Idékatalog - Ikast-Brande Municipality€¦ · Ledelse – Anderkendende tilgang giver arbejdsglæde..... 104 221. Politikere – antal byrådsmedlemmer ..... 105 222. Politiker

1

Idékatalog

Materiale til budget 2018-2021 – pr. august 2017

2

Indhold

Indledning ............................................................................................................. 11

Idekatalog - Ældreområdet ...................................................................................... 12

1. Arbejdsforhold - Selvbetalt frokostpause ...................................................... 12

2. Arbejdsmiljø – forebyggelse af arbejdsulykker .............................................. 12

3. Dokumentation i omsorgssystemet ............................................................. 13

4. Arbejdsgange - Ansøgning om hjælpemidler til borgere ................................. 13

5. Arbejdsgange – Let adgang til små hjælpemidler .......................................... 13

6. Udlevering af alle typer hjælpemidler samme sted ........................................ 14

7. Bevilling af nogle hjælpemidler ud til områderne ........................................... 14

8. Plejepersonale tilrette bevilling til ændret behov ........................................... 14

9. Let bevilling af hjælpemidlet kompressionsstrømper ...................................... 15

10. Lettere bevilling af forebyggende hjælpemidler ......................................... 16

11. Lager af mindre hjælpemidler ................................................................. 17

12. Udlevering af Straks-hjælpemidler ........................................................... 17

13. Nedsætte ventetid på hjælpemidler til handicappede.................................. 18

14. Egenbetaling af hjælpemidler .................................................................. 18

15. Hjælpemidler kun hvis ingen formue (egenbetaling) .................................. 19

16. Egenbetalte lægeerklæringer ved ansøgning ............................................. 19

17. Hjælpemidler – bevilge den nye type glukosemåler til diabetes ................... 19

18. Mere selvhjulpne borgere – øjendråber .................................................... 19

19. Mere selvhjulpne borgere – medicindosering ............................................. 20

20. Nyt plejecenter aflyses ........................................................................... 20

21. Indmødested i distrikt Nørre Snede .......................................................... 21

22. Hjemmeplejens køretider........................................................................ 21



25. Spildtid ved kørsel i område syd .............................................................. 22

26. Mere fællesledelse af plejecentre ............................................................. 22

27. Rengøring og bad på helligdage aflyses .................................................... 23

28. Inddragelse af medarbejdere når forslag implementeres ............................ 23

29. Mere decentralisering og lokalt samarbejde på tværs ................................. 23

30. Decentralisering af akutteamet................................................................ 24

31. Velfærdshuset som understøttelse af borgernes mestring ........................... 24

32. Etablering af mobilt sundhedscenter - ...................................................... 25

33. Færre og bedre møder og færre inviterede ............................................... 26

34. Færre ledere – fladere organisation ......................................................... 26

3

35. Mindre registrering og færre statistikker ....................................................... 27

35. Logistik – kørselsplanlægning.................................................................. 27

36. Koordinering af besøg v. forskellige hjælpere ............................................ 28

37. Mere ansvar ud til de ansatte i hjemmeplejen ........................................... 28

38. Overordnet puljeansøgningsfunktion ........................................................ 28

39. Investering i velfærdsteknologi ............................................................... 29

40. Rette teknologi til rette borger ................................................................ 29

41. Hjælp og vejledning via Ipads ................................................................. 29

42. Sensorbleer ud til flere borgere ............................................................... 30

43. Dosecan – teknologisk hjælp til medicindosering ....................................... 30

44. Opkvalificering af it-systemer .................................................................. 30

45. Velfærdsteknologiagenternes rolle og opgaver .......................................... 31

46. Etabler tværgående team til teknologier ................................................... 31

47. Større tværfagligt samarbejde ................................................................ 31

48. Bedre tværfagligt samarbejde ................................................................. 32

49. Bedre brug af videomøder og telefonkontakt ............................................. 32

50. Bedre brug af videomøder vha. tablets ..................................................... 32

51. Mere brug af videomøder ........................................................................ 33

52. Selvbetalt pause .................................................................................... 33

53. Mindre dokumentation ........................................................................... 33

54. Fokus på at gøre borgerne selvhjulpne ..................................................... 33

55. Samskabelse – ældre ud til andre borgere ................................................ 34

56. Afkorte køretid og koordinerede hjemmebesøg .......................................... 34

57. Færre mellemledere (på ældreområdet) ................................................... 35

58. Koordinator til Træning før hjælp ............................................................. 35

59. Borgerne møder ind på center ................................................................. 35

60. Læring via video om fx løft ..................................................................... 35

61. Mere rehabilitering og tværfagligt samarbejde .......................................... 36

62. Erstatte besøg med videoopkald .............................................................. 36

63. Gennemsigtige arbejdsgange .................................................................. 36

64. Genbrug af bevillinger fx bleer ................................................................ 37

65. Genbrug af små hjælpemidler ................................................................. 37

66. Hjælpemidler – udlån eller leje på genbrugspladser ................................... 37

67. Nedbringe lønudgifter ............................................................................ 38

68. Mere ansvar til de ansatte ...................................................................... 38

69. Slå akutteam og hjemmesygepleje sammen ............................................. 38

Idékatalog – Psykiatri og handicapområdet ................................................................ 40

70. Kompetenceudvikling af fagpersonalet ..................................................... 40

4

71. Forebyggelse via børneområdet ............................................................... 40

72. Opfølgning på misbrugsbehandling .......................................................... 41

73. Beboerne skal selv gøre rent ................................................................... 41

74. Pensionen hos voksne på bosteder .......................................................... 41

75. Lige adgang til værested i psykiatrien ...................................................... 42

76. Ensartet rengøringsniveau ...................................................................... 43

77. Spildtid ved ventetid på regionshospitaler ................................................. 43

78. Reducer antal ledere .............................................................................. 44

79. Færre møder og færre deltagere ............................................................. 44

80. Overgang fra barn til voksen ................................................................... 44

81. Oprette dagcenter i Nørre Snede ............................................................. 45

82. Flere uuddannede eller kendte vikarer ...................................................... 45

83. Administration af borgernes økonomi ....................................................... 45

Idekatalog - Arbejdsmarked/om at komme i arbejde................................................... 46

84. Drop medarbejderseminar ...................................................................... 46

85. Drop frugtordning .................................................................................. 46

86. Bedre tværfagligt samarbejde ................................................................. 46

87. Højere arbejdsglæde .............................................................................. 47

88. IPad til virksomhedsbesøg ...................................................................... 47

89. Sammenhængende indsats ..................................................................... 47

90. Deltidsjob ............................................................................................. 47

91. Mulighed for småjob uden fratræk af ydelse .............................................. 48

92. Delejob til flere personer ........................................................................ 48

93. Småopgaver til borgere med nedsat erhvervsevne ..................................... 48

94. Iværksætteri i sæsonperioden ................................................................. 48

95. Mulighed for opkvalificering under praktik ................................................. 49

96. Giv STU til andre målgrupper .................................................................. 49

97. Mere coaching til arbejdsløse: ................................................................. 50

98. Kommunens ledige i ”indpendlerjob” og mere bosætning ............................ 50

99. Mere tilgængelig hjælp for sygemeldte/deltidssygemeldte borgere: ............. 51

100. Bostøtte til unge i overgangen til voksenlivet ............................................ 51

101. Tværgående koordinerende ungeindsats ................................................... 52

102. Øget indhentning af refusion og moms fra andre kommuner mv. ................. 52

103. Øget mellemkommunal refusion .............................................................. 53

104. Frugt ................................................................................................... 53

105. Arbejde på tværs af sektorer .................................................................. 53

106. Mentorstøtte til borgere tidligere i forløbet ................................................ 54

107. Færre djøf’ere ....................................................................................... 54

5

108. Telefonisk opfølgning ............................................................................. 55

109. Sammenlægning af bostøtte og mentor .................................................... 55

110. Bedre samarbejde på tværs .................................................................... 55

Idekatalog: Byer, veje og miljø ................................................................................ 56

111. ”Fartdæmpere” ved indfaldsvejene i byen ................................................. 56

112. Fælleshus i Ikast ................................................................................... 56

113. Udliciter entreprenørafdelingen – spar på græs og vinterberedskab ............. 56

114. Harmoni mellem byudviklingsplaner og socioøkonomiske index ................... 57

115. Drop omfartsvej syd om Brande! ............................................................. 57

116. Flere offentlige skraldespande ................................................................. 57

117. Opkrævning af gebyr – skraldespande ..................................................... 58

118. Fartdæmpning på Dørslundsvej i Brande .................................................. 58

119. Julebelysningen på torvet ....................................................................... 58

120. Gennemgå alle hårde hvidevarer ............................................................. 59

121. Opstil containere til plastaffald ................................................................ 59

122. Fyld huller op på veje og cykelstier .......................................................... 59

123. Fæld træer så de ikke laver buler ............................................................ 59

124. Entreprenørafdelingen bør nedlægges - og opgaverne udliciteres ................ 60

125. Hverdags-tids-besparelse ....................................................................... 60

126. En udvidelse af 'genbrugsøerne'? ............................................................. 60

127. Spar på storskraldsordning ..................................................................... 61

Man kunne spare den netop vedtagne storskraldordning ....................................... 61

128. Placering af børnehave i Engesvang ......................................................... 61

129. Idéer fra Danmarks Naturfredningsforening – flere frivillige ........................ 62

130. Åbn genbrugspladser om søndagen og mere genbrug ................................ 64

131. Mindre havearbejde omkring rådhusene ................................................... 64

132. Få Garland eller kontanthjælpsmodtagere til at ordne have og buske ........... 65

133. Drop gratis bus i Ikast ............................................................................ 65

134. Droppe bybusserne i Ikast ...................................................................... 66

135. Spar på snerydning mv. på cykelstier uden for byerne ............................... 66

136. Spar på rabatklipning og græsslåning uden for byskiltene ........................... 67

Idékatalog: Skoler og SFO’er ................................................................................... 68

137. Skær ned på skolehjemsamtaler.............................................................. 68

138. Bevar Vestre Skole ................................................................................ 68

139. Invester penge i forbyggende indsatser .................................................... 69

140. Giv børn med særlige behov et særligt skoletilbud i rette tid ....................... 69

141. Skær ned på skoledagen ........................................................................ 70

142. Anvendelse af pædagoger – andre skoler ................................................. 70

6

143. Inddragelse af medarbejdere og elever .................................................... 70

144. Drop skolehjem-samtaler ....................................................................... 71

145. Brug kommunens Park og Vej væsen ....................................................... 71

146. Børn i kortere tid i specialundervisning ..................................................... 71

147. Inklusion af elever med autismespektrum ................................................. 72

148. Ledere skal i praktik på skolerne ............................................................. 72

149. Giv pædagoger merit og uddannelse som lærere ....................................... 72

150. Brug flex-jobbere, senior- folk, langtidsledige ........................................... 73

151. Mindre ledelse ....................................................................................... 73

152. Taxakørsel til specialområdet .................................................................. 73

153. Stop at børn visiteret til et specialtilbud, automatisk får gratis taxi? ............. 74

Idékatalog: Børn og familier .................................................................................... 75

154. Tjekliste til plejefamilier ......................................................................... 75

155. Luk den kommunale tandpleje – udliciter til privatpraktiserende .................. 75

156. Centraliser tandregulering på klinik i Brande ............................................. 75

157. Privat tandklinik i stedet for kommunal .................................................... 75

158. Selv drifte et socialpædagogisk opholdssted m. skoletilbud ......................... 76

159. Familiebehandlingen kan lave forældreevneundersøgelser .......................... 77

160. PPR kan overtage opgaven med at give psykologhjælp til børn .................... 77

161. Ansætte en børnepsykiater ..................................................................... 77

162. Specialkonsulent følger anbragte børn og sikrer rimelige regninger .............. 77

163. Lav forskningsprojekt om børn med udviklingsforstyrrelser ......................... 77

164. Øget forældreinddragelse i institutionerne ................................................ 78

165. Involvere forældre meget mere i hvad sker der for deres børn .................... 78

166. Flere mandlige medarbejdere i daginstitutionerne ...................................... 79

167. Tilskud til pasning af egne børn ............................................................... 79

168. Tilføre lidt flere ressourcer til de små børn ................................................ 79

169. Øget forældresamarbejde og frivillighed ................................................... 79

170. Fortsat sundhedspolitik ind i børnehaverne ............................................... 80

171. Opstartsmateriale/plan ved start i børnehave og skole ............................... 80

172. En fordel i en del frivillighed for så at spare på fagpersonale?...................... 80

173. Børnehaver i mindre distrikter ................................................................. 80

174. Brug kun skole/hjem-samtaler i Dagplejen ved særlige behov ..................... 81

Idékatalog: Aktive borgere ...................................................................................... 82

175. Brugerbetaling - Indkvartering på skolerne ............................................... 82

176. Samle alle aftenskoler i færre bygninger .................................................. 82

177. Fritidsområdet – Brugerbetaling - Betaling for udlån af lokaler .................... 82

178. Færre kommunale tilskud til udvalgte foreninger ....................................... 83

7

179. Nedlæg Frivilligcentret ........................................................................... 83

180. Brugerbetaling for vedligehold af for boldbaner ......................................... 84

181. Droppe kulturpenge til Herning ............................................................... 84

182. Kultur/fritid - Lokaler - Borgerhus 7430 .................................................... 85

183. Tværgående – øget brug af frivillige ......................................................... 86

Idékatalog: Administration og borgerbetjening .......................................................... 87

184. Borgerservice – ”Bogbus” ....................................................................... 87

185. Borgerservice - Digitalisering - velkomstbreve til tilflyttere ......................... 87

186. Borgerservice – Navneændring - Giv Borgerservice et nyt navn ................... 88

187. Borgerservice - Organisering - Behold Borgerservice i alle 3 kommuner ....... 88

188. Borgerkontakt – videoopkald – erstatte besøg ........................................... 88

189. Sagsbehandling – Genbrug af oplysninger ................................................ 89

190. Sagsbehandling – ansæt en lægekonsulent ............................................... 89

191. Administration – Optimering af indsats ..................................................... 90

192. Administration - Robotprocesser - Idéer til automatisering .......................... 91

193. Intelligent sagsbehandling i stedet for nyt rådhus ...................................... 92

Ét rådhus med decentrale arbejdspladser ........................................................... 92

194. Mere og flere fleksible arbejdspladser på rådhusene................................... 92

195. Tjeklister til professionalisering af arbejdet v. ansættelser .......................... 93

196. Administration – Spar arbejdsgange ........................................................ 93

197. Personaleadministration – Lønindplacering ................................................ 94

198. Administration - medarbejderregister ....................................................... 94

199. It – Fjernarbejdspladser - Brug VPN i stedet for Citrix ................................ 95

200. Administration – Scan mere post ............................................................. 96

201. Administration – Intern post ................................................................... 97

202. Administration – udnytte ressourcer på tværs ........................................... 97

203. Administration – Eksterne konsulenter ..................................................... 98

204. Administration – Brug erhvervslivet ......................................................... 98

205. Administration – Udvikle borgerapp ......................................................... 98

Idékatalog: Tværgående idéer ................................................................................. 99

206. Møder – Færre møder ............................................................................ 99

207. Møder – For mange møder ...................................................................... 99

208. Møder – Video- og telefonmøder i stedet for fysiske møder ......................... 99

209. Møder – Brug flere videomøder ............................................................. 100

210. Møder – Forbered møder bedre ............................................................. 100

211. Møder – Skær ned på forplejning ved møder ........................................... 101

212. Møder - Spar på forplejningen til møder ................................................. 101

213. Møder – Skær ned på forplejning til møder ............................................. 101

8

214. Ledelse – Fjern alle andre direktører end kommunaldirektøren .................. 102

215. Ledelse – Færre ledelsesniveauer .......................................................... 102

216. Ledelse – Antal Ledelsesniveauer........................................................... 103

217. Ledelse – Reducér antallet af mellemledere og konsulenter ....................... 103

218. Ledelse – Mellemlederlaget skal skæres væk .......................................... 103

219. Ledelse – Mindre fokus på udviklingsprojekter ......................................... 104

220. Ledelse – Anderkendende tilgang giver arbejdsglæde............................... 104

221. Politikere – antal byrådsmedlemmer ...................................................... 105

222. Politiker - Lavere stigning i vederlaget til politikere .................................. 106

223. Politikere - Sænk lønudgifterne til politikkerne ........................................ 106

224. Politikere – Aflønning og Skat – Hæv skatten .......................................... 106

225. Personale - Ansæt kommunens borgere frem for indpendlere .................... 107

226. Personale – fælles frugtordning i administrationsbygningerne ................... 107

227. Personale – Frugtordning - Køb mindre frugt – i stedet økologisk .............. 108

228. Personale - Afskaf frihed på mærkedage ................................................ 108

229. Personale – 6. ferieuge ........................................................................ 108

230. Personale – Reducér MED-systemet ....................................................... 109

231. Personale – Effektivitet hos personalet ................................................... 109

232. Personale – Effektivitet hos personalet - Udlicitér rengøringsarbejdet ......... 110

233. Kørsel – Kørselsrefusion - Anvend laveste sats ........................................ 110

234. Kørsel – Kørselsrefusion - Anvend laveste sats ved kørselsrefusion ............ 111

235. Kørsel - Kørselsrefusion - Brug lavere satser for kørselsrefusion ................ 111

236. Kørsel - Anskaf flere tjenestebiler .......................................................... 111

237. IT – fjern tidsrøvere - Opdatér kommunens EDB ..................................... 111

238. IT – Uddannelse .................................................................................. 112

239. It – fælles anskaffelser af systemer på tværs af områder .......................... 112

240. Indkøb – Genbrug af brugt udstyr/genbrugslager .................................... 113

241. Indkøb – Gør indkøbsaftaler frivillige ...................................................... 113

242. Energi – brugeradfærd - Sluk lyset når kontoret forlades .......................... 114

243. Vedligeholdelse – Begræns udlicitering/ brug af privat leverandør.............. 114

244. Vedligeholdelse – bedre koordinering af håndværkerydelser ..................... 115

245. Vedligeholdelse – Eget budget på institutioner til udvendig vedligehold ...... 115

246. Digitalisering og automatisering ............................................................ 116

Referater fra workshops ........................................................................................ 117

Referater fra workshoppen: Ældre, psykiatri- og handicap samt Arbejdsmarked ........ 117

247. Forslag: Det rigtige hjælpemiddel til den rigtige borger hurtigt .................. 117

248. Forslag: Sammen øger vi kvaliteten i hverdagslivet ................................. 117

9

249. Forslag: Personalet i hjemmeplejen skal have lettere adgang til at bevilge ”små hjælpemidler” og bleer etc. ..................................................................... 118

250. Forslag: Ikast-Brande Kommune øger effektiviteten og kvaliteten ............. 119

251. Forslag: Dosecan ................................................................................. 120

252. Forslag: Vi gør borgerne mere selvhjulpne .............................................. 121

253. Forslag: Tværfaglig koordinerende indsats gives tidligere ......................... 123

254. Forslag: Unge på tværs ..................................................................... 123

255. Forslag: Bostøtte ............................................................................. 125

256. Forslag: Mere ud af praktikforløbet ..................................................... 127

257. Flere småjobs i det private erhvervsliv ................................................ 129

258. Forslag: Småjobs vejen til din egen forsørgelse ................................... 131

259. Forslag: Arbejdssæson hele året ........................................................ 133

Referater fra workshoppen: Byer, veje og miljø, Skoler & SFO’er samt Børn og familier ...................................................................................................................... 134

260. Forslag: Bybussen er ikke længere gratis. .............................................. 134

261. Forslag: Borgerinddragelse på fællesarealer ............................................ 134

262. Forslag: Besparelse på snerydning ......................................................... 136

263. Forslag: Overskrift: Børn kommer selv frem ........................................... 138

264. Forslag: Overskift: Den tidlige indsats virker ........................................... 139

265. Forslag: Overskrift: Ledelse gentænkt .................................................... 140

266. Forslag: Mere og flere fleksible arbejdspladser på rådhusene .................... 142

267. Forslag: Kontrol af statsrefusioner – får vi alt hjem ................................. 143

268. Forslag: Udliciter tandplejen til privatpraktiserende tandlæger. ................. 144

269. Forslag: Centraliser tandplejen .............................................................. 145

270. Forslag: Afskaf ’skole/hjem samtaler’ i dagplejen .................................... 146

Referater fra workshoppen: Byer, veje og miljø, Skoler & SFO’er samt Børn og familier ...................................................................................................................... 147

271. Forslag: Bybussen er ikke længere gratis. .............................................. 147

272. Forslag: Borgerinddragelse på fællesarealer ............................................ 147

273. Forslag: Besparelse på snerydning ......................................................... 149

274. Forslag: Overskrift: Børn kommer selv frem ........................................... 151

275. Forslag: Overskift: Den tidlige indsats virker ........................................... 152

276. Forslag: Overskrift: Ledelse gentænkt .................................................... 154

277. Forslag: Mere og flere fleksible arbejdspladser på rådhusene .................... 155

278. Forslag: Kontrol af statsrefusioner – får vi alt hjem ................................. 156

279. Forslag: Udliciter tandplejen til privatpraktiserende tandlæger .................. 157

280. Forslag: Centraliser tandplejen .............................................................. 158

281. Forslag: Afskaf ’skole/hjem samtaler’ i dagplejen .................................... 159

282. Forslag: Et rådhus med decentrale arbejdspladser ................................... 160

10

Referater fra workshoppen: Aktive borgere, Administration, borgerservice og tværgående idéer .............................................................................................. 162

283. Forslag: Personale – MED-system - Idé: Reducér MED-systemet ............... 162

284. Forslag: Møder - forplejning .................................................................. 164

285. Forslag: Kørsel – Kørselsrefusion ........................................................... 166

286. Forslag: Brug medarbejderressourcer på tværs og drop konsulentbistand ... 167

287. Forslag: Lav systemer der sikrer at kommunen får alle refusioner ............. 169

288. Forslag: Brug video- og telefonmøder i stedet for fysiske møder ................ 169

289. Forslag: Administrationen – robotprocesser ............................................ 172

290. Forslag: Velkomstbreve til tilflytter via digital post ................................... 174

291. Forslag: Sæt fundraising på dagsordenen i kommunen ............................. 175

11

Indledning

Nedenfor fremgår alle de forslag og idéer til besparelser – i alt cirka 250 stk., som er

indsendt til i Ikast-Brande Kommune enten via mail, Facebook eller på workshops i

forbindelse med projektet Mest muligt for færre penge i foråret 2017. I alt otte emner er

der blevet efterspurgt idéer til via Facebook og mail, de otte emner dækker hele

kommunens virke. Der er afholdt tre workshops med det formål at videreudvikle udvalgte

idéer. Referater fra disse workshops kan se nederst i dokumentet.

Til alle idéerne er fortaget en vurdering af deres besparelsespotentiale. Det vil eventuelt

ændre sig, når der arbejdes mere med ideerne. Selvom en idé ikke har direkte

besparelsespotentiale, så arbejdes der eventuelt videre med idéen, hvis den eksempelvis

kan give en serviceforbedring for borgerne uden at koste mere.

Ligeledes er der sat ”trafiklys” på alle idéerne:

• Grøn er de idéer, som Ikast-Brande Kommune i forvejen arbejder med. De er

allerede en del af praksis eller som vi er i gang med /helt sikkert påtænker at gå i

gang med at udvikle. Der er næsten 60 grønne idéer.

• Gul er de idéer, som Ikast-Brande Kommune måske vil arbejde videre med (det

har måske været vanskeligt at vurdere potentialet) eller som er udarbejdet som en

konsekvensbeskrivelse. Der er knap 100 gule idéer.

• Rød er de idéer, som Ikast-Brande Kommune vurderer, det ikke giver mening at

arbejde videre med. Der er ca. 100 røde idéer.

Der arbejdes med idéen Der arbejdes måske videre

med idéen / ideen indgår som konsekvensbeskrivelse

Der arbejdes ikke videre med idéen.

De idéer, der har størst økonomisk potentiale (minimum 50.000 kr.) er omsat til såkaldte

konsekvensbeskrivelser, som indgår i budgetmaterialet. Der er desuden udarbejdet

konsekvensbeskrivelser på idéer, selvom det ikke har været muligt at lave en konkret

vurdering af det økonomiske potentiale endnu – men hvor idéen vurderes som god. Der er

udarbejdet i alt 22 konsekvensbeskrivelser, som følge af ca. 50 idéer med potentiale – idet

flere idéer ligner hinanden.

Forslagene er kommet fra en lang række medarbejdere, borgere, foreninger, politikere

osv. og nogle af disse har også deltaget på workshops. Vi takker hver og én, der har

bidraget til processen!

12

Idekatalog - Ældreområdet

1. Arbejdsforhold - Selvbetalt frokostpause Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Det er et overenskomstspørgsmål og derfor

ikke muligt at ændre for kommunen.

2. Arbejdsmiljø – forebyggelse af arbejdsulykker Der arbejdes med idéen

Kan vi spare penge ift. bedre forebyggelse af arbejdsulykker?

Besparelsespotentiale:

Der er et forholdsvist lavt antal arbejdsulykker på ældreområdet. Således var der i 2015

36 registrerede arbejdsulykker, sammenlignet med 75 året før. Der er endnu ikke

foretaget en opgørelse over antallet af arbejdsulykker i 2016.

Det primære fokusområde i forhold til arbejdsulykker på ældreområdet er i forbindelse

med borgeres forflytninger.

Retningslinjer på området har været reguleret af et ”Forflytningskoncept”, og er i foråret

2017 erstattet af et koncept vedr. ”Kompetent mobilisering”.

I arbejdet med at sikre kompetente mobiliseringer er der blandt andet følgende indsatser:

• Et årligt genopfriskningskursus for alle medarbejdere i ældreafdelingen.

• Beskrivelse af procedurer og modeller som kan anvendes ved tilrettelæggelsen af

arbejdet hos den enkelte borger.

• Tydelige beskrivelser af hvilke roller forskellige medarbejdere har i arbejdet med

kompetent mobilisering.

• Tydelige beskrivelser af forflytningsvejledernes rolle, kompetencer, deltagelse i

netværk, årligt seminar vedr. kompetent mobilisering mv.

I forhold til tidligere er der nu specielt fokus på at styrke alle medarbejderes kompetencer

til at reflektere og analysere vedr. konkrete situationer hos borgere, så man kan foretage

plejen på en arbejdsmiljømæssig hensigtsmæssig måde. Der er samtidig fokus på

borgerens ressourcer, således at disse bruges aktivt.

På baggrund af dette ses der ikke behov for en yderligere indsats i forhold til at hindre

arbejdsulykker.

13

Ingen besparelsespotentiale.

3. Dokumentation i omsorgssystemet Ideen indgår som

konsekvensbeskrivelse

Der dokumenteres mange forskellige steder i omsorgssystemet, alt efter hvilken faggruppe

du er, hvilket gør at der er tidskrævende at danne sig overblik når der er flere faggrupper

ind over en borger. Det betyder også at oplysninger forsvinder / overses, fordi de kan stå

mange forskellige steder. Det kan medføre at der køres forgæves til borgere der f.eks. er

indlagte, at flere faggrupper dukker op samtidig og dermed ”går i vejen” for hinanden.

Besparelsespotentiale: Der er en proces i gang med ift. et nyt omsorgssystem, som er

dyrere, men som sparer tid. I forbindelse med indkøb og implementering af nyt system

skal der findes en effektivisering, som skal være med til at finansiere merudgiften.

Der henvises til konsekvensskema – Dokumentation. Effektiviseringen kan tidligst

forventes i 2020.

4. Arbejdsgange - Ansøgning om hjælpemidler til borgere Ideen indgår som


Gøre det lettere for plejepersonale at ansøge om hjælpemidler til borgeren. I dag er det en

tidskrævende, bureaukratisk proces, som helst ses varetaget af nøglepersoner. Oftest

sendes ansøgningen frem og tilbage mellem plejen og terapeuterne, for at få de rigtige

begreber.


Der er igangsat er projekt vedrørende dette, som skal være med til at nedsætte

ventetiden, men det er ikke et besparelsesprojekt.

Der er arbejdet med Idéen på workshop den 21. marts 2017.

Der henvises til konsekvensskemaet ”Nemmere adgang til hjælpemidler”.

5. Arbejdsgange – Let adgang til små hjælpemidler Der arbejdes måske videre

med idéen

I hjemmeplejen/ hjemmesygeplejen burde personalet have meget let adgang til forskellige

simple hjælpemidler i form af fx støttestrømpe på- og aftagere, således at man ved første

besøg kan tage hjælpemidlet med og oplære borgeren i hjælp til selvhjælp - og ikke skal

vente på hjælpemidler. Såfremt borgeren kan lære at bruge hjælpemidlet kan man lade

det stå hos borgeren og hurtigt afslutte besøget.

14


Der er igangsat er projekt vedrørende dette, som skal være med til at nedsætte

ventetiden, men det er ikke et besparelsesprojekt.

Der er arbejdet med Idéen på workshop den 21. marts 2017

6. Udlevering af alle typer hjælpemidler samme sted Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Mindre bureaukrati. Det er helt tåbeligt at man ikke samler hjælpemiddeludlevering i én

kasse. Som det er nu bevilger kommunen varige hjælpemidler og sygehuset midlertidige.

Det burde samles ét sted. Man vil spare en masse mudderkastning ift. hvem der skal

levere. Derudover bliver midlertidige hjælpemidler ofte varige så skal man ud og lave en

ny vurdering og skifte hjælpemidlerne. I mine øjne ville resultatet blive flere penge til

kommunerne som til gengæld skal levere alle hjælpemidler.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Der er allerede lavet en analyse af dette

sammen med Hospitalsenheden Vest.

7. Bevilling af nogle hjælpemidler ud til områderne Ideen indgår som


Mange kommuner gør det allerede-. APV hjælpemidler bevillinger skal flyttes til

områderne. Så det er dem som skal bruge dem, som også skal bestille og købe dem.

Derved er vi ikke et mellemled. Så kan vi stå til rådighed og vejledning ved komplicerede

sager.

Der vil ikke være en direkte besparelse, da det jo bare er kasse flytning. Besparelsen

kommer ved den tid vi bruger ved at bevilge et APV hjælpemiddel til plejen. De har

kompetencer i de fleste områderne til at afklare hvilke APV hjælpemiddel som er det

bedste i de fx situationer.

Besparelsespotentiale: Der er igangsat er projekt vedrørende dette, som skal være med

til at nedsætte ventetiden, men det er ikke et besparelsesprojekt.

Der henvises til konsekvensskemaet ”Nemmere adgang til hjælpemidler”.

8. Plejepersonale tilrette bevilling til ændret behov Der arbejdes måske videre

med idéen

15

Se på borgere som allerede har bevilling af fx bleer og katetermaterialer: lige nu skal

ændringer i fx blebevilling og kateterstørrelse på kendte borgere i sygepleje og

hjemmepleje gå via sagsbehandler for kropsbårne hjælpemidler, fx hvis borgerens behov

for bleer øges eller ændres - det tager meget administrativ tid (og borgeren har jo en

bevilling), måske kunne det borgernære personale få lov til at tilrette bevillingen til det

eksisterende behov, uden at skulle skrive frem og tilbage m. sagsbehandler?


Besparelsespotentialet vurderes at være væsentligt under bagatelgrænsen. Dette skyldes,

at der bruges minimal tid på sagsbehandling, da det i langt de fleste tilfælde betragtes

som ekspeditionssager. Dertil kommer, at tilretninger i bevillingen skal foretages i

leverandørens web-løsning, hvilket kræver oplæring og erfaring. Det skal derfor kun være

et begrænset antal medarbejdere der har denne adgang, set i forhold til antal

medarbejdere der ser behovet hos borgeren. Der vil derfor alligevel være behov for en

overlevering fra den der opdager behovet, til den der laver tilretningen.

Der vil muligvis være et potentiale i at reducere omfanget af dokumentation ved

ændringer i bevillinger. Dertil vil en placering af kompetencen til at ændre i bevillinger

mere lokalt, betyde hurtigere ekspedition til gavn for borgeren, idet sårbarhed ved sygdom

og ferie reduceres.

9. Let bevilling af hjælpemidlet kompressionsstrømper Der arbejdes med idéen

Der bruges megen tid i sygeplejen på at lægge alternative forbindinger på borgere, som

venter på at få deres kompressionsstrømper, sagsbehandlingstiden kan være flere uger, i

den tid må sygeplejen bruge tid og materialer på at anlægge forbindinger så borgeren ikke

får ødemer af ben - her kunne spares mange sygeplejetimer og materialer hvis

sagsgangen blev lettet. Ofte kommer henvendelsen fra egen læge til sygeplejen, om at

borgeren har brug for strømper, men i stedet må vi afvente at der bliver søgt bevilling og

først derefter kan vi tage mål, og derefter kan der så være lang leveringstid på selve

strømpen. Det må kunne gøres smartere/mere effektivt. Jeg tænker, at vi ofte bruger

mange gange selve strømpens værdi i sygeplejetimer og materialer.


Der er igangsat et arbejde, der optimerer arbejdsgangen vedr. dette.

Befolkningsudviklingen, øgede behandlingsmuligheder samt produktionskravet på 2 % på

hospitalerne betyder flere sygeplejeindsatser i hjemmesygeplejen. Der er nuværende ikke

særskilt demografimodel på området. Hjemmesygeplejen skal inden for budgettet kunne

rumme en øget produktion på 2 pct., hvilket bl.a. sker ved kvalitetsudvikling og

omlægning af arbejdsgange. Gevinsten vedr. optimering af arbejdsgangen vedr.

kompressionsstrømper bidrager til at efterleve effektiviseringskravet, og kan derfor ikke

give anledning til en budgetbesparelse.

16

10. Lettere bevilling af forebyggende hjælpemidler Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Vi oplever ofte, at borgeren får afslag på fx rollator eller badebænk hvor hjælpemidlet

kunne forebygge fald eller give selvhjulpenhed. Konkrete eksempler: En ældre herre (90+)

er blevet enkemand, vil gerne beholde afdøde hustrus badebænk, da han med tiden har

fået nedsat balance og er mere tryg ved at sidde i badet, er i risiko for at falde. Desværre

kan hjælpemiddelterapeuterne ikke bevilge en, når han ikke har en diagnose - alder og

almen svækkelse i sig selv er ikke nok! Her ved jeg ikke hvad resultatet blev, men evt. at

borgeren ikke er selvhjulpen omkring badet eller at borgeren falder i badet.

Eks: En dame på 89 søger en rollator da hun er utryg ved at gå ned og handle uden, kan

efterhånden have brug for en pause og lidt støtte da balancen ikke er så god, dette kan

ikke bevilges, desværre falder damen så i brugsen ugen efter, men hun kan stadig ikke få

en rollator, førend hun har en diagnose. (jeg må blot tænke at en indlæggelse og fx et

lårbensbrud fx er meget dyrere end en rollator!)

Eks: En ældre dame har været hos egen læge som foreslår en aflastende sko i sengen for

at forebygge tryksår, men dette er hun ikke berettiget til da hun endnu ikke har fået en

skade, damen henvender sig igen efter ca. 2 uger hvor der nu ses et begyndende tryksår,

og nu kan hun så få en aflastende sko i sengen. Mine tanker med dette er om det virkelig

skal være skade/diagnose førend vi forebygger skaden/diagnosen med et hjælpemiddel

som ofte er meget billigere end behandling.


Det formodes, at idéen går ud på, at der i højere grad bevilges et hjælpemiddel ud fra en

mistanke om, at der kan være risiko for fald.

Praksis i dag er, at hjælpemiddelterapeuterne spørger ind til årsagen til faldrisiko,

herunder lidelser, indretning af hjemmet, spise- og drikkevaner mv. Afhængig af

situationen bevilges et hjælpemiddel, laves hjemmebesøg for at undersøge nærmere,

gives opfordring til at gå til egen læge, eller der sikres kontakt til hjemmesygeplejen for at

lave en faldscreening.

Proceduren sikrer, at der findes den rigtige løsning. Eksempelvis således, at der laves en

indsats mod svimmelhed hvis det er muligt, fremfor at bevilge eksempelvis en rollator som

i sidste ende alligevel ikke nødvendigvis er en sikring mod fald, hvis man bliver svimmel.

Dertil kommer, at anvendelsen af eksempelvis en rollator i sig selv også indeholder

risikofaktorer, herunder at kroppens naturlige bevægemønstre (som hjælper til at holde

balancen) bliver sat ud af funktion, og at tekniske forhold ved rollatoren i sig selv

indebærer risici.

Praksis er i overensstemmelse med loven, der angiver, at der ikke kan bevilges et

hjælpemiddel, medmindre der er tale om en varig nedsat funktionsevne og et væsentligt

behov.

17

11. Lager af mindre hjælpemidler Der arbejdes ikke videre

med idéen.

At man ikke behøver at købe hjælpemidler på et cpr nr. og at man i stedet har et lager

liggende. lige pt koster det nogle gange mere i porto end selv hjælpemidlet når man køber

et mindre hjælpemiddel hjem. Havde man nu et lager ville man spare dette. Derudover vil

borger få lev hjælpemidlet hurtigere ved, at man ikke først skal have det bestilt hjem


Det er lovpligtigt at cpr-føre regninger for hjælpemidler. Forslaget kan ikke gennemføres.

12. Udlevering af Straks-hjælpemidler Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Hjælpemidler: Patienter udskrives tidligere og på alle tidpunkter af døgnet alle ugens dag

også helligdage.

Derfor skal det være muligt at få hjælpemidler STRAKS v. udskrivelsen. F.eks. en

toiletstol, badebænk, krykkestokke - mht. seng m.v. skal det kunne udleveres i

weekenden også- alt for at undgå genindlæggelser.


Genindlæggelser fra plejecentre skyldes ikke fravær af hjælpemidler, men typisk en

forværring af borgerens tilstand. I forbindelse med forsøget med modtagerbesøg indenfor

24 timer efter udskrivelse, er det konstateret, at fravær af hjælpemidler ikke har været en

udfordring.

Det er hverken visitatorers eller hjælpemiddelterapeuters erfaring, at Ikast-Brande

Kommune siger nej til udskrivelser grundet, at der ikke er de rigtige hjælpemidler til

rådighed.

Det vurderes derfor, at besparelsespotentialet i forhold til kommunens udgifter ved

indlæggelse ikke er tilstede, eller i bedste fald ganske begrænset.

Et beredskab der ville sikre, at der eksempelvis vil kunne leveres hjælpemidler fra

hjælpemiddeldepotet også i weekender og på helligdage, vil medføre omkostninger ved en

tilkaldevagt.

Der er allerede 4 akutdepoter, og mange hjælpemidler af denne type leveres fra

hospitalet, hvor borgeren har været indlagt. Samlet vurderes forslaget derfor ikke at

kunne medføre en besparelse.

18

13. Nedsætte ventetid på hjælpemidler til handicappede Der arbejdes med idéen

Generelt bruges der ALT FOR MEGET TID på at sende breve om behandlingstider af sager

og ansøgninger på hjælpemidler til handicappede. I stedet for at sætte sig ind, om der

mangler oplysninger - som man så måneder efter skal indhentet for at afslutte sagen.

Ved at minimere sagsbehandlingstider kunne man spare mange penge og breve.

Oftest gives mundtlig besked om forventede sagsbehandlingstider.


Besparelsespotentialet er under bagatelgrænsen. Der er igangsat et tiltag for at reducere

tiden der anvendes på sagsbehandling af apv-hjælpemidler. Dette vil kunne nedbringe

sagsbehandlingstiden for andre sager, og dermed også tidsforbruget på at give skriftlig

besked om ventetider. Der er dog tale om et begrænset potentiale, da der oftest gives

mundtlig besked om sagsbehandlingstiderne.

14. Egenbetaling af hjælpemidler Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Jeg undrer mig nogle gange over hvad man kan få bevilget, både ift. en manglende

bagatel grænsen, der burde være egenbetaling, særligt på produkter som findes i stort set

alle byggemarkeder.

Alle små hjælpemidler som koster under 500 kr. burde man, i min optik, selv købe og

anskaffe. Det kan godt være det ikke lyder af meget i det store billede, men mange små

ting gør også en forskel, for ikke at nævne den tid man bruger som sagsbehandlende

terapeut på de små ting, tiden kunne bruges på andre opgaver.

Derudover kunne transportkørestole, badebænke og rollatorer også være egenbetaling da

de også findes i alm handel.

Problemet er at der er en ”lille” lovgivning i vejen, så hvis hjælpemidler ikke er produceret

med den alm befolkning som målgruppe er det et hjælpemiddel.

Så kan man vælge at se bort fra dette eller have den ind forbi Borgen, så de kan lave

lovgivningen om.

Jeg ved at flere kommuner har valgt ikke at bevilge de ovennævnte og begrunder det ex.

med deres serviceniveau. Hvis den ryger i nævnet er det dog ikke sikkert den holder. Vi

har kendskab til en kommune som ikke bevilger rollatorer og angiver som begrundelse at

det er et forbrugsgode under 500 kr., vi ved at de har et par sager sendt til Ankestyrelsen

og venter spændt på om deres argument holder.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse, idet forslaget er på nuværende tidspunkt ikke

er lovligt, det vil kræve en lovændring.

19

15. Hjælpemidler kun hvis ingen formue (egenbetaling) Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Derudover tænker jeg, at man skal se på om man ikke kan lave loven om så man kun er

berettiget hjælpemidler, hvis man ikke har en stor formue og selv kan købe. Altså gøre det

indkomst afhængigt om man kan få bevilget efter SL §112, 113, 114 og 116.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse, idet forslaget er på nuværende tidspunkt ikke

lovligt, det vil kræve en lovændring.

