Hvad er det onde? Hvorfra kommer det

onde? Hvordan bekæmper man det on-

de?

Materiale om det onde for 8.kl.

Lige så længe der har været mennesker i verden, er tilværelsen ble-

vet opfattet som en kampplads for det onde og det gode.

Også unge mennesker kæmper med problematikken omkring det

onde. De læser om krige, ser venner blive nedgjort på Facebook og

oplever overgreb af forskellig slags.

Dette materiale tager udgangspunkt i de unges erfaringer i forbin-

delse med det onde. Herefter belyses det ondes problem af bibel-

tekster, musikvideoer og andet materiale. Det gode som ”modvægt”

introduceres også.

De fire søjler, der arbejdes ud fra, er: 1. Indledning til det ondes

kompleksitet. 2. Det onde i hverdagen. 3. Når det onde rammer

mennesket. 4. Det onde på et overordnet plan

Fritze Steiner-Johnsen, religionspædagogisk stiftskonsulent

Susanne Haastrup Holst, Ungdomspræst i Odense

S i d e 2

Generel indledning til læreren til alle lektionerne Der er lidelse i verden, som ikke

skyldes det enkelte menneskes synd.

Indenfor den lidelse kan vi skelne

mellem to former: 1. der er den lidel-

se, som ikke skyldes et enkelt men-

nesker, men nok mennesker i det he-

le taget. Den lidelse kan man oftest

gøre noget ved. Det er den lidelse,

som er uretfærdig men som en umen-

neskelig samfundsindretning frem-

kalder. Der er måske ikke nogen, der

egentlig har villet den, men den vok-

ser så at sige ud af de strukturer, som

vi spænder livet ind i. De strukturer

kan vi prøve at lave om på. Men der

er altid ofre for sådanne strukturer og

de spørger ofte: hvorfor tillader den

gode Gud dette? 2. Så findes der de

lidelser, som mennesker ikke bærer

ansvar for. Natur katastrofer og visse

sygdomme. Hvor er Gud i dette? Ef-

ter den bibelske forståelse skal der

tænkes stort om Guds magt, uden at

man derfor skal forestille sig, at han

er årsag til alt. Gud er ikke ophav til

det onde, men han tillader det, der

forårsager lidelse.

Martin Luther prøver at gribe om

denne svære problematik gennem

begreberne ”den skjulte Gud” og

”den åbenbarede Gud” (Jesus). Men-

nesket får et indblik i Guds væsen

gennem de mange Gudsbilleder i det

gamle Testamente; Gud omtales som

en far, en løve, som skaber, som en

bjørn, som en konge. Men Gud er så

meget mere end menneskets logik og

forstand. Der er noget, der altid vil

være skjult. Der er vilkår i livet, som

er onde og gør ondt og som menne-

sket skal leve i uden helt at forstå

det. Det er mennesket ikke ene om.

Alle mennesker er så at sige i samme

båd i forbindelse med ondskabens til

tider uforklarlige problematik og den

skjulte Gud. Dog har Gud vist en væ-

sentlig del af sig selv i sin søn Jesus

Kristus. Han har vist, at han er kær-

lighed, er som en hyrde og i sidste

ende, at han er stærkere end døden.

Kristendommens påstand om, at Gud

viste sig i Jesus, som den gode, om-

sorgsfulde hyrde, der er stærkere end

det onde (jf. Satan der frister Jesus i

ørkenen Mat. Evang. 4,1-11) er for

den kristne balancestangen gennem

et liv, der også byder på onde og

svære dage.

Med kristendommen får man ikke et

teoretisk svar på lidelsens problem.

Man får et praktisk svar. For det før-

ste tilbydes der i kristendommen et

sprog i tekster, bønner, ritual, salmer,

hvori den lidende kan give udtryk for

sin klage eller sorg. For det andet

påstår det nye Testamente, at Gud

selv er i lidelsen. Det er han på kor-

set i Kristus, hvor han på sin egen

krop oplever lidelse, afmagt og me-

ningsløshed. Som den opstandne Kri-

stus, er det onde blevet overvundet

en gang for alle. Dette er kristendom-

mens påstand. Hvorfor det så er nød-

vendigt at skulle lide ondt stadigvæk,

forbliver et kors for tanken. Men

mennesket kan og skal forsøge at

afhjælpe lidelsen. Samtidig lever den

kristne i troen på, at al lidelse engang

skal ophæves. En dag vil alt blive

forklaret (Paulus 1. brev til Korinter-

ne vers 12-13: Endnu ser vi i et spejl

i en gåde, men da skal vi se ansigt til

ansigt.)

1. lektion (gerne dobbelt

lektion)

S i d e 3

Formål: Formålet med den første lek-

tion er, at eleverne får mulighed for

at sætte ord på deres egne erfaringer

samt holdninger i forbindelse med

det onde og det gode; både det onde,

der både kommer indefra mennesket

og udefra. Herefter skal de se filmen

God as DJ (ca. 8 min.), som optakt til

lærerens oplæg. Som afslutning skal

eleverne sammenligne Gudsbilleder

med musik for at udvide deres guds-

begreb fra blot at være sort/hvidt,

ondt/godt.

Lektionens indhold

Post-it: ”Når jeg siger

det onde, hvad er så

det første I tænker

på?”

1a. Post-it: ”Når jeg

siger det gode, hvad

er da det første I

tænker på?”

To grupper; én arbejder

med post-it om det

onde. Én med post-

it om det gode.

Samtale i klassen

ud fra post-it.

The Spin: http://

www.youtube.com/

watch?

v=K942zo_QTkI

samt opgaver

Lærerens uddybning og

afrunding

”Kort om Gud” med

gudsbilleder samt

musikvideoer

Uddybning af lektionen indhold:

Ad. 1 Post- it om det onde sættes på

den ene væg og post- it om det gode

sættes på den anden væg. Læreren

fremhæver nogle af svarene og spør-

ger: Hvad er det modsatte af dette

svar? Hvori består det onde her i

denne sætning? Er det onde i dette

svar, noget der kommer indefra men-

nesket eller udefra, er det en tilfæl-

dighed? Er det særlige situationer et

menneske sættes i, som fremkalder

det onde eller det gode i os?

Herefter skal eleverne deles i to

grupper. Den ene gruppe går til post-

it om det gode, den anden til post-it

om det onde.

Gruppen med post-it om det onde:

De skal i fællesskab forsøge at dele

svarene i to; i det onde, der kommer

udefra og det onde, der kommer inde

fra mennesket. Svarene deles og sæt-

tes i to grupper op på væggen igen.

Gruppen med post-it om det gode:

Eleverne skal udvælge tre af svarene,

som de mener, er stærke modsvar på

noget ondt. De tre svar sættes på en

planche og ved siden af hvert svar

skrives deres modsætning (jalousi,

egoisme, krig etc). Til hver modsæt-

ning knyttes et eksempel, som de

fremlægger for klassen.

Ad 2 God as Dj (Spin). Inden fil-

men vises skal eleverne sætte sig

sammen tre og tre. Hver gruppe skal

holde øje med en person i filmen og

handlingsforløbet omkring denne

person. http://www.youtube.com/

watch?v=K942zo_QTkI

Personer i filmen: DJ fra himlen, den

lille pige, mørk forretningsmand, ung

kvinde med hund, ung mand, cyklist,

bandemedlemmer, unge mand, der

vil købe stoffer, det ældre par.

Efter at have set filmen sætter de sig

S i d e 4

sammen tre og tre og skriver i stikord

om deres person og de forskellige

situationer han/hun kommer til at

befinde sig i. Herefter sætter de

kryds i kopiark.

Sæt kryds!

Hvordan mener I, filmen handler om

Gud, det onde/det gode og os? Sæt

kryds i de svar, I mener, er ”rigtige”.

Diskutér svarene i gruppen. Der skal

være enighed i gruppen om de svar, I

sætter kryds ved.

