Grønland.

Ilulissat til Sarqaq i Kajak

d 17 juli til d 13 august 2011

Åse Uttenthal og Kaj Poulsen

S i d e | 1

Hestehaven, det er midt om natten og det er søndag d. 17. juli. Vækkeuret har lige kimet, vi skal op. Det er i dag vi og til Grønland, og padle rundt i kajak en måned. Der er gået meget tid med at forberede turen. Billetterne blev købt i december, kajakkerne blev pakkes i kasser og sendt med skib for ca. 3 uger siden, nu ligger de i Ilulissat og venter på os. Vi kommer afsted og kun med lidt håndbagage. Alt vores udstyr og kajaktøj blev sendt sammen med kajakkerne. Efter 3 timers flyvning lander vi i Kangerlussuaq her skal vi vente i nogen tid. Vi brugte tiden til at gå en tur ud til en golfbane, som lå et par kilometer længere inde i land. Det blev tid til den sidste flyvetur til Ilulissat. Det var en times flyvning og vi kunne se ned på indlandsisen - alle de søer der er inde i fjeldet og de lange fjorde. Vi landede i fint vejr og gik de 3 kilometer der er fra lufthavnen og ind til byen, Vi kunne se ud over havet et par gange på turen. Der lå utroligt meget is ikke kun isbjerge, men isklodser og grødis. Hele havnen var fyldt med is og det var her vi skulle starte vores tur. Vi kom i tanke om at det var søndag. Kunne vi få vores kajakker udleveret i dag. Royal Arctic Line a/s har en stor og åben plads og der stod vores kasser med kajakkerne i,- det var bare at komme igang ned at få dem ud af kasserne. Der var noget aktivitet på pladsen med gaffeltruks. Jeg forklarede en arbejder, at vi tog vores kajakker og lod kasserne stå der en mdr. Han forstod ikke det jeg sagde, men han forstod meningen. Vi var rundt og kigge hvor var det bedst at sætte kajakkerne i vandet. Det skulle ha været i kirkebugten, men med alt den is ville vi aldrig komme ud af bugten. Så det skulle være i havnen, hvor der sejlede fiskere ind og ud. Hvis vi var heldige, kunne vi komme ud efter en båd. Nå vi skal have pakket lidt om. Det tøj vi er rejst i skal pakkes ned i kasserne, så har vi næsten rent tøj når vi kommer tilbage. Endelig er vi klar til søsætning. Der ligger en flåde med en lejder ned. Her er en mulihed. Der er bare det, at kajakkerne er pakkede. Åse kan ikke løfte dem. Der er 3,5 m ned til vandet / isen. Vi finder et tov binder det fast i agterstævnen og slår tørn om en lysmast. Så kører vi kajakken ud til kajen og skubber den ud over kanten. Åse firer i torvet, - kajakken står lodret ned i vandet og kommer ganske langsomt op gennem isen og ligger sig elegant langs flåden og næste kajak lige så. Det var første forhindring - nu skulle vi se, om vi kunne komme gennem al isen. Heldivis var der meget trafik ind og ud af havnen. Så det var bare den at hænge på, når der kom en båd, som skulle ud på havet. Men de sad også fast en gang i mellem og måtte tilbage og prøve et andet sted. Vi havde efterhånden været i gang i mange timer. Dels havde vi været tidligt oppe for at stå i mange timer i fufthavnen i københavn. 4 timer tog det at flyve herop - ventetid i Kangerlussuaq og en tids forskydning på 4 timer. Så vi var efterhånden trætte. Vi mærmede os Bredebugt hvor vi kunne komme i land. Vi padlede ind mellem nogle øer, og her var isen ikke så masiv. Fandt en lejerplads på en ø Savërneq, tømte kajakkerne og bar

S i d e | 2

dem et godt stykke op - her er springflod. Det er derfor her er så meget is, for vandstanden svinger omkring 3 m fra ebbe til flod, der bliver flyttet rundt på vandet. Nu skal vi ikke flytte mere i dag. Vi skal have slået teltet op og lave mad inden vi skal i seng kl. er dansk tid 03. Og sikken en dag. Står op i Hestehaven og går i seng på en ø på Grønland. Mandag d 18. juli. Op klokken 07. Grønlandstid til en stille morgen. Vi får et overblik over alle vores ting, nu da det hele er taget ud af kajakkerne. Der er mange ting vi har med, som vi skal bruge senere på turen. Det hele bliver pakket ned igen, efterhånden som vi bliver færdige med morgenmaden. Telte, soveposen og ikke mindst trangia sættet. Da vi er klar til at padle videre, begynder det at regne- en stille støvregn. Vi havde en herlig tur i den stille regn. Mellem isklodser og store isbjerge der ind i mellem kælvede og lå og vuggede i vandet eller drejede en omgang rundt. Malemukker kom strygende lavt hen over havet og de første gange de kom strygende, var jeg lidt betænkelig. Havde de set mig? For vi var på kollisionskurs - malemukken og jeg. Den steg let op over mig uden at fjerne blikket fra havet, hvor den spejdede efter fisk. Efter hånden var vi fremme ved den første bygd Rodebay- en lille bygd med ca. 50 fastboende. Der kommer en del turister hertil, os f.eks. Vi er nu meget velkommen - der bliver vinket og hilst når de lokale fiskere sejler forbi os.

Vi var rundt og se på bygden og var nede hos købmanden og købe det sidste vi manglede. Havde jo ikke brød med hjemmefra. Brød og ost - så var vi klar til den videre færd. Der er også en restaurant i den gamle handelsstation. Der måtte vi ind det var et ganske hyggeligt sted med mange grønlandske ting udstillet samt gamle fotos fra stedet. Peter Freuchen og Knud Rasmussen havde været her mange gange,

men det var længe siden. Turen gik videre Nordøst langs kysten og vi havde igen store isbjerge omkring os. Det buldrede og bragede, men det generede ikke os. Vi stoppede og så på scenariet. Vi skulle jo have det hele med. Da vi kom til Pikiulik, en lille ø med en hytte som godt nok var låst. Men her var dejligt, med store flade klipper lige ned i vandet. Det var dejligt nemt at komme i land. Man bliver jo lidt slatten i benene af at sidde i kajakken hele dagen. Vi var gået i land tidligere end i går, så der var tid til at gå lidt rundt og se på baglandet. Vi gik en tur op på fjeldet, og kunne se os langt omkring. Gik ned til en stor sø, som lå på den anden side af fjeldet, og fulgte elven tilbage. Det blev en længere tur. Vandet var faldet meget da vi kom tilbage, så vi kunne samle blåmuslinger til vores aftensmad. Herligt med friske muslinger.

