie Lund. Selvom studiemiljøet bliver nyt og an- derledes, skal Herningsholm Gymnasium ses som mere end bare et hus. - Vi skal ikke bure os inde i det nye gym- nasium. Det er basen, hvorfra vi tager ud og oplever andre kulturer, besøger virksomhe- der og så videre. Vi er et af de gymnasier, der vægter studierejser meget højt, og vi rejser ud på alle årgange. Man kan sige, at det nye gymnasium bliver vores lokale base med globalt udsyn, siger Marie Lund. Alle er velkomne Tilhørsforholdet er måske endnu vigtigere i et stort gymnasium, og det er der også taget højde for. - Alle førsteårselever vil sidde i nærheden af hinanden. Alle skal føle sig velkomne, og man skal ikke føle sig ny, siger Marie Lund. Også på lærerværelset bliver HHX og HTX blandet. - Når vi får samlet de to lærergrupper, vil det skabe en synergi og fremme udvikling og innovation, der vil komme eleverne til gode. Her skal vi afprøve teorier i praksis, lyder det fra rektor. Om synergierne også forplanter sig til eleverne, vil rektor Marie Lund lade være op til eleverne selv. - Jeg tror da, at de vil holde fælles fester. Men jeg synes, at vi skal lade tingene udvikle sig i deres eget tempo. Og det er elevrådet, der bestemmer over de fleste fælles aktivi- teter, der ligger udenfor undervisnings- tiden, siger hun. Det nye gymnasium bliver 10.000 kva- dratmeter stort, og det koster 225 millioner kroner at bygge. Masser af sociale tilbud HTX er også en masse sociale aktiviteter som studieture, aktivitetsdag og fredagscaféer 5 Hvorfor HTX? Vi har spurgt 4 nuværende elever om, hvorfor de valgte HTX 4 Klimakritiske studenter På HTX lærer man om klima og miljø - på en nuanceret måde 2 HTX PRESS (Illustrationer - herover og herunder: KHR Arkitekterne)

HTXPress 2010

Embed Size (px)

DESCRIPTION

HTXPress fra HTX ved Herningsholm Gymnasium. Læs bl.a. om hvorfor fire nuværende og tidligere elever valgte netop HTX, klimakritiske studerende, om Naturvidenskabsfestivalen på HTX og om de mange sociale tilbud på HTX ved Herningsholm Gymnasium.

Citation preview

Page 1: HTXPress 2010

VOL. 6 10/11

Nyt samlet gymnasium for HTX og HHXI sommeren 2011 åbner Danmarks første nybyggede fælles hus for HTX og HHX i Herning

Til næste sommer flytter HTX ind i et helt nyt byggeri sammen med

HHX i Herning

Herningsholms nye gymnasium får plads til 1000 elever og rummer helt nye muligheder og rammer for læring. Der er for eksempel ikke én eneste kridt-tavle i det nye gym- nasium.

- It er redskabet for indlæring. Vi vil bruge lyd, billeder og tekst – uafhængigt af tid, så vi kan tage hensyn til, hvor den enkelte elev er i sin læring. Nogle elever lærer bedst ved at se billeder, mens andre lærer bedst ved at lytte til en tekst. Alle de her forskellige måder at tilegne sig viden på tager it højde for. Mobiltelefoner vil også blive brugt i undervisningen – så det ikke kun er computere. Undervisningen vil blive et billede af den verden, som de unge men-nesker befinder sig i, siger Marie Lund, der er rektor for det samlede Herningsholm Gymnasium, der udover HTX også består af HHX i både Ikast og Herning.

Fedt studiemiljøRektor Marie Lund har store forventninger til den nye måde at undervise på.

- Jeg forventer, at mange får knækket læringskoden på deres egen måde, så de finder frem til den bedste måde at lære på, siger hun.

Selve studiemiljøet bliver også helt ander- ledes i det nye hus.

- Der vil foregå læring både i undervis-ningslokalerne og på open learning arealer, og der bliver helt nye laboratorier. I det hele taget bliver det et vildt fedt studiemiljø, siger rektor Marie Lund.

Selvom studiemiljøet bliver nyt og an-derledes, skal Herningsholm Gymnasium ses som mere end bare et hus.

- Vi skal ikke bure os inde i det nye gym-nasium. Det er basen, hvorfra vi tager ud og oplever andre kulturer, besøger virksomhe-der og så videre. Vi er et af de gymnasier, der vægter studierejser meget højt, og vi rejser ud på alle årgange. Man kan sige, at det nye gymnasium bliver vores lokale base med globalt udsyn, siger Marie Lund.

Alle er velkomneTilhørsforholdet er måske endnu vigtigere i et stort gymnasium, og det er der også taget højde for.

