Humanitær Folkeret

HumanitærFolkeret

Regeringens Røde Kors-udvalg · København 2004

1

Tekstsamlingom

humanitær folkeretunder væbnede konflikter

2

Titel:Humanitær Folkeret

Resume:De vigtigste konventioner vedrørende humanitær folkeret undervæbnede konflikter som Danmark er bundet af.

Udgiver:Regeringens Røde Kors-udvalg

Redaktion:Regeringens Røde Kors-udvalg og Folkeretskontoret, Udenrigsministeriet.

Tryk:Schultz Grafisk

ISBN nr.:87-7667-062-7

Versionsdato:1. juni 2004

Udgiverkategori:statslig

Emneord:Humanitær folkeret, væbnede konflikter, internationale konventioner

3

Forord

Den humanitære folkeret udspringer fra erkendelsen af, at det internatio-nale samfund har en humanitær forpligtelse til i videst muligt omfang atsøge at begrænse de skadelige effekter af væbnede konflikter og beskyttekrigens ofre. Dette behov for beskyttelse af uskyldige civile, syge og så-rede, krigsfanger m.v. er i dag desværre lige så aktuelt, som da den førstehumanitære Genève-konvention blev vedtaget i 1864.Med henblik på at skabe overblik over reglerne på området og tilvejebrin-ge praktikere og studerende af den internationale humanitære folkeret etvigtigt arbejdsredskab i deres arbejde udgav Regeringens Røde Kors-ud-valg i 1985 en samling af de vigtigste tekster vedrørende humanitær fol-keret under væbnede konflikter, som Danmark er bundet af. I perioden siden den første tekstsamlings udgivelse er der sket en væsent-lig udvikling af den humanitære folkeret. Nye vigtige institutioner, somf.eks. den Internationale Straffedomstol i Haag, er blevet etableret, og væ-sentlige nye konventioner er blevet vedtaget af det internationale samfundog tiltrådt af Danmark.Regeringens Røde Kors-udvalg - der er sammensat af repræsentanter fraUdenrigsministeriet (formand), Justitsministeriet, Forsvarsministeriet,Forsvarskommandoen, Generalauditøren, Beredskabsstyrelsen, Inden-rigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet og Dansk RødeKors – har på denne baggrund besluttet at udgive en revideret og opdateretudgave af tekstsamlingen fra 1985 om Humanitær Folkeret.I forhold til den tidligere udgave er visse i dag mindre relevante teksterudtaget og en række nye tekster tilføjet. Langt hovedparten af de optryktetekster er Danmark direkte forpligtet af i kraft af dansk tiltrædelse af deomhandlede konventioner, men det er besluttet også at tilføje visse tek-ster, som Danmark enten endnu ikke har tiltrådt, eller som har en meresædvaneretlig karakter. Teksterne er gengivet i Udenrigsministeriets oversættelse til dansk. Afhensyn til samlingens omfang er præambulære afsnit, traktattekniske af-slutningsbestemmelser og visse tekniske bilag i et vist omfang udeladt.Samtlige tekster, som Danmark har tiltrådt, kan findes på www.retsinfo.dk.

4

Den internationale humanitære folkeret er i fortsat udvikling bl.a. fordimoderne krigsmidler- og metoder skaber et stigende behov for yderligerebeskyttelse af krigens ofre. Det er udvalgets håb, at denne opdateredetekstsamling vil skabe øget klarhed over reglerne på området.

Regeringens Røde Kors-udvalg, juni 2004

5

Indledning

Reglernes oprindelse Det teoretiske grundlag for den humanitære folkeret - også kaldet folkereti væbnet konflikt - blev skabt af “folkerettens fader” Hugo Grotius, der i1625 udgav sit hovedværk “Om krigens og fredens ret” (“De jure belli acpacis”). Sammen med 1700-tallets oplysningsfilosofi blev sådanne tankerdet idémæssige grundlag for det arbejde med en humanisering af væbnedekonflikter, der tog fart i 1800-tallet.

Den humanitære folkeret De humanitære beskyttelsesregler tager sigte på at regulere de stridendeparters optræden under væbnede konflikter, også kaldet “jus in bello”.Reglerne regulerer kombattanternes adfærd og yder beskyttelse til ofrenefor en væbnet konflikt. Parterne er forpligtet efter disse regler, uanset omiværksættelsen af den konkrete væbnede konflikt kan betragtes som fol-keretsstridig eller ej i henhold til det internationale regelsæt herom, ogsåkaldet “jus ad bellum”.

Haager- og Genève-reglerne På initiativ af Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC), stiftet i 1863af schweizeren Henry Dunant, blev den første Genève-konvention vedta-get i 1864. Danmark var blandt de underskrivende lande. Konventionenfastsætter bestemmelser om respekt for og beskyttelse af syge og såredemedlemmer af de væbnede styrker, om ambulancer og om militære syge-huse. Samtidig blev kendetegnet på denne beskyttelse - Røde Kors mær-ket - introduceret. Få år senere blev Skt. Petersborg-deklarationen af 1868vedtaget ligeledes med Danmark som medunderskriver. Deklarationen in-deholder bestemmelser om forbud mod visse typer af våben, som forår-sager unødige lidelser. Med udgangspunkt i disse to internationale dokumenter blev de folkeret-lige regler om humanisering af væbnede konflikter herefter udformet i togrupper: • Genève-reglerne, der omhandler regler om beskyttelse af ofre for væb-

nede konflikter • Haag-reglerne, der regulerer de metoder og våben, der kan anvendes

under den væbnede konflikt

6

Genève-reglernes grundstamme udgøres af fire konventioner vedtaget iGenève i 1949 på baggrund af erfaringerne fra Den Anden Verdenskrig.Konventionerne omtales normalt som Genève- eller Røde Kors-konven-tionerne. De tilsigter med deres over 400 artikler at beskytte de syge ogsårede under henholdsvis landkrig (konvention I) og søkrig (konventionII), krigsfanger (konvention III) og beskyttelse af civile personer i krigs-tid (konvention IV). I et forsøg på at regulere staternes optræden i forbindelse med en væbnetkonflikt er der derudover indgået internationale aftaler om definitionen afkombattanter, midler og metoder under væbnede konflikter samt forbudmod visse våbentyper. Haag-reglerne består af tretten konventioner fra1899 og 1907 om land- og søkrigsførelse, Skt. Petersborg-deklarationenaf 1868 omtalt ovenfor, Haager-deklarationen af 1899 om forbud mod an-vendelse af de såkaldte “dum-dum kugler”, der udfolder sig eller fladtryk-kes i det menneskelige legeme samt 1925 protokollen om forbud mod an-vendelse til krigsbrug af kvælende, giftige eller lignende gasarter samt afbakteriologiske krigsmidler. Protokollens forbud er blevet suppleret af be-stemmelser om besiddelse og destruktion af biologiske og kemiske våbeni konventioner fra henholdsvis 1972 og 1993. Til Haag-reglerne henreg-nes også FN’s Våbenkonvention (se nedenfor) samt Konventionen om be-skyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt fra 1954 med tilhø-rende protokol om udførsel af kulturværdier; i 1999 blev der vedtagetendnu en protokol om beskyttelse af kulturværdier (protokol 2), der tagersigte på at tilpasse konventionen til udviklingen af den humanitære folke-ret. I skrivende stund afventer dansk tiltrædelse af protokol 2 en analyse afforholdet til dansk lovgivning.

Tillægsprotokol I og IIUdviklingen siden 1949 affødte et behov for en yderligere folkeretlig be-skyttelse af krigens ofre. Eksempelvis er konflikter med hovedsagelig in-tern oprindelse og karakter kun omfattet af konventionernes fælles artikel3. Endvidere stod det klart, at beskyttelsen af krigens ofre (Genève-reg-lerne) kun kunne forbedres gennem en inddragelse og regulering af demidler, metoder og våben, der kan anvendes under en væbnet konflikt. I1977 blev to tillægsprotokoller til Genève-konventionerne vedtaget. Til-lægsprotokol I fastsætter yderligere regler for internationale væbnedekonflikter og er i realiteten en sammensmeltning af Genève- og Haager-reglerne, der f.eks. også gælder for luftkrig, mens Tillægsprotokol II om-

7

handler ikke-internationale, dvs. interne væbnede konflikter (borgerkri-ge), der har nået en vis intensitet. Det grundlæggende princip i den humanitære folkeret om at krigsførelsealene må være rettet mod militære mål, herunder kombattanter, og ikkemod civile personer og genstande er blevet knæsat i Tillægsprotokol I. Udover de skrevne humanitære folkeretsregler er der en række grundlæg-gende retssædvaner, der gælder for alle stater. Dette blev fastslået i den så-kaldte “Martens Clause”, der fremgår af præamblen til den II Haager-kon-vention fra 1899, hvorefter befolkninger og krigsførende beskyttes affolkerettens principper, indtil egentlige regler måtte være vedtaget. Klau-sulen er gentaget i Tillægsprotokol I, artikel 1, stk. 2, med følgende ord-lyd: “I tilfælde, som ikke falder ind under denne Protokol eller andre in-ternationale aftaler, skal civile og kombattanter fortsat være underkastetden beskyttelse og autoritet, som følger af folkerettens grundsætninger ioverensstemmelse med almindeligt anerkendte sædvaneregler, princip-perne om medmenneskelighed og den offentlige samvittigheds bud”.

Forbud mod visse våbentyper I forbindelse med forhandlingerne af de to tillægsprotokoller blev detdrøftet, om anvendelsen af visse konventionelle våben skulle reguleres iprotokollerne. Der kunne ikke opnås enighed herom, og spørgsmålet blevudskudt og henvist til FN. På baggrund heraf blev Konventionen om for-bud eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, sommå anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flængvedtaget på en FN-konference i Genève i 1980. Den kaldes også Konven-tionen om særligt inhumane våben eller blot Våbenkonventionen. Det eren rammekonvention, hvor de konkrete forbud mod eller begrænsninger ianvendelsen af visse våbentyper indeholdes i de til konventionen knyttedeprotokoller. De oprindeligt tre tilhørende protokoller indeholder forbudmod visse typer af fragmentationsvåben, begrænsninger i anvendelsen afminer, lureminer og andre mekanismer samt brandvåben. I 1995 blev enfjerde protokol om blindende laservåben vedtaget. Og i 2003 blev en fem-te protokol vedtaget, der regulerer oprydning og destruktion af efterladtog ueksploderet ammunition. I 2001 blev en ændring i artikel 1 vedtaget,der udstrækker Våbenkonventionens anvendelsesområde til ligeledes atomfatte interne væbnede konflikter. Protokol II til Våbenkonventionen, der omhandler et forbud mod eller be-grænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer, vi-

8

ste sig ikke at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af civilbefolkningen. Ikkemindst i den tredje verden, hvor personelminer er et stadigt voksende hu-manitært problem. Protokol II blev på den baggrund udbygget i 1996 udendog at indeholde et absolut forbud. Dette opnåedes i 1997 med vedtagel-sen – udenfor FN’s rammer – af en konvention, der helt forbyder de kon-traherende lande at bruge, producere, erhverve og overføre personelminer(Ottawa-konventionen). Danmark underskrev i 1997 konventionen sam-men med 120 andre lande og har efterfølgende ratificeret konventionen,som trådte i kraft i 1999. Ved udgangen af 2003 havde 141 lande tiltrådtkonventionen.

Den Internationale Straffedomstol En global dømmende myndighed for krigsforbrydelser blev sat på FN’sdagsorden kort tid efter FN’s oprettelse. Det afgørende gennembrud komdog først i 1998, hvor Statutten for den Internationale Straffedomstol blevforhandlet på plads. Inden da var vejen blevet banet via FNs Sikkerheds-råds etablering af to særlige krigsforbrydertribunaler vedrørende det tid-ligere Jugoslavien (1993) og Rwanda (1994). Den Internationale Straffe-domstol har jurisdiktionskompetence til at behandle de alvorligsteinternationale forbrydelser, dvs. folkedrab, forbrydelser mod menneske-heden og krigsforbrydelser. Yderligere forbrydelseskategorier såsom in-ternational terrorisme vil i medfør af en revisionsklausul i Statutten kunnetilføjes senere. Forbrydelsen angrebskrig/aggression er henvist til nærme-re drøftelse og vedtagelse i kredsen af deltagende stater i Statutten. Det eren overordnet betingelse for Domstolens antagelse af en sag, at nationalstrafforfølgning ikke kan effektueres, fordi den pågældende stat er uvilligeller ude af stand til effektivt at gennemføre efterforskning eller retsfor-følgning i sagen. Statutten for Den Internationale Straffedomstol trådte ikraft den 1. juli 2002 efter at være blevet ratificeret af 60 lande. Ved ud-gangen af 2003 havde 92 lande tiltrådt Statutten.

9

Indholdsfortegnelse

SideForord ................................................................................................. 3Indledning .......................................................................................... 5

Deklaration om kaperi og blokade

1. Deklaration af 16. april 1856 om kaperi, kontrabande og blokade........................................................................................ 13

Deklarationer om eksplosive-, giftgas- og dum-dum-projektiler

2. Deklaration af 11. december 1868 om minimumsmål foreksplosive projektiler. ................................................................. 15

3. Deklaration af 29. juli 1899 om forbud mod anvendelseaf giftgasprojektiler. .................................................................... 16

4. Deklaration af 29. juli 1899 om forbud mod anvendelse af dum-dum-projektiler. .................................................................. 17

Konventioner vedtaget på den anden internationale fredskonference i Haag

5. IV Haager-konvention af 18. oktober 1907 om regler ogvedtægter for krig til lands (Landkrigsreglementet). .................. 18

6. V Haager-konvention af 18. oktober 1907 om neutrale magtersog personers rettigheder og pligter i tilfælde af krig til lands.... 35

7. VI Haager-konvention af 18. oktober 1907 om fjendtligehandelsskibes behandling ved fjendtlighedernes begyndelse. .... 41

8. VII Haager-konvention af 18. oktober 1907 om handelsskibesforandring til krigsskibe.............................................................. 44

9. VIII Haager-konvention af 18. oktober 1907 om udlægningaf undersøiske stødminer. ........................................................... 47

10. XI Haager-konvention af 18. oktober 1907 om visseindskrænkninger i udøvelsen af opbringelsesretten under søkrig. ............................................................................... 51

10

11. XIII Haager-konvention af 18. oktober 1907 om neutralemagters rettigheder og pligter under søkrig................................ 55

Protokollen om giftgas

12. Protokol af 17. juni 1925 mod anvendelse til krigsbrug afkvælende, giftige eller lignende gasarter samt bakteriologiskekrigsmidler. ................................................................................. 62

Folkedrabskonventionen

13. Konventionen af 9. december 1948 om forebyggelse af og straffor folkedrab (Folkedrabskonventionen). ................................... 64

Genève-konventionerne vedrørende beskyttelse af ofre i væbnede konflikter

14. I Genève-konvention af 12. august 1949 til forbedring afsåredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten. ................ 68

15. II Genève-konvention af 12. august 1949 til forbedring af sårede, syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrkerpå søen. ....................................................................................... 97

16. III Genève-konvention af 12. august 1949 om behandling af krigsfanger. ................................................................................. 120

17. IV Genève-konvention af 12. august 1949 om beskyttelseaf civile personer i krigstid. ........................................................ 201

Konventionen om beskyttelse af kulturværdier med tilhørende protokoller

18. Haager-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kultur-værdier i tilfælde af væbnet konflikt ......................................... 270

19. Protokol I af 14. maj 1954 om beskyttelse afkulturværdier ......................................................................... 286

20. Protokol II af 26. marts 1999 om beskyttelse af kulturværdier1)....................................................................... 290

1) Endnu ikke tiltrådt af Danmark.

11

Konventionen om biologiske våben

21. Konvention af 10. april 1972 om forbud mod udvikling, frem-stilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben ogtoksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse. .................... 311

Konventionen om fjendtlig anvendelse af miljøpåvirkningsteknik

22. Konvention af 18. maj 1977 om forbud mod militær ellerenhver anden fjendtlig anvendelse af miljøpåvirkningsteknik. .. 316

Tillægsprotokollerne til Genève-konventionerne

23. Tillægsprotokol I af 18. juni 1977 til Genève-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelse af ofre i internatio-nale væbnede konflikter. ............................................................. 321

24. Tillægsprotokol II af 18. juni 1977 til Genève-konventio-nerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i ikke-internationale væbnede konflikter. ..................................... 401

Våbenkonventionen med tilhørende protokoller

25. Konvention af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begræns-ninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng. .......................................................................................... 413

26. Protokol I af 10. oktober 1980 vedrørende ikke påviselige sprængstykker. ....................................................................... 422

27a. Protokol II af 10. oktober 1980 vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer. ................................................................. 423

27b. Ændret Protokol II af 3. maj 1996 vedrørende forbud medeller begræsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer.................................................................. 429

28. Protokol III af 10. oktober 1980 vedrørende forbud mod eller begrænsning i anvendelsen af brandvåben. ................... 447

29. Protokol IV af 13. oktober 1995 vedrørende forbud modanvendelsen og overførelsen af blindende laser våben.......... 449

12

30. Protokol V af 28. november 2003 vedrørende eksplosive krigsefterladenskaber1) .......................................................... 450

Konventionen om kemiske våben

31. Konvention af 13. januar 1993 om forbud mod udvikling, frem-stilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse (uden bilag).............................................. 463

Konventionen om sikkerhed for FN-personel

32. Konvention af 9. december 1994 om sikkerhed forFN-personel samt personel knyttet til FN................................... 506

Ottawa-konventionen om anti-personelminer

33. Konvention af 18. december 1997 om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (Ottawa-konventionen). ........................... 518

Statutten for Den Internationale Straffedomstol

34. Statutten for den Internationale Straffedomstol af 17. juli 1998 (Rom-Statutten) .......................................................................... 535

Tekster der generelt anses som udtryk for international humanitær sædvaneret2)

35. Haag-regler om luftkrigsførelse af 1923..................................... 62836. San Remo manualen om søkrigsførelse af 1994......................... 64337. FN’s Generalsekretærs direktiv af 6. august 1999 om

FN-enheder og krigens folkeret .................................................. 677

Oversigt over beskyttelsesmærker m.v. ...................................... 684Fortegnelse over de lande, der har tiltrådt konventionerne ........ 687Links til nyttige hjemmesider vedrørende international humanitær ret .............................................................................. 697Stikordsregister ........................................................................... 701

1) Endnu ikke tiltrådt i Danmark2) De nævnte tekster er ikke tiltrådt af Danmark eller som sådan indarbejdet i dansk ret.

Deklaration af 16. april 1856 1.

13

Deklaration om kaperi og blokade

Deklaration vedtaget i Paris den 16. april 1856 om kaperi, kontrabande og blokade.1)

De befuldmægtigede, som har undertegnet Parisertraktaten af 30te marts1856, forsamlede til rådslagning erkender:At retten på søen i krigstid igennem lange tider har været genstand for be-klagelige stridigheder;At sikkerheden angående rettigheder og pligter i så henseende mellemneutrale og krigsførende giver anledning til meningsforskel, som kanfremkalde alvorlige vanskeligheder, ja endog konflikter;At det følgelig vil være fordelagtigt at fastslå en ensartet opfattelse i en såvigtig sag;At de befuldmægtigede, der er forsamlede på kongressen i Paris, ikke pånogen bedre måde kan optræde i overensstemmelse med de hensigter,der besjæler deres regeringer, end ved i staternes indbyrdes samkvem atsøge indført faste principper i denne henseende..Vedbørligt autoriserede er de ovennævnte befuldmægtigede i fællesskabblevne enige om midlerne til at nå dette mål, og efter at have opnået enig-hed har de affattet følgende højtidelige erklæring:1. Kaperi er og skal forblive afskaffet2. Neutralt flag dækker fjendtlig ladning med undtagelse af krigs kontra-

bande.3. Neutral ladning, med undtagelse af krigskontrabande, må ikke beslag-

lægges under fjendtligt flag.4. Blokade skal, for at anerkendes, være effektiv, d.v.s. håndhæves af en

styrke, der er tilstrækkelig til virkelig at hindre adgangen til en fjendt-lige kyst.

De undertegnede befuldmægtigedes regeringer påtager sig at bringe den-ne erklæring til de staters kundskab, der ikke har været opfordret til del-tagelse i Pariserkongressen, og at opfordre dem til at tiltræde den.Overbevist om, at de grundsætninger, som de her har givet udtryk, kun vilblive modtagne med taknemlighed over hele verden, er de befuldmægti-

1) Deklarationens originaltekst er ikke optaget i nogen officiel dansk traktatsamling.

1. Deklaration af 16. april 1856

14

gede ikke i tvivl om, at deres regeringer vil få held med deres anstrengel-ser for at få dem almindelig anerkendte.Nærværende erklæring er og skal kun vær forbindende mellem de magter,som har tiltrådt den.

1868 St. Petersborgdeklarationen (eksplosive projektiler) 2.

15

Deklarationer om eksplosive-, giftgas- og dum-dum-projektiler

Deklaration vedtaget i Skt. Petersborg den 11. december (29. 11.) 1868 om minimumsmål for eksplosive projektiler

Eftersom civilisationens fremskridt bør have den virkning så meget sommuligt at mildne krigens rædsler;og det eneste lovlige mål, staterne sætter sig under en krig, bør være at

svække de fjendtlige stridskræfter;og det for at nå dette mål er tilstrækkeligt at gøre det størst mulige antal

mænd ukampdygtige; og dette mål overskrides ved at anvende våben, som unødigt forstærker

lidelserne hos de mænd, der sættes ud af kampen, eller som gør dødenuundgåelig;

og anvendelsen af sådanne våben følgelig strider mod humanitetens love;Så forpligter de kontraherende parter sig gensidig til i tilfælde af krigimellem dem at afholde sig fra at lade deres tropper til lands eller til vandsanvende noget projektil, som er under 400 grams vægt og er enten eksplo-derende eller ladet med eksplosive eller brændbare stoffer.De vil opfordre alle de stater, som ikke med delegerede har deltaget i over-vejelserne i den internationale militære kommission i Skt. Petersborg, tilat tiltræde nærværende overenskomst. Denne overenskomst er kun bindende for de kontraherende eller tiltræ-dende magter i tilfælde af krig mellem to eller flere af disse; den får ikkeanvendelse over for magter, der ikke har været med ved afslutningen ellerhar tiltrådt overenskomsten.Den ophører ligeledes at være bindende fra det øjeblik under en krig mel-lem kontraherende eller tiltrædende magter, hvor en magt, der ikke erkontraherende eller har tiltrådt, slutter sig til en af de krigsførende magter.De kontraherende eller tiltrædende magter forbeholder sig, hver gang dermåtte blive formuleret et bestemt forslag under hensyn til de fremtidigeforbedringer, videnskaben vil kunne indføre i troppernes bevæbning, da atforhandle yderligere for at hævde de principper, de har fremsat, og for atforlige krigens krav med humanitetens love.

3. 1899 Deklaration (giftgasprojektiler)

16

Deklaration vedtaget på den internationale fredskonference i Haag den 29. juli 1899 angående forbud mod anvendelse af projektiler, hvis eneste øjemed er at udbrede kvælende eller giftige luftarter

De undertegnede, befuldmægtigede for de ved den internationale freds-konference i Haag repræsenterede magter, behørig bemyndigede hertil afderes regeringer, besjælede af de følelser, der have fundet udtryk i Skt.Petersborg-deklarationen af 11. december 1868, erklærer:De kontraherende magter forpligter sig til ikke at bruge projektiler, hviseneste øjemed er at udbrede kvælende eller giftige luftarter.Nærværende deklaration er kun bindende for de kontraherende magter itilfælde af krig mellem to eller flere af dem.Den skal ophøre at være bindende fra det øjeblik, da, under en krig mel-lem kontraherende magter, en ikke kontraherende magt måtte slutte sig tilen af de krigsførende.Nærværende deklaration skal ratificeres snarest muligt.Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.De ikke undertegnende magter kunne tiltræde nærværende deklaration.De ville i dette øjemed have at tilkendegive de kontraherende magter de-res tiltrædelse ved en skriftlig notifikation, rettet til den nederlandske re-gering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende magter. Hvis det skulle ske, at en af de høje kontraherende parter opsagde nærvæ-rende deklaration, ville sådan opsigelse først få virkning et år efter, atskriftlig notifikation derom var rettet til den nederlandske regering og afdenne straks meddelt alle de andre kontraherende magter.Denne opsigelse skal kun få virkning i henseende til den magt, som harnotificeret den.

1899 Deklaration (dum-dum-projektiler) 4.

17

Deklaration vedtaget på den internationale fredskonference i Haag den 29. juli 1899 angående forbud mod anvendelse af dum-dum

projektiler

De undertegnede, befuldmægtigede for de ved den internationale freds-konference i Haag repræsenterede magter, behørig bemyndigede hertil afderes regeringer, besjælede af de følelser, der have fundet udtryk i St.Petersborg-deklarationen af 11. december 1868 erklærer:De kontraherende magter forpligter sig til ikke at bruge geværkugler, derlet udfolde sig eller fladtrykkes i det menneskelige legeme, såsom kuglermed hårdt hylster, hvor hylstret ikke helt dækker kærnen eller er forsynetmed indskæringer.Nærværende deklaration er kun bindende for de kontraherende magter itilfælde af krig mellem to eller flere af dem.Den skal ophøre at være bindende fra det øjeblik, da, under en krig mel-lem kontraherende magter, en ikke kontraherende magt måtte slutte sig tilen af de krigsførende.Nærværende deklaration skal ratificeres snarest muligt.Ratifikationerne skulle deponeres i Haag. De ikke undertegnende magter kunne tiltræde nærværende deklaration.De ville i dette øjemed have at tilkendegive de kontraherende magter de-res tiltrædelse ved en skriftlig notifikation, rettet til den nederlandskeregering og af denne meddelt til alle de andre kontraherende magter.Hvis det skulle ske, at en af de høje kontraherende Parter opsagde nærvæ-rende deklaration, ville sådan opsigelse først få virkning et år efter, atskriftlig notifikation derom var rettet til den nederlandske regering og afdenne straks meddelt alle de andre kontraherende magter.Denne opsigelse skal kun få virkning i henseende til den magt, som harnotificeret den.

5. 1907 IV. Haager-konvention

18

Konventioner vedtaget på den anden internationale fredskonference i Haag

IV. Haager-konvention af 18. oktober 1907 om regler og vedtægter for krig til lands

Statsoverhovederne for …I betragtning af, at det, samtidig med at tilstræbe midler til at bevare fre-den og forebygge våbenstrid mellem nationerne, er af vigtighed også athave det tilfælde for øje, at en påkaldelse af våbnene hidføres af begiven-heder som deres omsorg ikke måtte have kunnet afvende; dertil besjælede af ønsket om, også i tilfælde af sådan yderlighed, at tjenemenneskelighedens Interesser og civilisationens stedse voksende krav; og idet de anse det for vigtigt, i dette øjemed at revidere de almindeligekrigsregler og vedtægter, det være sig for at angive dem med større be-stemthed eller for at drage visse grænser for dem, for således at indskræn-ke deres strenghed så meget som mulig; have anset for nødvendigt at fuldstændiggøre og på visse punkter nærme-re bestemme den første fredskonferences værk, som, i tilslutning til Brys-seler-konferencen af 1874 og besjælet af de af en vis og højsindet forsorgindgivne tanker, har vedtaget bestemmelser hvis genstand er at angive ogregulere krigsbrugen til lands. Efter de høje kontraherende parters opfattelse skulle disse bestemmelser,hvis affattelse har været ledet af ønsket om at formindske krigens onder såmeget som de militære krav tillade, tjene til almindelig rettesnor for dekrigsførende, i deres forhold indbyrdes og overfor befolkningerne. Det har dog ikke været muligt allerede nu at aftale bindende bestemmel-ser, der omfattede alle i praksis mødende tilfælde; På den anden side kunne det ikke stemme med de høje kontraherende par-ters hensigter, at de ikke forudsete tilfælde, i mangel af en skreven be-stemmelse, skulle overlades til hærførernes vilkårlige bedømmelse. Indtil der kan udkomme en fuldstændigere, systematisk fremstilling afkrigsreglerne, anse de høje kontraherende Parter det for formålstjenligt atbekræfte, at i de tilfælde, der ikke er indbefattede i de af dem vedtagnereglementariske bestemmelser, forblive befolkningerne og de krigsføren-

1907 IV. Haager-konvention 5.

19

de under folkeretsgrundsætningernes varetægt og herredømme, såledessom disse grundsætninger fremgå af de mellem civiliserede nationer be-stående vedtægter, at humanitetens love og af den offentlige meningskrav. De erklære, at det er i overensstemmelsen hermed, at navnlig artikel 1 og2 i det vedtagne reglement skulle forstås. Da de høje kontraherende Parter ønske at afslutte en ny konvention i detteøjemed, have de udnævnt til deres befuldmægtigede: hvilke … er komne overens om følgende:

Artikel 1De høje kontraherende Parter ville give deres væbnede magt til landsinstrukser, som skulle være overensstemmende med det nærværende kon-vention vedhæftede reglement angående regler og vedtægter for krig tillands.

Artikel 2De bestemmelser, der indeholdes i det i 1ste artikel nævnte reglement såvel som i nærværende konvention, er alene anvendelige mellem de kon-traherende magter og kun, når de krigsførende samtlige er deltagere i kon-ventionen.

Artikel 3Den krigsførende part, som måtte krænke bestemmelserne i det nævntereglement, er i givet tilfælde forpligtet til skadeserstatning. Den er ansvar-lig for alle handlinger, som begås af de til dens væbnede magt hørendepersoner.

Artikel 4Nærværende konvention skal, når den er behørigt ratificeret, for forhol-dene mellem de kontraherende magter træde i stedet for konventionen af29. juli 1899 angående regler og vedtægter for krig til lands. Konventionen af 1899 forbliver i kraft for forholdene mellem de magter,der have undertegnet den og ikke måtte have ligeledes ratificeret nærvæ-rende konvention.

5. 1907 IV. Haager-konvention

20

Artikel 5Nærværende konvention skal ratificeres snarest mulig. Ratifikationsinstrumenterne skulle deponeres i Haag. Den første deponering af ratifikationsinstrumenter skal konstateres ved enprotokol, som undertegnes af repræsentanter for de magter der tager delderi, og af den nederlandske udenrigsminister. De senere deponeringer af ratifikationsinstrumenter ske ved en skriftlig,til den nederlandske regering rettet meddelelse, ledsaget af ratifikations-instrumentet. Bekræftet afskrift af protokollen over den første deponering af ratifikati-onsinstrumenter, af de i foranstående alinea nævnte meddelelser samt afratifikationsinstrumenterne skal straks, ved foranstaltning af den neder-landske regering, meddeles de til den anden fredskonference indbudtemagter så vel som de andre magter, som have tiltrådt konventionen ad di-plomatisk vej. I de i foranstående alinea nævnte tilfælde underretternævnte regering dem samtidig om, på hvilken dag den har modtaget deresmeddelelse.

Artikel 6De magter, som ikke have undertegnet, kunne tiltræde nærværende kon-vention. Den magt, som ønsker at tiltræde, skal skriftlig meddele sin hensigt til dennederlandske regering og samtidig tilstille den tiltrædelsesdokumentet,som vil være at deponere i nævnte regerings arkiv. Denne regering skal straks tilsende alle de andre magter bekræftet afskriftaf meddelelsen og af tiltrædelsesdokumentet, og tillige angive dagen, påhvilken den har erholdt meddelelsen.

Artikel 7Denne konvention træder i kraft for de magter, som have taget del i denførste deponering af ratifikationsinstrumenter, tresindstyve dage efterdagen på hvilken protokollen over denne deponering er optaget, og for demagter som ratificere senere eller tiltræde, tresindstyve dage efter af med-delelsen om deres ratifikation eller om deres tiltrædelse er bleven modta-get af den nederlandske regering.

1907 IV. Haager-konvention 5.

21

Artikel 8Skulle en af de kontraherende magter ville opsige nærværende konven-tion, vil opsigelsen være at meddele skriftlig til den nederlandske rege-ring, som straks giver alle de andre magter bekræftet afskrift af meddelel-sen og tillige gør dem bekendt med, på hvilken dag den har modtagetdenne. Opsigelsen er kun virksom i henseende til den magt som har erklæret den,og først et år efter at meddelelsen derom er indkommet til den nederland-ske regering.

Artikel 9Et i det nederlandske udenrigsministerium ført register skal angive dagenfor den overensstemmende med artikel 5, alinea 3 og 4 stedfundne depo-nering af ratifikationsinstrumenter så vel som dagen, på hvilken medde-lelserne om tiltrædelse (artikel 6 alinea 2) eller om opsigelse (artikel 8 ali-nea 1) er indkomne. Enhver af de kontraherende magter har ret til at gøre sig bekendt med det-te register og at forlange bekræftede udskrifter af samme.

5. Bilag til 1907 IV. Haager-konvention (Landkrigsreglementet)

22

Bilag til konventionen

REGLEMENT ANGÅENDE REGLER OG VEDTÆGTER FOR KRIGTIL LANDS.

I. AFSNITOm de krigsførende

1. KAPITELOm begrebet krigsførende

Artikel 1Krigens love, rettigheder og pligter finde anvendelse ikke blot på hæren,men også på militstropper og korps af frivillige, der opfylde følgendebetingelser: 1. At de stå under befaling af en person, der er ansvarlig for sine under-

givne. 2. At de have et fast og på afstand synligt kendingstegn. 3. At de bære våbnene åbenlyst og 4. At de i deres operationer rette sig efter krigsreglerne og -vedtægterne.

i de lande, hvor militstropperne eller korps af frivillige udgør hæreneller tilhøre denne, er de indbefattede under betegnelsen hær.

Artikel 2Et ikke besat territoriums befolkning, som, når fjenden nærmer sig, afegen drift griber til våben for at kæmpe mod Invasionstropperne uden athave haft tid til at organisere sig i overensstemmelse med artikel 1, bliverat betragte som krigsførende, dersom den bærer våbnene åbenlyst, og hvisden overholder krigsreglerne og -vedtægterne.

Artikel 3De krigsførende parters væbnede styrke kan bestå af kombattanter ogikke-kombattanter. I tilfælde af at de tages til fange af fjenden, have såvelde sidste som de første ret til at blive behandlede som krigsfanger.

Bilag til 1907 IV. Haager-konvention (Landkrigsreglementet) 5.

23

II. KAPITELOm krigsfanger

Artikel 4Krigsfanger er i den fjendtlige regerings magt, men ikke i de personerseller afdelingers, som have gjort dem til fange. De skulle behandles humant. Alt, hvad der tilhører dem personligt, undtagen våben, heste og militær-papirer, forbliver deres ejendom.

Artikel 5Krigsfanger kunne undergives internering i en by, fæstning, lejr eller ethvilket som helst andet sted med den forpligtelse ikke at fjerne sig derfraud over visse bestemte grænser; men de kunne ikke underkastes indespær-ring uden som uundgåelig sikkerhedsforanstaltning og kun, så længeomstændighederne nødvendiggør denne forholdsregel.

Artikel 6Staten kan anvende krigsfanger med undtagelse af officerer som arbejdereefter deres tjenestegrad og duelighed. Dette arbejde må ikke være forstrengt og må ikke stå i nogen forbindelse med krigsforetagender. Det kan tilstedes krigsfanger at arbejde for offentlige myndigheders ellerprivates regning eller for deres egen regning. De for staten udførte arbejder betales efter den takst, der gælder for mili-tære af den nationale hær, som udføre de samme arbejder eller, hvis en så-dan ikke findes, efter en tarif, der står i forhold til de udførte arbejder. Når arbejderne finde sted for andre offentlige myndigheders regning ellerfor private, fastsættes betingelserne derfor med samtykke af den militæreøvrighed. Krigsfangernes arbejdsløn skal bidrage til at lindre deres stil-ling, og det overskydende skal udbetales dem ved deres frigivelse efterfradrag af omkostningerne ved deres underhold.

Artikel 7 Det påhviler den regering, i hvis magt krigsfangerne befinde sig, at under-holde dem.


24

I mangel af særlig aftale mellem de krigsførende, skulle krigsfanger, forså vidt angår forplejning, natteleje og beklædning, behandles efter sammeregler som den regerings tropper, der har taget dem til fange.

Artikel 8 Krigsfanger skulle være underkastede de love, reglementer og befalinger,der er gældende i den stats hær, i hvis magt de befinde sig. enhver ulydig-hed berettiger overfor dem til de nødvendige tvangsforholdsregler. Undvegne fanger som atter pågribes, før det er lykkedes dem igen at stødetil deres egen hær, eller før de have forladt det af den fjendtlige hær besat-te territorium, er hjemfaldne til disciplinærstraffe. Fanger, der efter at være undvegne atter pågribes, straffes ikke for deresforudgående undvigelse.

Artikel 9Enhver krigsfange er forpligtet til, på forespørgsel desangående at opgivesit rette navn og grad, og udsætter sig, hvis han overtræder denne bestem-melse, for indskrænkning i de fordele, som tilstås krigsfanger af hanskategori.

Artikel 10Krigsfanger kunne frigives på æresord, dersom dette er dem tilladt efterderes eget lands love, og i så fald er de såvel overfor deres egen regering,som overfor den, der har taget dem til fange, forpligtede til under garantiaf deres personlige ære nøje at overholde de af dem aflagte løfter. I dette tilfælde er deres egen regering forpligtet til hverken af dem at for-dre eller modtage nogen mod det givne ord stridende tjeneste.

Artikel 11Krigsfanger kunne ikke tvinges til at modtage frigivelse på æresord; ejheller er den fjendtlige regering forpligtet til at efterkomme en krigsfan-ges anmodning om at blive sat på fri fod på æresord.

Artikel 12Enhver på æresord frigiven krigsfange, som atter tages til fange førendevåben mod den regering, overfor hvilken han havde forpligtet sig på æres-ord, eller mod dennes allierede, fortaber retten til at behandles som krigs-fange og kan stilles for domstolene.


25

Artikel 13Når personer, der følge en hær uden umiddelbart at høre til den, såsombladkorrespondenter og bladreferenter, marketendere, leverandører faldei fjendens hænder, og denne anser det for nyttigt at holde dem tilbage,have de ret til behandling som krigsfanger, forudsat at de er forsynedemed et legitimationsbevis fra den militære myndighed i den hær, de fulg-te.

Artikel 14Et oplysningsbureau om krigsfanger vil fra fjendtlighedernes udbrudvære at oprette i hver af de krigsførende stater og, i påkommende tilfældei de neutrale lande, som have givet krigsførende adgang til deres territori-um. Dette bureau, som det påhviler at besvare alle forespørgsler, der ved-rører krigsfangerne, modtager fra de pågældende myndigheder alle de op-lysninger angående interneringer, personaleforandringer, frigivelser påæresord, udvekslinger, undvigelser, hospitalsindlæggelser samt dødsfaldligesom alle andre oplysninger, som udkræves til at indrette og holde i or-den en rubrik over hver enkelt krigsfange. Bureauet skal påføre denne ru-brik vedkommendes hovednummer, efternavn og fornavn, alder, hjem-sted, grad, afdeling, sår, dato og sted for tilfangetagelsen, samt forinterneringen, sår og død ligesom alle særlige bemærkninger. Rubrikkenvil efter fredsslutningen være at overgive til den anden krigsførendes re-gering. Det påhviler ligeledes oplysningsbureauet at samle, opbevare samt til ret-te vedkommende at befordre alle de genstande til personligt brug, værdi-papirer og breve o. lign. som findes på valpladsen eller efterlades af krigs-fanger, der er frigivne på æresord eller af krigsfanger, der er blevneudvekslede, er undvegne eller afgående ved døden på hospitaler eller am-bulancer.

Artikel 15De i overensstemmelse med deres respektive landes lovgivning retmæs-sig oprettede foreninger til hjælp for krigsfanger, og hvis formål det er atvære et mellemled i veldædighedens tjeneste, samt disses behørig akkre-diterede udsendinge indrømmes der af de krigsførende alle de lettelser foren virksom udøvelse af deres humane hverv, der kunne forenes med demilitære krav og de pågældende administrative bestemmelser. Disse for-eningers udsendinge kan det tilstedes at uddele hjælp i interneringsdepo-


26

terne så vel som på hjemsendte fangers raststeder, når de besidde en per-sonlig tilladelse udstedt af den militære myndighed og skriftlig forpligtesig til at underkaste sig alle de ordens- og politiforskrifter, som denne måt-te påbyde.

Artikel 16Oplysningsbureauerne nyde portofrihed. Breve, anvisninger og pengefor-sendelser samt postpakker, adresserede til eller afsendte af krigsfanger,ville såvel i afsendelses- som i bestemmelseslandet og i mellemliggendelande være fritagne for enhver posttakst. Gaver og hjælp in natura bestemte for krigsfanger er fritagne for indfør-selstold som for enhver anden afgift så vel som for transportomkostningerpå statsbaner.

Artikel 17Fangne officerer erholder den lønning, til hvilken officerer af samme gradi det land, i hvilket de holdes fangne, er berettigede, imod at de udbetaltebeløb refunderes af deres regering.

Artikel 18Krigsfanger nyde fuld frihed til at udøve deres religion, derunder indbe-fattet ret til at overvære den til deres trosbekendelse svarende gudstjene-ste, forudsat alene, at de iagttage de af den militære myndighed udstedteordens- og politiforskrifter.

Artikel 19Krigsfangers testamenter modtages eller affattes efter de samme regler,som gælde for militære af vedkommende lands hær. Ligeledes ville samme regler være at følge ved udstedelsen af dødsattesterså vel som ved krigsfangers begravelse, idet hensyn tages til deres grad ograng.

Artikel 20Efter fredsslutningen skal krigsfangers hjemsendelse finde sted så hurtigtsom muligt.


27

III. KAPITALOm syge og sårede

Artikel 21De krigsførendes forpligtelser med hensyn til syges og såredes pleje er be-stemte ved Genferkonventionen.

II. AFSNITOm krigsforetagner

I. KAPITELOm midler til at skade fjenden, om belejringer

og bombardementer

Artikel 22De krigsførende har ikke ubegrænset frihed i valget af midler til at skadefjenden.

Artikel 23Foruden de forbud, der indeholdes i særlige konventioner skal det navnligvære forbudt: a. at anvende gift eller forgiftede våben; b. ved forræderi at dræbe eller såre personer, som høre til den fjendtlige

nation eller hær; c. at dræbe eller såre fjender, som, efter at have nedlagt våbnene eller

efter at være blevne blottede for forsvarsmidler, have overgivet sig pånåde og unåde;

d. at erklære, at der ikke vil blive givet pardon; e. at anvende våben, projektiler eller stoffer, som efter deres natur forår-

sage unødvendige lidelser; f. uretmæssig at benytte parlamentærflag, fjendens nationalflag, mili-

tære kendetegn og uniformer eller Genfer-konventionens kendemær-ker;

g. at ødelægge eller beslaglægge fjendtlig ejendom, undtagen i tilfælde,hvor dette ifølge krigsforetagendernes krav måtte vise sig påtræn-gende nødvendigt;

h. at erklære de modpartiets undersåtter tilhørende rettigheder for bort-faldne eller suspenderede eller afvise de dem tilkommende Retsklager.


28

Det er ligeledes forbudt en krigsførende at tvinge modpartiets undersåttertil at tage del i de mod deres land rettede krigsoperationer, selv i det til-fælde hvor disse måtte have været i dens tjeneste før krigens begyndelse.

Artikel 24Krigslist og anvendelse af de nødvendige midler til at tilvejebringe oplys-ninger om fjenden og om terrænet anses for tilladelige.

Artikel 25Det er forbudt at angribe eller ved noget som helst middel at bombarderebyer, landsbyer, boliger eller bygninger, som ikke forsvares.

Artikel 26Den befalingshavende over angrebstropperne, skal forinden et bombarde-ment begyndes, gøre alt hvad der står i hans magt for at underrette ved-kommende myndigheder derom, med mindre angrebet sker ved stormløb.

Artikel 27Under belejringer og bombardementer skulle alle nødvendige forholds-regler tages for så vidt muligt at skåne de til gudstjeneste, kunst, viden-skab samt i veldædighedens tjeneste anvendte bygninger, så vel som hi-storiske mindesmærker samt hospitaler og samlingssteder for syge ogsårede, såfremt disse ikke samtidig benyttes i militært øjemed. De belejrede er forpligtede til ved særlige synlige kendetegn, der forudville være at meddele belejrerne, at betegne disse bygninger og samlings-steder.

Artikel 28Det er forbudt at overgive til plyndring selv en med storm indtagen by el-ler plads.

II. KAPITELOm spioner

Artikel 29Kun den, der hemmelig eller ved falske påskud tilvejebringer eller søgerat tilvejebringe oplysninger på den krigsførendes operationsfelt med denhensigt at meddele disse til modstanderen kan betragtes som spion.


29

Således betragtes ikke som spioner de militære, der uden forklædningtrænge ind på den fjendtlige hærs operationsfelt for at tilvejebringe oplys-ninger; ej heller de militære eller civile personer, som åbenlyst udføre de-res hverv at overbringe depecher, enten til deres egen eller til den fjendt-lige hær. Til denne klasse henregnes ligeledes personer, der udsendes iballon for at overbringe depecher, og i det hele for at vedligeholde forbin-delsen mellem de forskellige dele af en hær eller et territorium.

Artikel 30Spioner, der gribes på fersk gerning kunne ikke straffes uden forudgåendedom.

Artikel 31Spioner, som, efter atter at være stødt til deres egen hær, senere tages tilfange af fjenden, behandles som krigsfanger, og drages ikke til ansvar forderes tidligere spionere.

III. KAPITELOm parlamentærer

Artikel 32Som parlementær betragtes den person, som af den ene af de krigsførendebemyndiges til at indlede underhandlinger med den anden, og som frem-stiller sig med det hvide flag. Han så vel som den trompeter, hornblæsereller trommeslager, fanebærer og tolk, der ledsager ham, er ukrænkelige.

Artikel 33Den anfører, til hvem en parlementær afsendes, er ikke pligtig at modtageham under alle forhold. Han kan tage alle nødvendige forholdsregler for at hindre, at parlementæ-ren benytter sig af sin sendelse til at skaffe sig oplysninger. Han har ret til i tilfælde af misbrug midlertidig at tilbageholde parlemen-tæren.

Artikel 34Parlementæren fortaber sin ukrænkelighed, hvis det bestemt og uigendri-velig bevises, at han har benyttet sig af sin priviligerede stilling til at frem-kalde eller begå en forræderisk handling.


30

IV. KAPITELOm kapitulationer

Artikel 35Kapitulationer, der afsluttes mellem de kontraherende parter, bør tagehensyn til de militære æresregler. Når de engang er afsluttede, bør de på det nøjeste overholdes af begge par-ter.

V. KAPITELOm våbenstilstand

Artikel 36Våbenstilstanden suspenderer krigsoperationerne ved en gensidig over-enskomst mellem de krigsførende parter. Hvis dens varighed ikke er be-stemt, kunne de krigsførende Parter til enhver tid genoptage operationer-ne, dog kun under forudsætning af, at fjenden underrettes i overensstem-melse med våbenstilstandens betingelser.

Artikel 37Våbenstilstanden kan være almindelig eller stedlig. Den første suspende-rer de krigsførende staters krigsoperationer overalt, den anden kun imel-lem visse afdelinger af de krigsførende hære og indenfor et bestemt om-råde.

Artikel 38Våbenstilstanden bør kundgøres officielt og i tide for vedkommendemyndighed og tropperne. Fjendtlighederne suspenderes umiddelbart efterkundgørelsen eller til den fastsatte tid.

Artikel 39Det er de krigsførende parters sag at fastslå i våbenstilstandens bestem-melser, hvilken forbindelse der måtte kunne tilstedes, på krigsskueplad-sen, med befolkningen og mellem dem selv indbyrdes.


31

Artikel 40Enhver væsentlig krænkelse af våbenstilstanden fra den ene Parts side gi-ver den anden ret til at opsige samme og endog i nødsfald til straks at gen-optage fjendtlighederne.

Artikel 41Krænkelse af våbenstilstandens bestemmelser, begået af private, derhandler af eget initiativ, giver kun ret til at kræve de skyldiges afstraffelseog, hvis der er grund dertil, skadesløsholdelse for lidte tab.

III. AFSNITOm militær myndighed på den fjendtlige stats territorium

Artikel 42Et territorium anses for besat, når det faktisk er underlagt den fjendtligehærs myndighed. Okkupationen udstrækker sig kun til de territorier, hvor denne myndigheder etableret og i stand til at udøves.

Artikel 43Når den lovlige magt faktisk er gået over i hænderne på den, som holderlandet besat, tager denne alle de forholdsregler, som bero på den, for såvidt muligt at genoprette og sikre den offentlige orden og det offentligeliv, idet de i landet gældende love respekteres, medmindre dette er absolutumuligt.

Artikel 44Det er forbudt en krigsførende at tvinge befolkningen på et besat territo-rium til at give oplysninger om den anden krigsførendes hær eller for-svarsmidler.

Artikel 45Det er forbudt at tvinge befolkningen på et besat territorium til at aflæggeed til den fjendtlige stat.


32

Artikel 46Familiens ære og rettigheder, personernes liv og private ejendom så velsom religiøs overbevisning og gudstjenestens udøvelse skulle respekte-res. Privat ejendom kan ikke konfiskeres.

Artikel 47Plyndring er udtrykkelig forbudt.

Artikel 48Dersom den, der holder landet besat, på det besatte territorium opkræverskatter, afgifter samt bro-, bom- og desl. penge fastsatte til fordel for Sta-ten, skal samme så vidt muligt gøre det i overensstemmelse med de gæl-dende pålignings- og repartitionsregler, og deraf følger for samme for-pligtelsen til at bestride omkostningerne ved det besatte territoriumsadministration i samme omfang, som den lovlige regering var forpligtetdertil.

Artikel 49Dersom den, der holder landet besat, foruden de i foregående artikel be-tegnede afgifter på det besatte territorium opkræver andre kontributioneri penge, kan det kun være til nødvendigt brug for hæren eller administra-tionen af det pågældende land.

Artikel 50Ingen kollektiv straf, hverken pekuniær eller anden, kan pålægges befolk-ningen på grund af individuelle handlinger, for hvilke de ikke kunne be-tragtes som solidarisk ansvarlige.

Artikel 51Ingen kontribution kan opkræves undtagen i kraft af en skreven ordre ogpå en kommanderende generals ansvar. En sådan opkrævning skal så vidt muligt ikke foretages uden i overens-stemmelse med de for påligning og repartition af skatterne gældende reg-ler. For hver kontribution udleveres en kvittering til yderne.


33

Artikel 52Rekvisitioner in natura og tjenester kunne kun fordres af kommunerne ogbeboerne til besætningshærens behov. De skulle stå i forhold til landetshjælpekilder og være af en sådan beskaffenhed, at de ikke for befolknin-gerne medføre forpligtelse til at deltage i krigsforetagender mod deresfædreland. Disse rekvisitioner og tjenester kunne kun fordres med bemyndigelse afden, der har kommandoen i det besatte område. Ydelser in natura skulle så vidt muligt betales kontant; i modsat fald skul-le de konstateres ved modtagelsesbeviser, og betaling af de skyldte sum-mer skal ske snarest muligt.

Artikel 53Den hær, der holder et territorium besat, kan kun lægge beslag på de redepenge, statspapirer og forfaldne værdipapirer, der i egentlig forstand til-høre staten, på våbenoplag, transportmidler, magasiner og forråd og i dethele på al statens rørlige ejendom, der er egnet til at bruges ved krigsfore-tagender. Alle midler, der er skikkede til, enten til lands, til søs eller i luften at vide-rebefordre nyheder, eller er brugelige til transport af personer eller ting,undtagen de ved sølovgivningen bestemte tilfælde, ligesom våbenoplagog i det hele alle krigsforråd, selv om de tilhøre private personer, kan be-slaglægges, men de skulle restitueres, og skadeserstatningen skal fastsæt-tes ved fredsslutningen.

Artikel 54Undersøiske kabler, som forbinde et besat territorium med et neutralt ter-ritorium skulle kun konfiskeres eller ødelægges i absolutte nødstilfælde.De skulle ligeledes tilbagegives og skadeserstatningen fastsættes vedfredsslutningen.

Artikel 55Den besættende stat må kun betragte sig som bestyrer og bruger af de of-fentlige bygninger, faste ejendomme, skove og landbrug, der tilhøre denfjendtlige stat og befinde sig i det besatte område. Den skal bevare disseejendommes substans og bestyre dem i overensstemmelse med reglernefor brugsret.


34

Artikel 56Kommunens ejendom og sådanne etablissementer, der er indrettede tilgudstjeneste, godgørenhed og undervisning, til kunst og videnskab, skul-le, selv om de tilhøre staten, behandles som privat ejendom. Enhver beslaglæggelse, forsætlig ødelæggelse eller forringelse af sådanneetablissementer, af historiske mindesmærker, af kunstens eller af viden-skabens værker er forbudt og skal forfølges.

1907 V. Haager-konventionen 6.

35

V. Haager-konvention af 18. oktober 1907 om neutrale magters og personers rettigheder og pligter i tilfælde af krig til lands

Statsoverhovederne for…i den hensigt, nøjere at fastsætte de neutrale magters rettigheder og pligteri tilfælde af krig til lands og at regulere de til en krigsførende magt høren-de personers stilling, der have søgt tilflugt på neutralt territorium; såvel som ledede af ønsket om at bestemme begrebet neutral, indtil den tidmåtte komme, da det bliver muligt at give regler for neutrale privatperso-ners stilling i det hele, for så vidt angår deres forhold til de krigsførende: have besluttet at afslutte en konvention i dette øjemed, og have, som følgederaf, udnævnt til deres befuldmægtigede: Hvilke er komne overens om følgende bestemmelser:

KAPITEL IOm neutrale magters rettigheder og pligter

Artikel 1Neutrale magters territorium er ukrænkeligt.

Artikel 2Det er forbudt de krigsførende at lade deres tropper eller transporter afammunition eller levnedsmidler passere over en neutral magts territori-um.

Artikel 3Det er ligeledes forbudt de krigsførende: a. på neutral magts territorium at oprette station for radiotelegrafi eller

anbringe noget som helst apparat bestemt til at tjene til middel formeddelelser med krigsførende stridskræfter til lands eller til søs;

b. at benytte noget af dem før krigen på den neutrale magts territoriumoprettet anlæg af denne art, som er indrettet i udelukkende militært øje-med, og som ikke har været åbent for offentligt brug.

Artikel 4Afdelinger af kombattanter må ikke dannes, ej heller indrullerings-konto-rer åbnes til fordel for de krigsførende på neutral magts territorium.

6. 1907 V. Haager-konventionen

36

Artikel 5 En neutral magt må ikke finde sig i, at nogen af de i artiklerne 2-4 om-meldte handlinger finde sted på dens territorium. Den er kun pligtig at straffe neutralitetskrænkende handlinger, hvis disseer begåede på dens eget territorium.

Artikel 6En neutral magt er ikke ansvarlig for, at personer enkeltvis passere græn-sen for at give sig i tjeneste hos en af de krigsførende.

Artikel 7En neutral magt er ikke forpligtet til at hindre udførsel eller gennemførselaf våben, ammunition eller i det hele af alt, der kan være til nytte for enhær eller en flåde, som måtte ske for den ene eller den anden af de krigs-førendes regning.

Artikel 8En neutral magt er ikke pligtig at forbyde eller indskrænke for de krigsfø-rende benyttelsen af telegraf- eller telefonkabler ligesom ej heller af ind-retninger for trådløs telegrafering, som er enten dens egen eller selskaberseller private personers ejendom.

Artikel 9Alle forholdsregler, som tages af en neutral magt, gående ud på at ind-skrænke eller forbyde noget på de i artiklerne 7 og 8 ommeldte områder,skulle af denne bringes til anvendelse på ens måde overfor de krigsføren-de. Den neutrale magt skal passe, at selskaber og private personer, der eje te-legraf- og telefonkabler eller indretninger for trådløs telegrafering, over-holde samme forpligtelse.

Artikel 10Det faktum, at en neutral magt endog ved magt tilbageviser krænkelser afdens neutralitet, kan ikke betragtes som en fjendtlig handling.


37

KAPITEL IIOm internering af krigsførende og pleje af

sårede hos neutrale

Artikel 11Den neutrale magt, der på sit territorium modtager tropper, hørende til dekrigsførende hære, skal internere dem så vidt muligt langt fra krigsskue-pladsen. Den kan bevogte dem i lejre eller endog holde dem indesluttede i fæstnin-ger eller på dertil indrettede steder. Den bestemmer, om officererne kunne lades i frihed mod på æresord atforpligte sig til ikke at forlade det neutrale territorium uden tilladelse.

Artikel 12I mangel af særlig konvention desangående yder den neutrale magt de in-ternerede levnedsmidler, beklædningsgenstande og den bistand, som hu-manitet påbyder. Ved fredsslutningen gives der erstatning for de ved interneringen forvold-te omkostninger.

Artikel 13Den neutrale magt, som tager imod undvegne krigsfanger, skal lade demi frihed. Hvis den finder sig i deres ophold på sit territorium, kan den an-vise dem opholdssted. Det samme gælder med hensyn til krigsfanger, som medføres af tropper,der tage deres tilflugt til den neutrale stats territorium.

Artikel 14En neutral magt kan tillade, at sårede eller syge, der høre til de krigsføren-de hære, føres ind på dens territorium, under forbehold af, at togene, sombringe dem, hverken medføre krigspersonel eller krigsmateriel. I slige til-fælde er den neutrale magt pligtig at træffe de i så henseende nødvendigesikrings- og kontrolforholdsregler. Sårede eller syge, som under sådanne forhold er bragte ind på neutralt ter-ritorium af en af de krigsførende, og som høre til modpartiet, skulle be-vogtes af den neutrale magt, således at de ikke på ny kunne tage del i


38

krigsforetagenderne. Denne har de samme pligter med hensyn til såredeeller syge af den anden hær, som måtte blive den betroede.

Artikel 15Genferkonventionen kommer til anvendelse på syge og sårede, der er in-ternerede på neutralt territorium.

KAPITEL IIIOm neutrale personer

Artikel 16Som neutrale betragtes undersåtterne af en stat, som ikke tager del i kri-gen.

Artikel 17En neutral kan ikke gøre sin neutralitet gældende: a. hvis han begår fjendtlige handlinger mod en krigsførende; b. hvis han foretager handlinger til fordel for en krigsførende, særlig hvis

han frivillig tager tjeneste i en af parternes væbnede magt. I så fald må den neutrale ikke behandles strengere af den krigsførendeoverfor hvilken han har fraveget sin neutrale holdning, end en undersåt afden anden krigsførende stat kunne blive behandlet for den samme ger-ning.

Artikel 18Følgende handlinger betragtes ikke som foretagne til fordel for en af dekrigsførende i den af artikel 17b tagne betydning: a. Leverancer eller lån, som ydes en af de krigsførende, forudsat at leve-

randøren eller långiveren bebor hverken den andens territorium ellerdet af den besatte territorium, og at leverancerne ikke hidrører fra disseterritorier.

b. tjenester, som ydes ved politisyn eller civil administration.


39

KAPITEL IVOm jernbanemateriel

Artikel 19Jernbanemateriel hidrørende fra neutrale magter, hvad enten det tilhørerdisse magter, selskaber eller private personer, og som kan genkendes somsådant, kan ikke beslaglægges eller benyttes af en krigsførende uden i dettilfælde og i det omfang, en bydende nødvendighed måtte kræve det. Detskal snarest muligt tilbagesendes til hjemlandet. En neutral magt kan på samme måde og i tilsvarende omfang i nødsfaldtilbageholde og benytte det materiel, som hidrører fra den krigsførendemagts territorium. Skadeserstatning skal udredes fra den ene til den anden i forhold tilmængden af det benyttede materiel og varigheden af benyttelsen.

KAPITEL VSlutningsbestemmelser

Artikel 20Nærværende konventions bestemmelser er kun anvendelige mellem dekontraherende magter og kun, hvis alle krigsførende Parter have tiltrådtkonventionen.

Artikel 21Nærværende konvention skal ratificeres snarest muligt. Ratifikationsin-strumenterne skulle deponeres i Haag.

Artikel 22De magter, der ikke have undertegnet, kunne tiltræde nærværende kon-vention. Den magt, der ønsker at tiltræde, meddeler skriftligt den nederlandske re-gering sin hensigt og sender den samtidig tiltrædelsesdokumentet, sombliver at deponere i den nævnte regerings arkiv. Denne regering vil straks tilstille alle de andre magter bekræftet afskrift afmeddelelsen og af tiltrædelsesdokumentet, og tillige angive, på hvilkendag den har modtaget meddelelsen.


40

Artikel 23Nærværende konvention træder i virksomhed for de magter, som have ta-get del i den første deponering af ratifikationsinstrumenter, 60 dage efterden dag på hvilken protokollen over denne deponering er bleven optaget,og for de senere ratificerende eller tiltrædende magter 60 dage efter at dennederlandske regering har erholdt meddelelsen om deres ratifikation ellerderes tiltrædelse.

Artikel 24Skulle en af de kontraherende magter ville opsige nærværende konventi-on, vil opsigelsen være at meddele skriftligt til den nederlandske regering,som straks tilstiller de andre magter bekræftet afskrift af meddelelsen ogtillige lader dem vide, på hvilken dag den har erholdt meddelelsen. Opsigelsen får kun virkning i henseende til den magt, der har erklæretden, og først et år efter, at meddelelsen herom er indgået til den nederland-ske regering.

Artikel 25(Register over ratifikationsinstrumenternes deponering.)

1907 VI. Haager-konvention 7.

41

VI. Haager-konvention af 18. oktober 1907 om fjendtlige handelsskibes behandling ved fjendtlighedernes begyndelse

Statsoverhovederne for…ønskende at sikre den internationale handel mod krigens overraskelser, ogbestemte på i overensstemmelse med den nyere praksis så vidt muligt atbeskytte de foretagender, der i god tro er indledede og under udførelse førkrigens udbrud;have besluttet på at indgå en konvention i dette øjemed og have til deresbefuldmægtigede udnævnt: Hvilke er blevet enige om følgende Bestemmelser:

Artikel 1Når et handelsskib, hørende til en af de krigsførende magter, ved fjendt-lighedernes begyndelse befinder sig i en fjendtlig havn, er det ønskeligt, atdet får tilladelse til frit at forlade den straks eller inden udløbet af en til-strækkelig lang frist, såvel som til at begive sig direkte, forsynet med etpas, til sit bestemmelsessted eller anden havn, der måtte blive det opgiven.Det samme gælder om det skib, som har forladt sin sidste afgangshavn førkrigens begyndelse og løber ind i en fjendtlig havn uvidende om fjendt-lighederne.

Artikel 2Det handelsskib, der som følge af tvingende omstændigheder uafhængigeaf dets vilje (vis major) ikke har kunnet forlade den fjendtlige havn inden-for den i foregående artikel omhandlede frist, eller som ikke har opnåettilladelse til at sejle, kan ikke konfiskeres. Den krigsførende kan kun beslaglægge det med forpligtelse til at tilbage-give det efter krigen uden erstatning, eller også overtage det mod erstat-ning.

Artikel 3Fjendtlige handelsskibe, der have forladt deres sidste afgangshavn før kri-gens begyndelse, og som antræffes til søs uvidende om fjendtlighederne,kunne ikke konfiskeres. De kunne alene gøres til genstand for beslaglæg-gelse mod forpligtelse til deres tilbagegivelse efter krigen uden erstatning,eller for rekvisition eller endog for ødelæggelse mod erstatning, og mod

7. 1907 VI. Haager-konvention

42

forpligtelse til at sørge for personernes sikkerhed og skibspapirernes be-varelse. Når disse skibe have anløbet en havn i deres eget land eller en neutralhavn, er de undergivne søkrigens love og sædvaner.

Artikel 4Fjendtlige varer, der findes ombord på de i artiklerne 1 og 2 omhandledeskibe, kunne ligeledes gøres til genstand for beslaglæggelse og tilbagele-vering uden erstatning efter krigen, eller for rekvisition mod erstatning,være sig sammen med skibet eller særskilt. Det samme gælder om varer, der findes ombord på de i artikel 3 omhand-lede skibe.

Artikel 5Nærværende konvention angår ikke handelsskibe, hvis bygning angiver,at de er bestemte til at forandres til krigsskibe.

Artikel 6Bestemmelserne i nærværende konvention komme kun til anvendelse iforhold mellem de kontraherende parter, og kun når alle de krigsførendeer deltagere i konventionen.

Artikel 7Nærværende konvention skal snarest muligt ratificeres. Ratifikationerne skulle deponeres i Haag. Den første deponering af ratifikationer skal konstateres ved en protokolundertegnet af repræsentanterne for de magter, som deltager deri, og den nederlandskeudenrigsminister, senere deponeringer af ratifikationer foregår ved hjælp af en skriftlig no-tifikation rettet til den nederlandske regering og bilagt med ratifikations-instrumentet. Bekræftet genpart af protokollen angående den første deponering af rati-fikationer, af de i foregående stykke omtalte notifikationer samt af ratifi-kationsinstrumenterne skal af den nederlandske regering ad diplomatiskvej straks tilstilles de magter, der har været indbudte til den anden freds-

1907 VI. Haager-konvention 7.

43

konference, såvel som de andre magter, der måtte have tiltrådt konventi-onen. I de i foregående stykke omhandlede tilfælde vil den nævnte rege-ring samtidig meddele dem hvilken dag den har modtaget notifikationen.

Artikel 8De magter, der ikke have undertegnet nærværende konvention, har ad-gang til at tiltræde den. Den magt, der ønsker at tiltræde konventionen, skal skriftlig meddele dennederlandske regering sit ønske derom og sende den tiltrædelsesakten, dervil være at deponere i nævnte regerings arkiver. Denne regering sender straks alle de andre magter en bekræftet genpart afnotifikationen og af tiltrædelsesakten med angivelse af hvilken dag, denhar modtaget notifikationen.

Artikel 9Nærværende konvention træder i kraft for de magter, der have deltaget iden første deponering af ratifikationer, 60 Dage efter deponeringsproto-kollens dato, og for de magter, der ratificere senere eller tiltræde konven-tionen, 60 Dage efter at notifikationen om deres ratifikation eller tiltræ-delse er kommen den nederlandske regering i hænde.

Artikel 10Hvis det skulde ske, at en af de kontraherende magter vil opsige nærvæ-rende konvention, skal opsigelsen skriftlig meddeles den nederlandske re-gering, der straks sender en bekræftet genpart af notifikationen til alle deandre magter med angivelse af modtagelsesdagen. Opsigelsen får kun virkning i forhold til den magt, der har notificeret den,og først et År efter at notifikationen er kommen den nederlandske rege-ring i hænde.

Artikel 11(Register over ratifikationsinstrumenternes deponering)

8. 1907 VII. Haager-konvention

44

VII. Haager-konvention af 18. oktober 1907 om handelsskibes forandring til krigsskibe

Statsoverhovederne for …i betragtning af at det, med henblik på indlemmelsen i krigstid af skibe hø-rende til handelsflåden i kampflåderne, er ønskeligt at fastslå de vilkår,under hvilke denne handling kan foretages; at det dog er meningen, da de kontraherende magter ikke have kunnetkomme til enighed om, hvorvidt et handelsskibs forandring til krigsskibkan finde sted i åben sø, at spørgsmålet om stedet for forandringer skal la-des ude af betragtning og ikke berøres ved de nedenstående regler; i ønsket om at afslutte en konvention i dette øjemed, have udnævnt til de-res befuldmægtigede: Hvilke er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1Intet handelsskib, der forandres til krigsskib, kan have de til denne egen-skab knyttede rettigheder og forpligtelser, med mindre den stat, hvis flagdet fører, har direkte myndighed over det, fører umiddelbar kontrol meddet og bærer ansvaret for det.

Artikel 2Handelsskibe, forandrede til krigsskibe, skulle føre de ydre kendetegn påkrigsskibe af deres nationalitet.

Artikel 3Chefen skal stå i statens tjeneste og være forsynet med behørig udnævnel-se af de vedkommende myndigheder. Hans navn skal stå opført i forteg-nelsen over krigsflådens officerer.

Artikel 4Mandskabet skal være underkastet reglerne om militær disciplin.

Artikel 5Ethvert handelsskib, der er forandret til krigsskib, skal under sin virksom-hed iagttage krigens love og vedtægter.

1907 VII. Haager-konvention 8.

45

Artikel 6Den krigsførende, der forandrer et handelsskib til krigsskib, skal snarestmuligt gøre bemærkning om forandringen i fortegnelsen over skibe hø-rende til dens krigsflåde.

Artikel 7Bestemmelserne i nærværende konvention kommer kun til anvendelse iforhold mellem de kontraherende parter, og kun når alle krigsførende erdeltagere i konventionen.

Artikel 8Nærværende konvention skal snarest muligt ratificeres. Ratifikationerneskulle deponeres i Haag.

Artikel 9De magter, der ikke har undertegnet nærværende konvention, har adgangtil at tiltræde den.Den magt, der ønsker at tiltræde konventionen, skal skriftlig meddele dennederlandske regering sit ønske derom og sende den tiltrædelsesakten, dervil være at deponere i nævnte regerings arkiver. Denne regering senderstraks alle de andre magter en bekræftet genpart af notifikationen og af til-trædelsesakten med angivelse af hvilken dag, den har modtaget notifika-tionen.

Artikel 10Nærværende konvention træder i kraft for de magter, der har deltaget i denførste deponering af ratifikationer, 60 dage efter deponeringsprotokollensdato, og for de magter, der ratificerer senere eller tiltræder konventionen,60 dage efter at notifikationen om deres ratifikation eller tiltrædelse erkommen den nederlandske regering i hænde.

Artikel 11Hvis det skulle ske, at en af de kontraherende magter vil opsige nærvæ-rende konvention, skal opsigelsen skriftlig meddeles den nederlandske re-gering, der straks sender en bekræftet genpart af notifikationen til alle deandre magter med angivelse af modtagelsesdagen.

8. 1907 VII. Haager-konvention

46

Opsigelsen får kun virkning i forhold til den magt, der har notificeret den,og først et år efter at notifikationen er kommet den nederlandske regeringi hænde.

Artikel 12(Register over ratifikationsinstrumenternes deponering)

1907 VIII. Haager-konvention 9.

47

VIII. Haager-konvention af 18. oktober 1907 om udlægning af undersøiske selvvirkende stødminer

Statsoverhovederne for…gående ud fra princippet om, at søvejene er frie og åbne for alle nationer; tagende i betragtning, at, når man under den nuværende tingenes tilstandikke kan forbyde brugen af undersøiske selvvirkende stødminer, er det afvigtighed at begrænse og regulere deres anvendelse, for at formindske kri-gens hårdhed, og så vidt gørligt give den fredelige skibsfart den tryghed,som den har krav på trods tilstedeværelsen af en krig; afventende en tid, da det vil være muligt at ordne forholdet på en måde,der giver de interesser, som det berører, enhver ønskelig garanti; have bestemt sig til at afslutte en konvention i dette øjemed og have somfølge deraf udnævnt til deres befuldmægtigede: Hvilke … er blevne enige om følgende regler.:

Artikel 1Det er forbudt: 1) at udlægge ikke forankrede selvvirkende stødminer, med mindre de er

således indrettede, at de blive uskadelige i det højeste en time efter, atden, der har udlagt dem, har mistet kontrollen med dem;

2) at udlægge forankrede selvvirkende stødminer, der ikke blive uskade-lige, så snart de rive sig løs fra deres fortøjninger;

3) at anvende torpedoer, der ikke blive uskadelige, når de have forfejletderes mål.

Artikel 2Det er forbudt at udlægge selvvirkende stødminer udfor modstanderenskyster og havne alene i det øjemed at afbryde handelsskibsfarten.

Artikel 3Ved anvendelsen af forankrede selvvirkende stødminer skal alle muligeforsigtighedsforholdsregler træffes til betryggelse af den fredelige søfart. De krigsførende forpligter sig til så vidt muligt at sørge for, at disse minerblive uskadelige efter forløbet af en begrænset tid, og i tilfælde af at kon-trollen med dem ophører, til at henlede opmærksomheden på de farlige

9. 1907 VIII. Haager-konvention

48

egne, så snart de militære krav tillader det, gennem en bekendtgørelse forsøfarende, der også skal meddeles regeringerne ad diplomatisk vej.

Artikel 4Når en neutral magt udlægger selvvirkende stødminer udfor sine kyster,skal den iagttage de samme regler og træffe de samme forsigtighedsfor-holdsregler, som er foreskrevne for de krigsførende. Den neutrale magt skal ved en forudgående bekendtgørelse give de søfa-rende underretning om de egne, hvor selvvirkende stødminer ville bliveforankrede. Denne bekendtgørelse skal uopholdelig meddeles regeringer-ne ad diplomatisk vej.

Artikel 5De kontraherende magter forpligte sig til ved krigens slutning at gøre,hvad de kan, for, hver på sin side, at bortfjerne de miner, som de have ud-lagt. For så vidt angår forankrede selvvirkende stødminer, udlagte af en af dekrigsførende langs med den andens kyster, skal deres beliggenhed medde-les den anden Part af den magt, som har udlagt dem, og hver af magterneskal med mindst muligt ophold skride til bortfjernelsen af de miner, derfindes i dens farvande.

Artikel 6De kontraherende magter, der endnu ikke råder over sådanne forbedredeminer, som nærværende konvention har for øje, og som følgelig ikke i øje-blikket kunne efterkomme de i artiklerne 1 og 3 opstillede regler, forplig-ter sig til snarest muligt at omdanne deres minemateriel og bringe det ioverensstemmelse med de fornævnte forskrifter.


1907 VIII. Haager-konvention 9.

49

Artikel 8Nærværende konvention skal snarest muligt ratificeres. Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.

Artikel 9De magter, der ikke have undertegnet nærværende konvention, have ad-gang til at tiltræde den. Den magt, der ønsker at tiltræde konventionen, skal skriftlig meddele dennederlandske regering sit ønske derom og sende den tiltrædelsesakten, dervil være at deponere i nævnte regerings arkiver. Denne regering sender straks alle de andre magter en bekræftet genpart afnotifikationen og af tiltrædelsesakten med angivelse af hvilken dag, denhar modtaget notifikationen.

Artikel 10Nærværende konvention træder i kraft for de magter, der have deltaget iden første deponering af ratifikationer, 60 dage efter deponeringsproto-kollens dato, og for de magter, der ratificere senere eller tiltræde konven-tionen, 60 dage efter at notifikationen om deres ratifikation eller tiltrædel-se er kommen den nederlandske regering i hænde.

Artikel 11Nærværende konvention gælder i syv år at regne fra den tresindstyvendedag efter dagen for den første deponering af ratifikationer. Opsiges den ikke, forbliver den i kraft også efter udløbet af denne frist. Opsigelsen skal skriftlig notificeres til den nederlandske regering, derstraks sender en bekræftet genpart af notifikationen til alle magterne medangivelse af dagen for dens modtagelse. Opsigelsen får kun virkning i forhold til den magt, der har notificeret den,og først et halvt år efter at notifikationen er kommen den nederlandske re-gering i hænde.

Artikel 12De kontraherende magter forpligter sig til at genoptage spørgsmålet ombrugen af selvvirkende stødminer et halvt år før udløbet af den i foregå-

9. 1907 VIII. Haager-konvention

50

ende artikels første stykke nævnte frist, såfremt det ikke tidligere er blevetgenoptaget og løst af den tredje fredskonference. Hvis de kontraherende magter afslutter en ny konvention om brugen afminer, skal straks ved dennes ikrafttræden nærværende konvention ophø-re at gælde.

Artikel 13…( Register over ratifikationsinstrumenternes deponering)...

1907 XI. Haager-konvention 10.

51

XI. Haager-konvention af 18. oktober 1907 om visse indskrænkninger i udøvelsen af opbringelsesretten under søkrig

KAPITEL IOm postkorrespondance

Artikel 1De neutrales eller de krigsførendes postkorrespondance, være sig officieleller privat, der findes til søs på neutralt eller fjendtligt skib, er ukrænke-lig. anholdes skibet, skal den besørges videre af anholderen med denmindst mulige forsinkelse. De i det foregående stykke nævnte bestemmelser komme i tilfælde af blo-kadebrud ikke til anvendelse på den korrespondance, der er bestemt til el-ler stammer fra den blokerede havn.

Artikel 2Postkorrespondancens ukrænkelighed stiller ikke de neutrale postbådeudenfor søkrigens love og vedtægter med hensyn til neutrale handelsskibei almindelighed. Dog må visitation kun finde sted, når det er nødvendigt, og skal foretagesmed al mulig skånsomhed og hurtighed.

KAPITEL IIOm visse fartøjers fritagelse for opbringelse

Artikel 3Fartøjer, der udelukkende anvendes til kystfiskeri eller til den mindre lo-kale sejlads, er fritagne for opbringelse, tilligemed deres redskaber, takke-lage, tilbehør og ladning. Denne fritagelse ophører at gælde, så snart de på hvilken som helst mådetage del i fjendtlighederne. De kontraherende magter forpligte sig indbyrdes til ikke at drage fordel afde nævnte fartøjers uskadelige karakter ved at anvende dem i et militærtformål med bevarelse af deres fredelige udseende.

10. 1907 XI. Haager-konvention

52

Artikel 4Skibe, til hvilke religiøse, videnskabelige eller filantropiske missioner eroverdragne, er ligeledes fritagne for opbringelse.

KAPITEL IIIOm behandlingen af mandskab på fjendtlige handelsskibe,

der opbringes af en krigsførende magt.

Artikel 5Når et fjendtligt handelsskib opbringes af en krigsførende, blive de tilmandskabet hørende personer, der er en neutral stats undersåtter, ikkegjorte til krigsfanger. Det samme gælder kaptajnen og officererne, når de ligeledes er en neutralstats undersåtter, hvis de afgive et udtrykkeligt skriftligt løfte om ikke atgøre tjeneste på et fjendtligt skib, så længe krigen varer.

Artikel 6Kaptajnen, officererne og mandskabet, undersåtter af den fjendtlige stat,blive ikke gjorte til krigsfanger, hvis de ved et udtrykkeligt skriftligt løfteforpligte sig til, så længe fjendtlighederne vare, ikke at tage nogen tjene-ste, der står i forbindelse med krigsoperationerne.

Artikel 7Navnene på de personer, der frigives på de i artikel 5, 2. stykke og i artikel6 angivne betingelser, meddeles af den krigsførende, der har foretaget op-bringelsen, til den anden krigsførende part. det er forbudt denne sidstemed sit vidende at benytte de nævnte personer i sin tjeneste.

Artikel 8De 3 foregående artiklers bestemmelser komme ikke til anvendelse påskibe, der tage del i fjendtlighederne.

1907 XI. Haager-konvention 10.

53

KAPITEL IVSlutningsbestemmelser


Artikel 10Nærværende konvention skal snarest muligt ratificeres. Ratifikationerne skulle deponeres i Haag. Den første deponering af ratifikationer skal konstateres ved en protokolundertegnet af repræsentanterne for de magter, som deltage deri og dennederlandske udenrigsminister. Senere deponeringer af ratifikationer foregå ved hjælp af en skriftlig no-tifikation rettet til den nederlandske regering og bilagt med ratifikations-instrumentet. Bekræftet genpart af protokollen angående den første deponering af rati-fikationer, af de i foregående stykke omtalte notifikationer samt af ratifi-kationsinstrumenterne skal af den nederlandske regering ad diplomatiskvej straks tilstilles de magter, der have været indbudte til den 2den freds-konference, såvel som de andre magter, der måtte have tiltrådt konventi-onen. i de i foregående stykke omhandlede tilfælde vil den nævnte rege-ring samtidig meddele dem hvilken dag, den har modtaget notifikationen.

Artikel 11De magter, der ikke have undertegnet nærværende konvention, have ad-gang til at tiltræde den. Den magt, der ønsker at tiltræde konventionen, skal skriftlig meddele dennederlandske regering sit ønske derom og sende den tiltrædelsesakten, dervil være at deponere i nævnte regerings arkiver. Denne regering sender straks alle de andre magter en bekræftet genpart afnotifikationen og af tiltrædelsesakten med angivelse af, hvilken dag denhar modtaget notifikationen.

10. 1907 XI. Haager-konvention

54

Artikel 12Nærværende konvention træder i kraft for de magter, der have deltaget iden første deponering af ratifikationer, 60 dage efter deponeringsproto-kollens dato, og for de magter, der ratificere senere eller tiltræde konven-tionen, 60 dage efter at notifikationen om deres ratifikation eller tiltrædel-se er kommen den nederlandske regering i hænde.

Artikel 13Hvis det skulde ske, at en af de kontraherende magter vil opsige nærvæ-rende konvention, skal opsigelsen skriftlig meddeles den nederlandske re-gering, der straks sender en bekræftet genpart af notifikationen til alle deandre magter med angivelse af modtagelsesdagen. Opsigelsen får kun virkning i forhold til den magt, der har notificeret den,og først et år efter notifikationen er kommen den nederlandske regering ihænde.

Artikel 14… ( Register over ratifikationsinstrumenternes deponering )…

1907 XIII. Haager-konvention 11.

55

XIII. Haager-konvention af 18. oktober 1907 om neutrale magters rettigheder og pligter under søkrig

Artikel 1De krigsførende er pligtige at respektere de neutrale magters suverænerettigheder, og at afholde sig på neutralt territorium eller i neutrale landefra enhver handling, som disse magter ikke vilde kunne tåle, uden at svig-te deres forpligtelser som neutrale.

Artikel 2Alle fjendtlige handlinger, derunder indbefattet opbringelse og udøvelseaf visitationsret, begåede af krigsførende orlogsskibe på en neutral magtssøterritorium indeholde en krænkelse af neutraliteten og er strengt forbud-te.

Artikel 3Hvis et skib er blevet opbragt på en neutral magts søterritorium, skal den-ne magt, hvis prisen endnu er indenfor dens jurisdiktion, anvende de mid-ler, der står til dens rådighed, for at hidføre prisens samt dens officerers ogmandskabs frigivelse og den af det opbringende skib ombord satte besæt-nings internering. Er prisen udenfor den neutrale magts jurisdiktion, skal på denne magtsforlangende, det opbringende skibs regering frigive prisen med dens offi-cerer og mandskab.

Artikel 4Ingen priseret må sættes af en krigsførende på neutralt territorium eller pået skib i neutrale vande.

Artikel 5Det er de krigsførende forbudt at gøre neutrale havne og vande til basis forsøkrigsoperationer mod deres modstandere; særlig er det forbudt der atindrette stationer for trådløs telegrafering eller der at anbringe et hvilketsom helst apparat bestemt til at tjene som middel til forbindelse medkrigsførende styrker til lands eller til søs.

11. 1907 XIII. Haager-konvention

56

Artikel 6Overgivelsen under hvilken som helst form, direkte eller indirekte, fra enneutral magt til en krigsførende magt af krigsskibe, ammunition eller hvil-ket som helst krigsmateriel er forbudt.

Artikel 7Den neutrale magt er ikke forpligtet til at forhindre udførsel eller transit,for en af de krigsførendes regning, af våben, ammunition eller overhove-det af noget, der kan være en hær eller en flåde til nytte.

Artikel 8Den neutrale magt er pligtig at anvende de midler, der stå til dens rådig-hed, for at forhindre indenfor sin jurisdiktion, ekvipering eller udrustningaf ethvert skib, som det har rimelige grunde til at antage for bestemt til atkrydse eller til at medvirke ved fjendtlige operationer imod en magt, medhvilken den lever i fred. Den er ligeledes pligtig at føre samme opsigt forat forhindre afgangen fra dens jurisdiktion af ethvert skib bestemt til atkrydse eller til at medvirke ved fjendtlige operationer, når det indenfordens jurisdiktion helt eller delvis er blevet indrettet til krigsbrug.

Artikel 9En neutral magt skal i lige grad bringe til anvendelse overfor begge dekrigsførende, de vilkår, indskrænkninger og forbud, som den måtte fast-sætte med hensyn til admittering af krigsførende orlogsskibe eller derespriser i dens havne, på dens rhede eller søterritorium. Uanset denne regel kan en neutral stat dog forbyde et krigsførende skib,der har forsømt at rette sig efter dens ordrer og forskrifter eller har kræn-ket neutraliteten, adgangen til sine havne og rhede.

Artikel 10En stats neutralitet krænkes ikke ved de krigsførende orlogsskibes og pri-sers simple passage over dens søterritorium.

Artikel 11En neutral magt kan tillade de krigsførende orlogsskibe at betjene sig afdens faste lodser.


57

Artikel 12I mangel af andre særlige bestemmelser i den neutrale stats lovgivning erdet de krigsførende orlogsskibe forbudt at forblive i den nævnte magtshavne, på dens rhede eller søterritorium længere end 24 timer undtagen ide i nærværende konvention nævnte tilfælde.

Artikel 13Hvis en magt, der er underrettet om fjendtlighedernes begyndelse, erfarer,at en krigsførendes orlogsskib befinder sig indenfor dens havne. Rhede el-ler søterritorium, skal den meddele skibet, at det vil have at sejle bort in-den 24 timer eller inden udløbet af den i den stedlige lov foreskrevne frist.

Artikel 14Et krigsførende orlogsskib kan kun forlænge sit ophold i en neutral havnudover den lovlige frist på grund af havarier eller havets tilstand. Det skalsejle bort så snart som årsagen til forsinkelsen er ophørt. Reglerne om opholdets begrænsning indenfor neutrale havne, rhede ogsøterritorium komme ikke til anvendelse på orlogsskibe, der udelukkendehave religiøse, videnskabelige eller filantropiske opgaver.

Artikel 15I mangel af andre særlige bestemmelser i den neutrale magts lovgivning,må i det højeste tre orlogsskibe tilhørende en krigsførende samtidig op-holde sig i en af dens havne eller på en af dens rhede.

Artikel 16Opholde orlogsskibe fra begge de krigsførende Parter sig samtidig i enneutral havn eller på en neutral rhed, skal der forløbe mindst 24 timer mel-lem afsejlingen af den ene og den anden krigsførendes skibe. Afsejlingsordenen retter sig efter ankomstordenen, med mindre det førstankomne skib befinder sig i et tilfælde, hvor forlængelse af den lovligeopholdsfrist kan indrømmes. Et krigsførende orlogsskib kan ikke forlade en neutral havn eller rhedmindre end 24 timer efter afsejlingen af et handelsskib førende modstan-derens flag.


58

Artikel 17I neutrale havne og på neutrale rhede kan krigsførende orlogsskibe kunudbedre deres skader i sådant omfang, som det er uomgængelig nødven-digt for sejladsens sikkerhed, og de kan ikke på nogen som helst måde for-øge deres militære styrke. Den neutrale myndighed fastsætter arten af dereparationer, det må foretages, og de skal udføres hurtigst muligt.

Artikel 18Krigsførende orlogsskibe kan ikke benytte neutrale havne, rhede og søter-ritorium til fornyelse eller forøgelse af deres militære forråd eller udrust-ning eller til komplettering af deres besætninger.

Artikel 19Krigsførende orlogsskibe kan i de neutrale havne eller på de neutrale rhe-de kun indtage så meget proviant, som udkræves til komplettering af deresnormale forråd i fredstid.Ligeledes kan disse skibe kun tage så meget brændsel ombord, som er for-nødent til rejse til nærmeste havn i hjemlandet. De kan i øvrigt indtage såmeget brændsel, som er nødvendigt til efterfyldning af deres egentligekulkasser, såfremt de opholde sig i neutrale lande, der have antaget detteprincip for beregning af den mængde brændsel, der må leveres. Hvis skibene efter den neutrale stats lovgivning først få kul 24 timer efterankomsten, forlænges opholdets lovlige varighed med 24 timer.

Artikel 20Krigsførende orlogsskibe, der have indtaget brændsel i en neutral magtshavn, kunne først tre måneder efter forny deres forsyning i en havn tilhø-rende samme magt.

Artikel 21En prise kan kun indbringes i neutral havn på grund af usødygtighed, ha-vets slette tilstand, eller mangel på brændsel eller forråd. Den skal sejle igen, så snart den grund, der har berettiget indløbet, er op-hørt. Hvis den ikke gør det, skal den neutrale magt meddele den ordre tiluopholdelig at afsejle; retter den sig ikke derefter, skal den neutrale magtbruge de til dens rådighed stående midler for at frigive den med dens of-


59

ficerer og mandskab og internere den besætning, der er sat ombord af op-bringeren.

Artikel 22Ligeledes skal den neutrale magt frigive den prise, der måtte være ind-bragt, uden at de i artikel 21 forudsatte betingelser have været til stede.

Artikel 23En neutral magt kan tillade priser under eller uden eskorte adgang til sinehavne og rhede, når de indbringes dertil for at holdes i forvaring indtil pri-serettens afgørelse. Den kan lade prisen føre til en anden af dens havne. Eskorteres prisen af et orlogsskib, have officerer og mandskab satte om-bord af opbringeren ret til at gå over på det eskorterende skib. Sejler prisen uden ledsagelse, skal den besætning, opbringeren har an-bragt ombord, lades i frihed.

Artikel 24Hvis et krigsførende orlogsskib, trods den neutrale myndigheds opfor-dring, ikke forlader en havn, hvor den ingen ret har til at forblive, er denneutrale magt berettiget til at træffe de forholdsregler, som den måtte ansesom nødvendige for at sætte skibet ud af stand til at gå til søs, så længe kri-gen varer, og skibschefen skal lette udførelsen af disse forholdsregler. Tilbageholdes et krigsførende orlogsskib af en neutral magt, skal officererog mandskab ligeledes tilbageholdes. Når officerer og mandskab således blive holdte tilbage, kan de forblive påskibet eller anbringes enten på et andet skib eller i land, og de kan under-gives sådanne indskrænkende forholdsregler, som det måtte skønnes nød-vendigt at pålægge dem. Dog skal man altid lade tilbage på skibet det for-nødne mandskab til dets vedligeholdelse. Officererne kan lades i frihed, når de på æresord forpligte sig til ikke udentilladelse at forlade det neutrale område.

Artikel 25En neutral magt er, i forhold til de midler hvorover den råder, pligtig at ud-øve det fornødne opsyn for at forhindre enhver krænkelse af de foregåen-de bestemmelser i sine havne eller på sine rhede og sit søterritorium.


60

Artikel 26En neutral magts udøvelse af de rettigheder, der er tillagte den i nærvæ-rende konvention, kan aldrig anses som en lidet venskabelig handling afden ene eller den anden krigsførende, som har antaget de pågældende ar-tikler.

Artikel 27De kontraherende magter skulle i tide meddele hverandre alle de love, an-ordninger og andre bestemmelser, der hos dem ordne krigsførende orlogs-skibes behandling i deres havne og vande; dette sker ved en notifikation,der rettes til den nederlandske regering og straks af denne meddeles de an-dre kontraherende magter.


Artikel 29Nærværende konvention skal snarest muligt ratificeres. Ratifikationerne skulle deponeres i Haag.

Artikel 30De magter, der ikke have undertegnet nærværende konvention, have ad-gang til at tiltræde den. Den magt, der ønsker at tiltræde konventionen, skal skriftlig meddele dennederlandske regering sit ønske derom og sende den Tiltrædelsesakten,der vil være at deponere i nævnte regerings arkiver. Denne regering sender straks alle de andre magter en bekræftet genpart afnotifikationen og af Tiltrædelsesakten med angivelse af hvilken dag, denhar modtaget notifikationen.

Artikel 31Nærværende konvention træder i kraft for de magter, der have deltaget iden første deponering af ratifikationer, 60 dage efter deponeringsproto-kollens dato, og for de magter, der ratificere senere eller tiltræde konven-


61

tionen, 60 dage efter at notifikationen om deres ratifikation eller tiltrædel-se er kommen den nederlandske regering i hænde.

Artikel 32Hvis det skulle ske, at en af de kontraherende magter vil opsige nærvæ-rende konvention, skal opsigelsen skriftligt meddeles den nederlandskeregering, der straks sender en bekræftet genpart af notifikationen til allede andre magter med angivelse af modtagelsesdagen.Opsigelsen får kun virkning i forhold til den magt, der har notificeret den,og først et år efter at notifikationen er kommen den nederlandske regeringi hænde.

Artikel 33… ( Register over ratifikationsinstrumenternes deponering )…

12. 1925 Protokol (gas og bakteriologiske krigsmidler)

62

Protokollen om giftgas

Protokol af den d. 17. juni 1925 mod anvendelse til krigsbrug at anvende kvælende, giftige eller lignende gasarter samt

bakteriologiske krigsmidler

PROTOKOLI deres respektive regeringers navn erklærer de undertegnede befuldmæg-tigede: I betragtning af, at den almindelige mening i den civiliserede verden medrette har fordømt brugen af kvælende, giftige eller lignende gasarter såvelsom alle tilsvarende væsker, stoffer og midler i krig;i betragtning af, at forbud mod sådan brug har fundet udtryk i traktater,som flertallet af verdens stater er Parter i; ogi den hensigt at få dette forbud, der i lige grad binder folkenes samvittig-hed og handlemåde, almindelig anerkendt som udgørende en del af folke-retten, at de høje kontraherende parter, for så vidt de ikke allerede er Parter i trak-tater, der forbyder denne brug, anerkender dette forbud, er enige om at ud-strække dette forbud til at omfatte brug af bakteriologiske krigsmidler ogindgår på at betragte sig som indbyrdes bundne i overensstemmelse meddenne deklarations bestemmelser. De høje kontraherende Parter vil på enhver måde bestræbe sig for at formåandre stater til at tiltræde denne protokol. Tiltrædelsen skal meddeles denfranske republiks regering og skal af denne meddeles alle magter, der harundertegnet eller tiltrådt. Tiltrædelsen træder i kraft den dag, den franskerepubliks regerings meddelelse finder sted. Denne protokol, hvis franske og engelske tekster begge er autentiske, skalratificeres snarest muligt. Den skal dateres i dag. Ratifikationerne af denne protokol tilstilles den franske republiks rege-ring, som giver hver af de magter, der har undertegnet eller tiltrådt, med-delelse om deponeringen. Ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenterne forbliver deponeret i denfranske republiks regerings arkiver.

1925 Protokol (gas og bakteriologiske krigsmidler) 12.

63

Denne protokol træder i kraft for hver af de undertegnende magter dendag, deponeringen af deres ratifikation finder sted, og fra dette øjeblik erdenne magt bunden lige overfor de andre magter, der allerede har depone-ret deres ratifikationer. Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede undertegnet denne proto-kol. Udfærdiget i Genève i et eksemplar den syttende juni nitten hundredefemogtyve.

13. 1948 Folkedrabskonventionen

64

Folkedrabskonventionen

Konvention af den 9. december 1948 om forebyggelse af og straf for folkedrab

Artikel IDe kontraherende Parter bekræfter, at folkedrab, hvad enten det begås ifredstid eller i krigstid, efter folkeretten er en forbrydelse, som de forplig-ter sig til at forhindre og straffe.

Artikel II I nærværende konvention forstås ved folkedrab enhver af nedennævntehandlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en natio-nal, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: a) at dræbe medlemmer af gruppen, b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig

skade, c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke grup-

pens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse, d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor

gruppen, e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.

Artikel IIIFølgende handlinger skal være strafbare: a) folkedrab, b) sammensværgelse for at begå folkedrab, c) direkte og offentlig tilskyndelse til folkedrab, d) forsøg på folkedrab, e) meddelagtighed i folkedrab.

Artikel IVPersoner, der begår folkedrab eller en anden i artikel III nævnt handling,skal straffes, hvad enten de er forfatningsmæssigt ansvarlige statsoverho-veder, tjenestemænd eller private personer.

Artikel VDe kontraherende Parter påtager sig i overensstemmelse med deres forfat-ninger at gennemføre den lovgivning, der er nødvendig for at sætte nær-

1948 Folkedrabskonventionen 13.

65

værende konventions bestemmelser i kraft, og især at foreskrive effektivestraffe for personer, der er skyldige i folkedrab eller en af de andre i artikelII angivne handlinger.

Artikel VIPersoner, der anklages for folkedrab eller for en anden i artikel III nævnthandling, skal stilles for en kompetent domstol i den stat, på hvis områdehandlingen er begået, eller for en sådan international kriminalret, sommåtte have jurisdiktion i forhold til de kontraherende parter, der har aner-kendt dens jurisdiktion.

Artikel VIIFolkedrab og de andre i artikel III nævnte handlinger skal ikke vedspørgsmål om udlevering betragtes som politiske forbrydelser. De kontra-herende Parter forpligter sig til i sådanne tilfælde at indrømme udleveringi overensstemmelse med deres gældende love og traktater.

Artikel VIIIEnhver kontraherende Part kan anmode De Forenede Nationers kompe-tente organer om at tage de skridt i henhold til De Forenede Nationerspagt, som de anser for egnede til at forhindre og undertrykke de folke-drabsforbrydelser og andre handlinger, der omhandles i artikel III.

Artikel IXTvistigheder mellem de kontraherende Parter om fortolkningen, anven-delsen og gennemførelsen af nærværende konvention, herunder sådannesom angår en stats ansvar for folkedrab eller en af de andre i artikel IIInævnte handlinger, skal forelægges den mellemfolkelige domstol, når enaf parterne i tvistigheden anmoder derom.

Artikel XNærværende konvention, hvis engelske, franske, kinesiske, russiske ogspanske tekster skal være lige autentiske, skal bære datoen den 9. decem-ber 1948.

Artikel XINærværende konvention skal indtil den 31. december 1949 stå åben forunderskrift for ethvert medlem af De Forenede Nationer og for enhver

13. 1948 Folkedrabskonventionen

66

ikke-medlemsstat, til hvilken plenarforsamlingen har rettet opfordring omat underskrive. Nærværende konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterneskal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær. Efter den 1. januar 1950 kan nærværende konvention tiltrædes af ethvertmedlem af De Forenede Nationer og af enhver ikke-medlemsstat, der somovenfor nævnt har modtaget opfordring dertil. Tiltrædelsesdokumenter skal deponeres hos De Forenede Nationers gene-ralsekretær.

Artikel XIIEnhver kontraherende Part kan når som helst ved en notifikation, der ret-tes til De Forenede Nationers generalsekretær, udvide anvendelsen afnærværende konvention til alle eller visse af de områder, hvis udenrigs-forhold vedkommende Part leder og har ansvaret for.

Artikel XIIIGeneralsekretæren skal på den dag, da de første tyve ratifikations- ellertiltrædelsesdokumenter er blevet deponeret, udfærdige en protokol ogoversende et eksemplar af den til hvert medlem af De Forenede Nationerog til hver af de ikke-medlemsstater, der omhandles i artikel XI. Nærværende konvention skal træde i kraft den halvfemsindstyvende dagefter datoen for deponeringen af det tyvende ratifikations eller tiltrædel-sesdokument. Enhver ratifikation eller tiltræden, der finder sted efter sidstnævnte dato,skal træde i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen afratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet.

Artikel XIVNærværende konvention skal forblive i kraft i et tidsrum af 10 år fra dendag, da den træder i kraft. Den skal derefter forblive i kraft i efterfølgende tidsrum af fem år i forholdtil de kontraherende parter, som ikke har opsagt den mindst seks månederfør den løbende periodes ophør. Opsigelse skal ske ved en skriftlig meddelelse rettet til De Forenede Na-tioners generalsekretær.

1948 Folkedrabskonventionen 13.

67

Artikel XVHvis opsigelser medfører, at antallet a deltagere i nærværende konventionbliver mindre end seksten, skal konventionen ophøre at være i kraft fraden dato, da den sidste af disse opsigelser får gyldighed.

Artikel XVIEn anmodning om revision af nærværende konvention kan når som helstfremsættes af enhver af de kontraherende Parter i form af en skriftlig med-delelse, der rettes til generalsekretæren. Plenarforsamlingen skal afgøre, hvilke skridt der eventuelt skal tages i an-ledning af en sådan anmodning.

Artikel XVIIDe Forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle De ForenedeNationers medlemmer og de i artikel XI omhandlede ikke-medlemsstaterom følgende: a) underskrifter, ratifikationer og tiltrædelser, der modtages i overens-

stemmelse med artikel XI, b) notifikationer, der modtages i overensstemmelse med artikel XII, c) datoen, på hvilken nærværende konvention træder i kraft i overens-

stemmelse med artikel XIII, d) opsigelser, der modtages i overensstemmelse med artikel XV, f) notifikationer, der modtages i overensstemmelse med artikel XVI.

Artikel XVIIIOriginalen af nærværende konvention skal deponeres i De Forenede Na-tioners arkiv. En bekræftet genpart af konventionen skal oversendes til alle medlemmeraf De Forenede Nationer og til de ikke-medlemsstater, der omhandles i ar-tikel XI.

Artikel XIXNærværende konvention skal indregistreres af De Forenede Nationers ge-neralsekretær den dag, da den træder i kraft.

14. 1949 I. Genève-konvention

68

Genève-konventionerne vedrørende beskyttelse af ofre i væbnede konflikter

I. Genève-konventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten

KAPITEL IAlmindelige bestemmelser

Artikel 1De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til under alle forhold selv atoverholde og at drage omsorg for overholdelsen af nærværende konven-tion.

Artikel 2Udover de bestemmelser, der gælder i fredstid, finder nærværende kon-vention anvendelse i alle tilfælde, hvor en krig er erklæret, eller hvor deri øvrigt er opstået en væbnet konflikt mellem to eller flere af De HøjeKontraherende Parter, selv om en af disse ikke anerkender, at der bestårkrigstilstand. Konventionen finder ligeledes anvendelse i alle tilfælde af hel eller delvisbesættelse af en af De Høje Kontraherende Parters territorium, selv om ensådan besættelse ikke møder væbnet modstand. Selv om en af de stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konventi-on, er de magter, der har tiltrådt den, bundet af den i deres indbyrdes for-hold. De er endvidere bundet af konventionen i forhold til den pågælden-de magt, hvis denne anerkender konventionen og anvender densbestemmelser.

Artikel 3Hvor der på en af De Høje Kontraherende Parters territorium opstår envæbnet konflikt, der ikke er af international karakter, er enhver af de stri-dende Parter forpligtet til som mindstemål at bringe følgende bestemmel-ser til anvendelse: 1) Personer, der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, herunder med-

lemmer af de væbnede styrker, som har nedlagt våbnene, og personer,der er gjort ukampdygtige som følge af sygdom, sår, tilbageholdelse

1949 I. Genève-konvention 14.

69

eller en hvilken som helst anden omstændighed, skal under alle for-hold behandles humant. De må ikke gøres til genstand for mindre gun-stig behandling som følge af race, farve, religion eller overbevisning,køn, fødsel, formueomstændigheder eller noget som helst andet lig-nende forhold. I dette øjemed er og forbliver følgende handlinger til enhver tid og påethvert sted forbudt i forhold til ovennævnte personer: a) vold mod liv og legeme, i særdeleshed mord under enhver form,

lemlæstelse, grusom behandling og tortur; b) udtagelse af gidsler; c) krænkelser af den personlige værdighed, i særdeleshed ydmygende

og nedværdigende behandling; d) domme, der ikke er afsagt af en behørigt konstitueret domstol, som

yder alle de judicielle garantier, der betragtes som uundværlige afciviliserede folk, og henrettelser, der iværksættes uden en sådandomstols forudgående afgørelse.

2) Sårede og syge skal opsamles og plejes. Uvildige humanitære organer såsom Den Internationale Røde Kors Komi-te er berettiget til at tilbyde de stridende Parter deres bistand. Herudover bør de stridende Parter tage initiativet til oprettelsen af særligeoverenskomster indeholdende samtlige eller en del af nærværende kon-ventions øvrige bestemmelser. Anvendelsen af foranstående bestemmelser berører ikke de stridende par-ters retlige status.

Artikel 4 Neutrale magter skal på samme måde anvende nærværende konventionsbestemmelser på sårede og syge og på medlemmer af det sanitære oggejstlige personel tilhørende de stridende parters væbnede styrker, sommodtages eller interneres på den neutrale stats territorium, såvel som påopsamlede døde.

Artikel 5På de personer, der beskyttes af nærværende konvention, og som er faldeti fjendens hænder, finder konventionen anvendelse i tidsrummet indtil de-res endelige hjemsendelse.


70

Artikel 6Foruden de overenskomster, der er udtrykkeligt hjemlede i artiklerne 10,15, 23, 28, 31, 36, 37 og 52, kan De Høje Kontraherende Parter afslutteandre særlige overenskomster vedrørende ethvert spørgsmål, om hvilketde finder det hensigtsmæssigt at træffe særlig aftale. Ingen særlig over-enskomst må forringe de ved nærværende konvention fastsatte forhold forsårede og syge eller for medlemmer af det sanitære eller gejstlige personeleller indskrænke de rettigheder, som konventionen tillægger disse. Sårede og syge såvel som medlemmer af det sanitære og gejstlige perso-nel skal i hele det tidsrum, i hvilket de omfattes af konventionen, nyde for-del af sådanne overenskomster, medmindre de nævnte eller senere over-enskomster udtrykkeligt bestemmer det modsatte, eller gunstigereforanstaltninger iværksættes til fordel for dem af en af de stridende parter.

Artikel 7Sårede og syge såvel som medlemmer af det sanitære og gejstlige perso-nel kan i intet tilfælde helt eller delvist give afkald på de rettigheder, dersikres dem ved nærværende konvention eller eventuelt ved de i foregåen-de artikel omhandlede særlige overenskomster.

Artikel 8Nærværende konvention skal bringes til anvendelse i samarbejde med ogunder kontrol af de beskyttelsesmagter, hvis pligt det er at varetage de stri-dende parters interesser. Med dette formål for øje er beskyttelsesmagterneberettiget til, udover deres diplomatiske eller konsulære korps, at udnæv-ne delegerede blandt deres egne eller andre neutrale landes statsborgere.De nævnte delegerede skal godkendes af den magt, hos hvilken de skaludøve deres virksomhed. De stridende Parter skal i størst muligt omfang lette beskyttelsesmagter-nes repræsentanter eller delegerede udførelsen af hvervet. Beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede må i intet tilfældeoverskride de grænser, der ved nærværende konvention er fastsat for deresvirksomhed. De skal i særdeleshed tage hensyn til de bydende nødvendigekrav på sikkerhed fra den stats side, i hvilken de udøver deres virksomhed.Deres virksomhed må kun indskrænkes, når dette nødvendiggøres af by-dende militære krav, og da kun undtagelsesvist og som en midlertidig for-anstaltning.


71

Artikel 9Nærværende konventions bestemmelser er ikke til hinder for den huma-nitære virksomhed, som Den Internationale Røde Kors Komite eller enhvilken som helst anden uvildig humanitær organisation med de pågæl-dende stridende parters samtykke måtte påtage sig til beskyttelse af og bi-stand for sårede og syge samt medlemmer af det sanitære og gejstlige per-sonel.

Artikel 10De Høje Kontraherende Parter kan når som helst aftale at betro de pligter,der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne, til enorganisation, der frembyder de nødvendige garantier for uvildighed oghandlekraft. Når sårede og syge eller medlemmer af det sanitære og gejstlige personel,uanset af hvilken grund, ikke nyder fordel af eller ophører at nyde fordelaf en beskyttelsesmagts eller en af de i første stykke omhandlede organi-sationers virksomhed, skal tilbageholdelsesmagten anmode en neutral stateller en sådan organisation om at påtage sig de opgaver, som i henhold tilnærværende konvention udføres af en beskyttelsesmagt, udpeget af destridende parter. Hvis beskyttelse ikke kan tilvejebringes på denne måde, er tilbageholdel-sesmagten forpligtet til at anmode en humanitær organisation såsom DenInternationale Røde Kors Komite om at overtage de humanitære opgaver,der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne, eller tilmed de begrænsninger, der følger af nærværende artikel, at modtage til-bud om bistand, der fremkommer fra en sådan organisation. Enhver neutral magt eller enhver organisation, der af den interesseredemagt anmodes om eller selv tilbyder at yde sin bistand med dette formål,skal handle i bevidstheden om sit ansvar over for den stridende part, underhvilken de personer, der beskyttes af nærværende konvention, hører, ogskal tilvejebringe tilstrækkelige garantier for sin evne til at påtage sig deomhandlede opgaver og til at udføre dem i uvildig ånd. Foranstående bestemmelser kan ikke sættes ud af kraft ved særlig over-enskomst mellem magter, af hvilke den ene, selv om det kun er midlerti-digt, som følge af militære begivenheder ikke er i besiddelse af fuld hand-lefrihed i forhold til den anden magt eller dens allierede, i særdeleshed i


72

tilfælde af en besættelse af hele den førstnævnte stats territorium eller envæsentlig del af dette. Ordet beskyttelsesmagt indbefatter i nærværende konvention de organisa-tioner, der ifølge nærværende artikel kan træde i stedet for beskyttelses-magten.

Artikel 11I tilfælde, hvor beskyttelsesmagterne i de beskyttede personers interesseanser det for tilrådeligt, og i særdeleshed i tilfælde af uenighed mellem destridende Parter angående anvendelsen eller fortolkningen af nærværendekonventions bestemmelser, skal beskyttelsesmagterne tilbyde deres bi-stand med henblik på uoverensstemmelsens bilæggelse. I dette øjemed kan enhver af beskyttelsesmagterne enten på opfordring afen af de stridende Parter eller af egen drift foreslå parterne et møde, even-tuelt på et hensigtsmæssigt valgt neutralt territorium, mellem deres repræ-sentanter og i særdeleshed mellem de myndigheder, der er ansvarlige forsårede og syge samt for medlemmer af det sanitære og gejstlige personel.De stridende Parter er forpligtet til at rette sig efter de forslag, som stillesdem med dette formål for øje. Beskyttelsesmagterne kan om fornødent tilde stridende parters godkendelse forelægge forslag om, at en person, dertilhører en neutral magt eller er udpeget af Den Internationale Røde KorsKomite, skal indbydes til at deltage i et sådant møde.

KAPITEL IISyge og sårede

Artikel 12Medlemmer af de væbnede styrker og andre i den følgende artikel nævntepersoner, som er sårede eller syge, skal under alle forhold respekteres ogbeskyttes. De skal behandles humant og plejes af den af de stridende parter, i hvismagt de befinder sig. De må ikke gøres til genstand for mindre gunstig be-handling som følge af køn, race, nationalitet, religion, politisk anskuelseeller noget som helst andet lignende forhold. Ethvert angreb på deres liveller legeme er strengt forbudt. Det er i særdeleshed forbudt at myrde ellerudrydde dem, eller at gøre dem til genstand for tortur eller for biologiske


73

forsøg. De må ikke forsætligt lades uden lægehjælp eller pleje, ej hellermå der skabes betingelser, der udsætter dem for smitte eller infektion. Kun tvingende lægelige grunde kan berettige en fortrinsstilling med hen-syn til behandlingens rækkefølge. Kvinder skal behandles med ethvert skyldigt hensyn til deres køn. Den af de stridende parter, der nødsages til at efterlade sårede eller syge ifjendens magt, er forpligtet til, så vidt militære hensyn tillader det, at ladeen del af sit sanitære personel og materiel blive tilbage med henblik på atbistå ved deres pleje.

Artikel 13Nærværende konvention finder anvendelse på sårede og syge, som tilhø-rer følgende grupper: 1) medlemmer af en af de stridende parters væbnede styrker, såvel som

medlemmer af hjemmeværn eller frivillige korps, der udgør en del afde nævnte væbnede styrker;

2) medlemmer af andre hjemmeværn og frivillige korps, herunder orga-niserede modstandsbevægelser, som tilhører en af de stridende parter,hvad enten de opererer på eller uden for deres eget territorium, ogselvom dette territorium er besat, forudsat at disse hjemmeværn ellerfrivillige korps, herunder organiserede modstandsbevægelser, opfyl-der følgende betingelser: a) at de står under kommando af en person, der er ansvarlig for sine

undergivne, b) at de er i besiddelse af et fast kendetegn, der er synligt på afstand, c) at de bærer våbnene åbenlyst, d) at de udfører deres operationer i overensstemmelse med krigens

love og sædvaner; 3) medlemmer af regulære væbnede styrker, der adlyder ordrer fra en

regering eller en myndighed, som ikke anerkendes af tilbageholdelses-magten;

4) personer, der ledsager de væbnede styrker uden direkte at være med-lemmer af disse, såsom civile medlemmer af militære luftfartøjersbesætninger, krigskorrespondenter, leverandører, medlemmer afarbejdsenheder eller tjenestegrene, som er ansvarlige for de væbnedestyrkers velfærd, forudsat at de er autoriseret af de væbnede styrker,som de følger;


74

5) besætninger tilhørende handelsmarinen, herunder skibsførere, lodserog lærlinge og besætninger tilhørende et af de stridende parters civileluftfartøjer, for så vidt de ikke nyder fordel af en gunstigere behandlingi medfør af andre folkeretlige bestemmelser;

6) indbyggere i et ikke-besat territorium, der når fjenden nærmer sig afegen drift griber til våben for at yde modstand mod invasionsstyrkerneuden at have haft tid til at gruppere sig i regulære militære enheder, for-udsat at de bærer våben åbenlyst og respekterer krigens love og sæd-vaner.

Artikel 14 Sårede og syge, som tilhører en krigsførende magt, og som falder i fjen-dens hænder, vil være at anse som krigsfanger, og de folkeretlige bestem-melser vedrørende krigsfanger finder anvendelse på dem, jævnfør dog be-stemmelserne i foregående artikel.

Artikel 15De stridende Parter er stedse og i særdeleshed efter en kamp forpligtet tiluden tøven at tage alle forholdsregler til at undersøge og opsamle de så-rede og syge, til at beskytte dem mod plyndring og dårlig behandling, tilat sikre dem tilstrækkelig pleje samt til at eftersøge de døde og forhindre,at disse udplyndres. Når som helst omstændighederne tillader det, skal der træffes aftale omvåbenhvile eller indstilling af skydningen eller indgås stedlige overens-komster med henblik på at tillade evakuering, udveksling og transport afde sårede, der er efterladt på slagmarken. Ligeledes kan der afsluttes stedlige overenskomster mellem de stridendeParter om evakuering eller udveksling af sårede og syge fra et belejret el-ler omringet område og om passageret for sanitært og gejstligt personel ogudstyr på vej til det nævnte område.

Artikel 16De stridende Parter er i hvert enkelt tilfælde forpligtet til snarest muligt atoptegne alle nærmere omstændigheder, der kan bidrage til at identificeresådanne af modstanderens sårede, syge og døde, som er faldet i dereshænder. Disse optegnelser bør så vidt muligt indeholde oplysning om: a) den magt, under hvilken vedkommende personer hører; b) militært tjenestenummer;


75

c) efternavn; d) fornavn(e); e) fødselsdato; f) enhver anden omstændighed, der fremgår af identitetskort eller -plade;g) dato og sted for tilfangetagelse eller død, h) sår, sygdom eller dødsårsag. De ovennævnte oplysninger skal snarest muligt tilstilles det i artikel 122i Genève-konventionen af 12. august 1949 om behandlingen af krigsfan-ger omhandlede oplysningskontor, som gennem beskyttelsesmagten ogcentralkontoret for krigsfanger skal videresende dem til den magt, underhvilken disse personer hører. De stridende Parter skal tilvejebringe og gennem nævnte kontor tilstillehinanden dødsattester eller behørigt bekræftede dødslister. De skal ligele-des indsamle og gennem det nævnte kontor tilstille hinanden den halvdelaf dobbelte identitetsplader, testamenter eller andre dokumenter, der er afbetydning for de afdødes pårørende, penge og i det hele alle genstande,der findes på de døde og som har værdi i sig selv eller affektionsværdi. Så-danne genstande tillige med uidentificerede genstande skal fremsendes iforseglede pakker ledsaget af erklæringer, indeholdende alle til identifice-ring af de afdøde ejermænd nødvendige oplysninger såvel som af en fuld-stændig fortegnelse over pakkens indhold.

Artikel 17De stridende Parter er forpligtet til at sikre, at begravelsen eller ligbræn-dingen, som for så vidt forholdene tillader det skal ske individuelt, kunfinder sted efter en omhyggelig undersøgelse af ligene - om muligt fore-taget af en læge - med henblik på at konstatere dødens indtræden, fastslåidentiteten og muliggøre afgivelsen af en redegørelse. Den ene halvdel afdobbelte identitetsplader, eller såfremt identitetspladen er enkelt, da den-ne, skal forblive på liget. Ligbrænding er kun tilladt, hvor tvingende hygiejniske hensyn eller denafdødes religion begrunder dette. Omstændighederne i forbindelse medog grundene til ligbrændingen skal nøje angives på dødsattesten eller denbekræftede fortegnelse over de døde. De stridende Parter er endvidere forpligtet til at sikre, at de døde begravessømmeligt, om muligt under iagttagelse af et ritual i overensstemmelsemed den trosbekendelse, som de døde tilhørte, at deres grave respekteres,


76

om muligt grupperes efter de afdødes statsborgerforhold, samt vedlige-holdes og afmærkes på passende måde, således at de til enhver tid kanstedfæstes. I dette øjemed er parterne forpligtet til ved fjendtlighedernesbegyndelse at oprette et særligt forvaltningsorgan for gravene med hen-blik på at muliggøre senere opgravninger og at sikre ligenes identificeringuanset gravenes beliggenhed samt den eventuelle transport til hjemlandet.Disse bestemmelser finder ligeledes anvendelse på asken, som skal opbe-vares af forvaltningsorganet for gravene, indtil der fra hjemlandet forelig-ger ønske om, hvilke endelige dispositioner, der skal træffes derover. Så snart forholdene muliggør det og senest ved fjendtlighedernes afslut-ning er de omhandlede forvaltningsorganer forpligtet til gennem det i ar-tikel 16, 2. stykke nævnte oplysningskontor at udveksle fortegnelser, derangiver gravenes nøjagtige beliggenhed og afmærkning tilligemed nær-mere oplysninger om de der begravede døde.

Artikel 18De militære myndigheder er berettigede til at anmode befolkningen om afhumanitære grunde og under de militære myndigheders ledelse frivilligtat opsamle og pleje sårede og syge, således at der ydes personer, som hartaget en sådan anmodning til følge, den nødvendige beskyttelse og denødvendige lempelser. Såfremt den fjendtlige Part opnår eller genvinderherredømmet over det pågældende område, er denne ligeledes forpligtettil at yde disse personer samme beskyttelse og lempelser. De militære myndigheder er forpligtet til selv i angrebne eller besatte om-råder at tillade, at befolkningen og hjælpeorganisationer af egen drift op-samler og plejer sårede og syge uden hensyn til statsborgerforhold. Civil-befolkningen er forpligtet til at respektere disse sårede og syge og isærdeleshed til at afholde sig fra at øve vold imod dem. Ingen må nogensinde forulempes eller straffes for at have plejet sårede el-ler syge. Nærværende artikels bestemmelser fritager ikke besættelsesmagten fordens forpligtelse til i såvel fysisk som moralsk henseende at drage omsorgfor sårede og syge.


77

KAPITEL IIISanitære enheder og indretninger

Artikel 19Sanitetstjenestens faste indretninger og bevægelige sanitære enheder måunder ingen omstændigheder angribes, men skal til enhver tid respekteresog beskyttes af de stridende parter. Såfremt de nævnte indretninger og en-heder falder i den fjendtlige Parts hænder, skal deres personel fortsat fritkunne udøve sine pligter, så længe den magt, der har erobret dem, ikkeselv har sikret den nødvendige pleje af de sårede og syge, som befinder sigi sådanne indretninger og enheder. Vedkommende myndigheder er forpligtet til at sikre, at de nævnte sanitæ-re indretninger og enheder så vidt muligt er således beliggende, at angrebmod militære mål ikke kan bringe deres sikkerhed i fare.

Artikel 20Hospitalsskibe, der er berettiget til beskyttelse i henhold til Genève-kon-ventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes, syges og skibbrud-nes vilkår i de væbnede styrker på søen, må ikke angribes fra landjorden.

Artikel 21Den beskyttelse, der tilkommer sanitetstjenestens faste indretninger ogbevægelige sanitære enheder, ophører ikke med mindre de udenfor dereshumanitære opgaver anvendes til udøvelsen af handlinger til skade forfjenden. Beskyttelsen bortfalder dog først, såfremt en advarsel, der så vidtmuligt skal fastsætte en rimelig tidsfrist, ikke efterkommes.

Artikel 22Følgende forhold skal ikke betragtes som givende ret til at berøve en sa-nitær enhed eller indretning den ved artikel 17 garanterede beskyttelse: 1) at det enheden eller indretningen tilhørende personel er bevæbnet, og

at det anvender våbnene i selvforsvar eller til forsvar for de sårede ogsyge, som befinder sig i dets varetægt,

2) at enheden eller indretningen i mangel af bevæbnede sygepasserebeskyttes af en vagt eller af skildvagter eller af en eskorte,

3) at der i enheden eller indretningen findes håndvåben og ammunition,som er frataget de sårede og syge, og som endnu ikke er overgivet tilrette tjenestegren,


78

4) at personel og materiel tilhørende dyrlægetjenesten findes i enhedeneller indretningen uden at udgøre en integrerende del heraf,

5) at den humanitære virksomhed, der udøves af sanitære enheder og ind-retninger eller af disses personel, udstrækker sig til pleje af civilesårede eller syge.

Artikel 23De Høje Kontraherende Parter i fredstid og de stridende Parter efterfjendtlighedernes begyndelse er berettigede til på deres eget territoriumog i påkommende tilfælde i besatte områder at oprette hospitalszoner og -områder, der er indrettet med henblik på at beskytte sårede og syge modkrigens følger, såvel som på at beskytte det personel, der har til opgave atorganisere og administrere de nævnte zoner og områder samt at drage om-sorg for de deri samlede personer. Efter fjendtlighedernes udbrud og under disse kan de interesserede Parterafslutte overenskomster om gensidig anerkendelse af de hospitalszonerog -områder, som de har oprettet. De kan med dette formål for øje bringebestemmelserne i det nærværende konvention vedføjede overens-komstudkast til anvendelse med de ændringer, som de skønner nødvendi-ge. Beskyttelsesmagterne og Den Internationale Røde Kors Komite opfordrestil at yde deres bistand med henblik på at lette indførelsen og anerkendel-sen af hospitalszoner og -områder.

KAPITEL IVPersonel

Artikel 24Sanitært personel, som udelukkende er beskæftiget med eftersøgning, op-samling, transport eller behandling af sårede eller syge eller med forebyg-gelse af sygdomme, personer der udelukkende er beskæftiget med sanitæ-re enheders og indretningers administration, såvel som feltpræster,tilknyttet de væbnede styrker, skal respekteres og beskyttes under alle for-hold.

Artikel 25Medlemmer af de væbnede styrker, der særligt er uddannede til i påkom-mende tilfælde at anvendes som sygepassere, sygeplejersker eller frivilli-


79

ge sygebærere til eftersøgning, opsamling, transport eller behandling afsårede og syge, skal ligeledes respekteres og beskyttes, såfremt de udførerdisse pligter på et tidspunkt, hvor de kommer i berøring med fjenden ellerfalder i fjendens hænder.

Artikel 26Personer, som tilhører nationale Røde Kors-selskaber og andre frivilligehjælpeorganisationer, der behørigt er anerkendt og autoriserede af ved-kommende regeringer, ligestilles, for så vidt de anvendes til udførelsen afsamme pligter, som det i artikel 24 nævnte personel, med dette, forudsat atsådanne personer er militære love og anordninger undergivet. Enhver af De Høje Kontraherende Parter er forpligtet til enten i fredstideller ved fjendtlighedernes begyndelse eller under disse, men i ethvert til-fælde forinden den faktiske anvendelse af sådanne organisationer, at un-derrette de andre kontraherende Parter om navnene på de organisationer,som den har bemyndiget til under sit ansvar at bistå sine væbnede styrkersregulære sanitetstjeneste.

Artikel 27En anerkendt organisation tilhørende et neutralt land kan kun yde en stri-dende Part bistand i form af sanitært personel og sanitære enheder med sinegen regerings forudgående samtykke og efter bemyndigelse fra den inte-resserede stridende part. Det nævnte personel og de nævnte enheder skalstilles under denne stridende Parts ledelse. Den neutrale regering skal underrette modstanderen af den stat, som mod-tager bistanden, om sit samtykke. Den stridende part, som modtager bi-standen, er forpligtet til at underrette den fjendtlige Part derom, forindenden gør brug heraf. Sådan bistand kan under ingen omstændigheder betragtes som utidig ind-blanding i striden. Medlemmer af det i første stykke nævnte personel skal behørigt forsynesmed de i artikel 40 omhandlede identitetskort forinden afrejsen fra detneutrale land, som de tilhører.

Artikel 28Medlemmer af det i artiklerne 24 og 26 angivne personel, som falder i denfjendtlige Parts hænder, må kun tilbageholdes, for så vidt eventuellekrigsfangers helbredstilstand, åndelige fornødenheder og antal kræver


80

dette. Medlemmer af således tilbageholdt personel er ikke at anse som krigsfan-ger. Ikke desto mindre skal de som et mindstemål nyde fordel af samtligebestemmelser i Genève-konventionen af 12. august 1949 om behandlingaf krigsfanger. Indenfor rammerne af tilbageholdelsesmagtens militærelove og anordninger og under dennes kompetente tjenestegren er de for-pligtet til fortsat i overensstemmelse med deres faglige etik at udføre de-res sanitære og åndelige pligter til fordel for krigsfanger fortrinsvis fra devæbnede styrker, som de selv tilhører. De nyder endvidere under udførel-sen af deres sanitære eller åndelige pligter følgende lettelser: a) der skal meddeles dem tilladelse til med regelmæssige mellemrum at

besøge krigsfanger i arbejdsenheder eller hospitaler uden for lejren.Tilbageholdelsesmagten skal stille de fornødne befordringsmidler tilderes rådighed;

b) i enhver lejr har den ældste militærlæge af højeste rang overfor lejrensmilitære myndigheder ansvaret for det tilbageholdte sanitære perso-nels faglige virksomhed. Med dette formål for øje er de stridende Par-ter forpligtet til ved fjendtlighedernes udbrud at træffe aftale vedrø-rende ligestilling i graderne indenfor deres sanitære personel, herunderpersonel tilhørende de i artikel 26 angivne organisationer. Denne sani-tære officer og feltpræsterne har vedrørende alle spørgsmål, der opstårsom følge af deres opgaver, direkte adgang til lejrens militære og sani-tære myndigheder, der er forpligtet til at yde dem de fornødne lettelsermed hensyn til brevveksling angående disse spørgsmål;

c) endskønt tilbageholdt personel i en lejr er den indre lejrdisciplinundergivet, må det dog ikke pålægges det at udføre arbejde, der falderudenfor dets sanitære eller religiøse pligter.

Under fjendtligheder skal de stridende Parter så vidt muligt tage forholds-regler med henblik på frigivelse af tilbageholdt personel og skal træffe af-tale om fremgangsmåden ved sådan frigivelse. Ingen af foranstående bestemmelser fritager tilbageholdelsesmagten forde forpligtelser, der påhviler den med hensyn til krigsfangernes sanitæreog åndelige velfærd.

Artikel 29Medlemmer af det i artikel 25 angivne personel, som er faldet i fjendenshænder, er at anse som krigsfanger, men skal udøve deres sanitære pligter,hvor dette er påkrævet.


81

Artikel 30Personel, hvis tilbageholdelse ikke er absolut nødvendig i kraft af bestem-melserne i artikel 28, skal tilbagesendes til den af de stridende parter, somde tilhører, så snart der frembyder sig en transportmulighed, og militærekrav tillader det. I tidsrummet indtil hjemsendelsen er de ikke at anse som krigsfanger. Ikkedesto mindre nyder de som et mindstemål fordel af samtlige bestemmelseri Genève-konventionen af 12. august 1949 om behandling af krigsfanger.De skal fortsat udøve deres pligter efter ordrer fra den fjendtlige Part ogskal fortrinsvis beskæftiges med pleje af sårede og syge fra den af de stri-dende parter, som de selv tilhører. Ved afrejsen må de medtage de effekter, personlige ejendele, værdigen-stande og instrumenter, der tilhører dem.

Artikel 31Udvælgelsen af det personel, der skal hjemsendes i henhold til artikel 30,skal ske uden hensyntagen til race, religion eller politisk anskuelse og for-trinsvis i overensstemmelse med tilfangetagelsernes kronologiske række-følge og de pågældende personers helbredstilstand. Fra fjendtlighedernes udbrud er de stridende Parter berettiget til ved sær-lig overenskomst at træffe bestemmelse om, hvilken procentdel det perso-nel, der skal holdes tilbage, skal udgøre i forhold til antallet af fanger samtom fordelingen af det nævnte personel i lejren.

Artikel 32Personer, der er angivet i artikel 27, og som er faldet i den fjendtlige Partshænder, må ikke tilbageholdes. Medmindre der træffes anden aftale, skal der meddeles dem tilladelse tilat vende tilbage til deres land eller, hvis dette ikke er muligt, til den af destridende parters territorium, i hvis tjeneste de befandt sig, så snart derfrembyder sig en transportmulighed, og militære krav tillader hjemsen-delsen. I tidsrummet indtil deres frigivelse er de forpligtet til at fortsætte deres ar-bejde under den fjendtlige Parts ledelse; de skal fortrinsvis beskæftigesmed pleje af sårede og syge fra den af de stridende parter, i hvis tjenestede befandt sig.


82

Ved afrejsen må de medbringe deres effekter, personlige ejendele og vær-digenstande samt instrumenter, våben og om muligt befordringsmidler,der tilhører dem. De stridende Parter er forpligtet til i det tidsrum, i hvilket det nævnte per-sonel befinder sig i deres magt, at sikre dem samme kost, logi, godtgørelseog løn, som tilstås tilsvarende personel tilhørende deres egne væbnedestyrker. Kosten skal hvad angår mængde, kvalitet og afveksling være til-strækkelig til at opretholde en normal helbredstilstand blandt det nævntepersonel.

KAPITEL VBygninger og materiel

Artikel 33Materiel tilhørende de væbnede styrkers bevægelige sanitære enheder,som falder i fjendens hænder, skal bruges til såredes og syges pleje. Bygninger, materiel og depoter tilhørende de væbnede styrkers faste sani-tære indretninger forbliver undergivet krigens love, men må ikke anven-des til noget andet formål, så længe de udkræves til såredes og syges pleje.Ikke desto mindre er chefer for styrker i felten berettiget til at gøre brug afdisse, hvor tvingende militære hensyn nødvendiggør dette, forudsat at denævnte chefer forinden tager forholdsregler til fordel for de sårede og sy-ge, der plejes heri. Det materiel og de depoter, der er defineret i nærværende artikel, må ikkeforsætligt ødelægges.

Artikel 34Fast ejendom og løsøre tilhørende hjælpeorganisationer, der nyder fordelaf de ved konventionen foreskrevne forrettigheder, er at anse som privatejendom. Den beslaglæggelsesret, der ifølge krigens love og sædvaner tilkommerkrigsførende, må kun udøves, hvor tvingende hensyn nødvendiggør detteog kun efter forudgående sikring af de såredes og syges velfærd.


83

KAPITEL VISanitetstransporter

Artikel 35Transporter af sårede og syge eller af sanitetsudstyr skal respekteres ogbeskyttes på samme måde som bevægelige sanitære enheder. Såfremt sådanne transporter eller køretøjer falder i den fjendtlige Partshænder, undergives de krigens love på betingelse af, at den af de stridendeparter, der erobrer dem, i alle tilfælde sikrer de medførte syges og såredespleje. Civilt personel og alle befordringsmidler, der er erhvervet ved beslaglæg-gelse, er undergivet de almindelige folkeretlige regler.

Artikel 36Sanitetsluftfartøjer, det vil sige luftfartøjer, som udelukkende anvendes tilevakuering af sårede og syge og til transport af sanitært personel og ud-styr, må ikke angribes, men skal respekteres af de krigsførende parter, nårflyvningen finder sted i højder, på tidspunkter og ad ruter, hvorom der ertruffet særlig aftale mellem de interesserede krigsførende parter. Sådanne luftfartøjer skal på over-, under- og sidefladerne være tydeligtmærket med det i artikel 38 foreskrevne kendemærke såvel som med denationale farver. De skal være forsynet med alle andre mærker eller ken-detegn, hvorom der måtte være truffet aftale mellem de krigsførende Par-ter efter udbruddet af eller under fjendtlighederne. Medmindre der er truffet anden aftale, er overflyvninger af fjendtligt elleraf fjenden besat territorium forbudt. Sanitetsluftfartøjer er forpligtet til at efterkomme ethvert påbud om lan-ding. Har et luftfartøj foretaget en således påtvungen landing, har det efteren eventuel undersøgelse ret til at fortsætte flyvningen med de ombord-værende. I tilfælde af ufrivillig landing på fjendtligt eller af fjenden besat territori-um, er de sårede og syge såvel som luftfartøjets besætning at anse somkrigsfanger. Det sanitære personel vil være at behandle i overensstemmel-se med artikel 24 og de følgende artikler.


84

Artikel 37Sanitetsluftfartøjer, der tilhører de stridende parter, har ret til at overflyveneutrale magters territorium og til om nødvendigt at foretage landing dereller til at benytte det til mellemlanding, jævnfør dog bestemmelserne i 2.stykke. De skal give de neutrale magter forudgående meddelelse om over-flyvning af det nævnte territorium og efterkomme ethvert påbud om lan-ding på landjorden eller på vandet. De er kun beskyttet mod angreb underflyvning ad ruter, i højder og på tidspunkter, hvorom der er truffet særligaftale mellem de stridende Parter og den interesserede neutrale magt. De neutrale magter er imidlertid berettiget til at fastsætte betingelser ellerindskrænkninger vedrørende sanitetsluftfartøjers overflyvning af ellerlanding på deres territorium. Sådanne eventuelle betingelser eller ind-skrænkninger skal bringes til ensartet anvendelse overfor alle de stridendeparter. Medmindre anden aftale er truffet mellem den neutrale magt og de stri-dende parter, skal de sårede og syge, som med de stedlige myndighederstilladelse landsættes på neutralt territorium fra sanitetsluftfartøjer, tilbage-holdes af den neutrale magt på en sådan måde, at de ikke på ny kan deltagei krigsoperationer, såfremt de folkeretlige regler kræver dette. Den medderes hospitalsophold og internering forbundne udgift skal bæres af denmagt, til hvilken de hører.

KAPITEL VIIKendemærket

Artikel 38Som en opmærksomhed mod Schweiz forbliver det heraldiske mærke, detrøde kors på hvid bund, der dannes ved ombytning af forbundsrepu-blikkens farver, emblem og kendemærke for de væbnede styrkers sani-tetstjeneste. For så vidt angår lande, som allerede i stedet for et rødt kors som kende-mærke anvender den røde halvmåne eller den røde løve og sol på hvidbund, anerkender nærværende konvention dog ligeledes disse emblemer.


85

Artikel 39Den kompetente militære myndighed skal påse, at kendemærket rødt korspå hvid bund forefindes på flag, armbind og på alt udstyr, der anvendes afsanitetstjenesten.

Artikel 40Det i artiklerne 24, 26 og 27 omtalte personel skal på venstre arm bære etarmbind, der kan tåle vand, som er forsynet med kendemærket, og som erudstedt og stemplet af den militære myndighed. Foruden den i artikel 16 omtalte identitetsplade skal sådant personel tilli-ge bære et særligt identitetskort, der er forsynet med kendemærket. Dettekort skal kunne tåle vand og være af en sådan størrelse, at det kan bæres ilommen. Det skal være affattet på det nationale sprog og mindst indeholdeindehaverens efternavn og fornavne, fødselsdato, grad og tjenestenum-mer, hvorhos det skal angive den egenskab, i hvilken han har ret til be-skyttelse under nærværende konvention. Kortet skal være forsynet med etfotografi af ejeren tillige med hans underskrift og/eller fingeraftryk. Detskal bære militærmyndighedens prægestempel. Identitetskortet skal i hvert land være ensartet for alle de væbnede styrkerog skal så vidt muligt være af ens type i De Høje Kontraherende Partersvæbnede styrker. De stridende Parter kan til deres vejledning anvende detudkast, der som eksempel er vedføjet nærværende konvention. Vedfjendtlighedernes udbrud skal de meddele hinanden, hvilken model de an-vender. Identitetskort bør om muligt udfærdiges i mindst 2 eksemplarer,af hvilke det ene skal forblive i hjemlandet. I intet tilfælde må kendetegn, identitetskort eller retten til at bære armbindfratages det nævnte personel. Ved tab af kort eller kendetegn har personel-let ret til at erholde genpart af kortene og til at få kendetegnene erstattet.

Artikel 41Det i artikel 25 angivne personel skal under udøvelsen af sine sanitærepligter og kun da bære et hvidt armbind, der i midten er forsynet med ken-demærket i formindsket gengivelse; armbindet skal hidrøre fra og stemp-les af den militære myndighed. Militære identitetspapirer, der bæres af sådant personel, skal nærmere an-føre, hvilken særlig uddannelse, det har modtaget, den midlertidige karak-


86

ter af de opgaver, hvormed det er beskæftiget og dets hjemmel til at bærearmbindet.

Artikel 42Konventionens kendingsflag må kun hejses over sådanne sanitære enhe-der og indretninger, som i henhold til konventionen har krav på at blive re-spekteret og kun med de militære myndigheders samtykke. Bevægelige enheder lige så vel som faste indretninger er berettiget til til-lige at føre det nationale flag for den af de stridende parter, som enhedeneller indretningen tilhører. Sanitære enheder, der er faldet i fjendens hænder, må dog ikke føre nogetandet flag end konventionens. De stridende Parter skal, for så vidt militære hensyn tillader dette, foran-ledige, at de kendemærker, der angiver sanitære enheder og indretninger,er klart synlige for de fjendtlige land-, luft. eller søstridskræfter, således atmuligheden for enhver fjendtlig handling fjernes.

Artikel 43Sanitære enheder tilhørende neutrale lande, som er bemyndiget til at ydeen krigsførende Part deres tjenester på de i artikel 27 fastlagte betingelser,skal foruden konventionens flag føre denne krigsførende Parts nationaleflag, hvor som helst denne gør brug af den ved artikel 42 hjemlede ret. De nævnte sanitære enheder er berettiget til ved enhver lejlighed at førederes nationale flag, selvom de falder i den fjendtlige Parts hænder, med-mindre vedkommende militære myndighed udsteder modstående ordrer.

Artikel 44Med undtagelse af de i de følgende stykker nævnte tilfælde må det rødekors på hvid bund og ordene: »Røde Kors« eller »Genève Kors« kun an-vendes, være sig i fredstid eller i krigstid, til at angive eller beskytte de sa-nitære enheder og indretninger, personel og materiel, der er beskyttedeved nærværende konvention og andre konventioner omhandlende lignen-de spørgsmål. Det samme gælder de i artikel 38, stykke 2 nævnte kende-tegn med hensyn til de lande, der benytter disse. De nationale Røde Kors-selskaber og andre i artikel 26 angivne organisationer har kun ret til at an-vende det kendemærke, der hjemler konventionens beskyttelse, indenforrammerne af nærværende stykke.


87

Endvidere er nationale Røde Kors- (røde halvmåne, røde løve og sol) sel-skaber berettiget til i fredstid i overensstemmelse med deres nationale lov-givning at gøre brug af Røde Kors-navnet og -kendetegnet vedrørende an-den virksomhed, der svarer til de ved de internationale Røde Kors-konferencer fastlagte grundsætninger. Når denne virksomhed udøves ikrigstid, må mærket kun anvendes på betingelse af, at det ikke kan opfat-tes som hjemlende konventionens beskyttelse; mærket skal være af for-holdsvis lille størrelse og må ikke anbringes på armbind eller på bygnin-gers tage. Det er de internationale Røde Kors-organisationer og deres dertil bemyn-digede personel tilladt til enhver tid at gøre brug af det røde kors på hvidbund. Rent undtagelsesvist kan konventionens mærke i overensstemmelse mednational lovgivning og med et af de nationale Røde Kors- (røde halvmåne,røde løve og sol) selskabers udtrykkelige tilladelse i fredstid anvendes tilbetegnelse for køretøjer, der benyttes som ambulancer og til afmærkningaf katastrofeposter, som udelukkende er bestemt til at yde sårede ellersyge vederlagsfri behandling.

KAPITEL VIIIKonventionens gennemførelse

Artikel 45Enhver af de stridende Parter skal gennem sine øverstkommanderendesikre, at det i de foregående artikler indeholdte nøje bringes til udførelse,og at uforudsete tilfælde behandles i overensstemmelse med nærværendekonventions almindelige grundsætninger.

Artikel 46Repressalier rettede mod sårede, syge, personel, bygninger eller udstyr,der er beskyttet af konventionen, forbydes.

Artikel 47De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i krig som i fred i videstmuligt omfang at udbrede kendskabet til nærværende konventions tekst ideres respektive lande og i særdeleshed til at optage studiet af den i deresmilitære og så vidt muligt i deres civile undervisningsprogram, således atkonventionens grundsætninger kan komme til hele befolkningens og i


88

særdeleshed til de væbnede styrkers og det sanitære og gejstlige personelskundskab.

Artikel 48De Høje Kontraherende Parter skal gennem det schweiziske forbundsrådog under fjendtligheder gennem beskyttelsesmagterne tilstille hinandenden officielle oversættelse af nærværende konvention såvel som love ogbestemmelser, som de måtte gennemføre med henblik på konventionensanvendelse.

KAPITEL IXBekæmpelse af misbrug og overtrædelser

Artikel 49De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at gennemføre alle love,der er nødvendige for at skabe effektive straffesanktioner overfor perso-ner, som begår eller beordrer iværksættelsen af nogen af de i følgende ar-tikel beskrevne grove overtrædelser af nærværende konvention. Enhver af De Høje Kontraherende Parter har pligt til at eftersøge personer,der er sigtet for at have begået eller for at have beordret iværksættelsen afsådanne grove overtrædelser, og skal uden hensyn til sådanne personersstatsborgerforhold stille dem for sine egne domstole. Den kan også i over-ensstemmelse med reglerne i sin egen lovgivning beslutte at overgive så-danne personer til en anden interesseret kontraherende Part til retsforfølg-ning, under forudsætning af, at denne Part har tilvejebragt et tilstrækkeligtbevismateriale. Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal tage de nødvendige for-holdsregler til bekæmpelse af alle handlinger, der uden at falde ind underde i den følgende artikel definerede grove overtrædelser strider mod nær-værende konventions bestemmelser. Under alle forhold skal de tiltalte med hensyn til domstolsbehandling ogforsvar nyde garantier, der ikke må være ringere end de i Genève-konven-tionen af 12. august 1949 om behandling af krigsfanger artikel 105 og føl-gende artikler fastsatte.


89

Artikel 50Ved grove overtrædelser, jævnfør artikel 49, forstås overtrædelser, derindbefatter en af følgende handlinger, såfremt denne begås overfor perso-ner eller ejendom, der beskyttes af konventionen: forsætligt drab, tortureller umenneskelig behandling, herunder biologiske forsøg, forsætlig til-føjelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred,omfattende ødelæggelse og tilegnelse af ejendom, der ikke retfærdiggøresaf den militære nødvendighed, og som udføres på ulovlig og vilkårlig må-de.

Artikel 51Ingen af De Høje Kontraherende Parter kan frigøre sig selv eller en andenkontraherende Part for ansvar, som den selv eller en anden kontraherendePart har pådraget sig med hensyn til de i den foregående artikel omhand-lede overtrædelser.

Artikel 52På begæring af en af de stridende Parter skal der iværksættes en undersø-gelse i en form, der fastsættes af de interesserede parter, vedrørende en-hver påstået krænkelse af konventionen. Hvis der ikke er opnået enighed om fremgangsmåden ved undersøgelsen,bør parterne træffe aftale om valg af en voldgiftsmand, som skal bestem-me, hvilken fremgangsmåde, der skal følges. Når en krænkelse er fastslået, skal de stridende Parter bringe den til ophørog snarest muligt bekæmpe den.

Artikel 53Det forbydes til enhver tid andre enkeltpersoner, foreninger, firmaer ellerhandelshuse, være sig offentlige eller private, end sådanne, som er beret-tigede hertil i henhold til nærværende konvention, at anvende kendetegneteller betegnelsen »Røde Kors« eller »Genève Kors« eller noget tegn ellernogen betegnelse, der er en efterligning heraf, uanset formålet med sådananvendelse og uden hensyn til tidspunktet for antagelsen. Under hensyn til den opmærksomhed, der ydes Schweiz ved antagelsen afforbundsrepublikkens ombyttede farver, og under hensyn til den forveks-ling, der kan opstå mellem det schweiziske våben og konventionens ken-demærke, forbydes det til enhver tid privatpersoner, foreninger eller fir-


90

maer at anvende den schweiziske forbundsrepubliks våben eller nogetmærke, der er en efterligning heraf, være sig som fabriks, eller handels-mærker eller dele af sådanne mærker, eller med et formål, der strider modgod handelsmoral, eller under omstændigheder, der kan såre den schwei-ziske nationalfølelse. Ikke desto mindre kan de af De Høje Kontraherende Parter, der ikke til-trådte Genève-konventionen af 27. juli 1929, tilstå tidligere brugere af dei første stykke angivne kendetegn, betegnelser, tegn eller mærker en tids-frist af ikke over 3 år fra nærværende konventions ikrafttræden til at ind-stille sådan anvendelse, forudsat at den nævnte anvendelse ikke er af ensådan karakter, at den i krigstid ville fremtræde som hjemlende konventi-onens beskyttelse. Det i stykke 1 fastsatte forbud finder ligeledes anvendelse på de i artikel38, stykke 2, nævnte kendetegn og mærker, uden at dette dog gælder ret-tigheder, der er erhvervet ved tidligere brug.

Artikel 54De Høje Kontraherende Parter er forpligtet til at tage de forholdsregler,der til enhver tid er nødvendige til forebyggelse og bekæmpelse af de i ar-tikel 53 omhandlede misbrug, såfremt deres lovgivning ikke allerede erfyldestgørende.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 55Nærværende konvention er affattet på engelsk og fransk. De to tekster harsamme gyldighed. Det schweiziske forbundsråd skal drage omsorg for udarbejdelsen af offi-cielle oversættelser af konventionen til russisk og spansk. Nærværende konvention, som bærer denne dags dato, står indtil den 12.februar 1950 åben for undertegnelse af de magter, der har været repræsen-teret ved den konference, som åbnedes i Genève den 21. april 1949, såvelsom af magter, der ikke har været repræsenteret ved nævnte konference,men som har tiltrådt Genèvekonventionerne af 1864, 1906 eller 1929 omforbedring af såredes og syges vilkår ved de væbnede styrker i felten.


91

Artikel 57Nærværende konvention skal ratificeres snarest muligt, og ratifikations-dokumenterne skal deponeres i Bern. Om deponeringen af hvert enkelt ratifikationsdokument skal der optagesen protokol, hvoraf en bekræftet kopi ved det schweiziske forbundsrådsforanstaltning skal tilstilles alle de magter, der har underskrevet konven-tionen, eller som har meddelt, at de tiltræder den.

Artikel 58Nærværende konvention træder i kraft 6 måneder efter deponeringen afmindst 2 ratifikationsdokumenter. Derefter træder den i kraft for hver enkelt af De Høje Kontraherende Par-ter 6 måneder efter deponeringen af ratifikationsdokumentet.

Artikel 59I forholdet mellem De Høje Kontraherende Parter træder nærværendekonvention i stedet for konventionerne af 22. august 1864, 6. juli 1906 og27. juli 1929.

Artikel 60Fra nærværende konventions ikrafttrædelsesdato at regne skal enhvermagt, der ikke allerede har underskrevet den, kunne tiltræde den.

Artikel 61Tiltrædelser skal skriftligt meddeles det schweiziske forbundsråd og gæl-der fra 6 måneder efter den dato, på hvilken meddelelsen modtages. Det schweiziske forbundsråd skal underrette alle de magter, som har un-derskrevet konventionen, eller om hvis tiltrædelse der er givet meddelel-se, om tiltrædelser.

Artikel 62Hvor en af de i artiklerne 2 og 3 omhandlede situationer foreligger, træderratifikationer, der er deponeret, og tiltrædelser, hvorom der er givet med-delelse af de stridende Parter før eller efter fjendtlighedernes eller besæt-telsens begyndelse, øjeblikkelig i kraft. Det schweiziske forbundsråd skalpå hurtigste måde sende meddelelse om alle ratifikationsdokumenter ellertiltrædelseserklæringer, der modtages fra en stridende part.


92

Artikel 63Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal frit kunne opsige nærværen-de konvention. Opsigelsen skal skriftligt meddeles det schweiziske forbundsråd, der skalvideresende meddelelsen til alle De Høje Kontraherende Parters regerin-ger. Opsigelsen træder i kraft et år efter, at meddelelse herom er afgivet til detschweiziske forbundsråd. En opsigelse, hvorom meddelelse er afgivet pået tidspunkt, da den opsigende magt var indblandet i en strid, træder imid-lertid først i kraft, når der er sluttet fred, og når virksomheden i forbindelsemed løsladelse og hjemsendelse af de i nærværende konvention beskytte-de personer er tilendebragt. Opsigelsen gælder kun for den opsigende magts vedkommende. Densvækker på ingen måde de forpligtelser, som de stridende Parter fortsatskal underkaste sig i kraft af de folkeretlige grundsætninger, således somdisse fremgår af de mellem civiliserede folk gældende sædvaner, af men-neskelighedens love og af den offentlige morals bydende krav.

Artikel 64Det schweiziske forbundsråd skal lade nærværende konvention indregi-strere i De Forenede Nationers sekretariat. Det schweiziske forbundsrådskal ligeledes underrette De Forenede Nationers sekretariat om alle mod-tagne ratifikationer, tiltrædelser og opsigelser vedrørende nærværendekonvention. Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der har deponeret deres respek-tive fuldmagter, underskrevet nærværende konvention. Udfærdiget i Genève den 12. august 1949 på engelsk og fransk. Origina-len skal deponeres i det schweiziske forbundsarkiv. Det schweiziske for-bundsråd skal tilstille enhver af signaturstaterne og de stater, som har til-trådt konventionen, en bekræftet kopi af denne.


93

TILLÆG IOverenskomstudkast vedrørende hospitalszoner og -områder

Artikel 1Hospitalszoner er strengt forbeholdt de personer, der nævnes i artikel 23 iGenève-konventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes og sy-ges vilkår i de væbnede styrker i felten samt det personel, der har til op-gave at organisere og administrere disse zoner og områder, og at drageomsorg for de deri samlede personer. Personer, der har fast bopæl inden for sådanne zoner har dog ret til at op-holde sig der.

Artikel 2Personer, der ligegyldigt i hvilken egenskab opholder sig i en hospitalszo-ne, må ikke udføre arbejde, være sig inden for eller uden for zonen, derstår i direkte forbindelse med militære operationer eller med fremstillingaf krigsmateriel.

Artikel 3Den magt, der opretter hospitalszoner, er forpligtet til at tage alle nødven-dige forholdsregler med henblik på at forhindre, at ingen personer, somikke har ret til at opholde sig eller komme ind i zonen, får adgang til den-ne.

Artikel 4Hospitalszoner må opfylde følgende betingelser: a) de må kun omfatte en lille del af det territorium, der styres af den magt,

der har oprettet dem; b) deres befolkning skal være lille i forhold til optagelsesmulighederne; c) de skal være beliggende i stor afstand fra og må ikke rumme militære

mål eller store industri- eller administrationsanlæg; d) de må ikke være beliggende i områder, som med nogen som helst sand-

synlighed kan få betydning for krigsførelsen.

Artikel 5Hospitalszoner er undergivet følgende forpligtelser:


94

a) forbindelsesveje og befordringsmidler tilhørende disse må ikke anven-des til befordring, selv ikke transitbefordring af militært personel ellermateriel.

b) de må i intet tilfælde forsvares med militære midler.

Artikel 6Hospitalszoner skal betegnes ved hjælp af Røde Kors (røde halvmåner,røde løver og sole) på hvid baggrund anbragt på omkredsen og på bygnin-gerne. Det er tilladt at afmærke dem på lignende måde om natten vedhjælp af passende belysning.

Artikel 7Magterne er forpligtet til i fredstid eller ved fjendtlighedernes udbrud attilstille samtlige Høje Kontraherende Parter en fortegnelse over hospitals-zoner i de områder, der styres af disse. De er ligeledes forpligtet til atfremkomme med meddelelse om alle nye zoner, der oprettes under fjendt-lighederne. Så snart den fjendtlige Part har modtaget ovennævnte meddelelse, er zo-nen at anse som behørigt oprettet. Såfremt den fjendtlige Part imidlertid er af den opfattelse, at nærværendekonventions betingelser ikke er opfyldt, er den berettiget til at afslå at an-erkende zonen ved omgående meddelelse derom til den part, der er an-svarlig for den nævnte zone; den kan ligeledes gøre sin anerkendelse af ensådan zone afhængig af indførelsen af den i artikel 8 omhandlede kontrol.

Artikel 8Enhver magt, som har anerkendt en eller flere hospitalszoner, der er op-rettet af den fjendtlige part, er berettiget til at stille krav om en kontrol vedet eller flere særlige udvalg med det formål at undersøge, om zonerne op-fylder de i nærværende overenskomst fastsatte betingelser og forpligtel-ser. I dette øjemed har de særlige udvalgs medlemmer til enhver tid fri adgangtil de forskellige zoner og kan endogså tage fast bopæl der. Der skal ydesdem enhver lettelse ved udførelsen af deres tilsynspligter.

Artikel 9Såfremt de særlige udvalg bemærker nogen kendsgerning, som de opfat-ter som stridende mod nærværende overenskomsts bestemmelser, er de


95

forpligtet til straks at gøre den magt, der styrer den nævnte zone, opmærk-som på kendsgerningen samt til at fastsætte en tidsfrist af 5 dage, indenforhvilken sagen skal bringes i orden. De skal behørigt underrette den magt,som har anerkendt zonen. Såfremt den magt, som styrer zonen, ikke ved tidsfristens udløb har efter-kommet advarslen, er den fjendtlige Part berettiget til at erklære, at denikke længere er bundet af nærværende overenskomst med hensyn til dennævnte zone.

Artikel 10Enhver magt, der opretter en eller flere hospitalszoner eller et eller flerehospitalsområder, og de fjendtlige parter, der har modtaget meddelelsenom disse, skal udnævne eller gennem neutrale magter have udnævnt depersoner, der skal være medlemmer af de i artiklerne 8 og 9 nævnte sær-lige udvalg.

Artikel 11Hospitalszoner må under ingen omstændigheder angribes. De skal til en-hver tid beskyttes og respekteres af de stridende parter.

Artikel 12Ved et territoriums besættelse skal de der beliggende hospitalszoner fort-sat respekteres og udnyttes som sådanne. Deres formål kan imidlertid ændres af besættelsesmagten på betingelse af,at alle forholdsregler tages med henblik på at sikre de deri optagne perso-ner.

Artikel 13Nærværende overenskomst finder ligeledes anvendelse på områder, sommagterne udnytter til samme formål som hospitalszoner.


96

TILLÆG II

1949 II. Genève-konvention 15.

97

II. Genève-konvention af 12. august 1949 til forbedring af såredes, syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen

De undertegnede, befuldmægtigede for de regeringer, der har været re-præsenteret ved den diplomatiske konference, som blev afholdt i Genèvefra 21. april til 12. august 1949 med det formål at revidere den 10. Hang-konvention af 18. oktober 1907 om anvendelse på søkrigen af grundsæt-ningerne i Genève-konventionen af 1906, er blevet enige om følgende:


Artikel 1De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til under alle forhold selv atoverholde og drage omsorg for overholdelsen af nærværende konvention.

Artikel 2Udover de bestemmelser, der gælder i fredstid, finder nærværende kon-vention anvendelse i alle tilfælde, hvor en krig er erklæret, eller hvor deri øvrigt er opstået en væbnet konflikt mellem to eller flere af De HøjeKontraherende Parter, selv om en af disse ikke anerkender, at der bestårkrigstilstand. Konventionen finder ligeledes anvendelse i alle tilfælde af hel eller delvisbesættelse af en af De Høje Kontraherende Parters territorium, selv om ensådan besættelse ikke møder væbnet modstand. Selv om en af de stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konventi-on, er de magter, der har tiltrådt den, bundet af den i deres indbydes for-hold. De er endvidere bundet af konventionen i forhold til den pågælden-de magt, hvis denne anerkender konventionen og anvender densbestemmelser.

Artikel 3Hvor der på en af De Høje Kontraherende Parters territorium opstår envæbnet konflikt, der ikke er af international karakter, er enhver af de stri-dende Parter forpligtet til som mindstemål at bringe følgende bestemmel-ser til anvendelse: 1) Personer, der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, herunder med-

lemmer af de væbnede styrker, som har nedlagt våbnene, og personer,

15. 1949 II. Genève-konvention

98

der er gjort ukampdygtige som følge af sygdom, sår, tilbageholdelseeller en hvilken som helst anden omstændighed, skal under alle for-hold behandles humant. De må ikke gøres til genstand for mindre gun-stig behandling som følge af race, farve, religion eller overbevisning,køn, fødsel, formueomstændigheder eller noget som helst andet lig-nende forhold. I dette øjemed er og forbliver følgende handlinger til enhver tid og påethvert sted forbudt i forhold til ovennævnte personer: a) vold mod liv og legeme, i særdeleshed mord under enhver form,

lemlæstelse, grusom behandling og tortur; b) udtagelse af gidsler; c) krænkelser af den personlige værdighed, i særdeleshed ydmygende

og nedværdigende behandling; d) domme, der ikke er afsagt af en behørigt konstitueret domstol, som

yder alle de judicielle garantier, der betragtes som uundværlige afciviliserede folk, og henrettelser, der iværksættes uden en sådandomstols forudgående afgørelse.

2) Sårede, syge og skibbrudne skal opsamles og plejes. Uvildige humanitære organer såsom Den Internationale Røde Kors Komi-te er berettiget til at tilbyde de stridende Parter deres bistand. Herudover bør de stridende Parter tage initiativet til oprettelsen af særligeoverenskomster indeholdende samtlige eller en del af nærværende kon-ventions øvrige bestemmelser. Anvendelsen af foranstående bestemmelser berører ikke de stridende par-ters retlige status.

Artikel 4 I tilfælde af fjendtligheder mellem stridende parters land- og søstridskræf-ter finder nærværende konventions bestemmelser kun anvendelse på styr-ker om bord på skibe. Landsatte styrker falder øjeblikkelig ind under bestemmelserne i Genève-konventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkåri de væbnede styrker i felten.

Artikel 5 Neutrale magter skal på samme måde anvende nærværende konventionsbestemmelser på sårede, syge og skibbrudne, og på medlemmer af det sa-


99

nitære og gejstlige personel tilhørende de stridende parters væbnede styr-ker, som modtages eller interneres på den neutrale stats territorium, såvelsom på opsamlede døde.

Artikel 6Foruden de overenskomster, der er udtrykkeligt hjemlede i artiklerne 10,18, 31, 38, 39, 40, 43 og 53, kan De Høje Kontraherende Parter afslutteandre særlige overenskomster vedrørende ethvert spørgsmål, om hvilketde finder det hensigtsmæssigt at træffe særlig aftale. Ingen særlig over-enskomst må dog forringe de ved nærværende konvention fastsatte for-hold for sårede, syge og skibbrudne eller for medlemmer af det sanitæreeller gejstlige personel eller indskrænke de rettigheder, som konventionentillægger disse. Sårede, syge og skibbrudne såvel som medlemmer af det sanitære oggejstlige personel skal i hele det tidsrum, i hvilket de omfattes af konven-tionen, nyde fordel af sådanne overenskomster, medmindre de nævnte el-ler senere overenskomster udtrykkeligt bestemmer det modsatte, ellergunstigere foranstaltninger iværksættes til fordel for dem af en af de stri-dende parter.

Artikel 7Sårede, syge og skibbrudne såvel som medlemmer af det sanitære oggejstlige personel kan i intet tilfælde helt eller delvist give afkald på derettigheder, der sikres dem ved nærværende konvention eller eventueltved de i foregående artikel omhandlede særlige overenskomster.

Artikel 8Nærværende konvention skal bringes til anvendelse i samarbejde med ogunder kontrol af de beskyttelsesmagter, hvis pligt det er at varetage de stri-dende parters interesser. Med dette formål for øje er beskyttelsesmagterneberettiget til at udnævne delegerede ikke alene blandt medlemmer af deresdiplomatiske eller konsulære korps, men også blandt deres egne eller an-dre neutrale landes statsborgere. De nævnte delegerede skal godkendes afden magt, hos hvilken de skal udøve deres virksomhed. De stridende Parter skal i størst muligt omfang lette beskyttelsesmagter-nes repræsentanter eller delegerede udførelsen af hvervet. Beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede må i intet tilfældeoverskride de grænser, der ved nærværende konvention er fastsat for deres


100

virksomhed. De skal i særdeleshed tage hensyn til de bydende nødvendigekrav på sikkerhed fra den stats side, i hvilken de udøver deres virksomhed.Deres virksomhed må kun indskrænkes, når dette nødvendiggøres af by-dende militære krav, og da kun undtagelsesvist og som en midlertidig for-anstaltning.

Artikel 9Nærværende konventions bestemmelser er ikke til hinder for den huma-nitære virksomhed, som Den Internationale Røde Kors Komite eller enhvilken som helst anden uvildig humanitær organisation med de pågæl-dende stridende parters samtykke måtte påtage sig til beskyttelse af og bi-stand for sårede, syge og skibbrudne samt medlemmer af det sanitære oggejstlige personel.

Artikel 10De Høje Kontraherende Parter kan når som helst aftale at betro de pligter,der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne, til enorganisation, der frembyder de nødvendige garantier for uvildighed oghandlekraft. Når sårede, syge og skibbrudne eller medlemmer af det sanitære og gejst-lige personel, uanset af hvilken grund, ikke nyder fordel af eller ophører atnyde fordel af en beskyttelsesmagts eller en af de i første stykke omhand-lede organisationers virksomhed, skal tilbageholdelsesmagten anmode enneutral stat eller en sådan organisation om at påtage sig de opgaver, somi henhold til nærværende konvention udføres af en beskyttelsesmagt, ud-peget af de stridende parter. Hvis beskyttelse ikke kan tilvejebringes på denne måde, er tilbageholdel-sesmagten forpligtet til at anmode en humanitær organisation såsom DenInternationale Røde Kors Komite om at overtage de humanitære opgaver,der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne, eller tilmed de begrænsninger, der følger af nærværende artikel, at modtage til-bud om bistand, der fremkommer fra en sådan organisation. Enhver neutral magt eller enhver organisation, der af den interesseredemagt anmodes om eller selv tilbyder at yde sin bistand med dette formål,skal handle i bevidstheden om sit ansvar over for den stridende part, somde personer, der beskyttes af nærværende konvention, tilhører, og skal til-vejebringe tilstrækkelige garantier for sin evne til at påtage sig de om-handlede opgaver og til at udføre dem i uvildig ånd.


