II - gaderummet.dk fagligt/1989 Skitse oversaettelse a… · TIL EN KRITISK-PSYKOLOGISK TEORI OM SUBJ}:KTIVITETEN II: ,Forholdet mellem individuelle og samfundsmæssige subjekter

TIL EN KRITISK-PSYKOLOGISK TEORI OM SUBJKTIVITETEN II

Forholdet mellem individuelle og samfundsmaeligssige subjekter og den tidlige barnlige subjektivitetsGenese

eTl Individuel subjektivitet som overskridelse af individualiteten

gennem andel i dsn s9JTIilndsmaeligssie subjektivitet

t- 2 Interpersonelle subjektrelationer og instrumentalforhold(L

I Indholdsmaeligssige og metodiske problemer ved bestemmelsen af

den tidliGt barnlige subjektivitet

4 Modsaeligtningen mellem barnrelaterede interesser og foraeligldrenes almene -li-vsinterosser oe tendensen til den gensidige emotioshynelle instrlimentalisering indenfor barn-foraeligldre-forholdet

5 TilbaGet~kninG til umiddelbar tilfredstillelse og rettetheshyden mod lanGsigtet disposition over egne livsomstaeligndigheder som modsirelsesfyldte tendenser indenfor det barnlice inters88eshyfelt

6 Perspelctiver i forbundethedeJ mellem forCJldre og born i en fltelshyles subjek~udviklin5

- ~ l -

(

bull

l

-_ _ -- ~-~

l_ Individuel subje~~ivitetsom overskridelse af individuali

teten Gennem andel i den samfundsm~ssiGe subjektivitet

jan kan ike bebribe forholdet mellem samfundsmaeligssigehed og subjekshy

ivitet adaeligl~at hvis m~~ herved beeynder med individerne og forshy

05er at fremhaeligve kendetegn som skal karakterisere deres subjekshy

ivitet Det karakteriser~r nemlig liGe p~cis saeligregenheden ved

len menneskelig-sect_9-J])flmdsms_secti~maringde at opretholde livet paring at en ikke bliver til at erkende hvis Dlall kun betracter meneskeshy

ise individer Saeligrecenheden lisger i en ny kvalitet ved den samshy

~undsmaeligssiG-historiskelhelhedsprocesoverfor den rent fylogenetisk

lestemte helhedsproces i den senstandsmaeligssiegoslashrende kollektivtshy

~orerribende omsorsfulde verdensforandrinp i kraft af det samfundsshy

cmiddotssilte arpejde hvorved den saringledes frembragte meIL~eskelice senshy

tandsmaeligssisc livsverden nu er den primaeligre baeligrer af den overordneshy

le helhedsudvikJingoc ikl(e laeligncere organismen hhv or0anisme-poshy

lulationer (rndividernes samfuncismaeligssiggoslashrelse er derfor udenlul~kenshyle at forstaring som (den forlrations- og placeringssp ecifikke) realiseshy

ing af den samflndsmtsssi[e udviklinc i kraft af individernel 11en-

10selig subjektivitet maring i overenstemmelse hermed foslashrts og fremshy

lest vaeligre fremhaeligveliL som karakteristikum ved den helhedssarnfJndsshy

laeligssige proces altsaring som subjektiv faktor eller II samfundsmaeligssig

ubjektivitet Foslashrst paring dette grundlaG kan man bestemme individushy

l subjektivitet ~middotuersonli[) realiserinG af s3mfundsm-ssir sJbshy

iektivitet

feg har andetsteds karakteriseret det subjektive aspeJt ved S2171shy

undsmssige processer paring foleende maringde Ifoslashlee en central grundshy

rkendelse i marxismen kan mennesker til forskel fr~ dyr ku~ opretshy

wlde deres materiell~_liv ved at de selv fremstiller deres eksishytensbetingelser ved hjltl n af en ndrribende forandrin af nD~UrGn

_ det GlnstLndSr1~-8S(-8 kol19ktiV8 arbejde r7elneskne 0r dGrio1 9Ft

len ene side i kr9ft af dere~pr3~~~s ophav t~l den aktive skabelse

)~ hevidsto kontrol ~f_ doros ti lvrr0ls8comstaeligndi~heder dct vil 3i~G

~middotlbioJter fo~ deres slmf1nmiddotmiddotsrrr-sDiG8 livproces -Jcn p1 den uudrn sishy

ie er de pi grund afmiddotde n8turli-e o~ saI1fundsraeligssire n_oslashdvend~rheder

som deres elcistensopretholdelse altsaring deres materielle reprodukshy

ion er underlaGt i d()r~~j rJs_ombed or~ i deres bevid11Jed bastemt lf deres cpje~~~ive J~~VGhCt~n~pJtcr altsu 0)38 af de s~rfuTdmmiddotsmiddot9

~orhold sor de 31v sob~r Oi~ forandrer Den snbjetive b(H~telnelse

og dm objektive bestemthed er bccpe noslashdv(ndige indbyrdes sonmenshy

-haeligri(ende grundtraeligk -ved enhver menneskelig det vil siGe sar1funds - - J_ bull - bull

maeligssige livsvirksomhed Som foslashlge heraf kan det ved en konkretiseshy

ring afsyns~aringderi paring historisk specifikkesa~f~dsformationelol shybullbullbullbullbullbull__bullbullbull bullbullbullbull ~ _ o bullbull bull

dring stl til dislwssion ~ det ene eller det andet mODent er si shy

vet hermen altid kuriihvil1cet specifikt forhold den objektive

bestemthed OG den s~bjektive beste~~melse af samfundsprocessen stilr

til hinanden (1978 s bull12fIDreicr o 1979 s 136f ) - Hvordan s~al

nu paring crundlae af derine )~oraJcteriserinG [lf samfundsm~7ssiG subjektivi

tet dcm indtviduellesubjcltivi 18t begribes som dens rcoliseril13

Jworledes altsaring er fnrholdct objel(tiv bestemthed-mbjektiv beste17Tel

se sop) kendeten ved rilcnncJC )l1oivicluelle udvilliTlr~-For at afldare dette sposlashrg3m[ll IilU vi til en beiyndelse bestemme beshy

crebet om den individllol1e rudl1dnmJssic(orelse mere noslashjatict o

omfattende Udsacnet at individet samfundsmaeligssioslashr sig i kroft af

den personale realiserine af det helhedssamfulcsmaeligssige udviklinsshy

stade (i et bestemt ~fsnit) er canske vist rigtiGt mcn imidlertid ~

-alligevel forkortet Her-er nemlig ikke udelukket den misforstaringelse

- at individet tr~der ind i nin samfundsmaeligssigoslashrelsesproces som et endshy

nu usamf~dsr-c3~t vl~sen ot foslashrst i l0bet af denne proces blive

et sltJT01fundsmGssigt vrsen Dermed ville imidlertid den tidli0cre fromshy

stillede udvend ic~e modstilling af individet 0( et samfund SO~l det f3er

nemfoslashres i den tradi Iionellc pS)kolo[i og sociologi hvori det til shy

frldict er trdt ind i og hvori det m~ udvil~les vaeligre reproduceret pi

dette sted og altsaring indfanretheden i dc borrerlire privatformers

nralcsis oG taelignl~l]in3 i lke ove-rundet Dette betyder santidit at mOL ga1ske vist kan beGribe individerne som cbjeldivt bestemt af de SClT1shy

fundsmssige forhold mens imidlertid deres mulighed for deltagelse

i den subjektive besteliJmelse af disse forhold forbliver ubeGribelig

altsu at den semfuncsmscice Bubjektivitet ikke kan formidles med dei

individuelle livsproces

For at und~aring sampdanne forkortelser og misforstaringelser maring man tace hens

til de af den kritisk-psykoloGiske forskning indhoslashstede resultatcr

(i det c kildredcl foslashrste Dnalyse-skridt) hvorof det fcmCfr ~lt og m

hvilke indholdsnJrssige bestemmelser at mennesket allerede if0l~e sin

natur altsf~ netop foslashr or uafhrn-ir af den reelt fuldbyrdede indiyishydtlelle samrundsnnsGir~oslashrolccsprocc8er et pot8nticl t ornf1lndcrordJ

vusen alts~ til forsJ~el fra alle andre levende vaeligsener disponerer o

ver individl1elle udiJdinmiddotsmulirheder som saeligtter det i sta1d til at

~ae i den somfundmnsci(G proces OvervindeliGheden af den udven

-)

