Hvad er sprogvurdering? - Syddansk Universitet€¦ · - Kommunikative regler (pragmatik) F y s i o l o g i s k Ekstralingvistisk-Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen ”Anni bager pandekager

1

Sprogvurdering af treårige

Dorthe Bleses

Guldborgsund den 20. november, 2007

Hvad er sprogvurdering?

• ’Sprogvurderingsmaterialet’ er et værktøj til at – identificere børn med potentiel sproglig forsinkelse

– planlægge differentieret sprogmiljø

• Skal administreres af dagtilbudspersonalet

Kilde: (meget sjov) video om ’sprogscreening’fremstillet af BUPL, forår 2007

Kilde: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Sig ’relations-kompetencer’

• Uddannelsesmæssige udgifter er højest…

• …læsefærdighederne er ikke!– Danmark nr. 16 ud af 30 OECD-lande

OECD. Education at a Glance, 2005

OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

Hvorfor sprogvurdering?Hvorfor sprogvurdering?

Skal børn ikke bare have lov til at lege?

øv.. nu igen

og så sagde vi jo, at du var faren..

• Børn med sproglige problemer trives ikke

• Børn med sproglige problemer er i risikozonen for indlæringsproblemer i skolen

• For mange børn med sproglige problemer opdages ikke, før de starter i skolen

Nogle ’facts’ om dagtilbud

• Risikobørn opdages for sent

• STA (’Se-Tiden-An’-diagnosen anvendes for ofte)

• Små risikotegn bliver formentligt til store forsinkelser

• Dagtilbud hjælper formentligt ikke til at udviske sociale forskelle

• Dobbelt sårbare børn (Bente Hagtved)– Emotionelle problemer lægges til de faglige problemer

Hvordan kan sprogvurdering hjælpe?

– Sprogtilegnelse et konstant og kompliceret samspil mellem medfødte (generelle) forudsætninger og (specifikke) erfaringer (input)

– Med udgangspunkt i forudsætninger udnytter barnet aktivt de ’nøgler’(sproglige, sociale), der stilles til rådighed

– Udviklingsproces, der kan påvirkes

Berk 2006

Hvordan tilegner børn sig sprog?

(c) Center for Børnesprog

2

• ’Børn bruger, hvad de har til at lære mere’”den rige bliver rigere, mens den fattige forbliver fattig”

Ordforrådets størrelse

Nye

ord

pr.

mån

ed

Tilegnelse af ordforråd

NIELS

OSCAR

KARLA

Et eksempel

• Hvordan tilegner børn sig sprog?– Opgaven

– Kommunikationssituationen

– Hvilke faktorer påvirker sprogtilegnelsen?

– Forældrerapportmetoden

– Milepæle

– Typiske karakteristika

– Hvad betyder dette for sprogvurdering?

Sammenligning af MIFF og UVM

• Intenderede målgrupper forskellige– Universel vs. udvalgt population (tosprogede)

• MEN…sprogvurderingsmaterialet måler status på tilegnelsen af dansk uanset herkomst

• Formål– Sprogvurderingsmaterialet (MINFF)= screening– Screeningsmaterialet (UVM)= vurdering

• MEN…vurdering af dansksproglig udvikling (~ skole) central

• Indhold– Sproglige dimensioner overensstemmende

• Forskellige metodiske valg– Delvist forskellige metoder – Faste cutpoints vs. flydende grænser– Normbasering

Grundlæggende mysterium

• Hvordan er det muligt, at børn på så kort tid tilegner så meget sprog, at de ved treårsalderen allerede kan kommunikere så forholdsvis ubesværet – og det uden nogen (synderlig) form for direkte undervisning?

LYD

LÆRING

LIV

Sprogtilegnelsessituationen

/bus/

Tværmodale korrelationer

Børns sprogtilegnelse

FELTSTUDIE FRA 1582• Hypotese

• Kontrolleret eksperimentelt design– Isolation (’Gang Mahal’ ~ det stumme

hus)

• Forskningsfeltets opståen dateres typisk tilbage til 1907 (Stern & Stern)– ’babybiografier’

Akbar the Great

(1542-1605)

”Børn lærer at tale ved at lytte til andre, der taler, og børn der vokser

op i isolation fra menneskelig kontakt, lærer ikke at tale”

”oprindelse og udvikling” (ontogenese vs. fylogenese)


3

To grundlæggende spørgsmål

• Forskningsfeltet vokser eksplosivt • Arv vs. Miljø

– Hvor meget er medfødt?– Hvor meget er tillært via erfaring?

