HvidvareHvidvarenytnyt42. årgang nr. 2 april 200942. årgang nr. 2 april 2009

Man skal leve sine drømme ud... Side 6

EU vil ændre det nuværende energimærke Side 4

Baristaens endeligt... Side 8

Søren Bach takker af Side 12

Design søges Side 18

15

18

✽4

8

indhold

Hvidvare–Nyt

ISSN 0018-8107

Distr. oplag: 3.741 (iflg DOK)

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Eftertryk af signerede artikler skal ske efter aftale med redaktionen. Usignerede artikler kan frit citeres med kildeangivelse.

Forside: EU-Kommissionen ser nu ud til at være indstil-let på at imødekomme producenternes ønske om, at A-G-energimærkningen gøres mere dynamisk og fremtidssikker. Læs mere side 4.Foto: Per Grau

Udgiver: FEHA,Christiansborggade 11558 København VTelefon: 3332 9066 Telefax: 3311 3767feha@feha.dk • hvidvare-nyt@feha.dk

Redaktion: Ebbe Lauritzen (ansvh.) el@feha.dk, Sonja Bjaaland, sb@feha.dk, red. medarb. journalist Per Grau (dj), (tel. 2026 4928/grau@mail.dk) Annoncer: Sonja Bjaaland

Produktion: J. H. Schultz Grafisk A/S, Kbhleder

�Hvidvare-Nyt 2 • 2009

Siden energimærkningen af hårde hvidevarer startede for ca. 15 år siden, har der været en fantastisk udvikling med mere og mere energieffektive apparater. Udvikling-en har været så positiv, at man allerede for år tilbage drøftede en revision af mærkningen.

Interessenterne kunne dengang ikke blive enige om, hvorledes mærkningen skulle àjourføres, og så fik man som en mellem- eller nødløsning A+ og ++ på de kolde produkter.

Men med udsigt til endnu flere plusser, også for andre produktgrupper, blev det klart, at man ikke kunne blive ved at udskyde en revision af mærkningen. Man siger, at tiden læger alle sår, men der er i den forgangne peri-ode ikke blevet større enighed blandt de involverede parter om en ny mærkning.

EU-Kommissionen har derfor i mere end et år måttet arbejde med alt fra producenternes meget visionære og fornuftige forslag om en numerisk ‘åben ende-udform- ning’ til det mest reaktionære forslag om at bibeholde nuværende forslag og så med jævne mellemrum æn-dre skalaen.

Forskellige kompromisforslag har været på banen – mere eller mindre officielt – både fra Kommissionen og fra andre interessenter.

Nu foreligger der så et udspil fra Kommissionen, som set med branchens øjne forekommer acceptabelt. Det er ikke den optimale løsning, og det kan et kompromis jo aldrig blive. Men det er en model, der vil kunne give nødvendig dynamik og sikre, at forbrugerne til stadig-hed får mulighed for at vælge de meste energieffektive apparater på markedet.

Forhåbentlig kan medlemslandene og EU-Parlamentet tilslutte sig Kommissionens forslag, så vi kan komme videre med den energivenlige udvikling.

6

EU vil ændre det nuværende energimærkeDen europæiske fabrikantorganisation, CECED, er meget tilfreds med, at EU-Kommissionen nu ser ud til at være indstillet på at imødekomme produ-centernes ønske om, at A-G-energi-mærkningen gøres mere dynamisk og fremtidssikker. Et endeligt udspil fra Kommissionen er lige på trapperne.

Side 4

Man skal prøve sine drømme af…Byen med egen krigshavn er ikke kendetegnet ved et aktivt forretningsliv. En Sparekasse, en manufakturhandler, en Brugs og en bager samt en mindre butik med akvarieudstyr og så en kom-bineret isenkram/hvidevare-forretning med gaveartikler og brugskunst er, hvad borgerne har af indkøbsmuligheder lige ved hånden.

Side 6

Baristaens endeligt...Der er ikke det mindste Gør Det-Selv over de produkter, Nespresso fører verden over. Her skal ikke males bøn-ner eller stampes kaffe, før f.eks. en espresso med smuk og fyldig crema smyger sig ned i koppen.

Side 8

12

Søren Bach takker afFjorten dage før Søren Bach i 1987 fyldte 30, tiltrådte han stillingen som administre-rende direktør i El-Køb, hvor han afløste Ole Rasmussen. Dengang regnede han med at skulle blive ved El-Køb i fire til fem år. Nu, 22 år efter, gør Søren Bach alvor af det og forlader Elbodan. Det sker den 16. april, som er hans sidste arbejdsdag.

Side 12

Tør du tage chancen…»Man skal ikke stole på Netbutikker. Hvis de ikke snyder og bedrager, så går de konkurs, inden man får sine bestilte varer. Eller også leverer de en anden vare, end den du har bestilt. Så du skal bare handle på Nettet, hvis du tør.« Det skriver Jyllands-Posten 19. marts 2009. »Alt for ofte bliver vi ringet op af bekymrede kunder, som har fået forkert information om nethandel i en hvide-varebutik,« skriver projektleder Esben Gadsbøll, WhiteAway.com A/S, som en reaktion på artiklen i Jylands-Posten. »Mon krisen kradser alvorligt i hvide-vare-detailhandelen…,« spørger han.