--- ~

bullbull ~ __- ~-- - bullbull r~~ _ ~ _~ bull _ ~_ ~ r

disernodstilling af -det -uGaflndsmossige - individ--og-siJJIfui-idet -genshy

nem -aringvi--sninr~n af m~nneske~es slJlfu~dSm~~si6~ ~itu -g~ltr~igldcira

d~ f~Xt~~~a~=histor~~~eciarbejdelsc_~t_ ~tt )Vl~ ~~~y~ ~pri~G =fra _f den rent fylogenetiske -til den sarifundsmaeligsslg-hisi66~kemiddot-uaringvik1ineJ ~ ----- - -- -- -- - -- --- - I Der~l_~~er sig nemlig fremanal~sereenovergangsfase __ i~~lle~ _de~ rezt I frlogenetiske 03 den samful1dsm2ssiBt-historiske bestemthed af helheds~

processen (i dyr-menneske--oer38TIgSfeltet) hvori dets~Jfmd~maeligssic arbejde Ganske vist becyndte at udvikles i srdeleshed i for1Jindcl-

se med kooperativ vaeligrletoslashjGfrerstilling og -benyttelse men imidlertid

endnu ilelee som udviklinEens bes i ernende moment men som underordret

den fylOGenetiske proces rcd d~ns evolutionaeligre udviklingslovmc~soiGshy

heder Den becyndendcsamfundsmaeligssiGe livsopretholdelse medfoslashrte alt-o bull

sll her selektionsfordeHe oG virkede derfor tilbace Pl den genetisle

information Faring denne made kunne i vekselvirlcninf-~ med den sie ud10l-

dende samfundsmcmiddotssire arbe_1ltLsPFoces her samtidirt udvikles de bioshy lo ijisle mul~beder hos individerne for deltaclse i denne oroces Paring

middot et bestemt puilkt i fortaeligtnin[en af den genetisle information sammen

middot med et bestemtudviklLngsstade i den eenstandsmaeligssiggoslashrende verdensshy

forandring leom det da efterharingnden til en selvstaeligndi~goslashrelse af de

samfundsmcssige proce Gser 0[ der)ed til en progression af en ny

middot stoslashrrelsesorden overfor den fylogenetislce proces Dermed vac mcnneshy

skets samfundsmsaeligsige natur fuldt udviklet her indeholdt altsaring den

artsspecifikke potens til individuel del taGe1se i saJtlfundsmLssig

udvikling og pt den anden side blev det evolutionaeligre selektionspriIi shy

cip paring --en-ffiaringdeieenllein sin ecenvirksonhed sat ud af kraft idet det

nu blev betydningsloslashst overfor den nu for helhedsudviklingen bestemshy

mende samfundsmcssig-historiske udviklingslovmaeligssighed Da heri den

funktic-nal-historiskeana1yse menneskenes samfundsmaeligssige Iat1Umiddot

indholdsmr~scif-t klln ktrakteIliseres som individuel udviklinrs)otens

til samfundsmcssic[oslashrelse i dens hLtoriske bestemthed af d~n 1110shy

renetiske proces blev det tyuelit at -overvindeligheden af rlodsct shy

ninGen individ og samfund i formulerincen af individts saJlfundsshy

mssice natur p~ inr0~ rnd(~middot blev forecoslashGlet oG besJV]rGet rent vcrbol t

men lean puvises i en ~ontrolleret naturvidenskabelig fors~ningsproces

Jeg skal og kan ik1--e heri det enkelte fremstille de p den mrvnte

maringde indhoslashstede indholdsmaeligssige bestemrne1ser af individets samfundsshy

m=ssicc udviklingsmuliGheder i deres handlin~saspektdereskognitive

emotionelle motivationellemiddotapse1ct etc SOM de isaeligr er blevet opshy

erbcjdet af Holz1camp (1973) H-Osterlcamp (19751976) oC SchurinG

1976) Det slaringr til hvis jeG fremhaver et me~et alment og abstra1ltt

- ~ r

men for karakteriseringe~af den~individuellb subjektivitet i for-

Choldtilsalnfundsmaeligssi(5 subjektivitet centralt synspunkt ide her

( forelLggende forksningsresultaterDen omstaeligndiEhed at menneskene

I~ ~aringproduceredees lLVSbetingelsesom nogle i (5enstandsmaeligssi(5gjorte

n ~fruictUr~r udvikl~nde samfti~dsmaeligssige forholdforat hmn~ opshy

-L-rethoTde~deres liv paring Eitspecifilct menneskeli(5t niveau dvs i Imiddot _ ~_

(almengjortbevidstkollektivforegribende omsorg korresponderer paring

l det konkrete individs side med udvidelsen af den bevidst-forerri shyi l bende-omsorrsiulde kontror over efne ens erine livsbetin~elser s_orn

I den centrale diPrensioll for ildividuuludviklinen Den menneskeliGe

specLrldtet i de i ind~videts samfundsmaeligssige natur liggende udvikshy

l lin[spotenser kan altElt i henseende til de forskellige funktionsaspek-I I

1 ter til stadighed karakteriserers som rettet mod overvindelsen af

i I livsvirksomheltiens betinrretl1ed af rivne a1ctuEJ1t-tilf~ldie pllvirlminshy

ger som udyidet bevidst disDo1eren over erne livsoms taeligndihecler iI elmenFjgrt-forepribe1dEi-omsorrrsfuld anticiuation af fremtidire livsshyi noslashdvendiGheder (dette lader sie saring naeligrmere specificere for det k03shy

nitive f=ctionsaspek-c som udvikling fra orie1terende til beGribende

erkendelse for det emdtionelt-motivationelle aspekt som udvikling

fra angsten som det subje1~tivt befindende ved udleveretheden til al-

tuelIe livsomstaeligndighnder til prodUktiv motivation etc) Den

i menne skelize livsonrethgldelscsectform bevidst-forer-ribende-osorsshy

I fulde verdensforandri1g som semfnndsmssir subjektivitet modsvarer I al ts3 i indivi~ets natur den (ved udviklingen af samfundsmlssir-heshy

de1 fmiddotlore1etic1~ tilhlevne) udviklinrjGuotens o -retninr flod bevidst

foreribcnde-omsorrsfulde disDoneren over efIle livsbetingelser som

udfoldelse af individuel subjektivitet

Til en adaeliglcvat bestemmelse af de1 individuelle subje~~iviteti dens

forhold til den samfundsmaeligssiGe subjektivitet maring det nu fremh~ves

at de individuelle livsoetinGelser som den enkelte i udvilclinccns

af sin subjel~tivitet opnaringr disposition over - da mennesker lcun ken

reproducere dere~ liv i a1rlCmSjort samfundsmltessig foregribende-omshy

sorG - noslashdvendiGvis obje tivt altid er individuel t relevante sar[undsshy

mcssi(ie livsbetinrelser Derfor stiger Graden af salIlenflettethed melshylem de ildividuelle lfvsbetincdser og helhedsprocessennorr~alt i

det omfanG de besidder en lansi~tet dybtraringeride relevans for indivishy

det Deraf foslashlGer for den seciffkt mehneskelire form for livsopretshy

holdelse som bevidts ulmen~jort foreGribende-omsorg udfra individets

standnUluct den for vorfremstillingssammenhlteng fundamentale kends~ershy

ning DGt ~ndividuelle menneske kan kun disnonere over sine e~e livs_ l J ~ -

betinFelser idet han h~r del i den kollektive disnoneren over sanshy

fundsffi2middotssiGe livsbetinrelser ennem Genstandsm~ssig verdensforcmdring

da diase altid erindividuel t relevante samfundsillECssie livsbetingelshyser Den enlcelte er som enkelt overfor sine egne tilv~rei~~~a~di~~ hed~~~~endigvis~a2t~si~sogo~ervild~l~un derlle m~gtesl~~h~d Jor saring Yidthan overskriders~i~e rent individuelle muligheder idet h~shyntJr frem ~jl en udvidelse af de individuelle Ootenser hhv potenserinr

af erne n[lVrikninFer af almen (or~ dermed) individuelle livsbetiw-el-

ser middot~ennern fOTmidje ilCdcn med relationer til relevonte smiddotmflJllrj s[shy

sifle mtl (B -Osterkamp 1979 s 146) Stoslashrrelsesordenen af pO[(nerin

[Sen af Qene muliGheder Gennem delt[J~els8 i den kollektive s arnfJldsrlt3sshy

siGe bestemmelse afliviforholdene alts5 onfanret af samr1enslutnin~

med andreom almene mLll som diaponeren over eine livsomstmndiheder

maring derfor (mIuer ellers cn~ ollctaeligndi~heder) vore saring lCle(ltet desto stoslashrshy

re jo mere relevante livsbetingelserne er for individet da den der-

med givne hoslashjerer-radaf sa~fundsmmssi0 sammenflettethed oGs~ Goslashr en

hoslashjere grad af kellektiv kraftudfoldelse til disponeren over disse

betingelser noslashdvendie

Eerudfrakan forholdet mellem den praeligsenterede samfundsTIOJssi ge subjelshy

tivitet og im1ividuelle subejektivitet bestemmes mere noslashjatisi Da

det l~un er GamfundsIlssige subjekter af en hvilkensomhel t his-orisk

stoslashrrelsesorden som kanne frem til den virksomhed hvormcti en bevidst

forandr1nr af samfundscssi[e livsbetincelser faDisk er mulig kan ocshy

saring de enkelte individuelle subjemiddotter altid kun opnaring indflydels n oaring

deres erne relevante livsbeUl(elser som jo altid er samfund3r~ssige

llivsbetineelser i det omfang de tilhoslashrer samfundsmaeligssi5esubjekter

med historisk bes le~lflende indflydelse og dermed i deres bidrae tU

den bevidste samfund~m6s8jre virkelirhedskontrol OrS8 foroGe- lontrolmiddot

len over deres erne tilv~relsesol~st~~di~hederHvorvidt det i~dividushy

elle suujekt kan opnu en ~tdan selvbestemt indflydelse pu sine eGne

relevante livsbetinGelser afhaelignccr som false heraf ikke blot aS det

selv men oeSLt af den subjelctive faktors objelctive samfundsmccssie

udvilclincsstl1de indenfor den historisl~ specifikke situation som det p~ldende individ befinder sie Lil (HolzlmmplS78s21JmiddotfDrei8rO

