I KRIG MED KROPPENinfolink2019.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/PMagasin012020.pdf · Mindwork Psykologisk Center ApS Vesterbrogade 31, 1. sal 1620 København V Tlf. +45 20 75 16 16 [email protected]

Nr. 1 | 2020 | 5. årgang

Psykologernesfagmagasin

I KRIG MED KROPPEN

side 18

Magasin_P_1_2020_OMSLAG_FINAL.indd 1-3 10.01.2020 11.02

01Voksenmodulet

Et obligatorisk kursusforløb, der med temaerne personligheds-forstyrrelser og personlighedsteori, assessment, lovgivning og etik samt psykoterapeutisk behandling adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet. Du vil blive undervist af bl.a. Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, og Sebastian Simonsen.

22.500 kr. for hele kursusrækken

Kursusstart: 15. april 2020

02Assessment – del 1 og 2

På dette kursus vil deltagerne opnå omfattende kendskab til undersøgelsesprocedurer og test. Yderligere vil deltagerne være i stand til at klassificere forskellige psykiske sygdomme og tilstande. Omfanget er 48 timer fordelt på 8 dage. Undervisere: Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt og Louise Brückner Wiwe.

14.500 kr.

Kursusstart: 27. maj 2020

Mindwork Psykologisk Center ApSVesterbrogade 31, 1. sal1620 København V Tlf. +45 20 75 16 [email protected]

Mindwork 2020

03Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik

Dette kursus giver både mulighed for at arbejde indgående med udvalgte tests samt indføring i rammerne for og strukturen i et undersøgelsesforløb, hvor såvel kognitive som personligheds-psykologiske forhold skal vurderes. Undervisere: Psykolog Louise Brückner Wiwe og specialpsykolog Christian Møller Pedersen.

8.900 kr.

Kursusstart: 27. februar 2020

045-dages kursus i kognitiv adfærdsterapi

Dette 5-dages kursus beskæftiger sig med det terapeutiske arbejde inden for det, der populært vil kunne betegnes som “den typiske CBT-klient”. En klient som denne vil psykologen kunne møde i de fleste af de sammenhænge, hvor der udbydes psykoterapi: psykiatrien, privat praksis, rådgivningstilbud og på arbejdspladser.

11.500 kr.

Kursusstart: 9. marts 2020

05Uddannelse i compassionfokuseret terapi

Mindworks uddannelse i Compassion Focused Therapy (CFT) udbydes igen i 2020. På uddannelsen vil du både møde danske og udenlandske undervisere og supervisorer, der alle har beskæftiget sig indgående med CFT. Forløbet byder bl.a. på to undervisningsdage med CFT’s grundlægger professor Paul Gilbert. OBS! Nye datoer på vej med start i efteråret 2020.

32.000-47.000 kr.

Kursusstart: Efterår 2020

06Personlig udviklingsgrupper

Mindworks grupper for psykologer på vej mod specialist-godkendelse, vil med udgangspunkt i Compassion Focused Therapy (CFT) og integrationen af Mindful Compassion have fokus på arbejdet med og udviklingen af compassion – i os selv, for os selv og andre. Omfanget er 48 timers egenterapi/personligt udviklingsarbejde fordelt på enkelte dage og et 3-dages retreat.

16.900 kr. inkl. retreat på Fyn

Næste gruppe: 17. april 2020

Læs mere og tilmeld dig på www.mindwork.dk

Her er et udpluk af vores kurser og specialistuddannelser, som alle har fokus på videreuddannelse og dygtiggørelse.


3 2020 | Nr. 1 | Indhold

NARM’s farInterview: Dr. Laurence Heller er grundlægger af The Neuroaffective Relational Model – en model, han udviklede, fordi han oplevede, at for mange terapier var for fokuserede på fortiden.4

Spor i et fagligt virke Relationen mellem psykolog og klient har stor og afgørende betydning for udbyttet af et terapeutisk forløb – også for psykologen. Anden del i interview-serien om den betydningsfulde klient. 10

Binge Eating Disorder Danskere, der lider af BED, får sjældent den rigtige behandling. De får i stedet ofte tilbudt hjælp til at tabe sig, hvilket kun forværrer deres lidelse.18

Skal man forstå de kontroverser, som præger genstandsfeltet personlighed og ledelseseffektivitet, så må man ud over at forstå de manifeste fag-faglige debatter være opmærksom på, at der i psykologien

også spøger en ideologisk kamp. For teorien om personlighedstræk har været voldsomt udfordret.

24

Magasin_P_1_2020_INDHOLD_FINAL.indd 3 10.01.2020 11.01

” Klienter får det bedre hurtigere, når terapeuter holder op med at tage ansvar for

Dr. Laurence Heller er grundlægger af The Neuroaffective Relational Model og har undervist terapeuter i sin metode i hele verden i en lang årrække. Han udviklede den, fordi han oplevede, at for mange terapier var for fokuserede på fortiden.

Af Ditte Darko, psykolog og fagjournalist

4 Interview | Nr. 1 | 2020


Grundlægger af The

Narm Training

Institute, forfatter til en række bøger

og underviser over hele verden. Den amerikanske psyko-log Laurence Heller har haft travlt, siden han udviklede The Neuroaffective Relational

Model (NARM), en somatisk baseret psykoterapeutisk til-gang til udviklingstraumer og deres påvirkning på selvregu-lering, selvbillede og identitet. De seneste 25 år har han ind-ført tusindvis af terapeuter i sin metode rundt omkring i verden, herunder Danmark. Men hvordan forstår han trau-mer? Og hvad er det, NARM kan hjælpe psykologer med, siden metoden er blevet så populær?

Hvad gjorde dig interesseret i

udviklingstraumer?

– Vi glemmer, at ordet traume, og især udviklingstraumer, er meget ’nye’ betegnelser for det, jeg og mange andre psy-kologer arbejder med. Jeg har altid været interesseret i at arbejde med mennesker og forstå, hvad der helt grund-læggende får folk til at fungere. Ligesom mange andre psyko-loger var jeg også interesseret i min egen udvikling. Jeg var ikke alvorligt traumatiseret, men havde mine egne ople-velser fra barndommen at arbejde med.

– Før vi kaldte det udvik-l i n g s m æ s s i g e t r a u m e r, handlede det om, hvordan mennesker udvikler sig, hvor ting går galt, og hvordan man håndterer det. Selvfølgelig prøvede jeg også mange for-skellige terapier selv. Men jo mere, jeg fik min egen træning og begyndte at praktisere selv, jo mere begyndte jeg stille og roligt over tid at indse, hvordan andre terapeutiske modeller var begrænsende. Jeg begyndte at gå i min egen retning med det arbejde, jeg lavede. Med tiden udviklede det sig til en sammenhæn-gende model.

– Først tilbød jeg 4-5 dages workshops, men så begyndte jeg at skrive en bog. Det tog flere år. Jeg arbejdede med mig selv, og jeg samarbej-dede med Aline LaPierre som hjalp mig med at færdiggøre bogen Healing Developmental

Trauma. Det var faktisk ikke engang den oprindelige titel på bogen. Først ville jeg kalde den Connection - our deepest

desire and greatest fear. Den titel kan jeg stadigvæk godt lide, men min redaktør syntes ikke, den var google-venlig nok. Fra et marketingperspek-tiv havde de ret. Bogen blev udgivet på et tidspunkt, før udviklingstraumer var rigtig kendte.

FANGET AF FORTIDENHvad fik dig til at udvikle

NARM?

– Jeg syntes, at mange af de terapier, jeg stiftede bekendt-skab med, var for fokuserede på fortiden – hele ideen om, at hvis vi roder i fortiden, så finder vi svarene, og når vi ved, hvad der skete i fortiden og føler noget omkring det, så får vi det bedre. Fra mit perspektiv var det en upræcis måde at arbejde med men-nesker på. I NARM skiftede jeg fokus over på, at alle de overlevelsesstrategier og beskyttelsesmekanismer, vi har som mennesker, kommer ud af, hvor vi er her og nu. Det vil sige personens liv her og nu og den terapeutiske relation. Så jeg begyndte at fokusere mere på en procesoriente-ret terapi og ikke så meget på indhold og historier. De er selvfølgelig ikke uvæsentlige, men det, der sker i den tera-peutiske relation, det er der, hvor opmærksomheden bør være. At se hvornår menne-sker oplever forbundethed, og hvornår de mister den, og at gøre folk opmærksomme på det, er spændende.

– Jeg begyndte at se, at processen udfoldede sig foran mine øjne hele tiden. Et menneskes indre proces, mekanismer osv. Det viste sig hele tiden i arbejdet.

5 2020 | Nr. 1 | Interview


Jeg udviklede fire søjler, der virkede meget ligetil for mig, men da jeg begyndte at undervise i dem, gik det op for mig, at de ikke var så lige-til for alle andre. Den første søjle handler om klientens intention: hvorfor kommer han eller hun overhovedet i terapi? Det virker som et meget almindeligt spørgsmål, men det blev tydeligt for mig, hvor stort et problem det er for mange terapeuter at kunne svare på netop dette spørgs-mål. Det kan også være svært for klienter at svare på, hvad de vil, udover at få hjælp til at lindre deres symptomer.

Jeg så, at det var vigtigt ikke at være så målorienteret i terapien, og at det handler mere om udforskning end problemløsning. Som tera-peuter prøver vi ikke bare på at fjerne symptomer. Vi bruger symptomer til at sige noget om, hvordan klientens indre verden er organiseret, og hvor der er forstyrrelser på forskellige niveauer – psykisk og fysisk.

Hvad gør NARM anderledes

end andre metoder?

– Der er så mange metoder derude. Den er anderledes i forhold til kognitiv adfærdste-rapi, da den er mere fokuseret på klientens indre verden. På den måde har den mere til fælles med nogle af de psy-kodynamiske tilgange. Jeg anser mig selv for at arbejde

psykodynamisk. Men den er ikke kun fokuseret på det indre, den sætter også fokus på kognition, emotion og et somatisk erfaringsniveau. Men NARM er også anderledes end selvreguleringsmodeller, hvor fokus er på at regulere nervesystemet. Den er mere orienteret mod en persons emotionelle liv og at arbejde med identitetsforstyrrelser som fx selvhad og selvkritik.

Hvorfor er metoden blevet så

populær, tror du?

– Fordi folk oplever, at det virker. De har haft succes med den. Rigtig mange terapeu-ter arbejder så hårdt, at de nogle gange arbejder imod sig selv. De tager så meget ansvar for processen og for at finde ud af, hvad klienten behøver, og hvad der skal til for at komme med en god behandlingsplan. I NARM hjælper jeg terapeuter med at se, at alt det hårde arbejde og den nærmest tvangsmæssige omsorg, som mange terapeu-ter har en tendens til at udøve, faktisk arbejder imod dem. Nogle gange lykkes terapien på trods af disse ting. Men når terapeuter ikke tager ansvar for at ’fikse’ deres klienter, så kommer klienterne sig fak-tisk hurtigere. Det er mindre arbejde for terapeuten og mere succes for klienten. Det er en win-win-situation for mange af de terapeuter, der deltager i min træning.

VEDHOLDENDE OVERLEVELSESSTILEHvad karakteriserer ifølge dig

et udviklingstraume?

– Når man som barn ople-ver forskellige former for misbrug, leder det selvfølge-lig ofte til udviklingstraumer. Forsømmelse eller neglect i forskellige grader fører til traumer. Men jeg ser også kro-nisk manglende afstemning mellem forældre og børn - når forældrene ikke ser barnet eller kun ser det som en for-længelse af dem selv, så opstår der problemer. Meget nar-cissistiske forældre kan altså også være årsag til traumer. Det er et gråzoneområde.

Hvordan håndterer mennesker

normalt traumer?

– Det afhænger af, hvor-når traumet opstod, og hvad det handler om. Jeg taler om fem forskellige overlevelses-stile. Ser vi på de tidligste traumer, dvs. før to-årsal-deren, der er den primære coping-mekanisme dissocia-

tion. Folk ’går ud af kroppen’ og afbryder forbindelsen og social interaktion med andre. De vender sig væk fra til-knytning til andre, fordi de aldrig har oplevet den form for tilknytning, de havde brug for. I senere stadier har man andre former for coping-me-kanismer. Når der er et tidligt tab i barndommen eller en udtalt manglende afstemning mellem forældre og børn,



taler jeg om depression som en coping-mekanisme.

– I mit perspektiv er der en stor visdom indeholdt i alle coping-mekanismerne, vi udvikler. Visdommen i depression handler om, at når dine grundlæggende behov ikke mødes, medfører det, at i stedet for at forsøge at række ud i miljøet og forsøge at få sine behov opfyldt begynder barnet at resignere. Depres-sion handler om at ’trykke ned’, så depression er, at barnet siger til sig selv, ”jeg har hverken brug for eller vil for-vente mere af miljøet, end det tilbyder”. Mange børn vænner sig til at være i mangeltilstand og til at have meget mindre end det, de grundlæggende

behøver. Men de er ofte nødt til at tilpasse sig situationen, og det er en livsreddende mekanisme. Dissociation er en mekanisme, som hjælper mennesker med at gøre det ubærlige til at bære.

Hvad er udfordringen, når det

kommer til at hele udviklings-

traumer?

– Som voksne sidder vi ofte fast i gamle coping-strategier og overlevelsesmekanismer, vi brugte som børn. Vi fortsætter med at bruge dem, selvom de ikke længere er brugbare. Vi bruger mekanismer som dissociation eller depression som voksne, også selvom vi ikke behøver at lukke ned eller frakoble os andre i lige

så høj grad som tidligere. Det er vedholdenheden omkring særlige overlevelsesstile, der engang reddede vores liv, men som i voksenlivet bliver problematiske, der skaber de symptomer, vi oplever. Når vi fortsætter med at ’klare’ ting med depression eller lukker ned på mange forskellige måder, så er det med til at skabe og opretholde en række symptomer.

Hvor kommer vores (u)hensigts-

mæssige overlevelsesstile fra?

– Når børns grundlæg-gende behov ikke mødes, vil et naturligt sundt barn pro-testere. Hvis du har en sund forælder, så hører forælde-ren denne protest og hjælper barnet. Men når protesten forsætter, og den ikke besva-res, så kan den udvikle sig til vrede. Og vrede er en trussel mod relationen til forælderen. Meget i NARM handler om barnets ønske om at bevare og beskytte tilknytningsrelationer. Fx opstår skam, selvhad og selvbedømmelse, når barnet er nødt til at beskytte relatio-nen til forælderen.