Filmen viser, at Gud styrer alt, hvad

der sker i verden

Filmen viser noget om ondskabens

lavine

Filmen viser noget om tilfældighe-

derne i livet

Filmen viser, at ondskabens lavine

kan brydes og ændres, men kun af

Gud

Filmen viser, at ondskabens lavine

kan brydes og ændres, men kun af

mennesker

Filmen viser, at ondskabens lavine

kan brydes og ændres af Gud og

mennesker

Filmen viser, at Gud både står bag

det onde og det gode, der sker i ver-

den

Filmen viser, at det onde og det go-

de, der sker i verden, er et samspil

mellem de muligheder, Gud giver

mennesket og hvordan mennesket

gør brug af disse muligheder

Filmen viser, at Gud bare spiller

tilfældigt terningspil med menne-

skers liv

Ad 3 Læreren griber fat i nogle af

svarene fra kopiarket og kommer ind

på problematikken omkring det, at

Gud iflg. Det gamle Testamente er

almægtig, kærlig og alvidende og at

det onde alligevel er i verden.

Læreren læser Epikurs tekst op som

et udtryk for problematikken. Deref-

ter nævnes tre skriftsteder, som giver

udtryk for problematikken. Disse

tekster er overskrift, danner ramme

omkring lektionerne, som eleverne

skal arbejde med.

Epikur (314-270 f. Kr.): Enten vil

Gud afskaffe det onde og kan ikke.

Eller han kan, men vil ikke. Eller han

hverken kan eller vil, eller han både

kan og vil. Hvis han vil og ikke kan,

er han magtesløs, og det kan man

ikke tænke om Gud. Hvis han kan,

men ikke vil, er han ondsindet, og

det er lige så utænkeligt. Hvis han

hverken kan eller vil er han både

ondsindet og magtesløs og altså ikke

gud. Men hvis han både kan og vil

og det er jo det eneste der sømmer

sig at tænke om gud, hvor kommer

så det onde fra? Læreren bruger lidt

tid på at forklare disse påstande.

Det er et spørgsmål der altid har væ-

ret stillet, og som altid vil blive stil-

let. Bibelen selv giver ingen entydige

og enkle svar.

Esajas 45, 7: Jeg er Herren, der er

ingen anden! Jeg danner lys og ska-

ber mørke,

jeg frembringer fred og skaber ulyk-

ke, jeg, Herren, frembringer alt dette.

Profeten Esajas giver her udtryk for,

at Gud både frembringer det onde og

det gode, mørke og lys. Tilværelsen

S i d e 5

er spændt ud mellem disse yderpunk-

ter og Gud har noget at gøre med

begge yderpunkter. Mennesket skal

leve tilværelsen som et pendul der

svinger mellem disse yderpunkter.

Prædikerens bog 3, 10: Jeg så den

plage, Gud har givet menneskene at

plage sig med. Han har gjort alting

godt og rigtigt til rette tid; han har

også lagt menneskene verdens gang

på sinde, dog uden at de kan finde ud

af noget som helst af, hvad Gud gør.

Gud har en plan med vores liv selv

om, vi ikke lige kan gennemskue den.

Paulus 1 brev til Korinterne kap 13

vers 12-13: Endnu ser vi i et spejl i

en gåde, men da skal vi se ansigt til

ansigt.. Menneskets liv er til tider

som gåder, der ikke lige kan gennem-

skues. Dette forhold gælder alle

mennesker og det er vigtigt at huske.

Kristendommens påstand er da, at

når tiden er forbi skal vi stå ansigt til

ansigt med Gud, som rummer alle

svar.

Ad 4: I midten af klasselokalet er to

borde sat sammen. På bordet ligger

”Kort om Gud” spredt ud med billed-

siden op ad (Kan bestilles på Religi-

onspædagogisk Forlag). Eleverne

står rundt om bordet og skimmer de

forskellige kort. Imens viser læreren

nogle af kortene og forklarer, at det

er billeder af Gud fra Det Gamle og

Det Nye Testamente. Læreren tager

to kort og forklarer. F.eks.: I salme

97 fra Det Gamle Testamente står

der, at Gud er som en konge. Hvad

ser vi for os, når vi skal forestille os,

at Gud er som en konge? Magt, be-

skytter af sit folk etc. I Første mose-

bog står der at Gud er som en vind.

Hvad fortæller det os om Gud? Han

kan flytte ting, han kan blæse støv

væk etc. Opgaven består nu i, at læ-

reren afspiller lidt af et musikstykke

eller en sang (eksempler er givet ne-

denfor) og eleverne kigger på korte-

ne med billeder af Gud. Eleverne

skal prøve at finde billeder af Gud,

der passe til den bestemte sang. En

voldsom sang kan måske passe sam-

men med billedet af Gud som kriger.

En blid sang om billedet af Gud som

mor etc. Læreren spørger ind til valg

af billede og noterer sang og stikord

over for hinanden på tavlen (eller

Blackboard). Formålet med denne

opgave er at udvide elevernes billede

af Gud, så det ikke er for sort/hvidt,

ondt/godt. Musikken er med til at en

æstetisk erfaringsdannelse kan finde

sted. Man skal kun bruge korte ud-

drag af hver sang med et par eksem-

pler på Gudsbilleder. Ca. 1-1 ½ min.

pr. sang.

Forslag til musikvideoer fra YouTu-

be:

http://www.youtube.com/watch?

v=CAXrgl_oF-8 Sad/happy mol/dur

http://www.youtube.com/watch?

v=y6Sxv-sUYtM (Be happy)

http://www.youtube.com/watch?

v=ZDFFHaz9GsY (Dies irae af Ver-

di)

http://www.youtube.com/watch?

v=URKGIa0b_jI (Mahler)

http://www.youtube.com/watch?

v=wagn8Wrmzuc (Judas af Lady

Gaga)

http://www.youtube.com/watch?

v=oHgVmyEDcmk ( Dead and gone,

Timerlake. Håb)

http://www.youtube.com/watch?

S i d e 6

v=ulgbngmPyGg (Fred hviler over

land og by)

http://www.youtube.com/watch?

v=KlV-xGTV1P0 (Hjertestarter,

Nephew)

http://www.youtube.com/watch?

v=uabDFDmxaNk (Gå med dig,

Nephew)

S i d e 7

2. lektion – Det onde i hverdagen

Formål: Målet med anden lektion er

at vise, hvilke mekanismer, der er på

spil i hverdagen, når ondskaben sæt-

ter sig igennem

Lektionens indhold:

1.Dokumentarserien ”Ond, onde-

re, ondest” http://www.dr.dk/

tv/se/ond-ondere-ondest/ond-

ondere-ondest-1-6/. Eleverne

ser forskellige afsnit i grup-

per og fremlægger for hinan-

den

2.Ud fra udsendelsen arbejdes

der i grupper med, hvad og

hvilke situationer, som kan

bringe det onde frem i et

menneske

3.Rollespil om ondskaben og

godhedens dynamik. De en-

kelte rollespil optages og vi-

ses samlet på klassen

4.Arbejd med tre bibelske tek-

ster, som hver især viser,

hvordan vi har mulighed hen-

holdsvis for at gøre det gode

og det onde. 1. Kvinden gre-

bet i hor (Joh.8,1-11). 2. Det

gode jeg vil gør jeg ikke, men

det onde jeg ikke vil, gør jeg

(Rom.7,18-20) 3. Luk. 10, 25

-37) Den barmhjertige sama-

ritaner

5.Til sidst høres sangen ”Kun

en dråbe af godhed” med An-

net Linnet, skrevet af Johan-

nes Møllehave https://

wimp.dk/wweb/

track/1185194 (sang) og tekst

http://www.angelfire.com/zine/Zizi/Smilae2.html

Ad.1

Læreren orienterer om baggrun-

den for dokumentarserien

”Ond, ondere, ondest”:

I 1973 foretog den amerikanske psy-kolog Philip Zimbardos et eksperi-ment over 8 dage i kælderen på Standford universitet http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1553 . Han ville un-dersøge nogle af ondskabens meka-nismer. Han udvalgte 17 unge stude-rende, som igennem forskellige test, havde vist, at de var medfølende mennesker. De skulle i kælderen ”lege” henholdsvis fanger og fange-vogtere og var forinden nøje instrue-ret i, hvad de måtte og ikke måtte. F.eks. måtte de ikke bruge vold. De, som skulle være fanger blev hentet i deres hjem og fik håndjern på, for at gøre det hele mere virkeligt. Da de ankom til ”fængslet” fik de frataget deres tøj og ejendele, blev afluset og fik fangedragter på. Fangevogterne blev udstyret med solbriller og kni-pler. Undervejs fik de af psykologen af vide, hvilke restriktioner de skulle bruge mod fangerne, f.eks. fratagelse af mad som straf osv. Meget hurtigt blev legen virkelig og de studerende identificerede sig med deres roller. Forsøget blev stoppet før tid, fordi 1/3 af fangevogterne gik ud over de-res beføjelser og blev voldelige imod fangerne.