16. Egenbetalte lægeerklæringer ved ansøgning Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Hvis man ansøger om et hjælpemiddel, men der er behov for at få oplysninger ex.

lægeerklæring (vi får ofte ansøgninger fordi borger er gammel men igen anden diagnose)

så skal borger selv betale for denne lægeerklæring.


Ingen besparelse. Det er kommunens pligt at oplyse sagen, og dermed også kommunens

pligt at betale for oplysninger der skal bibringes. Forslaget er på nuværende tidspunkt ikke

lovligt.

17. Hjælpemidler – bevilge den nye type glukosemåler til diabetes Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Give diabetespatienter den nye glukosemåler - så de undgår senskader i deres fingre. Den

måler med gennemsnits blodsukker, hvor stiks og prikkerne er et øjebliksbillede! I det

lange løb, bliver det billigere, da det er muligt at regulere diabetes bedre, så senfølger

undgås - altså kan der på sigt spares.

Besparelsespotentiale: Ankestyrelsen kom i begyndelsen af juni 2017 med en

principafgørelse. Heri står, at det skal afklares mellem region og kommuner, om den nye

type glukosemåler er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab.

Der arbejdes ikke videre med ideen, idet det fortsat ikke er afklaret.

18. Mere selvhjulpne borgere – øjendråber Der arbejdes med idéen

20

De borgere der får ordineret viskøse øjendråber og har brug for hjælp til at få dryppet øjne

fra 1-4 gange dagligt, kunne pålægges at tilkøbe de viskøse øjendråber der findes som

spray man sprayer uden på et lukket øje. Det vil alle kunne håndtere uanset, og det vil

spare hjemmeplejen for rigtig mange besøg x flere i døgnet.

De borgere der bruger andre øjendråber, kunne af hjemmeplejen få udleveret gratis

hjælpemiddel beregnet til selv at kunne håndtere øjendrypningen - det ville være billigere

end at hjemmeplejen skal køre ud.

Det kunne være smart hvis borgeren fik hjælpemidlet udleveret på apoteket, når de køber

medicinen/ dråberne.

Besparelsespotentiale: Sygeplejen er i gang med at lave en vurdering af

besparelsespotentialet, herunder audit på alle forløb omkring øjendrypning. Potentialet

afhænger af lægeordinationerne og samarbejdet med øjenlægerne omkring at borgerne

selv skal oplæres/bruge hjælpemidler m.m. Forslaget falder ind den løbende

kvalitetsudvikling og ændring af arbejdsgange for at klare produktionsstigningen på 2 pct.

19. Mere selvhjulpne borgere – medicindosering Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Såfremt borgeren har brug for hjælp til medicindosering og ellers er stabil i sin

medicinering, kunne borgeren med fordel komme på dosisdispensering. Som det er lige

nu, kan borgeren selv vælge dette fra, hvis de ikke vil betale for det, og i det tilfælde er

det hjemmesygeplejen eller hjemmeplejen der doserer. Der vil naturligvis være en lille

ekstra udgift for borgeren, men det er intet imod hvad det koster at sende personale ud i

hjemmet til doseringen.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Der har været dosisdispensering i mange år

og antallet af borgere på dosisdispenseret medicin er nogenlunde stabilt. Der er lægen, der

ordinerer dosisdispensering.

20. Nyt plejecenter aflyses Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Nu ved jeg godt det første spadestik, skal tages på fredag til opførelse af det nye

plejecenter Bøgildlund. Alligevel syntes jeg, man skulle have ventet endnu en gang og set

tiden an. Så vidt jeg ved er der tomme plejehjemspladser i kommunen, fyld dem op.

Selvfølgelig tænker kommunen også langsigtet ved opførelse af Bøgildlund, man tænker på

forholdene på Frisenborgparken og selvfølgelig 117 andre ting, men er det byggeprojekt

nødvendig.

21

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse, idet byggeriet er sat i gang.

21. Indmødested i distrikt Nørre Snede Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Synes det er spild af tid, at social og sundhedshjælpere og assistenter, der passer Nørre

Snede området (gammel Nørre Snede kommune) skal møde ind i Brande.

Hver medarbejder skal bruge ca. 40 min til kørsel i hver vagt, som ingen får noget ud af?!

Nok ca. 50 timer om ugen.

Der kunne spares mange af disse timer ved at møde ind på Bavnehøj. Evt. sparring med

leder eller koordinator i Brande kunne ske via skærm.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Der er tidligere foretaget en beregning af,

hvorvidt indmøde i både Nørre Snede og Brande kunne give en besparelse, men denne

løsning gav ikke en besparelse samlet, da øvrige faktorer også spiller ind, herunder

udnyttelse af personaleressourcer i forbindelse udsving i antal borgere og plejetyngde.

22. Hjemmeplejens køretider Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Se på hjemmeplejens køretider: fx kører man dagligt mange kilometer på vejene i område

syd, hvor personale møder ind i Brande, for at køre direkte til Ejstrupholm-Nørre Snede og

Klovborg - tid der med fordel kunne bruges borgernært og er ren spildtid og hvor man kan

bruge teknologi i stedet for at mødes fysisk).






med idéen.

Som sosu-hjælpere i hjemmeplejen område syd med mødested på Brandlundparken

undrer det os at man ikke stadig er noget personale der kan møde ind på Baunehøj . Vi er

5 sosu-hjælpere i dagvagt som bor i Nr.Snede, vi starter vores biler for at køre til Brande

for at tage hjemmepleje biler derefter kører til Nr.Snede for at starte hos borgerne.

22

Dagligt bruger vi hver ca.50 min. på tom kørsel. Disse minutter kunne man bruge hos

borgerne dette vil på sigt spare personale og udgifter til kørsel. Vi vil stadig være en del af

Brandlundparken –men i disse digitale tider kan man skype eller andet.






med idéen.

At hjælperne, der skal arbejde i Gl. nr. Snede kommune, atter møder ind på Bavnehøj i Nr.

Snede. Derved vil der spares omkring 50 timers hjemmehjælp i transporttid/ugen, timer

som sådan mangles som varme hænder!





25. Spildtid ved kørsel i område syd Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Der kan spares meget spildtid på kørsel bl.a. i område syd i hjemmeplejen.





26. Mere fællesledelse af plejecentre Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Flere børnehaver deler leder med en anden børnehave, kunne dette også praktiseres ved

plejecentrene, så de små plejecentre deler leder (en leder til to små plejecenter).

23

Besparelsespotentiale: Det er vurderet at ledelsesspændet ikke kan være større på de 8

plejecentre og i de 2 hjemmeplejegrupper. I dag afhænger antallet af ledelsestimer af

stedets størrelse.

27. Rengøring og bad på helligdage aflyses Der arbejdes ikke videre

med idéen.

I hjemmeplejen kører vi ned på weekendbemanding på årets helligdage. Såfremt borgeren

normalt får leveret rengøring eller bad på en torsdag eller fredag, hvor det er helligdag,

skal badet eller rengøringen tilbydes en anden dag.

Det betyder at vi dagene op til og efter helligdagene skal have en del ekstra personale på

arbejde for at flest mulige kan få fri på helligdagene. Sosu personalet har i deres

overenskomst krav på ekstra fridage i form af FO dage, når de arbejder på helligdage. Det

er vanskeligt for os, både at sikre at alle FO dagene bliver afviklet og samtidig kalde

medarbejderne ekstra på arbejde op til disse dage.

Det er ligeledes et kæmpe administrativt arbejde at komme i kontakt med alle borgerne og

lave nye aftaler om deres flyttede besøg.

Jeg foreslår at man ikke leverer ydelsen, såfremt den falder på en helligdag. Er der tale om

en borger der får bad to gange om ugen, kan borgeren i en sådan uge, risikere kun at få

bad én gang. Får man kun bad én gang om ugen, og denne dag falder på en helligdag, kan

man flytte denne badedag.

Rengøringer der falder på en helligdag, aflyses.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse, idet forslaget er ikke lovligt.

28. Inddragelse af medarbejdere når forslag implementeres Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Mere inddragelse af medarbejderne når nye forslag skal integreres. Jeg har flere eksempler

på at en eller anden politikker har set/fundet på en ide, som han/hun tænker vil være en

super ide, uden at høre dem som er på ”gulvet” om der er et behov, om det kan lade sig

gøre, om den måde man så vælger er den rigtige ift. geografi, tid mm. Der ville der være

mange penge at spare.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse.

29. Mere decentralisering og lokalt samarbejde på tværs Der arbejdes med idéen

24

Se på at decentralisere: - vi bruger meget tid på at skrive frem og tilbage - med mange

misforståelser til følge. Vi arbejder i søjler som ofte fysisk er placeret langt fra hinanden.

Kunne man overveje, om der kunne være en gevinst ved, at visitatorer og

hjælpemiddelterapeuter nogle gange om ugen, kom ud i de respektive områder og sad

decentralt og arbejdede? Dette kunne give en synergi og mulighed for sparring. I det hele

taget kunne vi med fordel arbejde mere i tværfaglige teams fremfor søjler omkring

borgeren.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Hjælpemiddelområdet har rundture på

plejecentrene og visitatorerne kommer rundt i hjemmeplejegrupperne samt har

videokonferencer. Der arbejdes med forslaget via metoden relationel koordinering.

30. Decentralisering af akutteamet Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Se på organiseringen af akutteamet - måske kunne de med fordel evt. placeres anderledes

(decentralt?) i kommunen? Jeg er godt klar over at vi har en arealmæssig udfordring, men

der må være meget køretid og spildtid. Vi har i nogle områder, indtrykket af, at

akutteamet oplever, at opgaverne er for langt væk for dem ift. hvad man vil køre til, eller

at de er bundet af opgaver på rehab. og derfor ikke kan komme. Måske kunne man se på,

hvad andre kommuner har af erfaringer ift. at få mest muligt for pengene.

Besparelsespotentiale: Der er kun 1 i vagt på nuværende tidspunkt og akutteamet

varetager også opgaver på de midlertidige pladser på Dybdalsparken.

31. Velfærdshuset som understøttelse af borgernes mestring Der arbejdes måske videre

med idéen

Udvikling af Velfærdshuset med højere grad af borger/ brugerinvolvering-styring: Udover

huset i dag indeholder ugentlige terapeutfaglige vejledning og blodprøvetagning, og der

afholdes faglige kurser/ møder i lokalerne, kunne huset udbygges til også at kunne

understøtte og fremme borgeres mestring af hverdagslivets udfordringer af sundhedsfaglig

karakter ved gensidig information, samtale og hjælp borgerne imellem. Både for ældre –

handicappede – unge. Får jeg et aktivitetsproblem, hvor kan jeg så henvende mig – til

kommunen vil størsteparten nok tænke. Men hvorfor det? Borgerne rummer en KÆMPE

viden- og erfaringsmængde. Hvorfor ikke sætte det i spil? Ofte er ”nabo”-hjælp jo i bund

og grund den allerbedste hjælp at få. Når vi kommer ind i billedet, er der stor risiko for

tab af integritet og værdighed selvom vi arbejder professionelt. (I Århus har man faktisk

25

omdøbt visitatorer til borgerkonsulenter og det siges at have god effekt - bare ordet i sig

selv signalerer mere ”fiskestang” end ”fisk”.)

Besparelsespotentiale: Der blev arbejdet med ideen på workshoppen den 21. marts

2017, hvor det blev vurderet at være en god ide set i et samskabelsesperspektiv.

Det blev samtidig vurderet, at der ikke var det store besparelsespotentiale i ideen.

Da ideen ikke fordrer personaleressourcer for at føre ideen ud i livet, vil det blandt andet

kræve, at en gruppe frivillige finder ideen interessant og attraktiv nok til at gå ind i den.

32. Etablering af mobilt sundhedscenter - Møde op på center frem for hjemmebesøg Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Etablering af sundhedscenter i kommunen evt. mobil/ kørende center: Her tænker jeg bla.

Ift borgere med behov for hjælp til støttestrømper. Måltagning og afprøvning af

hjælpemidler kan foretages i bussen.

I vision for Velfærdsteknologi på Social- og omsorgsområdet 2012/2013 fremgår det:

”IBK er en mental frikommune, der er ambitiøse og vil gøre det umulige og ugjorte.

Strategien er at reagere på forandringer og understøtte og udvikle en innovationskultur

præget af lyst og vilje til at udfordre egne mentale antagelser og forestillinger om hvordan

opgaverne skal løses, af hvem, hvornår, for hvem mm.” Vi skal ikke gøre som vi plejer”.

IBK ønsker optimal ressourceudnyttelse og at fagligheden bringes i spil”.

Wauw -Hold fast i dét. Kom i gang og brug de mange fantastiske ressourcer, der allerede

er i organisationen ☺

” Det er nemt at acceptere nye idéer, men at give slip på de gamle er svært” ( John

Keynes) ☺

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse, der er allerede på nuværende tidspunkt

velfærdshus, sygeplejerskeklinik og sundhedscenter.

Man kan også diskutere hvorfor borgere, der fortsat er på arbejdsmarkedet og stadig er

fuldt ud funktionsmæssigt velfungerende, skal have hjemmebesøg af en

hjemmesygeplejerske fremfor de selv kan møde op i et center – måske endda på et

tidspunkt de selv har valgt elektronisk over nettet.

I vision for Velfærdsteknologi på Social- og omsorgsområdet 2012/2013 fremgår det:

”IBK er en mental frikommune, der er ambitiøse og vil gøre det umulige og ugjorte.

Strategien er at reagere på forandringer og understøtte og udvikle en innovationskultur

præget af lyst og vilje til at udfordre egne mentale antagelser og forestillinger om hvordan

opgaverne skal løses, af hvem, hvornår, for hvem mm.” Vi skal ikke gøre som vi plejer”.

IBK ønsker optimal ressourceudnyttelse og at fagligheden bringes i spil”.

26

Wauw -Hold fast i dét. Kom i gang og brug de mange fantastiske ressourcer, der allerede

er i organisationen ☺

” Det er nemt at acceptere nye idéer, men at give slip på de gamle er svært” ( John

Keynes) ☺

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse, de borgere hvor det er muligt får en tid i

sygeplejeklinikkerne.

33. Færre og bedre møder og færre inviterede Der arbejdes med idéen

Efter at have været beskæftiget i det private erhvervsliv (2 forskellige brancher, red.)

bortset fra de seneste 2 år, hvor jeg har været administrativ medarbejder på XX, er der en

række forhold, der undrer mig:

Alt for mange møder. Det chokerer mig, at der holdes så mange møder i organisationen,

dels internt, dels med samarbejdspartnere/leverandører mv.

Ligeledes er jeg forundret over så mange personer, der indkaldes til møderne.

Om det er udtryk for, at man ønsker at fordele ansvaret på flere skuldre eller et ønske om

ikke at ”fornærme” nogen, står hen i det uvisse for mig.

Det jeg har erfaret, er at man næsten afsøger emnekredsen for at finde

personer/afdelinger, der kan have interesse i emnet.

Til nogle af de møder jeg er blevet indkaldt til, har jeg på dagsordenen kunnet se, at der

kun var emner, jeg egentlig ikke havde berøring med.

Da jeg til inden et møde påtalte dette over for mødeindkalderen, fik jeg at vide, at det ikke

var op til mig, om jeg ville deltage.

Et andet punkt omkring møderne har været forberedelse til de møder, jeg selv har deltaget

i. Dagsordenen er typisk kommet meget tæt på møderne, og der har ikke været et oplæg,

som man kunne diskutere. Jeg har oplevet, at man efter mødet kunne få kopi af Power

point-oplægget.

Møderne ville fagligt være væsentligt bedre, hvis mødedeltagerne fik et oplæg ud og satte

sig ind i problematikkerne inden mødet.

Resultatet vil være bedre møder og måske også kortere møder.

Besparelsespotentiale: Besparelse under bagatelgrænsen. Deltagere i møder vurderes

løbende. Det gælder såvel mødeform, indhold og deltagelse. Også fremover skal nye

metoder til møder tages i anvendelse og deltagelse begrænses.

34. Færre ledere – fladere organisation Der arbejdes ikke videre

med idéen.

27

For mange ledelseslag. En fladere organisation vil naturligvis give færre møder, men vil

også stille krav om mere tillid til, at de ledere, der er, kan lede og selv kan og vil træffe

beslutninger.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Ledelsesstrukturen på ældreområdet er flad

og tilpasset enhedernes størrelse.

35. Mindre registrering og færre statistikker Ideen indgår som


Teknologisk er det muligt at registrere næsten alt og lave statistikker ud fra de indsamlede

data. Men det kræver ressourcer at foretage registreringerne og udarbejde statistikkerne.

En kritisk tilgang til om det er noget, der reelt kan bruges, kan være nyttig.

Jeg er godt klar over, at de forhold, jeg har påpeget, for de flestes vedkommende ikke på

den helt korte bane giver store besparelser, men dette er mere er et forsøg på at ændre

kulturen en smule.



skal der findes en effektivisering, som skal være med til at finansiere merudgiften.

Der henvises til konsekvensskema – Dokumentation.

35.Logistik – kørselsplanlægning Der arbejdes måske videre

med idéen

Fokus på logistik på ældreområdet:

Der køres rigtigt meget på ældreområdet. Fra en bekendt, der er hjemmehjælper, har jeg

hørt at kørselsplanlægningen ikke er optimal. En (gratis) idé kunne være at lave et projekt

i et distrikt sammen med et par logistikstuderende, der kigger på, hvordan kørslen kan

optimeres.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Logistikken ift. kørselsplanlægningen på

ældreområdet er tidligere undersøgt og ruterne tilpasses og pakkes, så der er mindst

mulig spildtid. Det vil dog ikke altid være muligt helt at fjerne spildtid, da nogle besøg skal

være på et bestemt tidspunkt og kan ikke altid passes sammen med andre besøg i samme

område. Det kunne dog overvejes at lave et projekt med nogle logistikstuderende som

ideen går ud på og se om der er noget at hente.

28

36. Koordinering af besøg v. forskellige hjælpere Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Endvidere ville en bedre koordinering af besøgene i hjemmeplejen distrikt syd, så der ikke

kommer så mange forskellige hjælpere i samme hjem, kunne spare kræfter og ressourcer

både hos borger og hjælper. Dette ville også øge muligheden for større kontinuitet i plejen.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Det handler om at udnytte den tid, der er til

rådighed og det kan betyder, at der kommer flere i samme hjem. Ideen vil fordyre

hjemmeplejen.

37. Mere ansvar ud til de ansatte i hjemmeplejen Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Jeg tror man ikke skal være bange for at give ansvar. For eks til hjemmeplejen (måske er

det helt i skoven, det eneste jeg har haft med dem at gøre er da mine svigerforældre

levede) jeg tror hvis de fik mere selv bestemmelse kunne de tilrette ture besøg mm mere

effektivt og noget meget vigtigt AT DE SAMME besøger DE SAMME for de ældres skyld,

men også for de ansattes skyld, jo jeg ved godt der er ferie mm. Men det kunne måske få

sygefraværet ned. Kunne de gøre det bedre (INGEN FYRES) og pengene blev ved dem så

der kunne ansættes 3 flere så mindre stress til de ansatte.

PS. Man kan spare til en vis grænse, men skal der ydes mere koster det mere.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Det handler om at udnytte den tid, der er til

rådighed og det kan betyder, at der kommer flere i samme hjem. Ideen vil fordyre

hjemmeplejen.

38. Overordnet puljeansøgningsfunktion Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Der søges rigtig mange puljemidler til forskellige indsatser og vi får rigtig mange midler –

heldigvis. Men det er tidskrævende hver gang der skal udarbejdes en ansøgning og det

samme gælder processen om at afsøge pulje-markedet. Kunne vi arbejde med an

overordnet pulje-ansøgningsfunktion?

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse, det ville ikke kunne lønne sig på

ældreområdet. Der er en intern organisering omkring puljeansøgningerne.

29

39. Investering i velfærdsteknologi Ideen indgår som


Højere grad af prioritering og investering i velfærdsteknologi. Hvorfor??

Nationalt som lokalt er det politisk besluttet. Og fordi det virker og fremtidens udfordringer

er lige om hjørnet. De indhenter os. Vil vi løbe bagefter – brandslukke eller være på

forkant?

Afsæt budget til Velfærdsteknologi. Der er sjælden noget der kommer af ingenting – heller

ikke af et budget der hedder 0 kr. Eller en besparelse på 300.000 kr. – hvordan man så vil

gøre det ud af et budget der hedder 0???? Det behøver ikke være dyrt. Den rette

investering kan på langt sigt være den billigste.


Ingen besparelse, idet der allerede er indregnet en besparelse for 2018 i forhold til

velfærdsteknologi.

Der henvises til konsekvensskemaet ”Bedre brug af hjælpemidler”.

40. Rette teknologi til rette borger Ideen indgår som


Kig ind, op og ud: Teknologierne virker, der hvor de matcher borger/ dennes

aktivitetsproblematik og organisation. Ved brug af rette faglighed, systematik,

koordinering, samarbejde er der utallige eksempler på. Kig til sammenlignelige kommuner

som fx Odder. Lad os inspirere.

Kompetence – anvendelse og udvikling: Teknologier har ingen værdi i sig selv. Men de skal

bruges og det kræver kompetencer hos såvel borgere som personale. Investér heri – og i

bonus vil også de allerede eksisterende hjælpemidler i langt højere grad ressourcemæssigt

blive bedre udnyttet. OG anvend den viden, erfaringer, ressourcer og kompetencer der

ALLEREDE findes i kommunen. Fx indkald de fagligheder/ interessenter, der kan være

relevante, når der skal træffes beslutninger ift valg af teknologier og hjælpemidler –

herunder også arbejdsgange.



41. Hjælp og vejledning via Ipads Ideen indgår som


Etablering af skærmydelser: Ved brug af ipads kan der på ingen tid etableres hjælp og

vejledning af borgere fra spl, terapeuter, sundhedspersonale etc. Fx hos terminale, akutte

30

udskrivelser, ved medicingivning, tilpasning af eller usikkerhed i brug af et hjælpemiddel.

Hjælp der skulle ydes ved besøg med kørsel til følge, ventetid og administrative tunge

arbejdsgange. Skærmydelser gives aldrig alene men det kan reducere besøg i hjemmet:

Viborg har sparet 2,4 mill kr. fra 2013-2016.



42. Sensorbleer ud til flere borgere Ideen indgår som


Brug af sensor-ble: Til kvalificering af valg af rette produkt til borger. Ud over større

tilfredshed og tryghed hos borger, vil der også kunne hentes ressource ved færre udlån af

inkontinenshjælpemidler såsom lagner etc. Sensor-ble vil også kunne hjælpe i

tilrettelæggelse af hjælp til toiletbesøg INDEN bleen bliver våd.



43. Dosecan – teknologisk hjælp til medicindosering Ideen indgår som


Dosecan – medicindoseringssystem: medicinen ligger doseret i en boks, der gives signal til

borger om at tage sin medicin. Finder det ikke sted, går der en alarm til hjemmeplejen,

der kan følge op herpå.




44. Opkvalificering af it-systemer Der arbejdes måske videre

med idéen

Opkvalificering af vores it-systemer, således det også kan tale sammen med fremtidige

teknologier – fx dosecan – og IT-system hvor det tværfaglige samarbejde kan

dokumenteres i det samme system – og alle har adgang hertil.


31

Besparelsespotentialet er begrænset, men formentlig begrænset. Dette skyldes, at der skal

udvikles konkrete løsninger for at sikre at it-systemerne kan udveksle data med fremtidige

teknologier, hvilket i sig selv er bekosteligt.

Der henvises i øvrigt til konsekvensskema ”Dokumentation”

45. Velfærdsteknologiagenternes rolle og opgaver Der arbejdes måske videre

med idéen

Afklaring af VT-agenternes rolle og opgaver


Besparelsespotentialet er formentlig begrænset, og afhænger af udfaldet af afklaringen.

46. Etabler tværgående team til teknologier Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Etablering af et tværgående konsulentteam, således arbejdet med teknologierne kan

implementeres og udvikling kan ske på tværs i organisationen. Og ikke søjle/

områdebestemt. Det vil kunne minimere gentagelser og sikre læring og kvalitetsudvikling

effektivt og målrettet – og dermed være ressourcebesparende.


Omkostningerne i form af et tværorganisatorisk samarbejde (arbejdstid, afvente fælles

beslutninger mv.) står ikke mål med gevinsten, hvis der er tale om dele af organisationen

med forskellige brugergrupper. Den nuværende form for samarbejde, der primært beror på

vidensudveksling vurderes at være den mest optimale.

47. Større tværfagligt samarbejde Der arbejdes med idéen

Jeg kommer fra en anden type stilling i noget større kommune. Jeg har undret mig over

nogle ting, som måske kan bruges videre i forhold til at få pengene til at strække:

Jeg oplever ikke at man tænker og samarbejder tværfagligt, så meget som man kan.

Jeg oplever at der foregår rigtig meget opgave ”skub” imellem de meget massivt opdelte

søjler (sygepleje, hjemmepleje og træning)

Jeg oplever også at man i de 3 søjler direkte nægte at hjælpe hinanden, selvom det ville

sparre tid/ besøg hos borgeren og giver borgerne mindre ”rend i huset” af mange

32

forskellige fagpersoner. Man bruger, som kolleger på tværs, ikke hinandens ressourcer på

bedst mulig måde.

Besparelsespotentiale: Der arbejdes med emnet i relationel koordinering, som tager tid

og er en investering i det enkelte forløb, men gør at man ikke skal kaste bolden frem og

tilbage og giver bedre forløb for borgeren.


48. Bedre tværfagligt samarbejde Der arbejdes med idéen

Endvidere kan jeg tilslutte mig de holdninger det er blevet lagt frem på Facebook

angående det til tider manglende samarbejde de forskellige faggrupper imellem, som

formentlig skyldes søjleopdelingen.

Besparelsespotentiale: Der arbejdes med emnet i relationel koordinering, som tager tid

og er en investering i det enkelte forløb, men gør at man ikke skal kaste bolden frem og

tilbage og giver bedre forløb for borgeren.


49. Bedre brug af videomøder og telefonkontakt Der arbejdes med idéen

Vi kunne blive meget bedre til at gøre brug af video og telefonkontakt – i stedet for fysiske

møder, hvor vi kører rundt til hinanden i kommunen.




50.Bedre brug af videomøder vha. tablets Ideen indgår som


Mere teknologi. Vi bruger meget tid på at køre rundt i kommunen for at se på pladsforhold,

hjælpemidler mm. Man kunne gøre dette teknologisk ex ved at investere i iPads eller andet

tablets, så både vi og plejen har disse, så man kan kommunikere over facetime eller

skype, det ville spare både tid og kørselspenge.


Der er arbejdet med Idéen på workshop den 21. marts 2017.06.15


33

51. Mere brug af videomøder Der arbejdes med idéen

Med den nye teknologi må der også være basis for at holde en lang række af møderne som

videomøder. Herved kan der spares mange km på landevejen og tid til transport.




Ideer til emnet ældre indkommet via Facebook:

52. Selvbetalt pause Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Forslag kunne være at lave en egenbetalt pause, så vi sikrer at personalet får noget at

spise

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Er overenskomstbestemt.

53. Mindre dokumentation Ideen indgår som


Mindre dokumentation!



skal der findes en effektivisering, som skal være med til at finansiere merudgiften. Der henvises til konsekvensskema – ”Dokumentation”.

54. Fokus på at gøre borgerne selvhjulpne Der arbejdes med idéen

34

At der bliver større fokus på at få hjælp til selvhjælp i form af, at der hurtigere skal

vurderes, hvorvidt besøgene er relevante eller om nogle kan erstattes med et opkald. Det

syntes jeg bør være en opgave for personalet, der kommer i de forskellige hjem.

Besparelsespotentiale: Potentialet vurderes at være begrænset. Der allerede er fokus

på at gøre borgere selvhjulpne via ”Træning før hjælp”. Fritvalgsområdet har allerede i dag

en forpligtigelse til at melde tilbage til visitator, hvis besøgene ikke er relevante.

Der er arbejdet med Idéen på workshop den 21. marts 2017, hvor det blev vurderet at

være en god ide i forhold til at borgerne gerne vil være selvhjulpne og det giver højere

livskvalitet. Det blev også drøftet, at det kræver en forventningsafstemning og et fælles

mål med hjælpen.

55. Samskabelse – ældre ud til andre borgere Der arbejdes med idéen

Brug samskabelse og lad de ældre komme ud blandt de andre borgere, de kunne i mange

sammenhænge bidrage. Jeg kan se i avisen, at kommune og politkere er stolte over at

have taget de første spadestik for endnu et prestigebyggeri langt udenfor bymæssige

bebyggelse mod vest. Hvorfor beholder vi ikke de gamle i byen.

Mange ældre har et skatkammer af erfaringer, som de meget gerne giver af, og så kan de

høre hvad nutidens borgere bokser med, til fælles bedste. Borgerhus 7430 ville være det

ultimative sted for disse seancer.

Besparelsespotentiale: Der arbejdes med samskabelse på mange fronter på

Ældreområdet. Idéen kan være med til at skabe øget livskvalitet.

56. Afkorte køretid og koordinerede hjemmebesøg Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Evt. sikre at personale har tid til at løfte opgaverne. Det kan gøres ved at sørge for at

kørslen bliver forkortet, så besøgene ligger omkring hinanden. På den måde skal

fagpersonale ikke rende i hælene af hinanden, ved at flere går ind i samme opgang eller

boligkvarter for at tage hver deres besøg. Men ved at samle besøgene så det er tilpasset

områder, vil der være mere tid og plads til flere besøg. En god idé ville være at den

enkelte borger bliver lært grundigt op i brugen af hjælpemidler, samme dag som

hjælpemidlet kommer til døren, så det ikke er personalet, der skal lære den enkelte op,

men evt. en ergoterapeut.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Det foregår allerede, kørelisterne pakkes

bedst muligt.

35

57. Færre mellemledere (på ældreområdet) Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Man kunne skære mellemledere væk. Dem der er lige nu gavner absolut ikke

arbejdsmoralen. Jeg har selv været ansat i et stort firma hvor ledelsen mente at flere

mellemledere var en god idé. Det var det slet ikke. Der kom meget dårligere arbejdsmoral

med dertil hørende sygefravær. Nej giv medarbejderne mere frihed under ansvar og I vil

se positive ting ske. Medarbejdere der føler stort ansvar har mindre fravær og gør lige den

ekstra indsats, der gavner både dem selv, deres kollegaer og borgerne. Og det gælder i

øvrigt alt indenfor det offentlige.

Besparelsespotentiale: Det er vurderet, at ledelsesspændet ikke kan være større på de

8 plejecentre og i de 2 hjemmeplejegrupper. I dag afhænger antallet af ledelsestimer af

stedets størrelse.

58. Koordinator til Træning før hjælp Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Brug af koordinator i Træning før Hjælp.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Det er i styregruppen for Træning før Hjælp

allerede aftalt, at opgaven som kontaktperson i hjemmeplejegrupperne varetages af

koordinatorerne. Der er også mulighed for at indkalde til et relationel koordineringsmøde

som en del af opgaveløsningen.

59. Borgerne møder ind på center Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Gør det muligt at flere borgere skal komme ind på et center for at samtale eller træne.

Besparelsespotentiale: Det foregår allerede og sætter fokus på forebyggelse.

60. Læring via video om fx løft Der arbejdes med idéen

36

Lade personalet brug video i deres arbejdsfunktioner, så de kan se, hvad de gør af

unødvendige løft, og ligeledes er det er godt redskab til ens egen refleksion over praksis.

Besparelsespotentiale: Der anvendes allerede i dag Marte Meo, hvor arbejdssituationer

filmes. Desuden er 2 plejecentre med på demensrejsehold hvor der også arbejdes med

praksisnær refleksion.

61. Mere rehabilitering og tværfagligt samarbejde

Der arbejdes med idéen

Mere rehabilitering og tværfagligt samarbejde.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Der arbejdes med dette via relationel

koordinering.


62. Erstatte besøg med videoopkald Ideen indgår som


Måske erstatte besøg med videoopkald til borgeren – naturligvis kun når det giver mening

for både kommune og borger.


Der er arbejdet med Idéen på workshop den 21. marts 2017.06.15


Idéer fra workshoppen den 21.marts 2017:

63. Gennemsigtige arbejdsgange Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Gennemsigtighed i arbejdsgange 1 internt og 2 eksterne

Besparelsespotentiale: kan ikke vurderes.

37

64. Genbrug af bevillinger fx bleer Der arbejdes med idéen

Når en borger har bevilling på f.eks. bleer modtages en kasse med mange i. Borgeren går

bort, og de efterladte bortskaffer overskuddet. Overskuddet kunne afleveres på

genbrugspladsen i et ”genbrugs lager” kun i original emballage. Borgere i venteposition for

en bevilling kunne anvises hertil. Alternativ købe selv på apoteket.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Borgeren kan spare penge.

65. Genbrug af små hjælpemidler Der arbejdes med idéen

Genbrugsdepoter til små hjælpemidler decentralt.

Besparelsespotentiale: Der kan arbejdes videre med opgradering af akut hjælpemiddel

depoterne.

66. Hjælpemidler – udlån eller leje på genbrugspladser Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Lån/leje af hjælpemidler på vores genbrugspladser


Det formodes, at forslaget går ud på, at i stedet for at hjælpemidler leveres hos borgeren,

vil de i stedet skulle leveres på genbrugspladser, hvor borgere så vil kunne afhente det.

Samt at hjælpemidler der lejes igennem hjælpemiddeldepotets lejeordning også kan

afhentes på genbrugspladsen.

Det vurderes, at forslaget ikke har et besparelsespotentiale.

I dag spørges borgere om de selv vil afhente hjælpemidler på hjælpemiddeldepotet i

Brande. Der spørges kun ind til dette såfremt hjælpemiddelområdets personale har direkte

kontakt til borgeren eller dennes pårørende (og altså ikke hvis forespørgsel om

hjælpemidlet er formidlet af eksempelvis plejepersonalet), og kun såfremt der er tale om

hjælpemidler der ikke kræver en installation, der ikke er for stort til at have i en almindelig

bil, ikke er for dyrt og ikke er et apv-hjælpemiddel, dvs. et hjælpemiddel som skal

anvendes af plejepersonalet.

38

Som konsekvens er der 1-2 gange om måneden hjælpemidler der afhentes af borgere eller

pårørende direkte på depotet.

Forslaget vil betyde at potentialet udvides, idet borgere i Brande, Nørre-Snede og

Bording/Engesvang formentlig i højere grad vil være interesseret i at afhente hjælpemidler

tæt på eget hjem, dvs. på genbrugspladserne ved en af disse byer.

Men der vil dog være tale om en meget begrænset effekt: Der er ikke nødvendigvis

længere for hjælpemiddeldepotets chauffør til borgerens egen adresse end til

genbrugspladsen, og det er ikke så sandsynligt at der er hjælpemidler til flere borgere,

som skal afleveres af hjælpemiddeldepotet på genbrugspladsen en given dag. Dertil

kommer omkostninger ved at etablere ordningen, eks. halvtag og skiltning mv. på

genbrugspladserne.

67. Nedbringe lønudgifter Der arbejdes ikke videre

med idéen.

80% af alle udgifter er løn, hvis vi kunne nedbringe lønudgifter med 2 %.... Det kan gøres

på mange måder i samarbejde med faglige organisationer – solidarisk.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Det er overenskomstbestemt.

68. Mere ansvar til de ansatte Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Lægge større ansvar ud til ”fodfolket”. Der er stor ansvarlighed.

Besparelsespotentiale: kan ikke vurderes.

69. Slå akutteam og hjemmesygepleje sammen Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Akutteam og hjemmesygepleje kunne slås sammen. Det ville højne fagligheden for

hjemmesygeplejen og vagterne kunne dækkes bedre ind. Hjemmesygeplejerskerne kender

de fleste af borgerne

39

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse. Der er på nuværende tidspunkt kun 1 i vagt i

akutteamet som også dækker opgaver på de midlertidige pladser på Dybdalsparken. Det

er desuden organiseret således at akutteamets sygeplejerske skal varetage nogle af de

opgaver, der ikke forekommer så ofte, således at de kan opbygge og opretholde

kompetencerne til at varetage disse opgaver.

40

Idékatalog – Psykiatri og handicapområdet

Idéer fra Facebook:

70. Kompetenceudvikling af fagpersonalet Der arbejdes ikke videre

med idéen.

At sikre de uddannes og udvikles til opgaverne. Jeg er af den sikre overbevisning om, at

skal de, der er ramt af psykisk sygdom have reelle muligheder for at komme sig, kræver

det højt fagligt niveau og evt. Lidt ekstra udgifter på den korte bane. På den lange bane er

der store besparelser, da de ramte får mulighed for at generhverve magten og kunnen i

eget liv. Alle vil gerne ende med at være uafhængige

Besparelsespotentiale: Kan ikke vurderes. Det sker i dag via opkvalificering og

uddannelse ude på tilbuddene men henblik på at løse konkrete udfordringer.

71. Forebyggelse via børneområdet Der arbejdes måske videre

med idéen

Hvis kommunen generelt brugte flere penge på forebyggelse i de tidlige år, vil kommunen

spare dem mange gange senere hen. Men det kræver, at der findes nogle penge et sted,

og når det ikke er akut på børneområdet endnu, så bliver pengene nok brugt på det

område, hvor det er mest akut.

Mon ikke man kunne finde nogle millioner ved at

- Spare på beskæring af træer

- Optimere sagsbehandlingen på adskillige områder

- Mindske kontrol og bruge ressourcerne på ekstra/varme hænder

- Gøre forarbejdet godt nok fremover, inden man går i gang med projekter.

Besparelsespotentiale: Kan ikke vurderes. (Indsatsen ligger primært i Børne- og

famileafdelingen men Psykiatri- og Handicap kan i nogle tilfælde levere kompetence ind på

området). Forskning peger også på at der er god økonomi i hvis man lykkes med, at

opspore problemerne så tidligt i barnets/den unges liv som muligt (Idéen blev behandlet

på workshoppen d. 21. marts)

Idéer indsendt pr. mail:

41

72. Opfølgning på misbrugsbehandling Ideen indgår som


Jeg har kendskab til en person hvis misbrugsbehandling jeg har fulgt. Vedkommende har

være i døgnbehandling af flere omgange, og ender til sidst med døgnbehandling hvor han

bliver clean og får nogle gode redskaber. Men når døgnbehandlingen er færdig bliver han

sendt hjem – gamle miljø, gamle venner og falder efter en rum tid tilbage i misbrug igen.

Nu er han så tilbage i dagbehandling. I det meste af denne tid er vedkommende på

offentlig forsørgelse – på nær i en periode efter døgnbehandlingen hvor han har fast

arbejde.

Hvis man brugte ressourcerne anderledes, og fulgte op på misbrugerne (også i de gode

perioder) – hjælp dem tilbage til deres dagligdag, og gav dem hjælp til at få den

struktureret. Løbende samtaler med professionel, når problemerne opstår, og inden de

vokser sig så store, at de kommer ud i misbrug igen. Således tror jeg, at denne borger

kunne havde været samlet op, og i stedet for at kommunen nu igen betaler for både

behandling, og forsørgelse – og han er sikkert ikke den eneste.

Besparelsespotentiale: Kan ikke vurderes men i forbindelse med den kommende

besparelse på området arbejdes der på en model, hvor borgerne guides ind i sunde/gode

netværk og fællesskaber for netop at bidrage til recovery processen.

73. Beboerne skal selv gøre rent Ideen indgår som


Beboerne der bor hos os, har som en del af deres pakker inkluderet ½ times rengøring om

ugen. Her er der ansat rengøringspersonale til at varetage denne opgave.

Visionen er at vores beboere skal leve så selvstændigt og normalt som muligt, hvor jeg

synes at dette konflikter. Vores beboere har den fysiske formåen til at gøre det selv, evt.

med støtte, og eller kan de betale sig fra det hos et rengøringsfirma. Vi har ligeledes

beboere der har mål og ønske om at flytte i lejlighed, hvor de enten selv ville skulle

varetage den opgave, eller betale sig fra den – så virker det fjollet at de får det foræret

her.

Besparelsespotentiale: 20.000 – 40.000 kr. Indgår i nuværende besparelsesforslag til

budget 2018.

74. Pensionen hos voksne på bosteder Der arbejdes ikke videre

med idéen.

42

Et andet forslag kunne være at kigge på pensionen hos voksne på bosteder (ved dog ikke

om dette er en kommunal beslutning):

Vores beboere får ca. 12000 kr. udbetalt i pension, herudover er der nogle der gennem

beskæftigelse får op til 2500 kr. mere udbetalt. Altså op mod 14500 kr. udbetalt.

Dette er borgere der aldrig kommer til at have udgifter som bil, børn og hus. Dem med de

dyreste husleje (efter boligsikring) kan altså have rådighedsbeløb hver måned på op mod

5500 kr. når ALT fast er betalt (internet, forsikring, tv, telefon, kost)

Dette kunne man måske overveje at kigge på – evt. udtale mindre, og så give mere støtte,

som er dette de fleste borgere egentligt har brug for.

Besparelsespotentiale: 0 kr. Der er lovgivning på området der forhindrer dette.

75. Lige adgang til værested i psykiatrien Ideen indgår som


Jeg synes det visiterede aktivitets- og samværstilbud på Ørbæklund skal lukkes ned for

borgere der kommer udefra. Det skal kun være tilgængeligt for de borgere der har et

botilbud på Ørbæklund.