– Forælderen må ikke være forkert, ond eller ukærlig – så barnet gør sig selv forkert eller dårligt. Et barn kan ikke opfatte sig selv som en god person i en dårlig situation. Han eller hun tager den dårlige situa-tion på sig. Alt, hvad vi gør i vores liv, handler ofte om at undgå skam. Måske frygten for

Alt, hvad vi gør i vores liv, handler

frygten for afvisning. Hvad betyder det at blive afvist? Vi er bange for

er, der gør det svært for os at være

7 2020 | Nr. 1 | Interview


afvisning. Hvad betyder det at blive afvist? Vi er bange for den skam, vi føler, når vi gør os selv sårbare. Vi skal udforske, hvad det er, der gør det svært for os at være med og udtrykke vores sårbarhed. Og det er det, vi terapeuter hjælper med at tydeliggøre i terapien. De forstyrrelser, mennesker har taget på sig, kommer ofte fra det miljø, de voksede op i. Når børn har chok-traumer, så arbejder vi med hele familien. Vi identificerer ikke barnet som årsagen til problemet, men hele familien.

BRUG ØJNENEHvilke muligheder og begræns-

ninger ser du ved at arbejde

med NARM?

– NARM udfordrer mange psykologers traditionelle opfattelser. Fx opfattelsen af at emotionelle udtryk altid er valide og vigtige eller, at svar altid skal findes i vores historie. Den udsætter terapeuter for koncepter og teknikker, som udfordrer meget af det, de ved i forvejen. NARM bygger på viden fra andre terapiret-ninger, så hvis du kommer fra kognitiv adfærdsterapi og måske har arbejdet med exposure-terapi og lignende, så vil NARM være meget anderledes. Hvis du kommer med erfaring fra psykotera-pien, vil den ikke være lige så udfordrende.

I bogen ”Healing Developmen-

tal Trauma” skriver du om, at

de fleste emotionelle proble-

mer kan føres tilbage til fem

biologisk baserede organise-

rende principper: behovet for

kontakt, afstemning, tillid, auto-

nomi og kærlighed/seksualitet.

Hvad er noget af det vigtigste,

du lægger vægt på?

– Jeg taler meget om den funktionelle enhed mellem det psykologiske og det bio-logiske. Når terapeuter fx taler om projektion, så taler jeg ofte om dens fysiologiske udtryk. For alle psykologiske mekanismer taler jeg altså om deres biologiske udtryk og deres sammenhæng. Det er anderledes end mange andre psykologiske retninger. Det lyder måske sjovt, men pro-jektion har at gøre med ikke at bruge øjnene. Når vi ikke rigtig ’ser’, men forestiller os ting. Ved at hjælpe menne-sker med at bruge deres øjne, være nærværende og på den måde hjælpe dem med at se, hvad der er lige for øjnene af dem, kan vi arbejde med projektion. Når mennesker fx får et panikangstanfald, så handler mange teknikker om at få deres opmærksomhed, få dem til at se på dig eller noget tredje. Når klienter begynder at bruge deres øjne og for alvor se, kommer de ud af deres fantasi.

Hvad håber du på fremad-

rettet?

– Jeg vil gerne gøre en for-skel. Og jeg er glad for at se forståelsen af NARM udbrede sig og se folks liv ændre sig til det bedre. På samme måde som traumer kan gives videre fra generation til generation, kan heling også gives videre.

Jeg har følelsen af, at jeg har hjulpet verden med at være et lidt venligere sted.

NARM-

en metode, der integrerer

tilgang i behandlingen af

-

-sons fortid, men lægger vægt på at arbejde med

resiliens med det formål at integrere den oplevelse

-

og evnen til at relatere til

LAURENCE HELLER PÅ DANSK

Udviklingstraumer. Hvordan

udviklingstraumer påvirker

selvregulering, selvbillede og

evnen til kontakt (Hans Reit-zels Forlag 2014)

Traumeheling –en guide til

forløsning af traumer efter

trafikuheld og andre ulykker

(Borgen 2005)



BASC-3Behavior Assessment System for Children, Third Edition

BASC-3 er en international anerkendt test, der nu for første gang udgives i Skandinavien. Den danske version af BASC-3 består af en række vurderingsskemaer, som sammen har til hensigt at give både en bred og detaljeret forståelse af forskellige typer adfærd, tanker og følelser hos børn og unge. BASC-3 indeholder mange forskellige skalaer, scorer og indekser, som belyser problemadfærd og psykiatriske problematikker, men også adaptive

udvalg, som afspejler befolkningen i Danmark, Sverige og Norge.

Prøv BASC-3 gratis på Q-global. Kontakt os på: [email protected]

Læs mere på www.pearsonassessment.dk/basc-3

Endelig lanceret!


DEN BETYDNINGSFULDE KLIENT Relationen mellem psykolog og klient har stor og afgørende betydning for udbyttet af et terapeutisk forløb – den terapeutiske alliance. Relationen kan ikke bare have stor betydning for klienten, men også for psykologen og sætte markante spor i et fagligt virke. De historier fortæller vi i Magasinet P i denne nye serie.

EN TILKNYTNING, DER BAR BEGGE IGENNEM Af Annette Haugaard, journalist

Foto af Asbjørn Sand

10 Den betydningsfulde klient | Nr. 1 | 2020


Marias modstand mod at se en psykolog er lige så stor, som vægten er lav. For selvom ordene er få og vrede, taler den forpinte krop tydeligt gennem tynde korslagte arme, en knoglet bortvendt ryg og næsten ingen øjenkontakt, da psykolog Birgit Alsinger i sin tid møder hende.

Den 21-årige kvinde har tidligere været indlagt både i somatikken og psykia-trien, og med diagnoserne borderline og anoreksi er hun nu patient på et af de steder i Danmark, der behandler spiseforstyrrelser.

Hun har netop afvist en anden behandler med begrundelsen, at han er mand, da Birgit Alsinger bliver Marias behandler. Og Maria har ikke stor tiltro til, at den nye psykolog kan hjælpe hende.

I løbet af de første samtaler er Maria en mur af tavshed. Alt tyder på et langstrakt forløb, men Birgit Alsin-ger ved endnu ikke, at det skal løbe op i syv år og få enorm betydning for hendes eget faglige virke. Hun ved kun, at opgaven er stor.

– Jeg blev testet til det yderste af larmende tavshed afløst af få, flabede teenager-beskeder. Jeg var længe vir-kelig i tvivl om, hvad det skulle føre til, men det blev starten på en relation over så lang tid og med så stærk en tilknytning, at det bar os begge igennem.

I bakspejlet kan jeg se, at hun vakte noget, der er tæt på en moderfølelse i mig; en dyb, instinktiv forståelse af, at hun skulle reddes. Af mig. Så selvom jeg undervejs ofte følte mig uprofessi-onel, satte forløbet vigtige spor i mig.

En tur på vægten er obligatorisk ved hvert møde mellem Maria og Birgit Alsin-ger. Nogle gange er der så få svar på, hvor meget hun har spist, kastet op, motioneret og skåret i sig selv siden sidst, at psykologens rationelle argu-menter om nødvendigheden af rigelig, sund kost næsten er det eneste, der høres i rummet. Andre gange vender talestrømmen. Birgit Alsinger lytter, mens Maria taler om, at det er pro-vokerende at spise.

– Min tilgang var at være både tydelig og tålmodig. Jeg rummede hende og accepterede det, hun sagde, mens jeg forsøgte at plante et håb og ønske i hende om at være mere omsorgsfuld og kærlig over for sig selv.

Umiddelbart har det ingen effekt. Vægten falder, og Maria bliver indlagt igen. Birgit Alsinger arbejder udeluk-kende med ambulant behandling, så deres samtaler stopper, men det udlø-ser ikke den forventede lettelse. Kun større vrede. Så Birgit Alsinger foreslår Maria, at hun kan gøre som om, de fortsætter samtalerne ved at skrive dagbog under indlæggelsen.

En morgen har den unge kvinde alligevel sneget sig til at kile et brev ind under psykologens kontordør med et desperat budskab: ’Hjælp mig. Jeg er låst inde! Jeg er så ked af, at jeg ikke kan snakke med dig.’ Brevene fort-sætter, selvom Birgit Alsinger ikke har kontakt med Maria og kan fortælle, at hun faktisk læser dem.

– Det var meget rørende. I brevene fik hun hul på at fortælle om sine tanker, følelser og forvirring. Sin ambivalens. Det var som om, at da hun ikke havde mulighed for at tale med mig, kunne hun mærke, hvad hun kunne bruge samtalerne til.

Ingen før eller siden Maria har ramt psykolog Birgit Alsinger så mærkbart, at hun i løbet af syv års samtaler rummede det meste — også en test af deres relation så ultimativ, at den involverede blå blink. I dag står troen på dybe relationer og tid tilbage som altafgørende ingredienser i hendes arbejde med klienter.

11 2020 | Nr. 1 | Den betydningsfulde klient


Maria lader sig udskrive på trods af, at hun er langt fra normalvægten. Nu kan samtalerne med Birgit Alsinger gen-optages, og de taler flere gange om den hemmelige korrespondance, som Maria er flov over. Psykologen bemær-ker, at Maria kommer punktligt til de ugentlige møder og bliver vred, når de aflyses, så hun vover efter noget tid at formulere, at hvis den unge kvinde ikke tager på, er konsekvensen, at de ikke kan ses mere.

Bang! Døren smækker. Marias hals-tørklæde flagrer i flugt fra Birgit Alsin-gers besked. Psykologen kommer i tvivl; mest af alt om sin egen formåen og faglige vurdering af situationen, så hun sætter sig ved skrivebordet og venter nervøst. Den første gang uden anden respons, end at Maria trods alt møder op til næste samtale. Senere kvitterer hun hurtigere med en undskyldende mail, der siden bliver til opringninger om, at det ikke er, fordi hun ikke vil tale med Birgit Alsinger. Det handler om andre ting.

’Du må ikke snakke om, at jeg gik,’ siger Maria i begyndelsen, men efterhånden tegner hendes reaktion et mønster, og hun kan bid for bid fortælle om svigt i opvæksten, en voldelig, alkoholisk far og en svær skilsmisse med kamp om samværet.

– Hun havde ikke haft mennesker i sit liv, der guidede hende i at rumme sine følelser. Det var dem, spisefor-styrrelsen skulle dulme. Hun havde ingen erfaringer med kombinationen af omsorg, tydelighed og konsekvens, så hun oplevede mine ord som en afvis-ning, hun var nødt til at gå fra, fordi de udløste skam over ikke at være en god pige. Men når hun var færdig med at være vred, kunne vi bruge det som eksempel på, hvornår hun blev så ramt, at det blev destruktivt. Vi kunne tale om svigt, afvisninger og vrede fra andre steder, der genspillede sig i vores relation, dog med den forskel, at hos mig kunne hun vende tilbage, repa-rere og komme videre. Da hun fik mod

nok til at reflektere over det, kunne hun begynde at opbygge et tryggere tilknytningsmønster via mig.

Tilliden imellem Maria og Birgit Alsinger vokser langsomt og giver brændstof til nye indsigter. Men samtaleforløbet kører alligevel langt fra på skinner. Nok accelererer Marias udvikling i længere perioder, men de ugentlige møder må også parkeres af flere indlæggelser, og selv efter mange år tager makkerparret stadig afstikkere til biveje af vrede og afmagt.

’Det er fandeme en lortebehandling. I duer ikke til en skid,’ råber Maria en dag til en statussamtale og får Birgit Alsinger til at banke overraskende hårdt i bordet.

’Så stopper du! Du må gerne være uenig i det, vi laver, men du skal godt nok tale ordentligt til mig. Og så skal du se at finde ud af, om du vil det her eller ej,’ svarer psykologen.

Indeni er Birgit Alsinger ramt som af et angreb fra sine egne børn. Hun og Maria har flere gange talt om, at den unge kvindes reaktioner er udtryk for, at hun har knyttet sig til en voksen, der ikke er hendes mor, men gestal-ter samme funktion. En person, der forbliver i Marias liv lige meget hvad.

– Jeg var megaforvirret over mine egne følelser og reaktioner og i tvivl om, hvorvidt hendes ambivalens havde smittet. Jeg rummede og rummede, akkurat som en god mor, men jeg fik også nok, når grænserne blev overtrådt. Jeg tænkte hyppigt på, om min involve-ring var virksom eller for meget, og på mange konferencer talte jeg stolpe op og stolpe ned for at få lov at fortsætte behandlingen, selvom overlægen efter tredje og fjerde indlæggelse ytrede, at pigen måske aldrig blev rask. Jo mere, det blev sagt, jo mere ville jeg kæmpe for, at hun kom til at klare sig. Min troværdighed var på spil, og jeg oplevede, at hun ikke kunne tåle flere svigt.



13 2020 | Nr. 1 | Den betydningsfulde klient


En aften ringer den private telefon hjemme hos Birgit Alsinger. Maria fortæller, at hun har taget mange piller, og med adrenalin i kroppen taster psykologen 112. Blå blink kører Maria til udpump-ning, og hospitalet konstaterer, at livet trods alt ikke var truet.

– Det kunne jeg ikke vide, så jeg var rasende. Det var over min grænse, at jeg ikke længere kunne regne med, at hun holdt sig i live eller lod mig være i fred i fritiden.

Birgit Alsinger bruger mange super-visionstimer på oplevelsen og konfron-terer Maria med begivenheden. Den unge kvinde trækker sin sweater op over hovedet for hverken at høre, se eller tale om det skete.

– Jeg ved ikke, om intentionen med hendes overdosis var at ringe til mig, men det blev den mest skelsættende

og ultimative test. Jeg formulerede både en positiv og negativ udlægning af episoden, og vi talte om, at hun på den ene side måtte have tænkt, at jeg kunne og ville hjælpe hende, men på den anden side også at det var en ekstrem manipulation. Hun forstod, at sådan kunne hun ikke teste vores relation, og at jeg hverken kunne hjælpe hende mere eller mindre, fordi hun udsatte mig for så voldsomt et pres. Hun gjorde det aldrig igen.

Birgit Alsinger begynder at overveje, om Maria nogensinde kan knytte andre relationer i sit liv, der er stærke nok til, at de to kan afbryde forløbet.

Når hun nævner det punktum, der en dag må sættes, kan Maria slet ikke holde det ud, men efter femte indlæg-gelse og nogle måneders efterfølgende samtaler foreslår hun selv et kompromis.

’Jeg vil gerne prøve, om der kan gå

to uger, før vi ses. Men jeg vil beholde min tid i næste uge, så du er her, hvis jeg får brug for det.’

Birgit Alsinger og Maria udfaser deres samtaler med længere og længere intervaller imellem, og en dag siger de helt farvel. De har siden mødtes til en kop kaffe, akkurat som de jokede med til sidst i behandlingsforløbet.

– Hun er faktisk blevet rask, har taget en uddannelse, er blevet gift med en skøn mand og fået flere børn. Hvis nogen havde sagt det til mig for ti år siden, ville jeg ikke have troet på, at det var muligt.