S i d e | 3

Tirsdag d.19. juli. Solen skinner det er stille, som der kun kan være på Grønland. Så buldrer det i isfjeldene, en måge kommer forbi, spejder efter noget at spise. Pludselig ser jeg at vandet mellem øerne er en rivende strøm? Først den ene vej, så den anden. Der er et isbjerg der er væltet et sted i nærheden og sat gang i vandet. Da der igen var roligt, bar vi kajakkerne ned til vandet fik dem pakket. Da vi kom ud på havet og fri af øen, kom der noget vind og bølger. Vi skulle ind i fjorden Päkitsoq, der var ikke så langt. Her fik vi roligt vand igen. Vi skulle ind igennem et strømsted for at komme ind i en anden fjor Qernertup nüa. Strømstedet skulle vi komme til ved højvande, så ville strømmen være indadgående. Det lykkedes. Nu var der en rivende strøm indad da vi kom dertil. Der er en time til tidevandet topper. Der blev holdt en kort pause, og så videre ind i fjorden. Vi skal langt endnu. Jo længere ind vi kom jo smallere blev fjorden og mere modstrøm kom der. Vi er på vej op mod en stor bræ, og det er smeltevandet fra den der løber ud her. Jo tættere på vi kom jo lavere bliv der, og det var umuligt at se om der var 5 cm eller der var 5oo m dybt. Vandet var brunt af sand og ler. Flere gange måtte vi ud af kajakken og trække inden vi kom så langt, at vi kunne komme i land på et næs ved en lille klar elv. Her blæste det meget, så det var godt med sten på bardunerne for at sikre teltene. Da lejren var sikret, gik vi op i fjeldet, at vi kunne se over på bræen Sermeq avangnardle. Det er den vi skal over til i morgen, - der er 3 – 4 km at gå langs med elven. Da vi kom tilbage til lejren, var der kaos. Åses kajak var trillet ned til vandet og lå med bunden i vejret. Mit telt flød ned af elven og vantætte poser lige så. Åse løb ned langs elven og fik bjerget mit telt med sovepose, liggeunderlag, pung og meget andet. Det var der alt sammen, men godt vådt. Vi rykkede lejren, så den ikke lå så udsat for vinden, og gik i gang med at få tingene tørret, inden vi skulle i seng. Mit telt var revnet i bunden så det måtte lappes med gaffatape. Det var jo ikke den bedste start på en måned i fjeldet, dem skal vi ikke have flere af. Jeg glemte helt, at vi i dag mødte en flok sæler, de var meget interesserede i at se efter os. Nu i seng i en våd sovepose og glæde sig over at jeg har en sovepose. Onsdag d. 20. juli Det blev en trods alt en dejlig nat. Vi gør os klar til at vandre ind til bræen. Rygsække mad stikice så vi kan gå op på isen når vi når der ind. Først gik vi langs elven. Så kom et langt stykke med sand mange fine blomster. Efterhånden blev det noget besværligt- elven løb helt op af fjeldet. Så vi måtte længere og længere på fjeldsiden for at komme videre. Nu var det efterhånden ikke vandring, men travasering på klippesiden. Pludselig skreg Åse! Hun var vrikket om på foden oppe på fjeldsiden og havde fået en kraftig forstuvning (håbede vi), for et brud var jo ikke sagen lige her. Nu sad vi fast oppe på fjeldet med elven brusende under os, og en Åse der ikke kunne støtte på benet. Vi sad lidt og sundede os, mest Åse - om ikke smerten fortog sig? Vi havde et støttebind og bandt foden ind oppe på fjeldsiden. Nu skulle vi ned herfra og tilbage til lejren. Da vi nåede ned kunne Åse få benet i isvand, inden vi begyndte tilbageturen. Da vi nåede tilbage begyndte vi at pakke sammen, for nu skulle vi tilbage til havet. Flere gange sad vi fast på sandbankerne ude i elven men

S i d e | 4

endelig havde vi vand under kølen. Det blæste og regnede. Vinden var lige imod - kajakken bankede ind i bølgerne det gik meget langsomt. Efter 12 km gik vi i land i en bugt for at hvile og spise. Her fandt vi en kajakpumpe, så der har været kajakfolk herinde før. Det blæser stadig, nu skal vi bare ud af denne fjord. Den har kun givet problemer, - først teltet så benet og nu modvind. Endelig kom vi ud på havet og vinden forsvandt. Solen er kommet frem og vi padler igen i Atä sund med isbjerge omkring os. Vi skal op til en sidefjord Qiterunguit, hvor der skal ligge en fangsthytte. Endelig kommer vi til fjorden, men hytten er væk? Det vil sige den ligger der og det rent bogstaveligt - den er blæst ned. Ligger som et korthus, - kun gulvet er på plads. Længere inde i fjorden ligger en anden hytte. Der går vi ind, hytten er åben, vi kan sove og spise inden døre. Der blev badet i havet. Ikke så længe, men det behøvedes heller ikke, man er hurtig dejlig frisk. Muslinger var her også, så vi skal have muslinger, rugbrød, soltørrede tomater og rødvin. Sidde på stole ved et bord, med en dejlig udsigt. Vi skal vi have kajakkerne båret op i sikkerhed, der er næsten 3 m tidevand. Torsdag d.21. juli Dejlig nat i hytten, op til sol, men der var også noget vind inde i fjorden. Det skulle hurtigt vise sig at blive meget værre, da vi kom ud af fjorden. Store bølger, vinden lige i mod. Efter 3.km gik vi ind i læ ved et stort fjeld. Da vi havde siddet der et par timer, vinden var kun tiltaget, så vi blev enige om at padle tilbage til hytten og afvente bedre