Ellers skal det være muligt for ALLE borgere at komme på værestedet Ørbæklund og

Caféen Laicos og deltage i ALLE aktiviteter. Altså med andre ord skal der ikke være forskel

på aktivitetstilbuddene.

Det giver en skævvridning i kommunen, da værestedet i Nord, Den Blå Cafe kun er et

åbnet tilbud. Alle borgere kan komme og deltage i alle tilbud. På Ørbæklund er der en klar

fordeling og sortering og borgerne er godt klar over det. Det er uretfærdigt. Der kan

spares administrativ tid for myndighed, da vi ikke skal vurdere om borgeren er i

målgruppen for et aktivitetstilbud.

Der er mindre bureaukrati og mere fleksibilitet. Derudover kan kommunen spare penge på

kørsel, da flere borgere får kørsel til og fra Ørbæklund. Denne del vil borgerne så selv

skulle betale. Ligesom når alle andre skal deltage i forløb på AOF eller FOF eller man går til

sport. Der betaler vi også selv for vores kørsel. Det er helt normalt. Ørbæklund skal have

tildelt en pose penge som de selv skal administrere.

Det giver mere ansvar til Ørbæklund, som bliver mere bevidste om deres økonomi. Eks.

hvor mange borgere de kan have i deres forløb og hvor mange borgere de kan have i alt

på et hold.

De kan operere med ventelister på deres undervisning og de kan tillade sig at sige til de

borgere der ikke er motiveret for at følge et forløb, at de kan komme af holdet og en

anden borger kan komme til.

Borgerne skal selv betale for materialer som hidtil. Det er kun personaletimer Ørbæklund

skal have penge for. Ørbæklund kan søge inspiration fra Nord, Den Blå Café som allerede

kører efter ovennævnte princip. Hvis myndighed kan blive lettet for administrativ arbejde,

så betyder det færre hænder, hvilket er en besparelse. Hver gang vi som myndighed får

en ansøgning inden for de §§ vi sidder med, så går et stort system i gang. Det er tungt

administrativt arbejde og en sag/ansøgning, tager i gennemsnit 8 timer, uanset om det er

en nyansøgning eller det er en opfølgning.

43

Besparelsespotentiale: Kan ikke vurderes, men i forbindelses med den kommende

besparelse for budget 2018 retænkes både bostøtte og væresteder hvilket vil betyde et

ensartet serviceniveau i værestederne og derved også gøre op med nogle af de

problematikker, der er nævnt i forslaget.

76. Ensartet rengøringsniveau Ideen indgår som


Jeg synes også at rengøringsniveauet skal være ens i hele kommunen. Det kan ikke passe

at der bliver gjort mere rent på den ene bosted frem for på det andet bosted. Eller inden

for kommunens andre bygninger herunder skole, plejehjem, administrationsbygninger

mm. Der skal kun være forskel hvis det handler om infektion og bakterier mm. Ellers ikke.

Besparelsespotentiale: 200.000 kr. Idéen er med i spareforslagene til budget 2018 og

findes ved at gå fra 30 til 20 min. hver anden uge. Borger betaler selv rengøring i de

øvrige uger. I dag skelnes der mellem alm. rengøring og bakteriel rengøring i det vores

tilbud er forskellige. (Idéen blev behandlet på workshoppen d. 21. marts)

77. Spildtid ved ventetid på regionshospitaler Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Min besparelse gør at der skal ske en ændring på regionshospitalerne, men tænker, at

hvis den kommer højere op kommunalt er der større chance for, at man kan lave en

ændring ved Regionen, og derved kommer besparelsen til kommunen.

Min oplevelse:

Undertegnede havde som bostøtte en borger med på XX Sygehus og

undersøgelsen gjorde, at vi skulle videre for at få taget blodprøver, og der blev fra

afdelingen sagt, nu håber vi ikke at I kommer til at vente for længe. Vi gik over for at få

taget blodprøve, kørte sygesikringsbeviset igennem, og satte os som andre ned for at

vente. Da undertegnede havde ventet ca. 20 min. gik undertegnede til skranken for at

forhøre om det snart var borgerens tur. Der blev sagt, at vi ikke havde en tid, så vi måtte

vente, undertegnede spurgte ind til, om der ikke var mulighed for at komme ind rimeligt

hurtig idet undertegnede var på arbejde ift. borgeren. Dette var ikke en mulighed.

Undertegnede satte mig igen, og en patient på stedet orienterede undertegnede om, at

man kunne bestille en tid med sin nøglekort, jeg takkede pænt for orienteringen, men

borgeren har ikke nøglekort, så det var ikke en mulighed for os.

Undertegnede ved ikke præcis hvor længe der gik, men er overbevidst om, at det var et

sted mellem 45 min og 1 time 15 min. Tænker og ved, at i handicap og psykiatri er det

være rigtig mange timer der kan ventes i venteværelse. I nogle tilfælde kan det sikkert

ikke være anderledes, men i tilfælde af, at man ikke kan bestille en akut tid fordi en borger

ikke har nøglekort, det tænker jeg ikke er ok, og tænker at der vil kunne spares mange

44

kommunale timer, hvis man i disse tilfælde kunne henvende sig, og få tid forholdsvis

hurtig. Håber det er muligt for jer at gå videre med, i det jeg ser en stor besparelse på

dette på sigt.

Besparelsespotentiale: Kan ikke vurderes. Selvom vi booker tid til borgeren, så kan vi

desværre ikke forhindre, at der kan opstå ventetider på hospitalet.

78. Reducer antal ledere Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Da jeg startede ved kommunen for mange år siden, var der en leder og en souschef, til

samme eller flere beboer, nu er der en leder og 4 teamleder, der må også kunne spares

noget, tænker ikke teamleder får den mindste løn.

Besparelsespotentiale: Ikke vurderet nærmere. I 2015 skete der en omorganisering af

hele ledelsesstrukturen på området og fandt derved en besparelse på ca. 600.000 kr.

79. Færre møder og færre deltagere Der arbejdes med idéen

Overveje hvem der skal med til møder, hvad der skal holdes af møder, kan en mail gøre

det ud for et møde.

Besparelsespotentiale: 10.000-20.000 kr. Der er indkøbt videoskærme med henblik på

at afholde flere virtuelle møder ligesom der også kigget på mødestukturen på lederniveau.

80. Overgang fra barn til voksen Der arbejdes med idéen

Botilbud og ændringer INDEN unge mennesker fylder 18 år - jeg har mange eksempler på, at støtte af forskellige art bliver sløjfet - hvorefter der skal genansøges. MAN burde kunne sige sig selv, at fordi man fylder 18 år og ændrer status, er det desværre ikke tilfældet med handicappet!! Det ville være billigere for kommunen at være på forkant - så der ikke skulle besvares genansøgninger om dit og dat - når det er indlysende, at der ikke sker nogen ændringer i personens forhold udover at fylde år!!!

Besparelsespotentiale: Kan ikke vurderes. Men idéen kan bidrage til en øget

kvalitetsopfattelse ved borgeren og muligvis en besparelse.

45

81. Oprette dagcenter i Nørre Snede Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Det kunne være en ide at starte et lille dagcenter op i Nørre Snede Bellisbo, så de dage

hvor der er syge borger (flere bliver ældre så også flere sygdage/pga. epileptiske kramper,

eller også for de borgere der en gang i mellem simpelthen ingen overskud har) så der ikke

skal bruges ressourcer på både taxa som jo er betalt og uforventet extra timer på

personale i dagtimerne. Tænker det giver mere ro blandt borger og personale at vide at

det er en mulighed og i den lange ende giver besparelser. Måske kunne der være et

samarbejde omkring dette med det ny opstartede (privat) autist-bofælleskab i Nørre

Snede??

Ellers have en bus og en bil i stedet for 2 busser (spare afgift, forsikring, diesel,

vedligeholdelse samt reparationer for busser er der trods alt nemmere at få buler i end

biler)

Besparelsespotentiale: 0 – 5.000 kr. Der vil være tale om, at man i stedet flytter

udgiften fra det ene aktivitetstilbud til et andet.

82. Flere uuddannede eller kendte vikarer Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Flest uuddannede vikarer, da de er billigere i løn. At lade de vikarer vi har, at de kan få lov

til at flere timer (fastansat) så de ikke skal bruge penge på g-dag osv. og så der er bedre

overblik over hvor meget løn udgifter der er.

Besparelsespotentiale: 0 kr. da vi i forvejen bruger uuddannede vikarer.

83. Administration af borgernes økonomi Der arbejdes måske videre

med idéen

At få lov til at have dankort/netbank til vores borgere, nu ligger vi og kører til Silkeborg for

at hente kontanter og bruge også oftere ean for at kunne bestille varer til dem (da det

oftere sker at man ikke kan betale med faktura) Det koster meget af vores,

administrationens og borgernes tid, samt timeløn/diesel osv.

Besparelsespotentiale: 0 – 5.000 kr. Kræver samtykke fra borger/pårørende og værge.

Evt. etablering af værgemål for borger vil pålægge borger en etableringsudgift.

46

Idekatalog - Arbejdsmarked/om at komme i arbejde

Ideer til emnet Arbejdsmarked indkommet via mail:

84. Drop medarbejderseminar Ideen indgår som


Derudover tænker jeg, at turen til X-by hver andet år, godt kunne spares væk og

erstattes af en enkelt dag i hallen i stedet, men lige så god effekt på det tværfaglige.

Besparelsespotentiale: Hvert andet år afholdes et medarbejderseminar, der beløber sig

til ca. 190.000 kr. for ca. 140 medarbejdere i Jobcentret. Seminaret har en varighed fra

tirsdag kl. 14.30 til onsdag kl. 15.30. Set i forhold til effekten af at afholde et seminar for

at sikre fælles retning og mål kan det ikke anbefales at nedlægge medarbejderseminaret.

85. Drop frugtordning Ideen indgår som


Man kunne spare frugten væk i Arbejdsmarkedsafdelingen.

Besparelsespotentiale: Årligt bruger Jobcentret ca. 80.000 kr. på frugtordning til alle

medarbejdere (1 stk. frugt pr. medarbejder pr. dag). Tanken har bl.a. været at indføre

frugtordningen som led i at bidrage til arbejdsglæde og ”sunde” medarbejdere. I lyset af

det indkomne forslag vil frugtordningen blive revurderet i forhold til om personalegodet

fortsat har den værdi, det var tiltænkt. Det mulige besparelsespotentiale er således 80.000

kr.

86. Bedre tværfagligt samarbejde Der arbejdes med idéen

Styrke det tværfaglige arbejde på tværs af forvaltninger ift. borgere på kontanthjælp,

uddannelseshjælp og ressourceforløb, så vi i højere grad arbejder mod samme mål.

Besparelsespotentiale: Det er et konstant fokus i Jobcentret at styrke det tværfaglige

samarbejde i Jobcentret med henblik på at optimere indsatsen via fælles mål. Det

yderligere besparelsespotentiale vurderes til 0 kr. da det allerede er i gang.

47

87. Højere arbejdsglæde Der arbejdes med idéen

Skabe en større arbejdsglæde blandt personalet, hvor alle erfaringer viser, at det giver

mest på bundlinjen

Besparelsespotentiale: Det er svært at beregne den økonomiske effekt, men i

Jobcentret arbejdes ud fra at glade medarbejdere er afgørende for at lykkes med

kerneopgaven.

88. IPad til virksomhedsbesøg Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Det kunne være en fordel, at hvis vi kunne have en Ipad med, når vi er ude i

virksomhederne, så placeringen allerede kunne laves derude.

Besparelsespotentiale: Ideen har tidligere været afprøvet, men der viste sig for mange

tekniske udfordringer i praksis. I stedet har alle medarbejdere bærbare computere som

kan medbringes på virksomhedsbesøg. Potentialet vurderes derfor til at være 0 kr.

89. Sammenhængende indsats Der arbejdes med idéen

Spare på "køre rundt cirkus" - mere konkret i forhold den enkelte person.

Besparelsespotentiale: 0 kr. (ukendt hvad der præcis menes).

Ideer til emnet Arbejdsmarked indkommet via Facebook:

90. Deltidsjob Ideen indgår som


Her er det vel vigtigt at italesætte, skal man være helt på "toppen" og symptomfri, for at

kunne passe et arbejde? Skal vi alle kunne klare 37 timers ansættelse om ugen, eller er

det ok at tilrettelægge sit liv efter deltidsjob?

Besparelsespotentiale: Denne ide er under udvikling med henblik på implementering.

Derfor er der udarbejdet en konsekvensbeskrivelse til budget 2018, der skitserer et

48

besparelsespotentiale på 430.000 kr. i 2018. På sigt vurderes ideen at have et endnu

større besparelsespotentiale.

Denne beskrivelse gælder også de tre næste ideer nedenfor.

91. Mulighed for småjob uden fratræk af ydelse Ideen indgår som


Give kontanthjælp modtageren mulighed for at fx arbejde 5 timer om ugen uden at

vedkommende bliver trukket fra i ydelse. Dermed kan personen blive motiveret til at

arbejde og få foden ind på arbejdsmarkedet og evt. dagpengemodtagerne.


92. Delejob til flere personer Ideen indgår som


Vi har før talt om "delejob" for personer med begrænsede ressurcer. Hvis man kan

"teame" to personer sammen, så de i fællesskab kan løse en opgave/udfylde en stilling kan

det måske være en måde at øge beskæftigelsen på, men spørgsmålet er nok både om

virksomhederne vil være med i eksperimentet, og om diverse love kan rumme det?

93.Småopgaver til borgere med nedsat erhvervsevne Ideen indgår som


Brug borger med nedsat erhvervsevne i de timer de kan arbejde. Ændre loven så det kan

lade sig gøre.

Få oversigt over de firmaer som kun har løntilskudsjobs. De kan kun få et vist antal ellers

hedder det ordinært arbejde.

Få flere borgere i arbejde ved at oprette jobs, som der er behov for. F.eks holde naturen

ren, ajourføre hjemmesider. Lave oversigt over alle aktiviteter i kommunen.

Få turistbureauet og vore Ikast til at reklamere mere for hele kommunen. Der kan sagtens

ansættes flere de steder.


94. Iværksætteri i sæsonperioden Ideen indgår som


49

I Ikast-Brande Kommune har ca. 180 personer sæsonarbejde. Det betyder, at de i

gennemsnit er ledige 4 måneder om året. Har du gode ideer og forslag til, hvordan vores

sæsonarbejdere kommer til at arbejde hele året?

• Kommentar: Kunne man forestille sig at nogen af dem var/blev selvstændige på

deltid og f.eks. tegnede haveplaner (for anlægsgartnerne). Det giver så måske en

udfordring i dagpengeretten?

Besparelsespotentiale: Der er udarbejdet en konsekvensbeskrivelse til budget 2018, der

giver et besparelsespotentiale på 2,6 mio. kr. i 2018. Der er arbejdet med Idéen på

workshop den 21. marts 2017.

95. Mulighed for opkvalificering under praktik Der arbejdes med idéen

At der er mulighed for at opkvalificere sig imens man er i praktik

- Svar fra Ikast-Brande Kommune: Tak for dit bidrag, kan du sige noget mere

om hvilken form for opkvalificering du ser kan være god sammen med

praktik?

- Kommentar: F.eks. som jeg skal i min jobafklaring. Praktik som

undervisningsassistent. Er Udd. Pædagog. Vil gerne opkvalificeres bl.a.

værktøjer/viden til angst, stress blandt børn. ADHD, ADD, m.m. autisme så

jeg bliver endnu skarpere til at støtte i klassen. Det giver også mig en større

fordel når jeg skal søge jobs bagefter.

Men fordi jeg er uddannet pædagog, så skal jeg vente til jeg er fastansat med

at kunne få økonomisk hjælp til opkvalificering. Kunne bare være rart hvis den

mulighed forelå når jeg er i praktik også.

Besparelsespotentiale: Via lovgivning reguleres positivlister som bidrager til at vurdere

inden for hvilke brancher der særligt er behov for arbejdskraft og opkvalificering.

Jobcentret har fokus på optimering af brugen af praktikker samt at praktikkerne skal være

målrettede. Der vurderes derfor ikke at være et besparelsespotentiale.


96. Giv STU til andre målgrupper Der arbejdes ikke videre

med idéen.

50

Lav STU til folk med andre vanskeligheder end indlæringsvanskeligheder. Jeg er autist, med høj intelligens og gode faglige evner, men har andre vanskeligheder der har gjort at jeg aldrig har fået en ungdomsuddannelse gjort færdig. Hvilket ellers er noget jeg altid har haft et kæmpe ønske om og som jeg virkelig har kæmpet hårdt for at realisere. Det er stadig en drøm, da mine evner kræver en uddannelse for at kunne komme i spil på arbejdsmarkedet.

Besparelsespotentiale: Målgruppen for STU er fastlagt i lovgivningen, hvorfor en

udvidelse af målgruppen vil kræve en lovændring. Der vurderes derfor ikke at være et

besparelsespotentiale her og nu.

97. Mere coaching til arbejdsløse: Der arbejdes med idéen

Brug mere tid på coaching af arbejdsløse, hjælp til at se egne evner, hjælp til at se nye

muligheder og hjælp til at turde prøve kræfter med nye områder.

Jeg hører ofte om folk der er kørt fast, som mangler troen på sig selv og på

arbejdsmarkedet.

Jeg hører om folk der synes at det er uoverskueligt at søge 2-3 jobs om ugen, simpelthen

fordi de tror at indsatsen er formålsløs. De får for lidt respons på deres anstrengelser,

laver for dårlige ansøgninger, mangler evnen til at se eget potentiale og mangler modet til

at omfavne forandring med glæde.

Drop de gratis praktikker og lad folk arbejde lønnet i det omfang der er mulighed for i

stedet. Lad de arbejdsløse tjene en del af deres egen løn, modregnet deres ydelse time for

time.

Besparelsespotentiale: 0 kr. da muligheden allerede eksisterer.

98. Kommunens ledige i ”indpendlerjob” og mere bosætning Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Kommunen har efter sigende mere end 10.000 indpendlere, der har arbejde her, men bor i

andre kommuner.

- gør en indsats for, vi får nogle af kommunens ledige i nogen af de jobs.

- tiltag, der får folk til at flytte hertil i stedet for at pendle.

- Borgerhus '7430' kunne gøre en forskel!

51

Besparelsespotentiale: Jobcentret er løbende i dialog med erhvervslivet – blandt andet

via Kontaktudvalget for Arbejdsmarkedets Interessenter – om rekruttering af kvalificeret

arbejdskraft via bl.a. opkvalificering af kommunes egne ledige. Da arbejdskraften er

kendetegnet ved en fri bevægelighed, har kommunen begrænsede muligheder. Potentialet

vurderes derfor at være 0 kr.

Der er ansat en medarbejder der skal styrke bosætningsindsatsen.

99. Mere tilgængelig hjælp for sygemeldte/deltidssygemeldte borgere: Ideen indgår som


Gør hjælpen mere tilgængelig for sygemeldte/deltidssygemeldte borgere. Gør det fx muligt

for folk at blive en del af mentorordningen, allerede når behovet er der, og ikke først efter

5 uger +. Hvor er den holistiske tilgang, og den tidlige indsats. Det kan ikke passe at

borgere skal have mistet deres job og/eller være blevet fuldt sygemeldt inden hjælpen

overhovedet kan overvejes. I forlængelse af dette, så ville jeg også ønske at der bliver vist

forståelse og empati for familier i udsatte og sårbare positioner. Der er godt nok lang vej

ind i systemet, og det er et system som absolut ikke taler sammen.

Besparelsespotentiale: Der er udarbejdet en konsekvensbeskrivelse til budget 2018, der

sigter på en tidlig indsats for målgruppen. Ideen indgår således som en del af en ny samlet

strategi på sygedagpengeområdet med et samlet besparelsespotentiale på 3 mio. kr.

100. Bostøtte til unge i overgangen til voksenlivet Der arbejdes med idéen

Jeg mener det er ualmindelig vigtigt, at der er et samarbejde med skolen, når de unge

med særlige udfordringer skal videre i voksenlivet. Hvis der tænkes bostøtte ind i de

overgange der er, samt måske videre i livet. Jeg er sikker på, at evt. bostøtte, eller hvad

det skal kaldes, kan gøre den væsentlige forskel for borgere med særlige udfordringer, at

de kan tage en uddannelse. Hjælpes de til struktur, evt. en at spille op af og drøfte

bekymringer med, vil de være i stand til rigtig meget. En forudsætning er, at deres behov

ses, at deres egne erfaringer vises tiltro. Det giver meget mere til den enkelte og til

samfundet, hvis der gives reel mulighed for uddannelse, også selvom, der skal være varig

støtte i et vist omfang, da borgeren bliver i stand til at forsørge sig selv, fremfor at være

afhængig af "kommunal løn" og støtte i hjemmet. Jeg tror forældrene rigtig gerne vil være

medspillere, de har stor viden og uvurderlige erfaringer.

Besparelsespotentiale: Unge med særlige behov bevilges i dag mentorstøtte eller

tilknyttes en frivillig mentor. Der vurderes ikke at være et yderligere

besparelsespotentiale. Derudover er indsatsen omkring bostøtte forankret i Psykiatri- og

Handicapafdelingen.

52


101. Tværgående koordinerende ungeindsats Der arbejdes med idéen

En tværgående koordinerende ungeindsats, hvor den koordinerende socialrådgiver har

myndighed på tværs af div. lovgivning og forvaltninger, - hvor sagsbehandlingen sker efter

en helhedsorienteret indsats efter lov om aktiv beskæftigelses indsats - lov om aktiv

socialpolitik og lov om social service, samt hvor rådgiver har mulighed for en håndholdt

indsats som eks. mentorfunktion vil gavne den unge. Rådgiver vil hermed have bedre

mulighed for tæt dialog med den unge, den unges netværk og samarbejdspartnere

omkring den unge, hvilket kan være medvirkende til hurtigere korrekt indsats med

baggrund i større kendskab til den unges udfordringer og ressourcer. Denne indsats kan

også tænkes ind i samarbejdet med UU-vejlederne og eller fam. afd,, hvis der allerede i

barnets eller den unge under 18 års historik er tegn på, at den unge vil have gavn af den

meget tætte/håndholdte og tværfaglige indsats tidligt i den unges liv vil kunne gavne.

Besparelsespotentiale: Der er en gruppe af chefer, der arbejder med at styrke det

tværgående samarbejde på tværs af forvaltninger via ”Borgersager på tværs”. Konkret

arbejdes med specifikke cases. Det er svært at vurdere besparelsespotentiale, men

indsatserne sigter især på at gøre det bedre set fra et borgerperspektiv.


Tværgående idéer der vedrører arbejdsmarkedsområdet:

102. Øget indhentning af refusion og moms fra andre kommuner mv. Ideen indgår som


Hvis Hedensted Kommune kan hente op til 10 mio. på et år (og kun forventede

omkring 1 mio. årligt) så tænker jeg, at der også er penge at hente for Ikast-Brande

Kommune ved nøje at kigge efter refusioner fra staten og andre kommuner samt

moms. Eksempelvis kan der kigges nærmere på de forskellige systemer på

beskæftigelsesområdet og sammenholde, hvorvidt refusionerne passer med den

enkelte borgers registrerede aktiviteter.

Inspiration fra denne avisartikel:

http://hsfo.dk/article/20170218/ARTIKLER/170219291/1118

Besparelsespotentiale: Der er udarbejdet en konsekvensbeskrivelse til budget 2018

med en besparelse på ca. 800.000 kr. for opkrævning af mellemkommunal refusion.

53

Derudover udarbejdes på tværs af arbejdsmarkedsområdet og psykiatri- og

handicapområdet en fælles arbejdsgangsgangsbeskrivelse, der skal sikre at kommunen får

indhentet den mellemkommunale refusion man er berettiget til.

Denne idé blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017

103. Øget mellemkommunal refusion Ideen indgår som


Det kunne give rigtig god mening og mange penge, at ansætte en til at beskæftige sig

alene med mellemkommunal refusion, så der ikke går så mange penge tabt på den

konto alene.

Besparelsespotentiale: Se ovenfor.

104. Frugt Ideen indgår som


Kasseres der mon for meget medarbejderfrugt. Frugten spises ikke op. Hvor stort

spildet er, ved jeg ikke.

Måske mindre mængder frugt, evt. 1 stk. frugt dagligt pr. medarbejder og måske

økologisk frugt i stedet. Hvis der ikke købes så meget frugt ind, er der måske råd til

økologisk i stedet.

Ellers synes jeg kommunen gør et ganske fortræffeligt arbejde.

Besparelsespotentiale: Årligt bruger Jobcentret ca. 80.000 kr. på frugtordning til alle

medarbejdere (1 stk. frugt pr. medarbejder pr. dag). Tanken har bl.a. været at indføre

frugtordningen som led i at bidrage til arbejdsglæde og ”sunde” medarbejdere. I lyset af

det indkomne forslag vil frugtordningen blive revurderet i forhold til om personalegodet

fortsat har den værdi det var tiltænkt. Det mulige besparelsespotentiale er således 80.000

kr.

105. Arbejde på tværs af sektorer Der arbejdes måske videre

med idéen

Når en borger indgår i det sociale system, opfordres vedkommende til at give tilladelse

til, at kommunen bruger allerede kendte eller førstegangs oplyste økonomiske forhold i

det videre sagsforløb på tværs af alle sektorer.

Dette vil frigive ressourcer til hurtigere sagsbehandling i kommunen og afskaffe

unødvendige kontakter til borgeren.

54

Der er en række juridiske og forvaltningsmæssige barrierer, der skal fjernes; men det må

kunne lade sig gøre at arbejde på tværs af sektorerne. De oplysninger, som kommunen

skal bruge i f.eks. bistandssager og beskæftigelsessager har man som

regel i forvejen.

Ændringerne bør gennemføres sådan, at borgeren kun een gang skal give oplysningerne,

hvorefter forvaltningerne laver deres arbejde på grundlag af de fremlagte oplysninger.

Det vil kræve politisk knofedt.

Besparelsespotentiale: I nogle tilfælde giver det i forhold til borgernes retssikkerhed

god mening, at kommunen kun indhenter de nødvendige oplysninger i den enkelte sag,

således at borgeren ved hvad oplysningerne bliver brugt til. Hvis ideen skal fuldt

implementeres vil det kræve lovgivningsmæssige ændringer. Potentialet vurderes derfor

umiddelbar til at være 0 kr.

106. Mentorstøtte til borgere tidligere i forløbet Ideen indgår som


Som mentor, ville det gøre en forskel at vi fik vores borgere med det samme de kommer

ind i systemet.

Kommer folk først til at gå hjemme, er de svære at nå. Hvis vores borgere i UU og i SDP

fik mentor på, allerede i den første uge, kunne vi redde mange,

Fra at komme til at gå hjemme for længe.

Specielt folk med stress. Først får de stress, så kommer depressionen og derefter angsten.

Fik vi dem når de er i stress-fasen, vil det være SÅ meget nemmere at hjælpe dem, og

hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet.

Ryger de over i depressions-fasen skal der SÅ meget mere til, og det tager betydelig

længere tid at få dem tilbage til arbejdsmarkedet. Og ligeledes med de unge. Kommer de

først til at gå hjemme, er de ligeledes svære at få i gang igen.

Det er på den korte bane en udgift, da vi måske skulle ansætte en/flere mentorer, men på

den lange bane tænker jeg, at det vil give en god besparelse.

Besparelsespotentiale: Der er igangsat en proces omkring at udvikle mentorindsatsen

med det mål at sikre, at Jobcentret fremadrettet får et større udbytte af mentorforløb. Der

er fokus på at komme tidligt i gang med at arbejde med mål og tidsperspektiver samt tæt

opfølgning. Der arbejdes på at optimere brugen af mentor som en del af besparelserne for

2018, herunder er der fokus på at komme tidligt i gang.

Ideer til emnet Arbejdsmarked indkommet på workshoppen:

107. Færre djøf’ere

55


Færre djøf’ere – flere i maskinrummet (HK eller lignende) (færre ledelsesniveauer)

Besparelsespotentiale: På arbejdsmarkedsområdet tilstræbes en mangfoldig

sammensætning i medarbejdernes uddannelsesbaggrund. Der er fire medarbejdere, der er

medlem af DJØF, svarende til ca. 2 % af medarbejderne i Jobcentret.

Der er to ledelsesniveauer som betyder at hver leder er leder for ca. 20-25 medarbejdere.

Det vurderes ikke nyttigt kun at have et ledelsesniveau i forhold til at løfte opgaven i

Jobcentret.

Der vurderes et besparelsespotentiale på 0 kr.

108. Telefonisk opfølgning Der arbejdes måske videre

med idéen

Mere telefonisk opfølgning (ikke personlig). Hvis sygemeldt borger blot er sygemeldt og

venter x-antal uger på at genoptage fast arbejde igen.

Besparelsespotentiale: Rammerne for opfølgning er fastlagt lovgivningsmæssigt, hvorfor

der ikke aktuelt vurderes at være et besparelsespotentiale.

109. Sammenlægning af bostøtte og mentor Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Læg bostøtte og mentor sammen.

Besparelsespotentiale: Det er en forholdsvis lille gruppe af borgere, der både får

bostøtte og mentorstøtte. Det er afklaret om disse borgere kan klare sig kun med den ene

type støtte. Bostøtte og mentor er to forskellige tilbud, både lovgivningsmæssig og i

praksis. Der er dog nogle gråzoner, hvorfor der arbejdes på at tydeliggøre snitfladerne.

Besparelsespotentialet er ukendt.

110. Bedre samarbejde på tværs Der arbejdes med idéen

56

Arbejde sammen på tværs af afdelinger så borger ikke falder mellem 2 stole. Følg

borgeren af en gruppe medarbejdere så de alle ved hvad der er/skal ske. Ej det samme

igen.

Besparelsespotentiale: Der er en gruppe af chefer, der arbejder med at styrke det

tværgående samarbejde på tværs af forvaltninger via ”Borgersager på tværs”. Konkret

arbejdes med specifikke cases. Det er svært at vurdere besparelsespotentialet, men

indsatserne sigter især på at gøre det bedre set fra et borgerperspektiv.

Idekatalog: Byer, veje og miljø

111. ”Fartdæmpere” ved indfaldsvejene i byen Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Besparelsespotentiale: Der er umiddelbart ikke et besparelsespotentiale medmindre der i forvejen sker ulykker, hvor den samfundsøkonomiske udgift vil kunne spares. Vi arbejder løbende med indsatser, der hvor det giver størst samfundsøkonomisk gevinst (f.eks. ved sorte pletter). Der kan derfor ikke sættes kr. på som besparelsespotentiale.

112. Fælleshus i Ikast Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Kære Borgere i Ikast! Kan I tænke jer et hus på den mest centrale beliggenhed i byen, hvor der er 3 store lokaler med plads i hver til mere end 100 spisende gæster eller en fest for flere hundrede til dans, underholdning og musik, som borgerne kan låne på alle tider af døgnet hele ugen, for huset er vort eget og til vort brug! Så kom og kæmp for Borgerhus '7430'!! - hvad det forladte posthus på Ll.Torv kunne blive, hvis kommunen sparede på millionerne vest for byen og brugte 1,5 mio INDE i byen! Besparelsespotentiale: Der er her tale om et forslag til omplacering af penge fra et igangsat projekt (Hjertet) til Borgerhus. Der er ikke mulighed for besparelse.

113. Udliciter entreprenørafdelingen – spar på græs og vinterberedskab

Der arbejdes måske videre med idéen

Man kunne spare på vinterberedskabet. Kun klippe græs hvor folk og fæ færdes. Jeg mener Holstebro i 2007 eller 08 udliciterede hele Driftafdelingen. Det kunne man også gøre i ikast-Brande.

57

Besparelsespotentiale: Det er korrekt, at Holstebro Kommune har udliciteret entreprenørafdelingen. Besparelsespotentialet hænger sammen med om Kommunen er klar til at give afkald på de fordele der vil være i at have egen entreprenørafdeling (bla. Muligheden for økonomisk fleksibilitet, socioøkonomisk virksomhed mm.). Besparelses potentialet kan derfor ikke vurderes for nuværende.

114. Harmoni mellem byudviklingsplaner og socioøkonomiske index Der arbejdes ikke videre

med idéen.

I den netop overståede debat om skoledistrikter gik diskussionen mest på socioøkonomiske indextal frem for lokaltilknytning og trygge skoleveje. Havde man lavet en harmonisk byudvikling i Ikast, havde vi kunnet undgå mærkelige deforme skoledistrikter, da boligsammensætningen i hele byen allerede ville være varieret. På trods af dette ønsker kommunen nu at udbygge Hyldgårdsskolens skoledistrikt med endnu flere parcelhuse og dermed understøtte og udbygge den allerede skæve socioøkonomiske sammensætning i byens områder... det på trods af at det åbenbart for kommunen er et så vigtigt parameter for skoledistrikter, at vi fremover skal bruge penge på skolebusser internt i Ikast by. Besparelsespotentiale: Det kan ikke vurderes for nuværende. Der kan være et potentiale i forhold til afvikling af skolebusser, men dette hører delvist under skoleområdet.

115. Drop omfartsvej syd om Brande!


Har meget svært ved at se logikken i at bruge penge på den vej når der skal spares så mange penge - de penge må kunne bruges mere fornuftigt (eksempelvis Præstelundskolen i Brande, som er hårdt ramt af skimmelsvamp). Jeg er 100 % enig med XX I disse tider giver det ingen mening at bygge et "halvt" projekt - bare fordi det politisk er blevet en mærkesag! Ja spild af penge. Man kan sikker bruge dem på noget andet. Besparelsespotentiale: Omfartsvejen er budgetlagt til hhv. 2 mio og 13 mio i hhv. 2017 og 2018. Der er igangsat opgaver for 2017.

116. Flere offentlige skraldespande


I Uhre kunne vi godt ønske os er par stykker hen gennem byen. Hvordan får man mere for færre penge ved at stille flere skraldespande op som så skal tømmes. At de "kun" skal tømmes - og at der ikke skal bruges tid på at samle affald op i hele byen.

58

Besparelsespotentiale: Der er løbende fokus på om ovenstående ville kunne give en besparelse. Det er en opgave som er god for de medarbejdere der er i f.eks. en nyttejobsordning. Det vil stadig være nødvendigt at tømme skraldespandende med et vist interval for at undgå lugtgener mm. Det er derfor svært at sættet kr. på som besparelsespotentiale.

117. Opkrævning af gebyr – skraldespande Der arbejdes måske videre

med idéen

Jeg mindes noget med at man kunne spare 100 kr ved at køre sin skraldespand ud til vejen. Hvad med at opkræve 500 kr. Om året for de hustande der ikke gør det. Jeg kunne forestille mig at skraldemændene bruger megen tid på at rende rundt efter spandende inde på folks grunde. Hvis kommunen skal effektivisere og spare så må vi også hjælpe til. Og det kunne vi blandt andet gøre ved at gøre det nemmere for eks. skraldemændene. Besparelsespotentiale: Skelspande. Det er en mulighed for besparelse, hvis alle skraldespande skal sættes frem til skel. Det vil først kunne implementeres ved næste udbud som er i 2022. Renovatøren vil kunne tømme flere skraldespande hvis alle står i skel og dermed give en samlet billigere pris. Det er dog ikke muligt at hæve prisen til 500 kr. for de husstande som ikke gør det.

118. Fartdæmpning på Dørslundsvej i Brande


Der køres ret stærkt på den vej, og den er ret trafikeret af biler og store lastbiler til Bestseller og Siemens mm. Og der er altså en del skolebørn der bruger den vej, når de skal til og fra skole. Besparelsespotentiale: Der er umiddelbart ikke et besparelsespotentiale medmindre der i forvejen sker ulykker, hvor den samfundsøkonomiske udgift vil kunne spares. Vi arbejder løbende med indsatser, der hvor det giver størst samfundsøkonomisk gevinst (f.eks. ved sorte pletter). Der kan derfor ikke sættes kr. på som besparelsespotentiale.

119. Julebelysningen på torvet


Bør man skære ned på. Det vil ikke skade nogle. Det ser flot ud, men et mindre juletræ og færre lys vil ikke gøre noget. Besparelsespotentiale: Her er et besparelsespotentiale, som vi kan arbejde videre med. Det er dyrt at indkøbe lyskæder når de er gået i stykker, og der er ligeledes en udgift ved strømforbrug. Denne udgift bliver dog mindre ved indkøb af LED lys. Besparelsen forventes at ligge under bagatelgrænsen.

59

120. Gennemgå alle hårde hvidevarer

Ideen indgår som konsekvensbeskrivelse

Skifte til lavenergi – skifte dryppende vandhaner og ”løbende” toiletter (vand koster dyrt, både ind og afledning) – printe med omtanke – gennemgå diverse indkøbsordninger – nogle gange er de lokale handlende billigere – have fokus på strømforbruget i kommunens bygninger – fx med sensorer. Besparelsespotentiale: Dette er et besparelsespotentiale, som kræver en investering, inden der kan ”høstes”. Der investeres løbende i disse foranstaltninger.

121. Opstil containere til plastaffald Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Det er utroligt hvor meget der og hvad det fylder. Besparelsespotentiale: Containere til plastaffald, vil ikke medføre en besparelse på kort sigt (men en mulighed på den lange bane), og vil løse et miljømæssigt problem.

122. Fyld huller op på veje og cykelstier Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Ang. veje og cyklestier: Ønskeligt at huller bliver fyldt op Besparelsespotentiale: Der er formentlig ikke besparelsespotentiale i dette forslag

123. Fæld træer så de ikke laver buler Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Hvor mange rødder fra træer laver buler - fæld træerne, så det holder mere end 2 år efter en renovering Besparelsespotentiale: Det er korrekt, at rødder kan ødelægge belægning på stier, men det er en afvejning af ønsket om grønne områder. Under alle omstændigheder et meget lille besparelsespotentiale.

60

124. Entreprenørafdelingen bør nedlægges - og opgaverne udliciteres Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Besparelsespotentiale: Besparelsespotentialet hænger sammen med om kommunen er klar til at give afkald på de fordele der vil være i at have egen entreprenørafdeling (bla. muligheden for økonomisk fleksibilitet, socioøkonomisk virksomhed mm.). Besparelsespotentialet kan derfor ikke vurderes for nuværende.

125. Hverdags-tids-besparelse


Jeg arbejder med xx. På dette område er rigtig mange opgaver lovbundne ”skal-opgaver”, og nogle få er ”kan-opgaver”. Vi kan slet ikke nå alle de opgaver, som det forventes, at vi når – herunder flere lovbundne opgaver. Derfor foreslår jeg, at der tages beslutning om, at vi ikke længere skal udføre nogen ”kan-opgaver”. Det vil sige, at det ikke længere skal være muligt at få tilladelse til havevandsboringer. Ligeledes foreslår jeg, at alle ansøgninger skal være udfyldt af professionelle, så vi ikke skal bruge lang tid på at indhente alle relevante oplysninger fra ansøgere, der ikke har den praktiske, tekniske eller IT-mæssige viden om det, de ansøger om. Det vil betyde en omkostning på ca. 1500 kr. hvert 15. år for borgere/virksomheder, der søger om en tilladelse til vandindvinding. Ovenstående vil ikke betyde en direkte økonomisk besparelse for kommunen, da vi blot vil nå nogle flere af de opgaver, vi skal nå. Men det kan måske på sigt betyde, at der bliver mindre brug for at hyre rådgivere til hjælp i administrationen. Besparelsespotentiale: Der arbejdes videre på at klarlægge besparelsespotentialet i disse forslag.

126. En udvidelse af 'genbrugsøerne'? Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Nu har vi boet i kommunen i lidt over to år og det er vi glade for. Vi synes det er smart at 'nudge' borgerne til at sortere deres affald med incitamentet om lavere renovationsudgift. Faktisk super fedt. Desværre har vi ikke en bil. Og også meget sjældent fri fra arbejde i genbrugspladsens åbningstid. Vi bruger flittigt glascontainerne. Avis/reklamecontainerne knap så meget da spejderne samler ind. Men vi kan se at vore medborgerne opfordres til at skylle plastemballage og konservesdåser og aflevere blandt andet dette på genbrugspladsen.

61

Det er vi kede af at vi ikke har mulighed for, da vi er bevidste om at vi belaster miljøet mere end højst nødvendigt. Kunne man forestille sig en udvidelse af ’genbrugsøerne’? Besparelsespotentiale: Udvidelse af genbrugsøerne: Det er en mulighed, som samlet set ikke sparer kommunen for en udgift. Men den enkelte borger vil kunne spare penge til renovationsafgift, da de kan aflevere mere affald til genbrug ved miljøøerne.

127. Spar på storskraldsordning


Man kunne spare den netop vedtagne storskraldordning Den koster 25.000 kr. dvs. 1/6 af det helleanlæg, der skal anlægges på O. Vestergård Poulsens Allé ved Annalyst ifbm. de nye skoledistrikter og sikre skoleveje. Storskraldordningen blev i forsøgsåret 2016 brugt af sølle 72 personer. De 25.000 kr vil gøre større gavn på O. Vestergård Poulsens Allé, hvor den vil blive brugt af langt langt flere end 72 personer på 1 år. Besparelsespotentiale: Storskraldordningen kan nedlægges. Men det er ikke muligt at flytte en udgift til affaldsordning til det skattefinansierede område.