1979 s 139) Tndividllelle suhjekter er sriledes betragtet et delaspckt

af samfundsmaeligssice subjelc~er Individerne udvikler til stadished

subjektivitet i det omfanG som de deltaser og hltJr andel i den saelign mdsm~sire sllbjektivUet Vaeligscnskendetenene ved del1ill~iiiduelle

ub ()ktivitet er i overensstemmelse hermed Individuelt ctntrum bf)v

ndividuel oprinde~~ for handlineer til bevidst disponeren over e8shy

-~-shy - __-~~~~~~~~shyl

~ - -

nelivsbetingelser-05 derfor semtidig overskridelse af individualishy

tetensom notenserlnp af muligheden for bestercilelse af disse livs-

betingelser fennem sarJirenslutninfien med a~dre om almene meL Indivi~

duelsubjektivi teter~i overenstemmelse hermed som sudan bude ~t pershy

sonaltonetint~tnersonaltf[Comen

~~_ Id~tgtdermGdS]it~Gede og P~l basisJ-d~n-m~t-~i~iistiskedialektik

~ fnktionai-hist6r slc afledte becreb om subjalctivitet er den iCGnncPl

in21faneie theden i de borc~er1JGe privatforrner betinede udvendige modshy

stilling af subjekt og S8Jllfund ikke alene paringvist i sin formbestemtshy

hed men overvindelig GGnnGm en nositiv indl1oldsffirmiddotssir- bestemt subshy

jektivitetskoncention i ~ens umiddelbaxe samfundsmzssice trvk Dershy

med er det ogsaring muliGt at fremhaeligve hvilke aspekter af menesenes

samfundsmcssice natur det er der ved sQlnderrivelsen og den udJcndiCG

modstilling af individ og samfund i kraft af indfangetheden i de borgerlige former bliver privatiseret og saringledes fremtraeligder som ushy

samfundsJntissige Det kan vises hvilke forkortninGer 05 omvendincer

som for de forsl-ellice traditionelt-psykologiske og -sociologiske opshy

fattelser af individuel subjektivitet resulterer deraf at sx~~enh~nshy

gen mellem udfoldelsen af individuel subjektivitetog udvidet andel og

deltagelse isamfundsmsssigsubjektivitet maring forblive skjult for dem

paring grund af den blinde tmkemlcssige reproduktion af de borGerlige prishy

vatformer Saringledes kan det ogsaring tydeliggoslashres hvorledes den individushy

elle subjektivi tet i de forskelliGe konceptioner paring den ene side i

bestemte aspelter indtil en vis grad adaeligkvat beGriber individets subshy

jektivebefindende for s vidt de er uDcierk~stedemiddotbor~~iiee p~i~atshy

former hvor inidlertid paring den andGn side den heri optrcdencle subshy

jektive jegindeluklcethedinderlighedreduktionen af eGenalitiviteshy

ten til renpuirkninc af Soci21e interaktioner (under udklamrincen

af den kollektive genstansrntssire verdensforandrinr) etc ikke beshy

[Sribes som orivate forJortningcr af subjeltiviteten men bliver lishy

r-3G[ille~ moslashd meiln8G~~~li~ ul)jsect2S~jvitet overgtovedet SJ18Ges blishy

ver det tI~ditionel1~ su1jektivite-csbegreb ikke al ene b9rJbslir~i ushy

tilstr-dl~eliGtrc(m ville 0~8i reelt bm Junnc beibe individerne i det borterlice anf11nd i clerc~ l-teflthcd af de strnfumss3ice forshy

hold i deres Lldividuellc afmacc oe udleverethed imidlertid ike

i deres mulice ocvir~clice lollektive subjektivt-altive bestemmelse

af disJ0 flrltol~f [~cnTcr1 tlcl~l ~elt3en i ~lcn DnlfJCund~middotrnJi~e cubjotivishy

tct 1[ forr~elli0 plnr o (IIol(fordmcr - from til dJL~ln1(1

i den orrDniJprc(]c ~rbGjd8r1la~Ges kamp nor1 cd1J~und3mrs~Gt subjC3lct

kampen om menneskenes lollektive sclvbestenmelse cennem overvindelsen

-_af cl borgerliGe klasseiorhold

jeg kan ikl~e her genneioslashre den antydede ansats i alle dens punkter- bull ~ -- bullbull _o _o bullbullbullbull _ __~ __~ __bullbullbull ~_ ____

Paring detfested -skal der som ioreberedelse til vores fremstillingai ~~bj~kt~ts-indiidilge~esehm fr~ml1ltves_-~t ganslc~ vi~t-middot_~ent~middot~ltmiddot

~-p~kt af den individuelle subjektivitet og dens forkortning og for- ~- ~ - - - dxltijning i II de borgerlige privatforner De deri realiserede inter- _ - tf~ ~ ~~ -~~_~M _ -- ~- bull _ bull o H - ~_ __ bullbullbull bull bull 1 bull

personelle relationers modus _Jer skelner derfor terminoloGisk suh_

jekrelationerne fra saringdanne ilterpersonelle forhold hvori den indi--

viciuelle subjektivHet e~ forkortet or fordrejet son foslashlre af indfsn~

retbeden i de borcerli(e priviJtforlIler og som skal benaeligvnes instru

mentelle-forhold (af trunde som senere skal forklares) bull Det drejer

sigi denne sa~nenh[mg om at forklare den individuelle subjektivi-_

tet som personalt-interpersonalt f8nomen ved at at skelne den fra

dens forkortning i II de borCerlige former til dens psykiske karakteshy

ristik i saeligrdeleshed det deri givne mellemmenneskelige befindende 00

kommunikationsform

Interpersonelle subjektrelationer og instrumentalforhold

Den omstaeligndighed at individuel subjektivitet lader sig fremstille

som mellemmenneskelig relation netop som subjektrelation kommer

af den omtalte kendsgerning at den individuelle subjelctivitet elshy - - -

tid er overskridelsen af den rene individualitet i retning af andel

og deltagelse i den samfundsmaeligssige subjektivitet og derfor har inshy

terpersonel karakter Subjektrelationernes saeligregne karacter er ceneshy

relt bestemt af at her falder de deltacendes frlles maringl S2mlll2 n TIled

almene samfQ~dsmaeligssige m~l Denne sammenhaeligng opstampr derigennem Qt

de almene maringl er rettet mod udvidelsen af den bevidste disponeren 0shy ver de samfundsIDlssise livsbetinGelser og derrced mod foslashrece13en al

ver enlaeliglts seJvhestcmPle1se o dermed noslashdvendiGvis naring vore de delshy

tacendes fllcs mtJl De te bet3der ogsaring at i handl j nGer som er retshy

tet mod almene mU da mn Dndres intCresser om det er en1eltes eller

frun1ers aldrig undertryJl~8s - bor-set fra de interesser SOlli sclv er

rettet modundertrvlckelsen af andre Subjeltrelationer er derlor stshy

l~nGe der stadie eksi stc1er menneskers ulderstryllelse af mcpncslcer noslashdvendigvis orsaring l~arnprel3tioner mod undertrykkelse o dermed for dcshy

- res fuldstaeligndige almcngoslashrelsescradaltsaring gennemsaeligtningen af deres 172shy

ashy

sensbestemmelse i den samfundsm~ssige realitet

Det specifiklce ved csubielctrelati0rernei3JnteipGrsone Jl ekvrilitet[ii

v~s~~ig~~fgtltiedeit~~~ndurc-~i~~1~1~~frbuIldethed i kr~rmiddot~ af al110nshy

heden af de faeliglles maringl Jeg ved ild~e alene fra den Givne anden at han medsjne interesser o~saringforfoslashlgermine jeg ved (und~iindsl~riirig af p~isekti~etY()ssaringfra den anden at h~n ved at jegmedrJineiritershy

esser ogsaring forfoslashlr-er hans Dette omfatter den reelle og i de del tacc1-

des bevidsthedcivneRensidirce iIlt~re~se i den andens subiel~tudvikshy

linr da hans udvidede evner til andel o deltaelse i den kolleltive ~

T

Iimiddot bull i 1 lI ~

iI r

i den renstandsl~~ssji ronce verdensfrrandTinr r middotmnemfoslashrte srJrbGstenshy

melse altsa fsam J unrsnmiddotss)C StlJa eJ-tJVJ_tet 1 bull0GS3 d d It clDG VGn lijV1S 1

kommer mir til (Oode Derdf opstaringr en for subjektrelationerne karakteshy

ristisk basisdimensionRf b~rundelie censidip tillid Da det er selvshy

evident at inpen bevidt krnker sine eene interesser kan jeg ~

sikker naring at den anden heller ikke kncn1~er mine interesser eftersoll

de jo tendentieltmiddot e1 identiske med han Licelede ved JOG at den mden

silcl~eraf den samme ertind som jep da han ved at hans interesser er nj

lidelict oph2vet hos mir i krnH af deres nrincinielle ideuromtitet m

mine Som foslashLe af dereciTrolke vished

om at den anden pil crund af

sine fanslce s(~rli~e irteresser vil rmiddotoslashr9 det bedste fol riliG er subjekc

relationer karDJ~teriserede af an~~slnshedfribed lben)olt1 or entrcii fJ0d den ~ensidige tndersmiddot~ctloslashJS9 ef hi anden Imiddotiod3~t1 n~er Illlcm d8 dclshy

teGende lan o

aldriG her oust OJ1krin hovedsa~on r~let ilOn l~un omshy

)cring de afledede sposlashrcrsnaringl om den bedste vej dertil lvorfor sedaine

mods~tnin(5er i kraft af den cemiilice vished OlU at ogsaring i forbildelse

med soslashgningen efter deri bedste vej vil den Givne anden 50re sit bedste

og ved det samme om mig pti basis af den principielle forbundethed ikshy

kg vil blive ofilearinget 0[5 ophavet P~l en personlir sensibel oide reJ

men i en optimal sagsrettethed ~shy

Ushy Den psrJdsl~e lcarak~eListilc af subjektrelationerne lean tydeligoslashres neshy