vejr. Hen under aften eller sidst på eftermiddagen begyndte vinden at aftage. Vi tog af sted igen. Vinden og bølgerne havde lagt sig noget. Nu kunne vi da komme fremad, men det gik småt. Vi padlede over Atä sund et kryds på 7 - 8 km - fulgte kysten langs Arve Prinsens Ejland - vi nåede til Atä, en nedlagt bygd med 4 huse og en fangsthytte. Da vi gik i land neden for fangst hytten, sad der en japansk pige og mod tog os. Foruden hende boede i turist sæsonen desuden en italiener og en tysker. De lavede mad til de turister som var på tur i området. Vi nåede frem til hytten kl. 22.30 efter 5

timers padling. Det var herligt med en hytte - så skal vi ikke i gang med at slå telt op. Nu skal vi bare lave mad, og så i seng. Fredag d. 22. juli Dejlig nat men vi var også godt trætte da vi gik i seng, Hytten kunne være blæst ned, uden at vi havde opdaget det.

S i d e | 5

Det er vindstille og solen skinner. Nu er det Grønland når det er bedst. Vi gik en tur rundt i den forladte bygd. Den blev forladt i 1952, da forsvandt torsken og med den sælerne. Vi var en tur oppe på kirkegården. Da vi sad og nød fjorden og det gode vejr, kom Italineren og inviterede os ind. Han talte udmærket dansk, så vi aftalte at komme der op og spise til middag, som var hvalgryde med dessert og kaffe bagefter. Vi skulle bare være færdige inden kl.13 for så kom der et nydt hold ”turister”. Vi kom afsted i det herligste vejr, skulle følge kysten på Ave Prinsen Ejland. Nyde isbjergene der lå i fjorden havde også udsigt til bræen Eqip. Da vi kom forbi en gammel eskimoboplads var 2 kajakkerlige på vej iland. Vi vinkede, men de reagerede ikke, så vi padlede videre. Og kom til et område med mange øer. Fandt en god teltplads på en lille flad ø med sandstrand og ingen myg.

Var en tur i vandet, inde aftensmaden. Da det går lidt bedre med Åses fod, gik vi en tur på øen om på den anden side. Det er den vej vi skal padle videre i morgen. Vi kunne se at der engang havde boet eskimoer på øen. Der var flere grave og tørv fra hytterne. Vi er helt tilbage til Sarqaq kulturens stendalderen år 2.500 f.kr. Lørdag.d. 23. juli Det har været koldt i nat. Men nu er solen kommet op over fjeldet og

varmer dejligt. Da vi kom af sted skulle vi gennem et smalt sted mellem to øer. Her var meget strøm med is, som også prøvede at komme igennem. Vi fik os mast igennem og kom ud på blanken fjord. Padlede over den ene bugt efter den anden med store isbjerge drivende. Var inde på en strand og holde hvil og spise, inden vi krydsede over til bygden Qeqertaq, som ligger på en ø. På turen over kom vi ud i store isproblemer. Flere gange var der helt umuligt at komme imellem isklosserne. Vi måtte padle noget rundt om dem, inden vi fandt en åbning. Endelig kom vi i gennem, men kun for at komme i nye problemer. Nu lå der store isbjerge og spærrede vejen - de var ikke til at flytte. Flere gange måtte vi opgive, men

S i d e | 6

endelig viste der sig en smal kanal mellem nogle af de store ismastodonter. Vi padlede igennem med adrenalinen pumpende i kroppen og hjertet oppe i halsen. Endelig kunne vi se bygden og padlede de sidste 4 km over til havnen og konstaterede, at vi havde padlet 38 km i dag. Vi fandt en god teltplads, men da vi skulle videre til bygden, havde jeg havde helt glemt Åses dårlige fod. Gå til bygden? Det var en tur op over fjeldet, - det ville tage timer. Tilbage til kajakkerne – vi må padle der om. Det gik meget fint. På turen kom vi forbi nogle fiskere. Jeg var derovre og ville købe en fisk. Jeg fik en stor Hellefisk gratis. Den skal vi have i aften. Det var et fælleshus hvor vi kunne vi få et dejligt varmt bad og få vasket tøj. Kiosken havde åbent, - her kunne vi få kartofler. Hellefisk til aften, og rene i seng. Med fjorden fyldt af store isbjerge, der ustandselig kælvede med buldren og brag, - en gammel slædehund der luskede rundt om os og teltene efter noget at spise. Blev det en herlig aften. Søndag d. 24. juli Vi sov længe i dag og holder en padlefri dag. Det er lavvandet, så vi kan gå på de flade klipper nede på stranden, og kan komme om til bygden. Det er søndag, og købmanden åbner kl.12 til 14. Vi mangler brød og nogle småting. Vi kommer i snak med en grønlænder. Det er ham der er chef på fiskefabrikken. Alle her arbejder enten på fabrikken, eller med at fange hellefisk, fra små joller med en påhængsmotor på minst100. hk. Det viste sig at vor grønlandske ven boede i Rønne på Bornholm. Han var hjemme hos konen et par gange om året. Vi gik op på ”gammelmandsbænken”, og sad og nød udsigten ud over fjorden med alt isen, til købmanden åbnede. Fik handlet ind, - i forretningen kunne vi købe kaffe og varme basser. Det blev en herlig dag med sildepiskerbøf. Til hundehyl og isens buldren ude i fjorden og den gamle gule slædehund listende rundt om os. Mandag d. 25. juli Det har buldret og braget i nat, mange af isbjergene har skiftet facon i løbet af natten, men der var også kommet mange nye til. Vi padlede bag om øen, - det blæste en del, og isfjeldene lå tæt herinde. Det ene større end andet det andet - det så lidt faretruende ud. Vi holdt god afstand til land og til isbjergene, vi snoede os igennem. Nogle steder var der lige plads til en kajak. Vi manglede vand fandt et isbjerg der så stabilt ud og med en lille smeltevands kilde. Her tappede jeg dejligt koldt og frisk vand.