128. Placering af børnehave i Engesvang Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Hvor er logikken? Hvordan udnytter Ikast-Brande kommune bedst skatteborgernes penge? Det er et meget aktuelt spørgsmål, i disse tider hvor kommunen er presset økonomisk. De placerer en børnehave uden for byen i landzone, i fredskov, i et faunasprednings område for dyrelivet, kulturbeskyttet område, hvor de vil rive byens ældste bygning, fra år 1800 ned. I et område hvor de har fået lavet beregninger på at støjen, fra hovedvej A13 og byens mest befærdet vej, Gl.Kongevej, vil være til gene for 150 børn og ca. 45 ansatte. Udgifter til ændring af lokalplaner. Hvor er logikken, og er det den eneste mulighed for placering? Indtil december 2016 var byrådets anbefaling, efter flere borgermøder og anbefalinger fra rapport udarbejdet for kommunen, at placere børnehaven på Birkevej ved nuværende børnehave. Den største begrundelse var at budgettet på 26 mio. skulle overholdes. Det resulterer i, at der fra politisk side bliver pyntet på udregningen af placering på Åboesvej fra 38 mio. til 26 mio., med begrundelsen, at der fundet en regnefejl. (se vedhæftede bilag 4 og 5) (bilag ikke vedhæftet her, red.)

Byggeriet flyttes samtidigt fra skoven til gården på Åboesvej 24, der skal købes og nedrives for 2,6 mio. og der skal laves anlægsarbejde og støjværn for xx mio. Alt dette med begrundelse for at lave en skovbørnehave med tilknytning til Vision 2020´s plan.

62

Men i budgettet for Åboesvej, har man skåret bygningsarealet ned fra 1500 til 1200 kvm., og man har fjernet udgiften til opkøb og nedrivning af Åboesvej 24, fjernet udgifter til vej og anlæg. Men i budgettet for Birkevej beholder man arealet på 1500 kvm., samt beholder udgifter til nedrivning og vej anlæg i budgettet. (se vedhæftede bilag 3 og 5) (bilag ikke vedhæftet her, red.)

Hvad vil den samme ændring af budgettet på Birkevej medføre af besparelser, men stadig give Engesvang en ny og optimal natur/skovbørnehave. Dette godkender byrådet d. 23-01-2017. Alt dette finder vi, en gruppe af borgere på Åboesvej og Engesvang generelt, spild af skatteborgernes penge, når der er et alternativ, der vil ligge mere centralt også tæt ved byudviklingen, stadigvæk være en skovbørnehave, men langt væk fra trafikstøj og trafikfarlig vej, og som der bliver beskrevet i rapporten ”en del af det sociale samvær i tilknytning til byen”. De 26 mio. er afsat til kun byggeriet, så om det bygges det en eller andet sted giver det samme. Men hvor der på Birkevej vil værre mindre ekstra udgifter for kommunen. Børnene vil ikke skulle genhuses, da byggeriet vil kunne forgå på det eksisterende grønne område bag Børnehuset og skoven for enden kan indgå til legeplads. Kørevejen forlænges fra nuværende vej og bagom til ny børnehave. Da området skal værre 50 % grønt område skal de gamle børnehaver nedrives og omlaves til grønt område, lige noget for vision 2020 som har mange ide for udviklingen af Engesvang. Så i sidste ende står vi med 2 skovbørnehaver i tilknytning til Vision 2020. Den ene har bare høj støj belastning, klods op af den meget trafikerede Gl.Kongevej, gener for dyrelivet, ligger i udkanten af byen hvilket øger den trafikale belastning, og ingen tilknytning til det daglig byliv. Kan det være rigtigt, at samtidigt med at man fra politisk side ønsker borgernes hjælp til at spare penge, at man så vælger at placere en ny børnehave på den ikke mest optimale placering, på en placering som ikke er blevet anbefalet af borgerne i Engesvang, på en placering, klods op af den placering, som er blevet kasseret af både børnehavebestyrelse og kommune i første omgang, samt at man overhovedet ikke ser på det økonomiske aspekt. (Borger har vedlagt fire bilag til idéen, red.)

Besparelsespotentiale: Intet besparelsespotentiale. Synspunktet tages til efterretning.

129. Idéer fra Danmarks Naturfredningsforening – flere frivillige


(Disse idéer blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017) I DN Ikast-Brande mener vi det bliver nødvendigt, at involvere frivillige for at få mere, for færre penge. Men for at involvere frivillige er vi nødt til, at dette kommer til at ske i et tæt

63

samarbejde med kommunen. De frivillige vi kunne ”geare” kommunens investering i miljøet. Vi har to lokale eksempler på frivillighed, som vi kunne tage udgangspunkt i. DN Ikast-Brandes affaldsindsamling samt plejedagen på Lindebjerg bakkeø, for at ”frelse” den brune pletvinge. Herudover to andre forslag til overvejelse. DN Ikast-Brande affaldsindsamling d. 2. april 2017: Arrangementet er blevet større og større efter samarbejdet med kommunen er intensiveret. Nu er der 21 indsamlingsgrupper, hvor der kommer mellem 10-15 per sted. Dette betyder 200-300 mennesker, der samler affald og herigennem sparer mange penge. Det har her været afgørende, at kommunen så beredvilligt har støttet initiativet. Mange Borgerforening støtter sagen ved at deltage. Og eksempelvis Boest, Hampen, Krondal, Pårup, Faverholt, Drantum tager sagen med ”kyshånd”, idet det passer med, hvad der kan ”samle” folk i byen. Det vi siger er, at de fælles arrangementer ”samler” landsbyerne og giver indhold. Det vil kunne overføret til andre områder Plejegrupper på naturområder – eksempelvis Lindebjerg Bakkeø: Det var et kommunalt initiativ, der desværre ikke fik den lokale opbakning, som kommunen havde håbet på. DN gik med i arbejdet, og fik over de næste år hjulpet sommerfuglen (brun pletvinge), og vi kunne til vores store tilfredshed se, at indsatsen hjalp fra år til år. Initiativet er nu stoppet – vi ved ikke rigtigt, hvorfor? DN Ikast-Brande mener, at modellen fra affaldsindsamlingen også kunne bruges i forhold til naturområder, der trænger til en ”hjælpende hånd”. Det kunne eksempelvis være ”ørnenæbslaug” der plejer lokale naturområder. Kommunens involvering er nødvendig for at få tilladelser og få defineret hvad der giver en god natur vedligehold. Pleje af bynære områder – områder der grænser op til f.eks. grundejerforeninger: Jeg tager udgangspunkt i Brande By – vest, idet jeg her kan se at de bynære naturområder bliver meget mangelfuldt passet. Områderne er ved at gro til i gyvel, glasbladet hæg – den canadiske gyldenris er ved at etablere sig – alt sammen fare signaler der vil give ”os” og landbruget problemer i fremtiden, hvis der ikke ændres strategi. De invasive arter vil blive et større og større problem, og vil blive en stor økonomisk belastning for landbruget og samfundet – men en tidlig indsats vil gøre det væsentligt billigere og lettere. En ændret strategi ville være, at få de lokale der bor umiddelbart op til de kommunale naturområder, der ligger op af grundejerforeninger, til at hjælpe med at pleje disse områder. Herigennem vil der langsomt blive udvist ”ejerskab”. Dette ville langsomt kunne få et engagement og af frivillige, til at sørge for, at de bynære naturområder blev passer korrekte. Her er det igen nødvendigt med kommunal deltagelse, så der udarbejdes korrekte plejeplaner og at disse bliver styret af kommunen.

64

Det vil nok være nødvendigt, at kunne låne ”grej” fra kommunen til eksempelvis, at slå gyvel med gennem slagleklippere og lignende. Dette kunne gøres ved, at der blev udstedt ”kørekort” til nogle af de lokale personer, så grejet blev brugt korrekt og så der ikke opstår skader. Adoptering af kommunale veje – i forhold til affald: Jeg var udstationeret i USA i Texas i et år, og Texas havde næsten ingen problemer mad affald langs deres veje. Der var for det første, bøde straf – DO NOT MESS WITH TEXAS – LITTER 1000 US DOLLAR For det andet, havde lokale foreninger eller personer ”adopteret” vejene og sørgede for at samle affald langs disse. ”THIS ROAD ADOPTED BY – THE BOLLERUP`”, eller ”THIS ROAD ADOPTED BY CRANE ROTARY CLUB, - THIS ROAD ADOPTED BY CRANE HIGH SCOOL, 2. GRADE. De lokale foreninger fik så en skilt med deres navn sat op ved vejen, og de der eventuelt smed affald ud af vinduet, gjorde det sværere for lokale mennesker. Besparelsespotentiale: Det vurderes at der er besparelsespotentiale ved at inddrage frivillige, der arbejdes videre med dette, da et egentlig besparelsespotentiale ikke kan vurderes umiddelbart. Disse idéer blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017.

130. Åbn genbrugspladser om søndagen og mere genbrug Der arbejdes måske videre

med idéen

Som borger i Ikast-Brande Kommune synes jeg det er en god ide, at genbrugspladserne i sommerhalvåret holder åbent om søndagen, da det jo er der borgerne har fri. Så kan de i stedet holde lukket en hverdag, og/eller gøre mere brug af selvbetjening, så man f.eks. i det mindste kan komme af med sit haveaffald. Når jeg er på genbrugspladsen oplever jeg ofte, at der bliver smidt ting (f.eks. porcelæn og træmøbler) ud som ikke fejler noget, og som med fordel kan genbruges (dette på trods af containeren til spejderne). Måske kan vi gøre noget smart for at blive bedre til at genanvende det? Besparelsespotentiale: Søndagsåbent på genbrugspladsen. En søndagstime er mere end dobbelt så dyr som en hverdagstime. Men det er muligt at ændre åbningstiderne på genbrugspladserne. Vi foretrækker dog at åbne for adgang til og evt. udvide ubemandede afsnit på genbrugspladsen. Der arbejdes løbende for at genanvende mere af affaldet. Og gode ideer modtages gerne.

131. Mindre havearbejde omkring rådhusene Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Jeg synes, det kan være noget så provokerende, at der laves så meget havearbejde.

65

Jeg arbejder på rådhuset i Brande og i et par uger, kan man se mange mænd med store maskiner rende rundt og arbejde i bedene og gøre det rigtig lækkert. Det er mange penge det drejer sig om. Kan man overveje, at lave vores bede og udenomsomgivelser så simple som muligt. Altså lægge græs eller plante buske, som både kan være buske og bunddække. Ellers læg asfalt med et par enkelte nemme store krukker som skal passes sparsomt. Der må være nogen der har forstand på den slags. Det skal ikke være lækkert at komme på rådhuset. Det er et sært billede at give vores borgere, at vi skal have det lækkert men det de søger om får de afslag på. Det skal hænge sammen. Vi skal selvfølgelig ikke leve og se ud som østlandene, men simpelt kan vi vel godt have det. Besparelsespotentiale: Det er selvfølgelig ærgerligt at omgivelserne om administrationsbygningen i Brande er provokerende, da meningen har været, at der for få midler skulle etableres områder til gavn for alle borgere, der kommer i administrationsbygningen i Brande. Synspunktet tages til efterretning.

132. Få Garland eller kontanthjælpsmodtagere til at ordne have og buske


Måske kan man overveje, at Garland eller kontanthjælpsmodtagerne som projekt ordner have og buske. Det giver 2 fluer med et smæk. Besparelsespotentiale: Dette gøres allerede, da entreprenørafdelingen har ansat nyttejobbere i arbejdstilbud.

133. Drop gratis bus i Ikast Der arbejdes måske videre

med idéen

Vi ved at der på rigtig mange afgange, kun er ganske få med bussen. Bussen er fyldt med skoleelever, når skolen er slut på den internationale og gymnasiet. Men netop disse skoleelever ville kunne have god glæde af en cykeltur hjem. Pengene kunne bruges til børn, skole og ældre. Flere ville få glæde af pengene, og så må de der bruger bussen betale for at komme rundt, som alle andre gør. Besparelsespotentiale: Bybussen i Ikast har følgende primære servicepunkter: Gartneriet Garland, Lægehuset på kongevejen, Lægehuset på Thrigesvej og Frisenborg Dagcenter. Dermed er den primært planlagt efter behov, hvor kommunen skal stille transport til rådighed for en stor gruppe borgere, altså medarbejdere på særlig vilkår på Garland og borgere med befordringsret til læge. Derudover betjener bybussen uddannelsesinstitutionerne på bøgildvej, og sikrer blandt andet sammenhæng med togtrafikken, således at elever uden for Ikast by også har mulighed for transport til/fra uddannelsesinstitutionerne og stationen

66

Denne idé blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017. Se også nedenfor.

134. Droppe bybusserne i Ikast


Ikast er den eneste by i kommunen, der har bybusser. Hvorfor skal der være bybusser der, når ingen andre byer har? Hvis man endelig skal beholde bybusserne, så skal borgerne betale for at bruge dem. Kender ikke andre kommuner, som tilbyder denne service gratis. Lave buskort til alle skolebusserne. Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om andre kommuner, som tilbyder denne service gratis. Men dette selvfølgelig også kun rimeligt, hvis man enten dropper bybusserne eller laver betaling på disse også. Og hvis kommunen kan leverer en god og sikker buskørsel, hvilket ikke er tilfældet i dag. Ellers får man ikke forældrene til at betale for det. Besparelsespotentiale: Besparelsespotentialet på gratis bustransport, skal vurderes op i mod udgifterne til administration, samt udgifter til kørsel af de borgere der har helt eller delvist ret til fri befordring, f.eks til læge eller Garland. Den Gratis transport mellem byerne, primært til uddannelsesinstitutionerne er med til at understøtte tilslutningen til Ikast Gymnasium fra hele kommunen, da geografien kombineret med egenbetaling af transport vil øge konkurrencen fra Tjørring og Herning gymnasium. Buskort til skolebusserne ville blive en administrativ tung opgave, uden besparelsespotentiale, da elever, baseret på alder og afstand har ret til fri befordring iht til folkeskoleloven. Derfor har man valgt at alle elever kan køre gratis med, men ruten planlægges og revideres årligt, efter de befordringsberettigede elever, da det er den billigste løsning.

135. Spar på snerydning mv. på cykelstier uden for byerne


Jeg mener der kan argumenteres for, at spare på snerydning og saltning af de cykelstier, som forbinder byerne, altså uden for byskiltene Jeg ærgrer mig over, hvor få cyklister, der benytter de altid ryddede cykelstier, i perioder med sne og frost. Så derfor er min opfordring, at spare der. I disse perioder finder de fleste en kørelejlighed, eller tager bus/tog. Besparelsespotentiale: Der vil være et besparelsespotentiale i dette forslag, som kan tages op ved næste udbud af vintervedligeholdelse. Denne idé blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017.

67

136. Spar på rabatklipning og græsslåning uden for byskiltene


Mener jeg bør gøres een gang årligt, i begyndelsen af efteråret, og så nyde blomster og græsser fra april til september. Når det foretages i september, så kan vejservice (det er vist Arkil der har den entreprise) også se, om der ligger noget de kan fjerne. Besparelsespotentiale: pga. trafiksikkerhed slås rabatterne for at undgå for højt beplantning, og dermed formindsket oversigt. For at sikre at vand kan løbe væk fra rabatter oprenses grøfter og kanter. Det er dog et forslag, som vil indgå i de samlede overvejelser.

68

Idékatalog: Skoler og SFO’er

137. Skær ned på skolehjemsamtaler Ideen indgår som


En gang om året er der skolehjemsamtaler. Disse samtaler kræver forberedelse. På vores skole er der 2 lærere med. Samtalen alene varer 20 min, altså 40 min lærertid, og hertil anslået 20 min forberedelse. (10 min pr lærer, inkl. trivselssamtale med eleven) jeg har endnu ikke som forældre fået noget overraskende/ny viden til disse samtaler, så måske kan timerne her bruges bedre, for hvis der er et problem/udfordring forventer jeg ikke at det venter til den årlige samtale. Selvfølgelig er det vigtigt at eleverne også får al den ros de fortjener og en feedback på hvilke mål/forventninger lærerne har til dem. Men måske kan det gøres på en mindre tidskrævende og mere fortløbende måde? Besparelsespotentiale: Der er nogle lovmæssige krav i forhold til skole-hjemsamarbejdet, som man som kommune skal overholde, men en re-tænkning af skolehjemsamtalerne i deres nuværende form, vil kunne give en besparelse, som skolerne i så fald ville kunne anvende til at løse andre opgaver. En omlægning af opgaverne omsat til et kr. beløb, hvis man sløjfer den ene samtale vil kunne give en potentiel besparelse på 0,5 time * 300 kr. (ca. timeløn til lærere) * 4500 (antal elever i kommunen) = 675.000 kr. årligt.

138. Bevar Vestre Skole Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Skolechef, du må kunne oplyse, hvor meget kommunen forventer at spare på at lukke Ikast Vestre Skole, og så berette, hvor meget det kommer til at koste i virkeligheden i form af tilbygning på byens 3 andre skoler, hvor mange af byens klasser, det kommer til at påvirke i form af opbrydning/opfyldning, hvor mange af Vestres elever, der flytter på fri-/efterskole til næste skoleår, hvor mange ansatte, der mister deres job, hvad der skal ske med bygningerne (havde Kissmeyer & Co. håbet på en politiskole?). HER KUNNE KOMMUNEN HAVE BRUGT SINE PENGE BEDRE! Har man medregnet den mængde af skattekroner, kommunen mister fra mulige tilflyttere, der egentlig ville flytte til Ikast, men undlod, da de ikke ville byde deres børn sådan en gang miskmask af en skolegang? Jeg undrede mig over, at byens øvrige skoler godvilligt så på, at Vestre blev ofret og de kunne forvente alle deres klasser brudt op og omstruktureret, men en bestikkelse på i alt 66 mio. har åbenbart været nok! Foreløbig har det kostet kommunen 75 mio. kr., hvor er ideen med projektet skulle spare nogle penge opstået henne, jeg ser kun en skolelukning, der koster 75.000.000 kr.! Besparelsespotentiale: ATRA Arkitekter har udarbejdet ”Helhedsplan for en pædagogisk ombygning af fire byskoler og Isenvad skole – juni 2015”.

69

Af analysen fremgår bl.a., at eleverne i Ikast/Isenvad kan samles på tre skoler (matrikler) med en anlægsinvestering på ca. 55 mio. kr. Analysen peger på, at Vestre Skoles bygninger bør udgå. Endelig viser analysen, at såfremt alle skoler bevares, vil anlægsinvesteringerne i stedet være ca. 66 mio. kr. – altså en merudgift på ca. 11 mio. kr. Den samlede besparelse på optimering af klasser forventes at være: ca. 9.667.000 kr. pr år. Mht. elevtallet viser en gennemgang af elevtallet på nuværende Vestre skole, at der er rejst ca. 10 børn til friskoler og efterskoler siden suspenderingen af det frie skolevalg. Hvorvidt det er sket med baggrund i skolelukningen er der ikke ført statistik over. Ingen ansatte mister deres job, da alle er garanteret job indtil 1/1-19. Hvad der skal ske med bygningerne er endnu uvist. Det er ikke muligt at indhente oplysninger om, hvor mange, der har undladt at flytte til Ikast pga. skolestrategien, men der er ikke generelt oplevet et fald i antallet af tilflyttere efter beslutningen. Det vil på nuværende tidspunkt ikke give nogle besparelser på anlæg at rulle beslutningen tilbage, da projekteringen og aftalerne herom er sat i værk. Besparelsen på den årlige drift på 10 mio. er indregnet i tidligere besparelser, så her er ikke yderligere at hente.

139. Invester penge i forbyggende indsatser Der arbejdes med idéen

Læs artiklerne og så hold fast i tanken om at spare. Ved, at spare på børneområdet tyder alt på, at vi vil skulle bruge flere penge senere. Jeg har forståelse for, at vi skal spare nu, men hvad hjælper det hvis vi så er nødt til at bruge fx 500.000 kr. ekstra om 4 år og 1.000.000 kr. oven i det igen efter 9 år? Vil vi tænke langsigtet eller kortsigtet? Besparelsespotentiale: Da der er tale om en investering i en tidlig indsats, vil der ikke kunne spares penge inden for de næste 2 år. Det er dog værd at undersøge potentialet i et længere fremtidsperspektiv. Kommunen arbejder allerede med strategier for tidlig indsats.

140. Giv børn med særlige behov et særligt skoletilbud i rette tid Der arbejdes måske videre

med idéen

Giv børn med særlige behov et særligt skoletilbud i rette tid – ellers bliver det dyrere på sigt. Jeg er pårørende til et barn med særlige behov - han har XX diagnose. Henvender mig, da jeg så en under psykiatri foreslog forebyggelse tidligere.

70

Barnet mødte en faglighed og aflærte færdigheder i en hast, så det var ret chokerende. Nu mødes han med høj faglighed på specialenheden på XX skole. Drengen udvikler færdigheder nu, er glad for lærerne. Han fortæller de kan lide ham. Nu tror vi han får en fremtid med uddannelse. Gid skolelederne ikke kan lege købmand med budgetterne, og får bedt om specialisthjælp inden ....... kørsel, skoleskift og jeg kan blive ved…

Besparelsespotentiale: Der er tale om en investering i en tidlig indsats som i sig selv ikke giver en besparelse. Hvis der skal være et besparelsespotentiale på den lange bane vil det fordre, at eleven styrkes så meget ved den tidlige indsats at vedkommende kan få et normalt skoletilbud inden eleven forlader folkeskolen. Kommunen arbejder allerede med strategier for tidlig indsats. Denne idé blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017.

141. Skær ned på skoledagen Der arbejdes med idéen

Besparelsespotentiale: I forhold til loven (§16b) er det muligt at konvertere understøttende undervisning til at sætte flere voksne på klassen, og derved skære ned på skoledagen. Ordningen er udgiftsneutral, og derfor betragtes den ikke som en besparelse.

142. Anvendelse af pædagoger – andre skoler Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Bruge pædagogerne fra de andre skoler ind imellem Besparelsespotentiale: En pædagog, der ansættes på flere matrikler skal have et ekstra tillæg, derfor vil forslaget ikke give en besparelse.

143. Inddragelse af medarbejdere og elever Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Man kan bruge nogle af kommunens egne medarbejdere, hvis der f.eks. er nogle bygninger som skal renoveres. Hvis de har en uddannelse inden for området eller bare hænderne rigtig skruet på. Så vil man spare flere millioner årligt. Og på skolerne kunne man inddrage eleverne i arbejdet. Besparelsespotentiale: Alle skoler har servicemedarbejdere som udfører diverse vedligeholdelsesopgaver, ude såvel som inde. At ansætte flere folk til de opgaver på skolerne vil blive betragtet som konkurrenceforvridende virksomhed overfor lokale

71

håndværkere. Eleverne på skolerne kan inddrages i det omfang det giver mening for deres læring, men ikke indtænkes som en besparelse på lønudgifter.

144. Drop skolehjem-samtaler …med mindre at der er noget helt galt.

Ideen indgår som


Besparelsespotentiale: Der er nogle lovmæssige krav i forhold til skole-hjemsamarbejdet, som man som kommune skal overholde, men en re-tænkning af skolehjemsamtalerne i deres nuværende form, vil kunne give en besparelse, som skolerne i så fald ville kunne anvende til at løse andre opgaver. Hvis man dropper skole-hjemsamtalerne generelt, og kun holder samtaler hvis der er noget galt vil det potentielt kunne give en besparelse på 1 time * 300 kr. (ca. timeløn til lærere) * 3.375 (vurderet antal elever hvor der ikke er noget galt af større betydning). Afrundet giver dette en besparelse på 1 mio. kr. årligt.

145. Brug kommunens Park og Vej væsen Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Man kunne bruge kommunens park og vej væsen til at hjælpe med alle kommunens udenomsarealer om vinteren også. Besparelsespotentiale: Vedligeholdelse af udenoms arealerne på skolerne, kan variere fra skole til skole. Forstået sådan, at skolens servicemedarbejdere forestår en del af arbejdet og til det resterende arbejde hyres et ekstern firma eller Entreprenørgården. Ideen vurderes derfor som værende uden besparelsespotentiale.

146. Børn i kortere tid i specialundervisning Der arbejdes måske videre

med idéen

Hvad er årsagen til at børn skal gå til specialundervisning i op til 7 år. For at lære at læse eller regne. Når det kan gøres på under 9 mdr. Ved at tage imod tilbuddet om undervisning til lærerne, så de kan lære andre metoder for at lære børnene. Men der vil man ikke. Den ekstra udgift til læreren er under 100.000, mod at børn skal gå i 7 år. Tag dog ind tilbud, når de bliver fremsendt. Her kan der virkelig spares, hvis man er indstillet på dette.

Besparelsespotentiale: Med forbehold for, at vi ikke kender evidensen af det pågældende kursus, vil der, hvis der kan dokumenteres denne effekt på børns læring, være et potentiale for besparelse.

72

147. Inklusion af elever med autismespektrum Ideen indgår som


Der kan kigges mod Århus og findes inspiration i deres projekt på Katrinebjergskolen i forhold til NEST klasser. Her inkluderes normalbegavede børn med autismespektrum forstyrrelse i alm skoletilbud- med succes. Det betyder at flere børn bliver i deres vante miljø, og skolen derved holder midlerne hjemme i stedet for at barnet fx visiteres til et specialtilbud i nabokommunen. Derved sparer man taxakørsel og samtidig med den tidlige indsats, skaber man trivsel som nedsætter stressniveauet, og gerne skulle være med til at skabe de bedste forudsætninger for at disse dejlige børn klarer sig bedre på sigt. Besparelsespotentiale: Pt. etablerer kommunen egne specialpædagogiske tilbud og inkluderer i højere udstrækning elever i normalområdet. Besparelsen ved at holde eleverne i egen kommune bruges til at styrke skolernes inklusionssum (sum til understøttelse af inklusion til børn i normalområdet), således at ikke yderligere elever for behov for et vidtrækkende specialtilbud. Hvis gevinsten ved at inkludere flere elever i normalområdet skal benyttes til en besparelse, vil det potentielt set give en besparelse på den korte bane, men kan blive dyrt i det lange perspektiv. Projektet på Katrinebjergskolen i forhold NEST-klasser bør dog undersøges nærmere. (Denne idé blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017)

148. Ledere skal i praktik på skolerne Der arbejdes ikke videre

med idéen.

De øverste chefer og ansvarlige for skole/fritids området, kunne starte med at besøge kommunes skoler. Følge lærerne i 2 hele dage, for at opleve deres hverdag, deres udfordringer/succeser. Dernæst høre lærere og ledere, hvor der kan omrokeres. Giv jeres tid, for at få indblik i virkeligheden. Besparelsespotentiale: Forslaget giver ikke en besparelse i sig selv, men vil kunne føre til besparelser alt efter afkastet af praktikken.

149. Giv pædagoger merit og uddannelse som lærere Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Give pædagoger merit og få dem i uddannelse som lærere, hvis de ønsker det. Besparelsespotentiale: Forslaget giver ikke et besparelsespotentiale da pædagogerne, hvis de får en læreruddannelse, bliver ansat på læreroverenskomst.

73

150. Brug flex-jobbere, senior- folk, langtidsledige Der arbejdes med idéen

(evt. praktik, måske de oplever hvor værdifulde de er). Besparelsespotentiale: Skolerne benytter allerede flex-jobbere mm. i stor udstrækning til diverse opgaver på skolen. Hvorvidt skolerne kan ansætte yderligere på særlige ordninger, bør undersøges nærmere.

151. Mindre ledelse Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Jeg er en trofast og stabil medarbejder som passer mit job, har et minimum af sygefravær. Jeg har ”ja” hatten på og syntes vi laver mange spændende ting på XX skole. Men jeg begriber stadig ikke, hvorfor vi skal have 3 ledere på skolen + en anden som laver noget administrativt i forhold til SFO. Jeg har en ledelse som for ofte ikke er tilstede på skolen efter kl. 14. Enten er de til møder alle 3 på en gang ellers er de gået tidligere hjem (det er vel også deres ret???) Jeg ved ikke om du kan bruge ovenstående til noget. Men det er frustrerende, at se kollegaer som er max presset og ved siden af se en ledelse ”som vandrer rundt” for at få tiden til at gå…. :o( Besparelsespotentiale: Det er svært at agere på en generel betragtning med et meget lokalt sigte. Hvis påstanden kan dokumenteres, vil der være et besparelsespotentiale. Denne idé blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017.

152. Taxakørsel til specialområdet Ideen indgår som


Jeg arbejder på Dalgasskolen, hvor vi har en del special-elever. Mange af dem kører med taxa, selv om de udmærket kunne cykle selv eller køre med bus til skolen. At nogle elever har mulighed for at køre med taxa er rigtig, rigtig fint, men det er forkert, at man har ret til en taxa, bare FORDI man er specialelev. Hvis man kan cykle rundt i hele byen i fritiden, så har man jo ikke behov for en taxa i skoletiden – heller ikke selv om man er special-elev! Besparelsespotentiale: Helt klart et besparelsespotentiale, som der er opmærksomhed på. Nuværende praksis er Undervisningsministeriets generelle regler for transport til skole, hvor der er ret til transport, hvis eleven har langt til skole. Kører der ikke skolebus på den pågældende strækning, kan eleven blive kørt med taxa. Besparelsespotentialet i forslaget kræver nærmere undersøgelse. Denne idé blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017.

74

153. Stop at børn visiteret til et specialtilbud, automatisk får gratis taxi?


Forældre til et barn med særlig behov, som bor inden for bygrænsen, kan vel, som alle andre forældre selv fragte deres børn. Besparelsespotentiale: Se ovenfor.

75

Idékatalog: Børn og familier

154. Tjekliste til plejefamilier Der arbejdes måske videre

med idéen

Så kommer der hurtigere styr på alt det praktiske. Besparelsespotentiale: Måske lille besparelse – skal undersøges nærmere

155. Luk den kommunale tandpleje – udliciter til privatpraktiserende


Besparelsespotentiale: Kræver nærmere undersøgelse og indhentning af tilbud. Denne idé blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017.

156. Centraliser tandregulering på klinik i Brande


Besparelsespotentiale: Kræver nærmere undersøgelse Denne idé blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017.

157. Privat tandklinik i stedet for kommunal Der arbejdes måske videre

med idéen

Her er der penge af spare: Kommunal tandpleje contra de privat praktiserende tandlæger anno 2017 Undertegnede har søgt oplysninger på, hvorledes det fungerer forskellige steder i omegnenes kommuner. Følgende ”gamle” kommuner, som nu er lagt sammen under Viborg Kommune, har aldrig haft kommunal tandpleje. Der har været en aftale med de praktiserende tandlæger på området. I Viborg Kommune har de altid haft kommunal tandpleje. De tidligere kommuner er:

• Karup • Fjends • Møldrup

76

• Bjerringbro • Tjele

Disse kommuner har fortsat ordningen med de praktiserende tandlæger, hvis det er det forældrene ønsker. Der er en fast pris pr. barn pr. behandling. Der bliver ringet ud til forældrene, når der er tid for eftersyn. Her er der opbygget en tradition, hvor hele familien går til tandlæge samme dag! Når børnene fylder 18 år fortsætter de med at besøge familietandlægen – selv om de flytter fra byen!!!!! Altså er der ikke noget betydende frafald når de fylder 18 år. I Viborg er der oprettet en ny stor kommunal Tandklinik, hvor der bliver indkaldt på e-boks. Det har betydet, at rigtig mange ikke møder op til aftalen. Derfor er der stort spild af arbejdskraft, da de står med tomme tider!!! Dertil kommer, at det er placeret i et Sundhedscenter med store udgifter til husleje m.v. Endvidere kommer der udgifter til transport til denne klinik ud fra skolerne i områderne, da det kan være svært for forældrene at tage fri fra arbejdet midt på dagen. Det fungerer ikke optimalt – og er blevet meget dyrt. Forældrene har ofte ingen kontakt til tandlægerne på klinikken. Dertil kommer, at det er rasende dyrt med de nye behandlings former og det udstyr, som det kræver. Holstebro Kommune har en ordning med frit valg til at anvende kommunal tandpleje eller praktiserende tandlæger. Der er også aftalt en fast pris. Ønskes en kommunale tandpleje er det også en mulighed. Konklusion: I stedet for at have en kommunal tandklinik – vil det være en billigere løsning med at børnene går i en privat tandklinik, og derved ikke oplever noget skift, blot fordi de bliver 18 år. Kommunen får en variabel omkostning afhængig af antal børn – hvorimod den kommunale har faste udgifter til husleje m.v. og hvad der følger med, ved at have ansatte i klinikken – og ikke mindst udgifter til det dyre udstyr og vedligeholdelsen af det. Håber det giver tanker og overvejelser, om det videre forløb med pasningen af børnenes tænder, i Ikast-Brande Kommune. Besparelsespotentiale: Kræver nærmere undersøgelse.

158. Selv drifte et socialpædagogisk opholdssted m. skoletilbud


Vi bruger rigtig mange penge på at sende elever ud af kommunen. Det kan vi minimere, hvis vi køber – og dermed selv drifter – et nærliggende opholdssted med tilhørende skole. Det vil også give os mulighed for at lave skoletilbud til unge fra Vestgruppen. Besparelsespotentiale: Kræver nærmere undersøgelse. Men vi kan ikke selv fylde alle pladser, så der er risiko for ledig kapacitet.

77

159. Familiebehandlingen kan lave forældreevneundersøgelser Der arbejdes måske videre

med idéen

Frem for at købe dem hos privatpraktiserende. Besparelsespotentiale: Kræver nærmere undersøgelse (der laves meget få forældreevneundersøgelser pr. år).

160. PPR kan overtage opgaven med at give psykologhjælp til børn Der arbejdes ikke videre

med idéen.

(foranstaltning via familierådgivningen, i stedet for at købe ekstern) Besparelsespotentiale: Kræver nærmere undersøgelse af omfang. Der er allerede psykologer ansat i Familiehuset, der løser denne opgave.

161. Ansætte en børnepsykiater


Som kunne erstatte nogle af henvisningerne til børnepsyk, da henvisningerne er dyre for kommunen i arbejdstimer, møder, beskrivelser osv. Besparelsespotentiale: Dette er en regional opgave (ingen besparelse).

162. Specialkonsulent følger anbragte børn og sikrer rimelige regninger Der arbejdes måske videre

med idéen

Specialkonsulent følger alle anbragte børn, for at sikre faglig kvalitet og rimelighed i de regninger vi får. Besparelsespotentiale: Kræver nærmere undersøgelse, bl.a. af effekten af de tilbud børnene modtager.

163. Lav forskningsprojekt om børn med udviklingsforstyrrelser


78

Undersøge mulighederne for at hjælpe børn med udviklingsforstyrrelser bedre gennem kosttilskud, sanseintegration, træning osv. (længere beskrivelse, red.)

Besparelsespotentiale: Ikke en besparelse nu og her. Kræver undersøgelse.

164. Øget forældreinddragelse i institutionerne Der arbejdes med idéen

En mulighed kunne være øget forældreinddragelse i institutionerne. Man kunne, med fordel, iværksætte et sådant initiativ gennem de enkelte forældrebestyrelser. De har kendskab til den enkelte institutions forældregruppe, og har en fornemmelse af hvor mange forældreressourcer man med rimelighed kan forvente at sætte i spil. Der er selvfølgelig forskellige tanker om, og regler for, hvilken opgaver forældre kan påtage sig. Forslag kunne være hjælp til vedligeholdelse, rengøring mm. Men også på det mere børnenære område, såsom højtlæsning, lærerige projekter på legepladsen eller arrangering af en fodboldturnering, kunne man drage nytte af de ekstra ressourcer. Det ville være optimalt, og stadig uden store omkostninger, at afholde et arrangement for nyvalgt forældrebestyrelser, hvor man kan inspirere og opstille rammerne for hvorledes man kan inddrage forældre, men også med mere generel information omkring arbejdet i en forældrebestyrelse. Alternativt kan ovenstående information, som minimum, uddeles skriftlig. Besparelsespotentiale: Det vil kunne give en masse gode ting med øget forældreinddragelse, både rent praktisk men også socialt imellem forældrene og deres børn. Så det skal vi fortsat arbejde med. Men frivilligt forældrearbejde skal ikke erstatte pædagogisk arbejde eller bygningsvedligeholdelse, så på kort sigt vil det ikke give en besparelse i kroner, men en mulig serviceforbedring.

165. Involvere forældre meget mere i hvad sker der for deres børn


Nye og andre tiltag. Brug de erfaringer hver hus har til at formidle videre til resten af kommunen. Lave små kurser om madlavning for familier som har svært ved at lave mad, gør det ved henvendelse til forældrene. Og pas børnene samtidig med. Det skal ikke slås op som et tilbud, der skal tages kontakt til forældrene, som har behovet og de skal lære at lave mad og social samvær og de forældre skal bruge hinanden til sparring og give børnene en sund madpakke med. Alt dette skal forældrene lære. Besparelsespotentiale: Det vil kunne give en masse gode ting med øget forældreinddragelse, både rent praktisk men også socialt imellem forældrene og deres børn. Så det skal vi fortsat arbejde med. På kort sigt vil det ikke give en besparelse i kroner, da ovenstående vil være en serviceudvidelse.

79

166. Flere mandlige medarbejdere i daginstitutionerne Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Besparelsespotentiale: Det er ønskværdigt, at der er en varieret medarbejderskare i daginstitutionerne, men der er ikke en besparelse i forslaget.

167. Tilskud til pasning af egne børn


Jeg kunne ønske mig, at kommunen ville indføre tilskud til pasning af egne børn som nogle andre kommuner gør det - at pengene følger barnet, således at flere forældre har et friere valg i forhold til hvor tidligt de må sende deres børn i institution. Besparelsespotentiale: Det vil være en serviceudvidelse, der ikke giver en besparelse for kommunen.

168. Tilføre lidt flere ressourcer til de små børn


Så de får en god og solid start på livet uden for hjemmet (vuggestue, dagpleje, børnehave og de første skole år) for på den måde kunne der spares flere kr. På de ældre børn/ unge. - Børn i vores inst. oplever ofte voksne, der løber stærkt og alt for ofte ikke har tid til at være nærværende. Psykolog Henrik Tingleff forklarer, hvordan alt for mange sanse indtryk overbelaster primitive strukturer i hjernen - nærmere bestemt trusselsystemet og motivationssystemet: "(...) Problemet er blot, at det liv vi lever i dag med pres, konkurrence, tempo og individfokus sætter fuld damp på disse gamle primitive dele af hjernen. De overstimuleres og hjernen kommer ud af balance". Besparelsespotentiale: Det giver ikke en besparelse på kort sigt.

169. Øget forældresamarbejde og frivillighed Der arbejdes med idéen

Øget forældresamarbejde med institutionerne, øget frivillighed blandt nærsamfundets borgere til og i institutionerne. Vi ser rigtig mange der gerne vil give en hånd med, da der er for få hænder til at passe vores børn, og frivillighed er også med til at danne grundlag for gode relationer uden for institutionerne.

80

Besparelsespotentiale: Det vil kunne give en masse gode ting med øget forældreinddragelse, både rent praktisk men også socialt imellem forældrene og deres børn. Så det skal vi fortsat arbejde med. Men frivilligt forældrearbejde skal ikke erstatte pædagogisk arbejde, så på kort sigt vil det ikke give en besparelse i kroner, men en mulig serviceforbedring.

170. Fortsat sundhedspolitik ind i børnehaverne Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Fra dagtilbuds nøglehulsordning og til forældrenes evner og lyst til madpakker kunne der med få midler godt igangsættes initiativer så det sunde alternativ bibeholdes også til de 3-6årige. Besparelsespotentiale: Det er en serviceudvidelse, der ikke giver en besparelse på kort sigt.

171. Opstartsmateriale/plan ved start i børnehave og skole Der arbejdes med idéen

Inklusion, overgangen fra 2,9 og til børnehave er for mange børn og forældre stort og skræmmende, giv personalet og forældrene retninger for hvordan de bedst hjælper de nye børn i gang i børnehaverne. Ligeså overgangen til skole. Opstartsmateriale og opstartsplan kan give både personale og forældre mere tryghed til at se og guide det nye barn. En tilvænning lig den der er lavet i dagplejen. (Projekt i Gludsted) Besparelsespotentiale: Det giver ikke en besparelse i kroner, men vi skal fortsætte med at arbejde i helheder for børnene, og forslaget rummer en mulig serviceforbedring.

172. En fordel i en del frivillighed for så at spare på fagpersonale? Der arbejdes med idéen

En frivillig deltagelse har jeg intet imod, der kan gøres så meget inden for mange områder. Jeg kan bare godt blive lidt bange for om det bliver en glidebane. Kunne man forestille sig at der kunne ses en fordel i en del frivillighed for så at spare på fagpersonale. Der kan lige komme nogle frivillige og hjælpe til når der travlt i feks børnehave, når de så er der så behøves der ikke være så meget fast fagpersonale på job. Blot en tanke. Besparelsespotentiale: Det er et opmærksomhedspunkt.

173. Børnehaver i mindre distrikter Der arbejdes måske videre

med idéen

81

Inddele børnehaverne i nogle mindre distrikter som følger folkeskolernes distrikter. Derved er der en større chance for, at børnene opbygger venskaber og relationer med andre børn i lokalområdet. Dette vil gøre overgangen til skolealderen noget nemmere, da de allerede vil kende nogle i deres nye klasse ved skolestart. Distrikterne bør ikke være lukkede områder men tillade en grad af frit institutionsvalg hvor dog lokalområdets børn prioriteres. Den nuværende struktur med meget store distrikter understøtter ikke folkeskolerne og det lokalesammenhold. Besparelsespotentiale: Der er ingen besparelse, men fordele og ulemper ved ideen kan undersøges.