Dette eksperiment er gået

over i historien tillige med et

andet eksperiment fra samme

tidsperiode, hvor man under-

søgte, hvor langt mennesker

vil gå i at øve tortur, hvis de

presses af en autoritet.

Mange år senere i 2013 væl-

ger DR3 at genoptag eksperi-

mentet for Standford. Det

kom der en dokumentarud-

sendelse ud af, som forløb

over 6 gange. Også her måtte

S i d e 8

forløbet slutte før tid, da det

udviklede sig til ondskab.

Eleverne ser nu et udsnit fra

det fjerde afsnit af serien og

skal nu lægge mærke til no-

gen af de mekanismer, der er

på spil imellem fangevogter

og fanger.

Hvornår går fangevogterne

for vidt?

Hvordan påvirker fangevog-

ternes adfærd fangerne?

Hvordan påvirker fangernes

tilstand fangevogterne?

Efter filmen tales der kort om

det sete og om elevernes ob-

servationer af ondskabens

mekanismer imellem fange-

vogtere og fanger.

Lærerens opsamling: Psyko-

logen, Philip Zimbardos,

konkluderede efter sit forsøg,

at den umenneskelige og

ufølsomme adfærd ikke skyl-

des personlighedstræk. Alle

de udvalgte havde jo ved te-

sten forinden vist sig som

medfølende mennesker. Den

ufølsomme adfærd opstod i

situationen og de forventnin-

ger, som prægede situationen.

Fangevogterne identificerede

sig med hinanden og presse-

de hinanden i gruppen. Dog

havde nogen styrken til at

sige fra.

Ad.2

Nu deles eleverne ind i grup-

per. Hver gruppe skal finde

tre eksempler på nogle situa-

tioner og omstændigheder,

som kan bringe det onde frem

i mennesket.

Et eksempel fra verdenshisto-

rien.

Et eksempel fra en skoleklas-

se

Et eksempel fra deres eget liv

Ved hvert eksempel diskute-

rer de, hvilke mekanis-

mer, som bragte det onde

frem

Hver gruppe fremlægger et

eksempel på klassen.

Ad.3

Standfordeksperimentet viste, at

gruppepres og pres fra en autoritet

kan få os mennesker til at gå over

grænsen og få os til at gøre det onde,

gå ud af os selv. Modsat kan en

gruppe og et fællesskab også få det

bedste frem i et menneske, så man

går ud over sig selv. Elevernes ek-

sempler har sikkert også vist, hvilke

andre faktorer, som er i spil, når det

onde folder sig ud.

Nu skal eleverne i grupper lave og

filme hver sit rollespil. Hvert rolle-

spil viser, at vores handlinger har

konsekvenser og det ikke altid er en-

kelt at træffe sit valg enten til gode

eller til ondt for andre eller sig selv.

De deles ind i fire grupper.

1. Rollespil

Peter er lige kommet med i en

gruppe af drenge, som er me-

get populære. Han føler sig

stadig beæret over, at de har

inviteret ham med ind i deres

fællesskab. Denne weekend

skal de sove hos den ene af

S i d e 9

drengene. De har aftalt en

masse ting, de skal lave; grill

i haven, fodbold, computer-

spil og nogle af pigerne fra

klassen kommer måske også.

Peter glæder sig, men nu har

hans mor lige fortalt ham, at

Peters mormor er alvorlig

syg. De ved ikke, hvor længe

det varer, før hun dør. Famili-

en har planlagt at bruge

weekenden på at tage til Jyl-

land for at være hos hende.

Hvad skal Peter vælge dren-

gene eller familie/mormor?

En fra gruppen spiller Peter og

resten deles i to hold. Det ene

hold kommer med argumen-

ter til Peter for at han skal

tage med drengene. Det andet

hold, at han skal tage med

familien. Hvert hold bruger

begreberne ondskab og god-

hed i deres argumentation.

2. Rollespil

Ida har hængt Camilla fra klassen

ud på facebook. De to piger

har ellers været rigtig gode

venner, men da Camilla tog

Idas kæreste, var venskabet

slut. Ida var ulykkelig over at

miste sin kæreste og synes, at

Camilla var den værste per-

son, hun kendte. For at tage

hævn lagde Ida et billede af

Camilla ud, hvor Camilla har

bare bryster. Fotoet er fra en-

gang, hvor de farvede hård

sammen og havde det sjovt.

Billedet på nettet har moret

mange især drengene på sko-

len, men det har også fået

forældre op i det røde felt og

sat skoleinspektøren i et

svært valg. Skal han smide

Ida ud af skolen eller skal

han give Ida en ny chance?

En fra gruppen spiller Camilla.

Resten af gruppen deles i to

hold. Den ene gruppe argu-

mentere for, at Ida skal have

sin straf. Den anden gruppe

argumentere for, at Camilla

har mulighed for at forsone

sig med Ida og lade sagen

falde. Hver gruppe bringer

det onde og det gode i spil.

3. Rollespil

Jakob og hans familie har en

hund. De fik den, da Jakob

var 10år og det var Jakob der

plagede sig til den. Nu er Ja-

kob 15år. Der er rigtig meget

Jakob gerne vil; fodbold, pi-

ger, kammerater, cykling

m.m. Nu har han også fået

mulighed for at få et fritids-

job og tjene lidt til lidt ekstra

sjov. Jakobs forældre har gi-

vet grønt lys mod, at Jakob

skiller sig af med hunden. I

forvejen er det tit forældrene,

som skal gå tur med hunden,

når Jakob skal afsted og hvis

han så også skal have fritids-

job, så må hunden enten afli-

ves eller sælges. Hunden ser

op på Jakob, medens der ry-

ger en livlig ordstrøm mellem

Jakob og hans forældre om

problemet.

En fra gruppen spiller Jakob. Re-

sten af gruppen deles i to.

Den ene gruppe argumentere

for, at Jakob skal leve sit liv

side 10

mulighed for at få et fritidsjob og tjene lidt til lidt ekstra sjov. Jakobs forældre har givet

grønt lys mod, at Jakob skiller sig af med hunden. I forvejen er det tit forældrene, som

skal gå tur med hunden, når Jakob skal afsted og hvis han så også skal have fritidsjob,

så må hunden enten aflives eller sælges. Hunden ser op på Jakob, medens der kører en

livlig ordstrøm mellem Jakob og hans forældre om problemet.

En fra gruppen spiller Jakob. Resten af gruppen deles i to. Den ene gruppe argumentere

for, at Jakob skal leve sit liv også selvom det bliver uden hunden. Den anden tager hun-

dens parti. I argumentationen bringes det onde og det gode i spil.

4. Rollespil

Mille har stukket en løgn i skolen. For fjerde gang i træk har hun ikke fået lavet aflevering til

tiden. Læreren har truet med skoleinspektøren og forældrebrev. Mille bliver bange for

begge dele og finder hurtig på en historie om, at hendes far har mistet sit job og foræl-

drene er ved at blive skilt. Læreren bliver meget medfølende og Mille får lov til udsættel-

se af afleveringerne. Nu er det bare sådan, at læreren sommetider møder Milles far til

fodbold og Mille er bange for, at læreren skal begynde at tale med faren om det med ar-

bejdet og skilsmissen. Hvad gør Mette bringer hun sin egen troværdighed over styr ved

at gå til bekendelse overfor læreren eller lader hun fadrens omdømme flyde?

En fra gruppen spiller Mille. Resten af gruppen deles i to. Den ene gruppe argumenterer for,

at Mille skal tænke på sig selv og sin situation. Den anden gruppe argumenterer for, at

det er farligt at lade farens dårlige omdømme kører rundt blandt folk i byen. Hver gruppe

bringer det onde og det gode i spil i deres argumenter.