Side 15

Design til de næste 90 år søgesNår Electrolux her i 2009 fejrer sit 90-års jubilæum bliver det bl.a. med Design Lab-temaet: ‘Design til de næste 90 år’. »Oplægget til den 7. udgave af konkur-rencen er at skabe husholdningsappa-rater, som er designet med omtanke, og som vil komme til at forme den måde, hvorpå folk tilbereder og opbevarer fødevarer, vasker tøj og vasker op de næste ti årtier,« siger Henrik Otto, glo-bal designchef hos Electrolux.

Side 18

4 Hvidvare-Nyt 2 • 2009

AF PER GRAU

(BRUXELLES) Det er 15 år siden, de første energimærker så dagens lys på hushold-ningsapparatsiden. Men tiden er løbet fra den oprindelige A-G-mærkning, der for syv år siden blev suppleret med A+ og A++.

Alle er enige om, at der er behov for en revision eller àjourføring af den eksi-sterende energimærkning, som ellers har fungeret godt nok. Og layout’et vil også kunne videreføres med en mærkning baseret på en numerisk skala.

Men dette med at sætte ++’er i en eller anden mængde på apparaterne, når de er bedre end A, var ment som en nødløs- ning, da man i en tidligere fase ikke kunne blive enige om, hvordan man skulle ændre mærkningen.

For mere end et år siden tog EU-Kom- missionen så fat på sagen igen, men når det er kommet til den konkrete udform-ning af en àjourføring, har uenigheden blandt de involverede parter være mindst lige så stor, som den var for år tilbage.

Det har ikke mindst bekymret produ-centerne meget, at en række politikere, embedsmænd og organisationer tilsyne-ladende har været indstillet på, at den nu- værende A-G mærkning skulle viderefø-res helt uændret. Man ville blot med mel- lemrum foretage en reklassificering, så en given energiklasse bliver rykket nogle klas- ser ned.

Producenterne har derimod ment, at man skulle benytte lejligheden til at lave en mere gennemgribende ændring, der kunne sikre, at man i fremtiden vil få den rette effekt af energimærkningen.

Behov for dynamikDerfor gik producenterne tidligt på ba-nen med et forslag om at gå over til en numerisk skala, som man kender det fra mange andre sammenhænge, hvor noget skal bedømmes og have karakter.

Et meget vigtigt element i producen-ternes forslag er, at mærkningen dermed kan gøres dynamisk og så at sige åben i den øverste ende. D.v.s. man fastlægger på forhånd, hvilke krav til energieffektivi-tet en given apparattype skal opfylde for at kunne få højere karakterer. Når der frem- stilles modeller, som er bedre end de ellers eksisterende og opfylder betingelserne for højere og bedre karakter, vil sådanne modeller umiddelbart kunne mærkes og markedsføres med den fine karakter.

Denne dynamik vil også virke anspo-rende for producenterne, fordi de med det samme kan skille sig ud og markere sig, når en ny, mere energieffektiv udgave er udviklet og produceret.

Producenternes model har endvidere den indlysende fordel, at et apparat, der én gang er placeret med en given karak-ter på mærkningsskalaen, bliver ved med at have denne karakter, så længe apparat-modellen er på markedet.

»Det turde være indlysende, at en så- dan åben, dynamisk skala er den bedste vej til at fortsætte den fantastisk positive produktudvikling, som producenterne har præsteret igennem mange år, sam-tidig med at forbrugerne ikke med jævne mellemrum skal forvirres af ændret karak- tergivning for det samme apparat. Der er imidlertid nogle af aktørerne i denne

energimærkningsdebat, som er så for-blændet af A-G-konceptet, at de ikke kan forestille sig noget andet. A-G er selvføl-gelig velkendt, fordi det har eksisteret i 15 år, og der i den tid ikke har været an-det. Og det er for så vidt også i orden, hvis man ikke vil af med bogstaverne.

Det værste er imidlertid, at nogle af disse tilsyneladende meget konservativt tænkende aktører blot vil bibeholde A-G og så med jævne mellemrum foretage en reskalering. Det vil betyde, at en for-bruger kan komme ud for at købe en A-enhed den ene dag, og dagen efter er apparatet så pludselig blevet kategori-seret i energiklasse C. Køber vil sikkert være stærkt begejstret for at have betalt for et A-apparat, der umiddelbart efter bliver nedgraderet. Problemerne med prispres er særdeles store ved sådanne nedgraderinger, og det ligner en uhyg-gelig administrativ byrde, når der i for- bindelse med reskalering skal skiftes ener- gimærker.

Og som en slags prik over I’et vil den- ne fastholdelse af A-G være stort set uden dynamisk effekt. Der er jo ikke noget særligt incitament for en producent til at forbedre apparaternes energieffektivitet, når der i et antal år ikke er mulighed for at markedsføre forbedringen via energi-mærkningen,« konstaterer direktør Ebbe Lauritzen, FEHA.

