IntegrationstemaFællesseminar mellem LAR, AMU og ledergruppen i CAB, februar 2017

PDF processed with CutePDF evaluation edition www.CutePDF.com

Program08.30 – 08.45: Introduktion og ramme for dagen

v. Arbejdsmarkedschef Susanne Nielsen

08.45 – 09.30: Integration i Danmark anno 2017v. Projektchef hos Integrationsnet Else-Marie Ringgaard

09.30 – 09.45: Pause

09.45 – 10.10: Veje i indsatsen mod job – ”En aktiv start”v. Projektleder hos Unge og Integration Mathias Dahl Cramer

10.10 – 10.30: De frivilliges bidrag til den gode integrationv. Frivilligrepræsentant i LAR Hans Rønnau

10.30 – 10.45: Pause

10.45 – 11.00: Rebild Virksomhedsservicestrategi og Integrationv. Funktionsleder hos Jobindsats Anne Aagaard Berg

11.00 – 11.45: Case-arbejde og diskussionv. Funktionsleder hos Unge og Integration Christina Alberg

11.45 – 12.00: Flygtninge i jobv. Fællestillidsmand hos Ambercon Jens Erik Poulsen

12.00: Frokost og på gensyn

To- og trepartsaftaler

• Formål: at skabe ”bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge”

• Styrkede mulighed for boligplacering• Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats• Tidlig indsats • Styrket beskæftigelsesindsats• Øget brug af medbragte kompetencer• Erhvervsrettet danskuddannelse• Fokuseret finansiering

Integrationspolitikken i Rebild

Vision:”Alle borgere i Rebild Kommune – uanset etnisk eller kulturel baggrund – indgår i og bidrager som sunde og aktive medborgere til det fælles samfund med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier

Værdier for integration i Rebild:• Integration er et fælles ansvar for alle• Integration bygger på gensidig respekt og accept af

forskellighed

De forskellige roller

• Flygtninge og indvandrere: Bidrage med det de kan, være åbne og aktivt deltagende

• Kommunen: myndighed - boligplacering/modtagelse og indsatser. Generelle kommunale ydelser (sundhed, beskæftigelse mv.)

• De frivillige: Et vigtigt supplement til kommunens tilbud• Virksomhederne: At være åbne overfor flygtninge og

indvandrere• Foreninger: tilbyde fritidsaktiviteter for alle

God integration hviler på et godt samarbejde med tydelig forventningsafstemning

4 TEMAER I INTEGRATIONSPOLITIKKEN

1. Modtagelse og bosætning

Fokus på:• En god start på et sundt liv• Kendskab til samfund og sprog• Bosætning, lokalt forankret program

Måles på:• Gennemførsel af 3 mdr. modtagelsesprogram• Forpligtende partnerskaber med lokal-, landsbyråd m.fl.• Permanente boligplaceringer

2. Børn og unge

Fokus på:• Et sundt og aktivt børne- og ungeliv• Inklusion i dag- og skoletilbud, herunder engagerede

forældre• Kultur- og foreningsliv som aktive medspillere

Måles på i hvilken grad flygtninge/indvandrere:• Opnår tilsvarende færdigheder i skolen som andre

elever• Benytter sig af dagtilbud som øvrige familier• Benytter sig af kultur- og fritidstilbud

3. Job og uddannelse

Fokus på:• Aktive og selvforsørgende medborgere• Samarbejde med virksomhederne og brobygning

mellem uddannelser• Intensiv sproglæring og aktiv brug af sproget

Måles på:• Øget beskæftigelsesfrekvens og dermed reduktion af

beskæftigelsesgabet• Bestået danskuddannelse• Andelen af unge der gennemføre ungdomsuddannelse

skal på niveau med danske unge

4. Seniorliv

Fokus på:• Et liv med indhold og mening• Mulighed for at bruge tilbud – livskvalitet og fortsat

integration• Understøtte den enkelte i at kunne klare sig selv i så

høj grad som muligt

Måles på:• Information på eget sprog• Forebyggende hjemmebesøg

Beskæftigelsesplan 2017 i RK

Ministermål 4: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

– Andel efter 26 uger: 17 %– Andel efter 52 uger: 22 %– Andel efter 3 år: 32 %– Etablering af minimum 20 IGU forløb i 2017

Strategi og fokus:– Kompetenceprofil/CV senest efter 4 uger– Tilgang: mødes som jobparate, hurtigt i gang– Danskuddannelse understøtter job og

virksomhedsrettet indsats – ikke omvendt– Job og praktikcirkler (lokalt forankrede netværk)– IGU som ”træningsbaner i virkeligheden”

Rebild tal

Kvoter2016: Oprindelig kvote på 158 blev nedsat til 792017: Aktuel tildelt kvote på 66

Modtaget incl. familiesammenførte2015: 1202016: 106

Rebild tal

Status i Rebild

24 afsluttet til job og 8 afsluttet til uddannelse i 2016

Februar 2017: 154 flygtninge og familiesammenførte

2 IGU forløb er oprettet

88,4 % er jobparate 11,6 % aktivitetsparate

INTEGRATIONSNET ER• Et praksisorienteret

kompetencecenter inden for integration af flygtninge og indvandrere i Danmark

• Placeret med hovedsæde i Aarhus og har afdelinger over hele landet

• Anden aktør og en del af Dansk Flygtningehjælp

• Landsdækkende med kontakt til mere end 80 % af landets kommuner

INTEGRATIONSNET TILBYDER

• God Start, (IL), Bedre trivsel (SL) bedst videre (LAB) med stort fokus på tværfaglighed

• Socialøkonomiske virksomheder, bosteder og særlige indsatser som fx for ægtefælleforsørgede og asylansøgere

• Netværk og temadage

Integrationsindsats i Danmark svagheder og styrker

Flygtninge i Danmark

• 60 mio. på flugt i verden (UNHCR 2014)• 20 mio. er flygtninge som har forladt deres hjemland• 40 mio. er på flugt i deres eget land, såkaldt internt

fordrevne• 1 % returnerer hvert år • 1 ud af 500 søger til Europa (ca. 1,2 mio. )

Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark – og hvor mange får asyl?

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 30.11.16

Asylansøgere 3.855 5.155 3.806 6.184 7.540 14.792 21.225 5.976

Opholdstilladelser

1.376 2.124 2.249 2.583 3.840 6.104 10.856 7.048

Fordelingstal DK og Rebild• DK: 2017: 8500• Region Nordjylland: 2.225• Rebild: 117

PRIORITERING AF NYE FLYGTNINGE

For de fleste har vejen til en dansk kommune været lang og strabadserende

Forskellige mennesker har brug for forskellig

indsats

Flygtninge - rejseform

• Spontan flygtninge• FN (Forenede Nationer) - kvote flygtninge• Familiesammenførte

• Indvandringsarbejdskraft/Migranter

Traumer

• 35 – 45% lider af traumer, PTSD, eksilstress mv. – undersøgelse fra LG Insight 2013

• 13 - 25% af flygtninge, der bor i eksil i vesten, lider af PTSD (altså er diagnostiserede) – ny international forskning

Flygtninge er ikke bare flygtninge • Uddannelse eller ej• Muslim, kristen eller …….• Kvinde, mand, barn• Fra by eller land• Flugt fra værnepligt, forfølgelse eller…..

Nyankomne flygtninges uddannelsesniveau

Notat om nyankomne flygtninges kompetencer – Rambøll for UIBM

Januar 2016

Uddannelsesniveau:Op til 4 års skolegang: 10 %5-8 års skolegang: 25%9-10 års skolegang: 25 %Studentereksamen/praktisk uddannelse: 25 %Videregående uddannelse: 13 %

Erhvervserfaring:36 % ja64 % nej eller uoplyst

Forskellige mennesker har brug for forskellig

indsats

Modtagelsen samt vilkår og muligheder har stor betydning for den enkelte flygtning

Integrationslovens § 1

• Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund.

Integrationslovens §4

• Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge […], integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge […], introduktionsforløb for indvandrere[…], udbetaling af introduktionsydelse […], udbetaling af hjælp i særlige tilfælde […], og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen

Opsamlende

• Opgaven

• Udfordringerne

• Anbefalingerne

Kommunernes integrationsopgave

> Modtagelse og boliganvisning > Integrationskontrakt (Integrationsplanen er afskaffet - koordinerende forvaltning over i kontrakten)> Helbredsscreening (Kun ”skal” for kvoteflygtninge)> Danskundervisning (Større beskæftigelsesfokus, fleksibilitet ift.

undervisning på virksomheder, ændret fordeling af modultakst så flere gennemfører

> Hjælp til beskæftigelse (Tilbud indenfor 14 dage à 4 ugers varighed – maks. pause mellem tilbud er 6 uger)

Nyt: Integrationsprogram 1 årigt med mulighed for forlængelse op til 5 år.

Udfordringerne og anbefalinger

• Integrationspolitikken skal være kendt af alle• Prioritering af flygtninge• Modtagelsen og den effektive overgang• Screening 360 grader• Forskellige mennesker har brug for forskellig indsats• Styr på tilbudsviften• Tværfagligt samarbejde• Tolkning • Drop fordommene

Veje i indsatsen – ”En aktiv start”15. februar 2017 – Mathias Dahl Cramer

JobUddannelse

Opfølgning på integrationsprogram

Revurdering af indsats

Løntilskud / IGU

Overtagelse af integrationsansvar

Beskæftigelsesrettet integrationsprogramUge 1

Uge 1-13

Uge 13 - 26

Uge 26 - 52

Uge 52

2. pejlemærke 3. pejlemærke1. pejlemærke

Flygtninge

Individ

Individ

Individ

VirksomhedspraktikFormål:For integrationsborger:• En udvidet jobsamtale hvor borgeren• Borgeren har mulighed for at afprøve og udvikle sine kompetencer i praksis og øge sin tilknytning

til en specifik branche og arbejdsmarkedet generelt

For virksomhed:• Virksomheden kan se en mulig kommende medarbejder an

– Passer personen ind i virksomheden?– Har personen brugbare personlige og faglige kompetencer, eller kan de udvikles?

Vilkår og varighed:• Virksomhedspraktikken er fuldt finansieret af Rebild Kommune, og under praktikken går borgeren

under kommunal forsikring• Ingen udgifter for virksomheden ud over de normale ressourcer et praktikophold kræver• En virksomhedspraktik har en varighed på mellem 4 -13 uger (opbyggende, opkvalificerende og

rekrutteringspraktikker)• Virksomheden skal godkendes af Rebild Kommune• Antallet af ordinære ansatte i virksomheden har betydning, for hvor mange praktikanter

virksomheden kan have på samme tid. Der må maksimalt være:– 1 person for hver 5 ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte. Der må dog altid være 1

person– Derudover 1 person for hver 10. ansatte

Løntilskud

Formål:For integrationsborger:• En kortere ansættelsesperiode med kommunal støtte der kan danne grundlag for varig

beskæftigelse• Borgeren har mulighed for at afprøve og udvikle sine kompetencer i praksis og øge sin

tilknytning til en specifik virksomhed og arbejdsmarkedet generelt

For virksomhed:• Virksomheden kan ansætte en medarbejder i en kortere periode med kommunalt løntilskud• Virksomheden kan oplære den nye medarbejder til en specifik arbejdsfunktion og afprøve

samarbejdet før ordinær ansættelse

Vilkår og varighed:• Borgeren skal have gået ledig i minimum 6 måneder - Hvis personen er ufaglært, over 50 år

eller enlig forsørger kan et løntilskud dog startes op før• Private virksomheder modtager et tilskud til løn på 75,09,-/time; op til 12.039 kr. om

måneden (2016 sats). Dog max. 50% af de samlede lønudgifter• En løntilskudsstilling har en varighed på maksimum 1 år, og må ikke være

”merbeskæftigelse” i virksomheden– 13 uger som udgangspunkt på integrationsområdet

Integrationsgrunduddannelse (IGU)Formål:For integrationsborger:• 2-årig ansættelse hos virksomhed kombineret med erhvervsopkvalificerende forløb• Borgeren har mulighed for at udvikle sine kompetencer i praksis og opkvalificere sig

brancherettet hos en virksomhed suppleret med erhvervsrettet dansk

For virksomhed:• Nem adgang til en stor og varierende gruppe medarbejderkandidater• Oplæring af fremtidig arbejdskraft og et bidrag til at sikre integration af flygtninge• Bonusordninger

Vilkår og varighed:• Ordningen gælder flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18-40 år, der har

folkeregisteradresse i Danmark og har haft det i mindre end fem år• IGU består af en 2-årig lønnet praktikstilling i en virksomhed og i alt 20 ugers undervisning

(sprog såvel som fag) med uddannelsesgodtgørelse• Borgeren er omfattet af virksomhedens overenskomster, men betragtes ikke som elev – der

er regler om blandt andet pension, sygedagpengerefusion og opsigelsesvarsler• I skoleperioderne udbetales uddannelsesgodtgørelse svarende til integrationsydelsen. Det er

den ansatte selv, der skal søge om skolegodtgørelsen fra Rebild Kommune• Aflønning sker efter EGU-satserne i virksomhedens overenskomst. Hvis sådan ikke findes,

sker det efter elevsatsernes trin 1 og 2.• Der udbetales bonus på 40.000 kr. til virksomheder for at have en ansat i IGU-forløb (20.000

kr. efter seks måneder og resten ved endt forløb (2 år))

IntegrationsbonusFormål:For virksomhed:• Nem adgang til en stor og varierende gruppe medarbejderkandidater• Et bidrag til at sikre integration af flygtningegrupper• Økonomisk bonus

For integrationsborger:• Ansættelse hos virksomhed – tilknytning til arbejdsmarked sikret• Borgeren har mulighed for at bruge og udvikle sine kompetencer i praksis hos en virksomhed

Vilkår og varighed:• For flygtninge og familiesammenførte der fik opholdstilladelse efter 1. juli 2014• Ordningen kan bruges, når private virksomheder ansætter flygtninge og familiesammenførte

på ordinære vilkår i de første to år efter de har fået opholdstilladelse• Jobbonussen bliver udbetalt efter henholdsvis seks og 12 måneders sammenhængende

beskæftigelse på over 19 timer om ugen. Det gælder både tidsbegrænsede og permanente ansættelser

• Har medarbejderen haft opholdstilladelse under et år ved ansættelsen, udbetales 20.000 kr. efter seks måneder og yderligere 20.000 kr. efter 12 måneders ansættelse

• Har medarbejderen haft opholdstilladelse i 1-2 år ved ansættelsen, udbetales 15.000 kr. efter seks måneder og yderligere 15.000 kr. efter 12 måneders ansættelse

(Virksomheds)MentorFormål:For integrationsborger:• Borgeren får en hånd på skulderen i at mødet med udfordringerne på en ny arbejdsplads og

arbejdsmarkedet generelt• Borgeren har mulighed for at bruge og udvikle sine kompetencer i praksis hos en virksomhed• Borgeren kan få assistance og vejledning til at få tilværelse til at hænge sammen i en ny

svær situation

For virksomhed:• Et redskab der kan lette introduktionen til arbejdspladsen for en ny medarbejder, der har

behov for oplæring og vejledning ud over det normale i indfasnings- og oplæringsperioden• Mentorordningen er en omkostningsfri løsning

Vilkår og varighed:• Der er tale om frikøb af en eksisterende medarbejder til opgaven, eller der kan lave aftale

med en ekstern medarbejder/mentor. Jobcentret dækker de økonomiske udgifter• Medarbejderen skal være omfattet af målgruppen for tilbuddet og have et behov for mere

introduktion end normalt. Introduktionen skal kunne lade sig gøre ved hjælp af en intern eller ekstern mentor

• Tilskuddet dækker de faktiske lønomkostninger (løn inklusiv feriepenge, pension m.v.) til en frikøbt intern medarbejder eller et honorar til en ekstern konsulent. Det er jobcentret i medarbejderens bopælskommune, der fastsætter antallet af mentortimer og udbetaler lønrefusion til mentor.

(Dansk)Uddannelse og vejledning/opkvalificering

Formål:Specifikt borgerettet:• Borgeren får vejledning og opkvalificering i udarbejdelse af CV og viden om arbejdsmarkedet

– Udgangspunkt 2 dage om ugen• Borgeren sættes ind i de grundlæggende facetter af det danske samfund og dertilhørende

arbejdsmarked• Borgeren får niveauinddelt danskundervisning med henblik på overordnet tilegnelse af det

danske sprog• Borgeren kan henvises til afklarende forløb eller opkvalificerende kurser på

uddannelsesinstitutioner, hvis det vurderes at have et specifikt beskæftigelsesfremmende sigte eller der foreligger en arbejdsgivererklæring

Varighed:• Borgeren henvises til danskuddannelse i lange perioder indtil vedkommende er kommet i

beskæftigelse eller har bestået det sidste modul.• Borgeren henvises til vejledning/opkvalificering i perioder, hvor vedkommende ikke er i

virksomhedsrettet aktivering• Afklarende forløb og opkvalificerende kurser har forskellig varighed og indhold

Virksomhedsservice i Rebild KommuneFællesseminar mellem LAR, AMU og ledergruppen i CAB, februar 2017

Virksomhedsservicestrategien

• Virksomhedsundersøgelse i 2014 – Virksomhedernes ønsker til samarbejde

• Politisk vedtaget virksomhedsservicestrategi– virksomhedernes ønsker og behov for samarbejde– tre grader af samarbejde– Implementering af strategien i 2015

Virksomhedsservice - områder

Jobcenter Rebilds virksomhedsservice• Rekruttering• Opkvalificering af ledige• Fastholdelse (forebyggelse af

sygemelding) • Samarbejde om udvalgte grupper på

kanten af arbejdsmarkedet

Jobcenter Rebild

Rebild kommune har lav ledighed!!