S i d e | 7

Endelig efter 40 km. Og den flotteste tur mellem store isbjerge, nåede vi til Sarqaq. Det er her vores kajaktur slutter eller vender. Vi skal jo også padle tilbage igen. Her i bugten neden for bygden er der sandstrand, - vi slæbte kajakkerne på land, går op til købmanden og handler ind, inden vi padler ud og finder en god teltplads. Da vi havde rigget lejren til og spist gik vi tidligt i seng., - det blæser noget. Det var en lang tur hertil, så vi er trætte. Vi ser noget mere på bygden i morgen. Tirsdag. d 26. juli Herlig nat, - man sover godt, når man er så træt når man går i seng. Nu op til en dejlig stille morgen, teltene har vi sat op lidt uden for bygden. Der er et lille stykke at gå. Vi gik meget langsomt. Åse havde et tilbagefald med sin forstuvede fod, - hun skred i nogle løse sten. Men ind til bygden kom vi. Forbi Hannibal Fængers hus som er et meget berømt hus (eller også er det hans drivhus). Men vi skulle også ind til bygden for at få et dejligt varmt bad. En rundtur i bygden og lidt rundt i omegnen, inden vi listede tilbage til lejren. Det blev også til en aftens tur ind til kirken, lidt op i fjeldet og se Hannibals, konens og sønnens grave, inden vi gik tilbage - lavede en kop the og gik i seng. Onsdag d 27. juli Op til en stille dag med nogle skyer på himlen. Det er i dag, vi begynder tilbageturen. Da vi kom i kajakkerne og padlede ud mellem de store isbjerge, var det helt eventyrligt. Stilheden, vandet var

blankt, alt spejlede sig deri. Al respekten for de store iskolosser glemte man helt. Kajakken gled stille gennem vandet lige op af isbjerge på 20 - 30 m højde og store som Rådhuspladsen i nogle fantasifulde faconer. Der kom grønlænder sejlende forbi og vinkede til os. Det er dejligt at mærke, at vi ikke er dem helt ligegyldige. Vi padlede gennem det ene kunstværk efter de andet. Kunst, som kun

naturen kan skabe den. En sejlbåd gled forbi den anden vej. Mallemukker kom strygene lavt hen over vandet, isen kælvede gang på gang. Det hele føltes, som var man i en anden verden. Vi lagde ind til land ved en gammel boplads - et herligt sted at spise sin mad. Med mange muligheder for at drive fangst fra kajak. Her var en lille naturhavn - et godt sted for eskimoer at bo. Der er ca. 15 km til vi er fremme ved Bygden”Qeqertaq”.

S i d e | 8

Da vi nåede frem, lagde vi til inde i havnen og gik og handlede ind til aftensmaden. Så padlede vi om på vores ”gamle plads” og slog teltene op. Det begyndte at regne lige så stille. Efter vi havde spist, gik vi ind i teltene. Der kan vi ligge og skrive dagbog, mens regnen trommer på teltet. Det er bare så hyggeligt, når det ikke er morgen og man skal ud og pakke teltet sammen. Torsdag. d 28. juli Op til regn, det er ikke så hyggeligt pakke det hele sammen – vådt - surt. Vi padler den sidste gang ind til bygden og købmanden, hvor vi skal proviantere. Vi kan ikke handle igen, før vi kommer til Rodebay. Det er om 6 dage hvis vejret er godt, så vi kan padle hver dag. På turen videre ville vi padle på den modsat side af fjorden, i forhold til udturen, - så ville vi se noget andet. Først ud til Nügäq, følge kysten til Itivdliarssüp nüa derfra padlede vi over til øen Qeqertakavsak, men først var vi i land og spise frokost. Der skulle noget energi på, inden vi krydsede over. Der er 12 km. Det er temmelig diset og det småregner stadig, men vi kan da se omridset af øen. Da vi nærmer os øen, bliver jeg i tvivl, er det den rigtige ø? Åse påstod at efter hendes GPS, havde vi været her før. Der var noget der var helt galt. Efter nogen diskussion frem og tilbage, kom vi frem til (meget mod min vilje), at vi havde været her før. Det var på udturen, at vi (jeg) havde padlet forkert - det havde jeg bare ikke opdaget før nu. Men nu padlede vi rigtigt - vi skulle bare følge øen, når vi nåede derover, og derfra padle over til Anap una. Men inden vi kom så langt, fandt vi en dejlig plads på øen og gik i land på den. Her fra havde vi udsigt over til den store bræ, som kælvede med store isbjerge. Men der var langt fra vores lejr og der over - ca. 20 km. Vi var i sikkerhed, når bare vi bar kajakkerne langt nok op på fjeldet. Vi var nede et par gange og flytte dem, for vandet blev ved ned at stige. En sæl kom forbi og stoppede op. Den stod længe med det meste af overkroppen op af vandet og så på os og teltene. Den undrede sig nok - der plejer jo ikke at stå telte her. En aftens tur var der også plads til på platoet. Lidt til den ene side og lidt til den anden. Fredag. d 29. juli Op til gråvejr, - det var ikke så let at komme ud fra vores plads, vandet løb lige herind i slugten. Så det svingede mellem højt - og lavvandet med 1.5 m, - det var ikke nemt men det lykkedes. Det gik over alt forventning vel ude på havet fulde vi øen. Da vi nåede spidsen, krydsede vi over til Anap unä. Her ude på spidsen så vi, der lå et skelet af en mindre hval - det måtte vi i land og se på. Da vi kom i land, viste det sig, at der også var rester af en eskimoboplads med flere ruiner af tørvehuse og kødkamre af sten. Tre grave fandt vi også med skeletrester i fra omkring 2.500 år siden. Så gammel var hvalen ikke, selv om knoglerne var helt hvide. Afsted igen, - det regnede stadig. Da vi nåede til en bugt med sand, gik vi iland for at spise. Vi slog det ene telt op, så vi kunne sidde i ly og tørvejr. Vi blev hurtigt enige om at blive her i nat. Pladsen var god vi havde jo tid nok til turen hjem. Vi vandrede lidt rundt i området. Der var en stor bugt lige bag ved vores lille bugt. Da det var lavvandet kumme vi gå på sandbunden det meste af vejen rundt. Vi gik for at holde os varme, men fugt og kulde sneg sig ind på livet af os. Da vi kom tilbage, lavede vi aftensmad, som vi spiste i teltet. Kom i soveposerne for at holde varmen, eller snarere at få varmen.