Af FEHAs branchestatistik fremgår det i øvrigt, at 90 procent af alle store hus-holdningsapparater, der sidste år blev solgt herhjemme, var mærket med et A, et A+ eller et A++.

ENERGIMæRKNING

EU vil ændre det nuværende energimærkeDen europæiske fabrikantorganisation, CECED, er meget tilfreds med, at EU-Kommissionen nu ser ud til at være indstillet på at imødekomme producenternes ønske om, at A-G-energimærkningen gøres mere dynamisk og fremtidssikker. Et endeligt udspil fra Kommissionen er lige på trapperne

EU imødekommer producenterne

EU-Kommissionens forslag om en ny udformning af energimærket er på mange måder en forenkling af den nu-værende. F.eks. vil en forbruger straks kunne se, om et køle/fryse-skab f.eks. er 40, 60 eller 80 procent mere energi-effektivt end et A-mærket produkt. Lanceringen af nye energivenlige pro-dukter vil ikke medføre nedgraderinger hedder det i et forslag, Kommissionen ser ud til at være klar med. Et A-pro-dukt forbliver altså et A-produkt. Anvendelsen af grænseoverskridende pictogrammer vil medvirke til at redu-cere producenternes omkostninger.

Behov for nytænkning»I en tid, hvor der vel er mere fokus end nogensinde på reduktion af CO2-udslip og forbedret energieffektivitet på alle tæn- kelige områder, er det nærmest ufatte-ligt, at nogle politikere, embedsmænd og organisationsfolk kan have en så fantasi- løs og bagstræberisk indgang til àjourfø- ring af energimærkningen. Efter en stam-pen på stedet i mangfoldige år er der nu alle tiders mulighed for at lave en frem-tidssikret, ny version af energimærknin-

bosch forrider

gen,« fremhæver Ebbe Lauritzen, som mener, at det optimale ville være en nu-merisk skala, men det er ikke afgørende.

Kommissionen har således i sit seneste udspil lagt op til en model, hvor der kan markeres A minus en eller anden procent- sats, der viser, at et produkt er 10%, 20%, 30% osv. mere energieffektivt end A. Det er absolut en brugbar model, fordi den sikrer dynamik, forhindrer nedgradering af apparaterne og giver forbrugerne et klart billede af, hvad der er bedst.

ANNONCE

SiDSTE nyTKommissionens forslag vedr. Ecodesign og energimærkning for køl og frys samt vaskemaskiner vedtaget i Regulatory Committee.

6 Hvidvare-Nyt 2 • 2009

AF PER GRAU

(VORBASSE) Byen med egen krigshavn er ikke kendetegnet ved et aktivt forretnings- liv. En Sparekasse, en manufakturhand-ler, en Brugs og en bager samt en mindre butik med akvarieudstyr og så en kombi-neret isenkram/hvidevare-forretning med gaveartikler og brugskunst er, hvad borg- erne har af indkøbsmuligheder lige ved hånden. For år tilbage var der flere for-retninger i Vorbasse, som handelsmæssigt lider under at ligge midt inde i en cirkel, hvor der er lidt over 30 kilometer til Kol- ding og Vejle – og endnu tættere på lig-ger Vejen, Billund og Grindsted.

»Man skal passe meget på med, hvor man lægger centrum. For os er Vorbasse et centrum, hvilket også er tilfældet i Tarm og Bramming. Vi er ikke gået ind i dette med bind for øjnene, og vi var fuldstændig klar over Vorbasses placering på det lokale handelskort. Men det slog

os på ingen måde ud, for vi så en masse muligheder, og vi var ikke – og er ikke – bekymrede over konkurrencen fra de mange handelscentre, der er omkring os,« siger Bob Lund, der sammen med sin hustru, Nataliya, i 2006 åbnede Lund Isenkram i Tarm. I august 2008 kom Vorbasse-butikken til, og i december sid-ste år slog familien Lund også dørene op til en forretning i Bramming.

Stor frihed»Vi er ikke medlem af nogen kæde, og det skaber nogle muligheder for os med hensyn til en sortimentssammensætning, som en kædeforretning ikke er i stand til at yde. Det er også forklaringen på, at vi udover hårde hvidevarer og små elappa- rater også fører gaveartikler og brugs-kunst. For os handler det nemlig om at have en butik, hvor forbrugerne aldrig

går forgæves. Og når man nu f.eks. er inde for at kigge efter en gave eller for at få kopieret en hus/bilnøgle eller slebet en kniv, så kan man jo ikke undgå at læg- ge mærke til, at vi også har skørvarer, køkkengrej, diverse isenkram og hushold- ningsapparater til absolut konkurrence-dygtige priser.

Med tre forretninger er vi nu i den si-tuation, at vi er blevet i stand til at opnå meget fordelagtige indkøbspriser, hvilket bevirker, at vi ikke har svært ved at følge markedet. Vi giver prisgaranti, vi er til at handle med, og vi tjener penge. For vi står os ved gode priser og på, at vort omkostningsniveau er lavt,« siger Bob Lund, 44.

Han medgiver, at han ikke ret tit har an-noncer med i lokalbladene, og at han også mangler at få en hjemmeside op at stå.

