Embed Size (px)
Citation preview
Hvordan bidrager boligsociale indsatser til at løse
velfærdsudfordringer i og omkring boligområder
Chefanalytiker Gunvor Christensen
Velfærdsudfordringer defineret af hvem?
➢ Politisk bestemt på baggrund af boligaftaler m.v
➢ Virkelighed, der taler for sig selv
Forventningen til 2011-14-midlerne, at de fremmer:
• trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge
• beskæftigelses- og erhvervsmuligheder
• kultur- og fritidstilbud i områderne
Vi har undersøgt…
Hvordan boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2011-
14 midlerne en gennemslagskraft på:
• Børns trivsel og forældrekompetence
• Skolegang og uddannelse
• Beskæftigelse
• Kriminalitetsforebyggelse (26/9)
Hvad har vi undersøgt og hvordan?
4
For alle helhedsplaner:
• Kortlægning af aktiviteter
Svar på: Hvad laver I?
• Demografisk og socioøkonomisk udvikling
for alle beboere i områder med helhedsplaner
Svar på: udfordringer, udvikling og resultater
• Oplevet virkning af indsatser
blandt aktører på det boligsociale område ift.
målgruppe, organisering og faglighed
Svar på: bidrag til løsninger
Hvad har vi undersøgt og hvordan?
5
Udvalgte aktiviteter:
• lommepengejobs
• fritidsjobsaktiviteter
• mentor
• brandkadet
• projekt- og eventforløb
• kreativ læring (kun uddannelse)
• netværksmødre (kun beskæftigelse)
➢ Målgruppe og effekt i udvalgte aktiviteter
➢ Organisering, samarbejde og arbejdsmetoder
Hvad har vi undersøgt og hvordan?
6
Udvalgte aktiviteter:
• lommepengejobs
• fritidsjobsaktiviteter
• mentor
• brandkadet
• projekt- og eventforløb
• kreativ læring (kun uddannelse)
• netværksmødre (kun beskæftigelse)
➢ Målgruppe og effekt i udvalgte aktiviteter
➢ Organisering, samarbejde og arbejdsmetoder
Kæmpe stor tak alle jer der har hjulpet med at indsamle data vedr. deltagerne
Boligsociale indsatsers bidrag
7
Beboere i de udsatte boligområder
• Konkrete aktiviteter
• Opsporing af beboere med behov
• Samarbejde med øvrige aktører som kommuner
• Faglighed og metode
Summen af de bidrag, der gør at boligsociale indsatser er med til at løse
velfærdsudfordringer i de udsatte boligområder.
Skole, uddannelse og beskæftigelse – hovedudfordringer
8
• Forældrebaggrund har stor betydning for, om børn og unge klarer sig
godt i skolen og får en uddannelse – forskellige udsathedsprofiler ift
etnicitet.
• Fravær i grundskolen er høj; særligt for børn med dansk baggrund –
gælder både indskoling, mellemtrin og udskoling.
• Lav andel, der tager folkeskolens afgangseksamen – 78 pct. af ikke-
vestlige, 70 pct. af danske børn – landsgennemsnit er 87 pct.
• Tendens til større relativ stigning i karaktergennemsnit – særlig for
danske unge i de udsatte boligområder.
9
• Flere unge 16-24 år vælger i dag uddannelse fremfor beskæftigelse
• Blandt 16-24 årige bliver uddannelsesgabet fra 2008 og frem mindre
mellem unge i udsatte boligområder og i befolkningen.
• 25 pct. af 16-24 årige er i NEET-gruppen mod 15 pct. i befolkningen
• Over halvdelen af unge, der i 2011 er i NEET-gruppen er stadig i
NEET-gruppen i 2015.
• Blandt kontanthjælpsmodtagere, der vurderes jobparate, er der stor
træghed. Over 40 pct. er stadig jobparate kontanthjælpsmodtagere 3 år
senere.
