Hvad forskere (i hvert fald én ) har behov for i PURE -Udfordringer og Problemer

Thomas RybergProfessor mso, MA, PhD

Institut for kommunikation, AAU

E-learning Lab – center for brugerdreven, innovation, læring

og designryberg@hum.aau.dk

Agenda• A critique of PURE reasoning –

mening med kant• Nogle web-trends – sociale medier og

web 2.0B Hvordan kan PURE blive forskerens ven

og ressource

Disclaimer• Jeg er ikke nødvendigvis en repræsentativ

forskerB Fra Humaniora – men opflasket med tidsskrift

traditionen B Teknologi-vant og interesseretB Forsker i kreativ brug af sociale medierB Vil gerne have ejerskab over systemerB Indberetter selv til PURE og er faktisk PURE-lover (I

tror det ikke – men det er sandt )B Rolle: provokere, inspirere, gå i dialog – tag kritik

med et gran salt – tingene er sagt i bedste meningB Måske er jeg bare en tosse!

A CRITIQUE OF PURE REASONING

PURE som vidensbaser for offentligheden

• ”Forskningsdatabasen er offentlig tilgængelig og leverer viden til gavn for lokale virksomheder og forskningsaktiviteter”

• ”Basen formidler AAUs forskning til samfundet og den enkelte borger i almindelighed”

PURE som kontrol og overvågning af den enkelte medarbejder

• Ekstrem kontrol og overblik over den enkeltes produktion

• Instrumentialisering og kvantificering• Tællemaskine – der nu bliver brugt til

ansættelse, fordeling af midler (evt. helt ned på videngruppe)

• 6 point for at blive lektor – 75.000 kr for level 2 artikel (lokale regler) – bonus for særligt produktive forskere

Frygten og usikkerheden

Thomas mangler 2.5 point for at opfylde årets minimum-kvote

Effektivitet skal øges med 145% for at være professor MSO-egnet

78% af de ansatte producerer mere end Thomas

Thomas’ indtægt (baseret på BFI) til AAU er snoldede 15.000

Thomas’ Publish-to-Perish-ratio er 0.25 (under 0.10 er perish)

AAU: Fyringsrunde på samfundsvidenskab

• ForskerForum 10. Oktober:B ”Årsagen til fyringerne er, at instituttet ikke

genererer penge nok, så der er underskud i forhold til bemandingen. Ledelsens fyringskriterier har været en vurdering af de enkelte medarbejderes kompetenceprofil og performance: Scorer man bfi-publiceringer og dermed forskningsbevillinger? Skaffer man eksterne indtægter? Er man central og efterspurgt underviser?”, forklarer DJØF-tillidsmand Jesper Lindgaard Christensen.

• Så deeet…

Men det er da ikke PUREs skyld

• Nej, men PURE er en vigtig spiller i det urolige forskningspolitiske hav

• Ikke neutralt, men den materielle basis og infrastruktur for BFI og hele tællesystemetB Johannes Andersen fra AAU erklærede et år boykot af systemet –

men er vist faldet til patten • Overblik over den enkeltes eller enheders produktion

muliggør bonus-ordninger etc. (idiotien varierer dog fra uni til uni og inst til inst.)

• Virker til at der er brugt mere krudt på tælle-apparat, administration og ledelsesoversigt end på at systemet skal være en ressource for forskerne B Ledelsens prioriteringer og ønsker (fair nok – det sker med alle

vores systemer, der bruges til at løse administrationens problemer)

PURE 1.0 sat meget på spidsen

• Regler for PURE:B Du skal som forsker bruge tid på det, og indtaste korrekt (ve

dig hvis du vælger lokal database!)B Det er vigtigt at du giver systemet en masse oplysninger –

men det er mindre vigtigt, at du selv kan benytte disse på de måder, du selv gerne vil

B Ydermere så kan vi bruge data imod dig ud fra ikke nærmere fastlagte principper som ikke er gennemskuelige

B Kun det som systemet og ledelsen synes er relevant vedr. din forskeridentitet er noget der bør fremgå af siden – du er et nummer og antal af publikationer

B Vi tager dine data ind og så præsenterer vi dig efterfølgende for dem

• Dette vil jeg sige er prototypen på et administrativt system 1.0

• Lad os se lidt på nogle af de web-trends der gør dig gældende

WEB 2.0 OG SOCIALE MEDIER

• Trends:B Personalisering og individualisering og

samtidig socialt• Det individualiserede kollektiv

B Fra konsument til co-producent – øget kontrol og ejerskab til den enkelte bruger•Crowdsourcing, samarbejde, 2-vejs-

kommunikation•Personlige netværk og strømme

Web 2.0 typology – Dalsgaard & Sorensen

• Dalsgaard, C., & Sorenson, E. (2008). A Typology for Web 2.0. In Proceedings of ECEL 2008 (pp. 272–279). Presented at the ECEL 2008, Greece.