»Vi skal nok gøre os lidt mere synlige

Man skal prøve sine drømme af…‘Jamen har i også det‘ lyder det mange gange om dagen i Vorbasse, hvor Bob og nataliya Lund i august sidste år åbnede en noget usædvanlig isenkrambutik på byens hovedstrøg – Landevej 469

»Man skal prøve sine drømme af, og derfor købte vi en butik i Tarm, hvor vi for tre år siden åbnede en isenkramforretning. Og nu er vi ved at udvide dér,« siger Bob Lund, hvis hustru, Nataliya, var selvstændig for-retningsdrivende i Riga.

�Hvidvare-Nyt 2 • 2009

fremover, men vi lever sådan set rigtigt godt med, at folk snakker med hinanden, og da vore forretninger ligger godt, læg- ger mange vejen forbi for at se, hvad vi kan tilbyde og finde ud af det med pris- erne. Dét, vi ikke lige har på lager, skaffer vi lynhurtigt. For når prisen er rigtig, er det de færreste, der har noget mod at vente et døgns tid. Og så leverer vi varer- ne på det tidspunkt, der passer vores kun-de bedst.«

Ifølge Bob Lund er samarbejdet med leverandørerne på husholdningsapparat-siden fortrinligt. Årsaftaler har han ikke, men hos de fleste leverandører resulterer

Bob Lund afviser ikke, at flere forret- ninger kan komme på tale. Men en ud-videlse af den korte kæde ligger ikke om hjørnet.

»Jeg overvejer gerne meget, hvad jeg skal gøre næste gang. For det er ærger-ligt at satse på noget, som ikke har været tænkt ordentligt igennem. Men det er ingen overdrivelse at sige, at vi trives med det, vi har nu,« fastslår han på vej ud ad døren til Bramming.

Det er i øvrigt ikke lønninger til an-satte, der tynger på det budget, Bob og Nataliya Lund har lagt. Udover dem selv er der nemlig kun en ansat, som fremde-les står for butikken i Bramming.

For at få det hele til at løbe rundt hol- der ingen af butikkerne indtil videre åbent hver eneste dag i ugen – og søndagsåb-ning er slet ikke på tale.

Mandag og tirsdag holder forretnin-gen i Tarm lukket. Onsdag er lukkedag i Bramming, medens forretningen i Vor-basse er lukket torsdag og fredag.

en telefonopringning i leverancer til for-nuftige og acceptable priser.

»Hvis en hvidevareleverandør ikke står lige på spring, så kender man jo heldigvis nogen, der er klar til at hjælpe en,« som Bob Lund udtrykker det.

Det er straks mere besværligt på isen-kram/skørvare-siden, hvor det i høj grad kniber noget mere med imødekommen-heden.

»Man er vist ikke så begejstret for os uafhængige forretningsdrivende, for der er en del leverandører, der overhovedet ikke reagerer på vore henvendelser. Eller også stiller de krav til indretning, plads og volumen, som var de i familie med B&O. Og det er lidt ærgerligt, for vi ville f. eks. ikke have bøvl med at sælge kongeligt porcelæn eller Georg Jensen-produkter,« siger Bob Lund og tilføjer:

»De ting skal nu nok også finde på plads.«

Bob Lund er uddannet slagter og var en af de første herhjemme, som i 1978 satsede på at avle strudse på sin gård med fedekvæg. Det med strudsene blev nu ikke den store succes, men ellers gik det godt med gården, som han solgte, hvorefter han in- vesterede i fire ejendomme i nærheden af Riga. Det var her han mødte sin hustru, som er butiksuddannet i Ukraine, hvor hun bl.a. arbejdede med blomster. Efter salget af ejendommene i Letland rejste han sammen med hustruen tilbage til Danmark, hvor han i fire år arbejdede for Fødevarestyrelsen i Esbjerg.

Det er blandt andet afkastet fra salget af ejendommene i Letland, der har finansie-ret købet af de tre butikker. Indretningen af de tre forretninger fra A-Z har Bob Lund selv har stået for.

»Vi har ikke oprettet et anpartsselskab, men driver det hele som et enkeltmands-firma. Det vil sige, at vi selv hæfter for det hele, og det har vi det fint med.«

Der bliver favnet bredt i Vorbasse-forretningen, hvor PostDanmark har indrettet en frokoststue for sine medarbejdere. På ydermurene i Vorbasse, Bramming og Tarm har ‘Estatemæglerne’ lejet plads til ophængning af vægskabe med hus- og lejlighedstilbud. Lund Isenkram sælger også flaskegas.

Gaveartikler og brugskunst komplet med vaskemaskiner.

8 Hvidvare-Nyt 2 • 2009

»Med en nespresso-maskine på bordet er der sikkerhed for, at oplevelsen og nydelsen vil være den samme hver eneste gang, der bliver trykket på knappen,« siger niels Bille, nespresso, Danmark.