• Samarbejde med nabokommuner om rekruttering• Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb målrettet

ufaglærte (beton, modulbyggeri)• Forventningsafstemme med virksomheder, hvis den

ønskede arbejdskraft er svær at skaffe

Tre servicespor (STAR)

For at styrke virksomhedskontakten skal alle jobcentre fremadrettet have et tæt samarbejde med virksomheder inden for tre servicespor:• Rekruttering af ledige • Uddannelse og opkvalificering • Fastholdelse af sygemeldte

medarbejdere

Service og samarbejde

• Faktaark som redskabsviften

• Service som samarbejdsform– Nemt for virksomhederne– Behovsbestemt– Fokus på arbejdskraftbehov– Fokus på de brede samarbejdsmuligheder

• Guld/Sølv/Bronze

Integrationsrettet virksomhedssamarbejde

• Behov for arbejdskraft• Forventingsafstemning• Samarbejde med andre kommuner• IGU og andre redskaber

Diskussionsspørgsmål/ Gruppearbejde

Aktiveringsstrategi:

Hvad skal en god aktiveringsstrategi indeholde?

FRIKOMMUNEORDNING II WORKSHOP - REBILD

HVEM ER JEG?

• Michael Friis Larsen

• Chefkonsulent ved Rambøll Management Consulting

• cand.scient.adm fra Aalborg Universitet

• Tidligere tilknyttet CARMA på Aalborg Universitet

• Har været udførende projektleder på evalueringen af

frikommuneordning I og på evaluering af udvalgte

frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet

• Har støttet det nordjyske frikommunenetværk med ansøgninger i

første og anden runde (formkrav ved lovpligtige samtaler og

forsøg med fleksibilitet i rehabiliteringsteam)

• Har gennemført en række analyser og evalueringer på

beskæftigelsesområdet for bl.a. BM og STAR

DAGENS PROGRAM

Content slide

Dagens program 13.00 – 17.30:

• Præsentation og oplæg om erfaringer fra frikommuneordning I

• Rammer for frikommuneordning II

• Nordjyske forsøg og status

• Gennemgang af ansøgning om formkrav ved lovpligtige samtaler

• Gruppearbejde: Hvad kan være relevant at arbejde videre med i Rebild

• Pause

• Oplæg om andre forsøg, implementering og behov for evaluering

• Gruppearbejde: Hvad er relevant ift. Rebild, implementering og evaluering

• Opsamling på dagen og afrunding

FRIKOMMUNEORDNING I

Formål med frikommuneordning I:

• Et opgør med unødigt bureaukrati overalt i den kommunale sektor

• Tillid til de offentlige medarbejdere

• Mere råderum og indflydelse til kommunale politikere og ledere.

De 9 frikommuner:

Fredensborg, Fredericia, Gentofte/Gladsaxe (fælles ansøgning), Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg

Seks af frikommunerne har i større omfang har benyttet sig af mulighederne i ordningen, de resterende tre har oplevet forskellige udfordringer

ERFARINGER FRA ANSØGNINGEN TIL FRIKOMMUNEORDNING I

• Frikommuneordningen er lykkedes med at igangsætte en omfattende proces med nytænkning i forbindelse med afbureaukratisering og regelforenkling

• Der blev ansøgt om 599 forsøgsprojekter, 260 blev igangsat og 173 blev taget i brug i det daglige arbejde.

• 155 af forsøgsansøgningerne fik afslag

• Ministerierne påpeger at der i de indledende faser blev udfærdiget for brede og upræcise forsøgsansøgninger fra nogle af kommunerne

• Beskæftigelsesområdet omfattede 29 pct. af alle ansøgte forsøg

• I ansøgningsprocessen fandt flere kommuner ud af, at der var mange ting de kunne gøre uden fritagelse

LÆRING OG ANBEFALINGER FRA ANSØGNINGSRUNDE TIL FRIKOMMUNEORDNING I

• Der bør tidligt ske en forventningsafstemning mellem frikommuner og statslige ministerier

• Frikommunerne bør finde den rette balance mellem simple og innovative forsøg

• Frikommunerne bør understøtte processen med en stærk projektorganisation

• Der bør ske en hurtig afklaring af reformer og lovændringers konsekvenser for igangsatte frikommuneforsøg

ERFARINGER FRA EVALUERINGEN AF FRIKOMMUNEORDNING I

• Frikommunerne har primært været glade for deres forsøg og vurderer at forsøgene har potentiale i andre kommuner

• Omkring 60 pct. af forsøgene oplever i høj grad eller i meget høj grad at have realiseret deres formål - ca. 25 pct. i nogen grad

• Innovative og omfattende forsøgsprojekter skaber i højere grad høj målopnåelse og gode resultater

• Hovedparten af frikommunerne har oplevet en bedre ressourceudnyttelse og effektivitet - typisk anvendt til at forbedre kvalitet og serviceniveau

• Oftest opnået ved, at frikommunerne blev fritaget for procesregler og kunne tilrettelægge drift og organisation mere hensigtsmæssigt

• Analyser viser at fokus på implementering og ledelsesopbakning er centralt for forsøgenes resultater

ERFARINGER FRA FRIKOMMUNEFORSØG PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

Individuel opfølgning i sygedagpengesager

• Gennemført i Fredensborg, Vejle, Viborg, Gladsaxe og Gentofte

• Frikommunerne anbefaler, at landets øvrige kommuner ligeledes får mulighed for at fastlægge rammerne for sygedagpengemodtageres opfølgningsforløb efter de sygemeldtes individuelle behov

• En generel udbredelse vil give mere plads til medarbejdernes faglighed

• Potentialet for generel udbredelse er dog ikke entydigt, idet resultaterne af forsøgene afhænger meget af, hvordan kommunerne implementerer forsøget

• Det er især vigtigt, at kommunerne er i stand til at skabe en kulturændring blandt medarbejderne, hvor der sættes yderligere krav til faglige kvalifikationer og løbende faglig sparring

ERFARINGER FRA FRIKOMMUNEFORSØG PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

Ny organisering af beskæftigelsesindsatsen

• Gennemført i Fredensborg, Vejle, Gladsaxe, Gentofte, Odense og Vesthimmerland.

• I Fredensborg giver en samlet borgermodtagelse mulighed for at tilbyde borgerne øget kvalitet i modtagelsen. Derudover er der skabt øget produktivitet i opgavevaretagelsen

• I Odense er der opnået besparelser i forbindelse med uklare sager og ankesager. Har ikke oplevet ændringer i sanktionsgraden

• Fælles indgang i Vejle vurderes at have givet en bedre borgerservice med et højt tilfredshedsniveau

• I Vesthimmerland fremhæves det, at de har fået mere sammenhæng i borgerforløbene og en bedre ressourceudnyttelse

• I Gentofte og Gladsaxe har forsøget resulteret i mere sammenhængende og meningsfulde forløb for borgerne og en styrket faglighed og fleksibilitet i sagsbehandlingen

ERFARINGER FRA FRIKOMMUNEFORSØG PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

Udvidet virksomhedspraktik

• Gennemført i Fredensborg, Gentofte, Odense, Vejle og Viborg

• Forsikrede ledige kan komme i virksomhedspraktik i op til 13 uger frem for op til 4 uger.

• Kommunernes vurdering er, at et længerevarende praktikforløb generelt har positiv betydning for såvel de borgere og virksomheder

• Borgerne fremhæver, at det udvidede praktikforløb bidrager med opkvalificering og relevant erhvervserfaring, men at det er vigtigt at have fokus på den lediges ønsker og behov

• Virksomhederne har også været positive over for forsøgene; Bedre mulighed for at se borgeren an, inddrage borgeren i mere komplicerede opgaver samt spare ressourcer på oplæring

ANBEFALINGER FRA FRIKOMMUNEEVALUERINGEN

• Allerede i ansøgningsfasen er det centralt, at kommunerne gør sig tanker om, hvad de ønsker at sætte i stedet for de statslige regler, som de fritages fra

• Især i forbindelse med de mere omfangsrige og innovative forsøg, bør det nøje overvejes at beskrive i ansøgningen, hvordan kommunen ønsker at ændre praksis på baggrund af fritagelsen.

• Det er centralt, at lægge vægt på implementering og organisering af forsøgene

• Slutevalueringen viser at implementering og ledelsesfokus har afgørende betydning for forsøgenes resultater, hvilket også bør tages i betragtning i ansøgningen.

• Det er centralt, at der udvikles en fleksibel og ambitiøs evalueringstilgang, som er tilpasset de enkelte forsøg, og sætter fokus på behovet for resultatdokumentation

• Sektorministerierne vurderer at der i mindre grad er blevet indsamlet tilstrækkelig stærk dokumentation i evalueringerne. BM fremhæver, at den manglende evidens kan være en central barriere for, at ny lovgivning kan påvirkes direkte på baggrund af erfaringerne fra forsøget.

FRIKOMMUNEORDNING II

• Nye forsøg fra 2017 – 2020

”Formålet med det nye frikommuneforsøg er at få ny viden og praktiske erfaringer, der kan bane vejen for en bedre opgaveløsning gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i alle kommuner” (OIM.dk)

• Frikommuneforsøget organiseres i netværk af frikommuner, der samles om at lave forsøg indenfor et fælles tema

• Der er udpeget 8 frikommunenetværk - i alt 44 forskellige kommuner

• Det nordjyske netværk omhandler temaet: En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats

FØRSTE ANSØGNING TIL FRIKOMMUNEORDNING II

• Der blev givet godkendelse til 17 forsøg på landsplan

• 5 forsøg blev godkendt i det nordjyske netværk

1. Formkrav ved lovpligtige samtaler – fritagelse fra krav til frekvens, form og indhold i samtaler

2. Mikrolån – tilbyder ledige med en realistisk forretningsidé et mikrolån

3. Fleksibilitet i forhold til forholdskravene – fritagelse fra forholdstalkrav ved virksomhedspraktik

4. Fleksible rammer for uddannelse – fritagelse for reglen om max 6 ugers uddannelse inden for de første 26 ugers ledighed

5. Mulighed for at fremme iværksætteri – godkendt for dimittender

15

ANSØGNING OM FORMKRAV VED LOVPLIGTIGE SAMTALER

Samtalernes form Fritagelse fra samtalernes form. Så de fx kan afholdes telefonisk eller digitalt

Samtalernes indhold Fritagelse fra det lovpligtige indhold I samtaler, så der kan gennemføres mere målrettede og fokuserede samtaler

Samtalernes kadence Fritagelse fra den lovpligtige kadence, så samtaler kan tilrettelægges mere fleksibelt

1

2 3

SAMTALENS FORM

Giver mulighed for at afholde samtalerne på følgende vis:

• Telefonisk, digital eller på anden måde

• Gruppesamtaler

• Branchemøder

• Via andre

Mere fleksibilitet – mere motivation: Personligt fremmøde ikke altid er nødvendigt for at opnå den ønskede effekt af samtalen.

Nemmere planlægning af samtaler for borgere i småjobs: Planlægning af samtaler med personlig fremmøde kan være en udfordring for borgere med småjobs

Bedre kontakt med borgere med psykiske problemer: telefoniske og digitale samtaler vurderes som mere effektfulde for nogle borgere med psykiske problemer.

SAMTALENS INDHOLD

Nye lokale samtaleskabeloner:

• Nye lokale skabeloner til samtalerne med udgangspunkt i anerkendte metoder. fx med udgangspunkt i ”Håndbog i jobrettede samtaler”

Bedre kobling til selvbooking:

• Kommunerne kan bedre benytte selvbooking til at koble til det konkrete indhold i samtalen. Borgerne får øget mulighed for at booke samtaler med et indhold der passer til deres behov.

SAMTALERNES KADENCE

Eksempler på samtaler kommunerne ønsker at udskyde:

• Samtaler med sygemeldte borgere, der venter på afklaring fra lægen i nærmeste fremtid

• Samtaler med borgere, som følger et behandlingsforløb

• Samtaler med sæsonledige, som er ledige i en kort periode

• Borgere i ressourceforløb, hvor der er anbefalet ”tid og ro” fra psykiatrien

Eksempler, hvor kommunerne ønsker at holde hyppigere samtaler:

• Borgere der lige har afsluttet en kompetenceudviklende uddannelse

• Borgere med forældet uddannelse, som har risiko for langtidsledighed

• Motiverede borgere, som har brug for hjælp til jobsøgning

• Sæsonledige, som kun har en løs tilknytning til en konkret arbejdsgiver.

• Faglærte sæsonledige som har opkvalficieringsbehov

ANSØGNING OM FORMKRAV VED LOVPLIGTIGE SAMTALER

Mulighed for at rykke fællessamtalen med a-kassen

• Frihed til at rykke fællessamtalen med a-kassen til den 2. eller 3. samtale i forløbet med de forsikrede ledige.

• koordineringen mellem borger, a-kasse og jobcenter forsinker ofte borgerens indsats

• Ved at flytte den fælles samtale til 2. eller 3. samtale i jobcenteret bevares den positive effekt af at samarbejde tæt

• Mange borgere selv ønsker en tidlig kontakt, og booker derfor selv den første samtale, inden jobcentret når at indkalde til fællessamtalen.

• Fællessamtalen vil blive mere kvalificeret ved at borger har gået ledig i en længere periode.

ANSØGNING OM FORMKRAV VED LOVPLIGTIGE SAMTALER

Målgrupper fritaget for formkrav ved lovpligtige samtaler:

• 2.1 Dagpengemodtagere

• 2.2 jobparate kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere

• 2.3 aktivitetsparate kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere

• 2.4 Revalidender

• 2.5 Sygedagpengemodtagere

• 2.7 fleksjobbere/fleksjobvisiterede

• 2.11 Personer i ressourceforløb

• 2.12 og 2.13 Uddannelseshjælp – uddannelsesparate og aktivitetsparate

• 2.14 jobafklaringsforløb

GRUPPEARBEJDE

Sæt fokus på følgende:

• Hvilke dele af ansøgningen kan være interessante at arbejde videre med i Rebild?

• Hvilke målgrupper anser I som mest interessante at medtage i forsøget i Rebild?

• Hvad ønsker I at opnå ved deltagelse i dette forsøg?

ANDEN ANSØGNING TIL FRIKOMMUNEORDNING II

Følgende ansøgninger skrives til 2. runde:

• Rehabiliteringsteam, fleksibilitet

• Brug af psykologer i indsatsen til behandling

• Fleksibilitet på sygedagpengeområdet, herunder fx lempede krav om lægeattester

• Forsøg med 8 ugers virksomhedspraktik for udvalgte målgrupper af forsikrede ledige

• Uddannelsespålæg til aktivitetsparate unge

ANSØGNING OM FLEKSIBILITET I REHABILITERINGSTEAM

• Mulighed for at kunne vælge hvilke sager, der skal for rehabiliteringsteam

• Jobafklaringsforløb

• Åbenlyse fleksjob

• Alle sager om seniorførtidspension

• Undtagelse for krav om anvendelse af LÆ 265 generelt i sager, hvor sagen er velbelyst fra andre sundhedsinstanser

• Mere fleksible regler omkring anvendelse af sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager, herunder at der ikke altid skal være krav om, at denne leveres fra Klinisk funktion

IMPLEMENTERING

• Evalueringen af frikommuneordning I viser at implementering er centralt for at forsøgene bliver en succes

• Det er vigtigt at implementeringen får ledelsesmæssig fokus

• Der er behov for at skabe en ny kultur, hvor frontmedarbejderne skal bringe deres faglighed mere i spil

• Der er behov for udarbejdelse af nye arbejdsgange – eventuelt sammen med de andre kommuner

• Der kan være brug for kompetenceudvikling af medarbejdere (fx kompetenceudviklingsfond ved AMK)

IMPLEMENT THROUGH CAPACITY BUILDING

Practitioner receives information, but is

left alone to interpret and change local

routines and practices.

Practitioner receives information and

support to interpretation, but is left alone to adapt

local routines.

Practitioner receives information and

support to both interpretation, and implementation.

LETTING IT HAPPEN MAKING IT HAPPEN HELPING IT HAPPEN

EVALUERING AF FRIKOMMUNEFORSØG – HVAD ER AMBITIONEN

• Den skal overholde minimumskrav fra IØ

• Den skal give os en grundig opsamling af erfaringer fra forsøget

• Den skal give os en vurdering af forsøgets effekter

• Den skal kunne påvirke BM/STAR til at sætte fokus på området og eventuelt gennemføre flere forsøg

• Den skal overbevise landspolitikere om at forsøget bør gøres til generel lovgivning

• Den skal samle systematisk op på både erfaringer fra forsøget og de opnåede effekter

• Den skal kunne påvirke BM/STAR til at ændre lovgivning på landsplan

After Before-after

Simple difference

Difference-in-difference Regression Matching RCT

Method of comparison

Results after the intervention. E.g. participatory experienced change

Average difference in results before and after intervention

Change in results between treatment and comparison group after intervention

Relative change in results for treatment group (before/ after) compared to comparison group (before/ after)

Difference in results for treatment group compared to comparison group controlled for alternative explanatory variables

Difference in results for treatment group compared to the matched comparison groups

Difference in results for randomly assigned treatment and control group

Demand of comparison group

% % + + +

+ Through

matching

+ Through

random draw

Measurement (what/ when)

After Before and after After Before and

after

(Before and) after

and background variables

(Before and) after and

background variables

(Before and) after and

background variables

Degree of certain knowledge

+ ++ +++ ++++ ++++ ++++ +++++

PREREQUISITES FOR METHODS

MODNING AF METODER

Innovation

Metode-udvikling

Lovende indsats

Evidens- baseret program

De 1000 blomster

Løst bekrevet indsats (forandringsteori eller arbejdsagange beskrevet)

Delvist beskrevet indsats (Kerneelementer identificeret, evt. fidelitetsredskaber)

Detaljeret beskrevet indsats (Kerneelementer identificeret, mekansimer beskrevet, fidelitetsredskaber)

METODEBESKRIVELSE

EFFEKTDOKUMENTATION

• Vurdering af implementeringsparathed

• Udarbejdelse af implementeringsplan

Implementering og opfølgning

(Fase 2)

• Erfaringsmøder på tværs af kommuner

• Eventuel implementeringsstøtte med afsæt i aktionslæring

Udbredelse af metoder og læring

(Fase 3: Evaluering)

• Revision af metode-beskrivelser

• Udarbejdelse af tværgående forandringsteorier

• Løbende opfølgning på milepæle og mål

• Løbende monitorering af indsatser og resultater

• Tværgående

netværksmøder

Klargøring og metodemodning

(Fase 1)

• Udarbejdelse af forsøgsindsatsen og forandringsteori

• Udarbejdelse af metodebeskrivelser

• Udbredelse af redskab til eftersyn af indsatsen

FASEOPDELT EVALUERINGSDESIGN?