Til slut ses de optagede film og der samles op på, de mange forskellige vinkler ondskaben og

godheden har i vores samvær med hinanden. Samtidig peges der på det problem, at alting ikke

er sort/hvidt og at vi nogen gange må træffe et valg til gode for ét men til skade for noget andet.

side 11

Ad.5

Nogen gange kan vi stå i dilemmaer som uanset, hvordan vi takler situation, så vil det gøre

ondt enten på os selv eller andre. Andre gange er det et pres ude fra, som får os til at handle

ondt og andre gange igen er det et pres inde fra, hvor vrede, jalousi m.m. får os til at handle

ondt.

Bibelen prøver at kredse ondskabens tilstedeværelse i vort menneskeliv ind. Følgende fire

tekster, siger hver især noget om, hvordan ondskaben bliver en del af os, men også hvordan

godheden slår sig igennem.

Teksterne er: Joh.8,1-11; Rom.7,18-20; Luk.10,25-37; Rom.3,23-24 og Matth. 6,12

Læreren læser hver tekst op og spørg efter hver tekst

Hvad siger denne tekst om ondskaben?

Hvordan kan teksten kædes sammen med resultaterne af Standfordeksperimentet

Hvordan kommer godheden til udtryk i teksten?

Joh.8, 1-11: I denne tekst er ondskaben menneskets behov for at retfærdiggøre sig ved at

nedgøre en anden. Godheden er Jesus, som får os til at se vores egne fejl.

Rom. 7,18-20: Ondskaben kommer inde fra, som en kraft, vi ikke kan styre. Godheden er, at vi

gerne vil godheden - ulykken er, at vi ikke kan

Luk. 10,25-37: Ondskaben er, at vi går forbi den, som trænger vores hjælp. Godheden er, når

nogen standser op og hjælper. Begge sider findes i mennesket

Rom. 3,23-24: Det hører med til at være menneske at begå fejl. Godheden er, at mennesket

bliver løst fra sine fejl ved Jesus Kristus

Matth. 6,12: I bønnen Fader Vor er ondskaben nævnt, som den skyld vi begår mod hinanden.

Godheden ligger i vores tilgivelse af hinanden

Opsamling: I kristendommen forklares ondskaben, det at gøre ondt, som en del af det at være

menneske. Vi vil gerne gøre det gode, men bliver skyldige overfor hinanden. Dog er det gode

også til stede i mennesket, som viljen og handlingen, hvor vi standser op og hjælper, afholder

os fra at dømme og i stedet tilgiver. I kristen forståelse kan ingen befri sig selv fra skylden og

ondskaben, kun i Jesus Kristus er menneskets forløsning/frelse.

side 12

Ad.6

Hvor meget har den enkelte mulighed for at dæmme op for ondskaben?

Præsten og forfatteren Johannes Møllehave har lavet et digt ”En dråbe af godhed” og Annet

Linnet har lagt sang og musik til.

Lad eleverne hører sangen, medens de får udleveret teksten.

Derefter bliver de delt ind i fem grupper. Hver gruppe får et vers at arbejde med. De skal nu

diskutere med hinanden, hvilket billede/motiv, som kunne bruges til at illustrere verset. Bille-

det skal illustrere en konkret situation imellem mennesker. Så det gælder altså ikke om at fin-

de et billede, hvor en dråbe udhuler en sten, men at finde et billede, hvor et menneske gør et

eller andet for en anden person, som til sidst vil hjælpe dette menneske. Billederne finder ele-

verne på nettet.

Alle gruppers billeder lægges ind i power point. Nu høres sangen igen, medens de enkelte

billeder vises.

S i d e 1 3

3. lektion – Når det onde rammer

mennesket

Formål: At give eleverne indblik i de

problemstillinger mennesket stilles

overfor, når det rammes af lidelse.

At præsenterer eleverne for argu-

menter og måder at forholde sig til

lidelsen på

At oplyse om den kristne forståelse

af lidelsens problem. Mening contra

meningsløshed

Lektionens indhold:

1. Billedanalyse af Peter Bran-

des’ billede ”Jakobs kamp”.

Billedanalyse sættes i spil

med sangen ”Jeg elsker den

brogede verden” af H. V.

Kaalund

2. Kort genfortælling af Jobs Bog

fra Det Gamle Testamente

3. Eleverne arbejder i grupper

med forklaringsmodeller på

ondskabens tilstedeværelse i

livet ud fra udvalgte passager

fra Jobs Bog

4. Tre livsberetninger; Kim Mal-

the Brun, Flemming Kofoed

Jensen og Nick Vujicie frem-

lægges, som eksempler på

mennesker med ondskaben/

lidelsen tæt inde på livet. Ef-

terfølgende klassediskussion

af, hvordan deres måde at

forholde sig til lidelsen på

giver mening for eleverne

5. CL – Mødet på midten. Ud fra

hver livsberetning finder ele-

verne i fællesskab brugbare

livstydninger i forhold til mø-

det med ulykke

6. Gruppearbejde omkring bibel-

citater fra Det Nye Testamen-

te og der ud af udledning af

den kristne livstolkning af

lidelsen og ondskaben

7. Søren Kirkegaards brev til sine

syge og sengeliggende niece.

Hvordan den kristne livstolk-

ning bruges til trøst for nie-

cen.

Ad 1.

Læreren genfortæller fortælling om

Jakob( 1. Mos. 27-31) og hans kamp

med englen( 1. Mos. 32)

Genfortælling: Bibelen fortæller om to brødre, Esau og Jakob. De var tvil-linger. Esau blev født først, men Ja-kob holdt ved fødslen fast om Esaus hæl, som om han havde kæmpet om at blive den første. Sådan forsat deres kamp mod hinanden. Esau var som førstefødt sat til arve velsignelsen efter sin far. Jakob fik Esau til at ”sælge” den til ham for en skål linse-ret. Det skete en dag, hvor Esau var meget sulten. Da faderen blev gam-mel og skulle give velsignelsen til Esau, fik moderen Jakob til at snyde sin fader, så Jakob fik velsignelsen i stedet for Esau. Jakob flygtede hjem-mefra af frygt for Esaus vrede til sin onkel Laban. Her blev Jakob selv snydt og måtte kæmpe sig til Labans datter, Rakel, som Jakob ønskede til hustru. Til sidst fik Jakob Rakel og ville nu vende hjem. Ved et vade-sted, en overgang til sin hjemegn, gik Jakob alene ud om natten for at bede til Gud og søge hans hjælp. Så let skulle det ikke være for Jakob også her måtte han kæmpe for at få Guds vel-signelse. Denne gang kæmpede Jakob med Guds engel. Da solen stod op fik Jakob Guds velsig-nelse, men blev halt af kampen.

side 14

for at bede. Her kom Gud til ham i form af en engel. He-le natten kæmpede Jakob med Guds engel. Da solen stod op fik Jakob Guds velsignelse, men blev halt af kampen.

S i d e 1 5

Jakob med Guds engel. Da solen stod op fik Jakob Guds velsig-nelse, men blev halt af kampen. Kunstneren: Peter Brandes er født i Assens i 1944. Han er autodidakt og en meget alsidig kunstner, hvis produktion fav-ner både malerier, fotos, gra-fik og keramik. Hans motiver tager tit udgangspunkt i den kristne teologi. Brandes har lavet en del kirkeudsmykninger, bl.a. i Roskilde Domkirke, hvor Dronning Margrethe skal ligge efter sin død. Brandes taler om, hvordan hans egen brug af lys og farver i olie- og akva-

relmalerier har symbolsk værdi-er. Ud af mørket og kamp kan lyset bryde frem og skinne kla-rere.