S i d e | 9

Det tog 4 timer før mine tæer var tøet op og varme igen. Det gik lidt hurtigere med fingrene. En lang nattesøvn fik vi, og dejlig varme var vi om morgenen. Lørdag d 30. juli Op kl. 06 til en dejlig dag, helt stille og med tynde skyer. Det lover godt for dagen. Vi kom af sted i havblik og med meget is. Det er godt det ikke blæser, så isen pakke. Vi kan presse os lige så stille igennem den. Solen varmer mere og mere det er en herlig dag. Vi nærmer os den store bræ ”Kangilerngata sermia”. Den kælvede hele tiden, så her var meget is, vi skulle igennem. Da vi kom til et stort lodret fjeld med en lille hylde, hvor vi kunne klemme os ind, gik vi i land for at spise, inden vi skulle forbi bræen ”Eqip” som var vores mål i dage. Vi kom i land, og der var lige plads til 2 kajakker. Vi kunne sidde klemt op af fjeldet og spise. Der kom en større turistbåd forbi, der skulle ind og se på bræen. Den lavede en stor bov - og hæg - bølge. Bølgerne kom løbende langs med fjeldet og lige op på vores sten. Vi havde et farligt hyr med at holde styr på kajakkerne. Bølgerne skyllede helt op, hvor vi sad. Så hver gang der kom en bølge, måtte vi løfte kajakkerne i den ene ende så de ikke drev til havs. Endelig fik vi roligt vand igen, og vi kunne slappe af og spise færdig.

Afsted - endelig kunne vi se Eqip og al den is der lå foran den. Den kælvede næsten hele tiden. Ikke store isbjerge, men stykker som på størrelse som et parcelhus, som gik i en masse småstykker, når de ramte vandet Det var næsten ikke til at mase sig igennem. Åse fik en snor i kajakken, så der ikke blev for langt mellem os. Blev der et par

meter lukkede isen sig igen. Der var meget strøm fra bræen. Det var det smeltevand, som kom ud under den, som pressede isen sammen. Midt på bræen skete der ingen kælvning, her var åbent vand. Her kunne vi ligge længe og så på isen, der kælvede på begge sider af os. Da vi endelig havde set os mætte på bræen, padlede vi ind til land for at finde en teltplads. Det var nu ikke så lige til. Her var fyldt med store sten, og her løb også en elv ud, så vi padlede over på den

S i d e | 10

anden side af den. Her var en strand hvor vi kunne få kajakkerne op i sikkerhed. Og os selv et godt stykke op i fjeldet. Her var plads til alle teltene med myggeteltet. Her fra havde vi den flotteste udsigt over til bræen, og vi kunne følge med i hvad der skete derovre. Se hvad der kom af skibe på fjorden. Turen hertil blev fejret med Jægergryde. Med den sidste sjat rødvin til, mens solen gik ned over fjorden og farvede isbjergene og vandet kobberfarvet. Søndag d 31. juli Det har buldret noget i nat. Jeg var oppe på et tidspunkt og se til kajakkerne, da jeg troede det var blæst op. Men det var bølger, der kom fra bræen når den kælvede, som buldrede ind på stranden.

Da det blev morgen, gik vi en tur over til ”Franskehytten” en gammel polarstation hvorfra mange ekspeditioner over indlandsisen er startet. Nu var den noget forfalden. På væggene stod der skrevet, om de forskellige ture som gennem tiderne var starter her samt navnene på deltagerne. Der var også

bygget nye turisthytter med alle moderne instalationer, - vand, varme en terresse så man kunne sidde og se på bræen. Da vi kom tilbage til teltene, gik Åse iseng. Hun havde migrene og kastede op. Jeg sidder og ser på bræen, og det liv der er i fjorden. Der kommer et patruljeskib P 571. det skal også ind til isen. De sætter en gummibåd i vandet og sejler helt ind til bræen. Her er også et par turistbåde, som ligger der ude og ser på bræen der kælver. Der har lige været et støre skred. Nu kommer der store bølger ind på stranden, hvor jeg sidder, så jeg trækker mig lidt tilbage. Hen under aften gå jeg en tur over til elven, nu løb vandet ikke ud. Men der var en rivende foss ind. Det på vej til højvande, så der blev presset vand ind og der gik stærkt. Jeg ville nok have betænkt mig noget, hvis jeg skulle igennem med kajakken.