EVALUERING OG DATAINDSAMLING

Spørgsmål angående ansøgningsrunde II og III:

• Har I input til de igangværende ansøgninger?

• Har I bud på andre områder, hvor der kan søges?

To centrale spørgsmål om evaluering:

• Hvad bør ambitionen være for evalueringen?

• Hvad bør vi vide når forsøget er slut?

• Effekter, besparelser eller tilfredshed?

TAK FOR I DAG

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii.

Frikommunenetværk Frikommunenetværk Nordjylland - En mere fleksibel og effektiv beskæf-tigelsesindsats

Titel på forsøg Formkrav ved lovpligtige samtaler

Deltagerkommuner Rebild, Thisted, Frederikshavn, Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord, Brøn-derslev, Jammerbugt og Vesthimmerland

Lone Lollesgaard, Job-og Borgerservicechef, VesthimmerlandFaglig kontaktperson

Telefon 21480198 E-mail lolo@vesthimmerland.dk

Netta Ben-Yedidia, Konsulent, Aalborg KommuneNetværkskoordinatorTelefon 99312725 E-mail nby-jobcenter@aalborg.dk

Dato for ansøgning 01122016

1. Beskrivelse af forsøget

2

Indledning og baggrund for ansøgning

Ni kommuner fra det nordjyske frikommunenetværk er gået sammen om denne ansøgning omhand-lende forsøg med formkrav ved lovpligtige samtaler. Der er tale om følgende ni kommuner: Rebild, Thisted, Frederikshavn, Aalborg, Hjørring, Mariagerfjord, Brønderslev, Jammerbugt og Vesthimmer-land.

De nordjyske kommuner ønsker med ansøgningen at opnå mulighed for at indføre et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb, hvor der i de lovpligtige samtaler, i højere grad, tages udgangs-punkt i borgerens situaiton med et særligt fokus på motivation og empowerment. Der ansøges om forsøget for følgende målgrupper i LAB-loven: 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.7, 2.11, 2.12, 2.13 og 2.14.

Det er ikke alle ni kommuner, der ønsker at gennemføre forsøget i sit fulde omfang og for alle mål-grupper, men de forskellige kommuner ønsker under den overordnede ramme at sammensætte de-res egne lokale forsøg med forskellige målgrupper og temaer (se mere om de tre overordnede tema-er nedenfor).

Kommunerne ønsker med ansøgningen at udvikle nye, mere fleksible kontaktforløb med afsæt i en faglig risikovurdering, en tydelig plan med progressionsfokus og med faglig opfølgning. Kommunerne vil udvikle et mere individuelt og målrettet kontaktforløb i forbindelse med de lovpligtige samtaler med fokus på borgernes individuelle behov frem for ”one size fits all” og dermed bidrage til øget motiva-tion, empowerment og jobeffekt.

Forskning på jobeffekter.dk viser tydeligt, at samtaler har en positiv jobeffekt. Rammen for forsøget er at kommunerne har en formodning om, at samtaler kan virke endnu bedre og mere effektivt, hvis der skabes en større fleksibiitet omkring den måde de lovpligtige samtaler tilrettelægges. Derfor ønsker kommunerne at arbejde med et mere rummeligt samtalebegreb med udgangspunkt i borgerens situ-aiton og med fokus på motivation og empowerment. Kommunerne ønsker derfor i dette forsøg at eks-perimentere med fleksibiliteten i forhold til de lovpligtige samtalers form, indhold og kadence. Mere specifikt søges der om mulighed for at eksperimentere med de lovpligtige samtaler, som ud fra den nuværende lovgivning er reguleret ift. form, indhold og/eller kadance (fx jobsamtaler for de forsikrede ledige). Det betyder også, at kommunerne ikke ønsker at afholde færre samtaler, men derimod øn-sker at fastholde det gennemsnitlige niveau af samtaler for de forskellige målgrupper, men blot med større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af samtaleforløbene. En fritagelse vil dog kunne betyde et fald i antallet af samtaler for borgere på sygedagpenge.

Argumenterne for ansøgningen er; Mere fleksibilitet giver rum til mere empowerment: Et mere fleksibelt kontaktforløb spiller bedre sammen med en mere empowerment-inspireret tilgang til kontaktforløb og samtaler. Et mere fleksi-belt kontaktforløb vil give kommunerne mulighed for bedre at kunne arbejde med borgerens motiva-tion, og lade borgerne tage kontrol over - og ansvar for - deres eget liv og situation i relation til deres beskæftigelsessituation. Mere fleksibilitet giver plads til mere fokuserede samtaler: Fleksibilitet omkring samtalerne ska-ber også bedre muligheder for at tilbyde borgerne mere fokuserede samtaler, hvor jobrådgivernes faglighed og viden om det lokale arbejdsmarked kommer mere i spil i samtalen. Mere fleksibilitet skaber bedre rammer for borgere i jobs med få timer: Mere fleksible kontaktfor-løb stemmer også godt overens med et øget fokus på at få ledige langt fra arbejdsmarkedet i beskæf-tigelse i jobs med få timer (som det fx ses i Jobfirst-forsøget). Mere fleksibilitet giver mulighed for at optimere ressourcerne: Øget fleksibilitet gør desuden, at jobcenteret i højere grad kan optimere ressourcerne og benytte dem der, hvor de skaber mest effekt.

Med afsæt i de ovenstående argumenter ansøges der om mulighed for at gennemføre forsøg med øget fleksibilitet i forbindelse med de lovpligtige samtaler, så der i højere grad kan afholdes samtaler på det relevante tidspunkt, med det rette indhold og i den rette form – for dermed at opnå den bedste effekt gennem en til alle tider meningsfyldt kontakt med borgeren.

I den samlede ansøgning er der opstillet tre overordnede temaer, som går på tværs af målgrupperne. De tre temaer er illustreret i figuren nedenfor:

3

Ansøgning med mulighed for dialogI ansøgningsprocessen har frikommunenetværket været i dialog med SIM, STAR, BM og AMK Midt-Nord. Grundet den stramme tidsfrist på første ansøgningsrunde har der dog ikke været mulighed for at indgå i en tæt dialog med SIM, BM eller STAR omkring udformningen af denne konkrete ansøg-ning. Der har derfor ikke været mulighed for at trække på ministeriernes viden i så høj grad, som det har været ønsket. Frikommunenetværket er derfor villige til at indgå i en tæt dialog med ministerierne på baggrund af nærværende ansøgning, hvis der er behov for justeringer i forsøgsdesign eller evalu-eringsplanen for at forsøget kan godkendes. Ændringer på baggrund af en videre dialog kan dog i nogle tilfælde kræve en yderligere godkendelse i de respektive politiske udvalg i kommunerne i fri-kommunenetværket.

Ansøgningens disposition

Ansøgningen er opbygget på følgende vis: Først beskrives forsøgets tre overordnede temaer på tværs af målgrupperne. Her skitseres de

overordnede linjer for, hvad der søges fritagelse fra, hvorfor der søges om fritagelse, og hvad kommunerne vil sætte i stedet for.

I afsnit 2. mål og forventede resultater sættes der fokus på de forventede effekter under de tre overordnede temaer. Derudover vil der blive fremhævet mål på kort og mellemlangt sigt samt langsigtede effekter.

I afsnit 3 Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. sættes der fokus på de konkrete målgruppers behov for forsøgshjemler og undtagelser fra gældende lovgiv-ning.

I afsnit 4. Hvordan realiseres de forventede resultater sættes der fokus på organisering og imple-mentering af forsøget.

I afsnit 5. Evaluering opstilles et overordnet evalueringsplan for forsøget. Her sættes der fokus på, hvordan det sikres, at indsatsen løbende bliver dokumenteret og beskrevet, og at effekterne af forsøget bliver dokumenteret.

Dette første ansnit er af overordnet karakter og går ikke i dybden med, hvordan forsøget konkret be-rører de enkelte målgrupper i ansøgningen. For en mere målgruppespecifik gennemgang henvises der til afsnit 3 om forsøgshjemler og fritagelser fra gældende lovgivning, hvor de forskellige målgrup-per udfoldes yderligere.

De tre overordnede temaer

1. Samtalernes form

De nordjyske kommuner ønsker at skabe bedre rammer for at planlægge mere individuelle og målret-tede samtaleforløb. Helt konkret ønsker kommunerne at kunne afholde samtalerne på følgende vis:

Telefonisk, digital eller på anden måde

4

Gruppesamtaler Branchemøder Via andre

Ved at have mulighed for at gennemføre samtaler i en anden form end ved personlig fremmøde, kan kommunerne med de samme ressourcer opretholde en mere fleksibel og hyppig kontakt med borger-ne, hvormed der skabes et bedre udgangspunkt for at kunne tilbyde dem det mest relevante kontakt-forløb, i den givne situation. Ønsket om at kunne gennemføre samtaler i en anden form bygger på føl-gende hypotese: mere fleksibilitet omkring samtalernes form giver mulighed for at sætte borgeren mere i centrum og skabe ejerskab ift. kontaktforløbet, hvormed der skabes et bedre fundament for at indgå i en inddragende og jobrettet samtale, hvilket er afgørende for det endelige outcome af kontakt-forløbet. Denne hypotese skal ligeledes ses i forlængelse af en nylig gennemført evaluering af online bostøtte, som Rambøll har gennemført for Aalborg Kommune, som indikerer, at der kan opnås positi-ve resultater ved at benytte online samtaler frem for personlig fremmøde på socialområdet. Derud-over har mange borgere med de nuværende krav til digital kommunikation det nødvendige udstyr til at Skype med billede på.

Følgende eksempler illustrerer, hvilke muligheder der fx kan være med samtaler telefonisk, digitalt eller på anden måde:

Mere fleksibilitet – mere motivation: Personligt fremmøde ikke altid er nødvendigt for at opnå den ønskede effekt af samtalen. Det handler derimod om, at bruge borgernes energi på indsat-sen og på jobsøgningen. De skal derfor se Jobcentrene som en professionel samarbejdspartner, der udnytter de kommunikationsværktøjer der følger med den digitale udvikling.

Nemmere planlægning af samtaler for borgere i småjobs: Planlægning af samtaler med per-sonlig fremmøde kan være en udfordring for borgere med småjobs eller deltidsjobs. Her vil op-følgning via telefon eller digitalt være en god mulighed, der giver mulighed for hyppig kontakt med jobcenteret uden at borgerens deltidsjob påvirkes.

Bedre kontakt med borgere med psykiske problemer: telefoniske og digitale samtaler vurde-res som mere effektfulde for nogle borgere med psykiske problemer. Gennem samtaler pr. tele-fon eller digitalt vil det være muligt at skabe en relation mellem borger og sagsbehandler, som bevirker, at der kan igangsættes en relevant tværfaglig indsats for borgeren.

Langt størstedelen af de afholdte samtaler vil stadig være samtaler med personlig fremmøde. Med forsøget ønsker kommunerne fleksibilitet ift. samtaler, hvor det ud fra en faglig vurdering giver me-ning at afholde samtalen i en anden form. De deltagende kommuner vil tilrettelægge arbejdsgangsbe-skrivelser i dialog med revisionen. Arbejdsgangene skal sikre, at der fagligt tages stilling til samtale-form. Der vil løbende blive ført ledelsestilsyn med brugen af disse samtaler og begrundelserne for, at personligt fremmøde ikke er en afgørende progressionsskabende faktor i det enkelte tilfælde.

Gruppesamtaler kan skabe øget dynamik mellem de ledige og de giver mulighed for at inddrage centrale samarbejdspartnere, hvor det er relevant. Kommunerne ønsker her mulighed for at samle fx 8-10 personer, som efter gældende lovgivning skulle have haft individuelle samtaler, til en mere foku-seret gruppesamtale. Det kan fx være til tema-samtaler, hvor de ledige kan sparre med hinanden om et specifikt tema (fx jobsøgning, uddannelse eller brancheskift), hvilket kan øge dynamikken i samta-len.

Med at samtalerne kan gennemføres via andre menes der, at samtaler kan gennemføres af andre relevante personer, som i en kortere periode har fast kontakt med borgeren. For at borgeren skal op-leve en mere koordineret og sammenhængende indsats fra kommunen, ønsker kommunerne, at samtaler kan gennemføres af andre end jobcenteret, som indrapporterer input fra samtalen til den an-svarlige jobrådgiver. Dermed skabes der en mulighed for, at fx en en mentor eller en virksomheds-konsulent uden myndighed kan gennemføre opfølgende samtaler og indrapportere til jobrådgiveren, som stadig har myndighedsansvaret for at registrere samtalen. Dermed vil borgeren opleve ét pri-mært kontaktpunkt til kommunen, hvilket især kan være en fordel for de borgere, der er langt fra ar-bejdsmarkedet. Jobrådgiveren vil dog fortsat have hovedansvaret for indsatsen og for udfærdigelsen af ”Min Plan” på baggrund af samtalen. Med denne fritagelse ønsker de nordjyske kommuner en har-

5

monisering af reglerne, så alle jobcentrene – uanset organisering – vil kunne uddelegere samtaler til fx mentorer, personlige jobformidlere og virksomhedskonsulenter, som har en hyppig kontakt med borgerne.

2. Samtalernes indhold

I Håndbog i jobrettede samtaler defineres en jobrettet samtale som følgende:

”En jobrettet samtale er en samtale, hvor jobkonsulenten med relevant arbejdsmarkedsviden og ind-dragende samtaleteknik understøtter borgeren i selv at tage ansvar og være aktiv jobsøgende.”

De nordjyske kommuner ønsker med forsøget at gennemføre mere jobrettede samtaler. I den forbin-delse kan den gældende lovgivning om samtalernes indhold være en barriere. Derfor søger kommu-nerne om fritagelse fra det lovfastsatte indhold i samtalerne.

I stedet for det lovdefinerede indhold ønsker kommunerne at tage afsæt i en faglig risikovurdering for den enkelte borger og på baggrund heraf vælge det nødvendige indhold i samtalerne ud fra en faglig begrundelse. Nedenfor ses et eksempl på, hvad dette kan betyde i praksis:

Nye lokale samtaleskabeloner: Der kan fx udvikles nye lokale skabeloner til samtalerne. Ska-

belonerne udarbejdes med udgangspunkt i anerkendte metoder. Til de forsikrede ledige kan der fx udarbejdes skabeloner med udgangspunkt i principper og værktøjer i ”Håndbog i jobrettede samtaler” (branchemøde, samtale om uddannelse, brancheskift eller jobsøgning). Dermed får kommunerne mulighed for at gennemføre mere individuelt tilpassede samtaler, som er tilpasset den enkelte borgers konkrete behov med afsæt i en faglig risikovurdering.

Bedre kobling til selvbooking: med en fritagelse fra det lovpligtige indhold i samtalerne kan kommunerne bedre benytte selvbooking til at koble til det konkrete indhold i samtalen. Borgerne får øget mulighed for at booke samtaler med et indhold der passer til deres behov.

Ved at kommunerne bliver fritaget fra det lovfastsatte indhold i samtalerne får kommunerne mulighed for at arbejde med udvikling, målretning/tematisering og forbedring af de professionelle samtaler, så de får en mere coachende og individuel karakter, og dermed opnår en bedre langsigtet effekt. Kom-munerne har allerede på forskellig vis kompetenceudviklet i den jobrettede samtale og har ambitioner om yderligere opkvalificering på området. En fritagelse fra samtalernes lovfastsatte indhold giver net-op kommunerne mulighed for at være mere innovative og nyskabende på dette felt med afsæt i de erfaringer, der fx ligger fra projekt jobrettet samtale, hvor flere af kommunerne deltog. Det giver også mulighed for at benytte mere inddragende samtaleteknikker med henblik på at give indflydelse, sætte borgeren i centrum og skabe ejerskab og retning.

Kommunerne vil arbejde med gennembrudsmodellen i udviklingen af nyt indhold til samtalerne. Gen-nembrudsmodellen er en metodeudviklingsmodel, hvor der benyttes en løbende afprøvning, justering og evaluering af indsatser for gennem flere iterationer at finde frem til det bedste indhold til effektska-belse i samtalerne. Endelig ønsker kommunerne en solid dokumentation af effekterne i den afslutten-de evaluering.

3. Samtalernes kadenceDe nordjyske kommuner ønsker, at samtaler kan gennemføres med en kadence, der er tilpasset bor-gerens situation og behov. Kommunerne ønsker derfor at flytte fokus fra, om rettidighed ved afholdel-se af samtaler overholdes til resultater i form af, om borgeren kommer i job, uddannelse eller tættere på arbejdsmarkedet. Her kan krav om rettidighed for afholdelse af samtaler være en central barriere, og der er ofte behov for mere fleksibilitet i kontaktforløbet.

Konkret vil kommunerne gerne sikre en tidlig indsats med hurtig afklaring af borgeren - hvilket kan betyde hyppigere samtaler i nogle ledighedsperioder - og samtaler, der afholdes med lidt større inter-valler i perioder, hvor der eksempelvis er igangsat anden udredning, misbrugsbehandling eller anden indsats for borgeren. Kommunerne vil således gerne indføre et system, hvor der fx ved hver jobsam-tale - i dialog med borgeren - tages stilling til, hvornår det er relevant at afholde næste samtale, og hvor der i vurderingen tages højde for, at hyppigheden af samtaler tilpasses de konkrete behov.