Link til Peter Brandes: Jakobs kamp https://www.google.dk/search?q=peter+brandes+jakobs+kamp&rls=com.microsoft:da:IE-Address&rlz=1I7WQIB_daDK586&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=oKxwU6nzCqfl4QTuo4CgDA&sqi=2&ved=0CF4Q7Ak&biw=1920&bih=931#facrc=_&imgdii=_&imgrc=rwBWbbUVdhc7bM%253A%3Bbz2yqtqD1o3QmM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.galeriemoderne.dk%252Fadmin%252Fpublic%252Fgetimage.ashx%253Fwidth%253D500%2526image%253D%252FFiles%252FBilleder%252FEcom%252FPB44652.jpg%

3Bhttp%253A%252F%252Fwww.galeriemoderne.dk%252Fda-DK%252FButik%252FNye-varer%252FPeter-Brandes-Maleri-21.aspx%3B500%3B459

side 15

Billedet: Jakob kamp

To figurer kæmper. Den grønne figur har en arm om den lyse figur, som om han støtter sig til

denne. Den grønne figur virker mere nedbøjet og træt. Dens ene arm hænger tungt ned, men

over den grønne figur er et lys på vej, som et vandfald. Jakob er ved at tilkæmpe sig velsignel-

sen. Over figurerne er en hvælving, som en himmelhvælving eller hvælvinger i kirkerummet.

Bag denne hvælving bliver farverne lysere, som et billede på den vej og det lys Jakob kan gå

ud i efter endt kamp. Over hvælvingen er det rødt, morgenrøden, som på opstandelsens mor-

gen, da kvinderne går til graven og finder graven tom og hører, Jesus er opstanden. Solen

står op, en ny dag og en ny begyndelse.

Spørgsmål til eleverne: Se på billedet og beskriv, hvordan billedet svarer til fortællingen.

Er velsignelsen indtegnet i billedet?

Hvordan står de to figurer i forhold til hinanden?

Hvorfor mon kunstneren har ladet begge figurer bøje sig?

Kan det i livets kampe være brug for at bøje sig?

Tror du Jakob havde fået velsignelsen uden kamp?

Er der en pointe i, at Jakob bliver halt? Vil fortælling noget med det?

Kunstneren har lavet en portal og rødt foroven, hvad vil han signalere med det?

Hvordan er farverne bag portalen?

Sangen ”Jeg elsker den brogede verden” af H. V. Kaalund deles ud til eleverne

http://www.festabc.dk/A/Jeg%20elsker%20den%20brogede%20verden?dbid=ee299220-7d71-493e-9a08-c7dcd26d6af5

S i d e 1 7

Sangen læses igennem på klas-sen. Eleverne deles ind i fem grupper. Hver gruppe får et vers at arbejde med. Vers 6 udelades, da det er en genta-gelse af vers 1. De skal nu med egne ord skrive, hvad verset siger om kamp og hvilket argument tekstforfatte-ren bruger for at opfordrer til kamp. Derefter skal gruppen de-le sig i to. Den ene del af gruppen skal være Djævelens ad-vokat og argumentere mod ver-sets argument. Den anden del af gruppen skal argumentere for versets argument. Grupperne fremlægger for klas-sen deres vers argument for kamp og giver et par eksempler på, hvad der kan siges for og imod. Til sidst samler læreren op og sætter argumenterne i forhold til Peter Brandes billede af Jakobs kamp, som et eksempel på et menneske, som tog sit livs kampe op. Jakob blev halt, men han fik dog velsignelsen. San-gen ”Jeg elsker den brogede verden” rummer en opfordring til kamp og tro på at livet er kampen værd. Elevernes argumen-ter fremføres som et eksempel på, at der altid vil kunne si-ges for og imod en sådan kamp og det er det enkelte menneskes valg, om man går ind i kampen eller ej. Ad. 2 Kort orientering om Jobs bog og Jobs situation i begyndelsen af fortællingen

side 17

Ad. 2

Historien om Job findes i skriftet Jobs Bog i Det gamle Testamente. Det er en fortælling, om

hvordan man forstår ondskaben og lidelsen, når den rammer ind i ens liv.

I begyndelsen af Jobs Bog har Job alt, hvad han kan ønske sig. Han er velhavende, gift og

har ti børn. Dertil er han en retfærdig mand, som lever fromt og ret og tror fuldt og fast på

Gud. Gud siger selv, at Jobs lige ikke findes på hele jorden.

Men så kommer Satan og påstår, at Job kun er god, fordi han har alt. Hvis det alt sammen

blev taget fra Job, så vil Job forbande Gud. Gud giver Satan magten over alt, hvad Job har.

Satan lader Job blive ramt af ondartede bylder og til sidst sidder Job i en aksdynge og krad-

ser i sine sår med et potteskår. Han har mistet alt.

Nu handler resten af bogen om, hvordan de, som er Job nærmest, prøver at forklarer Jobs

lidelse. De kommer til Job og har mange gode råd og meninger om, hvorfor dette er sket.

Jobs hustru, ser Gud, som den onde og opfordrer Job til at forbande Gud.

Jobs venner mener derimod, at Job må have gjort noget forkert og, at det er derfor Gud straf-

fer ham.

Job selv synes, at hans situation er uretfærdig og meningsløs.

Job vil fører sag imod Gud, fordi han er overbevist om, at han selv har retten på sin side.

Job nægter at forkaste troen på Gud, men samtidig må han erkende, at han heller ikke for-

står Gud.

Til sidst i Jobs Bog tager Gud Job i skole.

Ad.3

Eleverne skal nu i grupper arbejde med nogle af de forklaringsmodeller på ondskaben/

lidelsen ved at sætte forklaringerne op imod tidsaktuelle problematikker.

Eleverne inddeles i grupper. Hver elev får hver 5 kort med en forklaringsmodel på hver kort. I

en bunke midt på bordet ligger nogle kort med aktuelle problematikker. En af eleverne træk-

ker en problematik, læser kortet op for resten af gruppen, hvorefter hver i gruppen giver sit

forklaringskort til den givne problematik alt efter, hvad den enkelte elev finder som bedste for-

klaring. Sig til eleverne, at der ikke findes en rigtig forklaring, men at vi altid tænker et eller

andet i forbindelse med lidelse og ondskab. Kortene skal dels vise dilemmaet i forbindelse

med forståelse af, hvor det onde kommer fra og dels prøve at gøre os bevidste om vores for-

klaringsmodeller og lærer at lytte til andres forklaringer.

side 18

Kort med forklaringsmodeller: Print nedenstående fem forklaringsmodeller ud svarende til antal

elever og lad hver elev klippe arket ud til fem kort.

Ondskaben/lidelsen skyldes mennesket selv

Ondskaben/lidelsen er for at mennesket skal lære at sætte pris på det gode

Ondskaben/lidelsen rammer for at mennesket skal lærer noget af det

Gud hjælper mennesket, men kan ikke gøre alt

Gud sender det onde

Print også følgende problematikker ud svarende til antal grupper og læg dem midt på bordet

ved hver gruppe

En tyk mand indlægges på sygehuset med blodprop. Hvilken forklaring vil du give ham,

som hjælp til at forstå det, der er hændt ham?

En storyger har fået lungecancer. Hvilken forklaring giver du?

Tsumanien-katastrofen ødelagde en mands hus og tog hans kone og børn. Hvilket for-

klaringskort vil du bruge?

En eliteudøver falder død om. Hvilket forklaringskort giver du?

En i familien dør lige pludselig, man kender ikke årsagen. Hvad vil du give som forkla-

ring?

side 19

En ung mand bliver slået ihjel i trafikken. Hvad tænker du? Kan du bruge et af forkla-

ringskortene?

Et barn fødes med lammelse.

En elev bliver syg før afgangseksamen.

Forurening i drikkevandet giver sygdom til mange.

En mand er sin hustru utro og de bliver skilt.

En kvinde bliver ramt af et lyn og får forstyrrelse i kroppen, som hindrer vedkomne i at

arbejde.

En i familien får en uhelbredelig sygdom, hvordan reagere man som familie på det.

Hvilket forklaringskort vil du bruge, hvis du var familien?

En pige voldtages. Hvilken forklaringsmodel bruger du?

Ad 4

De tre livsberetninger af henholdsvis Kim Malthe Brun, Flemming Kofoed Jensen og Nick Vu-

jicie fremlægges, som eksempler på mennesker med ondskaben og lidelsen tæt inde på livet.