Fadervor, vil kunne hamle op med vort produkt, fordi han/hun styrer det hele lige fra udvælgelsen af kaffesorten over ristningen til formalingen og den endelige brygning ved den rigtige vand-temperatur og tryk. Men den proces er kun de færreste forbrugere parate til at tage fat på. De vil dog gerne lade en af de lidt mere avancerede espressomaski-ner male bønnerne, som i almindelighed er i en beholder på maskinen – og så trykke på knappen. Resultatet er generelt ikke dårligt, men det er nok de færreste, der f.eks. opbevarer bønnerne i køleska-bet (eller fryseren) og tager dem ud i afmålt mængde 20 - 25 minutter før, de skal males i forbindelse med brygningen. Og selv om bønnerne opbevares nok så forsvarligt, nedbrydes aromastofferne i øvrigt hurtigt, hvorfor der bliver forskel på smagen, efterhånden som posen med umalede bønner bliver ældre. Behøver jeg at sige mere…,« lyder det fra Niels Bille.

De mange kaffevarianter kan kun købes i én forretning herhjemme, og det er i Nespressos ‘Boutique Bar’ i Kristen Ber-nikowsgade, København K., som åbnede i 2006. Her, side om side med kaffe- og kagenydere og frokostgæster, er alle ma- skiner udstillet, og man kan få dem de-monstreret. Det er også her, Nespresso-ejere kan købe det, de mangler – også en mængde tilbehør.

Forbrugere, der ikke er i stand til at lægge vejen omkring København, skal foretage deres indkøb på Nespressos hjemmeside på Internettet, hvor alle pro- dukter kan købes. Det bestilte vil sædvan- ligvis være fremme inden for 48 timer, men ofte går der ikke mere end et døgn efter afgivelsen af en ordre på Nettet.

AF PER GRAU

(KØBENHAVN) Der er ikke det mindste Gør Det-Selv over de produkter, Nespresso fører verden over. Her skal ikke males bønner eller stampes kaffe, før f.eks. en espresso med smuk og fyldig crema smyger sig ned i koppen. Udgangs- punktet er en ‘espressomaskine’ på 19 bar, der er i stand til at tage en af de helt specielle lufttætte kapsler med kaffe, som kun fremstilles af Nespresso. Så er den kop på plads – hver gang, som adm. direk- tør Niels Bille, Nespresso Danmark, ud-trykker det.

Den grønne kaffe, der danner udgangs- punktet, hører til i kategorien ‘gourmet-kaffe’, som udgør cirka 10 procent af den samlede produktion i verden. Af disse 10 procent lever kun 10 procent op til Nes-pressos smagsprofil. Det vil sige, at kun 1 procent af verdens samlede produktion indgår i de 16 Grand Cru-kaffevarianter, Nespresso fører.

For at de yderst flygtige aromastoffer

Baristaens endeligt...

»Det er ikke prisen, der er afgørende for det store flertal, men funktion og design – og så, at man kan være sikker på at få en god smagsoplevelse, hver gang man brygger en kop espresso eller cappuccino,« siger Niels Bille. På bordet er en af topmodellerne, ‘Lattissima’, som automatisk kan brygge en cappuccino eller en Latte Macchiato - og naturligvis espresso eller en stor kop kaffe – en såkaldt ‘Lungo’ eller ‘Café American’.

ikke skal gå tabt, inden brygningen finder sted hjemme hos forbrugeren eller på kontoret, bliver den ristede, ma-lede kaffe pakket ned i kapslerne i fuld-stændigt lufttomme produktionskamre. Det sikrer, at aromaen ikke forvitrer, fordi kaffen først kommer i forbindelse med luften i det øjeblik, kapslen anbringes i maskinen. En kapsel har en garanteret holdbarhed på 12 måneder.

Godt resultat hver gang»Det, der har været med til at sikre den stedse stigende afsætning, er naturligvis, at det er usædvanligt enkelt at brygge en ypperlig espresso eller cappuccino på en Nespresso-maskine. Men det, der virke-lig rykker, er, at den hermetiske forsegling af kaffen bevirker, at kaffenyderen kan være helt sikker på, at oplevelsen og ny-delsen vil være den samme hver eneste gang, der bliver trykket på knappen.

En barista, der kan lidt mere end sit

BSHannonce

Stramt konceptIfølge Niels Bille er der et stort ikke- realiseret ‘espresso-potentiale’ på det danske marked, hvor maskiner i + 900 kroners-klassen ifølge nye GfK-tal i dag udgør halvdelen af den samlede omsæt-ning inden for filterkaffemaskiner hen-holdsvis espressomaskiner.

Som Niels Bille ser markedet, er der derfor mere end plads nok til Nespres-somaskinerne, selv om hans prisliste begynder ved 1.399 kroner og ender på 6.000.– kr.

»Det er ikke prisen, der er afgørende for det store flertal, men funktion og design. Og dér har vi bestemt ikke svært ved at følge med. Men Nespresso- konceptet er meget mere end maskiner og fremragende kaffe, idet vi har kapslet hardwaresiden ind med et meget stort tilbehørprogram, der rækker lige fra skørvarer over sukker- og konditorvarer til opbevarings/dispenser-systemer. Så når en forbruger har sagt A, så ser vi dem sige B og meget mere på hjemme-siden – og i Boutiqu’en – hvor salget af tilbehør er hastigt stigende.«

Det er imidlertid ikke igennem annon-cer i livsstils-magasinerne, forbrugerne generelt støder på Nespresso, idet eksponeringen først og fremmest finder sted i detailhandelen, gennem omtaler i magasinpressen og på Internettet.