I dag er Birgit Alsinger privatprak-tiserende psykolog i egen praksis, men selv mange år efter mødet med Maria hænger forløbet stadig som et betydningsfuldt bagtæppe i hendes professionelle virke.

– Forløbet med Maria gav mig en afgørende tro på, at tid og den dybe relation er de vigtigste faktorer i arbejdet med klienter. Det har været med til at danne mig som psykolog og gør, at jeg i dag stoler på, at jeg er dygtig, så jeg kan være tålmodig og optimistisk på mine klienters vegne. Jeg har haft andre lignende forløb, dog uden at de er endt helt lige så lykkeligt som for Maria, og det har lært mig, at terapi handler mindre om, hvordan man gør tingene og mere om at gøre noget sammen med klienten med øje for, at det der foregår imellem os er virkelige følel-ser. Nu tilpasser jeg i højere grad mine interventioner til dem, jeg møder, og er mere fokuseret på personen end på at holde mig retlinet til terapeutiske metoder.

Maria er ikke klientens rigtige navn, ligesom alle andre person-lige oplysninger er blevet sløret.



behandling* Børn, der er indlagt*

*Tal fra 2018. Patienten kan godt have været i behandling/

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen 2019

Børn i psykiatrienHvilke diagnoser er de hyppigste blandt

børn og unge, der får behandling i børne- og ungepsykiatrien i Danmark?

43% 41%20% 20%17% 14%Adfærds- og følelses- mæssige forstyrrelser, sædvanligvis opstået i barndom eller adolescens

Psykiske udviklings-forstyrrelser

Nervøse og stressrelat-erede tilstande samt tilstande med apsykisk betingede legemlige symptomer

Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer

Øvrige diagnoser*

Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser

*diagnoser, som ikke dækker over de psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser i ICD10.

15 2020 | Nr. 1 | P-listen


NY FORSKNING

Validering af

DIPA i en dansk

eksponeret gruppe

Der findes kun få gode instrumen-ter til at identificere posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og andre mulige samtidige følelsesmæssige- og adfærds-symptomer hos førskolebørn. Dette kan medføre, at små børn med symptomer på traume risikerer ikke at blive opda-get og derfor ikke får den nødvendige behandling. Et af de instrumenter, som findes, er Diagnostic Infant and Pre- school Assessment (DIPA). Dette er et semistruktureret interview, hvor man sammen med barnets pårørende stiller spørgsmål om barnets mentale tilstand og adfærd. Interviewet bruges således til at få en grundig og bred vurdering af barnets symptomatologi i samråd med de pårørende. I dette projekt af Sille Schandorph Løkkegaard, Mette Elmose og Ask Elklit undersøgte man validiteten og reliabiliteten af den danske version af dette instrument. I alt blev 62 pårørende til traumeeksponerede børn i alderen 1-6 år interviewet med DIPA samtidig med, at der udfyldtes en dansk version af spørgeskemaet Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ). Resultatet var, at DIPA viste god til meget god intern validitet i forhold til at vurdere psykiske symptomer og acceptabel overensstemmelse med SDQ. Den danske version af DIPA kan således anses som værende et validt

og pålideligt instrument. Som et stan-dardiseret vurderingsværktøj kan DIPA hjælpe med tidlig og struktureret vur-dering af små børn, der udsættes for traume. Brug af DIPA kan således sikre tidlig og pålidelig vurdering af udsatte børnehavebørn og dermed guide tilde-ling af passende støtte og behandling for barnet og familien.

Sille Schandorph Løkkegaard, Mette Elmose, Ask Elklit. Validation of the Diagnostic Infant and Preschool Assess-ment in a Danish, trauma-exposed sample of young children. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychia-try and Psychology Vol. 7:39-51 (2019) DOI 10.21307/sjcapp-2019-007

Langtidseffek

behandling for ADHDMange børn og unge med ADHD behand-les med medicin for at afhjælpe deres symptomer, der kan omfatte ADHD-ker-nesymptomer såvel som emotionelle og kognitive problemer. ADHD betragtes af mange som en kronisk lidelse og behandles oftest medicinsk i mange år. Der er begrænset evidens som, efter en behandlingsperiode på tre måne-der, belyser de gavnlige og skadelige effekter af medicinsk behandling af børn og unge med ADHD. Det er derfor usikkert, om den mulige kortidseffekt af medicinsk behandling med stimulanter (methylphenidat eller amfetamin præ-parater) varer ved over tid, eller om et stop med den medicinske behandling

medfører forværring i funktionsniveau. I et nyt studie blev graden af kerne-

symptomer, socio-emotionelt funkti-onsniveau og kognitiv funktion målt i to grupper af børn og unge med ADHD. I løbet af den periode, hvor studiet stod på, modtog den ene gruppe medicinsk behandling og den anden gruppe ingen medicinsk behandling. Derudover blev der inkluderet en kontrolgruppe med raske kontrolpersoner. De nævnte effekt-mål blev evalueret i begyndelsen af studiet samt ved en 6 års-opfølgning. Grupperne blev matchet på kliniske og sociodemografiske variabler. I alt var der 148 deltagere inkluderet med en gennemsnitsalder på 11,1 år.

Resultaterne viste, at der ikke var nogen forskel på de undersøgte effektmål mellem gruppen, der modtog medicin, og dem, som ikke modtog medicin. Forskernes konklusion var, at behandling med ADHD-medicin ikke var forbundet med forbedring af ADHD-kernesymp-tomer, socio-emotionel funktion eller arbejdshukommelse efter en behand-lingsperiode på 6 år. Det er en svaghed, at dette ikke er et lodtrækningsstudie. Ikke desto mindre er det et interessant fund, eftersom det stiller spørgsmål ved, om det er gavnligt at tilbyde læn-gerevarende medicinsk behandling til børn og unge med ADHD.

Schweren L, Hoekstra P, van Lieshout M, Oosterlaan J, Lambregts- Rommelse N, Buitelaar J, Franke B, Hartman C (2018). Long-term effects of stimulant treatment on ADHD symptoms, social– emotional functioning, and cognition. Psychological Medicine 49, 217–223. https:// doi.org/10.1017/S0033291718000545

16 Videnskab | Nr. 1 | 2020


Af Ole Jakob Storebø, adj. professor i psykologi, Syddansk Universitet

for ADHDEt nyt studie har undersøgt, hvorvidt en elektrisk stimulering af hjernen hos børn med ADHD er en effektiv behand-lingsmetode. Forskerne lavede et lille lodtrækningsforsøg med 62 deltagere diagnosticeret med ADHD i alderen 8-12 år. Deltagerne blev delt i to grupper. Den ene modtog trigeminal nervestimule-ring (TNS), der via påsatte elektroder leverer svagstrøm (9 volt) til den store følenerve i ansigtet (trigeminalnerven). Apparatet blev koblet til barnets pande inden sengetid, hvormed behandlingen stod på, imens barnet sov om natten. Den anden gruppe fik påsat elektroder til samme område, men uden at der var koblet strøm til. Behandlingen i begge grupper varede i 4 uger. Effekten blev målt på ADHD-kernesymptomer (ADHD-RS), generel funktion (CGI) samt med EEG-målinger. Resultaterne viste, at der fire uger efter behandling var en lille forbedring på kernesymptomerne (forskel på ADHD-RS på 4.11 points) og i funktionsniveau (52 % forbedring hos dem, der fik den aktive behandling, og 14 % forbedring hos dem, der fik den passive behandling). Der blev rappor-teret få bivirkninger, herunder at nogle oplevede hovedpine og træthed samt forhøjet puls. Resultaterne antydede også, at TNS muligvis var effektiv til at reducere pædiatriske angstsymptomer, hvilket er i overensstemmelse med andre studier, der har undersøgt effek-ten af TNS i voksne med depression

og post-traumatisk stresslidelse. Disse resultater var medvirkende til, at U.S. Food and Drug Administration (FDA) godkendte brugen af TNS til børn og unge med ADHD. Det er overraskende, at et lille forsøg som dette er nok til en FDA-godkendelse. Styrken ved studiet er, at det er et forsøg med tilsyneladende sikker blinding. Ikke desto mindre kan man med så få patienter ikke udelukke, at der er tale om tilfældige fund. For-søget bør derfor gentages med flere patienter, før man kan konkludere, om dette apparat er gavnligt og sikkert for børn med ADHD.

James J. McGough, Alexandra Sturm, Jennifer Cowen, Kelly Tung, Giulia C. Salgari, Andrew F. Leuchter, Ian A. Cook, Catherine A. Sugar, Sandra K. Loo. Double-Blind, Sham-Controlled, Pilot Study of Trigeminal Nerve Stimulation for

J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2019;58(4):403–411.

hallucinationer og borderline Et nyt studie har undersøgt, hvorvidt de kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner på at høre ”stemmer” hos unge med borderline personligheds-forstyrrelse er forskellig sammenlignet med personer med skizofreni. Samtidig undersøgte man, om en eventuel negativ opfattelse af det at høre ”stemmer” medførte depression og angst. Studiet inkluderede 43 ambulante patienter med borderline personlighedsforstyr-relse eller skizofreni i aldersgruppen 15-25 år. Data blev indsamlet ved brug

af Psychotic Symptom Rating Scales, den reviderede Beliefs About Voices Questionnaire, The Voice Rank Scale og Depression Anxiety Stress Scale. De unge med borderline opfattede ”stem-merne” som mere magtfulde og som fra en højere social klasse end dem selv sammenlignet med, hvordan de unge med skizofreni oplevede ”stemmerne”. Begge grupper oplevede en sammenhæng mellem graden af egen modstand over for det at høre ”stemmer” og oplevel-sen af, hvor magtfuld, ”stemmerne” var. Omvendt oplevede grupperne, at en større involvering i ”stemmerne” tilsvarende gav en større oplevelse af positivitet og velvilje. Oplevelsen af at ”stemmerne” var af højere rang end dem selv samt det negative indhold i ”stemmerne” var begge med til at give højere grad af depression hos begge grupper. I modsætning til dette gav en negativ opfattelse af stemmerne ikke forøget angst, såfremt indholdet i de negative stemmer blev bearbejdet. Studiet peger på, at disse symptomer bør behandles særskilt. Der er behov for mere forskning for at finde ud af, hvad der er den bedste behandling. Antipsy-kotisk medicin er en mulighed, men studiet peger også på, at psykologisk intervention med fokus på at ændre negativ opfattelse af ”stemmerne” kan være vigtigt for at reducere depression, pådraget af ”stemmerne”.

Cavelti, M., Thompson, K., Hulbert, C., Betts, J., Jackson, H., Francey, S., & Chanen, A. (2019). Preliminary Evidence for the Cognitive Model of Auditory Verbal Hallucinations in Youth With Borderline

Psychiatry, 10. doi.org/10.3389/fp-syt.2019.00292

17 2020 | Nr. 1 | Videnskab


I KRIG MED KROPPEN

Af Jannie Søgaard Iwankow, journalistIllustration af Maria Ponomariova

18 Diagnoser | Nr. 1 | 2020


rer deres lidelse, siger psykolog og forsker

skrivelsen har ligget klar siden 2013.

40.000. Så mange danskere antages at lide af Binge Eating Disorder (BED) eller på dansk: tvangsover-spisning. Men ingen af dem har krav på at modtage behandling for deres lidelse i det officielle sundheds-væsen. For her til lands er diagnosen BED officielt endnu ikke anerkendt. Danmark følger WHO’s diagnosemanual, som først i sin nyeste version, ICD-11 fra 2018, indbefatter BED.

Danmark har indtil udgangen af 2021 til at over-sætte og implementere manualen, og det er først derefter, at BED anerkendes som en diagnose. Det er også først derefter, at danskere vil kunne forlange behandling.

Ph.d. og psykolog Lene Meyer fra BEDklinikken i København synes, det er uambitiøst, at så mange mennesker med BED må gå ubehandlede. Især fordi, diagnosebeskrivelsen har ligget klar i den nyeste manual længe.

– Jeg er simpelthen så vred over, at det danske sundhedssystem bare lader de her mennesker vente. I lande rundt omkring os som England, Norge, Sverige og Tyskland er man for længst begyndt at behandle mennesker for BED. Men når man ikke gør det herhjemme, bunder det formentlig i, at man frygter, at man nu skal til at behandle alle overvægtige danskere i det psykiatriske system. Men det er jo langt fra tilfældet – det drejer sig om cirka 40.000 på landsplan. Det er også værd at bemærke, at en færdig beskrivelse af diagnosen BED har ligget klar i ICD-11-manualen siden 2013. I indtil videre seks år har man altså haft vished for, at BED blev en anerkendt psykiatrisk diagnose på linje med andre spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, og i USA har BED været anerkendt siden 2013, siger hun.

De forkerte tilbudSelvom diagnosen BED ikke er officiel i Danmark, er der imidlertid en lille gruppe af mennesker med lidelsen, der har været heldige at modtage behandling. I 2018 blev der således uddelt midler fra Sundheds- og Ældreministeriet til i alt syv behand-lingsindsatser mod BED på landsplan. Disse gratis

behandlingstilbud kan dog kun hjælpe i omegnen af 1.000 patienter, indtil tilbuddet udløber i 2022.

– De cykler rundt i alle mulige vægttabstilbud, som aldrig rigtig hjælper dem. De fleste af dem er gode til at tabe sig, men de tager hurtigt på igen og får ikke behandling for det, der er deres virkelige problem. Og for kroppen er det enormt belastende at tabe sig og tage på gang på gang. Mange af dem udvikler desuden angst og depression, som de senere skal behandles for, ligesom flere står uden for arbejdsmarkedet. Det er en enormt dyr gruppe at have gående ubehandlet, siger Lene Meyer.

Derimod behøver det ifølge Lene Meyer ikke at være nogen dyr gruppe at behandle. I sin ph.d.-af-handling, forsvaret i september 2019, undersøgte hun effekten af et behandlingsforløb målrettet BED-patienter på Psykoterapeutisk Center Stol-pegård, et behandlingssted for mennesker med spiseforstyrrelser i Region Hovedstaden. Behand-lingsforløbet, der fortrinsvis var gruppeorienteret og forløb over 25 uger, indeholdt tre spor. Det første handlede om at få patienterne lært at spise regel-mæssige måltider, idet mange helt har fået ødelagt deres sult- og mæthedsfornemmelse. I det andet spor arbejdedes med de psykologiske faktorer, som spiseforstyrrelsen hjælper til at håndtere. Og endelig inddrog man de pårørende i det tredje spor, bl.a. for at disse fik en forståelse for, at det primære mål med behandlingsforløbet ikke var et vægttab, men derimod en større kropsaccept.

Det omtalte behandlingsforløb, som er det, der i dag bruges på BEDklinikken, har stor effekt, fortæller Lene Meyer.