Skole, uddannelse og beskæftigelse - hovedudfordringer
Boligsociale aktiviteter – skole og uddannelse
10
Forbedring af børn og unges skolegang og uddannelseschancer
Faglige og boglige kompetencer
Lommepenge-projekt
Fritidsjob
Brandkadetter
Juniorpædagoger
Praktikpladser
Beboerjournalister
Demokrati og ungeråd
Lektiecaféer
Sociale kompetencer
Boligsociale klubber
Væresteder
Kreativ læring
Projekt- og eventforløb
Støtte til fritidsaktiviteter
Forenings- og fritidsguides
Sportsaktiviteter
Idrætsafprøvning
Vejledning og rådgivning
Job- og uddan-nelsesvejledning
Rollemodeller
Mentorindsats
Forebyggelse af fravær
Skoletrivsel
Elevtrivsel
Forældre-kompetencer
Forældrenetværk
Rådgivning og fore-byggende samtaler
Forældreprogram-mer og -skole
Boligsociale aktiviteter - beskæftigelse
11
Flere beboere i beskæftigelse og flere beboere
tættere på arbejdsmarkedet
Konkret joberfaring
Lommepengeprojekt
Fritidsjob
Aktivering
Beboerdrevne aktiviteter
Brandkadetter
Juniorpædagoger
Praktikpladser
Beboerjournalister
Iværksætteri
Faglig kompetence opbygning
Forberedende voksenuddannelse
Sundhedsambassadør
Netværksmødre
Projekt- og eventforløb
Brandkadetter
Juniorpædagoger
Praktikpladser
Beboerjournalister
Iværksætteri
Vejledning og rådgivning
Job- og uddannelsesvejledning
Rollemodeller
Mentorindsats
Fremskudt beskæftigelse
Der ser ud ikke ud til at være så mange aktiviteter for de voksne over 30 år
Hvem deltagere i de boligsociale aktiviteter?
12
For første gang kan vi sige noget på tværs af helhedsplaner om, hvem det
er, der deltager i udvalgte boligsociale aktiviteter.
• Relative flere med ikke-vestlig baggrund
• Relativt flere drenge end piger
• Typisk i alderen 15-16 år
Deltagere kommer fra mere socialt udsatte familier
13
Deltagere kommer fra mere socialt udsatte familier
14
Flere deltagere er i gang med uddannelse
15
Fordeling på igangværende uddannelse (året før start på aktivitet)
Flere deltagere er i gang med uddannelse
16
Fordeling på igangværende uddannelse (året før start på aktivitet)
Er det en effekt af boligsociale indsatser eller
creamning?
Gennemslagskraft - målgruppe
17
Vi undersøger første del af en kausalitetskæde med effektstudie:
Kvalitativt belysning af oplevede virkninger af fritidsjobbet
2020:
Lommepenge -og
fritidsjobsindsats
Opnås et fritidsjob?
Fastholdelse et fritidsjob?
Lommepenge -og fritidsjobsindsats
FraværI gang med
ungdomsuddannelse
Fritidsjobsindsats – to dele
18
Del 1:
• Afklaring af muligheder og søge job
• Skrive CV og ansøgning
• Træning i jobsamtale
• Træning i specifikke kompetencer fx børnepasning, cykelreparation
Del 2:
• Formel ansættelse på en arbejdsplads
• Den unge varetaget en formaliseret jobfunktion
• Afgrænset antal time
Gennemslagskraft af boligsociale indsatser - målgruppen
19
Fulgt ca. 300 unge, der har deltaget i et lommepengeprojekt eller
fritidsjobindsats fra 2014 og 2015 i alderen 11-18 år.
Vi har indhentet registerdata for at følge deres udvikling
De 300 unge har vi fundet en kontrolgruppe på. Ingen lodtrækning.
Kontrolgruppe baseret på matching af objektive forhold
Chancen for at have et fritidsjob hvis unge har deltaget i lommepenge
og/eller fritidsjobsaktiviteter er 3 gange større både i året og året efter
deltagelse.
Stor eller lille effekt?
Effekt af lommepengejob og fritidsjobsindsats
20
• D
3 gange så stor chance for at få et fritidsjob og fastholde det året efter.
Forandringsteori for hvordan I arbejder med
lommepengejobs og fritidsjobsaktiviteter
21
Helhedsplanens samarbejdspartnere vurderer…
22
Helhedsplanens samarbejdspartnere vurderer…
23
Samarbejdspartneres vurdering af, i hvilken grad
helhedsplanerne medvirker til, at det
uddannelsesrettede samarbejde om målgruppen er
blevet mere helhedsorienteret.
24
Samarbejdspartneres vurdering af, i hvilken grad
helhedsplanerne medvirker til at styrke samarbejdet
om opsporing af målgruppen
25
Samarbejdspartneres vurdering af, i hvilken grad
helhedsplanerne giver mulighed for at trække på
personer, som har en anden viden og kompetencer i
forhold til målgruppen.