Kim Malthe Brun

(Vis evt. et billede af ham. Der findes flere på google også billede af bogen om ham)

Kim Malthe Brun blev født i Canada i 1923. hans mor var dansk. Han kom til Danmark i 1932

og blev sømand uddannet fra Svendborg Søfartsskole. I 1944 gik han ind i den danske mod-

standsbevægelse. Han deltog i illegal våbentransporter over Øresund. Den 19. dec. 1944

blev han arresteret af Gestapo under en våbentransport fra Sverige. Han kom i Vestre Fæng-

sel og blev udsat for tortur og blev dømt til døden. Kun 21 år gammel blev han henrettet sam-

men med tre andre kammerater.

side 20

I den tid han sad i fængsel skrev han mange breve hjem til sin familie og kæreste. I 1949 ud-

gav hans mor bogen ”Kim” med uddrag af hans breve og dagbogsoptagelser.

Af hans breve og dagbogsoptegnelser fremgår, at han er en meget tænksom, håbefuld og vil-

jestærk ung mand, som ikke fortryder sine valg, men er rede til at betale den pris, som det ko-

ster. I hans tilfælde blev det livet. Han skriver til sidst

”Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte

stod, og jeg synes nu, at jeg kan se en sammenhæng. Jeg er ikke gammel, jeg burde ikke dø,

og dog synes det mig så naturligt, så ligetil.”

Til sin kæreste Hanne skrev han disse stærke ord

”Du skal ikke glemme mig, det forlanger jeg ikke, hvorfor skulle du glemme noget, der er så

skønt, men du må ikke blive afhængig af det, du skal glide videre lige let og dobbelt lykkelig,

for Livet skænker dig på din vej det dejligste liv. Riv dig løs, lad de lykkeligst lykkelige være alt

for dig, lad det stråle som det stærkeste og klareste af alt….Du må ikke blive tung, du skal bli-

ve moden og rig, hører du, min egen…”

Flemming Kofoed Svendsen

(Vis evt. et foto af ham. Der findes flere på google)

Flemming Kofoed Svendsen er født den 21. marts 1944 på Bornholm. Han blev uddannet teo-

log og har fungeret som præst i mange år. Ved siden af præstetjenesten har han også været

landsformand for Kristelig Folkeparti i 11år. Han har været boligminister to gange.

Hans ene søn, svigerdatter og to børnebørn omkom i tsunamien den 26. december 2004. De

var taget på ferie og blevet revet med af bølgen, da den kom.

Han siger i et interview efter katastrofen

”Alle de dejlige steder og situationer, hvor man har haft noget glædeligt sammen, bliver plud-

seligt de tungeste. Jo stærkere kærligheden er, og jo tættere bånd man har knyttet, jo mere

brutalt føles stødet, når ens kære bliver revet fra én. Vi må se i øjnene, at den sorg, vi føler nu,

aldrig vil forlade os. Men vi kan lære at leve med den”.

side 21

”Nu hjælper vi hinanden ved at krybe endnu tættere sammen i familien. Man må erkende vir-

keligheden. Det nytter ikke at leve i en drøm om, at de en dag kommer tilbage. Vi må videre i

livet.”

”Jeg er overbevist om, at da flodbølgen tog min familie, blev de taget hjem til Guds varetægt.

Der har de det godt, og der vil vi gense hinanden.

Nick Vujicic

Nick Vujicic er født i Australien i 1982. Han blev født med Tetra-amelia, som betyder, at han

mangler begge arme og ben, men han har to små fødder, hvor den ene har to tæer. Vujicic

mentale tilstand er i øvrigt normal.

Han havde en vanskelig barndom, fordi australsk lov forhindrede ham i at gå på en almindelig

skole. Mens han gik i en skole for handicappede blev loven ændret og han en af de første

handicappede studenter, som blev integreret i en normal skole. Han blev mobbet og var me-

get deprimeret, men efterhånden som han blev teenager lærte han at acceptere sit handicap.

I dag tager han rundt og holder foredrag om handicap, tro og håb. Han har startet organisatio-

nen Life Without Limbs og skrevet en bog. I 2005 blev han nomineret til ”Young Australian of

the Year”. Han har også fornylig udgivet en bog om sit liv og sin tro.

Se evt. hans lille opmuntrende Youtube video https://www.youtube.com/watch?v=r0daM97RT0k

Læreren samler de tre livsberetninger og deres pointer op på klassen.

Spørg, om de tre menneskers måde at forholde sig til lidelsen på, giver mening for eleverne.

Diskuter emnet.

Ad 5

CL- Mødet på midten

Eleverne deles ind i grupper. Hver gruppe får et A3 ark, som har et felt til hver elev samt et

fælles felt i midten.

Læreren stiller følgende spørgsmål ”Hvilke livstydninger kan man bruge i forbindelse med

mødet med ulykke”?

Hver elev skriver i deres eget felt, så mange svar, som de kan inden for tidsrammen

Gruppen begynder ”Ordet rundt” med, at elev 1 forklarer sit første svar

side 22

Hele gruppen diskuterer svaret. Hvis gruppen er enige om, at svaret er godt, skriver gruppen

en formulering af svaret i midten

Derefter forklarer elev 2 sit svar og sådan forsættes med Ordet rundt

Læreren hører gruppernes svar og runder af.

Ad 6

Gruppearbejde omkring bibelcitater

Lukas 13, 4- 5 De atten, som mistede livet, da Siloam tårnede faldt ned

Læs teksten, vælg en genfortæller og find sammen en konklusion på lidelsen ifølge Jesu svar.

Matt. 8, 23- 27 Stormen på søen

Læs teksten, vælg en genfortæller og find sammen et svar på, hvordan man kan takle ulykke i

livet. Hvad siger Jesus

Joh. 9, 1-7 Den blindfødte

Læs teksten, vælg en genfortæller og find sammen et svar på, hvad Jesus siger om lidelsen,

dens årsag og hvorfor.

Matt. 26, 36-40 Jesu bøn i Getsemane have før sin tilfangetagelse

Læs teksten, vælg en genfortæller og find sammen et svar på, hvordan Jesus takler sin egen

lidelse

Rom. 8, 1

Læs teksten. Tal sammen om, hvordan netop dette vers kan være til trøst for en, som er ramt

af ulykke

side 23

Matt. 10, 29 31

Læs teksten, vælg en genfortæller og find en konklusion på lidelsens problem i teksten.

Hver gruppe fremlægger kort. Læreren skriver de forskellige svar og tanker ned, som tekster-

ne har givet. Konklusionen er, at Gud ikke sender det onde, mennesket er ej heller skyld i det,

men vi er som mennesker kaldet til at tro Gud for, at vi ikke er alene, men at vi kan have tillid

til ham under alle livets former.

Ad 7

Lektion slutter af med en lille oplæsning fra Søren Kirkegaards brev til sin syge og sengelig-

gende niece. I dette brev inddrager filosoffen alle de kristne trøstetanker for den, som ikke kan

komme overens med sin lidelse.

Han skriver

”Når man lever i små værelser – det ved du jo nok – så må der ofte luftes ud: og således også

når man kun omgås få tanker, og kun har lidt adspredelse, så er det yderst vigtigt, at hvad

man, åndeligt forstået, indånder, at det er gode og velgørende og milde og beroligende tan-

ker.

Det, der bestemmer ens tankers retning, ligger væsentligt i én selv”

Derfor må man tro

”at tro er bestandigt, at vente det glade, det lykkelige, det gode”

”pas vel på, at du skal elske dig selv------ for Gud er ethvert menneske lige vigtigt, ubetinget

lige vigtigt”

Tal sammen om, hvorvidt disse råd er gode og kan bruges til noget.

S i d e 2 5

Lektion 4: Ondskaben i verdenshi-

storien

Formål: På baggrund af filmen ”Die

Welle”, dokumentarfilmen ”Hitlers

børn”, syndefaldsberetningen/

Bibelens modsvar til syndefaldet og

historien om Breivik perspektiveres

der over det vilkår, at synden er

kommet ind i verden og at den sætter

sig igennem i historien og udfordrer

os som mennesker i forhold til, hvor-

dan vi forholder os til den.

Lektionens indhold

Værdilinjen. Eleverne tager stil-

ling til påstande så som: Tor-

tur kan retfærdiggøres i eks-

treme situationer, hvor andres

liv er på spil.