- Alle førsteårselever vil sidde i nærheden af hinanden. Alle skal føle sig velkomne, og man skal ikke føle sig ny, siger Marie Lund.

Også på lærerværelset bliver HHX og HTX blandet.

- Når vi får samlet de to lærergrupper, vil det skabe en synergi og fremme udvikling og innovation, der vil komme eleverne til gode. Her skal vi afprøve teorier i praksis, lyder det fra rektor.

Om synergierne også forplanter sig til eleverne, vil rektor Marie Lund lade være op til eleverne selv.

- Jeg tror da, at de vil holde fælles fester. Men jeg synes, at vi skal lade tingene udvikle sig i deres eget tempo. Og det er elevrådet, der bestemmer over de fleste fælles aktivi-teter, der ligger udenfor undervisnings- tiden, siger hun.

Det nye gymnasium bliver 10.000 kva-dratmeter stort, og det koster 225 millioner kroner at bygge.

Masser af sociale tilbud HTX er også en masse sociale aktiviteter som studieture, aktivitetsdag og fredagscaféer

5

Hvorfor HTX?Vi har spurgt 4 nuværende elever om, hvorfor de valgte HTX

4

Klimakritiske studenterPå HTX lærer man om klima og miljø - på en nuanceret måde

2

HTXPRESS

(Illustrationer - herover og herunder: KHR Arkitekterne)

Page 2: HTXPress 2010

2HTXPRESS | VOL. 6 www.herningsholm.dk

I denne avis har vi samlet nogle historier, der kan give dig et billede

af, hvordan det er at gå på HTX, og hvad HTX er for en størrelse

HTX er et sted, hvor du kan udforske de natur- videnskabelige fag med leg og udvikling. Her gør vi de naturvidenskabelige fag hånd-gribelige ved at undersøge, hvordan teorier

kan bruges i praksis. Vi tør sprænge rammer og se fremad i virkeligheden omkring os. Det gælder også i forhold til klimaet, som Hannah og Andreas fra 3.g fortæller om i artiklen herunder.

HTX er selvfølgelig også et studie, hvor der skal hænges i. Det er vigtigt at kunne lide at arbejde sammen i projekter. På HTX arbejder vi gerne på tværs af fag og både i

grupper og individuelt - det kan du læse mere om i artiklen med fire af vores nuvæ-rende elever.

Det er vigtigt, at vores elever får en op-levelse af at være rollemodeller. Det modner eleverne at få lov til at formidle viden til folkeskoleelever, som de gør ved den årlige Naturvidenskabsfestival - det kan du se en masse billeder fra på side 6.

Du er godt på vej til at blive det, du drømmer om med en HTX. Det er en rigtig god studentereksamen at komme videre i uddannelsessystemet med. På side 7 kan du læse om Heidi, Michael, Karina og Inger, der blev studenter fra HTX i 2005, og som er gået forskellige veje efter deres studenter-eksamen. HTX rummer nemlig rigtigt mange muligheder for videreuddannelse.

Vi vil gerne pleje talenterne, og vi opford- rer dem derfor til at deltage i konkurrencer og talentcamps. Sidste år vandt fire af vores elever Science Cup Denmark, men vi del-tager i meget mere end det, som du kan se på side 3.

På HTX foregår der også en lang række sociale aktiviteter. Vi har lavet en liste til dig på side 5. I det nye gymnasium vil de sociale

aktiviteter også danne en rød tråd i hver-dagen. For selvom huset får plads til 1000 elever, så skal der stadig være plads til det nærvær, der er kendetegnende for HTX i Herning.

Tanja Rask Elbæk, uddannelsesleder på HTX ved Herningsholm Gymnasium

Klimakritiske studenter

På HTX sprænger vi rammerne

Som elev på HTX – teknisk gymnasium – lærer man at se meget nuanceret på klima-spørgsmålene. Eleverne synes også, de bliver mere bevidste om klimaet i det daglige

Du står nu snart over for valg af ungdomsuddannelse. Der er meget at vælge imellem, og det kan være svært at finde rundt i de mange muligheder

Miljø og klima har stor indflydelse på vores teknologi og levevis. Den

miljøbevidste dansker møder klimaet i indkøbscenteret, på vejen,

i fritiden og i det daglige arbejde

På HTX ved Herningsholm Gymnasium har klimaet også helt naturligt været en del af skemaet ganske længe.

For Hannah Christensen og Andreas Bagger Thomsen fra 3.y har tiden på HTX betydet et øget fokus på klima og miljø.

- I teknologi har vi lært meget om klima. Vi har blandt andet lært at beregne hvor meget CO2, ting konkret forbruger, siger Hannah Christensen.