• Generel vs. Specifik– Skal evnen til sprog isoleres fra andre kognitive

funktioner? – Trækker sprogtilegnelsen på grundlæggende

mekanismer, der også ligger til grund for andre former for kognitiv og social adfærd?

Bleses, D. & Madsen, T.O. (in press). "Hvordan gør de det? Teorier om børns sprogtilegnelse". In Peter Mikkelsen & Signe Holm-Larsen (eds.) Dansk, kultur og kommunikation. Kroghs forlag.

Kognitive processer

Kommunikativ intentionAkustisk transmitteret lydkæde- Lingvistisk relevant information- Kommunikative regler (pragmatik)

FysiologiskEkstralingvistisk- Gestik- Ansigtsudtryk

- Kroppen

”Anni bager pandekager”

KOMMUNIKATIONSSITUATION

Taler (barn) Lytter (barn)

Muskelaktivitet- lunger- taleorganer

Neurologisk

Produktion Perception

Situation

Neurologisk

Sansning- auditiv- visuel

Fysio

logisk

Lingvistiske processer

Kognitive processer

/ interaktion

Lingvistiske processer

Motorkom-mandoer

Barnets medfødteforudsætninger

- biologiske, kognitive, personlige, sociale, sproglige, ernæring

Barnets sproglige input -hjemme (uddannelse, økonomi, holdninger…),

-dagtilbuddet (uddannelse, voksen/barn ratio, pædagogik, støj… )-det konkrete sprog (dansk)

Faktorer der påvirker sprogtilegnelsen

KOMPLEKST OG KONSTANT SAMSPIL – KVANTITET OG KVALITET

Sammenhæng mellem input og output

• Sproglige faktorer– Forskellige sprog byder børn forskellige udfordringer– Dansk en lydlig udfordring (Bleses et al., accepteret)

• Sociale faktorer – Kultur, familiefaktorer (forældres uddannelse,

stilling, søskenderækkefølge...), kvalitet i dagtilbud... (Hoff, 2006)

– Inputtet til børn fra forskellige sociale grupper (Hart og Risley, 1995).

• Laveste sociale klasse: 62.000 ord om ugen• Højeste sociale klasse: 215.000 ord om ugen • Forskel kunne måles direkte i børnenes ordforråd

– Udvidede sprogmodeller

De danske CDI-undersøgelser(første dokumentation)

• The MacArthur-BatesCommunicative DevelopmentInventory (Fenson, Dale et al. 2007) – Checklister som forældre udfylder om

deres børns tidlige kommunikative udvikling

– Mange validitetsstudier (Fenson et al 2000; Jan-Samilo & Good-man 2000; Ring & Fenson 2000; Feldman 2000; De Houwer et al 2005)

• Tværsnitslig normeringsundersøgelse(fra 8-36 måneder) baseret på6.112 børn– Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber

(2007) – Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen,

Madsen & Basbøll (to appeara, b) Andersen, Vach, Wehberg & Bleses (2006)

Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog

Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen)

Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik

Tilpasset dansk adaptation

”se gris”

X

OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE


4

Nogle milepæle (baseret på median)

8 36 mdr.

Første gestikulationFørste gestikulation

9

Første vending forståetFørste vending forståetFørste ord forståetFørste ord forstået

16 20 24 25 28

’Komplekst’ sprog (’grammatik’)’Komplekst’ sprog (’grammatik’)

Kombinere ordKombinere ord

Første ord produceretFørste ord produceret0

100

200

300

400

500

600

700

8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36

alder (mdr.)

forståelseproduktion

ant

al o

rd

Distribution af score fordelt på alder (median)

Forståelse før produktion

0100

200300400500

600700800

16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36alder (mdr.)

p5p10p25p50p75p90p95

ant

al o

rd

550 ord 344 ord

60 ord

50-60 nye ord per måneder

Stor individuelle forskel (niveau)

Produktion af ord, fordelt på alder (percentiler)

Stor individuelle forskelle (vækst)

Forståelse af ord fra 8-15 mdr. for hvert barn

Individuelle vækstkurver (barn 1-48)