Kommunerne ønsker en ophævelse af de lovgivningsmæssige krav omkring tidsfrister for afholdelse af kontaktsamtaler. De nordjyske kommuner ønsker dog stadig at have et fastsat minimumskrav for

6

antallet af kontakter. Minimumskravet skal svare til det antal kontakter, som gør sig gældende efter eksisterende lovgivning, men skal omregnes til et gennemsnit pr. målgruppe og ikke som et mini-mumskrav til den enkelte borger. Dette skyldes, at kommunerne har et ønske om at holde flere sam-taler med borgere, hvor det giver mening, og færre samtaler med borgere, hvor det ikke giver me-ning. En fritagelse vil dog kunne betyde et fald i antallet af samtaler for borgere på sygedagpenge, hvor der er et ønske om ikke at holde samtaler med borgere som er terminalt syge samt i sager med fx hofteoperationer osv. hvor der vil være en lang sygemelding – men ofte en ukompliceret sag. Der vil dog være fokus på udviklingen i antallet af samtaler gennem hele forløbet.

De lovpligtige samtaler opleves især som en ringe udnyttelse af borgers og jobcenters ressourcer, der ikke i alle tilfælde understøtter målet med samtalen på sygedagpengeområdet i forhold at plan-lægge et hensigtsmæssigt samtaleforløb med borgere, som er i gang med lægelig udredning og be-handling. Her ønsker kommunerne at kunne planlægge samtaler og samtaleform, så det harmonere med den udrednings- eller behandlingsplan, der foreligger. Én fritagelse vil derfor lige netop på syge-dagpengeområdet kunne betyde et mindre fald i antalles af samtaler. Der vil dog være fokus på ud-viklingen i antallet af samtaler gennem hele forløbet.

Flere af de nordjyske kommuner har også en del sæsonledige, som efter gældende regler skal have 6 samtaler inden for de første 6 måneders ledighed, selvom de har en arbejdsgiver at vende tilbage til. I det tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at kunne tilrettelægge et kontaktforløb, som er tilpasset den enkeltes situation og tidspunktet for genoptagelse af arbejdet, da personlige intensive samtaler giver ringe udnyttelse af borgers og jobcenters ressource, og ikke nødvendigvis understøtter målet med samtalen. Jobcentret ønsker i højere grad at udnytte erfaringer med screening af risiko for lang-tidsledighed, således at ressourcerne prioriteres på dem, der har mest brug for indsats og kontakt.

Eksempler på samtaler kommunerne ønsker at udskyde: Samtaler med sygemeldte borgere, der venter på afklaring fra lægen i nærmeste fremtid Samtaler med borgere, som følger et behandlingsforløb Samtaler med sæsonledige, som er ledige i en kort periode pga. vejrlig, eller har en startdato for

næste ansættelsesforhold (mere end 6 uger som lovgivning i forvejen rummer af fritagelse). Borgere i ressourceforløb, hvor der er anbefalet ”tid og ro” fra psykiatrien

Eksempler, hvor kommunerne ønsker at holde hyppigere samtaler: Borgere der lige har afsluttet en kompetenceudviklende uddannelse Borgere med forældet uddannelse, som har risiko for langtidsledighed Motiverede borgere, som har brug for hjælp til jobsøgning Sæsonledige, som kun har en løs tilknytning til en konkret arbejdsgiver. Faglærte sæsonledige som har opkvalficieringsbehov, som kan øge deres tilknytning til arbejds-

markedet på sigt. Sæsonledige med lange ledighedsperioder, hvor hyppigere kontakt kan ændre arbejdsmarkeds-

perspektivet

Mulighed for at rykke fællessamtalen med a-kassen

I forlængelse af dette tema ønsker kommunerne, frihed til at rykke fællessamtalen med a-kassen til den 2. eller 3. samtale i forløbet med de forsikrede ledige. Dette skyldes, at koordineringen mellem borger, a-kasse og jobcenter i dag betyder, at borgerens første samtale i nogle jobcentere i dag fore-går flere uger senere end de gjorde før d. 01-07-2016. Ved at flytte den fælles samtale til 2. eller 3. samtale i jobcenteret bevares den positive effekt af at samarbejde tæt uden at den positive effekt af at komme tidligt i gang forsvinder. En anden begrundelse er, at mange borgere selv ønsker en tidlig kontakt, og derfor hurtigt selv booker den første samtale, før jobcentret når at indkalde til fællessam-talen. Fællessamtalen vil blive mere kvalificeret ved at borger har gået ledig i en længere periode. De får dermed mulighed for at vise om de opnår resultater med jobsøgning på egen hånd.

2. Mål og forventede resultater

7

Det overordnede formål med forsøget er at etablere et individuelt kontaktforløb, som tager udgangs-punkt i borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater fremfor overholdelse af proceskrav. Forsøget skal desuden medvirke til, at Jobcentrene betragtes som professionelle aktører, der tilbyder den råd og vejledning som der er behov for eller som efter-spørges af borgerne. Dette gøres med afsæt i brugen af anerkendte metoder såsom empowerment og koncepter og redskaber fra Håndbog i jobrettede samtaler. Flere elementer i forsøget vurderes og-så at have potentiale til at skabe en forbedring i jobeffekterne. Derudover forventes det, at forsøget vil have en positiv påvirkning på borgernes vej tilbage til raskmelding eller job, at borgerne får mere ud af indsatserne, borgernes motivation, borgernes tilfredshed, brugen af ressourcer og medarbejdernes tilfredshed. Forsøget skal være med til at omdefinere hvad en jobsamtale er. Der er fx ingen grund til et stift sæt af indholsdkrav, hvis det i den enkelte situation kun er et af elementerne der giver mening.

I dette afsnit opstilles mål og forventede resultater for de fire overordnede temaer. Endelig sættes der fokus på forventede resultater for det samlede forsøg - på tværs af de tre temaer.

1. Samtalernes form

Muligheden for at kunne afholde samtaler i en anden form anses som en fordel på en række områder og forventes at kunne skabe følgende resultater på kort og mellemlangt sigt: Hyppigere opfølgning: Telefoniske og digitale samtaler giver mulighed for en hyppigere opfølg-

ning med borgere, som bor langt væk fra jobcenteret, uden at det medfører en økonomisk og tidsmæssig byrde for borgerne, eller fylder for meget tidsmæssigt ift. de andre indsatser der er i gang.

Mere motiverede borgere: Nogle borgere har meget lang transport til jobcenteret. I de tilfælde hvor de kun skal ind til en kort jobrettet samtale, kan det opleves som unødvendig magtanvendel-se. Hvis disse samtaler kan gennemføres pr. telefon eller digitalt, vil borgeren i mange tilfælde være mere motiveret og modtagelig for rådgivning.

Mere fokuserede samtaler: Ved at kommunerne har muligheden for at sammenlægge en række individuelle samtaler til en gruppesamtale, hvor der fokuseres på et bestemt tema (fx jobsøgning, brancheskift eller uddannelse) gives der mulighed for at gennemføre mere fokuserede samtaler. Gruppedynamikken kan også bidrage til, at gruppesamtaler kan være mere effektive og motive-rende for de ledige. Der vil også kunne afholdes branchemøder med mange deltager, hvor et møde med dybde og indhold og oplægsholdere udefra kan være motivations- og progressions-skabende på lige fod med med en individual samtale.

Bedre kontaktform til socialt udsatte: For socialt udsatte med angst, social fobi ol. kan telefoni-ske og digitale samtaler være et godt alternativ til samtaler, hvor personlig fremmøde ikke har et formål. Ved at kunne afholde telefoniske og digitale samtaler med denne type borgere kan kon-takten opretholdes, hvilket giver et bedre afsæt for en helhedsorienteret sagsbehandling med et jobrettet fokus.

Optimering af ressourcer i jobcenteret: Samtaler i en anden form giver mulighed for at optime-re brugen af ressourcer i jobcenteret. Dermed kan ressourcerne benyttes, hvor de skaber den bedste effekt.

En mere sammenhængende kontakt med borgerne: Kommuner der benytter opfølgning via andre får mulighed for at tilbyde borgerne en mere sammenhængende indsats.

Harmonisering af muligheder for jobcentre – uanset organisering: Kommuner der benytter mentorer, personlige jobformidlere eller virksomhedskonsulenter, som ikke er tilknyttet jobcente-ret, får samme muligheder som kommuner, der kun benytter interne mentorer, personlige jobfor-midlere og virksomhedskonsulenter.

2. Samtalernes indhold

De nordjyske kommuner ønsker i højere grad at målrette samtaleforløbene til den enkelte borgers be-hov. Derfor ansøges der om fritagelse fra samtalernes lovpligtige indhold, hvilket giver kommunerne mulighed for selv at udforme indholdet i samtalerne. I den forbindelse vil kommunerne udarbejde nye samtaleskabeloner med afsæt i anerkendte metoder fx Håndbog i jobrettede samtaler. Mere individu-elt tilpassede samtaler forventes at kunne skabe følgende resultater på kort og mellemlangt sigt:

8

Individuelt afstemte og målrettede samtaler: Muligheden for at indholdet i samtalerne kan mål-rettes borgernes behov skaber bedre samtaler, da det bliver muligt at komme mere i dybden med emner af relevans for borgerens profil og situation, hvilket forbedrer borgerens chancer for at komme i beskæftigelse.

Ressourceudnyttende borgere – med fokus på job og raskmelding: Det er kommunernes er-faring, at borgerne er mindre motiverede, når samtalen omhandler nogle faste punkter, som skal gennemgås. Hvis borgerne derimod oplever, at samtalen er relevant og målrettet deres individu-elle behov og situation, så stiger deres motivation og ejerskab ligeledes.

beslutningsdygtige og resultatfokuserede medarbejdere: Når medarbejderne får mulighed for, i højere grad, at benytte deres faglighed og selv sammensætte indholdet i samtalen, så stiger deres motivation og de bliver mere beslutningsdygtige og resultatfokuserede – hvilket også var erfaringen fra slutevalueringen af frikommuneordningen. Medarbejdernes motivation kan være med til at skabe bedre samtaler med mere effekt.

3. Samtalernes kadenceFritagelse fra de lovpligtige samtalers kadence vurderes at kunne skabe følgende effekter på kort og mellemlangt sigt:

Bedre timing af samtaler: Ved en fritagelse fra den lovfastsatte kadence gives der mere fleksibi-litet i planlægningen. Dermed kan samtalerne times, så de giver bedst mening fx efter svar fra læge/sygehus eller efter afsluttet opkvalificering.

Mere motiverede borgere: Borgerne oplever ikke mere at blive indkaldt til samtaler, der ikke gi-ver mening, hvilket vurderes at påvirke borgernes motivation.

Mere motiverede medarbejdere: Medarbejderne bliver mere motiveret af at have muligheden for at udskyde samtaler, når det ikke giver mening at afholde dem (fx hvor der afventes en læge-attest/udredning.).

Tidligere første samtale (mulighed for at rykke a-kassesamtalen): Ved at a-kassesamtalen kan rykkes til anden eller tredje samtale, kan den første samtale nemmere planlægges på et tidli-gere tidspunkt, fordi behovet for koordinering i forbindelse med første samtale mindskes. Endvi-dere kan borgere få mulighed for at booke første samtale tidligt i stedet for at skulle afvente koor-dinering fra jobcenteret.

Mål og forventede resultater - det samlede forsøg

Samlet set vurderes ansøgningen at kunne opnå følgende effekter på mellemlangt og langt sigt:

Mere empowerment: Når samtalernes form, indhold og kadence i højere grad målrettes borge-rens behov, øger det mulighederne for, at der kan etableres et motiverende og konstruktivt sam-arbejde mellem borger og jobcenter i kontaktforløbet.

Mere individuel tilrettelagt indsats: Borgerne vil opleve et mere individuelt tilpasset kontaktfor-løb – både ift. form, indhold og kadence, hvilket giver mulighed for at tilpasse kontaktforløbet, så det skaber den størst mulige effekt.

Mere kvalitet i indsatsen: Når der fokuseres på kvalitet frem for kvantitet, stiger kvaliteten i ind-satsen. Målet for samtalen bliver mere klart for både borger og rådgiver.

Min Plan bliver mere ”nærværende”: Med mere fleksibilitet i samtaleforløbene skabes en bed-re mulighed for at inddrage borgeren i samtaleforløbet, hvilket giver mulighed en bedre brug af Min Plan.

Flere i arbejde: Det forventes at en mere målrettet indsats i samtaleforløbet kan være med til at flere kommer i arbejde i de nordjyske kommuner, og at ledighedsperioden forkortes generelt.

Optimering af ressourcer: Det vurderes at flere af de ovenstående tiltag kan være med til at op-timere brugen af ressourcer, således at jobcenterenes ressourcer kanaliseres hen, hvor de ska-ber størst effekt.

Mere arbejdsglæde: Det vurderes, at arbejdsglæden stiger blandt rådgiverne, når der gives plads til mere faglighed i forbindelse med samtaler.

9

3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv.De nordjyske kommuner ønsker mulighed for et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb for følgende målgrupper i LAB-loven:

2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.7, 2.11, 2.12, 2.13 og 2.14.

2.1 Dagpengemodtagere

For de forsikrede ledige søges der om følgende forsøgshjemler og undtagelser fra gældende lovgiv-ning:

Samtalernes form: Kommunerne ansøger om hjemmel til at personlige jobsamtaler kan afholdes via telefon, digitalt

eller på anden måde, ved gruppesamtaler, branchemøder samt ved korrespondance med andre leverandører, som har den direkte kontakt til borgeren.

Fritagelse fra at alle samtaler skal indiviuelle og alle samtaler skal være personlige, når borgeren ikke er i et aktivt tilbud: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 16

Samtalens indhold: Kommunerne ønsker at udvikle indholdet i de lovpligtige jobsamtaler således at der søges frita-

gelse fra det lovpligtige indhold i alle jobsamtaler. Kommunerne ønsker selv at udvikle et indhold med fokus på den enkelte borgers arbejdsmarkedsperspektiv/uddannelsesperspektiv, med bag-grund i borgerens kvalifikationer, kompetencer og ressourcer i forhold til at kunne varetage et ar-bejde eller deltage i en uddannelse. Altså at fokus i samtalerne er, at samtalen ligesom de øvri-ge tilbud (jf. LAB § 22, stk 3) skal guide borgeren hen, hvor der er behov for arbejdskraft, og ud fra den enkelte lediges ønsker og forudsætninger hjælpe denne med hurtigst muligt at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Fritagelse fra: Bek nr. 1003 af 30/8 2015 § 32 stk. 1.

Samtalernes kadence: Kommunerne søger om fritagelse for rettidigheden ifm. afholdelse af jobsamtaler i kontaktforlø-

bet. Fritagelse fra afholdelse af en jobsamtale hver 4. uge i de første 26 ugers ledighed for sæsonle-

dige Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 16 a Fritagelse fra at første fællessamtale skal afholdes som første jobsamtale, men at fællessamtalen

kan afholdes som anden eller tredje samtale. Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 16 b stk. 1 og § 19. Fritagelse fra fællessamtaler for borgere, der er omfattet af en mindre intensiv indsats. Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 16 b og § 21 f. Forsøgshjemmel til at udsætte den lovpligtige jobsamtale med a-kassen til anden eller tredje

samtale. Fritagelse fra: Gældende lovgivning: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 16 a og § 16 b.

2.2 jobparate kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere og 2.3 aktivitetsparate kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere

Samtalernes form: Kommunerne søger om hjemmel til at formen for jobsamtalerne kan tilpasses den enkelte aktuel-

le situation, således samtalerne kan afholdes enten ved personligt fremmøde, eller via telefon, di-gitalt eller på anden måde, ved gruppesamtaler samt ved korrespondance med andre leverandø-rer, som har den direkte kontakt til borgeren.

Fritagelse fra at alle samtaler skal være med personlig kontakt – LAB § 16 Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 17 og 18 Fritagelse fra, at samtalen skal være med personligt fremmøde i de tilfælde, hvor borgerene ikke

selv anmoder om telefonisk, digital eller anden kontakt – LAB § 20 b stk. 3.

Samtalens indhold: Kommunerne ønsker at udvikle indholdet i de lovpligtige jobsamtaler således at der søges frita-

10

gelse fra det lovpligtige indhold i alle jobsamtaler. Kommunerne ønsker selv at udvikle et indhold med fokus på den enkelte borgers arbejdsmarkedsperspektiv/uddannelsesperspektiv, med bag-grund i borgerens kvalifikationer, kompetencer og ressourcer i forhold til at kunne varetage et ar-bejde eller deltage i en uddannelse. Altså at fokus i samtalerne er, at samtalen ligesom de øvri-ge tilbud (jf. LAB § 22, stk 3) skal guide borgeren hen, hvor der er behov for arbejdskraft, og ud fra den enkelte lediges ønsker og forudsætninger hjælpe denne med hurtigst muligt at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Fritagelse fra: Bek nr. 1003 af 30/8 2015 § 32 stk. 1.

Samtalernes kadence: Kommunerne søger om fritagelse for rettidigheden ifm. afholdelse af jobsamtaler i kontaktforlø-

bet. I forhold til kadence ansøges der om, at der frem for rettidighed gives øget mulighed for, at sætte fokus på, at samtalerne afholdes i det omfang det er relevant i forhold til den iværksatte be-skæftigelses-/uddannelsesrettede indsats.

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 17 stk. 1

2.4 Revalidender

Samtalernes form: Fritagelse fra: LAB § 16 stk. 4 - de individuelle samtale på revalideringsområdet LAB § 18 stk. 5 og 6 - omhandler at samtalerne kan foregå telefonisk, digitalt eller på anden må-

de, hvis borger er i tilbud. Hvis borger ikke er i tilbud skal de individuelle samtaler foregå ved per-sonlig fremmøde. Kommunerne ønsker i den forbindelse at samtaler med borgere i tilbud også kan foregå telefonisk, digitalt eller på anden måde

Samtalens indhold: Fritagelse fra: Lab § 15 stk. 1 - omhander tilrettelæggelsen af kontaktforløbet og indholdet i kon-

taktforløbet

Samtalernes kadence: Der søges om fritagelse for at skulle afholde samtaler eksakt hver 3 mdr. Der udarbejdes på re-

valideringsområdet en plan, som borger skal følge. Så det ville være formålstjenligt at man kunne indkalde efter behov i forhold til om borger følger planen.