– Over 70 % af dem, der gennemgår forløbet, får det bedre, og næsten 60 % af de medvirkende får ikke overspisninger længere. Og her taler vi om mennesker, der ofte har været sygemeldt og har været igennem en masse nytteløse vægttabsbehand-linger. Set i det lys er det en meget billig behandling, vi kan tilbyde, siger Lene Meyer.

Hun fortæller, at en af de hyppigste misforståel-ser omkring BED-ramte er, at de blot skal tabe en masse kilo, og så får de det bedre. Den antagelse er dog fuldstændig forfejlet ifølge Lene Meyer. Det er netop den form for slanketanker, der kan kaste benzin på bålet og gøre patienterne endnu mere syge af spiseforstyrrelsen.

– Det, der sker, når de er igennem behandlings-tilbuddet, er, at de stopper med at være i krig med deres krop. De begynder at spise mad, der mætter,

19 2020 | Nr. 1 | Diagnoser


og de får det betydeligt anderledes med deres krop og figur. De bliver mindre kropskritiske og identificerer sig mindre med deres krop. Og det er her, nøglen ligger – man skal have skilt vægt og iden-titet fra hinanden, siger hun.

I Region Syddanmark arbejder psykolog Mia Lichtenstein også med behandling af BED-patienter. Sammen med kollegaer har hun udviklet et online terapi-system, hvor mennesker med lette til moderate overspisningsproblematikker kan få hjælp. Eller det vil sige; nogle få af dem kan. For selvom det er internetbase-ret, er kapaciteten begrænset, idet der er ansat psykologer til at følge patien-terne og kommunikere med dem via et beskedsystem.

– Vi er nødt til at melde ud på hjem-mesiden, hvornår vi lukker op for nye patienter. For der er mange flere, der henvender sig, end vi kan tage ind, siger Mia Lichtenstein om behandlingstilta-get, der retter sig mod mennesker i hele landet og er et af de tilbud, der er støttet af Sundheds- og Ældreministeriet. Heller ikke hos Mia Lichtenstein og hendes kol-legaer er der tale om et vægttabstilbud, selvom langt de fleste med BED har et ønske om at tabe sig.

– De fleste har en idé om, at hvis bare de taber sig, så kan alle lide dem. Derfor har de et stort ønske om at tabe sig. Men vi tilbyder psykologisk behandling og ved i princippet ikke noget om, hvor meget energi, der er i et æble. Så det er ikke slankekure, vi skal hjælpe dem med, og det ved de også godt, når de starter her. De beskriver næsten alle sammen, at maden er en måde at få ro på. Noget, de kan flygte til, når de har det svært. Derfor hjælper vi dem med at finde andre måder at få ro på og med at give dem en forståelse for, hvorfor de overspiser. Ofte er det usunde fødevarer, som giver dem det her kick, som andre får af sport, shopping eller sex. Men efter kicket bliver de fyldt med meget stor skam over, at de har overspist, siger hun.

Farvel slankekurMange, der lider af BED, har som børn eller unge oplevet, at forældre, kammera-ter, lærere eller sundhedsplejersker har kommenteret på deres vægt og antydet, at de burde tabe sig, fortæller Lene Meyer. Og det er præcis i disse øjeblikke, at kimen til en spiseforstyrrelse kan lægges.

– Det er sårbart for børn, når nogen begynder at gøre dem opmærksom på slankekure. Det risikerer at forstyrre deres forhold til krop og mad. Mange får en fornemmelse af, at hvis de skal have accept fra omgivelserne, så er de nødt til at tabe sig. Og kan de ikke det, så

20 Diagnoser | Nr. 1 | 2020


må de gemme sig og spise i smug, siger hun. Når man er i behandling på BEDkli-nikken i København, er det en betingelse, at man holder sin vægt stabil undervejs i forløbet, ligesom man opfordres til ikke at forsøge at tabe sig de første et til to år efter afsluttet behandlingsforløb. Årsagen er, at det netop er utilstrækkelig ernæring og fokus på vægt, der har bidraget til lidelsen og er med til at vedligeholde den.

– Sundhedsmæssigt er der ingen vægt, uanset hvor høj den er, der er så usund som yoyo-vægt, og der er stadig ikke udviklet en intervention, der giver et varigt vægttab. Derimod er der er en positiv sundhedsmæssig effekt ved at holde en stabil vægt og spise regelmæssigt, siger Lene Meyer.

Væk fra vægtLene Meyer arbejder aktivt sammen med andre fagprofessionelle for et ændret syn på krop og sundhed.

– Vi kan ikke få folk til at tabe sig og bevare vægttabet. Det er ikke en løsning. I stedet skal vi flytte fokus og se på sund-hed mere bredt. Sundhed er, at man føler sig inkluderet i fællesskabet og måske kommer i gode bevægefællesskaber. Sundhed er at spise, så vi møder krop-pens behov for næring, og at nyde det, vi spiser. At føle, vi er noget for andre mennesker og at gå i biografen og opleve, at der er et sæde, man rent faktisk kan være i. Det er ikke vægt, der giver angst, depression og psykiske problemer. Det er snarere den massive vægtstigmatise-ring, der forekommer i alle livets arenaer, der kan føre til forringet fysisk og psykisk sundhed og dårligere trivsel, siger hun.

Lene Meyer er kritisk over for det store fokus, der er på vægttab, også fra de officielle myndigheders side. Som når man fx taler om ”tidlig opsporing” og ”at turde tage den svære samtale om overvægt”.

– Hvis man skal til at opspore over-

vægt tidligere, er der jo den overhæn-gende fare, at man endnu tidligere forstyrrer menneskers naturlige og intui-tive forhold til krop og mad. Og når man taler om, at læger skal turde tage den svære samtale om vægttab med over-vægtige patienter, er det i realiteten blot endnu en arena, hvor vægt tager scenen frem for trivsel og sundhed i bredere forstand. Og sagen er jo stadig den, at lægerne ikke ved, hvad de skal råde disse mennesker til at gøre for at tabe sig, siger Lene Meyer.

Sammen med Dansk Psykolog For-ening har hun netop skrevet et høringssvar til Sundhedsstyrelsens udkast til Livstil-

sinterventioner ved svær overvægt.

Anbefalinger for kommunale tilbud til børn

og voksne. I svaret kritiserer de bl.a., at der så entydigt fokuseres på kropsvægt som en indikation for sundhed, og at behandlingsindsatser derfor over en kam menes at være vægttabsinterventioner. Lene Meyer er fuldt ud klar over, at det bliver en tung vogn at vende, når man i en ekstremt kropsfokuseret tidsalder som den nuværende vil ændre synet på vægt og sundhed. Men hun mener, at det er nødvendigt.

– Jeg prøver at danne trop med fed-meforskere, diætister og psykologer, som vil arbejde på en vægtneutral tilgang til sundhed. Jeg kan ikke blive ved med at se til, at den nuværende tilgang forstyr-rer så meget. Et menneskes vægt er ikke ensbetydende med dets sundhedsni-veau. Og jeg hylder kropspositivisme og kropsaktivisme, som insisterer på, at alle har ret til respekt uanset krop og vægt og viser, at mennesker godt kan have et godt liv med en tyk krop. Man kan løbe maraton, danse ballet og være glad og tilfreds, uanset vægt, siger Lene Meyer.

Enig lægeEn af dem, som Lene Meyer forsøger at danne trop med, er læge Rasmus

Køster-Rasmussen, som forsker i bl.a. fedme og vægttab og er postdoc på Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet. Han mener også, at tiden er inde til et nyt sundheds-paradigme, der ikke kredser så ensidigt omkring vægt.

– I mange år har man tænkt, at folk med svær overvægt spiser for meget og laver for lidt, og at de derfor bare skal på slankekur - så bliver de tynde og glade. Men fakta er, at der ikke findes en slankekur, som virker på lang sigt. Talrige vægttabsstudier viser samstem-mende, at 3-4 kg blivende vægttab er, hvad man kan forvente af selv de dyreste, bedste og mest langvarige indsatser. Det er langsomt ved at sive ind i hovedet på os sundhedsprofessionelle. Men langt fra alle kolleger er opmærksomme på, at det ikke hjælper mennesker med BED at blive ved med fortælle dem, at de ikke er rigtige, og at de skal tabe sig, siger han.

Rasmus Køster-Rasmussen under-streger, at det hører til sjældenhederne, at svært overvægtige taber sig meget og vedligeholder den lavere vægt. Det skyldes, at kampen mod vægten er en kamp mod naturen.

– Vi har meget mindre indflydelse på vores vægt, end vi går og tror. Kroppen forsvarer sin vægt med næb og klør og opfatter det som et angreb, når vi forsø-ger at tabe os. Det er langt mere fornuftigt at fokusere på kropskvaliteten i stedet for kropskvantiteten. Målet bør være en stærk, funktionel og glad krop – snarere end en tynd krop. Selv om overvægt er en risikofaktor for en række sygdomme, kan man sagtens forbedre sundheden for folk med overvægt. Man kan fx spise sundt og motionere, uden målet er at tabe sig. Forskningen viser, at risikoen for hjertekar-sygdomme ikke mindskes trods vægttab, så samfundsøkonomisk er det dyrt og ineffektivt at fokusere på vægttab, siger Rasmus Køster-Rasmussen.

21 2020 | Nr. 1 | Diagnoser


Af Bo Møhl, professor, Aalborg Universitet

I 1971 var jeg 18 år og gik i gymnasiet. Jeg læste rigtig meget dengang og fandt Paludans Jørgen Stein i mine foræl-dres bogreol – en udviklingsroman i to tykke bind. Min dansklærer havde godt fortalt mig om den. Hun var en meget

Psykologer fortæller om en bog, der gjorde en forskel for deres virke.

Det etiske sammenbrud

JACOB PALUDAN, JØRGEN STEIN, 1937

Fortalt til Ditte Darko,

psykolog & fagjournalist.

inspirerende og åndfuld underviser. Jeg blev utrolig fascineret af Paludans for-tælling, fordi det er en samfundsmæssig udviklingshistorie, men også en fortæl-ling om en familie. Personernes deroute følger samfundets deroute. Første gang, jeg læste den, syntes jeg, den var meget konservativ, mærkelig og uoverskuelig. Men den havde en eksistentiel tone, som påvirkede mig. Jeg har siden genlæst den mange gange. Da jeg læste dansk på universitetet, gjorde den mig nysgerrig på mennesker og psykologi. Jeg havde et behov for at beskæftige mig med levende mennesker, og den inspirerede mig sim-pelthen til at begynde at læse psykologi.

Bogen bevæger sig fra konservativ borgerlig tryghed til et værdimæssigt og etisk sammenbrud. Man følger amtsman-den og hans familie, herunder Jørgen, der tilhører den kulturelle overklasse i Havnstrup, Nordjylland. Den handler om, da Første Verdenskrig bryder ud, og idealerne fra Jørgen Steins jyske opvækst bryder sammen.

Han er en ung mand med eksisten-tielle og erotiske overvejelser. Han træder aldrig rigtig i karakter, men flagrer rundt, svigter en pige og forføres af andre. Jørgen Stein reflekterer over, hvad det er, man falder for ved en pige. Er det kun det seksuelle eller noget andet? Jørgen Stein får aldrig ordentligt fat på livet. Hans store kærlighed dør, fordi hun venter på ham uden for i kulden. Han gifter sig med en anden kvinde og laver et hønseri. Hans bror, Otto, er nok bogens mest interes-sante karakter. Han har en ustyrlig appetit på livet og på alkohol og mad. Forældrene beundrer ham, han bliver advokat, men bruger alle sine klienters penge og ender med at begå selvmord. Og amtsmanden ender med at miste alle sine penge.

Bogen indeholder også andre inter- essante karakterer. Jørgen Stein er mili-tærnægter og møder Leif Hansen, en rigtig proletardreng. De har en relation, hvor de drikker sig berusede sammen. Leif Hansen bliver sanger og får interna-tional berømmelse. Hans livsbane er på den måde den modsatte af Jørgens. Han har et indblik i sindets dybder, og tumler med selvmordstanker, men hans liv er opadgående.

Samspillet mellem personer, sam-fundet og kulturen er i fokus og bliver tydeligere ved gentagne læsninger. Den-gang jeg læste dansk i 1970´erne, var vi optagede af György Lukács' realismeteori, der bl.a. handler om at beskrive personen i samspil med kulturen. Med bogens aller-sidste sætning løftes forståelsen af den enkelte op fra individniveau til en større sammenhæng: ”han var jo af en Aargang, der maatte snuble i starten”. Bogen gjorde mig nysgerrig på psykologien som fag, men betonede også for mig, at man ikke kun kan forstå mennesker ud fra indivi-dualpsykologiske teorier. Vi tilhører en generation, der har nogle tidsspecifikke mulighedsbetingelser. Det er dybt fasci-nerende at flytte fokus fra individet til det samfundsmæssige for til sidst at få samlet hele problematikken.

Bogen har gjort mig opmærksom på, at den bedste måde, man kan blive klog på andre mennesker, er enten ved at tale med dem eller ved at læse skønlitteratur. Kunsten og litteraturen er en ’åbner -’ en måde at fremstille mennesker på, som vi bliver klogere af, fordi det så tydeligt demonstreres, at vi er forskellige. Psykolo-gisk set kan man ikke tale om mennesker i flertalsformer, men kun i utallige entalsfor-mer, som en af Paludans forfatterkollegaer Rainer Maria Rilke har formuleret det.

22 Min klassiker | Nr. 1 | 2020


KulturblikAf redaktionen

BLOG

University of Pennsylvania (2019)A new blog about teaching psychoanalysis in the undergraduate classroom (and beyond): “Unlike most of their psychology professors, many of the undergraduate students in our course already know about dopaminergic seeking systems, infantile recognition memories, oxytocin-driven attach-ments, the frontal lobe’s role in secondary process thinking, and the limbic system’s role in dream-ing (…) The readings we assign by neuropsycho-analysts like Antonio Damasio and Mark Solms tend to make perfect sense to them, and many of them ask us: ‘Why don’t we ever hear about this stuff in our psychology courses?’

web.sas.upenn.edu/psycheoncampus/

TIDSSKRIFTSorgens PsykologiPsyke & Logos årg. 40 nr. 1 (2019)Gennem de seneste årtier har der været en betragte-lig stigning i interessen for sorg-området i akademiske og kliniske sammenhænge og i befolkningen mere generelt. Det ses bl.a. udtrykt via fokus på sorg i litteratur og tv-udsendelser. Samtidig er en ny sorgspe-cifik diagnose blevet imple-menteret i 2018 i det inter-nationale diagnosesystem for psykiatriske lidelser, ICD-11.

tidsskrift.dk/psyke/issue/view/8173

LONG READ

Haaretz (2019)The vast trove of Sigmund Freud’s letters sheds light not only on the subjects that occupied the father of psychoanalysis, but also on the role the very act of wri-ting them played in his life

haaretz.com/wor-ld-news/.premium

TIDSSKRIFT

Dansk Psykologisk Forlag (2019)Årets sidste nummer af tidsskriftet om dialog, udvikling, ledelse og orga-nisation byder bl.a. på emner som læring om organisationens centrale ressource i det 21. århundrede, om personlighedstest er investeringen værd og profilværktøjers bidrag til udvælgelse og udvikling af talent.

dpf.dk/produkt/tidsskrift/erhvervspsykologi-nr-4-2019

PODCASTHow Meaningless Work Wears Us DownHidden Brain/NPR (2019)Have you ever had a job where you had to stop and ask yourself: what am I doing here? If I quit tomorrow, would anyone even notice? This

Hidden Brain, we revisit our 2018 conversation with anthro-pologist David Graeber about the rise of what he calls ”bullsh*t jobs,” and how these positions affect the people who hold them.

npr.org/2019/10/28/774067928 /bs-jobs-how-meaningless-work-wears-us-down

23 2020 | Nr. 1 | Udgivelser


PH.D.-STAFET

Af Troels Gottlieb, cand.psych., ph.d.,

seniorrådgiver i CfL

Hvad forsker danske psykologer i? Det skiftes de til at skrive om i denne ph.d.-stafet. Her skriver Troels Gottlieb om sin ph.d. med titlen Personlig-

hed og ledelseseffektivitet, der blev forsvaret 18. januar 2019 på Bispebjerg Hospital.