I øjeblikket har Nespresso distribu- tionsaftaler med Magasin du Nord, Bahne, Inspiration og Josh. Fog, der opererer med et stramt salgskoncept omfattende uddannelse af personale, udformning af salgs- og demonstrati-onsområder og udstilling af et minimum af maskiner. Det er også et krav, at for-brugerne skal tilbydes smagsprøver i forbindelse med en demonstration ude i butikkerne.

»Det rykker hver eneste gang, forbru-gerne bliver tilbudt smagsprøver, for det er her, det går op for folk, at vi leverer en kvalitet, der overskygger selv den bedste filterkaffe,« siger Niels Bille, som ikke vil afvise, at flere afsætningskana-ler kan komme på tale.

ANNONCE

nEJ TAK

12 Hvidvare-Nyt 2 • 2009

(SØFTEN) Fjorten dage før Søren Bach i 1987 fyldte 30, tiltrådte han stillingen som administrerende direktør i El-Køb, hvor han afløste Ole Rasmussen. Hans første møde med den samlede hvidevare-branche fandt sted på en branchedag i Århus, hvor han blandt andet sagde til Hvidvare-Nyts redaktør, at han regnede med at skulle blive ved El-Køb i fire til fem år.

Til maj er det 22 år siden, den bemærk- ning faldt, men nu gør Søren Bach alvor af det og forlader Elbodan. Det sker den 16. april, som er hans sidste arbejdsdag i Søften. Søren Bach har nemlig besluttet sig for at sige ja tak til et spændende til-bud fra en anden branche. Men han vil ikke afsløre, hvor han skal hen.

»Det vil jeg fortælle den 16. april og ikke før,« siger han og tilføjer:

»Det var været en vanskelig be-slutning, for jeg har haft mange fantastiske år med hvidevarer og elektronik. Men jeg har vurderet, at skulle jeg prøve noget nyt, var det tiden at sige farvel nu, hvor Elbodan er kommet godt gennem en række ændringer og har fundet en sikker havn hos vores norske ejere, Expert AS og Awilhelmsen. Jeg føler mig privilegeret over at have været med i opbygningen

Søren Bach takker afaf virksomheden fra frivillig kæde til en del af en nordisk koncern.«

Trygve Holtskog, koncernchef i Ex-pert AS og bestyrelsesformand i Elbodan, siger om Søren Bachs beslutning:

– Søren har gennem en årrække byg-get en af Danmarks stærkeste detailvirk- somheder op, og jeg har forståelse for, at han efter næsten 22 år har valgt at sige ja tak til at prøve noget nyt. Jeg ønsker ham held og lykke med de nye udfor-

dringer. Som markant leder efterlader han sig et stort hul, og arbejdet

med at finde den efterfølger, der kan fylde det hul ud og fort-

sætte udviklingen af virksom-heden, er indledt.«

I overgangsperioden, ind- en hans afløser er klar, vil Trygve Holtskog rykke tæt- tere på aktiviteterne i Dan- mark som arbejdende besty-relsesformand.

I forbindelse med Søren Bachs sidste arbejdsdag 16. april 2009 afholdes der recep-tion på Elbodans hovedkontor i Søften. PG

16. april 2009 bliver adm. direktør Søren Bachs sidste arbejdsdag hos Elbodan.

Lettere at sige nej takPost Danmark forventer, at en ny mulighed for online-tilmelding vil øge antallet af til-meldinger til de to nye ‘Nej tak til reklamer- ordninger’, som træder i kraft 27. april i år. Men der er stadig et stykke vej til de 600.000, som var tilmeldt den gamle ordning.

Post Danmark gør det nu lettere at tilmelde sig ordningerne ved at det fra 1. april 2009 bliver muligt at tilmelde sig ordningen via nettet på www.eposthuset.dk.

Antallet af tilmeldte til de nye ordninger tyder på, at langt de fleste danskere fortsat gerne vil modtage reklamer og ikke mindst de lokale ugeaviser, som det med de nye ordninger bliver muligt at fravælge.

»Post Danmark står for at registrere tilmeldingerne, og vi har modtaget ca. 305.000 tilmeldinger til ‘Reklamer nej tak,’ medens vi har modtaget omkring 30.000 tilmeldin-ger til ‘Reklamer og gratis aviser nej tak’, som er den udvidede ordning, hvor man også siger nej til lokale ugeaviser, aftenskolekataloger og telefonbøger,« siger vicedirektør Søren Ravn Jensen, Post Danmark.

ANNONCE

Tør du tage chancen…»Man skal ikke stole på Netbutikker. Hvis de ikke snyder og bedrag- er, så går de konkurs, inden man får sine bestilte varer. Eller også leverer de en anden vare, end den du har bestilt. Så du skal bare handle på Nettet, hvis du tør.«

Det budskab fik en forbruger med sig fra en sælger i en større kæde. Det hører med til historien, at kunden havde været på Nettet for at søge oplysninger om det komfur, han kunne tænke sig at købe.