Fritagelse fra: LAB § 18 stk. 1. beskriver, at der senest hver 3 mdr. skal afholdes individuelle job-samtaler

2.5 Sygedagpengemodtagere

På sygedagpengeområdet vil vi gerne have en opblødning af samtale kadencen. Vi ønsker som ud-gangspunkt at følge den kadence som lovgivningen foreskriver men undtagelsesvis at have mulighed for at placere samtalerne anderledes hvis det giver mere mening.

Derudover vil vi gerne have lov til at lade andre afholde en samtale for os, og at det er muligt for os at have kontakt til borgerne telefonisk eller digitalt eller på anden måde også når borgerne ikke er i til-bud

Samtalernes form: Fritagelse fra: Sygedagpengelovens § 13b iflg. paragraffen skal opfølgningen foregå i samarbej-

de med den sygemeldte og under hensynstagen til den sygemeldte.

Samtalens indhold: Fritagelse fra: Sygedagpengelovens § 13 stk. 4 og 5 Samtalerne kan foregå personligt, telefo-

nisk, digitalt eller på anden måde Fritagelse fra: Sygedagpengelovens § 13C stk. 2, 3 og 4 - Der skal indgås en aftale med de sy-

gemeldte som indeholder beskæftigelsesmål og beskæftigelses indsats.

11

For ledige sygemeldte skal man i samtalerne arbejde med en aftale om hvilke indsatser borgerne tilbydes. Her ønskes også fritagelse.

Samtalernes kadence: Fritagelse fra: Sygedagpengelovens § 13a stk. 1-4, § 13b stk. 1 - 3, omhandler opfølningssamta-

lernes sekvens på de forskellige kategorier af sygedagpenge.

2.7 fleksjobbere/fleksjobvisiteredeHer vil vi gerne have mulighed for at tilrettelægge jobsamtalerne individuelt efter borgerens behov samt at samtalerne kan foregå på andre måder end personligt, når borgerne ikke er i tilbud og at an-dre, som arbejder med borger kan foretage jobsamtalen

Samtalernes form: Fritagelse fra: LAB § 70d omhandler opfølgningen i fleksjob Fritagelse fra: LAB § 73a omhandler opfølgningen på borgere bevilget retten til ledighedsydelse,

samtalerne her er jobsamtaler, hvor der skal følges op på om borger er aktiv jobsøgende.

Samtalens indhold: LAB § 73a stk. 4 foreskriver at jobsamtalerne kan foregå telefonisk, digitalt eller på anden måde

når de er i tilbud – denne ønskes udbredt til borgere i målgruppe 2.8, der ikke er i tilbud LAB § 73a stk 5 omhandler standby ordningen, hvor alvorligt livstruende syge kan få en aftale om

at opfølgningen på deres sygedagpenge kan foregå uden personlig kontakt – denne paragraf øn-skes udbredt til de andre borgere i 2.7 målgruppen

Samtalernes kadence: Fritagelse fra: LAB § 73a stk. 2 Jobsamtalerne skal afholdes senest hver gang borger har modta-

get ledighedsydelse i 3 mdr.

2.11 Personer i ressourceforløb (mangler input)

Samtalernes form: Kommunerne søger om at formen for jobsamtalerne tilpasses den enkelte borgeres aktuelle situ-

ation, således samtalerne kan afholdes enten ved personligt fremmøde, eller via telefon, digitalt eller på anden måde, ved gruppesamtaler samt ved korrespondance med andre leverandører, som har den direkte kontakt til borgeren.

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 18

Samtalens indhold: Kommunerne ønsker at udvikle indholdet i de lovpligtige jobsamtaler således at der søges frita-

gelse fra det lovpligtige indhold. Kommunerne ønsker selv at udvikle et indhold med fokus på den enkelte borgers arbejdsmarkedsperspektiv/uddannelsesperspektiv, med baggrund i borgerens kvalifikationer, kompetencer og ressourcer i forhold til at kunne varetage et arbejde eller deltage i en uddannelse på ordinære vilkår. Altså at fokus i jobsamtalerne tager udgangspunkt i formål for Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (§ 1 stk. 3) ” bistå borgeren til så hurtigt og effektivt som mu-ligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie”

Fritagelse fra: Bek nr. 1003 af 30/8 2015 § 32

Samtalernes kadence: Kommunerne søger om fritagelse for rettidigheden ifm. afholdelse af jobsamtaler i kontaktforlø-

bet. I forhold til frekvens anbefales at der frem for rettidighed sættes fokus på at samtalerne af-holdes i det omfang det er relevant i forhold til den iværksatte beskæftigelses-/uddannelsesrette-de indsats.

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 18 stk. 3 og 4

2.12 og 2.13 Uddannelseshjælp – uddannelsesparate og aktivitetsparate

Samtalernes form: Kommunerne søger om at formen for jobsamtalerne tilpasses den enkelte borgeres aktuelle situ-

12

ation, således samtalerne kan afholdes enten ved personligt fremmøde, eller via telefon, digitalt eller på anden måde, ved gruppesamtaler samt ved korrespondance med andre leverandører, som har den direkte kontakt til borgeren.

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 17 og 18

Samtalens indhold: Kommunerne ønsker at udvikle indholdet i de lovpligtige jobsamtaler således at der søges frita-

gelse fra det lovpligtige indhold i alle jobsamtaler. Kommunerne ønsker selv at udvikle et indhold med fokus på den enkelte borgers arbejdsmarkedsperspektiv/uddannelsesperspektiv, med bag-grund i borgerens kvalifikationer, kompetencer og ressourcer i forhold til at kunne varetage et ar-bejde eller deltage i en uddannelse på ordinære vilkår. Altså at fokus i jobsamtalerne tager ud-gangspunkt i formål for Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (§ 1 stk. 3) ” bistå borgeren til så hur-tigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og de-res familie”

Fritagelse fra: Bek nr. 1003 af 30/8 2015 § 33

Samtalernes kadence: Kommunerne søger om fritagelse for rettidigheden ifm. afholdelse af jobsamtaler i kontaktforlø-

bet. I forhold til kadence ansøges der om, at der frem for rettidighed gives øget mulighed for, at sætte fokus på at samtalerne afholdes i det omfang det er relevant i forhold til den iværksatte be-skæftigelses-/uddannelsesrettede indsats.

Fritagelse fra: LBK nr. 807 af 1/7 2015 § 18 stk. 3 og 4

2.14 jobafklaringsforløb

Samtalernes form: LAB § 16 stk. 8 omhandler kontaktforløbet hvor der skal afholdes individuelle personlige samtaler

med henblik på at vurdere om borger har mulighed for at komme i arbejde eller fortsat er uar-bejdsdygtig

Samtalens indhold: LAB § 68g omhandler den løbende opfølgning på jobafklaringsforløbene ud fra den indsatsplan

som er udarbejdet, og som skal justeres løbende efter borgernes behov og aktuelle situation og bistå borgeren med at følge rehabiliteringsplanen

Samtalernes kadence: LAB § 18 stk. 2 De individuelle opfølgningssamtaler skal afholdes løbende tilpasset borgerens

behov og afholdes mindst 6 gange indenfor 12 kalender måneder.

4. Hvordan realiseres de forventede resultater

Fokus på udvikling, afprøvning og tilpasning af nye kontaktforløb

Der er tale om et omfattende forsøg, som omfatter mange borgere og ændrer betydeligt på den måde jobcentrene gennemfører samtaleforløb. Forsøget vil derfor blive gennemført i tre faser og der vil gennem forsøget blive sat fokus på udvikling, afprøvning og tilpasning af de nye kontaktforløb. Dette skal ses i forlængelse af, at slutevalueringen af frikommuneordningen anbefaler, at der arbejdes med udvikling af en prototype for indsatsen og test.

Forsøget indrettes således, at de enkelte kommuner frit kan vælge, hvordan de ønsker at udforme forsøget indenfor den overordnede ramme af forsøgsansøgningen. Nogle kommuner ønsker at gen-nemføre forsøget med alle tre overordnede temaer og for alle målgrupper, andre kommuner ønsker at fokusere på enkelte temaer og målgrupper. Derfor vil der blive udviklet en kommunespecifik plan for forsøget og en overordnet plan på tværs af kommunerne.

Udrulningen af forsøget vil gennemgå tre faser – se nedenstående figur:

13

For både at gøre plads til innovation og udvikling og få afprøvet konkrete indsatser i kommunerne, og på tværs af kommunerne, gennemføres forsøget i tre faser. de tre faser beskrives kort nedenfor:

Klargøring og metodemodning (fase 1): I denne fase får kommunerne mulighed for at viderebear-bejde deres egen indsats inden for rammerne af den samlede ansøgning. Desuden beslutter kommu-nerne i denne fase, hvilke målgrupper og temaer de ønsker at inkludere i forsøget. Denne fase vil være på ca. 3-6 måneder, hvor der nedsættes lokale arbejdsgrupper til at udarbejde konkrete materi-aler fx skabeloner til samtaler. Dermed gives der plads til at kommunerne kan tilpasse indsatsen til lo-kale forhold, udvikle nye materialer og teste pilotforsøg på forskellige målgrupper, således der sikres et solidt grundlag for implementeringen af de lokale forsøg. På tværs af kommunerne deles erfaringer i denne fase.

Implementering og opfølgning (fase 2): Efter indsatsen er på plads og kommunerne har tilpasset indsatserne til deres lokale kontekst, sættes der fokus på implementering og opfølgning. Slutevalue-ringen af frikommuneordningen anbefaler desuden, at der lægges vægt på implementering og organi-sering af forsøgene. Implementering og organisering har derfor også en central rolle i forhold til at re-alisere de forventede resultater. For at sikre en god implementering vil der være fokus følgende:

At opstille klare mål og succeskriterier for forsøget En realistisk tidsplan En klar rolle- og ansvarsfordeling internt i kommunen og på tværs af kommuner At der afsættes den fornødne tid og ressourcer Der er udarbejdes relevante procedurer/arbejdsgangs-beskrivelser Registreringspraksis og godkendelse af revision Medarbejderne klædes på til opgaven (fx undervisning i jobrettede samtaler) Der følges løbende op på fremdrift og udfordringer i forsøget.

Derudover nedsættes der arbejdsgrupper og styregrupper internt i kommunerne og på tværs af kom-muner, såleds at der sikres den nødvendige forankring og fokus på alle ledelsesniveauer og medar-bejderne får ejerskab over forsøget.

Evaluering (fase 3):

Evalueringsfasen kommer i naturlig forlængelse af implementerings- og opfølgningsfasen og igang-sættes ca. et år/ halvanden før forsøget skal være færdigevalueret. I evalueringsfasen sættes der fo-kus på at beskrive indsatsen grundigt og dokumentere effekterne. Evalueringsfasen vil blive beskre-vet nærmere i næste afsnit.

14

Gennem forsøget vil der være fokus på at indformere og inddrage relevante interessenter i processen omkring forsøget. Dette gøres i eksisterende fora som fx RAR, LAR og diverse a-kasseudvalg i kom-munerne.

5. Evaluering

Ambitiøs evalueringsdesign med fokus på effekter og en detaljeret beskrivelse af indsats

Kommunerne tilstæber at gennemføre så ambitiøs en evaluering som muligt under forudsætning af, at evalueringen som udgangspunkt kan gennemføres med de nuvværende registeringer i fagsyste-mer, arbejdsgangsbeskrivelser og dreamdata. Når kommunerne har endeligt fastlagt, hvilke målgrup-per og tiltag, der skal arbejdes med i de lokale forsøg fastlægges et endeligt design, der vil udforske og nyttiggøre de muligheder for sammenligningsgrupper, der kan etableres dels indbyrdes mellem kommuner, der fx anvender samme tiltag til forskellige målgrupper, eller forskellige tiltag for samme målgruppe, dels muligheder for etablering af eksterne kontrolgrupper i kommuneklynger med brug af kvasieksperimentelle metoder baseret på DREAM-data.

Med en ambitiøs evaluering vil forsøgene i netværket bidrage med ny viden om, hvorvidt og hvordan en øget fleksibiliteten i samtalerne med afsæt i borgernes situation kan øge effekten af samtaler gen-nem øget empowerment og motivation, samt hvilke former for fleksibiletet (form, indhold eller kaden-ce), der er mest effektiv i forhold til hvilke målgrupper.

De endelige målepunkter fastlægges, når de lokale udformninger af forsøgene ligger fast, men vil som udgangspunkt omfatte effektmål i forhold til jobeffekter, evt. suppleret med mål for motiva-tion/empowerment, og indsatsrettede målepunkter vedr. samtalernes form, indhold og kadence.

Kommunerne ønsker at indgå en dialog med STAR om, hvorvidt og hvordan de eksisterende fagsy-stemer kan suppleres med et mindre antal supplerende indikatorer, og dermed understøtte dokumen-tationen på en måde, hvor der kan sikres et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag for en ambitiøs evaluering, uden at kommunerne er nødt til at anvende parallelle registreringssystemer.

Evalueringen tilrettelægges ift. følgende proces: Kommunerne ønsker først at have et frirum til at ud-vikle nye lokale indsatser og afprøve dem. I denne fase vil der løbende være en faglig vurdering og dertilhørende tilpasning af indsatserne. Efter klargøring og metodemodning vil de endelige indsatser være på plads og klar til at blive implementeret. Herefter implementeres indsatserne i kommunerne og der foretages små justeringer ud fra de løbende erfaringer. Endelig igangsættes evalueringsfasen, hvor indsatserne fastlåses i kommunerne og der fokuseres på at beskrive indsatsen detaljeret, såle-des det står helt klart hvilken indsats, der har været gennemført i de pågældende kommuner.

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

oim@oim.dk

Til frikommunenetværket En mere fleksibel og effektiv be-

skæftigelsesindsats herunder nytænkning af integrations-

området

Kære frikommunenetværk

Tak for jeres ansøgning om konkrete forsøg, som vi modtog d. 1. december 2016. Der

er tydeligvis blevet leveret et stort arbejde med forsøgsudvikling på relativt kort tid.

Regeringen har nu behandlet ansøgningerne og er nået frem til følgende beslutning.

Regeringen vil helt eller delvist imødekomme fire af jeres syv ansøgninger. Det drejer

sig om mikrolån, formkrav ved lovpligtige samtaler, fleksibilitet i forhold til forholdstals-

kravene og fleksible rammer for uddannelse, jf. tabel 1. Eventuelle forbehold og forud-

sætninger fremgår af tabellen. Der lægges generelt vægt på, at der, frem mod igang-

sættelsen af forsøgene, tilrettelægges forsøgsdesign, der tilvejebringer viden om be-

tydningen af forsøgene.

Sagsnr.

2016 - 8673

Doknr.

444068

Dato

01-02-2017

Tabel 1

Forsøgsansøgninger, der gives helt eller delvist tilsagn om

Forsøg Indhold Hjemmel Forbehold Bemærkninger

Mikrolån Mulighed for at tilbyde ledige med en realistisk forretning-side og evner for iværksætteri et mikrolån til opstart af virksomhed.

Søges hjemlet i Lov om Frikommune-netværk

Målgruppen for forsøget forudsættes begrænset til 80 borgere, som det fremgår af ansøgningen.

Målgruppen for forsøget omfatter alene jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate selvforsørgende og uddannelsesparate uddannel-seshjælpsmodtagere.

Regeringen lægger vægt på, at der foreta-ges en grundig scree-ning af de ledige, så der udvælges deltagere med potentiale for udvikling af en bæredyg-tig selvstændig virksom-hed. Dette skal ske af hensyn til, at forsøget ikke medfører uhen-sigtsmæssig gældssæt-ning og fastholdelse i ledighed.

Formkrav ved lovpligtige samtaler

Fritagelse fra krav til frekvens, form og indhold vedrørende de lovpligtige samta-ler med henblik på at kunne tilrettelægge en mere fleksibel og individuelt tilpasset indsats.

Hjemles i eksisterende for-søgsbestemmelser

Regeringen forudsætter, at opfølgning og indsats til borgerne under forsøget samlet set vil svare til det nuværende niveau.

Målgruppen for forsøget vil blive afklaret nærme-re, herunder om alle kommuner udfører forsøg i forhold til samtlige målgrupper, eller om der iværksæt-tes mere afgrænsede forsøg.

Fleksibilitet i forhold til forholds-kravene

Fritagelse fra for-holdstalskravene ved virksomhedspraktik i perioder, hvor en ledig udgør en begrænset arbejds-kraft for virksomhe-den.

Hjemles i eksisterende for-søgsbestemmelser

- -

Fleksible rammer for uddannelse

Fritagelse for regler om maksimalt 6 ugers vejledning og opkvalificering inden

Hjemles i eksisterende for-søgsbestemmelser

- -

2

Regeringen ønsker en nærmere afklaring af to af de tre ansøgninger, som ikke imø-

dekommes, frem mod næste ansøgningsrunde.

Det gælder for det første ansøgningen om arbejdsmarkedserfaring for udsatte ledige

ved gunstigere fradrag for lønindtægt. Denne ansøgning svarer til et igangværende

forsøg, der evalueres i 1. kvartal 2017. Regeringen afventer resultaterne af dette for-

søg, hvorefter vi i fællesskab kan vurdere behovet for yderligere forsøg.

For det andet gælder det ansøgningen om mulighed for at fremme iværksætteri hos

udvalgte målgrupper. Regeringen har besluttet at give afslag på muligheden for at

fremme iværksætteri hos modtagere af integrationsydelse, da forsøget strider mod

helt centrale elementer i regeringens politik på integrationsområdet. Det skal derfor

afklares, om I finder det relevant at lave forsøg med iværksætteri alene for målgrup-

pen af dimittender.

Den femte ansøgning om et individuelt og fleksibel integrationsprogram afvises, da

forsøget ligeledes strider mod helt centrale elementer i regeringens politik på integra-

tionsområdet.

Videre proces

Regeringen vil søge Folketingets opbakning til forsøg, der kræver ny hjemmel. Lov-

forslaget sendes i fire ugers ekstern høring fra d. 24. februar og forventes fremsat i

april med henblik på ikrafttrædelse d. 1. juli 2017. For de forsøg, der hjemles i eksiste-

rende forsøgsbestemmelser, vil Beskæftigelsesministeren udstede bekendtgørelser

med ikrafttrædelse senest d. 1. juli 2017.