Filmen ”Die Welle”. Man kan

nøjes med at vise enkelte vig-

tige afsnit efter introduktion

af filmen.

Dokumentarprogrammet ”Hitlers

børn” og syndefaldet.

Breivik

Uddybning af lektionens indhold

Ad. 1

Lektionen tager sin begyndelse med,

at en seddel uddeles og læreren spør-

ger:

Hvor på skalaen befinder du dig i spørgsmålet om……..

Eleverne sætter sit kryds på skalaen

Eleverne stiller sig i en række, som svarer til hvor deres kryds befinder sig på skalaen. Rækken ”knækkes over” på midten. Der dannes nu to rækker; helt uenig står overfor helt enig o.s.v. Eksempler på holdninger, eleverne skal tage stilling til: Tortur kan retfærdiggøres i ekstreme

situationer, hvor andres liv er på

spil…. Det er ok med dødsstraf i for-

bindelse med særlige svære kriminel-

le handlinger….USA har moralsk ret

til at dræbe en Osama bin Laden…..

Breivik burde henrettes.

Eleverne skal argumentere for sin

sag. Samtidig bedes de være op-

mærksomme på deres samtalepart-

ners svar, idet et par stykker vil blive

udpeget til at gengive deres samtale-

partners svar.

Ad 2

Om filmen Die Welle (107 min.) el-

ler The Wave (44 min. ):

Die Welle henter sin inspiration i

San Francisco midt i ungdomsoprø-

rets amerikanske kraftcentrum, hvor

den unge, idealistiske og antiautori-

tære lærer Ron Jones udfører et ek-

speriment som skal påvirke resten af

hans liv. Ron Jones er i dag pensio-

nist og lever et fredeligt liv i San

Francisco. Og i øvrigt optræder han i

Die Welle i en lille statistrolle som

cafegæst 49 minutter og 40 sekunder

inde i filmen!

Historien om Ron Jones’ eksperi-

ment er tidligere filmatiseret i den

amerikanske 44 minutter lange tv-

film The Wave, der gennem flere

generationer har været fast pensum i

engelskundervisningen. The Wave

Enig……………………………………………………………..uenig

S i d e 2 6

var en filmatisering af det

”classroom experiment” som Ron

Jones gennemførte i 1967 i Palo Al-

to, Californien under navnet ”The

Third Wave”.

En high school-klasse arbejdede med

emnet ”Nazi Germany”, og Ron Jo-

nes fik af en elev stillet spørgsmålet:

”Hvordan kunne tyskerne påstå, at de

ikke vidste, hvad der foregik. Og

hvordan var det muligt at forfølge og

dræbe så mange millioner jøder,

uden at nogen prøvede at stoppe na-

zisterne? Med elevernes accept for-

andrede Ron Jones fra dag til dag sin

undervisning og begyndte i praksis at

vise dem, at det måske ikke var no-

get specielt for tyskerne, at de lod sig

rive med af nazismen, men at selv

amerikanske high school elever kun-

ne komme i samme situation. Efter

en uges undervisning måtte forsøget

stoppes, man var nået til vejs ende,

og resultatet var både skræmmende

og tankevækkende.

Læs mere om Ron Jones egne tanker

i forbindelse med eksperimentet her:

http://web.archive.org/

web/20080211081934/http://

www.vaniercollege.qc.ca....

Efter at eleverne har set enten Die

Welle eller The Wave skal de sætte

sig sammen to og to, gerne med god

plads mellem parrene.

De får et spørgsmålsark, som de skal

samtale om. Der samtales derefter på

klassen omkring de forskellige svar.

Spørgsmålsark:

Hvad synes I er filmens vigtigste

budskab?

En gruppes sammenhold kan styrkes

ved fælles mål og regler og ved at

definere en modstander og ved at

skabe et fjendebillede. Kan I huske

nogle mål og regler, som læreren sat-

te op for gruppen? Hvilke? Og hvor-

dan blev et fjendebillede skabt?

Hvem var gruppens fjender? Og

hvorfor var de netop fjender i grup-

pens øjne?

Gennem tiderne har diverse kulturer

og befolkningsgrupper klædt sig ens-

artet – også rebelske grupper som

hippier og punkere har benyttet sig af

uniformering i forskellig grad. Giv

eksempler på uniformering i dagens

ungdomskulturer. Beskriv fordele og

ulemper ved uniformering.

Kunne dette ske i jeres klasse? Hvor-

for/hvorfor ikke?

Ad 3

A. Inden filmen, eller uddrag af

filmen vises, giver læreren en

introduktion. Herefter udpeges

eleverne til at være særlig op-

mærksomme på nogle af perso-

nerne (tre og tre). Efter filmen

skal de in plenum give en karak-

teristik af personen og fortælle,

hvordan personen lever med sin

fortid. De skal også give et bud

på, hvordan denne persons frem-

tid bliver; digt videre på perso-

nens liv.

B. Herefter fortæller læreren om

syndefaldet og om to skriftsteder

fra Det Nye Testamente, som for-

tæller noget om Guds” modvægt”

til syndefaldet. Pointen er, at ele-

verne skal få øjnene op for, at de

med deres ord, evner og handlin-

ger kan gøre ondt eller godt be-

S i d e 2 7

vidst eller ubevidst. Men det er

også vigtigt at vise, at det onde vi

til tider påføre andre og som gør

os skyldige, kan modarbejdes via

tilgivelse og forsoning. Dette er

for kristendommen en af menne-

skets vigtigste opgaver både for

den der påføres det onde og som

er skyld i det onde. Herefter skal

eleverne arbejde med plancher og

post-it

A. Intro til ”Hitlers børn”

DR2 har i forbindelse med en tema

aften om begrebet ”Undskyld”, vist

dokumentarprogrammet ”Hitlers

børn”. Her møder man efterkommere

af både Himmler, Frank, Göring og

Höss. Alene deres efternavne frem-

kalder rædsel. Hvordan er det at være

efterkommer af nogle af historiens

største forbrydere mod menneskehe-

den? Hvordan føles det at vokse op

med et familienavn, der vækker min-

der om folkemord, og hvordan lever

man med vægten af sine forfædres

forbrydelser? Efterkommerne af nog-

le af de mest magtfulde skikkelser i

Det tredje Rige fortæller her om den

tunge arv, de er tvunget til at bære

rundt på. Originaltitel: Hitler's Chil-

dren.

Man kan vise eleverne hele program-

met, som varer ca. en time eller man

kan vise den sidste del af program-

met efter en god introduktion om-

kring ”Hitlers børn”. Har man kopi

af hele temaaftenen, begynder

”Hitlers børn” 1.09:34. Man kan væl-

ge at starte 1.25.10 ( Rainer Höss

sidder i et tog på vej mod den kon-

centrationslejr, hans farfar var leder

af. Her taler han om sin egen op-

vækst og om, hvor kold og hård hans

egen far var).

I programmet møder vi en efterkom-

mer af Himmler. Kathrin, som hun

hedder, fortæller om dengang hun

var yngre og rejste i Europa. Da lod

hun være med at tale tysk og håbede

på, at andre mennesker tog hende for

at være hollænder eller svensker.

Med tiden har hun lært at tage af-

stand til forhistorien, for at kunne

komme videre med sit eget liv. Gö-

ringers datter flyttede til USA og har

levet dér i 35 år. Hun havde brug for

stor fysisk afstand til sin familie, for

at kunne leve med det skete. Desu-

den besluttede hun og hendes bror

sig for at blive steriliseret; der skulle

ikke fødes flere Göringer (tal med

eleverne om dette).

Vi møder også Rainer Höss, barne-

barn af Höss, som var leder af en

koncentrationslejr. Rainar lever med

en stor skyld i forbindelse med forti-

den, selv om han ikke selv var til ste-

de. Rainar kontaktes af en jødisk

journalist, som er 3. generation efter

Holocaust. Sammen rejser de til den

koncentrationslejr, hvor Rainars far-

far var leder. Her skal de møde unge

jøder.

Vi møder desuden Niklas Frank, som

er søn af Polens generalguvernør.

Denne var skyld i mange jøders død.

Niklas Frank kan på ingen måde slip-

pe sin fars forfærdelige gerninger.