~cativt iGennem diskussionen af internersonelIe forholds saeligregenhed

for saring vidt der heri i1~~e er virkeliffjort slbjekt-relationer naring iTund

af indfanfetheden i de borerlirc urivatformer Grundkendetecnet ved

saringdGlli1e interperollcIle Lor tOld 1~G- middote1 d (2i at de som nrivntforhold

ik]e kender til nocle almeTt-G1afundsmG~ssire ml (i den frentillede

betydning) men kupindivid~lle m~l og i overenstemmelse hermed heller

inren almene interesser men kun partialinteresser De interpersonelshy

le relotioner 03 ulilrncl1s1utni1Lcr OpG ~aringr dermed heL til stadiched 011shy

krinG rent individuelle maringl ho de deltaGende hhv on~inG partialinshy4 bull

teresser som sil~menfatnir~C8r I1f de samme individualinteresser der som

_t

~artialintereSS8r noslashQvencligv-is m~ sta i et Iilcdsaeligtninesforold til arshy

dre partialinterescer Da den givne anden i slaanne relationer OG

sarnmGn~lUtnnger l~un er instrument-il for realisciriniGiiareine-iri~- diviJJeir~-i~ter~sser~iw_lder- jeg saringdanne interpersonellefClrhold forshy

-I~st~~~it~lirholdmiddot - __i~_~~- - - -_

Jaringi~~~amp~aringdanne j_nstrunentelleforhold ikle so~ ~Sbj~lctre1citi6rei~r n~ beror paring en af rJaring1emiddotcs-aimenJ~ed-sig givemde int~r~sseidel1tit~c~m~ derimod hombinerer interessltlr der som individlial iiteresser--til-at ~~~ shy

beTYTIde med intet har med hinanden at hoslashre maring de- eJsistere (mdre

dre kraeligfter som her Ircmhriner cammelholdct Disse er de fordele i

som for den enkol te 01101 olle delta~c~)de foslashler ikb af den-( jo netshy

op iyje forhundenv~rende) Grundl~Ggende mQl- og interesseidentitet

men af selve relationen hhv sammenslutninGen selv som kends~ernin0

for percentionen eller gennemsaeligtnincen af de fivne epe individua1in

teresser Saringledes l~an et qteskab for saring vidt det repraeligsenterer etmiddotshy

instrurJentelt forhold holdes sammen af at beGge partnere drager forshy

dele deraf for __deres ecno indJvidualinteresser f ex derved at lcvidan

bliver forsoslashrget af manden og at manden bruger h-vinden degnom husholder

ske til rep-i1sentation orellertil muliGGoslashrelsE) af en reGelmaeligssig

kcmslic om(anr En sammenslutning eller en orsanisationfor slvidt de

repraeligsenterer et milforbund giver fordele ior medlemmerne derved

at rJan- folles er staeligrkere (en beVC23f3rund som hyppiGt forvcgtsles redo _- -shy

virleliG solidaritet) dvs at individualinteresserne son partialinshy

teresser ]ltIn scrttes mere effiktivt i[ermem ovefor ltmdre partialhlt(~I

esspr og som dervod kan nlSJJ-rc liinanden (ensidi~tbeskytte frcinsbJoffe

becuns cicelser indroslashmITIe priIHeGier etc I fOlllindclse h~rllo(l bL_tti

det intet i henseende degtil lsQ1~1kteristilcken SOD instru1l1cntrgt11e rOJ~l1oJd

om Dcdlemf1erne Ilf orranisationen eller forbundet ville kunno n~~vne [[01middot

les J1amp1 or interesser for deres sammenslutrinG~or det foslashrste rcpr~- senterer 1orbundet her i hvert tilfaeliglde et ydre instrumontalfOcloldshy

da de faeliglles maringl il~e er almene maringl men derimod reprsentere de l1ed

mamplene forbundne interesser 30111 skal virl~eliGorespartiolinlclecuer

der nodvendi~is st~r i IIods2tninc til andre forbunds interes~cr elshy

ler individer ide-c det tjener til al ccgtT8 II8(iJ~rmetnos n~iGlhJ-J~2shy

esser rrlldSpde overfOY__3e fremmede p~rtialinteresser (som ioen lu~1llC

v~re t1f~lles interess~r) ~ior det tlndet er mcdleHlrlcrns 111middot~~11c ir~-

teresser jo netop lmn under synspuIJctet deres bclJe Gennems~tninc

lonbinerede uafhoniGe individualinteresser set inde fra hvis faeligllcsshy

hed derfor iJclo haelignGer indvendi~t scu1rlen med deres nd101d (ne]li~~ ~ -shy ~Rmiddot -shy

deres almenhed) men er af en ti1f~ldiJ3_or udyendie natur bull

_-------~

Ben punh~uelle interessekonvercens kan derfor vedroslashre ~ere eller minshy

dre perifere eller kortsi(teue D3p~kter aflivsvirksomheden ved elshy

lersdybtparingende 0[5 pornanert interessedivergens Da der ilke ec3istc

ler nocen djberecrund til frcllosskabetend muliGheden for beore atmiddot

srtte bestemte med denaridon oVclorstemlnendemiddot inCiividu8fintercsc2r fshyEeinem-kan dilta[elsen fs-~meslutnincentil erhr~r tid o 0hoslashre forshy

saring vidt individualinteresserne aeligndrer siG eller forbundet udfra disse

interesser taGer enuonset retning OG det Gi-me -individ kal pludshy

selig genfindes __p den i01odsot te side i saJllmenslutninc med adre

partialinteresser som taler for at tjene de individuelle interesser

bedre Zthvert forbundOi01edlem er her al ts~ paring en mfue et potentiel t

medlem af modstanderensinteresseforbund hvorved det omtalte ydre ~ulshy

forhold i forbundet 8101 ~ilbare onloslashsende si selv indefra -Q

~ _ Rerulationen af de sociale r81ationcIj paring niveauet for instrumentJlfor

holdene sker (Oc det liemiddotyldi(t om det her er enkeltpersoner forbund

eller enkeltpersoner indenfor forbundet der traeligder i relocion til hinshy

anden) noslashdvendicvis p[ GrundlaG -af en ydre eller indre t v on r nfhnr~Lshy hed tryk undcrtr~tl1ceJse da der jo netop ikke eksisterer et irdre Il

saJIlmenhold paring ba3rund af en virkelig mampl- og intereszeidentite t o )

derfor al t efter kraftstyreforholdene og interessekonstelleotionerne

anta[3e forskellLe former I det omfanc en instano af instrlllencalshy

forholdet ensidigt har mact over dn anden middotog denne amlen samtidic er

forhindret i at forlade forholdet kan den anden her af den ffi~2~ti~eFo _ ~ instans blivetr~irekte tvunret til at tjene dennes interesser under afshy

~ kaldgiven ~~ sine egne I det omfan~ den svagere instans besidder visshy

se mactposi tioner som pre3sionsmidler bliver det direlte udertrtc

- sesfortold relativeret af reri1l1ationsforrren komnromiet hel t frem til

~ konstellationen af en re l etiv styrkelLeVltlgt hvor korFJromisset er de

bestemmende reculationsform - I forbindelse med korrpromisset (niir man

anskuer dette i sog selv) giver enhver instans efter et stkle vej 1--0middot

nem modifikationen 131 sine mDl overfor den anden hvorved fmdeJe3 ved

opretholdelsen af forholdet bliver afvejet overfor de med maringlmodifikoshy

tioen forbundne bar-middotd21e l~eel t -shy8ltJf8rtrD8rterne 111)erved s~vidt rqulirt at

n~tvinre den anden sine erne rnlforestilliner oG interesser v h G

lressio-midlet en truenltle 8fh(delse a1 orlloldmiddotcmiddott indtil sluit81L

sor reoultun ~ al de ~ virke ie r ~yr jeforJI01d CC rQol hvilict pcr i lmiddotnc

forslellict omfanu er henvist til den fortsatte opretholdelse af for

holdet (offiromisset falder ud til r1ere gunst for den ene eller Ilden

instans etc - Komprooisler er cn speciel reCll(ltiom~forr~for inshy

struPlentelle forhold i~~lJror GnljeklrelotioDerne JG1n lt1n i~hl ]~st

i

~re De deltaGende er her forbundet ned hinanden gennem et identisk alment mul gt11inclefra lt

saringledes at den interessediveItenS B~ii goslashr __

~kompromisset muligt og nyttigt ikke -kan- opstaring ~ Udefrai--PGoslashret-shy

~med afvigenci~positionereller modstandelers leaeligfte~rko~pro~is-~middot ~[~eri~ke_mulig~__d~det- i forbindelse med almene malikke er op til 7-T ~--_ ~~- - _~ __ --- -

denmiddot-tridiVLduelie-forrodtbeiindendc at modificere dem efter kmiddotcGft

stY~keforholdenes mlllestolc Alle menneskers kollektive selvbe8tGlnm~1shy

se over epne anli~eender som tilstraeligbes her altsaring frihed sOln eiver

ethvert delm21 en objetivt bestemt retning er ikke en E~ulir Genstand

for forhandlineer I komprornissets sted traeligder her den s~ildrede moshy

difikation af vejen (midlet) o~tids~spektivetved et uforandret

mllindhold (cn il1dholdslr[~ssie n~dskruninG af fordringerne i henoeende

til mulet altsaring kompromis er altid et symptom paring at en subjckt- I relation regredierer i retning af et instrumentalforhold)