- I undervisningen har vi hele tiden i tan-kerne, at det, vi udvikler og arbejder med, skal bruge så lidt energi som muligt. Det optimale er, at energien kan komme af sig selv frem for ud af en stikkontakt, siger Andreas Bagger Thomsen.

I undervisningen på HTX får eleverne et mere nuanceret på klimaproblematikken.

- Vi har fået en mere specifik viden og bred- ere forståelse for klimaet. Folk tror, at for-urening er lig med CO2, men det er så langt fra bare lige det, det handler om. Der er også mange andre stoffer, der ofte forure-ner mere end det, siger Hannah Christensen.

Kun studerendeOgså i det daglige er de to HTX-elever blevet mere bevidste om at spare på energien.

- Jeg tænker ubevidst over det efter at have arbejdet med det. Jeg slukker lyset og cykler til skole, og jeg tænker over trans-port, og hvordan det kan være, at en vare, der har rejst langt, kan være billigere end en vare, der ikke har rejst langt. Det er jo at støtte CO2-spildet. Det hjælper noget at slukke lyset og cykle til skole, men hvis vi virkelig skal gøre noget, så er vi nødt til at kigge på produktionen, så den forurener mindre, siger Hannah Christensen.

- Hver gang jeg går ud af et rum, slukker jeg lyset og lukker døren. Det kan godt irri-tere min mor lidt, hvis hun lige var på vej ind i rummet, siger Andreas Bagger Thom-sen.

Der er dog grænser for klimaomtanken.- Jeg tænker ikke over det, når jeg hand-

ler ind. Der er grænser for, hvor meget jeg vil give for en liter mælk. Vi er jo kun stude-rende, siger Andreas Bagger Thomsen, der vil bruge sin HTX-uddannelse til at komme på Aalborg Universitet og læse kemi, og her er interessen for brintteknologi blevet vakt i særlig grad.

- Når man snakker brint, snakker man også klima. Jeg skal for eksempel aldrig have en benzinbil. Jeg skal have en brintbil. I fysik har vi haft et projekt om brint og brintteknologi, og her har jeg fundet ud af, hvor besværligt det er med brint. Der er et stykke vej med udviklingen endnu, men jeg får heller ikke behov for en bil før om otte år, siger Andreas Bagger Thomsen.

Hannah Christensen og Andreas Bagger Thomsen bliver studenter til sommer. De har fra deres tid på HTX fået et mere nuanceret syn på klimaet.(Foto: Herningsholm Erhvervsskole)

VIDSTE DU...... at fordelingen mellem drenge og piger, der går på HTX i 2010, er

76,1% DREngE og23,9% PIgER? Det er en stigning på 5% i forhold til 2004, hvor den kønsmæssige fordeling var 82% drenge og 18% piger.(Kilde: www.danskeerhvervsskoler.dk)

Tanja Rask Elbæk - uddannelsesleder på HTX ved Herningsholm Gymnasium.(Foto: Herningsholm Erhvervsskole)

Page 3: HTXPress 2010

3www.herningsholm.dk HTXPRESS | VOL. 6

Faglige konkurrencer højner engagement og faglighed hos HTX-elever

Spørg vores vejledere

Det er man fast overbevist om på HTX ved Herningsholm gymnasium

Derfor bliver der gjort meget fra skolens side for at reklamere

for alle de forskellige faglige konkurrencer primært indenfor teknik og naturvidenskab, som

eleverne har mulighed for at deltage i

En god del af underviserne på HTX er enga-gerede i de forskellige konkurrencer, som falder indenfor deres fagfelt. De sørger hver især for at holde styr på deadlines for tilmelding til konkurrencerne og for at prik-ke til elever med specielt gode projekter el-ler elever, der har flair og interesse for et bestemt fag og dermed opfordre dem til at deltage i en given konkurrence.

Én af disse undervisere er Kristine Grünberger, der underviser i matematik, fysik og astronomi.

- Udover at annoncere for konkurrencer-ne og i nogle tilfælde direkte opfordre vores elever til at stille op, gør vi også en masse for at understøtte de elever, der stiller op i de forskellige konkurrenceforløb – ikke gennem ekstra timer, men f.eks. ved at hol-de lidt øje med dem, spørge dem om de nu har styr på det og det samt ved at støtte dem økonomisk og praktisk i det omfang, det er muligt. I nogle tilfælde tilbyder vi også tidligere konkurrenceopgaver eller –sæt, som eleverne så kan øve sig på og få en fornemmelse for niveauet i konkurrencen.

De mange forskellige konkurrencer for HTX-elever ser Kristine Grünberger som et ekstra krydderi til HTX-uddannelsen, der udvikler og udfordrer eleverne – især de elever, som kommer langt i et givent kon-kurrenceforløb.