S i d e | 11

Da jeg kom tilbage til teltene, stod jeg og så på solnedgangen over fjorden. Solen er lige begyndt at gå ned. Det begynder den med d. 27. juli. Den er kun væk et øjeblik, - mørkt bliver det jo ikke, men flot er det når, isbjergene bliver kobberfarvet og havet ligeså. Jeg kunne fornemme at jeg ikke var alene på fjeldet- sær fornemmelse. Der var en ræveunge, som stak hovedet op bag en klippe, så på mig. Der kom flere og alle så sunde og raske ud. Jeg talte 5 unger - den ene kom helt hen til mig. Selv om jeg stod og fotograferede, kom den hen og snusede til min støvle. Men så lød der et bjæf fra moren og der blev kaldt til samling - de skulle videre over mod Franskehytten, og et øjeblik efter så jeg dem på vej over fjeldet langt væk. Nu var det efterhånden tid at komme iseng. Så må vi se hvodan Åse har det i morgen. Mandag d 1. August. Op til en dejlig dag med sol - fjorden ligger spejlblank. Bræen har været igang hele natten. Den har buldret og braget alle de gange jeg var vågen. Eller også var det bragene fra den der har vækket mig. Men flot er her og med meget is. Der er lige en stribe åbent vand langs med fjeldet, der hvor vi vil padle. Vi skal hen forbi franskehytten og de andre hytter. Vi vil også se dem fra vandet. Åse er blevet så klar, at vi kan tage af sted, når bare vi tager det roligt. Med det vejr skal vi også padle langsomt helt inde under land, så det passer fint med Åses tilstand. Da vi kom forbi ved hytterne, sad der nogle folk og ventede på båd. De skulle tilbage til Ilulissat. Vi sludrede lidt med dem, inden vi padlede videre langs med kysten. Fjorden er stadig blikstille. Et par gange kom der sæler op og kikkede efter os. Da vi havde padlet et par timer gik vi i land holdt hvil og spiste. Det skal være en kort tur i dag. Åse er ikke helt frisk endnu, så vi tager den med ro og vejret er jo med os. Vi padlede videre langs lodrette fjelsider. Umuligt st sette telt op eller bare komme i land. Vi kan se på kortet, at der en pynt. Det plejer at være tegn på, at der er til at komme i land. Men vi kom forbi mange pynt, inde det lykkedes at komme i land. Det blev en længere tur, end vi havde regnet med. Fik sat teltene op og vores myggetelt. Vores myggetelt er den medste investering, vi har foretaget til turen. Et moskitonet som bliver sat op med en paddel og 4 baduner. Lidt sten ved foden og et herlig sted til at lave mad. Fri for Knort og myg, med den herligste havudsigt og myggene svirrende udenfor. Tirsdag d 2. August Vi sov til kl 8. bar kajakkerne ned til vandet. I aftes var vi nede og flytte kajakkerne tre gange. Vandet blev ved med at stige. Først kl 23. kunne vi komme i seng. Da var vandet på vej tilbage igen. Vi kom afsted og padlede igen langs lodtertte fjelde. Is var her ingen af - det er helt mærkelig med så meget åbent vand. Landskabet skiftede hele tiden, - jeg sad og studerede fjeldene. Det farvespil der var i dem. Det skiftede hele tiden mellem glatte fjeldsider og store blokke med mønstre, som var de malet på. Et par sæler nåede vi også at se. Det er nu næmest dem, der er oppe og se på os. En sort terne havde vi over os, den fulde med et stykke. Men ellers var det teis som underholdt med start og landninger. Starten er elegant - de løber sig i gang, med et kollosalt benarbejde. Vandet står i en stråle efter

S i d e | 12

dem. Men når de lander, er det nærmest, som om man smider en sten i vandet. Plump, så ligger de der og ser meget tilfredse ud. Nå – vi havde hele dagen padlet efter en hytte, som vi også havde sovet i på udturen. Men den lod vente på sig. Endelig kom vi til fjorden - padlede ind til fangsthytten og kom i land. Åse gik straks i gang med at samle muslinger til aftensmaden. Igen havde vi her til aften besøg af to ræveunger, der løb rundt oppe bag hytten. Den ene haltede på det ene bagben. Vi gik en aftens tur og så på den fangsthytte, som var blæst ned. Den lå splittet ad på et stort areal, hvor alt indbo lå spredt. Madresser, gryder, fiskestrænger, værktøj og mm. En tur op på fjeldet, for at se hvor vi kom fra. Det går bedre med foden, når det er fast fjeld vi går på. Onsdag d 3. August. Dejligt at sove inden døre og få morgen mad i fred for myg og knort. Da vi kom ud af fjorden og ud i Atä sund fjord, var der noget sidevind og store bølger, vi padlede nær kysten. Der begyndte at komme isbjerge igen. Det er flere dage siden, vi har set et ordenlig isbjerg.

Vi var inde og spise ved en gammel boplads fra Sarqaq - folket tid. Dem er her mange af langs kysten. De er integnet på kortet med en firkant. Da vi rundede pynten var der eskimoplads, vi også skulle ind og se på. Vi fandt igen en masse gamle grave. De består af en stendynge.

Nå man kikker der ned imellem stenene, kan man se klogler og kranier af de døde. Vi skulle finde et sted at telte og padlede inden om øen Pikiulik for at se om det var noget. Der lå en hytte vi set på udturen, så den padlede vi hen til. Det viste sig at være alle tiders. Her var store flade klipper helt ned til vandet, og op til hytten. Den var åben, vi flyttede hurtigt ind. De flade klipper var dejlige at bade fra. Man kunne gå lige ud i vandet lægge sig og svømme lidt rundt, inden vi gik op i solen og varmede os. Det var så dejligt varmt vejr. At jeg var i vandet 2 gange.

S i d e | 13

Men vi mangelede vand til madlavning. Vi var ude og fange et lille isbjerg, som vi kunne hakke i stykker og smelte. Det gik hurtigt i solen. Vi var også det meste af øen rundt. Inden vi gik i seng. Torsdag d 4. August. En herlig nat i hytten, men lidt varmt. Da vi kom afsted padlede vi hele bugten rundt. Vi skulle ind og se, hvor den elv løb ud, som vi havde set på kortet. Inde i bugten ved elven, lå der også en hytte. Der var 3 telte og også folk derinde. Vi havde i aftes set en båd, der sejlede derind. Vi vinkede til dem og undrede os over, hvad de lavede der. Vi følger kysten og kunne se store koncentrationer af søpindsvin og en 5 stjernet søstjerne. Der lå også nogle store isbjerge. Dem måtte vi ud og se nærmere på. Der var et med hul igennem - det måtte jeg padle gennem, og ville så tage et billede af Åse gennem hullet. Da jeg fik vendt kajakken og var klar, var hun på vej igennem hullet. Vi skulle videre ind mod Rodebay. Det var vi ikke helt enige om hvor lå. Jeg ville vest på ind i en fjord. Åse ville syd og til sidst måtte jeg give mig. Vi padlede sydpå og kom ind til bygden. Vi gik op i fælles huset og fik et bad, og tøjet vasket. Så meget af det vi kunne undvære. Handlet ind, var på restaurant endnu en gang til kaffe og kage. Vi padlede lidt tilbage og ind i Kangersuneq fjorden, for at sove der i nat. Det blev helt inde i bunden af fjorden vi slog teltene op. Fredag d 5. August. Vi begyndte dagen med en vandretur ind til et vandfald. Der er ca, 30. m højt. Solen stod lige bag ved faldet. Det gav det flotteste lys i vandet, når det løb ud over fjeldet. Der lå mange hytter herinde som vi var rundt og se på, inden vi gik tilbage. Spiste, pakkede sammen og padlede afsted langs kysten. Der var meget vi skulle se på turen tilbage. Vejret var godt så vi padlede uden om øen, der ligger ved Rodebay. Qeqertaq hedder den. Vi kom igen ud mellem de store isbjerge, da vi padlede uden om øen. Et var stort som en hangar - hult, med hul igennem. Der var nu ingen af os, der havde lyst til at padle igennem. Vi padlede ind i en lille kløft. Her var stille og solen bagte ned. Her sad vi længe og nød vores kaffe, inden vi padlede videre gennem brede bugt. Fandt en teltplads i en bugt ikke langt fra lufthavnen. Da vi skulle spise, brød helvede løs. Fly og helikoptere startede og landede i et væk. Endelig var det overstået, og roen sænkede sig over fjeldet. Lørdag d. 6. august Det har været en rolig nat med hensyn til lufttrafikken. Til gengæld kom der en stor grønlandsk familie i løbet af natten og slog sig ned ikke langt fra os. De skulle slagte sæl og det gik ikke stille for sig, - sælen sagde ingen ting. Det gjore de andre til gengæld. Der blev råbt efter børnene, og de voksne råbte og grinede det meste af natten syntes jeg. Men om morgenen var de væk, og der var stille. Intil der blev liv i lufthavnen. Efter vi havde spist, padlede vi ind til Ilulissat. Det var nu ikke så nemt, for der var så meget is, at vi nær aldrig var nået derind.