Vi vil kontakte jer for at aftale et møde med deltagelse af netværkskommuner, de rele-

vante fagministerier og Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor vi kan uddybe afgørel-

sen samt drøfte, hvordan der kan arbejdes videre med ansøgninger, der ikke er blevet

imødekommet i første runde, frem mod næste ansøgningsrunde.

Frist for næste ansøgningsrunde om konkrete forsøgshjemler er d. 1. maj 2017. An-

søgningsskema og vejledning kan findes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjem-

meside (www.oim.dk/arbejdsomraader/frikommuneforsoeg-ii).

Med venlig hilsen

Torben Buse

Afdelingschef, Afdelingen for Kommunal- og Regionaløkonomi

for de første 26 ugers ledighed for dagpen-gemodtagere under 30 år med en kompe-tencegivende uddan-nelse og dagpenge-modtagere over 30 år.

Frikommuneforsøg: Forslag til 3. ansøgningsrundeNedenfor er oplistet foreløbige forslag til forsøg fra frikommunerne selv.

Nr. Forslag

1 Fritagelse for LÆ265 i visse sager om forlængelse af revalidering

2 Ledighedsydelse – fritagelse for AA (ikke beskrevet yderligere) og revurdering i 12. måned indenfor 18. måneder + Fleksibilitet i forhold til 18 mdrs. grænsen for revurdering

2a Fleksibilitet i forhold til CV-samtaler

3 Fjerne tillæg for aktivitetsparate unge eller udvide diagnoselisten.

4 Lempede regler om virksomhedspraktik for jobparate integrationsmodtagere

5 Mulighed for at etablere løntilskud inden 26 ugers ledighed.

6 Sanktionering

7 Lempede regler vedr. Jobnet for kontanthjælpsmodtagere af anden etnisk herkomst

8 Lempede mentorregler

9 Lempede regler for IGU (Integrationsområdet)

10 Lempede regler for forsikrede ledige ved risiko for langtidsledighed

11 Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere

11a Fleksibilitet vedr. samtalekadence for familiesammenførte til dansk ægtefælle, der ikke modtager ydelse.

12 Ressourceforløbssag – forlængelse:(Vurder evt. om det kan hænge sammen med forslag nr. 1)

12a Ressourceforløb – målgruppe 2.11

13 Fleksibilitet omkring første tilbud til jobparate kontanthjælpsmodtagere:

14 Færre opfølgninger af job med løntilskud til førtidspensionister.

15 Permanent og midlertidigt fleksjob.

16 Lempelse af formkravet i forbindelse med opfølgning på personer ansat i fleksjob.

17 Dispensationsmulighed i forbindelse med oprettelse af fastholdelsesfleksjob.

18 Dispensation for forholdskravene for ledighedsydelsesmodtagere

Forslag til frikommuneforsøg hvor det primære mål er:MangelområderOpkvalificeringEfter / videreuddannelseBrancheskift

Indsatsen kan blandt andet ske igennem nedenstående:

6 uger jobrettet uddannelse Ledige, der arbejder på nedsat tid med supplerende dagpenge, er i målgruppen Ledige under 25 år har mulighed for at afvikle 6 ugers jobrettet uddannelse inden for

de første 9 måneder Karensperioden på 5 ugers ledighed (regnet fra indplaceringen) fjernes

Den regionale positivliste

Der bliver tale om en rettighed og ikke kun en mulighed i en jobplan

Voksenelevordningen Ledige over 21 år (i dag 25 år) kommer med i voksenelevordningen Ufaglærte, faglærte, ledige og beskæftigede sidestilles i ordningen Karensperioden fjernes uden reduktion i tilskud til arbejdsgiver

Jobrotation Kravet om mindst 6 måneders ledighed inden vikaransættelsen fjernes

Fra ufaglært til faglært (uddannelsesløft)

Dagpengemodtager der er fyldt 25 år medtages i ordningen Ved længerevarende ledighed justeres på kravet om, at 4/5 af den tilbudte uddannel-

se skal kunne tages indenfor perioden med dagpengeret Det er et retskrav at kunne få et uddannelsesløft (i dag godkender Jobcentret)

Aktivering i praksis

Aktivering med direkte jobpotentiale på private og offentlige arbejdspladser, synlig-gøres

Der udvikles målrettede modeller sammen med jobcentre, arbejdsgiverne og organi-sationerne, som kombinerer uddannelse og aktiveringsredskaberne

Problematik vedrørende ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb – beskæftigelses-krav i forhold til A-dagpenge.Når en borger er sygemeldt på sygedagpenge bliver sygdomsperioden anset som en ”død” perioden i A-kassen. Det betyder, at sygdomsperioden ikke tæller i forhold til beskæftigelseskravet på de 1924 timers arbejde indenfor en 3-årig periode. Når en borger overgår til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, indgår perioden i bereg-ningen af beskæftigelseskravet. Det vil sige, at jobafklaringsperioden ikke anses som en ”død” peri-ode i A-kassen. Efter et jobafklaringsforløb kan man dermed have mistet sin A-dagpengeret. Ressourceforløbsydelsesperioden sidestilles med en sygedagpengeperiode, så borgeren ikke risike-rer at miste retten til A-dagpenge efter en sygemelding.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Skabelon for statusrapport

Projekter, der modtager tilskud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skal i løbet af projektperioden sende statusrapporter til styrelsen indenfor de frister, der fremgår af tilsagnsbrevet.

I forbindelse med projektafslutningen, skal der sendes en slutrapport til styrelsen. Det fremgår af skabelonen, hvilke felter der skal udfyldes for hver af rapporttyperne.

Rapporten skal sendes til styrelsen fra sagen via Tilskudsportalen.

Projektets titel: Uddannelsesambassadør

Journalnummer: 2016-140-0043

Pulje (udfyldes kun for ansøgningspuljer):Pulje til ledige med særlige udfordringer

Ansøger: Jobcenter Rebild

Tilskudsansvarlig: Susanne Nielsen

Påbegyndt: d. 1 / år: 2017

Tilskuddets størrelse: 1 mio. kr.

Projektår for rapport: 2017

Kontaktperson og person, der har udfyldt skemaet:

Navn: Hanne Engell Sørensen

Gadenavn, nr.: Hobrovej 110

Postnr. & By: 9530 Støvring

Tlf. nummer: 99888792

CVR-nr.: 2 9 1 8 9 4 6 3

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

1 Projektets aktiviteter og tidsplan

Hvilke aktiviteter har projektet gennemført siden projektstart/sidste afrapportering?

StyregruppeStyregruppe nedsat inden projektets start bestående af: Jill Ellermann, sekretariatsleder AMU Nordjylland, repræsenterer VEUDan Oxholm, leder af 3Fs a-kasse (Aalborg afdeling), repræsenterer A-kasserSusanne Nielsen, arbejdsmarkedschef Rebild KommuneAnne Berg, Funktionsleder Rebild kommuneHanne Engell Sørensen, uddannelsesambassadør Rebild kommuneHelle Dueholm, STAR’s repræsentant

Der har været afholdt første styregruppemøde den 21. februar 2017. På styregruppemødet blev projektet skitseret i korte træk, der blev drøftet muligheder for samarbejde med uddannelsesinstitutioner og a-kasser.

Næste styregruppemøde er den 2. juni 2017 og efterfølgende en gang i kvartalet.

SamarbejdsmøderDer er blevet etableret kontakt og aftale om samarbejde med Tech College/Metal college Aalborg, AMU Nordjylland, Erhvervskolerne Aars og Tradium Randers. Der er forsøgt etablering af samarbejde med Aalborg Handelsskole, der pga. arbejdspres ikke har haft tid til at mødes/tale med uddannelsesambassadøren. Uddannelsesambassadøren er kommet med i netværksgrupper omkring projekt ”Vejen til varigt job”, et projekt der også gør brug af uddannelsesløft. Der er blevet etableret et samarbejde med Uddannelsesambassadøren i Randers, Nord,- og Syddjurs. Uddannelsesambassadøren har ligeledes deltaget på netværksmøder for projektet (afholdt af STAR) i henholdsvis Ikast, Odense og Kolding.

Screening til projektetTilmeldte borgere på dagpenge er blevet screenet i forhold til at finde kandidater til uddannelsesklub. Ved screeningen er der blevet kigget på; alder, hvor mange uger borgeren har tilbage på dagpenge, kvalifikationer fra tidligere erhvervserfaring samt evt. uddannelse/kurser.

Afklaring af potentialeDet afgørende for deltagelse i projektet er, at de ledige har potentiale ift. at kunne gennemføre en faglært uddannelse indenfor dagpengeperioden. Langt størstedelen af faglærte uddannelser tager over 2 år, og derfor er de ledige afhængige af erfaring som giver merit. Denne afklaring foregår i flere trin. Først og fremmest ved dialog med uddannelsesesambassadør med udgangspunkt i jobnet cv’et, herefter RKV på de konkrete uddannelsesinstituioner som udbyder

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

uddannelserne.

6 borgere har været igennem RKV. Og yderligere tre har aftaler, men skal vente til starten af juli måned før de kan komme til. Det er vores oplevelse, at der gennemsnitligt er 4 ugers ventetid på at få en RKV, den længste ventetid er 8 uger. Vi har dog også oplevet stor fleksibilitet, hvor underviser/vejleder har tilrettelagt RKV’en særligt efter den pågældende borger. Denne fleksibilitet kan være meget afgørende for, om det er muligt at komme videre med planen i jobcenteret, både i forhold til at fastholde borgerens motivation og til om planen overhovedet kan nås.

Motivation og mod på uddannelse

Der har været to besøg på AMU Nordjylland med ledige, der har haft brug for at se skolen før en evt. RKV. En borger havde brug for at se skolen og tale lidt med underviser ift. at føle sig tryg, så hun ”turde” at få lavet en RKV. Den anden borger, ville gerne høre lidt om uddannelsen og det at få lavet en RKV.

Inddragelse af kollegaer i dagpengeafdelingen (Jobindsats)

Kolleger er løbende blevet informeret om projektet, bl.a. på de ugentlige driftsmøder. Der er afholdt sparring med flere kolleger i forhold til at finde nye kandidater til projektet. På sparringsmøderne, har kolleger f.eks. fået hjælp til at vurdere om borgere har forældede uddannelser, om de har erfaring der evt. vil kunne give merit og om de i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne komme i betragtning til uddannelsesløft.

Medarbejdere i dagpengeteamet kan løbene melde kandidater ind til projektet.

Er der sket afvigelser i forhold til de planlagte aktiviteter? Ja

Hvis ja, oplys hvorfor og hvordan: Uddannelsesklubben, var oprindelig planlagt til at blive afholdt i hold. Det har dog vist sig, at deltagerne har brug for en mere individuel og håndholdt indsats, som f.eks. hjælp til at arbejde med cv eller til at finde relevant dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring. Det har også været sværere at finde egnede kandidater til at afvikle projektet via hold. Dels da ledigheden i Rebild Kommune er faldet markant i foråret 2017, hvor projektet er startet op, men også fordi en stor del af de tilbageværende borgere mangler relevant erhvervserfaring eller kompetencer i forhold til at kunne nå at gennemføre en faglært uddannelse indenfor dagpengerammerne. Til det første hold blev der indkaldt 12 borgere, men pga. arbejde og deltagelse på 6-ugers jobrettet uddannelse, endte holdet med kun at bestå af fire personer. Det vurderes derfor at være mere effektivt og smidigt at tage fat i borgerne efterhånden som de melder sig ledige, fremfor at vente til, at der er nok til et hold. Selvom forløbet afvikles som en mere individuel og håndholdt indsats, bliver deltagerne stadig tilknyttet projektet ”Uddannelses Klub”. Der var oprindeligt lagt op til en varighed for uddannelsesklubben på fire uger, men da det

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har vist sig, at der kan være lang ventetid på at få en tid til en realkompetencevurdering (op til to måneder) er borgerne tilknyttet projektet i længere tid.

Er der sket budgetmæssige afvigelser? NejHvis ja, oplys hvilke og hvorfor:

2 Projektets deltagere

Er der sket afvigelser i projektets målgruppe?

Nej

Hvis ja, hvilke?

Hvor mange deltager pt. i projektet?

11

Hvor mange har i alt deltaget i projektet?

22

Svarer antal deltagere til det forventede antal angivet i projektansøgningen?

Nej

Hvis nej, oplys hvad afvigelsen skyldes, hvad der er gjort for at rette op på afvigelsen, herunder om afvigelsen har medført en ændring i aktiviteterne i projektet?

Ledigheden er faldet og vi har sværere ved at finde egnede kandidater. Derudover oplever vi, at borgere der er indkaldt eller deltager i projektet afmeldes pga. arbejde. Det er ikke en afvigelse vi har indflydelse på, der er derfor ikke gjort tiltag for at rette op på dette.

3 Projektets resultater

Har projektet opnået nogen foreløbige resultater? Ja

Hvis ja, beskriv hvilke:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

6 personer har gennemført en RKV, der ligger forud for en aftale om uddannelsesløft og flere er på vej. En er tilmeldt uddannelse via uddannelsesløftordningen, og en starter på grundforløb (frem til uddannelsesstart arbejdes der på at finde en voksenlærlingeplads). Der er opnået en god kontakt til uddannelsesinstitutionerne i området, og uddannelsesambassadøren er kommet med i netværk omkring forløbet ”vejen til varigt job”. Der er opnået samarbejde om uddannelsesløft på tværs af kommuner. Der er opnået god kontakt til flere uddannelsesinstitutioner og netværk.

Der er blandt kollegerne i afdelingen hurtigt kommet mere fokus på Uddannelsesløft som redskab. Og kollegerne er selv begyndt at spotte og melde kandidater ind til forløbet.

Svarer resultaterne til de forventede resultater? Ikke helt.

Hvis nej, oplys da årsagen hertil: Mængden af ledige borgere er faldet, og det har været sværere at finde egnede borgere til uddannelsesløft end forventet. Ligeledes har de lange ventetider på at få udarbejdet en RKV været uventet. Det betyder, at det kan være svært at få alle kandidater igennem en RKV, så de kan nå at blive klar til uddannelsesstart til august. Dette gør sig især gældende i forhold til de borgere der bliver tilmeldt i løbet af forår/sommer.

Har projektet medført forandringer for deltagerne i projektet? Ja.

Hvis ja, hvilke? Borgerne får en mere håndholdt indsats forud for RKV’en. Dette har f.eks. været: hjælp til uddybning af cv, fremskaffelse af eksamenspapirer, dokumentation af ansættelsesforhold og besøg på uddannelsesinstitution. Derudover, er der to der starter i uddannelse efter sommerferien.

Det kan desuden ikke afvises, at ledige som enten har været indkaldt til eller deltaget i ”Uddannelses Klub” har skærpet deres jobsøgning og med baggrund i ny viden om arbejdsmarkedets behov har målrettet deres jobsøgning yderligere. 6 af de afsluttede ledige er gået i arbejde.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4 Projektets fremtidige planer Beskriv kort, hvad projektets planer er for de næste 6 måneder

At arbejde aktivt for at etablere samarbejde med kommuner, der ikke deltager i projekt uddannelsesambassadører. Formålet er, at afdække det tværkommunale behov for uddannelsesløft. Ønsket er, at afdække hvilke muligheder der er for at optimere koordinering blandt uddannelsesinstitutionerne på tværs i regionen set fra et jobcenterperspektiv.

Det er et almindelig kendt problem, at RKV’er hvor borgerne kun har behov for få uger med uddannelse, alligevel kan medføre meget lange uddannelsesforløb, da disse skal passes ind med de ordinære uddannelsesforløb. Formålet med samarbejdet er derfor i fællesskab at afsøge mulighederne for at afkorte perioden for uddannelse, og på den måde få flere borgere igennem uddannelsesløft indenfor deres dagpengeperiode.

Fortsatte arbejdet med at finde kandidater til forløb, RKV og uddannelsesløft i starten af borgernes dagpengeperiode. Og starte de første op på uddannelsesløft.

At udnytte rammen for frikommuneforsøget ”Formkrav til lovpligtige samtaler” til at udvikle endnu mere uddannelsesrettede samtaler.

At styrke samarbejdet med uddannelsesambassadør for Randers/Nord,- og Syddjurs.

5 Plan for forankring af projektet

Er der gjort tiltag for, at projektet kan opnå forankring efter projektperiodens afslutning?

Ja

I så fald hvilke og hvad er udsigten til forankring af projektets aktiviteter?

Den løbende dialog med kollegerne på Jobcenteret, er med til at fastholde opmærksomheden på muligheden for uddannelsesløft, så det er et redskab der oftere bliver taget i brug. Uddannelsesambassadøren er desuden rekrutteret blandt medarbejderne, således at viden bliver i organisationen efter endt projektperiode. Herudover indstilles til Arbejdsmarkedsudvalget i Rebild Kommune, at rammen for frikommuneforsøget ”Formkrav til lovpligtige samtaler” bliver udnyttet til afbureaukratisering af indholdet i samtaler med målgruppen, således at samtalerne bliver endnu mere uddannelsesrettede.

1

Ansøgningsskema for

Pulje til projekt UddannelsesambassadørerPulje 17.46.43.10

Ansøgningen skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via Tilskudsportalen

AnsøgerKommune RebildNavn og titel på projektansvarlig Arbejdsmarkedschef Susanne NielsenTelefonnummer på projektansvarlig 99888854Mailadresse til projektansvarlig susn@rebild.dk

ProjektresuméBeskriv kort projektets formål, aktiviteter, målsætninger mv.:

Projektets formål er at øge antallet af etablerede forløb under puljen til uddannelsesløft. Jobcenter Rebild har hidtil igangsat 3 uddannelsesforløb under puljen. Målsætningen for projektet er at få igangsat minimum 20 planer inden for uddannelsesløft i 2017 og 25 i 2018.

Projektets formål er endvidere at optimere samarbejdet mellem a-kasser, uddannelsesinstitutioner og jobcenter. Dernæst at få afdækket kompetencer og potentialer via udvikling af screeningsværktøj og afprøvning af nye metoder til at motivere de ufaglærte ledige og ledige med forældede uddannelser til (igen) at gå uddannelsesvejen.