26
Så boligsociale indsatsers bidrag til velfærdsudfordringer
27
✓ Opsporing af målgruppe
✓ Rykker målgruppen ift. motivation, selvværd og vedholdenhed
✓ Bidrager til at målgruppen får fritidsjob og fastholder det
✓ Bidrager til helhedsorienteret opgaveløsning
✓ Bidrager til at bringe nye fagligheder og perspektiver i spil
Det er udtryk for brandgodt arbejde I laver, og at I udfylder en
betydningsfuld opgave
Gå til menti.com og skriv en kode, der fremgår af site
28
Diskuter anvendeligheden af den form for vidensbasering af det boligsociale arbejde som lige er præsenteret for jer
Resultater om skridt på vejen
29
• I 15 udvalgte helhedsplaner er der indsamlet data for 10-29-årige om
deres syn på skole, fritidsliv, familier og venner. Om nogle af de forhold
som I arbejder med og som der ikke findes data på i registrene
• 50 deltagere 10-14 år
• 50 deltagere 15-29 år
• Elektronisk survey båret af medarbejdere i
helhedsplanerne
• Følger op via mail og telefoner i kommende rul
Kan du li’ at gå i skole?
30N= 483
Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent
fagligt?
31N= 486
Hvem hjælper dig med dine lektier?
32N= 661
Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra
skole, selvom du ikke var syg?
33N= 478
Har du planer om at starte på en uddannelse eller at få
et arbejde inden for de næste 6 måneder? (15-29 år)
34N= 263
Hvem taler du med om dine overvejelser i forhold til
hvilken uddannelse eller job, du skal vælge? (flere kryds)
35N= 263
Har du en drøm for din fremtid?
36N= 549
Føler du dig ofte ensom?
37N=541
Er der en voksen, der ikke er din forælder, som du kan
tale med, hvis du har problemer eller er ked af det?
38N= 538
Hvad synes du om dit liv for tiden?
39N= 535
Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?
40N= 534
Opsamling på data om skridt vejen
41
Give viden om udvikling i forhold, som I arbejder med i aktiviteterne –
forhold der er tættere på end fx karaktergennemsnit
Give viden om udfordringer i en målgruppe:
• 40 og 50 pct. føler i varierende grad, at de bliver holdt uden for
samfundet
• 20-25 pct. oplever ensomhed
• Fravær
Viden, der kan nuancerer opfattelsen af målgruppen:
• De fleste kan faktisk godt li at gå i skole
• De fleste (15-29 årig) er i proces med uddannelse/job
• Forældrene er et aktiv i denne proces
Opsamling på data om skridt vejen
42
Der er børnesygdomme på alle leder kanter når man første gang afprøver
sådan et værktøj
Først og fremmest et unikt billede ind på de børn og unge I arbejder med
Viden om forandringer i børn og unges hverdagsmestring er stærkt i
forhold til jeres arbejde.
Hvilken viden har I brug for i forhold til at blive klogere
på, hvordan boligsociale indsatser løser
velfærdsudfordringer?
Gå til menti.com og skriv koden
her kan I skrive spørgsmål op
43
Er der velfærdsudfordringer, der ikke bliver løst?
44
Forskningsmæssig enighed (baseret på amerikanske, hollandske og
skandinaviske studier):
Så mindre boligmæssig segregering kræver mindre social ulighed
Social ulighedBoligmæssige segregering
Det er ikke tilfældigt at vi bor, hvor vi gør
45
Den sociale stratifikation rodfæster sig som en stratifikation af
byrummet.
Derfor BØR det ikke være overraskende, at vi finder de mest udsatte
grupper i samfundet i de udsatte boligområder, og at vi finder hele
problempaletten i de udsatte boligområder
Boligområderne er det synlige bevis på udfordringerne;
Beboerne er drevet af de samme forhold, som de fleste af os:
• trives, godt liv, god hverdag, vil sine børn det bedst, få mest muligt af
livet,
• men vanskeligere livsomstændigheder og muligheder
• og beboere er IKKE en særlig slags
Problemstillinger, der kræver nuancering
46
• Behov for et generelt løft af ikke-vestlige beboere uanset hvor de bor,
mens der er behov for et målrettet løft af etnisk danske beboere i de
udsatte boligområder.
• To udsathedsprofiler – etniske danske og ikke-vestlige
Andelen, som har modtaget en ubetinget eller betinget
dom blandt mødre og fædre til 0-6-årige
47
Andelen med en forælder med alkohol- eller stofmisbrug
blandt mødre og fædre til 0-6-årige børn
48
Andelen med en psykisk sygdom blandt mødre og fædre
til 0-6-årige børn
49
Fordelingen på, om 1-2-årige børn er i dagtilbud eller ej,
opgjort for støttede områder og befolkningen i 2014.
50
Det er en sammensætningseffekt – ikke en områdeeffekt
Problemstillinger, der ikke fylder så meget
51
• Sundhed – markant social skævhed
• Psykisk sygdom – også blandt unge – stigende antal af unge med
diagnoser
• Ensomhed
• Beskæftigelse blandt voksne
Social ulighed
52
Faglige færdigheder
Alder6 år 25 år
Børn og unge i befolkningen
Børn og unge i et udsat boligområde
Social ulighed
53
Faglige færdigheder
Alder6 år 25 år
Børn og unge i befolkningen
Børn og unge i et udsat boligområde
Skyldes udviklingen i de udsatte boligområder alene sammensætningseffekter – dvs skole outcomes er dårlige alene på grund af de børn og unge, der bor i boligområderne?