101

Foranstående bestemmelser kan ikke sættes ud af kraft ved særlig over-enskomst mellem magter, af hvilke den ene, selv om det kun er midlerti-digt, som følge af militære begivenheder ikke er i besiddelse af fuld hand-lefrihed i forhold til den anden magt eller dens allierede, i særdeleshed itilfælde af en besættelse af hele den førstnævnte stats territorium eller envæsentlig del af dette. Ordet beskyttelsesmagt indbefatter i nærværende konvention de organisa-tioner, der ifølge nærværende artikel kan træde i stedet for beskyttelses-magten.

Artikel 11I tilfælde, hvor beskyttelsesmagterne i de beskyttede personers interesseanser det for tilrådeligt, og i særdeleshed i tilfælde af uenighed mellem destridende Parter angående anvendelsen eller fortolkningen af nærværendekonventions bestemmelser, skal beskyttelsesmagterne tilbyde deres bi-stand med henblik på uoverensstemmelsens bilæggelse. I dette øjemed kan enhver af beskyttelsesmagterne enten på opfordring afen af de stridende Parter eller af egen drift foreslå parterne et møde even-tuelt på et hensigtsmæssigt valgt neutralt territorium, mellem deres repræ-sentanter og i særdeleshed mellem de myndigheder, der er ansvarlige forsårede, syge og skibbrudne samt for medlemmer af det sanitære og gejst-lige personel. De stridende Parter er forpligtet til at rette sig efter de for-slag, som stilles dem med dette formål for øje. Beskyttelsesmagterne kanom fornødent til de stridende parters godkendelse forelægge forslag om,at en person, der tilhører en neutral magt eller er udpeget af Den Interna-tionale Røde Kors Komite, skal indbydes til at deltage i et sådant møde.

KAPITEL II Syge, sårede og skibbrudne

Artikel 12Medlemmer af de væbnede styrker og andre i den følgende artikel nævntepersoner, som er på søen, og som er sårede, syge eller skibbrudne, skal un-der alle forhold respekteres og beskyttes. Ved ordet »skibbrud« forståsskibbrud af enhver årsag, herunder nødlanding på søen af eller fra et luft-fartøj.


102

Sådanne personer skal behandles humant og plejes af den af de stridendeparter, i hvis magt de befinder sig. De må ikke gøres til genstand for min-dre gunstig behandling som følge af køn, race, statsborgerforhold, religi-on, politisk anskuelse eller noget som helst andet lignende forhold. Et-hvert angreb på deres liv eller legeme er strengt forbudt. Det er isærdeleshed forbudt at myrde eller udrydde dem, eller at gøre dem til gen-stand for tortur eller for biologiske forsøg. De må ikke forsætligt ladesuden lægehjælp eller pleje, ej heller må der skabes betingelser, der udsæt-ter dem for smitte eller infektion. Kun tvingende lægelige grunde kan berettige en fortrinsstilling med hen-syn til behandlingens rækkefølge. Kvinder skal behandles med ethvert skyldigt hensyn til deres køn.

Artikel 13Nærværende konvention finder anvendelse på sårede, syge og skibbrudnepå søen, som tilhører følgende grupper: 1) medlemmer af en af de stridende parters væbnede styrker, såvel som


2) medlemmer af andre hjemmeværn og frivillige korps, herunder orga-niserede modstandsbevægelser, som tilhører en af de stridende parter,hvad enten de opererer på eller uden for deres eget territorium, og selvom dette territorium er besat, forudsat at disse hjemmeværn eller fri-villige korps, herunder organiserede modstandsbevægelser, opfylderfølgende betingelser: a) at de står under kommando af en person, der er ansvarlig for sine

undergivne, b) at de er i besiddelse af et fast kendetegn, der er synligt på afstand, c) at de bærer våbnene åbenlyst, d) at de udfører deres operationer i overensstemmelse med krigens



4) personer, der følger de væbnede styrker uden direkte at være medlem-mer af disse, såsom civile medlemmer af militære luftfartøjers besæt-ninger, krigskorrespondenter, leverandører, medlemmer af arbejdsen-heder eller af tjenestegrene, som er ansvarlige for de væbnede styrkers


103

velfærd, forudsat at de er autoriseret af de væbnede styrker, som de føl-ger;


6) indbyggere i et ikke-besat territorium, der, når fjenden nærmer sig, afegen drift griber til våben for at yde modstand mod invasionsstyrkerneuden at have haft tid til at gruppere sig i regulære militære enheder, for-udsat at de bærer våben åbenlyst og respekterer krigens love og sæd-vaner.

Artikel 14Ethvert krigsskib, der tilhører en krigsførende part, er berettiget til at for-dre sig udleveret sådanne sårede, syge eller skibbrudne, som er om bordpå militære hospitalsskibe eller hospitalsskibe tilhørende hjælpeorganisa-tioner eller privatpersoner, eller som er om bord på handelsskibe, lystbådeeller andre mindre fartøjer, uanset deres statsborgerforhold, under forud-sætning af, at de sårede og syge kan tåle flytning, og under forudsætningaf, at krigsskibet råder over tilstrækkelige indretninger til den nødvendigelægebehandling.

Artikel 15Såfremt sårede, syge eller skibbrudne personer tages om bord i et neutraltkrigsskib eller i et neutralt militært luftfartøj, skal det, hvor de folkeretligebestemmelser kræver det, sikres, at de ikke på ny kan tage del i krigsope-rationer.

Artikel 16Sårede, syge og skibbrudne, som tilhører en krigsførende magt, og somfalder i fjendens hænder, vil være at anse som krigsfanger, og de folkeret-lige bestemmelser vedrørende krigsfanger finder anvendelse på dem, jfr.artikel 12. Den part, der har taget dem til fange, er berettiget til efter etskøn over omstændighederne at bestemme, om den vil beholde dem ellersende dem til en havn i sit eget land, til neutral eller endog til fjendtlighavn. I sidstnævnte tilfælde må krigsfanger, der således er sendt tilbage tilderes hjemland, ikke gøre tjeneste i det tidsrum, i hvilket krigen varer.


104

Artikel 17Sårede, syge eller skibbrudne personer, som med de stedlige myndighe-ders tilladelse landsættes i neutral havn, skal, hvor de folkeretlige bestem-melser kræver det, og der ikke mellem den neutrale magt og de krigsfø-rende magter er truffet modstående aftale, bevogtes på en sådan måde afden neutrale magt, at de ikke på ny kan tage del i krigsoperationer. Omkostninger forbundet med hospitals- og interneringsophold skal bæresaf den magt, til hvilken de sårede, syge eller skibbrudne personer hører.

Artikel 18De stridende Parter er efter enhver kamp forpligtet til uden tøven at tagealle forholdsregler til at eftersøge og opsamle de skibbrudne, sårede og sy-ge, til at beskytte dem mod plyndring og dårlig behandling, til at sikredem tilstrækkelig pleje samt til at eftersøge de døde og forhindre, at disseudplyndres. Når som helst forholdene tillader det, skal de stridende Parter afsluttestedlige aftaler om såredes og syges evakuering ad søvejen fra et belejreteller omringet område og om passageret for sanitært og gejstligt personelog udstyr på vej til det nævnte område.

Artikel 19De stridende Parter er i hvert enkelt tilfælde forpligtet til snarest muligt atoptegne alle nærmere omstændigheder, der kan bidrage til at identificeresådanne skibbrudne, syge og døde tilhørende en fjendtlig part, som er fal-det i deres hænder. Disse optegnelser bør så vidt muligt indeholde oplys-ning om: a) den magt, under hvilken vedkommende personer hører; b) militært tjenestenummer; c) efternavn; d) fornavn(e); e) fødselsdato; f) enhver anden omstændighed, der fremgår af identitetskort eller -plade;g) dato og sted for tilfangetagelse eller død; h) sår, sygdom eller dødsårsag. De ovennævnte oplysninger skal snarest muligt tilstilles det i artikel 122i Genève-konventionen af 12.august 1949 om behandling af krigsfangeromhandlede oplysningskontor, som gennem beskyttelsesmagten og cen-


105

tralkontoret for krigsfanger skal videresende dem til den magt, under hvil-ken disse personer hører. De stridende Parter skal tilvejebringe og gennem nævnte kontor tilstillehinanden dødsattester eller behørigt bekræftede dødslister. De skal ligele-des indsamle og gennem det nævnte kontor tilstille hinanden den enehalvdel af dobbelte identitetsplader eller, hvis identitetspladen er enkel, dadenne, testamenter eller andre dokumenter, der er af betydning for de af-dødes pårørende, penge og i det hele alle genstande, der findes på de døde,og som har værdi i sig selv eller affektionsværdi. Sådanne genstande tilli-ge med uidentificerede genstande skal fremsendes i forseglede pakkerledsaget af erklæringer, indeholdende alle til identificering af de afdødeejermænd nødvendige oplysninger, såvel som af en fuldstændig fortegnel-se over pakkens indhold.

Artikel 20De stridende Parter er forpligtet til at sikre, at begravelsen til søs, som, forså vidt forholdene tillader det, skal ske individuelt, kun finder sted efter enomhyggelig undersøgelse - om muligt foretaget af en læge - af ligene medhenblik på at konstatere dødens indtræden, fastslå identiteten og muliggø-re afgivelsen af en redegørelse. Er der anvendt dobbelt identitetsplade,skal den ene halvdel af pladen forblive på liget. Såfremt døde personer udskibes, finder bestemmelserne i Genève-kon-ventionen af 12.august 1949 om forbedring af såredes og syges vilkår i devæbnede styrker i felten anvendelse.

Artikel 21De stridende Parter kan anmode førere af neutrale handelsskibe, lystfar-tøjer eller andre fartøjer om af humanitære grunde at tage syge, sårede ogskibbrudne om bord, om at pleje dem samt om at opsamle døde. Der skal ydes skibe af enhver art, som tager en sådan anmodning til følge,såvel som skibe, der på eget initiativ har opsamlet sårede, syge og skib-brudne personer, særlig beskyttelse og særlige lempelser under udøvelsenaf sådan hjælpevirksomhed. De må i intet tilfælde opbringes på grund af sådan transport, men kan dog,medmindre der er givet dem løfte om det modsatte, fortsat gøres til gen-stand for opbringelse som følge af ethvert neutralitetsbrud, som de måttehave begået.


106

KAPITEL III Hospitalsskibe

Artikel 22Militære hospitalsskibe, det vil sige skibe, der af magterne er bygget ellerudrustet særligt og udelukkende med henblik på at bistå, pleje eller trans-portere syge, sårede og skibbrudne, må under ingen omstændigheder an-gribes eller opbringes, men skal til enhver tid respekteres og beskyttes påbetingelse af, at deres navne og karakteristik er blevet meddelt de striden-de Parter 10 dage, før de pågældende skibe tages i anvendelse. En sådan meddelelse skal indeholde oplysning om følgende data: brutto-registertons, længden fra for- til agterstavn og antallet af master og skor-stene.

Artikel 23Kystetablissementer, der er berettiget til beskyttelse under Genève-kon-ventionen af 12.august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i devæbnede styrker i felten, må ikke bombarderes eller angribes fra søen.

Artikel 24Hospitalsskibe, der benyttes af nationale Røde Kors-selskaber, af officieltanerkendte hjælpeorganisationer eller af privatpersoner, nyder samme be-skyttelse som militære hospitalsskibe og kan ikke gøres til genstand foropbringelse, såfremt den stridende part, til hvilken de hører, officielt harautoriseret dem, og for så vidt de i artikel 22 indeholdte bestemmelser omanmeldelse er iagttaget. Sådanne skibe skal være forsynet med certifikater udstedt af de ansvarligemyndigheder, hvoraf det fremgår, at fartøjerne har været under deres kon-trol under udrustningen og ved afrejsen.

Artikel 25Hospitalsskibe, der benyttes af nationale Røde Kors-selskaber, officieltanerkendte hjælpeorganisationer eller privatpersoner tilhørende neutralelande nyder samme beskyttelse som militære hospitalsskibe og skal ikkekunne gøres til genstand for opbringelse, såfremt de efter forudgående til-ladelse fra deres egen regering og med vedkommende stridende Parts be-


107

myndigelse har stillet sig under en af de stridende parters ledelse, alt for såvidt de i artikel 22 indeholdte bestemmelser om anmeldelse er iagttaget.

Artikel 26Den i artiklerne 22, 24 og 25 omhandlede beskyttelse gælder hospitalsski-be af enhver tonnagestørrelse og disses redningsbåde, hvor som helst deopererer. For at sikre størst mulig bekvemmelighed og sikkerhed skal destridende Parter ikke desto mindre tilstræbe kun at anvende hospitalsskibepå over 2000 bruttoregistertons ved transport af syge, sårede og skibbrud-ne på lange rejser og på det åbne hav.

Artikel 27Mindre fartøjer, der af staten eller af officielt anerkendte redningsselska-ber anvendes til redningsforetagender ved kysten, skal ligeledes respekte-res og beskyttes under samme betingelser som de i artiklerne 22 og 24fastsatte, for så vidt hensynet til de militære operationer tillader dette. Samme regel skal i videst muligt omfang anvendes på faste kyst installa-tioner, der af disse fartøjer udelukkende benyttes i deres humanitære virk-somhed.

Artikel 28Såfremt der finder kamphandlinger sted om bord på et krigsskib, skal sy-gelukaferne så vidt muligt respekteres og skånes. Sygelukafer og deresudstyr forbliver undergivet krigens love. De må dog ikke unddrages deresformål, så længe de udkræves af hensyn til de sårede og syge. Ikke destomindre kan den militære chef, i hvis magt de er faldet, benytte rummenetil andre formål, såfremt det militært er tvingende nødvendigt, når han hardraget omsorg for, at de derværende sårede og syge modtager passendepleje.

Artikel 29Der skal meddeles ethvert hospitalsskib, der befinder sig i en havn, derfalder i fjendens hænder, tilladelse til at forlade havnen.

Artikel 30De i artiklerne 22, 24, 25 og 27 omhandlede fartøjer er forpligtet til at ydesårede, syge og skibbrudne hjælp og bistand uden hensyn til disses stats-borgerforhold.


108

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til ikke at anvende sådannefartøjer til noget militært formål. Sådanne fartøjer må ikke på nogen måde hæmme de kæmpende styrker ideres bevægelser. Under og efter en kamp handler de på egen risiko.

Artikel 31De stridende Parter har ret til at kontrollere og undersøge de i artiklerne22, 24, 25 og 27 nævnte fartøjer. De kan afslå tilbud om hjælp fra sådannefartøjer, beordre dem til at fjerne sig, lade dem følge en bestemt kurs, kon-trollere anvendelsen af deres radiotelegraf og andre meddelelsesmidler ogendog tilbageholde dem i et tidsrum af ikke over 7 døgn regnet fra tids-punktet for prajningen, såfremt omstændighedernes vægt kræver det. De er berettiget til midlertidigt om bord at anbringe en repræsentant, hviseneste opgave er at påse, at ordrer, der gives i medfør af de i første stykkeindeholdte bestemmelser, udføres. De stridende Parter skal så vidt muligt indføre de ordrer, de har givet ho-spitalsskibets kaptajn, i fartøjets logbog på et sprog, som kaptajnen for-står. De stridende Parter er berettiget til ensidigt eller i medfør af særlige over-enskomster om bord på deres skibe at anbringe neutrale iagttagere, somskal overvåge, at nærværende konventions bestemmelser nøje overhol-des.

Artikel 32De i artiklerne 22, 24, 25 og 27 omhandlede fartøjer kan, for så vidt angårderes ophold i neutral havn, ikke ligestilles med krigsskibe.

Artikel 33Handelsfartøjer, som er blevet omdannet til hospitalsskibe, må ikke an-vendes til noget andet formål i det tidsrum, i hvilket fjendtlighederne ved-varer.

Artikel 34Den beskyttelse, der tilkommer hospitalsskibe og sygelukafer, ophører ik-ke, medmindre de, når bortses fra deres humanitære opgaver, anvendes tiludøvelse af handlinger til skade for fjenden. Beskyttelsen bortfalder dog


109

først, såfremt en advarsel, der så vidt muligt skal fastsætte en rimelig tids-frist, ikke efterkommes. I særdeleshed må hospitalsskibe ikke være i besiddelse af eller anvendehemmelig kode til deres radiotelegraf eller til andre meddelelsesmidler.

Artikel 35 Følgende forhold skal ikke betragtes som givende ret til at berøve hospi-talsskibe eller fartøjers sygelukafer den beskyttelse, der tilkommer dem: 1) at skibenes eller sygelukafernes besætninger er bevæbnede for derved

at kunne opretholde orden samt forsvare sig selv og de syge og sårede; 2) at der om bord findes apparater, som udelukkende er bestemt til at lette

navigationen eller meddelelsestjenesten; 3) at der om bord på hospitalsskibe eller i sygelukafer opdages håndvå-

ben og ammunition, som er frataget sårede, syge eller skibbrudne, ogsom endnu ikke er overgivet til rette tjenestegren;

4) at den humanitære virksomhed, der finder sted på hospitalsskibe elleri fartøjers sygelukafer, eller som udøves af besætningerne, udstrækkestil pleje af sårede, syge eller skibbrudne civile;

5) at der udover de normalt fornødne mængder transporteres udstyr ogpersonel, som udelukkende er bestemt for sanitære formål.

KAPITEL IV Personel

Artikel 36Hospitalsskibes gejstlige, lægelige og sanitære personel samt deres besæt-ninger skal respekteres og beskyttes; de nævnte personer må ikke tages tilfange i det tidsrum, de er i hospitalsskibets tjeneste, hvad enten der er så-rede og syge om bord eller ej.

Artikel 37Medlemmer af det gejstlige, lægelige og sanitære personel, der har fået tilopgave at øve den lægelige eller åndelige forsorg for de i artiklerne 12 og13 omhandlede personer, skal, dersom de falder i fjendens hænder, re-spekteres og beskyttes. De kan fortsat udføre deres pligter, så længe detteer nødvendigt af hensyn til de såredes og syges pleje. De skal derefter sen-des tilbage, så snart den øverstkommanderende, under hvis myndighed de


110

befinder sig, anser det for muligt. Når de forlader skibet, er de berettiget tilat medføre deres personlige ejendele. Hvis det imidlertid af hensyn til krigsfangers lægelige eller åndelige for-nødenheder viser sig nødvendigt at tilbageholde en del af dette personel,skal der tages alle forholdsregler i det øjemed snarest at muliggøre perso-nellets udskibning. Efter udskibningen omfattes tilbageholdt personel af bestemmelserne iGenève-konventionen af 12.august 1949 til forbedring af såredes og sygesvilkår i de væbnede styrker i felten.

KAPITEL VSanitetstransporter

Artikel 38Skibe, som er fragtet til sanitetstransporter, er berettiget til at transportereudstyr, der udelukkende er bestemt til behandling af sårede og syge med-lemmer af væbnede styrker eller til forebyggelse af sygdom, forudsat atnærmere oplysninger vedrørende rejsen er blevet meddelt den fjendtligemagt og godkendt af denne. Fjenden bevarer retten til at borde transport-skibene, men ikke til at opbringe dem, ej heller til at beslaglægge det med-førte udstyr. I henhold til overenskomst mellem de stridende Parter kan neutrale iagt-tagere anbringes om bord på sådanne skibe for at kontrollere det medførteudstyr. Med dette formål for øje skal der gives dem fri adgang til udstyret.

Artikel 39Sanitetsluftfartøjer, det vil sige luftfartøjer, som udelukkende anvendes tilevakuering af sårede, syge og skibbrudne og til transport af sanitært per-sonel og udstyr, må ikke gøres til genstand for angreb, men skal respekte-res af de stridende parter, når flyvningen finder sted i højder, på tidspunk-ter og ad ruter, hvorom der er truffet særlig aftale mellem de interesseredestridende parter. Sådanne luftfartøjer skal på over-, under- og sidefladerne være tydeligtmærket med det i artikel 41 foreskrevne kendemærke såvel som med denationale farver. De skal være forsynet med alle andre mærker eller ken-detegn, hvorom der måtte være truffet aftale mellem de stridende Parterefter udbruddet af eller under fjendtlighederne.


111

Medmindre der er truffet anden aftale, er overflyvninger af fjendtligt elleraf fjenden besat territorium forbudt. Sanitetsluftfartøjer er forpligtet til at efterkomme ethvert påbud om lan-ding på landjorden eller på vandet. Har et luftfartøj foretaget en såledespåtvunget landing, har det efter en eventuel undersøgelse ret til at fortsæt-te flyvningen med de ombordværende. I tilfælde af ufrivillig landing på landjorden eller på vandet, på fjendtligteller af fjenden besat territorium, er de sårede, syge og skibbrudne såvelsom luftfartøjets besætning at anse som krigsfanger. Det sanitære perso-nel vil være at behandle i overensstemmelse med artiklerne 36 og 37.

Artikel 40Sanitetsluftfartøjer, der tilhører de stridende parter, har ret til at overflyveneutrale magters territorium og til om nødvendigt at foretage landing dereller til at benytte det til mellemlanding, jævnfør dog bestemmelserne iandet stykke. De skal give neutrale magter forudgående meddelelse omoverflyvning af det nævnte territorium og efterkomme ethvert påbud omlanding på landjorden eller på vandet. De er kun beskyttet mod angreb un-der flyvning ad ruter, i højder og på tidspunkter, hvorom der er truffet sær-lig aftale mellem de stridende Parter og den interesserede neutrale magt. De neutrale magter er imidlertid berettiget til at fastsætte betingelser ellerindskrænkninger vedrørende sanitetsluftfartøjers overflyvning af ellerlanding på deres territorium. Sådanne eventuelle betingelser eller ind-skrænkninger skal bringes til ensartet anvendelse overfor alle de stridendeparter. Medmindre anden aftale er truffet mellem de neutrale magter og de stri-dende parter, skal de sårede, syge eller skibbrudne, som med de stedligemyndigheders tilladelse landsættes på neutralt territorium fra sanitetsluft-fartøjer, tilbageholdes af den neutrale magt på en sådan måde, at de ikkepå ny kan deltage i krigsoperationer, såfremt de folkeretlige regler kræverdette. Den med deres hospitalsophold og internering forbundne udgiftskal bæres af den magt, til hvilken de hører.


112

KAPITEL VIKendemærket

Artikel 41Den kompetente militære myndighed skal påse, at et rødt kors på hvidbund forefindes på flag, armbind og på alt udstyr, der anvendes af sani-tetstjenesten. For så vidt angår lande, som allerede i stedet for et rødt kors som kende-mærke anvender den røde halvmåne eller den røde løve og sol på hvidbund, anerkender nærværende konvention dog ligeledes disse emblemer.

Artikel 42Det i artiklerne 36 og 37 omtalte personel skal på venstre arm bære et arm-bind, der kan tåle vand, som er forsynet med kendemærket, og som er ud-stedt og stemplet af den militære myndighed. Foruden den i artikel 19 omtalte identitetsplade skal sådant personel tilli-ge bære et særligt identitetskort, der er forsynet med kendemærket. Dettekort skal kunne tåle vand og være af en sådan størrelse, at det kan bæres ilommen. Det skal være affattet på det nationale sprog og mindst indeholdeindehaverens efternavn og fornavne, fødselsdato, grad og tjenestenum-mer, hvorhos det skal angive den egenskab, i hvilken han har ret til be-skyttelse under nærværende konvention. Kortet skal være forsynet med etfotografi af ejeren tillige med hans underskrift og/eller fingeraftryk. Detskal bære militærmyndighedens prægestempel. Identitetskortet skal i hvert land være ensartet for alle de væbnede styrkerog skal så vidt muligt være af lignende type i De Høje Kontraherende Par-ters væbnede styrker. De stridende Parter kan til deres vejledning anvendedet udkast, der som eksempel er vedføjet nærværende konvention. Vedfjendtlighedernes udbrud skal de meddele hinanden, hvilken model de an-vender. Identitetskort bør om muligt udfærdiges i mindst 2 eksemplarer,af hvilke det ene skal forblive i hjemlandet. I intet tilfælde må kendetegn, identitetskort eller retten til at bære armbindfratages det nævnte personel. Ved tab af kort eller kendetegn har personel-let ret til at erholde genpart af kortene og til at få kendetegnene erstattet.


113

Artikel 43De i artiklerne 22, 24, 25 og 27 omhandlede skibe skal være tydeligt af-mærket som nedenfor angivet: a) hele den udenbords overflade skal være hvid; b) på begge sider af skroget og på de horisontale flader skal et eller flere

mørkerøde kors i størst muligt format være påmalet og anbragt såle-des, at de i så høj grad som muligt er synlige fra søen og fra luften.

Alle hospitalsskibe skal tilkendegive sig ved at føre deres nationalflag, og,såfremt de tilhører en neutral stat, ydermere den af de stridende partersflag, under hvis ledelse de har stillet sig. Så højt på stormasten som muligtskal føres et hvidt flag med rødt kors. Hospitalsskibes redningsbåde, kystredningsbåde og alle mindre fartøjer,som benyttes af sanitetstjenesten, skal være hvidmalede med iøjnefalden-de mørkerøde kors og skal i det hele være afmærket som ovenfor om ho-spitalsskibe foreskrevet. Sådanne af de ovennævnte skibe og fartøjer, som om natten og ved nedsatsigtbarhed ønsker at sikre sig den beskyttelse, som de er berettiget til,skal, såfremt dette godkendes af den af de stridende parter, i hvis magt debefinder sig, træffe de nødvendige forholdsregler til at lade deres malingog kendemærker fremtræde tilstrækkelig tydeligt. Hospitalsskibe, som i overensstemmelse med artikel 31 midlertidigt tilba-geholdes af fjenden, er forpligtet til at stryge den af de stridende partersflag, i hvis tjeneste de befinder sig, eller under hvis ledelse de har stilletsig. Det kan tillades kystredningsbåde, der med besættelsesmagtens samtykkevedbliver at operere fra en besat base, at føre deres egne nationale farvertillige med et flag med rødt kors på hvid bund, når de befinder sig uden forbasen. Herom skal der på forhånd gives alle interesserede stridende Partermeddelelse. Alle de i nærværende artikel fastsatte bestemmelser vedrørende det rødekors finder ligeledes anvendelse på de andre i artikel 41 nævnte emble-mer. De stridende Parter skal til enhver tid bestræbe sig for at afslutte gensidigeoverenskomster med henblik på anvendelsen af de mest moderne metodertil lettelse af identificering af hospitalsskibe.


114

Artikel 44De i artikel 43 omhandlede kendemærker kan i krig som i fred kun benyt-tes til betegnelse eller beskyttelse af de deri nævnte skibe, medmindre an-det følger af en anden international konvention eller af en overenskomstmellem alle de interesserede stridende parter.

Artikel 45De Høje Kontraherende Parter er forpligtet til at træffe de nødvendige for-holdsregler til forebyggelse og bekæmpelse på ethvert tidspunkt af ethvertmisbrug af de i artikel 43 omhandlede kendemærker, såfremt deres lov-givning ikke allerede dækker disse forhold.

KAPITEL VIIKonventionens gennemførelse

Artikel 46Enhver af de stridende Parter skal gennem sine øverstkommanderendesikre, at det i de foregående artikler indeholdte nøje bringes til udførelseog at uforudsete tilfælde behandles i overensstemmelse med nærværendekonventions almindelige grundsætninger.

Artikel 47Repressalier rettet mod sårede, syge og skibbrudne personer eller modpersonel, fartøjer og udstyr, der er beskyttet af konventionen, forbydes.

Artikel 48De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i krig som i fred i videstmuligt omfang at udbrede kendskabet til nærværende konventions tekst ideres respektive lande og i særdeleshed til at optage studiet af den i deresmilitære og så vidt muligt i deres civile undervisningsprogram, således atkonventionens grundsætninger kan komme til hele befolkningens og isærdeleshed til de væbnede styrkers og det sanitære og gejstlige personelskundskab.

Artikel 49De Høje Kontraherende Parter skal gennem det schweiziske forbundsrådog under fjendtligheder gennem beskyttelsesmagterne tilstille hinandenden officielle oversættelse af nærværende konvention såvel som love og


115

bestemmelser, som de måtte gennemføre med henblik på konventionensanvendelse.

KAPITEL VIIIBekæmpelse af misbrug og overtrædelser

Artikel 50De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at gennemføre alle love,der er nødvendige til skabelsen af effektive straffesanktioner over for per-soner, som begår eller beordrer iværksættelsen af nogen af de i den føl-gende artikel beskrevne grove overtrædelser af nærværende konvention. Enhver af De Høje Kontraherende Parter har pligt til at eftersøge personer,der er beskyldt for at have begået eller for at have beordret iværksættelsenaf sådanne grove overtrædelser, og skal uden hensyn til sådanne personersstatsborgerforhold stille dem for sine egne domstole. Den kan også i over-ensstemmelse med reglerne i sin egen lovgivning beslutte at overgive så-danne personer til en anden interesseret kontraherende Part til retsforfølg-ning under forudsætning af, at denne anden Part har tilvejebragt ettilstrækkeligt bevismateriale. Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal tage de nødvendige for-holdsregler til bekæmpelse af alle handlinger, der uden at falde ind underde i den følgende artikel definerede grove overtrædelser strider mod nær-værende konventions bestemmelser. Under alle forhold skal de tiltalte drage fordel af betryggende garantiermed hensyn til domstolsbehandling og forsvar. Disse garantier må ikkevære mindre gunstige end de i Genève-konventionen af 12.august 1949om behandling af krigsfanger artikel 105 og følgende artikler fastsatte.

Artikel 51Ved grove overtrædelser, jævnfør artikel 50, forstås overtrædelser, derindbefatter en af følgende handlinger, såfremt denne begås overfor perso-ner eller ejendom, der beskyttes af konventionen: forsætligt drab, tortureller umenneskelig behandling, herunder biologiske forsøg, forsætlig på-førelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred,omfattende ødelæggelser og tilegnelse af ejendom, der ikke retfærdiggø-res af den militære nødvendighed, og som udføres på ulovlig og vilkårligmåde.


116


Artikel 53På begæring af en af de stridende Parter skal der iværksættes en undersø-gelse i en form, der fastsættes af de interesserede parter, vedrørende en-hver påstået krænkelse af konventionen. Hvis der ikke er opnået enighed om fremgangsmåden ved undersøgelsen,bør parterne træffe aftale om valg af en voldgiftsmand, som skal bestem-me, hvilken fremgangsmåde der skal følges. Når en krænkelse er fastslået, skal de stridende Parter bringe den til ophørog snarest muligt bekæmpe den.

AFSLUTTENDE BESTEMMELSERArtikel 54

Nærværende konvention er affattet på engelsk og fransk. De to tekster harsamme gyldighed. Det schweiziske forbundsråd skal drage omsorg for udarbejdelsen af offi-cielle oversættelser af konventionen til russisk og spansk.

Artikel 55Nærværende konvention, som bærer denne dags dato, står indtil den12.februar 1950 åben for undertegnelse af de magter, der har været repræ-senteret ved den konference, som åbnedes i Genève den 21. april 1949, så-vel som af magter, der ikke har været repræsenteret ved nævnte konferen-ce, men som har tiltrådt den 10. Haagkonvention af 18.oktober 1907 omanvendelse på søkrigen af grundsætningerne i Genève-konventionen af1906 eller Genève-konventionerne af 1864, 1906 eller 1929 om forbed-ring af såredes og syges vilkår ved hære i krig.

Artikel 56Nærværende konvention skal ratificeres snarest muligt, og ratifikations-dokumenterne skal deponeres i Bern.


117

Om deponeringen af hvert enkelt ratifikationsdokument skal der optagesen protokol, hvoraf en bekræftet kopi ved det schweiziske forbundsrådsforanstaltning skal tilstilles alle de magter, der har underskrevet konven-tionen, eller som har meddelt, at de tiltræder den.


Artikel 58I forholdet mellem De Høje Kontraherende Parter træder nærværendekonvention i stedet for den 10. Haagkonvention af 18. oktober 1907 omanvendelse på søkrigen af grundsætningerne i Genève-konventionen af1906.

Artikel 59Fra nærværende konventions ikrafttrædelsesdato at regne skal enhvermagt, der ikke allerede har underskrevet den, kunne tiltræde den.

Artikel 60Tiltrædelse skal skriftligt meddeles det schweiziske forbundsråd og gæl-der fra 6 måneder efter den dato, på hvilken meddelelsen modtages. Det schweiziske forbundsråd skal underrette alle de magter, som har un-derskrevet konventionen, eller om hvis tiltrædelse der er givet meddelel-se, om tiltrædelser.

Artikel 61Hvor en af de i artiklerne 2 og 3 omhandlede situationer foreligger, træderratifikationer, der er deponeret, og tiltrædelser, hvorom givet meddelelseaf de stridende Parter før eller efter fjendtlighedernes eller besættelsensbegyndelse, øjeblikkelig i kraft. Det schweiziske forbundsråd skal på hur-tigste måde give underretning om alle ratifikationsdokumenter eller til-trædelseserklæringer, der modtages fra en stridende part.


118

Artikel 62Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal frit kunne opsige nærværen-de konvention. Opsigelsen skal skriftligt meddeles det schweiziske forbundsråd, der skalvideresende meddelelsen til alle De Høje Kontraherende Parters regerin-ger. Opsigelsen træder i kraft et år efter, at meddelelse herom er afgivet til detschweiziske forbundsråd. En opsigelse, hvorom meddelelse er afgivet pået tidspunkt, da den opsigende magt var indblandet i en strid, træder imid-lertid først i kraft, når der er sluttet fred, og når virksomheden i forbindelsemed løsladelse og hjemsendelse af de i nærværende konvention beskytte-de personer er tilendebragt. Opsigelsen gælder kun for den opsigende magts vedkommende. Densvækker på ingen måde de forpligtelser, som de stridende Parter fortsatskal underkaste sig i kraft af de folkeretlige grundsætninger, således somdisse fremgår af de mellem civiliserede folk gældende sædvaner, af men-neskelighedens love og af den offentlige morals bydende krav.

Artikel 63Det schweiziske forbundsråd skal lade nærværende konvention indregi-strere i De Forenede Nationers sekretariat. Det schweiziske forbundsrådskal ligeledes underrette De Forenede Nationers sekretariat om alle mod-tagne ratifikationer, tiltrædelser og opsigelser vedrørende nærværendekonvention. Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der har deponeret deres respek-tive fuldmagter, underskrevet nærværende konvention. Udfærdiget i Genève den 12.august 1949 på engelsk og fransk. Originalenskal deponeres i det schweiziske forbundsarkiv. Det schweiziske for-bundsråd skal tilstille enhver af signaturstaterne og de stater, som har til-trådt konventionen, en bekræftet kopi af denne.


119

16. 1949 III. Genève-konvention

120

III. Genève-konvention af 12. august 1949 om behandling afkrigsfanger

De undertegnede, befuldmægtigede for de regeringer, der har været re-præsenteret ved den diplomatiske konference, som blev afholdt i Genèvefra 21. april til 12. august 1949 med det formål at revidere den i Genèveden 27.juli 1929 afsluttede konvention om behandling af krigsfanger, erblevet enige om følgende:

I DELAlmindelige bestemmelser

Artikel 1De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til under alle forhold selv atoverholde og at drage omsorg for overholdelsen af nærværende konven-tion.

Artikel 2Når bortses fra de bestemmelser, der skal være gældende i fredstid, findernærværende konvention anvendelse i alle tilfælde, hvor en krig er erklæ-ret, eller hvor der i øvrigt er opstået en væbnet konflikt mellem to eller fle-re af De Høje Kontraherende Parter, selvom en af disse ikke anerkender,at der består krigstilstand. Konventionen finder ligeledes anvendelse i alle tilfælde af hel eller delvisbesættelse af en af De Høje Kontraherende Parters territorium, selvom ensådan besættelse ikke møder væbnet modstand. Selvom en af de stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konventi-on, er signatarmagterne bundet af den i deres indbyrdes forhold. De erendvidere bundet af konventionen i forhold til den pågældende magt, hvisdenne anerkender konventionen og anvender dens bestemmelser.

Artikel 3Hvor der på en af De Høje Kontraherende Parters territorium opstår envæbnet konflikt, er enhver af de stridende parter, selvom konflikten ikkeer af international karakter, forpligtet til som mindstemål at bringe følgen-de bestemmelser til anvendelse: 1) Personer, der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, herunder sådanne

medlemmer af de væbnede styrker, som har nedlagt våbnene, og

1949 III. Genève-konvention 16.

121

sådanne personer, der er gjort ukampdygtige som følge af sygdom, sår,tilbageholdelse eller en hvilken som helst anden omstændighed, skalunder alle forhold behandles humant. De må ikke gøres til genstand formindre gunstig behandling som følge af race, farve, religion eller over-bevisning, køn, fødsel, formueomstændighed eller noget som helstandet lignende forhold. I dette øjemed er og forbliver følgende handlinger til enhver tid og påethvert sted forbudt i forhold til ovennævnte personer: a) vold mod liv og legeme, i særdeleshed mord under enhver form,

lemlæstelse, grusom behandling og tortur; b) udtagelse af gidsler; c) krænkelse af den personlige værdighed, i særdeleshed ydmygende

og nedværdigende behandling; d) domme, der ikke er afsagt af en behørigt konstitueret domstol,

som yder alle de judicielle garantier, der betragtes som uundvær-lige af civiliserede folk, og henrettelser, der foretages uden ensådan domstols forudgående afgørelse.

2) Sårede og syge skal opsamles og plejes. Uvildige humanitære organer såsom Den Internationale Røde Kors Komi-te er berettiget til at tilbyde de stridende Parter deres bistand. Herudover bør de stridende Parter tilstræbe indgåelse af særlige overens-komster indeholdende samtlige eller en del af nærværende konventionsøvrige bestemmelser. Anvendelsen af foranstående bestemmelser berører ikke de stridende par-ters retlige status.

Artikel 4A. Ved krigsfanger forstås i nærværende konvention personer, der tilhøreren af følgende grupper, når de er faldet i fjendens magt: 1) medlemmer af en af de stridende parters væbnede styrker, såvel som


2) medlemmer af andre hjemmeværn og frivillige korps, herunder orga-niserede modstandsbevægelser, som tilhører en af de stridende parter,hvad enten de opererer på eller uden for deres eget territorium, og selvom dette territorium er besat, forudsat at disse hjemmeværn eller fri-villige korps; herunder organiserede modstandsbevægelser, opfylderfølgende betingelser:


122

a) at de står under kommando af en person, der er ansvarlig for sineundergivne,

b) at de er i besiddelse af et fast kendetegn, der er synligt på afstand, c) at de bærer våbnene åbenlyst, d) at de udfører deres operationer i overensstemmelse med krigens



4) personer der følger de væbnede styrker uden direkte at være medlemmeraf disse såsom civile medlemmer af militære luftfartøjers besætninger,krigskorrespondenter, leverandører, medlemmer af arbejdsenhedereller af tjenestegrene, som er ansvarlige for de væbnede styrkers vel-færd, forudsat at de er autoriseret af de væbnede styrker, som de følger,og som med dette formål for øje skal forsyne dem med et identitetskortsvarende til vedføjede udkast;


6) indbyggere i et ikke-besat territorium, der, når fjenden nærmer sig, afegen drift griber til våben for at yde modstand mod invasionsstyrkerneuden at have haft tid til at gruppere sig i regulære militære enheder, for-udsat at de bærer våbnene åbenlyst og respekterer krigens love og sæd-vaner.

B. Følgende personer skal ligeledes behandles som krigsfanger undernærværende konvention: 1) personer, der tilhører eller har tilhørt det besatte lands væbnede styr-

ker, såfremt besættelsesmagten på grund af sådan troskabspligt anserdet for nødvendigt at internere dem, selv om den oprindelig har frigivetdem på et tidspunkt, da fjendtlighederne foregik udenfor det territo-rium, som den holder besat. Dette gælder i særdeleshed i tilfælde, hvorsådanne personer har gjort et mislykket forsøg på atter at slutte sig tilkæmpende, væbnede styrker, som de tilhører, og i tilfælde, hvor deundlader at efterkomme et påbud om at lade sig internere;

2) personer tilhørende en af de i nærværende artikel opregnede grupper,som neutrale eller ikke-krigsførende magter har modtaget på deres ter-ritorium, og som disse magter efter folkeretlige regler er forpligtet til at


123

internere, uden at foranstående er til hinder for, at disse magter kanvælge at yde dem en gunstigere behandling, og med undtagelse afartiklerne 8, 10, 15, 30, stykke 5, 58 til 67, 92 og 126 samt, hvor de stri-dende Parter har diplomatisk forbindelse med de pågældende neutralelande eller ikke-krigsførende magter, artiklerne vedrørende beskyttel-sesmagten. Hvor sådan diplomatisk forbindelse består, har den af destridende parter, under hvilken disse personer hører, ret til at udøve enbeskyttelsesmagts funktioner overfor dem i overensstemmelse mednærværende konvention, uden at dette er til hinder for udøvelsen af defunktioner, som disse Parter normalt udfører i overensstemmelse meddiplomatisk og konsulær sædvane og traktater.

C. Nærværende artikel berør på ingen måde sanitetspersonels og feltpræ-sters status som fastsat ved nærværende konventions artikel 33.

Artikel 5Nærværende konvention finder anvendelse på de i artikel 4 nævnte perso-ner i tidsrummet, fra de er faldet i fjendens magt, til de endeligt frigives oghjemsendes. Skulle der opstå tvivl om, hvorvidt personer, som har foretaget en krigs-handling og er faldet i fjendens hænder, tilhører en af de i artikel 4 opreg-nede grupper, omfattes sådanne personer af konventionens beskyttelse,indtil deres status er blevet afgjort af en kompetent domstol.

Artikel 6 Udover de overenskomster, der er udtrykkeligt hjemlede i artikel 10, 23,28, 33, 60, 65, 66, 67, 72, 73, 75, 109, 110, 118, 119, 122 og 132, kan DeHøje Kontraherende Parter afslutte andre særlige overenskomster vedrø-rende ethvert spørgsmål, om hvilket de finder det hensigtsmæssigt at træf-fe særlig aftale. Ingen særlig overenskomst må dog forringe de ved nær-værende konvention fastsatte forhold for krigsfanger eller indskrænke derettigheder, som konventionen tillægger dem. Krigsfanger skal i hele det tidsrum, i hvilket de omfattes af konventionen,nyde fordel af sådanne overenskomster, medmindre de nævnte eller sene-re overenskomster udtrykkeligt bestemmer det modsatte, eller gunstigereforanstaltninger iværksættes til fordel for dem af en af de stridende parter.


124

Artikel 7Krigsfanger kan i intet tilfælde helt eller delvist give afkald på de rettig-heder, der sikres dem ved nærværende konvention eller eventuelt ved dei foregående artikel omhandlede særlige overenskomster.

Artikel 8Nærværende konvention bringes til anvendelse i samarbejde med og un-der kontrol af de beskyttelsesmagter, hvis pligt det er at varetage de stri-dende parters interesser. I dette øjemed er beskyttelsesmagterne berettigettil, udover deres diplomatiske eller konsulære personel, at udnævne dele-gerede blandt deres egne eller andre neutrale landes statsborgere. Dissedelegerede skal godkendes af den magt, hos hvilken de skal udøve deresvirksomhed. De stridende Parter skal i størst muligt omfang lette beskyttelsesmagter-nes repræsentanter eller delegerede udførelsen af hvervet. Beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede må i intet tilfældegå ud over de grænser, der ved nærværende konvention er fastsat for deresvirksomhed. De skal i særdeleshed tage hensyn til de bydende nødvendigekrav på sikkerhed fra den stats side, i hvilken de udøver deres virksomhed.

Artikel 9Nærværende konventions bestemmelser skal ikke være til hinder for denhumanitære virksomhed, som Den Internationale Røde Kors Komite elleren hvilken som helst anden uvildig humanitær organisation med de på-gældende stridende parters samtykke måtte påtage sig til beskyttelse af ogbistand for krigsfanger.

Artikel 10De Høje Kontraherende Parter kan når som helst aftale at betro de pligter,der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne, til eninternational organisation, der frembyder de nødvendige garantier foruvildighed og handlekraft. Når krigsfanger, der beskyttes af nærværende konvention, af en hvilkensom helst grund ikke nyder fordel af eller ophører med at nyde fordel af enbeskyttelsesmagts eller en af de i første stykke omhandlede organisatio-ners virksomhed, skal tilbageholdelsesmagten anmode en neutral stat el-ler en sådan organisation om at påtage sig de opgaver, som i henhold til


125

nærværende konvention udføres af en beskyttelsesmagt, udpeget af destridende parter. Hvis beskyttelse ikke kan tilvejebringes på denne måde, er tilbageholdel-sesmagten forpligtet til at anmode en humanitær organisation såsom DenInternationale Røde Kors Komite om at overtage de humanitære opgaver,der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne, eller tilmed de begrænsninger, der følger af nærværende artikel, at modtage detilbud om bistand, der fremkommer fra en sådan organisation. Enhver neutral magt eller enhver organisation, der af den interesseredemagt anmodes om eller selv tilbyder at yde sin bistand med dette formålfor øje er forpligtet til at handle i bevidstheden om sit ansvar overfor denstridende part, som de personer, der beskyttes af nærværende konvention,tilhører, og skal tilvejebringe tilstrækkelige garantier for sin evne til at på-tage sig de omhandlede opgaver og til at udføre dem uvildigt. Foranstående bestemmelser kan ikke sættes ud af kraft ved særlig over-enskomst mellem magter, af hvilke den ene, selvom det kun er midlerti-digt, som følge af krigsbegivenheder ikke er i besiddelse af fuld handle-frihed i forhold til den anden magt eller dens allierede, i særdeleshed i til-fælde af en besættelse af hele den førstnævnte stats territorium eller envæsentlig del af dette. Ordet beskyttelsesmagt indbefatter i nærværende konvention de organisa-tioner, der ifølge nærværende artikel kan træde i stedet for beskyttelses-magten.

Artikel 11I tilfælde, hvor beskyttelsesmagterne i de beskyttede personers interesseanser det for tilrådeligt, og i særdeleshed i tilfælde af uenighed mellem destridende Parter angående anvendelsen eller fortolkningen af nærværendekonventions bestemmelser, skal beskyttelsesmagterne tilbyde deres bi-stand med henblik på uoverensstemmelsernes bilæggelse. I dette øjemed kan enhver af beskyttelsesmagterne enten på opfordring afen af de stridende Parter eller af egen drift foreslå parterne et møde, even-tuelt på et hensigtsmæssigt valgt neutralt territorium, mellem deres repræ-sentanter og i særdeleshed mellem de myndigheder, der er ansvarlige forkrigsfanger. De stridende Parter er forpligtet til at rette sig efter de forslag,som stilles dem med dette formål for øje. Beskyttelsesmagterne kan omfornødent til de stridende parters godkendelse forelægge forslag om, at en


126

person, der tilhører en neutral magt eller er udpeget af Den InternationaleRøde Kors Komite, skal indbydes til at deltage i et sådant møde.

II DELAlmindelige bestemmelser om beskyttelse af krigsfanger

Artikel 12Krigsfanger er i den fjendtlige stats og ikke i de enkeltpersoners eller mi-litære enheders magt, der har taget dem til fange. Uanset enkeltpersonersmulige ansvar er tilbageholdelsesmagten ansvarlig for den behandling,der ydes dem. Krigsfanger må af tilbageholdelsesmagten kun overføres til en magt, somhar tiltrådt nærværende konvention, og om hvis vilje og evne til at bringekonventionens bestemmelser i anvendelse tilbageholdelsesmagten harforvisset sig. Når krigsfanger overføres under sådanne omstændigheder,påhviler ansvaret for konventionens overholdelse den magt, der modtagerdem, medens de er i dens varetægt. Skulle sidstnævnte magt i nogen vigtig henseende undlade at overholdekonventionens bestemmelser, skal den magt, der har overført krigsfanger-ne, efter at have modtaget meddelelse herom af beskyttelsesmagten, des-uagtet tage effektive forholdsregler med henblik på at bringe sagen i ordeneller anmode om tilbageførelse af krigsfangerne. Sådanne anmodningerskal efterkommes.

Artikel 13Krigsfanger skal til enhver tid behandles humant. Enhver uretmæssighandling eller undladelse fra tilbageholdelsesmagtens side, der medfører,at en krigsfange i dens varetægt afgår ved døden, eller at vedkommendeshelbred udsættes for alvorlig fare, forbydes og vil blive betragtet som etgroft brud på nærværende konvention. I særdeleshed må ingen krigsfangeunderkastes legemlig lemlæstelse eller medicinske eller videnskabeligeforsøg af en hvilken som helst art, der ikke er forsvarligt begrundet i læge-, tandlæge- eller hospitalsbehandling af den pågældende fange og udføresi hans interesse.


127

Ligeledes skal krigsfanger til enhver tid beskyttes, navnlig mod volds-handlinger, skræmmeforanstaltninger, fornærmelser og offentlighedensnyfigenhed. Repressalier mod krigsfanger forbydes.

Artikel 14Krigsfanger har under alle forhold krav på, at deres person og ære respek-teres. Kvinder skal behandles med skyldigt hensyn til deres køn og skal i alle til-fælde nyde fordel af en behandling, der er lige så gunstig som den, derydes mænd. Krigsfanger bevarer ubeskåret den rets- og handleevne, som de besad pådet tidspunkt, da de blev taget til fange. Tilbageholdelsesmagten må ikkeindskrænke udøvelsen, være sig indenfor eller udenfor dens eget territori-um, af de af sådan evne flydende rettigheder, undtagen i det omfang, hvoridisse personers egenskab af krigsfanger kræver det.

Artikel 15Den magt, der tilbageholder krigsfanger, er forpligtet til vederlagsfrit atdrage omsorg for deres underhold og for den lægebehandling, som dereshelbredstilstand nødvendiggør.

Artikel 16Med forbehold af nærværende konventions bestemmelser angående gradog køn samt af enhver fortrinsbehandling, der ydes krigsfanger på grundaf helbredstilstand, alder eller faglige kvalifikationer, skal alle sådannefanger behandles ensartet af tilbageholdelsesmagten. De må ikke gøres tilgenstand for mindre gunstig behandling som følge af race, nationalitet, re-ligiøs overbevisning eller politisk anskuelse eller noget som helst andetlignende forhold.


128

III DELFangenskabet

AFSNIT IFangenskabets begyndelse

Artikel 17Enhver krigsfange er på forespørgsel alene forpligtet til at opgive efter-navn, fornavne og grad, fødselsdato samt militært tjenestenummer eller imangel heraf tilsvarende oplysninger. Hvis han forsætligt overtræder denne regel, udsætter han sig for en ind-skrænkning af de forrettigheder, der tilstås fanger af hans grad eller status.Enhver af de stridende Parter er forpligtet til at udstyre alle under den hø-rende personer, der i givet fald kan blive krigsfanger, med et identitets-kort, der udviser indehaverens efternavn, fornavne, grad, militære tjene-stenummer eller tilsvarende omstændigheder samt fødselsdato. På identi-tetskortet kan yderligere anføres indehaverens underskrift og/ellerfingeraftryk tillige med alle andre oplysninger, som vedkommende stri-dende Part måtte ønske at tilføje vedrørende personer tilhørende densvæbnede styrker. Så vidt muligt skal kortet måle 6,5 X 10 cm og udstedesi 2 eksemplarer. Identitetskortet skal på forlangende forevises af krigsfan-gen, men må i intet tilfælde fratages ham. Der må aldrig anvendes legemlig eller åndelig tortur eller nogen som helstanden form for tvang overfor krigsfanger, ligegyldigt hvilke oplysningerman derved tilsigter at opnå. Krigsfanger, der nægter at udtale sig, måikke trues, fornærmes eller udsættes for nogen som helst form for ubeha-gelig eller ufordelagtig behandling. Krigsfanger, der på grund af deres legemlige eller mentale tilstand er udeaf stand til at redegøre for deres identitet, skal overgives til sanitetstjene-sten. Alle til rådighed stående midler skal tages i anvendelse til konstate-ring af sådanne fangers identitet, jævnfør dog bestemmelserne i foregåen-de stykke. Afhøring af krigsfanger skal finde sted på et sprog, som de forstår.


129

Artikel 18Alle ejendele og genstande beregnet til krigsfangernes eget brug med und-tagelse af våben, heste, militær udrustning og militære dokumenter skalforblive i fangernes besiddelse; det samme gælder deres stålhjelme, gas-masker og lignende genstande beregnet til personlig beskyttelse. Ejendeleog genstande, der anvendes til beklædning eller bespisning af krigsfanger,skal ligeledes forblive i disses besiddelse, selv om sådanne ejendele oggenstande hører til deres regulære militære udrustning. På intet tidspunkt må krigsfanger være uden identitetspapirer. Tilbagehol-delsesmagten skal stille sådanne papirer til rådighed for krigsfanger, somingen har. Kendetegn på grad og nationalitet, dekorationer og genstande, som over-vejende har personlig eller affektionsværdi, må ikke fratages krigsfanger. Pengebeløb, som krigsfanger har på sig, må kun fratages dem efter ordreaf en officer og efter indførelse af beløbets størrelse og nærmere oplys-ning om ejeren i en særlig protokol og udlevering af en specificeret kvit-tering, indeholdende læselige oplysninger om den kvitterendes navn, gradog enhed. Beløb i tilbageholdelsesmagtens møntsort, og beløb, der på fan-gens begæring veksles til sådan møntsort, skal godskrives fangens kontosom fastsat i artikel 64. Tilbageholdelsesmagten må kun fratage krigsfanger værdigenstande afsikkerhedsgrunde; når sådanne genstande inddrages, finder den for be-slaglagte pengebeløb gældende fremgangsmåde anvendelse. Sådanne genstande samt inddragne beløb i enhver anden møntsort end til-bageholdelsesmagtens tages, dersom ejerne ikke har anmodet om konver-tering af beløbene, i forvaring af tilbageholdelsesmagten og tilbageleve-res i deres oprindelige form krigsfangerne ved fangenskabets afslutning.

Artikel 19Krigsfanger skal, så snart som muligt efter deres tilfangetagelse, evakue-res til lejre i områder, der ligger så langt fra kampzonen, at fangerne erudenfor fare. Kun krigsfanger, der på grund af sår eller sygdom ville udsætte sig forstørre fare ved at evakueres end ved at forblive på stedet, må midlertidigttilbageholdes i et farligt område.


130

Krigsfanger må ikke unødigt udsættes for fare, medens de afventer eva-kuering fra en kampzone.

Artikel 20Evakuering af krigsfanger skal altid gennemføres humant og under for-hold, der svarer til dem, under hvilke tilbageholdelsesmagtens styrkerskifter kvarter. Tilbageholdelsesmagten skal forsyne krigsfanger, der er under evakue-ring, med tilstrækkelige mængder føde og drikkevand samt med fornødenbeklædning og lægehjælp. Tilbageholdelsesmagten skal træffe alle hen-sigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at garantere krigsfangernessikkerhed under evakuering og skal snarest muligt oprette en fortegnelseover evakuerede fanger. Såfremt krigsfanger under evakuering skal passere gennemgangslejre,skal deres ophold i sådanne lejre være så kortvarigt som muligt.

AFSNIT IIInternering af krigsfanger

KAPITEL IAlmindelige bemærkninger

Artikel 21Tilbageholdelsesmagten er berettiget til at underkaste krigsfanger interne-ring; den er berettiget til at bestemme, at de kun må fjerne sig i en vis af-stand fra den lejr, hvor de er interneret, samt, såfremt lejren er indhegnet,til at pålægge dem ikke at forlade det indhegnede område. Med forbeholdaf nærværende konventions bestemmelser indgående straffe- og discipli-nærsanktioner kan krigsfangerne ikke underkastes indespærring, med-mindre dette er nødvendigt til sikring af deres helbred, og da kun så længede omstændigheder, der nødvendiggør sådan indespærring, fortsat består. Krigsfanger kan helt eller delvis frigives på æresord eller mod afgivelse afet løfte, for så vidt dette er tilladt efter den magts lovgivning, under hvil-ken de henhører. Sådanne forholdsregler skal navnlig tages i tilfælde, hvorde kan bidrage til en forbedring af fangernes helbredstilstand. Ingen krigs-fange er forpligtet til at lade sig frigive på æresord eller mod afgivelse afet løfte.


131

Ved fjendtlighedernes udbrud skal enhver af de stridende Parter underret-te den fjendtlige Part om de love og anordninger, der tillader eller forby-der dens statsborgere at lade sig frigive på æresord eller mod afgivelse afet løfte. Krigsfanger, der er sat på fri fod mod afgivelse af æresord ellerløfte i overensstemmelse med de således meddelte love og anordninger, ersåvel overfor den magt, under hvilken de hører, som overfor den magt, derhar taget dem til fange, æresforpligtet til samvittighedsfuldt at opfylde deforpligtelser, de har påtaget sig. I sådanne tilfælde er den magt, under hvil-ken de hører, forpligtet til hverken at kræve eller modtage nogen tjenestefra dem, som er uforenelig med det givne æresord eller løfte.

Artikel 22Krigsfanger kan kun interneres i rum, der er beliggende på landjorden ogsom opfylder alle hygiejniske og sundhedsmæssige krav. Med undtagelseaf særlige tilfælde, hvor dette er forsvarligt begrundet i fangernes egen in-teresse, kan de ikke interneres i straffeanstalter. Krigsfanger, der er interneret i usunde områder eller på steder, hvor kli-maet er skadeligt for dem, skal snarest muligt overføres til et gunstigereklima. Tilbageholdelsesmagten skal samle krigsfanger i lejre eller afdelinger aflejre efter nationalitet, sprog og kulturel baggrund, idet disse fanger kunefter eget samtykke må adskilles fra krigsfanger tilhørende de væbnedestyrker, i hvilke de gjorde tjeneste på det tidspunkt, da de blev taget til fan-ge.

Artikel 23Ingen krigsfange kan på noget tidspunkt sendes til eller tilbageholdes iområder, hvor han risikerer at blive udsat for kampzonens ild, lige så lidtsom hans nærværelse må anvendes til at unddrage bestemte punkter ellerområder fra krigsoperationer. Der skal stå beskyttelsesrum beregnet på luftbombardement og andenkrigsfare til rådighed for krigsfanger i samme omfang som for den stedli-ge civilbefolkning. Med undtagelse af personer, der deltager i beskyttel-sen af deres kvarterer mod fornævnte farer, har fangerne under en alarmlov til snarest muligt at begive sig til beskyttelsesrummene. Enhver andenbeskyttelsesforanstaltning, der træffes til fordel for befolkningen, skalogså komme dem til gode.


132

Tilbageholdelsesmagterne skal ved beskyttelsesmagternes mellemkomstmeddele de interesserede magter alle nyttige oplysninger om krigsfange-lejrenes geografiske beliggenhed. Når som helst militære hensyn tillader det, skal krigsfangelejre om dagenvære afmærket med bogstaverne PW eller PG, anbragt således, at de tyde-lig kan ses fra luften. De interesserede magter kan dog træffe aftale om en-hver anden form for afmærkning. Kun krigsfangelejre må afmærkes somsådanne.

Artikel 24Gennemgangs- eller kæmningslejre af varig karakter skal udstyres på lig-nende måde som de i nærværende afsnit beskrevne lejre, og de deri an-bragte fanger skal have samme behandling som fanger i andre lejre.

KAPITEL IIKrigsfangers logi, kost og beklædning

Artikel 25Krigsfanger skal indkvarteres under forhold, der er lige så gunstige somvilkårene for afdelinger af tilbageholdelsesmagtens styrker, der har kvar-ter i samme område. I så henseende skal der tages hensyn til fangernes sæ-der og skikke og forholdene må i intet tilfælde være skadelige for dereshelbred. Foranstående bestemmelser finder i særdeleshed anvendelse på krigsfan-gers soverum såvel med hensyn til samlet gulvflade og mindste rumligudstrækning som med hensyn til de almindelige installationer, sengetøj ogtæpper. De lokaler, der tilvejebringes til brug for krigsfanger enkeltvis eller sam-let, skal på fyldestgørende måde være beskyttet mod fugt og skal være til-strækkeligt opvarmet og oplyst, i særdeleshed i tidsrummet mellem mør-kets frembrud og lysenes slukning. Der skal træffes sikkerhedsforanstalt-ninger mod brandfare. I enhver lejr, hvori der er anbragt både kvindelige og mandlige krigsfan-ger, skal der stilles særskilte soverum til rådighed for kvinderne.


133

Artikel 26De til grund liggende daglige levnedsmiddelrationer skal med hensyn tilstørrelse, kvalitet og sammensætning være tilstrækkelige til at opretholdeen forsvarlig sundhedstilstand blandt krigsfangerne og til at forhindrevægttab eller opståen af mangelsygdomme. Det skal endvidere tages i be-tragtning, hvilken kost der er sædvanlig for fangerne. Tilbageholdelsesmagten skal forsyne krigsfanger, der udfører arbejde,med de ekstrarationer, der er påkrævet ved det arbejde, hvormed de be-skæftiges. Der skal leveres krigsfanger drikkevand i tilstrækkelig mængde. Tobaks-rygning er tilladt. Krigsfanger skal så vidt muligt deltage i tilberedelsen af deres måltider;de kan i dette øjemed beskæftiges i køkkenerne. Endvidere skal de havemulighed for selv at tilberede sådanne yderligere levnedsmidler, som deer i besiddelse af. Passende lokaler skal stilles til rådighed til spisesale og messer. Kollektive disciplinære foranstaltninger, der berører kosten, forbydes.

Artikel 27Beklædning, undertøj og fodtøj skal i tilstrækkelige mængder levereskrigsfangerne af tilbageholdelsesmagten, som herved skal tage hensyn tilklimaet i den egn, hvor fangerne tilbageholdes. Fjendtlige, væbnede styr-kers erobrede uniformer skal, såfremt de egner sig til klimaet, anvendes tilbeklædning af krigsfanger. Sædvanlig fornyelse og istandsættelse af ovennævnte genstande sikres aftilbageholdelsesmagten. Ydermere skal krigsfanger, der udfører arbejde,forsynes med passende beklædning, hvor arbejdets art kræver det.

Artikel 28Der skal i alle lejre indrettes kantiner, hvor krigsfangerne kan skaffe siglevnedsmidler, sæbe, tobak og almindelige varer til daglig brug. Prisernemå aldrig overstige de stedlige markedspriser. Overskud hidrørende fra lejrkantiner skal anvendes til fordel for fangerne;der skal i dette øjemed oprettes et særligt fond. Fangerepræsentanten harret til at deltage i bestyrelsen af kantinen og fondet.


134

Når en lejr nedlægges, skal det særlige fonds beholdning overgives en in-ternational velfærdsorganisation, som skal anvende den til fordel forkrigsfanger af samme nationalitet som de, der har bidraget til fondet. I til-fælde af almindelig hjemsendelse beholder tilbageholdelsesmagten detnævnte overskud, med mindre der foreligger modstående aftale mellemde interesserede magter.

KAPITEL IIIHygiejne og lægebehandling

Artikel 29Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at træffe alle fornødne sanitæreforanstaltninger til sikring af renlighed og sundhed i lejrene og til forhin-dring af epidemier. Krigsfanger skal dag og nat kunne benytte sig af sanitære indretninger,som opfylder hygiejnens krav, og som til stadighed holdes rene. I alle lej-re, i hvilke der er anbragt kvindelige krigsfanger, skal der stilles særskilteindretninger til rådighed for disse. Bortset fra de bade, herunder brusebade, hvormed lejrene skal være ud-styrede, skal krigsfangerne fremdeles forsynes med tilstrækkelige mæng-der vand og sæbe til personligt toilette og til vask af eget tøj; der skal til-stås dem de fornødne installationer og hjælpemidler og den fornødne tidmed henblik herpå.

Artikel 30Der skal i enhver lejr forefindes en passende udstyret sygeafdeling, hvorkrigsfangerne kan erholde fornøden behandling og passende diæt. Lukke-de afdelinger skal om fornødent forbeholdes patienter, der lider af smit-somme sygdomme og mentale forstyrrelser. Krigsfanger, der lider af alvorlige sygdomme, eller hvis tilstand nødven-diggør særlig kur, kirurgiske indgreb eller hospitalsbehandling, skal haveadgang til optagelse i enhver militær eller civil sanitær enhed, hvor sådanbehandling står til rådighed, selv om det er tanken at hjemsende dem i nærfremtid. Der skal ydes særlige lempelser med henblik på behandling af in-valider i særdeleshed blinde, og med henblik på oplæring af disse forindenderes hjemsendelse.


135

Behandling af krigsfanger skal fortrinsvis udøves af læger, der henhørerunder samme magt som fangerne og om muligt er af samme nationalitetsom disse. Krigsfanger må ikke hindres i at fremstille sig for lægemyndighederne tilundersøgelse. Tilbageholdelsesmyndighederne skal på begæring udstedeen officiel attest til enhver fange, som har været underkastet behandling,med angivelse af den pågældendes sygdom eller tilskadekomst samt va-righeden og arten af den modtagne behandling. Genpart af denne attestskal fremsendes til Centralkontoret for Krigsfanger. Omkostninger i forbindelse med behandling, heri indbefattet alle udgiftertil indkøb af genstande, som er nødvendige til opretholdelse af en forsvar-lig helbredstilstand blandt krigsfanger, særlig proteser, herunder kunstigetænder, samt briller, skal afholdes af tilbageholdelsesmagten.

Artikel 31Lægetilsyn med krigsfanger skal finde sted mindst een gang om måneden.Det skal omfatte kontrol med og optegnelse af hver enkelt krigsfangesvægt. Formålet hermed skal i særdeleshed være at overvåge den alminde-lige sundhedstilstand, forplejning og renlighed blandt fangerne samt atkonstatere forekommende smitsomme sygdomme, navnlig tuberkulose,malaria og kønssygdomme. I dette øjemed skal de mest effektive metodertages i anvendelse, for eksempel periodiske masse-røntgenundersøgelsermed henblik på tidlig konstatering af tuberkulose.

Artikel 32Tilbageholdelsesmagten kan pålægge krigsfanger, der, om end ikke til-knyttet deres væbnede styrkers sanitetstjeneste, er læger, tandlæger, syge-plejersker eller sygepassere, at udøve deres sanitære funktioner til fordelfor krigsfanger, der henhører under samme magt som de selv. I så tilfældeer de fortsat krigsfanger, men modtager samme behandling som tilsvaren-de tilbageholdt sanitetspersonel. De er, uanset bestemmelserne i artikel 49fritaget for alt andet arbejde.


136

KAPITEL IVSanitetspersonel og feltpræster, der tilbageholdes

til bistand for krigsfanger

Artikel 33Medlemmer af sanitetspersonel og feltpræster er i det tidsrum, i hvilket detilbageholdes til bistand for krigsfanger, ikke selv at anse som krigsfanger.De nyder dog som mindstemål godt af de fordele og den beskyttelse, derfølger af nærværende konvention, og der skal ligeledes tilstås dem allefornødne lempelser med henblik på at muliggøre lægebehandling af ogsjælesorg blandt krigsfanger. Indenfor rammen af tilbageholdelsesmagtens militære love og anordnin-ger og under ledelse af denne stats kompetente tjenestegrene skal de fort-sat i overensstemmelse med deres faglige etik udøve deres sanitære og re-ligiøse funktioner til fordel for krigsfanger, fortrinsvis fanger fra de væb-nede styrker, til hvilke de selv hører. De nyder fordel af følgendelempelser ved udøvelsen af deres sanitære eller religiøse funktioner: a) Der skal meddeles dem tilladelse til periodisk at besøge krigsfanger,

som befinder sig i arbejdsenheder eller hospitaler udenfor lejren. Idette øjemed skal tilbageholdelsesmagten stille de fornødne transport-midler til rådighed.

b) Den højeste sanitetsofficer i enhver lejr har overfor lejrens militæremyndigheder ansvaret for alt vedrørende tilbageholdt sanitetsperso-nels virksomhed. De stridende Parter skal derfor ved fjendtlighedernesudbrud træffe aftale om ligestilling i grad mellem medlemmer af deressanitetspersonel, herunder personel tilhørende de organisationer, dernævnes i artikel 26 i Genève-konventionen af 12.august 1949 til for-bedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten. Denhøjeste sanitetsofficer samt feltpræster har ret til at forhandle direktemed lejrens kompetente myndigheder om alle spørgsmål vedrørendederes opgaver. De nævnte myndigheder skal yde dem alle fornødnelempelser med hensyn til brevveksling vedrørende disse spørgsmål.

c) Skønt undergivet den indre disciplin i den lejr, i hvilken de tilbagehol-des, må medlemmer af sådant personel ikke tvinges til at udførearbejde, som ikke angår deres sanitære eller religiøse opgaver.


137

Under fjendtligheder skal de stridende Parter træffe aftale om eventuel af-løsning af tilbageholdt personel og fastsætte den fremgangsmåde, der skalfølges. Ingen af foranstående bestemmelser fritager tilbageholdelsesmagten forde den fra et sanitært eller religiøst synspunkt påhvilende forpligtelsermed hensyn til krigsfanger.

KAPITEL VReligiøs, intellektuel og legemlig beskæftigelse

Artikel 34Krigsfanger er berettiget til i fuld frihed at udøve deres religion, herundertil at deltage i gudstjeneste i overensstemmelse med deres tro, på betingel-se af, at de overholder de af de militære myndigheder fastsatte rutinemæs-sige disciplinærbestemmelser. Passende lokaler skal stilles til rådighed til afholdelse af gudstjenester.

Artikel 35Der skal gives feltpræster, der falder i den fjendtlige magts hænder, ogsom forbliver her eller tilbageholdes til bistand for krigsfanger, tilladelsetil at yde sådan bistand samt til frit at øve deres gerning blandt krigsfangeraf samme trosbekendelse, alt i overensstemmelse med deres religiøseoverbevisning. De skal fordeles mellem de forskellige lejre og arbejdsen-heder, hvor der findes krigsfanger, der tilhører samme styrker, taler sam-me sprog eller udøver samme religion. Der skal tilstås dem de fornødnelempelser, herunder de i artikel 33 omhandlede transportmidler, til lettelseaf besøg hos krigsfanger udenfor lejren. De skal bortset fra censur fritkunne brevveksle med de kirkelige myndigheder i tilbageholdelseslandetog med de internationale religiøse organisationer om anliggender i forbin-delse med deres religiøse opgaver. Breve og brevkort, som de afsendermed dette formål for øje, lægges til det i artikel 71 hjemlede antal.

Artikel 36Der skal gives krigsfanger, der er præster, men som ikke har forrettet tje-neste som feltpræster ved deres egne styrker, tilladelse til uanset derestrosbekendelse frit at yde medlemmer af deres trossamfund gejstlig bi-stand. Der skal derfor tilstås dem samme behandling som tilbageholdtefeltpræster. De er ikke forpligtet til at udføre andet arbejde.


138

Artikel 37Når krigsfanger ikke erholder bistand af en tilbageholdt feltpræst eller afen krigsfange, der er præst indenfor samme trossamfund, skal der på be-gæring af de interesserede fanger til at beklæde dette embede udnævnesen præst af fangernes eller en lignende trosbekendelse eller i mangel herafen egnet lægmand, såfremt dette er muligt efter vedkommende trossam-funds lære. Denne udnævnelse, der skal godkendes af tilbageholdelses-magten, skal finde sted i forståelse med vedkommende fangers trossam-fund samt, hvor det er nødvendigt, efter indhentet godkendelse fra destedlige religiøse myndigheder indenfor samme trosbekendelse. Den så-ledes udnævnte person skal overholde alle bestemmelser, der af tilbage-holdelsesmagten fastsættes i disciplinens og den militære sikkerheds inte-resse.

Artikel 38Under hensyntagen til den enkelte fanges personlige ønsker skal tilbage-holdelsesmagten opmuntre krigsfangernes beskæftigelse med åndelige oguddannelsesmæssige interesser, fritidssyssel, sport og spil og træffe defornødne foranstaltninger til sikring af sådan beskæftigelse ved at stillepassende lokaler og fornødent udstyr til fangernes rådighed. Fanger skal have lejlighed til at deltage i legemsøvelser, herunder sport ogspil, samt til at opholde sig udendørs. I dette øjemed skal der i alle lejrestilles åbne pladser til rådighed i tilstrækkeligt omfang.

KAPITEL VIDisciplin

Artikel 39Enhver krigsfangelejr skal ledes af en ansvarlig officer tilhørende tilbage-holdelsesmagtens regulære væbnede styrker. Denne officer skal være i be-siddelse af et eksemplar af nærværende konvention; han skal drage om-sorg for, at dens bestemmelser er lejrstaben og bevogtningsmandskabetbekendt, og er under sin regerings ledelse ansvarlig for dens overholdelse. Andre krigsfanger end officerer har hilsepligt overfor alle tilbageholdel-sesmagtens officerer og skal vise disse de ydre tegn på respekt, der hjem-les ved de i deres egne styrker gældende bestemmelser.


139

Krigsfanger, der er officerer, har kun hilsepligt overfor officerer af højeregrad i tilbageholdelseslandet; de har dog hilsepligt overfor lejrkomman-danten uanset dennes grad.

Artikel 40Det er tilladt at bære kendetegn på grad og nationalitet såvel som dekora-tioner

Artikel 41I enhver lejr skal ordlyden af nærværende konvention og de sig dertil slut-tende tillæg samt indholdet af enhver i medfør af artikel 6 indgået særligoverenskomst på fangernes eget sprog være opslået på steder, hvor allekan læse dem. Eksemplarer skal på begæring udleveres fanger, der er af-skåret fra at gøre sig bekendt med det opslåede eksemplar. Forskrifter, påbud, meddelelser og bekendtgørelser af enhver art angåen-de krigsfangernes forhold skal bringes til disses kundskab på et sprog,som de forstår. Sådanne forskrifter, påbud og bekendtgørelser skal opslåspå den ovenfor beskrevne måde og genparter overgives fangerepræsen-tanten. Enhver ordre og ethvert påbud rettet til krigsfangerne enkeltvisskal ligeledes afgives på et sprog, som de forstår.

Artikel 42Anvendelse af våben mod krigsfanger, navnlig sådanne, der er i begrebmed at flygte eller forsøger at flygte, må kun finde sted som en sidste ud-vej. Forud herfor skal der altid gå en efter omstændighederne afpasset ad-varsel.

KAPITEL VIIKrigsfangers grad

Artikel 43Ved fjendtlighedernes udbrud skal de stridende Parter meddele hinandensamtlige de i nærværende konventions artikel 4 nævnte personers titel oggrad med henblik på at sikre en ensartet behandling af fanger af tilsvaren-de grad. Senere oprettede titler og grader skal gøres til genstand for tilsva-rende meddelelser.


140

Tilbageholdelsesmagten skal anerkende forfremmelser af krigsfanger,hvorom der er givet behørig underretning af den magt, under hvilken dissefanger hører.

Artikel 44Officerer og dermed ligestillede fanger skal behandles med det hensyn,der skyldes deres grad og alder. Med henblik på at sikre betjening af officerslejre skal der anvises et til-strækkeligt antal andre medlemmer af de samme væbnede styrker, der såvidt muligt skal tale samme sprog. Der skal herved tages hensyn til offi-cerernes og de dermed ligestillede fangers grad. Sådanne ordonnanser erikke forpligtet til at udføre andet arbejde. Officerernes eget opsyn med messen skal på enhver måde lettes.

Artikel 45Krigsfanger, der ikke er officerer eller ligestillet med disse, skal behandlesmed det hensyn, der skyldes deres grad og alder. Fangernes eget opsyn med messen skal på enhver måde lettes.

KAPITEL VIIIOverførelse af krigsfanger efter ankomsten til lejren

Artikel 46Tilbageholdelsesmagten er ved sine afgørelser om krigsfangers overførel-se forpligtet til at tage hensyn til fangernes interesser med særligt henblikpå ikke at forøge vanskelighederne i forbindelse med disses hjemsendel-se.Overførelse af krigsfanger skal altid gennemføres hensynsfuldt og underforhold som ikke er mindre gunstige end de, under hvilke tilbageholdel-sesmagtens styrker overføres. Der skal altid tages hensyn til de klimatiskebetingelser der er sædvanlige for krigsfangerne, og forholdene underoverførelsen må i intet tilfælde være skadelige for deres helbred. Tilbageholdelsesmagten skal under overførelsen med henblik på opret-holdelse af en forsvarlig helbredstilstand blandt krigsfangerne forsynedisse med tilstrækkelige mængder levnedsmidler og drikkevand og lige-ledes med de fornødne beklædningsgenstande, fyldestgørende beskyttelsemod vejrliget og det fornødne lægetilsyn. Tilbageholdelsesmagten er sær-


141

lig ved transport til søs eller i luften forpligtet til at træffe fyldestgørendeforanstaltninger med henblik på at garantere fangernes sikkerhed underoverførelsen samt til forinden deres afrejse at oprette en fuldstændig for-tegnelse over alle overførte krigsfanger.

Artikel 47Syge og sårede krigsfanger må ikke overføres, så længe transporten vilkunne bringe deres helbredelse i fare, medmindre hensynet til deres sik-kerhed gør overførelse bydende nødvendig. Såfremt kampzonen nærmer sig en lejr, må krigsfangerne i den nævntelejr ikke overføres, medmindre overførelsen kan ske under iagttagelse affyldestgørende sikkerhedsforanstaltninger, eller det vil udsætte dem forstørre fare at forblive på stedet end at overføres.

Artikel 48I tilfælde af overførelse skal krigsfangerne officielt underrettes om afrej-sen og om den nye postadresse. Sådanne meddelelser skal gives i så godtid, at de kan pakke deres bagage og underrette deres pårørende. Der skal meddeles dem tilladelse til at medbringe deres personlige ejen-dele samt de breve og pakker, der er bestemt for dem. Såfremt transport-forholdene gør det nødvendigt, kan vægten af sådan bagage begrænses til,hvad hver fange skønnes at kunne bære, hvilket i intet tilfælde må anslåstil mere end 25 kg pr. person. Breve og pakker, der er adresseret til fangernes tidligere lejr, skal ufortø-vet eftersendes. Lejrkommandanten er forpligtet til i forståelse med fan-gerepræsentanten at tage alle fornødne skridt til sikring af transport såvelaf de ejendele, der tilhører fangerne i fællesskab, som af den bagage, de erude af stand til at medbringe som følge af de begrænsninger, der måttevære pålagt i medfør af stykke 2. Omkostninger i forbindelse med overførelser afholdes af tilbageholdel-sesmagten.


142

AFSNIT IIIKrigsfangers arbejde

Artikel 49Tilbageholdelsesmagten er berettiget til at udnytte fysisk egnede krigsfan-gers arbejdskraft under hensyntagen til fangernes alder, køn, grad og fy-siske anlæg og med særligt henblik på at opretholde en forsvarlig legem-lig og åndelig sundhedstilstand blandt dem. Underofficerer, der er krigsfanger, kan kun beordres til at føre opsyn. Så-fremt de ikke får ordre hertil, kan de ansøge om andet passende arbejde,der da så vidt muligt skal anvises dem. Såfremt officerer eller dermed ligestillede personer ansøger om passendearbejde, skal dette så vidt muligt anvises dem, men de må under ingen om-stændigheder tvinges til at arbejde.

Artikel 50Udover arbejde i forbindelse med administration, indretning og vedlige-holdelse af lejre kan krigsfanger kun tvinges til at udføre arbejde, der fal-der ind under en af følgende klasser: a) landbrug; b) industrier forbundet med produktion eller udvinding af råstoffer;

fabriksindustrier med undtagelse af metal- og maskinindustrier samtden kemiske industri; offentlige arbejder og byggeforetagender, somikke har militær karakter eller militært formål;

c) befordring og betjening af lagre som ikke har militær karakter ellermilitært formål;

d) handel, kunst, håndværk; e) husvæsen; f) offentlige virksomheder, som ikke har militær karakter eller militært

formål. Krænkes ovenstående bestemmelser, skal der meddeles krigsfanger tilla-delse til at udøve deres klageret i overensstemmelse med artikel 78.

Artikel 51Der skal ydes krigsfanger passende arbejdsvilkår, navnlig for så vidt an-går logi, kost, beklædning og udstyr; vilkårene må ikke være ringere end


143

for statsborgere i tilbageholdelseslandet, der er beskæftiget med tilsvaren-de arbejde; der skal ligeledes tages hensyn til klimaforhold. Ved udnyttelsen af krigsfangers arbejdskraft er tilbageholdelsesmagtenforpligtet til at drage omsorg for, at landets lovgivning angående arbejder-beskyttelse og ikke mindst bestemmelserne om arbejdernes sikkerhed be-hørigt finder anvendelse i områder, hvor sådanne fanger beskæftiges. Krigsfanger skal uddannes, og der skal tages passende skridt til at beskyt-te dem under arbejdet svarende til de foranstaltninger, der træffes for såvidt angår statsborgere i tilbageholdelseslandet. Med forbehold af be-stemmelserne i artikel 52 kan fanger udsættes for den sædvanlige risiko,som disse civile arbejdere løber. Arbejdsvilkårene må i intet tilfælde gøres mere byrdefulde ved discipli-nære forholdsregler.

Artikel 52Ingen krigsfange kan, medmindre vedkommende er frivillig, beskæftigesmed arbejde af usund eller farlig art. Der må ikke anvises nogen krigsfange arbejde, der ville blive betragtetsom nedværdigende, hvis det var et medlem af tilbageholdelsesmagtensegne styrker, som udførte det. Fjernelse af miner og lignende er at anse som farligt arbejde.

Artikel 53Krigsfangers arbejdsdag, heri indbefattet den tid, der medgår til transporttil og fra arbejdsstedet, må ikke være overdrevent lang og må i intet tilfæl-de overstige den tilladte arbejdstid for civile arbejdere i området, som erstatsborgere i tilbageholdelseslandet og beskæftiges med samme arbejde. Krigsfanger er berettiget til at holde en pause på ikke under en time midtpå arbejdsdagen. Såfremt arbejdere i tilbageholdelseslandet har krav på enlængere pause, gælder det samme krigsfanger. De skal herudover kunneholde fri i 24 på hinanden følgende timer hver uge, fortrinsvis om sønda-gen eller på hjemlandets hviledag. Endvidere skal der tilstås enhver fange,der har arbejdet i 1 år, ferie i 8 på hinanden følgende dage, hvorunder hansarbejdsløn skal komme til udbetaling. Såfremt en arbejdsform som akkordarbejde tages i anvendelse, må ar-bejdstiden ikke derved blive overdrevent lang.


144

Artikel 54Krigsfangers arbejdsløn fastsættes i overensstemmelse med bestemmel-serne i nærværende konventions artikel 62. Der skal ydes krigsfanger, som kommer til skade i forbindelse med arbej-de, eller som pådrager sig en sygdom under eller som følge af arbejdet,den behandling, deres tilstand kræver. Tilbageholdelsesmagten er yder-mere forpligtet til at udlevere sådanne krigsfanger en lægeattest, som gørdet muligt for dem at fremføre deres krav overfor den magt, under hvilkende henhører, samt til at sende det i artikel 122 omhandlede Centralkontorfor krigsfanger genpart heraf.

Artikel 55Krigsfangers egnethed til at udføre arbejde skal periodisk og mindst eengang om måneden konstateres ved lægeundersøgelser. Undersøgelserneskal særlig tage hensyn til arten af det arbejde, der er pålagt krigsfangerne.Såfremt en krigsfange mener at være ude af stand til at arbejde, skal dergives ham tilladelse til at fremstille sig for lejrens lægemyndigheder. Læ-gerne kan anbefale, at de fanger, som efter deres skøn er uegnet til at ud-føre arbejde, fritages herfor.

Artikel 56Arbejdsafdelinger skal indrettes og administreres på tilsvarende mådesom krigsfangelejre. Enhver arbejdsafdeling skal forsat kontrolleres og administreres fra enkrigsfangelejr. Den pågældende lejrs militære myndigheder og komman-danten er under deres regerings ledelse ansvarlig for, at nærværende kon-ventions bestemmelser overholdes i arbejdsafdelinger. Lejrkommandanten er forpligtet til at føre en ajourført fortegnelse over deunder hans lejr hørende arbejdsafdelinger samt til at overgive fortegnel-sen til delegerede for beskyttelsesmagten, Den Internationale Røde KorsKomite eller andre til fordel for krigsfanger virkende organer, som besø-ger lejren.

Artikel 57Behandlingen af krigsfanger, der arbejder for privatpersoner, må, selvomde private er ansvarlige for bevogtning og beskyttelse af fangerne, ikkevære ringere end den ved nærværende konvention hjemlede. Tilbagehol-


145

delsesmagten, de militære myndigheder og kommandanten i den lejr, un-der hvilken sådanne fanger hører, har det fulde ansvar for sådanne krigs-fangers underhold, pleje, behandling og aflønning. Sådanne krigsfanger har ret til at holde sig i forbindelse med fangerepræ-sentanterne i de lejre, under hvilke de henhører.

AFSNIT IVKrigsfangers pengemidler

Artikel 58Fra fjendtlighedernes udbrud er tilbageholdelsesmagten i afventen af enherhenhørende aftale med beskyttelsesmagten berettiget til at fastsætte etstørste beløb for de pengemidler, som fangerne må være i besiddelse af iform af kontanter eller lignende. Ethvert overskydende beløb, som de ret-mæssigt var i besiddelse af, og som er inddraget eller tilbageholdt, skalgodskrives deres konto tilligemed alle af dem deponerede pengebeløb ogmå ikke uden deres samtykke konverteres til nogen anden møntsort. Såfremt krigsfanger har tilladelse til at skaffe sig tjenesteydelser eller va-rer udenfor lejren mod kontant betaling, skal sådanne betalinger foretagesaf fangen selv eller af lejradministrationen og debiteres vedkommendefangers konti. Tilbageholdelsesmagten skal fastsætte de fornødne reglerdesangående.

Artikel 59Kontante beløb i tilbageholdelsesmagtens møntsort, der i overensstem-melse med artikel 18 fratages krigsfanger ved deres tilfangetagelse, skalgodskrives deres respektive konti i overensstemmelse med bestemmelser-ne i nærværende konventions artikel 64. De beløb i tilbageholdelsesmagtens møntsort, der fremkommer ved kon-vertering fra andre møntsorter af summer, som er frataget krigsfangernepå det nævnte tidspunkt, skal ligeledes godskrives de enkelte konti.

Artikel 60Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at yde alle krigsfanger et måned-ligt forskud på løn, hvis størrelse fastsættes ved konvertering af følgendebeløb til den nævnte magts møntsort.


146

Gruppe I: Fanger under sergenter: 8 schweizerfrancs. Gruppe II: Sergenter og andre underofficerer eller dermed ligestillede

fanger: 12 schweizerfrancs. Gruppe III: Officerer af lavere grad end major eller dermed ligestillede

fanger: 50 Schweizerfrancs. Gruppe IV: Majorer, oberstløjtnanter, oberster eller dermed ligestillede

fanger: 60 schweizerfrancs. Gruppe V: Generaler eller dermed ligestillede krigsfanger: 75 schweizer-

francs. De interesserede stridende Parter kan dog ved særlig overenskomst ændrestørrelsen af de lønforskud, der tilkommer fanger indenfor førnævntegrupper. Såfremt de i stk. 1 angivne beløb ville være urimelig høje i sammenlig-ning med det sold, der udbetales tilbageholdelsesmagtens væbnede styr-ker, eller ligegyldigt af hvilken grund ville sætte tilbageholdelsesmagten ialvorlig forlegenhed, er tilbageholdelsesmagten fremdeles i afventen afen særlig overenskomst med den magt, under hvilken fangerne henhører,om ændring af de ovenfor angivne beløb: a) forpligtet til fortsat at godskrive fangernes konti med de i stykke 1.

angivne beløb; b) berettiget til midlertidigt at begrænse det beløb, der af disse lønforskud

udbetales krigsfanger til eget brug, til en rimelig sum, som dog for såvidt angår gruppe I aldrig må være lavere end det beløb, tilbageholdel-sesmagten yder medlemmerne af dens egne væbnede styrker.

Grundene til enhver begrænsning skal ufortøvet meddeles beskyttelses-magten.

Artikel 61Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at supplere krigsfangernes lønmed beløb, som den magt, under hvilken fangerne henhører, måtte sendedisse. Dette gælder dog kun under forudsætning af, at de beløb, der skaludbetales, er de samme for alle fanger indenfor samme gruppe, at de ydesalle under den nævnte magt henhørende fanger indenfor gruppen, og at desnarest indføres på de enkelte fangers konti i overensstemmelse med be-stemmelserne i artikel 64. Sådanne tillæg til lønnen fritager ikke tilbage-


147

holdelsesmagten for nogen af nærværende konvention følgende forplig-telse.

Artikel 62Tilbageholdelsesmyndighederne er forpligtet til at aflønne krigsfanger ef-ter en rimelig løntarif. Tariffen fastsættes af de nævnte myndigheder, menmå på intet tidspunkt være lavere end 1/4 schweizerfranc for en fuld ar-bejdsdag. Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til ved beskyttelsesmag-tens mellemkomst at underrette krigsfangerne samt den magt, under hvil-ken de henhører, om, hvilken daglønstarif den har fastsat. Tilbageholdelsesmyndighederne er ligeledes forpligtet til at udbetale ar-bejdsløn til krigsfanger, der har til fast opgave at udføre særlige opgavereller helt eller delvist kvalificeret arbejde i forbindelse med administrati-on, indretning eller vedligeholdelse af lejre. Det samme gælder fanger, derer beordret til at løse gejstlige eller sanitære opgaver til fordel for dereskammerater. Fangerepræsentantens, hans eventuelle rådgiveres og hans medhjælperesarbejdsløn afholdes af det fond, der fremkommer ved kantinens overskud.Størrelsen af denne arbejdsløn skal fastsættes af fangerepræsentanten oggodkendes af lejrkommandanten. Såfremt et sådant fond ikke forefindes,er tilbageholdelsesmyndighederne forpligtet til at betale disse fanger efteren rimelig arbejdslønstarif.

Artikel 63Der skal gives krigsfanger tilladelse til at modtage penge, der overføres tildem enkeltvis eller kollektivt. Enhver krigsfange skal kunne trække på den for ham i henhold til den føl-gende artikel oprettede konto indenfor de grænser, der fastsættes af tilba-geholdelsesmagten, som skal foretage de udbetalinger, der ønskes. Medforbehold af finansielle eller monetære restriktioner, som tilbageholdel-sesmagten tillægger afgørende betydning, er krigsfanger ligeledes beret-tiget til at lade penge udbetale i udlandet. I så tilfælde kommer udbetalin-ger til personer, der er afhængige af krigsfangerne, i første række. I alle tilfælde kan fanger med samtykke fra den magt, under hvilken dehenhører, lade penge udbetale i deres eget land som følger: Tilbageholdel-sesmagten sender gennem beskyttelsesmagten nævnte magt en meddelel-se indeholdende alle fornødne nærmere oplysninger vedrørende krigsfan-


148

gerne, de begunstigede og størrelsen af de pengebeløb, der skal udbetales,angivet i tilbageholdelsesmagtens møntsort. Den nævnte meddelelse un-derskrives af fangerne og paraferes af lejrkommandanten. Tilbageholdel-sesmagten debiterer fangernes konti med et tilsvarende beløb; de såledesdebiterede summer, godskrives af tilbageholdelsesmagten den magt, un-der hvilken fangerne henhører. Ved anvendelsen af foranstående bestemmelser vil tilbageholdelsesmag-ten med fordel kunne rådføre sig med reglementsudkastet i tillæg V tilnærværende konvention.

Artikel 64Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til for hver enkelt krigsfange at føreen konto, der i det mindste skal udvise 1) beløb, krigsfangen har til gode, eller som han har modtaget som for-

skud på løn, som arbejdsløn eller fra en hvilken som helst anden kilde;pengebeløb frataget ham i tilbageholdelsesmagtens møntsort, beløb,der er frataget ham og på hans begæring konverteret til den nævntemagts møntsort;

2) udbetalinger til fangen i kontante beløb eller under enhver anden lig-nende form; udbetalinger foretaget på hans vegne og efter hans begæ-ring; beløb overført i medfør af artikel 63, stykke 3.

Artikel 65Enhver postering på en krigsfanges konto skal forsynes med underskrifteller forbogstaver af ham eller af fangerepræsentanten på hans vegne. Der skal til enhver tid ydes krigsfanger rimelige lettelser med henblik påderes adgang til at efterse og erholde udskrift af deres konti, hvilke lige-ledes kan kontrolleres af beskyttelsesmagternes repræsentanter, når dissebesøger lejren. Når krigsfanger overføres fra en lejr til en anden, følges de af deres per-sonlige konti. I tilfælde af overførelse fra en tilbageholdelsesmagt til enanden følges fangerne af de dem tilhørende pengebeløb, som ikke forelig-ger i tilbageholdelsesmagtens møntsort. Der skal udleveres dem attestervedrørende andre pengebeløb, som er godskrevet deres konti. De interesserede stridende Parter kan træffe aftale om med faste mellem-rum gennem beskyttelsesmagten at underrette hinanden om størrelsen afde på krigsfangernes konti indestående beløb.


149

Artikel 66Ved fangenskabets ophør i form af krigsfangens løsladelse eller hjemsen-delse er tilbageholdelsesmagten forpligtet til at udlevere ham en erklæringunderskrevet af de dertil beføjet embedsmand i nævnte land og udvisendeden ham da tilkommende kreditsaldo. Tilbageholdelsesmagten skal lige-ledes gennem beskyttelsesmagten sende krigsfangens regering fortegnel-ser, indeholdende alle herhenhørende nærmere oplysninger om alle krigs-fanger, hvis fangenskab er ophørt ved hjemsendelse, løsladelse, flugt,dødsfald eller på anden måde og udvisende størrelsen af deres kreditsaldi.Sådanne fortegnelser skal på hvert ark bekræftes af en dertil beføjet re-præsentant for tilbageholdelsesmagten. Enhver af ovenstående bestemmelser kan ændres efter fælles overens-komst mellem 2 stridende parter. Den magt, under hvilken krigsfangen henhører, er forpligtet til ved fan-genskabets ophør at regulere enhver ham hos tilbageholdelsesmagten til-kommende kreditsaldo.

Artikel 67Forskud på løn, der er udbetalt krigsfangerne i overensstemmelse med ar-tikel 60, er at anse som ydet på den magts vegne, under hvilken fangernehenhører. Sådanne lønforskud såvel som alle udbetalinger foretaget af dennævnte magt i henhold til artikel 63, stykke 3, samt artikel 68 skal gørestil genstand for overenskomster mellem de interesserede magter vedfjendtlighedernes ophør.

Artikel 68Ethvert krav fra en fanges side på skadesløsholdelse i anledning af tilska-dekomst eller anden invaliditet opstået som følge af arbejde, skal gennembeskyttelsesmagten henvises til den magt, under hvilken han henhører. Ioverensstemmelse med artikel 54 skal tilbageholdelsesmagten i alle til-fælde forsyne vedkommende krigsfange med en erklæring, der udviserbeskadigelsens eller invaliditetens art, de omstændigheder, hvorunder dener opstået, og nærmere oplysninger om læge- eller hospitalsbehandling,der er ydet i denne anledning. Denne erklæring skal underskrives af en aftilbageholdelsesmagtens ansvarlige embedsmænd og de lægelige oplys-ninger bekræftes af en læge.


150

Ethvert krav fra en krigsfanges side på skadesløsholdelse for tab af per-sonlige ejendele, pengebeløb eller værdigenstande, der er beslaglagt af til-bageholdelsesmagten i medfør af artikel 18, og som ikke er til stede vedhans hjemsendelse, eller for tab, angiveligt foranlediget ved fejl fra tilba-geholdelsesmagtens eller en af dennes repræsentanters side, skal ligeledeshenvises til den magt, under hvilken han henhører. Alle sådanne person-lige ejendele, for hvilke krigsfangerne har brug under fangenskabet, skaldog fornyes på tilbageholdelsesmagtens bekostning. Tilbageholdelses-magten skal i alle tilfælde forsyne krigsfangen med en af en ansvarlig em-bedsmand underskrevet erklæring, indeholdende samtlige foreliggendeoplysninger om grundene til, at sådanne ejendele, pengebeløb eller vær-digenstande ikke er tilbagegivet ham. Genpart af denne erklæring skalgennem det i artikel 123 omhandlede Centralkontor for Krigsfanger frem-sendes til den magt, under hvilken han henhører.

AFSNIT VKrigsfangers forbindelse med omverdenen

Artikel 69Umiddelbart efter at krigsfangerne er faldet i tilbageholdelsesmagtenshænder, skal denne stat gennem beskyttelsesmagten underrette dem og demagter, under hvilke de henhører, om, hvilke forholdsregler der er taget tilgennemførelse af bestemmelserne i nærværende afsnit. Den er ligeledesforpligtet til at underrette de interesserede Parter om alle senere ændringeri sådanne foranstaltninger.

Artikel 70Der skal åbnes mulighed for, at enhver krigsfange umiddelbart efter sintilfangetagelse eller højst 1 uge efter sin ankomst til en lejr, selv om detteer en gennemgangslejr, og ligeledes i tilfælde af sygdom eller overførelsetil et hospital eller en anden lejr direkte kan sende sin familie samt det i ar-tikel 123 omhandlede Centralkontor for krigsfanger et kort, om muligtsvarende til det i nærværende konvention vedføjede udkast, hvori han kanunderrette sine slægtninge om sin tilfangetagelse, adresse og helbredstil-stand. De nævnte kort skal fremsendes snarest muligt og må ikke på no-gen måde forsinkes.


151

Artikel 71Der skal gives krigsfanger tilladelse til at afsende og modtage breve ogbrevkort. Såfremt tilbageholdelsesmagten skønner det nødvendigt at be-grænse det antal breve og brevkort, der må afsendes af hver krigsfange,kan antallet ikke sættes lavere end 2 breve og 4 brevkort om måneden,heri ikke indregnet de i artikel 70 omhandlede tilfangetagelseskort. Dissebreve og brevkort skal så nøje som muligt svare til de udkast, der er ved-føjet nærværende konvention. Yderligere begrænsninger kan kun indfø-res, såfremt tilbageholdelsesmagten er overbevist om, at dette ville være ivedkommende krigsfanges interesse, idet tilbageholdelsesmagten ikke sersig i stand til at skaffe tilstrækkelig mange kvalificerede sprogkyndige tilbestridelsen af den fornødne censur. Dersom det viser sig nødvendigt atindskrænke korrespondance til krigsfanger, kan dette kun påbydes af denmagt, under hvilken fangerne henhører, eventuelt efter begæring af tilba-geholdelsesmagten. Sådanne breve og brevkort skal fremsendes på denhurtigste måde, der står til tilbageholdelsesmagtens rådighed; de må ikkeforsinkes eller tilbageholdes af disciplinære grunde. Krigsfanger, der gennem lang tid ikke har hørt fra deres pårørende ellerikke har mulighed for ad de normale veje at afsende eller modtage med-delelser fra disse, samt fanger, der befinder sig i betydelig afstand fra de-res hjem, skal kunne afsende telegrammer, således at taksterne modregnesi krigsfangernes konti hos tilbageholdelsesmagten eller betales i den tilderes rådighed stående valuta. Denne bestemmelse kommer dem ligele-des til gode i hastende tilfælde. Krigsfangers korrespondance skal som almindelig regel føres på dereseget sprog. De stridende Parter kan tillade brevveksling på andre sprog. Sække, der indeholder krigsfangepost, skal være omhyggeligt forseglet,forsynet med mærkesedler, der tydeligt angiver indholdet, og adresserettil bestemmelsesstedets postkontorer.

Artikel 72Der skal meddeles krigsfanger tilladelse til pr. post eller på enhver andenmåde at modtage individuelle eller kollektive forsendelser, i særdeleshedforsendelser indeholdende levnedsmidler, klæder, medicinalvarer samtgenstande, som dækker deres behov i henseende til religionsudøvelse,studier eller fritidsbeskæftigelse, herunder bøger, genstande, der tjener tilopbyggelse, videnskabeligt materiale, skriftlige eksamensopgaver, mu-


152

sikinstrumenter, sportsudstyr og materiale, som gør det muligt for krigs-fanger at fortsætte deres studier eller deres kulturelle virksomhed. Sådanne forsendelser fritager på ingen måde tilbageholdelsesmagten forde den i medfør af nærværende konvention påhvilende forpligtelser. Forsendelserne kan kun begrænses, såfremt forslag herom i fangernesegen interesse fremsættes af beskyttelsesmagten eller, hvor der foreliggeret ekstraordinært pres på samfærdselsmidler eller forbindelseslinier, afDen Internationale Røde Kors Komite eller ethvert andet til bistand forfangerne virkende organ, i dette sidste tilfælde dog kun for så vidt angårdisse organers egne forsendelser. Betingelserne for fremsendelse af individuelle pakker og kollektive for-sendelser skal om fornødent gøres til genstand for særlige overenskomstermellem de interesserede magter, som i intet tilfælde må forsinke modta-gelse af hjælpeforsendelser. Pakker med beklædningsgenstande eller lev-nedsmidler må ikke indeholde bøger. Forsyninger bestående af medicinal-varer skal som regel forsendes i kollektive pakker.

Artikel 73I mangel af særlige overenskomster mellem de interesserede magter an-gående betingelserne for modtagelse og fordeling af kollektive hjælpefor-sendelser skal det nærværende konvention vedføjede reglement om kol-lektive forsendelser bringes til anvendelse. De ovenfor omtalte særlige overenskomster kan i intet tilfælde medføreindskrænkninger i fangerepræsentanternes ret til at overtage kollektivehjælpeforsendelser, der er bestemt for krigsfanger, eller deres ret til at for-dele disse og til at råde over dem i fangernes interesse. Sådanne overenskomster må ej heller indskrænke den ret, der tilkommerrepræsentanter for beskyttelsesmagten, Den Internationale Røde Kors ko-mite eller ethvert andet organ, der yder krigsfanger bistand, og som er an-svarligt for transport af kollektive forsendelser, til at overvåge disses for-deling blandt modtagerne.

Artikel 74Alle hjælpeforsendelser, der er bestemt for krigsfanger, er fritaget for im-port-, told- og andre afgifter. Korrespondance, hjælpeforsendelser og pengeoverførelser, der er bestemtfor krigsfanger eller af fanger er afsendt med posten, være sig direkte eller


153

gennem det i artikel 122 omhandlede oplysningskontor og det i artikel123 omhandlede Centralkontor for Krigsfanger, er fritaget for alle postaf-gifter såvel i oprindelses- og bestemmelseslandet som i gennemgangslan-dene. Dersom hjælpeforsendelser, der er bestemt for krigsfanger, ikke kan frem-sendes gennem postvæsenet på grund af deres vægt eller af anden årsag,skal omkostningerne ved befordring i alle områder, der kontrolleres af til-bageholdelsesmagten, afholdes af denne. De andre magter, der har tiltrådtkonventionen, skal afholde transportomkostningerne indenfor deres re-spektive områder. I mangel af særlige overenskomster mellem de interesserede Parter skalde omkostninger i forbindelse med sådanne forsendelsers befordring, derikke er fritaget for afgift i medfør af ovenstående, afholdes af afsenderne. De Høje Kontraherende Parter skal bestræbe sig for så vidt muligt at ned-sætte taksterne for telegrammer, der afsendes af eller til krigsfanger.

Artikel 75Skulle krigsoperationer forhindre de interesserede magter i at overholdederes forpligtelser med hensyn tilsikring af befordringen af de i artiklerne70, 71, 72 og 77 nævnte forsendelser, kan de interesserede beskyttelses-magter, Den Internationale Røde Kors Komite eller ethvert andet af destridende Parter behørigt godkendt organisation påtage sig at sikre en hen-sigtsmæssig befordring af sådanne forsendelser (jernbanevogne, motor-køretøjer, skibe eller flyvemaskiner o.s.v.). I dette øjemed skal De HøjeKontraherende Parter bestræbe sig for at tilvejebringe sådanne transport-midler samt for at muliggøre disses benyttelse, navnlig ved i fornødentomfang at give frit lejde. Sådanne transportmidler kan også benyttes til befordring af: a) breve, lister og beretninger, der udveksles mellem det i artikel 123

nævnte Centraloplysningskontor og de i artikel 122 nævnte nationalekontorer;

b) breve og beretninger vedrørende krigsfanger, der af beskyttelsesmag-terne, Den Internationale Røde Kors Komite eller ethvert andet tilbistand for fangerne virkende organ udveksles med egne delegeredeeller stridende parter.


154

Disse bestemmelser begrænser på ingen måde en stridende Parts ret tilhvis den foretrækker det, at tilvejebringe andre transportmidler eller til atgive sådanne befordringsmidler frit lejde efter fælles overenskomst. I mangel af særlige overenskomster skal udgifter foranlediget ved benyt-telse af sådanne transportmidler fordeles forholdsmæssigt mellem sådan-ne stridende parter, hvis statsborgere drager fordel heraf.

Artikel 76Censurering af breve bestemt for eller afsendt af krigsfanger skal foreta-ges så hurtigt som muligt. Breve må kun censureres af afsender- og mod-tagerstaten og kun een gang af hver af disse. Undersøgelse af forsendelser bestemt for krigsfanger må ikke foregå un-der sådanne forhold, at de deri indeholdte varer udsættes for forringelse;medmindre det drejer sig om skriftligt eller trykt materiale, skal undersø-gelsen finde sted i adressatens eller en af ham udpeget medfanges nærvæ-relse. Udlevering af individuelle eller kollektive forsendelser til krigsfan-ger må ikke forsinkes under påskud af censurvanskeligheder. Forbud mod brevveksling, der af militære eller politiske grunde udstedesaf de stridende parter, må kun være midlertidige og skal være så kortvari-ge som muligt.

Artikel 77Videresendelse gennem beskyttelsesmagten eller det i artikel 123 om-handlede Centralkontor for Krigsfanger af akter, papirer eller dokumenterbestemt for eller afsendt af krigsfanger, navnlig fuldmagter og testamen-ter, skal på enhver måde lettes af tilbageholdelsesmagterne. Disse skal i alle tilfælde lette krigsfanger udarbejdelsen og udfærdigelsenaf sådanne dokumenter; i særdeleshed skal de tillade dem at rådføre sigmed en sagfører samt tage de fornødne forholdsregler til legalisering afunderskriften.


155

AFSNIT VIKrigsfangers forbindelse med myndighederne

KAPITEL IKrigsfangers klager angående vilkårene under fangenskabet

Artikel 78Krigsfanger har ret til at meddele de militære myndigheder, i hvis magt debefinder sig, deres ønsker med hensyn til de vilkår, som de er undergivetunder fangenskabet. De har ligeledes en ubegrænset ret til, være sig gennem deres fangerepræ-sentant eller, såfremt de anser det for nødvendigt, direkte at rette henven-delse til beskyttelsesmagternes repræsentanter for at henlede disses op-mærksomhed på ethvert punkt med hensyn til vilkårene under fangenska-bet, angående hvilket de har klager at fremføre. Disse ønsker og klager kan ikke begrænses eller betragtes som en del afdet i artikel 71 nævnte antal breve. De skal omgående videresendes. Selv-om de befindes at være ubegrundede, kan de ikke give anledning til nogensom helst afstraffelse. Fangerepræsentanter er berettiget til at sende beskyttelsesmagternes re-præsentanter periodiske beretninger om tilstanden i lejrene og krigsfan-gernes behov.

KAPITEL IIKrigsfangerepræsentanter

Artikel 79På ethvert sted, hvor der befinder sig krigsfanger, dog ikke, hvor der op-holder sig officerer, skal fangerne frit ved hemmelig afstemning hver 6.måned og ligeledes i tilfælde af ledige poster vælge fangerepræsentanter,der skal have til opgave at repræsentere dem overfor de militære myndig-heder, beskyttelsesmagterne, Den Internationale Røde Kors Komite ogenhver anden organisation, som bistår dem. Fangerepræsentanter kangenvælges. I lejre for officerer og dermed ligestillede personer og i blandede lejre skalden højeste officer blandt krigsfangerne anerkendes som lejrens fangere-præsentant. I officerslejre skal han bistås af en eller flere rådgivere, valgt


156

af officererne; i blandede lejre skal hans medhjælpere selv være og vælgesaf krigsfanger, som ikke er officerer. Krigsfanger af officersrang af samme nationalitet skal anbringes i ar-bejdslejre for krigsfanger, hvor de skal have til opgave at udføre de hvervi forbindelse med lejradministrationen, for hvilke krigsfangerne er an-svarlige. Sådanne officerer kan ifølge nærværende artikels stykke 1 væl-ges til repræsentanter for fangerne. I så tilfælde vælges repræsentanternesmedhjælpere blandt de krigsfanger, som ikke er officerer. Enhver valgt repræsentant skal godkendes af tilbageholdelsesmagten, for-inden han er berettiget til at overtage sine hverv. Når tilbageholdelses-magten afslår at godkende en krigsfange, der er valgt af sine medfanger,skal den underrette beskyttelsesmagten om grunden til afslaget. I alle tilfælde skal fangernes repræsentant være af samme nationalitet, talesamme sprog og tilhøre samme kulturelle gruppe som de krigsfanger, hanrepræsenterer. Krigsfanger, der fordeler sig i forskellige afdelinger af enlejr i overensstemmelse med statsborgerforhold, sprog og kulturel bag-grund, skal for hver afdelings vedkommende være repræsenteret ved de-res egen fangerepræsentant som bestemt i de foregående stykker.

Artikel 80Fangerepræsentanter skal fremme krigsfangernes legemlige, åndelige ogintellektuelle vel. I tilfælde, hvor fangerne beslutter indbyrdes at indføre en ordning vedrø-rende gensidig bistand, falder en sådan organisation i særdeleshed indenfor fangerepræsentantens arbejdsområde udover de særlige opgaver, derpålægges ham i henhold til andre bestemmelser i nærværende konvention.Fangerepræsentanter kan ikke blot på grund af deres stilling drages til an-svar for nogen som helst overtrædelse, der begås af krigsfanger.

Artikel 81Det må ikke pålægges fangerepræsentanter at udføre nogen form for ar-bejde, såfremt udførelsen af deres opgaver derved gøres vanskeligere. Fangerepræsentanter kan blandt fangerne udnævne sådanne medhjælpere,som de behøver. Der skal ydes dem alle materielle lettelser i forbindelsemed en sådan begrænset bevægelsesfrihed, som er nødvendig til udførel-sen af deres hverv (tilsyn med arbejdsafdelinger, modtagelse af forsynin-ger o.s.v.).


157

Der skal gives fangerepræsentanter tilladelse til at besøge områder, hvorkrigsfanger tilbageholdes, og enhver krigsfange skal frit kunne rådføre sigmed sin fangerepræsentant. Der skal ligeledes tilstås fangerepræsentanterne alle lettelser med hensyntil post- og telegrafforbindelsen med tilbageholdelsesmyndighederne, be-skyttelsesmagterne, Den Internationale Røde Kors Komite og deres dele-gerede, de blandede sanitetsudvalg samt de organer, der yder krigsfangerbistand. Arbejdsafdelinger nyder de samme lettelser med hensyn til for-bindelsen med hovedlejrens fangerepræsentanter. Sådan forbindelse måikke indskrænkes og ej heller betragtes som udgørende en del af den i ar-tikel 71 nævnte kvota. Der skal gives fangerepræsentanter, som overføres, et rimeligt tidsrum tilat gøre deres efterfølgere bekendt med løbende sager. I tilfælde af afskedigelse skal grundene hertil meddeles til beskyttelses-magten.

KAPITEL IIIStraffe- og disciplinære sanktioner

I. Almindelige bestemmelserArtikel 82

En krigsfange er underkastet de for tilbageholdelsesmagtens væbnedestyrker gældende love, anordninger og bekendtgørelser. Tilbageholdel-sesmagten er berettiget til at tage retlige eller disciplinære forholdsreglermed hensyn til enhver overtrædelse, der begås af en krigsfange i strid medsådanne love, anordninger og bekendtgørelser. Det skal dog ikke være til-ladt at gennemføre forfølgning eller anvende straf, der strider mod nær-værende kapitels bestemmelser. Såfremt nogen af tilbageholdelsesmagten gennemført lov, anordning ellerbekendtgørelse betegner visse handlinger som strafbare, når de begås afen krigsfange, medens de samme handlinger ikke er strafbare, når de be-gås af et medlem af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker, kan sådan-ne handlinger kun medføre disciplinærstraffe.

Artikel 83Tilbageholdelsesmagten skal sikre, at de kompetente myndigheder udvi-ser den højeste grad af lemfældighed ved afgørelsen af, om en overtrædel-


158

se skal straffes disciplinært eller efter straffelovsbestemmelser, og at de,hvor det overhovedet er muligt, anvender disciplinære forholdsreglerfrem for retsforfølgning.

Artikel 84En krigsfange kan alene stilles for en militær domstol, medmindre allere-de bestående love i tilbageholdelseslandet udtrykkeligt tillægger de civiledomstole domsmyndighed over et medlem af tilbageholdelsesmagtensvæbnede styrker med hensyn til den særlige forseelse, for hvilken krigs-fangen tiltales. En krigsfange kan under ingen omstændigheder stilles for nogen domstol,som ikke frembyder de almindeligt anerkendte nødvendige garantier foruafhængighed og upartiskhed; herunder falder navnlig domstole, der ikkeyder tiltalte de i artikel 105 omhandlede rettigheder og midler til forsvar.

Artikel 85Krigsfanger, mod hvem der i henhold til tilbageholdelsesmagtens loverettes forfølgning i anledning af handlinger begået før tilfangetagelsen,skal, selvom de dømmes, fortsat nyde godt af nærværende konventionsbestemmelser.

Artikel 86Ingen krigsfange kan straffes mere end een gang for samme handling ellerpå grundlag af samme anklage.

Artikel 87Tilbageholdelsesmagtens militære myndigheder og domstole kan ikkeidømme krigsfanger andre straffe end sådanne, der hjemles med hensyntil medlemmer af nævnte magts væbnede styrker, som har begået de sam-me handlinger. Tilbageholdelsesmagtens domstole eller myndigheder bør ved straffensfastsættelse i videst mulig udstrækning tage i betragtning, at tiltalte ikke erstatsborger i tilbageholdelsesstaten og derfor ikke bundet af nogen tro-skabspligt, og at han befinder sig i dens magt som følge af forhold, derikke beror på hans vilje. De nævnte domstole og myndigheder skal fritkunne nedsætte den straf, der er foreskrevet for den overtrædelse, for hvil-ken krigsfangen er tiltalt, og er derfor ikke forpligtet til at overholde denforeskrevne minimumsstraf.


159

Kollektiv straf for individuelle handlinger, legemlige afstraffelser, inde-spærring i rum uden dagslys og i det hele enhver form for tortur eller gru-somhed er forbudt. Tilbageholdelsesmagten kan ikke berøve nogen krigsfange dennes rangeller forhindre, at vedkommende bærer sine distinktioner.

Artikel 88Officerer, underofficerer og menige, der som krigsfanger afsoner en disci-plinærstraf eller en straf fastsat ved dom, kan ikke undergives strengerebehandling end den, der finder anvendelse overfor personer af tilsvarenderang tilhørende tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker, som er ifaldetsamme straf. En kvindelig krigsfange kan ikke idømmes strengere straf eller understrafafsoning behandles strengere end et kvindeligt medlem af tilbagehol-delsesmagtens væbnede styrker, der straffes for en tilsvarende overtrædel-se. I intet tilfælde kan en kvindelig krigsfange idømmes strengere straf ellerunder strafafsoning behandles strengere end et mandligt medlem af tilba-geholdelsesmagtens væbnede styrker, der straffes for en tilsvarende over-trædelse. Krigsfanger, der har afsonet disciplinærstraffe eller straffe fastsat veddom, må ikke behandles anderledes end andre krigsfanger.

II. DisciplinærsanktionerArtikel 89

Følgende disciplinærstraffe kan bringes i anvendelse overfor internerede: 1) Bøder, som ikke må overstige 50 pct. af det lønforskud og den arbejds-

løn, som krigsfangen i henhold til bestemmelserne i artiklerne 60 og 62ellers ville modtage for et tidsrum af ikke over 30 dage.

2) Bortfald af begunstigelser, som er indrømmet udover den i nærvæ-rende konvention foreskrevne behandling.

3) Pligtarbejde, der ikke overstiger 2 timer om dagen. 4) Indespærring. Den under 3) omhandlede straf må ikke finde anvendelse på officerer. Disciplinærstraffe må i intet tilfælde være umenneskelige, brutale ellerfarlige for krigsfangens helbred.


160

Artikel 90Den enkelte strafs længde må i intet tilfælde overstige 30 dage. Varetægts-arrest forud for pådømmelsen af en disciplinærforseelse skal fradrages iden en krigsfange idømte straf. Det ovennævnte maksimum på 30 dage må ikke overskrides, selv ikke nårkrigsfangen har pådraget sig ansvar for flere overtrædelser på det tids-punkt, da han idømmes straf, hvad enten sådanne overtrædelser står i ind-byrdes sammenhæng eller ej. Der må ikke forløbe mere end een måned mellem afgørelsen vedrørendedisciplinærstraffen og straffens fuldbyrdelse. Når en krigsfange på ny ifalder disciplinærstraf, skal der, såfremt straffe-tiden i noget af tilfældene andrager 10 dage eller mere, hengå mindst 3dage mellem fuldbyrdelsen af to af straffene.

Artikel 91En krigsfanges flugt anses for fuldendt, når: 1) han har sluttet sig til den magts væbnede styrker, hvorunder han hører,

eller en allieret magts væbnede styrker, 2) han har forladt et territorium, der kontrolleres af tilbageholdelsesmag-

ten eller af en med denne allieret magt, 3) han på tilbageholdelsesmagtens territorialfarvand har sluttet sig til et

skib, der fører den magts flag, hvorunder han hører, eller en allieretmagts flag, under forudsætning af, at det nævnte skib ikke står undertilbageholdelsesmagtens kontrol.

Krigsfanger, som i nærværende artikels forstand har fuldendt deres flugtog som på ny tages til fange kan ikke idømmes straf i anledning af derestidligere flugt.

Artikel 92En krigsfange, som forsøger at flygte, og som på ny tages til fange, forin-den han har fuldendt sin flugt, jævnfør artikel 91, skal selv i gentagelses-tilfælde kun være hjemfalden til disciplinærstraf herfor. En krigsfange, som på ny tages til fange, skal ufortøvet overgives til denkompetente militære myndighed. Uanset reglen i artikel 88, stykke 4, kan krigsfanger, som er straffet somfølge af et mislykket flugtforsøg, underkastes særligt opsyn. Det er dog en


161

forudsætning herfor, at dette opsyn ikke påvirker deres helbredstilstand, atdet udøves i en krigsfangelejr, samt at det ikke medfører, at nogle af de ga-rantier, der er indrømmet ved nærværende konvention, bortfalder.

Artikel 93Flugt eller forsøg på flugt skal selv i gentagelsestilfælde ikke betragtessom en skærpende omstændighed, ifald der rejses tiltale mod en interneretfor overtrædelser, begået under flugten. I overensstemmelse med den i artikel 83 fastslåede grundsætning kanovertrædelser, der begås af krigsfanger med det ene formål at lette deresflugt, og som ikke indebærer anvendelse af vold mod liv eller legeme,men for eksempel krænkelser af offentlig ejendom, tyveri uden berigel-seshensigt, udfærdigelse og anvendelse af falske papirer, benyttelse af ci-vilt tøj, kun begrunde disciplinærstraf. Krigsfanger, som medvirker ved flugt eller forsøg på flugt, kan kun idøm-mes disciplinærstraf herfor.

Artikel 94Såfremt en flygtet krigsfange på ny tages til fange, skal den magt, hvor-under han hører, underrettes herom på den i artikel 122 bestemte måde,forudsat at der er givet meddelelse om hans flugt.

Artikel 95En krigsfange, som tiltales for en disciplinær forseelse, kan ikke inde-spærres, forinden afgørelsen træffes, medmindre et medlem af tilbagehol-delsesmagtens væbnede styrker ville blive indespærret, såfremt han vartiltalt for en tilsvarende overtrædelse, eller medmindre det er af afgørendebetydning af hensyn til orden og disciplin i lejren. Varetægtsarrest i forbindelse med disciplinærforseelser skal i ethvert til-fælde begrænses til det strengt nødvendige og må ikke overstige 14 dage. Bestemmelserne i artiklerne 97 og 98 i nærværende kapitel finder anven-delse på krigsfanger, som er undergivet varetægtsarrest i anledning af di-sciplinærforseelser.

Artikel 96Handlinger, der udgør brud på disciplinen, skal øjeblikkelig undersøges.


162

Med forbehold af domstoles og højere myndigheders kompetence må di-sciplinærstraf kun idømmes af en officer, der i sin egenskab af lejrkom-mandant har disciplinær myndighed, eller af en ansvarlig officer, der træ-der i stedet for ham, eller til hvem han har delegeret sin disciplinære myn-dighed. I intet tilfælde kan sådan myndighed delegeres en krigsfange eller udøvesaf en krigsfange. Forinden idømmelse af disciplinærstraf skal der meddeles den tiltalte nøj-agtige oplysninger vedrørende de forhold, for hvilke han er tiltalt, samt gi-ves ham lejlighed til at redegøre for sin adfærd og forsvare sig. Det skal isærdeleshed tillades han at indkalde vidner samt om nødvendigt at benyttesig af en egnet tolks bistand. Afgørelsen skal meddeles den tiltalte krigs-fange og fangerepræsentanten. Lejrkommandanten skal føre en protokol over disciplinærstraffe, somskal være tilgængelig for beskyttelsesmagtens repræsentanter.

Artikel 97Krigsfanger må i intet tilfælde overføres til straffeanstalter (fængsler, for-bedringshuse, tugthuse o.s.v.) for der at afsone disciplinærstraf. Alle rum, i hvilke disciplinærstraffe afsones, skal opfylde de i artikel 25foreskrevne hygiejniske krav. En krigsfange, der afsoner straf, skal sættesi stand til at holde sig ren, jævnfør artikel 29. Officerer og dermed ligestillede personer må ikke anbringes i sammekvarterer som underofficerer og menige. Kvindelige krigsfanger, der afsoner en disciplinærstraf, skal anbringes ad-skilt fra mandlige krigsfanger og skal stå under umiddelbart opsyn afkvinder.

Artikel 98En krigsfange, der underkastes forvaring som disciplinærstraf, skal fortsatnyde de ved nærværende konventions bestemmelser hjemlede fordele,medmindre disse bestemmelser efter deres natur ikke kan anvendes pågrund af forvaringen. I intet tilfælde må han berøves de ved artiklerne 78og 126 hjemlede fordele. Hvor en krigsfange idømmes disciplinærstraf, kan de forrettigheder, derer knyttet til hans rang, ikke berøves ham.


163

Der skal gives krigsfanger, som afsoner disciplinærstraf, lejlighed til attage motion samt til at opholde sig i fri luft mindst to timer daglig. Såfremt de udtaler ønske derom, skal der gives dem lejlighed til at frem-stille sig ved de daglige lægebesøg. Der skal ydes dem den behandling,deres helbredstilstand kræver, og de skal om nødvendigt overføres til lej-rens sygeafdeling eller til et hospital. Der skal meddeles dem tilladelse til at læse og skrive og ligeledes til atsende og modtage breve. Derimod kan pakker og pengeoverførelser tilba-geholdes, indtil straffen er udstået; sådanne forsendelser skal i det mel-lemliggende tidsrum betros fangerepræsentanten, der skal overgive syge-afdelingen de fordærvelige varer, som indeholdes i pakkerne.

III. Retsskridt

Artikel 99Ingen krigsfange kan stilles for en domstol eller dømmes for en handling,som ikke er forbudt efter tilbageholdelsesmagtens lovgivning eller folke-rettens regler på gerningstiden. Ingen moralsk eller fysisk tvang må udøves overfor en krigsfange i detøjemed at påvirke ham til at erkende sig skyldig i den handling, for hvil-ken han tiltales. Ingen krigsfange kan domfældes uden at have haft lejlighed til at føre etforsvar og uden at have erholdt bistand fra en kvalificeret forsvarer.

Artikel 100Krigsfanger og beskyttelsesmagterne skal snarest muligt underrettes om,hvilke overtrædelser der ifølge tilbageholdelsesmagtens lovgivning kanstraffes med døden. Der må ikke senere indføres dødsstraf for andre overtrædelser uden denmagts samtykke, under hvilken krigsfangerne hører. Der kan ikke afsiges dødsdom over en krigsfange, med mindre rettens op-mærksomhed i overensstemmelse med artikel 87, stykke 2 udtrykkeligt erblevet henledt på, at tiltalte ikke er statsborger i tilbageholdelseslandet ogderfor ikke er bundet af nogen troskabspligt overfor dette, og at han be-finder sig i dens magt som følge af forhold, der ikke beror på hans vilje.


164

Artikel 101Såfremt der afsiges dødsdom over en krigsfange, kan dommen tidligstfuldbyrdes ved udløbet af et tidsrum af mindst 6 måneder fra det tids-punkt, på hvilket beskyttelsesmagten på en opgivet adresse modtog den iartikel 107 omhandlede detaillerede meddelelse.

Artikel 102En dom over en krigsfange er kun gyldig, såfremt den er afsagt af de sam-me domstole og efter samme procesmåde, som hvor det drejer sig ommedlemmer af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker, og såfremt nær-værende kapitels bestemmelser ydermere er iagttaget.

Artikel 103Retlig efterforskning vedrørende en krigsfange skal gennemføres så hur-tigt forholdene tillader det og på en sådan måde, at retssagen finder stedsnarest muligt. En krigsfange kan ikke anbringes i varetægtsarrest, med-mindre et medlem af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker ville bliveundergivet sådan arrest, hvis han var tiltalt for en tilsvarende overtrædel-se, eller hvis varetægtsarrest er af afgørende betydning af nationale sik-kerhedsgrunde. Under ingen omstændigheder kan sådan forvaring over-stige 3 måneder. Den tid, der af en krigsfange tilbringes i varetægtsarrest, skal fradrages ienhver fængselsstraf, han idømmes, og skal tages i betragtning ved fast-sættelse af straffen. Bestemmelserne i artiklerne 97 og 98 i nærværende kapitel finder anven-delse på en krigsfange, der befinder sig i varetægtsarrest.

Artikel 104I alle tilfælde, hvor tilbageholdelsesmagten har besluttet at indlede retligeskridt mod en krigsfange, skal den snarest muligt og senest 3 uger før rets-sagens begyndelse underrette beskyttelsesmagten. De 3 uger løber fra dendato, på hvilken sådan meddelelse kom frem til beskyttelsesmagten på enadresse, som denne tidligere har opgivet overfor tilbageholdelsesmagten. Den nævnte meddelelse skal indeholde følgende oplysninger: 1) Krigsfangens efternavn og fornavne, hans grad, militære tjenestenum-

mer, fødselsdato og eventuelle stilling. 2) Internerings- eller forvaringsstedet.


165

3) Angivelse af de lovbestemmelser, der finder anvendelse. 4) Angivelse af den domstol, for hvilken sagen skal føres, såvel som af tid

og sted for første retsmøde. Samme meddelelse skal af tilbageholdelsesmagten tilstilles fangerepræ-sentanten. Såfremt der ikke i første retsmøde fremlægges bevis for, at den ovenforomhandlede meddelelse er modtaget af beskyttelsesmagten, krigsfangenog vedkommende fangerepræsentant mindst 3 uger før første retsmøde,kan retssagen ikke finde sted og vil være at udsætte.

Artikel 105Krigsfangen har ret til at blive bistået af en medfange, til at blive forsvaretaf en af ham selv valgt kvalificeret sagfører og til at indkalde vidner samttil, hvis han skønner det nødvendigt, at blive bistået af en dygtig tolk. Hanskal i god tid før sagens begyndelse af tilbageholdelsesmagten underrettesom disse rettigheder. Såfremt krigsfangen ikke vælger nogen forsvarer, skal en sådan beskikkesham af beskyttelsesmagten. Der skal tilstås denne mindst en uge til attræffe sit valg. Tilbageholdelsesmagten skal på opfordring overgive be-skyttelsesmagten en fortegnelse over personer, der er kvalificerede til atføre forsvaret. Såfremt krigsfangen eller beskyttelsesmagten undlader atvælge en forsvarer, er tilbageholdelsesmagten forpligtet til at tilvejebringeen dygtig sagfører til at føre forsvaret. Der skal tilstås sagføreren, der fører forsvaret, et tidsrum af mindst 2 ugerfør første retsmøde, ligesom han skal nyde de lettelser, der er nødvendigetil forsvarets tilrettelæggelse. Han er i særdeleshed berettiget til frit at be-søge tiltalte og samtale med ham i enrum. Han er ligeledes berettiget til atrådføre sig med ethvert af forsvarets vidner, herunder krigsfanger. Hannyder disse lempelser indtil udløbet af den frist, indenfor hvilken han kanappellere eller søge genoptagelse. Enkeltheder vedrørende det eller de forhold, for hvilke krigsfangen vilblive tiltalt, såvel som de dokumenter, der sædvanligvis overgives tiltaltei kraft af den for tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker gældende lov-givning, skal i god tid før det første retsmøde tilstilles den tiltalte krigs-fange på et sprog, som han forstår. Samme meddelelse skal under sammeforhold tilgå den sagfører, der fører forsvaret for krigsfangen.


166

Beskyttelsesmagtens repræsentanter er berettiget til at overvære retssa-gen, medmindre denne i ekstraordinære tilfælde føres for lukkede døre afhensyn til statens sikkerhed. I så tilfælde skal tilbageholdelsesmagten un-derrette beskyttelsesmagten i overensstemmelse hermed.

Artikel 106Enhver krigsfange har på samme måde som medlemmer af tilbageholdel-sesmagtens væbnede styrker ret til at begære appel eller genoptagelsevedrørende enhver dom, der er afsagt over ham, med henblik på at opnå enfornyet prøvelse af sagen. Han skal modtage alle oplysninger om sin ret tilat søge appel eller genoptagelse og om den tidsfrist, indenfor hvilken hankan gøre dette.

Artikel 107Om enhver dom, der er afsagt over en krigsfange, skal beskyttelsesmagtenøjeblikkeligt underrettes i form af en kortfattet meddelelse, som tilligeskal angive, om han har ret til appel med henblik på dommens omstødelseeller sagens genoptagelse. Denne meddelelse skal ligeledes sendes til ved-kommende fangerepræsentant samt til den tiltalte krigsfange på et sprog,han forstår, såfremt dommen ikke er afsagt i hans nærværelse. Tilbagehol-delsesmagten skal ligeledes øjeblikkeligt underrette beskyttelsesmagtenom krigsfangens beslutning med hensyn til at benytte sig af eller afstå fradenne ret til appel. Hvis en krigsfange fremdeles er dømt uden adgang til appel, eller hvis endom afsagt i første instans over en krigsfange er en dødsdom, skal tilba-geholdelsesmagten snarest muligt rette en detailleret henvendelse til be-skyttelsesmagten, indeholdende: 1) Dommens nøjagtige ordlyd. 2) En kortfattet redegørelse for de stedfundne undersøgelser samt for

retssagen med særlig vægt på de momenter, hvorpå tiltalen og forsva-ret bygger.

3) Efter omstændighederne angivelse af det sted, hvor dommen skal afso-nes.

De under 1-3 omhandlede meddelelser skal sendes til beskyttelsesmagtenunder en adresse, der tidligere er meddelt tilbageholdelsesmagten.


167

Artikel 108Straffe, der er idømt krigsfanger, skal, når dommen kan fuldbyrdes, afso-nes i samme anstalter og under samme vilkår, som hvor det drejer sig ommedlemmer af tilbageholdelsesmagtens væbnede styrker. Disse vilkårskal i alle tilfælde opfylde hygiejnens og menneskelighedens krav. En kvindelig krigsfange, over hvem der er afsagt en sådan dom, skal an-bringes i en særlig afdeling og skal stå under tilsyn af kvinder. Krigsfanger, der idømmes frihedsstraffe, bevarer i alle tilfælde de i hen-hold til nærværende konventions artikler 78 og 126 hjemlede goder. De erendvidere berettiget til at modtage og afsende breve, til at modtage mindsteen gavepakke om måneden, til regelmæssigt at drive legemsøvelser i friluft, til at modtage den lægehjælp, deres helbredstilstand gør påkrævet,samt til at modtage den åndelige bistand, som de ønsker. De kan ikke un-derkastes straffe, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne iartikel 87, stykke 3.

IV DELFangenskabets ophør

AFSNIT IDirekte hjemsendelse og anbringelse i neutrale lande

Artikel 109Med den begrænsning, der følger af bestemmelserne i nærværende arti-kels stykke 3, er de stridende Parter i overensstemmelse med artikel 110,stykke 1, forpligtet til at sende alvorligt sårede og alvorligt syge krigsfan-ger tilbage til hjemlandet uanset disses antal og rang, når de efter stedfun-den pleje er i stand til at rejse. I hele det tidsrum, i hvilket fjendtlighederne vedvarer, skal de stridendeParter bestræbe sig for i samarbejde med de interesserede neutrale magterat tage skridt til, at de i artikel 110, stykke 2, omhandlede syge og såredekrigsfanger anbringes i neutrale lande. De kan derudover afslutte overens-komster om direkte hjemsendelse eller internering i neutrale lande af ra-ske krigsfanger, hvis fangenskab har strakt sig over et langt tidsrum. Ingen syge eller sårede krigsfanger, som opfylder betingelserne for hjem-sendelse i henhold til nærværende artikels stykke 1, må mod sin viljehjemsendes, medens fjendtlighederne vedvarer.


168

Artikel 110Følgende personer hjemsendes direkte: 1) Uhelbredeligt sårede og syge, hvis sjælelige eller legemlige sundheds-

tilstand synes alvorligt forværret. 2) Sårede og syge, hvis helbredelse inden for et år efter et lægeskøn ikke

er sandsynlig, hvis tilstand fordrer behandling, og hvis sjælelige ellerlegemlige sundhedstilstand synes alvorligt forværret.

3) Sårede og syge, som er helbredt, men hvis sjælelige eller legemligesundhedstilstand synes alvorligt og varigt forværret.

Følgende personer kan anbringes i et neutralt land: 1) Sårede og syge, hvis helbredelse kan forventes inden for et år fra tids-

punktet for sårets pådragelse eller sygdommens indtræden, såfremtbehandling i et neutralt land kan tænkes at ville forøge udsigterne foren mere sikker og hurtigere helbredelse.

2) Krigsfanger, hvis sjælelige eller legemlige helbred efter et lægeskønalvorligt trues af fortsat fangenskab, og hvis anbringelse i et neutraltland kan tænkes at ville fjerne en sådan fare.

De betingelser, som krigsfanger, der anbringes i et neutralt land, skal op-fylde for at kunne hjemsendes, skal lige så vel som deres status fastsættesved aftale mellem de interesserede magter. I almindelighed skal krigsfan-ger, som er anbragt i et neutralt land, og som tilhører følgende grupper,hjemsendes: 1) Personer, hvis helbredstilstand er forværret i en sådan grad, at de

opfylder de for direkte hjemsendelse fastsatte betingelser. 2) Personer, hvis sjælelige eller legemlige styrke selv efter behandling

forbliver nedsat i betydeligt omfang. Såfremt der ikke er afsluttet nogen særlig overenskomst mellem de inte-resserede stridende Parter med henblik på fastsættelsen af, hvilke tilfældeaf invaliditet eller sygdom der hjemler direkte hjemsendelse eller anbrin-gelse i et neutralt land, skal sådanne tilfælde afgøres i overensstemmelsemed de principper, der er fastsat i det nærværende konvention vedføjedeoverenskomstudkast vedrørende sårede og syge krigsfangers direktehjemsendelse og anbringelse i neutrale lande samt i de ligeledes vedføjederegulativer vedrørende blandede sanitetsudvalg.


169

Artikel 111Tilbageholdelsesmagten, den magt, krigsfangerne tilhører, samt en af dis-se to magter udpeget neutral magt skal bestræbe sig for at afslutte over-enskomster, som gør det muligt for krigsfanger at forblive interneret pånævnte neutrale magts territorium indtil fjendtlighedernes afslutning.

Artikel 112Ved fjendtlighedernes udbrud skal der udnævnes blandede sanitetsudvalg,der skal undersøge sårede og syge krigsfanger, og træffe alle behørige af-gørelser vedrørende disse. Om disse udvalgs udnævnelse, hverv og em-bedsudøvelse gælder reglerne i det nærværende konvention vedføjedereglement. Krigsfanger, som ifølge tilbageholdelsesmagtens lægemyndigheder åben-bart er alvorligt sårede eller alvorligt syge, kan dog hjemsendes uden atvære undersøgt af en blandet sanitetskommission.

Artikel 113Foruden de fanger, der udpeges af tilbageholdelsesmagtens lægemyndig-heder, er sårede og syge krigsfanger, der tilhører en af de nedenfor angiv-ne grupper, berettiget til at fremstille sig til undersøgelse for de i den fore-gående artikel nævnte blandede sanitetsudvalg: 1) Sårede og syge, der er foreslået af en læge, som udøver sin virksomhed

i lejren, og som er af samme nationalitet, eller som er statsborger i enmed den magt, hvortil nævnte krigsfanger hører, allieret stridende part.

2) Sårede og syge personer, der er foreslået af deres fangerepræsentant. 3) Sårede og syge personer, der er foreslået af den magt, hvortil de hører,

eller af en af nævnte magt behørigt anerkendt organisation, som yderfangerne bistand.

Krigsfanger, som ikke tilhører en af de 3 fornævnte grupper, er dog beret-tiget til at fremstille sig til undersøgelse for de blandede sanitetsudvalg,men undersøges først efter de fanger, der tilhører de nævnte grupper. Der skal meddeles den læge, der er af samme nationalitet som de fanger,der selv fremstiller sig til undersøgelse for de blandede sanitetsudvalg, så-vel som de nævnte fangers repræsentant, tilladelse til at være til stede vedundersøgelsen.


170

Artikel 114Krigsfanger, der er kommet til skade, nyder, medmindre de selv har påførtsig skaden, fordel af de bestemmelser i nærværende konvention, som ved-rører hjemsendelse eller anbringelse i et neutralt land.

Artikel 115Ingen krigsfange, der er ifaldet en disciplinær straf, og som opfylder be-tingelserne for hjemsendelse eller for anbringelse i et neutralt land, må til-bageholdes under påberåbelse af, at han ikke har udstået sin straf. Krigsfanger, der tilbageholdes i forbindelse med en retsforfølgning ellerdom, og som er udpeget til hjemsendelse eller anbringelse i et neutraltland, kan, såfremt tilbageholdelsesmagten samtykker heri, nyde fordel afsådanne foranstaltninger, forinden forfølgningen er afsluttet, eller straffener udstået. De stridende Parter er forpligtet til at meddele hinanden navnene på per-soner, som tilbageholdes, indtil forfølgningen er afsluttet, eller straffen erudstået.

Artikel 116Omkostningerne i forbindelse med hjemsendelse af krigsfanger ellertransport af disse til et neutralt land skal fra tilbageholdelsesmagtensgrænser bæres af den magt, under hvilken de nævnte fanger hører.

Artikel 117Ingen hjemsendt person må indkaldes til aktiv militærtjeneste.

AFSNIT IIFrigivelse og hjemsendelse af krigsfanger ved

fjendtlighedernes afslutning

Artikel 118Krigsfanger skal ved de aktive fjendtligheders ophør ufortøvet frigives oghjemsendes. Såfremt der i en mellem de stridende Parter afsluttet overenskomst ikkefindes bestemmelser herom, eller i mangel af sådan overenskomst, skaltilbageholdelsesmagterne hver for sig udarbejde og ufortøvet gennemføre


171

en hjemsendelsesplan i overensstemmelse med den i foregående stykkefastlagte grundsætning. I begge tilfælde skal de vedtagne forholdsregler bringes til krigsfangerneskundskab. Omkostninger i forbindelse med hjemsendelse af krigsfanger skal i alletilfælde fordeles efter billighed mellem tilbageholdelsesmagten og denmagt, under hvilken fangerne hører. Denne fordeling skal gennemføres påfølgende grundlag: a) Såfremt de to magter grænser til hinanden, skal den magt, under hvil-

ken krigsfangerne hører, afholde omkostningerne i forbindelse medhjemsendelse fra tilbageholdelsesmagtens grænser.

b) Såfremt de to magter ikke grænser til hinanden, skal tilbageholdelses-magten afholde omkostningerne i forbindelse med krigsfangernestransport på dennes eget territorium indtil grænsen eller den udskib-ningshavn, der ligger nærmest ved den magts territorium, under hvil-ken fangerne hører. De interesserede Parter skal indbyrdes træffe aftaleom en rimelig fordeling af de resterende hjemsendelsesomkostninger.Afslutningen af en sådan overenskomst kan på ingen måde retfærdig-gøre nogen som helst forsinkelse i krigsfangernes hjemsendelse.

Artikel 119Hjemsendelsen skal foretages på lignende betingelser som de, der er fast-lagt i nærværende konventions artikler 46-48 om overførelse af krigsfan-ger, og idet der tages hensyn til bestemmelserne i artikel 118 og i det føl-gende stykke af nærværende artikel. Ved hjemsendelse skal alle værdigenstande, som er frataget krigsfangernei henhold til artikel 18 samt enhver fremmed møntsort, der ikke er kon-verteret til tilbageholdelsesmagtens møntsort, tilbagegives fangerne.Værdigenstande og beløb i fremmed mønt, der, uanset af hvilken grund,ikke ved hjemsendelsen er blevet tilbagegivet krigsfangerne, skal frem-sendes til det i artikel 122 omhandlede oplysningskontor. Det skal tillades krigsfanger at medbringe personlige ejendele samt allebreve og pakker, der er bestemt for dem. Såfremt hjemsendelsesforholde-ne gør det påkrævet kan vægten af personlig bagage begrænses til, hvadhver fange skønnes at kunne bære. Det skal i alle tilfælde tillades hverkrigsfange at medbringe mindst 25 kg.


172

Den hjemsendte fanges øvrige personlige ejendele skal opbevares af til-bageholdelsesmagten, som skal fremsende dem til ham, så snart den medden magt, under hvilken fangen hører, har afsluttet en overenskomst her-om indeholdende bestemmelser om vilkårene for transporten og afholdel-sen af de dermed forbundne omkostninger. Krigsfanger, mod hvem der verserer en straffesag vedrørende en strafbarhandling, kan tilbageholdes, indtil forfølgningen er afsluttet, og om nød-vendigt indtil straffen er udstået. Det samme gælder krigsfanger, der alle-rede er dømt for en strafbar handling. Stridende Parter er forpligtet til at meddele hinanden navnene på allekrigsfanger, som tilbageholdes, indtil forfølgningen er afsluttet eller straf-fen udstået. Efter overenskomst mellem de stridende Parter skal der nedsættes udvalgmed den opgave at eftersøge forsvundne krigsfanger og at sikre dereshjemsendelse med mindst mulig forsinkelse.

AFSNIT IIIKrigsfangers død

Artikel 120Krigsfangers testamenter skal affattes på en sådan måde, at de tilfredsstil-ler de gyldighedsbetingelser, der stilles af lovgivningen i deres hjemland,hvilket sidste skal tage skridt til at oplyse tilbageholdelsesmagten om sinekrav i så henseende. Efter krigsfangens begæring og i alle tilfælde efter etdødsfald skal testamentet ufortøvet tilstilles beskyttelsesmagten. En be-kræftet genpartskal sendes til centralkontoret. Dødsattester af form som det udkast, der er vedføjet nærværende konven-tion eller fortegnelser bekræftet af en ansvarlig officer for og over allepersoner, der afgår ved døden, medens de er krigsfanger, skal hurtigst mu-ligt fremsendes til det i overensstemmelse med artikel 122 oprettede Op-lysningskontor for Krigsfanger. Dødsattesterne eller dødslisterne skalsom foreskrevet i artikel 17, stykke 3, udvise nærmere enkeltheder omidentiteten og ligeledes om tid og sted for dødsfaldet, dødsårsagen, tid ogsted for begravelsen samt alle nærmere enkeltheder, der er nødvendige tilstedfæstelse af gravene. Forinden en krigsfanges begravelse eller ligbrænding finder sted, skal derforetages en lægeundersøgelse af liget med henblik på at konstatere dø-


173

dens indtræden og muliggøre afgivelsen af en redegørelse samt, hvor det-te er nødvendigt, fastslå identiteten. Tilbageholdelsesmyndighederne skal sikre, at krigsfanger, der afgår veddøden under fangenskabet, begraves sømmeligt, at begravelsen om mu-ligt finder sted efter det ritual, der ønskes inden for den trosbekendelse, detilhører, samt at deres grave respekteres, vedligeholdes ordentligt og af-mærkes således, at de til enhver tid kan stedfæstes. Hvor det er muligt,skal døde krigsfanger, der tilhørte den samme magt, begraves på sammested. Døde krigsfanger skal begraves i enkeltgrave, medmindre uafvendeligeomstændigheder påbyder anvendelsen af fællesgrave. Liget må kun bræn-des af afgørende hygiejniske grunde, på grund af afdødes religion eller ioverensstemmelse med hans derom udtalte ønske. I tilfælde af ligbræn-ding skal ligbrændingen samt begrundelsen for denne fremgå af dødsatte-sten. Med henblik på at sikre, at grave altid kan stedfæstes, skal alle nærmereoplysninger om begravelser og grave optegnes af et forvaltningsorgan forgravene, der skal oprettes af tilbageholdelsesmagten. Fortegnelser overgrave og nærmere enkeltheder over de på kirkegårde og andetsteds jord-fæstede skal meddeles den magt, under hvilken sådanne krigsfanger hør-te. Ansvaret for disse grave og for at redegøre for alle senere flytninger afligene påhviler den magt, der behersker territoriet, såfremt denne magt hartiltrådt nærværende konvention. Disse bestemmelser finder ligeledes an-vendelse på asken, som skal opbevares af forvaltningsorganet for grave-ne, indtil der er forholdt dermed i overensstemmelse med hjemlandets øn-sker.

Artikel 121Ethvert dødsfald eller enhver alvorlig tilskadekomst blandt krigsfangerne,der er forvoldt eller må formodes at være forvoldt af en vagtpost, en andenkrigsfange eller en hvilken som helst anden person, såvel som ethvertdødsfald, hvis årsag er ubekendt, skal øjeblikkeligt efterfølges af en af til-bageholdelsesmagten foranstaltet officiel undersøgelse. Meddelelse herom skal øjeblikkeligt sendes beskyttelsesmagten. Der skalindhentes erklæringer fra vidner, især fra sådanne, som er krigsfanger, ogen redegørelse indeholdende sådanne erklæringer skal tilstilles beskyttel-sesmagten.


174

Såfremt undersøgelsen peger på en eller flere personer som de skyldige,skal tilbageholdelsesmagten træffe alle foranstaltninger til sikring af rets-forfølgning af den eller de ansvarlige personer.

V. DELOplysningskontorer og organisationer,der virker til bistand for krigsfanger

Artikel 122Ved en strids udbrud og i alle tilfælde af besættelse er enhver af de stri-dende Parter forpligtet til at oprette et officielt oplysningskontor for krigs-fanger, der befinder sig i dens magt. Neutrale og ikke krigsførende mag-ter, der på deres territorium har modtaget personer, der tilhører en af de iartikel 4 omhandlede grupper, er forpligtet til at handle på tilsvarendemåde for så vidt angår sådanne personer. Den interesserede magt skal tilsikring af oplysningskontorets effektive arbejde tilvejebringe lokaler, ud-styr og personale i nødvendigt omfang. Det skal stå den frit for at beskæf-tige krigsfanger på et sådant kontor under de betingelser, der er fastsat inærværende konventions afsnit vedrørende krigsfangers arbejde. Enhver af de stridende Parter skal hurtigst muligt tilstille sit kontor de inærværende artikels stykke 4, 5 og 6 omtalte oplysninger vedrørende en-hver fjendtlig person tilhørende en af de i artikel 4 nævnte grupper, som erfaldet i dens magt. Neutrale og ikke-krigsførende magter er forpligtet til athandle på tilsvarende måde, for så vidt angår personer tilhørende en af denævnte grupper, som de har modtaget på deres territorium. Kontoret skal straks og på hurtigste måde gennem beskyttelsesmagterneog ligeledes gennem det i artikel 123 omtalte centralkontor tilstille de in-teresserede magter sådanne oplysninger. Sådanne oplysninger skal gøre det muligt hurtigt at underrette de pårøren-de. Med de begrænsninger, der følger af artikel 17, skal meddelelsen, forså vidt oplysninger herom står til oplysningskontorets rådighed, omfatteangivelse af hver enkelt krigsfanges efternavn, fornavne, rang, militæretjenestenummer, fødested og fødselsdato, den magt, hvortil han hører, fa-derens fornavn og moderens pigenavn, navn og adresse på den person, derskal underrettes, samt den adresse, hvortil breve til fangen kan sendes. Oplysningskontoret skal af de pågældende kompetente tjenestegrene un-derrettes om overførelser, frigivelser, hjemsendelser, tilfælde af flugt, ind-


175

læggelser på hospital og dødsfald og skal videresende sådanne oplysnin-ger på den i stykke 3 beskrevne måde. Der skal ligeledes regelmæssigt og så vidt muligt hver uge gives oplys-ning om alvorligt syge og hårdtsårede krigsfangers tilstand. Det påhviler ligeledes oplysningskontoret at besvare alle forespørgslervedrørende krigsfanger, herunder dem, som er afgået ved døden i fangen-skab. Såfremt kontoret ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger, skaldet foretage alle nødvendige undersøgelser med henblik på at fremskaffesådanne. Alle skriftlige meddelelser, der afgives af et oplysningskontor, skal be-kræftes ved en underskrift eller et stempel. Det påhviler ydermere oplysningskontoret at indsamle alle personligeværdigenstande, herunder pengebeløb i anden møntsort end beskyttelses-magtens, og dokumenter af betydning for de pårørende, som efterlades afkrigsfanger, der er hjemsendt eller frigivet, eller som er flygtet eller afgåetved døden. Kontoret skal fremsende de nævnte værdigenstande til de in-teresserede magter. Sådanne genstande skal af kontoret afsendes i forseg-lede pakker ledsaget af erklæringer indeholdende klar og fuldstændig an-givelse af den persons identitet, hvem genstandene tilhører, samt af enfuldstændig fortegnelse over pakkens indhold. Andre personlige ejendeletilhørende sådanne krigsfanger skal fremsendes i overensstemmelse medde mellem de stridende Parter derom trufne aftaler.

Artikel 123Der skal i et neutralt land oprettes et Centraloplysningskontor for Krigs-fanger. Den Internationale Røde Kors Komite skal, hvis den anser det fornødvendigt, stille de interesserede magter forslag om organisering af etsådant kontor. Kontorets opgave er at indsamle alle oplysninger, som det ad officiel ellerprivat vej måtte kunne indhente vedrørende krigsfanger, samt hurtigstmuligt at videregive oplysningerne til krigsfangernes hjemland eller denmagt, under hvilken de hører. Der skal af de stridende Parter ydes kontoretalle lempelser med hensyn til sådanne forsendelser. De Høje Kontraherende Parter og i særdeleshed de parter, hvis statsbor-gere drager fordel af centralkontorets virksomhed, opfordres til at ydekontoret den nødvendige finansielle hjælp.


176

Foranstående bestemmelser kan på ingen måde fortolkes som indskræn-kende den humanitære virksomhed, der udfoldes af Den InternationaleRøde Kors Komite eller de i artikel 125 omtalte hjælpeorganisationer.

Artikel 124De nationale oplysningskontorer og centraloplysningskontoret nyderportofrihed med hensyn til post såvel som alle de i artikel 74 omhandledebegunstigelser. Endvidere skal der så vidt muligt ydes dem fritagelse fortelegramgebyrer eller i det mindste stærkt nedsatte takster.

Artikel 125Med forbehold af de forholdsregler, som tilbageholdelsesmagterne måtteanse for nødvendige af sikkerhedsgrunde eller til opfyldelse af hvilke somhelst andre rimelige krav, skal de yde repræsentanter (og disses behørigtudnævnte agenter) for religiøse sammenslutninger, hjælpeselskaber ellerhvilken som helst anden organisation, der bistår krigsfanger, alle lettelsermed henblik på disse personers adgang til at besøge fangerne, til at uddelehjælpeforsyninger og al slags materiale af religiøs, belærende eller under-holdende art samt til at bistå ved disses sysselsættelse i fritiden inden forlejrene. Sådanne selskaber og organisationer kan oprettes inden for tilba-geholdelsesmagtens territorium eller i et hvilket som helst andet land, el-ler de kan være af international karakter. Tilbageholdelsesmagten kan begrænse antallet af selskaber og organisati-oner, hvis delegerede har tilladelse til at udøve deres virksomhed på densterritorium og under dens overopsyn, idet en sådan begrænsning dog ikkemå hindre den effektive ydelse af tilstrækkelig hjælp til alle krigsfanger. Den Internationale Røde Kors Komites særlige stilling på dette områdeskal til enhver tid anerkendes og respekteres. Samtidig med fordeling blandt krigsfanger af hjælpeforsendelser eller ud-styr, der er beregnet til de ovennævnte formål, eller ganske kort tid deref-ter, skal der i hvert enkelt tilfælde sendes det hjælpeselskab eller den or-ganisation, som har forestået forsendelsen, en af fangerepræsentanten un-derskrevet kvittering. De administrative myndigheder, der er ansvarligefor opsynet med fangerne, skal samtidig kvittere for de nævnte forsendel-ser.


177

VI. DEL Konventionens gennemførelse

AFSNIT 1Almindelige bestemmelser

Artikel 126Der skal meddeles beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegeredetilladelse til at færdes overalt, hvor der opholder sig krigsfanger, særlig påinternerings-, tilbageholdelses- og arbejdssteder. Der skal gives dem ad-gang til alle rum, som benyttes af krigsfanger, og der skal ligeledes givesdem lejlighed til at besøge afrejse-, gennemrejse- og ankomststeder forfanger, der overføres. De skal kunne tale med krigsfangerne og i særde-leshed med fangerepræsentanterne uden vidner, være sig direkte eller vedtolk. Det skal stå beskyttelsesmagternes repræsentanter og delegerede frit for atvælge, hvilket sted de ønsker at besøge. Sådanne besøgs varighed og hyp-pighed kan ikke indskrænkes. Der må ikke nedlægges forbud mod besøgundtagen af bydende nødvendige militære grunde og da kun som en eks-traordinær og midlertidig foranstaltning. Tilbageholdelsesmagten og den magt, under hvilken de nævnte fanger hø-rer, kan om nødvendigt træffe aftale om adgang for landsmænd af krigs-fangerne til at deltage i besøgene. Den Internationale Røde Kors Komites delegerede nyder samme forret-tigheder. Udnævnelser af sådanne delegerede skal godkendes af den magt,som tilbageholder de krigsfanger, hvem besøget gælder.

Artikel 127De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i krig som i fred i videstmuligt omfang at udbrede kendskabet til nærværende konventions tekst ideres respektive lande og i særdeleshed til at optage studiet af den i deresmilitære og så vidt muligt i deres civile undervisningsprogram, således atkonventionens grundsætninger kan komme til hele befolkningens kund-skab. Alle civile, militære, politi- eller andre myndigheder, som i krigstid vare-tager opgaver med hensyn til beskyttede personer, skal være i besiddelse


178

af konventionens tekst og have modtaget særlig undervisning i dens be-stemmelser.

Artikel 128De Høje Kontraherende Parter skal gennem det schweiziske forbundsrådog under fjendtligheder gennem beskyttelsesmagterne tilstille hinandenden officielle oversættelse af nærværende konvention såvel som love ogbestemmelser, som de måtte gennemføre med henblik på sikring af kon-ventionens anvendelse.

Artikel 129De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at gennemføre alle love,der er nødvendige til skabelse af effektive straffesanktioner overfor per-soner, som begår eller beordrer iværksættelsen af nogen af de i den føl-gende artikel beskrevne grove overtrædelser af nærværende konvention. Enhver af De Høje Kontraherende Parter har pligt til at eftersøge personer,der er sigtet for at have begået eller for at have beordret iværksættelsen afsådanne grove overtrædelser, og skal uden hensyn til sådanne personersstatsborgerforhold stille dem for sine egne domstole. Den kan også i over-ensstemmelse med reglerne i sin egen lovgivning beslutte at overgive så-danne personer til en anden interesseret kontraherende Part til retsforfølg-ning, under forudsætning af, at denne Part har tilvejebragt et tilstrækkeligtbevismateriale. Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal tage de nødvendige for-holdsregler til bekæmpelse af alle handlinger, der uden at falde ind underde i den følgende artikel beskrevne grove overtrædelser strider mod nær-værende konventions bestemmelser. Under alle forhold skal de tiltalte drage fordel af betryggende garantiermed hensyn til domstolsbehandling og forsvar. Disse garantier må ikkevære mindre gunstige end de, der er fastsat i artikel 105 og følgende artik-ler i nærværende konvention.

Artikel 130Ved grove overtrædelser, jævnfør artikel 129, forstås overtrædelser, derindbefatter en af følgende handlinger, såfremt denne begås overfor perso-ner eller ejendom, der beskyttes af konventionen: forsætligt drab, tortureller umenneskelig behandling, herunder biologiske forsøg, forsætlig på-førelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred,


179

tvangsindrullering af en beskyttet person i en fjendtlig magts styrker, ellerdet forhold forsætligt at berøve en beskyttet person den ved nærværendekonvention foreskrevne ret til betryggende og behørig domstolsbehand-ling.

Artikel 131Ingen af De Høje Kontraherende Parter kan frigøre sig selv eller en andenPart for ansvar, som den selv eller en anden kontraherende Part har pådra-get sig med hensyn til de i den foregående artikel omhandlede overtrædel-ser.

Artikel 132På begæring af en af de stridende Parter skal der iværksættes en undersø-gelse i en form, der fastsættes af de interesserede Parter vedrørende en-hver påstået krænkelse af konventionen. Hvis der ikke er opnået enighed om fremgangsmåden ved undersøgelsen,bør parterne træffe aftale om valg af en voldgiftsmand, som skal bestem-me, hvilken fremgangsmåde der skal følges. Når en krænkelse er fastslået, skal de stridende Parter bringe den til ophørog snarest muligt bekæmpe den.

AFSNIT IIAfsluttende bestemmelser

Artikel 133Nærværende konvention er affattet på engelsk og fransk. De to tekster harsamme gyldighed. Det schweiziske forbundsråd skal drage omsorg for udarbejdelsen af offi-cielle oversættelser af konventionen til russisk og spansk.

Artikel 134I forholdet mellem De Høje Kontraherende Parter træder nærværendekonvention i stedet for konventionen af 27.juli 1929.

Artikel 135I forholdet mellem de magter, der har tiltrådt Hangkonventionerne vedrø-rende landkrigens love og sædvaner være sig af 29.juli 1899 eller 18. ok-tober 1907, og som har tiltrådt nærværende konvention, supplerer sidst-


180

nævnte konvention kapitel II i de til de ovennævnte Hangkonventionerknyttede regulativer.

Artikel 136Nærværende konvention, som bærer denne dags dato, står indtil den12.februar 1950 åben for undertegnelse af de magter, der har været repræ-senteret ved den konference, som åbnedes i Genève den 21.april 1949,samt af magter, som ikke har været repræsenteret ved den nævnte konfe-rence, men som har tiltrådt konventionen af 27.juli 1929.

Artikel 137Nærværende konvention skal ratificeres snarest muligt, og ratifikations-dokumenterne skal deponeres i Bern. Om deponeringen af hvert enkelt ratifikationsdokument skal der optagesen protokol, hvoraf en bekræftet kopi ved det schweiziske forbundsrådsforanstaltning skal tilstilles alle de magter, der har underskrevet konven-tionen, eller som har meddelt, at de tiltræder den.


Artikel 139Fra nærværende konventions ikrafttrædelsesdato at regne skal enhvermagt, der ikke allerede har undertegnet den, kunne tiltræde den.

Artikel 140Tiltrædelser skal skriftligt meddeles det schweiziske forbundsråd og gæl-der fra 6 måneder efter den dato, på hvilken meddelelsen modtages. Det schweiziske forbundsråd skal underrette alle de magter, som har un-derskrevet konventionen, eller om hvis tiltrædelse der er givet meddelel-se, om tiltrædelser.

Artikel 141Hvor en af de i artiklerne 2 og 3 omhandlede situationer foreligger, træderratifikationer, der er deponeret, og tiltrædelser, hvorom der er givet med-


181

delelse af de stridende Parter før eller efter fjendtlighedernes eller besæt-telsens begyndelse, øjeblikkeligt i kraft. Det schweiziske forbundsrådskal på hurtigste måde sende meddelelse om alle ratifikationsdokumentereller tiltrædelseserklæringer, der modtages fra en stridende part.

Artikel 142Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal frit kunne opsige nærværen-de konvention. Opsigelsen skal skriftligt meddeles det schweiziske forbundsråd, der skalvideresende meddelelsen til alle De Høje Kontraherende Parters regerin-ger. Opsigelsen træder i kraft et år efter, at meddelelse herom er afgivet til detschweiziske forbundsråd. En opsigelse, hvorom meddelelse er afgivet pået tidspunkt, da den opsigende magt var indblandet i en strid, træder imid-lertid først i kraft, når der er sluttet fred, og når virksomheden i forbindelsemed løsladelse og hjemsendelse af de ved nærværende konvention be-skyttede personer er tilendebragt. Opsigelsen gælder kun for den opsigende magts vedkommende. Densvækker på ingen måde de forpligtelser, som de stridende Parter fortsatskal underkaste sig i kraft af de folkeretlige grundsætninger, således somdisse fremgår af de mellem civiliserede folk gældende sædvaner, af men-neskelighedens love og af den offentlige morals bydende krav.

Artikel 143Det schweiziske forbundsråd skal lade nærværende konvention indregi-strere i De Forenede Nationers sekretariat. Det schweiziske forbundsrådskal ligeledes underrette De Forenede Nationers sekretariat om alle mod-tagne ratifikationer, tiltrædelser og opsigelser vedrørende nærværendekonvention. Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der har deponeret deres respek-tive fuldmagter, underskrevet nærværende konvention. Udfærdiget i Genève den 12.august 1949 på engelsk og fransk. Originalenskal deponeres i det schweiziske forbundsarkiv. Det schweiziske for-bundsråd skal tilstille enhver af signaturstaterne og de stater, som har til-trådt konventionen, en bekræftet kopi af denne.