S i d e | 14

Det første stykke kunne vi selv bryde os vej gennem isen. Men efterhånden som vi nærnede os havnen, lukkede isen sig mere til, så når der kom en båd, måtte vi hen og padle efter den, så længe vi kunne. Var vi ikke meget tæt på båden, lukkede isen sig igen, og vi måtte selv kæmpe videre til den næste båd kom forbi.

Det tog over 2 timer, at padle de 5 km ind til byen. Endelig kunne vi trække kajakker op på den tømmerflåde, som vi startede fra for snart 3 uger siden. Op og se på byen - det nåede vi jo ikke da vi ankom. Vi nåede på kafe’ to gange og på By - og Knud Rasmussens museum, og flere gange rundt i byen. Vi må nok blive her til det bliver Ebbe, for nu kan vi ikke komme frem. Hele

havnen er proppet med is - bådene sidder fast ude i isen. Da vi endelig skulle prøve, skete det, jeg altid frygter mest på en tur. Jeg bukkede mig ned, - og plump - der røg mit kamera ned i havnen. Surt - !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!*********************** Der var ikke noget at gøre. Det var væk på 5 - 6 m vand med is over alt. Bare ikke der hvor jeg tabte kameraet. Isen var stadig massiv. Vi masede på endelig kom en båd, så vi kunne komme med et stykke. Men så skulle han sydpå om i Isfjorden, og vi skal nordpå. Vi hilste på mange grønlænder, medens vi sad fast i isen. Når de hom hjem fra fangst, og der blev taget mange billeder af os og vores kamp med isen. Endelig nåede vi tilbage til lejren - sikken en dag. Og så skal vi have chili-con-carne, - og det i dag hvor jeg har været så meget ondt igennem. Søndag d 7. August Op til mere is. Det er blæst ind i bugten til os. Vi vil prøve, om vi kan komme ind til byen igen. Jeg har lavet et trawl af en aksel fra en påhængsmotor og mange fiskekroge. Tanken er, at trække det hen over bunden og håbe at fange mit kamera Chancen er lille, men den skal prøves. Vi kæmpede os gennem isen igen. heldigvis fik vi assistance fra flere både det sidste stykke, ellers var vi aldrig kommet ind i havnen. Der var så meget is, der hvor mit kamera var faldet i. Det med at trække våd langs med tømmerflåden var helt umuligt. Jeg prøvede et par gange, men nej, intet kom med op. Surt- 300 billeder på havets bund. Det er svært ikke hele tiden at ærgre sig. Alt det jeg bare skulle have gjort, så jeg ikke tabte det.

S i d e | 15

Da vi nu skulle ud igen gik det helt galt. Der kom en stor cruise - båd ind. Den skulle ligge lige ved siden af os. Den pressede isen mere sammen. Vi sad bare fast ude midt i havnen og kunne ikke komme ud af stedet. En Grønlænder havde set problemet, og kom os til undsætning. Han fik lavet et hul så stort, at jeg kunne få kajakken vendt, så den pegede ud af havnen. Nu ville han trække mig ind i båden, ud af kajakken. Nej, nej, - jeg skulle ikke ud af kajakken, men af havnen. Så masede han båden gennem isen ud til en anden båd og os bagefter, mens der var isfrit. så kom vi efter den

anden båd, og han sejlede tilbage til havnen. Nu havde vi en båd med en påhængs motor på 150 kh foran os. Han sad fast flere gange og måtte tilbage igen og prøve nye steder. Endelig kunne vi selv liste os igennem. Vi havde pakket lejren ned og ville padle ind i brede bugt og slå lejr der. Så vi slap for larmen fra flyene. Vi padlede helt ned i bunden af bugten, hvor der er en elv med mange fisk, der gik op gennem strømmen. Det blev en rolig nat uden fly og sælfangst. Mandag d 8. August Vi har god tid her til morgen, så vi var ude og samle muslinger. dem skal vi have i aften. Da vi kom afsted, padlede vi hele bugten rundt langst den højre side. Her ligger mange hytter herinde i bugten, og store isbjerge, er også kommet herind. Vi kan padle mellem en masse små øer. Vi padler uden om for at finde en god lejerplads. Jeg prøvede at fiske herinde og fangede en Uvak. Den havde nu ikke bidt på. Men jeg havde pirket den. Den skal vi have sammen med muslingerne. Åse prøvede også at fiske, hun fangede en Ulk, som vi smed ud igen. Da vi kom fri af øerne, kunne vi se, at noget af isen var drevet ud. Nu kunne vi da se at der var vand under isen. Vi fandt en ny god teltplads ud mod havet. Men inden vi gik i land, Padlede vi ud mellem de store isbjerge. Gamle kendinger, som vores ”hangar” den var hel og med hul i. Da vi kom i land, kunne vi se, at det var en gammel boplads både fra Dorset - folket år 900 og Sarqaq – folkrt år 2500 år f.kr. Det er måden de bygger deres huse på, at man kan se forskel. Vi havde også den floteste udsigt ud over fjorden og ud til Disko Øen. Den ligger 50 km. Ude. Det ser ud som 20 km. Det er den klare luft, der gør det svært at afstandbedømme. Vi har spejlblankt vand. Fyldt med store isbjerge der spejler sig deri. Nu kan det ikke blive pænere. Og så stille. Kun en ravns hæse skrig en gang i mellem, når den flyver hen over os. Et par Malemukker stryger hen over havet spejdende efter fisk.