174. Brug kun skole/hjem-samtaler i Dagplejen ved særlige behov Der arbejdes måske videre

med idéen

Afskaf ’skole/hjem samtaler’ i Dagplejen, medmindre der er behov for en særlig indsats, og brug pengene på de børn, der har behov for en særlig indsats. Denne idé blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017. Besparelsespotentiale: Kræver en nærmere undersøgelse.

82

Idékatalog: Aktive borgere

Der er flere idéer, som omhandler frivillighed og aktive borgere i naturpleje, daginstitutioner og på ældreområdet. Beskrivelsen og vurderingen af disse kan findes under emnerne Byer, veje og miljø, Børn og familier samt Ældreområdet.

175. Brugerbetaling - Indkvartering på skolerne Ideen indgår som


Jeg syntes, vi skal gå tilbage til den gamle model, hvor foreningerne betalte pr. pers. der

skulle overnatte på skolerne ( 15-25kr. pr. stævne )

Det blev fjernet, da vi blev lagt sammen med Brande. Men da Brande ikke har nær så

mange indkvarteringer som Ikast, Bording og Engesvang, er vi flere der syntes det er en

meget dårlig løsning.

Om den enkelte deltager skal betale 550 kr. eller 575 kr. for at deltage i et stævne betyder

ingen ting. Men det er med til at betale udgifterne til lønninger, lys, vand og varme.

Besparelsespotentiale: Vi har ikke tidligere registreret antal overnatninger pr.

indkvartering i kommunen, men dette er noget vi gør fremadrettet. Et umiddelbar skøn er

at der i omegn er 5.000 overnattende om året, hvilket vil kunne give en merindtægt på

75.000-125.000 kr. årligt, alt efter gebyret pr. deltager pr. indkvartering.

176. Samle alle aftenskoler i færre bygninger Der arbejdes med idéen

Man kan samle alle aftenskoler i færre bygninger, da det også kan spare lønkroner, lys og

varme. I dag booker foreningerne på de skoler, som det passer dem og ikke som det

passer kommunens økonomi. Besparelsespotentiale: Når Hjertet (Vision Vestergade) står klar, er det meningen at al aftenskoleaktivitet i Ikast, skal samles her. Dette vil kunne give en besparelse lys/varme og lønudgifter til administration herunder låsning mm. Hvor stor besparelsespotentialet er, skal undersøges nærmere.

177. Fritidsområdet – Brugerbetaling - Betaling for udlån af lokaler Ideen indgår som


Man burde også tage betaling for udlån af samlingssale, store fælles arealer eller haller på

skolerne til store kulturarrangementer.

83

Besparelsespotentiale: Der tages allerede betaling for udlån af diverse kommunale lokaler til større kulturarrangementer mm. For foreninger med medlemmer under 18 år er det gratis at låne kommunale bygninger, men har man to eller flere deltagere over 18 år, som ikke regnes som værende instruktører eller træner i aktiviteten, opkræves en egenbetaling hos foreningen. Taksterne varierer alt efter om man skal låne en boldbane, en gymnastiksal, hal osv. Betalingens størrelse fastsættes af Byrådet ved de årlige budgetforhandlinger. Der opkræves ikke hos aftenskoler eller foreninger med aktiviteter for udelukkende handicappede aktivitetsudøvere. Indtægterne som kommunen har ved udlån af kommunale lokaler, bruges til at yde lokaletilskud til foreninger med selvejende lokaler. Loven foreskriver at man som minimum udbetaler 65 % af disse foreningers lokaleudgifter. Skulle der være et besparelsespotentiale her, ville det kræve at Byrådet tog beslutning om at: 1. Hæve betalingen for udlån af kommunale lokaler. 2. Udbetale minimumsbeløbet på 65 % til foreninger med selvejende lokaler.

178. Færre kommunale tilskud til udvalgte foreninger Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Der skal være midler til hjælp, men foreninger med store organisationer i ryggen, bør ikke have tilført så meget, som de foreninger, der ikke har det.

Besparelsespotentiale: Som kommune må vi ikke gøre forskel på foreninger, baseret på deres økonomiske situation eller om de er tilknyttet et forbund. Folkeoplysningsudvalget har vedtaget, at følgende typer af foreninger får dækket op til 100% af deres lokale omkostninger: Atletik, Håndbold, Badminton, Spejder, Cykling, Svømning, Fodbold, Tennis, Gymnastik, Taekwondo, Handicapsport/-aktiviteter og Volleyball. Øvrige godkendte folkeoplysende foreninger, kan få dækkes op til 75% af deres lokaleomkostninger. Loven foreskriver at man som minimum udbetaler 65 % af disse foreningers lokaleudgifter. Skulle der være et besparelsespotentiale her, ville det kræve at Byrådet tog beslutning om at udbetale minimumsbeløbet på 65 % til foreninger med selvejende lokaler.

179. Nedlæg Frivilligcentret Ideen indgår som


Frivilligcentret bør nedlægges - så midlerne i stedet kan tilgå de frivillige! For stor en omkostning i forhold til deres ydelser - specielt i de nuværende lokaler -og hvorfor KUN i Ikast - det er nok en diskussion værdig.

Besparelsespotentiale: Frivilligcentrene kom i 2010 på finansloven med en årlig bevilling på 20 millioner kroner, hvorfra hvert frivilligcenter får 350.000 – forudsat, at de lever op til visse kriterier og får en kommunal medfinansiering på minimum 350.000 kroner. Frivilligcentrene kan

84

herudover som enhver anden frivillig social forening søge midler fra private fonde og offentlige puljer såsom PUF, SATS og Uddannelsespuljen. Ikast-Brande Kommune har for året 2017 givet Frivilligcenteret et tilskud på 355.000 kr. Frivilligcenter Ikast-Brande samler viden om det frivillige sociale område. Formålet og visionen er at støtte, synliggøre og udvikle det frivillige sociale område. De koordinerer større arrangementer i kommunen som fx afholdelse af Frivillig Fredag, FrivilligBørs m.fl. Frivilligcenteret råder over 2 mødelokaler, der udlejes til alle typer af foreninger i Ikast-Brande Kommune. Der vil være et besparelsespotentiale på 355.000 kr./året, men det vil betyde et yderligere ressourceforbrug i Erhverv & Fritid, samt hos biblioteket – ift. vejledning og lån af lokaler.

180. Brugerbetaling for vedligehold af for boldbaner Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Fodboldklubber betaler selv udgifter vedr. vedligehold af fodboldbaner:

kommunen kan spare mange penge hvis man lod fodboldklubberne selv betale for løn,

maskiner til græsslåning, kridtning af baner og alt andet der er nødvendigt på en

fodboldbane, som f. eks. en golfklub selv må klare alt omkring banen, ja nogle klubber

ejer endda selv jorden som banen, ligger på, klubhus og hele maskinparken. ja det får et

lille tilskud som er lovbestemt til unge under en hvis alder.

Besparelsespotentiale: Kommunen er jf. Folkeoplysningsloven, § 22 forpligtet til at stille udendørsanlæg vederlagsfrit til rådighed for godkendte folkeoplysende foreninger med el, varme, rengøring og fornødent udstyr. Kommunen sørger i dag for opkridtning og græsslåning. Folkeoplysningsudvalget har lavet en aftale med klubberne om, at kommunen sørger for opkridtning første gang, hvorefter det er klubbens ansvar at holde det ved lige. De får stillet kridt til rådighed af kommunen, og de sørger selv for at opkridtning efter behov. Erhverv & Fritid (Kommunen) betaler 150.000 kr/året for opkridtning, hvilket vil kunne spares, såfremt klubberne blev opkrævet denne ekstraudgift. Dette blev i 2012 af højesteret dømt lovligt at gøre. Klubberne betaler samlet omkring 65.000 kr/året i banelejegebyr (2016). Det er Folkeoplysningsudvalget i kommunen, der har ansvaret for emnet, og det er således dem, der årligt træffer beslutning om at bruge midler fra puljen til eksempelvis opkridtning. Der er derfor ikke udarbejdet en konsekvensbeskrivelse på emnet.

181. Droppe kulturpenge til Herning Ideen indgår som


85

Droppe alle de kulturpenge, som vi sender til Herning. Mener at disse penge kunne bruges på mere nødvendige og fornuftige ting, i vores egen kommune.

Besparelsespotentiale: Museum Midtjylland er et fælleskommunalt samarbejde mellem Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune. IBK har en årlig udgift på 2.069.000 kr. Beløbet dækker drift af Klosterlund Museum og Naturcenter samt Vester Palsgaard Skovmuseum. Hertil kommer mange frivillige medarbejdere, der bruger tusindvis af timer på de to museer. Det er gratis at besøge museerne i Ikast-Brande Kommune. Ved at fjerne det fælleskommunale samarbejde med Herning Kommune vil IBK selv skulle oprette en museumsvirksomhed, som formodentlig vil være væsentlig dyrere for IBK. Samarbejdet fungerer meget tilfredsstillende. Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland er et syv kommune samarbejde, der både omfatter udvikling, kulturfestival, markedsføring, uddannelse, samarbejde på tværs af kunstarter, kulturinstitutioner, kulturadministration mv. De samme syv kommuner har desuden en fælles Kulturaftale med kulturministeren, der årligt bidrager med et par millioner til samarbejdet. IBK bidrager med 31.000 kr. til Kultursamarbejdet og 90.000 kr. til aktiviteter i Kulturaftalen. Hvis vi trækker os ud af samarbejdet, vil vi ikke kunne være en del af ovenstående. Ensemble Midt Vest er et fire kommune samarbejde mellem Herning, Holstebro, Struer og Ikast-Brande. Den årlige udgift er 584.000 kr. Ikast-Brande har i seneste 4 årige aftaleperiode kun betalt 90% af udgiften, og tilsvarende fået leveret 90% af ydelserne. De fire kommuners samlede tilskud afføder et statstilskud. Hvis vi ikke ønsker at være med i samarbejdet i fremtiden, vil vi ikke få mulighed for Ensemblets deltagelse på skole, institutioner, til koncerter mv. Operaen i Midten (egnsteater) er også et fire kommune samarbejde mellem Herning, Holstebro, Struer og Ikast-Brande. Den årlige udgift er 227.000 kr. Ikast-Brande har i seneste 4 årige aftaleperiode kun betalt 90% af udgiften, og tilsvarende fået leveret 90% af ydelserne. De fire kommuners samlede tilskud afføder et statstilskud. Hvis vi ikke fremadrettet ønsker at være med i samarbejdet, vil vi ikke få mulighed for Operaens deltagelse på skole, institutioner, til koncerter mv.

182. Kultur/fritid - Lokaler - Borgerhus 7430 Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Jeg vedlægger det oplæg, jeg sidste år lavede til Kultur- & Borgerforeningen om Borgerhus

'7430'.

Foreningen havde til sidst 270 medlemmer, men vi opgav, efter i 2 år forgæves havde

86

forsøgt at få Kommunens og Byrådets opbakning. Nu kan vi så se, om vi kommer videre

ad denne vej!

[PDF-fil vedlagt i mailen] (Idé indkommet på Facebook) Borgerhus 7430: Kan I tænke jer et hus på den mest centrale beliggenhed i byen, hvor der er 3 store lokaler med plads i hver til mere end 100 spisende gæster eller en fest for flere hundrede til dans, underholdning og musik, som borgerne kan låne på alle tider af døgnet hele ugen, for huset er vort eget og til vort brug! kom og kæmp for Borgerhus '7430'!! - hvad det forladte posthus på Ll.Torv kunne blive, hvis kommunen sparede på millionerne vest for byen og brugte 1,5 mio INDE i byen.

Besparelsespotentiale: Der vil ikke været et besparelsespotentiale, idet der er tale om nybyg – heraf yderligere omkostninger

183. Tværgående – øget brug af frivillige Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Flere frivillige i den kommunale organisation: Vi kan da få frivillige socialrådgivere og byrødder. Der er sikkert også nogle frivillige, der kan tage nogle timer i HR.

Besparelsespotentiale: Kommunen må ikke bruge frivillige som erstatning for lønnede medarbejdere. Byrådsmedlemmer modtager et lovbestemt vederlag jævnfør den kommunale styrelseslov. Der er således ingen besparelsespotentiale i at bruge flere frivillige til at løse kommunale opgaver. Der er dog eksempler – også i Ikast-Brande Kommune – hvor foreninger løser opgaver for kommunen, og derigennem for betaling, som de kan bruge i foreningen – til gavn for byens borgere.

87

Idékatalog: Administration og borgerbetjening

184. Borgerservice – ”Bogbus” Der arbejdes ikke videre

med idéen. Borgerservice kommer til borgerne i en ”bogbus”. Synes simpelthen denne løsning er genial… Den gode gamle ”bogbus-tanke” i ny format:

http://www.fyens.dk/article/3101301?fbrefresh=true

Som borger i en af kommunens små byer, kan det være svært at nå ind til borgerservice

indenfor åbningstiden, så her er muligheden for, at borgerservice er mobil og kommer til

mig i stedet.

Bussen kan så fyldes op med vigtige personer, alt efter behov… Lad os komme ud, hvor

borgeren er…

Flexordning kunne være en mulighed… Jeg ringer – borgerservice kommer (lokalt eller

måske hjem på matriklen)

Borgerservice som i dag kan nytænkes. Åbningstider/antal Borgerservicer kan reduceres

= besparelse

Besparelsespotentiale: Forslaget er tidligere blevet undersøgt. Forslaget giver mérudgifter til bussen og personalet. De personalemæssige ressourcer vil ikke kunne udnyttes optimalt på grund af færre ekspeditioner som følge af kørsel og på grund af dårligere udnyttelse af arbejdskraften. Samtidigt vil det være vanskelige eller umuligt for medarbejderne at løse de øvrige borgerservicefunktioner, mens de betjener bussen. Derudover er der betydelige it-mæssige udfordringer pga. anvendelsen af mobil opkobling i kombination med de borgerservicespecifikke systemer. Løsningen vil betyde en vis serviceforbedring for de borgere, der ikke er mobile. Serviceforbedringen er hæmmet af, at bussen kun er til stede på den enkelte lokation i et beskedent tidsrum, og at bussen ikke vil kunne løse alle borgerservicefunktioner. Der arbejdes derfor ikke videre med idéen.

185. Borgerservice - Digitalisering - velkomstbreve til tilflyttere Der arbejdes med idéen

Velkomstbreve til tilflyttere til vores kommune – folkeregister opgave: Vi sender mange velkomstbreve + spørgeskema i hver uge til vores tilflyttere, og hvorfor skal de printes og sendes pr. brev? Det koster både papir (specielt tykt papir), kuvert, porto, og hvorfor sende det manuelt, når vi kan sende det til deres digitale postkasse? Ligeledes bruger vi også en del mere tid på at sende det manuelt, og vi er vel digitale?

Vedlagt: pdf med velkomstbrev (2 sider) og spørgeskema (1 side).

Besparelsespotentiale: I 2016 var der 2.746 tilflyttere/indrejsende. Der sendes velkomstbreve til ca. 1.850 af disse. Der sendes ikke velkomstbreve til genindrejsende og borgere der har boet i Ikast-Brande inden for de seneste 2 år. Når familier tilflytter modtager de kun et velkomstbrev uanset antallet af medlemmer i husstanden. Besparelsen på papir, tryksager og porto skønnes til ca. 30.000 kr. og besparelsen på medarbejdere skønnes til 30 - 40.000 kr.

88

Det vurderes at signalværdien er lige så god ved et digitalt brev som ved et papirbrev.

186. Borgerservice – Navneændring - Giv Borgerservice et nyt navn Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Borgerservice: Det navn må for god ordensskyld ændres - til måske til bruger oplysning.

Flere der ville have gavn af opfriskningskurser i positiv kommunikation og lære noget om

service. Det må jo være derfor de er placeret der?!

Besparelsespotentiale: Medfører ikke besparelser. Borgerservice er et begreb i national lovgivning og kan ikke umiddelbart ændres.

187. Borgerservice - Organisering - Behold Borgerservice i alle 3 kommuner

Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Behold borgerservice i alle 3 kommuner, det er synd for de ældre, at det skal gøres mere

besværligt. Mange af dem har ikke bil eller må ikke køre bil, eller kan ikke køre bil. De har

i stedet en el-scooter, der er for langt og for koldt fra ydre områderne til Ikast og de kan

ikke køre derop og hjem på en opladning. De bliver også mere udsat i trafikken på den

lange vej frem og tilbage. Lønnen er jo den samme om de ansatte skal sidde i Brande, Nr.

Snede eller Ikast. Vi betaler jo for denne service via vores kommune skat.

Besparelsespotentiale: Forslaget medfører mérudgifter og ikke besparelser. ’Byrådet har i forbindelse med budget 2017 besluttet at lukke borgerservice i Nørre Snede og at reducere borgerservice i Brande. Denne beslutning er senest konfirmeret 29. maj 2017. Merudgiften ved opretholdelse af borgerservice i Brande 2 dage om ugen er beregnet til 293.000 kr. i forhold til at samle borgerservice i Ikast. Det er på nuværende tidspunkt ikke undersøgt hvor stor udgiften ved genåbning af borgerservice i Nørre Snede er.

188. Borgerkontakt – videoopkald – erstatte besøg Der arbejdes med idéen

Måske erstatte besøg med videoopkald til borgeren - naturligvis kun når det giver mening

både for kommune og borger.

Besparelsespotentiale: Der er givetvis et potentiale for yderligere anvendelse af videomøder i borgerkontakten indenfor forskellige dele af kommunen. På nogle områder (bl.a. arbejdsmarkedsområdet) spænder lovgivningen ben, mens videomøder på andre områder kan blive et værdifuldt supplement til personlig borgerkontakt. I administrationen er der adgang til videomøder med både flere mødedeltagere på samme tid samt én til én på PC’erne – også med

89

eksterne deltagere fra eksempelvis regionen eller tolke. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at anslå besparelsespotentialet. Se også idéer om flere videomøder også med borgerne under emnerne Tværgående idéer, Ældreområdet og Psykiatri- og handicapområdet.

189. Sagsbehandling – Genbrug af oplysninger Der arbejdes med idéen

Lav sagsbehandling på grundlag af eksisterende oplysninger: Når en borger indgår i det sociale system, opfordres vedkommende til at give tilladelse til,

at kommunen bruger allerede kendte eller førstegangs oplyste økonomiske forhold i det

videre sagsforløb på tværs af alle sektorer.

Dette vil frigive ressourcer til hurtigere sagsbehandling i kommunen og afskaffe

unødvendige kontakter til borgeren.

Der er en række juridiske og forvaltningsmæssige barrierer, der skal fjernes; men det må

kunne lade sig gøre at arbejde på tværs af sektorerne. De oplysninger, som kommunen

skal bruge i f.eks. bistandssager og beskæftigelsessager har man som regel i forvejen.

Ændringerne bør gennemføres sådan, at borgeren kun een gang skal give oplysningerne,

hvorefter forvaltningerne laver deres arbejde på grundlag af de fremlagte oplysninger.

Det vil kræve politisk knofedt.

Besparelsespotentiale: Der er givetvis et besparelsespotentiale, hvis oplysninger kunne genbruges i højere grad. På enkelte områder (bl.a. udbetalinger efter sygedagpengeloven) ser vi, at lovgivningen ændres, så sagsbehandlingen kan baseres på eksisterende oplysninger. Besparelsen opnås ved, at sagsbehandlingen kan automatiseres. På de administrationstunge områder (udbetaling af ydelser m.m.) skønnes besparelsespotentialet i forbindelse med anskaffelse af nye ydelsessystemer til kontanthjælp og sygedagpenge samlet at være ca. 25 % efter en årrække. Dette er dog forbundet med betydelig usikkerhed. Besparelserne stammer fra mindre tidsforbrug ved sagsbehandlingen og fra mindre udgift til systemdrift. Samtidigt ventes en forbedret service overfor borgerne.

190. Sagsbehandling – ansæt en lægekonsulent Der arbejdes måske videre

med idéen

Administrationen - specielt sagsbehandlere - der kunne spares meget tid, hvis der var tilknyttet en lægekonsulent, så de ikke skal bruge tid på at Google, hvad der er godt for de handicappede - men kunne få de bilag, der er allerede foreligger, fortolket af en læge, og efterfølgende anvendt, så sagen hurtigt muligt bliver afsluttet! Sagerne trækkes alt for længe ud- og besvarelserne virker, som om man ikke har læst eller forstået tilsendte bilag med anbefalinger. Sagsbehandlere sætter sig ud over den lægelige vurdering.


90

Ikast-Brande Kommune har tidligere haft en lægekonsulent som medførte mérudgifter for kommunen. Ændringer i lovgivningen gør at kommunen i dag kan trække på regionens lægefaglige konsulent. Der er dog situationer, hvor det kunne være hensigtsmæssigt, at der var tilknyttet en lægekonsulent, der kan understøtte sagsbehandlingen i jobcentret. Det overvejes derfor, om der i forbindelse med udvikling af organisationen i 2018 kan etableres en model med adgang til en lægekonsulent – evt. gennem videokonference.

191. Administration – Optimering af indsats Der arbejdes med idéen

Giver det værdi over for borgeren og Ikast-Brande Kommune, det vi laver i forhold til indsatsen Fokus, hver gang vi laver: Registrering på papir, computer, tablet Telefonopkald, sms, chat osv. Genfinder oplysninger Behandler data Arkivere Dokumentere Nye arbejdsgange Ændre arbejdsgange Nye tiltag

1. Kig på forældet arbejdsgange, og få dem optimeret/effektiviseret. Det er her besparelserne kan hentes, til de ting, der giver værdi og mening for borgerne og medarbejderne.

2. Brug simple værktøjer som ”Værdistrømsanalyser”/lean. 3. Indfør system/team til konstant fokus på arbejdsgange/service til at hjælpe i de

enkelte afdelinger. Der må være mange erfaringer rundt omkring, andre afdelinger kan få gavn af ☺

• Dynamisk tilpasning af Serviceniveau i forhold til værdien for borgeren:

Hvad koster servicen, i forhold til værdien opfattet ved borgeren. Der er ingen grund til

at have en dyr service, der af borgeren opfattes som ligegyldig eller af ingen

betydning. Så hellere bruge pengene på en service, der ikke er særlig dyr, og som

virkelig giver god værdi og mening for borgerne.

1. Få kortlagt, undersøgt og gennemgået servicen overfor Borgerne (områdevis).

2. Spørg borgerne, hvordan de opfatter servisen i forhold til værdien for dem.

3. Tilpas servicen ved at ændre/fjerne service, der er dyr i forhold til oplevet værdi og

mening for borgerne.

4. Udarbejde service/-serviceydelser i samarbejde med brugerne/borgerne (ligesom

man gør ved moderne produktudvikling i erhvervslivet)så man får effektiv

brugertilpasset service, der giver god værdi og mening både for borger og kommunen.

5. Brug de sparede omkostninger på servicetiltag, der giver høj værdi og mening for

borgerne.

91

• Moderne administration:

Forebyg unødige borgerhenvendelser: Vi spilder borgernes og medarbejdernes tid.

Fokus på planlægning og driften/ude i marken fungere som det skal, så borgerne ikke

har grund til at henvende sig.

Bedre og målrettet kommunikation til borgerne, basere på den primære/differentieret

målgrupper (ung/gammel/syg osv.) i stedet for at se hele kommunen som en samlet

målgruppe og spredhagl (gammeldags tænkning).

Fjern overadministration og unødig dokumentation.

Bed ikke borgeren om oplysninger, vi har i forvejen.

Forebyg unødigt ekstra arbejde, lappeløsninger, fejl, der kunne have været

undgået ved brug af værktøjer til planlægning og tværfaglig samarbejde på tværs.

• Digitalisering og automatisering:

Computeren er en tidsrøver, medmindre den faktisk laver/gør arbejdet for en. Udnyt

computere fra at være et hjælpeværktøj, til at den rent faktisk laver arbejdet for en.

Digitalisering og automatisering af sagsgange, borgerhenvendelser, rutineopgaver osv.

Rigtig selvbetjening: Ikke bare en link der giver anledning til mail i systemet, som vi

skal forholde os til. Nej, systemerne skal selv kunne håndtere og ekspedere borgerne i

mest mulig grad.

Ved telefoniske borgerbetjeninger behøver man ikke mennesker til at betjene

borgerne. Teknologien er så udviklet, så det kan klares ligeså godt af en computer.

• Borgeren vil gerne selv og kan for det meste også selv !!:

Borgeren skal have hjælp til selvhjælp, hver gang de er i kontakt med kommunen. Besparelsespotentiale: Forslaget afspejler på den ene side afspejler meget af det vi gør i dag og på den anden side er det meget omfattende. Det er derfor ikke muligt at sætte et konkret tal på et samlet besparelsespotentiale. Kommunen arbejder løbende med emnet med henblik på optimering og digitalisering.

192. Administration - Robotprocesser - Idéer til automatisering Der arbejdes med idéen

Robot-processer i Københavns Kommune Følgende er eksempler på opgaver, som RPA-teknologien har overtaget i København:

• Skriv fratrædelsesbrev • Svar på ansøgning om tilskud til tandlægebehandling • Afstemninger af kontantkasser • Lønkørsel af refusioner • Indberetning af engangstillæg i lønsystem • Udsending af breve i forbindelse med organisationsændringer

Kilder: https://www.version2.dk/artikel/robothaer-loefter-tonsvis-idiot-opgaver-koebenhavns-kommune-1073401 https://www.computerworld.dk/art/236566/koebenhavn-paa-vej-med-robot-satsning-

rutinearbejde-skal-overtages-af-maskiner Besparelsespotentiale:

92

Besparelsespotentialet er vanskeligt at vurdere. Udviklingen af RPO (Robotic Process Automation) må forventes på sigt at blive indarbejdet i flere forskellige forretningsområder, bl.a. på arbejdsmarkedsområdet hvor kommunens leverandør af fagsystem har iværksat et udviklingsarbejde på dette område.

193. Intelligent sagsbehandling i stedet for nyt rådhus Der arbejdes med idéen

Nybygning af et rådhus vil være en kortsigtet og dyr løsning, idet digitaliseringen indenfor

de kommende år vil have et sådant omfang, at der om eksempelvis 10 år kun vil komme

borgere med komplekse problemstillinger, mens kørekort, pas osv. er

udliciteret/digitaliseret. En del sagsbehandling vil blive baseret på ”kunstig intelligens”, der

kan lette/erstatte en del af sagsbehandlingen i myndighedssager, hvorfor vi må formode,

at der skal være endnu færre ansatte i administrationen. Urbaniseringen giver i dag

rekrutteringsudfordringer, hvorfor man bør overveje at etablere Ikast-Brande kommune-

kontorfællesskaber i fx, Aarhus, hvorfra de ansatte arbejder, og møder skal så primært

foregå digitalt/virtuelt. Nytænkning fremfor nybygning. Besparelsespotentiale: Der er endnu ikke truffet politisk beslutning om nybygning eller renovering af eksisterende rådhus og administrationsbygninger i Brande og Nørre Snede. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at udregne et besparelsespotentiale, dog må udgifterne til kommende års nødvendige renovering forventes at stige, idet rådhuset og de øvrige administrationsbygninger er af ældre dato. Der er udarbejdet fem scenarier, som det nye byråd drøfter i starten af 2018. Et af disse scenarier beskriver udgifter osv. ved at bevare eksisterende bygninger. Efterhånden som fagområdernes sagsbehandling og arbejdsgange digitaliseres vil der givetvis blive behov for færre ansatte ligesom de ansatte ikke fysisk behøver at være til stede i samme grad. Det vil dog tage tid, før det kan mærkes i forhold til behovet for færre kvadratmeter. Dette tages med i betragtningen, når nyt byggeri af rådhus skal vurderes. Ét rådhus med decentrale arbejdspladser


(Denne idé blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017)

Besparelsespotentiale: Se ovenfor.

194. Mere og flere fleksible arbejdspladser på rådhusene Der arbejdes med idéen

(Denne idé blev der arbejdet videre med på en workshop den 20. april 2017) Besparelsespotentiale: Se ovenfor.

93

195. Tjeklister til professionalisering af arbejdet v. ansættelser Der arbejdes med idéen

Mit andet forslag går lidt på det samme (første forslag ligger under en anden overskrift, red.) – men denne gang drejer det sig om medarbejder hos Ikast-Brande kommune. Med så stor en arbejdsplads som Ikast-Brande kommune nu er, så sker der også en stor udskiftning af medarbejdere. Det drejer sig om at skifte afdeling men også helt nye medarbejdere. Som ansat i xx-afdeling, hører jeg dagligt om ansættelser og flytning af personer. Ikke nok med at der bliver brugt mange ressourcer på disse opgaver, sker det ofte at man glemmer enkelte detaljer ved oprettelsen, flytningen eller aftrædelse, som gør at vi bruger unødige mange penge på adgange, licenser til personer, som ikke benytter disse, af den ene eller anden grund. Så mit forslag er at de enkelte afdelinger skal udarbejde tjeklister, således at når der kommer en ny medarbejder, så ved man helt nøjagtig, hvilke ting man skal igennem. Det samme skal gøre sig gældende når en medarbejder forlader afdelingen. Tjeklisten skal indeholde alt, lige fra skrivebord, stol og over til IT og telefon, således at der er blevet taget holdning til alle de ting som nu står på listen. Det skal ikke være således at en ny medarbejder ikke kan udføre sit job, fordi at der var nogle ting som man ikke havde taget højde for og man derfor må vente i flere dage, før man kan komme i gang. Ved den årlige licens opgørelser ses at der bruges mange penge på software licenser for personer som ikke længere er ansat eller af anden årsag, ikke benytter den givende adgang eller software, og at den nødvendige information ikke bliver videregivet til de relevante afdelinger og derfor ikke bliver afmeldt hos leverandøren. Gældende for begge mine forslag er, at for personer som kommer i berøring med Ikast-Brande kommune i en eller anden form, vil kunne fornemme at vi har en professionel tilgang og styr på vores ressourcer. Besparelsespotentiale: Besparelsespotentialet er ikke muligt at opgøre. Der arbejdes i dag på at få ændret proceduren ift. flytning, opsigelse og stoppede medarbejder. Herunder også en registrering af roller til de enkelte medarbejdere Der ligger en potential besparelse, såfremt der altid er 100 % styr på licenseringen. Der arbejdes i dag på etableringen af en medarbejderdatabase. I denne kunne indarbejdes registrering af udleveret kontormøbler, hardware ol. Der arbejdes således til dels med idéen.

196. Administration – Spar arbejdsgange Der arbejdes måske videre

med idéen

(Idé fremkommet på workshop) Spar arbejdsgangen forbi staben, med f.eks. omstilling af telefon, sygemelding, slet i ESDH osv.

Besparelsespotentiale: Ikke muligt at opgøre. Der arbejdes løbende med

effektiviseringer.

94

197. Personaleadministration – Lønindplacering Der arbejdes med idéen

Lav enklere procedure for lønindplacering Som leder i ældreplejen undrer jeg mig over den store administrative byrde, der ligger i at

alle lønindplaceringsskemaer skal gennem følgende procedure:

1. leder udfylder skemaet i Personaleweb og printer skemaet ud i papirform.

2. leder scanner og fremsender skema til relevant TR for fastansatte mhp. underskrift.

3. leder fremsender skema til relevant faglig organisation for vikariater + løst ansatte

afløsere mhp. underskrift.

4. TR eller relevant faglig organisation kontakter den pågældende medarbejder og

noterer på skemaet, at det er set eller drøftet med medarbejderen.

5. TR eller fagl. organisation returnerer det underskrevne skema til lokalleder, som så

kan videresende det til Løn og Personale til arkivering i personalesagen.

6. Denne procedure gentages ved alle ændringer i ansættelsen (timetal,

lønsammensætning).

Jeg har arbejdet mange år i Region XX, som for længst er gået bort fra ovenstående.

Der bliver blot fremsendt ansættelsesbrev med lønsammensætning til medarbejderen ved

ansættelse. Medarbejderen kan så selvfølgelig drøfte det fremsendte med den faglige

organisation, hvis vedkommende ønsker det. Er der spørgsmål eller uoverensstemmelser

kontakte FOA eller DSR arbejdsgiveren. Samme procedure ved ændringer i ansættelsen.

Dette skaber en noget smidigere arbejdsgang og vil spare mange timers arbejde rent

administrativt.

Besparelsespotentiale: Der er ingen elektroniske hindringer for, at arbejdsgangen kan ændres. Organisationerne har jf. ”aftale om lokal løndannelse” fastsat procedure for forhandling af løn, hvor arbejdsgangen mellem Ikast-Brande Kommune og nogle af de faglige organisationer kan virke langsom ved lønindplacering af nyansatte og ved ændringer i lønnen. Nogle faglige organisationer fastholder, at enten den lokale tillidsrepræsentant eller lokalafdelingen skal have en fysisk blanket ind til underskrift – inden lønnen udbetales første gang eller ved en ændring. Der er indhentet inspiration fra lokal leder med erfaring fra regionerne i forhold til at lette processen. I forbindelse med indgåelse af nye overenskomster i 2018 vil vi som arbejdsgiver stille krav om smidigere arbejdsgange med øget digitalisering. Det betyder, at vi som arbejdsgiver indberetter lønnen omgående ved ansættelsen eller ved lønændringen, og sender samme oplysninger til den faglige organisation til underretning. Herefter kan den lokale TR eller det lokale afdelingskontor i tilfælde af uoverensstemmelse kontakte lønkontoret. For at udregne besparelsespotentialet vil det kræve en nærmere arbejdsgangsanalyse i forhold til hvor lang tid lønkontoret, ledere og TR’ere bruger på opgaven.

198. Administration - medarbejderregister Der arbejdes med idéen

95

Lav et forbedret internt medarbejderregister med søgemuligheder: Jeg har ofte i mit daglige arbejde brug for at kontakte folk i andre afdelinger. Tit kender jeg ikke navnet på personen, der sidder med det pågældende arbejdsområde (og måske ved jeg heller ikke, hvilken afdeling, der varetager det pågældende område), så jeg oplever tit udfordringer med at finde frem til den rette. Det kunne spare mig for en del tid, hvis der var en effektiv måde, at søge en konkret medarbejder frem. Det kunne være via stikord om arbejdsfunktion eller lignede. Vi har i teknik- og miljø en telefonliste med billede, navn, kontaktoplysninger og stikord omkring arbejdsfunktioner. Den fungerer rigtig fint og kunne måske gøres digital og udbredes til at omfatte resten af kommunens medarbejdere. Hvis denne funktion allerede findes, vil jeg meget gerne vide hvor☺

Besparelsespotentiale: Besparelsespotentialet kan ikke beregnes på det foreliggende grundlag. Der arbejdes i dag på etableringen af en medarbejderdatabase som en del af den almindelige udvikling via IT-afdelingen, og der kan overvejes indkøb af nyt intranet med nye og bedre søgefunktioner.

199. It – Fjernarbejdspladser - Brug VPN i stedet for Citrix Der arbejdes med idéen

Her i kommunen bruger vi Citrix som en hjemmearbejdsløsning. Hver af disse licenser

koster 2700 kr. i oprettelse og derefter 700 kr. om året. Derudover er der vedligehold og

opdatering af servere samt server licenser osv.

Mange andre kommuner bruger en VPN løsning, hvor man får en IP-adresse fra vores

netværk og bruger PC’en, som hvis man sad inde på vores netværk. Det skulle være en

gratis løsning, der giver medarbejdere mulighed for at arbejde med flere programmer på

en mere brugervenlig måde bare de har en internet forbindelse. Derudover har IT også

nemmere ved at lave support på en VPN forbindelse.

Der er her mulighed for at spare licenser, arbejdstid på sigt og give brugerne en bedre

oplevelser.

Besparelsespotentiale: I forbindelse med opgraderingen til nyt styresystem - Microsoft Windows10 - gives nye muligheder (Direct Acces) for opkobling til Ikast-Brande Kommunes netværk. Ved sådanne opgraderinger og implementeringen af eksisterende og nye systemer foretager IT-afdelingen altid en vurdering af mulighederne for et driftssikker miljø med optimale muligheder for brugerne dog med det for øje, at vi skal sikre et god og stabil fundament for brugerne samt befinde os på at sikkerhedsmæssig forsvarlig niveau. Opgraderingen til Microsoft Windows10 forventes at være implementeret inden for det kommende år og i den forbindelse vil muligheden for at benytte opkoblingen. Hele det tekniske setup i Ikast-Brande Kommune skal ændres, hvis man skal gå fra en Citrix-platform til en VPN opkobling. Mulighed for opkobling til Ikast-Brande Kommunes netværk vil ændres sig ved en VPN opkobling set i forhold til mulighederne i dag. Ved en VPN opkobling kan man KUN benytte en administrativ pc for at få adgang til Ikast-Brande Kommunes netværket, da opkobling krævet et certifikat på pc’eren. Det betyder,

96

at det ikke længere vil være muligt at koble sig på Ikast-Brande Kommunes netværk via en privat pc. I Citrix har vi i dag 130 licenser – samtidige brugere – til hele kommunen. Ved en VPN opkobling skal den enkelte bruger oprettes hvilket vil betyde, at vi skal have en licens udvidelse til ca. 700 brugere. Anvendelsen af VPN betyder en anden sikkerhed end vi har igennem Citrix i dag, hvor vores data aldrig behøver at forlade vores netværk. Det er en af de stærke sikkerhedsfaktorer ved anvendelsen af Citrix. En ændring kræver en nøje gennemgang af det tekniske setup og de konsekvenser det har for vores sikkerhed. Vi vil fortsat køre med to-faktor sikkerhed (SMS-passcode) ved logon uden for Ikast-Brande Kommunes netværk, så licenserne til dette vil også være der ved en anden opkoblingsmulighed. Ændringen af opkoblingsløsning giver ingen besparelser på licenssiden. Det sparede licensudgifter mm. til Citrix platformen vil blive brugt til andre licenser ifm. en VPN opkobling. En ændring vil bl.a. medfører udvidelse af licenser på vores firewall hvilket vil svarer til en merudgift på ca. kr. 100.000,- kr. årligt. Der kan eventuelt komme flere udgifter derudover. Serverdriften af Citrix-serverne er årligt på 70.000,- kr.

200. Administration – Scan mere post Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Scan mere post internt, da det letter postgangene fra Rådhus til institution og omvendt.

Besparelsespotentiale: max. 5.000 kr. kr. Stort set al post fra rådhuset skal sendes elektronisk. Hvis det ikke er tilfældet må det anses for en fejl. Den skal naturligvis rettes. Vurderet ud fra kommunens portoudgifter vil besparelsen max. kunne andrage 5.000 kr., når der tages højde for, at der skal bruges mere tid på at skanne. Ideen er således allerede gennemført.

97

201. Administration – Intern post Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Postomdeling på færre dage Når man som borger/virksomhed sender post, bliver den typisk ikke leveret dagen efter. Så kunne vi vel også skære ned på vores interne postomdeling, så der ikke skal køre en rådhusbetjent rundt med post hver dag?

Besparelsespotentiale: Besparelsespotentiale skønnes til 0 kr. Der kører en rådhusbetjent med mad fra Ikast til Nørre-Snede mandag - torsdag og i den forbindelse får vedkommende også posten til Nørre-Snede og Brande med til Nørre-Snede. Mandag til torsdag sker postudvekslingen mellem de tre administrationsbygninger i Nørre-Snede. Disse dage medbringer rådhusbetjenten i Brande post til Nørre-Snede, når han kører hjem fra arbejde (bor i Nørre-Snede) og får samtidig post med fra Nørre-Snede til Brande. Mandag til torsdag er der således ingen besparelse at hente ved ikke at tage post med mellem administrationsbygninger, da vi i forvejen kører strækningerne i anden forbindelse. Der køres kun med post mellem Ikast og Brande 1 dag ugentligt (fredag) og det er af hensyn til at Teknisk Afdeling, der modtager en del uhåndterbar post (pakker, rør m.v.), der ikke er egnet til skanning og det vurderes ikke muligt/hensigtsmæssigt at spare denne transport væk.

202. Administration – udnytte ressourcer på tværs Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Udnytte medarbejdernes ressourcer på tværs af organisationen:

Vi har mange medarbejdere med forskellige ressourcer og kompetencer rundt omkring i

organisationen, og det kan vi blive bedre til at udnytte.

Det er for eksempel svært at se meningen med den måde implementeringen af SBSYS i

administrationen er tænkt på. I Nørre Snede har vi en medarbejder der er inde i SBSYS,

har erfaring med at undervise forskellige faggrupper i systemet, yder support,

implementerer og deltager i udvikling af selve programmet.

Det forlyder, at det er besluttet at frikøbe en person fra Ledelsessekretariatet til at stå for

implementeringen, og så ansættes der en vikar i Ledelsessekretariatet.

Det ville da spare en masse ressourcer at lade den person der allerede har den nødvendige

viden og erfaring stå for SBSYS, i stedet for at en dygtig person fra Ledelsessekretariatet

skal bruge ressourcer og tid på at dygtiggøre sig i systemet, og en vikar skal gøre noget

tilsvarende i Ledelsessekretariatet?

Tænk hvis personen fra Nørre Snede blev vikar i Ledelsessekretariatet, så havde vi to

personer der skal bruge ressourcer på at bytte job, det virker da som et ressourcespild?

Jeg håber den beslutning kan blive genovervejet.

Besparelsespotentiale: Det er generelt en god idé at bruge ressourcer på tværs bedre. Muligheden ift. implementering af IT-systemet SBSYS har været drøftet og overvejet nøje, men umiddelbart er der ikke et besparelsespotentiale.