182

TILLÆG IUDKAST TIL OVERENSKOMST VEDRØRENDE DIREKTE

HJEMSENDELSE OG ANBRINGELSE I NEUTRALE LANDE AF SÅREDE OG SYGE KRIGSFANGER

(se artikel 110)I. Grundsætninger for direkte hjemsendelse og anbringelse i neutrale lan-de. A. Direkte hjemsendelse. Følgende personer hjemsendes direkte: 1) Alle krigsfanger, der som følge af et trauma er ramt af en af følgende

former for invaliditet: Mangel af et lem, lammelse, led- eller andeninvaliditet, såfremt invaliditeten mindst består i tabet af en hånd elleren fod, eller hvad der svarer til tabet af en hånd eller en fod. Uden at dette er til hinder for en videregående fortolkning, er neden-nævnte tilfælde at betragte som svarende til tabet af en hånd eller enfod: a) tab af en hånd eller af samtlige fingre eller tommel- og pegefinger

på den ene hånd, tab af en fod eller af samtlige tæer og mellem-fodsled på den ene fod;

b) anchylosis, tab af knoglevæv, aragtig sammentrækning, der for-hindrer et af de store led eller alle fingerled på den ene hånd i atfungere;

c) pseudarthrosis ossium longorum; d) misdannelse som følge af brud eller anden skade, som medfører

en alvorlig formindskelse af bevægelighed og bæreevne. 2) Alle sårede krigsfanger, hvis tilstand er blevet kronisk i en sådan grad,

at en prognose synes at udelukke muligheden af helbredelse indenforeet år fra tidspunktet for tilskadekomsten, selv om patienten underka-stes behandling, såsom i tilfælde af: a) projektil i hjertet, selvom den blandede sanitetskommission ved

sin undersøgelse ikke har kunnet konstatere alvorlige forstyrrel-ser;

b) metalsplint i hjernen eller i lungerne, selvom den blandede sani-tetskommission ved sin undersøgelse ikke har kunnet konstaterelokale eller generelle reaktioner;

c) osteomyelitis, dersom helbredelse ikke kan forudses indenfor et årfra tilskadekomsten, og såfremt sygdommen sandsynligvis vil


183

medføre anchylosis af et led eller anden svækkelse, der svarer tiltabet af en hånd eller en fod;

d) dybt og betændt sår i de store led; e) beskadigelse af hjerneskallen ledsaget af tab eller forskydning af

knoglevæv; f) beskadigelse eller forbrænding af ansigtet med tab af væv og

funktionelle læsioner; g) beskadigelse af rygmarven; h) lædering af de perifere nerver, der har følger svarende til tab af en

hånd eller fod, og til hvis helbredelse der vil medgå mere end et årfra tidspunktet for tilskadekomsten, f.eks.: beskadigelse af plexusbrachialis eller lumbosacralis, beskadigelse af nervus medianuseller ischiadicus samt kombineret beskadigelse af nervus radialisog cubitalis eller af nervus peronæus communis og tibialis o.s.v.Beskadigelse af nervus radialis, cubitalis, peronæus eller tibialiskan dog ikke i sig selv begrunde hjemsendelse undtagen i tilfældeaf stivhed eller alvorlig neurotrofisk forstyrrelse;

i) beskadigelse af urinsystemet med alvorlig forstyrrelse af dette tilfølge.

3) Alle syge krigsfanger, hvis tilstand er blevet kronisk i en sådan grad, aten prognose synes at udelukke muligheden af helbredelse indenfor etår fra sygdommens indtræden, selv om patienten underkastes behand-ling, såsom i tilfælde af: a) fremadskridende tuberkulose i et hvilket som helst organ, som

efter et lægeskøn ikke kan helbredes eller blot vil undergå en bety-delig forbedring ved behandling i et neutralt land;

b) pleuritis excudativa; c) alvorlige sygdomme i åndedrætsorganerne af ikke-tuberkuløs

oprindelse, der formodes at være uhelbredelige, f.eks. alvorligudvidelse af lungerne -med eller uden bronchitis -kronisk astma,kronisk bronchitis, der har varet over et år under fangenskabet,bronchiectasia o.s.v.;

d) alvorlige kroniske affektioner af kredsløbet, f.eks. læsioner afhjerteklapperne og hjertemusklen (* 1), der under fangenskabethar vist tegn på svigtende kredsløb, selv om den blandede sani-tetskommission ved sin undersøgelse ikke har kunnet konstaterenoget sådant tegn, affektion af pericardiet og af blodkarrene(Buergers sygdom, aneurisme af de store blodkar) o.s.v.


184

e) alvorlige kroniske affektioner af fordøjelsesorganerne, f.eks.mavesår og sår på tolvfingertarmen; følger af maveoperationerforetaget under fangenskabet; kronisk gastritis, enteritis eller coli-tis, der har varet mere end et år, og som alvorligt berører almentil-standen; indskrumpning af leveren, kronisk cholicystopathia (* 1)o.s.v.

f) alvorlige kroniske affektioner af køns- og urinorganerne, f.eks.:.kroniske nyresygdomme med ledsagende forstyrrelser; nephrec-tomia i en tuberkuløs nyre, kronisk pyelitis eller cystitis; hydro-eller pyonephrosis; kroniske alvorlige kvindesygdomme; normaltsvangerskab og obstetricisk forstyrrelse, når anbringelse i neutraltland er udelukket o.s.v.;

g) alvorlige kroniske sygdomme i centralnervesystemet og i det peri-fere nervesystem, f.eks. alle udtalte psykoser og psykoneurosersåsom alvorligt hysteri, alvorlig fængselsneurose o.s.v., der behø-rigt er konstateret af en specialist (* 2), enhver af lejrlægen behø-rigt konstateret form for epilepsi, forkalkning af hjernen, kronisknervebetændelse, der har varet over et år o.s.v.;

h) alvorlige kroniske sygdomme i systema neurovegetativum, derledsages af en betydelig nedsættelse af intellektuel eller legemligydeevne, mærkbart vægttab og almindelig astheni;

i) blindhed på begge øjne eller på det ene øje, når synet på det andetøje er under l trods anvendelse af passende briller; nedsættelse afsynsevnen, der ikke kan forøges til 1/2 for i hvert fald det ene øje(* 2); andre alvorlige øjenaffektioner, f.eks. grøn stær, iritis,choroiditis, trachoma o.s.v.;

k) øresygdomme, såsom fuldstændig ensidig døvhed, hvis det andetøre ikke opfanger normal tale på en meters afstand (* 2) o.s.v.;

l) alvorlige stofskifteaffektioner, f.eks.: diabetes mellitus, der kræ-ver insulinbehandling o.s.v.;

m) alvorlige forstyrrelser af de endokrine kirtler, f.eks. thyreotoxico-sis, hypothyreosis, Addison's sygdom, cachexia Simmond, tetanio.s.v.;

n) alvorlige og kroniske forstyrrelser af systema hæmopoeticum; o) alvorlige kroniske forgiftninger, f.eks. blyforgiftning, kviksølv-

forgiftning, morfinisme, kokainisme, alkoholisme; forgiftningforårsaget af gas eller udstrålinger o.s.v.;


185

p) kroniske affektioner af bevægelsesorganerne med udtalte funktio-nelle forstyrrelser, f.eks. osteoarthrosis deformans, primær ogsekundær progressiv polyarthritis chronica, reumatisme medalvorlige kliniske symptomer o.s.v.;

q) alvorlige kroniske hudsygdomme, der er uimodtagelige forbehandling;

r) enhver ondartet vækst; s) alvorlige kroniske infektionssygdomme, der vedvarer et år efter

sygdommens indtræden, f.eks.: malaria med udtalt organisksvækkelse, amøbe- eller bacillær dysenteri med alvorlige forstyr-relser, tertiær visceral syphilis, der viser sig vanskeligt tilgængeligfor behandling, spedalskhed o.s.v.;

t) alvorlig avitaminose eller alvorlig underernæring. B. Anbringelse i neutrale lande. Følgende personer kan anbringes i et neutralt land: 1) Alle sårede krigsfanger, der sandsynligvis ikke vil kunne komme sig

under fangenskabet, men som eventuelt vil kunne helbredes, eller hvistilstand eventuelt vil bedre sig i betydelig grad ved anbringelse i etneutralt land.

2) Krigsfanger, der er angrebet af en hvilken som helst form for tuberku-lose ligegyldigt i hvilket organ, såfremt behandling i neutralt landsandsynligvis ville medføre helbredelse eller i det mindste en betyde-lig bedring, herfra undtaget primær tuberkulose, der er helbredt forin-den fangenskabet.

3) Krigsfanger, der lider af affektioner, som udkræver behandling afåndedræts-, kredsløbs-, fordøjelses-, nerve-, sanse-, køns- og urin-,hud- og bevægelsessystemet o.s.v., såfremt det er klart, at en sådanbehandling ville give bedre resultater i et neutralt land end i fangen-skab.

4) Krigsfanger, som er undergået en nephrectomi i fangenskab for enikketuberkuløs nyreaffektion; krigsfanger, der lider af osteomyelitis,som viser tegn på fremskridt eller er latent, eller af diabetes mellitus,som ikke udkræver insulinbehandling; o.s.v.

5) Krigsfanger, som lider af neuroser, der er forårsaget af krig eller fan-genskab.


186

Patienter, som lider af fængselsneurose, der ikke er helbredt efter 3 måne-ders ophold i et neutralt land, eller som efter et sådant tidsrums forløb ikkeklart nærmer sig fuldstændig helbredelse, skal hjemsendes.6) Alle krigsfanger, som lider af kronisk forgiftning, forårsaget af gasar-

ter, metaller, alkaloider o.s.v. for hvem udsigterne til helbredelse vedbehandling i et neutralt land er særlig gunstige.

7) Alle kvindelige krigsfanger, som er svangre eller mødre til spædbørneller små børn.

Følgende lidelser kvalificerer ikke til anbringelse i et neutralt land: 1) Alle behørigt bekræftede kroniske psykoser. 2) Alle organiske eller funktionelle nervøse lidelser, der anses for uhel-

bredelige. 3) Alle smitsomme sygdomme i det tidsrum, i hvilket de frembyder

smitte, herfra undtaget tuberkulose.

II. Almindelige bemærkninger. 1) De fastsatte bestemmelser skal som helhed fortolkes og anvendes så

liberalt som muligt. En sådan fortolkning skal i første række begunstige personer, der er ramtaf neuropatiske og psykopatiske lidelser, som er forårsaget af krig ellerfangenskab, såvelsom tilfælde af tuberkulose på alle stadier. Krigsfanger,som har pådraget sig adskillige sår, af hvilke intet i sig selv kan begrundehjemsendelse, skal undersøges i samme ånd med behørig hensyntagen tilde psykiske traumer, som skyldes sårenes antal. 2) Alle patienter, der uden tvivl har krav på direkte hjemsendelse på

grund af amputation, fuldstændig blindhed eller døvhed, åben lungetu-berkulose, sjælelig forstyrrelse, ondartede vækster o.s.v. skal snarestmuligt undersøges og hjemsendes af lejrlægerne eller af militære sani-tetskommissioner, der er udnævnt af tilbageholdelsesmagten.

3) Beskadigelser og sygdomme, som var til stede før krigen, og som ikkeer forværret, såvel som beskadigelser forårsaget af krigen, som ikkehar været til hinder for senere militærtjeneste, berettiger ikke til direktehjemsendelse.

4) Bestemmelserne i nærværende konvention skal fortolkes og anvendespå ensartet måde i alle de stridende lande. Vedkommende magter ogmyndigheder skal tilstå blandede sanitetskommissioner alle fornødnelempelser med henblik på gennemførelsen af deres hverv.


187

5) De under 1) anførte eksempler angiver kun typiske tilfælde. Hvad derikke nøjagtigt svarer til disse tilfælde, skal bedømmes i den ånd, derkendetegner bestemmelserne i nærværende konventions artikel 110samt de grundsætninger, for hvilke nærværende overenskomst giverudtryk.


188

TILLÆG IIBESTEMMELSER VEDRØRENDE BLANDEDE

SANITETSKOMMISSIONER(se artikel 112)

Artikel 1De i konventionens artikel 112 omhandlede sanitetskommissioner er sam-mensat af 3 medlemmer, af hvilke de 2 tilhører et neutralt land, medensdet tredje udnævnes af tilbageholdelsesmagten. Et af de neutrale medlem-mer fører forsædet.

Artikel 2De to neutrale medlemmer udnævnes på tilbageholdelsesmagtens begæ-ring af Den Internationale Røde Kors Komite i forståelse med beskyttel-sesmagten. De kan have bopæl i deres hjemland, i et hvilket som helst an-det neutralt land eller på tilbageholdelsesmagtens territorium.

Artikel 3De neutrale medlemmer skal godkendes af de interesserede stridende par-ter, der skal underrette Den Internationale Røde Kors Komite og beskyt-telsesmagten om godkendelsen. Efter modtagelsen af sådan underretninger de neutrale medlemmer at anse som gyldigt udnævnt.

Artikel 4Der skal ligeledes udnævnes et tilstrækkeligt antal suppleanter, der i på-kommende tilfælde kan afløse de faste medlemmer. De skal udnævnessamtidig med de faste medlemmer eller i alt fald så snart som muligt.

Artikel 5Hvis Den Internationale Røde Kors Komite af en hvilken som helst grundikke kan udnævne de neutrale medlemmer, skal dette ordnes af den magt,der beskytter de krigsfanger, som skal undersøges.

Artikel 6Så vidt muligt skal det ene af de to neutrale medlemmer være kirurg ogbegge være læger.


189

Artikel 7De neutrale medlemmer skal være fuldstændig uafhængige af de striden-de parter, som er forpligtet til at yde dem alle lettelser under udøvelsen afderes pligter.

Artikel 8I forbindelse med de i nærværende reglements artikler 2 og 4 omhandledeudnævnelser fastsætter den Internationale Røde Kors Komite efter aftalemed tilbageholdelsesmagten de udpegede personers tjenestevilkår.

Artikel 9Den blandede sanitetskommission skal påbegynde sit arbejde snarest mu-ligt efter godkendelsen af de neutrale medlemmer og i alle tilfælde inden-for et tidsrum af 3 måneder fra tidspunktet for sådan godkendelse.

Artikel 10De blandede sanitetskommissioner undersøger samtlige de i konventio-nens artikel 113 angivne fanger. De afgiver indstilling om hjemsendelse,afvisning eller henvisning til en senere undersøgelse. Deres afgørelsertræffes på grundlag af simpelt flertal.

Artikel 11De af den blandede sanitetskommission i hvert enkelt tilfælde trufne af-gørelser skal inden en måned efter kommissionens besøg meddeles tilba-geholdelsesmagten, beskyttelsesmagten og Den Internationale Røde KorsKomite. Den blandede sanitetskommission skal ligeledes underrette en-hver undersøgt krigsfange om den trufne afgørelse samt forsyne de fan-ger, der indstilles til hjemsendelse, med attester svarende til det nærvæ-rende konvention vedføjede udkast.

Artikel 12Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at gennemføre de blandede sani-tetskommissioners afgørelser indenfor et tidsrum af 3 måneder fra dettidspunkt, da den modtager behørig underretning om sådanne afgørelser.

Artikel 13Såfremt der ikke findes nogen neutral læge i et land, hvor en blandet sa-nitetskommissions virksomhed synes påkrævet, og såfremt det af hvilken


190

som helst grund er umuligt at udnævne neutrale læger, som er bosat i etandet land, skal tilbageholdelsesmagten i forståelse med beskyttelses-magten nedsætte en sanitetskommission, som med forbehold af bestem-melserne i nærværende reglements artikler 1, 2, 3, 4, 5 og 8 skal varetagesamme opgaver som en blandet sanitetskommission.

Artikel 14Blandede sanitetskommissioner fungerer permanent og skal besøge en-hver lejr med ikke over 6 måneders mellemrum.


191

TILLÆG IIIBESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE

FORSENDELSER(se artikel 73)

Artikel 1Der skal gives fangerepræsentanter tilladelse til at fordele kollektive hjæl-peforsendelser, der sorterer under dem, blandt alle krigsfanger, der admi-nistreres fra deres lejr, heri indbefattet fanger, som er indlagt på hospitaleller befinder sig i fængsel eller i øvrigt på en straffeanstalt.

Artikel 2Fordeling af kollektive hjælpeforsendelser skal ske i overensstemmelsemed givernes anvisninger samt med en af fangerepræsentanterne udarbej-det plan. Udlevering af medicinalvarer bør dog fortrinsvis finde sted i for-ståelse med de højeste sanitetsofficerer, og på hospitaler og sygeafdelin-ger behøver disse ikke at tage hensyn til de omtalte anvisninger, såfremthensynet til deres patienter taler derimod. Indenfor de således afstuknegrænser skal fordelingen stedse ske efter billighed.

Artikel 3Der skal gives de nævnte fangerepræsentanter eller deres medhjælpere til-ladelse til at begive sig til steder i nærheden af lejren, hvor hjælpeforsy-ninger modtages, således at de sættes i stand til at undersøge kvaliteten så-vel som mængden af de modtagne varer og kan udarbejde detaillerede be-retninger herom til giverne.

Artikel 4Der skal gives fangerepræsentanter de fornødne lettelser til undersøgelseaf, om fordelingen af kollektive forsendelser i alle underafdelinger og an-nekser af deres lejre har fundet sted i overensstemmelse med deres anvis-ninger.

Artikel 5Der skal gives fangerepræsentanter tilladelse til at udfylde samt til at for-anledige, at fangerepræsentanter for arbejdsenheder eller de højeste sani-tetsofficerer på hospitaler og sygeafdelinger udfylder blanketter eller


192

spørgeskemaer, der er bestemt for giverne og angår kollektive hjælpefor-syninger (fordeling, behov, mængder o.s.v.). Sådanne blanketter og spør-geskemaer skal i behørigt udfyldt stand ufortøvet fremsendes til giverne.

Artikel 6Til sikring af regelmæssig udlevering af kollektive forsendelser til krigs-fangerne i vedkommende lejr og med henblik på at imødegå ethvert krav,der måtte opstå som følge af nye fangers ankomst, skal der gives fangere-præsentanter tilladelse til at opbygge og vedligeholde tilstrækkelige reser-vebeholdninger af kollektive forsendelser. I dette øjemed skal der stå pas-sende lagerbygninger til deres rådighed; enhver lagerbygning skal væreforsynet med 2 låse således at fangerepræsentanten er i besiddelse af nøg-lerne til den ene lås og lejrkommandanten af nøglerne til den anden.

Artikel 7Når kollektive forsendelser indeholdende beklædningsgenstande modta-ges, skal hver krigsfange beholde mindst 1 komplet sæt tøj. Såfremt enfange har mere end 1 sæt tøj, skal fangerepræsentanten kunne beslaglæg-ge overskydende tøj hos de fanger, der har fået flest habitter eller mere end1 af særlige beklædningsgenstande, dersom dette er nødvendigt til be-klædning af fanger, som er mindre velforsynet. Han må imidlertid ikkebeslaglægge ekstra sæt undertøj, sokker eller fodtøj, medmindre dette erden eneste mulighed for at ekvipere krigsfanger, som ingen har.

Artikel 8De Høje Kontraherende Parter og i særdeleshed tilbageholdelsesmagterneer i videst muligt omfang og med forbehold af de om befolkningens for-syning gældende bestemmelser forpligtet til at tillade, at der på deres ter-ritorier opkøbes varer til uddeling blandt krigsfanger i form af kollektiveforsendelser. De er ligeledes forpligtet til at lette overførelse af fonds ogandre finansielle foranstaltninger af teknisk eller administrativ art, somtræffes med henblik på sådanne opkøb.

Artikel 9Foranstående bestemmelser er ikke til hinder for krigsfangers ret til atmodtage kollektive forsendelser forinden deres ankomst til lejren eller un-der overførelse og ej heller for, at repræsentanter for beskyttelsesmagtenog Den Internationale Røde Kors Komite eller ethvert andet til bistand for


193

fanger virkende organ, som er ansvarligt for fremsendelse af sådanne for-syninger, kan sikre forsendelsernes fordeling blandt modtagerne ved et-hvert andet middel, de skønner praktisk.


194


195


196


197


198


199


200

TILLÆG VUDKAST TIL BESTEMMELSER VEDRØRENDE PENGEBELØB,

DER PÅ FANGERNES VEGNE UDBETALES I DISSES HJEMLAND(se artikel 63)

1) Den i artikel 63, stykke 3, nævnte meddelelse skal udvise: a) krigsfangens tjenestenummer, jævnfør artikel 17, grad, efternavn

og fornavn(e); b) modtagerens navn og adresse i hjemlandet; c) det beløb, der skal udbetales, angivet i tilbageholdelseslandets

møntsort. 2) Meddelelsen skal forsynes med krigsfangens underskrift eller, såfremt

han ikke kan skrive, med hans bevidnede mærke og skal paraferes affangerepræsentanten.

3) Lejrkommandanten skal til denne meddelelse føje en bekræftelse af, atvedkommende krigsfange har en kreditsaldo, der ikke er lavere end detbeløb, der skal komme til udbetaling.

4) Meddelelsen kan have form af fortegnelser. Ethvert ark af sådanne for-tegnelser skal da bevidnes af fangerepræsentanten og bekræftes af lejr-kommandanten.

1949 IV. Genève-konvention 17.

201

IV. Genève-konvention af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid

De undertegnede, befuldmægtigede for de regeringer, der har været re-præsenteret ved den diplomatiske konference, som blev afholdt i Genèvefra 21. april til 12. august 1949 med det formål at udarbejde en konventionom beskyttelse af civile personer i krigstid, er blevet enige om følgende:

I DEL Almindelige bestemmelser

Artikel 1De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til under alle forhold selv atoverholde og drage omsorg for overholdelsen af nærværende konvention.

Artikel 2Når bortses fra de bestemmelser, der skal være gældende i fredstid, findernærværende konvention anvendelse i alle tilfælde, hvor en krig er erklæ-ret, eller hvor der i øvrigt er opstået en væbnet konflikt mellem to eller fle-re af De Høje Kontraherende Parter, selvom en af disse ikke anerkender,at der består krigstilstand. Konventionen finder ligeledes anvendelse i alle tilfælde af hel eller delvisbesættelse af en af De Høje Kontraherende Parters territorium, selvom ensådan besættelse ikke møder væbnet modstand. Selvom en af de stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konventi-on, er signatarmagterne bundet af den i deres indbyrdes forhold. De erendvidere bundet af konventionen i forhold til den pågældende magt, hvisdenne anerkender konventionen og anvender dens bestemmelser.

Artikel 3Hvor der på en af De Høje Kontraherende Parters territorium opstår envæbnet konflikt, er enhver af de stridende parter, selvom konflikten ikkeer af international karakter, forpligtet til som mindstemål at bringe følgen-de bestemmelser til anvendelse: 1) Personer, der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, herunder sådanne

medlemmer af de væbnede styrker, som har nedlagt våbnene, ogsådanne personer, der er gjort ukampdygtige som følge af sygdom, sår,tilbageholdelse eller en hvilken som helst anden omstændighed, skal

17. 1949 IV. Genève-konvention

202

under alle forhold behandles humant. De må ikke gøres til genstand formindre gunstig behandling som følge af race, farve, religion eller over-bevisning, køn, fødsel, formueomstændighed eller noget som helstandet lignende forhold. I dette øjemed er og forbliver følgende handlinger til enhver tid og påethvert sted forbudt i forhold til ovennævnte personer: a) vold mod liv og legeme, i særdeleshed mord under enhver form,

lemlæstelse, grusom behandling, tortur; b) udtagelse af gidsler; c) krænkelse af den personlige værdighed, i særdeleshed ydmygende

og nedværdigende behandling; d) domme, der ikke er afsagt af en behørigt konstitueret domstol,

som yder alle de judicielle garantier, der betragtes som uundvær-lige af civiliserede folk, og henrettelser, der foretages uden ensådan domstols forudgående afgørelse.

2) Sårede og syge skal opsamles og plejes. Uvildige humanitære organer såsom Den internationale Røde Kors Komi-te er berettiget til at tilbyde de stridende Parter deres bistand. Herudover bør de stridende Parter tage initiativet til oprettelsen af særligeoverenskomster indeholdende samtlige eller en del af nærværende kon-ventions øvrige bestemmelser. Anvendelsen af foranstående bestemmelser berører ikke de stridende par-ters retlige status.

Artikel 4Beskyttet ved konventionen er personer, der i tilfælde af en strid eller be-sættelse i et givet øjeblik og under en hvilken som helst form befinder sigi hænderne på en stridende Part eller besættelsesmagt, i hvilken de ikke erstatsborgere. Statsborgere tilhørende en stat, der ikke har tiltrådt konventionen, beskyt-tes ikke af denne. Statsborgere tilhørende en neutral stat, der befinder sigpå en krigsførende stats territorium, samt statsborgere, tilhørende en med-krigsførende stat, er ikke at anse som beskyttede personer, så længe denstat, i hvilken de er statsborgere, er normalt diplomatisk repræsenteret iden stat, i hvis hænder de befinder sig. Bestemmelserne i II. del finder dog anvendelse i videre omfang, som an-givet i artikel 13.


203

Personer, der beskyttes ved Genève-konventionen af 12. august 1949 tilforbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten, vedGenève-konventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes, sygesog skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen eller ved Genève-kon-ventionen af 12. august 1949 om behandling af krigsfanger, er ikke at ansesom beskyttede personer i nærværende konventions forstand.

Artikel 5Såfremt en af de stridende Parter føler sig overbevist om, at en bestemt be-skyttet person, der befinder sig på dens territorium, med rette mistænkesfor deltagelse i virksomhed, der er farlig for statens sikkerhed, er en sådanperson ikke berettiget til at gøre krav på sådanne ved nærværende konven-tion hjemlede rettigheder og privilegier, som, hvis de tillægges en sådanperson, ville udsætte statens sikkerhed for fare. Hvor en bestemt beskyttet person tilbageholdes på besat område som spi-on eller sabotør eller som en person, der med rette mistænkes for virksom-hed, der er farlig for besættelsesmagtens sikkerhed, er en sådan person, ide tilfælde hvor absolutte militære sikkerhedskrav kræver det, at betragtesom havende forskertset sin ved nærværende konvention hjemlede ad-gang til at sætte sig i forbindelse med omverdenen. Sådanne personer skal ikke desto mindre i hvert enkelt tilfælde behandleshumant, og i tilfælde af retssag må den ved nærværende konvention fore-skrevne ret til betryggende og behørig domsforhandling ikke berøvesdem. Der skal ligeledes på det tidligste tidspunkt, hvor dette er foreneligtmed henholdsvis statens eller besættelsesmagtens sikkerhed, i fuldt om-fang ydes dem de rettigheder og privilegier, der i henhold til nærværendekonvention tilkommer en beskyttet person.

Artikel 6Nærværende konvention finder anvendelse fra begyndelsen af en hvilkensom helst i artikel 2 nævnt strid eller besættelse. På stridende parters territorium ophører nærværende konvention at findeanvendelse ved den almindelige indstilling af krigsoperationer. For så vidt angår besat område ophører nærværende konvention at findeanvendelse et år efter den almindelige indstilling af krigsoperationer. Be-sættelsesmagten er dog under besættelsen i det omfang, hvori den udøverregeringsmyndighed på sådant område, bundet af bestemmelserne i føl-


204

gende artikler i nærværende konvention: 1-12, 27, 29-34, 47, 49, 51, 52,53, 59, 61-77, 143. Beskyttede personer, hvis frigivelse, hjemsendelse eller tilbagevenden tildet civile liv finder sted efter dette tidspunkt, drager i det mellemliggendetidsrum fortsat fordel af nærværende konvention.

Artikel 7Foruden de overenskomster, der er udtrykkeligt hjemlede i artiklerne 11,14, 15, 17, 36, 108, 109, 132, 133 og 149 kan De Høje Kontraherende Par-ter afslutte andre særlige overenskomster vedrørende ethvert spørgsmål,om hvilket de finder det hensigtsmæssigt at træffe særlig aftale. Ingensærlig overenskomst må dog forringe de ved nærværende konventionfastsatte forhold for beskyttede personer eller indskrænke de rettigheder,som konventionen tillægger dem. Beskyttede personer skal i hele det tidsrum i hvilket de omfattes af kon-ventionen, nyde fordel af sådanne overenskomster, medmindre de nævnteeller senere overenskomster udtrykkeligt bestemmer det modsatte, ellergunstigere foranstaltninger iværksættes til fordel for dem af en af de stri-dende parter.

Artikel 8Beskyttede personer kan i intet tilfælde helt eller delvist give afkald på derettigheder, der sikres dem ved nærværende konvention eller eventueltved de i foregående artikel omhandlede særlige overenskomster.

Artikel 9Nærværende konvention bringes til anvendelse i samarbejde med og un-der kontrol af de beskyttelsesmagter, hvis pligt det er at varetage de stri-dende parters interesser. Med dette formål for øje er beskyttelsesmagterneberettiget til, udover deres diplomatiske eller konsulære personel, at ud-nævne delegerede blandt deres egne eller andre neutrale landes statsbor-gere. Disse delegerede skal godkendes af den magt, hos hvilken de skaludøve deres virksomhed. De stridende Parter skal i størst muligt omfang lette beskyttelsesmagter-nes repræsentanter eller delegerede udførelsen af hvervet. Beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegerede må i intet tilfældegå ud over de grænser, der ved nærværende konvention er fastsat før deres


205

virksomhed. De skal i særdeleshed tage hensyn til de bydende nødvendigekrav på sikkerhed fra den stats side, i hvilken de udøver deres virksomhed.

Artikel 10Nærværende konventions bestemmelser skal ikke være til hinder for denhumanitære virksomhed, som Den Internationale Røde Kors Komite elleren hvilken som helst anden uvildig humanitær organisation med de på-gældende stridende parters samtykke måtte påtage sig til beskyttelse af ogbistand for civile personer.

Artikel 11De Høje Kontraherende Parter kan når som helst aftale at betro de pligter,der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne, til enorganisation, der frembyder de nødvendige garantier for uvildighed oghandlekraft. Når personer, der beskyttes af nærværende konvention, af en hvilken somhelst grund ikke nyder fordel af eller ophører med at nyde fordel af en be-skyttelsesmagts eller en af de i første stykke omhandlede organisationersvirksomhed, skal tilbageholdelsesmagten anmode en neutral stat eller ensådan organisation om at påtage sig de opgaver, som i henhold til nærvæ-rende konvention udføres af en beskyttelsesmagt, udpeget af de stridendeparter. Hvis beskyttelse ikke kan tilvejebringes på denne måde, er tilbageholdel-sesmagten forpligtet til at anmode en humanitær organisation såsom DenInternationale Røde Kors Komite om at overtage de humanitære opgaver,der ifølge nærværende konvention påhviler beskyttelsesmagterne, eller tilmed de begrænsninger, der følger af nærværende artikel, at modtage til-bud om bistand, der fremkommer fra en sådan organisation. Enhver neutral magt eller enhver organisation, der af den interesseredemagt anmodes om eller selv tilbyder at yde sin bistand med dette formålfor øje, er forpligtet til at handle i bevidstheden om sit ansvar overfor denstridende part, som de personer, der beskyttes af nærværende konvention,tilhører og skal tilvejebringe tilstrækkelige garantier for sin evne til at på-tage sig de omhandlede opgaver og til at udføre dem uvildigt. Foranstående bestemmelser kan ikke sættes ud af kraft ved særlig over-enskomst mellem magter, af hvilke den ene, selvom det kun er midlerti-digt, som følge af militære begivenheder ikke er i besiddelse af fuld hand-


206

lefrihed i forhold til den anden magt eller dens allierede, i særdeleshed itilfælde af en besættelse af hele den førstnævnte stats territorium eller envæsentlig del af dette. Ordet beskyttelsesmagt indbefatter i nærværende konvention de organisa-tioner, der ifølge nærværende artikel kan træde i stedet for beskyttelses-magten. Nærværende artikels bestemmelser skal udstrækkes til og anvendes påstatsborgere fra en neutral stat, når de opholder sig på besat territorium el-ler befinder sig på territorium tilhørende en krigsførende stat, i hvilken de-res hjemland ikke på normal vis er diplomatisk repræsenteret.

Artikel 12I tilfælde, hvor beskyttelsesmagterne i de beskyttede personers interesseanser det for tilrådeligt, og i særdeleshed i tilfælde af uenighed mellem destridende Parter angående anvendelsen eller fortolkningen af nærværendekonventions bestemmelser, skal beskyttelsesmagterne tilbyde deres bi-stand med henblik på uoverensstemmelsens bilæggelse. I dette øjemed kan enhver af beskyttelsesmagterne enten på opfordring afen af de stridende Parter eller af egen drift foreslå parterne et møde, even-tuelt på et hensigtsmæssigt valgt neutralt territorium, mellem deres repræ-sentanter og i særdeleshed mellem de myndigheder, der er ansvarlige forbeskyttede personer. De stridende Parter er forpligtet til at rette sig efterde forslag, som stilles dem med dette formål for øje. Beskyttelsesmagter-ne kan om fornødent til de stridende parters godkendelse forelægge for-slag om, at en person, der tilhører en neutral magt eller er udpeget af DenInternationale Røde Kors Komite skal indbydes til at deltage i et sådantmøde.

II DEL Befolkningens almindelige beskyttelse mod visse af krigens følger

Artikel 13Bestemmelserne i II del omfatter alle dele af befolkningen i de stridendelande, uden at nogen del heraf må gøres til genstand for mindre gunstigbehandling som følge af race, statsborgerforhold, religion eller politiskanskuelse, og tilsigter at lindre de af krigen forårsagede lidelser.


207

Artikel 14De Høje Kontraherende Parter er i fredstid og de stridende Parter efterfjendtlighedernes udbrud berettiget til på deres eget territorium og i på-kommende tilfælde i besatte områder at oprette hospitals- og sikkerheds-zoner og -lokaliteter, der er således indrettet, at sårede, syge og gamle,svagelige personer, børn under 15 år, svangre kvinder og mødre til børnunder 7 år beskyttes mod krigens virkninger. Ved fjendtlighedernes udbrud og under disse kan de interesserede Parterafslutte overenskomster om gensidig anerkendelse af de zoner og lokali-teter, som de har oprettet. De kan med dette formål for øje bringe bestem-melserne i det nærværende konvention vedføjede overenskomstudkast tilanvendelse med de ændringer, som de skønner nødvendige. Beskyttelsesmagterne og Den Internationale Røde Kors Komite opfordrestil at yde deres bistand med henblik på at lette indførelsen og anerkendel-sen af disse hospitals- og sikkerhedszoner og -lokaliteter.

Artikel 15Enhver af de stridende Parter kan enten direkte eller gennem en neutralstat eller en humanitær organisation foreslå den fjendtlige Part at opretteneutraliserede zoner i de områder, hvor kamphandlinger finder sted, ihvilke zoner følgende personer uden forskelsbehandling skal beskyttesmod krigens virkninger: a) sårede og syge kombattanter og nonkombattanter, b) civile personer, som ikke deltager i fjendtlighederne og ikke udfører

arbejde af militær art under deres ophold i zonerne. Når de interesserede Parter er blevet enige om den foreslåede neutralise-rede zones geografiske beliggenhed, administration, forsyning med lev-nedsmidler samt kontrol med zonen, skal der afsluttes en skriftlig over-enskomst, der skal underskrives af repræsentanter for de stridende parter.Begyndelsestidspunktet for og varigheden af zonens neutralisering skalfastsættes i overenskomsten.

Artikel 16Sårede, syge såvel som svagelige personer og svangre kvinder skal i sær-lig grad beskyttes og respekteres. I det omfang, hvori militære hensyn tillader det, skal enhver af de striden-de Parter lette foranstaltninger, der tages til eftersøgning af dræbte og så-


208

rede, til bistand for skibbrudne og andre personer, der er udsat for alvorligfare og til beskyttelse af dem mod plyndring og mishandling.

Artikel 17De stridende Parter skal søge at afslutte stedlige overenskomster om eva-kuering af sårede, syge, svagelige personer og gamle, børn og barselspa-tienter fra belejrede eller omringede områder samt om passageret for præ-ster tilhørende alle religioner og sanitært personel og udstyr på vej til så-danne områder.

Artikel 18Civile hospitaler, der er indrettet til pleje af sårede og syge, svagelige per-soner og barselspatienter, må under ingen omstændigheder gøres til gen-stand for angreb, men skal til enhver tid respekteres og beskyttes af destridende parter. Stater, der er Parter i en strid, er forpligtet til at forsyne alle civile hospi-taler med dokumentation, der viser, at de er civile hospitaler, og at de afdem benyttede bygninger ikke anvendes til andet formål, der ville berøvedisse hospitaler den beskyttelse, der tilkommer dem i henhold til artikel19. Civile hospitaler skal afmærkes med det kendemærke, der omhandles i ar-tikel 38 i Genève-konventionen af 12. august 1949 til forbedring af såre-des og syges vilkår i de væbnede styrker i felten, på betingelse af at statenmeddeler sin tilladelse. I det omfang, hvori militære hensyn tillader det, skal de stridende Partertage de fornødne skridt med henblik på at sikre, at de særlige kendetegn,der angiver civile hospitaler, er klart synlige for de fjendtlige land-, luft-og søstridskræfter, således at muligheden for enhver fjendtlig handlingfjernes. I betragtning af de farer, for hvilke beliggenhed i nærheden af militæremål kan udsætte hospitaler, henstilles det, at sådanne hospitaler anbringesi så stor afstand som muligt fra sådanne mål.

Artikel 19Den beskyttelse, der tilkommer civile hospitaler, ophører ikke, medmin-dre de udover deres humanitære opgaver anvendes til udøvelsen af hand-linger til skade for fjenden. Beskyttelsen bortfalder dog først, såfremt en


209

advarsel, der så vidt muligt skal fastsætte en rimelig tidsfrist, ikke efter-kommes. Pleje af syge eller sårede medlemmer af de væbnede styrker på disse ho-spitaler eller tilstedeværelsen af håndvåben eller ammunition, der er fra-taget sådanne personer, men som endnu ikke er overgivet til rette tjeneste-gren kan ikke betragtes som handlinger til skade for fjenden.

Artikel 20Personer, der regelmæssigt og udelukkende er beskæftiget med drift ogadministration af civile hospitaler, herunder personel, der er beskæftigetmed eftersøgning, evakuering, transport og pleje af sårede og syge civile,svagelige personer samt barselspatienter, skal respekteres og beskyttes. På besat territorium og i zoner, hvor krigsoperationer finder sted, skalovennævnte personel kunne identificeres ved hjælp af identitetskort, derbekræfter vedkommendes stilling, og som er forsynet med et fotografi afindehaveren samt med vedkommende myndigheds prægestempel, såvelsom ved hjælp af et stemplet armbind, der tåler vand, og som under tjene-sten bæres på venstre arm. Dette armbind skal tilvejebringes af staten ogvære forsynet med det kendemærke, der omhandles i artikel 38 i Genève-konventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkåri de væbnede styrker i felten. Andet personel, der er beskæftiget med drift og administration af civilehospitaler, er under udførelsen af sådanne opgaver berettiget til respekt ogbeskyttelse samt til under de i nærværende artikel fastsatte betingelser atbære det ovenfor omhandlede armbind. Identitetskort skal angive de op-gaver, der påhviler dem. Ethvert hospitals ledelse er til enhver tid forpligtet til at stille en ajourførtfortegnelse over sådant personel til de kompetente nationale eller besæt-telsesmyndigheders rådighed.

Artikel 21Konvojer medførende køretøjer eller hospitalstog til lands, og på søensærligt indrettede fartøjer, der medfører sårede og syge civile, svageligepersoner samt barselspatienter, skal respekteres og beskyttes på sammemåde som de i artikel 18 omhandlede hospitaler og skal med statens sam-tykke afmærkes med det særlige kendemærke, der omhandles i artikel 38


210

i Genève-konventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes og sy-ges vilkår i de væbnede styrker i felten.

Artikel 22Luftfartøjer, der udelukkende benyttes til evakuering af sårede og syge ci-vile, svagelige personer samt barselspatienter eller til transport af sanitærtpersonel og udstyr, må ikke angribes, men skal respekteres, når flyvnin-gen finder sted i højder, på tidspunkter og ad ruter, hvorom der er truffetsærlig aftale mellem alle de interesserede stridende parter. De kan afmærkes ved hjælp af det særlige kendemærke, der er hjemlet iartikel 38 i Genève-konventionen af 12. august 1949 til forbedring af så-redes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten. Medmindre der er truffet anden aftale, er overflyvninger af fjendtlig elleraf fjenden besat territorium forbudt. Sådanne luftfartøjer er forpligtet til at efterkomme ethvert påbud om lan-ding. Har et luftfartøj foretaget en således påtvunget landing, har det efteren eventuel undersøgelse ret til at fortsætte flyvningen med de ombord-værende.

Artikel 23Enhver af De Høje Kontraherende Parter er forpligtet til at tillade fri pas-sage for alle forsendelser bestående af sanitært udstyr og medicinalvarereller af genstande, der er nødvendige til religiøse formål, såfremt sådanneforsendelser alene er bestemt for civile, der tilhører en anden af De HøjeKontraherende Parter, selvom denne er den førstnævnte magts modstan-der. Der skal ligeledes tilstås fri passage for alle forsendelser bestående affornødne levnedsmidler, beklædning og styrkende midler bestemt forbørn under 15 år, svangre kvinder og barselspatienter. En kontraherende Part er dog kun forpligtet til at tillade fri passage for dei foregående stykke angivne forsendelser på betingelse af, at der efter densopfattelse ikke er alvorlig grund til at frygte a) at forsendelserne kan blive ført til et andet sted end deres bestemmel-

sessted, b) at kontrollen eventuelt ikke er effektiv, c) at anvendelsen af ovennævnte forsendelser som erstatning for varer,

der ellers skulle tilvejebringes eller fremstilles af fjenden, eller frigø-relsen af materiel, tjenesteydelser eller indretninger, som ellers ville


211

have været fornødne til produktionen af sådanne varer, ville betyde enklar fordel for fjendens krigsanstrengelse eller økonomi.

Den magt, som tillader passage af de i nærværende artikels første stykkeangivne forsendelser, kan gøre en sådan tilladelse afhængig af, at uddelin-gen til de personer, der skal nyde godt deraf, på stedet overvåges af be-skyttelsesmagterne. Sådanne forsendelser skal fremsendes hurtigst muligt, og den magt, dertillader fri passage, er berettiget til at fastsætte forskrifter for den tekniskegennemførelse af passagen.

Artikel 24De stridende Parter er forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltnin-ger til sikring af, at børn under 15 år, der som følge af krigen er blevet for-ældreløse eller adskilt fra deres familie, ikke overlades til sig selv, og atderes underhold, gudsdyrkelse og opdragelse under alle forhold lettes.Deres opdragelse skal så vidt muligt betros til personer, der tilhører en lig-nende kulturel tradition. De stridende Parter skal lette sådanne børns overførelse til neutralt land idet tidsrum, i hvilket striden varer, såfremt den eventuelle beskyttelses-magt meddeler sit samtykke, og der stilles betryggende garantier for iagt-tagelsen af de i første stykke fastslåede grundsætninger. De skal endvidere søge at gennemføre, at alle børn under 12 år forsynesmed legitimation i form af identitetsplader eller på anden måde.

Artikel 25Der skal gives alle personer, der befinder sig på et territorium, der tilhøreren af de stridende Parter eller er besat af en sådan, mulighed for at sendemeddelelser af strengt personlig karakter til familiemedlemmer, hvor deend opholder sig, samt til at modtage meddelelser fra disse. Sådan korre-spondance skal fremsendes hurtigt og uden unødig forsinkelse. Såfremt omstændighederne vanskeliggør eller umuliggør familiekorre-spondance med almindelig post, skal de interesserede stridende Parterhenvende sig til et neutralt mellemled, såsom det i artikel 140 omhandledecentralkontor, og i samråd med dette træffe bestemmelse om, hvorledes dedem påhvilende forpligtelser kan opfyldes under de bedst mulige forhold,i særdeleshed i samarbejde med de nationale Røde Kors- (Røde Halvmå-ne, Røde Løve og Sol) selskaber.


212

Såfremt de stridende Parter skønner det nødvendigt at indskrænke fami-liekorrespondancen, skal en sådan indskrænkning begrænses til tvungenanvendelse af standardformularer indeholdende 25 frit valgte ord. Derskal være ret til at afsende mindst een standardformular pr. måned.

Artikel 26Enhver af de stridende Parter er forpligtet til at lette de undersøgelser, sommedlemmer af familier, der er blevet adskilt som følge af krigen, foretagermed det formål på ny at opnå indbyrdes kontakt og om muligt mødes. Isærdeleshed er den forpligtet til at opmuntre organisationer, der beskæfti-ger sig med denne opgave, forudsat at den kan godkende disse, og at deoverholder dens sikkerhedsbestemmelser.

III DELBeskyttede personers stilling og behandling

AFSNIT 1Fælles bestemmelser vedrørende de

stridende parters territorier og besatte områder

Artikel 27Beskyttede personer har under alle forhold krav på, at deres person, ære,familierettigheder, religiøse overbevisning og religionsudøvelse samt de-res sæder og skikke respekteres. De skal til enhver tid behandles humantog skal beskyttes særligt mod alle voldshandlinger eller trusler derom ogmod fornærmelser og offentlighedens nyfigenhed. Kvinder skal særligt beskyttes mod ethvert angreb på deres ære, i særde-leshed mod voldtægt, tvangsprostitution og enhver form for angreb på de-res blufærdighed. Idet bortses fra bestemmelserne vedrørende de beskyttede personers hel-bredstilstand, alder og køn, skal alle sådanne personer behandles medsamme grad af hensynsfuldhed af de af de stridende parter, i hvis magt debefinder sig. De må i særdeleshed ikke gøres til genstand for mindre gun-stig behandling som følge af race, religion eller politisk overbevisning. De stridende Parter kan dog træffe sådanne kontrol- og sikkerhedsforan-staltninger med hensyn til beskyttede personer, som måtte være påkræve-de som følge af krigen.


213

Artikel 28Ingen beskyttet person må benyttes til gennem sin tilstedeværelse at brin-ge bestemte punkter eller områder i læ mod militære operationer.

Artikel 29Den af de stridende parter, i hvis magt der befinder sig beskyttede perso-ner, er ansvarlig for den behandling, de underkastes af dens repræsentan-ter, ganske bortset fra det individuelle ansvar.

Artikel 30Der skal gives beskyttede personer enhver mulighed for at rette henven-delse til beskyttelsesmagterne, Den Internationale Røde Kors Komite, detnationale Røde Kors- (Røde Halvmåne, Røde Løve og Sol) selskab i detland, hvori de befinder sig, samt til enhver organisation, der måtte kunneyde dem bistand. Fra myndighedernes side skal der med dette formål for øje ydes de nævnteorganisationer alle lettelser indenfor de grænser, der sættes af militære el-ler sikkerhedsmæssige hensyn. Udover de i artikel 143 omhandlede besøg af delegerede for beskyttelses-magterne og for Den Internationale Røde Kors Komite skal tilbageholdel-ses- eller besættelsesmagterne i videst mulig udstrækning lette besøg hosbeskyttede personer af repræsentanter for andre organisationer, der har tilformål at yde sådanne personer åndelig bistand eller materiel støtte.

Artikel 31Der må ikke udøves fysisk eller moralsk tvang mod beskyttede personer,i særdeleshed ikke med det formål at opnå oplysninger fra dem eller fratredjemand.

Artikel 32Der er mellem De Høje Kontraherende Parter udtrykkelig enighed om, atingen af dem må tage nogen forholdsregel, der kan medføre fysisk lidelsefor eller udryddelse af beskyttede personer, der befinder sig i deres hæn-der. Dette forbud omfatter ikke alene mord, tortur, legemsstraffe, lemlæ-stelse og medicinske eller videnskabelige forsøg, der ikke nødvendiggø-res af en beskyttet persons lægebehandling, men ligeledes alle andre bru-tale handlinger, hvad enten disse begås af civile eller militære agenter.


214

Artikel 33Ingen beskyttet person må straffes for en forseelse, som vedkommendeikke selv har begået. Kollektive straffe såvel som alle skræmme- eller ter-rorforanstaltninger forbydes. Plyndring forbydes. Repressalier mod beskyttede personer og disses ejendom forbydes.

Artikel 34Det forbydes at tage gidsler.

AFSNIT 2Udlændinge, der befinder sig på en af de

stridende parters territorium

Artikel 35Alle beskyttede personer, der ønsker at forlade territoriet ved begyndelsenaf eller under en strid, er berettiget hertil, medmindre afrejsen strider modstatens nationale interesser. Afgørelser vedrørende sådanne personers an-søgninger om udrejsetilladelse skal træffes efter behørigt fastsatte ret-ningslinier, og afgørelsen skal træffes hurtigst muligt. Personer, der harerholdt udrejsetilladelse, er berettiget til at forsyne sig med de til rejsenfornødne pengemidler samt til i rimeligt omfang at medtage effekter oggenstande til personligt brug. Hvis der nægtes sådanne personer udrejsetilladelse, er de berettiget tilsnarest muligt at få et sådant afslag taget op til fornyet behandling af enkompetent domstol eller et administrativt råd, der med dette formål ernedsat af tilbageholdelsesmagten. Repræsentanter for beskyttelsesmagten skal, medmindre sikkerhedshen-syn er til hinder herfor, eller de pågældende personer gør indsigelse heri-mod, på begæring gøres bekendt med begrundelsen for ethvert afslag påansøgninger om udrejsetilladelse fra området og hurtigst muligt underret-tes om navne på alle personer, hvem udrejsetilladelse er nægtet.

Artikel 36Udrejser, der tillades i henhold til foregående artikel, skal foregå under til-fredsstillende sikkerhedsmæssige, hygiejniske, sanitære og ernærings-mæssige forhold. Alle omkostninger i forbindelse hermed, regnet fra ud-


215

rejsestationen på tilbageholdelsesmagtens territorium, skal afholdes afbestemmelseslandet, eller, hvor det drejer sig om ophold i et neutralt land,af den magt, hvis statsborgere nyder fordel deraf. De praktiske enkelthe-der vedrørende sådanne rejser skal om fornødent fastsættes ved særligeoverenskomster mellem de interesserede magter. Ovenstående er ikke til hinder for sådanne særlige overenskomster, sommåtte blive indgået mellem de stridende Parter angående udveksling oghjemsendelse af de af deres statsborgere, der befinder sig i fjendens hæn-der.

Artikel 37Beskyttede personer, som holdes i varetægtsarrest, eller som afsoner enfrihedsstraf, skal under deres indespærring behandles humant. Så snart de løslades, er de berettiget til at anmode om tilladelse til at for-lade territoriet i overensstemmelse med de foregående artikler.

Artikel 38Med undtagelse af de ved nærværende konvention, i særdeleshed de vedartiklerne 27 og 41, hjemlede særlige foranstaltninger, skal de for udlæn-dinge i fredstid gældende bestemmelser principielt fortsat være gældendefor beskyttede personer. Der skal i ethvert tilfælde indrømmes dem føl-gende rettigheder: 1) de skal have adgang til at modtage individuel eller kollektiv hjælp,

som måtte blive sendt til dem; 2) hvis deres helbredstilstand gør det påkrævet, skal der ydes dem læge-

og hospitalsbehandling i samme udstrækning som den pågældendestats egne borgere;

3) de skal have tilladelse til religionsudøvelse og til at modtage åndeligbistand af præster tilhørende deres egen trosbekendelse;

4) såfremt de opholder sig i et for krigens farer særligt udsat område, skalde i samme udstrækning som den pågældende stats egne borgere havetilladelse til at flytte fra dette område;

5) børn under 15 år, svangre kvinder og mødre til børn under 7 år skal isamme udstrækning som den pågældende stats egne borgere nyde for-del af enhver fortrinsbehandling.


216

Artikel 39Der skal gives beskyttede personer, der som følge af krigen har mistet de-res levebrød, mulighed for at finde lønnet beskæftigelse. Denne mulighedskal med forbehold af sikkerhedshensyn og af bestemmelserne i artikel 40være den samme som den, der gives statsborgere tilhørende den magt, påhvis territorium de befinder sig. Såfremt en af de stridende Parter overfor en beskyttet person anvenderkontrolforanstaltninger, der medfører, at vedkommende ikke kan ernæresig selv, og i særdeleshed hvis en sådan person af sikkerhedsgrunde for-hindres i at finde lønnet beskæftigelse på rimelige vilkår, skal nævnte Partsikre ham og de af ham afhængige personer underhold. Beskyttede personer er i ethvert tilfælde berettiget til at modtage under-støttelse fra hjemlandet, beskyttelsesmagten eller de i artikel 30 nævntehjælpeselskaber.

Artikel 40Beskyttede personer kan kun tvinges til at arbejde i samme udstrækningsom statsborgere tilhørende den af de stridende parter, på hvis territoriumde befinder sig. Såfremt beskyttede personer er af fjendtlig nationalitet, kan de kun tvin-ges til at udføre arbejde, som normalt er nødvendigt for at sikre menne-sker ernæring, husly, beklædning, transport og sundhed, og som ikke di-rekte står i forbindelse med udførelsen af krigsoperationer. I de i de to foregående stykker omhandlede tilfælde skal personer, dertvinges til at arbejde, nyde fordel af de samme arbejdsbetingelser og desamme beskyttelsesforanstaltninger som indenlandske arbejdere, i særde-leshed med hensyn til løn, arbejdstidens længde, beklædning, udstyr, op-læring og erstatning for ulykker under arbejdet og erhvervssygdomme. I tilfælde af overtrædelse af foranstående bestemmelser skal der gives be-skyttede personer adgang til at udøve deres ret til at fremsætte klager ioverensstemmelse med artikel 30.

Artikel 41Såfremt den stat, i hvis hænder beskyttede personer befinder sig, anser dei nærværende konvention omhandlede kontrolforanstaltninger for util-strækkelige, kan den ikke tage sin tilflugt til strengere kontrolforanstalt-


217

ninger end anvisning af tvungent opholdssted eller internering i overens-stemmelse med bestemmelserne i artiklerne 42 og 43. Ved anvendelsen af artikel 39, 2.stykke på personer, som skal forlade de-res sædvanlige opholdssted i kraft af en afgørelse, der anviser dem tvun-gent ophold på et andet sted, skal tilbageholdelsesmagten så nøje som mu-ligt lade sig lede af de retningslinier, der fremstilles i nærværende konven-tions III del, 4.afsnit vedrørende internerede personers behandling.

Artikel 42Der må kun gives ordre til internering af eller anvisning af tvungent op-holdssted for beskyttede personer, hvis tilbageholdelsesmagtens sikker-hed gør dette absolut påkrævet. Hvis en person gennem beskyttelsesmagtens repræsentanter frivilligt an-moder om internering, og hans forhold gør dette skridt påkrævet, skal haninterneres af den magt, i hvis hænder han befinder sig.

Artikel 43En beskyttet person, der er blevet interneret eller har fået anvist tvungentopholdssted, er berettiget til snarest muligt at få en sådan afgørelse tagetop til fornyet behandling af en kompetent domstol eller et administrativtråd, der af tilbageholdelsesmagten er nedsat med dette formål. Hvis inter-neringen eller det tvungne ophold opretholdes, skal domstolen eller detadministrative råd med regelmæssige mellemrum og mindst to gange år-ligt tage sagen op til behandling med henblik på en ændring af den oprin-delige afgørelse til fordel for vedkommende beskyttede person, såfremtomstændighederne tillader dette. Medmindre vedkommende beskyttede person rejser indvending herimod,er tilbageholdelsesmagten forpligtet til hurtigst muligt at meddele beskyt-telsesmagten navnene på alle beskyttede personer, som er blevet interne-ret eller har fået anvist tvungent opholdssted, eller som er sat på fri fod ef-ter internering eller tvungent ophold. Afgørelser, der træffes af de i nær-værende artikels 1.stykke nævnte domstole eller råd, skal på sammebetingelser ligeledes hurtigst muligt meddeles beskyttelsesmagten.

Artikel 44Ved anvendelsen af de i nærværende konvention omhandlede kontrolfor-anstaltninger må tilbageholdelsesmagten ikke behandle flygtninge, somfaktisk ikke står under nogen regerings beskyttelse, som fjendtlige udlæn-


218

dinge alene på grundlag af den retlige omstændighed, at de har statsbor-gerret i en fjendtlig stat.

Artikel 45Beskyttede personer må ikke overføres til en magt, som ikke har tiltrådtkonventionen. Denne bestemmelse er dog i ingen henseende til hinder for beskyttedepersoners hjemsendelse eller for deres tilbagevenden til bopælslandet ef-ter fjendtlighedernes ophør. Beskyttede personer må af tilbageholdelsesmagten kun overføres til enmagt, som har tiltrådt nærværende konvention, og kun efter at tilbagehol-delsesmagten har forvisset sig om vedkommende magts vilje og evne til atbringe nærværende konventions bestemmelser til anvendelse. Såfremt be-skyttede personer overføres under sådanne forhold, påhviler ansvaret foroverholdelsen af nærværende konvention den magt, som modtager dem,medens de er i dens varetægt. Skulle sidstnævnte magt i nogen væsentlighenseende undlade at overholde nærværende konventions bestemmelser,skal den magt, der har overført de beskyttede personer, efter at have mod-taget meddelelse herom af beskyttelsesmagten, tage effektive forholds-regler med henblik på at bringe sagen i orden eller kræve tilbageførelse afde beskyttede personer. En sådan anmodning skal efterkommes. En beskyttet person må under ingen omstændigheder overføres til et land,hvor vedkommende kan have grund til at frygte forfølgelse på grund afsine politiske eller religiøse anskuelser. Bestemmelserne i nærværende artikel er ikke til hinder for, at beskyttedepersoner, der er tiltalt for overtrædelse af den almindelige straffelovgiv-ning, udvises i medfør af udleveringstraktater, der er afsluttet før fjendt-lighedernes udbrud.

Artikel 46Indskrænkninger, der er foretaget overfor beskyttede personer, skal, for såvidt de ikke er blevet tilbagekaldt på et tidligere tidspunkt, ophæves sna-rest muligt efter fjendtlighedernes ophør. Indskrænkninger i deres rådighed over personlig ejendom skal snarestmuligt efter fjendtlighedernes ophør ophæves i overensstemmelse medtilbageholdelsesmagtens lovgivning.


219

AFSNIT 3Besatte områder

Artikel 47Beskyttede personer, der befinder sig i et besat område, må ikke i nogettilfælde eller på nogen som helst måde berøves de dem ved nærværendekonvention tillagte fordele, være sig ved ændringer i et områdes instituti-oner eller regering som følge af områdets besættelse, ved overenskomstermellem det besatte områdes myndigheder og besættelsesmagten, eller vedsidstnævntes indlemmelse af hele det besatte område eller en del deraf.

Artikel 48Beskyttede personer, som ikke er statsborgere i det land, hvis territoriumer besat, kan i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 35 benyttesig af deres ret til at forlade territoriet. Afgørelser desangående skal træf-fes i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som besættelsesmagteni medfør af nævnte artikel har fastsat.

Artikel 49Tvungen overførelse af enkeltpersoner eller tvungne masseoverførelsersåvel som deportation af beskyttede personer fra et besat område til be-sættelsesmagtens eller et andet besat eller ubesat lands område forbydesuden hensyn til begrundelsen herfor. Besættelsesmagten kan dog foretage hel eller delvis evakuering af et be-stemt område, hvis befolkningens sikkerhed eller tvingende militæregrunde gør dette påkrævet. Sådanne evakueringer må ikke medføre, at be-skyttede personer flyttes udenfor det besatte områdes grænser undtagen itilfælde, hvor det af materielle grunde er umuligt at undgå en sådan flyt-ning. Således evakuerede personer skal umiddelbart efter ophøret affjendtlighederne i det pågældende område føres tilbage til deres hjem. Den beskyttelsesmagt, der iværksætter sådanne flytninger eller evakue-ringer, skal i videst muligt omfang sikre, at der skaffes de beskyttede per-soner passende indkvarteringsforhold, at flytningen sker under tilfreds-stillende hygiejniske, sundheds-, sikkerheds- og ernæringsmæssige for-hold, samt at medlemmer af samme familie ikke adskilles. Beskyttelsesmagten skal have meddelelse om enhver flytning eller evaku-ering, så snart denne har fundet sted.


220

Besættelsesmagten må ikke tilbageholde beskyttede personer i et område,der i særlig grad er udsat for krigens farer, medmindre befolkningens sik-kerhed eller tvingende militære grunde gør dette påkrævet. Besættelsesmagten må ikke deportere eller overføre dele af sin egen civil-befolkning til det område, den besætter.

Artikel 50I samarbejde med nationale og stedlige myndigheder skal besættelses-magten give alle institutioner, der beskæftiger sig med børneforsorg og -opdragelse, de for den forsvarlige udøvelse af deres virksomhed fornødnelempelser. Besættelsesmagten skal tage ethvert skridt, der er nødvendigt for at letteidentificering af børn og registrering af deres herkomst. Den må ikke i no-get tilfælde ændre deres personlige retsstilling eller optage dem i enhedereller organisationer, der er underlagt den. Besættelsesmagten er forpligtet til at sikre underhold og opdragelse af for-ældreløse børn eller børn, der som følge af krigen er blevet skilt fra deresforældre, så vidt muligt ved personer af børnenes egen nationalitet, sprogog religion, såfremt de stedlige institutioner måtte vise sig utilstrækkeligetil dette formål, og såfremt der ikke forefindes nære slægtninge eller ven-ner, der på fyldestgørende vis kan drage omsorg for dem. En særlig afdeling af det kontor, der skal oprettes i overensstemmelse medartikel 136, skal have til opgave at tage alle fornødne skridt til identifice-ring af børn, om hvis identitet der hersker tvivl. Nærmere oplysninger omderes forældre eller andre nære slægtninge bør altid registreres, såfremtsådanne oplysninger kan tilvejebringes. Besættelsesmagten må ikke lægge hindringer i vejen for gennemførelsenaf foranstaltninger, som er indført før besættelsen, og som med hensyn tillevnedsmidler, lægehjælp og beskyttelse mod krigens virkninger begun-stiger børn under 15 år, svangre kvinder og mødre til børn under 7 år.

Artikel 51Besættelsesmagten må ikke tvinge beskyttede personer til at gøre tjenestei dens væbnede styrker eller hjælpeenheder. Påvirkning eller propaganda,der tager sigte på at fremkalde frivillig indmeldelse, forbydes. Besættelsesmagten må ikke tvinge beskyttede personer til at arbejde,medmindre de er over 18 år, og de må da kun anvendes til arbejde, der er


221

påkrævet enten af hensyn til besættelseshærens behov eller de offentligeværker eller af hensyn til den i det besatte land bosatte befolknings ernæ-ring, husly, beklædning, transport eller sundhed. Beskyttede personer måikke tvinges til at udføre arbejde, som ville forpligte dem til at tage del ikrigsoperationer. Besættelsesmagten må ikke tvinge beskyttede personertil at anvende voldelige midler med henblik på at sikre de indretninger,ved hvilke de udfører tvangsarbejde. Arbejdet må kun udføres i det besatte område, hvor de udskrevne personerbefinder sig. Alle sådanne personer skal så vidt muligt gøre tjeneste på de-res sædvanlige arbejdspladser. Der skal ydes arbejdere en anstændig løn,og arbejdet skal være afpasset efter deres fysiske og åndelige evner. Deni det besatte land gældende lovgivning vedrørende arbejdsforhold og ar-bejderbeskyttelse, i særdeleshed med hensyn til løn, arbejdstidens læng-de, udstyr, oplæring og erstatning for ulykker under arbejdet og erhvervs-sygdomme, kommer til anvendelse på beskyttede personer, der anvendestil udførelse af det i nærværende artikel omtalte arbejde. Udskrivning af arbejdskraft må i intet tilfælde ske i form af arbejderesindkaldelse til tjeneste i en organisation, der helt eller delvist har en mili-tær karakter.

Artikel 52Ingen kontrakt, overenskomst eller forskrift kan, hvad enten arbejdet ud-føres frivilligt eller ufrivilligt, indskrænke en arbejders ret til, uanset hvorhan befinder sig, at henvende sig til beskyttelsesmagtens repræsentanterfor at anmode om denne magts bistand. Enhver forholdsregel, der tager sigte på at skabe arbejdsløshed eller på atforværre forholdene for arbejdere i et besat område i det øjemed at få demtil at arbejde for besættelsesmagten, forbydes.

Artikel 53Det forbydes besættelsesmagten at ødelægge fast ejendom eller løsøre,der særskilt eller samlet tilhører private personer, staten, andre offentligemyndigheder, sociale eller kooperative organisationer, medmindre krigs-operationer gør sådan ødelæggelse absolut påkrævet.

Artikel 54Besættelsesmagten må ikke ændre tjenestemænds eller dommeres stillingi de besatte områder eller på nogen som helst måde bringe sanktioner,


222

tvangsforanstaltninger eller mindre gunstig behandling til anvendelseoverfor disse, såfremt de af samvittighedsgrunde afholder sig fra at udøvederes opgaver. Dette forbud er ikke til hinder for anvendelsen af artikel 51, 2.stykke. Detberører ikke besættelsesmagtens ret til at fjerne offentlige tjenestemændfra deres poster.

Artikel 55Besættelsesmagten har pligt til med alle til rådighed stående midler at sik-re befolkningens forsyning med levnedsmidler og medicinalvarer, i sær-deleshed skal den, såfremt det besatte områdes hjælpekilder er utilstræk-kelige, tilføre dette de fornødne levnedsmidler, medicinalvarer og andrevarer. Besættelsesmagten må ikke beslaglægge levnedsmidler, varer eller medi-cinalvarer, der forefindes i det besatte område, medmindre dette sker tilbrug for besættelsesstyrkerne og besættelsesadministrationens personel,og da kun efter at der er taget hensyn til civilbefolkningens behov. Medforbehold af bestemmelserne i andre internationale konventioner skal be-sættelsesmagten træffe foranstaltninger til sikring af, at der ydes et rime-ligt vederlag for alle beslaglagte varer. Besættelsesmagten har til enhver tid fri adgang til at undersøge situatio-nen med hensyn til besatte områders forsyning med levnedsmidler og me-dicinalvarer, medmindre bydende militære krav nødvendiggør midlertidi-ge indskrænkninger i denne adgang.

Artikel 56Besættelsesmagten har pligt til med alle til rådighed stående midler og isamråd med nationale og stedlige myndigheder at sikre og opretholde sa-nitets- og hospitalsindretninger og virksomheder i forbindelse hermed så-vel som den offentlige sundhedstjeneste i de besatte områder, i særdeles-hed ved indførelse og anvendelse af profylaktiske og forebyggende for-holdsregler, som er nødvendige til bekæmpelse af udbredelse afsmitsomme sygdomme og epidemier. Der skal gives sanitært personel afenhver art tilladelse til at udføre deres opgaver. Såfremt nye hospitaler oprettes i et besat område og den besatte stats kom-petente organer ikke udøver deres virksomhed der, påhviler det besættel-sesmyndighederne om fornødent at meddele hospitalerne den i artikel 18


223

omhandlede anerkendelse. Under tilsvarende omstændigheder påhvilerdet ligeledes besættelsesmyndighederne at anerkende hospitalspersonelog køretøjer i henhold til bestemmelserne i artiklerne 20 og 21. Ved tilrettelæggelsen af sundhedsmæssige og hygiejniske forholdsreglersamt ved disses anvendelse skal besættelsesmagten tage hensyn til denmoralske og etiske indstilling hos befolkningen i det besatte område.

Artikel 57Besættelsesmagten kan kun midlertidigt, og kun hvor det er tvingendenødvendigt, beslaglægge civile hospitaler af hensyn til syge og sårede mi-litærpersoners pleje, og da kun på betingelse af, at der i tide drages omsorgfor patienternes pleje og behandling såvel som for civilbefolkningens be-hov for hospitaler. Civile hospitalers udstyr og forråd kan ikke rekvisitionernes, så længe deer nødvendige af hensyn til civilbefolkningen.

Artikel 58Besættelsesmagten skal tillade præster at yde medlemmer af deres menig-heder åndelig bistand. Besættelsesmagten skal ligeledes modtage forsendelser bestående af bø-ger og genstande, der er nødvendige til religiøse formål, og skal lette for-delingen heraf i de besatte områder.

Artikel 59Såfremt hele befolkningen i et bestemt område, eller en del af denne, erutilstrækkeligt forsynet, er besættelsesmagten forpligtet til at tillade hjæl-peaktioner til fordel for befolkningen samt til at lette sådanne aktionermed alle til rådighed stående midler. Sådanne aktioner, der kan iværksættes enten af stater eller af uvildige hu-manitære organisationer såsom Den Internationale Røde Kors Komiteskal fortrinsvis omfatte forsendelser bestående af levnedsmidler, medici-nalvarer og beklædningsgenstande. Alle kontraherende Parter skal tillade fri passage af sådanne forsendelserog stå inde for disses beskyttelse. En magt, som bevilger fri passage af forsendelser, der er undervejs til etterritorium, der er besat af en fjendtlig part, har imidlertid ret til at under-søge forsendelserne og til at fastsætte forskrifter med hensyn til deres pas-


224

sage til bestemte tidspunkter og ad bestemte ruter, samt til gennem be-skyttelsesmagten at opnå rimelig vished for, at de pågældende forsendel-ser vil blive anvendt til gavn for den nødstedte befolkning og ikke tilfordel for besættelsesmagten.

Artikel 60Hjælpeforsendelser fritager på ingen måde besættelsesmagten for nogenaf de den i henhold til artiklerne 55, 56 og 59 påhvilende forpligtelser. Denmå på ingen som helst måde anvende hjælpeforsendelserne til andet for-mål end det, hvortil de er bestemt, undtagen i yderste nødstilfælde, når detsker til fordel for befolkningen i det besatte område samt med beskyttel-sesmagtens samtykke.

Artikel 61Fordelingen af de i de foregående artikler omhandlede hjælpeforsendelserskal ske i samarbejde med og under tilsyn af beskyttelsesmagten. Denneopgave kan også efter overenskomst mellem besættelsesmagten og be-skyttelsesmagten overdrages til en neutral magt, til Den InternationaleRøde Kors Komite eller enhver anden uvildig humanitær organisation. I besatte områder er sådanne forsendelser fritaget for alle gebyrer, skatterog toldafgifter, medmindre disse er nødvendige af hensyn til områdetsøkonomi. Besættelsesmagten skal muliggøre en hurtig fordeling af sådan-ne forsendelser. Alle kontraherende Parter skal så vidt muligt tillade vederlagsfri transit ogtransport af sådanne hjælpeforsendelser, der er undervejs til besatte områ-der.

Artikel 62Når tvingende sikkerhedshensyn ikke er til hinder herfor, skal beskyttedepersoner i besatte områder have tilladelse til at modtage de individuellehjælpeforsendelser, der fremsendes til dem.

Artikel 63Når bortses fra forholdsregler af ren midlertidig og undtagelsesvis karak-ter, der af tvingende sikkerhedsgrunde indføres af besættelsesmagten,skal: a) anerkendte nationale Røde Kors- (Røde Halvmåne, Røde Løve og Sol)

selskaber kunne udøve deres virksomhed i overensstemmelse med


225

Røde Kors principper, således som disse er fastlagt af de internationaleRøde Kors konferencer. Andre hjælpeorganisationer skal have tilla-delse til at fortsætte deres humanitære virksomhed på lignende vilkår,

b) besættelsesmagten ikke kunne kræve nogen ændring i disse selskaberspersonel eller opbygning, som ville være til skade for den forannævntevirksomhed.

De samme grundsætninger gælder virksomhed udøvet af og personel til-knyttet særlige organisationer af ikke militær karakter, som er eller måtteblive oprettet, og som har til formål at sikre civilbefolkningens levevilkårved opretholdelse af de vigtige offentlige værker, ved fordeling af hjælpog ved tilrettelæggelse af redningsvirksomhed.

Artikel 64Det besatte områdes straffelove forbliver i kraft med den undtagelse, at dekan ophæves eller suspenderes af besættelsesmagten i tilfælde, hvor deudgør en trussel mod dennes sikkerhed eller er til hinder for anvendelsenaf nærværende konvention. Med forbehold af det sidstnævnte hensyn ogaf nødvendigheden af at sikre en effektiv retshåndhævelse skal domstole-ne i det besatte område fortsat behandle alle de af de nævnte love omfat-tede forbrydelser. Besættelsesmagten kan imidlertid underkaste befolkningen i det besatteområde bestemmelser, der er af afgørende betydning for besættelsesmag-tens evne til at opfylde de forpligtelser, der i henhold til nærværende kon-vention påhviler den, og til at opretholde en ordnet administration i områ-det såvel som til at sikre besættelsesmagten, medlemmerne af besættel-sesstyrkerne og - administrationen og disses ejendele, samt de af dembenyttede anlæg og forbindelseslinier.

Artikel 65De af besættelsesmagten indførte straffebestemmelser træder ikke i kraft,før de er blevet offentliggjort og bragt til befolkningens kundskab på detnationale sprog. Der må ikke gives sådanne straffebestemmelser tilbage-virkende kraft.

Artikel 66Hvor der foreligger en overtrædelse af de af besættelsesmagten i medføraf artikel 64, 2.stykke bekendtgjorte straffebestemmelser, kan besættel-sesmagten overgive den anklagede til sine behørigt nedsatte, upolitiske,


226

militære domstole på betingelse af, at disse domstole har sæde i det besat-te land. Appeldomstole skal fortrinsvis have sæde i det besatte land.

Artikel 67Domstolene må kun anvende lovbestemmelser, der var gældende forudfor den strafbare handling, og som er i overensstemmelse med almindeli-ge retsgrundsætninger, i særdeleshed med den grundsætning, at straffenskal stå i forhold til den strafbare handling. Det skal tages i betragtning, atden anklagede ikke er statsborger i besættelseslandet.

Artikel 68Beskyttede personer, der begår en strafbar handling, som alene har til for-mål at skade besættelsesmagten, men som ikke udsætter medlemmer afbesættelsesstyrkerne eller -administrationen for angreb på liv eller lem-mer eller skaber en alvorlig kollektiv fare eller alvorligt beskadiger besæt-telsesstyrkernes eller -administrationens ejendom eller indretninger, derbenyttes af disse, skal kunne interneres eller indsættes i almindeligt fæng-sel, forudsat at varigheden af en sådan internering eller fængsling står i ri-meligt forhold til den begåede strafbare handling. Internering eller fængs-ling er den eneste form for frihedsberøvelse, der kan bringes til anvendel-se over for beskyttede personer som følge af sådanne strafbare handlinger.De i artikel 66 i nærværende konvention omhandlede domstole kan efterfrit skøn forvandle fængselsstraf til straf af internering i samme tidsrum. De af besættelsesmagten i overensstemmelse med artiklerne 64 og 65 be-kendtgjorte straffebestemmelser kan kun foreskrive livsstraf for en be-skyttet person i tilfælde, hvor vedkommende findes skyldig i spionage, al-vorlige sabotagehandlinger mod besættelsesmagtens militære anlæg ellerforsætlige strafbare handlinger, der har forårsaget en eller flere personersdød, og kun under forudsætning af, at sådanne handlinger kunne medførelivsstraf i henhold til den lovgivning, der før besættelsens indtræden vargældende i det besatte område. Der kan ikke afsiges dødsdom over en beskyttet person, medmindre ret-tens opmærksomhed udtrykkeligt er blevet henledt på, at den beskyttedeperson ikke er statsborger i besættelseslandet og derfor ikke er bundet afnogen troskabspligt over for dette. Der kan i intet tilfælde afsiges dødsdom over en beskyttet person, der varunder 18 år på det tidspunkt, da han begik den strafbare handling.


227

Artikel 69Det tidsrum, i hvilket en beskyttet person, der er under tiltale, har hensid-det i varetægtsarrest, skal i alle tilfælde fradrages i den fængselsstraf, hanmåtte blive idømt.

Artikel 70Beskyttede personer må ikke arresteres, tiltales eller dømmes af besættel-sesmagten for handlinger, der er begået, eller anskuelser, der er udtalt førbesættelsen eller under en midlertidig afbrydelse af denne, herfra dogundtaget brud på krigens love og sædvaner. Statsborgere tilhørende besættelsesmagten, som før fjendtlighedernes ud-brud har søgt tilflugt på den besatte stats område, må ikke arresteres, til-tales, dømmes eller deporteres fra det besatte område, medmindre derforeligger strafbare handlinger, der er begået efter fjendtlighedernes ud-brud, eller handlinger, der er strafbare efter den almindelige lovgivning,som er begået forinden fjendtlighedernes udbrud, og som efter den besattestats lovgivning ville have kunnet begrunde udlevering i fredstid.

Artikel 71Domme må kun afsiges af besættelsesmagtens kompetente domstole efterbehørig rettergang. Personer, der sættes under tiltale af besættelsesmagten, skal omgående ogpå et sprog, som de forstår, have skriftlig meddelelse om enkelthederne ide anklager, der rejses mod dem, og skal hurtigst muligt stilles for endomstol. Beskyttelsesmagten skal have meddelelse om enhver retsfor-følgning, der af besættelsesmagten indledes mod beskyttede personer, nåranklagen kan medføre livsstraf eller fængsel i 2 år eller derover; den skalnår som helst kunne indhente oplysninger om det stadium, på hvilket ensådan strafforfølgning befinder sig. Beskyttelsesmagten er derhos beretti-get til på begæring at erholde nærmere oplysninger om strafforfølgningenog om alle andre forholdsregler, der af besættelsesmagten træffes mod be-skyttede personer. Den i 2. stykke omhandlede meddelelse til beskyttelsesmagten skal afsen-des omgående og i alle tilfælde være beskyttelsesmagten i hænde 3 ugerfør tidspunktet for det første retsmøde. Medmindre der ved domsforhand-lingens begyndelse forelægges beviser for, at nærværende artikels be-


228

stemmelser er fuldt ud overholdt, kan strafforfølgningen ikke fortsættes.Meddelelsen skal omfatte følgende nærmere oplysninger: a) angivelse af tiltaltes identitet, b) angivelse af tiltaltes bopæl eller stedet, hvor vedkommende tilbagehol-

des, c) angivelse af det eller de forhold, der påtales (med angivelse af de straf-

febestemmelser, på hvilke tiltalen støtter sig), d) angivelse af den domstol, ved hvilken sagen forfølges, e) angivelse af tid og sted for første retsmøde.

Artikel 72Tiltalte personer har ret til at fremkomme med de for deres forsvar nød-vendige bevisligheder, herunder i særdeleshed til at føre vidner. De har rettil bistand af en af dem selv valgt kvalificeret forsvarer, som frit skal kun-ne besøge dem, og som skal nyde de lettelser, der er nødvendige til for-svarets tilrettelæggelse. Såfremt den tiltalte ikke vælger nogen forsvarer, kan en sådan beskikkesham af beskyttelsesmagten. Dersom tiltalen er af alvorlig karakter og be-skyttelsesmagten ikke udøver sin virksomhed, skal besættelsesmagtenunder forbehold af tiltaltes samtykke tilvejebringe en forsvarer. Tiltalte personer skal bistås af en tolk såvel under undersøgelsen som un-der domsforhandlingen, medmindre de af fri vilje giver afkald på sådanbistand. De skal til enhver tid have ret til at afvise tolken og til at forlange,at han erstattes af en anden.

Artikel 73Domfældte har ret til at benytte sig af den adgang til appel, som er hjemleti den lovgivning, der anvendes af domstolen. Han skal have fyldestgøren-de oplysninger om sin ret til appel og om den tidsfrist, indenfor hvilkenkan appellere. De i nærværende afsnit fastsatte straffeprocessuelle regler skal i det om-fang, hvori det er muligt, finde anvendelse i appelsager. Såfremt de afdomstolen anvendte love ikke indeholder bestemmelser om appel, hardomfældte ret til at indgive benådningsansøgning til besættelsesmagtenskompetente myndighed.


229

Artikel 74Repræsentanter for beskyttelsesmagten har ret til at overvære domsfor-handlingen under enhver sag mod en beskyttet person, medmindre rets-mødet undtagelsesvis foregår for lukkede døre af hensyn til besættelses-magtens sikkerhed, i hvilket tilfælde denne skal holde beskyttelsesmagtenunderrettet. Meddelelse om tid og sted for domsforhandlingen skal tilstil-les beskyttelsesmagten. Enhver dom, der medfører livsstraf eller fængsel i to år eller derover, skalmed angivelse af præmisserne hurtigst muligt meddeles beskyttelsesmag-ten. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til den meddelelse, der erafgivet i henhold til artikel 71, og for fængselsstraffes vedkommende til-lige angivelse af det sted, hvor straffen skal afsones. Andre domme end deovenfor omhandlede skal indføres i rettens protokoller og skal være til-gængelige for beskyttelsesmagtens repræsentanter. Ved domme, der med-fører livsstraf eller fængsel i to år eller derover, løber appelfristen først fradet tidspunkt, på hvilket beskyttelsesmagten modtog meddelelse om dom-men.

Artikel 75Retten til at indgive benådningsansøgning må i intet tilfælde berøvesdødsdømte personer. Ingen dødsdom må fuldbyrdes forinden udløbet af en periode på mindst 6måneder fra det tidspunkt, da beskyttelsesmagten modtog meddelelse omden dom, der endeligt stadfæstede en dødsdom, eller om afslag på en be-nådningsansøgning. Denne 6 måneders frist kan afkortes i enkelte tilfælde, hvor en alvorlignødstilstand medfører en organiseret trussel mod besættelsesmagtens el-ler besættelsesstyrkernes sikkerhed; beskyttelsesmagten skal dog altid un-derrettes om en sådan afkortelse og skal have lejlighed til indenfor en ri-melig frist at gøre forestillinger hos de kompetente besættelsesmyndighe-der angående sådanne dødsdomme.

Artikel 76Beskyttede personer, mod hvem der rejses tiltale for strafbare handlinger,skal tilbageholdes i det besatte land og skal, hvis de dømmes, afsone deresstraf der. De skal om muligt holdes adskilt fra andre tilbageholdte perso-ner; de ernæringsmæssige og hygiejniske forhold skal være tilstrækkelige


230

til at opretholde en forsvarlig sundhedstilstand og skal som mindstemålsvare til forholdene i fængsler i det besatte land. Der skal ydes dem lægehjælp i det omfang, i hvilket deres helbredstilstandgør det påkrævet. De har ligeledes ret til at modtage den åndelige bistand, hvorom de frem-sætter ønske. Kvinder skal anbringes i særlige afdelinger og under direkte tilsyn afkvinder. Der skal tages tilbørligt hensyn til den særlige behandling, der er passendefor mindreårige. Tilbageholdte beskyttede personer har ret til at modtage besøg af delege-rede fra beskyttelsesmagten og fra Den Internationale Røde Kors Komitei overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 143. Sådanne personer har ret til at modtage mindst een gavepakke månedligt.

Artikel 77Beskyttede personer, der har været under tiltale eller er blevet dømt veddomstolene i besatte områder, skal ved besættelsens afslutning overgivestil myndighederne i det befriede område tillige med sagens akter.

Artikel 78Såfremt besættelsesmagten af tvingende sikkerhedsgrunde anser det fornødvendigt at træffe sikkerhedsforanstaltninger overfor beskyttede perso-ner, kan den ikke træffe videregående forholdsregler end anvisning aftvungent opholdssted eller internering. Afgørelser vedrørende sådan anvisning af tvungent opholdssted eller in-ternering skal træffes efter retningslinier, der af besættelsesmagten skalfastsættes i overensstemmelse med nærværende konventions bestemmel-ser. Sådanne retningslinier skal indbefatte en ret til appel for de pågælden-de personer. Der skal træffes afgørelse i appelsager indenfor det kortestmulige tidsrum. Såfremt afgørelsen opretholdes, skal den med regelmæs-sige mellemrum, om muligt, hver 6.måned, optages til fornyet behandlingaf et kompetent organ nedsat af nævnte magt. Beskyttede personer, der har fået anvist tvungent opholdssted, og som så-ledes har måttet forlade deres hjem, skal i fuld udstrækning nyde fordel afbestemmelserne i artikel 39 i nærværende konvention.


231

AFSNIT 4Bestemmelser vedrørende interneredes behandling


Artikel 79De stridende Parter må ikke internere beskyttede personer, medmindredette sker i overensstemmelse med bestemmelserne i artiklerne 41, 42, 43,68 og 78.

Artikel 80Internerede bevarer ubeskåret rets- og handleevne og er beføjet til at ud-øve sådanne i forbindelse hermed stående rettigheder, som er foreneligemed deres egenskab af internerede.

Artikel 81Stridende parter, der internerer beskyttede personer, er forpligtet til veder-lagsfrit at drage omsorg for disses underhold og ligeledes til at yde demden lægehjælp, som deres helbredstilstand gør påkrævet. Der må ikke til afholdelse af disse omkostninger ske fradrag i godtgørelse,lønninger eller tilgodehavender, som tilkommer de internerede. Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at drage omsorg for de personersunderhold, der er afhængige af de internerede, såfremt sådanne personerikke er i besiddelse af tilstrækkelige midler til at underholde sig selv ellerer ude af stand til at tjene til livets ophold.

Artikel 82Tilbageholdelsesmagten skal så vidt muligt anbringe de internerede efterstatsborgerforhold, sprog og kulturel baggrund. Internerede, der er stats-borgere i samme land, må ikke adskilles, blot fordi de taler forskelligesprog. Medlemmer af samme familie og i særdeleshed forældre og børn skal ihele det tidsrum, i hvilket interneringen varer, anbringes sammen og påsamme interneringssted, medmindre en midlertidig adskillelse nødven-diggøres af beskæftigelsesmæssige eller sundhedsmæssige grunde eller tilgennemførelse af bestemmelserne i nærværende afsnits kapitel IX. Inter-


232

nerede kan kræve at deres børn, som fortsat er på fri fod, og således ikkeundergivet forældrenes omsorg, interneres sammen med dem. Internerede medlemmer af samme familie skal så vidt muligt indkvarteresi de samme lokaler, adskilt fra de andre internerede. Der skal ligeledes gi-ves den mulighed for et normalt familieliv.

KAPITEL IIInterneringssteder

Artikel 83Tilbageholdelsesmagten må ikke indrette interneringssteder i områder,der i særlig grad er udsat for krigsfarer. Tilbageholdelsesmagten skal ved beskyttelsesmagternes mellemkomstmeddele de fjendtlige magter alle nyttige oplysninger vedrørende interne-ringsstedernes geografiske beliggenhed. Når som helst militære hensyn tillader det, skal interneringslejre afmær-kes med bogstaverne IC, der skal anbringes således, at de om dagen erklart synlige fra luften. De interesserede magter kan dog træffe aftale omenhver anden form for afmærkning. Kun interneringslejre må afmærkessom sådanne.

Artikel 84Internerede skal med hensyn til anbringelse og administration holdes ad-skilte fra krigsfanger og fra personer, der af en hvilken som helst anden år-sag underkastes frihedsberøvelse.

Artikel 85Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at tage alle nødvendige og gen-nemførlige forholdsregler med henblik på at sikre, at beskyttede personerfra interneringens begyndelse anbringes i bygninger og kvarterer, der op-fylder alle hygiejniske og sundhedsmæssige krav og yder effektiv beskyt-telse mod strengt klima og krigens virkninger. Faste interneringssteder måi intet tilfælde anbringes i usunde områder eller i egne, hvor klimaet erskadeligt for de internerede. I alle tilfælde, hvor den egn, i hvilken en be-skyttet person midlertidigt er interneret, er beliggende i et område, der erusundt, eller hvor klimaet er skadeligt for vedkommendes helbred, skal


233

han overføres til et bedre egnet interneringssted, så snart forholdene tilla-der det. Rummene skal på fyldestgørende måde være beskyttet mod fugt samtvære tilstrækkeligt opvarmede og oplyste i særdeleshed i tidsrummet mel-lem mørkets frembrud og lysenes slukning. Sovesalene skal være til-strækkeligt rummelige og vel ventilerede, og der skal under hensyntagentil klimaet og de interneredes alder, køn og sundhedstilstand stilles pas-sende sengetøj og et tilstrækkeligt antal tæpper til deres rådighed. De internerede skal dag og nat kunne benytte sig af sanitære indretninger,der opfylder hygiejnens krav, og som til stadighed holdes rene. De skalforsynes med tilstrækkelige mængder vand og sæbe til dagligt personligttoilette og til vask af eget tøj; de installationer og hjælpemidler, der ernødvendige med dette formål for øje, skal tilvejebringes. Der skal ogsåvære adgang til bad, eventuelt brusebad. Der skal afsættes den nødvendi-ge tid til vask og rengøring. Når som helst det som en rent undtagelsesvis og tidsbegrænset foranstalt-ning er nødvendigt at anbringe internerede kvinder, som ikke er medlem-mer af en familieenhed, på et interneringssted, hvor mænd er internerede,skal bestemmelsen om særskilte sovesale og særskilte sanitære indretnin-ger til brug for sådanne internerede kvinder ubetinget overholdes.

Artikel 86Tilbageholdelsesmagten skal stille lokaler, der er egnet til afholdelse afgudstjeneste, til rådighed for internerede personer uanset disses trosbe-kendelse.

Artikel 87Der skal indrettes kantiner på ethvert interneringssted, medmindre andrepassende indretninger forefindes. Formålet hermed skal være at gøre detmuligt for internerede til priser, der ikke overstiger de stedlige markeds-priser, at foretage indkøb af sådanne levnedsmidler og varer til dagligtbrug, som vil kunne forhøje deres personlige velbefindende og velvære,herunder sæbe og tobak. Overskud hidrørende fra sådanne kantiner skal godskrives et velfærds-fond, der skal oprettes for hvert enkelt interneringssted og skal admini-streres til fordel for de der internerede personer. Det i artikel 102 omhand-


234

lede lejrudvalg er berettiget til at føre tilsyn med kantinens og det nævntefonds administration. Når et interneringssted nedlægges, skal velfærdsfondets beholdning over-føres til velfærdsfondet ved et interneringssted for internerede af sammenationalitet, eller såfremt et sådant ikke findes, til et centralt velfærds-fond, der skal administreres til fordel for samtlige internerede, som fortsatbefinder sig i tilbageholdelsesmagtens varetægt. I tilfælde af almindeligløsladelse beholder tilbageholdelsesmagten det nævnte overskud, med-mindre der foreligger modstående aftale mellem de interesserede magter.

Artikel 88På alle interneringssteder, der er udsat for luftangreb eller anden krigsfare,skal der indrettes beskyttelsesrum i tilstrækkeligt antal og af en konstruk-tion, der sikrer fornøden beskyttelse. Under alarmer skal det tillades de in-ternerede hurtigst muligt at søge tilflugt i sådanne beskyttelsesrum. Dettegælder dog ikke internerede, der deltager i beskyttelsen af deres kvarterermod fornævnte farer. Enhver beskyttelsesforanstaltning, der træffes tilfordel for befolkningen, skal også komme internerede til gode. Der skal på interneringssteder tages alle behørige forholdsregler modbrandfare.

KAPITEL IIIKost og beklædning

Artikel 89Interneredes daglige levnedsmiddelrationer skal i henseende til størrelse,kvalitet og sammensætning være tilstrækkelige til at opretholde en for-svarlig helbredstilstand blandt de internerede og til at forhindre opståen afmangelsygdomme. Det skal endvidere tages i betragtning, hvilken kostder er sædvanlig for de internerede. Internerede skal ligeledes sættes i stand til selv at tilberede sådanne yder-ligere levnedsmidler, som de er i besiddelse af. Der skal leveres tilstrækkeligt drikkevand til internerede. Tobaksrygninger tilladt. Internerede, der udfører arbejde, skal modtage ekstrarationer, der skal ståi rimeligt forhold til arbejdets art.


235

Der skal tildeles vordende og diegivende mødre samt børn under 15 årekstra levnedsmidler efter deres legemlige behov.

Artikel 90Når internerede tages i forvaring, skal der gives dem alle lettelser medhenblik på deres adgang til at forsyne sig med nødvendig beklædning,fodtøj og skifteundertøj og til senere om fornødent at skaffe sig yderligereforsyninger. Såfremt internerede ikke er i besiddelse af beklædning, der ertilstrækkelig under hensyn til klimaet, og er ude af stand til at fremskaffesådan beklædning, skal tilbageholdelsesmagten vederlagsfrit forsyne demdermed. Beklædning, hvormed internerede forsynes af tilbageholdelsesmagten, ogydre kendetegn, der anbringes på deres eget tøj, må ikke være nedværdi-gende eller udsætte dem for latterliggørelse. Der skal udleveres arbejdere passende arbejdstøj, herunder overtrækstøj,hvor arten af deres arbejde nødvendiggør dette.

KAPITEL IVHygiejne og lægetilsyn

Artikel 91På ethvert interneringssted skal forefindes en passende udstyret sygeafde-ling, ledet af en kvalificeret læge, hvor internerede kan erholde fornødenbehandling og passende diæt. Lukkede afdelinger skal forbeholdes pa-tienter, der lider af smitsomme sygdomme eller af mentale forstyrrelser. Barselspatienter samt internerede, der lider af alvorlige sygdomme, ellerhvis tilstand kræver særlig kur, kirurgiske indgreb eller hospitalsbehand-ling, skal have adgang til optagelse i enhver institution, hvor den fornødnebehandling kan ydes, og der skal gives dem en pleje, der ikke er ringereend den, som ydes befolkningen i almindelighed. Behandlingen af internerede skal fortrinsvis udøves af læger af deres egennationalitet. Internerede må ikke hindres i at fremstille sig for lægemyndighederne tilundersøgelse. Tilbageholdelsesmagtens lægemyndigheder skal på begæ-ring udstede en officiel attest til enhver interneret, der har været underka-stet behandling, med angivelse af arten af vedkommendes sygdom ellertilskadekomst samt varigheden og arten af den behandling, der er ydet.


236

Genpart af denne attest skal fremsendes til det i artikel 140 omhandledecentralkontor. Behandlingen, heri indbefattet forsyning med alle genstande, som er nød-vendige til opretholdelse af en tilfredsstillende helbredstilstand blandt in-ternerede, særlig proteser, herunder kunstige tænder, samt briller, skalydes de internerede vederlagsfrit.

Artikel 92Lægetilsyn med internerede skal finde sted mindst een gang om måneden.Formålet hermed skal i særdeleshed være at overvåge den almindeligehelbredstilstand, forplejning og renlighed blandt internerede samt at kon-statere forekommende smitsomme sygdomme, navnlig tuberkulose, ma-laria og kønssygdomme. Sådant tilsyn skal i særdeleshed omfatte kontrolmed hver enkelt internerets vægt samt mindst 1 røntgenundersøgelse omåret.

KAPITEL VReligiøs, intellektuel og legemlig beskæftigelse

Artikel 93Internerede er berettiget til i fuld frihed at udøve deres religion, herundertil at deltage i gudstjenester i overensstemmelse med deres tro, på betin-gelse af, at de overholder de af tilbageholdelsesmyndighederne fastsatterutinemæssige disciplinærbestemmelser. Der skal gives internerede præster tilladelse til frit at bistå personer tilhø-rende deres trossamfund. Med dette formål for øje skal tilbageholdelses-magten sikre en ligelig fordeling af sådanne præster mellem de interne-ringssteder, hvor der findes internerede, som taler samme sprog og tilhø-rer samme trosbekendelse. Såfremt der er for få sådanne præster, ertilbageholdelsesmagten forpligtet til at træffe de fornødne foranstaltnin-ger til lettelse af deres rejser mellem forskellige interneringssteder, heriindbefattet tilvejebringelse af befordringsmidler, og der skal gives sådan-ne præster tilladelse til at besøge internerede, der er indlagt på hospitaler.Præster skal frit kunne brevveksle med tilbageholdelseslandets kirkeligemyndigheder om anliggender vedrørende deres gerning samt så vidt mu-ligt med internationale religiøse organisationer, tilhørende deres trosbe-kendelse. Brevveksling af denne art kan ikke anses som udgørende en del


237

af det i artikel 107 omhandlede antal breve. Den omfattes dog af bestem-melserne i artikel 112. Såfremt internerede ikke har adgang til bistand fra præster tilhørende de-res egen trosbekendelse, eller såfremt der er for få sådanne præster, kan destedlige kirkelige myndigheder tilhørende samme trosbekendelse i forstå-else med tilbageholdelsesmagten udpege en præst tilhørende de interne-redes trosbekendelse eller, dersom det er foreneligt med vedkommendetrosbekendelse, en præst tilhørende en lignende trosbekendelse eller enegnet lægmand. Der skal ydes sidstnævnte de lettelser, der tilstås den kir-kelige funktion, han har overtaget. Således udpegede personer er forplig-tet til at overholde alle bestemmelser, der i disciplinens og sikkerhedensinteresse fastsættes af tilbageholdelsesmagten.

Artikel 94Tilbageholdelsesmagten skal opmuntre de interneredes beskæftigelsemed åndelige og uddannelsesmæssige interesser, fritidssysler, sport ogspil, idet den dog skal stille de internerede frit med hensyn til deltagelseheri. Den skal tage alle praktiske forholdsregler til sikring af sådan be-skæftigelse, i særdeleshed ved at stille passende lokaler til rådighed. Der skal gives internerede alle lettelser angående fortsættelse eller påbe-gyndelse af studier. Undervisning af børn og unge skal sikres. Der skal gi-ves dem tilladelse til at søge skole såvel inden- som udenfor internerings-stedet. Internerede skal have lejlighed til at deltage i legemsøvelser, sport og spili det fri. Med dette formål skal der på alle interneringssteder stilles åbnepladser til rådighed i tilstrækkeligt omfang. Særlige legepladser skal for-beholdes børn og unge.

Artikel 95Tilbageholdelsesmagten må ikke beskæftige internerede som arbejdere,medmindre disse selv ønsker det. Beskæftigelse, som ville indebære enovertrædelse af nærværende konventions artikler 40 og 51, såfremt denunder tvang blev pålagt en ikke-interneret beskyttet person, samt beskæf-tigelse ved arbejde af nedværdigende eller ydmygende karakter forbydesi alle tilfælde. Efter en arbejdsperiode af 6 uger har internerede når som helst ret til med8 dages varsel at nedlægge arbejdet.


238

Disse bestemmelser er ikke til hinder for, at tilbageholdelsesmagten be-skæftiger internerede læger, tandlæger og andet sanitetspersonel ved ar-bejde indenfor deres fag til fordel for deres medinternerede, at der beskæf-tiges internerede ved administrations- og vedligeholdelsesarbejde på in-terneringssteder eller anvises dem arbejde i køkkener eller ved andethusligt arbejde, eller at der pålægges dem hverv i forbindelse med inter-neredes beskyttelse mod luftangreb eller andre krigsfarer. Det kan dogikke pålægges nogen interneret at udføre arbejde, hvortil vedkommendeefter et lægeskøn er legemligt uegnet. Tilbageholdelsesmagten har det fulde ansvar for arbejdsvilkår, lægetilsyn,udbetaling af løn og tilsikring af, at der ydes alle beskæftigede interneredeerstatning for ulykker under arbejdet og for erhvervssygdomme. De forovennævnte arbejdsvilkår og erstatninger fastsatte bestemmelser skalstemme overens med de nationale love og regulativer og med gældendepraksis. De må i intet tilfælde være ringere end de, der finder anvendelsepå ensartet arbejde på samme egn. Arbejdslønnen bliver at fastsætte påretfærdigt grundlag efter særlige overenskomster mellem de internerede,tilbageholdelsesmagten og -i givet fald- andre arbejdsgivere end tilbage-holdelsesmagten, idet der tages tilbørligt hensyn til den tilbageholdelses-magten påhvilende pligt til at sørge for vederlagsfrit underhold af interne-rede samt for lægetilsyn i det omfang, hvori deres helbredstilstand gør detpåkrævet. Internerede, der er fast beskæftiget ved det i nærværende arti-kels 3.stykke omhandlede arbejde, skal modtage en rimelig løn af tilbage-holdelsesmagten. For så vidt angår således beskæftigede internerede måarbejdsvilkårene og omfanget af erstatning for ulykker under arbejdet ogfor erhvervssygdomme ikke være ringere end ved ensartet arbejde påsamme egn.

Artikel 96Alle arbejdsenheder skal vedblive at udgøre en del af og være tilknyttet etinterneringssted. Tilbageholdelsesmagtens kompetente myndigheder oginterneringsstedets chef er ansvarlig for, at nærværende konventions be-stemmelser overholdes indenfor sådanne arbejdsenheder. Chefen skalføre en liste, der til enhver tid skal være a jour, over de ham underlagte ar-bejdsenheder, og skal fremlægge listen for beskyttelsesmagtens delegere-de, Den Internationale Røde Kors Komite eller andre humanitære organi-sationer, der besøger interneringsstederne.


239

KAPITEL VIPersonlig ejendom og pengemidler

Artikel 97Der skal gives internerede tilladelse til at beholde genstande til personligtbrug. Pengebeløb, checks, værdipapirer og så videre samt værdigenstan-de, der befinder sig i deres besiddelse, må ikke fratages dem, medmindredet sker i overensstemmelse med forud fastsatte regler. Der skal i så til-fælde udleveres dem specificeret kvittering. Beløbene skal godskrives den for hver enkelt interneret oprettede konto,der omhandles i artikel 98. De må ikke konverteres til nogen anden mønt-sort, medmindre gældende lovgivning i det område, hvor ejeren er inter-neret, kræver dette, eller den internerede meddeler sit samtykke hertil. Genstande, der har overvejende personlig eller affektionsværdi, må ikkefratages de internerede. En interneret kvinde må kun visiteres af en kvinde. Ved frigivelse eller hjemsendelse skal alle genstande, pengebeløb eller an-dre værdigenstande, der er frataget internerede under internering, udleve-res disse, ligesom enhver kreditsaldo, der indestår på de i henhold til arti-kel 98 oprettede konti, skal udbetales dem i kontante beløb, herfra dogundtaget alle genstande og ethvert beløb, der i henhold til tilbageholdel-sesmagtens lovgivning forbliver hos denne. Hvis en internerets ejendelepå denne måde tilbageholdes skal der udleveres ejeren en specificeretkvittering. Slægts- eller identitetspapirer, der befinder sig i interneredes besiddelse,må kun fratages disse mod kvittering. Internerede må ikke på noget tids-punkt være uden identitetspapirer. Hvis de ikke er i besiddelse heraf, skalder af tilbageholdelsesmyndighederne udfærdiges særlige dokumenter,der skal tjene som identitetspapirer for de pågældende indtil internerin-gens ophør. Internerede er berettiget til at beholde en vis sum penge på sig i form afkontanter eller indkøbskuponer, hvormed de kan foretage indkøb.

Artikel 98Der skal regelmæssigt udbetales alle internerede et beløb, der er tilstræk-keligt til at sætte dem i stand til at indkøbe varer og genstande såsom to-


240

bak, toiletartikler og så videre. Sådanne beløb kan ydes i form af kredit el-ler indkøbskuponer. Der kan endvidere udbetales internerede beløb af den magt, i hvilken de erstatsborgere, af beskyttelsesmagterne, af de organisationer, der bistårdem, eller af deres familie, såvel som af indtægten af deres formue i over-ensstemmelse med tilbageholdelsesmagtens lovgivning. Den godtgørel-se, der ydes af den magt, i hvilken de er statsborgere, skal være den sam-me for alle grupper af internerede (svagelige personer, syge, svangrekvinder, og så videre), men må ikke fastsættes af denne magt eller fordelesaf tilbageholdelsesmagten på grundlag af en forskelsbehandling af inter-nerede af den i nærværende konventions artikel 27 forbudte art. Tilbageholdelsesmagten skal åbne en fast konto for hver interneret. Pådenne konto skal indsættes de i nærværende artikel omhandlede beløb,indtjente lønninger og modtagne pengeforsendelser samt sådanne ind-dragne pengebeløb, over hvilke der kan rådes i henhold til gældende lov idet område, hvor vedkommende er interneret. Der skal ydes interneredealle lettelser med henblik på deres adgang til at overføre penge til deres fa-milie eller andre af dem afhængige personer i det omfang, hvor dette erforeneligt med lovgivningen i det pågældende område. Indenfor de af til-bageholdelsesmagten foreskrevne rammer kan de på deres konti trækkede beløb, der er påkrævet til afholdelse af deres personlige udgifter. Derskal til enhver tid gives dem rimelige lettelser med henblik på deres ad-gang til at efterse deres konto og erholde udskrift heraf. En opgørelse overkontoen skal på begæring stilles til rådighed for beskyttelsesmagten ogskal ved den interneredes flytning følge denne.

KAPITEL VIIAdministration og disciplin

Artikel 99Ethvert interneringssted skal ledes af en ansvarlig officer eller tjeneste-mand tilhørende tilbageholdelsesmagtens regulære militære styrker ellercivile administration. Den officer eller tjenestemand, der leder interne-ringsstedet, skal være i besiddelse af et eksemplar af nærværende konven-tion på landets officielle sprog eller et af dets officielle sprog, og han eransvarlig for dens overholdelse. Det personale, der fører kontrol med deinternerede, skal vejledes med hensyn til nærværende konventions be-


241

stemmelser samt de administrative forholdsregler, der er indført med hen-blik på at sikre dens anvendelse. Nærværende konventions ordlyd, samt ordlyden af særlige overenskom-ster, afsluttet i henhold hertil, skal på et sprog, der forstås af de internere-de, opslås indenfor interneringsstedet eller være i lejrudvalgets besiddel-se. Forskrifter, påbud, meddelelser og bekendtgørelser af enhver art skalmeddeles de internerede og opslås indenfor interneringsstedet på et sprog,som de forstår. Enhver ordre og ethvert påbud rettet til internerede enkeltvis skal ligele-des afgives i et sprog, som de forstår.

Artikel 100Det for interneringssteder gældende disciplinære system skal stemmeoverens med humanitære grundsætninger og må under ingen omstændig-heder indeholde forskrifter, som pålægger internerede nogen form for le-gemlig anstrengelse, der udsætter deres helbred for fare, eller forskriftertilsigtende legemlig eller åndelig krænkelse. Identificering ved hjælp aftatovering eller stempling af tegn eller mærker på legemet forbydes. I særdeleshed forbydes det at holde internerede i langvarig stående stil-ling, ligesom langvarige navneopråb, straffeeksercits, militær eksercits ogmilitære øvelser samt nedsættelse af levnedsmiddelrationer forbydes.

Artikel 101Internerede har ret til at forebringe ethvert andragende angående de inter-neringsvilkår, de er underkastet, for de myndigheder, i hvis magt de befin-der sig. De har ligeledes ret til i ubegrænset omfang enten gennem lejrudvalget el-ler, såfremt de anser det for nødvendigt, direkte at henvende sig til beskyt-telsesmagtens repræsentanter for overfor disse at fremføre alle klagemål iforbindelse med interneringsforholdene. Sådanne andragender og klagemål skal straks videregives uændret, ogselvom klagerne findes ubeføjede, må de ikke give anledning til afstraf-felse.


242

Periodiske redegørelser angående forholdene på interneringsstederne ogde interneredes behov kan af lejrudvalgene fremsendes til beskyttelses-magternes repræsentanter.

Artikel 102På alle interneringssteder skal de internerede frit og ved hemmelig af-stemning hver 6. måned vælge et udvalg, der er bemyndiget til at repræ-sentere dem overfor tilbageholdelses- og beskyttelsesmagterne, Den In-ternationale Røde Kors Komite og enhver anden organisation, der bistårdem. Udvalgets medlemmer kan genvælges. De således valgte internerede overtager deres opgaver, når deres valg ergodkendt af tilbageholdelsesmyndighederne. Begrundelsen for enhver af-sættelse eller nægtelse af godkendelse af udvalgsmedlemmer skal medde-les de interesserede beskyttelsesmagter.

Artikel 103Lejrudvalgene skal fremme de interneredes legemlige, åndelige og intel-lektuelle velbefindende. Såfremt de internerede indbyrdes træffer særlig beslutning om oprettelseaf en gensidig bistandsordning, falder en sådan ordning ind under udval-genes kompetence ud over de særlige opgaver, der er dem betroet i hen-hold til andre bestemmelser i nærværende konvention.

Artikel 104Det må ikke pålægges medlemmer af lejrudvalget at udføre andet arbejde,dersom løsningen af deres opgaver derved vanskeliggøres. Medlemmer af lejrudvalg kan udpege de medhjælpere, de behøver blandtde internerede. Der skal ydes dem alle materielle lempelser, i særdelesheden sådan bevægelsesfrihed, som er nødvendig for løsningen af deres op-gaver (besøg hos arbejdsenheder, modtagelse af forsyninger og så videre).

Der skal ligeledes tilstås medlemmer af lejrudvalg alle lettelser med hen-blik på post- og telegrafforbindelser med tilbageholdelsesmyndighederne,beskyttelsesmagterne, Den Internationale Røde Kors Komite og dissesdelegerede samt med organisationer, der yder internerede bistand. Ud-valgsmedlemmer, der befinder sig i arbejdsenheder, skal nyde lignendelettelser med henblik på forbindelsen med lejrudvalget på deres hovedin-


243

terneringssted. Udvekslingen af sådanne meddelelser må ikke begrænsesog kan ikke betragtes som udgørende en del af det i artikel 107 omhand-lede antal breve. Der skal gives medlemmer af lejrudvalg, der flyttes, et rimeligt tidsrum tilat sætte deres efterfølgere ind i de løbende sager.

KAPITEL VIIIForbindelser med omverdenen

Artikel 105Tilbageholdelsesmagterne er forpligtet til umiddelbart efter internering afbeskyttede personer at underrette den magt, i hvilken disse er statsborge-re, samt disses beskyttelsesmagt om de forholdsregler, der er taget til gen-nemførelse af bestemmelserne i nærværende kapitel. Tilbageholdelses-magterne skal ligeledes underrette de interesserede Parter om alle senereændringer i sådanne foranstaltninger.

Artikel 106Der skal åbnes mulighed for, at enhver interneret umiddelbart efter sted-funden internering og ikke senere end en uge efter sin ankomst til et inter-neringssted, og ligeledes i tilfælde af sygdom eller overførelse til et andetinterneringssted eller et hospital direkte kan sende såvel sin familie somdet i artikel 140 omhandlede centralkontor et interneringskort, der ommuligt skal svare til det nærværende konvention vedføjede udkast, oghvori han kan underrette sine slægtninge om sin tilbageholdelse, adresseog helbredstilstand. De nævnte kort skal fremsendes hurtigst muligt ogmå ikke på nogen måde forsinkes.

Artikel 107Der skal gives internerede tilladelse til at afsende og modtage breve ogbrevkort; såfremt tilbageholdelsesmagten skønner det nødvendigt at be-grænse det antal breve og brevkort, der må afsendes af hver interneret, måantallet ikke sættes lavere end 2 breve og 4 brevkort om måneden. Disseskal udfærdiges således, at de så nøje som muligt svarer til de udkast, derer vedføjet nærværende konvention. Såfremt det viser sig nødvendigt atindskrænke korrespondancen til internerede, kan dette kun påbydes af denmagt, under hvilken vedkommende interneret hører, eventuelt efter begæ-ring af tilbageholdelsesmagten. Sådanne breve og brevkort skal befordres


244

i et rimeligt tempo; de må ikke forsinkes eller tilbageholdes af disciplinæ-re grunde. Internerede, der gennem lang tid ikke har hørt fra deres slægtninge ellerikke har mulighed for ad de normale veje at afsende eller modtage med-delelser fra disse, samt internerede, der befinder sig i betydelig afstand fraderes hjem, skal kunne afsende telegrammer mod betaling i den til deresrådighed stående valuta. De skal ligeledes nyde godt af denne bestemmel-se i tilfælde, der anerkendes som presserende. Interneredes korrespondance skal normalt være skrevet på deres egetsprog. De stridende Parter kan tillade brevveksling på andre sprog.

Artikel 108Der skal meddeles internerede tilladelse til pr. post eller på enhver andenmåde at modtage individuelle eller kollektive forsendelser, i særdeleshedforsendelser indeholdende levnedsmidler, klæder, medicinalvarer samtbøger og genstande, som dækker deres behov i henseende til religionsud-øvelse, studier eller fritidsbeskæftigelse. Sådanne forsendelser fritager påingen måde tilbageholdelsesmagten for de forpligtelser, der påhviler deni medfør af nærværende konvention. Såfremt militære hensyn gør det nødvendigt at indskrænke mængden afsådanne forsendelser, skal behørig meddelelse herom tilstilles beskyttel-sesmagten, Den Internationale Røde Kors Komite eller enhver anden or-ganisation, der yder de internerede bistand og er ansvarlig for fremsendel-sen af sådanne forsendelser. Betingelserne for fremsendelse af individuelle pakker og kollektive for-sendelser skal om fornødent gøres til genstand for særlige overenskomstermellem de interesserede magter, som i intet tilfælde må forsinke interne-redes modtagelse af hjælpeforsendelser. Pakker med beklædning og lev-nedsmidler må ikke indeholde bøger. Hjælpeforsyninger bestående af me-dicinalvarer skal som regel fremsendes i kollektive pakker.

Artikel 109I mangel af særlige overenskomster mellem de stridende Parter angåendebetingelserne for modtagelse og fordeling af kollektive hjælpeforsendel-ser skal det nærværende konvention vedføjede reglement vedrørende kol-lektiv hjælp bringes til anvendelse.


245

De ovenfor omhandlede særlige overenskomster må i intet tilfælde med-føre indskrænkninger i lejrudvalgets ret til at overtage kollektive hjælpe-forsendelser bestemt for internerede eller deres ret til at fordele disse og tilat råde over dem i modtagernes interesse. Sådanne overenskomster må ej heller indskrænke den ret, der tilkommerrepræsentanter for beskyttelsesmagterne, Den Internationale Røde KorsKomite eller enhver anden organisation, der yder internerede bistand, ogsom er ansvarlig for fremsendelsen af kollektive forsendelser, til at over-våge disses fordeling blandt modtagerne.

Artikel 110Alle hjælpeforsendelser bestemt for internerede er fritaget for import-,told- og andre afgifter. Alle postforsendelser, herunder gavepakker sendt som postpakker og pen-geforsendelser, som tilstilles de internerede fra andre lande eller afsendesaf dem med posten, være sig direkte eller gennem de i artikel 136 om-handlede oplysningskontorer eller det i artikel 140 omhandlede centralop-lysningskontor, er fritaget for alle postafgifter, såvel i oprindelses- og be-stemmelseslandet som i gennemgangslandene. I dette øjemed skal i sær-deleshed den afgiftsfrihed, der er hjemlet ved verdenspostkonventionen af1947 og verdenspostunionens ordninger til fordel for civile personer affjendtlig nationalitet, der tilbageholdes i lejre eller civile fængsler, ud-strækkes til at omfatte de øvrige internerede personer, der beskyttes afnærværende konvention. De lande, som ikke har tiltrådt ovennævnte ord-ninger, er under samme omstændigheder forpligtet til at indrømme af-giftsfrihed. Omkostninger ved befordring af hjælpeforsendelser, der er bestemt for in-ternerede, og som på grund af deres vægt eller af nogen anden grund ikkekan sendes gennem postvæsenet, skal i alle de områder, der er under til-bageholdelsesmagtens kontrol, afholdes af denne. Andre magter, som hartiltrådt nærværende konvention, skal afholde transportomkostningerne in-denfor deres respektive områder. Omkostninger i forbindelse med befordring af sådanne forsendelser, derikke dækkes af de ovenstående bestemmelser, skal afholdes af afsenderne. De Høje Kontraherende Parter skal bestræbe sig for så vidt muligt at ned-sætte taksterne for telegrammer, der afsendes af eller til de internerede.


246

Artikel 111Såfremt krigsoperationer forhindrer de interesserede magter i at opfyldederes forpligtelse med hensyn til sikring af de i artiklerne 106, 107, 108 og113 omhandlede post- og hjælpeforsendelsers befordring, kan de interes-serede beskyttelsesmagter, Den Internationale Røde Kors Komite eller enhvilken som helst anden af de stridende Parter behørigt anerkendt organi-sation påtage sig sikringen af en hensigtsmæssig befordring af sådanneforsendelser (jernbane, motorkøretøj, skib eller flyvemaskine og så vide-re). Med dette formål for øje skal De Høje Kontraherende Parter bestræbesig for at skaffe dem sådanne befordringsmidler og tillade disses benyttel-se, navnlig ved i fornødent omfang at give frit lejde. Sådanne befordringsmidler kan også benyttes til befordring af: a) brevveksling, lister og beretninger, der udveksles mellem det i artikel

140 omhandlede centraloplysningskontor og de i artikel 136 omhand-lede nationale kontorer;

b) brevveksling og beretninger vedrørende internerede, som af beskyttel-sesmagterne, Den Internationale Røde Kors Komite eller en hvilkensom helst anden organisation, der bistår de internerede, udvekslesenten med disses egne delegerede eller med de stridende parter.

Disse bestemmelser begrænser på ingen måde en stridende Parts ret tilhvis den foretrækker det, at tilvejebringe andre befordringsmidler eller tilat tilstå sådanne befordringsmidler frit lejde efter gensidig aftale. Udgifter foranlediget ved brug af sådanne befordringsmidler skal afhol-des af den af de stridende parter, hvis statsborgere drager fordel deraf, iforhold til forsendelsernes vigtighed.

Artikel 112Censurering af breve bestemt for eller afsendt af de internerede skal fore-tages hurtigst muligt. Undersøgelsen af forsendelser bestemt for internerede må ikke foregå un-der sådanne forhold, at de deri indeholdte varer udsættes for forringelse.Den skal foretages enten i adressatens eller en af ham behørigt udpegetmedinternerets nærværelse. Udlevering af individuelle eller kollektiveforsendelser til internerede må ikke forsinkes under påskud af censurvan-skeligheder.


247

Ethvert forbud mod brevveksling, udstedt af de stridende Parter af mili-tære eller politiske grunde, må kun være midlertidigt og skal være så kort-varigt som muligt.

Artikel 113Tilbageholdelsesmagterne skal på enhver rimelig måde lette videregivel-se af testamenter, fuldmagter, bemyndigelseserklæringer eller andre do-kumenter, bestemt for eller afsendt af de internerede, være sig gennem be-skyttelsesmagten eller gennem det i artikel 140 omhandlede centralkontoreller på anden måde. Tilbageholdelsesmagterne skal i alle tilfælde lette de internerede udfærdi-gelsen og den behørige legalisering af sådanne dokumenter i særdeleshedved at give dem tilladelse til at rådføre sig med en sagfører.

Artikel 114For så vidt det ikke er uforeneligt med betingelserne for interneringen el-ler med den i betragtning kommende lov, skal tilbageholdelsesmagten ydede internerede alle lettelser med henblik på at sætte dem i stand til at be-styre deres formue. Med dette formål for øje kan denne magt meddeledem tilladelse til at forlade interneringsstedet i påtrængende tilfælde, så-fremt forholdene tillader det.

Artikel 115I alle tilfælde, hvor en interneret er Part i en retssag, skal tilbageholdelses-magten, uanset ved hvilken domstol sagen verserer, efter hans begæringforanledige, at retten erholder underretning om hans tilbageholdelse; denskal fremdeles i den udstrækning, loven tillader det, sikre, at alle nødven-dige skridt tages til at hindre, at hans internering på nogen måde kommerham til skade ved forberedelsen og behandlingen af hans sag eller vedfuldbyrdelsen af en af retten afsagt dom.

Artikel 116Der skal gives enhver interneret tilladelse til regelmæssigt og så hyppigtsom muligt at modtage besøg, navnlig af nære slægtninge. I påtrængende tilfælde, særligt ved dødsfald eller alvorlige sygdomme ifamilien, skal det så vidt muligt tillades de internerede at aflægge besøg ideres hjem.


248

KAPITEL IXStraffe og disciplinærsanktioner

Artikel 117Den indenfor det territorium, hvor de internerede befinder sig, gældendelovgivning finder fortsat anvendelse på internerede, der forbryder sig un-der interneringen, jævnfør dog nærværende konventions bestemmelser. Såfremt love, anordninger eller bekendtgørelser erklærer visse handlingerfor strafbare, når de begås af internerede, medens de samme handlingerikke er strafbare, når de begås af personer, der ikke er internerede, kan så-danne handlinger kun medføre disciplinærstraffe. Ingen interneret kan straffes mere end een gang for samme handling ellerpå grundlag af samme anklage.

Artikel 118Domstolene eller myndighederne bør ved domfældelsen i videst muligudstrækning tage i betragtning, at tiltalte ikke er statsborger i tilbagehol-delsesstaten. De skal frit kunne nedsætte den straf, der er foreskrevet forden overtrædelse, for hvilken den internerede er tiltalt, og er derfor ikkeforpligtet til at overholde den foreskrevne minimumsstraf. Indespærring i rum uden dagslys og i det hele enhver form for grusomheder uden undtagelse forbudt. Internerede, der har afsonet disciplinære straffe eller straffe fastsat veddom, må ikke behandles anderledes end de øvrige internerede. Såfremt en interneret disciplinært eller ved dom ifalder frihedsstraf, skaldet tidsrum, i hvilket han har været underkastet varetægtsarrest, fradragesi straffen. Lejrudvalg skal holdes underrettet om alle retsskridt, der indledes mod in-ternerede, som de repræsenterer samt om resultatet af sådanne retsskridt.

Artikel 119Følgende disciplinære straffe kan bringes i anvendelse overfor internere-de: 1) bøder, som ikke må overstige 50% af den løn, som den internerede i

henhold til bestemmelserne i artikel 95 ville have modtaget for et tids-rum af ikke over 30 dage,


249

2) bortfald af begunstigelser som er indrømmet udover den i nærværendekonvention foreskrevne behandling,

3) pligtarbejde højst 2 timer om dagen, når arbejdet står i forbindelse medvedligeholdelsen af interneringsstedet,

4) indespærring. Disciplinære straffe må i intet tilfælde være umenneskelige, brutale ellerfarlige for de interneredes helbred. Der skal tages hensyn til den interne-redes alder, køn og helbredstilstand. Den enkelte strafs længde må i intet tilfælde overstige et maksimum af 30på hinanden følgende dage, selvom den internerede på det tidspunkt, dahans sag kommer til behandling, har gjort sig skyldig i flere disciplinær-forseelser, og uanset om der er forbindelse mellem disse eller ej.

Artikel 120Internerede, som pågribes efter at være flygtet eller under flugtforsøg,skal selv i gentagelsestilfælde kun være hjemfaldet til disciplinærstraffeherfor. Uanset reglen i artikel 118, stykke 3, kan internerede, som er straffet pågrund af flugt eller forsøg på flugt, underkastes særligt opsyn. Det er dogen forudsætning herfor, at dette opsyn ikke påvirker deres helbredstil-stand, at det udøves på et interneringssted, samt at det ikke medfører, atnogen af de garantier, der er indrømmet ved nærværende konvention,bortfalder. Internerede, som medvirker ved flugt eller forsøg på flugt, kan kun ind-rømmes disciplinærstraffe herfor.

Artikel 121Flugt eller forsøg på flugt skal selv i gentagelsestilfælde ikke betragtessom en skærpende omstændighed, ifald der rejses tiltale mod en interneretfor overtrædelser begået under flugten. De stridende Parter skal sikre, at de kompetente myndigheder udviserlemfældighed ved afgørelsen af, hvorvidt en af en interneret begået over-trædelse skal straffes disciplinært eller efter straffelovgivningen. Dettegælder navnlig handlinger som foretages i forbindelse med flugt eller for-søg på flugt.


250

Artikel 122Handlinger, der udgør brud på disciplinen, skal øjeblikkelig undersøges.Dette gælder i særdeleshed flugt eller forsøg på flugt. Internerede, der at-ter pågribes, skal hurtigst muligt overgives til de kompetente myndighe-der. Varetægtsarrest i forbindelse med disciplinære forseelser skal for alle in-ternerede nedsættes til et absolut minimum og må ikke overstige 14 dage;dens varighed skal i alle tilfælde fradrages i enhver frihedsstraf. Reglerne i artiklerne 124 og 125 finder anvendelse på internerede, somhensidder i varetægtsarrest på grund af disciplinærforseelser.

Artikel 123Med forbehold af domstoles og højere myndigheders kompetence må di-sciplinærstraf kun idømmes af interneringsstedets kommandant eller af enansvarlig officer eller embedsmand, der træder i stedet for ham, eller tilhvem han har delegeret sin disciplinære myndighed. Forinden idømmelse af disciplinærstraf skal der meddeles den tiltalte in-ternerede udtømmende oplysninger vedrørende de forhold, for hvilke haner tiltalt, samt gives ham lejlighed til at redegøre for sin adfærd og forsva-re sig. Det skal i særdeleshed tillades ham at indkalde vidner samt omnødvendigt at benytte sig af en egnet tolks bistand. Afgørelsen skal kund-gøres i overværelse af tiltalte og et medlem af lejrudvalget. Der må ikke forløbe mere end een måned mellem afgørelsen vedrørendedisciplinærstraffen og straffens fuldbyrdelse. Når en interneret på ny ifalder disciplinærstraf, skal der, såfremt straffeti-den i noget af tilfældene andrager 10 dage eller mere, hengå mindst tredage mellem iværksættelsen af to af straffene. Interneringsstedets kommandant skal føre en protokol over disciplinær-straffe, som skal være tilgængelig for beskyttelsesmagtens repræsentan-ter.

Artikel 124Internerede må i intet tilfælde overføres til straffeanstalter (fængsler, for-bedringshuse, tugthuse og så videre) for der at afsone en disciplinærstraf.


251

De rum, i hvilke disciplinærstraffe afsones, skal opfylde hygiejnens krav;de skal i særdeleshed forsynes med tilstrækkeligt sengetøj. Internerede,der afsoner straf, skal sættes i stand til at holde sig rene. Internerede kvinder, der afsoner en disciplinærstraf, skal anbringes adskiltfra internerede mænd, og skal stå under umiddelbart opsyn af kvinder.

Artikel 125Der skal gives internerede, som afsoner disciplinærstraf, lejlighed til attage motion samt til at opholde sig i fri luft mindst to timer daglig. Såfremt de udtaler ønske derom, skal der gives dem lejlighed til at frem-stille sig ved de daglige lægebesøg. Der skal ydes dem den behandling,deres helbredstilstand kræver, og de skal om nødvendigt overføres til in-terneringsstedets sygeafdeling eller til et hospital. Der skal meddeles dem tilladelse til at læse og skrive og ligeledes til atsende og modtage breve. Derimod kan pakker og pengeforsendelser tilba-geholdes, indtil straffen er udstået; sådanne forsendelser skal i det mel-lemliggende tidsrum betros lejrudvalget, der skal overgive sygeafdelin-gen de fordærvelige varer, som indeholdes i pakkerne. De ved nærværende konventions artikel 107 og 143 hjemlede fordele måikke berøves nogen interneret, der ifalder disciplinærstraf.

Artikel 126Bestemmelserne i artiklerne 71 til 76 inklusive finder analogt anvendelsepå retsforfølgning imod internerede, der opholder sig på tilbageholdelses-magtens eget territorium.

KAPITEL XOverførelse af internerede

Artikel 127Overførelse af internerede skal altid gennemføres hensynsfuldt. Den skalsom almindelig regel ske med tog eller andre transportmidler og under be-tingelser, der i det mindste svarer til de, under hvilke tilbageholdelses-magtens tropper skifter opholdssted. Hvis det som en ekstraordinær for-anstaltning er nødvendigt, at en sådan overførelse foregår til fods, bør denikke finde sted, medmindre de interneredes sundhedstilstand tillader det,og den må i intet tilfælde udsætte dem for overdreven anstrengelse.


252

Tilbageholdelsesmagten skal under overførelsen forsyne de interneredemed drikkevand og kost, der med hensyn til mængde, kvalitet og afveks-ling er tilstrækkelig til at opretholde en forsvarlig helbredstilstand blandtdisse, samt endvidere med de nødvendige beklædningsgenstande, fyldest-gørende beskyttelse mod vejrliget og det nødvendige lægetilsyn. Tilbage-holdelsesmagten er forpligtet til at tage alle rimelige forholdsregler medhenblik på at sikre de interneredes sikkerhed under overførelsen og til for-inden afrejsen at oprette en fuldstændig fortegnelse over samtlige interne-rede, der overføres. Internerede, der er syge, sårede eller svagelige samt barselspatienter måikke overføres, såfremt rejsen kan udsætte deres helbred for alvorlig fare,medmindre hensynet til deres sikkerhed gør overførelsen bydende nød-vendig. Såfremt kampzonen nærmer sig interneringsstedet, må de internerede pådet pågældende sted ikke overføres, medmindre overførelsen kan ske un-der iagttagelse af fyldestgørende sikkerhedsforanstaltninger, eller det viludsætte dem for større fare at forblive på stedet end at overføres. Tilbageholdelsesmagten skal, når den træffer beslutning om overførelseaf internerede, tage hensyn til disses interesser og må i særdeleshed intetforetage sig, som kan forøge vanskelighederne ved de interneredes hjem-sendelse til deres hjemland eller deres hjem.

Artikel 128Ved overførelse af internerede skal der gives disse officiel underretningom afrejsen og om deres nye postadresse. Sådan meddelelse skal gives såbetids, at de forinden kan pakke deres bagage og underrette deres pårøren-de. Der skal gives dem tilladelse til at medbringe deres personlige ejendelesamt de breve og pakker, der er bestemt for dem. Såfremt transportforhol-dene gør det nødvendigt, kan vægten af sådan bagage begrænses, dog i in-tet tilfælde til mindre end 25 kilo for hver interneret. Breve og pakker, der er adresseret til deres tidligere interneringssted, skaleftersendes uden forsinkelse. Interneringsstedets kommandant er forpligtet til i forståelse med lejrud-valget at tage alle fornødne skridt til sikring af transporten af såvel deejendele, der tilhører de internerede i fællesskab, som den bagage, de in-


253

ternerede er ude af stand til at medbringe som følge af de begrænsninger,der måtte være pålagt i henhold til stykke 2.

KAPITEL XIDødsfald

Artikel 129De ansvarlige myndigheder er forpligtet til at modtage de interneredes te-stamenter til opbevaring; i tilfælde af en internerets død skal hans testa-mente ufortøvet overgives til en person, som han tidligere har udpeget. En internerets død skal attesteres af en læge, og der skal udfærdiges endødsattest, indeholdende oplysning om dødsårsagen samt om de omstæn-digheder, hvorunder dødsfaldet fandt sted. Der skal udfærdiges en officiel og behørigt indregistreret dødsattest ioverensstemmelse med de regler, der gælder herom på det territorium,hvor interneringsstedet er beliggende, og en behørigt bekræftet genpart afdødsattesten skal ufortøvet tilstilles såvel beskyttelsesmagten som det iartikel 140 omhandlede centralkontor.

Artikel 130Tilbageholdelsesmyndighederne skal sikre, at internerede, der afgår veddøden under interneringen, begraves sømmeligt, at begravelsen om mu-ligt finder sted efter det ritual, der følges indenfor den trosbekendelse, detilhørte, samt at deres grave respekteres, vedligeholdes ordentligt og af-mærkes således, at de altid kan stedfæstes. Døde internerede skal begraves i enkeltgrave, medmindre uafvendeligeomstændigheder påbyder anvendelsen af fællesgrave. Lig må kun bræn-des af afgørende hygiejniske grunde, på grund af afdødes religion eller ioverensstemmelse med hans derom udtalte ønske. I tilfælde af ligbræn-ding skal ligbrændingen samt begrundelsen for denne fremgå af dødsatte-sten. Asken skal omhyggeligt opbevares af tilbageholdelsesmyndigheder-ne og skal snarest muligt overgives til de pårørende, såfremt disse anmo-der herom. Så snart forholdene tillader det og ikke senere end ved fjendtlighedernesafslutning, skal tilbageholdelsesmagten gennem det i artikel 136 omhand-lede oplysningskontor fremsende lister over de afdøde interneredes gravetil de magter, som de afdøde internerede tilhørte. Sådanne lister skal inde-


254

holde alle nærmere oplysninger, der er nødvendige til identificering af deafdøde internerede så vel som til påvisning af deres graves nøjagtige be-liggenhed.

Artikel 131Ethvert dødsfald eller enhver alvorlig tilskadekomst blandt de internere-de, der er forvoldt eller må formodes at være forvoldt af en vagtpost, enanden interneret eller en hvilken som helst anden person, såvel som et-hvert dødsfald, hvis årsag er ubekendt, skal øjeblikkeligt efterfølges af enaf tilbageholdelsesmagten foranstaltet officiel undersøgelse. Meddelelse herom skal øjeblikkelig sendes beskyttelsesmagten. Alle vid-neudsagn skal nedskrives, og en redegørelse indeholdende sådanne vid-neudsagn skal udarbejdes og tilstilles beskyttelsesmagten. Såfremt undersøgelsen peger på en eller flere personer som de skyldige,skal tilbageholdelsesmagten tage alle nødvendige skridt til sikring af rets-forfølgning af den eller de ansvarlige personer.

KAPITEL XIIFrigivelse, hjemsendelse og anbringelse i neutrale lande

Artikel 132Enhver interneret person skal frigives af tilbageholdelsesmagten, så snartde grunde, der nødvendiggjorde hans internering, ikke længere gør siggældende. De stridende Parter skal endvidere bestræbe sig for under stridighederneat afslutte overenskomster om, at visse grupper af internerede, først ogfremmest børn, svangre kvinder og mødre med spædbørn og små børn,samt sårede, syge og internerede, der har været tilbageholdt i lang tid, fri-gives, hjemsendes, vender tilbage til deres bopæl eller anbringes i et neu-tralt land.

Artikel 133Interneringen skal ophøre snarest muligt efter fjendtlighedernes afslut-ning. Internerede, der befinder sig på en af de stridende parters territorium, ogmod hvem der verserer en straffesag vedrørende forseelser, der kan med-føre anden straf end disciplinærstraf, kan tilbageholdes, indtil forfølgnin-


255

gen er afsluttet, eller, såfremt omstændighederne kræver det, indtil straf-fen er udstået. Det samme gælder internerede, der tidligere er idømt fri-hedsstraf. Efter overenskomst mellem tilbageholdelsesmagten og de interesseredemagter kan der, efter at fjendtlighederne er afsluttet eller territoriets be-sættelse ophørt, nedsættes udvalg med henblik på at eftersøge forsvundneinternerede.

Artikel 134De Høje Kontraherende Parter skal bestræbe sig for ved fjendtlighedernesafslutning eller besættelsens ophør at sikre alle interneredes tilbageven-den til deres sidste bopæl eller lette deres hjemsendelse.

Artikel 135Tilbageholdelsesmagten er forpligtet til at afholde udgifterne ved frigivneinterneredes tilbagevenden til de steder, hvor de boede, da de blev inter-neret eller, såfremt den tog dem i forvaring, medens de var på gennemrej-se eller befandt sig på det åbne hav, omkostningerne i forbindelse medfuldførelsen af rejsen eller tilbagerejsen. Dersom en tilbageholdelsesmagt nægter at meddele en frigivet interneret,der tidligere har haft fast bopæl på dens territorium, opholdstilladelse, erden forpligtet til at betale omkostningerne i forbindelse med en sådan in-ternerets hjemsendelse. Såfremt den internerede på eget ansvar eller efterordre fra regeringen i det land, hvori han er statsborger, vælger at vendetilbage til dette land, er tilbageholdelsesmagten dog ikke pligtig at betaleudgifterne ved hans rejse længere end til det sted, hvor han forlader densterritorium. Tilbageholdelsesmagten er ikke pligtig at betale hjemsendel-sesudgifter for en interneret, der er blevet interneret efter eget ønske. Dersom internerede overføres i overensstemmelse med artikel 45, skalden overførende og den modtagende magt træffe aftale om den indbyrdesfordeling af ovennævnte omkostninger. Foranstående bestemmelser er ikke til hinder for afsluttelsen af overens-komster mellem de stridende Parter vedrørende udveksling og hjemsen-delse af sådanne af deres statsborgere, der befinder sig i fjendens hænder.


256

AFSNIT 5Oplysningskontorer og centraloplysningskontor

Artikel 136Ved en strids udbrud og i alle tilfælde af besættelse er enhver af de stri-dende Parter forpligtet til at oprette et officielt oplysningskontor, der hartil opgave at modtage og formidle oplysninger vedrørende de beskyttedepersoner, der befinder sig i dens magt. Enhver af de stridende Parter skal hurtigst muligt tilstille sit kontor med-delelse om enhver forholdsregel, som den har taget overfor en hvilkensom helst beskyttet person, som holdes i forvaring i mere end to uger, somfår anvist tvungent opholdssted eller som interneres. Endvidere skal denpålægge sine kompetente administrationsgrene omgående at underretteovennævnte oplysningskontor om alle ændringer i disse beskyttede per-soners forhold, såsom overførelser, frigivelser, hjemsendelser, flugt, ho-spitalsindlæggelser, fødsler og dødsfald.

Artikel 137Ethvert nationalt kontor skal straks på hurtigste måde ved beskyttelses-magternes mellemkomst og ligeledes gennem det i artikel 140 omhandle-de centralkontor fremsende underretning vedrørende beskyttede personertil de stater, hvori disse personer er statsborgere eller på hvis territoriumde havde bopæl. Oplysningskontorerne skal ligeledes besvare alle fore-spørgsler, der modtages vedrørende beskyttede personer. Oplysningskontorer skal videregive oplysninger vedrørende en beskyttetperson, medmindre sådan videregivelse kan komme vedkommende per-son eller hans eller hendes slægtninge til skade. Selv i så tilfælde bør op-lysningerne ikke forholdes centralkontoret, som efter at være blevet un-derrettet om forholdene har at tage de nødvendige sikkerhedsforanstalt-ninger som angivet i artikel 140. Alle skriftlige meddelelser, der afgives af et oplysningskontor, skal be-kræftes ved en underskrift eller et stempel.

Artikel 138De oplysninger, som det nationale kontor modtager og videregiver, skalvære af en sådan art, at de muliggør nøjagtig identificering af den beskyt-tede person og hurtig underretning af hans pårørende. Oplysningerne ved-


257

rørende hver enkelt person skal mindst omfatte angivelse af efternavn,fornavne, fødested og fødselsdato, statsborgerforhold, sidste opholdsstedog særlige kendetegn, faderens fornavn og moderens pigenavn, dato ogsted for samt arten af de forholdsregler, der er taget med hensyn til den en-kelte person og handlingens art, den adresse under hvilken korrespondan-ce kan stiles til ham, tillige med navn og adresse på den person, som skalunderrettes. Der skal ligeledes regelmæssigt og så vidt muligt hver uge gives oplys-ning om alvorligt syge eller hårdtsårede interneredes tilstand.

Artikel 139Det påhviler ydermere ethvert nationalt oplysningskontor at indsamle allepersonlige værdigenstande, som efterlades af de i artikel 136 omtalte be-skyttede personer, i særdeleshed sådanne personer, der er hjemsendt, fri-givet, flygtet eller afgået ved døden; kontoret skal fremsende de nævnteværdigenstande til rette vedkommende direkte eller om fornødent gen-nem centralkontoret. Sådanne genstande skal af kontoret sendes i forseg-lede pakker ledsaget af erklæringer indeholdende klar og fuldstændig an-givelse af den persons identitet, hvem genstanden tilhørte, samt af en fuld-stændig fortegnelse over pakkens indhold. Der skal føres detailleredefortegnelser over modtagelse og afsendelse af alle sådanne værdigenstan-de.

Artikel 140Der skal i et neutralt land oprettes et centralt oplysningskontor for beskyt-tede personer, i særdeleshed internerede. Den Internationale Røde KorsKomite skal, hvis den anser det for nødvendigt, stille de interesseredemagter forslag om organiseringen af et sådant kontor, som kan være detsamme som det i artikel 123 i Genève-konventionen af 12.august 1949 ombehandling af krigsfanger omhandlede. Kontorets opgave er at indsamle alle oplysninger af den i artikel 136nævnte art, som måtte kunne indhentes af officiel eller privat vej, samthurtigst muligt at videregive dem til de pågældende personers hjemlandeller opholdsland, undtagen i tilfælde, hvor sådan videregivelse kan kom-me de personer, oplysningerne vedrører, eller deres slægtninge til skade.De stridende Parter skal give kontoret alle rimelige lettelser med henblikpå fremsendelse af sådanne oplysninger.


258

De Høje Kontraherende Parter og i særdeleshed de parter, hvis statsbor-gere drager fordel af centralkontorets virksomhed, opfordres til at ydekontoret den fornødne finansielle hjælp. Foranstående bestemmelser kan på ingen måde fortolkes som indskræn-kende Den Internationale Røde Kors Komites eller de i artikel 142 omtal-te hjælpeorganisationers humanitære virksomhed.

Artikel 141De nationale oplysningskontorer og det centrale oplysningskontor nyderportofrihed med hensyn til al post såvel som den i artikel 110 omhandledeafgifts- og gebyrfritagelse; endvidere skal der så vidt muligt ved telegra-fering ydes dem takstfritagelse eller i det mindste meget nedsatte takster.

IV DEL

Konventionens gennemførelse

AFSNIT IAlmindelige bestemmelser

Artikel 142Med forbehold af de forholdsregler, som tilbageholdelsesmagterne måtteanse for nødvendige til værn for deres sikkerhed eller til opfyldelse af an-dre rimelige krav skal de yde repræsentanter (og disses behørigt udnævnteagenter) for religiøse sammenslutninger, hjælpeselskaber eller hvilke somhelst andre organisationer, der bistår beskyttede personer, alle lettelsermed henblik på deres adgang til at besøge de beskyttede personer, til atuddele hjælpeforsyninger og al slags materiale af belærende, underhol-dende eller religiøs art, samt til at bistå ved disses sysselsættelse i fritidenindenfor interneringsstederne. Sådanne selskaber eller organisationer kanoprettes indenfor tilbageholdelsesmagtens territorium eller eventuelt i etandet land, eller de kan være af international karakter. Tilbageholdelsesmagten kan begrænse antallet af selskaber og organisati-oner, hvis delegerede har tilladelse til at udføre deres virksomhed på densterritorium og under dens overopsyn, på betingelse af at en sådan be-grænsning ikke hindrer, at der ydes alle beskyttede personer effektiv ogtilstrækkelig hjælp.


259

Den Internationale Røde Kors Komites særlige stilling på dette områdeskal til enhver tid anerkendes og respekteres.

Artikel 143Der skal meddeles beskyttelsesmagternes repræsentanter eller delegeredetilladelse til at færdes overalt, hvor der opholder sig beskyttede personer,særlig på internerings-, tilbageholdelses- og arbejdssteder. Der skal gives dem adgang til alle rum, som benyttes af beskyttede perso-ner, og de skal kunne tale med dem uden vidner direkte eller ved tolk. Sådanne besøg må ikke forbydes, medmindre tvingende militære hensynkræver det, og da kun som en ekstraordinær og midlertidig foranstaltning.Besøgenes varighed og hyppighed må ikke indskrænkes. Det skal stå sådanne repræsentanter og delegerede frit for at vælge, hvilkesteder de ønsker at besøge. Tilbageholdelses- eller besættelsesmagten, be-skyttelsesmagten og i givet fald den magt, hvis statsborgere besøget gæl-der, kan træffe aftale om adgang for landsmænd af de internerede til atdeltage i besøgene. Den Internationale Røde Kors Komites delegerede nyder ligeledes oven-nævnte forrettigheder. Udnævnelse af sådanne delegerede skal godkendesaf den magt, som har herredømmet over de områder, hvor de skal udførederes hverv.

Artikel 144De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i krig som i fred i videstmuligt omfang at udbrede kendskabet til nærværende konventions tekst ideres respektive lande og i særdeleshed til at optage studiet af den i deresmilitære og så vidt muligt i deres civile undervisningsprogram, således atkonventionens grundsætninger kan komme til hele befolkningens kund-skab. Alle civile, militære, politi- eller andre myndigheder, som i krigstid vare-tager opgaver med hensyn til beskyttede personer, skal være i besiddelseaf konventionens tekst og have modtaget særlig undervisning i dens be-stemmelser.

Artikel 145De Høje Kontraherende Parter skal gennem det schweiziske forbundsrådog under fjendtligheder gennem beskyttelsesmagterne tilstille hinanden


260

den officielle oversættelse af nærværende konvention såvel som love ogbestemmelser, som de måtte gennemføre med henblik på konventionensanvendelse.

Artikel 146De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at gennemføre alle love,der er nødvendige til skabelse af effektive straffesanktioner overfor per-soner, som begår eller beordrer iværksættelsen af nogen af de i den føl-gende artikel beskrevne grove overtrædelser af nærværende konvention. Enhver af De Høje Kontraherende Parter har pligt til at eftersøge personer,der er under tiltale for at have begået eller for at have beordret iværksæt-telsen af sådanne grove overtrædelser, og skal uden hensyn til sådannepersoners statsborgerforhold stille dem for sine egne domstole. Den kanogså i overensstemmelse med reglerne i sin egen lovgivning beslutte atovergive sådanne personer til en anden interesseret kontraherende Part tilretsforfølgning, under forudsætning af at denne Part har tilvejebragt et til-strækkeligt bevismateriale. Enhver af De Høje Kontraherende Parter skal tage de nødvendige for-holdsregler til bekæmpelse af alle handlinger, der uden at falde ind underde i den følgende artikel definerede grove overtrædelser strider mod nær-værende konventions bestemmelser. Under alle forhold skal de tiltalte drage fordel af betryggende garantiermed hensyn til domstolsbehandling og forsvar. Disse garantier må ikkevære mindre gunstige end de, der er fastsat i artikel 105 og følgende artik-ler i Genève-konventionen af 12.august 1949 om behandling af krigsfan-ger.

Artikel 147Ved grove overtrædelser, jævnfør artikel 146, forstås overtrædelser, deromfatter en af følgende handlinger, såfremt denne begås overfor personereller ejendom, der beskyttes af konventionen: forsætligt drab, tortur ellerumenneskelig behandling, herunder biologiske forsøg, forsætlig påførelseaf betydelig lidelse eller alvorlig skade på legeme eller helbred, ulovligdeportation eller overførelse eller ulovlig indespærring af en beskyttetperson, tvangsindrullering af en beskyttet person i en fjendtlig magts styr-ker, det forhold forsætligt at berøve en beskyttet person den ved nærvæ-rende konvention foreskrevne ret til betryggende og behørig domstolsbe-handling, udtagelse af gidsler samt omfattende ødelæggelse og tilegnelse


261

af ejendom, der ikke retfærdiggøres af den militære nødvendighed, ogsom udføres på ulovlig og vilkårlig måde.


Artikel 149På begæring af en af de stridende Parter skal der iværksættes en undersø-gelse i en form, der fastsættes af de interesserede Parter vedrørende en-hver påstået krænkelse af konventionen. Hvis der ikke er opnået enighed om fremgangsmåden ved undersøgelsen,bør parterne træffe aftale om valg af en voldgiftsmand, som skal bestem-me, hvilken fremgangsmåde der skal følges. Når en krænkelse er fastslået, skal de stridende Parter bringe den til ophørog snarest muligt bekæmpe den.

AFSNIT 2

TILLÆG IUdkast til overenskomst om hospitals-

og sikkerhedszoner og -lokaliteter

Artikel 1Hospitals- og sikkerhedszoner er udelukkende forbeholdt personer, der eromhandlede i artikel 23 i Genève-konventionen af 12. august 1949 til for-bedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten og artikel14 i Genève-konventionen af 12. august 1949 om beskyttelse af civile per-soner i krigstid samt personel, der er beskæftiget med organisation og ad-ministration af disse zoner og lokaliteter og med pleje af de der samledepersoner. Personer, hvis faste bopæl er beliggende inden for sådanne zoner, har dogret til at opholde sig der.


262

Artikel 2Personer, der i en hvilken som helst egenskab opholder sig i en hospitals-og sikkerhedszone, må hverken i eller uden for zonen udføre arbejde, derhar direkte tilknytning til krigsoperationer eller fremstilling af krigsmate-riel.

Artikel 3Den magt, der opretter en hospitals- og sikkerhedszone, er forpligtet til attræffe alle nødvendige forholdsregler med henblik på at forhindre, at per-soner, der ikke har ret til at komme ind i eller opholde sig i zonen, får ad-gang dertil.

Artikel 4Hospitals- og sikkerhedszoner skal opfylde følgende betingelser: a) de må kun omfatte en lille del af det territorium, der styres af den magt,

der har oprettet dem, b) de skal være tyndt befolket i forhold til indkvarteringsmulighederne, c) de skal være beliggende langt fra - og må ikke indeholde - militære mål

eller større industrivirksomheder eller administrationskontorer, d) de må ikke være beliggende i områder, som efter al sandsynlighed kan

blive af betydning for krigsførelsen.

Artikel 5Om hospitals- og sikkerhedszoner gælder følgende: a) forbindelseslinier og trafikmidler i disse områder må ikke benyttes til

transport af militært personel eller materiel, selv ikke transit; b) de må i intet tilfælde forsvares militært.

Artikel 6Hospitals- og sikkerhedszoner skal afmærkes med røde skråstriber påhvid bund, anbragt på bygningerne og langs zonegrænsen. Zoner, der udelukkende er forbeholdt sårede og syge, kan afmærkes medrøde kors (rød halvmåne, røde løve og sol) -mærket på hvid bund. Om natten kan de afmærkes på tilsvarende måde ved hjælp af passendebelysning.


263

Artikel 7Magterne skal i fredstid eller ved fjendtlighedernes udbrud sende alle DeHøje Kontraherende Parter en fortegnelse over hospitals- og sikkerheds-zoner i de territorier, der står under deres herredømme. De skal også givemeddelelse om eventuelle nye zoner, der oprettes under fjendtlighederne. Så snart den fjendtlige Part har modtaget ovennævnte meddelelse, er zo-nen behørigt oprettet. Hvis den fjendtlige Part imidlertid er af den opfattelse, at betingelserne inærværende overenskomst ikke er opfyldt, kan den nægte at anerkendezonen ved straks at give meddelelse herom til den part, der har ansvaretfor den nævnte zone, eller den kan gøre sin anerkendelse af en sådan zoneafhængig af indførelsen af den i artikel 8 hjemlede kontrol.

Artikel 8Enhver stat, der har anerkendt en eller flere sikkerhedszoner, som er op-rettet af den fjendtlige part, er berettiget til at kræve, at det af et eller fleresærlige udvalg kontrolleres, om zonerne opfylder de i nærværende over-enskomst fastsatte betingelser og forpligtelser. I dette øjemed har medlemmer af de særlige udvalg til enhver tid fri ad-gang til de forskellige zoner og kan endogså tage varigt ophold der. Derskal ydes dem alle lettelser ved udførelsen af deres kontrolvirksomhed.

Artikel 9Skulle de særlige udvalg konstatere forhold, som forekommer dem atvære i strid med bestemmelserne i nærværende overenskomst, er de for-pligtet til omgående at gøre den magt, hvorunder zonen hører, opmærk-som herpå, og de skal fastsætte en tidsfrist på 5 dage, indenfor hvilken for-holdet skal bringes i orden. Udvalget skal give den stat, der har anerkendtzonen, behørig underretning herom. Hvis den stat, hvorunder zonen hører, ikke ved tidsfristens udløb har rettetsig efter henstillingen, er den fjendtlige Part berettiget til at erklære, at denikke længere er bundet af nærværende overenskomst med hensyn til dennævnte zone.

Artikel 10Enhver magt, der opretter en eller flere hospitals- og sikkerhedszoner, ogde fjendtlige parter, der har modtaget meddelelse om disse zoners eksi-


264

stens, skal udpege eller lade beskyttelsesmagten eller andre neutrale mag-ter udpege personer, som er egnede til at være medlemmer af de i artikler-ne 8 og 9 nævnte særlige udvalg.

Artikel 11Hospitals- og sikkerhedszoner må under ingen omstændigheder gøres tilgenstand for angreb. De skal til enhver tid beskyttes og respekteres af destridende parter.

Artikel 12I tilfælde af, at et territorium besættes, skal de derværende hospitals- ogsikkerhedszoner fortsat respekteres og benyttes som sådanne. Besættelsesmagten kan imidlertid gøre indskrænkninger i anvendelsen afdisse zoner mod at træffe enhver forholdsregel med henblik på at garan-tere de der anbragte personers sikkerhed.

Artikel 13Nærværende overenskomst finder også anvendelse på lokaliteterne, sommagterne måtte benytte til samme formål som hospitals- og sikkerhedszo-ner.

TILLÆG IIUdkast til bestemmelser vedrørende kollektive forsendelser

Artikel 1Der skal gives interneringsudvalgene tilladelse til at fordele kollektivehjælpeforsendelser, der sorterer under dem, blandt alle internerede, deradministreres fra det nævnte udvalgs interneringssted, heri indbefattet deinternerede, som er indlagt på hospital eller befinder sig i fængsel eller iøvrigt på en straffeanstalt.

Artikel 2Fordelingen af kollektive hjælpeforsendelser skal ske i overensstemmelsemed givernes anvisninger samt med en af interneringsudvalgene udarbej-det plan. Udlevering af medicinalvarer bør dog fortrinsvis finde sted i for-ståelse med de højeste sanitetsofficerer, og på hospitaler og sygeafdelin-ger behøver disse ikke at tage hensyn til de omtalte anvisninger, såfremt


265

hensynet til deres patienter taler derimod. Indenfor de således afstuknegrænser skal fordelingen stedse ske efter billighed.

Artikel 3Der skal gives medlemmer af interneringsudvalg tilladelse til at begive sigtil jernbanestationerne eller andre steder i nærheden af interneringssteder-ne, hvor hjælpeforsyninger modtages, således at de sættes i stand til at un-dersøge kvaliteten såvel som mængden af de modtagne varer og kan ud-arbejde detaillerede beretninger herom til giverne.

Artikel 4Der skal gives interningsudvalg de fornødne lettelser til undersøgelse af,om fordelingen af kollektive forsendelser i alle underafdelinger og annek-ser af deres interneringssteder har fundet sted i overensstemmelse med de-res anvisninger.

Artikel 5Der skal gives interneringsudvalg tilladelse til at udfylde samt til at foran-ledige, at medlemmer af interneringsudvalgene for arbejdsenheder ellerde højeste sanitetsofficerer på hospitaler og sygeafdelinger udfylder blan-ketter eller spørgeskemaer, der er bestemt for giverne og angår kollektivehjælpeforsyninger (fordeling, behov, mængder og så videre). Sådanneblanketter og spørgeskemaer skal i behørigt udfyldt stand ufortøvet frem-sendes til giverne.

Artikel 6Til sikring af regelmæssig fordeling af kollektive forsendelser til de inter-nerede på vedkommende interneringssted og med henblik på at imødegåethvert krav, der måtte opstå som følge af nye interneredes ankomst, skalder gives interneringsudvalgene tilladelse til at opbygge og vedligeholdetilstrækkelige reservebeholdninger af kollektive forsendelser. I dette øje-med skal der stå passende lagerbygninger til deres rådighed; enhver lager-bygning skal være forsynet med 2 låse, således at interneringsudvalget eri besiddelse af nøglerne til den ene lås og interneringsstedets kommandantaf nøglerne til den anden.


266

Artikel 7De Høje Kontraherende Parter og i særdeleshed tilbageholdelsesmagterneer i videst muligt omfang og med forbehold af de om befolkningens lev-nedsmiddelforsyning gældende bestemmelser forpligtet til at tillade, atder på deres territorier opkøbes varer til uddeling blandt de internerede iform af kollektive forsendelser. De er ligeledes forpligtet til at lette over-førelse af fonds og andre finansielle foranstaltninger af teknisk eller ad-ministrativ art, som træffes med henblik på sådanne opkøb.

Artikel 8Foranstående bestemmelser er ikke til hinder for interneredes ret til atmodtage kollektive forsendelser forinden deres ankomst til internerings-stedet eller under overførelse og ej heller for, at repræsentanter for beskyt-telsesmagten og Den Internationale Røde Kors Komite eller enhver andentil bistand for internerede virkende humanitær organisation, som er an-svarlig for fremsendelse af sådanne forsyninger, kan sikre forsendelsernesfordeling blandt modtagerne ved ethvert andet middel, de skønner prak-tisk.


267


268


269

18. 1954 Haager-konvention (kulturværdier)

270

Konventionen om beskyttelse af kulturværdier med tilhørende protokoller

Haager-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt

KAPITEL I Almindelige bestemmelser om beskyttelse

Artikel 1Definition af kulturværdier

I denne konventions forstand skal betegnelsen »kulturværdier« uden hen-syn til oprindelse og ejendomsret omfatte:a) Flytbare og ikke-flytbare værdier af afgørende betydning for alle fol-

keslags kulturarv, såsom mindesmærker, kirkelige eller verdslige, afarkitektonisk, kunstnerisk eller historisk art; arkæologiske steder;grupper af bygninger, der som helhed er af historisk eller kunstneriskinteresse; kunstværker; manuskripter, bøger og andre genstande afkunstnerisk, historisk eller arkæologisk interesse; såvel som videnska-belige samlinger og vigtige samlinger af bøger eller arkiver eller afreproduktioner af de genstande, som er beskrevet ovenfor.

b) Bygninger, hvis hovedformål er at tjene som opbevarings- og udstil-lingssted for flytbare kulturværdier af den art, som er defineret i stykkea) ovenfor, og som faktisk tjener dette formål, herunder museer, storebiblioteker, arkivlokaler og beskyttelsesrum, som i tilfælde af væbnetkonflikt skal give ly for flytbare kulturværdier af den art, som er defi-neret i stykke a) ovenfor.

c) Centre, der rummer et anseligt antal af sådanne kulturværdier, som erbeskrevet i stykke a) og b) ovenfor, og som i det følgende kaldes »cen-tre for kulturmindesmærker«.

Artikel 2Beskyttelse af kulturværdier

I denne konvention omfatter »beskyttelse af kulturværdier« værn af og re-spekt for sådanne værdier.

1954 Haager-konvention (kulturværdier) 18.

271

Artikel 3Værn af kulturværdier

De Høje Kontraherende Parter påtager sig i fredstid at forberede værn afkulturværdier inden for deres territorium mod forudselige følger af envæbnet konflikt ved at tage sådanne forholdsregler, som de anser for pas-sende.

Artikel 4Respekt for kulturværdier

1. De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at respektere kulturvær-dier inden for eget territorium såvel som inden for andre Høje Kontrahe-rende Parters territorium ved at afholde sig fra at bruge sådanne værdierog deres umiddelbare omgivelser eller indretninger, som er i brug for be-skyttelsen af disse, til formål, som vil kunne udsætte dem for ødelæggelseeller skade i tilfælde af væbnet konflikt og ved at afholde sig fra enhverfjendtlig handling rettet mod sådanne værdier.2. De forpligtelser, som er nævnt i denne artikels stykke 1), kan kun fra-viges i tilfælde, hvor bydende militær nødvendighed kræver en sådan fra-vigelse.3. De Høje Kontraherende Parter forpligter sig endvidere til at forbyde,hindre og om nødvendigt bringe enhver form for tyveri, plyndring elleruretmæssig anvendelse af kulturværdier og enhver vandalisme rettet modsådanne genstande til ophør. De skal afholde sig fra at beslaglægge flyt-bare kulturværdier, som befinder sig på en anden Høj Kontraherende Partsterritorium.4. De skal afholde sig fra enhver repressalieaktion rettet mod kulturvær-dier.5. Ingen Høj Kontraherende Part kan over for en anden Høj Kontraheren-de Part unddrage sig de forpligtelser, som påhviler den i henhold til denneartikel under henvisning til, at den anden Part ikke har anvendt de i artikel3 foreskrevne beskyttelsestiltag.

Artikel 5Besættelse

1. Enhver Høj Kontraherende Part, som helt eller delvis har besat en an-den Høj Kontraherende Parts territorium, skal så vidt muligt bistå de kom-


272

petente nationale myndigheder i det besatte land med hensyn til at beskyt-te og bevare landets kulturværdier.2. Viser det sig nødvendigt at tage forholdsregler for at bevare kulturvær-dier, som befinder sig på besat territorium, og som er beskadiget ved mi-litære operationer, og de kompetente nationale myndigheder er ude afstand til at tage sådanne forholdsregler, skal besættelsesmagten så vidtmuligt, og i nært samarbejde med sådanne myndigheder, tage de mestnødvendige skridt til bevaring af værdierne.3. Enhver Høj Kontraherende Part, hvis regering af en modstandsbevæ-gelses medlemmer betragtes som deres lovlige regering, skal, hvis det ermuligt, gøre modstandsbevægelsens medlemmer opmærksom på, at de erforpligtede til at efterleve de bestemmelser i konventionen, som angår re-spekt for kulturværdier.

Artikel 6Mærkning af kulturværdier

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 16 kan kulturværdierforsynes med et kendemærke, så de lettere kan genkendes.

Artikel 7Militære forholdsregler

1. De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i fredstid i sine militærereglementer og instrukser at indføre bestemmelser, som kan sikre over-holdelsen af denne konvention, og fremme de væbnede styrkers respektfor alle folkeslags kultur og kulturværdier.2. De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i fredstid inden for devæbnede styrker at planlægge eller oprette en tjeneste eller specialtrænetpersonel, som skal have til opgave at sikre respekt for kulturværdier ogsamarbejde med de civile myndigheder, som er ansvarlige for beskyttel-sen af disse genstande.


273

KAPITEL IISærlig beskyttelse

Artikel 8Tildeling af særlig beskyttelse

1. Et begrænset antal beskyttelsesrum til opbevaring af flytbare kultur-værdier i tilfælde af væbnet konflikt, centre for kulturmindesmærker ogandre ikke-flytbare kulturværdier af meget stor betydning kan tildelessærlig beskyttelse, forudsat:a) at de befinder sig i behørig afstand fra store industriområder eller fra

vigtige militære mål, som udgør sårbare punkter, som for eksempelflyvepladser, radiostationer, foretagender som arbejder for forsvaret,havne og jernbanestationer af en vis betydning eller hovedkommuni-kationslinjer.

b) at de ikke bliver brugt til militære formål.2. Beskyttelsesrum til flytbare kulturværdier kan også tildeles særlig be-skyttelse uanset beliggenhed, hvis de er sådan konstrueret, at de efter alsandsynlighed ikke vil blive beskadiget af bomber.3. Et område med kulturmindesmærker anses som brugt til militære for-mål, hvis der færdes militært personel eller transporteres militært materi-el, dette gælder også transittransport. Det samme er gældende, hvis akti-viteter, der er direkte forbundet med militære operationer, placering af mi-litært personel eller produktion af krigsmateriel, foretages i området.4. Bevogtning af kulturværdier eller ejendom som er nævnt i stykke 1)ovenfor ved bevæbnede og dertil bemyndigede vagter eller tilstedeværel-sen i nærheden af sådanne kulturværdier af politistyrker, som normalt eransvarlige for offentlig ro og orden, skal ikke anses som anvendelse til mi-litært formål.5. Hvis sådanne kulturværdier eller ejendom som er nævnt i stykke 1)ovenfor, befinder sig nær et vigtigt militært mål af den art, som er define-ret i nævnte stykke, kan de alligevel stilles under særlig beskyttelse, hvisDen Høje Kontraherende Part, der anmoder om sådan beskyttelse, for-pligter sig til i tilfælde af væbnet konflikt ikke at gøre brug af nævnte mi-litære mål og særligt, hvis det gælder en havn, jernbanestation eller flyve-plads, at omdirigere al trafik derfra. I så fald skal forberedelser til en sådanomdirigering af trafikken træffes i fredstid.


274

6. Særlig beskyttelse tildeles kulturværdier eller ejendom ved at de indfø-res i »Det internationale register for kulturværdier under særlig beskyttel-se«. En sådan indføring skal kun ske i overensstemmelse med bestemmel-serne i denne konvention og på de betingelser, der er fastsat i Reglementfor iværksættelse af konventionen.