I mit første job som psykolog i 2008 – i konsulent-huset Right Management – skulle psykologerne certificeres i en personlighedstest. Som jeg sad der og lyttede til den amerikanske testudbyder, var jeg ret sikker på, at vi psykologer vidste, at det var en uigennemtænkt idé at følge hans metode; at anvende personlighedstest i et forsøg på at iden-tificere individuelle forskelle mennesker i mellem. Men da han stoppede sin undervisning, fandt jeg ud af, at det var helt naturligt for erhvervspsyko-logerne, der arbejdede her. Og siden fandt jeg også ud af, jeg havde lært en hel del om mig selv ved at tage sådan test.

I et senere job som organisationspsykolog på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, sad jeg i en styregruppe, der skulle anbefale en per-sonlighedstest, som virksomhederne i Region

Hovedstaden kunne anvende i forbindelse med lederrekruttering. Virksomhedsplanen rettede på dét tidspunkt fokus på at udvælge de rette talen-ter, og – også i HR – at være evidensbaseret. Én person – det var den anden psykolog i styregrup-pen – var lige så kritisk, som jeg selv havde været det, forud for mine erfaringer med private virk-somheders erhvervspsykologiske praksis. Der var både noget teoretisk og noget etisk problematisk ved det her. Og de forskellige testfirmaer sagde forskellige ting. Nogle deklarerede, at deres test havde forudsigelseskraft, når det kom til, hvem der ville lykkes som ledere. Andre mente – når vi gik dem på klingen – at test mest skulle bruges som et dialogværktøj. Uanset hvad, så glimrede lokal evidens ved sit fravær; der fandtes ingen danske validitetsstudier. Så hvis vi indførte en test,

Personlighed og ledelseseffektivitet

24 Ph.d.-stafet | Nr. 1 | 2020


PH.D.-STAFET

hvad var det så for træk, som vi skulle selektere efter, når vi udvalgte ledere til netop en dansk hospitalskontekst?

Det er på den baggrund, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Region Hovedsta-den og Center for Organisationspsykologi ved Roskilde Universitet samfinansierede mit ph.d.-projekt – Personlighed og ledelseseffektivitet

– der med en dobbelt ambition og seks meget forskellige artikler kommer vidt omkring. Dels har jeg via historiske analyser af fagkampe i psykologien søgt forståelse af, hvorfor jeg – som andre psykologer – havde antagelsen, at det var et dubiøst foretagende at anvende test. Og dels har jeg via empiriske og teoretiske analyser tilegnet mig dén psykometriske viden, som både psyko-logerne i Right Management og os ”specialister” i Region Hovedstadens styregruppe havde manglet i forhold til at kunne stille de relevante spørgsmål vedrørende personlighedstests kvalitet.

Mine psykologihistoriske analyser går langs to konfliktakser. Den ene omkring den teoretiske brydning, om personlighed er en essens eller en social konstruktion; noget intrapsykisk og trægt, som determinerer individers tanker, følelser og adfærd – eller noget grundlæggende interpsykisk, situationelt og foranderligt. Den anden omkring den metodiske brydning, om videnskabelig psykologi må udfolde sig via et kvantitativ og reducerende- eller et kvalitativt og holistisk ideal.

Min analyse går, at skal man forstå de kontro-verser, som præger genstandsfeltet personlighed og ledelseseffektivitet, så må man ud over at forstå de manifeste fag-faglige debatter være opmærksom på, at der i psykologien også spøger en ideologisk kamp. For teorien om personlig-hedstræk har været voldsomt udfordret. Her hjemme særligt i forlængelse af, at de studerende, der i 1968 besatte det Psykologiske Institut i København, tog på sig at indarbejde marxistisk samfundsanalyse i faget. Denne generation, der siden da har uddannet de danske psykologer (frem til i dag, hvor de netop er nået pensions-alderen), havde emancipation som projekt. Herunder at psyken skulle frigøres, i forstanden ikke længere via personlighedsbegrebet måles

og forklares som et naturligt objekt, der ligesom resten af kroppen kunne blive syg og behandles på. Yderligere måtte ambitionen om at beskrive det, som er, vige for idealet om i stedet at dyrke det, der kunne blive. Herunder et andet samfund end det, magthaverne mistænkeliggjordes for at anvende videnskaberne til at understøtte.

Mine historieanalytiske konklusioner lyder, at 1968-politiseringen af dansk psykologi har ført til en splittet fagidentitet, repræsenteret ved væsensforskellige skoleretninger: Personligheds-psykologer (der identificerer sig med medicinen) og socialpsykologer (der identificerer sig med sociologien). Fraværet af en fælles agenda har ført til fagkampe om, hvad psykologer ved og skal. Når usikkerheden bliver for stor, polariseres psykologerne og finder fast grund ved at være i fællesskab med det ene og i opposition til det andet af fagets to dominerende meta-paradigmer: (a) det personificerede- versus det situationelle perspektiv og (b) det kvantitative versus det kvalitative vidensideal.

Kan personlighedstest prædikere

Ph.d.’ens andet ben består af teoretiske og empiri-ske studier af personlighed og ledelseseffektivitet. Siden 1990’erne har personlighedspsykologien fået en renæssance. Dette via den såkaldte fem-faktormodel og stærke computere som værktøj til at analysere store datamængder. De fem træk i modellen er: åbenhed (kreativ og med brede interesser vs. konkret og konventionel), samvittighedsfuldhed (velorganiseret og hårdtarbej-dende vs. impulsiv og uforpligtet), ekstraversion (selskabelig og assertiv vs. reserveret og opgave-orienteret), venlighed (medfølende og tillidsfuld vs. kynisk og uforskammet) og følelsesmæssig

balance (rolig og selv-accepterende vs. bekym-ret og utilpas). Og metaanalyser har slået fast, at testene til at måle disse ikke blot er reliable (test-personernes scores er stabile over tid), men også valide (målinger af de fem personlighedstræk prædikerer adfærd og livsbaner). Fx fandt Oluf Gøtzsche-Astrup og jeg i et systematisk review hele 48 metaanalyser, der rapporterer korre-lationer imellem de fem personlighedstræk og forskellige typer jobperformance.

Femfaktormodellen bygger på den leksikale

25 2020 | Nr. 1 | Ph.d.-stafet


PH.D.-STAFET

hypotese, som går på, at der på tværs af sprog-stammer og tid er klaser af ord, der beskriver nuancer af et mindre antal træk. Fx handler ord som behagesyg, hjertelig, flink, direkte og fjendtlig alle om aspekter, og tilsammen grader, af trækket venlighed. Tanken er, at visse adjektiver kom-munikerer noget universelt betydningsfuldt for menneskelige fællesskaber, i form af personers eller gruppers omdømmer – deres forventelige adfærd. Og dét strider imod de såkaldte kriti-ske teoriers opgør med det kvantificerbare og årsagsbestemte individ. For vi er med trækpsyko-logien ikke så unikke endda. Vi har alle disse fem træk. Men vi er heller ikke ens, for vi besidder trækkene i forskellige grader. Og dét er, jævnfør ideologien om at mennesker er lige – eksempelvis lige egnede når det kommer til at være ledere – paradoksalt nok også provokerende. Og med den marxistiske teori iboende dansk psykologi kan det i det hele taget være lidt af en mundfuld at basere sig på ideen, at trækord er en del af vores evolutionære arv: At de bruges til at prædikere, hvilken ressource – eller trussel – forskellige individer udgør for en gruppes ”fitness”.

fravær i Region HovedstadenFlere ældre og nye behandlingsmuligheder skærper i disse år et fokus på at undgå omkost-ningstunge interventioner uden evidens. Og da den metaanalytiske litteratur vedrørende per-sonlighed og jobperformance, foruden at være international, er biased over mod privatansatte, er der fortsat brug for lokale primærstudier for mere præcist at estimere det eventuelle potentiale ved implementering af personlighedstest til leder-udvælgelse i specifikke kontekster som fx det danske sundhedsvæsen. Derfor indsamlede og analyserede vi data fra 177 afdelingssygeplejer-sker fra tre store hospitaler i Region Hovedstaden. De besvarede en femfaktormodel-selvrappor-teringstest, The Hogan Potential Inventory. Region Hovedstadens HR leverede respondenternes tilsammen godt 3.500 medarbejderes ratings af jobtilfredshed og ledelseskvalitet samt medarbej-dernes sygefraværs%er.

Sammenlignet med den gennemsnitlige erhvervsaktive dansker fandt vi, at lederne i vores sample var signifikant mere ekstraverte, venlige og følelsesmæssigt balancerede og – hvad der

måske bør være et opmærksomhedspunkt – mindre samvittighedsfulde.

Men hvem, der opstår som afdelingssygeple-jersker, er særligt motiverede for at gå ledervejen eller bliver set som lederpotentiale og derfor ender i lederstillingerne, er ikke det samme som hvem, der er effektive ledere. Her er billedet anderledes. Medarbejderne havde lavere sygefra-vær og højere jobtilfredshed, når deres ledere var mere ekstraverte, samvittighedsfulde og følelses-mæssigt balancerede. Disse træk forklarede 11 % af variansen i medarbejdernes sygefravær, 4 % af jobtilfredshed og 2 % af ledelseskvalitet.

På den baggrund konkluderede vi, at ledernes personlighed også har en empirisk betydning i den danske sundhedssektor. Resultaterne fra Region Hovedstadens struktur er lig billedet, vi kender fra den internationale metaanalytiske litteratur. Så ønsker man at inddrage personlighed i beslutningen om, hvem der skal ansættes som – eller forfremmes til – afdelingssygeplejersker, er det som tommelfingerregel anbefalelsesværdigt at rekruttere efter ekstraversion, samvittigheds-fuldhed og følelsesmæssig balance. Det værende sagt er der givetvis mange andre forhold uden for vores genstandsfelt, man med fordel også kan holde sig for øje. I vores datasæt var det fx også sådan, at medarbejderne i mindre team havde lavere sygefravær og højere jobtilfredshed.

Gottlieb, T. (2019). Personlighed og ledelseseffektivitet. Roskilde: Roskilde Universitet.

26 Ph.d.-stafet | Nr. 1 | 2020


27Annonce 2020 | Nr. 1 |

Livslinien

Ønsker du at rådgive• mennesker med selvmordstanker• deres pårørende og efterladte• mennesker i krise – og samtidig bruge din faglige nysgerrighed

til at kvalificere dig og få relevant erfaring på dit CV?

Så kan vi tilbyde• en solid grunduddannelse i

selvmordsforebyggende rådgivning• løbende supervision og videreuddannelse• sparring med fagpersonale efter hver vagt• et miljø med højt fagligt niveau og

tværfagligt fællesskab

Vi forventer, at du• er ansvarsfuld og engagerer dig i arbejdet• har relevant praksiserfaring samt

psykologisk, social- eller sundhedsfaglig baggrund eller anden erfaring med professionelle samtaler

• i gennemsnit kan afsætte 12 timer om måneden til – vagter i rådgivningen – supervision og holdmøder

Passer dette på dig, og bor du på Sjælland, ser vi meget gerne din ansøgning.Ansøgningsfrist den 18. februar 2020

Livslinien har brug for flere psykologer

Du kan læse mere og ansøge på vores hjemmeside

livslinien.dk

Vi har 250 engagerede rådgivere, som er i kontakt med mere end 16.000 mennesker årligt. På Livslinien er du med til at gøre en forskel for mennesker med selvmordstanker eller i anden alvorlig krise.

til selvmordsforebyggende rådgivning – erfarne eller under uddannelse


Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for

Dansk Psykolog Forening

I december blev regeringen og dens støttepartier enige om en ny finanslov – og med den er der nu taget hul på en række vigtige udfordringer, der længe har kaldt på handling. De fleste initiativer i finans-loven er gode første skridt på vejen. Det gælder fx opnormeringer i daginstitutioner og folkeskolen, den grønne omstilling, de videregående uddannelser og, ikke mindst, initiativerne omkring psykiatrien.

Normeringer i vores daginstitutioner er noget, mange forældre over hele landet har været stærkt optaget af. Og det med god grund. For vi ved fra forskning, at adgangen til voksne, der reagerer nær-værende på børns behov, står helt centralt i vores børns sociale og følelsesmæssige udvikling. Og når vi har spurgt vores medlemmer i Dansk Psykolog Forening, der arbejder inden for daginstitutions- og PPR-området, og som har oplevet en øget mistriv-sel blandt børn over tid, så svarer 94 %, at netop normeringer er blandt de vigtigste forklaringsfak-torer. Ligesom de vurderer, at den pædagogfaglige kvalitet er central. Derfor er det også rigtig set af aftalepartierne, at der samtidig skal afsættes flere midler til at løfte pædagoguddannelsen. Høj kvalitet i uddannelserne er en forudsætning for at få skabt de nødvendige kompetencer og kunne sætte dem i spil.

Derfor er det også godt, at der på de videregå-ende uddannelser nu bliver sat en række vigtige initiativer i søen, som skal være med til at sikre bedre rammer. For psykologistudiet er det først og fremmest videreførelsen af et midlertidigt takstløft, som ellers stod til at stoppe fra 2020, og så et stop for de 2 %s-besparelser, der har skåret uddannelsens budgetter ind til benet i en årrække.