Resultaterne skal realiseres via et tættere samarbejde og dialog med a-kasser og uddannelsesinstitutioner samt via metodeudvikling i forhold til at imødegå kendte udfordringer. Med udgangspunkt i erfaringer med Jobklub vurderer Jobcenter Rebild, at etablering af en Uddannelsesklub for ledige i målgruppen kan medvirke til at opnå de opstillede mål.

Projektets målgruppeMålgruppen for projektet er: Ledige dagpengemodtagere, som er i målgruppen for uddannelsesløftet Jobcentre, som ønsker at bruge uddannelsesløftsordningen til at få flere ufaglærte opkvalificeret til

faglærte.

Udfyld skemaet med det forventede antal:Målgruppe AntalAngiv det antal ledige, som er i målgruppen for uddannelsesløftet i jeres kommune

271*

Angiv det antal medarbejdere, der arbejder med forsikrede ledige, og som forventes at kende til puljen for uddannelsesløft

12

*Jf. Faktaark fra STAR ifm. puljen: Oversigt over antal i målgruppen til uddannelsesløft af 14. dec. 2016. Antallet viser, antal ufaglærte dagpengemodtagere i perioden 2. kvartal 2015-3.kvartal 2016. Hertil vil komme faglærte med forældet uddannelse, som vi ikke har mulighed for at udsøge.

Uddannelsesambassadørernes kerneaktiviteter

2

Sprede viden omkring uddannelsesløftet i jobcentretBeskriv kort, hvordan det sikres:Uddannelsesambassadørernes kerneopgave bliver at imødegå en af de udfordringer vi vurderer, hidtil har været begrænsende for anvendelse af puljen, nemlig:

Manglende fokus og kendskab blandt ledere og medarbejdere i Jobcentret

I Jobcenter Rebild har vi haft et stærkt fokus på implementering af beskæftigelsesreformen samt fokus på opkvalificering af medarbejderne. Det er lykkedes os rigtig godt. Ledigheden er lav og medarbejderne har gennemgået opkvalificering fokuseret omkring håndbogen for jobrettede samtaler. Basis er således på plads. Udover reform og opkvalificering har puljen til uddannelsesløft været én blandt flere initiativer for målgruppen. Der har således ikke været et skarpt eller højt prioriteret fokus på anvendelse af puljen. Med kun 3 oprettede forløb i Rebild er det vurderingen, at ordningen vil blive anvendt i højere grad, hvis der dedikeres en medarbejder til opgaven, således at puljen netop sikres det nødvendige fokus. I Rebild har vi gennem mange år en kultur for at sætte måltal på de enkelte målgrupper. På samme måde vil et måltal for antal etablerede uddannelsesløft kunne skærpe fokus.

Uddannelsesambassadøren vil blive organisatorisk forankret i Jobindsats, som er den afdeling, der sagsbehandler de forsikrede ledige og er primær i forhold til den opsøgende virksomhedskontakt i Jobcenter Rebild. Uddannelsesambassadøren vil referere direkte til funktionsleder på området. Medarbejderne i Jobindsats er brancheinddelt i mindre teams: Privat handel og service, Offentlig service og Bygge og anlæg samt grønne områder.

For at sikre en forankring også efter udløb af puljen ønsker Jobcenter Rebild at frikøbe 1 medarbejder, som skal understøtte fokus i hver af de 3 branchegrupper. Organiseringen vil sikre, at der bygges ovenpå det branchekendskab og samarbejde med VEU og de enkelte uddannelsesinstitutioner som foregår på nuværende tidspunkt.

Det bliver uddannelsesambassadørens ansvar, at videregive viden om puljen, herunder om samarbejdet med VEU på afdelingsmøderne. Uddannelsesambassadøren vil benytte sig af allerede etablerede netværk i regi af VEU-samarbejdet i Himmerland samt i forbindelse med ”Vejen til varige jobs gennem kompetenceløft”, et nordjysk projekt som er støttet af den Europæiske Socialfond og som er tilrettelagt og gennemføres i regi af blandt andet VEU-center Aalborg/Himmerland og med medvirken fra Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, de nordjyske kommuner samt erhvervsservicekontorerne.

Da vi er et mindre jobcenter, vil der blive en helt naturlig sparring mellem uddannelsesambassadøren og kollegerne i afdelingen. For at understøtte den naturlige sparring og samtidig øge viden og fokus på de nye muligheder i puljen, bliver uddannelsesløft et fast punkt på dagsordenen på afdelingsmøderne, ligesom der bliver etableret statusmøder i de brancheinddelte teams. På statusmøderne gennemgår uddannelsesambassadøren sammen med sine kolleger i branchegruppen de nye ledige i målgruppen, der gives sparring på udsøgning af målgruppen samt kvalitetssikring af data, herunder CV, således at vi hurtigst muligt får de ledige i målgruppen i gang med relevante uddannelsesløft.

Uddannelsesambassadøren får endvidere til opgave at tilvejebringe en analyse blandt de nuværende ledige i forhold til at udsøge, hvilke ledige der er i målgruppen for puljen til uddannelsesløft og hvilke ledige, der skal have tilbud om deltagelse i Uddannelsesklub (se beskrivelse herunder). Dernæst skal uddannelsesambassadøren udvikle et screeningsværktøj, som beskæftigelsesrådgiverne skal anvende i dialogen med de ledige. Det er således helt afgørende for at øge brugen af uddannelsesløft, at medarbejderne systematisk arbejder med at identificere kandidater, der kan profitere af ordningen.

3

Rådgive, vejlede og motivere ledige, som er i målgruppen for uddannelsesløftetBeskriv kort, hvordan det sikres:En anden væsentlig barriere for anvendelse af puljen til uddannelsesløft er, at:

mange ledige i målgruppen ikke er motiverede for at komme tilbage på skolebænken. De har ofte dårlige erfaringer fra deres skoletid og/eller har ikke lyst til at videreuddanne sig. Mange mangler troen på egne evner i forhold til at gennemføre uddannelsesaktiviteter på et faglært niveau.

Jobcenter Rebild har sammen med Mariagerfjord Kommune i 2016 udviklet et resultatskabende koncept for Jobklub. Konceptet blev udviklet under puljen til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer, spor 1; Intensiv jobrådgivning i jobklub. Vi har i jobklubben erfaring for, at borgerne profiterer af at have netværk med andre ledige i lignende situation. Vi oplever, at gruppedynamikken medvirker til at de ”giver hinanden mod på” deres muligheder for at komme i job igen.

Jobcenter Rebild ønsker med inspiration fra jobklubben at videreudvikle konceptet, således at uddannelsesambassadøren sammen med en beskæftigelsesmedarbejder tilrettelægger og afholder aktiviteter i form af en ”Uddannelsesklub”. Det er vores erfaring, at der er behov for at arbejde processuelt med målgruppen, hvis det skal lykkes at motivere og skabe tro på, at uddannelsesvejen og opkvalificering fra ufaglært til faglært er den rigtige for den enkelte.

Vi ønsker at afprøve en form, hvor Uddannelsesklubben har 2 ugentlige mødegange over en 4 ugers periode. Aktiviteten vil dermed medvirke til at fastholde uddannelsesperspektivet, sikre tæt opfølgning på aftaler og den afklaring som sker sideløbende ift. sammensætning af ”Min plan”. Det er målet, at den ledige parallelt med deltagelse i Uddannelsesklubben skal realkompetenceafklares og/eller have understøttende vejledning i regi af VEU. For at opnå de ønskede effekter forventes det, at indsatsen over for dele af målgruppen skal være mere håndholdt - særligt ift. at navigere i uddannelsessystemet. Uddannelsesambassadøren vil derfor i nødvendigt omfang følge med ud på uddannelsesinstitutionerne. Derigennem styrkes ambassadørens viden også som en sidegevinst.

Jobcenter Rebild har med erfaringer fra Jobklubben afprøvet metoder, som er fundet virksomme i motivationsarbejdet med de ledige. Vi vurderer, at metoderne også vil være virksomme for målgruppen omfattet af puljen til uddannelsesløft. Eksempler på metoder, som skal anvendes i uddannelsesklubben er: smarte mål og kontrolcirklen, måltrappen og ABC jobstrategi, ressourcespotting samt forhindringsspørgsmål. Beskæftigelsesmedarbejderne er opkvalificeret i brugen af redskaberne, som er inspireret af Håndbogen i Jobrettede samtaler samt Marselisborg. Marselisborg har varetaget kompetenceudviklingen af medarbejderne i afdelingen.

Herudover vil VEU blive inddraget i uddannelsesklubben, således at der etableres et særligt tæt samarbejde på tværs af jobcenter og VEU omkring opgaven. Øget viden blandt de ledige om det nuværende arbejdsmarked vurderes endvidere at medvirke til at højne motivationen for uddannelsesløft.

Screeningsværktøjet og statusmøderne mellem uddannelsesambassadøren og branchegrupperne skal medvirke til, at de ledige kommer hurtigt i gang i Uddannelsesklubben.

4

Være sparringspartner og rådgiver for jobcentrets ledelseBeskriv kort, hvordan det sikres:Jobcenter Rebild har med beskæftigelsesplanen for 2017 sat fokus på puljen til uddannelsesløft. Beskæftigelsesplanen har været i høring og fået opbakning af Det Lokale Arbejdsmarkedsråd samt er politisk behandlet og indstillet godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget. Beskæftigelsesplanen forventes endeligt godkendt af Byrådet den 22. december 2016. Nedenstående er et uddrag af beskæftigelsesplanen:

Den begyndende stigning i beskæftigelsen medfører yderligere behov for et særligt fokus på opkvalificeringaf arbejdsstyrken. Udover fokus på omfanget af samarbejdet, er det derfor også væsentligt at sikrevirksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft. Jobcentret oplever allerede nu vanskeligheder med atbistå virksomhederne i at rekruttere tilstrækkeligt faglært arbejdskraft indenfor udvalgte brancher. Derfor vilJobcenter Rebild i 2017 have særligt fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken. Det betyder blandt andet, atder helt konkret vil blive ydet en opsøgende indsats med det formål at etablere flere voksenlærlingeforløbend det er tilfældet i dag. Der skal ske en udbredelse af viden om ordningen både blandt virksomheder ogintern i jobcentret, hvor der vurderes at være et potentiale blandt dagpengemodtagere og jobparatekontanthjælpsmodtagere.

Herudover vil der i 2017 blive arbejdet målrettet med at motivere flere ufaglærte ledige til at tage faglærteuddannelser inden for brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Jobcentret vil arbejde systematisk medscreening af ledige og brug af realkompetencevurdering med det formål, at de ledige bygger ovenpå deeventuelle praksiserfaringer de i forvejen har og således at vejen til faglært uddannelse bliver så kort sommulig. Som følge heraf forventes flere ledige at tage grundforløb på eksisterende ydelser. Eller at blivefaglærte via puljen til uddannelsesløft for dagpengemodtagere, fx gennem projektet ”Vejen til varige jobgennem kompetenceløft”, hvor kontanthjælpsmodtagerne også er en del af målgruppen.

Derudover er der i beskæftigelsesplanen sat mål om en fordobling af antal voksenlærlinge.

Der er således allerede et ledelsesmæssigt og strategisk fokus på anvendelse af ordningen og ligeså politisk opbakning. Uddannelsesambassadøren vil skulle bidrage til at udfolde strategien fra beskæftigelsesplanen i et samarbejde med Arbejdsmarkedschefen og funktionsleder for de forsikrede ledige. Uddannelsesambassadøren forventes at udarbejde kvartalsvise statusrapporter til ledelsen med udgangspunkt i STAR’s oplysninger og Jobcentrets egne tal og erfaringer. Statusrapporten skal indeholde overblik over fremdrift i projektet, herunder:

- Overblik over aktiviteter (statusmøder, samarbejdsmøder med VEU m.fl., Uddannelsesklub osv.)- Overblik over anvendelse af puljen- Synliggørelse af eventuelle udfordringer og ledelsesmæssige anbefalinger

Statusrapporterne skal således medvirke til at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag for at kunne agere på eventuelle udfordringer, som står i vejen for en realisering af målene.

5

Etablere og vedligeholde samarbejde med VEU-centre, uddannelsesinstitutioner samt a-kasser omkring uddannelsesløftet.Beskriv kort, hvordan det sikres:Der er i det nordjyske og i Rebild Kommune i forvejen etableret en række samarbejdsfora, som danner en god base for vedligeholdelse af samarbejdet med VEU-centrene. Jobcenter Rebild er repræsenteret i flere af disse fora. F.eks. deltager funktionsleder på det forsikrede område i en udviklingsgruppe i regi af VEU Himmerlandsområdet inden for ”Vejen til varige job gennem kompetenceløft”. Udviklingsgruppen består af VEU netværk på uddannelsessiden, jobcentrerepræsentanter på dagpenge og virksomhedsdelen, samt a-kasseudvalg for Aalborg og omegn.

Chef for Center Arbejdsmarked og Borgerservice sidder med i Himmerlandsnetværk for jobcenterchefer og i Det lokale Arbejdsmarkedsråd i Rebild Kommune. Direktør for AMU Nordjylland, Peter Thomsen er også repræsenteret i dette råd.

Det er imidlertid vores oplevelse, at der er potentialer for at styrke samarbejdet yderligere blandt andet via bedre udnyttelse af disse netværk samt via investering i tid til en tæt dialog omkring de udfordringer, der er i forhold til at opkvalificere ledige via puljen til uddannelsesløft. Udfordringerne er i vores perspektiv:

- at komme hurtigt i gang i ledighedsperioden- at få afklaret den lediges kompetencer- at få realkompetencevurderet de ledige og - at få lagt en uddannelsesplan, som hænger sammen med uddannelsesudbuddet på den

pågældende uddannelsesinstitution inden for den lediges dagpengeperiode

Vi har set eksempler på, at en meritplan med 18 uddannelsesuger kan vare mellem 40 uger-1½ år før den ledige har færdiggjort sin fagprøve. Uden en tættere dialog med VEU, herunder bedre gensidig forståelse for hinandens muligheder og rammer for opgaven, er det vores bekymring, at der ikke for alvor vil komme gang i anvendelsen af puljen til uddannelsesløft.

Som led i projektet, vil Jobcenter Rebild derfor arbejde målrettet på at udnytte de samarbejdsfora og netværk, der i forvejen er etableret til at sætte fokus og finde løsninger på ovenstående udfordringer. Herunder vil uddannelsesambassadøren have en væsentlig rolle i relation til de enkelte uddannelsesinstitutioner i forhold til vidensdeling omkring udbud og efterspørgsel, ligesom VEU inviteres til at deltage i Uddannelsesklubben.

Der er i Jobcenter Rebild et godt og konstruktivt samarbejde med samtlige a-kasser og et godt flow i fællessamtalerne. Dette giver ligeså et godt fundament for et tættere samarbejde om at få flere i målgruppen i gang med uddannelsesløft. Som en mindre kommune er en af vores styrker, at vi kan reagere hurtigt og implementere relevante ændringer i organisationen uden lange beslutningskæder. Vi har vilje og interesse i forhold til at prøve nye modeller af i praksis. A-kasseleder i 3F Aalborg og Kontorchef i VEU Himmerland/Aalborg har allerede tilkendegivet, at de gerne indgår i et tæt samarbejde med Jobcenter Rebild om at sætte skub i puljen til uddannelsesløft og har fået tilbud om og sagt ja tak til at indgå som medlemmer af styregruppen. Der er således allerede etableret interesse for at finde fælles løsninger på tværs af Jobcenter, VEU og den a-kasse, som er kendetegnet ved at have størstedelen af de ufaglærte ledige i Rebild Kommune.

Ledelse

6

Ledelsesmæssig opbakning og forankring gennem hele projektetBeskriv kort, hvordan det sikres i opstartsfasen:Opstartsfasen består i at screene potentialerne for at bruge uddannelsesløft i forhold til de nuværende ledige. Ledelsesmæssigt sikres tid og statistisk grundlag i forhold til at uddannelsesambassadøn kan foretage en dybdegående analyse af potentialet og udvikle screeningsværktøj i forhold til nye ledige i perioden. Ledelsen (Arbejdsmarkedschef og Funktionsleder) vil deltage i det opstartsseminar, som STAR iværksætter. Det forventes, at seminaret vil omfatte en kvalificeringsproces, hvor målene med projektet tydeliggøres og hvor den endelige procesplan aftales og fastlægges.

Beskriv kort, hvordan det sikres under udrulning:Ledelsen vil have fokus på, at skabe gode rammer for uddannelsesambassadøren i forhold til det samarbejde der indgås med a-kasser og uddannelsesinstitutioner. Herunder vil der blive lagt op til en drøftelse af puljen på møde i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd både i forbindelse med opstart, midtvejs og ved afslutning af projektet. Formålet er at sikre en gensidig orientering om fremdriften og få kortlagt de eventuelle udfordringer, som opstår undervejs.

Funktionsleder vil have ansvaret for den daglige fremdrift på projektet og vil følge det tæt.

Både Arbejdsmarkedschef og Funktionsleder indgår i styregruppen for projektet og følger det således tæt også via de kvartalsvise statusrapporter, som udarbejdes af uddannelsesambassadøren – se beskrivelse under afsnittet vedrørende uddannelsesambassadørens opgave som sparringspartner for ledelsen.

Beskriv kort, hvordan det sikres efter projektafslutning:Via statistisk materiale evalueres projektperioden. Evalueringen vil fokusere på antal realkompetencevurderinger, antal af deltagere i uddannelsesklubben, antal igangsatte/færdiggjorte uddannelsesløft samt en kvalitativ status på og vurdering af metode, samtaleteknikker samt samarbejdsfladen med VEU og a-kasserne. Ledelsen vil deltage i afslutningsseminaret, som STAR procesunderstøtter.

Byrådet og Arbejdsmarkedsudvalget i Rebild Kommune har vedtaget en investeringspulje i forhold til indsatser på arbejdsmarkedsområdet. Der er således politisk velvillighed og kultur for at investere i indsatser, som giver resultater. Idet der søges om frikøb af eksisterende medarbejder forbliver den opnåede viden i organisationen og det forventes, at erfaringerne med Uddannelsesklubben kan videreføres i andre kommuner, såfremt metodeudviklingen giver de forventede gode resultater.