Artikel 9Immunitet for kulturværdier under særlig beskyttelse

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at sikre immuniteten forkulturværdier under særlig beskyttelse ved, fra det tidspunkt værdierne erindført i Det internationale register, at afholde sig fra enhver fjendtlighandling rettet mod disse værdier og yderligere, med undtagelse af de til-fælde som er behandlet i artikel 8 stykke 5), at afholde sig fra enhver brugaf sådanne værdier og deres omgivelser til militære formål.

Artikel 10Identifikation og kontrol

Under en væbnet konflikt skal kulturværdier under særlig beskyttelse for-synes med det kendemærke, som er beskrevet i artikel 16, og de skal væretilgængelige for international kontrol, således som det er bestemt i Regle-ment for iværksættelse af konventionen.

Artikel 11Ophævelse af immunitet

1. Hvis en af De Høje Kontraherende Parter overtræder bestemmelserne iartikel 9, for så vidt angår en kulturværdi under særlig beskyttelse, skalmodparten, så længe overtrædelsen varer ved, være løst fra forpligtelsentil at sikre pågældende værdis immunitet. Ikke desto mindre skal sidst-nævnte part, når det er muligt, først henstille, at overtrædelsen bringes tilophør inden for en rimelig tidsfrist.2. Bortset fra det tilfælde som er nævnt i stykke 1) i denne artikel, skal im-muniteten for kulturværdier under særlig beskyttelse kun kunne ophævesi ekstraordinære tilfælde, hvor der foreligger tvingende militær nødven-dighed, og da kun så længe denne nødvendighed varer. At sådan nødven-dighed foreligger, kan kun besluttes af chefen for en styrke svarende til endivision eller mere. I alle tilfælde, hvor forholdene tillader det, skal mod-


275

parten i rimelig tid forud have varsel om beslutningen om at ophæve im-muniteten.3. Den part, som ophæver immuniteten, skal så snart som muligt skriftligtunderrette generalkommissæren for kulturværdier, som er nævnt i Regle-ment for iværksættelse af konventionen, og redegøre for grundene til op-hævelsen.

KAPITEL IIITransport af kulturværdier

Artikel 12Transport under særlig beskyttelse

1. Transporter, der udelukkende anvendes til befordring af kulturværdier,hvad enten det er inden for én stats territorium eller til en anden stats ter-ritorium, kan efter anmodning fra den pågældende Høje Kontraherendestat finde sted under særlig beskyttelse i overensstemmelse med de vilkår,der er fastsat i Reglement for iværksættelse af konventionen.2. Transporter under særlig beskyttelse skal ske under den internationalekontrol, som er omtalt i det nævnte reglement, og skal være forsynet meddet kendemærke, som er beskrevet i artikel 16.3. De Høje Kontraherende Parter skal afholde sig fra enhver fjendtlighandling rettet imod transporter, som er under særlig beskyttelse.

Artikel 13Transport i tvingende tilfælde

1. Hvis en Høj Kontraherende Part anser, at visse kulturværdiers sikker-hed kræver, at de flyttes, og sagen haster så meget, at den fremgangsmåde,som er fastlagt i artikel 12, ikke kan følges, specielt ved begyndelsen af envæbnet konflikt, kan transporten forsynes med det mærke, som er beskre-vet i artikel 16, forudsat at en ansøgning om immunitet som omhandlet iartikel 12 ikke allerede er blevet fremsat og afslået. Så vidt muligt børmodparten have besked om transporten. Transporter, som bringer kultur-værdier til et andet lands territorium, kan dog ikke forsynes med oven-nævnte mærke, med mindre immunitet udtrykkeligt er indrømmet dem.2. De Høje Kontraherende Parter skal så vidt muligt tage de nødvendigeforholdsregler for at undgå fjendtlige handlinger rettet mod transporter,


276

som er nævnt i denne artikels stykke 1), og som er forsynet med kende-mærket.

Artikel 14Immunitet fra beslaglæggelse, opbringelse og prise

1. Immunitet fra beslaglæggelse, opbringelse og prise skal gives:a) Kulturværdier, som nyder godt af en sådan beskyttelse, som er

omhandlet i artikel 12 eller 13b) Transportmidler, der udelukkende benyttes til befordring af sådanne

kulturværdier2. Intet i denne artikel skal begrænse retten til at foretage visitering og ran-sagning.

KAPITEL IVPersonel

Artikel 15Personel

For så vidt det er foreneligt med sikkerhedshensyn, skal personel, der hartil opgave at beskytte kulturværdier, på grund af hensynet til disse værdierrespekteres, og hvis de falder i modpartens hænder, skal de kunne fortsæt-te med at udøve deres pligter, når de kulturværdier, som de har ansvaretfor, ligeledes er faldet i modpartens hænder.

KAPITEL VKendemærket

Artikel 16Konventionens kendemærke

1. Konventionens kendemærke skal have form af et diagonaldelt våben-skjold i blåt og hvidt, tilspidset nederst. (Skjoldet skal have et kvadratiskfelt i kongeblåt, hvis ene hjørne danner spidsen på skjoldet, og over kva-dratet en trekant i kongeblåt, mens felterne på begge sider udgør to hvidetrekanter).2. Kendemærket kan bruges alene eller gentages tre gange i en trekantetgruppe (et skjold under de to andre), efter de regler som er nævnt i artikel17.


277

Artikel 17Brug af kendemærket

1. Kendemærket gentaget tre gange kan kun bruges som kendemærke for:a) ikke-flytbare kulturværdier under særlig beskyttelseb) transporter af kulturværdier under de forhold der er omhandlet i artikel

12 eller 13c) midlertidige beskyttelsesrum, som kommer ind under bestemmelserne

i Reglement for iværksættelse af konventionen.2. Kendemærket alene kan kun bruges som kendemærke for:a) Kulturværdier, som ikke står under særlig beskyttelseb) de personer, som er ansvarlige for kontrol i overensstemmelse med

Reglement for iværksættelse af konventionenc) personel, som er sat til at beskytte kulturværdierd) de legitimationskort, som er nævnt i Reglement for iværksættelse af

konventionen.3. Under en væbnet konflikt er det forbudt at benytte kendemærket i andretilfælde end de, der er nævnt i denne artikels foregående stykker, eller tilnoget formål at benytte et lignende mærke.4. Kendemærket må ikke sættes på ikke-flytbare kulturværdier, uden atder samtidig anbringes en dateret og underskrevet tilladelse fra Den HøjeKontraherende Parts kompetente myndigheder.

KAPITEL VIKonventionens gyldighedsområde

Artikel 18Konventionens anvendelse

1. Bortset fra de bestemmelser, som træder i kraft i fredstid, skal dennekonvention gælde i tilfælde af erklæret krig eller enhver anden væbnetkonflikt, som måtte opstå mellem to eller flere af De Høje KontraherendeParter, selv om krigstilstand ikke er anerkendt af en eller flere af dem.2. Konventionen skal også gælde i alle tilfælde af delvis eller total besæt-telse af en Høj Kontraherende Parts territorium, selv om nævnte besættel-se ikke møder væbnet modstand.3. Selvom en af de stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konven-tion, er De Høje Kontraherende Parter bundet af den i deres indbyrdes for-


278

hold. De er endvidere bundet af konventionen i forhold til den pågælden-de magt, hvis denne anerkender og anvender dens bestemmelser.

Artikel 19Konflikter som ikke er af international karakter

1. I tilfælde af væbnet konflikt af ikke-international art, som indtræffer in-den for en af De Høje Kontraherende Parters territorium, skal parterne ikonflikten som et minimum være forpligtet til at bringe de bestemmelseri denne konvention, som vedrører respekt for kulturværdier, i anvendelse.2. Parterne i konflikten skal gennem særlige aftaler forsøge at iværksættekonventionens øvrige bestemmelser helt eller delvist.3. De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab ogKultur kan tilbyde parterne i konflikten sin assistance.4. Anvendelsen af de forannævnte bestemmelser skal ikke berøre de stri-dende parters retlige status.

KAPITEL VIIKonventionens iværksættelse

Artikel 20Reglement for iværksættelse af konventionen

Fremgangsmåden for anvendelsen af denne konvention er fastsat i regle-ment for dens iværksættelse, som udgør en integreret del af konventionen.

Artikel 21Beskyttelsesmagter

Denne konvention og reglementet for dens iværksættelse skal anvendesmed hjælp fra de beskyttelsesmagter, der er ansvarlige for sikring af destridende parters interesser.

Artikel 22Fremgangsmåde ved mægling

1. Beskyttelsesmagterne skal tilbyde deres tjenester i alle tilfælde, hvor demåtte anse det for nyttigt for beskyttelse af kulturværdier, særligt hvis derer uenighed mellem parterne i konflikten angående anvendelsen eller for-


279

tolkningen af bestemmelserne i denne konvention eller i Reglementet fordens iværksættelse.2. Med dette formål kan hver af beskyttelsesmagterne efter opfordring fraen af parterne fra generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisa-tion for Uddannelse, Videnskab og Kultur eller på eget initiativ foreslå destridende Parter et møde med deres repræsentanter og specielt mellem re-præsentanter for de myndigheder, som er ansvarlige for beskyttelse af kul-turværdier, eventuelt på et egnet sted på neutralt territorium. De stridendeParter skal være forpligtet til at efterkomme de forslag til et sådant møde,som måtte blive forelagt for dem. Beskyttelsesmagterne skal foreslå destridende Parter at godkende en person fra en neutral stat eller en personanbefalet af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisationfor Uddannelse, Videnskab og Kultur, som skal indbydes til at deltage i etsådant møde i egenskab af formand.

Artikel 23UNESCOs medvirken

1. De Høje Kontraherende Parter kan henvende sig til De Forenede Nati-oners Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur for at få tekniskassistance til at organisere beskyttelsen af deres kulturværdier eller angå-ende ethvert andet problem, der måtte opstå i forbindelse med anvendel-sen af denne konvention eller Reglementet for dens iværksættelse. Orga-nisationen skal yde en sådan bistand inden for rammerne af sit program ogsine midler.2. Organisationen har fuldmagt til på eget initiativ at stille forslag om det-te til De Høje Kontraherende Parter.

Artikel 24Specielle aftaler

1. De Høje Kontraherende Parter kan indgå specielle aftaler vedrørendespørgsmål, som de måtte anse det ønskeligt at fastsætte særskilte bestem-melser om.2. Der kan ikke indgås specialaftaler, der indskrænker den beskyttelse,som denne konvention sikrer kulturværdier eller ejendom og det personel,som er sat til at beskytte dem.


280

Artikel 25Udbredelse af oplysning om konventionen

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til såvel i fredstid som undervæbnet konflikt videst muligt at udbrede kendskabet til konventionen ogReglementet for dens iværksættelse i deres respektive lande. Specielt for-pligter de sig til at lade studiet af konventionens tekst indgå som et led ideres militære undervisningsprogrammer og så vidt muligt også i civileuddannelser, således at konventionens grundsætninger bliver kendt forhele befolkningen og specielt for de væbnede styrker og for personel, somer beskæftiget med beskyttelsen af kulturværdier.

Artikel 26Oversættelser, rapporter

1. De Høje Kontraherende Parter skal gennem generaldirektøren for DeForenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kulturtilstille hinanden de officielle oversættelser af denne konvention og Reg-lementet for dens iværksættelse.2. Endvidere skal de mindst hvert fjerde år sende generaldirektøren enrapport, der giver de oplysninger, som de måtte anse det for hensigtsmæs-sigt at give om de forholdsregler, der er taget, forberedt eller påtænkt af derespektive myndigheder med henblik på at opfylde bestemmelserne i kon-ventionen og Reglementet for dens iværksættelse.

Artikel 27Møder

1. Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddan-nelse, Videnskab og Kultur kan med UNESCOs Råds godkendelse sam-menkalde repræsentanter for De Høje Kontraherende Parter til konferen-cer. Han er forpligtet til at sammenkalde en sådan konference, hvis mindsten femtedel af De Høje Kontraherende Parter anmoder om det.2. Uden at andre funktioner, som konferencen er tillagt i henhold til kon-ventionen eller Reglementet for dens iværksættelse, derved berøres, skalformålet med konferencen være at studere problemer vedrørende anven-delsen af konventionen og Reglementet for dens iværksættelse, og formu-lere anbefalinger i denne henseende.


281

3. Konferencen kan endvidere foretage en revision af konventionen ellerReglementet for dens iværksættelse, hvis flertallet af De Høje Kontrahe-rende Parter er repræsenteret, og da i overensstemmelse med bestemmel-serne i artikel 39.

Artikel 28Sanktioner

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til inden for rammerne af de-res almindelige straffelovgivning at tage alle nødvendige skridt til at ind-lede retsforfølgning mod og træffe strafferetlige eller disciplinære sankti-oner mod personer af enhver nationalitet, som overtræder eller giver ordretil at overtræde denne konvention.

SLUTBESTEMMELSER

Artikel 29Sprog

1. Denne konvention er affattet på engelsk, fransk, russisk og spansk, ogde fire tekster har samme gyldighed.2. De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab ogKultur skal sørge for oversættelse af konventionen til de øvrige officiellesprog, der benyttes på organisationens generalkonferencer.

Artikel 30Undertegnelse

Denne konvention skal bære datoen 14. maj 1954 og skal indtil 31. de-cember 1954 være åben for undertegning for alle stater, som var indbudttil den konference, der blev afholdt i Haag fra 21. april 1954 til 14. maj1954.

Artikel 31Ratifikation

1. Denne konvention skal ratificeres af de stater, som har undertegnet den,i overensstemmelse med deres respektive konstitutionelle regler.2. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos generaldirektøren forDe Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kul-tur.


282

Artikel 32Tiltrædelse

Fra den dato, konventionen træder i kraft, skal den være åben for tiltræ-delse for alle de i artikel 30 nævnte stater, som ikke har undertegnet den,og for enhver anden stat, som af UNESCOs Råd indbydes til at tiltrædekonventionen. Tiltrædelse skal ske ved deponering af tiltrædelsesinstru-ment hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation forUddannelse, Videnskab og Kultur.

Artikel 33Ikrafttrædelsen

1. Denne konvention skal træde i kraft tre måneder efter, at ratifikations-instrumenter fra fem stater er deponeret.2. Derefter skal konventionen for enhver Høj Kontraherende Part træde ikraft tre måneder efter, at dens ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter deponeret.3. De situationer, som er nævnt i artikel 18 og 19, medfører, at ratifikati-oner eller tiltrædelser, som er deponeret af parterne i konflikten før ellerefter fjendtlighedernes eller besættelsens begyndelse, får øjeblikkeligvirkning. I sådanne tilfælde skal generaldirektøren for De Forenede Nati-oners Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur sende de med-delelser, som er nævnt i artikel 38, på hurtigste måde.

Artikel 34Iværksættelse

1. Enhver stat, som har tiltrådt konventionen på den dato, hvor den træderi kraft, skal tage alle nødvendige skridt til en egentlig iværksættelse afdens bestemmelser inden seks måneder fra iværksættelsesdatoen.2. Stater, som deponerer deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenterefter konventionens iværksættelsesdato, skal tage de nævnte skridt indenseks måneder regnet fra deponeringen.

Artikel 35Konventionens territoriale udstrækning

Enhver af De Høje Kontraherende Parter kan ved ratifikationen eller til-trædelsen eller når som helst senere erklære ved bekendtgørelse adresse-


283

ret til generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Ud-dannelse, Videnskab og Kultur, at denne konvention skal gælde for alle el-ler et eller flere af de territorier, for hvis internationale relationervedkommende stat er ansvarlig. En sådan bekendtgørelse får gyldighedtre måneder efter modtagelsesdatoen.

Artikel 36Forholdet til tidligere konventioner

1. I forholdet mellem magter, der er bundet af Haagerkonventionerne omlove og sædvaner i landkrig (IV) og om flådestyrkers bombardement ikrigstid (IX) enten konventioner af 29. juli 1899 eller af 18. oktober 1907,og som er Høje Kontraherende Parter til nærværende konvention, skaldenne sidste konvention supplere den forannævnte konvention (IX) ogreglerne i bilaget til den forannævnte konvention (IV), og det mærke, somer beskrevet i artikel 5 i den forannævnte konvention (IX), skal erstattesmed det mærke, som er beskrevet i nærværende konventions artikel 16, ide tilfælde, hvor denne konvention og Reglementet for dens iværksættel-se fastsætter brugen af dette kendemærke.2. I forholdet mellem magter, der er bundet af Washington-pagten af 15.april 1935 om beskyttelse af kunst- og videnskabsinstitutioner, og histori-ske mindesmærker (Roerich-pagten), og som er Høje Kontraherende Par-ter til denne konvention, skal sidstnævnte konvention supplere Roerich-pagten og erstatte det kendingsflag, som er beskrevet i pagtens artikel III,med det mærke, som er beskrevet i nærværende konventions artikel 16, ide tilfælde, hvor denne konvention og Reglementet for dens iværksættel-se fastsætter brugen af dette kendemærke.

Artikel 37Opsigelse

1. Enhver af De Høje Kontraherende Parter kan opsige denne konventionpå egne vegne eller på vegne af et hvilket som helst territorium, for hvisinternationale forbindelse den er ansvarlig.2. Opsigelsen skal bekendtgøres ved et dokument, som deponeres hos ge-neraldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,Videnskab og Kultur.3. Opsigelsen skal træde i kraft et år efter, at opsigelsesdokumentet ermodtaget. Hvis vedkommende stat imidlertid ved udløbet af denne perio-


284

de er impliceret i en væbnet konflikt, skal opsigelsen ikke få virkning førfjendtlighederne er slut, eller før repatrieringen af kulturværdierne er fuld-ført, afhængig af hvilke af de to forhold, der indtræffer sidst.

Artikel 38Bekendtgørelser

Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannel-se, Videnskab og Kultur skal underrette de stater, der er omhandlet i arti-kel 30 og 32, såvel som De Forenede Nationer om enhver deponering afde ratifikations-, tiltrædelses, eller godkendelsesinstrumenter, som ernævnt i artikel 31, 32 og 39, og om de bekendtgørelser og opsigelser, somer omhandlet i henholdsvis artikel 35, 37 og 39.

Artikel 39Revision af konventionen og Reglementet for dens iværksættelse

1. Enhver af De Høje Kontraherende Parter kan foreslå ændringer i kon-ventionen eller i Reglementet for dens iværksættelse. Teksten til alle fore-slåede ændringer skal meddeles generaldirektøren for De Forenede Nati-oners Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, som skal over-sende den til alle De Høje Kontraherende Parter med anmodning om, at deinden fire måneder meddeler, om de:a) ønsker, at en konference skal sammenkaldes for at behandle ændrings-

forslaget.b) ønsker, at ændringsforslaget bør godkendes, uden at der holdes nogen

konference, ellerc) ønsker ændringsforslaget forkastet uden konference.2. Generaldirektøren skal oversende de svar, som indløber på spørgsmå-lene i denne artikels stykke 1), til alle De Høje Kontraherende Parter.3. Hvis alle De Høje Kontraherende Parter, som inden den fastsatte tids-frist har tilkendegivet deres standpunkt til generaldirektøren for De For-enede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur ioverensstemmelse med denne artikels stykke 1) b)b), meddeler ham, at deer for godkendelse af ændringen uden konference, skal generaldirektørensende bekendtgørelse om deres afgørelse i overensstemmelse med artikel38. Ændringen skal træde i kraft for alle De Høje Kontraherende Parterhalvfems dage efter datoen for en sådan bekendtgørelse.


285

4. Generaldirektøren skal sammenkalde repræsentanter for De Høje Kon-traherende Parter til en konference med det formål at behandle ændrings-forslaget, hvis mere end en tredjedel af De Høje Kontraherende Parter an-moder om det.5. De ændringer i konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse,som er behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne i foregåendestykke, skal kun træde i kraft, efter at de er blevet enstemmigt vedtaget afDe Høje Kontraherende Parter, som er repræsenteret på konferencen oggodkendt af alle De Høje Kontraherende Parter.6. De Høje Kontraherende Parters godkendelse af ændringer i konventio-nen eller Reglementet for dens iværksættelse, der vedtages på en sådankonference, som er nævnt i stykke 4) og 5), skal ske ved deponering af etformelt dokument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Or-ganisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.7. Efter at ændringer i konventionen eller Reglementet for dens iværksæt-telse er trådt i kraft, skal konventionen eller Reglementet for dens iværk-sættelse kun være åben for ratifikation eller tiltrædelse i en sådan ændretform.

Artikel 40Registrering

I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt skaldenne konvention registreres i De Forenede Nationers sekretariat på an-modning af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation forUddannelse, Videnskab og Kultur.Til bekræftelse heraf har de undertegnede, som er forsynet med de nød-vendige fuldmagter, undertegnet denne konvention.Udfærdiget i Haag, den 14. maj 1954 i et eksemplar, som skal deponeresi arkiverne i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Viden-skab og Kultur, og af hvilket bekræftede kopier skal sendes til alle de sta-ter, der er omhandlet i artikel 30 og 32 og til De Forenede Nationer.

19. 1954 Protokol I (kulturværdier)

286

Protokol I af 14. maj 1954 til Haager-konventionen af 1954 vedrørende beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt

De Høje Kontraherende Parter er blevet enige om følgende:

I1. Hver af De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at hindre udfør-sel fra et territorium, som den har besat under en væbnet konflikt, af kul-turværdier, således som de er defineret i artikel 1 i konventionen om be-skyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, undertegnet i Haag14. maj 1954. 2. Hver af De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at tage kultur-værdier indført til dens territorium direkte eller indirekte fra et besat ter-ritorium i forvaring. Dette skal enten ske automatisk ved værdiernes ind-førsel eller, hvis dette ikke er sket, efter anmodning af det nævnte territo-riums myndigheder. 3. Hver af De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til ved fjendtlighe-dernes ophør at returnere kulturværdier, som befinder sig på dens territo-rium, til det tidligere besatte territoriums kompetente myndigheder, hvisværdierne har været eksporteret i strid med det princip, som er fastsat istykke 1. Sådanne kulturværdier skal aldrig holdes tilbage som krigsska-deserstatning. 4. Den Høje Kontraherende Part, som havde pligt til at hindre udførslen afkulturværdier fra et territorium, den har besat, skal betale erstatning tilpersoner, der i god tro er indehavere af kulturværdier, som må returneresi overensstemmelse med det foregående stykke.

II5. Kulturværdier, der kommer fra en Høj Kontraherende Parts territorium,og som denne Part har deponeret i en anden Høj Kontraherende Parts ter-ritorium med det formål at beskytte værdierne mod farer under en væbnetkonflikt, skal ved fjendtlighedernes ophør returneres af sidstnævnte til dekompetente myndigheder i det territorium, hvor de kom fra.

III6. Nærværende protokol skal bære datoen 14. maj 1954 og skal indtil 31.december 1954 være åben for underskrift for alle stater indbudt til denkonference, som fandt sted i Haag fra 21. april til 14. maj 1954.

1954 Protokol I (kulturværdier) 19.

287

7. a) Nærværende protokol skal ratificeres af signaturstaterne i overens-stemmelse med deres respektive konstitutionelle regler.

b) Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos generaldirektørenfor De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Viden-skab og Kultur.

8. Fra datoen for dens iværksættelse skal nærværende protokol være åbenfor tiltrædelse for alle stater, som er nævnt i stykke 6, og som ikke har un-dertegnet den, og for en hvilken som helst stat, som er indbudt til at tiltræ-de den af Rådet for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,Videnskab og Kultur. Tiltrædelsen skal ske ved deponering af et tiltrædel-sesinstrument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisa-tion for Uddannelse, Videnskab og Kultur. 9. De stater, som er nævnt i stykke 6 og 8, kan ved undertegningen, ratifi-kationen eller tiltrædelsen erklære, at de ikke vil være bundet af bestem-melserne i afsnit I eller II i denne protokol. 10.a) Denne protokol skal træde i kraft tre måneder, efter at fem ratifika-

tionsinstrumenter er blevet deponeret. b) Derefter skal den træde i kraft for hver Høj Kontraherende Part tre

måneder efter deponeringen af dens ratifikations- eller tiltrædel-sesinstrument.

c) Den situation, som er nævnt i artikel 18 og 19 i konventionen ombeskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt underteg-net i Haag 14. maj 1954, skal give øjeblikkelig virkning til ratifi-kationer og tiltrædelser, som er deponeret af parterne i konfliktenenten før eller efter fjendtlighedernes eller besættelsens begyn-delse. I sådanne tilfælde skal generaldirektøren for De ForenedeNationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultursende de meddelelser, som er nævnt i stykke 14, på hurtigste måde.

11.a) Parterne i protokollen skal ved dens ikrafttræden tage alle nødven-dige skridt for at sikre dens fulde implementering inden seksmåneder fra ikrafttrædelsesdagen.

b) Denne tidsfrist skal være seks måneder fra dagen for deponeringenaf ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument for alle stater, somdeponerer deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument efterprotokollens ikrafttræden.

12. Hver af De Høje Kontraherende Parter kan ved ratifikationen eller til-trædelsen eller når som helst derefter ved bekendtgørelse til generaldirek-

19. 1954 Protokol I (kulturværdier)

288

tøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskabog Kultur erklære, at nærværende protokol skal gælde for alle eller en el-ler flere af de territorier, hvis internationale forbindelser den varetager.Den nævnte bekendtgørelse skal have virkning tre måneder fra modtagel-sesdatoen. 13.a) Hver af De Høje Kontraherende Parter kan på egne vegne eller på

vegne af ethvert territorium, hvis internationale forbindelser denvaretager, opsige denne protokol.

b) Opsigelsen skal bekendtgøres ved et dokument, der deponeres hosgeneraldirektøren for De Forenede Nationers Organisation forUddannelse, Videnskab og Kultur.

c) Opsigelsen får virkning et år efter modtagelsen af opsigelsesdoku-mentet. Hvis den opsigende Part imidlertid ved udløbet af dettetidsrum er involveret i en væbnet konflikt, udsættes opsigelsensvirkning indtil fjendtlighedernes ophør, eller indtil hjemsendelsenaf kulturværdier er fuldført, hvis denne finder sted senere.

14. Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Ud-dannelse, Videnskab og Kultur skal underrette de stater, som er nævnt istykke 6 og 8, og De Forenede Nationer om deponeringen af alle ratifika-tions- tiltrædelses- eller godkendelsesinstrumenter, som er nævnt i stykke7, 8 og 15, og om de bekendtgørelser og opsigelser, som er nævnt hen-holdsvis i stykke 12 eller 13. 15.a) Nærværende protokol kan revideres, hvis mere end en tredjedel af

De Høje Kontraherende Parter beder om det.b) Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for

Uddannelse, Videnskab og Kultur skal sammenkalde en konfe-rence med dette formål.

c) Ændringer i nærværende protokol skal først træde i kraft, efter atde er blevet enstemmigt vedtaget af De Høje Kontraherende Parterrepræsenteret på konferencen og er blevet godkendt af hver af DeHøje Kontraherende Parter.

d) De Høje Kontraherende Parters godkendelse af ændringer i nær-værende protokol, som er blevet vedtaget af den i litra b) og c)c)nævnte konference, skal ske ved deponering af et formelt doku-ment hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisa-tion for Uddannelse, Videnskab og Kultur.

1954 Protokol I (kulturværdier) 19.

289

e) Efter ikrafttræden af ændringer i denne protokol skal alene densåledes ændrede protokol være åben for ratifikation eller tiltræ-delse.

I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt skaldenne protokol registreres i De Forenede Nationers sekretariat efter an-modning af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation forUddannelse, Videnskab og Kultur.Til bekræftelse heraf har de undertegnede, som har behørig fuldmagt tildet, underskrevet denne protokol.Udfærdiget i Haag, 14. maj 1954 med engelsk, fransk, russisk og spansktekst, som skal have samme gyldighed, i et eksemplar, som skal deponeresi arkiverne i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Viden-skab og Kultur, hvoraf bekræftede kopier skal tilstilles alle stater, som ernævnt i stykke 6 og 8, og til De Forenede Nationer.

20. 1999 Protokol II (kulturværdier)

290

Protokol II af 26. marts 1999 til Haager-konventionen af 1954 vedrørende beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt1)

KAPITEL 1Indledning

Artikel 1Definitioner

I denne Protokol betyder:a) »Part«: en Stat, der er Part til denne Protokol;b) »kulturværdier«: kulturværdier som defineret Konventionens artikel 1;c) »Konvention«: Konvention om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde

af væbnet konflikt, udfærdiget i Haag den 14. maj 1954;d) »Høj Kontraherende Part«: en Stat, der er Part i Konventionen;e) »forhøjet beskyttelse«: det system af forhøjet beskyttelse, der er fast-

lagt i artikel 10 og 11;f) »militære mål«: en genstand, som ved sin natur, beliggenhed, formål

eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvisfuldstændige eller delvise ødelæggelse, erobring eller neutraliseringunder de på det pågældende tidspunkt herskende omstændighederudgør en klar militær fordel;

g) »ulovlig«: under tvang eller på anden måde i strid med de gældenderegler i det besatte territoriums nationale ret eller i international ret.

h) »Liste«: den Internationale liste over kulturværdier under forhøjetbeskyttelse, der er oprettet i henhold til artikel 27, stk. 1b);

i) »Generaldirektør«: Generaldirektøren for UNESCO;j) »UNESCO«: De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,

Videnskab og Kultur;k) »Første Protokol«: Protokol om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde

af væbnet konflikt udfærdiget i Haag den 14. maj 1954;

Artikel 2Forhold til Konventionen

Denne Protokol supplerer Konventionen i forholdene mellem Parterne.

1) Endnu ikke tiltrådt af Danmark

1999 Protokol II (kulturværdier) 20.

291

Artikel 3Anvendelsesområde

I tillæg til de bestemmelser, der skal være gældende i fredstid, skal denneProtokol gælde i de situationer, der henvises til i Konventionens artikel18, stk. 1 og 2 og artikel 22, stk. 1. 2. Hvis en af parterne i en væbnet konflikt ikke er bundet af denne Proto-kol, skal Protokollens Parter fortsat være bundet af den i deres gensidigeforhold. De skal yderligere være bundet af denne Protokol i forholdet tilen Stat, der er Part i konflikten, som ikke er bundet af den, hvis sidstnævn-te accepterer bestemmelserne i denne Protokol og så længe den anvenderdem.

Artikel 4Forhold mellem kapitel 3 og andre bestemmelser i

Konventionen og denne ProtokolAnvendelsen af bestemmelserne i kapitel 3 i denne Protokol er uden præ-judice for:a) anvendelsen af bestemmelserne i Konventionens kapitel I og denne

Protokols kapitel 2;b) anvendelsen af bestemmelserne i Konventionens kapitel II, dog såle-

des at alene bestemmelserne om forhøjet beskyttelse skal finde anven-delse mellem Parterne i denne Protokol eller mellem en Part og en Stat,som anerkender og anvender denne protokol i overensstemmelse medartikel 3, stk. 2, hvor kulturværdier er tildelt såvel særlig beskyttelsesom forhøjet beskyttelse.

KAPITEL 2Generelle bestemmelser vedrørende beskyttelse

Artikel 5Beskyttelse af kulturværdier

Forberedende forholdsregler, der tages i fredstid til beskyttelse af kultur-værdier mod forudselige virkninger af en væbnet konflikt i overensstem-melse med Konventionens artikel 3, skal, hvor det er relevant, omfatte ud-færdigelsen af fortegnelser, planlægning af nødforholdsregler til beskyt-telse mod brand eller sammenstyrtning, forberedelse til flytning afflytbare kulturværdier eller tilvejebringelse af tilstrækkelig in situ beskyt-


292

telse af sådanne værdier, samt udpegning af kompetente myndighedermed ansvar for beskyttelsen af kulturværdier.

Artikel 6Respekt for kulturværdier

Med det formål at sikre respekt for kulturværdier i overensstemmelse medKonventionens artikel 4:a) må en fravigelse på basis af bydende militær nødvendighed i henhold

til Konventionens artikel 4, stk. 2 alene påberåbes for at rette en fjendt-lig handling mod kulturværdier, når og så længe:i) de pågældende kulturværdier gennem deres funktion er gjort til et

militært mål; ogii) der ikke er noget muligt alternativ til stede til at opnå en tilsva-

rende militær fordel i forhold til den, der findes at være ved at retteen fjendtlig handling mod det pågældende mål;

b) må en fravigelse på basis af bydende militær nødvendighed i henholdtil Konventionens artikel 4, stk. 2 alene påberåbes for at bruge kultur-værdier til formål, der sandsynligvis må udsætte dem for ødelæggelseeller beskadigelse, når og så længe det ikke er muligt at vælge mellemen sådan brug af kulturværdierne og en anden mulig metode til opnå-else af en tilsvarende militær fordel;

c) beslutningen om at påberåbe sig en bydende militær nødvendighedskal alene tages af en officer, der leder en styrke svarende til en batal-jon i størrelse eller større, eller en mindre styrke i størrelse, hvor for-holdene ikke tillader andet;

d) i tilfælde af et angreb baseret på en beslutning taget i overensstem-melse med stykke a), skal der gives et effektivt forudgående varsel,hvor forholdene tillader dette.

Artikel 7Forholdsregler under angreb

Uden præjudice for andre forholdsregler, der kræves af international hu-manitær ret ved udførelsen af militære operationer, skal hver af Parterne ikonflikten:a) gøre alt hvad der er muligt for at sikre sig, at de mål, der skal angribes,

ikke er kulturværdier, der er beskyttet i medfør af Konventionens arti-kel 4;


293

b) tage alle gennemførlige forholdsregler i valget af angrebsmidler og -metoder med henblik på at undgå, og under alle omstændigheder mini-mere, tilfældig beskadigelse af kulturværdier, der er beskyttet i hen-hold til Konventionens artikel 4;

c) afstå fra beslutning om at iværksætte noget angreb, som må forventesat forårsage tilfældig beskadigelse af kulturværdier, der er beskyttet ihenhold til Konventionens artikel 4, som ville overstige den forven-tede konkrete og direkte militære fordel; og

d) annullere eller afbryde et angreb, hvis det bliver åbenbart:i) at målet er kulturværdier, der er beskyttet i henhold til Konventi-

onens artikel 4;ii) at angrebet må forventes at forårsage tilfældig beskadigelse af

kulturværdier, der er beskyttet i henhold til Konventionens artikel4, som ville overstige den forventede konkrete og direkte militærefordel.

Artikel 8Forholdsregler mod virkningerne af fjendtlige handlinger

De stridende Parter skal i videst muligt omfang:a) fjerne flytbare kulturværdier fra områder i nærheden af militære mål

eller sørge for tilstrækkelig in situ beskyttelse;b) undgå at etablere militære mål i nærheden af kulturværdier.

Artikel 9Beskyttelse af kulturværdier på besat territorium

1. Uden præjudice for bestemmelserne i Konventionens artikel 4 og 5,skal en Part, der har besat hele eller dele af en anden Parts territorium, iforhold til det besatte territorium forbyde og forhindre:a) enhver ulovlig eksport, anden flytning eller ejendomsoverdragelse af

kulturværdier;b) enhver arkæologisk udgravning, bortset fra hvor dette er strengt

påkrævet for at beskytte, registrere eller bevare kulturværdier;c) enhver forandring af eller ændring i brug af kulturværdier, som har til

hensigt at skjule eller ødelægge kulturelle, historiske eller videnskabe-lige vidensbyrd.

2. Enhver arkæologisk udgravning af, forandring af eller ændring i brugenaf kulturværdier på et besat territorium skal, medmindre forholdene ikke


294

tillader det, udføres i nært samarbejde med de kompetente nationale myn-digheder for det besatte territorium.

KAPITEL 3Forhøjet beskyttelse

Artikel 10Forhøjet beskyttelse

Kulturværdier kan placeres under forhøjet beskyttelse, forudsat de opfyl-der følgende tre betingelser:a) de udgør en kulturarv af største vigtighed for menneskeheden;b) de er beskyttet af tilstrækkelige nationale juridiske og administrative

forholdsregler, der anerkender deres enestående kulturelle og histori-ske værdi og sikrer den højeste grad af beskyttelse;

c) de ikke anvendes til militære formål eller for at dække over militæreområder og en erklæring er afgivet af den Part, der har kontrol overkulturværdierne, der bekræfter, at de ikke vil blive anvendt som anført.

Artikel 11Tildeling af forhøjet beskyttelse

1. Hver Part bør til Komiteen indgive en liste over kulturværdier, for hvil-ke den agter at anmode om tildeling af forhøjet beskyttelse.2. Den Part, der har jurisdiktion eller kontrol over kulturværdien, kan an-mode om, at den bliver optaget på den Liste, der skal oprettes i overens-stemmelse med artikel 27, stk. 1b). Denne anmodning skal indeholde allenødvendige oplysninger i relation til de kriterier, der er omtalt i artikel 10.Komiteen kan opfordre en Part til at anmode om, at kulturværdier optagespå Listen.3. Andre Parter, den Internationale Blå Skjold Komite og andre ikke-stats-lige organisationer med relevant ekspertise kan anbefale specifikke kul-turværdier over for Komiteen. I så fald kan Komiteen beslutte at opfordreen Part til at anmode om optagelse af de pågældende kulturværdier på Li-sten.4. Hverken anmodningen om optagelse af kulturværdier, der er placeretpå et territorium, over hvilket der hævdes suverænitet eller jurisdiktion afmere end én Stat, eller dets optagelse, skal på nogen måde være til præju-dice for de rettigheder, som tilkommer tvistens parter.


295

5. Ved modtagelse af en anmodning om optagelse på Listen skal Komite-en informere alle Parterne om anmodningen. Parterne kan fremsætte ind-sigelser vedrørende en sådan anmodning til Komiteen inden for 60 dage.Sådanne indsigelser skal udelukkende fremsættes på basis af de kriterier,der er anført i artikel 10. De skal være specifikke og relateres til fakta. Ko-miteen skal behandle indsigelserne, idet den giver den Part, der anmoderom optagelse, en rimelig mulighed for at svare, før beslutningen bliver ta-get. Når sådanne erklæringer forelægges Komiteen, skal der tages beslut-ning om optagelse på Listen, uanset artikel 26, med et flertal på fire fem-tedele af de medlemmer, der er til stede og stemmer.6. Ved beslutning om en anmodning bør Komiteen anmode om råd frastatslige og ikke-statslige organisationer samt fra individuelle eksperter.7. En beslutning om at tildele eller afslå forhøjet beskyttelse kan alene ta-ges på basis af de kriterier, der er anført i artikel 10.8. I særlige tilfælde, når Komiteen har bestemt, at den Part, der anmoderom optagelse af kulturværdier på Listen, ikke kan opfylde kriterierne i ar-tikel 10, stk.b), kan Komiteen beslutte at tildele forhøjet beskyttelse, for-udsat at den anmodende Part indgiver en anmodning om international bi-stand i henhold til artikel 32.9. Ved udbrud af fjendtligheder kan en Part i konflikten, i nødstilfælde,anmode om forhøjet beskyttelse af kulturværdier under sin jurisdiktion el-ler kontrol ved at meddele denne anmodning til Komiteen. Komiteen skalomgående fremsende denne anmodning til alle Parterne i konflikten. I så-danne tilfælde vil Komiteen behandle indsigelser fra de berørte Partersom hastesag. Beslutningen om at tildele midlertidig forhøjet beskyttelseskal tages så hurtigt som muligt og, uanset artikel 26, med et flertal på firefemtedele af de medlemmer, der er til stede og stemmer. Midlertidig for-højet beskyttelse kan tildeles af Komiteen, mens man afventer udfaldet afden ordinære procedure for bevilling af forhøjet beskyttelse, forudsat atbestemmelserne i artikel 10, stk. a) og c) er opfyldt.10. Forhøjet beskyttelse skal af Komiteen tildeles kulturværdier fra detøjeblik, de bliver optaget på Listen.11. Generaldirektøren skal ufortøvet sende De Forenede Nationers Gene-raldirektør og alle Parter meddelelse om enhver af Komiteens beslutnin-ger om at optage kulturværdier på Listen.


296

Artikel 12Immunitet for kulturværdier under forhøjet beskyttelse

Parterne i en konflikt skal sikre immunitet for kulturværdier under forhø-jet beskyttelse ved at afholde sig fra at gøre sådanne værdier til genstandfor angreb eller fra enhver anvendelse af værdierne eller disses umiddel-bare omgivelser til støtte for militær aktion.

Artikel 13Tab af forhøjet beskyttelse

1. Kulturværdier under forhøjet beskyttelse skal alene miste en sådan be-skyttelse:a) hvis en sådan beskyttelse suspenderes eller annulleres i overensstem-

melse med artikel 14; ellerb) hvis og så længe værdierne gennem deres anvendelse er blevet mili-

tære mål.2. I tilfælde som nævnt i stk. 1b) kan sådanne værdier alene være genstandfor angreb, hvis:a) angrebet er det eneste mulige middel til at afslutte anvendelsen af vær-

dierne som anført i stk. 1b);b) alle mulige forholdsregler er taget i valget af midler og metoder til

angreb med henblik på at afslutte en sådan anvendelse og undgå, elleri hvert fald minimere, beskadigelse af kulturværdierne;

c) medmindre forholdene ikke tillader det, på grund af krav om umiddel-bart selvforsvar:i) angrebet er beordret på højeste operationelle kommandoniveau;ii) effektivt forudgående varsel er udstedt til de fjendtlige styrker

med krav om afslutning af den anvendelse, der henvises til i stk.1b); og

iii) rimelig tid er givet til de fjendtlige styrker for at afhjælpe situati-onen.

Artikel 14Suspendering og annullering af forhøjet beskyttelse

1. Hvor kulturværdier ikke længere opfylder et af kriterierne i denne Pro-tokols artikel 10, kan Komiteen suspendere deres status af forhøjet be-skyttelse eller annullere denne status ved at fjerne de pågældende kultur-værdier fra Listen.


297

2. I tilfælde af alvorlig overtrædelse af artikel 12 i relation til kulturvær-dier under forhøjet beskyttelse, der opstår ved deres anvendelse til støttefor militær aktion, kan Komiteen suspendere deres status af forhøjet be-skyttelse. Hvis sådanne overtrædelser fortsat finder sted, kan Komiteenundtagelsesvis annullere deres status af forhøjet beskyttelse ved at fjernekulturværdierne fra Listen.3. Generaldirektøren skal ufortøvet sende De Forenede Nationers Gene-ralsekretær og alle Parter til Protokollen meddelelse om enhver af Komi-teens beslutninger om at suspendere eller annullere den forhøjede beskyt-telse af kulturværdier.4. Før en sådan beslutning tages, skal Komiteen give Parterne en mulig-hed for at gøre deres synspunkter kendt.

KAPITEL 4Strafferetligt ansvar og jurisdiktion

Artikel 15Alvorlige overtrædelser af denne Protokol

1. En person begår en overtrædelse i betydningen af denne Protokol, hvisden pågældende forsætligt og ved krænkelse af Konventionen eller denneProtokol begår en eller flere af følgende handlinger:a) gør kulturværdier under forhøjet beskyttelse til genstand for angreb;b) anvender kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddel-

bare omgivelser til støtte for militær aktion;c) omfattende ødelæggelse eller beslaglæggelse af kulturværdier beskyt-

tet i henhold til Konventionen og denne Protokol;d) gør kulturværdier beskyttet i henhold til Konventionen og denne Pro-

tokol til genstand for angreb;e) Tyveri, plyndring eller uretmæssig brug af eller hærværk rettet mod

kulturværdier beskyttet i henhold til Konventionen.2. Hver Part skal tage sådanne forholdsregler, der måtte være nødvendigefor at fastslå, at de overtrædelser, der er angivet i denne artikel, er straffe-retlige overtrædelser i henhold til national ret, og at gøre sådanne overtræ-delser strafbare med passende straf. I forbindelse hermed skal Parterneoverholde de almindelige juridiske principper samt international ret, in-klusive de regler, der udvider individuelt strafferetligt ansvar til andre per-soner end dem, der direkte begår handlingen.


298

Artikel 16Jurisdiktion

1. Uden præjudice for stk. 2 skal hver Part tage de nødvendige lovmæssi-ge forholdsregler for at fastslå sin jurisdiktion over overtrædelser anført iartikel 15 i følgende tilfælde:a) når en sådan overtrædelse bliver begået på den pågældende Stats terri-

torium;b) når den påståede lovovertræder er statsborger i den pågældende Stat;c) i tilfælde af overtrædelser anført i artikel 15, stk. a) til c), når den påstå-

ede lovovertræder er til stede på dens territorium.2. Med hensyn til udøvelse af jurisdiktion og uden præjudice for Konven-tionens artikel 28:a) hindrer denne Protokol ikke pådragelse af individuelt strafferetligt

ansvar eller udøvelse af jurisdiktion under national og internationalret, som måtte være gældende, eller påvirker udøvelsen af jurisdiktionunder international sædvaneret;

b) Bortset fra den udstrækning, i hvilken en Stat, som ikke er Part tildenne Protokol, måtte acceptere og anvende dens bestemmelser i over-ensstemmelse med artikel 3, stk. 2, pådrager medlemmer af de væb-nede styrker og statsborgere i en Stat, som ikke er Part til denne Proto-kol, bortset fra de statsborgere, der gør tjeneste i de væbnede styrker ien Stat, der er Part til denne Protokol, sig ikke individuelt strafferetligtansvar i medfør af denne Protokol, ej heller pålægger denne Protokolen forpligtelse til at fastslå jurisdiktion over sådanne personer eller tilat udlevere dem.

Artikel 17Retsforfølgning

1. Den Part, på hvis territorium den påståede overtræder med hensyn til enovertrædelse som anført i artikel 15, stk. 1a) til c) viser sig at være til ste-de, skal, hvis den ikke udleverer den pågældende person, uden nogen somhelst undtagelse og uden unødig udsættelse overgive sagen til sine kom-petente myndigheder med henblik på retsforfølgning ved proces i over-ensstemmelse med dens nationale ret eller, hvor de måtte være anvende-lige, de relevante regler i international ret.2. Uden præjudice, hvor de måtte være anvendelige, for de relevante reg-ler i international ret, skal enhver person, mod hvem der sker retsforfølg-


299

ning i forbindelse med Konventionen eller denne Protokol, være garante-ret retfærdig behandling og en retfærdig rettergang i overensstemmelsemed national ret og international ret i alle faser af retsforfølgningen ogskal i intet tilfælde gives garantier, der er mindre gunstige for en sådanperson, end dem, der gives i international ret.

Artikel 18Udlevering

1. De overtrædelser, der er anført i artikel 15, stk. 1 a) til c) skal anses forat være medtaget som udleveringsberettigende overtrædelser i enhvertraktat om udlevering, der eksisterer mellem nogen af Parterne, før denneProtokol træder i kraft. Parterne forpligter sig til at medtage sådanne over-trædelser i enhver udleveringstraktat, der senere måtte blive indgået mel-lem dem.2. Hvis en Part, som gør en udlevering betinget af eksistensen af en traktat,modtager en anmodning om udlevering fra en anden Part, med hvem denikke har nogen udleveringstraktat, kan den anmodede Part, efter eget valg,betragte nærværende Protokol som det juridiske grundlag for udleveringvedrørende overtrædelser, der er angivet i artikel 15, stk. 1a) til c).3. Parter, der ikke gør udlevering betinget af eksistensen af en traktat, skalanerkende de overtrædelser, der er anført i artikel 15, stk. 1a) til c) somudleveringsberettigende overtrædelser mellem dem, under de betingelser,der foreskrives ved lov hos den anmodede Part.4. Om nødvendigt skal overtrædelser, der er anført i artikel 15, stk. 1 a) tilc) med henblik på udlevering mellem Parterne behandles, som om de varbegået ikke alene på det sted, hvor de fandt sted, men også på de Partersterritorium, der har fastslået jurisdiktion i overensstemmelse med artikel16, stk. 1.

Artikel 19Gensidig juridisk bistand

1. Parterne skal yde hinanden den største udstrækning af bistand i forbin-delse med undersøgelser eller strafferetlige skridt eller retsforfølgningerom udlevering, der udføres med hensyn til overtrædelser som anført i ar-tikel 15, herunder også bistand til at fremskaffe beviser til deres rådighed,der er nødvendige for retsforfølgningen.


300

2. Parterne skal udføre deres forpligtelser i henhold til stk. 1 i overens-stemmelse med eventuelle traktater eller andre aftaler om gensidig juri-disk bistand, der måtte eksistere mellem dem. Såfremt sådanne traktatereller aftaler ikke eksisterer, skal Parterne yde hinanden bistand i overens-stemmelse med deres nationale ret.

Artikel 20Grunde til afslag

1. Med henblik på udlevering skal overtrædelser anført i artikel 15, stk.1a) til c), og med henblik på gensidig juridisk bistand, skal overtrædelseranført i artikel 15 ikke betragtes som politiske overtrædelser eller somovertrædelser i forbindelse med politiske overtrædelser eller som over-trædelser inspireret af politiske motiver. Følgelig må en anmodning omudlevering eller om gensidig juridisk bistand baseret på sådanne overtræ-delser ikke afslås på det ene grundlag, at den vedrører en politisk overtræ-delse eller en overtrædelse i forbindelse med politiske overtrædelser elleren overtrædelse inspireret af politiske motiver.2. Intet i denne Protokol skal tolkes som pålæggelse af en forpligtelse tiludlevering eller til ydelse af gensidig juridisk bistand, hvis den anmodedePart har vægtige grunde til at tro, at anmodningen om udlevering for over-trædelser anført i artikel 15, stk. 1 a) til c) eller om gensidig juridisk bi-stand med hensyn til overtrædelser anført i artikel 15 er fremsat med hen-blik på retsforfølgning eller straf af en person på grundlag af den pågæl-dende persons race, religion, nationalitet, etniske oprindelse ellerpolitiske overbevisning eller at opfyldelse af anmodningen ville medføreforringelse af den pågældende persons retsstilling af nogle af de nævnteårsager.

Artikel 21Forholdsregler vedrørende andre overtrædelser

Uden præjudice for Konventionens artikel 28 skal hver Part tage sådannelovgivningsmæssige, administrative eller disciplinære forholdsregler,som måtte være nødvendige for at standse følgende handlinger, hvis debegås forsætligt:a) en hvilken som helst anvendelse af kulturværdier i strid med Konven-

tionen eller denne Protokol;


301

b) en hvilken som helst ulovlig eksport, anden fjernelse eller ejendoms-overdragelse af kulturværdier fra besat territorium i strid med Konven-tionen eller denne Protokol.

KAPITEL 5 Beskyttelse af kulturværdier under væbnede konflikter,

der ikke er af international karakter

Artikel 22Væbnede konflikter, der ikke er af international karakter

1. Denne Protokol skal finde anvendelse i tilfælde af en væbnet konflikt,der ikke er af international karakter, og som finder sted inden for en afParternes territorium.2. Denne Protokol skal ikke finde anvendelse i tilfælde af indre urolighe-der og spændinger, f.eks. optøjer, isolerede og sporadiske voldshandlingerog andre handlinger af tilsvarende art.3. Intet i denne Protokol kan påberåbes med henblik på at påvirke en Statssuverænitet eller regeringens ansvar for, med alle lovlige midler, at opret-holde eller genetablere lov og orden i staten eller at forsvare statens nati-onale enhed og territoriale integritet.4. Intet i denne Protokol skal være til præjudice for den primære jurisdik-tion, der udøves af en Part, på hvis territorium, der finder en væbnet kon-flikt sted, der ikke er af international karakter, for så vidt angår de over-trædelser, der er anført i artikel 15.5. Intet i denne Protokol skal kunne påberåbes som en berettigelse til di-rekte eller indirekte af nogen som helst årsag at intervenere i den væbnedekonflikt eller i de interne eller eksterne anliggender hos den Part, på hvisterritorium en sådan konflikt opstår.6. Anvendelsen af denne Protokol på den situation, der henvises til i stk.1, skal ikke påvirke den juridiske status for parterne i konflikten.7. UNESCO kan tilbyde sin bistand til parterne i konflikten.


302

KAPITEL 6Institutionelle forhold

Artikel 23Parternes møde

1. Parternes møde skal indkaldes på samme tid som UNESCOs General-forsamling og i koordination med de Høje Kontraherende Parters møde,hvis der er indkaldt til et sådant møde af Generaldirektøren.2. Parternes møde skal vedtage sin egen Forretningsorden.3. Parternes møde skal have følgende funktioner:a) at vælge Komiteens medlemmer i overensstemmelse med artikel 24,

stk. 1;b) godkende retningslinjer udarbejdet af Komiteen i overensstemmelse

med artikel 27, stk. 1a);c) sørge for retningslinjer for, og føre tilsyn med Komiteens brug af, Fon-

den;d) behandle den rapport, der er afgivet af Komiteen i overensstemmelse

med artikel 27, stk. 1d);e) drøfte ethvert problem i forbindelse med anvendelsen af denne Proto-

kol, og fremkomme med anbefalinger, hvis det er relevant.Efter opfordring af mindst en femtedel af Parterne skal Generaldirektørenindkalde til et ekstraordinært møde mellem Parterne.

Artikel 24Komite til beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt

1. Komiteen til beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikter hermed nedsat. Den skal sammensættes af tolv Parter, der skal vælgespå Parternes møde.2. Komiteen skal mødes en gang om året til ordinær samling og til ekstra-ordinære samlinger, når den finder det nødvendigt.3. Ved beslutning om medlemskab af Komiteen skal Parterne søge at sikreen ligelig repræsentation af de forskellige regioner og kulturer i verden.4. Parter, der er medlemmer af Komiteen, skal som deres repræsentantervælge personer, der er kvalificerede inden for områder som kulturarv, for-svar eller international ret, og de skal bestræbe sig på i samråd med hin-


303

anden at sikre, at Komiteen som helhed besidder tilstrækkelig ekspertisepå alle disse områder.

Artikel 25Funktionsperiode

1. En Part skal vælges til Komiteen for fire år og skal kun være valgbar tilumiddelbart genvalg en gang.2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 skal funktionsperioden for halvdelen afde medlemmer, der er valgt på tidspunktet for det første valg, ophøre vedudgangen af den første ordinære samling af Parternes møde efter det, hvorde blev valgt. Disse medlemmer skal vælges ved lodtrækning foretaget afmødets formand efter det første valg.

Artikel 26Forretningsorden

1. Komiteen skal vedtage sin egen Forretningsorden.2. Et flertal af medlemmerne skal udgøre en beslutningsdygtig forsam-ling. Komiteens beslutninger skal tages med et flertal på to tredjedele afde stemmeafgivende medlemmer.3. Medlemmer må ikke deltage i afstemning om nogen beslutning, dervedrører kulturværdier, der er berørt af en væbnet konflikt, hvori de erparter.

Artikel 27Funktioner

1. Komiteen skal have følgende funktioner:a) at udarbejde retningslinjer for denne Protokols gennemførelse;b) at tildele, suspendere eller annullere forhøjet beskyttelse af kulturvær-

dier og at udfærdige, vedligeholde og fremme Listen over kulturvær-dier under forhøjet beskyttelse;

c) at overvåge og kontrollere denne Protokols gennemførelse og fremmeidentifikation af kulturværdier under forhøjet beskyttelse;

d) at behandle og kommentere rapporter fra Parterne, at søge eventuelleafklaringer, og udfærdige sin egen rapport om gennemførelsen afdenne Protokol til Parternes møde;


304

e) at modtage og behandle anmodninger om international bistand i hen-hold til artikel 32;

f) at træffe afgørelse om anvendelse af Fonden;g) at udføre enhver anden funktion, som den måtte blive pålagt af Parter-

nes møde.2. Komiteens funktioner skal udføres i samarbejde med Generaldirektø-ren.3. Komiteen skal samarbejde med internationale og nationale statslige ogikke-statslige organisationer, der har formål svarende til Konventionen,dens 1. Protokol og denne Protokol. Til at bistå ved gennemførelsen afsine funktioner kan Komiteen til sine møder indbyde betydende professi-onelle organisationer, i en rådgivende egenskab, f.eks. sådanne, som harformelle relationer med UNESCO, inklusive den Internationale BlåSkjold Komite (ICBS) og dennes medlemsorganisationer. Repræsentanterfor det Internationale center for undersøgelse af bevaring og genopbyg-ning af kulturværdier (Det Danske Institut i Rom) (ICCROM) og for Ko-miteen for det Internationale Røde Kors (ICRC) kan også inviteres til atdeltage i en rådgivende egenskab.

Artikel 28Sekretariat

Komiteen skal bistås af UNESCOs sekretariat, som skal forberede Komi-teens dokumentation og dagsorden for dens møder og skal have ansvaretfor gennemførelsen af dens beslutninger.

Artikel 29Fonden til beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt

1. Der nedsættes hermed en Fond med følgende formål:a) at yde økonomisk eller anden bistand til støtte for forberedende eller

andre foranstaltninger, der tages i fredstid i overensstemmelse medbl.a. artikel 5, artikel 10, stk. b) og artikel 30; og

b) at yde økonomisk eller anden bistand i forbindelse med nød-, midler-tidige eller andre forholdsregler, der tages med henblik på at beskyttekulturværdier i perioder med væbnet konflikt eller på umiddelbar gen-opretning efter afslutningen af fjendtligheder i overensstemmelse medbl.a. artikel 8, stk. a).


305

2. Fonden skal udgøre en bunden formue, i overensstemmelse med regler-ne i UNESCOs finansielle bestemmelser.3. Udbetalinger fra Fonden skal alene anvendes til sådanne formål, somKomiteen beslutter i overensstemmelse med de retningslinjer, der er defi-neret i artikel 23, stk. 3c). Komiteen kan modtage bidrag, der alene skalanvendes til et bestemt program eller projekt, forudsat at Komiteen hartruffet beslutning om gennemførelse af et sådant program eller projekt.4. Fondens ressourcer skal bestå af:a) frivillige bidrag ydet af Parterne;b) bidrag, gaver eller testamentariske gaver ydet af:

i) andre Stater;ii) UNESCO eller andre organisationer i De Forenede Nationers

system;iii) andre mellemstatslige eller ikke-statslige organisationer; ogiv) offentlige eller private organisationer eller individer;

c) eventuelle renter, der tilkommer Fonden;d) midler, der fremkommer fra indsamlinger og beløb modtaget fra begi-

venheder, der organiseres til fordel for Fonden; oge) alle andre ressourcer, der er godkendt i de retningslinjer, der gælder for

Fonden.

KAPITEL 7Udbredelse af information og international bistand

Artikel 30Udbredelse

1. Parterne skal bestræbe sig på med passende midler og i særdeleshedgennem uddannelses- og informationsprogrammer at styrke hele deresbefolknings anerkendelse af og respekt for kulturværdier.2. Parterne skal udbrede denne Protokol så meget som muligt, såvel ifredstid som i tider med væbnet konflikt.3. Alle militære eller civile myndigheder, som under væbnet konflikt på-tager sig ansvar med hensyn til anvendelse af denne Protokol, skal havefuldt kendskab til dennes tekst. Til dette formål skal parterne, hvor det errelevant:a) inkorporere retningslinjer og instrukser om beskyttelse af kulturvær-

dier i deres militære regulativer;


306

b) i samarbejde med UNESCO og relevante statslige og ikke-statsligeorganisationer, udvikle og gennemføre uddannelses- og træningspro-grammer i fredstid;

c) gennem Generaldirektøren give hinanden information om de love,administrative bestemmelser og forholdsregler, der gennemføres ihenhold til stk. a) og b);

d) så hurtigt som muligt gennem Generaldirektøren meddele hinanden delove og administrative bestemmelser, de måtte vedtage for at sikreanvendelsen af denne Protokol.

Artikel 31Internationalt samarbejde

I situationer med alvorlig overtrædelse af denne Protokol forpligter Par-terne sig til i fællesskab gennem Komiteen eller individuelt at handle isamarbejde med UNESCO og De Forenede Nationer og i overensstem-melse med De Forenede Nationers Pagt.

Artikel 32International bistand

1. En Part kan anmode Komiteen om international bistand til kulturvær-dier under forhøjet beskyttelse samt om bistand med henblik på forbere-delse, udvikling eller gennemførelse af de love, administrative bestem-melser og forholdsregler, der henvises til i artikel 10.2. En Part i en konflikt, som ikke er Part til denne Protokol, men som ac-cepterer og anvender bestemmelserne i overensstemmelse med artikel 3,stk. 2, kan anmode om relevant international bistand fra Komiteen.3. Komiteen skal vedtage regler for forelæggelse af anmodninger om in-ternational bistand og skal definere de former, den internationale bistandkan tage.4. Parterne opfordres til gennem Komiteen at yde teknisk bistand af en-hver art til de Parter eller de Parter i konflikten, som anmoder om det.

Artikel 33UNESCOs bistand

1. En Part kan rette henvendelse til UNESCO om teknisk bistand til at or-ganisere beskyttelse af sine kulturværdier, f.eks. forberedende handlinger


307

for at beskytte kulturværdier, forebyggende og organisatoriske forholds-regler med henblik på nødsituationer og opbygning af nationale fortegnel-ser over kulturværdier, eller i forbindelse med andre problemer, der opståri forbindelse med anvendelsen af denne Protokol. UNESCO skal yde ensådan bistand inden for de grænser, der er fastsat i organisationens pro-gram og i forhold til dens ressourcer.2. Parterne opfordres til at yde teknisk bistand på bilateralt eller multila-teralt niveau.3. UNESCO er bemyndiget til på eget initiativ at stille forslag om disseforhold til Parterne.

KAPITEL 8Gennemførelsen af denne Protokol

Artikel 34Beskyttelsesmagter

Denne Protokol skal anvendes i samarbejde med de Beskyttelsesmagter,der er ansvarlige for beskyttelse af konfliktens Parters interesser.

Artikel 35Procedure ved mægling

1. Beskyttelsesmagterne skal yde deres bistand i alle tilfælde, hvor de fin-der det nyttigt under hensyn til kulturværdierne, i særdeleshed hvis der eruenighed mellem Parterne i konflikten om anvendelsen eller tolkningen afbestemmelserne i denne Protokol.2. Til dette formål kan enhver af Beskyttelsesmagterne, enten på opfor-dring af en Part, af Generaldirektøren eller på eget initiativ, foreslå Parter-ne i konflikten et møde med deres repræsentanter, og i særdeleshed medde myndigheder, der er ansvarlige for beskyttelse af kulturværdier, hvisdet findes relevant, på territoriet i en Stat, der ikke er Part i konflikten.Parterne i konflikten skal være forpligtet til at imødekomme de forslag tilmøde, der stilles dem. Beskyttelsesmagterne skal med henblik på godken-delse af konfliktens Parter foreslå en person, der kommer fra en Stat, derikke er Part i konflikten eller en person, der foreslås af Generaldirektøren,hvilken person skal indbydes til at deltage i et sådant møde i egenskab afformand.


308

Artikel 36Mægling i mangel af Beskyttelsesmagter

1. I en konflikt, hvor der ikke er udpeget Beskyttelsesmagter, kan Gene-raldirektøren yde bistand eller handle gennem hvilken som helst andenform for mægling eller mellemkomst med henblik på at afslutte uenighe-den.2. På opfordring af en Part eller af Generaldirektøren kan Komiteens for-mand foreslå Parterne i konflikten et møde med deres repræsentanter, ogi særdeleshed med de myndigheder, der er ansvarlige for beskyttelse afkulturværdierne, hvis det findes relevant, på territoriet i en Stat, der ikkeer Part i konflikten.

Artikel 37Oversættelser og rapporter

1. Parterne skal oversætte denne Protokol til deres officielle sprog ogmeddele Generaldirektøren disse officielle oversættelser.2. Parterne skal hvert fjerde år afgive en rapport til Komiteen om gennem-førelsen af denne Protokol.

Artikel 38Statens ansvar

Ingen bestemmelse i denne Protokol, der vedrører individuelt strafferet-ligt ansvar, skal påvirke ansvaret for Stater i henhold til international ret,inklusiv forpligtelsen til at yde erstatning.

KAPITEL 9Afsluttende bestemmelser

Artikel 39Sprog

Denne Protokol er udfærdiget på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, rus-sisk og spansk, og de seks tekster skal have lige gyldighed.


309

Artikel 40Underskrivelse

Denne Protokol skal dateres 26. marts 1999. Den skal være åben for un-derskrivelse af alle Høje Kontraherende Parter i Haag fra 17. maj 1999 til31. december 1999.

Artikel 41Ratifikation, accept eller godkendelse

1. Denne Protokol skal være genstand for ratifikation, accept eller god-kendelse af de Høje Kontraherende Parter, der har underskrevet denneProtokol, i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssigeregler.2. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal depone-res hos Generaldirektøren.


1. Denne Protokol skal være åben for tiltrædelse af andre Høje Kontrahe-rende Parter fra 1. januar 2000.2. Tiltrædelse skal ske ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hosGeneraldirektøren.

Artikel 43Ikrafttræden

1. Denne Protokol skal træde i kraft tre måneder efter at 20 ratifikations-,accept-, godkendelses-, eller tiltrædelsesinstrumenter er deponeret.2. Derefter skal den træde i kraft for hver Part tre måneder efter depone-ringen af dennes ratifikations-, accept-, godkendelses-, eller tiltrædelses-instrument.

Artikel 44Ikrafttræden i situationer med væbnet konflikt

De situationer, der henvises til i Konventionens artikel 18 og 19, skal giveøjeblikkelig virkning til ratifikationer, accepter eller godkendelser af ellertiltrædelser til denne Protokol, som er deponeret af parterne i konflikten


310

enten før eller efter starten på fjendtligheder eller besættelse. I sådanne til-fælde skal Generaldirektøren sende de meddelelser, der er nævnt i artikel46, på hurtigste måde.

Artikel 45Opsigelse

1. Enhver Part kan opsige denne Protokol.2. Opsigelsen skal bekendtgøres skriftligt ved et dokument, der deponereshos Generaldirektøren.3. Opsigelsen skal have virkning et år efter modtagelsen af opsigelsesdo-kumentet. Hvis den opsigende Part imidlertid ved udløbet af dette tidsrumer involveret i en væbnet konflikt, har opsigelsen først virkning fra fjendt-lighedernes ophør, eller fra det tidspunkt hvor skridt til tilbageføring afkulturværdier er gennemført, alt efter hvilket tidspunkt, der er det seneste.

Artikel 46Notifikationer

Generaldirektøren skal underrette alle Høje Kontraherende Parter såvelsom De Forenede Nationer om deponeringen af alle instrumenter vedrø-rende ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse, som er nævnt i ar-tikel 41 og 42, og om de opsigelser, der er nævnt i artikel 45.

Artikel 47Registrering hos De Forenede Nationer

I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt skaldenne Protokol registreres i De Forenede Nationers sekretariat efter an-modning af Generaldirektøren TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, behørig bemyndigethertil, underskrevet denne Protokol.UDFÆRDIGET i Haag den 26. marts 1999 i et enkelt eksemplar, som skaldeponeres i UNESCOs arkiver, hvoraf bekræftede kopier skal tilstillesalle de Høje Kontraherende Parter.

1972 Konvention (biologiske våben) 21.

311

Konventionen om biologiske våben

Konvention af 10. april 1972 om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben

samt om disse våbens tilintetgørelse

Artikel IEnhver i denne konvention deltagende stat forpligter sig til aldrig undernogen omstændigheder at udvikle, fremstille, oplagre eller på anden mådeerhverve eller bibeholde: 1) mikrobiologiske eller andre biologiske stoffer eller toksiner af en hvil-

ken som helst oprindelse eller frembragt ved en hvilken som helstmetode, af arter og i mængder, som ikke har nogen berettigelse til fore-byggende, beskyttende eller andre fredelige formål;

2) våben, udstyr eller fremføringsmidler indrettet til anvendelse afsådanne stoffer eller toksiner til fjendtlige formål eller under væbnetkonflikt.

Artikel IIEnhver i denne konvention deltagende stat forpligter sig til snarest muligtog senest ni måneder efter konventionens ikrafttræden at tilintetgøre elleroverføre til fredelige formål alle stoffer, toksiner, våben, udstyr og frem-føringsmidler, der er nærmere angivet i denne konventions artikel 1, somer i dens besiddelse eller under dens jurisdiktion eller kontrol. Ved gen-nemførelsen af denne artikels bestemmelser skal der tages alle nødvendi-ge sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af befolkningerne og omgi-velserne.

Artikel IIIEnhver i denne konvention deltagende stat forpligter sig til ikke til nogensom helst modtager, direkte eller indirekte, at overføre og til ikke på no-gen måde at bistå, opmuntre eller foranledige nogen stat, gruppe af statereller internationale organisationer til at fremstille eller på anden måde er-hverve nogen af de stoffer, toksiner, våben, udstyr eller fremføringsmid-ler, der er nærmere angivet i denne konventions artikel I.

21. 1972 Konvention (biologiske våben)

312

Artikel IVEnhver i denne konvention deltagende stat skal i overensstemmelse medsine forfatningsmæssige fremgangsmåder tage alle nødvendige skridt tilat forbyde og forhindre udvikling, fremstilling, oplagring, erhvervelse el-ler bibeholdelse af de i denne konventions artikel I nærmere angivne stof-fer, toksiner, våben, udstyr og fremføringsmidler på dens territorium ellerhvor som helst under dens jurisdiktion eller kontrol.

Artikel VDe i denne konvention deltagende stater forpligter sig til at rådføre sigmed hinanden og samarbejde om løsningen af alle problemer, som måtteopstå i forbindelse med denne konventions mål eller ved anvendelse afdens bestemmelser. Samråd og samarbejde i henhold til denne artikel kanogså ske ved passende internationale procedurer inden for De forenedeNationers rammer og i overensstemmelse med dens pagt.

Artikel VI1) Enhver i konventionen deltagende stat, som finder, at en anden delta-

gerstat handler i modstrid med forpligtelser, som fremgår af bestem-melserne i denne konvention, kan indgive en klage til De forenedeNationers Sikkerhedsråd. En sådan klage skal indeholde ethvert muligtbevis, der bekræfter dens gyldighed, såvel som en anmodning til Sik-kerhedsrådet om at behandle den.

2) Enhver i konventionen deltagende stat forpligter sig til at samarbejdeved udførelsen af enhver undersøgelse, om Sikkerhedsrådet måtte ind-lede i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt på grundlagaf den af rådet modtagne klage. Sikkerhedsrådet skal underrette de ikonventionen deltagende stater om resultaterne af undersøgelsen.

Artikel VIIEnhver i konventionen deltagende stat forpligter sig til i overensstemmel-se med De forenede Nationers pagt at yde eller støtte bistand til enhver ikonventionen deltagende stat, som anmoder derom, hvis Sikkerhedsrådetbeslutter, at den pågældende stat har været udsat for fare som følge af etbrud på denne konvention.


313

Artikel VIIIIntet af det i denne konvention indeholdte skal fortolkes som på nogenmåde at begrænse eller svække de forpligtelser, en hvilken som helst statmåtte have påtaget sig i medfør af den i Genève den 17. juni 1925 under-tegnede protokol om forbud mod anvendelsen til krigsbrug af kvælende,giftige eller lignende gasarter samt af bakteriologiske krigsmidler.

Artikel IXEnhver i denne konvention deltagende stat bekræfter det anerkendte mål:et effektivt forbud mod kemiske våben, og forpligter sig derfor til i god troat videreføre forhandlingerne med henblik på en snarlig opnåelse af enig-hed om effektive foranstaltninger til forbud mod udvikling, fremstillingog oplagring af kemiske våben samt om disse våbens tilintetgørelse og ompassende forholdsregler vedrørende udstyr og fremføringsmidler specieltindrettet til fremstilling eller anvendelse af kemiske stoffer til krigsfor-mål.

Artikel X1) De i konventionen deltagende stater forpligter sig til at lette og har ret

til at deltage i den størst mulige udveksling af udstyr, materialer ogvidenskabelige og teknologiske oplysninger vedrørende anvendelsenaf bakteriologiske (biologiske) stoffer og toksiner til fredelige formål.De deltagere i konventionen, som er i stand dertil, skal endvidere sam-arbejde om at bidrage enkeltvis eller sammen med andre stater ellerinternationale organisationer til den videre udvikling og anvendelse afvidenskabelige opdagelser på bakteriologiens (biologiens) område tilforebyggelse af sygdom eller til andre fredelige formål.

2) Denne konvention skal føres ud i livet på en sådan måde, at den ikkehæmmer de i denne konvention deltagende staters økonomiske ellerteknologiske udvikling eller internationalt samarbejde med hensyn tilfredelig bakteriologisk (biologisk) virksomhed, herunder den interna-tionale udveksling af bakteriologiske (biologiske) stoffer og toksinerog udstyr til bearbejdning anvendelse eller fremstilling af bakteriolo-giske (biologiske) stoffer og toksiner til fredelige formål i overens-stemmelse med denne konventions bestemmelser.

21. 1972 Konvention (biologiske våben)

314

Artikel XIEnhver deltagende stat kan foreslå ændringer i denne konvention. Æn-dringer skal for enhver deltagende stat, der accepterer ændringerne, trædei kraft, når de er blevet accepteret af et flertal af de i konventionen delta-gende stater, og derefter for enhver anden deltagende stat på den dato, denaccepterer dem.

Artikel XIIFem år efter denne konventions ikrafttræden eller tidligere, hvis et flertalaf de i konventionen deltagende stater kræver det ved fremsættelse af etforslag herom til depositarmagterne, skal der i Genève, Schweiz, afholdesen konference af de i denne konvention deltagende stater for at gennemgå,hvorledes konventionen virker, med henblik på at sikre, at præamblensformål og konventionens bestemmelser, her under bestemmelserne vedrø-rende forhandlinger om kemiske våben, føres ud i livet. Ved en sådan gen-nemgang skal der tages hensyn til enhver ny videnskabelig og teknologiskudvikling af betydning for denne konvention.

Artikel XIII1) Denne konvention er af ubegrænset varighed. 2) Enhver deltager i denne konvention har ret til under udøvelse af sin

nationale suverænitet at udtræde af konventionen, hvis den fastslår, atekstraordinære begivenheder, der står i forbindelse med denne kon-ventions indhold, har bragt dens eget lands højeste interesser i fare.Den pågældende deltager skal med tre måneders varsel give alle deøvrige deltagere i konventionen samt De forenede Nationers Sikker-hedsråd meddelelse om en sådan udtræden. Meddelelsen skal inde-holde en redegørelse for de ekstraordinære begivenheder, som denpågældende deltager anser for at have bragt dens højeste interesser ifare.

Artikel XIV1) Denne konvention står åben for undertegnelse af alle stater. Enhver

stat, som ikke undertegner konventionen før dens ikrafttræden i med-før af denne artikels stk. 3, kan tiltræde den på et hvilket som helst tids-punkt.

2) Denne konvention skal ratificeres af signatarmagterne. Ratifikations-instrumenter og tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos regerin-


315

gerne i Amerikas forenede Stater, De socialistiske SovjetrepublikkersUnion og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, derherved udpeges som depositarmagter.

3) Denne konvention træder i kraft, efter at 22 regeringer, derunder deregeringer, der er udpeget som denne konventions depositarmagter,har deponeret deres ratifikationsinstrumenter.

4) For stater, hvis ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter deponeresefter denne konventions ikrafttræden, træder den i kraft på datoen fordeponeringen af deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter.

5) Depositarmagterne skal omgående underrette alle undertegnende ogtiltrædende stater om datoen for hver enkelt undertegnelse, datoen fordeponering af hvert enkelt ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument ogdatoen for denne konventions ikrafttræden samt om andre meddelel-ser, der tilgår dem.

6) Denne konvention skal af depositarmagterne registreres i henhold tilartikel 102 i De forenede Nationers pagt.

22. 1977 Konvention (miljøpåvirkning)

316

Konventionen om fjendtlig anvendelse af miljøpåvirkningsteknik

Konvention af 18. maj 1977 om forbud mod militær eller enhver anden fjendtlig anvendelse af miljøpåvirkningsteknik

Artikel I 1. Enhver stat, der er deltager i denne konvention, forpligter sig til ikke atindlade sig på militær eller nogen anden fjendtlig anvendelse af miljøpå-virkningsteknik, der har udbredte, langvarige eller alvorlige virkninger,som et middel til at påføre nogen anden deltagerstat ødelæggelse, skadeeller overlast. 2. Enhver stat, der er deltager i denne konvention, forpligter sig til ikke athjælpe, opmuntre eller tilskynde nogen stat, gruppe af stater eller interna-tional organisation til at indlade sig på handlinger, der strider mod bestem-melserne i denne artikels stk. 1.

Artikel IIUdtrykket »miljøpåvirkningsteknik«, som anvendt i artikel I, refererer sigtil enhver teknik til ændring - ved bevidst indgriben i naturprocesser - afjordens dynamik, sammensætning eller struktur, herunder dens flora ogfauna, litosfære, hydrosfære og atmosfære, eller det ydre rum.

Artikel III1. Bestemmelserne i denne konvention skal ikke være til hinder for anven-delsen af miljøpåvirkningsteknik til fredelige formål og præjudicerer ikkede almindeligt anerkendte principper og gældende regler i folkerettenvedrørende sådan anvendelse. 2. De stater, der deltager i denne konvention, forpligter sig til at lette oghar ret til at deltage i den størst mulige udveksling af videnskabelige ogteknologiske oplysninger om anvendelsen af miljøpåvirkningsteknik tilfredelige formål. De deltagerstater, der er i stand dertil, skal enkeltvis ellersammen med andre stater eller internationale organisationer bidrage tildet internationale økonomiske og videnskabelige samarbejde om bevarel-se, forbedring og fredelig udnyttelse af det naturlige miljø under behørighensyntagen til behovene i verdens udviklingsområder.

1977 Konvention (miljøpåvirkning) 22.

317

Artikel IVEnhver stat, der er deltager i denne konvention, forpligter sig til at træffede foranstaltninger, den anser for nødvendige i overensstemmelse medsine forfatningsmæssigt foreskrevne fremgangsmåder til at forbyde ogforhindre enhver handling i strid med konventionens bestemmelser over-alt, hvor den har jurisdiktion eller kontrolmyndighed.

Artikel V1. De stater, der deltager i denne konvention, forpligter sig til at rådføresig med hverandre og samarbejde om løsningen af ethvert problem, sommåtte opstå med hensyn til konventionens mål eller anvendelsen af densbestemmelser. Samråd og samarbejde i medfør af denne artikel kan ogsåske ved passende internationale fremgangsmåder inden for rammerne afDe forenede Nationer og i overensstemmelse med De forenede NationersPagt. Disse internationale fremgangsmåder kan omfatte bistand fra ved-kommende internationale organisationer såvel som fra et rådgivende eks-pertudvalg som fastsat i denne artikels stk. 2. 2. Til de formål, der er angivet i denne artikels stk. 1, skal depositaren se-nest en måned efter modtagelsen af en anmodning fra en stat, som er del-tager i denne konvention, indkalde et rådgivende ekspertudvalg. Enhverdeltagerstat kan udpege en ekspert til dette udvalg, hvis funktioner og for-retningsorden er angivet i tillægget, der udgør en integrerende del af kon-ventionen. Udvalget skal til depositaren afgive en oversigt over sine un-dersøgelser, hvori medtages alle de synspunkter og oplysninger, der erfremlagt for udvalget under dets forhandlinger. Depositaren skal fremsen-de oversigten til alle deltagerstaterne. 3. Enhver stat, der er deltager i denne konvention, og som har grund til attro, at en anden deltagerstat overtræder de forpligtelser, der følger af kon-ventionens bestemmelser, kan indgive en klage til De forenede Nationerssikkerhedsråd. En sådan klage bør indeholde alle relevante oplysningersåvel som eventuelle bevisligheder til støtte for dens berettigelse. 4. Enhver stat, der er deltager i denne konvention, forpligter sig til at med-virke til gennemførelsen af enhver undersøgelse, som sikkerhedsrådetmåtte iværksætte i overensstemmelse med bestemmelserne i De forenedeNationers Pagt, på grundlag af den klage, rådet har modtaget. Sikkerheds-rådet skal meddele deltagerstaterne resultaterne af undersøgelsen.


318

5. Enhver stat, der er deltager i denne konvention, forpligter sig til i over-ensstemmelse med De forenede Nationers Pagt at yde eller støtte bistandtil enhver deltagerstat, som anmoder herom, såfremt sikkerhedsrådet be-stemmer, at denne deltager har lidt skade eller sandsynligvis vil komme tilat lide skade som følge af brud på konventionen.

Artikel VI1. Enhver deltagerstat kan foreslå ændringer i denne konvention. Tekstentil ethvert ændringsforslag skal indgives til depositaren, som omgåenderundsender det til samtlige deltagerstater. 2. Et ændringsforslag træder i kraft for alle de deltagerstater, der har til-trådt det, når et flertal af deltagerstaterne har deponeret deres tiltrædelses-instrumenter hos depositaren. Herefter træder det i kraft for hver enkelt afde øvrige deltagerstater på den dato, den deponerer sit tiltrædelsesinstru-ment.

Artikel VIIDenne konvention er af ubegrænset varighed.

Artikel VIII1. Fem år efter konventionens ikrafttræden skal depositaren sammenkaldeen konference i Genève af de stater, der er deltagere i konventionen. Kon-ferencen skal gennemgå, hvorledes traktaten virker for derved at sikre, atdens formål og bestemmelser gennemføres, og skal navnlig undersøge ef-fektiviteten af bestemmelserne i artikel I, stk. 1, med hensyn til fjernelsenaf farerne ved militær eller enhver anden fjendtlig anvendelse af miljøpå-virkningsteknik. 2. Herefter kan med mindst femårige mellemrum et flertal af deltagersta-terne i konventionen få sammenkaldt en konference med samme formålved at fremsætte forslag herom over for depositaren. 3. Såfremt ingen konference til gennemgang af konventionen er blevetsammenkaldt i medfør af denne artikels stk. 2 inden ti år efter afslutningenaf en forudgående konference til en sådan gennemgang, skal depositarenhøre alle de stater, der er deltagere i konventionen, om deres syn på afhol-delsen af en sådan konference. Såfremt en tredjedel eller ti af deltagersta-terne, alt efter hvilket antal der er det mindste, svarer bekræftende, skaldepositaren øjeblikkelig tage skridt til at sammenkalde konferencen.

1977 Konvention (miljøpåvirkning) 22.

319

Artikel IX1. Denne konvention står åben for undertegnelse af alle stater. Enhver stat,som ikke undertegner konventionen før dens ikrafttræden i medfør af den-ne artikels stk. 3, kan tiltræde den på et hvilket som helst tidspunkt. 2. Denne konvention skal ratificeres af signatarmagterne. Ratifikationsin-strumenter eller tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos De forenedeNationers generalsekretær. 3. Denne konvention træder i kraft, når tyve regeringer har deponeret de-res ratifikationsinstrumenter i overensstemmelse med denne artikels stk.2. 4. For de stater, hvis ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter depone-res efter konventionens ikrafttræden, træder den i kraft på datoen for de-poneringen af deres ratifikations eller tiltrædelsesinstrumenter. 5. Depositaren skal omgående underrette alle undertegnende og tiltræden-de stater om datoen for hver undertegnelse, datoen for deponeringen afhvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument og datoen for denne kon-ventions og alle ændringers ikrafttræden samt om modtagelsen af andremeddelelser. 6. Denne konvention skal af depositaren registreres i henhold til artikel102 i De forenede Nationers Pagt.

Artikel XDenne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiskeog spanske tekster har samme gyldighed, skal deponeres hos De forenedeNationers generalsekretær, der skal fremsende behørigt bekræftede gen-parter deraf til de undertegnede og tiltrædende staters regeringer. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægti-gede af deres respektive regeringer, undertegnet denne konvention åbnetfor undertegnelse i Genève den attende maj nitten hundrede og syv oghalvfjerds.

(Underskrifter)


320

Tillæg til konventionen

Rådgivende ekspertudvalg 1. Det rådgivende ekspertudvalg skal påtage sig at iværksætte passendeundersøgelser og at afgive ekspertudtalelser vedrørende ethvert problem,der rejses i medfør af artikel V, stk. 1, i denne konvention af den deltager-stat, der anmoder om udvalgets indkaldelse. 2. Det rådgivende ekspertudvalgs arbejde skal organiseres således, at detkan udføre de opgaver, der er anført i dette bilags punkt 1. Udvalget skalafgøre procedurespørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af dets arbejde,så vidt muligt ved konsensus, men ellers ved et flertal af de tilstedeværen-de, der afgiver deres stemme. Der skal ikke stemmes om substansspørgs-mål. 3. Depositaren eller dennes repræsentant skal være formand for udvalget. 4. Hver ekspert kan på møderne bistås af en eller flere rådgivere. 5. Hver ekspert skal have ret til gennem formanden at anmode stater og in-ternationale organisationer om sådanne oplysninger og bistand, som eks-perten anser for ønskelig til udførelsen af udvalgets arbejde. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 19. april 1978 hos Deforenede Nationers generalsekretær, og konventionen trådte i medfør afartikel IX, stk. 3, i kraft for Danmark den 5. oktober 1978.

1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen) 23.

321

Tillægsprotokollerne til Genève-konventionerne

Tillægsprotokol I af 18. juni 1977 til Genève-konventionerne af12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale

væbnede konflikter

PRÆAMBEL De Høje Kontraherende Parter, der erklærer som deres oprigtige ønske at se fred råde mellem folkene: erindrer om, at enhver Stat er forpligtet til, i overensstemmelse med Deforenede Nationers Pagt, i deres internationale forhold at afholde sig fratrussel om eller anvendelse af magt mod en anden Stats suverænitet, ter-ritoriale ukrænkelighed eller politiske uafhængighed eller på en hvilkensom helst anden måde, som er uforenelig med De forenede Nationers for-mål: er overbevist om nødvendigheden af desuagtet at bekræfte og udvikle debestemmelser, der beskytter ofrene i væbnede konflikter, og supplere for-holdsregler, der har til hensigt at styrke deres anvendelse: udtrykker deres overbevisning om, at intet i denne Protokol eller i Genè-ve-konventionerne af 12. august 1949 kan opfattes som berettigelse ellerbemyndigelse til nogen aggressionshandling eller en hvilken som helstanden brug af magt i strid med De forenede Nationers Pagt: bekræfter desuden, at bestemmelsen i Genève-konventionerne af 12.august 1949 og denne Protokol fuldt ud må overholdes under alle om-stændigheder over for alle personer, som er beskyttet af disse traktater,uden nogen forskel begrundet i den væbnede konflikts karakter eller op-rindelse eller af grunde, som Parterne i en konflikt går ind for eller tilskri-ves; har aftalt følgende:

23. 1977 Tillægsprotokol I (til Genève-konventionen)

322

DEL IAlmindelige bestemmelser

Artikel 1Almindelige grundsætninger og anvendelsesområde

1. De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til under alle forhold atoverholde og at drage omsorg for overholdelsen af denne Protokol. 2. I tilfælde, som ikke falder ind under denne Protokol eller andre interna-tionale aftaler, skal civile og kombattanter fortsat være underkastet denbeskyttelse og autoritet, som følger af folkerettens grundsætninger i over-ensstemmelse med almindeligt anerkendte sædvaneregler, principperneom medmenneskelighed og den offentlige samvittigheds bud. 3. Denne Protokol der supplerer Genève-konventionerne af 12. august1949 om beskyttelse af krigens ofre, skal finde anvendelse i de situationer,som er beskrevet i den fælles artikel 2 i disse konventioner. 4. De situationer, hvortil der henvises i de forudgående stykker, omfattervæbnede konflikter, hvorunder folk kæmper mod koloniherredømme ogfremmedbesættelse og imod racistiske regimer i udøvelsen af deres ret tilselvbestemmelse, således som den er nedfældet i De forenede NationersPagt og i Deklarationen om folkeretlige principper vedrørende venskabe-lige forbindelser og samarbejde mellem Stater i overensstemmelse medDe forenede Nationers Pagt.


I denne Protokol betyder: a) »Første Konvention«, »Anden Konvention«, »Tredje Konvention« og

»Fjerde Konvention« henholdsvis: Genève-konventionen af 12. august1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i fel-ten: Genève-konventionen af 12. august 1949 til forbedring af såredes,syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen: Genève-kon-ventionen af 12. august 1949 om behandling af krigsfanger: Genève-konventionen af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer ikrigstid. »Konventionerne«: de fire Genève-konventioner af 12. august1949 om beskyttelse af krigens ofre.


323

b) »Folkeretlige regler anvendelige under væbnede konflikter«: de regler,der anvendes under væbnede konflikter, og som er indeholdt i interna-tionale aftaler, som Parterne i en væbnet konflikt har tilsluttet sig ogalmindeligt anerkendte principper og folkeretlige regler, som finderanvendelse under en væbnet konflikt.

c) »Beskyttelsesmagt«: en neutral eller anden Stat, der ikke deltager ikonflikten, som er blevet udpeget af en af Parterne i en konflikt samtanerkendt af Modparten, og som har påtaget sig at udøve de funktio-ner, som ifølge Konventionerne og denne Protokol påhviler en Beskyt-telsesmagt.

d) »Stedfortræder«: en organisation, som træder i stedet for Beskyttelses-magten i overensstemmelse med artikel 5.

Artikel 3 Påbegyndelse og ophør af reglernes anvendelseUden præjudice for bestemmelser, som har gyldighed til enhver tid: a) skal Konventionerne og denne Protokol finde anvendelse fra begyn-

delsen af en hvilken som helst situation, hvortil der er henvist i artikeli denne Protokol.

b) skal anvendelsen af Konventionerne og af denne Protokol på de stri-dende Parters territorium ophøre ved den almindelige indstilling afkrigshandlinger og, for så vidt angår besatte områder, ved besættelsensophør: herfra undtages dog i begge tilfælde de personer hvis endeligefrigivelse, hjemsendelse eller tilbagevenden finder sted efterfølgende.Disse personer skal fortsat nyde godt af de relevante bestemmelser iKonventionerne og denne Protokol indtil deres endelige frigivelse,hjemsendelse eller tilbagevenden.

Artikel 4De stridende Parters retlige status

De stridende Parters retlige status berøres ikke ved anvendelsen af Kon-ventionerne og af denne Protokol eller ved indgåelse af de deri foreskrev-ne overenskomster. Hverken besættelsen af et territorium eller anvendel-sen af Konventionerne og denne Protokol skal påvirke det pågældendeterritoriums retlige status.


324

Artikel 5Udpegelse af Beskyttelsesmagter og af disses stedfortrædere

1. Det påhviler de stridende Parter ved påbegyndelsen af en konflikt at sit-re overvågelsen og gennemførelsen af Konventionerne og af denne Pro-tokol ved anvendelse af beskyttelsesmagtsystemet, herunder blandt andetudpegelsen af og anerkendelsen af disse magter i overensstemmelse medde efterfølgende stykker. Beskyttelsesmagterne skal være forpligtiget tilat sikre de stridende Parters interesser. 2. Ved påbegyndelsen af en situation, hvortil der er henvist i artikel 1, skalhver Part i konflikten ufortøvet udpege en Beskyttelsesmagt med henblikpå at bringe Konventionerne og denne Protokol i anvendelse, og ligeledesufortøvet og i samme øjemed tillade, at en Beskyttelsesmagt, som den hargodkendt i denne egenskab efter udpegelse af Modparten, udøver sin virk-somhed. 3. Hvis en Beskyttelsesmagt ikke er blevet udpeget eller godkendt ved be-gyndelsen af en situation, hvortil der er henvist i artikel 1, skal Den inter-nationale Røde Kors-Komité uden præjudice for en hvilken som helst an-den upartisk, humanitær organisations ret til at gøre det samme, tilbyde atbistå de stridende Parter med henblik på ufortøvet at udpege en Beskyttel-sesmagt som de stridende Parter kan anerkende. Med henblik herpå kanKomiteen blandt andet anmode hver Part om at forsyne den med en listepå mindst fem Stater, som denne Part for sit vedkommende kan godkendesom Beskyttelsesmagt på sine vegne over for modparten, samt anmodeenhver af de øvrige stridende Parter om at udfærdige en liste på mindstfem Stater, som den kan godkende som den første Parts Beskyttelsesmagt;disse lister skal tilstilles Komiteen inden to uger efter, at en anmodningherom er modtaget. Komiteen skal sammenholde dem og indhente sam-tykke hos de Stater, hvis navne er angivet på begge lister. 4. Hvis der, uanset det i foregående stykke anførte, ikke er udpeget nogenBeskyttelsesmagt, skal Parterne i en konflikt ufortøvet acceptere et tilbudom funktion som Stedfortræder, som efter behørige konsultationer medvedkommende Parter og under hensyn til resultatet af disse konsultatio-ner, måtte blive fremsat af Den internationale Røde Kors-Komite eller enhvilken som helst anden organisation, som kan tilbyde alle garantier forupartiskhed og effektivitet. En sådan Stedfortræders funktion forudsætterde stridende Parters samtykke: de stridende Parter skal gøre deres yderste


325

for at lette Stedfortræderens virksomhed under udøvelse af dens opgaveri henhold til Konventionerne og denne Protokol. 5. I overensstemmelse med artikel 4 skal udpegelsen og godkendelsen afBeskyttelsesmagter med henblik på Konventionernes og denne Protokolsanvendelse ikke påvirke den retlige status for de stridende Parter eller fornoget territorium, herunder - besat område. 6. Opretholdelse af diplomatiske forbindelser mellem de stridende Partereller overdragelsen af en Parts og dennes statsborgeres interesser til entredjestat i overensstemmelse med folkerettens regler om diplomatiskeforbindelser er ikke til hinder for udpegelsen af Beskyttelsesmagter medhenblik på Konventionernes og denne Protokols anvendelse. 7. I de tilfælde, hvor der herefter i denne Protokol nævnes en Beskyttel-sesmagt, indbefatter dette udtryk også en Stedfortræder.

Artikel 6Kvalificerede Personer

1. De Høje Kontraherende Parter skal, også i fredstid, bestræbe sig på isamarbejde med de nationale Røde Kors (Røde Halvmåne, Røde Løve ogSol)-selskaber at uddanne kvalificeret personel for at lette anvendelsen afKonventionerne og af denne Protokol og i særdeleshed Beskyttelsesmag-ternes arbejde. 2. Udpegelsen og uddannelsen af sådant personel er et internt anliggende. 3. Fortegnelser over sådanne uddannede personer, som De Høje Kontra-herende Parter måtte have udfærdiget og tilsendt Den internationale RødeKors-komite, skal være til rådighed For De Høje Kontraherende Parter. 4. Vilkårene for beskæftigelsen af sådant personel uden for nationalt ter-ritorium skal i hvert enkelt tilfælde afgøres ved særlig aftale mellem deberørte Parter.

Artikel 7Møder

Efter anmodning fra en eller flere af de Høje Kontraherende Parter og ef-ter godkendelse af et flertal heraf skal denne Protokols depositar indkaldetil et møde mellem de Høje Kontraherende Parter med henblik på overve-jelse af generelle problemer vedrørende anvendelsen af Konventionerneog af denne Protokol.


326

DEL IISårede, syge og skibbrudne

AFSNIT 1Almindelig beskyttelse

Artikel 8Terminologi

1. I denne Protokol betyder: a) »sårede« og »syge«: personer, hvad enten de er militære eller civile,

som på grund af traume, sygdom eller anden fysisk eller psykisk for-styrrelse eller handicap har behov for lægehjælp eller behandling, ogsom afstår fra fjendtlige handlinger. Disse udtryk dækker også barsels-patienter, nyfødte og andre personer, som måtte have behov for øje-blikkelig lægehjælp eller behandling, såsom svagelige eller gravidekvinder, og som afstår fra fjendtlige handlinger;

b) »skibbrudne«: personer, hvad enten de er militære eller civile, som eri nød på havet eller i andre farvande på grund af en ulykke, som ram-mer dem eller det skib eller det fly, som de har været ombord i, og somafstår fra fjendtlige handlinger. Disse personer skal, forudsat de stadigafholder sig fra fjendtlige handlinger, fortsat betragtes som skibbrudneunder deres redning indtil de opnår en anden status ifølge Konventio-nerne eller denne Protokol;

c) »sanitetspersonel«: personer, som af en Part i en konflikt er udpeget tiludelukkende at udøve de sanitære opgaver, som er nævnt i punkt e)eller at forvalte sanitetsenheder eller gennemføre eller forvalte sani-tetstransporter. Sådan udpegning kan være af enten varig eller midler-tidig karakter. Udtrykket dækker også: i) sanitetspersonel tilhørende en af konfliktens parter, hvad enten det

er militært eller civilt, herunder sådant som er beskrevet i Førsteog Anden Konvention, og personel som er tildelt opgaver i civil-forsvarsorganisationer:

ii) sanitetspersonel i nationale Røde Kors (Røde Halvmåne, RødeLøve og Sol) -selskaber og andre nationale frivillige hjælpeorga-nisationer behørigt anerkendt og bemyndiget af en Part i konflik-ten,;

iii) sanitetspersoner i sanitetsenheder eller sanitetstransporter beskre-vet i artikel 9, stykke 2;


327

d) »religiøst personel«: militær- eller civilpersoner, så som præster, somudelukkende udøver præstegerning og som er tilknyttet i) en af de stridende Parters væbnede enheder; ii) en af de stridende Parters sanitetsenheder eller -transporter; iii) sanitetsenheder eller -transporter, som er beskrevet i artikel 9,

stykke 2; eller iv) en af de stridende Parters civilforsvarsorganisationer.

Religiøst personels tilknytning kan være enten varig eller midlertidig ogvedkommende bestemmelser i punkt k) finder anvendelse på sådant per-sonel; e) »sanitetsenheder«: anlæg og andre enheder, hvad enten de er militære

eller civile organiseret til medikale formål, det vil sige med henblik påeftersøgning, opsamling, transport, diagnose eller behandling - herun-der førstehjælp - af sårede, syge og skibbrudne eller med henblik påsygdomsforebyggelse. Udtrykket indbefatter for eksempel hospitalerog andre lignende enheder, blodtransfusionscentre, forebyggendemedicinske centre og installationer, sanitetsdepoter og sanitets- og far-maceutiske lagre for sådanne enheder. Sanitetsenheder kan være entenstationære eller mobile, permanente eller midlertidige:

f) »sanitetstransport«: befordring til lands, til vands eller ad luftvejen afsårede, syge, skibbrudne, sanitetspersonel, religiøst personel, sanitets-udstyr eller sanitetsforsyninger beskyttet af Konventionerne og afdenne Protokol;

g) »sanitetstransporter«: en hvilken som helst form for transportmiddel,hvad enten det er militært eller civilt, permanent eller midlertidigt ogsom udelukkende er anvist til sanitetstransport og under kontrol afkompetent myndighed tilhørende en af de stridende Parter:

h) »sanitetskøretøjer«: en hvilken som helst sanitetstransport til lands: i) »sanitetsskibe og -fartøjer«: en hvilken som helst sanitetstransport til

vands: j) »sanitetsluftfartøj«: en hvilken som helst sanitetstransport ad luftve-

jen,; k) »permanent sanitetspersonel«, »permanente sanitetsenheder« og »per-

manente sanitetstransporter«: sådanne som udelukkende er anvist tilsanitetsopgaver for et ikke nærmere fastsat tidsrum. »Midlertidigtsanitetspersonel«, »midlertidige sanitetsenheder« og »midlertidigesanitetstransporter« betyder sådanne som udelukkende er tildelt sani-tetsopgaver i begrænsede perioder inden for et samlet tidsrum. Med-


328

mindre, andet er anført, omfatter udtrykket »sanitetspersonel«, »sani-tetsenheder« og »sanitetstransport« både permanente og midlertidigekategorier;

l) »kendemærke«: Røde Kors, Røde Halvmåne eller Røde Løve og Solpå en hvid baggrund, når det benyttes som beskyttelse af sanitetsenhe-der og -transporter eller sanitets- og religiøst personel, udstyr eller for-syninger:

m) »kendesignal«: et hvilket som helst signal eller tegn anført i denne Pro-tokols annex 1, kapitel III, og som udelukkende anvendes til identifi-kation af sanitetsenheder eller -transporter.


1. Dette afsnits bestemmelser, der har til formål at forbedre vilkårene forde sårede, syge og skibbrudne, skal finde anvendelse på alle, der berøresaf en situation, hvortil der henvises i artikel 1, uden forskelsbehandling pågrund af race, hudfarve, køn, sprog, religion eller tro, politisk eller andenanskuelse, national eller social herkomst, formueomstændigheder, fødseleller anden stilling eller noget som helst andet lignende kriterium. 2. Vedkommende regler i Første Konventions artikel 27 og 32 skal findeanvendelse på permanente sanitetsenheder og -transporter (bortset fra ho-spitalsskibe, hvor Anden Konventions artikel 25 finder anvendelse) ogderes personel, som er stillet til rådighed for en stridende Part med henblikpå at udføre humanitære opgaver. a) af en neutral eller anden Stat, som ikke er Part i konflikten; b) af en af en sådan Stat anerkendt og bemyndiget hjælpeorganisation; c) af en uvildig international humanitær organisation.

Artikel 10Beskyttelse og Pleje

1. Uanset til hvilken Part de hører, skal alle sårede, syge og skibbrudne re-spekteres og beskyttes. 2. De skal under alle forhold behandles humant og skal i størst muligt om-fang og med mindst mulig forsinkelse modtage den lægelige pleje og be-handling, som deres tilstand kræver. De må ikke være genstand for nogenforskelsbehandling undtagen af lægelige grunde.


329

Artikel 11Beskyttelse af Personer

1. Den fysiske eller psykiske sundhedstilstand og integritet hos personer,som er i Modpartens magt eller som er internerede, tilbageholdt eller påanden måde berøvet deres frihed som følge af en situation, hvortil der erhenvist i artikel 1, skal ikke udsættes for fare ved nogen uberettiget hand-ling eller undladelse. Det er derfor forbudt at underkaste personer, som ernævnt i denne artikel, en lægelig behandling, som ikke er begrundet i ved-kommende persons helbredstilstand, og som ikke er i overensstemmelsemed almindeligt anerkendte lægelige standarder, der ville blive lagt tilgrund i lignende tilfælde over for personer, som er statsborgere hos denPart, som gennemfører behandlingen, og som på ingen måde er berøvetderes frihed. 2. Det skal i særdeleshed, selv med de pågældende personers samtykke,være forbudt at foretage følgende; a) fysisk lemlæstelse: b) medicinske eller videnskabelige forsøg; c) jernelse af væv eller organer med henblik på transplantation, undtagen når disse handlinger er berettiget i overensstemmelse med debetingelser, der er anført i stykke 1. 3. Undtagelser fra forbudet i stykke 2c) kan kun gøres i tilfælde af donory-delse af blod til transfusion eller ar hud til transplantation under forudsæt-ning af, at det gives frivilligt og uden nogen tvangsforanstaltninger ellertilskyndelse, og da kun for helbredende formål og på betingelser, som eri overensstemmelse med almindeligt anerkendte lægelige standarder ogkontrolforanstaltninger udarbejdet til gavn for både donor og modtager. 4. Enhver forsætlig handling eller undladelse, som bringer den fysiske el-ler psykiske sundhedstilstand eller integritet i alvorlig fare hos en hvilkensom helst person, der er i varetægt hos en Part, hvortil han ikke er knyttet,og som enten krænker forbudene i stykke 1 og 2, eller som ikke er i over-ensstemmelse med kravene i stykke 3, skal betragtes som en grov over-trædelse af denne Protokol. 5. De personer, der er omhandlet i stykke 1, har ret til at afslå et hvilketsom helst kirurgisk indgreb. Hvor der foreligger et afslag, skal sanitets-personale bestræbe sig på at indhente en skriftlig erklæring herom, under-skrevet eller godkendt af patienten.


330

6. Enhver stridende Part skal fore en medicinaloptegnelse over hver en-kelt donorydelse af blod til transfusion eller af hud til transplantation frasådanne personer, som er nævnt i stykke 1, hvis ydelsen er givet underdenne Parts ansvar. Enhver Part i en konflikt skal herudover bestræbt sigpå at føre optegnelse over alle lægelige forholdsregler, som er taget overfor en hvilken som helst person, der er interneret, tilbageholdt eller på an-den måde berøvet sin frihed som følge af en situation, hvortil der er hen-vist i artikel 1- Disse optegnelser skal til enhver tid foreligge tilgængeligefor inspektion af Beskyttelsesmagten.

Artikel 12Beskyttelse af sanitetsenheder

1. Sanitetsenheder skal til enhver tid respekteres og beskyttes og må ikkegøres til genstand for angreb. 2. Stykke 1 skal finde anvendelse på civile sanitetsenheder, forudsat at de: a) hører til en af Parterne i en konflikt: b) er anerkendt og bemyndiget af en af de stridende Parters kompetente

myndigheder; eller c) er bemyndiget i overensstemmelse med artikel 9, stykke 2 i denne Pro-

tokol eller artikel 27 i Første Konvention. 3. De stridende Parter opfordres til at give hinanden underretning om de-res stationære sanitetsenheders beliggenhed. Undladelse af at foretage ensådan underretning fritager ikke nogen af Parterne for forpligtelsen til athandle i overensstemmelse med forskrifterne i stykke 1. 4. Sanitetsenheder må under ingen omstændigheder benyttes i et forsøg påat værne militære mål mod angreb. Når som helst det er muligt, skal Par-terne i en konflikt sikre, at sanitetsenheder er placeret således, at angrebimod militære mål ikke bringer deres sikkerhed i fare.

Artikel 13Ophør af beskyttelse af civile sanitetsenheder

1. Den beskyttelse, der tilkommer civile sanitetsenheder, ophører ikke,medmindre de, udover deres humanitære opgaver, anvendes til at begåhandlinger, der er til skade for fjenden. Beskyttelsen kan dog først bort-falde, såfremt er en advarsel, der så vidt muligt skal fastsætte en rimeligtidsfrist, ikke efterkommes.


331

2. Følgende anses ikke som handlinger, der er til skade for fjende: a) at en enheds personel bærer lette individuelle våben til forsvar for sig

selv eller de sårede og syge, som er i deres varetægt: b) at enheden er beskyttet af en vagt, vagtposter eller af en eskorte; c) at der i enhederne findes håndvåben og ammunition, som er frataget de

sårede og syge, og som endnu ikke er overgivet til rette tjenestegren: d) at medlemmer af de væbnede styrker eller andre kombattanter befinder

sig i enheden af lægelige grunde.

Artikel 14Begrænsninger i rekvisitionen af civile sanitetsenheder

1. Besættelsesmagten har pligt til at sikre, at de lægelige behov hos den ci-vile befolkning i besat område fortsat bliver tilgodeset. 2. Besættelsesmagten må derfor ikke rekvirere civile sanitetsenheder, dis-ses udstyr, deres materiel eller personalets tjenesteydelser, så længe disseressourcer er nødvendige for at yde den civile befolkning tilstrækkelig læ-gelig bistand og for den fortsatte lægelige pleje af enhver såret og syg,som allerede er under behandling. 3. Under forudsætning af, at den almindelige regel i stykke 2 fortsat over-holdes, kan Besættelsesmagten rekvirere de nævnte ressourcer under føl-gende særlige betingelser: a) at ressourcerne er nødvendige for den tilstrækkelige og omgående

lægelige behandling af sårede og syge medlemmer af Besættelsesmag-tens væbnede styrker eller af krigsfanger:

b) at rekvisitionen kun opretholdes, så længe et sådant behov består; og c) at der omgående træffes forholdsregler til at sikre, at de lægelige behov

hos civilbefolkningen såvel som hos enhver såret og syg, der er underbehandling, og som berøres af rekvisitionen, fortsat bliver tilgodeset.

Artikel 15Beskyttelse af civilt sanitets Personel og religiøst Personel

1. Civilt sanitetspersonel skal respekteres og beskytte,. 2. Hvor den civile sanitetstjeneste i et område er blevet afbrudt på grundaf kamphandlinger, skal civilt sanitetspersonel, om nødvendigt, modtageal tilgængelig bistand.


332

3. Besættelsesmagten skal yde civilt sanitetspersonel i besatte områderenhver bistand for at sætte det i stand til efter bedste evne at udøve sinehumanitære opgaver. Besættelsesmagten må ikke kræve, at sådant perso-nel i udøvelsen af disse opgaver giver fortrinsret for nogen person undta-gen af lægelige grunde. Det må ikke tvinges til at udføre sådanne opgaver,som ikke er forenelige med dets humanitære hverv. 4. Civilt sanitetspersonel skal have adgang til ethvert område, hvor detstjeneste er af væsentlig betydning, under iagttagelse af sådanne overvåg-nings- og sikkerhedsforanstaltninger, som vedkommende Part i en kon-flikt anser for nødvendige. 5. Civilt religiøst personel skal respekteres og beskyttes, Konventionernesog denne Protokols bestemmelser vedrørende beskyttelse og identifikati-on af sanitetspersonel skal ligeledes finde anvendelse på sådanne perso-ner.

Artikel 16Almindelig beskyttelse af Personer med sanitetsopgaver

1. Ingen skal under nogen omstændighed kunne straffes for at udføre sa-nitetsopgaver i overensstemmelse med lægelig etik, uanset hvilken per-son, der har fordel deraf. 2. Personer, som udfører sanitetsopgaver skal ikke kunne tvinges til atforetage handlinger eller udføre arbejde, som strider mod den lægeligeetiks regler eller andre lægelige regler, som er givet til beskyttelse af desårede og syge, eller mod bestemmelserne i Konventionerne eller denneProtokol, eller til at afstå fra at foretage handlinger eller udføre arbejde,som disse regler eller bestemmelser kræver. 3. Ingen, som udforer sanitetsopgaver, skal til nogen tilhørende entenmodparten eller egen Part, når undtages at dette kræves af sidstnævnteslovgivning, kunne tvinges til at til at give oplysninger vedrørende de så-rede og syge, som er eller har været under vedkommendes pleje såfremtsådanne oplysninger efter vedkommendes opfattelse ville være til skadefor de pågældende patienter eller deres familie. Regler vedrørende obliga-torisk underretning om smitsomme sygdomme skal dog respekteres.


333

Artikel 17Civilbefolkningen og hjælpeorganisationers rolle

1. Den civile befolkning skal respektere de sårede i syge og skibbrudne,også hvis de tilhører modparten, og må ikke begå nogen voldshandlingermod dem. Den civile befolkning og hjælpeorganisationer, såsom nationa-le Røde Kors (Røde Halvmåne, Røde Løve og Sol) -selskaber skal, ogsåpå deres eget initiativ, og også i invaderede eller besatte områder, have rettil at opsamle og pleje de sårede, syge og skibbrudne. Ingen skal lide over-last, anklages, dømmes eller straffes for sådanne humanitære handlinger. 2. Parterne i konflikten kan opfordre den civile befolkning og de hjælpe-organisationer, der er henvist til i stykke 1, til at opsamle og pleje de så-rede, syge og skibbrudne og til at søge efter de døde og rapportere om de-res opholdssted; de skal yde både beskyttelse og de nødvendige facilitetertil dem, der reagerer på denne opfordring. Såfremt Modparten opnår ellergenvinder kontrol over området, skal denne Part også yde den samme be-skyttelse og de nødvendige faciliteter, så længe som der er behov derfor.

Artikel 18Identifikation

1. Enhver af de stridende Parter skal bestræbe sig for at sikre, at sanitets-og religiøst personel og sanitetsenheder og -transporter er let kendelige. 2. Enhver af de stridende Parter skal ligeledes bestræbe sig for at vedtageog gennemføre metoder og fremgangsmåder, der vil gøre det muligt atgenkende sanitetsenheder og -transporter, som benytter kendemærket ogkendesignaler. 3. I besat område og i områder, hvor kamphandlinger finder sted ellersandsynligvis vil finde sted, bør civilt sanitetspersonel og civilt religiøstpersonel kunne genkendes ved hjælp af kendemærket og et identitetskort,der angiver deres status. 4. Sanitetsenheder og -transporter skal, med den kompetente myndighedsindforståelse, mærkes med kendemærket. De skibe og fartøjer, hvortil derer henvist i denne Protokols artikel 22, skal mærkes i overensstemmelsemed bestemmelserne i anden Konvention. 5. Som foreskrevet i kapitel III i annex 1 til denne Protokol, kan en Part ien konflikt udover tilladelse til brug af kendemærket give tilladelse tilbrug af kendesignaler til at identificere sanitetsenheder og -transporter. I


334

de særlige tilfælde, der er omhandlet i det kapitel, kan sanitetstransporterundtagelsesvis gøre brug af kendesignaler uden at benytte kendemærket. 6. Anvendelsen af bestemmelserne i stykke 1 til 5 i denne artikel skal værei overensstemmelse med kapitel 1 til III i denne Protokols annex 1. De sig-naler, der i kapitel III i annexet er angivet til udelukkende brug for sani-tetsenheder og -transporter må, medmindre andet er foreskrevet der, ikkebenyttes til andre formål end til at identificere sanitetsenheder og -trans-porter, som er angivet i det kapitel. 7. Denne artikel giver ikke nogen adgang til en videre brug af kendemær-ket i fredstid end den, der er foreskrevet i artikel 44 i Første Konvention. 8. Konventionernes og denne Protokols bestemmelser om kontrol medbrugen af kendemærket samt om forebyggelse og undertrykkelse af mis-brug heraf skal også finde anvendelse på særlige signaler.

Artikel 19Neutrale og andre Stater, som ikke er Parter i konflikten

Neutrale og andre Stater, som ikke er Parter i konflikten, skal anvendevedkommende bestemmelser i denne Protokol over for personer, der erbeskyttet af denne Del og som er modtaget eller interneret inden for deresområde, samt ligeledes over for parternes døde, som de måtte finde.

Artikel 20Forbud mod repressalier

Repressalier imod personer og genstande, der er beskyttet af denne Del, erforbudt.

AFSNIT IISanitetstransporter

Artikel 21Sanitetskøretøjer

Sanitetskøretøjer skal respekteres og beskyttes på samme måde som mo-bile sanitetsenheder i henhold til Konventionerne og denne Protokol.


335

Artikel 22Hospitalsskibe og kystredningsfartøjer

1. Bestemmelserne i Konventionerne vedrørende: a) de i artiklerne 22, 24, 25 og 27 i Anden Konvention omhandlede far-

tøjer; b) deres redningsbåde og mindre fartøjer; c) deres personel og mandskab, og d) de ombordværende sårede, syge og skibbrudne skal også finde anvendelse, når disse fartøjer medbringer civile sårede,syge og skibe brudne, som ikke hører til nogen af de kategorier, der ernævnt i artikel 13 i Anden Konvention. Sådanne civile må imidlertid ikketvinges til at overgive sig til en Part som de ikke selv tilhører, eller tagestil fange på søen. Hvis de befinder sig i en stridende Parts magt, og de ikkeselv tilhører denne Part, skal de være omfattet af Fjerde Konvention og afdenne Protokol. 2. Den beskyttelse, som Konventionerne giver de fartøjer, der er beskreveti artikel 25 i Anden Konvention, skal udstrækkes til hospitalsskibe som tilhumanitære formål er stillet til rådighed for en Part i en konflikt af: a) en neutral eller anden Stat, som ikke er Part i konflikten, eller b) en uvildig international humanitær organisation, i begge tilfælde forudsat, at de krav, som er opstillet i den nævnte artikel,efterkommes. 3. Mindre fartøjer, som er beskrevet i artikel 27 i Anden Konvention, skalbeskyttes, selvom den notifikation, der er forudset i artiklen, ikke er blevetforetaget. Parterne i konflikten opfordres imidlertid til at informere hinan-den om alle oplysninger vedrørende sådanne fartøjer for at lette deresidentifikation og genkendelse.

Artikel 23Andre sanitetsskibe og -fartøjer

1. Sanitetsskibe og -fartøjer bortset fra dem, hvortil der er henvist i denneProtokols artikel 22 og i artikel 38 i Anden Konvention, skal, hvad entende er på havet eller i andre farvande, respekteres og beskyttes på sammemåde som mobile sanitetsenheder i henhold til Konventionerne og denneProtokol. Eftersom denne beskyttelse kun kan være effektiv, hvis de kanidentificeres og genkendes som sanitetsskibe og -fartøjer, bør sådanne far-


336

tøjer mærkes med kendemærket, og i det omfang det er muligt, opfyldebestemmelserne i Anden Konventions artikel 43, andet stykke. 2. De skibe og fartøjer, der er nævnt i stykke 1, skal fortsat være undergi-vet krigens love. Ethvert krigsskib på overfladen, som er i stand til omgå-ende at håndhæve sin ordre, kan beordre dem til at standse, beordre demtil at fjerne sig, eller få dem til at følge en bestemt rute, og de skal efter-komme enhver sådan ordre. Sådanne skibe og fartøjer må ikke på nogenanden måde afledes fra deres sanitetsopgaver, så længe de er nødvendigefor de sårede, syge og skibbrudne om bord. 3. Den beskyttelse, som er foreskrevet i stykke 1, skal kun ophøre, når be-tingelserne i artikel 34 og 35 i Anden Konvention er opfyldt. En klar næg-telse af at adlyde en ordre givet i overensstemmelse med stykke 2, skal be-tragtes som en handling til skade for fjenden i henhold til artikel 34 i An-den Konvention. 4. En Part i en konflikt bør så tidligt som mulig forud for en sejlads under-rette Modparten om sanitetsskibets eller -fartøjets navn, type, forventetafsejlingstidspunkt, rute og anslået fart, i særdeleshed, hvor det drejer sigom skibe over 2000 bruttoregistertons, og kan give alle andre oplysninger,som kan lette identifikation og genkendelse. Modparten skal bekræftemodtagelsen af sådanne oplysninger. 5. Bestemmelserne i artikel 37 i Anden Konvention gælder for sanitets- ogreligiøst personel i sådanne skibe og fartøjer. 6. Bestemmelserne i Anden Konvention skal finde anvendelse på de såre-de, syge og skibbrudne, som tilhører de kategorier, der er henvist til i ar-tikel 13 i Anden Konvention og i artikel 44 i denne Protokol, og som måttevære ombord på sådanne sanitetsskibe og fartøjer. Sårede, syge og skib-brudne civile, som ikke tilhører nogen af de kategorier, de er nævnt i arti-kel 13 i Anden Konvention, skal ikke på havet tvinges til overgivelse til enPart, som de ikke tilhører eller til fjernelse fra sådanne skibe eller fartøjer;hvis de er i en stridende Parts magt, og de ikke selv tilhører denne Part,skal de beskyttes af Fjerde Konvention og af denne Protokol.

Artikel 24Beskyttelse af sanitetsluftfartøjer

Sanitetsluftfartøjer skal respekteres og beskyttes i henhold til bestemmel-serne i dette kapitel.


337

Artikel 25Sanitetsluftfartøjer i områder, som ikke kontrolleres af Modparten

I og over landområder, som fysisk kontrolleres af venligtsindede styrkereller i områder på eller over havet, som ikke fysisk kontrolleres af enModpart, skal en Parts respekt for og beskyttelse af sanitetsluftfartøjerikke være afhængig af nogen aftale med Modparten. Af sikkerhedsgrundekan imidlertid en Part i en konflikt, hvis sanitetsluftfartøjer opererer i dis-se områder, underrette Modparten herom i overensstemmelse med artikel29, navnlig når sådanne luftfartøjer foretager flyvninger, der bringer deminden for rækkevidde af Modpartens overflade-til-luft våbensystemer.

Artikel 26Sanitetsluftfartøjer i kontakt- eller lignende zoner

1. I og over de områder af en kontaktzone, som er fysisk kontrolleret afvenligtsindede styrker og i og over sådanne områder, hvorover fysisk kon-trol endnu ikke er klart fastslået, kan beskyttelse af sanitetsluftfartøjer kunvære fuldt ud effektiv gennem en forudgående aftale mellem de kompe-tente militære myndigheder hos de stridende parter, således som det erforeskrevet i artikel 29. Selvom sanitetsluftfartøjer i mangel af en sådanaftale opererer på eget ansvar, skal de alligevel respekteres, efter at de erblevet identificeret som sådanne. 2. Kontaktzone' betyder et hvilket som helst landområde, hvor de frem-skudte enheder af modstående styrker har kontakt med hinanden, navnlighvor de er udsat for direkte beskydning fra landjorden.

Artikel 27Sanitetsluftfartøjer i områder, som kontrolleres af en Modpart

1. Sanitetsluftfartøjer tilhørende en Part i en konflikt skal fortsat ydes be-skyttelse, medens de flyver over land eller vandområder, som fysisk kon-trolleres af en Modpart, under forudsætning af, at der er opnået forudgå-ende aftale om sådanne beflyvninger med de kompetente myndighederhos Modparten. 2. Et sanitetsluftfartøj, som uden den i stykke 1 foreskrevne aftale ellerved fravigelse af en sådan aftales vilkår enten på grund af en navigations-fejl eller som følge af en nødsituation, der påvirker flyvningens sikkerhed,flyver over et område, der fysiskkontrolleres af en Modpart, skal træffe


338

enhver forholdsregel med henblik på at identificere sig samt underretteModparten om omstændighederne. Så snart et sådant sanitetsluftfartøj erblevet identificeret af Modparten, skal denne udfolde alle rimelige bestræ-belser med henblik på at beordre landing på landjorden eller på vandet el-ler træffe andre foranstaltninger for at sikre sine interesser, som det er be-skrevet i artikel 30, stykke 1, og i begge tilfælde give luftfartøjet tid til atefterkomme ordren, før det angribes.

Artikel 28Begrænsninger i brugen af sanitetsluftfartøjer

1. Parterne i en konflikt må ikke benytte deres sanitetsluftfartøjer i forsøgpå at opnå nogen som helst militær fordel over for en Modpart. Sanitets-luftfartøjers tilstedeværelse må ikke benyttes til forsøg på at sikre militæremål imod angreb. 2. Sanitetsluftfartøjer må ikke anvendes til at indsamle eller videresendeefterretningsoplysninger og må ikke medbringe udstyr til sådanne formål.Det er forbudt at befordre personer eller gods, som ikke omfattes af defi-nitionen i artikel 8, stykke 1 f). Tilstedeværelsen af ombordværendes per-sonlige effekter eller af udstyr, der udelukkende bruges til at lette naviga-tionen, kommunikationen eller identifikationen, omfattes ikke af forbu-det. 3. Sanitetsluftfartøjer må ikke medbringe nogen bevæbning, når undtageshåndvåben og ammunition, som er taget fra de sårede, syge og skibbrudneombord, og som endnu ikke er overgivet til vedkommende tjenestegren,samt sådanne lette individuelle våben, som kan være nødvendige for sa-nitetspersonalet om bord til forsvar for sig selv og de sårede, syge og skib-brudne i deres varetægt. 4. Så længe sanitetsluftfartøjer udfører sådanne flyvninger, som er nævnti artikel 26 og 27, må de ikke uden forudgående aftale med Modparten be-nyttes til eftersøgning af sårede, syge og skibbrudne.

Artikel 29Underretning og aftaler vedrørende sanitetsluftfartøjer

1. Underretning ifølge artikel 25, eller anmodninger om forudgående af-tale i henhold til artiklerne 26, 27, 28 (stykke 4) eller 31, skal angive detforeslåede antal sanitetsluftfartøjer, deres flyveplaner og identifikations-


339

midler og skal forstås således, at enhver flyvning vil blive gennemført ioverensstemmelse med artikel 28. 2. En Part, som modtager underretning i henhold til artikel 25, skal straksbekræfte modtagelsen heraf. 3. En Part, som modtager en anmodning om forudgående aftale i henholdtil artiklerne 26, 27, 28 (stykke 4) eller 31, skal så hurtigt som muligt un-derrette den anmodede Part om: a) at anmodningen er imødekommet; b) at anmodningen er afslået; eller om c) rimelige alternative forslag til anmodningen. Den kan også foreslå et

forbud mod eller en begrænsning af andre flyvninger i området indenfor den pågældende periode. Såfremt den Part, der fremsatte anmod-ningen, accepterer de alternative forslag, skal den give den anden Partunderretning om sådan accept.

4. Parterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at un-derretning kan ske og aftales indgås hurtigt. 5. Parterne skal også træffe de nødvendige foranstaltninger til hurtigt atvideregive indholdet a+ sådanne underretninger og aftaler til vedkom-mende militære enheder, og disse skal informeres om de identifikations-midler, der vil blive anvendt af de pågældende sanitetsluftfartøjer.

Artikel 30Landing og undersøgelse af sanitetsluftfartøjer

1. Sanitetsluftfartøjer, der flyver over områder, som fysisk kontrolleres afen Modpart eller over områder, hvor fysisk kontrol endnu ikke er klartetableret, kan beordres til at lande på landjorden eller om fornødent påvandet med henblik på undersøgelser i overensstemmelse med de neden-for anførte bestemmelser. Sanitetsluftfartøjer skal adlyde sådanne ordrer. 2. Såfremt et luftfartøj lander på jorden eller på vandet, hvad enten det erbeordret dertil eller af andre grunde, må det kun underkastes undersøgelsemed henblik på at fastslå de forhold, der er nævnt i stykke 3 og 4. Enhversådan undersøgelse skal iværksættes straks og skal gennemføres hurtigt.Den Part, der foretager undersøgelsen, må ikke kræve, at sårede og sygefjernes fra luftfartøjet, medmindre dette er af væsentlig betydning for un-dersøgelsen. Den Part, der foretager undersøgelsen, skal under alle om-stændigheder sikre, at de sårede og syges tilstand ikke forværres ved un-dersøgelsen eller fjernelsen.


340

3. Såfremt undersøgelsen godtgør, at luftfartøjet: a) er et sanitetsluftfartøj i henhold til artikel 8, punkt j); b) ikke krænker de betingelser, der er foreskrevet i artikel 28; og c) ikke har fløjet uden eller i strid med en forudgående aftale, hvor en

sådan var nødvendig, skal luftfartøjet og de ombordværende, som tilhører Modparten eller enneutral eller anden Stat, som ikke er deltager i konflikten, have tilladelsetil ufortøvet af fortsætte flyvningen. 4. Såfremt undersøgelsen godtgør, at luftfartøjet: a) ikke er et sanitetsluftfartøj i henhold til artikel 8, punkt f); b) krænker de betingelser, der er foreskrevet i artikel 28; eller c) har fløjet uden eller i strid med en forudgående aftale, hvor en sådan

var nødvendig, kan luftfartøjet beslaglægges. De ombordværende skal behandles i over-ensstemmelse med vedkommende bestemmelser i Konventionerne ogdenne Protokol. Ethvert beslaglagt luftfartøj, der er blevet udpeget som etpermanent sanitetsluftfartøj, må efterfølgende udelukkende anvendessom sanitetsluftfartøj.

Artikel 31Neutrale eller andre Stater, som ikke er Parter i konflikten

1. Medmindre forudgående aftale herom foreligger, må sanitetsluftfartø-jer ikke overflyve eller lande på et territorium tilhørende en neutral elleranden Stat, som ikke er Part i konflikten. Foreligger en sådan aftale imid-lertid, skal der tages hensyn til dem under hele flyvningen, også så længeet eventuelt ophold på territoriet varer. Uanset dette skal de adlyde enhvilken som helst ordre til at lande på landjorden eller om fornødent påvandet. 2. Såfremt et sanitetsluftfartøj, i mangel af en aftale eller i strid med vil-kårene for en aftale, overflyver et territorium tilhørende en neutral elleranden Stat, som ikke er Part i konflikten, enten som følge af en navigati-onsfejl eller på grund af en nødsituation, der påvirker luftfartøjets sikker-hed, skal det bestræbe sig på at give meddelelse om flyvningen og identi-ficere sig selv. Så snart et sådant sanitetsluftfartøj er genkendt, skal denpågældende Stat træffe alle rimelige forholdsregler med henblik på at giveordre til landing på landjorden eller på vandet, således som beskrevet i ar-tikel 30, stykke 1, eller træffe andre foranstaltninger med henblik på va-


341

retagelse af dens egne interesser. I begge tilfælde skal nævnte Stat giveluftfartøjet tid til at følge instruktionerne, før der iværksættes angreb imoddet. 3. Såfremt et sanitetsluftfartøj enten efter aftale eller under de omstændig-heder der er nævnt i stykke 2, lander på landjorden eller på vandet i et ter-ritorium tilhørende en neutral eller anden Stat, som ikke er Part i en kon-flikt, hvad enten det er beordret hertil eller af andre årsager, skal det væreunderkastet inspektion med henblik på at afgøre, hvorvidt det er et sani-tetsluftfartøj. Inspektionen skal påbegyndes straks og skal gennemføreshurtigt. Den inspicerende Part må ikke forlange, at de sårede og syge til-hørende den Part, der fører luftfartøjet, skal fjernes fra dette, medmindredet er af betydning for undersøgelsen. Den inspicerende Part skal underalle omstændigheder drage omsorg for, at de sårede og syges tilstand ikkeforværres ved inspektionen. Såfremt inspektionen godtgør, at luftfartøjeter et sanitetsluftfartøj, skal det tilligemed de ombordværende - undtagendem, der skal tilbageholdes i henhold til de folkeretlige regler under væb-nede konflikter - have lov at fortsætte flyvningen, og der skal ydes rime-lige faciliteter til dennes fortsættelse. Hvis inspektionen godtgør, at luft-fartøjet ikke er et sanitetsluftfartøj, skal det beslaglægges, og de ombord-værende skal behandles i overensstemmelse med stykke 4. 4. De sårede, syge og skibbrudne, der er gået fra borde fra et sanitetsluft-fartøj med samtykke af de stedlige myndigheder i et territorium, der tilhø-rer en neutral eller anden Stat, der ikke er Part i konflikten, skal, medmin-dre der er tale om midlertidig udstigning, eller andre aftaler er truffet mel-lem denne Stat og Parterne i en konflikt, og når dette kræves i henhold tilde folkeretlige regler under væbnede konflikter, holdes i forvaring af den-ne Stat på en sådan måde, at de ikke igen kan tage del i fjendtlighederne.Udgifterne ved hospitalsbehandling og forvaring skal afholdes af denStat, hvortil disse personer hører. 5. Neutrale eller andre Stater, som ikke er Parter i konflikten, skal over foralle Parter i en konflikt uden forskelsbehandling anvende alle betingelserog begrænsninger vedrørende sanitetsluftfartøjers overflyvning af ellerlanding på deres territorium.


342

AFSNIT IIISavnede og døde personer

Artikel 32Almindelige principper

Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i dette afsnit skal DeHøje Kontraherende Parter, Parterne i en konflikt samt de internationalehumanitære organisationer, som er nævnt i Konventionerne og i denneProtokol, i deres virksomhed hovedsagelig lade sig tilskynde af familiersret til at få underretning om deres slægtninges skæbne.

Artikel 33Savnede personer

1. Enhver Part i en konflikt skal, så snart omstændighederne tillader det ogsenest ved ophør af de aktive fjendtligheder, søge efter de personer, somer blevet meldt savnede af en Modpart. For at lette eftersøgningen skalModparten videregive alle relevante oplysninger, der vedrører sådannepersoner. 2. For at lette indsamlingen af oplysninger i overensstemmelse med fore-gående stykke, skal enhver Part i en konflikt for så vidt angår personer,der ikke er berettiget til større hensyntagen ifølge Konventionerne og den-ne Protokol: a) registrere de oplysninger, der er nærmere omtalt i artikel 138 i Fjerde

Konvention vedrørende sådanne personer, som har været tilbageholdt,fængslet eller på anden måde holdt i fangenskab i mere end to ugersom følge af fjendtligheder eller besættelse, eller som er afgået veddøden under en hvilken som helst periode af tilbageholdelse,

b) i videst muligt omfang lette og om nødvendigt foretage efterforskningog indhentelse af oplysninger vedrørende sådanne personer, hvis de erdøde under andre omstændigheder som følge af fjendtligheder ellerbesættelse.

3. Oplysninger om personer, der er meldt savnede i henhold til stykke 1 oganmodninger om sådanne oplysninger skal videregives enten direkte ellergennem Beskyttelsesmagten eller Den internationale Røde Kors-komitésCentrale Eftersøgningskontor eller nationale Røde Kors (Røde Halvmå-ne, Røde Løve og Sol) -selskaber. Såfremt oplysninger ikke videregivesgennem Den internationale Røde Kors-komité og dennes Centrale Efter-


343

søgningskontor, skal enhver Part i en konflikt drage omsorg for, at sådan-ne oplysninger også gives til det Centrale Eftersøgningskontor. 4. Parterne i en konflikt skal søge at opnå enighed om foranstaltninger,som muliggør eftersøgningsmandskabers søgning efter, identifikation afog evakuering af døde fra slagmarken, herunder eventuelle passende for-anstaltninger med henblik på sådanne eftersøgningsmandskabers ledsa-gelse af personel fra Modparten, medens de udfører disse opgaver i om-råder, der kontrolleres af Modparten, Eftersøgningsmandskabernes perso-nel skal respekteres og beskyttes, så længe de udelukkende udfører dissepligter.

Artikel 34Afdødes jordiske rester

1. De jordiske rester af personer, der er afgået ved døden af grunde, somhar forbindelse med besættelse, eller under forvaring som følge af besæt-telse eller fjendtligheder, samt de jordiske rester af personer, der ikke erstatsborgere i det land, hvor de er afgået ved døden som følge af fjendtlig-heder, skal respekteres, og alle sådanne personers gravsteder skal respek-teres, vedligeholdes og afmærkes som foreskrevet i artikel 130 i FjerdeKonvention, for så vidt deres jordiske rester eller gravsteder ikke er beret-tiget til større hensyntagen ifølge Konventionerne og denne Protokol. 2. Så snart omstændighederne og forholdene mellem de stridende Partertillader det, skal De Høje Kontraherende parter, i hvis territorier der findesgrave og eventuelt andre steder med jordiske rester tilhørende personer,der er døde på grund af fjendtligheder, under besættelse eller i forvaring,indgå aftaler med henblik på: a) at lette adgangen til gravstederne for afdødes slægtninge og for repræ-

sentanter for officielle gravregistreringstjenester samt at regulere depraktiske forhold for denne adgang,;

b) til stadighed at beskytte og vedligeholde sådanne gravsteder; c) at lette tilbagesendelse af afdødes jordiske rester og personlige effekter

til hjemlandet på dettes anmodning eller efter anmodning fra de nær-meste pårørende, medmindre hjemlandet gør indsigelser herimod.

3. I mangel af de i stykke 2 b) eller c) omhandlede aftaler, og hvis afdødeshjemland ikke er rede til for egen regning at vedligeholde sådanne grav-steder, kan Den Høje Kontraherende Part, på hvis territorium gravsteder-ne findes, tilbyde at lette tilbagesendelsen af afdødes jordiske rester til


344

hjemlandet. I de tilfælde, hvor et sådant tilbud ikke er blevet accepteret,kan Den Høje Kontraherende Part efter udløbet af 5 år fra tilbudets datoog efter behørig underretning af hjemlandet, anvende de regler, der er in-deholdt i dets egne love om kirkegårde og gravsteder. 4. Den Høje Kontraherende Part, i hvis territorium de i denne artikelnævnte gravsteder er beliggende, skal kun kunne opgrave de jordiske re-ster: a) i henhold til stykke 2 c) og 3, eller b) såfremt opgravning er nødvendig af altovervejende samfundshensyn,

herunder af medicinske og efterforskningsmæssige grunde, i hvilke til-fælde Den Høje Kontraherende Part til enhver tid skal respektere dejordiske rester og underrette hjemlandet om, at man har til hensigt atforetage opgravning samt om nærmere oplysninger om det forventedested for genbegravelsen.

DEL IIIMetoder og midler i krigsførelse. Kombattant-

og krigsfangestatus

AFSNIT IMetoder og midler i krigsførelse

Artikel 35Grundlæggende regler

1. I enhver væbnet konflikt er de stridende parters ret til at vælge metoderog midler i krigsførelsen ikke ubegrænset. 2. Det er forbudt at benytte sådanne våben, projektiler og materiel til, samtmetoder i, krigsførelse, som forårsager overflødig skade eller unødige li-delser. 3. Det er forbudt at benytte metoder eller midler i krigsførelse, som tilsig-ter eller som må forventes at forårsage udbredt, langvarig og alvorlig ska-de på det naturlige miljø.


345

Artikel 36Nye våben

Ved udforskningen, udviklingen, erhvervelsen eller valget af et nyt våbenog af metoder eller midler i krigsførelse er en Høj Kontraherende Part for-pligtet til at fastslå, hvorvidt dets anvendelse under visse eller alle om-stændigheder er forbudt i henhold til denne Protokol eller af andre folke-retlige regler, gældende for den Høje Kontraherende Part.

Artikel 37Forbud mod perfidi (svig)

1. Det er forbudt at dræbe, såre eller tage en modstander til fange ved brugaf perfidi (svig). Handlinger, der søger at forlede en modstander til at næretillid til, at han er berettiget til at modtage, eller forpligtet til at yde, be-skyttelse i overensstemmelse med folkeretlige regler under væbnede kon-flikter, og som har til formål at svige denne tillid, skal betragtes som per-fidi (svig). Følgende handlinger er eksempler på perfidi: a) foregivelse af, at man har til hensigt at forhandle under parlamentær-

flag eller at overgive sig; b) foregivelse af ukampdygtighed på grund af sår eller sygdom; c) foregivelse af civil- eller ikke-kombattant-status, og d) foregivelse af at være beskyttet ved brug af tegn, kendemærker eller

uniformer tilhørende De forenede Nationer eller en neutral eller andreStater, som ikke er Parter i konflikten.

2. Krigslist er ikke forbudt. Krigslist er handlinger, som har til hensigt atvildlede en modstander eller formå denne til at handle uforsvarligt, mensom ikke krænker nogen bestemmelser i de folkeretlige regler under væb-nede konflikter, og som ikke er svigagtige, fordi de ikke søger at forledeModparten til at tro, at han er berettiget til beskyttelse ifølge disse regler.Følgende er eksempler på sådan list: brugen af sløring (kamuflage), fæl-der, skinmanøvrer og vildledende oplysninger.

Artikel 38Anerkendte kendemærker

1. Det er forbudt at misbruge Røde Kors, Røde Halvmåne eller Røde Løveog Sol-kendemærket eller andre kendemærker, tegn eller signaler, som erforeskrevet i Konventionerne eller i denne Protokol. Det er ligeledes for-budt under en væbnet konflikt bevidst at misbruge andre internationalt an-


346

erkendte beskyttelseskendemærker, tegn eller signaler, herunder parla-mentærflag og beskyttelsesmærket for kulturel ejendom. 2. Det er forbudt at benytte De forenede Nationers kendemærke, medmin-dre organisationen har givet bemyndigelse dertil.

Artikel 39Nationalitetskendemærker

1. Det er forbudt under en væbnet konflikt at benytte flag eller militærekendemærker, emblemer eller uniformer tilhørende neutrale eller andreStater, som ikke er Parter i konflikten. 2. Det er forbudt at benytte flag, militære kendemærker, emblemer elleruniformer tilhørende en Modpart, under angreb eller med henblik på atdække over, lette, beskytte, eller vanskeliggøre militære operationer. 3. Intet i denne artikel eller i artikel 37, stykke 1 d) skal have indflydelsepå eksisterende, almindelig anerkendte folkeretlige regler vedrørende spi-onage eller vedrørende brugen af flag under væbnet konflikt på søen.

Artikel 40Pardon

Det er forbudt at beordre, at der ikke må være overlevende, at true enModpart hermed eller at føre krig på dette grundlag.

Artikel 41Beskyttelse af en fjende, der er hors de combat

1. En person, der er anerkendt som værende hors de combat eller som efteromstændighederne burde anerkendes som sådan, må ikke gøres til gen-stand for angreb. 2. En person er hors de combat, hvis: a) han er i en Modparts varetægt; b) han klart giver udtryk for, at han har til hensigt at overgive sig, eller c) han er blevet gjort bevidstløs eller på anden måde er ukampdygtig på

grund af sår eller sygdom og derfor er ude af stand til at forsvare sig; forudsat han i alle disse tilfælde afstår fra enhver fjendtlig handling ogikke forsøger at flygte. 3. Når personer, der er berettiget til beskyttelse som krigsfanger, er kom-met i en Modparts magt under usædvanlige kampvilkår, som forhindrer


347

evakuering i henhold til Kap. III, afsnit 1 i Tredje Konvention, skal de løs-lades, og alle gennemførlige forholdsregler skal træffes for at garanterederes sikkerhed.

Artikel 42Ombordværende i luftfartøjer

1. Ingen, der springer ud med faldskærm fra et nødstedt luftfartøj, må an-gribes, medens han befinder sig i luften. 2. En person, der er sprunget ud med faldskærm fra et nødstedt luftfartøj,skal, når han lander i et område, der kontrolleres af en Modpart, have mu-lighed for at overgive sig, før han angribes, medmindre det er åbenbart, athan tager del i en fjendtlig handling. 3. Luftbårne tropper er ikke beskyttet af denne artikel.

AFSNIT IIKombattant- og krigsfangestatus

Artikel 43Væbnede styrker

1. De væbnede styrker tilhørende en Part i en konflikt består af alle orga-niserede væbnede styrker, grupper og enheder, som er under en komman-do, der over for denne Part er ansvarlig for de underordnedes handlemåde,også selv om denne Part er repræsenteret af en regering eller en myndig-hed, der ikke anerkendes af en Modpart. Sådanne væbnede styrker skalvære underkastet et internt disciplinært system, som bl.a. skal håndhæveoverholdelsen af de folkeretlige regler under væbnede konflikter. 2. Medlemmer af en stridende Parts væbnede styrker (undtaget sanitets-personel og feltpræster, som er omfattet af artikel 33 i Tredje Konvention)er kombattanter, hvilket vil sige, at de har ret til at tage direkte del i fjendt-lighederne. 3. Når som helst en Part i en konflikt optager et paramilitært eller bevæb-net retshåndhævelsesorgan i sine væbnede styrker, skal Modparterne ikonflikten underrettes herom.


348

Artikel 44Kombattanter og krigsfanger

1. Enhver kombattant i henhold til artikel 43, som tages til fange af enModpart, skal være krigsfange. 2. Selvom alle kombattanter er forpligtet til at handle i overensstemmelsemed de folkeretlige regler under væbnede konflikter, skal krænkelser afdisse regler ikke fratage en kombattant retten til at være kombattant eller,hvis han kommer i Modpartens varetægt, retten til at være krigsfange, nårundtages de i stykke 3 og 4 beskrevne tilfælde. 3. For at øge beskyttelsen af civilbefolkningen mod virkningen af fjendt-lige handlinger, skal kombattanter kunne skelnes fra civilbefolkningenunder et angreb eller under en militær operation forud for et angreb. I er-kendelse af at der er tilfælde under væbnede konflikter, hvor fjendtlighe-dernes karakter har til følge, at en bevæbnet kombattant ikke således kanskille sig ud, skal han dog bevare sin status som kombattant, forudsat athan i sådanne tilfælde bærer sine våben synlig: a) under hvert enkelt militært engagement og b) i det tidsrum han er synlig for modparten, medens han er i færd med en

militær deployering forud for iværksættelsen af et angreb, hvori hanskal deltage.

Handlinger, som er i overensstemmelse med betingelserne i dette stykke,skal ikke betragtes som svigefulde, således som foreskrevet i artikel 37,stykke 1 c). 4. En kombattant, som tages til fange af Modparten, og som ikke opfylderde betingelser, der er angivet i andet punktum i stykke 3, mister retten tilat blive krigsfange, men han skal desuagtet gives en sådan beskyttelse,som på alle områder svarer til den, der ydes krigsfanger i henhold til Tred-je Konvention og denne protokol. Denne beskyttelse omfatter også den,der ydes krigsfanger i henhold til Tredje Konvention i det tilfælde, hvor ensådan person dømmes og straffes for en begået forseelse. 5. Enhver kombattant, som tages til fange af Modparten på et tidspunkt,hvor han ikke medvirker i et angreb eller i en militær operation forud foret angreb, skal ikke miste retten til at være kombattant og krigsfange pågrund af tidligere handlinger. 6. Denne artikel præjudicerer ikke retten for nogen person til at opnå sta-tus som krigsfange i overensstemmelse med artikel 4 i Tredje Konvention.


349

7. Denne artikel har ikke til formål at ændre den af staterne almindeligt ac-cepterede praksis for brug af uniformer for kombattanter, der er tilknytteten stridende Parts regulære, uniformerede væbnede enheder. 8. Udover de kategorier af personer, der er nævnt i artikel 13 i Første ogAnden Konvention, skal alle medlemmer af de væbnede styrker tilhøren-de en stridende Part således som beskrevet i denne Protokols artikel 43,være berettiget til beskyttelse i henhold til disse Konventioner, hvis de ersårede eller syge eller i henhold til Anden Konvention, hvis de er skib-brudne på havet eller i andre farvande.

Artikel 45Beskyttelse af personer, som har taget del i fjendtligheder

1. Den, der tager del i fjendtligheder, og som bliver taget til fange af Mod-parten, skal formodes at være krigsfange og skal derfor beskyttes af Tred-je Konvention, hvis han påberåber sig krigsfangestatus, eller hvis han sy-nes berettiget til sådan status, eller hvis den part, hvortil han hører, påbe-råber sig en sådan status på hans vegne ved at underretteTilbageholdelsesmagten eller Beskyttelsesmagten herom. Skulle der op-stå tvivl om, hvorvidt en sådan person er berettiget til krigsfangestatus,skal han bevare denne status og derfor være beskyttet af Tredje Konven-tion og denne protokol indtil det tidspunkt, hvor hans status er blevet be-stemt af en kompetent domstol. 2. Hvis den, der er taget til fange af Modparten, ikke betragtes som krigs-fange og derfor af denne Part vil blive anklaget for en forseelse i forbin-delse med fjendtlighederne, skal han have ret til at forfægte sin krigsfan-gestatus over for en domstol og til at få dette spørgsmål afgjort. Når det ermuligt ifølge den anvendelige procedure, skal en sådan afgørelse findested forud for retsbehandlingen af forseelsen. Repræsentanter for Beskyt-telsesmagten skal være berettiget til at overvære retshandlingen, hvorun-der dette spørgsmål afgøres, medmindre retshandlingen undtagelsesvisholdes for lukkede døre af hensyn til Statens sikkerhed. I så fald skal Til-bageholdelsesmagten underrette Beskyttelsesmagten herom. 3. Enhver, som har taget del i fjendtligheder, og som ikke er berettiget tilkrigsfangestatus, eller ikke nyder godt af en mere favorabel behandling ihenhold til Fjerde Konvention, skal til enhver tid være berettiget til be-skyttelse henhold til artikel 75 i denne Protokol. I besat område skal en så-dan person, medmindre han tilbageholdes som spion og uanset reglerne i


350

artikel 5 i Fjerde Konvention, også være berettiget til at sætte sig i forbin-delse med omverdenen i henhold til nævnte Konvention.

Artikel 46Spioner

1. Uanset andre bestemmelser i Konventionerne eller i denne protokolskal et medlem af de væbnede styrker tilhørende en stridende Part ikkehave ret til krigsfangestatus og vil kunne behandles som spion, hvis hanbliver taget til fange af Modparten under udførelse af spionage. 2. Et medlem af de væbnede styrker tilhørende en stridende Part, som pådenne Parts vegne og på et territorium, der kontrolleres af Modparten,indsamler eller søger, at indsamle oplysninger, skal ikke betragtes somspion, hvis han under sådan virksomhed bærer sine væbnede styrkers uni-form. 3. Et medlem af de væbnede styrker tilhørende en stridende Part og somer bosiddende i et af en Modpart besat territorium, og hvis han på vegne afden Part, han tilhører, indsamler eller forsøger at indsamle oplysninger afmilitær betydning inden for dette territorium, skal ikke betragtes som ud-øvende spionage, medmindre han foretager sådan handling under falskepåskud eller forsætlig i dølgsmål. Yderligere skal han ikke miste retten tilkrigsfangestatus og må ikke behandles som spion, medmindre han tagestil fange under udøvelse af spionage. 4. Et medlem af de væbnede styrker tilhørende en stridende Part og somikke er bosiddende i et af en Modpart besat territorium, skal hvis han harudøvet spionage i dette territorium, ikke miste retten til krigsfangestatusog må ikke behandles som spion, medmindre han tages til fange, før hanatter er stødt til de væbnede styrker, hvortil han hører.

Artikel 47Lejesoldater

1. En lejesoldat er ikke berettiget til status som kombattant eller krigsfan-ge. 2. En lejesoldat er enhver person, der a) lokalt eller i udlandet er specielt hvervet med henblik på at deltage i

kamphandlinger under en væbnet konflikt; b) rent faktisk tager direkte del i kamphandlingerne;


351

c) er motiveret til at deltage i kamphandlingerne i alt væsentligt ud fraønsket om at opnå personlig vinding, og som af eller på vegne af enstridende Part rent faktisk har fået tilsagn om et betydelig vederlag, dervæsentligt overstiger det, der udloves eller betales til kombattantermed tilsvarende rang og funktion i den pågældende Parts væbnedestyrker;

d) hverken er statsborger hos en stridende Part eller bosiddende i et terri-torium, der kontrolleres af en stridende Part;

e) ikke er medlem af en stridende Parts væbnede styrker, og f) ikke er blevet udsendt af en Stat, der ikke deltager i konflikten, til

tjenstlige opgaver som medlem af dennes væbnede styrker.

DEL IVCivilbefolkningen

AFSNIT IAlmindelig beskyttelse imod følgerne af fjendtligheder

KAPITEL IGrundlæggende regel og anvendelses område

Artikel 48Grundlæggende regel

For at sikre respekten for og beskyttelsen af civilbefolkningen og civilegenstande, skal de stridende Parter til enhver tid skelne mellem civilbe-folkningen og kombattanter og mellem civile genstande og militære målog skal i overensstemmelse hermed alene rette deres operationer mod mi-litære mål.

Artikel 49Definition af angreb og anvendelsesområde

1. Angreb betyder en voldelig handling rettet mod modstanderen, hvadenten den er offensiv eller defensiv. 2. Bestemmelserne i denne protokol vedrørende angreb finder anvendelsepå alle angreb uanset i hvilket territorium, de gennemføres, herunder dettil en stridende Part hørende nationale territorium, som er under en Mod-parts kontrol.


352

3. Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på enhver krigsførelsetil lands, til vands eller i luften, der kan have indvirkning på civilbefolk-ningen, individuelle civile eller civile genstande til lands. De finder end-videre anvendelse på alle angreb fra søen eller fra luften imod mål på land,men berører ikke i øvrigt de folkeretlige regler under væbnede konfliktertil søs eller i luften. 4. Bestemmelserne i dette afsnit supplerer reglerne vedrørende humanitærbeskyttelse indeholdt i Fjerde Konvention, i særdeleshed dennes KapitelII, samt i andre internationale aftaler, der er bindende for De høje Kontra-herende parter, såvel som andre folkeretlige regler vedrørende beskyttelseaf civile og civile genstande til lands, til vands eller i luften imod følgendeaf fjendtligheder.

KAPITEL II

Civilpersoner og civilbefolkning

Artikel 50Definition af civile og civilbefolkningen

1. En civil er enhver person, der ikke tilhører nogen af de kategorier, somer nævnt i artikel 4 A l), (2), (3) og (6) i Tredje Konvention og i artikel 43i denne protokol. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en person er civil, skaldenne betragtes som sådan. 2. Civilbefolkningen består af alle personer, som er civile. 3. Tilstedeværelsen blandt civilbefolkningen af enkeltpersoner, som ikkeomfattes af definitionen af civile, fratager ikke befolkningen dens civilebeskaffenhed.

Artikel 51Beskyttelse af civilbefolkningen

1. Civilbefolkningen og individuelle civile skal nyde almindelig beskyt-telse imod farer, der opstår som følge af militære operationer. For at gen-nemføre denne beskyttelse skal følgende regler, der supplerer de øvrigegældende folkeretlige regler, overholdes under alle omstændigheder. 2. Civilbefolkningen som sådan såvel som individuelle civile må ikke gø-res til genstand for angreb. Det er forbudt at foretage voldshandlinger eller


353

fremsætte trusler om vold med det primære formål at sprede rædsel blandtcivilbefolkningen. 3. Civile skal nyde den i dette afsnit hjemlede beskyttelse, medmindre også længe de tager direkte del i fjendtlighederne. 4. Vilkårlige angreb er forbudt. Vilkårlige angreb er: a) sådanne som ikke er rettet mod et udtrykkeligt militært mål; b) sådanne som benytter kampmetoder eller kampmidler, som ikke kan

rettes mod et udtrykkelig militært mål; eller c) sådanne som benytter kampmetoder og kampmidler, hvis virkninger

ikke kan begrænses således som foreskrevet af denne Protokol; og følgelig i hvert enkelt tilfælde er af en beskaffenhed, at det vilkårligt vilramme militære mål og civile eller civile genstande. 5. Følgende former for angreb betragtes blandt andre som vilkårlige: a) et bombardement, uanset metoder og midler, der behandler som et

enkelt militært mål et antal klart adskilte og tydelige militære målbeliggende i en storby, en by, en landsby eller andet område, der inde-holder en lignende koncentration af civile eller civile genstande og

b) et angreb, som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersonersliv, skade på civile, ødelæggelse af civile genstande eller en kombina-tion deraf, som betydelig vil overstige den forventede konkrete ogdirekte militære fordel.

6. Angreb i form af repressalier mod civilbefolkningen eller civile er for-budt. 7. Tilstedeværelsen eller flytning af civilbefolkningen eller individuellecivile må ikke benyttes til at gøre visse steder eller områder immune overfor militære operationer, i særdeleshed i forsøg på at beskytte militæremål mod angreb eller for at beskytte, lette eller hindre militære operatio-ner. De stridende Parter må ikke lade civilbefolkningen eller individuellecivile flytte i et forsøg på at beskytte militære mål mod angreb eller for atbeskytte militære operationer. 8. Enhver krænkelse af disse forbud skal ikke frigøre de stridende Parterfra deres retlige forpligtelser over for civilbefolkningen og civile, herun-der forpligtelsen i medfør af artikel 57 til at træffe sikkerhedsforanstalt-ninger.


354

KAPITEL IIICivile genstande

Artikel 52Almindelig beskyttelse af civile genstande

1. Civile genstande må ikke gøres til genstand for angreb eller repressali-er. Civile genstande er alle genstande der ikke er militære mål, såledessom beskrevet i stykke 2. 2. Angreb skal strengt begrænses til militære mål. For så vidt angår gen-stande skal militære mål være begrænset til dem, der ifølge deres natur,beliggenhed, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en mili-tær aktion og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse, erobring ellerneutralisering under de på det pågældende tidspunkt herskende omstæn-digheder udgør en klar militær fordel. 3. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en genstand, som normalt er bestemt tilcivile formål, så som et sted, hvor gudsdyrkelse foregår, et hus eller andenbolig eller en skole, anvendes med henblik på at yde et effektivt bidrag tilen militær aktion skal der bestå en formodning for, at det ikke anvendes isådant øjemed.

Artikel 53Beskyttelse af kulturelle genstande og af steder,

hvor gudsdyrkelse finder sted Uden præjudice for bestemmelserne i Haagerkonventionen af 14. maj1954 vedrørende beskyttelse af kulturel ejendom under væbnet konfliktog andre relevante internationale aftaler skal det være forbudt: a) at begå en hvilken som helst fjendtlig handling rettet mod historiske

monumenter, kunstværker eller steder, hvor gudsdyrkelse finder sted,som udgør folkenes kulturelle eller åndelige arv;

b) at benytte sådanne genstande til støtte for en militær indsats; c) at gøre sådanne genstande til genstand for repressalier.

Artikel 54Beskyttelse af genstande, som er uundværlige

for civilbefolkningens overlevelse1. Udsultning af civile som krigsmetode er forbudt.


355

2. Det er forbudt at angribe, ødelægge, fjerne eller ubrugeliggøre genstan-de, der er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse så som fødeva-rer, landbrugsområder for produktion af fødevarer, afgrøder, husdyrbe-stande, drikkevandsinstallationer og -forsyninger samt overrislingsanlæg,med det bestemte formål at hindre dem i at tjene som underhold for civil-befolkningen eller Modparten, uanset af hvilken grund, det være sig medhenblik på udsultning af civile, for at tilskynde disse til at flytte bort elleraf en hvilken som helst anden grund. 3. Forbudene i stykke 2 skal ikke finde anvendelse på de deri omhandledegenstande, som benyttes af Modparten: a) udelukkende til underhold af medlemmer af dens væbnede styrker;

eller b) hvis ikke til underhold, da til direkte støtte for en militær aktion, dog

forudsat, at der under ingen omstændigheder mod disse genstande måforetages handlinger som må forventes at efterlade civilbefolkningenmed så utilstrækkelig føde eller vand, at det vil forårsage udsultningeller tvinge den til at flytte bort.

4. Disse genstande må ikke gøres til genstand for repressalier. 5. I anerkendelse af de livsvigtige behov hos enhver stridende Part i for-svaret af dens nationale territorium mod en invasion, kan der af en Part ien konflikt inden for et sådant territorium under dens egen kontrol, fore-tages derogationer (ophævelse) af de forbud som er indeholdt i stykke 2,når dette er påkrævet af tvingende militær nødvendighed.

Artikel 55Beskyttelse af det naturlige miljø

1. Der skal under krigsførelse drages omsorg for, at det naturlige miljø be-skyttes mod udbredt, langvarig og alvorlig skade. Denne beskyttelse om-fatter forbud mod brug af krigsmetoder eller krigsmidler i krigsførelsen,som tilsiger eller som må forventes at forårsage sådan skade på det natur-lige miljø og derved skade befolkningens helbred eller overleven. 2. Angreb på det naturlige miljø som repressalier er forbudt.


356

Artikel 56Beskyttelse af værker og anlæg, der rummer farlige kræfter

1. Værker eller anlæg, der rummer farlige kræfter, så som dæmninger, di-ger og kernekraftværker, må ikke gøres til genstand for angreb, selv hvordisse genstande er militære mål, såfremt et sådant angreb kan forårsagefrigørelse af farlige kræfter og følgelig alvorlige tab blandt civilbefolknin-gen. Andre militære mål, der er placeret ved eller i nærheden af disse vær-ker eller anlæg må ikke gøres til genstand for angreb, hvis et sådant an-greb kan forårsage frigørelse af farlige kræfter fra værkerne eller anlæg-gene og følgelig forårsage alvorlige tab blandt civilbefolkningen. 2. Den særlige beskyttelse mod angreb, som er foreskrevet i stykke 1 skalophøre: a) for så vidt angår dæmninger eller diger udelukkende, hvis de benyttes

til andet end deres normale funktion og til regelmæssig, betydelig ogdirekte støtte for militære operationer, og hvis et sådant angreb er deneneste mulige måde, hvorved sådan støtte kan bringes til ophør;

b) for så vidt angår et kernekraftværk udelukkende, hvis det leverer elek-tricitet til regelmæssig, betydelig og direkte støtte for militære opera-tioner, og hvis et sådant angreb er den eneste mulige måde, hvorvedsådan støtte kan bringes til ophør;

c) for så vidt angår andre militære mål, som er placeret ved eller i nærhe-den af disse værker eller anlæg, udelukkende, hvis de benyttes tilregelmæssig, betydelig og direkte støtte for militære operationer, oghvis et sådant angreb er den eneste mulige måde, hvorved sådan støttekan bringes til ophør.

3. I alle tilfælde skal civilbefolkningen og individuelle civile fortsat væreberettiget til enhver beskyttelse, som tilstås dem i henhold til folkeretten,herunder beskyttelse gennem de sikkerhedsforanstaltninger, som er fore-skrevet i artikel 57. Såfremt beskyttelsen ophører og et hvilket som helstaf de værker, anlæg eller militære mål, der er nævnt i stykke 1, angribes,skal alle praktiske sikkerhedsforanstaltninger træffes for at undgå frigø-relsen af de farlige kræfter. 4. Det er forbudt at gøre et hvilket som helst af de værker, anlæg eller mi-litære mål, der er nævnt i stykke 1 til genstand for repressalier. 5. De stridende Parter skal bestræbe sig på at undgå at anbringe nogensom helst militære mål i nærheden af værker eller anlæg nævnt i stykke 1.Dog er installationer som er opført udelukkende med det formål at forsva-


357

re de beskyttede værker eller anlæg mod angreb, tilladelige, og de skalikke selv kunne gøres til genstand for angreb, forudsat at de under fjendt-lighederne alene benyttes til forsvarshandlinger, der er nødvendige for atbesvare et angreb mod beskyttede værker eller anlæg, og at deres bevæb-ning er begrænset til våben, som alene er i stand til at tilbagevise en fjendt-lig handling rettet mod de beskyttede værker eller anlæg. 6. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter opfordres ind-trængende til indbyrdes at indgå aftaler med henblik på at tilvejebringeyderligere beskyttelse af genstande, der rummer farlige kræfter. 7. Med henblik på at lette identifikationen af genstande, som er beskyttetaf denne artikel kan de stridende Parter afmærke disse med et særlig mær-ke bestående af en gruppe af tre lyse orange cirkler anbragt på samme ak-se, således som nærmere beskrevet i artikel 16 i denne protokols Annex I.En manglende afmærkning fritager på ingen måde nogen stridende Partfor dens forpligtelser ifølge denne artikel.

KAPITEL IVSikkerhedsforanstaltninger

Artikel 57Sikkerhedsforanstaltninger under angreb

1. Ved udførelse af militære operationer skal der stedse drages omsorg forat skåne civilbefolkningen, civile og civile genstande. 2. For så vidt angår angreb skal der træffes følgende sikkerhedsforanstalt-ninger: a) de, der planlægger eller træffer beslutning om et angreb skal

i) gøre, hvad der er muligt for at sikre sig, at de mål, der angribes,hverken er civilpersoner eller civile genstande og ikke genstandfor særlig beskyttelse, men at de er militære mål som beskrevet iartikel 52, stykke 2, og at det ikke ifølge denne protokols bestem-melser er forbudt at angribe dem.

ii) træffe alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger i valget afangrebsmidler og -metoder med henblik på at undgå og under alleomstændigheder at begrænse til det mindst mulige tilfældige tabblandt civile, skade på civile og skade på civile genstande.

iii) afstå fra beslutning om at iværksætte noget angreb, som må for-ventes at forårsage tilfældige tab blandt civile, skade på civile,


358

skade på civile genstande eller en kombination deraf, som villeoverstige den forventede konkrete og direkte militære fordel.

b) et angreb skal annulleres eller afbrydes, hvis det bliver åbenbart, atmålet ikke er militært, eller hvis det er undergivet særlig beskyttelse,eller hvis angrebet må forventes at forårsage tilfældige tab blandtcivile, eller skade på civile, skade på civile genstande eller en kombi-nation deraf, som ville overstige den forventede konkrete eller direktemilitære fordel.

c) medmindre omstændighederne ikke tillader det, skal der gives effek-tivt forudgående advarsel om angreb, der kan have indvirkning påcivilbefolkningen.

3. Når det for at opnå den samme militære fordel er mulig at vælge mellemflere militære mål, vælges det, hvor et angreb må forventes at forårsageden mindste risiko for civiles liv og civile genstande. 4. Under gennemførelse af militære operationer til vands eller i luften skalhver stridende part, i overensstemmelse med dens rettigheder og pligter ihenhold til de folkeretlige regler under væbnede konflikter, træffe alle ri-melige forsigtighedsforanstaltninger for at undgå tab af civiles liv og ska-de på civile genstande. 5. Ingen bestemmelse i denne artikel må fortolkes således, at den hjemlernoget angreb mod civilbefolkningen, civile eller civile genstande.