En finanslov, der peger fremad

Det er en god start. Men det er ikke en færdig løsning. Ressourcerne vil efter 2020 stadig være knappe på psykologistudiet, og derfor skal vi blive ved at arbejde for at sikre bedre rammer. For psy-kologers viden og kompetencer er blevet mere og mere efterspurgt i de senere år, uanset om det gælder den stigende mistrivsel, vi ser særligt blandt de unge, at sikre mere og bedre behandling af psykiske lidelser eller noget tredje. Der er brug for psykologfaglighed i en verden, hvor samfundet er under forandring og løbende skaber nye problem-stillinger, der kræver nye indsigter og svar – eller nye måder at indrette sig og tænke på. Og hvor det er helt afgørende for sammenhængskraften, at vi har et trygt fællesskab, hvor der tages bedst muligt hånd om de, der trænger.

I den gruppe kan der nok ikke være meget tvivl om, at mennesker med svære psykiske lidelser er nogle af dem, der trænger mest. For desværre har psykiatrien været nødlidende over en alt for lang årrække. Vi har set en stigende andel af patienter, som akut må genindlægges, fordi de bliver udskre-vet før, de er raske. Vi ser også en tydelig ulighed. Patienter i psykiatrien lever i gennemsnit 7-10 år kortere tid end borgere, som aldrig har været i kontakt med psykiatrien.

Lige præcis den ulighed og utilstrækkelige behandling af mennesker med psykiske lidelser har regeringen med 600 mio. kr. til psykiatrien også taget hul på at ville udbedre i den nye finanslov.

Men flere penge til at øge kapaciteten og nor-meringerne i psykiatrien, som aftalt i finansloven, er kun et første skridt. Der skal meget mere til for at rette op på vores skrantende psykiatri: En helt anden tilgang. Vi skal have større fokus på patientens egne ønsker, og vi skal til at begynde at se ham eller hende i et langt mere helhedsorienteret perspektiv. Vi skal blive bedre til at bringe de mange faglige kompetencer hos de fagprofessionelle i spil. Det

28 Leder | Nr. 1 | 2020


Psykologernes fagmagasin

Nr. 1 | 2020 | 5. årgang

Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier

RedaktionUlrikke Moustgaard, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

Claus Wennermark

Annoncer

DG Media

RubrikannoncerHeidi Strehmel, bladsekretær

Annoncedeadlines

ReklamationerHar du ikke modtaget seneste

Abonnement

UdgiverDansk Psykolog Forening

2100 København Ø

Trykt med vegetabilske farver på

Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

kræver tværfaglighed, mod til at samarbejde og en vilje til kulturforandring i psykiatrien, som sætter patienterne i centrum for måden, arbejdet er tilrette-lagt på. En stor opgave, men ikke en umulig opgave. I Norge har man for længst gjort det med succes. Kulturforandringerne i Norge har både været fag-lige, organisatoriske og indholdsmæssige, når det gælder, hvad det er, borgeren kan få af behandling. De norske specialpsykologer har siden 2001 haft behandlingsansvar på linje med psykiaterne, og der findes tilbud om medicinfri behandling – hvis det er det, patienten ønsker. I samme ombæring skiftede man navnet ’psykiatri’ ud med ’psykisk helsevern’ og signalerede dermed et skifte i fokus på borgernes mentale sundhed frem for et fagligt speciale. Det kunne vi godt lade os inspirere af i Danmark.

Men der er også behov for at se på alt det, som kommer før – og efter – menneskers møde med psykiatrien. I dag skal man vente op mod 3 måne-der på at komme til psykolog med offentligt tilskud, og for nogle borgere er den del af regningen, man selv betale, en kæmpe udfordring at få råd til. De ender derfor måske i psykiatrien – længe efter de burde have fået hjælp, og på et tidspunkt, hvor deres problemer har vokset sig meget større, end det var nødvendigt. Det gælder i øvrigt også børne- og ungeområdet, hvor de behandlingstilbud, man kan få, hænger sammen med, hvor man bor.

Heldigvis er der med finansloven også aftalt, at der skal laves en langsigtet 10-års psykiatriplan, hvor fokus skal være på både børn og unge og den sammenhængende indsats, fra forebyggelse til hospitalspsykiatri til socialpsykiatri.

Det fokus vil vi psykologer gerne holde aftalepar-tierne oppe på. Med finansloven har aftalepartierne taget en række gode skridt, nu gælder det om at sikre, at vi går videre ad den rigtige vej.

Kolofon


30 Annoncer | Nr. 1 | 2020

Ph.d.-stillinger på Aarhus BSSAarhus BSS Graduate School

ANSØGNINGSFRISANSØGNINGSFRISTT18.18. ffebruar 2020ebruar 2020

ANSØGNINGSLINKANSØGNINGSLINKbss.au.dk/blivphdbss.au.dk/blivphd

EXNER RORSCHACHS SYSTEMStart: Modul I (19/3) - Modul II (16/4) - Modul III (18/6) Cand.psych. et art. Kim G. Hansen

PERSONLIGHEDS- FORSTYRRELSER 3 dage. Næste start 13/5 Cand.psych. Claus Haugaard Jacobsen

TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST 3 dage. Næste start 14/4 Cand.psych. et art. Kim G. Hansen

WAIS-IV2 dage. Næste start 11/6 Cand.psych. Peter Jørgensen Kragh m.fl.

METAKOGNITIV TERAPI 1 dag. Næste start 1/4 Cand.psych.aut., ph.d. Pia Callesen

FORÆLDREKOMPETENCE- UNDERSØGELSER2 dage. Næste start 17/3 Cand.psych. et art. Kim G. Hansen

SAMTALER MED KRISERAMTE2x2 dage. Næste start 14/4 + 27/4 Cand.psych., krisepsykolog Henrik Lyng

EFTERUDDANNELSER

+ KURSER I 2020

FOLKEUNIVERSITETET I AALBORGt: 9816 7500 . www.fuaalborg.dk

LOVGIVNING OG ETIK - BØRN2 dage. Næste start 23/4Cand.psych. Jytte Gandløse m.fl.

ISTDP - INTENSIVE SHORT-TERM DYNAMIC PSYCHOTHERAPY 2 dage. Næste start 28/5 Cand.psych., specialpsykolog Brian Kok

SUPERVISION AF ANDRE FAGGRUPPER2 dage. Næste start 15/6 Cand.psych. Claus Haugaard Jacobsen

PSYKODRAMA-TERAPI1 dag. Næste start 22/4Cand.psych. Lisbeth Buus-Jensen

ASSESSMENT 8 dage. Næste start 10/3 Cand.psych. Lars Bjerggaard m.fl.

ACT - ACCEPTANCE AND COMMITMENT THERAPY1 dag. Næste start 4/5 Cand.psych.aut. Berit Mus Christensen

På vej SORG OG KRISE + ANGST OG DEPRESSION + FORSKNING OG FORMIDLINGOpstarter løbende i 2020


31Annoncer 2020 | Nr. 1 |

Kursus

BEHANDLING AF STRESSRAMTE Baseret på ny forskning og bedste metode

MÅLGRUPPE

Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer).

UDBYTTE

Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan

bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb.

Efter kurset har du bl.a. også viden om:

TILMELDING [email protected]. Begrænset antal pladser.

Tilmeldingen er bindende.

KONTAKT 2611 5021, [email protected]. www.growpeople.dk.

• Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløbfor stressramte fra A-Z

• Skelnen mellem stress og andre problematikker• Hjernen, fysiologi og stress• Mindfulnessøvelser • Sygemelding – hvorfor og hvor længe?• Depression og arbejdsnarkomani• Motion og søvn ifm. stress• Tilbage til arbejdet (TTA) – de 10 trin• Samarbejde med arbejdsplads/leder og andre faggrupper• Helhedsorienteret tilgang – krop og psyke arbejde og privatliv

“Fr mragende. Engageret og engagerende.

Spændende forskningsresultater og letanvendelige værktøjer.

Afvekslende formidling og dialog og øvelser. Tak!”

Birgitte Seldorf, psykolog

“Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige

metoder/værktøjer. Kan bruge min nye indsigt fra i morgen.

Stor faglig kompetence fra underviserne”.

Marianne Byrgesen, psykolog

FORM OG INDHOLD Kurset er 2 dage og veksler ml. oplæg, værk-

tøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille Ras-

mussens erfaringer i 4 år i Stressklinikken, Hillerød Hospital, og et

stort forskningsprojekt (Copestress) på BBH v. Bo Netterstrøm.

GODKENDELSE Kurset er godkendt m. 12 timer til specialistud-

dannelsen: ”Anden teoretisk referenceramme” og ”Arbejds- og

Organisationspsykologi”.

UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunder-

viser dr. med. Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med stress i 16

år, underviser organisationer og har samtaler med stressramte i

sit firma. Pernille er medudvikler af behandlingsprogrammet

Copestress og forfatter til 4 bøger.

PRIS Kr. 6.995 kr. ex. moms. Pris er inkl. 2 af underviserens bøger

(værdi 450 kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld forplejning

og kursusbevis.

TID OG STED

Specialistuddannelser og kurseri København.

Se annonce side 2

Vi udbyder Psykologisk Undersøgelsesmetodik, Voksenmodulet samt specialistuddannelse i Compassion Focused Therapy.

Vi tilbyder også personlig udviklingsgrupper og supervision.

Første og eneste uddannelse i DK hvor 100% af specialiseringsmodulet er dækket.

Opstart august 2020.

Se mere på www.impaq.dk

Styrk dit mod og din dømmekraft

som konsulent!

IMPACT specialiseringsmodul i Arbejds- og organisationspsykologi


32 Annoncer | Nr. 1 | 2020

D a n s k P s y k o l o g Fo r e n i n gK r e d s R o s k i l d e

Se flere kursustilbud på www.dp.dk/kursuskalender

Kursus og GeneralforsamlingKursus i ICD-11 og specielt i forskellene på ICD-11 til ICD-10

Efterfulgt af generalforsamling

Tid: 24. marts 2020 kl. 9-16 samt generalforsamling kl. 16.15-17.15Sted: Danhostel Roskilde Vandrerhjem, Vindeboder 7, 4000 Roskilde

Oplægsholder: Klaus Pedersen, cand.psych., specialist og supervisor i psyko-terapi og psykopatologi samt specialpsykolog i psykiatri. Formand i DPSP.

Program: Du vil på kurset få indblik i forskelle mellem ICD-10 og ICD-11, herunder væsentlige strukturelle nyskabelser og nye diagnostiske guidelines for speci kke psykiske lidelser i ICD-11. Desuden vil det videnskabelige grundlag for ICD-11 blive berørt.

Tilmeldingsfrist: 14. februar 2020. Medlemmer i kredsen har fortrinsret.

Se det fulde opslag og tilmeld dig på www.dp.dk/kreds-roskilde

D a n s k P s y k o l o g Fo r e n i n gK r e d s Ve j l e


inviterer til kursus:

3.2 OrganisationspsykologiV. Vibe Strøier

Formål: At introducere organisationspsykologien og organisationspsykologiske arbejdsområder til psykologer, der arbejder uden for det organisationspsykologiske felt.Temaer: Hvad er organisationspsykologi? Centrale begreber, niveauer, roller og perspektiver. Kompleksitet og hvorledes organisationspsykologi kan bidrage i forhold til de udfordringer, de giver grupper, ledere og konsulenter.Praksisfelter: Forandringer, kon ikter og ledelsesudvikling. rganisationsforstå-else og organisationspsykologiske analyse- og interventionsmetoder.Varighed: 12 timer. Kurset er forhåndsgodkendt til 3.2 det tværgående modul.Dato: 11. og 12. juni 2020Sted: Bygningen, Ved Anlæget 14, 7100 VejlePris: Kr. 2500 inkl. forplejning. Kurset oprettes kun, hvis der er mindst 20 deltage-re (så del gerne budskabet). Deltagere: Medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Tilmeldingsfrist: Mandag den 11. maj 2020. Se det fulde opslag på www.dp.dk/kreds-vejle

D a n s k P s y k o l o g Fo r e n i n gK r e d s Ve s t s j æ l l a n d


Årsmøde og oplægIfølge gældende vedtægter afholder Kreds Vestsjælland årsmøde forpsykologer med arbejdsplads i Kreds Vestsjælland.

Tid: Torsdag 5. marts 2020 kl 17 - 20Sted: Comwell Korsør, Ørnumvej 6, 4220 Korsør

Kom og mød dine kollegaer i Kreds Vestsjælland og hør om, hvad der foregår i din kreds! Deltagelse med fagligt oplæg, årsmøde samt kaffe/te og en sandwich er gratis!

Oplæg: Den professionelle samtale om sex samt en kort gennemgang af seksuelle dys-funktioner v/Nina Lildal-Schrøder, autoriseret psykolog, Specialist i Psykopatolo-gi og forfatter til bogen Kort og godt om LGBT+, der udkommer i 2020.

Af hensyn til forplejning og oplægsholder bedes du venligst tilmelde dig senest 30. januar 2020 til [email protected]

Se det fulde opslag på www.dp.dk/kreds-vestsjaelland

D a n s k P s y k o l o g Fo r e n i n gP s y k o l o g f a g l i g t N e t v æ r k f o r D y r e a s s i s t e r e d e I n t e r v e n t i o n e r


Generalforsamling + oplæg af Inge Schoug Larsen Lørdag d. 8. februar 2020 kl. 12-16 (KØBENHAVN + AALBORG)Inge Schou Larsen fortæller om den efteruddannelse, hun har taget som Equine Assisted Mental Practitioner fra University of Denver (EAMH).Som noget nyt forsøger vi os med videokonference mellem landsdelende: Sjælland: DP´s lokaler i Stockholmsgade 27, Kbh. Ø, hvor Inge vil holde sit oplæg og Rikke (formand), Mette (kasserer) og Michael (styrelsesmedlem) vil være til stede. Jylland: Aalborg Universitet, Krogstræde 3, Aalborg, hvor styrelsesmedlem Tia (næstformand) vil være til stede.Foreløbig dagsorden til generalforsamlingen:a. Valg af dirigent. b. Godkendelse af dagsorden. c. Beretning om netværkets virksomhed. d. A æggelse af regnskab. e. Fastlæggelse af forslag til driftsbud-get. f. Valg til bestyrelsen. Michael Fyrst er på valg og genopstiller. Derudover er der plads til er der plads til et bestyrelsesmedlem mere. h. Eventuelt.Tilmeldingsfrist: 1. februar 2020. Arrangementet er gratis for netværkets medlemmer. Se det fulde opslag på www.dp.dk/dai

D a n s k P s y k o l o g Fo r e n i n gD a n s k R e t s p s y k o l o g i s k S e l s k a b


afholder 2-dages kursusinternat i Aarhus:Vurdering af retslige populationers risiko for recidiv

til ligeartet eller lignende kriminalitetv/Susanne Bengtson og Lars Bjerggaard

Kurset er en basal introduktion til psykologers arbejde med at udfærdige risikovurderinger, såvel som en indføring i den komplekse overvejelsesproces indeholdt i anvendelsen deraf. Fokus for kursusdagene vil være etableringen af en forståelse for forskellen mellem klinisk intuitive skøn, og anvendelsen af evidensbaserede aktuariske og strukturerede kliniske (SPJ) risikovurderingsin-strumenter; en gennemgang af den vurderings- og beslutningsproces, der fører psykologen fra direkte anvendelse af risikovurderingsredskaber til identi -kationen af både risikofaktorer og kausale markører og over til etableringen af risikoscenarier og en konkret afrapportering, der skal skræddersys til den institution, som er modtager af risikovurderingen. Tidspunkt: den 27.-28. februar 2020 kl. 10.00-17.00 og 9.00-16.00Tilmeldingsfrist: Den 10. februar 2020. Antal deltagere: max. 30.Se det fulde opslag og tilmeld dig på www.dp.dk/retspsykologisk-selskab

D a n s k P s y k o l o g Fo r e n i n gS e l s k a b f o r P s y k o l o g i s k P s y k i a t r i


Hermed indkaldes til Generalforsamling

onsdag den 18. marts 2020 kl. 17.00Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

Dagsorden 1. Valg af dirigent og referent. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 4. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse. 5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Fastlæggelse af budget og kontingent. 8. Valg af bestyrelse. 9. Beretning om fagnævnets virksomhed det forløbne år10. Indstilling af medlemmer til fagnævn.12. Eventuelt.