Ved instrumentalforholdet e~csisterer opretholdelsen af forholdet 30r~

vist iJr_ke tvingende udfra mtlindholdet selv Derfor eksisterer del 08-

saring her en regulationsform for socialrelationerne som i visse henseende

er forskellig fra det indholdsmissirt relaterede kompromisor SO~l i

jo hajere grad bliver desto mere relevant som en instans ilke med direJ

te magtmidler lean forhindre den andel i at forlade forholdet oe som vi

vil kalde for konnenstion middotmiddotompensotion er et i kkeoslashonomisk byt shy~ ---_ -_ - shy

teudveksliJGsLmiddotorhold (SOli OGsaring lean anGage oslashkonomislc form) hvor der

til at formindske r)sikoen for at en af parterne i forholdet folashy

d rgt dott ~l~ -middotc~middot lmiddotmiddotmiddotmiddotmiddot middotmiddotmiddotmiddotmiddotbullmiddot 11middot rn evod h-ol d IVr e u~ s~~-P_~~LEl l-~~middot_middot_)-001_ l m P_~ n - I~ t_o n shy

remnelsen af den_ fivne ande_~_12gJ_ts ~ndividulle foreele Da jeG ))r

fivet dig slcal du give mie tilb ae i satJme kV2ntiet hv da du ler tivet miG~vil-jeG[iv-e--digtilljage i sa~nile kvantitet rTEnhederncrmiddot som

der her bliver k0r1eI18eret for kan VriJre nateriGlle becursticlser

privilegier tjenesteruelse o a men (OL dette tilflde er psykole~is

set s2Jrdelesrelevant) under bestel~te samfundsmassige betinelser 0[ shy

saring rene foslashlelser Jeg-har kommet dig iO-moslashde Ined opo-lsollhecihenishy

venhcdkwrliched OG forventer derfor den samme irJodekorlnelheQ CL Ollshy

mrlltsomhed lIen5ivenhed k[Jrlicl1ed fra dig hhv du har kOl1l11et mir i moshy

de llCd opmaeligrksomhed henGivenhed klrliehed derfor opniir du dl 3ani

crad af opmaeligrksomhed henrivsnhedkcrliGhed fra nigEn -ulir~evirt i de-givne den anqen censidiet im~dekornne foslashlelse tanGerer den fcr13ndshy

linrsbasis hvorp sltLanne crrot~ onelle i~strur1ertnlrorhold er o~lb~~~shy

Get oG virker ten(lent iel t i r(-)tnin~ af oplYHminzcn af forholde (iJshy

fremt der ikle er ydle-emotiom~lle cmoidiGs fordele son 1middotrcler d01 fortsatte beGt~~Gn) - OCSl i fOIbin(~(lse med rebU12tionsror~lGnmiddot l-Qishy

-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -

--- t shy

pensatiopenbliver det tydeligt aj insmiddottrunentalforhold som saringdo1

-i-detmindste_ implicit er undertryJrkelsesforholdy middottnulioevct imiddot

beunstigelserne af den givne andenmiddot bliver her benyttet som nressionshy-_~-~_- ~_~_- _ - _- -middel ~r~a-t_ forstoslashrre ens e~nemiddot i kraft af forholdet ndvun~neJ

fordele ved hj~lD af trusler om opsi~else af forholdet hvorved - da ---- en strikt kvantificering af de gensidiGe be3un3tiGelseris~r i det

emotionelle omraringde m~ppe er mulig - under-tryk-sat-foslashlelsen paring gru1d

af den anden er et slags ~rundb~fid~nde hos de i inst~lL~~ntalforhold st5ende porter bull Indenfor Gui4eltrelltionerne er )mmnensLtifJnsforhold

rrundlaeligFI~ende ud~lu1dcet dette er en af deres vaeligsentligste karakterisshy

tilca da hver delta[endes Ganske smrlipe interesse i opretholdelsn af

relationen her udsprincer netop af det alnene m31s indhold foroslashgelsen af dispositionen over samfundsmaeligssigt-individuelle livsbetin8elser OG

derfor behoslashver ingen s~rliG at hestikkes fori~ke at ophoslashre ~ed forshy

holdet ~o shy

Instrumentalforholdenes emotionelle 0rundbefindende er som det fremshy

garingr afmiddot vores fremstilling i)e som ved subjektrelationen anrs~loslashshed

aringbenhed oe entydiched men usil-kerhed ~rst mistaelignkltlir-hed omiddot flertvshy

dirhed YderliGere emotionelle kvaliteter som opstaringr udaf de1ne sarlshy

menhcng er (den af JltorrrJensationcforllOldene vnlsende) tnJaelig0m1clihed

(som ikke findes i mbjektrelationen hvorfor skullemiddot jeg vaeligre tdmerlshy

melig med en som meel S2mme identiske interesser som mine har tjent noshy

get) skyldfoslashlelserskuffelse skinsYGe nmrtaenhed t 11molDDetshy

hed s8rbnrhed etc (hvad der ildee her behoslashver at blive cisillte1et i

ewceltheder) Vaeligsentligt eri forbindelse hermed at ~oslashlelse~for-saring vidt-de-er-relevanteforforholclet) indenfor instrumentalforholdene

ikke alene er nrpet man her men 01igt8 nOGet der deronstreres oG

bliver benyttet som straf eller belcnnins De paring instrQ~ent~lfor~olshy

dene base-ede irterpersonello relationer 301 d8rfor et lant scr eshy

notionelt folelsesbetonet indtryk end sammenlinelige subjektrelashy

tioner da emotionaliteten i disse er udtryk for encagementet oG fo1shy

bu1detheden omkrine det almene m[l Don imiddotlce b l i ler fror])rltt 05

handlet med som sellst2ndicjorte stoslashrrelser - Do m= p~l den ene

side i instrurlontelforlJold rrUldJcmiddotonde ~ltl vIokl= ever d~llE-Jcms

hensiter for at kunne drace slutninGer tilbace for kalbllntioncn a

fordele 0[ risici mels den anden iiicUertid for at forbedre sin fo1shy

hancilincsposition nri_ncipiel t mr~ q~ko over disse hensirter og ffin omiddot kun tiDendoci~-lo1i ~~J2~Jo1Cj forlller den rivDe -nol[ ilrJre

liv hor (til forsJel fra subioltrelationon) af cm ceDt1al in~irC-sc

JefS maring skue ind i clen anelen for at i[1 no~et at vide OI hans mest

=shy8-e1ie hensigter ol mal OG maring da dette ildaelig er muligt og den

del netop formene mig acisang til en saringdan beskuelse forsoslashGe at ild- ~ bullbull bullbull bull - - bull e ----- _ bullbull - shy

fole micmest muligtmiddot diffarentieret i den anden Sel-rstcndicrCJrelson---- shy

af indfoslashlinren ar lIforsttelscn er-derfor noclefor instrur1entalforshy

holdGnekarakteristis1cemiddot internersonelIe f01elsermiddot ~~======~~==~~~~~~~=_-__--_~ ~--shy

r~ --- - -- e 1middot -f

Subjektrelationerne oc instruDentalforholdenegtblev indtil dette sted

paring en made udfoldet rcmt for tydelict at unne [oslashre deres vOsentli shy

ge tmk forsl~elliGe kendeteGn synliGe I virkeligheden skal man imidshy

lertid taEehoslashjde for at - i det mindste under borerliGelivsforhold - scbJektrelationer mppe nogensinde forekommer i sig selv middot0 at beGGe

momenter Generelt i forlce~liG art 05 Grader af forbindelser SkDl k shy

rruterisere de fore fundne socialrelationer Det sj~es derfor formaringlsshy

tjenstligt at praeligcisere beGGe beGreberne subjektrelationer og in_

strumentalforhold i henseende til deres becrcbsmcssige furktion siJshy

ledes Man kan til at beCJnde med for det foslashrste ved ethvert ilterpershy

sonelt forhold skelne subjclctfsjelcet fraLtlstrumentalasDoltet OG ~unshy

ne saringledes kararinglcteriserer sampdanne reletioner hvor 5l)bjek1ltJs7)c~middot~tct er

det bestemmende i det mo9P)~tninrsfYldte forhold til lstrumentals0 shy

tet som subjeklrelationcr - os GU frem p tilsvorende )]c1p TIled beshyG~lb) l Il i ~trumUlltulroJlIold II JC (ro ll~ L~n0 II Gu1) li (~1middot~trmiddoto la ( ion o [j inrj I~rushybull

mptnlforltold tjdclircoslashr gi~ al tg6 her som funltional-bjs~oJiGk indshyel)~r r-1r

hostede analvtiske kaceforier med hvilke men undersoslashger fbJ D~flcine i shy

terpersoneIle relationer i det borerlipe samfund i deres vsentlir shy

ste bestenmelser op derfor kan fremhEwe i hvil1cet omfanG OG henscender

de er underkastede de borcer1i-c privatformer hhv overslrider indf~Dshy

r~etheden i de borr-erlice fortler i retnin af den subjektiTt-Gktive

overvindelse af rent uria~ elcsistens fennem ande l zde l taeltc i

den kollektive selvbestemmelse

IndholdsmCDssice OG metodiske problemer ved bestem)[elsen af den tidlit-barblice s1bjeitivitet