Artikel 58Forsigtighedsforanstaltninger mod virkninger af angreb

De stridende Parter skal i videst mulig omfang: a) uden præjudice for artikel 49 i Fjerde Konvention bestræbe sig på at

flytte civilbefolkningen, individuelle civile og civile genstande som erunder deres kontrol, fra områder i nærheden af militære mål;

b) undgå at anbringe militære mål i eller i nærheden af tætbefolkedeområder;

c) træffe andre nødvendige forsigtighedsforanstaltninger for at beskyttecivilbefolkningen, individuelle civile og civile genstande under dereskontrol imod farer, der opstår som følge af militære operationer.


359

KAPITEL VOmråder og zoner under særlig beskyttelse

Artikel 59Områder, der ikke forsvares

1. Det er forbudt de stridende Parter med hvilket som helst middel at an-gribe områder, der ikke forsvares. 2. En stridende Parts behørige myndigheder kan erklære et beboet områdefor værende et område, der ikke forsvares når det ligger nær ved eller i enzone, hvor væbnede styrker er i kontakt, og når det står åbent for besæt-telse af en Modpart. Et sådant område skal opfylde følgende betingelse: a) alle kombattanter, så vel som mobile våben og mobilt militært udstyr

skal være evakueret; b) der må ikke gøres fjendtlig brug af faste militære installationer eller

indretninger; c) der må ikke begås nogen fjendtlig handling af myndighederne eller af

befolkningen; og d) der må ikke iværksættes aktiviteter til støtte for militære operationer. 3. Tilstedeværelsen i dette område af personer, som nyder særlig beskyt-telse ifølge Konventionerne og denne protokol, og af politistyrker, sombibeholdes udelukkende med det formål at opretholde lov og orden, erikke i strid med de betingelser, der er foreskrevet i stykke 2. 4. Erklæringer afgivet i henhold til stykke 2 skal rettes til Modparten ogskal afgrænse og beskrive så nøjagtig som muligt grænserne for det om-råde, der ikke forsvares. Den stridende part, til hvem erklæringen rettes,skal bekræfte modtagelsen og skal betragte området som et område, derikke forsvares, medmindre de betingelser, der er angivet i stykke 2 i vir-keligheden ikke er opfyldt, i hvilket tilfælde den omgående skal underret-te den part, der har afgivet deklarationen, herom. Selvom betingelserne istykke 2 ikke er opfyldt, skal området fortsat nyde den beskyttelse, der erforeskrevet i andre bestemmelser i denne protokol og i andre folkeretligeregler under væbnede konflikter. 5. De stridende Parter kan aftale at oprette områder, der ikke forsvares,selvom sådanne områder ikke opfylder de betingelser, der er beskrevet istykke 2. Aftalen bør afgrænse og beskrive så nøje som muligt grænserne


360

for det område, som ikke forsvares: om nødvendigt kan den fastlægge me-toder for overvågning. 6. Den Part, der har kontrollen over et område. som omfattes af en sådanaftale, skal markere dette så vidt muligt ved hjælp af sådanne kendemær-ker, hvorom der kan opnås enighed med Modparten, og disse kendemær-ker skal anbringes, hvor de er klart synlige, og navnlig ved områdets pe-rimeter og grænser samt på hovedveje. 7. Et område mister sin status som et område. der ikke forsvares, når detikke længere opfylder de betingelser, der er fastsat i stykke 2 eller i den af-tale, som er omtalt i stykke 5. I så fald skal området fortsat nyde den be-skyttelse, der er fastsat i andre bestemmelser i denne Protokol samt i andrefolkeretlige regler under væbnede konflikter.

Artikel 60Demilitariserede zoner

1. Det er forbudt de stridende Parter at udstrække deres militære operati-oner til zoner, som de ved aftale har tillagt status som demilitariserede zo-ner, såfremt en sådan udstrækning er i strid med vilkårene i denne aftale. 2. Aftalen skal være en udtrykkelig aftale, den kan indgås mundtligt ellerskriftligt, enten direkte eller gennem en Beskyttelsesmagt eller en uvildighumanitær organisation, og den kan indeholde gensidige og samstem-mende erklæringer. Aftalen kan indgås i fredstid såvel som efter udbrud affjendtligheder og bør angive og beskrive, så nøjagtigt som mulig, den de-militariserede zones grænser og om nødvendigt angive metode for over-vågning. 3. Genstand for en sådan aftale skal normalt være en hvilken som helst zo-ne, der opfylder følgende betingelser: a) alle kombattanter så vel som mobile våben og mobilt militært udstyr

skal være evakueret; b) der må ikke gøres fjendtlig brug af faste militære installationer eller

indretninger; c) der må ikke begås nogen fjendtlige handlinger af myndighederne eller

af befolkningen; og d) enhver aktivitet, der er knyttet til den militære indsats, må være bragt

til ophør.


361

De stridende Parter skal være enige om den fortolkning, der skal gælde forden betingelse, som er anført i punkt d), og om hvilke personer, der skalhave adgang til den demilitariserede zone, ud over de i stykke 4 nævnte. 4. Tilstedeværelsen i denne zone af personer, som nyder særlig beskyttel-se ifølge Konventionerne og denne Protokol, og af politistyrker, som erblevet tilbage udelukkende med det formål at opretholde lov og orden, erikke i strid med de betingelser, som er anført i stykke 3. 5. Den part. som har kontrollen over en sådan zone, skal markere denne såvidt muligt ved hjælp af sådanne kendemærker, hvorom der kan opnåsenighed med Modparten, og disse kendemærker skal anbringes, hvor de erklart synlige, og navnlig ved områdets perimeter og grænser samt på ho-vedveje. 6. Såfremt kamphandlinger nærmer sig en demilitariseret zone, og så-fremt de stridende Parter har truffet aftale herom, må ingen af dem benyttezonen til formål, der har forbindelse med udførelsen af militære operatio-ner, eller ensidigt tilbagekalde dens status. 7. Såfremt en af de stridende Parter begår et væsentligt brud på bestem-melserne i stykke 3 eller 6, skal den anden Part være fritaget for sine e for-pligtelser ifølge den aftale, som tillægger zonen status som demilitariseretzone. I så fald mister zonen sin status, men skal fortsat nyde den beskyt-telse, som er hjemlet i andre bestemmelser i denne protokol og i de øvrigefolkeretlige regler under væbnede konflikter.

KAPITEL VICivilforsvaret

Artikel 61Definitioner og område

I denne protokol betyder: a) »civilforsvar«: udførelsen af alle eller nogle af de nedenfor nævnte

humanitære opgaver, der har til formål at beskytte civilbefolkningermod de med fjendtligheder eller katastrofer forbundne farer og hjælpeden til at overvinde de øjeblikkelige virkninger heraf samt tilveje-bringe de nødvendige betingelser for dens overlevelse. Disse opgaverer følgende: i) varsling; ii) evakuering;


362

iii) forvaltning af beskyttelsesrum; iv) forvaltning af mørklægningsforanstaltninger; v) redning; vi) sanitetstjeneste, heri indbefattet førstehjælp og religiøs bistand; vii) brandslukning; viii) påvisning og afmærkning af farezoner; ix) dekontaminering og lignende beskyttelsesforanstaltninger; x) tilvejebringelse af nødindkvartering og nødforsyninger; xi) bistand i nødstilfælde ved genoprettelse og opretholdelse af

orden i nødstedte områder; xii) nødreparation af uundværlige offentlige værker o. lign.; xiii) nødforanstaltninger til fjernelse af døde; xiv) hjælp til bevarelsen af genstande der er af væsentlig betydning

for befolkningens overlevelse; xv) supplerende virksomhed, der er nødvendig for udførelsen af

enhver af de ovenfor nævnte opgaver, heri indbefattet, men ikkebegrænset til, planlægning og organisation;

b) »civilforsvarsorganisationer«: de anlæg og andre enheder, som af enstridende Parts kompetente myndigheder er organiseret eller bemyndi-get til at udføre en hvilken som helst af de under a) nævnte opgaver, ogsom er udpeget til og udelukkende beskæftiger sig med sådanne opga-ver.

c) Civilforsvarsorganisationers »personel«: de personer, som af en stri-dende Part udelukkende er udpeget til at udføre de under a) nævnteopgaver, heri indbefattet personel, som af denne Parts kompetentemyndighed udelukkende er tildelt administrative opgaver inden fordisse organisationer.

d) Civilforsvarsorganisationernes »materiel«: udrustning, forsyninger ogtransportmidler, der anvendes af disse organisationer til udførelsen afde under a) nævnte opgaver.

Artikel 62Almindelig beskyttelse

1. Civile civilforsvarsorganisationer og disses personel skal, med forbe-hold af denne protokols bestemmelser i øvrigt, i særdeleshed bestemmel-serne i nærværende afsnit, respekteres og beskyttes. De skal være beretti-get til at udføre deres civilforsvarsmæssige opgaver, bortset fra tilfælde,hvor tvingende militær nødvendighed hindrer dette.


363

2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ligeledes anvendelse på civilperso-ner, der, selvom de ikke er medlemmer af civile civilforsvarsorganisatio-ner, imødekommer en opfordring fra de kompetente myndigheder og ud-fører civilforsvarsopgaver under disses kontrol. 3. Bygninger og materiel, der anvendes til civilforsvarsmæssige formål,og beskyttelsesrum bestemt for civilbefolkningen er omfattet af artikel 52.Genstande, der anvendes til civilforsvarsmæssige formål, må ikke øde-lægges eller anvendes til andet formål end deres egentlige undtagen af denPart, hvortil de hører.

Artikel 63Civilforsvaret i besatte områder

1. I besatte områder skal civile civilforsvarsorganisationer fra myndighe-derne modtage de hjælpemidler, der er nødvendige for udførelsen af deresopgaver. Deres personel må under ingen omstændigheder tvinges til at ud-føre arbejde, der ville være en hindring for den behørige udførelse af disseopgaver. Besættelsesmagten må ikke ændre sådanne organisationersstruktur eller personel på nogen måde, der måtte bringe den effektive ud-førelse af deres hverv i fare. Det må ikke forlanges af disse organisationer,at de skal give fortrinsret til Besættelsesmagtens egne borgere eller inte-resser. 2. Besættelsesmagten må ikke true, tvinge eller formå civile civilforsvars-organisationer til at udføre deres opgaver på nogen måde, der er til skadefor civilbefolkningens interesser. 3. Besættelsesmagten kan afvæbne civilforsvarspersonel af sikkerheds-mæssige grunde. 4. Besættelsesmagten må hverken anvende bygninger eller materiel, dertilhører eller anvendes af civilforsvarsorganisationer, til andet formål endderes egentlige eller rekvirere sådanne bygninger eller materiel, dersomen sådan anden anvendelse eller rekvisition ville være til skade for civil-befolkningen. 5. Under forudsætning af, at den i stykke 4 fastsatte almindelige regel fort-sat overholdes, kan Besættelsesmagten imidlertid rekvirere disse ressour-cer eller anvende dem til andet formål på følgende særlige betingelser: a) at bygningerne eller materiellet behøves til andet brug for civilbefolk-

ningen; og


364

b) at rekvisitionen eller anden anvendelse kun fortsætter, så længe etsådant behov eksisterer.

6. Besættelsesmagten må hverken anvende til andet formål eller rekvirerebeskyttelsesrum, der er bestemt til brug for civilbefolkningen eller sombehøves af denne.

Artikel 64Civile civilforsvarsorganisationer fra neutrale eller andre Stater,

der ikke er Parter i striden, og internationale koordinerende organisationer

1. Artiklerne 62, 63, 65 og 66 finder ligeledes anvendelse på personel ogmateriel tilhørende civile civilforsvarsorganisationer fra neutrale eller an-dre Stater, der ikke er Parter i striden, når disse organisationer udfører dei artikel 61 nævnte civilforsvarsopgaver på en stridende Parts territoriummed dennes samtykke og under dennes kontrol. Meddelelse om sådanhjælp skal så hurtigt som muligt gives til vedkommende modstander(e).Sådan virksomhed må under ingen omstændigheder anses som en ind-blanding i striden. Den bør imidlertid udføres med tilbørlig hensyntagentil den pågældende stridende Parts sikkerhedsmæssige interesser. 2. De stridende parter, der modtager den i stykke 1 omtalte hjælp, og deHøje Kontraherende Parter, der yder den, bør så vidt muligt lette interna-tional koordinering af sådan civilforsvarsvirksomhed. I sådanne tilfældeer de pågældende internationale organisationer omfattet af bestemmelser-ne i dette kapitel. 3. I besatte områder må Besættelsesmagten kun udelukke eller begrænseden virksomhed, der udøves af civile civilforsvarsorganisationer fra neu-trale eller andre Stater, der ikke er Parter i striden, eller af internationalekoordinerende organisationer, dersom den kan sikre den behørige udførel-se af civilforsvarsopgaver ved hjælp af sine egne eller det besatte områdeshjælpemidler.

Artikel 65Beskyttelsens ophør

1. Den beskyttelse, der tilkommer civile civilforsvarsorganisationer ogdisses personel, bygninger, beskyttelsesrum og materiel, ophører ikke,medmindre de uden for deres egentlige opgaver begår eller anvendes til atbegå handlinger, der er til skade for fjenden. Beskyttelsen kan dog først


365

bortfalde, såfremt en advarsel, der så vidt muligt skal fastsætte en rimeligtidsfrist, ikke efterkommes. 2. Følgende anses ikke som handlinger, der er til skade for fjenden: a) at civilforsvarsopgaver udføres under militære myndigheders ledelse

eller kontrol; b) at civilt civilforsvarspersonel samarbejder med militært personel

under udførelsen af civilforsvarsopgaver, eller at en vis del militærtpersonel er knyttet til civile civilforsvarsorganisation er;

c) at udførelsen af civilforsvarsopgaver lejlighedsvis kan være til fordelfor tilskadekomne militærpersoner, særlig dem, der er gjort ukamp-dygtige.

3. Det anses heller ikke som en handling, der er til skade for fjenden, at ci-vilt civilforsvarspersonel bærer lette individuelle våben til opretholdelseaf orden eller til selvforsvar. I områder, hvor kampe på landjorden findersted eller sandsynligvis vil finde sted, skal de stridende Parter imidlertidtræffe passende foranstaltninger til at begrænse sådanne våben til håndvå-ben, såsom pistoler eller revolvere, for at man bedre kan skelne mellem ci-vilforsvarspersonel og kombattanter. Selv om civilforsvarspersonel i så-danne områder bærer andre lette individuelle våben, skal de alligevel re-spekteres og beskyttes, så snart de er blevet identificeret som sådantpersonel. 4. At civile civilforsvarsorganisationer opbygges efter militære retnings-linier, eller at de omfatter værnepligtig tjeneste, skal heller ikke fratagedem den beskyttelse, der tilkommer dem i henhold til dette kapitel.


1. Enhver af de stridende Parter skal bestræbe sig for at sikre, at dens ci-vilforsvarsorganisationer og disses personel, bygninger og materiel er letkendelige, så længe de udelukkende beskæftiger sig med udførelsen af ci-vilforsvarsopgaver. Beskyttelsesrum, der er bestemt for civilbefolknin-gen, bør ligeledes være let kendelige. 2. Enhver af de stridende Parter skal ligeledes bestræbe sig for at vedtageog gennemføre metoder og fremgangsmåder, der vil gøre det muligt at er-kende civile beskyttelsesrum samt civilforsvarets personel, bygninger ogmateriel, hvorpå det internationale civilforsvarskendemærke er anbragt.


366

3. På besat territorium og i områder, hvor kampe finder sted eller sandsyn-ligvis vil finde sted, bør civilt civilforsvarspersonel kunne kendes vedhjælp af det internationale civilforsvarskendemærke og ved hjælp af etidentitetskort, der angiver deres status. 4. Det internationale civilforsvarskendemærke er en ligesidet blå trekantpå orangefarvet baggrund, når det anvendes til beskyttelse af civilfor-svarsorganisationer og disses personel, bygninger og materiel samt på ci-vile beskyttelsesrum. 5. Det kan aftales mellem de stridende parter, at de foruden kendemærketanvender særlige signaler til civilforsvarsmæssige identificeringsformål. 6. Anvendelse af bestemmelserne i stykke 1-4 reguleres af Kapitel V i An-nex I til denne Protokol. 7. I fredstid kan det i stykke 4 beskrevne kendemærke med de kompetentenationale myndigheders samtykke anvendes til civilforsvarsmæssigeidentificeringsformål. 8. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal træffe denødvendige foranstaltninger med henblik på at overvåge anvendelsen afdet internationale civilforsvarskendemærke samt forhindre og modvirkeethvert misbrug heraf. 9. Identifikationen af sanitetspersonel og religiøst personel, som indgår icivilforsvaret, eller dettes sanitetsenheder og -transporter omfattes også afartikel 18.

Artikel 67Medlemmer af de væbnede styrker og militære enheder tildelt

civilforsvarsorganisationer1. Medlemmer af de væbnede styrker og militære enheder tildelt civilfor-svarsorganisationer skal respekteres og beskyttes under forudsætning af: a) at sådant personel og sådanne enheder permanent er tildelt og udeluk-

kende anvendes til udførelsen af nogle af de i artikel 61 nævnte opga-ver;

b) at sådant personel, der har fået tildelt disse opgaver, ikke udførernogen som helst andre militære opgaver under konflikten;

c) at sådant personel tydeligt kan skelnes fra andre medlemmer af devæbnede styrker ved på iøjnefaldende måde at bære det internationalecivilforsvarskendemærke, der skal være så stort som praktisk muligt,


367

og at sådant personel er forsynet med identitetskort, der angiver deresstatus;

d) at sådant personel og sådanne enheder kun er udstyret med lette indi-viduelle våben til opretholdelse af orden eller til selvforsvar. Bestem-melserne i artikel 65, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse i dette til-fælde;

e) at sådant personel ikke deltager direkte i fjendtlighederne og ikke udenfor deres civilforsvarsopgaver begår eller benyttes til at begå handlin-ger, der er til skade for Modparten;

f) at sådant personel og sådanne enheder kun udfører deres civilforsvars-opgaver inden for deres eget nationale territorium.

Det er forbudt ethvert medlem af de væbnede styrker, der er forpligtetifølge de ovenfor i punkt a) og b) foreskrevne betingelser, at undlade over-holdelsen af de ovenfor i punkt e) anførte betingelser. 2. Militært personel, der gør tjeneste ved civilforsvarsorganisation er,skal, dersom de falder i Modpartens magt, anses som krigsfanger. I et be-sat område kan de, men kun i dette områdes civilbefolknings interesse,anvendes til civilforsvarsopgaver i det omfang, der opstår behov derfor,dog kun under forudsætning af, at de såfremt sådant arbejde er farligt,melder sig frivilligt hertil. 3. Bygninger og større materielgenstande og transportmidler tilhørendemilitære enheder, der tildeles civilforsvarsorganisationer, skal tydeligtmærkes med det internationale civilforsvarskendemærke. Dette kende-mærke skal være så stort som praktisk muligt. 4. Materiel og bygninger tilhørende militære enheder, der permanent ertildelt civilforsvarsorganisationer og udelukkende beskæftiger sig medudførelsen af civilforsvarsopgaver, skal, dersom de falder i Modpartenshænder, fortsat være underkastet krigens love. Bortset fra tilfælde, hvormilitære hensyn gør det bydende nødvendigt, må de ikke anvendes til an-det end civilforsvarsmæssige formål, så længe de behovet til udførelsen afcivilforsvarsopgaver, medmindre der i forvejen på tilstrækkelig måde ertruffet foranstaltninger til imødekommelse af civilbefolkningens behov.


368

AFSNIT IIHjælpeforanstaltninger til fordel for civilbefolkningen


Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på civilbefolkningen så-ledes som defineret i denne Protokol og supplerer artikel 23, 55, 59, 60, 61og 62 og andre vedkommende bestemmelser i Fjerde Konvention.

Artikel 69Grundlæggende behov i besatte områder

1. Udover de forpligtelser, som er beskrevet i artikel 55 i Fjerde Konven-tion vedrørende forsyninger af fødevarer, og medicin, skal Besættelses-magten i videst muligt omfang og uden forskelsbehandling også sikre for-syning af tøj, sengetøj, beskyttelsesrum og andre forsyninger, som er afvæsentlig betydning for civilbefolkningens overlevelse i det besatte om-råde, samt genstande, der er nødvendige til religionsudøvelse. 2. Hjælpeforanstaltninger til fordel for civilbefolkningen i besatte områ-der reguleres af artiklerne 59, 60, 61, 62, 108, 109, 110 og 111 i FjerdeKonvention og af artikel 71 i denne protokol og skal gennemføres ufortø-vet.

Artikel 70Hjælpeaktioner

1. Såfremt civilbefolkningen i et område, der kontrolleres af en stridendePart, når bortses fra besat område, ikke i tilstrækkeligt omfang er forsynetmed de i art. 69 nævnte fornødenheder, skal hjælpeaktioner, som er af hu-manitær og uvildig karakter, og som gennemføres uden forskelsbehand-ling, iværksættes under forudsætning af, at vedkommende Parter samtyk-ker i sådanne hjælpeaktioner. Tilbud om sådan hjælp skal ikke betragtessom indblanding i den væbnede konflikt eller som uvenlige handlinger.Ved fordelingen af hjælpeforsyninger skal fortrinsret gives til sådannepersoner som børn, vordende mødre, fødende kvinder og mødre medspædbørn, der ifølge Fjerde Konvention eller denne protokol tilstås privi-legeret behandling eller særlig beskyttelse.


369

2. De stridende Parter og enhver Høj Kontraherende Part skal tillade oglette hurtig og uhindret passage af alle hjælpeforsyninger, udstyr og per-sonel, som er stillet til rådighed i overensstemmelse med dette afsnit, selvhvis sådan bistand er bestemt for Modpartens civilbefolkning. 3. De stridende Parter og enhver Høj Kontraherende part, som tilladerpassage af hjælpeforsyninger, udstyr og personel i overensstemmelse medstykke 2: a) skal være berettiget til at give retningslinier for de tekniske foranstalt-

ninger, herunder undersøgelse, hvorunder sådan passage skal tillades; b) kan gøre sådan tilladelse afhængig af, at fordelingen af denne bistand

foretages under Beskyttelsesmagtens kontrol på stedet. c) skal under ingen omstændigheder anvende hjælpeforsyninger til andet

end det, hvortil de er bestemt, eller sinke deres fremsendelse. når und-tages tilfælde, hvor dette er tvingende nødvendigt af hensyn til denpågældende civilbefolkning.

4. De stridende Parter skal beskytte hjælpeforsyninger og lette en hurtigfordeling af dem. 5. De stridende Parter og enhver impliceret Høj Kontraherende Part skalopmuntre og lette en effektiv international koordination af de hjælpefor-anstaltninger, hvortil der henvises i stykke 1.

Artikel 71Personel, som deltager i hjælpeforanstaltninger

1. Hvor det er nødvendigt, kan hjælpepersonel deltage i enhver hjælpefor-anstaltning, i særdeleshed ved transport og fordeling af hjælpeforsynin-ger: sådant personels deltagelse forudsætter godkendelse af den Part, ihvis territorium det udfører sine opgaver. 2. Sådant personel skal respekteres og beskyttes. 3. Enhver Part, som modtager hjælpeforanstaltninger, skal i videst muligtomfang bistå det i stykke 1 nævnte personel under udførelsen af dets hjæl-peopgaver. Kun i tilfælde af tvingende militær nødvendighed må hjælpe-personellets aktiviteter begrænses eller deres bevægelsesfrihed midlerti-digt indskrænkes. 4. Hjælpepersonel må under ingen omstændigheder overskride vilkårenefor dets opgaver ifølge denne Protokol. Det skal navnlig tage hensyn til desikkerhedskrav, som stilles af den Part, i hvis territorium det udfører sine


370

opgaver. De opgaver, som udføres af en hvilken som helst person i sådantpersonel, der ikke respekterer disse betingelser, kan bringes til ophør.

AFSNIT IIIBehandling af personer, der er i en stridende Parts magt

KAPITEL IAnvendelsesområde og beskyttelse af personer og genstande


Bestemmelserne i dette afsnit supplerer reglerne i Fjerde Konvention,navnlig dennes I. og III. Del. vedrørende humanitær beskyttelse af civileog civile genstande, som er i en stridende Parts magt, så vel som andregældende folkeretlige regler vedrørende beskyttelse af fundamentalemenneskerettigheder under internationale væbnede konflikter.

Artikel 73Flygtninge og statsløse personer

Personer, der for fjendtlighedernes begyndelse blev betragtet som statslø-se personer, eller flygtninge i henhold til vedkommende internationale af-taler, der er anerkendt af de involverede Parter eller ifølge den nationalelovgivning i deres tilflugts- eller opholdsland, skal under alle omstændig-heder og uden forskelsbehandling være beskyttede personer, således somforstået i I. og III. Del i Fjerde Konvention.

Artikel 74Genforening af splittede familier

De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal på enhver muligmåde lette genforeningen af familier, der er blevet splittet som følge afvæbnede konflikter og skal i særdeleshed hjælpe de humanitære hjælpe-organisationer, de har påtaget sig denne opgave i overensstemmelse medbestemmelserne i Konventionerne og i denne Protokol samt i overens-stemmelse med deres respektive sikkerhedsforskrifter.


371

Artikel 75Grundlæggende garantier

1. Personer, der er i en stridende Parts magt, og som ikke nyder en gunsti-gere behandling ifølge Konventionerne eller denne Protokol, skal, hvis deberøres af en situation som nævnt i artikel 1 i denne Protokol, inder alleomstændigheder behandles humant og skal som et minimum nyde beskyt-telse i medfør af denne artikel uden forskelsbehandling på grund af race,hudfarve, køn, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, na-tional eller social oprindelse, formue, herkomst eller anden status eller pågrund af noget som helst andet lignende kriterium. Hver Part skal respek-tere alle sådanne personers integritet, ære, overbevisninger og religions-udøvelse. 2. Følgende handlinger er og skal til enhver tid og på et hvilket som helststed forblive forbudt, hvad enten de foretages af civile eller militære myn-dighedspersoner: a) vold mod personers liv, helbred eller fysiske eller mentale velvære, her-

under navnlig i) mord: ii) tortur af enhver art, hvad enten fysisk eller mental: iii) korporlig afstraffelse.

og iv) lemlæstelse:

b) krænkelser af den personlige værdighed, navnlig ydmygende og ned-værdigende behandling, påtvunget prostitution og enhver form forkønsfrihedsforbrydelse:

c) gidseltagning: d) kollektive afstraffelser:

og e) trusler om at begå nogen af de fornævnte handlinger. 3. Enhver person, der er anholdt, tilbageholdt eller interneret på grund afhandlinger i forbindelse med den væbnede konflikt, skal omgående og pået sprog, han forstår, underrettes om grundene til, at disse forholdsreglerer blevet taget. Når undtages tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelsepå grund af strafferetlige forseelser skal sådanne personer løslades snarestog i alle tilfælde, så snart de omstændigheder, der begrundede anholdel-sen, tilbageholdelsen eller interneringen, er ophørt at eksistere.


372

4. Ingen dom må afsiges, og ingen straf må iværksættes over for en per-son, der er fundet skyldig i en strafferetlig overtrædelse i forbindelse medden væbnede konflikt, medmindre domfældelsen foretages af en upartiskog almindelig domstol, der respekterer de almindeligt anerkendte princip-per for sædvanlig juridisk procedure, hvilket omfatter følgende: a) proceduren skal sikre, at en anklaget ufortøvet underrettes om de nær-

mere omstændigheder vedrørende den forseelse, han er anklaget for,og skal før og under retssagen give den anklagede alle nødvendige ret-tigheder og midler med hensyn til hans forsvar:

b) ingen må dømmes for en forseelse, med mindre der foreligger et indi-viduelt strafansvar:

c) ingen må anklages eller dømmes for en kriminel forseelse på grund afen handling eller undladelse, som ikke udgjorde en kriminel forseelseifølge national eller international ret, som han var undergivet, da denblev begået; der må heller ikke idømmes en hårdere straf end den, dervar gældende da den kriminelle forseelse blev begået; såfremt en mil-dere strafbestemmelse er blevet indført ved lov, efter at forseelsen blevbegået, skal lovovertræderen nyde godt heraf ;

d) enhver, der er anklaget for en forseelse, skal betragtes som uskyldig,indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven;

e) enhver, der er anklaget for en forseelse, skal have ret til at være til stedeunder retshandlingen;

f) ingen må tvinges til at vidne imod sig selv eller til at tilstå sin skyld; g) enhver, der er anklaget for en forseelse, skal have ret til at afhøre eller

få afhørt vidnerne imod sig, samt ret til, at hans egne vidner er tilstedeog afhøres under samme betingelser, som vidner imod ham:

h) ingen må retsforfølges eller straffes af den samme Part for en forseelsefor hvilket en endelig dom, der enten frifinder eller dømmer denne per-son, tidligere er blevet afsagt efter samme lov og samme juridiske pro-cedure; i) enhver, der er tiltalt for en forseelse, skal have ret til at fådommen afsagt offentligt; og

j) en dømt person skal ved domfældelsen underrettes om sine juridiskeog andre retsmidler og om de tidsfrister, inden for hvilke de kanudøves.

5. Kvinder, hvis frihed er blevet indskrænket af grunde, der står i forbin-delse med en væbnet konflikt, skal indkvarteres i særlige afdelinger ad-skilt fra mændenes afdelinger. De skal være under umiddelbart opsyn afkvinder. I tilfælde hvor familier er tilbageholdt eller internerede, skal de


373

dog, hvor det er muligt, opholde sig på samme sted og skal indkvarteresfamilievist. 6. Personer, som er anholdt, tilbageholdt eller interneret på grund af om-stændigheder, der står i forbindelse med en væbnet konflikt, skal nyde be-skyttelse efter denne artikel indtil deres endelige løsladelse, repatrieringeller tilbageførelse, selv efter afslutning af den væbnede konflikt. 7. For at undgå enhver tvivl vedrørende anklage mod og retsforfølgelse afpersoner, der er anklaget for krigsforbrydelser, eller forbrydelser modmenneskeheden, skal de følgende principper finde anvendelse: a) personer, som anklages for sådanne forbrydelser, skal udleveres til

retsforfølgning og rettergang i overensstemmelse med vedkommendefolkeretlige regler; og

b) alle sådanne personer, som ikke nyder en gunstigere behandling ifølgeKonventionerne eller denne Protokol, skal behandles i overensstem-melse med denne artikel, uden hensyn til om de forbrydelser, de ankla-ges for, udgør grove overtrædelser af Konventionerne eller af denneProtokol.

8. Ingen bestemmelse i denne artikel må fortolkes som begrænsende ellergørende indgreb i nogen anden mere begunstigende bestemmelse, der un-der en hvilken som helst vedkommende folkeretlig regel yder større be-skyttelse til personer, som er omfattet af stykke 1.

KAPITEL IIForanstaltninger til fordel for kvinder og børn

Artikel 76Beskyttelse af kvinder

1. Kvinder skal være genstand før særlig respekt og skal i særdeleshed be-skyttes mød voldtægt, påtvunget prostitution og en hvilken som helst an-den form for kønsfrihedsforbrydelse. 2. Mødre med mindre børn øg gravide kvinder, som er anholdt, tilbage-holdt eller interneret af årsager, som står i forbindelse med en væbnet kon-flikt, skal have deres sager behandlet med højeste prioritet. 3. I størst muligt omfang skal de stridende Parter over for gravide kvinderog mødre, med mindre børn søge at undgå at afsige dødsstraf for en for-


374

seelse, som står i forbindelse med en væbnet konflikt. Dødsstraf for så-danne forseelser skal ikke eksekveres over for disse kvinder.

Artikel 77Beskyttelse af børn

1. Børn skal være genstand for særlig respekt og skal beskyttes imod en-hver form for kønsfrihedsforbrydelse. De stridende Parter skal yde demden omsorg og hjælp, de har behov for, hvad enten det er på grund af deresalder eller af nogen anden grund. 2. De stridende Parter skal i det omfang, det er muligt, sikre, at børn, somikke er fyldt 15 år, ikke tager direkte del i fjendtlighederne, og de skal isærdeleshed afholde sig fra at rekruttere dem til deres væbnede styrker.Ved rekruttering blandt personer, som har nået en alder af 15 år, men somendnu ikke har nået en alder af 18 år, skal de stridende Parter søge at giveprioritet til dem, der er ældst. 3. Såfremt børn, der ikke har nået en alder af 15 år, i ganske særlige tilfæl-de, og til trods for bestemmelserne i stykke 2, tager direkte del i stridig-hederne og falder i Modpartens magt, skal de fortsat nyde den særlige be-skyttelse, som indrømmes ved denne artikel, hvad enten de er krigsfangereller ikke. 4. Såfremt børn anholdes, tilbageholdes eller interneres af grunde, der ståri forbindelse med en væbnet konflikt, skal de anbringes i afdelinger, der eradskilt fra voksnes afdelinger, undtagen hvor familier er indkvarteret fa-milievist, således som foreskrevet i artikel 75, stykke 5. 5. Dødsstraf for en forseelse, som står i forbindelse med den væbnedekonflikt, må ikke eksekveres over for personer, som ikke havde opnået enalder af 18 år på det tidspunkt, da forseelsen blev begået.

Artikel 78Evakuering af børn

1. Ingen stridende Part må foranstalte evakuering af børn, bortset fra egnestatsborgere, til et fremmed land, når undtages midlertidig evakuering,hvor tvingende helbredsmæssige grunde eller lægebehandling af børnenegør det påkrævet, eller når det, med undtagelse af besat område, er nød-vendigt for deres sikkerhed. I tilfælde, hvor forældrene eller de retmæssi-ge værger kan findes, kræves deres skriftlige samtykke til en sådan eva-


375

kuering. Såfremt disse personer ikke kan findes, skal skriftligt samtykketil en sådan evakuering indhentes hos de personer, som ved lov eller sæd-vane først og fremmest er ansvarlig for børnenes pasning. Enhver sådanevakuering skal overvåges af Beskyttelsesmagten efter aftale med de in-volverede Parter, dvs. den Part, der foranstalter evakueringen, den Part,der modtager børnene og enhver Part, hvis statsborgere bliver evakuere-de. I hvert tilfælde skal alle de stridende Parter tage alle mulige forholds-regler for at undgå at udsætte evakueringen for fare. 2. Når som helst en evakuering gennemføres i henhold til stykke 1, skalhvert barns uddannelse, herunder dets religiøse og moralske uddannelse,efter forældrenes ønske gennemføres med den størst mulige kontinuitet,medens det er fraværende. 3. For at gøre hjemkomsten til deres familier og land lettere for børn, derer blevet evakueret i henhold til denne artikel, skal myndighederne hosden Part, som gennemfører evakueringen og, hvor det er hensigtsmæssigt,myndighederne i det modtagende land for hvert barn udstede et kort medfotografier, som de skal sende til Den internationale Røde Kors-komitéscentrale Eftersøgningskontor. Hvert kort skal, hvor det er muligt og ikkemedfører nogen fare for barnet, være påført følgende oplysninger: a) barnets efternavn(e), b) barnets fornavn(e), c) barnets køn, d) fødested og -dato (eller, hvis denne dato ikke er kendt, den omtrentlige

alder), e) faderens fulde navn, f) moderens fulde navn og hendes pigenavn, g) barnets pårørende, h) barnets nationalitet, i) barnets modersmål og et hvilket som helst andet sprog, det taler, j) adresse på barnets familie, k) barnets eventuelle identifikationsnummer, l) barnets helbredstilstand, m) barnets blodtype, n) særlige kendetegn, o) datoen og stedet, hvor barnet blev fundet, p) datoen og stedet, hvorfra barnet forlod landet, q) barnets eventuelle religion, r) barnets nuværende adresse i modtagerlandet,


376

s) såfremt barnet dør før dets tilbagekomst, datoen og stedet for samtomstændighederne ved dødsfaldet og begravelsesstedet.

KAPITEL IIIJournalister

Artikel 79Foranstaltninger til beskyttelse af journalister

1. Journalister, der i embedsmedføre er beskæftiget i farlige hverv i områ-der med væbnet konflikt, skal betragtes som civile i artikel 50, stykke 1'sforstand. 2. De skal beskyttes som sådanne ifølge Konventionerne og denne Proto-kol, forudsat de ikke foretager handlinger, der strider imod deres statussom civile, og uden at præjudicere retten for krigskorrespondenter, der erknyttet til de væbnede styrker, til den status, der er hjemlet i artikel 4 A 4)i Tredje Konvention. 3. De kan få udstedt et identifikationskort, der svarer til det i Anneks II tildenne Protokol angivne eksempel. Dette kort, der skal udstedes af rege-ringen i den Stat, hvor journalisten er statsborger, eller i hvis territoriumhan er bosiddende, eller hvor det nyhedsmedium, hvor han er ansat, er be-liggende, skal attestere hans status som journalist.

DEL VGennemførelsen af Konventionerne og af denne Protokol

AFSNIT IAlmindelige bestemmelser

Artikel 80Gennemførelsesforanstaltninger

1. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal ufortøvettræffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på gennemførelsen afderes forpligtelser, ifølge Konventionerne og denne Protokol. 2. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal udstede or-drer og instruktioner for at sikre overholdelse af Konventionerne og denneProtokol og skal overvåge deres gennemførelse.


377

Artikel 81Røde Kors og andre humanitære organisationers virksomhed

1. De stridende Parter skal yde Den internationale Røde Kors-komite allede faciliteter, det er dem mulig, med henblik på at sætte den i stand til atudføre de humanitære opgaver, der er tillagt den ifølge Konventionerneog denne Protokol, for at sikre ofrene i konflikter beskyttelse og bistand;Den internationale Røde Kors-komité kan også udføre en hvilken somhelst anden humanitær virksomhed til fordel for disse ofre, under forud-sætning af, at de stridende Parter i den pågældende konflikt samtykkerheri. 2. De stridende Parter skal yde deres respektive Røde Kors (Røde Halv-måne, Røde Løve og Sol) -selskaber de faciliteter, der er nødvendige, forat de kan udføre deres humanitære opgaver til fordel for ofrene i konflik-ten, i overensstemmelse med bestemmelserne i Konventionerne og denneProtokol samt i overensstemmelse med de grundlæggede principper forRøde Kors, således som vedtaget på Internationale Røde Kors Konferen-cer. 3. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal på enhvermulig måde lette, gennemførelsen af den bistand, som Røde Kors (RødeHalv måne, Røde Løve og Sol) -selskaber og Røde Kors Ligaen yder of-rene i konflikter i overensstemmelse med bestemmelserne i Konventio-nerne og denne Protokol samt i overensstemmelse med de grundlæggendeprincipper for Røde Kors, således som vedtaget på Internationale RødeKors Konferencer. 4. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal så vidt muligtstille faciliteter, svarende til de i stykke 2 og 3 omhandlede, til rådighedfor de andre humanitære organisationer, hvortil der er henvist i Konventi-onerne og denne Protokol, og som dels er behørigt bemyndiget hertil af derespektive stridende Parter, dels udfører deres humanitære virksomhed ioverensstemmelse med bestemmelserne i Konventionerne og denne Pro-tokol.

Artikel 82Juridiske rådgivere i de væbnede styrker

De Høje Kontraherende Parter skal til enhver tid, og de stridende Parterunder en væbnet konflikt, sikre, at juridiske rådgivere er til rådighed, når


378

det er nødvendigt, med henblik på at vejlede militære ledere på passendeniveau vedrørende anvendelsen af Konventionerne og denne Protokol ogvedrørende den behørige instruktion, der skal gives de væbnede styrkerom dette spørgsmål.

Artikel 83Udbredelse af oplysning

1. De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til i fredstid såvel som un-der væbnet konflikt videst muligt at udbrede kendskabet til Konventioner-ne og denne Protokol i deres respektive lande og i særdeleshed til at ladestudiet heraf indgå i dets militære undervisningsprogrammer og til atfremme civilbefolkningens studium heraf, således at disse dokumenterbliver kendt af de væbnede styrker og af civilbefolkningen. 2. Enhver militær eller civil myndighed, som under en væbnet konflikt på-tager sig forpligtelser vedrørende anvendelsen af Konventionerne og den-ne Protokol, skal gøres fuldt ud bekendt med disses tekster.

Artikel 84Regler for anvendelsen

De Høje Kontraherende Parter skal så snart som muligt gennem deposita-ren og i fornødent omfang gennem Beskyttelsesmagten oversende til hin-anden deres officielle oversættelse af denne Protokol, så vel som de loveog reglementer, de måtte have vedtaget for at sikre dens anvendelse.

AFSNIT IIBekæmpelse af overtrædelser af Konventionerne og denne protokol

Artikel 85Bekæmpelse af overtrædelser af denne protokol

1. Bestemmelserne i Konventionerne vedrørende bekæmpelse af overtræ-delser og grove overtrædelser, suppleret af dette afsnit, skal finde anven-delse på bekæmpelse af overtrædelser og grove overtrædelser af denneProtokol. 2. Handlinger, der betegnes som grove overtrædelser i Konventionerne, ergrove overtrædelser af denne Protokol, hvis de begås mod de i en Mod-parts magt værende personer, der er beskyttet af artikel 44, 45 og 73 i den-ne Protokol, eller mod Modpartens sårede, syge og skibbrudne, som er be-


379

skyttet af denne Protokol, eller mod det sanitets- eller religiøse personel,sanitetsenheder eller -transporter, som kontrolleres af Modparten, og sombeskyttes af denne Protokol. 3. Ud over de grove overtrædelser, som er beskrevet i artikel 11, skal føl-gende handlinger betragtes som grove overtrædelser af denne Protokol,når de begås forsætligt i strid med vedkommende bestemmelser i denneProtokol og forårsager død eller alvorlige skader på legeme eller helbred: a) angreb på civilbefolkningen eller civile enkeltpersoner; b) iværksættelse af vilkårlige angreb, som har indvirkning på civilbefolk-

ningen eller civile genstande med viden om; at sådanne angreb vil for-årsage usædvanlig store tab af menneskeliv, skade på civilpersonereller beskadigelse af civile genstande, således som beskrevet i artikel57, stykke 2 a) iii);

c) iværksættelse af et angreb mod værker eller anlæg, der rummer farligekræfter, med viden om, at et sådant angreb vil forårsage udsædvanligstore tab af menneskeliv, skade på civilpersoner eller beskadigelse afcivile genstande, således som beskrevet i artikel 57, stykke 2 a) iii):

d) angreb på ikke forsvarede områder og demilitariserede zoner; e) angreb på en person med viden om, at han er hors de combat: f) svigagtig brug af Rode Kors, Røde Halvmåne eller Røde Løve og Sol

-kendemærket eller af andre beskyttelsestegn, der er anerkendt af Kon-ventionerne eller af denne Protokol, i strid med artikel 37.

4. Ud over de grove overtrædelser, der er beskrevet i de forudgående styk-ker og i Konventionerne, skal følgende betragtes som grove overtrædelseraf denne Protokol, når de begås forsætligt og i strid med Konventionerneeller Protokollen: a) besættelsesmagtens overførsel af dele af sin egen civilbefolkning til

det territorium, den besætter, eller deportation eller overførsel indenfor eller bort fra dette territorium af hele eller dele af befolkningen i detbesatte område i strid med artikel 49 i Fjerde Konvention.

b) uberettiget udsættelse af repatriering af krigsfanger eller civile; c) udøvelse af apartheid og andre umenneskelige og nedværdigende for-

anstaltninger, som medfører krænkelser af den personlige værdighedpå grundlag af racediskrimination;

d) angreb på sådanne klart erkendelige historiske monumenter, kunstvær-ker eller steder, hvor gudsdyrkelse finder sted, som udgør folkeneskulturelle og åndelige arv, og for hvilke særlig beskyttelse er givet vedsærlig aftale, for eksempel inden for rammerne af en kompetent inter-


380

national organisation, når sådanne angreb resulterer i omfattende øde-læggelse af disse genstande, hvor der ikke er bevis for, at Modpartenhar krænket artikel 53, punkt b), og når sådanne historiske monumen-ter, kunstværker eller steder, hvor gudsdyrkelse finder sted, ikke erbeliggende i umiddelbar nærhed af militære mål:

e) fratage en person, der er beskyttet af Konventionerne, eller hvortil derer henvist i stykke 2 i denne artikel retten til en rimelig og almindeligrettergang.

5. Uden præjudice for anvendelsen af Konventionerne og denne Protokolskal grove overtrædelser af disse dokumenter betragtes som krigsforbry-delser.

Artikel 86Undladelseshandlinger

1. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal bekæmpegrove overtrædelser og træffe de nødvendige foranstaltninger med hen-blik på at standse alle andre overtrædelser, af Konventionerne eller af den-ne Protokol, såfremt disse overtrædelser er resultatet af en undladelse af athandle, når en pligt hertil bestod. 2 Den omstændighed, at en overtrædelse af Konventionerne eller af denneProtokol blev begået af en underordnet, fritager ikke hans overordnede forstraf eller disciplinært ansvar, alt efter omstændighederne, hvis de vidsteeller var i besiddelse af oplysninger, som skulle have sat dem i stand til ef-ter forholdene på det pågældende tidspunkt at slutte, at han begik eller vari færd med at begå en sådan overtrædelse, og hvis de ikke tog alle muligeforholdsregler inden for deres beføjelser for at forhindre eller bekæmpeovertrædelsen.

Artikel 87Overordnedes pligter

1. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal pålægge mi-litære overordnede over for medlemmer af de væbnede styrker under de-res kommando og andre personer under deres kontrol at forhindre og omnødvendigt standse overtrædelser af Konventionerne og af denne Proto-kol samt indberette derom til kompetente myndigheder. 2. Med henblik på at forhindre og standse overtrædelser skal De HøjeKontraherende Parter og de stridende Parter kræve, at overordnede, i


381

overensstemmelse med deres ansvarsområde, sikrer sig, at medlemmer afde væbnede styrker under deres kommando har kendskab til deres forplig-telser ifølge Konventionerne og denne Protokol. 3. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal pålægge en-hver overordnet, der har kendskab til, at underordnede eller andre perso-ner under hans kontrol vil begå eller har begået en overtrædelse af Kon-ventionerne eller af denne Protokol, at tage de nødvendige forholdsreglertil at forhindre sådanne krænkelser af Konventionerne eller denne Proto-kol, og hvor det er nødvendigt, at indlede disciplinær eller strafferetligforfølgning mod sådanne personer.

Artikel 88Gensidig bistand i straffesager

1. De Høje Kontraherende Parter skal give hinanden størst mulig bistandi forbindelse med straffesager iværksat i anledning af grove overtrædelseraf Konventionerne og af denne Protokol. 2. Under forbehold af de rettigheder og forpligtelser. der er fastsat i Kon-ventionerne og i artikel 85, stykke 1, i denne Protokol og når omstændig-hederne tillader det, skal De Høje Kontraherende Parter samarbejde i sa-ger vedrørende udlevering. De skal behørigt overveje en anmodning fraden Stat, i hvis territorium den påståede krænkelse har fundet sted. 3. Lovgivningen hos De Høje Kontraherende Parter, over for hvem an-modningen fremsættes. skal under alle omstændigheder finde anvendelse.Bestemmelserne i de forudgående stykker skal imidlertid ikke påvirke deforpligtelser, som følger af bestemmelserne i enhver anden traktat, hvadenten den er bilateral eller multilateral og som helt eller delvis regulere el-ler vil regulere spørgsmålet om gensidig bistand i straffesager.

Artikel 89Samarbejde

I tilfælde af alvorlige krænkelser af Konventionerne eller af denne Proto-kol forpligter De Høje Kontraherende Parter sig til i fællesskab eller hverfor sig af handle i samarbejde med De forenede Nationer og i overens-stemmelse med De forenede Nationers Pagt.


382

Artikel 90International Undersøgelseskommission

1. a) Der skal oprettes en international Undersøgelseskommission (her-efter benævnt »Kommissionen«) bestående af 15 medlemmer afhøjt moralsk omdømme og anerkendt uvildighed.

b) Når mindst tyve Høje Kontraherende Parter har besluttet sig til atanerkende Kommissionens kompetence i overensstemmelse medstykke 2, skal depositaren på dette tidspunkt og derefter med 5 årsmellemrum indkalde til et møde mellem repræsentanter fra disseHøje Kontraherende Parter med henblik på valg af medlemmer tilKommissionen. På mødet skal repræsentanterne ved hemmeligafstemning vælge kommissionsmedlemmerne fra en liste over per-soner, hvortil hver Høje Kontraherende Part kan nominere en per-son.

c) Medlemmerne af Kommissionen skal fungere i deres personligeegenskab og skal beklæde deres stilling indtil valget af nye med-lemmer ved det påfølgende møde.

d) De Høje Kontraherende Parter skal ved valget sikre, at de personer,der bliver valgt til Kommissionen, hver især er i besiddelse af depåkrævede kvalifikationer, og at en ligelig geografisk repræsenta-tion i Kommissionen som helhed bliver sikret.

e) I tilfælde af en tilfældig indtruffet ledighed skal Kommissionenselv udfylde den ledige plads, under tilbørlig hensyntagen tilbestemmelserne i de foregående stykker.

f) Depositaren skal stille de nødvendige administrative faciliteter tilrådighed for Kommissionen med henblik på gennemførelsen afdens funktioner.

2. a) De Høje Kontraherende Parter kan ved Protokollens undertegnelse,ratifikation eller tiltrædelse, eller på et hvilket som helst efterføl-gende tidspunkt, erklære at de anerkender ipso facto og uden særligaftale i forhold til enhver anden Høj Kontraherende Part, som påta-ger sig den samme forpligtelse, Kommissionens kompetence til atgennemføre undersøgelser af klager fra en sådan anden Part, såle-des som denne artikel giver beføjelse til.

b) De ovenfor nævnte deklarationer skal deponeres hos depositaren,som skal fremsende kopier deraf til De Høje Kontraherende Parter.


383

c) Kommissionen skal have kompetence til: i) at undersøge enhver kendsgerning, som påstås at være en grov

overtrædelse, således som beskrevet i Konventionerne og denneProtokol, eller enhver anden alvorlig krænkelse af Konventio-nerne eller af denne Protokol:

ii) gennem venskabelig mellemkomst at lette genoprettelsen afrespekt for Konventionerne og denne Protokol.

d) I andre tilfælde skal Kommissionen på en stridende Parts vegnekun indlede en undersøgelse, når den anden Part eller de andre Par-ter samtykker deri.

e) Under forbehold af de forudgående bestemmelser i denne artikelskal bestemmelserne i artikel 52 i Første Konvention, artikel 53 iAnden Konvention, artikel 132 i Tredje Konvention og artikel 149i Fjerde Konvention fortsat anvendes ved enhver påstået krænkelseaf Konventionerne og skal udstrækkes til enhver påstået krænkelseaf denne protokol.

3. a) Medmindre vedkommende Parter aftaler andet, skal alle undersø-gelser gennemføres af et Kammer bestående af syv medlemmer,der skal udpeges som følger: i) fem medlemmer af Kommissionen, der ikke er statsborgere hos

nogen af de stridende parter, udpeges efter konsultation meddisse af Kommissionens formand på grundlag af en ligelig geo-grafisk repræsentation;

ii) to ad hoc- medlemmer, der ikke er statsborgere hos nogen af destridende parter, således at een udpeges af hver deltager.

b) Ved modtagelsen af anmodningen om en undersøgelse skal Kom-missionens formand fastsætte en rimelig tidsfrist for Kammeretsoprettelse. Såfremt der ikke er blevet udpeget noget ad hoc- med-lem inden tidsfristen, skal formanden øjeblikkelig udpege et sådantyderligere medlem eller medlemmer af Kommissionen, som detmåtte være nødvendigt for at gøre Kammerets medlemskab kom-plet.

4. a) Kammeret, der er oprettet ifølge stykke 3 med henblik på undersø-gelser, skal opfordre de stridende Parter til at yde det bistand og tilat fremlægge vidneudsagn. Kammeret kan også søge indhentet


384

sådanne andre vidneudsagn, som det måtte finde nødvendigt, ogkan gennemføre en undersøgelse af situationen in loco.

b) Alle vidneudsagn skal forelægges fuldt ud for Parterne, som skalhave ret til at fremsætte kommentarer til dem over for Kommissio-nen.

c) Enhver Part har ret til at anfægte sådanne vidneudsagn. 5. a) Kommissionen skal til Parterne videregive en rapport vedrørende

resultatet af Kammerets undersøgelser af de faktiske omstændighe-der tillige med sådanne henstillinger, som måtte findes hensigts-mæssige.

b) Såfremt Kammeret ikke er i stand til at sikre tilstrækkelige vidne-udsagn med henblik på faktuelle og uvildige undersøgelsesresulta-ter, skal Kommissionen afgive en begrundelse herfor.

c) Kommissionen må ikke offentliggøre resultaterne af sine undersø-gelser, medmindre alle de stridende Parter har anmodet Kommissi-onen derom.

6. Kommissionen skal fastsætte sine egne procedureregler, herunder reg-ler for Kommissionens formandskab og for Kammerets formandskab.Disse regler skal sikre, at de funktioner, der er tillagt Kommissionens for-mand, kan udøves til enhver tid, og at eventuelle undersøgelser foretagesaf en person, der ikke er statsborger hos nogen af de stridende Parter. 7. De administrative udgifter til Kommissionen skal dækkes af bidrag fraDe høje Kontraherende Parter, der har afgivet erklæringer i henhold tilstykke 2, og ved frivillige bidrag. Den eller de stridende Parter, der anmo-der om en undersøgelse, skal indbetale de nødvendige midler til dækningaf udgifter, som afholdes af et Kammer, og skal refunderes med indtilhalvtreds procent af Kammerets omkostninger af den eller de parter, imodhvem anklagerne er rettet. I tilfælde, hvor der indgives modanklager tilKammeret, skal hver Part indbetale halvtreds procent af de nødvendigemidler.

Artikel 91Ansvar

En stridende Part, der krænker bestemmelserne i Konventionerne eller idenne Protokol, skal, hvis sagen kræver det, være forpligtet til at betale er-


385

statning. Den skal være ansvarlig for alle handlinger begået af personer,der udgør en del af dens væbnede styrker.

DEL VIAfsluttende bestemmelser


Denne protokol skal være åben for undertegnelse af Parterne i Konventi-onerne seks måneder efter, at Slutprotokollen er underskrevet, og vil for-blive åben for en periode af tolv måneder.


Denne Protokol skal ratificeres snarest muligt. Ratifikationsinstrumenter-ne skal deponeres hos Konventionernes depositar, Det schweiziske For-bundsråd.


Denne Protokol skal være åben for tiltrædelse af enhver i Konventionernedeltagende Part, som ikke har undertegnet den. Tiltrædelsesinstrumenter-ne skal deponeres hos depositaren.


1. Denne Protokol skal træde i kraft seks måneder efter deponeringen af toratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter. 2. For enhver i Konventionerne deltagende Part, der derefter ratificerer el-ler tiltræder denne Protokol skal denne træde i kraft seks måneder efter, aten sådan Part har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 96Traktatretlige forbindelser ved denne protokols ikrafttrædelse

1. Når Parterne i Konventionerne også er Parter i denne protokol, skalKonventionerne anvendes som suppleret af denne Protokol


386

2. Når en af de stridende Parter ikke er bundet af denne protokol, skal Par-terne i Protokollen forblive bundet deraf i deres indbyrdes forhold. Deskal desuden være bundet af denne Protokol i forhold til enhver af de par-ter, som ikke er bundet deraf, hvis sidstnævnte anerkender og anvenderbestemmelserne deri. 3. Den myndighed, der repræsenterer et folk, der kæmper imod en HøjKontraherende Part i en væbnet konflikt af den karakter, der er nævnt i ar-tikel 1, stykke 4, kan forpligte sig til at anvende Konventionerne og denneProtokol i forbindelse med denne konflikt ved en ensidig erklæring afgi-vet til depositaren. En sådan erklæring skal ved modtagelsen hos deposi-taren have følgende virkning med hensyn til konflikten: a) Konventionerne og denne protokol træder med øjeblikkelig virkning i

kraft i forhold til den pågældende myndighed som en stridende Part; b) Den pågældende myndighed erhverver de samme rettigheder og for-

pligtelser, som er erhvervet af en Høj Kontraherende Part til Konven-tionerne og denne Protokol; og

c) Konventionerne og denne Protokol er i lige grad bindende for alle -parter i konflikten.

Artikel 97Ændringer

1. Enhver Høj Kontraherende Part kan foreslå ændringer til denne proto-kol. Teksten til et ændringsforslag skal fremsendes til depositaren, som ef-ter drøftelser med alle Høje Kontraherende Parter og Den internationaleRøde Kors-komité skal afgøre, om en konference bør indkaldes med hen-blik på overvejelse af ændringsforslaget. 2. Depositaren skal til en sådan konference indbyde alle De Høje Kontra-herende Parter så vel som parterne til Konventionerne, hvad enten de harundertegnet denne Protokol eller ikke.

Artikel 98Revision af Annex 1

1. Senest fire år efter denne, Protokols ikrafttræden og derefter medmindst fire års mellemrum skal Den Internationale Røde Kors- Komitérådføre sig med De Høje Kontraherende Parter vedrørende denne Proto-kols annex 1 og kan, hvis den skønner det nødvendigt, foreslå et møde aftekniske eksperter for at gennemgå annex 1 og foreslå sådanne ændringer,


387

som måtte vise sig ønskelige. Den Internationale Røde Kors-komité skalsammenkalde mødet, medmindre en tredjedel af De Høje KontraherendeParter inden for seks måneder fra meddelelsen om forslaget om et sådantmøde har haft indvendinger derimod, og desuden skal observatører fravedkommende internationale organisationer inviteres. Et sådant mødeskal også til enhver tid indkaldes af Den Internationale Røde Kors-Komitéefter anmodning fra en tredjedel af De Høje Kontraherende Parter. 2. Depositaren skal indkalde til en konference mellem De Høje Kontrahe-rende Parter og parterne i Konventionerne med henblik på at overveje æn-dringer, der er foreslået på mødet af tekniske eksperter, såfremt Den Inter-nationale Røde Kors-komité eller en tredjedel af De Høje KontraherendeParter efter dette møde anmoder derom. 3. Ændringsforslag til Annex 1 kan på en sådan konference vedtages medto tredjedeles flertal af De Høje Kontraherende parter, der er til stede ogdeltager i afstemningen. 4. Depositaren skal underrette De Høje Kontraherende Parter og Parternei Konventionerne om enhver vedtagen ændring. Ændringen skal betragtessom godkendt ved afslutningen af en periode på et år, efter at meddelelseom den er blevet udsendt, medmindre en erklæring om ikke-godkendelseaf ændringen inden for denne periode er blevet Meddelt depositaren afmindst en tredjedel af De Høje Kontraherende Parter. 5. En ændring, der betragtes som godkendt i overensstemmelse med styk-ke 4, skal tre måneder efter godkendelsen træde i kraft for alle Høje Kon-traherende Parter, undtagen for dem, der har afgivet en erklæring om ikke-godkendelse i overensstemmelse med det foregående stykke. Enhver Part,der afgiver en sådan erklæring, kan til enhver tid trække den tilbage, ogændringen skal derefter træde i kraft for denne Part tre måneder senere. 6. Depositaren skal underrette de Høje Kontraherende Parter og Parternei Konventionerne om ikrafttræden af enhver ændring, om hvilke parter,der er bundet deraf, om ikrafttrædelsesdatoen for hver enkelt part, om er-klæringer om ikke-godkendelse afgivet i overensstemmelse med stykke 4og om tilbagetrækninger af sådanne erklæringer.

Artikel 99Opsigelse

1. Såfremt en Høj Kontraherende Part skulle opsige denne Protokol, skalopsigelsen først have virkning et år efter modtagelsen af opsigelsesdoku-


388

mentet. Hvis imidlertid ved udgangen af dette år den opsigende Part er en-gageret i en af de situationer, hvortil der refereres i artikel 1, skal opsigel-sen ikke have virkning før afslutningen af den væbnede konflikt eller be-sættelse og ikke i noget tilfælde, før handlinger i forbindelse med denendelige løsladelse, hjemsendelse eller genanbringelse af personer, der erbeskyttet af Konventionerne eller af denne Protokol, er afsluttet. 2. Opsigelsen skal foretages skriftligt til depositaren, som skal videregiveden til alle de Høje Kontraherende Parter. 3. Opsigelsen skal kun have virkning for den opsigende Part. 4. Enhver opsigelse ifølge stykke 1 skal ikke have nogen indflydelse påforpligtelser, der allerede som følge af den væbnede konflikt er pådrageti medfør af denne Protokol af den opsigende Part med hensyn til en hvil-ken som helst handling begået før denne opsigelse har virkning.


Depositaren skal underrette de Høje Kontraherende Parter såvel som Par-terne i Konventionerne, uanset om de har undertegnet denne Protokol el-ler ej, om:. a) undertegnelser af denne Protokol og deponering af ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter ifølge artikel 93 og 94: b) datoen for Protokollens ikrafttræden ifølge artikel 95; c) kommunikationer og deklarationer modtaget i henhold til artikel 84,

90 og 97:. d) deklarationer modtaget ifølge artikel 96, stykke 3, som skal videre-

bringes på hurtigst mulige måde; og e) opsigelser ifølge artikel 99.


1. Efter ikrafttræden skal denne Protokol af depositaren oversendes til Deforenede Nationer med henblik på registrering og offentliggørelse i over-ensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt. 2. Depositaren skal også underrette De forenede Nationers sekretariat omalle ratifikationer, tiltrædelser og opsigelser, der modtages vedrørendedenne Protokol.


389

Artikel 102Autentiske tekster

Originalteksten til denne Protokol, hvis arabiske, kinesiske, engelske,franske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, skal deponereshos depositaren, som skal fremsende bekræftede kopier deraf til alle Par-ter i Konventionerne.

ANNEX IRegulativ vedrørende identifikation

KAPITEL IIdentitetskort

Artikel 1Identitetskort til permanent civilt sanitetspersonel og

religiøst personel1. De i artikel 18, stykke 3, i denne Protokol omtalte identitetskort til per-manent civilt sanitetspersonel og religiøst personel skal: a) være påført kendemærket og være af en sådan størrelse, at det kan

bæres i lommen; b) være så holdbart som muligt: c) være affattet på det nationale eller officielle sprog (og kan herudover

affattes på andre sprog): d) nævne navn, fødselsdato (eller, hvis en sådan dato ikke findes, alderen

på tidspunktet for udstedelsen) og indehaverens eventuelle identitets-nummer:

e) anføre i hvilken egenskab indehaveren er berettiget til beskyttelseunder Konventionerne og denne Protokol;,

d) indeholde et fotografi af indehaveren såvel som dennes underskrifteller tommelfingeraftryk eller begge dele;

g) indeholde den kompetente myndigheds stempel og underskrift; h) angive datoen for kortets udstedelse og udløb. 2. Identitetskortet skal være ensartet i hele området for hver Høje Kontra-herende Part og så vidt muligt være af samme type for alle stridende Par-ter. De stridende Parter kan lade sig vejlede af den ensprogede model vistpå fig. 1. Ved fjendtlighedernes begyndelse skal de til hinanden fremsendeet eksemplar af den model, de benytter, hvis en sådan model afviger fra


390

den på fig. 1 viste. Identitetskortet skal om muligt udfærdiges in duplo,idet et eksemplar opbevares hos den udstedende myndighed, der skal hol-de kontrol med de kort, der er blevet udstedt. 3. Permanent civilt sanitets- og religiøst personel må under ingen omstæn-digheder fratages deres identitetskort. I tilfælde af, at et kort bortkommer,skal de have ret til at få en kopi deraf.

Fig. 1: Model til identitetskort (format: 74 mm x 105 mm)

Artikel 2Identitetskort til midlertidigt civilt sanitetspersonel og

religiøst personel1. Identitetskortet til midlertidigt civilt sanitets- og religiøst personel bør,når som helst det er muligt, svare til det i artikel 1 i disse bestemmelser be-


391

skrevne. De stridende Parter kan lade sig vejlede af modellen vist på fig.1. 2. Når omstændighederne udelukker fremskaffelsen til midlertidigt civiltsanitets- og religiøst personel af identitetskort, der svarer til dem, der erbeskrevet i artikel 1 i disse bestemmelser, kan det omtalte personel forsy-nes med et certifikat der er underskrevet af den kompetente myndighed,og som attesterer, at den person, til hvem det er udstedt, er udpeget til tje-neste som midlertidigt personel, og som om muligt angiver varigheden afen sådan tjeneste og vedkommendes ret til at bære kendemærket. Certifi-katet skal nævne indehaverens navn og fødselsdato (eller, - hvis en sådandato ikke findes, alderen på tidspunktet for udstedelsen af certifikatet),hans funktion og eventuelle identitetsnummer. Det skal indeholde hansunderskrift eller hans tommelfingeraftryk eller begge dele.

KAPITEL IIKendemærket

Artikel 3Form og beskaffenhed

1. Kendemærket (rødt på hvid bund) skal være så stort som det efter om-stændighederne er mest passende. Med hensyn til formen på korset, halv-månen eller løve og solmærket kan De Høje Kontraherende Parter lade sigvejlede af modellerne vist på fig. 2.

Fig. 2: Kendemærker i rødt på hvid bund.


392

2. Om natten eller når sigtbarheden er nedsat, kan kendemærket oplyseseller belyses; det kan også fremstilles af materiale, der gør det kendeligtved hjælp af tekniske sporingsmidler.

Artikel 4Anvendelse

1. Kendemærket skal når som helst det er muligt, anbringes på en fladoverflade eller på flag, der er synlige fra så mange retninger og på så langafstand som muligt. 2. Under forbehold af instruktioner fra den kompetente myndighed skalsanitetspersonel og religiøst personel under udførelsen af deres opgaver ikampområdet så vidt muligt være iført en hovedbeklædning og en be-klædning forsynet med kendemærket.

KAPITEL IIIKendesignaler

Artikel 5Valgfri brug

1. Under forbehold af bestemmelserne i artikel 6 i dette regulativ må de idette Kapitel beskrevne signaler til udelukkende brug for sanitetsenhederog -transporter ikke anvendes til andre formål. Brugen af samtlige signa-ler omhandlet i dette Kapitel er valgfri. 2. Et midlertidigt sanitetsluftfartøj, som enten på grund af tidnød eller detssærlige karakteristika ikke kan forsynes med kendemærket, kan benyttede kendesignaler, der hjemles i dette Kapitel. Den bedste metode til effek-tiv identifikation og genkendelse af et sanitetsluftfartøj er imidlertid bru-gen af et synligt signal, enten kendemærket eller lyssignalet, der beskrivesi artikel 6, eller begge dele, suppleret af de øvrige signaler, der omhandlesi artiklerne 7 og 8 i dette Regulativ.

Artikel 6Lyssignalet

1. Lyssignalet, der består af et blåt blinklys, er indført til brug for sanitetsluftfartøjer med henblik på at markere deres identitet. Andre luftfartøjer


393

må ikke bruge dette signal. Den anbefalede blå farve opnås ved at brugefølgende trekromatiske koordinater:

Den anbefalede blinkhastighed for det blå lys er mellem tres og hundredeblink per minut. 2. Sanitetsluftfartøjet skal udstyres med sådanne lys som måtte være nød-vendige for, at lyssignalet kan ses i så mange retninger som muligt. 3. I mangel af en særlig aftale mellem de stridende parter, hvorved de re-serverer brugen af blåt blinklys til identifikation af sanitetskøretøjer, -ski-be og -fartøjer, er brugen af sådanne signaler til andre køretøjer eller skibeikke forbudt.

Artikel 7Radiosignalet

1. Radiosignalet skal bestå af en radiotelefonisk eller radiotelegrafiskmelding der følger efter et forudgående tydeligt prioritetssignal, der skaludvælges og godkendes af en konference (World administrative RadioConference) under Den internationale Telekommunikationsunion (ITU).Prioritetssignalet skal udsendes tre gange før kaldesignalet for den pågæl-dende sanitetstransport. Meldingen skal udsendes på engelsk med passen-de mellemrum på en eller flere frekvenser, der er fastsat i henhold til styk-ke 3. Prioritetssignalet skal begrænses til udelukkende brug for sanitets-enheder og -transporter. 2. Radiomeldingen med det forudgående tydelige prioritetssignal omtalt istykke 1 skal meddele følgende data: a) sanitetstransporternes kaldesignal; b) sanitetstransporternes position; c) sanitetstransporternes antal og type; d) den planlagte rute; e) i behørig udstrækning den anslåede rejsetid og tidspunktet for afrejse

og ankomst; f) yderligere oplysninger om f.eks. flyvehøjde, radiofrekvenser på hvilke

der holdes vagt, sprogforhold og sekundær overvågningsradars trans-missionsformer og koder.

grøn grænse y = 0,065 + 0.805xhvid grænse y = 0,400 - x purpur grænse x = 0,133 + 0,600y


394

3. For at lette de kommunikationsforhold, der er omtalt i stykke 1 og 2, såvel som de kommunikationsforhold, der er omtalt i artiklerne 22, 23, 25,26, 27, 28, 29, 30 og 31 i denne Protokol, kan De Høje Kontraherende Par-ter, de stridende Parter eller en af de stridende parter, der handler efter af-tale eller alene, i overensstemmelse med listen over frekvenstildelingerne(the Table of Frequency Alllocations) i Radioregulativerne, der er knyttettil Den internationale Telekommunikationskonvention, udpege og offent-liggøre udvalgte nationale frekvenser, som kan benyttes af dem til sådan-ne kommunikationer. Disse frekvenser skal anmeldes til Den internatio-nale Telekommunikationsunion (ITU) i overensstemmelse med frem-gangsmåder godkendt af en World Administrative Radio Conference.

Artikel 8Elektronisk identifikation

1. Det sekundære radarovervågningssystem (Secondary Surveillance Ra-dar (SSR)), som er nærmere beskrevet i Annex 10 til Chicago Konventi-onen af 7. december 1944 om International Civil Luftfart med senere æn-dringer, kan anvendes til at identificere og følge ruten for et sanitetsluft-fartøj. Den SSR transmissionsform og kode, der reserveres udelukkendetil sanitetsluftfartøjer, skal fastsættes af de Høje Kontraherende Parter, destridende Parter, eller en af de stridende Parter, der handler efter aftale el-ler alene, i overensstemmelse med fremgangsmåder anbefalet af Den in-ternationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO). 2. De stridende Parter kan, efter særlig indbyrdes aftale, til eget brug op-rette et lignende elektronisk system til identifikation af sanitetskøretøjer,sanitetsskibe og -fartøjer.

KAPITEL IVKommunikationsformer

Artikel 9Radiokommunikation

Prioritetssignalet, der omhandles i artikel 7 i dette Regulativ, kan afgivesforud for behørig radiokommunikation af sanitetsenheder og - transporterunder anvendelse af procedurer i henhold til artiklerne 22, 23, 25, 26, 27,28, 29, 30 og 31 i denne Protokol.


395

Artikel 10Anvendelse af internationale koder

Sanitetsenheder og -transporter kan også anvende de koder og signaler,der er fastsat af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), DenInternationale Organisation for Civil Luftfart (ICAO) og Den Interguver-nementale Rådgivende Søfartsorganisation. Disse koder og signaler skalanvendes i overensstemmelse med de normer, metoder og procedurer, derer fastsat af disse Organisationer.

Artikel 11Andre kommunikationsmåder

Når tovejsradiokommunikation ikke er mulig, kan de signaler anvendes,som er omhandlet i International Code of Signals, vedtaget af Den Inter-guvernementale Rådgivende Søfartsorganisation, eller i vedkommendeAnnex til Chicago Konventionen af 7. december 1944 om InternationalCivil Luftfart med senere ændringer.

Artikel 12Flyveplaner

Aftaler og meddelelser om flyveplaner, der er omhandlet i artikel 29 i den-ne protokol, skal så vidt muligt formuleres i overensstemmelse med deprocedurer, der er fastsat af Den Internationale Organisation for CivilLuftfart (ICAO).

Artikel 13Signaler og procedurer ved interception af sanitetsluftfartøjer

Hvis et interceptorfly anvendes med henblik på at bekræfte et flyvende sa-nitetsluftfartøjs identitet eller for at påbyde det at lande i overensstemmel-se med artiklerne 30 og 31 i denne Protokol, skal de i Annex 2 til ChicagoKonventionen af 7. december 1944 om International Civil Luftfart medsenere ændringer foreskrevne standard-procedurer for visuel interceptionog radiointerception anvendes af både interceptorflyet og sanitetsluftfar-tøjet.


396

KAPITEL VCivilforsvaret

Artikel 14Identitetskort

1. Det i denne Protokols artikel 66 stk. 3, omtalte identitetskort for civil-forsvarspersonel er omfattet af vedkommende bestemmelser i dette Regu-lativs artikel 1. 2. Identitetskortet for civilforsvarspersonel kan følge det i fig. 3 viste ek-sempel.

Fig 3: Model til identitetskort for civilforsvarspersonel (Format 74 mm x 105mm)

3. Dersom civilforsvarspersonel har tilladelse til at bære lette individuellevåben, bør kortet være forsynet med påtegning herom.


397

Artikel 15Det internationale kendemærke

1. Det internationale civilforsvarskendemærke, der omtales i denne Pro-tokols artikel 66, stk. 4, en ligesidet blå trekant på orangefarvet baggrund.Et eksempel vises i fig.4.

Fig. 4: Blå trekant på orangefarvet bund.

2. Det anbefales: a) at hvis den blå trekant er anbragt på et flag eller et armbind eller en

overtræksskjorte, danner hele flaget armbindet eller overtræksskjortenden orangefarvede baggrund;

b) at en af trekantens spidser peger lodret opad; c) at ingen af trekantens spidser berører kanten af den orangefarvede

bund. 3. Det internationale kendemærke skal være så stort, som det efter om-stændighederne er hensigtsmæssigt. Kendemærket skal så vidt muligt an-bringes på en jævn overflade eller på flag, der er synlige fra så mange ret-ninger og i så stor afstand som muligt. Under forbehold af instruktionerfra den kompetente myndighed skal civilforsvarspersonel så vidt muligtvære iført en hovedbeklædning og en beklædning, der bærer det interna-tionale kendemærke. Om natten eller i tilfælde af nedsat sigtbarhed kanmærket være oplyst eller belyst; det kan også fremstilles af materialer, dergør det let genkendeligt ved hjælp af tekniske sporingsmidler.


398

KAPITEL VIVærker og anlæg, der rummer farlige kræfter

Artikel 16Det særlige internationale mærke

1. Det i artikel 56, stykke 7, i denne Protokol omhandlede særlige inter-nationale mærke for værker og installationer, der rummer farlige kræfter,skal bestå af en gruppe af tre klare orangefarvede cirkler af samme stør-relse og placeret på en lige linie med en afstand af en radius mellem hvercirkel i overensstemmelse med fig. 5 nedenfor. 2. Mærket skal være af en efter omstændighederne passende størrelse. Nårdet er afbildet på en vidtstrakt overflade, kan det gentages, så ofte det efteromstændighederne er passende. Det skal, når som helst det er muligt, af-bildes på plane flader eller på flag, således at det er synligt fra så mangeretninger og på så lang afstand som muligt. 3. På et flag skal afstanden mellem mærkets ydre omkreds og flagets til-stødende kanter være som radius i en cirkel. Flaget skal være rektangulærtog skal have hvid bund. 4. Om natten, eller når sigtbarheden er nedsat, kan mærket oplyses ellerbelyses. Det kan også fremstilles af materialer, der gør det genkendeligtved hjælp af tekniske sporingsmidler.

Fig. 5. Særligt internationalt mærke for værker og anlæg, der rummer farlige kræfter.


399

ANNEX IIIdentitetskort for journalister, der i embeds medfør

er beskæftiget i farligt hverv


400

1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen) 24.

401

Tillægsprotokol II af 18. juni 1977 til Genève-konventionerne af12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i ikke-internationale

væbnede konflikter

PRÆAMBELDe Høje Kontraherende Parter der erindrer om at de humanitære princip-per, der er nedfældet i den fælles artikel 3 i Genève-konventionerne af 12.august 1949, udgør grundlaget for respekten for mennesket i tilfælde afvæbnede konflikter, der ikke er af en international karakter: erindrer yderligere om, at internationale aftaler vedrørende menneskeret-tigheder frembyder en grundlæggende beskyttelse for det enkelte menne-ske; understreger behovet for at sikre en bedre beskyttelse af ofrene i dissevæbnede konflikter: erindrer om. at i tilfælde, der ikke er omfattet af gældende ret, forbliverdet enkelte menneske beskyttet af principperne om medmenneskelighedog den offentlige samvittigheds krav; har aftalt følgende:

DEL IDenne protokols anvendelse


1. Denne Protokol, der udbygger og supplerer den fælles artikel 3 i Genè-ve-konventionerne af 12. august 1949 uden at ændre de gældende betin-gelser for dens anvendelse, skal anvendes i alle væbnede konflikter, sømikke omfattes af artikel 1 i Tillægsprotokollen til Genève-konventionerneaf 12. august 1949 vedrørende beskyttelse af ofrene i internationale væb-nede konflikter (Protokol 1), og som finder sted på en Høj KontraherendeParts territorium mellem dens væbnede styrker og fjendtlige væbnedestyrker eller andre organiserede væbnede grupper, som, under ansvarligkommando. udover en sådan kontrol over en del af dens territorium, at detsætter dem i stand til at gennemføre ved holdende og samlede militæreoperationer samt til at opfylde denne Protokol 2. Denne Protokol skal ikkefinde anvendelse i tilfælde af interne uroligheder og spændinger, såsom

24. 1977 Tillægsprotokol II (til Genève-konventionen)

402

optøjer isolerede og sporadiske volds handlinger og andre lignende hand-linger, som ikke er væbnede konflikter.

Artikel 2Personkredsen

1. Denne protokol skal anvendes over for alle personer, som er berørt af envæbnet konflikt som beskrevet i artikel 1, uden forskelsbehandling pågrund af race, hudfarve, køn, sprog, religion eller tro, politisk eller andenanskuelse, national eller social herkomst, formueomstændigheder, fødseleller anden status eller på grund af noget som helst andet lignende kriteri-um (herefter benævnt som »forskelsbehandling«). 2. Ved en væbnet konflikts afslutning skal alle de personer, som er blevetberøvet deres frihed, eller hvis frihed er blevet begrænset af grunde, somvedrører en sådan konflikt, tilligemed de personer, der er berøvet deresfrihed, eller hvis frihed er begrænset efter konflikten af samme årsager,nyde beskyttelse i henhold til artikel 5 og 6 indtil afslutningen af en sådanberøvelse af eller begrænsning i friheden.

Artikel 3Ikke-indblanding

1. Intet i denne Protokol skal kunne påberåbes med henblik på at anfægteen Stats suverænitet eller regeringens ansvar for ved alle lovlige midler atopretholde eller genoprette lov og orden i Staten eller til at forsvare Sta-tens nationale enhed og territoriale uafhængighed. 2. Intet i denne Protokol skal kunne anføres som en motivering for at in-tervenere, direkte eller indirekte, af nogen som helst grund, i den væbnedekonflikt eller i de indre eller ydre anliggender hos den Høje Kontraheren-de Part, på hvis territorium konflikten finder sted.


403

DEL IIHuman behandling

Artikel 4Grundlæggende garantier

1. Alle personer, som ikke tager direkte del i, eller som er ophørt med attage del i fjendtligheder, hvad enten deres frihed er blevet begrænset ellerej, er berettiget til at nyde respekt for deres person, ære og overbevisnin-ger samt religionsudøvelse. De skal under alle omstændigheder behandleshumant uden forskelsbehandling af nogen art. Det er forbudt at give ordretil, at der ikke må være overlevende. 2. Uden præjudice for de ovennævnte almindelige bestemmelser skal føl-gende handlinger imod personer, hvortil der er henvist i stykke 1. til en-hver tid og på et hvilket som helst sted være og forblive forbudt; a) vold mod personers liv, helbred og fysiske eller mentale velvære. her-

under navnlig mord og grusom behandling såsom tortur, lemlæstelseeller enhver form for korporlig afstraffelse.:

b) kollektive afstraffelser; c) gidseltagning; d) terrorhandlinger; e) grove krænkelser af den personlige værdighed, herunder navnlig

ydmygende og nedværdigende behandling, voldtægt, påtvunget pro-stitution og enhver form for kønsfrihedsforbrydelse;

f) slaveri og slavehandel under enhver form; g) plyndring; h) trusler om at begå nogen af de fornævnte handlinger: 3. Børn skal nyde den omsorg og hjælp, de har brug for og navnlig; a) skal de modtage undervisning, herunder religiøs og moralsk undervis-

ning i overensstemmelse med forældrenes ønsker, eller i forældrenesfravær i overensstemmelse med, hvad de, der er ansvarlige for deresvelfærd, ønsker;

b) skal alle nødvendige skridt tages for at lette genforeningen af familier,der er midlertidigt adskilt;

c) skal børn, der endnu ikke har nået en alder af 15 år, hverken rekrutterestil de væbnede styrker eller grupper eller have tilladelse til at tage deli fjendtlighederne;


404

d) skal den særlige beskyttelse, der af denne artikel ydes børn, der endnuikke har nået en alder af 15 år, fortsat have gyldighed over dem, hvis deuanset bestemmelserne i punkt c) deltager i fjendtlighederne og tagestil fange;

e) skal der om nødvendigt, og i muligt omfang med samtykke fra foræl-drene eller de personer, som ved lov eller sædvane først og fremmest eransvarlige for deres velfærd, tages skridt til midlertidigt at fjerne børnfra det område, hvor fjendtligheder finder sted, til et mere sikkertområde i landet, samt at sikre at de bliver ledsaget af personer, som eransvarlige for deres sikkerhed og velfærd.

Artikel 5Personer, hvis frihed er blevet begrænset

1. Udover bestemmelserne i artikel 4, skal følgende bestemmelser respek-teres som minimumsregler med hensyn til personer, der er blevet berøvetderes frihed af grunde. som har forbindelse med den væbnede konflikt,hvad enten de er internerede eller holdt tilbage: a) de sårede og syge skal behandles i overensstemmelse med artikel 7; b) de personer, som er nævnt i dette stykke, skal i samme omfang som

den stedlige civilbefolkning forsynes med fødevarer og drikkevand ogskal ydes beskyttelse med hensyn til sundhed og hygiejne og beskyt-telse mod streng klima og mod den væbnede konflikts farer;

c) de skal have ret til enkeltvis eller samlet at modtage hjælp; d) de skal have ret til at udøve deres religion og hvis det ønskes og findes

passende, at modtage åndelig hjælp fra personer som f. eks. præster derudøver religiøse hverv;

e) de skal, hvis de arbejder, nyde godt af de samme arbejdsbetingelser ogsikkerhedsforanstaltninger som den stedlige civilbefolkning.

2. De, der er ansvarlige for interneringen eller tilbageholdelsen af de istykke 1 nævnte personer, skal tillige, inden for deres mulige grænser re-spektere følgende bestemmelser vedrørende sådanne personer; a) undtagen i tilfælde, hvor mænd og kvinder i en familie er indkvarteret

sammen, skal kvinder indkvarteres adskilt fra mænd og være underumiddelbart opsyn af kvinder;

b) de skal have ret til at sende og modtage breve og kort, hvis antal kanbegrænses af en kompetent myndighed, såfremt det skønnes nødven-digt;


405

c) internerings- og tilbageholdelsessteder må ikke anbringes nær vedkampzonen. De personer, der er nævnt i stykke 1, skal evakueres, når de steder,hvor de er internerede eller tilbageholdt, i særlig grad bliver udsat forfare opstået som følge af den væbnede konflikt, såfremt deres evakue-ring kan gennemføres under rimelige sikkerhedsforhold;

d) de skal nyde godt af lægelige undersøgelser; e) deres fysiske eller mentale helbredstilstand og integritet må ikke

udsættes for fare ved nogen uberettiget handling eller undladelse. Deter derfor forbudt at underkaste de personer, der er beskrevet i denneartikel, nogen lægelig behandling, som ikke er begrundet i den pågæl-dende persons helbredstilstand, og som ikke er i overensstemmelsemed almindeligt anerkendte lægelige normer, som gælder for frie per-soner under lignende lægelige omstændigheder.

3. Personer, som ikke er omfattet af stykke 1, men hvis frihed er blevet be-grænset på en hvilken som helst anden måde som følge af den væbnedekonflikt, skal behandles humant i overensstemmelse med artikel 4 og medstykke 1 a), c) og d) samt 2 b) i denne artikel. 4. Såfremt det besluttes at løslade personer, der er berøvet deres frihed,skal de, der træffer beslutning herom, træffe de nødvendige foranstaltnin-ger med henblik på at garantere deres sikkerhed.

Artikel 6 Straffeforfølgning

1. Denne artikel vedrører retsforfølgning og straf for kriminelle overtræ-delser i forbindelse med den væbnede konflikt. 2. Ingen dom må afsiges og ingen straf må iværksættes over for en person,som er fundet skyldig i en forseelse medmindre domfældelsen er foretagetaf en domstol, der yder de nødvendige garantier for uafhængighed ogupartiskhed. Herunder skal navnlig følgende iagttages:. a) proceduren skal sikre, at en anklaget ufortøvet underrettes om de nær-

mere omstændigheder vedrørende den forseelse han er anklaget for, ogskal både for og under retssagen give den anklagede alle nødvendigerettigheder og midler med henblik på hans forsvar:

b) ingen må dømmes for en forseelse, medmindre der foreligger et indi-viduelt strafansvar;


406

c) ingen må anses for skyldig i en kriminel forseelse på grund af en hand-ling eller undladelse, som ikke udgjorde en kriminel forseelse ifølgelovgivningen på det tidspunkt, da den blev begået; der må heller ikkeidømmes en hårdere straf end den, der var gældende på det tidspunkt,da den kriminelle forseelse blev begået; såfremt mildere strafbestem-melse er blevet indført ved lov, efter at forseelsen er begået, skal lov-overtræderen nyde godt heraf;

d) enhver, der er anklaget for en forseelse, skal betragtes som uskyldig,indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven:.

e) enhver, der er anklaget for en forseelse, skal have ret til at være til stedeunder retssagen;

ingen må tvinges til at vidne imod sig selv eller til at tilstå sin skyld. 3. En dømt person skal ved domsfældelsen underrettes om sine juridiskeog andre retsmidler og om de tidsfrister, inden for hvilke de kan udøves. 4. Dødsstraf må ikke afsiges over for personer, som var under 18 år påtidspunktet, da forseelsen blev begået. og må ikke eksekveres over forgravide kvinder eller mødre med små børn. 5. Ved fjendtlighedernes ophør skal myndighederne, der har magten, søgeat give videst mulig amnesti til personer, som har deltaget i den væbnedekonflikt eller til dem, der er berøvet deres frihed af grunde, der har forbin-delse med den væbnede konflikt, hvad enten de er internerede eller tilba-geholdt.

DEL IIISårede syge og skibbrudne

Artikel 7Beskyttelse og pleje

1. Alle sårede, syge og skibbrudne skal respekteres og beskyttes, hvad en-ten de har taget del i den væbnede konflikt eller ej. 2. De skal under alle omstændigheder behandles humant og skal i det om-fang, det er praktisk muligt, og med mindst mulig forsinkelse modtageden lægelige pleje og omsorg, som deres tilstand kræver. De må ikke væregenstand for nogen forskelsbehandling undtagen af lægelige grunde.


407

Artikel 8Eftersøgning

Når som helst omstændighederne tillader det og navnlig efter en træfningskal alle mulige forholdsregler træffes med henblik på ufortøvet at søgeefter og indsamle de sårede, syge og skibbrudne, at beskytte dem mod ud-plyndring og mishandling, at sikre den nødvendige pleje af dem, samt atsøge efter de døde, forhindre udplyndring af dem og få dem anbragt på ensømmelig måde.

Artikel 9Beskyttelse af sanitetspersonel og religiøst personel

1. Sanitets- og religiøst personel skal respekteres og beskyttes og skalydes al forhåndenværende bistand til udførelse af deres hverv. De må ikketvinges til at udføre opgaver, som ikke er forenelige med deres humanitæ-re hverv. 2. Under udførelse af deres hverv må sanitetspersonel ikke tvinges til atgive fortrinsret til nogen person undtagen af lægelige grunde.

Artikel 10Almindelig beskyttelse af sanitetsopgaver

1. Ingen skal under nogen omstændigheder kunne straffes for at have ud-ført sanitetsopgaver i overensstemmelse med lægelig etik, uanset hvilkenperson, der har fordel heraf. 2. Personer, der udfører sanitetsopgaver, må hverken tvinges til at foretagehandlinger eller udføre arbejde, der strider mod, eller tvinges til at afståfra handlinger, der er påbudt af, den lægelige etik, andre regler udfærdigettil fordel for de sårede og syge eller denne Protokol. De professionelle for-pligtelser for personer, der udfører sanitetsopgaver, skal under forbeholdaf national lovgivning respekteres for så vidt angår oplysninger, som demåtte erhverve vedrørende de sårede og syge under deres pleje. Underforbehold af national lovgivning må ingen person, der udfører sanitetsop-gaver, på nogen måde straffes for at nægte eller undlade at give oplysnin-ger vedrørende de sårede og syge, som er eller har været i hans pleje.


408

Artikel 11Beskyttelse af sanitetsenheder og -transporter

1. Sanitetsenheder og -transporter skal til enhver tid respekteres og be-skyttes og må ikke gøres til genstand for angreb. 2. Den beskyttelse, der tilkommer sanitetsenheder og -transporter ophørerikke, medmindre de udover deres humanitære opgaver anvendes til atbegå fjendtlige handlinger. Beskyttelsen kan dog først bortfalde, såfremten advarsel, der så vidt muligt skal - fastsætte en rimelig tidsfrist ikke ef-terkommes.

Artikel 12Kendemærket

Efter nærmere bestemmelse fra vedkommende kompetente myndighedskal Røde Kors, Røde Halvmåne eller Røde Løve og Sol -kendemærket påen hvid baggrund bæres synligt af sanitets- og religiøst personel og på sa-nitetsenheder og -transporter. Det skal under alle omstændigheder respek-teres. Det må ikke anvendes uretmæssigt.

DEL IVCivilbefolkningen

Artikel 13Beskyttelse af civilbefolkningen

1. Civilbefolkningen og individuelle civilpersoner skal nyde almindeligbeskyttelse mod de farer, som opstår som følge af militære operationer.For at give denne beskyttelse virkning skal følgende regler under alle om-stædigheder overholdes. 2. Civilbefolkningen som sådan såvel som individuelle civilpersoner måikke gøres til genstand for angreb. Voldshandlinger eller trusler om vold,hvis primære formål er at sprede terror blandt civilbefolkningen, er for-budt. 3. Civile skal nyde beskyttelse i medfør af denne Del (IV), medmindre ogda så længe de tager direkte del i fjendtlighederne


409

Artikel 14Beskyttelse af genstande, der er uundværlige

for civilbefolkningens overlevelseDet er forbudt at benytte udsultning af civile som kampmetode. Det erderfor forbudt med dette formål at angribe, ødelægge, fjerne eller ubruge-liggøre genstande, der er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse,såsom fødevarer, landbrugsområder for produktion af fødevarer, afgrøder,husdyrbestande, drikkevandsinstallationer og - forsyninger samt overris-lingsanlæg.

Artikel 15Beskyttelse af værker og anlæg, der rummer farlige kræfter

Værker eller anlæg, der rummer farlige kræfter, såsom dæmninger, digerog kernekraftværker, må ikke gøres til genstand for angreb, selv hvor dis-se genstade er militære mål, såfremt et sådant angreb kan forårsage frigø-relse af farlige kræfter og følgelig alvorlige tab blandt civilbefolkningen.

Artikel 16Beskyttelse af kulturelle genstande og af steder

hvor gudsdyrkelse finder stedUden præjudice for bestemmelserne i Haagerkonventionen af 14. maj1954 vedrørende beskyttelse af kulturel ejendom under væbnet konfliktskal det være forbudt at begå en hvilken som helst fjendtlig handling rettetmod historiske monumenter, kunstværker eller steder, hvor gudsdyrkelsefinder sted, som udgør folkenes kulturelle eller åndelige arv, og at benyttesådanne genstande til støtte for en militær indsats.

Artikel 17Forbud mod tvangsforflyttelse af civile

1. Forflyttelse af civilbefolkningen må ikke beordres af årsager, der harforbindelse med konflikten, medmindre de berørte civiles sikkerhed ellertvingende militære grunde gør det påkrævet. Såfremt det bliver nødven-digt at foretage sådanne forflyttelser, skal der tages alle mulige forholds-regler for at sikre, at civilbefolkningen kan modtages under tilfredsstillen-de vilkår med hensyn til husly, hygiejniske forhold, sundhed. sikkerhedog forplejning.


410

2. Civile må ikke tvinges til at forlade deres eget territorium af grunde, derhar forbindelse med konflikten.

Artikel 18Hjælpeorganisationer og hjælpeaktioner

1. Hjælpeorganisationer, der er beliggende i en Høj Kontraherende Partsterritorium, såsom Røde Kors (Røde Halvmåne, Røde Love og Sol) -sel-skaber kan tilbyde deres bistand med henblik på udførelsen af deres tradi-tionelle opgaver over for ofrene i den væbnede konflikt. Civilbefolknin-gen kan, også på eget initiativ, tilbyde at opsamle og tage vare på de såre-de, syge og skibbrudne. 2. Såfremt civilbefolkningen er udsat for unødige lidelser på grund afmangel på forsyninger, der er nødvendige for dens overlevelse, såsom fø-devarer og medicin, skal hjælpeaktioner, som udelukkende er af humani-tær og uvildig karakter, og som gennemføres uden forskelsbehandling,iværksættes for civilbefolkningen, under forudsætning af vedkommendeHøje Kontraherende Parts samtykke.

DEL VAfsluttende bestemmelser

Artikel 19Udbredelse

Kendskabet til denne Protokol skal udbredes i så vid udstrækning sommuligt.


Denne Protokol skal være åben for undertegnelse af Parterne i Konventi-onerne seks måneder, efter at Slutakten er blevet underskrevet og skal for-blive åben for en periode af tolv måneder.


Denne Protokol skal ratificeres så snart som muligt. Ratifikationsinstru-menterne skal deponeres hos Det schweiziske Forbundsråd, der er depo-sitar for Konventionerne.


411


Denne Protokol skal være åben for tiltrædelse af enhver Part i Konventi-onerne, som ikke har undertegnet den. Tiltrædelsesinstrumenterne skaldeponeres hos depositaren


1. Denne Protokol træder i kraft seks måneder efter, at to ratifikations- el-ler tiltrædelsesinstrumenter er blevet deponeret. 2. For enhver Part i Konventionerne, som herefter ratificerer eller tiltræ-der denne Protokol, skal denne træde i kraft seks måneder efter, at en så-dan Part har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.


1. Enhver Høj Kontraherende Part kan foreslå ændringer i denne Protokol.Teksten til enhver foreslået ændring skal sendes til depositaren, som efterkonsultationer med alle de Høje Kontraherende Parter og Deri internatio-nale Røde Kors Komité skal afgøre, hvorvidt en konference bør indkaldesmed henblik på at overveje den foreslåede ændring. 2. Depositaren skal til en sådan konference indbyde alle de Høje Kontra-herende Parter såvel som Parterne i Konventionerne, hvad enten de harundertegnet denne Protokol eller ej.

Artikel 25Opsigelse

1. Såfremt en Høj Kontraherende Part opsiger denne Protokol, skal opsi-gelsen først have virkning seks måneder efter modtagelsen af opsigelses-instrumentet. Såfremt den opsigende Part imidlertid ved udløbet af seksmåneder er indblandet i den i artikel 1 beskrevne situation, skal opsigelsenikke have virkning for afslutningen af den væbnede konflikt. Personer,som er blevet berøvet deres frihed, eller hvis frihed er blevet begrænset afgrunde, der har forbindelse med den væbnede konflikt, skal desuagtetfortsat nyde godt af bestemmelserne i denne Protokol, indtil de endeligt


412

løslades. 2.Opsigelsen skal meddeles skriftligt til depositaren, som skalvideregive den til alle de Høje Kontraherende Parter.


Depositaren skal underrette de Høje Kontraherende Parter så vel som Par-terne i Konventionerne, hvad enten de har undertegnet denne Protokol el-ler ej, om: a) underskrifter til denne Protokol og deponeringen af ratifikations- eller

tiltrædelsesdokumenter ifølge artikel 21 og 22; b) datoen for denne Protokols ikrafttræden ifølge artikel 23; c) meddelelser og deklarationer modtaget ifølge artikel 24


1. Efter dens ikrafttrædelse skal denne Protokol af depositaren videresen-des til De forenede Nationers sekretariat med henblik på registrering ogoffentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nati-oners Pagt. 2. Depositaren skal også underrette De forenede Nationers sekretariat omalle ratifikationer og tiltrædelser, der modtages vedrørende denne Proto-kol.


Originalteksten til denne Protokol, hvis arabiske, kinesiske. engelske,franske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed. skal deponereshos depositaren, der skal fremsende bekræftede kopier heraf til alle Parteri Konventionerne.

1980 Konvention om visse konventionelle våben 25.

413

Våbenkonventionen med tilhørende protokoller

Konvention af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at

være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng

De høje kontraherende parter, der erindrer om, at enhver stat er forpligtet til, i overensstemmelse med Deforenede Nationers pagt, i deres internationale forhold at afholde sig fratrussel om eller anvendelse af magt mod en anden stats suverænitet, terri-toriale ukrænkelighed eller politiske uafhængighed eller på en hvilkensom helst anden måde, som er uforenelig med De forenede Nationers for-mål; endvidere erindrer om det almindelige princip om beskyttelse af civilbe-folkningen imod følgerne af fjendtligheder; går ud fra det folkeretlige princip, at retten for de stridende Parter i envæbnet konflikt til at vælge metoder og midler i krigsførelsen ikke er ube-grænset, og fra princippet om forbud mod anvendelse i væbnede konflik-ter af våben, projektiler samt materiel til og metoder i krigsførelse af enart, som forårsager overflødig skade eller unødige lidelser; desuden erindrer om, at det er forbudt at benytte metoder eller midler ikrigsførelsen, som tilsigter eller som må forventes at forårsage udbredt,langvarig og alvorlig skade på det naturlige miljø; bekræfter deres faste beslutning om, at i alle tilfælde, som ikke falder indunder denne konvention og de til den knyttede protokoller eller under an-dre internationale aftaler, skal civilbefolkningen og kombattanterne til en-hver tid forblive under den beskyttelse og autoritet, som følger af folke-rettens grundsætninger, således som disse fremgår af almindeligt aner-kendte sædvaneregler, af principperne om menneskelighed samt af denoffentlige samvittigheds bud; nærer ønske omanerkender vigtigheden af at fortsætte enhver bestræbelse, som kan bidra-ge til fremskridt i retning af almindelig og fuldstændig nedrustning undernøje og effektiv international kontrol; bekræfter behovet for at fortsætte kodifikationen og den fremadskridendeudvikling af de folkeretlige regler gældende under væbnet konflikt;

25. 1980 Konvention om visse konventionelle våben

414

ønsker at forbyde eller yderligere begrænse anvendelsen af visse konven-tionelle våben, og som mener, at de positive resultater, der er opnået pådette område, kan lette de centrale nedrustningsdrøftelser om standsningaf fremstillingen, oplagringen og spredningen af sådanne våben; understreger ønskeligheden af, at alle stater bliver deltagere i denne kon-vention og de til den knyttede protokoller, særlig de militært betydendestater; tager i betragtning, at De forenede Nationers generalforsamling og Deforenede Nationers nedrustningskommission kan træffe beslutning om atundersøge spørgsmålet om en mulig udvidelse af anvendelsesområdet forde forbud og begrænsninger, som er indeholdt i denne konvention og de tilden knyttede protokoller; endvidere tager i betragtning, at nedrustningsudvalget kan træffe beslut-ning om at undersøge spørgsmålet om vedtagelse af yderligere foranstalt-ninger for at forbyde eller begrænse anvendelsen af visse konventionellevåben; er blevet enige om følgende:


Denne konvention og de til den knyttede protokoller skal finde anvendel-se i de situationer, som er beskrevet i den fælles artikel 2 i Geneve-kon-ventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre, herunderenhver situation som beskrevet i artikel 1, stk. 4, i tillægsprotokol I til dis-se konventioner.

Ændret artikel 11)

Anvendelsesområde1. Denne konvention og de til den knyttede protokoller skal finde anven-delse i de situationer, som er beskrevet i den fælles artikel 2 i Geneve-kon-ventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre, herunder

1) På revisionskonferencen i Genève den 11. – 21. december 2001 for deltagerstaterne i FN-kon-vention af 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionellevåben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng blev detbesluttet at udvide konventionens artikel 1 til at gælde ikke alene i internationale væbnede kon-flikter, men også i interne væbnede konflikter. Den ændrede artikel 1 forventes tiltrådt af Dan-mark i løbet af 2004.


415

enhver situation som beskrevet i artikel 1, stk. 4, i tillægsprotokol I til dis-se konventioner.2. Denne protokol og de til den knyttede protokoller skal, foruden i situa-tioner hvortil der refereres i stk. 1, ligeledes finde anvendelse i situationer,hvortil der refereres i den fælles artikel 3 i Geneve-konventionerne af 12.august 1949. Denne konvention og de til den knyttede protokoller skalikke finde anvendelse i tilfælde af indre uroligheder og spændte situatio-ner, som f.eks. optøjer, enkeltstående og sporadiske voldshandlinger ogandre handlinger af tilsvarende art, som ikke er væbnede konflikter.3. I tilfælde hvor væbnede konflikter, som ikke er af international karak-ter, finder sted på en af de høje kontraherende parters territorium, er hveraf konfliktens Parter forpligtet til at anvende de i denne konvention og detil den knyttede protokoller indeholdte forbud og begrænsninger.4. Intet i denne konvention eller de til den knyttede protokoller skal kunnepåberåbes med det formål at påvirke en stats suverænitet eller regeringensansvar for med alle lovlige midler at opretholde eller genindføre lov og or-den i staten eller at forsvare statens nationale enhed og territoriale ukræn-kelighed.5. Intet i denne konvention eller de til den knyttede protokoller skal kunnepåberåbes som retfærdiggørelse for direkte eller indirekte indgriben, uan-set årsag, i den væbnede konflikt eller i den høje kontraherende Parts in-dre eller ydre anliggender, på hvis territorium den omhandlede konfliktfinder sted.6. Anvendelsen af de i denne konvention og de til den knyttede protokol-ler indeholdte bestemmelser på en konflikts parter, som ikke er høje kon-traherende parter, der har accepteret denne konvention eller de til denknyttede protokoller, ændrer ikke deres juridiske status eller et omstridtområdes juridiske status, hverken udtrykkeligt eller underforstået.7. Bestemmelserne i stk. 2-6 er uden præjudice for tillægsprotokoller ved-taget efter 1. januar 2002, som måtte fastlægge, udelukke eller ændre de-res anvendelsesområde i forhold til denne artikel.

Artikel 2Forholdet til andre internationale aftaler

Intet i denne konvention eller de til den knyttede protokoller må fortolkessom en indskrænkning i andre forpligtelser, som påhviler de høje kontra-


416

herende Parter i medfør af den humanitære folkeret gældende under væb-net konflikt.


Denne konvention skal være åben for undertegnelse af alle stater i De for-enede Nationers hovedsæde i New York i en tolv måneders periode fraden 10. april 1981.

Artikel 4Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

1. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes af signa-tarerne. Enhver stat, som ikke har undertegnet denne konvention, kan til-træde den. 2. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterneskal deponeres hos depositaren. 3. Det er valgfrit for hver stat at give udtryk for samtykke til at være bun-det af nogen af de til konventionen knyttede protokoller, forudsat at ved-kommende stat på tidspunktet for deponeringen af sit instrument om rati-fikation, accept eller godkendelse af konventionen eller for tiltrædelsenheraf notificerer depositaren om sit samtykke til at være bundet af to ellerflere af disse protokoller. 4. En stat kan til enhver tid efter deponeringen af sit instrument om ratifi-kation, accept eller godkendelse af denne konvention eller om tiltrædelseheraf notificere depositaren om sit samtykke til at være bundet af en hvil-ken som helst af de tilknyttede protokoller, som staten ikke allerede erbundet af. 5. En hvilken som helst protokol, som en høj kontraherende Part er bundetaf, skal for denne Part udgøre en integreret del af denne konvention.


1. Denne konvention skal træde i kraft seks måneder efter deponeringen afdet tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstru-ment.


417

2. For enhver stat, som deponerer sit ratifikations-, accept-, godkendelses-eller tiltrædelsesinstrument efter deponeringen af det tyvende ratifikati-ons-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, skal denne kon-vention træde i kraft seks måneder efter at den pågældende stat har depo-neret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstru-ment. 3. Hver af de til denne konvention knyttede protokoller skal træde i kraftseks måneder efter at tyve stater har notificeret deres samtykke til at værebundet af den i overensstemmelse med art. 4, stk. 3 eller 4, i denne kon-vention. 4. For enhver stat, som notificerer sit samtykke til at være bundet af en tildenne konvention knyttet protokol, efter at tyve stater har notificeret deressamtykke til at være bundet af den, skal protokollen træde i kraft seks må-neder efter at den pågældende stat har notificeret sit samtykke til at værebundet deraf.


De høje kontraherende Parter forpligter sig til i fredstid såvel som undervæbnet konflikt i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til dennekonvention og de til den knyttede protokoller, som parterne er bundet af,i deres respektive lande og i særdeleshed til at lade studiet deraf indgå ideres militære instruktionsprogrammer, således at disse dokumenter bli-ver kendt af deres væbnede styrker.

Artikel 7Traktatretlige forbindelser ved denne konventions ikrafttræden

1. Når en af parterne i en konflikt ikke er bundet af en tilknyttet protokol,skal de parter, som er bundet af denne konvention og den pågældende pro-tokol, forblive bundet deraf i deres indbyrdes forhold. 2. Enhver høj kontraherende Part skal, i enhver situation forudset i artikel1, være bundet af denne konvention og en hvilken som helst dertil knyttetprotokol, som er i kraft for parten, i forhold til enhver stat, som ikke er del-tager i denne konvention eller bundet af den pågældende tilknyttede pro-tokol, hvis sidstnævnte anerkender og anvender denne konvention ellerden pågældende protokol og notificerer depositaren herom.


418

3. Depositaren skal straks give meddelelse til de berørte høje kontraheren-de Parter om enhver notifikation, som modtages i medfør af denne artikelsstk. 2. 4. Denne konvention og de til den knyttede protokoller, som en høj kon-traherende Part er bundet af, skal finde anvendelse med hensyn til en væb-net konflikt imod denne høje kontraherende Part af den karakter, som ernævnt i artikel 1, stk. 4, i tillægsprotokol I til Geneve-konventionerne af12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre: a) når den høje kontraherende Part også er deltager i tillægsprotokol I og

en myndighed nævnt i den pågældende protokols art. 96, stk. 3, harforpligtet sig til at anvende Geneve-konventionerne og tillægsprotokolI i overensstemmelse med den nævnte protokols art. 96, stk. 3, og for-pligter sig til at anvende denne konvention og de pågældende tilknyt-tede protokoller i forhold til denne konflikt, eller

b) når den høje kontraherende Part ikke er deltager i tillægsprotokol og enmyndighed af den karakter, som er nævnt ovenfor under a), anerkenderkender og anvender påbudene i Geneve-konventionerne og i dennekonvention og de respektive tilknyttede protokoller i forhold til dennekonflikt. En sådan anerkendelse og anvendelse skal have følgendevirkning med hensyn til konflikten: i) Geneve-konventionerne og denne konvention samt de til den

knyttede respektive protokoller træder med øjeblikkelig virkningi kraft for parterne i konflikten;

ii) den pågældende myndighed erhverver de samme rettigheder ogforpligtelser, som er erhvervet af en høj kontraherende part, somer deltager i Geneve-konventionerne, denne konvention og de tilden knyttede respektive protokoller og

iii) Geneve-konventionerne, denne konvention og de til den knyttederespektive protokoller er i lige grad bindende for alle Parter i kon-flikten.

Den høje kontraherende Part og myndigheden kan også aftale at anerken-de og anvende, på grundlag af gensidighed, påbudene i tillægsprotokol Itil Geneve-konventionerne.


419

Artikel 8Gennemgang og ændringer

1. a) Enhver høj kontraherende Part kan når som helst efter ikrafttrædel-sen af denne konvention stille ændringsforslag til konventioneneller en til den knyttet protokol, som parten er bundet af. Ethvertændringsforslag skal fremsendes til depositaren, som skal notifi-cere alle de høje kontraherende Parter om forslaget og indhentederes bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt en konferencebør sammenkaldes for at tage stilling til forslaget. Hvis et flertal,som ikke må udgøre mindre end atten af de høje kontraherende par-ter, er enige herom, skal depositaren straks sammenkalde en konfe-rence, hvortil alle høje kontraherende Parter skal indbydes. Stater,som ikke er deltagere i denne konvention, skal indbydes til konfe-rencen som observatører.

b) En sådan konference kan aftale ændringer, som skal vedtages ogtræde i kraft på samme måde som denne konvention og de til denknyttede protokoller, dog således at ændringer til konventionen kunkan vedtages af de høje kontraherende Parter og at ændringer til enspecifik tilknyttet protokol kun kan vedtages af de høje kontrahe-rende parter, som er bundet af den pågældende protokol.

2. a) Enhver høj kontraherende Part kan når som helst efter ikrafttrædel-sen af denne konvention stille forslag om yderligere protokollervedrørende andre kategorier af konventionelle våben, som ikke eromfattet af de eksisterende tilknyttede protokoller. Ethvert sådantforslag om en yderligere protokol skal fremsendes til depositaren,som skal notificere alle de høje kontraherende Parter om forslageti overensstemmelse med denne artikels stk. 1 a). Hvis et flertal,som ikke må udgøre mindre end atten af de høje kontraherende par-ter, er enige herom, skal depositaren straks sammenkalde en konfe-rence, hvortil alle stater skal indbydes.

b) En sådan konference kan, med fuld deltagelse af alle stater repræ-senteret på konferencen, aftale yderligere protokoller, som skalvedtages på samme måde som denne konvention, tilknyttes denneog træde i kraft som foreskrevet i denne konventions art. 5, stk. 3 og4.

3. a) Hvis der efter et tidsrum af ti år efter ikrafttrædelsen af denne kon-vention ikke har været indkaldt nogen konference i medfør af


420

denne artikels stk. 1 a) eller stk. 2 a), kan enhver høj kontraherendePart anmode depositaren om at sammenkalde en konference, hvor-til alle høje kontraherende Parter skal indbydes, til gennemgang afdenne konventions og de til den knyttede protokollers omfang ogvirkemåde og til behandling af ethvert forslag om ændringer afdenne konvention eller de eksisterende protokoller. Stater, somikke er deltagere i denne konvention, skal indbydes til konferencensom observatører. Konferencen kan aftale ændringer, som skal ved-tages og træde i kraft i overensstemmelse med stk. 1 b) ovenfor.

b) På en sådan konference kan også behandles ethvert forslag omyderligere protokoller vedrørende andre kategorier af konventio-nelle våben, som ikke er omfattet af de eksisterende tilknyttede pro-tokoller. Alle stater, som er repræsenteret på konferencen, kandeltage fuldt ud i sådanne forhandlinger. Enhver yderligere proto-kol skal vedtages på samme måde som denne konvention, tilknyttesdenne og træde i kraft som foreskrevet i denne konventions art. 5,stk. 3 og 4.

c) En sådan konference kan overveje, om der bør træffes bestemmelseom indkaldelse af en yderligere konference efter anmodning fra enhøj kontraherende part, såfremt der, efter et tilsvarende tidsrumsom nævnt i denne artikels stk. 3 a), ikke har være indkaldt nogenkonference i medfør af denne artikels stk. 1 a) eller stk. 2 a).

Artikel 9Opsigelse

1. Enhver høj kontraherende Part kan opsige denne konvention eller enhvilken som helst af de til den knyttede protokoller ved notifikation her-om til depositaren. 2. Enhver sådan opsigelse skal først have virkning et år efter at deposita-ren har modtaget notifikationen om opsigelse. Hvis imidlertid ved udgan-gen af dette år den opsigende høje kontraherende Part tager del i en af desituationer, som er nævnt i art. 1, skal parten fortsat være bundet af for-pligtelserne efter denne konvention og de i betragtning kommende til-knyttede protokoller indtil ophøret af den væbnede konflikt eller besættel-sen og i alle tilfælde indtil afslutningen af handlinger i forbindelse medden endelige frigivelse, hjemsendelse eller genanbringelse af personer,der er beskyttet af folkerettens regler gældende under væbnet konflikt, ogi tilfælde, hvor en tilknyttet protokol indeholder bestemmelser om situa-


421

tioner, hvorunder fredsbevarende, overvågnings- eller lignende funktio-ner udføres af FN-styrker eller FN-missioner i det pågældende område,indtil afslutningen af disse funktioner. 3. Enhver opsigelse af denne konvention skal anses for også at gælde alletilknyttede protokoller, som den opsigende høje kontraherende Part erbundet af. 4. Enhver opsigelse skal kun have virkning for den opsigende høje kon-traherende part. 5. Ingen opsigelse skal have indflydelse på de forpligtelser, der som følgeaf en væbnet konflikt allerede er pålagt en opsigende høj kontraherendePart i medfør af denne konvention og de til den knyttede protokoller medhensyn til en hvilken som helst handling begået før denne opsigelse fårvirkning.

Artikel 10Depositar

1. De forenede Nationers generalsekretær skal være depositar for dennekonvention og de til den knyttede protokoller. 2. Ud over sine sædvanlige funktioner skal depositaren give meddelelsetil alle stater om: a) undertegnelser af denne konvention i medfør af art. 3; b) deponering af instrumenter om ratifikation, accept, godkendelse eller

tiltrædelse af denne konvention i medfør af art. 4; c) notifikationer om samtykke til at være bundet af tilknyttede protokol-

ler i medfør af art. 4; d) datoerne for ikrafttræden af denne konvention og af hver af de til den

knyttede protokoller i medfør af art. 5 og e) notifikationer om opsigelser modtaget i medfør af art. 9 og om den

dato, på hvilken de får virkning.


Originalteksten til denne konvention med de til den knyttede protokoller,hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske teksterhar samme gyldighed, skal deponeres hos depositaren, som skal fremsen-de bekræftede kopier deraf til alle stater.

26. 1980 Protokol I

422

Protokol I af 10. oktober 1980 vedrørende ikke-påviselige sprængstykker

Det er forbudt at anvende ethvert våben, hvis primære virkning er at skadeved sprængstykker, der ikke lader sig påvise i det menneskelige legemeved hjælp af røntgenstråler.

Protokol II (miner) 27a.

423

Protokol II af 10. oktober 1980 vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre

mekanismer


Denne protokol vedrører anvendelse på landjorden af miner, lureminer ogandre mekanismer defineret i protokollen, herunder miner lagt for at af-skære adgangen til strande og overgange over vandløb og floder, mengælder ikke anvendelse af søminer på havet eller i indre sejlbare farvande.


I denne protokol betyder: 1. »Mine« enhver ammunitionsgenstand anbragt under, på eller umiddel-bart over jordoverfladen eller anden overflade og bestemt til at blive ud-løst eller eksplodere ved tilstedeværelse, nærhed eller berøring af en per-son eller et køretøj, og »fjernleveret mine« enhver således defineret mineudlagt ved udskydning med kanon, raket, morter eller tilsvarende våbeneller nedkastet fra fly. 2. »Luremine« enhver indretning, der er bestemt, konstrueret eller tilpas-set til at dræbe eller såre, og som uventet udløses, når en person berører el-ler nærmer sig en tilsyneladende harmløs genstand eller udfører en tilsy-neladende sikker handling. 3. »Andre mekanismer« manuelt anbragte ammunitionsgenstande og me-kanismer, der er bestemt til at dræbe, såre eller beskadige, og som udløsesved fjernstyring eller automatisk efter en vis tids forløb. 4. »Militære mål« for så vidt angår genstande enhver genstand, som vedsin natur, beliggenhed, formål eller anvendelse yder et effektivt bidrag tilen militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse, ero-bring eller neutralisering under de givne forhold vil udgøre en klar militærfordel. 5. »Civile genstande« alle genstande, der ikke er militære mål som defi-neret i stk. 4.

27a. Protokol II (miner)

424

6. »Registrering« en fysisk, administrativ eller teknisk handling med detformål at indføre i officielle rapporter alle tilgængelige oplysninger, derkan lette lokaliseringen af minefelter, miner og lureminer.

Artikel 3Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner,

lureminer og andre mekanismer 1. Denne artikel finder anvendelse på: a) miner, b) lureminer og c) andre mekanismer. 2. Det er forbud under alle omstændigheder at benytte våben, på hvilkedenne artikel finder anvendelse, mod civilbefolkningen som sådan ellermod enkelte civilpersoner, det være sig offensivt, defensivt eller som re-pressalier. 3. Den vilkårlige anvendelse af våben, på hvilke denne artikel finder an-vendelse, er forbudt. Vilkårlig anvendelse er enhver placering af sådannevåben: a) som ikke er placeret på eller rettet imod et militært mål eller b) som benytter en fremgangsmåde eller fremføringsmidler, der ikke kan

rettes mod et specifikt militært mål eller c) som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv, skade

på civile, ødelæggelse af civile genstande eller en kombination heraf,som betydeligt vil overstige den konkrete og direkte militære fordel,der var påregnet.

4. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal tages for at be-skytte civile mod virkningerne af våben, på hvilke denne artikel finder an-vendelse. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er sådanne foran-staltninger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når alle på det på-gældende tidspunkt foreliggende omstændigheder, herunder humanitæreog militære hensyn, tages i betragtning.

Artikel 4Begrænsninger i anvendelsen af andre miner end fjernleverede miner,

lureminer og andre mekanismer i befolkede områder 1. Denne artikel finder anvendelse på: a) andre miner end fjernleverede miner,


425

b) lureminer og c) andre mekanismer. 2. Det er forbudt at anvende våben, på hvilke denne artikel finder anven-delse, i enhver storby, købstad, landsby eller mod andet område, der rum-mer en tilsvarende koncentration af civile, i hvilke kamp mellem hærstyr-ker ikke finder sted eller synes umiddelbart forestående, medmindre depågældende våben enten: a) er placeret på eller i umiddelbar nærhed af et militært mål, som tilhører

eller er under kontrol af en modstander, eller b) der er taget forholdsregler til beskyttelse af civile mod deres virknin-

ger, for eksempel ved opsætning af advarselsskilte, postering af vagter,udsendelse af advarsler eller opsætning af hegn.

Artikel 5Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner

1. Anvendelse af fjernleverede miner er forbudt, medmindre sådanne mi-ner alene anvendes inden for et område, som i sig selv er et militært mål,eller som rummer militære mål, og medmindre: a) deres placering nøjagtigt kan registreres i overensstemmelse med arti-

kel 7, stk. 1 a), eller b) en effektiv neutraliseringsmekanisme anvendes på enhver sådan mine,

d.v.s. en selvudløsende mekanisme, som er beregnet på at uskadelig-gøre en mine eller få den til at destruere sig selv, når det forudses, atminen ikke længere tjener det militære formål, for hvilket den varudlagt, eller en fjernkontrolleret mekanisme anvendes, som er bereg-net på at uskadeliggøre eller destruere en mine, når denne ikke længeretjener det militære formål, for hvilket den var udlagt.

2. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver levering eller ned-kastning af fjernleverede miner, som kan berøre den civile befolkning,medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 6Forbud mod anvendelse af visse lureminer

1. Uden præjudice for de folkeretlige regler gældende for væbnede kon-flikter med hensyn til forræderi og svig er det under alle omstændighederforbudt at anvende:


426

a) enhver luremine i form af en tilsyneladende uskadelig, transportabelgenstand, som er særlig bestemt eller konstrueret til at indeholde eks-plosivt materiale og til at detonere, når den berøres, eller når nogennærmer sig den, eller

b) lureminer, som på nogen måde er fæstnet til eller forbundet med: i) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker, -tegn eller -

signaler: ii) syge, sårede eller døde personer; iii) begravelsessteder eller krematorier eller grave; iv) medicinske indretninger, medicinsk udstyr, medicinske forsynin-

ger eller medicinske transportmidler; v) legetøj eller andre transportable genstande eller produkter, som

specielt er beregnet på børns bespisning, helbred, hygiejne,beklædning eller uddannelse;

vi) mad- eller drikkevarer; vii) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære etablisse-

menter, militære lokaliteter eller militære forsyningsdepoter; viii) genstande, der klart er af religiøs art; ix) historiske monumenter, kunstværker eller helligsteder, som

repræsenterer et folks kulturelle eller åndelige arv; x) dyr eller deres ådsler.

2. Det er forbudt under alle omstændigheder at anvende nogen form forlureminer, som er beregnet på at forårsage overflødig skade eller unødiglidelse.

Artikel 7Registrering og offentliggørelse af placeringen af minefelter,

miner og lureminer1. Parterne i en konflikt skal registrere placeringen af: a) alle forud planlagte minefelter, som de har udlagt, og b) alle områder, i hvilke de har gjort omfattende og forud planlagt brug af

lureminer. 2. Parterne skal bestræbe sig på at sikre registreringen af placeringen afalle andre minefelter, miner og lureminer, som de har udlagt eller bragt istilling. 3. Alle sådanne registreringer skal opbevares af parterne, som, a) umiddelbart efter ophør af aktive fjendtligheder skal:


427

i) tage alle nødvendige og passende forholdsregler, herunder anven-delsen af sådanne registreringer, for at beskytte civile mod virk-ningerne af minefelter, miner og lureminer, og enten

ii) i tilfælde, hvor ingen af parternes styrker er på modpartens terri-torium, stille til rådighed for hinanden og for FNs generalsekretæralle oplysninger i deres besiddelse vedrørende placeringen afminefelter, miner og lureminer på modpartens territorium, eller

iii) så snart den fulde tilbagetrækning af styrkerne fra modpartens ter-ritorium har fundet sted, stille til rådighed for modparten og forFNs generalsekretær alle oplysninger i deres besiddelse vedrø-rende placeringen af minefelter, miner og lureminer på modpar-tens territorium,

b) når en FN-styrke eller -mission udfører funktioner i et hvilket somhelst område, skal stille til rådighed for den i art. 8 nævnte myndighedsådanne oplysninger, som kræves efter denne artikel,

c) hvor det er muligt, gennem gensidig aftale skal sørge for frigivelse afoplysninger vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer,især i aftaler, der regulerer fjendtlighedernes ophør.

Artikel 8Beskyttelse af FN-styrker og -missioner mod virkningerne af

minefelter, miner og lureminer1. Når en FN-styrke eller -mission udfører fredsbevarende funktioner, ob-servation eller lignede funktioner i et område, skal enhver Part i konflik-ten, såfremt det kræves af chefen for FN-styrken eller -missionen i det på-gældende område, i muligt omfang: a) fjerne eller uskadeliggøre alle miner eller lureminer i det pågældende

område; b) tage sådanne forholdsregler, som måtte være nødvendige for at

beskytte styrken eller missionen mod virkningerne af minefelter,miner og lureminer, medens den udfører sine pligter, og

c) stille til rådighed for chefen for FN-styrken eller -missionen i områdetalle oplysninger i partens besiddelse vedrørende placeringen af mine-felter, miner og lureminer i det pågældende område.

2. Når en FN-undersøgelsesmission udfører funktioner i et område, skalenhver Part i den pågældende konflikt sørge for beskyttelse af denne mis-sion, undtagen hvor den på grund af en sådan missions størrelse ikke i til-strækkeligt omfang er i stand til at yde sådan beskyttelse. I det tilfælde


428

skal den stille de oplysninger, som er i dens besiddelse vedrørende place-ringen af minefelter, miner og lureminer i dette område, til rådighed formissionens chef.

Artikel 9Internationalt samarbejde ved fjernelse af minefelter,

miner og lureminerEfter ophøret af aktive fjendtligheder skal parterne bestræbe sig på atopnå enighed, både med hinanden og, hvor det er hensigtsmæssigt, medandre stater og med internationale organisationer, om tilvejebringelse afoplysninger og teknisk og materielmæssig bistand - efter omstændighe-derne indbefattet fælles operationer - som er nødvendige for at fjerne ellerpå anden måde uskadeliggøre minefelter, miner og lureminer, der er bragti stilling under konflikten.

TEKNISK BILAGtil protokol II vedrørende forbud mod eller begrænsninger i

anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer

Retningslinier for registreringNår som helst pligten til at registrere placeringen af minefelter, miner oglureminer indtræder i henhold til protokollen, skal følgende retningsliniertages i betragtning: 1. Hvad angår forud planlagte minefelter og omfattende og forud planlagtbrug af lureminer bør: a) kort, skitser eller andre optegnelser udføres således, at udstrækningen

af minefeltet eller området med lureminering angives, og b) placeringen af minefeltet eller området med lureminering nærmere

beskrives ved relation til et enkelt referencepunkts koordinater og vedden skønnede udstrækning af området indeholdende miner og luremi-ner set i relation til dette ene referencepunkt.

2. Hvad angår andre minefelter, miner og lureminer, som er udlagt ellerbragt i stilling: Så vidt muligt bør de i stk. 1 angivne relevante oplysninger optegnes medhenblik på at muliggøre identifikation af de områder, som indeholder mi-nefelter, miner og lureminer.

Ændret Protokol II (miner) 27b.

429

Ændret Protokol II af 3. maj 1996 vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre

mekanismer


1. Denne protokol vedrører anvendelsen på landjorden af miner, luremi-ner og andre mekanismer, defineret i protokollen, herunder miner udlagtfor at hindre adgang til strande og overgange over vandløb og floder, mengælder ikke anvendelsen af søminer på havet eller i indre sejlbare farvan-de.2. Denne protokol skal, foruden i situationer hvortil der refereres i dennekonventions artikel 1, finde anvendelse i situationer, hvortil der refereresi fælles artikel 3 i Genève-konventionerne af 12. august 1949. Denne pro-tokol skal ikke finde anvendelse i tilfælde af indre uroligheder og spændtesituationer, som f.eks. optøjer, enkeltstående og sporadiske voldshandlin-ger og andre handlinger af tilsvarende art, som ikke er væbnede konflik-ter.3. I tilfælde hvor væbnede konflikter, som ikke er af international karak-ter, finder sted på en af de høje kontraherende parters territorium, er hveraf konfliktens Parter forpligtet til at anvende denne protokols forbud ogbegrænsninger.4. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes med det formål at påvirkeen stats suverænitet eller regeringens ansvar for med alle lovlige midler atopretholde eller genindføre lov og orden i staten eller at forsvare statensnationale enhed og territoriale ukrænkelighed.5. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes som retfærdiggørelse fordirekte eller indirekte indgriben, uanset årsag, i den væbnede konflikt el-ler i den høje kontraherende Parts indre eller ydre anliggender, på hvis ter-ritorium den omhandlede konflikt finder sted.6. Anvendelsen af denne protokols bestemmelser på en konflikts parter,som ikke er høje kontraherende parter, der har accepteret denne protokol,ændrer ikke deres juridiske status eller et omstridt områdes juridiske sta-tus, hverken udtrykkeligt eller underforstået.

27b. Ændret Protokol II (miner)

430


I denne protokol betyder:1. »Mine« en sprængladning anbragt under, på eller nær jordoverfladeneller en anden overflade og bestemt til at eksplodere ved en persons elleret køretøjs tilstedeværelse, nærhed eller berøring.2. »Fjernleveret mine« en mine, som ikke er direkte anbragt men leveretmed artilleri, missil, raket, mortér eller tilsvarende midler eller nedkastetfra et luftfartøj. Miner leveret fra et landbaseret system på mindre end 500meters afstand anses ikke for at være »fjernleverede«, forudsat at de an-vendes i overensstemmelse med artikel 5 og andre relevante artikler i den-ne protokol.3. »Personelmine« en mine, som primært er bestemt til at eksplodere veden persons tilstedeværelse, nærhed eller berøring, og som vil ukampdyg-tiggøre, såre eller dræbe én eller flere personer.4. »Luremine« er enhver indretning, som er bestemt, konstrueret eller til-passet til at dræbe eller såre, og som uventet udløses, når en person berørereller nærmer sig en tilsyneladende harmløs genstand eller udfører en til-syneladende sikker handling.5. »Andre mekanismer« manuelt anbragte sprængladninger og mekanis-mer, herunder improviserede eksplosive mekanismer, som er bestemt tilat dræbe, såre eller beskadige, og som udløses manuelt, ved fjernstyringeller automatisk efter en vis tids forløb.6. »Militære mål« for så vidt angår genstande, enhver genstand, der ifølgesin art, placering, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til enmilitær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise destruktion, erobring el-ler neutralisering under de givne forhold giver en klar militær fordel.7. »Civile genstande« alle genstande, som ikke er militære mål, som defi-neret i denne artikels stk. 6.8. »Minefelt« et afgrænset område, hvor miner er blevet udlagt, og »mi-neret område« et område, som er farligt på grund af tilstedeværelsen afminer. »Skin-minefelt« et minefrit område, som giver indtryk af at være etminefelt. Udtrykket »minefelt« omfatter også skinminefelter.9. »Registrering« en fysisk, administrativ eller teknisk handling med detformål i officielle dokumenter at indføre alle tilgængelige oplysninger,


431

der kan lette lokaliseringen af minefelter, minerede områder, miner, lure-miner og andre mekanismer.10. »Selvdestruerende mekanisme« en indbygget eller udvendigt anbragtautomatisk virkende mekanisme, som sikrer destruktion af den spræng-ladning, som den er indbygget i eller anbragt på.11. »Selvneutraliserende mekanisme« en indbygget automatisk virkendemekanisme, som gør den sprængladning, den er indbygget i, uvirksom.12. »Selvdeaktiverende«, at en sprængladning automatisk gøres uvirksomved hjælp af den uigenkaldelige opslidning af en komponent, f.eks. et bat-teri, som er af betydning for sprængladningens virke.13. »Fjernstyring« kontrol på afstand.14. »Mekanisme, der sikrer minen mod optagning« en mekanisme be-stemt til at beskytte en mine, og som er en del af, forbundet med, fastgjorttil eller anbragt under minen, og som udløses, hvis der gøres forsøg på atoptage minen.15. »Overførsel«, foruden den fysiske flytning af miner til eller fra natio-nalt territorium, overførsel af ejendomsret til og kontrol med minerne,men omfatter ikke overførslen af et territorium indeholdende udlagte mi-ner.

Artikel 3Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner,

lureminer og andre mekanismer1. Denne artikel finder anvendelse på:a) miner;b) lureminer; ogc) andre mekanismer.2. Hver høj kontraherende Part eller en Part i en konflikt er i overensstem-melse med bestemmelserne i denne protokol ansvarlig for alle miner, lu-reminer og andre mekanismer anvendt af den pågældende og påtager sigat rydde, fjerne, destruere eller opretholde dem som angivet i denne pro-tokols artikel 10.3. Det er under alle omstændigheder forbudt at anvende miner, lureminereller andre mekanismer, som er bestemt til eller af en sådan art, at de for-årsager overflødig skade eller unødige lidelser.


432

4. Våben, som denne artikel finder anvendelse på, skal nøje opfylde destandarder og begrænsninger, der er opregnet i det tekniske bilag medhensyn til hver enkelt kategori.5. Det er forbudt at anvende miner, lureminer og andre mekanismer, somer udstyret med en mekanisme eller indretning, der er særligt beregnet påat detonere sprængladninger som følge af magnetisk eller anden indirektepåvirkning, når almindeligt tilgængelige minesøgere anvendes i deresnærhed under normal brug.6. Det er forbudt at anvende en selvdeaktiverende mine udstyret med enmekanisme, der sikrer minen mod optagning, og som er konstrueret på ensådan måde, at mekanismen, der sikrer minen mod optagning, er virksom,efter at minen er ophørt med at kunne virke som mine.7. Det er under alle omstændigheder forbudt at rette våben omfattet afdenne artikel mod civilbefolkningen i almindelighed eller mod civile en-keltpersoner eller civile genstande, hvad enten dette sker i angrebs- ellerforsvarsøjemed eller som gengældelse.8. Vilkårlig anvendelse af våben omfattet af denne artikel er forbudt. Vil-kårlig anvendelse er enhver anbringelse af sådanne våben:a) som ikke er placeret på eller er rettet imod et militært mål. I tilfælde af

tvivl om hvorvidt en genstand, som normalt anvendes til civile formålsom f.eks. et sted, hvor gudsdyrkelse foregår, et hus eller anden boligeller en skole, bruges med henblik på at yde et effektivt bidrag til enmilitær aktion, skal der bestå en formodning om, at den ikke anvendesi et sådant øjemed; eller

b) som indebærer en fremføringsmåde eller et fremføringsmiddel, derikke kan rettes mod et specifikt militært mål; eller

c) som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv, civil-personers tilskadekomst, skade på civile genstande, eller en kombina-tion heraf, som i betydelig grad ville overstige den forventede konkreteog direkte militære fordel.

9. En flerhed af klart adskilte og kendelige militære mål beliggende i enstorby, by, landsby eller andet område, som rummer en tilsvarende kon-centration af civilpersoner eller civile genstande, betragtes ikke som et en-kelt militært mål.10. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal træffes for atbeskytte civilpersoner mod virkningerne af våben omfattet af denne arti-kel. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er sådanne foranstalt-


433

ninger, som er praktisk mulige, når alle foreliggende omstændigheder pådet pågældende tidspunkt, herunder humanitære og militære hensyn, ta-ges i betragtning. Disse omstændigheder indbefatter, men er ikke begræn-set til:a) miners virkning på kort og på langt sigt for den lokale civilbefolkning,

så længe minefeltet består;b) mulige foranstaltninger til at beskytte civilpersoner (f.eks. indhegning,

skilte, advarsler og overvågning);c) rådighed over og mulighed for at anvende alternativer; samtd) de militære behov på kort og på langt sigt for et minefelt.11. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver udlægning af mi-ner, lureminer og andre mekanismer, som kan berøre civilbefolkningen,medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 4Begrænsninger i anvendelsen af personelminer

Det er forbudt at anvende personelminer, som ikke er sporbare som angi-vet i det tekniske bilags stk. 2.

Artikel 5Begrænsninger i anvendelsen af personelminer,

der ikke er fjernleverede1. Denne artikel finder anvendelse på personelminer bortset fra fjernleve-rede miner.2. Det er forbudt at anvende våben, omfattet af denne artikel, der ikke eri overensstemmelse med det tekniske bilags bestemmelser om selvde-struktion og selvdeaktivering, medmindre:a) sådanne våben er anbragt inden for et perimeterafmærket område, som

overvåges af militært personel og er beskyttet af indhegning ellerandre midler for at sikre, at civilpersoner effektivt holdes ude fra områ-det. Afmærkningen skal være kendelig og varig og skal som minimumvære synlig for en person, som skal til at begive sig ind på det perime-terafmærkede område; og

b) der er foretaget rydning af sådanne våben, før området forlades, med-mindre området er overgivet til styrker fra en anden stat, som accepte-rer ansvaret for opretholdelse af de beskyttelsesforanstaltninger, der


434

kræves i henhold til denne artikel, samt for den efterfølgende rydningaf de pågældende våben.

3. En Part i en konflikt er kun fritaget for yderligere overholdelse af be-stemmelserne i stk. 2, litra a) og b) i situationer, hvor en sådan overhol-delse ikke er mulig på grund af fremtvunget tab af kontrol over områdetsom et resultat af fjendtlig militær aktion, herunder situationer, hvor di-rekte fjendtlig militær aktion gør det umuligt at overholde bestemmelsen.Hvis den pågældende Part genvinder kontrol over området, skal denne påny overholde bestemmelserne i ovenstående stk. 2, litra a) og b).4. Hvis en konfliktparts styrker vinder kontrol over et område, hvorpå erudlagt våben, omfattet af denne artikel, skal sådanne styrker i størst muligudstrækning opretholde og om nødvendigt tilvejebringe de i denne artikelkrævede beskyttelsesforanstaltninger, indtil våbnene er ryddet.5. Alle gennemførlige forholdsregler skal træffes for at forhindre enuautoriseret fjernelse, ukendeliggørelse, destruktion eller skjul af hvilkensom helst mekanisme, eller hvilket som helst system eller materiale an-vendt for at markere perimeteren i et perimeterafmærket område.6. Våben omfattet af denne artikel, som spreder fragmenter i en horisontalbue på mindre end 90°, og som er anbragt på eller over jordoverfladen,kan anvendes uden de forholdsregler, der er foreskrevet i denne artikelsstk. 2, litra a) i en periode på maksimalt 72 timer, hvis:a) de er placeret i umiddelbar nærhed af den militære enhed, som

anbragte dem; ogb) området overvåges af militært personel for at sikre, at civilpersoner

effektivt holdes ude fra området.

Artikel 6Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner

1. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner, medmindre de er regi-streret i overensstemmelse med det tekniske bilags stk. 1, litra b).2. Det er forbudt at anvende fjernleverede personelminer, som ikke er ioverensstemmelse med bestemmelserne om selvdestruktion og selvdeak-tivering i det tekniske bilag.3. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner med undtagelse af per-sonelminer, medmindre de, i det omfang det er muligt, er udstyret med eneffektiv selvdestruktions- eller selvneutraliseringsmekanisme og har en


435

selvdeaktiverende reserveindretning, som er konstrueret således, at minenikke længere vil kunne virke som mine, når minen ikke længere tjener detmilitære formål, der var grunden til, at den blev anbragt.4. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver levering eller ned-kastning af fjernleverede miner, som kan berøre civilbefolkningen, med-mindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 7Forbud mod anvendelse af lureminer og andre mekanismer

1. Uden præjudice for de folkeretlige regler gældende for væbnede kon-flikter med hensyn til forræderi og svig er det under alle omstændighederforbudt at anvende lureminer og andre mekanismer, som på nogen mådeer fæstnet til eller forbundet med:a) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker, -tegn eller -signa-

ler;b) syge, sårede eller døde personer;c) begravelsessteder eller krematorier eller grave;d) installationer, udstyr, leverancer og transportmidler til medicinske for-

mål;e) legetøj eller andre transportable genstande, som specielt er beregnet på

børns bespisning, helbred, hygiejne, beklædning eller uddannelse;f) mad- eller drikkevarer;g) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære anlæg, militære

lokaliteter eller militære forsyningsdepoter;h) genstande, der klart er af religiøs art;i) historiske monumenter, kunstværker eller steder for gudsdyrkelse,

som repræsenterer et folks kulturelle eller åndelige arv; eller j) dyr eller ådsler.2. Det er forbudt at anvende lureminer eller andre mekanismer i form aftilsyneladende uskadelige, transportable genstande, som er specielt be-stemt og konstrueret til at indeholde eksplosivt materiale.3. Uden præjudice for bestemmelserne i artikel 3 er det forbudt at anvendevåben omfattet af denne artikel i enhver storby, by, landsby eller andetområde, som rummer en tilsvarende koncentration af civilpersoner, hvorkamp mellem hærstyrker ikke finder sted eller synes umiddelbart forestå-ende, medmindre:


436

a) de pågældende våben er anbragt på eller i umiddelbar nærhed af etmilitært mål; eller

b) der er taget forholdsregler til beskyttelse af civilpersoner mod deresvirkninger, f.eks. ved postering af vagter, udsendelse af advarsler elleropsætning af hegn.

Artikel 8Overførsler

1. For at fremme denne protokols formål forpligter hver af de høje kon-traherende Parter sig til:a) ikke at overføre miner, som det er forbudt at anvende i henhold til

denne protokol;b) ikke at overføre miner til nogen modtager, som ikke er en stat eller et

statsorgan, der er bemyndiget til at modtage sådanne overførsler;c) at udvise tilbageholdenhed i tilfælde af overførsel af miner, hvis

anvendelse er begrænset i henhold til denne protokol. Særligt forplig-ter hver af de høje kontraherende Parter sig til ikke at overføre perso-nelminer til stater, som ikke er bundet af denne protokol, medmindremodtagerstaten accepterer at anvende denne protokol; og

d) at sikre, at enhver overførsel i henhold til denne artikel finder stedunder fuldstændig overholdelse fra både den overførende og den mod-tagende stats side af de relevante bestemmelser i denne protokol og dehumanitære folkeretlige regler.

2. I tilfælde hvor en høj kontraherende Part erklærer, at man vil udskydeoverholdelse af nærmere angivne bestemmelser om anvendelsen af visseminer som reguleret i det tekniske bilag, finder denne artikels stk. 1, litraa) imidlertid anvendelse på disse miner.3. Indtil protokollens ikrafttræden vil alle høje kontraherende Parter afståfra handlinger, som ville være uoverensstemmende med denne artikelsstk. 1, litra a).

Artikel 9Registrering og anvendelse af oplysninger om minefelter, minerede

områder, miner, lureminer og andre mekanismer1. Alle oplysninger om minefelter, minerede områder, miner, lureminerog andre mekanismer skal registreres i overensstemmelse med bestem-melserne i det tekniske bilag.


437

2. Alle sådanne registreringer skal opbevares af en konflikts parter, somstraks efter de aktive fjendtligheders ophør tager alle nødvendige og pas-sende forholdsregler, herunder anvender disse oplysninger for at beskyttecivilpersoner mod virkningerne af minefelter, minerede områder, miner,lureminer og andre mekanismer i områder under deres kontrol.Samtidig stiller de også alle oplysninger, som de er i besiddelse af om mi-nefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer udlagtaf dem i områder, som ikke mere er under deres kontrol, til rådighed forden anden konfliktpart eller -parter samt FNs generalsekretær; hvor imid-lertid en konfliktparts styrker befinder sig på modstanderens territorium,kan begge parter, under forudsætning af gensidighed, undlade at stille så-danne oplysninger til rådighed for generalsekretæren og den anden Part idet omfang, sikkerhedsinteresser kræver en sådan tilbageholdelse, indtilbegge Parter har forladt modpartens territorium. I det sidstnævnte tilfældeskal de tilbageholdte oplysninger frigives, så snart de pågældende sikker-hedsinteresser tillader det. Overalt hvor det er muligt, skal konfliktensParter ved gensidig aftale søge at frigive sådanne oplysninger så snart sommuligt på en måde, som er i overensstemmelse med hver Parts sikkerheds-interesser.3. Denne artikel er uden præjudice for bestemmelserne i denne protokolsartikel 10 og 12.

Artikel 10Fjernelse af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre

mekanismer samt internationalt samarbejde1. Umiddelbart efter aktive fjendtligheders ophør skal alle minefelter, mi-nerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer ryddes, fjernes,destrueres eller opretholdes i overensstemmelse med denne protokols ar-tikel 3 og artikel 5, stk. 2.2. Ansvaret herfor påhviler de høje kontraherende Parter og parterne i enkonflikt med hensyn til minefelter, minerede områder, miner, lureminerog andre mekanismer i områder under deres kontrol.3. Hvad angår minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andremekanismer udlagt af en Part i områder, som denne ikke længere udøverkontrol over, yder en sådan Part den part, som ifølge denne artikels stk. 2har kontrollen over området, i det omfang dette tillades af sidstnævnte,


438

den tekniske og materielle bistand, som er nødvendig for at opfylde detteansvar.4. Når som helst det er nødvendigt, bestræber parterne sig på at opnå enig-hed, både med hinanden og, hvor det er hensigtsmæssigt, med andre staterog med internationale organisationer, om tilvejebringelse af teknisk ogmateriel bistand, herunder efter omstændighederne indbefattet organise-ring af fælles operationer, som er nødvendige for at leve op til dette an-svar.

Artikel 11Teknologisk samarbejde og bistand

1. Hver høj kontraherende Part forpligter sig til at lette, og har ret til at del-tage i, den størst mulige udveksling af udstyr, materiale samt videnskabe-lige og teknologiske oplysninger i forbindelse med gennemførelsen afdenne protokol samt i relation til minerydning. Særlig må de høje kontra-herende Parter ikke, når der er tale om humanitære formål, pålægge leve-ringen af minerydningsudstyr og hertil knyttede teknologiske oplysningerurimelige begrænsninger.2. Hver høj kontraherende Part forpligter sig til at levere oplysninger tilden database om minerydning, som er oprettet inden for FN-systemet,især oplysninger om minerydningsmidler og -teknologier samt lister overeksperter, ekspertorganisationer eller nationale kontaktcentre i relation tilminerydning.3. Hver høj kontraherende part, som er i stand til det, yder bistand til mi-nerydning gennem FN-systemet, andre internationale organer eller på bi-lateralt plan eller bidrager til FNs frivillige fond til minerydningsbistand.4. Anmodninger fra høje kontraherende Parter om bistand, støttet af rele-vante oplysninger, kan fremsendes til FN, andre relevante organer eller tilandre stater. Disse anmodninger kan overgives til FNs generalsekretær,der videresender dem til alle høje kontraherende Parter og til relevante in-ternationale organisationer.5. I tilfælde af anmodninger til FN kan FNs generalsekretær, inden for deressourcer, som han har til rådighed, tage passende skridt til at vurdere si-tuationen og i samarbejde med den høje kontraherende part, der har frem-sat anmodningen, træffe afgørelse om den passende ydelse af bistand tilminerydning eller gennemførelse af protokollen. Generalsekretæren kan


439

også rapportere til de høje kontraherende Parter om en sådan vurderingsamt om den nødvendige type og omfang af bistand.6. Uden præjudice for deres forfatningsmæssige og andre juridiske be-stemmelser forpligter de høje kontraherende Parter sig til at samarbejdeog overføre teknologi, der kan lette gennemførslen af de relevante forbudog begrænsninger, som er anført i denne protokol.7. Hver høj kontraherende Part har, hvor det er passende, ret til at søge ogmodtage teknisk bistand fra en anden høj kontraherende part, hvor det ernødvendigt og muligt, vedrørende relevant specifik teknologi, med und-tagelse af våbenteknologi, med henblik på at reducere de overgangsperi-oder, der er åbnet mulighed for i det tekniske bilag.

Artikel 12Beskyttelse mod virkningerne af minefelter, minerede områder,

miner, lureminer og andre mekanismer1. Anvendelsea) Med undtagelse af de styrker og missioner, der henvises til i stk. 2, litra

a)i), finder denne artikel kun anvendelse på missioner, som udføreropgaver i et område med billigelse af den høje kontraherende part, påhvis territorium opgaverne udføres.

b) Anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel på Parter i en konflikt,som ikke er høje kontraherende parter, vil ikke ændre deres juridiskestatus eller et omstridt territoriums juridiske status, hverken udtrykke-ligt eller underforstået.

c) Bestemmelserne i denne artikel er uden præjudice for eksisterendehumanitær folkeret eller andre internationale regelsæt, som måttefinde anvendelse, eller afgørelser af FNs Sikkerhedsråd, som måtteyde et højere beskyttelsesniveau for personel, som virker i overens-stemmelse med denne artikel.

2. Fredsbevarende og visse andre styrker og missionera) Dette stykke finder anvendelse på:

i) enhver FN-styrke eller -mission, som udfører fredsbevarende tje-neste, observationstjeneste eller lignende opgaver i ethvertområde i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt;

ii) enhver mission oprettet i medfør af kapitel VIII i De forenedeNationers pagt, og som udfører sine opgaver i et konfliktområde.


440

b) Hver høj kontraherende Part eller Part i en konflikt skal, hvis chefenfor en styrke eller mission, som dette stykke finder anvendelse på,anmoder herom:i) i det omfang den kan, tage nødvendige forholdsregler til at

beskytte styrken eller missionen mod virkningerne af miner, lure-miner og andre mekanismer i ethvert område under dennes kon-trol;

ii) hvis det er nødvendigt for effektivt at beskytte sådant personel, ogi det omfang parten kan, fjerne eller uskadeliggøre alle miner,lureminer og andre mekanismer i det pågældende område; samt

iii) oplyse chefen for styrken eller missionen om placeringen af allekendte minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andremekanismer i det område, hvor styrken eller missionen er i færdmed at udføre sine opgaver og, så vidt det er muligt, stille alleoplysninger i dens besiddelse om sådanne minefelter, mineredeområder, miner, lureminer og andre mekanismer til rådighed forchefen for styrken eller missionen.

3. FN-systemets humanitære missioner og missioner til indhentelse af op-lysningera) Dette stykke finder anvendelse på enhver af FN-systemets humanitære

missioner eller missioner til indhentelse af oplysninger.b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på,

anmoder derom, skal hver høj kontraherende Part eller Part i en kon-flikt:i) yde beskyttelse til missionens personel som anført i denne artikels

stk. 2, litra b)i); ogii) hvis adgang til eller gennem noget område under partens kontrol

er nødvendig for udførelsen af missionens opgaver og for at ydemissionens personel sikker passage til eller gennem det pågæl-dende sted:(aa) medmindre det forhindres af igangværende fjendtligheder,

oplyse chefen for missionen om en sikker rute til det pågæl-dende sted, hvis sådanne oplysninger er tilgængelige; eller

(bb) hvis oplysninger som identificerer en sikker rute ikke tilve-jebringes i overensstemmelse med litra (aa), så vidt det ernødvendigt og muligt, rydde et spor gennem minefelterne.

4. Den internationale Røde Kors-komités missioner


441

a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af Den internationale RødeKors-komités missioner, der udøver opgaver med værtsstatens eller -staters billigelse, således som det er bestemt i Genève-konventionerneaf 12. august 1949 og, hvor det er relevant, disses tillægsprotokoller.

b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på,anmoder derom, skal hver høj kontraherende Part eller Part i en kon-flikt:i) yde beskyttelse til missionens personel, således som det er anført

i denne artikels stk. 2, litra b)i); samtii) træffe de forholdsregler, der er anført i denne artikels stk. 3, litra

b)ii).5. Andre humanitære missioner og undersøgelsesmissionera) I det omfang denne artikels stk. 2, 3 og 4 ikke finder anvendelse,

anvendes dette stykke på følgende missioner, når de udfører opgaver iet konfliktområde eller yder bistand til ofre for en konflikt: i) enhver humanitær mission udført af et nationalt Røde Kors- eller

Røde Halvmåne-selskab eller af deres internationale sammenslut-ning;

ii) enhver mission udført af en upartisk humanitær organisation, her-under enhver upartisk humanitær minerydningsmission; samt

iii) enhver undersøgelsesmission oprettet i medfør af bestemmelsernei Genève-konventionerne af 12. august 1949 og, hvor det er rele-vant, disses tillægsprotokoller.

b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på,anmoder derom, skal hver høj kontraherende Part eller Part i en kon-flikt, så vidt det er muligt:i) yde beskyttelse til missionens personel, således som det er anført

i denne artikels stk. 2, litra b)i); samtii) tage de forholdsregler, der er anført i denne artikels stk. 3, litra

b)ii).6. FortrolighedAlle oplysninger, som er givet i fortrolighed i medfør af denne artikel, skalbehandles i streng fortrolighed af modtageren og må ikke frigives til no-gen uden for den pågældende styrke eller mission uden udtrykkelig be-myndigelse fra den, som har givet oplysningerne.7. Respekt for love og bestemmelser


442

Uden præjudice for privilegier og immuniteter, som de nyder, eller fortjenstlige krav, skal personel, som deltager i de styrker og missioner, somnævnes i denne artikel:a) respektere værtsstatens love og bestemmelser; samtb) afholde sig fra enhver handling eller aktivitet, som er uforenelig med

deres tjenestes upartiske og internationale karakter.

Artikel 13Konsultationer mellem de høje kontraherende parter

1. De høje kontraherende Parter forpligter sig til at konsultere og samar-bejde med hinanden om alle spørgsmål angående denne protokols virke-måde. I dette øjemed afholder de høje kontraherende Parter en årlig kon-ference.2. Deltagelse i de årlige konferencer vil fremgå af den forretningsorden,der vedtages.3. Konferencens arbejde omfatter:a) gennemgang af denne protokols virkemåde og status;b) overvejelse af sager fremkommet i rapporter afgivet af de høje kontra-

herende Parter i overensstemmelse med denne artikels stk. 4;c) forberedelse af gennemgangskonferencer; samtd) overvejelse af udviklingen af teknologier, der kan beskytte civilperso-

ner mod de vilkårlige virkninger af miner.4. De høje kontraherende Parter afgiver til depositaren, som rundsenderdem til alle høje kontraherende Parter forud for konferencen, årlige rap-porter om et hvilket som helst af følgende anliggender:a) udbredelse af oplysning om denne protokol til deres væbnede styrker

og civilbefolkningen;b) minerydnings- og rehabiliteringsprogrammer;c) skridt taget for at opfylde tekniske krav, som denne protokol stiller, og

alle dertil hørende relevante oplysninger;d) lovgivning i forbindelse med denne protokol;e) forholdsregler truffet til international udveksling af tekniske oplysnin-

ger, internationalt samarbejde på minerydningsområdet og til teknisksamarbejde og bistand; samt

f) andre relevante anliggender.5. Omkostningerne ved konferencen af de høje kontraherende Parter dæk-kes af de høje kontraherende Parter og af stater, som ikke er høje kontra-


443

herende parter, men som deltager i konferencens arbejde, i overensstem-melse med FNs fordelingsskala, forholdsmæssigt justeret.

Artikel 14Overholdelse

1. Hver høj kontraherende Part skal tage alle passende skridt, herunderlovgivningsmæssige og andre forholdsregler, til at forebygge og standseovertrædelser af denne protokol af personer eller i områder under dens ju-risdiktion eller kontrol.2. De forholdsregler, der er forudset i denne artikels stk. 1, omfatter pas-sende forholdsregler for at sikre, at den som, i forbindelse med en væbnetkonflikt og i strid med bestemmelserne i denne protokol, med overlægdræber eller forårsager alvorlige kvæstelser på civilpersoner, pålæggesstrafferetlige sanktioner og retsforfølges.3. Hver høj kontraherende Part sikrer også, at dens væbnede styrker ud-steder relevante militære instrukser og beskrivelser af arbejdsprocedurer,og at personel fra de væbnede styrker modtager uddannelse svarende tilderes pligter og ansvar for at overholde denne protokols bestemmelser.4. De høje kontraherende Parter forpligter sig til at konsultere hinanden ogsamarbejde bilateralt, gennem FNs generalsekretær eller gennem andrepassende internationale procedurer, for at løse mulige problemer, sommåtte opstå angående fortolkningen og anvendelsen af denne protokolsbestemmelser.

TEKNISK BILAG1. Registreringa) Registrering af placeringen af miner, bortset fra fjernleverede miner,

minefelter, minerede områder, lureminer og andre mekanismer skalfinde sted i overensstemmelse med følgende bestemmelser:i) placeringen af minefelter, minerede områder samt områder med

lureminer og andre mekanismer skal angives nøjagtigt i forhold tilkoordinaterne for mindst to referencepunkter og den anslåedestørrelse af det område, som indeholder disse våben, i forhold tilde omtalte referencepunkter;

ii) kort, diagrammer eller andre registreringer skal udfærdiges på ensådan måde, at de angiver placeringen af minefelter, mineredeområder, lureminer og andre mekanismer i forhold til reference-


444

punkter, og disse registreringer skal tillige anføre deres perimetreog udstrækning; og

iii) med det formål at spore og rydde miner, lureminer og andre meka-nismer skal kort, diagrammer eller andre registreringer indeholdefuldstændige oplysninger om type, antal, udlægningsmetode, tæn-dertype og levetid, dato og tidspunkt for udlægning, mekanismer,der sikrer minen mod optagning (såfremt de forefindes), og andrerelevante oplysninger om alle de udlagte våben. I alle tilfældehvor det er muligt, skal registreringen af minefeltet vise den nøj-agtige placering af hver mine, bortset fra minefelter udlagt i ræk-ker, hvor angivelse af placeringen af rækken er tilstrækkelig. Hverluremine registreres for sig med angivelse af den nøjagtige place-ring og af minens funktionsmekanisme.

b) Den anslåede placering samt det anslåede område, hvorpå fjernleve-rede miner befinder sig, skal nærmere angives med referencepunkter-nes koordinater (normalt hjørnepunkter) og skal konstateres samt,hvor det er muligt, afmærkes på jorden ved først givne lejlighed. Derskal ligeledes ske registrering af det samlede antal og typen af miner,datoen og tidspunktet for udlægningen samt af tidsrummet indtil selv-destruktion indtræffer.

c) Kopier af registreringer skal opbevares på et kommandoniveau, som ertilstrækkeligt til at garantere deres sikkerhed i størst mulig udstræk-ning.

d) Anvendelsen af miner fremstillet efter denne protokols ikrafttræden erforbudt, medmindre de er mærket, på engelsk eller på det eller derespektive nationale sprog, med følgende oplysninger:i) navn på oprindelsesland;ii) fremstillingsmåned og -år; samtiii) serienummer eller partinummer.

Oplysningerne bør være synlige, læselige, holdbare og kunne modstå mil-jømæssige påvirkninger i størst mulig udstrækning.2. Specifikationer vedrørende sporbarheda) Med hensyn til personelminer fremstillet efter den l. januar 1997 gæl-

der det, at sådanne miner i deres konstruktion skal indeholde et mate-riale eller en mekanisme, som gør det muligt at spore minen medalmindeligt tilgængeligt teknisk minerydningsudstyr, samt at minenfremkalder et svarsignal svarende til et signal fra 8 gram jern ellermere i en enkelt sammenhængende masse.


445

b) Med hensyn til personelminer fremstillet før den l. januar 1997 gælderdet, at sådanne miner enten i deres konstruktion skal indeholde ellerfør udlægning skal tilføjes et materiale eller en mekanisme, der ikke letkan fjernes, som gør det muligt at spore minen med almindeligt tilgæn-geligt teknisk minerydningsudstyr, samt at minen fremkalder et svar-signal svarende til et signal fra 8 gram jern eller mere i en enkelt sam-menhængende masse.

c) I tilfælde af at en høj kontraherende Part fastslår, at den ikke umiddel-bart kan overholde litra b), kan den på tidspunktet for sin notifikationaf samtykke til at være bundet af denne protokol erklære, at den viludskyde overholdelse af litra b) i en periode, som ikke overstiger 9 årfra denne protokols ikrafttræden. I mellemtiden skal den så vidt muligtminimere brugen af personelminer, der ikke opfylder bestemmelserne.

3. Specifikationer vedrørende selvdestruktion og selvdeaktiveringa) Alle fjernleverede personelminer skal være bestemt til og konstrueret

således, at ikke over 10% af aktiverede miner vil undlade at destrueresig selv inden 30 dage efter udlægning, og hver mine skal have en selv-deaktiverende reservemekanisme, som er bestemt til og konstrueretsåledes, at denne i kombination med selvdestruktionsmekanismenbevirker, at ikke mere end én ud af et tusind aktiverede miner vil virkesom mine 120 dage efter udlægningen.

b) Alle ikke-fjernleverede personelminer, som anvendes uden for afmær-kede områder, som defineret i denne protokols artikel 5, skal opfyldekravene om selvdestruktion og selvdeaktivering som anført i litra a).

c) I tilfælde af at en høj kontraherende Part fastslår, at den ikke umiddel-bart kan overholde litra a) og/eller b), kan den på tidspunktet for sinnotifikation af samtykke til at være bundet af denne protokol erklære,at den med hensyn til miner fremstillet før denne protokols ikrafttræ-den vil udskyde overholdelse af litra a) og/eller b) i en periode, somikke overstiger 9 år fra denne protokols ikrafttræden.I denne overgangsperiode skal den høje kontraherende part:i) forpligte sig til så vidt muligt at minimere anvendelsen af perso-

nelminer, som ikke opfylder bestemmelserne; samtii) med hensyn til fjernleverede personelminer overholde enten kra-

vene til selvdestruktion eller kravene til selvdeaktivering og for såvidt angår andre personelminer som minimum overholde kravenetil selvdeaktivering.

4. Internationale skilte til minefelter og minerede områder


446

Skilte svarende til eksemplet i bilaget og som nærmere angivet nedenforskal anvendes til afmærkning af minefelter og minerede områder for atsikre, at disse områder er synlige og kan genkendes af civilbefolkningen:a) størrelse og form: en trekant eller firkant, som måler mindst 28 cm (11

tommer) x 20 cm (7,9 tommer), når der er tale om en trekant, og 15 cm(6 tommer) pr. side, når der er tale om en firkant;

b) farve: rød eller orange med reflekterende gule kanter;c) symbol: det symbol, som vises i bilaget, eller et andet, som er umid-

delbart genkendeligt i det område, hvor skiltet skal opstilles for at til-kendegive et farligt område; og

d) sprog: skiltet bør indeholde ordet »miner« på et af konventionens seksofficielle sprog (arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk)og det eller de fremherskende sprog i det pågældende område; og

e) mellemrum: skilte bør placeres omkring minefeltet eller det mineredeområde i en afstand, som er tilstrækkelig til at sikre, at de kan ses fra ethvilket som helst punkt af en civilperson, der nærmer sig området.«

1980 Protokol III (brandvåben) 28.

447

Protokol III af 10. oktober 1980 vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af brandvåben


I denne protokol betyder: 1. »Brandvåben« ethvert våben eller enhver ammunitionsgenstand, somprimært er konstrueret med henblik på at antænde objekter eller at påførepersoner brandskader ved udløsning af flammer, varme eller en kombina-tion heraf frembragt ved en kemisk reaktion af et stof fremført på målet. a) Brandvåben kan f. eks. have form af flammekastere, springminer, gra-

nater, raketter, hånd- og geværgranater, miner, bomber og andre behol-dere med et brandstiftende indhold.

b) Brandvåben omfatter ikke: i) ammunitionsgenstande, som kan have en tilfældig brandstiftende

virkning, såsom lys, lysspor-, røg- eller signaleringssystemer; ii) ammunitionsgenstande konstrueret med henblik på gennem-

trængning, tryk- eller sprængstykkevirkning, som desuden har enbrandstiftende virkning, såsom panserbrydende projektiler, grana-ter med sprængstykkevirkning, sprængbomber eller lignendeammunitionsgenstande med kombineret virkning, for hvilke denbrandstiftende virkning ikke er specielt udformet med henblik påat påføre personer forbrændinger, men til anvendelse mod mili-tære mål, såsom pansrede køretøjer, fly, installationer eller udstyr.

2. »Koncentration af civile« enhver koncentration af civile, det være sigpermanent eller midlertidig, såsom i beboede dele af storbyer eller bebo-ede købstæder eller landsbyer, eller i lejre eller kolonner af flygtninge,evakuerede eller grupper af nomader. 3. »Militære mål« for så vidt angår genstande enhver genstand, som vedsin natur, beliggenhed, formål eller anvendelse yder et effektivt bidrag tilen militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse, ero-bring eller neutralisering under de givne forhold vil udgøre en klar militærfordel. 4. »Civile genstande« alle genstande, der ikke er militære mål som defi-neret i stk. 3.