Vach, Wehberg & Bleses (2007)

0

100

200

300

400

500

600

700

8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36

alder (mdr.)

forståelse pigeproduktion pigeforståelse drengproduktion dreng

ant

al o

rd

Forskelle mellem køn

Ordforråd (forståelse/produktion), alder og køn


5

Eksempler på kønsspecifikke ord?

dukke

kjoletegne

Baby

*Baseret på Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (submitted)

bil

støvsugerhammer

lys

Amalie Sigfred

Sprogtilegnelsen ved tre år

• Sproget begynder at frigøres fra ’her og nu’

• Ordforrådet øges– Flere abstrakte ord

– Flere grammatiske ord

• Morfologien udvides– flere bøjningsformer mestres (og flere uregelmæssige

bøjningsendelser)

• Mere kompleks syntaks

• Narrative kompetence styrkes

Betydning for sprogvurdering

• Inkludere væsentlige milepæle

• Tage højde for individuelle forskelle– Niveau

– Vækst

– Kønsspecifikke forskelle

• Tage højde for særlige danske forhold– Normer

– Socialisering

– Sprog

• Sprogvurdering af treårige

LOV om Dagtilbud

• § 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, jf. § 4, stk. 2, i denne lov og §§ 4 og 4 a i lov om folkeskolen.

• Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle familier med 3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksom påmuligheden for en plads i et dagtilbud.

LOV om Dagtilbud

• Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, og at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling.

• Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats.


6

• Udvikling af sprogvurderingsmaterialet

Præsentation

• Dilemmaer

• Baggrund/metodiske valg

• Materialet (opbygning/afprøvning)

• Tre spørgsmål – Virker materialets grundlæggende principper?

– Validitet (sammenligning med andre materialer)?

– Hvilke børn identificeres?

• Forventninger til sprogvurdering

Screening: hvordan og hvor godt?

• To nye oversigtsartikler (Nelson et al., 2006; Law et al. 2000)

• Stor variation i forhold til – Metodiske forhold

• Instrument (strukturerede test, forældrerapporter…)

• Dimensioner (lingvistiske, adfærds- og motoriske evner…)

• ’Screenere’ (forældre, dagtilbudspersonale, børnelæger, logopæder…)

• Rammer (hjem, skole, dagtilbud, klinik, lægekonsultation…)

– Kvalitet (Nelson et al. + Law et al.)

• Sensivitet (17%-100%)

• Specificitet (45%-100%)

Screening: hvordan og hvor godt?

– Ingen ‘gold standard’!

– De fleste screeningsinstrumenter er ikke designet til screening

– Mangel på forskning

• Konklusion:– Den relative værdi af forskellige

screeningsprocedurer er uklar

– For tidligt at anbefale ’universel’ screening

Dilemmaer

• Mangel på ’gold standard’– Hvilket konstruktionsprincip?

• Mangel på forskning– Hvilke sproglige dimensioner?

Hvad skal måles?

FORÆLDRES UDDANNELSEFORÆLDRES UDDANNELSE

KULTURKULTUR

SØSKENDESØSKENDE

SPROGETSELV

SPROGETSELV

PERSONLIGHEDPERSONLIGHED

FØLELSERFØLELSER

SOCIALE RELATIONER

SOCIALE RELATIONER

MOTIONMOTION

KOSTKOST

FØDSELSVÆGTFØDSELSVÆGT

KOGNITIONKOGNITION

TEMPERAMENTTEMPERAMENT


7

Dilemmaer



– Mangel på evaluering af materialer

• Karakteristika ved tilegnelsesprocessen– Individuel variation

– Individuelle vækstkurver 0100200300400

500600

700800

16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36alder (mdr.)

p5p10p25p50p75p90p95

ant

al o

rd

Individuel variation

Produktivt ordforråd, fordelt på percentiler(Bleses, Vach, Wehberg, Faber og Madsen, in press)

Individuelle vækstkurver*

*Dale & Goodman 2005

Dilemmaer



– Mangel på evaluering af materialer

• Karakteristika ved tilegnelsesprocessen– Individuel variation

– Individuelle vækstkurver

• Hvad er målet?