MARTS-DECEMBER 2020Personligt udviklingsarbejde i gruppe · 49 TIMER

kr. 23.500

Brug din ’egenterapi’ til at få erfaring med flere terapeutiske retninger:

· Systemisk/narrativ terapi med Ane Wermer

· Kognitiv terapi med Nicole Rosenberg

· Eksistentiel terapi med Vibe Strøier

· Mentaliseringsbaseret terapi med Nana Lund Nørgaard

13. & 27. MARTS 2020Kursus i Eating Disorder Examination (EDE) · 12 TIMER

kr. 3.700

Undervisning i brug af EDE og EDE Child samt supervision på egne

interviews. Med psykolog & seniorforsker Loa Clausen og

psykolog & ph.d. Lene Bomholt Meyer

KURSUSBESKRIVELSE:

93 90 83 83 · [email protected] · www.schousboe.eu

Kurser for læger og psykologer

Psykotraumatologisk interventionGodkendt på specialistniveau

Metodekursus i krise- og traumebearbejdning på kognitivt, psykodynamisk og psykoedukativt grundlag

København d. 27.-29. maj + 3.-5. juni 2019

Læs mere påwww.beredskabspsykologi.dk

Metodekursus i krise- og traumebearbejdningpå eksponeringsorienteret, psykodynamisk ogpsykoedukativt grundlag.

Vejle Center Hotel d. 11.-13. + 18.-20. maj 2020.

Læs mere påwww.beredskabspsykologi.dk

tilbyder nyt forløb af

www.hypnoseselskabet.dk eller tlf. 40 11 06 44

Lokaler og evt. henvisning

af klienterKBH og Århus43-103 kr./t.

www.phuset.dk

BWRT®

Banebrydende ny terapi i Danmark!

BrainWorking Recursive Therapy udbydes på kursus og kan lynhurtigt behandle:- Angst, fobier, misofoni, selvværd, OCD, PTSD, overspisning, afhængigheder m.m.

Se kurser og mere på: https://bwrt.dk


34 Annoncer | Nr. 1 | 2020

D a n s k P s y k o l o g Fo r e n i n gK r e d s K ø b e n h a v n s A m t


Den psykoterapeutiske holdningEn kursusdag med professor Carsten Rene Jørgensen

Tid og sted: Den 6. marts 2020 kl. 9.00 – 15.45 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø. Morgenmad fra kl. 8.30, frokost og kaffe m/kage om eftermiddagen.

Med afsæt i eksisterende empirisk psykoterapiforskning argumenterer Carsten René Jørgensen i sin seneste bog ’Den psykoterapeutiske holdning’ for, at de afgørende elementer i virksom psykoterapi ikke primært knytter sig til valg af en speci k behandlingsteknik, men snarere hænger sammen med psykote-rapeutens mere personlige kvaliteter, relationsevne og evne til at etablere og fastholde en psykoterapeutisk holdning i det terapeutiske rum. På kurset vil dette blive udfoldet, ligesom Carsten René Jørgensen vil skitsere en række elementer i den psykoterapeutiske holdning - hvad det mere konkret vil sige at tænke og forholde sig psykoterapeutisk til klienten og dennes materiale, til hvad der udspiller sig i det terapeutiske rum, samt til sig selv og sine egne oplevelser i forbindelse med psykoterapeutisk arbejde.

Carsten René Jørgensen er cand.psych., Ph.d. og professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, uddannet gruppeanalytisk psyko-terapeut og (siden 2001) tilknyttet Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital Skejby.

Kurset søges godkendt til specialistuddannelserne.

Tilmelding senest den 31. januar 2020 til [email protected] er bindende. Kurset er gratis. Oplys navn, DP-medlemsnummer og arbejdssted, samt evt. særlige hensyn vedr. kost. Kun individuelle tilmeldinger godtages (max. 50 deltagere).

Niels Barfoed fortæller i samtale med Oskar PlougmandSeniortræf byder hermed velkommen til forårets 1. møde. Stedet er som vanligt Dansk Psykolog Forenings lokaler i Stockholms-gade 27, 2100 København Ø.

Niels Barfoed er formentlig vor største nulevende litterære dokumenta-rist og med en oplevelsesrig tilværelse, som kun er få forundt. Han har mødt nogle af vor tids mest omtalte personer og skrevet om dem.

Han vil i samtalen bl.a. komme ind omkring sin ungdom, nogle af sine digte, sine noveller og et par af sine store værker, bl.a. biografierne ”Benedicte” og ”Manden bag helten” - alt sammen siger noget om vore egne og andres genvordigheder.

Niels Barfoed vil forventeligt også give tilhørerne nogle anvendelige forbrugerråd om bl.a. at tage tøj af og om hvordan man kommer bedst ud af sengen om morgenen, når man er lidt oppe i årene. Vi vil komme vidt omkring.

Af hensyn til oplysning om dørkode samt bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske enten ved mail til [email protected] eller telefonisk til Kursuscentret i Dansk Psykolog Forening, tlf. 35 26 99 55 eller via www.mitdp.dk.

Sidste frist for tilmelding til mødet er onsdag den 11. marts 2020.

Anne O. Wilhelm-Hansen ogIrene Ravn Sørensen

S e n i o r t ræ f14. mar ts 2020 Kl. 10.30-13.30

F O R S T ÅF O R E L S K E L S E N S M Y S T E R I U M

Efteruddannelsen, der giver dig et helt nyt perspektiv på par-forholdsdynamikker. Min trans-formationsmodel giver dig et præcist kort over parforholdets dynamiske grundstruktur, og du lærer at håndtere interven-tioner til hver enkelt fase og dens unikke udfordring. Som

parterapeut får du et fast hol-depunkt at navigere ud fra, når parret fastlåser i konflikt og kaos – og ikke mindst: Over-blikket til at identificere, hvor i parforholdsdynamikken parret fastlåser i deres negative cy-klus og blokerer deres videre udvikling sammen.

START 17. APRIL 2020

Uddannelsen løber over 7 mo-duler fra 17. april til 14. novem-ber 2020 (i alt 17 fulde under-visningsdage). På jyttevikkelsoe.dk/uddannelse kan du læse mere og ansøge om din plads.

Jytte Vikkelsøe, Ph.D. i social psykologi med speciale i procesorienteret psykologi,

har arbejdet 20 år i USA i privat praksis, som underviser og

medstifter af et MA-program i Process-Oriented Psychology

og som proceskonsulent og kursusleder på seminarer

over hele verden.

L æ r a t b r u g e m o d e l l e n o g m e t o d e n f r a b e s t s e l l e r e n ‘ D E R F O R F O R E L S K E R D U D I G A L D R I G I D E N F O R K E R T E ’

Vil du lære en banebrydende transformations-model ti l at forløse udfordrende og fastlåste øjeblikke med dine par-klienter? Efteruddan dig på den ny parterapeutiske uddannelse af Jytte Vikkelsøe, Ph.D. Kursusstart 17. apri l . Søg om optagelse i dag!



Psykolog søges til spændende stilling med behandlings – og udredningsarbejde med børn, unge og familier.

Familiehuset søger en autoriseret psykolog snarest muligt.Stillingen er på 37 t/ uge.

Familiehuset, Børnenes Hus og Villaen har fælles ledelse, og er tilsammen et “Fleksibelt tilbud med barnet og familien i centrum, hvor vi leverer “En sammenhængende og fagligt koordineret indsats så barnet, den unge og familien igen mestrer eget liv” - Så tilsammen dækker Familiehuset, Børnenes Hus og Villaen hele dag- og døgntilbudsområdet til børn, unge og familier på det specialiserede område.

Personalet er tværfagligt sammensat af pædagoger, familiepædagoger, familiekonsulenter, familiebehandlere, psykologer og kontaktpersoner.

De 3 psykologer i Familiehuset, Børnenes Hus og Villaen indgår i et fagligt fællesskab, og løfter en vifte af opgaver f.eks.:

• Behandlingsarbejde herunder individuelle terapeutiske forløb med børn og unge

• Familiebehandling• Psykologiske undersøgelser af børn og unge• Forældrekompetence-undersøgelser• Legeobservation/ legeterapi

Se hele annoncen online på Kerteminde Kommunes hjemmeside: https://kerteminde.dk/ eller på www.psykologjob.dk hvor du også kan søge stillingen.

Ansøgningsfrist 9. februar 2020

Dansk Psykolog Forening søger ny underviser til kurset ’Med individet i fokus’. Kurset er på 5 dage og har til formål at give kendskab til teorier og modeller til belysning af individets trivsel, udvikling og læring i en arbejdsrelateret kontekst samt individets reaktioner i forskellige belastningssituationer som fx stress eller udbrændthed med henblik på at kunne identi cere problemer og udviklingsmuligheder og udforme relevante interventionsstrategier for den enkelte medarbejder eller leder. Kurset er målrettet autoriserede psykologer, der ønsker at specialisere sig i arbejds- og organisationspsykologi samt psykologer med speciel interesse inden for området. Kurset er forhåndsgodkendt til Specialistuddannelsen i Arbejds- og organisationspsykologi med 30 timer, og der vil antageligt være en del af deltagerne, der er i gang med en specialistuddannelse. Kurset er et af tre kurser på arbejds- og organisationspsykologimodulet, som er fælles-modulet for alle specialister inden for arbejds- og organisationspsykologi. Kurserne er videnskabeligt funderet og skal sikre en grundlæggende introduktion til arbejds- og organisationspsykologiens genstandsfelt, teorigrundlag og metoder. Som underviser har du mulighed for at sætte dit præg på form og indhold inden for gældende retningslinjer for kurset. Se hele stillingsopslaget og oplysninger om kvali kationer, a ønning m.m. på www.dp.dk/ledige-stillinger.

Dansk Psykolog Forening søger ny underviser til kurset ’Organisationspsykologi’.

Kurset er på 2 dage og har til formål at introducere psykologer, der arbejder uden for det organisationspsykologiske felt, til organisationspsy-kologien og organisationspsykologiske arbejdsområder.

Kurset er målrettet psykologer, der ikke eller kun i begrænset omfang kender til eller arbejder med organisationspsykologiske analyse- og interventionsformer.

Kurset er forhåndsgodkendt til tværgående modul med 12 timer for alle specialistuddannelserne med undtagelse af Arbejds- og organisationspsy-kologi, og der vil antageligt være en del af deltagerne, der er i gang med en specialistuddannelse. Kurser på tværgående modul er videnskabeligt funderet og har til formål at give faglig indsigt på introducerende niveau, som er relevant på tværs af alle specialistuddannelserne. Kurserne bidrager til eksibilitet og faglig bredde i den enkeltes uddannelsesforløb og skal give en bred teoretisk formidling inden for et givent emne.

Som underviser har du mulighed for at sætte dit præg på form og indhold inden for gældende retningslinjer for kurset.

Se hele stillingsopslaget og oplysninger om kvali kationer, a ønning m.m. på www.dp.dk/ledige-stillinger.


36 Annoncer | Nr. 1 | 2020 Søg jobbet på www.roskilde.dk/job

Leder til PPRRoskilde Kommune søger en fagligt stærk og samlende fi gur til at lede vores kompetente og ambitiøse PPR. Lederen af PPR skal have et strategisk og tværfagligt blik, så der skabes sammenhængende løsninger på tværs af hele kommunen med en tydelig bevidsthed om både faglighed og ressourcer og vedholdende fokus på, om indsatserne gør den nødvendige forskel for børnene.

OpgavenLederen af PPR har i samarbejde med to teamledere og to faglige koordinatorer ansvaret for ledelse, drift og udvikling af PPR og indgår samtidig i et tæt sam-spil med afdelingscheferne og direktøren i Skole og Børn. Her skal lederen for PPR være garant for, at der bygges bro mellem de tværgående og helheds-orienterede indsatser og organisatoriske afdelinger og kunne favne de mange forskellige perspektiver og interesser.

De ledelsesmæssige opgaver er mangeartede. En række af de væsentlige opgaver er:• Holde vedholdende fokus på, at ressourcer og indsatser anvendes og

udvikles så den samlede opgaveløsning bidrager til en tidligere op-sporing, øget forebyggelse og inklusion.

• Understøtte og bidrage til den strategiske ledelse af området, sætte tydelig retning og prioritere.

• Ansvar for økonomi og styring, herunder styrke ledelsesinformation.• Udvikle en solid datadrevet ledelse, hvor det rette efterspørges og hvor

der er fokus på resultater og effekt for børnene.• Faglig sparring med ledere og medarbejdere i komplicerede sager, her-

under at indgå i dialog med forældre og andre interessenter.• At medvirke til at fi nde pragmatiske løsninger på tværs med respekt for

lovgivning og retningslinjer og med indsigt og forståelse for den virkelighed, der karakteriserer dagtilbuds- og skoleområdet.

• Sikre at PPR fortsat er en arbejdsplads med høj faglighed og godt arbejds-miljø for de ca. 85 medarbejdere, som repræsenterer en bredt sammen-sat faglighed.

Ledelse og værdierLederen skal naturligt kunne indgå i en både uformel og på samme tid seriøs kultur. Lederen skal samtidig kunne se sig selv i kommunens personale-politiske værdier og det overordnede ledelsesgrundlag.

Du kan læse mere om personalepolitik og ledelsesgrundlaget i vedlagte bilag, som kan ses på www.muusmann.com/stillinger

PersonenDet er en stor fordel, hvis den nye leder har indsigt i og erfaring med kerne-opgaverne inden for PPR-området, herunder gerne med et solidt kendskab

til lovgivningen. Der stilles ikke krav om en specifi k uddannelsesmæssig baggrund, men det forventes, at den nye leder kan se og forholde sig kvalifi -ceret til alle de relevante faglige og/eller organisatoriske perspektiver omkring en given problemstilling.