28. 1980 Protokol III (brandvåben)

448

5. »Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger« sådanne foranstaltnin-ger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når alle på det pågælden-de tidspunkt foreliggende omstændigheder, herunder humanitære og mi-litære hensyn, tages i betragtning.

Artikel 2Beskyttelse af civile og civile genstande

1. Det er forbudt under alle omstændigheder at gøre civilbefolkningensom sådan, enkelte civile eller civile genstande til genstand for angrebmed brandvåben. 2. Der er forbudt under alle omstændigheder at gøre noget militært målplaceret i en koncentration af civile til genstand for angreb med luftleve-rede brandvåben. 3. Det er endvidere forbudt at gøre noget militært mål placeret i en kon-centration af civile til genstand for angreb med andre brandvåben end luft-leverede brandvåben, medmindre et sådant militært mål klart er adskilt fraden pågældende koncentration af civile og alle gennemførlige forsigtig-hedsforanstaltninger er truffet med henblik på at begrænse brandvirknin-gerne til det militære mål og undgå og under alle omstændigheder be-grænse til det mindst mulige eller i alle tilfælde formindske tilfældige tabaf civile liv, lemlæstelse på civile og beskadigelse af civile genstande. 4. Det er forbudt at gøre skove eller andre vækstlag til genstand for angrebmed brandvåben, undtagen hvor sådanne naturforekomster benyttes til atdække, skjule eller camouflere kombattanter eller andre militære mål elleri sig selv er militære mål.

1995 Protokol IV (laservåben) 29.

449

Protokol IV af 13. oktober 1995 vedrørende forbud mod anvendelse og overførslen af blindende laservåben

Artikel 1Det er forbudt at bruge laservåben, der er særligt beregnet til som enesteeller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed påubeskyttede øjne, hvormed menes det blotte øje eller øjne med korrige-rende synsindretninger. De høje kontraherende Parter overfører ikke så-danne våben til nogen stat eller ikke-statslig enhed.

Artikel 2Ved brugen af lasersystemer træffer de høje kontraherende Parter alle gen-nemførlige forsigtighedsforanstaltninger for at undgå at forårsage perma-nent blindhed på ubeskyttede øjne. Sådanne forsigtighedsforanstaltningeromfatter bl.a. undervisning af deres væbnede styrker og andre praktiskeforholdsregler.

Artikel 3Forårsagelse af blindhed som en hændelig eller indirekte følge af legitimmilitær brug af lasersystemer, herunder lasersystemer anvendt mod optiskudstyr, er ikke omfattet af forbudet i denne protokol.

Artikel 4I denne protokol betyder »permanent blindhed« uigenkaldeligt og uaf-hjælpeligt synstab, der er svært synsnedsættende uden udsigt til helbre-delse. Svær synsnedsættelse svarer til en synsstyrke på mindre end 6/60(20/200) Snellen målt ved brug af begge øjne.

30. 2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber)

450

Protokol V af 28. november 2003 vedrørende eksplosive krigsefterladenskaber1)

De høje kontraherende parter, deranerkender de alvorlige humanitære problemer, der forårsages af eksplo-sive krigsefterladenskaber efter en konflikt,er bevidst om behovet for at vedtage en protokol om afhjælpende foran-staltninger af generel karakter efter en konflikt for at minimere risikoenved og virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber, oger villige til at fokusere på generelle forebyggende foranstaltninger gen-nem de i et teknisk bilag beskrevne frivillige normer for god praksis for atforbedre pålideligheden af ammunition og dermed minimere forekomstenaf eksplosive krigsefterladenskaber,er blevet enige om følgende:

Artikel 1Almindelig bestemmelse og anvendelsesområde

1. De høje kontraherende Parter er i overensstemmelse med De forenedeNationers pagt og de for dem gældende folkeretlige regler for væbnetkonflikt enige om både individuelt og i samarbejde med andre høje kon-traherende Parter at overholde de i denne protokol anførte forpligtelser tilat minimere risikoen ved og virkningerne af eksplosive krigsefterladen-skaber i en efterkrigssituation.2. Denne protokol gælder for eksplosive krigsefterladenskaber på højekontraherende parters landterritorium, herunder indre farvande.3. Denne protokol gælder for situationer, der følger af konflikter som an-ført i artikel 1, stk. 1-6, i konventionen som ændret den 21. december2001.4. Protokollens artikel 3, 4, 5 og 8 gælder for andre eksplosive krigsefter-ladenskaber end eksisterende eksplosive krigsefterladenskaber som defi-neret i protokollens artikel 2, stk. 5.

1) Endnu ikke tiltrådt af Danmark

2003 Protokol V (eksplosive krigsefterladenskaber) 30.

451


I denne protokol betyder:1. »eksplosivt våbenteknisk materiel« konventionel ammunition indehol-dende sprængstoffer med undtagelse af miner, lureminer og andre meka-nismer som defineret i konventionens protokol II som ændret den 3. maj1996,2. »ueksploderet våbenteknisk materiel« eksplosivt våbenteknisk materi-el, der er blevet forsynet med tændsats eller brændrør, armeret eller på an-den måde gjort klar til brug og anvendt i en væbnet konflikt. Det kan væreblevet affyret, nedkastet, opsendt eller udskudt og burde være eksplode-ret, men er det ikke,3. »efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel« eksplosivt våbentekniskmateriel, der ikke er blevet anvendt under en væbnet konflikt, men som enPart i en væbnet konflikt har efterladt eller skaffet sig af med, og som denpart, der efterlod det eller skaffede sig af med det, ikke længere har kon-trol over. Efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel kan være eller er ikkeforsynet med tændsats eller brændrør, armeret eller på anden måde gjortklar til brug,4. »eksplosive krigsefterladenskaber« ueksploderet våbenteknisk materi-el og efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel,5. »eksisterende eksplosive krigsefterladenskaber« ueksploderet våben-teknisk materiel og efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel, der fandtespå en høj kontraherende Parts territorium, før denne protokol trådte i kraftfor den pågældende høje kontraherende part.

Artikel 3Rydning, fjernelse eller destruktion af

eksplosive krigsefterladenskaber1. Enhver høj kontraherende Part og Part i en væbnet konflikt har det idenne artikel anførte ansvar med hensyn til alle eksplosive krigsefterla-denskaber på territorium under dens kontrol. Hvis en bruger af eksplosivtvåbenteknisk materiel, som er blevet til eksplosive krigsefterladenskaber,ikke udøver kontrol over territoriet, skal brugeren efter de aktive fjendt-ligheders ophør om muligt bilateralt eller gennem en gensidigt aftalt tred-jepart, herunder bl.a. gennem FN-systemet eller andre relevante organisa-


452

tioner, yde bl.a. teknisk, økonomisk, materiel eller mandskabsmæssig bi-stand til at lette afmærkning og rydning, fjernelse eller destruktion af disseeksplosive krigsefterladenskaber.2. Enhver høj kontraherende Part og Part i en væbnet konflikt skal snarestmuligt efter de aktive fjendtligheders ophør afmærke og rydde, fjerne el-ler destruere eksplosive krigsefterladenskaber i de berørte territorier un-der dens kontrol. Områder med eksplosive krigsefterladenskader, somifølge stk. 3 vurderes til at udgøre en alvorlig humanitær risiko, skal givesprioritet med henblik på rydning, fjernelse eller destruktion.3. Enhver høj kontraherende Part og Part i en væbnet konflikt skal snarestmuligt efter de aktive fjendtligheders ophør træffe følgende foranstaltnin-ger i berørte territorier under dens kontrol for at reducere den risiko, someksplosive krigsefterladenskaber udgør:a) opmåle og vurdere den trussel, som eksplosive krigsefterladenskaber

udgør,b) vurdere og prioritere behov for og gennemførlighed af afmærkning og

rydning, fjernelse eller destruktion,c) afmærke og rydde, fjerne eller destruere eksplosive krigsefterladen-

skaber,d) tage skridt til at tilvejebringe midler til at udføre disse aktiviteter.4. Ved udførelsen af de ovennævnte aktiviteter skal høje kontraherendeParter og Parter i en væbnet konflikt tage hensyn til internationale stan-darder, herunder de internationale minerydningsstandarder (IMAS).5. Høje kontraherende Parter skal i relevante tilfælde samarbejde bådeindbyrdes og med andre stater, relevante regionale og internationale orga-nisationer og ikke-statslige organisationer om at yde bl.a. teknisk, økono-misk, materiel og mandskabsmæssig bistand, herunder under relevanteomstændigheder at påtage sig fælles operationer, som er nødvendige for atopfylde bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 4Registrering, opbevaring og videregivelse af oplysninger

1. Høje kontraherende Parter og Parter i en væbnet konflikt skal i størstmuligt og praktisk omfang registrere og opbevare oplysninger om brugenaf eksplosivt våbenteknisk materiel eller om efterladt eksplosivt våben-teknisk materiel for at lette hurtig afmærkning og rydning, fjernelse ellerdestruktion af eksplosive krigsefterladenskaber, undervisning i eksplosi-


453

onsfare og levering af relevante oplysninger til den part, der har kontrolover territoriet, og til de civile befolkninger i det pågældende territorium.2. Høje kontraherende Parter og Parter i en væbnet konflikt, som har an-vendt eller efterladt eksplosivt våbenteknisk materiel, der kan være blevettil eksplosive krigsefterladenskaber, skal omgående efter de aktive fjendt-ligheders ophør og så vidt det er praktisk muligt, med forbehold for disseparters legitime sikkerhedsinteresser, bilateralt eller gennem en gensidigtaftalt tredjepart, herunder bl.a. FN, gøre sådanne oplysninger tilgængeligefor den eller de parter, der har kontrol over det berørte område, eller efteranmodning for andre relevante organisationer, som den part, der levereroplysningerne, føler sig overbevist om gennemfører eller senere vil gen-nemføre undervisning i eksplosionsfare samt afmærkning og rydning,fjernelse eller destruktion af eksplosive krigsefterladenskaber i det berør-te område.3. De høje kontraherende Parter bør tage afsnit 1 i det tekniske bilag i be-tragtning ved registrering, opbevaring og videregivelse af sådanne oplys-ninger.

Artikel 5Andre forsigtighedsforanstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen,

civile enkeltpersoner og civile genstande mod risikoen ved og virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber

Høje kontraherende Parter og Parter i en væbnet konflikt skal træffe allegennemførlige forsigtighedsforanstaltninger i det af dem kontrolleredeområde med eksplosive krigsefterladenskaber for at beskytte civilbefolk-ningen, civile enkeltpersoner og civile genstande mod risikoen ved ogvirkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber. Gennemførlige forsig-tighedsforanstaltninger er sådanne foranstaltninger, som er gennemførli-ge eller praktisk mulige, når alle foreliggende omstændigheder på det på-gældende tidspunkt, herunder humanitære og militære hensyn, tages i be-tragtning. Sådanne forsigtighedsforanstaltninger kan omfatte advarsler,undervisning af civilbefolkningen i eksplosionsfare samt afmærkning,indhegning og overvågning af territorier med eksplosive krigsefterladen-skaber, således som det er anført i afsnit 2 i det tekniske bilag.


454

Artikel 6Bestemmelser om beskyttelse af humanitære missioner og

organisationer mod virkningerne af eksplosive krigsefterladenskaber1. Enhver høj kontraherende Part og Part i en væbnet konflikt skala) i videst muligt omfang beskytte humanitære missioner og organisatio-

ner, som med den pågældende Parts samtykke opererer eller senere viloperere i det område, der er under kontrol af den høje kontraherendePart eller parten i en væbnet konflikt, mod virkningerne af eksplosivekrigsefterladenskaber,

b) efter anmodning fra en sådan humanitær mission eller organisation ividest muligt omfang levere oplysninger om placeringen af alle deeksplosive krigsefterladenskaber, som parten har kendskab til i territo-rier, hvor den anmodende humanitære mission eller organisation ope-rerer eller senere vil operere.

2. Bestemmelserne i denne artikel er uden præjudice for eksisterende hu-manitær folkeret eller andre internationale regelsæt, som måtte finde an-vendelse, eller afgørelser af FN’s Sikkerhedsråd, som måtte yde et højerebeskyttelsesniveau.

Artikel 7Bistand med hensyn til eksisterende eksplosive

krigsefterladenskaber1. Enhver høj kontraherende Part har ret til i relevante tilfælde fra andrehøje kontraherende parter, fra ikke-kontraherende stater og fra relevanteinternationale organisationer og institutioner at søge og modtage bistandtil håndtering af de problemer, som eksisterende eksplosive krigsefterla-denskaber udgør.2. Enhver høj kontraherende part, som er i stand til det, skal i nødvendigtog gennemførligt omfang yde bistand til håndtering af de problemer, someksisterende eksplosive krigsefterladenskaber udgør. Ved en sådan bi-stand skal de høje kontraherende Parter ligeledes tage protokollens huma-nitære målsætninger samt internationale standarder, herunder de interna-tionale minerydningsstandarder, i betragtning.


455

Artikel 8Samarbejde og bistand

1. Enhver høj kontraherende part, som er i stand til det, skal yde bistand tilafmærkning og rydning, fjernelse eller destruktion af eksplosive krigsef-terladenskaber og til undervisning af civilbefolkningen i eksplosionsfaresamt dermed forbundne aktiviteter bl.a. gennem FN-systemet, andre rele-vante internationale, regionale eller nationale organisationer eller institu-tioner, den Internationale Røde Kors-komité, nationale Røde Kors- ogRøde Halvmåneselskaber og deres internationale sammenslutning samtikke-statslige organisationer eller bilateralt.2. Enhver høj kontraherende part, der er i stand til det, skal yde bistand tilomsorg for og revalidering samt social og økonomisk reintegrering af ofrefor eksplosive krigsefterladenskaber. En sådan bistand kan ydes bl.a. gen-nem FN-systemet, relevante internationale, regionale eller nationale orga-nisationer eller institutioner, den Internationale Røde Kors-komité, natio-nale Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber og deres internationalesammenslutning samt ikke-statslige organisationer eller bilateralt.3. Enhver høj kontraherende part, der er i stand til det, skal bidrage til fon-de under FN-systemet samt andre relevante fonde for at gøre det lettere atyde bistand efter denne protokol.4. Enhver høj kontraherende Part har ret til i størst muligt omfang at del-tage i udveksling af udstyr, materiel og videnskabelige og tekniske oplys-ninger, bortset fra våbenteknologi, som måtte være nødvendig til gennem-førelse af denne protokol. De høje kontraherende Parter forpligter sig til atlette en sådan udveksling i overensstemmelse med national lovgivning ogmå ikke lægge urimelige begrænsninger på levering af rydningsudstyr ogtilhørende tekniske oplysninger til humanitære formål.5. Enhver høj kontraherende Part forpligter sig til at levere oplysninger tilde relevante minerydningsdatabaser, som er oprettet under FN-systemet,især oplysninger om forskellige midler og teknologier til rydning af eks-plosive krigsefterladenskaber, lister over eksperter, ekspertorganisationereller nationale kontaktcentre i relation til rydning af eksplosive krigsefter-ladenskaber samt på frivillig basis tekniske oplysninger om relevante ty-per eksplosivt våbenteknisk materiel.6. Høje kontraherende Parter kan fremsende anmodninger om bistand,støttet af relevante oplysninger, til FN, andre relevante organer eller til an-


456

dre stater. Disse anmodninger kan overgives til FN’s generalsekretær, dervideresender dem til alle høje kontraherende Parter og til relevante inter-nationale organisationer og ikke-statslige organisationer.7. I tilfælde af anmodninger til FN kan FN’s generalsekretær inden for deressourcer, som han har til rådighed, tage passende skridt til at vurdere si-tuationen og i samarbejde med den høje kontraherende part, der har frem-sat anmodningen, samt andre høje kontraherende Parter med det i artikel3 anførte ansvar anbefale ydelse af passende bistand. Generalsekretærenkan ligeledes rapportere til de høje kontraherende Parter om en sådan vur-dering samt om typen og omfanget af den bistand, der er nødvendig, her-under mulige bidrag fra de fonde, der er oprettet under FN-systemet.

Artikel 9Generelle forebyggende foranstaltninger

1. Under hensyntagen til deres forskellige situationer og midler opfordresenhver høj kontraherende Part til at træffe generelle forebyggende foran-staltninger rettet mod at minimere forekomsten af eksplosive krigsefterla-denskaber, herunder bl.a. de i afsnit 3 i det tekniske bilag anførte.2. Enhver høj kontraherende Part kan på frivillig basis udveksle oplysnin-ger vedrørende bestræbelserne på at fremme og fastsætte god praksis medhensyn til stk. 1.

Artikel 10Konsultationer mellem de høje kontraherende parter

1. De høje kontraherende Parter forpligter sig til at konsultere og samar-bejde med hinanden om alle spørgsmål angående denne protokols virke-måde. Med henblik herpå afholdes der en konference af de høje kontrahe-rende parter, såfremt et flertal, dog mindst 18 høje kontraherende parter,er enige derom.2. Arbejdet på konferencer af de høje kontraherende Parter omfatter:a) gennemgang af denne protokols status og virkemåde,b) behandling af sager vedrørende national gennemførelse af denne pro-

tokol, herunder aflæggelse af en national rapport eller opdatering påårlig basis,

c) forberedelse af gennemgangskonferencer.


457

3. Omkostningerne ved konferencen af de høje kontraherende Parter dæk-kes af de høje kontraherende Parter og af stater, som ikke er høje kontra-herende parter, men som deltager i konferencen, i overensstemmelse medFN’s fordelingsskala, forholdsmæssigt justeret.

Artikel 11Overholdelse

1. Enhver høj kontraherende Part skal sikre, at dens væbnede styrker ogrelevante styrelser eller afdelinger udsteder passende instrukser og beskri-velser af arbejdsgange, og at dens personel modtager uddannelse i over-ensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne protokol.2. De høje kontraherende Parter forpligter sig til at konsultere hinanden ogsamarbejde bilateralt, gennem FN’s generalsekretær eller gennem andrepassende internationale procedurer for at løse eventuelle problemer, sommåtte opstå angående fortolkningen og anvendelsen af denne protokolsbestemmelser.

TEKNISK BILAGDette tekniske bilag indeholder forslag til god praksis for at opnå de i pro-tokollens artikel 4, 5 og 9 anførte målsætninger. Dette tekniske bilag gen-nemføres af de høje kontraherende Parter på frivillig basis.1. Registrering, opbevaring og frigivelse af oplysninger vedrørende ueks-ploderet våbenteknisk materiel (UXO) og efterladt eksplosivt våbentek-nisk materiel (AXO)a) Registrering af oplysninger: En stat bør bestræbe sig på så nøjagtigt

som muligt at registrere følgende oplysninger vedrørende eksplosivtvåbenteknisk materiel, som kan være blevet AXO:i) placering af målområder, hvor der er anvendt eksplosivt våben-

teknisk materiel,ii) det omtrentlige stykantal af det eksplosive våbentekniske mate-

riel, der er anvendt i de i nr. i anførte områder,iii) type og art af det eksplosive våbentekniske materiel, der er

anvendt i de i nr. i anførte områder,iv) den generelle placering af kendt og sandsynligt UXO.

Hvis en stat har været nødt til at efterlade eksplosivt våbenteknisk mate-riel under sine operationer, bør den bestræbe sig på at efterlade AXO på en


458

sikker og betryggende måde og registrere følgende oplysninger om dettevåbentekniske materiel:

v) placeringen af AXO,vi) den omtrentlige mængde AXO på hvert enkelt sted,vii) typer af AXO på hvert enkelt sted.

b) Opbevaring af oplysninger: Hvis en stat har registreret oplysninger ioverensstemmelse med pkt. a, bør de opbevares således, at de kan gen-findes og efterfølgende frigives i overensstemmelse med pkt. c.

c) Frigivelse af oplysninger: En stat, der har registreret og opbevaretoplysninger i overensstemmelse med pkt. a og b, bør under hensynta-gen til sine sikkerhedsinteresser og andre forpligtelser frigive sådanneoplysninger i overensstemmelse med følgende bestemmelser:i) Indhold:

Vedrørende UXO bør de frigivne oplysninger indeholder detaljerom:1) den generelle placering af kendt og sandsynligt UXO,2) typen og det omtrentlige stykantal af det eksplosive våbentek-

niske materiel, der er anvendt i målområderne,3) en metode til identifikation af det eksplosive våbentekniske

materiel, herunder farve, størrelse og form samt andre rele-vante mærkninger,

4) en metode til sikker bortskaffelse af det eksplosive våbentek-niske materiel.

Vedrørende AXO bør de frigivne oplysninger indeholder detaljerom:5) placering af AXO,6) det omtrentlige stykantal af AXO på hvert enkelt sted,7) typer af AXO på hvert enkelt sted,8) en metode til identifikation af AXO, herunder farve, størrelse

og form,9) oplysning om emballagetype og -metode for AXO,10) beredskabstilstand,11) placering og art af eventuelle lureminer, som man ved findes

i området med AXO.


459

ii) Modtager: Oplysningerne bør frigives til den eller de parter, derhar kontrol over det berørte territorium, samt til de personer ellerinstitutioner, som den frigivende stat føler sig overbevist om ereller vil blive involveret i rydning af UXO eller AXO i det berørteområde samt i undervisning af civilbefolkningen om eksplosions-faren ved UXO eller AXO.

iii) Mekanisme: En stat bør om muligt gøre brug af de internationalteller lokalt etablerede mekanismer til frigivelse af oplysninger,såsom gennem UNMAS, IMSMA og andre ekspertorganisatio-ner, således som den frigivende stat måtte anse det for hensigts-mæssigt.

iv) Tidspunkt: Oplysningerne bør frigives så tidligt som muligt underhensyntagen til forhold såsom eventuelle igangværende militæreog humanitære operationer i de berørte områder, oplysningernestilgængelighed og pålidelighed samt relevante sikkerhedsforhold.

2. Advarsler, undervisning i eksplosionsfare, afmærkning, indhegning ogovervågningNøgleudtryka) Advarsler er den præcise levering af advarende oplysninger til civilbe-

folkningen beregnet på at minimere risikoen ved eksplosive krigsefter-ladenskaber i berørte territorier.

b) Undervisning af civilbefolkningen i eksplosionsfare bør bestå i under-visningsprogrammer, der letter informationsudveksling mellemberørte samfund, regeringsmyndigheder og humanitære organisatio-ner, så berørte samfund informeres om truslen fra eksplosive krigsef-terladenskaber. Sådanne undervisningsprogrammer er sædvanligvis enlangsigtet aktivitet.

Elementer af god praksis for advarsler og undervisning i eksplosionsfarec) Alle advarsels- og undervisningsprogrammer bør om muligt tage hen-

syn til gældende nationale og internationale standarder, herunder deinternationale minerydningsstandarder.

d) Advarsler og undervisning i eksplosionsfare bør gives til den berørtecivilbefolkning, som omfatter civile, der bor i eller omkring områdermed indeholder eksplosive krigsefterladenskaber, samt civile, der rej-ser gennem sådanne områder.

e) Advarsler bør gives så hurtigt som muligt, afhængigt af sammenhæn-gen og de tilgængelige oplysninger. Et advarselsprogram bør hurtigstmuligt erstattes af et undervisningsprogram om eksplosionsfare.


460

Advarsler og undervisning i eksplosionsfare bør gives til de berørtesamfund så tidligt som muligt.

f) Konfliktparter bør anvende tredjeparter, såsom internationale organi-sationer og ikke-statslige organisationer, når de ikke har midler ogviden til at levere en effektiv undervisning i eksplosionsfare.

g) Konfliktparter bør om muligt skaffe yderligere midler til advarsler ogundervisning i eksplosionsfare. Dette kunne omfatte ydelse af logistiskstøtte, fremstilling af materialer til undervisning i eksplosionsfare,økonomisk støtte og generelle kartografiske oplysninger.

Afmærkning, indhegning og overvågning af eksplosive krigsefterladen-skaberh) Parterne i en konflikt, som har medført eksplosive krigsefterladenska-

ber, bør om muligt til enhver tid i løbet af konflikten og ellers derefterså tidligt som muligt og i størst muligt omfang sikre sig, at områderindeholdende eksplosive krigsefterladenskaber afmærkes, indhegnesog overvåges i overensstemmelse med følgende bestemmelser for atsikre, at civilpersoner effektivt holdes ude.

i) Der bør anvendes advarselsskilte baseret på mærkningsmetoder, dergenkendes af det berørte samfund, til afmærkning af områder, der mis-tænkes for at være farlige. Skilte og anden grænsemarkering af farligeområder bør i størst muligt omfang være synlige, læselige, holdbare ogkunne modstå miljømæssige påvirkninger, og de bør klart identificere,hvilken side af den afmærkede grænse der anses for at ligge inden forområdet med eksplosive krigsefterladenskaber, og hvilken side deranses for at være sikker.

j) Der bør etableres en passende konstruktion, der har ansvar for over-vågning og vedligeholdelse af permanente og midlertidige afmærk-ningssystemer i samordning med nationale og lokale programmer forundervisning i eksplosionsfare.

3. Generelle forebyggende foranstaltningerStater, der producerer eller anskaffer eksplosivt våbenteknisk materiel,bør i videst muligt omfang, hvor det er relevant, bestræbe sig på at sikre,at følgende foranstaltninger gennemføres og respekteres i det eksplosivevåbentekniske materiels livscyklus. a) Styring af ammunitionsfremstilling

i) Produktionsprocesserne bør være udformet, så der opnås denstørst mulige pålidelighed for ammunitionen.


461

ii) Produktionsprocesserne bør underkastes certificerede kvalitets-kontrolforanstaltninger.

iii) Der bør anvendes certificerede, internationalt anerkendte kvali-tetssikringsstandarder ved produktionen af eksplosivt våbentek-nisk materiel.

iv) Der bør udføres godkendelsesprøvning ved testning med skarpammunition under en række forskellige betingelser eller vedandre godkendte fremgangsmåder.

v) Der bør kræves en høj standard af pålidelighed ved transaktionermed og overdragelse af eksplosivt våbenteknisk materiel.

b) AmmunitionsstyringFor at sikre den bedst mulige langsigtede pålidelighed af det eksplosivevåbentekniske materiel opfordres staterne til at anvende normer og drifts-rutiner i overensstemmelse med god praksis for oplagring, transport, fel-toplagring og håndtering af det eksplosive våbentekniske materiel i over-ensstemmelse med følgende vejledning.

i) Eksplosivt våbenteknisk materiel skal om nødvendigt oplagres isikre anlæg eller passende beholdere, der beskytter det eksplosivevåbentekniske materiel og dets dele, om nødvendigt under en kon-trolleret atmosfære.

ii) En stat bør transportere eksplosivt våbenteknisk materiel til og fraproduktionsanlæg, lageranlæg og felten på en måde, der minime-rer skader på det eksplosive våbentekniske materiel.

iii) En stat bør om nødvendigt anvende passende beholdere og et kon-trolleret miljø ved oplagring og transport af eksplosivt våbentek-nisk materiel.

iv) Risikoen for eksplosioner i lagre bør minimeres ved anvendelse afpassende lagerordninger.

v) Staterne bør til logning, sporing og testning af eksplosivt våben-teknisk materiel anvende hensigtsmæssige procedurer, der børomfatte oplysning om fremstillingsdatoen for hvert nummer ellerparti eller hver sending af det eksplosive våbentekniske materielsamt oplysning om, hvor det eksplosive våbentekniske materielhar befundet sig, under hvilke betingelser det har været oplagret,og hvilke miljømæssige påvirkninger det har været udsat for.

vi) Oplagret eksplosivt våbenteknisk materiel bør med mellemrumunderkastes testning med skarp ammunition for at sikre, at ammu-nitionen fungerer som ønsket.


462

vii) Delkomponenter af oplagret eksplosivt våbenteknisk materiel bør,hvis det er hensigtsmæssigt, underkastes laboratorietestning for atsikre, at ammunitionen fungerer som ønsket.

viii) Der bør om nødvendigt tages passende forholdsregler, herunderjustering af det våbentekniske materiels forventede levetid, somfølge af de oplysninger, der fås ved lognings-, sporings- og test-ningsprocedurerne, for at opretholde pålideligheden af oplagreteksplosivt våbenteknisk materiel.

c) UddannelseKorrekt uddannelse af alt personel, der er involveret i håndtering, trans-port og anvendelse af eksplosivt våbenteknisk materiel, er en vigtig faktori forsøget på at sikre det våbentekniske materiels tilsigtede pålideligefunktion. Staterne bør derfor vedtage og opretholde passende uddannel-sesprogrammer for at sikre, at personellet uddannes korrekt med hensyntil den ammunition, som de skal kunne arbejde med.d) OverdragelseEn stat, der planlægger at overdrage eksplosivt våbenteknisk materiel tilen anden stat, der ikke tidligere har haft den pågældende type eksplosivtvåbenteknisk materiel i sin besiddelse, bør bestræbe sig på at sikre, at denmodtagende stat har mulighed for at oplagre, vedligeholde og anvendedette eksplosive våbentekniske materiel korrekt.e) Fremtidig produktionEn stat bør med henblik på at opnå den højest mulige pålidelighed under-søge måder og midler til forbedring af pålideligheden af det eksplosivevåbentekniske materiel, som den har til hensigt at producere eller anskaf-fe.

1993 Konvention (kemiske våben) 31.

463

Konventionen om kemiske våben

Konvention af 13. januar 1993 om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne

våbens tilintetgørelse (uden bilag)

PRÆAMBELDe i denne konvention deltagende stater,som er besluttet på at søge at opnå effektive fremskridt hen imod almin-delig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv internationalkontrol, herunder forbud mod og tilintetgørelse af alle typer masseøde-læggelsesvåben, ønsker at bidrage til opfyldelsen af formålene og principperne i De For-enede Nationers Pagt, erindrer om, at De Forenede Nationers Generalforsamling gentagne gan-ge har fordømt alle handlinger, der er i modstrid med principperne og mål-sætningerne i Protokollen om forbud mod anvendelsen til krigsbrug afkvælende, giftige eller lignende gasarter samt af bakteriologiske krigs-midler, undertegnet i Geneve den 17. juni 1925 (Geneve-protokollen af1925),erkender, at denne konvention bekræfter principperne og målsætningernei samt forpligtelserne i henhold til Genève-protokollen af 1925 og Kon-ventionen om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteri-ologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintet-gørelse, undertegnet i London, Moskva og Washington den 10. april 1972,erindrer om målsætningen i artikel IX i Konventionen om forbud mod ud-vikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våbenog toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse, er besluttet på for hele menneskehedens skyld fuldstændigt at udelukkemuligheden for at anvende kemiske våben ved at gennemføre bestemmel-serne i denne konvention og således udbygge forpligtelserne i henhold tilGeneve-protokollen af 1925, anerkender forbudet nedfældet i de relevante folkeretlige aftaler og prin-cipper mod anvendelse af plantegifte som krigsmiddel, finder, at fremskridt på det kemiske område udelukkende bør anvendes tilgavn for menneskeheden,

31. 1993 Konvention (kemiske våben)

464

ønsker at fremme såvel fri handel med kemikalier som internationalt sam-arbejde og udveksling af videnskabelig og teknisk information, når der ertale om kemisk virksomhed til formål, der ikke er forbudt i henhold tildenne konvention, med henblik på at styrke alle de deltagende staters øko-nomiske og teknologiske udvikling, er overbevist om, at et fuldstændigt og effektivt forbud mod udvikling,fremstilling, erhvervelse, oplagring, bibeholdelse, overførsel og brug afkemiske våben samt påbud om tilintetgørelse af sådanne våben er et nød-vendigt skridt for at nå disse fælles mål, er blevet enige om følgende:

Artikel I Generelle forpligtelser

1. Enhver i denne konvention deltagende stat forpligter sig til aldrig undernogen omstændigheder: a) at udvikle, fremstille, på anden måde erhverve, oplagre eller beholde

kemiske våben eller direkte eller indirekte at overføre kemiske våbentil nogen;

b) at anvende kemiske våben; c) at indlade sig på militære forberedelser med henblik på brug af kemi-

ske våben; d) på nogen måde at bistå andre med eller opmuntre eller forlede andre til

at indlade sig på nogen form for virksomhed, som er forbudt for en del-tagende stat i henhold til denne konvention.

2. Enhver deltagende stat forpligter sig til i overensstemmelse med be-stemmelserne i denne konvention at tilintetgøre de kemiske våben, somden ejer eller besidder, eller som befinder sig nogetsteds under dens juris-diktion eller kontrol. 3. Enhver deltagende stat forpligter sig til i overensstemmelse med be-stemmelserne i denne konvention at tilintetgøre alle kemiske våben, somden har efterladt på en anden deltagende stats territorium. 4. Enhver deltagende stat forpligter sig til i overensstemmelse med be-stemmelserne i denne konvention at tilintetgøre ethvert anlæg til fremstil-ling af kemiske våben, som den ejer eller besidder, eller som befinder signogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol.


465

5. Enhver deltagende stat forpligter sig til ikke at anvende kemikalier be-stemt til oprørskontrol som krigsmiddel.

Artikel IIDefinitioner og kriterier

Inden for rammerne af denne konvention gælder følgende definitioner ogkriterier: 1. Ved »kemiske våben« forstås følgende elementer, sammen eller adskilt:a) Giftige kemikalier og deres udgangsstoffer undtagen når de er bestemt

til formål, som ikke er forbudt i henhold til denne konvention, ogsåfremt typerne og mængderne er i overensstemmelse med sådanneformål.

b) Ammunition og indretninger, som er specielt beregnet til at forårsagedød eller anden skade gennem den giftvirkning, som de under a) defi-nerede giftige kemikalier har, og som ville blive frigivet som følge afbrug af sådan ammunition og sådanne indretninger.

c) Enhver type udstyr, der er specielt beregnet til anvendelse direkte i for-bindelse med brug af ammunition og indretninger som defineret underb).

2. Giftige kemikalier' betyder: ethvert kemikalie, som ved sin indvirkning på de biologiske processer kanforårsage død, midlertidig arbejdsudygtighed eller varig skade på menne-sker eller dyr. Definitionen omfatter alle sådanne kemikalier uanset deresoprindelse eller fremstillingsmetode og uanset, om de er frembragt i an-læg, i ammunition eller andetsteds. (Med henblik på gennemførelsen af denne konvention er de giftige kemi-kalier, som skal gøres til genstand for verifikation, opført på lister inde-holdt i bilaget over kemikalier.) 3. Udgangsstof' betyder: enhver kemisk reaktionsdeltager, som på noget trin indgår i fremstillingenaf et giftigt kemikalie uanset metode. Dette indbefatter enhver hovedkom-ponent i et binært kemisk system eller et system af multikomponenttypen. (Med henblik på gennemførelsen af denne konvention er de udgangsstof-fer, som skal gøres til genstand for verifikation, opført på lister indeholdti bilaget over kemikalier.)


466

4. Hovedkomponent i binære kemiske systemer eller systemer af multi-komponenttypen' (herefter kaldet »hovedkomponent«) betyder: det udgangsstof, som spiller den vigtigste rolle ved bestemmelsen af slut-produktets giftige egenskaber, og som reagerer hurtigt sammen med andrekemikalier i det binære system eller multikomponentsystemet. 5. Gamle kemiske våben' betyder: a) kemiske våben, som er fremstillet inden 1925, eller b) kemiske våben, som er fremstillet i tiden mellem 1925 og 1946, og

som er blevet så forringede, at de ikke længere kan anvendes somkemiske våben.

6. Efterladte kemiske våben' betyder: kemiske våben, herunder gamle kemiske våben, efterladt af en stat efterden 1. januar 1925 på en anden stats territorium uden sidstnævntes sam-tykke. 7. Kemikalier til oprørskontrol' betyder: ethvert kemikalie, som ikke er opført på en af listerne i bilaget over kemi-kalier, og som hos mennesker hurtigt kan fremkalde sensorisk irritationeller invaliderende fysiske virkninger, som forsvinder kort tid efter ekspo-neringens ophør. 8. Anlæg til fremstilling af kemiske våben': a) betyder enhver type udstyr såvel som enhver bygning, der rummer

sådant udstyr, som på noget tidspunkt efter den 1. januar 1946 er kon-strueret, bygget eller anvendt: i) som en del af den fase i fremstillingen af kemikalier (»afsluttende

teknologiske fase«), hvor mellemproduktet, når udstyret er i drift,indeholder: 1) et af de på liste 1 i bilaget over kemikalier opførte kemikalier

eller 2) ethvert andet kemikalie, som i mængder over 1 ton pr. år på en

deltagende stats territorium eller et hvilket som helst andetsted under en deltagende stats jurisdiktion eller kontrol ikkehar nogen anvendelse til formål, som ikke er forbudt i henholdtil denne konvention, men som kan anvendes til kemiskevåben.

ii) til at påfylde kemiske våben, herunder blandt andet at fylde kemi-kalier opført på liste 1 i ammunition, indretninger og beholdere til


467

bulklagring; at fylde kemikalier i beholdere, som indgår i færdig-monteret binær ammunition og tilhørende udstyr, eller fyldekemikalier i kemisk subammunition, der indgår i færdigmonteretunitær ammunition og tilhørende udstyr; samt at montere behol-derne og den kemiske subammunition på den tilhørende ammuni-tion, henholdsvis det tilhørende udstyr.

b) betyder ikke: i) anlæg, som har en produktionskapacitet til syntese af de under a)

i) anførte kemikalier på mindre end 1 ton; ii) anlæg, hvor et af de under a) i) anførte kemikalier frembringes

eller er blevet frembragt som et uundgåeligt biprodukt af virksom-hed til formål, som ikke er forbudt i henhold til denne konvention,forudsat, at kemikaliet ikke overstiger 3% af det totale produkt, ogat anlægget er underlagt erklærings- og inspektionspligt i henholdtil bilaget om konventionens gennemførelse og verifikation heraf(herefter kaldet »Verifikationsbilaget«); eller

iii) det ene produktionsbegrænsede anlæg til fremstilling af kemika-lier opført på liste 1 til formål, som ikke er forbudt i henhold tildenne konvention, der er nærmere omtalt i del VI i Verifikations-bilaget.

9. Formål, som ikke er forbudt i henhold til denne konvention', betyder: a) industrielle, landbrugs-, forsknings-, medicinske, farmaceutiske eller

andre fredelige formål; b) beskyttelsesformål, det vil sige formål direkte forbundet med værn

mod giftige kemikalier og værn mod kemiske våben; c) militære formål, som ikke er forbundet med brug af kemiske våben, og

som ikke er afhængige af brug af kemikaliers giftige egenskaber somkrigsmiddel;

d) håndhævelse af lov og orden, herunder formål i tilknytning til inden-landsk oprørskontrol.

10. Produktionskapacitet' betyder: den mængde af et givent kemikalie, som kan fremstilles årligt ved hjælpaf den teknologiske fremgangsmåde, som det pågældende anlæg rent fak-tisk anvender eller, såfremt den endnu ikke er taget i brug, agter at anven-de. Den skal anses for at være lig med den nominelle kapacitet eller, hvisdenne ikke foreligger, den beregnede kapacitet. Ved nominel kapacitetforstås den mængde, som fremstilles under optimale vilkår for højesteproduktionsmængde i produktionsanlægget således som godtgjort ved en


468

eller flere prøvekørsler. Ved beregnet kapacitet forstås den tilsvarende te-oretisk beregnede fremstillede mængde. 11. Organisation' betyder Organisationen for Forbud mod Kemiske Våbenoprettet i henhold til denne konventions artikel VIII. 12. For så vidt angår artikel VI gælder følgende: a) »Fremstilling« af et kemikalie betyder dets dannelse ved en kemisk

reaktion. b) »Forarbejdning« af et kemikalie betyder en fysisk proces såsom for-

mulering, ekstraktion og oprensning, hvorunder et kemikalie ikkeomdannes til et andet kemikalie.

c) »Forbrug« af et kemikalie betyder dets omdannelse til et andet kemi-kalie ved en kemisk reaktion.

Artikel IIIErklæringer

1. Enhver deltagende stat skal senest 30 dage efter, at denne konvention ertrådt i kraft for dens vedkommende, til Organisationen fremsende erklæ-ringer, hvori den: a) for så vidt angår kemiske våben skal:

i) erklære, om den ejer eller besidder kemiske våben, eller om derbefinder sig kemiske våben nogetsteds under dens jurisdiktioneller kontrol;

ii) anføre den nøjagtige beliggenhed og den samlede mængde afsamt fremkomme med en udførlig opgørelse over de kemiskevåben, den ejer eller besidder, eller som befinder sig nogetstedsunder dens jurisdiktion eller kontrol, i overensstemmelse med delIV (A), stk. 1 til 3, i Verifikationsbilaget, undtagen for så vidtangår de under iii) omtalte kemiske våben;

iii) give oplysning om alle kemiske våben på dens territorium, somejes eller besiddes af en anden stat, og som befinder sig nogetstedsunder en anden stats jurisdiktion eller kontrol, i overensstemmelsemed del IV (A), stk. 4, i Verifikationsbilaget;

iv) erklære, om den efter den 1. januar 1946 direkte eller indirekte haroverført eller modtaget kemiske våben, samt nærmere redegørefor overførslen eller modtagelsen af sådanne våben, i overens-stemmelse med del IV (A), stk. 5, i Verifikationsbilaget;


469

v) fremlægge sin generelle plan for tilintetgørelse af de kemiskevåben, som den ejer eller besidder, eller som befinder sig noget-steds under dens jurisdiktion eller kontrol, i overensstemmelsemed del IV (A), stk. 6, i Verifikationsbilaget.

b) med hensyn til gamle kemiske våben og efterladte kemiske våben skal:i) erklære, om den på sit territorium har gamle kemiske våben, og

fremkomme med alle tilgængelige oplysninger i overensstem-melse med del IV (B), stk. 3, i Verifikationsbilaget;

ii) erklære, om der er efterladte kemiske våben på dens territorium,og fremkomme med alle tilgængelige oplysninger i overensstem-melse med del IV (B), stk. 8, i Verifikationsbilaget;

iii) erklære, om den har efterladt kemiske våben på andre staters ter-ritorium, og fremkomme med alle tilgængelige oplysninger ioverensstemmelse med del IV (B), stk. 10, i Verifikationsbilaget.

c) med hensyn til anlæg til fremstilling af kemiske våben skal: i) erklære, om den har eller har haft noget anlæg til fremstilling af

kemiske våben i sit eje eller i sin besiddelse, eller om et sådantanlæg er eller har været beliggende nogetsteds under dens juris-diktion eller kontrol på noget tidspunkt efter den 1. januar 1946;

ii) anføre ethvert anlæg til fremstilling af kemiske våben, som denhar eller har haft i sit eje eller i sin besiddelse, eller som er eller harværet beliggende nogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrolpå noget tidspunkt efter den 1. januar 1946, i overensstemmelsemed del V, stk. 1, i Verifikationsbilaget, bortset fra de under iii)omtalte anlæg;

iii) give oplysning om ethvert anlæg til fremstilling af kemiske våbenpå dens territorium, som en anden stat har eller har haft i sit ejeeller i sin besiddelse, og som er eller har været beliggende noget-steds under en anden stats jurisdiktion eller kontrol på noget tids-punkt efter den 1. januar 1946, i overensstemmelse med del V, stk.2, i Verifikationsbilaget;

iv) erklære, om den direkte eller indirekte har overført eller modtagetudstyr til fremstilling af kemiske våben efter den 1. januar 1946,og nærmere redegøre for overførslen eller modtagelsen af sådantudstyr, i overensstemmelse med del V, stk. 3 til 5, i Verifikations-bilaget;

v) fremlægge sin generelle plan for tilintetgørelse af ethvert anlæg tilfremstilling af kemiske våben, som den ejer eller besidder, eller


470

som er beliggende nogetsteds under dens jurisdiktion eller kon-trol, i overensstemmelse med del V, stk. 6, i Verifikationsbilaget;

vi) angive, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet til lukning afethvert anlæg til fremstilling af kemiske våben, som den ejer ellerbesidder, eller som er beliggende nogetsteds under dens jurisdik-tion eller kontrol, i overensstemmelse med del V, stk. 1 i), i Veri-fikationsbilaget;

vii) fremlægge sin generelle plan for enhver midlertidig omstilling afethvert anlæg til fremstilling af kemiske våben, som den ejer ellerbesidder, eller som er beliggende nogetsteds under dens jurisdik-tion eller kontrol, til et anlæg til tilintetgørelse af kemiske våben,i overensstemmelse med del V, stk. 7, i Verifikationsbilaget.

d) med hensyn til andre anlæg skal: angive den nøjagtige beliggenhed og arten af samt det generelle omfangaf virksomheden i ethvert anlæg eller foretagende i dens eje eller besid-delse, eller som befinder sig nogetsteds under dens jurisdiktion eller kon-trol, og som efter den 1. januar 1946 er blevet indrettet, bygget eller harværet anvendt hovedsagelig til udvikling af kemiske våben. Sådanne er-klæringer skal blandt andet omfatte laboratorier samt forsøgs- og evalue-ringsområder. e) med hensyn til kemikalier til oprørskontrol skal: angive kemisk navn, formel og Chemical Abstracts Service (CAS) regi-streringsnummer, hvis et sådant er tildelt, for ethvert kemikalie til oprørs-kontrol, den besidder. Denne erklæring skal ajourføres senest 30 dage ef-ter, at en ændring har fundet sted.2. En deltagende stat træffer selv beslutning om, hvorvidt bestemmelsernei denne artikel og de relevante bestemmelser i del IV i Verifikationsbilagetskal finde anvendelse på kemiske våben, der er nedgravet dens territoriuminden den 1. januar 1977, og som forbliver nedgravet, eller som er dumpeti havet før den 1. januar 1985.

Artikel IVKemiske våben

1. Bestemmelserne i denne artikel og de nærmere procedurer for densgennemførelse skal gælde for alle kemiske våben, som ejes eller besiddesaf en deltagende stat, eller som befinder sig nogetsteds under dens juris-


471

diktion eller kontrol, med undtagelse af gamle kemiske våben og efterlad-te kemiske våben, for hvilke del IV (B) i Verifikationsbilaget gælder. 2. De nærmere procedurer for gennemførelsen af denne artikel er inde-holdt i Verifikationsbilaget. 3. Alle steder, hvor de i stk. 1 anførte kemiske våben oplagres eller tilin-tetgøres, skal underkastes systematisk verifikation ved inspektion på ste-det og overvågning med instrumenter på stedet, i overensstemmelse meddel IV (A) i Verifikationsbilaget. 4. Enhver deltagende stat skal straks efter, at erklæringsafgivelse i hen-hold til artikel III, stk. 1 a), har fundet sted, give adgang til de i stk. 1 an-førte kemiske våben med henblik på systematisk verifikation af erklæ-ringsindholdet ved inspektion på stedet. Derefter må en deltagende statudelukkende fjerne sådanne våben med henblik på transport til et anlæg tiltilintetgørelse af kemiske våben. Den skal give adgang til sådanne kemi-ske våben med henblik på systematisk verifikation på stedet. 5. Enhver deltagende stat skal give adgang til ethvert anlæg til tilintetgø-relse af kemiske våben og tilhørende lagerområder, som den ejer eller be-sidder, eller som er beliggende nogetsteds under dens jurisdiktion ellerkontrol, med henblik på systematisk verifikation gennem inspektion påstedet og overvågning med instrumenter på stedet. 6. Enhver deltagende stat skal tilintetgøre alle de i stk. 1 anførte kemiskevåben i overensstemmelse med Verifikationsbilaget og i den aftalte taktog rækkefølge for tilintetgørelse (herefter kaldet »tilintetgørelsesorden«).Tilintetgørelsen skal påbegyndes senest to år efter, at denne konvention ertrådt i kraft for den pågældende stat, og skal afsluttes senest 10 år efterdenne konventions ikrafttræden. Der er i denne konvention intet til hinderfor, at en deltagende stat tilintetgør sådanne kemiske våben i et hurtigeretempo. 7. Enhver deltagende stat skal: a) fremlægge udførlige planer for tilintetgørelsen af de i stk. 1 anførte

kemiske våben senest 60 dage inden hver årlig tilintetgørelsesperiodesbegyndelse, i overensstemmelse med del IV (A), stk. 29, i Verifikati-onsbilaget; de udførlige planer skal omfatte alle de beholdninger, somskal tilintetgøres i løbet af den næste årlige tilintetgørelsesperiode;

b) afgive årlige erklæringer vedrørende gennemførelsen af sine planer fortilintetgørelse af de i stk. 1 nævnte kemiske våben senest 60 dage efterudløbet af hver årlig tilintetgørelsesperiode; og


472

c) senest 30 dage efter afslutningen af tilintetgørelsesprocessen attestere,at alle de i stk. 1 anførte kemiske våben er blevet tilintetgjort.

8. Hvis en stat ratificerer eller tiltræder denne konvention efter udløbet afden i stk. 6 nævnte 10-årige tilintetgørelsesperiode, skal den snarest mu-ligt tilintetgøre de i stk. 1 anførte kemiske våben. For en sådan stats ved-kommende skal Eksekutivrådet fastsætte tilintetgørelsesordenen samtprocedurer med henblik på streng verifikation. 9. Kemiske våben, som opdages af en deltagende stat efter afgivelsen afden indledende erklæring om kemiske våben, skal indberettes til Organi-sationen, anbringes et sikkert sted og tilintetgøres i overensstemmelsemed del IV (A) i Verifikationsbilaget. 10. Enhver deltagende stat skal under transport, prøvetagning, lagring ogtilintetgørelse af kemiske våben give sikkerheden for mennesker og be-skyttelse af miljøet den højeste prioritet. Enhver deltagende stat skaltransportere, udtage prøver, lagre og tilintetgøre kemiske våben i overens-stemmelse med sine nationale normer for sikkerhed og udslip. 11. Enhver deltagende stat, som på sit territorium har kemiske våben, derejes eller besiddes af en anden stat, eller som befinder sig nogetsteds un-der en anden stats jurisdiktion eller kontrol, skal gøre sit yderste for at sik-re, at disse kemiske våben fjernes fra dens territorium senest et år efterdenne konventions ikrafttræden for dens vedkommende. Hvis de ikke erfjernet inden et år, kan den deltagende stat anmode Organisationen og an-dre deltagende stater om at yde bistand til tilintetgørelsen af disse kemiskevåben. 12. Enhver deltagende stat påtager sig at samarbejde med andre deltagen-de stater, som anmoder om oplysninger eller bistand på bilateral basis el-ler gennem Det Tekniske Sekretariat vedrørende metoder og teknologiertil sikker og effektiv tilintetgørelse af kemiske våben. 13. I forbindelse med Organisationens gennemførelse af verifikations-virksomhed i henhold til denne artikel og til del IV (A) i Verifikationsbi-laget skal den søge at undgå unødig overlapning af bi- eller multilateraleaftaler indgået mellem deltagende stater om verifikation af beholdningeraf kemiske våben og disses tilintetgørelse. Med henblik herpå skal Eksekutivrådet beslutte at begrænse verifikatio-nen til foranstaltninger, som supplerer de i henhold til en sådan bi- ellermultilateral aftale foretagne, såfremt det finder, at:


473

a) verifikationsbestemmelserne i en sådan aftale er i overensstemmelsemed verifikationsbestemmelserne i denne artikel og i del IV (A) i Veri-fikationsbilaget;

b) gennemførelsen af en sådan aftale giver tilstrækkelig sikkerhed for, atde relevante bestemmelser i denne konvention overholdes; og at

c) de i den bi- eller multilaterale aftale deltagende stater holder Organi-sationen fuldt ud informeret om deres verifikationsvirksomhed.

14. Hvis Eksekutivrådet træffer en beslutning i overensstemmelse medstk. 13, skal Organisationen have ret til at overvåge gennemførelsen afden bi- eller multilaterale aftale. 15. Intet i stk. 13 og 14 skal indvirke på en deltagende stats forpligtelse tilat afgive erklæringer i henhold til artikel III, denne artikel og til del IV (A)i Verifikationsbilaget. 16. Enhver deltagende stat skal bære udgifterne til tilintetgørelse af de ke-miske våben, den er forpligtet til at tilintetgøre. Den skal også bære udgif-terne til verifikation af oplagringen og tilintetgørelsen af disse kemiskevåben, medmindre Eksekutivrådet beslutter noget andet. Såfremt Ekseku-tivrådet beslutter at begrænse Organisationens verifikationsforanstaltnin-ger i henhold til stk. 13, skal udgifterne til supplerende verifikation ogovervågning udført af Organisationen betales i overensstemmelse med DeForenede Nations bidragsskala, således som anført i artikel VIII, stk. 7. 17. En deltagende stat kan frit vælge at lade eller ikke at lade bestemmel-serne i denne artikel og de relevante bestemmelser i del IV i Verifikations-bilaget gælde for kemiske våben, som er nedgravet på dens territorium førden 1. januar 1977, og som forbliver nedgravet, eller som er dumpet i ha-vet før den 1. januar 1985.

Artikel VAnlæg til fremstilling af kemiske våben

1. Bestemmelserne i denne artikel og de nærmere procedurer for densgennemførelse skal gælde for samtlige anlæg til fremstilling af kemiskevåben, som ejes eller besiddes af en deltagende stat, eller som befinder signogetsteds under dens jurisdiktion eller kontrol. 2. Nærmere procedurer for gennemførelsen af denne artikel er indeholdt iVerifikationsbilaget.


474

3. Alle de i stk. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben skal un-derkastes systematisk verifikation ved inspektion på stedet og overvåg-ning med instrumenter på stedet i overensstemmelse med del V i Verifi-kationsbilaget. 4. Enhver deltagende stat skal øjeblikkelig bringe al virksomhed på de istk. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben til ophør med und-tagelse af virksomhed, som er nødvendig med henblik på lukning af an-læggene. 5. Ingen deltagende stat skal opføre nye anlæg til fremstilling af kemiskevåben eller ændre eksisterende anlæg med henblik på fremstilling af ke-miske våben eller nogen anden virksomhed, som er forbudt i henhold tildenne konvention. 6. Enhver deltagende stat skal straks efter, at erklæringsafgivelse i hen-hold til artikel III, stk. 1 c), har fundet sted, give adgang til de i stk. 1 an-førte anlæg til fremstilling af kemiske våben med henblik på systematiskverifikation af erklæringsindholdet ved inspektion på stedet. 7. Enhver deltagende skal: a) senest 90 dage efter, at denne konvention er trådt i kraft for den pågæl-

dende stat, lukke alle de i stk. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemi-ske våben, i overensstemmelse med del V i Verifikationsbilaget, oggive meddelelse om dette; samt

b) give adgang til de i stk. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiskevåben efter lukningen med henblik på systematisk verifikation vedinspektion på stedet og overvågning med instrumenter på stedet for atsikre, at anlæggene forbliver lukket og siden tilintetgøres.

8. Enhver deltagende stat skal tilintetgøre alle de i stk. 1 anførte anlæg tilfremstilling af kemiske våben samt tilhørende anlæg og udstyr i overens-stemmelse med Verifikationsbilaget og i en for tilintetgørelsen vedtagettakt og rækkefølge (herefter kaldet »tilintetgørelsesorden«). En sådan til-intetgørelse skal påbegyndes senest et år efter denne konventions ikraft-træden for vedkommende deltagende stat og skal afsluttes senest 10 år ef-ter, at denne konvention er trådt i kraft. Der er intet til hinder for, at en del-tagende stat kan tilintetgøre sådanne anlæg i et hurtigere tempo. 9. Enhver deltagende stat skal: a) fremlægge udførlige planer for tilintetgørelsen af de i stk. 1 anførte

anlæg til fremstilling af kemiske våben senest 180 dage inden, tilintet-gørelsen af hvert enkelt anlæg påbegyndes;


475

b) fremkomme med årlige erklæringer om gennemførelsen af planernefor tilintetgørelse af alle de i stk. 1 anførte anlæg til fremstilling afkemiske våben senest 90 dage efter udløbet af hver årlig tilintetgørel-sesperiode; og

c) senest 30 dage efter, at tilintetgørelsesprocessen er afsluttet, attestere,at alle de i stk. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben er ble-vet tilintetgjort.

10. Hvis en stat ratificerer eller tiltræder denne konvention efter udløbet afden i stk. 8 nævnte 10-årige tilintetgørelsesperiode, skal den snarest mu-ligt tilintetgøre de i stk. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben.For en sådan stat skal Eksekutivrådet fastsætte tilintetgørelsesordenensamt procedurer med henblik på streng verifikation. 11. Enhver deltagende stat skal give sikkerheden for mennesker og be-skyttelse af miljøet den højeste prioritet i forbindelse med tilintetgørelsenaf anlæg til fremstilling af kemiske våben. Enhver deltagende stat skal til-intetgøre anlæg til fremstilling af kemiske våben i overensstemmelse medsine nationale normer for sikkerhed og udslip. 12. De i stk. 1 anførte anlæg til fremstilling af kemiske våben kan midler-tidigt omstilles til anlæg til tilintetgørelse af kemiske våben i overens-stemmelse med del V, stk. 18 til 25, i Verifikationsbilaget. Et sådant om-stillet anlæg skal tilintetgøres, så snart det ikke længere er i brug til tilin-tetgørelse af kemiske våben, men i alle tilfælde senest 10 år efter dennekonventions ikrafttræden. 13. En deltagende stat kan i undtagelsestilfælde, hvor det måtte være by-dende nødvendigt, anmode om tilladelse til at anvende et i stk. 1 anført an-læg til fremstilling af kemiske våben til formål, som ikke er forbudt i hen-hold til denne konvention. Efter anbefaling fra Eksekutivrådet skal Kon-ferencen af Deltagende Stater afgøre, om anmodningen kan efterkommeseller ej, og fastsætte de betingelser, som godkendelsen er afhængig af, ioverensstemmelse med del V, afsnit D, i Verifikationsbilaget. 14. Anlægget til fremstilling af kemiske våben skal omstilles på en sådanmåde, at det omstillede anlæg ikke i højere grad er i stand til igen at bliveomstillet til et anlæg til fremstilling af kemiske våben end noget andet an-læg, der anvendes til industrielle, landbrugs-, forsknings-, medicinske,farmaceutiske eller andre fredelige formål, som ikke involverer kemikali-er opført på liste 1.


476

15. Alle omstillede anlæg skal underkastes systematisk verifikation vedinspektion på stedet og overvågning med instrumenter på stedet i overens-stemmelse med del V, afsnit D, i Verifikationsbilaget. 16. I forbindelse med Organisationens gennemførelse af verifikations-virksomhed i henhold til denne artikel og del V i Verifikationsbilaget skalden søge at undgå unødig overlapning af bi- eller multilaterale aftaler ind-gået mellem deltagende stater om verifikation af anlæg til fremstilling afkemiske våben og disses tilintetgørelse. Med henblik herpå skal Eksekutivrådet beslutte at begrænse verifikatio-nen til foranstaltninger, som supplerer de i henhold til en sådan bi- ellermultilateral aftale foretagne foranstaltninger, såfremt det finder, at: a) verifikationsbestemmelserne i en sådan aftale er i overensstemmelse

med verifikationsbestemmelserne i denne artikel og i del V i Verifika-tionsbilaget;

b) gennemførelse af aftalen giver tilstrækkelig sikkerhed for, at de rele-vante bestemmelser i denne konvention overholdes; og at

c) de i den bi- eller multilaterale aftale deltagende stater holder Organi-sationen fuldt ud informeret om deres verifikationsvirksomhed.

17. Såfremt Eksekutivrådet træffer en beslutning i overensstemmelse medstk. 16, skal Organisationen have ret til at overvåge gennemførelsen afden bi- eller multilaterale aftale. 18. Intet i stk. 16 og 17 skal indvirke på en deltagende stats forpligtelse tilat afgive erklæringer i henhold til artikel III, denne artikel og del V i Ve-rifikationsbilaget. 19. Enhver deltagende stat skal bære udgifterne til tilintetgørelse af de an-læg til fremstilling af kemiske våben, som den er forpligtet til at tilintet-gøre. Den skal også bære udgifterne til verifikation i henhold til denne ar-tikel, medmindre Eksekutivrådet træffer anden beslutning. Såfremt Ekse-kutivrådet beslutter at begrænse Organisationens verifikationsforanstalt-ninger i henhold til stk. 16, skal udgifterne til supplerende verifikation ogovervågning udført af Organisationen betales i overensstemmelse med DeForenede Nationers bidragsskala, således som anført i artikel VIII, stk. 7.

Artikel VIVirksomhed, som ikke er forbudt i henhold til denne konvention

1. Enhver deltagende stat har ret til, med forbehold af bestemmelserne idenne konvention, at udvikle, fremstille, på anden måde erhverve, behol-


477

de, overføre og anvende giftige kemikalier og disses udgangsstoffer tilformål, som ikke er forbudt i henhold til denne konvention. 2. Enhver deltagende stat skal træffe de nødvendige foranstaltninger tilsikring af, at giftige kemikalier og deres udgangsstoffer kun udvikles,fremstilles, på anden måde erhverves, beholdes, overføres eller anvendesinden for dens territorium eller andetsteds under dens jurisdiktion ellerkontrol til formål, som ikke er forbudt i henhold til denne konvention.Med henblik herpå og for at kontrollere, at den udøvede virksomhed er ioverensstemmelse med forpligtelserne i henhold til denne konvention,skal enhver deltagende stat underkaste de giftige kemikalier og deres ud-gangsstoffer, som er opført på liste 1, 2 og 3 i bilaget over kemikalier, an-læg i forbindelse med sådanne kemikalier samt andre anlæg som anført iVerifikationsbilaget, der befinder sig på dens territorium eller andetstedsunder dens jurisdiktion eller kontrol, verifikationsforanstaltninger somfastsat i Verifikationsbilaget. 3. Enhver deltagende stat skal underkaste de på liste 1 opførte kemikalier(herefter kaldet »liste 1-kemikalier«) de forbud mod fremstilling, erhver-velse, bibeholdelse, overførsel og brug, som er anført i del VI i Verifika-tionsbilaget. Den skal underkaste liste 1-kemikalier og de i del VI i Veri-fikationsbilaget anførte anlæg systematisk verifikation ved inspektion påstedet og overvågning med instrumenter på stedet i overensstemmelsemed den del i Verifikationsbilaget. 4. Enhver deltagende stat skal underkaste de på liste 2 opførte kemikalier(herefter kaldet »liste 2-kemikalier«) og de i del VII i Verifikationsbilagetanførte anlæg data-overvågning og verifikation på stedet i overensstem-melse med den del i Verifikationsbilaget. 5. Enhver deltagende stat skal underkaste de på liste 3 opførte kemikalier(herefter kaldet »liste 3-kemikalier«) og de i del VIII i Verifikationsbila-get anførte anlæg data-overvågning og verifikation på stedet i overens-stemmelse med den del i Verifikationsbilaget. 6. Enhver deltagende stat skal underkaste de i del IX i Verifikationsbilagetanførte anlæg data-overvågning samt eventuelt verifikation på stedet ioverensstemmelse med den del i Verifikationsbilaget, medmindre Konfe-rencen af Deltagende Stater træffer anden beslutning i overensstemmelsemed del IX, stk. 22, i Verifikationsbilaget.


478

7. Enhver deltagende stat skal senest 30 dage efter, at denne konvention ertrådt i kraft for den, afgive en indledende erklæring om relevante kemika-lier og anlæg i overensstemmelse med Verifikationsbilaget. 8. Enhver deltagende stat skal afgive årlige erklæringer om relevante ke-mikalier og anlæg i overensstemmelse med Verifikationsbilaget. 9. Med henblik på verifikation på stedet skal enhver deltagende stat giveinspektørerne adgang til sine anlæg, således som anført i Verifikationsbi-laget. 10. Det Tekniske Sekretariat skal i forbindelse med gennemførelsen af sinverifikationsvirksomhed undgå unødig indblanding i en deltagende statsvirksomhed på det kemiske område til formål, som ikke er forbudt i hen-hold til denne konvention, og særligt rette sig efter bestemmelserne i bi-laget om beskyttelse af fortrolige oplysninger (herefter kaldet »Fortrolig-hedsbilaget«). 11. Bestemmelserne i denne artikel skal gennemføres på en måde, somikke hæmmer de deltagende staters økonomiske eller teknologiske udvik-ling og internationalt samarbejde på det kemiske område til formål, somikke er forbudt i henhold til denne konvention, herunder international ud-veksling af videnskabelig og teknisk information samt af kemikalier ogudstyr med henblik på fremstilling, forarbejdning eller anvendelse af ke-mikalier til formål, som ikke er forbudt i henhold til denne konvention.

Artikel VII

Nationale foranstaltninger til gennemførelse

Generelle forpligtelser1. Enhver deltagende stat skal i overensstemmelse med sine konstitutio-nelle procedurer træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelseaf dens forpligtelser i henhold til denne konvention, herunder i særdeles-hed: a) forbyde fysiske og juridiske personer overalt på dens territorium eller

andetsteds under dens folkeretligt anerkendte jurisdiktion at udøvenogen form for virksomhed, som er forbudt for en deltagende stat ihenhold til denne konvention, samt indføre straffelovgivning vedrø-rende sådan virksomhed;


479

b) ikke nogetsteds under dens kontrol tillade nogen form for virksomhed,som er forbudt for en deltagende stat i henhold til denne konvention;og

c) i overensstemmelse med folkeretten udvide sin straffelovgivning ind-ført i henhold til a) til at omfatte enhver form for virksomhed, som erforbudt i henhold til denne konvention, og som er iværksat et hvilketsom helst sted af fysiske personer, som er statsborgere i den pågæl-dende stat.

2. Enhver deltagende stat skal samarbejde med andre deltagende stater ogyde en passende form for juridisk bistand med henblik på at lette gennem-førelsen af de i stk. 1 anførte forpligtelser. 3. Enhver deltagende stat skal ved gennemførelsen af sine forpligtelser ihenhold til denne konvention give sikkerheden for mennesker og beskyt-telse af miljøet den højeste prioritet og skal i denne forbindelse på passen-de vis samarbejde med andre deltagende stater.

Forbindelserne mellem en deltagende stat og Organisationen 4. For at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne konvention skal en-hver deltagende stat udpege eller oprette en National Myndighed, somskal tjene som nationalt kontaktorgan med henblik på at sikre en effektivforbindelse til Organisationen og andre deltagende stater. Enhver delta-gende stat skal underrette Organisationen om sin Nationale Myndighed påtidspunktet for denne konventions ikrafttræden for dens vedkommende. 5. Enhver deltagende stat skal underrette Organisationen om de lovgiv-ningsmæssige og administrative foranstaltninger, som er truffet til gen-nemførelse af konventionen. 6. Enhver deltagende stat skal gøre de oplysninger og de data, som denmodtager i fortrolighed fra Organisationen i forbindelse med gennemfø-relsen af denne konvention, til genstand for fortrolig og særlig behand-ling. Den skal alene behandle sådanne oplysninger og data i forbindelsemed sine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne konvention og ioverensstemmelse med bestemmelserne i Fortrolighedsbilaget. 7. Enhver deltagende stat påtager sig at samarbejde med Organisationenunder dennes udførelse af alle sine opgaver og i særdeleshed at bistå DetTekniske Sekretariat.


480

Artikel VIIIOrganisationen

A. Generelle bestemmelser1. De i denne konvention deltagende stater opretter herved Organisatio-nen for Forbud mod Kemiske Våben for at opfylde formålet og hensigtenmed denne konvention, for at sikre gennemførelsen af dens bestemmelser,herunder bestemmelserne om international verifikation af konventionensoverholdelse, samt for at skabe et forum for samråd og samarbejde mel-lem de deltagende stater. 2. Alle de i denne konvention deltagende stater skal være medlemmer afOrganisationen. En deltagende stat skal ikke fratages sit medlemskab afOrganisationen. 3. Organisationens hovedsæde skal ligge i Haag, Nederlandene. 4. Herved oprettes Konferencen af Deltagende Stater, Eksekutivrådet ogDet Tekniske Sekretariat, som udgør Organisationens organer. 5. Organisationen skal udøve sin verifikationsvirksomhed i henhold tildenne konvention på den mindst muligt forstyrrende måde, som er forene-lig med rettidig og effektiv gennemførelse heraf. Den skal kun anmodeom de oplysninger og data, som er nødvendige for at udføre de opgaver,der påhviler den i henhold til konventionen. Den skal træffe alle forholds-regler til beskyttelse af den fortrolige karakter af oplysninger om civil ogmilitær virksomhed og civile og militære anlæg, som den får kendskab tili forbindelse med gennemførelsen af denne konvention, og skal særligtrette sig efter de i Fortrolighedsbilaget indeholdte bestemmelser. 6. Organisationen skal i forbindelse med sin verifikationsvirksomhedsøge at gøre brug af de på det videnskabelige og teknologiske områdegjorte fremskridt. 7. Udgifterne til Organisationens virksomhed skal betales af de deltagen-de stater i overensstemmelse med De Forenede Nationers bidragsskala,der justeres som følge af forskellen mellem De Forenede Nationers ogdenne Organisations medlemstal, og med forbehold af bestemmelserne iartikel IV og V. De deltagende staters finansielle bidrag til Den Forbere-dende Kommission skal på passende vis fratrækkes deres bidrag til det or-dinære budget. Organisationens budget skal omfatte to separate kapitler,


481

hvoraf det ene vedrører administrative og andre udgifter og det andet ud-gifter til gennemførelse af verifikation. 8. Et medlem af Organisationen, som er bagud med indbetalingen af sit bi-drag til Organisationen, skal ikke have stemmeret i Organisationen, hvisden samlede restance svarer til eller overstiger det bidragsbeløb, medlem-met skal betale for de to foregående hele år. Konferencen af DeltagendeStater kan imidlertid tillade et sådant medlem at stemme, hvis det fastslås,at den manglende indbetaling beror på omstændigheder uden for medlem-mets kontrol.

B. Konferencen af deltagende stater

Sammensætning, procedurer og beslutningstagning 9. Konferencen af Deltagende Stater (herefter kaldet »Konferencen«) skalbestå af samtlige Organisationens medlemmer. I Konferencen skal hvertmedlem have en repræsentant, som kan ledsages af stedfortrædere og råd-givere. 10. Konferencens første samling skal sammenkaldes af depositaren senest30 dage efter denne konventions ikrafttræden. 11. Konferencen skal holde ordinære, årlige samlinger, medmindre denbeslutter noget andet. 12. Konferencen skal indkaldes til ekstraordinære samlinger: a) når det besluttes af Konferencen; b) efter anmodning fra Eksekutivrådet; c) efter anmodning fra et medlem og med støtte fra en tredjedel af med-

lemmerne; eller d) i henhold til stk. 22 for at gennemgå, hvordan konventionen virker. Undtagen i det under d) anførte tilfælde skal ekstraordinære samlingersammenkaldes senest 30 dage efter, at Generaldirektøren for Det TekniskeSekretariat har modtaget anmodning herom, medmindre andet er anført ianmodningen. 13. Konferencen skal også sammenkaldes i form af en Ændringskonferen-ce i henhold til artikel XV, stk. 2. 14. Konferencens samlinger skal finde sted i Organisationens hovedsæde,medmindre Konferencen træffer anden beslutning.


482

15. Konferencen skal vedtage sin egen forretningsorden. I begyndelsen afhver ordinær samling skal den vælge sin formand og sådanne andre bu-reaumedlemmer, der måtte være behov for. Disse skal beholde dereshverv, indtil en ny formand og nye bureaumedlemmer er valgt på den ef-terfølgende ordinære samling. 16. Et flertal af Organisationens medlemmer skal udgøre et beslutnings-dygtigt flertal for Konferencen. 17. Hvert medlem af Organisationen skal have en stemme i Konferencen. 18. Konferencen skal træffe beslutning om procedurespørgsmål med etsimpelt flertal af de medlemmer, som er til stede, og som afgiver stemme.Beslutninger i substansspørgsmål skal i videst mulig udstrækning træffesved konsensus. Hvis konsensus ikke kan nås, når et spørgsmål skal afgø-res, skal formanden udsætte afstemningen i 24 timer og i løbet af denneperiode gøre sit yderste for at muliggøre en konsensusbeslutning samtrapportere til Konferencen inden udløbet af perioden. Hvis det ikke er mu-ligt at opnå konsensus efter 24 timers forløb, skal Konferencen træffe be-slutning med to tredjedeles flertal af de medlemmer, der er til stede, ogsom afgiver stemme, medmindre andet er fastsat i denne konvention. Hvisder opstår tvivl om, hvorvidt et spørgsmål er et substansspørgsmål eller ej,skal dette spørgsmål behandles som et substansspørgsmål, medmindre an-det besluttes af Konferencen med det flertal, som er nødvendigt for beslut-ninger vedrørende substansspørgsmål.

Beføjelser og opgaver19. Konferencen skal være Organisationens øverste organ. Den skal be-handle ethvert spørgsmål, enhver sag og ethvert problem inden for ram-merne af denne konvention, herunder spørgsmål om Eksekutivrådets ogDet Tekniske Sekretariats beføjelser og opgaver. Den kan fremsætte an-befalinger og træffe beslutninger for så vidt angår alle spørgsmål, sager ogproblemer, der vedrører denne konvention, og som er rejst af en deltagen-de stat eller bragt til dens kundskab af Eksekutivrådet. 20. Konferencen skal overvåge gennemførelsen af denne konvention ogmedvirke til at fremme dens hensigt og formål. Konferencen skal bedøm-me, hvorledes denne konvention overholdes. Den skal også føre tilsynmed Eksekutivrådets og Det Tekniske Sekretariats virksomhed og kan ud-stede retningslinier i overensstemmelse med denne konvention for denævnte to organer for så vidt angår udførelsen af deres opgaver.


483

21. Konferencen skal: a) på sine ordinære samlinger behandle og vedtage Organisationens rap-

port, program og budget, som forelægges af Eksekutivrådet, ligesomden skal behandle andre rapporter;

b) træffe beslutning om, hvilken skala der skal gælde for de finansiellebidrag, som de deltagende stater skal indbetale i overensstemmelsemed stk. 7;

c) vælge medlemmerne af Eksekutivrådet; d) udnævne Generaldirektøren for Det Tekniske Sekretariat (herefter kal-

det »Generaldirektøren«); e) godkende Eksekutivrådets forretningsorden, som er forelagt af dette; f) oprette sådanne underordnede organer, som den finder nødvendige for

at løse de opgaver, der påhviler den i henhold til konventionen; g) fremme internationalt samarbejde til fredelige formål på det kemiske

område; h) gennemgå den videnskabelige og teknologiske udvikling, som kunne

berøre gennemførelsen af denne konvention, og i denne sammenhængpålægge Generaldirektøren at oprette et rådgivende videnskabeligtråd, således at han i forbindelse med udførelsen af sine opgaver kangive sagkyndige råd til Konferencen, Eksekutivrådet eller de delta-gende stater på videnskabelige og teknologiske områder, som er rele-vante for denne konvention. Det rådgivende videnskabelige råd skalsammensættes af uafhængige eksperter, udnævnt i overensstemmelsemed kriterier vedtaget af Konferencen;

i) på sit første møde behandle og godkende udkast til aftaler, bestemmel-ser og retningslinier, som er udarbejdet af Den Forberedende Kommis-sion;

j) på sit første møde oprette den frivillige bistandsfond i overensstem-melse med artikel X;

k) træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at konventionenoverholdes, samt til genoprettelse og afhjælpning af enhver situation,som strider imod denne konventions bestemmelser, i overensstem-melse med artikel XII.

22. Konferencen skal senest et år efter udløbet af det femte og det tiendeår efter denne konventions ikrafttræden samt på andre tidspunkter i løbetaf denne periode, som måtte blive besluttet, ekstraordinært samles medhenblik på at gennemgå, hvordan konventionen virker. I forbindelse med


484

sådanne gennemgange skal der tages hensyn til relevant videnskabelig ogteknologisk udvikling. Medmindre andet besluttes, skal Konferencen derefter hvert femte årsamles med samme formål.

C. Eksekutivrådet

Sammensætning, procedure og beslutningsproces23. Eksekutivrådet skal bestå af 41 medlemmer. Enhver deltagende statskal i overensstemmelse med rotationsprincippet have ret til at sidde i Ek-sekutivrådet. Medlemmerne af Eksekutivrådet skal vælges af Konferen-cen for en periode af to år. For at sikre en effektiv gennemførelse af kon-ventionen og under behørig hensyntagen navnlig til en ligelig geografiskfordeling, til størrelsen af den kemiske industri samt til politiske og sik-kerhedspolitiske interesser skal Eksekutivrådet sammensættes som føl-ger: a) Ni deltagende stater fra Afrika skal udpeges af de deltagende stater fra

denne region. Udpegelsen sker på grundlag af den forståelse, at afdisse ni deltagende stater skal tre medlemmer som regel være de del-tagende stater, der har den betydeligste nationale kemiske industri iregionen i henhold til internationalt rapporterede og offentliggjortedata. Derudover skal den regionale gruppe enes om også at tage hen-syn til andre regionale faktorer i forbindelse med udpegelsen af dissetre medlemmer.

b) Ni deltagende stater fra Asien skal udpeges af de deltagende stater fradenne region. Udpegelsen sker på grundlag af den forståelse, at afdisse ni deltagende stater skal fire medlemmer som regel være de del-tagende stater, der har den betydeligste nationale kemiske industri iregionen i henhold til internationalt rapporterede og offentliggjortedata. Derudover skal den regionale gruppe enes om også at tage hen-syn til andre regionale faktorer i forbindelse med udpegelsen af dissefire medlemmer.

c) Fem deltagende stater fra Østeuropa skal udpeges af de deltagende sta-ter fra denne region. Udpegelsen sker på grundlag af den forståelse, ataf disse fem deltagende stater skal et medlem som regel være den del-tagende stat, der har den betydeligste nationale kemiske industri i regi-onen i henhold til internationalt rapporterede og offentliggjorte data.Derudover skal den regionale gruppe enes om også at tage hensyn til


485

andre regionale faktorer i forbindelse med udpegelsen af dette enemedlem.

d) Syv deltagende stater fra Latinamerika og Caraibien skal udpeges afde deltagende stater fra denne region. Udpegelsen sker på grundlag afden forståelse, at af disse syv deltagende stater skal tre medlemmersom regel være de deltagende stater, der har den betydeligste nationalekemiske industri i regionen i henhold til internationalt rapporterede ogoffentliggjorte data. Derudover skal den regionale gruppe enes omogså at tage hensyn til andre regionale faktorer i forbindelse med udpe-gelsen af disse tre medlemmer.

e) 10 deltagende stater fra gruppen vesteuropæiske og andre stater skaludpeges af de deltagende stater fra denne gruppe. Udpegelsen sker pågrundlag af den forståelse, at af disse 10 deltagende stater skal femmedlemmer i princippet være de deltagende stater, der har den betyde-ligste nationale kemiske industri blandt gruppens lande i henhold tilinternationalt rapporterede og offentliggjorte data. Derudover skal data; den regionale gruppe enes om også at tage hen-syn til andre regionale faktorer i forbindelse med udpegelsen af dissefem medlemmer.

f) Yderligere en deltagende stat skal udpeges på skift af de deltagendestater fra henholdsvis Asien og Latinamerika og Caraibien. Udpegel-sen sker på grundlag af den forståelse, at denne plads besættes på rota-tionsbasis af en deltagende stat fra disse regioner.

24. Ved det første valg til Eksekutivrådet skal der vælges 20 medlemmerfor en periode af et år, idet der tages behørigt hensyn til den i stk. 23 an-førte forholdsmæssige fordeling. 25. Når artiklerne IV og V er fuldt ud gennemført, kan Konferencen efteranmodning fra et flertal af medlemmerne af Eksekutivrådet foretage engennemgang af Eksekutivrådets sammensætning under hensyntagen tiludviklingen i relation til de i stk. 23 anførte principper, der ligger til grundfor dets sammensætning. 26. Eksekutivrådet skal udarbejde sin forretningsorden og forelægge denfor Konferencen til godkendelse. 27. Eksekutivrådet skal vælge sin formand blandt sine medlemmer. 28. Eksekutivrådet skal mødes i ordinære samlinger. Mellem de ordinæresamlinger skal Eksekutivrådet mødes så ofte, det er nødvendigt, for at ud-øve sine beføjelser og udføre sine opgaver.


486

29. Hvert medlem af Eksekutivrådet skal have en stemme. Medmindre an-det er anført i denne konvention, skal Eksekutivrådet træffe beslutning omsubstansspørgsmål med to tredjedeles flertal af det samlede antal med-lemmer. Eksekutivrådet skal træffe beslutning om procedurespørgsmålved et simpelt flertal af det samlede antal medlemmer. Når der opstår tvivlom, hvorvidt et spørgsmål er et substansspørgsmål eller ej, skal dettespørgsmål behandles som et substansspørgsmål, medmindre andet beslut-tes af Eksekutivrådet med det flertal, som kræves for beslutninger vedrø-rende substansspørgsmål.

Beføjelser og opgaver30. Eksekutivrådet skal være Organisationens udøvende organ. Det skalvære ansvarlig over for Konferencen. Eksekutivrådet skal udøve de befø-jelser og udføre de opgaver, som det er blevet tildelt i henhold til dennekonvention, samt de opgaver, som delegeres til det af Konferencen. Underudførelsen af sine opgaver skal Eksekutivrådet handle i overensstemmel-se med Konferencens anbefalinger, beslutninger og retningslinier og sikredisses rette og fortsatte gennemførelse. 31. Eksekutivrådet skal fremme en effektiv gennemførelse og overholdel-se af denne konvention. Det skal overvåge Det Tekniske Sekretariats virk-somhed, samarbejde med enhver deltagende stats Nationale Myndighedsamt lette konsultationer og samarbejde mellem de deltagende stater efteranmodning fra disse herom. 32. Eksekutivrådet skal: a) behandle udkastet til Organisationens program og budget og fore-

lægge dette for Konferencen; b) behandle udkastet til Organisationens rapport om gennemførelsen af

denne konvention, rapporten om gennemførelsen af dets egen virk-somhed samt sådanne særlige rapporter, som det finder nødvendige,eller som Konferencen måtte anmode om, og forelægge disse for Kon-ferencen;

c) forberede Konferencens samlinger, herunder udarbejde udkast tildagsorden.

33. Eksekutivrådet kan anmode om, at Konferencen indkaldes til en eks-traordinær samling. 34. Eksekutivrådet skal:


487

a) indgå aftaler eller overenskomster med stater og internationale organi-sationer på Organisationens vegne, efter forudgående samtykke fraKonferencen;

b) indgå aftaler med de deltagende stater på Organisationens vegne i for-bindelse med artikel X samt overvåge den i artikel X nævnte frivilligefond;

c) godkende aftaler og overenskomster vedrørende gennemførelsen afverifikationsvirksomhed, som Det Tekniske Sekretariat har forhandletmed deltagende stater.

35. Eksekutivrådet skal inden for sit kompetenceområde behandle ethvertspørgsmål eller enhver sag, som berører denne konvention og dens gen-nemførelse, herunder sager, der måtte give anledning til bekymring for såvidt angår konventionens overholdelse, og tilfælde af ikke-overholdelse,samt efter behov underrette de deltagende stater og henlede Konferencensopmærksomhed på spørgsmålet eller sagen. 36. I forbindelse med sin behandling af spørgsmål vedrørende tvivl og be-kymring for så vidt angår konventionens efterlevelse samt af tilfælde afikke-overholdelse, herunder blandt andet misbrug af rettighederne i hen-hold til konventionen, skal Eksekutivrådet rådføre sig med de berørte del-tagende stater og efter behov anmode den deltagende stat om at træffe for-anstaltninger til at afhjælpe situationen inden for en bestemt tidsfrist. I detomfang, Eksekutivrådet finder det nødvendigt at forfølge sagen yderlige-re, skal det blandt andet træffe en eller flere af følgende foranstaltninger: a) underrette alle deltagende stater om spørgsmålet eller sagen; b) henlede Konferencens opmærksomhed på spørgsmålet eller sagen; c) fremkomme med anbefalinger til Konferencen vedrørende foranstalt-

ninger til afhjælpning af situationen og til sikring af efterlevelse. Eksekutivrådet skal i særligt alvorlige og presserende tilfælde forelæggespørgsmålet eller sagen, herunder relevante oplysninger og konklusioner,direkte for De Forenede Nationers Generalforsamling og for De ForenedeNationers Sikkerhedsråd. Eksekutivrådet skal samtidig underrette alledeltagende stater om dette skridt.

D. Det Tekniske Sekretariat 37. Det Tekniske Sekretariat skal bistå Konferencen og Eksekutivrådet iudførelsen af deres opgaver. Det Tekniske Sekretariat skal udføre de veri-fikationsforanstaltninger, som konventionen foreskriver. Det skal udføre


488

de øvrige opgaver, som det pålægges i henhold til denne konvention, samtde opgaver, som delegeres til det af Konferencen og Eksekutivrådet. 38. Det Tekniske Sekretariat skal: a) forberede udkast til Organisationens program og budget og forelægge

dette for Eksekutivrådet; b) forberede udkast til Organisationens rapport om gennemførelsen af

denne konvention og sådanne andre rapporter, som Konferencen ellerEksekutivrådet måtte anmode om, og forelægge disse for Eksekutivrå-det;

c) yde administrativ og teknisk bistand til Konferencen, Eksekutivrådetog underordnede organer;

d) sende og modtage meddelelser på Organisationens vegne til og fra dedeltagende stater i spørgsmål, der vedrører gennemførelsen af dennekonvention;

e) yde teknisk bistand til de deltagende stater i forbindelse med gennem-førelsen af konventionens bestemmelser samt foretage tekniske vurde-ringer for disse, herunder vurdering af listede og ulistede kemikalier.

39. Det Tekniske Sekretariat skal: a) forhandle aftaler og overenskomster med de deltagende stater vedrø-

rende gennemførelsen af verifikationsvirksomhed, som skal godken-des af Eksekutivrådet;

b) senest 180 dage efter denne konventions ikrafttræden koordinere etab-leringen og vedligeholdelsen af permanente beredskabslagre stillet tilrådighed af de deltagende stater i henhold til artikel X, stk. 7 b) og c),med henblik på krisesituationer og humanitær bistand. Det TekniskeSekretariat kan inspicere det oplagrede for at sikre, at det er brugbart.Lister over de artikler, beredskabslagrene skal indeholde, skal gen-nemgås og godkendes af Konferencen i henhold til stk. 21 i) ovenfor;

c) administrere den i artikel X nævnte frivillige fond, samle de erklærin-ger, som er afgivet af de deltagende stater samt efter anmodning regi-strere bilaterale aftaler, som er indgået mellem deltagende stater ellermellem en deltagende stat og Organisationen til de i artikel X omhand-lede formål.

40. Det Tekniske Sekretariat skal underrette Eksekutivrådet om ethvertproblem, som er opstået i forbindelse med udførelsen af dets opgaver, her-under tvivl, uklarheder og usikkerhed med hensyn til konventionens over-holdelse, som det har fået kendskab til i forbindelse med gennemførelsen


489

af sin verifikationsvirksomhed, og som det ikke har kunnet løse eller af-klare gennem konsultationer med den berørte deltagende stat. 41. Det Tekniske Sekretariat skal bestå af en generaldirektør, som skalvære sekretariatets leder og højeste administrative chef, inspektører samtsådant videnskabeligt, teknisk og andet personale, som der måtte være be-hov for. 42. Inspektoratet skal være en del af Det Tekniske Sekretariat og fungereunder Generaldirektørens tilsyn. 43. Generaldirektøren skal udnævnes af Konferencen på anbefaling af Ek-sekutivrådet for en periode af fire år, som kan forlænges for en tilsvarendeperiode, men ikke længere. 44. Generaldirektøren skal være ansvarlig over for Konferencen og Ekse-kutivrådet for udnævnelsen af personale samt for Det Tekniske Sekretari-ats organisation og virksomhed. Det vigtigste hensyn ved ansættelsen afpersonale og fastsættelsen af tjenestevilkår skal være nødvendigheden afat sikre størst mulig effektivitet, kompetence og integritet. Kun statsbor-gere fra de deltagende stater kan gøre tjeneste som generaldirektør, sominspektører eller som akademisk eller kontorpersonale. Behørigt hensynskal tages til betydningen af at rekruttere personale på en så bred geogra-fisk basis som muligt. Rekrutteringen skal ske i henhold til princippet om,at staben skal holdes på det minimum, som er nødvendigt for, at Det Tek-niske Sekretariat kan udføre sine opgaver på en tilfredsstillende måde. 45. Generaldirektøren skal være ansvarlig for det i stk. 21 h) nævnte råd-givende videnskabelige råds organisation og funktion. Generaldirektørenskal i samråd med de deltagende stater udnævne det rådgivende videnska-belige råds medlemmer, som skal gøre tjeneste i egenskab af privatperso-ner. Medlemmerne af rådet skal udnævnes på grundlag af deres ekspertiseinden for de enkelte videnskabelige områder, som er relevante for gen-nemførelsen af denne konvention. Generaldirektøren kan også efter be-hov i samråd med rådets medlemmer nedsætte midlertidige arbejdsgrup-per bestående af videnskabelige eksperter med det formål at fremkommemed anbefalinger om særlige problemer. Med henblik herpå kan de delta-gende stater lade lister over eksperter tilgå Generaldirektøren. 46. I forbindelse med udførelsen af deres opgaver skal Generaldirektøren,inspektørerne og de øvrige ansatte ikke anmode om eller modtage instruk-tioner fra nogen regering eller fra andre kilder uden for Organisationen.De skal afstå fra enhver handling, som ville kunne indvirke på deres stil-


490

ling som internationale funktionærer, der kun er ansvarlige over for Orga-nisationen og Eksekutivrådet. 47. Enhver deltagende stat skal respektere, at Generaldirektørens, inspek-tørernes og de øvrige ansattes ansvar udelukkende er af international ka-rakter, og skal ikke forsøge at påvirke dem i udførelsen af deres opgaver. E. Privilegier og immuniteter 48. Organisationen skal på en deltagende stats territorium og andre stederunder dennes jurisdiktion eller kontrol nyde en sådan retlig status samt deprivilegier og immuniteter, som er nødvendige for udførelsen af dens op-gaver. 49. De deltagende staters delegater samt disses stedfortrædere og rådgive-re, repræsentanter udpeget til Eksekutivrådet samt disses stedfortrædereog rådgivere, Generaldirektøren og Organisationens personale skal nydede privilegier og immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige ud-førelse af deres opgaver i forbindelse med Organisationen. 50. Den retlige status samt de privilegier og immuniteter, som er omtalt idenne artikel, skal defineres i aftaler mellem Organisationen og de delta-gende stater samt i en aftale mellem Organisationen og den stat, hvor Or-ganisationens hovedkvarter er beliggende. Disse aftaler skal behandles oggodkendes af Konferencen i henhold til stk. 21 i). 51. Trods stk. 48 og 49 skal Generaldirektøren og personalet i Det Tekni-ske Sekretariat i forbindelse med gennemførelsen af verifikationsvirk-somhed nyde de privilegier og immuniteter, som er anført i Verifikations-bilagets del II, afsnit B.

Artikel IXKonsultationer, samarbejde og indsamling af fakta

1. De deltagende stater skal rådføre sig med hinanden og samarbejde en-ten direkte eller gennem Organisationen eller ved at følge andre passendeinternationale procedurer, herunder procedurer etableret inden for ram-merne af De Forenede Nationer og i overensstemmelse med FN-pagten,om ethvert spørgsmål, som måtte blive rejst, og som vedrører hensigtenog formålet med denne konventionen eller gennemførelsen af dens be-stemmelser. 2. Uden præjudice for nogen deltagende stats ret til at kræve en anfægtel-sesinspektion skal de deltagende stater, når dette overhovedet er muligt,


491

først gøre deres yderste for gennem udveksling af oplysninger og konsul-tationer sig imellem at afklare og løse ethvert spørgsmål, som kan skabetvivl om overholdelsen af denne konvention, eller som giver anledning tilbekymring vedrørende et beslægtet spørgsmål, der kan betragtes somuklart. En deltagende stat, som modtager en anmodning fra en anden del-tagende stat om afklaring af et spørgsmål, som den anmodende deltagen-de stat mener skaber en sådan tvivl eller bekymring, skal snarest muligt ogi alle tilfælde senest 10 dage efter anmodningens fremsættelse give denanmodende deltagende stat oplysninger, der udgør et tilstrækkeligt svarpå den rejste tvivl eller bekymring, samt forklare, hvordan disse oplysnin-ger løser spørgsmålet. Intet i denne konvention skal berøre to eller fleredeltagende staters ret til efter fælles overenskomst at aftale inspektionereller andre foranstaltninger sig imellem med henblik på at afklare og løsespørgsmål, som kan skabe tvivl om konventionens overholdelse eller gi-ver anledning til bekymring vedrørende et beslægtet spørgsmål, der kanbetragtes som uklart. Sådanne aftaler skal ikke berøre nogen deltagen destats rettigheder og forpligtelser i henhold til andre bestemmelser i dennekonvention.

Fremgangsmåde i forbindelse med anmodning om afklarende oplysninger

3. En deltagende stat skal have ret til at anmode Eksekutivrådet om hjælptil afklaring af en situation, som kan betragtes som uklar, eller som giveranledning til bekymring for, at en anden deltagende stat muligvis ikkeoverholder konventionen. Eksekutivrådet skal fremkomme med de oplys-ninger, det råder over af relevans for en sådan bekymring. 4. En deltagende stat skal have ret til at anmode Eksekutivrådet om at ind-hente afklarende oplysninger fra en anden deltagende stat om enhver si-tuation, som kan betragtes som uklar, eller som giver anledning til bekym-ring for, at den deltagende stat muligvis ikke overholder konventionen. Isådanne tilfælde skal følgende gælde: a) Eksekutivrådet skal fremsende anmodningen om afklaring til den

pågældende deltagende stat gennem Generaldirektøren senest 24 timerefter modtagelsen.

b) Den deltagende stat, der er blevet anmodet om afklarende oplysninger,skal fremkomme med sådanne til Eksekutivrådet snarest muligt ogsenest 10 dage efter modtagelsen af anmodningen.


492

c) Eksekutivrådet skal tage de afklarende oplysninger til efterretning ogvideresende disse til den anmodende deltagende stat senest 24 timerefter modtagelsen.

d) Hvis den anmodende deltagende stat anser de afklarende oplysningerfor utilstrækkelige, skal den have ret til at anmode Eksekutivrådet omat indhente yderligere oplysninger fra den deltagende stat, som er ble-vet anmodet om at fremkomme med oplysningerne.

e) Med henblik på at indhente sådanne i henhold til d) begærede yderli-gere oplysninger kan Eksekutivrådet anmode Generaldirektøren om atnedsætte en gruppe af eksperter fra Det Tekniske Sekretariat eller,såfremt egnet personale ikke er til rådighed i Det Tekniske Sekretariat,fra anden side med det formål at undersøge alle tilgængelige oplysnin-ger og data vedrørende den situation, der giver anledning til bekym-ring. Ekspertgruppen skal fremsende en faktuel rapport til Eksekutiv-rådet om resultatet af dens arbejde. f) Hvis den anmodende deltagendestat anser de i henhold til d) og e) indhentede afklarende oplysningerfor at være utilstrækkelige, skal den have ret til at anmode om en eks-traordinær samling af Eksekutivrådet, hvori de berørte deltagende sta-ter, som ikke er medlemmer af Eksekutivrådet, skal have ret til at del-tage. På en sådan ekstraordinær samling skal Eksekutivrådet behandlesagen, og det kan anbefale enhver sådan foranstaltning, som det anserfor egnet til løsning af spørgsmålet.

5. En deltagende stat skal også have ret til at anmode Eksekutivrådet omat afklare enhver situation, som har været betragtet som uklar, eller somhar givet anledning til bekymring for dens mulige ikke-efterlevelse afkonventionen. Eksekutivrådet skal efterkomme en sådan anmodning vedat yde passende assistance. 6. Eksekutivrådet skal underrette de deltagende stater om enhver anmod-ning om afklarende oplysninger fremsat i henhold til denne artikel. 7. Hvis en deltagende stats tvivl eller bekymring for så vidt angår et til-fælde af eventuel ikke-overholdelse ikke er fjernet inden 60 dage efterfremsendelse af anmodningen om afklaring til Eksekutivrådet, eller så-fremt den mener, at dens tvivl berettiger til hastebehandling, kan den uag-tet dens ret til at kræve en anfægtelsesinspektion anmode om en ekstraor-dinær samling af Konferencen i overensstemmelse med artikel VIII, stk.12 c). På en sådan ekstraordinær samling skal Konferencen behandle sa-gen, og den kan anbefale enhver sådan foranstaltning, som den anser foregnet til løsning af spørgsmålet.


493

Fremgangsmåde i forbindelse med anfægtelsesinspektioner8. Enhver deltagende stat har ret til at anmode om en anfægtelsesinspek-tion på stedet af ethvert anlæg eller sted på enhver anden deltagende statsterritorium eller andetsteds under dennes jurisdiktion eller kontrol meddet ene formål at afklare og løse ethvert spørgsmål vedrørende eventuelikke-overholdelse af bestemmelserne i denne konvention samt til at få in-spektionen gennemført hvor som helst uden forsinkelse af et inspektions-hold udpeget af Generaldirektøren og i overensstemmelse med Verifika-tionsbilaget. 9. Enhver deltagende stat er forpligtet til at holde anmodningen om in-spektion inden for denne konventions rammer samt til i inspektionsan-modningen at anføre alle de relevante oplysninger, der har givet anledningtil bekymringen for eventuel ikke-overholdelse af konventionen, såledessom anført i Verifikationsbilaget. Enhver deltagende stat skal afstå fraubegrundede inspektionsanmodninger, idet der drages omsorg for at und-gå misbrug. En anfægtelsesinspektion skal gennemføres med det ene for-mål at fastslå kendsgerninger vedrørende den eventuelle ikke-overholdel-se. 10. Med det formål at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne i den-ne konvention skal enhver deltagende stat tillade Det Tekniske Sekretariatat gennemføre anfægtelsesinspektionen på stedet i henhold til stk. 8. 11. I overensstemmelse med anmodningen om gennemførelse af en an-fægtelsesinspektion af et anlæg eller et sted samt i henhold til de i Verifi-kationsbilaget indeholdte procedurer skal den inspicerede deltagende stathave: a) ret og pligt til at gøre alle rimelige anstrengelser for at bevise sin over-

holdelse af konventionen og med henblik herpå at gøre det muligt forinspektionsholdet at opfylde sit mandat;

b) pligt til at give adgang inden for det af anmodningen omfattedeområde med det ene formål at konstatere kendsgerninger, der er rele-vante i forbindelse med bekymringen for eventuel ikke-overholdelse;og

c) ret til at træffe foranstaltninger til at beskytte sensitive installationer ogtil at forhindre afsløring af fortrolige oplysninger og data, som ikkevedrører denne konvention.

12. For så vidt angår en observatørs deltagelse i inspektionen skal følgen-de gælde:


494

a) Den deltagende stat, der har anmodet om inspektionen, kan med for-behold af den inspicerede deltagende stats godkendelse sende enrepræsentant, som kan være statsborger enten i den anmodende delta-gende stat eller i en tredje deltagende stat, til at overvåge anfægtelses-inspektionens gennemførelse.

b) Den inspicerede deltagende stat skal i så fald give adgang til observa-tøren i overensstemmelse med Verifikationsbilaget.

c) Den inspicerede deltagende stat skal som regel acceptere den foreslå-ede observatør, men hvis den inspicerede deltagende stat nægter, skaldette anføres i den endelige rapport.

13. Den anmodende deltagende stat skal forelægge anmodningen om an-fægtelsesinspektion på stedet samtidigt for Eksekutivrådet og for Gene-raldirektøren med henblik på øjeblikkelig behandling. 14. Generaldirektøren skal øjeblikkelig forvisse sig om, at inspektionsan-modningen opfylder de i del X, stk. 4, i Verifikationsbilaget anførte krav,og om nødvendigt bistå den anmodende deltagende stat med at formulereinspektionsanmodningen i overensstemmelse hermed. Når inspektionsan-modningen opfylder kravene, skal forberedelserne til anfægtelsesinspek-tionen begynde. 15. Generaldirektøren skal fremsende inspektionsanmodningen til den in-spicerede deltagende stat senest 12 timer før inspektionsholdets planlagteankomst til indrejsestedet. 16. Når Eksekutivrådet har modtaget inspektionsanmodningen, skal dettage de af Generaldirektøren til imødekommelse heraf tagne skridt til ef-terretning samt holde sagen under overvejelse under hele inspektionsfor-løbet. Dets behandling heraf skal imidlertid ikke sinke inspektionsproces-sen. 17. Eksekutivrådet kan senest 12 timer efter modtagelsen af inspektions-anmodningen med tre fjerdedeles flertal af samtlige medlemmer beslutteikke at udføre anfægtelsesinspektionen, hvis det anser inspektionsanmod-ningen for at være grundløs, urimelig eller klart at falde uden for rammer-ne af denne konvention, således som beskrevet i stk. 8. Hverken den an-modende eller den inspicerede deltagende stat skal deltage i en sådan be-slutning. Hvis Eksekutivrådet modsætter sig gennemførelse afanfægtelsesinspektionen, skal forberedelserne standses, og der skal ikketages yderligere skridt til efterkommelse af inspektionsanmodningen, li-gesom de berørte deltagende stater skal underrettes herom.


495

18. Generaldirektøren skal udstede et inspektionsmandat for gennemfø-relsen af anfægtelsesinspektionen. Inspektionsmandatet skal være den istk. 8 og 9 omhandlede inspektionsanmodning formuleret i operative ven-dinger, og det skal være i overensstemmelse med denne anmodning. 19. Anfægtelsesinspektionen skal gennemføres i overensstemmelse meddel X eller, såfremt der er tale om påstået brug, i overensstemmelse meddel XI i Verifikationsbilaget. Inspektionsholdet skal følge princippet omgennemførelse af anfægtelsesinspektionen på den mindst mulige forstyr-rende måde, som er forenelig med en effektiv og rettidig fuldførelse afdets mission. 20. Den inspicerede deltagende stat skal bistå inspektionsholdet underhele anfægtelsesinspektionen og lette dets arbejde. Hvis den inspicerededeltagende stat i overensstemmelse med del X, afsnit C, i Verifikationsbi-laget som alternativ til hel og fuld adgang foreslår foranstaltninger til atbevise overholdelse af konventionen, skal den gøre alle rimelige anstren-gelser for gennem konsultationer med inspektionsholdet at nå til enighedom modaliteterne for tilvejebringelse af fakta med det formål at bevise, atden overholder konventionen. 21. Den endelige rapport skal indeholde de konstaterede fakta samt in-spektionsholdets vurdering af graden og arten af adgang og samarbejdeydet med henblik på en tilfredsstillende gennemførelse af anfægtelsesin-spektionen. Generaldirektøren skal straks fremsende inspektionsholdetsendelige rapport til den anmodende deltagende stat, til den inspicerededeltagende stat, til Eksekutivrådet samt til alle andre deltagende stater.Generaldirektøren skal endvidere straks til Eksekutivrådet fremsende denanmodende og den inspicerede deltagende stats vurderinger såvel som an-dre deltagende staters synspunkter, som måtte tilgå Generaldirektørenmed henblik herpå, og derefter fremsende dem til samtlige deltagende sta-ter. 22. Eksekutivrådet skal i overensstemmelse med sine beføjelser og opga-ver gennemgå inspektionsholdets endelige rapport, så snart den forelig-ger, og behandle enhver bekymring med hensyn til: a) hvorvidt der har været tale om ikke-overholdelse; b) hvorvidt anmodningen er sket inden for konventionens rammer; og c) hvorvidt der har været tale om misbrug af retten til at anmode om en

anfægtelsesinspektion.


496

23. Hvis Eksekutivrådet inden for rammerne af sine beføjelser og opgavernår til den konklusion, at yderligere skridt kan være nødvendige for såvidt angår stk. 22, skal det træffe de fornødne foranstaltninger til at retteop på situationen og til at sikre overholdelse af konventionen, herunderfremkomme med udtrykkelige anbefalinger til Konferencen. I tilfælde afmisbrug skal Eksekutivrådet undersøge, om den anmodende deltagendestat bør bære nogle af udgifterne i forbindelse med anfægtelsesinspektio-nen. 24. Den anmodende deltagende stat og den inspicerede deltagende statskal have ret til at deltage i undersøgelsesprocessen. Eksekutivrådet skalunderrette de deltagende stater og Konferencen på dennes førstkommen-de samling om udfaldet af undersøgelsen. 25. Hvis Eksekutivrådet er fremkommet med udtrykkelige anbefalingertil Konferencen, skal denne drøfte, hvilke foranstaltninger der skal træffesi henhold til artikel XII.

Artikel XBistand og beskyttelse mod kemiske våben

1. Inden for rammerne af denne artikel betyder »bistand« koordinering oglevering til deltagende stater af beskyttelse mod kemiske våben, herunderblandt andet følgende: detektionsudstyr og alarmsystemer; beskyttelses-udstyr; udstyr og midler til rensning; medicinske modgifte og behandlin-ger; samt vejledning om disse beskyttelsesforanstaltninger. 2. Intet i denne konvention skal fortolkes som værende til hinder for endeltagende stats ret til at forske i, udvikle, fremstille, erhverve, overføreeller anvende midler til beskyttelse mod kemiske våben til formål, derikke er forbudt i henhold til denne konvention. 3. Enhver deltagende stat forpligter sig til at lette og skal have ret til at del-tage i den videst mulige udveksling af udstyr, materiale samt videnskabe-lige og teknologiske oplysninger vedrørende midler til beskyttelse modkemiske våben. 4. Med henblik på at øge gennemsigtigheden af de nationale programmertil beskyttelsesformål skal enhver deltagende stat årligt sende oplysningertil Det Tekniske Sekretariat om sit program i overensstemmelse med pro-cedurer, som skal behandles og godkendes af Konferencen i henhold tilartikel VIII, stk. 21 i).


497

5. Det Tekniske Sekretariat skal senest 180 dage efter, at denne konventi-on er trådt i kraft, oprette og administrere en database, som enhver delta-gende stat, der anmoder herom, kan benytte, og som indeholder frit til-gængelige oplysninger om forskellige midler til beskyttelse mod kemiskevåben samt sådanne oplysninger, som de deltagende stater måtte give. DetTekniske Sekretariat skal også inden for rammerne af de til rådighed fordet værende ressourcer og efter anmodning fra en deltagende stat givesagkyndig vejledning og bistå den deltagende stat med at finde ud af,hvorledes dens programmer til udvikling og forbedring af dens mulighe-der for at beskytte sig mod kemiske våben kan gennemføres. 6. Intet i denne konvention skal fortolkes som værende til hinder for dedeltagende staters ret til at anmode om og yde bilateral bistand samt til atindgå individuelle aftaler med andre deltagende stater om ydelse af krise-bistand. 7. Enhver deltagende stat forpligter sig til at yde bistand gennem Organi-sationen og med henblik herpå til at vælge at træffe en eller flere af føl-gende foranstaltninger: a) Bidrage til den frivillige bistandsfond, som skal oprettes af Konferen-

cen på dens første samling. b) Om muligt senest 180 dage efter, at denne konvention er trådt i kraft

for den deltagende stat, indgå aftaler med Organisationen om ydelse afbistand efter anmodning.

c) Senest 180 dage efter, at denne konvention er trådt i kraft for den del-tagende stat, give oplysning om den type bistand, den måtte kunne ydetil imødekommelse af en henvendelse fra Organisationen. Skulle endeltagende stat imidlertid efterfølgende være ude af stand til at yde denbistand, den havde erklæret at ville yde, er den fortsat forpligtet til atyde bistand i henhold til dette stykke.

8. Enhver deltagende stat har ret til at anmode om og med forbehold af dei stk. 9, 10 og 11 indeholdte procedurer at modtage bistand og beskyttelsemod brug af eller truslen om brug af kemiske våben, såfremt den finder at:a) kemiske våben er blevet anvendt mod den; b) kemikalier til oprørskontrol er blevet anvendt mod den som et krigs-

middel; eller c) den er truet af en stats handlinger eller virksomhed, som er forbudt for

de deltagende stater i henhold til artikel I.


498

9. Anmodningen dokumenteret med relevante oplysninger skal fremsen-des til Generaldirektøren, som straks skal videresende torden til Ekseku-tivrådet og til alle deltagende stater. Generaldirektøren skal straks frem-sende anmodningen til de deltagende stater, som i overensstemmelse medstk. 7 b) og c) har tilbudt at sende krisebistand i tilfælde af brug af kemiskevåben eller brug af kemikalier til oprørskontrol som et krigsmiddel ellerhumanitær bistand i tilfælde af alvorlig trussel om brug af kemiske våbeneller alvorlig trussel om brug af kemikalier til oprørskontrol som et krigs-middel til den berørte deltagende stat senest 12 timer efter modtagelsen afanmodningen herom. Generaldirektøren skal senest 24 timer efter modta-gelsen af anmodningen indlede en undersøgelse med henblik på at tilve-jebringe grundlaget for yderligere dispositioner. Han skal afslutte under-søgelsen i løbet af 72 timer og fremsende en rapport til Eksekutivrådet.Såfremt yderligere tid er nødvendig for at afslutte undersøgelsen, skal enforeløbig rapport afgives inden for samme tidsfrist. Den tid, der yderligerekræves til undersøgelsen, skal ikke overstige 72 timer. Den kan imidlertidforlænges med yderligere perioder af samme varighed. Ved afslutningenaf hver enkelt yderligere periode skal der rapporteres til Eksekutivrådet.Undersøgelsen skal på passende måde og i overensstemmelse med an-modningen og oplysningerne, som følger med anmodningen, påvisekendsgerninger af relevans for anmodningen samt fastslå arten og omfan-get af yderligere bistand og beskyttelse, som behøves. 10. Eksekutivrådet skal træde sammen senest 24 timer efter, at det harmodtaget en undersøgelsesrapport, med henblik på at drøfte situationenog skal inden for de næste 24 timer ved simpelt flertal beslutte, hvorvidtDet Tekniske Sekretariat skal instrueres om at sørge for yderligere bi-stand. Det Tekniske Sekretariat skal øjeblikkelig til alle deltagende staterog relevante internationale organisationer fremsende undersøgelsesrap-porten samt Eksekutivrådets beslutning. Når det er besluttet af Eksekutiv-rådet, skal Generaldirektøren tilvejebringe bistand omgående. Med hen-blik herpå kan Generaldirektøren samarbejde med den anmodende delta-gende stat, andre deltagende stater og relevante internationaleorganisationer. De deltagende stater skal gøre deres yderste for at yde bi-stand. 11. Såfremt de fra den igangværende undersøgelse eller andre pålideligekilder tilgængelige oplysninger giver tilstrækkeligt bevis for, at der er ofrefor brug af kemiske våben, og at øjeblikkelig handling er absolut nødven-dig, skal Generaldirektøren underrette alle deltagende stater og træffe for-


499

anstaltninger til krisebistand ved at gøre brug af de ressourcer, som Kon-ferencen har stillet til hans rådighed med henblik på sådanne nødstilfælde.Generaldirektøren skal holde Eksekutivrådet underrettet om de foranstalt-ninger, som træffes i henhold til dette stykke.

Artikel XIØkonomisk og teknologisk udvikling

1. Bestemmelserne i denne konvention skal gennemføres på en måde, somikke hindrer de deltagende staters økonomiske og teknologiske udviklingog internationalt samarbejde på det kemiske område til formål, som ikkeer forbudt i henhold til denne konvention, herunder international udveks-ling af videnskabelige og tekniske oplysninger samt af kemikalier og ud-styr til fremstilling, forarbejdning eller brug af kemikalier til formål, somikke er forbudt i henhold til denne konvention. 2. Med forbehold af bestemmelserne i denne konvention og uden præju-dice for folkerettens principper og relevante bestemmelser skal de delta-gende stater: a) alene eller sammen have ret til at forske i, udvikle, fremstille,

erhverve, beholde, overføre og anvende kemikalier; b) forpligte sig til at lette og have ret til at deltage i den videst mulige

udveksling af kemikalier, udstyr samt videnskabelige og tekniskeoplysninger om udviklingen i og anvendelsen af kemi til formål, somikke er forbudt i henhold til denne konvention;

c) ikke sig imellem opretholde nogen restriktioner, herunder restriktioneri internationale aftaler, der er uforenelige med forpligtelserne i hen-hold til denne konvention, og som ville kunne indskrænke eller hindrehandel med samt udvikling og fremme af videnskabelig og teknolo-gisk viden på det kemiske område til industrielle, landbrugs-, forsk-nings-, medicinske, farmaceutiske eller andre fredelige formål;

d) ikke anvende denne konvention som begrundelse for at anvende andreforanstaltninger end de i denne konvention foreskrevne eller tilladteeller benytte nogen anden international aftale til at forfølge formål, derer uforenelige med denne konvention;

e) forpligte sig til at gennemgå deres eksisterende nationale bestemmel-ser inden for området handel med kemikalier for at bringe disse i over-ensstemmelse med denne konventions hensigt og formål.


500

Artikel XIIForanstaltninger til afhjælpning af en situation samt til sikring af

overholdelse, herunder sanktioner1. Konferencen skal træffe de nødvendige foranstaltninger således somanført i stk. 2, 3 og 4 for at sikre overholdelse af denne konvention og medhenblik på at rette op på og afhjælpe enhver situation, som strider imoddenne konventions bestemmelser. Konferencen skal, når den overvejerhandling i henhold til dette stykke, tage alle oplysninger og anbefalinger,som er forelagt af Eksekutivrådet i sagen, i betragtning. 2. I tilfælde, hvor en deltagende stat af Eksekutivrådet er blevet anmodetom at træffe foranstaltninger til at afhjælpe en situation, der giver anled-ning til problemer for så vidt angår dens overholdelse af konventionen, oghvor den deltagende stat undlader at efterkomme anmodningen inden forden fastsatte tidsfrist, kan Konferencen blandt andet på anbefaling af Ek-sekutivrådet begrænse eller suspendere den deltagende stats rettighederog privilegier i henhold til denne konvention, indtil den pågældende stattager de nødvendige skridt til efterlevelse af sine forpligtelser i henhold tildenne konvention. 3. I tilfælde, hvor virksomhed, som er forbudt i henhold til denne konven-tion, herunder specielt artikel I, kan være til alvorlig skade for denne kon-ventions hensigt og formål, kan Konferencen anbefale de deltagende sta-ter kollektive foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten. 4. Konferencen skal i særligt alvorlige tilfælde forelægge sagen, herunderrelevante oplysninger og konklusioner, for De Forenede Nationers Gene-ralforsamling og De Forenede Nationers Sikkerhedsråd.

Artikel XIIIForholdet til andre internationale organisationer

Intet i denne konvention skal fortolkes som på nogen måde indebærendeen begrænsning i eller en afvigelse fra de forpligtelser, som en stat har på-taget sig i henhold til Protokollen om forbud mod anvendelsen til krigs-brug af kvælende, giftige eller lignende gasarter samt af bakteriologiskekrigsmidler, undertegnet i Geneve den 17. juni 1925, og i henhold til Kon-ventionen om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteri-ologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintet-gørelse, undertegnet i London, Moskva og Washington den 10. april 1972.


501

Artikel XIVBilæggelse af tvister

1. Tvister, som måtte opstå med hensyn til anvendelsen eller fortolknin-gen af denne konvention, skal afgøres i overensstemmelse med de rele-vante bestemmelser i konventionen og i overensstemmelse med bestem-melserne i De Forenede Nationers Pagt. 2. Når en tvist opstår mellem to eller flere deltagende stater eller mellemen eller flere deltagende stater og Organisationen vedrørende fortolknin-gen eller anvendelsen af denne konvention, skal de berørte Parter konfe-rere med henblik på en snarlig løsning af tvisten gennem forhandling ellerved hjælp af andre fredelige midler efter parternes valg, herunder henven-delse til denne konventions rette organer og efter fælles overenskomst tilDen Internationale Domstol i overensstemmelse med domstolens statut-ter. De berørte deltagende stater skal holde Eksekutivrådet underrettet omde foranstaltninger, der træffes. 3. Eksekutivrådet kan bidrage til løsning af en tvist med alle de midler,som det anser for passende, herunder tilbyde sig som mægler og opfordrede i tvisten implicerede Parter til at indlede en forligsprocedure efter dereseget valg samt anbefale en tidsfrist for den valgte procedure. 4. Konferencen skal behandle spørgsmål vedrørende tvister rejst af de del-tagende stater, eller som Eksekutivrådet har henledt dens opmærksomhedpå. Konferencen skal, når den finder det nødvendigt, i overensstemmelsemed artikel VIII, stk. 21 f), oprette organer, der har til opgave at bidragetil løsning af disse tvister, eller overdrage denne opgave til allerede eksi-sterende organer. 5. Konferencen og Eksekutivrådet er med forbehold af bemyndigelse fraDe Forenede Nationers Generalforsamling hver især bemyndiget til at an-mode Den Internationale Domstol om et responsum vedrørende ethvertretsligt spørgsmål, der opstår inden for rammerne af Organisationens virk-somhed. En aftale mellem Organisationen og De Forenede Nationer skalindgås til dette formål i overensstemmelse med artikel VIII, stk. 34 a). 6. Denne artikel er uden præjudice for artikel IX eller for bestemmelserneom foranstaltninger til afhjælpning af en situation og sikring af overhol-delse, herunder sanktioner.


502

Artikel XVÆndringer

1. Enhver deltagende stat kan foreslå ændringer til denne konvention. En-hver deltagende stat kan også således som anført i stk. 4 foreslå ændringertil konventionens bilag. Forslag til ændringer skal fremsættes i henhold tilde i stk. 2 og 3 anførte procedurer. Forslag til ændringer således som an-ført i stk. 4 skal fremsættes i henhold til de i stk. 5 anførte procedurer. 2. Teksten til en foreslået ændring skal fremsendes til Generaldirektørenmed henblik på rundsendelse til alle deltagende stater og til depositaren.Den foreslåede ændring skal alene behandles af en ændringskonference.En sådan ændringskonference skal sammenkaldes, såfremt en tredjedeleller mere af de deltagende stater senest 30 dage efter rundsendelsen afændringsforslaget meddeler Generaldirektøren, at de støtter videre be-handling af forslaget. Ændringskonferencen skal afholdes i umiddelbarforlængelse af en af Konferencens ordinære samlinger, medmindre de an-modende deltagende stater anmoder om et møde tidligere. I intet tilfældeskal en ændringskonference afholdes mindre end 60 dage efter rundsen-delsen af ændringsforslaget. 3. Ændringer skal træde i kraft for alle de deltagende stater 30 dage efter,at alle de under b) nedenfor anførte stater har deponeret deres ratifikati-ons- eller godkendelsesinstrumenter: a) når ændringerne er vedtaget af ændringskonferencen ved, at et flertal

af alle deltagende stater har stemt for, og ingen deltagende stat harstemt imod;

b) når ændringerne er ratificeret eller godkendt af samtlige de deltagendestater, der stemte for disse på ændringskonferencen.

4. For at sikre denne konventions levedygtighed og effektivitet skal be-stemmelserne i bilagene ændres i overensstemmelse med stk. 5, såfremtde foreslåede ændringer kun er af administrativ eller teknisk karakter.Alle ændringer i Kemikaliebilaget skal foretages i overensstemmelse medstk. 5. Afsnit A og C i Fortrolighedsbilaget, del X i Verifikationsbilagetsamt de definitioner i del I Verifikationsbilaget, som udelukkende vedrø-rer anfægtelsesinspektioner, skal ikke gøres til genstand for ændringer ihenhold til stk. 5. 5. De i stk. 4 omtalte ændringer skal foretages i overensstemmelse medfølgende procedurer:


503

a) Teksten til de foreslåede ændringer skal sammen med de nødvendigeoplysninger sendes til Generaldirektøren. Yderligere oplysninger tilbrug for vurdering af forslaget kan komme fra enhver deltagende statog Generaldirektøren. Generaldirektøren skal straks sende allesådanne forslag og oplysninger til alle de deltagende stater, Eksekutiv-rådet og depositaren.

b) Senest 60 dage efter modtagelsen af forslaget skal Generaldirektørenforetage en vurdering heraf med henblik på at fastslå alle dets muligekonsekvenser for bestemmelserne i denne konvention og dens gen-nemførelse samt sende sådanne oplysninger til alle de deltagende sta-ter og Eksekutivrådet.

c) Eksekutivrådet skal undersøge forslaget i lyset af alle de foreliggendeoplysninger, herunder om forslaget opfylder kravene i stk. 4. Senest 90dage efter modtagelsen af forslaget skal Eksekutivrådet sende sineanbefalinger sammen med relevante forklaringer til alle de deltagendestater til overvejelse. De deltagende stater skal anerkende modtagelseninden 10 dage.

d) Hvis Eksekutivrådet anbefaler alle de deltagende stater, at forslagetvedtages, skal det anses for godkendt, såfremt ingen deltagende statgør indsigelse herimod inden 90 dage fra modtagelsen af anbefalingen.Hvis Eksekutivrådet anbefaler, at forslaget forkastes, skal det betragtessom forkastet, hvis ingen deltagende stat gør indsigelse herimod inden90 dage fra modtagelsen af anbefalingen.

e) Hvis en anbefaling fra Eksekutivrådet ikke accepteres i overensstem-melse med de under d) anførte krav, skal Konferencen på sin førstkom-mende samling træffe beslutning om forslaget, herunder hvorvidt detopfylder kravene i stk. 4, i overensstemmelse med de for afgørelse afsubstansspørgsmål gældende regler.

f) Generaldirektøren skal underrette alle de deltagende stater og deposi-taren om enhver beslutning i henhold til dette stykke.

g) Ændringer godkendt i henhold til denne procedure skal træde i kraftfor alle deltagende stater 180 dage efter den dato, hvor Generaldirek-tøren gav meddelelse om deres godkendelse, medmindre en andentidsfrist anbefales af Eksekutivrådet eller besluttes af Konferencen.

Artikel XVIVarighed og opsigelse

1. Denne konvention skal være af ubegrænset varighed.


504

2. Enhver deltagende stat skal under udøvelsen af sin nationale suveræni-tet have ret til at opsige denne konvention, hvis den fastslår, at ekstraordi-nære begivenheder, der står i forbindelse med denne konventions indhold,har bragt dens eget lands højeste interesser i fare. Den pågældende delta-gende stat skal med 90 dages varsel give alle de øvrige i konventionen del-tagende stater, Eksekutivrådet, depositaren og De Forenede NationersSikkerhedsråd meddelelse om en sådan opsigelse. Meddelelsen skal inde-holde en redegørelse for de ekstraordinære begivenheder, som den anserfor at have bragt dens højeste interesser i fare. 3. En deltagende stats opsigelse af denne konvention skal ikke på nogenmåde påvirke staternes pligt til fortsat at overholde de forpligtelser, de harpåtaget sig i henhold til relevante folkeretlige bestemmelser, herunder isærdeleshed Genève-protokollen af 1925.

ARTIKEL XVIIBilagenes status

Bilagene udgør en integreret del af denne konvention. Enhver henvisningtil denne konvention inkluderer bilagene.

ARTIKEL XVIIIUndertegnels

Denne konvention skal være åben for undertegnelse for alle stater, før dentræder i kraft.

ARTIKEL XIXRatifikation

Denne konvention skal ratificeres af signaturstaterne i overensstemmelsemed deres respektive forfatningsmæssige procedurer.

ARTIKEL XXTiltrædelse

Enhver stat, som ikke undertegner denne konvention før dens ikrafttræ-den, kan tiltræde den på et hvilket som helst senere tidspunkt.


505

ARTIKEL XXIIkrafttræden

1. Denne konvention skal træde i kraft 180 dage efter datoen for depone-ringen af det 65. ratifikationsinstrument, men i intet tilfælde tidligere endto år efter, at den åbnedes for undertegnelse. 2. For stater, hvis ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter deponeresefter denne konventionens ikrafttræden, skal den træde i kraft på den 30.dag efter datoen for deponeringen af deres ratifikations- eller tiltrædelses-instrumenter.

ARTIKEL XXIIForbehold

Artiklerne i denne konvention skal ikke gøres til genstand for forbehold.Bilagene i denne konvention skal ikke gøres til genstand for forbehold,der er uforenelige med dens hensigt og formål.

ARTIKEL XXIIIDepositar

De Forenede Nationers Generalsekretær udpeges hermed som depositarfor denne konvention og skal blandt andet: a) omgående underrette alle undertegnende og tiltrædende stater om

datoen for hver undertegnelse, datoen for deponering af hvert ratifika-tions- eller tiltrædelsesinstrument og datoen for denne konventionsikrafttræden samt om modtagelsen af andre meddelelser;

b) fremsende behørigt bekræftede genparter af denne konvention til rege-ringerne i alle undertegnende og tiltrædende stater; og

c) registrere denne konvention i henhold til artikel 102 i De ForenedeNationers Pagt.

ARTIKEL XXIVAutentiske tekster

Denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiskeog spanske tekst har samme gyldighed, skal deponeres hos De ForenedeNationers Generalsekretær.

32. 1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel

506

Konventionen om sikkerhed for FN-personel

Konvention af 9. december 1994 om sikkerhed for FN-personel samt personel knyttet til FN

Deltagerstaterne i denne konvention er,i dyb bekymring over det stigende antal dødsfald og lemlæstelser som føl-ge af overlagte angreb på FN- og dertil knyttet personel,i bevidstheden om, at angreb mod, eller anden mishandling af personel,som handler på vegne af De Forenede Nationer, er uberettigede og uac-ceptable, uanset af hvem de er begået,i erkendelse af, at FN-operationer udføres i det internationale samfundsfælles interesse og i overensstemmelse med FN-pagtens principper ogformål,i anerkendelse af den betydningsfulde indsats, FN- og dertil knyttet per-sonel udøver for FN's bestræbelser inden for forebyggende diplomati,fredsskabelse, fredsbevarelse, fredsopbygning samt humanitære og andreoperationer,bevidst om de eksisterende forholdsregler til sikring af FN- og dertil knyt-tet personels sikkerhed, herunder de skridt, som af FN's hovedorganer ertaget i dette øjemed,i erkendelse af, at eksisterende foranstaltninger til beskyttelse af FN- ogdertil knyttet personel ikke desto mindre er utilstrækkelige,i anerkendelse af, at effektiviteten af og sikkerheden for FN's operationerforøges, hvor sådanne operationer udføres med samtykke fra og i samar-bejde med værtslandet,appellerende til alle stater, i hvilke FN- og dertil knyttet personel er deplo-yeret, og til alle andre, som dette personel måtte kunne sætte deres lid til,om at tilvejebringe omfattende støtte sigtende på at lette udførelsen og op-fyldelsen af FN-operationernes mandat,overbevist om, at der består et påtrængende behov for at vedtage passendeog effektive foranstaltninger til forhindring af angreb rettet mod FN- ogdertil knyttet personel og til afstraffelse af dem, som har udført sådanneangreb,blevet enige om følgende:

1994 Konvention om beskyttelse af FN-personel 32.

507


I denne konvention betyder:a) »FN-personel«:

i) personer ansat eller deployeret af De Forenede Nationers general-sekretær som medlemmer af den militære, politimæssige ellercivile komponent af en FN-operation;

ii) andre embedsmænd og sagkyndige i særligt hverv under FN, detssærorganisationer eller Det Internationale Atomenergiagentur,som er til stede i officiel kapacitet i det område, hvor en FN-ope-ration er under udførelse;

b) »Tilknyttet personel«:i) personer tildelt af en regering eller en mellemstatslig organisation

efter aftale med det kompetente FN-organ;ii) personer ansat af De Forenede Nationers generalsekretær eller af

en særorganisation eller af Det Internationale Atomenergiagentur;iii) personer stillet til rådighed af en humanitær ikke-guvernemental

organisation eller institution i medfør af en aftale med De For-enede Nationers generalsekretær eller med en særorganisationeller med Det Internationale Atomenergiagentur;

med henblik på at udføre aktiviteter til støtte for fuldførelsen af en FN-operations mandat;c) »FN-operation« en operation iværksat af det kompetente FN-organ i

overensstemmelse med FN-pagten og gennemført under FN's myndig-hed og kontrol:i) hvor operationen har til formål at opretholde eller genoprette

international fred og sikkerhed; ellerii) hvor Sikkerhedsrådet eller Generalforsamlingen har erklæret, at

der, i denne konventions betydning, består en ganske særlig risikofor det i operationen deltagende personels sikkerhed;

d) »Værtsland« en stat, på hvis territorium en FN-operation udføres;e) »Transitstat« en stat, som ikke er værtslandet, på hvis territorium FN-

og dertil knyttet personel eller udstyr er under passage eller midlerti-digt til stede i forbindelse med en FN-operation.


508


1. Denne konvention finder anvendelse over for FN- og dertil knyttet per-sonel og FN-operationer som defineret i artikel 1.2. Denne konvention finder ikke anvendelse på en FN-operation autorise-ret af Sikkerhedsrådet som en tvangsforanstaltning under FN-pagtens ka-pitel VII, i hvilken noget af personellet er inddraget som kombattantermod organiserede væbnede styrker, og i relation til hvilken reglerne ominternationale væbnede konflikter finder anvendelse.


1. De militære og politimæssige komponenter af en FN-operation samtderes køretøjer, skibe og luftfartøjer skal bære særligt kendetegn. Andetpersonel, køretøjer, skibe og luftfartøjer inddraget i en FN-operation skalvære passende identificeret, medmindre andet er bestemt af De ForenedeNationers generalsekretær.2. Alt FN- og dertil knyttet personel skal bære passende identifikations-dokumenter.

Artikel 4Aftaler om status for operationen

Værtsstaten og De Forenede Nationer skal så snart som muligt indgå enaftale om status for FN's operation og alt personel inddraget i operationen,herunder bl.a. bestemmelser om forrettigheder og immuniteter for opera-tionens militære og politimæssige komponenter.

Artikel 5Transit

En transitstat skal lette den uhindrede passage af FN- og dertil knyttet per-sonel og deres udstyr til og fra værtslandet.


509

Artikel 6Overholdelse af love og bestemmelser

1. Uden præjudice for sådanne forrettigheder og immuniteter, som demåtte nyde, eller for de krav, som følger af deres pligter, skal FN- og dertilknyttet personel:a) overholde værtslandets og transitlandets love og bestemmelser; ogb) afstå fra enhver handling eller aktivitet, som er uforenelig med den

upartiske og internationale karakter af deres pligter.2. De Forenede Nationers generalsekretær skal træffe alle passende foran-staltninger til sikring af, at disse forpligtelser iagttages.

Artikel 7Pligt til at drage omsorg for FN- og dertil knyttet

personels sikkerhed og sikring1. FN- og dertil knyttet personel, deres udstyr og tilholdssteder må ikkegøres til genstand for angreb eller for nogen handling, som forhindrer demi at udføre deres mandat.2. De deltagende stater skal træffe alle passende foranstaltninger med hen-blik på at drage omsorg for FN- og dertil knyttet personels sikkerhed ogsikring. I særdeleshed skal de deltagende stater tage alle passende skridttil at beskytte FN- og dertil knyttet personel, som er deployeret på deresterritorium, mod de i artikel 9 opregnede forbrydelser.3. De deltagende stater skal samarbejde med De Forenede Nationer og an-dre deltagerstater, alt efter omstændighederne, i gennemførelsen af dennekonvention, især i tilfælde, hvor værtslandet er ude af stand til selv at træf-fe de krævede foranstaltninger.

Artikel 8Pligt til at frigive og returnere FN- og dertil knyttet personel,

der er tilfangetaget eller tilbageholdtMedmindre andet fremgår af en gældende statusoverenskomst, skal FN-og dertil knyttet personel, som måtte være taget til fange eller tilbageholdtsom led i udførelsen af deres pligter, og hvis identitet er blevet fastslået,ikke underkastes forhør, og de skal straks frigives og returneres til De For-enede Nationer eller andre relevante myndigheder. I afventning af deresfrigivelse skal det pågældende personel behandles i overensstemmelse


510

med universelt anerkendte menneskerettighedsstandarder samt princip-perne og ånden i Genève-konventionerne af 1949.

Artikel 9Forbrydelser mod FN- og dertil knyttet personel

1. Følgende forsætlige handlingera) manddrab, bortførelse eller andet angreb på FN- eller dertil knyttet

personels legeme eller frihed;b) voldshandling mod FN- eller dertil knyttet personels tjenestested, pri-

vatbolig eller transportmiddel, som må antages at bringe hans ellerhendes person eller frihed i fare;

c) trussel om at foretage et sådant angreb med det formål at tvinge enfysisk eller juridisk person til at udføre eller afstå fra at udføre nogenhandling;

d) forsøg på at foretage et sådant angreb; oge) medvirken til foretagelse af et sådant angreb, eller til forsøg herpå eller

til organisering eller beordring af, at andre foretager et sådant angreb;skal gøres strafbare i henhold til hver af de deltagende staters nationalelovgivning.2. Enhver deltagende stat skal fastsætte passende straffe for de i stk. 1nævnte forbrydelser under hensyntagen til deres alvorlige karakter.

Artikel 10Tilvejebringelse af jurisdiktion

1. Enhver deltagende stat skal træffe sådanne foranstaltninger, som måttevære nødvendige for at udøve jurisdiktion over for de i artikel 9 nævnteforbrydelser i følgende tilfælde:a) når forbrydelsen er begået inden for den pågældende stats område eller

om bord på et skib eller et luftfartøj, der er indregistreret i den stat;b) når den formodede gerningsmand er statsborger i den stat.2. En deltagerstat kan også udøve jurisdiktion over for enhver sådan for-brydelse, når den er begået:a) af en statsløs person, som har fast bopæl i den stat; eller b) af en af dens statsborgere; ellerc) i et forsøg på at tvinge den pågældende stat til at foretage eller undlade

at foretage nogen handling.


511

3. Enhver deltagerstat, som har tilvejebragt jurisdiktion i medfør af stk. 2,skal give meddelelse herom til De Forenede Nationers generalsekretær.Hvis den pågældende deltagerstat efterfølgende ophæver denne jurisdik-tion, skal meddelelse herom gives De Forenede Nationers generalsekre-tær.4. Enhver deltagende stat skal træffe sådanne foranstaltninger, som måttevære nødvendige for at udøve jurisdiktion over for de i artikel 9 nævnteforbrydelser, såfremt den formodede gerningsmand befinder sig på sta-tens område, og staten ikke i medfør af artikel 15 udleverer den pågælden-de til en af de deltagende stater, som har tilvejebragt jurisdiktion i medføraf stk. 1 eller stk. 2.5. Denne konvention udelukker ikke strafferetlig jurisdiktion udøvet ioverensstemmelse med national lovgivning.

Artikel 11Forebyggelse af forbrydelser mod FN- og dertil knyttet personel

De deltagende stater skal samarbejde med henblik på forebyggelse af de iartikel 9 nævnte forbrydelser, navnlig ved:a) at træffe alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for at forebygge,

at der på deres respektive områder træffes forberedelser til at begånogen af de nævnte forbrydelser inden eller uden for deres områder; og

b) udveksle oplysninger i overensstemmelse med national ret og sam-ordne gennemførelsen af administrative og andre foranstaltninger,som er egnede til at forebygge, at der begås sådanne forbrydelser.

Artikel 12Videregivelse af oplysninger

1. På de betingelser, som gælder i dens nationale ret, skal den deltagendestat, på hvis territorium en af de i artikel 9 nævnte forbrydelser er begået,hvis den har grund til at antage, at en formodet gerningsmand er flygtet fradens område, meddele De Forenede Nationers generalsekretær og, direkteeller gennem generalsekretæren, den eller de berørte stater alle omstæn-digheder af betydning vedrørende den begåede forbrydelse og alle fore-liggende oplysninger om den formodede gerningsmands identitet.2. Når en af de i artikel 9 nævnte forbrydelser er begået, skal enhver del-tagende stat, der er i besiddelse af oplysninger om ofret og omstændighe-derne ved forbrydelsen under iagttagelse af de bestemmelser, der er fore-


512

skrevet i dens nationale ret, bestræbe sig for omgående at sende fuldstæn-dige oplysninger til De Forenede Nationers generalsekretær og den ellerde berørte stater.

Artikel 13Foranstaltninger til sikring af strafforfølgning eller udlevering

1. Når betingelserne herfor er til stede, skal den deltagende stat, inden forhvis område den formodede gerningsmand befinder sig, træffe de fornød-ne foranstaltninger i henhold til sin nationale ret for at sikre denne personstilstedeværelse med henblik på strafforfølgning eller udlevering.2. Underretning om foranstaltninger truffet i medfør af stk. 1 skal i over-ensstemmelse med national ret og uden ophør gives til De Forenede Na-tioners generalsekretær og, enten direkte eller gennem generalsekretæren,til:a) den stat, i hvilken forbrydelsen er begået;b) den eller de stater, hvori den formodede gerningsmand er statsborger,

eller, hvis den pågældende er statsløs, på hvis territorium denne personer bosat;

c) den eller de stater, hvori ofret er statsborger;d) andre interesserede stater.

Artikel 14Strafforfølgning af formodede gerningsmænd

Den deltagende stat, på hvis område den formodede gerningsmand befin-der sig, skal, hvis den ikke udleverer ham, uden nogen som helst undta-gelse og uden unødigt ophold forelægge sagen for sine kompetente myn-digheder med henblik på retsforfølgning i overensstemmelse med sinegen lovgivning. Disse myndigheder skal træffe deres beslutning på sam-me måde som i en sag vedrørende en almindelig lovovertrædelse af alvor-lig karakter under statens lovgivning.

Artikel 15Udlevering af formodede gerningsmænd

1. I det omfang de i artikel 9 nævnte forbrydelser ikke er forbrydelser, derkan medføre udlevering i henhold til en gældende udleveringstraktat mel-lem de deltagende stater, skal de anses for optaget heri som sådanne. Dedeltagende stater forpligter sig til i enhver udleveringstraktat, de måtte af-


513

slutte med hinanden, at optage disse forbrydelser blandt de forbrydelser,der kan medføre udlevering.2. Hvis en deltagende stat, som kun foretager udlevering på grundlag af entraktat herom, modtager en anmodning om udlevering fra en anden delta-gende stat, med hvilken den ikke har afsluttet udleveringstraktat, kan denefter eget valg betragte denne konvention som det retlige grundlag for ud-levering i anledning af disse forbrydelser. For udleveringen gælder i øv-rigt de betingelser, der er fastsat i den anmodede stats lovgivning.3. Deltagende stater, som ikke gør udlevering betinget af, at der består entraktat herom, skal gensidigt anse de omhandlede forbrydelser som for-brydelser, der kan medføre udlevering, i overensstemmelse med de betin-gelser, der er fastsat i den anmodede stats lovgivning.4. For så vidt angår udlevering mellem de deltagende stater, skal enhver afde nævnte forbrydelser anses som begået ikke blot dér, hvor den fandtsted, men også i de stater, som har tilvejebragt jurisdiktion i medfør af ar-tikel 10, stk. 1 og 2.

Artikel 16Gensidig bistand i strafferetlige sager

1. De deltagende stater skal yde hinanden mest mulig bistand i forbindelsemed retsforfølgning i anledning af de forbrydelser, der er nævnt i artikel 9,herunder bistand med henblik på tilvejebringelse af bevismateriale, somde har rådighed over, og som er nødvendigt for retssagen. Den anmodedestats lovgivning skal anvendes i alle sager.2. Bestemmelserne i stk. l påvirker ikke forpligtelser om gensidig bistandi henhold til andre traktater.

Artikel 17Retfærdig behandling

1. Der skal sikres enhver, der er genstand for efterforskning, eller somretsforfølges for nogen af de i artikel 9 nævnte forbrydelser, en retfærdigbehandling, en retfærdig rettergang og fuld beskyttelse af den pågælden-des rettigheder på ethvert stadium af efterforskningen eller retssagen.2. Enhver formodet gerningsmand har ret til:a) snarest at komme i forbindelse med den nærmeste repræsentant for

den stat eller stater, hvori den pågældende er statsborger, eller som af


514

andre grunde er beføjet til at varetage denne persons interesser, ellerhvis den pågældende er statsløs, som denne person anmoder om, ogsom er villig til at varetage denne persons interesser; og

b) at modtage besøg af en repræsentant for denne stat eller disse stater.

Artikel 18Meddelelse om retssagens udfald

Den deltagende stat, hvor en formodet gerningsmand strafforfølges, skalgive underretning om sagens endelige udfald til De Forenede Nationersgeneralsekretær, som skal videresende oplysningerne til andre deltagendestater.


De deltagende stater påtager sig at udbrede kendskabet til denne konven-tion videst muligt og i særdeleshed at lade studiet heraf såvel som af denhumanitære folkerets relevante bestemmelser indgå i deres militære un-dervisningsprogrammer.

Artikel 20Forbeholdsklausuler

Intet i denne konvention skal påvirke:a) anvendelsen af humanitær folkeret og universelt anerkendte menne-

skerettighedsstandarder som indeholdt i internationale instrumenter irelation til beskyttelsen af FN-operationer og FN- og dertil knyttet per-sonel eller ansvaret for sådant personel til at respektere sådanne loveog standarder;

b) staternes rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med FN-pag-ten vedrørende samtykke til personer, som ønsker adgang til deres ter-ritorier;

c) FN- og dertil knyttet personels forpligtelse til at handle i overensstem-melse med det for en FN-operation givne mandat;

d) den ret, som stater, der frivilligt bidrager med personel til en FN-ope-ration, har til at tilbagetrække deres personel fra deltagelse i en sådanoperation;

e) retten til en passende erstatning i tilfælde af død, handicap, lemlæ-stelse eller sygdom, der kan tilregnes en fredsbevarende tjeneste for


515

personer, der af stater frivilligt er stillet til rådighed for FN-operatio-ner.

Artikel 21Retten til selvforsvar

Intet i denne konvention skal kunne udlægges som en fravigelse fra rettentil at handle i selvforsvar.

Artikel 22Bilæggelse af tvister

1. Enhver uoverensstemmelse mellem to eller flere deltagende stater omfortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, der ikke kan afgøresved forhandling, skal efter en af disse staters anmodning henvises til vold-gift. Såfremt der ikke inden for seks måneder fra datoen for anmodningenom voldgift kan opnås enighed mellem parterne om voldgiftsrettens sam-mensætning, kan enhver af parterne henvise tvisten til Den InternationaleDomstol ved en anmodning herom i overensstemmelse med domstolensstatutter.2. Enhver deltagende stat kan ved undertegnelse, ratifikation, accept ellergodkendelse af denne konvention eller ved sin tiltrædelse af konventionenerklære, at den ikke anser sig for bundet af bestemmelserne eller dele der-af i stk. 1. De øvrige deltagende stater skal ikke være bundet af stk. l ellerden relevante del deraf over for en deltagende stat, der har taget et sådantforbehold.3. Enhver deltagende stat, der har taget et forbehold i medfør af stk. 2, kannår som helst trække dette forbehold tilbage ved meddelelse til De For-enede Nationers generalsekretær.

Artikel 23Gennemgangsmøder

Efter anmodning fra en eller flere af de deltagende stater og efter godken-delse af et flertal heraf skal De Forenede Nationers generalsekretær ind-kalde et møde mellem de deltagende stater med henblik på at gennemgåkonventionens implementering og problemer, som måtte være opståetmed hensyn til dens anvendelse.


516


Denne konvention står åben for undertegnelse for alle stater indtil den 31.december 1995 i De Forenede Nationers hovedsæde i New York.

Artikel 25Ratifikation, accept eller godkendelse

Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikati-ons-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos De For-enede Nationers generalsekretær.


Denne konvention skal være åben for tiltrædelse af enhver stat. Tiltrædel-sesinstrumenterne skal deponeres hos De Forenede Nationers generalse-kretær.


1. Denne konvention træder i kraft den 30. dag efter deponeringen af det22. ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument hosDe Forenede Nationers generalsekretær.2. For enhver stat, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræderkonventionen efter deponeringen af det 22. ratifikations-, accept-, god-kendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder denne konvention i kraftden 30. dag efter den pågældende stats deponering af sit ratifikations-, ac-cept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 28Opsigelse

1. En deltagende stat kan opsige denne konvention ved skriftlig meddelel-se til De Forenede Nationers generalsekretær.2. Opsigelsen får virkning 1 år efter den dato, da De Forenede Nationersgeneralsekretær har modtaget meddelelsen.


517


Originaleksemplaret af denne konvention, hvis arabiske, kinesiske, engel-ske, franske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, skal depo-neres hos De Forenede Nationers generalsekretær, der skal sende bekræf-tede kopier deraf til samtlige stater.

33. 1997 Ottawa-konventionen (anti-personelminer)

518

Ottawa-konventionen om anti-personelminer

Konvention af 18. september 1997 om forbud mod brug,oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt

om deres destruktion

PRÆAMBELDe kontraherende stater, derer besluttede på at gøre ende på de lidelser og ulykker, der forårsages afpersonelminer, der dræber eller lemlæster hundreder af mennesker hveruge, hovedsagelig uskyldige og forsvarsløse civile og børn, hindrer øko-nomisk udvikling og genopbygning, umuliggør hjemsendelse af flygtnin-ge og hjemstavnsfordrevne personer, og som i årevis efter deres udlæg-ning har andre alvorlige følger,anser det for nødvendigt at gøre deres yderste for at bidrage på effektiv ogkoordineret vis til at møde den udfordring at rydde personelminer udlagtverden over, og sikre deres destruktion,ønsker at gøre deres yderste for at yde bistand til omsorg for og rehabili-tering, inklusive social og økonomisk reintegration, af mineofre,anerkender at et totalforbud mod personelminer også er en vigtig tillids-skabende foranstaltning,hilser velkommen vedtagelsen af protokollen om forbud mod eller be-grænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer somændret den 3. maj 1996 tilknyttet konventionen om forbud mod eller be-grænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må ansesfor at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, og opfordrerde stater, der endnu ikke har ratificeret, til snarest at gøre dette,hilser tillige velkommen De Forenede Nationers Generalforsamlingsreso-lution 51/45 S af 10. december 1996, der opfordrer alle stater til energiskat arbejde for en effektivt, juridisk bindende international aftale om et for-bud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer,hilser yderligere velkommen de forholdsregler, der de seneste år er taget,både unilateralt og multilateralt, med sigte på at forbyde, begrænse ellersuspendere brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer,

1997 Ottawa-konventionen (anti-personelminer) 33.

519

understreger betydningen af offentlighedens samvittighed til fremme afhumane principper, således som den kom til udtryk i kravet om et total-forbud mod personelminer, og anerkender den indsats for at opnå dettemål, der er gjort af Den Internationale Røde Kors og Røde Halvmåne Be-vægelse og Den Internationale Kampagne for at forbyde landminer og tal-rige andre ikke-statslige organisationer verden over, erindrer om Ottawa-erklæringen af 5. oktober 1996 og Bryssel-erklærin-gen af 27. juni 1997, der opfordrer det internationale samfund til at for-handle en international, juridisk bindende aftale om forbud mod brug, op-lagring, produktion og overførsel af personelminer,understreger det ønskelige i at opnå tilslutning fra alle stater til denne kon-vention og er besluttede på at arbejde ihærdigt for dens universalitet i allerelevante fora, således blandt andre De Forenede Nationer, Nedrustnings-konferencen, regionale organisationer og grupperinger samt gennem-gangskonferencer vedrørende konventionen om forbud mod eller be-grænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må ansesfor at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng,lægger til grund det princip i international humanitær folkeret, at retten forde stridende Parter i en væbnet konflikt til at vælge metoder og midler ikrigsførelsen ikke er ubegrænset, og princippet om forbud mod anvendel-se i væbnede konflikter af våben, projektiler og materiel og metoder ikrigsførelse af en art, som forårsager overflødig skade eller unødige lidel-ser, samt princippet om, at der skal skelnes mellem civile og kombattan-ter,er blevet enige om følgende:

Artikel 1Almindelige forpligtelser

1. Hver kontraherende stat forpligter sig til aldrig under nogen omstæn-digheder:a) at bruge personelminer;b) at udvikle, fremstille, på anden måde anskaffe, oplagre, bibeholde per-

sonelminer eller overføre personelminer til nogen, direkte eller indi-rekte;

c) at bistå, opmuntre eller tilskynde, på nogen måde, nogen til handlinger,der under denne konvention er forbudt de kontraherende stater.


520

2. Hver kontraherende stat påtager sig at destruere eller sikre destruktio-nen af alle personelminer i overensstemmelse med denne konventions be-stemmelser.


I denne konvention betyder:1. »Personelmine« en mine, som er bestemt til at eksplodere ved en per-sons tilstedeværelse, nærhed eller berøring, og som vil ukampdygtiggøre,såre eller dræbe én eller flere personer. Miner bestemt til at detonere vedtilstedeværelse, nærhed eller berøring af et køretøj i modsætning til enperson, der er udstyret med en mekanisme, der sikrer minen mod optag-ning, anses ikke som personelminer som følge af at være således udstyret.2. »Mine« en sprængladning, som er bestemt til at blive anbragt under, påeller nær jordoverfladen eller en anden overflade og til at eksplodere veden persons eller et køretøjs tilstedeværelse, nærhed eller berøring.3. »Mekanisme, der sikrer minen mod optagning«, en mekanisme, som erbestemt til at beskytte en mine, og som er en del af, forbundet med, fast-gjort til eller anbragt under minen, og som udløses, hvis der gøres forsøgpå at optage eller på anden måde med vilje forstyrre minen.4. »Overførsel«, foruden den fysiske flytning af personelminer til eller franationalt territorium, overførsel af ejendomsret til og kontrol med miner-ne, men omfatter ikke overførselen af et territorium indeholdende udlagtepersonelminer.5. »Mineret område« et område, som er farligt på grund af tilstedeværel-sen eller mistanken om tilstedeværelsen af miner.

Artikel 3Undtagelser

1. Uanset de almindelige forpligtelser i henhold til artikel 1, er det tilladtat bibeholde eller overføre et antal personelminer til udvikling af og træ-ning i minesporing, minerydning eller minedestruktionsteknik. Antallet afsådanne miner skal ikke overstige det absolut nødvendige minimum til deovenfor anførte formål.2. Overførsel af personelminer til destruktion er tilladt.


521

Artikel 4Destruktion af oplagrede personelminer

Med undtagelse af bestemmelserne i artikel 3, forpligter hver kontrahe-rende stat sig til at destruere eller sikre destruktion af alle oplagrede mi-ner, den ejer eller besidder, eller som er under dens jurisdiktion eller kon-trol så snart som muligt, men ikke senere end fire år efter denne konven-tions ikrafttrædelse.

Artikel 5Destruktion af personelminer i minerede områder

1. Hver kontraherende stat forpligter sig til at destruere eller sikre destruk-tionen af alle personelminer i minerede områder under dens jurisdiktioneller kontrol så snart som muligt, og ikke senere end ti år efter denne kon-ventions ikrafttrædelse for pågældende kontraherende stat.2. Hver kontraherende stat skal gøre sig alle anstrengelser for at identifi-cere alle områder under dens jurisdiktion eller kontrol, hvor der er kend-skab til eller mistanke om, at personelminer er udlagt, og skal så snart sommuligt sikre, at alle personelminer i minerede områder er perimeteraf-mærket og overvåget samt er beskyttet ved hjælp af hegn eller ved andremidler for at sikre, at civile personer effektivt holdes ude fra området, ind-til alle personelminer i området er blevet destrueret. Denne afgrænsningskal som et minimum leve op til de standarder, der er anført i protokollenom forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer ogandre mekanismer som ændret den 3. maj 1996 tilknyttet konventionenom forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionellevåben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ram-me i flæng.3. Såfremt en kontraherende stat anser, at den ikke vil være i stand til atdestruere eller sikre destruktion af alle i stk. 1 omhandlede personelminerinden for den deri fastsatte tidsfrist, kan den til et møde mellem de kon-traherende stater eller en gennemgangskonference fremsætte en anmod-ning om en udsættelse af tidsfristen for destruktion af sådanne personel-miner, for en periode af op til ti år.4. Hver anmodning skal indeholde:a) Angivelse af varigheden af den foreslåede forlængelse


522

b) En detaljeret forklaring på årsagerne til den foreslåede forlængelse,herunder oplysning om:i) Forberedelser af og status i arbejde udført under nationale mine-

rydningsprogrammer;ii) De finansielle og tekniske midler, den kontraherende stat har til

rådighed til destruktionen af alle personelminerne; og omiii) Omstændigheder, der er til hinder for at den kontraherende stat

kan destruere alle personelminerne i minerede områder;c) Oplysning om de humanitære, sociale, økonomiske og miljømæssige

implikationer af forlængelsen; ogd) Alle andre oplysninger af relevans i forbindelse med den foreslåede

forlængelse.5. Mødet mellem de kontraherende stater eller gennemgangskonferencenskal, under hensyntagen til de i stk. 4 angivne faktorer, vurdere anmodnin-gen og med et flertal af de tilstedeværende kontraherende stater, der del-tager i afstemningen, træffe beslutning om hvorvidt anmodningen om enforlængelse af perioden skal imødekommes.6. En sådan forlængelse kan blive gentaget efter fremsættelse af en ny an-modning i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, 4 og 5. I anmod-ningen om en yderligere forlængelsesperiode skal den kontraherende statopgive yderligere relevante oplysninger i henhold til denne artikel om,hvad der er foretaget i den tidligere forlængelsesperiode.

Artikel 6Internationalt samarbejde og bistand

1. Til opfyldelse af forpligtelserne i henhold til denne konvention har hverkontraherende stat ret til at søge og til at modtage bistand hvor det er mu-ligt fra andre kontraherende stater i muligt omfang.2. Hver kontraherende stat forpligter sig til at lette udveksling af udstyr,materiale og videnskabelige og teknologiske oplysninger, der vedrørergennemførelsen af denne konvention, og har ret til i videst muligt omfangat deltage i sådan udveksling. De kontraherende stater skal ikke pålæggeanskaffelsen af minerydningsudstyr og dertil hørende teknologisk infor-mation med humanitære formål uberettigede restriktioner.3. Hver kontraherende stat, der har mulighed for det, skal yde bistand tilomsorgen for og rehabiliteringen og den sociale og økonomiske reintegra-tion af mineofre samt til mineoplysningsprogrammer. Sådan bistand kan


523

blandt andre ydes gennem De Forenede Nationers system, internationale,regionale eller nationale organisationer eller institutioner, den Internatio-nale Røde Kors Komité, nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne orga-nisationer og deres Internationale Forbund, ikke-governmentale organisa-tioner eller på bilateral basis.4. Hver kontraherende stat, der har mulighed for det, skal yde bistand tilminerydning og dermed forbunden virksomhed. Sådan bistand kan bl.a.ydes gennem Forenede Nationers system, internationale, regionale ellernationale organisationer eller institutioner, bilateralt eller ved bidrag tilDe Forenede Nationers frivillige fond til minerydning eller andre regio-nale fonde, der har med minerydning at gøre.5. Hver kontraherende stat, der har mulighed for det, skal yde bistand tildestruktionen af oplagrede personelminer.6. Hver kontraherende stat påtager sig at levere oplysninger til den mine-rydningsdatabase, der er oprettet inden for De Forenede Nationers sy-stem, navnlig oplysninger angående diverse midler og teknologi til mine-rydning samt lister over eksperter, ekspertinstitutioner eller nationale kon-taktpunkter inden for minerydning.7. Kontraherende stater kan anmode De Forenede Nationer, regionale or-ganisationer, andre kontraherende stater eller andre kompetente interstats-lige eller ikke-statslige fora om at bistå deres myndigheder med udarbej-delsen af et nationalt minerydningsprogram for at fastslå bl.a.:a) Omfanget og rækkevidden af personelmineproblemet;b) De finansielle, teknologiske og menneskelige ressourcer, der kræves

for at gennemføre programmet;c) Det antal år, der skønnes nødvendigt for at destruere alle personelmi-

ner i minerede områder under den pågældende kontraherende statsjurisdiktion eller kontrol;

d) Mineoplysningsvirksomhed med det formål at nedbringe antallet afkvæstelser eller dødsfald i forbindelse med miner;

e) Bistand til mineofre;f) Forholdet mellem vedkommende kontraherende stats regering og de

relevante statslige, interstatslige eller ikke-statslige organer, der skalmedvirke i gennemførelsen af programmet.

8. Hver kontraherende stat, der yder og modtager bistand i henhold tildenne artikels bestemmelser, skal samarbejde med henblik på at sikre, atvedtagne bistandsprogrammer gennemføres omgående og fuldt ud.


524

Artikel 7Gennemsigtighedsforanstaltninger

1. Hver kontraherende stat skal så hurtigt som praktisk muligt, og ikke se-nere end 180 dage efter denne konvention er trådt i kraft, for den kontra-herende stat til de Forende Nationers generalsekretær aflægge beretningom:a) De nationale gennemførelsesforanstaltninger, der henvises til i artikel 9;b) Det samlede antal oplagrede personelminer, som ejes eller besiddes af

staten, eller som er under dens jurisdiktion eller kontrol, fordelt påtyper, antal og med om muligt serienummer for hver enkelt type afoplagrede personelminer;

c) Så vidt muligt, beliggenheden af minerede områder under dens juris-diktion eller kontrol, der indeholder eller mistænkes for at indeholdepersonelminer, med angivelse af så detaljerede oplysninger sommuligt om typer og antal af hver enkelt type personelmine i hvertenkelt mineret område, og om tidspunktet for udlæggelsen.

d) Typen, mængden og, om muligt, serienummeret på alle personelminer,der er bibeholdt eller overført til brug ved udvikling af og træning iminesporing, minerydning eller minedestruktionsteknik, eller overførtmed henblik på destruktion såvel som de institutioner, der af en kon-traherende stat er bemyndiget til at opbevare eller overføre personel-miner i overensstemmelse med artikel 3.

e) Status i programmer til omstilling eller nedlæggelse af faciliteter tilfremstilling af personelminer;

f) Status i programmer for destruktion af personelminer i overensstem-melse med artikler 4 og 5, inklusive detaljerede oplysninger om dedestruktionsmetoder, der vil blive brugt, oplysning om placeringen afalle destruktionspladserne og om de obligatoriske sikkerheds- og mil-jøstandarder, der vil finde anvendelse;

g) Typer og samlede antal personelminer, der er destrueret af vedkom-mende kontraherende stat efter konventionens ikrafttrædelse for stateninklusive en opdeling på typer af det antal personelminer, der erdestrueret i henhold til henholdsvis artikel 4 og artikel 5 og om muligttillige med angivelse af numre for hver type personelminer destruereti henhold til artikel 4;

h) De tekniske karakteristika for hver enkelt type produceret personel-mine i det omfang de kendes, samt for dem, der for nærværende ejeseller besiddes af en kontraherende stat, samt hvor det er ikke ufor-


525

holdsmæssigt besværligt, oplysninger, der kan lette identifikation ogrydning af personelminer; som et minimum skal sådanne oplysningeromfatte dimensioner, tændsats, sprængstofindhold, metalindhold, far-vefotografier og anden information, der kan lette minerydningen; og

i) De forholdsregler der er taget for at sikre at befolkningen straks ogeffektivt advares mod alle områder identificeret i henhold til artikel 5,stk. 2.

2. De kontraherende Parter skal en gang om året på grundlag af senestekalenderår opdatere de oplysninger, de har givet i medfør af denne artikel.De opdaterede oplysninger skal meddeles De Forenede Nationers gene-ralsekretær senest den 30. april hvert år.3. De Forenede Nationers gene-ralsekretær skal tilsende de kontraherende stater alle således modtagneoplysninger.