- Vi oplever, at konkurrencerne er med til at rykke eleverne fagligt, og at det højner deres faglige engagement. Konkurrencer-ne er simpelthen med til at udfordre og in-spirere eleverne yderligere, og det betyder, at når de kommer tilbage på skolen, stiller de større krav til det faglige indhold i hver-dagen.

Én af disse elever er Kasper Tvede, som går i 3.x. I foråret 2010 var han én af de 10 finalister, der deltog i Dansk Datalogi Dyst – DM i programmering.

- At have deltaget i Dansk Datalogi Dyst og senere Baltic Olympiad in Informatics har uden tvivl rykket mig rent fagligt. Kon-kurrencerne og især de forløb, der var om-kring konkurrencerne, har givet mig en ny måde at se tingene på og en anden og mere velovervejet tilgang til problemløsning. Det har givet mig et større fagligt overblik i forhold til de specifikke områder, som Dansk Datalogi Dyst foku-serer på.

Et større overblik og et højere fagligt niveau ved konkurrencedeltagelse kan Anders Schreiber fra 3.y nikke genkendende til. Han er i øjeblikket en del af kon- kurrenceforløbet Forsker- spirere, som startede i ja-nuar i år og afsluttes til ok- tober. I december får del- tagerne at vide, om de er den forskerspire, som er den heldige vinder af kr. 20.000

øremærket til at arbejde videre med det vindende forskningsprojekt. Anders Schreiber havde ingen betænkeligheder, da han blev spurgt, om Forskerspirere var noget for ham.

- Det fangede mig med det samme. Jeg har selv en drøm om at blive forsker og ar-bejde med fysik, så det var en god mulighed for at snuse lidt til forskningsverdenen på forhånd. Forløbet er jo ikke slut endnu, men indtil videre har det været fedt at få mulighed for at fordybe sig i et specifikt område. Muligheden for fordybelse blandet med mine samtaler og mit arbejde med mine to eksterne vejledere har løftet mit faglige niveau en hel masse.

Det hidtil bedste resultat for HTX ved Herningsholm Gymnasium kom i hus i 2009, hvor de fire elever, Rune Grønkjær, Peter Weyergang, Kim Kristiansen og Kristian Horsager, vandt Science Cup, en opfinder-konkurrence for hele landets 2.g’ere på både STX og HTX. Udover æren vandt de fire drenge en uges studietur til Californien med alt betalt.

Tænker du på at begynde på HTX efter sommerferien, men har du og dine forældre stadig nogle spørgsmål til uddannelsen, studieretninger eller studiemiljø, så er I meget velkomne til at kontakte vores vejledere.

Annette Olsen og Charlotte Postborg er klar til at besvare jeres spørgsmål. I kan sende dem en mail på [email protected] eller [email protected]. I kan også finde mange flere informationer om, hvordan HTX på Herningsholm Gymnasium er skruet sammen på www.herningsholm.dk

KOnKuRREncER HTX VEDHERnIngSHOLM gyMnaSIuM HaR DELTagET I Og LøbEnDE DELTagER I:

Science CupWorld Robot OlympiadDansk Datalogi DystFysikolympiadeKemiolympiadeGeorg MohrmatematikkonkurrenceForskerspirereUnge forskere

CharlottePostborg

AnnetteLisbeth Olsen

VIDSTE DU...... at 78% af HTX-eleverne i 2009 havde direkte adgang til de mange videregående uddannelser inden- for naturvidenskab, teknik og sundhed?(Kilde: www.uvm.dk)

Vindere Science Cup - 2009. Se vinderprojektet herunder.(Foto: Herningsholm Erhvervsskole)

Deltagere Robotolympiade - 2009.(Foto: Herningsholm Erhvervsskole)

Page 4: HTXPress 2010

4HTXPRESS | VOL. 6 www.herningsholm.dk

VIDSTE DU...

Brobygning gjorde udslagetVoxpop: Vi har spurgt fire nuværende elever om, hvorfor deres valg af uddannelse faldt på netop HTX

Hvorfor valgte du HTX?Jeg har og har altid haft en stor interesse for naturvidenskab. Fysik, kemi og mate-matik var mine yndlingsfag i folkeskolen, så jeg havde en klar idé om, i hvilken retning, jeg skulle.

På brobygning var jeg både på HHX og HTX, og HHX var ikke det, jeg ledte efter, så det bestyrkede mig kun i, at jeg skulle på HTX.

Hvordan er det at gå på HTX?Det er spændende, og det lever fuldt ud op til mine forventninger og de forestillinger, jeg havde om HTX på baggrund af brobyg-ning.