98

203. Administration – Eksterne konsulenter Der arbejdes måske videre

med idéen

Drop al konsulentbistand, som vi kan klare selv!

Besparelsespotentiale: Man må formode, at enhver brug af konsulenter beror på konkret ledelsesmæssig vurdering/analyse af, om man på arbejdsstedet har de rette kompetencer og tiden til opgaven. Forslaget indikerer, at vi kan klare mere selv, end vi gør i dag, og det kan ikke afvises, at forslaget har et besparelsespotentiale. Der kræves en økonomisk analyse af, hvilke fagområder, der har ekstra store udgifter til konsulentbistand set i forhold til lønomkostninger, samt om der findes specielle forhold, som kan forklare merudgifterne. Dette kunne eksempelvis være manglende muligheder for rekruttering af fast personale, som det p.t. opleves på teknisk område. Se også sidst i dette dokument om arbejdsgruppen fra workshop om dette emne. Det er på det foreliggende grundlag ikke er muligt at vurdere besparelsespotentialet. Der er naturligvis fortsat løbende opmærksomhed på, hvordan ressourcerne bruges mest hensigtsmæssigt.

204. Administration – Brug erhvervslivet Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Undersøg om der kan trækkes på viden fra erhvervslivet i kommunen projekter.

Besparelsespotentiale: Erhvervslivet inddrages i langt højere grad end tidligere i

projekter mv. Øget inddragelse i projekter forventes ikke at give en besparelse.

205. Administration – Udvikle borgerapp Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Udvikle en borgerapp, hvor borgere har adgang til: Skoler, Institutioner, Sygedagpenge, pension, Teknisk område, vej og Job

Besparelsespotentiale: En app koster penge at udvikle – en investering, som ikke

umiddelbart forventes at medføre en besparelse.

99

Idékatalog: Tværgående idéer

En del af de tværgående idéer er blevet behandlet på flere workshops. 206. Møder – Færre møder Der arbejdes med idéen

Mødestruktur, overveje hvem der skal med til møder, hvad der skal holdes af møder, kan en mail gøre det ud for et møde. Besparelsespotentiale: Besparelsespotentialet er i forbindelse med en tidligere workshop skønnet til 10.000 kr. Der er indkøbt videoskærme med henblik på at afholde flere virtuelle møder. Der arbejdes løbende med at effektivisere møder.

207. Møder – For mange møder Der arbejdes med idéen

Efter at have været beskæftiget i det private erhvervsliv (2 forskellige brancher, red.)

bortset fra de seneste 2 år, hvor jeg har været administrativ medarbejder på XX, er der en

række forhold, der undrer mig (denne tekst vedrører flere forslag, red)

Alt for mange møder

Det chokerer mig, at der holdes så mange møder i organisationen, dels internt, dels med

samarbejdspartnere/leverandører mv.

Ligeledes er jeg forundret over så mange personer, der indkaldes til møderne.

Om det er udtryk for, at man ønsker at fordele ansvaret på flere skuldre eller et ønske om

ikke at ”fornærme” nogen, står hen i det uvisse for mig.

Det jeg har erfaret, er at man næsten afsøger emnekredsen for at finde

personer/afdelinger, der kan have interesse i emnet.

Til nogle af de møder jeg er blevet indkaldt til, har jeg på dagsordenen kunnet se, at der

kun var emner, jeg egentlig ikke havde berøring med.

Da jeg til inden et møde påtalte dette over for mødeindkalderen, fik jeg at vide, at det ikke

var op til mig, om jeg ville deltage.

Besparelsespotentiale: Der er allerede fokus på idéen, og der arbejdes løbende med mødeform, indhold og deltagelse. Se ovenfor.

208. Møder – Video- og telefonmøder i stedet for fysiske møder Der arbejdes med idéen

(tidligere behandlet ældreområdet)

100

Vi kunne blive meget bedre til at gøre brug af video og telefonkontakt – i stedet for fysiske

møder, hvor vi kører rundt til hinanden i kommunen.

Besparelsespotentiale: Se nedenstående forslag samt ovenfor.

209. Møder – Brug flere videomøder Der arbejdes med idéen

Med den nye teknologi må der også være basis for at holde en lang række af møderne som

videomøder. Herved kan der spares mange km på landevejen og tid til transport.

Besparelsespotentiale: Denne udvikling er allerede i fuld gang og flere og flere samarbejdspartnere (interne såvel som eksterne) bliver klar til at deltage i videomøder. På PC’erne er der eksempelvis gang i proces med at installere telefonsystemer til understøttelse af videomøder såvel som almindelige opkald. I administrationen er der i mødelokaler adgang til videomøder med flere mødedeltagere på samme tid. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at anslå besparelsespotentialet.

210. Møder – Forbered møder bedre Der arbejdes med idéen

Et andet punkt omkring møderne har været forberedelse til de møder, jeg selv har deltaget

i. Dagsordenen er typisk kommet meget tæt på møderne, og der har ikke været et oplæg,

som man kunne diskutere. Jeg har oplevet, at man efter mødet kunne få kopi af

Powerpoint-oplægget.

Møderne ville fagligt være væsentligt bedre, hvis mødedeltagerne fik et oplæg ud og satte

sig ind i problematikkerne inden mødet.

Resultatet vil være bedre møder og måske også kortere møder.

Besparelsespotentiale: Vanskeligt at vurdere besparelsespotentialet. Der er allerede fokus på idéen, og der arbejdes løbende med mødeform, indhold og deltagelse.

101

211. Møder – Skær ned på forplejning ved møder Der arbejdes ikke videre

med idéen.

(tidligere behandlet ældreområdet, som ikke vurderer, der er et potentiale.)

Forplejning til især interne møder kunne vi overveje at skære drastisk ned på.


Se nedenfor.

212. Møder - Spar på forplejningen til møder Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Jeg tænker godt man kan drosle ned, altså spare i forhold til forplejning til møder og lign. Jeg ved godt at kantinen er en del af kommunen, men deres priser er meget dyre i forhold til sammenligningspriser. Alt forplejning skal der spares på. Her tænker jeg kaffe, franskbrødsmadder, boller, småkager mm. Det er ofte på lederplan at dette sker – det er sjældent på ”mit” plan man får forplejning. For at vi alle skal være en del af besparelsen, så er det kun rimeligt at alle giver en hånd med. Derfor spar på forplejning. For borgernes skyld og skattepengene, så synes jeg faktisk det lyder godt hvis det er noget som folk vil tale om. At vi ikke spiser og drikker på borgernes regninger ☺

Andre samarbejdspartnere kan synes vi er nærige, men det er deres egen sag.


Se nedenfor.

213. Møder – Skær ned på forplejning til møder Der arbejdes ikke videre

med idéen.

De fleste møder omfatter en form for forplejning i form af rundstykker, kage, frokost e.a.

I andre organisationer, herunder også regionen, er sådan forplejning efterhånden skåret

meget kraftigt ned. Efter min opfattelse tager det både tid fra selve mødet samt flytter

fokus fra det egentlige mødetema.

Forplejningen er jo heller ikke gratis. Til de fleste møder vil kaffe/te være passende.

Besparelsespotentiale: I 2016 blev der til forplejning og receptioner i administrationen anvendt 1.319.509 kr. og til forplejning og receptioner i byrådet anvendt 487.174 kr. Det uformelle på møder såsom forplejning understøtter det formelle godt og er med til at sikre eksempelvis sammenhængskraft på tværs, et godt arbejdsmiljø og attraktive

102

arbejdspladser. Direktionen vurderer det dog som fortsat vigtigt, at der løbende er ledelsesmæssig fokus på forplejningens niveau og omfang.

214. Ledelse – Fjern alle andre direktører end kommunaldirektøren Ideen indgår som


Gennem "Fjæsbog" søger kommunen borgerkontakt m.h.t. spareforslag, der ikke forringer

ovennævnte. Svaret er indlysende nedlæg de kommunale direktørstillinger m.u.a.

kommunaldirektørstillingen, der er eneste relevante, og indfør afdelingsleder-stillinger med

det reducerede lønniveau eller endnu mere relevant og besparende -

kommunesammenlægning med Herning (og dermed skabelsen af en midtjysk

kraftcentrum), hvorved ca. 75 pct. personalemæssigt formentlig kan bespares!!

Med skatteborgelig hilsen xxx

Besparelsespotentiale: Direktører: De tre direktører ud over kommunaldirektøren får tilsammen kr. 4.308.000 incl pension. Der findes andre modeller, hvor eksempelvis Hedensted kun har en kommunaldirektør, og afdelingscheferne udgør sammen med kommunaldirektøren den såkaldt ”kommuneledelse”. En sådan model vil formentlig betyde en stigning i aflønning af afdelingscheferne, ligesom den politiske udvalgsbetjening ikke bliver med en direktør som ansvarlig. KL´s nøgletal (januar 2016) viser, at Ikast-Brande Kommune bruger 13,9 årsværk til ledelsen og adm. pr. 1000 indbyggere, hvilket betyder, at vi er i den laveste gruppering (under 14 årsværk), og vi er på en 10. plads i forhold til den billigste kommune, der bruger 12,3 årsværk (Nordfyn). Hedensted ligger på trods af anden ledelsesstruktur med et forbrug på 14,7 årsværk i en gruppe med andre kommuner på 16. plads. Nabokommunerne Herning bruger 13,5 (6. plads) og Silkeborg 14,5 (14. plads). KL´s bemærkninger til tallene er anført i konsekvensbeskrivelsen. Sammenlægning med Herning Kommune: Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne besparelsespotentialet ved en sammenlægning, men det kan ikke afvises, at der kan være et potentiale. Der er ikke noget entydigt billede af, om udgifterne til central administration (ledelse og administration under et) er billigere i en større kommuner end Ikast-Brande, og KL angiver (KL´s nøgletal, januar 2016), at der er væsentlige forskelle i kommunernes udgifter til den centrale administration. Kommunerne i Region Hovedstaden bruger i gennemsnit ca. 850 kr. pr. indbygger mere end kommunerne i Region Midtjylland. Organisatoriske forskelle og forskellig registrering af udgifter kan forklare en del at udgiftsvariationerne. Ifølge KL´s nøgletal ligger Ikast-Brande Kommune med en udgift på kr. 4935 kr. pr. indbygger på en 26. plads over færrest udgifter, hvor den billigste kommune (Vejle) bruger 3936 kr., og den dyreste Valensbæk bruger 7370 kr. Organisatoriske forskelle i kommunernes udgifter til den centrale administration, ligesom nogle kommuner løser fx flere administrative opgaver decentralt på de enkelte institutioner end andre.

215. Ledelse – Færre ledelsesniveauer Ideen indgår som


103

Da jeg startede ved kommunen for mange år siden, var der en leder og en souschef, til samme eller flere beboer, nu er der en leder og 4 teamleder, der må også kunne spares noget, tænker ikke teamleder får den mindste løn. Besparelsespotentiale: I Ikast-Brande Kommune er det sædvane, at man ved vakante lederstillinger overvejer, om man skal genbesætte stillingen eller finde nye måder at udøve ledelse på. Byrådet var i 2016 på Studiebesøg i Holland, hvor man fik oplæg af Josh de Blok, som er leder for en non-profit organisation med ca. 9000 sygeplejersker, der er organiseret i teams uden ledere. Der findes ingen kommuner, som ikke har mellemledere, og det skal pointeres, at regeringen har nedsat en kommission, der arbejder med at nytænke offentlig ledelse. Der er ca. 80 såkaldte mellemledere i kommunen, og hvis deres gennemsnitlige årsløn inkl. pension er på 600.000, så vil en bortskæring af dem medføre en besparelse på kr. 48 millioner kroner. Det vil dog være urealistisk at fjerne alle mellemledere pga. kompleksiteten i den kommunale kontekst. En mulighed er at afprøve nye typer af ledelsesformer i enkelte udvalgte teams. Det vil dog sandsynligvis kun give mindre besparelser og vil i tid koste kræfter at investere i.

216. Ledelse – Antal Ledelsesniveauer Ideen indgår som


For mange ledelseslag En fladere organisation vil naturligvis give færre møder, men vil også stille krav om mere tillid til, at de ledere, der er, kan lede og selv kan og vil træffe beslutninger.

Besparelsespotentiale: Se forrige idé.

217. Ledelse – Reducér antallet af mellemledere og konsulenter Ideen indgår som


Der er alt for mange mellemleder og konsulenter mm som koster rigtig mange penge. Det er bedre at udruste personalet rundt om på de forskellige arbejdspladser, til at klare opgaverne. De har ikke et her og nu billede, af situationerne, men et helhedsbillede.


218. Ledelse – Mellemlederlaget skal skæres væk Ideen indgår som


104

Man kunne skære mellemledere væk. Dem der er lige nu gavner absolut ikke

arbejdsmoralen. Jeg har selv været ansat i et stort firma hvor ledelsen mente at flere

mellemledere var en god idé. Det var det slet ikke. Der kom meget dårligere arbejdsmoral

med dertil hørende sygefravær. Nej giv medarbejderne mere frihed under ansvar og I vil

se positive ting ske. Medarbejdere der føler stort ansvar har mindre fravær, og gør lige

den ekstra indsats der gavner både dem selv, deres kollegaer og borgerne. OG DET

GÆLDER I ØVRIGT ALT INDEN FOR DET OFFENTLIGE.

… Jeg hører om mellemledere i kommunen som modarbejder hinanden i stedet for at

samarbejde, samt om ledere som alligevel ikke tør tage beslutninger. Tro mig i forhold til

mange private virksomheder er strukturen ikke flad.


219. Ledelse – Mindre fokus på udviklingsprojekter Der arbejdes måske videre

med idéen

I en så stor organisation som kommunen er der naturligvis behov for udvikling på en

række områder, men det er mit indtryk, at der næsten søges efter projekter, der kan

søsættes, frem for at se på, hvor der er et uløst problem

Besparelsespotentiale: Der er ikke muligt at beregne et besparelsespotentiale. Det er nødvendigt at anderkende, at kommunen konstant mødes med udfordringer, der gør at kommunen hele tiden må udvikle sig. Det er dog relevant samtidigt at have fokus på kun at sætte de udviklingsprojekter i gang, som er nødvendige og nyttige samt evaluere og lukke ned, når projektet er færdigt. Ikast-Brandes Byråd modtager i forbindelse med budgetmaterialet en oversigt over strategisk vigtige projekter i kommunen.

220. Ledelse – Anderkendende tilgang giver arbejdsglæde Der arbejdes med idéen

Optimér arbejdsglæden ved en anderkendende tilgang:

105

Mit forslag går på, hvordan vi kan optimere arbejdsglæde og trivsel af vores medarbejdere når vi er på arbejde, og måske endda at kunne sænke sygefravær og stressrelateret sygdom. Vores hverdag er så fortravlet og med de nye økonomiske rammer forude, bliver det højst sandsynligt ikke mindre stressende fremafrettet. Jeg tænker at det vil gøre en kæmpe forskel, hvis vores ledere var mere anerkendende i det daglige møde med deres medarbejdere. At der kunne gives tilkendegivelser og små ”skulderklap”, både til den enkelte men også ud til gruppen, når arbejdet glider godt og især ved komplicerede sager, som vi ofte står i. Min fornemmelse er at vi hver især yder det bedste vi kan, til bedste for vores borgere, og at vi på mange måder prøver at gøre det så godt som vi formår inden for de givne rammer, og endda går lidt længere for at kunne tilgodese individuelle behov, og i processen bruger af egne ressourcer, men kan også blive helt ”høj” over det, når det lykkedes, og desværre ikke får positive tilkendegivelser fra lederniveauet i vores anstrengelser. Jeg tror vi alle hellere end gerne vil knokle lidt mere, men gejsten kan dale, når ikke anstrengelserne bliver værdsat. Det er så lidt der skal til, og jeg tænker at lederne, har så travlt med deres eget, at der ikke er øje for eller, den vigtige ” finger på pulsen” til at kunne se og fornemme hvad der foregår på ”gulvet”….og hvis lederen informeres om proceduren i de komplicerede sager, så lederen klædes på, giver det fortsat ingen tilkendegivelser for et godt stykke arbejde. Vi arbejder med mennesker og har stor empati og medfølelse i vores arbejde, men denne følelse kan også bruges fra leder til medarbejdere….. Synlig og mærkbar anerkendelse er lig med større arbejdsglæde og trivsel og indimellem kan give den en ”ekstra skalle”, og dermed også medvirke til positive processer, som ligefrem kan være sygdomsdæmpende…. I ønskes en fortsat god proces ift. at finde de gode forslag til øget effektivitet på vores arbejdsplads, som jeg fortsat gerne vil være en del af…;-)

Besparelsespotentiale: Ikast-Brande Kommune startede i efteråret 2016 at arbejde med at skabe en endnu mere robust organisation med robuste arbejdsfællesskaber præget af kommunens værdier ”Dialog – tillid og ansvarlighed”. Forslagsstilleren stiller skarpt på vigtigheden af, at der udøves anerkendende ledelse for at fællesskabet trives og yder optimalt. Lige præcis disse aspekter indgår i de kommende års udvikling af Ikast-Brande Kommune med henblik på at skabe bedre trivsel, hvor dette en nødvendigt, for dermed at skabe endnu bedre resultater. Trivselsundersøgelsen og lederevalueringerne fra 2016 indgår som et statistisk materiale i forhold til, hvor vi allerede har robuste fællesskaber og anerkendende ledelse, ligesom sygefravær og personaleomsætning også indgår som belysende faktorer. Det er på nuværende ikke muligt at beregne et besparelsespotentiale, som alene retter sig mod mere ledelsesmæssig anerkendelse.

221. Politikere – antal byrådsmedlemmer Ideen indgår som


106

Sæt antallet af byrådsmedlemmer ned til de lovpligtige 19. Der vil stadig være nem adgang til byrådsmedlemmer for borgerne. Besparelsen på den korte bane vil være at spare fire gange vederlag. På den lange bane vil man kunne spare meget, da de færre byrådsmedlemmer vil være nødt til at hæve sig op i helikopterperspektiv, i stedet for at koncentrere sig om hvad der er bedst for eget sogn. Det er ikke godt for udviklingen af hele Ikast-Brande Kommune når der skal tages små lokale hensyn.

Besparelsespotentiale: Der er et besparelsespotentiale på ca. 17 % af de samlede omkostninger til vederlag. Ved en enkel udregning bliver en besparelse på fire vederlag til politikere, hvilket svarer til i alt kr. 480.000 kr. Det anslåede beløb er sammensat således: Fast vederlag (90.000 x 4 medlemmer): 360.000 Anden støtte (30.000 x 4 medlemmer) (PC’er, Ipad, printer, abonnementer m.v.): 120.000

222. Politiker - Lavere stigning i vederlaget til politikere Ideen indgår som


Jeg foreslår, at procentsatsen nedsættes, så udgiften til vederlag ikke stiger samlet set. Byrådspolitikerne har for nyligt modtaget markante stigninger i deres vederlag, og det findes urimeligt, at de på grund af stigning i borgmesterens vederlag modtager endnu en stigning, som de ikke nødvendigvis skal modtage, men teknisk kan undgå. Det er dårlig stil i en periode med store besparelser at modtage ekstra stigning i vederlag, og det må antages, at det kan fremme politikerlede blandt borgere og ansatte.

Besparelsespotentiale: Byrådsmedlemmernes vederlag stiger samlet fra 2016 til 2017 med: Borgmestervederlaget stiger med 235.555 (lovbestemt) Formandsvederlag stiger med 395.732 og udvalgsvederlag med 346.304, i alt 977.000. Borgmestervederlaget er bestemt i Folketinget, mens byrådet selv har besluttet at formandsvederlag og udvalgsvederlag procentuelt følger borgmesterens stigning. Samlet besparelse ved at undgå stigning i vederlag, som ikke er lovbestemt: 742.036

223. Politikere - Sænk lønudgifterne til politikkerne Ideen indgår som


Jeg er faktisk ligeglad med, hvor meget skoler, SFO, institutioner og ældrepleje KOSTER.

Det skal bare fungere. Pengene til disse områder skal bare være der! Sænk lønudgifter til

politikkerne.

Besparelsespotentiale: Se forrige forslag om vederlag til politikere

224. Politikere – Aflønning og Skat – Hæv skatten Der arbejdes ikke videre

med idéen.

107

Sænk lønningsudgifter til politikerne og hæv skatten hos dem, der har råd til det: Jeg er faktisk ligeglad med, hvor meget skoler, sfo, institutioner og ældrepleje KOSTER.

Det skal bare fungere. Pengene til disse områder skal bare være der! Sænk

lønningsudgifter til politikker og hæv skatten hos dem der har råd til det.

Besparelsespotentiale: Se forslag ovenfor om politikervederlag. Vedr. skat: At hæve skatten er ikke en besparelse men en indtægtsstigning. Der er grænser for, hvor meget kommunerne må hæve skatten.

225. Personale - Ansæt kommunens borgere frem for indpendlere Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Hvor mange indpendlere er ansat af Ikast-Brande kommune? Hvilke stillinger har de. Kan der ikke laves en politik om, at man lægger mærke til ansøgernes adresser, og stiller bevidst skarp på at ansætte borgere fra egen kommune. Der må være situationer, hvor kvalifikationerne er næsten identiske, hvor bevidstheden og at tage egne borgere ind kan blive udslagsgivende for ansættelse at personer med adresse i vores egen kommune.

Besparelsespotentiale: I Ikast-Brande Kommune ansætter vi den bedste til jobbet set ud fra kompetencerne og ikke bopælen. I særlige stillinger kan der være brug for, at den ansatte har kort vej til arbejdet, men selv inden for Ikast-Brande Kommune kan der være en geografisk afstand mellem yderpunkterne være mere end 50 km. Ikast-Brande Kommune har konstant fokus på at få flere borgere til at bosætte sig i kommunen, men vi ønsker ikke at gå på kompromis med vores troværdighed i forhold til bedømmelse af kvalifikationer set i forhold til, om ansøgeren bor i eller uden for kommunen.

226. Personale – fælles frugtordning i administrationsbygningerne Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Lav en fælles frugtordning i administrationsbygningerne med 1 stk. frugt pr. dag pr. medarbejder. Få kantinen til at lave et godt tilbud på ordningen i både Nørre Snede, Brande og Ikast. Nedlæg alle afdelingernes individuelle frugtordninger.

Besparelsespotentiale: De enkelte afdelinger står selv for håndteringen af en evt. frugtordning i afdelingen (i det omfang afdelingen vælger at prioritere frugt som et medarbejdergode), og der er derfor ikke et samlet overblik over madspildet i forbindelse med frugtordningerne, men meldingerne er, at det er meget beskedent. Der indkøbes, det der svarer til 1 stk. frugt pr. medarbejder pr. dag. Nogle afdelinger har valgt at erstatte noget af frugten med grøntsager f.eks. gulerødder og agurker. Økologisk frugt og grønt er dyrere end konventionelt dyrket frugt og grønt. Der hvor prisforskellen er meget lille prioriteres at købe økologisk, f.eks. gulerødder, desuden prioriteres dansk frugt og grønt frem udenlandsk frugt og grønt (også økologisk), da dansk produceret frugt og grønt indeholder færre pesticidrester end udenlandsk produceret frugt og grønt.

108

227. Personale – Frugtordning - Køb mindre frugt – i stedet økologisk Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Kasseres der mon for meget medarbejderfrugt. Frugten spises ikke op. Hvor stort spildet er, ved jeg ikke. Måske mindre mængder frugt, evt. 1 stk. frugt dagligt pr. medarbejder og måske økologisk frugt i stedet. Hvis der ikke købes så meget frugt ind, er der måske råd til økologisk i stedet. Ellers synes jeg kommunen gør et ganske fortræffeligt arbejde. SENERE TILFØJELSE TIL SAMME IDÉ: Kan tilføje til mit spareforslag at hvis der kasseres for meget medarbejderfrugt, så er det et madspild man kan forholde sig til. Hvis der overvejes at tilbyde 1 stk. økologisk frugt eller grøntsag, så er fordelene at - det er mere næringsrigt og indeholder færre pesticider. - det yder respekt for sundere medarbejdere, borgere, dyr og natur. - økologiske fødevarer er mere mættende.


228. Personale - Afskaf frihed på mærkedage Ideen indgår som


De personlige fridage man holder i løbet af et arbejdsliv kunne medføre en stor besparelse

for ca. 4.000 medarbejdere, hvis man selv betalte fridagen i stedet for at der gives frihed

med fuld løn.

Det gælder for dage som: i forbindelse med eget bryllup, sølvbryllup og guldbryllup samt

på runde fødselsdage fra 50 -70 år.

Besparelsespotentiale: Der er lavet et kvalificeret bud, ud fra træk i lønsystemet over hvor mange der opfylder kriterierne for betalt fridag i 2017, hvor der dog ikke er muligt at give et bud på antal bryllupper, sølvbryllupper m.v. Tallene er justerede i forhold til at der er en gennemsnitlig placering af fødselsdage på ugens 7 dage og regnet ud fra en gennemsnitsløn på 1.677 kr. pr. arbejdsdag. Der gives som oftest en fridag pr. mærkedag. Ud fra denne beregning kan der forventes en besparelse på 250.000 kr. årligt alene i forhold til personlige fridage. Se mere i konsekvensbeskrivelsen.

229. Personale – 6. ferieuge Der arbejdes måske videre

med idéen

(Idé fremkommet på workshop) Aftal automatisk overførsel af 6. ferieuge i stedet for automatisk udbetaling.

109


Det er administrativt muligt at bestemme automatisk overførsel, men den enkelte kan selv

bestemme, om 6. ferieuge skal afvikles eller udbetales. Der udbetales årligt ca. 6 mio. En

automatisk overførsel skønnes at minimere udbetalingen, især hvis ledelsen på de enkelte

arbejdspladser sørger for at planlægge, så 6. ferieuge kan afvikles – og samme ledelse går

forrest i afholdelse af den 6. ferieuge. Besparelsen afhænger af, om medarbejderne vælger

at afholde ferie frem for at få udbetalt. Der er således et ukendt potentiale.

Forslaget vil kræve en drøftelse i MED-systemet samt yderligere undersøgelse hos

kommuner, som de seneste år er gået fra automatisk udbetaling af ikke afholdt 6. ferieuge

til automatisk overførsel.

230. Personale – Reducér MED-systemet Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Skær MED-systemet helt ind til benet. Min oplevelse er, at indflydelsen i MED-systemet er for langt væk fra den enkelte medarbejder + at der bruges alt for mange ressourcer på det.

Besparelsespotentiale: Med-systemet er en del af en Rammeaftale med KL og Forhandlingsfælleskabet, hvor den enkelte kommune er forpligtet til at have en MED-organisation, der afspejler de ledelsesmæssige strukturer. Der kan godt være et besparelsespotentiale i forhold til både antallet af MED-udvalg og især antallet af møder, hvor der bruges arbejdstid. En ændring forudsætter forhandling med de faglige organisationer. Der er løbende fokus på at udnytte tiden effektivt, og direktionen vurderer derfor, at MED-systemet fungerer tilfredsstillende.

231. Personale – Effektivitet hos personalet Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Omplacér medarbejdere efter x års ansættelse: I stedet for at folk går og siger at de har så travlt så travlt, så omplacer medarbejdere

efter x antal år, for at øge effektiviteten hos personalet, jeg tror det vil gavne

arbejdspladserne.

Forslag 1. Omplacer medarbejdere der har været ansat i x antal år for at øge

arbejdsindsatsen og effektiviteten.

Besparelsespotentiale: Umiddelbart vil forslaget medføre en merudgift ved at oplære medarbejdere til nye funktioner, så det vil på den korte bane blive mindre effektivt. Tvangsflytninger er en negativ motivationsfaktor. Forslaget har dog potentiale i forhold til, at vi kunne arbejde mere med at stille hinanden undrende spørgsmål i forhold til hinandens fagligheder for derigennem at effektivisere praksis. Der kunne også tænkes i tværfaglige uddannelser, så man udover monofagligheden også ser opgaverne i et helhedsperspektiv, og på den lange bane bliver mere effektiv. Forslaget er meget konkret, at vi med tvang skal omplacere

110

medarbejderne for derigennem at opnå bedre resultater, og set i det lys har det givetvis flere ulemper end fordele, og dermed intet besparelsespotentiale.

232. Personale – Effektivitet hos personalet - Udlicitér rengøringsarbejdet


Forslag 2. Ansæt rengøringspersonale via en rengøringsvirksomhed, for at øge

arbejdsindsatsen og effektiviteten.

Besparelsespotentiale: Ingen besparelse, dette foregår allerede. Rengøringsarbejdet er i forvejen udliciteret på stort set alle områder.

233. Kørsel – Kørselsrefusion - Anvend laveste sats Ideen indgår som


(Forslag fra medarbejder på psykiatri- og handicapområdet)

I forhold til at kigge på besparelser i Ikast-Brande kommune, tænker jeg, at det vil være

oplagt, at kigge på kørsel og kørselsfradrag.

Jeg har tidligere været ansat i XX kommune – og der blev alt kørsel man havde i egen bil i

forbindelse med arbejde udbetalt til den lave takst…

Kunne man gøre det samme i Ikast-Brande kommune, så tænker jeg, at der er mange

penge at spare på tværs af hele kommunen og alle dens ansatte.

Besparelsespotentiale: Det er ikke muligt at reducere alle områder, da f.eks. familierådgivningen og lignende områder giver ret til kørselsrefusion til høj takst. Herudover kan politiske udvalg og byråd ikke reduceres. I alt anslås det, at 750.000 km om året ikke kan reduceres til lav takst. Reduceredes den resterende del af kørslen til lav takst udgør besparelsespotentialet 1,7 mio. kr. Erfaringen fra andre kommuner (Skanderborg og Herning), der har reduceret kørselsrefusionen til lav takst er, at nogle medarbejdere ikke længere ønsker at stille egen bil til rådighed og at det i stedet er nødvendigt at anskaffe leasede biler og/eller øge anvendelsen af kollektiv trafik samt taxakørsel. Beregningen af besparelsespotentialet afhænger af hvor stor en del af personalet, der vælger ikke selv at stille egen bil til rådighed for arbejdsrelateret kørsel, omfanget af leasede biler, udnyttelsesgraden af evt. leasede biler og omfanget af kollektiv transport + taxakørsel. Erfaringen fra Skanderborg og Herning Kommuner er, at reduktionen i kørselsrefusionen medførte en del utilfredshed og uro blandt medarbejderne, men at medarbejderne stadig kører i deres egne biler til reduceret takst. På baggrund heraf vurderes besparelsespotentialet at udgøre mellem 0,8 mio. kr. 1,3 mio. kr.

111

234. Kørsel – Kørselsrefusion - Anvend laveste sats ved kørselsrefusion Ideen indgår som


(Forslag fra medarbejder på ældreområdet)

Måske kunne kørsel i privat bil mellem enheder faktureres til lav takst?

Besparelsespotentiale: Se ovenstående forslag vedr. samme emne

235. Kørsel - Kørselsrefusion - Brug lavere satser for kørselsrefusion Ideen indgår som


Ift besparelser tænker jeg, at man med fordel kan se på kørselsudgifter for kommunens ansatte. Jeg tænker følgende muligheder gældende for alle ansatte i kommunen: 1. De første f.eks. 30 km på en pågældende dag er til statens takst. Alle km herover er til en nedsat takst på x,xx kr. 2. Eller taksten for alt kørsel sænkes fra statens takst 3,53 kr til x,xx kr. Besparelsespotentiale:

Se ovenstående forslag vedr. samme emne

236. Kørsel - Anskaf flere tjenestebiler Ideen indgår som


Har ikke kendskab til, hvor mange der lægger bil til i arbejdstiden og modtager kørselsgodtgørelse efterfølgende - for de penge, som man udbetaler kunne Ikast-Brande Kommune købe flere tjenestebiler, man skal vurdere om det er muligt. Tjenestebilerne kan bookes via Outlook, i øvrigt resten af vognparken kan sættes ind i Outlook, så man hele tiden kan se om bilerne er ledige eller ej.

Besparelsespotentiale: Besparelsespotentialet er ikke undersøgt. Det skønnes umiddelbart tvivlsomt om der er en besparelse snarere end en merudgift, idet der ud over anskaffelse, brændstof, vask, reparation og forsikring også vil være en betydelig meropgave med administration og vedligeholdelse af et større antal tjenestebiler.

237. IT – fjern tidsrøvere - Opdatér kommunens EDB Der arbejdes ikke videre

med idéen.

112

Vi bruger meget tid på at se på timeglasset. Bare det at tænde pc´en tager op til 10-15

min før man er helt inde og kan komme i gang. Derudover fryser de ofte. Ved dette ikke er

et problem kun i denne kommunen men på landsplan så investeret i nye maskiner og

beder netværk og der vil kunne spares meget i tid og penge.

Besparelsespotentiale: Det må ikke tage 10-15 min at komme ind på de systemer der arbejdes i – er dette er tilfældes skal IT-afdelingen kontaktes. IT-hardware afskrives efter en periode på 4-5 år, hvilket vurderes at være en rentabelt udskiftning set ift. effektivisering og teknologisk udvikling.

238. IT – Uddannelse Der arbejdes med idéen

(Idé fremkommet på workshop)

Uddan medarbejderne bedre i brugen af de it-værktøjer/programmer vi allerede har. Evt.

med et klippekort.

Besparelsespotentiale: Centrale systemer Der er mulighed for at købe uddannelsesforløb i de centrale systemer som f.eks. Outlook og MS-Officepakken hos forskellige leverandører. Ikast-Brande Kommune har i dag online uddannelse via adgang til siden www.OfficeTilAlle.dk. Portalen indeholder hjælpevideoer til MSOffice2016, Outlook 2016, SBSYS, Windows10, Windows7. Der er mulighed for at få udarbejdet speciel uddannelsesforløb med indehaveren af OfficeTilAlle. Her planlægges uddannelsen med baggrund i de opgaver brugerne skal løse. Udgiften til dette forløb skønnes at være ca. 1500,- kr. pr. deltagere. Det er dog ikke vurderingen, at der er størst potentiale ift. Officepakken. Ved implementering og opgradering af fagsystemer, opfordrer IT-afdelingen altid til, at der bør sættes midler af til uddannelse/videreuddannelse af systemerne. Det er vigtigt løbende at være opmærksom på, om systemerne udnyttes i tilstrækkelig grad – mest effektivt. Effektiviseringen ved gennemførelse af uddannelse/videreuddannelse i fagsystemer skal derfor løbende vurderes i det enkelte forretningsområde. Fagområderne opfordres til at undersøge, om der ligger et potentiale her.

239. It – fælles anskaffelser af systemer på tværs af områder Der arbejdes med idéen

113

Sommetider tænker jeg på om der kan spares penge ved at indkøb af IT systemer sker centralt. Er der systemer der kan dække hele eller store dele af kommunen og hvor de indkøbte kan ”samarbejde”. Pt. er der flere systemer i sundhedsområdet og familieområdet, som ikke kan ”samarbejde”, som hver for sig kræver systemadministratorer, superbrugere og særskilt udvikling. Aktuelt er vi ved at overveje hvilket system der er bedst for vores område fremadrettet.

Besparelsespotentiale: Der er ikke et yderligere besparelsespotentiale, da denne proces foregår løbende.

240. Indkøb – Genbrug af brugt udstyr/genbrugslager Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Jeg er teknisk serviceleder på XX

Det har ofte undret mig om der findes et ”central lager” i kommunen, jeg tænker på alle de ting vi udskifter, møbler, maskiner ude og inde, opvaske og vaskemaskiner.. Hvis der var et ”loppemarked” for gode brugte sager hvor alle institutioner kunne komme forbi og se om der var noget vi kunne bruge fra andre.. Vi har ofte manglet et ekstra skrivebord i en periode, eller en kontorstol – Så skal der nyt til hver gang, selvom et godt brugt møbel ville have fungeret fint. Der er masser af tomme erhvervsbygninger, jeg tror der kunne være mange penge at spare hvis vi forhørte os på sådan et lager inden vi kikkede i True Trade, de kunne fint have en hjemmeside med billeder.

Besparelsespotentiale: I administrationen har vi et centralt lager for kontormøbler og på intra har alle institutioner mulighed for at annoncere overskydende møbler eller andre overskydende ressourcer. I øvrigt gælder det, at hvis vi har overskydende maskiner eller PC-ere, der er funktionsdygtige, bliver de solgt, for det kan ikke svare sig at gemme på dem i flere år. Generelt set oplever vi først, at ting bliver skiftet ud, når de er nedslidte og ikke fuldt funktionsdygtige mere og derfor er genanvendelsesnytten af disse ting lav, hvilket også er udtryk for det økonomisk mest optimale. Da vi i forvejen har ordninger, der ikke kræver store lokaler, administration og registrering vurderes der ikke at være en besparelse ved at lave et stort fælles lager.

241. Indkøb – Gør indkøbsaftaler frivillige Der arbejdes ikke videre

med idéen.

114

Brugen af indkøbsaftaler har været oppe før, at bruge indkøbsaftaler er meget tidskrævende, det kan være næsten umuligt at finde det man mangler og vi skal pinedød købe det som er i aftalen, også selvom det findes meget billigere/ bedre andre steder. Jeg er ikke ekspert, men mener indkøbsaftalerne har udspillet deres rolle i et moderne samfund, hvor mange firmaer konstant matcher laveste net pris. Jeg mener man burde forlange at aftalerne generelt blev frivillige og at priserne skulle matche laveste net pris, alt andet er spild af penge. Prøv f.eks. at finde en 3 personers sofa – Det kan man godt, men den er pisse grim, men den skal vi købe hvis vi mangler en?? ☺

Besparelsespotentiale: Der er stort set kun indkøbsaftaler på områder, hvor Ikast-Brande Kommune af lovmæssige årsager er forpligtet til udbyde købet af varer- og tjenesteydelser. Kravet om udbud sikrer, at vi hele tiden har skarpe priser på de varer og tjenesteydelser, vi køber og at ikke enkelte leverandører begunstiges af venneaftaler. Ikast-Brande Kommune har årligt haft store besparelser som følge af indførelsen af indkøbsaftaler, men vi medgiver også at brugen af indkøbsaftalerne er for tidskrævende. Forslaget om at aftalerne burde gøres frivillige og skulle erstattes af et krav om priserne skulle matche laveste netpris kan ikke realiseres på grund dels af lovgivningen, men selvom den blev ændret, ville vi ikke kunne opnå de samme mængderabatter, hvis aftalerne var frivillige og alle indkøbere ville skulle bruge meget tid på at sammenligne priser. Samlet set vurderes der derfor ikke at være en besparelse. For at gøre det nemmere og hurtigere at handle på indkøbsaftalerne søger kommunerne gennem KL, at få regeringen til at vedtage en standard for e-kataloger ligesom, der findes for e-fakturaer.

242. Energi – brugeradfærd - Sluk lyset når kontoret forlades Der arbejdes måske videre

med idéen

Vi kan spare forbrugsafgifterne ved at slukke for lyset på kontorerne, når vi forlader det - evt. til pauser, møder m.v. fra en given periode, for at se om det nytter noget og gradvis sætte det op yderligere, hvis der opnås besparelse. Det kunne gøres i en periode hvert år, så alle ved at nu gør vi noget i fælleskab.

Besparelsespotentiale: Forslaget har muligvis potentiale, men det kræver dels at vi laver en uge, hvor det konstateres hvor meget strømreduktion, det giver og vi registrerer hvor mange og hvor lange intervaller lyset er slukket i forhold til tidligere og dels vi foretager en optælling af hvor mange af de forskellige lyskilder ( f.eks lysstofrør og LED-pærer, vi har, for at beregne, hvor meget de flere lysafbrydelser reducerer lyskildens levetid. Umiddelbart vurderes besparelsen til at være marginal. Ved en besparelse på 4% vil det være ca. 25.000 kr.

243. Vedligeholdelse – Begræns udlicitering/ brug af privat leverandør Der arbejdes måske videre

med idéen

115

Her lidt ideer til små besparelser, men tænker generelt der skal mere fokus på hvad pengene bruges på, på de forskellige institutioner, her tænker jeg feks. på vikar, er det nødvendig kan de personaler der er tilbage løber lidt stærkere, buskørsel, rengøring osv. (denne tekst vedrører flere forslag) Jeg arbejder som pedel ved kommunen og tænker det må koste en formue at XX (privat leverandør, red.) kører rundt og renser tagrender på alle institutioner, i hvert fald i XX by, der må kunne findes en billigere løsning evt. folk på kontanthjælp Besparelsespotentiale: Idéen er vanskelig at vurdere. Generelt indgås der kun aftaler, hvor det er lovpligtigt. hvor det skønnes at kunne give kommunen en besparelse eller hvor kommunen ikke selv er i stand til at løse opgaven. Desuden indgår det også altid i vurderingen hvorledes en opgave kan løses billigst muligt og samtidigt lever op til lovgivningen og overenskomstmæssige forhold og derfor vil de foreslåede besparelser også løbende blive overvejet.