Artikel 8Lettelse og afklaring af overholdelse

1. De kontraherende stater er enige om at konsultere og samarbejde medhinanden angående gennemførelsen af denne konventions bestemmelserog i samarbejdets ånd virke sammen for at lette de kontraherende statersoverholdelse af deres forpligtelser i henhold til denne konvention.2. Hvis en eller flere kontraherende stater ønsker at afklare eller løsespørgsmål vedrørende en anden kontraherende stats overholdelse af be-stemmelserne i denne konvention, kan den gennem De Forende Nationersgeneralsekretær til den pågældende kontraherende stat fremsætte en an-modning om afklaring af spørgsmålet. En sådan anmodning skal ledsagesaf alle fornødne oplysninger. Fremsættelse af ubegrundede anmodningerom afklaring skal undlades og misbrug undgås. En kontraherende stat, dermodtager en anmodning om afklaring skal gennem De Forenede Natio-ners generalsekretær inden 28 dage, forsyne den kontraherende stat, derhar anmodet herom, med alle oplysninger, der kan bidrage til at afklare sa-gen.3. Hvis den kontraherende stat, der har fremsat anmodningen, ikke gen-nem De Forenede Nationers generalsekretær modtager et svar inden fri-stens udløb eller skønner svaret på anmodningen om afklaring utilfreds-stillende, kan den forelægge sagen via De Forende Nationers generalse-kretær på næste møde mellem de kontraherende stater. De ForendeNationers generalsekretær skal til alle kontraherende stater videregive


526

forelæggelsen bilagt alle egnede oplysninger vedrørende anmodningenom afklaring. Alle sådanne oplysninger skal fremlægges for den kontra-herende stat, til hvilken anmodningen er rettet. Denne kontraherende stathar ret til at afgive et svar herpå.4. Indtil et møde mellem de kontraherende stater træder sammen, kan en-hver berørt Part anmode De Forenede Nationers generalsekretær om vedvenskabelig mellemkomst at lette den udbedte afklaring.5. Den kontraherende stat, der har fremsat anmodningen, kan gennem DeForenede Nationers generalsekretær foreslå indkaldelse af et særligtmøde mellem de kontraherende Parter til at overveje sagen. De ForenedeNationers generalsekretær skal derpå underrette alle kontraherende staterom forslaget og tilsende dem alle de oplysninger, der meddelt af de pågæl-dende kontraherende stater, med anmodning om at tilkendegive om destøtter afholdelse af et særligt møde med det formål at overveje sagen. Så-fremt mindst en tredjedel af de kontraherende stater inden 14 dage eftersådan anmodning tilkendegiver, at de støtter afholdelse af et sådant sær-ligt møde, skal De Forenede Nationers generalsekretær indkalde et sådantsærligt møde mellem de kontraherende stater, der skal træde sammen in-den yderligere 14 dage. Et flertal af de kontraherende stater danner quo-rum på dette møde.6. Mødet mellem de kontraherende stater henholdsvis det særlige mødemellem de kontraherende stater skal først beslutte om sagen, i betragtningaf samtlige oplysninger fremlagt af de pågældende kontraherende stater,skal tages under yderligere overvejelse. Mødet mellem de kontraherendestater skal gøre alle anstrengelser for at opnå en afgørelse ved konsensus.Såfremt der trods alle anstrengelser ikke er opnået enighed træffes beslut-ning af et flertal af kontraherende stater, der er til stede og stemmer.7. Alle kontraherende stater skal samarbejde fuldt ud med mødet mellemde kontraherende stater eller det særlige møde mellem de kontraherendestater samt med undersøgelsesmissioner bemyndiget i henhold til para-graf 8 om at fuldføre gennemgangen af sagen.8. Såfremt yderligere afklaring er påkrævet, skal mødet mellem de kon-traherende stater eller det særlige møde mellem de kontraherende statermed et flertal af de kontraherende stater, der er tilstede og deltager i af-stemningen, træffe beslutning om en undersøgelsesmission og fastlæggedens mandat. Den stat, som anmodningen er rettet til, kan når som helstindbyde en undersøgelsesmission til sit territorium. En sådan mission fin-


527

der sted uden at et møde mellem de kontraherende stater eller et særligtmøde mellem de kontraherende stater har truffet beslutning om at give ensådan mission bemyndigelse. Missionen, omfattende indtil 9 eksperterudpeget og godkendt i henhold til stk. 9 og 10, kan indsamle yderligereoplysninger på stedet eller andre steder i direkte tilknytning til det rejstespørgsmål om overholdelse under den stats jurisdiktion eller kontrol, somanmodningen er rettet til.9. FN's generalsekretær skal opstille en ajourført fortegnelse indeholden-de navne, nationalitet og andre relevante oplysninger om kvalificeredeeksperter, som de kontraherende stater har tilvejebragt, og underrette allekontraherende stater om fortegnelsen. Enhver ekspert optaget på forteg-nelsen skal anses som udpeget til deltagelse i alle undersøgelsesmissioner,medmindre han skriftligt afvises af en kontraherende stat. I tilfælde af af-visning skal eksperten ikke deltage i undersøgelsesmissioner på territori-um eller andre områder under den afvisende stats kontrol eller jurisdikti-on, forudsat at erklæring om afvisning er afgivet forud for udpegningen afeksperten til sådanne missioner.10. Efter modtagelsen af en anmodning fra mødet mellem de kontraheren-de stater eller et særligt møde mellem de kontraherende stater skal FN'sgeneralsekretær, efter konsultationer med den kontraherende stat, til hvil-ken anmodningen er rettet, udpege medlemmerne af missionen, herunderdens leder. Statsborgere fra kontraherende stater, der anmoder om under-søgelsesmissionen eller er direkte berørt af den, skal ikke udpeges somdeltagere i missionen. Medlemmerne af undersøgelsesmissionen skalnyde privilegier og immuniteter i henhold til artikel VI i den af de Forene-de Nationers Plenarforsamling den 13. februar 1946 godkendte alminde-lige Konvention om de Forenede Nationers Rettigheder og Immuniteter.11. Medlemmerne af undersøgelsesmissionen skal ankomme til den an-modede kontraherende stats territorium, så tidligt som muligt med et var-sel på ikke under 72 timer. Den kontraherende stat, til hvilken anmodnin-gen er rettet, skal tage de nødvendige administrative forholdsregler for atmodtage, transportere og være missionen behjælpelig. Den er ansvarligfor missionens sikkerhed i videst muligt omfang, mens den befinder sig påterritorium under modtagerstatens kontrol.12. Uden præjudice for den stats suverænitet, til hvilken anmodningen errettet, kan undersøgelsesmissionen til denne stats territorium medbringenødvendigt udstyr, der udelukkende skal anvendes til indsamling af op-


528

lysninger angående spørgsmålet om overholdelse. Forud for sin ankomstadviserer missionen den kontraherende stat, til hvilken anmodningen errettet, om det udstyr, den har til hensigt at anvende i forbindelse med sinundersøgelsesopgave.13. Den kontraherende stat, til hvilken anmodningen er rettet, skal gøresig alle anstrengelser for at sikre, at undersøgelsesmissionen får mulighedfor at tale med alle relevante personer, som måtte være i stand til at giveoplysninger angående spørgsmålet om overholdelse.14. Den kontraherende stat, til hvilken anmodningen er rettet, skal giveundersøgelsesmissionen adgang til alle områder og installationer underdens kontrol, hvor materiale, der er relevant for spørgsmålet om overhol-delse, kunne forventes at kunne indsamles. Dette skal være med forbeholdfor alle foranstaltninger som den kontraherende stat anser nødvendige for:a) Beskyttelse af følsomt udstyr, oplysninger og områder;b) Beskyttelse af forfatningsmæssige forpligtelser, den kontraherende

stat måtte have angående ejendomsrettigheder, ransagning og beslag-læggelser eller andre forfatningsmæssige rettigheder; eller

c) Den fysiske beskyttelse af og sikkerhed for medlemmerne af undersø-gelsesmissionen.

Såfremt den kontraherende stat foretager sådanne foranstaltninger, skalden gøre sig alle anstrengelser for på anden måde at bevise, at den over-holder denne konvention.15. Undersøgelsesmissionen kan forblive på den pågældende kontrahe-rende stats territorium i op til i alt 14 dage, og på samme sted i op til 7 da-ge, medmindre der er truffet anden aftale. 16. Enhver information som er givet i fortrolighed og ikke angår detspørgsmål, som behandles af undersøgelsesmissionen, skal behandles for-troligt.17. Undersøgelsesmissionen skal, gennem De Forenede Nationers gene-ralsekretær, aflægge beretning til mødet mellem de kontraherende statereller det særlige møde mellem de kontraherende stater om resultatet afsine undersøgelser.18. Mødet mellem de kontraherende stater eller det særlige møde mellemde kontraherende stater skal behandle alle relevante oplysninger, inklusi-ve den beretning der er udarbejdet af undersøgelsesmissionen, og kan an-mode den kontraherende stat, til hvilken anmodningen er rettet, om at tage


529

skridt til at bringe spørgsmålet angående overholdelse i orden inden udlø-bet af en bestemt frist. Den kontraherende stat, til hvilken anmodningen errettet, skal aflægge beretning om alle skridt, der tages som følge af denneanmodning.19. Mødet mellem de kontraherende stater eller det særlige møde mellemde kontraherende stater kan foreslå de berørte kontraherende stater vejeog midler til yderligere at belyse eller løse spørgsmålet, herunder relevan-te folkeretlige procedurer. I tilfælde, hvor spørgsmålet findes at skyldesomstændigheder, som den kontraherende stat, til hvilken anmodningen errettet, ikke er herre over, kan mødet mellem de kontraherende stater, ellerdet særlige møde mellem de kontraherende stater anbefale passende for-anstaltninger, inklusive samarbejde som omtalt i artikel 6.20. Mødet mellem de kontraherende stater eller det særlige møde mellemde kontraherende stater skal i videst muligt omfang træffe de i stk. 18 ogstk. 19 nævnte beslutninger ved konsensus, ellers ved to-tredjedels flertalaf de kontraherende stater, der er tilstede og deltager i afstemningen.

Artikel 9National gennemførelse

Hver kontraherende stat skal tage alle passende retlige, administrative ogandre forholdsregler, herunder indførelse af straffesanktioner, for at fore-bygge og bringe til ophør enhver virksomhed, der er forbudt en kontrahe-rende stat i henhold til denne konvention, foretaget af personer eller i om-råder under dens jurisdiktion eller kontrol.


1. De kontraherende stater skal konsultere og samarbejde med hinandenfor at bilægge enhver tvist vedrørende anvendelsen eller fortolkningen afdenne konvention. Enhver kontraherende stat kan forelægge en sådantvist på et møde mellem de kontraherende stater.2. Mødet mellem de kontraherende stater kan yde sit bidrag til bilæggelseaf konflikten på en hvilken som helst måde, det finder passende, herunderved at tilbyde sin venskabelige mellemkomst eller opfordre de kontrahe-rende stater, der er Parter i konflikten, til at indlede en bilæggelsesproce-dure efter eget valg og anbefale en tidsfrist for enhver aftalt procedure.


530

3. Denne artikel er uden præjudice for bestemmelserne i denne konventi-on angående lettelse og afklaring af overholdelse.

Artikel 11Møder mellem de kontraherende stater

1. De kontraherende stater mødes regelmæssigt for at overveje ethvertspørgsmål vedrørende anvendelsen eller gennemførelsen af denne kon-vention, inklusive:a) Denne konventions virkemåde og status;b) Spørgsmål hidrørende fra beretninger afgivet i henhold til denne kon-

ventions bestemmelser;c) Internationalt samarbejde og bistand i overensstemmelse med artikel 6;d) Udviklingen af teknologi angående rydning af personelminer;e) Anmodninger fra stater i henhold til artikel 8 ogf) Beslutninger angående anmodninger fra de kontraherende stater som

hjemlet i artikel 5.2. Det første møde mellem de kontraherende stater indkaldes af De For-enede Nationers generalsekretær inden ét år efter denne konventionsikrafttrædelse. De efterfølgende møder indkaldes af De Forenede Natio-ners generalsekretær årligt indtil den første gennemgangskonference.3. Under de i artikel 8 anførte betingelser indkalder De Forenede Natio-ners generalsekretær et særligt møde mellem de kontraherende stater.4. Stater der ikke er deltagere i denne konvention, samt De Forenede Na-tioner, andre relevante internationale organisationer eller institutioner, re-gionale organisationer, Den Internationale Røde Kors Komité og relevan-te ikke-statslige organisationer, kan indbydes til at deltage i disse mødersom observatører i overensstemmelse med de vedtagne procedureregler.

Artikel 12Gennemgangskonferencer

1. En gennemgangskonference indkaldes af De Forenede Nationers gene-ralsekretær fem år efter ikrafttrædelsen af denne konvention. Yderligeregennemgangskonferencer indkaldes af De Forenede Nationers generalse-kretær, såfremt dette begæres af en eller flere kontraherende stater, idetder dog i alle tilfælde skal forløbe mindst fem år mellem hver gennem-gangskonference. Alle kontraherende stater indbydes til hver gennem-gangskonference.


531

2. Formålet med gennemgangskonferencen er at:a) Gennemgå denne konventions virkemåde og status;b) Overveje behovet for og intervallet mellem yderligere møder mellem

de kontraherende stater, jf. artikel 11, stk. 2;c) Træffe beslutninger om anmodninger fra de kontraherende stater som

hjemlet i artikel 5; ogd) I forbindelse med den afsluttende beretning om nødvendigt vedtage

konklusioner angående gennemførelsen af denne konvention.3. Stater, der ikke er deltagere i denne konvention, såvel som De ForenedeNationer, andre relevante internationale organisationer eller institutioner,regionale organisationer, Den Internationale Røde Kors Komité og rele-vante ikke-statslige organisationer kan indbydes til at deltage i gennem-gangskonferencerne som observatører i overensstemmelse med de ved-tagne procedureregler.


1. Enhver kontraherende stat kan når som helst efter ikrafttrædelsen afdenne konvention stille ændringsforslag til konventionen. Ethvert æn-dringsforslag fremsendes til depositaren, som rundsender det til alle kon-traherende stater og søger deres mening, om hvorvidt en ændringskonfe-rence bør indkaldes for at tage stilling til spørgsmålet. Hvis et flertal af dekontraherende stater inden 30 dage efter forslagets rundsendelse notifice-rer depositaren om, at de støtter yderligere overvejelser af forslaget, ind-kalder depositaren en ændringskonference, hvortil alle kontraherende sta-ter indbydes.2. Stater, der ikke er deltagere i denne konvention, såvel som De ForenedeNationer, andre relevante internationale organisationer eller institutioner,regionale organisationer, Den Internationale Røde Kors Komité og rele-vante ikke-statslige organisationer, kan indbydes til at deltage i alle æn-dringskonferencer som observatører i overensstemmelse med de vedtagneprocedureregler.3. Ændringskonferencen afholdes umiddelbart efter et møde mellem dekontraherende stater eller en gennemgangskonference, medmindre et fler-tal af de kontraherende stater anmoder om, at den afholdes tidligere.4. Enhver ændring af denne konvention vedtages med to-tredjedels flertalaf de kontraherende stater, der er til stede, og deltager i afstemningen. De-


532

positaren underretter de kontraherende stater om enhver sådan vedtagenændring. 5. En ændring af denne konvention træder i kraft for alle de i konventio-nen deltagende stater, der har accepteret ændringen, når et flertal af dekontraherende stater har deponeret deres acceptinstrument. Derefter træ-der ændringen i kraft for hver enkelt kontraherende stat i øvrigt på dagenfor deponeringen af dens acceptinstrument.

Artikel 14Omkostninger

1. Omkostningerne ved møder mellem de kontraherende stater, særligemøder mellem de kontraherende stater, gennemgangskonferencer og æn-dringskonferencer dækkes af de kontraherende stater og af ikke-kontrahe-rende stater, der deltager deri, i overensstemmelse med De Forenede Na-tioners påligningsskala, forholdsmæssigt justeret.2. De Forenede Nationers generalsekretærs omkostninger i forbindelsemed artikel 7 og 8 samt omkostningerne i forbindelse med undersøgelses-missioner dækkes af de kontraherende stater i overensstemmelse med DeForenede Nationers påligningsskema, forholdsmæssigt justeret.


Denne konvention, der er vedtaget i Oslo i Norge den 18. september 1997,er åben for undertegnelse i Ottawa i Canada af alle stater fra 3. december1997 til 4. december 1997 og i De Forenede Nationers hovedsæde i NewYork fra den 5. december 1997 til dens ikrafttrædelse.

Artikel 16Ratifikation, accept, godkendelse, eller tiltrædelse

1. Denne konvention ratificeres, accepteres eller godkendes af signatarer-ne.2. Den er åben for tiltrædelse af enhver stat, der ikke har undertegnet kon-ventionen.3. Ratifikations-, accept-, godkendelses-, eller tiltrædelsesinstrumenternedeponeres hos depositaren.


533

Artikel 17Ikrafttrædelse

1. Denne konvention træder i kraft den første dag i den sjette måned efterden måned i hvilken det fyrretyvende ratifikations-, accept-, godkendel-ses-, eller tiltrædelsesinstrument er blevet deponeret.2. For enhver stat, som deponerer sit ratifikations-, accept-, godkendel-ses-, eller tiltrædelsesinstrument efter deponeringen af det fyrretyvenderatifikations-, accept-, godkendelses-, eller tiltrædelsesinstrument, træderdenne konvention i kraft den første dag i den sjette måned efter den dag,hvor staten deponerer sit ratifikations-, accept-, godkendelses-, eller til-trædelsesinstrument.

Artikel 18Midlertidig anvendelse

Enhver stat kan på tidspunktet for sin ratifikation, accept, godkendelse el-ler tiltrædelse erklære, at den midlertidigt vil anvende artikel 1, stk. 1 idenne konvention, i perioden frem til dens ikrafttrædelse.

Artikel 19Forbehold

Denne konventions bestemmelser skal ikke være genstand for forbehold.

Artikel 20Varighed og tilbagetrædelse

1. Denne konvention er af ubegrænset varighed.2. Enhver kontraherende stat er, i udøvelsen af sin nationale suverænitet,berettiget til at træde tilbage fra denne konvention. Staten notificerer alleandre kontraherende stater, depositaren og De Forenede Nationers Sikker-hedsråd om tilbagetrædelsen. Denne notifikation skal indeholde en fuld-stændig redegørelse for årsagerne til tilbagetrædelsen.3. Enhver sådan tilbagetrædelse har virkning seks måneder efter, at depo-sitaren har modtaget notifikationen om tilbagetrædelse. Hvis imidlertidden tilbagetrædende stat ved udgangen af seks-måneders perioden er del-tager i en væbnet konflikt, får tilbagetrædelsen ikke virkning før afslut-ningen af den væbnede konflikt.


534

4. En stats tilbagetrædelse fra denne konvention påvirker ikke på nogenmåde staternes pligt til fortsat at opfylde forpligtelser i henhold til enhverrelevant folkeretlig regel.

Artikel 21Depositar

Denne konventions depositar er De Forenede Nationers generalsekretær.


Originalteksten til denne konvention, hvis arabiske, kinesiske, engelske,franske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed, skal deponereshos De Forenede Nationers generalsekretær.

1998 Den Internationale Straffedomstol 34.

535

Statutten for Den Internationale Straffedomstol

Statutten forDen Internationale Straffedomstol

af 17. juli 1998

PRÆAMBELDeltagerstaterne i denne statut,som er bevidste om, at alle folkeslag er forenede ved fælles bånd, dereskulturer sammensat i en fælles arv, og er bekymrede for, at denne skrøbe-lige mosaik når som helst kan blive slået itu,som erindrer, at millioner af børn, kvinder og mænd i dette århundrede harværet ofre for utænkelige grusomheder, der dybt ryster menneskehedenssamvittighed,som erkender, at sådanne alvorlige forbrydelser truer fred, sikkerhed ogvelfærd i verden,som bekræfter, at de alvorligste forbrydelser, der vedkommer det interna-tionale samfund som helhed, ikke må passere ustraffet, og at den effektivestrafforfølgning heraf må sikres gennem foranstaltninger på nationalt ni-veau og gennem en styrkelse af det internationale samarbejde,som er besluttet på at hindre, at gerningsmændene forbliver ustraffet, ogsåledes bidrage til forebyggelsen af sådanne forbrydelser,som minder om, at det er enhver stats pligt at udøve sin strafferetlige ju-risdiktion over for de ansvarlige for internationale forbrydelser,som bekræfter De Forenede Nationers Pagts formål og principper, og isærdeleshed at enhver stat skal afholde sig fra trussel om magtanvendelseeller brug af magt; det være sig mod nogen stats territoriale integritet ellerpolitiske uafhængighed eller på nogen anden måde, der er uforenelig medDe Forenede Nationers formål,som understreger i denne forbindelse, at intet i denne statut skal give endeltagerstat ret til at gribe ind i en væbnet konflikt eller i en stats indre an-liggender,som er besluttet på med disse formål for øje og af hensyn til nulevende ogfremtidige generationer at oprette en uafhængig permanent internationalstraffedomstol i tilknytning til FN-systemet med jurisdiktion over de al-

34. 1998 Den Internationale Straffedomstol

536

vorligste forbrydelser, der vedkommer det internationale samfund somhelhed,som understreger, at Den Internationale Straffedomstol oprettet i henholdtil denne statut skal være komplementær i forhold til national strafferetligjurisdiktion,som er fast besluttet på at sikre varig respekt for og håndhævelse af den in-ternationale retsorden,har opnået enighed om følgende:

KAPITEL 1OPRETTELSE AF DOMSTOLEN

Artikel 1Domstolen

Der oprettes herved en international straffedomstol (»domstolen«). Dom-stolen skal være en permanent institution og skal have beføjelse til at rets-forfølge personer for de alvorligste forbrydelser, der vedkommer det in-ternationale samfund som helhed, som fastlagt i denne statut, og skal værekomplementær i forhold til national strafferetlig jurisdiktion. Domstolensjurisdiktion og virke skal være undergivet bestemmelserne i denne statut.

Artikel 2Domstolens forhold til De Forenede Nationer

Forholdet mellem domstolen og De Forenede Nationer fastlægges i en af-tale, der skal godkendes af forsamlingen af deltagerstater i denne statut,og derefter indgås af domstolens præsident på domstolens vegne.

Artikel 3Domstolens hjemsted

1. Domstolens sæde skal være i Haag, Nederlandene (»værtsstaten«).2. Domstolen skal indgå en hjemstedsaftale med værtsstaten, der skalgodkendes af forsamlingen af deltagerstater, og derefter indgås af dom-stolens præsident på domstolens vegne.3. Når som helst domstolen anser det for ønskeligt, kan den træde sammenandetsteds i henhold til denne statut.


537

Artikel 4Domstolens retlige status og beføjelser

1. Domstolen skal være en international juridisk person. Den skal derud-over have en sådan retsevne, som vil være nødvendig til udøvelsen af densfunktioner og til opfyldelsen af dens formål.2. Domstolen kan udøve sine funktioner og beføjelser, som fastlagt i den-ne statut, på enhver deltagerstats territorium og, efter særlig aftale, på en-hver anden stats territorium.

KAPITEL 2JURISDIKTION, ANTAGELIGHED OG ANVENDELIG RET

Artikel 5Forbrydelser under domstolens jurisdiktion

1. Domstolens kompetence skal være begrænset til de alvorligste forbry-delser, der vedkommer det internationale samfund som helhed. Domsto-len har i henhold til denne statut jurisdiktion med hensyn til følgende for-brydelser: a) folkedrab,b) forbrydelser mod menneskeheden,c) krigsforbrydelser,d) aggression.2. Domstolen skal udøve jurisdiktion med hensyn til aggression, når der ihenhold til artikel 121 og 123 er vedtaget en bestemmelse, der definererforbrydelsen og angiver de betingelser, under hvilke domstolen skal ud-øve jurisdiktion med hensyn til denne forbrydelse. En sådan bestemmelseskal være i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i De For-enede Nationers Pagt.

Artikel 6Folkedrab

Ved »folkedrab« forstås i denne statut enhver af følgende handlinger, derudføres med forsæt til helt eller delvis at ødelægge en national, etnisk, ra-cemæssig eller religiøs gruppe som sådan:a) drab på medlemmer af gruppen,


538

b) tilføjelse af alvorlig skade på legeme eller sjæl hos medlemmer afgruppen,

c) bevidst påtvingelse af livsvilkår for gruppen, der er beregnet på atbevirke, at gruppen helt eller delvis ødelægges fysisk,

d) indførelse af foranstaltninger, der har til hensigt at forhindre fødslerinden for gruppen,

e) tvangsforflyttelse af børn fra gruppen til andre grupper.

Artikel 7Forbrydelser mod menneskeheden

1. Ved »forbrydelser mod menneskeheden« forstås i denne statut følgendehandlinger, når de begås som led i et omfattende eller systematisk angrebmod en civilbefolkning og med viden om angrebet:a) drab,b) udryddelse,c) slaveri,d) deportation eller tvungen overførelse af en befolkning,e) fængsling eller anden alvorlig berøvelse af fysisk frihed i strid med

folkerettens grundlæggende regler,f) tortur,g) voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvungen graviditet,

tvungen sterilisering eller enhver anden form for seksuel vold af lig-nende grovhed,

h) forfølgelse af enhver identificerbar gruppe eller fællesskab af politi-ske, racemæssige, nationale, etniske, kulturelle, religiøse, kønsbe-stemte årsager, jf. stk. 3, eller andre årsager, der er almindeligt aner-kendt som værende i strid med folkeretten, i forbindelse med enhver idette stk. 1 nævnt handling eller anden forbrydelse under domstolensjurisdiktion,

i) tvangsforsvindinger,j) apartheid,k) andre umenneskelige handlinger af lignende karakter, der forsætligt

forårsager stor lidelse eller alvorlig skade på legeme, sjæl eller hel-bred.

2. I stk. 1:a) forstås ved »angreb mod en civilbefolkning« en handlemåde, der inde-

bærer gentagen begåelse af de i stk. 1 nævnte handlinger mod enhver


539

civilbefolkning, i medfør af eller til fremme af en stats eller organisa-tions politik om at begå det pågældende angreb,

b) omfatter »udryddelse« bevidst påtvingelse af livsvilkår, blandt andetberøvelse af adgang til mad og medicin, der er beregnet på at medføre,at en del af en befolkning ødelægges,

c) forstås ved »slaveri« udøvelse af en eller samtlige af de beføjelser, derer knyttet til ejendomsretten over en person, og omfatter udøvelse afsådanne beføjelser i forbindelse med menneskehandel, især med kvin-der og børn,

d) forstås ved »deportation eller tvungen overførelse af en befolkning«tvungen forflyttelse af de berørte personer ved udvisning eller brug afandre tvangsmidler fra deres lovlige opholdssted uden folkeretligt til-ladelige grunde,

e) forstås ved »tortur« forsætlig påførelse af stærk smerte eller lidelse,enten fysisk eller psykisk, på en person i anklagedes varetægt ellerunder anklagedes kontrol. Tortur omfatter dog ikke smerte ellerlidelse, der alene stammer fra, er forbundet med eller følger af lovligesanktioner,

f) forstås ved »påtvungen graviditet« ulovlig frihedsberøvelse af enkvinde, der er blevet påtvunget en graviditet, med den hensigt atpåvirke en befolknings etniske sammensætning eller at begå andrealvorlige overtrædelser af folkeretten. Denne definition skal ikke pånogen måde fortolkes således, at den påvirker national lovgivning omgraviditet,

g) forstås ved »forfølgelse« forsætlig og alvorlig berøvelse af grundlæg-gende rettigheder i strid med folkeretten på grund af en gruppes eller etfællesskabs identitet,

h) forstås ved »apartheid« umenneskelige handlinger af en karakter sva-rende til de i stk. 1 nævnte, der er begået som led i en racemæssig grup-pes institutionaliserede regime af systematisk undertrykkelse af ogdominans over en anden racemæssig gruppe eller grupper, og som erbegået med den hensigt at opretholde dette regime,

i) forstås ved »tvangsforsvindinger« anholdelse, tilbageholdelse ellerbortførelse af personer udført af eller med bemyndigelse, støtte ellerforståelse fra en stat eller politisk organisation, efterfulgt af en næg-telse af at anerkende denne frihedsberøvelse eller at give informationerom de pågældende personers skæbne eller opholdssted med den hen-sigt at fjerne dem fra retmæssig beskyttelse i et længere tidsrum.


540

3. Ved udtrykket »køn« forstås i denne statut to køn, hankøn og hunkøn,inden for samfundets rammer. Udtrykket »køn« angiver ikke nogen be-tydning, der afviger fra ovenstående.

Artikel 8Krigsforbrydelser

1. Domstolen skal have jurisdiktion med hensyn til krigsforbrydelser,navnlig sådanne, der begås som led i en plan eller politik eller som led i enomfattende begåelse af sådanne forbrydelser.2. Ved »krigsforbrydelser« forstås i denne statut:a) Grove overtrædelser af Genèvekonventionerne af 12. august 1949, det

vil sige enhver af følgende handlinger mod personer eller ejendom, dernyder beskyttelse i henhold til bestemmelserne i den relevanteGenève-konvention:i) forsætligt drab,ii) tortur eller umenneskelig behandling, herunder biologiske for-

søg,iii) forsætlig tilføjelse af betydelig lidelse eller alvorlig skade på

legeme eller helbred,iv) omfattende ødelæggelse samt tilegnelse af ejendom, der ikke ret-

færdiggøres af militær nødvendighed, og som udføres på ulovligog vilkårlig måde,

v) at tvinge en krigsfange eller anden beskyttet person til at gøretjeneste i en fjendtlig magts styrker,

vi) forsætlig berøvelse af en krigsfanges eller anden beskyttet per-sons ret til betryggende og behørig domstolsbehandling,

vii) retsstridig deportation eller overførsel eller retsstridig interne-ring,

vii) gidseltagning.b) Andre grove overtrædelser af ret og sædvaner, der finder anvendelse

under internationale væbnede konflikter, inden for folkerettens ram-mer, det vil sige enhver af følgende handlinger:i) forsætligt at angribe civilbefolkningen som sådan eller civile

enkeltpersoner, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne,ii) forsætligt at angribe civile genstande, det vil sige genstande, der

ikke er militære mål,iii) forsætligt at angribe personel, installationer, materiel, enheder

eller befordringsmidler, der deltager i humanitær bistand eller en


541

fredsbevarende mission i overensstemmelse med De ForenedeNationers Pagt, så længe de er berettigede til den beskyttelse, derydes civile personer eller genstande i henhold til de folkeretligeregler under væbnede konflikter,

iv) forsætligt at foretage angreb med viden om, at det pågældendeangreb vil forårsage tilfældige tab blandt civile eller skade påcivile eller civile genstande eller udbredt, langvarig og alvorligskade på det naturlige miljø, som klart ville overstige den for-ventede konkrete og direkte samlede militære fordel,

v) at angribe eller bombardere, uanset på hvilken måde, byer,landsbyer, boliger eller bygninger, der ikke forsvares, og somikke er militære mål,

vi) at dræbe eller såre en kombattant, som har overgivet sig betin-gelsesløst, idet han eller hun har nedlagt sine våben eller ikkelængere har midler til at forsvare sig med,

vii) uretmæssigt at anvende et parlamentærflag, fjendens eller DeForenede Nationers flag eller militære kendetegn eller uniform,samt Genèvekonventionernes kendemærker, med død elleralvorlig personskade til følge,

viii) besættelsesmagtens direkte eller indirekte overførelse af dele afdens egen civilbefolkning til det besatte område eller deportationeller overførelse af hele eller dele af befolkningen i det besatteområde inden for eller uden for dette område,

ix) forsætligt at angribe bygninger, der anvendes til religion, uddan-nelse, kunst, videnskab eller velgørende formål, historiske min-desmærker, hospitaler og pladser, hvor syge og sårede opsamles,forudsat at de ikke er militære mål,

x) at udsætte personer, der er i en modparts magt, for fysisk lemlæ-stelse eller for medicinske eller videnskabelige forsøg af en hvil-ken som helst art, der hverken er begrundet i læge-, tandlæge-eller hospitalsbehandling af den pågældende eller udføres i hanseller hendes interesse, og som forårsager, at den eller de pågæl-dende afgår ved døden, eller at deres helbred udsættes for alvor-lig fare,

xi) ved forræderi at dræbe eller såre personer, der tilhører denfjendtlige nation eller hær,

xii) at erklære, at der ikke vil blive givet nåde,


542

xiii) at ødelægge eller beslaglægge modpartens ejendom, medmindredette er påkrævet af tvingende militær nødvendighed,

xiv) at erklære modpartens statsborgeres rettigheder og adgang tilsagsanlæg for ophævet, midlertidigt suspenderet eller udelukketfra at blive gjort gældende ved domstolene,

xv) at tvinge modpartens statsborgere til at deltage i krigshandlin-gerne mod deres eget land, uanset om de var i dens tjeneste indenkrigens begyndelse,

xvi) at plyndre en by eller et sted, også hvor byen eller stedet er ind-taget med storm,

xvii) at anvende gift eller forgiftede våben,xviii) at anvende kvælende, giftige eller andre gasser samt alle tilsva-

rende væsker, materialer eller midler,xix) at anvende projektiler, der let udvider sig eller let udflades i den

menneskelige krop, såsom projektiler med et hårdt hylster, derikke dækker hele kernen eller er gennemhullet af indskæringer,

xx) at anvende våben, projektiler samt materiel til og metoder ikrigsførelse, som ifølge deres natur forårsager overflødig skadeeller unødig lidelse, eller som efter deres art vil ramme vilkårligti strid med de folkeretlige regler under væbnede konflikter, for-udsat at de pågældende våben, projektiler, materiel til og meto-der i krigsførelse er omfattet af et omfattende forbud og eroptaget i et bilag til denne statut ved en ændring i henhold til derelevante bestemmelser i art. 121 og 123,

xxi) at krænke den menneskelige værdighed, navnlig ydmygende ognedværdigende behandling,

xxii) at begå voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvun-gen graviditet, som defineret i artikel 7, stk. 2 f), tvungen sterili-sering eller enhver anden form for seksuel vold, der ligeledesudgør en grov overtrædelse af Genèvekonventionerne,

xxiii) at udnytte tilstedeværelsen af en civil eller anden beskyttet per-son til at sikre visse steder, områder eller militære styrker modmilitære operationer,

xxiv) forsætligt at angribe bygninger, materiel, sanitetsenheder og -transporter og personel, der anvender Genèvekonventionerneskendemærker i overensstemmelse med folkeretten,

xxv) forsætligt at anvende udsultning af civile som krigsmetode vedat unddrage dem genstande, der er nødvendige for deres overle-


543

velse, herunder forsætlig hindring af nødhjælpsforsyninger ihenhold til Genèvekonventionerne,

xxvi) at udskrive eller hverve børn under 15 år til tjeneste i nationalevæbnede styrker eller at anvende dem til aktiv deltagelse i fjendt-lighederne.

c) I tilfælde af ikke-internationale væbnede konflikter, alvorlige overtræ-delser af den fælles artikel 3 i de fire Genèvekonventioner af 12.august 1949, det vil sige enhver af følgende handlinger, der begås modpersoner, der ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, herunder medlem-mer af de væbnede styrker, som har nedlagt våbnene, og personer, derer gjort ukampdygtige som følge af sygdom, sår, frihedsberøvelse elleren hvilken som helst anden omstændighed:i) vold mod liv og legeme, i særdeleshed drab af enhver art, lem-

læstelse, grusom behandling og tortur,ii) krænkelse af den menneskelige værdighed, navnlig ydmygende

og nedværdigende behandling,iii) gidseltagning,iv) domfældelse eller henrettelse uden forudgående dom afsagt af

en behørigt konstitueret domstol, som yder alle de retsgarantier,som almindeligvis anerkendes som ufravigelige.

d) Stk. 2 c) finder anvendelse i ikke-internationale væbnede konflikter,og finder således ikke anvendelse på interne uroligheder og spændin-ger, såsom optøjer, isolerede og sporadiske voldshandlinger eller til-svarende handlinger.

e) Andre alvorlige overtrædelser af ret og sædvaner, der gælder i ikke-internationale væbnede konflikter, inden for folkerettens rammer, detvil sige enhver af følgende handlinger:i) forsætligt at angribe civilbefolkningen som sådan eller civile

enkeltpersoner, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne,ii) forsætligt at angribe bygninger, materiel, sanitetsenheder og -

transporter og personel, der anvender Genèvekonventionerneskendemærker i overensstemmelse med folkeretten,

iii) forsætligt at angribe personel, installationer, materiel, enhedereller befordringsmidler, der deltager i humanitær bistand eller enfredsbevarende mission i overensstemmelse med De ForenedeNationers Pagt, så længe de er berettigede til den beskyttelse, derydes civile personer eller genstande i henhold til de folkeretligeregler under væbnede konflikter,


544

iv) forsætligt at angribe bygninger, der anvendes til religion, uddan-nelse, kunst, videnskab eller velgørende formål, historiske min-desmærker, hospitaler og pladser, hvor syge og sårede opsamles,forudsat at de ikke er militære mål,

v) at plyndre en by eller et sted, også hvor byen eller stedet er ind-taget med storm,

vi) at begå voldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, påtvun-gen graviditet, som defineret i artikel 7, stk. 2 f), tvungen sterili-sering samt enhver anden form for seksuel vold, der ligeledesudgør en grov overtrædelse af den fælles artikel 3 i de fireGenève-konventioner,

vii) at udskrive eller hverve børn under 15 år til tjeneste i nationalevæbnede styrker eller grupper eller anvende dem til aktiv delta-gelse i fjendtlighederne,

viii) at beordre forflytning af civilbefolkningen af grunde knyttet tilkonflikten, medmindre de pågældende civiles sikkerhed ellertvingende militære grunde nødvendiggør dette,

ix) ved forræderi at dræbe eller såre en fjendtlig kombattant,x) at erklære, at der ikke vil blive givet nåde,xi) at udsætte personer, der er i en modparts magt, for fysisk lemlæ-

stelse eller for medicinske eller videnskabelige forsøg af en hvil-ken som helst art, der hverken er begrundet i læge-, tandlæge-eller hospitalsbehandling af de pågældende eller udføres i hanseller hendes interesse, og som forårsager, at den eller de pågæl-dende afgår ved døden eller at deres helbred udsættes for alvorligfare,

xii) at ødelægge eller beslaglægge en modparts ejendom, medmindredette er påkrævet af tvingende hensyn i konflikten.

f) Stk. 2 e) finder anvendelse i ikke-internationale væbnede konflikter,og finder således ikke anvendelse på interne uroligheder og spændin-ger, såsom optøjer, isolerede og sporadiske voldshandlinger eller til-svarende handlinger. Det finder anvendelse i væbnede konflikter, derfinder sted på en stats territorium, når der er en langvarig væbnet kon-flikt mellem regeringsmyndigheder og organiserede væbnede gruppereller mellem sådanne grupper.

3. Intet i stk. 2 c) og e) berører en regerings ansvar for med alle retmæssi-ge midler at opretholde eller genoprette lov og orden i staten eller at for-svare statens nationale enhed og territoriale uafhængighed.


545

Artikel 9Vejledende beskrivelser af gerningsindhold

1. Vejledende beskrivelser af gerningsindhold skal bistå domstolen i for-tolkningen og anvendelsen af artikel 6, 7 og 8. Disse beskrivelser skalvedtages med to tredjedeles flertal af medlemmerne af forsamlingen afdeltagerstater.2. Ændringer i de vejledende beskrivelser af gerningsindhold kan frem-sættes af:a) en deltagerstat,b) dommerne, med absolut flertal,c) anklageren.Ændringer skal vedtages med to tredjedeles flertal af medlemmerne afforsamlingen af deltagerstater.3. De vejledende beskrivelser af gerningsindhold og ændringer heri skalvære i overensstemmelse med denne statut.

Artikel 10Intet i dette kapitel skal til andre formål end denne statuts på nogen mådekunne fortolkes som begrænsende eller præjudicerende for folkeretligeregler, der gælder eller er under udvikling

Artikel 11Tidsmæssig begrænsning af jurisdiktion

(ratione temporis)1. Domstolen har kun jurisdiktion med hensyn til forbrydelser, der er be-gået efter denne statuts ikrafttrædelse.2. Hvis en stat bliver deltager i denne statut efter dens ikrafttrædelse, kandomstolen kun udøve jurisdiktion med hensyn til forbrydelser, der er be-gået efter ikrafttrædelsen af denne statut for den pågældende stat, med-mindre denne stat har afgivet en erklæring i henhold til artikel 12, stk. 3.

Artikel 12Forudsætninger for udøvelse af jurisdiktion

1. En stat, der bliver deltager i denne statut, accepterer derved domstolensjurisdiktion med hensyn til de forbrydelser, der er nævnt i artikel 5.


546

2. For så vidt angår artikel 13, stk. a) eller c), kan domstolen udøve juris-diktion, hvis én eller flere af følgende stater er deltagere i denne statut el-ler har accepteret domstolens jurisdiktion i henhold til stk. 3:a) den stat, på hvis territorium det pågældende forhold fandt sted, eller,

såfremt forbrydelsen blev begået om bord på et skib eller et luftfartøj,den stat, hvori det pågældende skib eller luftfartøj er registreret,

b) den stat, i hvilken den anklagede er statsborger.3. Hvis accept fra en stat, der ikke er deltager i denne statut, er påkrævetifølge stk. 2, kan denne stat ved afgivelse af en erklæring til justitssekre-tæren acceptere domstolens udøvelse af jurisdiktion med hensyn til denpågældende forbrydelse. Den stat, der meddeler en sådan accept, skalsamarbejde med domstolen uden ophold eller undtagelse i henhold til ka-pitel 9.

Artikel 13Udøvelse af jurisdiktion

Domstolen kan i henhold til denne statut udøve jurisdiktion med hensyntil en forbrydelse nævnt i artikel 5, såfremt:a) en situation, hvor en eller flere af sådanne forbrydelser synes at være

blevet begået, henvises til anklageren af en deltagerstat i henhold tilartikel 14,

b) en situation, hvor en eller flere af sådanne forbrydelser synes at væreblevet begået, henvises til anklageren af Sikkerhedsrådet i henhold tilkapitel VII i De Forenede Nationers Pagt, eller

c) anklageren har indledt en efterforskning med hensyn til en sådan for-brydelse i henhold til artikel 15.

Artikel 14En deltagerstats henvisning af en situation

1. En situation, hvor der synes at være blevet begået en eller flere forbry-delser under domstolens jurisdiktion, kan af en deltagerstat henvises tilanklageren med anmodning om, at anklageren efterforsker situationenmed henblik på at afgøre, hvorvidt en eller flere angivne personer bør an-klages for de pågældende forbrydelser.2. Henvisningen skal så vidt muligt angive de relevante omstændighederog være ledsaget af sådant materiale til støtte herfor, som er til rådighedfor den stat, der henviser situationen.


547

Artikel 15Anklageren

1. Anklageren kan indlede efterforskning af egen drift (proprio motu) pågrundlag af oplysninger om forbrydelser omfattet af domstolens jurisdik-tion.2. Anklageren skal undersøge alvoren af de modtagne oplysninger. An-klageren kan med henblik herpå indhente yderligere information fra sta-ter, FN-organer, mellemstatslige eller ikke-statslige organisationer, ellerandre pålidelige kilder, som han eller hun finder hensigtsmæssige, og kanmodtage skriftlige eller mundtlige vidneudsagn ved domstolens sæde.3. Hvis anklageren konkluderer, at der er et rimeligt grundlag for at fort-sætte efterforskningen, skal han eller hun anmode forundersøgelseskam-meret om bemyndigelse til at foretage efterforskning, og anmodningenskal være ledsaget af alt foreliggende materiale til støtte herfor. Ofre kanrette henvendelse til forundersøgelseskammeret i henhold til procesregle-mentet.4. Hvis forundersøgelseskammeret under gennemgangen af anmodningenog materialet til støtte herfor finder, at der er et rimeligt grundlag for atfortsætte efterforskningen, og at sagen synes at henhøre under domstolensjurisdiktion, skal den give bemyndigelse til, at efterforskning kan påbe-gyndes, uden at dette skal foregribe domstolens efterfølgende beslutnin-ger med hensyn til jurisdiktion og antagelighed i en sag.5. Afslår forundersøgelseskammeret at give bemyndigelse til efterforsk-ning, skal dette ikke udelukke anklageren fra at forelægge en efterfølgen-de anmodning på grundlag af nye kendsgerninger eller beviser vedrøren-de den samme situation.6. Hvis anklageren efter den indledende undersøgelse, jf. stk. 1 og 2, kon-kluderer, at de tilvejebragte informationer ikke udgør et rimeligt grundlagfor en efterforskning, skal han eller hun underrette dem, der har tilveje-bragt informationerne. Dette udelukker ikke anklageren fra at tage yder-ligere informationer i betragtning, som, i lyset af nye kendsgerninger ellerbeviser, er blevet forelagt for ham eller hende med hensyn til den sammesituation.


548

Artikel 16Udsættelse af efterforskning eller retsforfølgning

Ingen efterforskning eller retsforfølgning må påbegyndes eller fortsætteefter denne statut i en periode på 12 måneder efter, at Sikkerhedsrådet haranmodet domstolen herom i en resolution i henhold til kapitel VII i DeForenede Nationers Pagt. Denne anmodning kan fornys af Rådet under desamme betingelser.

Artikel 17Betingelser for antagelsen af en sag

1. Under hensyntagen til afsnit 10 i præamblen og artikel l skal domstolenbeslutte, at en sag ikke kan antages, såfremt:a) sagen er genstand for efterforskning eller retsforfølgning af en stat,

som har jurisdiktionskompetence, medmindre staten er uvillig ellerude af stand til effektivt at gennemføre efterforskning eller retsforfølg-ning,

b) sagen har været genstand for efterforskning af en stat, som har juris-diktionskompetence, og staten har besluttet ikke at retsforfølge denpågældende person, medmindre denne beslutning skyldes uvilje ellermanglende evne til at foretage effektiv retsforfølgning,

c) den pågældende person allerede har været retsforfulgt for det forhold,som er genstand for klagen, og en domsforhandling ved domstolenikke er tilladt i henhold til artikel 20, stk. 3,

d) sagen ikke er tilstrækkelig grov til at begrunde yderligere skridt fradomstolen.

2. Med henblik på at afgøre, om der foreligger uvilje i en konkret sag, skaldomstolen, under hensyntagen til folkerettens principper om retssikker-hed, vurdere, hvorvidt en eller flere af følgende omstændigheder gør siggældende for sagen:a) formålet med sagens førelse eller den nationale beslutning har været at

beskytte den pågældende person mod strafansvar for forbrydelserunder domstolens jurisdiktion, jf. artikel 5,

b) der har været en ubegrundet forsinkelse i sagens førelse, som under deforeliggende omstændigheder er uforenelig med en hensigt til at rets-forfølge den pågældende person,

c) sagen har ikke været eller bliver ikke ført uafhængigt eller upartisk, oghar været eller bliver ført på en måde, der under de foreliggende


549

omstændigheder er uforenelig med en hensigt til at retsforfølge denpågældende person.

3. Med henblik på at afgøre, om der foreligger manglende evne i en kon-kret sag, skal domstolen vurdere, hvorvidt den pågældende stat på grundaf et fuldstændigt eller væsentligt sammenbrud i det nationale retssystemeller manglende tilgængelighed hertil er ude af stand til at tilvejebringeden anklagede eller de nødvendige beviser og vidneudsagn eller i øvrigt erude af stand til at føre sagen.

Artikel 18Foreløbige afgørelser vedrørende antagelsen af en sag

1. Når en situation er blevet henvist til domstolen i henhold til artikel 13a), og anklageren har besluttet, at der er et rimeligt grundlag for at påbe-gynde en efterforskning, eller anklageren indleder en efterforskning i hen-hold til artikel 13 c) og 15, skal anklageren underrette alle deltagerstaterog de stater, som efter de foreliggende oplysninger normalt ville udøve ju-risdiktion med hensyn til de pågældende forbrydelser. Anklageren kan un-derrette de pågældende stater i fortrolighed og kan begrænse informatio-nen til staterne i den udstrækning, som anklageren finder det nødvendigtfor at beskytte personer, forhindre ødelæggelse af beviser eller forhindrepersoner i at undvige.2. Inden for en måned fra modtagelsen af denne underretning kan en statinformere domstolen om, at den er i færd med at efterforske eller har ef-terforsket sine statsborgere eller andre inden for dens jurisdiktion medhensyn til strafbare handlinger, som kan udgøre forbrydelser i henhold tilartikel 5, og som vedrører de informationer, der er indeholdt i underret-ningen til staterne. På anmodning fra denne stat skal anklageren overdra-ge efterforskningen i relation til disse personer til staten, medmindre for-undersøgelseskammeret på anklagerens anmodning beslutter at give be-myndigelse til efterforskning.3. Anklageren skal kunne revidere beslutningen om at overdrage efter-forskningen til en stat 6 måneder efter datoen for overdragelsen eller tilenhver tid, når der foreligger væsentligt ændrede omstændigheder, derskyldes statens uvilje eller manglende evne til reelt at gennemføre efter-forskningen.


550

4. Forundersøgelseskammerets afgørelse kan appelleres til appelkamme-ret af den pågældende stat eller anklageren i henhold til artikel 82. Appel-behandlingen vil kunne behandles hurtigt.5. Såfremt anklageren har overdraget efterforskningen til en stat i henholdtil stk. 2, kan anklageren anmode den pågældende stat om at blive holdtløbende underrettet om fremskridt i efterforskningen og eventuel efterføl-gende retsforfølgning. Deltagerstaterne skal besvare sådanne anmodnin-ger uden unødig forsinkelse.6. Indtil forundersøgelseskammerets afgørelse foreligger, eller til enhvertid, hvis anklageren har overdraget sin efterforskning i henhold til denneartikel, kan anklageren undtagelsesvist søge forundersøgelseskammeretsbemyndigelse til at udføre nødvendige efterforskningsskridt med henblikpå at bevare beviser, hvis der foreligger en særlig lejlighed til at indsamlevigtige beviser, eller hvis der er væsentlig risiko for, at sådanne beviserikke efterfølgende vil forefindes.7. En stat, der har gjort indsigelse mod forundersøgelseskammerets afgø-relse i henhold til denne artikel, kan gøre indsigelse mod en sags antage-lighed i henhold til artikel 19 under henvisning til, at yderligere væsentli-ge kendsgerninger eller en væsentlig ændring i omstændighederne fore-ligger.

Artikel 19Indsigelser mod domstolens jurisdiktion eller

antagelsen af en sag1. Domstolen skal sikre sig, at den har jurisdiktion med hensyn til enhversag, som indbringes for den. Domstolen kan af egen drift træffe beslutningom en sags antagelighed i henhold til artikel 17.2. Indsigelser mod en sags antagelighed af de grunde, der er anført i artikel17, eller indsigelser mod domstolens jurisdiktion kan fremsættes af:a) en anklaget eller en person, mod hvem der er udstedt en arrestordre

eller en stævning i henhold til artikel 58,b) en stat, der har jurisdiktion med hensyn til en sag med henvisning til,

at den er i færd med at efterforske eller retsforfølge sagen eller harefterforsket eller retsforfulgt denne, eller

c) en stat, fra hvilken accept af jurisdiktion er påkrævet i henhold til arti-kel 12.


551

3. Anklageren kan anmode om, at domstolen træffer afgørelse med hen-syn til et spørgsmål om jurisdiktion eller antagelighed. I sager, der angårjurisdiktion eller antagelighed, kan de, der har henvist en situation tildomstolen i henhold til artikel 13, samt ofre også fremkomme med be-mærkninger til domstolen.4. Personer eller stater, som nævnt i stk. 2, kan kun gøre indsigelse mod ensags antagelighed eller domstolens jurisdiktion én gang. Indsigelsen skalfremsættes forud for eller ved påbegyndelsen af domsforhandlingen.Domstolen kan i undtagelsestilfælde give tilladelse til, at en indsigelsefremsættes mere end en gang eller senere end påbegyndelsen af domsfor-handlingen. Indsigelser mod en sags antagelighed ved påbegyndelsen afdomsforhandlingen, eller efterfølgende med domstolens tilladelse, kankun ske på grundlag af artikel 17, stk. 1 c).5. En stat, som nævnt i stk. 2 b) og c), skal fremsætte indsigelsen snarestmuligt.6. Forud for godkendelsen af en tiltale skal en indsigelse mod en sags an-tagelighed eller domstolens jurisdiktion indbringes for forundersøgelses-kammeret. Efter godkendelsen af en tiltale skal en indsigelse indbringesfor domskammeret. Afgørelser med hensyn til jurisdiktion eller antagelig-hed kan appelleres til appelkammeret i henhold til artikel 82.7. Hvis en stat, som nævnt i stk. 2 b) eller c), gør indsigelse, skal anklage-ren suspendere efterforskningen, indtil domstolen træffer afgørelse i hen-hold til artikel 17.8. Indtil domstolens afgørelse foreligger, kan anklageren søge bemyndi-gelse fra domstolen til:a) at udføre nødvendige efterforskningsskridt af den i artikel 18, stk. 6,

nævnte art,b) at indhente en udtalelse eller et vidneudsagn fra et vidne eller afslutte

indsamling og undersøgelse af beviser, der var blevet påbegyndt forudfor fremsættelsen af indsigelsen, og

c) i samarbejde med de pågældende stater at forhindre personer i at und-vige, med hensyn til hvilke anklageren allerede har anmodet om enanholdelsesbeslutning i henhold til artikel 58.

9. Fremsættelse af en indsigelse skal ikke påvirke gyldigheden af handlin-ger udført af anklageren eller en ordre eller anholdelsesbeslutning udstedtaf domstolen forud for indsigelsens fremsættelse.


552

10. Hvis domstolen har truffet afgørelse om, at en sag ikke er antagelig ihenhold til artikel 17, kan anklageren anmode om fornyet prøvelse af af-gørelsen, hvis han eller hun finder det fuldt godtgjort, at der foreligger nyekendsgerninger, som fører til bortfald af det grundlag, på hvilket sagentidligere er fundet uantagelig i henhold til artikel 17.11. Hvis anklageren under hensyntagen til de forhold, der er nævnt i arti-kel 17, overdrager efterforskningen, kan anklageren anmode den pågæl-dende stat om at stille oplysninger om sagens behandling til rådighed foranklageren. På statens anmodning skal de pågældende oplysninger be-handles fortroligt. Hvis anklageren derefter beslutter at fortsætte sin efter-forskning, skal han eller hun underrette den stat, som har fået overdragetefterforskningen.

Artikel 20Negativ retskraft(ne bis in idem)

1. Medmindre andet er fastsat i denne statut, kan ingen person stilles fordomstolen med hensyn til strafbare forhold, for hvilke personen er blevetdømt eller frifundet ved domstolen.2. Ingen person kan stilles for en anden domstol for en forbrydelse nævnti artikel 5, for hvilken den pågældende person allerede er blevet dømt ellerfrifundet af domstolen.3. Ingen person, der har været stillet for en anden domstol for forhold, derogså er omfattet af artikel 6, 7 eller 8, kan retsforfølges ved domstolen forde samme forhold, medmindre sagen ved den anden domstol:a) har haft til formål at beskytte den anklagede mod strafansvar for for-

brydelser inden for domstolens jurisdiktion, ellerb) i øvrigt ikke har været ført uafhængigt eller upartisk i henhold til fol-

kerettens principper om retssikkerhed og har været ført på en måde,der efter omstændighederne var uforenelig med en hensigt til at rets-forfølge den pågældende person.

Artikel 21Retskilder

1. Domstolen skal anvende:a) primært denne statut, de vejledende beskrivelser af gerningsindhold og

procesreglementet,


553

b) sekundært, og i passende omfang, anvendelige traktater og folkeret-tens principper og regler, herunder de gældende principper for huma-nitær folkeret,

c) og, i mangel heraf, almindelige retsprincipper udledt af domstolen franational lovgivning i verdens retssystemer, herunder i passendeomfang national lovgivning i stater, der normalt ville udøve jurisdik-tion med hensyn til forbrydelsen, forudsat at disse principper ikke eruforenelige med denne statut og med folkeretten og internationaltanerkendte normer og standarder.

2. Domstolen kan anvende folkerettens principper og regler, som fortolketi dens tidligere afgørelser.3. Anvendelsen og fortolkningen af retskilder i henhold til denne artikelskal være forenelig med internationalt anerkendte menneskerettigheder,uden negativ forskelsbehandling på grund af køn, som defineret i art. 7,stk. 3, alder, race, hudfarve, sprog, religion eller tro, politisk eller andenanskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formue, fødsel eller an-den status.

KAPITEL 3ALMINDELIGE STRAFFERETLIGE PRINCIPPER

Artikel 22Ingen forbrydelse uden lov(nullum crimen sine lege)

1. Ingen person kan ifalde strafansvar i henhold til denne statut, medmin-dre den pågældende adfærd på det tidspunkt, hvor den finder sted, udgøren forbrydelse under domstolens jurisdiktion.2. Definitionen på en forbrydelse skal fortolkes strikte og skal ikke udvi-des ved analog anvendelse. I tilfælde af uklarhed skal definitionen fortol-kes til gunst for den person, der er genstand for efterforskning, retsfor-følgning eller domfældelse.3. Denne bestemmelse skal ikke være til hinder for, at en adfærd kan be-tegnes som en forbrydelse efter folkeretten uafhængigt af denne statut.


554

Artikel 23Ingen straf uden lov

(nulla poena sine lege)En person, der er domfældt af domstolen, kan kun idømmes straf i over-ensstemmelse med denne statut.

Artikel 24Ikke tilbagevirkende kraft

(ratione personae)1. Ingen person kan ifalde strafansvar i henhold til denne statut for forholdbegået forud for denne statuts ikrafttræden.2. Såfremt de retsregler, der finder anvendelse i en konkret sag, bliver æn-dret forud for den endelige dom, anvendes de retsregler, der er mest gun-stige for den person, der er genstand for efterforskning, retsforfølgning el-ler domfældelse.

Artikel 25Individuelt strafansvar

1. Domstolen har jurisdiktion med hensyn til fysiske personer i medfør afdenne statut.2. En person, der begår en forbrydelse under domstolens jurisdiktion, skalvære individuelt ansvarlig og kan straffes i overensstemmelse med dennestatut.3. I henhold til denne statut skal en person være strafferetligt ansvarlig ogkan straffes for en forbrydelse under domstolens jurisdiktion, såfremtdenne person:a) begår forbrydelsen individuelt, sammen med eller gennem en anden

person, uanset om denne anden person er strafferetligt ansvarlig,b) beordrer, tilskynder til eller foranlediger en forbrydelse, som faktisk

finder sted eller forsøges,c) hjælper, medvirker eller på anden måde bistår ved forbrydelsen eller

forsøg herpå, herunder tilvejebringer midlerne hertil, med henblik påat fremme begåelsen af en sådan forbrydelse,

d) på enhver anden måde bidrager til en forbrydelse, eller forsøg herpå,der begås af en gruppe af personer, der handler med et fælles formål. Etsådant bidrag skal være forsætligt og skal enten


555

i) udføres med det formål at fremme gruppens strafbare aktiviteteller formål, hvor sådan aktivitet eller formål involverer en for-brydelse under domstolens jurisdiktion, eller

ii) udføres med viden om gruppens hensigt til at begå forbrydelsen,e) med hensyn til folkedrab, direkte og offentligt tilskynder andre til at

begå denne forbrydelse,f) forsøger at begå en sådan forbrydelse ved at træffe foranstaltninger,

der iværksætter dens udførelse i form af et væsentligt skridt, dog udenat forbrydelsen finder sted på grund af omstændigheder, der er uafhæn-gige af personens hensigt. En person, der opgiver bestræbelserne på atbegå forbrydelsen eller på anden måde forhindrer dens fuldbyrdelse,skal dog ikke være strafferetligt ansvarlig i henhold til denne statut forforsøget på at begå forbrydelsen, hvis personen fuldstændigt og frivil-ligt opgav det kriminelle forsæt.

4. Ingen bestemmelse i denne statut vedrørende individuelt strafansvarskal have indvirkning på staters ansvar i henhold til folkeretten.

Artikel 26Udelukkelse af jurisdiktion med hensyn til personer under 18 år

Domstolen har ikke jurisdiktion med hensyn til personer, som var under18 år på det tidspunkt, hvor en forbrydelse påstås begået.

Artikel 27Manglende betydning af officiel stilling eller hverv

1. Denne statut finder lige anvendelse på alle personer uden forskel base-ret på officiel stilling eller hverv. Navnlig skal en officiel stilling ellerhverv som stats- eller regeringschef, regerings- eller parlamentsmedlem,valgt repræsentant eller regeringsembedsmand i intet tilfælde fritage enperson for strafansvar i henhold til denne statut eller i sig selv kunne be-grunde en strafnedsættelse.2. Immuniteter eller særlige procedureregler, som måtte være knyttet tilen persons officielle stilling eller hverv, uanset om det er i henhold til na-tional ret eller folkeretten, skal ikke udelukke domstolen fra at udøve ju-risdiktion med hensyn til en sådan person.


556

Artikel 28Ansvar for militære og andre overordnede

Ud over andet grundlag for strafansvar for forbrydelser under domstolensjurisdiktion i henhold til denne statut gælder følgende:a) en militær overordnet eller en person, der faktisk handler som en mili-

tær overordnet, skal være strafferetligt ansvarlig for forbrydelser underdomstolens jurisdiktion, der begås af styrker under hans eller hendeseffektive kommando og kontrol eller effektive myndighed og kontrol,alt efter omstændighederne, som resultat af, at han eller hun har und-ladt at udøve behørig kontrol over sådanne styrker, såfremti) den militære overordnede eller personen vidste eller på grund af

omstændighederne på det pågældende tidspunkt burde have vidst,at styrkerne var i færd med eller skulle til at begå sådanne forbry-delser, og

ii) den militære overordnede eller personen undlod at træffe alle nød-vendige og rimelige foranstaltninger, som stod i hans eller hendesmagt, for at forhindre eller afværge begåelsen af sådanne forbry-delser eller at forelægge sagen for de kompetente myndigheder tilefterforskning og retsforfølgning.

b) Med hensyn til forhold mellem overordnede og underordnede, derikke er beskrevet i litra a), skal en overordnet være strafferetligtansvarlig for forbrydelser inden for domstolens jurisdiktion, der begåsaf underordnede under hans eller hendes effektive myndighed og kon-trol som resultat af, at han eller hun har undladt at udøve behørig kon-trol over sådanne underordnede, såfremti) den overordnede enten vidste eller bevidst så bort fra oplysninger,

som klart tydede på, at de underordnede var i færd med eller skulletil at begå sådanne forbrydelser,

ii) forbrydelsen vedrørte aktiviteter, der var omfattet af den overord-nedes effektive ansvar og kontrol, og

iii) den overordnede undlod at træffe alle nødvendige og rimelige for-anstaltninger, som stod i hans eller hendes magt, for at forhindreeller afværge begåelsen af sådanne forbrydelser eller at forelæggesagen for de kompetente myndigheder til efterforskning og rets-forfølgning.


557

Artikel 29Ikke-anvendelse af forældelsesbestemmelser

Forbrydelser, som henhører under domstolens jurisdiktion, forældes ikke.

Artikel 30Tilregnelse

1. Medmindre andet er bestemt, er en person kun strafferetligt ansvarligog kan kun straffes for en forbrydelse under domstolens jurisdiktion, så-fremt den med hensyn til de nødvendige elementer er begået med vilje ogviden. 2. Efter denne artikel har en person vilje, såfremt personen:a) med hensyn til adfærd har til hensigt at indlade sig på den pågældende

adfærd,b) med hensyn til en følge har til hensigt at forårsage den pågældende

følge eller er klar over, at denne vil indtræffe som led i et normalt hæn-delsesforløb.

3. Efter denne artikel skal viden forstås som bevidsthed om, at en omstæn-dighed består, eller at en følge vil indtræffe som led i et normalt hændel-sesforløb. »Vide« og »med viden« skal fortolkes i overensstemmelse her-med.

Artikel 31Straffrihedsgrunde

1. Ud over andre straffrihedsgrunde nævnt i denne statut er en person ikkestrafferetligt ansvarlig, såfremt på gerningstidspunktet:a) personen lider af en psykisk sygdom eller defekt, der ødelægger den

pågældende persons evne til at forstå ulovligheden eller karakteren afhans eller hendes adfærd eller evnen til at kontrollere, at hans ellerhendes opførsel er retmæssig,

b) personen er i en beruset tilstand, der ødelægger den pågældende per-sons evne til at forstå ulovligheden eller karakteren af hans eller hen-des adfærd eller evnen til at kontrollere, at hans eller hendes opførseler retmæssig, medmindre personen frivilligt er blevet beruset undersådanne omstændigheder, at den pågældende vidste eller så bort frarisikoen for, at han eller hun som følge af beruselsen sandsynligvis


558

ville indlade sig på adfærd, der udgør en forbrydelse under domstolensjurisdiktion,

c) personen handler i rimeligt forsvar af sig selv eller en anden personeller, i tilfælde af krigsforbrydelser, ejendom, der er væsentlig for denpågældendes eller en anden persons overlevelse, eller ejendom, der ervæsentlig for fuldførelsen af en militær mission, mod en foreståendeog ulovlig brug af magt på en måde, der står i rimeligt forhold til gra-den af den fare, der truer den pågældende selv, en anden person ellerbeskyttet ejendom. Det forhold, at personen var involveret i en for-svarsoperation udført af styrker, udgør ikke i sig selv en grund til atudelukke strafansvar i henhold til denne bestemmelse,

d) den adfærd, der påstås at udgøre en forbrydelse under domstolensjurisdiktion, er blevet forårsaget af tvang som følge af en trussel omforestående død eller om fortsat eller forestående alvorlig legemsskadepå den pågældende person eller en anden person, og denne personhandler af nødvendighed og på rimelig måde for at undgå truslen, for-udsat at personen ikke har til hensigt at forårsage større skade end denskade, som den pågældende har søgt at undgå. En sådan trussel kanenten:i) fremsættes af andre personer, ellerii) udgøres af andre omstændigheder uden for denne persons kontrol.

2. Domstolen skal afgøre, hvorvidt de straffrihedsgrunde, der er nævnt idenne statut, finder anvendelse i den enkelte sag.3. Under domsforhandlingen kan domstolen tage anden straffrihedsgrundi betragtning end dem, der er nævnt i stk. 1, såfremt en sådan grund kanudledes af de retskilder, der er fastlagt i artikel 21. Procedurerne for vur-deringen af en sådan grund skal fastlægges i procesreglementet.

Artikel 32Faktisk vildfarelse eller retsvildfarelse

1. En faktisk vildfarelse begrunder kun fritagelse for strafansvar, såfremtden udelukker den tilregnelse, som forbrydelsen kræver.2. En retsvildfarelse med hensyn til, hvorvidt en særlig adfærd udgør enforbrydelse inden for domstolens jurisdiktion, begrunder ikke fritagelsefra strafansvar. En retsvildfarelse kan imidlertid begrunde fritagelse forstrafansvar, hvis den udelukker den tilregnelse, som forbrydelsen kræver,eller i det omfang, det følger af artikel 33.


559

Artikel 33Ordrer fra overordnede og bortfald af strafansvar

1. Det forhold, at en forbrydelse under domstolens jurisdiktion er begåetaf en person efter ordre fra en regering eller en overordnet, militær ellercivil, fritager ikke den pågældende person for strafansvar, medmindre:a) personen var under en retlig forpligtelse til at adlyde ordrer fra den

pågældende regering eller overordnede,b) personen ikke vidste, at ordren var ulovlig, ogc) ordren ikke var åbenbart ulovlig.2. Efter denne artikel skal ordrer om at begå folkedrab eller forbrydelserimod menneskeheden anses for åbenbart ulovlige

KAPITEL 4DOMSTOLENS SAMMENSÆTNING OG ADMINISTRATION

Artikel 34Domstolens organer

Domstolen er sammensat af følgende organer:a) præsidentskabet,b) en appelafdeling, en domsafdeling og en forundersøgelsesafdeling,c) anklagerens kontor,d) justitskontoret.

Artikel 35Dommernes tjeneste

1. Alle dommere vælges som medlemmer af domstolen på fuld tid og skalvære til rådighed på dette grundlag fra begyndelsen af deres embedsperi-ode.2. De dommere, der udgør præsidentskabet, skal gøre tjeneste på fuld tidfra det tidspunkt, hvor de er valgt.3. På grundlag af domstolens arbejdsmængde og i samråd med dens med-lemmer kan præsidentskabet træffe konkret beslutning om i hvilket om-fang, der er behov for, at de øvrige dommere gør tjeneste på fuld tid. En-hver sådan ordning skal ikke foregribe bestemmelserne i artikel 40.4. De finansielle ordninger for dommere, der ikke gør tjeneste på fuld tid,fastlægges i overensstemmelse med artikel 49.


560

Artikel 36Kvalifikationskrav, indstilling og valg af dommere

1. Med forbehold af stk. 2 består domstolen af 18 dommere.2. a) Præsidentskabet kan på domstolens vegne foreslå en forøgelse af

det i stk. 1 fastsatte antal dommere med begrundelse for, hvorfordette anses for nødvendigt og hensigtsmæssigt. Justitssekretærenskal uden ophold rundsende ethvert sådant forslag til alle deltager-stater.

b) Ethvert sådant forslag skal derefter behandles på et møde i forsam-lingen af deltagerstater, der skal indkaldes i henhold til artikel 112.Forslaget skal anses for vedtaget, hvis det på mødet godkendes af totredjedele af medlemmerne af forsamlingen af deltagerstater, ogforslaget træder i kraft på det tidspunkt, som måtte blive besluttet afforsamlingen af deltagerstater.

c) i) Når et forslag om forøgelse af antallet af dommere er vedtageti henhold til stk. 2 b), skal de yderligere dommere vælges påforsamlingen af deltagerstaters næste samling i henhold tilstk. 3-8, og artikel 37, stk. 2.

ii) Når et forslag om forøgelse af antallet af dommere er vedtagetog gennemført ifølge stk. 2 b) og c) i), skal præsidentskabethave mulighed for når som helst derefter, hvis det er begrundeti domstolens arbejdsbyrde, at foreslå en nedsættelse af antalletaf dommere, forudsat at antallet af dommere ikke nedsættes tilunder det i stk. 1 fastsatte. Forslaget skal behandles i overens-stemmelse med proceduren, som fastlagt i stk. 2 a) og b).Såfremt forslaget vedtages, skal antallet af dommere nedsættesgradvist, efterhånden som de tjenstgørende dommeres embeds-periode udløber, indtil det nødvendige antal er nået.

3. a) Dommerne skal vælges blandt personer, der nyder høj moralskanseelse, upartiskhed og hæderlighed, og opfylder de betingelser,der i deres eget land kræves for at beklæde de højeste dommerem-beder.

b) Samtlige kandidater til dommerembedet skal:i) have anerkendt kompetence inden for strafferet og -retspleje,

og skal have den nødvendige relevante erfaring i straffesager,enten som dommer, anklager, advokat eller andet lignendehverv, eller


561

ii) have anerkendt kompetence på relevante områder inden for fol-keretten, såsom humanitær folkeret og menneskerettigheder, ogbred erfaring fra et professionelt juridisk hverv, som er af rele-vans for arbejdet som dommer ved domstolen.

c) Samtlige kandidater til dommerembedet skal have et indgåendekendskab til og beherske flydende mindst ét af domstolens arbejds-sprog.

4. a) Indstilling af kandidater til dommerembedet kan foretages afenhver af statuttens deltagerstater og skal foregå enten:i) i henhold til den procedure, der gælder for indstilling af kandi-

dater til de højeste dommerembeder i hjemlandet, ellerii) i henhold til den procedure, der er fastlagt for indstilling af kan-

didater til Den Internationale Domstol i denne domstols statut.Indstillinger skal ledsages af en tilstrækkeligt detaljeret erklæring, der an-giver, hvorledes den pågældende kandidat opfylder betingelserne nævnt istk. 3.

b) Hver deltagerstat kan til et bestemt dommerembede indstille énkandidat, der ikke nødvendigvis behøver at være statsborger i for-slagsstaten, men som i alle tilfælde skal være statsborger i en delta-gerstat.

c) Forsamlingen af deltagerstater kan, hvis den skønner det hensigts-mæssigt, beslutte at nedsætte en rådgivende komité vedrørendekandidatindstillinger. I givet fald skal komiteens sammensætningog mandat fastlægges af forsamlingen af deltagerstater.

5. Ved valg skal der foreligge to kandidatlister: liste A, med navnene påkandidater med de kvalifikationer, der er fastsat i stk. 3 b) i), og liste B,med navnene på kandidater med de kvalifikationer, der er fastsat i stk. 3 b)ii). En kandidat med tilstrækkelige kvalifikationer til at blive optaget påbegge lister kan vælge, hvilken liste han eller hun ønsker at blive optagetpå. Ved det første valg til domstolen skal mindst 9 dommere vælges fra li-ste A og mindst 5 dommere fra liste B. Efterfølgende valg skal organiseressåledes, at et tilsvarende forhold mellem dommere fra de to lister bibehol-des.6. a) Dommerne skal vælges ved hemmelig afstemning på et møde i for-

samlingen af deltagerstater, der indkaldes til dette formål i henholdtil artikel 112. Med forbehold af stk. 7 anses de 18 kandidater forvalgt til domstolen, der opnår det højeste antal stemmer og to tred-


562

jedeles flertal blandt de deltagerstater, der er til stede og afgiverstemme.

b) Vælges der ikke et tilstrækkeligt antal dommere ved den førsteafstemning, skal der afholdes efterfølgende afstemninger i henholdtil de procedurer, der er fastlagt i stk. 6 a), indtil de resterendeembeder er blevet beklædt.

7. Ingen af dommerne må være statsborgere i samme stat. En person, dermed henblik på medlemskab af domstolen kan anses for statsborger i mereend én stat, skal anses for statsborger i den stat, hvor den pågældende per-son normalt udøver sine borgerlige og politiske rettigheder.8. a) Ved udvælgelsen af dommere til domstolen skal deltagerstaterne

tage hensyn til behovet for:i) at de vigtigste retssystemer i verden er repræsenteret,ii) ligelig geografisk repræsentation, ogiii) rimelig repræsentation af kvindelige og mandlige dommere.

b) Deltagerstaterne skal ligeledes tage hensyn til behovet for, at dervælges dommere med juridisk ekspertise på særlige områder, her-under, men ikke begrænset til, vold mod kvinder eller børn.

9. a) Med forbehold af stk. 9 b) skal dommere vælges for en periode af 9år og, med forbehold af stk. 9 c) og artikel 37, stk. 2, skal de ikkekunne genvælges.

b) Ved det første valg skal en tredjedel af de valgte dommere ved lod-trækning udpeges for en periode af 3 år, en tredjedel ved lodtræk-ning udpeges for en periode af 6 år, mens de resterende dommereskal beklæde embedet for en periode af 9 år.

c) En dommer, der udpeges til at beklæde embedet for en periode af 3år efter stk. 9 b), kan genvælges for en fuld embedsperiode.

10. Uanset stk. 9 skal en dommer, der udpeges til et domskammer eller etappelkammer i henhold til artikel 39, fortsætte i embedet med henblik påat afslutte en allerede påbegyndt domsforhandling eller appel ved det på-gældende kammer.

Artikel 37Ledige embeder

1. Såfremt et embede bliver ledigt, skal der afholdes valg i henhold til ar-tikel 36 for at udfylde det ledige embede.


563

2. En dommer, der vælges til at udfylde et ledigt embede, skal gøre tjene-ste i den resterende del af forgængerens embedsperiode og kan, hvis peri-oden er på 3 år eller derunder, genvælges for en fuld embedsperiode i hen-hold til artikel 36.

Artikel 38Præsidentskabet

1. Præsidenten og 1. og 2. vicepræsident skal vælges ved absolut flertalblandt dommerne. De skal hver gøre tjeneste i en periode på 3 år eller ind-til udløbet af deres respektive embedsperiode som dommer, alt efter hvil-ken periode der udløber først. De kan genvælges én gang.2. 1.vicepræsident skal fungere i præsidentens sted, hvis præsidenten erforhindret eller er inhabil. 2. vicepræsident skal fungere i præsidentenssted, hvis både præsidenten og 1. vicepræsident er forhindret eller er in-habil.3. Præsidenten udgør sammen med 1. og 2. vicepræsident præsidentska-bet, som er ansvarligt for:a) administration af domstolen med undtagelse af anklagerens kontor, ogb) andre funktioner, der er overdraget til præsidentskabet i henhold til

denne statut.4. I udøvelsen af sine opgaver i henhold til stk. 3 a), skal præsidentskabetkoordinere med anklageren og søge dennes indforståelse i alle anliggen-der af fælles interesse.

Artikel 39Kamre

1. Snarest muligt efter at dommerne er valgt, skal domstolen organiseresig i afdelinger, som fastlagt i artikel 34 b). Appelafdelingen skal væresammensat af præsidenten og fire andre dommere, domsafdelingen afmindst seks dommere og forundersøgelsesafdelingen af mindst seks dom-mere. Udpegelse af dommere til afdelinger skal ske på grundlag af karak-teren af de funktioner, der skal udføres af hver afdeling, og de til domsto-len valgte dommeres kvalifikationer og erfaring, således at hver afdelingbestår af en passende kombination af ekspertise inden for strafferet og -retspleje og folkeret. Domsafdelingen og forundersøgelsesafdelingen skalhovedsageligt være sammensat af dommere med erfaring i straffesager.


564

2. a) Domstolens judicielle funktioner skal i hver afdeling udføres afkamre,

b) i) appelkammeret skal udgøres af alle appelafdelingens dom-mere,

ii) domskammerets funktioner skal udføres af tre dommere fradomsafdelingen,

iii) forundersøgelseskammerets funktioner skal udføres af ententre dommere fra forundersøgelsesafdelingen eller af en enkeltdommer fra den pågældende afdeling i henhold til denne statutog procesreglementet,

c) intet i denne bestemmelse skal udelukke samtidig oprettelse afmere end et domskammer eller forundersøgelseskammer, hvis detteer påkrævet for at sikre en effektiv styring af domstolens arbejds-mængde.

3. a) Dommere, der udpeges til domsafdelingen og forundersøgelsesaf-delingen, skal gøre tjeneste i disse afdelinger i 3 år, og derefter ind-til afslutningen af enhver sag, hvor forhandling allerede er påbe-gyndt i den pågældende afdeling,

b) dommere, der udpeges til appelafdelingen, skal gøre tjeneste idenne afdeling i hele deres embedsperiode.

4. Dommere, der udpeges til appelafdelingen, skal kun gøre tjeneste i den-ne afdeling. Intet i denne artikel skal dog udelukke midlertidig tilknytningaf dommere fra domsafdelingen til forundersøgelsesafdelingen eller om-vendt, hvis præsidentskabet finder dette påkrævet af hensyn til en effektivstyring af domstolens arbejdsmængde, forudsat at en dommer, der har del-taget i forundersøgelsen af en sag, ikke under nogen omstændigheder kansidde i det domskammer, der behandler den pågældende sag.

Artikel 40Dommernes uafhængighed

1. Dommerne skal være uafhængige i udførelsen af deres funktioner.2. Dommerne må ikke deltage i nogen aktivitet, som må formodes at kun-ne gribe ind i deres funktioner som dommere eller påvirke tilliden til deresuafhængighed.3. Dommere, der gør tjeneste på fuld tid ved domstolen, må ikke udøveanden beskæftigelse af professionel karakter.


565

4. Ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af stk. 2 og 3 skal afgøres afdommerne ved absolut flertal. Såfremt et sådant spørgsmål vedrører enenkelt dommer, må denne dommer ikke deltage i afgørelsen.

Artikel 41Dommeres fritagelse og inhabilitet

1. Efter anmodning fra en dommer kan præsidentskabet i henhold til pro-cesreglementet fritage denne dommer fra udøvelsen af en funktion i hen-hold til denne statut.2. a) En dommer må ikke deltage i nogen sag, såfremt der foreligger

grundlag for med rimelighed at rejse tvivl om hans eller hendesupartiskhed. En dommer skal vige sit sæde i en sag i henhold tildenne bestemmelse, blandt andet såfremt denne dommer tidligere inogen egenskab har været involveret i den pågældende sag veddomstolen eller i en dertil knyttet straffesag på nationalt niveau, derinvolverer den person, der er genstand for efterforskning eller rets-forfølgning. En dommer skal ligeledes vige sit sæde af sådanneandre grunde, som fastlægges i procesreglementet.

b) Anklageren eller den person, der er genstand for efterforskning ogretsforfølgning, kan fremsætte anmodning om, at en dommer vigersit sæde i henhold til denne bestemmelse.

c) Ethvert spørgsmål om en dommers inhabilitet skal afgøres af dom-merne ved absolut flertal. Den dommer, mod hvem der er gjort ind-sigelse, skal være berettiget til at fremkomme med bemærkningertil sagen, men må ikke deltage i afgørelsen.

Artikel 42Anklagerens kontor

1. Anklagerens kontor skal fungere uafhængigt som et særskilt organ veddomstolen. Det skal være ansvarligt for at modtage henvisninger og alleunderbyggede oplysninger om forbrydelser under domstolens jurisdikti-on, for at undersøge dem og for at gennemføre efterforskning og retsfor-følgning ved domstolen. Kontorets medlemmer må hverken søge ellerhandle efter instruktion fra nogen udenforstående kilde.2. Kontoret ledes af anklageren. Anklageren skal have fuld myndighedover kontorets ledelse og administration, herunder personalet, faciliteterog andre ressourcer. Anklageren skal bistås af én eller flere viceanklagere,


566

der skal være berettigede til at udføre enhver handling, som påhviler an-klageren i henhold til denne statut. Anklageren og viceanklagerne må ikkehave samme statsborgerskab. De skal gøre tjeneste på fuld tid.3. Anklageren og viceanklagerne skal være personer af høj moralsk anse-else og være i besiddelse af høj kompetence samt omfattende praktisk er-faring i retsforfølgning eller domsforhandling i straffesager. De skal haveet indgående kendskab til og beherske flydende mindst ét af domstolensarbejdssprog.4. Anklageren skal vælges ved hemmelig afstemning af medlemmerne afforsamlingen af deltagerstater ved absolut flertal. Viceanklagerne skalvælges på samme måde fra en liste over kandidater, der fremlægges af an-klageren. Anklageren skal indstille tre kandidater til hver stilling som vi-ceanklager til besættelse. Medmindre der træffes beslutning om en kortereembedsperiode på valgtidspunktet, skal anklageren og viceanklagerne be-klæde deres embeder for en periode af 9 år og skal ikke kunne genvælges.5. Hverken anklageren eller en viceanklager må deltage i nogen aktivitet,som må formodes at kunne gribe ind i deres funktioner som anklager ellerpåvirke tilliden til deres uafhængighed. De må ikke udøve anden beskæf-tigelse af professionel karakter.6. Efter anmodning fra anklageren eller en viceanklager kan præsident-skabet fritage den pågældende for tjeneste i en konkret sag.7. Hverken anklageren eller en viceanklager må deltage i nogen sag, så-fremt der foreligger grundlag for med rimelighed at rejse tvivl om hans el-ler hendes upartiskhed. De skal vige deres sæde i en sag i henhold til den-ne bestemmelse, blandt andet såfremt de tidligere i nogen egenskab harværet involveret i den pågældende sag ved domstolen eller i en dertilknyttet straffesag på nationalt niveau, der involverer den person, der ergenstand for efterforskning eller retsforfølgning.8. Ethvert spørgsmål om anklagerens eller en viceanklagers inhabilitetskal afgøres af appelkammeret.a) Den person, der er genstand for efterforskning eller retsforfølgning,

kan til enhver tid fremsætte anmodning om, at anklageren eller enviceanklager viger sit sæde af de i denne artikel nævnte grunde.

b) Anklageren eller viceanklageren, alt efter omstændighederne, skalvære berettiget til at fremkomme med bemærkninger til sagen.


567

9. Anklageren skal udpege rådgivere med juridisk ekspertise i særlige em-ner, herunder, men ikke begrænset til, seksuelle overgreb, kønsbestemtvold og vold mod børn.

Artikel 43Justitskontoret

1. Justitskontoret skal være ansvarligt for de ikke-judicielle aspekter afadministrationen og betjeningen af domstolen uden at foregribe anklage-rens funktioner og beføjelser i henhold til artikel 42.2. Justitskontoret skal ledes af justitssekretæren, der skal være domstolensøverste administrative embedsmand. Justitssekretæren skal ved udøvel-sen af sine funktioner være underlagt domstolens præsident.3. Justitssekretæren og vicejustitssekretæren skal være personer af højmoralsk anseelse og være i besiddelse af høj kompetence samt have etindgående kendskab til og beherske flydende mindst ét af domstolens ar-bejdssprog.4. Dommerne skal ved hemmelig afstemning vælge justitssekretæren vedabsolut flertal under hensyntagen til en indstilling fra forsamlingen af del-tagerstater. Efter behov og efter indstilling fra justitssekretæren skal dom-merne vælge en vicejustitssekretær på samme måde.5. Justitssekretæren skal beklæde embedet for en periode af 5 år, skal kun-ne genvælges én gang, og skal gøre tjeneste på fuld tid. Vicejustitssekre-tæren skal beklæde sit embede for en periode af 5 år eller sådan kortereperiode, som dommerne måtte beslutte med absolut flertal, og kan vælgessåledes, at vicejustitssekretæren skal kunne gøre tjeneste efter behov.6. Justitssekretæren skal nedsætte en enhed for ofre og vidner under ju-stitskontoret. Denne enhed skal i samråd med anklagerens kontor tilveje-bringe beskyttelsesforanstaltninger og sikkerhedsarrangementer, rådgiv-ning og anden passende bistand til vidner, ofre, som møder for domstolen,og andre, som er i fare på grund af afgivne vidneforklaringer. Enhedenskal omfatte personale med ekspertise i traumer, herunder traumer, derhidrører fra seksuelle overgreb.


568

Artikel 44Personale

1. Anklageren og justitssekretæren skal udpege det nødvendige kvalifice-rede personale til deres respektive kontorer. For anklagerens vedkommen-de skal dette omfatte udpegelse af efterforskere.2. Ved ansættelsen af personale skal anklageren og justitssekretæren sikreden højeste standard med hensyn til effektivitet, kompetence og hæderlig-hed, og skal med de fornødne tilpasninger tage hensyn til de kriterier, derer fastlagt i artikel 36, stk. 8.3. Med præsidentskabets og anklagerens samtykke skal justitssekretærenfremlægge forslag til et personaleregulativ, som skal omfatte vilkår og be-tingelser, under hvilke domstolens personale skal udpeges, aflønnes og af-skediges. Personaleregulativet skal godkendes af forsamlingen af delta-gerstater.4. Domstolen kan i undtagelsestilfælde benytte ekspertise fra personalestillet vederlagsfrit til rådighed af deltagerstater, mellemstatslige ellerikke-statslige organisationer til at bistå domstolens organer i arbejdet. An-klageren kan acceptere sådanne tilbud på vegne af anklagerens kontor.Personale stillet vederlagsfrit til rådighed skal ansættes i overensstemmel-se med retningslinier, der fastlægges af forsamlingen af deltagerstater.

Artikel 45Højtidelig erklæring

Før tiltrædelse af deres respektive embeder i henhold til denne statut skaldommerne, anklageren, viceanklagerne, justitssekretæren og vicejustits-sekretæren hver aflægge en højtidelig erklæring for åbne døre om, at devil udøve deres funktioner upartisk og samvittighedsfuldt.

Artikel 46Afsættelse fra embede

1. En dommer, anklageren, en viceanklager, justitssekretæren eller vice-justitssekretæren skal afsættes fra embedet, hvis der træffes afgørelse her-om i henhold til stk. 2, i tilfælde hvor denne person: a) findes at have begået en alvorlig tjenesteforseelse eller alvorlig over-

trædelse af hans eller hendes forpligtelser i henhold til statutten, somfastsat i procesreglementet, eller


569

b) er ude af stand til at udøve de funktioner, som statutten gør påkrævet.2. En afgørelse om afsættelse af en dommer, anklageren eller en vicean-klager fra embedet i henhold til stk. 1 skal træffes af forsamlingen af del-tagerstater ved hemmelig afstemning:a) med hensyn til en dommer af deltagerstaterne med to tredjedeles fler-

tal efter en indstilling, der er vedtaget af de øvrige dommere med totredjedeles flertal,

b) med hensyn til anklageren af deltagerstaterne med absolut flertal,c) med hensyn til en viceanklager af deltagerstaterne med absolut flertal

efter indstilling fra anklageren.3. Afgørelse om afsættelse af justitssekretæren eller vicejustitssekretærenskal træffes af dommerne ved absolut flertal.4. Såfremt der i henhold til denne artikel gøres indsigelse mod en dom-mers, anklagers, viceanklagers, justitssekretærs eller vicejustitssekretærsoptræden eller evne til at udøve de funktioner, som statutten gør påkrævet,skal den pågældende gives fuld mulighed for at fremlægge og modtagebeviser og for at fremlægge sine synspunkter i henhold til procesregle-mentet. Den pågældende må i øvrigt ikke deltage i behandlingen af sagen.

Artikel 47Disciplinære skridt

Disciplinære skridt skal i henhold til procesreglementet kunne anvendesover for en dommer, anklager, viceanklager, justitssekretær eller viceju-stitssekretær, der har begået en tjenesteforseelse af mindre alvorlig karak-ter end fastsat i artikel 46, stk. 1.

Artikel 48Privilegier og immuniteter

1. På enhver deltagerstats territorium skal domstolen nyde sådanne privi-legier og immuniteter, som er nødvendige til opfyldelsen af dens formål.2. Dommerne, anklageren, viceanklagerne og justitssekretæren skal underudøvelsen af deres hverv for domstolen nyde samme privilegier og immu-niteter, som tilstås chefer for diplomatiske repræsentationer, og skal, efterudløbet af deres embedsperiode, fortsat tilstås immunitet mod retsforfølg-ning af enhver art med hensyn til skrift, tale og andre handlinger, som dehar udført i deres officielle egenskab.


570

3. Vicejustitssekretæren, personalet i anklagerens kontor og personalet ijustitskontoret skal nyde sådanne privilegier, immuniteter og faciliteter,som er nødvendige for udførelsen af deres funktioner i henhold til dom-stolens aftale om privilegier og immuniteter.4. Advokater, sagkyndige, vidner eller andre personer, hvis tilstedeværel-se ved domstolen er påkrævet, skal tilstås den behandling, som er nødven-dig for domstolens effektive funktion i henhold til domstolens aftale omprivilegier og immuniteter.5. Afkald på privilegier og immuniteter, der tilkommer:a) en dommer eller anklageren, kan gives af dommerne ved absolut fler-

tal,b) justitssekretæren, kan gives af præsidentskabet,c) viceanklagerne og personalet i anklagerens kontor, kan gives af ankla-

geren,d) vicejustitssekretæren og justitskontorets personale, kan gives af

justitssekretæren.

Artikel 49Løn, vederlag og udgifter

Forsamlingen af deltagerstater træffer beslutning om dommernes, ankla-gerens, viceanklagernes, justitssekretærens og vicejustitssekretærens løn,vederlag og dækning af udgifter. Løn og vederlag kan ikke nedsættes i depågældendes embedsperiode.

Artikel 50Officielle sprog og arbejdssprog

1. Domstolens officielle sprog skal være arabisk, kinesisk, engelsk,fransk, russisk og spansk. Domstolens domme og andre afgørelser, der ta-ger stilling til grundlæggende spørgsmål ved domstolen, skal offentliggø-res på de officielle sprog. Præsidentskabet skal i overensstemmelse medde kriterier, der er fastlagt i procesreglementet, beslutte hvilke afgørelser,der må anses for at tage stilling til grundlæggende spørgsmål i denne arti-kels forstand.2. Domstolens arbejdssprog skal være engelsk og fransk. De tilfælde,hvor andre officielle sprog kan benyttes som arbejdssprog, skal fastsættesi procesreglementet.


571

3. Efter anmodning fra en Part i en sag eller en stat, der er berettiget til atintervenere i en sag, skal domstolen give tilladelse til, at den pågældendePart eller stat kan benytte et andet sprog end engelsk eller fransk, forudsatdomstolen anser en sådan tilladelse for tilstrækkeligt begrundet.

Artikel 51Procesreglementet

1. Procesreglementet træder i kraft, når det er vedtaget af medlemmerne afforsamlingen af deltagerstater med to tredjedeles flertal.2. Forslag til ændringer i procesreglementet kan fremsættes af:a) en deltagerstat,b) dommerne, ved absolut flertal, ellerc) anklageren.Ændringer skal træde i kraft, når de er vedtaget af medlemmerne af for-samlingen af deltagerstater med to tredjedeles flertal.3. Efter vedtagelsen af procesreglementet kan dommerne i hastende sager,hvor reglementet ikke indeholder bestemmelse om en given situation fordomstolen, med to tredjedeles flertal fastsætte midlertidige regler, der skalanvendes, indtil de vedtages, ændres eller forkastes på næste ordinære el-ler særlige samling i forsamlingen af deltagerstater.4. Procesreglementet, ændringer dertil samt enhver midlertidig regel skalvære i overensstemmelse med denne statut. Ændringer i procesreglemen-tet samt midlertidige regler må ikke anvendes med tilbagevirkende krafttil skade for den person, der er genstand for efterforskning eller retsfor-følgning, eller som er domfældt.5. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem statutten og procesreglementetskal statutten have forrang.

Artikel 52Domstolens regulativ

1. I overensstemmelse med denne statut og procesreglementet skal dom-merne med absolut flertal vedtage et regulativ for domstolen, som skalgælde for dennes daglige virke.2. Regulativet og eventuelle ændringer heri skal udarbejdes i samråd medanklageren og justitssekretæren.


572

3. Regulativet og ændringer heri skal træde i kraft ved vedtagelsen, med-mindre dommerne træffer anden beslutning. Regulativet skal umiddelbartefter vedtagelsen rundsendes til deltagerstaterne til udtalelse. Regulativetskal forblive i kraft, såfremt der ikke er gjort indsigelse af et flertal af del-tagerstaterne inden for 6 måneder.

KAPITEL 5EFTERFORSKNING OG RETSFORFØLGNING

Artikel 53Iværksættelse af en efterforskning

1. Anklageren skal efter at have vurderet de oplysninger, der er stillet tilrådighed for ham eller hende, iværksætte en efterforskning, medmindrehan eller hun beslutter, at der ikke er et rimeligt grundlag for at forfølgesagen i henhold til denne statut. Ved afgørelsen af, om der skal iværksæt-tes en efterforskning, skal anklageren vurdere følgende:a) om der på grundlag af de oplysninger, som anklageren har til sin rådig-

hed, er et rimeligt grundlag for at formode, at en forbrydelse underdomstolens jurisdiktion er blevet eller bliver begået,

b) om sagen er eller ville være antagelig i medfør af artikel 17, ogc) om der under hensyntagen til forbrydelsens grovhed og hensynet til

ofrene ikke desto mindre er tungtvejende grunde til at formode, at enefterforskning ikke ville være i retfærdighedens interesse.

Hvis anklageren beslutter, at der ikke er rimeligt grundlag for at forfølgesagen, og hans eller hendes beslutning udelukkende hviler på stk. 1 c),skal han eller hun underrette forundersøgelseskammeret.2. Hvis anklageren efter en efterforskning konkluderer, at der ikke er til-strækkeligt grundlag for at rejse tiltale, ideta) der ikke er tilstrækkelige retlige eller faktuelle grunde til at søge en

kendelse eller stævning i henhold til artikel 58,b) sagen ikke er antagelig i henhold til artikel 17, ellerc) tiltalerejsning ikke er i retfærdighedens interesse under hensyntagen til

alle omstændighederne, herunder forbrydelsens grovhed, hensynet tilofrene samt den påståede gerningsmands alder eller sygdomssvæk-kelse og hans eller hendes rolle i den påståede forbrydelse,

skal anklageren underrette forundersøgelseskammeret og den stat, der harhenvist en sag i henhold til artikel 14, eller Sikkerhedsrådet i en sag i hen-


573

hold til artikel 13 b) om hans eller hendes konklusion og begrundelsenherfor. 3. a) Efter anmodning fra den stat, der har henvist sagen i henhold til

artikel 14, eller Sikkerhedsrådet i henhold til artikel 13 b), kan for-undersøgelseskammeret prøve anklagerens beslutning om ikke atforfølge sagen i henhold til stk. 1 eller stk. 2 og kan anmode om, atanklageren tager sin beslutning op til fornyet overvejelse.

b) Derudover kan forundersøgelseskammeret af egen drift prøveanklagerens beslutning om ikke at forfølge sagen, hvis den udeluk-kende hviler på stk. 1 c) eller stk. 2 c). I så fald skal anklagerensbeslutning kun have virkning, såfremt den godkendes af forunder-søgelseskammeret.

4. Anklageren kan på ethvert tidspunkt tage en beslutning vedrørendeiværksættelse af efterforskning eller retsforfølgning op til fornyet overve-jelse på grundlag af nye kendsgerninger eller oplysninger.

Artikel 54Anklagerens forpligtelser og beføjelser med

hensyn til efterforskning1. Anklageren skal:a) for at nå frem til sandheden, udstrække efterforskningen til at omfatte

alle kendsgerninger og beviser, der er relevante for en vurdering af,hvorvidt der foreligger strafansvar i henhold til denne statut, og skal iden forbindelse tillægge belastende og formildende forhold lige vægtunder efterforskningen,

b) træffe passende foranstaltninger for at sikre effektiviteten af efter-forskning og retsforfølgning af forbrydelser under domstolens juris-diktion, og skal i den forbindelse respektere ofres og vidners interesserog personlige forhold, herunder alder, køn, som defineret i artikel 7,stk. 3, og helbred, og skal tage hensyn til forbrydelsens karakter, isærnår denne involverer seksuelle overgreb, kønsbestemt vold eller voldmod børn, og

c) fuldt ud respektere de personlige rettigheder, som følger af denne sta-tut.

2. Anklageren kan gennemføre efterforskning på en stats territorium:a) i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 9, eller


574

b) efter forundersøgelseskammerets bemyndigelse, jf. artikel 57, stk. 3d).

3. Anklageren kan:a) indsamle og undersøge beviser,b) indkalde og afhøre personer, der er genstand for efterforskning, samt

ofre og vidner,c) søge samarbejde fra enhver stat, mellemstatslig organisation eller fore-

tagende i overensstemmelse med deres respektive kompetence og/ellermandat,

d) indgå sådanne ordninger eller aftaler, der måtte være nødvendige for atfremme samarbejdet med en stat, mellemstatslig organisation ellerperson, og som ikke er i uoverensstemmelse med denne statut,

e) indvillige i ikke på noget tidspunkt under sagen at fremlægge doku-menter eller oplysninger, som anklageren indhenter på betingelse affortrolig behandling og alene med henblik på at fremskaffe nye bevi-ser, medmindre den, der har leveret dokumenterne eller oplysningerne,har givet sit samtykke, og

f) træffe de nødvendige foranstaltninger eller anmode om, at de nødven-dige foranstaltninger bliver truffet, med henblik på at sikre fortrolighe-den af oplysninger, beskyttelse af personer eller bevissikring.

Artikel 55Personlige rettigheder i forbindelse med en efterforskning

1. I forbindelse med en efterforskning i henhold til denne statut, må enperson:a) ikke tvinges til at inkriminere sig selv eller til at tilstå skyld,b) ikke udsættes for nogen form for tvang, voldelig tvang eller trussel, for

tortur eller anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf,

c) hvis den pågældende afhøres på et andet sprog end et sprog, som denpågældende fuldt ud forstår og taler, vederlagsfrit tilbydes bistand fraen kompetent tolk samt de oversættelser, der måtte være nødvendigefor at opfylde kravene om retfærdighed, og

d) ikke udsættes for vilkårlig anholdelse eller tilbageholdelse, og skalikke berøves sin frihed, medmindre dette er begrundet i og i overens-stemmelse med de procedurer, som er fastsat i denne statut.


575

2. Hvis der er grund til at formode, at en person har begået en forbrydelseunder domstolens jurisdiktion, og den pågældende person står over for atskulle afhøres enten af anklageren eller af nationale myndigheder ifølgeen anmodning fremsat i henhold til kapitel 9, skal denne person ligeledeshave følgende rettigheder, som han eller hun skal underrettes om inden af-høringen:a) ret til inden afhøringen at blive underrettet om, at der er grund til at for-

mode, at han eller hun har begået en forbrydelse under domstolensjurisdiktion,

b) ret til ikke at udtale sig, uden at sådan tavshed skal lægges til grund vedafgørelsen af skyldspørgsmålet,

c) ret til at få juridisk bistand efter eget valg eller, såfremt den pågæl-dende ikke har juridisk bistand, ret til at få beskikket juridisk bistand ialle tilfælde, hvor det er påkrævet af hensyn til retfærdighed, og veder-lagsfrit i tilfælde af, at den pågældende ikke har tilstrækkelige midlertil selv at betale, og

d) ret til at blive afhørt under tilstedeværelse af en forsvarer, medmindreden pågældende person frivilligt har givet afkald på retten til at få enforsvarer.

Artikel 56Forundersøgelseskammerets rolle med hensyn til en enestående

mulighed for at foretage efterforskning1. a) Hvis anklageren mener, at en efterforskning frembyder en enestå-

ende mulighed for at indhente vidneudsagn fra eller afhøre et vidneeller til at undersøge, indsamle eller efterprøve beviser, som måskeikke vil være til rådighed under en efterfølgende retssag, skalanklageren underrette forundersøgelseskammeret herom.

b) I så fald kan forundersøgelseskammeret på anklagerens anmodningtræffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for atsikre sagens effektivitet og integritet og i særdeleshed for atbeskytte forsvarets rettigheder.

c) Medmindre forundersøgelseskammeret bestemmer andet, skalanklageren stille de relevante oplysninger til rådighed for den per-son, der er blevet anholdt eller er fremmødt efter indstævning i for-bindelse med den i stk. 1 a) nævnte efterforskning, således at haneller hun kan få lejlighed til at udtale sig.

2. Foranstaltninger nævnt i stk. 1 b) kan blandt andet omfatte:


576

a) anbefalinger eller kendelser vedrørende procedurer, der skal følges,b) instruktioner om, at sagens behandling skal føres til protokol,c) udpegelse af sagkyndig bistand,d) bemyndigelse af en forsvarer for en person, der er blevet anholdt eller

møder for domstolen efter indstævning, til at deltage, eller hvis derendnu ikke har fundet sådan anholdelse eller fremmøde sted, eller derikke er udpeget en forsvarer, beskikke en anden forsvarer til at givemøde for og varetage forsvarets interesser,

e) udnævnelse af et af dets medlemmer eller om nødvendigt en anden dis-ponibel dommer fra forundersøgelsesafdelingen eller domsafdelingentil at føre tilsyn med og komme med anbefalinger eller afsige kendel-ser vedrørende indsamling og sikring af beviser og afhøring af perso-ner,

f) tage ethvert andet skridt, der måtte være nødvendigt for at indsamleeller sikre beviser.

3. a) Hvor en anklager ikke har anmodet om foranstaltninger i henholdtil denne artikel, men forundersøgelseskammeret vurderer, atsådanne foranstaltninger er nødvendige af hensyn til sikring afbeviser, som kammeret skønner vil være af væsentlig betydning forforsvaret under retssagen, skal det høre anklageren, om der er godgrund til anklagerens manglende anmodning om sådanne foran-staltninger. Hvis forundersøgelseskammeret efter at have hørtanklageren konkluderer, at anklagerens manglende anmodning afsådanne foranstaltninger er uberettiget, kan forundersøgelseskam-meret træffe sådanne foranstaltninger af egen drift.

b) Anklageren kan appellere en afgørelse fra forundersøgelseskam-meret om at handle af egen drift i henhold til denne artikel. Appel-sagen skal behandles hurtigt.

4. Antageligheden af beviser, der er sikret eller indsamlet til en retssag ihenhold til denne artikel, eller retsbogsudskrifter heraf, skal under retssa-gen være reguleret af artikel 69 og tillægges sådan vægt, som domskam-meret måtte bestemme.

Artikel 57Forundersøgelseskammerets funktioner og beføjelser

1. Medmindre andet er fastsat i denne statut, skal forundersøgelseskam-meret udøve sine funktioner i overensstemmelse med denne artikel.


577

2. a) Forundersøgelseskammerets kendelser eller afgørelser afsagt i hen-hold til artikel 15, 18, 19, 54, stk. 2, 61, stk. 7, og 72, skal tiltrædesaf et flertal af kammerets dommere.

b) I alle andre tilfælde kan en enkelt dommer fra forundersøgelses-kammeret udøve funktioner, der er fastsat i denne statut, medmin-dre andet er bestemt i procesreglementet eller af et flertal i forun-dersøgelseskammeret.

3. I tillæg til dets andre funktioner i henhold til denne statut kan forunder-søgelseskammeret:a) på anmodning af anklageren udstede sådanne ordrer og kendelser, som

måtte være påkrævet i forbindelse med en efterforskning,b) efter anmodning fra en person, der er blevet anholdt eller møder efter

indstævning i henhold til artikel 58, afsige sådanne kendelser, herun-der om foranstaltninger som beskrevet i artikel 56, eller søge sådantsamarbejde i henhold til kapitel 9, som måtte være nødvendigt for atbistå personen med forberedelsen af hans eller hendes forsvar,

c) om nødvendigt sikre ofres og vidners beskyttelse og privatliv, sikrebeviser, beskytte personer, der er blevet anholdt eller møder efter ind-stævning, og beskytte oplysninger, som vedrører national sikkerhed,

d) give anklageren bemyndigelse til at foretage særlige efterforsknings-skridt inden for en deltagerstats territorium uden at have sikret sigsamarbejde med den pågældende stat i henhold til kapitel 9, hvis for-undersøgelseskammeret har besluttet, om muligt under hensyntagen tilden pågældende stats synspunkter, at staten er åbenbart ude af stand tilat efterkomme en anmodning om samarbejde, idet der ikke findesnogen myndighed eller bestanddel af retssystemet, som har kompe-tence til at efterkomme samarbejdsanmodningen i henhold til kapitel9,

e) søge samarbejde fra stater i henhold til artikel 93, stk. 1 k), for at træffebeskyttelsesforanstaltninger med henblik på konfiskation, navnlig fori sidste ende at kunne tilgodese ofre, når en arrestordre eller stævninger udstedt i henhold til artikel 58 og under behørig hensyntagen tilbevisernes styrke og de berørte parters rettigheder, som fastlagt i dennestatut og i procesreglementet.


578

Artikel 58Forundersøgelseskammerets udstedelse af anholdelsesbeslutning eller

stævning om fremmøde1. Forundersøgelseskammeret skal på et hvilket som helst tidspunkt efteriværksættelsen af en efterforskning på anklagerens anmodning udstede enanholdelsesbeslutning mod en person, hvis kammeret efter at have vurde-ret anmodningen og beviserne eller andre oplysninger fremlagt af ankla-geren finder det godtgjort, at:a) der er et rimeligt grundlag for at formode, at den pågældende har

begået en forbrydelse under domstolens jurisdiktion, ogb) det forekommer nødvendigt at anholde den pågældende person,

i) for at sikre personens tilstedeværelse ved domsforhandlingen,ii) for at sikre, at personen ikke vanskeliggør eller bringer efterforsk-

ningen eller domsforhandlingen i fare, elleriii) om nødvendigt, for at forhindre personen i at fortsætte med at

begå den pågældende forbrydelse eller en tilknyttet forbrydelse,som er under domstolens jurisdiktion, og som udspringer af desamme omstændigheder.

2. Anklagerens anmodning skal indeholde følgende:a) navnet på den pågældende person samt andre relevante oplysninger til

identifikation af personen,b) en konkret henvisning til de forbrydelser under domstolens jurisdik-

tion, som den pågældende påstås at have begået,c) en kortfattet fremstilling af de kendsgerninger, der påstås at udgøre de

pågældende forbrydelser,d) en fortegnelse over bevismateriale og øvrige oplysninger, der udgør et

rimeligt grundlag for at formode, at den pågældende person har begåetforbrydelserne, og

e) en begrundelse for, at anklageren vurderer, at det er nødvendigt atanholde den pågældende person.

3. Anholdelsesbeslutningen skal indeholde følgende:a) navnet på den pågældende person samt andre relevante oplysninger til

identifikation af personen,b) en konkret henvisning til de forbrydelser under domstolens jurisdik-

tion, for hvilke personen anmodes anholdt, ogc) en kortfattet fremstilling af de kendsgerninger, der påstås at udgøre de

pågældende forbrydelser.


579

4. Anholdelsesbeslutningen forbliver i kraft, indtil domstolen måtte be-stemme andet.5. Domstolen kan på grundlag af anholdelsesbeslutningen anmode omforeløbig anholdelse eller anholdelse og overførelse af den pågældendeperson i henhold til kapitel 9.6. Anklageren kan anmode om, at forundersøgelseskammeret ændrer an-holdelsesbeslutningen ved enten at begrænse eller udvide de forbrydelser,der er opregnet heri. Forundersøgelseskammeret skal ændre anholdelses-beslutningen i overensstemmelse hermed, såfremt kammeret finder detgodtgjort, at der er rimelig grund til at antage, at den pågældende personhar begået de således ændrede forbrydelser.7. Som et alternativ til at anmode om en anholdelsesbeslutning kan ankla-geren anmode om, at forundersøgelseskammeret udsteder en stævning.Hvis forundersøgelseskammeret finder det godtgjort, at der er et rimeligtgrundlag for at formode, at personen har begået den påståede forbrydelse,og at en stævning er tilstrækkelig til at sikre personens tilstedeværelse,skal kammeret udstede en stævning om fremmøde, med eller uden fri-hedsbegrænsende vilkår (bortset fra tilbageholdelse), hvis dette er be-stemt i national lovgivning. Stævningen skal indeholde følgende:a) navnet på den pågældende person samt andre relevante oplysninger til

identifikation af personen,b) den præcise dato, hvor personen skal give møde,c) en konkret henvisning til de forbrydelser under domstolens jurisdik-

tion, som den pågældende person påstås at have begået, ogd) en kortfattet fremstilling af de kendsgerninger, der påstås at udgøre

forbrydelsen. Stævningen skal forkyndes for den pågældende person.

Artikel 59Anholdelsesprocedure i forvaringsstaten

1. En deltagerstat, der har modtaget en anmodning om foreløbig anholdel-se eller om anholdelse og overførelse, skal uden ophold tage skridt til atanholde den pågældende person i henhold til statens lovgivning og be-stemmelserne i kapitel 9.2. En anholdt person skal uden ophold stilles for den kompetente judici-elle myndighed i forvaringsstaten, som på grundlag af den pågældendestats lovgivning skal vurdere:a) om beslutningen gælder den pågældende person,


580

b) om den pågældende person er blevet anholdt i overensstemmelse medgældende regler, og

c) om personens rettigheder er blevet respekteret.3. Den anholdte skal have ret til at ansøge den kompetente myndighed iforvaringsstaten om midlertidig løsladelse indtil overførelsen.4. Med henblik på at træffe afgørelse vedrørende en sådan ansøgning skalden kompetente myndighed i forvaringsstaten vurdere, hvorvidt der, un-der hensyn til grovheden af de påståede forbrydelser, er hastende og eks-traordinære forhold, der retfærdiggør midlertidig løsladelse, og hvorvidtder foreligger de nødvendige garantier, som kan sikre, at forvaringsstatenkan opfylde sin forpligtelse til at overføre den pågældende person til dom-stolen. Den kompetente myndighed i forvaringsstaten skal ikke være be-rettiget til at vurdere, hvorvidt arrestordren er korrekt udstedt i henhold tilartikel 58, stk. 1 a) og b). 5. Forundersøgelseskammeret skal underrettes om enhver anmodning ommidlertidig løsladelse og skal fremkomme med en anbefaling til den kom-petente myndighed i forvaringsstaten. Den kompetente myndighed i for-varingsstaten skal tillægge en sådan anbefaling fuld vægt, herunder even-tuelle anbefalinger om foranstaltninger til at forhindre den pågældendeperson i at undvige, inden afgørelsen foreligger.6. Hvis personens ansøgning om midlertidig løsladelse imødekommes,kan forundersøgelseskammeret anmode om løbende rapporter om forlø-bet af den midlertidige løsladelse.7. Så snart en ordre om overførelse af den pågældende person fra forva-ringsstaten foreligger, skal han eller hun overgives til domstolen hurtigstmuligt.

Artikel 60Indledende domsforhandling

1. Ved overførelse af personen til domstolen eller ved personens frivilligefremmøde eller møde efter indstævning skal forundersøgelseskammeretsikre sig, at personen er blevet underrettet om de forbrydelser, som han el-ler hun påstås at have begået, og om sine rettigheder i henhold til statutten,herunder retten til at ansøge om midlertidig løsladelse indtil domsfor-handlingen.


581

2. En person, der er genstand for en anholdelsesbeslutning, kan ansøge ommidlertidig løsladelse indtil domsforhandlingen. Hvis forundersøgelses-kammeret finder det godtgjort, at betingelserne fastsat i artikel 58, stk. 1,er opfyldt, skal personen fortsat tilbageholdes. Hvis den ikke finder dettegodtgjort, skal forundersøgelseskammeret løslade den pågældende personmed eller uden vilkår.3. Forundersøgelseskammeret skal løbende prøve dets afgørelse om løs-ladelse eller tilbageholdelse af den pågældende person, og kan gøre dettepå et hvilket som helst tidspunkt på anklagerens eller den pågældende per-sons anmodning. Ved sådan prøvelse kan forundersøgelseskammeret æn-dre sin afgørelse om tilbageholdelse, løsladelse eller vilkårene for løsla-delse, hvis kammeret finder det godtgjort, at ændrede omstændighedergør det påkrævet.4. Forundersøgelseskammeret skal sikre, at en person ikke tilbageholdes iet urimeligt tidsrum forud for domsforhandlingen på grund af en ikke-undskyldelig forsinkelse fra anklagerens side. Hvis en sådan forsinkelseindtræffer, skal domstolen tage stilling til løsladelse af personen med elleruden vilkår.5. Forundersøgelseskammeret kan om nødvendigt udstede en anholdel-sesbeslutning for at sikre tilstedeværelsen af en person, der er blevet løs-ladt.

Artikel 61Godkendelse af tiltalen inden domsforhandlingen

1. Forundersøgelseskammeret skal med forbehold for bestemmelserne istk. 2 inden for rimelig tid efter personens overførelse eller frivilligefremmøde for domstolen afholde et retsmøde med henblik på at godkendeden tiltale, på grundlag af hvilken anklageren påtænker at retsforfølge.Anklageren, anklagede og anklagedes advokat skal være til stede underretsmødet.2. Forundersøgelseskammeret kan efter anmodning fra anklageren ellerpå eget initiativ afholde et retsmøde uden den anklagedes tilstedeværelsemed henblik på at godkende den tiltale, på grundlag af hvilken anklagerenpåtænker at retsforfølge, hvis den pågældende person:a) har givet afkald på hans eller hendes ret til at være til stede, ellerb) er flygtet eller ikke kan findes, og alle rimelige skridt er blevet taget for

at sikre hans eller hendes fremmøde for domstolen og for at underrette


582

personen om anklagerne og om, at der vil blive afholdt et retsmøde forat godkende den pågældende tiltale.

I dette tilfælde skal den pågældende person repræsenteres af en forsvarer,hvis forundersøgelseskammeret beslutter, at dette er i retfærdighedens in-teresse.3. I rimelig tid før retsmødet skal personen:a) modtage en kopi af et dokument, der indeholder den tiltale, på grund-

lag af hvilken anklageren påtænker at retsforfølge personen, ogb) underrettes om de beviser, som anklageren påtænker at gøre gældende

under retsmødet.Forundersøgelseskammeret kan afsige kendelser vedrørende fremlæggel-se af oplysninger i forbindelse med retsmødet.4. Inden retsmødet kan anklageren fortsætte efterforskningen og ændre el-ler frafalde ethvert tiltalepunkt. Personen skal med et rimeligt varsel førretsmødet underrettes om enhver ændring af eller tilføjelse til tiltalen. Så-fremt tiltalepunkter frafaldes, skal anklageren underrette forundersøgel-seskammeret om årsagerne hertil.5. Under retsmødet skal anklageren underbygge hvert tiltalepunkt med til-strækkelige beviser til at godtgøre vægtige grunde til at formode, at per-sonen har begået den pågældende forbrydelse. Anklageren kan fremlæggebevis i form af dokumenter eller en sammenfatning og behøver ikke ind-kalde de vidner, der forventes at afgive vidneforklaring under domsfor-handlingen.6. Under retsmødet kan den pågældende person:a) gøre indsigelse mod tiltalen,b) anfægte beviser fremlagt af anklageren, ogc) fremlægge beviser.7. Forundersøgelseskammeret skal på grundlag af retsmødet vurdere,hvorvidt der er tilstrækkelige beviser til at godtgøre vægtige grunde til atformode, at den pågældende person har begået hver af de forbrydelser,som han eller hun er tiltalt for. På grundlag af sin vurdering skal forunder-søgelseskammeret:a) godkende tiltalepunkter, med hensyn til hvilke det er godtgjort, at der

er tilstrækkelige beviser, og henvise personen til et domskammer tildomsforhandling af de godkendte anklagepunkter,


583

b) afstå fra at godkende tiltalepunkter, som kammeret har fastslået, at derikke er tilstrækkelige beviser for,

c) hæve retsmødet og anmode anklageren om at overveje:i) at fremskaffe yderligere beviser eller gennemføre yderligere

efterforskning med hensyn til et bestemt tiltalepunkt, ellerii) at ændre et tiltalepunkt, idet de fremlagte beviser forekommer at

godtgøre en anden forbrydelse under domstolens jurisdiktion.8. Hvis forundersøgelseskammeret afviser at godkende et tiltalepunkt,skal dette ikke udelukke anklageren fra efterfølgende at anmode om, atdette godkendes, såfremt anmodningen underbygges af yderligere bevi-ser.9. Efter godkendelse af tiltalen og før domsforhandlingens påbegyndelsekan anklageren, med tilladelse fra forundersøgelseskammeret og efter athave underrettet tiltalte, ændre tiltalen. Hvis anklageren søger at tilføjeyderligere tiltalepunkter eller erstatte de eksisterende med alvorligere til-talepunkter, skal der afholdes et retsmøde i henhold til denne artikel tilgodkendelse af de pågældende tiltalepunkter. Når domsforhandlingen erpåbegyndt, kan anklageren med domskammerets tilladelse frafalde tilta-len.10. En tidligere udstedt anholdelsesbeslutning skal ophøre med at havevirkning med hensyn til tiltalepunkter, der ikke er blevet godkendt af for-undersøgelseskammeret, eller som anklageren har frafaldet.11. Når tiltalen er blevet godkendt i henhold til denne artikel, skal præsi-dentskabet nedsætte et domskammer, som med forbehold for stk. 9 og ar-tikel 64, stk. 4, skal være ansvarligt for førelsen af den efterfølgende sagog kan udøve enhver af forundersøgelseskammerets funktioner, der er re-levant og anvendelig i den pågældende sag.

KAPITEL 6DOMSFORHANDLINGEN

Artikel 62Stedet for domsforhandling

Medmindre andet er besluttet, skal domsforhandlingen afholdes på detsted, hvor domstolen har sit sæde.


584

Artikel 63Domsforhandling i tiltaltes tilstedeværelse

1. Tiltalte skal være til stede under domsforhandlingen.2. Hvis tiltalte under sin tilstedeværelse ved domstolen vedvarende udvi-ser forstyrrende adfærd, kan domskammeret bortvise tiltalte fra retssalen,men det skal træffe forholdsregler, således at tiltalte kan følge retssagenog instruere sin forsvarer fra et sted uden for retssalen, om nødvendigt vedbrug af kommunikationsteknologi. Sådanne skridt skal kun tages underekstraordinære omstændigheder, efter at andre rimelige alternativer harvist sig at være utilstrækkelige, og kun så længe det er strengt nødvendigt.

Artikel 64Domskammerets funktioner og beføjelser

1. Domskammerets funktioner og beføjelser som fastlagt i denne artikelskal udøves i overensstemmelse med denne statut og procesreglementet.2. Domskammeret skal sikre, at domsforhandlingen er retfærdig og hur-tig, og at sagen føres med fuld respekt for tiltaltes rettigheder og med pas-sende hensyntagen til beskyttelse af ofre og vidner.3. Ved berammelse af en sag til domsforhandling i henhold til denne statutskal det domskammer, som sagen er henvist til:a) rådføre sig med parterne og vedtage sådanne procedurer, som er nød-

vendige for at fremme en retfærdig og hurtig behandling af sagen,b) afgøre hvilket eller hvilke sprog, der skal benyttes under domsfor-

handlingen, ogc) med forbehold for andre relevante bestemmelser i denne statut drage

omsorg for, at dokumenter eller oplysninger, der ikke tidligere er ble-vet fremlagt, fremlægges så betids før domsforhandlingens påbegyn-delse, at der sikres mulighed for tilstrækkelig forberedelse af domsfor-handlingen.

4. Domskammeret kan, hvis det er nødvendigt af hensyn til dets effektiveog retfærdige funktion, henvise foreløbige spørgsmål til forundersøgel-seskammeret eller om nødvendigt til en anden disponibel dommer i for-undersøgelsesafdelingen.5. Efter underretning af parterne kan domskammeret efter omstændighe-derne træffe beslutning om sammenlægning eller opdeling af sager vedtiltaler mod mere end én tiltalt.


585

6. Under udøvelsen af dets funktioner forud for domsforhandlingen ellerunder domsforhandlingen kan domskammeret om nødvendigt:a) udøve enhver af forundersøgelseskammerets funktioner, som nævnt i

artikel 61, stk. 11,b) kræve tilstedeværelsen af og vidneudsagn fra vidner samt fremlæg-

gelse af dokumenter og andre beviser, om nødvendigt ved at anmodeom bistand fra stater som fastlagt i denne statut,

c) drage omsorg for beskyttelse af fortrolige oplysninger,d) afsige kendelse om fremlæggelse af beviser i tillæg til de beviser, der

allerede er indsamlet inden domsforhandlingen eller er fremlagt af par-terne under domsforhandlingen,

e) drage omsorg for beskyttelse af tiltalte, vidner og ofre, ogf) afsige kendelse om ethvert andet relevant anliggende.7. Domsforhandlingen skal være offentlig. Domskammeret kan dog be-stemme, at særlige omstændigheder kræver, at visse dele af domsforhand-lingen skal foregå for lukkede døre af hensyn til de formål, der er anført iartikel 68, eller for at beskytte fortrolige eller følsomme oplysninger, derskal fremlægges som bevis.8. a) Ved domsforhandlingens påbegyndelse skal domskammeret påse,

at de tiltalepunkter, der tidligere er godkendt af forundersøgelses-kammeret, oplæses for tiltalte. Domskammeret skal sikre sig, at til-talte forstår tiltalepunkternes karakter. Domskammeret skal giveham eller hende lejlighed til at erklære sig skyldig i overensstem-melse med artikel 65 eller ikke skyldig.

b) Under domsforhandlingen kan retsformanden give instruktionerom sagens førelse, herunder for at sikre, at den er retfærdig og upar-tisk. Med forbehold for eventuelle instruktioner fra retsformandenkan parterne fremlægge beviser i henhold til bestemmelserne idenne statut.

9. Efter anmodning fra en Part eller af egen drift kan domskammeretblandt andet:a) afsige kendelser om bevisers antagelighed eller relevans ogb) tage alle nødvendige skridt for at opretholde orden under et retsmøde.10. Domskammeret skal sikre, at der føres en fuldstændig protokol oversagen med en nøjagtig gengivelse af domsforhandlingen, samt at proto-kollen føres og opbevares af justitssekretæren.


586

Artikel 65Tilståelsessager

1. Hvis tiltalte erkender sig skyldig i henhold til artikel 64, stk. 8 a), skaldomskammeret afgøre, hvorvidt:a) tiltalte forstår karakteren af tilståelsen og følgerne heraf,b) tilståelsen er afgivet frivilligt og efter tilstrækkelig drøftelse med en

forsvarer, ogc) tilståelsen er bestyrket af sagens faktiske oplysninger som indeholdt i:

i) den tiltale, der er rejst af anklageren og erkendt af tiltalte,ii) materiale fremlagt af anklageren, der supplerer tiltalen og er

accepteret af tiltalte, ogiii) andre beviser, såsom vidneforklaringer fremlagt af anklageren

eller af tiltalte.2. Hvis domskammeret finder, at betingelserne i stk. 1 er opfyldte, skaldet anse, at tilståelsen sammen med yderligere fremlagte beviser fastslåralle væsentlige faktiske forhold, der er påkrævet for at bevise den forbry-delse, som tilståelsen gælder, og kammeret kan dømme tiltalte for forbry-delsen.3. Hvis domskammeret ikke finder, at betingelserne i stk. 1 er opfyldte,skal kammeret anse tilståelsen som ikke afgivet og skal i så tilfælde be-stemme, at retssagen fortsættes efter de almindelige regler for domsfor-handling, som er fastlagt i denne statut, og kammeret kan overgive sagentil et andet domskammer.4. Hvis domskammeret er af den opfattelse, at en mere fuldstændig frem-stilling af sagens faktum er påkrævet af hensyn til retfærdighed, navnlig afhensyn til ofrene, kan domskammeret:a) anmode anklageren om at fremlægge yderligere beviser, herunder vid-

neudsagn, ellerb) bestemme, at retssagen fortsættes i henhold til de almindelige regler

for domsforhandling, som er fastlagt i denne statut, og kammeret skali så tilfælde anse tilståelsen som ikke afgivet, og kan overgive sagen tilet andet domskammer.

5. Drøftelser mellem anklageren og forsvaret med hensyn til ændringer aftiltalen, tilståelsen eller strafudmålingen er ikke bindende for domstolen.


587

Artikel 66Uskyldsformodning

1. Enhver person skal anses for uskyldig, indtil den pågældende er kendtskyldig ved domstolen i overensstemmelse med gældende ret.2. Bevisbyrden for tiltaltes skyld påhviler anklageren.3. For at kunne kende tiltalte skyldig, må domstolen være overbevist om,at tiltaltes skyld er bevist ud over enhver rimelig tvivl.

Artikel 67Tiltaltes rettigheder

1. Ved afgørelsen af ethvert tiltalepunkt, skal den tiltalte være berettiget tiloffentlige retsmøder, under hensyntagen til bestemmelserne i denne sta-tut, og til en retfærdig og upartisk behandling af sagen samt ret til følgen-de ligeværdige minimumsgarantier:a) ret til at blive underrettet uden ophold og i detaljer om tiltalepunktets

karakter, begrundelse og indhold på et sprog, som tiltalte fuldt ud for-står og taler,

b) ret til at få tilstrækkelig tid til og mulighed for at forberede sit forsvarog til frit og i fortrolighed at kommunikere med en forsvarer efter egetvalg,

c) ret til at få sin sag behandlet uden unødig forsinkelse,d) med forbehold for artikel 63, stk. 2, ret til at være til stede under doms-

forhandlingen, til selv, eller med juridisk bistand efter eget valg, at føresit forsvar, til, såfremt den anklagede ikke har juridisk bistand, at bliveunderrettet om denne ret, samt til at få beskikket juridisk bistand i alletilfælde, hvor det er påkrævet af hensyn til retfærdighed, og uden atden anklagede skal betale herfor, hvis den tiltalte ikke har tilstrække-lige midler til selv at betale,

e) ret til at afhøre eller få afhørt personer, der vidner imod tiltalte, samt tilat opnå, at personer, der skal vidne for tiltalte, er til stede og afhøres påsamme betingelser som de personer, der vidner imod tiltalte. Den til-talte skal ydermere have ret til at forsvare sig og til at fremlægge andrebeviser, der er tilladte i henhold til denne statut,

f) ret til at få vederlagsfri bistand af en kompetent tolk og de oversættel-ser, der måtte være nødvendige for at opfylde kravene om retfærdig-hed, såfremt en hvilken som helst del af domsforhandlingen eller


588

dokumenter, der fremlægges for domstolen, foregår eller er på etsprog, som den tiltalte ikke fuldt ud forstår og taler,

g) ret til ikke at blive tvunget til at vidne eller til at erkende skyld, og rettil ikke at udtale sig, uden at sådan tavshed tillægges vægt ved afgørel-sen af skyldspørgsmålet,

h) ret til at afgive en mundtlig eller skriftlig forklaring til sit forsvar udenat aflægge ed, og

i) ret til ikke at blive pålagt omvendt bevisbyrde eller at føre modbevisfor noget forhold.

2. I tillæg til enhver anden fremlæggelse fastlagt i denne statut skal ankla-geren snarest muligt fremlægge sådanne beviser for forsvaret, som er i an-klagerens besiddelse, eller som er undergivet anklagerens rådighed, ogsom han eller hun formoder viser eller går i retning af at vise tiltaltesuskyld eller til at begrænse tiltaltes skyld, eller som kan påvirke trovær-digheden af anklagerens beviser. Domstolen træffer afgørelse, hvis deropstår tvivl med hensyn til anvendelsen af dette stykke.

Artikel 68Beskyttelse af ofre og vidner samt deres deltagelse i sagen

1. Domstolen skal tage passende skridt til at beskytte ofres og vidners sik-kerhed, fysiske og psykiske velfærd, værdighed og privatliv. Domstolenskal i den forbindelse tage hensyn til alle relevante omstændigheder, her-under alder, køn, som defineret i artikel 7, stk. 3, og helbred, og forbrydel-sens karakter, navnlig, men ikke begrænset til, tilfælde, hvor forbrydelsenvedrører seksuelle overgreb, kønsbestemt vold eller vold mod børn. An-klageren skal tage sådanne skridt navnlig under efterforskningen og rets-forfølgningen af sådanne forbrydelser. Disse skridt må ikke være til skadefor eller uforenelige med tiltaltes rettigheder og en retfærdig og upartiskrettergang.2. Som en undtagelse fra princippet om offentlige retsmøder i artikel 67kan domstolens kamre, for at beskytte ofre og vidner eller en tiltalt, føreen hvilken som helst del af domsforhandlingen for lukkede døre eller til-lade, at beviser fremlægges elektronisk eller på anden særlig måde. Så-danne skridt skal navnlig tages i sager, hvor ofret har været udsat for sek-suelt overgreb, eller hvor ofret eller vidnet er et barn, medmindre domsto-len bestemmer andet under hensyntagen til alle omstændigheder, isærdeleshed ofrets eller vidnets synspunkter.


589

3. Hvor ofrenes personlige interesser berøres, skal domstolen tillade, atofrenes synspunkter og forhold, de er optaget af, fremlægges og behand-les på sådanne stadier af domsforhandlingen, som domstolen måtte findehensigtsmæssigt, og på en måde, der ikke er til skade for eller uforeneligmed tiltaltes rettigheder og en retfærdig og upartisk rettergang. Sådannesynspunkter og betænkeligheder kan fremsættes af ofrenes juridiske re-præsentanter, hvis domstolen finder det hensigtsmæssigt og i overens-stemmelse med procesreglementet.4. Afdelingen for ofre og vidner kan rådgive anklageren og domstolen omhensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, sikkerhedsarrangementer,vejledning og bistand som nævnt i artikel 43, stk. 6.5. Hvis fremlæggelsen af beviser eller oplysninger i henhold til denne sta-tut kan bringe et vidne eller hans eller hendes familie alvorligt i fare, kananklageren i forbindelse med retsmøder forud for domsforhandlingen til-bageholde sådanne beviser eller oplysninger og i stedet fremlægge ensammenfatning heraf. Sådanne skridt skal tages på en måde, der ikke er tilskade for eller uforenelig med tiltaltes rettigheder og en retfærdig og upar-tisk rettergang.6. En stat kan fremsætte anmodning om, at der tages de nødvendige skridttil beskyttelse af statens embedsmænd eller befuldmægtigede og til be-skyttelse af fortrolige eller følsomme oplysninger.

Artikel 69Beviser

1. Før et vidne afgiver forklaring, skal vidnet i overensstemmelse medprocesreglementet forsikre, at han eller hun kun vil tale sandhed.2. Et vidne skal afgive forklaring personligt under domsforhandlingen,medmindre andet er bestemt i artikel 68 eller i procesreglementet. Dom-stolen kan ligeledes tillade afgivelse af en mundtlig (viva voce) eller op-taget vidneforklaring ved hjælp af video- eller lydteknologi, samt frem-læggelse af dokumenter eller udskrifter, med forbehold for denne statutsbestemmelser og i overensstemmelse med procesreglementet. Sådanneskridt skal ikke være til skade for eller uforenelige med tiltaltes rettighe-der.3. Parterne kan fremlægge beviser, der er relevante for sagen, i henhold tilartikel 64. Domstolen kan anmode om fremlæggelse af alle beviser, somden finder nødvendige for at nå frem til sandheden.


590

4. Domstolen kan afsige kendelser om relevansen eller antageligheden afbeviser, blandt andet under hensyntagen til bevisets styrke og den skade-virkning beviset kan have for en retfærdig rettergang eller en retfærdigvurdering af vidneudsagn i henhold til procesreglementet.5. Domstolen skal respektere og overholde særlige regler om fortrolighed,som er fastsat i procesreglementet.6. Domstolen skal ikke kræve bevisførelse for kendsgerninger, der er al-ment kendte, men kan lægge dem til grund.7. Beviser, der er indhentet i modstrid med denne statut eller internationaltanerkendte menneskerettigheder, skal ikke tillades ført, såfremt:a) overtrædelsen rejser væsentlig tvivl om bevisets pålidelighed, ellerb) tilladelsen til at føre beviset ville være i modstrid med og til alvorlig

skade for retsforhandlingernes integritet.8. Ved afgørelsen af, om beviser indsamlet af en stat er relevante eller skaltillades ført, skal domstolen ikke tage stilling til anvendelsen af statens na-tionale lovgivning.

Artikel 70Strafbare handlinger rettet mod retsplejen

1. Domstolen har jurisdiktion med hensyn til følgende strafbare handlin-ger rettet mod retsplejen, når de er begået med forsæt:a) afgivelse af falsk forklaring, når den pågældende person i henhold til

artikel 69, stk. 1, er forpligtet til at tale sandt,b) fremlæggelse af bevis, som den pågældende Part ved er falsk eller for-

falsket,c) utilbørlig påvirkning af et vidne, forhindring af eller indblanding i et

vidnes tilstedeværelse eller forklaring, repressalier mod et vidne pågrund af den pågældendes forklaring, eller ødelæggelse, ændring ellerindblanding med hensyn til indsamlingen af beviser,

d) hindring, fremsættelse af trusler mod eller utilbørlig påvirkning af enembedsmand ved domstolen med det formål at tvinge eller overtaleembedsmanden til ikke at udføre sine pligter eller til at udføre demuforsvarligt,

e) udøvelse af repressalier mod en embedsmand ved domstolen på grundaf pligter udført af den pågældende eller en anden embedsmand,

f) opfordring til eller modtagelse af bestikkelse som embedsmand veddomstolen under udøvelsen af sine officielle pligter.


591

2. De principper og procedurer, der gælder for domstolens udøvelse af ju-risdiktion med hensyn til strafbare handlinger rettet mod retsplejen i hen-hold til denne artikel skal være fastlagt i procesreglementet. Vilkår for atyde international retshjælp til domstolen med hensyn til sager i henhold tildenne artikel skal reguleres af national lovgivning i den anmodede stat.3. Ved domfældelse kan domstolen idømme en fængselsstraf, der ikkeoverstiger 5 år, en bøde eller begge dele, i henhold til procesreglementet.4. a) Hver deltagerstat skal udvide sin straffelovgivning om strafbare

handlinger rettet mod integriteten af dens egen efterforskning ellerretspleje til at omfatte de strafbare handlinger, der er nævnt i denneartikel, begået på dens territorium eller af dens statsborgere.

b) Efter anmodning fra domstolen, når den anser det for passende,skal deltagerstaten indbringe sagen for sine kompetente myndighe-der med henblik på retsforfølgning. Disse myndigheder skalbehandle sådanne sager med omhu og afsætte tilstrækkelige res-sourcer til sagernes effektive behandling.

Artikel 71Sanktioner mod foragt for domstolen

1. Domstolen kan pålægge personer, der udviser foragt for domstolen,herunder forstyrrer domsforhandlingen eller bevidst nægter at efterkom-me dens instruktioner, sanktioner i form af andre administrative foran-staltninger end fængsling, for eksempel midlertidig eller permanent bort-visning fra retssalen, bøde eller andre lignende foranstaltninger, som fast-lagt i procesreglementet.2. Fremgangsmåden ved pålæg af de foranstaltninger, der er nævnt istk. 1, skal følge reglerne herom i procesreglementet.

Artikel 72Beskyttelse af oplysninger om national sikkerhed

1. Denne artikel finder anvendelse i alle tilfælde, hvor fremlæggelse afoplysninger eller dokumenter fra den stat efter den pågældende stats vur-dering vil skade dens nationale sikkerhedsinteresser. Dette omfatterblandt andet tilfælde, der falder inden for rammerne af artikel 56, stk. 2 og3, artikel 61, stk. 3, artikel 64, stk. 3, artikel 67, stk. 2, artikel 68, stk. 6,artikel 87, stk. 6 og artikel 93, samt tilfælde, der måtte opstå på ethvert afsagens stadier, hvor en sådan fremlæggelse kommer på tale.


592

2. Denne artikel finder ligeledes anvendelse, hvor en person, der er blevetanmodet om at afgive oplysninger eller beviser, har nægtet dette eller harhenvist sagen til staten med den begrundelse, at fremlæggelse vil skade enstats nationale sikkerhedsinteresser, og den pågældende stat bekræfter, atden er af den opfattelse, at fremlæggelse vil skade dens nationale sikker-hedsinteresser.3. Intet i denne artikel skal foregribe de krav om fortrolighed, der finderanvendelse i medfør af artikel 54, stk. 3 e) og f), eller anvendelsen af ar-tikel 73.4. Hvis en stat erfarer, at dens oplysninger eller dokumenter bliver ellersandsynligvis vil blive fremlagt på et af sagens stadier, og den finder, atfremlæggelse vil skade dens nationale sikkerhedsinteresser, skal den på-gældende stat have ret til at intervenere med henblik på at opnå en løsningaf spørgsmålet i henhold til denne artikel.5. Såfremt en stat finder, at fremlæggelse af oplysninger vil skade dens na-tionale sikkerhedsinteresser, vil alle rimelige skridt blive taget af staten,sammen med anklageren, forsvaret eller forundersøgelseskammeret ellerdomskammeret, alt efter omstændighederne, med henblik på i samarbejdeat søge en løsning på sagen. Sådanne skridt kan omfatte:a) ændring eller uddybning af anmodningen,b) en afgørelse fra domstolen vedrørende relevansen af de oplysninger

eller beviser, der søges, eller en afgørelse om, at beviserne, om endrelevante, kan indhentes eller er blevet indhentet fra en anden kilde endden anmodede stat,

c) indhentelse af oplysninger eller beviser fra en anden kilde eller i enanden form, eller

d) aftale om vilkår for bistanden, herunder blandt andet ved fremlæggelseaf sammenfatninger eller redigerede dokumenter, begrænsninger ifremlæggelsen, brug af retsmøder for lukkede døre (

6. Når ethvert rimeligt skridt er blevet taget med henblik på at løse sagenved samarbejde, og staten finder, at det uanset fremgangsmåde eller vilkårikke er muligt at fremlægge oplysningerne eller dokumenterne, uden atdet vil skade statens nationale sikkerhedsinteresser, skal den underretteanklageren eller domstolen om de konkrete grunde til dens beslutning,medmindre en konkret beskrivelse af grundene i sig selv nødvendigvis vilskade statens nationale sikkerhedsinteresser.


593

7. Hvis domstolen derefter beslutter, at bevismaterialet er relevant og nød-vendigt for afgørelsen af skyldspørgsmålet, kan domstolen tage følgendeskridt:a) hvor fremlæggelse af oplysningerne eller dokumenterne søges i med-

før af en anmodning om samarbejde i henhold til kapitel 9 eller underomstændigheder, som beskrevet i stk. 2, og staten har påberåbt sig denbegrundelse for afslag, der er nævnt i artikel 93, stk. 4:i) kan domstolen, inden den når til en konklusion som nævnt i stk. 7

a) ii), anmode om yderligere samråd eller holde et retsmøde for atvurdere statens tilkendegivelser, hvilket om nødvendigt kanomfatte retsmøder for lukkede døre (

ii) kan domstolen henvise sagen i overensstemmelse med artikel 87,stk. 7, med angivelse af grundene til dens konklusion, hvis denkonkluderer, at den pågældende stat ved at påberåbe sig denbegrundelse for afvisning, der er nævnt i artikel 93, stk. 4, eftersagens omstændigheder ikke optræder i overensstemmelse meddens forpligtelser i henhold til denne statut, og

iii) kan domstolen i tiltaltes sag drage sådanne slutninger, som denefter omstændighederne finder passende med hensyn til, om etforhold foreligger eller ikke, eller

b) i alle andre tilfælde:i) afsige kendelse om fremlæggelse, ellerii) for så vidt den ikke afsiger kendelse om fremlæggelse, drage

sådanne slutninger, som den efter omstændighederne finder pas-sende med hensyn til, om et forhold foreligger eller ikke.

Artikel 73Oplysninger eller dokumenter fra tredjemand

Hvis en deltagerstat af domstolen bliver anmodet om at udlevere et doku-ment eller oplysninger, som er i statens varetægt, besiddelse eller underdens kontrol, og som er blevet fremlagt for den i fortrolighed af en stat,mellemstatslig organisation eller international organisation, skal den på-gældende stat indhente ophavsmandens samtykke til fremlæggelse af do-kumentet eller oplysningerne. Hvis ophavsmanden er en deltagerstat, skalden enten give samtykke til fremlæggelse af oplysningerne eller doku-mentet eller påtage sig at løse problemet om fremlæggelse sammen meddomstolen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 72. Hvis op-havsmanden ikke er en deltagerstat og nægter at give samtykke til frem-


594

læggelse, skal den anmodede stat underrette domstolen om, at den ikke eri stand til at udlevere dokumentet eller oplysningerne på grund af en forudeksisterende forpligtelse over for ophavsmanden om fortrolighed.

Artikel 74Krav til afgørelsen

1. Samtlige domskammerets dommere skal være til stede på ethvert stadi-um af domsforhandlingen og under voteringen. Præsidentskabet kan frasag til sag udpege én eller flere dommersuppleanter, som måtte være til rå-dighed, til at være til stede på ethvert stadium af domsforhandlingen og tilat erstatte et medlem af domskammeret, hvis det pågældende medlem fårforfald.2. Domskammerets afgørelse skal hvile på dets vurdering af bevismateri-alet og sagen i dens helhed. Afgørelsen må ikke gå ud over de kendsger-ninger og omstændigheder, der er beskrevet i tiltalen og i eventuelle æn-dringer heri. Domstolen skal basere sin afgørelse udelukkende på bevis-materiale fremlagt og behandlet under retssagen.3. Dommerne skal bestræbe sig på at nå frem til en enstemmig afgørelse;er dette ikke muligt, skal afgørelsen træffes af et flertal af dommerne.4. Domskammerets voteringer er hemmelige.5. Afgørelsen skal være skriftlig og skal indeholde en fuldstændig og be-grundet redegørelse for domskammerets bevisvurdering og konklusioner.Domskammeret skal fremlægge én afgørelse. Hvor der ikke er enstem-mighed, skal domskammerets afgørelse indeholde flertallets og mindre-tallets synspunkter. Afgørelsen eller en sammenfatning heraf skal afsigesfor åbne døre.

Artikel 75Erstatning til ofre

1. Domstolen skal fastlægge principper om erstatning til eller vedrørendeofre, herunder genoprettelse, erstatning og rehabilitering. Domstolen kanpå dette grundlag i dommen, enten efter anmodning eller under ekstraor-dinære omstændigheder af egen drift, fastlægge rækkevidde og omfang aftingskade, tab og personskade på eller i relation til ofre, og skal anføre deprincipper, som den har lagt til grund.


595

2. Domstolen kan afsige en kendelse direkte mod en domfældt med angi-velse af passende erstatning til eller vedrørende ofre, herunder genopret-telse, erstatning og rehabilitering.Domstolen kan efter omstændighederne afsige kendelse om, at erstatnin-gen skal udbetales gennem den særlige fond, der oprettes i henhold til ar-tikel 79.3. Inden domstolen afsiger kendelse i medfør af denne artikel, kan den an-mode om bemærkninger fra eller på vegne af den domfældte person, ofreog andre personer eller stater med interesse i sagen og skal tage disse i be-tragtning.4. Efter domfældelse af en person for en forbrydelse under domstolens ju-risdiktion kan domstolen under udøvelsen af sine beføjelser i henhold tildenne artikel afgøre, hvorvidt det er nødvendigt at tage skridt i henhold tilartikel 93, stk. 1, for at fuldbyrde en kendelse afsagt i henhold til denne ar-tikel.5. En deltagerstat skal fuldbyrde en kendelse afsagt i henhold til denne ar-tikel, som om bestemmelserne i artikel 109 fandt anvendelse på denne ar-tikel.6. Intet i denne artikel skal fortolkes på en måde, som vil foregribe ofresrettigheder i henhold til national lovgivning eller folkeretten.

Artikel 76Domsafsigelse og strafudmåling

1. I tilfælde af domfældelse skal domskammeret vurdere, hvilken straf derskal idømmes, og skal tage hensyn til de under domsforhandlingen frem-lagte beviser og fremsatte anbringender, der er relevante for strafudmålin-gen.2. Medmindre artikel 65 finder anvendelse og inden afslutningen af doms-forhandlingen, kan domskammeret af egen drift, og skal efter anmodningfra anklageren eller tiltalte, afholde et yderligere retsmøde med henblik påat behandle nye beviser eller anbringender, der er relevante for straffen ioverensstemmelse med procesreglementet.3. Såfremt stk. 2 finder anvendelse, skal anbringender i henhold til artikel75 behandles på det yderligere retsmøde, der er nævnt i stk. 2, og om nød-vendigt på efterfølgende retsmøder.


596

4. Dommen skal afsiges for åbne døre og, hvor det er muligt, under tiltal-tes tilstedeværelse.

KAPITEL 7STRAFFE

Artikel 77Anvendelige straffe

1. Med forbehold for artikel 110 kan domstolen idømme en person, der erdomfældt for en forbrydelse i henhold til denne statuts artikel 5, en af føl-gende straffe:a) fængsel i et bestemt antal år, som ikke må overstige 30 år, ellerb) livsvarigt fængsel, når dette er retfærdiggjort af forbrydelsens grovhed

og den domfældtes personlige forhold.2. I tillæg til fængsel kan domstolen idømme:a) bøde på grundlag af de hensyn, der er fastsat i procesreglementet,b) konfiskation af udbytte, ejendom og aktiver, der direkte eller indirekte

hidrører fra denne forbrydelse, uden at gøre indgreb i de rettigheder,der tilkommer tredjemand i god tro.

Artikel 78Strafudmåling

1. Ved strafudmålingen skal domstolen i overensstemmelse med proces-reglementet tage hensyn til forhold som forbrydelsens grovhed og dendomfældtes personlige forhold.2. Ved idømmelsen af fængselsstraf skal domstolen fratrække den perio-de, i hvilken den dømte har været varetægtsfængslet i henhold til en ken-delse afsagt af domstolen. Domstolen kan fratrække andre perioder, i hvil-ke den dømte har været varetægtsfængslet i forbindelse med den adfærd,der ligger til grund for forbrydelsen.3. Hvis en person er blevet domfældt for mere end én forbrydelse, skaldomstolen udmåle straf for hver forbrydelse og en fællesstraf med angi-velse af den samlede fængslingsperiode. Denne periode skal mindst svaretil den længste individuelle straf, der afsiges, og må ikke overstige 30 årsfængsel eller livsvarigt fængsel i overensstemmelse med artikel 77, stk. 1b).


597

Artikel 79Særlig fond

1. Forsamlingen af deltagerstater skal træffe beslutning om at oprette ensærlig fond til fordel for ofre for forbrydelser under domstolens jurisdik-tion og for ofrenes familier.2. Domstolen kan afsige kendelse om, at penge og andre formuegoder, derindgår som bøder eller konfiskation, efter domstolens kendelse skal over-føres til den særlige fond.3. Den særlige fond skal administreres i overensstemmelse med vilkår,der skal fastlægges af forsamlingen af deltagerstater.

Artikel 80Ikke foregribelse af national anvendelse af straffe

og national lovgivningIntet i dette kapitel skal påvirke en stats anvendelse af de straffe, der erforeskrevet i dens nationale lovgivning, eller lovgivningen i stater, derikke indeholder de straffe, som er foreskrevet i dette kapitel.

KAPITEL 8APPEL OG GENOPTAGELSE

Artikel 81Appel af frifindelse, domfældelse eller strafudmåling

1. En afgørelse i medfør af artikel 74 kan i henhold til procesreglementetappelleres som følger:a) anklageren kan appellere af følgende grunde:

i) rettergangsfejl,ii) urigtig bevisbedømmelse, elleriii) urigtig retsanvendelse,

b) domfældte, eller anklageren på den domfældtes vegne, kan appellereaf følgende grunde:i) rettergangsfejl,ii) urigtig bevisbedømmelse,iii) urigtig retsanvendelse, elleriv) ethvert andet grundlag, der påvirker domsforhandlingens eller

afgørelsens rimelighed eller pålidelighed.


598

2. a) Strafudmålingen kan i overensstemmelse med procesreglementetappelleres af anklageren eller domfældte på grundlag af misforholdmellem forbrydelse og strafudmåling.

b) Hvis domstolen i en appel vedrørende strafudmålingen finder, atder er grundlag for hel eller delvis omgørelse, kan den opfordreanklageren og domfældte til at anføre grunde i henhold til artikel81, stk. 1 a) eller b), og kan træffe afgørelse vedrørende skyld-spørgsmålet i henhold til artikel 83.

c) Samme fremgangsmåde anvendes, når domstolen under en appelvedrørende skyldspørgsmålet finder, at der er grundlag for straf-nedsættelse i henhold til stk. 2 a).

3. a) Domfældte skal forblive varetægtsfængslet under behandlingen afappelsagen, medmindre domskammeret træffer anden afgørelse.

b) Hvis domfældtes tid i varetægtsfængsel overstiger varigheden afden idømte fængselsstraf, skal domfældte løslades; dog kan løsla-delsen, hvis anklageren også appellerer, være underlagt de betin-gelser, der er anført i litra c).

c) Ved frifindelse skal tiltalte løslades umiddelbart, dog med følgendeforbehold:i) under ekstraordinære omstændigheder og under hensyntagen

til blandt andet den konkrete flugtrisiko, forbrydelsens grovhedog sandsynligheden for medhold i appellen, kan domskamme-ret efter anmodning fra anklageren opretholde varetægtsfængs-lingen af den pågældende person under behandlingen af appel-sagen,

ii) domskammerets beslutning i henhold til litra c) i) kan appelle-res i overensstemmelse med procesreglementet.

4. Med forbehold for bestemmelserne i stk. 3 a) og b) skal fuldbyrdelsenaf dommen eller straffen udsættes i den periode, der er adgang til appel, også længe appelsagen behandles.

Artikel 82Appel af andre afgørelser

1. Følgende afgørelser kan appelleres af begge Parter i henhold til proces-reglementet:a) en afgørelse vedrørende jurisdiktion eller antagelighed,


599

b) en afgørelse, der efterkommer eller afslår en ansøgning om løsladelseaf den person, der er genstand for efterforskning eller retsforfølgning,

c) en afgørelse fra forundersøgelseskammeret om at handle af egen driftefter artikel 56, stk. 3,

d) en afgørelse, der vedrører et spørgsmål, som vil have væsentlig indfly-delse på en retfærdig og effektiv sagsbehandling eller på domsfor-handlingens udfald, og hvor appelkammerets omgående afgørelse afspørgsmålet efter forundersøgelseskammerets eller domskammeretsvurdering vil kunne fremme sagsbehandlingen væsentligt.

2. En afgørelse fra forundersøgelseskammeret i henhold til artikel 57,stk. 3 d) kan appelleres af den pågældende stat eller af anklageren med til-ladelse fra forundersøgelseskammeret. Appelbehandlingen skal behand-les hurtigt.3. En appel har ikke opsættende virkning, medmindre appelkammeret ef-ter anmodning afsiger kendelse herom i henhold til procesreglementet.4. En retslig repræsentant for ofrene, domfældte eller en ejer i god tro afet formuegode, der er blevet negativt berørt af en kendelse i henhold til ar-tikel 75, kan appellere en afgørelse om erstatning, som fastsat i procesreg-lementet.

Artikel 83Behandling af appelsager

1. Under retsforhandlinger i henhold til artikel 81 og denne artikel skal ap-pelkammeret have samtlige domskammerets beføjelser.2. Hvis appelkammeret finder, at den domsforhandling, som appellenvedrører, var urimelig på en måde, der påvirkede pålideligheden af afgø-relsen af skyldspørgsmålet eller strafudmålingens, eller at afgørelsen afskyldspørgsmålet eller strafudmålingen, som appellen vedrører, i væsent-lig grad var påvirket af urigtig bevisvurdering eller urigtig retsanvendelse,kan kammeret:a) omstøde eller ændre afgørelsen af skyldspørgsmålet eller strafudmå-

lingen, ellerb) beslutte, at der skal gennemføres en ny domforhandling for et andet

domskammer.Appelkammeret kan med henblik herpå hjemvise et spørgsmål vedrøren-de en sags faktiske omstændigheder til det oprindelige domskammer, somherefter skal afgøre spørgsmålet og melde tilbage i overensstemmelse


600

hermed, eller appelkammeret kan selv indhente beviser for at afgørespørgsmålet. Hvis kun domfældte, eller anklageren på dennes vegne, harappelleret en afgørelse af skyldspørgsmålet eller strafudmålingen, kan af-gørelsen eller strafudmålingen ikke ændres til skade for domfældte.3. Hvis appelkammeret under en appel af strafudmålingen finder, at straf-fen står i misforhold til forbrydelsen, kan den ændre strafudmålingen ioverensstemmelse med kapitel 7.4. Appelkammerets afgørelse skal træffes af et flertal af dommerne og af-siges for åbne døre. Dommen skal være begrundet. Såfremt der ikke er en-stemmighed, skal appelkammerets dom indeholde både flertallets og min-dretallets synspunkter; men en dommer kan vedrørende et retsspørgsmålafgive en særskilt eller dissentierende udtalelse.5. Appelkammeret kan afsige dom i den frifundne eller domfældte per-sons fravær.

Artikel 84Genoptagelse af domfældelse eller strafudmåling

1. En domfældt person eller, hvis denne er afgået ved døden, hans ellerhendes ægtefælle, børn, forældre eller en person, der var i live på tids-punktet for tiltaltes død, og som har fået udtrykkelige skriftlige instrukti-oner fra tiltalte om at fremsætte et sådant krav, eller anklageren på den på-gældende persons vegne, kan anmode appelkammeret om at genoptageden endelige domfældelse eller strafudmåling af følgende grunde:a) nye beviser er kommet for dagen, som:

i) ikke forelå på tidspunktet for domsforhandlingen, hvilket hverkenhelt eller delvis skyldtes den part, der har fremsat anmodningen,og

ii) er tilstrækkeligt vigtige til, at de, hvis de var blevet påvist underretssagen, sandsynligvis ville have ført til en anden afgørelse,

b) det er for nyligt blevet opdaget, at afgørende beviser, der blev lagt tilgrund under retssagen og på hvilke domfældelsen beror, var falskeeller forfalskede,

c) én eller flere af de dommere, der deltog i domfældelsen eller godken-delsen af tiltalen, derved har begået en alvorlig tjenesteforseelse elleralvorlig misligholdelse af sine pligter af tilstrækkelig grovhed til at ret-færdiggøre afsættelsen af den eller de pågældende dommere fra embe-det i henhold til artikel 46.


601

2. Appelkammeret skal afvise anmodningen, såfremt den skønnes ube-grundet. Såfremt kammeret finder anmodningen velbegrundet, kan det ef-ter omstændighederne:a) genindkalde det oprindelige domskammer,b) nedsætte et nyt domskammer, ellerc) bevare kompetence i sagen med henblik på, efter høring af parterne

som fastsat i procesreglementet, at nå frem til en afgørelse om, hvor-vidt dommen skal genoptages.

Artikel 85Erstatning til en anholdt eller domfældt person

1. En person, der har været udsat for ulovlig anholdelse eller fængsling,skal have ret til erstatning, og kravet skal kunne tvangsfuldbyrdes.2. Hvis en person ved en endelig afgørelse er blevet domfældt for en straf-bar handling, og domfældelsen efterfølgende omstødes med henvisningtil, at en ny eller nyopdaget kendsgerning utvetydigt viser, at retfærdighe-den ikke er sket fyldest, skal den person, der er blevet straffet som følge afdomfældelsen, modtage erstatning efter gældende ret, medmindre det erbevist, at den pågældende selv er helt eller delvis skyld i den manglendefremlæggelse af den ukendte faktiske oplysning.3. Under ekstraordinære omstændigheder, hvor domstolen finder afgøren-de kendsgerninger, der viser, at retfærdigheden på alvorlig og åbenbar visikke er sket fyldest, kan den efter eget skøn tilkende erstatning i henholdtil de kriterier, der er anført i procesreglementet, til en person, der er blevetløsladt fra varetægtsfængsling efter en endelig frifindelsesdom eller efterophævelse af retssagen af den grund.

KAPITEL 9INTERNATIONALT SAMARBEJDE OG RETSLIG BISTAND

Artikel 86Almindelig forpligtelse til samarbejde

Deltagerstaterne skal i henhold til denne statuts bestemmelser samarbejdefuldt ud med domstolen i dens efterforskning og retsforfølgning af forbry-delser under domstolens jurisdiktion.


602

Artikel 87Anmodninger om samarbejde: Almindelige bestemmelser

1. a) Domstolen skal være beføjet til at fremsætte anmodninger om sam-arbejde til deltagerstaterne. Anmodningerne skal oversendes addiplomatisk vej eller på en sådan anden hensigtsmæssig måde, sommåtte blive anvist af hver deltagerstat ved ratifikation, accept, god-kendelse eller tiltrædelse.

Efterfølgende ændringer i anvisningen skal foretages af hver deltagerstati henhold til procesreglementet.

b) Hvis det er hensigtsmæssigt og uden at foregribe bestemmelsen ilitra a), kan anmodninger også oversendes gennem Den Internatio-nale Kriminalpolitiorganisation (INTERPOL) eller en egnet regio-nal organisation.

2. Anmodninger om samarbejde og dokumenter til støtte herfor skal entenvære på eller være ledsaget af en oversættelse til den anmodede stats of-ficielle sprog eller et af domstolens arbejdssprog, i overensstemmelsemed den pågældende stats valg ved ratifikation, accept, godkendelse ellertiltrædelse.Efterfølgende ændringer i dette valg skal foretages i henhold til proces-reglementet.3. Den anmodede stat skal behandle en anmodning om samarbejde og do-kumenter til støtte herfor fortroligt, undtagen i det omfang fremlæggelseer nødvendig for anmodningens gennemførelse.4. Med hensyn til enhver anmodning om bistand, der er fremlagt i henholdtil dette kapitel, kan domstolen tage sådanne skridt, som måtte være nød-vendige for at sikre ofres, potentielle vidners og deres familiers sikkerhedeller fysiske og psykiske velfærd, herunder skridt til beskyttelse af oplys-ninger. Domstolen kan anmode om, at oplysninger, der stilles til rådighedi henhold til dette kapitel, skal tilvejebringes og behandles på en måde, derbeskytter ofres, potentielle vidners og deres familiers sikkerhed og fysiskeeller psykiske velfærd.5. a) Domstolen kan opfordre stater, der ikke er deltagere i statutten, til

at yde bistand i henhold til dette kapitel på grundlag af en ad hoc-ordning, en aftale med den pågældende stat eller på andet hensigts-mæssigt grundlag.


603

b) Såfremt en stat, der ikke er deltager i statutten, og som har indgåeten ad hoc- ordning eller en aftale med domstolen, undlader at efter-komme en anmodning om samarbejde i henhold til den pågældendeordning eller aftale, kan domstolen underrette forsamlingen af del-tagerstater herom eller Sikkerhedsrådet, i det omfang Sikkerheds-rådet har henvist forholdet til domstolen.

6. Domstolen kan anmode enhver mellemstatslig organisation om at stilleoplysninger eller dokumenter til rådighed. Domstolen kan også anmodeom andre former for samarbejde og bistand, som den måtte nå til enighedom med en sådan organisation og som er i overensstemmelse med denneskompetence eller mandat.7. I det omfang en deltagerstat undlader at efterkomme en anmodning omsamarbejde fra domstolen i strid med denne statuts bestemmelser, og der-ved forhindrer domstolen i at udøve sine funktioner og beføjelser efterdenne statut, kan domstolen afsige kendelse herom og henvise sagen tilforsamlingen af deltagerstater eller Sikkerhedsrådet, i det omfang Sikker-hedsrådet har henvist forholdet til domstolen.

Artikel 88Tilgængelighed af nationale procedurer

Deltagerstater skal sikre, at der findes procedurer i national lovgivning forenhver af de former for samarbejde, der er anført i dette kapitel.

Artikel 89Overførelse af personer til domstolen

1. Domstolen kan fremsende en anmodning om anholdelse og overførelseaf en person, vedlagt materiale til støtte herfor, som angivet i artikel 91, tilenhver stat, på hvis territorium denne person kan findes, og skal anmodeden pågældende stat om at samarbejde med hensyn til anholdelsen ogoverførelsen af en sådan person. Deltagerstaterne skal i overensstemmel-se med dette kapitels bestemmelser og proceduren i national lovgivningefterkomme anmodninger om anholdelse og overførelse.2. Såfremt den person, der søges overført, gør indsigelse ved en nationaldomstol på grundlag af princippet om negativ retskraft 3. a) En deltagerstat skal i overensstemmelse med sin nationale retspleje

give bemyndigelse til transport gennem sit territorium af en person,


604

der overføres til domstolen af en anden stat, undtagen hvor transitgennem denne stat ville forhindre eller forsinke overførelsen.

b) En anmodning fra domstolen om transit skal fremsendes i overens-stemmelse med artikel 87. Anmodningen om transit skal inde-holde:i) en beskrivelse af den person, der transporteres,ii) en kort fremstilling af sagens kendsgerninger og deres juridiske

betegnelse, ogiii) beslutningen om anholdelse og overførelse.

c) En person, der transporteres, skal være frihedsberøvet i transitperi-oden.

d) Bemyndigelse er ikke påkrævet, hvis personen bliver transporteretmed fly, og hvis ingen landing er planlagt på transitstatens territo-rium.

e) Såfremt en ikke planlagt landing på transitstatens territorium findersted, kan denne stat kræve en anmodning om transit fra domstolen,som anført i stk. 3 b). Transitstaten skal tilbageholde den person,der transporteres, indtil anmodningen om transit er modtaget, ogtransit effektueres, forudsat at tilbageholdelse med det formål, derer nævnt i denne bestemmelse, ikke forlænges ud over 96 timer fratidspunktet for den ikke planlagte landing, medmindre anmodnin-gen modtages inden for dette tidsrum.

4. Hvis den person, der søges overført, er genstand for retsforfølgning el-ler afsoner en straf i den anmodede stat for en anden forbrydelse, der erforskellig fra den, for hvilken overførelse til domstolen søges, skal denanmodede stat efter at have truffet afgørelse om efterkommelse af anmod-ningen rådføre sig med domstolen.

Artikel 90Konkurrerende anmodninger

1. En deltagerstat, som modtager en anmodning om overførelse af en per-son i henhold til artikel 89, og som også modtager en anmodning fra enanden stat om udlevering af den samme person for den samme adfærd,som udgør grundlaget for den forbrydelse, for hvilken domstolen søgerden pågældende overført, skal underrette domstolen og den anmodendestat herom.


605

2. Hvis den anmodende stat er en deltagerstat, skal den anmodede statgive domstolens anmodning forrang, såfremt:a) domstolen i henhold til artikel 18 eller 19 har afsagt kendelse om, at

den sag, med hensyn til hvilken personen søges overført, er antagelig,og kendelsen tager hensyn til den anmodende stats efterforskning ellerretsforfølgning i forbindelse med dens anmodning om udlevering,eller

b) domstolen afsiger kendelse, som beskrevet i stk. 2 a) i medfør af denanmodede stats underretning i henhold til stk. 1.

3. Såfremt der ikke er afsagt kendelse i henhold til stk. 2 a), kan den an-modede stat, mens den afventer domstolens kendelse i medfør af stk. 2 b),efter eget skøn påbegynde behandlingen af udleveringsanmodningen fraden anmodende stat, men må ikke udlevere personen, før domstolen harafsagt kendelse om, at sagen ikke kan antages. Domstolens kendelse skalbehandles hurtigt.4. Hvis den anmodende stat ikke deltager i denne statut, skal den anmo-dede stat, hvis den ikke er internationalt forpligtet til at udlevere personentil den anmodende stat, give domstolens anmodning om overførelse for-rang, hvis domstolen har afsagt kendelse om, at sagen er antagelig.5. Såfremt domstolen ikke har afsagt kendelse om, at en sag i henhold tilstk. 4 er antagelig, kan den anmodede stat efter eget skøn påbegynde be-handlingen af udleveringsanmodningen fra den anmodende stat.6. I sager, hvor stk. 4 finder anvendelse, men hvor den anmodede stat erunder en gældende international forpligtelse til at udlevere personen tilden anmodende stat, der ikke deltager i denne statut, skal den anmodedestat afgøre, hvorvidt den vil overføre personen til domstolen eller udleve-re personen til den anmodende stat. I forbindelse med denne afgørelseskal den anmodede stat tage alle relevante faktorer i betragtning, herun-der, men ikke begrænset til:a) respektive datoer for anmodningerne,b) den anmodende stats interesser, herunder, hvor det er relevant, hvor-

vidt forbrydelsen blev begået på dens territorium, og ofrenes og deneftersøgte persons nationalitet, og

c) muligheden for efterfølgende overførelse mellem domstolen og denanmodende stat.