Det foslashlger allerede af indfanretheden i de bor3erlige privatformer

men lader sig i~idlertid o~sd direkte fastslaring Den traditionelle soshy

~ialvidenskab kenderinen suhje 1trclation0r der hvor del undersser

mellemmenneskelige relationer~en kun instrumental~orhold som den li shy

middot [estiller med sociole reiationer overhovedet Saringledes ka f ex de

socialpsykol05isl~e bC[Ieber om gruppeprocesser og gruppe-ynamik om

Iekanisern( i den sociltle kOQ1ition saring som kognitivdissonans 05

Uognitiv ligevc=gt U orrsocial indlaeligring etc alle paring den ene elshy

ler anden maringde foslashres tilbage til de sociale regulationsforfiler komshy

promisset u eller kompensationen oG social understoslashttelse (Zu(nd~1gr kan ikke begribes som v~rede andet end gratifikationsmidler socialt bliver Generel t becrebe b som tiln)~llolGo eller 1l01CLtiGerinc ~lf indivi-

duelIe maringl eller interossor etc Dot samme u~ldol for sociolo~iske tmiddotshy

orier som lconmnniJcationi5teorien den strukturfunktionolistiske koncepshy

tion om normovertacelse og -internaliseringde symbolsk-interaktionisshy

tiske forestillinGer omoyerenstemelses- og indfoslashlingsprocesscr og li~

geledes for psykoanalysens intersubjektivitets-konceptioner i 0110 dens

varianter etc Jeg vil ilcke prl dette st cd omfattende eftervise delTIne

instrumetel1e forkortning of becrebet om mellemmenneskeliglled (navnshy

lig da denne eftervisning her hvor der hppigt eksplicit bliver (Iebet

tilbage til de soviale resulationsformer som vi har karakt~riseret som

instrumentelle er let at foslashrejvf FHaug 1977) I stedet skal disshy

mssionen af den individuelle suhjel~tivitet oG dens instrumentalistisshy

ke forkortning og fordrejning centreres omkring problemet om den ticJshy

li~-b3rnliGe suhiektivitets onto[enese Den kritiske psykologis hishy

storiske ansats f~rholder sig n8mlig som fremstillet ikl-e primC)rt til

den fylOGenetiske og scinfuJdsrlssoi et-historiske men til den ontoGeneshy

tiske udviJdinG som i den lIwst snvre bctydning botribcs som histori

oS kun kan be5ribes adaeligkvat igen~em analysen af de overgribende histoshy

riske processer I over~nstemmelse hermed maring de kritisk-p~ykoloGiske

gru1dkategorierog folGelir ogsaring subje~middottrelationer og instiumentalshy

forhold vaeligre andvendeliee til Gnalyse af det givne aspekt af den in

dividualhistoriske udvikling som behandles Kun saringledes kan (i det n~vnmiddot

tetrejde anolyseslcridt) den lconlrxete individuelle personlighed befrishy

bes acL-ckvat i sin indre II udvilcl jnsI0VJ10~ssirheder orr udfoldeIsos r1

ur~dpr fOFJliatios- Of pllceri[~~pcci~iJdltc livsbetinre~3Qr (stldon som

de skal paringvises i det clldot ltltnalyseslrxidt) i den indholdsHOGsi~e fylde

nf sine l]8delDmeJ-s8r PehQnilin~cn af Guhjc 1ets ontoGenese er i ovcrshy

enGstenelse herr~oci et nodventlii~t metodisk skridt i udfoldelsen af den

her skitserede indi viduell e sub j cJmiddottivi tetslconception

Evis vi husker at individuel subjektivitet og de deri involverede relashy

tioner blev bestemt som overskridelse af individualiteten gennem andel

~oltaGeIse i den samfundsn~ssife subjektivitet omlrin13 almene rn[~l til

disponeren over egne relevante livsbetingelser saring opstaringr her tillige

i

aet spCrgsm~l hvad dette kan betyde i henseende tilmiddot dEm ontogenetisle

s~rd-eieh8d clen-tidlit--bernlige subjektudvikling Ved rorsoZ~8tP8middot

en afklarGl~ -aFdette sposlashrcsm51 vtserdetsigparing -den ene side at det

HkeurJiddelbart-er muligt for barnet at associere sig med salfmdsshy

ilssiGemiddot subjelter tilmiddot atmiddot becynde med hvorved der heller ikke herfore- - bull - I

lirr-zer almene mod den udvidede bestemmelse af samfllidsm~ssigt-indivishy

d~elletil~~rel~esomGtaeligndi~hederrettedemaringlsom konstituerendes~bshy

jetrelationen De sarJfundsc~Sie iorhold som barnet traeligder i relation

til er i bred betydning netop specificerede i vidt omfang Gom fmnilieshy

reltioneri de tidlito uclvillisst~diei - hvorved f[r~ilien middotercshy

ne dens best0mlhed a_f det borGerliGe saf1fulld tillice som privat

slcneruil (Schonraum Tf) modstill es GnmfuJdet ltderude II - og do inntF-1Ser

til hvilke barnet i bel~yhdelsen i vidiciiende 01=[ udeluldende kon

optage relationer til er i normnle tilfaeliglde foraeligldrene (OC her for det

meste i saeligrlig onfang moderen) Paring den allli)l1 side er vi imidlertid hsrshy

vist til at de af os i sammenhaelignzIled sllbj ektivitetskonc ent i onen udshy

vi)lede bestemmelser OJ3ll mJ V[Ef nnvencieli-epe de tidli t e stndLer

af barnets udvikiiWi indenfor fcunilion 0[ i dets relation8r til formiddotdshy

drene Intet nok 81 tidligt t7diu-J boslashr udc=nses idet subjctivitetshy

konceptionen suspenderes

~9t ~lder neto om at rekonstruere subjektivit0tens Genese udfra dens

tidliGe hhv forformer og derme opave er paring forharingnd uopfyldelis hvis

man 1~g3er de tidligste udviklinGsstadier til side som irrelevrmte Speshy

cielt ville vi ild~e kunne skaffe os s~lv en lettelse iGennem at vi foslashrst

taler om subjektiv disponeren over livsbetinGelserne nr barnet kan bull _ bull c _ bull __ bull bull 0_ _ _

freJJbringe GenstmiddotandslJ~ssi~e omverdensrelationer i cen virIcsomme om[enG

med brucsgenstande etc Gubjektrelationer naring langt snarere vcre beste~shy

meliCe og adskillelico fra ilstrumentalforhold netop allerede i sldanshy

ne tidlige stadier af ontosenesen hvor barn-for21dre-relationen endnu

ikl~~ er formidlet af s5dnnn8 GtDstaIldsmrSaice alctivjteter Den dcrcd po viste v=sleliGhed fremtrc~der imidlertid lmn da uovervindeliG nlt1 rl3n

miskender subjektivitetsbe3Jebot som en faeligrdiG form OC il~cebeJibcr

det som udvilclin-obeCFeb alts~ 30m retninJsbes~emiddotrmelse Vi bor p inshyGen mtcle foslashrst tale om individuel lUoj0 Iudvilclin n~r individot i

stisende omfDn~ n~sociercr i[~ med samclli1d8m~Gsie subjeter o drJcnecl

opnu en volcsende dis-oneren over ei~l1e relevante livsbetinGelser men

vil overalt kume tale om 0t skridt i udvillincen af subjolctet der

hvor el ternativet mellem fatlusI neen i en Given tilstand af ifhonshy

J~ihed og udleverethed og en udvilclir(5 i retning af irrdividualitetenz

overslmiddotcridelse mod udvidet selvbestemmelse lader siG paringvise os indivishy

tiet griber denne udviklingsmuliGhed liGeledes boslashr de almene maringl der

i J-valificerer et interpersonelt forhold som subjektrelation ikke besidshy

l-ede den helhedss~f~nclsnicssiGe almencoslashrelsesgrad af en forholde~=sig shy( ~tilselvbestemmelsenbull over alle ens anliggender der b8hoslashv-er mn- - ~~- ---_---_ egne