Social ulighed
54
Det første relevante spørgsmål:
Q: Har den kommunale velfærd samme kvalitet i Gellerupparken,
Tingbjerg, Vollsmose, Finlandsparken osv. som andre steder i
kommunen?
Q:Er der behov for opjustering?
Det andet spørgsmål, hvis velfærdsudbuddet kvalitetsmæssigt er på plads
Q: Hvilke indsatser kan så tiltrække, løfte og fastholde?
• Dagtilbud
• Skoler
• Uddannelse
• Beskæftigelse
• Fysisk og psykisk sundhed
Handler om at kvaliteten i HELE kommunen er den samme og at der IKKE
er geografiske udfald, der fx sammenfalder med de udsatte boligområder
Bedst mulige kommunale kernevelfærd
55
56
De kommunale skal-opgaver kan godt tilpasses noget mere, så de i højere
fra passer til ”kunderne” i butikken. De boligsociale helhedsplaner kan
bidrage til denne tilpasning.
Boligorganisationer skal omstille sig fra driftsenheder til
velfærdsproducenter
Områderne, beboerne og velfærden
Så hvad er det boligsociale bidrag
57
Stor andel af børn og unge vokser op i familier, hvor forældre ingen
uddannelse og en svag tilknytning til arbejdsmarkedet
✓ understøtter den skolemæssige del, fritid og joberfaringer
✓ selvværd, motivation, udholdenhed
✓ flere unge vælger i dag uddannelse fremfor beskæftigelse
Fravær i grundskolen, lav andel, der tager folkeskolens afgangseksamen,
karaktergennemsnit
✓ de sociale og personlige kompetencer – alt det rundt om de faglige
kompetencer
Kriminalitetsforebyggelse
✓ selvværd, motivation, udholdenhed
✓ personlige og sociale kompetencer til at vælge andre veje
Så hvad er det boligsociale bidrag
58
Voksne uden for arbejdsmarkedet og unge i restgruppen
✓ selvværd, motivation, udholdenhed
✓ personlige og sociale kompetencer
✓ joberfaring
De 0-6 årige børn – tidlig forebyggelse
✓ På lidt famlende grund i forhold til omfanget af småbørnsfamilier
med behov for indsats – men er i sin opstart
Boligområde – tryghed og sammenhængskraft
✓ klassisk boligsocialt område, image, kommunikation,
fællesskabsdannelse
Så hvad er det boligsociale bidrag
59
Og alt det, der bliver gjort, bliver langt hen ad vejen gjort så godt muligt
inden for de strukturelle og økonomiske rammer der er!
Men rammerne kan godt masseres noget mere, indsatserne kan blive
bedre, mere intensive og mere langtidsholdbare.
Udfordringerne i det boligsociale arbejde
• Opsøgende arbejde
• Tættere samarbejde med dagtilbud og skoler
• Jobcentrene
• Erhvervslivet
• Hvem har fokus på overgangsfaserne i børn og unges liv
Huskeliste….
60
• Boligorganisationerne med den boligsociale helhedsplan tør sætte sig i
centrum for at skabe en udvikling i et boligområde
• Insister på, at den boligsociale helhedsplan kan understøtte kommunal
kernedrift
• Insister på, at kommunen ser muligheder i at bruge helhedsplanen
som løftestang og som platform for et samarbejde
• Insister på, at kommunale ”skal” opgaver godt kan ramme en form, der
passer til ”kunderne i butikken”.
• Nuancering af etnicitet – ellers risiko for ikke at få løst hele den
socialpolitiske og boligsociale opgave
Praktiske tips
• Tjek ind• Comwell• Wake up (først adgang efter kl. 15)• Tjek ud i morgen inden programstart kl. 9
• Raodtrips• Afgang fra mødested kl. 14.50• Afgang fra bus kl. 15.00 (se kort i app)• Retur kl. ca. 17.30
• Middag kl. 18.30
#boligsocial19
Boligsocial Årskonference 2019
• Tjek ind• Comwell• Wake up (først adgang efter kl. 15). Bagage på balkonen • Tjek ud i morgen inden programstart kl. 9
• Raodtrips• Afgang fra mødested kl. 14.50 (gå-ben til bus)• Afgang fra bus/mødested kl. 15.00 (se kort i app)
• Gå: mødes inde i Centralværkstedet• Bus: mødes udenfor – følg skilte
• Retur kl. ca. 17.30
• Middag kl. 18.30
Kaffepause