7. Hvis en deltagerstat, der modtager en anmodning fra domstolen omoverførelse af en person, også modtager en anmodning om udlevering fra


606

en stat vedrørende den samme person for anden adfærd end den forbry-delse, der udgør grundlaget for domstolens anmodning om overførelse:a) skal den anmodede stat, såfremt den ikke er under en gældende inter-

national forpligtelse til at udlevere personen til den anmodende stat,give domstolens anmodning forrang,

b) skal den anmodede stat, hvis den er under en gældende internationalforpligtelse til at udlevere personen til den anmodende stat, afgøre,hvorvidt den vil overføre personen til domstolen eller udlevere perso-nen til den anmodende stat. I forbindelse med denne afgørelse skal denanmodede stat tage alle relevante faktorer i betragtning, herunder, menikke begrænset til dem, der er anført i stk. 6, men skal navnlig tagehensyn til den relative art og grovhed af den pågældende adfærd.

8. Hvor domstolen i medfør af en underretning i henhold til denne artikelhar afsagt kendelse om, at en sag ikke kan antages, og udlevering til denanmodende stat efterfølgende afvises, skal den anmodede stat underrettedomstolen om sin afgørelse.

Artikel 91Indhold af en anmodning om anholdelse og overførelse

1. En anmodning om anholdelse og overførelse skal fremsættes skriftligt.I hastende sager kan anmodningen fremsættes ved anvendelse af et hvil-ket som helst middel, der er i stand til at levere en skriftlig fremstilling,forudsat at anmodningen bekræftes på den måde, der er fastsat i artikel 87,stk. 1 a).2. Med hensyn til en anmodning om anholdelse og overførelse af en per-son, imod hvilken forundersøgelseskammeret har udstedt en anholdelses-beslutning i henhold til artikel 58, skal anmodningen indeholde eller væreledsaget af:a) tilstrækkelige oplysninger til at identificere personen samt oplysninger

om personens sandsynlige opholdssted,b) en kopi af anholdelsesbeslutningen for den pågældende, ogc) sådanne dokumenter, erklæringer eller oplysninger, som måtte være

nødvendige til at opfylde de krav, den anmodede stat stiller for overfø-relse, dog således at de pågældende krav ikke bør være mere byrde-fulde end dem, der gælder for anmodninger om udlevering i henhold tiltraktater eller ordninger mellem den anmodede stat og andre stater, og


607

om muligt bør være mindre byrdefulde i betragtning af domstolenssærlige karakter.

3. Med hensyn til en anmodning om anholdelse og overførelse af en per-son, der allerede er domfældt, skal anmodningen indeholde eller være led-saget af:a) en kopi af anholdelsesbeslutningen for den pågældende,b) en kopi af den fældende dom,c) oplysninger, der påviser, at den person, der søges overført, er den per-

son, der henvises til i den fældende dom, ogd) såfremt den person, der søges overført, er blevet idømt straf, en kopi af

strafudmålingen og, ved fængselsstraf, en opgørelse over enhver peri-ode, som allerede måtte være afsonet, og den periode, der endnu ikkeer afsonet.

4. Efter anmodning fra domstolen skal en deltagerstat rådføre sig meddomstolen, enten i almindelighed eller vedrørende et konkret spørgsmål,med hensyn til krav i dens nationale lovgivning, der måtte finde anven-delse i henhold til stk. 2 c). Under rådførelsen skal deltagerstaten oplysedomstolen om særlige krav i dens nationale lovgivning.

Artikel 92Foreløbig anholdelse

1. I hastende sager kan domstolen anmode om foreløbig anholdelse af deneftersøgte person indtil fremsættelsen af anmodningen om overførelse ogde ledsagende dokumenter, som anført i artikel 91.2. Anmodningen om foreløbig anholdelse skal fremsættes ved anvendelseaf et hvilket som helst middel, der er i stand til at levere en skriftlig frem-stilling, og skal indeholde:a) oplysninger til beskrivelse af den søgte person, der er tilstrækkelige til

at identificere personen, samt oplysninger om personens sandsynligeopholdssted,

b) en kortfattet redegørelse for de forbrydelser, for hvilke personen søgesanholdt, og for de kendsgerninger, der påstås at udgøre de pågældendeforbrydelser, herunder om muligt dato og sted for forbrydelsen,

c) en erklæring om eksistensen af en anholdelsesbeslutning eller en fæl-dende dom vedrørende den eftersøgte person, og

d) en erklæring om, at en anmodning om overførelse af den eftersøgteperson vil følge.


608

3. En person, der er foreløbigt anholdt, kan løslades fra varetægt, såfremtden anmodede stat ikke har modtaget anmodningen om overførelse og deledsagende dokumenter, som anført i artikel 91, inden for det tidsrum,som er fastsat i procesreglementet. Personen kan dog give samtykke tiloverførelse inden udløbet af denne periode, hvis dette er tilladt i henholdtil den anmodede stats lovgivning. I så tilfælde skal den anmodede stativærksætte overførelsen af personen til domstolen snarest muligt.4. Det forhold, at den eftersøgte person er blevet løsladt i henhold tilstk. 3, skal ikke være til hinder for efterfølgende anholdelse og overførel-se af denne person, hvis anmodningen om overførelse og de ledsagendedokumenter fremsendes på et senere tidspunkt.

Artikel 93Andre former for samarbejde

1. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med bestemmelserne i dettekapitel og procedurerne i national lovgivning efterkomme anmodningerfra domstolen om følgende bistand med hensyn til efterforskning ellerretsforfølgning:a) identifikation af og opholdssted for personer eller lokalisering af gen-

stande,b) optagelse af bevis, herunder vidneforklaring under ed, og tilvejebrin-

gelse af beviser, herunder de responsa og rapporter, der er nødvendigefor domstolen,

c) afhøring af enhver person, der er genstand for efterforskning eller rets-forfølgning,

d) forkyndelse af dokumenter, herunder retsdokumenter,e) fremme af en persons frivillige fremmøde for domstolen som vidne

eller sagkyndig,f) midlertidig overflytning af personer som bestemt i stk. 7,g) undersøgelse af lokaliteter eller steder, herunder opgravning og under-

søgelse af gravsteder,h) gennemførelse af ransagning og beslaglæggelse,i) tilvejebringelse af optegnelser og dokumenter, herunder officielle

optegnelser og dokumenter,j) beskyttelse af ofre og vidner og bevissikring,k) identifikation, opsporing, indefrysning og beslaglæggelse af udbytte,

ejendom og aktiver fra og redskaber anvendt til forbrydelser med hen-


609

blik på konfiskation uden at foregribe rettigheder, der tilkommer tred-jeparter i god tro, og

l) enhver anden form for bistand, som ikke er forbudt efter den anmo-dede stats lovgivning, med henblik på at lette efterforskningen og rets-forfølgningen af forbrydelser under domstolens jurisdiktion.

2. Domstolen skal have beføjelse til at forsikre et vidne eller en sagkyn-dig, der giver møde for domstolen, om, at han eller hun ikke vil blive rets-forfulgt, tilbageholdt eller underlagt nogen indskrænkning i sin personligefrihed af domstolen for handlinger eller undladelser fra tiden før den på-gældende persons afrejse fra den anmodede stat.3. I det omfang gennemførelse af en bestemt form for bistand, som er be-skrevet i en anmodning fremsat i henhold til stk. 1, er forbudt i den anmo-dede stat i medfør af et grundlæggende retsprincip, der finder almindeliganvendelse, skal den anmodede stat uden ophold rådføre sig med domsto-len med henblik på at søge at løse problemet. Ved rådførelsen skal der ta-ges hensyn til, om bistanden kan ydes på anden måde eller være genstandfor vilkår. Såfremt sagen fortsat ikke kan løses efter rådførelsen, skaldomstolen foretage de nødvendige ændringer i anmodningen.4. I overensstemmelse med art. 72 kan en deltagerstat udelukkende helteller delvis afslå en anmodning om bistand, såfremt anmodningen vedrø-rer tilvejebringelse af dokumenter eller fremlæggelse af beviser, som ved-rører dens nationale sikkerhed.5. Inden den afslår en anmodning om bistand i henhold til stk. 1, litra l),skal den anmodede stat vurdere, hvorvidt bistanden kan ydes på konkretevilkår, eller hvorvidt bistanden kan ydes på et senere tidspunkt eller på enanden måde, dog således at domstolen eller anklageren, såfremt de accep-terer bistanden på vilkår, skal overholde disse.6. Såfremt en anmodning om bistand afslås, skal den anmodede stat udenophold underrette domstolen eller anklageren om årsagerne hertil.7. a) Domstolen kan anmode om midlertidig overflytning af en vare-

tægtsfængslet person med henblik på identifikation eller optagelseaf vidneudsagn eller anden bistand. Den pågældende person kanoverflyttes, såfremt følgende betingelser er opfyldt:i) personen af fri vilje giver sit samtykke til overflytningen, ogii) den anmodede stat indvilger i overflytningen på de betingelser,

som den pågældende stat og domstolen måtte opnå enighed om.


610

b) Den person, der overflyttes, skal forblive i varetægt. Når formåletmed overflytningen er opfyldt, skal domstolen uden ophold retur-nere personen til den anmodede stat.

8. a) Domstolen skal sikre fortroligheden af dokumenter og oplysninger,med undtagelse af hvad der måtte være påkrævet af hensyn til denefterforskning og retsforfølgning, der er beskrevet i anmodningen.

b) Den anmodede stat kan om nødvendigt fremsende dokumentereller oplysninger til anklageren i fortrolighed. Anklageren kan der-efter udelukkende anvende dem med henblik på at fremskaffe nyebeviser.

c) Den anmodede stat kan af egen drift eller efter anmodning fraanklageren efterfølgende give samtykke til fremlæggelsen afsådanne dokumenter eller oplysninger. De kan herefter anvendessom bevis i henhold til bestemmelserne i kapitel 5 og 6 og i over-ensstemmelse med procesreglementet.

9. a) i) Såfremt en deltagerstat modtager konkurrerende anmodninger,om andet end overførelse eller udlevering, fra domstolen og fraen anden stat i medfør af en international forpligtelse, skal del-tagerstaten i samråd med domstolen og den anden stat tilstræbeat opfylde begge anmodninger, om nødvendigt ved at udskydeeller knytte vilkår til en af anmodningerne,

ii) er dette ikke muligt, skal konkurrerende anmodninger behand-les i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i artikel90.

b) Hvis anmodningen fra domstolen imidlertid vedrører oplysninger,ejendom eller personer, der er under en tredje stats eller en interna-tional organisations kontrol i kraft af en international aftale, skalden anmodede stat oplyse domstolen herom, og domstolen skalrette sin anmodning til den pågældende stat eller internationaleorganisation.

10.a) Domstolen kan efter anmodning samarbejde med og yde bistand tilen deltagerstat, der gennemfører en efterforskning eller en doms-forhandling med hensyn til adfærd, som udgør en forbrydelse underdomstolens jurisdiktion, eller som udgør en alvorlig forbrydelse ihenhold til den anmodende stats nationale lovgivning.

b) i) Den bistand, som ydes i henhold til litra a), skal blandt andetomfatte:


611

a. fremsendelse af erklæringer, dokumenter eller andre for-mer for beviser, der er indsamlet under en efterforskningeller retssag gennemført af domstolen, og

b. afhøring af personer, der tilbageholdes efter kendelse fradomstolen.

ii) I tilfælde af bistand i henhold til litra b) i) a.:a. hvis dokumenterne eller andre former for bevis er indsam-

let med bistand fra en stat, skal den pågældende stat give sitsamtykke til fremsendelsen,

b. hvis erklæringer, dokumenter eller andre former for beviser tilvejebragt af et vidne eller en sagkyndig, skal fremsen-delsen ske i henhold til bestemmelserne i artikel 68.

c) Under de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse kan dom-stolen efterkomme en anmodning om bistand i henhold til dennebestemmelse fra en stat, der ikke er en deltager i denne statut.

Artikel 94Udsættelse med hensyn til efterkommelse af en anmodning på grund af

en igangværende efterforskning eller retsforfølgning1. Såfremt umiddelbar efterkommelse af en anmodning ville gribe ind i enigangværende efterforskning eller retsforfølgning af en sag, der er for-skellig fra den, som anmodningen vedrører, kan den anmodede stat udsæt-te efterkommelsen af anmodningen i et tidsrum aftalt med domstolen. Ud-sættelsen må dog ikke være længere end nødvendigt for at fuldføre den re-levante efterforskning eller retsforfølgning i den anmodede stat. Inden dertræffes afgørelse om udsættelse af efterkommelsen, bør den anmodedestat vurdere, hvorvidt bistanden på visse betingelser kan ydes umiddel-bart.2. Såfremt en afgørelse om udsættelse træffes i henhold til stk. 1, kan an-klageren tage skridt til bevissikring i medfør af artikel 93, stk. 1 j).

Artikel 95Udsættelse med hensyn til efterkommelse af en anmodning

på grund af indsigelse mod antagelighedSåfremt domstolen i henhold til artikel 18 eller 19 er i færd med at be-handle en indsigelse mod en sags antagelighed, kan den anmodede statudsætte efterkommelsen af en anmodning i henhold til dette kapitel, indtil


612

domstolens afgørelse foreligger, medmindre domstolen særligt har afsagtkendelse om, at anklageren kan fortsætte indsamlingen af sådanne beviseri henhold til artikel 18 eller 19.

Artikel 96Indhold af anmodning om andre former for bistand

i henhold til artikel 931. Anmodning om andre former for bistand, som nævnt i artikel 93, skalfremsættes skriftligt. I hastende sager kan en anmodning fremsættes vedanvendelse af et hvilket som helst middel, der er i stand til at levere enskriftlig fremstilling, forudsat at anmodningen bekræftes på den måde,der er fastsat i artikel 87, stk. 1 a).2. Anmodningen skal alt efter omstændighederne indeholde eller væreledsaget af følgende:a) en kortfattet redegørelse for formålet med anmodningen og den

bistand, der søges, herunder det retlige grundlag for og årsagerne tilanmodningen,

b) flest muligt detaljerede oplysninger om lokalisering eller identifika-tion af personer eller steder, der skal findes eller identificeres, for atden søgte bistand kan ydes,

c) en kortfattet redegørelse for de væsentlige forhold, der ligger til grundfor anmodningen,

d) årsagerne til og detaljer om procedurer eller krav, der skal efterkom-mes,

e) sådanne oplysninger, som måtte være påkrævet i henhold til den anmo-dede stats lovgivning for at anmodningen kan efterkommes, og

f) alle andre oplysninger, der er relevante for, at den søgte bistand kanydes.

3. Efter anmodning fra domstolen skal en deltagerstat rådføre sig meddomstolen, enten i almindelighed eller vedrørende et konkret spørgsmål,med hensyn til krav i dens nationale lovgivning, der måtte finde anven-delse i henhold til stk. 2 e). Under rådførelsen skal deltagerstaten oplysedomstolen om særlige krav i dens nationale lovgivning.4. Denne artikels bestemmelser skal efter omstændighederne også findeanvendelse med hensyn til en anmodning om bistand, der fremsættes tildomstolen.


613

Artikel 97Rådførelse

Såfremt en deltagerstat modtager en anmodning i henhold til dette kapitelog i den forbindelse identificerer problemer, som vil kunne svække ellerforhindre efterkommelsen af anmodningen, skal staten rådføre sig meddomstolen uden ophold med henblik på at løse sagen. Sådanne problemerkan blandt andet omfatte:a) utilstrækkelige oplysninger til, at anmodningen kan efterkommes,b) i tilfælde af en anmodning om overførelse, at personen ikke kan findes

trods de bedste bestræbelser herpå, eller at den gennemførte efter-forskning har godtgjort, at personen i den anmodede stat klart ikke erden person, der er opført i anholdelsesbeslutningen, eller

c) at efterkommelsen af anmodningen i dens foreliggende form ville gøredet påkrævet, at den anmodede stat bryder en gældende traktatmæssigforpligtelse over for en anden stat.

Artikel 98Samarbejde med hensyn til afkald på immunitet og

samtykke til overførelse1. Domstolen kan ikke gå videre med en anmodning om overførelse ellerbistand, som ville kræve, at den anmodede stat handler i strid med sineforpligtelser i henhold til folkeretten vedrørende stats- eller diplomatiskimmunitet for en tredje stats person eller ejendom, medmindre domstolenforinden kan opnå den pågældende tredje stats samarbejde om afkald påimmuniteten.2. Domstolen kan ikke gå videre med en anmodning om overførelse ellerbistand, som ville kræve, at den anmodede stat handler i strid med sineforpligtelser i henhold til internationale aftaler, i henhold til hvilke udsen-derstatens samtykke er påkrævet til overførelse af en person fra den på-gældende stat til domstolen, medmindre domstolen forinden kan opnå ud-senderstatens samarbejde om samtykke til overførelsen.

Artikel 99Efterkommelse af anmodninger i henhold til artikel 93 og 96

1. Anmodninger om bistand skal efterkommes i overensstemmelse medgældende procedurer i den anmodede stats lovgivning og, medmindre deter forbudt i denne lovgivning, på den måde, der er angivet i anmodningen,


614

herunder ved de deri beskrevne procedurer eller ved at tillade personer an-ført i anmodningen at være til stede og bistå ved anmodningens efterkom-melse.2. I tilfælde af en hastende anmodning skal de dokumenter eller beviser,der i den anledning tilvejebringes, hastefremsendes efter anmodning fradomstolen.3. Svar fra den anmodede stat skal fremsendes i deres originale sprog ogform.4. I det omfang det er nødvendigt for en vellykket efterkommelse af en an-modning, som kan efterkommes uden tvangsforanstaltninger, herundersærligt afhøring eller optagelse af vidneforklaring fra en person på frivil-ligt grundlag, også uden den anmodede deltagerstats myndigheders tilste-deværelse, hvis dette er afgørende for anmodningens efterkommelse, ogundersøgelse kan finde sted uden ændring af offentlig lokalitet eller andetoffentligt sted, kan anklageren, uden at dette foregriber andre artikler idette kapitel, efterkomme en sådan anmodning direkte på en stats territo-rium som følger:a) Når forbrydelsen påstås at være blevet begået på den anmodede delta-

gerstats territorium, og der er afsagt kendelse om sagens antagelighedi henhold til artikel 18 eller 19, kan anklageren efterkomme anmodnin-gen direkte efter rådførelse med den anmodede stat i videst muligtomfang.

b) I andre tilfælde kan anklageren efterkomme anmodningen efter at haverådført sig med den anmodede stat og betinget af sådanne rimelige vil-kår eller betænkeligheder, som den pågældende deltagerstat har rejst.Såfremt den anmodede stat identificerer problemer med efterkommel-sen af en anmodning i henhold til denne bestemmelse, skal den udenophold rådføre sig med domstolen med henblik på at nå frem til en løs-ning.

5. Bestemmelser, der tillader en person, der har udtalt sig for eller er afhørtaf domstolen i henhold til artikel 72, at påberåbe sig begrænsninger, der erberegnet på at forhindre fremlæggelse af fortrolige oplysninger, som ved-rører national sikkerhed, skal også finde anvendelse på efterkommelsen afanmodninger om bistand i henhold til denne artikel.


615

Artikel 100Omkostninger

1. De ordinære omkostninger i forbindelse med efterkommelsen af an-modninger på den anmodede stats territorium skal afholdes af den pågæl-dende stat med undtagelse af følgende omkostninger, som skal afholdes afdomstolen:a) omkostninger forbundet med vidners og sagkyndiges rejser og sikker-

hed, eller overflytning i henhold til artikel 93 af varetægtsfængsledepersoner,

b) omkostninger ved oversættelse, tolkning og udskrift,c) rejse- og opholdsomkostninger for dommerne, anklageren, viceankla-

gerne, justitssekretæren, vicejustitssekretæren og personalet ved dom-stolens organer,

d) omkostningerne ved responsa eller rapporter, som domstolen haranmodet om,

e) omkostninger forbundet med transport af en person, der overføres tildomstolen af en forvaringsstat, og

f) efter samråd, eventuelle ekstraordinære omkostninger i forbindelsemed efterkommelsen af en anmodning.

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal efter omstændighederne finde anvendelsepå anmodninger fra deltagerstater til domstolen. I givet fald skal domsto-len afholde de ordinære omkostninger ved efterkommelsen.

Artikel 101Specialitetsprincippet

1. En person, der overføres til domstolen i henhold til denne statut, måikke retsforfølges, straffes eller tilbageholdes for anden adfærd begåetforud for overførelsen end den adfærd eller det adfærdsforløb, der udgørgrundlaget for de forbrydelser, for hvilke den pågældende person er blevetoverført.2. Domstolen kan anmode om, at den stat, der overfører personen til dom-stolen, skal give afkald på at gøre kravene i stk. 1 gældende, og om nød-vendigt skal domstolen tilvejebringe yderligere oplysninger i henhold tilartikel 91. Deltagerstaterne skal være beføjede til at meddele et sådant af-kald til domstolen og bør bestræbe sig herpå.


616

Artikel 102Terminologi

I denne statut:a) skal »overførelse« forstås som en stats overlevering af en person til

domstolen i medfør af denne statut,b) skal »udlevering« forstås som en stats overlevering af en person til en

anden stat i medfør af traktat, konvention eller national lovgivning.

KAPITEL 10FULDBYRDELSE

Artikel 103Staters rolle ved fuldbyrdelse af fængselsstraffe

1. a) En fængselsstraf afsones i en stat, som domstolen udpeger ud fra enliste over stater, som over for domstolen har tilkendegivet, at de errede til at modtage domfældte personer.

b) En stat, der tilkendegiver, at den er rede til at modtage domfældtepersoner, kan på tidspunktet for tilkendegivelsen knytte sådannebetingelser til sin accept, som domstolen tiltræder, og som er i over-ensstemmelse med dette kapitel.

c) En stat, der er udpeget i en bestemt sag, skal uden ophold oplysedomstolen om, hvorvidt den accepterer domstolens udpegelse.

2. a) Fuldbyrdelsesstaten skal underrette domstolen om forhold, herun-der om betingelser, hvorom der er opnået enighed i henhold tilstk. 1, som væsentligt kan påvirke vilkårene for eller længden affængselsstraffen. Domstolen skal gives mindst 45 dages varsel omsådanne kendte eller påregnelige forhold. Fuldbyrdelsesstaten måikke i denne periode tage skridt, der kan have indvirkning på densforpligtelser i henhold til artikel 110.

b) Hvis domstolen ikke kan tiltræde de forhold, der er nævnt i stk. 2a), skal den underrette fuldbyrdelsesstaten herom og forholde sig ioverensstemmelse med artikel 104, stk. 1.

3. Ved udøvelsen af sit skøn ved udpegelse af en stat i henhold til stk. 1skal domstolen tage følgende i betragtning:


617

a) det princip, at deltagerstater bør dele ansvaret for fuldbyrdelsen affængselsstraffe i overensstemmelse med principperne om ligelig for-deling som fastsat i procesreglementet,

b) anvendelsen af almindeligt anerkendte traktatfastsatte standarder ombehandling af fanger,

c) domfældtes synspunkter,d) domfældtes nationalitet,e) sådanne andre momenter vedrørende omstændighederne ved forbry-

delsen eller den domfældte eller den effektive fuldbyrdelse af straffen,som måtte være relevante ved udpegelse af fuldbyrdelsesstaten.

4. Hvis der ikke udpeges en stat i henhold til stk. 1, skal fængselsstraffenafsones i et fængsel, der stilles til rådighed af værtsstaten i overensstem-melse med betingelserne i hjemstedsaftalen, som nævnt i artikel 3, stk. 2.I givet fald skal de omkostninger, der er forbundet med fuldbyrdelse affængselsstraffen, bæres af domstolen.

Artikel 104Ændring i udpegelse af fuldbyrdelsesstat

1. Domstolen kan til enhver tid beslutte at overføre en domfældt person tilet fængsel i en anden stat.2. En domfældt person kan til enhver tid ansøge domstolen om at bliveoverført fra fuldbyrdelsesstaten.

Artikel 105Fuldbyrdelse af straffen

1. Med forbehold af de betingelser, som en stat måtte have opstillet i hen-hold til artikel 103, stk. 1 b), skal fængselsstraffen være bindende for del-tagerstaterne, som under ingen omstændigheder må ændre den.2. Alene domstolen skal have ret til at afgøre en ansøgning om appel oggenoptagelse. Fuldbyrdelsesstaten må ikke hindre en domfældt person i atindgive en sådan ansøgning.


618

Artikel 106Tilsyn med fuldbyrdelse af fængselsstraffe og afsoningsforhold

1. Fuldbyrdelsen af en fængselsstraf skal være underlagt domstolens til-syn og skal være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte traktat-fastlagte standarder om behandling af fanger.2. Afsoningsforholdene skal være underkastet fuldbyrdelsesstatens lov-givning og skal være i overensstemmelse med almindeligt anerkendtetraktatfastlagte standarder om behandling af fanger. Forholdene må på in-tet tidspunkt være mere eller mindre gunstige end vilkårene for fangerdømt for lignende forbrydelser i fuldbyrdelsesstaten.3. Kommunikationen mellem en domfældt person og domstolen skal fore-gå uhindret og fortroligt.

Artikel 107Overflytning af personen efter endt afsoning

1. Efter endt afsoning kan en person, der ikke er statsborger i fuldbyrdel-sesstaten, i overensstemmelse med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, bliveoverflyttet til en stat, der er forpligtet til at modtage ham eller hende, ellertil en anden stat, der indvilger i at modtage ham eller hende, under hen-syntagen til den pågældende persons ønske om at blive overflyttet til denpågældende stat, medmindre fuldbyrdelsesstaten tillader personen at for-blive på dens territorium.2. Hvis ingen stat afholder de omkostninger, der er forbundet med over-flytning af personen til en anden stat i henhold til stk. 1, skal omkostnin-gerne afholdes af domstolen.3. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 108 kan fuldbyrdelsesstatentillige, i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, udlevere ellerpå anden måde overgive personen til en stat, der har anmodet om udleve-ring eller overførelse af den pågældende med henblik på retsforfølgningeller fuldbyrdelse af en straf.

Artikel 108Begrænsning i adgang til retsforfølgning eller

straf for andre forbrydelser1. En domfældt person i fuldbyrdelsesstatens varetægt må ikke retsforføl-ges eller straffes eller udleveres til en tredje stat for adfærd begået forud


619

for personens overlevering til fuldbyrdelsesstaten, medmindre sådan rets-forfølgning, straf eller udlevering efter anmodning fra fuldbyrdelsesstatener godkendt af domstolen.2. Domstolen skal afgøre spørgsmålet efter at have hørt den domfældtessynspunkter.3. Stk. 1 skal ophøre med at finde anvendelse, såfremt den domfældte per-son frivilligt forbliver på fuldbyrdelsesstatens territorium i mere end 30dage efter endt afsoning af hele straffen idømt af domstolen, eller vendertilbage til den pågældende stats territorium efter at have forladt det.

Artikel 109Fuldbyrdelse af bøder og konfiskation

1. Deltagerstater skal fuldbyrde bøder eller konfiskation, hvorom domsto-len har afsagt kendelse i henhold til kapitel 7, uden at gøre indgreb i ret-tigheder, der tilkommer tredjeparter i god tro, og i overensstemmelse medprocedurer i national lovgivning.2. Såfremt en deltagerstat er ude af stand til at fuldbyrde en kendelse omkonfiskation, skal den tage skridt til at genvinde værdien af udbyttet, ejen-dommen eller aktiverne, hvorom domstolen har afsagt kendelse om kon-fiskation uden at gøre indgreb i rettigheder, der tilkommer tredjeparter igod tro.3. Formuegode eller udbytte fra salg af fast ejendom eller, hvor det er re-levant, salg af anden ejendom, som en deltagerstat er kommet i besiddelseaf som resultat af dens fuldbyrdelse af en dom afsagt af domstolen, skaloverføres til domstolen.

Artikel 110Domstolens prøvelse vedrørende strafnedsættelse

1. Fuldbyrdelsesstaten skal ikke løslade personen, før den pågældende harafsonet den straf, der er idømt af domstolen.2. Alene domstolen skal have ret til at træffe beslutning om strafnedsæt-telse og skal afsige kendelse herom efter at have hørt den pågældende per-sons forklaring.3. Når personen har afsonet to tredjedele af straffen, eller 25 år i tilfældeaf livsvarigt fængsel, skal domstolen prøve straffen med henblik på at


620

fastslå, hvorvidt den bør nedsættes. En sådan prøvelse må ikke finde stedfør dette tidspunkt.4. I sin prøvelse i henhold til stk. 3 kan domstolen nedsætte straffen, hvisden finder, at ét eller flere af følgende forhold foreligger:a) personens tidlige og fortsatte villighed til at samarbejde med domsto-

len i dens efterforskning og retsforfølgning,b) personens frivillige bistand til at muliggøre fuldbyrdelsen af domsto-

lens domme og kendelser i andre sager, og i særdeleshed bistand til atlokalisere aktiver, der er genstand for kendelser om bøde, konfiskationeller erstatning, som kan anvendes til gavn for ofre, eller

c) andre forhold, der vidner om en klar og væsentlig ændring i omstæn-dighederne, der er tilstrækkelig til at retfærdiggøre en nedsættelse afstraffen, som fastsat i procesreglementet.

5. Hvis domstolen under dens første prøvelse i henhold til stk. 3 beslutter,at der ikke er grundlag for at nedsætte straffen, skal den derefter prøvespørgsmålet om nedsættelse af straffen med sådanne mellemrum og vedanvendelse af sådanne kriterier, som er fastsat i procesreglementet.

Artikel 111Undvigelse

Hvis en domfældt person undviger fra varetægt og flygter fra fuldbyrdel-sesstaten, kan den pågældende stat, efter rådførelse med domstolen, an-mode om personens udlevering fra den stat, hvori personen befinder sig,i henhold til gældende bilaterale eller multilaterale aftaler, eller kan anmo-de om, at domstolen søger personen overført i henhold til kapitel 9. Dom-stolen kan give instruktion om, at personen skal overleveres til den stat,hvori han eller hun afsonede sin straf eller til en anden stat udpeget afdomstolen.

KAPITEL 11FORSAMLINGEN AF DELTAGERSTATER

Artikel 112Forsamlingen af deltagerstater

1. Der oprettes en forsamling af deltagerstater i denne statut. Hver delta-gerstat skal have én repræsentant i forsamlingen, som kan ledsages af sup-


621

pleanter og rådgivere. Andre stater, der har undertegnet denne statut ellerslutakten, kan være observatører i forsamlingen.2. Forsamlingen har følgende opgaver:a) at behandle og i nødvendigt omfang vedtage anbefalinger fra Den For-

beredende Kommission,b) at føre overordnet tilsyn med præsidentskabet, anklageren og justitsse-

kretæren vedrørende domstolens administration,c) at behandle det i henhold til stk. 3 oprettede bureaus beretninger og

aktiviteter og træffe de foranstaltninger, som der måtte være anledningtil,

d) at behandle og vedtage domstolens budget,e) at træffe beslutning om eventuel ændring af antallet af dommere i hen-

hold til artikel 36,f) at behandle ethvert spørgsmål om manglende samarbejde i henhold til

artikel 87, stk. 5 og 7,g) at udføre enhver anden funktion i overensstemmelse med denne statut

eller procesreglementet.3. a) Forsamlingen skal have et bureau, der består af en præsident, to

vicepræsidenter og 18 medlemmer, der vælges af forsamlingen foren 3-årig periode.

b) Bureauet skal være repræsentativt sammensat, idet der navnligtages hensyn til en ligelig geografisk fordeling og tilstrækkeligrepræsentation af de vigtigste retssystemer i verden.

c) Bureauet skal mødes så ofte, som det er nødvendigt, og mindst engang årligt. Det skal bistå forsamlingen i udførelsen af dens opga-ver.

4. Forsamlingen kan oprette underordnede organer i nødvendigt omfang,herunder en uafhængig tilsynsmekanisme til inspektion, evaluering oggranskning af domstolen med henblik på at forbedre dens effektivitet ogøkonomi.5. Domstolens præsident, anklageren og justitssekretæren eller disses re-præsentanter kan i det nødvendige omfang deltage i forsamlingens og bu-reauets møder.6. Forsamlingen skal afholde sine møder ved domstolens sæde eller vedDe Forenede Nationers hovedkvarter en gang årligt og afholde særligesamlinger, når omstændighederne gør det påkrævet. Medmindre andet er


622

fastsat i denne statut, skal særlige samlinger indkaldes af bureauet på det-tes initiativ eller efter anmodning fra en tredjedel af deltagerstaterne.7. Hver deltagerstat skal have én stemme. Enhver bestræbelse skal gøresfor, at beslutning i forsamlingen og bureauet træffes ved konsensus. Så-fremt konsensus ikke kan opnås, og medmindre andet er fastsat i statutten,skal,a) beslutninger om substansspørgsmål godkendes af et to tredjedeles fler-

tal af dem, der er til stede og afgiver stemme, forudsat at et absolut fler-tal af deltagerstaterne udgør det til afstemning nødvendige antal (quo-rum),

b) beslutninger om procedurespørgsmål træffes med simpelt flertal af dedeltagerstater, der er til stede og afgiver stemme.

8. En deltagerstat, som er i restance med betaling af sit bidrag til domsto-lens omkostninger, skal ikke have nogen stemmeret i forsamlingen eller ibureauet, såfremt restancebeløbet er lig med eller overstiger statens bi-drag for de to forudgående hele år. Forsamlingen kan ikke desto mindretillade en sådan deltagerstat at stemme i forsamlingen og i bureauet, så-fremt den finder, at undladelsen af at betale skyldes omstændigheder, somdeltagerstaten ikke er herre over.9. Forsamlingen vedtager sin egen forretningsorden.10. Forsamlingen skal benytte samme officielle sprog og arbejdssprogsom De Forenede Nationers Generalforsamling.

KAPITEL 12FINANSIERING

Artikel 113Regler om finansiering

Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat, skal ethvert finansielt spørgsmålvedrørende domstolen og møder i forsamlingen af deltagerstater, herun-der dens bureau og underordnede organer, reguleres af denne statut og detfinansregulativ, som vedtages af forsamlingen af deltagerstater.


623

Artikel 114Dækning af udgifter

Udgifter, der påhviler domstolen og forsamlingen af deltagerstater, herun-der dens bureau og underordnede organer, skal dækkes af domstolensmidler.

Artikel 115Midler tilhørende domstolen og forsamlingen af deltagerstater

Udgifter, der påhviler domstolen og forsamlingen af deltagerstater, herun-der dens bureau og underordnede organer, i henhold til det af forsamlin-gen af deltagerstater vedtagne budget, skal dækkes af følgende kilder:a) pålignede bidrag fra deltagerstater,b) midler fra De Forenede Nationer, under forbehold af Generalforsam-

lingens godkendelse, navnlig i relation til udgifter, der pådrages somfølge af henvisninger fra Sikkerhedsrådet.

Artikel 116Frivillige bidrag

Uden at foregribe artikel 115 kan domstolen som yderligere midler mod-tage og benytte frivillige bidrag fra regeringer, internationale organisatio-ner, fysiske og juridiske personer samt fra anden side i overensstemmelsemed de kriterier, som vedtages af forsamlingen af deltagerstater.

Artikel 117Påligning af bidrag

Deltagerstaternes bidrag skal pålignes i overensstemmelse med en aftaltpåligningsskala på grundlag af den skala, som De Forenede Nationer harvedtaget for sit ordinære budget og justeret i overensstemmelse med deprincipper, hvorpå denne skala er baseret.

Artikel 118Årlig revision

Domstolens protokoller, bøger og regnskaber, herunder dens årsregnskab,skal revideres hvert år af en uafhængig revisor.


624

KAPITEL 13AFSLUTTENDE BESTEMMELSER


1. Enhver tvist vedrørende domstolens judicielle funktioner skal afgøresaf domstolen.2. Enhver anden tvist mellem to eller flere deltagerstater om fortolkningeneller anvendelsen af denne statut, som ikke bilægges ved forhandling in-den for tre måneder efter påbegyndelsen heraf, skal henvises til forsam-lingen af deltagerstater. Forsamlingen kan selv søge at bilægge tvisten el-ler kan anbefale andre midler til bilæggelse af tvisten, herunder forelæg-gelse for Den Internationale Domstol i overensstemmelse med dennedomstols statut.

Artikel 120Forbehold

Der kan ikke fremsættes forbehold over for denne statut.


1. Syv år efter denne statuts ikrafttræden kan enhver deltagerstat fremsæt-te ændringsforslag til den. Teksten til ændringsforslag skal indgives til DeForenede Nationers generalsekretær, som uden ophold skal rundsendeden til alle deltagerstater.2. Tidligst tre måneder fra datoen for denne underretning skal forsamlin-gen af deltagerstater på sin næste samling med et flertal af de deltagersta-ter, der er til stede og afgiver stemme, beslutte, hvorvidt forslaget skal be-handles. Forsamlingen kan behandle forslaget direkte eller indkalde til enrevisionskonference, såfremt det pågældende emne kræver dette.3. Vedtagelse af en ændring på et møde i forsamlingen af deltagerstater el-ler på en revisionskonference, hvor der ikke kan opnås konsensus, kræverto tredjedeles flertal af deltagerstaterne.4. Medmindre andet er fastsat i stk. 5, skal en ændring træde i kraft for alledeltagerstater et år efter, at


625

5. Enhver ændring i denne statuts artikel 5, 6, 7 og 8 skal træde i kraft forde deltagerstater, der har godkendt ændringen, ét år efter deponeringen afderes ratifikations- eller godkendelsesinstrument. Har en deltagerstat ikkegodkendt ændringen, kan domstolen ikke udøve jurisdiktion med hensyntil en forbrydelse, der er omfattet af ændringen, hvis den er begået af den-ne deltagerstats statsborgere eller på dens territorium. 6. Såfremt en ændring er blevet godkendt af 7. De Forenede Nationers generalsekretær skal til alle deltagerstater rund-sende ændringer vedtaget på et møde i forsamlingen af deltagerstater ellerpå en revisionskonference.

Artikel 122Ændringer til bestemmelser af institutionel karakter

1. Enhver deltagerstat kan uanset artikel 121, stk. 1, til enhver tid frem-sætte forslag om ændring af bestemmelser i denne statut, der udelukkendeer af institutionel karakter, det vil sige artikel 35, artikel 36, stk. 8 og 9, ar-tikel 37, artikel 38, artikel 39, stk. 1 (første to pkt.), 2 og 4, artikel 42,stk. 4-9, artikel 43, stk. 2 og 3, artikel 44, artikel 46, artikel 47, og artikel49. Teksten til ændringsforslag skal indgives til De Forenede Nationersgeneralsekretær eller en anden person udpeget af forsamlingen af delta-gerstater, som uden ophold skal rundsende den til alle deltagerstater og tilandre, der deltager i forsamlingen.2. Ændringer i henhold til denne artikel, hvorom der ikke kan opnås kon-sensus, skal vedtages af forsamlingen af deltagerstater eller af en revisi-onskonference med to tredjedeles flertal af deltagerstaterne. Sådanne æn-dringer skal træde i kraft for alle deltagerstater 6 måneder efter deres ved-tagelse af forsamlingen eller af konferencen.

Artikel 123Revision af statutten

1. Syv år efter denne statuts ikrafttræden skal De Forenede Nationers ge-neralsekretær indkalde til en revisionskonference til behandling af æn-dringer i statutten. Revisionen kan omfatte, men er ikke begrænset til, detkatalog af forbrydelser, der er indeholdt i artikel 5. Konferencen skal væreåben for dem, der deltager i forsamlingen af deltagerstater, og på sammevilkår.


626

2. På et hvilket som helst tidspunkt herefter skal De Forenede Nationersgeneralsekretær efter anmodning fra en deltagerstat og med det i stk. 1nævnte formål indkalde til en revisionskonference efter godkendelse fraet flertal af deltagerstater.3. Bestemmelserne i artikel 121, stk. 3-7, finder anvendelse på vedtagel-sen og ikrafttrædelsen af enhver ændring i statutten, der behandles på enrevisionskonference.

Artikel 124Bestemmelse om overgangsperiode

Uanset bestemmelserne i artikel 12, stk. 1 og 2, kan en stat ved sin tilslut-ning til statutten erklære, at den i en periode på syv år efter statuttensikrafttræden for den pågældende stat ikke godkender domstolens jurisdik-tion med hensyn til den kategori af forbrydelser, der er nævnt i artikel 8,når en forbrydelse påstås at være begået af dens statsborgere eller på densterritorium. En erklæring i henhold til denne artikel kan trækkes tilbage pået hvilket som helst tidspunkt. Indholdet af denne artikel skal gennemgåspå den revisionskonference, der indkaldes i henhold til artikel 123, stk. 1.

Artikel 125Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

1. Denne statut skal være åben for undertegnelse af alle stater i Rom den17. juli 1998 ved De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugs-organisations hovedkvarter. Efter dette tidspunkt skal statutten være åbenfor undertegnelse i Rom i det italienske udenrigsministerium indtil den17. oktober 1998. Efter denne dato skal statutten være åben for underteg-nelse ved De Forenede Nationers hovedkvarter i New York indtil den 31.december 2000.2. Denne statut skal ratificeres, accepteres eller godkendes af de stater, derhar undertegnet den. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne skaldeponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.3. Denne statut skal være åben for tiltrædelse fra alle stater. Tiltrædelses-instrumenterne skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekre-tær.


627


1. Denne statut skal træde i kraft på den 1. dag i måneden efter den 60. dagefter deponeringen af det 60. ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædel-sesinstrument hos De Forenede Nationers generalsekretær.2. For hver stat, som ratificerer, godkender eller tiltræder denne statut ef-ter deponeringen af det 60. ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelses-instrument, skal statutten træde i kraft på den 1. dag i måneden efter den60. dag efter deponeringen af den pågældende stats ratifikations-, godken-delses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 127Tilbagetræden

1. En deltagerstat kan træde tilbage fra denne statut ved skriftlig underret-ning stilet til De Forenede Nationers generalsekretær. Tilbagetrædelsenskal have virkning fra ét år efter datoen for modtagelsen af denne under-retning, medmindre underretningen angiver en senere dato.2. En stats tilbagetræden skal ikke fritage den pågældende stat for densforpligtelser i henhold til denne statut, mens den var deltager i statutten,herunder eventuelle finansielle forpligtelser, som måtte være pådraget.Dens tilbagetræden skal ikke påvirke statens samarbejde med domstoleni forbindelse med strafferetlig efterforskning og retsforfølgning, med hen-syn til hvilke den tilbagetrædende stat havde en pligt til at samarbejde, ogsom blev påbegyndt forud for den dato, på hvilken tilbagetrædelsen fikvirkning; ej heller skal tilbagetrædelsen på nogen måde foregribe den fort-satte behandling af en sag, der allerede var under behandling ved domsto-len forud for den dato, på hvilken tilbagetrædelsen fik virkning.


Originalteksten til denne statut, hvis arabiske, kinesiske, engelske, fran-ske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed, skal deponeres hosDe Forenede Nationers generalsekretær, som skal sende bekræftede kopi-er heraf til alle stater.

35. 1923 Haager-regler om luftkrig

628

Tekster der generelt anses som udtryk for internationalhumanitær sædvaneret

1923 Haager-reglerne for krigsførelse i luften

Rules of Aerial Warfare

CHAPTER 1Applicability: Classification and Marks

Article lThe rules of aerial warfare apply to all aircraft, whether lighter or heavierthan air, irrespective of whether they are, or are not, capable of floating onthe water.

Article 2The following shall be deemed to be public aircraft:a) military aircraft;b) non-military aircraft exclusively employed in the public service.All other aircraft shall be deemed to be private aircraft.

Article 3 A military aircraft shall bear an external mark indicating its nationalityand military character.

Article 4 A public non-military aircraft employed for customs or police purposesshall carry papers evidencing the fact that it is exclusively employed in thepublic service. Such an aircraft shall bear an external mark indicating itsnationality and its public non-military character.

Article 5 Public non-military aircraft other than those employed for customs or po-lice purposes shall in time of war bear the same external marks, and for thepurposes of these rules shall be treated on the same footing, as private air-craft.

1923 Haager-regler om luftkrig 35.

629

Article 6 Aircraft not comprised in ArticIes 3 and 4 and deemed to be private air-craft shall carry such papers and bear such external marks as are requiredby the rules in force in their own country. These marks must indicate theirnationality and character.

Article 7 The external marks required by the above articles shall be so affixed thatthey cannot be altered in flight. They shall be as large as is practicable andshall be visible from above, from below and from each side.

Article 8 The external marks, prescribed by the rules in force in each state, shall benotified promptly to all other Powers.Modifications adopted in time of peace of the rules prescribing externalmarks shall be notified to all other Powers before they are brought intoforce. Modifications of such rules adopted at the outbreak of war or during ho-stilities shall be notified by each Power as soon as possible to all other Po-wers and at latest when they are communicated to its own fighting forces.

Article 9 A belligerent non-military aircraft, whether public or private, may be con-verted into a military aircraft, provided that the conversion is effected wi-thin the jurisdiction of the belligerent state to which the aircraft belongsand not on the high seas.

Article 10No aircraft may possess more than one nationality.

CHAPTER IIGeneral Principles

Article 11Outside the jurisdiction of any state, belligerent or neutral, all aircraftshall have full freedom of passage through the air and of alighting.


630

Article 12In time of war any state, whether belligerent or neutral, may forbid or re-gulate the entrance, movement or sojourn of aircraft within its jurisdicti-on.

CHAPTER IIIBelligerents

Article 13Military aircraft are alone entitled to exercise belligerent rights.

Article 14A military aircraft shall be under the command of a person duly commis-sioned or enlisted in the military service of the state; the crew must be ex-clusively military.

Article 15Members of the crew of a military aircraftman wear a fixed distinctiveemblem of such character as to be recognizable at a distance in case theybecome separated from their aircraft.

Article 16No aircraft other than a belligerent military aircraft shall engage in hosti-lities in any form. The term »hostilities« includes the transmission during flight of militaryintelligence for the immediate use of a belligerent. No private aircraft, when outside the jurisdiction of its own country, shallbe armed in time of war.

Article 17The principles laid down in the Geneva Convention, 1906, and the con-vention for the Adaptation of the said Convention to Maritime War (No. Xof 1907) shall apply to aerial warfare and to flying ambulances, as well asto the control over flying ambulances exercised by a belligerent comman-ding officer.In order to enjoy the protection and privileges allowed to mobile medicalunits by the Geneva Convention, 1906, flying ambulances must bear the


631

distinctive emblem of the Red Cross in addition to the usual distin-guishing marks.

CHAPTER IVHostilities

Articles 18The use of tracer, incendiary or explosive projectiles by or against aircraftis not prohibited.This provision applies equally to states which are parties to the Declarati-on of St. Petersburg, 1868, and to those, which are not.

Article 19The use of false external marks is forbidden.

Article 20When an aircraft has been disabled, the occupants when endeavoring toescape by means of a parachute must not be attacked in the course of theirdescent.

Article 21The use of aircraft for the purpose of disseminating propaganda shall notbe treated as an illegitimate means of warfare.Members of the crews of such aircraft must not be deprived of their rightsas prisoners of war on the charge that they have committed such an act.Bombardment

Article 22Aerial bombardment for the purpose of terrorizing the civilian population,of destroying or damaging private property not of military character, or ofinjuring non-combatants is prohibited.

Article 23Aerial bombardment for the purpose of enforcing compliance with requi-sitions in kind or payment of contributions in money is prohibited.


632

Article 24(1) Aerial bombardment is legitimate only when directed at a military ob-jective, that is to say, an object of which the destruction or injury wouldconstitute a distinct military advantage to the belligerent.(2) Such bombardment is legitimate only when directed exclusively at thefollowing objectives: military forces; military works; military establish-ments or depots; factories constituting important and wellknown centresengaged in the manufacture of arms, ammunition or distinctively militarysupplies; lines of communication or transportation used for military pur-poses.(3) The bombardment of cities, towns, villages, dwellings or buildings notin the immediate neighbourhood of the operations of land forces are pro-hibited. In cases where the objectives specified in paragraph 2 are so situ-ated, that they cannot be bombarded without the indiscriminate bombard-ment of the civilian population, the aircraft must abstain from bombard-ment.(4) In the immediate neighbourhood of the operations of land forces, thebombardment of cities, towns, villages, dwellings or buildings is legiti-mate provided that there exists a reasonable presumption that the militaryconcentration is sufficiently important to justify such bombardment,having regard to the danger thus caused to the civilian population.(5) A belligerent state is liable to pay compensation for injuries to personor to property caused by the violation by any of its officers or forces of theprovisions of this article.

Article 25In bombardment by aircraft all necessary steps must be taken by thecommander to spare as far as possible buildings dedicated to public wors-hip, art, science, or charitable purposes, historic monuments, hospitalships, hospitals and other places where the sick and wounded are col-lected, provided such buildings, objects or places are not at the time usedfor military purposes. Such buildings, objects and places must by day beindicated by marks visible to aircraft. The use of marks to indicate otherbuildings, objects, or places than those specified above is to be deemed anact of perfidy. The marks used as aforesaid shall be in the case of buildingsprotected under the Geneva Convention the red cross on a white ground,and in the case of other protected buildings a large rectangular panel divi-


633

ded diagonally into two pointed triangular portions, one black and theother white.A belligerent who desires to secure by night the protection for the hospi-tals and other privileged buildings above mentioned must take the neces-sary measures to render the special signs referred to sufficiently visible.

Article 26The following special rules are adopted for the purpose of enabling statesto obtain more efficient protection for important historic monuments situ-ated within their territory, provided that they are willing to refrain fromthe use of such monuments and a surrounding zone for military purposes,and to accept a special regime for their inspection.(1) A state shall be entitled, if it sees fit, to establish a zone of protectionround such monuments situated in its territory. Such zones shall in time ofwar enjoy immunity from bombardment.(2) The monuments round which a zone is to be established shall be noti-fied to other Powers in peace time through the diplomatic channel; the no-tification shall also indicate the limits of the zones. The notification maynot be withdrawn in time of war.(3) The zone of protection may include, in addition to the area actually oc-cupied by the monument or group of monuments, an outer zone, not ex-ceeding 500 metres in width, measured from the circumference of the saidarea.(4) Marks clearly visible from aircraft either by day or by night will beemployed for the purpose of ensuring the identification by belligerent air-men of the limits of the zones.(5) The marks on the monuments themselves will be those defined in Ar-ticle 25. The marks employed for indicating the surrounding zones will befixed by each state adopting the provisions of this article, and will be no-tified to other Powers at the same time as the monuments and zones arenotified.(6) Any abusive use of the marks indicating the zones referred to in para-graph 5 will be regarded as an act of perfidy.(7) A state adopting the provisions of this article must abstain from usingthe monument and the surrounding zone for military purposes, or for thebenefit in any way whatever of its military organization, or from commit-


634

ting within such monument or zone any act with a military purpose inview.(8) An inspection committee consisting of three neutral representativesaccredited to the state adopting the provisions of this article, or their de-legates, shall be appointed for the purpose of ensuring that no violation iscommitted of the provisions of paragraph 7. One of the members of thecommittee of inspection shall be the representative (or his delegate) of the state to which has been entrusted theinterests of the opposing belligerent.

Espionage

Article 27Any person on board a belligerent or neutral aircraft is to be deemed a spyonly if acting clandestinely or on false pretences he obtains or seeks to ob-tain, while in the air, information within belligerent jurisdiction or in thezone of operations of a belligerent with the intention of communicating itto the hostile party.

Article 28 Acts of espionage committed after leaving the aircraft by members of thecrew of an aircraft or by passengers transported by it are subject to theprovisions of the Land Warfare Regulations.

Article 29 Punishment of the acts of espionage referred to in Articles 27 and 28 issubject to Articles 30 and 31 of the Land Warfare Regulations.

CHAPTER VMilitary Authority over Enemy and Neutral Aircraft and

Persons on Board

Article 30 In case a belligerent commanding officer considers that the presence ofaircraft is likely to prejudice the success of the operations in which he isengaged at the moment, he may prohibit the passing of neutral aircraft inthe immediate vicinity of his forces or may oblige them to follow a parti-cular route. A neutral aircraft which does not conform to such directions,


635

of which it has had notice issued by the belligerent commanding officer,may be fired upon.

Article 31 In accordance with the principles of Article 53 of the Land Warfare Regu-lations, neutral private aircraft found upon entry in the enemy's jurisdicti-on by a belligerent occupying force may be requisitioned, subject to thepayment of full compensation.

Article 32 Enemy public aircraft, other than those treated on the same footing as pri-vate aircraft, shall be subject to confiscation without prize proceedings.

Article 33 Belligerent non-military aircraft, whether public or private, flying withinthe jurisdiction of their own state, are liable to be fired upon unless theymake the nearest available landing on the approach of enemy military air-craft.

Article 34 Belligerent non-military aircraft, whether public or private, are liable tobe fired upon, if they fly (1) within the jurisdiction of the enemy, or (2) inthe immediate vicinity thereof and outside the jurisdiction of their ownstate or (3) in the immediate vicinity of the military operations of the ene-my by land or sea.

Article 35 Neutral aircraft flying within the jurisdiction of a belligerent, and warnedof the approach of military aircraft of the opposing belligerent, must makethe nearest available landing. Failure to do so exposes them to the risk ofbeing fired upon.

Article 36When an enemy military aircraft falls into the hands of a belligerent, themembers of the crew and the passengers, if any, may be made prisoners ofwar.The same rule applies to the members of the crew and the passengers, ifany, of an enemy public non-military aircraft, except that in the case of


636

public non-military aircraft devoted exclusively to the transport of pas-sengers, the passengers will be entitled to be released unless they are inthe service of the enemy, or are enemy nationals fit for military service. If an enemy private aircraft falls into the bands of a belligerent, membersof the crew who are enemy nationals or who are neutralnationals in the service of the enemy, may be made prisoners of war. Neu-tral members of the crew, who are not in the service of the enemy, are en-titled to be released if they sign a written undertaking not to serve in anyenemy aircraft while hostilities last. Passengers are entitled to be releasedunless they are in the service of the enemy or are enemy nationals fit formilitary service, in which cases they may be made prisoners of war. Release may in any case be delayed if the military interests of the bellige-rent so require.The belligerent may hold as prisoners of war any member of the crew orany passenger whose service in a flight at the close of which he has beencaptured has been of special and active assistance to the enemy. The names of individuals released after giving a written undertaking inaccordance with the third paragraph of this article will be notified to theopposing belligerent, who must not knowingly employ them in violationof their undertaking.

Article 37 Members of the crew of a neutral aircraft which has been detained by abelligerent shall be released unconditionally, if they are neutral nationalsand not in the service of the enemy. If they are enemy nationals or in theservice of the enemy, they may be made prisoners of war. Passengers are entitled to be released unless they are in the service of theenemy or are enemy nationals fit for military service, in which cases theymay be made prisoners of war.Release may in any case be delayed if the military interests of the bellige-rent so require.The belligerent may hold as prisoners of war any member of the crew orany passenger whose service in a flight at the close of which he has beencaptured has been of special and active assistance to the enemy.


637

Article 38Where under the provisions of Articles 36 and 37 it is provided that mem-bers of the crew or passengers may be made prisoners of war, it is to be un-derstood that, if they are not members of the armed forces, they shall beentitled to treatment not less favourable than that accorded to prisoners ofwar.

CHAPTER VIBelligerent Duties towards Neutral States

and Neutral Duties towards Belligerent States

Article 39Belligerent aircraft are bound to respect the rights of neutral Powers andto abstain within the jurisdiction of a neutral state from the commission ofany act which it is the duty of that state to prevent.

Article 40Belligerent military aircraft are forbidden to enter the jurisdiction of aneutral state.

Article 41Aircraft on board vessels of war, including aircraft-carriers, shall be re-garded as Part of such vessel.

Article 42A neutral government must use the means at its disposal to prevent the en-try within its jurisdiction of belligerent military aircraft and to compelthem to alight if they have entered such jurisdiction.A neutral government shall use the means at its disposal to intern any bel-ligerent military aircraft which is within its jurisdiction after havingalighted for any reason whatsoever, together with its crew and the passen-gers, if any.

Article 43The personnel of a disabled belligerent military aircraft rescued outsideneutral waters and brought into the jurisdiction of a neutral state by a neu-tral military aircraft and there landed shall be interned.


638

Article 44The supply in any manner, directly or indirectly, by a neutral governmentto a belligerent Power of aircraft, Parts of aircraft, material, supplies ormunitions required for aircraft is forbidden.

Article 45Subject to the provisions of Article 46, a neutral Power is not bound toprevent the export or transit on behalf of a belligerent of aircraft, Parts ofaircraft, or material, supplies or munitions for aircraft.

Article 46A neutral government is bound to use the means at its disposal:(1) To prevent the departure from its jurisdiction of an aircraft in a condi-tion to make a hostile attack against a belligerent Power, or carrying or ac-companied by appliances or materials the mounting or utilization ofwhich would enable it to make a hostile attack, if there is reason to believethat such aircraft is destined for use against a belligerent Power;(2) To prevent the departure of an aircraft the crew of which includes anymember of the combatant forces of a belligerent Power;(3) To prevent work upon an aircraft designed to prepare it to depart incontravention of the purposes of this article.On the departure by air of any aircraft despatched by persons or compa-nies in neutral jurisdiction to the order of a belligerent Power, the neutralgovernment must prescribe for such aircraft a route avoiding the neigh-bourhood of the military operations of the opposing belligerent, and mustexact whatever guarantees may be required to ensure that the aircraft fol-lows the route prescribed.

Article 47A neutral state is bound to take such steps as the means at its disposal per-mit to prevent within its jurisdiction aerial observation of the movements,operations or defences of one belligerent, with the intention of informingthe other belligerent.This provision applies equally to a belligerent military aircraft on board avessel of war.


639

Article 48The action of a neutral Power in using force or other means at its disposalin the exercise of its rights or duties under these rules cannot be regardedas a hostile act.

CHAPTER VIIVisit and Search, Capture and Condemnation

Article 49Private aircraft are liable to visit and search and to capture by belligerentmilitary aircraft.

Article 50Belligerent military aircraft have the right to order public non-militaryand private aircraft to alight in or proceed for visit and search to a suitablelocality reasonably accessible.Refusal, after warning, to obey such orders to alight or to proceed to sucha locality for examination exposes an aircraft to the risk of being firedupon.

Article 51Neutral public non-military aircraft, other than those which are to be tre-ated as private aircraft, are subject only to visit for the purpose of the ve-rification of their papers.

Article 52Enemy private aircraft are liable to capture in all circumstances.

Article 53A neutral private aircraft is liable to capture if it:a) resists the legitimate exercise of belligerent rights;b) violates a prohibition of which it has had notice issued by a belligerent

commanding officer under Article 30;c) is engaged in unnatural service;d) is armed in time of war when outside the jurisdiction of its own coun-

try;e) has no external marks or uses false marks;f) has no papers or insufficient or irregular papers;


640

g) is manifestly out of the line between the point of departure and thepoint of destination indicated in its papers and after such enquiries asthe belligerent may deem necessary, no good cause is shown for thedeviation. The aircraft, together with its crew and passengers, if any,may be detained by the belligerent, pending such enquiries.

h) carries, or itself constitutes, contraband of war;i) is engaged in breach of a blockade duly established and effectively

maintained; k) has been transferred from belligerent to neutral nationality at a date

and in circumstances indicating an intention of evading the consequen-ces to which an enemy aircraft, as such, is exposed.

Provided that in each case, (except k), the ground for capture shall be anact carried out in the flight in which the neutral aircraft came into bellige-rent hands, i.e. since it left its point of departure and before it reached itspoint of destination.

Article 54The papers of a private aircraft will be regarded as insufficient or irregularif they do not establish the nationality of the aircraft and indicate the na-mes and nationalities of the crew and passengers, the points of departureand destination of the flight, together with particulars of the cargo and theconditions under which it is transported. The logs must also be included.

Article 55Capture of an aircraft or of goods on board an aircraft shall be made thesubject of prize proceedings, in order that any neutral claim may be dulyheard and determined.

Article 56A private aircraft captured upon the ground that it has no external marksor is using false marks, or that it is armed in time of war outside the juris-diction of its own country, is liable to condemnation.A neutral private aircraft captured upon the ground that it has disregardedthe direction of a belligerent commanding officer under Article 30 is lia-ble to condemnation, unless it can justify its presence within the prohi-bited zone.In all other cases, the prize court in adjudicating upon any case of captureof an aircraft or its cargo, or of postal correspondence on board an aircraft,


641

shall apply the same rules as would be applied to a merchant vessel or itscargo or to postal correspondence on board a merchant vessel..

Article 57Private aircraft which are found upon visit and search to be enemy aircraftmay be destroyed if the belligerent commanding officer finds it necessaryto do so, provided that all persons on board have first been placed in safetyand all the papers of the aircraft have been preserved.

Article 58Private aircraft which are found upon visit and search to be neutral aircraftliable to condemnation upon the ground of un-neutral service, or upon theground that they have no external marks or are bearing false marks, maybe destroyed, if sending them in for adjudication would be impossible orwould imperil the safety of the belligerent aircraft or the success of theoperations in which it is engaged. Apart from the cases mentioned above,a neutral private aircraft must not be destroyed except in the gravest mili-tary emergency, which would not justify the officer in command in relea-sing it or sending it in for adjudication.

Article 59Before a neutral private aircraft is destroyed, all persons on board must beplaced in safety, and all the papers of the aircraft must be preserved.A captor who had destroyed a neutral private aircraft must bring the cap-ture before the prize court, and must first establish that he was justified indestroying it under Article 58. If he fails to do this, parties interested in theaircraft or its cargo are entitled to compensation. If the capture is held tobe invalid, though the act of destruction is held to have been justifiable,compensation must be paid to the parties interested in place of the restitu-tion to which they would have been entitled.

Article 60Where a neutral private aircraft is captured on the ground that it is carry-ing contraband, the captor may demand the surrender of any absolute con-traband on board, or may proceed to the destruction of such absolute con-traband, if sending in the aircraft for adjudication is impossible or wouldimperil the safety of the belligerent aircraft or the success of the operati-ons in which it is engaged. After entering in the log book of the aircraft the


642

delivery or destruction of the goods, and securing, in original or copy, therelevant papers of the aircraft, the captor must allow the neutral aircraft tocontinue its flight.The provisions of the second paragraph of Article 59 will apply where ab-solute contraband on board a neutral private aircraft is handed over or de-stroyed.

CHAPTER VIIIDefinitions

Article 61The term »military« throughout these rules is to be read as referring to allbranches of the forces, i.e. the land forces, the naval forces and the air for-ces.

Article 62Except so far as special rules are here laid down and except also so far asthe provisions of Chapter VII of these rules or international conventionsindicate that maritime Iaw and procedure are applicable, aircraft person-nel engaged in hostilities come under the Iaws of war and neutrality ap-plicable to land troops in virtue of the custom and practice of internationallaw and of the various declarations and conventions to which the statesconcerned are parties.

1994 San Remo Manual 36.

643

San Remo Manualen om søkrigsførelse af 12. juni 1994

San Remo Manual on International Law Applicable toArmed Conflicts at Sea

PART IGENERAL PROVISIONS

SECTION ISCOPE OF APPLICATION OF THE LAW

1. The parties to an armed conflict at sea are bound by the principles andrules of international humanitarian law from the moment armed force areused.2. In cases not covered by this document or by international agreements,civilians and combatants remain under the protection and authority of theprinciples of international law derived from established custom, from theprinciples of humanity and from the dictates of the public conscience.

SECTION IIARMED CONFLICTS AND THE LAW OF SELF-DEFENCE

3. The exercise of the right of individual or collective self-defence recog-nized in Article 51 of the Charter of the United Nations is subject to theconditions and limitations laid down in the Charter, and arising from ge-neral international law, including in particular the principles of necessityand proportionality.4. The principles of necessity and proportionality apply equally to armedconflict at sea and require that the conduct of hostilities by a State shouldnot exceed the degree and kind of force, not otherwise prohibited by thelaw of armed conflict, required to repel an armed attack against it and torestore its security.5. How far a State is justified in its military actions against the enemy willdepend upon the intensity and scale of the armed attack for which the ene-my is responsible and the gravity of the threat posed.6. The rules set out in this document and any other rules of internationalhumanitarian law shall apply equally to all parties to the conflict. Theequal application of these rules to all parties to the conflict shall not be af-

36. 1994 San Remo Manual

644

fected by the international responsibility that may have been incurred byany of them for the outbreak of the conflict.

SECTION IIIARMED CONFLICTS IN WHICH THE SECURITY COUNCIL

HAS TAKEN ACTION7. Notwithstanding any rule in this document or elsewhere on the law ofneutrality, where the Security Council, acting in accordance with its po-wers under Chapter VII of the Charter of the United Nations, has identi-fied one or more of the parties to an armed conflict as responsible for re-sorting to force in violation of international law, neutral States:a) are bound not to lend assistance other than humanitarian assistance to

that State; andb) may lend assistance to any State which has been the victim of a breach

of the peace or an act of aggression by that State.8. Where, in the course of an international armed conflict, the SecurityCouncil has taken preventive or enforcement action involving the appli-cation of economic measures under Chapter VII of the Charter, MemberStates of the United Nations may not rely upon the law of neutrality to ju-stify conduct which would be incompatible with their obligations underthe Charter or under decisions of the Security Council.9. Subject to paragraph 7, where the Security Council has taken a decisionto use force, or to authorize the use of force by a particular State or States,the rules set out in this document and any other rules of international hu-manitarian law applicable to armed conflicts at sea shall apply to all par-ties to any such conflict which may ensue.

SECTION IVAREAS OF NAVAL WARFARE

10. Subject to other applicable rules of the law of armed conflict at seacontained in this document or elsewhere, hostile actions by naval forcesmay be conducted in, on or over:a) the territorial sea and internal waters, the land territories, the exclusive

economic zone and continental shelf and, where applicable, the archi-pelagic waters, of belligerent States;

b) the high seas; and


645

c) subject to paragraphs 34 and 35, the exclusive economic zone and thecontinental shelf of neutral States.

11. The parties to the conflict are encouraged to agree that no hostile ac-tions will be conducted in marine areas containing:a) rare or fragile ecosystems; orb) the habitat of depleted, threatened or endangered species or other

forms of marine life.12. In carrying out operations in areas where neutral States enjoy sovere-ign rights, jurisdiction, or other rights under general international law, bel-ligerents shall have due regard for the legitimate rights and duties of thoseneutral States.

SECTION V

DEFINITIONS13. For the purposes of this document:a) international humanitarian law means international rules, established

by treaties or custom, which limit the right of parties to a conflict touse the methods or means of warfare of their choice, or which protectStates not party to the conflict or persons and objects that are, or maybe, affected by the conflict;

b) attack means an act of violence, whether in offence or in defence;c) collateral casualties or collateral damage means the loss of life of, or

injury to, civilians or other protected persons, and damage to or thedestruction of the natural environment or objects that are not in them-selves military objectives;

d) neutral means any State not party to the conflict;e) hospital ships, coastal rescue craft and other medical transports means

vessels that are protected under the Second Geneva Convention of1949 and Additional Protocol I of 1977;

f) medical aircraft means an aircraft that is protected under the GenevaConventions of 1949 and Additional Protocol I of 1977;

g) warship means a ship belonging to the armed forces of a State bearingthe external marks distinguishing the character and nationality of sucha ship, under the command of an officer duly commissioned by thegovernment of that State and whose name appears in the appropriateservice list or its equivalent, and manned by a crew which is underregular armed forces discipline;


646

h) auxiliary vessel means a vessel, other than a warship, that is owned byor under the exclusive control of the armed forces of a State and usedfor the time being on government non-commercial service;

i) merchant vessel means a vessel, other than a warship, an auxiliaryvessel, or a State vessel such as a customs or police vessel, that isengaged in commercial or private service;

j) military aircraft means an aircraft operated by commissioned units ofthe armed forces of a State having the military marks of that State,commanded by a member of the armed forces and manned by a crewsubject to regular armed forces discipline;

k) auxiliary aircraft means an aircraft, other than a military aircraft, thatis owned by or under the exclusive control of the armed forces of aState and used for the time being on government non-commercial ser-vice;

l) civil aircraft means an aircraft other than a military, auxiliary, or Stateaircraft such as a customs or police aircraft, that is engaged in com-mercial or private service;

m) civil airliner means a civil aircraft that is clearly marked and engagedin carrying civilian passengers in scheduled or non-scheduled servicesalong Air Traffic Service routes.

PART IIREGIONS OF OPERATION

SECTION IINTERNAL WATERS, TERRITORIAL SEA

AND ACHIPELAGIC WATERS14. Neutral waters consist of the internal waters, territorial sea, and, whereapplicable, the archipelagic waters, of neutral States. Neutral airspaceconsists of the airspace over neutral waters and the land territory of neu-tral States.15. Within and over neutral waters, including neutral waters comprisingan international strait and waters in which the right of archipelagic sea la-nes passage may be exercised, hostile actions by belligerent forces are for-bidden. A neutral State must take such measures as are consistent withSection II of this Part, including the exercise of surveillance, as the meansat its disposal allow, to prevent the violation of its neutrality by belligerentforces.


647

16. Hostile actions within the meaning of paragraph 15 include, inter alia:a) attack on or capture of persons or objects located in, on or over neutral

waters or territory;b) use as a base of operations, including attack on or capture of persons or

objects located outside neutral waters, if the attack or seizure is condu-cted by belligerent forces located in, on or over neutral waters;

c) laying of mines; ord) visit, search, diversion or capture.17. Belligerent forces may not use neutral waters as a sanctuary.18. Belligerent military and auxiliary aircraft may not enter neutral air-space. Should they do so, the neutral State shall use the means at its dis-posal to require the aircraft to land within its territory and shall intern theaircraft and its crew for the duration of the armed conflict. Should the air-craft fail to follow the instructions to land, it may be attacked, subject tothe special rules relating to medical aircraft as specified in paragraphs181-183.19. Subject to paragraphs 29 and 33, a neutral State may, on a non-discri-minatory basis, condition, restrict or prohibit the entrance to or passagethrough its neutral waters by belligerent warships and auxiliary vessels.20. Subject to the duty of impartiality, and to paragraphs 21 and 23-33,and under such regulations as it may establish, a neutral State may, wit-hout jeopardizing its neutrality, permit the following acts within its neu-tral waters:a) passage through its territorial sea, and where applicable its archipela-

gic waters, by warships, auxiliary vessels and prizes of belligerent Sta-tes; warships, auxiliary vessels and prizes may employ pilots of theneutral State during passage;

b) replenishment by a belligerent warship or auxiliary vessel of its food,water and fuel sufficient to reach a port in its own territory; and

c) repairs of belligerent warships or auxiliary vessels found necessary bythe neutral State to make them seaworthy; such repairs may not restoreor increase their fighting strength.

21. A belligerent warship or auxiliary vessel may not extend the durationof its passage through neutral waters, or its presence in those waters for re-plenishment or repair, for longer than 24 hours unless unavoidable on ac-count of damage or the stress of weather. The foregoing rule does not ap-


648

ply in international straits and waters in which the right of archipelagic sealanes passage is exercised.22. Should a belligerent State be in violation of the regime of neutral wa-ters, as set out in this document, the neutral State is under an obligation totake the measures necessary to terminate the violation. If the neutral Statefails to terminate the violation of its neutral waters by a belligerent, theopposing belligerent must so notify the neutral State and give that neutralState a reasonable time to terminate the violation by the belligerent. If theviolation of the neutrality of the State by the belligerent constitutes a se-rious and immediate threat to the security of the opposing belligerent andthe violation is not terminated, then that belligerent may, in the absence ofany feasible and timely alternative, use such force as is strictly necessaryto respond to the threat posed by the violation.

SECTION IIINTERNATIONAL STRAITS AND ARCHIPELAGIC SEA LANES

General rules23. Belligerent warships and auxiliary vessels and military and auxiliaryaircraft may exercise the rights of passage through, under or over neutralinternational straits and of archipelagic sea lanes passage provided by ge-neral international law.24. The neutrality of a State bordering an international strait is not jeopar-dized by the transit passage of belligerent warships, auxiliary vessels, ormilitary or auxiliary aircraft, nor by the innocent passage of belligerentwarships or auxiliary vessels through that strait.25. The neutrality of an archipelagic State is not jeopardized by the exer-cise of archipelagic sea lanes passage by belligerent warships, auxiliaryvessels, or military or auxiliary aircraft.26. Neutral warships, auxiliary vessels, and military and auxiliary aircraftmay exercise the rights of passage provided by general international lawthrough, under and over belligerent international straits and archipelagicwaters. The neutral State should, as a precautionary measure, give timelynotice of its exercise of the rights of passage to the belligerent State.Transit passage and archipelagic sea lanes passage27. The rights of transit passage and archipelagic sea lanes passage appli-cable to international straits and archipelagic waters in peacetime conti-


649

nue to apply in times of armed conflict. The laws and regulations of Statesbordering straits and archipelagic States relating to transit passage and ar-chipelagic sea lanes passage adopted in accordance with general interna-tional law remain applicable.28. Belligerent and neutral surface ships, submarines and aircraft have therights of transit passage and archipelagic sea lanes passage through, un-der, and over all straits and archipelagic waters to which these rights ge-nerally apply.29. Neutral States may not suspend, hamper, or otherwise impede the rightof transit passage nor the right of archipelagic sea lanes passage.30. A belligerent in transit passage through, under and over a neutral in-ternational strait, or in archipelagic sea lanes passage through, under andover neutral archipelagic waters, is required to proceed without delay, torefrain from the threat or use of force against the territorial integrity or po-litical independence of the neutral littoral or archipelagic State, or in anyother manner inconsistent with the purposes of the Charter of the UnitedNations, and otherwise to refrain from any hostile actions or other activi-ties not incident to their transit. Belligerents passing through, under andover neutral straits or waters in which the right of archipelagic sea lanespassage applies are permitted to take defensive measures consistent withtheir security, including launching and recovery of aircraft, screen forma-tion steaming, and acoustic and electronic surveillance. Belligerents intransit or archipelagic sea lanes passage may not, however, conduct offen-sive operations against enemy forces, nor use such neutral waters as a pla-ce of sanctuary nor as a base of operations.

Innocent passage31. In addition to the exercise of the rights of transit and archipelagic sealanes passage, belligerent warships and auxiliary vessels may, subject toparagraphs 19 and 21, exercise the right of innocent passage through neu-tral international straits and archipelagic waters in accordance with gene-ral international law.32. Neutral vessels may likewise exercise the right of innocent passagethrough belligerent international straits and archipelagic waters.33. The right of non-suspendable innocent passage ascribed to certain in-ternational straits by international law may not be suspended in time of ar-med conflict.


650

SECTION IIIEXCLUSIVE ECONOMIC ZONE AND CONTINENTAL SHELF

34. If hostile actions are conducted within the exclusive economic zone oron the continental shelf of a neutral State, belligerent States shall, in addi-tion to observing the other applicable rules of the law of armed conflict atsea, have due regard for the rights and duties of the coastal State, inter alia,for the exploration and exploitation of the economic resources of the ex-clusive economic zone and the continental shelf and the protection andpreservation of the marine environment. They shall, in particular, havedue regard for artificial islands, installations, structures and safety zonesestablished by neutral States in the exclusive economic zone and on thecontinental shelf.35. If a belligerent considers it necessary to lay mines in the exclusiveeconomic zone or the continental shelf of a neutral State, the belligerentshall notify that State, and shall ensure, inter alia, that the size of the mi-nefield and the type of mines used do not endanger artificial islands, in-stallations and structures, nor interfere with access thereto, and shall avoidso far as practicable interference with the exploration or exploitation ofthe zone by the neutral State. Due regard shall also be given to the protec-tion and preservation of the marine environment.

SECTION IVHIGH SEAS AND SEA-BED BEYOND

NATIONAL JURISDICTION36. Hostile actions on the high seas shall be conducted with due regard forthe exercise by neutral States of rights of exploration and exploitation ofthe natural resources of the sea-bed, and ocean floor, and the subsoil the-reof, beyond national jurisdiction.37. Belligerents shall take care to avoid damage to cables and pipelineslaid on the sea-bed, which do not exclusively serve the belligerents.


651

PART IIIBASIC RULES AND TARGET DISCRIMINATION

SECTION IBASIC RULES

38. In any armed conflict the right of the parties to the conflict to choosemethods or means of warfare is not unlimited.39. Parties to the conflict shall at all times distinguish between civilians orother protected persons and combatants and between civilian or exemptobjects and military objectives.40. In so far as objects are concerned, military objectives are limited tothose objects which by their nature, location, purpose or use make an ef-fective contribution to military action and whose total or partial destruc-tion, capture or neutralization, in the circumstances ruling at the time, of-fers a definite military advantage.41. Attacks shall be limited strictly to military objectives. Merchant ves-sels and civil aircraft are civilian objects unless they are military objec-tives in accordance with the principles and rules set forth in this docu-ment.42. In addition to any specific prohibitions binding upon the parties to aconflict, it is forbidden to employ methods or means of warfare which:a) are of a nature to cause superfluous injury or unnecessary suffering; orb) are indiscriminate, in that:

i) they are not, or cannot be, directed against a specific militaryobjective; or

ii) their effects cannot be limited as required by international law asreflected in this document.

43. It is prohibited to order that there shall be no survivors, to threaten anadversary therewith or to conduct hostilities on this basis.44. Methods and means of warfare should be employed with due regardfor the natural environment taking into account the relevant rules of inter-national law. Damage to or destruction of the natural environment not ju-stified by military necessity and carried out wantonly is prohibited.45. Surface ships, submarines and aircraft are bound by the same princip-les and rules.


652

SECTION IIPRECAUTIONS IN ATTACK

46. With respect to attacks, the following precautions shall be taken:a) those who plan, decide upon or execute an attack must take all feasible

measures to gather information which will assist in determiningwhether or not objects which are not military objectives are present inan area of attack;

b) in the light of the information available to them, those who plan,decide upon or execute an attack shall do everything feasible to ensurethat attacks are limited to military objectives;

c) they shall furthermore take all feasible precautions in the choice ofmethods and means in order to avoid or minimize collateral casualtiesor damage; and

d) an attack shall not be launched if it may be expected to cause collateralcasualties or damage which world be excessive in relation to the con-crete and direct military advantage anticipated from the attack as awhole; an attack shall be cancelled or suspended as soon as it becomesapparent that the collateral casualties or damage would be excessive.

Section VI of this Part provides additional precautions regarding civil air-craft.

SECTION IIIENEMY VESSELS AND AIRCRAFT EXEMPT FROM ATTACK

Classes of vessels exempt from attack47. The following classes of enemy vessels are exempt from attack:a) hospital ships;b) small craft used for coastal rescue operations and other medical trans-

ports;c) vessels granted safe conduct by agreement between the belligerent

parties including:i) cartel vessels, e.g., vessels designated for and engaged in the

transport of prisoners of war;ii) vessels engaged in humanitarian missions, including vessels car-

rying supplies indispensable to the survival of the civilian popula-tion, and vessels engaged in relief actions and rescue operations;


653

d) vessels engaged in transporting cultural property under special protec-tion;

e) passenger vessels when engaged only in carrying civilian passengers;f) vessels charged with religious, non-military scientific or philanthropic

missions, vessels collecting scientific data of likely military applicati-ons are not protected;

g) small coastal fishing vessels and small boats engaged in local coastaltrade, but they are subject to the regulations of a belligerent navalcommander operating in the area and to inspection;

h) vessels designated or adapted exclusively for responding to pollutionincidents in the marine environment;

i) vessels which have surrendered;j) life rafts and life boats.

Conditions of exemption48. Vessels listed in paragraph 47 are exempt from attack only if they:a) are innocently employed in their normal role;b) submit to identification and inspection when required; andc) do not intentionally hamper the movement of combatants and obey

orders to stop or move out of the way when required.

Loss of exemptionHospital ships

49. The exemption from attack of a hospital ship may cease only by rea-son of a breach of a condition of exemption in paragraph 48 and, in sucha case, only after due warning has been given naming in all appropriatecases a reasonable time limit to discharge itself of the cause endangeringits exemption, and after such warning has remained unheeded.50. If after due warning a hospital ship persists in breaking a condition ofits exemption, it renders itself liable to capture or other necessary measu-res to enforce compliance.51. A hospital ship may only be attacked as a last resort if:a) diversion or capture is not feasible;b) no other method is available for exercising military control;c) the circumstances of non-compliance are sufficiently grave that the

hospital ship has become, or may be reasonably assumed to be, a mili-tary objective; and


654

d) the collateral casualties or damage will not be disproportionate to themilitary advantage gained or expected.

All other categories of vessels exempt from attack52. If any other class of vessel exempt from attack breaches any of theconditions of its exemption in paragraph 48, it may be attacked only if:a) diversion or capture is not feasible;b) no other method is available for exercising military control;c) the circumstances of non-compliance are sufficiently grave that the

vessel has become, or may be reasonably assumed to be, a militaryobjective; and

d) the collateral casualties or damage will not be disproportionate to themilitary advantage gained or expected.

Classes of aircraft exempt from attack53. The following classes of enemy aircraft are exempt from attack:a) medical aircraft;b) aircraft granted safe conduct by agreement between the parties to the

conflicts; andc) civil airliners.

Conditions of exemption for medical aircraft54. Medical aircraft are exempt from attack only if they:a) have been recognized as such;b) are acting in compliance with an agreement as specified in paragraph

177;c) fly in areas under the control of own or friendly forces; ord) fly outside the area of armed conflict.In other instances, medical aircraft operate at their own risk.

Conditions of exemption for aircraft granted safe conduct55. Aircraft granted safe conduct are exempt from attack only if they:a) are innocently employed in their agreed role;b) do not intentionally hamper the movements of combatants; andc) comply with the details of the agreement, including availability for

inspection.Conditions of exemption for civil airliners56. Civil airliners are exempt from attack only if they:


655

a) are innocently employed in their normal role; andb) do not intentionally hamper the movements of combatants.

Loss of exemption57. If aircraft exempt from attack breach any of the applicable conditionsof their exemption as set forth in paragraphs 54-56, they may be attackedonly if:a) diversion for landing, visit and search, and possible capture, is not

feasible;b) no other method is available for exercising military control;c) the circumstances of non-compliance are sufficiently grave that the

aircraft has become, or may be reasonably assumed to be, a militaryobjective; and

d) the collateral casualties or damage will not be disproportionate to themilitary advantage gained or anticipated.

58. In case of doubt whether a vessel or aircraft exempt from attack isbeing used to make an effective contribution to military action, it shall bepresumed not to be so used.

SECTION IVOTHER ENEMY VESSELS AND AIRCRAFT

Enemy merchant vessels59. Enemy merchant vessels may only be attacked if they meet the defi-nition of a military objective in paragraph 40.60. The following activities may render enemy merchant vessels militaryobjectives:a) engaging in belligerent acts on behalf of the enemy, e.g., laying mines,

minesweeping, cutting undersea cables and pipelines, engaging in visitand search of neutral merchant vessels or attacking other merchantvessels;

b) acting as an auxiliary to an enemy s armed forces, e.g., carrying troopsor replenishing warships;

c) being incorporated into or assisting the enemy s intelligence gatheringsystem, e.g., engaging in reconnaissance, early warning, surveillance,or command, control and communications missions;

d) sailing under convoy of enemy warships or military aircraft;e) refusing an order to stop or actively resisting visit, search or capture;


656

f) being armed to an extent that they could inflict damage to a warship;this excludes light individual weapons for the defence of personnel,e.g., against pirates, and purely deflective systems such as chaff ; or

g) otherwise making an effective contribution to military action, e.g., car-rying military materials.

61. Any attacks on these vessels are subject to the basic rules set out in pa-ragraphs 38-46.

Enemy civil aircraft62. Enemy civil aircraft may only be attacked if they meet the definitionof a military objective in paragraph 40.63. The following activities may render enemy civil aircraft military ob-jectives:a) engaging in acts of war on behalf of the enemy, e.g., laying mines,

minesweeping, laying or monitoring acoustic sensors, engaging inelectronic warfare, intercepting or attacking other civil aircraft, or pro-viding targeting information to enemy forces;

b) acting as an auxiliary aircraft to an enemy's armed forces, e.g., trans-porting troops or military cargo, or refuelling military aircraft;

c) being incorporated into or assisting the enemy's intelligence-gatheringsystem, e.g., engaging in reconnaissance, early warning, surveillance,or command, control and communications missions;

d) flying under the protection of accompanying enemy warships or mili-tary aircraft;

e) refusing an order to identify itself, divert from its track, or proceed forvisit and search to a belligerent airfield that is safe for the type of air-craft involved and reasonably accessible, or operating fire controlequipment that could reasonably be construed to be Part of an aircraftweapon system, or on being intercepted clearly manoeuvring to attackthe intercepting belligerent military aircraft;

f) being armed with air-to-air or air-to-surface weapons; org) otherwise making an effective contribution to military action.64. Any attack on these aircraft is subject to the basic rules set out in pa-ragraphs 38-46.


657

Enemy warships and military aircraft65. Unless they are exempt from attack under paragraphs 47 or 53, enemywarships and military aircraft and enemy auxiliary vessels and aircraft aremilitary objectives within the meaning of paragraph 40.66. They may be attacked, subject to the basic rules in paragraphs 38-46.

SECTION VNEUTRAL MERCHANT VESSELS AND CIVIL AIRCRAFT

Neutral merchant vessels67. Merchant vessels flying the flag of neutral States may not be attackedunless they:a) are believed on reasonable grounds to be carrying contraband or brea-

ching a blockade, and after prior warning they intentionally and clearlyrefuse to stop, or intentionally and clearly resist visit, search or cap-ture;

b) engage in belligerent acts on behalf of the enemy;c) act as auxiliaries to the enemy s armed forces;d) are incorporated into or assist the enemy s intelligence system;e) sail under convoy of enemy warships or military aircraft; orf) otherwise make an effective contribution to the enemy s military

action, e.g., by carrying military materials, and it is not feasible for theattacking forces to first place passengers and crew in a place of safety.Unless circumstances do not permit, they are to be given a warning, sothat they can re-route, off-load, or take other precautions.

68. Any attack on these vessels is subject to the basic rules in paragraphs38-46.69. The mere fact that a neutral merchant vessel is armed provides nogrounds for attacking it.

Neutral civil aircraft70. Civil aircraft bearing the marks of neutral States may not be attackedunless they:a) are believed on reasonable grounds to be carrying contraband, and,

after prior warning or interception, they intentionally and clearlyrefuse to divert from their destination, or intentionally and clearly


658

refuse to proceed for visit and search to a belligerent airfield that issafe for the type of aircraft involved and reasonably accessible;

b) engage in belligerent acts on behalf of the enemy;c) act as auxiliaries to the enemy's armed forces;d) are incorporated into or assist the enemy's intelligence system; ore) otherwise make an effective contribution to the enemy's military

action, e.g., by carrying military materials, and, after prior warning orinterception, they intentionally and clearly refuse to divert from theirdestination, or intentionally and clearly refuse to proceed for visit andsearch to a belligerent airfield that is safe for the type of aircraft invol-ved and reasonably accessible.

71. Any attack on these aircraft is subject to the basic rules in paragraphs38-46.

SECTION VIPRECAUTIONS REGARDING CIVIL AIRCRAFT

72. Civil aircraft should avoid areas of potentially hazardous military ac-tivity.73. In the immediate vicinity of naval operations, civil aircraft shall com-ply with instructions from the belligerents regarding their heading and al-titude.74. Belligerent and neutral States concerned, and authorities providing airtraffic services, should establish procedures whereby commanders ofwarships and military aircraft are aware on a continuous basis of designa-ted routes assigned to or flight plans filed by civil aircraft in the area ofmilitary operations, including information on communication channels,identification modes and codes, destination, passengers and cargo.75. Belligerent and neutral States should ensure that a Notice to Airmen(NOTAM) is issued providing information on military activities in areaspotentially hazardous to civil aircraft, including activation of danger areasor temporary airspace restrictions. This NOTAM should include informa-tion on:a) frequencies upon which the aircraft should maintain a continuous liste-

ning watch;b) continuous operation of civil weather-avoidance radar and identifica-

tion modes and codes;c) altitude, course and speed restrictions;


659

d) procedures to respond to radio contact by the military forces and toestablish two-way communications; and

e) possible action by the military forces if the NOTAM is not compliedwith and the civil aircraft is perceived by those military forces to be athreat.

76. Civil aircraft should file the required flight plan with the cognizant AirTraffic Service, complete with information as to registration, destination,passengers, cargo, emergency communication channels, identificationmodes and codes, updates en route and carry certificates as to registration,airworthiness, passengers and cargo. They should not deviate from a de-signated Air Traffic Service route or flight plan without Air Traffic Con-trol clearance unless unforeseen conditions arise, e.g., safety or distress,in which case appropriate notification should be made immediately.77. If a civil aircraft enters an area of potentially hazardous military acti-vity, it should comply with relevant NOTAMs. Military forces should useall available means to identify and warn the civil aircraft, by using, interalia, secondary surveillance radar modes and codes, communications,correlation with flight plan information, interception by military aircraft,and, when possible, contacting the appropriate Air Traffic Control facility.

PART IVMETHODS AND MEANS OF WARFARE AT SEA

SECTION IMEANS OF WARFARE

Missiles and other projectiles78. Missiles and projectiles, including those with over-the-horizon capa-bilities, shall be used in conformity with the principles of target discrimi-nation as set out in paragraphs 38-46.

Torpedoes79. It is prohibited to use torpedoes, which do not sink or otherwise be-come harmless when they have completed their run.

Mines80. Mines may only be used for legitimate military purposes including thedenial of sea areas to the enemy.


660

81. Without prejudice to the rules set out in paragraph 82, the parties to theconflict shall not lay mines unless effective neutralization occurs whenthey have become detached or control over them is otherwise lost.82. It is forbidden to use free-floating mines unless:a) they are directed against a military objective; andb) they become harmless within an hour after loss of control over them.83. The laying of armed mines or the arming of pre-laid mines must be no-tified unless the mines can only detonate against vessels, which are mili-tary objectives.84. Belligerents shall record the locations where they have laid mines.85. Mining operations in the internal waters, territorial sea or archipelagicwaters of a belligerent State should provide, when the mining is first exe-cuted, for free exit of shipping of neutral States.86. Mining of neutral waters by a belligerent is prohibited.87. Mining shall not have the practical effect of preventing passage bet-ween neutral waters and international waters.88. The minelaying States shall pay due regard to the legitimate uses ofthe high seas by, inter alia, providing safe alternative routes for shippingof neutral States.89. Transit passage through international straits and passage through wa-ters subject to the right of archipelagic sea lanes passage shall not be im-peded unless safe and convenient alternative routes are provided.90. After the cessation of active hostilities, parties to the conflict shall dotheir utmost to remove or render harmless the mines they have laid, eachparty removing its own mines. With regard to mines laid in the territorialseas of the enemy, each party shall notify their position and shall proceedwith the least possible delay to remove the mines in its territorial sea orotherwise render the territorial sea safe for navigation.91. In addition to their obligations under paragraph 90, parties to the con-flict shall endeavour to reach agreement, both among themselves and,where appropriate, with other States and with international organizations,on the provision of information and technical and material assistance, in-cluding in appropriate circumstances joint operations, necessary to remo-ve minefields or otherwise render them harmless.


661

92. Neutral States do not commit an act inconsistent with the laws of neu-trality by clearing mines laid in violation of international law.

SECTION IIMETHODS OF WARFARE

Blockade93. A blockade shall be declared and notified to all belligerents and neu-tral States.94. The declaration shall specify the commencement, duration, location,and extent of the blockade and the period within which vessels of neutralStates may leave the blockaded coastline.95. A blockade must be effective. The question whether a blockade is ef-fective is a question of fact.96. The force maintaining the blockade may be stationed at a distance de-termined by military requirements.97. A blockade may be enforced and maintained by a combination of le-gitimate methods and means of warfare provided this combination doesnot result in acts inconsistent with the rules set out in this document.98. Merchant vessels believed on reasonable grounds to be breaching ablockade may be captured. Merchant vessels, which, after prior warning,clearly resist capture, may be attacked.99. A blockade must not bar access to the ports and coasts of neutral Sta-tes.100. A blockade must be applied impartially to the vessels of all States.101. The cessation, temporary lifting, re-establishment, extension or otheralteration of a blockade must be declared and notified as in paragraphs 93and 94.102. The declaration or establishment of a blockade is prohibited if:a) it has the sole purpose of starving the civilian population or denying it

other objects essential for its survival; orb) the damage to the civilian population is, or may be expected to be,

excessive in relation to the concrete and direct military advantage anti-cipated from the blockade.


662

103. If the civilian population of the blockaded territory is inadequatelyprovided with food and other objects essential for its survival, the block-ading party must provide for free passage of such foodstuffs and other es-sential supplies, subject to:a) the right to prescribe the technical arrangements, including search,

under which such passage is permitted; andb) the condition that the distribution of such supplies shall be made under

the local supervision of a Protecting Power or a humanitarian organi-zation which offers guarantees of impartiality, such as the InternationalCommittee of the Red Cross.

104. The blockading belligerent shall allow the passage of medical sup-plies for the civilian population or for the wounded and sick members ofarmed forces, subject to the right to prescribe technical arrangements, in-cluding search, under which such passage is permitted.

Zones105. A belligerent cannot be absolved of its duties under international hu-manitarian law by establishing zones, which might adversely affect the le-gitimate uses of defined areas of the sea.106. Should a belligerent, as an exceptional measure, establish such a zo-ne:a) the same body of law applies both inside and outside the zone;b) the extent, location and duration of the zone and the measures imposed

shall not exceed what is strictly required by military necessity and theprinciples of proportionality;

c) due regard shall be given to the rights of neutral States to legitimateuses of the seas;

d) necessary safe passage through the zone for neutral vessels and aircraftshall be provided:i) where the geographical extent of the zone significantly impedes

free and safe access to the ports and coasts of a neutral State;ii) in other cases where normal navigation routes are affected, except

where military requirements do not permit; ande) the commencement, duration, location and extent of the zone, as well

as the restrictions imposed, shall be publicly declared and appropria-tely notified.

107. Compliance with the measures taken by one belligerent in the zoneshall not be construed as an act harmful to the opposing belligerent.


663

108. Nothing in this Section should be deemed to derogate from the custo-mary belligerent right to control neutral vessels and aircraft in the imme-diate vicinity of naval operations.

SECTION IIIDECEPTION, RUSES OF WAR AND PERFIDY

109. Military and auxiliary aircraft are prohibited at all times from feig-ning exempt, civilian or neutral status.110. Ruses of war are permitted. Warships and auxiliary vessels, however,are prohibited from launching an attack whilst flying a false flag, and at alltimes from actively simulating the status of:a) hospital ships, small coastal rescue craft or medical transports;b) vessels on humanitarian missions;c) passenger vessels carrying civilian passengers;d) vessels protected by the United Nations flag;e) vessels guaranteed safe conduct by prior agreement between the par-

ties, including cartel vessels;f) vessels entitled to be identified by the emblem of the red cross or red

crescent; org) vessels engaged in transporting cultural property under special protec-

tion.111. Perfidy is prohibited. Acts inviting the confidence of an adversary tolead it to believe that it is entitled to, or is obliged to accord, protection un-der the rules of international law applicable in armed conflict, with intentto betray that confidence, constitute perfidy. Perfidious acts include the la-unching of an attack while feigning:a) exempt, civilian, neutral or protected United Nations status;b) surrender or distress by, e.g., sending a distress signal or by the crew

taking to life rafts.


664

PART VMEASURES SHORT OF ATTACK: INTERCEPTION, VISIT,

SEARCH, DIVERSION AND CAPTURE

SECTION IDETERMINATION OF ENEMY CHARACTER OF VESSELS

AND AIRCRAFT112. The fact that a merchant vessel is flying the flag of an enemy State orthat a civil aircraft bears the marks of an enemy State is conclusive evi-dence of its enemy character.113. The fact that a merchant vessel is flying the flag of a neutral State ora civil aircraft bears the marks of a neutral State is prima facie evidence ofits neutral character.114. If the commander of a warship suspects that a merchant vessel flyinga neutral flag in fact has enemy character, the commander is entitled toexercise the right of visit and search, including the right of diversion forsearch under paragraph 121.115. If the commander of a military aircraft suspects that a civil aircraftwith neutral marks in fact has enemy character, the commander is entitledto exercise the right of interception and, if circumstances require, the rightto divert for the purpose of visit and search.116. If, after visit and search, there is reasonable ground for suspicion thatthe merchant vessel flying a neutral flag or a civil aircraft with neutralmarks has enemy character, the vessel or aircraft may be captured as prizesubject to adjudication.117. Enemy character can be determined by registration, ownership, char-ter or other criteria.

SECTION IIVISIT AND SEARCH OF MERCHANT VESSELS

Basic rules118. In exercising their legal rights in an international armed conflict atsea, belligerent warships and military aircraft have a right to visit andsearch merchant vessels outside neutral waters where there are reasonablegrounds for suspecting that they are subject to capture.


665

119. As an alternative to visit and search, a neutral merchant vessel may,with its consent, be diverted from its declared destination.

Merchant vessels under convoy of accompanying neutral warships120. A neutral merchant vessel is exempt from the exercise of the right ofvisit and search if it meets the following conditions:a) it is bound for a neutral port;b) it is under the convoy of an accompanying neutral warship of the same

nationality or a neutral warship of a State with which the flag State ofthe merchant vessel has concluded an agreement providing for suchconvoy;

c) the flag State of the neutral warship warrants that the neutral merchantvessel is not carrying contraband or otherwise engaged in activitiesinconsistent with its neutral status; and

d) the commander of the neutral warship provides, if requested by thecommander of an intercepting belligerent warship or military aircraft,all information as to the character of the merchant vessel and its cargoas could otherwise be obtained by visit and search.

Diversion for the purpose of visit and search121. If visit and search at sea is impossible or unsafe, a belligerent warshipor military aircraft may divert a merchant vessel to an appropriate area orport in order to exercise the right of visit and search.

Measures of supervision122. In order to avoid the necessity of visit and search, belligerent Statesmay establish reasonable measures for the inspection of cargo of neutralmerchant vessels and certification that a vessel is not carrying contraband.123. The fact that a neutral merchant vessel has submitted to such measu-res of supervision as the inspection of its cargo and grant of certificates ofnon-contraband cargo by one belligerent is not an act of unneutral servicewith regard to an opposing belligerent.124. In order to obviate the necessity for visit and search, neutral Statesare encouraged to enforce reasonable control measures and certificationprocedures to ensure that their merchant vessels are not carrying contra-band.


666

SECTION IIIINTERCEPTION, VISIT AND SEARCH OF CIVIL AIRCRAFT

Basic rules125. In exercising their legal rights in an international armed conflict atsea, belligerent military aircraft have a right to intercept civil aircraft out-side neutral airspace where there are reasonable grounds for suspectingthey are subject to capture. If, after interception, reasonable grounds forsuspecting that a civil aircraft is subject to capture still exist, belligerentmilitary aircraft have the right to order the civil aircraft to proceed for visitand search to a belligerent airfield that is safe for the type of aircraft in-volved and reasonably accessible.If there is no belligerent airfield that is safe and reasonably accessible forvisit and search, a civil aircraft may be diverted from its declared destina-tion.126. As an alternative to visit and search:a) an enemy civil aircraft may be diverted from its declared destination;b) a neutral civil aircraft may be diverted from its declared destinationwith its consent.

Civil aircraft under the operational control of an accompanying neutral military aircraft or warship

127. A neutral civil aircraft is exempt from the exercise of the right of visitand search if it meets the following conditions:a) it is bound for a neutral airfield;b) it is under the operational control of an accompanying:

i) neutral military aircraft or warship of the same nationality; orii) neutral military aircraft or warship of a State with which the flag

State of the civil aircraft has concluded an agreement providingfor such control;

c) the flag State of the neutral military aircraft or warship warrants thatthe neutral civil aircraft is not carrying contraband or otherwise enga-ged in activities inconsistent with its neutral status; and

d) the commander of the neutral military aircraft or warship provides, ifrequested by the commander of an intercepting belligerent military air-craft, all information as to the character of the civil aircraft and itscargo as could otherwise be obtained by visit and search.


667

Measures of interception and supervision128. Belligerent States should promulgate and adhere to safe proceduresfor intercepting civil aircraft as issued by the competent international or-ganization.129. Civil aircraft should file the required flight plan with the cognizantAir Traffic Service, complete with information as to registration, destina-tion, passengers, cargo, emergency communication channels, identificati-on modes and codes, updates en route and carry certificates as to registra-tion, airworthiness, passengers and cargo. They should not deviate from adesignated Air Traffic Service route or flight plan without Air TrafficControl clearance unless unforeseen conditions arise, e.g., safety or di-stress, in which case appropriate notification should be made immediate-ly.130. Belligerents and neutrals concerned, and authorities providing airtraffic services, should establish procedures whereby commanders ofwarships and military aircraft are continuously aware of designated routesassigned to and flight plans filed by civil aircraft in the area of militaryoperations, including information on communication channels, identifica-tion modes and codes, destination, passengers and cargo.131. In the immediate vicinity of naval operations, civil aircraft shallcomply with instructions from the combatants regarding their heading andaltitude.132. In order to avoid the necessity of visit and search, belligerent Statesmay establish reasonable measures for the inspection of the cargo of neu-tral civil aircraft and certification that an aircraft is not carrying contra-band.133. The fact that a neutral civil aircraft has submitted to such measures ofsupervision as the inspection of its cargo and grant of certificates of non-contraband cargo by one belligerent is not an act of unneutral service withregard to an opposing belligerent.134. In order to obviate the necessity for visit and search, neutral Statesare encouraged to enforce reasonable control measures and certificationprocedures to ensure that their civil aircraft are not carrying contraband.


668

SECTION IVCAPTURE OF ENEMY VESSELS AND GOODS

135. Subject to the provisions of paragraph 136, enemy vessels, whethermerchant or otherwise, and goods on board such vessels may be capturedoutside neutral waters. Prior exercise of visit and search is not required.136. The following vessels are exempt from capture:a) hospital ships and small craft used for coastal rescue operations;b) other medical transports, so long as they are needed for the wounded,

sick and shipwrecked on board;c) vessels granted safe conduct by agreement between the belligerent

parties including:i) cartel vessels, e.g., vessels designated for and engaged in the

transport of prisoners of war; andii) vessels engaged in humanitarian missions, including vessels car-

rying supplies indispensable o the survival of the civilian popula-tion, and vessels engaged in relief actions and rescue operations;

d) vessels engaged in transporting cultural property under special protec-tion;

e) vessels charged with religious, non-military scientific or philanthropicmissions; vessels collecting scientific data of likely military applicati-ons are not protected;

f) small coastal fishing vessels and small boats engaged in local coastaltrade, but they are subject to the regulations of a belligerent navalcommander operating in the area and to inspectiorr, and

g) vessels designed or adapted exclusively for responding to pollutionincidents in the marine environment when actually engaged in suchactivities.

137. Vessels listed in paragraph 136 are exempt from capture only if they:a) are innocently employed in their normal role;b) do not commit acts harmful to the enemy;c) immediately submit to identification and inspection when required;

andd) do not intentionally hamper the movement of combatants and obey

orders to stop or move out of the way when required.138. Capture of a merchant vessel is exercised by taking such vessel asprize for adjudication. If military circumstances preclude taking such avessel as prize at sea, it may be diverted to an appropriate area or port in


669

order to complete capture. As an alternative to capture, an enemy mer-chant vessel may be diverted from its declared destination.139. Subject to paragraph 140, a captured enemy merchant vessel may, asan exceptional measure, be destroyed when military circumstances pre-clude taking or sending such a vessel for adjudication as an enemy prize,only if the following criteria are met beforehand:a) the safety of passengers and crew is provided for; for this purpose, the

ship's boats are not regarded as a place of safety unless the safety of thepassengers and crew is assured in the prevailing sea and weather con-ditions by the proximity of land or the presence of another vesselwhich is in a position to take them on board;

b) documents and papers relating to the prize are safeguarded; andc) if feasible, personal effects of the passengers and crew are saved.140. The destruction of enemy passenger vessels carrying only civilianpassengers is prohibited at sea. For the safety of the passengers, such ves-sels shall be diverted to an appropriate area or port in order to completecapture.

SECTION VCAPTURE OF ENEMY CIVIL AIRCRAFT AND GOODS

141. Subject to the provisions of paragraph 142, enemy civil aircraft andgoods on board such aircraft may be captured outside neutral airspace.Prior exercise of visit and search is not required.142. The following aircraft are exempt from capture:a) medical aircraft; andb) aircraft granted safe conduct by agreement between the parties to the

conflict.143. Aircraft listed in paragraph 142 are exempt from capture only if they:a) are innocently employed in their normal role;b) do not commit acts harmful to the enemy;c) immediately submit to interception and identification when required;d) do not intentionally hamper the movement of combatants and obey

orders to divert from their track when required; ande) are not in breach of a prior agreement.144. Capture is exercised by intercepting the enemy civil aircraft, orde-ring it to proceed to a belligerent airfield that is safe for the type of aircraftinvolved and reasonably accessible and, on landing, taking the aircraft as


670

a prize for adjudication. As an alternative to capture, an enemy civil air-craft may be diverted from its declared destination.145. If capture is exercised, the safety of passengers and crew and theirpersonal effects must be provided for. The documents and papers relatingto the prize must be safeguarded.

SECTION VICAPTURE OF NEUTRAL MERCHANT VESSELS AND GOODS

146. Neutral merchant vessels are subject to capture outside neutral wa-ters if they are engaged in any of the activities referred to in paragraph 67or if it is determined as a result of visit and search or by other means, thatthey:a) are carrying contraband;b) are on a voyage especially undertaken with a view to the transport of

individual passengers who are embodied in the armed forces of theenemy;

c) are operating directly under enemy control, orders, charter, employ-ment or direction;

d) present irregular or fraudulent documents, lack necessary documents,or destroy, deface or conceal documents;

e) are violating regulations established by a belligerent within the imme-diate area of naval operations; or

f) are breaching or attempting to breach a blockade.

Capture of a neutral merchant vessel is exercised by taking such vessel as prize for adjudication.

147. Goods on board neutral merchant vessels are subject to capture onlyif they are contraband.148. Contraband is defined as goods which are ultimately destined for ter-ritory under the control of the enemy and which may be susceptible foruse in armed conflict.149. In order to exercise the right of capture referred to in paragraphs146a) and 147, the belligerent must have published contraband lists. Theprecise nature of a belligerent's contraband list may vary according to theparticular circumstances of the armed conflict. Contraband lists shall bereasonably specific.


671

150. Goods not on the belligerent's contraband list are “free goods”, thatis, not subject to capture. As a minimum, “free goods” shall include thefollowing:a) religious objects;b) articles intended exclusively for the treatment of the wounded and sick

and for the prevention of disease;c) clothing, bedding, essential foodstuffs, and means of shelter for the

civilian population in general, and women and children in particular,provided there is not serious reason to believe that such goods will bediverted to other purpose, or that a definite military advantage wouldaccrue to the enemy by their substitution for enemy goods that wouldthereby become available for military purposes;

d) items destined for prisoners of war, including individual parcels andcollective relief shipments containing food, clothing, educational, cul-tural, and recreational articles;

e) goods otherwise specifically exempted from capture by internationaltreaty or by special arrangement between belligerents; and

f) other goods not susceptible for use in armed conflict,151. Subject to paragraph 152, a neutral vessel captured in accordancewith paragraph 146 may, as an exceptional measure, be destroyed whenmilitary circumstances preclude taking or sending such a vessel for adju-dication as an enemy prize, only if the following criteria are met before-hand:a) the safety of passengers and crew is provided for; for this purpose the

ship's boats are not regarded as a place of safety unless the safety of thepassengers and crew is assured in the prevailing sea and weather con-ditions, by the proximity of land, or the presence of another vesselwhich is in a position to take them on board;

b) documents and papers relating to the captured vessel are safeguarded;and

c) if feasible, personal effects of the passengers and crew are saved.Every effort should be made to avoid destruction of a captured neutralvessel. Therefore, such destruction shall not be ordered without therebeing entire satisfaction that the captured vessel can neither be sent into abelligerent port, nor diverted, nor properly released. A vessel may not bedestroyed under this paragraph for carrying contraband unless the contra-band, reckoned either by value, weight, volume or freight, forms morethan half the cargo. Destruction shall be subject to adjudication.


672

152. The destruction of captured neutral passenger vessels carrying civi-lian passengers is prohibited at sea. For the safety of the passengers, suchvessels shall be diverted to an appropriate port in order to complete cap-ture provided for in paragraph 146.

SECTION VIICAPTURE OF NEUTRAL CIVIL AIRCRAFT AND GOODS

153. Neutral civil aircraft are subject to capture outside neutral airspace ifthey are engaged in any of the activities in paragraph 70 or if it is deter-mined as a result of visit and search or by any other means, that they:a) are carrying contraband;b) are on a flight especially undertaken with a view to the transport of

individual passengers who are embodied in the armed forces of theenemy;

c) are operating directly under enemy control, orders, charter, employ-ment or direction;

d) present irregular or fraudulent documents, lack necessary documents,or destroy, deface or conceal documents;

e) are violating regulations established by a belligerent within the imme-diate area of naval operations; or

f) are engaged in a breach of blockade.154. Goods on board neutral civil aircraft are subject to capture only ifthey are contraband.155. The rules regarding contraband as prescribed in paragraphs 148-150shall also apply to goods on board neutral civil aircraft.156. Capture is exercised by intercepting the neutral civil aircraft, orde-ring it to proceed to a belligerent airfield that is safe for the type of aircraftinvolved and reasonably accessible and, on landing and after visit andsearch, taking it as prize for adjudication. If there is no belligerent airfieldthat is safe and reasonably accessible, a neutral civil aircraft may be di-verted from its declared destination.157. As an alternative to capture, a neutral civil aircraft may, with its con-sent, be diverted from its declared destination.158. If capture is exercised, the safety of passengers and crew and theirpersonal effects must be provided for. The documents and papers relatingto the prize must be safeguarded.


673

PART VIPROTECTED PERSONS, MEDICAL TRANSPORTS AND MEDICAL

AIRCRAFT

GENERAL RULES159. Except as provided for in paragraph 171, the provisions of this Partare not to be construed as in any way departing from the provisions of theSecond Geneva Convention of 1949 and Additional Protocol I of 1977which contain detailed rules for the treatment of the wounded, sick andshipwrecked and for medical transports.160. The parties to the conflict may agree, for humanitarian purposes, tocreate a zone in a defined area of the sea in which only activities consi-stent with those humanitarian purposes are permitted.

SECTION IPROTECTED PERSONS

161. Persons on board vessels and aircraft having fallen into the power ofa belligerent or neutral shall be respected and protected. While at sea andthereafter until determination of their status, they shall be subject to thejurisdiction of the State exercising power over them.162. Members of the crews of hospital ships may not be captured duringthe time they are in the service of these vessels. Members of the crews ofrescue craft may not be captured while engaging in rescue operations.163. Persons on board other vessels or aircraft exempt from capture listedin paragraphs 136 and 142 may not be captured.164. Religious and medical personnel assigned to the spiritual and medi-cal care of the wounded, sick and shipwrecked shall not be considered pri-soners of war. They may, however, be retained as long as their services forthe medical or spiritual needs of prisoners of war are needed.165. Nationals of an enemy State, other than those specified in paragraphs162-164, are entitled to prisoner-of-war status and may be made prisonersof war if they are:a) members of the enemy's armed forces;b) persons accompanying the enemy's armed forces;c) crew members of auxiliary vessels or auxiliary aircraft;


674

d) crew members of enemy merchant vessels or civil aircraft not exemptfrom capture, unless they benefit from more favourable treatmentunder other provisions of international law; or

e) crew members of neutral merchant vessels or civil aircraft that havetaken a direct Part in the hostilities on the side of the enemy, or servedas an auxiliary for the enemy.

166. Nationals of a neutral State:a) who are passengers on board enemy or neutral vessels or aircrafts are

to be released and may not be made prisoners of war unless they aremembers of the enemy's armed forces or have personally committedacts of hostility against the captor;

b) who are members of the crew of enemy warships or auxiliary vesselsor military aircraft or auxiliary aircraft are entitled to prisoner-of-warstatus and may be made prisoners of war;

c) who are members of the crew of enemy or neutral merchant vessels orcivil aircraft are to be released and may not be made prisoners of warunless the vessel or aircraft has committed an act covered by para-graphs 60, 63, 67 or 70, or the member of the crew has personally com-mitted an act of hostility against the captor.

167. Civilian persons other than those specified in paragraphs 162-166 areto be treated in accordance with the Fourth Geneva Convention of 1949.168. Persons having fallen into the power of a neutral State are to be tre-ated in accordance with Hague Conventions V and Xlll of 1907 and theSecond Geneva Convention of 1949.

SECTION IIMEDICAL TRANSPORTS

169. In order to provide maximum protection for hospital ships from themoment of the outbreak of hostilities, States may beforehand make gene-ral notification of the characteristics of their hospital ships as specified inArticle 22 of the Second Geneva Convention of 1949. Such notificationshould include all available information on the means whereby the shipmay be identified.170. Hospital ships may be equipped with purely deflective means of de-fence, such as chaff and flares. The presence of such equipment should benotified.


675

171. In order to fulfil most effectively their humanitarian mission, hospi-tal ships should be permitted to use cryptographic equipment. The equip-ment shall not be used in any circumstances to transmit intelligence datanor in any other way to acquire any military advantage.172. Hospital ships, small craft used for coastal rescue operations andother medical transports are encouraged to implement the means of iden-tification set out in Annex I of Additional Protocol I of 1977.173. These means of identification are intended only to facilitate identifi-cation and do not, of themselves, confer protected status.

SECTION IIIMEDICAL AIRCRAFT

174. Medical aircraft shall be protected and respected as specified in theprovisions of this document.175. Medical aircraft shall be clearly marked with the emblem of the RedCross or Red Crescent, together with their national colours, on their lo-wer, upper and lateral surfaces. Medical aircraft are encouraged to imple-ment the other means of identification set out in Annex I of AdditionalProtocol I of 1977 at all times. Aircraft chartered by the InternationalCommittee of the Red Cross may use the same means of identification asmedical aircraft. Temporary medical aircraft, which cannot, either for lackof time or because of their characteristics, be marked with the distinctiveemblem should use the most effective means of identification available.176. Means of identification are intended only to facilitate identificationand do not, of themselves, confer protected status.177. Parties to the conflict are encouraged to notify medical flights andconclude agreements at all times, especially in areas where control by anyparty to the conflict is not clearly established. When such an agreement isconcluded, it shall specify the altitudes, times and routes for safe operati-on and should include means of identification and communications.178. Medical aircraft shall not be used to commit acts harmful to the ene-my. They shall not carry any equipment intended for the collection ortransmission of intelligence data. They shall not be armed, except forsmall arms for self-defence, and shall only carry medical personnel andequipment.


676

179. Other aircraft, military or civilian, belligerent or neutral, that areemployed in the search for, rescue or transport of the wounded, sick andshipwrecked, operate at their own risk, unless pursuant to prior agreementbetween the parties to the conflict.180. Medical aircraft flying over areas, which are physically controlled bythe opposing belligerent, or over areas the physical control of which is notclearly established, may be ordered to land to permit inspection. Medicalaircraft shall obey any such order.181. Belligerent medical aircraft shall not enter neutral airspace except byprior agreement. When within neutral airspace pursuant to agreement,medical aircraft shall comply with the terms of the agreement. The termsof the agreement may require the aircraft to land for inspection at a desig-nated airport within the neutral State. Should the agreement so require, theinspection and follow-on action shall be conducted in accordance with pa-ragraphs 182-183.182. Should a medical aircraft, in the absence of an agreement or in devi-ation from the terms of an agreement, enter neutral airspace, eitherthrough navigational error or because of an emergency affecting the safe-ty of the flight, it shall make every effort to give notice and to identify it-self. Once the aircraft is recognized as a medical aircraft by the neutralState, it shall not be attacked but may be required to land for inspection.Once it has been inspected, and if it is determined in fact to be a medicalaircraft, it shall be allowed to resume its flight.183. If the inspection reveals that the aircraft is not a medical aircraft, itmay be captured, and the occupants shall, unless agreed otherwise bet-ween the neutral State and the parties to the conflict, be detained in theneutral State where so required by the rules of international law applicablein armed conflict, in such a manner that they cannot again take Part in thehostilities.

1999 Direktiv om FN-enheder 37.

677

FN Generalsekretærs direktiv af 6. august 1999 om FN-enhederog krigens folkeret

Secretary-General’s BulletinObservance by United Nations forces of international

humanitarian lawThe Secretary-General, for the purpose of setting out fundamental prin-ciples and rules of international humanitarian law applicable to UnitedNations forces conducting operations under United Nations commandand control, promulgates the following:

Section 1Field of application

1.1 The fundamental principles and rules of international humanitarianlaw set out in the present bulletin are applicableto United Nations forces when in situations of armed conflict they are ac-tively engaged therein as combatants, to the extent and for the duration oftheir engagement. They are accordingly applicable in enforcement acti-ons, or in peacekeeping operations when the use of force is permitted inself-defence.1.2 The promulgation of this bulletin does not affect the protected statusof members of peacekeeping operations under the 1994 Convention onthe Safety of United Nations and Associated Personnel or their status asnon-combatants,as long as they are entitled to the protection given to civilians under the in-ternational law of armed conflict.

Section 2Application of national law

The present provisions do not constitute an exhaustive list of principlesand rules of international humanitarian law binding upon military person-nel, and do not prejudice the application thereof, nor do they replace thenational laws by which military personnel remain bound throughout theoperation.

37. 1999 Direktiv om FN-enheder

678

Section 3Status-of-forces agreement

In the status-of-forces agreement concluded between the United Nationsand a State in whose territory a United Nations force is deployed, the Uni-ted Nations undertakes to ensure that the force shall conduct its operationswith full respect for the principles and rules of the general conventions ap-plicable to the conduct of military personnel. The United Nations also un-dertakes to ensure that members of the military personnel of the force arefully acquainted with the principles and rules of those international instru-ments. The obligation to respect the said principles and rules is applicableto United Nations forces even in the absence of a status-of-forces agree-ment.

Section 4Violations of international humanitarian law

In case of violations of international humanitarian law, members of themilitary personnel of a United Nations force are subject to prosecution intheir national courts.

Section 5

Protection of the civilian population5.1 The United Nations force shall make a clear distinction at all timesbetween civilians and combatants and between civilian objects and mili-tary objectives. Military operations shall be directed only against comba-tants and military objectives. Attacks on civilians or civilian objects areprohibited.5.2 Civilians shall enjoy the protection afforded by this section, unless andfor such time as they take a direct Part in hostilities.5.3 The United Nations force shall take all feasible precautions to avoid,and in any event to minimize, incidental loss of civilian life, injury to ci-vilians or damage to civilian peoples. In its area of operation, the UnitedNations force property. 5.4 In its area of operation, the United Nations force shall avoid, to the ex-tent feasible, locating military objectives within or near densely populatedareas, and take all necessary precautions to protect the civilian population,individual civilians and civilian objects against the dangers resulting from


679

military operations. Military installations and equipment of peacekeepingoperations, as such, shall not be considered military objectives. 5.5 The United Nations force is prohibited from launching operations of anature likely to strike military objectives and civilians in an indiscriminatemanner, as well as operations that may be expected to cause incidentalloss of life among the civilian population or damage to civilian objectsthat would be excessive in relation to the concrete and direct military ad-vantage anticipated.5.6 The United Nations force shall not engage in reprisals against civiliansor civilian objects.

Section 6 Means and methods of combat

6.1 The right of the United Nations force to choose methods and means ofcombat is not unlimited. 6.2 The United Nations force shall respect the rules prohibiting or restric-ting the use of certain weapons and methods of combat under the relevantinstruments of international humanitarian law. These include, in particu-lar, the prohibition on the use of asphyxiating, poisonous or other gasesand biological methods of warfare; bullets which explode, expand or flat-ten easily in the human body; and certain explosive projectiles. The use ofcertain conventional weapons, such as non-detectable fragments, anti-personnel mines, booby traps and incendiary weapons, is prohibited. 6.3 The United Nations force is prohibited from employing methods ofwarfare which may cause superfluous injury or unnecessary suffering, orwhich are intended, or may be expected to cause, widespread, long-termand severe damage to the natural environment.6.4 The United Nations force is prohibited from using weapons or met-hods of combat of a nature to cause unnecessary suffering.6.5 It is forbidden to order that there shall be no survivors.6.6 The United Nations force is prohibited from attacking monuments ofart, architecture or history, archaeological sites, works of art, places ofworship and museums and libraries which constitute the cultural or spiri-tual heritage of peoples. In its area of operation, the United Nations forceshall not use such cultural property or their immediate surroundings forpurposes which might expose them to destruction or damage. Theft, pil-


680

lage, misappropriation and any act of vandalism directed against culturalproperty is strictly prohibited.6.7 The United Nations force is prohibited from attacking, destroying,removing or rendering useless objects indispensable to the survival of thecivilian population, such as foodstuff, crops, livestock and drinking-waterinstallations and supplies.6.8 The United Nations force shall not make installations containing dan-gerous forces, namely dams, dikes and nuclear electrical generating stati-ons, the object of military operations if such operations may cause the re-lease of dangerous forces and consequent severe losses among the civilianpopulation.6.9 The United Nations force shall not engage in reprisals against objectsand installations protected under this section.

Section 7Treatment of civilians and persons hors de combat

7.1 Persons not, or no longer, taking Part in military operations, includingcivilians, members of armed forces who have laid down their weaponsand persons placed hors de combat by reason of sickness, wounds or de-tention, shall, in all circumstances, be treated humanely and without anyadverse distinction based on race, sex, religious convictions or any otherground. They shall be accorded full respect for their person, honour andreligious and other convictions.7.2 The following acts against any of the persons mentioned in section 7.1are prohibited at any time and in any place: violence to life or physical in-tegrity; murder as well as cruel treatment such as torture, mutilation orany form of corporal punishment; collective punishment; reprisals; the ta-king of hostages; rape; enforced prostitution; any form of sexual assaultand humiliation and degrading treatment; enslavement; and pillage.7.3 Women shall be especially protected against any attack, in particularagainst rape, enforced prostitution or any other form of indecent assault.7.4 Children shall be the object of special respect and shall be protectedagainst any form of indecent assault.


681

Section 8Treatment of detained persons

The United Nations force shall treat with humanity and respect for theirdignity detained members of the armed forces and other persons who nolonger take Part in military operations by reason of detention. Withoutprejudice to their legal status, they shall be treated in accordance with therelevant provisions of the Third Geneva Convention of 1949, as may beapplicable to them mutatis mutandis. In particular:a) Their capture and detention shall be notified without delay to the party

on which they depend and to the Central Tracing Agency of the Inter-national Committee of the Red Cross (ICRC), in particular in order toinform their families;

b) They shall be held in secure and safe premises which provide all pos-sible safeguards of hygiene and health, and shall not be detained inareas exposed to the dangers of the combat zone;

c) They shall be entitled to receive food and clothing, hygiene and medi-cal attention;

d) They shall under no circumstances be subjected to any form of tortureor ill-treatment;

e) Women whose liberty has been restricted shall be held in quartersseparated from men’s quarters, and shall be under the immediatesupervision of women;

f) In cases where children who have not attained the age of sixteen yearstake a direct Part in hostilities and are arrested, detained or interned bythe United Nations force, they shall continue to benefit from specialprotection. In particular, they shall be held in quarters separate fromthe quarters of adults, except when accommodated with their families;

g) ICRC’s right to visit prisoners and detained persons shall be respectedand guaranteed.

Section 9Protection of the wounded, the sick, and medical and relief personnel

9.1 Members of the armed forces and other persons in the power of theUnited Nations force who are wounded or sick shall be respected and pro-tected in all circumstances. They shall be treated humanely and receivethe medical care and attention required by their condition, without adver-


682

se distinction. Only urgent medical reasons will authorize priority in theorder of treatment to be administered.9.2 Whenever circumstances permit, a suspension of fire shall be arran-ged, or other local arrangements made, to permit the search for and iden-tification of the wounded, the sick and the dead left on the battlefield andallow for their collection, removal, exchange and transport.9.3 The United Nations force shall not attack medical establishments ormobile medical units. These shall at all times be respected and protected,unless they are used, outside their humanitarian functions, to attack orotherwise commit harmful acts against the United Nations force.9.4 The United Nations force shall in all circumstances respect and protectmedical personnel exclusively engaged in the search for, transport or tre-atment of the wounded or sick, as well as religious personnel.9.5 The United Nations force shall respect and protect transports of woun-ded and sick or medical equipment in the same way as mobile medicalunits.9.6 The United Nations force shall not engage in reprisals against thewounded, the sick or the personnel, establishments and equipment pro-tected under this section.9.7 The United Nations force shall in all circumstances respect the RedCross and Red Crescent emblems. These emblems may not be employedexcept to indicate or to protect medical units and medical establishments,personnel and material. Any misuse of the Red Cross or Red Crescent em-blems is prohibited.9.8 The United Nations force shall respect the right of the families toknow about the fate of their sick, wounded and deceased relatives. To thisend, the force shall facilitate the work of the ICRC Central Tracing Agen-cy.9.9 The United Nations force shall facilitate the work of relief operationswhich are humanitarian and impartial in character and conducted withoutany adverse distinction, and shall respect personnel, vehicles and premis-es involved in such operations.


683

Section 10

Entry into forceThe present bulletin shall enter into force on 12 August 1999.


684

Oversigt over de særlige beskyttelsesmærker

Beskyttelsesmærket med Røde Kors eller Røde Halvmåne er kendetegnfor særligt beskyttede persongrupper og enheder såsom sanitetspersonale;feltpræster; hospitaler; køretøjer, skibe og luftfartøjer til sanitetstransportog sanitetsudstyr af enhver art (se IV Genève-konvention af 1949, artikel38, og Tillægsprotokol I til Genève-konventionerne af 1949, artikel 18).


685

Kendemærket for civilforsvarets personel, bygninger og materiel samtcivile beskyttelsesrum (se Tillægsprotokol I til Genève-konventionerne af1949, artikel 66, samt anneks I til Tillægsprotokol I, kapitel V).

Det særlige internationale mærke for værker og anlæg, der rummer farligekræfter (se Tillægsprotokol I til Genève-konventionerne af 1949, artikel56, samt anneks I til Tillægsprotokol I, kapitel VI).

Beskyttelsesmærket for hospitals- og sikkerhedszoner og –lokaliteter (seIV Genève-konvention af 1949, artikel 14 og tillæg I, artikel 6).


686

Kendemærket for beskyttede kulturværdier (se Haager-konventionen af1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, artikel16).

Parlamentærflaget, der yder beskyttelse til de der af de krigsførende parterbemyndiges til at indlede forhandlinger med modparten (se 1907 IVHaager-konventionen, Landkrigsreglementets artikel 32).

687

1 Deklaration af 1856 om kaperi x x

2 Deklaration af 1868 om eksplosive projektiler x

3 Deklaration af 1899 om giftgasprojektiler x

4 Deklaration af 1899 om dum-dum-projektiler x

5 IV Haager-konvention 1907 x

6 V Haager-konvention 1907 x

7 VI Haager-konvention 1907 x

8 VII Haager-konvention 1907 x

9 VIII Haager-konvention 1907 x

10 XI Haager-konvention 1907 x

11 XIII Haager-konvention 1907 x

12 Protokol af 1925 om giftige og bakteriologiske krigsmidler x x x x x x x

13 Konventionen af 1948 mod folkedrab x x x x x x x x

14 I Genève-konvention af 1949 x x x x x x x x x x

15 II Genève-konvention af 1949 x x x x x x x x x x

16 III Genève-konvention af 1949 x x x x x x x x x x

17 IV Genève-konventionen af 1949 x x x x x x x x x x

18 Haager-kulturkonventionen af 1954 x x x x x

19 Protokol I af 1954 til Kulturkonventionen x x x x

20 Protokol II af 1999 til Kulturkonventionen x x

21 Konvention af 1972 om bakteriologiske våben x x x x x x x

22 Konvention af 1976 om forbud mod miljøpåvirkningsteknik x x x x x x

23 Tillægsprotokol I af 1977 til Genève-konventionerne x x x x x x x

24 Tillægsprotokol II af af 1977 til Genève-konventionerne x x x x x x

25 Konvention af 1980 om visse konventionelle våben (CCW) x x x

x Ændring af artikel 1 (CCW's anvendelsesområde) af 2001

26 Protokol I af 1980 til CCW om ikke påviselige sprængstykker x x x

27 Protokol II af 1980 om miner og lureminer x x x

27b Ændret Protokol II af 1996 x x x

28 Protokol III af 1980 om brandvåben x x x

29 Protokol IV af 1995 om blindende laser våben x x x

30 Protokol V af 2004 om eksplosive krigsefterladenskaber

31 Konvention af 1993 om kemiske våben x x x x x x x x

32 Konvention om sikkerhed for FN-personel af 1994 x x x x

33 Konventionen af 1997 om personelminer x x x x x x x x

34 Statutten for den Internationale Straffedomstol af 1998 x x x x x x

Oversigten er udarbejdet på baggrund af de tilgængeligeinformationer, der forelå i januar 2004. Oversigten med-tager ikke forbehold og erklæringer, der er afgivet i forb-indelse med en stats deltagelse i de internationale aftaler.

Dan

mar

k

Afg

hani

stan

Alb

anie

n

Alg

erie

t

And

orra

Ang

ola

Ant

igua

og

Bar

buda

Arg

entin

a

Arm

enie

n

Ase

rbaj

dsja

n

688

1 x x x

2 x x

3 x x

4 x x

5 x x x x

6 x x x x

7 x x

8 x x

9 x x

10 x x

11 x x

12 x x x x x x x x x x x x x x x x

13 x x x x x x x x x x x x x x x x x

14 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x




18 x x x x x x x x

19 x x x x x

20


22 x x x x x x x x

23 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x


25 x x x x x x x x x x x x x


27 x x x x x x x x x x

28 x x x x x x x x x x x



31 x

32


34 x x x x x x x x

35 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

36 x x x x x x x x x x x x x x

Aus

tralie

n

Bah

amas

Bah

rain

Ban

glad

esh

Bar

bado

s

Bel

gien

Bel

ize

Ben

in

Bhu

tan

Bol

ivia

Bos

nien

-Her

cego

vina

Bah

amas

Bah

rain

Ban

glad

esh

Bar

bado

s

Bel

gien

Bel

ize

Ben

in

Bhu

tan

Bol

ivia

Bos

nien

-Her

cego

vina

Chi

le

Col

ombi

a

689

1 x x

2 x x

3 x x x

4 x x x

5 x x x x x x x

6 x x x x x

7 x x x x

8 x x x x x

9 x x x x x

10 x x x x x

11 x x x x

12 x x x x x x x x x x x x

13 x x x x x x x x x x x x x x x







20 x x


22 x x x x x x

23 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

24 x x c x x x x x x x x x x x x x x x x x x



27 x x x x x x x x x

28 x x x x x x x x


30 x x x x x x x x

31 x x

32


34 x x x x x x x x



Com

orer

ne

Con

go

Con

go (D

em R

ep)

Coo

køer

ne

Cos

ta R

ica

Côt

e d'

Ivoi

re

Cub

a

Cyp

ern

Djib

outi

Dom

inic

a

Dom

inik

ansk

e R

epub

lik

Ecua

dor

Egyp

ten

El S

alva

dor

Eritr

ea

Estla

nd

Etio

pien

Fiji

Filip

pine

rne

Finl

and

Fore

nede

Ara

bisk

e Em

irate

r

Fran

krig

Gab

on

690

1 x x x x x x

2 x x x x

3 x x x x x x

4 x x x x x x

5 x x x x x

6 x x x x x

7 x x x x x

8 x x x x x

9 x x x x

10 x x x x

11 x x x x x


13 x x x x x x x x x x x x x x x x x x







20 x x











31 x

32





Gam

bia

Geo

rgie

n

Gha

na

Gre

nada

Græ

kenl

and

Gua

tem

ala

Gui

nea

Gui

nea

Bis

sau

Guy

ana

Hai

ti

Hol

land

Hon

dura

s

Hvi

deru

slan

d

Indi

en

Indo

nesi

en

Irak

Iran

Irla

nd

Isla

nd

Isra

el

Italie

n

Jam

aica

Japa

n

691

1

2

3 x x

4 x x

5 x x x

6 x x x

7 x x x

8 x x x

9 x x x

10 x x x

11 x x x









20 x x x

21 x x x x x x x x x x x x x x c x x

22 x x x x x








30 x x x x x x x x

31 x x x x

32





Jord

an

Kap

Ver

de

Kas

akhs

tan

Ken

ya

Kin

a

Kirg

isis

tan

Kiri

bati

Kro

atie

n

Kuw

ait

Laos

Leso

tho

Letla

nd

Liba

non

Libe

ria

Liby

en

Lita

uen

Liec

hten

stei

n

Luxe

mbo

urg

Mad

agas

kar

Mak

edon

ien

Mal

awi

Mal

aysi

a

Mal

dive

rne

692

1 x x

2 x

3 x x x

4 x x x

5 x x x

6 x x x

7 x x x

8 x x x

9 x x x

10 x x x

11 x x x









20 x


22 x x x x x x






28 x x x x x x x x



31 x x

32


34 x x x x x x



Mal

i

Mal

ta

Mar

okko

Mar

shal

løer

ne

Mau

ritan

ien

Mau

ritiu

s

Mex

ico

Mik

rone

sien

Mol

dova

Mon

aco

Mon

golie

t

Moz

ambi

que

Mya

nmar

Nam

ibia

Nau

ru

Nep

al

New

Zea

land

Nic

arag

ua

Nig

er

Nig

eria

Niu

eøen

Nor

dkor

ea

Nor

ge

693

1 x x x

2 x x x

3 x x x x

4 x x x x

5 x x x x x x

6 x x x x x x

7 x x x x x x

8 x x x x x x

9 x x x

10 x x x x x

11 x x x x x









20 x x

21 x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x





26 x x x x x x x x

27 x x x x x x x

28 x x x x x x x x


30 x x x x x x x

31 x x

32


34 x x x x x x



Om

an

Paki

stan

Pala

uøer

ne

Pana

ma

Papu

a N

y G

uine

a

Para

guay

Peru

Pole

n

Portu

gal

Qat

ar

Rum

æni

en

Rus

land

Rw

anda

S. K

itts &

Nev

is

S. L

ucia

S. V

ince

nt &

Gre

nadi

ne

Salo

mon

øern

e

Sam

oa

San

Mar

ino

Sao

Tom

e &

Prin

cipe

Saud

i-Ara

bien

Schw

eiz

Sene

gal

694

1 x x x

2 x x

3 x x x x x x

4 x x x x x x

5 x x x x

6 x x x

7 x x x

8 x x x x x

9 x x x

10 x x x x x

11 x x









20 x x


22 x x x x x x x x









31 x x x

32





Serb

ien

og M

onte

negr

o

Seyc

helle

rne

Sier

ra L

eone

Sing

apor

e

Slov

akie

t

Slov

enie

n

Som

alia

Span

ien

Sri L

anka

Stor

brita

nnie

n

Suda

n

Surin

am

Sver

ige

Swaz

iland

Syda

frik

a

Sydk

orea

Syrie

n

Tads

jikis

tan

Tanz

ania

Tcha

d

Thai

land

Tim

or-L

este

Tjek

kiet

695

1 x x x x

2 x x x x

3 x x x x

4 x x x x

5 x x x x

6 x x x x

7 x x x

8 x x x

9 x x x x

10 x x x x

11 x x x x









20 x








28 x x x x x x x


30 x x x x x x x

31 x x x

32


34 x x x x x x x x


36 x x x x x x x x

Togo

Tong

a

Trin

idad

& T

obag

o

Tune

sien

Turk

men

ista

n

Tuva

lu

Tyrk

iet

Tysk

land

Uga

nda

Ukr

aine

Ung

arn

Uru

guay

USA

Usb

ekis

tan

Van

uatu

Vat

ikan

stat

en

Ven

ezue

la

Vie

tnam

Yem

en

Zam

bia

Zim

babw

e

Ækv

ator

ialg

uine

a

Øst

rig

696

697

Links til nyttige hjemmesider vedrørendeinternational humanitær ret

Internationale organisationer

FN:http://www.un.org

NATO:http://www.nato.int/

Europarådet:http://www.coe.int/

OSCE:http://www.osce.org/

Organization of African Unity (OAU):http://www.itcilo.it/english/actrav/telearn/global/ilo/law/oau.htm

Organization of American States (OAS):http://www.oas.org/

Det Internationale Røde Kors:http://www.icrc.org/

Amnesty International:http://www.amnesty.org/

Human Rights Watch:http://www.hrw.org/

Coalition for an International Criminal Court website (CICC):http://www.iccnow.org/

International ret

Den Internationale Domstol:http://www.icj-cij.org/

International Law Commission:http://www.un.org/law/ilc/index.htm

698

International Strafferet og Humanitær Folkeret

Den Internationale Straffedomstol: http://www.un.org/law/icc/index.html

Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien:http://www.un.org/icty/

Krigsforbrydertribunalet for Rwanda:http://www.un.org/ictr/

International Humanitarian Fact-Finding Commission (IHFFC):http://www.ihffc.org/

Nuremberg War Crimes Trials:http://www.yale.edu/lawweb/avalon/imt/imt.htm

Traktatsamlinger

International humanitarian law database, udgivet af ICRC:http://www.icrc.org/ihl

FN’s traktatsamling:http://untreaty.un.org/

De vigtigste internationale konventioner om nedrustning og lignende emner:

http://www.unog.ch/frames/disarm/distreat/warfare.htmInternationale menneskerettighedskonventioner (UNHCHR):

http://www.unhchr.ch/html/intlinst.htm

Forskningscentrer

Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder,Danmark:

http://www.dcism.dkInstitute for International Law of Peace and Armed Conflict,Tyskland:

http://www.ruhr-uni-bochum.de/ifhv/International Institute for Humanitarian Law, San Remo, Italien:

http://www.iihl.org/

699

Max Planck Institute for Comparative Public Law and International Law, Tyskland:

http://www.virtual-institute.de/eindex.cfmThe Avalon Project at Yale Law School, USA:

http://www.yale.edu/lawweb/avalon/lawofwar/lawwar.htmIHL Research Initiative:

http://www.ihlresearch.org/ihl/Raoul Wallenberg Institutet, Sverige:

http://www.rwi.lu.se/Geneva Humanitarian Forum, Schweiz:

http://www.genevahumanitarianforum.org/Geneva Center for Security Policy, Schweiz:

http://www.humanitarian-law.org/

Medlemmer af Regeringens Røde Kors-udvalg:

Udenrigsministeriet:http://www.um.dk/

Forsvarsministeriet:http://www.fmn.dk/

Justitsministeriet:http://www.jm.dk/

Sundheds- og Indenrigsministeriet:http://www.im.dk/

Undervisningsministeriet:http://www.uvm.dk/

Beredskabsstyrelsen:http://www.brs.dk/

Forsvarskommandoen:http://www.fko.dk/

Generalauditøren:http://www.fmn.dk/

Dansk Røde Kors:http://www1.drk.dk/

700

701

Stikordsregister

Konventionsnumrene er trykt med “fede” typer, artikelnumrene med almindelige typer.

A

ammunition 6; 2, 7 14; 22 15; 35 17; 19 23; 13, 28 11; 6, 7amnesti 24; 6angreb 23; 44, 49, 51, 52, 56, 57

forholdsregler under - 20; 7 36; 46forsigtighedsforanstaltninger mod virkninger af - 23; 58sikkerhedsforanstaltninger under - 23; 57 vilkårlige - 23; 51, 85

anholdelse 34; 59, 91, 92anklager 34; 15, 46, 48, 54appel 34; 81, 82, 83, 84armbind 14; 39-41, 44 15; 41, 42 17; 20

B

bakteriologiske krigsmidler 12; 21; 22; 31 barselspatient 17; 17, 18, 20-23, 91, 127 begravelse 5; 19 14; 17 16; 120 17;130

- på søen 15; 20benådningsansøgning 17; 73, 75beskyttede personer 36; 161, 162, 163, 164, 165, 166, 167, 168beskyttelse

forhøjet - 20; 10, 11, 13, 14beskyttelsesmagt 14; 8, 10, 11, 16, 23, 48 15; 8, 10, 11, 19, 49 9;

4, 8, 10-12, 23, 56, 58, 60, 62, 63, 65, 66, 68, 69, 71-73, 75, 77-79, 81, 96, 100, 101, 104, 105, 107, 120-122, 126, 128 17; 9, 11, 12, 14, 23, 24, 30, 35, 39, 42, 43, 45, 49, 55, 59-61, 71, 72, 74-76, 83, 96, 98, 101, 102, 104, 105, 108, 109, 111, 113, 123, 129, 131, 137, 143, 145 20; 34, 36 23; 2, 5, 33, 45, 60, 70, 78

beskyttelsesrum 16; 23 17; 88 18; 8 23; 61-63, 65besat territorium 14; 13, 23, 36 15; 13, 39 20; 9

702

besættelse 5 (reglementet); 43 16; 2, 4, 10, 122 17; 2, 4, 6, 11, 47, 50, 70, 77, 133,

134, 136, 157 18; 5 23; 34, 59 - sadministration 17; 55, 64, 68, 85 - shær 17; 51- smagt 5 (reglementet); 43, 48, 49, 55 16; 4 17; 6, 30, 47, 49-61, 63-68, 70, 75, 78, 143 23; 14, 15, 63, 64, 69 - sstyrker 17; 55, 64, 68

biologiske stoffer 31; I-IV, X - forsøg 15; 12

bladkorrespondenter, se også journalister og krigskorrespondenter 5 (reglementet); 13

blokade 1; 4 36; 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104blokadebrud 10; 1bombardementer 5 (reglementet); 25-27 15; 23 16; 23 23; 51

35; 22, 23, 24, 25, 26breve 5 (reglementet); 16 16; 35, 48, 71, 75, 76, 98, 108, 119

17; 107, 111, 112, 128 24; 5brevveksling 14; 28 16; 35, 71, 76 17; 93, 107, 111, 112 bundethed af konventionen 14; 2 15; 2 16; 2 17; 2bygninger 5 (reglementet); 25, 27 offentlige – 5 (reglementet); 55børn 23; 70, 76-78 24; 4, 6

- eforsorg 17; 50- eopdragelse 17; 50

C

censur 16; 76 17; 112 centraloplysningskontor 16; 70, 75, 77, 120, 122-124 17; 91, 106,

110, 111, 113, 129, 136-141civil 17; 21-23 23; 22, 49, 50, 51, 54, 57, 58, 72 24; 13, 14civilbefolkningen 14;18 16; 23, 49, 55, 57, 63 23; 17, 44, 48-51,

54, 56-58, 61, 63, 67-70, 85 24; 13-15, 17, 18 27a; 3, 4, 5 27b; 3, 7 37; 5, 6beskyttelse af - 23; 51 27a; 3 37; 5

703

civile genstande 23; 48, 49, 51, 57, 58, 85 27a; 2 27b; 2 28; 1beskyttelse af - 23;52 28; 2 30; 5

civilforsvar 23; 61,65-67

D

demilitariserede zoner 23; 60, 85 Den Internationale Røde Kors Komite 14; 3, 9-11, 23 15; 3, 9-11

16; 3, 9-11, 56, 72, 73, 75, 79, 81, 123, 125, 126 17; 3, 10-12, 14, 30, 59, 61, 76, 96, 102, 104, 108, 109, 111, 140, 142, 143 23; 33, 78, 81 27b; 12 33; 6

deportation 11; 85 17; 49, 70, 147 diplomatisk forbindelse 16; 4 diplomatisk personel 14; 8 15; 8 16; 8 17; 9disciplin 14; 28 16; 33, 37, 39-42, 95, 96 disciplinære foranstaltninger 16;26 disciplinær forseelse 16; 90, 95 17; 124 disciplinærstraf 5 (reglementet); 8 16; 82, 83, 88-90, 92, 93, 96-98,

115 17; 117-125, 133dom 14; 3 15; 3 16; 3, 88, 102, 106-108 17; 3, 71, 74, 75, 115

23; 75 24; 6 34; 76dommer 17; 54 34; 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 46, 48domsforhandling 17; 71, 72, 74 34; 60, 61, 62, 63domstol 5 (reglementet); 12 14; 3, 49 15; 3, 50 16;3, 5, 84, 87,

96, 99, 102, 104, 129 17; 3, 35, 43, 64, 66-68, 71, 73, 77, 115, 118, 123, 146 23; 45, 75 24; 6 13; VI

drabforsætligt 14; 50, 15; 51 16; 130 17; 147

drikkevandsforsyninger 23; 54 24; 14 dum-dum projektiler 4 døde 14; 4, 16, 17 15; 5, 18-21 16; 120 17; 130 23; 17, 61

24; 8dødsattest 5 (reglementet); 19 14; 16, 17 15; 19 16; 120,

tillæg IV D 17; 129 dødsdom 16; 100, 101, 107 17; 68, 75 dødsfald 5 (reglementet); 14 16; 66, 120-122 17; 129, 13123; 78

704

dødslister 14; 16 15; 19 16;120 dødsstraf 16; 100 23; 76, 77 24; 6 dødsårsag 14; 16 15; 19 16; 120 17; 129

E

eftersøgning 14; 24, 25, 49 15; 18, 50 16; 119, 129 17; 20, 133, 146 23; 33- skontor 23; 33, 78

efterforskning 34; 53, 54, 55, 56ejendom 5 (reglement); 46, 56 14; 34 17; 33, 46, 33, 147eksplosive krigsefterladenskaber 30; 1, 2

fjernelse af - 30; 3registrering af - 30; 4oplysninger vedrøende - 30; teknisk bilag

emblem 14; 38 15; 41 23; 39 erstatning 7; 3, 4 17; 96 34; 75, 85 35; 31evakuering 14; 15, 36 15; 18, 39 16; 20 17; 20, 22, 49 23; 33,

61 24; 5- af børn 17; 17 23; 78

F

fangenskab 16; 78, 109, 120 fangenskabskort 16; bilag IV b fangerepræsentanter 16; 28, 78-81, 96,107

afskedigelse af - 16; 81 farezoner 24; 61farlige kræfter i værker og anlæg 23; 56, 85 24; 15fartøj 10; 3feltpræst 14; 24 16; 33, 35, 36 23; 43 24; 5fjende 5 (reglementet); 2, 13, 23, 24, 31, 36

beskyttelse af - 5 (reglementet); 41 flugt 16; 66, 122 17; 136fjendtligheder 35; 16, 18, 19, 20, 21 36; 16, 90fjendtlig flyvemaskine 36; 53

privat - 36; 62, 63, 64, 112, 113, 115, 116, 141, 142, 143, 144, 145fjendtligt fartøj 36; 47, 59, 60, 112, 113, 114, 116, 135, 136, 137, 138,

139, 140

705

flygtning 17; 44 23; 73 flyvning 14; 36, 37 15; 39, 40 23; 25-28,30, 31FN 30; 8 33; 6, 8, 11, 12 34; 2 36; 3, 7, 8, 9, 110, 111 37; 3

beskyttelse af styrker og missioner for - 27a; 8, 11, 12 32; 1, 2, 3, 7, 8forbrydelser mod - 31¸ 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17

folkedrab 13; I-IX 34; 5, 6 forbrydelse 34; 5forbrydelse mod menneskeheden 23; 75 34; 5forræderi, se også perfidi 5 (reglementet); 23 forsigtighedsforanstaltninger 24; 58 forsvar 16; 84, 96, 99, 105, 107, 129 17;72,123,146forsøg

biologiske - 14; 12, 50 15; 51 16; 130 7; 147medicinske eller videnskabelige - 16; 13 17; 32 23; 11

fortegnelse 16; 20, 46, 56, 66, 120- over døde 14; 16, 17 15; 20- over grave 14; 17 16; 120

fortrolighed 34; 72, 73frihed 23; 11 24; 2, 4, 5 frihedsberøvelse 17; 68, 84 frihedsstraf 16; 108 17; 37, 118, 122, 133 fængsel 17; 74, 76fængselsstraf 17; 68, 69, 74

G

gaskvælende eller giftig - 12

gasmasker 16; 18gejstligt personel 14; 4, 6, 7, 9, 10, 15, 28, 40, 47 15; 5-7, 9-11, 18,

48gidsler 14; 3 15; 3 16; 3 17; 3, 34, 147 23; 75 24; 4grav 14; 17 16; 120, 17; 30, 23; 34 gravregistreringstjeneste 23; 34 gudsdyrkelse 17; 24 gudstjeneste 17; 86

706

H

handelsskib 15; 14, 21, 33 7; 1-3, 5 8; 1, 2, 5, 6 11; 16fjendtligt - 10; 5neutralt - 10; 2

havari 11; 14havne 11; 13, 24, 25, 27

neutrale - 11; 5, 14, 16-20hjemland 16; 109 17; 39, 45, 140 hjemsendelse 5 (reglementet); 20 14; 5, 63 15; 62 16; 5, 28, 30,

46, 66, 68, 109,110,112, 116-119, 122, 123, tillæg I, tillæg IV E 17; 6, 36, 45, 97, 127, 134-136, 158

hjælpeaktion 17; 59 23; 69, 70 24; 18 hjælpepersonel 23; 71 hors de combat 23; 41, 85 37; 7hospital 5 (reglementet); 4 14; 28 16; 33, 98 17; 56, 93, 106, 125

-sskib 36; 13, 49, 50, 51, 169, 170, 171, 172, 173humanitet 5 (reglementet); 4 14; 3, 12 15; 3, 12 16; 3, 120

17; 3, 5, 27, 37, 100 23; 72, 75humanitære organer 14; 3, 9, 10 15; 3, 9, 10 16; 3, 9, 10 17; 3,

10, 11, 15, 59, 61, 63, 96, 108, 109, 111 23; 9, 22, 60, 74, 81

I

identifikation 14; 16, 17 15; 19, 20 16; 120 17; 0, 100, 13023;8, 15, 18, 29, 66, (annex 1) 1-8elektronisk - 23 (annex 1); 8

identitet 16; 17, 120identitetskort 14; 16, 27, 40 15; 42 16; 4,17, tillæg IV A

17; 120 23; 18, 67 identitetspapirer 14; 41 16; 18 17; 97 identitetsplader 14; 17, 40 15; 19, 20 17; 24identitetskort

- for civilt forsvarpersonel 23 (annex I); 14- for journalister 23; 79, annex II- for civilt sanitetspersonel 23; 18, annex I - 1, 2- for civilt religiøst personel 23; 18, annex I - 1, 2

ikke-kombattanter 5 (reglementet); 3 ikke-krigsførende magt 16; 4, 122

707

immunitet 18; 9, 14 20; 12 34; 98ophævelse af - 18; 11

indkvartering 16; 25 17; 49 innocent passage 36; 31, 32, 33International Undersøgelseskommission 23; 90internering 5 (reglementet); 5, 14 6; 11, 12, 15 14; 4, 37

15; 5, 17, 40 16; 4, 21, 22, 104, 109, 111, 126 17; 41-43, 68, 78-136, 138, 140, 143 23;11, 75, 76 24; 5 11; 3, 21

interneringskort 17; 106, tillæg IIIinterneringssteder 17; 83, 85, 87, 88, 91, 93-96, 99-102, 104, 106, 114,

119, 123, 127-129, 142, 143interneringsudvalg 19; tillæg II

J

journalister 23; 79 juridiske rådgivere 23; 82jurisdiktion 34; 11, 12, 13, 19, 26

K

kamouflage 23; 37 kampmetode/middel 23; 51 24; 14 kaperi 1kapitulation 5 (reglementet); 35 kemiske våben 31; 1, 2, 3, 4, 5, 10

Organisationen for Forbud mod - 31; 8, 9kendemærke 14; 36, 38, 40-42, 44, 53 15; 39, 40, 41, 42, 44, 45

17; 18, 20-22 18; 6, 16, 17 23; 8, 18, 23, 38, 85, annex 1;3-524; 12civilforsvars - 23; 66, 67, annex 1; 15farlige kræfter - 23; 56, annex 1; 16Forenede Nationers - 23; 38 36; 110- for minefelter 27b; teknisk bilag

kendesignal 23; 8, 18, annex I 5, 7 kendetegn 14; 13, 53 15; 13, 42 kollektiv straf 5 (reglementet); 50 16; 87 23; 75 24; 4

708

kombattant 5 (reglementet); 3 14; 13 15; 13 16; 4, 5 23; 43, 44, 47, 48, 58, 60

konfiskering 35; 32konflikt

ikke-international - 14; 3 15; 3 16; 3 17; 3væbnet - 14; 2, 3 15; 2, 3 16; 2, 3 17; 2 18 19 20 23; 35, 37-39, 43, 44, 49, 59, 66,74-76 37; 1 - til søs 36; 4, 10

korrespondance familie - 17; 25

krig 14; 2 15; 2 16; 2- 17; 2 krigsfange 5 (reglementet); 3-16, 18-20, 31 6; 16 14; 14, 28, 29

10; 5, 6 15; 16, 19, 37 16; 4-7, 9-123, 125-127, 130 17; 8423; 14, 41, 44-47, 67, 85 35; 36, 37, 38 37; 8krigsfangekontor 16; 54, 68, 70, 74, 77, 122-124

krigsfangelejr 5 (reglementet); 5 16; 22, 23, 28-30, 33, 35, 38, 39, 41, 47, 48, 56, 57, 62, 65, 70, 78, 92, 113

krigsfare 17; 38, 49, 83, 88, 95 krigsflåde 8; 3, 6krigsforbrydelse 23; 75, 86 34; 5, 8krigsførelsesmetoder/midler 23; 35, 36, 54, 55krigskorrespondent 14; 13 15; 13 16; 4 krigslist 5 (reglementet); 24 23; 37 krigsskib 15; 15, 16, 28 7; 5

8;1, 2,5,6 11;6,16krænkelse af konventionen 14; 49, 50, 52 15; 53 16; 132

17; 149kulturværdier 18; 1 19; 1, 2 20;

transport af - 18; 12, 13Komite til beskyttelse af - 20; 24, 25, 26, 27, 28Fonden til beskyttelse af - 20; 29

L

ladning, fjendtlig - neutral 1 lejesoldat 23; 47ligbrænding 14; 17 16; 120 17; 130love og vedtægter/sædvaner 5 (reglementet); 1, 2 8; 5 14; 13

15; 13 16; 4 17; 70 luftfartøj 15; 12, 15 16; 75 17; 22, 111 23; 42

709

luftstridskræfter 35læge 16; 30, 32, 55, 113, 120 17; 91,95, 129lægemiddel (se medicin) lægeundersøgelse 16; 30, 31, 55, 98, 112, 113, 120 17; 91, 92, 125 24; 5

- af lig 14; 17 15; 20

M

medicin 16; 72 17; 23, 55, 59, 108 23; 69 24; 18mellemlanding 14; 37 15; 40 militære dokumenter 16; 18militær fordel 23; 52, 57 militære indretninger 23; 59, 60 militære mål 23; 48, 51, 52, 56 24; 15 27a; 2 27b; 2, 3 28; 1militære operationer 23; 51, 56-60 militærlæge 14; 28 16; 33militær nødvendighed 5 (reglementet); 49, 53 23; 54, 71militærpapirer 5 (reglementet); 4militærpersonel 23; 65, 67 37; 2, 4militært udstyr 23; 58, 60militær udrustning 16; 18 miljø, naturligt 23; 35, 55 mindesmærker, se kulturværdiermindreårige 19; 76 20; 5, 6 miner 27a; 1, 2, 3, 5 27b; 1, 2, 3, 4, 5, 6 33; 1, 2 36; 80, 81, 82,

83, 85, 86, 87, 88fjernelse af - 27a; 8 27b; 10 33; 4, 5forudgående varsel om - 27b; 3, 6- forbundet eller fæstnet med andet 27b; 7offentliggørelse af placeringen af - 27a; 7registrering af - 27a; 7, teknisk bilag 27b; 9, teknisk bilag36; 84

misbrug af kendemærker 17; 45 missiler 36; 78modstand

væbnet - 16; 2 17; 2 18; 2 19;modstandsbevægelser 16; 13 17; 13 18; 4 23; 44mægling 18; 22 20; 35, 36

710

N

nationalitet 18; 16, 22, 30, 79neutral magt 6; 1-14, 19 16; 10, 11, 37 17; 5, 10, 17, 40, 111 18; 10,

11 19; 11 11; 1, 6-9, 11, 21-25neutral flyvemaskine 35; 30, 35

civilt - 35; 53, 58, 59, 60, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 153, 154, 155, 156, 157, 158

neutral person 6; 16-18neutralt fartøj 36; 67, 68, 69, 146, 147, 148, 149, 150, 151, 152neutralt farvand 36; 14, 15, 17neutralt land/stat 5 (reglementet); 4 10; 5 16; 27, 43 17; 109, 110,

114-116, 123 19; 4, 11, 15, 36, 61, 132, 140 23; 9, 19, 22, 30, 39, 6435; 39, 40, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48 36; 12, 92

neutralt territorium 17; 11, 12 nødlanding 17; 12 23; 31

O

officer 5 (reglementet); 6, 17 6; 11 8; 3 11; 24 16; 18, 39, 44, 49, 60, 79, 89, 96, 97, 120 17; 99, 123 - slejr 16; 44

okkupation 5 (reglementet); 42 17; afsnit IIIområde, belejret eller omringet 14; 15 15; 18 17; 17

besat - 5 (reglementet); 52, 55 17; 14, 47, 49, 52, 54-56, 58-62, 64, 68, 70, 77 23; 15, 17, 45, 63, 64, 67, 69, 78 neutralt - 11; 24

oplysningsbureau/kontor (jvf. centraloplysningskontor)5 (reglementet); 14, 16 14; 16, 17 15; 19 16; 74, 75, 119, 120, 122, 124 17; 110, 111, 130, 136-139, 141

overlevende civilbefolkning 23; 54 24; 14,18overtrædelse 14; 49-51 15; 50-52 16; 12, 13, 80, 82-84, 88, 90, 93, 95,

100, 103, 129-131 17 45, 66, 146-148 23; 75, 85-88

P

pardon 5 (reglementet); 23 23; 40 parlamentær 5 (reglementet); 32-34

flag 5 (reglementet); 23, 32 23; 37, 38

711

passagefri - 17; 23, 59simpel - 11; 10

passageret 15; 18 17; 17 perfidi 23; 37 36; 111politiske forbrydelser 13; VII

R

racediskrimination 23; 85religion 5 (reglementet); 18 14; 12, 17, 31 15; 3, 12 16; 120

17; 3, 13, 93, 130 23; 9, 75 24; 2, 5 religionsudøvelse 16; 72 17; 27, 38, 108 religiøs overbevisning 5 (reglementet); 46 16; 16, 34, 35 17; 27religiøst formål 17; 23, 58 religiøst personel 23; 8repressalier 14; 46 15; 47 16; 13 17; 33 23; 50, 51, 56retsforfølgning 20; 17retskilder 34; 21rød løve og sol 14; 38, 44 15; 41, 43 23; 8, 17, 33, 81 24; 18 rødt kors 14; 38, 44 15; 41, 43

S

sabotør 17; 5sanitetsluftfartøj 14; 36, 37 15; 39, 40 23; 8, 24-31sanitært materiel/udstyr 14; 12, 15, 35, 36,44, 46 15; 18, 35, 38, 39, 41,

47 17; 17,22,23- personel 14; 4, 6, 7, 9, 10, 12, 15, 22, 24, 26-28, 36, 40, 44, 46, 47 15; 5-7, 9-11 18, 35-37, 39, 42, 47, 48 16; 4, 32, 33 17; 17, 22, 56, 95 23; 8, 23, 85 24; 9, 12

selvforsvar 14; 22 15; 35 23; 13, 67 skadeserstatning 6; 19skib 10; 1, 2, 4, 5, 8 11; 2, 3, 4, 8

fjendtligt - 10; 1, 5 neutralt - 10; 1, 2, 4orlogs - 11; 3, 11, 12-19, 23, 24, 27 post - 10; 2

spion 5 (reglementet); 29-31 17; 5 23; 46

712

spionage 17; 68 23; 46 35; 27, 28, 29 sprængstykker

ikke-påviselige - 26statsborgerret 17; 44 statsløs person 23; 37 straf 5 (reglementet); 30 13; 1, 4, 5 14; 3, 49 15; 3, 50 16; 3,

86-91, 98, 103, 108, 119, 129 17; 3, 33, 117-119, 123, 125, 133, 146, 149 23; 16, 17, 75 24; 6 34; 76, 77, 78, 110

strafbar handling 16; 119 17; 67, 68, 70, 76strafferetlige principper 34; 20, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31,

32, 33, 66, 67, 68, 69, 70, 71strid 17; 4, 6, 35, 136, 158sygdom 14; 16 15; 3, 19 16; 3, 19, 30, 54, 70, 110 17; 3, 56, 91,

92, 116 23; 37syge og sårede 5 (reglementet); 21 6; 14, 15 14; 3,4,6,7,9,10,12-

16,18,19,23,33, 36, 37, 46 15; 5-7, 9-19, 21, 22, 26, 28, 30, 35, 39, 40, 47 16; 3, 47, 109, 110, 112, 113, 122 17; 3, 14-22, 57, 98, 127, 132, 138 23; 8-10, 14-17, 22, 23, 28, 30, 31, 44, 85 24; 5, 7, 8, 1837; 9

sygepasser/sygeplejerske (se sanitært personel)søstridskræfter 15; 4

T

telegram 17; 107territorium, belejret eller omringet

fjendtligt - 15; 39 17; 22 neutral magts - 6; 1-5neutralt - 5 (reglementet); 54 6; 11, 13-15 11; 1, 4 16; 1117; 12 territorium, besat 5 (reglementet); 42, 44, 45, 48, 49, 54 17; 11, 20, 25 23; 46, 66

terror 24; 13-handlinger 24; 4

tilbageholdelse 14; 3 15; 3 16; 3 17; 3 24; 5tiltale 16; 99, 107 17; 69-72, 76, 77, 108tilståelse 34; 65toksiner 31tolk 5 (reglementet); 32 16; 96, 105, 126 17; 72, 123, 143

713

tortur 14; 3, 12, 50 15; 3, 12, 51 16; 3, 17, 87, 130 17; 3, 32, 14723; 75 24; 4

trussel 16; 17 17; 27 23; 75 24; 4, 13

U

Udlevering 20; 18udsultning 23; 54 24; 14 Undersøgelseskommission 23; 90UNESCO 18; 22, 23, 26, 27 20; 22, 23, 27, 28, 29, 31, 33

V

vandalisme 18; 4vande 11; 27

neutrale - 11; 4, 5varer

fjendtlige - 7; 4vidner 34; 68visitation 10; 2

- sret 11; 2våben 5 (reglementet); 1, 2, 4, 12, 23, 53 14; 13, 22, 32 15; 13, 35

16; 4, 18, 42 23; 35, 59, 60, 25; 37; 6 se også miner brand - 28; 1forgiftede - 5 (reglementet); 23 inhumane - 23; 35laser - , blindende 29; 1, 2, 3, 4nedlagte - 5 (reglementet); 23 14; 3 15; 3 16; 3 17; 3nye - 23; 36

våbenhvile 14; 15våbenstilstand 5 (reglementet); 36-41

Z

zonedemilitariseret - 23; 60 kontakt - 23; 26 neutraliseret - 17; 15

Schultz Grafisk

Documents

Humanitær Folkeret