Metodiske valg

Sprogvurderingsprocessen

Forældrerapport Samtalesituation Forældresamtale

SPROGVURDERING PÆDAGOGISK OPFØLGNINGIdentifikationaf børn

Identifikation af børn med sproglige problemer

Jo bedre identifikation, des flere børn med sprog-

lige problemer finder vi

Afhjælpning af sproglige problemer

Jo bedre opfølgning, des bedre kan vi afhjælpe problemer

Sprogvurderingsmaterialet

• Sprogvurderingsværktøj1) Registreringsskema

(+ forældreskema)

2) Sproglig profil

3) Baggrunds- og

vejledningsmateriale

• Pædagogisk indsats3) Pædagogisk handlingsark

4) Pædagogisk refleksions- og

vejledningsmateriale

INSTRUKTIONER

OBSERVATION/SCORING

www.familiestyrelsen.dk


8

Testbatteri – 7 dele

• Forældreadministrerede test– Forældrerapporter (checklister)

• Dagtilbudsadministrerede test– Strukturerede test

• Billedelicitation

• Objektmanipulation

– Checkliste

– Spørgeskema (lille)

I OrdforrådI Ordforråd

II KonstruktionerII Konstruktioner

III UdtaleIII Udtale

IV DiskriminationIV Diskrimination

V HukommelseV Hukommelse

VI Receptivt sprogVI Receptivt sprog

VII StrategierVII Strategier

Designet

• Overordnede overvejelser– Forskningsbaseret

– Håndterbart indenfor tidsrammen (1. december – 15. juni)

– Håndterbart for dagtilbudspersonale

– Bruge forældre som informanter

– Begrænse forbruget af ressourcer

– Forberedt til web-baseret implementation

Komponenter

• Valg af (lingvistiske) komponenter til foreløbig version– Prædiktorer af sproglig forsinkelse påvist ved

andre studier (såsom studier inkluderet i Nelson et al. 2006)

– Empiriske studier• CDI-studier baseret på >6.000 danske børn

(Bleses et al., 2007; accepteret)

• Udvalgte items baseret på dette datasæt

– Eksisterende (danske) evalueringsinstrumenter

– Eksperter (forskere, logopæder)

Designet

• Grundprincipper– Skæv fordeling af børn

• Sensitiv i den nedre del af fordelingen

• Elementer treårige børn typisk har tilegnet sig

• Pilottest i vilkårligt udvalgt population (kun ordforråd)

– Opgaver tilpasset sproglig dimension• Undgå for stærk påvirkning af testsituation

• Måler børn i forhold til hinanden– Baseret på dokumentation

• Fastsatte ’grænser’– Ensartethed– Etik

• I hver del er barnets score placeret i en graf i én af tre ’zoner’– A= +p15 – B= p5-p15– C= p5

• Måler børn i forhold til hinanden– Baseret på dokumentation

• Fastsatte ’grænser’– Ensartethed– Etik

• I hver del er barnets score placeret i en graf i én af tre ’zoner’– A= +p15 – B= p5-p15– C= p5


9

NIELSOSCARKARLA

SÆRLIGINDSATSSÆRLIGINDSATS

FOKUSERET INDSATS

FOKUSERET INDSATS

GENEREL INDSATS

GENEREL INDSATS

3 udviklings- og indsatsprofiler*

5%

X 10%X

X

Jf. vejledningsmaterialer.

85%

*inddeling på basis af samlet score

Kønsspecifikke normer

Kønsspecifikke normer

Aldersspecifikke normer

Aldersspecifikke normer

Tre spørgsmål

(1) Fungerer grundprincippet i det udviklede

screeningsinstrument?

(2) Er resultatet fra screeningen sammenligneligt med resultater fra referencetest?

(3) Hvad er de lingvistiske profiler for de identificerede børn?