Jeg har alle de fag, jeg godt kan lide, og jeg er kommet i en god klasse.

Så har vi nogle dygtige og engagerede undervisere, og der er i det hele taget et godt miljø omkring undervisningen. Det, der gør, at det er godt, er, at man kan kom-munikere frit. Alle er på nogenlunde sam-me niveau, så det er nemt at snakke om no-get fagligt. Og er man ikke på niveau, så lærer man af hinanden.

Hvad skal du bruge din HTX uddannelse til?Der er selvfølgelig et par år til, at jeg skal tage stilling, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal læse på universitetet og helst in-denfor naturvidenskaben.

Jeg interesserer mig meget for energi, og jeg er meget fascineret af muligheden for at lave energi via fusion, så det kunne være spændende at læse noget indenfor det felt.

Hvorfor valgte du HTX?Jeg havde egentlig meldt mig ind på det al-mene gymnasium i Herning og havde inden da også overvejet HHX ved Herningsholm Gymnasium, da jeg havde en del veninder, der skulle gå der.

Men så var jeg inde på hjemmesiden for Herningsholm Gymnasium, og der så jeg noget omkring Naturvidenskabsfestival. Jeg havde fået at vide af min studievejleder, at der ikke var så meget naturvidenskab på HTX, og at det mest var for computernørder. Men jeg kiggede lidt på de forskellige linjer, og især bio tech linjen fangede min op-mærksomhed.

En mandag inden sommerferien besøg-te jeg HTX og talte med én af studievejle-derne og fik aftalt et møde kort derefter, hvor jeg havde min mor med. Jeg fandt ud af, at HTX var noget for mig, og jeg skyndte mig at afmelde tilmeldingen til STX og meldte mig ind på HTX, og den beslutning er jeg glad for.

Hvordan er det at gå på HTX?Lige nu er det lidt tungt i det, men det er også, fordi jeg er på grundforløbet, hvor vi alle sammen skal igennem de samme fag. Men det bliver helt sikkert bedre bagefter, når jeg kommer på bio tech linjen, som jeg selv har valgt.

Socialt er det en god klasse, jeg er kom-met i, hvor alle kan med alle.

Hvad skal du bruge din HTX uddannelse til?Jeg vil gerne læse et eller andet indenfor naturvidenskaben. Jeg kunne godt tænke mig at komme til at forske måske indenfor fysik eller biologi.

Men der er lang tid til, så det kan være, at det ændrer sig, men det er i hvert fald det, jeg godt kunne tænke mig lige nu.

Hvorfor valgte du HTX?Jeg ville egentlig på HF, men valgte også at tage på HTX på brobygning bare for at se, hvad HTX var for noget, og jeg fik et meget positivt indtryk af stedet.

Jeg kunne især godt lide den måde, lærerne underviste på, og at undervisning-en lagde meget op til samarbejde og grup-pearbejde. Efter brobygning var der ingen tvivl om, at jeg skulle på HTX og ikke HF, STX eller HHX.

Hvordan er det at gå på HTX?Det er rigtig godt. Jeg er i en god og glad klasse, der har et godt sammenhold. I det hele taget er der et dejligt afslappet miljø her, hvor man kan være den, man er – uan-set om man går i joggingtøj eller i kjole og stiletter.

Der er også et rigtig godt sammenhold, ikke kun på årgangen, men også på tværs af klasser og årgange. Jeg tror, at det bl.a. er sådan noget som den årlige Naturviden-skabsfestival, der har noget med det at gøre. Her arbejder vi i projekter på tværs af klasser og årgange, så man bliver rystet sammen og lærer hinanden at kende.

Rent fagligt er det fuldstændig, som jeg forventede efter brobygning. Det er i høj grad op til én selv at hænge i.

Niveauet er selvfølgelig højere end i fol-keskolen, og det er vigtigt, at man laver lek-tier fra starten af, men er der brug for hjælp, skal man bare spørge, og så får man den hjælp, man har brug for.

Hvad skal du bruge din HTX uddannelse til?Jeg vil være akutsygeplejerske. Det er min store drøm, så jeg søger direkte ind på syge- plejeskolen, efter jeg har afsluttet min HTX- eksamen.

Og når jeg er færdig der, skal jeg arbejde i modtagelsen i skadestuen på et syge- hus og sideløbende uddanne mig til narkose- sygeplejerske, hvilket tager to år. Så kan jeg kalde mig akutsygeplejerske.

Hvorfor valgte du HTX?Allerede i 3. klasse blev jeg interesseret i kemi. Jeg syntes, det var sjovt.

Da jeg så blev ældre, var jeg på skolebe-søg på HTX, og jeg kan huske, at jeg tænkte, det var vildt sjovt og spændende at være på besøg, så jeg var ret tidligt klar over, at det nok var på HTX, jeg skulle.