-

atkUlIle opdages en ~ maringlt iforhold til et givet altellamptiv afmiddotetmiddotmiddot - __---shy

r Emt instrumentelt mod ~1~~e individuelle maringl og interesserHqs de

deltagen9-e o~ielterG_~ strukturering af forholdet -orandrinc i IGtshy

nin af en 0rieItering mod 11lmone maringl i den bevidste dis~onere over

samfunclsmGsit)t-individuclle tilv[relsesornstamdi[heder etc ilor Gl -viclt

det1Yldes for 03 at frenan01Y8cre sudanne retni~c8h~0~c~t~e~~~_n~~1~~e~ ~il vi -----------shyogsaring ]unnG r]cl~~c g~lJ~jg~- r~zC ~ L0 t~t j 7Jmiddotf~ iruJontl~)cl-tcLC middotlomiddot1i~~0

dem i tlores LorloIL~JLJliJllI~ i1ltlcllLOr Olnrrltct den titlli~l-h)li~~o udvi1line i familieforbundet OG derned kritisk ophJNe de tr11ditioshy

nelle udviklinesteorier OCl hm identificerer de instrurentelle QJelshy

ter ogsltileJes jJd~e oddVit erkender de tidlicste ansatser til ~lbshy

jektudvilclinc oe foslashlrelig beller hele subjektivitetens ontoGenese bull

Det er karakteristisl~ for den tr9diticnelle udviklincsforslnincs fershy

fatning at der~ber st~r to contrale oe i vidt omfanG uforbundne anshy

satser ved siden af hinanden Fa den ene side centrerinGen om barnets

udvil~ing af evner hvorved den saGsli~e 03 sociale omverden alene bli-

anset for en overfor barEE 5ivet 1cravsstrultur med hviUen det handIG individuelt OG dermed udvi1ler Si11(l faeligrdigheder denne ansats e kdmiddot

teristisk for hele de18Jed8mise udviklinrzsDsylcologi omfattende de

mest fremtrdende reTrt~sen~cmt Piaret Paring den anden side centreringe~1

om de sociale relationer i hvilke det sig udvildende barn 3t6r hv-or

det altsaring her ikle er det individuelle barn-rlen mor-barn-dycden

(idealiseret forstuet som irterpersonal tofoldig relation mellem bar-

net oS dets primltDre relationsperson jvf Lorenzer 1973 s 26) som udCo

den elemtaeligre analyseenhed o~ hvor barnets evneudviklingsaspet i vidt- I

caringende Omfal1i bliver udlclawrct irer_lem absoluterinGen af interuktionsshy

aspektet denne ansats er lmrakteristisk for hele den moderle psyloshy

~nal~tislce oDfyttelSe af den tiSilLt-barnliFe udvilclinT saringled8s for

amppitz briksons Kohuts Carnsos Jor0Dz0rs tonceptioner oG for hovedshyreprC)sentantnn for d81 )1I)icL0e p3yloanalytiske boslashrneforslninc i(arshyCClre I Imiddot~ahler - DGn ~l~cnbare er-cidihed i s~velmiddot evne-ansatsel 30m inshyteraktions-ol1satsen hnr i (ien SGncrc tid frerrbra3t en t0nden~ h03 iorshy

re socialvidenlGJbsfolk til a- scrnnenl-oble bece ansatser ltlI ts~l f e~

Piacet oe de pykoClnalytikpr~~gcde sociolosiske interaktiolsteori o

cledes forbinde fordelene v(~d beL~e konceptioner med hininclen pil en elle1ctisk rliJde (hvad der il-ke her skal dokumenteres =rmcre)

21- rodsaeligtningcn melle~l barnrelaterede interesser oe fcrli

drenes almene livsi1teresserob -tendensen tilden gensi ~ dige instrunenmiddot~aliserinGirdenfrbarn-foneldze-orho Idet c _

--~

---_~~--- ~- bullbullbullbullbull bullbull bullbull lt bullbullbull ~ bullbull

07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy

Sposlashrgsmaringlet om subjelttaspektet hhv instrumentalaspektetaf-de inshy

terpersonelle relationer er som frem_stillet i v_ititGaringende omfa1S - - - shy

ensbetydende medsposlashrcsmUet om hvorvidt almeninteresser sem 121105

interesser saeligtter sig iGell11em i en relationskonstellation og hvor-

vidt forholdet kun tjener reculationen af OG udligninsen af de delshy

taGendes individualinteresser Hvis man adclvat vil behanclle rroshy

blernet om subjel~t- eller instru~entalaspektet af relationerne melshy

lem foreIdrene oG barnet som befordrene eller forhindrende den

barnlige subjeltudvikling~ simu altsaring analysen af interesseJonste1 shy

lationen i familien under aspek~et alnenhed eller oartialitet have

en central placering I forbindelse hermed skal der i forvejen tashy

besht~fYRcn pribcipielle reciprocitet i foraeligldrenes og barnets inshy

teressesituation - navnliG da subjelctrelatio1er ikke komtitueres

oG udfoldes e1siciict Elen udelul~Jl8nde rensidigt hvad der vil blive

endnu tydeliere 1l1lise-vel maring da analysen af subje~t-ontoGencscn

maring beeynde med barnets spaeligde stadium foraeligldrenes interessesituashy

tio~~ielt 71oo2ren j1ove oveF~rL~E_i anC~sen til at r)e~ncie

med da barnet foslashrr3t efterh~nden mu udvikle oG artikulere sino i

be~ndelsen endnu ubestemte interesser oG foslashrst vil Goslashre dette i

t _ et sv(r Pl de af forlctlenenoderen i fOlholdet ucltrTkmiddotte int3r3SS2r

overfor batnet foslashr det sel vst~lcli[t 02 modsirelsesfyldt l~an brince a sine interesser ind i rel8tionen Tendensm i barn-foraeligldre-forhJlshy

det i retning af et subjekt- eller instrumentalfohold bliver f01shyt al eelis i spodbarnsstacliet vl~centi i~t bestemt af de til barnoslash r1(1shy

terede cl_IlEn~hiw_indiYi-du~l~n~~rsser h02-fgrldrene hvrrmed 8shy

le l[ticnen bliver clcfinerpt I overcnstenmelse hermed bc~~ynder vi

vore ovcXvejelser om den tidlict-barnliec subjeltivitetsudvil1in Cl med diswssionen af probleriet om moderens (hhv dell primcre relctii shye onsperson) balnre~3tere-8 interesser i samte~haeligne medhendes h31r~~is-

interessesitllRtion

En vaeligsentlig og daclicda~s erfaring hos moslashdre hhv prim2re rclati shy

onon erconer SOD or~~~t_ Vi~~OI _ Gon e1Jo cen7 +eJlat 10- J~ (l l ~i- -r n l l L_bull c rne~U 0 shy

boGsopteGnelserne i vores projel~t er en modsirelscsfyldthed ormiddot 2mshy

bivalens i interessesit~Pctionen overfpr den nyfoslashdte oc Gp~dbarnet

( smiddot 2) lJ )

selvstaeligndighed so~ -ulished for aktiv initiering af krav om eller opshy

retholdelse af SUbJektr~lation~~ iiltr~taf hvert ~~1keltk~i~etinshydivid~ FOsaringvidt f6iG~iig mellemmenn~skelige relationer-s~s~~ ~or~

barn-dyaden udforsk~s-so~rEm~ I intercltioner undei- udklanriPG2f6e

afcie deltaGende udvikleTlci~e~~e~faeligrdiGhederi retningaf~~dvidclscn af -den -fwllessel vbcsterJmelsece1neJ~den G3nst~d~mssiee verdeuromsdisposhy

nerener det s)bjej~tivell-arisckt afrelelioner~edermedriCdvendiRV~s

udklamret--oc de interpersonelle relationer l~an kun beribes for si]

vidt de udcor instuT8ntalforl01d Omvendt er sidcnne evn8rCrdi~middot-

heder hvis tidlict-b0rnli~o lldvHlin metn kun ketn unders(lce wlenfor

realiserinren af slltljektrelationer altsaring kun med hensyn til det inshy

divLduclle barn oG dets omvcrclensuclveJ~slinr noslashdvendiGVis ikke ~D(Ctlk

tive evnerlrrdiheder til -ndeldeltiwolse i den fezIles selvbesteJ~-

melse Of dermed annstovervindelse or oersonliphedsudfold~Jse men ude

luJrJcende evnerfrrdirherlcr til OTfVldelnlln ef frernmedbestemte krav ushy

den direkte relevans for udviklinGen af individets subjektive livGshy

og oplevelseSlTluliGheder (jvi jlolzlwmp amp Holzlcamp-Osterlcamp 1977 s

261ff) Med de~ skildrede adskillelse af interaktion og evnefaeligrdigheds

udvilcling udforkser man altsaring tvansn~ssigt den ontorenetiske udvikshy

linr udenlulclcende for sil vidt GOD den udGoslashr en proces af tillQ ende indretten-sis OG _finden--ir-til-rette cer-lern den instrLllCcnt elle r_ rcn-individualinto 18 Jc2~~- ~ldcnd e i socialrelatiol1er OG frerried1)( Scenl

laeligavsopfylaringelse i en tilstand af afhocnighed og udleverethed til inshy

dividuelt relevJlte Garrfund sn~ssj_[Te livG~)etinelser med det d OTT1(d foI shy

buntine rcotrinCeredo or modstningfyldte personli e srundbefindcDo0

(hvorved der ilcle forandceo ~03et ved den e~lektisl~e lombination ef

evncfrrdicsheds- ol inter8ktion8~lGpG~tet da sarflelhnccn mellGm d8m

beg~e forbliver ube~rebet)