Spørgsmål 1



Test af instrumentet

• Pilottest af foreløbig version (januar/februar 2007)

– 350 vilkårligt udvalgte børn i alderen 36-38 måneder– Spørgeskemaer til forældre og dagtilbudspersonale– Videooptagelser af 14 screeninger (dagtilbudsdelen)– Fokusgrupper– Interview

• Referencetest (april/maj 2007)

– 98 børn testet af blindet logopæder

• Normeringsstudie (maj 2007)

– 450 (+350 på fleste dimensioner) vilkårligt udvalgte børn

Konsekvenser af pilottest

• Individuelle punkter– Rækkefølge ændret

– Udskiftet

• Opgaver ekskluderet– Spørgeskema (af

hensyn til forældre)

– Hukommelsesopgave

Del V - b

0

0,05

0,1

0,15

0,2

0,25

0,3

0,35

0,4

ens afvigelse 1 afvigelse 2-3 afvigelse 4<

11

UKORREKT SCORING

Skæv fordeling

• Fordeling af børn– I de fleste dele ses en

skæv fordeling af børn

– En lille gruppe børn scorer langt lavere end de øvrige

– I nogle dele (V & VI) scorer kun få børn maksimumpoint Piger

I II III IV

V VI VII


10

Spørgsmål 1



– Ja• Skæv fordeling opnået

• Pædagogerne kan anvende materialet

Spørgsmål 2

(2) Er resultatet af screeningen sammenligneligt med resultater baseret på referencetest?

Referencetest

• 98 testet af blindede logopæder– Delvist udvalgt udsnit fra forskellige dele af

befolkningen (pilottest)

• Ingen ’gold standard’ 4 referencetest udvalgt– Produktivitetsfigurer ikke udregnet

’4 Referencetest’

• Diagnostiske metoder ofte benyttet, men …– Ikke evidensbaseret, ingen dokumentation eller

validitetstest– To er standardiseret, men uden definerede cut-points– Interne korrelationer lave

• Reynell vs. Sproglig Test 1 vs. Viborg (ordforråd): 0.50-0.65• Maul vs. Reynell/Sproglig Test 1/Viborg: 0.36-0.48

Viborg

-ordforråd

(substantiver)

Maul

-udtale/

diskrimination

Sproglig Test 1

-ordforråd (superordinater)

Reynell

-receptivt sprog (ordforråd)

• Korrelation af delene I-VII med hver referencetest generelt ikke høj

• Korrelation af delene I-VII med en samlet score af de fire referencetest bedre (bedst for piger)

Sammenligning med referencetest

Ordforråd Udtale Diskrimination Reception

Opsamling (2)

(2) Resultatet af screeningen sammenligneligt med resultater baseret på referencetest?

– Kun delvist• Korrelationer med separate referencetest ikke imponerende

• Korrelation med samlet score bedre (korresponderer med praksis)

• Er det godt eller dårligt (tillid til referencetest)?

• Konklusion uklar


11

Spørgsmål (3)

(3) Hvilke børn identificeres?

En overset gruppe af børn?

Børn med behov for særlig indsatsHvem finder vi nu?

• Egelund et al. 2006

• Erfaringer (udtale)

Med sprogvurderingen

• 50% har ingen udtaleproblemer– Mellem 40% og 50 %

scorer lavt på tre ‘produktive’ dimensioner

• 45 % scorer lavt påsprogforståelse

• Forskellige profiler

0102030405060708090

100

% a

f b

ørn

Ord

forr

åd

Ko

nst

ruk

tio

ner

Ud

tale

Lyd

skeln

en

Hu

ko

mm

else

Sp

rogfo

rstå

else

Str

ate

gie

r

Dele

Opsamling (3)

(3) Hvilke børn identificeres?– Mindst fire profiler kan identificeres

– Screeningsinstrumentet identificerer sandsynligvis børn, som ikke fanges i dag (sprogforståelsesproblemer)

• Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud

Forventninger til sprogvurderingen

Er sprogvurdering en god idé?

0

50

100

150

200

250

meget enig helt uenig

Number

Forældre

Er sprogvurdering en god idé?

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

meget enig helt uenig

Number

Pædagoger


12

• Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud

• Med sprogvurderingen finder vi ikke alle børn– Sprogtilegnelses dynamiske natur

• Finder formentlig børn vi ikke finder i dag– Sprogforståelse

…MEN videreudvikling af materialet afgørende!! (fx justering af normer, forbedrede items/opgaver..)

• Fokus på børns sprogtilegnelse vil øges i dagtilbud kvalificere praksis

• Opfølgning afgørende

www.sprogvurdering.dk

Forventninger til sprogvurderingen


Documents

Hvad er sprogvurdering? - Syddansk Universitet€¦ · - Kommunikative regler (pragmatik) F y s i o l o g i s k Ekstralingvistisk-Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen ”Anni bager pandekager