På efterskolen havde jeg en kemilærer, der for alvor vakte min interesse for og lyst til kemi, og det satte bare en tyk streg under, at jeg skulle på HTX.

Så der var ikke så meget tvivl, at det var HTX frem for de andre ungdomsuddannelser.

Hvordan er det at gå på HTX?Første dag kan jeg huske, at jeg tænkte, at det var godt nok et lidt større sted, end det jeg var vant til. Men så faldt jeg i snak med nogle fra klassen, og de er nu mine bedste venner.

Jeg kan også huske, at jeg var bekymret for, om jeg kunne leve op til de faglige krav. Jeg skulle bl.a. have matematik A for at have kemi A. Kunne jeg klare det? Men der var lærerne gode til at tage det stille og ro-ligt og gradvist bygge mere og mere på. Selvfølgelig krævede det også hårdt arbejde fra min side.

Man kan ikke klare sig igennem en HTX, hvis man ikke selv vil det og arbejder for det. Jeg har det sådan, at man har et ansvar ikke kun for sig selv, men også for sin grup-pe, da vi arbejder meget projektorienteret.

Hvad skal du bruge din HTX uddannelse til?Jeg søger direkte ind på Aalborg Universitet for at læse kemi efter min HTX-eksamen. Det er jeg fuldstændig klar til, og mit mål er at få en Ph.D.

Det skal være Aalborg Universitet, fordi der er der meget gruppearbejde, og de ar-bejder meget projektorienteret. Og det er noget, jeg er blevet rigtig god til her på HTX.

Jeg er næsten blevet en gruppe- arbejdejunkie, hvor jeg før HTX bedre kunne lide at arbejde alene. Man kan bare nå mere og længere i en gruppe, hvor tingene kører.

Navn: Kristian Rahbek KorsgaardKlasse: 1.x

Navn: Mette Møller GroutKlasse: 1.y

Navn: Line Lynge JohannesenKlasse: 2.y

Navn: Andreas Bagger ThomsenKlasse: 3.y

... at HTX uddannelsen blev oprettet i 1982? Og at den har til formål at kvalificere eleverne til at fortsætte på en teknisk eller naturvidenskabelig videregående uddannelse. (Kilde: Læringsmiljø og naturvidenskab på htx – kvaliteter og udfordringer)

... at der er 38 HTX skoler i hele landet?

... at 37% af pigerne i 1. og 2.g på HTX i 2008 tilkendegav, at området sundhed og sygdom indenfor naturvidenskaben interesserede dem mest, mens 32% af drengene tilkendegav, at det var teknologi, der interesserede dem mest. (Kilde: Læringsmiljø og naturvidenskab på htx – kvaliteter og udfordringer)

Page 5: HTXPress 2010

5www.herningsholm.dk HTXPRESS | VOL. 6

VIDSTE DU...

Masser af sociale tilbud

Det allerførste der sker, er en hyttetur for 1.g’erne, der skal ryste de nye elever sam-men i begyndelsen af skoleåret. To dage i Paradislejren ved Silkeborg, hvor eleverne arbejder med mange forskellige typer for samarbejdsøvelser.

I slutningen af august eller i begyndelsen af september er der en aktivitetsdag for alle skolens elever. Der er f.eks. beach-volley, fodboldgolf, gåture, kampsport eller…

Uge 39 er reserveret til Naturvidenskabs-festival. 1. og 2.g’erne forbereder undervis-ning indenfor naturvidenskabelige emner til folkeskolens 5. og 6. klasser. Folkeskole-eleverne kommer enten ind på Lillelundvej og får undervisning, eller bliver undervist af HTX-eleverne ude på deres egen skole. Under- visergrupperne dannes på tværs af klasser og årgange, hvilket er medvirkende til, at eleverne på HTX har et godt sammenhold på tværs af årgangene.

Mens 1. og 2.g’erne holder Naturvidenskabs- festival tager 3.g’erne til København på studie-

tur – hvor de får en blanding af kulturelle og naturvidenskabelige oplevelser.

Uge 39 afsluttes med en fest. Festudvalget står for at arrangere denne fest og de to øv-rige fester på HTX, som ligger i november og februar eller marts. Der er ofte et tema knyttet til festerne og et supergodt diskotek: Fuld Fest Fremad.

Desuden står 3.g’erne for at arrangere galla-festen (kun for 3.g’ere), der ligger på den allersidste skoledag. Festen afsluttes med offentliggørelsen af Undervisningsministe-riets eksamensudtrækning. Festen er af-slutningen på den almindelige skolegang og indledningen på eksamenstiden.