Jobcentrets vision er, at ”vi gør det der virker”. Skabes de forventede resultater, vil modellen med uddannelsesklub samt samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne derfor blive implementeret fast i driften.

Styregruppe med samarbejdspartnereDeltagere og kompetencerBeskriv kort styregruppens sammensætning og uddyb, hvad de forskellige deltagere skal bidrage med?Arbejdsmarkedschef Susanne Nielsen Bidrager med beslutningskompetencen ift. strategi og økonomi samt overblikket over sammenhænge på tværs af kommuner og i forhold til andre målgrupper. Har det styringsmæssige ansvar for implementering af projektet.

Funktionsleder Anne Berg Bidrager ved at have fokus på Jobcentrets lovgivningsmæssige ramme, ressourcer, tilgang til opgaven samt med viden om virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Har det faglige ansvar for implementering af projektet.

7

Sekretariatsleder VEU Aalborg/Himmerland Jill Ellerman Bidrager ved at have fokus på Erhvervsskolesystemets rammer, skaber sammenhængen med det nuværende socialfondsprojekt ”Projekt Veje til varige job”. Bidrager også med viden, der kan kvalificere arbejdsgange, kortlægge samarbejdsflader og imødegå udfordringer i disse.

3F’s a-kasseleder Aalborg afdeling Dan Oxholm 3F har langt den største målgruppe blandt de ufaglærte ledige i Rebild Kommune, og blandt andet også den gruppe af ledige som er svagest bogligt og desuden en gruppe af ledige som er nedslidte. 3F kan bidrage med viden om målgruppens motivation og viden om virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Fokus på at styrke samarbejdsgraden mellem a-kasse og jobcenter ift. at få flere i målgruppen i gang med uddannelsesløft.

Uddannelsesambassadøren Uddannelsesambassadøren er tovholder for styregruppen og tilvejebringer statusrapporter for projektet. Det er væsentligt, at uddannelsesambassadøren påpeger eventuelle udfordringer for styregruppen.

Herudover inviteres AMK til at deltage i styregruppen.

Projektets mål og succeskriterierFor at komme i betragtning til projektet skal man som minimum forpligte sig til at arbejde målrettet på at opfylde projektets succeskriterier.

Udfyld skema med måltal:Uddannelsesløft

Kommunens mål for 2017*

Kommunens mål for 2018

Antal ledige, som påbegynder uddannelsesløft 20 25*Fra 1. marts til og med 31. december 2017

ØkonomiSammen med ansøgningsskemaet skal der indsendes et detaljeret budget, hvoraf projektets samtlige udgifter (se vedlagte budgetskema). Vær opmærksom på bemærkningerne til budgetposterne i budgetskemaet.

Angiv det ansøgte beløb 1.000.000 kr.

Tilskud udbetales bagud halvårligt på baggrund af delregnskaber og det endelige regnskab.

SYGEDAGPENGE 305 317 301 247 255 290 306 313 316 315 283 287 289 293 277 289 297 302

0 - 8 uger 52 50 43 54 59 72 64 61 56 44 45 39 47 49 59 55 49

9 - 26 uger: 176 155 121 124 155 161 168 170 168 164 163 173 168 154 146 156 159

27 - 52 uger: 40 48 45 38 40 36 43 49 54 40 44 42 44 41 51 52 60

Over 52 uger: 49 46 38 39 35 37 38 36 37 35 35 35 34 33 33 34 34

Aktiveringsgrad: 13,4% 14,8% 12,6% 15,2% 12,5% 9,5% 12,1% 12,7% 12,4% 12,4% 10,5% 10,4% 10,9% 10,8% 10,0% 10,1% 10,3%

- heraf virksomhedsrettet: 7,3% 8,7% 8,4% 8,7% 4,6% 3,9% 4,2% 4,4% 4,4% 4,6% 3,5% 3,5% 3,8% 4,0% 3,8% 3,7% 3,0%

Delvis raskmeldte*: 67 71 44 55 61 58 63 67 69 67 68 68 68 63 59 63 71

Antal sager over 26 uger: 89 95 83 77 76 73 81 85 91 75 79 77 78 74 84 86 94

LEDIGHEDSYDELSE 70 81 65 71 69 72 69 71 73 71 71 71 67 65 65 65 64 64

- heraf over 18 måneder (uden refusion): 34 27 22 19 21 22 22 22 22 21 21 21 21 18 18 18 18

0-26 uger 20 26 27 27 23 25 27 26 23 26 23 22 24 21 19 19

27-52 uger 16 12 8 13 15 15 15 15 19 18 18 18 16 19 20 20

1-2 år 8 11 12 14 14 14 14 13 11 10 10 9 9 9 9 9

Over 2 år 21 21 21 18 17 17 17 17 18 17 16 16 16 16 16 16

Aktiveringsgrad: 45,0% 53,1% 57,4% 63,3% 55,7% 55,1% 52,1% 54,8% 56,3% 50,7% 56,3% 61,2% 61,5% 63,1% 61,5% 59,4% 56,3%

- heraf virksomhedsrettet: 12,4% 23,5% 23,2% 22,9% 16,8% 15,9% 14,1% 16,4% 14,1% 9,9% 11,3% 13,4% 12,3% 10,8% 6,2% 6,3% 4,7%

RESSOURCEFORLØBSYDELSE - JOBAFKLARING: 160 156 164 149 153 149 148 147 145 143 143 143 143 144 148 149 145 144

0-26 uger 77 65 47 45 43 45 41 41 42 42 37 35 36 39 40 29 29

27-52 uger 37 47 51 44 31 33 28 26 24 23 28 29 29 30 29 37 36

1-2 år 42 52 48 51 56 47 55 53 52 52 53 54 55 55 56 55 55

Over 2 år 0 0 3 13 19 23 23 25 25 26 25 25 24 24 24 24 24

Aktiveringsgrad: 31,2% 31,2% 22,2% 24,2% 24,2% 23,0% 27,2% 29,7% 30,1% 27,3% 28,0% 26,6% 27,1% 27,7% 27,5% 29,0% 24,3%

- heraf virksomhedsrettet: 19,2% 20,0% 15,2% 17,7% 14,7% 13,5% 13,6% 15,2% 15,4% 11,2% 11,9% 10,5% 12,5% 12,2% 13,4% 14,5% 9,7%

Fleksjob 390 373 385 403 410 411 411 413 415 414 416 416 415 414 415 415 416 417

Uge 19

2017

Uge 14

2017

Uge 15

2017

Uge 16

2017

Uge 17

2017

Uge 18

2017

Uge 12

2017

Uge 13

2017

Uge 10

2017

Uge 11

2017

1. kvt.

2016

2. kvt.

2016

3. kvt.

2016

4. kvt.

2016

1. kvt.

2017

Aktive sager - økonomi

Budget antal sager

Uge 20

2017

Uge 21

2017

Aktive sager - økonomi fortsat

KONTANTHJÆLP 220 242 237 234 236 245 250 247 246 246 248 255 255 256 256 254 254 252

0-26 uger 74 64 54 64 78 86 82 80 73 76 77 73 73 74 73 65 64

27-52 uger 25 31 39 39 31 27 29 30 37 36 40 44 44 42 42 50 52

1-2 år 59 52 39 35 42 43 43 42 43 43 46 45 44 45 45 45 44

Over 2 år 83 89 84 81 79 81 81 82 81 81 80 81 83 83 82 82 81

Integrationsydelse: 18 16 14 13 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 11

Aktiveringsgrad: 37,1% 40,1% 28,7% 35,1% 34,3% 35,6% 37,2% 39,4% 40,2% 35,5% 33,7% 32,2% 31,3% 32,4% 28,7% 27,6% 28,2%

- heraf virksomhedsrettet: 18,0% 20,4% 13,2% 12,1% 12,1% 11,6% 13,4% 15,9% 16,7% 15,7% 14,1% 14,9% 15,6% 16,4% 14,2% 12,6% 13,5%

UDDANNELSESHJÆLP 140 149 152 125 119 115 115 110 112 113 118 120 120 120 122 118 119 121

0-26 uger 69 67 42 42 43 44 43 44 44 50 51 50 48 49 44 43 45

27-52 uger 26 28 24 20 15 14 10 11 12 12 14 14 16 18 22 24 23

1-2 år 28 29 28 26 27 28 29 29 29 29 27 28 27 25 24 24 25

Over 2 år 27 28 27 27 27 26 25 25 25 24 25 25 26 27 25 25 25

Integrationsydelse: 4 4 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3

Aktiveringsgrad: 68,5% 60,9% 56,2% 65,3% 63,3% 64,3% 68,2% 66,1% 65,5% 61,9% 68,3% 67,5% 67,5% 65,6% 66,1% 66,4% 66,1%

- heraf virksomhedsrettet: 17,3% 20,8% 20,1% 20,1% 12,0% 14,8% 14,5% 15,2% 13,3% 11,9% 14,2% 13,3% 15,0% 14,8% 15,3% 16,0% 14,9%

RESSOURCEFORLØBSYDELSE 75 64 68 73 84 94 96 97 97 97 97 99 99 101 101 104 104 104

0-26 uger 13 13 12 21 27 30 28 27 27 27 23 22 23 23 28 21 21

27-52 uger 20 19 13 12 12 12 12 13 13 13 18 19 19 19 17 23 23

1-2 år 27 29 34 30 29 27 30 30 30 30 29 29 30 30 26 27 27

Over 2 år 4 8 14 21 26 27 27 27 27 27 29 29 29 29 33 33 33

Aktiveringsgrad: 43,6% 37,8% 30,8% 28,3% 28,6% 32,3% 34,0% 34,0% 36,1% 36,1% 35,4% 35,4% 37,6% 37,6% 32,7% 31,7% 30,8%

- heraf virksomhedsrettet: 13,2% 11,6% 15,2% 12,6% 10,6% 12,5% 12,4% 11,3% 14,4% 13,4% 13,1% 13,1% 14,9% 14,9% 14,4% 12,5% 12,5%

REVALIDERING 28 29 27 25 25 26 27 27 27 26 26 26 26 25 25 25 25 27

INTEGRATION 200 139 142 150 159 156 151 151 151 151 152 155 155 156 154 156 155 151

0-1 år 88 69 62 64 56 54 53 51 51 52 53 53 54 53 51 52 48

1-2 år 36 62 77 76 77 72 73 75 75 75 67 67 65 65 61 61 63

2-3 år 16 12 10 19 22 25 25 25 25 25 35 35 37 36 44 42 40

Aktiveringsgrad (ekskl. Sprogundervisning): 42,9% 42,6% 40,4% 82,7% 82,8% 82,8% 81,5% 83,4% 84,8% 84,2% 76,1% 75,5% 75,0% 75,3% 74,4% 81,9% 78,8%

- heraf virksomhedsrettet: 38,7% 38,3% 30,0% 36,4% 22,9% 29,1% 28,5% 27,8% 31,8% 30,9% 38,1% 35,5% 34,0% 32,5% 31,4% 34,2% 34,4%

TILKENDT FØRTIDSPENSION ÅR T.D. 5 13 20 26 3 1 1 1 3 3 3 3 3 3 3 3 3

Uge 16

2017

Uge 17

2017

Uge 18

2017

Uge 19

2017

Uge 14

2017

Uge 15

2017

Uge 12

2017

Uge 13

2017

Uge 10

2017

Uge 11

2017Budget antal sager1. kvt.

2016

2. kvt.

2016

3. kvt.

2016

4. kvt.

2016

1. kvt.

2017

Uge 20

2017

Uge 21

2017

Aktive sager - økonomi fortsat

FORSIKREDE LEDIGE 448 520 434 404 412 470 459 439 429 424 432 425 426 405 398 402 405 403

0-26 uger 408 298 290 306 368 362 339 324 316 323 312 308 289 282 293 287 287

27-52 uger 70 90 75 64 68 65 64 69 73 74 77 80 79 79 70 76 76

1-2 år 40 41 37 42 34 32 36 36 35 35 36 38 37 37 39 42 40

Over 2 år 2 4 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Aktiveringsgrad: 14,4% 21,9% 16,4% 19,1% 13,2% 11,3% 14,8% 17,2% 18,9% 16,0% 17,4% 17,4% 19,5% 18,1% 19,7% 20,0% 18,4%

- heraf virksomhedsrettet: 11,2% 16,2% 11,6% 13,7% 11,3% 9,6% 12,3% 14,9% 15,1% 12,5% 13,6% 13,6% 15,6% 14,8% 17,4% 17,0% 15,6%

Samlet ledighed under 30 år:

Uddannelseshjælp og A-dagpenge: 259 241 218 209 203 197 189 193 190 201 201 199 191 192 195 192 198

KONTANTYDELSE 10 1 1 3 3 4 3 3 2 2 2 2 2 2 1 1 1

ARBEJDSMARKEDSYDELSE 0 19 12 9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Uge 16

2017

Uge 17

2017

Uge 18

2017

Uge 19

2017

Uge 14

2017

Uge 15

2017

Uge 12

2017

Uge 13

2017

Uge 10

2017

Uge 11

2017Budget antal sager1. kvt.

2016

2. kvt.

2016

3. kvt.

2016

4. kvt.

2016

1. kvt.

2017

Uge 20

2017

Uge 21

2017

KLU, maj 2017

Forebyggelse og fastholdelse i samarbejde med Jobcentret

Vidste I at….

• Ca. 150.000 sygemelder sig hver dag – dvs. ca. 5 % af arbejdsstyrken

• Sygefravær koster samfundet mere end 37 milliarder i løn og sygedagpenge– Dertil kommer udgifter til sundhedssektoren, alt det der ikke

bliver lavet osv.• 70 % der er sygemeldt over 8 uger pga. psykisk sygdom mister

deres job• 50 % der er sygemeldt i over ½ år pga. psykisk sygdom kommer

ikke i et ordinært job igen – og psykisk sygdom er i dag den hyppigste årsag til førtidspension

• Smerter: Sygemelding i kort tid kan være nødvendig, men hvile og sygemelding er ikke en behandling i sig selv. Tværtimod kan lang tids sygemelding medføre inaktivitet og dermed forværre smerterne.

Sygefravær er derfor ”dyrt” for den ansatte og for samfundet

Sygefravær i Rebild Kommune

- Der har været 2706 fastansatte medarbejdere det seneste år, med gennemsnitlig 10,1 fraværsdage.

- 1235 Af de ca. 2200 nuværende ansatte har bopæl i Rebild Kommune

Mit budskab om at kalde på os er derfor ren ”win win” for:

- den ansatte, - arbejdspladsen og - kommunens økonomi

Udgifter til sygedagpengeområdet i RK

• Nettoregnskab til sygedagpenge og jobafklaring 2016:49,9 mio. kr.

• De største ”leverandører” af sygemeldte i Jobcentret er: 1. Os selv (Rebild Kommune)2. Aalborg Kommune3. Skiftevis Mariagerfjord kommune og Aalborg

Universitetshospital

• Sygefravær blandt ansatte med bopæl i RK kostede knap 5 mio. kr. i 2016 – svarende til 22 fuldtidsstillinger (fordelt på 236 sygemeldte)

Øget samarbejde med Jobcentret er godt for arbejdspladsen, fordi….Obs/”nice to know”:

- Fokus på forebyggelse og fastholdelse medvirker til at mindske eller forhindre ”produktionstab”

- sygedagpengerefusion først efter 30 dage

- Refusionen falder ved 22 ugers sygefravær indenfor 9 måneder – eller bortfalder ved ”bred vurdering”

- Det er medarbejderens bopæl som afgør, hvilket Jobcenter der skal samarbejdes med

Eksempel: 8 ugers sygefravær koster en skole knap 60.000 kr. (en lærer med 2 års erfaring) og godt 73.000 kr. (en lærer med 15 års erfaring) + ekstra udgifter til vikarer mv.

Det kan Jobcentret hjælpe med…

Sparring omkring forebyggelse af sygefravær og fastholdelseRådgiverne på sygedagpenge i Jobcenter Rebild varetager både myndighed og fastholdelsesfunktionRedskabsviften:

– Delvis syge- eller raskmelding– Rundbordssamtale– Fastholdelsesplan– Hjælpemidler og arbejdsredskaber– Personlig assistance– § 56 aftale– Tilbud (mentor, jobrettet træning mv)– Fast track: men vi vil endnu hellere forebygge☺

Nuværende Nærvær-fravær og ”to do” ved længere sygefravær

Leder skal :• Kontakte den sygemeldte efter max 5 dage• Afholde sygefraværssamtale efter max 14 dages fravær• Og igen senest efter 4 ugers fravær• Kontakte Jobcentret i medarbejderens bopæl efter 7½

uge og arrangere eventuel rundbordssamtale

Der står også, at Jobcentret skal inddrages så hurtigt som muligt.

7½ uge – det er alt for sent!

Det vi ønsker fremadrettet

• Kald på os ifm. forebyggende trivsels- og omsorgssamtaler

• Kald på os ved samtalen efter 2 eller 4 uger og få en vurdering af, hvilke tilbud man kan give den sygemeldte. Arranger rundbordssamtale for sygefravær som forventes længere end 4 uger

• Ring hellere en gang for meget!

• Kald på os ved spredt sygefravær, når der er behov for at drøfte tiltag ift. mere stabilt fremmøde

• Tilbyder gerne:– fast beskæftigelsesrådgiver fra sygedagpenge ift. at

opbygge relation– ”Hotline”

Hvad nu… Rebild eller anden bopæl

• Førnævnte er vores serviceniveau i Jobcenter Rebild –men alle Jobcentre har interesse i, at hjælpe med at forebygge og fastholde. Kontakt Jobcentret i bopælskommunen og hør om deres tilbudsvifte

• For ansatte med bopæl i RK – kontakt Fagkonsulent Hanne Aagaard Petersen tlf. 99 88 88 53

• HU skal drøfte sygefraværspolitikken i maj – vi håber at få lov at bidrage tidligere og lidt mere