Og, jo, han tog chancen, selv om sælgeren frarådede ham det. Men ikke nok med det, han kunne også nøjes med at betale det halve for det… skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i Puls-sektionen 19. marts 2009.

15Hvidvare-Nyt 2 • 2009

AF ESBEN GADSBØLL, WHITEAWAy.COM A/S

Det spørgsmål stiller vi os selv i netbutik-ken WhiteAway.com A/S, efter sælgere i adskillige butikker har advaret kunder mod at købe hvidevarer på nettet.

Alt for ofte bliver vi ringet op af bekym- rede kunder, som har fået forkert infor-mation om nethandel i en hvidevarebutik.

»Sælgeren advarede os om, at det kun- ne gå galt, hvis vi købte varen på nettet. Han ville næsten garantere, at vi ikke vil-le få den vare, vi bestilte,« fortalte kunde Henrik Marcher til Jyllands-Posten den 19. marts 2009.

»Han (sælgeren, red.) forsøgte helt klart at tegne et billede af, at det var utrygt at handle på nettet. Et billede, som senere viste sig at være forkert.«

Det er beklageligt og uretfærdigt over for netbutikkerne, at sælgere i nogle de-tailbutikker fortæller kunderne ting, som ikke passer.

Whiteaway.com har selv har forsøgt sig som kunde i et par hvidevarebutikker, og der dukkede historierne om konkurs og forkerte varer op igen.

Det skal dog retfærdigvis nævnes, at fle- re butikker var helt fair over for e-handel.

Ingen butikker kan overleve, hvis de leverer forkerte varer. Slet ikke på nettet, hvor utilfredse kunder har masser af ad- gang til at lufte utilfredsheden. Hvis vi laver fejl, får vi det at vide med det samme.

Her er det værd at bemærke, at vi i WhiteAway.com ifølge Pricerunner.dk har en gennemsnitlig karakter på hele 4,7 ud af 5 mulige under punktet ‘Total købsoplevelse’.

På Pricerunner er det kun kunder, der kan anmelde købet.

Konkurspåstanden holder heller ikke»E-handlen er en succeshistorie i øjeblik-ket, hvor der er meget få konkurser. Fak-tisk har vi kun registreret 10 konkurser i hele 2008 mod betydeligt flere hos de- tailbutikker,« oplyser kommunikations-chef Camilla Rose fra Analyse- og kredit-vurderingsselskabet Experian Northern Europe til Jyllands-Posten.

Hos WhiteAway.com A/S er vi forun-

LæSERBREV

Butikkerne lyver om nethandel

Mon krisen kradser alvorligt i hvidevare-detailhandelen…

dret over, at man synker så lavt, at sæl- gerne tager ufine salgstricks som bagta-lelse i brug. Vi er vrede over udtalelser, der er usande, og som skader nethand-len.

Fakta er, at betaling via nettet næsten altid sker med Dankort eller kreditkort, og så kan kunden trække betalingen til- bage, hvis varen ikke svarer til det, der er bestilt.

Der er altså større sikkerhed for kunden ved nethandel end ved andre handels-former.

Det samme gælder ved en konkurs. Her kan kunden altid trække pengene tilbage, hvis en netbutik går konkurs – det gælder ikke, hvis en hvidevarebutik går konkurs.

På grund af en presserende deadline har det tidsmæssigt ikke været muligt at ind-hente kommentarer fra kæderne.

Redaktionen

16 Hvidvare-Nyt 2 • 2009

Brug sanserne, siger Asko Vølund»Vores nye serie af hårde hvidevarer går under fællesbetegnelsen ‘Sense’. Sense, fordi produkterne udadtil er skabt i et sanseligt og enkelt skandinavisk design, og sense, fordi ordet på engelsk også betyder fornuft. Serien forener således både den smukke form og den fornuftige funktionalitet,« siger produkt- og marketingchef Martin Hansen, ASKO Vølund

I Sense-serien indgår blandt andet XXL-opvaskemaskinen med plads til 17 kuverter. Kogesektioner, kombiovne, dampovne og intelligente ovne er også en del af program-met Sense. Og så er der emfangene samt køle-og fryseskabene.

Regina med 42 år på bagenI 1967 tippede familien Nielsen i Fjerritslev sig til en 12’er, og gevinsten blev brugt til at købe en AEG-vaskemaskine af mærket ‘Lavamat Regina’. Den har nu kørt upåklage-ligt i 42 år.

»Er det mon dansk rekord for vaskemaskiner?« skrev ejeren af den aldrende vaskema-skine, Frank Nielsen fra Fjerritslev, til AEG-Electrolux.

Om det er tilfældet vides ikke, men brevet udløste i hvert fald et besøg af distriktschef Michael Trampedach, Electrolux. Han havde ikke blot en buket blomster med, men også et gavekort til en ny vaskemaskine.

Familien Nielsen i Fjerritslev har haft en ‘Lavamat Regina’ kørende i 42 år. Det har de ikke længere.