244. Vedligeholdelse – bedre koordinering af håndværkerydelser Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Dernæst hvis der skal købes arbejdskraft udefra syntes jeg det er mærkelig at bruge fx en murermester til opgaven, som lejer en lift og køre på xx institution/enhed for at rense tagrender, så laver de en rapport over utætheder, som sendes til ejendomsgruppen i kommunen. De rekvirerer så fx en blikkenslager til at reparere utæthederne, som så også skal have en lift derop. Besparelsespotentiale: Oprindeligt/normalt var det den tekniskservicemedarbejder/ pedellen på institutionen der har til opgave at rense tagrender. Eftersom det ikke blev praktiseret og vedligeholdelsen herved blev øget, blev der udført et samlet udbud på rensning af tagrender, så institutionens tagrender min. 1 gang om året blev renset. Som udgangspunkt renser en blikkenslager ikke tagrender og da det ikke er alle firmaer der udfører rensning af tagrender vil det i nogle tilfælde blive dobbelt arbejdsgange, men der arbejdes altid med at det kan blive i samme arbejdsgang, så bl.a. liften, hvis denne skal benyttes, ikke er dobbelt. Opgaven vurderes fra gang til gang, da der kan være flere årsager til netop denne rekvirering af denne håndværker. Der er ikke et potentiale, der gør, at det giver mening at arbejde videre med idéen.

245. Vedligeholdelse – Eget budget på institutioner til udvendig vedligehold

Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Tænker også det ville være en besparelse at institutionerne selv fik pengene til udvendig vedligehold, som det er nu sender jeg en mail til ejendomsgruppen, med evt. tagplader der er gået i stykker, de sender så en rekvisition til tømrer, som så ringer til mig, det

116

havde været nemmere jeg selv ringede til tømrer, det må kunne spare noget tid i ejendomsgruppen, (evt mindre antal personer) der kan så evt. laves bygningseftersyn 1 gang om året for at tjekke der ikke er bygninger der forfalder helt. Besparelsespotentiale: Normal procedure er, at der er et tæt samarbejde mellem Ejendomsgruppen og pedellen på den enkelte institution, og der arbejdes med et online tilsyn. Normalt er det pedellen, der orienterer Ejendomsgruppen, hvis der opstår skader, herefter aftales det efter skadens omfang, hvordan opgaven gribes an. Rekvirering af en håndværker sker ofte via pedellen, da de skal have kontakten under alle omstændigheder med håndværkeren, når de møder op på institutionen. Regningen bliver herefter sendt direkte til Ejendomsgruppen. Ejendomsgruppen har ansvaret, den faglige kompetence og økonomien for udvendig vedligehold (klimaskærm) og tekniske installationer og følger op på, hvordan udviklingen forløber på klimaskærmen og de tekniske installationer. Ejendomsgruppen foretager planlagt bygningsvedligeholdelse af kommunens samlede bygningsmasse, som prioriteres. Ejendomsgruppens opgave er at rapportere om bygningsmassens tilstand for derved at tilvejebringe et ensartet og objektiv grundlag, der giver grundlaget for prioritering af, hvilke bygningsvedligeholdelsesarbejder, der skal gennemføres. I og med der er få midler til bygningsvedligeholdelse er det vigtig at prioriteringen ligger hos Ejendomsgruppen, som har den faglige kompetence. Hvis Ejendomsgruppen ikke har det samlede overblik over bygningernes tilstand, vil det blive meget svært at bedømme risikoen for skader og svigt i fremtiden. Der er ikke et potentiale, der gør, at det giver mening at arbejde videre med idéen.

246. Digitalisering og automatisering Der arbejdes med idéen

Computeren er en tidsrøver, medmindre den faktisk laver/gør arbejdet for en. Udnyt computere fra at være et hjælpeværktøj, til at den rent faktisk laver arbejdet for en. Digitalisering og automatisering af sagsgange, borgerhenvendelser, rutineopgaver osv. Rigtig selvbetjening: Ikke bare en link der giver anledning til mail i systemet, som vi skal forholde os til. Nej, systemerne skal selv kunne håndtere og ekspedere borgerne i mest mulig grad. Ved telefoniske borgerbetjeninger behøver man ikke mennesker til at betjene borgerne. Teknologien er så udviklet, så det kan klares ligeså godt af en computer. Besparelsespotentiale: IT-afdelingen og de enkelte driftsområder følger løbende med i udviklingen på selvbetjeningsområdet, det skal vi fortsætte med, og også med at tænke selvbetjening som mere end blot et link til et skema eller en mail. Det er vanskeligt at udregne konkret besparelsespotentiale, da forslaget er af overordnet karakter.

117

Referater fra workshops

Referater fra workshoppen: Ældre, psykiatri- og handicap samt Arbejdsmarked ÆLDREOMRÅDET

247. Forslag: Det rigtige hjælpemiddel til den rigtige borger hurtigt • Viden om hinandens arbejdsgange fagligt og ift. lovgivning

• Tættere samarbejde fagpersoner imellem – se hinanden

Oprindelig Idé fra borgere: Gøre det lettere for plejepersonalet at ansøg om hjælpemidler til borgeren. I dag er det en tidskrævende, bureaukratisk proces, som helst ses varetaget af nøglepersoner. Oftest sendes ansøgningen frem og tilbage mellem plejen og terapeuterne, for at få de rigtige begreber.

Hvorfor er det en god idé:

• Fælles viden, guideline for hvad terapeuterne skal vide

• Borgerne får hurtigere et hjælpemiddel

• Medarbejder APV bedre

• Mere mundtlig dialog i samarbejdet Hvad skal der gøres/undersøges før idéen kan blive til noget?

• Udarbejde guideline

• Udvidet telefontid hos terapeuterne

• Besøg af terapeut på sygeplejemøde

• Terapeut i områderne afprøves på plejecentrene pt. /hjemmeplejen Gruppens egne opmærksomhedspunkter:

• Begrænset telefontid ved terapeut

• Brug af vieomøde/IPAD? Hvor på skalaen ligger idéen?:

• Nem at gennemføre

• Lille Besparelsespotentiale

248. Forslag: Sammen øger vi kvaliteten i hverdagslivet

Oprindelig Idé fra borgere: Udvikling af Velfærdshuset med højere grad af borger/ brugerinvolvering-styring: Udover huset i dag indeholder ugentlige terapeutfaglige vejledning og blodprøvetagning, og der afholdes faglige kurser/ møder i lokalerne, kunne huset udbygges til også at kunne understøtte og fremme borgeres mestring af hverdagslivets udfordringer af sundhedsfaglig karakter ved gensidig information, samtale og hjælp borgerne imellem. Både for ældre – handicappede – unge. Får jeg et aktivitetsproblem, hvor kan jeg så henvende mig – til kommunen vil størsteparten nok tænke. Men hvorfor det? Borgerne rummer en KÆMPE viden- og erfaringsmængde. Hvorfor ikke sætte det i spil? Ofte er ”nabo”-hjælp jo i bund

118

og grund den allerbedste hjælp at få. Når vi kommer ind i billedet, er der stor risiko for tab af integritet og værdighed selvom vi arbejder professionelt. (I Århus har man faktisk omdøbt visitatorer til borgerkonsulenter og det siges at have god effekt - bare ordet i sig selv signalerer mere ”fiskestang” end ”fisk”.) Hvorfor er det en god idé:

• Erfaringsudveksling blandt borgerne

• Mestringsevne øges

• Info møder for borgerne (sygdomme, vejledning i hjælpemidler, hvordan klares

rengøring, udskyde behov for hjælp, undervisning i brug af hjælpemidler)

Hvad skal der gøres/undersøges før idéen kan blive til noget? • Det skal gøres attraktivt at være frivillig

• Koordineres og planlægges Gruppens egne opmærksomhedspunkter:

• Base i velfærdshuset – andre steder i kommunen kan være satellitsteder

• Til kurser og møder inddrage frivillig koordinator

• Finde personer/borgere der vil give gode råd

• Transport af borgere

Hvor på skalaen ligger idéen?: • Nem at gennemføre

• Lille Besparelsespotentiale Feedback fra de andre grupper:

• Inddrage ældre i at undervise, give fif

• Info møder (en aften i køkkenet, hvordan reder vi seng/lægge lagen på, gode ideer

til at klare sit liv)

• Deltage i ældresagens møder

• Samarbejde med Ældresagen + etablerede foreninger

• Markedsføring – fokus med billeder og i medlemsblade, mund til mund, huset

kommer til borgeren.

249. Forslag: Personalet i hjemmeplejen skal have lettere adgang til at bevilge ”små hjælpemidler” og bleer etc.

Lille depot i hjemmeplejen Oprindelig Idé fra borgere: I hjemmeplejen/ hjemmesygeplejen burde personalet have meget let adgang til forskellige simple hjælpemidler i form af fx støttestrømpe på- og aftagere, således at man ved første besøg kan tage hjælpemidlet med og oplære borgeren i hjælp til selvhjælp - og ikke skal vente på hjælpemidler. Såfremt borgeren kan lære at bruge hjælpemidlet kan man lade det stå hos borgeren og hurtigt afslutte besøget. Og Se på borgere som allerede har bevilling af fx bleer og katetermaterialer: lige nu skal ændringer i fx blebevilling og kateterstørrelse på kendte borgere i sygepleje og hjemmepleje gå via sagsbehandler for kropsbårne hjælpemidler, fx hvis borgerens behov

119

for bleer øges eller ændres - det tager meget administrativ tid (og borgeren har jo en bevilling), måske kunne det borgernære personale få lov til at tilrette bevillingen til det eksisterende behov, uden at skulle skrive frem og tilbage m. sagsbehandler? Hvorfor er det en god idé:

• Værdighed for borgeren

• Trivsel blandt medarbejderne

• Hvordan kan medarbejderne hjælpe borgerne med at hjælpe sig selv

Hvad skal der gøres/undersøges før idéen kan blive til noget? • Hvordan kan det gøres lovligt

• Kunne ordningen på plejecentre kopieres

• Hvilken borgergruppe, varige?

• Hvad kan it systemet bidrage med?

Gruppens egne opmærksomhedspunkter: • Kunne nogle hjælpemidler blive hos borgerne? Borgerne kunne afhente dem på

genbrugspladsen

• Hvad kan gøres i ventetiden

Hvor på skalaen ligger idéen?: • Nem at gennemføre

• Lille Besparelsespotentiale Feedback fra de andre grupper:

• Undersøge ventetiden

• Måske ventetid betyder flere fald

• Opmærksomhed på et større antal i akutdepotet Skema eftersøges til bevilling

250. Forslag: Ikast-Brande Kommune øger effektiviteten og kvaliteten

Oprindelig Idé fra borgere: Mere rehabilitering og tværfaglige samarbejde Og Jeg kommer fra en anden type stilling i noget større kommune. Jeg har undret mig over nogle ting, som måske kan bruges videre i forhold til at få pengene til at strække: Jeg oplever ikke at man tænker og samarbejder tværfagligt, så meget som man kan. Jeg oplever at der foregår rigtig meget opgave ”skub” imellem de meget massivt opdelte søjler (sygepleje, hjemmepleje og træning) Jeg oplever også at man i de 3 søjler direkte nægte at hjælpe hinanden, selvom det ville sparre tid/ besøg hos borgeren og giver borgerne mindre ”rend i huset” af mange forskellige fagpersoner. Man bruger, som kolleger på tværs, ikke hinandens ressourcer på bedst mulig måde. Idéoverskrift: Styrket tværfagligt samarbejde til gavn for borgeren.

120

Hvorfor er det en god idé:

• Medarbejdernes ressourcer udnyttes

• Øget arbejdsglæde

• Færre sygedage

Hvad skal der gøres/undersøges før idéen kan blive til noget? • Tydeliggøre arbejdsopgaver – hvem skal reelt gøre hvad?

• Relationel koordinering

• Gruppens egne opmærksomhedspunkter:

• Mangler det fælles mål for borgeren

• Skriver vi mere end vi taler med hinanden

• Der er gået noget tabt, idet grupperne ikke ser hinanden

• Går vi glip af her og nu videndeling

• Er der mere fokus på økonomien end på borgerforløbet Hvem bliver påvirket af ideen og hvordan?

• Alle faggrupper

• Borgerne

Hvor på skalaen ligger idéen?: • Nem af gennemføre

• Stort besparelses potentiale

Feedback fra de andre grupper: • Respekt for hinandens job

• Tænk hele processen/arbejdsgange igennem

• Respekt for hinanden

• Gennemsigtighed i, hvad der skal ske hos borgeren

• Er professionelle måske fanget af lovgivningen

251. Forslag: Dosecan • Automatisk medicin administration

• Alarmerer borger til at huske medicin

• Alarmerer sygeplejen Oprindelig Idé fra borger: Dosecan – medicindoseringssystem: medicinen ligger doseret i en boks, der gives signal til borger om at tage sin medicin. Finder det ikke sted går der en alarm til hjemmeplejen, der kan følge op herpå.

Hvorfor er det en god idé: • Tryghed/rettidig medicinering

• Borger uafhængig

• Sparer hjemmesygeplejen for besøg hos borger

• Er afprøvet med god effekt

• Bedre medicinering –medicin til rette tid/glemmes ikke/færre fejl

121

• Bredere målgruppe (psykiatri- og handicap)

Hvad skal der gøres/undersøges før idéen kan blive til noget? • Servicering af systemet – kodning

• Hvordan fungerer alarmering og til hvem

• Målgruppen der tilbydes dosecan skal afklares

• Økonomi

• Implementeret/ afprøvet i andre kommuner

Gruppens egne opmærksomhedspunkter: • Evt. kombineret med andre it systemer/skærm ydelser

• Hvilke mål de vigtigst – selvhjulpenhed/uafhængighed, øget kvalitet i medicinering

• Øget kvalitet i medicinering

• Tryghed

• Økonomi Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan?

• Borger der får medicin – selvhjulpen – husk instruktioner

• Hjemmeplejen – færre besøg

• Hjemmesygeplejen

• De pårørende – tryghed

• Tale sammen med det nye omsorgssystem Hvor på skalaen ligger idéen?:

• Nemt at gennemføre

• Stort Besparelsespotentiale

Feedback fra de andre grupper: • Aflaster pårørende

• Investering – start med borgere med hyppige besøg Underoverskrift/kort opsummering: Nu får mor altid medicin til tiden Forsidetekst Vi forventer:

• Større borger uafhængighed

• God besparelse på lang sigt

• Højere kvalitet og tilfredshed

• Kvik service Billede/illustration • Tegning af hjemmehjælper der smiler og har armene i vejret og siger ”nu har jeg ikke

dårlig samvittighed fordi jeg er forsinket

252. Forslag: Vi gør borgerne mere selvhjulpne – hurtigere revurdering af hjælpen af hjemmeplejens personale – hurtigere afslutning. Oprindelig Idé fra borgere:

122

At der bliver større fokus på ar få hjælp til selvhjælp i form af, at der hurtigere skal vurderes, hvorvidt besøgene er relevante eller om nogen kan erstattes med et opkald. Det synes jeg bør være en opgave for personalet, der kommer i de forskellige hjem.

Hvorfor er det en god idé: • Borgeren vil gerne være selvhjulpen

• Højere livskvalitet

• Der mangler et værktøj til opfølgning

• Fælles mål med hjælpen

• Forventningsafstemning

Hvad skal der gøres/undersøges før idéen kan blive til noget? • Er der udarbejdet en pjece med information til borger og pårørende

• Hvordan ser arbejdsgangen ud

• Definition af borgergruppen, hvor der er et potentiale

• Hvor mange er der mon ?

Gruppens egne opmærksomhedspunkter: • Tid til den gode samtale om målene – de gode spørgsmål skal stilles

• Forventningssamtale ved opstart Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan?:

• Pårørende

• Uenighed blandt kollegaer

• Træning Før Hjælp

• Visitationen

• Mange i teamet

Hvor på skalaen ligger idéen?: • I midten

Feedback fra de andre grupper:

• Indsatsen skal være fleksibel

• God overskrift

• Forventningsafstemning

• Stille de gode spørgsmål Overskrift: Selvhjulpen – men kom bare igen – nyt behov – ny bevilling Underoverskrift/kort opsummering

• Mennesket oplever størst livskvalitet, når der klare sig selv.

• IBK vil nu optimere arbejdsprocessen og involvere medarbejdere i opfølgning på

hjemmehjælp

• Man kan rolig sige hjælpen fra – nyt behov – ny bevilling PSYKIATRI OG HANDICAP

123

253. Forslag: Tværfaglig koordinerende indsats gives tidligere Underoverskrift/kort opsummering: Med baggrund i tidligere erfaringer med ukoordinerende borgersager ændrer kommunen nu kurs. Der igangsættes en tværfaglig koordinerende indsats Forfattere: Inger, Karen, Søs, Mette, Eddi og Anne Sofie Forsidetekst: Citat: Det er vigtig at der er Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og styrker Besparelserne kommer på sigt Trivsel for borgeren Hvad skal der gøres/undersøges før at idéen kan blive til noget? Der skal undersøges hvor mange indsatser man har i de forskellige afdelinger. Hvordan kan arbejdsgangen se ud. Fokus allerede i 12-14 års alderen = lille indsats. Alternativt stor indsats i 18-25 års alderen. Gruppens egne opmærksomhedspunkter Kan man fastholde den samme sagsbehandler, selvom det bliver svært. Kan man give større beslutningskompetence til ”frontmedarbejderen” Kan man gøre det målbart Økonomi Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan? medarbejderne på forskellige fagområder Borgere – Hurtigere indsats Hvor på skalaen ligger idéen? Sæt et kryds Svært at gennemføre – En mulig større besparelse Feedback fra de andre grupper: Tvangsfjernede børn. -> De kunne være i risikozonen fra dag 1. Allerede der kunne vi følge dem ARBEJDSMARKED

254. Forslag: Unge på tværs

underoverskrift En kontaktperson der giver

overblik og sammenhæng

Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan? - De unge

- Arbejdspladser

- Uddannelses institutioner

- Medarbejder

124

Forfatter Hvad skal der gøres/undersøges før at idéen kan blive til noget? Synlighed og aktiv stillingtagen i hvornår vi før

hvad og hvilken indsats/koordinering vi bedriver

Forsidetekst - Vise vej

- Tilgængelighed

- Opfølgning

- Hjælp til selvhjælp

- Klare aftaler

- Forventninger – Ansvar

- Stille Krav

- Kontakt person har

faglig viden

Hvor på skalaen ligger idéen? – Sæt et kryds

Citat

Gruppens egne opmærksomhedspunkter

Ideoverskrift Tværgående koordinerende

unge indsats

Feedback fra andre grupper

Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og styrker

- Den unge får tro på sig

selv, mindre forvirrede

- Målet og vejen derhen

bliver tydeligere

- Vejen i job/uddannelse

bliver overskuelig

125

255. Forslag: Bostøtte

Underoverskrift - Sarringspartner i livet

- En der er derfor mig - Uanset

Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan?

Forfatter Hvad skal der gøres/undersøges før at idéen kan blive til noget? Hvad er der af lokale frivillige kræfter i

byerne

Forsidetekst - En at være sammen med

- En at opleve noget med

- En der giver information om

lavpraktiske ting

- Sørge for at understøtte den

unge i sociale og aktivt fritidsliv

- Fortrolig anden voksen

- Ægthed

- En der hjælper med afsæt i

hjælpe


Citat

Gruppens egne opmærksomhedspunkter Vi har haft afsæt i frivillighedstanken I snakken har vi bevæget os til 6 og fra 15 Homestart og frivillig mentor har du været skelet til.

Ideoverskrift Bostøtte til unge i voksenlivet


126


- Vi har set det fra andre tilgange

-> Eks. Home start og

ældreområdet

- Se mennesker frem for

systemet. Det er forebyggelse,

så kan det måske undgås at

hive fat i alvorlige §

127

256. Forslag: Mere ud af praktikforløbet

Underoverskrift - Kompetence og CV

- Vigtigt med afklaring i

praktikker

- Forventningsafstemning

ved start af praktikker

- Få virksomhederne

bedre inddraget i

beskrivelsen af

borgerens kompetencer

- Brug målskema

- Praktik handler om job -

ikke aktivering

- Man kan godt gå fra

praktik til job

Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan?

Forfatter Hvad skal der gøres/undersøges før at idéen kan blive til noget?

Forsidetekst - Virksomhederne på

banen i at beskrive

borgerens evner, give

borgeren motivation

- Vi må gerne stille krav

til medarbejderne, stil

krav til medarbejderen

” du skal pakke 2000

papkasser i

praktikperioden”

- Fra praktikcenter til

jobcenter


128

Citat

Gruppens egne opmærksomhedspunkter

Ideoverskrift Mulighed for opkvalificering

under praktik

Feedback fra andre grupper Hvad er målet? Vigtig med mening


129

257. Flere småjobs i det private erhvervsliv

Underoverskrift Medarbejderperspektiv Et skridt ind på arbejdsmarkedet Jeg bidrager og får anerkendelse for det jeg kan Mine kollegaer forventer noget af mig og jeg føler mig forpligtet. Det giver energi til at komme ud af døren Arbejdsgiverperspektiv Et ”små job” giver både større og mindre virksomheder mulighed for at få løst nogle af de opgaver der ellers ikke bliver løst. Som arbejdsgiver skal de ikke ”finde” til 37 timer

Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan? Borgere på kontanthjælp, studerende, borger der står ”imellem jobs” – Alle der enten ikke kan eller ikke ønsker at honorere en fuldtidsstilling Virksomheder der får + på den sociale bundlinje og får løst mindre konkrete opgaver og dermed aflastet eksisterende medarbejder. Medarbejder der får en øget arbejdsglæde ved at tage ansvar for en ny kollega Kommunekassen der spare offentlig forsørgelse

Forfatter Yildis Kibar, Ellen Fjensbo, Joan Højlund, Christina Würtz, Jette Skovbjerg

Hvad skal der gøres/undersøges før at idéen kan blive til noget? Løses med virksomheden – Flere Arb. G Borger + Virksomheds behov/evner

Forsidetekst Virksomheden Win-Win havde en opgave som ofte blev udskudt til sidste øjeblik, til alt held kontaktede jobcenteret opsøgende medarbejder, jobkonsulent Ib Skalle Win Win og gjorde opmærksom på muligheden for at oprette et minijob på 5 timer, nu har opgaven fået en ”fast plads” og Rita har fået et fast job.


130

Citat Projektøren for Win Win: Ritas timer bidrager med det ”lille ekstra” Der giver smil på læben og overskud i hverdagen. Rita: Jeg før en forskel for mine kollegaer og får anerkendelse for det jeg kan.

Gruppens egne opmærksomhedspunkter Synlighed overfor virksomhederne (små/store)

Ideoverskrift Småjob til borger med nedsat erhvervsevne

Feedback fra andre grupper Definition af målgruppen ”What’s in it for me” – Set fra virksomhederne

Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og styrker Nytte for borger Styrker virksomhedens bundlinje Sammenhold + stolthed (Arg. + borger + ansatte)

131

258. Forslag: Småjobs

vejen til din egen forsørgelse

Underoverskrift Alle borgere i IBK udnytter sit arbejdspotentiale

Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan? Politikere - Ny tilgang Virksomheder skal stille job til rådighed Borgere der ikke i dag udnytter arbejdspotentiale

Forfatter

Hvad skal der gøres/undersøges før at idéen kan blive til noget? Om jobbene kan findes eller opfindes i IBK

Forsidetekst


Citat Alle kan noget – også dig Kirsten/IB

Gruppens egne opmærksomhedspunkter Krav ved praktiketablering ”Gensidig forpligtigelse”

Ideoverskrift At udnytte sit arbejdspotentiale gennem småjobs, noget for noget

Feedback fra andre grupper Kampagne for jobs. Decentralt

132

Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og styrker Der er brug for alle Du skal bidrage med det du kan

133

259. Forslag: Arbejdssæson hele året

Underoverskrift Slut med ledighed 5 måneder om året i Ikast-Brande Kommune

Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan? Sæson ledige Kultur ændring

Forfatter Hvad skal der gøres/undersøges før at Samarbejde med vikarbureauer/virksomheder Dele medarbejderne, udleje medarbejdere Kommunekasser Undersøge vintervækst virksomheder

Forsidetekst


Citat

Gruppens egne opmærksomhedspunkter Der skal være en Gulerod/pisk – motivation

Ideoverskrift Arbejdssæson hele året Aktiv Jobstrategi


134

Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og styrker Ledigheden er kostbar Virksomheder mangler arbejdskraft

Referater fra workshoppen: Byer, veje og miljø, Skoler & SFO’er samt Børn og familier BYER, VEJE OG MILJØ

260. Forslag: Bybussen er ikke længere gratis. ”Kommunen har regnet på grundlaget og sparer penge ved at hjemtage kørslen” Underoverskrift/kort opsummering - Bybussen erstattes af et taxazone system - inspireret fra Stokholm. - Der indføres egenbetaling. - Folkeskolerne får opgaven “hjem” og skal selv opretholde driften. Ruten er stadig åben. Forsidetekst: Bussen gøres til teletaxa i mellem timerne. - Skolebusserne skal køre “pausekørsel” for institutionerne Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan? - De borgere der ikke længere kan tage bussen. Gruppens egne opmærksomhedspunkter - Tese: Vi kan få mere for de samme eller færre penge. - Driftusikkerheden ifht. sygdom kan imødekommes ved at betale beredsskabs/rådighedsbeløb” til busselskaber, Feedback fra de andre grupper - Usikker i drift - hvad gør vi når chaufføren er syg? - Udgift til erhvervelse af kørekort, når medarbejder rejser.

261. Forslag: Borgerinddragelse på fællesarealer Underoverskrift: Kommunen “udbyder” et udvalgt antal lavtprioriterede områder som borgergrupper kan adoptere. Halvdelen af de besparede beløb bruges til motivation f.eks. i form af redskaber og udstyr som stilles til rådighed. Borgere får mulighed for selv at bestemme hvordan deres område skal passes og skilte der promoverer gruppen.

135

Billede:

Forfattere: Jesper Hahn, Inge Svenson, Henrik Engedahl, Ellen Fjendsbo Citat: “Vi passer vores område” - Citat Borger “Vi giver ansvaret tilbage til borgerne” - Citat Medarbejder Fordele/styrker: - Styrke fællesskabet - Styrke ansvarligheden i nærmiljøet - Mindre bureaukrati - Besparelsen? - Det er en beslutning. Hvem påvirkes af ideen og hvordan? - Borgerne skal selv tage et større ansvar. - Medarbejdere der har opgavem i dag bliver overflødiggjort. - “Kommunen” mister en del af retten til at bestemme hvordan det skal være. Hvad skal undersøges/gøres for at idéen kan blive til noget? - Vi skal finde ud af hvor mange penge vi bruger på de givne områder. - Vi skal finde ud af hvor stor en andel vi vil spare. - Vi skal beslutte hvilke områder der er i spil. - Hvad er alternativet til overdragelse - vi lægger det hele i grus

136

Gruppens egne opmærksomhedspunkter: Hvordan får vi borgerne med? - Hvor mange penge er der i spil? - Skal det være pisk eller gulerod? - skal vi fjerne ressourcerne fra ALLE udpegede områder eller kun fra dem der adopteres. Feedback fra andre grupper: Vi er bekymrede for at udbrede det til vandløb - Hvad betyder det for resten af vandløbet hvis det bliver passet forkert. - Det sker allerede i landsbyerne f.eks. i “parken” i Pårup. - Hvad gør vi når områderne ikke bliver passet/aftalerne misligholdt. - Hvor lang tid har aftalerne “løbetid”. - Det må ikke betyde kontingentstigning i f.eks. fodboldklubben. - Kun “den anden halvel” udbetales til “klubben”.

262. Forslag: Besparelse på snerydning Underoverskrift: Udenfor byskiltene ryddes ikke sne på cykelstier Billede:

137

Forfattere: Finn, Kaj, René, Mejrema, Gunvor Forsidetekst Der ryddes ikke sne på cykelstier udenfor byskiltene. Det undersøges om stierne er skoleveje, før der træffes endelig beslutning om snerydning/buskørsel/alternative transport muligheder. Citat: “Vi skal spare, hvor det gør mindst ondt” - Citat Borger Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og styrker - Ikke indregne udgiften i driftsbudgettet Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan? - Hard Core cyklister - De cyklister der er afhængige af cyklen, som transportmiddel ude på landet. Hvad skal der gøres/undersøges før at idéen kan blive til noget? - Hvilke stier er skoleveje, hvor der IKKE indsættes skolebus. - Der skal evt. opsættes skilt om at der ikke sneryddes. - Alternative transportmuligheder.

138

Gruppens egne opmærksomhedspunkter - Skolebørns trafikanter. - Fyldestgørende information. Feedback fra de andre grupper - Kunne der vøre nogle steder inde i byen hvor man kunne rydde mindre (Mindre stikveje) - Regnestykket? (Besparelse - (minus) udgift til skilte). - Kigge på studier fra andre lande der har mere sne (Eks. Norge) - Hvad gør de? - Evt. spare på at køre ud - efter eks. kl. 22 ryddes der ikke! SKOLER OG SFO’ER

263. Forslag: Overskrift: Børn kommer selv frem Underoverskrift: Gennem dialog mellem skole og forældre klarer flere børn med særlige behov at komme i skole selv. Forfattere: Joan, Torben, Brian, Henrik, Thomas og Jane Forsidetekst:

• Vores børn bliver robuste ved selv at kunne tage ansvar for at komme i skole • Samfundsmæssig gevinst

Billede/illustration:

139

Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og ulemper: Alle børn er selvhjulpne. Bedre mulighed for at deltage i lokalsamfundet. Hvem bliver påvirket af ideen og hvordan? Eleverne bliver selvhjulpne. Forældre for fritid. Hvad skal der undersøges før at ideen kan blive til noget? Opmærksomhed på om eleven kan lære at tage bussen. Revisitation én gang årligt. Hvor på skalaen ligger ideen? I alt internt: 3,5 mio. kr. ÷ 25 % over 3 år. Gruppens egne opmærksomhedspunkter:

• Skolevejens tilstand og farbarhed. • Er vi gode nok til at lære vores børn at tage offentlig transport. • Der er ikke noget sparet for den enkelte skole.

Feedback fra andre grupper:

• Samkørsel (skole, ældre, børnehave (sprogområdet) osv.) • Kan pedellen på Østre Skole hente børnene? Er det billigere? • Egen bus + vedligehold • Uddannet personale • Kan man bruge flex-tur? • Er det konkurrenceforvridende?

264. Forslag: Overskift: Den tidlige indsats virker Underoverskrift: Vi er blevet bedre til at se og identificere børns udfordringer. Vi handler rettidigt. Forfattere: Anne-Mette, Finn, Birthe, Rasmus, Rasmus, Yildiz og Jane Forsidetekst:

• Besparelse på den lange bane • Vi sætter forbyggende ind for at undgå feberredninger • Den rettidige indsats har ingen alder – den skal sættes ind når behovet er der • Gribe ind før K—møde (er det vejen til støtte?) • Spille på samme banehalvdel


140

Hvem bliver på virket af ideen og hvorfor?: Børnene trives bedre Forældre trives bedre Omgivelserne trives bedre Hvad skal der gøres/undersøges før at ideen kan blive til noget? Vi skal blive bedre til at spotte og handle på børns mistrivsel. Det kræver en indsats. Hvor på skalaen ligger ideen: Ideen vurderes som havende et stort Besparelsespotentiale, men som er svær at gennemføre. Gruppens egne opmærksomhedspunkter:

• Medarbejderkompetencer • Muligheder for at hente hjælp? • Viden på tværs af fagområder (Familiehus, SPIT, socialfaglige medarbejdere,

skoler, børnehaver) Feedback fra andre grupper: Koster det penge? Medarbejderne skal være villige til at vidensdele

265. Forslag: Overskrift: Ledelse gentænkt Underoverskrift: Fleksibel, opgavestyret ledelse Diversitet

141

Forfattere: Torben, Merethe, Mona, Lisbeth og Louise Forsidetekst: Ledelse er situeret og kontekstafhængigt! Billede/illustration:

Citat: ”God ledelse skaber galde medarbejdere og gode resultater”. Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og ulemper: At få defineret begrebet ledelse → at afstemme forventninger ud fra forskellige positioner. Hvem bliver påvirket af ideen og hvordan? Børne- og undervisningsområdet generelt. Hvad skal der undersøges før at ideen kan blive til noget? Hvad er det organisationen kalder på i forhold til ledelse? Hvad er ”god” ledelse i forhold til involverede (ledere, medarbejdere, politikkere, borgere)? Hvilke krav og hvilken support (ledelse tæt på)? Hvilke beredskabsplaner har vi? Hvor på skalaen ligger ideen? Ideen som havende et lille Besparelsespotentiale, og som værende svær at gennemføre. Gruppens egne opmærksomhedspunkter: Hvordan skaber vi en mere agil forståelse af ledelse – feedbacksystemer? Politikkerne skal være skarpe på deres prioriteringer ift. udviklingsprojekter. Feedback fra andre grupper: Der er ikke et Besparelsespotentiale. Der er tale om en personalesag. BØRN OG FAMILIE

142

266. Forslag: Mere og flere fleksible arbejdspladser på rådhusene - bedre rammer til at understøtte vidensdeling på tværs Plads til alle

- Fleksible arbejdspladser skaber grobund for innovation og vidensdeling – og øger trivslen

- Mere samarbejde – mindre kørsel - Borgerne i centrum

Mere om ideen Hvis vi skal være én kommune, er de fysiske rammer nødt til at understøtte dette. Lige nu er der nogle midlertidige arbejdspladser på Ikast Rådhus, som medarbejdere med base andre steder kan benytte, og de bliver også brugt flittigt. Men det er kun som midlertidige arbejdspladser de fungerer. Hvis afdelinger der i dag har base på forskellige adresser skal arbejde sammen, så kræver det plads til at kunne sidde sammen. Hvis der var fleksibelt indrettede projektrum alle kunne booke, ville man kunne hente de nødvendige nøglepersoner ind til temadrøftelser, projektarbejde og møder. Dermed mødes man på neutral fælles bane, og det vil understøtte tanken med at vi sammen arbejder for det samme, nemlig at Ikast-Brande Kommune bliver så god som det kan lade sig gøre. Det vil frigive en del kvm, hvis vi går væk fra tanken om at alle har en fast plads. Der står masser af arbejdspladser tomme hver dag, fordi folk arbejder andre steder, er til møder, eller holder ferie. Eksempel: Hvis man i stedet for at have 30 faste arbejdspladser med skriveborde og stationære PC’ere, havde 20 bærbare pc’ere med dockingstationer og små skriveborde, så sparer det meget plads. Som medarbejder ville man ikke have en fast plads, men et område man hører til. Hvis man talte op hvor mange medarbejdere der er på Rådhuset på samme tid, måske via adgangssystemet, og sammenholdt det med hvor mange fleksible arbejdspladser der er plads til, vil man kunne se hvor mange yderligere medarbejdere der ville være plads til. Og hvis der nu bliver plads til alle afdelinger, vil borgeren ikke opleve at blive henvist til kolleger på andre adresser. Hvorfor er det en god idé?

- Mulighed for hurtigere og bedre vidensdeling - Bedre mulighed for innovation - Øget kvalitet blandt medarbejdere, hvilket medfører at kvaliteten af arbejdet øges. - Sparer tid og kørselspenge - Medarbejderne føler sig som en del af noget større

Hvad skal gøres/undersøges før at ideen kan blive til noget?

- Indkøb af dockingstationer - Placering - Undersøgelse af antal medarbejdere på samme tid i huset

143

Gruppens egne opmærksomhedspunkter Den nye ”Aller” bygning kunne være god inspiration mht. indretning. http://www.plh.dk/projects/allerhuset/ Feedback fra andre grupper Hvis man skal være innovativ og samtidig trives, skal man ikke sidde som ”burhøns” Besparelsespotentiale Besparelsen skal findes ved en højere kvalitet i opgaveløsningen, bedre kommunikation og en mere innovativ samarbejdskultur. Hvis der ikke bliver bygget et rådhus hvor alle administrative medarbejdere kan sidde, kan dette være en billigere løsning på de samarbejdsudfordringer vi har. Idé udarbejdet på workshop ”Mest muligt for færre penge” den 20. april 2017 af Joan (borger) Trine (borger) samt Lars og Maja, Fællessekretariatet i Børn- og Undervisningsområdet

267. Forslag: Kontrol af statsrefusioner – får vi alt hjem Hvad går ideen ud på? At kontrollere at Ikast-Brande Kommune får alt det hjem i refusioner fra stat og kommuner, som vi har krav på. Hedensted Kommune har hentet næsten 10 millioner hjem ved en fokuseret indsats på refusioner, se artikel: http://hsfo.dk/hedensted/Kommunens-pengehajer-skovler-millioner-ind/artikel/95052 Hvorfor er det en god idé? Hedensted Kommune kunne finde næsten 10 millioner kroner, det må være værd at undersøge om vi gør alt vi kan for at få refusioner hjem. Hvad skal der gøres før ideen kan blive til noget? Der skal ansættes en medarbejder til opgaven, enten en udefra eller en der ikke har noget med refusioner at gøre pt. Det er vigtigt der kommer nye øjne på opgaven, man ser ikke sine egne blinde pletter. Gruppens egne opmærksomhedspunkter Personen skal ikke være ansat i en driftsafdeling, men sidde eksternt eller i f.eks. ledelsessekretariatet eller referere direkte til Økonomidirektøren. Det er svært at sidde og kontrollere sine kolleger og have et godt socialt forhold til dem på samme tid, derfor er det vigtigt at have en distance.

144

Besparelsespotentiale Ideen er nem at gennemføre, og har et stort Besparelsespotentiale. Hvis vi bare kan finde halvt så meget som Hedensted kunne, vil det give kommunekassen et millionbeløb. Idé udarbejdet på workshop ”Mest muligt for færre penge” den 20. april 2017 af Robert, Daginstitutionsleder Marianne, udviklingskonsulent i Børne- og Familieafdelingen Lars, Fællessekretariatet i Børn- og Undervisningsområdet

268. Forslag: Udliciter tandplejen til privatpraktiserende tandlæger. Hvad går ideen ud på? Ideen går ud på at udlicitere den kommunale tandpleje til privatpraktiserende tandlæger. Ide-giveren har en formodning om, at privatpraktiserende tandlæger vil kunne løse opgaven billigere. Hvorfor er det en god idé? Ud over en mulig besparelse er der en fordel i, at hele familien benytter samme tandlæge, og kan følges ad til konsultation. Man kan nemmere fastholde de 18-25 årige, da de ikke skal ud og vælge ny tandlæge, men kan fortsætte hos den de kender. Det giver borgerne flere valgmuligheder. Hvad skal der gøres før ideen kan blive til noget? Det skal undersøges, om det overhovedet giver en besparelse (der er en væsentlig højere løn i privat praksis). Det skal undersøges, om man kan lave en model for udliciteringen der giver privatpraktiserende tandlæger incitament til forebyggelse (så de ikke kun får penge, når de behandler sygdomme). Det skal undersøges, hvordan de privatpraktiserende tandlæger kan være en del af den brede indsats til børn og unge (eksempelvis være involveret i at henvise børn til overvægtsklinikken, sende underretninger, mv.). Gruppens egne opmærksomhedspunkter En eventuel privatisering vil betyde at børnene ses af tandlæger, som ikke kun ser børn, og derfor ikke er specialiseret i børn. Hvem skal foretage tandregulering og specialtandpleje? (Som ikke kan foretages i almindelig tandlægeklinik).

145

Familierne vil måske have glæde af de mere udvidede åbningstider i de private klinikker. Vi skal være opmærksomme på, at hvis der ikke længere er klinikker på skolerne, så kan børnene heller ikke blive behandlet i skoletiden, hvis de slår en tand i frikvarteret. Så skal de hentes af en forældre og transporteres til private klinikker. Er de 18-25 årige kommunens bekymring? Det er to forskellige ”varer” man får (den kommunale børnetandpleje og den private tandpleje). Er de privatpraktiserende tilstrækkeligt opmærksomme på problemer der ikke har noget med tænder at gøre? Og er de tilstrækkeligt opmærksomme på at underrette om omsorgssvigt eller overgreb (når de så måske mister hele familien som kunder pga. tillidsbrud/samarbejdsproblemer). Besparelsespotentiale Det kræver et udbud at fastlægge evt. besparelse.

269. Forslag: Centraliser tandplejen Hvad går ideen ud på? Ideen går ud på at centralisere tandplejen i en stor klinik. Hvorfor er det en god idé? Høj kvalitet – den specialiserede arbejdskraft vil være der. Sundheden højnes når forældrene er med. Godt fordi vi kan udnytte kompetencerne. Bedre rekruttering. Vi kan bevare den høje tandsundhed. Den kommunale tandpleje er del af det kommunale sundhedsberedskab. Forældre skal tage fri for at følge deres børn. Lokalpolitiske debatter. Hvad skal der gøres før ideen kan blive til noget? Der skal igangsættes drøftelser på politisk niveau: Fordele og Ulemper. Der skal igangsættes en analyse på forvaltningsniveau, som skal belyse fordele og ulemper ved centralisering og udlicitering. Gruppens egne opmærksomhedspunkter De geografiske udfordringer i en kommune som Ikast-Brande. Bedre koordinering med forskellige samarbejdspartnere.

146

Kan vi etablere en rullende tandpleje? (Rullende tandpleje er omkostningstung, og giver ikke mulighed for second opinion). Kan vi have fleksible åbningstider? (der arbejdes med mere fleksible åbningstider m fokus på at 0-10 års området er de mest motiverede/friske). Vil vi køre efter kvalitet? (det er en god ide at køre efter kvalitet). Besparelsespotentiale Lille besparelse, nem at gennemføre.