Hvert år i januar drager 1.g’erne til Bruxelles, hvor de bl.a. besøger Europaparlamentet og snakker med en dansk EU-politiker.

Hvert år i marts tager 2.g’erne på studietur i en undervisningsuge. Turene arrangeres, så indholdet i dem passer til de enkelte studie- retninger.

Lige inden eksamensperioden begynder, er der fodboldturnering, hvor hvert pigemål tæller dobbelt, og hvor der gives ekstra-points til det bedst udklædte hold.

Hver uge er der to frivillige eftermiddags-tilbud på skolen. Det ene er rollespils-

gruppen, og det andet er grupper, der ”leger” med spiludvikling.

Endelig er der fredagscafé en gang om måneden. Det er i vid udstrækning eleverne selv, der står for disse arrangementer.

HTX i Herning er ikke kun undervisning, laboratoriearbejde og lektier. Der bliver også hvert år arrangeret en masse sociale aktiviteter på tværs af klasser og årgange

... at andelen af HTX-elever med fagkombinationen matematik A og fysik A i 2009 var 34%? Det er en stigning på 13% i forhold til 2007.(Kilde: www.uvm.dk)

... at andelen af HTX-elever med fagkombinationen matematik A og kemi A i 2009 var 18%? Det er en stigning på 10% i forhold til 2007.(Kilde: www.uvm.dk)

... at kun 4% af HTX-eleverne ikke ved, om de vil videreuddanne sig? 67% af de erhvervsgymnasiale studenter (HTX og HHX) er i gang med en videregående uddannelse efter 15 måneder mod 53% af studenterne fra det almene gymnasium.(Kilde: www.danskeerhvervsskoler.dk)

Page 6: HTXPress 2010

6HTXPRESS | VOL. 6 www.herningsholm.dk

Dansk Naturvidenskabsfestival 2010

Naturvidenskabsfestivalen er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor elever og undervisere på HTX i uge 39 inviterer elever i Herning-områdets 5. og 6. klasser til en sjov og lærerig formiddag i selskab med vores elever. Sammen med klasserne udfører de spændende eksperimenter med fokus på naturvidenskabelig leg og læring - det er med garanti ikke kedeligt! Se flere billeder fra Naturvidenskabsfestivalenpå HTX på www.herningsholm.dk

Page 7: HTXPress 2010

7www.herningsholm.dk HTXPRESS | VOL. 6

HTX-eksamen giver mange veje at gå

Hvad laver du nu?Efter et års pause søgte jeg ind på Aarhus Universitet og har læst medicinalkemi de sidste fire år. Pr. 1. august i år er jeg blevet optaget på ph.d.-studiet ved organisk syntese på Aarhus Universitet. Da jeg mangler et år af min kandidat, bliver mit Ph.D.-studie fire år i stedet for tre.

Hvad er det vigtigste, du har taget med fra din HTX-uddannelse?Det vigtigste, jeg har taget med videre fra min HTX-uddannelse, er al den praktiske erfaring jeg fik igennem mit teknikfag, proces og levnedsmiddel samt det gode sammenhold og turene til København og Fanø.

Hvorfor valgte du HTX?Jeg havde en fysik/kemi og matematiklærer på efterskolen, som på-virkede mig. Hun talte meget for HTX, gruppearbejdet og alt det praktiske. Det faldt jeg for og har været meget glad for mit valg. Mit valg stod mellem HTX og matematisk linje på det almene gymnasium, så det lå ikke så langt fra hinanden i det faglige indhold.

NAVN: HEIDI FRAHM

Hvad laver du nu?Jeg arbejder som folkeskolelærer på Haderup Skole i Herning Kommune efter at have gået på Silkeborg Seminarium. Fagene er som en rigtig HTX’er - fysik/kemi, biologi, matematik og engelsk. Derudover er jeg ved at udgive undervisningsmateriale til fysik/kemi, der udkommer til november.

Hvad er det vigtigste, du har taget med fra din HTX-uddannelse?Det vigtigste, jeg har lært på HTX, er uden tvivl den arbejdsgang, man skal gå til en opgave med. Man skal først finde problemet, hvor-efter man skal løse det. Derudover har jeg også fået en masse grundviden, jeg har stor gavn af i dag.

Hvorfor valgte du HTX?Mit valg af HTX skete på baggrund af brobygning og et håb om en anden type undervisning end på det almene gymnasium, der viste sig at holde stik.

NAVN: MICHAEL PøDENPHANT

Hvad laver du nu?Jeg studerer til kemiingeniør på 7. semester ved Aalborg Universitet i Esbjerg, hvor jeg også har taget min bachelor i kemi og bioteknologi. Jeg specialiserer mig formentlig i polymere, analytisk kemi eller en kombination af disse.