Udfra disse globnle bestemelGer i den kritisl~-psyoloiske i1nsots

til udforksningen af den tidlict-barnlige subjektudviklin[J resulterer

der beotemte krav til vores Cetodii31~e frCilin(s1de Vi vil ikke lunshy

ne koncipGrc oPC0voproblenztiJ linLcr rl til boslashrnene s51edes son PiD2Cl

Gor dette til undersoslashcelsen af ltlen kO[3p-ielve udviklinG fordi vi da 11

bCi~YldelseJ af vjl forJctjle ~~~Jbj8middotmiddottivitct som ovcr3GidelsQ lf indishy

vidualiteten o~~ tillice ken ville fil Clje p0 ielmllodbestemlc evnerlr shy

diG~leder vi vil 11cllcr i~c ~~unno stjllc den for den l3Gsisko pD~r-oshy

analise lclletkteristiske bio r2fiske relonstruktion af den tidliCc brnshy

dom ved hjtcJp af den vclcsnc i midtplddet for vores llndcrs0iolner for-

di vi (rltmt bortse~ fra de i ovri~t ellers med deme freJ~-Dl31i(~C f0rshy

bnclne nroblerer) sjledcs mtltte forfejle familiexonstellationens i1t~rshy

subjektivitet og dermed de her eiVlle 0_31e rnodsieelser or konflikter bull

e kan udfolde eller har OPGivetat udfolde kravet om at udvikle sf til subjekter paring grci--afderGs-objeifive iivssituaton er fol

gelig -ikk~-oinfattet~fde fltlgende overvejelserbull (Det er forudset inshy

denfor projektarbejdets rajTImGrcfter den nuvaeligrende beg-jTIdelsesfase at

inddraEe familier i a1dre lclaGserlag i sclr(eleshed fra forskellige lag

i arbejderklassen)For det andet resulterer graelignserne i udsabIlskrafshy

ten idetfolcended2raf at nal kun ad=lcvat l~an beGribe derindividushy

alhistorislaelig udviklings 10vlTl~ssig1eder ved inddrarelse orSo al d0 udshy

viklede stadier fo-di det ku~ saringledes lader siQ goslashre at indvinde do ad

mkvate J~ritericr for bcrribelsor af forforJ~prne i de tidli~e stadie-

De born sem de for mi~ til rtdiched stilende data forholder BiC tl

befandt siC pt tidspunktet for de civneforeli2ende daGbo()soptc~nolshy

ser gennemgaringende endnu l de foslashrste leveuger eller -maringneder Ieruf blishy

ver det forslieliet at momentet af renstandsmc[sig virksomhed som udshy

viklingsaspekt her i analysen af fanilierelationerne paring en problerlatisk

maringde traeligder i ba5GrcUlden Selv der hvor forformer for en saringdan virlsomshy

hedalerede er taget op som i de forskellige gribestadier er - da man

ikke kender de videre udfoldelsestrin - en analyse af de deri liggende

udviklingsmodsipelser oG -trin etc endnu vanskelig Noget tilsvarende

taeliglder for udvillingem af en subjektrelation til barnet hos fo=ldrele

Da den reelle omGanG med baxnet hor endnu lonccntrerer siG ctccr1ct om de elementaeligre pleje~ctiviteter susom puslen og spisning har anstrenGelshy

se=e for at ta[e bltlrnet som subjelcl hyppiGt mere karakter at fOrIshy

drenes holdninG overfor barnet On sbdanne holdninger ogsaring til stadishy

hed medbestelllmer aufrrl(m ladcr - sig foslashrst dcfinitivt ar ~crc

i laelignedesnit ved forlolcclscn af den vid8re udvikling tilbaceskuendc

oe li[eledes om hvocvidt der dori kem ses vir~elige forformer fOl 0C

perspe1ctiver i opb~gillcell al roalislrede reciprokke subjektrelutioner

- Alt i alt foslashlger heraf at de en~erfolcende overvejelser kun skal VUshy

deres som et dis~ussionGlJidrar hvori frugtbarheden af en udfra en Jgt-ishy

tisk-psykoloGisk 3rundkonccption afledet frem~2nFsmaringde overfor den tidshy

li[1t-barnlice urlviklin~ kem stille til debat af os men ikke allerede

fastslaring baeligretiJ~icheden af ethvert enleltdata 0c enhver enkeltiilterprcshytation -

l

-_ _ -- ~-~

l_ Individuel subje~~ivitetsom overskridelse af individuali

teten Gennem andel i den samfundsm~ssiGe subjektivitet

jan kan ike bebribe forholdet mellem samfundsmaeligssigehed og subjekshy

ivitet adaeligl~at hvis m~~ herved beeynder med individerne og forshy

05er at fremhaeligve kendetegn som skal karakterisere deres subjekshy

ivitet Det karakteriser~r nemlig liGe p~cis saeligregenheden ved

len menneskelig-sect_9-J])flmdsms_secti~maringde at opretholde livet paring at en ikke bliver til at erkende hvis Dlall kun betracter meneskeshy

ise individer Saeligrecenheden lisger i en ny kvalitet ved den samshy

~undsmaeligssiG-historiskelhelhedsprocesoverfor den rent fylogenetisk

lestemte helhedsproces i den senstandsmaeligssiegoslashrende kollektivtshy

~orerribende omsorsfulde verdensforandrinp i kraft af det samfundsshy

cmiddotssilte arpejde hvorved den saringledes frembragte meIL~eskelice senshy

tandsmaeligssisc livsverden nu er den primaeligre baeligrer af den overordneshy

le helhedsudvikJingoc ikl(e laeligncere organismen hhv or0anisme-poshy

lulationer (rndividernes samfuncismaeligssiggoslashrelse er derfor udenlul~kenshyle at forstaring som (den forlrations- og placeringssp ecifikke) realiseshy

ing af den samflndsmtsssi[e udviklinc i kraft af individernel 11en-

10selig subjektivitet maring i overenstemmelse hermed foslashrts og fremshy

lest vaeligre fremhaeligveliL som karakteristikum ved den helhedssarnfJndsshy

laeligssige proces altsaring som subjektiv faktor eller II samfundsmaeligssig

ubjektivitet Foslashrst paring dette grundlaG kan man bestemme individushy

l subjektivitet ~middotuersonli[) realiserinG af s3mfundsm-ssir sJbshy

iektivitet

feg har andetsteds karakteriseret det subjektive aspeJt ved S2171shy

undsmssige processer paring foleende maringde Ifoslashlee en central grundshy

rkendelse i marxismen kan mennesker til forskel fr~ dyr ku~ opretshy

wlde deres materiell~_liv ved at de selv fremstiller deres eksishytensbetingelser ved hjltl n af en ndrribende forandrin af nD~UrGn

_ det GlnstLndSr1~-8S(-8 kol19ktiV8 arbejde r7elneskne 0r dGrio1 9Ft

len ene side i kr9ft af dere~pr3~~~s ophav t~l den aktive skabelse

)~ hevidsto kontrol ~f_ doros ti lvrr0ls8comstaeligndi~heder dct vil 3i~G

~middotlbioJter fo~ deres slmf1nmiddotmiddotsrrr-sDiG8 livproces -Jcn p1 den uudrn sishy

ie er de pi grund afmiddotde n8turli-e o~ saI1fundsraeligssire n_oslashdvend~rheder

som deres elcistensopretholdelse altsaring deres materielle reprodukshy

ion er underlaGt i d()r~~j rJs_ombed or~ i deres bevid11Jed bastemt lf deres cpje~~~ive J~~VGhCt~n~pJtcr altsu 0)38 af de s~rfuTdmmiddotsmiddot9

~orhold sor de 31v sob~r Oi~ forandrer Den snbjetive b(H~telnelse






































-)

--- ~





































- ~ r






































































-~-shy - __-~~~~~~~~shyl

~ - -




















































kommunikationsform


















ashy








T


iI r














teGende lan o



















_t





































_-------~






































i




































-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -

--- t shy











holdet ~o shy





























r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )










































































































-)

--- ~





































- ~ r






































































-~-shy - __-~~~~~~~~shyl

~ - -




















































kommunikationsform


















ashy








T


iI r














teGende lan o



















_t





































_-------~






































i




































-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -

--- t shy











holdet ~o shy





























r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )





































































-)

--- ~





































- ~ r






































































-~-shy - __-~~~~~~~~shyl

~ - -




















































kommunikationsform


















ashy








T


iI r














teGende lan o



















_t





































_-------~






































i




































-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -

--- t shy











holdet ~o shy





























r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )





































































- ~ r






































































-~-shy - __-~~~~~~~~shyl

~ - -




















































kommunikationsform


















ashy








T


iI r














teGende lan o



















_t





































_-------~






































i




































-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -

--- t shy











holdet ~o shy





























r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )







































































































-~-shy - __-~~~~~~~~shyl

~ - -




















































kommunikationsform


















ashy








T


iI r














teGende lan o



















_t





































_-------~






































i




































-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -

--- t shy











holdet ~o shy





























r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )





































































~ - -




















































kommunikationsform


















ashy








T


iI r














teGende lan o



















_t





































_-------~






































i




































-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -

--- t shy











holdet ~o shy





























r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )


















































































kommunikationsform


















ashy








T


iI r














teGende lan o



















_t





































_-------~






































i




































-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -

--- t shy











holdet ~o shy





























r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )












































































T


iI r














teGende lan o



















_t





































_-------~






































i




































-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -

--- t shy











holdet ~o shy





























r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )









































































































_-------~






































i




































-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -

--- t shy











holdet ~o shy





























r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )










































































































i




































-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -

--- t shy











holdet ~o shy





























r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )








































































































-- __- --- shy~ --~ _-_ ~_ _-- _ -

--- t shy











holdet ~o shy





























r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )





































































--- t shy











holdet ~o shy





























r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )










































































r~ --- - -- e 1middot -f

































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )











































































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )





































































i










































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )








































































-
































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )







































































--~


07 - bullbull ~ __ - ----~-~~~---- _ _ _ __ - shy


























interessesitllRtion





( smiddot 2) lJ )








































































































































































Documents

II - gaderummet.dk fagligt/1989 Skitse oversaettelse a… · TIL EN KRITISK-PSYKOLOGISK TEORI OM SUBJ}:KTIVITETEN II: ,Forholdet mellem individuelle og samfundsmæssige subjekter