• But these happen across different levels of scale from individual to collective

Web

Organizing communicative processes

Networking and awareness-making

Text forumsChatVideo phone

Person-centred social networking sitesNetworked weblogsMicro-blogging

WeblogsPodcastsWikisApplication sharing services

Object-centred social networking sitesSocial bookmarking

Creating SharingDialoging

Organizing resources

Sociale konstellationer – nye arkitekturer for læring

• GruppenB Medlemskab, stærke bånd, tæt

samarbejdeB Team, projektgruppe

• NetværketB Flydende medlemskab, mere løse bånd,

inspiration og udvekslingB Vidensnetværk, interessegrupper

• KollektiverB Eks. Tag-clouds, Google Search Rank -

Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags?

• Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne

Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education/

Skabelse af Personlige Læringsnetværk

• Individet i centrum for selv-genererede personlige netværk – forbindelse til grupper, netværk og kollektiv

• Strømme af information tikker ind fra dette netværk

• Indhold afhænger af netværkets sammensætning – hvem man følger og forbinder sig til

• Facebook News-feed, Diigo, Twitter, Researchgate, Academia.edu

Delicious.com eller Diigo• Online repræsentation af

bookmarks• Del, forbind og udforsk

andres bogmærker• Følg med i hvad dit netværk

bookmarker eller se hvad der er populært (tags)

• Brug: del med verden, en gruppe, måske et semester – det udvidede klasserum – trække på et kollektiv

• Generere strømme af potentielt relevant materiale

Lifestreaming – microblogging - Twitter.com

• Microblogging værktøj til 140 chars tweets (status updates)

• Følge folk (ikke nødv. gensidigt) – Lance Armstrong, Howard Rheingold etc.

• Lave fokuserede strømme (e.g. #huminf #iranelection)

• Brug: Holde sig opdateret gennem skabelse af professionelt netværk – udvidet klasserum der spænder over – klasse, semester mellem uddannelser

• Fokuserede strømme til events #ThisorThatEvent?

Case: eLL• eLLs website – samling og

synliggørelse af strømme (via bl.a. PURE)

• www.ell.aau.dk• Eksempel på hvordan PURE kan gøre

livet lettere for folk

PURE: IS JUST A FRIEND YOU HAVEN’T MET

Centrale punkter for sociale teknologier

• Ejerskab – egen profil – stærk personlig og faglig ’presence’• Brugeren som medproducent• Privatisering & kollektivisering• Leg, kreativitet – blanding mellem formel og uformel kontekst• Fra ’mindre’ fællesskaber til mere flydende netværk og

kollektiver• Strukturer og forbindelser skabes gennem aggregering af

ukoordinerede handlingerB Deling af eget og andres indhold (musik, billeder, video, bookmarks,

tweets) B Medejerskab ifht. relevans – kollektivet som redaktør (folksonomi)B Både enormt individuelt og kollektivtB Social filtrering gennem ens netværk (gode bookmarks, bog-

anbefalinger, videoer)B Direkte og automatiserede anbefalinger fra kollektivet

Udfordringer og muligheder for PURE

• Det fundamentale problem: B PURE et system, der kommer ovenfra og grundlæggende er

ibrugtaget til overvågning og kontrol…selve anti-tesen til web 2.0 (men det er naturligvis blevet mere og bedre end det )

• Kan der skabes systemer, der giver: B Letter livet! (Gode eksempler - Publikationer på projekter, RSS)B Autonomi, ejerskab, medproducent-status, mulighed for

import/exportB Visualisering af netværk og samarbejdsrelationer, samt mulighed

for at ’forbinde’ sig til andre – hvilke universiteter samarbejder AAU med – cluster/netværksanalyse

B Evne til at håndtere strømme af information og indhold fra andre netværk og kollektiver

B (nye) forbindelser mellem folk og mellem folk og indhold – anbefalinger, ’awareness’ om andres aktiviteter (Et klon af FB news-feedet )

Resarchgate.net & Academia.edu

• Jeg bruger dem egentlig ikke særlig aktivt, men er alligvel logget ind et par gange om ugen…

• Forbindelser til andre forskere – strømme af information (papers, spørgsmål, forbindelser)

• Kløen-på-ryggen (academic vanity) – mail-opdatering, statistikker – så mange har downloadet dine publikationer / søgt på dig på Google

• Problem – partielt og lidt tilfældigt netværk (men dog internationalt)

• Der er meget, som PURE ikke skal være

PURE 2.0• Jeg kan danne forbindelser til andre forskere, som jeg har

samarbejde med eller gerne vil følge• Jeg har større bestemmelsesret over min profil og de oplysninger

der er i den – desuden kan den importere/eksportere til LinkedIn eller andet

• Jeg kan integrere indhold udefra (Slideshare, delicious, bibsonomy, Zotero, wordpress) – blog posts, tweet-stream

• Jeg kan ‘favorite’/’read later’ en kollegas artikel, så jeg kan samle min egen oversigt over gode artikler – mine favorites kan ses af andre

• Jeg kan klikke på et emneord (tag) og se lignende publikationer• Jeg får automatisk besked, når der kommer noget der ligger inden

for mit fagområde (tag)? (har f.eks. selv sat en ifttt op til PBL)• Jeg får forslag til publikationer eller personer, jeg måske vil finde

interessant• Man udnytter “kollektivet” og kan lege med repræsentationer og

mening ifht de forskellige data• Special request: Fange at der er citationer med Zotero oa. Så man

automatisk kan hente referencen