ANNONCE

Miele har taget opvasken i 80 år

I 1929 producerede Miele Europas første opvaskemaskine, og kan altså i år fejre hele 80 års erfaring med at tage opvasken.

Det har været 80 år med konstant udvikling og forfinelse, og Miele har gang på gang sat dagsordenen for, hvad en opvaskemaskine bør kunne. I 1960 lancerer Miele den første fuldelektroniske opvaskemaskine, og for før-ste gang kan husmoderen vælge et egentligt opvaskeprogram.

I 1978 får maskinerne smarte sensor-con-trol-knapper, men i 1987 overgår Miele både sig selv og andre i originalitet. Miele introdu-cerer markedet for den helt unikke bestik-bakke, der både sikre mere plads i opvaske-maskinen samt et bedre opvaskeresultat!

I dag markerer Miele sig – i tidens ånd – med et perfekt opvaskeresultat på trods af ekstremt lave forbrugsværdier, både hvad angår strøm og vand. En Miele opvaskema-skine passer samtidig på dine glas og kan med en række specialprogrammer tage sær-ligt hånd om alt lige fra plastik til en raclette.

Pengene-retur-GARANTI I anledning af jubilæet stiller Miele en elegant udstillingspakke til rådighed, der vil klæde de særlige jubilæumsmodeller, som lanceres lige nu.

Udstillingspakken giver samtidig adgang til Mieles Pengene-retur-GARANTI-kampagne: Du får mulighed for at tilbyde dine kunder en Miele opvaskemaskine på prøve i 50 dage. Og der er nul bøvl for dig, ønsker din kunde at returnere maskinen, tager Miele sig af det hele.

Miele ønsker god fornøjelse med kampag-nen, der strækker sig over hele jubilæumsåret!

18 Hvidvare-Nyt 2 • 2009

Design til de næste 90 år søgesNår Electrolux her i 2009 fejrer sit 90-års jubilæum bliver det bl.a. med Design Lab-temaet: ‘Design til de næste 90 år’.

»Oplægget til den 7. udgave af konkur- rencen er at skabe husholdningsappara-ter, som er designet med omtanke, og som vil komme til at forme den måde, hvorpå folk tilbereder og opbevarer føde- varer, vasker tøj og vasker op de næste ti årtier,« siger Henrik Otto, global design-chef hos Electrolux.

»Vi er på udkig efter modige idéer og løsninger,« siger Henrik Otto og tilføjer, at sidste års konkurrence, ‘Design til Inter- net-generationen’ blev vundet af Stefan Buchberger fra Vienna University of Applied Arts i Østrig med Flatshare, en modulær køleskabsløsning til f.eks. kol-legiekøkkener.

I år er førstepræmien på 5.000 euro og et seksmåneders betalt praktikophold i et af Electrolux’ globale designcentre. Andenpræmien er på 3.000 euro, medens tredjepræmien er på 2.000 euro.

Finalen bliver afviklet i London den 24. september 2009.

Electrolux indkalder nu forslag til den 7. udgave af den årligt tilbagevendende designkonkurren-ce ‘Design Lab’. Sidste års vinder var Stefan Buchberger fra Vienna University of Applied Arts, som kom ind på førstepladsen med sit bud på et fleksibelt køleskab, ‘Flatshare’.

ANNONCE

Candy Hooverannonce

Magasinpost UMMID-nr.: 46382

Lisbeth Sandager skifter job

Lisbeth Sandager, 41, er udnævnt til director i Philips og er startet i et nyt, internationalt job i Philips, hvor hun især skal fokusere på mp3- og mp4-området (musikafspillere) samt Telecom-kanalen. Hun har det seneste år været chef for Philips Consumer Lifestyle i Danmark.

Lisbeth Sandager har været ansat i Philips siden 1996, hvor hun begyndte som key account manager i Consumer Electronics. Hun blev dernæst chef for Domestic Appliances & Personal Care (DAP)-division- en i Danmark. Så fulgte jobbet som Nordic Sales Development and Category Director i DAP-divisionen. Næste stop var posten som chef for Consumer Elec-tronics i Danmark, inden hun blev udnævnt til chef for Consumer Lifestyle.

Straks efter uddannelsen som cand.negot. (Master Degree) fra Odense Univer-sitet tog hun til England for at arbejde. Hun var bl.a. hos Mitsubishi Electric, hvor hun var trade marketing manager med ansvar for det britiske marked. Efter knapt seks år i England flyttede hun tilbage til Danmark og Philips.

John Heinemann ny chef for Philips Consumer Lifestyle

John Heinemann, 40, er udnævnt til chef for Consumer Life-style i Danmark og bliver desuden medlem af ledelsen af Philips Danmark A/S. John Heinemann er et kendt navn både i bran-chen og i Philips. Han har tidligere været sales manager i det davæ-rende Philips Consumer Electronics. For to år siden tiltrådte han en stilling som non-foodchef i Kvickly og Kvickly xtra. I september 2007 vendte han tilbage til Philips Consumer Lifestyle. John Heinemann afløser Lisbeth Sandager.

Lisbeth Sandager

John Heinemann