Hvad er det vigtigste, du har taget med fra din HTX-uddannelse?Det vigtigste var det projektorienterede arbejde, som jeg bruger meget i forbindelse med mit studie, da der er meget fokus på pro-jekt orienterede samarbejdsformer på Aalborg Universitet. Jeg har haft meget gavn af teknologi og teknik projekterne, hvor jeg har fået erfaring med at opbygge og skrive tekniske rapporter. Det har hjulpet mig til at kunne lave mere realistiske tidsplaner for projekter og selv kunne formulere den opgave, jeg skal løse.

Hvorfor valgte du HTX?Jeg valgte HTX, fordi jeg, allerede inden jeg var færdig med folkeskolen, vidste, at jeg ville læse til kemiingeniør efterfølgende. Mine søskende har også gået på HTX, så jeg var bekendt med stedet og projekterne, men vigtigst var nok, at jeg ikke gad alt det tøse-fnidder-fnadder, der nemt kan opstå, når for mange tøser er samlet på et sted.

NAVN: INGER M. CHRISTENSEN

Hvad laver du nu?Jeg startede på biologiuddannelsen ved Syddansk Universitet samme år, som jeg blev student. I øjeblikket er jeg specialestuderende, og jeg har som en af de få valgt at skrive mit speciale et andet sted end på universitetet, nemlig for Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) – en afdeling under Aarhus Universitet. Jeg afleverede mit speciale den 31. august og går nu og venter på at komme op til mit speciale-forsvar. Min vejleder hos DMU har desuden tilbudt mig en Ph.D. (som jeg har søgt og venter svar på her sidst i september.)

Hvad er det vigtigste, du har taget med fra din HTX-uddannelse?Først og fremmest har jeg været rigtig glad for at gå på HTX. Under de tre år jeg studerede på HTX, udviklede jeg mig rigtig meget både socialt og fagligt. HTX-uddannelsen har helt sikkert været med til at åbne mange muligheder for mig. Jeg var meget i tvivl, om jeg kunne klare en universitetsuddannelse. Hurtigt fandt jeg ud af, at jeg var godt rustet, da jeg havde stor erfaring med laboratoriearbejde og rap-portskrivning fra min tid på HTX. Dette har helt sikkert været med til

at styrke mit videre studie på en naturvidenskabelig universitetsud-dannelse. Socialt havde vi et rigtigt godt forhold på HTX. De perso-ner, jeg snakkede mest med, har jeg stadig kontakt med den dag i dag, og vi ses flere gange om året.

Hvorfor valgte du HTX?Jeg valgte HTX, fordi naturvidenskab interesserede mig. Jeg vidste på forhånd, at jeg havde brug for en masse praktiske udfordringer, eftersom jeg aldrig har været specielt stærk i boglige fag. Jeg var især motiveret af, at der var forskellige tekniske linjer, hvor man kunne afprøve ens praktiske evner i værkstederne og laboratorierne. Desuden følte jeg ikke, at der var ”spild-fag”, som jeg ikke kunne bruge til noget. De fleste fag kunne jeg se en mening med, hvilket også var med til at få mig til at vælge HTX. Mit valg faldt også på HTX, eftersom det virkede som et sted, hvor jeg kunne specialisere og ud-vikle mig mere inden for det naturvidenskabelige område.

NAVN: KARINA VINCENTS FISKER

Vi har spurgt 4 gamle HTX-elever, hvilken vej de tog efter deres studentereksamen

VIDSTE DU...... at der i 2009 samlet var 2.659 studenter på HTX? Det er en stigning på ca. 25% siden 2005, hvor tallet var 2.135.(Kilde: www.uvm.dk)

... at HTX er den ungdomsuddannelse, de unge er aller- mest tilfredse med? 90% af eleverne på HTX er glade for at gå på uddannelsen, og 87% af eleverne er glade for under-visningen.(Kilde: www.danskeerhvervsskoler.dk)

Page 8: HTXPress 2010

Ansvarlig Herningsholm Gymnasium, Lillelundvej 21, 7400 Herning Skribenter Mikael Havtorn og Karen Krautwald Layout Susanne AbildgaardTryk www.PrinfoDjurs.dk · Oplag 2.000 · Udgivet oktober 2010Citater, billeder og andet materiale fra bladet må gerne bringes med udførlig kildeangivelse. www.herningsholm.dk

ÅBENT HUSLøRDAG 29.JANUAR 2011

10:00 14:00

INFORMATIONSAFTENT0RSDAG 3. MARTS 2011 KL19.00 – 21.00

INFORMATIONSAFTENTIRSDAG 23. NOVEMBER 2010 KL17.00 – 19.00