s/ 55,2-9 H jertet skælver i mig,dødsangsten kommer over mig,skræk og rædsel fylder mig,frygt indhyller mig,og jeg siger:Cid jeg havde vinger som duen.så ville jeg flyve bort og finde et bosted.

leg ville flygte langt bortog slå mig ned i ørkenen. Selajeg ville skynde mig at finde lyfor den rasende storm, for uvejret.

Hør min bøn, Gud,skjul dig ikke, når jeg bønfalder dig.Lyt til mig, og svar mig,jeg er urolig, og jeg klager.

leg er ude af mig selv over fjendens råb,over de ugudeliges undertrykkelse.De vælter ulykke ned over mig,rasende angriber de mig.

Oliebjerget dengangog idag

Oliebjerget har fået sit navn efter de

træer, der vokser på skråningerne, oli-ventræet hvis frugter man kan knuse

og presse olie ud af. For foden af bjer-get var der på lesu tid en lille have

(Joh 18,1), som Matthæus og l\4arkus

kalder for "Cetsemane", der både på

hebraisk og aramæisk betyder "olie-presse". Efter navnet at dømme harman her forarbejdet de indhøstede

oliven. Det gjorde man først ved atknuse dem ien grovkværn for derefterat presse olien ud af dem under trykfra væqtstænqer. Den første olie -jomfruolien - opsamlede man efter etlet tryk, hvorefter man i etaperforøgede vægten på pressestangen, så

der til sidst flØd olie ud så tyk, at detblev brugt til sæbe.

I dag hævder fire steder på Olie-

bjerget at være det stedet for jesu

bønskamp. Mest kendt er den francis-

kanske have tæt på hovedvejen, hvor'Alle Nationers Kirke" befinder sig.

Den meget smukke kirke er byggetmed lysdæmpende vinduer, der giver

kirkerummet en fornemmelse af det'fuldmånelys', der næsten har været i

haven op til påske, da den jødiske

påske sættes efter den første fuld-måne i måneden nissan.

oliventræerne ihåven udenfor er

ældgamle, men dog sandsynligvis ikke

fra Jesu tid. losefus fortæller nemliq,

hvordan Titus skovede alle bjerg-skråninger rundt om lerusalem for atbruge lr.eel lil dl bygge balleriramperved indtagelsen af Jerusalem år 70(Den jØdiske krig 6.1.1) men netopoliventræet formår at skyde friske skud

fra en stub og dermed rejse sig på ny,

så hvem ved...