270. Forslag: Afskaf ’skole/hjem samtaler’ i dagplejen Hvad går ideen ud på? Ideen går ud på at kun holder samtaler i dagplejen (på baggrund af Hjernen og Hjertet), hvis der er behov for en særlig indsats. Vi skal ikke bruge hverken forældrenes, dagplejernes eller de pædagogiske konsulenters tid på at afholde samtaler og ’finde på’ et fokusområde, hvis der ikke er et reelt behov. Brug besparelsen på de børn, hvor der er behov for en særlig indsats, så vi sparer indsatser senere i barnets liv. Hvorfor er det en god idé? Fordi det frigør tid til tidlig indsats for dem, der har brug for det, når man prioriterer hvem, der indkaldes. Mere tid til børnene. Mere tid til at dagplejekonsulenten kan lave noget andet. Evt. reducere medarbejdere. Hvad skal der gøres før ideen kan blive til noget? Sikre at ingen børn overses. Kræver en ny politisk beslutning. Ændre dagplejekonsulentens rolle. Hvem bliver påvirket? Børnene, medarbejderne og forældrene Opmærksomhedspunkter Spørgsmålene i ’Hjernen og Hjertet’ skal revideres, så de er nemmere for forældrene at forstå. Måske skal ideerne/formuleringerne bag ’Hjernen og Hjertet ’oversættes’ bedre. Forklar fx hvad det betyder, at være ’børnehaveparat’. Husk hvis der er behov for tolke til forældrene. Kan færre medarbejder deltage i samtalerne? Det ville være en god idé, hvis skolerne fik testmaterialet, når barnet stopper i børnehaven. Besparelsespotentialet bliver større, når vi stiller alle lige ved at behandle børnene forskelligt. Vi kan lære af omstilling i sundhedsplejen/differentiering

147

Fra én til én samtaler til gruppeforløb. Tidlig indsats og screening er stadig vigtigt. Besparelsespotentiale Nem at gennemføre, men med lille Besparelsespotentiale.

Referater fra workshoppen: Byer, veje og miljø, Skoler & SFO’er samt Børn og familier BYER, VEJE OG MILJØ

271. Forslag: Bybussen er ikke længere gratis. ”Kommunen har regnet på grundlaget og sparer penge ved at hjemtage kørslen” Underoverskrift/kort opsummering - Bybussen erstattes af et taxazone system - inspireret fra Stokholm. - Der indføres egenbetaling. - Folkeskolerne får opgaven “hjem” og skal selv opretholde driften. Ruten er stadig åben. Forsidetekst: Bussen gøres til teletaxa i mellem timerne. - Skolebusserne skal køre “pausekørsel” for institutionerne Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan? - De borgere der ikke længere kan tage bussen. Gruppens egne opmærksomhedspunkter - Tese: Vi kan få mere for de samme eller færre penge. - Driftusikkerheden ifht. sygdom kan imødekommes ved at betale beredsskabs/rådighedsbeløb” til busselskaber, Feedback fra de andre grupper - Usikker i drift - hvad gør vi når chaufføren er syg? - Udgift til erhvervelse af kørekort, når medarbejder rejser.

272. Forslag: Borgerinddragelse på fællesarealer Underoverskrift: Kommunen “udbyder” et udvalgt antal lavtprioriterede områder som borgergrupper kan adoptere. Halvdelen af de besparede beløb bruges til motivation f.eks. i form af redskaber og udstyr som stilles til rådighed. Borgere får mulighed for selv at bestemme hvordan deres område skal passes og skilte der promoverer gruppen.

148

Billede:

Forfattere: Jesper Hahn, Inge Svenson, Henrik Engedahl, Ellen Fjendsbo Citat: “Vi passer vores område” - Citat Borger “Vi giver ansvaret tilbage til borgerne” - Citat Medarbejder Fordele/styrker: - Styrke fællesskabet - Styrke ansvarligheden i nærmiljøet - Mindre bureaukrati - Besparelsen? - Det er en beslutning. Hvem påvirkes af ideen og hvordan? - Borgerne skal selv tage et større ansvar. - Medarbejdere der har opgavem i dag bliver overflødiggjort. - “Kommunen” mister en del af retten til at bestemme hvordan det skal være. Hvad skal undersøges/gøres for at idéen kan blive til noget? - Vi skal finde ud af hvor mange penge vi bruger på de givne områder. - Vi skal finde ud af hvor stor en andel vi vil spare. - Vi skal beslutte hvilke områder der er i spil. - Hvad er alternativet til overdragelse - vi lægger det hele i grus

149

Gruppens egne opmærksomhedspunkter: Hvordan får vi borgerne med? - Hvor mange penge er der i spil? - Skal det være pisk eller gulerod? - skal vi fjerne ressourcerne fra ALLE udpegede områder eller kun fra dem der adopteres. Feedback fra andre grupper: Vi er bekymrede for at udbrede det til vandløb - Hvad betyder det for resten af vandløbet hvis det bliver passet forkert. - Det sker allerede i landsbyerne f.eks. i “parken” i Pårup. - Hvad gør vi når områderne ikke bliver passet/aftalerne misligholdt. - Hvor lang tid har aftalerne “løbetid”. - Det må ikke betyde kontingentstigning i f.eks. fodboldklubben. - Kun “den anden halvel” udbetales til “klubben”.

273. Forslag: Besparelse på snerydning Underoverskrift: Udenfor byskiltene ryddes ikke sne på cykelstier Billede:

150

Forfattere: Finn, Kaj, René, Mejrema, Gunvor Forsidetekst Der ryddes ikke sne på cykelstier udenfor byskiltene. Det undersøges om stierne er skoleveje, før der træffes endelig beslutning om snerydning/buskørsel/alternative transport muligheder. Citat: “Vi skal spare, hvor det gør mindst ondt” - Citat Borger Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og styrker - Ikke indregne udgiften i driftsbudgettet Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan? - Hard Core cyklister - De cyklister der er afhængige af cyklen, som transportmiddel ude på landet. Hvad skal der gøres/undersøges før at idéen kan blive til noget? - Hvilke stier er skoleveje, hvor der IKKE indsættes skolebus. - Der skal evt. opsættes skilt om at der ikke sneryddes. - Alternative transportmuligheder.

151

Gruppens egne opmærksomhedspunkter - Skolebørns trafikanter. - Fyldestgørende information. Feedback fra de andre grupper - Kunne der være nogle steder inde i byen hvor man kunne rydde mindre (Mindre stikveje) - Regnestykket? (Besparelse - (minus) udgift til skilte). - Kigge på studier fra andre lande der har mere sne (Eks. Norge) - Hvad gør de? - Evt. spare på at køre ud - efter eks. kl. 22 ryddes der ikke! SKOLER OG SFO’ER

274. Forslag: Overskrift: Børn kommer selv frem Der arbejdes med idéen

Underoverskrift: Gennem dialog mellem skole og forældre klarer flere børn med særlige behov at komme i skole selv. Forfattere: Joan, Torben, Brian, Henrik, Thomas og Jane Forsidetekst:

• Vores børn bliver robuste ved selv at kunne tage ansvar for at komme i skole • Samfundsmæssig gevinst


152

Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og ulemper: Alle børn er selvhjulpne. Bedre mulighed for at deltage i lokalsamfundet. Hvem bliver påvirket af ideen og hvordan? Eleverne bliver selvhjulpne. Forældre får fritid. Hvad skal der undersøges før at ideen kan blive til noget? Opmærksomhed på om eleven kan lære at tage bussen. Revisitation én gang årligt. Hvor på skalaen ligger ideen? I alt internt: 3,5 mio. kr. ÷ 25 % over 3 år. Gruppens egne opmærksomhedspunkter:

• Skolevejens tilstand og farbarhed. • Er vi gode nok til at lære vores børn at tage offentlig transport. • Der er ikke noget sparet for den enkelte skole.

Feedback fra andre grupper:

• Samkørsel (skole, ældre, børnehave (sprogområdet) osv.) • Kan pedellen på Østre Skole hente børnene? Er det billigere? • Egen bus + vedligehold • Uddannet personale • Kan man bruge flex-tur? • Er det konkurrenceforvridende?

275. Forslag: Overskift: Den tidlige indsats virker Der arbejdes måske videre

med idéen

Underoverskrift: Vi er blevet bedre til at se og identificere børns udfordringer. Vi handler rettidigt.

153

Forfattere: Anne-Mette, Finn, Birthe, Rasmus, Rasmus, Yildiz og Jane Forsidetekst:

• Besparelse på den lange bane • Vi sætter forbyggende ind for at undgå feberredninger • Den rettidige indsats har ingen alder – den skal sættes ind når behovet er der • Gribe ind før K—møde (er det vejen til støtte?) • Spille på samme banehalvdel


Hvem bliver på virket af ideen og hvorfor?: Børnene trives bedre Forældre trives bedre Omgivelserne trives bedre Hvad skal der gøres/undersøges før at ideen kan blive til noget? Vi skal blive bedre til at spotte og handle på børns mistrivsel. Det kræver en indsats. Hvor på skalaen ligger ideen: Ideen vurderes som havende et stort Besparelsespotentiale, men som er svær at gennemføre. Gruppens egne opmærksomhedspunkter:

• Medarbejderkompetencer • Muligheder for at hente hjælp? • Viden på tværs af fagområder (Familiehus, SPIT, socialfaglige medarbejdere,

skoler, børnehaver) Feedback fra andre grupper: Koster det penge?

154

Medarbejderne skal være villige til at vidensdele

276. Forslag: Overskrift: Ledelse gentænkt Der arbejdes ikke videre

med idéen.

Underoverskrift: Fleksibel, opgavestyret ledelse Diversitet Forfattere: Torben, Merethe, Mona, Lisbeth og Louise Forsidetekst: Ledelse er situeret og kontekstafhængigt! Billede/illustration:

Citat: ”God ledelse skaber glade medarbejdere og gode resultater”. Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og ulemper: At få defineret begrebet ledelse → at afstemme forventninger ud fra forskellige positioner. Hvem bliver påvirket af ideen og hvordan? Børne- og undervisningsområdet generelt. Hvad skal der undersøges før at ideen kan blive til noget? Hvad er det organisationen kalder på i forhold til ledelse? Hvad er ”god” ledelse i forhold til involverede (ledere, medarbejdere, politikkere, borgere)? Hvilke krav og hvilken support (ledelse tæt på)? Hvilke beredskabsplaner har vi?

155

Hvor på skalaen ligger ideen? Ideen som havende et lille Besparelsespotentiale, og som værende svær at gennemføre. Gruppens egne opmærksomhedspunkter: Hvordan skaber vi en mere agil forståelse af ledelse – feedbacksystemer? Politikkerne skal være skarpe på deres prioriteringer ift. udviklingsprojekter. Feedback fra andre grupper: Der er ikke et Besparelsespotentiale. Der er tale om en personalesag. BØRN OG FAMILIE

277. Forslag: Mere og flere fleksible arbejdspladser på rådhusene - bedre rammer til at understøtte vidensdeling på tværs Plads til alle

- Fleksible arbejdspladser skaber grobund for innovation og vidensdeling – og øger trivslen

- Mere samarbejde – mindre kørsel - Borgerne i centrum

Mere om ideen Hvis vi skal være én kommune, er de fysiske rammer nødt til at understøtte dette. Lige nu er der nogle midlertidige arbejdspladser på Ikast Rådhus, som medarbejdere med base andre steder kan benytte, og de bliver også brugt flittigt. Men det er kun som midlertidige arbejdspladser de fungerer. Hvis afdelinger der i dag har base på forskellige adresser skal arbejde sammen, så kræver det plads til at kunne sidde sammen. Hvis der var fleksibelt indrettede projektrum alle kunne booke, ville man kunne hente de nødvendige nøglepersoner ind til temadrøftelser, projektarbejde og møder. Dermed mødes man på neutral fælles bane, og det vil understøtte tanken med at vi sammen arbejder for det samme, nemlig at Ikast-Brande Kommune bliver så god som det kan lade sig gøre. Det vil frigive en del kvm, hvis vi går væk fra tanken om at alle har en fast plads. Der står masser af arbejdspladser tomme hver dag, fordi folk arbejder andre steder, er til møder, eller holder ferie. Eksempel: Hvis man i stedet for at have 30 faste arbejdspladser med skriveborde og stationære PC’ere, havde 20 bærbare pc’ere med dockingstationer og små skriveborde, så sparer det meget plads. Som medarbejder ville man ikke have en fast plads, men et område man hører til. Hvis man talte op hvor mange medarbejdere der er på Rådhuset på samme tid, måske via adgangssystemet, og sammenholdt det med hvor mange fleksible arbejdspladser der er plads til, vil man kunne se hvor mange yderligere medarbejdere der ville være plads til. Og hvis der nu bliver plads til alle afdelinger, vil borgeren ikke opleve at blive henvist til kolleger på andre adresser. Hvorfor er det en god idé?

156

- Mulighed for hurtigere og bedre vidensdeling - Bedre mulighed for innovation - Øget kvalitet blandt medarbejdere, hvilket medfører at kvaliteten af arbejdet øges. - Sparer tid og kørselspenge - Medarbejderne føler sig som en del af noget større

Hvad skal gøres/undersøges før at ideen kan blive til noget?

- Indkøb af dockingstationer - Placering - Undersøgelse af antal medarbejdere på samme tid i huset

Gruppens egne opmærksomhedspunkter Den nye ”Aller” bygning kunne være god inspiration mht. indretning. http://www.plh.dk/projects/allerhuset/ Feedback fra andre grupper Hvis man skal være innovativ og samtidig trives, skal man ikke sidde som ”burhøns” Besparelsespotentiale Besparelsen skal findes ved en højere kvalitet i opgaveløsningen, bedre kommunikation og en mere innovativ samarbejdskultur. Hvis der ikke bliver bygget et rådhus hvor alle administrative medarbejdere kan sidde, kan dette være en billigere løsning på de samarbejdsudfordringer vi har. Idé udarbejdet på workshop ”Mest muligt for færre penge” den 20. april 2017 af Joan (borger) Trine (borger) samt Lars og Maja, Fællessekretariatet i Børn- og Undervisningsområdet

278. Forslag: Kontrol af statsrefusioner – får vi alt hjem Hvad går ideen ud på? At kontrollere at Ikast-Brande Kommune får alt det hjem i refusioner fra stat og kommuner, som vi har krav på. Hedensted Kommune har hentet næsten 10 millioner hjem ved en fokuseret indsats på refusioner, se artikel: http://hsfo.dk/hedensted/Kommunens-pengehajer-skovler-millioner-ind/artikel/95052 Hvorfor er det en god idé? Hedensted Kommune kunne finde næsten 10 millioner kroner, det må være værd at undersøge om vi gør alt vi kan for at få refusioner hjem. Hvad skal der gøres før ideen kan blive til noget? Der skal ansættes en medarbejder til opgaven, enten en udefra eller en der ikke har noget

157

med refusioner at gøre pt. Det er vigtigt der kommer nye øjne på opgaven, man ser ikke sine egne blinde pletter. Gruppens egne opmærksomhedspunkter Personen skal ikke være ansat i en driftsafdeling, men sidde eksternt eller i f.eks. ledelsessekretariatet eller referere direkte til Økonomidirektøren. Det er svært at sidde og kontrollere sine kolleger og have et godt socialt forhold til dem på samme tid, derfor er det vigtigt at have en distance. Besparelsespotentiale Ideen er nem at gennemføre, og har et stort Besparelsespotentiale. Hvis vi bare kan finde halvt så meget som Hedensted kunne, vil det give kommunekassen et millionbeløb. Idé udarbejdet på workshop ”Mest muligt for færre penge” den 20. april 2017 af Robert, Daginstitutionsleder Marianne, udviklingskonsulent i Børne- og Familieafdelingen Lars, Fællessekretariatet i Børn- og Undervisningsområdet

279. Forslag: Udliciter tandplejen til privatpraktiserende tandlæger Der arbejdes måske videre

med idéen

Hvad går ideen ud på? Ideen går ud på at udlicitere den kommunale tandpleje til privatpraktiserende tandlæger. Ide-giveren har en formodning om, at privatpraktiserende tandlæger vil kunne løse opgaven billigere. Hvorfor er det en god idé? Ud over en mulig besparelse er der en fordel i, at hele familien benytter samme tandlæge, og kan følges ad til konsultation. Man kan nemmere fastholde de 18-25 årige, da de ikke skal ud og vælge ny tandlæge, men kan fortsætte hos den de kender. Det giver borgerne flere valgmuligheder. Hvad skal der gøres før ideen kan blive til noget? Det skal undersøges, om det overhovedet giver en besparelse (der er en væsentlig højere løn i privat praksis).

158

Det skal undersøges, om man kan lave en model for udliciteringen der giver privatpraktiserende tandlæger incitament til forebyggelse (så de ikke kun får penge, når de behandler sygdomme). Det skal undersøges, hvordan de privatpraktiserende tandlæger kan være en del af den brede indsats til børn og unge (eksempelvis være involveret i at henvise børn til overvægtsklinikken, sende underretninger, mv.). Gruppens egne opmærksomhedspunkter En eventuel privatisering vil betyde at børnene ses af tandlæger, som ikke kun ser børn, og derfor ikke er specialiseret i børn. Hvem skal foretage tandregulering og specialtandpleje? (Som ikke kan foretages i almindelig tandlægeklinik). Familierne vil måske have glæde af de mere udvidede åbningstider i de private klinikker. Vi skal være opmærksomme på, at hvis der ikke længere er klinikker på skolerne, så kan børnene heller ikke blive behandlet i skoletiden, hvis de slår en tand i frikvarteret. Så skal de hentes af en forældre og transporteres til private klinikker. Er de 18-25 årige kommunens bekymring? Det er to forskellige ”varer” man får (den kommunale børnetandpleje og den private tandpleje). Er de privatpraktiserende tilstrækkeligt opmærksomme på problemer der ikke har noget med tænder at gøre? Og er de tilstrækkeligt opmærksomme på at underrette om omsorgssvigt eller overgreb (når de så måske mister hele familien som kunder pga. tillidsbrud/samarbejdsproblemer). Besparelsespotentiale Det kræver et udbud at fastlægge evt. besparelse.

280. Forslag: Centraliser tandplejen Der arbejdes måske videre

med idéen

Hvad går ideen ud på? Ideen går ud på at centralisere tandplejen i en stor klinik. Hvorfor er det en god idé? Høj kvalitet – den specialiserede arbejdskraft vil være der. Sundheden højnes når forældrene er med.

159

Godt fordi vi kan udnytte kompetencerne. Bedre rekruttering. Vi kan bevare den høje tandsundhed. Den kommunale tandpleje er del af det kommunale sundhedsberedskab. Forældre skal tage fri for at følge deres børn. Lokalpolitiske debatter. Hvad skal der gøres før ideen kan blive til noget? Der skal igangsættes drøftelser på politisk niveau: Fordele og Ulemper. Der skal igangsættes en analyse på forvaltningsniveau, som skal belyse fordele og ulemper ved centralisering og udlicitering. Gruppens egne opmærksomhedspunkter De geografiske udfordringer i en kommune som Ikast-Brande. Bedre koordinering med forskellige samarbejdspartnere. Kan vi etablere en rullende tandpleje? (Rullende tandpleje er omkostningstung, og giver ikke mulighed for second opinion). Kan vi have fleksible åbningstider? (der arbejdes med mere fleksible åbningstider m fokus på at 0-10 års området er de mest motiverede/friske). Vil vi køre efter kvalitet? (det er en god ide at køre efter kvalitet). Besparelsespotentiale Lille besparelse, nem at gennemføre.

281. Forslag: Afskaf ’skole/hjem samtaler’ i dagplejen Der arbejdes måske videre

med idéen

Hvad går ideen ud på? Ideen går ud på at kun holder samtaler i dagplejen (på baggrund af Hjernen og Hjertet), hvis der er behov for en særlig indsats. Vi skal ikke bruge hverken forældrenes, dagplejernes eller de pædagogiske konsulenters tid på at afholde samtaler og ’finde på’ et fokusområde, hvis der ikke er et reelt behov. Brug besparelsen på de børn, hvor der er behov for en særlig indsats, så vi sparer indsatser senere i barnets liv. Hvorfor er det en god idé? Fordi det frigør tid til tidlig indsats for dem, der har brug for det, når man prioriterer hvem, der indkaldes. Mere tid til børnene. Mere tid til at dagplejekonsulenten kan lave noget andet. Evt. reducere medarbejdere. Hvad skal der gøres før ideen kan blive til noget? Sikre at ingen børn overses. Kræver en ny politisk beslutning. Ændre dagplejekonsulentens rolle.

160

Hvem bliver påvirket? Børnene, medarbejderne og forældrene Opmærksomhedspunkter Spørgsmålene i ’Hjernen og Hjertet’ skal revideres, så de er nemmere for forældrene at forstå. Måske skal ideerne/formuleringerne bag ’Hjernen og Hjertet ’oversættes’ bedre. Forklar fx hvad det betyder, at være ’børnehaveparat’. Husk hvis der er behov for tolke til forældrene. Kan færre medarbejder deltage i samtalerne? Det ville være en god idé, hvis skolerne fik testmaterialet, når barnet stopper i børnehaven. Besparelsespotentialet bliver større, når vi stiller alle lige ved at behandle børnene forskelligt. Vi kan lære af omstilling i sundhedsplejen/differentiering Fra én til én samtaler til gruppeforløb. Tidlig indsats og screening er stadig vigtigt. Besparelsespotentiale Nem at gennemføre, men med lille Besparelsespotentiale.

282. Forslag: Et rådhus med decentrale arbejdspladser Hvad går ideen ud på? Ideen går ud på at bygge et mini rådhus, hvor arbejdspladserne er på institutioner, hjemme og decentrale mødefaciliteter. Der skal satses på arbejdsfællesskaber frem for kontorarbejdspladser. Det handler om at kunne agere decentralt, men have centrale fordele. IBK skal ikke kopierer hverken Viborg eller Skanderborg, men lave noget helt nyt. Hvorfor er det en god idé? Effektivisering og bedre mulighed for samarbejde. Hvad skal der gøres før ideen kan blive til noget? Politisk beslutning. Kreative ideer skal i spil. Hvem bliver påvirket af ideen? Administrative medarbejdere. Det lokale handelsliv. Gruppens egne opmærksomhedspunkter Nem at gennemføre, stort Besparelsespotentiale.

161

Besparelsespotentiale Medarbejderne er pendlere. Handler ikke lokalt. Synergieffekt ved at samle arbejdspladser.

162

Referater fra workshoppen: Aktive borgere, Administration, borgerservice og tværgående idéer

283. Forslag: Personale – MED-system - Idé: Reducér MED-systemet Overskrift: Er vi ”MED”? Underoverskrift/kort opsummering: 10 år gammel organisation -> tid til en revurdering Er arbejdsmetoderne rigtige? Giver den nuværende struktur mening? Forfattere: Yildiz Kibar, Ib Lauritsen, Jette Skott Kristensen, Stella Klit (tovholder) Forsidetekst: Vi ønsker at have fokus på, at ressourcerne bruges rigtigt Citat: Vi er ”MED” på den ☺ Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og styrker Det er altid godt med en revurdering -> gør vi det rigtigt Hvad skal der gøres/undersøges før at idéen kan blive til noget? Der skal være en dialog om værdien af den nuværende struktur Det skal undersøges, hvad den reelle besparelse er Merværdien ved at have sektor-MED skal undersøges Der skal ske en evaluering af vores nuværende struktur – vi skal turde udfordre os selv Undersøge, om der er ressourcespild Der skal være en god, kritisk, konstruktiv tilgang til revurderingen Gruppens egne opmærksomhedspunkter Mødeintervallet bør overvejes Nedsætte mødeaktiviteten -> Tilrette mødeaktiviteten ift. det der rører sig (fx ifm. Skolereform etc = øget mødeaktivitet) fx 200 medarbejdere i MED-organisationen, som hver bruger ca 20 timer pr. år på MED = 4000 timer. Får vi værdi for de 4000 timer? Feedback fra de andre grupper: MED giver mening lokalt – det er vigtigt at give det nære liv Sektor-MED skaber ikke nødvendigvis værdi ned i organisationen Vi er en åben organisation med mange kanaler ift. medarbejdere, ledere, faglige organisationer Hoved- og sektor-MED kan godt virke lidt usynlige – måske fordi det kører og der er ”fredstid” ml. politikere, ledelse og medarbejdere. Det betyder ikke, at de er unødvendige. Kunne man tænke sig et ”hvilende” MED, som blev aktive ifm. Større opgaver Vi skal være OBS på, at MED er det eneste udvalg, der har reel indflydelse. Hvis det nedlægges – hvad skal så stå i stedet for, og hvordan sikrer vi så MED-indflydelse og MED-bestemmelse?

163

164

284. Forslag: Møder - forplejning Overskrift: Slut med borgerbetalt forplejning Underoverskrift/kort opsummering: Ikast-Brande Kommune skærer ind til benet Forfattere: Yildiz Kibar, Susanne Davis, Julie Kirstine Olsen, Stella Klit (tovholder) Forsidetekst: Citat: Kommunal smalkost Hvorfor er det en god idé? Beskriv fordele og styrker Reelle besparelser her og nu Øget sundhed Borgeropbakning God signalværdi over for borgerne Undgå madspild Let at implementere Betyder ingen serviceforringelse for borgerne Hvad skal der gøres/undersøges før at idéen kan blive til noget? Retningslinier skal udarbejdes (mødets længde, intern/ekstern deltagelse skal indgå) Mulighederne for forpagtning skal undersøges Hvad gør andre kommuner? Søg inspiration udefra Konsekvensbeskrivelse skal udarbejdes, specielt for administrationen Der ska udarbejdes en cost-benefit analyse Kigge nærmere og mere kritisk på niveauet ift. julefrokost, nyårstaffel, udvalgsmøder og receptioner – er niveauet for højt? Gruppens egne opmærksomhedspunkter Retningslinierne skal være ens så de gælder både for de centrale og decentrale enheder og ligeledes politikerne Der skal være ens vilkår/forplejningsniveau for medarbejdere/ledere/politikere Folk skal blive bedre til at melde afbud til mødet = undgå madspild og spild af penge ”Luksus”forplejning bør droppes (smoothies, vin, sodavand, julefrokoster, receptioner, nytårstaffel etc.) Hvem bliver påvirket af idéen og hvordan? medarbejderne og politikerne eksterne samarbejdspartnere, som måske vil synes vi er nærige Kantinepersonalet. Hvis forplejning droppes, vil det betyde færre medarbejdere Hvor på skalaen ligger idéen? Sæt et kryds Nem at gennemføre, forholdsvis stort Besparelsespotentiale Feedback fra de andre grupper: Stop af mødeforplejning vil betyde, at kantinen skal lukke og de ansatte dermed mister deres job Der skal evt. ske en udregning af, hvis vi entrerer med en ekstern (evt. forpagtning, hvor vi samtænker med socialøkonomi som Vision Vestergade, Ørbæklund mm.)

165

Kage bør afskaffes – vi vil gerne være en sund kommune Møderne vil blive mere effektive – der er spiltid, når der ”hygges” om forplejningen Vi skal have rekruttering og den attraktive arbejdsplads in mente hvis vi taler om at droppe mødeforplejningen, som er lig med at kantinen lukker – er vi så en attraktiv arbejdsplads og kan rekruttere de rigtige?

166

285. Forslag: Kørsel – Kørselsrefusion Workshop Overskrift ”Medarbejderkørsel koster millioner!” Underoverskrift Besparelse, der kræver nytænkning og ny kørsels- og mødekultur. Vær forberedt på ballade! Forfattere Frank Heidemann, Sanne Hjorth, Charlotte Sørensen, Tom Uldahl Christiansen Citat ”Who knows what is good and what is bad?” Hvorfor er det en god idé? Går ikke ud over kerneydelser og serviceniveau Hvem bliver påvirket af idéen? De medarbejdere, der bruger egen bil på jobbet Hvad skal der gøres/undersøges før idéen kan blive til noget? Nøjagtige beregninger ift. cost-benefit Hvor på skalaen ligger idéen? En tredjedel inde på x-aksen, idet der er et rimeligt Besparelsespotentiale, men den vil give uro ift medarbejdere, hvor nogle vil nægte at benytte egen bil. Gruppens egne opmærksomhedspunkter Reduktionen skal suppleres med andre idéer som:

• Videomøder med borgere og interne møder • Forbyd kørsel til interne møder på under en times varighed – skal afholdes som

videomøder • Køb af el-cykler til møder indenfor en radius på 3 km • Leasing af flere biler • Køb af effektivt bil-bookingsystem • Et rådhus vil minimere kørslen

Feedback fra de andre grupper • Husk den lave takst skal bruges af alle, også dem der ikke arbejder i

administrationen • Fair og gennemsigtige regler (andre kommuner har lavet komplicerede og fået

megen uro) • Overvej at købe tidligere leasingbiler • Bookingsystem til samkørsel ala Go Move • Indføre mottoet: ”Tænk dig om før du kører – både for miljøet og kommunens

pengepung” • Undersøge muligheden for el-biler, følg udviklingen

167

286. Forslag: Brug medarbejderressourcer på tværs og drop konsulentbistand

Overskrift ”Uforløst potentiale aktiveret betyder et farvel til konsulenter” Underoverskrift Vi har mange skjulte kompetencer, der bare skal aktiveres. Både monofagligt og på tværs af hele organisationen. Forfattere Karen Skyum, Jette Skovbjerg, Simone ?, Robert Bagger, Tom Uldahl Christiansen

Hvorfor er det en god idé?

• Det giver større arbejdsglæde, når man kan bruge flere af sine kompetencer og dyrke, det som interesserer den enkelte

• Besparelse i forhold til eksterne konsulenter • Kompetenceudvikling, idet man hele tiden skal være ajour med det nyeste indenfor

ens interesseområde • God branding af kommunen som arbejdsplads, hvor der er en kultur, som kan

tiltrække spændende medarbejdere • Bedre tværfagligt kendskab til gavn for kerneydelserne/borgerne • Medvirker til at skabe robuste organisationer ved at bevise, at vi selv kan

Hvem bliver påvirket af idéen? Hele organisationen lige fra det politiske niveau til medarbejderen på den enkelte arbejdsplads + økonomien og selvfølgelig de eksterne konsulenter Hvad skal der gøres for at idéen bliver til noget?

• Kulturskifte og en udvikling af troen på, at vi kan mere end vi selv tror • HR-system til registrering af kompetencer/interesser, som man vil sætte i spil • Opgaverne skal formentligt være af kortere varighed ellers er der fare for den

almindelige drift

Hvor på skalaen ligger idéen? Vi skønner, at den ligger midt på x-aksen mod et stort besparelsespotentiale, men ned med det svære at gennemføre, idet kulturskifte er langsomme at gennemføre. Gruppens egne opmærksomhedspunkter

• Der skal ske en registrering af medarbejdernes kompetencer • Brug procentvis af nuværende udgifter til konsulenter til vikarer, når

medarbejderen arbejder for en anden afdeling

168

• Overvej at bruge linkedin-profiler til søgning af kompetencer (alle skal så have en profil)

Feedback fra de andre grupper • Enhver registrering kræver vedligeholdelse og koster lønkroner – overvej at

medarbejderen selv skal registrere og vedligeholde • Projekter skal synliggøres ”open space”, så den enkelte kan byde ind med

kompetencer • Det skal være legalt at pege på medarbejdere med specielle kompetencer

169

287. Forslag: Lav systemer der sikrer at kommunen får alle refusioner Overskrift: Refusioner - og inddragelse Underoverskrift/kort opsummering:

• Fælleskommunalt register over alle borgere omfattet af mellemkommunal refussion

• Digitale støttesystemer • Kompetente medarbejdere

Forfattere: Hanne Myllerup, Mads Roesdahl, Forsidetekst: Det er sommetider et problem, at vi ikke på tværs af kommunen er opmærksom på om borgerne er omfattet af mellemkommunal refussion. Også statslig refusion kan give problemer Vi skal lave digitale støttesystemer og måske ansætte en medarbejder. Citat: ”Jeg servicerer borgerne godt selvom jeg ikke sidder lige overfor dem” Billede: Hvorfor er det en god ide:

• Vi vil hellere udvikle egne kompetencer til denne opgave end at give det hele over til BDO

Hvem bliver påvirket: Hvad skal gøres/undersøges først: Gruppens egne opmærksomhedspunkter:

• Mellemkommunal refusion er et nul-sum-spil, som vi er nødt til at deltage i! • Hedensteds potentiale for besparelser er større end vi vurderer at vores er er. • Ydelser til borgere med udenlandske adresser kan også være et fokusområde • Skal vi gøre noget mere ud af inddragelse

Fra andre grupper:

• Robotteknologi og machine-learning kan være aktuelt.

Hvor på skalaen ligger ideen: Middel-stort besparelsespotentiale Middel-let at gennemføre Altså lige til højre for midten på den vandrette akse

288. Forslag: Brug video- og telefonmøder i stedet for fysiske møder Overskrift: Videomøder

170

Underoverskrift/kort opsummering: Vi har fokus og vi rykker Forfattere: Lena Bækkegaard, Jette Skott Kristensen, Kirsten Hoffmann, Mads Roesdahl Forsidetekst: På 2 – 3 Områder er vi godt i gang:

• Tolkeområdet (fuldt implementeret) • Skoleområdet (godt i gang) • Administrationen (nogen brug)

I forhold til eksterne samarbejdspartnere er der et stort potentiale. Bl.a. rundbordssamtaler med læger. I forhold til borgere er der mulighed for både serviceforbedring og besparelse:

• Videobokse i Brande og Nr. Snede • Sikker iPad uddlånes af kommunen til borgere med behov for det • Udvikling af en sikker app som borgerne kan downloade.

Citat: ”Jeg servicerer borgerne godt selvom jeg ikke sidder lige overfor dem” Billede: Hvorfor er det en god ide:

• Besparelser • Bedre service til borgerne • Udvidet service • Udnytter kendt teknologi • Tryghed til borgerne • Bedre dialog med samarbejdspartnere • Bedre tværfaglig koordinering

Hvem bliver påvirket: • Borgere • Medarbejdere • Samarejdspartnere

Hvad skal gøres/undersøges først: • Lovhjemmel til at holde opfølgningssamtaler på video • Borgernes udstyr skal være sikkert

Gruppens egne opmærksomhedspunkter:

• 100 % sikker løsning er nødvendig • Kvaliteten skal være god • Netværksdækning i udkantsområder kan være en udfordring • Medarbejderne mangler viden om

o Betjening af teknikken o Sociologien ved videomøder

• Samarbejdspartnere mangler viden

171

• Videomøder kan ikke stå alene – de skal løbende suppleres med personlige møder

Fra andre grupper:

• Borgerne bør kunne forbinde sig til et videomøde via Borger.dk eller e-boks • Borgeren vil have godt af at komme ud ad døren en gang imellem • Stort potentiale ved inerne møder • Medarbejderne skal uddannes • Man kan ikke kræve at borgerne medvirker i videomøder (endnu) • Etablering af teknisk forbindelse kan evt. ske ved hjælp af frivillige borgerservice-

hjælpere • Idé: Videoboks hos brugsen – ligesom der er en hjertestarter.

Hvor på skalaen ligger ideen: Middel besparelsespotentiale Let – middel-let at gennemføre Altså lige over midten på midterste akse

172

289. Forslag: Administrationen – robotprocesser (robotløsninger overtager opgaver) Overskrift: Robotter indtager det offentlige Underoverskrift/kort opsummering: Kunstig intelligens leverer din næste service Forfattere: Sarah, Lena, Charlotte Beriget af Kirsten, Frank og Sanne Forsidetekst: Robert og hans kone Roberta sikrer din sagsbehandling og dit svar Citat: Vi tør, tør du? Billede: Hvorfor er det en god ide: Ensartet sagsbehandling Arbejder 24-7 Købe Roberta nu, så der signaleres at robotterne kommer, så medarbejdere og borgerne sammen kan vænne sig til det (signalværdi). Hvem bliver påvirket: Borger og medarbejdere skal begge udvikles til ændringen. Hvad skal gøres/undersøges først: Beslutning om at ville det Budget – investering contra besparelse Undersøgelse og indkøb af nødvendigt udstyr Undersøge om vi har kompetencer hos borger med fx autisme, der kan bistå med udviklingen Gruppens egne opmærksomhedspunkter: De ikke-digitalt parate borgere Det personlige går tabt – herunder relationen og opmærksomheden på om der kan være andre udfordringer, der skal handles på i samtalen. Ingen vurderings – og kompleks sagsbehandling – kun glatte sager, hvor der tages stilling til ja eller nej. 1 ting ad gangen Ingen supplerende vejledning og rådgivning om opmærksomhedsområder i.f.t. spørgsmålet der er stillet. Fra andre grupper: Kun behandle sager ud fra objektive kriterier – dermed mange af de opgaver der nu varetages af Udbetaling Danmark. Vores er ud fra en individuel og konkret vurdering i den enkelte situation. Udvikle automatikker sammen med andre kommuner og betale efter fx antal indbygger. Fx

173

de der har ens økonomisystem kan udvikle en fælles løsning til at digitalisere/automatisere mulige arbejdsgange. Beslutning om hvor langt fremme vil vi være –fx i Top 5 eller ”blot” følge med Hvor på skalaen ligger ideen: Stor besparelsespotentiale Svær at gennemføre Altså nederste højre hjørne (ca. kl. halv fem) på diagrammet

174

290. Forslag: Velkomstbreve til tilflytter via digital post Overskrift: Velkommen til vores kommune Underoverskrift/kort opsummering: Velkomstbrev til tilflytter sendes digitalt og velkomstgaven udleveres som hidtil på bibliotekerne Forfattere: Simone, Sarah og Hanne. Beriget af Kirsten, Jette og Lena Forsidetekst: Vi er digitale – eller hvad? Er generationsskiftet sket fra fysisk post til digital post? Citat: Vi kan, Vi vil, og vi gør det Billede:

Hvorfor er det en god ide – fordel og styrker: Vil reducere: Portoudgifter Tidsforbruget hos medarbejderen Forbruget af specialpapir Forbruget af farvepatroner Forbruget af kuverter Hvem bliver påvirket af ideen: Tilflytterne får digital post med velkomst i stedet for fysisk post. Medarbejdere får: Ændret arbejdsgange for den administrative medarbejdere og servicemedarbejderne Forståelse/meningsfuldhed i opgaven (siger og kræver borger er digitale kombineret med at vi ikke selv er det)

175

Hvad skal der gøres før ideen kan realiseres: Beslutning Opsætning af brevskabelon i den digitale flytteløsning. Undersøge hos leverandøren om der kan tilkøbes en automatik, så brevene automatisk sendes ud, hvis tilflytteren ikke har været tilmeldt kommunen de seneste 2 år. Digital spørgeskema udvikles, så den kan besvares og sendes retur digitalt QR kode og skanner hertil skal udvikles til brug på bibliotekerne, så der kun udleveres 1 gave pr. flytteanmeldelse. Film med Borgermesterens personlige velkomsthilsen skal laves Gruppens egne opmærksomhedspunkter: Signalværdien til nye borgere Være effektiv med de rette arbejdsgange – flytte tidsforbruget over på opgaver der har brug for ekstra opmærksomhed Feedback fra andre grupper: Bruge mobilen på biblioteket, at man er berettiget til en gave – efterfølgende videreudviklet af den oprindelige gruppe til QR-kode og skanner. Signalværdien er vigtig Påvirker flere steder fx hos servicemedarbejderne og bibliotekspersonalet Link i brevet der leder til vores hjemmeside, hvor Borgermesteren via video og evt. filmklip fra kommunen byder personligt velkommen. Dermed er de inde på vores hjemmeside og kan orientere sig yderligere. Hvor på skalaen: Nem at gennemføre Lille besparelse

291. Forslag: Sæt fundraising på dagsordenen i kommunen Overskrift Millioner kroner i vente til IBK. Underoverskrift Fundraiser kan skaffe millioner. Forfattere Jeanette (borger og fundraiser), Susanne (medarbejder), Henning (medarbejder og Julie (medarbejder). Forsidetekst Forskellige typer af fundraising: 1) Fonde/pensionskasser – social impact bonds eller payment by result. Investeringer i initiativer rettet mod socialt udsatte med det formål at få et afkast. Her vurderes der at være et stort potentiale. 2) Mulighed for at søge eksterne midler via fonde til kommunale projekter. Det er der mest muligt af pt. Citat Ikke noteret noget. Hvorfor er det en god idé?

- Penge udefra ind til kommunen - Hurtigere skub i projekterne

176

- Fundraiseren har særlige kompetencer/specialviden/netværk - Spare tid for øvrige medarbejdere

Hvem bliver påvirket af idéen? Bidrager til at optimere borgernes service. Fx midler til sportscampus. Hvad skal der gøres/undersøges før idéen kan blive til noget? Hvilke kompetencer forventes af en fundraiser i IBK. Hvor på skalaen ligger idéen? Ideen vurderes som nem at gennemføre (ansætte en fundraiser) og med et højt Besparelsespotentiale (under forudsætning af at vedkommende tjener sin løn hjem flere gange). Kryds sat øverst i det højre hjørne. Gruppens egne opmærksomhedspunkter Der er et potentiale, hvis kommunen formår at ansætte den rette person. Den forkerte fundraiser vil kunne gøre direkte skade på et projekt. Feedback fra de andre grupper

- En afledt effekt vil en øget innovationskultur - Er det nok med 1 fundraiser? - Kommunen kan lave et pilotforsøg på 1 år -> for at undersøge potentialet - Det er vigtigt at etablere et team omkring fundraiseren, så der er mulighed for

sparring (ERFA, netværk) - En udfordring at ansætte den rigtige med de rette kompetencer.

Documents

Idékatalog - Ikast-Brande Municipality€¦ · Ledelse – Anderkendende tilgang giver arbejdsglæde..... 104 221. Politikere – antal byrådsmedlemmer ..... 105 222. Politiker