S i d e | 16

Tirsdag d 9. August Op til en dag som ligner den vi forlod i går. Sol ingen vind. Vi skal blive her endnu en nat, så vi pakker bare vores badeting sammen, da vi har spist morgenmad og padler tilbage til Rodebay igen, for at blive vasket, vi skal på restaurant ” Mamasut”, hvor vi har bestilt bor til i morgen aften. Grønlandsbuffet. På turen derud, var vi inde i vores lille bugt og ude mellem alle isbjergene, inden vi padlede ind til bygden. Fik bad for15, kr med incl. håndklæde. Var en tur rundt i bygden, og sluttede af med et besøg på kafeen. Den havde lukket. Åbende først kl.17. vi venter til den åbner. Ejeren kom - han skulle ud og hente vand ude i fjeldet. Han havde 10 store dunke med. Vi ventede til han kom tilbage. 2 små grønlandske piger skulle også på kaffebar.

Da han kom tilbage med vandet. Hjalp vi ham op med det, så kunne vi få kaffe. Men først skulle de to piger have en kæmpe is dessert med flag og paraply - den havde fået alt hvad den kunne trække. Den ene havde fødselsdag. Det var derfor at cafeen var lukket. Ejeren, som er tysker, havde været til fødselsdag ovre hos pigens familie. Så isen var gratis, - det var huset som gav. Vi fik vores kaffe med

brød til. Ville betale de 100 kr. jeg viste var prisen. Men nej - det var gratis, - vi havde jo hjulpet med vandet. Det var 3.gang vi var her. Det er en skam der er så langt. Det er et sted, man har lyst til at komme tilbage til. Fin betjening. Vi padlede tilbage til vores lejr og har nu padlet 486 km. Vi har lige spist vores muslinger og Uvarken. Da vi padlede tilbage, var det så varmt, at sveden løb ned i panden. Der er ikke en vind der rører sig. Vi gik en tur rundt på øen. Jeg fandt en GPS med Grønlandskort i. En grønlænder var i gang med at bygge hus på øen. Et par sommertelte lå og var blæst ned. Men på øen var ikke andre end os nu. Onsdag d.10. August Sidste morgen i fjeldet, og sikken en morgen. Det er sådan jeg altid vil se grønland for mig. En blank fjord med store isbjerge der spegler sig. To kajakker ligger på land, klar til at padle afsted afsted ud i isen.

S i d e | 17

Da vi kommer ud i isen, må vi konstatere, at her er lige lovligt meget af den. Problemerne med at komme igennem starter allerede nu. Det bliver værre, efterhånden som vi nærmer os Isfjorden. Vi kæmper os vej gennem ismasserne

sammen med fiskerne, der skal ind i havnen. Uden for havnen ligger et stort cruiseskib, som de pendulerer frem og tilbage mellem havnen og skibet med chalupper. Det ser meget besværligt ud. Bådene med katamaranskrog egner sig ikke til issejlads. Isen kommer op imellem skrogene. Det går ikke meget nemmere for os. Vi kæmper os videre om til Kirkebugten,- der er et stykke endnu. Vi sidder snart mere oven på isen end ligger i vandet. Min padel ligner snart en godt brugt malerpensel.

En grønlænder havde fulgt med os inde på klipperne i lang tid og taget billeder af os isen. Endelig, - til sidst åbnede isen sig. De sidste meter kunne vi padle ind til land stand. Grønlænderen kom hen og sagde, det var godt kæmpet at kommet igennem hertil. Det syntes vi også. Åse løftede padlen til velkomst hilsen. Vores trængsler i isen var ovre. Kajakturen slut - næsten 4 uger og 505 km. De sidste dage skal vi være ”turister” i byen. Vi fik tømt kajakkerne, og båret dem op på græsset neden for kirken og Knud Rasmussens museum. Gik ned til havnen, hvor vore kajakkasser lå. I dem havde vi rent tøj. Om aftenen var vi på restaurant Mamasut og spise Grønlandsmeny. Det blev en hyggelig aften. Var i selskab med importøren af TRANGIA koge sæt. Jeg kunne endelig komme af med de klager, jeg har haft i mange år. Han ville straks viderebringe dem, når han kom hjem til Danmark. Tilbage i Kirkebugten, - vi skulle i gang med at slå telt op. Det var jo næmest midt i byen, det måtte godt være lidt sent og lidt mørkt inden vi gik i gang.

S i d e | 18

Torsdag d 11. August En noget uroligt nat i Kirkebugten. En hund har hylet det meste af natten, ikke langt herfra. En håbefuld grønlænder var testkøre hele natten, og prøvebanen var ned forbi kirkebugten. Så jo, - vi er kommet til byen. Vi spiste morgenmad på en bænk ved kirken. Pakkede kajakkerne og kørte dem ned til RoyalArctic Line. Fik dem pakket ned til hjemturen. Vi slentrede rundt i byen. Var ude og hente nøglen til den lejlihed vi har lejet de sidste dage. Fredag 12. August Det var dejligt at sove i en seng, efter at havet sovet på en sten i en måned. Men udsigten var pænere fra stenen, - man kan ikke få alt. Det måtte Åse sande, da hun havde bestilt øreringe af en grønlænder, vi havde mødt i byen. Men hans værktøj gik i stykker. Så han kunne ikke lave dem. Vi fandt et andet værksted nede ved havnen. Her sad mange grønlænder og lavede tupilakker og meget andet. Her fandt vi en, som kunne lavet de flotteste små kajakker som øreringe. I aften skal vi ud og spise for sidste gang. Så tilbage og pakke sammen i morgen flyver vi hjem. Sådan oplevede jeg turen. Der skete meget mere, men det er det jeg har valgte at fortælle. Kaj.