Disse gerninger har præget hele Nik-

las Franks liv. Som en slags bods-

gang rejser Niklas Frank rundt og

læser op fra sin bog om farens uger-

ninger.

Opgave: Hold øje med disse perso-

ner. Tre og tre skal eleverne nu holde

S i d e 2 8

øje med én person fra programmet.

Hvad fortæller personen, hvordan

præger fortiden personens liv, hvor-

dan tackler personen at leve med for-

tiden? Hvad kunne være en god

fremtid for denne person? Hvordan

kan denne person arbejde frem mod

en sådan fremtid?

Personer: Rainar Höss (i toget)

Eldad, jødiske journalist

Kathrin Himmler (midt i 30’-

erne, mørkt skulderlangt hår)

Niklas Frank (kører i bil)

Monika Göth

De jødiske unge, som stiller

spørgsmål til Rainar

Den overlevende fra

koncentrationslejren,

som nærmer sig Rainar

i forbindelse med mø-

det mellem de unge

jøder og Rainar.

De små grupper giver deres svar in

plenum og der samles op. Herefter

går læreren over til spørgsmålet om,

hvorfor mennesker kan finde på at

gøre ondt og hvordan man lever med

den ondskab der er i verden og dens

følger? Hvad svarer Bibelen?

B. Læreren har på forhånd lavet

fire plancher med overskrifter skre-

vet i fed tusch. Overskrifter: ӯje for

øje, tand for tand”, ” For det gode,

som jeg vil, det gør jeg ikke, men det

onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”, ”

Uden tilgivelse er der ingen fremtid”,

(Desmond Tutu), ”Forlad os vores

skyld, som også vi forlader vore

skyldnere”. De fire plancher hænges

op på væggen ved timens begyndelse

(fortsættelse af arbejdet med ”Hitlers

børn”)

Læreren fortæller om syndefaldsbe-

retningen fra Det Gamle Testamente,

1 Mosebog kap. 3, 1-22. Og om det

kristne ”modsvar” til syndefaldet:

Kvinden grebet i hor (Joh. Evang.

Kap. 8, 1-10). Og billedet af bjælken

i eget øje. (Mat. Evang. 7,1-5). Her-

efter skal eleverne arbejde sammen

to og to. De får nogle post-it, gerne

halvstore. Spørgsmål til eleverne.

Nævn i korte stikord, hvordan Hitlers

børns liv er påvirket af fortiden?

(Barndom, skyldfølelse, sorg….).

Herefter skal eleverne tage deres post

-it og sætte på nogle af plancherne.

De skal to og to snakker om, hvilken

betydning netop denne planches

overskrift kunne have på de stikord,

de har skrevet på deres post-it.

Syndefaldet

Ifølge skabelsesberetningen i Det

Gamle Testamente er livet en gave

og en opgave. Da Adam og Eva har

spist af kundskabens træ får de øjne-

ne op for at gøre godt eller ondt med

deres evner, ord og handlinger. Det

var ikke nok for dem blot at være til,

de ville mere. Syndefaldet drejer sig

om menneskets stræben efter at være

Gud. Synden er ikke at ville kende

sin plads som gudbilledlig skabning,

der modtager livet som en gave og en

opgave. Synden er ikke at ville stå til

ansvar, men at søge tilfredsstillelse

af egne behov ved anvendelse af

magt. Når mennesket kun vil sig

selv, opløser det i virkeligheden sig

selv i forhold til livets egentlige me-

ning: at være til i kærlighed. Dette er

kristendommens fortolkning af syn-

S i d e 2 9

defaldet. Mennesket har mulighed

for både at gøre godt eller ondt gen-

nem ord og handlinger. En fristelse

er ikke bare et spørgsmål om at gøre

det rigtige i en bestemt situation. Det

handler om at befinde sig i en prøvel-

se, hvor ens værdier og tilhørsfor-

hold bliver tydelig gennem konkret

handling.

Kvinden grebet i hor

I Det Gamle Testamente er der 613

bud. Èt af dem er, at man skal stene

utro kvinder, så de dør.Som jøde

kender Jesus til dette bud. Da de jø-

diske skriftkloge kommer til Jesus på

tempelpladsen med en utr kvinde og

en masse sten, svarer Jesus dem: den

af jer, der aldrig nogensinde har gjort

noget forkert, skal være den første,

der kaster en sten.

Bjælken i øjet

Pointen i denne tekst er, at man må-

ske lige først skal se ”sig selv efter i

kortene”, før end man begynder at

være en hård dommer mod andre.

Tæl lige til ti først!

Ad 4

Breiviks forsvarer….

S i d e 3 0

S i d e 3 1

S i d e 3 2

S i d e 3 3

Kunstneren: Peter Brandes er født i Assens i 1944. Han er autodidakt og en meget alsidig kunstner, hvis produktion fav-ner både malerier, fotos, gra-fik og keramik. Hans motiver tager tit udgangspunkt i den kristne teologi. Brandes har lavet en del kirkeudsmykninger, bl.a. i Roskilde Domkirke, hvor Dronning Margrethe skal ligge efter sin død. Brandes taler om, hvordan hans egen brug af lys og farver i olie- og akva-relmalerier har symbolsk værdi-er. Ud af mørket og kamp kan lyset bryde frem og skinne kla-rere. Link til Peter Brandes: Jakobs kamp https://www.google.dk/search?q=peter+brandes+jakobs+kamp&rls=com.microsoft:da:IE-Address&rlz=1I7WQIB_daDK586&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=oKxwU6nzCqfl4QTuo4CgDA&sqi=2&ved=0CF4Q7Ak&biw=1920&bih=931#facrc=_&imgdii=_&imgrc=rwBWbbUVdhc7bM%253A%3Bbz2yqtqD1o3QmM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.galeriemoderne.dk%252Fadmin%252Fpublic%252Fgetimage.ashx%253Fwidth%253D500%2526image%253D%252FFiles%252FBilleder%252FEcom%252FPB44652.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.galeriemoderne.dk%252Fda-DK%252FButik%252FNye-varer%252FPeter-Brandes-Maleri-21.aspx%3B500%3B459 <http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&docid=bz2yqtqD1o3QmM&tbnid=rwBWbbUVdhc7bM:&ved=0CAUQjRw&url=http://www.galeriemoderne.dk/da-DK/Butik/Nye-varer/Peter-Brandes-Maleri-21.aspx&ei=9axwU86GHarCyQPeo4H4BQ&bvm=bv.66330100,d.bGE&psig=AFQjCNFSq3DMIm8JSqPWpqqVYm1Pk3klbw&ust=1399979561579128>

Billedet: Jakob kamp To figurer kæmper. Den grønne figur har en arm om den lyse figur, som om han støtter sig til denne. Den grønne figur virker mere nedbøjet og træt. Dens ene arm hænger tungt ned, men over den grønne figur er et lys på vej, som et vandfald. Jakob er ved at tilkæmpe sig velsignelsen. Over figurerne er en hvælving, som en himmelhvæl-ving eller hvælvinger i kirke-rummet. Bag denne hvælving bli-ver farverne lysere, som et billede på den vej og det lys Jakob kan gå ud i efter endt kamp. Over hvælvingen er det rødt, morgenrøden, som på op-standelsens morgen, da kvinder-ne går til graven og finder graven tom og hører, Jesus er opstanden. Solen står op, en ny dag og en ny begyndelse. Spørgsmål til eleverne: Se på billedet og beskriv, hvordan billedet svarer til fortællin-gen. Er velsignelsen indtegnet i billedet? Hvordan står de to figurer i forhold til hinanden? Hvorfor mon kunstneren har la-det begge figurer bøje sig? Kan det i livets kampe være brug for at bøje sig? Tror du Jakob havde fået vel-signelsen uden kamp? Er der en pointe i, at Jakob bliver halt? Vil fortælling no-get med det? Kunstneren har lavet en portal og rødt foroven, hvad vil han signalere med det? Hvordan er farverne bag porta-len? Sangen ”Jeg elsker den brogede verden” af H. V. Kaalund deles ud til eleverne http://www.festabc.dk/A/Jeg%20elsker%20den%20brogede%20verden?dbid=ee299220-7d71-