Vi forventer, at du har erfaring med ledelse af medarbejdere – meget gerne fra lignende organisation. Alternativt skal talentet for ledelse være tydeligt.

Det er afgørende med stærke relationelle kompetencer og sublime sam-arbejdsevner, og de kommunikative evner skal desuden være i top, da lederen af PPR skal kunne begå sig relevant i mange sammenhænge og på mange niveauer. Lederen skal kunne sætte retning og være tydelig omkring, hvad PPRs opgave og rolle er.

Kompetencer indenfor forandringsledelse og gerne erfaringer med dette er et plus. Den nye leder skal være modig, og med en åben og inviterende tilgang turde afprøve nye løsninger og med et innovativt blik udfordre den eksiste-rende opgaveløsning konstruktivt.

Den nye leder skal have forståelse for at være en del af en politisk styret organisation med de rammer og prioriteringer, det giver for økonomi og ind-satser, så opgaverne varetages optimalt ud fra en både faglig og ressource-mæssig vurdering.

Det er vigtigt, at lederen tør delegere og vise tillid til medarbejderne samtidig med at lederen evner at sætte tydelig retning med blik for, hvordan de mange forskellige fagligheder kan spille sammen og understøtte den strategiske udvikling.

Både samarbejdspartnere, børn, unge og forældre skal opleve, at PPRs virke bidrager til at almenområdets institutioner spiller dygtigt sammen med special-indsatserne for de børn og unge, der har behov for det.

AnsættelsesvilkårLøn forhandles på baggrund af kvalifi kationer og erfaringer.

Læs mere om stillingen på www.roskilde.dk eller www.muusmann.com

Ansøgningsfrist: Søndag den 9. februar 2020.

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger

Yderligere oplysningerChef for Børn og Unge Kristina Mikkelsen, telefon 26 77 65 98, eller konsulent i MUUSMANN, Lars Bo Pedersen, telefon 40 22 87 18.

102842_ppr_HLI_205x275.indd 1 08/01/2020 09.10



Er du interesseret i en dybtgående forståelse af de bevidste og ubevidste psykologiske processer i grupper? Vil du gerne lære at bruge gruppespecifikke faktorer, sådan at de fremmer forandring og vækst af det enkelte gruppemedlem? Så kan en 4-årig psykoterapeutisk diplomuddannelse i gruppeanalyse på internationalt niveau være noget for dig.

Gruppeanalyse tager udgangspunkt i forståelsen af indi-videt som et socialt væsen, initialt i familiegruppen, siden i organisationer og samfundet. I gruppeanalyse fokuseres der på relationen mellem individet og gruppen, da må-den hvorpå vi oplever verden etableres, vedligeholdes eller nyskabes i mødet med andre mennesker. Den gruppeanalytiske teori er forankret i psykoanalyse, system teori, sociologi, social psykologi og kommunikationsteori. Der er i dag evidens for den terapeutiske behandlingseffekt af gruppeanalytisk psykoterapi på et bredt spektrum af psykiske lidelser.

På uddannelsen arbejder du i grupper med henholdsvis teorien, supervision af egen praksis og egenterapi. I løbet af uddannelsen får du en grundig forståelse af gruppe-analytisk teori og metode og erhverver kompetencer til selvstændigt at kunne etablere og varetage gruppeanaly-tiske patientforløb samt at kunne forestå supervision og undervise i gruppepsykoterapi.

MålgruppePsykologer, læger og andre faggrupper med en uddan-nelse, der er relevant for udøvelsen af psykoterapi på psy-kodynamisk grundlag. Ikkeakademiske faggrupper med særlige kvalifikationer kan i begrænset omfang komme i betragtning.

UdbytteDu opnår et grundigt kendskab til den gruppeanalytiske teori og metode, som giver mulighed for forståelse af gruppen som terapeutisk medium og gruppeprocesser i andre miljøer. Du får et grundlag for at kunne arbejde selvstændigt med gruppeanalyse og gruppe psykoterapi. I løbet af uddannelsen stifter man bekendtskab med det internationale miljø.

KravI løbet af de første to år, som er fælles med GPU, arbejder man med at etablere og sammensætte en tidsbegrænset gruppe. Denne gruppe skal kunne bringes til supervision i mindst et år af de første to år på uddannelsen. I løbet

af andet år påbegyndes arbejdet med at etablere egen ambulant, heterogen, analytisk gruppe, der bringes til supervision de to sidste år. En teoretisk basisviden indenfor områderne psykologi, psykiatri og psykoanalyse er nødvendig. Ved afslutning af uddannelsen skal der udarbejdes en klinisk/teoretisk opgave.

KvalificeringUddannelsen opfylder, når der suppleres(tilkøbes) forløb med supervision af supervision, kravene for specialist uddannelse i psykoterapi ved Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS). For psykologer opfyldes kravene til specialiseringsmodulet i psykoterapi ved specialistuddannelsen i psyko-terapi ved Dansk Psykologforening (DP). Desuden opfyl-des yderligere krav til supervision og teoriundervisning i specialistuddannelsen. Efter tilfredsstillende gennemført 4-årig uddannelse og godkendt skriftlig opgave udstedes diplom som gruppeanalytiker.

Indhold pr. årEgenterapi i gruppe med 8 deltagere (52,5 timer). Supervision af eget gruppepsykoterapeutisk arbejde/organisatorisk arbejde (30 timer). Teoriundervisning om gruppeanalytisk og organisationspsykologisk teori og metode (39 timer, dog 45 timer på første og andet år for psykologer). Storgruppe (8,75 timer) og plenum (3 timer).

Tid og sted35 tirsdage, kl. 18.30 - 22.00, samt 4 lørdage, kl. 9 - 17 hvert år på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby, herudover skal kursister på GOL deltage i minimum en grupperelationskonference i løbet af uddannelsen.

StartPrimo september 2020.

PrisFor året 2020 - 2021: kr. 38.000. For psykologer på GPU dog 39.000. Tilmelding er bindende for et år ad gangen.

LærereLæger, psykologer og andre fagpersoner med en gruppe-analytisk og/eller organisationspsykologisk uddannelse.

AnsøgningsskemaDownloades fra www.iga-aarhus.dk, udfyldes og sendes til sekretær Charlotte Pedersen, e-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: 7. april 2020

INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I AARHUS 4-årig gruppeanalytisk diplomuddannelse (GAD) Gruppeanalytiske uddannelser med ansøgningsfrist 7. april 2020


38 Annoncer | Nr. 1 | 2020

Er du interesseret i at bevare og udvikle din evne til at tænke under pres? Ønsker du at lære at håndtere de psykologiske processer, der har afgørende betydning for en velfungerende og problemløsende arbejdsplads? Så kan den 2-årige GOL-uddannelse være noget for dig.

Uddannelsen sætter dig bedre i stand til at forstå og håndtere bevidste og ubevidste, såvel som rationelle og irrationelle processer i grupper på et gruppeanalytisk og systemteoretisk grundlag. Udgangspunktet er gruppe-analytisk og systemteoretisk organisationspsykologi, som giver redskaber til at undersøge, forstå og arbejde med rammer og vilkår for organisationer. Der er fokus på deltagernes egen praksis og aktuelle problemstil-linger, samt udfordringer og dilemmaer i de organisa-toriske opgaver med særligt fokus på rolle, funktion, grænsefænomener og organisationsdesign.

MålgruppeUddannelsen henvender sig til ansatte i ledelsesfunkti-oner, HR- og organisationskonsulenter indenfor private og offentlige virksomheder samt andre nøglepersoner, der kontinuerligt arbejder med grupper og med udvik-ling af organisationer.

UdbytteSom deltager får du indsigt i organisationspsykologisk og gruppeanalytisk teori, tænkning og metode som grundlag for at kunne forstå og arbejde med dynamiske kræfter i individ, gruppe og organisation. Gennem ud-dannelsen skærpes din fornemmelse for, hvad der er på spil i grupper, mellem grupper og i organisationer. Du bliver bedre til at bevare roen, overblikket og autorite-ten, når du er under pres. Du udvikler en mere integre-ret forståelse for, hvordan du kan bruge dine ressourcer mere hensigtsmæssigt, fastholde din handlekraft i rollen og gøre dig selv stærkere for gruppens bedste. Ligeledes arbejder du aktivt med din evne til at designe interventioner i grupper til gavn for opgaveløsningen.

En tidligere deltager i programmet siger følgende: ”Fagligt har den indsigt, viden og forståelse uddan-nelsen gav mig i forhold til processer i organisationer/relationer været en meget stor hjælp i mit arbejde som leder. Også i samarbejdsmæssige sammenhænge er det gavnligt at kunne analysere og forsøgsvist forstå processer og dynamikker, der er i spil, således jeg som leder kan vælge de mest hensigtsmæssige og fremmen-de interventioner.”

KvalificeringUddannelsen til organisationsanalytiker er godkendt som grundstammeforløb i Dansk Psykologforenings specialistuddannelse i arbejds- og organisations-psykologi.





LærereLæger, psykologer og andre fagpersoner med en grup-peanalytisk og/eller organisationspsykologisk uddan-nelse.



INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I AARHUS

2-årig gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse (GOL) Gruppeanalytiske uddannelser med ansøgningsfrist 7. april 2020


Arbejder du med terapeutiske, psykoedukative eller ud-viklingsgrupper og ønsker du at forbedre din forståelse af grundlæggende psykologiske processes, der opstår i enhver gruppe? Vil du gerne lære at håndtere gruppe-processer, sådan at de fremmer behandlingsmålet? Så kan den 2-årige GPU-uddannelse være noget for dig. Uddannelsen til gruppepsykoterapeut giver dig et solidt teoretisk fundament og praktisk træning i at arbej-de med grupper. Uddannelsen er bygget op omkring grupper, - en kombination af teoretiske seminarer, egen terapi (personligt udviklingsarbejde) og supervision af te-rapeutisk arbejde. Udgangspunktet er gruppeanalyse og psykodynamisk teori, som giver redskaber til at arbejde med gruppemedlemmers problematik, som den udspiller sig i “her og nu” gruppesituationer. Øget forskningsak-tivitet på området dokumenterer i dag at gruppeterapi har god effekt for et bredt spektrum af psykiske lidelser.

MålgruppeUddannelsen henvender sig til alle der arbejder eller ønsker at arbejde med grupper på et psykodynamisk grundlag i fx psykiatrien, sundhedssektoren og i kommu-ner. Målgruppen omfatter læger, psykologer, sygeple-jersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætister, pædagoger mfl.

UdbytteI løbet af uddannelsen vejledes deltagerne i at igangsæt-te og lede en psykoterapeutisk gruppe eller en udvik-lingsgruppe. Grupperne kan være for patienter med samme lidelse (homogen gruppe) eller være for patienter med forskellige lidelser eller problemstillinger (hetero-gen gruppe). Gruppen kan være ambulant eller på en sengeafdeling eller bosted og forløbet for den enkelte deltager skal være tidsafgrænset.

Med baggrund i gruppeanalysen vil du lære at genken-de, undersøge og håndtere gruppeprocesser og dermed fremme udviklingen af relationerne og kommunikatio-nen i gruppen.

Uddannelsen er rettet mod arbejdet med grupper for et for et bredt spektrum af psykiske lidelser og den er endvidere meget relevant for arbejdet med grupper for mennesker præget af bestemte livsomstændigheder som fx sorggrupper og pårørendegrupper. KravDeltagere skal have mulighed for at arbejde med te-rapeutiske eller lignende grupper i forløb. Der vil blive

trænet i undersøgelse, udvælgelse og sammensætning af en gruppe, og den etablerede gruppe skal kunne bringes til supervision. Der forventes et vist forhåndskendskab til psykodynamisk teori.

KvalificeringUddannelsen er forhåndsgodkendt til specialiseringsmo-dulet i psykoterapi ved specialistuddannelsen i psykote-rapi i Dansk Psykologforening (DP) og deltagelsen i egen terapigruppe opfylder kravene til egenterapi (personligt udviklingsarbejde). Uddannelsen opfylder ligeledes en del af kravene til specialist uddannelse i psykoterapi ved Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og Børne og Ungdoms Psykiatrisk Selskab (BUP-DK). Der udstedes certifikat ved afslutning af uddannelsen.





LærereLæger, psykologer og andre fagpersoner med en gruppe-analytisk og/eller organisationspsykologisk uddannelse.



INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I AARHUS

2-årig gruppepsykoterapeutisk uddannelse (GPU) Gruppeanalytiske uddannelser med ansøgningsfrist 7. april 2020


Hogrefe Psykologisk Forlag A/S

Kongevejen 155

2830 Virum

Tlf. +45 35 38 16 55

[email protected]

CFT 20-R er uafhængig af sproglige og kulturelle faktorer og er derfor især velegnet, når du skal teste børn, unge og voksne med

forskellige sproglige, kulturelle og uddannelsesmæssige baggrunde.

CFT 20-R tester evnen til at identificere visuelt præsenterede sammenhænge og løse logiske opgaver med stigende svær-

hedsgrad inden for en tidsramme. Testen er også normeret med forlænget administrationstid. Respondenter med nedsat eller

begrænset sprog er derfor ikke begrænset i testen.

Testen er opbygget af to ens dele med hver fire delprøver:

• Fortsættelse af rækker

• Klassifikationer

• Matricer

• Topologiske følgeslutninger

CFT 20-R er en klassiker indenfor intelligenstest. Den blev oprindeligt udviklet

af den anerkendte psykolog, Raymond Cattell, og udgivet som Culture Fair Intel-

ligence Test (CFT). Cattells mål med CFT var at udvikle en test, der kunne måle

intelligens i sin reneste form ved i så høj grad som muligt at reducere indflydelse

fra faktorer som miljø og uddannelse. Testresultatet beskriver testtagerens flyd-

ende intelligens (evnen til at tænke logisk og løse problemer i nye situationer).

Flydende intelligens er således uafhængig af tilegnet viden og færdigheder.

Testen udgives med dansk vejledning og tyske normer udgivet i 2019.

Den danske CFT-20-R administreres digitalt gennem Hogrefe Testsystem 5

(HTS 5).

Læs mere og bestil på hogrefe.dk

CFT 20-RNonverbal intelligenstest

CFT 20-R er en nonverbal intelligenstest til brug for børn, unge og voksne.


Documents

I KRIG MED KROPPENinfolink2019.elbo.dk/PsyNyt/Forsider/PMagasin012020.pdf · Mindwork Psykologisk Center ApS Vesterbrogade 31, 1. sal 1620 København V Tlf. +45 20 75 16 16 [email protected]